Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2016/2009(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0345/2016

Indgivne tekster :

A8-0345/2016

Forhandlinger :

PV 12/12/2016 - 15
CRE 12/12/2016 - 15

Afstemninger :

PV 13/12/2016 - 5.4
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0485

Vedtagne tekster
PDF 470kWORD 87k
Tirsdag den 13. december 2016 - Strasbourg Endelig udgave
Situationen med hensyn til de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union 2015
P8_TA(2016)0485A8-0345/2016

Europa-Parlamentets beslutning af 13. december 2016 om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union i 2015 (2016/2009(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder af 7. december 2000 (i det følgende benævnt "chartret"), som blev proklameret den 12. december 2007 i Strasbourg og trådte i kraft sammen med Lissabontraktaten i december 2009,

–  der henviser til FN's verdenserklæring om menneskerettigheder, som blev vedtaget af FN's Generalforsamling i 1948,

–  der henviser til FN's traktater til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og til FN-traktatorganernes retspraksis,

–  der henviser til FN's konvention om handicappedes rettigheder, som blev vedtaget i New York den 13. december 2006 og ratificeret af EU den 23. december 2010,

–  der henviser til de afsluttende bemærkninger, som blev vedtaget i oktober 2015 af FN's komité om konventionen om handicappedes rettigheder,

–  der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder, som blev vedtaget i New York den 20. november 1989,

–  der henviser til følgende generelle bemærkninger fra FN's Børnekomité: nr. 6 (2005) om behandling af uledsagede børn og børn, der er blevet adskilt fra deres forældre, uden for oprindelseslandet, nr. 7 (2005) om gennemførelse af barnets rettigheder i den tidlige barndom, nr. 9 (2006) om handicappede børns rettigheder, nr. 10 (2007) om børns rettigheder i forbindelse med ungdomsretspleje, nr. 12 (2009) om barnets ret til at blive hørt, nr. 13 (2011) om barnets ret til beskyttelse mod alle former for vold og nr. 14 (2013) om, at barnets tarv altid skal komme i første række,

–  der henviser til FN's konvention fra 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW) og til Beijinghandlingsprogrammet, til sine beslutninger af henholdsvis 25. februar 2014 med henstillinger til Kommissionen om bekæmpelse af vold mod kvinder(1) og 6. februar 2014 om Kommissionens meddelelse "Afskaffelse af lemlæstelse af kvindelige kønsorganer"(2) samt til Rådets konklusioner af 5. juni 2014 om forebyggelse og bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder og piger, herunder kvindelig kønslemlæstelse,

–  der henviser til FN's konvention fra 1951 om flygtninges retsstilling og protokollen hertil fra 1967,

–  der henviser til den internationale konvention fra 1990 om beskyttelse af alle vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder,

–  der henviser til FN's konvention fra 1949 om bekæmpelse af menneskehandel og udnyttelse af andres prostitution,

–  der henviser til OHCHR's anbefalede principper og retningslinjer vedrørende menneskerettigheder ved internationale grænser,

–  der henviser til rapport af 22. juli 2014 fra FN's særlige rapportør om fremme af sandhed, retfærdighed, erstatning og garantier for ikkegentagelse,

–  der henviser til den regionale implementeringsstrategi for den internationale Madrid- handlingsplan om aldring fra 2002,

–  der henviser til principperne vedrørende de nationale menneskerettighedsinstitutioners status ("Paris-principperne"), som er vedføjet FN's Generalforsamlings resolution 48/134,

–  der henviser til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK), Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, særlig sag 18766/11 og 36030/11, samt konventioner, henstillinger, resolutioner og rapporter fra Europarådets Parlamentariske Forsamling, Ministerudvalg, menneskerettighedskommissær og Venedigkommission,

–  der henviser til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen),

–  der henviser til Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal og den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog,

–  der henviser til Europarådets Parlamentariske Forsamlings resolution 1985 (2014) om nationale mindretals situation og rettigheder i Europa,

–  der henviser til Europarådets charter om demokratisk medborgerskab og undervisning i menneskerettigheder,

–  der henviser til Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel,

–  der henviser til Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse(3),

–  der henviser til Rådets henstilling af 9. december 2013 om foranstaltninger i medlemsstaterne til effektiv integration af romaerne(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/800 af 11. maj 2016 om retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkte eller tiltalte i straffesager(5),

–  der henviser til Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA af 28. november 2008 om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen(6),

–  der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv(7),

–  der henviser til Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser(8),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv(9),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om audiovisuelle medietjenester(10) og resultaterne af Kommissionens offentlige høring, der blev gennemført mellem juli og september 2015,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor, og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA(11),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU af 13. december 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA(12),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA(13),

–  der henviser til direktiverne om processuelle rettigheder for personer, der er mistænkte eller tiltalte i straffesager,

–  der henviser til databeskyttelsespakken, som blev vedtaget i december 2015,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624 af 14. september 2016(14) om oprettelse af en europæisk grænse- og kystvagt og til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26. juni 2013(15) (om asylprocedurer),

–  der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Barcelona den 15. og 16. marts 2002,

–  der henviser til den europæiske ligestillingspagt for perioden 2011-2020, som blev vedtaget ved Rådets konklusioner af 7. marts 2011,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 15. juni 2011 om førskolepædagogik,

–  der henviser til Rådets konklusioner fra samlingen i Rådet for Retlige og Indre Anliggender den 5.-6. juni 2014 om politikken for integration af indvandrere i Den Europæiske Union,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 19. juni 2015 om lige indkomstmuligheder for kvinder og mænd: udligning af den kønsbestemte forskel i pension,

–  der henviser til EU-formandskabstrioens erklæring af 7. december 2015 om ligestilling,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 16. juni 2016 om LGBTI-ligestilling,

–  der henviser til Rådets konklusioner om handlingsplanen vedrørende menneskerettigheder og demokrati 2015-2019,

–  der henviser til erklæringen om fremme af medborgerskab og de fælles værdier frihed, tolerance og ikkediskrimination ved hjælp af uddannelse (Pariserklæringen),

–  der henviser til de retningslinjer for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle (LGBTI) personer, som blev vedtaget af Rådet for Udenrigsanliggender den 24. juni 2013,

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere,

–  der henviser til Eurobarometer-undersøgelsen "Discrimination in the EU in 2015" (forskelsbehandling i EU i 2015),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om en ny EU-retlig ramme for at styrke retsstatsprincippet (COM(2014)0158) og Rådets konklusioner om sikring af respekten for retsstaten,

–  der henviser til Kommissionens liste over tiltag til at forbedre LGBTI-personers ligestilling,

–  der henviser til Kommissionens rapport fra 2015 om ligestilling mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union (SWD(2016)0054),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Handlingsplan om integration af tredjelandsstatsborgere" (COM(2016)0377),

–  der henviser til Europa 2020-strategien, særlig dens mål med hensyn til fattigdom og social udstødelse,

–  der henviser til publikationen "Indicators of Immigration Integration 2015 – Settling In" fra OECD og Den Europæiske Union,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Sociale investeringer i vækst og samhørighed, herunder igennem anvendelse af Den Europæiske Socialfond" (COM(2013)0083) og dens henstilling 2013/112/EU af 20. februar 2013 om "Investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte",

–  der henviser til Kommissionens rapport af 29. maj 2013 med titlen "Barcelonamålene: Udvikling af pasningsmuligheder for små børn i Europa med henblik på bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2013)0322),

–  der henviser til EU's strategi for bekæmpelse af menneskehandel 2012–2016 (COM(2012)0286), særlig bestemmelserne om finansiering af udarbejdelsen af retningslinjer for børnebeskyttelsesordninger og om udveksling af eksempler på bedste praksis,

–   der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "En EU-ramme for de nationale strategier for romaernes integration frem til 2020" (COM(2011)0173) og Det Europæiske Råds konklusioner af 24. juni 2011,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Skridt fremad i gennemførelsen af de nationale strategier for romaernes integration" (COM(2013)0454),

–  der henviser til Kommissionens beretning for 2015 om anvendelsen af EU's charter om grundlæggende rettigheder (COM(2016)0265) og de tilknyttede arbejdsdokumenter,

–  der henviser til Kommissionens rapport om unionsborgerskab 2013 med titlen "Unionsborgere: jeres rettigheder, jeres fremtid" (COM(2013)0269),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Vurdering af gennemførelsen af EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration og Rådets henstilling om foranstaltninger i medlemsstaterne til effektiv integration af romaerne – 2016" (COM(2016)0424),

–  der henviser til Kommissionens rapport om bekæmpelse af korruption i EU (COM(2014)0038),

–  der henviser til den europæiske dagsorden for migration (COM(2015)0240),

–  der henviser til den europæiske dagsorden om sikkerhed (COM(2015)0185),

–  der henviser til konklusionerne fra det årlige kollokvium for 2015 om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til resultaterne af den offentlige høring i forbindelse med det årlige kollokvium for 2016 om grundlæggende rettigheder med fokus på "Mediepluralisme og demokrati",

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering (COM(2008)0426),

–  der henviser til Kommissionens forslag om EU's tiltrædelse af Europarådets Istanbulkonvention,

–  der henviser til sin beslutning af 12. december 2013 om fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de nationale strategier for romaernes integration(16),

–  der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 4. februar 2014 om EU-køreplanen mod homofobi og forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og kønsidentitet(17),

–  der henviser til sine beslutninger om ligestilling mellem kønnene,

–  der henviser til sin beslutning af 12. september 2013 om situationen for uledsagede mindreårige i EU(18),

–  der henviser til sine beslutninger om de grundlæggende rettigheder og menneskerettighederne, særlig den seneste beslutning af 8. september 2015 om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2013-2014)(19),

–  der henviser til sine beslutninger om migration, særlig den seneste beslutning af 12. april 2016 om situationen i Middelhavet og behovet for en holistisk EU-tilgang til migration(20),

–  der henviser til sin beslutning af 8. juni 2005 om forslag til beskyttelse af mindretal og ikke-diskriminationspolitikker i et udvidet Europa(21),

–   der henviser til sin beslutning af 27. november 2014 om 25-årsdagen for FN's konvention om barnets rettigheder(22),

–   der henviser til sin beslutning af 11. september 2013 om udryddelsestruede europæiske sprog og den sproglige mangfoldighed i Den Europæiske Union(23),

–  der henviser til sin beslutning af 15. april 2015 i anledning af den internationale romadag – romahad i Europa og EU's anerkendelse af mindedagen for folkedrabet på romaerne under Anden Verdenskrig(24),

–  der henviser til sin beslutning af 21. maj 2013 om EU-chartret: standarder for mediefrihed i EU(25),

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2016 med henstillinger til Kommissionen om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder(26),

–  der henviser til Den Europæiske Ombudsmands afgørelse om undersøgelse på eget initiativ OI/8/2014/AN vedrørende Europa-Kommissionen,

–  der henviser til Den Europæiske Unions Domstols udtalelse 2/2013 om udkastet til aftale om Den Europæiske Unions tiltrædelse af EMRK,

–  der henviser til afgørelser og praksis fra Den Europæiske Unions Domstol og til praksis fra de nationale forfatningsdomstole, der benytter chartret som reference ved fortolkningen af national ret, særlig sag C-83/14, C-360/10, C-70/10, C-390/12, C-199/12, C-200/12, C-201/12, C-404/15, C-659/15, C-362/14,

–  der henviser til 2016-rapporten om grundlæggende rettigheder fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder,

–  der henviser til håndbog om EU-retten vedrørende barnets rettigheder ("Handbook on European law relating to the rights of the child") (2015) fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder,

–  der henviser til undersøgelse fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder om "Børnevenlig retspleje –fagpersoners perspektiver på og erfaringer med børns deltagelse i straffe- og civilretlige sager i 10 EU-medlemsstater" (2015),

–  der henviser til rapport fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder om vold mod børn med handicap: lovgivning, politikker og programmer i EU (2015),

–  er henviser til Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheders LGBT-undersøgelse for EU (2013), dets rapport om at være transkønnet i EU ("Being Trans in the European Union Comparative analysis of the EU LGBT survey data") (2014), dets fokusdokument om interseksuelle personers grundlæggende rettigheder ("Fundamental Rights Situation of Intersex people") (2015),

–  der henviser til rapport fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder om "Vold mod kvinder: en EU-undersøgelse",

–  der henviser til undersøgelse fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder med titlen "Antisemitism - Overview of data available in the European Union 2004-2015" (Antisemitisme – overblik over tilgængelige oplysninger i Den Europæiske Union 2004-2015),

–  der henviser til den sammenlignende lovanalyse fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder om beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet og kønskarakteristikker i EU,

–  der henviser til EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheders EU-MIDIS-undersøgelser og undersøgelse om romaer,

