Indeks 
Vedtagne tekster
Tirsdag den 13. september 2016 - StrasbourgEndelig udgave
Samhørighedspolitik og forsknings- og innovationsstrategier for intelligent specialisering (RIS3)
 Europæisk territorialt samarbejde - bedste praksis og innovative foranstaltninger
 Undersøgelse af emissionsmålinger i bilindustrien
 Anmodning om ophævelse af István Ujhelyis immunitet
 Anmodning om beskyttelse af Rosario Crocettas privilegier og immuniteter
 Anmodning om ophævelse af Sotirios Zarianopoulos' immunitet
 Aftale mellem EU og Kina i tilslutning til Kroatiens tiltrædelse ***
 Aftale mellem EU og Uruguay i tilslutning til Kroatiens tiltrædelse ***
 Udnævnelse af et medlem af Revisionsretten – Lazaros Stavrou Lazarou
 Udnævnelse af et medlem af Revisionsretten – João Alexandre Tavares Gonçalves de Figueiredo
 Udnævnelse af et medlem af Revisionsretten – Leo Brincat
 Statistikker over varehandelen med tredjelande (delegerede beføjelser og gennemførelsesbeføjelser) ***II
 Statistikker over priserne på naturgas og elektricitet ***I
 Mod en ny udformning af energimarkedet
 EU-strategi for opvarmning og køling
 Styrkelse af SMV'ers konkurrenceevne
 EU-strategi for Alperegionen
 EU's trustfond for Afrika: Konsekvenserne for udvikling og humanitær bistand
 Skabelse af arbejdsmarkedsvilkår, som er mere fordelagtige for at skabe balance mellem arbejds- og privatliv

Samhørighedspolitik og forsknings- og innovationsstrategier for intelligent specialisering (RIS3)
PDF 287kWORD 56k
Europa-Parlamentets beslutning af 13. september 2016 om samhørighedspolitik og forsknings- og innovationsstrategier for intelligent specialisering (RIS3) (2015/2278(INI))
P8_TA(2016)0320A8-0159/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, navnlig artikel 4, 162 og 174-178,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006(1) (herefter "forordningen om fælles bestemmelser"),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 af 17. december 2013 om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1302/2013 af 17. december 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 1082/2006 om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS), for så vidt angår klarhed, forenkling og forbedring af oprettelsen af sådanne grupper og af deres funktion(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1300/2013 af 17. december 2013 om Samhørighedsfonden og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1084/2006(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005(7),

–  der henviser til sin beslutning af 14. januar 2014 om "Intelligent specialisering: topkvalitet gennem netværksdannelse for en velgennemtænkt samhørighedspolitik"(8),

–  der henviser til sin beslutning af 9. september 2015 om "Investering i job og vækst: fremme af økonomisk, social og territorial samhørighed i Unionen"(9),

–  der henviser til Kommissionens folder af 22. februar 2016 med titlen "En investeringsplan for Europa" om en ny vejledning om muligheder for at kombinere de europæiske struktur- og investeringsfonde med EFSI;

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. juni 2014 med titlen "Forskning og innovation som kilde til fornyet vækst" (COM(2014)0339),

–  der henviser til Kommissionens sjette rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed med titlen "Investering i job og vækst" af 23. juli 2014,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2014 med titlen "En investeringsplan for Europa" (COM(2014)0903),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. december 2015 med titlen "Investering i job og vækst – maksimering af bidraget fra de europæiske struktur- og investeringsfonde" (COM(2015)0639),

–  der henviser til Kommissionens guide fra 2014 med titlen "Enabling synergies between European Structural and Investment Funds, Horizon 2020 and other research, innovation and competitiveness-related Union programmes",

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. oktober 2010 med titlen "Regionalpolitikkens bidrag til intelligent vækst i Europa 2020" (COM(2010)0553),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. september 2013 med titlen "Måling af innovationsresultater i Europa: på vej mod en ny indikator" (COM(2013)0624),

–  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 4. maj 2012 med titlen "Aktiv aldring: Innovation – Intelligent sundhed – Bedre liv"(10),

–  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 30. maj 2013 med titlen "Bygge bro over innovationskløften"(11),

–  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 7. oktober 2014 med titlen "Støtteforanstaltninger til økosystemer for opstart af højteknologiske virksomheder"(12),

–  der henviser til Kommissionens vejledende dokument fra 2014 med retningslinjer for politiske beslutningstagere og gennemførelsesorganer med titlen "Enabling synergies between European Structural and Investment Funds, Horizon 2020 and other research, innovation and competitiveness-related Union programmes" (SWD(2014)0205),

–  der henviser til pilotprojektet "Samhørighedspolitik og synergier med forsknings- og udviklingsmidler: Vejen til topkvalitet",

–  der henviser til Europa-Parlamentets forberedende foranstaltning i den græske region Østmakedonien og Thrakien,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget (A8-0159/2016),

A.  der henviser til, at EU i en tid med økonomisk, finansiel og social krise må øge sine bestræbelser på at skabe intelligent og bæredygtig økonomisk vækst;

B.  der henviser til, at styrkelse af forskning, teknologisk udvikling og innovation er et af målene for investeringsprioriteterne under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling for perioden 2014-2020; der henviser til, at støtten til innovation varierer kraftigt i EU og internt i medlemsstaterne, navnlig med hensyn til udnyttelsen af viden og teknologi til at fremme innovation;

C.  der henviser til, at medlemsstaterne for programmeringsperioden 2014–2020 for første gang er pålagt at udvikle nationale og/eller regionale intelligente specialiseringsstrategier ved at inddrage nationale og regionale forvaltningsmyndigheder og interessehavere såsom højere læreanstalter, erhvervsliv og arbejdsmarkedets parter i en iværksætterorienteret opdagelsesproces;

D.  der henviser til, at intelligent specialisering kombinerer og samler forskellige politikker herunder vedrørende iværksætterånd, uddannelse og innovation således, at regionen kan identificere og udvælge prioritetsområder for deres udvikling og hertil knyttede investeringer ved at fokusere på deres styrker og komparative fordele;

E.  der henviser til, at RIS3 vil kunne hjælpe med at gøre EU's økonomi mere konkurrencedygtig, udvikle europæisk merværdi inden for innovation, skabe flere og bedre, kvalitetssikrede arbejdspladser og indarbejde en bred vifte af nye erfaringer; der henviser til, at de bør bidrage til udbredelsen af god praksis og udvikle en ny iværksætterånd kombineret med et velfungerende digitalt indre marked og intelligent specialisering, som kan føre til nye færdigheder, viden, innovation og beskæftigelse med henblik på bedre at kunne udnytte forskningsresultater og drage fordel af alle former for innovation;

F.  der henviser til, at udarbejdelsen af en RIS3-strategi indebærer en procedure til udvikling af en forvaltningsmekanisme for multi-interessehavere, der identificerer de stedbaserede områder med størst strategisk potentiale, fastsættelse af strategiske prioriteringer og udformning af effektive støttetjenester for virksomheder med henblik på at maksimere regionens videnbaserede udviklingspotentiale;

G.   der henviser til, at RIS3 bidrager til effektiv brug af EU's fonde, berører alle EU's medlemsstater og regioner og åbner op for alle regionernes potentiale, således at EU bistås i at bekæmpe sin innovationskløft både internt og eksternt med det formål at blive mere konkurrencedygtigt på globalt niveau;

H.   der henviser til, at rettidig og vellykket udvikling af RIS3 i medlemsstaterne i væsentlig grad afhænger af deres øgede administrative kapacitet til programmering, budgetplanlægning, implementering og evaluering inden for politikrammerne med det formål at udvide den private sektors investeringer i forskning, udvikling og innovation; der henviser til, at denne udvikling skal tage hensyn til, at de indledende vurderinger af intelligente specialiseringsstrategier tegner et blandet billede, navnlig hvad angår valg af prioriteringer, der ofte anses for alt for generelle eller utilstrækkeligt forbundet til de regionale økonomiske og innovationsmæssige strukturer, hvilket betyder at intelligente specialiseringsstrategier skal forbedres i denne henseende;

I.  der henviser til, at RIS3-platformen bidrager til bottom-up- og peer-to-peer-udvekslinger og overførsler af viden mellem de deltagende regioner; der henviser til, at det er nødvendigt at opprioritere denne proces for så vidt angår fremtidig udformning og gennemførelse af initiativer om intelligent specialisering;

RIS3’s centrale rolle for samhørighedspolitikkens bidrag til Europa 2020-målene

1.  understreger, at strategier for intelligent specialisering støtter tematisk koncentration og strategisk programmering af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) og fører til øget resultatorientering på stedet, og at de dermed bidrager til indfrielse af Europa 2020-målene; fremhæver, at hensigten med disse strategier er at skabe videnbaseret og bæredygtig vækst, afbalanceret udvikling og kvalitetssikrede jobs i alle regioner, ikke blot i veludviklede områder, men også i regioner, der befinder sig i en overgangsfase, samt i mindre udviklede regioner, landdistrikter og øområder;

2.  anmoder om, at de nye forudgående konditionalitetsbestemmelser for tildeling af ESI-fondsmidler overholdes fuldt ud for at få strategierne for intelligent specialisering til at fungere;

3.  opfordrer alle involverede aktører til at udvikle RIS3 på grundlag af analyser af hver regions eksisterende muligheder, styrker og kompetencer, og til at fokusere på iværksætterorienteret opdagelse med det formål at afdække fremspirende nicher for intelligent specialisering, undgå fremtvungen og kunstig overspecialisering samt fremme et stærkere partnerskab mellem den offentlige og den private sektor og samtidig undgå mulige interessekonflikter mellem disse to sektorer;

4.  tilslutter sig en bred definition af innovation som værende omformningen af en ide til et nyt eller forbedret produkt eller tjenesteydelse på markedet, til en ny eller forbedret operativ proces anvendt inden for industri eller handel eller til en ny tilgang til en social tjenesteydelse;

5.   anmoder regionerne om at udarbejde ordninger for innovative støttetjenester beregnet på at supplere eller erstatte eksisterende støttetjenester med det formål at tillade en given region at opnå sit fulde konkurrencemæssige potentiale, hjælpe virksomhederne med at absorbere ny viden og teknologi med henblik på at forblive konkurrencedygtige og at sikre, at forsknings- og innovationsressourcerne når op på en kritisk masse;

6.  anmoder Kommissionen om at tilpasse den generelle gruppefritagelsesordning, således at kvalitetsstempel-betingelserne kan tilbydes af ESI-fondene;

7.  anmoder de nationale myndigheder om at investere i regional intelligens og massedataanalyse, således at de bliver i stand til både at demonstrere deres unikke komparative fordele og til at forstå de tendenser, der er tilknyttet de regionale virksomheder i den globale værdikæde;

8.  er af den opfattelse, at S3-platformen, der er opstillet af Kommissionens GD REGIO og er beliggende i det fælles forskningscenter i Sevilla, spiller en central rolle i at rådgive regionerne om deres innovationsstrategier, bistå tilbagestående regioner og forbedre flerniveaustyring og synergier mellem regionerne ved at yde information, metodologi, ekspertise og rådgivning til nationale og regionale politiske beslutningstagere; understreger, at denne platform bør gøre en løbende indsats for at opdatere sin database under hensyntagen til regionernes og byernes lokale behov, særpræg og prioriteringer;

9.  er af den opfattelse, at S3-platformen i Sevilla i særlig grad bør være opmærksom på tilbagestående regioner og ikke mindst bør hjælpe dem med at udforme og indpasse deres strategier;

10.  mener, at mindre regioner har større problemer med udviklings- og gennemførelsesstrategier, og opfordrer til udarbejdelse af forslag om at højne støtten til sådanne regioner med henblik på at udvide gennemførelsen af S3-strategierne og udvekslingen af bedste praksis;

11.  glæder sig over Kommissionens seneste fokus på tilbagestående regioner i form at et nyligt pilotprojekt vedrørende Europa-Parlamentets forberedende foranstaltning i den græske region Østmakedonien og Thrakien, der er blevet udvidet til at omfatte regioner fra otte medlemsstater indtil udgangen af 2017;

12.  glæder sig over videreførelsen af RIM Plus-platformen oprettet af Kommissionens GD Vækst, skabelsen af Europæisk Observatorium for Forskning og Innovation oprettet af GD RTD og de forskellige politik-relaterede videnscentre under GD JRC (EC), der fremskaffer omfattende data, indikatorer og retningslinjer til nationale og regionale S3-interessehavere;

13.  ser frem til fremtidige detaljer vedrørende Det Europæiske Innovationsråd, der har til formål at skabe en "kvikskranke" for innovatører og dermed skabe bro mellem resultater inden for videnskab og behovene blandt erhvervsliv og myndigheder i Europa;

14.  minder om, at offentlige midler fortsat er en betydelig drivkraft bag innovation; opfordrer de berørte myndigheder til at udvise varsomhed for så vidt angår at øge fokus på finansielle instrumenter, eftersom innovation ikke kun skal være fokuseret på tilskud, men også bør være i stand til at indkredse alternative finansieringsmuligheder såsom lån og sikkerhed og til at opnå en balance mellem tilskud og alternative finansieringsmuligheder (offentlig og privat finansiering);

Forvaltning på flere niveauer og dens kapacitet

15.  beklager, at nogle medlemsstater har valgt at satse på nationale RIS3-strategier uden at give lokale og regionale myndigheder mulighed for at udvikle deres egne synspunkter, hvilket undergraver den bottom-up-baserede iværksætterorienterede udforskningsproces, som RIS3 skulle fremme; understreger betydningen af en regional tilgang, idet implementeringen af RIS3 kun kan lykkes, hvis den er baseret på lokale og regionale aktiver; opfordrer de berørte medlemsstater til at genoverveje at erstatte den nationale RIS3 med regionale versioner med henblik på ikke at gå glip af vækstmulighederne, og opfordrer til en bedre koordination mellem nationale og regionale S3-strategier i hensigtsmæssigt omfang med det formål om nødvendigt at tilpasse dem til fremtidige behov og krav vedrørende bæredygtig udvikling, navnlig i fødevare- og energisektorerne; beklager, at partnerskabsprincippet fastsat i artikel 5 i forordning om fælles bestemmelser ikke altid er blevet efterlevet; opfordrer medlemsstaterne til at respektere partnerskabsprincippet på alle stadier af forberedelse og implementering af partnerskabsaftalen om operationelle programmer;

16.  er af den opfattelse, at kvaliteten af samarbejdet mellem stat og de relevante aktører i regionen vil have afgørende indflydelse på RIS3-strategien og i bemærkelsesværdig grad vil reducere risikoen for, at der træffes forkerte prioriteringsvalg; fremhæver i denne forbindelse betydningen af at holde samråd med erhvervsliv, navnlig SMV'er, eftersom en "innovationsvision" kun kan lykkes, hvis virksomhederne har det hensigtsmæssige potentiale til at omsætte det til praksis;

17.  fremhæver betydningen af bedre samordning mellem alle styringsniveauer med henblik på at fostre en bottom-up-vision af de regionale strategier, herunder alle myndigheder og interessehavere beskæftiget med intelligent specialisering såvel som eksperter, civilsamfund og slutbrugere med henblik på at nedbryde "silomentaliteten"; gør opmærksom på, at det skaber hindringer for implementeringen af investeringer i forskning og innovation, når den relevante nationale lovgivning ikke tilpasses;

18.  gør opmærksom på den begrænsede rolle som civilsamfundet har spillet i RIS3-strategierne, og opfordrer til udvidelse af dets deltagelse gennem platforme og samarbejdspartnerskaber, eftersom dette bidrager til at skabe bedre strategier, udvide samarbejdet med samfundet og føre til bedre styring;

19.  fremhæver betydningen af nøje samordning gennem hele gennemførelsesfasen mellem de operationelle programmer og RIS3;

20.  opfordrer til tættere dialog og samarbejde mellem EU-institutionerne (EP og Rådet) såvel som på udøvende niveau (Kommissionen og de nationale gennemførelsesmyndigheder) med henblik på at opnå favorable rammer for innovation og forskning og en styrkelse af RIS3-implementeringen i forbindelse med den kommende gennemgang af FFR 2014;

21.  opfordrer Kommissionen og de andre berørte organer til at yde yderligere assistance til de medlemsstater, der har behov for det i implementeringen af RIS3-strategien;

22.  opfordrer til fortsat indsats for at udvirke en mentalitetsændring og til fremme af innovative politiktilgange, der kan fremme regionsintern, tværregional, regionsekstern, grænseoverskridende og tværnationalt samarbejde, herunder gennem makroregioner, i form af eksisterende værkstøjer såsom Interreg, med det formål at fortsætte med at give impuls til den europæiske merværdi i strategierne;

23.  minder om betydningen af at understrege social innovation, eftersom dette kan bidrage til etableringen af nye forretningsmodeller og -kulturer, hvormed der skabes et passende miljø til gennemførelsen af kredsløbsøkonomien;

24.  opfordrer Kommissionen til at fremkomme med en integreret meddelelse om merværdien ved RIS3-strategierne og implementeringen af disse i de operationelle programmer, der skal følges op af forslag om yderligere skridt i den 7. samhørighedsrapport;

25.  beklager manglen på tværregionalt samarbejde med basis i temaet intelligent specialisering; bemærker, at de fælles strategiske rammer giver mulighed for at bruge op til 15 % af midlerne under forordningen om fælles bestemmelser (Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond) til et sådant samarbejde uden for egen region; fremhæver, at artikel 16.3 i rapporten "Investering i job og vækst – maksimering af bidraget fra de europæiske struktur- og investeringsfonde" viser, at disse muligheder hidtil ikke er blevet tilstrækkeligt udnyttet; opfordrer medlemsstaterne og de regionale myndigheder til at gøre øget brug af de bestående muligheder;

26.  opfordrer til udvikling af fleksibilitets- og koordinationsmekanismer, der kan forbinde RIS3-platformen med implementeringen af Horisont 2020 og andre programmer; tilskynder regionen til at indgå i arbejde med former for transnationalt samarbejde såsom fortrop-initiativet, kvalitetsstemplet, platformen for udveksling af viden, S3-platformen, "vejen til topkvalitet" og de regionale innovationsordninger for samlokaliseringscentrene under Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT); opfordrer til skridt til at lette udviklingen af strategiske klyngepartnerskaber i den hensigt at fremme investeringer, udvide samordningen, skabe synergier og fremme udveksling af synspunkter med henblik på at undgå dobbeltarbejde og ineffektiv spild af offentlige ressourcer;

27.  tilskynder medlemsstats- og EU-institutioner at fortsætte med at føre tilsyn med "innovationskløften", ikke blot blandt EU-medlemsstater og på tværs af NUTS 2-regioner, men også og i øget grad inden for medlemsstaterne;

28.  mener, at procedurerne bør forenkles og flaskehalse i den administrative proces for strategierne bør nedbringes;

29.  opfordrer de relevante myndigheder på alle niveauer til at forenkle procedurerne og reducere flaskehalsene i den administrative proces for strategierne; tilskynder til investering i menneskelig kapital, herunder tværregionale EU- partnerskaber, i den hensigt at højne den administrative kapacitet og på vellykket vis at kunne forvalte, implementere og føre tilsyn med RIS3-processen og samtidig undgå at skabe nye administrationstrin; tilskynder myndighederne til at opprioritere forskning og innovation i regioner, der har det rette potentiale, men hvor investeringerne på området er sparsomme;

30.  opfordrer indtrængende regioner og medlemsstater til i højere grad at anvende de midler, som er til rådighed til teknisk assistance, til at sikre effektiv og hensigtsmæssig gennemførelse af RIS3;

31.  minder om, at intelligente specialiseringsstrategier også bør fungere som et virkningsfuldt instrument til at imødegå sociale, miljø-, klima- og energimæssige udfordringer og til at fremme videnafsmitning og teknologisk diversificering;

Bedre synergier for vækst og jobskabelse

32.  kritiserer manglen på synergi mellem ESI-fondene og andre EU-finansieringsinstrumenter, som hindrer koordinering, sammenhæng og integrering i EU-finansiering såvel som mindsker deres resultater og virkning; opfordrer til øget opmærksomhed om forskning i opnåelse og forbedret strategisk tilgang til synergier og til at tage hensyn til kombination, komplementaritet og potentialet ved finansieringsinstrumenterne på en sådan måde, at det sikrer fuld udnyttelse af EU-garantierne til finansiering af investeringsplatforme;

33.  fremhæver behovet for at fortsætte og uddybe de tre- og firstrengede spiraltilgange til intelligent specialisering på regionalt niveau herunder med inddragelse af den offentlige administration, virksomheder, universiteter og borgerne; understreger, at de to sidstnævnte kategorier af deltagere (dvs. højere læreanstalter/forskningsinstitutioner og borgersammenslutninger) bør styrkes for så vidt angår ny EU-programmering og typer af finansiering;

34.  opfordrer til øget støtte til SMV'er og nystartede virksomheder, eftersom det store flertal af disse udgøre førerfeltet inden for banebrydende innovation såvel som i betydelig grad bidrager til at indkredse lokalt talent inden for en række områder og til beskæftigelse af unge;

35.  tilskynder til fortsatte forsøg på at udfinde pålidelige indikatorer til overvågning af resultatopnåelsen inden for innovation på alle offentlige styringsniveauer gennem bedre mobilisering og samordning af ressourcerne inden for Eurostat og andre relevante generaldirektorater under Kommissionen, også under hensyntagen til OECD's og ESPON's resultatopnåelser samt andre aktører inden for områder som nationale statistiske kontorer;

36.  understreger, at samordnet og supplerende brug af ESI-fonde sammen med Horisont 2020 og EFSI-fondene i overensstemmelse med retningslinjerne om komplementaritet mellem EFSI og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, der blev offentliggjort af Kommissionen i februar 2016 giver fremragende muligheder for at højne innovationen på regionalt, nationalt og europæisk plan ved at forbedre tiltrækningskraften ved investeringer i forskning og innovation med det formål at tiltrække privat kapital som supplement til offentlige midler; opfordrer de lokale og regionale myndigheder til at gøre størst mulig brug af mulighederne for at kombinere disse instrumenter;

37.  opfordrer til tiltag til at indhente de fornødne oplysninger til at udvirke synergier mellem de forskellige politikker og instrumenter, der er til rådighed i RIS3, såsom samhørighedspolitikken for perioden 2014-2020, platformen for intelligent specialisering, observatoriet for europæiske klynger, det europæiske innovationspartnerskab, Det Europæiske Strategiforum, de centrale støtteteknologier og forskningsinfrastrukturerne;

38.  tilskynder regionerne til, når de implementerer deres RIS3, at styrke den åbne innovationsmentalitet og økosystemsamarbejdet om grundlaget for den firstrengede spiralmodel;

39.  understreger betydningen af at skræddersy uddannelse og forskning til markedets reelle behov i et forsøg på at sikre, at ny innovation imødekommer efterspørgslen og fører til økonomisk vækst;

Intelligente byer som katalysatorer for RIS3

40.  gentager, at EU’s byområder spiller en central rolle i EU’s økonomiske og sociale udvikling ved at fungere som knudepunkter for forskellige aktører og sektorer og kombinere de udfordringer og muligheder, som intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst byder på, og ved at gå foran i den integrerede og stedbaserede politiktilgang; fremhæver byområdernes betydning som katalysatorer for menneskelige ressourcer, infrastruktur og investeringspotentiale for udviklingen af innovationsklynger;

41.  opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til RIS3 og andre innovationsprogrammer med særlig hensyntagen til de integrerede territoriale investeringer i udarbejdelsen af den europæiske bydagsorden med det formål at skabe synergier og stærke forbindelser for en effektiv brug af ressourcer;

42.  understreger betydningen af at befordre innovativ, tværsektoriel, trestrengsspiral- og grænseoverskridende samarbejde tilknyttet de europæiske udfordringer med henblik på at gøre regioner og byer mere intelligente, grønnere og mere behagelige steder af bo og arbejde;

43.  understreger behovet for yderligere udvikling og udvidelse gennem hele EU af begrebet "intelligente og forbundne byer"; glæder sig over det nederlandske EU-formandskabs intention om at skabe en bottom up-tilgang, som giver byer mulighed for i samarbejde med regionale myndigheder at udvikle EU’s bydagsorden og udvikle sig fra intelligente til fremragende byer; støtter i denne forbindelse forberedelsen af "Amsterdampagten" med dens fokus på bæredygtig vækst og jobskabelse, på at fremme forbindelser mellem alle parter, borgere og sociale organisationer og på at fremme bæredygtig og socialt inklusiv vækst;

44.  henleder opmærksomheden på fremme af forskelligt by-til-by-samarbejde og vidensudvekslingsordninger inden for intelligent specialisering og innovation såsom ordningen "Open and Agile Smart Cities", der støttes af Kommissionen;

45.  støtter initiativet på vegne af Kommissionen og Rådet til fordel for EU's bydagsorden i forbindelse med Amsterdampagten; opfordrer Kommissionen til at fostre sammenhæng mellem by- og regionalpolitik; anmoder Kommissionen om at fremkomme med forslag til afstemning af initiativer og metodologier for "intelligente byer" og RIS3 i dens 7. samhørighedsrapport;

Overvågning og evaluering

46.  bemærker, at skønt de fleste regioner har gennemført en RIS3, er der et betragteligt antal af dem, som stadig bør arbejde på at opfylde forhåndsbetingelserne, og at de største udfordringer er overvågningsmekanismen, budgetrammen og foranstaltningerne til stimulering af privatsektor-investeringer i forskning og innovation;

47.  minder lokale og regionale beslutningstagere om betydningen af deres tilsagn om at anvende RIS3 som et instrument til økonomisk omformning inden for deres egen region og dermed også til at influere EU's politik;

48.  glæder sig over disse regionale strategiers fokus på energi, sundhed, informations- og kommunikationsteknologi, avancerede materialer, fødevarer, tjenesteydelser, turisme, bæredygtig innovation, transport, den biobaserede økonomi, produktionssystemer og kulturelle og kreative industrier såvel som anden specialisering og navnlig konkurrencedygtige sektorer i en given region; beklager imidlertid, at mange af strategierne ikke er sammensat af noget større antal enkeltelementer, og opfordrer til en raffinering af prioriteringsprocessen, således at risikoen for, at alle strategier fokuseres på ét emne, undgås; opfordrer til udvikling af strategier ikke blot inden for højteknologi, men tillige inden for lavteknologi og social innovation og tilskynder alle interessehavere til at stræbe efter krydsninger mellem sektorer, idet sådanne krydsninger kan fostre innovation;

49.  er af den opfattelse, at fremme af nationale observatorier for intelligente specialiseringsstrategier kan bidrage til at opbygge et stærkere indikatorsystem for tilsyn med RIS3, navnlig hvad angår metodologi og oplæring;

50.  bemærker, at nogle RIS3-strategier er ringe dokumenterede for så vidt angår at kunne påvise den pågældende regions unikke, konkurrencemæssige fordel, mens andre ikke indeholder beviser for interessehavernes kapacitet til at støtte foretagender inden for innovation eller forskernes ditto til at levere anvendt forskning eller finde kommercielle udnyttelsesmuligheder for deres resultater; bemærker desuden, at nogle regioner har vidtfavnende strategier og forsimplede tilsynsindikatorer; opfordrer derfor indtrængende til en forøgelse af myndighedernes kapacitet til at indsamle og vurdere de modtagne, relevante oplysninger såvel som til en indsats for at højne den samordnede indsats fra regioner og centrale myndigheders side på at indkredse og standardisere eksisterende databaser og gøre dem tilgængelige for interessehaverne;

51.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at anvende de eksisterende instrumenter såsom fællesskabets innovationsundersøgelse til at udføre periodiske (årlige og midtvejsbaserede) tilsyn – af både kvantitativ og kvalitativ art – med implementeringen af strategierne og til at inddrage alle interessehavere, herunder civilsamfundet, i processen; bemærker, at både regioner og medlemsstater har de samme problemer med hensyn til evaluering af tilsyn, og opfordrer regionerne til at forelægge regelmæssige rapporter om indfrielse af deres mål for at være bedre i stand til at analysere effekterne af RIS3 og sikre gennemsigtighed og offentlig aktindsigt i oplysninger om tilsynet; er dog klar over, at det vil tage mange år, før strategiernes resultater indfinder sig, og at tilsynet i begyndelse skal være tilpasset rimelige forventninger;

52.  tilskynder regionen og medlemsstaterne til at være proaktive for så vidt angår rettidig implementering af deres handlingsplaner i betragtning af måldatoen december 2016 for efterlevelse af den forudgående konditionalitet; anmoder dem om at udforme og gennemføre deres overvågningsmekanisme i en fortløbende revision af RIS3, som fokuserer på specificering af investeringsnicher, hvor de regionale innovationsaktører kan opnå eller fastholde en konkurrencemæssig fordel;

53.  er af den opfattelse, at fælles deltagelse i tilsyn og evaluering af relevante instrumenter under RIS3 såvel som en afpasning af tilsyn og evaluering for rapportering af forskellige instrumenter, kan være af betydelig gavn på dette område; opfordrer derfor alle interessehavere og beslutningstagere til at skabe synergier og udvikle ordninger til indsamling og syntetisering af data fra politikker og instrumenter, der indgår i specifikke RIS3-strategier;

54.  minder om, at en god "papirstrategi" ikke giver de forventede resultater uden iværksættelse af støttetjenester til virksomhederne;

De vigtigste erfaringer med RIS3 og dens fremtid

55.  beklager, at behovet for at hjælpe virksomheder med at udnytte alle former for innovation ofte anerkendes i RIS3, men at de i praksis kun støtter innovation, der er baseret på teknologisk viden; foreslår i denne forbindelse, at RIS3 også overvejer innovation på andre områder såsom tjenesteydelser og den kreative sektor, og minder om betydningen af alle former for innovationssystemer og institutioner uagtet deres størrelse såvel som af deres tilknytning til lokale og regional klynger;

56.  påpeger, at RIS3 skal være velgennemførte, hvis de skal kunne slå bro over innovationskløften og sætte gang i beskæftigelse og vækst i Europa; understreger, at det med henblik herpå er af afgørende betydning at fremme bottom up-strategier og at styrke kontrollen med hensyn til RIS3’s potentiale på alle forvaltningsniveauer; mener, at medlemsstaterne i denne henseende bør inddrage deres nationale statistiske departementer i at bistå regionerne med at udvikle evaluerings- og overvågningsmekanismer;

57.  mener, at den deltagerbaserede tilgang indeholdt i strategierne skal inkluderes i alle processerne, herunder overvågning og evalueringsforløb, da dette vil højne rækkevidden af samarbejdet om at indfri RIS3-målene;

58.  opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at ihukomme, at dette instrument skal være levedygtigt, operationelt og effektivt for at kunne undgå at bebyrde støttemodtagerne med bureaukrati;

59.  opfordrer Kommissionen til at arbejde for at opnå en gennemgang af strategierne i 2017 med henblik på at højne deres effektivitet og virkning og for at fremskaffe information om deres bidrag til både fremtidig samhørighed-, forsknings- og innovationspolitikker efter 2020 under hensyntagen til den indhentede erfaring fra de første år af implementeringen; opfordrer Kommissionen til at iværksætte en offentlig høring og til at organisere en konference for hele Europa forud for den 7. samhørighedsrapport med Parlamentet, Regionsudvalget og andre interessehavere;

60.  anerkender, at intelligente specialiseringsstrategier kan være virkningsfulde instrumenter til at tackle energiudfordringer, ressourceeffektivitet og energisikkerhed;

61.  opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at støtte S3-platformens rolle, at bistå med at højne mangfoldigheden af delelementer i strategierne og til at fastholde fokus på betydningen af gearing af private investeringer;

62.  anmoder GD Regio og S3-platformen om at forberede og sikre vid udbredelse af et kort politisk oplæg om erfaringerne med RIS3, som fokuserer på de følgende områder: 1) en SWOT-analyse af erfaringerne, 2) regionernes erfaringer og de vigtigste faldgruber, der er iagttaget for hvert af de seks trin, der er beskrevet i RIS3-vejledningen, 3) anbefalinger og standardiserede modeller for en vedvarende forbedring af RIS3 med henblik på en bedre udformning af strategierne efter 2020, og 4) de menneskelige kapaciteter, som er nødvendige for en vellykket udformning og implementering af en RIS3-strategi; finder, at regionale netværk, der beskæftiger sig med forskning og innovation bør tilskyndes til og støttes i initiativer til fremme af succeser og indhøstede erfaringer med henblik på at inkorporere de relevante tankegange i regionerne på alle niveauer;

o
o   o

63.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 289.
(3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 470.
(4) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 259.
(5) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 303.
(6) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 281.
(7) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487.
(8) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0002.
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0308.
(10) EUT C 225 af 27.7.2012, s. 46.
(11) EUT C 218 af 30.7.2013, s. 12.
(12) EUT C 415 af 20.11.2014, s. 5.


Europæisk territorialt samarbejde - bedste praksis og innovative foranstaltninger
PDF 222kWORD 58k
Europa-Parlamentets beslutning af 13. september 2016 om europæisk territorialt samarbejde - bedste praksis og innovative foranstaltninger (2015/2280(INI))
P8_TA(2016)0321A8-0202/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, især afsnit XVIII,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (herefter "forordningen om fælles bestemmelser")(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 af 17. december 2013 om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1302/2013 af 17. december 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 1082/2006 om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS) , for så vidt angår klarhed, forenkling og forbedring af oprettelsen af sådanne grupper og af deres funktion(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2014 af 11. marts 2014 om fælles regler og procedurer for gennemførelse af instrumenterne til finansiering af Unionens optræden udadtil(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 231/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA II)(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 232/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et europæisk naboskabsinstrument(7),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(8),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(9),

–  der henviser til "EU's territoriale dagsorden 2020 – Hen imod et inklusivt, intelligent og bæredygtigt Europa bestående af forskelligartede regioner", vedtaget på det uformelle ministermøde for ministre med ansvar for fysisk planlægning og territorial udvikling den 19. maj 2011 i Gödöllő, Ungarn,

–  der henviser til sin beslutning af 14. januar 2014 om medlemsstaternes evne til at sikre en effektiv og rettidig start på den nye programperiode for samhørighedspolitikken(10),

–  der henviser til sin beslutning af 27. november 2014 om forsinkelser i opstarten af samhørighedspolitikken 2014-2020(11),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2014 med titlen "En investeringsplan for Europa" (COM(2014)0903),

–  der henviser til den sjette rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed (COM(2014)0473),

–  der henviser til sin beslutning af 9. september 2015 om "Investering i job og vækst: fremme af økonomisk, social og territorial samhørighed i Unionen"(12),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen "Europa 2020 – En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020),

–  der henviser til sin beslutning af 28. oktober 2015 om samhørighedspolitikken og midtvejsrevisionen af Europa 2020-strategien(13),

–  der henviser til sin beslutning af 26. november 2015 med titlen "Hen imod forenkling og resultatorienteret tilgang i samhørighedspolitikken for perioden 2014-2020"(14),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 af 25. juni 2015 om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013 — Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer(15),

–  der henviser til Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om merværdien af makroregionale strategier (COM(2013)0468) og til de relevante rådskonklusioner af 22. oktober 2013,

–  der henviser til studiet fra sit Generaldirektorat for Interne Politikker (Temaafdeling B — Struktur- og Samhørighedspolitik) fra januar 2015 med titlen "New Role of Macro-Regions in European Territorial Cooperation",

–  der henviser til studiet fra sit Generaldirektorat for Interne Politikker (Temaafdeling B — Struktur- og Samhørighedspolitik) fra juli 2015 med titlen "European Grouping of Territorial Cooperation as an instrument for promotion and improvement of territorial cooperation in Europe",

–  der henviser til Kommissionens folder af 22. februar 2016 med titlen "Investeringsplan for Europa: Ny vejledning om muligheder for at kombinere de europæiske struktur- og investeringsfonde med Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI)";

–  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse fra maj 2015 med titlen "Finansielle instrumenter til territorial udvikling",

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. december 2015 med titlen "Investering i job og vækst — maksimering af bidraget fra de europæiske struktur- og investeringsfonde" (COM(2015)0639),

–  der henviser til Regionsudvalgets erklæring af 2. september 2015 med titlen "25 år med Interreg: ny fremdrift i det grænseoverskridende samarbejde",

–  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse fra december 2015 med titlen "Territorial vision 2050, hvilken fremtid?",

–  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 17. december 2015 med titlen "Styrkelse af det grænseoverskridende samarbejde: Er der behov for bedre lovgivningsmæssige rammer?",

–  der henviser til baggrundsdokumentet fra det luxembourgske formandskab for Rådet "Looking back on 25 years of Interreg and preparing the future of territorial cooperation",

–  der henviser til Rådets konklusioner om "25 år med Interreg: bidraget til samhørighedspolitikken",

–  der henviser til initiativet fra det luxembourgske formandskab om specifikke juridiske bestemmelser for grænseregionerne med henblik på at imødekomme disse områders behov og udfordringer, der har titlen "A tool for the attribution and application of specific provisions for the improvement of cross-border cooperation"(16),

–  der henviser til Kommissionens offentlige høring over hele EU om de tilbageværende hindringer for grænseoverskridende samarbejde, der blev iværksat den 21. september 2015 i anledning af den europæiske samarbejdsdag(17),

–  der henviser til resultaterne af den første Eurobarometerundersøgelse nogensinde, som Kommissionen foretog i 2015 for at indkredse og kortlægge holdningerne blandt borgere, der bor i grænseområderne, med henblik på at opnå mere målrettede EU-interventioner(18),

–  der henviser til OECD's rapport fra 2013 med titlen "Regions and Innovation: collaborating across borders" (Regioner og innovation: samarbejde på tværs af grænserne),

–  der henviser til Regionsudvalgets rapport med titlen "EGTS-overvågningsrapport 2014 — Gennemførelse af Europa 2020-strategien"(19),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget (A8-0202/2016),

A.  der henviser til, at omkring 38% af Europas befolkning bor i grænseområder, og at EU står over for en større økonomisk, finansiel og social krise, der navnlig rammer kvinder på alle fronter; der henviser til, at EU må inddrage ligestilling mellem kønnene som et hovedelement i alle former for politik og praksis vedrørende europæisk territorialt samarbejde;

B.  der henviser til, at det overordnede mål for det europæiske territoriale samarbejde er at mindske de nationale grænsers indflydelse med henblik på at reducere uligheden mellem regionerne ved at fjerne de resterende hindringer for investering og samarbejde på tværs af grænserne, styrke samhørigheden og fremme en harmonisk økonomisk, social, kulturel og territorial udvikling i EU som helhed;

C.  der henviser til, at europæisk territorialt samarbejde er en integrerende del af samhørighedspolitikken, fordi det styrker EU's territoriale samhørighed;

D.  der henviser til, at medlemsstaterne har mulighed for at gøre brug af det europæiske territoriale samarbejde til at imødegå de udfordringer, der følger af migrationskrisen;

E.  der henviser til, at der stadig kun er få europæiske borgere, der udnytter det fulde potentiale i EU's indre marked og den frie bevægelighed;

F.  der henviser til, at der i overensstemmelse med principperne om delt forvaltning, flerniveaustyring og partnerskab er blevet udviklet programmer for europæisk territorialt samarbejde gennem en kollektiv proces med deltagelse af en bred vifte af europæiske, nationale, regionale og lokale aktører for at tackle fælles udfordringer på tværs af grænserne og fremme udvekslingen af god praksis;

G.  der henviser til, at der er behov for fælles overvejelser om strukturen i det europæiske territoriale samarbejde efter 2020;

Europæisk merværdi af det europæiske territoriale samarbejde, bedste praksis og bidrag til målene i Europa 2020-strategien

1.  bemærker, at det europæiske territoriale samarbejde er blevet et af de to lige vigtige mål for samhørighedspolitikken 2014-2020, med sin egen forordning; understreger imidlertid, at budgettet for det europæiske territoriale samarbejde på 10,1 mia. EUR kun udgør 2,8 % af budgettet for samhørighedspolitikken, hvilket ikke står i forhold til de store udfordringer, som det europæiske territoriale samarbejde står over for, og det afspejler heller ikke den store europæiske merværdi, som det europæiske territoriale samarbejde skaber; minder i denne forbindelse om Parlamentets skuffelse over resultatet af forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2014-2020 med hensyn til nedskæringen i bevillingerne til det europæiske territoriale samarbejde; mener, at et større budget til det europæiske territoriale samarbejde i den næste programmeringsperiode vil forøge samhørighedspolitikkens merværdi; opfordrer til større respekt for artikel 174 i TEUF om territorial samhørighed, navnlig med hensyn til landdistrikter, områder i en industriel overgangsproces, regioner, der lider af alvorlige naturbetingede eller demografiske handicaps af permanent art, såsom regionerne i den yderste periferi, de nordligste meget tyndt befolkede områder samt ø-områder, grænseområder og bjergområder; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at være særlig opmærksom på de geografisk og demografisk dårligst stillede områder, når samhørighedspolitikken gennemføres;

2.  bemærker, at det europæiske territoriale samarbejde i overensstemmelse med Europa 2020-målene er blevet ændret med henblik på at opnå en større virkning ved at fokusere på tematisk koncentration og resultatorientering, uden at det går ud over hensynet til de territoriale aspekter og mulighederne for at videreføre de regionale prioriteringer; mener, at der er må gives yderligere opmærksomhed til de særlige karakteristika ved det europæiske territoriale samarbejde; opfordrer derfor til en bedre evaluering af programmerne for det europæiske territoriale samarbejde med henblik på at demonstrere deres virkning og merværdi;

3.  anerkender, at det grænseoverskridende samarbejde er et vigtigt redskab til udvikling af grænseregioner, der betragtes som sande laboratorier for europæiske integration; understreger, at det grænseoverskridende samarbejde i perioderne 2000-2006 og 2007-2013 var præget af, at man klart orienterede sig mod mere strategisk fokuserede prioriteter og opnåede bedste praksis inden for bedre konnektivitet og tilgængelighed, videns- og innovationsoverførsel, styrkelse af den regionale identitet, håndtering af miljøudfordringer, styrkelse af den institutionelle kapacitet, sundhedspleje, uddannelse, beskæftigelse og arbejdskraftsmobilitet samt beskyttelse af civilbefolkningen, etablering af nye og konsolidering af bestående partnerskaber;

4.  anerkender, at det tværnationale samarbejde har hjulpet med hensyn til at fremme forskning, innovation og vidensøkonomien, tilpasning til klimaforandringer og fremme af bæredygtig transport og mobilitet ved hjælp af tværnationale tilgange og har bidraget til at forbedre den institutionelle kapacitet; understreger, at en integreret territorial fremgangsmåde og internationalt samarbejde er af særlig betydning for beskyttelsen af miljøet, navnlig for så vidt angår vand, biodiversitet og energi;

5.  anerkender, at det mellemregionale samarbejde har gjort det muligt for byer og regioner at samarbejde om en række spørgsmål og temaer, bl.a. gennem udveksling af erfaring og god praksis, og at dette har forbedret effektiviteten i mange regionale og lokale politikker; mener, at der bør gøres noget ved de betydelige udviklingsforskelle mellem landdistrikter og byområder samt problemerne i storbyområder;

6.  mener, at effektivt grænseoverskridende og tværnationalt samarbejde gør et geografisk område mere attraktivt for erhvervsdrivende selskaber, idet de kan anvende lokalt, regionalt og grænseoverskridende potentiale samt menneskelige ressourcer så effektivt som muligt med henblik på bedre at imødekomme de erhvervsdrivende selskabers behov og forventninger, men også for at undgå udflytning af virksomheder til tredjelande, affolkning af EU-regioner og øget arbejdsløshed;

7.  er overbevist om, at det europæiske territoriale samarbejde giver en betydelig europæisk merværdi, idet det bidrager til at støtte fred, stabilitet og regional integration, bl.a. inden for rammerne af udvidelses- og naboskabspolitikken samt på verdensplan gennem formidling af bedste praksis; mener, at grænseoverskridende samarbejde kan give merværdi til håndteringen af migrationskrisen;

