Indeks 
Vedtagne tekster
Torsdag den 15. september 2016 - StrasbourgEndelig udgave
Udnævnelse af en ny kommissær
 Filippinerne
 Somalia
 Zimbabwe
 Rejsedokument til brug ved tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold ***I
 Prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel ***I
 Asyl: midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien og Grækenland *
 Retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker *
 Centrale mål for det 17. møde mellem parterne i CITES i Johannesburg
 Anvendelse af direktivet om posttjenester
 Adgang til finansiering for SMV'er og større diversitet i SMV-finansiering i en kapitalmarkedsunion
 Hvordan udnytter man bedst jobskabelsespotentialet i SMV'er?
 Anvendelse af direktivet om ligebehandling på beskæftigelsesområdet
 Aktiviteterne i samt indvirkningen af og merværdien ved Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen mellem 2007 og 2014
 Vedtagelse af ændringer til et kommissionsforslag (fortolkning af forretningsordenens artikel 61, stk. 2)

Udnævnelse af en ny kommissær
PDF 151kWORD 39k
Europa-Parlamentets afgørelse af 15. september 2016 om godkendelse af udnævnelsen af Julian King til medlem af Kommissionen (C8-0339/2016 - 2016/0812(NLE))
P8_TA(2016)0348

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 246, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106a i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til punkt 6 i rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen(1),

–  der henviser til Jonathan Hills fratræden som medlem af Kommissionen, der fandt sted den 25. juni 2016,

–  der henviser til Rådets skrivelse af 15. juli 2016, hvorved Rådet hørte Parlamentet vedrørende en afgørelse, der skal træffes ved fælles overenskomst med formanden for Kommissionen, om udnævnelse af Julian King til medlem af Kommissionen (C8-0339/2016),

–  der henviser til høringen den 12. september 2016 af Julian King ved Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, og til den evalueringsudtalelse, som er udarbejdet efter den mundtlige høring;

–  der henviser til forretningsordenens artikel 118 og bilag XVI hertil,

1.  godkender udnævnelsen af Julian King til medlem af Kommissionen;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer.

(1) EUT L 304 af 20.11.2010, s. 47.


Filippinerne
PDF 173kWORD 52k
Europa-Parlamentets beslutning af 15. september 2016 om Filippinerne (2016/2880(RSP))
P8_TA(2016)0349RC-B8-0990/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om situationen i Filippinerne, navnlig beslutningen af 8. juni 2016(1) om rammeaftalen om partnerskab og samarbejde mellem Den Europæiske Union og Republikken Filippinerne, af 14. juni 2012(2) og af 21. januar 2010(3),

–  der henviser til erklæringen af 3. september 2016 fra EU-Udenrigstjenestens talsmand om angrebet i Davao,

–  der henviser til de diplomatiske forbindelser mellem Filippinerne og EU (dengang Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF)), som blev etableret den 12. maj 1964 med udnævnelsen af Filippinernes ambassadør til EØF,

–  der henviser til Filippinernes status som stiftende medlem af Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN) efter undertegnelsen af Bangkokerklæringen den 8. august 1967,

–  der henviser til udkast til rammeaftale om partnerskab og samarbejde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Filippinerne på den anden side,

–  der henviser til den erklæring, som FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, fremsatte den 8. juni 2016 vedrørende den tilsyneladende godkendelse af udenretslige henrettelser,

–  der henviser til erklæringen af 3. august 2016 fra den administrerende direktør for FN's Kontor for Bekæmpelse af Narkotika og Kriminalitet (UNODC) om situationen i Filippinerne,

–  der henviser til den erklæring om Filippinerne af 4. september 2016, der tilskrives talsmanden for FN's generalsekretær,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds erklæring til pressen af 4. september 2016 om terrorangrebet i Filippinerne,

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende menneskerettigheder,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at Filippinerne og EU har langvarige diplomatiske, økonomiske, kulturelle og politiske forbindelser;

B.  der henviser til, at demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder og dialog med civilsamfundsorganisationer altid har udgjort en vigtig del af de bilaterale forhandlinger mellem EU og Filippinerne;

C.  der henviser til de enorme udfordringer, der venter den nyligt valgte regering i Filippinerne for så vidt angår bekæmpelsen af ulighed og korruption og med hensyn til at lede fredsprocessen i landet;

D.  der henviser til, at den ulovlige narkotikahandel i Filippinerne stadig giver anledning til alvorlig bekymring på såvel nationalt som på internationalt plan; der henviser til, at Philippine Drug Enforcement Agency (PDEA), landets ledende myndighed på narkotikaområdet, ifølge den årlige rapport fra det amerikanske udenrigsministerium til kongressen, rapporterede, at 8 629 landsbyer eller barangays (ca. 20 % af landets landsbyer) indberettede narkotikarelaterede forbrydelser, og der henviser til, at Filippinerne anses for at have den højeste udnyttelsesrate for metamfetamin i Østasien;

E.  der henviser til, at et af de centrale elementer i Rodrigo Dutertes præsidentkampagne var et tilsagn om at sætte en stopper for alle niveauer af narkotikarelateret kriminalitet i hele landet; der henviser til, at præsident Duterte under sin valgkamp og i løbet af de første dage i embedet gentagne gange indtrængende opfordrede de retshåndhævende myndigheder og offentligheden til at dræbe personer mistænkt for ulovlig handel med narkotika, som ikke har overgivet sig selv, samt stofmisbrugere;

F.  der henviser til, at præsident Duterte offentligt erklærede, at han ikke ville forfølge de retshåndhævelsespersoner og de borgere, der har dræbt narkotikahandlere, som har modsat sig anholdelse;

G.  der henviser til, at tal fra det filippinske politi viser, at politiet i perioden fra den 1. juli til den 4. september 2016 har dræbt flere end 1 000 formodede narkopushere og stofmisbrugere, og der henviser til, at politiets statistikker desuden tilskriver ukendte bevæbnede mænd drabene på mere end 1 000 påståede narkotikahandlere og stofmisbrugere i de sidste to måneder; der henviser til, at Al Jazeera har oplyst, at mere end 15 000 narkotikarelaterede mistænkte er blevet arresteret, hovedsagelig på grundlag af rygter og påstande, der er fremført af medborgere, og der henviser til, at næsten 700 000 personer "frivilligt" har meldt sig selv til politiet og ladet sig registrere til behandling under Tokhang-programmet med henblik på at undgå at blive et mål for politiet eller selvtægtsudøvere;

H.  der henviser til, at FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, den 8. juni 2016 fordømte rækken af udenretslige henrettelser som værende ulovlige og en krænkelse af de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder;

I.  der henviser til, at FN's særlige rapportør om udenretslige, summariske eller vilkårlige henrettelser, Agnes Callamard, og FN's særlige rapportør om retten til sundhed, Dainius Pūras, den 18. august 2016 indtrængende opfordrede den filippinske regering til at sætte en stopper for den igangværende bølge af udenretslige henrettelser og drab i forbindelse med en intensiveret kampagne for bekæmpelse af kriminalitet og narkotikamisbrug rettet mod narkotikahandlere og stofmisbrugere;

J.  der henviser til, at det filippinske senat og Menneskerettighedskommissionen har foretaget deres egne uafhængige undersøgelser af dødsfaldene;

K.  der henviser til, at Filippinerne var et af de første lande i Asien til at afskaffe dødsstraffen i 1987; der henviser til, at dødstraffen – efter at være blevet genindført – for anden gang blev afskaffet under præsident Arroyo i 2006; der henviser til, at præsident Duterte under sin valgkamp opfordrede til endnu engang at genindføre dødsstraffen, navnlig for ulovlig narkotikahandel, og der henviser til, at kongressen nu er i færd med at behandle et lovforslag;

L.  der henviser til, at et andet lovforslag i kongressen har til formål at nedsætte den kriminelle lavalder fra 15 til ni år;

M.  der henviser til, at et bombeangreb, som Abu Sayyaf og tilknyttede grupper tog ansvaret for, den 2. september 2016 dræbte mindst 14 mennesker og sårede yderligere 70 på et marked i byen Davao; der henviser til, at Filippinernes væbnede styrker fortsætter en militær offensiv mod militante medlemmer af den IS-affilierede Abu Sayyaf-gruppe i den sydlige Suluprovins;

N.  der henviser til, at den filippinske regering efter angrebet har erklæret Mindanao for et "nationalt katastrofeområde som følge af den lovløse vold";

O.  der henviser til, at der den 26. august 2016 under den norske regerings auspicier blev undertegnet en ubegrænset våbenhvile mellem den filippinske regering og Filippinernes Nationale Demokratiske Front (NDFP), hvilket udgør et vigtigt gennembrud i den 47 år gamle guerillakrig, der har kostet ca. 40 000 mennesker livet;

P.  der henviser til, at Filippinerne skal varetage formandskabet for ASEAN i 2017, og til, at præsident Dutarte har meddelt, at "ASEAN under Filippinernes formandskab vil blive fremhævet som en model for regionalisme og en global aktør, der sætter befolkningens interesser i centrum";

1.  fordømmer på det kraftigste angrebet på et marked i byen Davao den 2. september 2016 og udtrykker sin medfølelse med de pårørende til ofrene; understreger, at de ansvarlige for disse drab bør stilles til regnskab herfor, men opfordrer EU's delegation til nøje at overvåge anvendelsen af "lovløshed"; opfordrer indtrængende alle stater til i overensstemmelse med deres forpligtelser i henhold til folkeretten og de relevante FN-resolutioner at samarbejde aktivt med Filippinernes regering og alle andre relevante myndigheder på dette område;

2.  fordømmer på det kraftigste narkotikahandel og narkotikamisbrug i Filippinerne; understreger, at ulovlig narkotika udgør en trussel mod unge mennesker i Filippinerne, og at det er et af de alvorligste samfundsmæssige problemer;

3.  forstår, at millioner af mennesker i Filippinerne er påvirket negativt af det høje niveau af narkotikamisbrug og konsekvenserne heraf; giver imidlertid udtryk for den største bekymring over det ekstraordinært store antal af mennesker, som er blevet dræbt under politiaktioner og af private vagtværn som led i en intensiveret kampagne for bekæmpelse af kriminalitet og narkotikamisbrug, som er rettet mod narkotikahandlere og stofmisbrugere, og opfordrer indtrængende den filippinske regering til at sætte en stopper for den nuværende bølge af udenretslige drab og henrettelser;

4.  glæder sig over, at regeringen agter at begrænse den høje grad af kriminalitet og korruption i landet, men opfordrer regeringen til at vedtage specifikke og omfattende politikker og programmer, som også bør omfatte forebyggelses- og rehabiliteringsforanstaltninger, og til ikke udelukkende at fokusere på voldelig undertrykkelse;

5.  bifalder i høj grad præsident Dutertes initiativ til at puste nyt liv i fredsprocessen med Filippinernes Nationale Demokratiske Front (NDFP) og ser frem til i en meget nær fremtid at kunne se en ende på denne konflikt, i betragtning af at der ifølge forhandlingsplanen vil kunne indgås en endelig aftale om at afslutte den væbnede konflikt inden for ét år;

6.  understreger, at reaktioner på ulovlig narkotikahandel skal ske i fuld overensstemmelse med nationale og internationale forpligtelser;

7.  opfordrer indtrængende myndighederne til at sikre respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i overensstemmelse med de internationale menneskerettighedsstandarder og de internationale instrumenter, der er undertegnet af Filippinerne;

8.  tilskynder myndighederne til omgående at indlede en undersøgelse af det usædvanligt store antal dræbte under politiaktioner;

9.  bemærker, at UNODC er parat til at gå i dialog med Filippinerne med henblik på at retsforfølge narkotikahandlere under iagttagelse af de nødvendige retsgarantier i overensstemmelse med internationale standarder og normer;

10.  anbefaler, at der straks indføres en national mekanisme til forebyggelse af tortur som fastsat i FN's konvention mod tortur og den valgfri protokol hertil;

11.  opfordrer indtrængende den filippinske regering til at fordømme handlinger foretaget af private vagtværn og undersøge deres ansvar for drabene; opfordrer indtrængende de filippinske myndigheder til at foretage en hurtig, grundig, effektiv og upartisk undersøgelse for at finde frem til alle de ansvarlige, bringe dem for en kompetent og upartisk domstol og anvende de strafferetlige sanktioner, der er fastsat i lovgivningen;

12.  opfordrer den filippinske regering til at sikre tilstrækkelig beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere, fagforeningsfolk og journalister;

13.  glæder sig over præsident Dutertes tilsagn om at indføre narkotikarelaterede rehabiliteringsprogrammer og opfordrer EU til at støtte regeringen i dens bestræbelser på at sikre stofmisbrugere den nødvendige hjælp til at frigøre sig fra deres afhængighed samt til at fortsætte sin støtte til reformer af det strafferetlige system i Filippinerne;

14.  henstiller til, at Filippinerne snarest muligt ratificerer den internationale konvention om beskyttelse af alle personer mod tvungen forsvinding, og at den kriminaliserer tvangsforsvindinger og udenretslige henrettelser i sin nationale lovgivning;

15.  opfordrer indtrængende den filippinske kongres til at afstå fra at genindføre dødsstraffen og fra at nedsætte den kriminelle lavalder;

16.  bemærker, at dødsstraf ifølge al empirisk dokumentation ikke reducerer antallet af narkotikarelaterede lovovertrædelser og ville ødelægge én af det filippinske retssystems store fortjenester;

17.  opfordrer indtrængende EU til at benytte alle de instrumenter, der er til rådighed, til at bistå den filippinske regering i dens bestræbelser på at overholde dens internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet, navnlig gennem rammeaftalen;

18.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer, Filippinernes regering og parlament, ASEAN-medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's højkommissær for menneskerettigheder og FN's generalsekretær.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0263.
(2) EUT C 332 E af 15.11.2013, s. 99.
(3) EUT C 305 E af 11.11.2010, s. 11.


Somalia
PDF 181kWORD 55k
Europa-Parlamentets beslutning af 15. september 2016 om Somalia (2016/2881(RSP))
P8_TA(2016)0350RC-B8-0989/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Somalia,

–  der henviser til erklæringerne fra EU-Udenrigstjenestens talsperson om angrebene i Somalia af 27. februar 2016, 2. juni 2016, 26. juni 2016, 26. juli 2016 og 21. august 2016,

–  der henviser til Rådets konklusioner om Somalia af 18. juli 2016 og 15. februar 2016,

–  der henviser til erklæringen fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Federica Mogherini, om afgørelsen vedrørende en valgmodel for Somalia i 2016,

–  der henviser New Deal-pagten vedtaget den 16. september 2013 i Bruxelles,

–  der henviser til EU's sikkerheds- og udviklingsstrategi for Sahel fra september 2011,

–  der henviser til FN's rapport om ytringsfrihed i Somalia, offentliggjort den 4. september 2016,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 2297 (2016) af 7. juli 2016,

–  der henviser til FN's generalsekretærs rapport om Somalia til FN's Sikkerhedsråd af 8. januar 2016 og 9. maj 2016,

–  der henviser til rapporten fra Arbejdsgruppen for Universel Periodisk Bedømmelse (UPR) under FN's Menneskerettighedsråd af 13. april 2016,

–  der henviser til den fordømmelse, som FN-generalsekretærens særlige repræsentant i Somalia, Michael Keating, har udtrykt af bombeattentatet mod et hotel i Mogadishu den 30. august 2016,

–  der henviser til den seneste UPR-vurdering af Somalia over for FN's Menneskerettighedsråd i januar 2016,

–  der henviser til, at Den Afrikanske Unions mission i Somalia (AMISOM) den 2. september 2016 appellerede om støtte til at modvirke brugen af improviserede eksplosive anordninger (IED) i Somalia,

–  der henviser til, at AMISOM i sin erklæring af 26.7.2016 fordømte terrorangrebene i Mogadishu,

–  der henviser til erklæring af 30. august 2016 fra den særlige repræsentant for formanden for Den Afrikanske Unions Kommission (SRCC) for Somalia, ambassadør Francisco Caetano Madeira, hvori denne udtrykte sin påskønnelse af de somaliske sikkerhedsstyrker i forbindelse med angrebet på et hotel i Mogadishu,

–  der henviser til Cotonou-partnerskabsaftalen mellem AVS og EU,

–  der henviser til den meddelelse, som Den Afrikanske Unions Freds- og Sikkerhedsråd på sit 455. møde den 2. september 2014 udsendte om forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme og voldelig ekstremisme i Afrika,

–  der henviser til, at Den Afrikanske Kommission for Menneskerettigheder og Befolkningers Rettigheder har mandat til at fremme og beskytte menneskers og folks rettigheder i henhold til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder,

–  der henviser til Den Afrikanske Unions konvention om forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme, som vedtoges i 1999,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5 og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at Somalia efter to årtier med borgerkrig, manglende statslig kontrol samt terrorisme befinder sig i en afgørende overgangsperiode; der henviser til, at Somalia siden 2012, hvor en ny regering med international støtte blev indsat, langsomt har bevæget sig i retning af stabilitet, men at de nye myndigheder stadig står over for en udfordring fra de al Qaeda-tilknyttede al Shabaab-oprørere;

B.  der henviser til, at selv om der har kunnet observeres positive tilsagn og tiltag fra den somaliske regerings side, som f.eks. oprettelsen af en uafhængig national menneskerettighedskommission, forhindrer usikkerhed og politiske stridigheder fortsat konkrete fremskridt med reformen af retsvæsenet og sikkerhedssektoren;

C.  der henviser til, at den somaliske regering i mangel af et funktionsdygtigt civilt retsvæsen bruger militærdomstole til at retsforfølge og dømme civile, hvilket ikke garanterer rettighederne for civile anklagede; der henviser til, at der er givet vide efterforskningsmæssige beføjelser til den nationale efterretnings- og sikkerhedstjeneste (NISA), som på nuværende tidspunkt ikke har noget retshåndhævelsesmandat, hvilket har medført alvorlige krænkelser af retten til en retfærdig rettergang for personer i NISA's varetægt;

D.  der henviser til, at den somaliske befolkning kæmper med og lider under konsekvenserne af vedvarende barbariske overgreb fra krigsherrers og terroristers side; der henviser til, at mindst 10 personer, herunder soldater og civile, den 30. august 2016 blev dræbt uden for præsidentpaladset i Mogadishu; der henviser til, at al Shabaab den 26. juli 2016 i Mogadishu angreb en AU-base og dræbte mindst 13 mennesker, heriblandt FN-personale, og at der i de foregående måneder var rapporteret om en række morterangreb, hvorunder mere end 100 mennesker blev dræbt; der henviser til, at al Shabaab er også aktivt i nabolandet Kenya, hvor det regelmæssigt udfører terrorangreb;

E.  der henviser til, at AMISOM, Den Afrikanske Unions 22 000 mand stærke fredsbevarende styrke, bl.a. har mandat til at mindske truslen fra al Shabaab og andre væbnede oppositionsgrupper, levere sikkerhed for at muliggøre den politiske proces på alle niveauer samt gøre en indsat for stabilisering, forsoning og fredsopbygning i Somalia og muliggøre en gradvis overdragelse af sikkerhedsopgaver fra AMISOM til de somaliske sikkerhedsstyrker, når de sidstnævnte er klar hertil; der henviser til, at AMISOM's mandat er blevet forlænget til den 31. maj 2017, hvilket Parlamentet bifalder;

F.  der henviser til, at Uganda, som er den største bidragyder af tropper, har meddelt, at det ville trække over 6 000 af sine tropper tilbage fra Somalia ved udgangen af 2017; der henviser til, at Den Afrikanske Union har meddelt, at den planlægger at trække styrken helt ud i slutningen af 2020, og at sikkerhedsopgaverne fra 2018 gradvist vil blive overdraget til Somalias militær;

G.  der henviser til, at AMISOM-styrker ved flere lejligheder er blevet beskyldt for alvorlige menneskerettighedskrænkelser, herunder vilkårlige drab og nogle tilfælde af seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug;

H.  der henviser til, at den kommende valgproces i Somalia er en milepæl for det somaliske folk og vil få langvarig indvirkning på sikkerheden, stabiliteten og udviklingen i Somalia og regionen som helhed;

I.  der henviser til, at afstemningen om medlemmerne af det føderale somaliske parlaments førstekammer efter planen skal finde sted den 25. september 2016, mens afstemningen om medlemmerne af andetkammeret skal finde sted mellem den 24. september og den 10. oktober 2016; der henviser til, at præsidenten skal vælges af begge kamre den 30. oktober 2016;

J.  der henviser til, at afviklingen af valgprocessen vil være afgørende for afholdelsen af et almindeligt demokratisk valg i 2020, som skal organiseres af den uafhængige nationale valgkommission;

K.  der henviser til, at formanden for det Føderale Team for Implementering af Indirekte Valg (FIEIT), Omar Mohamed Abdulle, har bekræftet, at valgprocessen i 2016 vil blive afholdt til tiden og være gennemsigtig og troværdig;

L.  der henviser til, at ytringsfriheden, som spiller en central rolle i opbygningen af demokratiske stater, fortsat er meget begrænset; der henviser til, at en nylig FN-rapport om ytringsfriheden i Somalia vidner om de vanskelige forhold, som journalister, menneskerettighedsforkæmpere og politiske ledere fortsat står over for, herunder i form af drab, fortrinsvis begået af al Shabaab, frihedsberøvelse, intimidering og lukning af kritiske medier; der henviser til, at myndighederne kun sjældent efterforsker disse sager eller retsforfølger gerningsmændene;

M.  der henviser til, at der er givet vide efterforskningsmæssige beføjelser til den nationale efterretnings- og sikkerhedstjeneste (NISA), som på nuværende tidspunkt ikke har noget retshåndhævelsesmandat, hvilket medfører alvorlige krænkelser af retten til en retfærdig rettergang for personer i NISA's varetægt;

N.  der henviser til, at der ifølge FN-rapporten kan identificeres 120 tilfælde af vilkårlig tilbageholdelse og fængsling af mediearbejdere i perioden mellem januar 2014 og juli 2016; der henviser til, at kun ti af de 48 journalister og mediearbejdere, som er blevet anholdt siden januar 2015, er blevet stillet for en domstol;

O.  der henviser til, at Somalia fortsat er et af de lande i verden, som har de største og mest langvarigt fordrevne befolkningsgrupper, med 1,1 million internt fordrevne, heraf skønsmæssigt 400 000 i Mogadishu alene, og næsten 1 million flygtninge i regionen på Afrikas Horn; der henviser til, at tvangsudsættelser og usikkerheden på grund af den igangværende militære offensiv ifølge UNHCR resulterede i næsten 28 000 nye fordrivelser alene i juli måned;

P.  der henviser til, at der er 420 000 somaliske flygtninge i lejre i Kenya, herunder 350 000 i Dadaab-lejren, og at regeringerne i Somalia og Kenya og UNHCR har indgået en aftale om at lette den frivillige repatriering af 10 000 flygtninge til områder i Somalia, der er uden for al Shabaabs kontrol; der henviser til, at Kenyas regering i maj 2016 erklærede, at Dadaab-flygtningelejren i det nordøstlige Kenya vil blive lukket ved årets afslutning;

Q.  der henviser til, at børn fortsat udsættes for drab, vilkårlig frihedsberøvelse og rekruttering til de væbnede styrker, selv om Somalia ratificerede FN's konvention om barnets rettigheder i januar 2015 og tilsluttede sig erklæringen om trygge skoler (Safe Schools Declaration) i november 2015, hvorved det forpligtede sig til at tage konkrete skridt til at beskytte studerende og uddannelsesinstitutioner;

R.  der henviser til, at EU har ydet 286 mio. euro i støtte gennem Den Europæiske Udviklingsfond (2014-2020) med fokus på gennemførelsen af "pagten" og navnlig på stats- og fredsopbygning, fødevaresikkerhed, modstandsdygtighed og uddannelse; der henviser til, at EU ligeledes støtter AMISOM gennem fredsfaciliteten for Afrika;

1.  udtrykker sin dybeste medfølelse med ofrene for de seneste terrorangreb i Somalia og med deres familier, og beklager dybt tabet af menneskeliv; fordømmer samtidig gerningsmændene bag disse angreb, der tilskrives al Shabaab-oprørsgruppen;

2.  opfordrer til en styrkelse af den nationale sikkerhedsarkitektur og beskyttelse af befolkningen samt til yderligere støtte fra det internationale samfund til AMISOM og Somalias regering i deres bestræbelser på at skabe fred og stabilitet;

3.  minder om, at varig fred og stabilitet kun kan opnås gennem social inklusion, bæredygtig udvikling og god regeringsførelse på grundlag af de demokratiske principper og retsstatsprincippet, hvor folkenes værdighed og rettigheder respekteres fuldt ud;

4.  mener, at der er behov for en omfattende dialog mellem landets samfundsgrupper, herunder de klaner og stammer, som udgør den somaliske nation, for at muliggøre gensidig forståelse og etablere en konsensus om varig og stabil fred;

5.  finder det glædeligt, at regeringen og de regionale ledere bakker op om en ny national sikkerhedspolitik, og opfordrer regeringen til at fremskynde gennemførelsen heraf i lyset af, at al Shabaab fortsat udgør en trussel;

6.  opfordrer EU og dets internationale partnere til at forblive stærkt engagerede i at samarbejde med Somalia om opbygningen af legitime institutioner og en somaliskejet sikkerhedssektor med henblik på at bekæmpe terrorisme og sikre beskyttelsen af alle mennesker; understreger, at dette er afgørende for Somalias konstruktive udvikling og sikkerheden i regionen;

7.  opfordrer Den Afrikanske Union (AU) til at sikre, at alle de lande, der bidrager med tropper, deler information med CCTARC (AMISOM's celle til sporing, analyse og respons vedrørende civile tab) om disse landes rapporter eller undersøgelser vedrørende civile tab, og at denne information også deles med FN, i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 2297 (2016), bruges som input til AMISOM's operationelle planer;

8.  opfordrer regeringen samt EU, som led i dets aktiviteter på retsstatsområdet i Somalia, til at sikre, at NISA reguleres med effektive kontrolmekanismer, og opbygge den tekniske ekspertise i Somalias kriminalefterforskningsafdeling (CID) til at gennemføre grundige og effektive efterforskninger, der respekterer alle rettigheder;

9.  påskønner AU's efterforskning af påstandene om seksuel vold begået af AMISOM-tropper, opfordrer til en fuldstændig gennemførelse af henstillingerne i rapporten og opfordrer, i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 2272 (2016), AU og de lande, der bidrager med tropper, til at sikre, at påstandene efterforskes korrekt og grundigt, og at de ansvarlige stilles for en domstol;

10.  opfordrer til bedre EU-overvågning og kapacitetsopbygning for at sikre retsforfølgning af overgreb fra AMISOM's side, ikke mindst i betragtning af, at EU tegner sig for størstedelen af dets finansiering;

11.  fremhæver de opmuntrende fremskridt, der er gjort hen imod mere inklusive valg og ansvarlig regeringsførelse siden 2012; bifalder den beslutning, som det nationale Leadership Forum har truffet om at fremme oprettelse og registrering af politiske partier i de næste to år frem mod valget i 2020, som skal være baseret på princippet om "én mand, én stemme", samt forsøget på at genopbygge statsinstitutionerne og vedtagelsen af vigtige nye love om politiske partier og om oprettelsen af en uafhængig national menneskerettighedskommission; hilser det velkomment, at der er truffet beslutninger om at øge kvinders repræsentation; understreger den afgørende betydning af en troværdig, inklusiv, gennemsigtig og troværdig valgproces, der kan sikre den valgte ledelse den nødvendige legitimitet;

12.  anerkender det positive bidrag, som FN's støttekontor i Somalia (UNSOS) har gjort for at støtte de fremskridt, som AMISOM og FN's bistandsmission i Somalia (UNSOM) har gjort, ved at stille tropper samt finansielle og materielle ressourcer til rådighed med henblik på at garantere beskyttelsen af civilbefolkningen i Somalia;

13.  opfordrer indtrængende den nationale somaliske hær og AMISOM til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at standse ethvert forsøg fra den militante oprørsgruppe al Shabaabs side på at sabotere den kommende valgproces; understreger, at sikring af valgprocessen bør have allerhøjeste prioritet;

14.  fordømmer sikkerhedsstyrkernes rekruttering og udnyttelse af børn som soldater og informanter, herunder brugen af tilfangetagne eller deserterede børnesoldater; opfordrer den somaliske regering til at sætte en stopper for denne praksis;

15.  opfordrer til mere effektive foranstaltninger til at beskytte børn, som er udsat for væbnede konflikter, mod rekruttering og udnyttelse fra væbnede styrkers og gruppers side; opfordrer indtrængende myndighederne til primært at behandle børn, der er mistænkt for at have tilknytning til al Shabaab, som ofre og tage hensyn til barnets tarv med de internationale beskyttelsesstandarder som vejledende principper;

16.  minder om, at der ikke kan være sikkerhed uden udvikling eller udvikling uden sikkerhed; opfordrer til at skabe større sammenhæng mellem sikkerheds- og udviklingstiltag, styrke programmerne til fremme af såvel den økonomiske som den sociale udvikling samt bekæmpe underudvikling og årsagerne til og grundlaget for terrorisme; minder om behovet for at levere basale tjenester og støtte til personer, der har genvundet deres frihed, især for at sikre en holdbar reintegration af tilbagevendte flygtninge i landet; understreger behovet for at fremskynde konsolideringen af den administrative struktur i den somaliske stat og i de institutioner, der yder sådanne tjenester;

17.  opfordrer de somaliske flygtninges værtslande til fortsat at være realistiske omkring sikkerhedssituationen i store dele af Somalia, når de sender flygtninge tilbage til Somalia;

18.  er dybt bekymret over angrebene på humanitære aktører i Somalia; gentager den afgørende betydning af at kunne levere humanitær bistand til personer i nød under iagttagelse af principperne om uafhængighed og neutralitet;

19.  minder om, at ytringsfrihed spiller en central rolle i opbygningen af en demokratisk stat, navnlig i en tid med politisk forandring; opfordrer den somaliske regering til at revidere sin straffelov, den nye medielov og anden lovgivning med henblik på at bringe dem i overensstemmelse med Somalias internationale forpligtelser vedrørende retten til ytringsfrihed og medierne;

20.  fordømmer på det kraftigste de mange drab og arrestationer og den udbredte intimidering, lukning af kritiske medier, konfiskering af udstyr og blokering af websteder; opfordrer til hurtig handling fra de somaliske myndigheders side for at sikre, at alle krænkelser af retten til ytringsfrihed undersøges til bunds, og at gerningsmændene retsforfølges;

21.  finder det prisværdigt, at UNSOM og Kontoret for FN's højkommissær for menneskerettigheder den 4. september 2016 offentliggjorde rapporten om retten til ytringsfrihed i Somalia, der er den første offentlige FN-menneskerettighedsrapport nogensinde for Somalia; opfordrer FN til i højere grad at rapportere offentligt;

22.  opfordrer indtrængende myndighederne til at vedtage og implementere passende retlige rammer og til at gennemføre de nødvendige juridiske reformer for at imødekomme folks behov for retfærdighed og beskyttelse, da straffrihed ikke kan tolereres;

23.  udtrykker sin bekymring over det stigende antal tvangsudsættelser af fordrevne personer fra offentlig og privat infrastruktur i de største byer i Somalia; minder om, at sådanne udsættelser skal være i overensstemmelse med de relevante nationale og internationale rammer; opfordrer Somalias føderale regering og alle involverede aktører til at finde holdbare konkrete løsninger på problemerne med internt fordrevne; opfordrer den somaliske regering til, med støtte fra sine partnere, at skabe betingelserne for, at flygtninge kan vende frivilligt tilbage i værdighed, når sikkerhedssituationen i landet tillader det;

24.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Den Afrikanske Union, præsidenten, premierministeren og parlamentet i Somalia, FN's generalsekretær, FN's Sikkerhedsråd, FN's Menneskerettighedsråd og Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU.


