Indeks 
Vedtagne tekster
Tirsdag den 5. juli 2016 - StrasbourgEndelig udgave
Aftale mellem EU og Peru om visumfritagelse for kortvarige ophold ***
 Emissionsgrænser for mobile ikke-vejgående maskiner ***I
 Flygtninge: Social inklusion og integration på arbejdsmarkedet
 Sociale og miljømæssige standarder, menneskerettigheder og virksomhedernes sociale ansvar
 En fremadskuende og innovativ strategi for handel og investering
 Bekæmpelse af menneskehandel som led i EU's eksterne forbindelser

Aftale mellem EU og Peru om visumfritagelse for kortvarige ophold ***
PDF 241kWORD 59k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. juli 2016 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Peru om visumfritagelse for kortvarige ophold (12099/2015 – C8-0143/2016 – 2015/0199(NLE))
P8_TA(2016)0295A8-0197/2016

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (12099/2015),

–  der henviser til udkast til aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Peru om visumfritagelse for kortvarige ophold (12097/2015),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 77, stk. 2, litra a), og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a og v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0143/2016),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0197/2016),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Perus regering og parlament.


Emissionsgrænser for mobile ikke-vejgående maskiner ***I
PDF 249kWORD 99k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. juli 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om krav vedrørende emissionsgrænser for og typegodkendelse af forbrændingsmotorer til mobile ikke-vejgående maskiner (COM(2014)0581 – C8-0168/2014 – 2014/0268(COD))
P8_TA(2016)0296A8-0276/2015

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2014)0581),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8‑0168/2014),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 18. februar 2015(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 22. april 2016 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelse fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0276/2015),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentet og Rådets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 5. juli 2016 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2016/... om krav vedrørende emissionsgrænser for forurenende luftarter og partikler for og typegodkendelse af forbrændingsmotorer til mobile ikkevejgående maskiner, ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 og (EU) nr. 167/2013 og ændring og ophævelse af direktiv 97/68/EF

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2016/1628.)

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.


Flygtninge: Social inklusion og integration på arbejdsmarkedet
PDF 253kWORD 132k
Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2016 om flygtninge: Social inklusion og integration på arbejdsmarkedet (2015/2321(INI))
P8_TA(2016)0297A8-0204/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til artikel 78 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

–  der henviser til Genèvekonventionen fra 1951 og tillægsprotokollen dertil,

–  der henviser til sin beslutning af 29. april 2015 om de seneste tragedier i Middelhavet og EU’s migrations- og asylpolitik(1),

–  der henviser til sin beslutning af 10. september 2015 om migration og flygtninge i Europa(2),

–  der henviser til Kommissionens tipunktshandlingsplan om migration, som blev præsenteret på den fælles samling i Rådet for Udenrigsanliggender og Rådet for Retlige og Indre Anliggender i Luxembourg den 20. april 2015,

–  der henviser til Kommissionen meddelelse med titlen "En europæisk dagsorden for migration" (COM(2015)0240),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. juni 2016 med titlen: "Handlingsplan for integration af tredjelandsstatsborgere" (COM(2016)0377),

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på højt kvalificeret beskæftigelse (COM(2016)0378),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. juni 2016 med titlen: "En dagsorden for nye kvalifikationer for Europa" (COM(2016)0381),

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etablering af en fælles EU-liste over sikre oprindelseslande med henblik på Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse og om ændring af direktiv 2013/32/EU (COM(2015)0452),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/33/EU af 26. juni 2013 om fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse (modtagelsesdirektivet),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "EU-handlingsplan for tilbagesendelse af ulovlige migranter" (COM(2015)0453),

–  der henviser til Kommissionens henstilling om udarbejdelse af en fælles "håndbog om tilbagesendelse", der skal anvendes af medlemsstaternes kompetente myndigheder, når de udfører opgaver i forbindelse med tilbagesendelse (C(2015)6250),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Regler for offentlige udbud i forbindelse med den aktuelle asylkrise" (COM(2015)0454),

–  der henviser til fælles meddelelse af Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med titlen "Håndtering af flygtningekrisen i Europa: EU-Udenrigstjenestens rolle" (JOIN(2015)0040),

–  der henviser til Kommissionens afgørelse om oprettelse af Den Europæiske Unions Nødtrustfond for Stabilitet og Håndtering af de Grundlæggende Årsager til Irregulær Migration og til Fordrivelse af Personer i Afrika (C(2015)7293),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Håndtering af flygtningekrisen: Øjeblikkelige operationelle, budgetmæssige og retlige foranstaltninger som led i den europæiske dagsorden for migration" (COM(2015)0490),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. maj 2015 med titlen "EU-handlingsplan for bekæmpelse af smugling af migranter (2015-2020)" (COM(2015)0285),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om den europæiske dagsorden for integration af tredjelandsstatsborgere,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Håndtering af flygtningekrisen: status over gennemførelsen af de prioriterede foranstaltninger i den europæiske dagsorden for migration" (COM(2015)0510),

–  der henviser til de konklusioner, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd på dets møde i juni 2014, på dets ekstraordinære møde den 23. april 2015, på mødet den 25. og 26. juni 2015, på det uformelle møde mellem EU’s stats- og regeringschefer om migration den 23. september 2015, på mødet den 15. oktober 2015, på møderne den 17. og 18. december 2015 og på møderne den 18. og 19. februar 2016,

–  der henviser til de konklusioner, der blev vedtaget af Rådet om sikre oprindelseslande på mødet den 20. juli 2015, om migration på mødet den 20. juli 2015, om tilbagesendelsespolitikkens fremtid på mødet den 8. oktober 2015, om migration på mødet den 12. oktober 2015, om foranstaltninger til at håndtere flygtninge- og migrationskrisen på mødet den 9. november 2015 og om statsløshed på mødet den 4. december 2015,

–  der henviser til de konklusioner, der blev vedtaget af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 20. juli 2015, om genbosættelse gennem multilaterale og nationale ordninger af 20 000 fordrevne personer, der har et klart behov for international beskyttelse,

–  der henviser til EU’s og Tyrkiets fælles handlingsplan af 15. oktober 2015,

–  der henviser til erklæringen fra højniveaukonferencen om ruten over det østlige Middelhavsområde og det vestlige Balkan, der blev vedtaget den 8. oktober 2015, samt til ledernes erklæring fra mødet om flygtningestrømmene ad ruten over det vestlige Balkan i Bruxelles den 25. oktober 2015,

–  der henviser til handlingsplanen og den politiske erklæring, der blev vedtaget på EU-Afrika-topmødet om migration i Valletta den 11. og 12. november 2015,

–  der henviser til Rådets direktiv 2003/86/EF af 22. september 2003 om ret til familiesammenføring,

–  der henviser til Kommissionens og Rådets fælles beskæftigelsesrapport, som ledsagede Kommissionens meddelelse om den årlige vækstundersøgelse 2016,

–  der henviser til Europarådets Parlamentariske Forsamlings resolution nr. 1994 (2014),

–  der henviser til Det Europæiske Asylstøttekontors (EASO’s) arbejde og rapporter og navnlig til årsrapporten om situationen på asylområdet i EU i 2014,

–  der henviser til artikel 33, stk. 1 og 2, i FN's konvention fra 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf,

–  der henviser til Agenturet for Grundlæggende Rettigheders (FRA’s) arbejde, årsrapporter og undersøgelser, navnlig dets undersøgelser om alvorlige former for udnyttelse af arbejdskraft,

–  der henviser til Temaafdeling A’s undersøgelse af integrationen af migranter og konsekvenserne på arbejdsmarkedet, Temaafdeling C’s undersøgelser af gennemførelsen af artikel 80 i TEUF, om nye strategier, alternative løsninger og veje til adgang til asylprocedurer for personer, der søger international beskyttelse, om undersøgelse af nye muligheder for lovgivning om arbejdskraftmigration til EU, om forbedring af det fælles europæiske asylsystem og alternativer til Dublin og om EU’s samarbejde med tredjelande på migrationsområdet og til Temaafdeling A’s og Temaafdeling D’s arbejdspapirer og dokumenter om EU-midler til migrationspolitikker og integration af flygtninge: analyse af effektivitet og bedste praksis for fremtiden samt til Temaafdeling EXPO’s undersøgelse om migranter i Middelhavet: beskyttelse af menneskerettighederne,

–  der henviser til de undersøgelser, der er foretaget af Det Europæiske Migrationsnetværk (EMN), navnlig dets undersøgelse om politikker, praksis og data om uledsagede mindreårige,

–  der henviser til FN’s højkommissær for flygtninges arbejde og rapporter,

–  der henviser til FN’s særlige rapportør om migranters menneskerettigheders arbejde og rapporter,

–  der henviser til Den Internationale Organisation for Migrations arbejde og rapporter,

–  der henviser til Det Europæiske Flygtninge- og Eksilråds arbejde og rapporter,

–  der henviser til Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse "En europæisk dagsorden for migration", som blev vedtaget på den 115. plenarforsamling den 3.- 4. december 2015,

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelser af 10. december 2015 om den europæiske dagsorden for migration og om EU-handlingsplanen for bekæmpelse af smugling af migranter,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 27. april 2016 om integration af flygtninge i EU,

–  der henviser til sin beslutning af 17. december 2014 om situationen i Middelhavet og behovet for en holistisk EU-tilgang til migration(3),

–  der henviser til de indhøstede erfaringer fra Equal-programmet,

–  der henviser til de fælles grundprincipper for medlemsstaternes politik for integration af indvandrere i EU fra 2004, der vedtoges af Rådet for Retlige og Indre Anliggender i november 2004, navnlig principperne 3, 5 og 7,

–  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2013 om integrationen af migranter, virkningerne for arbejdsmarkedet og den eksterne dimension af koordineringen af de sociale sikringsordninger(4),

–  der henviser til relevante publikationer fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), navnlig "Indicators of immigrant integration 2015: Settling in", "Making Integration Work: Refugees and others in need of protection" og "A New Profile of Migrants in the Aftermath of the Recent Economic Crisis",

–  der henviser til relevante publikationer fra Eurofound, navnlig "Challenges of policy coordination for third-country nationals" og "Approaches towards the labour market integration of refugees in the EU",

–  der henviser til IMF’s diskussionsoplæg "The Refugee Surge in Europe: Economic Challenges",

–  der henviser til årsberetningen 2014-2015 fra Asylum Information Database med titlen "Common Asylum System at a turning point: Refugees caught in Europe's solidarity crisis" ("Det fælles asylsystem ved et vendepunkt: flygtninge fanget i Europas solidaritetskrise"),

–  der henviser til UNHCR's "International Protection Considerations with regard to people fleeing the Syrian Arab Republic, Update II" af 22. oktober 2013,

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 om politikker for kompetenceudvikling til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed(5),

–  der henviser til sin beslutning af 10. september 2015 om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed(6),

–  der henviser til sin beslutning af 8. marts 2016 om situationen for kvindelige flygtninge og asylansøgere i EU(7),

–  der henviser til en undersøgelse udarbejdet af Europa-Parlamentets Temaafdeling C i februar 2016 med titlen "Female refugees and asylum seekers: the issue of integration" (Kvindelige flygtninge og asylansøgere: integrationsspørgsmålet),

–  der henviser til konklusionerne af 16. marts 2016 fra det europæiske sociale trepartstopmøde, navnlig arbejdsmarkedets parters erklæring om flygtningekrisen,

–  der henviser til de internationale forpligtelser i konventionen af 1951 om flygtninges retsstilling og FN's konvention om barnets rettigheder og til alle børns grundlæggende ret til adgang til gratis grundskoleuddannelse, uanset deres køn, racemæssige, etniske eller sociale oprindelse,

–  der henviser til sin beslutning af 26. november 2015 om undervisning for børn i nødsituationer og under langvarige kriser(8),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelse fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0204/2016),

A.  der henviser til, at flygtningekrisen først og fremmest er en humanitær krise, der bl.a. skyldes destabiliseringen af stater i EU's nabolag, og at den også har langtrækkende konsekvenser for EU's arbejdsmarked og civilsamfund, som kræver langsigtede og velovervejede svar, der kan bidrage til at sikre den sociale samhørighed på lokalt plan og en vellykket integration af nyankomne i vores samfund;

B.  der henviser til, at Genève-konventionen blev indgået for at beskytte europæiske flygtninge efter Anden Verdenskrig, og til, at den definerer, hvem der er flygtning, og fastsætter en række flygtningerettigheder samt staters forpligtelser;

C.  der henviser til, at personer med tre former for retsstatus har eller kan få international beskyttelse, nemlig personer med flygtningestatus, asylansøgere og personer med subsidiær beskyttelsesstatus; der henviser til, at politikker for social inklusion og integration på arbejdsmarkedet bør være skræddersyet til deres specifikke behov;

D.  der henviser til, at det er nødvendigt at analysere årsagerne til flygtningekrisen for effektivt at kunne iværksætte en omgående indsats; der desuden henviser til, at konflikter er de vigtigste årsager til flygtningekrisen, og at en løsning af dem drastisk ville nedbringe antallet af flygtninge og gøre det muligt for dem at vende tilbage til deres egne lande;

E.  der henviser til, at antallet af asylansøgere og flygtninge, som blev registreret i Europa i 2014 og 2015, er uden fortilfælde og skyldes den vanskelige humanitære situation i visse lande i EU's nabolag; der henviser til, at bedre adgang til information ved hjælp af ny teknologi ville kunne bidrage til at forhindre menneskehandlere og -smuglere i at trives;

F.  der henviser til, at handlingsplanen og den politiske erklæring, der blev vedtaget på topmødet mellem EU og Afrika om migration i Valletta den 11.-12. november 2015, ikke førte til praktiske og konkrete tiltag;

G.  der henviser til, at integration af flygtninge i samfundet såvel som på arbejdsmarkedet kun kan opnås, hvis der er solidaritet mellem, og hvis der ydes en fælles indsats af alle medlemsstater og deres befolkninger;

H.  der henviser til, at befolkningen i den erhvervsaktive alder i EU forventes at falde med 7,5 millioner frem til 2020; der henviser til, at prognoserne for udviklingen i arbejdsmarkedets behov i EU peger på begyndende og kommende mangel på arbejdskraft på specifikke områder;

I.  der henviser til, at faglig integration er et springbræt til social inklusion;

J.  der henviser til, at social inklusion og integration af flygtninge i værtssamfundene og navnlig på deres arbejdsmarkeder er en dynamisk dobbeltrettet proces, der også er todimensionel (med både rettigheder og pligter), og som både udgør en udfordring og en chance, idet inklusion af flygtninge kræver samordnede, men præcist afgrænsede ansvarsområder og indsats af flygtningene såvel som af medlemsstaterne, deres lokale og, hvor det er relevant, regionale myndigheder og værtssamfund og desuden kræver inddragelse af og støtte fra arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og frivillige organisationer;

K.  der henviser til, at vellykket integration ikke kun kræver inklusion på arbejdsmarkedet, men også adgang til sprogkurser ved ankomsten, indkvartering, undervisning og uddannelse, social beskyttelse og sundhedspleje, herunder psykisk støtte;

L.  der henviser til, at vilkårene på værtslandenes arbejdsmarkeder er afgørende for en vellykket integration af flygtninge; der henviser til, at arbejdsløsheden i EU, navnlig ungdoms- og langtidsarbejdsløsheden, stadig ligger på foruroligende niveauer, og at afstemning af udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet er en vedvarende udfordring;

M.  der henviser til, at hver eneste flygtning er et enkeltindivid med sin egen personlige baggrund, viden, færdigheder, kvalifikationer, arbejds- og livserfaring og behov, som alt sammen fortjener anerkendelse; der henviser til, at flygtninge kan udføre og skabe økonomisk aktivitet, som vil kunne bibringe værtssamfundene positive resultater;

N.  der endvidere henviser til, at 24,4 % af den samlede befolkning i EU lever i risiko for fattigdom og social udstødelse, og at næsten 10 % lider under alvorlige materielle afsavn;

O.  der henviser til, at tredjelandsstatsborgere har mange vanskeligheder med at få anerkendt deres færdigheder og kvalifikationer; der henviser til, at anerkendelse af kvalifikationer fra tredjelande går hånd i hånd med screening af færdigheder;

P.  der henviser til, at anerkendelse af voksne flygtninges uddannelse og kvalifikationer samt særlige bestemmelser for deres opnåelse af akademiske kvalifikationer og specifikke kompetencer er af afgørende betydning for deres indtræden på arbejdsmarkedet;

Q.  der henviser til, at dét at give flygtninge og asylansøgere effektiv adgang til arbejdsmarkedet er vigtigt for at genoprette deres menneskelige værdighed og selvværd og er omkostningseffektivt, og at det desuden er udtryk for en ansvarlig tilgang til offentlige finanser, idet det mindsker udgiftspresset på medlemsstaterne og lokale myndigheder, samtidig med at flygtningene får mulighed for at blive aktive skatteydere;

R.  der henviser til, at kvinder og mindreårige, både flygtninge og asylansøgere, har specifikke behov for beskyttelse; der henviser til, at alle politikker for social inklusion og integration på arbejdsmarkedet bør omfatte et køns- og børnebeskyttelsesperspektiv;

S.  der henviser til, at mindst 10 000 uledsagede børn ifølge tal fra Europol er forsvundet, efter at de er ankommet til Europa;

T.  der henviser til, at tvangsfordrivelser, konflikter, menneskerettighedskrænkelser og krige kan have alvorlige virkninger på de berørte personers fysiske og psykiske helbred; der henviser til, at kvindelige flygtninge og asylansøgere derudover er udsat for meget hyppige tilfælde af kønsbaseret vold;

U.  der henviser til, at en stor andel af de asylansøgere, der er kommet til Europa, er udsat for umenneskelige og usikre betingelser og lever i lejre uden adgang til ressourcer og tjenester af en tilstrækkelig kvalitet til at dække deres grundlæggende behov;

V.  der henviser til, at det i artikel 33, stk. 1, i FN's konvention af 1951 om flygtninges retsstilling fastsættes, at" Ingen kontraherende stat må på nogen som helst måde udvise eller afvise ('refouler') en flygtning ved grænserne til sådanne områder, hvor hans liv eller frihed ville være truet på grund af hans race, religion, nationalitet, hans tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller hans politiske anskuelser";

W.  der henviser til, at artikl 3, stk.1 og 2, i konvention fra 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf fastslår, at "Ingen deltagende stat må udvise, tilbagelevere ('refouler') eller udlevere en person til en anden stat, hvor der er vægtige grunde for at antage, at han vil være i fare for at blive underkastet tortur" og at "[...] de kompetente myndigheder [skal] tage alle de relevante omstændigheder i betragtning, herunder om der i den pågældende stat er et fast mønster af alvorlige, åbenbare eller massive krænkelser af menneskerettighederne";

X.  der henviser til, at forskelsbehandling sammen med sproglige, uddannelsesmæssige og institutionelle faktorer er en af de væsentligste hindringer for migranters fulde deltagelse på arbejdsmarkedet og i samfundet(9);

Y.  der henviser til, at halvdelen af de asylansøgere og flygtninge, der kom til EU i 2015, er mellem 18 og 34 år, og hver fjerde er et barn; der henviser til, at disse børn kommer fra konfliktramte områder, hvor deres skolegang er blevet afbrudt eller indskrænket, nogle gange i lange perioder, eller fra flygtningelejre, hvor kun et fåtal af dem har været i stand til at opnå nogen som helst form for uddannelse eller gå i lokale skoler;

Z.  der henviser til, at det i direktiv 2003/86/EF om flygtninges ret til familiesammenføring bestemmes, at EU-medlemsstaterne ikke må stille betingelser om en mindsteperiode for ophold i landet, før flygtninge kan blive ført sammen med deres familiemedlemmer;

1.  understreger nødvendigheden af, at EU i henhold til artikel 80 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) baserer sin umiddelbare reaktion på den aktuelle situation på solidaritet og en rimelig ansvarsfordeling og på en holistisk tilgang, der lægger vægt på at forbedre sikre og lovlige migrationsveje, og som sikrer fuld respekt for eksisterende love og grundlæggende europæiske rettigheder og værdier; fremhæver, at det for at forvalte tilstrømningen af flygtninge og asylansøgere er nødvendigt straks at oprette en permanent flytningsordning for alle medlemsstater;

2.  noterer sig, at begrebet "flygtning" anvendes meget forskelligt og mangler klarhed i den offentlige og politiske diskurs; understreger vigtigheden af en klar definition af flygtninge i overensstemmelse med den juridiske definition, der er fastsat i Genève-konventionen af 28. juli 1951, som ændret ved New York-protokollen af 31. januar 1967, og i EU-lovgivningen, særlig artikel 2, litra c), d), e), f), og g), i kvalifikationsdirektivet (2011/95/EU)(10), og artikel 2, litra a), b) og c), i modtagelsesdirektivet; understreger vigtigheden af at foretage en klar sondring mellem flygtninge og økonomiske migranter med henblik på gennemførelse af de forskellige europæiske og internationale politikker;

3.  påpeger, at en person, som er berettiget til subsidiær beskyttelse, er en tredjelandsstatsborger eller statsløs, som ikke kan anerkendes som flygtning, men som ligeledes befinder sig i en reel risiko for lidelse, tortur eller umenneskelig eller vanærende behandling eller straf eller en civilperson, mod hvis liv eller fysiske integritet der består en alvorlig og individuel trussel som følge af vilkårlig vold i forbindelse med international eller intern væbnet konflikt (se kvalifikationsdirektivet);

4.  understreger, at der er betydelige forskelle med hensyn til tidsfrister og metoder for behandling af anmodninger om international beskyttelse i de enkelte medlemsstater; fremhæver, at langsomme og overdrevent bureaukratiske procedurer kan hindre flygtninges og asylansøgeres adgang til undervisning og uddannelse, beskæftigelsesvejledning og arbejdsmarkedet, igangsættelsen af EU- og medlemsstatsprogrammer og den effektive og koordinerede anvendelse af midler på dette område samt øge flygtninges og asylsøgeres sårbarhed over for sort arbejde og usikre arbejdsvilkår; påpeger det presserende behov for indførelse af en fælles asylordning, der kan forbedre anerkendelsesprocedurerne og samtidig sikre det højeste sikkerhedsniveau for flygtninge og de europæiske borgere; anbefaler, at der træffes de nødvendige foranstaltninger til at støtte de medlemsstater, som af geografiske grunde er mere intensivt involveret i den første modtagelse; anerkender, at varigheden af den tildelte opholdstilladelse (især for personer med subsidiær beskyttelse) fungerer som en hindring for integration på arbejdsmarkedet, hvis den kun er af forholdsvis kort varighed;

5.  opfordrer endvidere til, at der uden for EU's område træffes effektive foranstaltninger, således at de, der er berettigede, kan nå sikkert frem til værtslandene, ansøgninger om international beskyttelse kan behandles og udefinerede migrationsstrømme kan standses;

6.  understreger, at det med henblik på at befordre flygtninges sociale inklusion og integration på arbejdsmarkedet er nødvendigt at udvikle en tilgang, der foreskriver hensigtsmæssig tilpasning, og som forudsætter samarbejde, og at finde løsninger på en række alvorlige og mangesidede problemer såsom: alle former for forskelsbehandling, sprogbarrierer, som er den første hindring for integration, validering af færdigheder, forskelle i henseende til socioøkonomisk, uddannelsesmæssig og kulturel baggrund, boligsituation, sundhedsmæssige behov, herunder psykosocial og posttraumatisk støtte, familiesammenføring, og den betragtelige andel af sårbare grupper blandt flygtninge, navnlig de bekymrende mange børn, herunder uledsagede børn, personer med handicap, ældre og kvinder(11), som alle har behov for løsninger, der er afpasset efter deres særlige behov;

7.  afviser idéen om at oprette særlige arbejdsmarkeder for flygtninge;

8.  slår til lyd for, at de respektive nationale mindstelønninger også forbliver gyldige for flygtninge;

9.  minder om den yderst foruroligende situation for kvinderne i flygtningelejrene i Europa, navnlig med hensyn til deres leve- og hygiejneforhold, der kræver akutte sundhedsforanstaltninger; understreger, at kvinder har andre behov for sundhedspleje end mænd, da de er mere udsat for flere risici, herunder kønsbestemt vold, komplikationer i reproduktiv sundhed og kulturelle hindringer i adgangen til sundhedspleje; mener derfor, at politikken på dette område ikke kan være kønsneutral;

10.  understreger vigtigheden af at skelne mellem nødforanstaltninger og foranstaltninger, der skal træffes på mellemlang til lang sigt for effektivt at løse problemet med forskellige behov;

11.  gentager, at det i forbindelse med behandling af ansøgninger om flygtningestatus er vigtigt lige fra begyndelsen at anerkende kønsdimensionen og at anerkende behovene blandt kvinder, der anmoder om international beskyttelse, og de særlige udfordringer i forbindelse med social inklusion og integration på arbejdsmarkedet, som gør sig gældende for kvinder; opfordrer til lige muligheder for mænd og kvinder i alle politikker og procedurer i forbindelse med social inklusion og integration på arbejdsmarkedet, asyl og migration og til opmærksomhed omkring, at kvinder oftere end mænd har ansvar for omsorg for børn og ældre, syge og andre plejekrævende familiemedlemmer; minder om, at adgang til kvalitetsbetonet og tilgængelig børnepasning og pleje for andre afhængige personer samt fleksible arbejdsordninger er vigtige eksempler på, hvordan adgangen til arbejdsmarkedet kan forbedres for alle forældre, og hvordan deres økonomiske og sociale situation kan blive styrket;

12.  fremhæver de positive virkninger af uddannelse for social inklusion og integration på arbejdsmarkedet; understreger betydningen af at sikre alle flygtninge, navnlig piger og kvinder adgang til formel, uformel og ikke-formel uddannelse og livslang uddannelse kombineret med erhvervserfaring(12); opfordrer desuden til solide og gennemsigtige procedurer for anerkendelse af kvalifikationer, der er erhvervet uden for Den Europæiske Union;

13.  opfordrer medlemsstaterne til at oprette et sprogundervisningssystem, der knytter en tæt forbindelse mellem almen og erhvervsrettet sprogundervisning;

14.  understreger betydningen af en skræddersyet integrationstilgang, der er baseret på lige muligheder, og som tager det nødvendige hensyn til de forskellige målgruppers behov og udfordringer; understreger i denne forbindelse den store efterspørgsel efter alfabeteringsprogrammer;

Udfordringer og muligheder

15.  mener, at det vil kunne spille en vigtig rolle for genoprettelsen af flygtninges og asylansøgeres menneskelige værdighed og selvværd, hvis deres adgang til bolig, sundhedspleje, undervisning, socialbeskyttelse og arbejdsmarkedet gøres lettere, og der samtidig sikres respekt for deres grundlæggende rettigheder, og arbejdsmarkedet gøres mere inklusivt på lokalt og nationalt plan, og understreger, at dette også er omkostningseffektivt, eftersom det vil sætte dem i stand til at blive selvhjulpne og økonomisk uafhængige og til at bidrage til samfundet på en positiv måde, hvilket er et vigtigt skridt i retning af at inkludere dem i samfundet og en ansvarlig tilgang til offentlige finanser, idet udgiftspresset på medlemsstaterne og lokale dermed mindskes, da integreringen af flygtninge samtidig sætter dem i stand til at blive aktive skatteydere, hvilket vil kunne anses for at gavnlig for deres individuelle vækst, udvikling, selvagtelse og anerkendelse i samfundet samt for samfundet og nærmiljøet som helhed; påpeger, at ikke alle flygtninge, der kommer til EU, er i stand til at arbejde på grund af helbred, alder eller andre omstændigheder; minder om, at kvalifikationsdirektivet og direktivet om modtagelsesforhold giver ret til adgang til arbejdsmarkedet og faglig uddannelse, både for asylansøgere og personer, der nyder international beskyttelse;

16.  anmoder medlemsstaterne om at arbejde med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, der er fastsat inden for rammerne af det europæiske semester;

17.  påpeger, at tidlig og kontinuerlig handling er afgørende for bestræbelserne på at sikre social inklusion og integration af flygtninge på arbejdsmarkedet og i lokalsamfundet så effektivt som muligt, hvilket bidrager til at mindske risikoen for, at de senere føler sig isoleret, utilstrækkelige og utilpasset; minder om, at en tidlig indsats bl.a. kan omfatte tidlig inddragelse gennem frivilligt arbejde, praktikophold, mentorordninger og lokalsamfundsengagement;

18.  anerkender betydningen af det arbejde, der udføres af civilsamfundet og frivilligorganisationer, der yder støtte til alle asylansøgeres og flygtninges myndiggørelse, integration og selvhjulpenhed, såvel før som under deres integration på arbejdsmarkedet; understreger, at der bør træffes de nødvendige foranstaltninger til ordentlig uddannelse af de personer, der frivilligt beskæftiger sig med integration og uddannelse af flygtninge; påpeger betydningen af at oprette og opbygge sociale og lokalsamfundsbaserede netværk blandt og med flygtninge og indvandrere med henblik på at lette deres adgang til arbejdsmarkedet;

19.  fremhæver, at vilkårene på værtslandenes arbejdsmarkeder er en af de afgørende faktorer for en varig og vellykket integration af flygtninge; er opmærksom på, at flygtninge er forskellige med hensyn til alder, færdigheder og viden; understreger, at arbejdsløsheden i EU, i særdeleshed ungdoms- og langtidsarbejdsløsheden, fortsat er alarmerende høj i nogle lande og regioner, og at Kommissionen og medlemsstaterne bør fortsætte med at prioritere politikker og investeringer, der tilsigter at skabe kvalitetsbeskæftigelse for hele samfundet, med særlig fokus på de mest udsatte grupper, og økonomisk vækst; mindre om, at foranstaltninger for at skabe kvalitetsbeskæftigelse, fremme aktive arbejdsmarkeder samt tackle arbejdsløsheden skal give mening i den lokale sammenhæng, da de ellers ikke vil være effektive;

20.  understreger, at der er store forskelle i de sociale og økonomiske forhold internt i EU; understreger, at det er vigtigt at tage højde herfor i forbindelse med flytning af flygtninge for at maksimere deres muligheder for at blive integreret på arbejdsmarkedet, da de alt for ofte først flyttes til steder, hvor de ikke kan blive integreret på arbejdsmarkedet;

21.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at modtagelsen af flygtninge går hånd i hånd med en solid integrationspolitik, f.eks. sprog- og orienteringskurser, som bibringer et omfattende indblik i EU's grundlæggende rettigheder og værdier og social inklusion; understreger, at tilegnelse af sprogfærdigheder spiller en vigtig rolle for en succesfuld integration af flygtninge, især på arbejdsmarkedet; opfordrer medlemsstaterne til at kræve, at flygtninge, der har udsigt til opnå opholdstilladelse og finde arbejde i værtslandet, følger grundige både generelle og arbejdsrelaterede sprogkurser; mener, at der allerede bør gives sprogundervisning i hotspots og modtagelsescentre;

