Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2016/3026(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

RC-B8-1346/2016

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 15/12/2016 - 6.1

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0505

Vedtagne tekster
PDF 175kWORD 52k
Torsdag den 15. december 2016 - Strasbourg Endelig udgave
Tilfældet med det tibetanske buddhistakademi Larung Gar og med Ilham Tohti
P8_TA(2016)0505RC-B8-1346/2016

Europa-Parlamentets beslutning af 15. december 2016 om tilfældet med det tibetanske buddhistakademi Larung Gar og med Ilham Tohti (2016/3026(RSP))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Tibet, navnlig af 25. november 2010 om Tibet: planer om at gøre kinesisk til det vigtigste undervisningssprog(1), af 27. oktober 2011 om Tibet, navnlig nonners og munkes selvafbrænding(2), og af 14. juni 2012 om menneskerettighedssituationen i Tibet(3),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger af 26. november 2009 om Kina, mindretallenes rettigheder og anvendelse af dødsstraf(4), og af 10. marts 2011 om situationen og kulturarven i Kashgar (Den Autonome Uygur-region Xinjiang, Kina)(5),

–  der henviser til sin beslutning af 16. december 2015 om forbindelserne mellem EU og Kina(6),

–  der henviser til den 9. forhandlingsrunde fra 2002 til 2010 mellem højtstående repræsentanter for den kinesiske regering og Dalai Lama; der henviser til Kinas hvidbog om Tibet med titlen "Tibet's Path of Development Is Driven by an Irresistible Historical Tide" (Tibets udvikling er drevet af en uimodståelig historisk udvikling), som blev offentliggjort af det kinesiske statsråds informationskontor den 15. april 2015; der henviser til memorandummet af 2008 og til notatet om ægte autonomi fra 2009, som begge blev fremlagt af repræsentanterne for den 14. Dalai Lama,

–  der henviser til artikel 36 i Folkerepublikken Kinas forfatning, som sikrer alle borgere retten til religionsfrihed, og til artikel 4, som værner om "mindretalsnationaliteter",

–  der henviser til bemærkningerne fra Donald Tusk, formand for Det Europæiske Råd, den 29. juni 2015 ved den fælles pressekonference med Kinas premierminister, Li Keqiang, efter det 17. topmøde mellem EU og Kina, hvori han gav udtryk for "EU's bekymringer vedrørende ytrings- og foreningsfriheden i Kina, bl.a. situationen for personer, der tilhører mindretal, som f.eks. tibetanere og uighurer", og "opfordrede Kina til at genoptage en meningsfuld dialog med Dalai Lamas repræsentanter",

–  der henviser til "det sjette arbejdsforum om Tibet", som var tilrettelagt af centralkomitéen i Det Kinesiske Kommunistparti (CCP), og som blev afholdt i august 2015,

–  der henviser til erklæring af 23. september 2014 fra EU-Udenrigstjenestens talsmand, som fordømte den livstidsstraf, den uighurske professor i økonomi, Ilham Tohti, blev idømt, og opfordrer til, at han straks og betingelsesløst løslades,

–  der henviser til EU-Kina-dialogen om menneskerettigheder, der blev indledt i 1995, og til den 34. runde i Beijing den 30. november og 1. december 2015,

–  der henviser til, at Ilham Tohti den 11. oktober 2016 blev tildelt Martin Ennals-prisen for sit forsvar af menneskerettighederne, og til, at han i september 2016 blev nomineret til Sakharovprisen for tankefrihed,

–  der henviser til det strategiske partnerskab mellem EU og Kina, som blev iværksat i 2003, og til Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens fælles meddelelse af 22. juni 2016 til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen "Byggesten til en ny EU-strategi for forbindelserne med Kina",

–  der henviser til den internationale konvention om civile og politiske rettigheder af 16. december 1966,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at fremme af og respekt for menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet fortsat bør have en central plads i det langvarige partnerskab mellem EU og Kina, i overensstemmelse med EU's forpligtelse til at værne om disse værdier i sine eksterne foranstaltninger og Kinas udtryk for interesse i at overholde disse selvsamme værdier i sin egen udvikling og i sit internationale samarbejde;

B.  der henviser til, at den kinesiske regering har oplyst, at den i sine udviklingsmål ønsker at spille en større rolle i håndteringen af globale udfordringer såsom international fred og sikkerhed og klimaforandringer og få større indflydelse på både politisk og global økonomisk styring, og at den har givet tilsagn om at styrke retsstatsprincippet;

