Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2016/2011(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0299/2016

Indgivne tekster :

A8-0299/2016

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 01/12/2016 - 6.26
CRE 01/12/2016 - 6.26
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0481

Vedtagne tekster
PDF 167kWORD 49k
Torsdag den 1. december 2016 - Bruxelles Endelig udgave
Anvendelsen af den europæiske betalingspåkravsprocedure
P8_TA(2016)0481A8-0299/2016

Europa-Parlamentets beslutning af 1. december 2016 om anvendelsen af den europæiske betalingspåkravsprocedure (2016/2011(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens grønbog om en EF-procedure for betalingspåbud og om foranstaltninger til forenkling og fremskyndelse af søgsmål om krav af mindre værdi (COM(2002)0746),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1896/2006 af 12. december 2006 om indførelse af en europæisk betalingspåkravsprocedure(1),

–  der henviser til Kommissionens forordning (EU) nr. 936/2012 af 4. oktober 2012 om ændring af bilagene til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1896/2006 om indførelse af en europæisk betalingspåkravsprocedure(2),

–  der henviser til Kommissionens rapport om anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1896/2006 om indførelse af en europæisk betalingspåkravsprocedure (COM(2015)0495),

–  der henviser til vurderingen af gennemførelsen på europæisk plan af den europæiske betalingspåkravsprocedure, som er foretaget af Europa-Parlamentets Forskningstjeneste,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0299/2016),

A.  der henviser til, at Kommissionen har forelagt sin rapport om, hvordan den europæiske betalingspåkravsprocedure fungerer, i henhold til artikel 32 i forordning (EF) nr. 1896/2006;

B.  der henviser til, at rapporten er næsten to år forsinket og ikke omfatter en udvidet konsekvensanalyse for hver enkelt medlemsstat som krævet, under hensyntagen til de forskellige regler i alle medlemsstaterne og deres interoperabilitet, men kun en ufuldstændig statistisk tabel med oplysninger, der for størstedelens vedkommende er fra 2012; der henviser til, at det europæiske betalingspåkrav er en valgfri procedure, som kan anvendes i grænseoverskridende sager som et alternativ til indenlandske betalingspåkrav;

C.  der henviser til, at denne procedure blev oprettet for at give mulighed for en hurtig, forenklet og billig inddrivelse af beløb i forbindelse med fordringer, der er sikre, opgjorte og forfaldne til betaling og ikke bestrides af skyldneren, og at proceduren stort set synes at fungere tilfredsstillende ifølge statistikkerne, men at man langt fra får udnyttet procedurens fulde potentiale, da den hovedsagelig bliver brugt i medlemsstater, hvis lovgivning omfatter en lignende national procedure;

D.  der henviser til, at den europæiske betalingspåkravsprocedure falder ind under kategorien foranstaltninger vedrørende samarbejde om civilretlige spørgsmål, der har grænseoverskridende virkninger og er nødvendige for det indre markeds funktion;

E.  der henviser til, at forsinkede betalinger er en væsentlig årsag til insolvens, som truer virksomheders – særlig små og mellemstore virksomheders – overlevelse og medfører tab af mange arbejdspladser;

F.  der henviser til, at der bør træffes konkrete foranstaltninger, herunder målrettede oplysningskampagner, for at informere borgere, virksomheder, jurister og andre relevante parter om adgangen til proceduren og dens funktion, anvendelse og fordele;

G.  der henviser til, at påkravene i visse medlemsstater, hvor den europæiske betalingspåkravsprocedure ikke anvendes i overensstemmelse med den nuværende forordning, bør udstedes hurtigere og under alle omstændigheder inden for den frist på 30 dage, som er fastsat i forordningen, i betragtning af at påkravene kun kan fuldbyrdes, når kravene er ubestridte;

H.  der henviser til, at udviklingen af systemet e-CODEX med henblik på at gøre muligt at indgive anmodninger online skal fremmes gennem yderligere foranstaltninger rettet mod en mere effektiv brug af proceduren;

I.  der henviser til, at flere medlemsstater bør følge eksemplet fra Frankrig, Den Tjekkiske Republik, Estland, Cypern og Sverige og give fordringshaverne mulighed for at indgive deres anmodninger på flere sprog og i det hele taget træffe støtteforanstaltninger for at minimere fejlmarginerne som følge af anvendelsen af et fremmedsprog;