22.  understreger behovet for en tidlig, retfærdig, gennemsigtig og gratis vurdering af flygtninges og asylansøgeres formelle og uformelle færdigheder og anerkendelse og validering af deres kvalifikationer med henblik på at fremme deres adgang til aktive arbejdsmarkedspolitikker, navnlig gennem uddannelse og beskæftigelsesvejledning, herunder foranstaltninger, der sikrer deres adgang til arbejdsmarkedet og til ikkediskriminerende arbejdsbetingelser samt skræddersyede foranstaltninger, der gør det muligt for dem at udnytte deres potentiale fuldt ud, og med henblik på at matche arbejdskraftudbud og -efterspørgsel i værtslandene; understreger i denne forbindelse vigtigheden af at styrke den europæiske referenceramme for kvalifikationer og af , at der hurtigt indføres mere effektive ordninger for anerkendelse og validering af kvalifikationer, erfaring og færdigheder; påpeger, at EU's borgere som helhed ville have gavn af sådanne effektive ordninger; understreger imidlertid, at en sådan vurdering under ingen omstændigheder må resultere i, at asylansøgere forskelsbehandles med hensyn til kvalifikationer, og at kompetencer og potentiel beskæftigelsesegnethed ikke må være et kriterium ved afgørelser om asylansøgninger; understreger, at de begrænsede ressourcer bør bruges fornuftigt på en rettidig håndtering af asylprocedurerne og på en hurtig og effektiv integration af flygtningene;

23.  fremhæver, at det er sandsynligt, at en offentlig finanspolitik, som dækker de ekstraordinære investeringer i social inklusion og foranstaltninger og programmer til integration på arbejdsmarkedet, på kort sigt vil påvirke det nationale BNP i positiv retning, mens virkningerne på mellemlang og lang sigt vil afhænge af, hvor effektive disse tiltag er;

24.  bifalder i denne forbindelse Kommissionens beslutning om at tage højde for de budgetmæssige konsekvenser af den exceptionelt store tilstrømning af flygtninge, som for medlemsstaterne er forbundet med ekstraordinære udgifter, inden for rammerne af stabilitets- og vækstpakkens præventive og korrigerende del, når de overvejer eventuelle midlertidige afvigelser fra stabilitets- og vækstpagtens krav(13);

25.  fremhæver, at de primære EU-fonde, som kan anvendes til social inklusion og integration på arbejdsmarkedet, især Den Europæiske Socialfond (ESF), Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF), Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD), har forskelligt fokus, forskellige målgrupper og forvaltes forskelligt på medlemsstatsniveau; understreger, at disse fonde støtter målrettede initiativer til at forbedre sproglige og faglige kompetencer, fremme adgangen til tjenesteydelser og til arbejdsmarkedet og støtte oplysningskampagner rettet mod både migranter og værtssamfund; minder om vigtigheden af, at integrationsmidlerne anvendes til reelle integrationsforanstaltninger, og minder medlemsstaterne om betydningen af partnerskabsprincippet for at sikre en effektiv og mere koordineret udnyttelse af disse midler; påpeger imidlertid, at det for at nå målet om integration af flygtninge på arbejdsmarkedet er nødvendigt at tillægge Den Europæiske Socialfond større vægt;

26.  understreger, at disse fonde er utilstrækkelige, at der er brug for yderligere offentlige investeringer og supplerende ressourcer for at kunne give lokale myndigheder, arbejdsmarkedsparter, sociale og økonomiske aktører, civilsamfundet og frivillige organisationer direkte finansiel støtte til foranstaltninger, der tager sigte på en hurtig integration af flygtninge og asylansøgere i samfundet og på arbejdsmarkedet, ikke mindst for at undgå sociale spændinger i de områder, hvor arbejdsløsheden er størst;

27.  anerkender Kommissionens indsats for at forenkle og øge synergierne mellem de tilgængelige finansieringsinstrumenter; understreger imidlertid behovet for yderligere at udvikle disse fondes tilgængelighed, komplementaritet og gennemsigtighed med henblik på at styrke medlemsstaternes kapacitet til at modtage og integrere flygtninge og asylansøgere;

28.  understreger i den forbindelse, at Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden har opbrugt alle sine midler; opfordrer derfor indtrængende til, at denne fond bevares, når den flerårige finansielle ramme revideres;

29.  fremhæver, at der altid bør tages hensyn til principperne om lige behandling, ikkediskrimination, lige muligheder og ligestilling mellem kønnene ved udformningen og gennemførelsen af politikker og foranstaltninger med henblik på social inklusion og integration;

30.  fremhæver desuden, at integrations- og inklusionsforanstaltninger rettet mod flygtninge og asylansøgere ikke bør finansieres med midler, der er afsat til programmer, som er målrettet andre ugunstigt stillede grupper, men nødvendigvis må kræve yderligere sociale investeringer, som afspejler behovet for supplerende foranstaltninger; understreger desuden, at de tilgængelige EU-midler bør bruges mere effektivt; opfordrer Kommissionen til at tage dataene vedrørende arbejdsmarkedet og de sociale forhold i betragtning ved udformningen af sådanne integrationspolitikker for at sikre, at integrationsprocessen ikke forværrer den sociale og økonomiske situation i værtsregionerne;

31.  opfordrer derfor Kommissionen til at overveje at indføre en mindsteandel på 25 % af budgettet til samhørighedspolitik til Den Europæiske Socialfond ved revisionen af den flerårige finansielle ramme for at sikre passende ressourcer til arbejdsmarkedsintegration på lang sigt; opfordrer Rådet til i forbindelse med den kommende revision af den flerårige finansielle ramme at justere lofterne for de samlede bevillinger og for de enkelte udgiftsområder for at tage højde for de interne og eksterne udfordringer, der er opstået i forbindelse med flygtningekrisen, og bringe dem på linje med behovene i de medlemsstater, der står over for den største integrationsudfordring(14);

32.  påpeger, at medlemsstaterne for at sikre en hensigtsmæssig tildeling inden for rammerne af Den Europæiske Socialfond bør tilpasse deres relevante nationale regler, når det er nødvendigt for at sikre, at asylansøgere behandles på lige fod med EU-borgere og tredjelandsstatsborgere, der har adgang til arbejdsmarkedet;

At få integrationen til at lykkes

33.  understreger behovet for en snæver koordinering af alle de retsakter, der udgør EU’s dagsorden for migration(15), med henblik på at sikre en god håndtering af flygtninge og migranter;

34.  påpeger, at deltagelse af alle samfundets aktører er afgørende, og foreslår derfor at styrke udvekslingen af bedste praksis på integrationsområdet, samtidig med at medlemsstaternes beføjelser hvad angår integrationsforanstaltninger respekteres; understreger, at integrationsforanstaltninger for alle tredjelandsstatsborgere, der har lovligt ophold, bør fremme inklusion fremfor isolation; bemærker, at lokale og regionale myndigheder, herunder byer, spiller en central rolle i integrationsprocessen;

35.  er af den faste overbevisning, at integrationen af flygtninge på arbejdsmarkedet vil være vanskelig uden en aktiv, massiv støtte fra mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder i EU; er af den opfattelse, at de relevante myndigheder i medlemsstaterne bør give SMV'er en omfattende, skræddersyet støtte og rådgivning i forbindelse med integrationen af flygtninge på arbejdsmarkedet;

36.  støtter Kommissionens bestræbelser på at ajourføre EU’s dagsorden for migration, særligt ved at revidere Dublin III-forordningen, med henblik på at forbedre solidariteten, ansvarsdelingen og harmoniseringen af beskyttelsesstandarder i medlemsstaterne; understreger den positive virkning, som flygtninges mobilitet vil kunne få for på løsninger på behovet for arbejdskraft og arbejdskraftmangel samt for flygtninges inklusion på arbejdsmarkedet, hvori også omfatter aspekter, der kan tilskynde medlemsstaterne til at tillade familiesammenføringer; understreger, at der er brug for flere bestræbelser på at skabe et fuldstændigt ensartet fælles europæisk asylsystem og en omfattende og holdbar EU-politik for lovlig migration med henblik på at imødekomme arbejdsmarkedets efterspørgsel efter færdigheder, og at social inklusion og aktiv integrationspolitik spiller en central rolle heri;

37.  beklager, at Kommissionen var nødsaget til at vedtage 40 afgørelser om traktatbrud mod mange medlemsstater, som havde undladt at gennemføre centrale bestemmelser i det fælles europæiske asylsystem, herunder åbningsskrivelser til 19 medlemsstater for ikke at have informeret om foranstaltninger til gennemførelsen af direktivet om modtagelsesforhold, hvori der er fastsat mindstemål for adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, mindreåriges skolegang og uddannelse, ernæring, boligforhold, sundhedspleje, læge- og psykologhjælp samt bestemmelser vedrørende ugunstigt stillede personer; er af den faste overbevisning, at Kommissionen må gøre mere for at sikre, at de gældende regler gennemføres fuldt ud og effektivt; opfordrer kraftigt medlemsstaterne til at rette op på denne situation i overensstemmelse med menneskerettighederne og de europæiske principper om solidaritet, en rimelig ansvarsfordeling og loyalt samarbejde, som er nedfældet i traktaterne;

38.  noterer sig Jean-Claude Junckers erklæring(16) i hans tale om Unionens tilstand i 2015, hvori han udtrykte sin støtte til at lade asylansøgere få adgang til arbejdsmarkedet, mens deres ansøgning behandles; beklager dog, at Kommissionen har udvist manglende beslutsomhed med hensyn til gennemførelsen af de afgørelser, der er truffet; er bekymret over, at nogle medlemsstater har valgt at lukke deres interne grænser eller indføre midlertidig grænsekontrol, hvilket bringer den frie bevægelighed inden for Schengenområdet i fare;

39.  beklager, at aftalen fra september 2015 om fordeling af flygtninge blandt medlemsstaterne ikke gennemføres på tilfredsstillende vis; understreger, at kvoterne for modtagelse af flygtninge ikke opfyldes i størstedelen af medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigst muligt at gennemføre aftalerne og fremskynde processerne for modtagelse og genbosætning af flygtninge;

40.  peger på, at en langvarig behandling af ansøgninger om international beskyttelse og manglende registrering af asylansøgere ved ankomsten ikke alene hindrer flygtninges og asylansøgeres rettidige og lovlige adgang til arbejdsmarkedet, men også genererer betingelserne for, at der udvikles praksis for sort arbejde og alle former for udbytning af arbejdstagere; understreger nødvendigheden af at støtte de medlemsstater, der står i frontlinjen, med håndteringen af registrering af asylansøgere;

41.  understreger, at alle, der er ofre for udbytning og forskelsbehandling, bør sikres adgang til retsmidler og beskyttelse; fremhæver det vigtige arbejde, som udføres af arbejdsmarkedsparter, civilsamfundsorganisationer, lokale myndigheder, økonomiske og sociale aktører og frivillige organisationer med at nå ud til disse arbejdstagere og give dem de oplysninger, navnlig om deres rettigheder og forpligtelser og den beskyttelse, de har ret til, og den støtte, som de har behov for, bl.a. i betragtning af at flygtningenes ophold måske kun er midlertidigt;

42.  fremhæver vigtigheden af at undgå ghettodannelser for at sikre, at flygtninge integreres effektivt i samfundet;

43.  påskønner, at Kommissionen vil igangsætte et "Redskab for tredjelandsstatsborgeres færdighedsprofiler", der skal bidrage til at styrke tidlig identifikation og dokumentation af tredjelandsstatsborgeres færdigheder og kvalifikationer, indføre en vejledning i bedste praksis til at støtte arbejdsmarkedsintegration i medlemsstaterne og forbedre online sprogundervisning for nyankomne asylansøgere gennem Erasmus+ -online sprogkurser;

44.  påskønner Kommissionens "Handlingsplan for integration af tredjelandsstatsborgere", der omhandler foranstaltninger forud for afrejse og ankomst, undervisning, beskæftigelse og erhvervsuddannelse, adgang til basale tjenester, aktiv deltagelse og social inklusion;

Henstillinger og bedste praksis

45.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre flygtninge hurtig og fuldstændige integration på arbejdsmarkedet og social inklusion i overensstemmelse med princippet om lige behandling, situationen på det nationale arbejdsmarked og EU- og national lovgivning og til at oplyse dem om og tilstå dem adgang til offentlige tjenester, navnlig bolig, sundhedspleje og social beskyttelse, integrationskurser, sprogindlæringsmoduler og andre undervisnings- og uddannelsesforanstaltninger;

46.  opfordrer Kommissionen til at overveje en målrettet revision af direktivet om modtagelsesforhold for at sikre, at personer, der søger om international beskyttelse, får adgang til arbejdsmarkedet hurtigst muligt efter, at de har indgivet deres ansøgning; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme opadgående konvergens inden for sociale beskyttelsesstandarder og en hurtig udstedelse af arbejdstilladelser i medlemsstaterne;

47.   opfordrer Kommissionen til at intensivere sine bestræbelser på at sikre, at flygtninge og asylansøgere får effektiv adgang til arbejdsmarkedet, navnlig ved at kontrollere, at medlemsstaterne ikke indfører for restriktive betingelser for adgang til beskæftigelse, hvilket vil gøre adgangen til beskæftigelse urimeligt vanskelig; opfordrer desuden medlemsstaterne til at mindske bureaukratiet med henblik på at gøre det nemmere for beskæftigelsesegnede personer at komme ind på arbejdsmarkedet; påpeger, at en sådan foranstaltning både vil være fremmende for integrationen af flygtninge og mere generelt komme alle EU-borgere til gavn;

48.  tilskynder medlemsstaterne til at nedbringe behandlingstiden for ansøgninger om international beskyttelse med behørig hensyntagen til de pågældende personers rettigheder og uden at gå på kompromis med beslutningstagningens kvalitet, til at vurdere uddannelsesniveauer og kvalifikationer i modtagefaciliteterne og til dermed mere målrettet at udvide de tidlige foranstaltninger, f.eks. sprogundervisning, vurdering af færdigheder og integrationskurser, herunder kurser i grundlæggende europæiske rettigheder, værdier og kultur, især for de asylansøgere, som har gode chancer for at blive bevilget international beskyttelse, og opfordrer til, at der gives lige adgang til disse foranstaltninger; opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaterne med specifikke og effektive foranstaltninger, der kan bidrage til at strømline behandlingen af ansøgninger;

49.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre flygtninge og asylansøgere en tidlig, let og lige adgang til uddannelse, herunder praktikforløb, med henblik på at sikre en hurtig, effektiv og fuldstændig integration i vore samfund og på arbejdsmarkedet, bl.a. ved at udruste dem med de nødvendige færdigheder til at opbygge en ny fremtid efter deres tilbagevenden; understreger, at dette bør ske i form af initiativer, der træffes i fællesskab af den private sektor, fagforbund og civilsamfundet; opfordrer desuden medlemsstaterne til at anerkende og validere flygtningenes eksisterende færdigheder og formelle og uformelle kompetencer, talenter og knowhow på individuelt basis; minder om, at den første barriere, som flygtninge skal overvinde, er sproget; anbefaler derfor, at der træffes effektive foranstaltninger, der ikke alene sætter dem i stand til at lære og forstå sproget i værtslandet, men også fremmer et gensidigt kendskab mellem forskellige kulturer for at undgå, at der spredes fremmedfjendske og racistiske holdninger;

50.  opfordrer til, at der oprettes en GD EMPL-taskforce i Kommissionen med henblik på hurtigst muligt at udvikle paneuropæiske standarder for bløde kompetencer samt metoder til at katalogisere dem;

51.  bifalder løsninger på flersproget information om muligheder for formel og ikke-formel uddannelse, erhvervsuddannelse, praktikophold og frivilligt arbejde for migranter, flygtninge og asylansøgere; opfordrer derfor til, at disse tilbud udvides;

52.  fremhæver, at innovative instrumenter baseret på nye medier såsom sociale medier og applikationer kan spille en afgørende rolle med hensyn til at lette adgangen til tjenester og udveksling af information om registrering af flygtninge, vurderingen af færdigheder, jobsøgning, sprogundervisning samt direkte bistand til mennesker i nød; opfordrer desuden medlemsstaterne til at oprette særlige platforme og flersprogede internetportaler, der skal give kortfattede og lettilgængelige oplysninger om anerkendelsesmuligheder, eksisterende integrationsprogrammer og lister over de ansvarlige institutioner, da alle EU- og EØS-lande har udpeget nationale informationscentre vedrørende akademisk anerkendelse, som giver mulighed for at sammenligne eksamensbeviser; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at fremme denne tjeneste;

53.  henleder opmærksomheden på udbuddet af tilgængelige uddannelsesmuligheder og -modeller i medlemsstaterne og navnlig på den kombinerede uddannelses- og erhvervsuddannelsesmodel, som er ukendt eller så godt som ukendt i visse medlemsstater og blandt flygtninge og asylansøgere, men som i høj grad kan bidrage til integrationen af flygtninge på arbejdsmarkedet og i samfundet ved at lette overgangen fra uddannelse og erhvervsuddannelse til beskæftigelse, hvorfor arbejdstagere også kan uddannes i ekspertisefag, inden for hvilke der er mangel på nytilkomne;

54.  opfordrer Kommissionen til at foreslå retningslinjer for, hvordan flygtninges eksisterende kvalifikationer og færdigheder kan anerkendes; påpeger i denne forbindelse, at erhvervsuddannelse og processen med at tilegne sig kvalifikationer i flygtninges hjemlande i mange tilfælde ikke lever op til europæiske standarder; foreslår, at Kommissionen udarbejder henstillinger, der sætter medlemsstaterne i stand til nemmere, hurtigere og mere effektivt at identificere flygtninges færdigheder, kompetencer, talenter og viden; påpeger i denne forbindelse forskellene mellem arbejdsmarkederne i medlemsstaterne og deres forskellige behov og håber, at man ved at tage dette i betragtning hurtigere, nemmere og mere effektivt kan opfylde arbejdskravbehov i visse områder, og at flygtninge samtidig integreres hurtigere på arbejdsmarkedet;

55.  opfordrer Kommissionen til at overveje en revision af direktivet om det blå kort;

56.  understreger behovet for, at Kommissionen og medlemsstaterne forstærker bestræbelserne på at bekæmpe alle former for forskelsbehandling, fremmedhad og racisme, blandt andet ved at øge bevidstheden om lovgivningen mod forskelsbehandling, ved at støtte lokale myndigheder, civilsamfundsorganisationer, arbejdsmarkedets parter og nationale ligestillingsorganer i deres arbejde og ved at intensivere deres kommunikationsindsats over for medierne og EU-borgerne med henblik på at bekæmpe enhver form for misinformation eller fremmedhad, som strider imod grundlæggende europæiske værdier, hvilket alt sammen vil bidrage til social accept og inklusion af flygtninge; tilskynder medlemsstaterne til at anvende midler fra programmet for ligestilling, rettigheder og unionsborgerskab til at undervise i mangfoldighed og til at uddanne og informere flygtninge og migranter, der kommer ind på arbejdsmarkedet, om deres juridiske rettigheder som arbejdstagere for at undgå, at de udsættes for udnyttelse eller udnyttende arbejdsgivere; understreger, at der bør tages højde for flere forskellige former for forskelsbehandling i alle migrations- og integrationspolitikker;

57.  glæder sig over den fælles erklæring af 16. marts 2016 om flygtningekrisen fra arbejdsmarkedets parter på det sociale trepartstopmøde, hvori de understreger deres tilsagn om og vilje til at samarbejde med myndigheder og andre aktører om at udforme og udvikle politikker til at støtte inklusion; er af den opfattelse, at arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer er uerstattelige aktører, som har en vigtig rolle at spille med hensyn til inklusion af flygtninge på arbejdsmarkedet og i samfundet som helhed; opfordrer Kommissionen til at styrke dialogen med arbejdsmarkedets parter baseret på en afbalanceret repræsentation af interesser med henblik på at påpege arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesmuligheder for flygtninge;

58.  opfordrer medlemsstaterne til at tage ved lære af og lette udvekslingen af erfaringer og praksisser på byplan for at fremme inklusive arbejdsmarkeder for alle borgere, herunder modtagere af international beskyttelse, og til at inddrage byer og lokale myndigheder i udformningen og gennemførelsen af politikker om social og økonomisk inklusion; mener, at der er behov for et mere effektivt partnerskab mellem de forskellige forvaltningsniveauer, og at EU- og nationale initiativer skal supplere og styrke bymæssige tiltag, der er rettet mod vore borgeres reelle behov; mener, at medlemsstaternes gode praksis inden for effektiv koordination og inddragelse af byer bør anerkendes og synliggøres;

59.  mener, at det er nødvendigt, at såvel flygtninge som myndigheder tilbydes passende undervisning i beskæftigelseslovgivning og ikkeforskelsbehandling for at sikre, at flygtninge ikke udnyttes gennem praksisser for sort arbejde og andre former for grov udnyttelse af arbejdskraft eller udsættes for forskelsbehandling på arbejdspladsen;

60.  opfordrer Kommissionen til at yde økonomisk støtte til tværnationale ordninger, der sikrer overførbarhed og tilpasning af god praksis - såsom peer-to-peer-mentor- og vejledningsprojekter, som inddrager alle forvaltningsniveauer og mange forskellige aktører, og som er udformes og gennemføres af forskellige aktører på EU-plan - og til at sikre, og at de gennemføres effektivt;

61.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre rammeafgørelsen om bekæmpelse af racisme og fremmedhad og det nye direktiv om ofre for kriminalitet og til at sikre rettidig efterforskning og retsforfølgelse af enhver tilskyndelse til vold, herunder kønsbaseret vold, mod migranter og asylansøgere, uanset deres opholdsstatus;

62.  fremhæver fremvæksten af hadefulde udtalelser, indvandrerfjendske holdninger og fremmedfjendtlig vold fra både institutioner og enkeltpersoner;

63.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres diplomatiske forbindelser og til at træffe alle nødvendige økonomiske og sociale foranstaltninger, der gør det muligt at sikre stabilisering i flygtningenes hjemlande, således at de kan blive i deres egne lande eller vende tilbage dertil;

64.  opfordrer til, at midler inden for ESF, Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, EFRU og Den Europæiske Fond for Bistand til De Socialt Dårligst Stillede omfordeles hurtigst muligt, således at de medlemsstater, som bærer de største byrder i forbindelse med flygtningekrisen, får mere effektiv støtte;

Kultur, uddannelse og sport

65.  understreger det presserende behov for at sikre, at uledsagede mindreårige modtager særlig beskyttelse mod udnyttelse på arbejdspladsen, vold og menneskehandel; understreger, at der er behov for mentorer og særlige foranstaltninger for især piger, der ofte er mere sårbare og udsatte for forskellige former for udnyttelse, menneskehandel og seksuelt misbrug og i højere grad fratages uddannelsesmuligheder;

66.  opfordrer Kommissionen til at styrke aspekterne kultur, undervisning og uddannelse i de operationelle foranstaltninger, der iværksættes som led i den europæiske dagsorden for migration; opfordrer Kommissionen til at vedtage en særlig politik for interkulturel dialog;

67.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at give forrang til integration igennem tidlige målrettede foranstaltninger inden for undervisning, uddannelse, kultur og sport, samt til værtslandenes udfordringer i forbindelse med navnlig at garantere børns ret til uddannelse, uanset deres flygtningestatus, jf. art. 22 i FN's konvention om barnets rettigheder, der sætter barnets tarv i højsædet;

68.  understreger behovet for en grundig analyse på grundlag af undersøgelser, forskning og statistikker for at nå frem til de bedste forslag til politiske initiativer og foranstaltninger med henblik på at bestemme, hvordan uddannelsesstrategien skal være for flygtninge, navnlig med hensyn til voksenuddannelse, under hensyntagen til deres nuværende kvalifikationer;

69.  understreger den afgørende rolle, som gratis offentlig uddannelse, kultur, interkulturel og interreligiøs dialog, ikke-formel og uformel uddannelse, livslang læring samt ungdoms- og sportspolitik spiller for fremme af integration og social inklusion af flygtninge og asylansøgere i Europa såvel som forståelse og solidaritet i værtslandene i forbindelse med bekæmpelse af racisme, fremmedhad og ekstremisme og i forbindelse med at bidrage til at opbygge et mere sammenhængende og inklusivt samfund, der er baseret på kulturel mangfoldighed og fremme af de fælles europæiske værdier og beskyttelse af de grundlæggende rettigheder; understreger behovet for at sikre kulturel og sproglig formidling, imens flygtninge og asylansøgere udvikler deres kendskab til værtslandets sprog samt kulturelle og sociale værdier;

70.  understreger sportens vigtige rolle som instrument til fremme af social og interkulturel dialog, der befordrer indgåelse af positive forbindelser mellem lokalbefolkningen og flygtninge og asylansøgere, og opfordrer de europæiske institutioner og medlemsstaterne til at gennemføre programmer med sigte på social integration af flygtninge gennem fælles kultur- og sportsbegivenheder; støtter derfor de eksisterende initiativer fra sportsorganisationers side og opfordrer til udveksling af bedste praksis mellem de forskellige enheder, der deltager i sportsaktiviteter, der tager sigte på social integration af flygtninge;

71.  beklager dybt, at kulturelle netværk i øjeblikket forsvinder som følge af kursændringen for programmet Et Kreativt Europa;

72.  understreger, at der er behov for effektive procedurer til at muliggøre en smidig overgang mellem de uddannelsesfaciliteter, der stilles til rådighed i flygtningelejre, og uddannelsessystemerne i de medlemsstater, de er anbragt i;

73.  insisterer på nødvendigheden af, at medlemsstaterne letter adgangen for studerende flygtninge til alle uddannelsesniveauer, og opfordrer til en større indsats for at fordele eleverne og placere dem effektivt i de nationale skolesystemer;

74.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at etablere "uddannelseskorridorer" ved at fremme aftaler med europæiske universiteter og universiteter i Middelhavsområdet (UNIMED) om at være vært for studerende flygtninge fra konfliktområder med henblik på at lette adgang og fremme støtte fra ligestillede samt frivillige tiltag; bifalder de initiativer, som i denne forbindelse er blevet truffet af en række europæiske universiteter og disses partnerskaber;

75.  glæder sig over de europæiske og nationale programmer såvel som de private initiativer iværksat af non-profit-institutioner, der yder bistand til akademisk uddannede migranter inden for naturvidenskab og andre fagområder, og opfordrer til, at de udvikles og støttes;

76.  opfordrer medlemsstaterne til med henblik på at sikre, at integrationen påbegyndes straks, at sørge for løsninger for praksisorienteret og forståelig forberedende uddannelsesoplysning på flere sprog;

77.  opfordrer medlemsstaterne til at yde målrettet støtte til flygtninge- og asylsøgende børn og unge, når de indtræder i skolesystemet, f.eks. gennem intensive sprogkurser og almene forberedelsesprogrammer, herunder pædagogisk støtte, så de kan deltage i almindelige klasser så hurtigt som muligt; understreger nødvendigheden af at imødekomme de forskellige former for behov og sårbarhed, der findes i specifikke grupper, navnlig uledsagede mindreårige og voksne uden almen grunduddannelse;

78.  minder EU og medlemsstaterne om deres pligt til at sikre særlig beskyttelse af mindreårige, herunder flygtningebørn i nødsituationer, i overensstemmelse med internationale bestemmelser og navnlig for at sikre deres adgang til skoler og uddannelsesinstitutioner; glæder sig over målet om, at 4 % af EU's samlede budget til humanitære hjælpeforanstaltninger for 2016 skal tildeles finansiering af uddannelse, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat på internationalt plan at arbejde for en forøgelse af midlerne til uddannelse i nødsituationer inden for eksisterende bistandsprogrammer i forbindelse med det humanitære verdenstopmøde i Istanbul i maj 2016;

79.  anbefaler, at der gives supplerende sprogundervisning i hjemlandets sprog til flygtningebørn;

80.  understreger betydningen af at iværksætte pædagogiske støtteforanstaltninger, navnlig med henblik på at sørge for passende faciliteter i EU's hotspots og knudepunkter, der understøtter den indsats, som udføres af humanitære organisationer og NGO'er, der allerede er begyndt at tilrettelægge undervisningsaktiviteter og andre aktiviteter i lejrene, og at tilskynde til og støtte udviklingen af formelle undervisningsstrukturer i flygtningelejre, herunder dem, der ligger i tredjelande;

81.  glæder sig over de nye indkaldelser af forslag vedrørende kultur-, uddannelses-, sports- og ungdomsmobilitetsprogrammer og -projekter med sigte på interkulturel dialog, kulturel og social inklusion og integration under Et kreativt Europa og Erasmus+; understreger behovet for at tackle udfordringer og fjerne eksisterende hindringer for anvendelsen af projekter, der tager sigte på integration af flygtninge, og at lette adgangen til programmerne for alle;

82.  anmoder medlemsstaterne om at fremme initiativer, der sikrer større samarbejde, sammenhæng mellem de forskellige politikker og dialog mellem offentlige myndigheder, relevante NGO'er, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer og flygtningegrupper, med henblik på at øge den gensidige viden og forståelse, og om at evaluere yderligere potentielle initiativer til at sikre lige adgang til uddannelse af høj kvalitet og dermed integrere migranter og flygtninge i et positivt læringsmiljø;

83.  understreger den afgørende rolle, som undervisere spiller for integrationen af flygtninge- og migrantbørn og unge i undervisningssystemet, og understreger behovet for specialiserede undervisere og videreuddannelse for lærere til at kvalificere dem; opfordrer i denne forbindelse til, at EU og medlemsstaterne overvejer at etablere samarbejdskanaler for lærere, således at de kan dele deres erfaringer, udveksle bedste praksis og modtage støtte fra ligestillede;

84.  opfordrer medlemsstaterne til at hjælpe lærere og undervisere blandt migranterne med at finde undervisningsarbejde, både for at forbedre deres situation og for at stille deres sprog- og undervisningsfærdigheder til rådighed for skolesystemerne;

85.  støtter idéen om at oprette helpdeske for lærere, der tilbyder rettidig støtte til håndtering af de forskellige former for mangfoldighed i klasseværelset, tilskynder til interkulturel dialog og tilbyder vejledning, når de konfronteres med konflikter eller elever, der er i risiko for at blive radikaliseret; opfordrer desuden medlemsstaterne til at udvide deres tilbud om politisk uddannelse og til at sørge for passende yderligere uddannelsesmuligheder og undervisningsmateriale om middel til at afklare, hvorfor folk flygter, og til at bekæmpe ekstremisme;