–  der henviser til kønsligestillingsindekset 2015 fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder og dets rapport fra 2015 med titlen "Reconciliation of work, family and private life in the European Union: Policy review" (Balance mellem arbejde, familie og privatliv i EU: politikgennemgang),

–  der henviser til Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinders undersøgelse med titlen "Study to identify and map existing data and resources on sexual violence against women in the EU" (Undersøgelse om identificering og kortlægning af eksisterende data og ressourcer vedrørende seksuel vold mod kvinder i EU),

–  der henviser til Europols situationsrapport fra 2016 med titlen "Trafficking in human beings in the EU" (Menneskehandel i EU),

–  der henviser til Eurostat-rapporten "Trafficking in human beings" (Menneskehandel), 2015-udgaven,

–  der henviser til undersøgelser fra Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) med titlerne "Working time and work-life balance in a life course perspective" (Arbejdstid og balance mellem arbejde og fritid i et livslangt perspektiv) (2013), "Caring for children and dependants: Effect on careers of young workers" (Pasning af børn og andre afhængige: konsekvenserne for unge arbejdstageres karriere) (2013) og "Working and caring: Reconciliation measures in times of demographic change" (Arbejde og omsorg: foranstaltninger til forening af arbejds- og familieliv i tider med demografiske forandringer) (2015),

–  der henviser til undersøgelse foretaget af Europa-Parlamentets Forskningstjeneste i maj 2015 med titlen "Gender equality in employment and occupation – Directive 2006/54/EC, European Implementation Assessment",

–  der henviser til undersøgelse fra Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Unionens Interne Politikker med titlen "Discrimination Generated by the Intersection of Gender and Disability",

–  der henviser til høring om grundlæggende rettigheder afholdt af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender den 16. juni 2016,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelser fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og Udvalget for Andragender (A8-0345/2016),

A.  der henviser til, at det er bydende nødvendigt at beskytte alle grundlæggende rettigheder; der henviser til, at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder er blevet en fuldgyldig del af traktaterne; der henviser til, at der stadig sker talrige overtrædelser af menneskerettighederne i EU og i medlemsstaterne, således som det fremgår af rapporter fra Kommissionen, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, Europarådet og FN samt fra ngo'er;

B.  der henviser til, at Den Europæiske Union bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal;

C.  der henviser til, at retsstatsprincippet er rygraden i det europæiske liberale demokrati og et af de grundlæggende principper for Den Europæiske Union, da det hidrører fra medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner, og at respekt for retsstatsprincippet er en forudsætning for beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder og forpligtelser, der følger af traktaterne og folkeretten;

D.  der henviser til, EU og medlemsstaterne i forhold til nutidens udfordringer bør beskytte og håndhæve disse værdier i alle de tiltag, de iværksætter; der henviser til, at gennemførelsen af retsstatsprincippet på nationalt plan er en central forudsætning for at sikre gensidig tillid mellem medlemsstaterne og deres respektive retssystemer; der henviser til, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 17 i TEU skal sikre gennemførelsen af traktaterne;

E.  der henviser til, at EU-institutionerne allerede har iværksat procedurer for at sætte sig ud over det såkaldte Københavnsdilemma; der henviser til, at den seneste udvikling har vist, at det er nødvendigt at revidere og integrere værktøjer og processer til at sikre, at traktaternes principper og værdier anvendes korrekt og fuldt ud, og at der bør udvikles en effektiv mekanisme til at afhjælpe de resterende mangler og sikre, at traktaternes principper og værdier bliver efterlevet overalt i Unionen; der henviser til, at denne mekanisme bør være evidensbaseret, objektiv, uden forskelsbehandling og baseret på lige vilkår under hensyntagen til nærhedsprincippet, nødvendighedsprincippet og proportionalitetsprincippet, bør gælde for både medlemsstaterne og EU's institutioner og bør være baseret på en gradueret tilgang med både en forebyggende og en korrigerende del;

F.  der henviser til, at Den Europæiske Union er forpligtet til at respektere mediernes frihed og pluralisme samt informations- og ytringsfriheden som fastslået i chartret om grundlæggende rettigheder og den europæiske menneskerettighedskonvention;

G.  der henviser til, at migration er en del af EU's nutid og fremtid og en af de største udfordringer i vor tid, eftersom EU's og medlemsstaternes forpligtelser i henhold til den humanitære folkeret er i spil, og at migration samtidig kan være en fordel af demografiske årsager, og at der kræves en fremsynet løsning både i henseende til krisestyring på kort og mellemlang sigt og langsigtede politikker for integration og social inklusion;

H.  der henviser til, at retten til asyl er sikret i konventionen om flygtninges retsstilling (Genèvekonventionen) fra 1951 samt protokollen hertil af 31. januar 1967 og i chartret;

I.  der henviser til, at Kommissionen mellem september og december 2015 vedtog 48 afgørelser i traktatbrudsprocedurer over for medlemsstater på grund af utilstrækkelig inkorporering og gennemførelse af det fælles europæiske asylsystem;

J.  der henviser til, at mindst 3771 personer ifølge Den Internationale Organisation for Migration er omkommet eller meldt savnet i 2015 under deres forsøg på at nå i sikkerhed i Europa, hvorved det samlede antal døde og forsvundne kommer op på over 30 000 personer i løbet af de seneste 20 år;

K.  der henviser til, at terrorhandlinger er en af de alvorligste krænkelser af grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder; der henviser til, at det er nødvendigt at have passende værktøjer til at beskytte EU-borgerne og personer med bopæl i EU og til at reagere konsekvent og bekæmpe sådanne krænkelser inden for rammerne af retsstatsprincippet;

L.  der henviser til, at mordet på otte journalister fra satiremagasinet Charlie Hebdo den 7. januar 2015 var et forsøg på at angribe mediefriheden, ytringsfriheden og den kunstneriske frihed i Den Europæiske Union;

M.  der henviser til, at det er bydende nødvendigt, at man i alle foranstaltninger, som medlemsstaterne og EU iværksætter, respekterer de grundlæggende rettigheder og borgerlige frihedsrettigheder, herunder retten til privatliv og familieliv, retten til frihed og sikkerhed, retten til persondatabeskyttelse, uskyldsformodningen og retten til et forsvar, adgang til effektive retsmidler og retten til en retfærdig rettergang, ytringsfrihed samt informationsfrihed og tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed; der henviser til, at det er bydende nødvendigt at sikre en effektiv demokratisk kontrol med sikkerhedsforanstaltninger; der henviser til, at de europæiske borgeres sikkerhed skal garanteres, samtidig med at deres rettigheder og frihedsrettigheder beskyttes; der henviser til, at disse to principper er to sider af samme sag;

N.  der henviser til, at eventuelle begrænsninger i udøvelsen af de rettigheder og frihedsrettigheder, som er anerkendt i chartret, er underlagt proportionalitetsprincippet og nødvendighedsprincippet i overensstemmelse med chartrets artikel 52;

O.  der henviser til, at det er nødvendigt at respektere medlemsstaternes beføjelser med hensyn til efterretningstjenesternes arbejde i overensstemmelse med artikel 72 i TEUF;

P.  der henviser til, at det er fastslået i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked(27), særlig artikel 15, stk. 1, at medlemsstaterne ikke må pålægge tjenesteyderne en generel forpligtelse i forbindelse med ren videreformidling, caching og oplagring til at overvåge den information, de fremsender eller oplagrer, eller en generel forpligtelse til aktivt at undersøge forhold eller omstændigheder, der tyder på ulovlig virksomhed;

Q.  der henviser til, at 75 millioner mennesker ifølge Kommissionen bliver ofre for kriminalitet i EU hvert år;

R.  der henviser til, at menneskehandel er en alvorlig forbrydelse, som ofte begås inden for rammerne af organiseret kriminalitet og udgør en alvorlig krænkelse af den menneskelige værdighed, og at det er en af de værste former for krænkelse af de grundlæggende rettigheder og tillige et fænomen, som i uforholdsmæssigt høj grad rammer kvinder og piger; der henviser til, at menneskehandel udtrykkeligt er forbudt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

S.  der henviser til, at menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse stadig er den mest udbredte form; der henviser til, at 76 % af de registrerede ofre i EU er kvinder; der henviser til, at 70 % af de identificerede ofre for menneskehandel i EU er EU-statsborgere;

T.  der henviser til, at direktiv 2011/36/EU indfører fælles bestemmelser under hensyntagen til kønsperspektivet for at styrke forebyggelsen af menneskehandelsrelateret kriminalitet og beskyttelsen af ofrene for denne kriminalitet;

U.  der erindrer om, at menneskehandel og smugling af migranter er to helt forskellige fænomener, men at der i visse tilfælde kan være en indbyrdes forbindelse mellem disse fænomener;

V.  der henviser til, at diskrimination, racisme, fremmedhad, hadske ytringer og hadforbrydelser foranlediget af racisme, fremmedhad eller fordomme over for en persons religion eller tro, alder, handicap, seksuelle orientering eller kønsidentitet er en trussel mod EU's og medlemsstaternes værdier; der henviser til, at der kan konstateres en øget forekomst af hadske ytringer i det politiske miljø og et voksende fremmedhad og andre fordomme i store dele af befolkningen, blandt andet via internettet; der henviser til, at bekæmpelse af diskrimination, racisme og fremmedhad er afgørende for at sikre respekten for de europæiske værdier om tolerance, mangfoldighed og gensidig respekt;

W.  der henviser til, at mennesker kan blive udsat for mange forskelligartede og sammenfaldende former for diskrimination; der henviser til, at politiske foranstaltninger til bekæmpelse af én form for diskrimination bør tage hensyn til bestemte gruppers situation, når disse grupper sandsynligvis samtidig er udsat for mange former for diskrimination, som kan være baseret på bl.a. alder, race, religion, seksuel orientering, køn eller handicap;

X.  der henviser til, at lighed mellem kvinder og mænd er et grundlæggende princip i EU, og at enhver form for forskelsbehandling på grundlag af køn er forbudt;

Y.  der henviser til, at vold mod kvinder er en overtrædelse af de grundlæggende rettigheder, som berører alle samfundslag uanset alder, uddannelse, indkomst, social status eller oprindelses- eller bopælsland; der henviser til, at ulighed mellem kønnene og kønsbaserede stereotyper øger risikoen for vold og andre former for udnyttelse og hindrer kvinder i til fulde at deltage i alle livets aspekter;

Z.  der henviser til, at en ud af tre kvinder har oplevet fysisk eller seksuel vold, at en ud af ti kvinder har været udsat for en form for seksuel vold, og at en ud af tyve kvinder er blevet voldtaget i EU efter det fyldte femtende år ifølge undersøgelsesdata fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder om vold mod kvinder;

AA.  der henviser til, at kønsbaseret vold og vold mod kvinder stadig ofte "stiltiende" tolereres mange steder og ofte ikke anmeldes til politiet, fordi ofrene ikke nærer tillid til myndighederne; der henviser til, at det er nødvendigt at satse på en nultolerancestrategi;

AB.  der henviser til, at seksuel og reproduktiv sundhed og de tilhørende rettigheder hører ind under medlemsstaternes kompetence; der henviser til, at EU ikke desto mindre kan bidrage til at fremme bedste praksis blandt medlemsstaterne;

AC.  der henviser til, at det er nødvendigt at garantere lige adgang til sundhedspleje, også i relation til seksuel og reproduktiv sundhed, uanset kvindernes økonomiske, handicaprelaterede og geografiske situation;

AD.  der henviser til, at børn er samfundets fremtid, og at vi er ansvarlige for deres nutid; der henviser til, at uddannelse er en af de bedste fremgangsmåder til at formidle værdier som fred, tolerance, fredelig sameksistens, lighed, retfærdighed og respekt for menneskerettigheder via formelle, ikke-formelle og uformelle undervisningsmetode på linje med chartrets artikel 14;

AE.  der henviser til, at rådgivningstelefoner for børn, oplysningstjenester og lignende værktøjer er nyttige som midler til at skabe opmærksomhed omkring og henvise og indberette sager om krænkelse af børns rettigheder;

AF.  der henviser til, at live streaming af seksuelt misbrug af børn ikke længere er en ny tendens, men en fastslået realitet; der henviser til, at børn er udsat for at lide overlast via online grooming og online kontakt i seksuelt øjemed, hvilket i de alvorligste tilfælde kan udvikle sig til seksuel tvang og andre former for misbrug, og at der ikke gøres en tilstrækkelig indsats for at forhindre seksuelt misbrug af børn gennem uddannelsesprogrammer eller for at styrke det retslige samarbejde mellem medlemsstaterne for at bekæmpe pædofile netværk;

AG.  der henviser til, at retten til privatlivets fred og retten til beskyttelse af personoplysninger er særlig vigtig i forhold til børn, som er den mest sårbare gruppe i samfundet;