8.  påpeger, at ca. 41 % af EFRU's budget for europæisk territorialt samarbejde for 2014-2020(20) vil blive investeret i foranstaltninger til miljøforbedring, mens 27 % vil blive investeret i styrkelse af intelligent vækst, herunder forskning og innovation, og 13 % vil gå til fremme af inklusiv vækst gennem aktiviteter i forbindelse med beskæftigelse, uddannelse og erhvervsuddannelse, medens 33 programmer vil tage sigte på at forbedre de generelle forbindelser på tværs af grænserne; bemærker endvidere, at der vil blive afsat 790 mio. EUR til forbedring af den institutionelle kapacitet ved hjælp af etablering eller styrkelse af samarbejdsstrukturer og effektivisering af den offentlige service;

9.  understreger, at begrebet resultatorientering kræver, at Interreg-programmer sikrer et højt niveau af samarbejde på projektniveau og indfører en ny form for evaluering, idet det tager hensyn til det enkelte programs specifikke natur og bidrager til at nedbringe de administrative byrder for modtagere og forvaltningsmyndigheder; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og forvaltningsmyndighederne til at arbejde sammen og udveksle oplysninger og god praksis med henblik på at foretage vurderinger af og udstede retningslinjer for, hvordan resultatorienteringen kan tilpasses til det europæiske territoriale samarbejdes særlige karakteristika; anerkender, at den fulde merværdi ved programmerne under det europæiske territoriale samarbejde ikke kun kan evalueres med kvantitative indikatorer, og opfordrer Kommissionen til at indføre mere kvalitative indikatorer med henblik på bedre at afspejle de resultater, der opnås ved territorialt samarbejde;

10.  noterer sig med bekymring den sene vedtagelse af Interreg-programmerne og opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at mobilisere deres kræfter til en effektiv og vellykket gennemførelse af programmerne og til at fjerne hindringer for det grænseoverskridende samarbejde med henblik på at undgå de kritiske spørgsmål, som der allerede blev gjort opmærksom på i programmeringsperioden 2007-2013; opfordrer Kommissionen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at fremskynde gennemførelsen af programmerne for europæisk territorialt samarbejde;

11.  beklager manglen på pålidelige grænseoverskridende data og dokumentation for effektiviteten af grænseoverskridende samarbejde med hensyn til rapportering om resultatrammen; opfordrer derfor Kommissionen, Eurostat og forvaltningsmyndighederne til at samarbejde om at fastsætte fælles evalueringskriterier og til i fællesskab at koordinere en fælles database og fastlægge metoder til tilvejebringelse, brug og udveksling af pålidelige data på tværs af grænserne; noterer sig de eksisterende udfordringer for gennemførelsen af integrerede territoriale fremgangsmåder, der skyldes den højst forskellige grad af beføjelser, som medlemsstaternes regionale og lokale myndigheder har;

12.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og forvaltningsmyndighederne til at oprette passende strukturerede overvågningssystemer og evalueringsplaner for bedre at kunne evaluere de opnåede resultater med hensyn til Europa 2020-målene og territorial integration;

Bidrag til territorial samhørighed

13.  understreger, at det europæiske territoriale samarbejde yder et betydeligt bidrag til styrkelse af EU's målsætning om territorial samhørighed ved at integrere forskellige sektorpolitikker på et territorialt grundlag; glæder sig over undersøgelsen "ET2050: Territorial Scenarios and Visions for Europe", der er udarbejdet af Det Europæiske Observationsnetværk for Territorial Udvikling og Samhørighed (ESPON) og kan fungere som referenceramme for yderligere drøftelser om forberedelse af samhørighedspolitikken efter 2020;

14.  minder om betydningen af integrerede territoriale investeringer (ITI) og lokaludvikling styret af lokalsamfundet (CLLD), der ikke anvendes i tilstrækkeligt omfang i Interreg-programmerne for 2014-2020, og opfordrer medlemsstaterne til at gøre større brug heraf, idet det understreges, at dette vil kræve større deltagelse af regionale og lokale organer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at foreslå oplysnings- og undervisningsprogrammer for støttemodtagerne;

15.  mener, at de nye instrumenter for territorial udvikling såsom ITI og CLLD kan give sig udslag i investeringer i infrastruktur på det sociale område, i sundhedsvæsenet og på uddannelsesområdet, sanering af struktursvage byområder, jobskabelse og andre foranstaltninger, der har til formål at mindske migranters isolation og støtte deres inklusion;

16.  anbefaler, at der fokuseres særligt på projekter, der har til formål at tilpasse kommuner og regioner til den nye demografiske situation og modvirke de skævheder, der følger heraf, ved hjælp af: 1) tilpasning af de social og mobilitetsmæssig infrastruktur til de demografiske forandringer og migrationsstrømmene; 2) skabelse af specifikke varer og tjenesteydelser til en aldrende befolkning; 3) støtte til jobmuligheder for ældre mennesker, kvinder og migranter, som bidrager til social inklusion; 4) styrkede digitale forbindelser og oprettelse af platforme, der fremmer deltagelse af borgerne i de mere isolerede regioner og giver dem mulighed for interaktion med de forskellige administrative, sociale og politiske tjenester hos myndighederne på alle niveauer (lokalt, regionalt, nationalt og europæisk);

17.  fremhæver det europæiske territoriale samarbejdes rolle i ø-regioner, regioner i den yderste periferi og tyndt befolkede regioner samt bjergområder og landdistrikter som et vigtigt redskab til at styrke deres regionale samarbejde og integration; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at være særligt opmærksom på anvendelsen af fondene i disse regioner, herunder regioner, der grænser op til tredjelande, med henblik på at forbedre gennemførelsen af grænseoverskridende projekter, som finansieres af det europæiske territoriale samarbejde

18.  påpeger det europæiske territoriale samarbejdes og de makroregionale strategiers komplementære karakter, når der er tale om at imødegå fælles udfordringer i større funktionelle områder, samt den positive rolle, som de makroregionale strategier kan spille med hensyn til at bidrage til at imødegå de fælles udfordringer, som makroregionerne står over for;

19.  mener, at man bør tilstræbe bedre koordinering, synergi og komplementaritet mellem de grænseoverskridende og tværnationale dele med henblik på at forbedre samarbejdet og integrationen i bredere strategiske områder; opfordrer til en bedre koordinering mellem forvaltningsmyndighederne og de makroregionale strategiers aktører; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvide samarbejdet samt til at styrke forbindelserne og sammenhængen mellem programmerne for det europæiske territoriale samarbejde og nationale og regionale programmer på udviklingsstadiet med henblik på at øge komplementariteten og undgå overlapning;

20.  noterer sig, at nogle regioner står over for alvorlige migrationsudfordringer og tilskynder til at anvende Interreg-programmer og den omgående gennemførelse af dem med henblik på bl.a. at leve op til udfordringerne med at håndtere flygtningekrisen og fremme udvekslingen af god praksis mellem lokale og regionale myndigheder i grænseområder, herunder tredjelande, navnlig ved hjælp af makroregionale strategier;

Støtte til forskning og innovation

21.  fremhæver resultaterne på forsknings og innovationsområdet, såsom fælles forskningsprojekter, samarbejde mellem forskningsinstitutioner og virksomheder, oprettelse af internationale grænseuniversiteter, grænseoverskridende forskningscentre og uddannelsesinstitutioner, oprettelse af grænseoverskridende klynger og virksomhedsnetværk, grænseoverskridende virksomhedsvæksthuse og rådgivningstjenester for SMV'er, højteknologisk branding for at tiltrække udenlandske investorer osv.; bemærker den vigtige rolle, som Interreg-programmerne spiller med hensyn til at styrke konkurrenceevnen og innovationspotentialet i regionerne ved at fremme synergien mellem intelligente specialiseringsstrategier, samarbejde mellem klynger og udvikling af innovative netværk; opfordrer Kommissionen til at forelægge en samlet oversigt over det territoriale samarbejde i forbindelse med EFRU og ESF på grundlag af den fælles strategiske ramme (bilag I til forordningen om fælles bestemmelser (forordning (EU) nr. 1303/2013));

22.  er klar over, at investeringer med henblik på at styrke intelligent vækst, herunder forskning og innovation, udgør 27 % af EFRU-bevillingen til programmer for grænseoverskridende samarbejde for perioden 2014-2020(21); bemærker også, at 35 % af budgettet for de tværnationale programmer går til at støtte intelligent vækst ved at styrke forskning og innovation;

23.  understreger behovet for at skabe grænseoverskridende innovationspolitiske tilgange såsom fælles forsknings- og mobilitetsprogrammer, fælles forskningsinfrastruktur, partnerskaber og samarbejdsnetværk; henleder opmærksomheden på den kendsgerning, at medlemsstaternes forskelligartede lovgivning udgør en hæmsko for de fælles bestræbelser på at øge forskningen og innovationen på tværs af grænserne;

24.  opfordrer indtrængende til, at synergierne og komplementariteten mellem programmer og fonde, herunder de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI), Horisont 2020, Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) osv. og andre EU-fonde skal tage sigte på at maksimere mængden, kvaliteten og virkningerne af investeringerne i forskning og innovation; henstiller, at lokale og regionale myndigheder til fulde udnytter mulighederne for at kombinere disse fonde med henblik på at støtte SMV'er og forsknings- og innovationsprojekter, herunder i givet fald grænseoverskridende projekter; opfordrer SMV'erne til fuldt ud at udnytte de muligheder, som disse fonde giver for at bidrage til gennemførelsen af programmerne for det europæiske territoriale samarbejde;

25.  opfordrer indtrængende til vedtagelse af grænseoverskridende innovationsstrategier, samtidig med at der skabes komplementaritet med de allerede eksisterende strategier for intelligent specialisering samt med andre eksisterende programmer og strategier; tilskynder til, at man vurderer potentialet for grænseoverskridende synergier og mobiliserer forskellige finansieringskilder;

26.  mener, at de finansielle instrumenter skal være en integrerende del af programmerne for europæisk territorialt samarbejde ved hjælp af supplerende tilskud med henblik på at støtte SMV'ers adgang til finansiering, forskning og innovation; mener, at øget anvendelse af finansielle instrumenter kan tiltrække flere investeringer til Interreg-projekter, således at der skabes nye jobs og mulighed for at opnå bedre resultater; minder om den grundlæggende betydning af teknisk støtte og passende uddannelsesinitiativer for at høste det fulde udbytte af anvendelsen af finansielle instrumenter, selv i mindre udviklede regioner;

Styring og politisk koordinering

27.  minder om, at den sjette samhørighedsrapport ikke vier det europæiske territoriale samarbejde tilstrækkelig opmærksomhed, i betragtning af at det har været et fyldgyldigt mål for samhørighedspolitikken siden programmeringsperioden 2007-2013; minder om det potentiale, som de europæiske grupper for territorialt samarbejde (EGTS) frembyder ikke blot som et instrument til at støtte og fremme det europæiske territoriale samarbejde og forvalte grænseoverskridende projekter, men også som drivkraft for en samlet integreret territorial udvikling og en fleksibel platform for flerniveaustyring;

28.  glæder sig over den forenklede EGTS-forordning (forordning (EU) nr. 1302/2013) og anmoder medlemsstaterne om at intensivere deres bestræbelser på at lette oprettelsen af EGTS'er; påpeger imidlertid, at denne forordning ikke er tilstrækkelig til at fjerne alle de eksisterende retlige hindringer for grænseoverskridende samarbejde; glæder sig derfor over initiativet fra det luxembourgske formandskab, som foreslog en særlig retsakt for grænseregionerne, der giver medlemsstaterne mulighed for at indgå aftaler om specifikke retlige bestemmelser; glæder sig over Kommissionens initiativ til inden udgangen af 2016 at foretage en analyse af hindringerne for grænseoverskridende samarbejde, der skal behandle løsninger og eksempler på god praksis; anmoder Kommissionen om at medtage en undersøgelse af grænseregioners behov i denne analyse; afventer med interesse resultaterne af Kommissionens EU-dækkende høring om de tilbageværende hindringer for det grænseoverskridende samarbejde, som blev iværksat den 21. september 2015; anmoder Kommissionen om i sin analyse at tage hensyn til Parlamentets henstillinger og resultatet af den offentlige høring;

29.  mener, at Interreg-programmerne skal respektere de aftalte programprioriteringer og den aftalte interventionslogik og samtidig, som supplement til anden passende finansiering, støtte løsninger på migrations- og asylområdet og fremme effektive integrationspolitikker; opfordrer til at drage fordel af Kommissionens åbenhed til hurtigt at undersøge og godkende ændringer af de operationelle programmer for 2014-2020, når de berørte medlemsstaterne anmoder om det, og kun med det formål at overvinde flygtningekrisen;

30.  overvejer en bredere anvendelse af finansielle instrumenter som fleksible mekanismer, der skal anvendes sideløbende med tilskud; påpeger, at finansielle instrumenter i væsentlig grad kan øge finansieringens virkning, hvis de anvendes på effektiv måde; understreger i denne forbindelse, at der er behov for klare, konsekvente og målrettede regler for de finansielle instrumenter for at bidrage til at forenkle forberedelses- og gennemførelsesprocessen for fondsforvaltere og modtagere; henleder opmærksomheden på muligheden for at nyde godt af specifik ekspertise og knowhow ved hjælp af EIB's finansieringstekniske instrumenter og instrumenter for teknisk bistand;

31.  understreger, at man i programmeringsperioden 2007-2013 ikke i tilstrækkelig grad vurderede mulighederne for komplementaritet mellem Interreg-programmerne og andre EU-finansierede programmer; opfordrer til oprettelse af passende koordineringsmekanismer, der sikrer effektiv koordinering, komplementaritet og synergi mellem ESI-fondene og andre fællesskabsfinansieringsinstrumenter og nationale finansieringsinstrumenter såsom Horisont 2020 samt med EFSI og EIB;

32.  tilskynder til, at man i forvaltningsmyndighedernes evalueringsplaner medtager løbende evalueringer, der fokuserer på specifik vurdering af effektiviteten af synergier mellem programmer;

33.  understreger den stadig voksende betydning af grænseoverskridende arbejdsmarkeder med stor dynamik, for så vidt angår skabelse af velstand og beskæftigelse; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fuldt ud at gøre brug af de muligheder, som Interreg-programmerne giver for at lette arbejdskraftens mobilitet på tværs af grænserne, herunder via fremme af princippet om lige muligheder, om nødvendigt ved at justere de administrative og overenskomstbaserede rammebestemmelser samt ved at styrke dialogen mellem alle styringsniveauer;

34.  finder det af afgørende betydning at øge synergier og komplementaritet mellem programmerne for europæisk territorialt samarbejde og Eures-tjenester, fordi de spiller en særlig vigtig rolle i grænseregioner med et betydeligt niveau af pendling på tværs af grænserne; opfordrer medlemsstaterne og regionerne til fuldt ud at udnytte de muligheder, som Eures-tjensterne giver for beskæftigelse og jobmobilitet over hele EU;

35.  er overbevist om, at princippet om flerniveaustyring, partnerskabsprincippet og den faktiske gennemførelse af den europæiske adfærdskodeks er af særlig betydning for udviklingen af Interreg-programmer;

Forenkling

36.  understreger, at selv om der findes særskilte regler for europæisk territorialt samarbejde, bør gennemførelsen af de territoriale samarbejdsprogrammer forenkles yderligere, og opfordrer højniveaugruppen vedrørende forenkling til at overveje foranstaltninger til forenkling og reduktion af den administrative byrde for støttemodtagere, før behandling af lovforslaget om europæisk territorialt samarbejde og planlægningen af Interreg-programmerne for perioden efter 2020;

37.  opfordrer Kommissionen til at foreslå specifikke foranstaltninger til at forenkle reglerne om rapportering, revision og statsstøtte og til at harmonisere procedurerne; opfordrer indtrængende til, at der udarbejdes standardkrav for alle Interreg-programmer for hver enkelt programdel;

38.  opfordrer medlemsstaterne til at forenkle deres nationale bestemmelser og til at undgå overregulering; opfordrer indtrængende til gennemførelse af e-samhørighed og strømlining af de administrative procedurer;

39.  understreger, at ordningerne til at involvere civilsamfund og private interessenter skal gøres bredere og enklere, idet der altid tages hensyn til behovet for gennemsigtighed og ansvarlighed; henviser til, at etableringen af offentligt-private partnerskaber kan give en række potentielle fordele, men indebærer en risiko for interessekonflikt, som bør behandles på passende måde ved hjælp af både "hard law"- og "soft law"-instrumenter; opfordrer Kommissionen til at give rettidig, konsekvent og klar vejledning om anvendelsen af de finansielle instrumenter i programmerne for europæisk territorialt samarbejde;

40.  understreger, at alle forenklinger af vækst- og beskæftigelsesprogrammer også skal gælde for Interreg-programmer;

41.  understreger betydningen af at indføre mekanismer til at føre tilsyn med støttemodtagere inden for rammerne af forenklingsforanstaltningerne;

42.  mener, at der bør lægges vægt på at forene kræfterne på stedet og fremme den gensidige tillid mellem de forskellige aktører på tværs af grænserne, samt at finansielle instrumenter kan bidrage til disse bestræbelser på værdifuld måde;

Fremtidige henstillinger

43.  mener, at det europæiske territoriale samarbejde har bevist sin effektivitet, og at dets potentiale bør udvikles yderligere; fremhæver dets potentiale uden for regionalpolitikken, på områder som det indre marked, den digitale dagsorden, beskæftigelse, mobilitet, energi, forskning, uddannelse, kultur, sundhed og miljø, og opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje at bevare det europæiske territoriale samarbejde som et vigtigt instrument ved at give det en klarere rolle inden for samhørighedspolitikken efter 2020 og øge dets budget væsentligt;

44.  mener, at det europæiske territoriale samarbejdes grundlæggende samarbejdsfilosofi og nuværende struktur bør opretholdes, herunder overholdelse af princippet om den ledende støttemodtager, sammen med dets fokus på det grænseoverskridende element; opfordrer Kommissionen til med udgangspunkt i sin 25-årige erfaring med europæisk territorialt samarbejde at analysere den mulige udvikling af et sæt harmoniserede kriterier, på grundlag af ikke blot befolkningsstørrelse, men også på grundlag af socioøkonomiske og territoriale karakteristika;

45.  understreger betydningen af grænseoverskridende samarbejde ved EU's ydre grænser i forbindelse med instrumentet for førtiltrædelsesbistand og det europæiske naboskabsinstrument; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at god praksis, der giver mulighed for at reducere de administrative byrder for støttemodtagere under Interreg-programmer, også kan finde anvendelse på programmer, der gennemføres ved EU's ydre grænser;

46.  minder om det potentiale for græsrodssamarbejde mellem borgerne, som den såkaldte "fond for mindre projekter" giver, i forbindelse med midler til små projekter og mikroprojekter til fremme af civilsamfundets inddragelse, hvor der især fokuseres på mindre grænseoverskridende samarbejdsprojekter mellem nabogrænseområder; opfordrer til, at der anspores til finansiering af sådanne projekter, i betragtning af at dette vil kræve en yderligere indsats med hensyn til forenkling og fleksibilitet;

47.  tilskynder til fælles fastlæggelse af strategier for grænseregioner med henblik på at fremme en integreret og bæredygtig territorial udvikling, herunder gennemførelse og udbredelse af integrerede tilgange og harmonisering af administrative procedurer og retlige bestemmelser på tværs af grænserne; bemærker betydningen af at fremme en afbalanceret territorial udvikling inden for regionerne;

48.  mener, at der bør lægges større vægt på at fremme det grænseoverskridende samarbejde mellem bjergrige grænseområder, med prioritering af landdistrikter;

49.  understreger, at det kulturelle samarbejde bør være et af målene for det europæiske territoriale samarbejde; mener derfor, at der i højere grad bør tilskyndes til samarbejde på kultur- og uddannelsesområdet mellem grænseområder, der er fælles om samme kulturelle og sproglige arv;

50.  opfordrer regionale og lokale organer til at spille en større og mere fremtrædende rolle med hensyn til at foreslå, forvalte og evaluere europæisk territorialt samarbejde, navnlig for så vidt angår grænseoverskridende samarbejde, under hensyntagen til, at nogle regioner allerede har sådanne beføjelser;

51.  opfordrer Kommissionen til at overveje de finansielle instrumenters rolle som supplement til tilskud; finder det væsentligt at arbejde tættere sammen med EIB om at støtte SMV'er og mobilisere både Kommissionens og EIB's finansielle og tekniske ekspertise som katalysator for investeringer; opfordrer Kommissionen og EIB til at skabe større sammenhæng mellem de finansielle instrumenter og målene for det territoriale samarbejde;

52.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og forvaltningsmyndighederne til at overveje forslaget fra det luxembourgske formandskab om oprettelse af et nyt retligt instrument for samhørighedspolitikken efter 2020, på grundlag af resultaterne af de efterfølgende evalueringer, gennemførelsen af programmerne for 2014-2020 og en passende konsekvensanalyse;

53.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i 2016 at iværksætte en struktureret debat mellem alle berørte parter på EU-plan om fremtiden for det europæiske territoriale samarbejde efter 2020 med henblik på at forberede samhørighedspolitikken efter 2020; understreger, at debatten først og fremmest bør dække spørgsmål vedrørende strukturen i det europæiske territoriale samarbejde efter 2020 og fordelingsproceduren for programbudgetterne, og at der også bør arbejdes på nye mekanismer til at sikre en bredere anvendelse af begrebet resultatorientering; opfordrer Kommissionen til at arbejde sammen med Regionsudvalget og relevante interesserede parter i civilsamfundet og på regionalt niveau;

54.  opfordrer, til at der udvikles en territorial vision for EU på grundlag af grønbogen om territorial samhørighed (COM(2008)0616), og noterer sig, at den kommende hvidbog om territorial samhørighed også kan få betydning for den næste programmeringsperiode efter 2020;

Større offentlig bevidsthed og synlighed

55.  beklager den ringe offentlige bevidsthed om og utilstrækkelige synlighed af programmerne for europæisk territorialt samarbejde og opfordrer til en mere effektiv formidling af målene med dem, de muligheder, de giver, og ad hvilke kanaler projekter kan iværksættes, samt senere af resultaterne af afsluttede projekter; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og forvaltningsmyndighederne til at etablere mekanismer og brede institutionaliserede platforme for samarbejde for at sikre bedre synlighed og bevidstgørelse; opfordrer Kommissionen til at kortlægge og på et bredt grundlag formidle de resultater, der hidtil er opnået med programmerne for europæisk territorialt samarbejde og de dermed forbundne projekter;

56.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme den rolle, som EGTS kan spille som et redskab for større effektivitet med hensyn til at opfylde lokale behov i grænseregioner;

57.  anerkender den store betydning, som aktører på stedet og støtten til projektforberedelse har, og tilskynder forvaltningsmyndighederne til at styrke allerede eksisterende instrumenter til fremme af det territoriale samarbejde såsom regionale kontaktpunkter;

58.  bemærker, at et godt samarbejde mellem Kommissionen, EIB og de lokale og regionale myndigheder er væsentligt for en vellykket anvendelse af de finansielle instrumenter til territorial udvikling og for samhørighedspolitikken som helhed; understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt at intensivere udvekslingen af erfaringer og viden mellem på den ene side Kommissionen og EIB og på den anden lokale og regionale myndigheder;

59.  anerkender betydningen af (områdespecifik) animering, informationsformidling, bevidstgørelse på lokalt niveau og projektstøtte og opfordrer derfor forvaltningsmyndighederne til at styrke nyttige redskaber såsom territoriale kontaktpunkter;

60.  opfordrer til bedre koordinering mellem Kommissionen, forvaltningsmyndighederne og alle interessenter med henblik på at tilvejebringe en kritisk analyse af projekters tematiske resultater, der både fremhæver succeshistorier og mangler og kommer med anbefalinger for tiden efter 2020, samtidig med at der sikres gennemsigtighed og borgernærhed;

o
o   o

61.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 289.
(3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 259.
(4) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 303.
(5) EUT L 77 af 15.3.2014, s. 95.
(6) EUT L 77 af 15.3.2014, s. 11.
(7) EUT L 77 af 15.3.2014, s. 27.
(8) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(9) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(10) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0015.
(11) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0068.
(12) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0308.
(13) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0384.
(14) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0419.
(15) EUT L 169 af 1.7.2015, s. 1.
(16) http://www.dat.public.lu/eu-presidency/Events/Informal-Ministerial-Meetings-on-Territorial-Cohesion-and-Urban-Policy-_26-27-November-2015_-Luxembourg-City_/Material/IMM-Territorial-_LU-Presidency_---Input-Paper-Action-3.pdf
(17) Kommissionens pressemeddelelse IP/15/5686.
(18) Flash Eurobarometer 422 - Cross-border cooperation in the EU.
(19) http://cor.europa.eu/en/documentation/studies/Documents/EGTC_MonitoringReport_2014.pdf
(20) Bilag I (Europæisk territorialt samarbejde/Interreg) til Kommissionens meddelelse "Investering i job og vækst – maksimering af bidraget fra de europæiske struktur- og investeringsfonde".
(21) Bilag I (Europæisk territorialt samarbejde/Interreg) til Kommissionens meddelelse "Investering i job og vækst – maksimering af bidraget fra de europæiske struktur- og investeringsfonde".


Undersøgelse af emissionsmålinger i bilindustrien
PDF 161kWORD 45k
Europa-Parlamentets beslutning af 13. september 2016 om undersøgelsen af emissionsmålinger i bilindustrien (2016/2090(INI))
P8_TA(2016)0322A8-0246/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 226 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens afgørelse 95/167/EF, Euratom, EKSF af 19. april 1995 om de nærmere vilkår for udøvelse af Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelse(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets afgørelse (EU) 2016/34 af 17. december 2015 om nedsættelse af et undersøgelsesudvalg om emissionsmålinger i bilindustrien og fastsættelse af dets sagsområde, medlemstal og funktionsperiode(2),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 198,

–  der henviser til undersøgelsesudvalgets interimsbetænkning om undersøgelsen af emissionsmålinger i bilindustrien (A8-0246/2016),

A.  der henviser til, at artikel 226 i TEUF giver retsgrundlaget for, at Europa-Parlamentet kan nedsætte et midlertidigt undersøgelsesudvalg, der skal undersøge påstande om overtrædelser eller om fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten, uden at nationale domstoles eller EU-Domstolens jurisdiktion derved berøres, og at dette udgør et vigtigt element i Parlamentets tilsynsbeføjelser;

B.  der henviser til, at Parlamentet på grundlag af et forslag fra Formandskonferencen den 17. december 2015 vedtog at nedsætte et undersøgelsesudvalg, der skulle undersøge de påståede fejl i anvendelsen af EU-retten i forbindelse med emissionsmålinger i bilindustrien, og at udvalget ville fremsætte de henstillinger, som det fandt hensigtsmæssige i denne forbindelse;

C.  der henviser til, at undersøgelsesudvalget går frem efter en arbejdsplan, der omfatter følgende:

   et program med høringer af indbudte vidner og eksperter med henblik på at samle relevante mundtlige oplysninger
   anmodninger om skriftlige oplysninger fra vidner og eksperter, der indbydes til høringerne
   anmodninger om dokumentation for at samle skriftlige oplysninger fra Kommissionen, medlemsstaternes myndigheder og andre relevante aktører
   to tjenesterejser for at samle oplysninger på stedet
   bestilling af briefing og undersøgelser over ekspertbudgettet
   en formel skriftlig udtalelse fra Parlamentets juridiske tjeneste, hvad angår indbydelse af gæster, der kan være involveret i retssager og skal vidne;

D.  der henviser til, at undersøgelsesudvalget har udsendt adskillige spørgeskemaer til medlemsstaterne, EU-institutionerne og andre organer og på sit website offentligt har opfordret til indsendelse af oplysninger;

E.  der henviser til, at resultaterne af de igangværende undersøgelser vil kunne føje merværdi til Unionens rammer for typegodkendelse;

F.  der henviser til, at Parlamentet i sin afgørelse af 17. december 2015 anmodede undersøgelsesudvalget om at afgive en interimsbetænkning inden seks måneder efter påbegyndelsen af dets arbejde;

G.  der henviser til, at et undersøgelsesudvalg i sagens natur er forhindret i at fremsætte endelige konklusioner udledt af sine undersøgelser, før det anser mandatet for at være opfyldt; der henviser til, at det derfor vil være utidigt af underudvalget at fremsætte bemærkninger om de forskellige aspekter af mandatet i denne interimsbetænkning,

H.  der henviser til, at de mundtlige og skriftlige oplysninger, som undersøgelsesudvalget har modtaget og behandlet til dags dato, bekræfter behovet for yderligere undersøgelser af samtlige punkter i mandatet;

1.  opfordrer undersøgelsesudvalget til at fortsætte sit arbejde og til i fuld udstrækning at fuldføre det mandat, som Parlamentet gav det i sin afgørelse af 17. december 2015, og støtter alt arbejde og alle initiativer, som kan bidrage til fuldførelsen af mandatet;

2.  opfordrer Formandskonferencen og Præsidiet til at støtte alle foranstaltninger, der er nødvendige for at sætte Undersøgelsesudvalget i stand til at opfylde sit mandat, især hvad angår godkendelse af høringer og ekstraordinære møder, godtgørelse af eksperters og vidners udgifter, tjenesterejser og andre tekniske hjælpemidler, der er behørigt begrundede;

3.  opfordrer Kommissionen til at sikre omgående støtte og fuldstændig gennemsigtighed i bistanden til undersøgelsesudvalget under fuld iagttagelse af princippet om loyalt samarbejde ved at yde al den tekniske og politiske støtte, der er mulig, navnlig gennem hurtigere forelæggelse af den påkrævede dokumentation; forventer, at de relevante nuværende kommissærer og generaldirektorater samt de, der har haft ansvaret under de sidste embedsperioder, samarbejder fuldt ud; opfordrer medlemsstaterne under fuld hensyntagen til princippet om loyalt samarbejde til at stille den nødvendige tekniske og politiske støtte til rådighed for undersøgelsesudvalget, navnlig ved at give Kommissionen mulighed for at forelægge den dokumentation, som der anmodes om, hurtigere, og – hvis forelæggelsen af dokumentation kræver medlemsstaternes samtykke – ved at fremskynde deres interne procedurer for at give dette samtykke;

4.  opfordrer medlemsstaternes regeringer, parlamenter og kompetente myndigheder til at bistå undersøgelsesudvalget i dets opgaver under fuld overholdelse af princippet om loyalt samarbejde, som er fastlagt i EU-retten;

5.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT L 113 af 19.5.1995, s. 2.
(2) EUT L 10 af 15.1.2016, s. 13.


Anmodning om ophævelse af István Ujhelyis immunitet
PDF 162kWORD 48k
Europa-Parlamentets afgørelse af 13. september 2016 om anmodning om ophævelse af István Ujhelyis immunitet (2015/2237(IMM))
P8_TA(2016)0323A8-0229/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til anmodning om ophævelse af István Ujhelyis immunitet besluttet ved kendelse af 26. november 2014 fra den centrale distriktsdomstol i Pest (Ungarn) i forbindelse med en verserende straffesag ved denne domstol, som er fremsendt af Ungarns faste repræsentant den 15. juli 2015, og hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 7. september 2015,

–  der har hørt István Ujhelyi den 28. januar 2016, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 5,

–  der henviser til artikel 8 og 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

–  der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 12. maj 1964, 10. juli 1986, 15. og 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011 og 17. januar 2013(1),

–  der henviser til artikel 4, stk. 2, i den ungarske grundlov,

–  der henviser til artikel 10, stk. 2, i den ungarske lov nr. LVII fra 2004 om de ungarske medlemmer af Europa-Parlamentets status,

–  der henviser til artikel 74, stk. 3, og artikel 79, stk. 2, i den ungarske lov nr. XXXVI fra 2012 om nationalforsamlingen,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0229/2016),

A.  der henviser til, at den centrale distriktsdomstol i Pest har anmodet om ophævelse af medlem af Europa-Parlamentet István Ujhelyis parlamentariske immunitet i forbindelse med en sag ved den pågældende domstol;

B.  der henviser til, at domstolens anmodning vedrører en straffesag om ærekrænkelse i forbindelse med nogle udtalelser fra István Ujhelyi den 25. april 2014 angående en person i Ungarn;

C.  der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 8 i protokol nr. 7 hverken kan eftersøges, tilbageholdes eller retsligt forfølges på grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af deres hverv;

D.  der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer under mødeperioderne i henhold til artikel 9 i protokol nr. 7 på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling;

E.  der henviser til, at parlamentsmedlemmerne i henhold til artikel 4, stk. 2, i den ungarske grundlov har ret til immunitet og til et vederlag for at fremme deres uafhængighed;

F.  der henviser til, at et medlem af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 10, stk. 1, i den ungarske lov nr. LVII fra 2004 om de ungarske medlemmer af Europa-Parlamentets status indrømmes samme grad af immunitet som et medlem af det ungarske parlament;

G.  der henviser til, at der i henhold til artikel 74, stk. 3, i den ungarske lov nr. XXXVI fra 2012 om nationalforsamlingen skal indgives et forslag om ophævelse af immuniteten til formanden af chefanklageren, inden der rejses tiltale, eller af retten, efter at der er rejst tiltale;

H.  der henviser til, at en person, der er registreret som kandidat ved valget af medlemmerne, i henhold til artikel 79, stk. 2, i den ungarske lov nr. XXXVI fra 2012 om nationalforsamlingen nyder den samme immunitet, og at de udtalelser, der blev fremsat den 25. april 2014, derfor bør være omfattet af det ungarske parlaments absolutte immunitet, bortset fra at en eventuel afgørelse om ophævelse af immuniteten træffes af den nationale valgkomité, og eventuelle forslag om ophævelse af immuniteten indgives til formanden for den nationale valgkomité;

I.  der henviser til, at de omhandlede udtalelser blev fremsat den 25. april 2014 på et tidspunkt, hvor István Ujhelyi ikke var medlem af Europa-Parlamentet, men medlem af det nationale parlament;

J.  der henviser til, at anklagerne mod István Ujhelyi ikke har forbindelse med synspunkter, han har tilkendegivet, eller stemmer, han har afgivet, under udøvelsen af sit hverv som medlem af Europa-Parlamentet, og at artikel 8 i protokol nr. 7 dermed ikke finder anvendelse;

1.  vedtager at ophæve István Ujhelyis immunitet;

2.  pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til de kompetente ungarske myndigheder.

(1) Domstolens dom af 12. maj 1964, Wagner mod Fohrmann og Krier, 101/63, ECLI:EU:C:1964:28; Domstolens dom af 10. juli 1986, Wybot mod Faure m.fl., 149/85, ECLI:EU:C:1986:310; Rettens dom af 15. oktober 2008, Mote mod Parlamentet, T-345/05, ECLI:EU:T:2008:440; Domstolens dom af 21. oktober 2008, Marra mod De Gregorio og Clemente, C-200/07 og C-201/07, ECLI:EU:C:2008:579; Rettens dom af 19. marts 2010, Gollnisch mod Parlamentet, T-42/06, ECLI:EU:T:2010:102; Domstolens dom af 6. september 2011, Patriciello, C-163/10, ECLI:EU:C:2011:543; Rettens dom af 17. januar 2013, Gollnisch mod Parlamentet, T-346/11 og T-347/11, ECLI:EU:T:2013:23.


Anmodning om beskyttelse af Rosario Crocettas privilegier og immuniteter
PDF 160kWORD 50k
Europa-Parlamentets afgørelse af 13. september 2016 om anmodning om beskyttelse af Rosario Crocettas privilegier og immuniteter (2016/2015(IMM))
P8_TA(2016)0324A8-0230/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til anmodning af 7. januar 2016 fra Rosario Crocetta om beskyttelse af hans privilegier og immuniteter i forbindelse med en verserende straffesag ved den tredje strafferetlige afdeling i domstolen i Palermo, Italien (RGNR No 20445/2012), hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 21. januar 2016,

–  der har hørt Rosario Crocetta, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 5,

–  der henviser til artikel 8 og 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

–  der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 12. maj 1964, 10. juli 1986, 15. og 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011 og 17. januar 2013(1),

–  der henviser til artikel 595 i den italienske straffelov,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, og artikel 7 og 9,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0230/2016),

A.  der henviser til, at Rosario Crocetta, tidligere medlem af Europa-Parlamentet, har anmodet om beskyttelse af sin parlamentariske immunitet i forbindelse med en verserende straffesag ved den tredje strafferetlige afdeling i domstolen i Palermo; der henviser til, at ifølge underretningen fra anklagemyndigheden påstås Crocetta at have fremsat æreskrænkende udtalelser, hvilket er strafbart i henhold til artikel 595 i den italienske straffelov;

B.  der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 8 i protokol nr. 7 hverken kan eftersøges, tilbageholdes eller retsligt forfølges på grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af deres hverv; der henviser til, at da en sådan immunitet har til formål at beskytte Europa-Parlamentets medlemmers ytringsfrihed og uafhængighed, må den anses for en absolut immunitet, som forhindrer enhver form for retsforfølgning på grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af parlamentariske hverv(2);

C.  der henviser til, at Domstolen har fastslået, at en meningstilkendegivelse for at være omfattet af immuniteten skal være fremsat af et medlem af Europa-Parlamentet under udøvelsen af hans hverv, hvilket således forudsætter, at der foreligger en forbindelse mellem den udtrykte meningstilkendegivelse og det parlamentariske hverv; forbindelsen skal fremgå direkte og klart(3);

D.  der henviser til, at Rosario Crocetta var medlem af Europa-Parlamentet, da han fremsatte de omhandlede udtalelser;

E.  der henviser til, at Rosario Crocettas parlamentariske arbejde viser, at han altid har været meget aktiv i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og indvirkningen heraf på Unionen og dets medlemsstater; der henviser til, at han også har haft fokus på den systematiske korruptions indflydelse på politik og økonomi, især med hensyn til offentlige udbud på det miljøpolitiske område;

F.  der henviser til, at sagens faktiske omstændigheder, som de kommer til udtryk i de dokumenter, der er fremlagt for Retsudvalget og under høringen i udvalget, viser, at Rosario Crocettas udtalelser har en direkte og klar forbindelse med hans parlamentariske hverv;

G.  der henviser til, at Rosario Crocetta derfor kan anses for at have handlet som led i udøvelsen af sit hverv som medlem af Europa-Parlamentet;

1.  vedtager at beskytte Rosario Crocettas privilegier og immuniteter;

2.  pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til Den Italienske Republiks kompetente myndigheder og Rosario Crocetta.

(1) Domstolens dom af 12. maj 1964, Wagner mod Fohrmann og Krier, 101/63, ECLI:EU:C:1964:28; Domstolens dom af 10. juli 1986, Wybot mod Faure m.fl., 149/85, ECLI:EU:C:1986:310; Rettens dom af 15. oktober 2008, Mote mod Parlamentet, T-345/05, ECLI:EU:T:2008:440; Domstolens dom af 21. oktober 2008, Marra mod De Gregorio og Clemente, C-200/07 og C-201/07, ECLI:EU:C:2008:579; Rettens dom af 19. marts 2010, Gollnisch mod Parlamentet, T-42/06, ECLI:EU:T:2010:102; Domstolens dom af 6. september 2011, Patriciello, C-163/10, ECLI:EU:C:2011:543; Rettens dom af 17. januar 2013, Gollnisch mod Parlamentet, T-346/11 og T-347/11, ECLI:EU:T:2013:23.
(2) Forenede sager C-200/07 og C-201/07, Marra, jf. ovenfor, præmis 27.
(3) Sag C-163/10, Patriciello, jf. ovenfor, præmis 33 og 35.


Anmodning om ophævelse af Sotirios Zarianopoulos' immunitet
PDF 160kWORD 49k
Europa-Parlamentets afgørelse af 13. september 2016 om anmodning om ophævelse af Sotirios Zarianopoulos' immunitet (2016/2083(IMM))
P8_TA(2016)0325A8-0233/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til anmodning om ophævelse af Sotirios Zarianopoulos' immunitet, som er fremsendt af anklageren ved Grækenlands højesteret den 28. marts 2016 i forbindelse med en sag, der foreslås af Thessalonikis anklager for lovovertrædelser (sag ABM A2015/1606), og hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 27. april 2016,

–  der henviser til, at Sotirios Zarianopoulos har givet afkald på retten til at blive hørt, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 5,

–  der henviser til artikel 8 og 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

–  der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 12. maj 1964, 10. juli 1986, 15. og 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011 og 17. januar 2013(1),

–  der henviser til artikel 62 i Den Hellenske Republiks forfatning,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0233/2016),

A.  der henviser til, at anklageren ved Grækenlands højesteret har anmodet om ophævelse af medlem af Europa-Parlamentet Sotirios Zarianopoulos' parlamentariske immunitet i forbindelse med en sag om en påstået lovovertrædelse;

B.  der henviser til, at, Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling;

C.  der henviser til, at det fastslås i artikel 62 i Den Hellenske Republiks forfatning, at et parlamentsmedlem under sit mandat ikke kan retsforfølges, fastholdes eller fængsles eller på anden måde berøves sin frihed uden parlamentets samtykke;

D.  der henviser til, at de græske myndigheder planlægger en retsforfølgning af Sotirios Zarianopoulos for manglende opfyldelse af nogle retlige forpligtelser sammen med andre;

E.  der henviser til, at den planlagte retsforfølgning vedrører byrådet i Thessalonikis udstedelse i 2011 af nogle angiveligt ulovlige tilladelser til at benytte offentlig ejendom med henblik på anlæg af terrasser på gågader, og at Sotirios Zarianopoulos retsforfølges i sin egenskab af tidligere medlem af det pågældende byråd;

F.  der henviser til, at den planlagte retsforfølgning klart ikke har forbindelse til Sotirios Zarianopoulos’ status som medlem af Europa-Parlamentet, men derimod til hans tidligere hverv som medlem af byrådet i Thessaloniki

G.  der henviser til, at den planlagte retsforfølgning ikke vedrører meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af hvervet som medlem af Europa-Parlamentet som omhandlet i artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter;

H.  der henviser til, at der ikke er nogen grund til at formode, at den planlagte retsforfølgning har til formål at skade medlemmets politiske virksomhed (fumus persecutionis), så meget mere som retsforfølgningen vedrører alle de daværende medlemmer af byrådet;

1.  vedtager at ophæve Sotirios Zarianopoulos' immunitet;

2.  pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til de græske myndigheder.

(1) Domstolens dom af 12. maj 1964, Wagner mod Fohrmann og Krier, 101/63, ECLI:EU:C:1964:28; Domstolens dom af 10. juli 1986, Wybot mod Faure m.fl., 149/85, ECLI:EU:C:1986:310; Rettens dom af 15. oktober 2008, Mote mod Parlamentet, T-345/05, ECLI:EU:T:2008:440; Domstolens dom af 21. oktober 2008, Marra mod De Gregorio og Clemente, C-200/07 og C-201/07, ECLI:EU:C:2008:579; Rettens dom af 19. marts 2010, Gollnisch mod Parlamentet, T-42/06, ECLI:EU:T:2010:102; Domstolens dom af 6. september 2011, Patriciello, C-163/10, ECLI:EU:C:2011:543; Rettens dom af 17. januar 2013, Gollnisch mod Parlamentet, T-346/11 og T-347/11, ECLI:EU:T:2013:23.


Aftale mellem EU og Kina i tilslutning til Kroatiens tiltrædelse ***
PDF 245kWORD 47k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. september 2016 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Folkerepublikken Kina i henhold til artikel XXIV:6 og artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 om ændring af indrømmelserne i Republikken Kroatiens toldtarif i tilslutning til landets tiltrædelse af Den Europæiske Union (15561/2015 – C8-0158/2016 – 2015/0298(NLE))
P8_TA(2016)0326A8-0231/2016

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (15561/2015),

–  der henviser til aftale i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Folkerepublikken Kina i henhold til artikel XXIV:6 og artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 om ændring af indrømmelserne i Republikken Kroatiens toldtarif i tilslutning til landets tiltrædelse af Den Europæiske Union (15562/2015),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207, stk. 4, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0158/2016),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om International Handel (A8-0231/2016),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Folkerepublikken Kinas regering og parlament.