86.  understreger, at skoler spiller en vigtig rolle ved at yde rådgivning og sproglig og kulturel formidling, herunder i demokratiske værdier, gennem undervisningsprogrammer i medborgerskab og aktivt medborgerskab, og at de spiller en central rolle for fremme og sikring af social og kulturel inklusion og integration, ikke kun af elever og studerende, men også af deres familier;

87.  glæder sig over Rådets beslutning om at dedikere specifikke foranstaltninger i arbejdsplanen for kulturområdet 2015-2018 til den rolle, som kultur, kunst og interkulturel dialog spiller for integration af migranter, og om at gøre status over eksisterende god praksis i medlemsstaterne;

88.  understreger, at brugen af kunst som et middel til integration bør fremmes på en bedre måde, og at flygtninges deltagelse i kunstneriske aktiviteter bør lettes og styrkes;

89.  glæder sig over den nye ekspertgruppe om interkulturel dialog og integration af migranter og flygtninge gennem kunst og dialog(17), der er oprettet af Kommissionen, og som forventes at offentliggøre en håndbog om god praksis ved udgangen af 2017;

90.  fremhæver betydningen af at fremme og videreudvikle uddannelsesrelaterede applikationer, videoer og øvelser samt læringsplatforme for flygtninge med henblik på at fremme og supplere deres uddannelse;

o
o   o

91.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0176.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0317.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0105.
(4) EUT C 36 af 29.1.2016, s. 91.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0008.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0320.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0073.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0418.
(9)http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/note/join/2014/518768/IPOL-EMPL_NT%282014%29518768_EN.pdf
(10) EUT L 337 af 20.12.2011, s. 9.
(11)http://www.keepeek.com/Digital-Asset-Management/oecd/social-issues-migration-health/making-integration-work-humanitarian-migrants_9789264251236-en
(12) Se udkast til betænkning af 8.3.2016, P8_TA(2016)0073.
(13) http://europa.eu/rapid/press-release_IP-15-6067_en.htm
(14) http://www.europarl.europa.eu/news/en/news-room/20131118IPR25534/MEPs-approve-new-cohesion-policy-%E2%82%AC325bn-to-invest-in-Europe’s-regions
(15)COM(2015)0240.
(16)http://ec.europa.eu/avservices/video/player.cfm?ref=I107934
(17) http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-14444-2015-INIT/da/pdf


Sociale og miljømæssige standarder, menneskerettigheder og virksomhedernes sociale ansvar
PDF 224kWORD 111k
Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2016 om gennemførelse af Parlamentets henstillinger af 2010 om sociale og miljømæssige standarder, menneskerettigheder og virksomhedernes sociale ansvar (2015/2038(INI))
P8_TA(2016)0298A8-0217/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2, 3, 6 og 21 i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til artikel 11, 153, 191, 207 og 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 12, 21, 28, 29, 31 og 32 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Handel for alle – En mere ansvarlig handels- og investeringspolitik" (COM(2015)0497),

–  der henviser til konklusionerne fra WTO’s 10. ministerkonference(1),

–  der henviser til Parisaftalen (30. november - 11. december 2015)(2),

–  der henviser til EU’s årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden (2014)(3),

–  der henviser til EU-handlingsplanen om menneskerettigheder og demokrati (2015-2019) med titlen "Menneskerettigheder skal fortsat stå højt på EU’s dagsorden",

–  der henviser til retningslinjerne for analyse af konsekvensanalyser af menneskerettigheder i forbindelse med handelsrelaterede politiske initiativer(4),

–  der henviser til undersøgelsen om "Menneskerettigheds- og demokratiklausuler i internationale aftaler", som Europa-Parlamentets Temaafdeling offentliggjorde i 2015,

–  der henviser til FN’s Generalforsamlings resolution af 25. september 2015, Transforming our World: the 2030 agenda for sustainable development" (Ændring af vores samfund: 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling)(5),

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2173/2005 af 20. december 2005 om indførelse af en FLEGT-licensordning for import af træ til Det Europæiske Fællesskab(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 978/2012 af 25. oktober 2012 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer(7),

–  der henviser til OECD’s retningslinjer for multinationale selskaber(8),

–  der henviser til OECD’s due diligence-retningslinjer for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområder(9),

–  der henviser til arbejdsdokument af 14. juli 2015 fra Kommissionens tjenestegrene om gennemførelse af FN’s vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder – status (SWD(2015)0144),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "En ny EU-strategi 2011-2014 for virksomhedernes sociale ansvar" (COM(2011)0681),

–  der henviser til UNCTAD’s investeringspolitiske ramme for bæredygtig udvikling (2015)(10),

–  der henviser til undersøgelsen "EU’s handelspolitik: Fra kønsblind til kønsbevidst?" fra Europa-Parlamentets Temaafdeling,

–  der henviser til den uafhængige eksperts fjerde rapport om "Fremme af en demokratisk og retfærdig international orden" – meddelelse fra FN’s generalsekretær til Generalforsamlingen af 5. august 2015 (A/70/285),

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om virksomheders sociale ansvar i internationale handelsaftaler(11),

–  der henviser til FN-resolution nr. 64/292, hvori FN’s Generalforsamling udtrykkeligt anerkender vand og sanitet som menneskerettigheder, og hvori det erklæres, at rent drikkevand og sanitet er afgørende for virkeliggørelsen af samtlige menneskerettigheder,

–  der henviser til sin beslutning af 8. september 2015 om opfølgning på det europæiske borgerinitiativ om retten til vand ("Right2Water")(12),

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om menneskerettigheder, sociale og miljømæssige standarder i internationale handelsaftaler(13),

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om international handelspolitik i lyset af de krav, som klimaændringerne medfører(14),

–  der henviser til undersøgelsen "Gender Mainstreaming in Committees and Delegations of the European Parliament" (Integrering af kønsaspektet i Europa-Parlamentets udvalg og delegationer), som blev offentliggjort i 2014 af Europa-Parlamentets Temaafdeling C,

–  der henviser til FN’s Menneskerettighedsråds resolution nr. 26/9(15), hvorved det blev besluttet "at nedsætte en stående mellemstatslig arbejdsgruppe om transnationale selskaber og andre virksomheder for så vidt angår menneskerettigheder, som skal have mandat til inden for den internationale menneskerettighedslovgivning at udarbejde et internationalt retligt bindende instrument til regulering af transnationale selskabers og andre erhvervsvirksomheders aktiviteter",

–  der henviser til EU's generelle toldpræferencearrangement (GSP) som fastlagt i forordning (EU) nr. 978/2012,

–  der henviser til beretningen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen "Beretning om det generelle toldpræferencearrangement for perioden 2014-2015 (COM(2016)0029),

–  der henviser til FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne, OECD's reviderede retningslinjer for multinationale selskaber, ILO's trepartserklæring om principperne for multinationale virksomheder og socialpolitik, rammen udviklet af International Integrated Reporting Council, de ti principper i FN's Global Compact samt ISO 26000-retningslinjerne for socialt ansvar,

–  der henviser til Frankrigs lovforslag om passende omhu ved fremme af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne og formand Junckers erklæring ved G7-topmødet i 2015,

–  der henviser til projektet om langsigtet værdi for virksomheder og investorer, som gennemføres inden for rammerne af FN-initiativet "Principles for Responsible Investment" (PRI) og FN's Global Compact,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til Udvalget om International Handels betænkning og til udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0217/2016),

A.  der henviser til, at Parlamentet rettede henstillinger til Europa-Kommissionen om sociale standarder og miljøstandarder, menneskerettigheder og virksomhedernes sociale ansvar i 2010; der henviser til, at en række af disse henstillinger er blevet gennemført, mens andre ikke er;

B.  der henviser til, at Parlamentet fungerer som medlovgiver for så vidt angår foranstaltninger, der fastlægger rammerne for gennemførelsen af EU's fælles handelspolitik; der påpeger, at ratificeringen af handelsaftaler, som er forhandlet på plads af Unionen, kræver Parlamentets godkendelse, der henviser til, at gennemførelsen af Parlamentets henstillinger derfor er nødvendig for at sikre, at alle Kommissionens initiativer på området for fælles handelspolitik bliver vellykkede;

C.  der henviser til, at handel spiller en væsentlig rolle med hensyn til at fremme forretningsmuligheder, skabe fremgang og øget beskæftigelse, samt til at fremme økonomisk udvikling, sociale fremskridt, levestandarder, livskvalitet og forbedring af menneskerettighederne på lang sigt;

D.  der henviser til, at EU understreger sit klare tilsagn om at fremme bæredygtig udvikling, som blev bekræftet på ny i "Handel for alle"-strategien samt menneskerettigheder og god regeringsførelse gennem incitamentsbaserede metoder, såsom GSP+ og bestemmelserne om præferenceadgang til markedet i lande, der forpligter sig til at gennemføre centrale internationale konventioner på disse områder;

E.  der henviser til, at EU har mulighed for at bidrage positivt til større respekt for menneskerettigheder og bæredygtig udvikling på globalt plan gennem sin handelspolitik; der henviser til, at Kommissionen skal fortsætte sin indsats med dette mål for øje; der henviser til, at handels- og investeringsaftaler har en indvirkning på menneskerettigheder og bæredygtig udvikling og derfor bør udformes på en sådan måde, at de støtter sociale og miljømæssige fremskridt, og samtidig sikrer, at de europæiske standarder ikke forringes, og at menneskerettighederne og de sociale og miljømæssige standarder overholdes;

F.  der henviser til, at handel og udenlandske investeringer fra internationale virksomheder bidrager til et øget engagement til fordel for menneskerettigheder, sociale rettigheder og arbejdstagernes rettigheder i de lande, hvor virksomhederne opererer;

G.  der henviser til, at Parlamentets bidrag kan måles i form af den effektive gennemførelse af dets henstillinger; der henviser til, at aftalernes gennemførelse bør overvåges regelmæssigt med hensyn til opfyldelsen af mål og forpligtelser i handelsaftalerne, navnlig på området beskyttelse af menneskerettigheder;

H.  der henviser til, at EU og medlemsstaterne i henhold til artikel 208 i TEUF faktisk har en juridisk pligt til at sikre, at deres politikker er forenelige med udviklingsmålene;

I.  der henviser til, at Kommissionen i sit forslag om en ny handels- og investeringsstrategi "Handel for alle" anerkender sammenhængen mellem handel, menneskerettigheder samt sociale og miljømæssige standarder og insisterer på behovet for at gøre disse rettigheder og standarder til en integrerende del af EU's økonomiske og handelsmæssige forbindelser;

J.  der henviser til, at transnationale globale detailhandlende og virksomheder bærer et ansvar for at forbedre arbejdsvilkår og lønforhold i produktionslandene;

K.  der henviser til, at kvinders rettigheder er en grundlæggende del af menneskerettighederne; der henviser til, at ligestilling mellem mænd og kvinder falder ind under handelsaftalernes kapitler om bæredygtig udvikling; der henviser til, at der henviser til, at handels- og investeringsaftalernes specifikke indvirkning påvirker kvinder og mænd forskelligt som følge af strukturelle kønsbestemte uligheder, og som henviser til, at bæredygtig og inklusiv udvikling, vækst og handelsaftaler skal inddrage menneskerettighederne, herunder fra et kønsmæssigt perspektiv;

L.  der henviser til, at 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling anerkender handelspolitikkernes afgørende betydning for gennemførelsen af målene, idet den omfatter en lang række politikområder såsom oprindelsesregler, regulering af fødevarer, råvaremarkeder og ligestilling mellem kønnene;

M.  der henviser til, at GSP- og GSP+-systemets potentiale til at sikre ratificering og gennemførelse af menneskerettigheds- og arbejdsrettighedskonventioner i udviklingslandene kan forbedres ved at knytte økonomiske incitamenter sammen med den effektive vedtagelse og konstante overvågning af gennemførelsen af centrale menneskerettigheds- og arbejdsretskonventioner;

N.  der henviser til, at EU i samarbejde med regeringen i Bangladesh og ILO, som følge af Rana Plaza-katastrofen indførte et "Global Compact"-initiativ for forbedring af arbejdsrettigheder og fabrikssikkerhed i Bangladesh, som sigter mod at forbedre arbejds-, sundheds- og sikkerhedsforholdene for arbejdstagerne; der henviser til, at disse bestræbelser har ført til større offentlig bevågenhed samt innovative løsninger på håndteringen af spørgsmål vedrørende handel og bæredygtig udvikling, såsom aftalen om brand- og bygningssikkerhed i Bangladesh;

O.  der henviser til, at den private sektor sideløbende med den offentlige sektor skal bidrage til bæredygtig udvikling; der henviser til, at virksomhederne bør handle på en socialt og miljømæssigt ansvarlig måde; der henviser til, at den nye generation af EU's handels- og investeringsaftaler indeholder kapitler om bæredygtig udvikling, der aftaleparterne til at forpligte sig med hensyn til beskyttelse af menneskerettighederne, efterleve de sociale og miljømæssige standarder og sikre virksomhedernes sociale ansvar; der henviser til, at sådanne kapitler har påvist forskelle i deres ambitionsniveau i flere på hinanden følgende EU-handelsaftaler; der henviser til, at Kommissionen opfordres til at efterstræbe det højest mulige ambitionsniveau;

P.  der henviser til, at Kommissionens "Handel for alle"-strategi fra 2015 gør handel og bæredygtig udvikling til en prioritet for EU; der henviser til, at Kommissionen nu skal omsætte sine særdeles velkomne ambitioner til beslutsomme og konkrete foranstaltninger, hvis denne strategi skal tilføre dagsordenen for handel og bæredygtig udvikling ny fremdrift;

Q.  der henviser til, at projektet om langsigtet værdi for virksomheder og investorer, der gennemføres i henhold til FN-initiativet "Principles for Responsible Investment" og FN's Global Compact-initiativ, viser, at økonomisk genopretning i Europa og i verden er forenelig med og gensidigt styrker principperne om social retfærdighed, miljømæssig bæredygtighed og respekt for menneskerettighederne;

R.  der henviser til, at artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) fastsætter, at EU's fælles handelspolitik vil blive ført inden for rammerne af principperne og målene for Unionens optræden udadtil;

S.  der henviser til, at det i artikel 21 i TEU bekræftes, at EU's optræden udadtil bygger på principperne om demokrati, retsstat, menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed, respekt for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet samt respekt for FN-pagten og folkeretten;

T.  der henviser til, at forbindelsen mellem handel og menneskerettigheder på den ene side og sociale standarder og miljøstandarder på den anden side er blevet en integrerende del af EU's økonomiske og handelsmæssige forbindelser; der henviser til, at EU's politik for menneskerettigheder og demokrati i tredjelande fortsat bør integreres via andre EU-politikker med en ekstern dimension, herunder handelspolitikken; der henviser til, at EU bør bruge handelspolitik til yderligere at fremme målet om at fastsætte høje globale standarder inden for menneskerettigheder og sociale rettigheder, forbrugerbeskyttelse og miljøspørgsmål;

U.  der henviser til, at handelspolitik og ambitiøse handelsaftaler fremmer og styrker handelssystemet, der er baseret på globale regler; der henviser til, at menneskerettighedsspørgsmål også bør inddrages forud for indledning af handelsforhandlinger på en forsvarlig og gennemsigtig måde; der henviser til, at FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne sammen med alle andre relevante instrumenter, herunder fremme af virksomhedernes sociale ansvar har til formål at fremme menneskerettighedsbestemmelserne i forbindelse med handelspolitikken;

V.  der henviser til, at FN's Menneskerettighedsråd den 26. juni 2014 vedtog en resolution om nedsættelse af en mellemstatslig arbejdsgruppe, der har til opgave at iværksætte en proces, der skal føre til indførelse af et internationalt retligt bindende instrument til regulering af aktiviteterne i transnationale selskaber og andre virksomheder inden for rammerne af folkeretten;

W.  der henviser til, at handels- og menneskerettighederne kan styrke hinanden, og erhvervslivet, der selv om det er forpligtet til at respektere menneskerettighederne, også kan have en vigtig rolle at spille med hensyn til at tilbyde positive incitamenter til at fremme menneskerettigheder, demokrati, miljøstandarder og virksomhedernes sociale ansvar; der henviser til, at EU har spillet en ledende rolle i forhandlingerne om og gennemførelsen af en række initiativer for globalt ansvar, der går hånd i hånd med fremme af og respekt for internationale standarder, bl.a. social retfærdighed, miljømæssig bæredygtighed og respekt for menneskerettighederne; der henviser til, at det anerkendes, at de europæiske virksomheder, som driver virksomhed på verdensplan og foregår som et godt eksempel via en ikke-diskriminatorisk virksomhedskultur, har en langsigtet positiv indvirkning på menneskerettighederne; der henviser til, at styrkelsen af handelsforbindelser baseret på beskyttelse og håndhævelse af menneskerettigheder øger gensidig forståelse og fælles værdier som f.eks. retsstatsprincippet, god regeringsførelse og respekt for menneskerettighederne;

Generelle principper

1.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til indarbejde kønsaspektet i alle deres politikker, herunder i handelspolitik, og til blandt andet at garantere effektiv overholdelse af konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW-konventionen); opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til aspekter vedrørende kønsligestilling i sin konsekvensvurdering af EU's handelsstrategi med hensyn til kvinders rettigheder og opfordrer Kommissionen til at vurdere eksisterende handels- og investeringsaftaler systematisk med henblik på at identificere deres konsekvenser for kønsligestillingen;

2.  opfordrer Kommissionen til at sikre en bedre sammenhæng med hensyn til udvikling, at sikre en effektiv politikevaluering og koordinering mellem udviklingsbistand og handelspolitik og bestræbe sig på at sikre, at alle interessenter overholder de internationale standarder for menneskerettigheder, kønsligestilling, arbejdsret og respekt for miljøet;

3.  opfordrer EU til at spille en aktiv rolle i gennemførelsen af de 17 mål for bæredygtig udvikling i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, som blev vedtaget på FN's Generalforsamlings 70. samling;

4.  opfordrer EU og dets medlemslande til at fremme bindende foranstaltninger med henblik på at sikre, at virksomheder betaler skat, der hvor de er økonomisk aktive, og hvor værdien skabes, at fremme obligatorisk landeopdelt rapportering fra den private sektor, sådan som det anbefales af OECD, og til at fremme god forvaltning, navnlig i skattesager og effektiv skatteinddrivelse; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at dette emne prioriteres på dagsordenen i den politiske dialog (på politisk plan om udvikling og om handel) og til at støtte civilsamfundets rolle ved at sikre en offentlig gennemgang af forvaltningen på skatteområdet samt overvågning af sager om skattesvig; mener, at firmaskattepolitik bør betragtes som en integreret del af VSA, og derfor at socialt ansvarlig adfærd ikke levner plads til strategier, der sigter mod skatteunddragelse eller skattely;

5.  erkender, at adgang til almene goder som vand, sundhedspleje og uddannelse er afgørende beviser for staternes evne til at garantere sociale rettigheder og respekt for menneskerettigheder;

6.  understreger, at EU's langvarige tradition for at tage højde for sociale og miljømæssige spørgsmål inden for rammerne af sit handelsdiplomati allerede ligger foran andre større globale aktører på handelsområdet; understreger, at vores handelspartneres engagement i menneskerettigheder udgør et solidt grundlag for en løbende dialog, samarbejdsprocesser og gradvise forbedringer på lang sigt;

7.  understreger betydningen af handel og udenlandske investeringer som vigtige redskaber til at opnå økonomisk vækst, bæredygtig udvikling, god forvaltning og beskyttelse af menneskerettighederne;

8.  minder om, at handel og direkte udenlandske investeringer øger velstanden i fattigere lande; minder om, at der er en ikke ubetydelig sammenhæng mellem øget velstand og bedre beskyttelse af menneskerettigheder, sociale rettigheder og arbejdstagerrettigheder og en stærk miljøbeskyttelse;

9.  minder om, at EU har forpligtet sig til konsekvent at fremme og respektere menneskerettigheder og demokrati i sine forbindelser med tredjelande i alle sine politikker, herunder handelspolitikken, og i alle sine relevante eksterne finansieringsinstrumenter;

10.  anbefaler derfor, at EU's handelsstrategi bliver et instrument for fremme af demokratiske værdier i tredjelande; glæder sig derfor over styrkelsen af handelsaftaler og handelspræferenceprogrammer som løftestænger til at fremme menneskerettigheder, afskaffe tvangsarbejde og børnearbejde, og sikre fødevaresikkerheden og retten til sundhed, bæredygtig udvikling og høje sikkerheds- og miljøstandarder samt økonomiske muligheder for alle;

Menneskerettigheder, miljømæssige og sociale standarder på multilateralt plan

11.  understreger, hvor vigtigt det er, at EU opbygger et samarbejde på multilateralt plan og gentager derfor sin opfordring til Kommissionen om at indtage en førerrolle i reformen af WTO's forvaltning, navnlig med hensyn til at nå følgende mål:

   a) at styrke det effektive samarbejde og den regelmæssige dialog mellem WTO og de relevante FN-organer, navnlig FN's højkommissær for menneskerettigheder, FN's Konference om Handel og Udvikling og Den Internationale Arbejdsorganisation, især ved at give ILO observatørstatus i WTO og ved at inddrage den i handelstvister vedrørende overtrædelse af den internationale menneskerettighedslovgivning og arbejdskonventioner; er af den opfattelse, at ILO fortsat bør inddrages i bilaterale, multilaterale og plurilaterale handelsaftaler
   b) at reformere WTO's revisionsmekanismer for handelspolitikken, således at de omfatter de sociale, miljømæssige og menneskerettighedsmæssige aspekter baseret på ILO's retningslinjer, FN's menneskerettigheder og multilaterale miljøaftaler (MMA) og at fremme bæredygtig udvikling, navnlig gennem nedsættelse af en komité for handel og ordentlige arbejdsvilkår inden for WTO ved siden af den eksisterende komité for handel og miljø, i overensstemmelse med Parlamentet henstillinger fra 2010
   c) at vurdere, hvorvidt WTO's komité om handel og miljø har udført sin opgave i henhold til WTO's ministerielle afgørelse om handel og miljø, der blev truffet i Marrakesh den 15. april 1994, og dens konklusioner om, hvad der mangler at blive gjort, navnlig i forbindelse med den globale dialog om modvirkning af og tilpasning til klimaændringer og WTO, i overensstemmelse med Parlamentets oprindelige anmodning
   d) at indgå konstruktivt i FN's arbejdsgruppe om en traktat om erhvervslivet og menneskerettigheder som følge af undersøgelsen om virksomhedernes alvorlige krænkelser af menneskerettighederne gennem søgsmål, som blev foretaget af FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder;

12.  opfordrer desuden Kommissionen til aktivt at fremme yderligere reformer af WTO for at fastsætte og håndhæve multilaterale regler for bæredygtig udvikling af globale forsyningskæder på en ansvarlig måde, hvilket navnlig bør omfatte:

   a) krav om rettidig omhu og gennemsigtighed i forsyningskæden, der er effektive og som kan håndhæves, på grundlag af FN's vejledende principper for erhvervsliv og menneskerettigheder
   b) standarder for sundhed og sikkerhed, især med anerkendeles af arbejdstagernes ret til sikkerhedsudvalg
   c) social mindstebeskyttelse
   d) overholdelse af ILO's grundlæggende arbejdsstandarder

13.  gentager sin anmodning om, at det sikres, at alle foranstaltninger, som en part indfører inden for rammerne af Paris-aftalen eller i forbindelse med et af principperne eller forpligtelserne i artikel 3 og 4 i De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, også vil blive sikret ved tilvejebringelsen af en i retslig henseende mere solid beskyttelse af retten til at lovgive i handelsaftalerne;

14.  opfordrer indtrængende Kommission til at gøre hurtigere fremskridt i udviklingen af programmer til differentiering af produkterne efter deres produktionsprocesser og -metoder (PPM) og kriterier for bæredygtighed inden for rammerne af handelsaftaler;

15.  opfordrer medlemsstaterne til at forstærke deres bestræbelser på at opfylde deres forpligtelse til at udfase subsidiering af fossile brændstoffer i henhold til G20-tilsagnet;

16.  mener, at handelspolitikken kan bidrage mere til energiomstillingen, og at EU's handelsinstrumenter bør fremme vækst og udvikling af vedvarende energi og bidrage til at skabe miljøgoder og -teknologi i Europa; anerkender Kommissionens bestræbelser på at forhandle en plurilateral aftale om grønne varer (aftalen om miljøvenlige varer – EGA) og henstiller, at disse forhandlinger munder ud i en ambitiøs og afbalanceret aftale; anmoder Kommissionen om inden for rammerne af EGA-forhandlingerne at udvikle kvantitative og kvalitative kriterier til identificering af "grønne varer" og til at fremme en troværdig og gennemsigtig metodologi i EGA-forhandlingerne; opfordrer Kommissionen til at tage behørigt hensyn til faktorer, der påvirker handlen med grønne varer såsom antidumpingpolitik i sektoren for vedvarende energi, regler om intellektuel ejendom, stramme finansieringsprogrammer og nationale miljøpolitikker, som skaber efterspørgsel efter disse varer;

Menneskerettigheder, miljømæssige og sociale standarder på bilateralt plan

17.  bifalder Kommissionens beslutning om at foretage forudgående og efterfølgende bæredygtighedsvurderinger af alle handelsaftaler i overensstemmelse med retningslinjerne for analyse af konsekvensanalyser af menneskerettigheder i forbindelse med handelsrelaterede politiske initiativer; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til:

   a) at anvende retningslinjerne i udviklingen af bæredygtighedsvurderinger i forbindelse med alle nuværende og fremtidige forhandlinger
   b) også i disse bæredygtighedsvurderinger at afspejle de vejledende principper, der er udviklet af FN's særlige rapportør om retten til mad
   c) at tage hensyn til handels- og investeringsaftalernes konsekvenser for særligt sårbare befolkningsgrupper såsom de, der tilhører et mindretal eller er isolerede i geografisk henseende, fattige eller socialt udstødte; henleder ligeledes i den forbindelse opmærksomheden på Kommissionens tilsagn om at vurdere frihandelsaftalernes konsekvenser for EU-regioner i den yderste periferi
   d) at sikre, at civilsamfundets organisationer og arbejdsmarkedet parter inddrages på behørig vis i udarbejdelsen af bæredygtighedsvurderinger, samt at Parlamentets inddrages i alle processens etaper
   e) at tage fuldstændigt hensyn til resultaterne af disse vurderinger under forhandlingerne
   f) at sikre den rettidige offentliggørelse af bæredygtighedsvurderingerne, således at der kan tages hensyn til disse i forhandlingspositionerne, før disse formuleres, for på denne måde at informere befolkningen og give de folkevalgte repræsentanter mulighed for at foretage en korrekt vurdering af alle forslag til aftaler;

18.  anerkender Den Europæiske Ombudsmands konklusioner vedrørende Kommissionens beslutning om færdiggøre aftalen med Vietnam, inden menneskerettighedskonsekvensanalysen er afsluttet, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at foretage denne analyse snarest muligt på basis af den nye metodologi med henblik på at sætte Parlamentet i stand til at træffe en informeret afgørelse;

19.  gentager sin støtte til indførelsen af menneskerettighedskonditionaliteter i handelsaftaler og minder om vigtigheden af, at menneskerettighedsklausulerne overholdes og gennemføres; bifalder Kommissionens og Rådets bestræbelser på at indføje sådanne juridisk bindende menneskerettighedsklausuler i alle handels- og investeringsaftaler i overensstemmelse med den fælles tilgang, og anmoder om, at Rådets fælles tilgang offentliggøres; noterer sig, at menneskerettighedsklausulerne ikke er blevet indarbejdet i alle EU-aftaler, og opfordrer til, at der i de igangværende handelsforhandlinger med EU's øvrige partnere, især aftalerne i forbindelse med TTIP, indarbejdes en juridisk bindende menneskerettighedsklausul;

20.  er imidlertid af den opfattelse, at de nuværende klausuler har en begrænset indvirkning på opfyldelsen af forpligtelser og tilsagn med hensyn til menneskerettigheder; opfordrer derfor Kommissionen og Rådet til at gennemføre følgende justeringer:

   a) at indarbejde handelsmæssige beskyttelsesbestemmelser for at bevare den enkelte part i aftalens mulighed for at opfylde sine menneskerettighedsforpligtelser på de områder, hvor den har hovedansvaret i tilfælde af dokumenteret overtrædelse af menneskerettighedsklausulerne
   b) regelmæssigt at foretage grundig overvågning af gennemførelsen af menneskerettighedsklausuler i handels- og associeringsaftalerne, især gennem offentliggørelsen af regelmæssige fælles rapporter fra Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til Parlamentet om partnerlandenes respekt for menneskerettighederne og gennem oprettelsen af et interinstitutionelt udvalg
   c) at overveje inddragelsen af komité for menneskerettigheder og handel i alle EU's handelsaftaler med henblik på at sikre en seriøs og systematisk opfølgning af menneskerettighedsspørgsmål i forbindelse med aftalen; minder i denne forbindelse om, at det er vigtigt at inddrage offentligheden i forhandlingerne for at sikre gennemsigtighed
   d) at sikre, at EU har et internt retsinstanssystem, der gør det muligt at indgive klager i tilfælde af manglende overholdelse af handelsaftaler og menneskerettighedsklausuler;

21.  minder om den anmodning, det fremsatte i sine henstillinger fra 2010 om, at alle EU's handelsaftaler, både bilaterale og multilaterale, skal indeholde omfattende, ambitiøse kapitler om handel og bæredygtig udvikling, som kan håndhæves; gør opmærksom på uoverensstemmelserne i kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling i EU's forskellige handelsaftaler; opfordrer Kommissionen til at opretholde den størst mulige konsekvens i alle handelsforhandlinger og til at indføre kapitlerne om handel og bæredygtigudvikling med følgende karakteristika:

   a) et tilsagn fra alle parter om at ratificere og effektivt at gennemføre de otte grundlæggende og de fire prioriterede ILO-konventioner samt de internationale miljøaftaler
   b) dækning af menneskerettighedsklausuler og kapitler om handel og bæredygtig udvikling via den generelle tvistbilæggelsesmekanisme på lige fod med de andre parter i aftalen, som det blev krævet i henstillingerne fra 2010, med det formål at sikre overholdelse af menneskerettighederne og de sociale og miljømæssige standarder
   c) mulighed for at klage og søge erstatning gennem en klageprocedure for arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet
   d) afskrækkende foranstaltninger, herunder i form af monetære foranstaltninger, i tilfælde af påviste alvorlige krænkelser af aftalens kapitel om bæredygtig udvikling; sådanne foranstaltninger kunne gennemføres ved som en sidste udvej midlertidigt at bremse, reducere eller endog ophæve visse handelsmæssige fordele, som er fastsat i aftalen, i tilfælde af grove og vedvarende overtrædelser af disse standarder, og indførelsen af handlingsplaner med vores partnere kan bidrage til at afhjælpe manglende overholdelse af visse forpligtelser i handels- og investeringsaftaler;