J.  der henviser til, at procedurens strømlinede karakter ikke betyder, at den kan misbruges til at fuldbyrde urimelige kontraktvilkår, da retten i henhold til artikel 8 i forordning (EF) nr. 1896/2006 skal undersøge, om kravet er begrundet, på grundlag af de oplysninger, den har til rådighed, således at der sikres overensstemmelse med Domstolens relevante praksis på området; der endvidere henviser til, at alle relevante parter bør underrettes om de gældende rettigheder og procedurer;

K.  der henviser til, at standardformularerne skal revideres og fremover gennemgås regelmæssigt med henblik på at ajourføre listen over medlemsstater og valutaer og forbedre bestemmelserne om betaling af renter af fordringer, bl.a. med en passende beskrivelse af, hvilke renter der skal inddrives;

L.  der henviser til, at Kommissionen bør overveje at foreslå en revision af bestemmelserne om anvendelsesområdet for proceduren og om den ekstraordinære prøvelse af påkrav;

1.  glæder sig over, at den europæiske betalingspåkravsprocedure – som er en procedure, der finder anvendelse i civile og kommercielle sager om ubestridte krav, hvis hovedformål er at forenkle og fremskynde proceduren for grænseoverskridende anerkendelse og fuldbyrdelse af kreditorers rettigheder i EU – fungerer efter hensigten i alle medlemsstaterne;

2.  beklager den betydelige forsinkelse på næsten to år med forelæggelsen af Kommissionens rapport om gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1896/2006;

3.  beklager manglen på en udvidet konsekvensanalyse for hver enkelt medlemsstat i Kommissionens rapport, som krævet i artikel 32 i forordning (EF) nr. 1896/2006; beklager manglen på ajourførte data i rapporten om situationen i medlemsstaterne hvad angår den europæiske betalingspåkravsprocedures funktion og gennemførelse; opfordrer derfor Kommissionen til at udarbejde en udvidet, ajourført og detaljeret konsekvensanalyse;

4.  beklager ligeledes, at anvendelsen af den europæiske betalingspåkravsprocedure varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat; understreger i denne forbindelse, at man – selv om der findes en forenklet moderne procedure i EU-lovgivningen – på grund af forskellene i medlemsstaternes gennemførelse og ønsket om at vælge national lovgivning frem for den europæiske betalingspåkravsprocedure ikke får størst muligt udbytte af gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1896/2006, og at de europæiske borgere derfor ikke kan udøve deres rettigheder på tværs af grænserne, hvilket kan skade tilliden til EU-lovgivningen;

5.  påpeger, at medlemmer af offentligheden i de medlemsstater, der har lignende instrumenter på nationalt plan, oftest anvender proceduren og er bedst informeret om den;

6.  mener, at der bør tages praktiske skridt til i højere grad at informere borgere, virksomheder, jurister og andre relevante parter om adgangen til den europæiske betalingspåkravsprocedure og dens funktion, anvendelse og fordele i grænseoverskridende sager; understreger endvidere, at der er behov for bistand, så medlemmer af offentligheden og især små og mellemstore virksomheder kan blive bedre til at bruge og få en bedre forståelse af og viden om de eksisterende retlige instrumenter med henblik på fuldbyrdelse af fordringer på tværs af grænserne i henhold til den relevante EU-lovgivning;

7.  understreger nødvendigheden af, at medlemsstaterne giver Kommissionen korrekte, fuldstændige og ajourførte data med henblik på en effektiv overvågning og evaluering;

8.  tilskynder medlemsstaterne til at bestræbe sig på at udstede påkravene inden for 30 dage og til så vidt muligt at acceptere anmodninger på fremmedsprog, i betragtning af at krav om oversættelse har en negativ indflydelse på omkostningerne og behandlingstiderne i forbindelse med proceduren;

9.  støtter fuldt ud det arbejde, der gøres for, at der i fremtiden bliver mulighed for at indgive anmodninger om et europæisk betalingspåkrav elektronisk; opfordrer derfor i denne forbindelse Kommissionen til at tilskynde til brug af pilotprojektet е-CODEX og udvide det til alle medlemsstaterne i forlængelse af en undersøgelse foretaget af Kommissionen angående muligheden for at indgive elektroniske anmodninger om europæiske betalingspåkrav;

10.  opfordrer Kommissionen til at vedtage ajourførte standardformularer efter behov, bl.a. for at give en passende beskrivelse af, hvilke renter der skal betales af fordringer;

11.  mener, at det i forbindelse med en fremtidig revision af forordningen bør overvejes at fjerne visse undtagelser fra anvendelsesområdet for proceduren og at revidere bestemmelserne om prøvelse af europæiske betalingspåkrav;

12.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 399 af 30.12.2006, s. 1.
(2) EUT L 283 af 16.10.2012, s. 1.

Juridisk meddelelse