Aftale mellem EU og Uruguay i tilslutning til Kroatiens tiltrædelse ***
PDF 248kWORD 47k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. september 2016 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Den Østlige Republik Uruguay i henhold til artikel XXIV:6 og artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 om ændring af indrømmelserne i Republikken Kroatiens liste i tilslutning til dens tiltrædelse af Den Europæiske Union (06870/2016 – C8-0235/2016 – 2016/0058(NLE))
P8_TA(2016)0327A8-0241/2016

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (06870/2016),

–  der henviser til udkast til aftale i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Den Østlige Republik Uruguay i henhold til artikel XXIV:6 og artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 om ændring af indrømmelserne i Republikken Kroatiens toldtarif i tilslutning til dens tiltrædelse af Den Europæiske Union (06871/2016),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207, stk. 4, første afsnit, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0235/2016),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om International Handel (A8-0241/2016),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Den Østlige Republik Uruguays regering og parlament.


Udnævnelse af et medlem af Revisionsretten – Lazaros Stavrou Lazarou
PDF 237kWORD 47k
Europa-Parlamentets afgørelse af 13. september 2016 om den foreslåede udnævnelse af Lazaros Stavrou Lazarou til medlem af Revisionsretten (C8-0190/2016 – 2016/0807(NLE))
P8_TA(2016)0328A8-0258/2016

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 286, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0190/2016),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 121,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0258/2016),

A.  der henviser til, at Parlamentets Budgetkontroludvalg derefter foretog en bedømmelse af den indstillede kandidats papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i artikel 286, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

B.  der henviser til, at Budgetkontroludvalget den 5. september 2016 afholdt en høring med den af Rådet indstillede kandidat til posten som medlem af Revisionsretten;

1.  afgiver positiv udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af Lazaros Stavrou Lazarou til medlem af Revisionsretten;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.


Udnævnelse af et medlem af Revisionsretten – João Alexandre Tavares Gonçalves de Figueiredo
PDF 241kWORD 48k
Europa-Parlamentets afgørelse af 13. september 2016 om den foreslåede udnævnelse af João Alexandre Tavares Gonçalves de Figueiredo til medlem af Revisionsretten (C8-0260/2016 – 2016/0809(NLE))
P8_TA(2016)0329A8-0259/2016

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 286, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0260/2016),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 121,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0259/2016),

A.  der henviser til, at Parlamentets Budgetkontroludvalg derefter foretog en bedømmelse af den indstillede kandidats papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i artikel 286, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

B.  der henviser til, at Budgetkontroludvalget den 5. september 2016 afholdt en høring med den af Rådet indstillede kandidat til posten som medlem af Revisionsretten;

1.  afgiver positiv udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af João Alexandre Tavares Gonçalves de Figueiredo til medlem af Revisionsretten;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.


Udnævnelse af et medlem af Revisionsretten – Leo Brincat
PDF 236kWORD 44k
Europa-Parlamentets afgørelse af 13. september 2016 om den foreslåede udnævnelse af Leo Brincat til medlem af Revisionsretten (C8-0185/2016 – 2016/0806(NLE))
P8_TA(2016)0330A8-0257/2016

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 286, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0185/2016),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 121,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0257/2016),

A.  der henviser til, at Parlamentets Budgetkontroludvalg derefter foretog en bedømmelse af den indstillede kandidats papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i artikel 286, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

B.  der henviser til, at Budgetkontroludvalget den 5. september 2016 afholdt en høring med den af Rådet indstillede kandidat til posten som medlem af Revisionsretten;

1.  afgiver negativ udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af Leo Brincat til medlem af Revisionsretten og anmoder Rådet om at trække sit forslag tilbage og fremsætte et nyt forslag om udnævnelse over for Parlamentet;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.


Statistikker over varehandelen med tredjelande (delegerede beføjelser og gennemførelsesbeføjelser) ***II
PDF 246kWORD 47k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. september 2016 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 471/2009 om fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande for så vidt angår delegerede beføjelser og gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen, vedrørende vedtagelsen af visse foranstaltninger (08536/1/2016 – C8-0226/2016 – 2013/0279(COD))
P8_TA(2016)0331A8-0240/2016

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (08536/1/2016 – C8-0226/2016),

–  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0579),

–  der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 76,

–  der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om International Handel (A8-0240/2016),

1.  godkender Rådets førstebehandlingsholdning;

2.  konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;

3.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

4.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt afsluttet, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) Vedtagne tekster af 12.3.2014, P7_TA(2014)0226.


Statistikker over priserne på naturgas og elektricitet ***I
PDF 245kWORD 48k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. september 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæiske statistikker over priserne på naturgas og elektricitet og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/92/EF om en fællesskabsprocedure med hensyn til gennemsigtigheden af prisen på gas og elektricitet til den endelige forbruger i industrien (COM(2015)0496 – C8-0357/2015 – 2015/0239(COD))
P8_TA(2016)0332A8-0184/2016

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2015)0496),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 338, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0357/2015),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 22. juni 2016 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A8-0184/2016),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. september 2016 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2016/... om europæiske statistikker over priserne på naturgas og elektricitet og om ophævelse af direktiv 2008/92/EF

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2016/1952.)


Mod en ny udformning af energimarkedet
PDF 339kWORD 59k
Europa-Parlamentets beslutning af 13. september 2016 om "Mod en ny udformning af energimarkedet" (2015/2322(INI))
P8_TA(2016)0333A8-0214/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114 og 194,

–   der henviser til Paris-aftalen fra december 2015 indgået på den 21. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (COP 21),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. december 2011 med titlen "Energikøreplanen 2050" (COM(2011)0885),

–  der henviser til Kommissionen meddelelse af 5. november 2013 med titlen "Det indre marked for elektricitets realisering og den mest effektive offentlige intervention" (C(2013)7243) og til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "Generation Adequacy in the internal electricity market - guidance on public interventions" (SWD(2013)0438),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. april 2014 med titlen "Retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020"(1),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. december 2014 med titlen "Kommissionens arbejdsprogram 2015. En ny start" (COM(2014)0910),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. juli 2015 med titlen "En ny aftale for energiforbrugere" (COM(2015)0339),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. februar 2015 med titlen "Energiunionspakken – En rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik" (COM(2015)0080),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. februar 2015 med titlen "Opfyldelse af elsammenkoblingsmålet på 10 % – Europas elnet gøres klar til 2020" (COM(2015)0082),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. juli 2015 med titlen "Lancering af den offentlige høring om en ny udformning af energimarkedet" (COM(2015)0340),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 23.-24. oktober 2014 om 2030-rammen for klima- og energipolitikken,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 19. marts 2015 om energiunionen,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 26. november 2015 om forvaltningssystemet for energiunionen,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 713/2009 af 13. juli 2009 om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder(2),

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 714/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1228/2003(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF og ændring af forordning (EF) nr. 713/2009, (EF) nr. 714/2009 og (EF) nr. 715/2009(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis)(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 256/2014 af 26. februar 2014 om indberetning til Kommissionen om investeringsprojekter i energiinfrastruktur i Den Europæiske Union, om erstatning af Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 617/2010 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 736/96(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/89/EF af 18. januar 2006 om foranstaltninger til fremme af elforsyningssikkerhed og infrastrukturinvesteringer(7),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF(8),

–  der henviser til den tredje energipakke,

–  der henviser til sin beslutning af 19. juni 2008 om vejen til et europæisk charter for energiforbrugernes rettigheder(9),

–  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2013 om energikøreplanen 2050, en fremtid med energi(10),

–  der henviser til sin beslutning af 4. februar 2014 om lokale og regionale konsekvenser af udviklingen af intelligente net(11),

–  der henviser til sin beslutning af 14. oktober 2015 om "På vej til en ny international klimaaftale i Paris"(12),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF(13),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF(14),

–  der henviser til sin beslutning af 10. september 2013 om et fungerende indre energimarked(15),

–  der henviser til sin beslutning af 15. december 2015 om "Mod en europæisk energiunion"(16);

–  der henviser til sin beslutning af 15. december 2015 om opfyldelse af elsammenkoblingsmålet på 10 % – Europas elnet gøres klar til 2020(17),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A8-0214/2016),

A.  der henviser til, at Kommissionens planer for elmarkedet skal føre til en reel ændring af markedet, bidrage til effektivitet, forsyningssikkerhed og udvikling af vedvarende energi og sammenkoblinger samt sikre gennemførelsen af det indre energimarked;

B.  der henviser til, at integration af energimarkerne, kombineret med integration af alle markedsaktører, herunder forbrugerne, vil bidrage til opnåelsen af traktatens mål om sikker, økonomisk overkommelig, effektiv og bæredygtig energi;

C.  der henviser til, at fremtidens energisystem bliver nødt til at være mere fleksibelt og således kræver investeringer i alle fire fleksibilitetsløsninger – fleksibel produktion, netudvikling, fleksibel efterspørgsel og oplagring – for at kunne opfylde klima- og energimålene;

D.  der henviser til, at over halvdelen af al elektricitet i EU produceres, uden at der frembringes drivhusgasser;

E.  der henviser til, at integration af elmarkederne skal være i overensstemmelse med artikel 194 i TEUF, ifølge hvilken den europæiske energipolitik skal sikre energimarkedets funktion og energiforsyningssikkerhed samt fremme energieffektivitet og energibesparelser, udvikling af vedvarende energi og sammenkobling af energinet; der henviser til, at fastlæggelse af medlemsstaternes energimiks og af betingelserne for udnyttelsen af deres energiressourcer fortsat henhører under medlemsstaternes kompetence;

F.  der henviser til, at positive erfaringer fra multilateralt samarbejde bruges som modeller for et stærkere regionalt markedsansvar (f.eks. regionale initiativer til samordning på sikkerhedsområdet såsom Coreso og sikkerhedssamarbejde mellem transmissionssystemoperatører, Det Pentalaterale Energiforum, Gruppen på Højt Plan vedrørende Sammenkobling i Sydvesteuropa, planen for sammenkobling af det baltiske energimarked (BEMIP), de fælles multinationale nordiske reserve- og balancemarkeder samt markedssammenkobling i Central- og Østeuropa); der henviser til, at udformningen af disse omfatter regler til at sikre, at ressourcer tildeles i tilstrækkelig tid forinden for således at sende investeringssignaler med hensyn til anlæg, der forurener mindre;

G.  der henviser til, at en række medlemsstater forudser utilstrækkelig produktionskapacitet, hvilket udgør en risiko for strømafbrydelser i nær fremtid, medmindre der indføres de nødvendige backupmekanismer;

H.  der henviser til, at nationale kapacitetsmarkeder vanskeliggør integration af elmarkederne og er i modstrid med målsætningerne for den fælles energipolitik, og at de kun bør anvendes som en sidste udvej, efter at alle andre muligheder er overvejet, herunder øget sammenkobling med nabolande, foranstaltninger på efterspørgselssiden og andre former for regional markedsintegration;

I.  der henviser til, at Europa er fast besluttet på at gennemføre energiomstillingen med succes og navnlig at fremme integrationen af vedvarende energikilder, hvilket indebærer, at der opstår nye behov for fleksibilitet og gennemførelse af markedsordninger, der er rettet mod forsyningssikkerhed;

J.  der henviser til, at målet om energisikkerhed, der er fastlagt i traktaterne, vil være afgørende for konsolideringen af energiunionen, og til, at instrumenter, der er egnede til at garantere denne sikkerhed, derfor skal bevares og/eller gennemføres;

K.  der henviser til, at det for at sikre størst mulig effektivitet i de offentlige investeringer ved at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at skabe et sikkert, bæredygtigt og konkurrencedygtigt energimarked er af afgørende betydning at kombinere Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer med andre specifikke kilder til finansiering af energi, f.eks. Connecting Europa-faciliteten;

L.  der henviser til, at øget samarbejde på regionalt plan er en nødvendighed og bør fungere som katalysator for at opnå større integration af markeder på europæisk plan;

M.  der henviser til, at energiafgifter, høj beskatning, vilkårlig prisregulering, høj markedskoncentration, administrative byrder, subsidier, manglende grænseoverskridende samarbejde og sammenkoblinger i nogle regioner og manglende udnyttelse af efterspørgselsstyring er til hinder for et velfungerende indre marked for elektricitet og dermed forsinker fuld integration af vedvarende energikilder på markedet;

N.  der henviser til, at alle markedsdeltagere bør bidrage til balanceringen i systemet for at sikre den størst mulige sikkerhed i elforsyningen til rimelige priser for samfundet og erhvervslivet;

O.  der henviser til, at en forøgelse på mellemlang sigt af sammenkoblingsgraden mellem visse medlemsstater – til 15 % afhængigt af en cost-benefit-analyse – der på en målrettet måde gør noget ved eksisterende flaskehalse, vil kunne forbedre forsyningssikkerheden og gøre ende på energienklaver; understreger, at åben adgang og tilgængelige sammenkoblinger ud over det kvantitative mål også er uomgængelige, hvis de tilbageværende hindringer for et velfungerende europæisk marked for elektricitet skal fjernes;

P.  der henviser til, at den voksende andel af forskellige vedvarende energikilder i energimikset kræver stabil backup fra fleksible og bæredygtige energikilder samt fleksible teknologier, f.eks. inden for lagring og efterspørgselsreaktion;

Q.  der henviser til, at lagring af energi er et vigtigt redskab til at gøre energimarkedet mere fleksibelt og effektivt, men at der fortsat ikke er nogen reguleringsmekanisme på plads, der kan gøre det muligt at udnytte et effektivt lagringssystem;

R.  der henviser til, at Det Internationale Energiagentur (IEA) for nylig kom med meningsfulde henstillinger i sin undersøgelse "Re-Powering Markets"(18);

S.  der henviser til, at det europæiske energimarked, hvis det udformes fornuftigt og gennemføres korrekt, har potentiale til at styrke europæisk energisikkerhed og -uafhængighed betydeligt, navnlig i forhold til store leverandører, som EU er afhængig af;

T.  der henviser til, at EU's tilbageværende energienklaver skal fjernes så hurtigt som muligt, hvis der skal skabes et ægte energimarked;

1.  glæder sig over Kommissionens ovennævnte meddelelse af 15. juli 2015 omhandlende en ny udformning af energimarkedet og støtter det synspunkt, at elmarkedet i dets nye udformning tillige med gennemførelse af eksisterende lovgivning bør styrke det regionale samarbejde om alle aspekter af energiforsyning og -efterspørgsel og bør fokuseres på forbedrede, mere decentraliserede og mere fleksible markeder for at sikre et velreguleret markedsbaseret system, der kan opfylde alle EU's klima- og energimål for 2030;

2.  mener, at de innovative elementer, der har gjort en ny udformning af energimarkedet nødvendig, er:

   øget tilstedeværelse af vedvarende energi med markedsreguleret indtjening
   større integration af nationale markeder gennem udvikling af sammenkoblinger
   udvikling af intelligente net og nye decentraliserede produktionsteknikker, hvilket giver forbrugerne mulighed for at spille en mere aktiv rolle som både forbrugere og producenter og fremmer en bedre efterspørgselsstyring;

3.  glæder sig over, at den nye strategi for energiunionen er beregnet til at gøre EU førende inden for vedvarende energi, og bemærker, at opnåelse at dette mål vil kræve et grundlæggende skifte i Europas elektricitetssystem;

4.  glæder sig over, at den nye strategi for energiunionen skaber nye fordele for energiforbrugerne, tilbyder dem en meget større vifte af muligheder for at deltage i energimarkeder og sikrer en bedre forbrugerbeskyttelse;

5.  efterlyser en tilpasning af den eksisterende lovgivning for de europæiske markeder med henblik på at bane vejen for en stigende andel af vedvarende energikilder og lukke de eksisterende grænseoverskridende huller i lovgivningen; understreger, at en ny udformning af elektricitetsmarkedet som en del af et stadig mere decentraliseret energisystem skal være baseret på markedsprincipper, hvilket vil stimulere investeringer, sikre, at SMV'er har adgang til energimarkedet, og frigøre en bæredygtig og effektiv elektricitetsforsyning gennem et stabilt, integreret og intelligent energisystem; er af den opfattelse, at denne lovgivning bør fremme og belønne fleksible lagringsløsninger, teknologier på området efterspørgselsreaktion, fleksibel produktion, øget sammenkobling og yderligere markedsintegration, hvilket vil bidrage til at fremme en stigende andel af vedvarende energikilder og integrere dem på markedet; understreger, at forsyningssikkerhed og dekarbonisering vil kræve en kombination af likvide kortfristede (day-ahead- og intraday-) markeder og langsigtede prissignaler;

6.  anser fuldstændig gennemførelse af den tredje energipakke i alle medlemsstater for at være et af de vigtigste skridt hen imod et europæisk energimarked; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at sikre gennemførelse af den eksisterende lovgivning;

7.  opfordrer til, at man ved den nye udformning af elmarkedet anlægger en holistisk fremtidsorienteret tilgang ved at anerkende den stadigt større betydning af de såkaldte producent-forbrugere i den decentraliserede produktion af elektricitet ved hjælp af vedvarende energikilder; opfordrer Kommissionen til hvad det angår at stå for en deltagerbaseret proces med det formål at nå frem til en fælles, praktisk anvendelig udlægning af definitionen på producent-forbruger på EU-plan; anmoder Kommissionen om i det reviderede direktiv om vedvarende energi at medtage et nyt kapitel om producent-forbrugere for at imødegå de væsentligste hindringer for og fremme investering i egen produktion og eget forbrug af vedvarende energi;

8.  mener, at den bedste måde at bevæge sig fremad mod et integreret elmarked for hele EU er på et strategisk plan at fastlægge det nødvendige integrationsniveau, som bør opnås, genoprette tilliden blandt markedsdeltagerne og navnlig sikre korrekt gennemførelse af eksisterende lovgivning;

9.  opfordrer medlemsstaterne til at involvere sig mere proaktivt i udformningen af et fleksibelt og decentraliseret europæisk indre marked for elektricitet for at styrke koordineringen mellem de nationale omstillingsstrategier og undgå at undergrave målene i artikel 114 og 194 i TEUF med permanente kapacitetsmarkeder og -mekanismer;

10.  mener, at det er muligt at få et styrket indre europæisk marked for elektricitet, og det baseret på kraftigere prissignaler på engrosmarkedet ved hjælp af priser, der afspejler reel knaphed og reelt overskud på udbudssiden, herunder toppriser, hvilket sammen med andre foranstaltninger har betydning som signaler til investering i ny kapacitet og fleksible tjenesteydelser; minder om, at omstillingen til fastsættelse af priser på grundlag af knaphed kræver bedre mobilisering af efterspørgselsreaktioner og lagring tillige med effektiv markedsovervågning og -kontrol for at imødegå risikoen for misbrug af markedsmagt, navnlig for at beskytte sårbare forbrugere; mener, at forbrugerengagement er et af de vigtigste mål i bestræbelserne på at opnå energieffektivitet, og at der bør finde en regelmæssig evaluering sted af, om de priser, som afspejler reel knaphed i udbuddet, rent faktisk fører til tilstrækkelige investeringer i elproduktionskapacitet;

11.  understreger, at det indre energimarked også påvirkes af import fra tredjelande, hvis rets- og lovgivningssystemer er grundlæggende anderledes, herunder med hensyn til krav til nuklear sikkerhed og miljø- og klimamæssige forhold; opfordrer Kommissionen til at tage højde for dette under arbejdet med en ny udformning af energimarkedet for at sikre lige vilkår for elproducenter i og uden for EU-lande og for at give de europæiske forbrugere sikker, bæredygtig og økonomisk overkommelig energi;

12.  mener, at investeringer på energiområdet kræver en stabil og forudsigelig langsigtet lovgivning, og at EU er nødt til at tage den udfordring op, som består i at indgyde tillid til resultatet af de nye regler;

13.  kræver passende overgangsperioder, med detaljerede cost-benefit-analyser, for alle forslag, der er under drøftelse;

14.  understreger betydningen af en fælles analyse af systemets tilstrækkelighed på regionalt plan, som varetages af Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) og det europæiske net af elektricitetstransmissionssystemoperatører (ENTSO-E), og opfordrer transmissionssystemoperatører (TSO'er) på nabomarkeder til at udarbejde en fælles metode, der godkendes af Kommissionen, til det formål; fremhæver det enorme potentiale, der ligger i et styrket regionalt samarbejde;

15.  understreger betydningen af koordineret langsigtet planlægning for en effektiv udvikling af transmissionsinfrastruktur og elmarkeder i Europa; fremhæver i denne forbindelse behovet for bedre regionalt samarbejde og gør opmærksom på det vellykkede resultat af eksisterende regionale markedstilgange såsom Nord Pool;

16.  påpeger, at medlemsstaterne har ret til selv at fastlægge betingelserne for udnyttelsen af deres energiressourcer i deres nationale energimiks under overholdelse af traktatens bestemmelser, ifølge hvilke en europæisk energipolitik dels skal sikre energimarkedets funktion og energiforsyningssikkerhed, dels skal fremme energieffektivitet, energibesparelser og udvikling af vedvarende energiformer samt sammenkobling af energinet; fremhæver, at regionalt samarbejde vil åbne mulighed for omkostningsbesparelser og fordele for det europæiske energisystem, og at det bør baseres på en standardiseret, gennemsigtig, regionalt baseret metode til vurdering af deres langsigtede behov med hensyn til tilstrækkelighed og til opnåelse af enighed om, hvad der skal gøres i tilfælde af en elektricitetskrise, navnlig hvis en sådan krise har grænseoverskridende virkninger; opfordrer derfor Kommissionen til at foreslå en revideret lovgivning til dette formål; opfordrer også Kommissionen til at lade dette afspejle i sit lovforslag;

17.  minder om, at de medlemsstater, der vælger at bruge nuklear energi, bør gøre det i overensstemmelse med EU's sikkerhedsstandarder, regler for det indre energimarked og statsstøtteregler;

18.  gør opmærksom på, at besparelser baseret på energieffektivitet, efterspørgselsreaktionsevne, energilagringskapacitet og udvidelse af nettet, især ved hjælp af intelligente net, effektiv udnyttelse af sammenkoblinger og yderligere udvidelse og udvikling af nationale net er bydende nødvendige for, at det indre marked for elektricitet kan fuldendes med en voksende andel af vedvarende energi, og minder om princippet om "energieffektivitet først", ifølge hvilket man først skal overveje investeringer på efterspørgselssiden, før man overvejer investeringer i netværk og forsyning; finder det beklageligt, at der i sammenkoblingerne både internt i og imellem nogle medlemsstater stadigvæk er store huller, hvilket fører til flaskehalse i nettet og har en betydelig negativ indvirkning på driftssikkerheden og den grænseoverskridende handel med energi; beklager praksissen med at begrænse transmissionskapacitet for at skabe balance i den nationale produktion og som et middel til at håndtere interne flaskehalse; kræver, at elsammenkoblingmålene bliver differentieret fra region til region, så de afspejler de reelle markedsstrømme, at de underkastes en relevant cost-benefit-analyse, og at de og orienteres efter ENTSO-E's tiårige netudviklingsplan, så længe minimummålene for EU opfyldes; mener, at det med dette for øje også er meget vigtigt at modvirke ukoordinerede loop flows, navnlig i Central- og Østeuropa; understreger, at tilgængelig grænseoverskridende kapacitet, når først den er anlagt, er lige så vigtig på grund af medlemsstaternes stadigt større kapacitetsindskrænkninger;

19.  gør opmærksom på, at der bør udvikles nye tilgange med henblik på at løse problemerne med flaskehalse og opnå et intelligent distributionsnet, der giver mulighed for problemfri integration og levering af tjenesteydelser fra decentrale producenter, producent-forbrugere og forbrugere;

20.  gentager sin støtte til EU's regionale mål for interoperabilitet; erkender dog, at suboptimal anvendelse af eksisterende infrastruktur er en trussel mod opnåelsen af disse mål; påpeger, at optimal anvendelse af eksisterende infrastruktur er afgørende for et europæisk energimarked, og anmoder derfor Kommissionen om at gøre noget ved dette i et eventuelt kommende lovgivningsforslag;

21.  opfordrer til optimeret gennemførelse og håndhævelse af lovgivningen for det indre marked for elektricitet og til, at Kommissionen og ACER gør mere ved problemer på engrosmarkederne, hvor nuværende praksis ikke er i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 714/2009; opfordrer ACER til at øge det reguleringsmæssige tilsyn med begrænsning af eksisterende sammenkoblingskapacitet;

22.  påpeger, at en målrettet og ambitiøs opgradering af nettet og fjernelse af strukturelle flaskehalse på nettet er vigtige forudsætninger for, at det indre marked for energi bliver virkeliggjort, og følgelig at konkurrencen bliver skærpet; er af den opfattelse, at der bør gennemføres en drøftelse af konfiguration af priszoner med deltagelse af alle relevante aktører og under hensyntagen til ACER's beføjelser såvel som ENTSO-E's revision af budzoner; understreger, at en opdeling af budzoner som en sidste udvej kan være en meningsfuld og markedsøkonomisk tilgang med sigte på at synliggøre faktisk knaphed på elektricitet i visse regioner; er af den opfattelse, at man i tæt integrerede elektricitetsnet bør træffe beslutning om opdelingen i priszoner sammen med alle berørte nabolande for at forhindre såvel ineffektiv udnyttelse af nettene som reduktion af den grænseoverskridende kapacitet, som ikke er forenelig med det indre marked;

23.  erkender, at flere medlemsstater på grund af den lave energipris på engrosmarkederne og dens indvirkning på investeringer såvel som på grund af behovet for at udvikle en mekanisme for tilpasning af produktionskapaciteten til den fleksibilitet, der er nødvendig for at reagere på efterspørgselssiden, har været nødt til at udvikle kapacitetsmekanismer, fordi der ikke har været en europæisk tilgang og på grund af specifikke forhold på deres eget forbrugsmarked;

24.  er skeptisk over for rent nationale og ikkemarkedsbaserede kapacitetsmekanismer og markeder, som er uforenelige med princippet om et indre marked for energi, og som fører til markedsforvridninger, indirekte støtte til modne teknologier og høje omkostninger for slutforbrugerne; understreger derfor, at enhver kapacitetsmekanisme i EU skal udformes ud fra et perspektiv om grænseoverskridende samarbejde og efter gennemførelse af dybdegående undersøgelser om nødvendigheden af en sådan mekanisme, og at den skal overholde EU's bestemmelser om konkurrence og statsstøtte; mener, at bedre integration af national energiproduktion i EU's energisystem og styrkelse af sammenkoblinger vil kunne mindske behovet for og omkostningerne ved kapacitetsmekanismer;

25.  opfordrer til, at grænseoverskridende kapacitetsmekanismer kun godkendes, når de opfylder bl.a. følgende kriterier:

   a. behovet for dem er bekræftet af en detaljeret analyse af regional tilstrækkelighed for så vidt angår produktions- og forsyningssituationen, herunder sammenkoblinger, lagring, efterspørgselsreaktion og grænseoverskridende produktionsressourcer, på grundlag af en homogen, standardiseret og gennemsigtig EU-dækkende metode, hvormed forhold, der udgør en klar risiko for den uafbrudte forsyning, identificeres
   b. der er ingen alternativ foranstaltning, som er billigere og mindre forstyrrende for markedet, f.eks. fuld regional markedsintegration uden begrænsning af grænseoverskridende transaktioner, kombineret med målrettede netreserver/strategiske reserver
   c. deres udformning er markedsbaseret og er på en sådan måde, at de ikke er diskriminerende for så vidt angår brug af teknologier til elektricitetslagring, en samlet efterspørgselsreaktion, stabile kilder til vedvarende energi og deltagelse fra virksomheder i andre medlemsstater, og således, at der ikke finder grænseoverskridende krydssubsidiering eller forskelsbehandling sted mod virksomheder eller andre kunder, og det er sikret, at der kun betales for kapacitet, som er strengt nødvendig for forsyningssikkerheden
   d. til deres udformning hører regler til sikring af, at kapacitet tildeles i tilstrækkelig god tid til, at der gives passende investeringssignaler med hensyn til mindre forurenende anlæg
   e. de omfatter også regler for bæredygtighed og luftkvalitet med det formål at fjerne de mest forurenende teknologier (man kunne overveje en emissionsresultatstandard i denne sammenhæng);

26.  understreger, at ud over den nye udformning af energimarkedet er også den kommende revision af hhv. direktivet om vedvarende energi og direktivet om energieffektivitet af central betydning for frigørelsen af de muligheder, som ligger i energilagring;

27.  mener, at udvikling af nye og eksisterende løsninger til lagring af elektricitet vil være en uundgåelig del af energiomstillingen, og at regler for udformningen af et nyt marked bør bidrage til indførelsen af en understøttende ramme for den række af teknologier, der er involveret heri;

28.  mener, at energilagring har flere fordele, ikke mindst fordi den muliggør efterspørgselsreaktion, bidrager til balancering af elnettet og er et middel til lagring af overskydende produktion af vedvarende energi; opfordrer til en revision af den eksisterende lovgivning for at fremme installation af energilagringssystemer og andre fleksible muligheder, der giver mulighed for at føde en større andel periodiske vedvarende energikilder – uanset om de er centraliserede eller distribuerede – ind i energisystemet, og det med lavere marginalomkostninger; understreger behovet for at oprette en separat aktivklasse til elektricitets- eller energilagringssystemer i den eksisterende lovgivning på grund af energilagringssystemernes dobbelthed (produktion og efterspørgsel);

29.  opfordrer derfor til en ny udformning af markedet for at der bliver gjort noget ved tekniske hindringer og diskriminerende praksisser inden for netregler for energilagring og for at sikre, at gebyrer og afgifter pålægges retfærdigt, således at dobbelte udgifter til tilføring og udtagning af energi undgås, og man får et marked, der belønner fleksible kilder, der reagerer hurtigt; mener, at hvis og når der er flere lagringsmuligheder og til mere overkommelige priser, vil rationalet for kapacitetsmarkeder hurtigt forsvinde;

30.  understreger behovet for at fremme indførelse af energilagringssystemer og skabe lige vilkår, hvor energilagring kan konkurrere med andre fleksibilitetsmuligheder, på grundlag af en teknologineutral udformning af energimarkedet;

31.  opfordrer derfor til en teknologineutral udformning af energimarkedet for at give forskellige energilagringsløsninger baseret på forskellige vedvarende energikilder, f.eks. lithium-ion-batterier, varmepumper eller hydrogenbrændstofceller, en chance for at supplere kapaciteten til produktion af vedvarende energi; opfordrer ligeledes til at oprette klart definerede mekanismer med henblik på at udnytte overskydende produktion og indskrænkninger;

32.  opfordrer Kommissionen til at præcisere lagringens placering i de forskellige trin af elektricitetskæden og give transmissions- og distributionsoperatører mulighed for at investere i, anvende og udnytte energilagringstjenester med henblik på netbalancering og andre supplerende tjenester;

33.  bemærker den stadig større vifte af energi- og hjælpeydelser, som kan tilvejebringes ved energilagring i fremtiden; efterlyser derfor såvel en definition på elektricitetslagring, der dækker dennes dobbelthed (optagelse og frigørelse af elektricitet), som fjernelse af lovgivningsmæssige hindringer for elektricitetslagring;

34.  opfordrer til en revision af den eksisterende lovgivning for at fremme brug af energilagringssystemer og andre fleksible muligheder med det formål at føde en større andel periodiske vedvarende energikilder – uanset om det er på et centraliseret eller decentraliseret grundlag – ind i energisystemet, og det med lavere marginalomkostninger;

35.  opfordrer til, at der indarbejdes en definition af en anordning til energioplagring i elektricitetssystemer i lovgivningen;

36.  opfordrer til, at der oprettes en særlig kategori for ellagringssystemer i lovgivningen sammen med produktion, netdrift og forbrug;

37.  understreger, at sammenkobling af gasnettene og koordinering af nationale nødforanstaltninger er nogle af de områder, som medlemsstaterne kan samarbejde om i tilfælde af alvorlige forstyrrelser i gasforsyningen;

38.  bemærker, at konkurrence på tværs af grænserne kan sikre forbrugerne fordele i og med, at der er flere energileverandører til stede på et decentraliseret marked, hvilket fører til, at der opstår nye, innovative energiselskaber;

39.  kræver yderligere udvikling af "energy-only-markedet", hvor omkostninger og udbytter deles retfærdigt af alle energibrugere og -producenter, og som er baseret på en konsekvent gennemførelse af den eksisterende lovgivning, målrettet opgradering af transmissions- og distributionsinfrastrukturen, bedre regionalt samarbejde, bedre sammenkobling, energieffektivitet, efterspørgselsreaktionsordninger og lagring, hvilket kan sende de rette langsigtede signaler om at vedligeholde elektricitetssystemet på sikker vis og udvikle vedvarende energikilder, og hvor der samtidig tages hensyn til de særlige karakteristika ved elmarkederne i regioner, der er isolerede fra det nationale elektricitetssystem, og hvorved energidiversificeringen fremmes, og der tilskyndes til mere konkurrence med henblik på at øge forsyningssikkerheden;

40.  understreger, at energieffektivitet er et centralt element i strategien for energiunionen, eftersom den er et effektivt middel til at nedbringe emissioner, give forbrugerne besparelser og mindske EU's afhængighed af import af fossile energikilder;

41.  anerkender, at energifleksibilitet og -kapacitet er vigtige i dag og bør evalueres korrekt som en del af en fremtidssikker markedsudformning, eftersom de supplerer hinanden;

42.  fremhæver, at et europæisk elmarked skal være markedsdrevet; understreger i denne forbindelse, at dynamisk prisdannelse har en signal- og styringsfunktion og uden tvivl er en vigtig faktor for effektivitet og derfor for sikringen af et velfungerende elmarked;

43.  påpeger, at elpriser, der varierer over tid, kan udløse fleksibilitet på efterspørgselssiden, som kan bidrage til at skabe balance mellem udbud og efterspørgsel og udjævne variable produktionsmønstre for vedvarende energi; understreger i denne henseende betydningen af, at elpriserne afspejler de faktiske elektricitetsomkostninger;

44.  konstaterer, at en forventning om fremtidige voldsomme prisstigninger kan skabe incitamenter for producenter og investorer til at investere i fleksible løsninger såsom energilagring, energieffektivitet, efterspørgselsstyring, produktionskapacitet til vedvarende energi, højeffektive moderne gaskraftværker og pumpekraftværk; opfordrer indtrængende til, at der udvises tilbageholdenhed med hensyn til at gribe ind på engrosmarkedet, selv ved voldsomme prisstigninger; opfordrer til, at der i enhver planlagt udfasning af regulerede forbrugerpriser, som er lavere end produktionsomkostningerne, tages højde for behovene hos sårbare forbrugere, som risikerer energifattigdom;

45.  understreger, at det er vigtigt at integrere vedvarende energi fuldstændigt i elmarkedet; opfordrer til, at der gøres en indsats for at tilskynde til og maksimere deltagelse i balanceringstjenester, og mener, at det vil bidrage betydeligt til opfyldelsen af dette mål at forkorte lukketiderne, ensrette handelsperioderne med perioden for opgørelse af ubalancer og give mulighed for at indsende samlede bud fra produktionsvirksomheder i forskellige medlemsstater;

46.  opfordrer til, at integrationen af det indre marked og balancerings- og reservetjenester færdiggøres ved at fremme likviditet og grænseoverskridende handel i alle markedets tidsrammer; opfordrer indtrængende til fremskyndelse af indsatsen for at nå de ambitiøse mål i målmodellen vedrørende intraday- og balanceringsmarkeder, begyndende med harmonisering af lukketider og balancering af energiprodukter;

47.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge forslag, der giver mulighed for instrumenter, der kan mindske indtægtsrisikoen over 20 til 30 år, så investeringer i ny kulstoffattig produktion rent faktisk drives af markedet, f.eks. fælles investeringer med kontraktmæssig risikodeling mellem store forbrugere og elproducenter, eller et marked for langsigtede kontrakter baseret på prisfastsættelse på grundlag af gennemsnitsomkostninger;

48.  opfordrer til, at strømforsynings- og systemtjenesteydelseskontrakter tildeles efter frie markedsprincipper; mener, at et sådant offentligt udbud, uanset om det er nationalt eller tværnationalt, skal være teknologineutralt og muliggøre, at også energilagringsoperatører kan deltage;

49.  støtter en fortsat stigende andel af vedvarende energi i EU; understreger betydningen af stabile og omkostningseffektive støtteordninger for langsigtede investeringer i vedvarende energi, der kan omstilles og tilpasses på kort sigt og er skræddersyet til nationale behov og omstændigheder samt giver mulighed for gradvis udfasning af støtte til modne vedvarende teknologier; konstaterer med tilfredshed, at en række vedvarende energiteknologier hurtigt er ved at blive konkurrencedygtige i forhold til konventionelle produktionsformer; bemærker, at man bør drage omsorg for at sikre, at støtteordninger udformes godt, og at eventuelle indvirkninger på energiintensive sektorer med risiko for kulstoflækage begrænses til et minimum;

50.  fremhæver betydningen af digitale teknologier for det at sende prissignaler, på grundlag af hvilke efterspørgselsreaktioner fungerer som en kilde til fleksibilitet; opfordrer derfor til at føre en ambitiøs strategi med hensyn til digitalisering i energisektoren fra indførelse af intelligente net og intelligente målere til udvikling af mobile applikationer, onlineplatforme og dataknudepunkter;

51.  påpeger, at medlemsstaterne i henhold til 2020-rammen skal opfylde konkrete, kvantitative mål for den vedvarende energis andel af det endelige energiforbrug uafhængigt af situationen på markedet, og fremhæver derfor, at det er vigtigt at fremme vedvarende energi ved hjælp af politikker med fokus på konkurrence og omkostningseffektivitet, samtidig med at det anerkendes, at der er mange forskellige vedvarende teknologier, som befinder sig på forskellige udviklingstrin og har forskellige egenskaber og derfor ikke kan underkastes en standardtilgang; minder om den vigtige rolle, som EU's emissionshandelssystem spiller i denne sammenhæng, og anser fremme af investeringer for at være mere forenelig med markedet end faste indfødningstariffer og generel fortrinsbehandling;

52.  fastholder, at støtteordninger i betragtning af de vedvarende energiformers tiltagende tekniske modning og deres store udbredelse skal være afpasset efter markedsforhold, f.eks. præmier for indfødning, for at omkostningerne for energiforbrugerne holdes inden for rimelighedens grænser;

53.  advarer mod at blande energiforsyningsmæssige mål og klimapolitiske mål sammen; kræver konsekvent styrkelse af emissionshandelsordningen og ændring af markedet med henblik på større fleksibilitet, således at CO2- og brændstofpriserne fremover i højere grad kan støtte udbredelsen af vedvarende energikilder;

54.  erindrer om, at det i retningslinjerne for statsstøtte fra 2014 kræves, at store producenter af energi fra vedvarende energikilder fra og med 2016 skal påtage sig et ansvar for balancering, der defineres som en forpligtelse hos producenter til at kompensere for kortvarige afvigelser fra deres tidligere leveringsforpligtelser i tilfælde, hvor der er et likvidt intraday-marked; betoner, at der i tilfælde af afvigelser fra den køreplan, som operatøren har indberettet, bør opkræves en passende kompenserende energipris; minder om de eksisterende bestemmelser i direktivet om vedvarende energi, ifølge hvilke vedvarende energikilder gives forrang for så vidt angår adgang og lastfordeling; foreslår, at disse bestemmelser evalueres og revideres, når elektricitetsmarkedet er blevet gennemført i dets ny udformning, hvilket sikrer mere ens vilkår og tager større hensyn til de karakteristiske træk ved produktionen af vedvarende energi;

55.  kræver, under hensyntagen til nærhedsprincippet, at medlemsstaterne i forbindelse med en yderligere udbygning af den vedvarende energi koordinerer deres indsats, startende på regionalt plan, for at øge energimarkedet økonomiske effektivitet, således at de fælles EU-mål kan blive opfyldt og nettes stabilitet styrket; er af den opfattelse, at en medlemsstat ikke bør træffe ensidige beslutninger, som har en væsentlig indvirkning på nabostaterne, uden bredere drøftelser og samarbejde på regionalt plan eller EU-plan; erindrer om, at vedvarende energikilder for det meste har en stærk lokal dimension; opfordrer Kommissionen til at arbejde hen imod en konvergent europæisk lovgivning for fremme af vedvarende energi;

56.  anbefaler, at medlemsstaterne overvejer at vedtage lovgivning, der tilskynder slutbrugerne til at gå over til egenproduktion og lokal energilagring;

57.  er af den overbevisning, at samtlige sikre og bæredygtige energikilder, som bidrager til målet om gradvis dekarbonisering i tråd med den nylige globale COP21-aftale, fortsat vil spille en rolle i produktionen af elektricitet;

58.  understreger betydningen af koordinering på EU-plan af fastlæggelsen af koncessionsordninger for anvendelse af vandkraft og åbning af sektoren for konkurrence med henblik på at undgå markedsforvridninger og fremme en effektiv udnyttelse af ressourcerne;

59.  bemærker, at en omlægning af elmarkedet vil opfylde en række forventninger hos forbrugerne, idet det vil give dem reelle fordele takket være brug af ny teknologi, navnlig for så vidt angår vedvarende energi med lave CO2-udledninger, hvilket vil føre til indbyrdes afhængighed blandt EU-medlemsstaterne med hensyn til energisikkerhed;

60.  understreger, at konventionel produktion til dækning af grundbelastningen forbliver afgørende for at opretholde forsyningssikkerheden i mangel af et fuldt ud sammenkoblet elnet med tilstrækkelige lagringsmuligheder;

61.  fremhæver, at det lokale og regionale ansvar for energiunionen hos distributionssystemoperatørerne (DSO) skal inddrages mere i overvejelserne, da energilandskabet bliver mere og mere decentraliseret, da 90 % af de vedvarende energikilder er forbundet til distributionsnettet, og da DSO'erne er lokalt forankrede; erindrer om, hvor vigtigt det er, at alle medlemsstater opfylder kravene i den tredje energipakke om adskillelse af transmissions- og distributionssystemerne, navnlig i lyset af den stadig større rolle, som operatører af distributionsnet spiller med hensyn til dataadgang og dataforvaltning; fremhæver, at TSO/DSO-grænsefladen skal inddrages mere i overvejelserne; mener, at gennemførelse af velegnede forretningsmodeller, dedikerede infrastrukturer og harmoniseret støtte vil kunne fremkalde en effektiv kickstart af efterspørgselsreaktionen i de enkelte medlemsstater og på tværs af grænserne;

62.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at etablere de juridiske og administrative mekanismer, der er nødvendige for at fremme inddragelsen af lokale samfund i elektricitetsproduktionen ved at gøre dem til deltagere i projekter med anlæg til produktion af vedvarende energi i lille skala;

63.  understreger, at vedvarende energi i de fleste tilfælde indfødes på distributionsnetniveau, tæt på forbrugsniveauet, og kræver derfor, at DSO'erne skal spille en større rolle som facilitatorer, at de skal inddrages tættere i udformningen af den europæiske lovgivning og i de relevante organer, når der udarbejdes retningslinjer om spørgsmål af betydning for dem, f.eks. vedrørende efterspørgselsstyring, fleksibilitet og lagring, og at TSO'er og DSO'er skal arbejde tættere sammen på EU-plan;

64.  efterlyser foranstaltninger, der giver incitament til de nødvendige investeringer i intelligent netteknologi og distributionssystemer, med henblik på bedre at integrere de stadig større mængder vedvarende energi og at være bedre forberedt på digitalisering; mener i denne sammenhæng, at DSO'erne skal tillægges en større rolle med hensyn til indsamling og deling af data, og at databeskyttelse skal være garanteret under alle omstændigheder, idet der tænkes på erfaringerne fra lande, hvor systemer med intelligente målere er implementeret fuldt ud;

65.  understreger vigtigheden af at anlægge en regional tilgang til etableringen af den manglende elinfrastruktur, som er afgørende for at sikre bæredygtig elforsyning, med det formål at fjerne flaskehalsene i (el)nettet og fuldstændiggøre det indre energimarked;

66.  betragter DSO'er som neutrale markedsformidlere, der modtager data fra forskellige kilder, data, som de så kan stille til rådighed på en ikkeforskelsbehandlende måde for dertil berettigede tredjeaktører med forbrugerens samtykke, hvorved det sikres, at forbrugerne bevarer kontrollen over deres data; mener, at DSO'er fremmer udviklingen af markedet og spiller en stadig vigtigere rolle som aktive systemforvaltere, formidlere af teknologi, dataforvaltere og innovatorer; mener, at der er behov for klare regler til at sikre, at DSO'er agerer som neutrale markedsfacilitatorer; påpeger, at DSO'er i lighed med andre markedsaktører desuden kan hjælpe de lokale myndigheder ved at forsyne dem med data og således muliggøre energiomstilling inden for deres område;

67.  betoner nødvendigheden af at fremskynde udstedelsen af tilladelser til energiinfrastrukturprojekter fremskyndes;

68.  er af den opfattelse, at det er hensigtsmæssigt at styrke samarbejdet internt i og mellem regionerne og lade ACER koordinere det og ENTSO-E indgå i samarbejdet, navnlig med hensyn til evalueringen af de grænseoverskridende effekter, men uden at medlemsstaterne afgiver deres ansvar for forsyningssikkerheden; understreger, at grænseoverskridende samarbejde og sammenkoblinger er af central betydning for sikringen af forsyningssikkerheden;

69.  glæder sig over det arbejde, der udføres af ACER, og kræver, at agenturet får tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer til at varetage deres nuværende og fremtidige opgaver og pligter og til at kunne foretage pålidelig strategisk planlægning af deres aktiviteter på mellemlang sigt;

70.  bemærker, at effektiv, uvildig og løbende overvågning af de europæiske energimarkeder er et vigtigt redskab til at sikre et reelt indre energimarked kendetegnet ved fri konkurrence, gode prissignaler og forsyningssikkerhed; understreger, hvor vigtigt ACER er i denne henseende, og ser frem til Kommissionens udtalelse om nye og øgede beføjelser til ACER i grænseoverskridende spørgsmål;

71.  opfordrer til, at ACER støtter og koordinerer bestræbelserne for at opnå et øget regionalt samarbejde om systemsikkerhed og -tilstrækkelighed; er af den opfattelse, at overdragelsen af beføjelser på området forsyningssikkerhed til overnationale organer kun bør finde sted, hvis det medfører klare fordele for hele elektricitetssystemet og ledsages af tilstrækkeligt ansvar;

72.  opfordrer til, at ACER tillægges beslutningsbeføjelser på området samordning af øget regionalt samarbejde vedrørende grænseoverskridende og interregionale anliggender, navnlig i forbindelse med de regionale initiativer til samordning på sikkerhedsområdet, og til, at denne samordning tager hensyn til særlige nationale forhold, bliver omkostningsbaseret og anvender markedskriterier, og at der udvikles hensigtsmæssige redskaber til effektiv overvågning af energimarkedet med henblik på at skabe energiunionen, uden at det er nødvendigt at etablere en ny kæmpemæssig myndighed;

73.  bemærker, at Kommissionens forslag om en ny udformning af energimarkedet er begrænset til elsektoren; opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for at revidere udformningen af markedet for naturgas med det formål at tage udfordringerne i gassektoren op (f.eks. den svingende efterspørgsel efter gas i EU, strandede aktiver, prisfastsættelsessystemer, yderligere markedsintegration samt ACER's og ENTSO-G's roller);

74.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaterne.