22.  gentager sin anmodning om oprettelse af fora om bæredygtig udvikling eller rådgivende grupper på de forskellige trin i aftaleforløbet, fra forhandling til gennemførelse; minder om nødvendigheden af, at alle interne rådgivende grupper er fuldstændigt uafhængige og har adgang til de fornødne ressourcer; noterer sig den kritik, som ofte fremføres af visse deltagere i de interne rådgivende grupper, som EU har oprettet under de eksisterende handelsaftaler, om, at deres drøftelser ikke har nogen praktisk betydning, og foreslår, at Kommissionen gennemfører følgende foranstaltninger;

   a) at oprette et rapporteringssystem, som gør det muligt for Parlamentet at vurdere arbejdet i de rådgivende grupper
   b) at reagere systematisk på en konkret måde på problemer, der tages op i EU's interne rådgivende grupper og til at følge op på de initiativer, der foreslås af EU's civilsamfundsorganisationer og arbejdsmarkedets parter inden for disse rammer
   c) at fastsætte grundlæggende logistiske bestemmelser i kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling, idet disse aspekter i visse tilfælde har vist sig at være alvorlige hindringer, samt relaterede ledsageforanstaltninger såsom teknisk bistand og samarbejdsprogrammer

23.  efterlyser øget gennemsigtighed og ansvarlighed for græsrodsorganisationer i forbindelse med udformningen af internationale handelsregler og nationale handelspolitikker, såvel som sikring af konsekvens for så vidt angår respekt for arbejdstagernes rettigheder og menneskerettighederne, herunder kvinders rettigheder;

24.  opfordrer Kommissionen til at inddrage Parlamentet nærmere i opfølgningen på gennemførelsen af overvågningen af handels- og investeringsaftaler med hensyn til overholdelse af menneskerettigheder og sociale og miljømæssige standarder og opfordrer Rådet til at høre Parlamentet om enhver beslutning om at revidere eller endog suspendere anvendelsen af en aftale, hvis dette er nødvendigt;

Menneskerettigheder, miljømæssige og sociale standarder på unilateralt plan

25.  glæder sig over ikrafttrædelsen af det nye arrangement med generelle toldpræferencer (GSP) (forordning (EU) nr. 978/2012) den 1. januar 2014 og offentliggørelsen af den første overvågningsrapport om GSP for perioden 2014-2015; mener, at handelspolitikken bør være et middel til at tilskynde EU's partnerlande til at vedtage højere sociale og miljømæssige standarder, og opfordrer derfor Kommissionen til at gennemføre følgende korrigerende foranstaltninger;

   a) at afklare, enten via en delegeret retsakt eller via den kommende revision af forordning (EU) nr. 978/2012, definitionerne af en "grov forsømmelighed med den effektive gennemførelse af" en international konvention og "systematisk overtrædelse af principperne" i henhold til en international konvention
   b) at indhente synspunkter fra alle relevante tilsynsorganer med henblik på bedre at kunne vurdere overholdelsen af de internationale konventioner, der henvises til i GSP-forordningen; især at fokusere sin vurdering på udtalelserne fra ILO's ekspertkomité om anvendelse af konventioner i forbindelse med både tildeling og suspendering af handelspræferencer i overensstemmelse med GSP-forordningen
   c) i forbindelse med den kommende revision af forordning (EU) nr. 978/2012 at styrke overvågningen af de forpligtelser, som modtagerlandene har påtaget sig; arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationerne bør gives en formel rolle i overvågningen af GSP og GSP+, især via en procedure, som gør det muligt at høre og reagere på de spørgsmål, som rettes til Kommissionen
   d) også at lade VSA i GSP-forordningen indgå i den revision, som der blev anmodet om i 2010, for at sikre, at transnationale selskaber overholder de nationale og internationale juridiske forpligtelser på områderne menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og miljøregler
   e) at overvåge og vurdere udviklinger i forbindelse med gennemførelsen og effektiviteten af "alt undtagen våben-"initiativet og GSP-standardarrangementerne og rapportere tilbage til Europa-Parlamentet

26.  støtter Kommissionens tilsagn om at arbejde henimod afskaffelsen af børnearbejde; glæder sig over vedtagelsen af Kommissionens arbejdsdokument og gentager sin anmodning fra 2010 om et afbalanceret og realistisk lovgivningsforslag, herunder foranstaltninger som mærkning af produkter fremstillet uden børnearbejde, handelspræferencer til lande, der opfylder visse arbejdsstandarder, og horisontale importforbud for produkter, der er fremstillet ved hjælp børnearbejde; understreger betydningen af at medtage målet om bekæmpelse af tvangsarbejde og børnearbejde i kapitlerne om bæredygtig udvikling i EU's handelsaftaler sammen med de øvrige seks grundlæggende ILO-konventioner, samt EU's engagement i internationale drøftelser på WTO-, OECD- og ILO-plan med henblik på at fremme den multilaterale dimension;

27.  bekræfter sin modstand mod enhver direkte eller indirekte bestemmelse, som påvirker handel med energirelaterede tjenester, og som kunne indebære neutralitet i støtten til forskellige former for teknologi; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage behørigt hensyn til, at de stigende CO2-emissioner fra international handel undergraver den europæiske klimastrategi, og understreger, at en omlægning til lokale produktions- og forbrugsmønstre kan understøtte målene i Paris-aftalen;

28.  minder om den iboende sammenhæng mellem klimaændringer og skovrydning, der forårsages af ikkebæredygtig og ulovlig udvinding af råvarer; opfordrer Kommissionen til at garantere den effektive gennemførelse og håndhævelse af FLEGT og EUTR, herunder forpligtelsen om lovlighed i forsyningskæder for tømmer;

29.  bifalder Kommissionens beslutning om at iværksætte en gennemførlighedsundersøgelse med henblik på en europæisk handlingsplan om skovrydning og skovforringelse;

Virksomhedernes sociale ansvar (VSA)

30.  minder om Parlamentets anmodning fra 2010 om at medtage VSA i alle EU's handelsaftaler og bestemmelser med henblik på at bedre håndhævelse, navnlig Kommissionens mulighed for at gennemføre undersøgelser af påståede overtrædelser af VSA-forpligtelserne og udviklingen af EU-kontaktpunkter, som bygger på og styrker OECD's kontaktpunkter: anmoder Kommissionen om at forstærke sin indsats for at opnå, at virksomhederne overholder disse gennem hele deres forsyningskæde og fuldt ud respekterer ILO's grundlæggende arbejdstagerrettigheder samt internationalt anerkendte VSA-standarder, navnlig de nyligt ajourførte OECD-retningslinjer for multinationale virksomheder, de ti principper i FN's Global Compact-initiativ, den vejledende ISO 26000-standard om socialt ansvar, ILO's trepartserklæring om principperne for multinationale virksomheder og arbejdsmarkedspolitik samt De Forenede Nationers vejledende principper om erhvervsliv og menneskerettigheder, især beklædningssektoren og udvindingssektoren, hvor risikoen for overtrædelser af menneskerettigheder og sociale standarder er mere almindelig; minder om, at Kommissionen efter ulykken i Rana Plaza i Bangladesh i 2013 lancerede bæredygtighedsaftalen i samarbejde med Bangladesh, ILO og USA; understreger vigtigheden af at forfølge bæredygtighedsaftalens mål for at fremme forbedringen af arbejdstagernes rettigheder samt nødvendigheden af en mere ansvarlig forvaltning af forsyningskæderne på internationalt plan; anmoder Kommissionen om at udbrede denne type programmer og tiltag til andre EU's handelspartnere;

31.  mener, at det er af afgørende betydning at tilslutte sig OECD's erklæring om internationale investeringer og multinationale virksomheder, idet det sikres, at retningslinjerne nævnes specifikt i alle nye aftaler mellem EU og tredjelande, og idet der skiftes fra en "passiv" tilgang til en "aktiv" tilgang for så vidt angår gennemførelsen af disse; opfordrer Kommissionen til at sikre gennemsigtighed med hensyn til adgang til oplysninger om virksomheders adfærd og til at indføre et effektivt indberetningssystem, der kan håndhæves, som giver oplysninger om produkters værdikæder; minder om sin holdning fra 2010 om at anmode virksomhederne om at offentliggøre deres VSA-regnskaber og at anmode alle virksomheder om at udvise rettidig omhu; opfordrer indtrængende Kommissionen til at ajourføre sin strategi vedrørende VSA for at etablere stærkere indberetnings- og overensstemmelseskrav og sikre bedre gennemførelse af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at støtte fremme af VSA i handelsaftaler;

32.  opfordrer EU til at oprette dialogplatforme om virksomhedernes sociale ansvar med deltagelse af civilsamfundet, virksomheder, internationale organisationer og andre berørte aktører;

33.  opfordrer Kommissionen til at anvende de nye resultater af projektet vedrørende langsigtet værdi for virksomheder og investorer, der gennemføres i henhold til FN's principper for ansvarlige investeringer og FN's Global Compact-initiativ, på sin egen Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, i sin dialog med investorer ved forhandlinger om handelsaftaler og som støtte for konceptet om en "bæredygtig kapitalmarkedsunion" gennem støtte til bæredygtig handel;

34.  minder om, at ILO's trepartserklæring om principper for multinationale virksomheder og arbejdsmarkedspolitik, ILO's dagsorden for anstændigt arbejde og arbejdselementerne i OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder er centrale tekster i forbindelse med virksomhedernes sociale ansvar; anmoder Kommissionen om at følge op på initiativer fra OECD og FN ved at indarbejde nye og nyligt udformede internationale standarder i EU-retten og fremme afbalancerede og omfattende politiske henstillinger, herunder en stærk dimension for bæredygtig udvikling i den globale værdikæde, på G20-mødet mellem handelsministrene i Shanghai;

35.  erindrer om, at EU er den førende aktør på verdensplan med hensyn til nationale handlingsplaner for VSA; opfordrer Kommissionen til aktivt at fremme ansvarlig virksomhedsadfærd hos EU-virksomheder, der er aktive uden for Unionens område, med særligt fokus på at sikre nøje overholdelse af alle deres juridiske forpligtelser i medfør af enten nationale love eller bilaterale eller internationale juridiske forpligtelser, som deres forretningsaktiviteter måtte være underlagt, ikke mindst overholdelse af internationale standarder og regler vedrørende menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og miljø; foreslår endvidere med henblik at nå dette mål, at Kommissionen indgår i et aktivt samarbejde med sine partnerlande med henblik på at udveksle bedste praksis og knowhow om metoder og midler til forbedring af forretningsmiljøet og bevidstheden om ansvarlig virksomhedsadfærd;

36.  bemærker, at VSA-dagsordenen skal tilpasses de specifikke behov i regioner og lande for at bidrage til at forbedre bæredygtig økonomisk og social udvikling;

37.  opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger inden for handel og investering, som tilskynder og belønner virksomheder, der indfører VSA-strategier, gennem tildeling af mærker, indførelse af præferenceadgang til offentlige EU-kontrakter og støtteprogrammer for SMV'er;

38.  glæder sig meget over, at menneskerettighedsrapportering fra store virksomheder er medtaget i EU's direktiv om ikkefinansiel rapportering; opfordrer EU's medlemsstater til at gennemføre direktivet hurtigt og effektivt; henleder opmærksomheden på FN's vejledende principper for regnskabsaflæggelse, virksomhedernes menneskerettighedsbenchmark og målsætningen om "integreret rapportering" og opfordrer alle børsnoterede virksomheder i EU og deres interessenter til at overholde direktivets ånd inden for EU og ved handel uden for EU;

39.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at engagere sig aktivt i arbejdet i FN’s Menneskerettighedsråd og FN’s Miljøprogram (UNEP) om en international traktat, der skal holde transnationale selskaber ansvarlige for krænkelser af menneskerettighederne og overtrædelser af miljømæssige standarder;

40.  understreger, at den effektive gennemførelse af disse henstillinger udgør et centralt aspekt af Parlamentets vurdering af handelsaftaler, som forhandles af Kommissionen; anmoder om et detaljeret og rettidigt svar fra Kommissionen på alle de punkter, der tages op i denne beslutning;

o
o   o

41.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) https://www.wto.org/english/news_e/news15_e/mc10_19dec15_e.htm
(2) http://unfccc.int/resource/docs/2015/cop21/eng/l09r01.pdf
(3) http://eeas.europa.eu/human_rights/docs/2014-hr-annual-report_en.pdf
(4) http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2015/july/tradoc_153591.pdf
(5) Resolution vedtaget af FN’s Generalforsamling den 25. september 2015 (A/RES/70/1),(http://www.un.org/ga/search/view_doc.asp?symbol=A/RES/70/1&Lang=E)
(6) EUT L 347 af 30.12.2005, s. 1.
(7) EUT L 303 af 31.10.2012, s. 1.
(8) http://mneguidelines.oecd.org/text/
(9) http://www.oecd.org/daf/inv/mne/GuidanceEdition2.pdf
(10) http://unctad.org/en/pages/PublicationWebflyer.aspx?publicationid=1437
(11) EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 101.
(12) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0294.
(13) EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 31.
(14) EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 94.
(15) A/HRC/RES/26/9. http://www.ihrb.org/pdf/G1408252.pdf


En fremadskuende og innovativ strategi for handel og investering
PDF 353kWORD 142k
Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2016 om en ny fremadskuende og innovativ strategi for handel og investering (2015/2105(INI))
P8_TA(2016)0299A8-0220/2016

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til sin beslutning af 26. november 2015 om status for Doha-udviklingsdagsordenen forud for den 10. WTO-ministerkonference(1),

–   der henviser til sine henstillinger til Kommissionen vedrørende forhandlingerne om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab og aftalen om handel med tjenesteydelser af henholdsvis 8. juli 2015(2) og 3. februar 2016(3),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse "Handel for alle – En mere ansvarlig handels- og investeringspolitik" (COM(2015)0497),

–   der henviser til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, der blev vedtaget på FN-topmødet om bæredygtig udvikling i New York i 2015,

—  der henviser til sin beslutning af 7. juli 2015 om den eksterne indvirkning af EU's handels- og investeringspolitik på offentlig-private initiativer i tredjelande(4),

—  der henviser til sin beslutning af 9. juni 2015 om strategi for beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i tredjelande(5),

–   der henviser til sin beslutning af 29. april 2015 om toårsdagen for sammenstyrtningen af Rana Plaza-bygningen i Bangladesh og fremskridtene i den bangladeshiske bæredygtighedsaftale "Bangladesh Sustainability Compact"(6),

—  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 2/2014 "Forvaltes præferencehandelsordningerne hensigtsmæssigt?",

—  der henviser til retningslinjerne for multinationale selskaber fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og trepartserklæringen om principperne for multinationale virksomheder og socialpolitik fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO),

–   der henviser til EU-forordningen om ulovligt høstet tømmer, EU-direktivet om ikke-finansiel rapportering, Kommissionens forslag til en forordning om konfliktmineraler, bestemmelsen om gennemsigtighed i forsyningskæder i den britiske lov om moderne slaveri og den franske lov om rettidig omhu,

—  der henviser til sin beslutning af 27. september 2011 om en ny handelspolitik for Europa i forbindelse med Europa 2020-strategien(7),

—  der henviser til sin beslutning af 17. februar 2011 om Europa 2020(8),

—  der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om international handelspolitik i lyset af de krav, som klimaændringerne medfører(9),

—  der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om menneskerettigheder og sociale og miljømæssige standarder i internationale handelsaftaler(10)

—  der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om virksomhedernes sociale ansvar i internationale handelsaftaler(11),

–   der henviser til de EU-retningslinjer for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle personer, som vedtoges af Rådet for udenrigsanliggender den 24. juni 2013,

–   der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 7.-8. februar 2013, dets konklusioner om handel af 21. november 2014 og konklusionerne fra Rådet for udenrigsanliggender den 27. november 2015,

–   der henviser til udtalelsen fra Udvalget om International Handel til betænkningen om gennemsigtighed, ansvarlighed og integritet i EU-institutionerne,

—  der henviser til Marrakesh-overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen,

—  der henviser til artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

—  der henviser til artikel 207, 208 og 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–   der henviser til artikel 24, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/478 af 11. marts 2015 om den fælles importordning,

–  der henviser til princippet om udviklingsvenlig politikkohærens som formuleret i TEUF,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0220/2016),

A.  der henviser til, at handel ikke er et mål i sig selv, men et middel til at opnå velstand og lighed, fremme forretningsmuligheder, bæredygtig økonomisk udvikling, socialt fremskridt og kulturel forståelse, øge beskæftigelsen og forbedre levestandarden uden at øge de offentlige udgifter;

B.  der henviser til, at den fælles handelspolitik har undergået store forandringer siden ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten i december 2009; der henviser til, at handelen ikke fungerer isoleret, men snarere er knyttet til og afhængig af mange andre politikker; der henviser til, at forhandlinger om handel og investeringsaftaler skal omfatte mere end blot reduktion af toldsatser, eftersom der i dag findes komplekse udfordringer med hensyn til regulering og overholdelse af internationale standarder;

C.  der henviser til, at der ikke har været en seriøs debat i Den Europæiske Union om omkostningerne ved frihandelspolitikker (såsom tilpasninger af industrien: virksomhedslukninger, jobtab i fremstillingssektoren, udflytning af hele brancher til tredjelande og stigende import) og en overordnet cost-benefitanalyse af frihandelspolitikkerne; der henviser til, at manglen på en sådan åben debat betyder, at forskellige interessenter stiller spørgsmålstegn ved logikken bag og retningen for EU's handelspolitik og EU's politikker i almindelighed, og der henviser til, at en åben debat vil forhindre dette uheldige resultat;

D.  der henviser til, at global overkapacitet inden for nøgleindustrier og den deraf resulterende ubalance i samhandelen er begyndt at undergrave EU's virksomheders og industriers tiltro til det forsvarlige i EU's handelspolitik;

E.  der henviser til, at i en tid med lav økonomisk vækst er udenrigshandelens bidrag til genopretningen af den europæiske økonomi af afgørende betydning for at opnå konkrete og målbare resultater og for at bidrage til anstændige arbejdspladser og bæredygtig økonomisk vækst og lighed i og uden for Europa;

F.  der henviser til, at den nye generation af handelspolitik skal imødekomme folks betænkeligheder i forbindelse med gennemsigtighed og deltagelse, velfærd og jobs samt erhvervslivets forventninger om en global og sammenkoblet økonomi, at den skal bekæmpe fattigdom og garantere en mere ligelige fordeling af handelsgevinsterne samt tage fat på nye spørgsmål såsom digital handel og SMV'ernes vigtige rolle;

G.  der henviser til, at igangværende handelsforhandlinger i stigende grad har bragt EU's handelspolitik til offentlighedens opmærksomhed, og at flere og flere borgere er interesserede i handelspolitik og er bekymrede over, at europæiske og nationale bestemmelser og standarder kan undermineres af den fælles handelspolitik;

H.  der henviser til Kommissionens løfte om, at ingen handelsaftale nogen sinde vil mindske graden af reguleringsmæssig beskyttelse, at enhver ændring af beskyttelsesniveauet kun kan ske i opadgående retning, og at retten til at regulere altid vil være beskyttet;

I.  der henviser til, at det reguleringsmæssige samarbejde i handelsaftaler skal sikre det højst mulige niveau for beskyttelse af sundhed og sikkerhed i henhold til forsigtighedsprincippet i artikel 191 TEUF;

J.  der henviser til, at der fra EU's borgere, virksomheder og SMV'er rejses tvivl om, hvorvidt de store industrisammenslutninger virkelig varetager interesserne hos EU's borgere, virksomheder og Den Europæiske Union i almindelighed;

K.  der henviser til, at gennemsigtighed kræver, at EU-institutionerne kontrollerer, at synspunkter, der fremføres på EU-industriens vegne, rent faktisk afspejler EU-industriens holdning;

L.  der henviser til, at EU's handels- og investeringspolitik skal fremmes ved ikke alene at sikre positive resultater i form af beskæftigelse og velstand for borgere og virksomheder, men også ved at styrke rettigheder på miljøområdet og sociale rettigheder og sikre den højeste grad af gennemsigtighed, engagement og ansvarlighed, ved at opretholde en konstant dialog med virksomheder, forbrugere, arbejdsmarkedets parter, alle andre relevante interessenter og lokale og regionale myndigheder og ved at fastsætte klare retningslinjer for forhandlingerne;

M.  der henviser til, at oprindelsesreglerne er afgørende for det reelle omfang af handelsliberalisering, eftersom de er bestemmende for, hvilke varer der rent faktisk er omfattet af frihandelsaftaler, men ofte udelades fra de offentlige diskussioner om handelspolitik og hidtil ikke har været genstand for en analyse i Parlamentet;

N.  der henviser til, at EU i sin handelspolitik og sine handelsforhandlinger bør tage hensyn til, at visse sektorer, især landbrugssektoren, er følsomme over for en markedsåbning;

O.  der henviser til, at EU-28 i 2050 kun ventedes at tegne sig for 15 % af verdens BNP, hvilket er et fald fra 23,7 % i 2013, og til, at 90 % af verdens økonomiske vækst siden 2015 er blevet skabt uden for EU, samt at vækstøkonomiernes vækstrate bliver betydeligt langsommere;

P.  der henviser til, at EU i øjeblikket er den største handelsblok i verden, der kontrollerer en tredjedel af verdenshandelen, og at dette tal ventes at falde til ca. 26 % inden 2020;

Q.  der henviser til, at andre variabler såsom demografiske forandringer også vil få en negativ indflydelse på EU's position på den internationale handelsscene; der henviser til, at EU's andel af verdens befolkning forventes at falde fra 7,1 % i 2013 til 5,3 % i 2060;

R.  der henviser til, at fremtidige handelsaftaler og -forhandlinger bør tage hensyn til og være i overensstemmelse med standpunkterne i Parlamentets beslutninger om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP) og aftalen om handel med tjenesteydelser (TISA);

S.  der henviser til, at centrum for velstandsskabelse tydeligvis flyttes i østgående retning mod Asien og Stillehavsområdet og Kina, som allerede har overhalet Japan, og som formentlig vil overhale USA og blive verdens største økonomi i 2025; der henviser til, at dette tyder på, at vækstøkonomierne og udviklingslandene er ved at indhente gruppen af industrialiserede lande og bevæge sig ind i en fase, hvor de er modne økonomier;

T.  der henviser til, at det skønnes, at grænseoverskridende strømme af kapital, varer, tjenester og data bidrog med yderligere 7,8 billioner USD til den globale økonomi i 2014, og at merværdien af datastrømmene alene udgjorde 2,8 billioner USD af det samlede beløb, mere end det skønnede tal for varehandel på 2,7 billioner USD;

Hurtigere tilpasning til hurtigt skiftende tendenser i den globale handel

1.  glæder sig over Kommissionens nye strategi "Handel for alle – En mere ansvarlig handels- og investeringspolitik" og især over det nye fokus på elementer såsom ansvarlig forvaltning af forsyningskæder, det globale digitale marked, handel med digitale varer og tjenesteydelser, retfærdig og etisk handel og de sociale omkostninger ved handelsliberalisering; er overbevist om, at enhver fremtidig handelspolitik skal bekæmpe forskellige former for protektionisme, herunder reduktion af unødvendige, ikke-toldmæssige handelshindringer og sikre ny markedsadgang, navnlig for SMV'er, minder om, at en handelsliberalisering skal gennemføres på behørig måde for at sikre en bæredygtig udvikling; beklager Kommissionens forsinkede fremlæggelse af en ny strategi, eftersom Parlamentet anmodede om, at der senest i sommeren 2012 skulle fremlægges en revideret mellem- og langsigtet handelsstrategi;

2.  er overbevist om, at selv om tjenesteydelser udgør 70 % af EU's BNP og vil skabe 90 % af de fremtidige arbejdspladser, er EU's fremstillingssektor en vigtig komponent for genindustrialiseringen af Europa, og at strategien derfor mere bør fokusere på fremstillingssektorens rolle i den fælles handelspolitik; opfordrer indtrængende Kommissionen til at arbejde med handelspartnere om at sikre, at deres markeder er mere åbne for EU-virksomheder, navnlig på områder som transport, telekommunikation og offentlige indkøb, medens deres egne virksomheder stadig har en meget omfattende adgang til EU's indre marked;

3.  anerkender, at EU's handelspolitik er af den største geopolitiske og økonomiske betydning for Europa med henblik på at forme globaliseringen, styrke de internationale standarder og øge adgangen til udenlandske markeder; bemærker, at de internationale regler vil blive fastlagt af andre, hvis vi ikke handler nu; understreger, at bæredygtig og ansvarlig handel – i betragtning af EU's status som verdens største økonomi – er det mest markante politiske redskab til både at støtte europæiske interesser, investeringer og firmaer i udlandet og fremme europæiske værdier i udlandet, samtidig med at den skaber økonomisk vækst, investeringer og beskæftigelse i EU; støtter Kommissionens mål om at forbedre synergierne mellem handelspolitikken og politikkerne for det indre marked og anbefaler, at disse politikker prioriterer foranstaltninger, der sigter mod at skabe arbejdspladser;

4.  glæder sig over Kommissionens tilsagn om, at ingen handelsaftale vil medføre forbrugerbeskyttelsesstandarder, der ligger under de europæiske, herunder i forbindelse med den digitale revolution; understreger, at Parlamentet vil fortsætte med nøje at overvåge, at de igangværende forhandlinger respekterer dette tilsagn;

5.  understreger forbindelsen mellem det indre marked og EU's handelspolitik, som bør være i fuld overensstemmelse med hinanden og med EU' s øvrige politikker og værdier; mener, at åben, ansvarlig og fri handel på verdensplan baseret på effektive, gennemsigtige og stærke globale regler er afgørende for at få det indre marked til at udnytte sit dets fulde potentiale ved at fungere effektivt, vokse og arbejde til gavn for borgere, forbrugere og virksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder; minder om, at liberalisering af samhandel fører til højere produktivitet, tilskynder til øget ekstern konkurrenceevne og allerede nu bidrager til næsten et ud af syv job inden for det indre marked og medfører betydelige fordele for forbrugerne;

6.  opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at ajourføre sin handels- og investeringsstrategi og til offentligt at forelægge en detaljeret gennemførelsesberetning for Parlamentet hvert andet år, fra og med 2017, for at sikre, at den holder sine løfter; opfordrer Kommissionen til i disse beretninger at medtage fremskridtene i de igangværende handelsforhandlinger og gennemførelsen af de gældende handelsaftaler;

7.  opfordrer indtrægende Kommissionen til at fremskynde sine procedurer, så de færdigforhandlede handelsaftaler kan forelægges Parlamentet inden for en kortere frist og dermed kan anvendes foreløbigt eller træde i kraft hurtigere;

Gennemsigtig handelspolitik og større lydhørhed over for borgerne

8.  glæder sig over Kommissionens øgede gennemsigtighed og åbenheden på alle stadier af handelsforhandlingerne og støtter Kommissionens TTIP-gennemsigtighedsinitiativ; anerkender, at Kommissionen efter en række anmodninger fra Parlamentet har øget gennemsigtigheden i forhandlingerne ved at give alle medlemmer af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter adgang til fortrolige forhandlingsdokumenter og ved at give interessenter flere oplysninger; minder om, at udvidet adgang til fortrolige oplysninger for medlemmer af Parlamentet i TTIP-forhandlingerne har styrket den parlamentariske kontrol og dermed givet Parlamentet mulighed at påtage sig sit ansvar i henhold til den fælles handelspolitik endnu bedre; opfordrer derfor til, at Kommissionens gennemsigtighedsinitiativ udvides, således at fuld gennemsigtighed og muligheden for offentlig kontrol udstrækkes til at omfatte alle igangværende og fremtidige handelsforhandlinger, og opfordrer Kommissionen til at føre samråd med sine partnerlande for at tilskynde til de højeste gennemsigtighedsstandarder med henblik på at sikre, at dette er en gensidig proces, hvor EU's forhandlingsposition ikke kompromitteres, og at aftaler opnås med den tilstræbte grad af gennemsigtighed i drøftelserne om afgrænsningen af forhandlingsgrundlaget; understreger, at en meningsfyldt gennemsigtighed kan styrke den globale opbakning til regelbaseret handel;

9.  opfordrer Rådet til at offentliggøre alle tidligere vedtagne og fremtidige forhandlingsmandater hurtigst muligt;

10.  opfordrer Kommissionen til at sikre en stærk og afbalanceret inddragelse af civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter, herunder gennem passende offentlige høringer og kommunikationskampagner online, for at forbedre indholdet af EU's handelspolitik og dreje den i retning af forsvar for borgernes rettigheder og dermed styrke dens legitimitet;

11.  understreger i forbindelse med den nuværende debat om omfanget af handelsforhandlinger, at det lovgivningsmæssige samarbejde skal beholde sin primære funktion med at beskytte almenvellet; understreger, at et udvidet samarbejde mellem reguleringsmyndighederne burde lette handel og investeringer ved at identificere unødvendige tekniske handelshindringer og overlappende eller overflødige administrative byrder og formaliteter, som påvirker SMV'erne uforholdsmæssigt, uden at hæmme de tekniske procedurer i forbindelse med grundlæggende standarder og bestemmelser, idet det sikrer europæiske standarder for sundhed, sikkerhed, forbrugerbeskyttelse samt arbejdsmarkeds-, social- og miljølovgivning og kulturel mangfoldighed og fuldt ud beskytter forsigtighedsprincippet og nationale, regionale og lokale myndigheders reguleringsmæssige autonomi; minder om, at de pågældende mekanismer skal baseres på øget informationsudveksling og forbedret vedtagelse af internationale tekniske standarder og føre til øget konvergens, medens de under ingen omstændigheder må underminere eller forsinke nogen handelspartners demokratisk legitimerede beslutningsprocesser; opfordrer til anvendelse og etablering af yderligere internationale tekniske standarder baseret på konsekvensanalyser og støtter alle bestræbelser på at sikre fuld inddragelse af vores handelspartnere i internationale standardiseringsorganer; mener imidlertid ikke, at manglen på fælles internationale standarder bør kunne forhindre en gensidig anerkendelse af ækvivalens, hvor dette er relevant, ej heller, at der arbejdes for fælles transatlantiske tekniske standarder;