AH.  der henviser til, at uledsagede børn og børn, der er blevet adskilt fra deres forældre, som hovedregel ikke bør frihedsberøves, men anbringes i et sikkert miljø med den nødvendige adgang til beskyttelse, sundhedsydelser og uddannelse, jf. artikel 37 i konventionen om barnets rettigheder og princippet om barnets tarv;

AI.  der henviser til, at respekt for de rettigheder, der tilkommer medlemmer af mindretal, er et af EU's grundlæggende principper; der henviser til, at det er nødvendigt at styrke den effektive beskyttelse af mindretal; der henviser til, at den tiltagende populisme og ekstremisme bør imødegås ved at fremme fredelig sameksistens med og respekt for mindretal; der henviser til, at mindretal bidrager til Europas rigdom og diversitet; der henviser til, at migrationskrisen har givet anledning til mistillid og et voksende had over for mindretal i Europa;

AJ.  der henviser til, at diskrimination og sintifjendtlige holdninger ifølge 2016-rapporten om grundlæggende rettigheder fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder fortsat stiller sig hindrende i vejen for en effektiv integration af romaer; der henviser til, at etnisk oprindelse ifølge Eurobarometer-undersøgelsen fra 2015 betragtes som den mest udbredte årsag til diskrimination;

AK.  der henviser til, at romaer i Europa, som enkeltindivider eller som gruppe, udsættes for sintifjendtlige holdninger, systematiske fordomme, racisme, intolerance, fjendtlighed, diskrimination og social udelukkelse i deres daglige tilværelse; der henviser til, at segregering af romabørn inden for skolesystemet er et vedvarende problem i de fleste medlemsstater; der henviser til, at diskrimination af romaer på arbejdsmarkedet forhindrer dem i at komme ud af fattigdommens onde cirkel;

AL.  der henviser til, at betydningen af grundlæggende sociale rettigheder anerkendes i artikel 8, 9, 10, 19 og 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder samt i EU-Domstolens praksis, hvilket understreger, at disse rettigheder, særlig retten til at organisere sig, strejkeretten, foreningsfriheden og forsamlingsfriheden, skal beskyttes på lige fod med andre grundlæggende rettigheder, der er anerkendt i chartret;

AM.  der henviser til, at kun 27 % af europæerne kender telefonnummeret 112 til den nødlinje, der gælder i hele Europa, og at nødlinjen indtil videre ikke er tilgængelig for alle;

AN.  der henviser til, at alle medlemsstater er forpligtet til at beskytte enhver person, inklusive LGBTI-personer, mod alle former for forskelsbehandling og vold; der henviser til, at der bør tages afstand fra enhver form for forskelsbehandling og vold på grundlag af seksuel orientering og kønsidentitet;

AO.  der henviser til, at feltundersøgelser fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder viser, at fremherskende negative sociale holdninger og stereotyper udgør en betydelig barriere for at bekæmpe diskrimination og hadforbrydelser over for LGBTI-personer;

AP.  der henviser til, at undersøgelsen fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder viser, at transpersoner beskriver det højeste niveau af diskrimination, vold og chikane blandt LGBTI-subgrupperne;

Beskyttelse af grundlæggende rettigheder og værdighed

1.  gentager, at den menneskelige værdighed udgør det ukrænkelige grundlag for alle grundlæggende rettigheder, og at den ikke bør underlægges nogen form for instrumentalisering, men skal respekteres og beskyttes i alle EU-initiativer; mener, at der bør skabes øget opmærksomhed blandt EU-borgerne om alle personers iboende værdighed for at opnå et mere humant og retfærdigt samfund;

2.  fordømmer alle former for diskrimination og vold i EU mod alle mennesker, eftersom dette udgør en direkte krænkelse af den menneskelige værdighed;

3.  gentager sin opfordring om, at der må vises respekt for menneskets værdighed ved livets afslutning; gentager, at en genindførelse af dødsstraffen er i modstrid med EU's grundlæggende værdier;

4.  understreger, at EU's tiltrædelse af den EMRK er en traktatbestemt forpligtelse, jf. artikel 6, stk. 2, i TEU; bemærker, at dette vil styrke beskyttelsen af grundlæggende rettigheder i EU, og forventer, at de retlige forhindringer, der stiller sig i vejen for en sådan tiltrædelse, vil blive elimineret snarest muligt;

Retsstatsprincippet

5.  understreger, at de grundlæggende rettigheder er universelle, udelelige og altid komplementære, og at der i et rigt og mangfoldigt samfund derfor må sikres en rimelig balance mellem alle menneskers rettigheder; understreger, at det er vigtigt at sikre en fuld gennemførelse af principperne i artikel 2 i chartret om grundlæggende rettigheder i EU-retten og i national ret; opfordrer Kommissionen til at indlede en traktatbrudsprocedure, så snart en medlemsstat overtræder chartret i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten;

6.  minder om, at EU i forbindelserne med den øvrige verden bør bidrage til beskyttelsen af grundlæggende rettigheder; opfordrer EU-institutionerne til at sikre et højt beskyttelsesniveau for disse rettigheder i forbindelse med eksterne forbindelser samt i interne politikker, der har eksterne konsekvenser;

7.  noterer sig, at det er afgørende at garantere, at de fælles europæiske værdier, der er nedfældet i artikel 2 i TEU bliver respekteret fuldt ud i den europæiske og nationale lovgivning samt i offentlige politikker og ved gennemførelsen af disse politikker; mener, at alle relevante aktører på nationalt plan må optrappe deres bestræbelser på at opretholde og styrke retsstatsprincippet for at garantere dette princip; noterer sig, at en effektivt fungerende, uafhængig og upartisk dommerstand er en afgørende forudsætning for at opretholde retsstatsprincippet;

8.  bemærker, at en regelmæssig udveksling med EU-institutionerne og mellem medlemsstaterne indbyrdes baseret på objektive kriterier og kontekstvurderinger kan afhjælpe eller forhindre fremtidige problemer med retsstaten; anbefaler atter, at der etableres en EU-pagt for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder, som bør omfatte en årsberetning med landespecifikke henstillinger; mener, at denne beretning bør udarbejdes med input fra forskellige kilder, heriblandt Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder samt Europarådets og FN's rapporter, og at beretningen bør inddrage og supplere eksisterende instrumenter som f.eks. EU's resultattavle for retlige anliggender og mekanismen for samarbejde og kontrol med Rumænien og Bulgarien;

9.  glæder sig over, at Rådet afholder regelmæssige drøftelser om retsstatsprincippet; mener, at EU-pagten bør samle Kommissionens ramme for retsstatsprincippet og Rådets dialog om retsstatsprincippet til et enkelt EU-instrument, og at Rådet bør afholde sine drøftelser på grundlag af den årlige beretning med landespecifikke henstillinger;

10.  erindrer om, at grundlæggende rettigheder bør indarbejdes i konsekvensanalyser i forbindelse med alle lovgivningsmæssige forslag;

11.  understreger, at retten til fri bevægelighed og ophold for europæiske borgere og deres familier, som er fastlagt i traktaterne og garanteret af direktivet om fri bevægelighed, er en af EU-borgernes grundlæggende rettigheder;

12.  anerkender, at en neutral stat er afgørende for at beskytte tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed og garantere ligebehandling af alle religioner og overbevisninger samt frihed til at tilslutte sig en religion efter eget valg og til at ændre religion eller overbevisning;

13.  minder om, at ytrings-, informations-, og mediefriheden er afgørende for at sikre demokrati og retsstatsprincippet; fordømmer på det skarpeste vold, pression og trusler mod journalister og medier; opfordrer medlemsstaterne til at afholde sig fra at anvende foranstaltninger, der begrænser medie-, kommunikations- og informationsfriheden; opfordrer Kommissionen til at sikre, at der i forbindelse med tiltrædelsesforhandlinger i højere grad fokuseres på efterlevelse også af disse grundlæggende rettigheder;

14.  gentager sin opfordring til EU og medlemsstaterne om at undersøge muligheden for at indføre en beskyttelsesordning for whistleblowere og om at indføre garantier for journalisters kildebeskyttelse;

15.  er foruroliget over forholdene i fængslerne i visse medlemsstater, hvor fangerne hyppigt bliver udsat for overfyldte faciliteter og mishandling; påpeger, at fangernes grundlæggende rettigheder skal garanteres; opfordrer Kommissionen til at vurdere virkningen af fængsels- og strafferetsplejesystemer på børn; opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaterne i denne henseende og til at fremme en udveksling af bedste praksis mellem forskellige nationale myndigheder hvad angår forskellige modeller, der skal sikre forbindelsen mellem forældre, der aftjener en fængselsdom, og deres børn;

16.  tager atter på det skarpeste afstand fra udvidede forhørsteknikker, som er forbudt ifølge folkeretten, og som bl.a. krænker retten til frihed, sikkerhed, human behandling, frihed fra tortur, uskyldsformodning samt retten til en retfærdig rettergang, juridisk bistand og lighed for loven;

17.  gentager sin opfordring til at sikre ansvarlighed for massive overtrædelser af de grundlæggende rettigheder, navnlig i forbindelse med transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger, ved hjælp af åbne og gennemsigtige undersøgelser;

18.  understreger, at korruption er en alvorlig trussel mod demokratiet, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder; opfordrer medlemsstaterne og EU-institutionerne til at bekæmpe systemisk korruption, udvikle effektive redskaber til bekæmpelse og sanktionering af korruption og regelmæssigt undersøge brugen af offentlige, såvel europæiske som nationale, midler og til at fremme gennemsigtighed;

19.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at vedtage en strategi for bekæmpelse af korruption, som suppleres af effektive instrumenter; opfordrer medlemsstaterne til at følge op på anbefalingerne i Kommissionens rapport om bekæmpelse af korruption; opfordrer dem indtrængende til at styrke politisamarbejdet og det retlige samarbejde om bekæmpelse af korruption; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne og EU-institutionerne til at fremme en hurtig oprettelse af den europæiske anklagemyndighed med tilstrækkelige garantier for uafhængighed og effektivitet;

Migration, integration og social inklusion

Migration og social inklusion

20.  mener, at social inklusion og integration af migranter og flygtninge, der har opnået international beskyttelse i værtssamfundet, er en dynamisk og flerdimensionel proces (omfattende rettigheder og pligter), hvor respekten for de værdier, som EU bygger på, må indgå som en integrerende del, hvilket også gælder respekten for de pågældende personers grundlæggende rettigheder; Mener, at dette er en udfordring og en mulighed, der kræver en koordineret arbejdsindsats og en ansvarsbevidst holdning både hos flygtninge og migranter og hos medlemsstaterne, deres lokale og regionale myndigheder og værtssamfundene, der alle spiller en vigtig rolle;

21.  opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at iværksætte integrationspolitikker og afsætte passende økonomiske ressourcer til dette formål og til at udforme disse politikker i samarbejde med nationale institutioner, lokale myndigheder, skoler og ngo'er samt migrant- og flygtningegrupper; tilskynder til øget udveksling af bedste praksis inden for integrationsområdet; efterlyser uddannelsesprogrammer, der tager hensyn til de regionale og lokale aspekter i de berørte lokalsamfund;

22.  mener, at adgang til uddannelse er en af grundpillerne i integration af migranter og flygtninge; fremhæver, at der altid bør tages hensyn til principperne om lige behandling, ikke-forskelsbehandling og lige muligheder ved udformningen og gennemførelsen af politikker og foranstaltninger med henblik på social inklusion og integration;

23.  gentager, at det er nødvendigt at gøre en konstant indsats og gennemføre en omfattende dialog for at fremme tværkulturel og tværreligiøs tolerance ved at involvere alle samfundets aktører på alle forvaltningsniveauer;

24.  opfordrer medlemsstaterne til at søge at holde familier samlet, hvilket vil virke fremmende på integrationsperspektiverne på lang sigt; opfordrer medlemsstaterne til at følge Kommissionens retningslinjer for anvendelsen af direktiv 2003/86/EF om retten til familiesammenføring; understreger, at medlemsstaterne bør gøre en målrettet indsats for at overvinde eventuelle retlige og praktiske forhindringer og nå frem til hurtigere afgørelser på dette område;

Migranter og flygtninge

25.  bemærker med beklagelse, at der har været tilfælde af krænkelser af migranters og flygtninges grundlæggende rettigheder ved EU's ydre grænser, og gentager, at alle mennesker har ret til at udøve deres menneskerettigheder; understreger den grundlæggende ret til at søge asyl; opfordrer EU og medlemsstaterne til at afsætte tilstrækkelige midler til at skabe sikre og lovlige ruter for asylansøgere for at undergrave menneskehandlernes og menneskesmuglernes forretningsmodel og forhindre mange mennesker i at begive sig ud på farlige ruter; erindrer om, at redning af menneskeliv er en solidaritetstilkendegivelse over for de mennesker, hvis liv er i fare, men at det også er en retlig forpligtelse; opfordrer medlemsstaterne og EU-institutionerne til at respektere folkeretten og EU-retten samt Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ved udførelsen af grænsebevogtning og asylprocedurer; konstaterer, at fysiske personer eller ngo'er, som reelt yder bistand til nødstedte personer, ikke bør udsættes for at blive straffet for at yde en sådan bistand;