(1) EUT C 200 af 28.6.2014, s. 1.
(2) EUT L 211 af 14.8.2009, s. 1.
(3) EUT L 211 af 14.8.2009, s. 15.
(4) EUT L 115 af 25.4.2013, s. 39.
(5) EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22.
(6) EUT L 84 af 20.3.2014, s. 61.
(7) EUT L 33 af 4.2.2006, s. 22.
(8) EUT L 304 af 22.11.2011, s. 64.
(9) EUT C 286 E af 27.11.2009, s. 24.
(10) EUT C 36 af 29.1.2016, s. 62.
(11) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0065.
(12) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0359.
(13) EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16.
(14) EUT L 211 af 14.8.2009, s. 55.
(15) EUT C 93 af 9.3.2016, s. 8.
(16) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0444.
(17) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0445.
(18) http://www.iea.org/publications/freepublications/publication/REPOWERINGMARKETS.pdf


EU-strategi for opvarmning og køling
PDF 234kWORD 65k
Europa-Parlamentets beslutning af 13. september 2016 om en EU-strategi for opvarmning og køling (2016/2058(INI))
P8_TA(2016)0334A8-0232/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 194,

–  der henviser til Parisaftalen, som blev indgået i december 2015 på den 21. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (COP 21),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. december 2011 "Energikøreplanen 2050" (COM(2011)0885),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "En EU-strategi for opvarmning og køling" (COM(2016)0051),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. februar 2015 "En rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik" (COM(2015)0080),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 23.-24. oktober 2014 om 2030-rammen for klima- og energipolitikken,

–  der henviser til den tredje energipakke,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050" (COM(2011)0112),

–  der henviser til sin beslutning af 5. februar 2014 om en ramme for klima- og energipolitikkerne frem til 2030(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 af 11. december 2013 om Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1982/2006/EF(2),

–  der henviser til sin beslutning af 9. juli 2015 om ressourceeffektivitet: overgang til en cirkulær økonomi(3),

–  der henviser til sin beslutning af 15. december 2015 om "Mod en europæisk energiunion"(4),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0232/2016),

A.  der henviser til, at næsten 50 % af EU's endelige energiefterspørgsel anvendes til opvarmning og køling, hvoraf 80 % bruges i bygninger; der henviser til, at sektoren for opvarmning og køling bør afspejle Parisaftalen fra 2015 om klimaændringer (COP 21); der henviser til, at en sektor for opvarmning og køling, som er forenelig med EU's energi- og klimamål, senest i 2050 skal være baseret på 100 % vedvarende energikilder, hvilket kun kan opnås ved, at vi mindsker vores energiforbrug og i fuld udstrækning baserer os på princippet om "energieffektivitet først/førende brændstof";

B.  der henviser til, at for hver forøgelse af energibesparelserne med 1 % reduceres gasimporten med 2,6 %(5);

C.  der henviser til, at der skal gøres mere for både at mindske behovet for opvarmning af bygninger og flytte dækningen af det resterende behov væk fra afbrænding af importerede, fossile brændsler i enkeltstående anlæg og over til bæredygtig opvarmning og køling i tråd med EU 2050-målene;

D.  der henviser til, at bygninger tegner sig for en meget stor andel af det endelige energiforbrug, og til, at øget energieffektivitet i bygninger og programmer for efterspørgselsreaktion kan spille en afgørende rolle med hensyn til at afbalancere energibehovet og tage toppen af spidsbelastningsperioderne, hvilket kan føre til mindre overkapacitet og en nedbringelse af produktions-, drifts- og transportomkostningerne;

E.  der henviser til, at andelen af vedvarende energikilder er steget langsomt (og udgjorde 18 % af den primære energiforsyning i 2012), men at der stadig er et enormt potentiale på alle niveauer, og at andelen af vedvarende energikilder og af genvundet varme i opvarmning og køling i medlemsstaterne bør øges yderligere;

F.  der henviser til, at EU's marked for opvarmning og køling er opsplittet som følge af dets lokale karakter og de forskellige teknologier og økonomiske aktører, der er involveret; der henviser til, at den lokale og regionale dimension er afgørende for fastlæggelsen af de rigtige politikker for opvarmning og køling, ved planlægning og implementering af opvarmnings- og kølingsinfrastruktur og i forbindelse med rådgivning af forbrugerne med henblik på at fjerne hindringer og gøre opvarmning og køling mere effektiv og bæredygtig;

G.  der henviser til, at biomasse udgør 89 % af EU's samlede forbrug af varme fra vedvarende energikilder og 15 % af EU's samlede varmeforbrug og har et stort potentiale til at tilvejebringe andre vigtige og omkostningseffektive løsninger på den voksende varmeefterspørgsel;

H.  der henviser til, at opvarmning og køling er et godt eksempel på behovet for en helhedsorienteret, integreret og systembaseret tilgang til energiløsninger, som omfatter horisontale tilgange til udformningen af energisystemet og til økonomien som helhed;

I.  der henviser til, at andelen af primær energi fra fossile brændsler i opvarmning og køling fortsat ligger meget højt på 75 % og udgør en alvorlig hindring for dekarbonisering og derved fremskynder klimaændringer og forårsager betydelig skade på miljøet; der henviser til, at sektoren for opvarmning og køling bør bidrage fuldt ud til EU's klima- og energimål, og til, at støtte til anvendelsen af fossile brændsler i denne sektor gradvis bør udfases i tråd med Det Europæiske Råds konklusioner af 22. maj 2013 og i overensstemmelse med de lokale forhold;

J.  der henviser til, at det anslås, at mængden af varme genereret ved industrielle processer og andre fremstillingsprocesser, som udledes i atmosfæren eller vandmiljøet (i stedet for at blive udnyttet produktivt), er tilstrækkelig til at dække hele EU's opvarmningsbehov i boliger og tertiære bygninger;

K.  der henviser til, at bygningssektoren tegner sig for omkring 13 % af alle CO2-emissioner i EU;

L.  der henviser til, at brugen af progressive, effektive opvarmnings- eller kølingssystemer i bygninger på homogen vis skal gå hånd i hånd med en gennemgribende proces med termisk isolering, således at forbrugernes energibehov og -omkostninger reduceres, og man bidrager til at afhjælpe energifattigdom og skabe kvalificerede lokale jobs;

M.  der henviser til, at foranstaltninger til udvikling af en omfattende og integreret strategi for opvarmning og køling inden for energiunionen, hvis de gennemføres korrekt, indebærer betydelige muligheder for både virksomheder og forbrugere i EU i form af en nedbringelse af de samlede energiomkostninger for industrien, så konkurrenceevnen øges, og forbrugerne får omkostningsbesparelser;

N.  der henviser til, at EU's lovgivningsmæssige rammer tjener til at fremhæve de overordnede mål, men at reelle fremskridt med hensyn til at omlægge opvarmningen og kølingen som led i en bredere modernisering af energisystemet er afgørende;

O.  der henviser til, at målet om at optimere de vedvarende energikilders, og navnlig elektricitetens, rolle i det samlede energinet gennem en bedre integration med opvarmnings- og kølingsudstyr og transport, bidrager til at dekarbonisere energisystemet, mindske afhængigheden af importeret energi, sænke husstandenes energiomkostninger og øge konkurrenceevnen for EU's erhvervsliv;

P.  der henviser til, at den mest effektive metode til at opnå resultater med henblik på disse fælles mål er at bemyndige og støtte lokale og regionale myndigheder i sammen med alle relevante interessenter at anlægge en fuldt integreret, systembaseret tilgang til byplanlægning, infrastrukturudvikling, opførelse og renovering af boliger samt ny industriel udvikling for at maksimere potentielle synergier, effektivitetsgevinster og andre fælles fordele;

Q.  der henviser til, at energieffektiviteten i bygninger også afhænger af, at der anvendes hensigtsmæssige energisystemer; der henviser til, at principperne om "energieffektivitet først" og "energieffektivitet som det førende brændstof" bør overholdes i sektoren for opvarmning og køling;

R.  der henviser til, at ambitiøse mål for en gennemgribende renovering af den eksisterende bygningsmasse ville skabe millioner af jobs i EU, navnlig hos SMV'er, øge energieffektiviteten og spille en afgørende rolle med hensyn til at sikre, at energiforbruget til opvarmning og køling minimeres;

S.  der henviser til, at der skal tages højde for arkitektur, byplanlægning, tætheden af behovet for varmestrømme samt forskelligheden af de europæiske klimazoner og bygningstyper ved planlægningen af energieffektive offentlige bygninger og boliger med lave emissioner;

T.  der henviser til det enorme uudnyttede potentiale for anvendelse af spildvarme og fjernvarmesystemer i betragtning af, at overskudsvarmen i Europa overstiger det samlede varmebehov i alle bygninger i Europa, og at 50 % af det samlede varmebehov i EU kan dækkes af fjernvarme;

U.  der henviser til, at en betragtelig andel af Europas befolkning bor i områder, navnlig byer, hvor der forekommer overskridelser af luftkvalitetsstandarderne;

V.  der henviser til, at opvarmning og køling forventes at blive ved at være de væsentligste årsager til energibehov i EU, og til, at naturgas og LPG i vid udstrækning anvendes til at dække dette behov, og at anvendelsen heraf ville kunne optimeres ved hjælp af højeffektiv energilagring; der henviser til, at fortsat afhængighed af fossile brændsler er i modstrid med EU's klima- og energimæssige forpligtelser og dekarboniseringsmål;

W.  der henviser til, at der på nuværende tidspunkt er store forskelle mellem de forskellige klimazoner i Europa på det årlige forbrug af energi, der anvendes til opvarmning, med et gennemsnit på 60-90 kWh/m2 i de sydeuropæiske lande og 175-235 kWh/m2 i Central- og Nordeuropa;

X.  der henviser til, at udbredelsen af effektive løsninger til opvarmning og køling indebærer et betydeligt potentiale til at stimulere udviklingen af Europas industri- og servicesektorer, især i sektoren for vedvarende energi, og skabelsen af større merværdi i afsidesliggende og landlige regioner;

Y.  der henviser til, at energi er blevet et socialt gode, og at adgangen hertil skal sikres; der imidlertid henviser til, at ikke alle borgere kan få adgang til energi, idet der i Europa er over 25 millioner mennesker, der har meget svært ved det;

Z.  der henviser til, at energieffektivitetspolitikkerne bør fokusere på de mest omkostningseffektive metoder til at forbedre bygningers ydeevne ved at mindske varmebehovet og/eller tilslutte bygningerne til højeffektive alternativer;

AA.  der henviser til, at det lave bevidsthedsniveau blandt forbrugerne med hensyn til opvarmningssystemernes ringe effektivitet er en af de faktorer, som belaster energiregningen mest;

AB.  der henviser til, at huse, der har en god termisk isolering, er til gavn for både miljøet og for brugeren, der nyder godt af lavere energiregninger;

AC.  der henviser til, at 72 % af opvarmningen og kølingen i enfamiliehuse forbruges i landdistrikter og mellemliggende områder;

AD.  der henviser til, at naturbaserede løsninger, såsom godt udformet gadebeplantning, grønne tage og mure, der giver isolering og skygge til bygninger, ligeledes reducerer energibehovet, idet de begrænser behovet for opvarmning og køling;

AE.  der henviser til, at 85 % af energiforbruget i bygninger bruges til rumopvarmning og varmtvandsproduktion, og at 45 % af opvarmningen og kølingen i EU anvendes i boligsektoren;

AF.  der henviser til, at industrien sammen med de lokale myndigheder har en vigtig rolle at spille i forbindelse med bedre udnyttelse af spildvarme og -køling;

AG.  der henviser til, at europæerne i gennemsnit bruger 6 % af deres forbrugsudgifter på opvarmning og køling, og at 11 % ikke har råd til at opvarme deres bolig tilstrækkeligt om vinteren;

AH.  der henviser til, at der stadig er behov for at analysere sektoren for køling grundigere og tage mere højde for den i Kommissionens strategi og i medlemsstaternes politikker;

AI.  der henviser til, at det er vigtigt at fremme undersøgelser, der vedrører energibesparelser i historiske bygninger, for, hvor det er muligt, at forbedre den energimæssige ydeevne og samtidigt sikre, at kulturarven beskyttes og bevares;

1.  ser med tilfredshed på Kommissionens meddelelse om en EU-strategi for opvarmning og køling som et vigtigt første skridt i retning af at tilvejebringe en helhedsorienteret tilgang til en omlægning af opvarmningen og kølingen i EU og udpege prioriterede indsatsområder; tilslutter sig fuldt ud Kommissionens ambition om at blive opmærksom på og udnytte synergierne mellem elektricitets- og opvarmningssektoren med henblik på at opnå en effektiv sektor, som øger energisikkerheden og fremmer en omkostningseffektiv opfyldelse af EU's klima- og energimål; opfordrer Kommissionen til at tage sektoren for opvarmning og køling med i betragtning ved udformningen af det europæiske energimarked;

2.  påpeger nødvendigheden af at medtage specifikke foranstaltninger inden for opvarmning og køling, når direktivet om energieffektivitet (2012/27/EU), direktivet om vedvarende energi (2009/28/EF) og direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (2010/31/EU) revideres;

3.  mener, at strategien for opvarmning og køling skal tage højde for begge disse behov i lige stor grad og tage hensyn til, at Europa har forskellige klimazoner og dermed forskellige behov for så vidt angår energiforbrug;

4.  understreger, at strategien bør prioritere bæredygtige og omkostningseffektive løsninger, som gør det muligt for medlemsstaterne at nå EU's klima- og energipolitiske mål; bemærker, at medlemsstaternes sektorer for opvarmning og køling er meget forskelligartede som følge af deres forskellige energimiks, klimaforhold, bygningsmassens effektivitetsgrader og den industrielle tæthed, og understreger derfor, at der skal sikres fleksibilitet med hensyn til valget af hensigtsmæssige strategiske løsninger;

5.  opfordrer til, at der udarbejdes særlige bæredygtige strategier for opvarmning og køling på nationalt plan, hvori der rettes særlig opmærksomhed mod kraftvarmeproduktion, fjernvarme og fjernkøling – helst baseret på vedvarende energikilder som anført i artikel 14 i energieffektivitetsdirektivet;

6.  bemærker, at høj energieffektivitet, højtydende termisk isolering og udnyttelse af vedvarende energikilder og genvundet varme er grundlæggende prioriteter i EU's strategi for opvarmning og afkøling; mener derfor, at princippet om "energieffektivitet først" bør overholdes, da energieffektivitet giver en af de største og hurtigste grader af økonomisk udbytte, man kan få, og er et centralt element i strategien for at opnå en vellykket omstilling til en sikker, modstandsdygtig og intelligent opvarmnings- og kølingssektor;

7.  bemærker, at et mere decentralt og fleksibelt energisystem, hvor kraftvarmekilder placeres tættere på forbrugsstedet, kan fremme decentral energiproduktion og således give forbrugere og lokalsamfund mulighed for at blive mere involveret på energimarkedet og for at styre deres eget energiforbrug og samtidig give dem mulighed for at blive aktive deltagere på efterspørgselssiden; er af den opfattelse, at jo kortere den kæde er, gennem hvilken primær energi omdannes til andre energiformer med henblik på at genere brugbar opvarmning, jo højere er energieffektiviteten i det samlede energisystem; anerkender endvidere, at en sådan tilgang mindsker transmissions- og distributionstabene, gør energiinfrastrukturen mere modstandsdygtig og samtidig skaber lokale forretningsmuligheder for små og mellemstore virksomheder;

8.  fremhæver komplementariteterne mellem på den ene side lovgivningen om miljøvenligt design og energimærkning, og på den anden side energieffektivitetsdirektivet og direktivet om bygningers energimæssige ydeevne med hensyn til at mindske energiforbruget til opvarmning og køling; mener, at husholdningsmaskiner (vaskemaskiner, opvaskemaskiner etc.) bør være så effektive som muligt og udformes således, at de kan anvende varmtvandsforsyningen på det sted, hvor de installeres; mener derfor, at politikkerne om miljøvenligt design og miljømærkning regelmæssigt bør gennemgås og forbedres med henblik på at opnå yderligere energibesparelser og forbedre konkurrenceevnen gennem mere innovative produkter og mindskede energiomkostninger;

9.  minder om, at opvarmning og køling tegner sig for størstedelen af EU's energibehov; fremhæver, at det i overgangen til en lavemissionsøkonomi og en sikker energiforsyning til sektoren for opvarmning og køling er vigtigt at respektere princippet om teknologineutralitet både for så vidt angår de vedvarende energikilder, der for øjeblikket er til rådighed, og med hensyn til markedsbaserede og statslige incitamenter;

10.  fremhæver behovet for gunstige rammer for lejere og beboere i flerfamiliehuse, så de også kan nyde godt af at producere og forbruge deres egen energi til opvarmning og køling baseret på vedvarende kilder samt af energieffektivitetsforanstaltninger og på den måde tackle problemerne med modstridende incitamenter og undertiden hæmmende regler for lejere;

11.  fremhæver de vedvarende energiteknologiers afgørende rolle, herunder anvendelsen af bæredygtig biomasse, aerotermisk energi, geotermisk energi og solenergi samt af solceller kombineret med elektriske batterier til opvarmning af vand og produktion af opvarmning og køling i bygninger, sammen med faciliteter til termisk lagring, der kan anvendes til daglig eller sæsonbetonet afbalancering; opfordrer medlemsstaterne til at tilvejebringe incitamenter til fremme og udbredelse af sådanne teknologier; opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre de eksisterende direktiver om hhv. energieffektivitet og bygningers energimæssige ydeevne, herunder kravene om "næsten energineutrale bygninger" og de langsigtede renoveringsstrategier, idet der tages højde for behovet for at mobilisere tilstrækkelige investeringer til moderniseringen af deres bygningsmasse; anmoder Kommissionen om at fremlægge en EU-dækkende vision om en næsten energineutral bygningsmasse inden 2050;

12.  mener, at problemerne omkring energiforsyningssikkerhed i EU i vid udstrækning vedrører varmeforsyningssikkerhed; mener derfor, at diversificering af kilder til opvarmning er af allerstørste betydning, og opfordrer Kommissionen til at undersøge nye måder, hvorpå den yderligere kan understøtte og fremskynde en øget udbredelse af teknologier baseret på varme fra vedvarende energikilder;

13.  mener, at anvendelse af kortlægning af ressourcer til opvarmningsformål, passende arkitektoniske løsninger, bedste praksis inden for facility management og byplanlægningsprincipper, herunder netløsninger på byniveau såsom fjernvarme og køling, ved planlægningen af hele beboelsesområder og erhvervsområder bør udgøre grundlaget for energieffektivt byggeri med lave emissioner i Europas forskellige klimazoner; understreger, at en korrekt isoleret bygning har en høj varmelagringskapacitet, som kan give store besparelser på opvarmning og køling;

14.  understreger, at energibehovet i bygningssektoren står for omkring 40 % af energiforbruget i EU og en tredjedel af naturgasforbruget og kan nedbringes med op til tre fjerdedele, hvis renoveringen af bygninger fremskyndes; fremhæver, at 85 % af dette energiforbrug anvendes til opvarmning og husstandenes varme brugsvand, og at modernisering af gamle og ineffektive varmesystemer, bedre udnyttelse af el fra vedvarende energikilder, bedre udnyttelse af "spildvarme" gennem yderst effektive fjernvarmesystemer samt en grundig renovering af bygninger med forbedret termisk isolering derfor stadig er nøglen til at tilvejebringe en mere sikker og bæredygtig tilgang til varmeforsyning; henstiller, at man til stadighed øger standarderne for bygningers energieffektivitet, idet der tages højde for og tilskyndes til teknisk innovation, navnlig med hensyn til at sikre isolering med høj homogenitet; henstiller desuden, at der fortsat ydes støtte til opførelse af næsten energineutrale bygninger;

15.  tilskynder medlemsstaterne til at udarbejde langsigtede strategier for opvarmning og køling baseret på en integreret tilgang, harmoniseret kortlægning og den vurdering, der foretages i overensstemmelse med artikel 14 i energieffektivitetsdirektivet; understreger, at strategien bør udpege prioriterede interventionsområder og åbne mulighed for optimeret energiplanlægning i byerne; opfordrer Kommissionen til at bistå medlemsstaterne i denne forbindelse ved at uddybe de overordnede retningslinjer for nationale strategier for opvarmning og køling;

16.  henleder opmærksomheden på den økonomiske virkning af at renovere og isolere bygninger, som ofte kan betyde op mod 50 % lavere opvarmnings- og kølingsomkostninger, og opfordrer Kommissionen til at yde passende samfinansiering til initiativer, der sigter mod renovering af offentlige boliger og lejlighedsblokke med lave energieffektivitetsniveauer;

17.  glæder sig over Kommissionens intention om at udvikle en værktøjskasse af foranstaltninger til fremme af renoveringen af lejlighedskomplekser; mener, at der også bør udvikles en harmoniseret og omfattende værktøjskasse for energiplanlægning i byerne med henblik på at fremme kortlægning af lokalt potentiale med hensyn til opvarmning og køling, optimeret og integreret bygningsrenovering og udvikling af infrastruktur til opvarmning og køling;

18.  gentager betydningen af, at der udvikles EU-ordninger, som giver incitamenter til energieffektiv renovering af offentlige bygninger, boliger og socialt boligbyggeri og til opførelse af miljøvenligt nyt byggeri, der går videre end de lovpligtige minimumskrav;

19.  påpeger den lokale karakter af og det lokale potentiale for opvarmning og køling; opfordrer lokale og regionale myndigheder til at fremme en yderligere termomodernisering gennem renovering af eksisterende offentlige bygninger, erhvervsejendomme og boliger med lav energimæssig ydeevne; fremhæver betydningen af bevægelser som "Borgmesteraftalen", der giver mulighed for udveksling af viden og bedste praksis;

20.  understreger behovet for at kortlægge potentialet ved lokal opvarmning og køling over hele Europa, således at byerne bedre kan indkredse lokalt tilgængelige ressourcer og derved bidrage til EU's uafhængighed på energiområdet, fremme vækst og konkurrencedygtighed gennem skabelsen af lokale arbejdspladser, der ikke kan outsources, og levere ren og prismæssigt overkommelig energi til forbrugerne;

21.  opfordrer de lokale myndigheder til at vurdere det eksisterende opvarmnings- og kølingspotentiale og de fremtidige opvarmnings- og kølingsbehov i deres områder og samtidig tage potentialet for lokalt tilgængelige vedvarende energikilder, termisk energi fra kraftvarmeproduktion og fjernvarmevolumen med i betragtning;

22.  mener, at der bør oprettes et attraktivt finansieringssystem for husstande, der er beliggende uden for områder med centralvarme- og -kølesystemer for at fremme nye teknologier til opvarmning af husstande ved hjælp af vedvarende energikilder;

23.  opfordrer lokale myndigheder til at tage hånd om de særlige problemer med landejendomme, som typisk er ældre, mindre energieffektive, mere usunde at bo i, og som typisk giver en ringere termisk komfort;

24.  mener, at jo kortere den kæde er, i hvilken primær energi omdannes til andre former for energi for at generere brugbar varme, jo højere er energieffektiviteten, og opfordrer, idet der gøres opmærksom på den brede vifte af klimatiske og andre forhold i Unionen, Kommissionen til at fremme teknologineutrale instrumenter, som gør det muligt for hvert enkelt lokalsamfund at udvikle omkostningseffektive løsninger til reduktion af kulstofintensiteten i sektoren for opvarmning og køling;

25.  bemærker, at selv om EU's lovgivningsmæssige rammer har til formål at fremhæve generelle målsætninger, er reelle fremskridt med hensyn til at revolutionere opvarmning og køling som led i en mere overordnet modernisering af energisystemerne af væsentlig betydning;

26.  fremhæver, at EU's politiske redskaber og kapaciteter endnu ikke er tilstrækkeligt udviklede til at være en drivkraft bag omstillingen af sektoren for opvarmning og køling, optimere udnyttelsen af potentialer og udbrede løsninger til nedbringelse af efterspørgslen og dekarbonisering i det nødvendige omfang og tempo;

27.  fremhæver betydningen af fjernenerginet, som tilvejebringer et alternativ til mere forurenende systemer til individuel opvarmning, i betragtning af at de udgør et særligt effektivt og omkostningseffektivt middel til levering af bæredygtig opvarmning og køling, integrering af vedvarende energikilder, genvundet varme og kulde og lagring af overskydende elektricitet i tider med lavt forbrug, som derved giver fleksibilitet til nettet; fremhæver, at det er nødvendigt at integrere en større andel af vedvarende energikilder under hensyntagen til, at over 20 % af fjernvarmen og -kølingen allerede produceres ved hjælp af vedvarende energi, i overensstemmelse med artikel 14 i energieffektivitetsdirektivet, som kræver grundige vurderinger af potentialet for effektiv fjernvarme og -køling; efterlyser en modernisering og udvidelse af de eksisterende fjernvarmesystemer med henblik på at skifte til højeffektive alternativer og vedvarende energikilder; tilskynder medlemsstaterne til at indføre skattemæssige og finansielle mekanismer for at fremme udvikling og anvendelse af fjernvarme og -køling samt til at gøre noget ved lovgivningsmæssige barrierer;

28.  opfordrer Kommissionen til omhyggeligt at vurdere medlemsstaternes vidtspændende vurderinger af potentialet for kraftvarmeproduktion og fjernvarme i henhold til artikel 14 i direktivet om energieffektivitet, således at disse planer afspejler det reelle økonomiske potentiale i disse løsninger og tilvejebringer et solidt grundlag for politikker, der er i overensstemmelse med EU's målsætninger;

29.  understreger, at det i tæt bebyggede byområder er absolut nødvendigt gradvis at erstatte brugen af ineffektive og ikkebæredygtige individuelle varme/kølingssystemer eller fjernvarme/kølingssystemer med effektive fjernvarme/kølingssystemer eller at modernisere dem med de nyeste opvarmnings-/kølingsteknologier med henblik på at gå over til højeffektive lokale kraftvarmesystemer og vedvarende alternativer;

30.  opfordrer Kommissionen til i sine initiativer i forbindelse med hhv. direktivet om vedvarende energi og markedsudvikling at foreslå foranstaltninger, der bidrager til et mere effektivt og fleksibelt energisystem ved yderligere at integrere elektricitets-, opvarmnings- og kølingssystemer;

31.  anmoder Kommissionen om at etablere en europæisk ramme, der fremmer og yder retssikkerhed i forbindelse med selvproduktion, særligt ved at tilskynde og støtte kooperativer i lokalområder, som benytter vedvarende energikilder;

32.  opfordrer til, at der udvikles en indikator for energibehovet til opvarmning og køling af bygninger på nationalt plan;

33.  efterlyser en strategisk tilgang til reduktion af CO2-emissionerne i forbindelse med industriens behov for opvarmning og køling ved at forbedre processernes effektivitet, erstatte fossile brændstoffer med bæredygtige kilder og ved at integrere industrierne i det omkringliggende termiske energimiljø;

34.  fremhæver det enorme potentiale i at samle energi- og ressourcestrømme for at nedbringe det primære forbrug af energi, navnlig i de industrielle miljøer, hvor der i henhold til kaskadesystemet er overskydende varme eller kulde fra én proces, der kan genanvendes i en anden med lavere efterspørgsel efter ekstreme temperaturer, og om muligt til opvarmning og køling af bygninger via fjernvarmesystemer;

35.  bemærker, at forældede varmeanlæg med lav energieffektivitet hurtigst muligt bør udskiftes med de bedste alternativer, der findes, som er fuldt ud i overensstemmelse med EU's energi- og klimamål, som f.eks. mere miljøvenlige kraftvarmeanlæg, der udnytter mere bæredygtige brændstoffer i overensstemmelse med bæredygtighedskriterierne for biomasse;

36.  bemærker, at opvarmning og køling er en meget lokal sektor, fordi tilgængelighed og infrastruktur såvel som behovet for opvarmning i bund og grund afhænger af lokale forhold;

37.  er enig med Kommissionen i, at kraftvarmeværkernes økonomiske potentiale ikke er udnyttet, som anført i strategien for opvarmning og køling, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at fremme højeffektiv kraftvarmeproduktion og fjernvarme i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse (COM(2015)0572) om status over energiunionen;

38.  er af den opfattelse, at der er behov for en systemniveautilgang til køling, bl.a. for bebyggede omgivelser og andre aktiviteter såsom køling under transport;

39.  giver udtryk for den holdning, at anvendelsen af vekselvarmesystemer til opvarmning og køling ved brug af effektive varmepumper i Europas tempererede klimazoner under visse omstændigheder kan blive meget betydelig på grund af deres fleksibilitet; fremhæver, at hybride opvarmningssystemer, der genererer varme fra mindst to energikilder, kan muliggøre en voksende rolle for opvarmning baseret på vedvarende energi, navnlig i eksisterende bygninger, hvor de kan indføres, uden at det skaber behov for større renoveringer; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til for så vidt angår varmepumper at tilvejebringe beregningsmetoder, der er tilstrækkeligt tilpassede, samt til at fremme udveksling af bedste praksis med hensyn til støttemekanismer for at støtte effektive, bæredygtige lavemissionsløsninger til forskellige termiske behov;

40.  tilskynder Kommissionen til nøje at overvåge overholdelsen af EU-lovgivningen om fluorholdige drivhusgasser for at reducere emissionerne af disse drivhusgasser i atmosfæren; anmoder Kommissionen om at sikre, at brugen af alternative kølemidler er sikker, omkostningseffektiv og i overensstemmelse med andre EU-mål inden for miljø, klimaændringer og energieffektivitet;

41.  er af den opfattelse, at medlemsstaterne bør undersøge muligheden for at anvende varme fra geotermisk vand, fra energi, der genanvendes direkte fra industrielle processer, samt fra andre varmekilder med lavere temperatur, f.eks. den varme, der befinder sig i dybhavsminer, til opvarmning (køling), som ved hjælp af enorme varmepumper vil kunne opvarme hele byer gennem eksisterende og nye fjernvarmeanlæg, og ikke bare individuelle bygninger, hvis en passende fjernvarmeinfrastruktur er tilgængelig eller udvikles;

42.  understreger betydningen af teknologier, der både kan reducere behovet for termisk energi og drivhusgasemissionerne, som f.eks. brugen af geotermisk energi med lav entalpi, opvarmnings-/kølingsanlæg baseret på vedvarende energi, små kombinerede kraftvarmeanlæg, der brænder naturgas og/eller biomethan eller en kombination af disse;

43.  giver udtryk for den opfattelse, at anlæg til lagring af varme, der anvender elektrisk modstand i ikke-spidsbelastningsperioder (f.eks. ved at lagre energi i form af varme) og derved forbedrer kvaliteten af elforsyningen ved at fremme integreringen af vekslende vedvarende energikilder, kan spille en meget vigtig rolle i opvarmningen og bidrage til at afbalancere nettet og den lavere energiproduktion, importen og priserne;

44.  er af den opfattelse, at spildvarme og -køling, der opstår gennem industrielle processer og kraftvarmeproduktion ved produktion af elektricitet i konventionelle kraftværker, fra velisolerede boliger, der anvender genindvindingsmetoder, og fra mikroproduktion bør spille en meget større rolle i opvarmning og køling end tidligere; understreger, at udnyttelsen af industriel spildvarme og -køling bør anerkendes og tilskyndes via forskning, da den udgør en fantastisk mulighed for investeringer og innovation; understreger, at industrier og omkringliggende boliger og servicebygninger bør opfordres til at samarbejde og dele deres energiproduktion og -behov;

45.  understreger, at offentlige midler eller offentligt ejerskab af fjernvarmeinfrastruktur ikke bør bidrage til en dyr fastlåst infrastruktur med store emissioner; opfordrer nationale, regionale og lokale myndigheder til at kontrollere offentlig økonomisk støtte til fjernvarmeinfrastruktur i lyset af EU's mål om at reducere drivhusgasudledningerne med 80-95 % frem til 2050 i forhold til niveauerne 1990 og en velordnet omstilling af energiøkonomien;

46.  mener, at integrering af produktion, forbrug og genanvendelse af spildkulde skaber miljømæssige og økonomiske fordele og mindsker den primære energiefterspørgsel efter kulde;

47.  understreger, at omdannelse af affald til energi fortsat vil spille en betydelig rolle i forbindelse med opvarmning, eftersom alternativet ofte er deponering på losseplads og anvendelse af fossile brændstoffer, og minder om, at der er behov for at øge genanvendelsen;

48.  opfordrer medlemsstaterne til at benytte retlige og økonomiske midler til at fremskynde den gradvise udfasning af forældede ovne til fast brændsel med et energieffektivitetsniveau på under 80 % og til, hvor det er muligt, at erstatte dem med effektive, bæredygtige opvarmningsanlæg på lokalt plan (såsom fjernvarmeanlæg) eller på mikroplan (såsom geotermiske anlæg og solenergianlæg);

49.  påpeger, at indførelsen af intelligente varmesystemer kan hjælpe forbrugerne til bedre at kunne forstå deres energiforbrug og bidrage til at forny ineffektive opvarmningssystemer og fremme energibesparelser;

50.  minder Kommissionen og medlemsstaterne om, at 75 % af den eksisterende europæiske bygningsmasse er energimæssigt ineffektiv, og at det skønnes, at 90 % af disse bygninger stadig vil være i brug i 2050; fremhæver derfor det presserende behov for navnlig at rette fokus mod disse bygninger med henblik på en omfattende renovering;

51.  opfordrer Kommissionen til som led i programmet "Affald til energi" at udarbejde en plan for fremme og udnyttelse af det potentielle bidrag fra bæredygtig anvendelse af organisk affald til opvarmning og køling i forbindelse med fjernvarme og kølingssystemer;

52.  understreger, at biogas udgør en vigtig bæredygtig kilde til opvarmnings- og kølingssystemer, og at det derfor er nødvendigt at fastsætte et klart mål for organisk genanvendelse med henblik på at skabe et incitament til investeringer i indsamling og behandling af bioaffald;

53.  opfordrer medlemsstaterne til at udfase anvendelsen i byområder af forældede ovne til opvarmningsformål, der skaber emissioner i lav højde – idet de frigiver naturlige pyrolysegasser fra ufuldstændig forbrænding, NOx-gasser, sod, partikler og flyveaske i atmosfæren, som spredes via konvektion – og til ved hjælp af incitamenter at fremme brugen af bæredygtige – herunder vedvarende – alternativer;

54.  opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at udfase energiineffektive ovne og kedler, som anvender fyringsolie og -kul, og som på nuværende tidspunkt opvarmer over halvdelen af bygningsmassen i landområder; er af den opfattelse, at energiforsyning bør stamme fra vedvarende energikilder med lavere emissioner;

55.  understreger, at udviklingen af fjernvarmesystemer baseret på vedvarende energikilder forhindrer udbredelsen af mere forurenende individuelle opvarmningssystemer, der øger luftforureningen i boligområder og er meget vanskeligere at kontrollere end udbredte fjernvarmesystemer; understreger imidlertid, at de infrastrukturmæssige og klimatiske forhold i Unionen er forskellige, og at disse systemer ofte kræver en modernisering, for at deres effektivitet kan forbedres; efterlyser derfor en analyse af behovet for at støtte fjernvarmeinfrastruktur og af beskatningspraksis for så vidt angår vedvarende energikilder og fjernvarme;

56.  er af den opfattelse, at medlemsstaterne hurtigst muligt bør tage skridt til at udfase lavtemperaturovne, som anvendes til forbrænding af faste fossile brændsler og organisk affald, der under forbrændingsprocessen frigiver en række skadelige stoffer i atmosfæren; er af den opfattelse, at medlemsstaterne, hvor det er muligt, bør tilskynde til udfasning af gamle og ineffektive pejse til afbrænding af træ i tæt bebyggede byer og fremme udskiftningen af disse med moderne, effektive, miljøvenlige og sunde alternativer og samtidig iværksætte initiativer for at øge bevidstheden om de potentielle sundhedsmæssige risici ved og bedste praksis med hensyn til afbrænding af træ;

57.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at lukke det lovgivningsmæssige hul, der stammer fra direktivet om miljøvenligt design og direktivet om mellemstore fyringsanlæg, som fører til emissionslækager for anlæg under 1 MW, der falder uden for direktivernes anvendelsesområde;

58.  er af den opfattelse, at det stigende behov for køling kræver yderligere overvejelser af denne problemstilling, herunder en integreret tilgang til hele kølingskæden – lige fra behovet for industriel køling fra høje temperaturer til køling beregnet til husholdninger og kølingskravene i fødevareindustrien;

59.  bemærker, at disponible kvalitetsdata er en forudsætning for, at forbrugerne og myndighederne kan foretage rationelle valg med hensyn til energieffektivitet og opvarmningsløsninger; fremhæver vigtigheden af at udbrede de muligheder, der ligger i digitalisering, til opvarmnings- og kølingssektoren; opfordrer Kommissionen til at udvikle en definition af og en metode til beregning af køling baseret på vedvarende energi;

60.  mener, at vandeffektive varmevekslere kan spille en afgørende rolle for køling i industrielle processer ved at overføre varme til naturlige vandområder i nærheden af de steder, hvor produkterne lagres, og hvor temperaturen ikke overstiger 6 °C året rundt (fri køling);

61.  er af den opfattelse, at højtydende stationære brændselsceller i meget nær fremtid kan blive et miljøvenligt alternativ til kul som fast brændsel;

62.  mener, at el til gas repræsenterer et stort potentiale i fremtiden som metode til lagring og overførsel af vedvarende energi samt til anvendelse til central og lokal varmeproduktion; bemærker, at anvendelse af el til gas, navnlig i byområder, er en effektiv metode til at anvende vedvarende energi til varmeproduktion, takket være muligheden for at udnytte den eksisterende infrastruktur; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til i overensstemmelse hermed at fremme forsknings- og pilotprojekter inden for el til gas;

63.  mener, at den Europæiske Unions strategi om innovativ opvarmning og køling kræver indgående forskning, som kan tilvejebringe et grundlag for at skabe industrier, der producerer miljøvenligt udstyr til dette formål;

64.  fremhæver fordelene ved forskning og teknologisk innovation for den europæiske industri, idet det styrker dens konkurrencemæssige fordele og kommercielle overlevelsesevne og bidrager til EU's energi- og klimamål; fremhæver i denne forbindelse behovet for øget forskning, udvikling og innovation inden for energieffektivitet og teknologier til opvarmning og køling baseret på vedvarende energikilder med henblik på at nedbringe omkostningerne, styrke ydeevnen og øge udbredelsen og integrationen heraf i energisystemet; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med sektorens interessenter om at fastholde de ajourførte teknologiske køreplaner vedrørende opvarmning og køling baseret på vedvarende energikilder for at koordinere, spore og udpege huller i den teknologiske udvikling heraf;

65.  er af den opfattelse, at EU i betragtning af det akutte behov for at opnå hurtige og effektive resultater i termomoderniseringsprocessen i EU's termiske sektor, bør fokusere på forskning med henblik på at øge udbredelsen af de på nuværende tidspunkt bedste tilgængelige teknologier;

66.  er af den opfattelse, at forskningen under Horisont 2020-rammeprogrammet bør omfatte udvikling af bæredygtige løsninger inden for opvarmning og køling, teknologier til at udnytte spildvarme og -kulde, nye materialer med maksimal varmeledningsevne (varmevekslere), minimal varmeledningsevne – dvs. maksimal varmemodstand (termisk isolering) og maksimale varmeakkumuleringsrater (varmelagre);

67.  er af den opfattelse, at der gøres fremskridt under Horisont 2020-rammeprogrammet med forskning i og udvikling af bæredygtige og effektive opvarmnings- og kølingssystemer og -materialer, såsom løsninger i mindre målestok inden for produktion og lagring af vedvarende energi, fjernvarme- og -kølingssystemer, kraftvarmeværk og isoleringsmaterialer samt innovative materialer som strukturelle vinduesruder, der i stort omfang lukker kortbølgestråling (sollys) ind udefra og kun frigiver et minimum af den langbølgede termiske stråling, der ellers ville slippe ud;

68.  fremhæver betydningen af omfattende videnskabelig forskning i udviklingen af innovative teknologiske løsninger, som er skabt til at tilvejebringe apparater og fuldstændige opvarmnings- og kølingssystemer, der er energieffektive og baseret på vedvarende energi;