12.  opfordrer med henblik på at sikre gennemsigtighed og EU's handelsinteresser Kommissionen til i forbindelse med dens høringer af industrien om handelsinitiativer at sikre, at EU's sammenslutninger i øjeblikket repræsenterer EU's handelsinteresser ved at afspejle de nationale industriers reelle interesser; understreger, at EU-institutionernes dokumenter så vidt muligt bør offentliggøres, fordi gennemsigtighed er af afgørende betydning for at opnå offentlig støtte til den fælles handelspolitik; opfordrer Kommissionen til at gennemføre Den Europæiske Ombudsmands anbefalinger fra juli 2015 især hvad angår aktindsigt i alle dokumenter vedrørende forhandlinger;

Bedre sammenhæng mellem EU's handelsmål og andre aspekter af EU's eksterne politik for handel for udvikling

13.  minder om, at den fælles handelspolitik skal gennemføres inden for rammerne af principperne og målene for Unionens optræden udadtil, jf. artikel 21 i TEU og artikel 208 i TEUF, og bør fremme EU's værdier som defineret i artikel 2 i TEU; minder om, at der skal sikres konsekvens mellem eksterne politikker og interne politikker med en ekstern dimension; understreger, at EU har en juridisk forpligtelse til at respektere menneskerettighederne og bør fremme en bæredygtig økonomisk, social og miljømæssig udvikling af handelslande; er af den opfattelse, at EU har et ansvar for at gøre alle nødvendige bestræbelser på at forudse, forhindre og imødegå enhver potentiel negativ virkning af sin fælles handelspolitik ved at foretage regelmæssige forudgående og efterfølgende vurderinger af menneskerettigheder og konsekvensanalyser af bæredygtighed og om nødvendigt revidere handelsaftalerne i overensstemmelse hermed; minder om, at kun fair og ordentligt reguleret handel, såfremt den er bragt i overensstemmelse med målene for bæredygtig udvikling, kan reducere ulighed og fremme udvikling; minder om, at målene for bæredygtig udvikling omfatter flere handelsrelaterede delmål inden for en række politikområder, hvoraf et af de mest konkrete delmål er at øge eksporten fra udviklingslandene med henblik på at fordoble de mindst udviklede landes andel af den globale eksport senest i 2020;

14.  glæder sig over det store fald siden 1990 i antallet af mennesker, der lever i absolut fattigdom, som defineret af Verdensbanken; bemærker imidlertid, at der skal gøres mere for at katalysere både private og offentlige investeringer i de mindst udviklede lande for at skabe de institutionelle og infrastrukturmæssige rammer, der vil give de mindst udviklede lande mulighed for bedre at udnytte fordelene ved samhandel og bidrage til en diversificering af deres økonomier og integrere dem i globale værdikæder, således at de kan specialisere sig i produkter med større værditilvækst;

15.  noterer sig Kommissionens bekendtgørelse om at ville styrke bæredygtig udvikling og fremme menneskerettigheder, arbejdsstandarder og sociale standarder og miljømæssig bæredygtighed på verdensplan gennem sine handels- og investeringsaftaler, men opfordrer indtrængende til, at der gøres vedholdende bestræbelser på fuldt ud at gennemføre og håndhæve de dertil svarende kapitler i praksis; deler Kommissionens synspunkt om, at EU har et særligt ansvar hvad angår virkningerne af sin handelspolitik på udviklingslandene og navnlig på de mindst udviklede lande;

16.  mener, at migration er en af de største udfordringer, som EU står over for i det 21. århundrede; understreger, at det er afgørende at sikre den politiske sammenhæng i EU's handel og investeringer for at tackle årsagerne til migration; beklager, at dette ikke i tilstrækkelig grad er afspejlet i strategien "Handel for alle";

17.  mener, at målet for de vidtgående og brede frihandelsområder (DCFTA) - især for partnerlande, der befinder sig i økonomisk krise - først og fremmest må være at sikre konkrete og holdbare forbedringer af levevilkårene for almindelige mennesker;

18.  understreger, at bestemmelser om menneskerettigheder, sociale og miljømæssige standarder, forpligtelser vedrørende arbejdstagerrettigheder baseret på ILO's grundlæggende konventioner og principper vedrørende socialt ansvar (VSA), herunder OECD's principper for multinationale selskaber og FN's principper om virksomheder og menneskerettigheder, skal udgøre en væsentlig del af EU's handelsaftaler ved hjælp af bindende forpligtelser; opfordrer Kommissionen til at medtage kapitler om bæredygtig udvikling i alle EU's handels- og investeringsaftaler; mener, at der for at gøre disse bestemmelser for bæredygtig udvikling bindende er behov for at benytte en "tre-trins-metode" med høringer af regeringer, indenlandske rådgivningsgrupper og ekspertpaneler, der involverer ILO, og med aftalens generelle tvistbilæggelsesbestemmelse som en sidste udvej til at løse tvister med mulighed for økonomiske sanktioner; påpeger, at arbejds- og miljøstandarder ikke er begrænset til kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling, men skal gælde på alle områder i handelsaftalerne;

19.  understreger vigtigheden af effektive beskyttelsesmekanismer i handelsaftaler; opfordrer samtidig til, at der medtages en effektiv håndhævelsesmekanisme for arbejdstagerrettigheder og miljømæssige rettigheder, som menneskerettighedsklausulen ikke finder anvendelse på; opfordrer Kommissionen til at indføre en struktureret og afpolitiseret proces, hvor samtaler med en partner vedrørende mistanke om overtrædelser af forpligtelserne i kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling skal indledes i henhold til klare kriterier;

20.  understreger inddragelsen af civilsamfundet i frihandelsaftaler og muligheden for at anvende mere avancerede medier med henblik på at fremme civilsamfundets deltagelse;

21.  understreger endnu en gang vigtigheden af at overholde europæiske og internationale regler om våbenhandel, navnlig FN's traktat om våbenhandel og EU's adfærdskodeks for våbeneksport; understreger, at EU's handelspolitik er et instrument til økonomisk diplomati, som også kan yde et bidrag til at håndtere de grundlæggende årsager til terrorisme; understreger, at en effektiv eksportkontrollovgivning også er et centralt element i EU's handelspolitik; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at ajourføre EU-lovgivningen om kontrol med eksport af produkter med dobbelt anvendelse med henblik på at forfølge EU's strategiske mål og de universelle værdier;

22.  minder om, at ILO anslår, at 865 millioner kvinder rundt om i verden ville kunne bidrage mere effektivt til den økonomiske vækst, hvis de fik bedre støtte; bemærker, at virksomheder, som ejes af kvinder, udgør en underudnyttet løftestang til at styrke konkurrenceevnen, fremme erhvervslivet og støtte væksten; anfører, at handelspolitik kan have forskellige kønsbestemte virkninger på tværs af de forskellige sektorer af økonomien, og at der er behov for flere data om køn og handel; bemærker, at Kommissionen ikke behandler kønsaspektet ved handelsaftaler i sin meddelelse "Handel for alle"; opfordrer Kommissionen til at øge sine bestræbelser på at bruge handelsforhandlinger som et redskab til at fremme ligestilling mellem kønnene på verdensplan samt til at sikre, at både kvinder og mænd kan drage nytte af fordelene ved handelsliberalisering og blive beskyttet mod dens negative virkninger; mener med henblik herpå, at Kommissionen bør sikre, at kønsperspektivet medtages horisontalt i alle fremtidige handelsaftaler, og at Kommissionen bør overvåge de kønspolitiske virkninger af de gældende handelsaftaler;

23.  glæder sig over Kommissionens meddelelse om, at den vil gennemføre en midtvejsrevision af den generelle præferenceordning (GSP) og navnlig vurdere muligheden for at udvide præferencer inden for systemet til også at omfatte tjenesteydelser; understreger, at GSP, herunder ordningerne EBA og GSP+, er redskaber, der gør det muligt at opretholde grundlæggende værdier, og at de skal gennemføres og overvåges effektivt;

Gennemsigtige globale værdikæder med respekt for grundlæggende værdier og standarder verden over

24.  anerkender, at internationaliseringen af verdens produktionssystem har bidraget til nye muligheder for økonomisk udvikling og en beskæftigelsesbaseret vej ud af fattigdom for hundredvis af millioner af mennesker; minder om, at ca. 780 millioner erhvervsaktive kvinder og mænd ifølge ILO ikke tjener nok til at blive løftet ud af fattigdom; understreger, at udvidelsen af globale værdikæder har skabt beskæftigelsesmuligheder, men at den svage håndhævelse af den eksisterende arbejdslovgivning og arbejdsmiljøstandarderne - der blev indført for at beskytte arbejdstagerne mod udmattende arbejdstider og uacceptable betingelser - i sælgerlandene fortsat er et presserende problem; bemærker, at de globale værdikæder også har drevet visse leverandørvirksomheder til at ignorere arbejdsmarkedslovgivningen, omplacere deres økonomiske aktiver uden for EU, ansætte arbejdstagere under usikre og uacceptable forhold, kræve særdeles lange arbejdstider og nægte arbejdstagere deres grundlæggende rettigheder; minder om, at disse praksisser skaber illoyal konkurrence for leverandører, der overholder arbejdsmarkedslovgivningen og internationale arbejds- og miljøstandarder, og for regeringer, der ønsker at højne lønniveauet og levestandarden; opfordrer Kommissionen til undersøge virkningen af forøgelsen af de globale værdikæder og til at fremsætte konkrete forslag til at forbedre forholdene i dem i samarbejde med ILO og OECD; understreger, at EU's yderligere integration i de globale værdikæder skal være drevet af det dobbelte princip om beskyttelse af den europæiske sociale og lovgivningsmæssige model samt sikre og skabe bæredygtig og ligelig vækst og anstændige arbejdspladser i EU og for EU's partnere; anerkender, at globaliseringen af værdikæder øger importindholdet af både det indenlandske output og eksporten, hvorved omkostningerne ved protektionistiske foranstaltninger øges betydeligt;

25.  mener, at handelspolitikken skal bidrage til en gennemsigtig produktionsproces i hele værdikæden samt opfyldelse af grundlæggende miljømæssige, sociale og sikkerhedsmæssige standarder; opfordrer Kommissionen til fremme initiativer til lovgivning om standarder for rettidig omhu i forsyningskæderne; glæder sig over Kommissionens ønske om at arbejde tæt sammen med ILO og OECD for at udvikle en global tilgang til at forbedre arbejdsvilkårene, navnlig i beklædningssektoren; understreger vigtigheden af at indkredse og vurdere nye sektorspecifikke eller geografiske muligheder for yderligere ansvarlige initiativer for forsyningskæder; ser frem til Kommissionens kommende meddelelse om VSA;

26.  opfordrer Kommissionen til at fremme UNCTAD's omfattende investeringspolitiske rammer for bæredygtig udvikling;

27.  kræver, at den handelsrelaterede bistand og tekniske bistand fokuseres på at styrke fattige producenters, mikrovirksomheders og mindre virksomheders, andelsvirksomheders og kvinders stilling og på ligestilling med henblik på at øge deres udbytte af handel på lokale og regionale markeder;

28.  opfordrer Kommissionen til at udforme lovgivning med henblik på at forbyde import af varer, der er fremstillet ved hjælp af nogen form for tvangsarbejde eller moderne slaveri, og til i mellemtiden at styrke importkontrollen og kontrollen af forsyningskæder af etiske grunde;

29.  understreger, at en bedre beskyttelse af hele spektret af intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR) og en mere effektiv håndhævelse er af grundlæggende betydning for yderligere integration i de globale værdikæder;

30.  opfordrer Kommissionen til at støtte alle udviklingslande i at gøre fuld og effektiv brug af den fleksibilitet, der er indbygget i TRIPS-aftalen, og anerkendt og bekræftet i Dohaerklæringen om TRIPS-aftalen og folkesundhed, som blev vedtaget den 14. november 2001, for at sikre, at de kan give adgang til væsentlige lægemidler til overkommelige priser i forbindelse med deres nationale offentlige sundhedsprogrammer; minder i denne forbindelse Rådet om at opfylde sine forpligtelser i henhold til Dohaerklæringen ved at sikre, at Kommissionen udtrykkeligt garanterer adgang til lægemidler, når den forhandler om lægemiddelrelaterede bestemmelser inden for rammerne af fremtidige bilaterale og regionale handelsaftaler med udviklingslande, eller når udviklingslande forhandler om tiltrædelse af WTO; glæder sig over Kommissionens støtte til de mindst udviklede landes anmodning om en forlængelse med hensyn til lægemiddelrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder, men beklager WTO's TRIPS-Råds endelige beslutning om kun at bevilge en begrænset forlængelse på 17 år;

31.  glæder sig over, at Kommissionen er opmærksom på "fair trade" i sin meddelelse "Handel for alle", og opfordrer Kommissionen til at prioritere opfyldelsen af sine forpligtelser til at benytte den eksisterende struktur til gennemførelse af frihandelsaftaler til at fremme ordninger om retfærdig handel for småproducenter i tredjelande gennem EU's delegationer og til at udvikle bevidstgørelsesaktiviteter i EU som f.eks. en pris til en "EU-by for retfærdig og etisk handel";

32.  mener, at nye teknologier og internettet giver mulighed for at benytte nye redskaber til sporbarhed for produkter i værdikæden;

33.  påpeger banktjenesternes rolle i udviklingen af handel og investeringer; opfordrer EU til at støtte foranstaltninger med henblik på at fremme adgangen til banktjenester i udviklingslandene;

34.  hilser Kommissionens meddelelse om modernisering af oprindelsesreglerne velkommen, eftersom oprindelsesregler udgør en stadig større handelshindring i handelsmønstre, der domineres af globale værdikæder; understreger, at modernisering af oprindelsesregler skal være et prioriteret spørgsmål i samtlige frihandelsaftaler, som EU forhandler; opfordrer navnlig Kommissionen til at arbejde for fleksible oprindelsesregler, herunder lave krav til værditilvækst og ændring af underpositioner i det harmoniserede system;

Overvågning, evaluering og opfølgning af eksisterende aftaler som en central prioritet i EU's handelspolitik

35.  glæder sig over Kommissionens forslag til et styrket partnerskab med Parlamentet og interessenter i forbindelse med gennemførelsen af handelsaftaler; understreger, at Parlamentet skal inddrages og informeres fuldt ud i god tid på alle trin i proceduren, herunder ved hjælp af systematisk høring af Parlamentet forud for udarbejdelse af forhandlingsmandater; påpeger, at Kommissionen er forpligtet til at underrette Parlamentet om sine aktiviteter vedrørende gennemførelse, kontrol og opfølgning af handels- og investeringsaftaler;

36.  opfordrer Kommissionen til ikke at anmode om midlertidig anvendelse af handelsaftaler, herunder kapitlerne om handel i associeringsaftaler, inden Parlamentet har givet sit samtykke; minder om, at det i alvorlig grad vil undergrave Parlamentets rettigheder og skabe potentiel retsusikkerhed over for aftalens øvrige signatarer og de berørte økonomiske aktører; erindrer om og glæder sig over handelskommissærens løfter i denne forbindelse, men opfordrer på det kraftigste til, at dette formaliseres i den nye interinstitutionelle aftale;

37.  mener, at der i tilfælde af blandede aftaler sikres den bedste balance mellem demokratisk kontrol og effektivitet med den allerede afprøvede praksis, hvor en aftale først anvendes foreløbigt, når Europa-Parlamentet har godkendt den, mens ratificeringen i de nationale parlamenter afventes;

38.  insisterer på, at kontrol, evaluering og opfølgning af eksisterende aftaler bør gøres til en central prioritet i den fælles handelspolitik; anmoder Kommissionen om at omfordele passende midler, således at GD Handel sættes i stand til at forbedre kontrollen af handelsaftaler, der skal gennemføres, i lyset af den voksende forhandlingsdagsorden; opfordrer Kommissionen til at fastsætte specifikke indikatorer med henblik på at sikre overvågning af handelsaftalernes gennemførelse og til offentligt og regelmæssigt at forelægge Parlamentet en væsentlig og detaljeret gennemførelsesrapport med angivelse af f.eks. EU-industriernes resultater og handelsaftalerne indvirkning på forskellige sektorer og deres respektive markedsandele;

39.  opfordrer Kommissionen til at forbedre kvaliteten og nøjagtigheden af både forudgående og efterfølgende vurderinger, der er baseret på den reviderede metodologi; understreger, at det altid er nødvendigt at fremlægge en tilbundsgående og samlet bæredygtighedsvurdering for handelspolitiske initiativer, navnlig i lyset af Ombudsmandens seneste anbefaling i klage 1409/201/JN om frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam; understreger, at vurderingerne mindst bør omfatte: følsomme økonomiske sektorer, menneskerettigheder, sociale og miljømæssige rettigheder og landbrugsproduktion og lokale produktioner i fjerntliggende regioner; udtrykker sin bekymring over manglen på midtvejsevalueringer og efterfølgende evalueringer og over den dårlige kvalitet af dem, der bliver foretaget, sådan som det fremgår af Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 02/2014; insisterer på, at der skal gennemføres midtvejsevalueringer og efterfølgende evalueringer af højere kvalitet for alle handelsaftaler, således at politiske beslutningstagere, interessenter og europæiske skatteydere har mulighed for at vurdere, om handelsaftalerne har opnået de forventede resultater; anmoder Kommissionen om at fremlægge oplysninger om konsekvenserne af de handelsaftaler, der er indgået, især med henblik på SMV'er, skabelse af anstændige jobs, menneskerettigheder og miljø, også i partnerlandene, og om at iværksætte yderligere foranstaltninger til at sikre, at de mindst udviklede lande får gavn af vores handelspolitikker;

40.  opfordrer Kommissionen til at forelægge Europa-Parlamentet en rapport om dobbelte prissystemer og andre prisforvridende former for praksis hos EU's vigtige handelspartnerlande med særlig fokus på energiressourcer med angivelse af, hvilke økonomiske konsekvenser denne praksis har for EU's økonomi, og hvilke foranstaltninger Kommissionen har truffet på bilateralt, multilateralt og WTO-plan for at udrydde denne praksis; opfordrer Kommissionen til at gøre sit yderste for at eliminere brug af dobbelte prissystemer og andre former for prisforvridende praksis i handelsrelationerne med alle vores handelspartnerlande;

Fremme af global handel via en multilateral strategi inden for WTO

41.  understreger, at det multilaterale handelssystem i WTO fortsat er den bedste mulighed for at sikre et åbent, fair og regelbaseret system, som tager højde for og afvejer dets medlemmers mange forskellige interesser; gentager, at Parlamentet er en stærk fortaler for den multilaterale dagsorden; glæder sig over afslutningen af forhandlingerne om aftalen om handelslettelser, som vil bidrage til at forenkle og modernisere toldprocedurerne i mange lande, hvilket til gengæld gør det lettere for udviklingslandene at blive integreret i det globale handelssystem; opfordrer til, at alle parter gennemfører aftalen hurtigt og korrekt;

42.  bemærker, at der blev opnået begrænsede forbedringer på WTO's 10. ministerkonference i Nairobi i 2015; anerkender forskellene i WTO-medlemmernes holdning til, hvordan man skal forholde sig til Doharunden, herunder at det er nødvendigt at overveje nye strategier til at løse udestående spørgsmål med respekt for de forskellige interesser i udviklingslandene og hos de mindst udviklede lande og i erkendelse af et voksende ansvar for vækstøkonomier med henblik på afslutningen af Doharunden; glæder sig over EU's tilsagn om et finansieringsmål på 400 mio. EUR over fem år til at støtte udviklingslandene, især de mindst udviklede lande, i deres bestræbelser på at gennemføre WTO-aftalen om handelslettelser; noterer sig, at visse WTO-medlemmer er interesserede i at begynde at sætte fokus på nye forhandlingsområder såsom - men ikke udelukkende - investering, statsejede virksomheder, konkurrence og digital handel; mener, at resultatet af ministerkonferencen i Nairobi giver mulighed for at puste nyt liv i WTO's forhandlingsfunktion; opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage initiativ til at reformere og styrke WTO, også med henblik på at styrke koordineringen med ILO og andre FN-organer, som beskæftiger sig med miljø og menneskerettigheder, for at sikre større effektivitet, gennemsigtighed og ansvarlighed; minder om den afgørende rolle, som "bistand til handel" spiller for handelsrelateret kapacitetsopbygning og teknisk bistand til udviklingslandene og de mindst udviklede lande; opfordrer i den henseende EU og medlemsstaterne til at forpligte sig til at øge bistanden til handel, så udviklingslandene kan få en større andel af merværdien i de globale værdikæder; opfordrer Kommissionen til at tage spørgsmålet om fair og etisk handel op i forbindelse med den nært forestående revision af "bistand til handel"-strategien;

43.  mener, at flersidige forhandlinger, fortrinsvis inden for WTO (såsom aftalen om handel med informationsteknologiprodukter (ITA), aftalen om miljøvarer (EGA) og aftalen om handel med tjenesteydelser (TISA)), giver mulighed for at skabe flere fremskridt på WTO-niveau, men kun ved at holde en dør åben, så alle interesserede WTO-medlemmer kan slutte sig til; finder det vigtigt, at sådanne aftaler så vidt muligt skal være ambitiøse nok til at blive anvendt på grundlag af mestbegunstigelsesprincippet blandt alle WTO-medlemmer, og at de bør bruges som byggesten til fremtidige multilaterale aftaler; understreger, at handelspolitik også bør anvendes som et værktøj til at øge konkurrenceevnen for miljøvenlige produkter, både med hensyn til brugen af dem og metoderne til fremstilling af dem; understreger, at det er vigtigt at gøre initiativet om "grønne varer" multilateralt og overveje, hvorvidt handelsaftaler kunne give forrang til reelt miljøvenlige varer; understreger, at aftalen om handel med tjenesteydelser (TISA) kan udgøre en mulighed for igen at gøre fremskridt inden for denne form for handel på WTO-plan;

44.  efterlyser en stærk og effektiv parlamentarisk dimension i WTO for at øge organisationens gennemsigtighed og styrke og garantere den globale handelspolitiks demokratiske legitimitet; opfordrer indtrængende WTO til at udnytte den parlamentariske konference om organisationen fuldt ud, så det sikres, at parlamentarikere har adgang til alle de oplysninger, som de behøver for at foretage effektivt tilsyn og yde et vigtigt bidrag til handelspolitikken;

En skræddersyet tilgang i valget af fremtidige forhandlinger om frihandelsaftaler

45.  opfordrer Kommissionen til på afbalanceret måde og med behørig respekt for gensidighed og gensidige fordele at fokusere på afslutningen af de igangværende handelsforhandlinger, og opfodrer Kommissionen til at vurdere den mulige kumulerede virkning, især for de følsomme varer, der er omfattet af kontingenter eller liberalisering under igangværende forhandlinger og allerede indgåede handelsaftaler; anmoder om, at de aktuelle og potentielle virkninger af de indgåede handelsaftaler vurderes og formidles bedre, med henblik på at finde en passende balance mellem beskyttelse af følsomme landbrugssektorer og fremme af EU's offensive interesser som en af de største eksportører af landbrugsfødevarer, bl.a. ved at tage højde for passende overgangsperioder og kvoter for - eller i enkelte tilfælde udelukkelse af - de mest følsomme produkter; minder Kommissionen om at foretage screeningsundersøgelser og upartiske og fordomsfrie ex-ante bæredygtighedsvurderinger, der tager hensyn til EU's interesser, inden den udarbejder udkast til forhandlingsmandater;

46.  mener, at det er afgørende først og fremmest at sikre, at handelsaftaler, der er blevet afsluttet med succes, ratificeres så hurtigt som muligt; opfordrer navnlig til indgåelse af aftaler med Canada og Singapore for at sikre åbning af to store markeder, som vil være afgørende for interesserne hos EU's virksomheder i fremtiden; opfordrer til en velinformeret debat i hele EU under de politiske drøftelser;

47.  understreger, at det i alle EU's handelsforhandlinger er af stor betydning af at fokusere på følsommer og offensive interesser såsom at fremme investeringer, fjerne unødvendige ikke-toldmæssige hindringer for handel, anerkende og beskytte geografiske betegnelser og arbejdstagerrettigheder, forbedre adgang til offentlige indkøb (navnlig i forbindelse med de nuværende forhandlinger om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP) og frihandelsaftalen mellem EU og Japan), sikre anstændige jobs af høj kvalitet, integrere SMV'er i de globale værdikæder, udelukke offentlige tjenesteydelser og audiovisuelle tjenester og retlig sikre retten til regulering, når der forhandles om frihandelsaftaler som led i ambitiøse og afbalancerede helhedsorienterede pakker;

48.  insisterer på, at handelsforhandlinger skal følge en skræddersyet regional handelsstrategi, og at der sikres fuld overensstemmelse med den regionale integration, især over for Asien, Afrika og Latinamerika, som Kommissionen har udpeget som regioner, der uden at underminere den vigtige rolle, som EU og USA spiller som strategisk partnerskab, er af afgørende betydning for EU's økonomiske interesser; opfordrer Kommissionen til omgående at indlede forhandlinger om en investeringsaftale med Taiwan; minder om, at Europa og Latinamerika er naturlige allierede med en samlet befolkning på én milliard mennesker, der genererer en fjerdedel af det globale BNP; påpeger, at potentialet i dette partnerskab ikke er blevet udnyttet i et tilstrækkeligt omfang; glæder sig over, at Kommissionens nye handels- og investeringsstrategi sætter særligt fokus på Latinamerika; opfordrer Kommissionen til at drage fordel af den nuværende fremdrift i handelsforhandlinger med Mercosur med henblik på at opnå en samlet, afbalanceret og ambitiøs aftale; går ind for modernisering af aftalerne med Mexico og Chile; anmoder om, at der sættes yderligere skub i forhandlingerne om frihandelsaftaler med både Australien og New Zealand, og minder om, at det er vigtigt at udvikle EU's handelsforbindelser med Indien i betragtning af dette markeds store potentiale; opfordrer indtrængende Kommissionen til at blæse nyt liv i forhandlingerne med Malaysia og hurtigst muligt indlede forhandlinger med Indonesien efter afslutningen af de indledende drøftelser om et omfattende økonomisk partnerskab;

49.  understreger, at der i forbindelse med de nuværende udfordringer bør sættes særligt fokus på rammerne efter Cotonouaftalen, med fremhævelse af dens forbindelse med menneskerettighedsbestemmelserne i de økonomisk partnerskabsaftaler, og på støtte til etableringen af et kontinentalt frihandelsområde i Afrika som katalysator for stabilitet, regional integration, lokal vækst, beskæftigelse og innovation; minder om, at der er nødvendigt for EU at sikre stabilitet i sine østlige og sydlige naboområder, og opfordrer til større handelsmæssig og økonomisk integration, således at der opnås en fuldstændig, hurtig og hensigtsmæssig gennemførelse af de vidtgående og brede frihandelsaftaler (DCFTA) med Ukraine, Georgien og Republikken Moldova samt gøres konkrete fremskridt med Tunesien, Marokko og Jordan;

50.  opfordrer Kommissionen til fuldt ud at inddrage nationale virksomheder i alle stadier af handelsforhandlinger, også ved at afholde samråd med nationale sammenslutninger, på linje med høringerne af EU's paraplyorganisationer, og til at følge tekster til forhandlede handelsaftaler op med en liste, der klart angiver forhandlingernes resultater for de forskellige sektorer og årsagerne til de valg, som Kommissionen har truffet;

Modstand mod tildeling af status som markedsøkonomi til Kina og behovet for effektive handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter

51.  understreger, at yderligere handelsliberaliseringsforanstaltninger - der kan føre til illoyal handelspraksis og konkurrence mellem lande om ikke-toldmæssige hindringer, arbejdstagerrettigheder og miljø- og folkesundhedsmæssige standarder - kræver, at EU skal kunne reagere endnu mere effektivt på illoyal handelspraksis og sikre lige konkurrencevilkår; understreger, at handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter fortsat skal være en uundværlig del af EU's handelsstrategi og bidrage til at forbedre EU's konkurrenceevne ved at genoprette loyale konkurrencevilkår, når det er påkrævet; minder om, at EU's nuværende handelspolitiske lovgivning går tilbage til 1995; understreger, at det er nødvendigt at modernisere EU's handelsbeskyttelsessystem hurtigst muligt uden at svække det; påpeger, at EU's handelspolitiske lovgivning skal være mere effektiv, mere tilgængelig for SMV'er og tilpasset nutidens udfordringer og handelsmønstre, at undersøgelser skal foretages hurtigere, og gennemsigtighed og forudsigelighed øges; beklager, at forslaget om modernisering af de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter er blokeret i Rådet, som ikke har været i stand til at komme videre med denne vigtige lovgivning; beklager, at Kommissionen overhovedet ikke omtaler behovet for en modernisering af de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter i sin meddelelse "Handel for alle"; opfordrer indtrængende Rådet til komme ud af dødvandet i forbindelse med moderniseringen af de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter på grundlag af Europa-Parlamentets holdning, navnlig i betragtning af, at Kina står fast på sin anmodning om anerkendelse af sin status som markedsøkonomi;

52.  gentager betydningen af EU's partnerskab med Kina, hvori fri og fair handel og investering spiller en vigtig rolle; er overbevist om, at EU, indtil Kina opfylder alle fem kriterier for at være en markedsøkonomi, bør anvende en ikke-standardiseret metode i forbindelse med sin antidumping- og antisubsidie-undersøgelser af import fra Kina med henblik på at bestemme prissammenlignelighed, i overensstemmelse med og under fuld anvendelse af de dele af afsnit 15 i protokollen om Kinas tiltrædelse af WTO, der giver plads til anvendelse af en ikke-standardiseret metode; opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag i overensstemmelse med dette princip og minder om, at det er nødvendigt med en nøje koordination med andre WTO-partnere om dette spørgsmål;

53.  opfordrer Kommissionen til ikke at træffe foranstaltninger på dette område uden en forudgående vidtgående og bred konsekvensanalyse, der behandler alle de mulige indvirkninger på og konsekvenser for beskæftigelse og bæredygtig vækst i alle sektorer i EU samt de mulige virkninger og konsekvenser for miljøet;

Større sammenhæng mellem EU's handels- og industripolitik og bedre beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder

54.  mener, at der skal gøres mere for at finde en samlet løsning på de europæiske industriers behov, og at EU's fremstillingsindustri alt for ofte må træde i baggrunden for sektoren for tjenesteydelser; understreger, at handelspolitikken skal sikre lige konkurrencevilkår for den europæiske industri, sikre adgang til nye vækstmarkeder, fremme opadgående konvergens om standarder og samtidig mindske dobbeltcertificering; opfordrer Kommissionen til at sikre sammenhæng mellem EU's handels- og industripolitik og til at fremme den europæiske industris udvikling og konkurrenceevne med særlig henvisning til genindustrialiseringsstrategien;