Zimbabwe
PDF 174kWORD 49k
Europa-Parlamentets beslutning af 15. september 2016 om Zimbabwe (2016/2882(RSP))
P8_TA(2016)0351RC-B8-0995/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Zimbabwe,

–  der henviser til den lokale EU-erklæring om vold af 12. juli 2016,

–  der henviser til den lokale EU-erklæring om bortførelsen af Itai Dzamara af 9. marts 2016,

–  der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2016/220 af 15. februar 2016 om ændring af afgørelse 2011/101/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Zimbabwe(1),

–  der henviser til den globale politiske aftale, der blev undertegnet i 2008 af de tre største politiske partier, ZANU PF, MDC-T og MDC,

–  der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder af juni 1981, som Zimbabwe har ratificeret,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra december 1948,

–  der henviser til Zimbabwes forfatning,

–  der henviser til Cotonouaftalen,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at Zimbabwes befolkning i mange år har lidt under et autoritært regime ledet af præsident Robert Mugabe, som holder sig ved magten ved hjælp af korruption, vold, manipulerede valg og et brutalt sikkerhedsapparat; der henviser til, at Zimbabwes befolkning ikke har oplevet reel frihed i årtier, og at mange, der ikke er fyldt tredive, derfor kun har kendt til fattigdom og voldelig undertrykkelse;

B.  der henviser til, at der igen er stigende uro i det kriseramte Zimbabwe på en baggrund med likviditetsvanskeligheder, udbredt arbejdsløshed, statskorruption og myndighedernes forsøg på at undertrykke ytringsfriheden og den politiske opposition; der henviser til, at diverse grupper nu er i færd med at køre sig i stilling med henblik på tiden efter Mugabe;

C.  der henviser til, at Tendai Bitis arbejde med at stabilisere økonomien og øge de offentlige indtægter siden koalitionsregeringens fald i 2013 er blevet tilintetgjort ved en tilbagevenden til systemet med klientelisme, et korrupt regime og frygt; der henviser til, at Zimbabwe nu oplever den værste økonomiske krise siden hyperinflationen i 2008; der henviser til, at regeringen reelt er gået konkurs;

D.  der henviser til, at der siden maj 2016 er tusindvis af demonstranter — gadehandlere, arbejdsløse unge og nu også næringsdrivende — der er gået på gaden i en række byer over hele Zimbabwe for at protestere mod tab af arbejdspladser, massearbejdsløshed og regeringens manglende evne til at opfylde befolkningernes basale økonomiske forventninger, nemlig et arbejdsmarked, der skaber beskæftigelse, ansatte i den offentlige sektor, der får løn til tiden, en pålidelig, stabil valuta og overkommelige priser; der henviser til, at kun hæren bliver regelmæssigt betalt i en valuta, der har værdi;

E.  der henviser til, at protestbevægelsen under ledelse af præsten Evan Mawarire, som bruger hashtagget #ThisFlag, har fået støtte fra kirker og middelklassen, som hidtil havde haft tendens til at undgå politik på gadeplan;

F.  der henviser til, at oppositionsbevægelsen #ThisFlag den 6. juli 2016 opfordrede til en national “udeblivelsesdag” i protest mod regeringens manglende indsats mod korruption, straffrihed og fattigdom; der henviser til, at dette resulterede i en massiv nedlukning af størsteparten af hovedstadens forretninger og virksomheder og førte til hårdhændet undertrykkelse fra myndighedernes side;

G.  der henviser til, at Promise Mkwananzi, lederen af #Tajamuka-bevægelsen, en social bevægelse, der er knyttet til udeblivelsesdagen i juli, som blev arresteret og anklaget for tilskyndelse til vold i det offentlige rum, er blevet løsladt mod kaution; der henviser til, at en anden #Tajamuka- aktivist, Linda Masarira, blev arresteret under protesterne i juli 2016 og har været tilbageholdt lige siden;

H.  der henviser til, at mange demonstrationer nu organiseres gennem de sociale medier, og at Zimbabwes myndigheder har blokeret adgangen til internettet og WhatsApp tekstbeskeder for at hindre protester;

I.  der henviser til, at hundreder af mennesker er blevet arresteret under demonstrationerne; der henviser til, at blodige sammenstød fandt sted den 26. august 2016 i Harare, hvor politiet lod hånt om en retskendelse og tævede tusinder af demonstranter, der var samlet under vartegnet National Election Reform Agenda (Nera) for at protestere mod de udeblevne valgreformer forud for landets ivrigt afventede nationale valg i 2018; der henviser til, at mange af de tilbageholdte fortsat er varetægtsfængslet, og at det for manges vedkommende er uvist, nøjagtigt hvor de befinder sig;

J.  der henviser til, at præsident Mugabe har været ved magten siden uafhængigheden i 1980, og at han ønsker genvalg; der henviser til, at adskillige medlemmer af hans regering har fordømt krav om valgreformer forud for valget i 2018;

K.  der henviser til, at veteraner fra uafhængighedskampen, der tidligere var Mugabes nære forbundsfæller i regeringspartiet, boycottede dennes tale den 8. august 2016 og fordømte hans diktatoriske tendenser og manglende evne til at løse den alvorlige økonomiske krise, der har plaget landet siden 2000; der henviser til, at præsidenten betragtede denne boykot som et forrædderi og som gengældelse lod tre medlemmer af den nationale sammenslutning af veteraner arrestere;

L.  der henviser til, at politiet den 2. september 2016 påberåbte sig bekendtgørelse 101A med henblik på at forbyde samtlige demonstrationer i det centrale Harare, få timer før 18 politiske partier havde planlagt en stor demonstration i hovedstaden;

M.  der henviser til, at højesteret den 7. september 2016 suspenderede dette forbud i syv dage, og at denne afgørelse kom få dage efter præsident Mugabes indgriben i den dømmende magts uafhængighed, idet han angreb Zimbabwes dommere for "uforsvarlige" afgørelser, der tillod demonstrationer imod hans regime;

N.  der henviser til, at Zimbabwes menneskerettighedskommission har udtalt, at fødevarehjælp, der blev fremskaffet for at hjælpe sultne landsbyboere over hele landet, der var ramt af tørke, blev fordelt ifølge partitilhørsforhold, hvor embedsmænd fra Zanu PF nægtede tilhængere af oppositionen fødevarehjælp; der henviser til, at Zimbabwes regering erklærede katastrofetilstand i februar 2016, idet det blev anslået, at ca. 4,5 millioner mennesker ville have behov for fødevarehjælp i januar 2017, og at op til halvdelen af befolkningen i landdistrikterne risikerer hungersnød;

O.  der henviser til, at den 9. marts 2016 var årsdagen for bortførelsen af menneskerettighedsforkæmperen Itai Dzamara; der henviser til, at højesteret har beordret regeringen til at søge efter Dzamara og aflægge rapport om fremskridtene til retten hver anden uge, indtil han er fundet;

P.  der henviser til, at Zimbabwe har undertegnet Cotonouaftalen, hvis artikel 96 fastsætter, at respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder er et væsentligt element i AVS-EU-samarbejdet;

Q.  der henviser til, at nogle få af EU's restriktive foranstaltninger over for Zimbabwe-regimet i februar 2016 blev fornyet indtil den 20. februar 2017; der henviser til, at præsident Mugabe, Grace Mugabe, og Zimbabwe Defence Industries fortsat er omfattet af indefrysning af aktiver og rejseforbud; der henviser til, at en våbenembargo fortsat gælder; der henviser til, at EU tidligere havde ophævet restriktionerne for 78 personer og 8 enheder;

R.  der henviser til, at det nationale vejledende program for Zimbabwe har fået bevilget 234 mio. EUR for perioden 2014-2020 under den 11. Europæiske Udviklingsfond med fokus på tre hovedområder, nemlig sundhed, landbrugsbaseret økonomisk udvikling og god regeringsførelse og institutionsopbygning;

1.  udtrykker alvorlig bekymring over stigningen i voldshandlingerne imod demonstranter i Zimbabwe i de seneste måneder; bemærker med bekymring det forbud af en måneds varighed imod demonstrationer, der blev bebudet for nylig; opfordrer regeringen og alle parter i Zimbabwe til at respektere retten til at demonstrere fredeligt for at imødegå reelle bekymringer og opfordrer indtrængende Zimbabwes myndigheder til at undersøge påstande om overdreven magtanvendelse og andre menneskerettighedskrænkelser begået af elementer inden for Zimbabwes politik og at drage dem til ansvar;

2.  er bekymret over stigningen i antallet af vilkårlige anholdelser af menneskerettighedsforkæmpere og personer, der deltager i fredelige og lovlige demonstrationer, og opfordrer til, at retsstatsprincippet respekteres, og at forfatningen opretholdes;

3.  opfordrer Zimbabwes myndigheder til omgående og betingelsesløst at løslade samtlige politiske fanger;

4.  fordømmer de seneste erklæringer fra præsident Robert Mugabe med angreb på retsvæsenet i Zimbabwe, og opfordrer indtrængende myndighederne i Zimbabwe til ikke at gribe ind i domstolenes uafhængighed;

5.  minder om, at Zimbabwe i henhold til den globale politiske aftale er forpligtet til at sikre, at såvel landets lovgivning som dets procedurer og praksisser er i overensstemmelse med de internationale menneskerettighedsprincipper og -love, herunder forsamlings-, forenings- og ytringsfriheden;

6.  henleder opmærksomheden på den særlige situation for mange kvinder i Zimbabwe og behovet for at respektere kvinders rettigheder;

7.  mener, at Rådet og Kommissionen nøje bør undersøge, hvorvidt det vil være passende at genindføre visse restriktive foranstaltninger, idet det bør gøres klart, at disse vil blive ophævet, og at der vil blive stillet en bistandspakke til rådighed, når først Zimbabwe klart er slået ind på kursen mod demokrati, retsstatsprincipper og respekt for menneskerettigheder, og det navnlig præciseres, at denne bistand vil blive ydet for at understøtte en fri og retfærdig valgprocedure og reform af politiet;

8.  slår til lyd for et fredeligt magtskifte baseret på en fri og retfærdig valgprocedure, retstatsprincipper og respekt for menneskerettigheder med henblik på at udvikle et frit, velstående og pluralistisk demokrati;

9.  fordømmer på det kraftigste hindringen af fødevarehjælpen med politiske formål for øje; udtrykker bekymring for eventuelle yderligere foranstaltninger, der ville skade landbrugsproduktionen, og opfordrer til, at der tages skridt til at forbedre fødevaresikkerheden;

10.  giver udtryk for sin fortsatte bekymring over bortførelsen af Itai Dzamara; kræver, at habeas corpus respekteres, og at de ansvarlige for hans bortførelse bliver retsforfulgt;

11.  understreger, at EU skal sikre, at de midler, der er afsat til det nationale vejledende program for Zimbabwe, effektivt sættes ind til fordel for de sektorer, som de er afsat til, og opfordrer Zimbabwes regering til at give Kommissionen uhindret adgang til de EU-finansierede projekter og til at være mere åben over for teknisk bistand til projekter og programmer, der er vedtaget i fællesskab;

12.  understreger, at det er vigtigt for EU at indlede en politisk dialog med Zimbabwes myndigheder under artikel 8 og artikel 96 i Cotonou-aftalen og derved bekræfte EU's forpligtelse til at støtte lokalbefolkningen;

13.  opfordrer indtrængende Det Sydlige Afrikas Udviklingsfællesskab (SADC) og Commonwealth til på ny at engagere sig i at hjælpe Zimbabwe tilbage på demokratisk kurs;

14.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, EU-Udenrigstjenesten, Zimbabwes regering og parlament, regeringerne i Southern African Development Community, Den Afrikanske Union, Det Panafrikanske Parlament, Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU samt generalsekretæren for Commonwealth.

(1) EUT L 40 af 17.2.2016, s. 11.


Rejsedokument til brug ved tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold ***I
PDF 242kWORD 39k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. september 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et europæisk rejsedokument til brug ved tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (COM(2015)0668 – C8-0405/2015 – 2015/0306(COD))
P8_TA(2016)0352A8-0201/2016

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2015)0668),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 79, stk. 2, litra c, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0405/2015),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 30. juni 2016 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0201/2016),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 15. september 2016 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/... om indførelse af et europæisk rejsedokument til brug ved tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold og om ophævelse af Rådets henstilling af 30. november 1994

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2016/1953.)


Prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel ***I
PDF 958kWORD 145k
Tekst
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets ændringer af 15. september 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel (COM(2015)0583 – C8-0375/2015 – 2015/0268(COD))(1)
P8_TA(2016)0353A8-0238/2016

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

[Ændring 1, medmindre andet er angivet]

EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG(2)
P8_TA(2016)0353A8-0238/2016
til Kommissionens forslag
P8_TA(2016)0353A8-0238/2016
---------------------------------------------------------
P8_TA(2016)0353A8-0238/2016
Forslag til
P8_TA(2016)0353A8-0238/2016

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(3),

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank(4),

efter høring af Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure(5), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Denne forordning er et afgørende skridt i oprettelsen af kapitalmarkedsunionen som fastsat i meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 30. september 2015 om en handlingsplan for etablering af en kapitalmarkedsunion. Formålet med kapitalmarkedsunionen er at gøre det lettere for virksomheder at få adgang til mere diversificerede kapitalkilder i hele EU (herefter "Unionen"), at gøre markederne mere effektive og give investorer og sparere yderligere muligheder for at sætte deres penge i arbejde med det formål at øge væksten og skabe arbejdspladser.

(2)  I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF(6) blev der fastlagt harmoniserede principper og regler om det prospekt, der skal udarbejdes, godkendes og offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel. I lyset af den lovgivningsmæssige og markedsmæssige udvikling siden direktivet trådte i kraft bør dette direktiv erstattes.

(3)  Videregivelse af oplysninger i forbindelse med udbud af værdipapirer til offentligheden eller optagelse af værdipapirer til handel på et reguleret marked er af afgørende betydning for beskyttelsen af investorerne, idet informationsasymmetrien mellem investorer og udstedere afhjælpes. Harmoniseringen af denne videregivelse af oplysninger gør det muligt at etablere en grænseoverskridende pasordning, der fremmer et effektivt fungerende indre marked for en bred vifte af værdipapirer.

(4)  Forskellige tilgange vil føre til en fragmentering af det indre marked, da udstedere, udbydere eller personer, der anmoder om optagelse, vil være underlagt forskellige regler i forskellige medlemsstater, og prospekter, som godkendes i én medlemsstat, kan forhindres i at blive anvendt i andre medlemsstater. Hvis der ikke indføres en harmoniseret ramme, der sikrer en ensartet videregivelse af oplysninger, og at emittentpasset fungerer i hele Unionen, vil forskelle i medlemsstaternes lovgivning sandsynligvis hindre, at det indre marked for værdipapirer fungerer tilfredsstillende. For at sikre, at det indre marked fungerer effektivt, og forbedre betingelserne for dets gennemførelse, navnlig med hensyn til kapitalmarkederne, og for at sikre et højt niveau af forbruger- og investorbeskyttelse bør der derfor fastlægges en retlig ramme for prospekter på EU-plan.

(5)  Når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked, er det hensigtsmæssigt og nødvendigt, at oplysningsreglerne fastlægges i en forordning for at sikre, at bestemmelser, der pålægger personer, som er involveret i udbud af værdipapirer til offentligheden eller optagelse til handel af værdipapirer på et reguleret marked, direkte forpligtelser, anvendes på samme måde i hele Unionen. Da den retlige ramme for prospektregler nødvendigvis involverer foranstaltninger, der præciserer krav vedrørende alle de forskellige aspekter af prospekter, kan selv små afvigelser i tilgangen til et af disse aspekter skabe væsentlige hindringer for grænseoverskridende udbud af værdipapirer, for noteringer på flere regulerede markeder og for EU's forbrugerbeskyttelsesregler. Derfor bør anvendelsen af en forordning, som finder direkte anvendelse uden national lovgivning, mindske muligheden for, at der træffes divergerende foranstaltninger på nationalt niveau, og sikre en ensartet tilgang og større retssikkerhed samt forhindre væsentlige hindringer for grænseoverskridende udbud og noteringer på flere regulerede markeder. Anvendelsen af en forordning vil ligeledes styrke tilliden til markedsgennemsigtigheden i hele Unionen og mindske reglernes kompleksitet og virksomhedernes søge- og overholdelsesomkostninger.

(6)  Vurderingen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/73/EU(7) har vist, at de oprindelige mål for visse ændringer indført ved dette direktiv ikke er blevet opfyldt, og at der er behov for yderligere ændringer af prospektordningen i Unionen for at forenkle og forbedre dens anvendelse, øge dens effektivitet og styrke Unionens internationale konkurrenceevne og således bidrage til at mindske de administrative byrder.

(7)  Formålet med denne forordning er at sikre investorbeskyttelsen og markedseffektiviteten og samtidig styrke det indre marked for kapital. Fremlæggelsen af de oplysninger, som afhængigt af de karakteristiske træk ved udstederen og ved værdipapirerne er en forudsætning for, at investorerne er i stand til at træffe en informeret investeringsbeslutning, sikrer sammen med reglerne for forretningsvirksomhed investorbeskyttelsen. I øvrigt er sådanne oplysninger et effektivt middel til at styrke tilliden til værdipapirer, og de bidrager således til at sikre, at værdipapirmarkederne fungerer tilfredsstillende, og til at fremme udviklingen af disse. Disse oplysninger bør offentliggøres i et prospekt.

(8)  Oplysningskravene i denne forordning forhindrer ikke en medlemsstat eller en kompetent myndighed eller en børs i via sine regler at pålægge andre særlige krav i forbindelse med værdipapirers optagelse til handel på et reguleret marked (navnlig med hensyn til virksomhedskultur). Disse krav kan ikke direkte eller indirekte begrænse udarbejdelsen, indholdet og udsendelsen af et prospekt, der er godkendt af en kompetent myndighed.

(9)  Værdipapirer, der ikke er kapitalandele, men som udstedes af en medlemsstat eller af en af dennes regionale eller lokale myndigheder, af et offentligt internationalt organ, som en eller flere medlemsstater er medlem af, af Den Europæiske Centralbank eller medlemsstaternes centralbanker, bør ikke omfattes af denne forordning og berøres således ikke af denne forordning.

(10)  For at sikre investorbeskyttelse bør prospektkravet både finde anvendelse på værdipapirer, der er kapitalandele, og værdipapirer, der ikke er kapitalandele, og som udbydes til offentligheden eller optages til handel på regulerede markeder. Visse værdipapirer omfattet af denne forordning giver ihændehaveren ret til at erhverve omsættelige værdipapirer eller modtage et kontant beløb gennem en kontant afregning, der er fastlagt under henvisning til andre instrumenter, navnlig omsættelige værdipapirer, valutaer, rente eller afkast, råvarer eller andre indekser eller målestokke. Denne forordning finder navnlig anvendelse på warrants og covered warrants, beviser, aktiebeviser og konverterbare obligationer, f.eks. værdipapirer, der kan konverteres efter investors eget valg.

(11)  For at sikre, at prospektet godkendes og kan anvendes under pasordningen, og at der føres tilsyn med overholdelsen af denne forordning, navnlig hvad angår annoncering, skal der udpeges en kompetent myndighed for hvert prospekt. Det skal således fastlægges klart i forordningen, hvilket hjemland der er bedst placeret til at godkende prospektet.

(12)  Ved udbud af værdipapirer til offentligheden til en samlet værdi i Unionen af mindre end 1 000 000 EUR vil omkostningerne til udarbejdelse af prospektet i henhold til denne forordning sandsynligvis være uforholdsmæssigt store i forhold til det forventede provenu fra udbuddet. Det er derfor hensigtsmæssigt, at kravet om at udarbejde et prospekt i henhold til denne forordning ikke finder anvendelse på så små udbud. Medlemsstaterne bør ikke anvende kravet om udarbejdelse af et prospekt i henhold til denne forordning på udbud af værdipapirer med en samlet værdi på under denne tærskel. Endvidere bør medlemsstaterne ikke på nationalt plan pålægge andre oplysningskrav, der kan udgøre en uforholdsmæssig stor og unødvendig byrde i forhold til disse udbud, og således øge fragmenteringen på det indre marked. Såfremt medlemsstaterne pålægger sådanne oplysningskrav på nationalt plan, bør de underrette Kommissionen og ESMA om de regler, der finder anvendelse.

(12a)   Kommissionen bør analysere sådanne nationale oplysningskrav og indarbejde resultaterne heraf i sit arbejde vedrørende crowdfunding under hensyntagen til nødvendigheden af at undgå fragmentering på det indre marked. Det er vigtigt, at de lovgivningsmæssige rammer på EU-plan sikrer, at virksomhederne har tilstrækkelige muligheder for at rejse kapital. I kapitalmarkedsunionens ånd og for at frigøre investeringer bør Kommissionen derfor foreslå et lovgivningsinitiativ med henblik på at regulere og harmonisere crowdfunding-praksisser i hele EU.

(13)  Da de finansielle markeder i Unionen desuden varierer i størrelse, bør medlemsstaterne have mulighed for at fritage udbud af værdipapirer til offentligheden med en værdi på højst 5 000 000 EUR fra prospektforpligtelsen i denne forordning. Medlemsstaterne bør derfor navnlig selv kunne fastsætte den tærskel mellem 1 000 000 EUR og 5 000 000 EUR i den nationale lovgivning for den samlede værdi af udstedelsen i Unionen beregnet over en periode på 12 måneder, hvorfra denne fritagelse skal finde anvendelse, under hensyntagen til det beskyttelsesniveau for indenlandske investorer, som de finder passende. Medlemsstaterne bør underrette Kommissionen og ESMA om den tærskel, de har valgt. Udbud af værdipapirer til offentligheden, som er omfattet af en sådan fritagelse, bør ikke være omfattet af pasordningen i henhold til denne forordning. Derudover bør sådanne udbud til offentligheden indeholde en klar oplysning om, at de ikke er grænseoverskridende, og i forbindelse med dem bør der ikke aktivt søges hvervet investorer uden for den pågældende medlemsstat.

(13a)   Såfremt en medlemsstat vælger at fritage udbud af værdipapirer til offentligheden med en samlet værdi på højst 5 000 000 EUR, bør intet i denne forordning være til hinder for, at medlemsstaterne indfører regler på nationalt plan, som giver multilaterale handelsfaciliteter mulighed for at fastlægge indholdet af det optagelsesdokument, som en udsteder skal fremlægge ved den første optagelse af vedkommendes værdipapirer til handel. I et sådant tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at lade operatøren af den multilaterale handelsfacilitet definere, hvordan optagelsesdokumentet skal kontrolleres, hvilket ikke nødvendigvis bør indebære en formel godkendelse fra den kompetente myndigheds eller den multilaterale handelsfacilitets side.

(14)  Hvis udbuddet kun er rettet mod en begrænset kreds af personer, der ikke er kvalificerede investorer, eller andre investorer, der opfylder betingelserne i forordning (EU) nr. 345/2013, artikel 6, stk. 1, litra a) og b), vil udarbejdelse af et prospekt være en uforholdsmæssig stor byrde i lyset af det lille antal personer, som udbuddet er rettet mod, og der bør derfor ikke stilles krav om udarbejdelse af et prospekt, f.eks. i forbindelse med et udbud til en virksomheds ledelsesmedlemmers slægtninge eller personlige bekendte.

(15)  Tilskyndelse af bestyrelsesmedlemmer og ansatte til at erhverve værdipapirer i deres egen virksomhed kan have en positiv indvirkning på virksomhedernes ledelse og kan gøre det nemmere at skabe værdi på lang sigt ved at fremme de ansattes engagement og følelse af ejerskab, idet aktionærernes og de ansattes respektive interesser bringes på linje med hinanden, og give de ansatte investeringsmuligheder. Medarbejdernes deltagelse i ejerskabet af deres virksomhed er navnlig vigtig i små og mellemstore virksomheder (SMV'er), hvor de enkelte medarbejdere ofte spiller en betydningsfuld rolle for virksomhedens succes. Der bør derfor ikke stilles krav om udarbejdelse af et prospekt i forbindelse med udbud inden for rammerne af en medarbejderaktieordning, såfremt der gives adgang til et dokument indeholdende oplysninger om værdipapirernes antal og klasse samt årsagerne til og de nærmere omstændigheder ved transaktionen for at sikre investorbeskyttelsen. For at sikre, at alle bestyrelsesmedlemmer og ansatte har lige adgang til medarbejderaktieordninger, uanset om deres arbejdsgiver har hjemsted i eller uden for Unionen, bør der ikke længere stilles krav om en ækvivalensafgørelse vedrørende tredjelandsmarkeder, forudsat at ovennævnte dokument gøres tilgængeligt. Alle deltagere i medarbejderaktieordninger vil således blive behandlet ens og få de samme oplysninger.

(16)  Udstedelser ved udvanding af aktier eller værdipapirer, som giver adgang til aktier, er ofte transaktioner med en væsentlig indvirkning på udstederens kapitalstruktur, udsigter og finansielle situation, hvor oplysningerne i et prospekt er nødvendige. Når en udsteder allerede har aktier optaget til handel på et reguleret marked, bør der derimod ikke stilles krav om et prospekt i forbindelse med en eventuel efterfølgende optagelse af de samme aktier på det samme marked, herunder når disse aktier udstedes ved konvertering eller ombytning af andre værdipapirer eller som følge af udøvelsen af rettigheder i henhold til andre værdipapirer, såfremt de nyligt optagne aktier udgør en mindre del af aktierne af samme klasse, der allerede er optaget til handel på det samme regulerede marked, medmindre denne optagelse er kombineret med et udbud til offentligheden omfattet af denne forordnings anvendelsesområde. Det samme princip bør mere generelt finde anvendelse på værdipapirer, som kan ombyttes med værdipapirer, der allerede er optaget til handel på et reguleret marked.

(17)  Ved anvendelse af definitionen af "udbud af værdipapirer til offentligheden" bør en investors mulighed for at træffe en individuel beslutning om at købe eller tegne værdipapirer være et afgørende kriterium. Når værdipapirer udbydes uden et element af modtagerens individuelle valg, herunder ved en tildeling af værdipapirer, der ikke kan ophæves, bør disse transaktioner ikke omfattes af definitionen af "udbud af værdipapirer til offentligheden" som fastsat i denne forordning.

(18)  Udstedere, udbydere eller personer, der anmoder om at få værdipapirer, som ikke er omfattet af forpligtelsen til offentliggørelse af et prospekt, optaget til handel på et reguleret marked, bør have ret til frivilligt at udarbejde et fuldstændigt prospekt eller et EU-vækstprospekt, afhængigt af hvad der er relevant, i overensstemmelse med denne forordning. Derfor bør de drage nytte af det fælles emittentpas, når de frivilligt vælger at opfylde bestemmelserne i denne forordning

(19)  Afgivelse af oplysninger ved brug af prospekt bør ikke være nødvendigt for udbud, der er begrænset til kvalificerede investorer. Derimod kræver ethvert videresalg til offentligheden eller offentlig omsætning gennem optagelse til handel på et reguleret marked offentliggørelse af et prospekt.

(20)  Et gyldigt prospekt, der er udarbejdet af udstederen eller den person, der er ansvarlig for prospektets udarbejdelse, og som ved den endelige placering af værdipapirerne via finansielle formidlere eller ved et eventuelt videresalg af værdipapirerne stilles til rådighed for offentligheden, skal indeholde tilstrækkelige oplysninger til, at investorerne kan træffe kvalificerede investeringsbeslutninger. Finansielle formidlere, der placerer eller videresælger værdipapirerne, bør derfor kunne anvende det oprindelige prospekt offentliggjort af den udsteder eller person, der er ansvarlig for udarbejdelsen af prospektet, så længe det er gyldigt og behørigt ajourført, og den udsteder eller person, der er ansvarlig for udarbejdelsen af prospektet, erklærer sig indforstået med anvendelsen heraf. Udstederen eller den person, der er ansvarlig for prospektets udarbejdelse, bør have mulighed for at stille betingelser i forbindelse med sit samtykke. Samtykket til at bruge prospektet, herunder de eventuelle betingelser hertil, bør gives i form af en skriftlig aftale, som muliggør relevante aktørers bedømmelse af, hvorvidt videresalget eller den endelige placering af værdipapirerne er i overensstemmelse med aftalen. I tilfælde af at der er givet samtykke til anvendelse af prospektet, er det den udsteder eller den person, der er ansvarlig for udarbejdelsen af det oprindelige prospekt, der er ansvarlig for de heri anførte oplysninger, og i tilfælde af et basisprospekt, for at opstille og indgive de endelige betingelser, og der bør ikke kræves noget nyt prospekt. Såfremt udstederen eller den person, der har udarbejdet det oprindelige prospekt, imidlertid ikke erklærer sig indforstået med dets anvendelse, bør den finansielle formidler være forpligtet til at offentliggøre et nyt prospekt. I sådanne tilfælde bør den finansielle formidler være ansvarlig for de oplysninger, der er anført i prospektet, herunder alle oplysninger integreret ved henvisning, og i forbindelse med basisprospekter, de endelige betingelser.

(21)  En harmonisering af de oplysninger, der skal indgå i prospektet, vil kunne yde ensartet investorbeskyttelse på EU-plan. For at sætte investorer i stand til at træffe en informeret investeringsbeslutning bør et prospekt, som er udarbejdet i henhold til denne forordning, indeholde de relevante og nødvendige oplysninger om en investering i værdipapirer, som en rimelig investor har brug for at foretage en informeret vurdering af udstederens og eventuelle garanters aktiver og passiver, finansielle stilling, overskud og tab samt forventede udvikling og de rettigheder, der er knyttet til værdipapirerne. Sådanne oplysninger bør formuleres og præsenteres i en let analyserbar, kortfattet og forståelig form og bør tilpasses den type prospekt, som udarbejdes i henhold til denne forordning, herunder prospekter udarbejdet i overensstemmelse med den forenklede oplysningsordning for sekundære udstedelser og EU-vækstprospektordningen. Et prospekt bør ikke indeholde oplysninger, der ikke er væsentlige eller specifikke for den pågældende udsteder og de pågældende værdipapirer, da det kan sløre de oplysninger, der er relevante for investorerne, og således underminere investorbeskyttelsen. Derfor bør de oplysninger, som medtages i et prospekt, tilpasses, så de afspejler udstederen og dennes situation, værdipapirernes art, den investortype, udbuddet eller optagelsen til handel på et reguleret marked er rettet til, og den viden, som sådanne investorer kan forventes at have, samt de oplysninger, som allerede er til rådighed for sådanne investorer, fordi de er blevet offentliggjort i medfør af andre juridiske eller lovmæssige krav.

(22)  Prospektresuméet bør være en nyttig informationskilde for investorer, navnlig private investorer. Det bør være en særskilt del af prospektet med fokus på de nøgleoplysninger, som investorer skal bruge til at beslutte, hvilke udbud og optagelser til handel af værdipapirer de ønsker at undersøge nærmere ved at gennemgå prospektet som helhed med det formål at kunne træffe en informeret investeringsbeslutning. Ovenstående indebærer, at oplysninger, der anføres i resuméet, ikke gentages i prospektets hoveddel, medmindre det er absolut nødvendigt. Disse nøgleoplysninger bør indeholde de væsentligste karakteristika ved og risici forbundet med udstedere, eventuelle garanter samt de værdipapirer, der udbydes eller optages til handel på et reguleret marked, herunder identifikatorerne for juridiske enheder (legal entity identifier, LEI) for de aktører, der deltager i udbuddet, og værdipapirernes internationale identifikationsnummer for værdipapirer (ISIN). Udbuddets generelle vilkår og betingelser bør ligeledes anføres. De risikofaktorer, der anføres i indledningen, bør navnlig være begrænset til de specifikke risici, der efter udstederens opfattelse er mest relevante for investoren, når vedkommende træffer en investeringsbeslutning. Beskrivelsen af risikofaktorerne i resuméet bør være relevant for det konkrete udbud og bør udelukkende udarbejdes til gavn for investorer og må hverken indeholde generelle erklæringer om investeringsrisici eller begrænse ansvaret hos udsteder, udbyder eller personer, der handler på deres vegne.

(22a)   Resuméet bør indeholde en tydelig advarsel om de risici, især for private investorer, der er ved værdipapirer, der udstedes af banker, som er omfattet af bail-in i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU (BRRD)(8).

(23)  Prospektresuméet bør være kort, enkelt, klart og letforståeligt for investorerne. Resuméet bør affattes i et almindeligt, ikke-teknisk sprog, således at oplysningerne præsenteres på en lettilgængelig måde. Der bør ikke blot være tale om en række uddrag fra prospektet. Det er hensigtsmæssigt at fastsætte en maksimumslængde for resuméet for at sikre, at investorerne ikke afholder sig fra at læse det, og for at tilskynde udstederne til at udvælge de oplysninger, som er væsentlige for investorerne. I undtagelsestilfælde bør den kompetente myndighed dog kunne give udsteder tilladelse til at udarbejde et længere resumé på op til ti A4-sider i trykt udgave, såfremt det er nødvendigt på grund af kompleksiteten af udstederens aktiviteter, de karakteristiske træk ved udstedelsen eller de karakteristiske træk ved de udstedte værdipapirer, eller såfremt investor ville blive vildledt uden de yderligere oplysninger, der således medtages i resuméet.

(24)  For at sikre, at prospektresuméet har en ensartet struktur, bør det opdeles i hoved- og underoverskrifter med vejledende indhold, som udstederen udfylder med en kort beskrivelse, herunder med angivelse af tal, når det er relevant. Udstederne bør selv kunne udvælge de oplysninger, der efter deres opfattelse er væsentlige og relevante, så længe de fremlægges på en retfærdig og afbalanceret måde.

(25)  Prospektresuméet bør i videst muligt omfang modelleres efter det dokument med central information, der skal udarbejdes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014(9). Hvis værdipapirerne både er omfattet af denne forordning og forordning (EU) nr. 1286/2014, bør det være tilladt at genanvende indholdet af dokumentet med central information i resuméet fuldt ud for at minimere udstedernes overholdelsesomkostninger og administrative byrde. Kravet om udarbejdelse af et resumé bør imidlertid ikke fraviges, når der er behov for et dokument med central information, da dette dokument ikke indeholder nøgleoplysninger om udstederen og udbuddet til offentligheden eller optagelsen til handel af de pågældende værdipapirer.

(26)  Der bør ikke påhvile nogen person noget civilretligt ansvar udelukkende på grundlag af resuméet, herunder eventuelle oversættelser heraf, medmindre det er misvisende, ukorrekt eller uoverensstemmende med de relevante dele af prospektet. Resuméet bør indeholde en klar advarsel herom.

(27)  Udstedere, der gentagne gange rejser kapital på kapitalmarkederne, bør have mulighed for at anvende specifikke formater for registreringsdokumenter og prospekter samt specifikke indgivelses- og godkendelsesprocedurer, således at de får større fleksibilitet og mulighed for at gribe mulighederne på markedet. Disse formater bør under alle omstændigheder være valgfri for udstederne.

(28)  Udstederne bør have mulighed for at udarbejde et prospekt i form af et basisprospekt i forbindelse med værdipapirer, der ikke er kapitalandele, herunder når disse udstedes løbende eller ad gentagne gange eller som led i et udbudsprogram. Et basisprospekt med endelige vilkår bør indeholde de samme oplysninger som et prospekt.

(29)  Det er hensigtsmæssigt at præcisere, at endelige vilkår i basisprospekter udelukkende bør indeholde oplysninger om værdipapirnoten, der er særlige for den enkelte udstedelse, og som kun kan fastslås i forbindelse med hver enkelt udstedelse. Sådanne oplysninger kan for eksempel indeholde det internationale identifikationsnummer for værdipapirer, pris ved udstedelse, udløbsdato, enhver kupon, udnyttelsesdato, udnyttelseskurs og indfrielseskurs samt andre betingelser, der ikke er kendt i forbindelse med udarbejdelsen af basisprospektet. Hvis de endelige vilkår ikke indgår i basisprospektet, bør de ikke skulle godkendes af den kompetente myndighed, men kun indgives til denne. Yderligere nye oplysninger, der kan påvirke vurderingen af udstederen og værdipapirerne, bør være angivet i et tillæg til basisprospektet. Hverken de endelige vilkår eller et tillæg bør anvendes til at medtage en type værdipapirer, som ikke er beskrevet i basisprospektet i forvejen.