26.  glæder sig over, at den nyligt vedtagne forordning om den europæiske grænse- og kystvagt (EBCG) giver Det Europæiske Agentur for Grænsebevogtning et specifikt mandat til at støtte eftersøgnings- og redningsaktioner samt til at sikre beskyttelsen af grundlæggende rettigheder som fastsat i denne forordning; opfordrer medlemsstaterne til at tilbyde passende uddannelse til fagfolk på asylområdet (som f.eks. interviewere og tolke) for at identificere sårbare grupper hurtigst muligt og for at behandle asylansøgninger på linje med kvalifikationsdirektivet og den relevante retspraksis fra Den Europæiske Unions Domstol;

27.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at garantere modtagelsesforhold, som ikke fratager mennesker deres grundlæggende ret til en værdig levestandard og til fysisk og psykisk sundhed, og som overholder gældende lovgivning med hensyn til grundlæggende rettigheder og asyl, under særlig hensyntagen til de mest sårbare grupper; erindrer om, at medlemsstaterne ifølge både folkeretten og chartret skal undersøge alternativerne til tilbageholdelse; opfordrer Kommissionen til at overvåge gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at asylansøgere med særlige behov bliver identificeret effektivt og tidligt, at de umiddelbart får adgang til tilpassede modtagelsesforhold, og at der stilles proceduremæssige garantier; minder om, at retten til at få effektiv adgang til procedurer er en integrerende del af direktivet om asylprocedurer og omfatter retten til effektive retsmidler, også i strafferetlige procedurer; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at formidle information og sikre gennemsigtighed vedrørende tilbageholdelse af migranter og asylansøgere i medlemsstaterne;

28.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå en revision af forordning (EF) nr. 862/2007, således at forordningen kommer til at omfatte kønsdifferentierede statistiske data om driften af tilbageholdelsesfaciliteterne for at forbedre forståelsen af, og reaktionen på, flygtninges og asylansøgeres særlige behov; opfordrer EU og medlemsstaterne til at udforme helhedsorienterede politikker, som skal gøre op med alle former for vold mod kvinder og piger, og træffe konkrete foranstaltninger for at sikre, at kvindelige flygtninge og asylansøgere beskyttes og får adgang til domstolsprøvelse; understreger, at kvindelige migranter kan komme ud for dobbeltdiskrimination i tilbageholdelses- eller modtagelsescentrene, og at de har brug for at få adgang til hygiejneprodukter, privatliv og sundhedspleje;

29.  er bekymret over forlydender om, at organiseret kriminalitet har infiltreret forvaltningen af midler til modtagelse af migranter, og opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge anvendelsen af disse midler og sikre, at uregelmæssigheder undersøges, og at de ansvarlige retsforfølges;

30.  opfordrer medlemsstaterne til at afholde sig fra at skabe frygt eller had over for migranter og asylansøgere blandt deres egne borgere for politisk vindings skyld; opfordrer derfor medlemsstaterne til at udforme positive kampagner, som tager sigte på at hjælpe borgerne med at finde en bedre tilgang til integration;

31.  beklager, at Kommissionen stadig mangler at følge op på Parlamentets beslutning af 14. september 2011 om en EU-strategi for hjemløshed(28) og Parlamentets beslutning af 16. januar 2014 om en EU-strategi for hjemløshed(29), navnlig punkt 10 og 11 heri; understreger, at begrundelserne for en EU-strategi for hjemløshed stadig er gyldige;

Frihed og sikkerhed

32.  tilslutter sig de initiativer og primære foranstaltninger fra Kommissionen, som har til formål at styrke sikkerhedssamarbejdet mellem medlemsstaterne og fastlægge et effektivt EU-beredskab over for terrorisme og sikkerhedstrusler i EU, og støtter fuldt ud foranstaltninger til at bane vejen for en egentlig sikkerhedsunion; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til fuldt ud at samarbejde og til at forbedre informationsudvekslingen indbyrdes og i forhold til Europol og andre relevante EU-agenturer; understreger, at det er vigtigt at respektere de grundlæggende rettigheder i forbindelse med bekæmpelsen af terrorisme; efterlyser en evaluering af alle nuværende foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme;

33.  understreger, at enhver form for vilkårlig masseovervågning udgør et alvorligt indgreb i borgernes grundlæggende rettigheder; understreger, at ethvert lovgivningsforslag i medlemsstaterne, der har relation til efterretningstjenesternes overvågningsmuligheder, altid skal overholde chartret samt proportionalitetsprincippet og nødvendighedsprincippet, og opfordrer Kommissionen til – under behørig hensyntagen til medlemsstaternes enekompetence på dette punkt – nøje at følge med i, hvorvidt sådanne lovgivningsinitiativer er i overensstemmelse med traktaterne, eftersom de potentielt kan give anledning til vigtige juridiske problemstillinger;

34.  understreger, at en medlemsstat, der træffer foranstaltninger i en nødsituation, altid bør overholde traktaterne og den europæiske menneskerettighedskonvention; påpeger, at enhver undtagelse bør være begrænset til, hvad der er strengt påkrævet i den foreliggende situation, og skal være i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats folkeretlige forpligtelser;

35.  gentager sin opfordring til alle medlemsstater om at sikre, at deres nationale lovgivninger og kontrolmekanismer for efterretningstjenesterne er i overensstemmelse med chartret og den europæiske menneskerettighedskonvention;

36.  opfordrer alle de forskellige retshåndhævende agenturer og myndigheder, der arbejder med at forebygge radikalisering og terrorisme, også på lokalt og regionalt plan, til at engagere sig i disse bestræbelser og til at sikre, at de modtager den uddannelse og den information, der er nødvendig for deres arbejde; er bekymret over den stigende fjendtlighed over for journalister og medier, der kommer til udtryk fra politiske, religiøse og terroristiske bevægelsers side; opfordrer medlemsstaterne til at sikre journalister og medier en passende beskyttelse og træffe de nødvendige foranstaltninger til at håndtere angreb på journalister med de eksisterende retsstatsmidler;

37.  understreger, at en passende behandling af ofre, herunder ofre for terrorisme, er bydende nødvendig for at sikre deres grundlæggende rettigheder; efterlyser i denne forbindelse effektive politikker og mekanismer, som opfylder ofrenes individuelle behov, herunder en grundig vurdering af gennemførelsen af EU's direktiv om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet (2012/29/EU), for at sikre, at personer, som bliver ofre for forbrydelser i EU, nyder godt af et minimum af rettigheder;

38.  mener, at en samlet politisk strategi for at forebygge radikalisering og hindre terrororganisationers rekruttering af borgere i Unionen kan kun blive vellykket, hvis den er ledsaget af langsigtede proaktive afradikaliseringsprocesser på det retlige område samt uddannelses- og integrationsforanstaltninger og interkulturel dialog; understreger behovet for at fastlægge strategier for social inklusion og integration, som også bekæmper diskrimination, der blokerer for adgangen til uddannelse, beskæftigelse og bolig;

39.  opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaterne i deres indsats for at forebygge radikalisering og voldelig ekstremisme – en indsats, der må fokusere på at fremme europæiske værdier, tolerance og fællesskab uden stigmatisering – og opfordrer desuden medlemsstaterne til at forstærke indsatsen på dette område;

40.  mener, at konsekvent anvendelse af lovgivningen til bekæmpelse af forskelsbehandling må være et led i strategien til forebyggelse af radikalisering og fremme af afradikalisering af personer, der tilhører ekstremistiske organisationer; minder om, at udstødelse og forskelsbehandling af religiøse samfund i Den Europæiske Union skaber grobund for, at enkeltpersoner i sårbare situationer tilslutter sig yderligtgående organisationer, der kan være voldelige;

41.  mener, at der bør indføres et forstærket europæisk system til hurtig varsling og reaktion for at identificere enkeltpersoner, som løber en stor risiko for radikalisering; opfordrer EU og medlemsstaterne til at gøre en forstærket indsats for via uddannelse at forebygge radikalisering; opfordrer medlemsstaterne til at fremme initiativer på nettet med henblik på at bekæmpe de radikale gruppers idéer og aktiviteter og til at indarbejde denne dimension i skolernes lektioner om risikoforebyggelse på nettet; opfordrer EU og medlemsstaterne til at gøre en forstærket indsats for at yde bistand til familierne til de personer, der er i risikogruppen; opfordrer til udveksling af bedste praksis og til udarbejdelse af fortællinger for at bekæmpe voldelig ekstremisme, radikalisering og diskurser, der opmuntrer personer til at tilrettelægge og udføre terrorangreb på europæisk jord, understreger, at et tættere grænseoverskridende samarbejde om en bedre udveksling af oplysninger blandt de kompetente nationale myndigheder og EU-myndigheder er nødvendigt for at bekæmpe terrornetværk mere effektivt; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at benytte de eksisterende samarbejdsinstrumenter i videst muligt omfang; opfordrer EU og medlemsstaterne til at udveksle eksempler på bedste praksis for at forhindre radikalisering af personer i risikogruppen, navnlig i fængsler;

42.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at håndhæve standarder, som garanterer, at henstillingerne fra Den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Vanærende Behandling eller Straf og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols domme bliver efterlevet, både i forbindelse med varetægtsfængsling og straf;

43.  gentager sine henstillinger til Kommissionen om at foretage en revision af den europæiske arrestordre, navnlig med hensyn til indførelsen af en proportionalitetstest og en undtagelse vedrørende grundlæggende rettigheder;

Menneskehandel

44.  opfordrer EU's retshåndhævende myndigheder til at intensivere deres bestræbelser for at ramme kriminelle netværk og mellemmænd inden for menneskehandel og til at iværksætte et mere intensivt indbyrdes samarbejde, med særlig vægt på forbrydelser mod børn; fremhæver behovet for at uddanne de forskellige tjenester, som kommer i kontakt med ofre eller potentielle ofre for menneskehandel, for at vejlede dem i at identificere disse mennesker og give dem en passende støtte, idet der i disse uddannelser lægges vægt på respekten for de grundlæggende rettigheder og på behovene hos personer i en særlig sårbar situation;

45.  noterer, at Kommissionens rapport om fremskridt ved bekæmpelsen af menneskehandel viser, at de nye teknologier gør det muligt for organiserede kriminelle grupper at få adgang til et stort udvalg af potentielle ofre i langt større omfang end hidtil, eftersom talrige ofre for menneskehandel, særlig med henblik på seksuel udnyttelse og udnyttelse af arbejdskraft, bliver rekrutteret online; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at forebygge og modarbejde brugen af nye teknologier som et redskab til at rekruttere fortrinsvis kvinder og piger, der bliver ofre for menneskehandel;

46.  understreger, at børns sårbarhed betyder, at de er en af de foretrukne målgrupper for menneskehandlere, og at det er et voksende problem at fastslå og kontrollere identiteten af børn, som bliver ofre for menneskehandel; minder om, at visse medlemsstater mener, at handel med børn er en særlig form for udnyttelse, mens andre sætter børneofre i samme kategori som voksne, hvilket hindrer muligheden for at skabe et helhedsorienteret efterretningsbillede og fastlægge den bedste opsøgende indsats på EU-plan; efterlyser derfor redskaber, som kan bruges til at spore disse børn på grundlag af en fælles definition af dette kriminelle fænomen, samt hensigtsmæssige og målrettede foranstaltninger til at støtte børnene i denne proces;

47.  noterer sig, at udnævnelse af værger for uledsagede børn er en vigtig sikkerhedsforanstaltning, når det drejer sig om sikre børnenes tarv; opfordrer medlemsstaterne til på centralt, regionalt og lokalt plan at styrke sådanne værgemålsordninger for børn, der ikke har adgang til omsorg fra forældrenes side, og for uledsagede børn, og at indføre sådanne ordninger i overensstemmelse med "Handbook Guardianship for children deprived of parental care"; bemærker, at der ved gennemførelsen af sådanne ordninger i særlig grad skal fokuseres på ledsagende personer og på, ud fra hensynet til barnets tarv, ikke at adskille barnet fra slægtninge eller fra uformelle støttepersoner;

48.  opfordrer medlemsstaterne til i lige høj grad at bestræbe sig på at identificere, beskytte og bistå ofre for alle former for udnyttelse og aktivt inddrage arbejdsmarkedets parter, den private sektor, fagforeningerne og civilsamfundet i denne forbindelse og til at sikre gensidig anerkendelse af offerbeskyttelsesordrer i EU; opfordrer medlemsstaterne til at foretage en fuldstændig og korrekt gennemførelse af EU's direktiv om bekæmpelse af menneskehandel, særlig artikel 8 om sikring af, at ofret ikke kriminaliseres, samt direktivet om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn, og opmuntrer medlemsstaterne og EU's institutioner og agenturer til at styrke deres samarbejde om menneskehandel, bl.a. udveksling af bedste praksis, med støtte fra EU-koordinatoren for bekæmpelse af menneskehandel og inden for rammerne af EU's netværk af nationale ordførere eller tilsvarende mekanismer, der beskæftiger sig med menneskehandel;