55.  understreger den centrale rolle, som oprindelsesregler spiller med hensyn til at fastslå, hvilke industrier der vinder eller taber på grund af EU's frihandelsaftaler; erkender, at oprindelsesreglerne hidtil ikke er blevet analyseret fuldt ud af Europa-Parlamentet, opfordrer Kommissionen om at udarbejde en rapport, hvori den på 4-cifret KN-niveau udpeger de ændringer, som den inden for de seneste ti år har foretaget af sin foretrukne standardposition ved forhandlinger om oprindelsesregler i forbindelse med frihandelsaftaler, idet den redegør for årsagerne til eventuelle ændringer;

56.  er af den opfattelse, at manglen på en effektiv håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder bringer hele sektorers overlevelse i den europæiske industri i fare; understreger, at falskmøntneri resulterer i tab af arbejdspladser og undergraver innovation; gentager, at passende beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og effektiv håndhævelse udgør grundlaget i en global økonomi; glæder sig over Kommissionens tilsagn om at øge beskyttelsen og håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder i frihandelsaftaler og i WTO og om at samarbejde med partnere for at bekæmpe svig; støtter Kommissionen i dens mål om at beskytte hele spektret af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder patenter, varemærker, ophavsret, design, geografiske betegnelser, mærkning af oprindelse og lægemidler;

Åbning af nye markedsmuligheder for EU-tjenesteudbydere og anerkendelse af faglige kvalifikationer som et væsentligt element i EU's handelsstrategi

57.  minder om, at EU spiller en ledende rolle i servicesektoren; understreger, at åbningen af nye markedsmuligheder skal være et væsentligt element i EU's internationale handelsstrategi; understreger, at det er af allerstørste betydning at medtage tjenesteydelser i handelsaftaler, da det skaber muligheder for europæiske virksomheder og arbejdstagere, men samtidig i tråd med artikel 14 og 106 TEUF og protokol 26 at udelukke nuværende og fremtidige tjenesteydelser af almen interesse og tjenesteydelser af almen økonomisk interesse fra enhver aftales anvendelsesområde, uanset om de er offentligt eller privat finansieret; anmoder Kommissionen om at fremme og medtage anerkendelse af faglige kvalifikationer i handelsaftaler, hvilket vil skabe nye muligheder for europæiske virksomheder og arbejdstagere; efterlyser specifikt, at det overvejes at indarbejde visse fordele fra direktivet om virksomhedsintern udstationering i handels- og investeringsaftalerne til gengæld for denne anerkendelse;

58.  deler Kommissionens opfattelse af, at midlertidig bevægelighed for erhvervsudøvere er blevet afgørende for at udvide forretningsaktiviteter i udlandet og fortsat er af stor interesse for EU; understreger, at et kapitel om arbejdskraftens mobilitet bør integreres i alle EU's handels- og investeringsaftaler; minder dog om, at forpligtelserne i henhold til leveringsmåde 4 kun gælder bevægeligheden for højtkvalificerede fagfolk (såsom personer med en universitetseksamen eller lignende eller i ledende stillinger) med et specifikt formål i et begrænset tidsrum og på præcise betingelser, der fremgår dels af den nationale lovgivning i det land, hvor tjenesteydelsen udføres, og dels af en kontrakt, der er i overensstemmelse med denne nationale lovgivning, jf. artikel 16 i tjenesteydelsesdirektivet, idet det sikres, at intet vil forhindre EU og dets medlemsstater i at opretholde og forbedre arbejdsmarkedsstandarder og kollektive overenskomster;

59.  glæder sig over, at Kommissionen agter at anvende handelspolitikken til at tackle nye former for digital protektionisme og til at fastsætte regler for e-handel og grænseoverskridende datastrømme i overensstemmelse med EU's lovgivning om databeskyttelse og privatlivets fred og under beskyttelse af grundlæggende rettigheder; mener, at der bør gøres meget mere for at skabe et gunstigt klima for E-handel og iværksættervirksomhed inden for EU ved at reducere monopoler og misbrug af monopolistiske situationer på telekommarkedet, praksis med geografisk blokering og indføre konkrete klagemuligheder; understreger, at sikring af lovgivningsmæssigt samarbejde, begrænsning af bedrageri på internettet, gensidig anerkendelse og harmonisering af standarder i den digitale handelssektor er af afgørende betydning; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en ny model for kapitler om e-handel, der fuldstændigt udelukker alle eksisterende og fremtidige EU-retlige rammer for databeskyttelse fra alle handelsforhandlinger med henblik på at sikre udveksling af oplysninger i fuld overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne i den registreredes oprindelsesland; efterlyser øget samarbejde mellem de håndhævende myndigheder, navnlig om urimelig handelspraksis på internettet;

Den digitale økonomis afgørende betydning for fremtidens globale handel

60.  bemærker den digitale økonomis øgede betydning nu og i fremtiden – ikke kun i Europa, men på verdensplan – idet antallet af internetbrugere anslås til 3,3 mia. på verdensplan svarende til 40 % af verdens befolkning; mener, at tendenser såsom cloudcomputing, mobile netværkstjenester, intelligente netværk og sociale medier fører til et radikalt ændret erhvervslandskab; understreger, at EU's handelspolitik skal holde trit med den digitale og teknologiske udvikling;

61.  anmoder om, at Kommissionen sammen med WTO-partnerne ikke blot nedsætter en arbejdsgruppe om digital handel i WTO-regi, som skal undersøge de nuværende rammers egnethed for elektronisk handel nærmere, idet der ses på konkrete anbefalinger, præciseringer og tilpasninger, men også ser på mulighederne for at fastlægge nye rammer for fremme af handel med tjenesteydelser, hvor der bygges videre på bedste praksis fra gennemførelsen af aftalen om handelslettelser;

Støtte til Kommissionen i dens bekæmpelse af korruption

62.  er klar over, at medtagelsen af bestemmelser vedrørende finansielle tjenesteydelser i handelsaftaler har givet anledning til bekymring over deres potentielle negative virkninger for så vidt angår hvidvaskning af penge, skatteunddragelse og skatteundgåelse; opfordrer indtrængende Kommissionen til at bekæmpe korruption, som er en væsentlig ikke-toldmæssig hindring i både udviklede lande og udviklingslande; fastholder, at handels- og investeringsaftaler giver god mulighed for at øge samarbejdet om bekæmpelse af korruption, hvidvaskning af penge, skattesvig og skatteunddragelse; mener, at der skal medtages forpligtelser baseret på internationale standarder, landespecifikke indberetningskrav og automatisk udvekling af oplysninger i dermed forbundne internationale aftaler med henblik på yderligere at fremme liberaliseringen af finansielle tjenesteydelser;

63.  mener, at der er et påtrængende behov for at undersøge forbindelsen mellem handels- og investeringsaftaler og dobbeltbeskatningsaftaler, og opfordrer Kommissionen til at undersøge nærmere, hvilken indvirkning sådanne værktøjer kan have på hinanden og på den mere overordnede politiske sammenhæng i bekæmpelsen af skatteunddragelse;

En fremadskuende handelspolitik under hensyntagen til SMV'ers særlige behov

64.  understreger, at en fremadskuende handelspolitik skal lægge større vægt på mikrovirksomheders og SMV'ers særlige behov og sikre, at de fuldt ud kan drage nytte af handels- og investeringsaftaler; minder om, at kun en lille del af de europæiske SMV'er er i stand til at kortlægge og udnytte de muligheder, som globaliseringen og handelsliberaliseringen tilbyder; noterer sig, at kun 13 % af de europæiske SMV'er har været internationalt aktive uden for EU, men de tegner sig for en tredjedel af EU's eksport; støtter initiativer, som kan fremme internationaliseringen af europæiske SMV'er, og insisterer derfor på fordelene ved at indføre et kapitel om SMV'er i alle fremtidige frihandelsaftaler; mener, at der bør findes nye måder til, hvordan man bedre kan bistå SMV'er i deres salg af varer og tjenester i udlandet; understreger, at SMV'er har behov for mere målrettet støtte, med udgangspunkt i medlemsstaterne, brugervenlig onlineinformation om handelsmæssige foranstaltninger og specifikke og klare vejledninger om de muligheder og fordele, som de forskellige nuværende eller fremtidige handelsaftaler, der indgås af EU, frembyder;

65.  anmoder Kommissionen om at tage hensyn til SMV'ernes behov horisontalt i alle kapitler i handelsaftalerne, herunder men ikke udelukkende ved hjælp af etablering af online-kvikskranker, hvor SMV'er kan lære om relevant lovgivning, hvilket er af særlig interesse for udbydere af grænseoverskridende tjenester, navnlig med hensyn til licenser og andre administrative krav; påpeger, at disse værktøjer, hvor det er relevant, også bør omfatte nye muligheder for markedsadgang for SMV'er, navnlig adgang til udbud med lav værdi; understreger behovet for at sænke SMV'ernes handelsomkostninger ved at forenkle toldprocedurerne, mindske unødvendige ikke-toldmæssige hindringer og lovgivningsmæssige byrder og forenkle oprindelsesreglerne; mener, at SMV'er kan spille en rolle ved at hjælpe Kommissionen med at udforme disse værktøjer for at sikre, at handelsaftalerne opfylder deres behov; opfordrer Kommissionen til at opretholde en tæt dialog med SMV'ernes repræsentanter på alle stadier i handelsforhandlingerne;

66.  understreger, at hurtigere adgang for europæiske SMV'er til antidumpingprocedurer er afgørende for at beskytte dem mod illoyal handelspraksis; understreger, at der er behov for en reform af WTO's multilaterale ramme for bedre at kunne inddrage SMV'er og sikre en hurtigere bilæggelse af tvister;

67.  opfordrer Kommissionen til at vurdere og forbedre de eksisterende redskaber med hensyn til subsidiaritet, ikke-overlapning og komplementaritet i forbindelse med de respektive medlemsstaters programmer og europæisk merværdi, inden der udvikles yderligere enkeltstående foranstaltninger til at støtte internationaliseringen af SMV'er; understreger, at Kommissionen bør forelægge en uafhængig evaluering af alle eksisterende programmer for Parlamentet;

Investeringer

68.  fremhæver den vigtige rolle, som investeringer ind i og ud af EU spiller for EU's økonomi, og behovet for, at EU's virksomheder beskyttes, når de investerer på markeder i tredjelande; anerkender i denne forbindelse Kommissionens bestræbelser i forbindelse med det nye investeringsdomstolssystem (ICS); understreger, at der er behov for en yderligere drøftelse med de interesserede parter og Parlamentet om investeringsdomstolssystemet; understreger, at systemet skal være i overensstemmelse med EU's retsorden, navnlig EU-domstolenes beføjelser, og mere specifikt EU's konkurrenceregler; deler ambitionen om på mellemlang sigt at fastlægge en multilateral løsning på investeringstvister, beklager, at ICS-forslaget ikke omfatter en bestemmelse om investorers forpligtelser;

69.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at følge henstillingerne fra UNCTAD's omfattende investeringspolitiske ramme for bæredygtig udvikling om at fremme mere ansvarlige og gennemskuelige investeringer;

70.  noterer sig kravet i Kommissionens Investeringsplan for Europa om at øge investeringerne i EU og anser handelspolitiske strategier for at være et uundværligt instrument til at nå dette mål; bemærker, at Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer mangler en ekstern dimension; anmoder Kommissionen om kun at overveje at oprette en ekstern enhed efter at have foretaget en omhyggelig analyse af fondens effektivitet og anvendelighed i lyset af den eksisterende långivning fra Den Europæiske Investeringsbank, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling samt Den Europæiske Udviklingsfonds foranstaltninger; understreger, at disse fonde skal bidrage til bæredygtig udvikling og anstændige arbejdspladser, fattigdomsbekæmpelse og bekæmpelse af de underliggende årsager til migration;

71.  minder om behovet for at forbedre udviklingsfinansieringsinstitutionernes og de offentlig-private partnerskabers (OPP'ers) gennemsigtighed og ansvarlighed for effektivt at kunne spore og overvåge pengestrømmene, gældsbæredygtigheden og merværdien af deres projekter for den bæredygtige udvikling;

Handel og landbrug

72.  understreger, at EU's høje standarder for miljø, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og sociale forhold er af stor betydning for EU-borgerne, især med hensyn til den offentlige moral og informeret forbrugervalg, og mener at handelsaftaler bør fremme fair konkurrence for at sikre, at EU's landbrugere får fuld gavn af toldindrømmelser og ikke stilles økonomiske ugunstigt sammenlignet med deres kolleger i tredjelande; understreger behovet for at sikre, at EU's standarder for fødevaresikkerhed og dyrevelfærd beskyttes ved at bevare forsigtighedsprincippet, bæredygtigt landbrug samt en høj grad af sporbarhed og mærkning af produkter og ved at sikre, at al import opfylder den gældende EU-lovgivning; bemærker de store forskelle på dyrevelfærdsstandarder på internationalt plan; understreger i denne forbindelse, at der er behov for at regulere eksporten af levende husdyr i overensstemmelse med den gældende EU-lovgivning og de dyrevelfærdsstandarder, der er fastsat af Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE);

73.  mener, at det med hensyn til den aktuelle landbrugskrise er af afgørende betydning at få åbnet nye markeder for EU's landbrugsprodukter, såsom mejeriprodukter, kød og frugt og grøntsager; understreger, at det er nødvendigt at finde nye afsætningsmuligheder med et højt købspotentiale;

74.  mener, at det er nødvendigt at øge merværdien af landbrug og gennemføre salgsfremstød med henblik på at åbne nye markeder; understreger især, at det er vigtigt at styrke europæiske kvalitetsordninger, idet de sikrer det bedst mulige image for EU's produkter på verdensmarkedet, hvilket giver indirekte fordele for europæisk landbrug som helhed;

75.  understreger behovet for strammere importkontrol ved grænserne og mere stringente inspektioner fra Levnedsmiddel- og Veterinærkontorets side af produktions- og afsætningsvilkårene i de lande, der eksporterer til EU, med henblik på at sikre overholdelse af EU-lovgivningen;

76.  understreger, at det er vigtigt at opnå fremskridt for så vidt angår sundhedsmæssige, plantesundhedsmæssige og andre ikke-toldmæssige hindringer for handel med landbrugsprodukter i alle forhandlinger om frihandelsaftaler, især hvad angår de absolutte grænser, som EU har sat for forhandlingerne vedrørende aspekter, der kan have en indvirkning på forbrugernes sundhed;

77.  minder om geografiske betegnelsers store betydning med hensyn til at fremme traditionelle europæiske landbrugsfødevarer, beskytte dem mod skadeligt snylteri, sikre forbrugernes rettigheder og bevidste valg, samt beskytte landbrugere og andre producenter i landdistrikterne med særlig henvisning til SMV'er; bemærker, at beskyttelse og anerkendelse af geografiske betegnelser i tredjelande potentielt er meget værdifuldt for hele EU's landbrugsfødevaresektor, og mener, at alle handelsaftaler bør omfatte beskyttelsesforanstaltninger og foranstaltninger til bekæmpelse af forfalskning;

Bedre adgang til offentlige kontrakter for europæiske erhvervsdrivende

78.  opfordrer til, at de nuværende ubalancer med hensyn til graden af åbenhed af markederne for offentlige indkøb mellem EU og andre handelspartnere fjernes; opfordrer Kommissionen til at gå endnu videre i bestræbelserne på at opnå en ambitiøs og mere gensidig åbning af de internationale markeder for offentlige indkøb, samtidig med at udelukkelsen af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse garanteres, og det sikres, at staterne frit kan vedtage sociale og miljømæssige standarder, såsom kriterierne om det økonomisk mest fordelagtige tilbud (MEAT), til procedurer i forbindelse med offentlige indkøb; understreger, at europæiske erhvervsdrivende, både selskaber og SMV'er, har brug for bedre adgang til offentlige kontrakter i tredjelande ved hjælp af instrumenter som f.eks. "Small Business Act", og for at få fjernet det nuværende niveau af asymmetri; minder i denne forbindelse om, at EU er et af de mest åbne markeder for offentlige indkøb blandt alle WTO-medlemmer;

79.  bemærker Kommissionens ændrede forslag til en forordning om adgangen for tredjelandes varer og tjenesteydelser til Unionens indre marked for offentlige indkøb, som er et vigtigt redskab til at sikre lige vilkår for markedsadgang i tredjelande, og beklager dybt, at medlemsstaternes regeringer har forhalet det oprindelige forslag; opfordrer Kommissionen til at opnå reel gensidighed i adgangen til markeder for offentlige indkøb med alle større handelspartnere;

Lige adgang til ressourcer for fair konkurrence på det globale marked

80.  fremhæver, at naturressourcerne er begrænsede og bør udnyttes på økonomisk og miljømæssigt bæredygtig vis, idet genbrug prioriteres; anerkender, at udviklingslandene og navnlig de mindst udviklede lande er meget afhængige af naturressourcer; minder om, at EU's handelspolitik er nødt til at forfølge en konsekvent, bæredygtig, omfattende og tværpolitisk strategi for råvarer som allerede nævnt af Parlamentet i sin beslutning om en ny handelspolitik for Europa i forbindelse med Europa 2020-strategien.

81.  understreger, at det er nødvendigt at bevæge sig i retning af en lavemissionsøkonomi, og opfordrer derfor Kommissionen til at udvide samarbejdet om forskning, udvikling og innovation på energiområdet med henblik på at fremme en diversificering af energileverandører, -ruter og -kilder, identifikation af nye energihandelspartnere, forøgelse af konkurrencen og sænkning af priserne for energiforbrugerne; understreger, at udviklingen af vedvarende energikilder samt fremme af energieffektivitet er afgørende for at øge energisikkerheden og mindske afhængigheden af import; understreger betydningen både af, at frihandelsaftaler indeholder bestemmelser om at opbygge bæredygtige energipartnerskaber og forbedre det teknologiske samarbejde, især inden for vedvarende energikilder og energieffektivitet og sikkerhedsbestemmelser, og af at forhindre kulstoflækage med henblik på at opfylde de mål, der blev opstillet på COP21;

Bekæmpelse af ulovlig handel med vilde dyr og planter og produkter fra disse

82.  er fortsat dybt bekymret over den seneste tids kraftige stigning i kriminaliteten med relation til ulovlig handel med vilde dyr og planter, som ikke blot har en ødelæggende indvirkning på biodiversiteten og antallet af arter, men også indebærer klar og overhængende fare for livsvilkår og lokale økonomier, navnlig i udviklingslandene; bifalder EU's engagement med hensyn til at afskaffe ulovlig handel med vilde dyr og planter som led i EU's svar på FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling, navnlig mål 15 for bæredygtig udvikling, som understreger behovet for ikke blot at sikre afvikling af krybskytteri og handel med beskyttede arter inden for flora og fauna, men også at imødegå problemet med udbud og efterspørgsel på området for ulovlige produkter fra vilde dyr og planter; forventer i denne henseende, at Kommissionen i samråd med Europa-Parlamentet og medlemsstaterne efter en tænkepause overvejer, hvordan vi bedst kan medtage bestemmelser om ulovlig handel med vilde dyr og planter i alle fremtidige EU-handelsaftaler;

Bedre toldsamarbejde og bekæmpelse af ulovlig handel ved EU's grænser

83.  understreger, at bedre, harmoniserede og effektive toldprocedurer i og uden for Europa kunne bidrage til at lette handelen og opfylde de respektive krav om handelsfremmende foranstaltninger og til at forhindre forfalskninger og ulovlige og forfalskede varer i at komme ind i det indre marked, hvilket underminerer EU's økonomiske vækst og udsætter forbrugerne i EU for alvorlige risici; glæder sig over, at Kommissionen agter at styrke samarbejdet mellem toldmyndighederne; opfordrer endnu en gang Kommissionen og medlemsstaterne til at oprette en fælles EU-toldtjeneste med henblik på en mere effektiv anvendelse af toldreglerne og -procedurerne i hele EU's toldområde;

84.  understreger, at Kommissionen i forbindelse med forhandling af handelsaftaler bør forsøge at få handelspartnere til at vedtage et fælles kontaktsystem for overholdelse af told- og grænsebestemmelser, der om nødvendigt skal ledsages af kapacitetsopbyggende bistand til handel;

85.  fremhæver, at der kræves hensigtsmæssig kommunikation og effektiv koordinering for at sørge for, at afskaffelse af told ledsages af passende tekniske, institutionelle og politiske foranstaltninger, som sikrer fortsat sikker handel;

86.  anmoder Kommissionen om at overveje de vigtigste resultatindikatorer for at vurdere resultatet af toldadministrationen hjemme og i udlandet; beklager, at der i øjeblikket er meget få offentlige oplysninger til rådighed; påpeger, at det ville være nyttigt at forstå, hvordan toldmyndigheder og andre grænsemyndigheder løbende klarer sig i hjemlandet såvel som i handelspartnerlande med henblik på at udveksle bedste praksis og samordne forenklede handelsprocedurer af særlig interesse inden for de europæiske institutioner – under hensyntagen til bestemmelserne i artikel 13 i WTO's aftale om handelslettelser;

87.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at indlede åbne drøftelser om en eventuel flytning af toldmyndighederne fra nationalt plan til EU-plan;

Sikring af konkrete fordele for forbrugerne

88.  anerkender, at handelsaftaler rummer et stort potentiale for at gavne forbrugerne, navnlig ved at skærpe konkurrencen, sænke priserne, øge valgmulighederne og sætte skub i innovationen; opfordrer med henblik på at frigøre dette potentiale Kommissionen til i alle forhandlinger at presse på for at opnå en begrænsning af geografisk blokering, en sænkning af de internationale roamingtakster og en styrkelse af passagerrettighederne;

89.  opfordrer til, at der iværksættes foranstaltninger til støtte for forbrugerne i forbindelse med grænseoverskridende handel med varer og tjenesteydelser med tredjelande, f.eks. i form af online helpdeske, som tilbyder oplysning eller rådgivning i forbindelse med tvister;

90.  insisterer på, at forbrugerne skal have korrekte oplysninger om de handlede produkters karakteristika;

Handel for alle: ledsagepolitikker i åbne handels- og investeringspolitikker, der er nødvendige for at maksimere fordele og minimere tab

91.  deler OECD's synspunkt om, at åbne og retfærdige handels- og investeringspolitikker bør følges af en række effektive ledsagepolitikker for at maksimere fordelene og minimere tabene ved handelsliberaliseringen for EU og for tredjelandes befolkninger og økonomier; opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at gøre meget mere for at supplere handelsåbning med hjælp af en række støtteforanstaltninger med henblik på at sikre bæredygtig udvikling – såsom på området for offentlige tjenester og investering, inden for uddannelse og sundhed, aktive arbejdsmarkedspolitikker, forskning og udvikling, udvikling af infrastruktur og passende regler, der sikrer sociale og miljømæssige rettigheder;

92.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at foretage grundige forudgående og efterfølgende analyser for hver enkelt sektor og regionale konsekvensanalyser for alle handelsaftaler og relevante lovgivningsspørgsmål for at foregribe negative følger på arbejdsmarkedet i EU og finde mere avancerede måder til at indføre afbødende foranstaltninger for at genudvikle industrier og regioner, som har haltet bagefter, med det mål at opnå en mere ligelig fordeling og sikre bredt funderede gevinster fra handel; understreger, at de europæiske struktur- og investeringsfonde, og navnlig både Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Den Europæiske Socialfond, i denne forbindelse kan spille en fremtrædende rolle; påpeger, at Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen også kunne være et vigtigt instrument, hvis den reformeres og udformes på en sådan måde, at den er tilstrækkeligt finansieret til at yde bistand til virksomheder og producenter i EU, der er berørt af handelsrelaterede sanktioner over for tredjelande, og bistand til ansatte i SMV'er, der er direkte ramt af globaliseringseffekten;

o
o   o

93.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget samt til UNCTAD og WTO.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0415.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0252.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0041.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0250.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0219.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0175.
(7) EUT C 56 E af 26.2.2013, s. 87.
(8) EFT C 188 E af 28.6.2012, s. 42.
(9) EFT C 99 E af 3.4.2012, s. 94.
(10) EFT C 99 E af 3.4.2012, s. 31.
(11) EFT C 99 E af 3.4.2012, s. 101.


Bekæmpelse af menneskehandel som led i EU's eksterne forbindelser
PDF 250kWORD 133k
Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2016 om bekæmpelse af menneskehandel som led i EU's eksterne forbindelser (2015/2340(INI))
P8_TA(2016)0300A8-0205/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder og samtlige relevante internationale menneskerettighedstraktater,

–  der henviser til FN-konventionen om børns rettigheder,

–  der henviser til den valgfri protokol til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende salg af børn, børneprostitution og børnepornografi,

–  der henviser til FN's konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet (2000) og protokollerne hertil, navnlig protokollen om forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, særlig handel med kvinder og børn (2000) og protokollen om bekæmpelse af smugling af migranter til lands, ad søvejen og ad luftvejen (2000),

–  der henviser til den internationale konventionen om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder (1990),

–  der henviser til det arbejde, der udføres af internationale menneskerettighedsmekanismer, herunder FN's særlige rapportør om menneskehandel, særlig handel med kvinder og børn, og andre relevante særlige FN-rapportører, den universelle regelmæssige gennemgang og det arbejde, der udføres af FN's menneskerettighedsorganer,

–  der henviser til rapporten fra FN's særlige rapportør om menneskehandel, særlig handel med kvinder og børn (2014),

–  der henviser til den globale rapport om menneskehandel (2014) fra FN's Kontor for Narkotikakontrol og Kriminalitetsbekæmpelse,

–  der henviser til FN's model til lovgivning mod menneskehandel, der har til formål at bistå landene med at revidere og ændre gældende lovgivning og vedtage ny lovgivning til bekæmpelse af menneskehandel (2009),

–  der henviser til de anbefalede principper og retningslinjer om menneskerettigheder og menneskehandel, som blev forelagt for Det Økonomiske og Sociale Råd som et addendum til rapporten fra FN's højkommissær for menneskerettigheder (UNHCHR) (E/2002/68/Add. 1),

–  der henviser til FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, der gennemfører FN's ramme for beskyttelse, overholdelse og afhjælpning (Protect, Respect and Remedy),

–  der henviser til FN's grundlæggende principper om retten til effektive retsmidler for ofre for menneskehandel,

–  der henviser til UNICEF's retningslinjer for beskyttelse af børn, der er ofre for menneskehandel,

–  der henviser til ILO's konvention om tvangsarbejde fra 1930 (nr. 29), protokol fra 2014 til konventionen om tvangsarbejde fra 1930, konventionen om afskaffelse af tvangsarbejde fra 1957 (nr. 105) og henstilling om tvangsarbejde (supplerende foranstaltninger) fra 2014 (nr. 203),

–  der henviser til konventionen om mindstealder for adgang til beskæftigelse fra 1973 (nr. 138) og konventionen om forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af de værste former for børnearbejde fra 1999 (nr. 182),

–  der henviser til ILO's konvention om ordentlige arbejdsforhold for husarbejdere fra 2011 (nr. 189),

–  der henviser til ILO's rapport med titlen "Profits and Poverty: The Economics of Forced Labour" (2014);

–  der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention, den europæiske socialpagt og EU's charter om grundlæggende rettigheder, navnlig artikel 5,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor, og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/23/EF af 31. marts 2004 om fastsættelse af standarder for kvaliteten og sikkerheden ved donation, udtagning, testning, behandling, præservering, opbevaring og distribution af humane væv og celler,

–  der henviser til det indsatsorienterede dokument om styrkelse af EU's eksterne dimension inden for bekæmpelse af menneskehandel (2009) og de to gennemførelsesrapporter hertil (2011 og 2012),

–  der henviser til EU's strategi for bekæmpelse af menneskehandel (2012-2016),

–  der henviser til midtvejsrapporten om gennemførelsen af EU's strategi for bekæmpelse af menneskehandel (COM(2014)0635),

–  der henviser til det arbejde, der udføres af EU's koordinator for bekæmpelse af menneskehandel,

–  der henviser til EU's handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati (2015-2019),

–  der henviser til sin beslutning af 17. december 2015 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden 2014 og Den Europæiske Unions politik på området(1),

–  der henviser til rammerne for EU's aktiviteter vedrørende ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status som led i EU's eksterne forbindelser 2016-2020,

–  der henviser til Europols situationsrapport fra februar 2016 med titlen "Trafficking in human beings in the EU" (Menneskehandel i EU);

–  der henviser til den samlede strategi for migration og mobilitet (SSMM),

–  der henviser til den europæiske dagsorden for migration af 13. maj 2015,

–  der henviser til handlingsplanen fra november 2015 fra topmødet i Valetta,

–  der henviser til Europarådets konvention om bekæmpelse af menneskehandel (2005),

–  der henviser til den seneste almindelige beretning om de aktiviteter, som Ekspertgruppen til Bekæmpelse af Menneskehandel (Greta) har gennemført, hvori der redegøres for gennemførelsen af Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel (2014),

–  der henviser til Europarådets konvention om bekæmpelse af handel med menneskelige organer, der har været åben for undertegnelse siden marts 2015,

–  der henviser til Europarådets konvention om beskyttelse af menneskerettigheder og menneskelig værdighed i forbindelse med anvendelse af biologi og lægevidenskab: konventionen om menneskerettigheder og biomedicin;

–  der henviser til Istanbul-erklæringen om handel med organer og organturisme (2008),

–  der henviser til OSCE's vejledende principper om menneskerettigheder i forbindelse med hjemsendelse af ofre for menneskehandel (2014),

–  der henviser til betænkning fra den mellemstatslige Finansielle Aktionsgruppe (FATF) (2011),

–  der henviser til Haag-konventionen om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner,

–  der henviser til aktivitetsrapporten fra Den Internationale Organisation for Migration (IOM) om bekæmpelse af menneskehandel og bistand til sårbare migranter (2012),

–  der henviser til IOM's rapport om håndtering af problemet med menneskehandel og udnyttelse i krisetider (2015),

–  der henviser til ASEAN's konvention om bekæmpelse af menneskehandel, særlig handel med kvinder og børn (2015),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelser fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0205/2016),

A.  der henviser til, at menneskehandel, som er en del af den organiserede kriminalitet, udgør en af de værste former for menneskerettighedskrænkelser, fordi den reducerer mennesker til handelsvarer og påfører ofrene varig skade med hensyn til værdighed, integritet og rettigheder og berører hele familier og samfund, samtidig med at den bevidst misbruger mennesker i sårbare situationer såsom fattigdom eller isolation;