(30)  I forbindelse med et basisprospekt bør udstederen kun udarbejde et resumé for den enkelte udstedelse for at reducere de administrative byrder og gøre dokumentet mere læsevenligt for investorerne. Dette udstedelsesspecifikke resumé bør vedlægges de endelige vilkår og bør kun godkendes af den kompetente myndighed, hvis de endelige vilkår indgår i basisprospektet eller i et tillæg hertil.

(31)  For at gøre basisprospektet mere fleksibelt og omkostningseffektivt bør en udsteder have mulighed for at udarbejde et basisprospekt som særskilte dokumenter og anvende et universelt registreringsdokument som en integreret del af det pågældende basisprospekt, hvis udsteder er en løbende udsteder.

(32)  Løbende udstedere bør opfordres til at udarbejde deres prospekter som særskilte dokumenter, da dette kan reducere deres omkostninger til overholdelse af denne forordning og sætte dem i stand til at reagere hurtigt på markedsmuligheder. Udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked eller multilaterale handelsfaciliteter, bør således have mulighed for, men ikke pligt til, at udarbejde og offentliggøre et registreringsdokument hvert regnskabsår med juridiske, forretningsmæssige og finansielle oplysninger og regnskabs- og aktionæroplysninger og en beskrivelse af udstederen det pågældende regnskabsår. Det bør give udstederen mulighed for at ajourføre oplysningerne og udarbejde et prospekt, når markedsvilkårene bliver gunstige for et udbud eller en optagelse, ved at tilføje en værdipapirnote og et resumé. Det universelle registreringsdokument bør tjene flere formål, og indholdet bør derfor være det samme, uanset om udstederen efterfølgende anvender det i forbindelse med et udbud eller optagelse til handel af aktier og obligationer eller derivater. Det bør anvendes som referencekilde for udstederen og sikre investorer og analytikere det minimum af oplysninger, de har behov for, når de skal foretage en kvalificeret vurdering af virksomhedens aktiviteter, finansielle stilling, indtjening og udsigter og ledelses- og ejerstruktur.

(33)  En udsteder, der allerede har indgivet og fået et universelt registreringsdokument godkendt i to år i træk, kan betragtes som velkendt af den kompetente myndighed. Alle efterfølgende universelle registreringsdokumenter og eventuelle ændringer af dem bør derfor kunne indgives uden forhåndsgodkendelse og kontrolleres efterfølgende af den kompetente myndighed, hvis den pågældende kompetente myndighed finder det nødvendigt, medmindre disse ændringer vedrører en undladelse, en væsentlig fejl eller en væsentlig unøjagtighed, der kan medføre, at offentligheden vildledes med hensyn til faktiske omstændigheder og forhold, der er afgørende for en informeret vurdering af udstederen. Den enkelte kompetente myndighed bør træffe afgørelse om hyppigheden af denne kontrol, bl.a. under hensyntagen til myndighedens vurdering af udstederens risici, kvaliteten af udstederens tidligere fremlæggelser af oplysninger eller til, hvor lang tid, der er gået siden den sidste kontrol af et indgivet universelt registreringsdokument.

(34)  Det bør være muligt at ændre det universelle registreringsdokument, så længe det ikke er blevet en integreret del af et godkendt prospekt, enten frivilligt af udstederen – f.eks. i forbindelse med en væsentlig ændring af udstederens organisation eller finansielle situation – eller på den kompetente myndigheds anmodning i forbindelse med en kontrol efter indgivelsen, hvis standarderne for fuldstændighed, forståelighed og sammenhæng ikke er opfyldt. Disse ændringer bør offentliggøres i henhold til samme regler som dem, der finder anvendelse på det universelle registreringsdokument. Når den kompetente myndighed identificerer en undladelse eller en væsentlig fejl eller ukorrekthed, bør udstederen navnlig ændre sit universelle registreringsdokument og offentliggøre denne ændring uden unødig forsinkelse. Da der hverken er tale om et udbud til offentligheden eller optagelse af værdipapirer til handel, bør proceduren for ændring af et universelt registreringsdokument afvige fra proceduren for udarbejdelse af tillæg til prospektet, der kun bør anvendes efter prospektets godkendelse.

(35)  Når en udsteder udarbejder et prospekt som særskilte dokumenter, bør alle integrerede dele i prospektet være underlagt godkendelse, herunder i påkommende tilfælde det universelle registreringsdokument og ændringer heraf, hvis dokumenterne tidligere er blevet indgivet til den kompetente myndighed, men ikke er blevet godkendt. Er der tale om en løbende udsteder, bør eventuelle ændringer i det universelle registreringsdokument ikke skulle godkendes forud for offentliggørelsen, men i stedet kunne kontrolleres efterfølgende af den kompetente myndighed.

(36)  For at fremskynde prospektudarbejdelsesprocessen og lette adgangen til kapitalmarkeder på en omkostningseffektiv måde bør løbende udstedere, der udarbejder et universelt registreringsdokument, kunne drage fordel af en hurtigere godkendelsesproces, da prospektets hoveddokument enten allerede er godkendt eller til rådighed for den kompetente myndigheds kontrol. Fristen for godkendelse af prospektet bør derfor forkortes, når registreringsdokumentet er et universelt registreringsdokument.

(37)  Hvis udstederen overholder procedurerne for indgivelse, udbredelse og opbevaring af regulerede oplysninger i artikel 4 og 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF(10), bør udstederen have mulighed for at offentliggøre de års- og halvårsrapporter, der skal offentliggøres i henhold til direktiv 2004/109/EF, som en del af det universelle registreringsdokument, medmindre udstederens hjemland er et andet i henhold til denne forordning og direktiv 2004/109/EF, og medmindre det sprog, som det universelle registreringsdokument er affattet på, ikke opfylder betingelserne i artikel 20 i direktiv 2004/109/EF. Det bør lette den administrative byrde i forbindelse med indgivelse flere steder og ikke berøre de oplysninger, der er tilgængelige for offentligheden, eller tilsynet med disse rapporter i henhold til direktiv 2004/109/EF.

(38)  For at undgå investeringsbeslutninger baseret på forældede oplysninger bør der fastlægges en tydelig gyldighedsfrist for prospektet. For at forbedre retssikkerheden bør prospektet være gyldigt fra tidspunktet for dets godkendelse, hvilket er et tidspunkt, som let kan kontrolleres af den kompetente myndighed. Et udbud af værdipapirer til offentligheden på grundlag af et basisprospekt bør kun videreføres efter udløbet af basisprospektets gyldighedsperiode, hvis et efterfølgende basisprospekt godkendes før udløbet af denne gyldighedsperiode og dækker det videreførte udbud.

(39)  Oplysninger om beskatning af indtægter fra værdipapirerne i et prospekt kan i sagens natur kun være generiske og af begrænset informationsværdi for den enkelte investor. Da disse oplysninger ikke kun skal dække det land, hvor udsteder har sit hjemsted, men også de lande, hvor værdipapirerne udbydes eller søges optaget til handel ved hjælp af emittentpasset, er de omkostningstunge at tilvejebringe, og de kan være til hinder for grænseoverskridende udbud. Et prospekt bør derfor kun indeholde en advarsel om, at skattelovgivningen i investorens medlemsstat og i den medlemsstat, hvor udsteder har sit hjemsted, kan have indvirkning på indtægterne fra værdipapirerne. Prospektet bør imidlertid stadig indeholde relevante oplysninger om beskatning, hvis den foreslåede investering foretages under en specifik beskatningsordning, f.eks. i forbindelse med investeringer i værdipapirer, hvor investorer begunstiges skattemæssigt.

(40)  Når en klasse af værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, får investorerne løbende oplysninger fra udstederen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014(11) og direktiv 2004/109/EF. Behovet for at få hele prospektet er derfor mindre presserende i forbindelse med en sådan udsteders efterfølgende udbud til offentligheden eller optagelser til handel. Der bør derfor foreligge et særskilt, forenklet prospekt, som kan anvendes ved sekundære udstedelser, og kravene til prospektets indhold bør lempes i forhold til den normale ordning under hensyntagen til de allerede offentliggjorte oplysninger. Investorerne har dog fortsat behov for konsoliderede og velstrukturerede oplysninger om elementer såsom vilkårene for udbuddet og dets kontekst. Det forenklede prospekt i forbindelse med en sekundær udstedelse bør derfor omfatte de relevante, mere begrænsede oplysninger, som en rimelig investor har brug for at forstå udsteders og en eventuel garants forventede udvikling, de rettigheder, der er knyttet til værdipapirerne, samt grundene til udstedelsen og dens konsekvenser for udsteder, især erklæringen om arbejdskapital, oplysninger om kapitalisering og gældssætning, konsekvenserne for den generelle kapitalstruktur og et koncist resumé af relevante oplysninger, som er fremlagt i henhold til forordning (EU) nr. 596/2014 siden datoen for den seneste udstedelse.

(41)  De forenklede oplysningsregler for sekundære udstedelser bør udvides til at omfatte værdipapirer, der handles på SMV-vækstmarkeder, da operatørerne på disse markeder i henhold til direktiv 2014/65/EU er forpligtet til at fastlægge og anvende regler, der sikrer, at udstedere, hvis værdipapirer handles på disse markeder, løbende videregiver tilstrækkelige oplysninger. Reglerne bør også gælde for multilaterale handelsfaciliteter, der ikke er et SMV-vækstmarked, såfremt oplysningskravene for disse multilaterale handelsfaciliteter svarer til dem, der gælder for SMV-vækstmarkeder i henhold til direktiv 2014/65/EU.

(42)  De forenklede oplysningsregler for sekundære udstedelser bør kun finde anvendelse efter udløbet af en minimumsperiode efter den første optagelse af en udsteders værdipapirer til handel. Et forsinkelse på 18 måneder bør sikre, at udstederen mindst én gang har opfyldt sin forpligtelse til at offentliggøre en årsrapport i henhold til direktiv 2004/109/EF eller reglerne for en markedsoperatør på et SMV-vækstmarked eller en multilateral handelsfacilitet med tilsvarende oplysningskrav.

(43)  Et af de centrale mål for kapitalmarkedsunionen er at lette adgangen til finansiering på kapitalmarkeder for SMV'er i Unionen. Da disse virksomheder normalt har behov for at rejse mindre beløb i forhold til andre udstedere, kan omkostningerne til udarbejdelse af et fuldt prospekt være uforholdsmæssigt høje og afholde dem fra at udbyde deres værdipapirer til offentligheden. På grund af deres størrelse og kortere levetid kan der, sammenlignet med større udstedere, samtidig være en specifik investeringsrisiko forbundet med SMV'er, og de bør videregive tilstrækkelige oplysninger til, at investorerne kan træffe deres investeringsbeslutning. For at tilskynde SMV'er til at søge finansiering via kapitalmarkederne bør denne forordning også sikre, at der tages særlige hensyn til SMV-vækstmarkeder. SMV-vækstmarkeder er et lovende instrument, som giver mindre virksomheder i vækst mulighed for at rejse kapital. Sådanne markedspladsers succes afhænger dog også af, om de kan tiltrække virksomheder af en vis størrelse. Også udstedere, der udbyder værdipapirer til offentligheden med en samlet værdi i Unionen på højst 20 000 000 EUR, vil have gavn af en lettere adgang til kapitalmarkedsfinansiering, så de kan vokse og udfolde deres fulde potentiale, og bør have mulighed for at rejse midler, uden at omkostningerne herved bliver uforholdsmæssigt høje. Derfor et det hensigtsmæssigt, at der med denne forordning indføres en særskilt proportional ordning med et EU-vækstprospekt, som er til rådighed for SMV'er, for udstedere, der udbyder værdipapirer til offentligheden, som skal optages til handel på et SMV-vækstmarked, og for udstedere, der udbyder værdipapirer til offentligheden med en samlet værdi i Unionen på højst 20 000 000 EUR. Der bør derfor skabes den rette balance mellem omkostningseffektiv adgang til finansielle markeder og investorbeskyttelse ved tilpasningen af indholdet af et EU-vækstprospekt for SMV'er, og der bør derfor udarbejdes specifikke oplysningsregler for SMV'er for at nå dette mål. Når et EU-vækstprospekt er godkendt, bør det være omfattet af pasordningen i denne forordning og bør følgelig kunne anvendes ved ethvert udbud af værdipapirer til offentligheden overalt i Unionen.

(44)  De mere begrænsede oplysninger, som skal være indeholdt i EU-vækstprospektet, bør tilpasses, således at der er fokus på oplysninger, der er væsentlige og relevante for at foretage en investering i de omhandlede værdipapirer, og det vil være nødvendigt at sikre, at der er et rimeligt forhold mellem virksomhedens størrelse og finansieringsbehov på den ene side og prospektudarbejdelsesomkostningerne på den anden side. For at sikre, at sådanne virksomheder kan udarbejde prospekter uden afholdelse af omkostninger, der ikke står i rimeligt forhold til deres størrelse og således deres finansieringsbehov, bør ordningen med et EU-vækstprospekt ▌være mere fleksibel end den ordning, der gælder for virksomheder på regulerede markeder, forudsat at de nøgleoplysninger, som investorerne har brug for, offentliggøres.

(45)  Den proportionale oplysningsordning for EU-vækstprospekter bør ikke finde anvendelse, hvis værdipapirerne skal optages til handel på et reguleret marked, ▌da investorer på regulerede markeder bør kunne have tillid til, at de udstedere, hvis værdipapirer de investerer i, alle er omfattet af et enkelt sæt oplysningsregler. Der bør derfor ikke være to forskellige sæt oplysningskrav for optagelse af værdipapirer på regulerede markeder afhængigt af udstederens størrelse.

(46)  Et EU-vækstprospekt bør være et standardiseret dokument, som er nemt for udstedere at udfylde, og det bør indeholde nøgleoplysninger om udstederen, værdipapirerne og udbuddet. Kommissionen bør udarbejde delegerede retsakter vedrørende fastlæggelse af det mere begrænsede indhold i og format for det standardiserede EU-vækstprospekt. Kommissionen bør ved fastsættelsen af de nærmere regler i den proportionale oplysningsordning for EU-vækstprospekter tage hensyn til behovet for at sikre, at EU-vækstprospektet er betydeligt og reelt lettere end det fulde prospekt for så vidt angår den administrative byrde og udstedelsesomkostningerne samt behovet for at lette SMV'ers adgang til kapitalmarkeder og samtidig sikre investorernes tillid til at investere i sådanne virksomheder, behovet for at minimere omkostninger og byrder for SMV'er, behovet for at tilvejebringe specifikke former for oplysninger af særlig relevans for SMV'er, herunder udsteders størrelse og hvor lang tid udsteder har opereret som sådan, de forskellige former for udbud og deres karakteristika samt de forskellige former for oplysninger, som investorerne har behov for i relation til de forskellige typer af værdipapirer.

(48)  Det primære formål med at inkludere risikofaktorer i et prospekt er at sikre, at investorerne danner sig et kvalificeret billede af disse risici og således træffer investeringsbeslutninger på et kvalificeret grundlag. Risikofaktorerne bør derfor være begrænset til væsentlige og specifikke risici for udstederen og dennes værdipapirer, som bekræftes af indholdet i prospektet. Et prospekt bør ikke indeholde generiske risikofaktorer, der kun tjener som ansvarsfraskrivelser, da de vil sløre mere specifikke risikofaktorer, som investorerne bør være opmærksomme på, og således betyde, at oplysningerne i prospektet ikke fremlægges i en let analyserbar, kortfattet og forståelig form. ESMA bør udarbejde retningslinjer for vurderingen af risikofaktorernes særlige karakter og betydning, som skal være til hjælp for de kompetente myndigheder ved deres gennemgang af risikofaktorer på en måde, som tilskynder til passende og fokuseret offentliggørelse af risikofaktorer fra udstedernes side.

(49)  Det bør under visse omstændigheder tillades at udelade følsomme oplysninger i prospektet gennem en dispensation udstedt af den kompetente myndighed for dermed at undgå skadelige situationer for en udsteder.

(50)  Medlemsstaterne offentliggør omfattende oplysninger om deres finansielle situation, som normalt er tilgængelige for offentligheden. Hvis en medlemsstat garanterer et udbud af værdipapirer, bør det derfor ikke være nødvendigt at angive disse oplysninger i prospektet.

(51)  Uden at det går ud over investorbeskyttelsen, vil det kunne lette prospektudarbejdelsen og mindske omkostningerne for udstederne, hvis de får mulighed for at integrere oplysninger i et prospekt eller et basisprospekt ved at henvise til referencedokumenter indeholdende de oplysninger, der skal indgå i prospektet, og som allerede er blevet offentliggjort elektronisk af den kompetente myndighed. Målet om at forenkle og mindske udgifterne ved at udarbejde prospekter bør imidlertid ikke nås til skade for de øvrige interesser, som skal beskyttes af prospektet, herunder tilgængeligheden af oplysninger. Det sprog, som de oplysninger, der integreres ved henvisning, er affattet på, bør være i overensstemmelse med sprogordningen for prospekter. Oplysninger, der integreres ved henvisning, kan omfatte historiske oplysninger, men hvis disse oplysninger ikke længere er relevante som følge af væsentlige ændringer, bør dette klart fremgå af prospektet, og de opdaterede oplysninger bør også indgå. Desuden bør løbende udstedere frit kunne vælge at integrere eventuelle ændringer i det universelle registreringsdokument ved hjælp af en dynamisk henvisning i prospektet. En sådan dynamisk henvisning vil sikre, at læseren altid henvises til den seneste version af det universelle registreringsdokument, uden at der er behov for et tillæg. Brug af en dynamisk henvisning i stedet for et tillæg bør ikke påvirke investorens tilbagekaldelsesret.

(52)  Alle regulerede oplysninger ▌bør kunne integreres ved henvisning i et prospekt. Udstedere, hvis værdipapirer handles på en multilateral handelsfacilitet, og udstedere, der er fritaget fra kravet om offentliggørelse af års- og halvårsrapporter i henhold til artikel 8, stk. 1, litra b), i direktiv 2004/109/EF, bør ligeledes kunne integrere alle eller dele af deres årsregnskaber og delårsregnskaber, revisionsberetninger, regnskaber, ledelsesberetninger eller redegørelser for virksomhedsledelse ved henvisning, hvis offentliggørelsen sker elektronisk.

(53)  Det er ikke alle udstedere, som har adgang til tilstrækkelig information og vejledning om kontrol- og godkendelsesprocessen og om de nødvendige skridt, der skal tages for at få et prospekt godkendt, da medlemsstaternes kompetente myndigheder har forskellige tilgange. Denne forordning bør eliminere disse forskelle ved at harmonisere reglerne for kontrol- og godkendelsesprocessen og strømline de nationale kompetente myndigheders godkendelsesproces med henblik på at sikre, at alle myndigheder anvender en konvergent tilgang ved kontrollen af, om prospektet er fuldstændigt, og om oplysningerne er sammenhængende og forståelige. Vejledning i ansøgning om godkendelse af et prospekt bør være offentligt tilgængelig på de kompetente myndigheders websteder. ESMA bør spille en afgørende rolle med hensyn til at fremme tilsynskonvergens på dette område gennem udøvelse af sine beføjelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010(12). ESMA bør navnlig gennemføre peerevalueringer af de kompetente myndigheders aktiviteter i henhold til denne forordning inden for en rimelig tidsfrist forud for revisionen af denne forordning og i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1095/2010. ESMA bør udarbejde et centralt workflowsystem, der dækker prospektgodkendelsesprocessen fra begyndelse til godkendelse og gør det muligt for kompetente myndigheder, ESMA og udstedere at forvalte og følge anmodninger om godkendelse online. Dette system bør indeholde central information og fungere som et redskab for ESMA og de kompetente myndigheder til at fremme konvergens mellem prospektgodkendelsesprocesserne og -procedurerne i hele Unionen samt sikre, at prospekter fremover godkendes på samme måde overalt i Unionen.

(53a)   ESMA bør sammen med de nationale kompetente myndigheder foretage en vurdering af udformningen, finansieringen og driften af et centralt workflowsystem inden for rammerne af kapitalmarkedsunionen.

(54)  For at lette medlemsstaternes adgang til markederne er det vigtigt, at de gebyrer, som de kompetente myndigheder opkræver for godkendelsen og indgivelsen af prospekter og tilknyttede dokumenter, er rimelige og offentliggøres. De gebyrer, som opkræves hos udstedere, der er etableret i et tredjeland, bør afspejle den ekstra byrde, som en sådan udstedelse forårsager.

(55)  Da internettet sikrer let adgang til oplysninger, og for at sikre investorerne bedre adgang bør de godkendte prospekter altid offentliggøres elektronisk. Prospektet bør offentliggøres i et særligt afsnit på webstedet tilhørende udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse til handel, eller i påkommende tilfælde på webstedet for de finansielle formidlere, der placerer eller sælger værdipapirerne, herunder pengeinstitutter, eller på webstedet for det regulerede marked, hvor ansøgningen om optagelse til handel indgives, eller for operatøren af den multilaterale handelsfacilitet, og videregives af den kompetente myndighed til ESMA sammen med de relevante klassificeringsdata. ESMA bør oprette en central mekanisme til opbevaring af prospekter med gratis adgang for offentligheden og passende søgeværktøjer. For at sikre, at investorer har adgang til pålidelige data, der kan bruges og analyseres rettidigt og effektivt, bør de vigtigste oplysninger i prospekterne, f.eks. værdipapirers ISIN-identifikationsnummer og udstederes, udbyderes og garanters LEI-identifikator være maskinlæsbare, også når der gøres brug af metadata. Prospekter bør forblive offentligt tilgængelige i mindst ti år efter offentliggørelsen for at sikre, at de er offentligt tilgængelige lige så længe som de i direktiv 2004/109/EF omhandlede års- og halvårsrapporter. Investorerne bør imidlertid altid på anmodning kunne få prospektet udleveret gratis på et varigt medium.

(56)  For at undgå at underminere offentlighedens tillid til skade for velfungerende finansielle markeder er det også nødvendigt at harmonisere reglerne for annoncering. En fair og korrekt annoncering, som er i overensstemmelse med prospektets indhold, er af største betydning for beskyttelsen af investorer, herunder private investorer. Uden at det berører pasordningen i denne forordning er det en integreret del af de kompetente myndigheders opgaver at føre tilsyn med denne annoncering. Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor annonceringen sker, bør have beføjelse til at udøve kontrol med overholdelsen af principperne i denne forordning, når der annonceres i forbindelse med et udbud af værdipapirer til offentligheden eller optagelse til handel på et reguleret marked. Om nødvendigt bør hjemlandet bistå den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor annonceringen finder sted, med at vurdere annonceringens sammenhæng med oplysningerne i prospektet. Uden at det berører beføjelserne i artikel 30, stk. 1, må en kompetent myndigheds kontrol af annonceringen ikke udgøre en forudsætning for, at et udbud til offentligheden eller en optagelse til handel i et værtsland kan finde sted.

(57)  Enhver væsentlig ny omstændighed, væsentlig fejl eller ukorrekthed, der kunne influere på evalueringen af investeringen, og som indtræffer efter prospektets offentliggørelse, men inden udbuddets endelige afslutning eller handelens start på et reguleret marked, skal kunne vurderes hensigtsmæssigt af investorerne og skal derfor godkendes og udsendes som tillæg til prospektet uden unødig forsinkelse.

(58)  For at forbedre retssikkerheden bør de respektive frister for udstederens offentliggørelse af et tillæg til prospektet og for investorernes udøvelse af deres ret til at trække deres accept af udbuddet tilbage efter tillæggets offentliggørelse præciseres. På den ene side bør forpligtelsen til at supplere et prospekt derfor være gældende indtil udbudsperiodens endelige udløb eller påbegyndelsen af handelen med sådanne værdipapirer på et reguleret marked, alt efter hvad der sker sidst. Retten til at tilbagekalde en accept bør på den anden side kun gælde, når prospektet vedrører et udbud af værdipapirer til offentligheden, og såfremt den nye omstændighed, fejl eller ukorrekthed opstod inden den endelige afslutning af udbuddet og værdipapiroverdragelsen. Derfor bør tilbagekaldelsesretten være forbundet med tidspunktet for den nye omstændighed, fejl eller ukorrekthed, der gør et tillæg nødvendigt, og forudsætte, at denne udløsende begivenhed er sket, mens udbuddet er åbent, og inden værdipapirerne overdrages. For at forbedre retssikkerheden bør tillægget til prospektet præcisere, hvornår retten til at tilbagekalde en tidligere accept ophører. Finansielle formidlere bør lette proceduren, når investorer udøver deres ret til at trække deres accept tilbage.

(59)  Udstederens forpligtelse til at lade hele prospektet oversætte til alle relevante officielle sprog bremser grænseoverskridende udbud eller handel flere steder. For at lette grænseoverskridende udbud i tilfælde, hvor prospektet er udarbejdet på et sprog, der sædvanligvis benyttes i internationale finansielle kredse, bør det kun være resuméet, der bliver oversat til det eller de officielle sprog i et værts- eller hjemland eller til et af de officielle sprog, der benyttes i den del af medlemsstaten, hvor investeringsproduktet udbydes.

(60)  ESMA og værtslandets kompetente myndighed bør være berettiget til at få tilsendt et certifikat fra hjemlandets kompetente myndighed, hvoraf det fremgår, at prospektet, eller det enkelte universelle registreringsdokument i tilfælde, hvor kun et sådant dokument er godkendt, er udarbejdet i overensstemmelse med denne forordning. Hjemlandets kompetente myndighed bør ligeledes give udstederen eller den person, der er ansvarlig for prospektets eller i givet fald det universelle registreringsdokuments udarbejdelse, meddelelse om prospektgodkendelsescertifikatet, der stilles til rådighed for værtslandets myndighed, for at give udstederen eller den person, der er ansvarlig for prospektets eller i givet fald det enkelte universelle registreringsdokuments udarbejdelse, sikkerhed for, om og hvornår anmeldelse er sket.

(61)  For at sikre, at forordningens målsætninger bliver fuldstændig opfyldt, skal anvendelsesområdet også omfatte værdipapirer, som udstedes af udstedere, der er underlagt lovgivningen i tredjelande. ▌Med henblik på at sikre udveksling af oplysninger og samarbejde med myndigheder i tredjelande med hensyn til effektiv håndhævelse af denne forordning skal de kompetente myndigheder indgå samarbejdsordninger med de tilsvarende myndigheder i tredjelande. Enhver overførsel af personoplysninger, der sker på grundlag af disse aftaler, bør være i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF og med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001.

(62)  Mange forskellige slags kompetente myndigheder i medlemsstaterne med forskellige ansvarsområder kan skabe unødvendige omkostninger og overlappende ansvar uden yderligere fordele i øvrigt. Der bør i hver medlemsstat udpeges én enkelt kompetent myndighed til godkendelse af prospekterne, og denne skal have ansvaret for at føre tilsyn med overholdelsen af denne forordning. Denne kompetente myndighed bør være af administrativ karakter for at sikre de kompetente myndigheders uafhængighed af økonomiske beslutningstagere og for at undgå interessekonflikter. Udpegelsen af en kompetent myndighed for godkendelse af prospektet bør ikke udelukke andet samarbejde mellem den kompetente myndighed og andre enheder såsom bank- og forsikringsreguleringsmyndigheder eller noteringsmyndigheder med henblik på at sikre effektiv kontrol og godkendelse af prospekter under hensyntagen såvel til udstedere, investorer og markedsdeltagere som til selve markederne. Den kompetente myndigheds uddelegering af opgaver til en anden enhed bør kun tillades, når uddelegeringen vedrører offentliggørelsen af godkendte prospekter.

(63)  Det vil sikre effektivt tilsyn, at de kompetente myndigheder i medlemsstaterne får stærke hjælpemidler og beføjelser. Denne forordning bør derfor omfatte et minimumssæt af beføjelser til at føre tilsyn og gennemføre undersøgelser, som de kompetente myndigheder i medlemsstaterne bør tillægges i overensstemmelse med den nationale lovgivning. Disse beføjelser bør, når den nationale ret kræver det, udøves ved begæring til de kompetente retslige myndigheder. Når de kompetente myndigheder og ESMA udøver deres beføjelser i medfør af denne forordning, bør de handle objektivt og uvildigt og træffe uafhængige beslutninger.

(64)  Med henblik på at opdage overtrædelser af denne forordning bør kompetente myndigheder have mulighed for at få adgang til fysiske personers private boliger for at beslaglægge dokumenter. Adgangen til sådanne lokaler er nødvendig, når der er rimelig mistanke om, at der findes dokumenter og andre data vedrørende genstanden for en kontrol eller undersøgelse, som kan være af relevans som bevis for overtrædelse af denne forordning. Desuden er adgangen til sådanne lokaler nødvendig, når den person, over for hvem der er anmodet om oplysninger, undlader at efterkomme anmodningen, eller hvor der er rimelig grund til at formode, at en anmodning, hvis den blev fremsat, ikke ville blive efterkommet, eller at dokumenter eller oplysninger, som anmodningen om oplysninger vedrører, ville blive fjernet, forvansket eller tilintetgjort.

(65)  I overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 8. december 2010 om udvidelse af sanktionsordningerne i sektoren for finansielle tjenesteydelser og for at sikre, at kravene i denne forordning opfyldes, er det vigtigt, at medlemsstaterne tager de nødvendige skridt til at sikre, at overtrædelser af denne forordning er underlagt passende administrative sanktioner og foranstaltninger. Disse sanktioner og foranstaltninger bør være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning og sikre en fælles fremgangsmåde i medlemsstaterne og en afskrækkende virkning. Denne forordning bør ikke indskrænke medlemsstaternes mulighed for at indføre administrative sanktioner på højere niveauer.

(66)  For at sikre at afgørelser, der træffes af kompetente myndigheder, har afskrækkende virkning på den brede offentlighed, bør de normalt offentliggøres, medmindre den kompetente myndighed i overensstemmelse med denne forordning anser det for nødvendigt at offentliggøre sanktionerne anonymt, at forsinke offentliggørelsen eller ikke at offentliggøre sanktionerne.

(67)  Selv om medlemsstaterne kan fastsætte bestemmelser om administrative og strafferetlige sanktioner for de samme overtrædelser, bør der ikke stilles krav om, at medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om administrative sanktioner for overtrædelser af denne forordning, der er underlagt national straffelovgivning før den [den dato, hvorfra denne forordning finder anvendelse]. I overensstemmelse med national ret er medlemsstaterne ikke forpligtede til at pålægge både administrative og strafferetlige sanktioner for den samme overtrædelse, men de bør have mulighed for at gøre det, hvis deres nationale ret giver mulighed herfor. Opretholdelse af strafferetlige sanktioner i stedet for administrative sanktioner for overtrædelser af denne forordning bør dog ikke begrænse eller på anden måde berøre de kompetente myndigheders mulighed for at samarbejde med og rettidigt få adgang til og udveksle oplysninger med kompetente myndigheder i andre medlemsstater i forbindelse med denne forordning, heller ikke efter at de pågældende overtrædelser måtte være henvist til de kompetente retslige myndigheder med henblik på strafferetlig forfølgning.

(68)  Informanter kan give de kompetente myndigheder nye oplysninger, som hjælper dem med at afsløre og pålægge sanktioner i tilfælde af overtrædelser af denne forordning. Denne forordning bør derfor sikre, at der er passende foranstaltninger til rådighed til at gøre det muligt for informanter at advare de kompetente myndigheder om faktiske eller mulige overtrædelser af denne forordning og beskytte dem mod repressalier.

(69)  For nærmere at fastlægge kravene i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår ▌mindstekravene til oplysninger i de dokumenter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 3, litra f) og g), og artikel 1, stk. 4, litra d) og e), justeringen af definitionerne i artikel 2, ▌formatet af prospektet, basisprospektet og de endelige vilkår og de specifikke oplysninger, der skal indgå i prospektet, mindstekravene til oplysninger i det universelle registreringsdokument, de mere begrænsede oplysninger indeholdt i det forenklede prospekt ▌i forbindelse med sekundære udstedelser og udstedelser foretaget af SMV'er, det mere begrænsede indhold i og format for EU-vækstprospektet som indført ved denne forordning, annonceringen af værdipapirer omfattet af denne forordning og de generelle ækvivalenskriterier for prospekter udarbejdet af tredjelandsudstedere. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(70)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelse af denne forordning med hensyn til ækvivalensen af lovgivningen om prospekter i tredjelande bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at træffe afgørelse om denne ækvivalens. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011(13).

(71)  Tekniske standarder inden for finansielle tjenesteydelser bør sikre passende beskyttelse af investorer og forbrugere i hele Unionen. Da ESMA er i besiddelse af højt specialiseret viden, vil det være rationelt og hensigtsmæssigt, at myndigheden får til opgave at udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder til forelæggelse for Kommissionen i de tilfælde, der ikke indebærer politikbeslutninger.

(72)  Kommissionen bør vedtage udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ESMA udarbejder, for så vidt angår indholdet af og formatet for fremlæggelsen af de vigtige historiske regnskabsoplysninger, der skal indgå i resuméet, kontrollen, godkendelsen, indgivelsen og gennemgangen af det universelle registreringsdokument og betingelserne for ændring eller opdatering heraf og de betingelser, hvorunder status som løbende udsteder fortabes, de oplysninger, der skal integreres ved henvisning, og yderligere dokumenttyper, der kræves i henhold til EU-retten, procedurerne for kontrol og godkendelse af prospektet, offentliggørelsen af prospektet, de nødvendige data for klassificering af prospekter i ESMA's opbevaringsmekanisme, bestemmelserne vedrørende annoncering, de situationer, hvor en væsentlig ny omstændighed, væsentlig fejl eller ukorrekthed i forbindelse med oplysningerne i prospektet nødvendiggør, at der skal offentliggøres et tillæg til prospektet, de oplysninger, der udveksles mellem kompetente myndigheder som led i opfyldelsen af forpligtelsen til at samarbejde, og minimumsindholdet i samarbejdsaftaler med tilsynsmyndigheder i tredjelande. Kommissionen bør vedtage disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder ved hjælp af delegerede retsakter, jf. artikel 290 i TEUF, og i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

(73)  Kommissionen bør også tillægges beføjelse til at vedtage gennemførelsesmæssige tekniske standarder ved gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 291 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010. ESMA bør tildeles opgaven med at udarbejde gennemførelsesmæssige tekniske standarder til forelæggelse for Kommissionen for så vidt angår standardformularer, -modeller og -procedurer for meddelelse af godkendelsescertifikatet, prospektet, tillægget til prospektet og oversættelsen af prospektet og/eller resuméet og standardformularer, -modeller og -procedurer for samarbejde og udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder og procedurer for udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder og ESMA.