49.  opfordrer EU og alle medlemsstaterne til at ratificere Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel; understreger, at både medlemsstaterne og de relevante EU-agenturer som f.eks. Europol bør støttes i deres bestræbelser for at sikre strafforfølgning af personer, der er engageret i menneskehandel; opfordrer desuden medlemsstaterne til i deres nationale strategier og handlingsplaner at fokusere på efterspørgselssiden i forbindelse med menneskehandel og udnyttelse af mennesker;

50.  understreger, at uddannelse er et effektivt redskab til at forebygge menneskehandel og udnyttelse, og opfordrer medlemsstaterne til på centralt, regionalt og lokalt plan at gennemføre forebyggelsesundervisningsprogrammer i de nationale læseplaner og til at fremme og integrere forebyggelsesprogrammer og oplysningskampagner;

51.  understreger behovet for at styrke foranstaltningerne til at forebygge og undgå forbrug af varer, der produceres, og tjenesteydelser, der udføres af ofre for menneskehandel; understreger, at sådanne foranstaltninger bør indarbejdes i EU's strategi for bekæmpelse af denne trussel – en strategi, som også erhvervslivet bør inddrages i;

52.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at anerkende menneskehandel mod løsepenge og med torturpraksis som en form for menneskehandel; er af den opfattelse, at de alvorligt traumatiserede overlevende bør anerkendes som ofre for en form for menneskehandel, der kan retsforfølges, og modtage beskyttelse, pleje og støtte(30);

Bekæmpelse af forskelsbehandling, fremmedhad, hadforbrydelser og hadske ytringer

53.  er bekymret over voksende racisme og fremmedhad i form af afrofobi, romahad, antisemitisme, islamofobi og fjendtlige følelser over for migranter; opfordrer medlemsstaterne til at beskytte tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfriheden; opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at indskrive forskelsbehandling af flere grunde i ligestillingspolitikkerne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere arbejdet med at udveksle bedste praksis og styrke deres samarbejde om bekæmpelse af racisme, fremmedhad, homofobi, transfobi og andre former for intolerance med fuld inddragelse af civilsamfundet og input fra relevante interesseparter, f.eks. Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder;

54.  glæder sig over udfaldet af 2015-kollokviet om grundlæggende rettigheder og udnævnelsen af koordinatorer vedrørende antisemitisme og had mod muslimer; opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at koordinere og styrke de politiske reaktioner for at afhjælpe antisemitisme og had mod muslimer, herunder den øjeblikkelige gennemførelse af de centrale foranstaltninger, som blev identificeret på kollokviet;

55.  beklager, at det foreslåede direktiv om ligebehandling fra 2008 stadig afventer Rådets godkendelse; opfordrer endnu en gang Rådet til snarest muligt at vedtage sin holdning til forslaget; opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre konkrete fremskridt med dagsordenen for bekæmpelse af forskelsbehandling;

56.  fordømmer tilfælde af hadforbrydelser og hadefuld tale motiveret af racisme, fremmedhad, religiøs intolerance eller forudindtagethed over for en persons handicap, seksuelle orientering, kønsidentitet eller mindretalsstatus, som dagligt forekommer i EU; beklager de voksende niveauer af hadske ytringer fra visse institutioner, politiske partier og medier; opfordrer EU til at foregå med et godt eksempel og modsætte sig hadske ytringer inden for institutionerne;

57.  er bekymret over den øgede forekomst af hadefuld sprogbrug på internettet; opfordrer medlemsstaterne til at indføre en simpel procedure, der giver borgerne mulighed for at indberette hadefuldt indhold på internettet; glæder sig over Kommissionens meddelelse om adfærdskodeksen til bekæmpelse af ulovlige hadske ytringer online og tilskynder til, at denne kodeks overholdes, og til, at der fortsat gøres bestræbelser på at styrke samarbejdet med den private sektor og civilsamfundet; erindrer om, at de foranstaltninger, der træffes i denne forbindelse, ikke må stride mod grundlæggende principper vedrørende retten til ytringsfrihed, navnlig pressefriheden;

58.  udtrykker bekymring over ofres manglende anmeldelse af hadforbrydelser på grund af utilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger og myndighedernes manglende efterforskning samt domfældelse for hadforbrydelser i medlemsstaterne; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle og udbrede redskaber og mekanismer til indberetning af hadforbrydelser og hadske ytringer og til at sikre, at ethvert tilfælde af påståede hadforbrydelser og hadske ytringer bliver effektivt efterforsket, retsforfulgt og prøvet i overensstemmelse med national ret og, i relevante tilfælde, i overensstemmelse med rammeafgørelsen om racisme og fremmedhad, europæiske og internationale menneskerettighedsforpligtelser samt relevant praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, under samtidig hensyntagen til ytringsfriheden og informationsfriheden samt retten til privatlivets fred og til persondatabeskyttelse;

59.  udtrykker bekymring over, at flere medlemsstater ikke har omsat bestemmelserne i rammeafgørelse 2008/913/RIA korrekt, og opfordrer de pågældende medlemsstater til at gøre dette og gennemføre rammeafgørelsen og til også fuldt ud at omsætte og gennemføre direktiv 2012/29/EU om ofre for kriminalitet; opfordrer Kommissionen til at overvåge omsætningen af disse instrumenter og til at iværksætte traktatbrudsprocedurer efter behov; noterer sig, at flere medlemsstater har udvidet beskyttelsen af ofre for forskelsbehandling af andre årsager, såsom seksuel orientering eller kønsidentitet, ved gennemførelsen af rammeafgørelsen; opfordrer Kommissionen til at indlede en dialog med de medlemsstater, hvis lovgivning ikke dækker homofobiske hadmotiver, med henblik på at udfylde de resterende huller i lovgivningen;

60.  opfordrer Kommissionen til at støtte uddannelsesprogrammer for retshåndhævende og dømmende myndigheder og for de relevante EU-agenturer med det formål at forebygge og håndtere diskriminerende praksisser og hadforbrydelser; opfordrer medlemsstaterne til at give de myndigheder, der er ansvarlige for efterforskning og retsforfølgelse, praktiske værktøjer og færdigheder til at kunne identificere og håndtere de lovovertrædelser, der er omfattet af rammeafgørelsen, og til at interagere og kommunikere med ofre;

61.  konstaterer, at det fulde omfang af ulighed i EU fortsat ikke er kendt, fordi der mangler sammenlignelige og disaggregerede ligebehandlingsdata indsamlet af medlemsstaterne; anser medlemsstaternes indsamling af sådanne data for at være væsentlig for meningsfulde politikker til gennemførelse af EU's ligebehandlingslovgivning; opfordrer Kommissionen og Rådet til at anerkende behovet for pålidelige og sammenlignelige ligebehandlingsdata til måling af forskelsbehandling, opdelt på årsager til forskelsbehandlingen, der kan tjene som informationsgrundlag for den politiske beslutningstagning; opfordrer begge institutioner til at fastlægge konsekvente indsamlingsprincipper for ligebehandlingsdata baseret på selvidentifikation, EU-databeskyttelsesstandarder og høring af de relevante grupper;

62.  opfordrer EU og medlemsstaterne samt de regionale og lokale myndigheder til at styrke uddannelsen i menneskerettigheder og interkulturelle spørgsmål i de nationale læseplaner som et redskab til at forebygge racisme og alle andre former for intolerance og efterlyser en større bevidsthed om rettigheder; mener, at en fuldstændig menneskerettighedsuddannelse også skal omfatte fyldestgørende undervisning i tidligere menneskerettighedskrænkelser, institutionel racisme og hukommelsens betydning;

63.  anser det for afgørende, at alle medlemsstater samarbejder med nationale eller internationale retsundersøgelser for at præcisere ansvarsområder og i bestræbelserne på at fastslå sandheden og sikre retfærdighed og oprejsning for ofrene for forbrydelser mod menneskeheden begået i Unionen af totalitære regimer; opfordrer medlemsstaterne til at sørge for den nødvendige uddannelse af politi og advokater, der beskæftiger sig med området; opfordrer indtrængende Kommissionen til at foretage en objektiv vurdering af situationen i forbindelse med sådanne sager for at støtte den demokratiske bevidsthed i alle medlemsstater; advarer om, at manglende overholdelse af internationale anbefalinger om demokratisk bevidsthed og principperne om universel jurisdiktion er et brud på retsstatens grundprincipper;

Kvinders rettigheder og vold mod kvinder

64.  beklager, at ligestilling mellem kønnene endnu ikke er opnået, at der på mange områder ikke er sket forbedringer, og at kvinders grundlæggende rettigheder fortsat krænkes; fordømmer alle former for vold mod kvinder og piger, herunder vold i hjemmet, æresdrab, tvangsægteskaber, menneskehandel og kønslemlæstelse af piger/kvinder; fastslår, at sådanne former for praksis aldrig kan retfærdiggøres og bør kriminaliseres og straffes, og at EU og de nationale myndigheder bør styrke deres samarbejde, navnlig via udveksling af god praksis samt en forbedret indsamling og sammenligning af data om alle former for vold mod kvinder, herunder forskelsbehandling af flere grunde; mener, at alle, som bor i Europa, uanset deres oprindelige kultur og traditioner, bør overholde loven og respektere kvinders rettigheder og værdighed;

65.  beklager, at kvinder og piger ikke nyder godt af den samme beskyttelse mod vold i alle medlemsstater; understreger, at der fortsat er brug for at gøre mange fremskridt ved bekæmpelsen af vold mod kvinder og piger; opfordrer medlemsstaterne og EU til straks at undertegne og ratificere Istanbulkonventionen, efter at Kommissionen indledte proceduren i marts 2016; minder medlemsstaterne om, at EU's tiltrædelse af Istanbulkonventionen ikke fritager dem fra selv at undertegne, ratificere og håndhæve konventionen, og opfordrer dem indtrængende til at gøre dette; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemgå den eksisterende lovgivning og fortsat sætte spørgsmålet om vold mod kvinder højt på dagsordenen, da kønsbaseret vold ikke bør tolereres; fastholder sin anmodning til Kommissionen om at fremsætte et forslag til retsakt vedrørende foranstaltninger til fremme og støtte af medlemsstaternes tiltag inden for forebyggelse af vold mod kvinder og piger;

66.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne samt de regionale og lokale myndigheder til at gennemføre mere målrettede oplysningskampagner for at forebygge vold og tilskynde kvinder til at anmelde overgreb; opfordrer ligeledes indtrængende medlemsstaterne til at straffe voldsmænd på en passende og afskrækkende måde og til ufortøvet at beskytte alle voldsofre og deres rettigheder, med særlig vægt på sårbare grupper, på linje med direktivet om ofres rettigheder; opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre direktiv 2011/99/EU om den europæiske beskyttelsesordre for at sikre en korrekt beskyttelse af kvinder og piger, der er ofre for vold, samt direktiv 2011/36/EU om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel med henblik på at beskytte kvinder og piger mod menneskehandel, vold og seksuel udnyttelse; understreger, at ofre for kønsbaseret vold bør have hensigtsmæssig behandling og støtte i henhold til interne regler og internationale forpligtelser;

67.  fremhæver, at der – med henblik på bekæmpelse af kønsbaseret vold – er behov for en ændret holdning over for kvinder og piger; opfordrer medlemsstaterne til at gøre en forstærket indsats for at bekæmpe kønsbaserede stereotyper, som reproducerer og forstærker kønsrollerne på kritiske områder, hvor sådanne stereotyper fortsat forekommer; opfordrer Kommissionen til at udbrede medlemsstaternes bedste praksis til afhjælpning af kønsstereotyper i skoler; opfordrer medlemsstaterne til at sikre den nødvendige bevidstgørelse og andre former for specialuddannelse til politiet, medarbejdere inden for retsvæsenet og dommere for at give dem mulighed for at håndtere spørgsmålet om kønsbaseret vold korrekt for at undgå yderligere traumer og en ny offerrolle under straffesagen; opfordrer medlemsstaterne til at bistå myndighederne med en effektiv identificering af de særlige behov hos ofre for kønsbaseret vold og om nødvendigt stille særlige beskyttelsestjenester til rådighed i overensstemmelse med direktivet om ofres rettigheder;

68.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at stille et tilstrækkeligt antal tilflugtssteder samt målrettede og integrerede støttetjenester til rådighed for ofre for kønsbaseret vold, herunder støtte og rådgivning til traumatiserede; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til på alle måder at støtte de af civilsamfundets organisationer, der arbejder med ofre for kønsbaseret vold;