B.  der henviser til, at FN (i Palermoprotokollen) definerer menneskehandel som det at rekruttere, transportere eller overføre en person, holde en person skjult eller modtage en person ved brug af magt eller trusler om magtanvendelse eller anden form for tvang, bortførelse, bedrageri eller misbrug af magt eller udnyttelse af en sårbar stilling eller ydelse eller modtagelse af betaling eller fordele for at opnå samtykke fra en person, der har myndighed over en anden person, med det formål at udnytte vedkommende; der henviser til, at udnyttelse som minimum omfatter tvangsprostitution af andre eller andre former for seksuel udnyttelse, tvangsarbejde eller tvangstjenester, slaveri eller slavelignende praksis, herunder børneslaveri med henblik på rekruttering af børnesoldater, trældom eller fjernelse af organer; der henviser til, at dette er en modbydelig praksis, navnlig når børn er genstand for den værste form for udnyttelse af mennesker;

C.  der henviser til, at termen "salg af børn" i artikel 2, litra a) i den valgfri protokol til FN's konvention om barnets rettigheder vedrørende salg af børn, børneprostitution og børnepornografi defineres som "enhver handling eller transaktion, hvormed et barn overdrages af en person eller persongruppe til en anden mod betaling eller andet vederlag";

D.  der henviser til, at ifølge den globale rapport om menneskehandel (2014) fra FN's Kontor for Narkotikakontrol og Kriminalitetsbekæmpelse (UNODC) er 70% procent af de påviste ofre kvinder og piger; der henviser til, at kvinder udgør 79% af de påvist ofre for seksuel udnyttelse, hvilket svarer til 53% af de påviste former for udnyttelse globalt, og der henviser til, at mænd udgør 83% af de påviste ofre for tvangsarbejde, hvilket svarer til 40% af de påviste former for udnyttelse globalt;

E.  der henviser til, at komplekse og indbyrdes forbundne faktorer såsom systematisk og strukturel forskelsbehandling, menneskerettighedskrænkelser, fattigdom, ulighed, korruption, voldelige konflikter, beslaglæggelse af jord, manglende uddannelse, arbejdsløshed og dysfunktionelle ordninger for arbejdskraftsmigration gør mennesker mere sårbare over for udnyttelse og misbrug, fordi de står tilbage med indskrænkede valgmuligheder og ressourcer; der henviser til, at det i EU's strategi for bekæmpelse af menneskehandel (2012-2016) anføres, at vold mod kvinder er en grundlæggende årsag til menneskehandel;

F.  der henviser til, at menneskehandel er en kønsspecifik forbrydelse; der henviser til, at kvinder og børn også udgør en vigtig procentdel af ofrene for andre former for menneskehandel, såsom tvungen udnyttelse inden for hus-og omsorgsarbejde, produktion, fødevarer, rengøring og andre sektorer;

G.  der henviser til, at menneskehandel er en af de mest indbringende organiserede kriminelle aktiviteter i verden foruden handel med ulovlig narkotika og våben; der henviser til, at den ulovlige årlige fortjeneste på tvangsarbejde, herunder via hvidvaskning af penge, i henhold til ILO's seneste skøn er på ca. 150 milliarder US$, hvor 90% af ofrene skønnes at blive udnyttet i den private økonomi og to tredjedele af fortjenesten stammer fra kommerciel seksuel udnyttelse, hvilket gør det til den mest lukrative form for udnyttelse;

H.  der henviser til, at menneskehandel skal forstås med udgangspunkt både i efterspørgsel og fortjeneste, eftersom udnyttelsen af kvinder til især seksuelle ydelser fremmes af efterspørgslen efter sådanne ydelser og den fortjeneste, der opnås;

I.  der henviser til, at utilstrækkelig gennemførelse af de retlige rammer på området for menneskehandel på nationalt plan og manglen på tilsvarende retlige rammer i tredjelande udgør en af de vigtigste hindringer for bekæmpelsen af menneskehandel;

J.  der henviser til, at adgangen til domstolsprøvelse for ofre for menneskehandel går fra blot at være problematisk til at være noget, som er afskåret; der henviser til, at korruption og manglende kapacitet fortsat er et stort problem for politi og retsvæsen i mange lande;

K.  der henviser til, at udbredelsen af internetadgang over hele verden ifølge Europol i stigende grad sætter den ulovlige handel i stand til at vokse i onlinemiljøet; der henviser til, at dette fremmer nye former for rekruttering og udnyttelse af ofre;

L.  der henviser til, at der er en forbindelse mellem handel med migranter og menneskehandel; der henviser til, at netværk af menneskesmuglere bl.a. benytter internettet til at reklamere for deres tjenesteydelser til potentielle migranter;

M.  der henviser til, at menneskehandel og menneskesmugling beklageligvis ikke er et forbigående fænomen og måske endda vil øges i de kommende år, fordi konfliktområder, repressive styrer eller økonomiske situationer overalt i verden skaber grobund for menneskehandleres og menneskesmugleres kriminalitet;

N.  der henviser til, at irregulære migrationsstrømme øger risikoen for menneskehandel, idet irregulære migranter – i kraft af, at de er sårbare og lever skjult – i særlig grad risikerer at blive udsat for menneskehandel; der henviser til, at blandt disse migranter er uledsagede mindreårige – som udgør en stor del af de migranter, der ankommer til Europa – en målgruppe for menneskehandlernetværk;

O.  der henviser til, at menneskehandel er et regionalt og globalt problem, som ikke altid kun kan bekæmpes på nationalt plan;

P.  der henviser til, at 35,8 millioner mennesker ifølge det seneste globale slaveriindeks skønnes at være fanget i moderne slaveri på verdensplan, hvilket betyder, at menneskehandel er af endemisk karakter og berører alle dele af verden;

Q.  der henviser til, at hidtidige og nye tendenser inden for menneskehandel antager forskellige former og varierer meget regionerne imellem såvel som internt i delregioner;

R.  der henviser til, at menneskehandel ikke er et fænomen, der begrænser sig til lande, der betragtes som mindre udviklede, men også, i mere skjult form, findes i udviklede lande;

S.  der henviser til, at Asien-Stillehavsregionen ifølge ILO tegner sig for 56 % af det anslåede antal ofre for tvangsarbejde globalt, herunder seksuel udnyttelse, som udgør langt den største andel på verdensplan;

T.  der henviser til, at anslået 300 000 børn er involveret i væbnede konflikter rundt om i verden; der henviser til, at Afrika er det kontinent i verden, hvor handel med børn med henblik udnyttelse af børnene som børnesoldater er mest udbredt;

U.  der henviser til, at 95 % af de registrerede ofre i Nordafrika og Mellemøsten er voksne mennesker; der henviser til, at lande i Mellemøsten primært er bestemmelseslande for vandrende arbejdstagere, hvor det såkaldte Kafala-sponsorsystem knytter arbejdstagerne til en bestemt arbejdsgiver og skaber betingelser for, at arbejdskraften kan misbruges og udnyttes, hvilket undertiden udgør egentligt tvangsarbejde;

V.  der henviser til, at seksuel udnyttelse er hovedårsagen til de indberettede tilfælde af menneskehandel i EU's østlige nabolande; der henviser til, at systematisk diskrimination og racisme har ført til, at romaernes samfund - herunder både mænd og kvinder - af forskellige årsager er særligt sårbare over for menneskehandel;

W.  der henviser til, at samarbejde mellem medlemsstaterne, Europol og oprindelses- og transitlandene for ofrene for menneskehandel er et centralt redskab i bekæmpelsen af netværk af menneskesmuglere;

X.  der henviser til, at EU har udpeget en række prioriterede lande og regioner med det formål yderligere at styrke og strømline samarbejdet med dem om bekæmpelse af menneskehandel;

Y.  der henviser til, at Kommissionen i 2010 udnævnte en koordinator for bekæmpelse af menneskehandel for at forbedre koordinationen og sammenhængen mellem EU's institutioner, EU's agenturer, medlemsstaterne, lande uden for EU og internationale aktører;

Globale tendenser inden for menneskehandel

1.  fordømmer og afviser udtrykkeligt menneskehandelen, der udgør en voksende industri baseret på menneskelig lidelse, og som berører alle samfund og økonomier på en gennemgribende og varig måde;

2.  understreger den kendsgerning, at menneskehandel er en moderne form for slaveri og en alvorlig forbrydelse, der udgør en af de værste former for menneskerettighedskrænkelser, som ikke kan accepteres i samfund, der er baseret på respekt for menneskerettighederne, herunder ligestilling mellem mænd og kvinder; mener endvidere, at menneskehandel skal forstås ud fra et holistisk synspunkt, hvormed der ikke kun sættes fokus på seksuel udnyttelse, men også på tvangsarbejde, organhandel, tvangstiggeri, tvangsægteskaber, børnesoldater og handel med spædbørn;

3.  minder om, at menneskehandel er en international forbrydelse af global karakter, og at alle foranstaltninger til bekæmpelse heraf bør tage hensyn til de tilgrundliggende årsager og globale tendenser; understreger i denne forbindelse betydningen af en konsekvent tilgang til de interne og eksterne dimensioner ved EU's politikker til bekæmpelse af menneskehandel;

4.  erkender, at menneskehandel som organiseret forbrydelse foregår både på tværs af ydre grænser og inden for de indre grænser, hvilket kræver solide interne love mod menneskehandel samt samarbejde mellem landene;

5.  beklager dybt, at der i mange lande verden over fortsat mangler passende lovgivning til at kriminalisere og bekæmpe menneskehandel effektivt;

6.  beklager yderligere den store kløft mellem den eksisterende lovgivning og gennemførelsen af den, herunder dels den begrænsede eller ikke eksisterende adgang til domstolsprøvelse for ofre og dels den manglende retsforfølgning af gerningsmænd;

7.  beklager navnlig den kendsgerning, at antallet af ofre, der er identificeret, fortsat ligger langt under det anslåede antal af personer, der er ofre for menneskehandel, og at det fortsat kun er ekstremt få sager, der indbringes for domstolene; er fortsat dybt bekymret over, at et stort antal ofre for menneskehandel overlades til sig selv uden passende støtte, beskyttelse eller foranstaltninger, der tager sigte på at rette op på krænkelsen af deres grundlæggende rettigheder;

8.  minder om, at ofre for menneskehandel ofte er "usynlige mennesker" i det land, hvor de udnyttes, at de står over for vanskeligheder på grund af kultur- og sprogforskelle, og at alt dette gør det endnu mere vanskeligt for dem at anmelde de forbrydelser, som de er offer for; kritiserer den kendsgerning, at disse vanskeligheder er endnu større for sårbare kategorier af ofre såsom kvinder og børn;

9.  understreger, at efterspørgslen efter seksuelle ydelser i industrilandene driver menneskehandelen fra udviklingslandene og bringer mennesker i en sårbar position, især kvinder og piger; opfordrer medlemsstaterne til at kriminalisere bevidst anvendelse af tjenesteydelser fra et offer for menneskehandel;

10.  minder om, at internationalt organiserede grupper transporterer ofre - enten i hemmelighed eller med billigelse fra ofrene, som føres bag lyset med falske løfter - til mere velstående områder, især til sexhandel, og her står de europæiske lande øverst på listen, idet der her findes mere velhavende kunder;

11.  fordømmer den kendsgerning, at mere end 10 000 uledsagede flygtninge- og migrantbørn er forsvundet i Europa ifølge en presseerklæring fra Europols stabschef; henleder EU's og medlemsstaternes opmærksomhed på den kendsgerning, at mange af disse børn er blevet tvunget ind i sexhandelsnetværk, tiggeri, det ulovlige og lukrative marked for organtransplantation eller slavehandel;

12.  understreger, at det er nødvendigt at foretage en kritisk sondring mellem begreberne menneskehandel og smugling af migranter; der henviser til, at smugling også indgår i kriminelle netværks og den organiserede forbrydelses aktiviteter og kan føre til en situation med menneskehandel, men fremhæver imidlertid, at de to begreber kræver forskellige retlige og praktiske modforanstaltninger og omfatter forskellige statslige forpligtelser; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstaterne til at uddanne personale med ansvar for at modtage og identificere migranter/asylansøgere, under anvendelse af specifikke opmærksomhedsskærpende programmer, der fokuserer på korrekt skelnen mellem menneskesmugling og menneskehandel, navnlig med hensyn til identifikation og beskyttelse af børn, der er ofre for menneskehandel, og uledsagede børn, der risikerer at blive det;

13.  minder om, at migranter har givet samtykke til smuglingen, som ender, når de ankommer til deres bestemmelsessted, i modsætning til ofre for menneskehandel, der udnyttes ved hjælp af tvang, bedrag eller misbrug uden mulighed for samtykke; understreger den kendsgerning, at der også kan være et indbyrdes samspil mellem de to, på grund af risikoen for, at kriminelle grupper, som smugler flygtninge og andre migranter ind i EU, kan tvinge dem til udnyttelse som ofre for menneskehandel, navnlig uledsagede mindreårige og kvinder, der rejser alene; opfordrer indtrængende medlemsstaternes kompetente myndigheder til at være opmærksom på denne overlapning inden for rammerne af deres politimæssige og retlige samarbejde og retshåndhævende virksomhed;

14.  bemærker, at internettet og de sociale netværk i stigende grand anvendes af kriminelle netværk til at rekruttere og udnytte ofre; opfordrer derfor EU og medlemsstaterne til i deres bestræbelser på at bekæmpe menneskehandel at investere tilstrækkeligt i teknologi og ekspertise til at påvise, spore og bekæmpe kriminelle netværks misbrug af internettet både til rekruttering af ofre og til at tilbyde tjenester, der har til formål at udnytte ofre;

15.  anerkender informations- og kommunikationsteknologiernes vigtighed og betydning i forbindelse med menneskehandel, og at den teknologi, som anvendes til at lette rekruttering og udnyttelse af ofrene, ligeledes kan bruges som et redskab til at forebygge menneskehandel; er af den opfattelse, at mere forskning bør fokusere på informations- og kommunikationsteknologiernes rolle i forbindelse med menneskehandel;

16.  opfordrer Kommissionen til at evaluere anvendelsen af internettet i forbindelse med menneskehandel, især med hensyn til seksuel udnyttelse på nettet; kræver, at Europol styrker bekæmpelsen af ulovlig onlinehandel inden for rammerne af EU IRU (europæisk enhed for indberetning af internetindhold) med henblik på at afsløre, indberette og fjerne onlinemateriale om menneskehandel;

17.  anmoder Kommissionen om at tilpasse sit samarbejde med tredjelande for at tage hensyn til den nye udvikling af handel via internettet; opfordrer Kommissionen og Europol til at overveje mulighederne for samarbejde mellem de europæiske organer til bekæmpelse af cyberkriminalitet (især inden for rammerne af Europol) og organer i tredjelande; anmoder om, at Kommissionen også overvejer alle nyttige former for samarbejde med internetudbydere med henblik på afsløring og bekæmpelse af onlineindhold vedrørende ulovlig handel; anmoder Kommissionen om at holde Parlamentet behørigt orienteret;

Økonomien i menneskehandelen

18.  fordømmer det forhold, at menneskehandel er en yderst lukrativ forretning, og at udbyttet fra denne kriminelle aktivitet i vid udstrækning pumpes tilbage i den globale økonomi og det finansielle system; fordømmer den kendsgerning, at de mest strukturerede og magtfulde internationale kriminelle organisationer er involveret i menneskehandel og har skabt et reelt internationalt og forgrenet kriminelt netværk; opfordrer alle stater og relevante aktører, der har engageret sig på dette område til at sigte mod at ændre menneskehandel fra en aktivitet med lav risiko og stor fortjeneste til en med høj risiko og lav fortjeneste;

19.  er af den opfattelse, at finansiel efterforskning, som sporer, beslaglægger og inddriver aktiver, der hidrører fra kriminelle aktiviteter, samt foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvaskning af penge spiller en afgørende rolle i bekæmpelsen af menneskehandel; minder om, at der er behov for flere data og en stærkere fokusering på hvidvaskning af penge; beklager den kendsgerning, at anvendelsen af foranstaltninger til indsamling, analyse og udveksling af finansielle oplysninger med henblik på at støtte strafferetlig efterforskning af menneskehandel fortsat er begrænset og ofte skaber vanskeligheder med hensyn til fuldt ud at integrere strafferetlig efterforskning af tilfælde af menneskehandel; opfordrer EU og dets medlemsstater til at styrke samarbejde, koordination og udveksling af information med tredjelande for at lokalisere og beslaglægge udbyttet fra sådanne kriminelle aktiviteter; opfordrer til, at konfiskerede aktiver anvendes til at støtte og kompensere ofre for menneskehandel;

20.  opfordrer regeringerne til at udvise rettidig omhu med hensyn til at bekæmpe korruption, som bidrager til menneskehandel, og til at finde frem til og standse den offentlige sektors involvering i eller medvirken til menneskehandel, bl.a. ved at sikre, at personer, der arbejder i den offentlige sektor, er uddannet i at identificere sådanne tilfælde og råder over interne retningslinjer til at hjælpe sig med at behandle mistænkelige tilfælde;

21.  minder om, at rekrutteringsrelateret misbrug synes at forekomme i mange lande og regioner over hele verden, og bemærker, at ligegyldigt hvor denne form for misbrug forekommer, er den tæt knyttet til menneskehandel, enten ved at rekrutteringsbureauer er direkte involveret i menneskehandel via vildledende eller tvangsbetonet rekrutteringspraksis, eller ved at der skabes forudsætninger for udnyttelse, idet der kræves store rekrutteringsgebyrer, hvorved især migranter og lavtuddannede arbejdstagere gøres økonomisk sårbare eller afhængige;

22.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at øge samarbejdet med tredjelande for at undersøge alle faser i menneskehandlen, herunder rekrutteringsfasen, forbedre udvekslingen af oplysninger og iværksætte proaktive foranstaltninger, (finansiel) efterforskning og retsforfølgning; opfordrer alle stater til at forbedre tilsynet med og reguleringen af rekrutteringsbureauer;

23.  finder, at der ikke kan være noget gyldigt samtykke i en situation, hvor et tredjelandsborger fjernes fra sit land og bringes til EU (eller når en EU-borger bringes til en anden medlemsstat) med henblik på prostitution eller enhver anden form for seksuel udnyttelse eller tvangsarbejde;

24.  mener, at regeringerne bør opfordre til dialog mellem de forskellige interesserede parter og til partnerskaber med henblik på at samle virksomheder, eksperter i bekæmpelse af menneskehandel og NGO'er og gennemføre fælles aktioner mod menneskehandel, og med henblik på at sikre, at arbejdstagernes rettigheder, herunder deres centrale arbejdstagerrettigheder, respekteres; opfordrer også regeringerne til at indføre retlige foranstaltninger til at sikre gennemsigtighed og sporbarhed i forsyningskæden for produkter og virksomhederne til bedre at indberette deres bestræbelser på at udrydde menneskehandel fra deres forsyningskæder; opfordrer EU og medlemsstaterne til aktivt at involvere sig i nationale og internationale virksomheder for at sikre, at der ikke forekommer udnyttelse i forbindelse med deres produkter noget sted på vejen gennem forsyningskæden, og drage dem til ansvar for enhver form for menneskehandel, der måtte forekomme på noget stadium i deres forsyningskæde, herunder i forbindelse med tilknyttede virksomheder og underleverandører;

25.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at engagere sig konstruktivt i forhandlingerne i den åbne, mellemstatslige arbejdsgruppe, som har til opgave at udarbejde et internationalt juridisk bindende instrument vedrørende multinationale selskabers og andre erhvervsvirksomheders forhold til menneskerettighederne, samt til at gennemføre FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder;

Forskellige former for udnyttelse

26.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at gøre den nødvendige indsats for at bekæmpe tvangsarbejde i EU's industrier i udlandet og i forhold til tredjelande ved at anvende og håndhæve arbejdstagerrettigheder og bistå regeringer i forbindelse med vedtagelsen af arbejdsmarkedslovgivning, der fastsætter mindstestandarder for beskyttelse af arbejdstagere, herunder udenlandske arbejdstagere, og til at sikre for, at europæiske virksomheder, der opererer i tredjelande, respekterer disse standarder; opfordrer indtrængende regeringerne til at håndhæve arbejdsretten og behandle alle arbejdstagere retfærdigt ved at garantere alle arbejdstagere de samme rettigheder uanset deres nationalitet eller oprindelse og udrydde korruption; opfordrer til yderligere internationalt samarbejde for at styrke politikken for arbejdskraftmigration og til, at der udarbejdes og gennemføres bedre regulering af rekrutteringen af arbejdskraft;

27.  opfordrer til en øget global overholdelse af ILO's grundlæggende arbejdstagerrettigheder og miljøstandarder i alle faser, herunder ved at styrke den sociale sikkerhed og arbejdstilsynet; opfordrer ligeledes til ratifikation og gennemførelse af ILO's konvention om ordentlige arbejdsforhold for husarbejdere fra 2011 (nr. 189) og gennemførelse af dens bestemmelser i national ret, herunder for tjenestefolk i diplomatiske husholdninger;

28.  understreger, at den klare forbindelse mellem menneskehandel med seksuelle formål og prostitution kræver, at der iværksættes foranstaltninger med henblik på at sætte en stopper for efterspørgslen efter prostitution;

29.  påpeger, at ofre for tvungen prostitution i de fleste medlemsstater finder det vanskeligt at få adgang til psykologisk bistand og derfor næsten udelukkende er henvist til støtte fra velgørende organisationer; opfordrer derfor til, at disse organisationer får større tilskud, og opfordrer medlemsstaterne til at fjerne hindringer for adgang til psykologisk behandling;

30.  understreger, at tvangsægteskab kan ses som en form for menneskehandel, hvis det indeholder et element af udnyttelse af ofret, og opfordrer alle medlemsstaterne til at medtage denne dimension i deres definition af menneskehandel; understreger, at udnyttelse kan være seksuel (voldtægt inden for ægteskabet, tvungen prostitution og pornografi) eller økonomisk (husarbejde og tvangstiggeri), og at det endelige mål med menneskehandel kan være tvangsægteskab (at sælge et offer som en ægtefælle eller indgå et ægteskab under tvang); erindrer om tvangsægteskabers potentielle internationale karakter; opfordrer derfor medlemsstaterne til at sikre, at de nationale myndigheder med ansvar for migration er tilstrækkeligt uddannede i spørgsmålet om tvangsægteskaber i forbindelse med menneskehandel; opfordrer Kommissionen til også at styrke udveksling af bedste praksis i denne henseende;

31.  fordømmer menneskehandel med henblik på at blive tvunget til at fungere som rugemor som en krænkelse af kvindens og barnets rettigheder; henviser til, at efterspørgslen kommer fra de udviklede lande på bekostning af sårbare og fattige mennesker, som ofte bor i udviklingslande, og opfordrer medlemsstaterne til at overveje konsekvenserne af deres egen restriktive reproduktionspolitik;

32.  fastholder, at børn, der er ofre for menneskehandel, skal identificeres som sådanne, og at deres tarv, rettigheder og behov altid anses for at være af største betydning; opfordrer til, at der ydes juridisk, fysisk, psykologisk og anden støtte og beskyttelse både på kort og lang sigt, og til, at der træffes foranstaltninger til at lette familiesammenføring, når dette er relevant og i overensstemmelse med barnets tarv og med respekt for dets værdighed og rettigheder, eller at der sørges for passende plejeordninger;

33.  minder om, at handel med børn ofte fører til tilfælde med seksuelt misbrug, prostitution, tvangsarbejde eller organhøst og -handel, og understreger, at intet samtykke til at udføre arbejde eller tjenester bør anses for gyldigt for handlede børn; beklager, at udsatte børn ofte behandles som forbrydere eller irregulære migranter af retshåndhævende personale, der ikke systematisk søger efter indikatorer for menneskehandel til identificering af ofre;

34.  mener, at det er af afgørende betydning for så vidt angår uledsagede mindreårige at opnå en bedre og mere proaktiv identificering af børn, der er ofre for menneskehandel, navnlig ved grænseovergange og i modtagelsescentre samt et styrket tværfagligt samarbejde for at sikre, at barnets tarv beskyttes effektivt; anser det for nødvendigt at styrke værgemålsordningerne i medlemsstaterne for at forebygge, at uledsagede og adskilte børn falder i hænderne på organiserede menneskehandelsorganisationer;

35.  opfordrer til styrkelse af de nationale værgemålsordninger for børn i Europa, som led i EU's strategi til bekæmpelse af menneskehandel, der anerkender den afgørende rolle, som værger spiller med hensyn til at beskytte børn;

36.  opfordrer EU til at fortsætte sine bestræbelser på at bekæmpe fænomenet med børnesoldater, navnlig ved at bistå regeringer med at gøre noget ved dette problem og støtte lokale civilsamfundsgrupper, der er aktive på stedet, til at iværksætte foranstaltninger til at forhindre rekruttering og anvendelse af børnesoldater i fremtiden, til at støtte udvikling af lovgivningen om børnebeskyttelse, herunder kriminalisering af rekruttering af børn og til at mobilisere ressourcer til at opbygge modstandsdygtighed og fremme beskyttede miljøer for børn; opfordrer EU til at tilskynde tredjelande til ratificere og gennemføre relevante internationale standarder, herunder den valgfri protokol til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter;

37.  understreger, at børn og personer med handicap bør betragtes som sårbare ofre for menneskehandel; fremhæver den kendsgerning, at ofre for menneskehandel kan udvikle handicap som følge af menneskehandlerens misbrug af dem, men også, at en person med et handicap kan blive mål for en menneskehandler på grund af denne sårbarhed;

38.  glæder sig over medtagelsen af tvangstiggeri som en form for menneskehandel i henhold til direktiv 2011/36/EU; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at harmonisere de nationale lovgivninger og til at anmode regeringerne i tredjelande om at vedtage og håndhæve retlige bestemmelser i denne henseende; fordømmer enhver kriminalisering af ofre for tvangstiggeri og efterlyser adgang til beskæftigelsesmuligheder og boliger; fastholder, at det er nødvendigt at gennemføre uddannelse for politi og andre embedsmænd i korrekt identifikation og viderebehandling med henblik på at sikre passende bistand til ofre for tvangstiggeri; understreger, at mange af ofrene kommer fra et fattigt og marginaliseret miljø; opfordrer til, at forebyggende foranstaltninger fokuserer på at nedbringe risikogruppers sårbarhed, idet man starter med grundlæggende strukturer såsom uddannelse eller integration på arbejdsmarkedet, og på at øge antallet af beskyttelsesområder og tilflugtssteder for sårbare personer;

39.  understreger, at FN's Palermo-protokol indeholder krav om, at gældsslaveri kriminaliseres som en form for menneskehandel; opfordrer indtrængende regeringerne til at håndhæve loven og sikre, at personer, der tjener på gældsslaveri, straffes;

40.  noterer sig udviklingen af en ny form for menneskehandel, hvor personer handles for en løsesum med anvendelse af voldsomme torturmetoder; bemærker, at denne nye form for kommercialisering af mennesker er kendetegnet ved pengeafpresning, vold og voldtægt som et middel til at gennemtvinge betaling af gæld fra familie og slægtninge, der bor i og uden for EU;

41.  fordømmer ulovlig handel med menneskelige organer, menneskeligt væv og menneskelige celler, herunder ulovlig handel med forplantningsceller (æg og sæd), fostervæv og -celler samt stamceller fra voksne og fostre;

42.  understreger, at organhandel ifølge en rapport fra Global Financial Integrity er en af verdens ti mest lukrative ulovlige aktiviteter med en fortjeneste på mellem 600 mio. og 1,2 mia. USD om året og foregår i mange lande; understreger endvidere, at folk i alle aldre ifølge FN kan fungere som målgruppe, men at migranter, hjemløse og analfabeter er særligt udsatte;

43.  understreger, at økonomisk stagnation, huller i lovgivningen og mangler ved retshåndhævelsen i udviklingslandene sammen med en stigende globalisering og forbedret kommunikationsteknologi skaber de perfekte forudsætninger for kriminel organhandel; påpeger, at manglende økonomiske udsigter tvinger folk til at overveje muligheder, som de ellers ville have anset for farlige eller forkastelige, mens utilstrækkelig retshåndhævelse gør det muligt for handlerne at drive deres virksomhed med ringe risiko for retsforfølgelse;

44.  fremhæver, at køb af menneskelige organer, menneskeligt væv og menneskelige celler er ulovligt; henviser til, at mennesker, der handles med henblik på fjernelse af organer, oplever særlige udfordringer, og at ofrene ofte ikke kender til de langsigtede og invaliderende helbredsmæssige konsekvenser af organfjernelse og manglende postoperativ pleje eller de psykologiske virkninger af operationen; opfordrer til mere målrettede bevidstgørelseskampagner for at øge kendskabet til de skader, der er forbundet med salg af organer, navnlig blandt de fattigste og mest udsatte grupper, som muligvis anser salget af et organ som en pris, som det er værd at betale for at opnå en bedre økonomisk situation;

45.  opfordrer Kommissionen til at fordømme menneskehandel med henblik på fjernelse af organer og indtage et klart standpunkt over for ulovlig handel med organer, væv og celler; opfordrer EU til at tilskynde lægeforeninger og transplantationsorganisationer til at udvikle en etisk adfærdskodeks for fagfolk i sundhedsvæsenet og transplantationscentre i forbindelse med spørgsmål om at opnå en organtransplantation i udlandet og proceduren for pleje efter en transplantation; understreger, at borgere i verdens fattigste samfund er særlig sårbare over for at blive ofre for ulovlig organhandel;

46.  opfordrer til ratifikation og gennemførelse af Europarådets konvention om bekæmpelse af handel med menneskelige organer; anmoder EU om at opfordre regeringerne i tredjelande til at retsforfølge sundhedspersonale, hospitaler og private klinikker, der er involveret i det ulovlige og lukrative marked for organtransplantation;

47.  opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde til yderligere bestræbelser på at inddrage lægeverdenen i at forbedre indsatsen for at bekæmpe denne form for menneskehandel ved at skabe større bevidsthed omkring spørgsmål vedrørende menneskehandel og ved at tilbyde obligatorisk uddannelse;

48.  understreger betydningen af forebyggelse og af en tværfaglig tilgang på tværs af alle sektorer i kampen mod ulovlig handel med menneskelige organer, herunder handel med mennesker med henblik på fjernelse af organer, der har udviklet sig til et verdensomspændende problem; opfordrer til mere målrettede bevidstgørelseskampagner for at øge kendskabet til de skader, der er forbundet med salg af organer, og for bedre at oplyse ofrene og potentielle ofre om de fysiske og psykologiske risici, navnlig blandt de fattigste og mest udsatte grupper for så vidt angår ulighed og fattigdom, som muligvis anser salget af et organ for en pris, som det er værd at betale for at opnå en bedre økonomisk situation; understreger den kendsgerning, at bevidstgørelseskampagner bør være et obligatorisk element i både den europæiske naboskabspolitik og EU's udviklingssamarbejde;