(74)  Kommissionen bør under udøvelsen af sine delegerede beføjelser og gennemførelsesbeføjelser i henhold til denne forordning overholde følgende:

   behovet for at sikre de private investorers og SMV'ernes tillid til de finansielle markeder ved at fremme en høj gennemsigtighedsstandard på de finansielle markeder
   behovet for at kalibrere oplysningskravene til et prospekt under hensyntagen til udstederens størrelse og de oplysninger, som udsteder allerede er pålagt at offentliggøre i henhold til direktiv 2004/109/EF og forordning (EU) nr. 596/2014
   behovet for at lette SMV'ers adgang til kapitalmarkederne og samtidigt sikre, at investorerne har tillid til investering i sådanne virksomheder
   behovet for at give investorerne en bred vifte af konkurrerende investeringsmuligheder og et oplysnings- og beskyttelsesniveau, der er skræddersyet til omstændighederne
   behovet for at sikre, at reglerne håndhæves af uafhængige regulerende myndigheder, navnlig med hensyn til bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet
   behovet for et højt gennemsigtighedsniveau og for høring af samtlige markedsdeltagere, Europa-Parlamentet og Rådet
   behovet for at fremme innovation på de finansielle markeder, hvis de skal forblive dynamiske og effektive
   behovet for at sikre systemisk stabilitet i finanssystemet gennem nøje og reaktiv overvågning af finansielle nyskabelser
   betydningen af at mindske omkostningerne ved og øge adgangen til kapital
   behovet for på lang sigt at udligne omkostningerne og fordelene ved de enkelte gennemførelsesforanstaltninger for alle markedsdeltagere
   behovet for at skabe internationalt konkurrencedygtige finansielle markeder i Unionen uden i øvrigt at bremse den meget nødvendige opbygning af internationalt samarbejde
   behovet for at stille samtlige markedsdeltagere på lige fod ved at indføre EU-lovgivning, når det er hensigtsmæssigt
   behovet for at sikre konsistens med den øvrige EU-lovgivning på dette område, da misforhold i oplysningerne og manglende gennemsigtighed kan få skadelige virkninger for markedernes virke og først og fremmest skade forbrugere og småinvestorer.

(75)  Enhver behandling af personoplysninger i medfør af nærværende forordning, f.eks. udveksling eller videregivelse af personoplysninger foretaget af de kompetente myndigheder, bør udføres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF(14), og udveksling eller videregivelse af oplysninger foretaget af ESMA bør udføres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001(15).

(76)  Kommissionen bør gennemgå anvendelsen af denne forordning senest fem år efter forordningens ikrafttræden og navnlig vurdere, om oplysningsreglerne for sekundære udstedelser og for SMV'er, det universelle registreringsdokument og prospektresuméet fortsat er hensigtsmæssige i forhold til opfyldelsen af målene for denne forordning. Anvendelsen af bestemmelserne i denne forordning bør udskydes, således at der kan vedtages delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, og således at markedsdeltagerne kan tilpasse sig og planlægge anvendelsen af de nye foranstaltninger.

(77)  Anvendelsen af bestemmelserne i denne forordning bør udskydes, således at der kan vedtages delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, og således at markedsdeltagerne kan tilpasse sig og planlægge anvendelsen af de nye foranstaltninger.

(78)  Målene for denne forordning, nemlig at øge investorbeskyttelsen og markedseffektiviteten og oprette kapitalmarkedsunionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, og kan derfor på grund af forordningens virkninger bedre nås på EU-plan. Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(79)  I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender. Denne forordning bør følgelig fortolkes og anvendes under overholdelse af disse rettigheder og principper.

(80)  Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 ▌—

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Formål og anvendelsesområde

1.  Formålet med denne forordning er at fastsætte kravene ved udarbejdelse, godkendelse og udsendelse af det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked, der er etableret i en medlemsstat.

2.  Denne forordning finder, med undtagelse af artikel 4, ikke anvendelse på følgende former for værdipapirer:

a)  andele, der udstedes af institutter for kollektiv investering ▌

b)  værdipapirer, der ikke er kapitalandele, og der udstedes af en medlemsstat eller en af dennes regionale eller lokale myndigheder eller af offentligretlige internationale organer, som en eller flere medlemsstater er medlem af, eller af Den Europæiske Centralbank eller medlemsstaternes centralbanker

c)  kapitalandele i medlemsstaternes centralbanker

d)  værdipapirer, der i fuld udstrækning er dækket af en ubetinget og uigenkaldelig garanti fra en medlemsstat eller en af dennes regionale eller lokale myndigheder

e)  værdipapirer, der med henblik på at skaffe den nødvendige finansiering til deres almennyttige mål udstedes af medlemsstaternes statsanerkendte foreninger med lovbestemte vedtægter eller statsanerkendte foreninger, som ikke arbejder med gevinst for øje

g)  ikke-omsættelige kapitalandele, hvis hovedformål er at give ihændehaveren ret til at opholde sig i en lejlighed eller anden form for fast ejendom eller en del heraf, og som ikke kan sælges, uden at denne rettighed fortabes

i)  værdipapirer, der ikke er kapitalandele og udstedes løbende eller ad gentagne gange af et kreditinstitut, hvor den samlede aggregerede værdi i Unionen for de udbudte værdipapirer beløber sig til under 75 000 000 EUR pr. kreditinstitut over en periode på 12 måneder, forudsat at disse værdipapirer:

i)  ikke er underordnede, konverterbare eller ombyttelige

ii)  ikke giver ret til at tegne eller erhverve andre former for værdipapirer, og ikke er tilknyttet et afledt instrument.

3.  Denne forordning finder, med undtagelse af artikel 4, ikke anvendelse på følgende former for udbud af værdipapirer til offentligheden:

a)  ▌værdipapirer udelukkende til kvalificerede investorer

b)  ▌værdipapirer, der er rettet til færre end 350 fysiske eller juridiske personer pr. medlemsstat og til i alt højst 4 000 fysiske eller juridiske personer i Unionen, som ikke er kvalificerede investorer eller andre investorer, der opfylder betingelserne i forordning (EU) nr. 345/2013, artikel 6, stk. 1, litra a) og b)

c)  ▌værdipapirer, der er rettet til investorer, som erhverver værdipapirer for i alt mindst 100 000 EUR pr. investor for hvert særskilt udbud

d)  ▌værdipapirer til en samlet værdi i hele Unionen af mindre end 1 000 000 EUR, som beregnes over et tidsrum på 12 måneder

e)  aktier udstedt med henblik på ombytning af allerede udstedte aktier af samme klasse, såfremt udstedelsen af disse nye aktier ikke indebærer en forhøjelse af den udstedte aktiekapital

f)  værdipapirer, der udbydes i forbindelse med en overtagelsestransaktion gennem et ombytningstilbud, såfremt der tilvejebringes et dokument indeholdende oplysninger om transaktionen og dens konsekvenser for udsteder

g)  værdipapirer, der udbydes, tildeles eller skal tildeles i forbindelse med en fusion eller spaltning, såfremt der tilvejebringes et dokument indeholdende oplysninger om transaktionen og dens konsekvenser for udsteder

h)  udbytte, der udbetales til eksisterende aktionærer i form af aktier af samme klasse som de udbyttegivende aktier, såfremt der gives adgang til et dokument indeholdende oplysninger om aktiernes antal og klasse samt årsagerne til og de nærmere omstændigheder ved udbuddet

i)  værdipapirer, der udbydes, tildeles eller skal tildeles til eksisterende eller tidligere bestyrelsesmedlemmer eller ansatte af deres arbejdsgiver eller et tilknyttet selskab, uanset om dette er etableret i Unionen eller ej, såfremt der gives adgang til et dokument indeholdende oplysninger om værdipapirernes antal og klasse samt årsagerne til og de nærmere omstændigheder ved udbuddet eller tildelingen.

Medlemsstaterne anvender ikke kravet om udarbejdelse af et prospekt i henhold til denne forordning på udbud af de i første afsnit, litra d), omhandlede værdipapirer. Medlemsstaterne undlader endvidere at pålægge sådanne former for udbud af værdipapirer andre oplysningskrav på nationalt plan, som kan udgøre en uforholdsmæssig stor eller unødvendig byrde. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og ESMA om eventuelle oplysningskrav, der anvendes på nationalt plan, herunder i givet fald ordlyden af de relevante bestemmelser.

4.  Denne forordning finder ikke anvendelse på optagelse til handel på et reguleret marked af:

a)  værdipapirer, som kan ombyttes med værdipapirer, der allerede er optaget til handel på det samme regulerede marked, såfremt de over en periode på 12 måneder udgør mindre end 20 % af antallet af værdipapirer, der allerede er optaget til handel på det samme regulerede marked

b)  aktier, der udstedes ved konvertering eller ombytning af andre værdipapirer eller som følge af udøvelsen af rettigheder i henhold til andre værdipapirer, såfremt de nævnte aktier er af samme klasse som de aktier, der allerede er optaget til handel på det samme regulerede marked, og såfremt de nævnte aktier over en periode på 12 måneder udgør mindre end 20 % af antallet af aktier af samme klasse, der allerede er optaget til handel på det samme regulerede marked. Når et prospekt er udarbejdet i henhold til denne forordning eller direktiv 2003/71/EF efter udbuddet til offentligheden eller optagelsen til handel af de værdipapirer, der giver adgang til aktierne, eller når de værdipapirer, der giver adgang til aktierne, blev udstedt inden denne forordnings ikrafttræden, finder denne forordning ikke anvendelse på optagelsen til handel på et reguleret marked af de pågældende aktier, uanset deres andel i forhold til antallet af aktier af samme klasse, der allerede er optaget til handel på det samme regulerede marked

c)  aktier, udstedt med henblik på ombytning af aktier af samme klasse, som allerede er optaget til handel på det samme regulerede marked, såfremt udstedelsen af disse nye aktier ikke indebærer en forhøjelse af den udstedte aktiekapital

d)  værdipapirer, der udbydes i forbindelse med en overtagelsestransaktion gennem et ombytningstilbud, såfremt der tilvejebringes et dokument indeholdende oplysninger om transaktionen og dens konsekvenser for udsteder

e)  værdipapirer, der udbydes, tildeles eller skal tildeles i forbindelse med en fusion eller spaltning, såfremt der tilvejebringes et dokument indeholdende oplysninger om transaktionen og dens konsekvenser for udsteder

f)  aktier, der udbydes, tildeles eller skal tildeles gratis til eksisterende aktionærer, og udbytte, der udbetales i form af aktier af samme klasse som de udbyttegivende aktier, såfremt de nævnte aktier er af samme klasse som de aktier, der allerede er optaget til handel på det samme regulerede marked, og der gives adgang til et dokument indeholdende oplysninger om aktiernes antal og klasse samt årsagerne til og de nærmere omstændigheder ved udbuddet eller tildelingen

g)  værdipapirer, der udbydes, tildeles eller skal tildeles til eksisterende eller tidligere bestyrelsesmedlemmer af deres arbejdsgiver eller et tilknyttet selskab, uanset om dette er etableret i Unionen eller ej, såfremt de nævnte værdipapirer er af samme klasse som de værdipapirer, der allerede er optaget til handel på det samme regulerede marked, og der gives adgang til et dokument indeholdende oplysninger om værdipapirernes antal og klasse samt årsagerne til og de nærmere omstændigheder ved udbuddet eller tildelingen

h)  værdipapirer, der allerede er optaget til handel på et andet reguleret marked på følgende betingelser:

i)  at disse værdipapirer eller værdipapirer af samme klasse har været optaget til handel på dette andet regulerede marked i mere end 18 måneder

ii)  at optagelsen til handel på dette andet regulerede marked, for så vidt angår værdipapirer, der første gang blev optaget til handel på et reguleret marked efter den 1. juli 2005, var tilknyttet et prospekt, der blev godkendt og offentliggjort i overensstemmelse med direktiv 2003/71/EF

iii)  at prospektet for værdipapirer, der første gang blev optaget til notering efter den 30. juni 1983, undtagen i tilfælde henhørende under nr. ii), blev godkendt i overensstemmelse med kravene i Rådets direktiv 80/390/EØF(16) eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/34/EF(17)

iv)  at de faste forpligtelser i forbindelse med handel på dette andet regulerede marked er opfyldt

v)  at den person, der anmoder om at få optaget et værdipapir til handel på et reguleret marked under henvisning til denne undtagelse, udarbejder et dokument, hvis indhold opfylder kravene i artikel 7, der stilles til rådighed for offentligheden i den medlemsstat, hvor det regulerede marked er etableret, og hvor anmodningen om optagelse til handel er fremsat, efter fremgangsmåden i artikel 20, stk. 2, på et sprog, der er accepteret af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor det regulerede marked er etableret, og hvor anmodningen om optagelse er fremsat. Det angives i dokumentet, hvor det seneste prospekt kan rekvireres, og hvor de finansielle oplysninger, som udstederen har offentliggjort i overensstemmelse med sin faste oplysningspligt, findes.

6.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter efter artikel 42 vedrørende fastlæggelse af mindstekrav til oplysninger i de dokumenter, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 3, litra f) og g), og stk. 4, litra d) og e).

Artikel 2

Definitioner

1.  I denne forordning forstås ved:

a)  "værdipapirer": omsættelige værdipapirer som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 44), i direktiv 2014/65/EU, bortset fra obligationer og andre pengemarkedsinstrumenter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 17), i direktiv 2014/65/EU med en løbetid på mindre end 12 måneder

b)  "værdipapirer, der er kapitalandele": aktier og andre omsættelige værdipapirer svarende til aktier i selskaber samt enhver anden form for omsættelige værdipapirer, der giver ret til at erhverve et af førnævnte værdipapirer som følge af en konvertering eller udøvelse af de dertil knyttede rettigheder, forudsat at sidstnævnte form for værdipapirer er udstedt af udstederen af de underliggende aktier eller af en enhed, der tilhører samme koncern som nævnte udsteder

c)  "værdipapirer, der ikke er kapitalandele": alle værdipapirer, der ikke er kapitalandele

d)  "udbud af værdipapirer til offentligheden": henvendelse til personer i enhver form og ad enhver vej med tilstrækkelige oplysninger om udbudsbetingelserne og de udbudte værdipapirer, således at en investor bliver i stand til at træffe afgørelse om køb eller tegning af disse værdipapirer. Denne definition finder også anvendelse ved placering af værdipapirer gennem finansielle formidlere

e)  "kvalificerede investorer": personer eller enheder, der er opført i bilag II, afsnit I, punkt 1-4, i direktiv 2014/65/EU, og personer eller enheder, der på anmodning behandles som professionelle kunder i henhold til bilag II, afsnit II, i direktiv 2014/65/EU, eller er anerkendt som godkendte modparter i henhold til artikel 30 i direktiv 2014/65/EU, medmindre de har anmodet om at blive behandlet som ikke-professionelle kunder. Investeringsselskaber og kreditinstitutter meddeler på anmodning deres klassifikation til udstederen under forbehold af den relevante databeskyttelseslovgivning

f)  "små og mellemstore virksomheder (SMV'er)":

–  selskaber, der ifølge de seneste årsregnskaber eller konsoliderede regnskaber opfylder mindst to af følgende tre kriterier: et gennemsnitligt antal ansatte i løbet af regnskabsåret på mindre end 250, en samlet balance på mindre end 43 000 000 EUR og en årlig nettoomsætning på mindre end 50 000 000 EUR, eller

–  små og mellemstore virksomheder som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 13), i direktiv 2014/65/EU

g)  "kreditinstitut": en virksomhed som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013(18)

h)  "udsteder": en juridisk enhed, der udsteder eller tilbyder at udstede værdipapirer

i)  "udbyder": en juridisk enhed eller person, der udbyder værdipapirer til offentligheden

j)  "reguleret marked": et reguleret marked som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 21), i direktiv 2014/65/EU

k)  "annoncering": bekendtgørelser, der:

–  vedrører et specifikt udbud af værdipapirer til offentligheden ▌eller optagelse til handel på et reguleret marked

–  offentliggøres af eller på vegne af udstederen, udbyderen, personen, som anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, eller garanten og

–  specifikt har til formål at fremme den potentielle tegning eller anskaffelse af værdipapirer

l)  "regulerede oplysninger": samtlige oplysninger, som udstederen eller enhver anden person, der har ansøgt om optagelse af værdipapirer til handel på et reguleret marked uden udstederens samtykke, skal fremlægge i henhold til direktiv 2004/109/EF eller i henhold til love eller administrative bestemmelser i en medlemsstat som vedtaget i medfør af artikel 2, stk. 1, litra k), i samme direktiv og i medfør af artikel 17 og 19 i forordning (EU) nr. 596/2014

m)  "hjemland":

i)  for alle udstedere af værdipapirer etableret i Unionen, der ikke er omhandlet i nr. ii), den medlemsstat, hvor udstederen har sit vedtægtsmæssige hjemsted

ii)  for så vidt angår udstedelse af værdipapirer, der ikke er kapitalandele, og hvis pålydende pr. enhed beløber sig til mindst 1 000 EUR, samt for så vidt angår udstedelse af værdipapirer, der ikke er kapitalandele, og som giver ret til at erhverve omsættelige værdipapirer eller modtage et kontant beløb som følge af, at de konverteres, eller af, at de rettigheder, de giver, udøves, forudsat at udstederen af værdipapirer, der ikke er kapitalandele, ikke er udstederen af de underliggende værdipapirer eller en enhed, der tilhører samme koncern som sidstnævnte udsteder, den medlemsstat, hvor udstederen har sit vedtægtsmæssige hjemsted, eller hvor værdipapirer skulle eller skal optages til handel på et reguleret marked, eller hvor værdipapirerne udbydes til offentligheden efter valg foretaget af udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse. De samme regler gælder for værdipapirer, der ikke er kapitalandele, og som udstedes i en anden valuta end euroen, forudsat at den mindste pålydende værdi er næsten lig med 1 000 EUR

iii)  for alle udstedere af værdipapirer etableret i tredjelande, der ikke er omhandlet i nr. ii), den medlemsstat, hvor værdipapirerne efter hensigten skal udbydes til offentligheden for første gang, eller hvor den første anmodning om optagelse til handel på et reguleret marked indgives, efter valg foretaget af udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse, med forbehold af efterfølgende valg foretaget af udstedere etableret i et tredjeland, under en af følgende omstændigheder:

–  hvis hjemlandet ikke var bestemt efter disse udstederes valg

–  i henhold til artikel 2, stk. 1, nr. i) og iii), i direktiv 2004/109/EF

n)  "værtsland": den medlemsstat, hvor der foretages et udbud af værdipapirer til offentligheden eller ansøges om optagelse til handel på et reguleret marked, når denne stat er forskellig fra hjemlandet

na)   "kompetent myndighed": den myndighed, der udpeges af hver medlemsstat i overensstemmelse med artikel 29, medmindre andet er fastsat i denne forordning

o)  "institutter for kollektiv investering ▌": institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), der er godkendt efter artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF(19), samt alternative investeringsfonde (AIF'er) som defineret i artikel 4, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU(20)

p)  "andele i et institut for kollektiv investering": værdipapirer, som udstedes af institutter for kollektiv investering, og som repræsenterer deltagernes rettigheder i disse institutters aktiver

q)  "godkendelse": det positive udfald af hjemlandets kompetente myndigheds kontrol af, om prospektet er fuldstændigt, og om oplysningerne er sammenhængende og forståelige

r)  "basisprospekt": et dokument, der opfylder kravene i artikel 8 i denne forordning og, efter udstederens valg, de endelige vilkår for udbuddet

s)  "arbejdsdage": den relevante kompetente myndigheds arbejdsdage, uden lørdage, søndage og helligdage, som defineret i den nationale lovgivning, der finder anvendelse på denne nationale kompetente myndighed

t)  "multilateral handelsfacilitet": et multilateralt system som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 22), i direktiv 2014/65/EU

u)  "SMV-vækstmarked": et SMV-vækstmarked som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 12), i direktiv 2014/65/EU

v)  "tredjelandsudsteder": en udsteder, der er etableret i et tredjeland

va)   "varigt medium": ethvert instrument, der:

i)   sætter kunden i stand til at lagre oplysninger, der er rettet personligt til den pågældende kunde, på en måde, der giver mulighed for fremover at tilgå dem igen i et tidsrum, der er tilstrækkelig langt til at opfylde formålet med oplysningerne, og

ii)   giver mulighed for uændret reproduktion af de lagrede oplysninger.

2.  For at tage hensyn til den tekniske udvikling på de finansielle markeder tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 42 med henblik på at præcisere visse tekniske aspekter af definitionerne i stk. 1 i denne artikel med undtagelse af definitionen af "små og mellemstore virksomheder (SMV'er)" i stk. 1, litra f), under hensyntagen til situationen på de forskellige nationale markeder, ▌EU's lovgivning ▌og den økonomiske udvikling.

Artikel 3

Forpligtelsen til at offentliggøre et prospekt og fritagelse

1.  Værdipapirer må først udbydes til offentligheden i Unionen, når der er offentliggjort et prospekt i overensstemmelse med denne forordning.

2.  Uden at det berører bestemmelserne i artikel 15, kan en medlemsstat beslutte at fritage udbud af værdipapirer til offentligheden fra forpligtelsen til at offentliggøre et prospekt som omhandlet i stk. 1, hvis ▌den samlede værdi af udbuddet ikke overstiger 5 000 000 EUR beregnet over et tidsrum på 12 måneder.

Et udbud af værdipapirer til offentligheden, der finder sted med en fritagelse som omhandlet i første afsnit,

a)   er ikke omfattet af pasordningen i henhold til denne forordning, hvorfor dens artikel 23 og 24 ikke finder anvendelse på det

b)   skal indeholde en klar oplysning om, at det ikke er grænseoverskridende, og

c)   må ikke være genstand for, at der aktivt søges hvervet investorer uden for den medlemsstat, som er nævnt i første afsnit.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen og ESMA om en eventuel beslutning, de har truffet i medfør af første afsnit, og om den tærskel, der er valgt for den samlede værdi som nævnt i det afsnit.

3.  Værdipapirer optages først til handel på et reguleret marked, der er etableret i Unionen, når der er offentliggjort et prospekt.

3a.   For at tage hensyn til udsving i vekselkurser, herunder inflation og kurser på andre valutaer end euroen, kan Kommissionen vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 42 vedrørende foranstaltninger til nærmere fastlæggelse af tærskelværdien i stk. 2.

Artikel 4

Frivilligt prospekt

Såfremt et udbud af værdipapirer til offentligheden eller en optagelse af værdipapirer til handel på et reguleret marked ikke er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde som specificeret i artikel 1, kan en udsteder, en udbyder eller en person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, frivilligt udforme et prospekt eller i givet fald et EU-vækstprospekt i overensstemmelse med denne forordning.

Et sådant prospekt, der er udarbejdet frivilligt og godkendt af den kompetente myndighed i hjemlandet som defineret i artikel 2, stk. 1, litra m), er forbundet med de samme rettigheder og forpligtelser som et ▌prospekt, der er påkrævet under denne forordning, og er omfattet af alle bestemmelserne i denne forordning under den pågældende kompetente myndigheds tilsyn.

Artikel 5

Videresalg af værdipapirer

Ethvert videresalg af værdipapirer, der tidligere var omfattet af en eller flere af de i artikel 1, stk. 3, litra a)-d), omhandlede former for udbud af værdipapirer, som er udelukket fra denne forordnings anvendelsesområde, betragtes som et særskilt udbud, og definitionen i artikel 2, stk. 1, litra d), finder anvendelse for at afgøre, hvorvidt der er tale om et udbud af værdipapirer til offentligheden. Investering i værdipapirer gennem finansielle formidlere er betinget af offentliggørelse af et prospekt, hvis ingen af de i artikel 1, stk. 3, litra a)-e), omhandlede betingelser er opfyldt, for så vidt angår den endelige investering.

Der stilles ikke krav om et yderligere prospekt ved videresalg af værdipapirer eller endelig placering af værdipapirer via finansielle formidlere, når der foreligger et gyldigt prospekt i overensstemmelse med artikel 12, og den udsteder eller den person, som er ansvarlig for udarbejdelsen af dette prospekt, på grundlag af en skriftlig aftale erklærer sig indforstået med anvendelsen heraf.

KAPITEL II

UDARBEJDELSE AF PROSPEKTET

Artikel 6

Prospektet

1.  Med forbehold af artikel 14, stk. 2, og artikel 17, stk. 2, skal prospektet indeholde de relevante og nødvendige oplysninger, som en rimelig investor har brug for i forbindelse med en investering i værdipapirer for at kunne foretage en informeret vurdering af:

a)   udstederens og en eventuel garants aktiver og passiver, finansielle stilling, resultater og forventede udvikling og

b)   de rettigheder, der er knyttet til disse værdipapirer.

Sådanne oplysninger udformes og fremlægges i en let analyserbar, kortfattet og forståelig form, og de kan variere afhængigt af:

a)  de karakteristiske træk ved udstederen

b)   værdipapirernes klasse

c)   udstederens forhold

d)   hvor det er relevant, den type investor, som udbuddet til offentligheden eller optagelsen til handel er rettet mod, denne type investors sandsynlige viden og det marked, som værdipapirerne skal optages til handel på

e)   eventuelle oplysninger, som stilles til rådighed for investorer ud over de krav, der er pålagt udstederen af værdipapirerne i henhold til EU-retten eller national ret eller regler fra en kompetent myndighed, der har noteret udstederens værdipapirer, eller fra en markedsplads, hvor udstederens værdipapirer er optaget til handel, og som der kan opnås adgang til via en officielt udpeget mekanisme som omhandlet i artikel 21 i direktiv 2004/109/EF

f)   hvorvidt den forenklede eller den proportionale oplysningsordning som omhandlet i hhv. artikel 14 og 15 finder anvendelse.

2.  Udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, kan udarbejde prospektet som et enkelt dokument eller særskilte dokumenter.

Med forbehold af artikel 8, stk. 7, og artikel 7, stk. 1, andet afsnit, anføres de påkrævede oplysninger i et prospekt, der består af særskilte dokumenter, i et registreringsdokument, en værdipapirnote og et resumé. Registreringsdokumentet indeholder oplysninger om udstederen. Værdipapirnoten indeholder oplysninger om de værdipapirer, der udbydes til offentligheden eller skal optages til handel på et reguleret marked.

Artikel 7

Prospektresuméet

1.  Prospektet indeholder et resumé med de nøgleoplysninger, som investorer skal bruge til at forstå karakteren af og risiciene ved udstederen, garanten og de værdipapirer, der udbydes eller optages til handel på et reguleret marked, og som for at gøre det lettere for investorerne at tage stilling til, om de vil investere i de pågældende værdipapirer, skal læses sammen med prospektets andre dele.

Som en undtagelse fra første afsnit kræves der intet resumé, når prospektet vedrører optagelse til handel på et reguleret marked af værdipapirer, der ikke er kapitalandele og udelukkende udbydes til kvalificerede investorer.

2.  Indholdet af resuméet skal være nøjagtigt, redeligt, klart og ikke vildledende. Resuméet skal læses som en indledning til prospektet og skal være i overensstemmelse med de andre dele af prospektet.

3.  Resuméet udfærdiges som et kort dokument skrevet på en koncis måde og på højst seks A4-sider i trykt udgave.

I undtagelsestilfælde kan den kompetente myndighed dog give udsteder tilladelse til at udarbejde et længere resumé på op til ti A4-sider i trykt udgave, såfremt det er nødvendigt på grund af kompleksiteten af udstederens aktiviteter, de karakteristiske træk ved udstedelsen eller de karakteristiske træk ved de udstedte værdipapirer, eller såfremt der er risiko for, at investor ville blive vildledt uden de yderligere oplysninger, der således medtages i resuméet.

Resuméet skal være:

a)  udformet og opstillet således, at det er letlæseligt, med brug af en læsbar skriftstørrelse

b)  skrevet i et sprog og en stil, som fremmer forståelsen af informationen, navnlig i et sprog, der er klart, ikke-teknisk, kortfattet og letforståeligt for den berørte type af investorer.

4.  Resuméet opdeles i følgende fire afsnit:

a)  en indledning med generelle og specifikke advarsler, herunder i hvilket omfang investorer kan tabe deres investering i det værst tænkelige scenarium

b)  nøgleoplysninger om udsteder, udbyder eller den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked

c)  nøgleoplysninger om værdipapirerne

d)  nøgleoplysninger om udbuddet og optagelsen til handel.

5.  I resuméets indledning anføres

a)   værdipapirernes betegnelse og internationale identifikationsnummer (ISIN)

b)   identitet og kontaktoplysninger for udstederen, herunder dennes identifikator for juridiske enheder (LEI)

c)   identitet og kontaktoplysninger for udbyderen, herunder dennes LEI hvis udbyderen har status som juridisk person, eller for den person, der anmoder om optagelse

d)   identitet og kontaktoplysninger for den kompetente myndighed i hjemlandet og dokumentets dato.

For så vidt angår litra d) skal der i resuméets indledning i de tilfælde, hvor prospektet består af særskilte dokumenter, som er blevet godkendt af forskellige kompetente myndigheder, anføres identitet og kontaktoplysninger for alle disse kompetente myndigheder.

Det skal indeholde advarsler om:

a)  at resuméet bør læses som en indledning til prospektet

b)  at enhver beslutning om investering i værdipapirerne bør træffes af investoren på baggrund af prospektet som helhed

c)  at den sagsøgende investor, hvis en sag vedrørende oplysningerne i prospektet indbringes for en domstol, i henhold til national lovgivning i medlemsstaterne kan være forpligtet til at betale omkostningerne i forbindelse med oversættelse af prospektet, inden sagen indledes

d)  at kun de personer, som har indgivet resuméet eller eventuelle oversættelser heraf, kan ifalde et civilretligt erstatningsansvar, men kun såfremt resuméet er misvisende, ukorrekt eller uoverensstemmende, når det læses sammen med de andre dele af prospektet, eller ikke, når det læses sammen med prospektets andre dele, indeholder nøgleoplysninger, således at investorerne lettere kan tage stilling til, om de vil investere i de pågældende værdipapirer.

6.  Det afsnit, der er omhandlet i stk. 4, litra b), skal indeholde følgende oplysninger:

a)  I et underafsnit med overskriften "Hvem er udstederen af værdipapirerne?" – en kort beskrivelse af udstederen af værdipapirerne, herunder som minimum en beskrivelse af:

–  udsteders domicil og retlige form, udsteders LEI-nummer, den lovgivning, som udsteder fungerer under, samt indregistreringsland

–  udsteders hovedvirksomhed

–  udsteders større aktionærer, herunder om udsteder direkte eller indirekte ejes eller kontrolleres af andre, herunder hvem

–  de centrale ledende direktørers identitet og bestyrelsesmedlemmernes identitet

–  revisorernes identitet.

b)  I et underafsnit med overskriften "Hvad er de vigtige regnskabsoplysninger om udsteder?" – udvalgte vigtige historiske regnskabsoplysninger, herunder i givet fald proformaoplysninger, angivet for hvert regnskabsår i den periode, som de historiske regnskabsoplysninger vedrører, og eventuelle efterfølgende midlertidige perioder ledsaget af sammenlignelige oplysninger for den samme periode i det foregående regnskabsår. Kravet til sammenlignelige balanceoplysninger opfyldes ved fremlæggelse af balanceoplysninger fra årets udgang.

c)  I et underafsnit med overskriften "Hvad er de vigtigste risici, der er specifikke for udstederen?" – en kort beskrivelse af højst ti af de betydeligste risikofaktorer, der er specifikke for udstederen, og som er indeholdt i prospektet, herunder især operationelle risici og investeringsrisici.

7.  Det afsnit, der er omhandlet i stk. 4, litra c), skal indeholde følgende oplysninger:

a)  I et underafsnit med overskriften "Hvad er værdipapirernes vigtigste karakteristika?" – en kort beskrivelse af de værdipapirer, der udbydes og/eller optages til handel, herunder som minimum en beskrivelse af:

–  deres form og klasse, deres ISIN-nummer, valuta, pålydende værdi, antal udstedte værdipapirer, værdipapirernes vilkår

–  de rettigheder, der er knyttet til værdipapirerne

–  værdipapirernes relative anciennitet i udstederens kapitalstruktur i tilfælde af udstederens insolvens, herunder hvor det er relevant oplysninger om deres placering i rangordenen og behandlingen af dem i tilfælde af afvikling inden for rammerne af BRRD

–  eventuelle indskrænkninger i værdipapirernes omsættelighed

–  i påkommende tilfælde dividende- eller betalingspolitik.

b)  I et underafsnit med overskriften "Hvor vil værdipapirerne blive handlet?" – en indikation af, om de udbudte værdipapirer er eller vil blive genstand for en ansøgning om optagelse til handel på et reguleret marked eller til handel i en multilateral handelsfacilitet, og angivelse af alle de markeder, hvor værdipapirerne (skal) omsættes.

c)  c) I et underafsnit med overskriften "Er der en garanti knyttet til værdipapirerne?" – en kort beskrivelse af arten og omfanget af en eventuel garanti samt en kort beskrivelse af garanten, herunder dennes LEI-nummer.

d)  I et underafsnit med overskriften "Hvad er de vigtigste risici, der er specifikke for værdipapirerne?" – en kort beskrivelse af de betydeligste risikofaktorer, der er specifikke for værdipapirerne ▌, som er indeholdt i prospektet.

Hvis der skal udarbejdes et dokument med central information i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014(21), kan udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse, erstatte indholdet i dette stykke med oplysningerne i artikel 8, stk. 3, litra b)-i), i forordning (EU) nr. 1286/2014. I så fald, og hvis et enkelt resumé dækker flere værdipapirer, som kun afviger med hensyn til visse yderst begrænsede detaljer, f.eks. emissionskursen eller forfaldsdatoen, i henhold til artikel 8, stk. 8, sidste afsnit, udvides begrænsningen af resuméets længde som fastsat i stk. 3 med yderligere tre A4-sider for hvert yderligere værdipapir.