69.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at synliggøre handicappede kvinders situation som ofre for vold i hjemmet, idet disse kvinder ofte ikke har mulighed for at undslippe det voldelige forhold;

70.  udtrykker alvorlig bekymring over den fortsatte praksis med kvindelig kønslemlæstelse, der er en alvorlig form for vold mod kvinder og piger; henstiller til medlemsstaterne at styrke bevidstgørelsen af alle berørte parter og fokusere på forebyggelse i deres indsats til bekæmpelse af kvindelig kønslemlæstelse; opfordrer desuden indtrængende medlemsstaterne til at samarbejde fuldt ud om at forbedre indsamlingen af data om og kendskabet til dette fænomen med henblik på at optimere resultaterne af deres indsats for at beskytte kvinder og piger mod en sådan lemlæstelse;

71.  fordømmer på det kraftigste, at chikane og voldtægt hyppigt finder sted på offentlige steder i EU, og mener, at alle kvinder og piger skal kunne føle sig sikre mod enhver form for seksuel chikane på ethvert offentligt sted; opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger for at sikre, at sådanne handlinger bliver fulgt op med ordentlige straffesanktioner, at gerningsmændene retsforfølges, og at ofrene modtager passende beskyttelse; opfordrer EU og medlemsstaterne til at forstærke deres indsats for at beskytte kvindelige flygtninge og asylansøgere, som er særlig sårbare over for vold på deres vej i eksil;

72.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre ligebehandling på arbejdspladsen; beklager, at kvinders arbejdsvilkår stadig er genstand for forskelsbehandling; konstaterer, at kvinder er dårligt repræsenteret inden for naturvidenskab, teknologi og ingeniørvirksomhed, iværksætteri og beslutningsprocessen, både i den private og den offentlige sektor, og understreger, at den kønsbestemte lønforskel er en uacceptabel form for diskrimination; opfordrer Kommissionen til at intensivere indsatsen for at øge kvinders repræsentation inden for beslutningstagning på det politiske og økonomiske område ved at forbedre indsamlingen af data om kvinders deltagelse og ved at imødegå kønsskævheder i medierne ved udveksling af bedste praksis;

73.  minder i denne forbindelse om, at ligestilling mellem mænd og kvinder kun kan opnås gennem en rimelig fordeling af lønnet og ulønnet arbejde; anerkender, at beskyttelse af kvinders og pigers grundlæggende rettigheder kan sikres gennem yderligere økonomisk, politisk og social myndiggørelse, repræsentation og inklusion; bemærker, at der i de senere år er opstået bevægelser, som bekæmper ligestilling mellem kønnene, og som sætter spørgsmålstegn ved de eksisterende resultater med hensyn til kvinders rettigheder og ligestilling;

74.  minder om, at fattigdom blandt ældre er et særlig stort problem for kvinders vedkommende, fordi der fortsat er en kønsbestemt lønforskel og dermed en kønsbestemt pensionsforskel; opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde passende politikker for at støtte ældre kvinder og fjerne de strukturelle årsager til kønsbestemte lønforskelle; understreger den afgørende rolle, som offentlige tjenester af høj kvalitet spiller ved bekæmpelsen af fattigdom, især fattigdom blandt kvinder;

75.  påpeger, at husarbejdere hovedsagelig er kvinder, og opfordrer medlemsstaterne til at fremskynde processen med at ratificere og gennemføre ILO's konvention om husarbejdere i kølvandet på Rådets afgørelse 2014/51/EU som et centralt instrument til at sikre ordentlige arbejdsvilkår;

76.  opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at opfylde mødres og fædres behov med hensyn til orlovstyper, nemlig barsels-, fædre-, forældre- og plejeorlov; opfordrer til, at der iværksættes konkrete foranstaltninger for yderligere at styrke retten til forældreorlov; noterer sig forslaget om at indføre plejeorlov, som det er planlagt i Kommissionens køreplan for et nyt afsæt, med henblik på at klare udfordringerne i forbindelse med balancen mellem arbejds- og familieliv for erhvervsaktive familier; afventer yderligere tiltag fra Kommissionens side, efter at forslaget om barselsorlov er blevet trukket tilbage;

77.  fremhæver det farlige potentiale for, at internettet, de sociale medier og andre typer teknologier anvendes til at kontrollere, true og ydmyge kvinder, og understreger, at der er behov for oplysningskampagner på dette område;

78.  opfordrer Kommissionen til med henblik på mere effektivt at fremme ligestilling mellem kønnene at indarbejde kønsaspektet i alle områder af den politiske beslutningstagning såvel som i alle forslag til retsakt, bl.a. ved hjælp af systematiske kønsspecifikke konsekvensanalyser som del af analysen vedrørende de grundlæggende rettigheder og som et integreret kriterium i dialogerne med bl.a. de lande, der er kandidater til tiltrædelse af EU;

79.  anerkender, at kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder er relateret til talrige menneskerettigheder, heriblandt retten til liv, retten til at undgå tortur, retten til sundhed, retten til privatlivets fred, retten til uddannelse og forbuddet mod forskelsbehandling; understreger, at medlemsstaterne er forpligtet til at respektere, beskytte og opretholde alle kvinders og pigers seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder og sikre, at der ikke foreligger tvang, forskelsbehandling og vold; understreger i denne forbindelse, at handicappede personer har krav på at nyde godt af deres grundlæggende rettigheder på det samme grundlag som alle andre mennesker;

80.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at anerkende den grundlæggende ret til adgang til forebyggende sundhedsydelser; insisterer på EU's rolle i bevidstgørelse og fremme af bedste praksis på dette område, bl.a. som led i EU's sundhedsstrategi, under behørig hensyntagen til medlemsstaternes beføjelser, eftersom sundhed er en grundlæggende menneskerettighed, som er uomgængelig for at kunne udøve andre menneskerettigheder; erindrer om, at det er særdeles vigtigt, at der er sammenhæng og konsekvens mellem EU's interne og eksterne menneskerettighedspolitikker;

81.  erkender, at nægtelse af seksuel og reproduktiv sundhedspleje, herunder abort der kan redde liv, udgør en alvorlig krænkelse af menneskerettighederne;

82.  fordømmer enhver form for kommercielle rugemorordninger;

Børn

83.  er bekymret over, at en høj andel af børn fortsat lever i fattigdom i EU, og at antallet af mindreårige, der lever i fattigdom, vokser; gentager, at investering i børns velvære og i deres frigørelse fra fattigdom ikke kun er en moralsk nødvendighed, men også en social og økonomisk prioritet; ansporer medlemsstaterne og EU til at iværksætte programmer, som særligt er målrettet mod at fremme velvære og en sund udvikling hos børn; opfordrer medlemsstaterne til at øge indsatsen for at bekæmpe børnefattigdom og social udelukkelse gennem effektiv gennemførelse af Kommissionens henstilling "Investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte" og gennem integrerede strategier, der støtter adgangen til tilstrækkelige ressourcer og giver adgang til prisoverkommelige kvalitetstjenester; opfordrer Kommissionen til at træffe yderligere foranstaltninger til at overvåge henstillingens gennemførelse; opfordrer til fastlæggelse af politikker og programmer, der er målrettet mod at bekæmpe den voksende uddannelsesfattigdom blandt mindreårige, med henblik på at tilgodese deres sociale inklusion; opfordrer Kommissionen til at overveje at iværksætte en børnegaranti med henblik på at bekæmpe børnefattigdom og social udelukkelse;

84.  fordømmer enhver form for forskelsbehandling mod børn og bifalder Europarådets vedtagelse af en strategi for børns rettigheder (2016-2021), som også fokuserer behovet for at imødegå forskelsbehandling af børn med handicap, børn påvirket af migration, romabørn samt LGBT-børn; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre en fælles indsats for at udrydde forskelsbehandling af børn; opfordrer navnlig medlemsstaterne og Kommissionen til udtrykkeligt at overveje at prioritere børn, når de planlægger og gennemfører regional- og samhørighedspolitikker som den europæiske handicapstrategi, EU's ramme for nationale strategier for romaernes integration og EU's politik for ligestilling og ikke-forskelsbehandling; gentager betydningen af at beskytte og fremme romabørns lige adgang til sundhedspleje, værdige boliger og uddannelse;

85.  opfordrer indtrængende alle medlemsstater til at gennemføre offentlige uddannelses- og oplysningskampagner om børns ret til beskyttelse og fremme positive, ikkevoldelige forhold til børn;

86.  fordømmer utvetydigt alle former for viktimisering af børn ved brug af vold og mishandling på alle niveauer – fra hjemmet til skolen, offentlige steder og ungdomsfængsler; opfordrer medlemsstaterne til at træffe passende foranstaltninger for at beskytte børn mod alle former for fysisk og psykisk vold, herunder fysisk og seksuelt misbrug, seksuel udnyttelse, børnearbejde, tvangsægteskaber, æresdrab, kvindelig kønslemlæstelse og rekruttering som børnesoldater; understreger, at det er vigtigt at vedtage formelle bestemmelser med forbud og sanktioner mod fysisk afstraffelse af børn, og opfordrer Kommissionen til at styrke peer-to-peer-læreprocessen mellem medlemsstaterne med hensyn til, hvordan mobning i skolen bedst kan bekæmpes under hensyntagen til svage grupper af børn;

87.  efterlyser et flerfaset børnebeskyttelsessystem, der til fulde respekterer hvert barns grundlæggende rettigheder på grundlag af hans eller hendes tarv; understreger, at dette system ikke bør være beregnet på at straffe forældre og omsorgspersoner, men på at sende et klart signal om, at alle former for fysisk og følelsesmæssig vold mod børn er uacceptabel og kan straffes i henhold til loven, men at adskillelse af barnet fra familien ville være den allersidste udvej; minder om, at statslig børnepleje altid er dyrere end en tilstrækkelig og korrekt målrettet støtte til familier, der lever i fattigdom; gentager sin opfordring til Kommissionen om at fremlægge en ny europæisk strategi for barnets rettigheder;

88.  efterlyser en børnevenlig ungdomsretspleje, hvor børn forstår deres rettigheder og deres rolle, når de bliver involveret som ofre, vidner eller påståede gerningsmænd; mener, at der bør vedtages særlige foranstaltninger både inden for den civile retspleje og strafferetsplejen for at beskytte børn mod unødvendig stress, intimidering og gentagen viktimisering under hensyntagen til direktiv (EU) 2016/800 om retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkte eller tiltalte i straffesager;

89.  mener, at 116-nødlinjen bør være tilgængelig for børn overalt i EU i alle døgnets timer og på alle ugens dage, og at der bør anvendes anonymiserede chatlinjer på internettet, eftersom disse linjer er meget mere brugervenlige for stressramte børn og bør indføres som et ensartet system i EU under anvendelse af både officielle sprog og mindretalssprog; opfordrer medlemsstaterne til at støtte det fælles europæiske nummer 116 111, der er tilegnet telefoniske hjælpetjenester for børn, ved at styrke nødlinjernes og chatlinjernes kapaciteter samt det europæiske netværk og ved at tildele tilstrækkelige midler;

90.  påpeger, at børnebeskyttelse bør prioriteres højere i den digitale verden i lyset af det stigende antal tilfælde af seksuel udnyttelse, hvor gerningsmændene bruger internettet til at skabe kontakt, og opfordrer til et udvidet samarbejde mellem den offentlige og den private sektor på dette område, idet sidstnævnte særlig opfordres til at tage sin del af ansvaret, afholde sig fra aggressive reklamer til børn og beskytte dem mod vildledende reklame; opfordrer de involverede parter til at følge gode eksempler på forebyggelses- og klagemekanismer i sociale medier på internettet og til at implementere disse mekanismer overalt i EU; mener desuden, at børn bør informeres behørigt om de potentielle risici, der er forbundet internettet, navnlig ved levering af personoplysninger online, f.eks. gennem oplysningskampagner eller undervisningsplaner; understreger, at onlineprofilering af børn bør forbydes; støtter indsatsen for at sikre et ambitiøst og effektivt resultat af reformen af direktivet om audiovisuelle medietjenester med en særlig henvisning til at beskytte børn i digitale omgivelser; opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe cybermobning;

91.  efterlyser en handlingsplan for beskyttelse af børns rettigheder online og offline i cyberspace og minder om, at de retshåndhævende myndigheder ved bekæmpelsen af cyberkriminalitet skal lægge særlig vægt på forbrydelser mod børn; understreger i denne forbindelse behovet for at styrke det retlige og politimæssige samarbejde mellem medlemsstaterne og med Europol og dets europæiske center til bekæmpelse af IT-kriminalitet (EC3) med henblik på at forebygge og bekæmpe cyberkriminalitet, og navnlig seksuel udnyttelse af børn via internettet;