C.  der henviser til, at det 17. topmøde mellem EU og Kina den 29. juni 2015 løftede bilaterale forbindelser til et nyt niveau, og til, at EU i sin strategiske ramme for menneskerettigheder og demokrati giver tilsagn om, at det vil sætte menneskerettighederne i centrum for sine forbindelser med alle tredjelande, herunder sine strategiske partnere; der henviser til, at det 18. topmøde mellem EU og Kina den 12.-13. juli 2016 konkluderede, at der ville blive afholdt en yderligere runde i menneskerettighedsdialogen mellem EU og Kina inden udgangen af 2016;

D.  der henviser til, at Kina i de seneste årtier har gjort fremskridt med hensyn til gennemførelsen af økonomiske og sociale rettigheder, hvilket afspejler landets erklærede prioriteter for folkets ret til et levegrundlag og udvikling, men at dets resultater inden for politiske og borgerlige rettigheder samt fremme af menneskerettigheder er begrænsede;

E.  der henviser til, at EU under det 34. møde i EU-Kina-dialogen om menneskerettigheder, der blev afholdt i Beijing den 2. december 2015, gav udtryk for sin bekymring over respekten for rettighederne for personer, der tilhører mindretal, særlig i Tibet og Xinjiang, og over respekten for religions- og trosfrihed; der henviser til, at tilfældet med Ilham Tohti blev drøftet på det 34. møde i EU-Kina-dialogen om menneskerettigheder;

F.  der henviser til, at Larung Gar-instituttet, det største tibetanske buddhistiske center i verden, som blev grundlagt i 1980, i øjeblikket står over for omfattende nedrivning iværksat af den kinesiske regering med det formål at halvere akademiet, sætte omkring 4 600 beboere på gaden med magt og ødelægge omkring 1 500 boliger; der henviser til, at denne nedrivning ifølge de kinesiske myndigheder er nødvendig for at gennemføre "korrektion og udbedring";

G.  der henviser til, at de personer, der sættes på gaden, tvinges til at indskrive sig på en såkaldt "patriotisk uddannelse"; der henviser til, at tre nonner fra akademiet begik selvmord i protest mod de igangværende omfattende ødelæggelser på Larung Gar;

H.  der henviser til, at der foreligger meldinger om, at et uhyre højt antal af tibetanere, mestendels munke og nonner, har sat ild til sig selv siden 2009 for at protestere mod Kinas restriktive politik i Tibet og kræve Dalai Lamas tilbagevenden, samt for at forlange religionsfrihed i Aba/Ngawa-amtet i Sichuan-provinsen og andre dele af den tibetanske højslette;

I.  der henviser til, at Hans Hellighed Dalai Lamas udsendinge har henvendt sig til Folkerepublikken Kinas regering med det formål at finde en gensidig fordelagtig løsning på Tibet-spørgsmålet; der henviser til, at der i de seneste år ikke er gjort fremskridt med hensyn til at finde en løsning på den tibetanske krise, eftersom den sidste forhandlingsrunde fandt sted i 2010, og forhandlingerne på nuværende tidspunkt er sat i bero;

J.  der henviser til, at den uighurske professor i økonomi Ilham Tohti blev idømt livsvarigt fængsel den 23. september 2014 for anklager om påstået separatisme efter at være blevet arresteret i januar samme år; der henviser til, at syv af hans tidligere studerende også blev tilbageholdt og idømt fængsel på mellem tre og otte år for påstået samarbejde med Ilham Tohti;

K.  der henviser til, at der er beskyldninger om, at princippet om retfærdig rettergang ikke blev overholdt, navnlig med hensyn til retten til et ordentligt forsvar;

L.  der henviser til, at Xinjiang-regionen, hvor det uighursk etniske muslimske mindretal fortrinsvis befinder sig, har oplevet gentagne bølger af etnisk uro og vold; der henviser til, at Ilham Tohti altid har afvist separatisme og vold og søgt forsoning baseret på respekt for den uighurske kultur;

1.  opfordrer indtrængende de kinesiske myndigheder til at standse nedrivningen af Larung Gar og udsættelsen af beboerne og til på denne måde at respektere religionsfriheden i overensstemmelse med landets internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet;

2.  opfordrer de kinesiske myndigheder til at indlede en dialog og engagere sig konstruktivt i udviklingen i Larung Gar med lokalsamfundet og dets religiøse ledere og til at løse problemer med overfyldte religiøse institutioner ved at lade tibetanerne oprette flere institutter og bygge flere faciliteter; kræver, at der gives passende kompensation til tibetanere, der er blevet sat på gaden under ødelæggelserne i Larung Gar, og at de genhuses efter eget valg, således at de kan fortsætte deres religiøse aktiviteter;

3.  beklager dybt, at Folkedomstolen i Barkham har idømt ti tibetanere forskellige straffe, lige fra 5 til 14 års fængsel for at have deltaget i Hans Hellighed Dalai Lamas 80. fødselsdag i Ngaba-amtet;