8.  Det afsnit, der henvises til i stk. 4, litra d), skal indeholde følgende oplysninger:

a)  I et underafsnit med overskriften "På hvilke betingelser og i henhold til hvilken tidsplan kan jeg investere i dette værdipapir?" – i påkommende tilfælde de generelle vilkår, betingelserne og den forventede tidsplan for udbuddet, nærmere oplysninger om optagelsen til handel, fordelingsplanen, beløb og procentdel for umiddelbar udvanding som følge af udbuddet og et estimat over de samlede udgifter ved udstedelsen og/eller udbuddet, herunder anslåede udgifter, som investor pålægges af udsteder eller udbyder.

b)  I et underafsnit med overskriften "Hvorfor har udsteder udarbejdet dette prospekt?" – en kort beskrivelse af årsagerne til udbuddet eller til optagelsen til handel samt af det samlede forventede nettoprovenu og anvendelsen heraf.

9.  Udstederen kan tilføje underoverskrifter under de enkelte afsnit beskrevet i stk. 6, 7 og 8, hvis det skønnes nødvendigt.

10.  Resuméet må ikke indeholde krydshenvisninger til andre dele af prospektet eller indeholde oplysninger integreret ved henvisning.

11.  ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere indholdet af og formatet for fremlæggelsen af de vigtige historiske regnskabsoplysninger, som der henvises til i stk. 6, litra b), under hensyntagen til de forskellige former for værdipapirer og udstedere og sikrer samtidig, at de fremlagte oplysninger er korte, koncise og forståelige.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest [12 måneder fra datoen for denne forordnings ikrafttræden].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 8

Basisprospektet

1.  For værdipapirer, der ikke er kapitalandele, kan prospektet efter valg foretaget af udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelsen til handel på et reguleret marked, bestå af et basisprospekt indeholdende de relevante oplysninger om udstederen og de værdipapirer, der udbydes til offentligheden, eller som skal optages til handel på et reguleret marked.

2.  Basisprospektet skal indeholde følgende oplysninger:

a)  en liste med de oplysninger, der vil indgå i de endelige vilkår for udbuddet

b)  en "skabelon for de endelige vilkår", som skal udfyldes i forbindelse med hver udstedelse

c)  adressen på det websted, hvor de endelige vilkår vil blive offentliggjort.

3.  De endelige vilkår udformes som et separat dokument eller indgår i basisprospektet eller et tillæg hertil. De endelige vilkår fremlægges i en let analyserbar og forståelig form.

De endelige vilkår indeholder kun oplysninger om værdipapirnoten og anvendes ikke til at supplere basisprospektet. I sådanne tilfælde finder bestemmelserne i artikel 17, stk. 1, litra a), anvendelse.

4.  Er udbuddets endelige vilkår hverken inkluderet i basisprospektet eller i tillægget, skal udsteder gøre dem tilgængelige for offentligheden i henhold til artikel 20 og indgive dem til hjemlandets kompetente myndighed så hurtigt som praktisk muligt inden begyndelsen på udbuddet til offentligheden eller optagelsen til handel.

Der indsættes en klar og tydelig erklæring i de endelige vilkår, som angiver:

a)  at de endelige vilkår er udarbejdet i henhold til denne forordning og skal læses i sammenhæng med basisprospektet og tillæg hertil for at få alle de relevante oplysninger

b)  hvor basisprospektet og tillæg hertil er offentliggjort i henhold til artikel 20

c)  at resuméet for den konkrete udstedelse er knyttet som bilag til de endelige vilkår.

5.  Et basisprospekt kan udarbejdes som et enkelt dokument eller særskilte dokumenter.

Hvis udsteder, udbyder eller den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, tidligere har indgivet et registreringsdokument for en bestemt type værdipapir, der ikke er kapitalandele, eller et universelt registreringsdokument som defineret i artikel 9, og senere vælger at udarbejde et basisprospekt, skal basisprospektet indeholde følgende:

a)  de oplysninger, der indgår i registreringsdokumentet eller det universelle registreringsdokument

b)  de oplysninger, som ellers ville indgå i den relevante værdipapirnote med undtagelse af de endelige vilkår, hvis de endelige vilkår ikke indgår i basisprospektet.

6.  De specifikke oplysninger om de forskellige værdipapirer i basisprospektet skal være klart adskilt.

7.  Der udarbejdes kun et resumé, hvis de endelige vilkår indgår i basisprospektet som nævnt i stk. 3 eller er indgivet, og dette resumé skal være specifikt for den konkrete udstedelse.

8.  Resuméet af den konkrete udstedelse underlægges samme krav som de endelige vilkår som fastlagt i denne artikel og knyttes som bilag til dem.

Resuméet af den konkrete udstedelse skal opfylde bestemmelserne i artikel 7 og indeholde nøgleoplysningerne fra basisprospektet og de endelige vilkår. Det skal indeholde følgende:

a)  de oplysninger i basisprospektet, som kun er relevante for den konkrete udstedelse, herunder de væsentlige oplysninger om udsteder

b)  de valgmuligheder i basisprospektet, som kun er relevante for den konkrete udstedelse som fastsat i de endelige vilkår

c)  de relevante oplysninger fra de endelige vilkår, som tidligere stod tomme i basisprospektet.

Hvis de endelige vilkår vedrører flere værdipapirer, som kun afviger med hensyn til visse yderst begrænsede detaljer, såsom emissionskursen eller forfaldsdatoen, kan der vedlægges et enkelt resumé for den konkrete udstedelse for alle disse værdipapirer, forudsat at de oplysninger, der henviser til de forskellige værdipapirer, er klart adskilt.

9.  Oplysningerne i basisprospektet suppleres om nødvendigt med ajourførte oplysninger om udstederen og om de værdipapirer, der skal udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked i overensstemmelse med artikel 22.

10.  Et udbud til offentligheden kan videreføres efter udløbet af det basisprospekt, der dannede grundlag for udbuddet, hvis et efterfølgende basisprospekt godkendes senest på det tidligere basisprospekts sidste gyldighedsdato. I de endelige vilkår for dette udbud skal den sidste gyldighedsdato for det tidligere basisprospekt angives tydeligt på den første side, og det skal ligeledes angives, hvor det efterfølgende basisprospekt vil blive offentliggjort. Det efterfølgende basisprospekt skal indeholde eller integrere skabelonen for de endelige vilkår for det første basisprospekt ved henvisning og henvise til de endelige vilkår af relevans for det videreførte udbud.

Tilbagetrækningsretten i artikel 22, stk. 2, finder ligeledes anvendelse på investorer, der har indvilliget i at købe eller tegne værdipapirer i det tidligere basisprospekts gyldighedsperiode, medmindre de allerede har fået leveret værdipapirerne.

Artikel 9

Det universelle registreringsdokument

1.  Enhver udsteder med hjemsted i en medlemsstat, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, kan hvert regnskabsår udarbejde et registreringsdokument i form af et universelt registreringsdokument, der beskriver virksomhedens organisation, aktiviteter, finansielle stilling, indtjening og udsigter og ledelses- og ejerstruktur.

2.  Enhver udsteder, der vælger at udarbejde et universelt registreringsdokument hvert regnskabsår, forelægger dokumentet for den kompetente myndighed i hjemlandet til godkendelse i henhold til proceduren i artikel 19, stk. 2, 4 og 5.

Når udsteder har fået et universelt registreringsdokument godkendt af den kompetente myndighed hvert regnskabsår to år i træk, kan efterfølgende universelle registreringsdokumenter og ændringer af sådanne universelle registreringsdokumenter indgives til den kompetente myndighed uden forhåndsgodkendelse, medmindre disse ændringer vedrører en undladelse, en væsentlig fejl eller en væsentlig unøjagtighed, der kan medføre, at offentligheden vildledes med hensyn til faktiske omstændigheder og forhold, der er afgørende for en informeret vurdering af udstederen.

Hvis udsteder herefter ikke indgiver et universelt registreringsdokument for et regnskabsår, fortabes retten til at indgive uden godkendelse, og alle efterfølgende universelle registreringsdokumenter forelægges den kompetente myndighed til godkendelse, indtil betingelsen i andet afsnit opfyldes på ny.

3.  Udstedere, der inden denne forordnings anvendelsesdato har fået et registreringsdokument udarbejdet i henhold til bilag I eller XI til forordning (EF) nr. 809/2004(22) godkendt af en kompetent myndighed i mindst to år i træk og derefter i henhold til artikel 12, stk. 3, i direktiv 2003/71/EF har indgivet eller fået godkendt et sådant registreringsdokument hvert år, kan indgive et universelt registreringsdokument uden forhåndsgodkendelse i overensstemmelse med stk. 2, andet afsnit, fra denne forordnings anvendelsesdato.

4.  Efter godkendelse eller indgivelse uden godkendelse gøres registreringsdokumentet og de i stk. 7 og 9 omhandlede ændringer heraf tilgængelige for offentligheden uden unødig forsinkelse og i henhold til ordningerne i artikel 20.

5.  Det universelle registreringsdokument skal opfylde sprogkravene i artikel 25.

6.  Oplysninger kan integreres ved henvisning i et universelt registreringsdokument på de betingelser, der er fastsat i artikel 18.

7.  Efter indgivelsen eller godkendelsen af et universelt registreringsdokument kan udsteder til enhver tid ajourføre oplysningerne i dokumentet ved at indgive en ændring til det universelle registreringsdokument til den kompetente myndighed.

8.  Den kompetente myndighed kan til enhver tid gennemgå indholdet af ethvert universelt registreringsdokument, der er blevet indgivet uden godkendelse, samt indholdet af ændringer heraf.

Den kompetente myndigheds gennemgang omfatter en kontrol af, om oplysningerne i det universelle registreringsdokument og ændringerne heraf er fuldstændige, sammenhængende og forståelige.

9.  Den kompetente myndighed underretter udstederen, hvis den under gennemgangen konstaterer, at det universelle registreringsdokument ikke opfylder standarderne for fuldstændighed, forståelighed og sammenhæng, og/eller der er behov for ændringer eller yderligere oplysninger.

Udsteder skal først tage hensyn til en anmodning om ændring eller yderligere oplysninger fra den kompetente myndighed til udsteder i det næste universelle registreringsdokument indgivet for det følgende regnskabsår, undtagen hvis udsteder ønsker at anvende det universelle registreringsdokument som en integreret del i et prospekt forelagt til godkendelse. I dette tilfælde indgiver udsteder en ændring til det universelle registreringsdokument senest ved indgivelsen af den i artikel 19, stk. 5, omhandlede ansøgning.

Når den kompetente myndighed meddeler udsteder, at dens anmodning om ændring vedrører en undladelse eller en væsentlig fejl eller ukorrekthed, der kan medføre, at offentligheden vildledes med hensyn til faktiske omstændigheder og forhold, der er afgørende for bedømmelsen af udstederen, skal udstederen uanset andet afsnit indgive en ændring til det universelle registreringsdokument uden unødig forsinkelse.

10.  Bestemmelserne i stk. 7 og 9 finder kun anvendelse, hvis det universelle registreringsdokument ikke anvendes som en integreret del af et prospekt. Når et universelt registreringsdokument anvendes som en integreret del af et prospekt, er det kun bestemmelserne i artikel 22 om tillæg til prospektet, der finder anvendelse mellem tidspunktet for godkendelsen af prospektet og den endelige afslutning af udbuddet til offentligheden, eller i givet fald påbegyndelsen af handelen på et reguleret marked, alt efter hvad der sker sidst.

11.  En udsteder, der opfylder betingelserne i stk. 2, første og andet afsnit, eller i stk. 3, har status som løbende udsteder og drager fordel af den i stk. 19, stk. 5, omhandlede hurtigere godkendelsesproces, forudsat at:

a)  udsteder ved indgivelse eller forelæggelse til godkendelse af det enkelte registreringsdokument forelægger en skriftlig bekræftelse for den kompetente myndighed på, at alle regulerede oplysninger, som udsteder skal offentliggøre i henhold til direktiv 2004/109/EF, hvis det er relevant, og forordning (EU) nr. 596/2014, er blevet indgivet og offentliggjort i overensstemmelse med kravene i disse retsakter, og

b)  udsteder, hvis den kompetente myndighed foretager den i stk. 8 omhandlede gennemgang, ændrer sit universelle registreringsdokument i overensstemmelse med ordningerne i stk. 9.

Hvis udsteder ikke opfylder ovennævnte betingelser, fortabes status som løbende udsteder.

12.  Hvis det universelle registreringsdokument indgivet til eller godkendt af den kompetente myndighed offentliggøres senest fire måneder efter regnskabsårets udløb og indeholder de oplysninger, der skal offentliggøres i årsrapporten som omhandlet i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF(23), anses udsteder for at have opfyldt sin forpligtelse til at offentliggøre årsrapporten i henhold til denne artikel.

Hvis det universelle registreringsdokument eller en ændring heraf indgives til eller godkendes af den kompetente myndighed og offentliggøres senest tre måneder efter udløbet af regnskabsårets første seks måneder og indeholder de oplysninger, der skal offentliggøres i halvårsrapporten som omhandlet i artikel 5 i direktiv 2004/109/EF, anses udsteder for at have opfyldt sin forpligtelse til at offentliggøre halvårsrapporten i henhold til denne artikel.

I de tilfælde, der er beskrevet i første eller andet afsnit, skal udsteder:

a)  medtage en krydsreferencetabel i det universelle registreringsdokument, der viser, hvor de enkelte elementer, der skal indgå i års- og halvårsrapporterne, er anført i det universelle registreringsdokument

b)  indgive et universelt registreringsdokument i henhold til artikel 19, stk. 1, i direktiv 2004/109/EF og gøre det tilgængeligt for den officielt udpegede mekanisme, der henvises til i artikel 21, stk. 2, i direktiv 2004/109/EF

c)  medtage en ansvarserklæring i det universelle registreringsdokument som defineret i artikel 4, stk. 2, litra c), og artikel 5, stk. 2, litra c), i direktiv 2004/109/EF.

13.  Stk. 12 finder kun anvendelse, hvis udsteders hjemland i henhold til denne forordning ligeledes er hjemlandet i henhold til direktiv 2004/109/EF, og hvis det sprog, som det universelle registreringsdokument er affattet på, opfylder betingelserne i artikel 20 i 2004/109/EF.

14.  ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere proceduren for kontrol, godkendelse, indgivelse og gennemgang af det universelle registreringsdokument og betingelserne for ændring heraf og de betingelser, der kan betyde, at status som løbende udsteder fortabes.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest [12 måneder fra datoen for denne forordnings ikrafttræden].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 10

Et prospekt bestående af særskilte dokumenter

1.  En udsteder, der allerede har fået registreringsdokumentet godkendt af den kompetente myndighed, skal kun udarbejde værdipapirnoten og resuméet, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked. I dette tilfælde godkendes værdipapirnoten og resuméet særskilt.

Hvis der efter godkendelsen af registreringsdokumentet er indtruffet en væsentlig ny omstændighed, væsentlig fejl eller ukorrekthed i forbindelse med oplysningerne i prospektet, der kan påvirke vurderingen af værdipapirerne, forelægges et tillæg til registreringsdokumentet til godkendelse samtidig med værdipapirnoten og resuméet. Retten til at trække en accept tilbage i henhold til artikel 22, stk. 2, gælder ikke i dette tilfælde.

Registreringsdokumentet og tillægget, eventuelt ledsaget af værdipapirnoten og resuméet, udgør et prospekt, når det er blevet godkendt af den kompetente myndighed.

2.  En udsteder, der allerede har fået et universelt registreringsdokument godkendt af den kompetente myndighed, eller der har indgivet et universelt registreringsdokument uden godkendelse i henhold til artikel 9, stk. 2, andet afsnit, skal kun udarbejde værdipapirnoten og resuméet, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked. I dette tilfælde godkendes værdipapirnoten, resuméet og alle ændringer til det universelle registreringsdokument indgivet efter godkendelsen eller indgivelsen af det universelle registreringsdokument, med undtagelse af en løbende udsteders ændringer til det universelle registreringsdokument, jf. artikel 19, stk. 5, særskilt.

Når en udsteder indgiver et universelt registreringsdokument, der ikke er godkendt, skal hele dokumentationen, herunder ændringer til det universelle registreringsdokument, godkendes, selv om disse dokumenter fortsat udgør særskilte dokumenter.

Det universelle registreringsdokument ændret i henhold til artikel 9, stk. 7 eller 9, ledsaget af værdipapirnoten og resuméet, udgør et prospekt, når det er blevet godkendt af den kompetente myndighed.

Artikel 11

Ansvar i tilknytning til prospektet

1.  Medlemsstaterne sikrer, at ansvaret for de oplysninger, der gives i et prospekt, påhviler udstederen eller dennes bestyrelses-, direktions- eller tilsynsorganer, udbyderen, den person, der anmoder om optagelsen til handel på et reguleret marked, eller garanten. De ansvarlige personer angives tydeligt i prospektet med navn og stillingsbetegnelse, eller når det drejer sig om juridiske personer, navn og vedtægtsmæssige hjemsted, samt en erklæring fra dem om, at oplysningerne i prospektet efter deres bedste overbevisning stemmer overens med virkeligheden, og at der i prospektet ikke er udeladt oplysninger, der vil kunne berøre betydningen af dets indhold.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at deres love og administrative bestemmelser om civilretligt ansvar finder anvendelse på de personer, der er ansvarlige for oplysningerne i prospektet.

Medlemsstaterne sikrer dog, at der ikke påhviler nogen person noget civilretligt ansvar udelukkende på grundlag af resuméet, herunder eventuelle oversættelser heraf, medmindre det er misvisende, ukorrekt eller uoverensstemmende, når det læses sammen med andre dele af prospektet, eller ikke, når det læses sammen med prospektets andre dele, indeholder nøgleoplysninger, således at investorerne lettere kan tage stilling til, om de vil investere i de pågældende værdipapirer. Resuméet skal indeholde en tydelig advarsel herom.

3.  Ansvaret for de oplysninger, der gives i et universelt registreringsdokument, påhviler kun de personer, der henvises til i stk. 1, hvis det universelle registreringsdokument udgør en integreret del af et godkendt prospekt. Dette finder anvendelse med forbehold af artikel 4 og 5 i direktiv 2004/109/EF, hvis oplysningerne i disse artikler er indeholdt i et universelt registreringsdokument.

Artikel 12

Prospektets, basisprospektets og registreringsdokumentets gyldighed

1.  Et prospekt eller et basisprospekt, uanset om der er tale om et enkelt dokument eller et prospekt bestående af særskilte dokumenter, er gyldigt i 12 måneder fra godkendelsen, for så vidt angår udbud til offentligheden eller optagelse til handel på et reguleret marked, såfremt det er suppleret med tillæg påkrævet i henhold til artikel 22.

Er der tale om et prospekt eller et basisprospekt, som består af særskilte dokumenter, løber gyldighedsperioden fra værdipapirnotens godkendelse.

2.  Et tidligere indgivet eller godkendt registreringsdokument, herunder et universelt registreringsdokument som omhandlet i artikel 9, er gyldigt som en integreret del af et prospekt i 12 måneder efter indgivelsen eller godkendelsen.

Udløbet af gyldighedsperioden for dette registreringsdokument berører ikke gyldigheden af et prospekt, som det udgør en integreret del af.

KAPITEL III

PROSPEKTETS INDHOLD OG FORMAT

Artikel 13

Mindstekrav til oplysningerne og formatet

1.  Kommissionen vedtager i henhold til artikel 42 delegerede retsakter vedrørende formatet af prospektet, basisprospektet og de endelige vilkår og skemaerne over de specifikke oplysninger, der skal indgå i prospektet, og som skal hindre gentagelse af oplysninger, når et prospekt består af særskilte dokumenter.

Der tages i udformningen af de forskellige prospektskemaer navnlig hensyn til følgende:

a)  de forskellige former for oplysninger, som investorerne har behov for vedrørende værdipapirer, der er kapitalandele, i forhold til værdipapirer, der ikke er kapitalandele: fremgangsmåden er den samme for oplysninger, der skal indgå i prospektet for værdipapirer, som har et lignende økonomisk grundlag, navnlig afledte instrumenter

b)  de forskellige former for udbud og optagelser til handel på et reguleret marked af værdipapirer, der ikke er kapitalandele, og de vigtigste forhold i forbindelse hermed

c)  det anvendte format og de oplysninger, der skal indgå i prospekter for værdipapirer, der ikke er kapitalandele, herunder alle former for warrants

d)  i givet fald udstederens offentlige status

e)  i givet fald den særlige karakter af udstederens virksomhed.

Kommissionen udarbejder navnlig to sæt separate og materielt forskellige prospektskemaer, som indeholder de oplysningskrav, der gælder for værdipapirer, der ikke er kapitalandele, og som er tilpasset de forskellige investorklasser – kvalificerede og ikkekvalificerede investorer – som udbuddet er henvendt til, og tager i den forbindelse hensyn til disse investorers forskellige oplysningsbehov.

2.  Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 42 vedrørende fastlæggelse af skemaet over mindstekrav til oplysninger i det universelle registreringsdokument samt et særligt skema over kreditinstitutters universelle registreringsdokument.

Dette skema sikrer, at det universelle registreringsdokument indeholder alle de nødvendige oplysninger om udsteder, således at det samme universelle registreringsdokument ligeledes kan anvendes i forbindelse med efterfølgende udbud til offentligheden eller optagelse til handel af aktier og obligationer eller derivater. Med hensyn til de finansielle oplysninger, gennemgangen af drift og regnskaber og prospekter og virksomhedsledelsen tilpasses disse oplysninger i muligt omfang de oplysninger, der skal offentliggøres i årsrapporterne og halvårsrapporterne som omhandlet i artikel 4 og 5 i direktiv 2004/109/EF, herunder ledelsesberetningen og redegørelsen for virksomhedsledelse.

3.  De delegerede retsakter i stk. 1 og 2 baseres på de standarder for finansielle og andre oplysninger, der fastlægges af internationale børstilsynsorganisationer, navnlig IOSCO, og på bilag I, II og III til denne forordning. Disse delegerede retsakter vedtages senest [seks måneder før denne forordnings anvendelsesdato].

Artikel 14

Forenklet oplysningsordning for sekundære udstedelser

1.  Følgende personer kan vælge at udarbejde et forenklet prospekt i overensstemmelse med den forenklede oplysningsordning for sekundære udstedelser i forbindelse med et udbud af værdipapirer til offentligheden eller optagelse til handel af værdipapirer på et reguleret marked:

a)  udstedere, hvis værdipapirer har været optaget til handel på et reguleret marked eller et SMV-vækstmarked eller i en multilateral handelsfacilitet, som ikke er et SMV-vækstmarked, med oplysningskrav mindst svarende til dem, der gælder på et SMV-vækstmarked i medfør af artikel 33, stk. 3, litra d), e), f) og g), i MiFID-direktivet, i mindst 18 måneder, og som udsteder flere værdipapirer af samme klasse

b)  udstedere, hvis værdipapirer, der er kapitalandele, har været optaget til handel på et reguleret marked eller et SMV-vækstmarked eller i en multilateral handelsfacilitet, som ikke er et SMV-vækstmarked, med oplysningskrav mindst svarende til dem, der gælder på et SMV-vækstmarked i medfør af artikel 33, stk. 3, litra d), e), f) og g), i MiFID-direktivet, i mindst 18 måneder, og som udsteder værdipapirer, der ikke er kapitalandele

c)  udbydere af en klasse af værdipapirer, der allerede har været optaget til handel på et reguleret marked eller et SMV-vækstmarked eller i en multilateral handelsfacilitet, som ikke er et SMV-vækstmarked, med oplysningskrav mindst svarende til dem, der gælder på et SMV-vækstmarked i medfør af artikel 33, stk. 3, litra d), e), f) og g), i MiFID-direktivet, i mindst 18 måneder.

Det i første afsnit nævnte forenklede prospekt omfatter et prospektresumé som omhandlet i artikel 7, et specifikt registreringsdokument, der kan anvendes af de personer, der henvises til i litra a)-c), og en specifik værdipapirnote, der kan anvendes af de personer, der henvises til i litra a) og c).

For så vidt angår litra a), b) og c) i første afsnit skal EMSA offentliggøre og regelmæssigt ajourføre en liste over multilaterale handelsfaciliteter, som ikke er SMV-vækstmarkeder, med oplysningskrav mindst svarende til dem, der gælder på et SMV-vækstmarked i medfør af artikel 33, stk. 3, litra d), e), f) og g), i MiFID-direktivet.

2.  I overensstemmelse med principperne i artikel 6, stk. 1, og med forbehold af artikel 17, stk. 2, skal det i stk. 1 nævnte forenklede prospekt indeholde de relevante, mere begrænsede oplysninger, som en rimelig investor har brug for i forbindelse med en sekundær udstedelse for at kunne foretage en informeret bedømmelse af:

a)   udsteders eller en eventuel garants forventede udvikling ud fra de finansielle oplysninger indeholdt eller integreret ved henvisning i prospektet udelukkende for det sidste regnskabsår

b)   de rettigheder, der er knyttet til værdipapirerne

c)   årsagerne til udstedelsen og dens konsekvenser for udsteder, især erklæringen om arbejdskapital, oplysninger om kapitalisering og gældssætning, konsekvenserne for den generelle kapitalstruktur og et koncist resumé af relevante oplysninger, som er fremlagt i henhold til forordning (EU) nr. 596/2014 siden datoen for den seneste udstedelse.

Resuméet skal kun omfatte de relevante oplysninger, som er påkrævede i henhold til den forenklede oplysningsordning for sekundære udstedelser.

Oplysningerne i det i stk. 1 nævnte forenklede prospekt skal udarbejdes og fremlægges i en let analyserbar, kortfattet og forståelig form og sætte investorer i stand til at træffe en informeret investeringsbeslutning.

3.  Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 42 med henblik på at præcisere de i stk. 2 nævnte mere begrænsede oplysninger, der skal inkluderes i skemaerne udarbejdet i overensstemmelse med den i stk. 1 nævnte forenklede oplysningsordning.

Når Kommissionen præciserer de mere begrænsede oplysninger, der skal medtages i skemaerne udarbejdet i overensstemmelse med de forenklede oplysningsregler, tager den hensyn til behovet for at lette adgangen til kapitalmarkederne, betydningen af at mindske omkostningerne ved og øge adgangen til kapital og de oplysninger, som udsteder allerede er pålagt at offentliggøre i henhold til direktiv 2004/109/EF, hvor det er relevant, og forordning (EU) nr. 596/2014. For at undgå at pålægge udstederne unødvendige byrder. Tilpasser Kommissionen kravene, således at de fokuserer på de oplysninger, som er væsentlige og relevante for sekundære udstedelser, og således at de er proportionale.

Disse delegerede retsakter vedtages senest [seks måneder før denne forordnings anvendelsesdato].

Artikel 15

EU-vækstprospektet

1.  Følgende har ret til at udarbejde et EU-vækstprospekt i overensstemmelse med den proportionale oplysningsordning i nærværende artikel i forbindelse med et udbud af værdipapirer til offentligheden, dog undtagen når det drejer sig om værdipapirer, som skal optages til handel på et reguleret marked:

a)   SMV'er

b)   udstedere, som ikke er SMV'er, hvis udbuddet til offentligheden drejer sig om værdipapirer, som skal optages til handel på et SMV-vækstmarked

c)   andre udstedere end dem, der er nævnt i litra a) og b), hvis den samlede værdi af udbuddet af værdipapirer til offentligheden i Unionen ikke overstiger 20 000 000 EUR beregnet over en periode på 12 måneder.

Et EU-vækstprospekt, der er godkendt i henhold til denne artikel, er gyldigt for ethvert udbud af værdipapirer til offentligheden i et hvilket som helst antal værtslande på de betingelser, der er fastsat i artikel 23, 24 og 25.

Et EU-vækstprospekt i overensstemmelse med den proportionale oplysningsordning som nævnt i første afsnit er et standardiseret dokument, som det er nemt for udstedere at udfylde.

1a.   EU-vækstprospektet skal dække følgende tre centrale elementer

a)   nøgleoplysninger om udstederen såsom

i)   navn på udstederen og de ansvarlige for prospektet

ii)   forretningsoversigt, aktuelle handelsaktiviteter og udstederens forventede udvikling

iii)   risikofaktorer vedrørende udstederen

iv)   finansielle oplysninger, der dog kan integreres ved henvisning.

b)   nøgleoplysninger om værdipapirerne såsom

i)   antallet af værdipapirer, som indgår i udbuddet, og deres art

ii)   betingelser og vilkår for værdipapirerne og en beskrivelse af eventuelle rettigheder, der er knyttet til værdipapirerne

iii)   risikofaktorer vedrørende værdipapirerne

c)   nøgleoplysninger om udbuddet såsom

i)   udbudsbetingelser og -vilkår, herunder emissionskursen

ii)   årsagerne til udbuddet og hvad man agter at anvende nettoprovenuet til.

3.  Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 42 med henblik på at præcisere det mere begrænsede indhold i og format for det i stk. 1 og 1a omhandlede standardiserede EU-vækstprospekt. I disse retsakter præciseres, hvilke oplysninger der kræves i prospektskemaerne, at oplysningerne skal formuleres i et enkelt sprog og at de, hvor det er hensigtsmæssigt, integreres ved henvisning.

I forbindelse med præciseringen af det mere begrænsede indhold af og format for det standardiserede EU-vækstprospekt tilpasser Kommissionen oplysningskravene, således at der er fokus på:

a)   oplysninger, der er væsentlige og relevante for investorer med henblik på at foretage en investering i de udstedte værdipapirer

b)   behovet for at sikre proportionalitet mellem virksomhedens størrelse og dens finansieringsbehov og

c)   prospektudarbejdelsesomkostningerne

Kommissionen tager i den forbindelse hensyn til følgende:

–   behovet for at sikre, at EU-vækstprospektet er betydeligt og reelt lettere end det fulde prospekt for så vidt angår den administrative byrde og omkostningerne for udstederne

–  behovet for at lette SMV'ers adgang til kapitalmarkederne og samtidigt sikre, at investorerne har tillid til investering i sådanne virksomheder

–  behovet for at minimere SMV'ernes omkostninger og administrative byrde

–  behovet for at tilvejebringe specifikke typer oplysninger af særlig relevans for SMV'er

–  udstederens størrelse, og hvor lang tid udstederen har opereret som en sådan

–  de forskellige former for udbud og deres karakteristika

–  de forskellige former for oplysninger, som investorerne har behov for vedrørende de forskellige former for værdipapirer.

Disse delegerede retsakter vedtages senest [seks måneder før denne forordnings anvendelsesdato].

Artikel 16

Risikofaktorer

1.  Risikofaktorerne i et prospekt skal være begrænset til risici, der er specifikke for udstederen og/eller værdipapirerne og af væsentlig betydning for muligheden for at træffe en informeret investeringsbeslutning, som bekræftet af indholdet i registreringsdokumentet og værdipapirnoten. ▌

1a.   Risikofaktorer skal også omfatte de risici, der skyldes et værdipapirs placering i rangordenen, og konsekvensen heraf for den forventede størrelse og timing af betalinger til indehavere af værdipapiret i forbindelse med konkursbehandling eller enhver anden lignende procedure, herunder, hvor det er relevant, et kreditinstituts insolvens, afvikling eller omstrukturering i henhold til direktiv 2014/59/EU (BRRD).

2.  ESMA udarbejder retningslinjer for ▌vurderingen af risikofaktorernes særlige karakter og væsentlighed og for fordelingen af risikofaktorer ▌. Derudover udarbejder ESMA retningslinjer, som skal være til hjælp for de kompetente myndigheder ved deres gennemgang af risikofaktorer på en måde, som tilskynder til passende og fokuseret offentliggørelse af risikofaktorer fra udstedernes side.

Artikel 17

Udeladelse af oplysninger

1.  Når den endelige udbudspris og/eller det antal værdipapirer, der udbydes til offentligheden, ikke kan indgå i prospektet:

a)  indeholder prospektet de kriterier og/eller de betingelser, der gælder for fastsættelsen af ovennævnte elementer, eller for så vidt angår prisen, maksimumsprisen, eller

b)  kan købs- eller tegningsaccepter for værdipapirerne trækkes tilbage i mindst to arbejdsdage efter, at den endelige udbudspris og/eller antallet af værdipapirer, der udbydes til offentligheden, er indgivet.

Endelig udbudspris og antal værdipapirer indgives til hjemlandets kompetente myndighed og offentliggøres i henhold til artikel 20, stk. 2.

2.  Hjemlandets kompetente myndighed kan tillade udeladelse i prospektet af visse af de oplysninger, der normalt skal indgå i et prospekt, hvis den mener, at en af følgende betingelser er opfyldt:

a)  videregivelsen af disse oplysninger vil stride mod den offentlige interesse

b)  videregivelsen af disse oplysninger vil tilføje udstederen betydelig skade, forudsat at udeladelsen af disse oplysninger ikke kan medføre, at offentligheden vildledes med hensyn til faktiske omstændigheder og forhold, der er afgørende for bedømmelsen af udstederen, udbyderen eller en eventuel garant, og af de rettigheder, der er knyttet til de værdipapirer, som prospektet vedrører

c)  sådanne oplysninger er af ringe betydning for et specifikt udbud eller en specifik optagelse til handel på et reguleret marked og vil ikke indvirke på vurderingen af udstederens, udbyderens eller en garants finansielle situation og forventede udvikling.

Den kompetente myndighed forelægger ESMA en rapport hvert år om de oplysninger, som den har givet tilladelse til at udelade.

3.  I særlige tilfælde, hvor visse af de oplysninger, der skal indgå i et prospekt, ikke er relevante for udstederens aktivitetsområde eller udstederens retlige udformning eller for de værdipapirer, som prospektet vedrører, kan prospektet, uden at det berører en hensigtsmæssig oplysning af investorerne, indeholde andre oplysninger, der svarer til de krævede oplysninger, medmindre der ikke foreligger sådanne oplysninger.

4.  Når værdipapirer er garanteret af en medlemsstat, har en udsteder, en udbyder eller en person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, ved udarbejdelsen af et prospekt i overensstemmelse med artikel 4, ret til at udelade oplysninger om den pågældende medlemsstat.