92.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre direktiv 2011/93/EU om bekæmpelse af seksuelt misbrug, seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi; opfordrer de retshåndhævende myndigheder både på nationalt niveau og EU-niveau til at investere i nye teknologier til at bekæmpe forbrydelser på det mørke net og det dybe net; understreger, at Eurojust og Europol skal gives passende ressourcer for at forbedre identificeringen af ofre, bekæmpe organiserede netværk med udøvere af seksuelt misbrug og fremskynde opdagelsen, analysen og henvisningen af sager med online og offline materiale med misbrug af børn;

93.  mener, at politikker til fremme af inklusion bør fokusere kraftigt på børn, eftersom børn fungerer som bindeled og kan skabe gensidig forståelse mellem kulturer og samfund;

94.  minder om, at ifølge Kommissionens rapport om fremskridt ved bekæmpelsen af menneskehandel var mindst 15 % af de registrerede ofre børn, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at træffe øjeblikkelige foranstaltninger som svar på Europols meddelelse om, at mindst 10 000 uledsagede børn forsvandt i EU i 2015; opfordrer medlemsstaterne og EU-agenturerne til at gøre en intensiveret indsats via grænseoverskridende samarbejde, informationsudveksling og fælles efterforskning for at bekæmpe handel med børn, seksuelt misbrug og andre former for udnyttelse og for at beskytte børn; opfordrer medlemsstaterne og EU-agenturerne til at fremskynde udpegelsen af kvalificerede værger til uledsagede børn og sikre, at der altid tages hensyn til barnets tarv; opfordrer medlemsstaterne til at registrere og identificere børn på en børnevenlig måde og til at forhindre, at de forsvinder, ved at sikre, at de kommer ind i de nationale beskyttelsessystemer; anbefaler, at eksisterende redskaber for savnede børn forstærkes, herunder den europæiske nødlinje for savnede børn; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre fuld brug af FRA's ekspertise, når det gælder om at styrke børnebeskyttelse og beskyttelsen af sårbare personer i den aktuelle migrationssituation, navnlig ved hotspots; minder om, at børns rettigheder og barnets tarv skal tages i betragtning og vurderes inden for alle EU's politikker og aktioner, herunder migration og asyl;

95.  opfordrer medlemsstaterne til at lægge særlig vægt på programmer, der sigter på at forhindre unge mennesker i at forlade skolen tidligt, og til at afprøve og dele bedste praksis på dette område;

Mindretals rettigheder

96.  påpeger, at mindretal, der i århundreder har boet sammen med eller ved siden af flertalskulturer i Europa, stadig står over for forskelsbehandling i EU; mener, at løsningen på dette problem må være at opstille mindstestandarder for beskyttelse af mindretallenes rettigheder samt at tilvejebringe uddannelse om kulturel mangfoldighed og tolerance, eftersom bevarelse af den europæiske kulturarv giver mangfoldigheden større værdi;

97.  understreger, at minoritetssamfund har særlige behov, og at deres fulde ligestilling bør fremmes inden for alle områder af det økonomiske, sociale, politiske og kulturelle liv; understreger, at det er væsentligt, at de grundlæggende rettigheder og friheder, som mindretal har, respekteres og fremmes;

98.  udtrykker bekymring, fordi disse grupper møder hindringer i forbindelse med håndhævelsen af deres ejendomsrettigheder, adgangen til domstolene og andre offentlige tjenesteydelser, til uddannelse, sundhedsydelser og sociale tjenesteydelser samt til deres kulturelle rettigheder, som allesammen risikerer at blive begrænset; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at forebygge administrative og finansielle hindringer, som kan stå i vejen for sproglig mangfoldighed på europæisk eller nationalt plan;

99.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at fastlægge en politisk standard for beskyttelse af mindretal både for kandidatlandene og for medlemsstaterne, eftersom beskyttelse af disse grupper er en del af Københavnskriterierne; opfordrer medlemsstaterne til at sørge for, at deres retssystemer sikrer, at de personer, der tilhører et mindretal, ikke udsættes for forskelsbehandling, og til at træffe og gennemføre målrettede beskyttelsesforanstaltninger baseret på de relevante internationale normer;

100.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udveksle eksempler på god praksis og gøre brug af velafprøvede løsninger for at tage hånd om mindretallenes problemer i hele EU; peger på den vigtige rolle, som regionale og lokale myndigheder i EU kan spille med hensyn til at beskytte mindretal, og mener, at administrative omlægninger ikke bør få negative virkninger for dem;

101.  opfordrer Agenturet for Grundlæggende Rettigheder til at fortsætte sin indberetning om forskelsbehandling på grund af medlemsskab af et mindretal og til fortsat at indsamle data herom;

102.  opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til ufortøvet at ratificere Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal og den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog; minder ligeledes om behovet for at gennemføre de principper, der er udviklet inden for rammerne af OSCE;

103.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til nøje at tage hensyn til mindretals rettigheder, til at sikre retten til at bruge mindretalssprog og beskytte sproglig mangfoldighed i EU; opfordrer Kommissionen til at styrke sin plan om at fremme undervisning i og brug af regionale sprog som en mulig løsning på problemerne med sprogdiskrimination i EU;

104.  opfordrer EU til at implementere Europarådets Parlamentariske Forsamlings resolution 1985 (2014) om de nationale mindretals situation og rettigheder i Europa under fuldstændig efterlevelse af nærhedsprincippet; understreger, at alle hotlines og eventuelle officielle rådgivningslinjer i medlemsstaterne bør være tilgængelige ikke alene på landets officielle sprog, men også på det enkelte lands mindretalssprog og de vigtigste EU-sprog ved omdirigering af opkald;

Rettigheder for personer med handicap

105.  tilslutter sig de afsluttende bemærkninger om EU's fremskridt i retning af implementering af FN's konvention om handicappedes rettigheder (UNCRPD) og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at benytte disse henstillinger som en lejlighed til at fungere som et godt eksempel ved at sikre en effektiv og gennemgribende implementering så hurtigt som muligt;

106.  understreger, at handicappede personer har krav på at nyde godt af deres grundlæggende rettigheder på det samme grundlag som alle andre mennesker, herunder retten til individets umistelige værdighed, sundhed og familie, en uafhængig livsførelse, autonomi og fuldstændig social integration, adgang til domstolsprøvelse, varer og tjenesteydelser samt stemmeret og forbrugerrettigheder i overensstemmelse med UNCRPD; opfordrer Den Europæiske Union og medlemsstaterne til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til at sikre, at alle handicappede kan udnytte alle de rettigheder, der er indskrevet i EU's traktater og lovgivning; bemærker, at en menneskerettighedsbaseret tilgang til handicap endnu ikke er fuldstændig accepteret, hvilket medfører diskrimination af personer med handicap i EU, og opfordrer EU og dets medlemsstater til at tilpasse deres juridiske rammer til kravene i UNCRPD og til også virkeligt at inkludere personer med handicap i samfundet;

107.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre strategier for at give personer med handicap effektiv adgang til arbejdsmarkedet; beklager, at nogle af de EU-midler, der er til rådighed til integration af personer med handicap, stadig ikke anvendes til dette formål i fuldt omfang; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge brugen af midlerne og gribe ind, når det er nødvendigt;

108.  erindrer om, at personer med intellektuelle og psykosociale handicap står over for særlige barrierer, når det gælder om at sikre deres grundlæggende rettigheder, og opfordrer medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at styrke indsatsen for at fremme disse personers autonomi og inklusion på lige fod med alle andre;

109.  noterer sig, at handicappede kvinder og børn i uforholdsmæssig grad bliver udsat for en række menneskerettighedskrænkelser, heriblandt manglende adgang til grundlæggende tjenesteydelser som uddannelse og sundhedspleje eller placering på institutioner fjernt fra deres familier og lokalsamfund, og at de i højere grad risikerer at blive udsat for vold, seksuelt misbrug, udnyttelse og andre former for mishandling; understreger, at der er behov for en omfattende, kønssensitiv politisk indsats fra EU's, medlemsstaternes og de regionale og lokale myndigheders side for at sikre, at FN's konvention om barnets rettigheder gennemføres fuldstændigt og i sammenhæng med UNCRPD;

110.  opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at udvikle støttetjenester for børn med handicap og deres familier i lokalsamfundene med henblik på at fremme afinstitutionalisering og sikre dem et inklusivt uddannelsessystem;

111.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre, at 112-nødlinjen bliver gjort fuldt tilgængelig for handicappede, og at kendskabet til nummeret øges gennem oplysningskampagner;

112.  opfordrer EU og medlemsstaterne samt de regionale og lokale myndigheder til at øge tildelingen af økonomiske og menneskelige ressourcer til de overvågningsrammer, der er oprettet i henhold til artikel 33, stk. 2, i UNCRPD, således at de kan udføre deres opgaver, og for at garantere deres uafhængighed ved at sikre, at deres sammensætning og drift tager hensyn til Paris-principperne om nationale menneskerettighedsinstitutioners funktionsmåde;

113.  opfordrer medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at sikre handicappede reel deltagelse i det offentlige liv og ytringsfrihed i forbindelse hermed; noterer sig, at sådanne bestræbelser bør understøttes ved at sikre undertekstning, tolkning til tegnsprog samt dokumenter, der er skrevet med Braille eller i lettilgængelige formater; opfordrer medlemsstaterne til at tilvejebringe tilgængelige løsninger til handicappede flygtninge; understreger de særlige risici for handicappede flygtninge, migranter og asylansøgere, som mangler adgang til information og kommunikation i tilgængelige formater, og som muligvis er anbragt under forhold, hvor de ikke får tilstrækkelig støtte eller ikke har rimelige boligforhold;

Ældre

114.  noterer, at aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne er vigtige temaer, der kan styrkes via menneskerettighedsbaseret tilgang, eftersom dette udgør en af de største økonomiske og sociale forandringer, som de udviklede lande står over for; opfordrer medlemsstaterne til at skabe incitamenter for, at ældre mennesker i øget omfang og mere aktivt deltager på arbejdsmarkedet, ved hjælp af sociale og økonomiske initiativer til bekæmpelse af social udelukkelse, og til at garantere dem nem adgang til sundhedstjenester;

115.  understreger, at diskrimination på grundlag af alder i høj grad er fremherskende i moderne samfund og hyppigt er kombineret med andre former for diskrimination, f.eks. diskrimination på grundlag af race eller etnicitet, religion, handicap, helbred eller samfundsøkonomiske vilkår, kønsidentitet eller seksuel orientering; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre foranstaltninger, der sigter mod at reintegrere ældre i samfundslivet for at undgå, at de bliver isoleret;

116.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at deltage aktivt i FN’s åbne arbejdsgruppe vedrørende aldring og intensivere deres bestræbelser på at beskytte ældres rettigheder;

Romaers rettigheder

117.  bemærker, at personer fra roma-mindretallet har ret til fri bevægelighed, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at beskytte det og til ikke at planlægge bosættelsespolitikker ud fra etniske hensyn; er bekymret over, at personer tilhørende roma-mindretallet udsættes for uforholdsmæssigt mange tvangsudsættelser i mange medlemsstater;

118.  beklager, at romaer stadig udsættes for sintifjendtlighed og systematisk og institutionel racisme, og at diskrimination af romaer med hensyn til arbejdsmarked, bolig, uddannelse, sundhed, adgang til domstolsprøvelse eller alle andre områder er uacceptabel og skadelig for samfundet i EU; opfordrer medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til i lyset af Kommissionens 2015-rapport om implementering af EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration at gennemføre deres egne nationale roma-strategier fuldstændigt og hurtigt og til at træffe særlige foranstaltninger til bekæmpelse af racediskrimination mod romaer på linje med bestemmelserne i direktivet om racelighed og EMRK og til at bekæmpe sintifjendtlighed i overensstemmelse med rammedirektivet om racisme og fremmedhad;

119.  erindrer om EU-Domstolens retspraksis, ifølge hvilken princippet om ligebehandling, som der henvises til i direktiv 2000/43/EF, gælder for personer, der, skønt de selv ikke er medlem af den pågældende race eller etniske gruppe, alligevel behandles dårligere eller stilles i en ufordelagtig situation af en af disse årsager;

120.  opfordrer Kommissionen til at mainstreame overvågningen af diskriminerende praksis inden for alle områder, navnlig inden for uddannelse, beskæftigelse, bolig og sundhedspleje, idet der lægges særlig vægt på, at alle programmer gennemføres på en måde, der mindsker forskellene mellem romaer og ikke-romaer; opfordrer desuden Kommissionen til at gribe ind over for de medlemsstater, der tillader institutionaliseret forskelsbehandling og segregering;