49.  påpeger betydningen af den rolle, som læger, sygeplejersker, socialrådgivere og andet sundhedspersonale spiller, idet de befinder sig i den enestående situation, at de fagligt er i kontakt med ofre, der tilbageholdes, og spiller en central rolle med hensyn til at forebygge menneskehandel; er bekymret over, at denne mulighed for at gribe ind ikke udnyttes for øjeblikket; noterer sig behovet for at uddanne sundhedspersonalet i at opdage advarselssignalerne for menneskehandel og i indberetningsprocedurerne for bedre at hjælpe ofrene og indføre strenge straffe for enhver form for medvirken ved ulovlig organhandel;

50.  tilskynder til indførelse af programmer med formodet samtykke i de forskellige lande eller ordninger, hvor borgerne har mulighed for direkte at lade sig registrere i et organdonorregister ved at udføre forskellige administrative procedurer, hvilket vil mindske patienternes afhængighed af det sorte marked og samtidig øge antallet af til rådighed værende transplantater med henblik på at mindske udgifterne ved transplantationer og de attraktive aspekter ved medicinsk turisme;

51.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gribe ind for at forhindre "organturisme" ved at vedtage foranstaltninger, der øger tilgængeligheden af lovligt indhøstede organer, med henblik på at forbedre forebyggelsen af ulovlig handel med organer og indføre en gennemsigtig ordning for at kunne spore transplanterede organer, idet donorernes anonymitet samtidig skal sikres; opfordrer Kommissionen til at udarbejde retningslinjer med henblik på at tilskynde medlemsstaterne til at deltage i samarbejdspartnerskaber, som f.eks. Eurotransplant eller Scandiatransplant;

52.  påpeger, at der ifølge Verdenssundhedsorganisationen kun findes begrænsede videnskabelige oplysninger om menneskehandel og sundhed, navnlig vedrørende den mentale og psykologiske sundhed; påpeger ligeledes, at ofrenes og de overlevendes behov ofte undervurderes; opfordrer derfor Kommissionen og de relevante myndigheder i medlemsstaterne til at indføre en observationsordning og udsende oplysninger om konsekvenserne af menneskehandel og ofrenes behov både med hensyn til den fysiske og psykologiske sundhed;

Ofrenes rettigheder, herunder adgang til retsmidler

53.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at anvende en menneskerettighedsbaseret og offerorienteret tilgang og sætte ofrene og udsatte befolkningsgrupper i centrum for alle deres bestræbelser på at bekæmpe og forebygge menneskehandel samt beskytte ofrene;

54.  fordømmer den foruroligende kløft, der er mellem staternes forpligtelser, og det omfang, hvori disse forpligtelser opfyldes i praksis, når det gælder ofrenes rettigheder; glæder sig over direktiv 2012/29/EU om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse; håber, at direktivet er blevet korrekt gennemført af medlemsstaterne, i betragtning af at gennemførelsesfristen var den 16. november 2015; opfordrer medlemsstaterne, herunder oprindelses-, transit- og bestemmelseslandene, til at give eller gøre det lettere at få adgang til retsmidler, der er rimelige, tilstrækkelige og hensigtsmæssige, for alle ofre for menneskehandel inden for deres respektive områder og under deres respektive jurisdiktioner, herunder tredjelandsstatsborgere;

55.  minder om, at en hurtig og præcis identificering af ofrene er afgørende med hensyn til at opfylde de rettigheder, som de er juridisk berettiget til; kræver, at der træffes foranstaltninger til kapacitetsopbygning for så vidt angår identificering af ofre for menneskehandel, navnlig med henblik på migrations- og sikkerhedstjenester samt grænsekontrol;

56.  opfordrer Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) til at udveksle bedste praksis med tredjelande, for det første om uddannelse af politimyndigheder og hjælpearbejdere i forståelsen af den bedste måde at nærme sig ofrene på, og for det andet i anvendelsen af princippet om individuel vurdering af ofre med henblik på at fastlægge deres specifikke behov for hjælp og beskyttelse;

57.  understreger betydningen af princippet om gensidig anerkendelse, der er fastlagt i artikel 82, stk. 1, i TEUF; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og EU-agenturerne til at styrke status for ofrene for menneskehandel gennem fuld gensidig anerkendelse af retsafgørelser og administrative afgørelser, herunder dem, der vedrører foranstaltninger til beskyttelse af ofre for menneskehandel, hvilket betyder, at et offers status, når den er etableret i en medlemsstat, skal være gældende i hele Den Europæiske Union, og at ofre (eller sammenslutninger, der repræsenterer dem) derfor bør hjælpes og bistås i tilfælde af manglende anerkendelse af deres status, når de rejser inden for Den Europæiske Union;

58.  insisterer på, at den strafferetlige respons bør sikre ofrene lige og effektiv adgang til domstolsprøvelse og oplysninger om deres juridiske rettigheder; opfordrer alle stater til at overholde deres internationale forpligtelse til at respektere rettighederne for ofre under deres jurisdiktion og til at sikre fuld støtte til ofre, herunder ved at yde psykologisk støtte, uanset om de er villige til at samarbejde i straffesager eller ej;

59.  bekræfter, at ofre for menneskehandel har ret til at få adgang til effektive retsmidler, herunder adgang til domstolsprøvelse, anerkendelse af deres juridiske identitet og statsborgerskab, tilbagegivelse af ejendom, en passende erstatning, læge- og psykologhjælp, juridisk og social bistand og langsigtet støtte til (re)integration i samfundet, herunder økonomisk støtte;

60.  noterer sig betydningen af universel adgang til sundhedspleje og til seksuel og reproduktiv sundhed, især for ofre for menneskehandel, som kan slås med mange fysiske og psykologiske problemer, som et direkte resultat af deres udnyttelse; opfordrer medlemsstaterne til at skabe lettilgængelige sundhedsydelser og efterbehandling af ofre for menneskehandel;

61.  opfordrer medlemsstater, hvori udnyttelsen af ofre for menneskehandel har fundet sted, til at tilbyde passende og nødvendig kønsspecifik lægebehandling baseret på individuelle behov, idet der tages særligt hensyn til ofre for menneskehandel med seksuel udnyttelse som formål;

62.  bemærker, at personer, der har handicap, eller som får handicap, mens de er genstand for menneskehandel, har behov for yderligere beskyttelse mod udnyttelse, og opfordrer EU og medlemsstaterne til at sikre, at bistanden til identificerede ofre på passende vis tager hensyn til deres specifikke behov;

63.  understreger behovet for at reintegrere ofre for menneskehandel og værne om deres ret til beskyttelse; opfordrer medlemsstaterne til at skabe og styrke netværk af centre, der yder støtte og husly, og sikre adgang til tjenester, på et sprog, ofret kan forstå, og give dem adgang til uddannelse; opfordrer til en fælles indsats med hensyn til social inklusion og samarbejde mellem NGO'er, internationale organisationer, statslige organer og agenturer fra bestemmelses- og oprindelseslandene, navnlig i situationer, hvor ofrene vender tilbage til deres hjemlande;

64.  understreger vigtigheden af at garantere sikkerheden for ofre for menneskehandel, som vidner i retten mod menneskehandlere;

65.  opfordrer til, at man er mere opmærksom på ofrene i straffesager; opfordrer de kompetente myndigheder til ikke at tilbageholde ofre for menneskehandel og til at sørge for, at de ikke risikerer at blive straffet for overtrædelser, der er begået inden for rammerne af deres situation som ofre for menneskehandel, navnlig i forbindelse med prostitution og andre former for seksuel udnyttelse og tvangsarbejde; opfordrer medlemsstaterne til at respektere princippet om ikke-kriminalisering;

66.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre retlige instrumenter, der gør det lettere for ofre for menneskehandel at kontakte myndighederne uden at bringe deres egen sikkerhed og deres rettigheder som offer i fare;

67.  opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at gennemføre direktiv 2011/36/EU, særlig artikel 8, samt andre relevante retlige rammer om menneskehandel; opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage retlige skridt over for medlemsstater, der ikke gennemfører direktivet, og til hurtigst muligt at offentliggøre den beretning om gennemførelsen, som skulle have været offentliggjort i april 2015;

68.  opfordrer regeringerne til at oprette brandmure mellem indvandringsmyndighederne og arbejdstilsynene for at tilskynde ofrene til at indgive klager og for at sikre, at man ikke behøver at frygte, at indvandringsmyndighederne træffer foranstaltninger over for ofrene, hvis der opdages sager om menneskehandel;

69.  opfordrer medlemsstaterne til at kriminalisere deres borgeres anvendelse af enhver ydelse fra et offer for menneskehandel, når en sådan handling begås uden for medlemsstaten og/eller uden for EU, herunder prostitution eller andre former for seksuel udnyttelse, tvangsarbejde eller tvangstjenester, herunder tiggeri, slaveri og slaverilignende forhold, trældom eller udnyttelse af kriminelle aktiviteter eller fjernelse af organer;

70.  mener, at det at være flygtning, asylansøger, indehaver af et humanitært visa eller en person med behov for international beskyttelse bør betragtes som en sårbarhedsfaktor, når der er tale om ofre for menneskehandel; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at de retshåndhævende myndigheder og asylmyndighederne samarbejder med henblik på at hjælpe ofre for menneskehandel, som har behov for international beskyttelse, med at indgive en ansøgning om beskyttelse; bekræfter, at foranstaltninger til bekæmpelse af menneskehandel ikke bør have negative konsekvenser for rettighederne for ofre for menneskehandel, migranter, flygtninge og personer med behov for international beskyttelse;

71.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre kønsbestemte foranstaltninger med henblik på bedre at kunne opdage ofre for menneskehandel i asyl- og tilbagesendelsesprocedurer, føre nogle mere detaljerede og kønsopdelte registre og sikre, at sådanne ofre også henvises til passende støttemuligheder;

72.  minder medlemsstaterne om, at direktiv 2011/36/EU ikke berører princippet om non-refoulement, jf. konventionen af 1951 om flygtninges retsstilling;

73.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre asylansøgere, der er ofre for menneskehandel, de samme rettigheder som dem, der gives til andre ofre for menneskehandel;

74.  bemærker, at tilbagesendelse af indvandrere og flygtninge ifølge Den Internationale Organisation for Migration (IOM) indebærer iboende sikkerhedsrisici med hensyn til gentagen menneskehandel, som skal identificeres, vurderes og afhjælpes, idet den trussel, som migranterne udsættes for af dem, der har udnyttet dem, ofte forstærkes, når de har haft held med at flygte, har kommunikeret med retshåndhævelsespersonale eller har vidnet i retten(2);

75.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at gøre bekæmpelsen af menneskehandel mere synlig for offentligheden, med særligt fokus på lufthavne, togstationer, busser, skoler, universiteter og relevante arbejdspladser; opfordrer EU og medlemsstaterne til at øge bevidstheden blandt deres embedsmænd om EU's retningslinjer for identifikation af ofre for menneskehandel og om Kommissionens publikation om de rettigheder, som ofre for menneskehandel har i EU, og tilskynder til aktiv brug heraf;

76.  opfordrer til målrettet finansiering fra EU til lokale NGO'er med henblik på identificering af og støtte til ofre for menneskehandel og bevidstgørelse blandt befolkningsgrupper, der er sårbare over for udnyttelse og menneskehandel; glæder sig i denne forbindelse over den rolle, der spilles af medierne, som kan bidrage til at øge bevidstheden og oplyse om risici;

Samarbejde om bekæmpelse af menneskehandel på regionalt og internationalt plan

77.  er bekymret over det utilstrækkelige internationale samarbejde om sager om menneskehandel, navnlig når oprindelses- og transitlandene er involveret, og mener, at en sådan situation udgør en alvorlig hindring for en effektiv bekæmpelse af menneskehandel; opfordrer til øget koordinering og samarbejde og systematisk udveksling af oplysninger med henblik på at undersøge og bekæmpe den tværnationale menneskehandel ved at øge den finansielle og tekniske bistand og styrke den grænseoverskridende kommunikation, samarbejde og kapacitetsopbygning på regeringsplan og fra de retshåndhævende myndigheders side, herunder grænsevagter, embedsmænd, der beskæftiger sig med udlændinge- og asylspørgsmål, strafferetlige efterforskere og organer, der yder støtte til ofre, samt civilsamfundet og FN-organisationer; mener, at det bl.a. bør undersøges, hvordan ofrene kan identificeres og beskyttes, og at det bør drøftes, hvordan man håndterer oprindelses-, transit- og bestemmelseslande, der ikke har ratificeret FN's Palermoprotokol; opfordrer EU til at udvikle en regional tilgang, der fokuserer på "menneskehandelsruterne" og tilbyder løsninger, som er tilpasset den form for udnyttelse, der er tale om i de forskellige regioner; understreger desuden hensigtsmæssigheden af internationale udvekslingsprogrammer for fagfolk inden for bekæmpelse af menneskehandel;

78.  opfordrer Kommissionen, de kompetente EU-agenturer og medlemsstaterne til at udvikle kønsbestemt uddannelse for personale, der arbejder med retshåndhævende myndigheder og grænsemyndigheder, med henblik på bedre at kunne identificere og bistå mulige ofre for menneskehandel, navnlig menneskehandel med seksuel udnyttelse som formål;

79.  insisterer på, at det er nødvendigt, at EU øger politisamarbejdet og det retlige samarbejde mellem medlemsstaterne og med tredjelande – især med oprindelses- og transitlande for ofre for menneskehandel – i forbindelse med forebyggelse, efterforskning og retsforfølgning af menneskehandel, især via Europol og Eurojust, herunder informationsudveksling, navnlig med hensyn til kendte smuglerveje, deltagelse i fælles efterforskningshold og i forbindelse med bekæmpelse af rekruttering af mennesker til menneskehandel via internettet og andre digitale midler; understreger vigtigheden af medlemsstaternes systematiske udveksling af data og deres bidrag til Europols databaser, Focal Point Phoenix og Focal Point Twins; tilskynder til et øget samarbejde mellem Europol og Interpol i bekæmpelsen af menneskehandel og minder om, at udveksling af data mellem medlemsstaterne og med tredjelande fuldt ud bør overholde EU's standarder om databeskyttelse; opfordrer medlemsstaterne til at indsamle flere sammenlignelige data om bekæmpelsen af menneskehandel og til at forbedre udvekslingen af data mellem dem og med tredjelande;

80.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at forsyne deres retshåndhævende myndigheder og politimyndigheder med det nødvendige personale og ressourcer til, at agenturerne også kan modtage oplysninger fra familie eller andre kilder, til at udveksle disse oplysninger med de relevante europæiske og nationale myndigheder og til behørigt at behandle og analysere disse oplysninger;

81.  understreger, at transitlandene er afgørende i kampen mod menneskehandel, da udnyttelsen af ofrene endnu ikke er indledt på dette stadium; understreger vigtigheden af at give grænsepolitibetjente yderligere uddannelse for at forbedre deres færdigheder inden for identifikation;

82.  fremhæver de mange udfordringer, der er forbundet med grænseoverskridende arbejdskraftmigration, navnlig risikoen for, at indvandrere bliver gjort illegale og fratages deres mest grundlæggende rettigheder; opfordrer til, at der oprettes mekanismer for grænseoverskridende arbejdskraftmigration i EU og på internationalt plan med henblik på at øge og formalisere den regulære arbejdskraftmigration;

83.  anerkender den indsats, EU har gjort for at skabe kanaler for formaliseret grænseoverskridende arbejdskraftmigration, som bør få mere opmærksomhed, og opfordrer til en yderligere sammenhængende og styrket indsats i denne henseende; fremhæver potentialet ved formaliseret arbejdskraftmigration som et middel til at forebygge menneskehandel og til at redde liv;

84.  opfordrer indtrængende EU til at styrke sit samarbejde med NGO'er og andre relevante internationale organisationer, bl.a. ved at sikre tilstrækkelig finansiering og koordinering af bistanden, med henblik på at øge udvekslingen af bedste praksis, udviklingen af politikker og gennemførelsen heraf, og til at øge forskningen, bl.a. sammen med lokale aktører, navnlig med fokus på adgang til domstolsprøvelse for ofrene og retsforfølgning af gerningsmændene;

85.  minder om, at i henhold til direktiv 2011/36/EU bør medlemsstaterne støtte og arbejde tæt sammen med organisationer i civilsamfundet, navnlig om politiske initiativer, informations- og bevidstgørelseskampagner, forsknings- og uddannelsesprogrammer og om uddannelse samt i forbindelse med overvågning og evaluering af virkningen af foranstaltninger til bekæmpelse af menneskehandel; påpeger endvidere, at NGO'er også bør yde bistand i forbindelse med tidlig identifikation af, bistand og støtte til ofrene; insisterer på, at medlemsstaterne bør sikre, at NGO'erne beskyttes mod hævnaktioner, trusler og intimidering, og endnu vigtigere at de er fritaget for retsforfølgelse, når de bistår ofre for menneskehandel, der befinder sig i en irregulær administrativ situation;

86.  opfordrer EU, medlemsstaterne og det internationale samfund til at lægge særlig vægt på spørgsmålet om at forebygge og bekæmpe menneskehandel i humanitære krisesituationer såsom naturkatastrofer og væbnede konflikter med henblik på at mindske ofrenes sårbarhed over for menneskehandlere og andre kriminelle netværk; understreger, at der skal ydes beskyttelse til alle, der er berettiget til det i overensstemmelse med internationale og regionale konventioner;

87.  påpeger, at personer, der som følge af pludselige eller gradvise klimaforandringer, som har negative konsekvenser for deres liv og leveforhold, er tvunget til at forlade deres vante hjem, løber en stor risiko for at blive ofre for menneskehandel; understreger, at denne form for menneskelig mobilitet som følge af klimaforandringer har en stærk økonomisk dimension i form af tab af levebrød og et fald i husstandsindkomsten, hvorfor der er en direkte og høj risiko for, at de pågældende personer bliver ofre for tvangsarbejde eller slaveri;

EU's politik vedrørende menneskehandel som led i dets optræden udadtil

88.  anerkender og støtter det arbejde, der udføres af EU-koordinatoren for bekæmpelse af menneskehandel, som skal forbedre koordineringen og sammenhængen mellem EU- institutionerne og -agenturerne og medlemsstaterne samt tredjelande og internationale aktører, og opfordrer koordinatoren til at videreudvikle konkrete fælles tiltag og foranstaltninger mellem EU, medlemsstaterne, tredjelande og internationale aktører med henblik på at oprette et mere sammenhængende og effektivt samarbejde om at etablere systemer, som kan identificere, beskytte og bistå ofre for menneskehandel, intensivere forebyggelsen af menneskehandel, tilstræbe en øget retsforfølgning af menneskehandlere og etablere et netværk, der kan reagere på nye problemer;

89.  opfordrer indtrængende EU til at gøre den nødvendige indsats på internationalt plan for at forebygge og bekæmpe slavehandelen, så man gradvist og så hurtigt som muligt opnår en fuldstændig afskaffelse af slaveri i alle dets former;

90.  finder det afgørende, at der i strategier, der sigter mod at forebygge menneskehandel, tages fat på de faktorer, der letter menneskehandel, og de underliggende årsager og omstændigheder bag dette fænomen, og følges en integreret tilgang, som forener forskellige aktører, mandater og perspektiver, både på nationalt og på internationalt plan; mener, at forebyggelsesstrategierne bør omfatte foranstaltninger til at bekæmpe fattigdom, undertrykkelse, manglende respekt for menneskerettighederne, væbnede konflikter og økonomiske og sociale uligheder, og bør tage sigte på at gøre de potentielle ofre mindre sårbare, begrænse efterspørgslen efter tjenester fra ofrene for menneskehandel, som også kan betragtes som en grundlæggende årsag, øge den offentlige uddannelse og udrydde korruptionen blandt embedsmænd; opfordrer ligeledes alle stater til effektivt at gennemføre deres forpligtelser i henhold til Palermoprotokollen;

91.  opfordrer medlemsstaterne til at ratificere alle relevante internationale instrumenter, aftaler og retlige forpligtelser, herunder Istanbulkonventionen, og til at øge indsatsen for at gøre kampen mod menneskehandel mere effektiv, koordineret og sammenhængende; tilskynder EU til at opfordre til ratificering af alle relevante internationale instrumenter;

92.  opfordrer EU's repræsentanter til at lægge særlig vægt på menneskehandel i EU's politiske dialog med tredjelande og også gennem sine samarbejdsprogrammer og i multilaterale og regionale fora, herunder gennem offentlige erklæringer;

93.  opfordrer EU til at revidere sine bistandsprogrammer med hensyn til menneskehandel, gøre støtten mere målrettet og gøre menneskehandel til et samarbejdsområde for sig; tilskynder i denne sammenhæng til en forøgelse af ressourcerne til tjenester, der beskæftiger sig med menneskehandel inden for EU-institutionerne; opfordrer indtrængende Kommissionen til regelmæssigt at revurdere sin liste over prioriterede lande, herunder udvælgelseskriterierne, for at sikre, at de afspejler de faktiske forhold på stedet, og gøre dem mere fleksible og nemmere at tilpasse efter de skiftende omstændigheder og nye tendenser;

94.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til, når de retlige foranstaltninger mod menneskehandel intensiveres, også at udvide definitionen på menneskehandel ved at lade nye former for menneskehandel indgå heri;

95.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at gennemføre foranstaltningerne vedrørende bekæmpelse af menneskehandel i EU's nuværende handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati og i overensstemmelse med EU's strategi for bekæmpelse af menneskehandel;

96.  opfordrer Kommissionen til at vurdere behovet for at revidere mandatet for den fremtidige europæiske anklagemyndighed, således at dens beføjelser, så snart den er oprettet, vil omfatte bekæmpelse af menneskehandel;

97.  opfordrer til, at EU's politik til bekæmpelse af menneskehandel gøres mere effektiv ved at forankre den dybere i de bredere EU-strategier for sikkerhed, ligestilling mellem kvinder og mænd, økonomisk vækst, cybersikkerhed, migration og eksterne forbindelser;

98.  opfordrer alle EU-institutionerne og medlemsstaterne til at føre en sammenhængende politik både internt og eksternt ved i overensstemmelse med Unionens grundlæggende værdier at sætte menneskerettighederne i centrum for EU's forbindelser med alle tredjelande og til navnlig at anvende økonomiske og handelsmæssige forbindelser som løftestang;

99.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at menneskerettighederne, ligestilling mellem kønnene og bekæmpelse af menneskehandel forbliver kernen i EU's udviklingspolitikker og partnerskaber med tredjelande; opfordrer Kommissionen til at indføre kønsspecifikke foranstaltninger, når den udvikler nye udviklingspolitikker og gennemgår eksisterende politikker;

100.  understreger, at en styrkelse af den økonomiske og sociale position for kvinder og piger ville mindske risikoen for, at disse bliver ofre, og opfordrer Kommissionen til at fortsætte sin målrettede indsats for at integrere ligestilling mellem kønnene i alle udviklingsforanstaltninger og sikre, at den sammen med kvinders rettigheder forbliver på dagsordenen under den politiske dialog med tredjelande;

101.  understreger vigtigheden af målene for bæredygtig udvikling, især mål 5.2, som kræver udryddelse af alle former for vold mod kvinder og piger i den offentlige og i den private sfære, herunder menneskehandel samt seksuel udnyttelse og andre former for udnyttelse;

102.  opfordrer EU til at støtte tredjelande i deres bestræbelser på at forbedre identificeringen af, bistanden til og reintegrationen af ofre og retsforfølgningen i sager om menneskehandel ved at iværksætte og gennemføre passende lovgivning og harmonisere retlige definitioner, procedurer og samarbejde i overensstemmelse med internationale standarder;

103.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at retshåndhævende personale, herunder agenturer som Frontex, Europol og EASO, samt andre embedsmænd, der kan forventes at komme i kontakt med ofre eller mulige ofre for menneskehandel, modtager den fornødne uddannelse for at kunne behandle sager om menneskehandel ud fra en integreret tværsektoriel synsvinkel med vægt på særlige behov hos handlede kvinder, børn og andre grupper i sårbare situationer, såsom romaer og flygtninge, og med vægt på, hvordan ofre for menneskehandel og andre kan tilskyndes til at anmelde menneskehandlere og tilbydes fuld beskyttelse;

104.  mener, at ofre for menneskehandel fra tredjelande skal kunne identificeres i den tidligst mulige fase i netværket, og at der derfor bør gøres en større indsats ved grænserne for at identificere ofre, når de rejser ind i EU; opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde med tredjelande for at forbedre de eksisterende retningslinjer, som kan hjælpe de konsulære tjenester og grænsevagter med at identificere ofre for menneskehandel, og understreger i denne forbindelse betydningen af udveksling af bedste praksis, navnlig med hensyn til interviews ved grænserne; understreger også, at det er nødvendigt, at grænse- og kystvagter har adgang til Europols databaser;

105.  opfordrer medlemsstaterne til at styrke samarbejdet med tredjelande med henblik på at bekæmpe alle former for menneskehandel, idet der lægges særlig vægt på den kønsbestemte dimension af menneskehandel for specifikt at bekæmpe børneægteskaber, seksuel udnyttelse af kvinder og piger og sexturisme; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at fordoble indsatsen under Khartoumprocessen ved at gennemføre mere målrettede projekter og sikre aktiv deltagelse fra et større antal lande.

106.  anmoder om, at Kommissionen, Rådet og EU-Udenrigstjenesten i deres forhandlinger med tredjelande om internationale aftaler, tilbagetagelsesaftaler og samarbejdsaftaler lægger vægt på behovet for, at tredjelandene effektivt bekæmper menneskehandel, intensiverer retsforfølgelser af gerningsmændene og forbedrer beskyttelsen af ofre;

107.  opfordrer indtrængende EU til på en effektiv måde at koncentrere indsatsen om både at tackle menneskehandel og bekæmpe menneskesmugling; opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at investere i identificeringen af ofre for menneskehandel blandt flygtninge og migranter og blandt ofre for krænkelser og misbrug som led i menneskesmugling, der er kontrolleret af kriminelle netværk;

108.  understreger nødvendigheden af forberedende arbejde og uddannelse for internationale civile politimissioner og uddannelse af diplomater, forbindelsesofficerer, konsulære embedsmænd og embedsmænd, der beskæftiger sig med udviklingssamarbejde, med henblik på at forbedre identificeringen af ofre for menneskehandel; mener, at uddannelse af disse grupper er nødvendigt, fordi de ofte er det første kontaktpunkt for ofre for menneskehandel, og at der bør træffes foranstaltninger for at sikre, at disse embedsmænd har adgang til relevant materiale til at informere personer, som risikerer at blive ofre for menneskehandel;

109.  minder om, at lanceringen af den anden fase af EUNAVFOR MED, også kendt som operation Sophia, den 7. oktober 2015 har gjort det muligt at træffe konkrete foranstaltninger mod menneskehandel, da den giver bemyndigelse til at gennemføre bording, ransagning, beslaglæggelse og omdirigering på åbent hav af fartøjer, der mistænkes for at blive anvendt til menneskesmugling eller menneskehandel; minder om, at 48 mistænkte menneskesmuglere og menneskehandlere indtil nu er blevet arresteret og behandles i det italienske retssystem; opfordrer EU til at fortsætte og intensivere sine operationer i Middelhavet;

110.  opfordrer EU til at finde konkrete løsninger på, hvordan migranter og flygtninge kan komme til EU på en sikker måde, der er i overensstemmelse med reglerne, og som ikke indebærer udnyttelse; minder medlemsstaterne og EU om, at de skal overholde folkeretten, herunder princippet om non-refoulement, i alle deres politikker og navnlig migrationspolitikkerne; minder om, at modtager- og oprindelseslandet bør garantere ofre for menneskehandel en sikker frivillig tilbagevenden og lovlige alternativer i de tilfælde, hvor hjemsendelse ville udgøre en risiko for ofrenes sikkerhed og/eller for deres familie; fastholder, at modtager- og oprindelseslandet skal sikre forudsætningerne for ofrenes sikkerhed og reintegration ved deres tilbagevenden;

111.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at respektere FN-pagten og principperne i asyllovgivningen;

112.  opfordrer EU til at fremme programmer til støtte for integration af migranter og flygtninge med inddragelse af centrale aktører fra tredjelande, og også af kulturmæglere, som skal bidrage til at øge bevidstheden i lokalsamfundene omkring menneskehandel og gøre dem mere modstandsdygtige over for den organiserede kriminalitets indtrængen;

113.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre en indsats for at beskytte og finde alle flygtninge eller migranter, navnlig børn, der er forsvundet efter ankomsten på europæisk jord;

114.  roser det arbejde, som Europol udfører, navnlig gennem Focal Point Twins, med at afsløre personer, der rejser til tredjelande med det formål at begå børnemisbrug; opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde med Europol ved at sikre en systematisk og hurtig udveksling af oplysninger;

115.  minder om, at Kommissionen inden indgåelse af en visumliberaliseringsaftale skal foretage en vurdering af de risici, der er forbundet med det pågældende tredjeland, navnlig med hensyn til illegal indvandring; understreger, at menneskehandlernetværkene også kan benytte lovlige migrationskanaler; opfordrer derfor Kommissionen til at medtage de relevante tredjelandes samarbejde for så vidt angår menneskehandel blandt de kriterier, der skal være opfyldt for enhver visumliberaliseringsaftale;

116.  påpeger, at EU har brug for en bindende og obligatorisk lovgivningsmæssig tilgang til genbosættelse, jf. Kommissionens dagsorden for migration; påpeger, at humanitær indrejsetilladelse kan bruges som supplement til genbosættelse for at give øjeblikkelig beskyttelse til de mest sårbare, ofte på midlertidigt grundlag, når der er behov for det, f.eks. til uledsagede mindreårige eller handicappede flygtninge eller flygtninge med akut behov for medicinsk evakuering;

117.  opfordrer EU til at samarbejde med tredjelande om udarbejdelse af et standardiseret system til indsamling af kvalitative og kvantitative data og analyse af menneskehandel med henblik på at udvikle en fælles eller i det mindste sammenlignelig model i EU og tredjelande for indsamling og analyse af data vedrørende alle aspekter af menneskehandel; understreger indtrængende nødvendigheden af at afsætte tilstrækkelige midler til dataindsamling og forskning i menneskehandel;

118.  opfordrer EU til at udvikle en ny strategi for bekæmpelse af menneskehandel for perioden efter 2016 med en stærkere og mere målrettet ekstern dimension, der lægger større vægt på udvikling af partnerskaber med lokale civilsamfund i oprindelses-, transit- og bestemmelseslande uden for EU samt med regeringer og den private sektor og på at håndtere de finansielle og økonomiske aspekter af menneskehandel;

o
o   o

119.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og EU-delegationerne.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0470.
(2) Jf. s. 23 i den årlige aktivitetsrapport fra den Internationale Organisation for Migration (IOM) med titlen "Counter Trafficking and Assistance to Vulnerable Migrants Annual Report of Activities 2011".

Juridisk meddelelse