4.  er dybt bekymret over forværringen af menneskerettighedssituationen i Tibet, som har ført til en stigning i antallet af selvafbrændinger; kritiserer den øgede militære tilstedeværelse på den tibetanske højslette, som kun vil føre til en optrapning af spændingerne i regionen; fordømmer den øgede anvendelse af overvågningssystemer i tibetanske private husstande;

5.  er bekymret over det tiltagende undertrykkende styre, som forskellige mindretal står over for, navnlig tibetanere og uighurer, idet der lægges yderligere begrænsninger på de forfatningsmæssige garantier af deres ret til kulturel ytringsfrihed, religionsfrihed, ytringsfrihed, fredelige forsamlinger og foreningsfrihed, hvilket sår tvivl om Kinas erklærede tilsagn om retsstatsprincippet og respekt for internationale forpligtelser; kræver, at myndighederne respekterer disse grundlæggende frihedsrettigheder;

6.  er bekymret over vedtagelsen af lovpakken om sikkerhedslove og dens indvirkning på mindretal i Kina, især loven om terrorbekæmpelse, som kan føre til sanktioner mod en fredelig tilkendegivelse af den tibetanske kultur og religion, og loven om forvaltning af internationale NGO'er, som vil træde i kraft den 1. januar 2017, og som vil sætte menneskerettighedsgrupper under streng statslig kontrol, da dette udgør en streng topstyret tilgang i stedet for at fremme partnerskab mellem de lokale og de centrale myndigheder og civilsamfundet;

7.  opfordrer indtrængende den kinesiske regering til at ændre bestemmelserne i lovpakken om sikkerhed, der indskrænker spillerummet for civilsamfundsorganisationer og strammer regeringens kontrol af religiøs praksis; opfordrer den kinesiske regering til at tilvejebringe og sikre et fair og sikkert miljø for alle NGO'er og menneskerettighedsforkæmpere, der giver dem mulighed for at operere frit i landet, hvilket i høj grad kunne supplere statens levering af sociale ydelser med en bottom-up-tilgang og bidrage til at fremme såvel sociale som økonomiske, politiske og borgerlige rettigheder;

8.  opfordrer den kinesiske regering til at genoptage dialogen med de tibetanske repræsentanter, som blev afbrudt af Kina i 2010, for at finde en inklusiv politisk løsning på krisen i Tibet; opfordrer til respekt for det tibetanske folks ytrings-, forenings- og religionsfrihed, som er nedfældet i forfatningen; mener, at respekten for mindretals rettigheder er et afgørende element for demokratiet og retsstaten, som er absolut nødvendig for politisk stabilitet;

9.  fordømmer på det kraftigste fængslingen af Ilham Tohti, der afsoner en livsvarig fængselsdom for påstået separatisme; beklager, at legalitetsprincippet ikke blev overholdt, og at han ikke havde ret til et ordentligt forsvar; opfordrer indtrængende de kinesiske myndigheder til at respektere normen om at bevilge et besøg pr. måned til familiemedlemmer;

10.  opfordrer til øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af Ilham Tohti og hans tilhængere, der blev tilbageholdt i forbindelse med hans sag; opfordrer endvidere til, at Ilham Tohtis undervisningstilladelse genindsættes, og at hans frie bevægelighed sikres inden og uden for Kina;

11.  minder om, at det er vigtigt for EU at rejse spørgsmålet om menneskerettighedskrænkelser i Kina, navnlig sagen om mindretal i Tibet og Xinjiang, i forbindelse med alle politiske og menneskerettighedsrelaterede dialoger med de kinesiske myndigheder, i overensstemmelse med EU's tilsagn om en stærk, klar og forenet stemme i sin tilgang til landet, herunder de årlige menneskerettighedsdialoger; påpeger desuden, at Kina som led i sin igangværende reformproces og sit voksende globale engagement har valgt at tilslutte sig de internationale menneskerettighedsrammer ved at undertegne en bred vifte af internationale menneskerettighedstraktater, og opfordrer derfor til at fortsætte dialogen med Kina for at opfylde disse forpligtelser;

12.  beklager, at den 35. runde i EU-Kina-dialogen om menneskerettigheder sandsynligvis ikke vil finde sted inden udgangen af 2016 som aftalt; opfordrer indtrængende den kinesiske regering til at acceptere en dialog på højt niveau i de første uger af 2017;

13.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt regeringen og parlamentet i Folkerepublikken Kina.

(1) EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 118.
(2) EUT C 131 E af 8.5.2013, s. 121.
(3) EUT C 332 E af 15.11.2013, s. 69.
(4) EUT C 285 E af 21.10.2010, s. 80.
(5) EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 185.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0458.

Juridisk meddelelse