5.  ESMA kan udarbejde udkast til retningslinjer med henblik på at præcisere de tilfælde, hvor oplysninger kan udelades i henhold til stk. 2 under hensyntagen til de i stk. 2 omhandlede rapporter fra de kompetente myndigheder til ESMA.

Artikel 18

Integrering ved henvisning

1.  Oplysninger kan integreres ved henvisning i et prospekt eller et basisprospekt til et eller flere tidligere eller samtidigt elektronisk offentliggjorte dokumenter udarbejdet på et sprog, der opfylder kravene i artikel 25, og indgivet inden for rammerne af EU-rettens offentliggørelseskrav eller på grundlag af regler på markedspladsen eller SMV-vækstmarkedet:

a)  dokumenter, der er godkendt af en kompetent myndighed eller indgivet til den i overensstemmelse med denne forordning

b)  de dokumenter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 3, litra f) og g), og stk. 4, litra d) og e)

c)  regulerede oplysninger som defineret i artikel 2, stk. 1, litra l)

d)  årsregnskaber og delårsregnskaber

e)  revisionsberetninger og regnskaber

f)  ledelsesberetninger som defineret i artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU(24)

g)  redegørelser for virksomhedsledelse som defineret i artikel 20 i direktiv 2013/34/EU

h)  [aflønningsrapporter som defineret i artikel [X] i [revideret direktiv om aktionærrettigheder(25)]

ha)   årsrapporter eller enhver af de oplysninger, der skal fremlægges i henhold til artikel 22 og 23 i direktiv 2011/61/EU

i)  stiftelsesoverenskomst og selskabsvedtægter.

Sådanne oplysninger skal være de senest tilgængelige for udstederen.

Hvis det kun er visse dele af et dokument, der er integreret ved henvisning, anføres det i prospektet, at de dele, der ikke er integreret, ikke er relevante for investor eller er dækket i en anden del af prospektet.

2.  Når de integrerer oplysninger ved henvisning, skal udstedere, udbydere og personer, der ansøger om optagelse til handel på et reguleret marked, sikre oplysningernes tilgængelighed. Der skal navnlig medtages en krydsreferencetabel i prospektet, så investorerne let kan identificere specifikke oplysningselementer, og prospektet skal indeholde hyperlinks til alle dokumenter med oplysninger integreret ved henvisning.

3.  Udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, forelægger – om muligt sammen med det første udkast af prospektet indgivet til den kompetente myndighed, eller under alle omstændigheder i forbindelse med gennemgangen af prospektet – alle oplysninger, der er integreret ved henvisning i prospektet, i søgbar elektronisk form, medmindre disse oplysninger allerede er blevet godkendt af eller indgivet til den kompetente myndighed, der skal godkende prospektet.

4.  ▌ESMA kan udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at opdatere den i stk. 1 fastlagte liste over dokumenter ved at tilføje yderligere dokumenttyper, der skal indgives til eller godkendes af en offentlig myndighed i henhold til EU-retten.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

KAPITEL IV

ORDNINGER FOR GODKENDELSE OG OFFENTLIGGØRELSE AF PROSPEKTET

Artikel 19

Kontrol og godkendelse af prospektet

1.  Prospektet må ikke offentliggøres, før det eller alle dets integrerede dele er godkendt af det pågældende hjemlands relevante kompetente myndighed.

2.  Den kompetente myndighed giver udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, meddelelse om myndighedens afgørelse vedrørende prospektets godkendelse inden for ti arbejdsdage efter indgivelsen af udkastet til prospekt.

▌Den kompetente myndighed giver ESMA meddelelse om godkendelse af prospektet og af eventuelle tillæg hertil, samtidig med at udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, får meddelelse om denne godkendelse.

3.  Den i stk. 2 omhandlede frist forlænges til 20 arbejdsdage, hvis udbuddet til offentligheden vedrører værdipapirer udstedt af en udsteder, som ikke har nogen værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked, og som endnu ikke har udbudt værdipapirer til offentligheden.

Fristen på 20 arbejdsdage gælder kun for den første indgivelse af udkastet til prospekt. Hvis der er behov for yderligere indgivelser i henhold til stk. 4, finder tidsfristen i stk. 2 anvendelse.

4.  Hvis den kompetente myndighed konstaterer, at udkastet til prospekt ikke opfylder standarderne for fuldstændighed, forståelighed og sammenhæng, der er nødvendige for dets godkendelse, og/eller at der er behov for ændringer eller yderligere oplysninger:

a)  underretter myndigheden udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, herom inden for ti arbejdsdage fra indgivelsen af udkastet til prospekt og/eller de yderligere oplysninger og angiver i detaljer årsagerne til afgørelsen, og

b)  finder fristen i stk. 2 og 3 først anvendelse fra den dato, hvor et ændret udkast til prospekt og/eller de yderligere oplysninger, der anmodes om, forelægges den kompetente myndighed.

5.  Uanset stk. 2 og 4 reduceres fristen i disse stykker til fem arbejdsdage for de i artikel 9, stk. 11, omhandlede løbende udstedere. Den løbende udsteder underretter den kompetente myndighed mindst fem arbejdsdage inden den forventede dato for indgivelse af en ansøgning om godkendelse.

En løbende udsteder indgiver en ansøgning til den kompetente myndighed med de nødvendige ændringer af det universelle registreringsdokument og i påkommende tilfælde værdipapirnoten og resuméet forelagt til godkendelse.

Det kræves ikke af en løbende udsteder, at vedkommende indhenter godkendelse af ændringer i det universelle registreringsdokument, medmindre disse ændringer vedrører en undladelse, en væsentlig fejl eller en væsentlig unøjagtighed, der kan medføre, at offentligheden vildledes med hensyn til faktiske omstændigheder og forhold, der er afgørende for en informeret vurdering af udstederen.

6.  De kompetente myndigheder opstiller retningslinjer for kontrol- og godkendelsesprocessen på deres websteder for at fremme en effektiv og rettidig godkendelse af prospekter. I disse retningslinjer anføres kontaktpunkterne for godkendelse. Udstederen eller den person, der er ansvarlig for prospektets udarbejdelse, har mulighed for at kommunikere og interagere direkte med personalet hos den kompetente myndighed under hele prospektgodkendelsesprocessen.

9.  De gebyrer, som hjemlandets kompetente myndighed opkræver for godkendelsen af prospekter, registreringsdokumenter, herunder universelle registreringsdokumenter, tillæg og ændringer, samt for indgivelsen af universelle registreringsdokumenter, ændringer heraf og endelige vilkår, skal være rimelige og proportionale og skal offentliggøres som minimum på den kompetente myndigheds websted.

10.  ESMA kan udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer procedurerne for kontrol af, om prospektet er fuldstændigt, sammenhængende og forståeligt, og for godkendelse af prospektet.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

11.  ESMA anvender sine beføjelser i henhold til forordning (EU) nr. 1095/2010 til at fremme den tilsynsmæssige konvergens af de kompetente myndigheders kontrol- og godkendelsesprocesser ved vurderingen af, om prospektet er fuldstændigt, og om oplysningerne er sammenhængende og forståelige. Med dette formål udarbejder ESMA retningslinjer til de kompetente myndigheder om tilsyn med og efterlevelse af prospekter, som omfatter undersøgelse af overholdelsen af denne forordning og af delegerede retsakter og gennemførelsesakter, der er vedtaget i henhold hertil, samt anvendelse af passende administrative foranstaltninger og sanktioner i tilfælde af overtrædelser, jf. artikel 36 og 37. [Ændring 2] ESMA fremmer især konvergens med hensyn til effektivitet, metoder og timing af de kompetente myndigheders kontrol af oplysningerne i et prospekt, hvor det er relevant under anvendelse af peerevalueringer.

11a.   ESMA udarbejder et centralt workflowsystem, der dækker prospektgodkendelsesprocessen fra begyndelse til godkendelse og gør det muligt for kompetente myndigheder, ESMA og udstedere at forvalte og følge anmodninger om godkendelse online og overalt i EU.

12.  Med forbehold af artikel 30 i forordning (EU) nr. 1095/2010 tilrettelægger og gennemfører ESMA som minimum en peerevaluering af de kompetente myndigheders kontrol- og godkendelsesprocedurer, herunder de kompetente myndigheders indbyrdes anmeldelser om godkendelse. Peerevalueringen omfatter ligeledes en vurdering af indvirkningen af de kompetente myndigheders forskellige tilgange til kontrol og godkendelse på udstederes muligheder for at rejse kapital i EU. Rapporten om denne peerevaluering offentliggøres senest tre år fra anvendelsesdatoen for denne forordning. I forbindelse med denne peerevaluering tager ESMA hensyn til ▌rådgivning fra interessentgruppen for værdipapirer og markeder nedsat i henhold artikel 37 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 20

Offentliggørelse af prospektet

1.  Når prospektet er godkendt, gøres det tilgængeligt for offentligheden af udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, i rimelig tid og senest inden begyndelsen på udbuddet til offentligheden eller optagelsen til handel af de pågældende værdipapirer.

I tilfælde af udbud til offentligheden af aktier i en klasse, der optages til handel på et reguleret marked for første gang, skal prospektet være tilgængeligt mindst seks arbejdsdage før udbuddets afslutning.

2.  Prospektet, uanset om der er tale om et enkelt dokument eller et prospekt bestående af særskilte dokumenter, betragtes som tilgængeligt, når det er offentliggjort i elektronisk form på et af følgende websteder:

a)  webstedet tilhørende udsteder, udbyder eller den person, der anmoder om optagelse til handel

b)  webstedet tilhørende de finansielle formidlere, der placerer eller sælger værdipapirerne, herunder pengeinstitutter

c)  webstedet for det regulerede marked, hvor ansøgningen om optagelse til handel indgives, eller i påkommende tilfælde for operatøren af den multilaterale handelsfacilitet.

3.  Prospektet offentliggøres i et særligt afsnit på webstedet, der er let tilgængeligt. Det skal kunne downloades, udskrives og være i en søgbar elektronisk form, der ikke kan ændres.

Der skal være adgang til dokumenterne med oplysninger integreret ved henvisning i prospektet og tillæggene til og/eller de endelige vilkår for prospekterne i samme afsnit som prospekterne, herunder via hyperlinks om nødvendigt.

Uden at det berører tilbagetrækningsretten i artikel 22, stk. 2, kan løbende udstedere, jf. artikel 9, stk. 11, i stedet for at udarbejde et tillæg vælge at integrere eventuelle ændringer af det universelle registreringsdokument ved hjælp af en dynamisk henvisning til den seneste version af det universelle registreringsdokument.

4.  Adgang til prospektet må ikke være betinget af gennemførelsen af en registreringsproces, accept af en erklæring om begrænsning af det juridiske ansvar eller betaling af et gebyr.

5.  Hjemlandets kompetente myndighed offentliggør alle godkendte prospekter på sit websted, eller i det mindste listen over godkendte prospekter, herunder et hyperlink til de i stk. 3 omhandlede særlige afsnit på webstedet, og anfører den eller de enkelte værtslande, hvis prospekterne anmeldes i henhold til artikel 24. Den offentliggjorte liste, herunder hyperlinkene, ajourføres, og de enkelte elementer forbliver tilgængelige på webstedet i det i stk. 7 omhandlede tidsrum.

Den kompetente myndighed fremsender en elektronisk kopi af prospektet eller af eventuelle tillæg hertil samt de nødvendige data for ESMA's klassificering i den i stk. 6 omhandlede opbevaringsmekanisme og for udarbejdelsen af den i artikel 45 omhandlede rapport, samtidig med at myndigheden underretter ESMA om godkendelsen af et prospekt eller af eventuelle tillæg hertil.

Hjemlandets kompetente myndighed offentliggør oplysninger om alle anmeldelser modtaget i henhold til artikel 24 på sit websted.

6.  Senest inden begyndelsen på udbuddet til offentligheden eller optagelsen til handel af de pågældende værdipapirer offentliggør ESMA alle prospekter modtaget fra de kompetente myndigheder på sit websted, herunder eventuelle tillæg hertil, endelige vilkår og tilknyttede oversættelser i påkommende tilfælde, samt oplysninger om det eller de enkelte værtslande, hvis prospekterne anmeldes i henhold til artikel 24. Offentliggørelse sker gennem en opbevaringsmekanisme, der giver offentligheden gratis adgang og søgeværktøjer. De vigtigste oplysninger i prospekterne, f.eks. værdipapirers ISIN-identifikationsnummer og udstederes, udbyderes og garanters LEI-identifikator, skal være maskinlæsbare, også når der anvendes metadata.

7.  Alle godkendte prospekter forbliver offentligt tilgængelige i et digitalt format i mindst ti år efter offentliggørelsen på de i stk. 2 og 6 nævnte websteder.

8.  I forbindelse med et prospekt, der omfatter flere særskilte dokumenter eller integrerer oplysninger ved henvisning, kan de dokumenter og oplysninger, der udgør prospektet, offentliggøres og distribueres særskilt, såfremt de pågældende dokumenter gøres tilgængelige for offentligheden i overensstemmelse med stk. 2. Det anføres i de enkelte dokumenter i prospektet, hvor de øvrige dokumenter, der allerede er blevet godkendt af og/eller indgivet til den kompetente myndighed, er tilgængelige.

9.  Prospektets tekst og format og/eller tillæg til prospektet skal, når det gøres tilgængelig for offentligheden, til enhver tid være identisk med den originale udgave, der er godkendt af hjemlandets kompetente myndighed.

10.  Enhver fysisk eller juridisk person kan på anmodning få prospektet udleveret vederlagsfrit i kopi på et varigt medium fra udstederen, udbyderen, den person, der anmoder om optagelse til handel, eller de finansielle formidlere, der placerer eller sælger værdipapirerne. Udleveringen er begrænset til de jurisdiktioner, hvor udbuddet til offentligheden foretages, eller hvor optagelsen til handel sker i henhold til denne forordning.

11.  For at sikre konsekvent harmonisering af procedurerne i denne artikel kan ESMA udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for yderligere at præcisere kravene vedrørende offentliggørelse af prospektet.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

12.  ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer de nødvendige data til klassificering af de i stk. 5 omhandlede prospekter.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest [12 måneder fra datoen for denne forordnings ikrafttræden].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 21

Annoncering

1.  Enhver annoncering i tilknytning til enten et udbud af værdipapirer til offentligheden eller optagelse til handel på et reguleret marked skal opfylde de principper, der er indeholdt i denne artikel.

2.  Det skal af annonceringen fremgå, at der er eller vil blive offentliggjort et prospekt med angivelse af, hvor det er eller vil blive tilgængeligt for investorerne.

3.  Det skal af annonceringen tydeligt fremgå, at det drejer sig om annoncering. De oplysninger, der indgår i annonceringen, må ikke være forkerte eller misvisende. De oplysninger, der indgår i annonceringen, skal ligeledes være i overensstemmelse med oplysningerne i prospektet, hvis prospektet allerede er offentliggjort, eller med de oplysninger, der skal være i prospektet, hvis det offentliggøres senere.

4.  Oplysninger vedrørende udbud af værdipapirer til offentligheden eller optagelse til handel skal, når de fremlægges mundtligt eller skriftligt, være i overensstemmende med prospektets indhold, også når fremlæggelsen ikke sker i annonceringsøjemed.

Væsentlige oplysninger, der fremlægges af en udsteder eller en udbyder og meddeles en eller flere udvalgte investorer mundtligt eller skriftligt, skal fremlægges for alle andre investorer, som udbuddet er rettet til, uanset om der kræves et prospekt eller ej i medfør af denne forordning. Når det kræves, at der offentliggøres et prospekt, skal sådanne oplysninger medtages i prospektet eller i et tillæg til prospektet, jf. artikel 22, stk. 1.

5.  Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor annonceringen finder sted, skal have beføjelse til at udøve kontrol med overholdelsen af principperne i stk. 2-4, når der annonceres i forbindelse med et udbud af værdipapirer til offentligheden ▌eller optagelse til handel på et reguleret marked.

Om nødvendigt skal hjemlandets kompetente myndighed bistå den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor annonceringen finder sted, med at vurdere annonceringens sammenhæng med oplysningerne i prospektet.

Uden at det berører beføjelserne i artikel 30, stk. 1, må en kompetent myndigheds kontrol af annonceringen ikke udgøre en forudsætning for, at et udbud af værdipapirer til offentligheden eller en optagelse til handel på et reguleret marked kan finde sted i et værtsland.

5b.   En kompetent myndighed må ikke opkræve gebyrer for kontrol af annonceringen i medfør af denne artikel.

5c.   Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor annonceringen finder sted, kan aftale med den kompetente myndighed i hjemlandet, såfremt sidstnævnte er en anden kompetent myndighed, at den kompetente myndighed i hjemlandet skal have beføjelse til at udøve kontrol med, at annonceringen overholder principperne i stk. 5. I tilfælde af en sådan aftale underretter den kompetente myndighed i hjemlandet omgående udstederen og ESMA herom.

6.  ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på yderligere at præcisere bestemmelserne om annoncering i stk. 2-4 og 5a, herunder for at præcisere bestemmelserne om annoncering og for at etablere procedurer for samarbejdet mellem den kompetente myndighed i hjemlandet og den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor annonceringen finder sted.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest [12 måneder fra datoen for denne forordnings ikrafttræden].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 22

Tillæg til prospektet

1.  Enhver væsentlig ny omstændighed, væsentlig fejl eller ukorrekthed i forbindelse med oplysningerne i prospektet, der kan påvirke vurderingen af værdipapirerne, og som indtræder eller konstateres mellem tidspunktet for godkendelsen af prospektet og den endelige afslutning af udbuddet til offentligheden, eller starten af handlen på et reguleret marked, afhængigt af hvad der sker sidst, skal angives i et tillæg til prospektet uden unødig forsinkelse.

Et sådant tillæg godkendes efter samme fremgangsmåde som et prospekt inden for fem arbejdsdage og offentliggøres i overensstemmelse med bestemmelser, som mindst svarer til de gældende bestemmelser på tidspunktet for det oprindelige prospekts offentliggørelse i overensstemmelse med artikel 20. Resuméet og eventuelle oversættelser heraf skal også om nødvendigt ajourføres for at tage hensyn til de nye oplysninger i tillægget.

2.  Når prospektet vedrører et udbud af værdipapirer til offentligheden, har investorer, der har indvilliget i at købe eller tegne værdipapirer allerede inden offentliggørelsen af tillægget, i fem arbejdsdage efter tillæggets offentliggørelse ret til at trække deres accept tilbage, såfremt den nye omstændighed, væsentlige fejl eller ukorrekthed som nævnt i stk. 1 opstod inden den endelige afslutning af udbuddet til offentligheden eller værdipapiroverdragelsen, afhængigt af hvad der sker først. Denne periode kan forlænges af udstederen eller udbyderen. Sidste dato for tilbagetrækningsretten skal fremgå af tillægget.

Såfremt en udsteder vælger at integrere ændringer af det universelle registreringsdokument ved hjælp af en dynamisk henvisning til den seneste version af det universelle registreringsdokument i stedet for ved et tillæg i henhold til artikel 20, stk. 3, berører dette ikke investorens tilbagetrækningsret som fastsat i første afsnit.

3.  Hvis udstederen udarbejder et tillæg vedrørende oplysninger i basisprospektet, der kun vedrører en eller flere individuelle udstedelser, gælder investorernes ret i henhold til stk. 2 til at trække deres accept tilbage kun for den eller de relevante udstedelser og ikke for en eventuel anden udstedelse af værdipapirer, der er omfattet af basisprospektet.

4.  Der udarbejdes og godkendes kun et tillæg, hvis den i stk. 1 omhandlede væsentlige nye omstændighed, væsentlige fejl eller ukorrekthed kun vedrører oplysningerne i et registreringsdokument eller et universelt registreringsdokument, og hvis dette registreringsdokument eller universelle registreringsdokument samtidig anvendes som en integreret del af flere prospekter. I dette tilfælde anføres alle de omfattede prospekter i tillægget.

5.  I forbindelse med kontrollen af et tillæg inden godkendelse kan den kompetente myndighed, uden at det berører artikel 20, stk. 3, afsnit 2a, anmode om, at tillægget indeholder en konsolideret version af prospektet med tillæg i et bilag, hvis det er nødvendigt for at sikre, at oplysningerne i prospektet er forståelige. Denne anmodning betragtes som en anmodning om yderligere oplysninger i henhold til artikel 19, stk. 4.

6.  For at sikre konsekvent harmonisering af denne artikel og tage hensyn til den tekniske udvikling på de finansielle markeder udarbejder ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de situationer, hvor en væsentlig ny omstændighed, væsentlig fejl eller ukorrekthed i forbindelse med oplysningerne i prospektet nødvendiggør, at der skal offentliggøres et tillæg til prospektet.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest [12 måneder fra datoen for denne forordnings ikrafttræden].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

KAPITEL V

GRÆNSEOVERSKRIDENDE UDBUD OG OPTAGELSE TIL HANDEL OG SPROGORDNING

Artikel 23

Virkning i Unionen af prospekters og universelle registreringsdokumenters godkendelse

1.  Når der planlægges et udbud til offentligheden eller en optagelse til handel på et reguleret marked i en eller flere medlemsstater eller i en anden medlemsstat end hjemlandet, er det prospekt, der er godkendt i hjemlandet, samt eventuelle tillæg hertil, gyldigt for udbud til offentligheden eller optagelse til handel i enhver medlemsstat, såfremt ESMA og den kompetente myndighed i hvert værtsland har modtaget en anmeldelse i overensstemmelse med artikel 24, jf. dog artikel 35. Værtslandenes kompetente myndigheder foretager ikke godkendelse eller anden administrativ behandling af prospekter.

Bestemmelserne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på allerede godkendte universelle registreringsdokumenter.

Hvis et prospekt indgives til godkendelse i en eller flere medlemsstater, og det indeholder et universelt registreringsdokument, som allerede er godkendt i en anden medlemsstat, tager den kompetente myndighed, der behandler ansøgningen om godkendelse af prospektet, ikke på ny stilling til det universelle registreringsdokumentet, men accepterer i stedet den tidligere godkendelse af det.

2.  Hvis der efter prospektets godkendelse optræder nye væsentlige omstændigheder, væsentlige fejl eller ukorrektheder som omhandlet i artikel 22, kræver hjemlandets kompetente myndighed offentliggørelse af et tillæg, der godkendes i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1. ESMA og værtslandets kompetente myndighed kan informere hjemlandets kompetente myndighed om behovet for nye oplysninger.

Artikel 24

Anmeldelse

1.  På anmodning af udstederen eller den person, der er ansvarlig for prospektets udarbejdelse, skal hjemlandets kompetente myndighed senest tre arbejdsdage efter modtagelse af denne anmodning eller, når anmodningen indgives sammen med prospektudkastet, en arbejdsdag efter godkendelsen af prospektet, stille et godkendelsescertifikat til rådighed for den kompetente myndighed i værtslandet, hvoraf det fremgår, at prospektet er udarbejdet i overensstemmelse med denne forordning, samt en elektronisk kopi af nævnte prospekt. ESMA opretter en portal, som hver enkelt kompetent national myndighed lægger sådanne oplysninger ind på.

Den i første afsnit omhandlede anmeldelse ledsages i givet fald af en oversættelse af prospektet og/eller resuméet, som udstederen eller den person, der er ansvarlig for prospektets udarbejdelse, har ladet udarbejde.

Hvis et universelt registreringsdokument er blevet godkendt i henhold til artikel 9, finder første og andet afsnit i nærværende stykke tilsvarende anvendelse.

Udstederen eller den person, der er ansvarlig for prospektets eller i påkommende tilfælde det universelle registreringsdokuments udarbejdelse, får stillet godkendelsescertifikatet til rådighed samtidig med den kompetente myndighed i værtslandet.

2.  Såfremt bestemmelserne i artikel 17, stk. 2 og 3, har fundet anvendelse, anføres dette i certifikatet sammen med begrundelsen herfor.

3.  Hjemlandets kompetente myndighed giver ESMA meddelelse om prospektets godkendelsescertifikat, samtidig med at værtslandets kompetente myndighed får meddelelse herom.

4.  Er de endelige vilkår i et tidligere anmeldt basisprospekt hverken inkluderet i basisprospektet eller i tillægget, underretter hjemlandets kompetente myndighed elektronisk den kompetente myndighed i det eller de relevante værtslande og ESMA herom så hurtigt som muligt efter indgivelsen.

5.  De kompetente myndigheder opkræver ikke gebyr for anmeldelsen eller modtagelsen af anmeldelsen, for prospekter og tillæg hertil eller i påkommende tilfælde for det universelle registreringsdokument eller for eventuelle tilknyttede tilsynsaktiviteter i hjemlandet eller i det eller de enkelte værtslande.

6.  For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne forordning og tage hensyn til den tekniske udvikling på de finansielle markeder kan ESMA udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at fastlægge standardformularer, -modeller og -procedurer for meddelelse af godkendelsescertifikatet, prospektet, tillægget til prospektet eller det universelle registreringsdokument og oversættelsen af prospektet og/eller resuméet.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 25

Sprogordning

1.  Når der kun foretages udbud til offentligheden eller ansøges om optagelse til handel på et reguleret marked i hjemlandet, skal prospektet udarbejdes på et sprog, der accepteres af hjemlandets kompetente myndighed.

2.  Når der foretages udbud til offentligheden eller ansøges om optagelse til handel på et reguleret marked i en eller flere medlemsstater, bortset fra hjemlandet, udarbejder udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse, prospektet enten på et sprog, der accepteres af de kompetente myndigheder i de pågældende medlemsstater, eller på et sprog, der sædvanligvis anvendes i de internationale finansielle kredse.

Den kompetente myndighed i hvert værtsland kræver, at det i artikel 7 omhandlede resumé oversættes til det eller de officielle sprog i værtslandet, men stiller ikke krav om oversættelse af andre dele af prospektet. [Ændring 3]

Med henblik på hjemlandets kompetente myndigheds kontrol og godkendelse udarbejder udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse til handel, prospektet enten på et sprog, som denne myndighed har accepteret, eller på et sprog, der sædvanligvis anvendes i de internationale finansielle kredse.

3.  Når der foretages udbud til offentligheden eller ansøges om optagelse til handel på et reguleret marked i mere end en medlemsstat, herunder hjemlandet, skal prospektet udarbejdes på et sprog, der accepteres af den kompetente myndighed i hjemlandet, og udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse til handel, skal også gøre det tilgængeligt enten på et sprog, der accepteres af de kompetente myndigheder i værtslandet, eller på et sprog, der sædvanligvis anvendes i de internationale finansielle kredse.

Den kompetente myndighed i hvert værtsland kan kræve, at det i artikel 7 omhandlede resumé oversættes til det eller de officielle sprog i værtslandet, men stiller ikke krav om oversættelse af andre dele af prospektet.

4.  De endelige vilkår og resuméet for den pågældende udstedelse udfærdiges på samme sprog som de godkendte basisprospekter.

Når de endelige vilkår meddeles den kompetente myndighed i værtslandet eller, hvis der er mere end et værtsland, til de kompetente myndigheder i værtslandene, er de endelige vilkår og resuméet af den konkrete udstedelse, der er knyttet som bilag dertil, omfattet af sprogkravene i denne artikel.

KAPITEL VI

SÆRLIGE BESTEMMELSER OM UDSTEDERE ETABLERET I TREDJELANDE

Artikel 26

Udbud af værdipapirer eller optagelse til handel på grundlag af et prospekt udarbejdet i henhold til denne forordning

1.  Hvis en tredjelandsudsteder ▌agter at udbyde værdipapirer til offentligheden i Unionen eller at anmode om optagelse af værdipapirer til handel på et reguleret marked, der er etableret i Unionen, på grundlag af et prospekt udarbejdet i henhold til denne forordning, skal vedkommende have sit prospekt godkendt i overensstemmelse med artikel 19 af den kompetente myndighed i sit hjemland.

Når et prospekt er blevet godkendt i henhold til første afsnit, er det forbundet med de samme rettigheder og forpligtelser som et prospekt under denne forordning, og prospektet og tredjelandsudstederen er omfattet af alle bestemmelserne i denne forordning under den kompetente hjemlandsmyndigheds tilsyn.

Artikel 27

Udbud af værdipapirer eller optagelse til handel på grundlag af et prospekt udarbejdet i henhold til et tredjelands lovgivning

1.  Den kompetente myndighed i en tredjelandsudsteders hjemland kan godkende et prospekt, der er udarbejdet i overensstemmelse med og omfattet af tredjelandsudstederens nationale lovgivning, med henblik på udbud til offentligheden eller optagelse til handel på et reguleret marked, hvis:

a)   de oplysningskrav, der er fastlagt i det pågældende tredjelands lovgivning, svarer til kravene i denne forordning, og

b)   den kompetente myndighed i hjemlandet har indgået samarbejdsaftaler med tredjelandsudstederens relevante tilsynsmyndigheder i overensstemmelse med artikel 28.

2.  I tilfælde af et udbud til offentligheden eller optagelse til handel på et reguleret marked af værdipapirer udstedt af en tredjelandsudsteder i en anden medlemsstat end hjemlandet finder kravene i artikel 23, 24 og 25 anvendelse.

For sådanne udstedere har hjemlandets kompetente myndighed ret til at opkræve et ekstra gebyr, der afspejler den byrde, en sådan udstedelse indebærer.

3.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 42 om fastlæggelse af generelle ækvivalenskriterier på grundlag af kravene i artikel 6, 7, 8 og 13.

På grundlag af ovennævnte kriterier kan Kommissionen ▌vedtage en gennemførelsesafgørelse, der fastslår, at oplysningskrav, som er indført ved et tredjelands lovgivning, svarer til kravene i denne forordning. En sådan gennemførelsesafgørelse vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 43, stk. 2.

Artikel 28

Samarbejde med tredjelande

1.  Med henblik på artikel 27 og, når det skønnes nødvendigt, med henblik på artikel 26, indgår medlemsstaternes kompetente myndigheder samarbejdsaftaler med tilsynsmyndigheder i tredjelande om udveksling af oplysninger med tredjelandenes tilsynsmyndigheder og håndhævelse af de i denne forordning fastsatte forpligtelser i tredjelande, medmindre det pågældende tredjeland står på Kommissionens liste over ikkesamarbejdende lande. Disse samarbejdsaftaler skal som minimum sikre en effektiv udveksling af oplysninger, som gør det muligt for de kompetente myndigheder at udøve deres funktioner i henhold til denne forordning.

En kompetent myndighed skal underrette ESMA og de andre kompetente myndigheder, når den påtænker at indgå en sådan aftale.

2.  Med henblik på artikel 27 og, når det skønnes nødvendigt, med henblik på artikel 26, fremmer og koordinerer ESMA udviklingen af samarbejdsaftaler mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder og de relevante tilsynsmyndigheder i tredjelande.

Når det er nødvendigt, fremmer og koordinerer ESMA også udvekslingen mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder af oplysninger, der er modtaget fra tilsynsmyndigheder i tredjelande, og som kan være relevante, når der skal træffes foranstaltninger i henhold til artikel 36 og 37.

3.  De kompetente myndigheder kan kun indgå samarbejdsaftaler om udveksling af oplysninger med tilsynsmyndigheder i tredjelande, hvis de videregivne oplysninger er omfattet af en tavshedspligt, som mindst er ækvivalent med den, der er fastsat i artikel 33. Udvekslingen af oplysninger skal have til formål at give de pågældende kompetente myndigheder mulighed for at udføre deres opgaver.

3a.   ESMA kan udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder til fastlæggelse af minimumsindholdet af de i stk. 1 nævnte samarbejdsaftaler.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

3b.   For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel kan ESMA udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder til fastlæggelse af et modeldokument for samarbejdsaftaler, som skal anvendes af medlemsstaternes kompetente myndigheder.

KAPITEL VII

ESMA OG KOMPETENTE MYNDIGHEDER

Artikel 29

Kompetente myndigheder

1.  Hver medlemsstat udpeger en enkelt kompetent administrativ myndighed med ansvar for at varetage de forpligtelser, der følger af denne forordning, og for at sikre, at bestemmelser vedtaget i medfør af forordningen anvendes. Medlemsstaterne underretter Kommissionen, ESMA og de andre kompetente myndigheder i de andre medlemsstater herom.

Den kompetente myndighed er ▌uafhængig af ▌markedsdeltagere.

2.  Medlemsstaterne kan tillade deres kompetente myndighed at uddelegere offentliggørelsen af godkendte prospekter på internettet.

Enhver uddelegering af opgaver til enheder sker på grundlag af en specifik afgørelse med angivelse af de opgaver, der skal varetages, og betingelserne for udførelsen af opgaverne, og betingelserne skal indeholde en klausul, der forpligter den pågældende enhed til at være organiseret således, at interessekonflikter undgås, og at oplysninger, der fremkommer i forbindelse med udførelsen af de uddelegerede opgaver, ikke anvendes uretmæssigt eller til at forhindre konkurrence. I denne afgørelse præciseres alle de aftaler, der indgås mellem den kompetente myndighed og den enhed, som opgaverne uddelegeres til.

Det endelige ansvar for kontrol af overholdelse af denne forordning og for godkendelse af prospektet påhviler den kompetente myndighed, der er udpeget i medfør af stk. 1.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen, ESMA og de kompetente myndigheder i andre medlemsstater om den i afsnit 2 omhandlede afgørelse, herunder om de nøjagtige betingelser for uddelegeringen.

3.  Stk. 1 og 2 berører ikke en medlemsstats mulighed for at indføre særskilte retlige og administrative ordninger for oversøiske europæiske områder, for hvis forbindelser udadtil den pågældende medlemsstat er ansvarlig.