69.  opfordrer til en gennemgang af den eksisterende lovgivning, der fokuserer på beskyttelse af teknologineutralitet og omkostningseffektivitet, så det sikres, at den ikke fremmer eller miskrediterer en teknologi i forhold til en anden – der bør f.eks. tages højde for vedvarende energi, som fremstilles på stedet, bl.a. ved hjælp af solcellepaneler på boliger, eller i nærheden af en bygning, når bygningens energimæssige ydeevne beregnes, uanset energikilden;

70.  fremhæver i denne forbindelse vigtigheden af at kombinere de mest avancerede teknologier med intelligent energiforvaltning – f.eks. ved hjælp af automatisering i hjemmet og intelligente varmekontrolsystemer – navnlig i en tæt forbundet verden, hvor udstyret nemt kan tilpasses vejrforhold og elprissignaler og bidrage til stabilisering af nettet ved at ændre efterspørgslen; opfordrer Kommissionen til at integrere intelligente teknologier i de relevante initiativer under energiunionen på en bedre måde for at sikre reel indbyrdes forbindelighed mellem intelligente apparater, tilsluttede boliger og intelligente bygninger med intelligente net; er af den opfattelse, at sådanne løsninger bør fremmes i forbindelse med renoveringen af den eksisterende bygningsmasse, da de hjælper forbrugerne til bedre at kunne forstå mønstret i deres energiforbrug og tilpasse driften af deres opvarmningsanlæg i overensstemmelse hermed;

71.  understreger, at bygningssektoren har et stort potentiale til at mindske energibehovet og CO2-emissionerne; understreger, at der er behov for en yderligere indsats for at fremme bygningsrenoveringsfrekvensen; bemærker, at der er behov for attraktive økonomiske incitamenter, adgang til yderst kompetente eksperter på forskellige niveauer samt udveksling og fremme af bedste praksis for at opnå dette;

72.  opfordrer Kommissionen til at indkredse og fjerne de resterende hindringer for energieffektivitetsforanstaltninger, navnlig husstandenes private renoveringer, og til at udvikle et egentligt marked for energieffektivitet med henblik på at fremme overførsel af bedste praksis og sikre tilgængeligheden af produkter og løsninger i hele EU med sigte på at etablere et ægte indre marked for energieffektivitetsprodukter og -tjenester; fremhæver potentialet til at skabe arbejdspladser og økonomisk vækst, ikke blot i forbindelse med den første indførelse af sådanne nye produkter og tjenesteydelser, men også i forbindelse med den løbende vedligeholdelse og daglige drift af et integreret energisystem, der omfatter både opvarmning og køling;

73.  mener, at industrien har behov for klare signaler fra de politiske beslutningstagere for at kunne foretage de nødvendige investeringer med henblik på at nå EU's energimål; fremhæver behovet for ambitiøse og bindende mål og en lovgivningsmæssig ramme, der fremmer innovation, uden at det medfører en unødvendig administrativ byrde, for bedst muligt at fremme omkostningseffektive og miljømæssigt bæredygtige løsninger på opvarmning og køling;

74.  mener, at investeringer i energieffektivitet i bygninger bør gå hånd i hånd med investeringer i opvarmning og køling baseret på vedvarende energikilder; mener, at de synergier, der eksisterer mellem energieffektivitet i bygninger og opvarmning og køling baseret på vedvarende energikilder, udgør en vigtig mulighed for at bevæge sig i retning af en lavemissionsøkonomi; glæder sig over indsatsen på nationalt plan for at øge antallet af næsten energineutrale bygninger;

75.  anbefaler, at der designes individuelle energirenoveringssystemer til arkitektoniske seværdigheder med et dobbelt fokus på investeringer i bygningens skal kombineret med optimering af bygningens styrings- og automatiseringssystemer og levering af effektiv opvarmning og køling på en sådan måde, at man ikke bringer de pågældende bygningers unikke arkitektoniske stil i fare;

76.  bemærker, at der i forbindelse med den arkitektoniske udformning af intelligente bygninger bør anlægges en holistisk tilgang for at sikre termisk komfort (køling) gennem bygningernes form og masse, tilpasning af pladsen og justering af parametre som mængden af dagslys og ventilation samt genvindingsintensitet, samtidig med at driftsomkostningerne holdes nede;

77.  understreger betydningen af standardiserede termiske energirevisioner og af omkostningseffektiviteten ved at afhjælpe problemer med industriel isolering for at spare energi og nedbringe emissioner; påpeger, at de industrielle energiomkostninger kan reduceres yderligere gennem investeringer i eksisterende og afprøvede bæredygtige teknologier;

78.  understreger at de europæiske struktur- og investeringsfonde er et vigtigt redskab til modernisering af energisystemet; er af den opfattelse, at de begrænsninger, der hidtil har været på EFRU-finansiering til prioritering af omstillingen til lavemissionsøkonomi, ikke har været effektive; mener, at den andel af budgettet, der er øremærket til denne prioritering, bør øges i programmeringsperioden efter 2020;

79.  understreger, at det er vigtigt at sikre adgang til finansielle midler, både på kort og lang sigt, til investering i projekter af alle størrelser, der vedrører modernisering af opvarmnings- og kølingssektoren, herunder til fjernvarme og -køling, opgradering af relevant netinfrastruktur, modernisering af varmesystemer, herunder et skift til vedvarende energikilder, og en acceleration i raten af bygningsrenoveringer; opfordrer i denne henseende Kommissionen til at udvikle en solid, innovativ og langsigtet finansiel mekanisme; fremhæver den rolle, som Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og andre relevante EU-fonde som dem, Den Europæiske Investeringsbank (EIB) råder over, eller dem under EU's emissionshandelssystem (ETS) kan spille med hensyn til finansiering og teknisk bistand, idet de kan sikre, at projekterne er attraktive for investorerne, ved at tilbyde stabile reguleringsvilkår, navnlig ved at minimere bureaukratiet og indbefatte en hurtig ansøgnings- og godkendelsesprocedure; opfordrer Kommissionen til at styrke de nuværende bestemmelser om opvarmning og køling i programmeringsperioden efter 2020 for alle relevante EU-fonde og til at fjerne alle barrierer, der forhindrer lokale myndigheder i at bevilge brugbare ressourcer til renovering af offentlige bygninger; støtter initiativet "intelligent finansiering til intelligente bygninger", som fremmer større udbredelse af energieffektivitetsforanstaltninger i kombination med vedvarende energikilder i bygningssektoren; mener, at modernisering og termisk isolering af bygninger generelt bør gives prioritet i forhold til andre tiltag, når det gælder adgangen til finansiering, i lyset af deres enorme jobskabelsespotentiale;

80.  gentager, at det er nødvendigt at bruge strukturfondene til en bredere vifte af bygnings- og byggesystemforbedringer, især i form af lån på favorable vilkår til private bygningsejere, hvilket ville fremme en meget stærkere fremdrift med hensyn til at foretage stærkt tiltrængte forbedringer af eksisterende bygninger, især i de mindre udviklede dele af EU;

81.  understreger, at Kommissionen for at fremme forbedringer i opvarmnings- og kølingssektoren bør benytte forhåndsbetingelserne i artikel 19 i forordning (EU) nr. 1303/2013 fuldt ud og sikre, at eksisterende EU-lovgivning med relevante foranstaltninger inden for opvarmning og køling gennemføres korrekt;

82.  mener, at retningslinjerne for statsstøtte til effektive teknologier – der er absolut nødvendige for dekarboniseringssporet i sektoren for opvarmning og køling, navnlig som lokalsamfundsbaserede løsninger – bør tage hensyn til behovet for tilstrækkelig offentlig støtte;

83.  er af den opfattelse, at initiativer som den europæiske facilitet for bistand på lokalt plan på energiområdet (Elena), intelligente byer og lokalsamfund og den nye, integrerede borgmesteraftale om klima og energi kan støtte lokale og regionale aktører med hensyn til renoveringen af energisystemerne i bygninger;

84.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at EU's budget anvendes i overensstemmelse med dekarboniserings- og energieffektivitetsmålene;

85.  opfordrer medlemsstaterne til at træffe målrettede foranstaltninger og tilvejebringe stærke incitamenter til forbedringer af energieffektivitet og en bredere anvendelse af vedvarende energi i lavindkomst- og sårbare husstande (VE-støtte); opfordrer Kommissionen til at tildele en meget større andel af EU's midler til energieffektivitet og VE-programmer til sårbare, energifattige husstande og give medlemsstaterne vejledning i specifikke foranstaltninger mod energifattigdom;

86.  mener, at borgerne bør informeres bedre om energiforbruget i deres respektive husstande og de mulige energibesparelser og fordele ved opgraderinger af deres varmesystemer baseret på vedvarende energi, herunder muligheden for at producere og forbruge egenproduceret opvarmning og køling baseret på vedvarende energi;

87.  er af den opfattelse, at medlemsstaterne – blandt andet via oplysningskampagner, centrale kontaktpunkter, fælles indkøbsordninger (hjælpe forbrugerne med at samles i grupper med henblik på at foretage indkøb til reducerede priser) og samling af individuelle projekter i klynger (bringe flere små projekter sammen i en større klynge, således at de kan finde investeringer til bedre priser) – skal sikre, at forbrugerne har fuldt kendskab og adgang til de teknologiske og økonomiske fordele ved mere bæredygtige opvarmnings- og kølingssystemer og energieffektivitetsforbedringer, så de får mulighed for at træffe de bedst mulige valg, alt efter deres individuelle forhold, og nyde godt af de økonomiske, sundhedsmæssige og livskvalitetsmæssige forbedringer, der er tilgængelige; bemærker, at der kan være behov for særlig opmærksomhed på og unikke løsninger for fjerntliggende og isolerede husstande; fremhæver det potentiale, der ligger i "producentforbrugere" med hensyn til at etablere energisystemer til opvarmning og køling baseret på vedvarende energi; fremhæver betydningen af løbende uddannelse, certificering af og tilsyn med installatører og arkitekter, idet de er det første kontaktpunkt for private forbrugere;

88.  anser løbende undervisning af eksperter, der vurderer bygningernes termiske tilstand og effektiviteten af den måde, hvorpå de opvarmes (køles), for at være afgørende; mener, at det er ved at blive nødvendigt med optimalt beliggende servicegrupper, der er tilgængelige for slutbrugerne;

89.  understreger betydningen af, at forbrugerne får frihed til at vælge mellem et udvalg af højeffektive opvarmningsteknologier baseret på vedvarende energi, der bedst muligt opfylder deres personlige opvarmningsbehov;

90.  understreger, at det derfor er nødvendigt, at forbrugerne ved hjælp af oplysning og incitamenter sættes i stand til at fremskynde moderniseringen af deres gamle og ineffektive varmesystemer med henblik på at tilvejebringe store energieffektivitetsgevinster, som det allerede er muligt at opnå med de eksisterende teknologier, herunder varmesystemer baseret på vedvarende energi; påpeger forbrugernes manglende kendskab til, at de opvarmningssystemer, de har installeret, ofte har en ringe ydeevne; opfordrer Kommissionen til at komme med forslag, der skal bidrage til at øge kendskabet til og øge moderniseringsraten af eksisterende opvarmnings- og kølingssystemer som led i den forestående revision af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, og til at overveje at indføre et energimærkningssystem for installerede opvarmningssystemer;

91.  fremhæver den aktive rolle, som forbrugerne kan spille på vejen frem mod et bæredygtigt europæisk opvarmnings- og kølingssystem; er af den opfattelse, at et effektivt resultat af den nye forordning om energimærkning, hvor skalaerne for de nye mærker er fremtidsorienterede og gør det muligt at fremhæve forskellene mellem de forskellige produkters energieffektivitet, kan gøre det nemmere for forbrugerne at gå i gang med deres valg med hensyn til energibesparelser og mindske deres regninger;

92.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at fremlægge særlige strategier til håndtering af det stadigt voksende problem med energifattigdom med henblik på at hjælpe alle forbrugere, navnlig de mest sårbare, med at forbedre deres boliger og opvarmnings- og kølingsforhold, enten på individuel eller fælles basis, uanset om de ejer boligen eller bor til leje;

93.  fremhæver behovet for at opnå et højt niveau af energiuafhængighed gennem prioritering af lokale ressourcer;

94.  opfordrer til, at spildvarme fra eksisterende industrikoncerner anvendes til boligopvarmning;

95.  er af den opfattelse, at nøglen til bekæmpelse af energifattigdom er at sænke de samlede opvarmningsomkostninger for de enkelte husstande ved at sikre, at der sker en betydelig forøgelse af energieffektiviteten i de tre primære faser af energianvendelsen: under omdannelsen fra primær energi til anvendelig energi, under den videre transport af denne energi og især under anvendelsen hos slutbrugeren; opfordrer medlemsstaterne til at træffe energieffektivitetsforanstaltninger og gøre omstillingen til opvarmning og køling baseret på vedvarende energi til en reel prioritet;

96.  finder det vigtigt at sikre, at en del af finansieringen til energieffektivitet øremærkes til forbedringer i energifattige husstande eller hos dem, der bor i de mest ugunstigt stillede områder, ved f.eks. at hjælpe dem med at investere i mere energieffektivt opvarmnings- og kølingsudstyr;

97.  mener, at medlemsstaterne under direktivet om energimæssig ydeevne bør fastlægge nationale planer for renovering af bygninger med henblik på at gøre bygningerne energieffektive, ikke mindst ved at tilbyde incitamenter til renovering af privatejede bygninger, og at disse planer desuden bør indeholde særlige foranstaltninger rettet mod de mest sårbare grupper for at bidrage til bekæmpelsen af energifattigdom;

98.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med gennemførelsen af direktivet om energieffektivitet at udvikle uddannelse for fagfolk, der udfører energieffektivitetsvurdering og -planlægning, samt til at hjælpe privatpersoner, navnlig de mest sårbare grupper, med at gennemføre denne type aktiviteter;

99.  understreger, at en stor andel af de europæiske bygninger i dag lider under energispild på grund af den ringe kvalitet af deres isolering og deres gamle og ineffektive varmesystemer, samtidig med at næsten 11 % af EU's befolkning er ramt af energifattigdom;

100.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de lokale myndigheder til i lyset af risikoen for eventuelle kommende gasforsyningskriser fuldt ud at integrere produktionen af biogas fra husdyrgødning i gennemførelsen af den cirkulære økonomi;

101.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0094.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 104.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0266.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0444.
(5) Europa-Kommissionens meddelelse fra 2014 "Energieffektivitet og dens bidrag til energiforsyningssikkerheden og den klima- og energipolitiske ramme for 2030" (COM(2014)0520).


Styrkelse af SMV'ers konkurrenceevne
PDF 342kWORD 61k
Europa-Parlamentets beslutning af 13. september 2016 om gennemførelse af det tematiske mål "styrkelse af SMV’ers konkurrenceevne" (artikel 9, stk. 3) i forordningen om fælles bestemmelser (2015/2282(INI))
P8_TA(2016)0335A8-0162/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 9, stk. 3, i forordningen om fælles bestemmelser (forordning (EU) nr. 1303/2013) om det tematiske mål "styrkelse af SMV’ers konkurrenceevne",

–  der henviser til artikel 37 i forordningen om fælles bestemmelser (forordning (EU) nr. 1303/2013) om støtte til finansielle instrumenter fra ESI-fondene,

–  der henviser til sin holdning af 15. april 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om Unionens deltagelse i et forsknings- og udviklingsprogram, der gennemføres af flere medlemsstater til fordel for forskningsintensive små og mellemstore virksomheder(1),

–  der henviser til sin beslutning af 5. februar 2013 om bedre adgang til finansiering for SMV'er(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/7/EU af 16. februar 2011 om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner,

–  der henviser til sin beslutning af 19. maj 2015 om grønne vækstmuligheder for SMV'er(3),

–   der henviser til Cosme-programmet for små og mellemstore virksomheder,

–  der henviser til Eurobarometerundersøgelsen om SMV’er, ressourceeffektivitet og grønne markeder (Flash Eurobarometer 381) og Eurobarometerundersøgelsen om den offentlige støttes rolle for kommercialisering af innovation (Flash Eurobarometer 394),

–  der henviser til sin beslutning af 4. december 2008 om vejen frem mod bedre forhold for SMV’er i Europa – Small Business Act(4),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. juni 2008 med titlen "Tænk småt først" – En "Small Business Act" for Europa" (COM(2008)0394),

–  der henviser til det europæiske charter for små virksomheder, som blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde i Feira den 19.-20. juni 2000,

–   der henviser til sin beslutning af 16. februar 2011 om praktiske aspekter af revisionen af EU-instrumenterne til støtte for finansieringen af SMV’er i den næste programmeringsperiode(5),

–  der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2012 om små og mellemstore virksomheder (SMV’er): konkurrenceevne og forretningsmuligheder(6),

–  der henviser til sin beslutning af 14. januar 2014 om intelligent specialisering: sammenkobling af avancerede enheder som grundlag for en sund samhørighedspolitik(7),

–  der henviser til sin beslutning af 9. september 2015 om "investering i job og vækst: fremme af økonomisk, social og territorial samhørighed i Unionen"(8),

–  der henviser til Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (SMV’er)(9),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. juni 2014 med titlen "Forskning og innovation som kilde til fornyet vækst" (COM(2014)0339),

–  der henviser til Kommissionens sjette rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed af 23. juli 2014 med titlen "Investering i job og vækst",

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2014 med titlen "En investeringsplan for Europa" (COM(2014)0903),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2011 med titlen "Industripolitik: En styrket konkurrenceevne" (COM(2011)0642),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. november 2011 med titlen "Små virksomheder i en stor verden – et nyt partnerskab for SMV’ernes udnyttelse af de globale muligheder" (COM(2011)0702),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 23. november 2011 med titlen "Mindskelse af de reguleringsmæssige byrder for SMV’er – Tilpasning af EU’s regulering til mikrovirksomheders behov" (COM(2011)0803),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. februar 2011 med titlen "Status vedrørende "Small Business Act" for Europa" (COM(2011)0078),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. oktober 2010 med titlen "Regionalpolitikkens bidrag til intelligent vækst i Europa 2020" (COM(2010)0553),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen "Europa 2020 – En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. december 2015 med titlen "Investering i job og vækst – maksimering af bidraget fra de europæiske struktur- og investeringsfonde" (COM(2015)0639),

–  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 30. maj 2013 med titlen "Bygge bro over innovationskløften"(10),

–  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 7. oktober 2014 med titlen "Støtteforanstaltninger til økosystemer for opstart af højteknologiske virksomheder"(11),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget (A8-0162/2016),

A.  der henviser til, at samhørighedspolitikken er det vigtigste instrument for investeringer i vækst og arbejdspladser i EU med et budget på over 350 mia. EUR indtil 2020; der henviser til, at de konkrete resultater af investeringer i samhørighedspolitik kan hjælpe med til at forme den aktuelle og fremtidige vækst i medlemsstaternes regioner;

B.  der henviser til, at omfanget af fattigdom og social udstødelse ligesom langtidsledigheden, ungdomsarbejdsløsheden og de sociale uligheder er taget til som følge af den økonomiske og finansielle krise, og at SMV’er derfor kan spille en relevant og vigtig rolle i Europas genopretning;

C.  der henviser til, at de 23 millioner små og mellemstore virksomheder (SMV’er) i EU, som udgør 99 % af samtlige virksomheder, yder et afgørende bidrag til økonomisk vækst, social samhørighed, innovation og jobskabelse af høj kvalitet, idet de skaber over 100 millioner arbejdspladser, som genererer to ud af tre arbejdspladser i den private sektor og opretholder en beskæftigelsesvækstrate, der er på det dobbelte af de større virksomheders; der henviser til, at kun 13 % af de europæiske SMV'er er involveret i kommercielle aktiviteter og investeringer på de globale markeder;

D.  der henviser til, at Europas SMV’er er meget forskellige og omfatter et stort antal lokalt baserede mikrovirksomheder, som ofte operer inden for traditionelle sektorer, samt et voksende antal nyetablerede og hurtigtvoksende innovative virksomheder samt socialøkonomiske virksomheder med fokus på specifikke mål og grupper; der henviser til, at disse virksomhedsmodeller har forskellige problemer og som følge heraf forskellige behov; der henviser til, at en forenkling af europæisk, national og regional lovgivning er afgørende for at lette adgangen til kredit for SMV'er;

E.  der henviser til, at SMV'er i høj grad kan tilpasse sig til forandringer og er udmærket i stand til at holde trit med teknologiske fremskridt;

F.  der henviser til, at mikrokreditter, der hovedsagelig er rettet mod mikroiværksættere og dårligt stillede personer, som ønsker at indlede selvstændig erhvervsvirksomhed, er afgørende for at overvinde hindringer for adgang til de traditionelle banktjenesteydelser og Jasmine (fælles aktion til støtte af mikrofinansieringsinstitutioner i Europa) og aksen for mikrofinansiering og socialt iværksætteri i EaSI kan yde effektiv støtte til forbedret adgang til finansiering, herunder for socialøkonomiske virksomheder;

G.  der henviser til, at samhørighedspolitikken i programmeringsperioden 2007-2013 støttede SMV’erne med 70 mia. EUR, hvorved der blev skabt 263 000 arbejdspladser i SMV’er, og hjalp SMV’er med at modernisere gennem øget brug af IKT, adgang til færdigheder, innovation eller modernisering af arbejdsmetoder;

H.  der henviser til, at samhørighedspolitikken i programmeringsperioden 2014-2020 giver yderligere støtte til SMV'er ved at fordoble støtten for perioden 2007-2013 til 140 mia. EUR;

I.  der henviser til, at det tematiske mål "styrkelse af SMV’ers konkurrenceevne" (TM3) er et af de tematiske mål, der har den højeste andel af samlet finansiering (13,9 %) og er af afgørende vigtighed for at indfri samhørighedspolitikkens og Europa 2020-strategiens mål;

J.  der henviser til, at SMV'er, som er berettiget til ESI-midler, i og med at de opererer i et konkurrencepræget miljø og konfronteres med en lang række begrænsninger, herunder likviditetsproblemer, er særlig hårdt ramt af kompleksiteten og den manglende stabilitet i de tilhørende regler og det bureaukrati, der følger med, navnlig den omstændighed, at de administrative omkostninger slet ikke står mål med de midler, der tildeles, den tid, det tager at behandle ansøgninger om finansiering, og behovet for at lægge midler ud;

K.  der henviser til, at indførelsen af tematisk koncentration i programmeringen af samhørighedspolitikken for 2014-2020 var et effektivt værktøj til udformningen af operationelle programmer med et forbedret fokus på investeringsprioriteter med henblik på at skaffe tilstrækkelige ressourcer til at opnå reelle indvirkninger;

L.  der henviser til, at partnerskabsaftalerne og de operationelle programmer, der er omhandlet i artiklerne 14, 16 og 29 i forordningen om fælles bestemmelser, er strategiske værktøjer til at styre investeringer i medlemsstater og regioner;

M.  der henviser til, at SMV'er vil sikre, at industriproduktionen udgør en andel på mindst 20 % af medlemsstaternes BNP i 2020;

N.  der henviser til, at kun en lille del af de europæiske SMV'er på nuværende tidspunkt er i stand til at kortlægge og udnytte de muligheder, som international handel, handelsaftaler og de globale værdikæder tilbyder, og at kun 13 % af de europæiske SMV'er har været aktive på internationalt plan uden for EU i løbet af de seneste tre år;

O.  der henviser til, at SMV'ers internationalisering bør bygge på virksomhedernes sociale ansvar, respekt for menneskerettighederne og arbejdstagernes rettigheder og den størst mulige beskyttelse af miljøet for at sikre fair konkurrence og en stigning i antallet af arbejdspladser af høj kvalitet;

1.  bemærker, at operationelle programmer ved hjælp af tematisk koncentration er blevet bedre målrettet mod et begrænset antal strategiske mål, navnlig hvad angår styrkelse af vækst og potentiale for skabelse af arbejdspladser af høj kvalitet for SMV’er, herunder mikrovirksomheder; mener, at SMV'erne er drivkraften bag den europæiske økonomi og nøglen til succes for samhørighedspolitikken, men at de ofte står over for mangeartede udfordringer på grund af deres størrelse; anbefaler derfor at fremme støtten fra ESI-fondene til SMV'er yderligere;

2.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hensyn til merværdien af SMV-projekter for udvikling og innovation af traditionelle sektorer, eftersom dette ikke blot vil stimulere jobskabelsen, men også opretholde lokale og regionale forretningsmæssige særkender, samtidig med at bæredygtighedsprincipperne overholdes; understreger behovet for også at tage hensyn til baggrunden for sådanne sektorer og ikke at ødelægge den hårfine balance mellem traditionelle, videnbaserede produktionsteknikker og innovation; påpeger, at SMV'er spiller en vigtig rolle i servicesektoren, som er under stor forandring som følge af digitalisering, og mener derfor, at de manglende færdigheder med hensyn til IKT-færdigheder bør løses ved at lægge mere vægt på relevant erhvervsfaglig og almen uddannelse;

3.  fremhæver, at der er et generelt behov for mekanismer, der kan bidrage til at forenkle erhvervsmiljøet og fremskynde processen med oprettelse af nye virksomheder med Refit for at støtte SMV'ernes konkurrenceevne og udnyttelse af ESI-fondene; understreger også behovet for opfyldelse af forhåndsbetingelser;

4.  anmoder Kommissionen om at tage principperne fra pakken om cirkulær økonomi med ind i overvejelserne ved gennemførelsen af TM3 for at fremme en mere bæredygtig økonomisk vækst og generere flere arbejdspladser af høj kvalitet i SMV’er, med særlig fokus på fremme af grønt arbejde; mener i denne forbindelse, at det er vigtigt at fortsætte bestræbelserne på at fremme SMV'ernes grønne konkurrenceevne ved at forbedre adgangen til finansiering, give flere oplysninger, forenkle lovgivningen, reducere de administrative byrder, fremme e-kohæsion og styrke en grøn virksomhedskultur; påpeger endvidere, at en grønnere værdikæde, der omfatter genfremstilling, reparation, vedligeholdelse, genbrug og økodesign, kan give betydelige forretningsmuligheder for mange SMV'er, forudsat at den økonomiske adfærd ændres, og at de lovgivningsmæssige, institutionelle og tekniske hindringer fjernes eller mindskes;

5.  påpeger, at de problemer, som SMV'er oplever, til dels skyldes den kendsgerning, at de sparepolitikker, der er blevet gennemført af medlemsstaterne, har svækket efterspørgsel;

6.  tilskynder medlemsstaterne og de regionale myndigheder til at overveje anvendelsen af de finansielle instrumentmuligheder; understreger behovet for at sikre gennemsigtighed, ansvarlighed og kontrol med sådanne finansielle instrumenter og med SMV-initiativprogrammet med henblik på finansielt at støtte SMV'er; gør opmærksom på, at finansielle instrumenter altid bør anvendes i overensstemmelse med målene for samhørighedspolitikken, og at der bør gives passende teknisk og administrativ støtte;

7.  opfordrer til forenklede og mindre reguleret adgang til kredit, under hensyntagen til mikrovirksomhedernes og de nystartede virksomheders særlige karakteristika og de regioner, hvor de opererer; beklager, at investorer og banker ofte er tilbageholdende med at finansiere virksomheder i opstartsfasen og de tidlige ekspansionsfaser, og at mange SMV'er, især små nyetablerede virksomheder, har haft vanskeligt ved at få adgang til ekstern finansiering; anmoder derfor Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale myndigheder om at rette særlig opmærksomhed mod at forbedre adgangen til finansiering for mikrovirksomheder og nyetablerede virksomheder, der ønsker at udbygge deres aktiviteter; påpeger, at det er nødvendigt at udligne rentesatserne for finansiering af SMV'er med renterne for større virksomheder;

8.  mener, at de europæiske små virksomheder har tendens til at trække på finansieringskilder som banker, og at de ikke er helt klar over eksistensen af supplerende finansieringskilder, eller deres finansielle muligheder; bemærker, at Kommissionen under hensyntagen til markedernes opsplitning har foreslået en række initiativer, såsom kapitalmarkedsunionen, som har til formål at diversificere finansieringskilderne, lette den frie bevægelighed for kapital og forbedre adgangen til finansiering, navnlig for SMV'ernes vedkommende;

9.  bemærker manglen på beviser for de resultater, der er opnået ved hjælp af finansielle instrumenter, og den løse forbindelse mellem disse finansielle instrumenter og EU's overordnede mål og prioriteter; opfordrer Kommissionen til yderligere at forbedre ydelsen af tilskud i stedet for primært at fremme anvendelsen af finansielle instrumenter;

10.  bemærker, at en række hindringer i programmeringsperioden 2007-2013, såsom virkningerne af den økonomiske krise, den komplekse forvaltning af strukturfondene og de administrative byrder såvel som den begrænsede adgang til finansiering for SMV'er og kompleksiteten af gennemførelsen af støtteordninger, førte til en utilstrækkelig udnyttelse af disse midler fra SMV'ers side; advarer om, at de underliggende årsager til den ringe udnyttelsesgrad skal løses for at undgå gentagelser af de samme problemer i programmeringsperioden 2014-2020, og at overdrevent bureaukrati forhindrede nogle SMV'er i at ansøge om de disponible midler; beklager den alt for generelle og ufuldstændige karakter af de eksisterende undersøgelser om effektiviteten og den reelle virkning af ESI-fondene for SMV'er og opfordrer Kommissionen til hurtigt at udarbejde en vurdering af dette spørgsmål i samarbejde med medlemsstaterne og forelægge den for Parlamentet; understreger, at mangelfuld administrativ kapacitet kan hæmme en vellykket og rettidig gennemførelse af TM3;

11.  noterer sig, at Kommissionen i stigende grad er opmærksom på god forvaltning og offentlige tjenester af høj kvalitet; minder om, at det er vigtigt for SMV’er, at der er en gennemsigtig, konsekvent og innovativ struktur omkring offentlige udbud; opfordrer derfor indtrængende til, at forhindringer, som SMV'er støder på, når de afgiver tilbud, så vidt muligt fjernes, samtidig med at unødvendige administrative byrder undgås, det undgås af skabe yderligere krav på nationalt plan, og de eksisterende lovgivningsmæssige rammers bestemmelser gennemføres med henblik på at løse tvister om offentlige indkøb så hurtigt som muligt; glæder sig over direktiv 2014/24/EU og det fælles europæiske udbudsdokument (ESPD), der i betydelig grad bør mindske den administrative byrde for virksomhederne, navnlig SMV'erne; understreger behovet for at fortsætte med en konsekvent gennemførelse af foranstaltningerne til bekæmpelse af fejl og bedrageri uden at øge den administrative byrde og til at forenkle de administrative procedurer med henblik på at forebygge fejl; opfordrer de ordregivende myndigheder, der ønsker at samle kontrakter, til at sørge for ikke at udelukke SMV'er fra processen alene med omfanget af den endelige entreprise, fordi større kontrakter kan betyde mere omstændelige kriterier;

12.  gentager sin opfordring til at styrke åbenhed og inddragelse af alle relevante regionale og lokale myndigheder, civilsamfundsaktører, iværksættere og andre berørte parter, navnlig i processen med at fastlægge kravene i indkaldelser af projektforslag for bedre at målrette dem til de endelige modtageres behov; understreger derfor behovet for en reel gennemførelse og overholdelse af partnerskabsprincippet også under udarbejdelses-, forberedelses- og gennemførelsesfasen af partnerskabsaftaler og operationelle programmer, som beskrevet i forordningen om fælles bestemmelser og adfærdskodeksen for partnerskab; bemærker med bekymring, at mange SMV-organisationer i medlemsstaterne ikke rigtigt er involveret og ofte kun informeres, uden at blive behørigt konsulteret; tilskynder organisationer, der repræsenterer fremtidsorienterede, bæredygtige og økoinnovative sektorer inden for økonomien til at involvere sig partnerskabet, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke dem ved at gøre brug af teknisk bistand og kapacitetsopbygning;

13.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre forbedret koordinering af og konsekvens mellem alle EU’s investeringspolitikker målrettet mod SMV’er; bemærker, at fremme af synergi mellem ESI-fondene og andre politikker og finansielle instrumenter målrettet mod SMV'er vil maksimere virkningen af investeringerne; bifalder planen om at lette adgangen til ESI-fondene gennem indførelsen af et "kvalitetsstempel" for projekter, der er blevet vurderet som "fremragende", men som ikke er finansieret gennem Horisont 2020; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til i partnerskab med relevante sociale og økonomiske interessenter at oprette enten en kvikskranke på regionalt plan og dermed fremme de allerede eksisterende skranker, eller en samlet platform for de forskellige EU-finansieringsinstrumenter for SMV'er såvel som til administrativ støtte til forberedelsen og gennemførelsen af projekter;

14.  fremhæver den rolle, som integrerede territoriale investeringer (ITI) og lokaludvikling styret af lokalsamfundet, makroregionale strategier og europæiske territorialt samarbejde generelt kan spille for en vellykket virkeliggørelse af TM3-målen, eftersom nogle projekter kan omfatte grænseoverskridende områder herunder flere regioner og lande, og er i stand til at skabe lokalt baseret innovativ praksis;

15.  bemærker, at de summer, der afsættes til støtte for SMV’er, ifølge den første evaluering, som Kommissionen har offentliggjort, er vokset betragteligt set i forhold til de tidligere programmeringsperioder; understreger, at ESI-fondene, og navnlig de operationelle programmer, der skal støtte forskning og udvikling kunne hjælpe SMV'erne med at øge deres kapacitet til at indsende patentansøgninger til Den Europæiske Patentmyndighed ved at sørge for brugbare og brugervenlige finansieringsordninger;

16.  beklager forsinkelserne i gennemførelsen af samhørighedspolitikken i indeværende programmeringsperiode; peger på, at SMV'erne har akut brug for finansiering, og at selve gennemførelsen – skønt alle operationelle programmer nu er godkendt – endnu befinder sig på et meget tidligt stadium; bemærker, at forsinkelser skaber huller i gennemførelsen af samhørighedspolitikken, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde foranstaltninger for hurtigere at få afskaffet sådanne forsinkelser;

17.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at overvåge og tilskynde til fremskyndelse af gennemførelsen af samhørighedspolitikken, navnlig oprettelsen af projekter med potentiale for bæredygtig vækst og skabelse af kvalitetsjob, også med fokus på projekter, der er iværksat i landdistrikterne, med henblik på at skabe nye tjenesteydelser og undgå affolkning af landdistrikterne; opfordrer Kommissionen til ved fastsættelsen af udvælgelseskriterier at overveje merværdien i økonomisk og social forstand og for så vidt angår de miljømæssige konsekvenser af projekter;

18.  understreger Parlamentets rolle med hensyn til overvågning af den resultatorienterede gennemførelse af samhørighedspolitikken; opfordrer Kommissionen til på det tidligst mulige tidspunkt at identificere og mindske hindringer for effektiv anvendelse af midler til SMV'er og nyetablerede virksomheder med henblik på at identificere mulige synergier mellem ESI-fonde og mellem ESI-fonde og andre SMV-relevante fonde, og fremsætte specifikke anbefalinger om foranstaltninger og retningslinjer, som sigter mod yderligere forenkling, overvågning og vurdering af anvendelsen af sådanne finansielle instrumenter; bemærker, at der er større problemer i denne sektor, især i regionerne i den yderste periferi og i de områder, hvor den dårlige kvalitet af central infrastruktur fører til lave beløb i private investeringer;

19.  understreger, at der er behov for en struktureret dialog mellem Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond med henblik på at forbedre og lette SMV'ers adgang til diversificerede finansieringskilder;

20.  understreger, at de væsentligste hindringer for, at SMV'er kan få bred adgang til ESI-fondene omfatter administrative byrde, en lang række støtteordninger, reglers og procedurers kompleksitet, forsinkelser i indførelsen af gennemførelsesretsakter og risikoen for overregulering; anmoder derfor højniveaugruppen om forenkling om at fremkomme med konkrete forslag til – også under hensyntagen til strategien om bedre regulering – at reducere den administrative byrde og forenkle procedurerne i forvaltningen af ESI-fondene for SMV'er med særlig vægt på kravene til revision, fleksibilitet i forvaltningen, risikovurdering og foreløbig vurdering, kontrolsystem og sammenhæng med konkurrenceregler og andre EU-politikker; anmoder om, at disse forenklingsforanstaltninger efterlever bestemmelserne i "Small Business Act" (SBA) om "engangsprincippet" og "tænk småt først-princippet", og udformes og iværksættes på forskellige niveauer i samarbejde med repræsentanter for forskellige kategorier af SMV'er; opfordrer højniveaugruppen til at forelægge resultaterne af sine aktiviteter for Parlamentets Regionaludviklingsudvalg på løbende basis og opfordrer Kommissionen til at høre repræsentanterne for medlemsstaterne om de spørgsmål, der behandles af højniveaugruppen;

21.  opfordrer Kommissionen til at fastsætte betingelser for statsstøtte på nationalt og regionalt plan, som ikke forskelsbehandler SMV'er, og som bør være i overensstemmelse med samhørighedspolitikkens støtte til virksomheder, og til at gøre fuld brug af støtteordninger på grundlag af den generelle gruppefritagelsesforordning for at mindske den administrative byrde for forvaltninger og støttemodtagere samt øge udnyttelsen af ESI-fonde og samtidig afklare forbindelsen mellem reglerne om ESI-fonde for SMV'er og reglerne om statsstøtte;

22.  opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til at udveksle oplysninger, viden og bedste praksis på området samt sikre passende afrapportering og motivere dem til at støtte projekter med et højt jobskabelsespotentiale;

23.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til straks at finde en varig løsning på efterslæbet i udbetalingen af midler vedrørende regionalpolitik, og at anvende direktivet om forsinket betaling (2011/7/EU) rigtigt, med henblik på at sikre, at SMV’er, som projektpartnere, ikke afskrækkes fra at tage del i støtteprogrammer og projekter i indeværende programmeringsperiode på grund af forsinkede betalinger; påpeger endvidere, at en mere omfattende overholdelse af dette direktiv, hvilket bl.a. kræver, at offentlige myndigheder foretager betalinger for indkøbte, varer og tjenesteydelser inden 30 dage, vil bidrage til at skabe betingelser for stabilitet og vækst for SMV'er;

24.  understreger, at intelligente specialiseringsstrategier – selv om de ikke formelt er krævet som forhåndsbetingelser i TM3 – er et afgørende instrument til at garantere innovation og adaptabilitet i tematiske mål og understreger samtidig, at disse strategier ikke kun skal være rettet mod videnskabeligt baseret og teknologibaseret innovation, men også mod ikke-videnskabeligt baseret innovation; anmoder Kommissionen om at underrette Parlamentet om resultaterne af strategierne for intelligent specialisering, som er målrettet SMV’er, på nationalt og/eller regionalt niveau; fremhæver sammenhængen mellem hver enkelt regions strategier for intelligent specialisering med den tilhørende territoriale økonomi og udfordringen med gennemførelse af intelligent specialisering i ikke-bymæssige områder, der måske ikke har tilstrækkelige støtteinfrastruktur; glæder sig over forhåndsbetingelserne vedrørende SBA i TM3 og opfordrer medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger og fremskynde opnåelsen af de mål, der er fastsat i SBA; støtter den europæiske iværksætterregionspris, der tager sigte på at identificere og belønne EU-regioner med særlige, fremtidsorienterede iværksætterstrategier, der anvender de ti principper i SBA;

25.  anmoder forvaltningsmyndighederne om at tage hensyn til de enkelte områders særlige forhold og specifikke kompetencer med fokus på dem, der lider under underudvikling, affolkning og høj arbejdsløshed, med henblik på at fremme såvel traditionelle som innovative økonomiske sektorer; opfordrer Kommissionen til at udarbejde særlige programmer, som omfatter alle relevante elementer af bæredygtighed samt intelligent og inklusiv vækst for SMV'er; minder om, at der eksisterer en kønsskævhed, hvilket der også peges på i SBA'en, og udtrykker sin bekymring over den vedvarende lave deltagelse fra kvinders side, når det gælder opstart og drift af virksomhed; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilskynde til gennemførelse af specifikke strategier til støtte for unge og kvindelige iværksættere i forbindelse med grøn vækst som en måde at forene økonomisk vækst og øget beskæftigelse, social inklusion og professionalisme med miljømæssig bæredygtighed;

26.  anmoder Kommissionen om inden for rammerne af de eksisterende budgetter at etablere en participatorisk platform for udbredelse af resultater af SMV-projekter, herunder eksempler på god praksis også under EFRU i programperioderne 2000-2006 og 2007-2013;

27.  bemærker, at det i vejledningen "smart guide to innovation services", udarbejdet af Kommissionen, understreges, at det er vigtigt at have offentlige støttestrategier, der er udarbejdet i samråd med de sociale og økonomiske aktører på regionalt plan, i forhold til at give SMV'er et gunstigt klima og hjælpe dem til at bevare en konkurrencedygtig position i de globale værdikæder;

28.  understreger de udfordringer og muligheder, som SMV'er står over for i forhold til at tilpasse sig til og efterleve de nylige beslutninger truffet på COP21-konferencen;

29.  mener, at passende støtte og incitamenter til SMV-tiltag kan skabe innovative muligheder for integration af flygtninge og migranter;

30.  understreger, at SMV'er den største kilde til beskæftigelse i EU, at oprettelsen af virksomheder bør lettes gennem fremme af iværksætterkvalifikationer og indførelse af iværksætteri i skolernes læseplaner som påpeget i SBA, og at det er afgørende med passende uddannelse og erhvervsstøtte, navnlig i mikrokreditordninger, for at forberede de unge på den grønne økonomi;

31.  opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne og forvaltningsmyndighederne at fremme oprettelsen af et økosystem, der består af universiteter, forskningscentre, sociale og økonomiske aktører og offentlige institutioner til at fremme iværksætterkvalifikationer, og tilskynder forvaltningsmyndighederne til at afsætte de disponible midler til teknisk bistand, herunder til innovativ brug af IKT i SMV'er; bemærker også i denne forbindelse, at den tekniske bistand til tematisk mål nr. 11, skal gavne alle de partnere, der omtales i artikel 5 i forordningen om fælles bestemmelser om partnerskab; opfordrer derfor til, at de regionale SMV-organisationer får adgang til bestemmelserne i TM11, og til at der sikres kapacitetsopbyggende foranstaltninger;

32.  fremhæver, at kun ca. 25 % af de EU-baserede SMV'er gennemfører eksportaktiviteter i EU, og at internationaliseringen af SMV'er er en proces, som kræver støtte også på lokalt plan; opfordrer derfor Kommissionen til at gøre større brug af ESI-fondene til at hjælpe SMV'er med at udnytte de tilgængelige muligheder og imødegå de udfordringer, der er forbundet med international handel, og samtidig støtte dem i at klare tilpasningsomkostninger og de negative virkninger af øget international konkurrence;

33.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med udarbejdelsen af samhørighedspolitikken for perioden efter 2020 at øge støtten til styrkelse af SMV'ers konkurrenceevne;

34.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0364.
(2) EUT C 24 af 22.1.2016, s. 2.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0198.
(4) EUT C 21 E af 28.1.2010, s. 1.
(5) EUT C 188 E af 28.6.2012, s. 7.
(6) EUT C 68 E af 7.3.2014, s. 40.
(7) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0002.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0308.
(9) EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36.
(10) EUT C 218 af 30.7.2013, s. 12.
(11) EUT C 415 af 20.11.2014, s. 5.