121.  fordømmer praksissen med at holde roma-børn adskilt for sig selv i skolen, hvilket har kolossalt negative virkninger for disse børns fremtidsudsigter; støtter Kommissionens indsats for at gøre op med denne praksis ved hjælp af traktatbrudsprocedurer og anmoder medlemsstaterne om at træffe effektive foranstaltninger til at afskaffe opdeling i skolen og til at udarbejde planer med foranstaltninger til integration af roma-børn;

122.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at styrke deres strategier til fremme af inklusion af roma-samfundet og fattige samfund ved at opskalere dem og udvide dem til at omfatte 80 millioner borgere; opfordrer ligeledes til at styrke Kommissionens roma-taskforce og de nationale kontaktpunkter, til at udvikle regionale og lokale kontaktpunkter og regionale roma-platforme samt udvikle et onlineforum for politikudvikling i samarbejde med den europæiske roma-platform; opfordrer Agenturet for Grundlæggende Rettigheder til at fortsætte indsamlingen af oplysninger om romaernes situation og til at udarbejde og foreslå en "oversigtstavle" over indikatorer for integration af romaer, der giver mulighed for at måle fremskridtene på dette område; opfordrer medlemsstaterne til at markere den 2. august som mindedag for holocaust mod romaerne;

LGBTI-personers rettigheder

123.  fordømmer enhver form for forskelsbehandling eller vold på grundlag af seksuel orientering og kønsidentitet; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en EU-dagsorden, som sikrer lige rettigheder og muligheder for alle borgere under hensyntagen til medlemsstaternes kompetence, og til at overvåge, at der sker en passende omsætning og gennemførelse af den EU-lovgivning, der vedrører LGTBI-rettigheder; glæder sig i den forbindelse over den fortegnelse over foranstaltninger, som Kommissionen har forberedt med henblik på at fremme LGBTI-ligestilling, herunder Kommissionens informationskampagne til bekæmpelse af stereotyper og forbedring af den sociale accept af LGTBI; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde tæt sammen med de civilsamfundsorganisationer, der arbejder for LGTBI-personernes rettigheder; bemærker, at Agenturet for Grundlæggende Rettigheders undersøgelser i felten har vist, at offentlige embedsmænd opfatter EU's lovgivning og politik som vigtige drivkræfter, der støtter de nationale bestræbelser på at fremme ligestilling for LGBTI-personer;

124.  beklager, at LGTBI-personer oplever udbredt mobning og chikane, der begynder allerede i skolen, og udsættes for forskelsbehandling i forskellige sammenhænge i deres liv, herunder på arbejdspladsen; opfordrer medlemsstaterne til at sætte særlig fokus på homofobi i forbindelse med sport, på unge LGTBI-personer og på mobning i skolen; tilskynder medlemsstaterne til at støtte fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer i bestræbelserne på at indføre politikker til sikring af forskellighed og ikke-forskelsbehandling med fokus på LGBTI-personer;

125.  minder om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis vedrørende LGBTI-rettigheder; glæder sig over, at et stigende antal medlemsstater allerede har taget skridt til at fremme og beskytte LGBTI-personers rettigheder på en bedre måde og har vedtaget nye procedurer for juridisk anerkendelse af køn med henblik på disse personers grundlæggende rettigheder; opfordrer Kommissionen og dets agenturer til at indsamle data om de menneskerettighedskrænkelser, som LGBTI-personer møder, og udveksle bedste praksis vedrørende beskyttelse af disse personers grundlæggende rettigheder med medlemsstaterne, og opfordrer medlemsstaterne til at oplyse LGBTI-personer fuldstændigt om deres rettigheder og udveksle bedste praksis på dette område; fordømmer lægelig praksis, der krænker transpersoners og interkønnedes grundlæggende rettigheder;

126.  bemærker, at transpersoner fortsat anses for psykisk syge i de fleste medlemsstater, og opfordrer medlemsstaterne til at tage de nationale lister over psykisk sundhed op til revision og til at udvikle alternative adgangsmodeller uden stigmatisering, der sikrer, at der er adgang til den fornødne medicinske behandling for alle transpersoner; bemærker, at tvangssterilisation er en krænkelse af de grundlæggende rettigheder; glæder sig over en række medlemsstaters vedtagelse for nylig af nye retlige anerkendelsesprocedurer for køn, der i højere grad overholder transpersoners grundlæggende rettigheder;

127.  glæder sig over Kommissionens initiativ til fremme af depatologisering af transpersonidentiteter i forbindelse med gennemgangen af Verdenssundhedsorganisationens Internationale Sygdomsklassifikation (ICD); opfordrer Kommissionen til at intensivere indsatsen for at undgå, at kønsvarians i barndommen bliver en ny ICD-diagnose;

128.  mener, at LGBTI-personers grundlæggende rettigheder sandsynligvis vil være bedre beskyttet, hvis de får adgang til juridisk anerkendte samlivsformer såsom papirløse parforhold, registreret partnerskab og ægteskab; udtrykker tilfredshed med, at dette i øjeblikket tilbydes i 18 medlemsstater, og opfordrer de andre medlemsstater til at overveje at træffe tilsvarende foranstaltninger;

129.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag om fuldstændig gensidig anerkendelse af virkningerne af og den frie bevægelighed for alle enkeltpersoners, pars og familiers civilstandsdokumenter i hele EU (herunder alle dokumenter i forbindelse med ægteskab og registreret partnerskab, lovligt kønsskifte og adoption samt fødselsattester), herunder juridisk anerkendelse af køn, med henblik på at reducere diskriminerende retlige og administrative barrierer for de borgere, der udøver deres ret til fri bevægelighed;

Medborgerskab

130.  noterer sig med stor bekymring den voksende euroskepsis og den øgede forekomst af ekstreme politiske synspunkter, og opfordrer derfor indtrængende EU og medlemsstaterne til at styrke borgernes - navnlig de unges og civilsamfundsorganisationers - deltagelse i EU-anliggender, således at europæerne kan fremføre deres bekymringer og udtrykke deres mening via demokratiske kanaler;

131.  anser det for påkrævet at mindske de administrative byrder i forbindelse med deltagelse i det offentlige liv og at fremme e-deltagelse i den politiske proces overalt i EU og mener, at der bør sikres større effektivitet i forbindelse med mekanismer som f.eks. borgerinitiativet;

132.  tilskynder til udvikling af e-høringer som et redskab til borgernes direkte deltagelse, hvorved det bliver muligt at indsamle viden om borgernes forventninger til regeringer og offentlige myndigheder; finder det nødvendigt at fjerne proceduremæssige og sproglige barrierer, der modvirker aktivt medborgerskab i beslutningsprocesser i offentlige institutioner på alle forvaltningsniveauer; fremhæver, at der er et behov for gennemsigtighed, ikke kun i de institutionelle beslutningsprocesser, men også i overvågningen af, hvordan sager i forbindelse med ydelser fra offentlige myndigheder håndteres; understreger behovet for at styrke udbuddet af sådanne tjenesteydelser via tilgængelige digitale medier; gentager betydningen af at skabe større bevidsthed om chartret;

133.  noterer sig, at civilsamfundsorganisationerne, herunder frivilligt arbejde, religiøst arbejde og arbejde med unge, spiller en central rolle for deltagelsen i samfundslivet, og opfordrer EU, medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at støtte og fremme disse organisationers arbejde; opfordrer medlemsstaterne og EU til at fastholde forsamlings- og foreningsfriheden som en del af chartret;

134.  mener, at undervisning i medborgerkundskab og interkulturel dialog højner borgernes forståelse for, hvor vigtigt det er at engagere sig socialt og politisk, medens undervisning i menneskerettigheder skaber større bevidsthed om deres rettigheder og lærer dem at respektere andres rettigheder; opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde nationale handlingsplaner for undervisning i grundlæggende rettigheder, herunder EU's bidrag til udvikling af rammerne for grundlæggende rettigheder, og til at implementere Europarådets charter om demokratisk medborgerskab og undervisning i menneskerettigheder; opfordrer de regionale og lokale myndigheder til at spille en aktiv rolle i ovennævnte aktiviteter;

135.  bemærker med bekymring, at der stadig mangler at blive gjort en enorm indsats for at indfri Europa 2020-strategiens målsætninger om fattigdom og social eksklusion; opfordrer medlemsstaterne til at finde de rette politikker, herunder initiativer til beskæftigelsesaktivering og adgang til tjenesteydelser og uddannelse af høj kvalitet; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at deres social- og beskæftigelsespolitik ikke diskriminerer på basis af husstandenes størrelse og sammensætning;

Digitale rettigheder

136.  minder om, at alle mennesker har ret til privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger, der vedrører dem, herunder aktindsigt i data, der er blevet indsamlet vedrørende dem, og ret til at få disse oplysninger berigtiget; understreger alle menneskers ret til selv at bestemme over deres personlige oplysninger, navnlig den eksklusive rådighedsret til brug og gengivelse af deres personlige oplysninger; understreger, at Kommissionen og medlemsstaterne, med respekt for ytrings- og informationsfriheden og i overensstemmelse med relevant lovgivning og retspraksis, bør gennemføre foranstaltninger, der giver alle borgere mulighed for at få fjernet indhold, der kan skade vedkommendes værdighed eller omdømme; påpeger, at i mangel af en specifik, offentlig interesse har enhver ret til at bestemme, hvilke data der skal stilles til rådighed, ret til at få slettet disse data og ret til at blive glemt i overensstemmelse med EU-retten og national ret;

137.  er bekymret over, at borgerne ikke er fuldt bekendt med deres rettigheder eller de muligheder for domstolsprøvelse, de har; mener, at det er afgørende at gøre borgerne og især børn bekendt med betydningen af beskyttelsen af personoplysninger, bl.a. i cyberspace, og de potentielle risici, de er udsat for, især i betragtning af den hurtige teknologiske udvikling og den voksende mængde cyberangreb; opfordrer medlemsstaterne til at øge deres indsats inden for undervisning i mediekendskab og at gøre denne til en fast del af skolernes læreplaner; opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at bekæmpe cybermobning, navnlig når det rammer bestemte grupper af børn;

138.  påpeger, at alle mennesker har ret til frit at tilkendegive og udbrede deres holdning på internettet, i overensstemmelse med den relevante lovgivning og retspraksis; fremhæver, at ingen må blive stillet dårligere for ikke at gøre brug af digitale tjenesteydelser; opfordrer Kommissionen til at følge op på konklusionerne fra den offentlige høring om EU's direktiv om audiovisuelle tjenester og til at revidere direktivet, bl.a. med hensyn til spørgsmål vedrørende grundlæggende rettigheder;

139.  understreger nødvendigheden af at overveje den indvirkning, som visse nye teknologier – såsom droner – kan få på de grundlæggende rettigheder og især på retten til privatlivets fred; fremhæver ligeledes udfordringen i forbindelse med de virkninger, som den udbredte internetadgang har på respekten for grundlæggende rettigheder, navnlig med hensyn til beskyttelse af personoplysninger, bekæmpelse af cybermobning eller menneskehandel, især med henblik på seksuel eller arbejdsmæssig udnyttelse;

140.  understreger nødvendigheden af respekt for retten til beskyttelse mod fattigdom og social udstødelse som anført i artikel 30 i den europæiske socialpagt; opfordrer alle medlemsstaterne til at indføre støtteforanstaltninger for at sikre deres borgere anstændige levevilkår og effektivt bekæmpe arbejdsløshed, social udstødelse, fattigdom og utilstrækkelig sundhedspleje;

o
o   o

141.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til Europarådets Parlamentariske Forsamling.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0126.
(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0105.
(3) EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22.
(4) EUT C 378 af 24.12.2013, s. 1.
(5) EUT L 132 af 21.5.2016, s. 1.
(6) EUT L 328 af 6.12.2008, s. 55.
(7) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.
(8) EUT L 373 af 21.12.2004, s. 37.
(9) EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23.
(10) EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1.
(11) EUT L 101 af 15.4.2011, s. 1.
(12) EUT L 335 af 17.12.2011, s. 1.
(13) EUT L 315 af 14.11.2012, s. 57.
(14) EUT L 251 af 16.9.2016, s. 1.
(15) EUT L 180 af 29.6.2013, s. 60.
(16) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0594.
(17) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0062.
(18) EUT C 93 af 9.3.2016, s. 165.
(19) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0286.
(20) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0102.
(21) EUT C 124 E af 25.5.2006, s. 405.
(22) EUT C 289 af 9.8.2016, s. 57.
(23) EUT C 93 af 9.3.2016, s. 52.
(24) EUT C 328 af 6.9.2016, s. 4.
(25) EUT C 55 af 12.2.2016, s. 33.
(26) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0409.
(27) EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1.
(28) EUT C 51 E af 22.2.2013, s. 101.
(29) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0043.
(30) Denne nye form for menneskehandel er allerede omtalt i Parlamentets beslutning af 10. marts 2016 om situationen i Eritrea (Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0090).

Juridisk meddelelse