Artikel 30

De kompetente myndigheders beføjelser

1.  I overensstemmelse med national lovgivning tillægges de kompetente myndigheder som minimum tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser til følgende:

a)  at pålægge udstedere, udbydere eller personer, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, at supplere oplysningerne i prospektet, hvis dette er nødvendigt af hensyn til investorbeskyttelsen

b)  at pålægge udstedere, udbydere eller personer, der anmoder om optagelse til handel, og personer, der kontrollerer dem eller kontrolleres af dem, at tilvejebringe oplysninger og dokumenter

c)  at pålægge revisorer og direktionsmedlemmer tilknyttet udstedere, udbydere eller personer, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, samt finansielle formidlere, der har til opgave at forestå udbuddet til offentligheden eller søge om optagelse til handel, at tilvejebringe oplysninger

d)  at stille udbuddet til offentligheden eller optagelsen til handel i bero i højst 25 på hinanden følgende arbejdsdage, hver gang der er begrundet mistanke om overtrædelse af forordningens bestemmelser

e)  at forbyde eller stille annoncer i bero eller kræve, at udstedere, udbydere, personer, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, eller relevante finansielle formidlere indstiller eller stiller annoncer i bero i højst ti på hinanden følgende arbejdsdage, hver gang der er begrundet mistanke om overtrædelse af forordningens bestemmelser

f)  at forbyde et udbud til offentligheden, hvis de finder, at denne forordnings bestemmelser er blevet overtrådt, eller der er begrundet mistanke om, at de vil blive overtrådt

g)  at stille eller kræve, at de relevante regulerede markeder stiller handelen på et reguleret marked i bero i højst ti på hinanden følgende arbejdsdage, hver gang der er begrundet mistanke om overtrædelse af forordningens bestemmelser

h)  at forbyde handel på et reguleret marked, hvis de finder, at denne forordnings bestemmelser er blevet overtrådt

i)  at offentliggøre det forhold, at en udsteder, en udbyder eller en person, der anmoder om optagelse til handel, ikke overholder sine forpligtelser

j)  at stille kontrollen af et prospekt forelagt til godkendelse i bero eller stille udbuddet til offentligheden eller optagelse til handel i bero, hvis den kompetente myndighed anvender sine beføjelser til at udstede et forbud eller pålægge en begrænsning i henhold til artikel 42 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014(26), indtil forbuddet eller begrænsningen er hævet

k)  at nægte at godkende et prospekt udarbejdet af en bestemt udsteder, udbyder eller person, der anmoder om optagelse til handel, i højst fem år, hvis udstederen, udbyderen, eller den person, der anmoder om optagelse til handel, har overtrådt bestemmelserne i denne forordning gentagne gange og alvorligt

l)  at tilvejebringe eller pålægge udstederen at tilvejebringe alle væsentlige oplysninger, som kan påvirke vurderingen af de værdipapirer, der optages til handel på regulerede markeder, for at sikre investorbeskyttelsen eller garantere, at markedet fungerer tilfredsstillende

m)  at stille eller kræve, at det relevante regulerede marked stiller handelen med værdipapirerne i bero, hvis den mener, at udstederens situation kan foranledige, at handelen bliver til skade for investorernes interesser

n)  at gennemføre kontrolbesøg og undersøgelser på andre steder end i fysiske personers private boliger og med henblik herpå skaffe sig adgang til lokaler for at få adgang til dokumenter og andre data i enhver form, når der er begrundet mistanke om, at dokumenter og andre data vedrørende genstanden for kontrollen eller undersøgelsen kan være af relevans som bevis for en overtrædelse af denne forordning.

En kompetent myndighed kan, hvis det er nødvendigt i henhold til national ret, bede de relevante retslige myndigheder om at træffe afgørelse om anvendelsen af beføjelserne opstillet i første afsnit. I overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) nr. 1095/2010 er ESMA berettiget til at deltage i de i litra n) omhandlede kontrolbesøg på stedet, såfremt de udføres i fællesskab af to eller flere kompetente myndigheder.

2.  De kompetente myndigheder udøver de funktioner og beføjelser, der er nævnt i stk. 1, i hele det omfang, der er nødvendigt for udøvelsen af deres ansvar for tilsyn med overholdelsen af denne forordning og for godkendelsen af prospektet, på en af følgende måder:

a)  direkte

b)  i samarbejde med andre myndigheder

c)  på deres eget ansvar ved delegation til sådanne myndigheder

d)  ved anmodning til de kompetente retlige myndigheder.

3.  Medlemsstaterne sørger for, at der træffes passende foranstaltninger, således at de kompetente myndigheder har alle de tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, der er nødvendige for, at de kan varetage deres opgaver.

4.  En person, der stiller oplysninger til rådighed for den kompetente myndighed i overensstemmelse med denne forordning, anses ikke for at have overtrådt nogen af de fortrolighedskrav, som måtte være fastlagt ved kontrakter, love eller administrative bestemmelser, og kan ikke på nogen måde drages til ansvar for denne indberetning.

5.  Stk. 1-3 berører ikke en medlemsstats mulighed for at indføre særskilte retlige og administrative ordninger for oversøiske europæiske områder, for hvis forbindelser udadtil den pågældende medlemsstat er ansvarlig.

Artikel 31

Samarbejde mellem de kompetente myndigheder

1.  De kompetente myndigheder samarbejder med hinanden og ESMA med henblik på anvendelsen af denne forordning. De udveksler oplysninger uden unødig forsinkelse og samarbejder om undersøgelses-, tilsyns- og håndhævelsesaktiviteter.

Hvis medlemsstaterne i henhold til artikel 36 har valgt at fastsætte strafferetlige sanktioner for overtrædelse af denne forordnings bestemmelser, sikrer de, at der er truffet passende foranstaltninger, således at de kompetente myndigheder har alle de nødvendige beføjelser til at holde kontakt med de retslige myndigheder inden for deres jurisdiktion med henblik på at modtage konkrete oplysninger om strafferetlige efterforskninger af eller påbegyndte retssager om mulige overtrædelser af denne forordning og forsyne andre kompetente myndigheder og ESMA med tilsvarende oplysninger, således at de opfylder deres forpligtelse til at samarbejde med hinanden og med ESMA om anvendelsen af denne forordning.

2.  En kompetent myndighed kan kun afslå at reagere på en anmodning om oplysninger eller en anmodning om at samarbejde om en undersøgelse under følgende særlige omstændigheder:

a)  når efterkommelse af anmodningen kan forventes at få negativ indvirkning på medlemsstatens egen undersøgelse, håndhævelsesaktiviteter eller en strafferetlig efterforskning

b)  når der er allerede indledt retsforfølgning med hensyn til de samme forhold og mod de samme personer ved denne stats myndigheder

c)  når disse personer allerede har fået endelig dom for de samme forhold i denne medlemsstat.

3.  De kompetente myndigheder leverer efter anmodning omgående alle oplysninger, der er nødvendige med henblik på denne forordning.

4.  Den kompetente myndighed kan anmode om assistance fra den kompetente myndighed i en anden medlemsstat med henblik på kontrol eller undersøgelser på stedet.

En anmodende kompetent myndighed underretter ESMA om enhver anmodning som omhandlet i første afsnit. ESMA varetager i tilfælde af en kontrol eller undersøgelse med grænseoverskridende konsekvenser samordningen i forbindelse hermed, hvis en af de kompetente myndigheder anmoder herom.

Når en kompetent myndighed modtager en anmodning fra en kompetent myndighed i en anden medlemsstat om at gennemføre et kontrolbesøg på stedet eller en undersøgelse, kan den:

a)  selv foretage kontrolbesøget på stedet eller undersøgelsen

b)  give den kompetente myndighed, der har fremsat anmodningen, tilladelse til at deltage i et kontrolbesøg på stedet eller en undersøgelse

c)  give den kompetente myndighed, der har fremsat anmodningen, tilladelse til selv at gennemføre kontrolbesøget på stedet eller undersøgelsen

d)  udpege revisorer eller andre sagkyndige til at gennemføre kontrolbesøget på stedet eller undersøgelsen, og/eller

e)  dele specifikke opgaver i forbindelse med tilsynsaktiviteter med de andre kompetente myndigheder.

5.  De kompetente myndigheder kan indbringe situationer, hvor en anmodning om samarbejde, navnlig med hensyn til udveksling af oplysninger, er blevet afvist eller ikke er blevet imødekommet inden for en rimelig frist, for ESMA. Uden at det berører artikel 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), kan ESMA i de i første punktum omhandlede tilfælde, handle inden for rammerne af de beføjelser, den er tillagt i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

6.  ESMA kan udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, hvilke oplysninger der skal udveksles mellem de kompetente myndigheder i henhold til stk. 1.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

7.  ESMA kan udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at fastlægge standardformularer, -modeller og -procedurer for samarbejde og udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i tredje afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 32

Samarbejde med ESMA

1.  De kompetente myndigheder samarbejder med ESMA ved anvendelsen af dette direktiv i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1095/2010.

2.  De kompetente myndigheder giver hurtigst muligt ESMA alle de oplysninger, der er nødvendige for, at den kan varetage sine opgaver i overensstemmelse med artikel 35 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

3.  Med henblik på at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel kan ESMA udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge procedurerne og formatet for udvekslingen af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 2.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 33

Tavshedspligt

1.  Alle oplysninger, der udveksles mellem de kompetente myndigheder i henhold til denne forordning, der vedrører forretnings- eller driftsmæssige vilkår og andre økonomiske eller personlige anliggender, betragtes som værende fortrolige og underlægges krav om tavshedspligt, undtagen når den kompetente myndighed på det tidspunkt, hvor oplysningerne bliver kommunikeret, erklærer, at disse oplysninger kan videregives, eller når videregivelse er nødvendig i forbindelse med en retssag.

2.  Alle personer, der er eller har været beskæftiget hos den kompetente myndighed eller hos en enhed, hvortil den kompetente myndighed har delegeret sine beføjelser, er undergivet tavshedspligt. Oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, må ikke videregives til nogen anden person eller myndighed, medmindre der er hjemmel dertil i medfør af EU-ret eller national ret.

Artikel 34

Databeskyttelse

For så vidt angår medlemsstaternes behandling af personoplysninger inden for rammerne af denne forordning skal de kompetente myndigheder udføre deres opgaver i forbindelse med denne forordning i overensstemmelse med de nationale love eller administrative bestemmelser, der gennemfører direktiv 95/46/EF.

Hvad angår ESMA' s behandling af personoplysninger inden for rammerne af denne forordning finder bestemmelserne i forordning (EF) nr. 45/2001 anvendelse.

Artikel 35

Forholdsregler

1.  Når den kompetente myndighed i værtslandet finder, at udstederen, udbyderen, den person, der anmoder om optagelse til handel, eller de finansielle institutioner med ansvar for udbuddet til offentligheden har begået uregelmæssigheder eller overtrædelser af deres forpligtelser under denne forordning, forelægger den sagen for hjemlandets kompetente myndighed og ESMA.

2.  Hvis udstederen, udbyderen, den person, der anmoder om optagelse til handel, eller de finansielle institutioner med ansvar for udbuddet til offentligheden på trods af de forholdsregler, som hjemlandets kompetente myndighed har truffet, fortsat overtræder de pågældende bestemmelser i denne forordning, træffer værtslandets kompetente myndighed efter at have underrettet hjemlandets kompetente myndighed og ESMA samtlige passende forholdsregler for at beskytte investorerne og underretter Kommissionen og ESMA herom uden unødig forsinkelse.

3.  ESMA kan i de situationer, der er omhandlet i stk. 2, handle inden for rammerne af de beføjelser, som den er tillagt i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

KAPITEL VIII

ADMINISTRATIVE FORANSTALTNINGER OG SANKTIONER

Artikel 36

Administrative foranstaltninger og sanktioner

1.  Uden at det berører de kompetente myndigheders tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser i artikel 30 og medlemsstaternes ret til at indføre og pålægge strafferetlige sanktioner, skal medlemsstaterne i overensstemmelse med national lovgivning påse, at de kompetente myndigheder har beføjelse til at træffe passende administrative foranstaltninger, og pålægge administrative sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning. Sådanne administrative foranstaltninger og sanktioner pålægges som minimum ved:

a)  overtrædelser af artikel 3, artikel 5, artikel 6, artikel 7, stk. 1-10, artikel 8, artikel 9, stk. 1-13, artikel 10, artikel 11, stk. 1 og 3, artikel 12, artikel 14, stk. 2, artikel 15, stk. 1-2, artikel 16, stk. 1, artikel 17, stk. 1 og 3, artikel 18, stk. 1-3, artikel 19, stk. 1, artikel 20, stk. 1-4 og 7-10, artikel 21, stk. 2-4, artikel 22, stk. 1, 2 og 4, og artikel 25 i denne forordning

b)  manglende samarbejde eller imødekommenhed i forbindelse med en undersøgelse eller en kontrol eller anmodning omfattet af artikel 30.

Medlemsstaterne kan senest den [12 måneder fra datoen for denne forordnings ikrafttræden] beslutte ikke at fastsætte bestemmelser om administrative sanktioner som omhandlet i første afsnit, hvis overtrædelserne omhandlet i nævnte afsnits litra a) eller b) allerede er genstand for strafferetlige sanktioner i deres nationale ret. Hvis de beslutter dette, skal medlemsstaterne i detaljer underrette Kommissionen og ESMA om de relevante dele af deres strafferet.

Medlemsstaterne skal senest den [12 måneder fra datoen for denne forordnings ikrafttræden] i detaljer underrette Kommissionen og ESMA om de i første og andet afsnit omhandlede bestemmelser. De giver omgående Kommissionen og ESMA meddelelse om eventuelle senere ændringer af disse.

2.  Medlemsstaterne sikrer i overensstemmelse med national ret, at de kompetente myndigheder har beføjelser til som minimum at pålægge følgende administrative sanktioner og foranstaltninger i forbindelse med de i stk. 1, litra a), omhandlede overtrædelser:

a)  en offentlig meddelelse, hvori den ansvarlige fysiske person eller juridiske enhed og overtrædelsens art angives i overensstemmelse med artikel 40

b)  en retsafgørelse, hvorefter det pålægges den ansvarlige fysiske eller juridiske person at bringe den udviste handlemåde, der udgør en overtrædelse, til ophør

c)  administrative maksimumbøder på mindst det dobbelte af den fortjeneste, der er opnået, eller af det tab, der er undgået som følge af overtrædelsen, såfremt disse beløb kan beregnes

d)  for juridiske personer, administrative maksimumbøder på mindst 5 000 000 EUR eller i medlemsstater, hvor euroen ikke er den officielle valuta, den tilsvarende værdi i den nationale valuta, den [datoen for denne forordnings ikrafttræden] eller op til 3 % af den pågældende juridiske persons samlede årsomsætning ifølge de seneste tilgængelige regnskaber, som ledelsesorganet har godkendt.

Hvis den juridiske person er et moderselskab eller et datterselskab af det moderselskab, der skal udarbejde konsoliderede regnskaber i henhold til direktiv 2013/34/EU, er den relevante samlede årsomsætning den samlede årsomsætning eller den tilsvarende indkomsttype i overensstemmelse med de relevante EU-regler på regnskabsområdet ifølge det seneste tilgængelige konsoliderede regnskab, som det endelige moderselskabs ledelsesorgan har godkendt

e)  for fysiske personer, administrative maksimumbøder på mindst 700 000 EUR eller i de medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, det tilsvarende beløb i den nationale valuta den [datoen for denne forordnings ikrafttræden].

3.  Medlemsstaterne kan fastsætte yderligere sanktioner eller foranstaltninger og højere administrative bøder end dem, der er fastsat i denne forordning.

Artikel 37

Udøvelse af tilsyns- og sanktioneringsbeføjelser

1.  Ved fastsættelsen af arten og niveauet af administrative sanktioner tager de kompetente myndigheder højde for alle relevante omstændigheder, herunder i givet fald:

a)  overtrædelsens grovhed og varighed

b)  graden af ansvar hos den person, der er ansvarlig for overtrædelsen

c)  den finansielle styrke hos den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, med udgangspunkt i den ansvarlige juridiske persons samlede omsætning eller den ansvarlige fysiske persons årsindkomst og nettoaktiver

d)  overtrædelsens indvirkning på private investorers interesser

e)  fortjeneste eller undgåede tab for den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, eller tabene for tredjeparter som følge af overtrædelsen, såfremt disse beløb kan beregnes

f)  viljen hos den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, til at samarbejde med den kompetente myndighed, uden at det dog tilsidesætter kravet om tilbagebetaling af den pågældende persons fortjeneste eller undgåede tab

g)  overtrædelser, som den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, tidligere har begået

h)  foranstaltninger truffet efter den ansvarlige persons overtrædelse for at hindre gentagelse af overtrædelsen.

2.  I udøvelsen af deres beføjelser til at pålægge administrative sanktioner og træffe andre administrative foranstaltninger efter artikel 36 samarbejder de kompetente myndigheder for at sikre, at udførelsen af deres tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser og de administrative foranstaltninger, som de pålægger, er effektive og hensigtsmæssige efter denne forordning. De samordner deres indsats med henblik på at undgå dobbeltarbejde og overlapning ved udøvelsen af deres tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, og når de pålægger administrative sanktioner og foranstaltninger i forbindelse med grænseoverskridende sager.

Artikel 38

Klageret

Medlemsstaterne sikrer, at afgørelser, der er truffet i medfør af bestemmelserne i denne forordning, er behørigt begrundet og kan prøves ved en domstol.

Artikel 39

Indberetning af overtrædelser

1.  De kompetente myndigheder indfører effektive mekanismer, som fremmer og muliggør indberetning af faktiske eller mulige overtrædelser af denne forordning til dem.

2.  De mekanismer, der er omhandlet i stk. 1, skal som minimum omfatte:

a)  særlige procedurer for modtagelse af indberetninger om faktiske eller mulige overtrædelser og opfølgningen heraf, herunder oprettelse af sikre kommunikationskanaler til sådanne indberetninger

b)  passende beskyttelse af ansatte, der arbejder i henhold til en ansættelseskontrakt, og som indberetter overtrædelser, mod repressalier, diskrimination eller andre former for uretfærdig behandling fra arbejdsgivers eller tredjeparters side

c)  beskyttelse af identiteten på og personoplysninger om den person, som indberetter overtrædelserne, og den fysiske person, som påstås at være ansvarlig for en overtrædelse, i alle procedurens faser, medmindre offentliggørelse heraf er påkrævet i henhold til national lovgivning i forbindelse med videre efterforskning eller efterfølgende retsforfølgning.

3.  Medlemsstaterne kan fastsætte bestemmelser om økonomiske incitamenter til personer, der tilbyder relevante oplysninger om faktiske eller mulige overtrædelser af denne forordning, som kan tildeles i overensstemmelse med national ret, hvis disse personer ikke har andre eksisterende retlige eller kontraktmæssige forpligtelser til at indberette sådanne oplysninger, og forudsat at oplysningerne er nye, og at de fører til pålæggelse af en administrativ eller en strafferetlig sanktion eller til, at der træffes en anden administrativ foranstaltning for en overtrædelse af denne forordning.

4.  Medlemsstaterne stiller krav om, at arbejdsgivere, der udøver aktiviteter, som er reguleret som finansielle tjenesteydelser, har passende procedurer for deres ansatte, således at de ansatte kan indberette faktiske eller mulige overtrædelser internt gennem en særlig uafhængig og selvstændig kanal.

Artikel 40

Offentliggørelse af afgørelser

1.  En afgørelse, som pålægger en administrativ sanktion eller foranstaltning for overtrædelse af denne forordning, offentliggøres af de kompetente myndigheder på deres officielle websted umiddelbart efter, at den sanktionerede person er underrettet om afgørelsen. Offentliggørelse omfatter som minimum oplysninger om overtrædelsens type og art og identiteten af de personer, som er ansvarlige. Denne forpligtelse gælder ikke for afgørelser, der pålægger foranstaltninger af undersøgelsesmæssig art.

2.  Når offentliggørelse af juridiske personers identitet eller af fysiske personers identitet eller personoplysninger af den kompetente myndighed anses for at være disproportional efter en individuel vurdering af proportionaliteten af offentliggørelsen af sådanne oplysninger, eller når sådan offentliggørelse ville udgøre en trussel mod de finansielle markeders stabilitet eller en igangværende efterforskning, sikrer medlemsstaterne, at de kompetente myndighede enten:

a)  udsætter offentliggørelsen af afgørelsen om at pålægge en sanktion eller foranstaltning, indtil grunden til at undlade offentliggørelse er ophørt med at eksistere, eller

b)  offentliggør afgørelsen om at pålægge en sanktion eller foranstaltning anonymt på en måde, der er i overensstemmelse med den nationale lovgivning, hvis en sådan anonym offentliggørelse sikrer effektiv beskyttelse af de pågældende personoplysninger. Ved en afgørelse om anonym offentliggørelse af en sanktion eller foranstaltning kan offentliggørelsen af de relevante oplysninger udskydes i en rimelig periode, inden for hvilken årsagerne til den anonyme offentliggørelse forventes at blive bragt til ophør; eller

c)  undlader at offentliggøre afgørelsen om at pålægge en sanktion eller foranstaltning, hvis mulighederne i litra a) og b) anses for at være utilstrækkelige til at sikre:

i)  at de finansielle markeders stabilitet ikke bringes i fare

ii)  proportionaliteten af offentliggørelsen af sådanne afgørelser vedrørende foranstaltninger, der vurderes at være af mindre betydning.

3.  Hvis afgørelsen om at pålægge en sanktion eller foranstaltning indbringes for de relevante domstole eller andre myndigheder, offentliggør de kompetente myndigheder også straks sådanne oplysninger på deres officielle websted sammen med efterfølgende oplysninger om resultatet af denne klage. En afgørelse, der annullerer en tidligere afgørelse om at pålægge en sanktion eller foranstaltning, offentliggøres også.

4.  De kompetente myndigheder sørger for, at en offentliggørelse i henhold til denne artikel forbliver på deres officielle websted i mindst fem år efter offentliggørelsen. Personoplysninger indeholdt i offentliggørelsen forbliver kun på den kompetente myndigheds officielle websted, så længe det er nødvendigt, i overensstemmelse med de gældende databeskyttelsesregler.

Artikel 41

Rapportering af sanktioner til ESMA

1.  Den kompetente myndighed giver årligt ESMA sammenfattede oplysninger om alle administrative sanktioner og foranstaltninger, der er pålagt i overensstemmelse med artikel 36. ESMA offentliggør disse oplysninger i en årlig rapport.

Hvis medlemsstater har valgt at iværksætte strafferetlige sanktioner i henhold til artikel 36, stk. 1, for overtrædelser af de i artikel 36, stk. 1, omhandlede bestemmelser, forsyner deres kompetente myndigheder årligt ESMA med anonymiserede og sammenfattede oplysninger vedrørende alle strafferetlige efterforskninger, der er iværksat, og strafferetlige sanktioner, der er pålagt. ESMA offentliggør oplysninger om pålagte strafferetlige sanktioner i en årlig rapport.

2.  Har den kompetente myndighed offentliggjort administrative eller strafferetlige sanktioner eller andre administrative foranstaltninger, underretter den samtidig ESMA om disse administrative sanktioner eller foranstaltninger.

3.  De kompetente myndigheder informerer ESMA om alle de administrative sanktioner eller foranstaltninger, der pålægges, men ikke offentliggøres i henhold til artikel 40, stk. 2, litra c), herunder eventuelle klager i denne forbindelse og resultater af disse. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder modtager oplysninger og den endelige dom i forbindelse med eventuelle strafferetlige sanktioner, der pålægges, og videregiver disse til ESMA. ESMA opretholder en central database over sanktioner, der indberettes til den, udelukkende med henblik på udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder. Kun kompetente myndigheder må have adgang til denne database, og den skal ajourføres med de oplysninger, som de kompetente myndigheder indberetter.

KAPITEL IX

DELEGEREDE RETSAKTER OG GENNEMFØRELSESRETSAKTER

Artikel 42

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 1, stk. ▌6, artikel 2, stk. 2, ▌, artikel 13, stk. 1 og 2, artikel 14, stk. 3, artikel 15, stk. 3, ▌og artikel 27, stk. 3 tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne forordnings ikrafttræden].

3.  Den i artikel 1, stk. ▌ 6, artikel 2, stk. 2, ▌artikel 13, stk. 1 og 2, artikel 14, stk. 3, artikel 15, stk. 3, ▌ og artikel 27, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 1, ▌6, artikel 2, stk. 2, ▌artikel 13, stk. 1 og 2, artikel 14, stk. 3, artikel 15, stk. 3, ▌og artikel 27, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 43

Udvalgsprocedure

1.  Kommissionen bistås af Det Europæiske Værdipapirudvalg, der er nedsat ved Kommissionens afgørelse 2001/528/EF(27). Dette udvalg er et udvalg som defineret i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.  Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

KAPITEL X

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 44

Ophævelse

1.  Direktiv 2003/71/EF ophæves med virkning fra [den dato, fra hvilken denne forordning finder anvendelse].

2.  Henvisninger til direktiv 2003/71/EF betragtes som henvisninger til denne forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag IV til denne forordning.

4.  Prospekter godkendt i henhold til nationale love til gennemførelse af direktiv 2003/71/EF inden den [den dato, fra hvilken denne forordning finder anvendelse] er fortsat omfattet af de pågældende nationale love indtil udløbet af deres gyldighedsperiode, eller indtil der er forløbet 12 måneder efter den [den dato, fra hvilken denne forordning finder anvendelse], alt efter hvilken dato der indtræder først.

Artikel 45

ESMA-rapport om prospekter

1.  ESMA offentliggør hvert år på grundlag af de dokumenter, der offentliggøres via den i artikel 20, stk. 6, omhandlede mekanisme, en rapport med statistikker over godkendte og anmeldte prospekter i Unionen og en analyse af tendenser under hensyntagen til de forskellige typer udstedere, navnlig SMV'er, og typer udstedelser, navnlig udbudsværdi, type omsættelige værdipapirer, type markedsplads og pålydende værdi.

2.  Rapporten skal navnlig omfatte:

a)  en analyse af, i hvilket omfang reglerne om mindstekrav til oplysninger i artikel 14 og 15 og det universelle registreringsdokument i artikel 9 anvendes i hele Unionen

b)  statistikker over basisprospekter og endelige vilkår og over prospekter udarbejdet som særskilte dokumenter eller som et enkelt dokument

c)  statistikker over de gennemsnitlige og samlede beløb rejst gennem udbud af værdipapirer til offentligheden omfattet af denne forordning iværksat af unoterede selskaber, selskaber, hvis værdipapirer handles på multilaterale handelsfaciliteter, herunder SMV-vækstmarkeder, og selskaber, hvis værdipapirer er optaget til handel på regulerede markeder. I disse statistikker foretages i påkommende tilfælde en opdeling mellem børsintroduktioner og efterfølgende udbud og mellem værdipapirer, der er kapitalandele, og værdipapirer, der ikke er kapitalandele

ca)   statistikker over omkostningerne ved at udarbejde prospekter, som minimum opdelt i forskellige kategorier af udstedere, emissionsstørrelser og placering såvel som de kategorier af gebyrer og afgifter, som udstedere skal betale, og de kategorier af tjenesteydere, der opkræver dem; statistikkerne skal være ledsaget af en analyse af effektiviteten af konkurrencen mellem tjenesteydere, der er involveret i udarbejdelsen af prospekter, og anbefalinger om, hvordan omkostningerne kan nedbringes.

Artikel 46

Revision

Senest [fem år fra denne forordnings ikrafttræden] forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af denne forordning, i givet fald ledsaget af et lovgivningsforslag.

Rapporten skal bl.a. vurdere, om prospektresuméet, oplysningsordningerne i artikel 14 og 15 og det universelle registreringsdokument i artikel 9 fortsat er hensigtsmæssige i lyset af de forfulgte mål. I rapporten tages hensyn til resultaterne af den i artikel 19, stk. 12, omhandlede peerevaluering.

Artikel 47

Ikrafttræden og anvendelse

1.  Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2.  Den anvendes fra [24 måneder fra datoen for denne forordnings ikrafttræden].

2a.   Uanset stk. 2 kan medlemsstaterne vælge at anvende de tærskler, der er fastsat med henblik på undtagelsen i artikel 1, stk. 3, litra d), eller valgmuligheden i artikel 3, stk. 2, fra datoen for denne forordnings ikrafttræden.

3.  Medlemsstaterne træffer senest den [24 måneder fra datoen for denne forordnings ikrafttræden] de nødvendige foranstaltninger til at overholde artikel 11, artikel 19, stk. 8, artikel 29, artikel 30, artikel 36, artikel 37, artikel 38, artikel 39, artikel 40 og artikel 41.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG I

PROSPEKT

I.   Resumé

II.   Navne på bestyrelsesmedlemmer, direktionsmedlemmer, rådgivere og revisorer

Formålet er at identificere selskabets repræsentanter og andre involverede i selskabets udbud eller optagelse til handel. Disse personer er ansvarlige for udarbejdelse af prospektet og for revision af regnskaberne.

III.   Statistikker om udbuddet og forventet tidsplan

Formålet er at tilvejebringe væsentlige oplysninger om udbuddenes forløb og kortlægge vigtige datoer i denne forbindelse.

A.  Statistikker om udbuddet

B.  Metode og forventet tidsplan

IV.   Væsentlige oplysninger

Formålet er at skematisere væsentlige oplysninger om selskabets finansielle situation, kapitalisering og risikofaktorer. Hvis årsregnskaberne i dokumentet berigtiges for at afspejle væsentlige ændringer i selskabets koncernstruktur eller regnskabspolitik, skal de udvalgte finansielle oplysninger også berigtiges.

A.  Udvalgte finansielle oplysninger

B.  Kapitalisering og gældssituation

C.  Årsag til udbuddet og anvendelsen af provenuet

D.  Risikofaktorer

V.   Oplysninger om selskabet

Formålet er at tilvejebringe oplysninger om selskabets forretningstransaktioner, produktudvalg eller tjenesteydelser samt faktorer, der påvirker forretningerne. Formålet er også at tilvejebringe oplysninger om tilstrækkeligheden og egnetheden af selskabets ejendomme, anlæg og udstyr samt om selskabets planer for fremtidig udvidelse eller reducering af kapacitet.

A.  Selskabets historie og udvikling

B.  Forretningsoversigt

C.  Organisatorisk struktur

D.  Ejendomme, anlæg og udstyr

VI.   Gennemgang af drift og regnskaber samt forventet udvikling

Formålet er at tilvejebringe direktionens forklaring på faktorer, der har påvirket selskabets finansielle situation og driftsresultat for regnskabsperioderne, og direktionens vurdering af faktorer og tendenser, som forventes at få væsentlig betydning for selskabets finansielle situation og driftsresultater fremover.

A.  Driftsresultater

B.  Likviditet og kapitalressourcer

C.  Forskning og udvikling, patenter og licenser osv.

D.  Tendenser

VII.   Bestyrelsesmedlemmer, direktionsmedlemmer og personale

Formålet er at tilvejebringe oplysninger om selskabets bestyrelses- og direktionsmedlemmer, som kan sætte investorerne i stand til at vurdere deres erfaringer, kvalifikationer og vederlag samt deres forhold til selskabet.

A.  Bestyrelsesmedlemmer og direktionsmedlemmer

B.  Vederlag

C.  Bestyrelsens arbejdspraksis

D.  Personale

E.  Aktionærforhold

VIII. Større aktionærer og transaktioner med nærtstående parter

Formålet er at tilvejebringe oplysninger om større aktionærer og andre, som kontrollerer eller kan kontrollere selskabet. Der skal også oplyses om de transaktioner, som selskabet har indgået med personer, der er tilknyttet selskabet, og hvorvidt vilkårene for disse transaktioner er rimelige for selskabet.

A.  Større aktionærer

B.  Transaktioner med nærtstående parter

C.  Ekspert- og rådgiverinteresser

IX.   Finansielle oplysninger

Formålet er at specificere, hvilke regnskaber der skal indgå i dokumentet, samt de omhandlede perioder, regnskabernes alder og andre oplysninger af finansiel karakter. De regnskabs- og revisionsprincipper, der kan accepteres for udarbejdelse og revision af årsregnskaber, fastlægges i overensstemmelse med internationale regnskabs- og revisionsstandarder.

A.  Konsoliderede regnskaber og andre finansielle oplysninger

B.  Betydelige ændringer

X.   Nærmere oplysninger om udbuddet og optagelsen til handel

Formålet er at tilvejebringe oplysninger om udbuddet og optagelsen til handel af værdipapirerne, fordelingsplanen for værdipapirerne og dertil knyttede spørgsmål.

A.  Udbud og optagelse til handel

B.  Fordelingsplan

C.  Markeder

D.  Værdipapirihændehavere, der ønsker at sælge

E.  Udvanding af ejerandele (kun for værdipapirer, som er kapitalandele)

F.  Emissionsomkostninger

XI.   Yderligere oplysninger

Formålet er at tilvejebringe oplysninger, hovedsageligt vedtægtsmæssige, som ikke indgår i andre af prospektets dele.

A.  Aktiekapital

B.  Stiftelsesoverenskomst og selskabsvedtægter

C.  Væsentlige kontrakter

D.  Ombytningskontrol

E.  Advarsel om skattemæssige konsekvenser

F.  Dividender og betalingsformidlere

G.  Ekspertudtalelser

H.  Dokumentationsmateriale

I.  Oplysninger om datterselskaber

BILAG II

REGISTRERINGSDOKUMENT

I.   Navne på bestyrelsesmedlemmer, direktionsmedlemmer, rådgivere og revisorer

Formålet er at identificere selskabets repræsentanter og andre involverede i selskabets udbud eller optagelse til handel. Disse personer er ansvarlige for udarbejdelse af prospektet og for revision af regnskaberne.

II.   Væsentlige oplysninger om udstederen

Formålet er at skematisere væsentlige oplysninger om selskabets finansielle situation, kapitalisering og risikofaktorer. Hvis årsregnskaberne i dokumentet berigtiges for at afspejle væsentlige ændringer i selskabets koncernstruktur eller regnskabspolitik, skal de udvalgte finansielle oplysninger også berigtiges.

A.  Udvalgte finansielle oplysninger

B.  Kapitalisering og gældssituation

C.  Risikofaktorer

III.   Oplysninger om selskabet

Formålet er at tilvejebringe oplysninger om selskabets forretningstransaktioner, produktudvalg eller tjenesteydelser samt faktorer, der påvirker forretningerne. Formålet er også at tilvejebringe oplysninger om tilstrækkeligheden og egnetheden af selskabets ejendomme, anlæg og udstyr samt om selskabets planer for fremtidig udvidelse eller reducering af kapacitet.