EU-strategi for Alperegionen
PDF 212kWORD 57k
Europa-Parlamentets beslutning af 13. september 2016 om en EU-strategi for Alperegionen (2015/2324(INI))
P8_TA(2016)0336A8-0226/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 192, artikel 265, stk. 5, og artikel 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. juli 2015 om en EU-strategi for Alperegionen (COM(2015)0366) og den ledsagende handlingsplan og det understøttende analysedokument (SWD(2015)0147),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006(1) (herefter "forordningen om fælles bestemmelser"),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 af 17. december 2013 om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1302/2013 af 17. december 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 1082/2006 om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS), for så vidt angår klarhed, forenkling og forbedring af oprettelsen af sådanne grupper og af deres funktion(3),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 19. og 20. december 2013 om EU-strategien for Alperegionen,

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 8. oktober 2015 om Kommissionens meddelelse om en EU-strategi for Alpeområdet(4),

–  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 3. december 2014 om en makroregional EU-strategi for Alperegionen(5),

–  der henviser til sin beslutning af 3. juli 2012 om udvikling af EU's makroregionale strategier: nuværende praksis og fremtidsperspektiver, især i Middelhavsområdet(6),

–  der henviser til sin beslutning af 23. maj 2013 om en makroregional strategi for Alperne(7),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 20. maj 2014 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om forvaltningen af makroregionale strategier (COM(2014)0284),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. januar 2011 med titlen "Regionalpolitikkens bidrag til bæredygtig vækst i Europa 2020" (COM(2011)0017),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet,

–  der henviser til Rådets afgørelse 2005/370/EF af 17. februar 2005 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århuskonventionen),

–  der henviser til konferencen i Brdo (Slovenien) den 25.-26. januar 2016, hvor EU-strategien for Alperegionen blev lanceret,

–   der henviser til interessentkonferencen om EU-strategien for Alperegionen, der blev afholdt i Innsbruck den 17. september 2014,

–  der henviser til interessentkonferencen om en EU-strategi for Alperegionen, der blev afholdt i Milano den 1. og 2. december 2014,

–  der henviser til Rådets afgørelse 96/191/EF af 26. februar 1996 om indgåelse af konventionen om beskyttelse af Alperne (Alpe-konventionen),

–  der henviser til Kommissionens sammenfattende rapport om den offentlige høring om EU-strategien for Alperegionen,

–  der henviser til tilkendegivelsen af aktørernes synspunkter, der er indeholdt i den politiske resolution til gennemførelse af en EU-strategi for Alperegionen, der vedtoges i Grenoble den 18. oktober 2013,

–  der henviser til en undersøgelse med titlen "New Role of Macro-Regions in European Territorial Cooperation", der blev offentliggjort i januar 2015 af Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Interne Politikker (Temaafdeling B: Struktur- og Samhørighedspolitik),

–  der henviser til Kommissionens hvidbog af 1. april 2009 med titlen "Tilpasning til klimaændringer: et europæisk handlingsgrundlag" (COM(2009)0147),

–  der henviser til Kommissionens resultattavle for innovation for 2015,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "Grøn infrastruktur - Styrkelse af Europas naturkapital" (COM(2013)0249).

–  der henviser til Kommissionens vejledende dokument fra 2014 med titlen "Enabling synergies between European Structural and Investment Funds, Horizon 2020 and other research, innovation and competitiveness-related Union programmes",

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Den Europæiske Centralbank, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank af 26. november 2014 med titlen "En investeringsplan for Europa" (COM(2014)0903).

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Transport- og Turismeudvalget og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0226/2016),

A.  der henviser til, at det er nødvendigt at styrke økonomisk, social og territorial samhørighed rundt om i EU for at fremme en generelt harmonisk udvikling;

B.  der henviser til, at makroregionale strategier er det almindelige grundlæggende redskab til virkeliggørelse af målet om økonomisk, social og territorial samhørighed; der henviser til, at disse strategier støttes under princippet om de tre nej'er, dvs. ingen ny lovgivning, ingen ny finansiering og ingen nye institutioner;

C.  der henviser til, at den makroregionale strategi for Alperne vil kunne bidrage til at vende den økonomiske nedgang gennem investeringer i forskning, innovation og erhvervsstøtte under hensyntagen til regionens særegne karaktertræk og værdier;

D.  der henviser til, at formålet med makroregionale strategier bør være at sikre en bedre virkeliggørelse af mål, som flere regioner deler, gennem en frivillig og koordineret tilgang, uden at det medfører yderligere regulering;

E.  der henviser til, at klimaændringerne sker hurtigere i Alperne end gennemsnitligt globalt set, og at de fører til flere naturkatastrofer såsom jordskred og oversvømmelser;

F.  der henviser til, at den makroregionale strategi tilstræber at afdække ressourcer og udnytte regionens fælles udviklingspotentiale;

G.  der henviser til, at makroregionale strategier er en model for flerniveaustyring, hvor inddragelsen af aktører, der repræsenterer lokale, regionale og nationale niveauer, er afgørende for strategiernes succes; der henviser til, at gensidigt samarbejde mellem forskellige makroregioner bør tilskyndes for at forbedre deres politiske overensstemmelse med europæiske mål;

H.  der henviser til, at makroregionale strategier kan bidrage til udviklingen af grænseoverskridende strategier og internationale projekter med henblik på skabelse af samarbejdsnetværk, der kan gavne regionen som helhed;

I.  der henviser til, at regionale identiteter og kulturarv, navnlig de folkelige kulturer og skikke i Alperegionen, fortjener særlig beskyttelse;

J.  der henviser til, at den stærke bottom-up-strategi, der er blevet fulgt af regionerne i Alpeområdet, har ført til udvikling af EU-strategien for Alperegionen, der sigter på at tage effektivt fat på de udfordringer, der er fælles for hele Alperegionen;

K.  der henviser til, at Alperegionen spiller en vigtig rolle for de pågældende medlemsstaters økonomiske udvikling og rummer tilbud om mange økosystemtjenester for de relevante byområder og bynære områder;

L.  der henviser til, at makrostrategien for Alperegionen vil berøre 80 millioner mennesker fordelt på 48 regioner i syv lande, hvoraf fem er EU-medlemsstater (Østrig, Frankrig, Tyskland, Italien og Slovenien) og to står uden for EU (Liechtenstein og Schweiz);

M.  der henviser til, at EU-strategien for Alperegionen skal forene miljømæssig bæredygtighed og økonomisk udvikling i et naturligt miljø, som også er et vigtigt turistmål;

N.  der henviser til, at affolkning er det vigtigste problem i nogle Alpeområder, og at de fleste indbyggere i Alperegionen ikke kan leve af Alpeturisme alene og derfor er nødt til at videreudvikle landbrug, skovbrug og andre miljøvenlige sektorer og tjenester;

O.  der henviser til, at der er betydelige forskelle mellem de regioner, der er omfattet af strategien, og at det derfor er nødvendigt med koordinering af politikker og sektorer mellem de forskellige regioner (horisontalt) og inden for de enkelte regioner (vertikalt);

P.  der henviser til, at Alperegionen besidder enestående geografiske og naturmæssig særtræk og udgør en indbyrdes forbundet makroregion og transitregion, som har betydeligt udviklingspotentiale; der imidlertid henviser til, at der er behov for specifikke svar på udfordringerne fra miljømæssige, demografiske, transport-, turisme- og energirelaterede problemstillinger samt sæsonafhængigheden og aktivitetsspredningen, og til, at en koordineret territorialplanlægning vil kunne give bedre resultater og merværdi for den territoriale samhørighed mellem alpeområderne og de områder, der støder op hertil;

Q.  der henviser til, at Alperegionen er Europas "vandtårn", og at Alperne leverer tilstrækkeligt vand til om sommeren at dække 90 % af forbruget af vand i områderne neden for bjergene; der henviser til, at vand er en vigtig ressource for produktionen af vandkraft, overrisling af landbrugsland, bæredygtig forvaltning af skove, bevarelse af biologisk mangfoldighed og landskab og forsyning med drikkevand; der henviser til, at der er vigtigt at bevare vandets kvalitet og en lav vandstand i floderne i Alperne og at finde en rimelig balance mellem de lokale befolkningers interesser og miljøets behov;

R.  der henviser til, at Alperegionen er gennemskåret af grænser, og at en mindskelse af disse barrierer er en forudsætning for samarbejdet i området, for den frie bevægelighed for mennesker, tjenester, varer og kapital og dermed for den økonomiske, sociale og miljømæssige interaktion; der henviser til, at Alpestrategien også er en mulighed for at styrke det grænseoverskridende samarbejde, skabe bånd og netværk, der kan forbinde mennesker og økonomiske aktiviteter, og dermed kan nedbryde grænserne og de barrierer, de skaber;

S.  der henviser til, at Kommissionen i sin meddelelse om EU-strategien for Alperegionen peger på både nødvendigheden af at reducere indvirkningen fra transport på tværs af Alperne for at bevare Alpernes miljøarv, og til betydningen af at gennemføre en strategi, der skaber et sundere og bedre beskyttet miljø for lokalbefolkningen at leve i;

T.  der henviser til, at den frie bevægelighed for mennesker er en grundlæggende rettighed og en forudsætning - navnlig i grænseområder - for at nå målene om økonomisk, social, territorial og miljømæssig samhørighed, en stærk og holdbar konkurrenceevne og lige adgang til beskæftigelse;

U.  der henviser til, at EU-strategien for Alperegionen omfatter de egentlige bjergområder samt de Alpenære områder, herunder storbyområder, som er forbundet gennem tætte interaktioner og funktionelle forbindelser, hvilket alt sammen påvirker den økonomiske, sociale og miljømæssige udvikling;

V.  der henviser til, at denne region med velbevarede økosystemer og med sit tjenesteudbud kan danne grundlag for mange økonomiske aktiviteter, især landbrug, skovbrug, turisme og energi - under hensyntagen til regionens kultur- og naturarv;

W.  der henviser til, at EU-strategien for Alperegionen som den første makroregionale strategi for et bjergområde kan blive en model og en inspirationskilde for andre bjergområder i EU;

X.  der henviser til, at EU´s tidligere makroregionale strategier har bevist, at et samarbejde af denne type kan blive en succes, og har bibragt erfaringer, der er værdifulde ved udformningen af nye makroregionale strategier;

Generelle betragtninger og styring

1.  påskønner Kommissionens meddelelse om en EU-strategi for Alperegionen og den ledsagende handlingsplan; anser den for et skridt fremad i udviklingen af regionen på linje med Europa 2020-strategiens målsætning om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst; understreger, at strategien og handlingsplanen kan spille en betydelig rolle i bestræbelserne for at stande affolkningen i regionen, navnlig afvandringen af unge mennesker;

2.  fremhæver de værdifulde erfaringer, der er gjort med gennemførelsen af Alpekonventionen, som afbalancerer de økonomiske, sociale og miljømæssige interesser; opfordrer de deltagende lande til at respektere de indgåede aftaler og fastholde et højt forpligtelsesniveau over for bæredygtig udvikling og beskyttelse af Alperne;

3.  påskønner, at de europæiske struktur- og investeringsfonde tilbyder potentielt betydelige midler og et bredt udsnit af værktøjer og løsninger for strategien; efterlyser mere synergi til fremme af koordinering og komplementaritet mellem ESI-fondene og andre fonde og instrumenter, der er relevante for strategiens søjler, navnlig Horisont 2020, Connecting Europe-faciliteten, Life-programmet, Cosme-programmet for SMV'er, Interreg-Alperegionsprogrammet og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), med henblik på hvilket Kommissionen bør undersøge den mulige merværdi ved specifikke udbud med fokus på de særlige udfordringer i Alperegionen;

4.   opfordrer Kommissionen og de nationale, regionale og lokale organer, der er ansvarlige for udarbejdelse, forvaltning og gennemførelse af programmer under ESI-fondene, til at understrege betydningen af makroregionale projekter og aktioner; forventer en stærkere fælles indsats gennem koordineringen af de EU-politikker, -programmer og -strategier, som er relevante i Alperne, og opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan de pågældende programmer kan anvendes i praksis, for at undgå overlapning og opnå mere komplementaritet og merværdi; opfordrer desuden Kommissionen til at sikre let adgang til de relevante dokumenter både for de europæiske borgere og medlemsstaternes institutioner for at sikre fuld gennemsigtighed omkring de procedurer, der skal følges;

5.  gentager betydningen af princippet om de tre nej'er, da makroregioner er rammer, som bygger på merværdien ved samarbejdsinitiativer og synergier mellem forskellige EU-finansieringsinstrumenter;

6.  opfordrer medlemsstaternes kompetente myndigheder og de deltagende regioner til så vidt muligt at tilpasse deres nationale og regionale politikker og finansieringsordninger til EU-strategien for Alperegionens aktioner og mål og til at tilpasse deres vedtagne operationelle programmer for at sikre, at fremtidige projekter under EU-strategien for Alperegionen gennemføres hurtigt, og at forvaltningsmyndighederne tager det fornødne hensyn til prioriteterne i EU-strategien for Alperegionen, når de gennemfører de operationelle programmer (f.eks. gennem målrettede udbud, bonuspoint og budgetøremærkninger); opfordrer til at styrke den makroregionale tilgang forud for reformen af samhørighedspolitikken for perioden efter 2020 og understreger betydningen af integrerede makroregionale projekter og foranstaltninger;

7.  opfordrer EIB til i samarbejde med Kommissionen at undersøge muligheden for at oprette en investeringsplatform for Alperegionen, som vil kunne bane vej for mobilisering af midler fra offentlige og private kilder; opfordrer til, at der skabes en projektpipeline for regionen, der kan tiltrække investorer; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen, EIB og deltagerlandene til fuldt ud at udnytte mulighederne under EFSI med henblik på at finansiere projekter i regionen, der kan skabe en bæredygtig udvikling og økonomisk vækst og stimulere beskæftigelsen på makroregionalt plan;

8.   understreger behovet for oplysningskampagner om EU-strategien for Alperegionen og opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at strategien har en tilstrækkelig høj profil, og at dens mål og resultater bliver kommunikeret behørigt på alle niveauer, herunder grænseoverskridende og internationalt; opfordrer til fremme af koordinering og udveksling af bedste praksis i gennemførelsen af EU´s makroregionale strategier, navnlig inden for forvaltning af natur- og kulturarv, med det formål at skabe bæredygtige turismemuligheder;

9.  opfordrer til, at der på makroregionalt plan oprettes en understøttende implementeringsstruktur for de ledende organer for EU-strategien for Alperegionen i samarbejde og efter aftale med Kommissionen, medlemsstater og regioner; påskønner desuden, at Parlamentet er repræsenteret i dens ledende organer, og mener, at Parlamentet bør inddrages i overvågningen af strategiens implementering;

10.  opfordrer til, at Kommissionen får en aktiv rolle i gennemførelsesfasen for EU-strategien for Alperne; mener, at Kommissionen - inden for rammerne af delt forvaltning og under hensyntagen til nærheds- og proportionalitetsprincipperne - bør indgå på lige fod med medlemsstaterne og regionerne i alle faser af planlægningen og gennemførelsen af projekter under strategien, ikke mindst for at sikre, at lokale og regionale aktører fra offentlige myndigheder, arbejdsmarkedsparter og civilsamfundsorganisationer, der repræsenterer makroregionen, faktisk kommer til at deltage samt for at sørge for den behørige samordning med andre EU-støttede strategier og finansieringsordninger;

11.  opfordrer til, at gennemførelsen af EU-strategien for Alperegionen skal evalueres af Kommissionen, og til, at der anvendes objektive og målbare indikatorer;

12.  støtter strategisk planlægning mellem både by- og landdistrikter i Alperegionen med henblik på at fremme netværksarbejde og fælles målsætninger inden for en kohærent, koordineret og integreret politikramme (f.eks. vedrørende vedvarende energi, velfærd, logistik og innovation inden for erhvervsliv og i sociale sammenhænge); opfordrer til, at bedste praksis f.eks. om bæredygtig turisme samles og deles mellem regionerne samt med andre makroregionale strategier;

13.  fremhæver med henblik på beslutningsprocedurerne, at de lokale og regionale myndigheder i partnerskab med det lokale og regionale civilsamfund bør have en ledende rolle i de politiske forvaltningsorganer og i de operationelle, tekniske og gennemførelsesmæssige organer for strategien, i fuld respekt for nærhedsprincippet og princippet om flerniveaustyring;

14.  mener, at der bør kanaliseres investeringer hen imod lige og effektiv adgang til sundhedspleje, førstehjælpsfaciliteter og nødhjælp for hele befolkningen i regionen, navnlig i landdistrikter, for at undgå affolkning;

15.  opfordrer Kommissionen til hvert andet år at forelægge Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af EU-strategien for Alperegionen, der er baseret på objektive kriterier og målbare indikatorer, med det formål at vurdere, hvordan strategien fungerer, samt merværdien ved den i henseende til vækst og beskæftigelse, mindskelse af forskelle og bæredygtig udvikling;

16.  opfordrer de deltagende lande til at fortsætte deres indsats for at diversificere deres energiforsyningskilder under hensyntagen til miljøet; understreger behovet for bæredygtighed, konkurrenceevne og modernisering i forbindelse med den eksisterende vandkraftinfrastruktur, som blev udviklet på et tidligt stadium, og for, samtidig at tage højde for den indvirkning, som vandkraftinfrastruktur kan have på miljøet og geologiske forhold, og for at fremme små (mini-, mikro- og piko-) anlæg; understreger, at integreret forvaltning og beskyttelse af vandressourcerne er en af nøglerne til bæredygtig udvikling i Alperne, og at lokalbefolkningen derfor bør have mulighed for at tage stilling til fordel for vandkraft og for at udnytte den merværdi, som den genererer; opfordrer de deltagende lande til at bidrage til velfungerende netværk i makroregionen for at sikre forsyningssikkerhed og til at oprette strukturer til udveksling af bedste praksis vedrørende grænseoverskridende samarbejde;

17.  understreger behovet for yderligere at styrke den sociale dimension med henblik på at sikre, at der udvikles en vækstmodel, som kan sikre bæredygtig vækst, social inklusion og social beskyttelse for alle, navnlig i grænseområderne; understreger i denne forbindelse betydningen af at opstille prioriteter og træffe foranstaltninger mod enhver form for forskelsbehandling;

18.   minder om, at princippet om universel adgang til offentlige ydelser skal garanteres i alle EU's territorier, navnlig med hensyn til uddannelse, sundhedspleje, sociale tjenester og mobilitet og med særlig opmærksomhed rettet mod handicappedes behov; understreger, at det er nødvendigt, at de deltagende lande fremmer alternative og innovative løsninger for Alperegionen for leveringen af offentlige tjenester, herunder skræddersyede løsninger, der er tilpasset lokale og regionale behov; opfordrer i denne forbindelse alle de deltagende lande til at udarbejde tilskyndelsesforanstaltninger til udvikling af offentlig-private partnerskaber; minder imidlertid om principperne om, at alle skal have adgang til prismæssigt overkommelige og kvalitetsbetonede offentlige tjenester;

19.   er bekymret over forringelsen af økosystemerne og risikoen for naturkatastrofer i visse dele af Alperegionen; understreger, at det er nødvendigt med risikostyring i forbindelse med naturkatastrofer og strategier for tilpasning til klimaforandringerne; understreger behovet for at udvikle og gennemføre fælles beredskabsplaner som svar på grænseoverskridende forurening; opfordrer til, at der oprettes fælles hurtige indsatshold i turistområder, hvor der er risiko for naturkatastrofer såsom jordskred og oversvømmelser; påpeger i denne forbindelse behovet for at gøre EU's civilbeskyttelsesmekanisme mere kendt;

Beskæftigelse, økonomisk vækst og innovation

20.  anerkender, at Alperegionerne har en miljøarv med deres vidtstrakte naturlige landskaber, der bør beskyttes, samt en enestående mangfoldighed af økosystemer, som rækker fra højland til sletteland og helt til Middelhavets kyster, og som giver mulighed for et økonomisk område og en biosfære, der bygger på sameksistens mellem natur og mennesker; fremhæver derfor behovet for et aktivt, synergibaseret samarbejde mellem landbrugsaktiviteter og andre økonomiske aktiviteter i beskyttede områder (Natura 2000-lokaliteter, nationalparker osv.) med henblik på at udvikle integrerede turismeprodukter samt betydningen af at bevare og beskytte de enestående levesteder i bjergregionerne;

21.  fremhæver de muligheder, som strategien indebærer for udviklingen af arbejdsmarkedet i Alperegionen, hvor pendling over grænserne foregår i betydeligt omfang; mener, at forbedring af arbejdsstyrkens kvalifikationer og jobskabelse i den grønne økonomi burde indgå i investeringsprioriteterne for Alpestrategien; understreger imidlertid, at SMV´er - meget ofte er familievirksomheder, f.eks. små landbrugsbedrifter og små forarbejdningsvirksomheder - inden for landbrug, turisme, handel, håndværk og fremstillingsvirksomhed indtager en central plads i en økonomisk aktivitet, der udfoldes på en integreret og bæredygtig måde i Alperegionen, og at de således udgør rygraden i et levende, kulturelt og naturligt miljø i Alperne samt en vigtig kilde til beskæftigelse; understreger behovet for yderligere diversificering af de økonomiske aktiviteter og beskæftigelsesmulighederne i Alperegionen;

22.  fremhæver nødvendigheden af at prioritere investeringer i digitale infrastrukturer og betydningen af at sikre en hurtig og effektiv adgang til højhastighedsinternet og dermed til digitale og online tjenester såsom e-handel og brug af digitale markedskanaler og telearbejde samt andre muligheder for mennesker, der leve i afsides egne langt fra større bycentre; fremhæver desuden, at alternativer til fysiske rejser bør fremmes så vidt muligt;

23.  mener, at innovation og brugen af nye teknologier inden for centrale økonomiske områder støttet af intelligente specialiseringsstrategier og finansieret af eksisterende EU-finansieringskilder (f.eks. EFRU, ESF, Cosme, Horisont 2020 og Erasmus+) vil kunne bidrage til at skabe kvalitetsjobs i strategiske sektorer såsom biovidenskab, bioøkonomi, energi, organiske produkter, nye materialer og e-tjenester; minder om betydningen af at sikre kraftig støtte til SMV´er, hvilket vil kunne bidrage til at vende den nuværende tendens til affolkning i visse områder og territorier i Alperegionen;

24.  opfordrer de kompetente myndigheder i Alpemedlemsstater og - regioner til sammen med Kommissionen at overveje, om det under den næste programmeringsperiode er muligt at gennemføre et fælles program (på grundlag af artikel 185 i TEUF) til fremme af integrationen af forsknings- og innovationsaktiviteter i Alpeområdet i tilknytning til konsekvente europæiske værdikæder, der er indarbejdet i intelligente specialiseringsstrategier;

25.  tilskynder til klyngedannelse og samarbejde mellem offentlige og private virksomheder, universiteter, forskningsinstitutter og andre relevante aktører med det formål at fremme innovation og høste gavn af synergier mellem bjergegnene og de egne, der støder op til Alperne; mener, at de tiltag, der planlægges, bør bygge på de nationale og regionale forsknings- og innovationsstrategier for intelligent regional specialisering med det sigte at opnå mere udbytterige og virksomme investeringer;

26.  anerkender, hvor vigtigt det er for EU-strategien for Alperegionens succes, at der udvikles projekter for foreninger, institutioner, mikrovirksomheder og SMV´er, der arbejder inden for kulturelle og kreative sektorer, på grund af den betydning, de har for investering, vækst, innovation og beskæftigelse, og også på grund af den centrale rolle, de spiller for bevarelse og fremme af kulturel og sproglig mangfoldighed;

27.  understreger, at en makroregional strategi for Alperne ikke kun bør rumme muligheder for at beskytte, bevare og om nødvendigt tilpasse de traditionelle økonomiske aktiviteter såsom landbrug, skovbrug og håndværksbaserede økonomiske aktiviteter, men også bør fremme innovation og udvikling af nye initiativer på området, f.eks. gennem Unionens InnovFin-instrument; påpeger behovet for at give små og mellemstore virksomheder lettere adgang til støtte og finansiering, ikke mindst i betragtning af deres betydning for jobskabelse;

28.  understreger, at samarbejde mellem regionerne, først og fremmest grænseoverskridende samarbejde, er afgørende for videreudviklingen af turismen i hele regionen; opfordrer til, at der formuleres turismestrategier baseret på den eksisterende natur- og kulturarv, bæredygtighed og innovation; understreger den sociale, kulturelle og økonomiske dimension af de forskellige alpine traditioner og skikke, som bør fremmes og opretholdes i deres mangfoldighed;

29.  bemærker, at forvaltning og genudsættelse af rovfugle og rovdyr i Alperegionerne foregår på nationalt og lokalt plan, selv om disse arter ikke kender til administrative grænser, og at migration naturligt er et grænseoverskridende fænomen; opfordrer imidlertid for at undgå konflikter i forbindelse med genudsættelse medlemsstaterne til at forbedre koordineringen mellem forskellige myndigheder i forbindelse med udveksling af information, og mener, at udbredelsen af bedste praksis bør styrkes for at forbedre forvaltningen og beskyttelsen af disse arter som led i Alpestrategien og i tilknytning til Alpekonventionens platform for større rovdyr og vilde hovdyr;

30.  støtter diversificering af turismeudbuddet via udvikling af nye turismetilbud, der er tilpasset de regionale forhold, og som udnytter regionale ressourcer, f.eks. temaparker og -ruter, fødevare- og vinturisme, kultur-, sundheds- og uddannelsesturisme samt sportsturisme, med henblik på at forlænge turismesæsonen og lette presset på infrastrukturen og opnå helårlig beskæftigelse afstemt efter turismecyklussen, samt desuden turisme på landet med henblik på at tiltrække gæster til hoteller uden for de mest besøgte områder og skabe interesse for aktiviteter på landet og i naturen samt styrke turistdestinationernes konkurrenceevne og bæredygtighed; støtter fremme af nye turismeaktiviteter, som er bedre afpasset efter klimaforandringer og miljøbeskyttelse; understreger endvidere behovet for at støtte og styrke koordineringen af bjergredningstjenester;

31.  støtter foranstaltninger til at hjælpe med at lette presset på transportinfrastrukturerne i form at spredning af skoleferier og dermed forbundne ferieperioder, intelligente anlæg til betaling af vejafgifter samt tilskyndelsesforanstaltninger fra turismeudbyderes side i perioder med mest rejsetrafik og på spidsbelastningstidspunkter;

32.  minder om betydningen af at fremme udviklingen af bløde og bæredygtige turismeaktiviteter i hele Alperegionen, herunder i byer beliggende ved søer og kurbyer; opfordrer desuden medlemsstaterne til at udnytte cykling i kombination med togrejser og intermodale transporttjenester; peger på grundlag af bedste praksis på turismeplatforme, der er skabt som led EU-finansierede projekter;

33.  bemærker, at samme person ofte må udføre forskellige aktiviteter i løbet årets cyklus og sommetider også på tværs af grænser; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og regionale og lokale myndigheder til at tilskynde til samarbejde mellem organer, der udbyder erhvervsuddannelser på grundniveau og videregående niveau; understreger, at det ville være nyttigt med et Erasmus+-program beregnet på tværnationale praktikophold;

Mobilitet og konnektivitet

34.  understreger betydningen af at forbedre transport- og energikonnektiviteten mellem de deltagende lande, herunder lokale, regionale og grænseoverskridende transportforbindelser og intermodale forbindelser med baglandet (herunder store sammenvoksende byområder), bl.a. for at sætte skub i regionens udvikling, styrke indbyggernes livskvalitet og tiltrække nye indbyggere; samtidig bør det undersøges, om eksisterende netværk kan renoveres og/eller udvides med det overordnede mål at sikre TEN-T-netværkene en bedre gennemførelse; understreger betydningen af en "intelligent" infrastruktur; mener, at nyopførte infrastrukturer bør udvikles til egentlige "teknologiske korridorer", hvori alle de enkelte infrastrukturer, dvs. elektriske ledninger, telefonkabler, bredbånds- og ultrabredbåndskabler, gasrørledninger, lysledernet, vandrørledninger osv.;

35.  opfordrer til en holistisk tilgang til fremtidig udformning og gennemførelse af den alpine transport og miljøpolitik; understreger i denne forbindelse nødvendigheden af at prioritere overgang til andre transportformer for at opnå et skifte fra vej til jernbane, navnlig for gods, og opfordrer Kommissionen til at støtte denne udvikling; opfordrer i denne forbindelse til at anvende indtægter fra vejtransport til at styrke gennemførelsen og udviklingen af en effektiv og miljøvenlig jernbanetransport for passagerer og gods og til at nedbringe støj- og miljøforureningen og bemærker de potentialet for projekter inden for trafikstyring, teknologisk innovation, interoperabilitet osv.; opfordrer desuden til en udvidelse af den eksisterende infrastruktur, herunder kvalitative intermodale og interoperable systemer, i Alperegionen; understreger betydningen af at sikre konnektivitet og tilgængelighed for alle indbyggere i regionen;

36.  understreger betydningen af at forbinde transportruter med andre dele af Europa og af sammenkoblinger med TEN-T-korridorerne, samtidig med at eksisterende infrastruktur skal udnyttes bedst muligt; minder om, at bjergområder stadig udgør en hindring for tilnærmelse mellem EU-borgere, og at EU har forpligtet sig til at øge finansieringen til grænseoverskridende transportinfrastruktur; opfordrer derfor de deltagende lande til også at fokusere deres indsats på at gennemføre og planlægge supplerende projekter, som er bæredygtige og inklusive, og som knytter an til og udvikler det nuværende TEN-T-net;

37.  gør opmærksom på, at der mangler effektive og ikke-forurenende forbindelser i bjergområderne og mellem bjergområder og bjergnære områder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme rene, CO2-fattige og bedre forbindelser, navnlig for jernbanenetværk, på regionalt og lokalt plan for at styrke samhørigheden og livskvaliteten i disse områder; tilskynder til og er fortaler for bosætning i Alperegionen;

38.  opfordrer de lande, der deltager i den makroregionale strategi, til at være opmærksomme på grænsearbejdernes særlige situation og til at indgå aftaler om grænsearbejdere i den alpine makroregion;

39.  støtter udviklingen af innovative former for lokal behovsstyret transport, herunder intelligent transportinformation, trafikstyring og -telematik og multimodalitet, bl.a. med tanke på potentialet i, at flere regioner går sammen om aktiviteter på dette område;

40.  understreger, at der mangler effektive digitale forbindelser i bjergområderne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme bedre forbindelser på regionalt og lokalt plan med henblik på at styrke livskvaliteten og fremme udviklingen af nye aktiviteter og skabelsen af beskæftigelsesmuligheder i disse områder samt på at tilskynde til genbosættelse;

41.  understreger betydningen af offentlige investeringer i bjergområder, eftersom markedet ikke har formået at sikre digital konnektivitet i disse områder; understreger betydningen af en komplet og universel dækning med bredbåndsinternet, bl.a. i bjergregioner, for at kunne sikre fjerntliggende beboelser og økonomiske områder levedygtighed på lang sigt; opfordrer Kommissionen til at foreslå konkrete løsninger på dette problem;

Miljø, biodiversitet, klimaforandringer og energi

42.  understreger betydningen af at beskytte og styrke biodiversiteten i Alperegionen; opfodrer til en fælles indsats til indførelse af innovative foranstaltninger til bevarelse og opretholdelse af den og opfordrer samtidig til, at der udarbejdes en indgående undersøgelse af de store rovdyrs rolle, og til, at der eventuelt indføres tilpasningsforanstaltninger, samt til, at der sikres fuld overensstemmelse med EU-rettens bestemmelser om beskyttelse af miljø og biodiversitet, jordbund og vand; understreger vigtigheden af at sikre, at der træffes alle mulige foranstaltninger for at undgå overlapning med allerede eksisterende lovgivningsinitiativer;

43.   påpeger, at den alpine makroregion rummer store muligheder i henseende til innovative løsninger, som vil kunne gøre den til et enestående testlaboratorium for cirkulær økonomi; agter at indgive et pilotprojekt i forbindelse med 2017-budgetproceduren med henblik på at udforske potentialet i dette område for udvikling af særlige strategier i tilknytning til cirkulær økonomi, f.eks. på områderne produktion, forbrug og affaldsforvaltning;

44.   fremhæver betydningen af at fremme egenproduktion af energi, forbedre energieffektivitet og støtte udviklingen af de mest effektive vedvarende energikilder i regionen, fra vand til sol, vind og jordvarme, og også af at fremme udviklingen af vedvarende energiformer, der er særlige for Alperne; bemærker den indvirkning på luftkvaliteten, der hidrører fra brugen af forskellige typer brændsel til opvarmning; støtter den bæredygtige anvendelse af træ fra skovene, som sikrer, at det eksisterende skovareal ikke mindskes, hvilket er vigtigt for balancen i økosystemet i bjergene og beskyttelsen mod laviner, jordskred og oversvømmelser;

45.  understreger det presserende behov for at udvikle nye strategier til at bekæmpe luftforureningen, som vækker bekymringer for folkesundheden, og klimaforandringerne navnlig i de mest industrialiserede og tættest befolkede områder i makroregionen samt behovet for at identificere de eksisterende kilder til forurening og overvåge forureningskilderne nøje; opfordrer derfor medlemsstaterne til at indføre bæredygtige transportpolitikker i overensstemmelse med de målsætninger, der blev opstillet på COP21 i Paris, og til at støtte forebyggelse og vedligeholdelse af økosystemtjenester i hele den alpine makroregion;

46.   understreger betydningen af energitransportinfrastruktur og støtter intelligente distributions, -lagrings- og -transmissionssystemer for energi samt investeringer i energiinfrastruktur til både produktion og transport af elektricitet og gas på linje med TEN-E-nettet og til gennemførelse af de konkrete projekter, som er nævnt i listen over projekter af interesse for energifællesskabet; understreger betydningen af at udnytte lokale, navnlig vedvarende energikilder for at begrænse afhængigheden af import; opfordrer til at fremme decentraliseret/egenproduceret energiproduktion og til at forbedre energieffektiviteten i alle sektorer;

47.  opfordrer de deltagende lande til i fællesskab at implementere fysisk planlægning og integreret territorialforvaltning under inddragelse af mange forskellige interessenter (nationale, regionale og lokale myndigheder, forskningsmiljøet, NGO'er osv.) fra regionen;

48.  opfordrer til yderligere styrkelse af det samarbejde og den indsats, der er gjort inden for rammerne af World Glacier Monitoring Service, i forbindelse med de seneste beslutninger, der blev truffet på COP21-konferencen i Paris, og den strategi, der skal følges derefter;

49.  er bekymret for over den alvorlige trussel, som klimaforandringerne og de stigende temperaturer udgør for de arter, der lever højt oppe, og over gletschernes bortsmeltning, som har stor indvirkning på grundvandsressourcerne; efterlyser en omfattende tværnational plan til bekæmpelse af gletschernes bortsmeltning og af klimaforandringerne i Alperne;

50.  opfordrer de deltagende lande til at fortsætte deres indsats med at sprede deres energiforsyningskilder og udvikle de til rådighed værende vedvarende kilder såsom sol- og vindenergi inden for rammerne af en blandet energiproduktion; understreger vandkraftværkers bæredygtighed og konkurrencedygtighed; opfordrer de deltagende lande til at bidrage til oprettelsen af velfungerende infrastrukturnet for elektricitet i makroregionen;

51.  understreger, at spredning af energiforsyningskilderne ikke blot vil forbedre energisikkerheden i makroregionen, men også vil give mere konkurrence, hvilket vil kunne gavne regionens økonomiske udvikling betydeligt;

o
o   o

52.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt regeringerne og de nationale og regionale parlamenter i de lande, der deltager i EU-strategien for Alperegionen (Frankrig, Italien, Schweiz, Liechtenstein, Østrig, Tyskland og Slovenien).

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 259.
(3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 303.
(4) EUT C 32 af 28.1.2016, s. 12.
(5) EUT C 19 af 21.1.2015, s. 32.
(6) EUT C 349 E af 29.11.2013, s. 1.
(7) EUT C 55 af 12.2.2016, s. 117.


EU's trustfond for Afrika: Konsekvenserne for udvikling og humanitær bistand
PDF 199kWORD 58k
Europa-Parlamentets beslutning af 13. september 2016 om EU's trustfond for Afrika: Konsekvenserne for udvikling og humanitær bistand (2015/2341(INI))
P8_TA(2016)0337A8-0221/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 41, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til artikel 208 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til EU's Nødtrustfond for Stabilitet og Håndtering af de Grundlæggende Årsager til Irregulær Migration og til Fordrivelse af Personer i Afrika (EU's trustfond for Afrika), som blev oprettet på topmødet i Valletta, der blev afholdt den 11. og 12. november 2015,

–  der henviser til den fælles handlingsplan, som blev vedtaget på topmødet i Valletta,

–  der henviser til partnerskabsaftalen mellem staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000(1), til de efterfølgende ændringer og til bilag IC (den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020), svarende til den 11. Europæiske Udviklingsfond (EUF),

–  der henviser til den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020, som udgør EU's budget, og til udgiftsområde 4 ("Et globalt Europa"),

–  der henviser til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, som blev vedtaget på FN-topmødet om bæredygtig udvikling, der blev afholdt i New York i 2015,

–  der henviser til det fælles arbejdsdokument fra tjenestegrenene om ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status: ændring af pigers og kvinders liv via EU's eksterne forbindelser 2016-2020 (SWD(2015)0182) samt til Rådets konklusioner af 26. oktober 2015, hvori den dertil hørende handlingsplan om ligestilling for 2016-2020 godkendes,

–  der henviser til Beijinghandlingsplanen (1995) og handlingsprogrammet fra den internationale konference om befolkning og udvikling (ICPD) (1994) samt til resultaterne af de efterfølgende revisionskonferencer,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget og udtalelse fra Budgetudvalget (A8-0221/2016),

A.  der henviser til, at det vigtigste formål med EU's trustfond for Afrika, som blev undertegnet af Kommissionens formand og med 25 EU-medlemsstater samt Norge og Schweiz og lanceret på Vallettatopmødet om migration den 12. november 2015 af de europæiske og afrikanske partnere, er at hjælpe med at fremme stabilitet i regionerne og bidrage til bedre migrationsforvaltning; der henviser til, at EU's trustfond mere specifikt sigter mod at håndtere de grundlæggende årsager til destabilisering, tvangsfordrivelse og irregulær migration ved at fremme økonomiske muligheder, lige muligheder, sikkerhed og udvikling;

B.  der henviser til, at den europæiske konsensus om udvikling fortsat er den dogmatiske ramme for EU's udviklingspolitik, og at den europæiske konsensus om humanitær bistand på ny bekræfter de grundlæggende principper for humanitær bistand; der henviser til, at fred anerkendes som værende en afgørende forudsætning for udvikling i den nye 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling, og til, at der er blevet formuleret et nyt mål for bæredygtig udvikling, SDG 16, om fred og retfærdighed; der henviser til, at EU og dets partnere på det humanitære område skal være i stand til at sikre bistand og beskyttelse på grundlag af behov og på respekt for principperne om neutralitet, upartiskhed, medmenneskelighed og uafhængighed i den humanitære indsats som fastsat i folkeretten, og navnlig i den humanitære folkeret;

C.  der henviser til, at Afrika stadig har meget høje befolkningstilvækstrater og kun et langsomt fald i fertilitetsraterne – en situation som i nær fremtid vil føre til en drastisk stigning i antallet af unge i den arbejdsdygtige alder, hvilket indebærer store potentielle sociale og økonomiske fordele; der henviser til, at det er afgørende for at fremme stabilitet, bæredygtig økonomisk vækst, social samhørighed og udvikling i regionen, at de unge udstyres med den uddannelse og de færdigheder, de har brug for for at kunne udnytte deres potentiale, og at der skabes beskæftigelsesmuligheder;

D.  der henviser til, at EU's trustfond er tænkt som et udviklingsredskab, der samler ressourcer fra forskellige donorer for at muliggøre en hurtig, fleksibel, komplementær, gennemsigtig og kollektiv reaktion fra EU's side på de forskellige dimensioner af en nødsituation;

E.  der henviser til, at 1,5 mia. mennesker lever i skrøbelige og konfliktramte regioner, og at skrøbelige stater og områder uden en regeringsmagt bliver stadig mere udbredte, således at mange mennesker må leve med fattigdom, lovløshed, udbredt korruption og vold; der henviser til, at EU's trustfond er udtænkt med henblik på at hjælpe 23 lande i tre afrikanske regioner (Afrikas Horn, Sahel og Tchad Sø-Bassinet samt Nordafrika), der omfatter nogle af de mest skrøbelige afrikanske lande, er berørt af migration som oprindelses-, transit- eller bestemmelseslande (hvis ikke alle tre) og vil få størst fordel af denne form for økonomisk bistand fra EU; der henviser til, at de støtteberettigede landes afrikanske naboer også vil kunne drage fordel, fra sag til sag, af de projekter under EU's trustfond, der har en regional dimension med henblik på at håndtere regionale migrationsstrømme og dermed relaterede grænseoverskridende udfordringer;

F.  der henviser til, at EU's trustfond sigter mod at håndtere de grundlæggende årsager til irregulær migration og tvangsfordrivelse i oprindelses-, transit- og bestemmelseslandene via fem prioriterede områder, nemlig: 1) udviklingsmæssige fordele ved migration, 2) lovlig migration og mobilitet, 3) beskyttelse og asyl, 4) forebyggelse og bekæmpelse af irregulær migration og 5) tilbagesendelse, tilbagetagelse og reintegration;

G.  der henviser til, at EU's bidrag beløber sig til 1,8 mia. EUR, samtidig med at Kommissionen også kan trække på supplerende midler fra EU's medlemsstater og andre donorer for et tilsvarende beløb; der henviser til, at EU's trustfond tjener som et supplement til den eksisterende EU-bistand til de omfattede regioner med et beløb på over 10 mia. EUR frem til 2020, med det formål at støtte inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst;

H.  der henviser til, at der blev oprettet to EU-trustfonde i 2014, nemlig Bêkou-trustfonden, som fokuserer på stabilisering og genopbygning i Den Centralafrikanske Republik, og som har vist positive resultater, og Madad-trustfonden, som tager sig af indsatsen i forbindelse med krisen i Syrien;

I.  der henviser til, at det i rapporten fra FN's Befolkningsfond (UNFPA) "ICPD Beyond 2014 Global Report", der blev offentliggjort den 12. februar 2014, understreges, at beskyttelsen af kvinder og teenagere, der er udsat for vold, bør stå højt på den internationale udviklingsdagsorden;

J.  der henviser til, at trustfonde er en del af en ad hoc-reaktion – og dermed blotlægger den ressourcemangel og begrænsede fleksibilitet, der kendetegner EU's finansielle ramme – men er af afgørende betydning for at sikre en hurtig og sammenhængende indsats over for humanitære kriser, herunder langvarige kriser;

K.  der henviser til, at EU vil videreføre bestræbelserne på effektivt at gennemføre FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 og de efterfølgende FN-resolutioner om kvinder, fred og sikkerhed;

Finansiel tildeling og budgetmæssige aspekter

1.  minder om, at den finansielle tildeling er karakteriseret af tre hovedfaser: løfte, forpligtelse og foranstaltning/betaling; påpeger imidlertid, at det er nødvendigt at tage ved lære af tidligere EU-trustfonde; beklager, at medlemsstaternes bidrag indtil videre har været for lave, kun beløber sig til en lille brøkdel af Unionens bidrag og dermed er langt fra at nå op på det officielle tilsagn, idet de kun udgjorde 81,71 mio. EUR i april 2016 (eller 4,5 % af de forventede 1,8 mia. EUR); insisterer på, at løfter og tilsagn skal omsættes til handling; minder Rådet og Kommissionen om, at effektiv bistand er kendetegnet ved rettidig og forudsigelig finansiering, og opfordrer til, at udbetalingen af disse midler fremskyndes;

2.  glæder sig over intentionen om at udbetale midler hurtigere og mere fleksibelt i nødsituationer og om at samle forskellige finansieringskilder, så det bliver muligt at reagere på migrations- og flygtningekrisens mange forskellige dimensioner; kritiserer, at Kommissionen har omdirigeret bevillinger, der er afsat til målene og principperne i basisretsakterne, for at kanalisere dem gennem EU's trustfond, da dette er en overtrædelse af de finansielle regler og desuden kan være til hinder for, at Unionens langsigtede politikker kan lykkes; kræver derfor, at der afsættes nye bevillinger, der kan anvendes hvor som helst, det er muligt, og at der sikres fuld gennemsigtighed med hensyn til midlernes oprindelse og endemål;

3.  bemærker, at EU-trustfonde – når det handler om eksterne foranstaltninger – primært er udformet med henblik på at muliggøre en hurtig indsats over for en specifik nødsituation eller en krise i kølvandet på en nødsituation ved at fungere som løftestang for EU-medlemsstaternes og andre donorers bidrag og samtidig øge synligheden af EU's indsats på globalt plan; understreger imidlertid, at medlemsstaterne ikke bør ignorere deres forpligtelse til at nå målet om 0,7 % af bruttonationalindkomsten (BNI) til offentlig udviklingsbistand (ODA); opfordrer derfor medlemsstaterne til at opfylde deres forpligtelser, både hvad angår målet om 0,7 % til ODA og deres bidrag til EU's trustfond for Afrika;

4.  understreger den omskiftelighed, der kendetegner frivillige bidrag, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at leve op til deres tilsagn og hurtigt og reelt at indbetale et bidrag, der modsvarer Unionens, således at EU's trustfond bliver i stand til at udvikle sit fulde potentiale, i stedet for kun at betale det minimumsbeløb, der er nødvendigt for at opnå stemmeret i strategirådet;

5.  beklager dybt, at trustfondene giver anledning til en forbigåelse af budgetmyndigheden og dermed undergraver budgettets enhed; noterer sig, at oprettelsen af dette ad hoc-instrument er en erkendelse af, at den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2014-2020 er underdimensioneret; påpeger, at medlemsstaternes bidrag udgør 85 % af Unionens budget; mener, at oprettelsen af EU's trustfond reelt svarer til, at man reviderer lofterne for den nuværende FFR ved at forhøje medlemsstaternes bidrag; understreger derfor, at oprettelsen af finansieringsinstrumenter uden for EU-budgettet skal forblive en undtagelse; beklager dybt, at Parlamentet ikke er repræsenteret i strategirådet til trods for de betydelige midler, der kommer fra Unionens budget; kræver, at budgetmyndigheden indbydes til at deltage i strategirådet;

6.  konstaterer, at EU's finansielle tildeling til EU's trustfond for Afrika i øjeblikket hovedsagelig stammer fra den 11. EUF; understreger, at EU's trustfond blev oprettet, fordi EU-budgettet og FFR mangler de nødvendige ressourcer og den nødvendige fleksibilitet til at håndtere de forskellige dimensioner af disse kriser hurtigt og på en sammenhængende måde; opfordrer EU til at enes om at finde en mere holistisk løsning på finansieringen af nødhjælp inden for rammerne af dette års revision af FFR'en for 2014-2020 og revisionen af de eksterne finansieringsinstrumenter i 2016 med henblik på at øge effektiviteten og reaktiviteten af den humanitære bistand og den udviklingsbistand, der er til rådighed i EU-budgettet;

7.  opfordrer navnlig til en passende revision af loftet, som giver mulighed for medtagelse af krisemekanismerne i FFR'en med henblik på at genskabe budgettets enhed; mener, at en revision af FFR'en vil give større budgetmæssig, demokratisk og retlig sikkerhed; understreger endvidere, at det er nødvendigt at gennemgå de finansielle regler for at lette forvaltningen af EU's budgetmidler og, som led i en integreret tilgang, at opnå større synergier mellem EU-budgettet, EUF og bilateralt samarbejde med henblik på at øge virkningen af udviklingsfinansieringen og bane vejen for, at EUF opføres på budgettet, samtidig med at man fastholder det ressourceniveau, der er planlagt fra og med 2021; opfordrer indtrængende Kommissionen til omgående at tage skridt til at forbedre inddragelsen af budgetmyndigheden og til at sikre en bedre tilpasning af trustfonde og andre mekanismer til budgetnormen, navnlig ved at lade dem optræde i EU's budget;

8.  bemærker, at Parlamentet som den ene af budgetmyndighedens to parter har udvist ansvarlighed ved at godkende udbetalingen af krisemidler; beklager imidlertid dybt, at udbredelsen af nødinstrumenter fører til, at man går væk fra fællesskabsmetoden; forsikrer om, at Parlamentet agter at værne om de grundlæggende principper for Unionens budget, navnlig budgettets enhed og den fælles beslutningstagning; mener, at det, der virkelig er uomgængeligt, er at genoverveje Unionens evne til at reagere på store kriser, navnlig hvad angår deres budgetmæssige konsekvenser; gør sin accept af fremtidige forslag om kriseinstrumenter betinget af, at disse konsekvenser medtages i midtvejsgennemgangen af FFR'en, som efter planen skal finde sted inden udgangen af 2016;

9.  bemærker, at der er hentet yderligere midler fra andre finansielle instrumenter under EU-budgettet, som f.eks. instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI) med 125 mio. EUR, instrumentet for humanitær bistand med 50 mio. EUR og det europæiske naboskabsinstrument (ENI) med 200 mio. EUR;

10.  bemærker, at ud af det samlede EU-bidrag på 1,8 mia. EUR, er kun 1 mia. EUR fra EUF's reserve supplerende midler; er bekymret for, at finansieringen af EU's trustfond muligvis sker på bekostning af andre udviklingsmål; minder om, at EU's trustfond skulle være et supplement til de allerede eksisterende instrumenter, og opfordrer Kommissionen til at sikre gennemsigtighed og ansvarlighed i forbindelse med anvendelsen af og beløbene på de nuværende budgetposter, der bidrager til EU's trustfond;

11.  understreger på det kraftigste, at midler fra EUF og ODA-kilder skal bruges på økonomisk, menneskelig og social udvikling i værtslandet med særligt fokus på de udviklingsmæssige problemer, der er indkredset i afgørelsen om trustfonden; understreger, at udvikling ikke er mulig uden sikkerhed; fordømmer enhver brug af EUF- og ODA-midler til migrationsforvaltning og kontrol af andre foranstaltninger uden udviklingsmål;

Finansiering til de mindst udviklede lande

12.  minder om, at anvendelsen af EUF til finansiering af EU's trustfond for Afrika muligvis vil få indvirkning på de bistandsmodtagerlande i Afrika, som ikke er omfattet af trustfonden, og navnlig de mindst udviklede lande (LDC-landene);

13.  beklager dybt, at de allerede lave niveauer af udviklingsbistand til LDC-landene faldt for andet år i træk på trods af ODA'ens fortsatte betydning for dem, og at andelen af bistand til disse lande er på sit laveste niveau i ti år; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at bistanden ikke flyttes væk fra de fattigste lande for at dække omkostningerne ved de aktuelle kriser;

Civilsamfundets, NGO'ernes, de lokale myndigheders og de internationale organisationers rolle

14.  mener, at EU's trustfond for Afrika bør bidrage til udvikling i lande, der er transit- og oprindelseslande for migranter, til styrkelse og forbedring af lokale offentlige tjenesteydelser (sociale tjenester, sundhed, uddannelse, ernæring, kultur) samt til politisk deltagelse og regeringsførelse, navnlig gennem projekter, der tager udgangspunkt i lokalsamfundene; mener, at fonden bør bidrage til udvikling af beskæftigelsen i lokale sektorer, samtidig med at menneskerettighederne og miljøet beskyttes; mener i denne forbindelse, at lokale forvaltningsmyndigheder skal tages med på råd som fuldgyldige partnere, så længe der er fuldstændig garanti for effektivitet og god forvaltning, i overensstemmelse med principperne om bistandseffektivitet, og at de desuden bør være de væsentligste aktører med ansvar for leveringen af offentlige tjenesteydelser på lokalt plan; mener, at civilsamfund, ikke-statslige organisationer (NGO'er), internationale organisationer og diasporasamfund bør spille en komplementær og afgørende rolle i håndteringen af de grundlæggende årsager til migration og forbedringen af lokale tjenesteydelser;

15.  minder om, at regionale og lokale myndigheder, civilsamfundsorganisationer og NGO'er er naturlige partnere i en effektiv udviklingspolitik, og at en løbende dialog med nationale myndigheder og lokalsamfund er afgørende for fastlæggelsen af fælles strategier og prioriteter og for at muliggøre en evidensbaseret tilgang til implementeringen af fonden, navnlig i stater, hvor der ikke er tilstrækkelige garantier for god regeringsførelse og gennemsigtighed; kræver, at nærhedsprincippet og princippet om ejerskab også respekteres på dette indsatsområde; understreger, at lokale forvaltningsorganer, lokale civilsamfund, NGO'er og internationale organisationer bør være stærkt involveret i planlægnings-, implementerings- og evalueringsfaserne af EU's trustfond; opfordrer Kommissionen til at klarlægge og formalisere høringsprocedurerne med disse interessenter med henblik på at sikre, at de rent faktisk deltager i de drøftelser, der finder sted i de operationelle udvalg, med klare og gennemsigtige udvælgelseskriterier;

16.  understreger, at det er vigtigt at sikre en bedre finansieringsbalance mellem modtagerlandenes regeringer og især de pålidelige civilsamfundsaktører, som ofte er mere opmærksomme på samfundsmæssige mangler, der giver behov for støtte;

17.  minder om, at en menneske- og lokalsamfundsorienteret tilgang til modstandsdygtighed er vigtig, og er af den faste overbevisning, at EU's trustfond ikke blot bør fokusere på økonomisk udvikling, men også på græsrodsprojekter, der specifikt sigter mod at forbedre kvaliteten af og den lige adgang for alle til grundlæggende tjenesteydelser samt på uddannelse med henblik på at udvikle lokale kompetencer og for at imødekomme udsatte befolkningsgruppers, herunder mindretals, behov;

Gennemsigtighed og klarhed med henblik på bedre opfyldelse af målene

18.  erkender den aktuelle flygtningekrises kompleksitet og flerdimensionelle karakter; advarer imidlertid imod den alvorlige risiko for at anvende EU's udviklingsbistand forkert, navnlig i konfliktramte lande, hvor sikkerheds-, migrations- og udviklingsproblematikker er tæt forbundet med hinanden; understreger, at de projekter, der er omfattet af EU's trustfond, som er skabt ved hjælp af midler, der i princippet fortrinsvis er afsat til udviklingsformål, skal have udviklingsrelaterede mål; understreger, at projekter, der har til formål at styrke sikkerhedskapaciteten i bestemte lande, skal udformes på en sådan måde, at deres endemål er fokuseret på fattigdomsbekæmpelse såvel som på modtagerlandenes stabilitet;

19.  minder Kommissionen og de myndigheder, der er direkte ansvarlige for forvaltningen af trustfonden, om, at de midler, der stammer fra EUF eller anden udviklingsfinansiering, udelukkende må anvendes til foranstaltninger, der er direkte knyttet til udviklingsbistand; anmoder Kommissionen om at give udtrykkelige garantier for så vidt angår denne anvendelse og til at sørge for regelmæssig og omfattende rapportering om anvendelsen af disse midler;

20.  understreger, at EU-budgettet ikke kan anvendes til direkte at finansiere operationer på militær- eller forsvarsområdet (artikel 41, stk. 2, i TEU), men at fredsbevarende operationer med udviklingsmål ikke udtrykkeligt er udelukket; henviser desuden til, at artikel 209 og 212 i TEUF ikke udtrykkeligt udelukker finansiering af kapacitetsopbygning i sikkerhedssektoren;

21.  opfordrer Kommissionen, strategirådet og det operationelle udvalg til primært at fokusere på kapacitetsopbygning, stabilitet og fred, styrkelse af lokalbefolkningens modstandsdygtighed, velfærd og handlekraft, fremme, beskyttelse og virkeliggørelse af menneskerettighederne samt skabelse af jobmuligheder og erhvervsuddannelse, navnlig for kvinder og unge;

22.  understreger på det kraftigste, at hovedformålet med EU's udviklingspolitik, som fastsat i artikel 208 i TEUF, skal være at nedbringe og udrydde fattigdommen; beklager i denne henseende dybt, at denne finansieringsmekanisme – selv om EU-bidraget til trustfonden hovedsagelig kommer fra ODA-midler – ikke udelukkende vil være fokuseret på udviklingsorienterede mål; understreger, at der på en klar, gennemsigtig og kommunikerbar måde må skelnes inden for EU's trustfond mellem finansieringsrammerne for udviklingsaktiviteter på den ene side og finansieringsrammerne for aktiviteter vedrørende migrationsforvaltning og grænsekontrol og alle øvrige aktiviteter på den anden side; understreger, at udvanding af den officielle udviklingsbistand, således at færre midler anvendes til bekæmpelse af ekstrem fattigdom, vil undergrave de betydelige fremskridt, der er gjort inden for den internationale udvikling, og true de nyligt vedtagne mål for bæredygtig udvikling (SDG);

EU's politikkohærens og forpligtelser med hensyn til menneskerettighederne

23.  opfordrer EU til at være mere konsekvent i sine handlinger inden for det internationale udviklingssamarbejde af to årsager: EU og medlemsstaterne bør på den ene side handle i overensstemmelse med deres forpligtelser og på den anden side udvise en overordnet kohærens i deres udviklingspolitikker og -instrumenter for den afrikanske region, navnlig for så vidt angår ånden i Cotonou-aftalen mellem AVS-landene og EU, der lægger vægt på fælles styring; mener med hensyn til sidstnævnte perspektiv, at EU's trustfond bør afspejle princippet om politikkohærens for så vidt angår bæredygtig udvikling og komplementaritet mellem alle udviklingsaktører og bør undgå ethvert modsætningsforhold mellem udviklingsmål og sikkerhed, humanitære politikker og migrationspolitikker; håber, at pakken om bedre regulering og dens retningslinjer vil bidrage til at fremme politikkohærens for så vidt angår bæredygtig udvikling, ved at der tages højde for udvikling og menneskerettigheder i alle dens konsekvensvurderinger;

24.  minder om, at de regler og kriterier, der styrer udviklingsbistand til projekter finansieret af EU's trustfond, skal opstilles på grundlag af fælles værdier og interesser, navnlig respekt for og fremme af menneskerettighederne; understreger i denne forbindelse, at EU's politik vedrørende samarbejde om sikkerhed, migrationsforvaltning og menneskehandel/-smugling bør omfatte særlige bestemmelser med sigte på at sikre respekt for menneskerettighederne og retsstatsprincippet, med særligt fokus på kvinders rettigheder, LGBTI-personers rettigheder, seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, børns rettigheder samt rettigheder for mindretal og andre særligt udsatte grupper; påpeger, at EU skal fremme bestræbelser på at bekæmpe forskelsbehandling på grundlag af religion eller tro, køn, race eller etnisk oprindelse, handicap og seksuel orientering;

25.  påpeger, at trustfonde skal bidrage til opfyldelsen af de langsigtede mål om at sikre fred og styrke regeringsførelsen i modtagerlandene; understreger, at det er nødvendigt grundigt og systematisk at evaluere virkningen af de foranstaltninger, der finansieres af EU's trustfond for Afrika, i forbindelse med levering af humanitær bistand; understreger, at EU's trustfond ikke bør undergrave EU's langsigtede udviklingssamarbejde; understreger, at det er nødvendigt at sikre og beskytte komplementariteten og ejerskabet i både langsigtede og kortsigtede projekter og bringe dem i overensstemmelse med EU's eksisterende regionale strategier og landestrategier for Sahel, Guineabugten, Afrikas Horn og Nordafrika; understreger, at der er behov for en omfattende lande- og sektoranalyse, for at midlerne bliver anvendt ordentligt og for at udvikle tætte partnerskaber med en bred vifte af civilsamfundsaktører; glæder sig over den forskningskomponent, der er integreret i EU's trustfond, som en potentiel mulighed for at skabe udviklingsmuligheder og synergier mellem EU og de berørte lande;

Mål og opfølgning

26.  opfordrer Kommissionen til systematisk at overvåge, hvordan midlerne fra EU's trustfond anvendes, og hvordan de bliver tildelt, og til at styrke Parlamentets kontrolbeføjelser over EU's trustfond; opfordrer navnlig Rådet og Kommissionen til regelmæssigt at orientere Parlamentet om, hvilke konkrete foranstaltninger både EU og de afrikanske stater træffer, når de anvender disse midler, samt om hvilke resultater der opnås;

27.  er bekymret over den manglende koordinering mellem alle de aktører, der er involveret i forvaltningen af EU's trustfond (og navnlig mellem Kommissionens Generaldirektorat for Internationalt Samarbejde og Udvikling (GD DEVCO) og dens Generaldirektorat for Civilbeskyttelse og Humanitære Bistandsforanstaltninger på Europæisk Plan (ECHO)) samt over manglen på klare retningslinjer for, hvordan finansieringen sikres; beklager dybt den manglende klarhed og gennemsigtighed med hensyn til støttekriterierne og omfanget af de midler, der er til rådighed for civilsamfundet under EU's trustfond; minder om, at der er behov for bedre kommunikation mellem Kommissionen, medlemsstaterne og Parlamentet med hensyn til programmeringen og gennemførelsen af foranstaltningerne under EU's trustfond i det hele taget af hensyn til den fremtidige planlægning af eventuelle yderligere trustfonde; minder om, at Kommissionen skal være særligt omhyggelig med at sikre sig, at dens foranstaltninger er i overensstemmelse med og samordnet med de regionale udviklingsprogrammer for at undgå dobbeltarbejde og sikre, at det primære fokus er på udvikling, og ikke på grænsekontrol og sikkerhed til skade for migranter; opfordrer Kommissionen til, af samme grund og for at maksimere virkningen og effektiviteten af den globale bistand, at opretholde en stærk dialog med FN inden for rammerne af EU's trustfond; opfordrer ligeledes Kommissionen til at forstærke sin indsats med henblik på en mere systematisk konsekvensvurdering af dens politikker og finansiering, herunder EU's trustfond, navnlig hvad angår deres indvirkning på bæredygtig udvikling, menneskerettigheder og ligestilling, og til at integrere resultaterne af disse vurderinger i sine politikker og sin programmering;

28.  fremhæver den hidtil manglende inddragelse af Parlamentet i forbindelse med oprettelsen af EU's trustfond og fastholder, at det er nødvendigt at sikre Parlamentets kontrol med, hvordan fonden implementeres, gennem en detaljeret og regelmæssig rapportering fra Kommissionens side;

29.  mener, at der i betragtning af den ekstraordinære fleksibilitet og hurtighed, som kendetegner en trustfond, bør rapporteres til Parlamentet regelmæssigt og mindst hver sjette måned; understreger kraftigt behovet for en gennemsigtig resultatovervågning, evaluering og ansvarlighed;

30.  mener, at gennemsigtighed, kommunikation og synlighed i forbindelse med projekter, der udvikles inden for rammerne af EU's trustfond, er af største betydning for at videreformidle resultaterne og inddrage og sensibilisere private europæiske aktører, lokale og regionale myndigheder, NGO'er og civilsamfund med henblik på at skabe betingelserne for en bredere inddragelse og gøre det lettere for medlemsstaterne at deltage;

31.  fremhæver behovet for en grundig overvågning af gennemførelsen af bestemmelserne om oprettelse af "hotspots", omfordeling, omplacering i oprindelseslandene samt medlemsstaternes finansielle forpligtelser, idet der navnlig sættes fokus på menneskerettighederne;

32.  minder om, at EU's migrationspolitikker primært bør fokusere på at håndtere de grundlæggende årsager til migration; understreger, at EU's migrationspolitikker bør bidrage til at skabe fred og stabilitet og fremme økonomisk udvikling i overensstemmelse med mål 3, 4, 5, delmål 7 til mål 10 og mål 16 i målene for bæredygtig udvikling i Dagsorden 2030 ved at arbejde tættere sammen med tredjelande for at forbedre samarbejdet om incitamenter til migranter, også højtuddannede migranter, så de kan vende tilbage og blive reintegreret i deres oprindelseslande, frivillig tilbagevenden og tilbagetagelse på en måde, der forbedrer deres muligheder;

33.  understreger, at ustabilitet og fysisk usikkerhed er vigtige årsager til tvangsfordrivelse, og støtter derfor en konfliktsensitiv tilgang til implementeringen af fonden, som prioriterer konfliktforebyggelse, statsopbygning, god regeringsførelse og fremme af retsstaten; mener, at EU's trustfond er en fantastisk mulighed for EU, som sætter det i stand til at styrke sit samarbejde og sin politiske dialog med sine afrikanske partnere, navnlig om den effektive gennemførelse af tilbagesendelses- og tilbagetagelsesaftaler, og til at opbygge fælles strategier for styring af migrationsstrømme; påpeger behovet for deling af ansvaret mellem EU og dets afrikanske partnere i overensstemmelse med konklusionerne fra Vallettatopmødet i november 2015; mener imidlertid, at udviklingsbistand ikke bør anvendes til at dæmme op for strømmene af migranter og asylsøgere, og at de projekter, som hører under EU's trustfond, ikke bør tjene som et påskud for at forhindre afrejse eller forstærke grænserne mellem lande, alt imens man ignorerer de faktorer, der driver folk væk fra deres hjem; udtrykker alvorlig bekymring for den indvirkning, EU's trustfond kan få på menneskerettighederne, hvis inddæmningen af migrationsstrømme involverer samarbejde med lande, der begår systematiske og/eller alvorlige krænkelser af de grundlæggende rettigheder; opfordrer Kommissionen til at sikre, at fonden tjener sine mål, direkte hjælper personer i nød og ikke finansierer regeringer, der er ansvarlige for krænkelser af menneskerettighederne; kræver, at respekten for migranters menneskerettigheder øges i EU-finansierede projekter;

34.  understreger, at det er vigtigt at forstå årsagerne til og konsekvenserne af international migration ud fra et kønsperspektiv, herunder den involverede beslutningsproces og de mekanismer, der fører til migration; minder om, at kvinder og piger som flygtninge og migranter er særligt udsatte, når de befinder sig i situationer, hvor deres sikkerhed ikke kan garanteres, og hvor de kan blive udsat for seksuel vold eller udnyttelse; understreger, at EU's trustfond er nødt til at bidrage til beskyttelse af, støtte og/eller bistand til udsatte migranter, flygtninge og ofre for menneskehandel, og at der bør rettes særlig opmærksomhed mod kvinder og børn;

35.  bemærker, at EU's trustfond for Afrika blev skabt efter topmødet i Valletta mellem afrikanske og europæiske stats- og regeringschefer om migrationsspørgsmål; opfordrer Kommissionen til at give Parlamentet et overblik over de konkrete foranstaltninger, der fulgte efter dette topmøde, navnlig på områderne udvikling, bekæmpelse af smuglere og undertegnelse af tilbagesendelses-, tilbagetagelses- og reintegrationsaftaler; opfordrer Rådet til at give Kommissionen de nødvendige mandater til at indgå sådanne aftaler med de lande, der er omfattet af EU's trustfond;

o
o   o

36.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til formanden for Det Europæiske Råd, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes parlamenter, formændene for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU og formanden for Det Panafrikanske Parlament.

(1) EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3.


Skabelse af arbejdsmarkedsvilkår, som er mere fordelagtige for at skabe balance mellem arbejds- og privatliv
PDF 272kWORD 72k
Europa-Parlamentets beslutning af 13. september 2016 om skabelse af arbejdsmarkedsvilkår, som er mere fordelagtige for at skabe balance mellem arbejds- og privatliv (2016/2017(INI))
P8_TA(2016)0338A8-0253/2016

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til artikel 2 og 3, stk. 3 i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til artikel 6, litra a), 8, 10, 153, stk. 1 og 2, og 157 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 7, 9, 23, 24 og 33 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til den europæiske socialpagt af 3. maj 1996, særlig afsnit I og afsnit II, artikel 2, 4, 16, og 27, om ligestilling og ligebehandling af arbejdstagere med familieforpligtelser

–  der henviser til Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som ammer(1) (direktivet om barselsorlov),

—  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktivet om barselsorlov (COM(2008)0637),

–  der henviser til sin holdning, der blev vedtaget ved førstebehandling den 20. oktober 2010 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/.../EU om ændring af Rådets direktiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer, og om indførelse af foranstaltninger, der kan forbedre arbejdstagernes muligheder for at forene arbejde og familieliv(2), hvori der bl.a. opfordres til en fædreorlov på to uger,

–  der henviser til Rådets direktiv 2010/18/EU af 8. marts 2010 om iværksættelse af den reviderede rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af BUSINESSEUROPE, UEAPME, CEEP og EFS, og om ophævelse af direktiv 96/34/EF(3),

–  der henviser til Rådets direktiv 2013/62/EU af 17. december 2013 om ændring af direktiv 2010/18/EU om iværksættelse af den reviderede rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af BUSINESSEUROPE, UEAPME, CEEP og EFS som følge af ændringen af Mayottes status i forhold til Den Europæiske Union(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/41/EU af 7. juli 2010 om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv og om ophævelse af Rådets direktiv 86/613/EØF(5),

–  der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden(7),

–  der henviser til Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS(8),

–  der henviser til sin beslutning af 25. februar 2016 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse 2016(9),

–  der henviser til sin beslutning af 20. maj 2015 om barselsorlov(10),

–  der henviser til sin beslutning af 12. september 2013 om gennemførelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi(11),

–  der henviser til sin beslutning af 12. marts 2013 om afskaffelse af kønsstereotyper i EU(12),

–  der henviser til sin beslutning af 10. marts 2015 om fremskridt for ligestillingen mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union i 2013(13),

–  der henviser til sin beslutning af 9. juni 2015 om EU's strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd efter 2015(14),

–  der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2015 om anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv(15),

–  der henviser til sin beslutning af 3. februar 2016 om en ny strategi for kvinders rettigheder og ligestilling mellem mænd og kvinder i Europa efter 2015(16),

–  der henviser til sin beslutning af 12. maj 2016 om gennemførelsen af Rådets direktiv 2010/18/EU af 8. marts 2010 om iværksættelse af den reviderede rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af BUSINESSEUROPE, UEAPME, CEEP og EFS, og om ophævelse af direktiv 96/34/EF(17),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 15. juni 2011 om førskolepædagogik: Hvordan vi giver alle vores børn den bedste begyndelse i fremtidens verden(18),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 19. juni 2015 om ligestilling mellem kvinder og mænd: Udligning af den kønsbestemte forskel i pension,

–  der henviser til den europæiske ligestillingspagt for perioden 2011-2020, som blev vedtaget ved konklusioner fra Rådet for Den Europæiske Union den 7. marts 2011(19),

–  der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Barcelona den 15. og 16. marts 2002,

–  der henviser til formandskabstrioens erklæring om ligestilling af 7. december 2015 fremsat af Nederlandene, Slovakiet og Malta,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 om Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020),

–  der henviser til Kommissionens initiativ "Roadmap: Nyt afsæt for at klare udfordringerne i forbindelse med balancen mellem arbejds- og familieliv for erhvervsaktive familier" (fra december 2015) samt til den offentlige høring og interessenthøringen,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om Kommissionens arbejdsprogram 2016: Tiden er ikke til "Business as usual" (COM(2015)0610),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om igangsættelse af en offentlig høring om den europæiske søjle for sociale rettigheder" (COM(2016)0127),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om sociale investeringer i vækst og samhørighed, herunder gennem anvendelse af Den Europæiske Socialfond 2014-2020" (COM(2013)0083) og dens henstilling 2013/112/EU af 20. februar 2013 om "Investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte",

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv: Større støtte med henblik på at forene arbejds-, privat og familieliv (COM(2008)0635),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. februar 2011 om førskoleundervisning og børnepasningsordninger: at give alle vores børn den bedste start i verden af i morgen (COM(2011)0066),

—  der henviser til Kommissionens rapport af 29. maj 2013 med titlen "Barcelonamålene: Udvikling af pasningsmuligheder for små børn i Europa med henblik på bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2013)0322),

–  der henviser til Kommissionens arbejdsdokument "The Strategic engagement for gender equality 2016-2019", navnlig kapitel 3.1. om forøgelse af erhvervsfrekvensen blandt kvinder og samme økonomiske uafhængighed for begge køn;

–  der henviser til Kommissionens rapport fra 2015 om ligestilling mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union (SWD(2016)0054), navnlig kapitlet om økonomisk uafhængighed på lige fod,

–  der henviser til Kommissionens arbejdsdokument med titlen "Employment and Social Developments in Europe 2015" af 21. januar 2016, særlig kapitel III.2 om social beskyttelse,

—  der henviser til en undersøgelse fra Det Europæiske Institut for Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkår (Eurofound) med titlen: ‘Working time and work-life balance in a life course perspective” (2013), ‘Caring for children and dependants: Effect on careers of young workers” (2013), and ‘Working and caring: Reconciliation measures in times of demographic change” (2015) og til den sjette EU-undersøgelse af arbejdsvilkår (EWCS) (2016),

–  der henviser til en undersøgelse fra Det Europæiske Institut for Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkår (Eurofound) med titlen: "Working time development in the 21st century" fra 2015,

–  der henviser til undersøgelsen fra Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene med titlen "Promoting parental and paternity leave among fathers",

–  der henviser til rapport af 8. juli 2014 fra det europæiske netværk af nationale ligestillingsorganer, Equinet, med titlen "Equality bodies promoting a better work-life balance for all",

–  der henviser til kønsligestillingsindekset 2015 fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder og instituttets rapport fra 2015 med titlen "Reconciliation of work, family and private life in the European Union", Policy review",

–  der henviser til undersøgelsen foretaget af Europa-Parlamentets Forskningstjeneste i maj 2015 med titlen "Gender equality in employment and occupation - Directive 2006/54/EC, European Implementation Assessment",

–  der henviser til undersøgelsen fra Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Unionens Interne Politikker med titlen "Maternity, Paternity and Parental Leave: Data Related to Duration and Compensation Rates in the European Union",

–  der henviser til undersøgelsen fra Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Unionens Interne Politikker med titlen "Costs and benefits of maternity and paternity leave",

–  der henviser til undersøgelsen fra Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Unionens Interne Politikker med titlen "Discrimination Generated by the Intersection of Gender and Disability",

–  der henviser til undersøgelsen fra marts 2016 fra Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Unionens Interne Politikker om forskelle mellem mænds og kvinders arbejde, pleje- og pasningsopgaver og fritid,

–  der henviser til Eurocarers' strategi "Enabling Carers to Care" fra 2014;

–  der henviser til den europæiske pagt for mental sundhed og trivsel fra 2008 og dens prioritering "mental sundhed på arbejdspladsen",

–  der henviser til ILO-konvention nr. 156 om familiemæssige forpligtelser (1981) og ILO's henstilling nr. 165 om arbejdstagere med familiemæssige forpligtelser (1981),

–  der henviser til ILO's konvention om deltidsarbejde fra 1994, ILO's konvention om hjemmearbejde fra 1996, ILO's konvention om moderskabsbeskyttelse fra 2000 og ILO's konvention om husarbejdere fra 2011,

–  der henviser til rapport fra ILO med titlen "Maternity and paternity at work: law and practice across the world" (2014),

–  der henviser til konklusionerne af 24. marts 2016 fra FN's kommission for kvinders status, 60. møde, særlig (e)-(g),

–  der henviser til det fælles arbejdsdokument fra ILO og UNICEF af 8. juli 2013 med titlen "Supporting workers with family responsibilities: connecting child development and the decent work agenda",

–  der henviser til OECD's indeks for balance mellem arbejdsliv og privatliv for 2015,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til den fælles behandling i Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, jf. forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0253/2016),

A.  der henviser til, at fødselstallet i EU ifølge de seneste data fra Eurostat er faldet i de seneste årtier, og at EU står over for demografiske problemer uden fortilfælde(20), som det er nødvendigt, at medlemsstaterne gør noget ved; der henviser til, at en familievenlig politik er vigtig for at udvirke en positiv demografisk udviklingstendens, da usikkerhed i ansættelsen og vanskelige arbejdsvilkår kan have negative konsekvenser for familieplanlægningen;

B.  der henviser til, at der i 2014 blev født 5,1 millioner børn i EU-28, hvilket svarer til en summarisk fødselsrate på 10,1; der henviser til, at denne rate til sammenligning var 10,6 i 2000, 12,8 i 1985 og 16,4 i 1970; der henviser til, at EU står over for en alvorlig demografisk udfordring som følge af de konstant faldende fødselsrater i de fleste medlemsstater, hvilket gradvist forvandler Unionen til et gerontokratisk samfund og direkte truer den samfundsmæssige og økonomiske vækst og udvikling

C.  der henviser til, at den traditionelle opfattelse af kvinders og mænds roller og af kernefamilien yderligere er under pres som følge af stigningen i antallet af eneforsørgerfamilier, familier på grundlag af partnerskaber mellem personer af samme køn, teenagemødre osv. i EU; der henviser til, at en manglende erkendelse af denne mangfoldighed medfører yderligere forskelsbehandling og har negative konsekvenser for mennesker i EU og deres familier;

D.  der henviser til, at ligestilling mellem mænd og kvinder er et grundlæggende princip i Den Europæiske Union, og at artikel 21 og 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder forbyder enhver forskelsbehandling på grund af køn og stiller krav om, at ligestilling mellem mænd og kvinder skal sikres på alle områder, herunder også når det handler om at skabe balance mellem arbejds- og privatliv;

E.  der henviser til, at den køreplan, som Kommissionen har fremlagt, er en begyndelse; der henviser til, at denne chance skal udnyttes til at bane vej for en omstrukturering af balancen mellem arbejd- og privatliv for kvinder og mænd i Europa og i dermed i væsentlig grad bidrage til opnåelsen af mere ligestilling;

F.  der henviser til, at en velgennemtænkt og velgennemført politik til sikring af balancen mellem arbejds- og privatliv bør betragtes som en væsentlig forbedring af arbejdsmiljøet, der skaber gode arbejdsvilkår og sikrer arbejdstagernes velbefindende; der henviser til, at en god balance mellem arbejds- og privatliv fremmer den økonomiske vækst, konkurrenceevnen, den samlede erhvervsfrekvens og ligestillingen, mindsker risikoen for fattigdom, styrker solidariteten mellem generationerne, løser problemer med et grånende samfund og har en positiv indflydelse på fødselsraten i EU; der henviser til, at politikken til virkeliggørelse af disse mål skal være moderne, fokusere på at forbedre kvindernes adgang til arbejdsmarkedet og en lige fordeling af husholdnings- og pasningsopgaver mellem mænd og kvinder og bygge på udformningen af en sammenhængende politisk ramme, som er underbygget af kollektive forhandlinger og kollektive overenskomster, som gør det muligt at skabe bedre balance mellem pleje- og pasningsopgaver og arbejds- og privatliv;

G.  der henviser til, at forening af arbejds- og privatliv også afhænger af arbejdstidsordningen på arbejdspladsen; der henviser til, at der er blevet rejst tvivl om, hvorvidt lange arbejdstider er til gavn for økonomien i form af øget produktivitet; der henviser til, at en betydelig andel af arbejdstagere i EU har atypiske arbejdstider, herunder arbejde i weekenden og på helligdage, skifteholdsarbejde og natarbejde, og til, at næsten halvdelen af arbejdstagerne arbejdede i deres fritid i 2015; der henviser til, at arbejdstidsordninger regelmæssigt ændrer sig for 31 % af medarbejderne, ofte med kort varsel(21); der henviser til, at dette giver anledning til overvejelser omkring sikkerhed og sundhed, da det kan medføre en øget risiko for ulykker på arbejdspladsen og dårligere sundhed på lang sigt og gøre det vanskeligt for arbejdstagere at forene deres arbejde med deres forpligtelser over for børn og andre omsorgskrævende personer; der henviser til, at visse sektorer er hårdere ramt end andre, f.eks. detailsektoren, hvor de fleste af de ansatte er kvinder;

H.  der henviser til, at Kommissionen og medlemsstaterne bør iværksætte specifikke foranstaltninger både i den offentlige og private sektor for at fremme mere fleksible og effektive arbejdspræstationsmodeller, som vil gøre det muligt for arbejdstagerne at opnå en bedre balance mellem arbejds- og privatliv;

I.  der henviser til, at mændenes erhvervsfrekvens var på 75,9 % i 2015 i EU-28 sammenlignet med 64,3 % for kvinder(22) på trods af, at kvinder har et bedre uddannelsesniveau; der henviser til, at antallet af kvinder i arbejdsstyrken er endnu lavere, når erhvervsfrekvensen omregnes til fuldtidsækvivalenter, eftersom deltidsbeskæftigelse er meget udbredt blandt kvinder i visse medlemsstater; der henviser til, at mænd i 2013 ugentligt brugte 47 timer på lønnet arbejde, mens kvinder brugte 34 timer; der henviser til, at en sammenlægning af lønnet arbejde og ulønnet arbejde i hjemmet viser, at unge kvinder i gennemsnit arbejder 64 timer om ugen, mens unge mænd arbejder 53 timer(23); der henviser til, at tab i BNP pr. indbygger, som skyldes de kønsbestemte forskelle på arbejdsmarkedet, er blevet anslået til op mod 10 % i Europa;

J.  der henviser til, at Europa 2020-strategien i forhold til EU's nuværende beskæftigelsespolitik, samfundsøkonomiske politik og ligestillingspolitik og de tidligere fastsatte mål langt fra er opfyldt; der henviser til, at det i realiteten ikke er muligt at virkeliggøre mål, der fastsættes på EU-plan, uden en proaktiv politik, der er udformet og gennemføres for at hjælpe kvinder med at komme ind på arbejdsmarkedet, især en politik, der fremmer en bedre balance mellem arbejde og privatliv;

K.  der henviser til, at de europæiske arbejdsmarkeder er kønsopdelte(24); der ligeledes henviser til, at Kommissionen i sin meddelelse af 8. marts 2016 om den europæiske søjle for sociale rettigheder (COM(2016)0127, bilag I) fremfører, at "Kvinder [fortsat] er (...) underrepræsenteret på arbejdsmarkedet, overrepræsenteret inden for deltidsarbejde og i lavtlønssektorer og har en lavere timeløn, også når de udfører tilsvarende arbejde, selv om deres uddannelsesniveau er højere end mændenes";

L.  der henviser til, at fattigdommen og de voksende uligheder er blevet forværret med de makroøkonomiske politikker, som EU har gennemført, og de økonomiske stramninger, der er indført som reaktion på den økonomiske krise;

M.  der henviser til, at kampen for at forene familie- og arbejdsliv er særlig vanskelig for enlige forældre, hvoraf de fleste er kvinder; der henviser til, at ikke mindre end 34 % af de enlige mødre i 28 af EU's medlemsstater risikerer at blive fattige, og børn fra disse familier løber en uforholdsmæssig større risiko for, at fattigdommen går i arv fra generation til generation;

N.  der henviser til, at de negative konsekvenser af feminiseringen af fattigdom har størst indvirkning på børn af enlige mødre, som har store vanskeligheder med at forene rollen som eneforsørger med deres forældreansvar;

O.  der henviser til, at ligestilling på arbejdsmarkedet ikke alene gavner kvinder, men økonomien og samfundet som helhed, da det er en afgørende økonomisk middel til at fremme en bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst og mindske uligheder i beskæftigelsen og til at forbedre effektiviteten og smidigheden på arbejdsmarkedet; der henviser til, at kvinders indtræden eller genindtræden på arbejdsmarkedet medfører en større familieindtægt, et større forbrug, større socialsikringsbidrag og et større skatteprovenu; der henviser til, at kvinder stadig oplever forskelsbehandling på arbejdspladsen i forbindelse med evaluering og sikkerhed i ansættelsen og nægtes arbejdsmarkedsrettigheder, navnlig i forbindelse med graviditet og fødsel;

P.  der henviser til, at lønforskellen mellem kvinder og mænd ligger på 16,3 %, og til, at atypiske og usikre ansættelsesvilkår også i højere grad berører kvinder end mænd;

Q.  der henviser til, at uligheder på arbejdsmarkedet har livslange konsekvenser og indvirker på kvinders rettigheder, f.eks. pensionsrettigheder, hvilket den kønsbestemte pensionsforskel i EU på 39 % vidner om, idet den udgør mere end det dobbelte af de kønsbestemte lønforskelle på 16 %;

R.  der henviser til, at det blandt de forskellige beskæftigelseskategorier er de kvindelige selvstændige erhvervsdrivende, som har sværest ved at skabe balance mellem arbejds- og privatliv; der henviser til, at kvinder, der ønsker at etablere egen virksomhed, meget ofte har vanskeligt ved at få adgang til kredit, idet traditionelle finansielle formidlere er tilbageholdende med at yde lån, da de anser kvindelige iværksættere for at være mere udsatte for risici og mindre tilbøjelige til at få deres virksomheder til at vokse;

S.  der henviser til, at de udbredte stereotyper i samfundet tillægger kvinder en underordnet rolle; der henviser til, at disse stereotyper begynder at udvikle sig i barndommen og kommer til udtryk i valget af almen og faglig uddannelse og fortsætter på arbejdsmarkedet; der henviser til, at kvinder stadig alt for ofte begrænses til "kvindevenlige" arbejdsopgaver og ofte er dårligt lønnede; der henviser til, at denne opdeling på arbejdsmarkedet fastholder stereotyper, som påtvinger kvinderne langt den størst del af pleje- og pasningsopgaverne, hvilket medfører, at kvinder bruger to til ti gange mere tid på ulønnet pleje og pasning end mænd(25); der henviser til, at kønsstereotyper og kønsbaseret forskelsbehandling har negative konsekvenser for kvindernes personlige, sociale og økonomiske uafhængighed og muligheder og fører til en høj koncentration af kvinder, som er i deltidsbeskæftigelse, som afbryder deres erhvervsaktivitet af pleje- og pasningshensyn, og som navnlig for enlige mødres vedkommende løber en større risiko for fattigdom og social udgrænsning, hvilket har konsekvenser for kvindernes autonomi;

T.  der henviser til, at forskellige former for familieorlov stadig ofte giver anledning til forskelsbehandling og stigmatisering af både mænd og kvinder på trods af de eksisterende politiske rammebestemmelser og love på i EU og på nationalt plan, der især berører kvinder, da de i første række tager sig af pasnings- og plejeopgaver og benytter sig af familieorlov;

U.  der henviser til, at forskellene i mænds og kvinders udnyttelse af mulighederne for forældreorlov er udtryk for kønsbaseret forskelsbehandling; der henviser til, at mændenes udnyttelsesgrad af forældreorlov stadig er lav i medlemsstaterne, idet kun 10 % af fædre tager mindst én dags orlov, og til, at 97 % af kvindernes bruger den forældreorlov, som begge forældre har ret til; der henviser til, at det af statistiske data fremgår, at ubetalt eller dårligt betalt forældreorlov fører til en lav udnyttelsesgrad; der henviser til, at ordentligt betalt forældreorlov, når den slet ikke eller kun delvist kan overdrages, udnyttes mere ligeligt af begge forældre og er med til at reducere forskelsbehandlingen af kvinder på arbejdsmarkedet; der henviser til, at kun få medlemsstater tilskynder fædre til at tage den største del af forældreorloven, hvilket fører til, at mænd afskæres fra at få mulighed for at deltage på lige fod i pasningen af og nærværet med deres børn;

V.  der henviser til, at det er afgørende at indføre foranstaltninger til at fremme fædres adgang til orlov, især fordi fædre, der tager familieorlov, udvikler et bedre forhold til deres børn og med større sandsynlighed vil deltage aktivt i fremtidige børnepasningsopgaver;

W.  der henviser til, at undersøgelser fra Eurofound har påvist de aspekter, som påvirker fædres udnyttelse af forældreorlov, nemlig: godtgørelsesniveau, fleksibilitet af orlovsordningen, informationsformidling, adgang til og smidighed af børnepasningsfaciliteter og frygt for udelukkelse fra arbejdsmarkedet som følge af orlov;

X.  der henviser til, at udbuddet af og adgang til overkommelig og hensigtsmæssige førskoleundervisning af høj kvalitet, pleje af andre omsorgskrævende personer og et højt socialt serviceniveau er en af de vigtigste faktorer, som er bestemmende for kvindernes erhvervsfrekvens; der henviser til, at der er mangel på tilstrækkelige faciliteter, som tilbyder overkommelig børnepasningsmuligheder af høj kvalitet på alle indkomstniveauer; der henviser til, at den dårlige kvalitet af børnepasningen har gjort det vanskeligt for 27 % af EU-borgerne at få adgang til disse tjenester(26); der henviser til, at tilbuddet om børnepasningsmuligheder af høj kvalitet forudsætter investeringer i uddannelse af pædagoger(27); der henviser til, at kun 11 medlemsstater har opfyldt det første Barcelonamål (børnepasningsmuligheder for mindst 90 % af børn mellem 3 år og den skolepligtige alder), og at kun 10 medlemsstater har opfyldet det andet mål (for mindst 33 % af børn under tre år)(28);

Y.  der henviser til, at førskolepædagogik og børns erfaringer i alderen 0-3 år har en afgørende indvirkning på deres kognitive udvikling, eftersom de udvikler afgørende kompetencer i de første fem år;

Z.  der henviser til, at en politik for forening af arbejds- og privatliv også bør give forældre mulighed for at opfylde deres forpligtelser over for deres børn, og sikre både mødre og fædre de finansielle midler og den nødvendige tid og støtte;

AA.  der henviser til, at Europa er der verdensdel, der har det største antal af ældre borgere og en aldringsproces, der vil fortsætte i de næste årtier; der henviser til, at mange medlemsstater mangler tilstrækkelige faciliteter inden for langtidspleje til at håndtere de øgede plejebehov og stagneringen eller faldet i indikatoren "sunde leveår"; der henviser til, at de fleste job, der skabes inden for formel hjemmepleje til ældre pårørende, er kendetegnet af lave lønninger og beskedne kvalifikationskrav(29);

AB.  der henviser til, at 80 % af plejebehovene opfyldes af uformelle plejere i EU; der henviser til, at ca. 3,3 millioner europæere i alderen 15-34 år har været nødt til at opgive et fuldtidsarbejde, fordi de mangler plejefaciliteter til forsørgelsesberettigede børn eller ældre pårørende;

AC.  der henviser til, at IKT og nye teknologier har ændret arbejds- og beskæftigelsesmiljøer, organisationskulturer og strukturer på tværs af sektorer; der henviser til, at udformningen af de forskellige politikker skal holde trit med den teknologiske udvikling for at sikre, at de sociale standarder og ligestillingen skrider frem og ikke tilbage under disse nye omstændigheder;

AD.  der henviser til, at en kombination af plejeopgaver og lønnet arbejde har væsentlige konsekvenser for kontinuiteten af navnlig kvindernes beskæftigelse og erhvervsfrekvens, idet de på et eller andet tidspunkt i livet muligvis kan komme til at stå i en situation, hvor de har omsorgsforpligtelser oven for børnebørn og/eller ældre forældre(30);

AE.  der henviser til, at visse retssystemer i EU opretholder ikke-individualisering af skatte- og sociale sikringsordninger, og til, at kvinder kun opnår afledte rettigheder gennem deres forhold til mænd, herunder adgang til sundhedsforsikring og opnåelse af pensionsrettigheder; der henviser til, at medlemsstater, som tvinger hustruen/moderen ind i et afhængighedsforhold, direkte diskriminerer mod kvinder og nægter den deres fulde borgerrettigheder gennem det selektive udbud af offentlige ydelser;

AF.  der henviser til, at det er nødvendigt med en målrettet arbejdsmarkedspolitik og politik til forening af arbejds- og privatliv for at tage hensyn til de tværsektorielle hindringer, som udsatte kvinder står over for med hensyn til balance mellem arbejds- og privatliv og sikkerhed i ansættelsen som f.eks. kvinder med handicap, unge kvinder, kvindelige migranter og flygtninge, kvinder med etnisk minoritetsbaggrund og LGBTI-kvinder;

AG.  der henviser til, at frihed uden diskrimination til personlig udvikling og uddannelse som led i livslang læring har en positiv indvirkning på arbejdstagernes trivsel og deres bidrag til økonomien, da de er bedre kvalificeret og har en øget produktivitet(31);

AH.  der henviser til, at gennemførelsen af en politik for forening af arbejds- og privatliv ikke i sig selv vil være til fordel for arbejdstagerne, medmindre den ledsages af en politik til forbedring af levevilkårene sammen med en politik til udvikling og fremme af bl.a. kulturelle, rekreative og sportslige aktiviteter;

Generelle principper

1.  understreger, at forening af arbejds-, privat- og familieliv er et meget bredt begreb, der omfatter alle overordnede politikker af både lovgivningsmæssig og ikke-lovgivningsmæssig art, som tilsigter at fremme en hensigtsmæssigt og forholdsmæssig balance mellem de forskellige aspekter af folks liv; der henviser til, at opnåelsen af en reel balance mellem arbejds- og privatliv, forudsætter en stærk, tværgående, strukturel og omfattende politik, herunder foranstaltninger til at forene arbejde, pleje- og familietid og tid til fritid og personlig udvikling; understreger, at der først og fremmest er behov for et kulturelt skred i samfundet, så der gøres op med kønsstereotyper, og så arbejde og pleje- og pasningsopgaver fordeles ligeligt mellem mænd og kvinder;

2.  understreger, at forening af arbejds-, privat- og familieliv skal garanteres som en grundlæggende ret for alle mennesker i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og at de forskellige foranstaltninger skal træffes til fordel for alle og ikke blot for unge mødre, fædre eller plejere; opfordrer til indførelse af rammebestemmelser til sikring af denne ret som et grundlæggende mål for samfundssystemet, og opfordrer EU og medlemsstaterne til både i den offentlige og den private sektor at fremme velfærdsmodeller på arbejdspladsen, som respekterer retten til balance mellem arbejds- og privatliv; mener, at denne ret skal indarbejdes i alle EU-aktiviteter, som direkte eller indirekte har indflydelse på denne sag;

3.  påpeger, at EU står over for demografiske ændringer uden fortilfælde - en stigende forventet levealder, lavere fødselstal, ændrede familiestrukturer med nye former for personlige forhold og samliv, højere fødselsalder og migration, hvilket skaber nye problemer for EU; er bekymret over, at den økonomiske krise og finanskrisen har haft en negativ indflydelse på de offentlige bevillinger, som er nødvendige for at skabe balance mellem arbejds- og privatliv og for at sikre tilbud om og adgangen til overkommelige almene serviceydelser; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre en politik og indføre støtteforanstaltninger, som skal fremme den demografiske fornyelse, bevare de sociale sikringsordninger og bidrage til udviklingen af befolkningen og samfundet som helhed;

4.  understreger, at det faldende fødselstal i Europa er blevet forværret af krisen, idet arbejdsløshed, usikkerhed i ansættelsen, usikkerhed med hensyn til fremtiden sammen med forskelsbehandling på arbejdsmarkedet afholder unge mennesker og navnlig unge kvinder i de liberale erhverv, fra at få børn for at kunne forblive på arbejdsmarkedet, hvor konkurrencen bliver stadig hårdere; opfordrer i den forbindelse medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til at fremme et familievenligt arbejdsmiljø, planer for forening af arbejds- og familieliv, programmer for at komme i arbejde igen, kommunikationskanaler mellem arbejdstagere og arbejdspladser og støtteordninger for virksomheder og selvstædige navnlig for at sikre, at arbejdstagere ikke straffes økonomisk for at få børn, og at legitime karriereforventninger ikke strider mod familieplanlægning; understreger, at der kun kan indføres barselsorlov for mødre og fædre samt forældreorlov, som er til fordel for både samfundet og økonomien, hvis der vedtages andre ledsageforanstaltninger, herunder tilbud om overkommelig dagpleje af høj kvalitet,

5.  glæder sig over Kommissionens tilgang til en politik, der fremmer balance mellem arbejds- og privatliv, da en sådan er af afgørende betydning for løsningen af de samfundsøkonomiske problemer; opfordrer arbejdsmarkedets parter i EU til at fremlægge en aftale om en omfattende pakke af lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger vedrørende forening af arbejds-, privat- og familieliv; opfordrer Kommissionen til som led i sit arbejdsprogram for 2017 under overholdelse af nærhedsprincippet at fremlægge et forslag til en sådan pakke inden for rammerne af den bebudede europæiske søjle for sociale rettigheder, hvis det ikke skulle lykkes for arbejdsmarkedets parter at nå frem til en aftale; understreger, at lovforslaget bør have ligestilling mellem mænd og kvinder som retsgrundlag; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med de interesserede parter på social- og arbejdsmarkedsområdet at arbejde i retning af en søjle med sociale og arbejdsmarkedsmæssige rettigheder, der skal føre til virkelige samfundsinvesteringer, som primært skal bestå i investeringer i mennesker;

6.  glæder sig over, at Kommissionen har indledt en offentlig høring om den europæiske søjle for sociale rettigheder for at indsamle synspunkter om og feedback på en række væsentlige principper med henblik på at støtte velfungerende og retfærdige arbejdsmarkeder og velfærdssystemer inden for euroområdet;

7.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at føre en politik og gennemføre foranstaltninger, der anerkender den stigende mangfoldighed i familieforhold, herunder civile partnerskaber og forældre- og bedsteforældreordninger, samt i samfundet som helhed, navnlig med henblik på at sikre, at børn ikke diskrimineres på grund af deres forældres civilstand eller familiens sammensætning; opfordrer medlemsstaterne til gensidigt at anerkende juridiske dokumenter for at sikre fri bevægelighed uden forskelsbehandling;

8.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle og vedtage en særlig politik og særlige foranstaltninger til støtte for de mest forfordelte, som for øjeblikket er udelukket fra de gældende love og bestemmelser, som f.eks. enlige mødre, samlevende par, par af samme køn, indvandrere, selvstændige eller såkaldte "medhjælpende ægtefæller" og familier, hvor et eller flere medlemmer har et handicap;

9.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at lovgivningen og andre tiltag til fremme af balance mellem arbejds- og privatliv tager hensyn til FN's handicapkonvention og de afsluttende bemærkninger til EU fra FN's Handicapkonventionsudvalg fra 2015;

10.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at der i første række lægges vægt på børnenes velfærd og bedste interesser i forbindelse med udviklingen og gennemførelsen af og kontrollen med politikken til forening af arbejds- og privatliv; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i fuld udstrækning at gennemføre henstillingen om investering i børn(32) og til at følge udviklingen nøje; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle og gennemføre initiativer som f.eks. en børnegaranti, der skal placere børnene i centrum for den førte fattigdomsbekæmpelsespolitik, så alle børn får adgang til gratis sundhedsydelser, gratis uddannelse, dagpleje, ordentlige boligforhold og tilstrækkelig ernæring som led i en europæisk plan for bekæmpelse af fattigdom blandt børn;

11.  mener, at fattigdom blandt børn hænger sammen med forældres fattigdom, og opfordrer derfor medlemsstaterne til at gennemføre henstillingen om børnefattigdom og børns velfærd og til at bruge dens rammer for indikatorbaseret overvågning;

12.  understreger betydningen af at indarbejde en livscyklustilgang til politikken til fremme af balance mellem arbejds- og privatliv og til virksomhedernes strategier med henblik på at sikre, at alle får støtte på forskellige tidspunkter i deres liv og kan deltage aktivt på arbejdsmarkedet med fulde arbejdsmarkedsrettigheder og i samfundet som helhed;

13.  understreger, at en bedre balance mellem arbejds- og privatliv og en styrkelse af ligestillingen er af afgørende betydning for at tilskynde kvinder til at komme ud på arbejdsmarkedet, navnlig kvindelige plejere og enlige mødre, og opnå målet med en styrkelse af kvindernes stilling; understreger, at nøglen til en styrkelse af kvindernes stilling er en omlægning og tilpasning af arbejdsmarkedet og velfærdsordningerne, som tager hensyn til kvindernes livscyklus;

14.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle mentalitetsændrende politikker og investere i bevidstgørelseskampagner for at fjerne kønsstereotyper og til at fremme en mere ligelig fordeling af omsorgs- og husarbejde og bl.a. fokusere på mænds ret til og behov for at påtage sig omsorgsforpligtelser uden at blive stigmatiseret og straffet; mener, at navnlig erhvervslivet skal støttes i bestræbelserne på at fremme en bedre balance mellem arbejds- og privatliv og bekæmpe forskelsbehandling;

15.  opfordrer medlemsstaterne til at øge beskyttelsen mod forskelsbehandling og ulovlig afskedigelse i forbindelse med balancen mellem arbejds- og privatliv, som navnlig rammer kvindelige arbejdstagere, og til at sikre domstols- og klageadgang bl.a. ved om nødvendigt at øge udbuddet af oplysninger om arbejdstagernes rettigheder og retshjælp; opfordrer i den forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at fremsætte forslag til politikker til forbedring af håndhævelsen af foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling på arbejdspladsen, herunder højnelse af bevidstheden om lovfæstede rettigheder vedrørende ligebehandling gennem oplysningskampagner, omvendt bevisbyrde(33) og bemyndigelse af nationale ligestillingsorganer til på eget initiativ formelt at efterforske ligestillingssager og hjælpe potentielle ofre for forskelsbehandling,

16.  understreger, at manglen på sammenlignelige, fuldstændige, pålidelige og regelmæssigt ajourførte oplysninger om ligestilling gør det vanskeligere at bevise eksistensen af forskelsbehandling, navnlig indirekte forskelsbehandling; opfordrer medlemsstaterne til at indsamle oplysninger på en systematisk måde med inddragelse af de nationale ligestillingsorganer og de nationale domstole, bl.a. for at kunne analysere og kontrollere disse i forbindelse med udarbejdelsen af de landespecifikke rapporter; opfordrer Kommissionen til at tage initiativ til yderligere at fremme indsamlingen af sådanne oplysninger ved at rette en henstilling til medlemsstaterne og ved at give Eurostat til opgave at gennemføre høringer med henblik på generelt at opdele oplysninger om de forskellige årsager til forskelsbehandling i de europæiske samfundsundersøgelser; opfordrer Kommissionen til at fortsætte samarbejdet med Det Europæiske Ligestillingsinstitut for at forbedre mængden og kvaliteten af kønsopdelte oplysninger på en systematisk måde;

17.  opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at evaluere de fremskridt, der er gjort på kritiske områder, som er identificeret i Beijinghandlingsplanen, og som EIGE allerede har udviklet indikatorer for, under hensyntagen til resultaterne af disse evalueringer i dens vurdering af ligestillingen i EU;

18.  henviser til de nationale ligestillingsorganers rolle i gennemførelsen af direktiv 2000/78/EF om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, hvor de bidrager til bevidstgørelseskampagner, dataindsamling, kontakter til arbejdsmarkedets parter og andre interesserede parter, griber ind over for manglende indberetning og letter klageadgangen; opfordrer medlemsstaterne til at styrke ligestillingsorganernes, herunder Equinets, rolle, beføjelser og uafhængighed, bl.a. ved at afsætte tilstrækkelige bevillinger; opfordrer navnlig til en styrkelse af de organisationer, der er omhandlet i direktiv 2006/54/EF om ligebehandling, og som sikrer domstols- og klageadgang;

19.  anser det for nødvendigt at sikre, at medarbejdere i nationale, regionale og lokale myndigheder, retshåndhævende instanser og arbejdstilsynet uddannes behørigt i ikke-diskriminatorisk ret inden for lovgivning og retspraksis; mener, at en sådan uddannelse ligeledes er af afgørende betydning for dommere, anklagere, advokater og politiet;

20.  opfordrer medlemsstaterne til sammen med Kommissionen at sikre, at de sociale rettigheder, som opnås i medfør af den offentlige politik, er lige for både mænd og kvinder, så alle kan udnytte disse rettigheder og skabe bedre balance mellem arbejds- og privatliv;

Samme indtjeningsmuligheder og samme omsorgsopgaver for mænd og kvinder

21.  understreger behovet for at tackle kønsbestemte uligheder i forbindelse med lønnet og ulønnet arbejde og for at fremme en ligelig deling af ansvar, omkostninger, børnepasningsopgave og pasning af andre omsorgskrævende familiemedlemmer ikke blot mellem kvinder og mænd men også i samfundet som helhed ved at sikre alle adgang til universelle tjenester; understreger i den forbindelse behovet for konkrete forslag til forbedring af balancen mellem arbejds- og privatliv;

22.  beklager de vedvarende kønsbestemte lønforskelle, som udgør en overtrædelse af det grundlæggende princip om lige løn for lige arbejde for mandlige og kvindelige arbejdstagere, der er nedfældet i artikel 157 i TEUF og som navnlig rammer kvinder, som får børn og skal opdrage dem; opfordrer EU og medlemsstaterne til i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og ligestillingsorganisationerne at udarbejde og gennemføre en politik, som skal fjerne de kønsbestemte lønforskelle; opfordrer medlemsstaterne til regelmæssigt at foretage en kortlægning af lønsituationen som et supplement til denne indsats;

23.  opfordrer Kommissionen til i overensstemmelse med Rådets konklusioner af 16. juni 2016 om ligestilling at styrke sin strategiske ligestillingsindsats og til at indarbejde et kønselement i Europa 2020-strategien for at sikre, at ligestillingsarbejdet ikke nedprioriteres; opfordrer derfor Kommissionen til at vedtage en ligestillingsstrategi for perioden efter 2015 i overensstemmelse med henstillingerne i den europæiske ligestillingspagt for perioden 2011-2020;

24.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre en proaktive politik og foretage de nødvendige investeringer, som er rettet mod og udformet til at støtte kvinder og mænd, der starter på, vender tilbage til, forbliver eller bliver forfremmet på arbejdsmarkedet efter perioder med familie- eller plejeorlov, med at finde stabil beskæftigelse af høj kvalitet i overensstemmelse med artikel 27 i den europæiske socialpagt; understreger navnlig nødvendigheden af at sikre tilbagevenden til den samme stilling eller en tilsvarende eller lignende stilling, beskyttelse mod afskedigelse og mindre gunstig behandling som følge af graviditet og ansøgning om eller udnyttelse af familieorlov og beskyttelse i en periode efter deres tilbagevenden, så de kan tilpasse sig deres job igen;;

25.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at inddrage arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet i ligestillingspolitikken; understreger betydningen af tilstrækkelige bevillinger til en sådan politik, af kollektive overenskomster og kollektive forhandlinger i bekæmpelsen af forskelsbehandling og fremme af ligestilling på arbejdspladsen, samt af forskning og udveksling af bedste praksis;

26.  mener, at fremme af kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og deres økonomiske uafhængighed er afgørende for at opfylde Europa 2020-målet om en samlet erhvervsfrekvens på 75 %, og at det vil øge bruttonationalproduktet; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke politikken og øge investeringerne til støtte for ansættelsen af kvinder i jobs af høj kvalitet, navnlig inden for sektorer og i stillinger, hvor kvinderne er underrepræsenteret som f.eks. videnskab, teknologi, ingeniørvæsen og matematik (STEM) og den grønne økonomi, og ledende stillinger inden for alle sektorer,

Familie- og omsorgsrelaterede former for orlov

27.  konstaterer, at Kommissionen har trukket revisionen af direktivet om barselsorlov tilbage og opfordrer den til i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter og efter høring af civilsamfundet at fremsætte et ambitiøst forslag med høje standarder med henblik på at sikre en bedre balance mellem arbejds- og familieliv opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at kvinder modtager betaling og er dækket af de sociale sikringsordninger under barselsorlov for at understøtte familien og bekæmpe uligheder, for at styrke kvindernes samfundsmæssige og økonomiske uafhængighed og for at undgå, at de bliver straffet økonomisk for at få børn; understreger, at barselsorlov skal ledsages af effektive foranstaltninger til beskyttelse af gravides og nye, ammende og enlige mødres rettigheder, som anbefalet af Den Internationale Arbejdsorganisation og Verdenssundhedsorganisationen;

28.  opfordrer til en bedre samordning af de forskellige orlovsformer i EU og i medlemsstaterne i samarbejde med arbejdsmarkedets parter; påpeger, at bedre adgang til forskelige former for orlov giver folk mulighed for orlov, som svarer til de forskellige livsstadier, øger erhvervsfrekvensen, den samlede effektivitet og jobtilfredsheden; bemærker, at arbejdsmarkedets parter kunne spille en rolle i de situationer, hvor der ikke findes bestemmelser om orlov, eller hvor de gældende bestemmelser anses for at være utilstrækkelige, ved at fastsætte nye bestemmelser eller opdatere de gældende bestemmelser for barsels-, fædre- og forældreorlov;;

29.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre tilstrækkelig kompensation og social sikring under enhver form for familie- eller omsorgsrelateret orlov for at sikre, at navnlig lavtlønnede arbejdstagere kan drage nytte af orlovsbestemmelserne på lige fod med andre;

30.  opfordrer Kommissionen til at offentliggøre en rapport om gennemførelsen af direktivet om forældreorlov og opfordrer Kommissionen og arbejdsmarkedets parter til at overveje at skabe mulighed for en forlængelse af minimumsperioden for forældreorlov med tilstrækkelig kompensation og social sikring fra fire til mindst seks måneder og at forhøje den alder, barnet må have, for at der kan tages forældreorlov, understreger, at forældre skal have fleksibilitet til at tage orloven i mindre dele eller samlet; opfordrer medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter at genoverveje deres system for økonomisk kompensation for forældreorlov med henblik på at nå frem til et passende kompensationsniveau, der virker fremmende og endvidere kan tilskynde mænd til at tage forældreorlov længere end den minimumsperiode, der er fastsat i direktivet; gentager, at forældreorlov skal deles ligeligt mellem forældrene, og at en betydelig del af forældreorloven ikke må kunne overføres(34); understreger, at begge forældre skal behandles på samme måde for så vidt angår rettigheder til indkomst og varighed af orlov;

31.  henviser til den øgede sårbarhed hos erhvervsaktive forældre med børn med handicap; opfordrer Kommissionen til at forbedre og styrke bestemmelserne i direktiv 2010/18/EU vedrørende betingelserne og de nærmere regler for forældreorlov til personer, der har børn med et handicap eller en alvorlig eller langvarig invaliderende sygdom; opfordrer medlemsstaterne til i den forbindelse at forlænge mulighederne for forældreorlov for disse forældre ud over den lovbestemte alder, som er fastsat for barnet i direktivet, og til at indrømme dem yderligere barsels-, fædre- (hvor det findes) og forældreorlov;

32.  mener, at det for at sikre en kønsafbalanceret forening af arbejds- og privatliv og for at virkeliggøre Europa 2020-målet om mænds og kvinders erhvervsfrekvens er af afgørende betydning for at fremme individualiseringen af retten til orlovsordninger og at styrke fædrenes rolle i børnenes opdragelse ved at tage orlov;

33.  opfordrer Kommissionen til at tage et velgennemtænkt og sammenhængende initiativ, som skal sætte forældre med børn og mennesker med omsorgskrævende pårørende i stand til at opnå en bedre balance mellem arbejds- og privatliv, og som skal omfatte:

   1) et direktiv om fædreorlov med mindst to ugers obligatorisk fuldt betalt orlov;
   2) et direktiv om plejeorlov, som supplerer ydelsen af professionel pleje, gør det muligt for arbejdstagere at pleje omsorgskrævende personer og giver den person, der står for plejen, tilstrækkelig aflønning og social beskyttelse; opfordrer til medarbejderfokuseret fleksibilitet og tilstrækkelige incitamenter for mænd til at tage plejeorlov;
   3) minimumsstandarder i alle medlemsstater til at opfylde adoptanters og adopterede børns særlige behov og at etablerede de samme rettigheder, som gælder for biologiske forældre;

mens det anerkendes, at visse medlemsstater allerede har truffet proaktive foranstaltninger om fædreorlov og plejeorlov;

34.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre "plejekreditter" for både kvinder og mænd som perioder, der på lige fod berettiger til optjening af pensionsrettigheder, for at beskytte dem, der tager en pause fra arbejdsmarkedet for at yde uformel og ubetalt pleje til en omsorgskrævende pårørende eller et familiemedlem, og til at anerkende værdien af det arbejde, som disse plejepersoner yder til samfundet; opfordrer medlemsstaterne til at udveksle bedste praksis på dette område

Pasning og pleje af omsorgskrævende pårørende

35.  opfordrer medlemsstaterne til effektivt at gennemføre Barcelonamålene inden 2020 og tilslutte sig kvalitetsrammen fra 2014 for førskoleundervisning og børnepasning;

36.  minder om, at investeringer i sociale ydelser herunder infrastrukturer, har væsentlige beskæftigelsesmæssige virkninger og indebærer betydelige yderligere indtægter for det offentlige i form af beskatning og sociale forsikringsbidrag; opfordrer medlemsstaterne til at investere i førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet og i plejetilbud til ældre og omsorgskrævende personer; opfordrer dem til at sikre tilbud om og adgang for alle til sådanne tjenester til en overkommelig pris ved f.eks. at øge de offentlige bevillinger til pasnings- og plejeordninger, herunder ordninger med bistand til at forblive i hjemmet, og ved at udnytte EU-støtten bedre; opfordrer til , at revisionen af den flerårige finansielle ramme anvendes til at øge investeringerne i sociale ydelser og den sociale infrastruktur, navnlig via ESF, ERDF og EFSI; opfordrer medlemsstaterne til at overveje at give gratis adgang til plejeydelser for familier, der lever i fattigdom og er ofre for social udgrænsning; bemærker ligeledes de uforholdsmæssige konsekvenser af manglen på investeringer i offentlige pasnings- og plejestrukturer og -tjenester for enlige forsørgere, hvoraf langt størstedelen er kvinder;

37.  understreger nødvendigheden af at anerkende det arbejde, som udføres af personer, der helliger deres tid og færdigheder til at pleje ældre og omsorgskrævende personer;

38.  fremhæver, at pasning af børn med handicap udgør et særligt problem for erhvervsaktive forældre, hvilket bør anerkendes af samfundet, så de får støtte både fra det offentlige og gennem kollektive forhandlinger; opfordrer medlemsstaterne til i forbindelse med børnepasning i førskolealderen ikke blot at lægge vægt på udbuddet, men også på kvaliteten af pasningen, navnlig til børn fra socialt dårlige kår og børn med handicap;

39.  opfordrer medlemsstaterne til at støtte skattepolitikken som en effektiv løftestang, der styrker balancen mellem arbejdsliv og privatliv, og til at fremme beskæftigelsen blandt kvinder;

40.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre mål for pleje af ældre, personer med handicap og andre omsorgskrævende pårørende i lighed med Barcelona-målene med kontrolredskaber, som kan måle kvalitet, udbud og overkommelige priser; opfordrer Eurostat, Eurofound og EIGE (for kønsindekset) til at indsamle de relevante oplysninger og gennemføre undersøgelser for at understøtte dette arbejde;

41.  opfordrer medlemsstaterne til at styrke netværket af specialiserede tjenester til pleje af ældre og til især at opbygge hjemmeplejenetværk; understreger i den forbindelse ligeledes, at det er nødvendigt, at politikken for ældreplejen skræddersys til individuelle behov, og at der om muligt lægges vægt på en ældre persons foretrukne pasnings- eller plejested;

42.  opfordrer Kommissionen til at fastsætte kvalitative EU-standarder for alle pasnings- og plejetjenester, herunder for udbud, adgang og rimelige priser, hvilket ville hjælpe medlemsstaterne med at højne standarden af plejen; minder om de allerede eksisterende rammer såsom den europæiske ramme for kvalitetssikring af langtidspleje, som der bør hentes inspiration fra; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde en politik som skal gøre det muligt og gennemførligt at afinstitutionalisere langtidspleje og erstatte det med pleje i lokalsamfundet;

43.  påpeger, at investeringer i arbejdsstyrken er et vigtigt element til at opnå tjenester af høj kvalitet(35); opfordrer derfor medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til at fremme anstændige arbejdsvilkår og beskæftigelse af høj kvalitet for plejepersonalet, herunder en anstændig løn, anerkendelse af dets status og udvikling af erhvervsrettede uddannelsesforløb af høj kvalitet til plejepersonale;

Beskæftigelse af god kvalitet

44.  påpeger det høje niveau af fattige arbejdstagere i hele Europa, hvor visse mennesker bliver nødt til at arbejde mere og længere og endog kombinere flere job for at opnå en indkomst, som de kan leve af;; opfordrer medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til at udvikle en lønpolitisk ramme med effektive redskaber til at bekæmpe løndiskriminering og sikre en tilstrækkelig løn for alle arbejdstagere f.eks. gennem indførelse af en mindsteløn på nationalt plan, som sikrer et værdigt liv i overensstemmelse med national praksis; opfordrer medlemsstaterne til at støtte kollektive overenskomstforhandlinger som en vigtig faktor i udviklingen af lønpolitikken;

45.  påpeger, at balancen mellem arbejds- og privatliv skal baseres på arbejdstagernes rettigheder og sikkerhed på arbejdsmarkedet og på retten til at tage fri, uden at den begrænses af krav om øget mobilitet og fleksibilitet; understreger, at øget fleksibilitet kan resultere i, at den forskelsbehandling, som kvinder i øjeblikket udsættes for på arbejdsmarkedet, tiltager – i form af lavere lønninger, ikke-standardiserede ansættelsesforhold og et uforholdsmæssigt stort ansvar for ubetalte huslige gøremål – hvis der ikke inden anlægges en klar strategi for integration af kønsaspektet;

46.  opfordrer Eurofound til at videreudvikle sine aktiviteter i relation til overvågning af kvaliteten af arbejdspladser gennem undersøgelsen af arbejdsvilkårene i EU baseret på dets begreb om jobkvalitet, der omfatter: indtjening, fremtidsudsigter, arbejdstidskvalitet, anvendelse af færdigheder og skøn, det sociale miljø, fysiske risici, arbejdsintensitet; opfordrer endvidere Eurofound til at udvikle sin forskning i forskellige politikker, kollektive overenskomster og praksis i virksomhederne, som fremme arbejdspladserne kvalitet(36); opfordrer Eurofound til fortsat at holde øje med situationen omkring arbejdstidsordninger og udarbejde analyser af forskellige former for politikker og kollektive overenskomster på dette område, herunder en vurdering af, hvordan der forhandles om dem, og hvordan de medvirker til en bedre balance mellem arbejds- og privatliv; opfordrer Eurofound til at udvikle forskning om, hvordan husstande med to arbejdstagere sammen håndterer deres arbejdstidsordninger, og hvordan man bedst kan støtte dem;

47.  påpeger, at balancen mellem arbejds- og privatliv på den ene side skal baseres på arbejdstagernes rettigheder og sikkerhed i ansættelsen og på retten til at tage fri, uden at den begrænses af krav om øget mobilitet og fleksibilitet; påpeger på den anden side, at der er forskelle i den enkelte arbejdstagers personlige og familiemæssige situation, og mener derfor, at arbejdstagerne skal have mulighed for at gøre brug af fleksible arbejdsforhold, så de kan tilpasses til de særlige omstændigheder i de forskellige faser i livsforløbet; mener, at en sådan arbejdstagerfokuseret fleksibilitet kan fremme en højere erhvervsfrekvens blandt kvinder; understreger at arbejdstagere og arbejdsgivere har et fælles ansvar for at udforme og aftale de mest hensigtsmæssige ordninger; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en oversigt over situationen i medlemsstaterne med hensyn til retten til at anmode om fleksible arbejdsforhold;

48.  støtter "intelligent arbejde" som en tilgang til tilrettelæggelse af arbejdet gennem en kombination af fleksibilitet, autonomi og samarbejde, som ikke nødvendigvis kræver, at arbejdstagerne er til stede på arbejdspladsen eller på et på forhånd bestemt sted, og som sætter dem i stand til at forvalte deres egen arbejdstid, men som ikke desto mindre er i overensstemmelse med de maksimale daglige og ugentlige arbejdstider, der er fastlagt ved lov og i kollektive overenskomster; understreger det potentiale, der ligger i "intelligent arbejde" til at skabe en bedre balance mellem arbejds- og privatliv, navnlig for forældre, der vender tilbage til eller træder ind på arbejdsmarkedet efter barsels- eller forældreorlov; afviser imidlertid et skifte fra en kultur, vor man skal være til sted, til en kultur, hvor man konstant skal stå til rådighed; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til i forbindelse med udvikling af intelligent arbejdspolitik at sikre, at disse ikke udgør en ekstra byrde for arbejdstageren, men at de i stedet fremmer en sund balance mellem arbejds- og privatliv og øger arbejdstagernes trivsel; understreger nødvendigheden af fokusere på at opnå resultater med hensyn til ansættelsesvilkår, som forhindrer, at disse nye former for arbejde misbruges; opfordrer medlemsstaterne til at fremme teknologiens potentiale såsom digitale data, højhastighedsinternet, lyd- og videoteknologi, f.eks. til intelligente (tele)arbejdsordninger;

49.  fremhæver, at alternative forretningsmodeller såsom kooperativer og gensidige selskaber har et enormt potentiale til at fremme kønsligestilling og en sund balance mellem arbejds- og privatliv, navnlig i det fremspirende digitale "intelligente arbejdsmiljø", som følge af højere grad af medvirken fra arbejdstagernes side i beslutningstagningen; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge kooperativers og alternative forretningsmodellers indvirkning på kønsligestilling og balancen mellem arbejds- og privatliv, navnlig i teknologisektorer, og til at fastlægge en politik, der fremmer og spreder bedste praksis-modeller;

50.  er bekymret over det øgede omfang af ufrivilligt deltidsarbejde, navnlig blandt kvinder med omsorgsforpligtelser, som øger deres risiko for fattigdom, selv om de er i beskæftigelse; understreger, at det skal sikres, at en arbejdstager, som vælger deltidsarbejde, bibeholder kvaliteten af ansættelsesforholdet og ikke udsættes for forskelsbehandling i forhold til fuldtidsansatte i overensstemmelse med direktivet om deltidsarbejde(37), og opfordrer Kommissionen til at føre tilsyn med anvendelsen af dette direktiv; anmoder medlemsstaterne om at sikre, at deltidsansatte, arbejdstagere, der rammes af manglende kontinuitet i ansættelsen, og arbejdstagere med afbrydelser i karrieren eller med perioder med færre erlagte timer har ret til adgang til en anstændig pensionsordning uden nogen form for forskelsbehandling;

51.  er bekymret over misbrug af ansættelsestrakter uden fast timetal i visse medlemsstater og anvendelsen af kontrakter med urimelige arbejdsvilkår, ufrivillige deltidskontrakter, uregelmæssige, uforudsigelige og overdrevne arbejdstider og praktikantophold af ringe værdi, som gør det umuligt at skabe en sund balance mellem arbejds- og privatliv på længere sigt; opfordrer derfor medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til hurtigt at gøre noget ved situationen omkring usikkerhed i ansættelsen, som navnlig unge mennesker og kvinder oplever;

52.  påpeger, at overdrevent lange og uregelmæssige arbejdstider og utilstrækkelige hvileperioder sammen med uforholdsmæssigt store resultatkrav, er vigtige faktorer bag det tiltagende stressniveau, det dårlige fysiske og psykiske helbred samt der stigende antal arbejdsulykker og erhvervssygdomme; påpeger, a fleksible og forudsigelige arbejdstider har en gavnlig indvirkning på balancen mellem arbejds- og privatliv(38); opfordrer medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til at garantere arbejdstiden og sikre ugentlige hvileperioder gennem håndhævelse af alle gældende lovbestemmelser; minder Kommissionen om dens pligt til at kontrollere gennemførelsen af arbejdstidsdirektivet og til at indlede traktatovertrædelsesprocedurer mod medlemsstater, som ikke gennemfører det;;

53.  opfordrer endvidere Kommissionen, medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og interesserede parter til at fokusere på en innovative udformning af arbejdspladsen og til at skabe balance mellem både kvinders og mænds behov for balance mellem arbejds- og privatliv og virksomhedernes produktivitet/rentabilitet; noterer sig, at der er ført omfattende bevis gennem bedste praksis i et stort antal store virksomheder og SMV-netværk i Europa på den positive sammenhæng mellem at øge beskæftigelsesfrekvensen blandt kvinder, at skabe balance mellem arbejds- og privatliv og at øge virksomhedernes konkurrenceevne, for så vidt angår reduktion i antallet af fraværsdage, produktionsgab, omsætning, evne til at tiltrække talenter, loyalitet, allokering af ressourcer til udvikling af velfærdsordninger, højnelse af levestandarden og frigørelse af tid;

54.  fremhæver, at kvinder og LGBTI-personer står over for specifikke kønsbaserede hindringer og kilder til stress på arbejdspladsen, herunder chikane, udgrænsning, forskelsbehandling eller kønsstereotyper, som alle har en negativ indvirkning på deres trivsel på arbejdspladsen og udgør en trussel mod deres mentale sundhed og deres evne til at gøre fremskridt i deres karriere; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe yderligere foranstaltninger til at tackle disse ugunstige forhold ved at sikre en korrekt gennemførelse af relevant lovgivning om bekæmpelse af forskelsbehandling samt kønssensitive programmer for livslang læring og arbejde med fagforeninger og civilsamfundsorganisationer;

55.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle og styrke nationale arbejdstilsynsorganer ved at give dem de økonomiske forudsætninger og finansielle og menneskelige ressourcer, således at de har en effektiv tilstedeværelse og derved sættes i stand til at bekæmpe usikkerhed i ansættelsen og ikkereguleret beskæftigelse samt forskelsbehandling på arbejdsmarkedet og løndiskrimination, navnlig med hensyn til ligestilling mellem mænd og kvinder;

56.  opfordrer medlemsstaterne til i fuld udstrækning at gennemføre direktiv 2006/54/EF og Kommissionen til at ændre direktivet og til blandt virksomhederne at fremme gennemførelsen af ligestillingsplaner, herunder tiltag om afskaffelse af kønsopdeling, udviklingen af lønsystemer og foranstaltninger til understøttelse af kvinders karriere; understreger den vigtige rolle, som ligestillingsorganer spiller med hensyn til at hjælpe ofre for forskelsbehandling, sætte ind over for kønsstereotyper; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage love, som garanterer princippet om ligestilling og ligebehandling af mænd og kvinder på arbejdspladsen;

57.  gentager sin opfordring til Rådet om hurtigt at vedtage forslaget til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering;

58.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at garantere social sikkerhed, social sikring og aflønning i tilfælde af sygeorlov, således at det er muligt at skabe en reel balance mellem arbejds- og privatliv;

Livskvalitet

59.  påpeger, at "livskvalitet" er et bredere begreb end "levevilkår" og henviser til den overordnede trivsel hos personer i et samfund, idet en række dimensioner af den menneskelige eksistens anses or at være afgørende for et velafbalanceret menneskeliv(39);

60.  understreger, at uligheder med hensyn til fritid og en ulige fordeling af ansvar mellem kvinder og mænd kan have konsekvenser for kvindernes personlige udvikling, indlæring af nye færdigheder og sprog samt deltagelse i det sociale, politiske, kulturelle og samfundsmæssige liv og navnlig for kvinders økonomiske situation;

61.  understreger, at enhver form for forskelsbehandling af kvinder, herunder kønsmæssig opdeling, løn- og pensionsforskelle, kønsstereotyper og et højt stressniveau som følge af kampen for at forene arbejds- og privatlivet, er afspejlet i kvinders høje grad af fysisk inaktivitet og har en enorm indflydelse på deres fysiske og mentale sundhed(40); understreger vigtigheden af at bekæmpe stereotyper ved at fremme og forsvare ligestilling mellem kønnene på alle stadier i uddannelsessystemet, fra grundskolen og opefter; opfordrer medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til at gennemføre og støtte oplysnings- og informationskampagner og programmer, der fremmer ligestilling mellem kønnene og bekæmper stereotyper;

62.  understreger betydningen af livslang læring for arbejdstagerne personlige udvikling, bl.a. for at holde trit med stadigt skiftende arbejdsvilkår; tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme livslang læring; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til at udvikle og iværksætte en politik for orlov til almen og faglig uddannelse, erhvervsuddannelse under ansættelsen og livslang læring, herunder også i andre medlemsstater end deres egen; opfordrer dem at tilbyde uddannelse på og uden for arbejdspladsen, herunder betalt uddannelsesorlov, til alle arbejdstagere, navnlig dårligt stillede arbejdstagere og med særlig vægt på kvindelige arbejdstagere i sektorer, hvor kvinder strukturelt er underrepræsenteret;

63.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bekæmpe sociale og økonomiske uligheder; opfordrer medlemsstaterne til at fremme tiltag, som tilsigter af indføre forsvarlige minimumsindkomstordninger i overensstemmelse med national praksis og hævd for at sætte folk i stand til at leve et værdigt liv, medvirke i fuld udstrækning i samfundslivet og leve uafhængigt igennem hele livet;

o
o   o

64.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT L 348 af 28.11.1992, s. 1.
(2) EUT C 70 E af 8.3.2012, s. 163.
(3) EUT L 68 af 18.3.2010, s. 13.
(4) EUT L 353 af 28.12.2013, s. 7.
(5) EUT L 180 af 15.7.2010, s. 1.
(6) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.
(7) EUT L 299 af 18.11.2003, s. 9.
(8) EFT L 14 af 20.1.1998, s. 9.
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0059.
(10) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0207.
(11) EUT C 93 af 9.3.2016, s. 110.
(12) EUT C 36 af 29.1.2016, s. 18.
(13) EUT C 316 af 30.8.2016, s. 2.
(14) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0218.
(15) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0351.
(16) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0042.
(17) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0226.
(18) EUT C 175 af 15.6.2011, s. 8.
(19) Den 3073. samling i Rådet for Beskæftigelse, Socialpolitik, Sundhed og Forbrugerpolitik, Bruxelles, den 7. marts 2011.
(20) Eurostat 2015 Demography Report.
(21) Eurofound (2015): Første resultater: Den europæiske undersøgelse af arbejdsvilkårene.
(22) http://appsso.eurostat.ec.europa.eu/nui/submitViewTableAction.do
(23) Eurofound (2013): Pasning af børn og andre afhængige: Konsekvenserne for unge arbejdstageres karriere.
(24) Eurofound (2015): Første resultater: Den europæiske undersøgelse af arbejdsvilkårene.
(25) Data fra Eurostat for 2010, Kommissionens rapport fra 2015 om ligestilling mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union (SWD(2016)0054).
(26) Eurofounds europæiske undersøgelse af livskvalitet 2012.
(27) Eurofound (2015) Førskolepædagogik: Arbejdsvilkår, uddannelse og kvaliteten af ydelser – en systematisk gennemgang).
(28) Kommissionens rapport af 29. maj 2013 med titlen "Barcelonamålene: Udvikling af pasningsmuligheder for små børn i Europa med henblik på bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2013)0322).
(29) Eurofound (2013) Pasning af børn og andre afhængige: Konsekvenserne for unge arbejdstageres karriere.
(30) Rapport fra Eurofound med titlen "Sustainable work over the life course: Concept paper (2015).
(31) Cedefop undersøgelsesdokument: Uddannelsesorlov. Politikker og praksis i Europa, 2010.
(32) Kommissionens henstilling 2013/112/EU.
(33) Europa-Parlamentets beslutning af 8. oktober 2015 om anvendelsen af direktiv 2006/54/EF (P8_TA(2015)0351).
(34) Europa-Parlamentets beslutning af 12. maj 2016 om gennemførelsen af Rådets direktiv 2010/18/EU (P8_TA(2016)0226).
(35) Eurofound (2015) Førskolepædagogik: Arbejdsvilkår, uddannelse og kvaliteten af ydelser – en systematisk gennemgang).
(36) Eurofounds rapport om tendenser inden for jobkvalitet i Europa (2012) og Eurofounds rapport om konvergens og divergens af jobkvalitet i Europa 1995-2010 (2015).
(37) Rådets direktiv 97/81/EF.
(38) Eurofounds undersøgelse af arbejdsvilkårene i EU.
(39) Eurofounds tredje undersøgelse af livskvalitet.
(40) Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Unionens Interne Politikker, undersøgelse fra marts 2016 med titlen "Differences in Men’s and Women’s Work, Care and Leisure Time".

Juridisk meddelelse