A.  Selskabets historie og udvikling

B.  Forretningsoversigt

C.  Organisatorisk struktur

D.  Ejendomme, anlæg og udstyr

IV.   Gennemgang af drift og regnskaber samt forventet udvikling

Formålet er at tilvejebringe direktionens forklaring på faktorer, der har påvirket selskabets finansielle situation og driftsresultat for regnskabsperioderne, og direktionens vurdering af faktorer og tendenser, som forventes at få væsentlig betydning for selskabets finansielle situation og driftsresultater fremover.

A.  Driftsresultater

B.  Likviditet og kapitalressourcer

C.  Forskning og udvikling, patenter og licenser osv.

D.  Tendenser

V.   Bestyrelsesmedlemmer, direktionsmedlemmer og personale

Formålet er at tilvejebringe oplysninger om selskabets bestyrelses- og direktionsmedlemmer, som kan sætte investorerne i stand til at vurdere deres erfaringer, kvalifikationer og vederlag samt deres forhold til selskabet.

A.  Bestyrelsesmedlemmer og direktionsmedlemmer

B.  Vederlag

C.  Bestyrelsens arbejdspraksis

D.  Personale

E.  Aktionærforhold

VI.   Større aktionærer og transaktioner med nærtstående parter

Formålet er at tilvejebringe oplysninger om større aktionærer og andre, som kontrollerer eller kan kontrollere selskabet. Der skal også oplyses om de transaktioner, som selskabet har indgået med personer, der er tilknyttet selskabet, og hvorvidt vilkårene for disse transaktioner er rimelige for selskabet.

A.  Større aktionærer

B.  Transaktioner med nærtstående parter

C.  Ekspert- og rådgiverinteresser

VII.   Finansielle oplysninger

Formålet er at specificere, hvilke regnskaber der skal indgå i dokumentet, samt de omhandlede perioder, regnskabernes alder og andre oplysninger af finansiel karakter. De regnskabs- og revisionsprincipper, der kan accepteres for udarbejdelse og revision af årsregnskaber, fastlægges i overensstemmelse med internationale regnskabs- og revisionsstandarder.

A.  Konsoliderede regnskaber og andre finansielle oplysninger

B.  Betydelige ændringer

VIII. Yderligere oplysninger

Formålet er at tilvejebringe oplysninger, hovedsageligt vedtægtsmæssige, som ikke indgår i andre af prospektets dele.

A.  Aktiekapital

B.  Stiftelsesoverenskomst og selskabsvedtægter

C.  Væsentlige kontrakter

D.  Ekspertudtalelser

E.  Dokumentationsmateriale

F.  Oplysninger om datterselskaber

BILAG III

VÆRDIPAPIRNOTE

I.   Navne på bestyrelsesmedlemmer, direktionsmedlemmer, rådgivere og revisorer

Formålet er at identificere selskabets repræsentanter og andre involverede i selskabets udbud eller optagelse til handel. Disse personer er ansvarlige for udarbejdelse af prospektet og for revision af regnskaberne.

II.   Statistikker om udbuddet og forventet tidsplan

Formålet er at tilvejebringe væsentlige oplysninger om udbuddenes forløb og kortlægge vigtige datoer i denne forbindelse.

A.  Statistikker om udbuddet

B.  Metode og forventet tidsplan

III.   Væsentlige oplysninger om udstederen

Formålet er at skematisere væsentlige oplysninger om selskabets finansielle situation, kapitalisering og risikofaktorer. Hvis årsregnskaberne i dokumentet berigtiges for at afspejle væsentlige ændringer i selskabets koncernstruktur eller regnskabspolitik, skal de udvalgte finansielle oplysninger også berigtiges.

A.  Kapitalisering og gældssituation

B.  Årsag til udbuddet og anvendelsen af provenuet

C.  Risikofaktorer

IV.   Ekspertinteresser

Formålet er at tilvejebringe oplysninger om de transaktioner, som selskabet har indgået med eksperter eller rådgivere, der beskæftiges mod honorar.

V.   Nærmere oplysninger om udbuddet og optagelsen til handel

Formålet er at tilvejebringe oplysninger om udbuddet og optagelsen til handel af værdipapirerne, fordelingsplanen for værdipapirerne og dertil knyttede spørgsmål.

A.  Udbud og optagelse til handel

B.  Fordelingsplan

C.  Markeder

D.  Værdipapirihændehavere, der ønsker at sælge

E.  Udvanding af ejerandele (kun for værdipapirer, som er kapitalandele)

F.  Emissionsomkostninger

VI.   Yderligere oplysninger

Formålet er at tilvejebringe oplysninger, hovedsageligt vedtægtsmæssige, som ikke indgår i andre af prospektets dele.

A.  Ombytningskontrol

B.  Advarsel om skattemæssige konsekvenser

C.  Dividender og betalingsformidlere

D.  Ekspertudtalelser

E.  Dokumentationsmateriale

Bilag IV

Sammenligningstabel

(jf. artikel 44)

Direktiv 2003/71/EF

Denne forordning

Artikel 1, stk. 1

Artikel 1, stk. 1

Artikel 1, stk. 2, undtagen artikel 1, stk. 2, litra h)

Artikel 1, stk. 2

Artikel 1, stk. 2, litra h)

Artikel 1, stk. 3, litra d)

Artikel 1, stk. 3

Artikel 4

Artikel 1, stk. 4

Artikel 1, stk. 5, litra a) og b)

Artikel 2, stk. 1

Artikel 2, stk. 1

Artikel 2, stk. 4

Artikel 2, stk. 2

Artikel 3, stk. 1

Artikel 3, stk. 1

Artikel 3, stk. 2, litra a)

Artikel 1, stk. 3, litra a)

Artikel 3, stk. 2, litra b)

Artikel 1, stk. 3, litra b)

Artikel 3, stk. 2, litra c)

Artikel 1, stk. 3, litra c)

Artikel 3, stk. 2, litra d)

-

Artikel 3, stk. 2, litra e)

-

Artikel 3, stk. 2, andet og tredje afsnit

Artikel 5

Artikel 3, stk. 3

Artikel 3, stk. 3

Artikel 3, stk. 4

Artikel 1, stk. 5, litra b)

Artikel 4, stk. 1, litra a)

Artikel 1, stk. 3, litra e)

Artikel 4, stk. 1, litra b)

Artikel 1, stk. 3, litra f)

Artikel 4, stk. 1, litra c)

Artikel 1, stk. 3, litra g)

Artikel 4, stk. 1, litra d)

Artikel 1, stk. 3, litra h)

Artikel 4, stk. 1, litra e)

Artikel 1, stk. 3, litra i)

Artikel 4, stk. 1, andet til femte afsnit

-

Artikel 4, stk. 2, litra a)

Artikel 1, stk. 4, litra a)

Artikel 4, stk. 2, litra b)

Artikel 1, stk. 4, litra c)

Artikel 4, stk. 2, litra c)

Artikel 1, stk. 4, litra d)

artikel 4, stk. 2, litra d)

Artikel 1, stk. 4, litra e)

Artikel 4, stk. 2, litra e)

Artikel 1, stk. 4, litra f)

Artikel 4, stk. 2, litra f)

Artikel 1, stk. 4, litra g)

Artikel 4, stk. 2, litra g)

Artikel 1, stk. 4, litra b)

Artikel 4, stk. 2, litra h)

Artikel 1, stk. 4, litra h)

Artikel 4, stk. 3

Artikel 1, stk. 6

Artikel 5, stk. 1

Artikel 6, stk. 1

Artikel 5, stk. 2

Artikel 7

Artikel 5, stk. 3

Artikel 6, stk. 2

Artikel 5, stk. 4, første afsnit

Artikel 8, stk. 1

Artikel 5, stk. 4, andet afsnit

Artikel 8, stk. 9

Artikel 5, stk. 4, tredje afsnit

Artikel 8, stk. 4, og artikel 24, stk. 4

Artikel 5, stk. 5

Artikel 13, stk. 1

Artikel 6, stk. 1

Artikel 11, stk. 1

Artikel 6, stk. 2

Artikel 11, stk. 2

Artikel 7, stk. 1

Artikel 13, stk. 1, første afsnit

Artikel 7, stk. 2, litra a)

Artikel 13, stk. 1, andet afsnit, litra a)

Artikel 7, stk. 2, litra b)

Artikel 13, stk. 2, andet afsnit, litra b)

Artikel 7, stk. 2, litra c)

Artikel 13, stk. 2, andet afsnit, litra c)

artikel 7, stk. 2, litra d)

Artikel 13, stk. 2, andet afsnit, litra c)

Artikel 7, stk. 2, litra e)

Artikel 15

Artikel 7, stk. 2, litra f)

Artikel 13, stk. 2, andet afsnit, litra d)

Artikel 7, stk. 2, litra g)

Artikel 14

Artikel 7, stk. 3

Artikel 13, stk. 3

Artikel 7, stk. 4

-

Artikel 8, stk. 1

Artikel 17, stk. 1

Artikel 8, stk. 2

Artikel 17, stk. 2

Artikel 8, stk. 3

Artikel 17, stk. 3

Artikel 8, stk. 3a

Artikel 17, stk. 4

Artikel 8, stk. 4

Artikel 17, stk. 5

Artikel 8, stk. 5

-

Artikel 9, stk. 1

Artikel 12, stk. 1

Artikel 9, stk. 2

Artikel 12, stk. 1

Artikel 9, stk. 3

Artikel 12, stk. 1

Artikel 9, stk. 4

Artikel 12, stk. 2

Artikel 11, stk. 1

Artikel 18, stk. 1

Artikel 11, stk. 2

Artikel 18, stk. 2

Artikel 11, stk. 3

Artikel 18, stk. 4

Artikel 12, stk. 1

Artikel 10, stk. 1, første afsnit

Artikel 12, stk. 2

Artikel 10, stk. 1, andet afsnit

Artikel 12, stk. 3

-

Artikel 13, stk. 1

Artikel 19, stk. 1

Artikel 13, stk. 2

Artikel 19, stk. 2

Artikel 13, stk. 3

Artikel 19, stk. 3

Artikel 13, stk. 4

Artikel 19, stk. 4

Artikel 13, stk. 5

Artikel 19, stk. 7

Artikel 13, stk. 6

Artikel 19, stk. 8

Artikel 13, stk. 7

Artikel 19, stk. 10

Artikel 14, stk. 1

Artikel 20, stk. 1

Artikel 14, stk. 2

Artikel 20, stk. 2

Artikel 14, stk. 3

-

Artikel 14, stk. 4

Artikel 20, stk. 5

Artikel 14, stk. 4a

Artikel 20, stk. 6

Artikel 14, stk. 5

Artikel 20, stk. 8

Artikel 14, stk. 6

Artikel 20, stk. 9

Artikel 14, stk. 7

Artikel 20, stk. 10

Artikel 14, stk. 8

Artikel 20, stk. 11

Artikel 15, stk. 1

Artikel 21, stk. 1

Artikel 15, stk. 2

Artikel 21, stk. 2

Artikel 15, stk. 3

Artikel 21, stk. 3

Artikel 15, stk. 4

Artikel 21, stk. 4

Artikel 15, stk. 5

-

Artikel 15, stk. 6

Artikel 21, stk. 5

Artikel 15, stk. 7

Artikel 21, stk. 6

Artikel 16, stk. 1

Artikel 22, stk. 1

Artikel 16, stk. 2

Artikel 22, stk. 2

Artikel 16, stk. 3

Artikel 22, stk. 6

Artikel 17, stk. 1

Artikel 23, stk. 1

Artikel 17, stk. 2

Artikel 23, stk. 2

Artikel 18, stk. 1

Artikel 24, stk. 1

Artikel 18, stk. 2

Artikel 24, stk. 2

Artikel 18, stk. 3, første afsnit

Artikel 24, stk. 3

Artikel 18, stk. 3, andet afsnit

Artikel 20, stk. 5, tredje afsnit, og artikel 20, stk. 6

Artikel 18, stk. 4

Artikel 24, stk. 6

Artikel 19, stk. 1

Artikel 25, stk. 1

Artikel 19, stk. 2

Artikel 25, stk. 2

Artikel 19, stk. 3

Artikel 25, stk. 3

Artikel 19, stk. 4

-

Artikel 20, stk. 1

Artikel 27, stk. 1

Artikel 20, stk. 2

Artikel 27, stk. 2

Artikel 20, stk. 3

Artikel 27, stk. 3

Artikel 21, stk. 1

Artikel 29, stk. 1

Artikel 21, stk. 1a

Artikel 32, stk. 1

Artikel 21, stk. 1b

Artikel 32, stk. 2

Artikel 21, stk. 2

Artikel 29, stk. 2

Artikel 21, stk. 3, litra a)

Artikel 30, stk. 1, litra a)

Artikel 21, stk. 3, litra b)

Artikel 30, stk. 1, litra b)

Artikel 21, stk. 3, litra c)

Artikel 30, stk. 1, litra c)

Artikel 21, stk. 3, litra d)

artikel 30, stk. 1, litra d)

Artikel 21, stk. 3, litra e)

Artikel 30, stk. 1, litra e)

Artikel 21, stk. 3, litra f)

Artikel 30, stk. 1, litra f)

Artikel 21, stk. 3, litra g)

Artikel 30, stk. 1, litra g)

Artikel 21, stk. 3, litra h)

Artikel 30, stk. 1, litra h)

Artikel 21, stk. 3, litra i)

Artikel 30, stk. 1, litra i)

Artikel 21, stk. 3, andet afsnit

Artikel 30, stk. 1, andet afsnit

Artikel 21, stk. 4, litra a)

Artikel 30, stk. 1, litra l)

Artikel 21, stk. 4, litra b)

Artikel 30, stk. 1, litra m)

Artikel 21, stk. 4, litra c)

-

artikel 21, stk. 4, litra d)

Artikel 30, stk. 1, litra n)

Artikel 21, stk. 4, andet afsnit

Artikel 30, stk. 1, tredje afsnit

Artikel 21, stk. 5

Artikel 29, stk. 3, og artikel 30, stk. 5

Artikel 22, stk. 1

Artikel 33, stk. 2

Artikel 22, stk. 2, første afsnit

Artikel 31, stk. 1

Artikel 22, stk. 2, andet afsnit

-

Artikel 22, stk. 2, tredje afsnit

Artikel 31, stk. 5

Artikel 22, stk. 3

-

Artikel 22, stk. 4

Artikel 31, stk. 6 og 7

Artikel 23, stk. 1

Artikel 35, stk. 1

Artikel 23, stk. 2

Artikel 35, stk. 2

Artikel 24

Artikel 43

Artikel 24a, stk. 1

Artikel 42, stk. 2

Artikel 24a, stk. 2

Artikel 42, stk. 4

Artikel 24a, stk. 3

Artikel 42, stk. 1

Artikel 24b

Artikel 42, stk. 3

Artikel 24c

Artikel 42, stk. 5

Artikel 25, stk. 1

Artikel 36, stk. 1

Artikel 25, stk. 2

Artikel 40

Artikel 26

Artikel 38

Artikel 27

-

Artikel 28

-

Artikel 29

-

Artikel 30

-

Artikel 31

Artikel 46

Artikel 32

Artikel 47

Artikel 33

Artikel 47

(1) Efter vedtagelsen af ændringerne blev sagen henvist til fornyet udvalgsbehandling, jf. forretningsordenens artikel 61, stk. 2, andet afsnit (A8-0238/2016).
(2)* Ændringer: Ny eller ændret tekst er markeret med fede typer og kursiv; udgået tekst er markeret med symbolet ▌.
(3)EUT C 177 af 18.5.2016, s. 9.
(4) EUT C 195 af 2.6.2016, s. 1.
(5) Europa-Parlamentets holdning af ... [(EUT ...)] [(endnu ikke offentliggjort i EUT)] og Rådets afgørelse af ... .
(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (EUT L 345 af 31.12.2003, s. 64).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/73/EU af 24. november 2010 om ændring af direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og af direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked (EUT L 327 af 11.12.2010, s. 1).
(8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).
(9)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP'er) (EUT L 352 af 9.12.2014, s. 1).
(10)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38).
(11)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 1).
(12)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).
(13)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(14)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).
(15)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).
(16)Rådets direktiv 80/390/EØF af 17. marts 1980 om samordning af kravene ved udarbejdelse af, kontrol med og udstedelse af det prospekt, der skal offentliggøres med henblik på optagelse af værdipapirer til officiel notering på en fondsbørs (EFT L 100 af 17.4.1980, s. 1).
(17)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/34/EF af 28. maj 2001 vedrørende betingelserne for værdipapirers optagelse til officiel notering på en fondsbørs samt oplysninger, der skal offentliggøres om disse værdipapirer (EFT L 184 af 6.7.2001, s. 1).
(18)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).
(19) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32).
(20) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1).
(21)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP'er) (EUT L 352 af 9.12.2014, s. 1).
(22)Kommissionens forordning (EF) nr. 809/2004 af 29. april 2004 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF for så vidt angår oplysninger i prospekter samt disses format, integration af oplysninger ved henvisning og offentliggørelse af sådanne prospekter samt annoncering (EUT L 149 af 30.4.2004, s. 1).
(23)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38).
(24)Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).
(25)EUT C […] af […], s. […].
(26)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 84).
(27)Kommissionens afgørelse 2001/528/EF af 6. juni 2001 om oprettelse af Det Europæiske Værdipapirudvalg (EFT L 191 af 13.7.2001, s. 45).


Asyl: midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien og Grækenland *
PDF 400kWORD 62k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. september 2016 om forslag til Rådets afgørelse om ændring af Rådets afgørelse (EU) 2015/1601 af 22. september 2015 om midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien og Grækenland på området international beskyttelse (COM(2016)0171 – C8-0133/2016 – 2016/0089(NLE))
P8_TA(2016)0354A8-0236/2016

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2016)0171),

–  der henviser til artikel 73, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0133/2016),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0236/2016),

1.  godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til afgørelse
Betragtning 2
(2)  I henhold til artikel 4, stk. 2, i afgørelse (EU) 2015/1601 skal 54 000 ansøgere fra den 26. september 2016 flyttes fra Italien og Grækenland til andre medlemsstaters område, medmindre Kommissionen inden da fremsætter et forslag om at omfordele dem fra en anden af de deltagende medlemsstater, som står over for en nødsituation i form af en pludselig tilstrømning af personer, jf. artikel 4, stk. 3.
(2)  I henhold til artikel 4, stk. 2, i afgørelse (EU) 2015/1601 skal 54 000 ansøgere fra den 26. september 2016 omfordeles fra Italien og Grækenland i det forhold, der er fastsat i nævnte afgørelse (dvs. 12 764 fra Italien og 41 236 fra Grækenland) til andre medlemsstaters område, medmindre Kommissionen inden da fremsætter et forslag om at omfordele dem til andre deltagende medlemsstater, som står over for en nødsituation i form af en pludselig tilstrømning af personer, jf. artikel 4, stk. 3.
Ændring 2
Forslag til afgørelse
Betragtning 3
(3)   I henhold til artikel 1, stk. 2, i afgørelse (EU) 2015/1601 skal Kommissionen løbende overvåge situationen med massive tilstrømninger af tredjelandsstatsborgere til medlemsstaterne. Kommissionen bør om nødvendigt fremsætte forslag til ændring af denne afgørelse for at tage hensyn til udviklingen i situationen på stedet og dens indvirkning på omfordelingsordningen samt det voksende pres på medlemsstaterne, navnlig de medlemsstater, der er i frontlinjen.
udgår
Ændring 3
Forslag til afgørelse
Betragtning 3 a (ny)
(3a)   Artikel 4, stk. 1, litra c), i afgørelse (EU) 2015/1601 fastsætter, at 54 000 ansøgere flyttes til andre medlemsstater. Flytning er defineret i artikel 2, litra e), i afgørelsen som overførsel af en ansøger fra den medlemsstats område, som er ansvarlig for behandlingen af ansøgningen om international beskyttelse, til tilflytningsmedlemsstaten. Flytning omfatter ikke genhusning eller indrejse for personer, der har brug for international beskyttelse fra et tredjeland til en medlemsstats territorium.
Ændring 4
Forslag til afgørelse
Betragtning 3 b (ny)
(3b)   Det bør påhvile Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning løbende at overvåge situationen vedrørende massive tilstrømninger af tredjelandsstatsborgere til medlemsstaterne.
Ændring 5
Forslag til afgørelse
Betragtning 4
(4)  EU's stats- og regeringschefer blev den 7. marts enige om med henblik på en aftale med Tyrkiet at arbejde på grundlag af en række principper, blandt andet at for hver syrer, som Tyrkiet tilbagetager fra de græske øer, genbosættes en anden syrer fra Tyrkiet i medlemsstaterne inden for rammerne af de eksisterende tilsagn. Disse principper blev videreudviklet i Kommissionens meddelelse om de næste operationelle skridt i samarbejdet mellem EU og Tyrkiet på migrationsområdet, hvori der blev opfordret til at tage de nødvendige skridt til at overføre nogle af de tilsagn, der er afgivet under de gældende afgørelser om omfordeling, til den såkaldte 1:1-ordning, navnlig for en del af eller alle de 54 000 pladser, som ikke er udnyttet.
(4)  EU's stats- og regeringschefer blev i en udtalelse den 7. marts enige om med henblik på en aftale med Tyrkiet at arbejde på grundlag af en række principper, blandt andet at for hver syrer, som Tyrkiet tilbagetager fra de græske øer, genbosættes en anden syrer fra Tyrkiet i medlemsstaterne inden for rammerne af de eksisterende tilsagn. Denne 1:1-ordning bør implementeres med henblik på at beskytte syrere, der flygter fra krig og forfølgelse og under nøje efterlevelse af retten til at søge asyl og non-refoulementprincippet, der er nedfældet i EU-retten, i Genèvekonventionen af 28. juli 1951 og protokollen hertil af 31. januar 1967 om flygtninges retsstilling.
Ændring 6
Forslag til afgørelse
Betragtning 5
(5)  Genbosætning, indrejse af humanitære årsager eller andre former for lovlig indrejse fra Tyrkiet i henhold til nationale og multilaterale ordninger kan forventes at lette migrationspresset på de medlemsstater, hvorfra der sker omfordeling, jf. afgørelse (EU) 2015/1601, ved at gøre det muligt at rejse ind i Unionen på lovlig og sikker vis og forebygge irregulær migration. Medlemsstaternes solidaritetsindsats, der består i at give syriske statsborgere, som befinder sig i Tyrkiet, og som har et klart behov for international beskyttelse, tilladelse til at rejse ind på deres område, bør derfor tages i betragtning i forbindelse med de 54 000 ansøgere om international beskyttelse, der er nævnt ovenfor. For så vidt angår de 54 000 ansøgere bør det antal personer, som en medlemsstat på denne måde har taget imod fra Tyrkiet, trækkes fra det antal personer, der skal omfordeles til den pågældende medlemsstat i henhold til afgørelse (EU) 2015/1601.
(5)  Genbosætning, indrejse af humanitære årsager eller andre former for lovlig indrejse i stor skala fra Tyrkiet i henhold til nationale og multilaterale ordninger er nødvendigt for at lette migrationspresset på nogle medlemsstater ved at gøre det muligt at rejse ind i Unionen på lovlig og sikker vis og overflødiggøre irregulær migration. De bør derfor forlænges. Hidtil er kun et meget begrænset antal syriske flygtninge blevet genhuset i Unionen. Europa-Parlamentet opfordrede i sin beslutning af 12. april 2016 om situationen i Middelhavet og behovet for en holistisk EU-tilgang til migration til, at der udvikles flere sikrere og legale ruter for asylansøgere og flygtninge ind i Unionen, herunder en bindende og obligatorisk EU-retlig tilgang til genbosættelse, etablering af humanitære indrejseprogrammer i alle medlemsstater og en bredere anvendelse af humanitære visa. Disse foranstaltninger vil skulle fungere som supplementer til flytningsordningen vedtaget under afgørelse (EU) 2015/1523 og (EU) 2015/1601.
Ændring 7
Forslag til afgørelse
Betragtning 6
(6)  Indrejseordninger kan omfatte genbosætning af eller indrejse af humanitære årsager eller andre former for lovlig indrejse for personer med et klart behov for international beskyttelse såsom programmer for visumudstedelse af humanitære årsager, overførsel af humanitære årsager, familiesammenføringsprogrammer, private sponsoreringsprojekter, stipendieprogrammer eller arbejdskraftmobilitetsordninger.
(6)  Indrejseordninger kan omfatte genbosætning af eller indrejse af humanitære årsager eller andre former for lovlig indrejse for personer med et klart behov for international beskyttelse såsom programmer for visumudstedelse af humanitære årsager, overførsel af humanitære årsager, familiesammenføringsprogrammer, private sponsoreringsprojekter, stipendieprogrammer, adgang til uddannelse eller arbejdskraftmobilitetsordninger.
Ændring 8
Forslag til afgørelse
Betragtning 6 a (ny)
(6a)   Stk. 2 i Rådets direktiv 2003/86/EF1a fastsætter foranstaltninger vedrørende familiesammenføring, som skal vedtages i overensstemmelse med forpligtelsen til at beskytte familien og respektere familielivet som fastsat i indtil flere retsakter under folkeretten. Familiesammenføring er derfor ikke betinget af andre EU-politikker eller solidaritet eller nødforanstaltninger. Det bør respekteres og fremmes af medlemsstaterne i alle tilfælde.
___________________
1a Rådets direktiv 2003/86/EF af 22. september 2003 om ret til familiesammenføring (EUT L 251 af 3.10.2003, s. 12).
Ændring 25
Forslag til afgørelse
Betragtning 6 b (ny)
(6b)   Mange ansøgere med behov for international beskyttelse, der i øjeblikket opholder sig i Grækenland og Italien, kan ikke drage nytte af omfordelingsordningen, idet de er omfattet af forordning (EU) nr. 604/2013. Medlemsstaterne er nødt til omgående at implementere retten til familiesammenføring i henhold til forordning (EU) nr. 604/2013 og fremskynde behandlingen af sager om sårbare personer, så disse kan genforenes med deres familier så snart som muligt.
Ændring 9
Forslag til afgørelse
Betragtning 7
(7)  De tilsagn, som medlemsstaterne afgav som led i den genbosætningsordning, som repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer blev enige om i konklusionerne fra mødet i Rådet den 20. juli 2015, bør ikke berøres af denne afgørelse og bør ikke medregnes i forbindelse med opgørelsen af, om forpligtelserne i henhold til afgørelse (EU) 2015/1601 er opfyldt. De medlemsstater, som vælger at opfylde deres forpligtelser i henhold til afgørelse (EU) 2015/1601 ved via genbosætning at tage imod syrere, der befinder sig i Tyrkiet, kan derfor ikke medregne denne indsats som del af deres tilsagn i henhold til genbosætningsordningen af 20. juli 2015.
(7)  De tilsagn, som medlemsstaterne afgav som led i den genbosætningsordning, som repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer blev enige om i konklusionerne fra mødet i Rådet den 20. juli 2015, bør ikke berøres af denne afgørelse og bør ikke medregnes i forbindelse med opgørelsen af, om forpligtelserne i henhold til afgørelse (EU) 2015/1601 er opfyldt.
Ændring 10
Forslag til afgørelse
Betragtning 8
(8)  For at sikre en passende overvågning af situationen bør den enkelte medlemsstat hver måned meddele Kommissionen, hvor mange af de syrere, der befinder sig i Tyrkiet, der har fået tilladelse til at indrejse på medlemsstatens område i henhold til den mulighed, der er fastsat ved denne ændring, med angivelse af den nationale eller multilaterale ordning, i henhold til hvilken den pågældende har fået indrejse, samt hvilken form for lovlig indrejse der er tale om.
(8)  For at sikre en passende overvågning af situationen bør den enkelte medlemsstat hver måned meddele Kommissionen, hvor mange af de syrere, der befinder sig i Tyrkiet, der har fået tilladelse til at indrejse på medlemsstatens område, hvilken form for indrejse, der er blevet anvendt, og ved hvilken type ordning, dette har fundet sted.
Ændring 11
Forslag til afgørelse
Betragtning 8 a (ny)
(8a)   Genhusning bør ikke ske på bekostning af omfordeling. Disse er begge vigtige solidaritetsinstrumenter. Omfordeling er en form for intern solidaritet mellem medlemsstaterne, mens genhusning og humanitær indrejse eller anden form for indrejse er en form for ekstern solidaritet med de tredjelande, der huser størsteparten af flygtningene.
Ændring 12
Forslag til afgørelse
Betragtning 8 b (ny)
(8b)   Med hensyn til det nuværende antal asylansøgere i Grækenland og det stigende antal asylansøgere, der ankommer til Italien, forventes behovet for nødflytninger at forblive højt.
Ændring 13
Forslag til afgørelse
Betragtning 8 c (ny)
(8c)   Ifølge de seneste data fra UNHCR befinder 53 859 personer, der søger international beskyttelse, sig i øjeblikket i Grækenland, hvoraf størsteparten er syrere (45 %), irakere (22 %) og afghanere (21 %). Til trods for faldet i antallet af ankomne, og i betragtning af det politiske indhold af erklæringen af 18. marts 2016 fra EU's stats- og regeringschefer om samarbejdet med Tyrkiet, er det højst tvivlsomt, hvorvidt det nuværende fald i antallet af ankomne asylansøgere til Grækenland vil vare ved. Flygtninge kan tværtimod slå ind på nye ruter såsom den centrale Middelhavsrute til Italien, hvor UNHCR har konstateret en 42,5 % stigning i antallet af migranter, der ankommer fra Libyen sammenlignet med samme periode i 2015. Det kan derfor forventes, at behovet for omfordeling fortsat vil være stort.
Ændring 14
Forslag til afgørelse
Betragtning 8 d (ny)
(8d)   I sin meddelelse "Første rapport om omfordeling og genbosætning" af 16. marts 2016 anførte Kommissionen, at gennemførelsen af afgørelse (EU) 2015/1601 har mange mangler. Medlemsstaternes reaktion på EASO's generelle anmodning om 374 eksperter er klart utilstrækkelig i lyset af den kritiske situation, som råder i Italien og Grækenland. Trods det stigende antal uledsagede mindreårige blandt asylansøgere og flygtninge, der kan komme i betragtning til omfordeling, er kun et meget begrænset antal af dem blevet omfordelt på trods af rådsafgørelser, der prioriteter omfordeling af sårbare ansøgere. Nogle medlemsstater har til dato ikke stillet nogen pladser til rådighed til omfordeling. Kun 18 medlemsstater har givet tilsagn om at modtage omfordelte personer fra Grækenland, og 19 medlemsstater har givet tilsagn om at gøre dette fra Italien. Blandt disse er der nogle medlemsstater, der har kun afgivet meget begrænsede tilsagn i lyset af deres samlede kvote.
Ændring 15
Forslag til afgørelse
Betragtning 8 e (ny)
(8e)   Kommissionen har indledt traktatbrudsprocedurer mod Italien og Grækenland vedrørende gennemførelsen af Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. 603/20131a og mod Grækenland i forbindelse med Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2013/33/EU1b. Der er derimod ikke taget nogen retslige skridt mod medlemsstater, der ikke efterkommer forpligtelserne i henhold til afgørelse (EU) 2015/1601.
_________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 603/2013 af 26. juni 2013 om oprettelse af "Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af forordning (EU) nr. 604/2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet i en af medlemsstaterne af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs og om medlemsstaternes retshåndhævende myndigheders og Europols adgang til at indgive anmodning om sammenligning med Eurodac-oplysninger med henblik på retshåndhævelse og om ændring af forordning (EU) nr. 1077/2011 om oprettelse af et europæisk agentur for den operationelle forvaltning af store it-systemer inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (omarbejdning) (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 1).
1b Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/33/EU af 26. juni 2013 om fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 96).
Ændring 16
Forslag til afgørelse
Betragtning 8 f (ny)
(8f)   Tilflytningsmedlemsstaterne skal nøje implementere deres forpligtelser i henhold til afgørelse (EU) 2015/1523 og (EU) 2015/1601 i den hensigt at lette presset på de medlemsstater, der er direkte eksponerede. Tilflytningsmedlemsstaterne bør hurtigst muligt og i betydeligt omfang øge deres bestræbelser på at tage hånd om den presserende humanitære situation i Grækenland og forebygge, at situationen i Italien forværres. Medlemsstaterne har til dato kun stillet 7 % af omfordelingspladserne til rådighed. Frem til den 5. juni 2016 er kun 793 personer fra Italien og 2 033 personer fra Grækenland konkret blevet flyttet. Kommissionen gjorde i sin første rapport om omfordeling og genhusning af 16. marts 2016 opmærksom på, at medlemsstaterne skal opnå en månedlig omfordelingsrate på mindst 5 680 personer for at opfylde deres omfordelingsforpligtelser inden for den toårige tidsfrist.
Ændring 17
Forslag til afgørelse
Betragtning 8 g (ny)
(8g)   Afghanere bør også være berettiget til omfordeling i henhold til afgørelse (EU) 2015/1601. Antallet af asylansøgninger indgivet af afghanere i Unionen nåede i 2015 op på et rekordstort antal på ca. 180 000, hvilket har gjort afghanere til den næststørste gruppe asylansøgere til Unionen i dette år. Langt størstedelen af dem ankommer via Grækenland. Mange af dem er uledsagede mindreårige. De har særlige behov for beskyttelse, som Grækenland på grund af det akutte pres på landets asylsystem ikke kan imødekomme. Den stadig mere forværrede sikkerhedssituation i Afghanistan, hvor der fandt et rekordstort antal terrorangreb med civile dødsfald til følge sted i 2015, har medført en betydelig stigning i anerkendelsesprocenten for afghanske asylansøgere i Unionen: fra 43 % i 2014 til 66 % i 2015 ifølge data fra Eurostat.
Ændring 18
Forslag til afgørelse
Betragtning 14
(14)  I betragtning af sagens hastende karakter bør denne afgørelse træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —
(14)  Denne afgørelse træder øjeblikkeligt i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende
Ændring 19
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – stk. 1 – nr. -1 (nyt)
Afgørelse (EU) 2015/1601
Artikel 3 – stk. 2
-1.   Artikel 3, stk. 2, affattes således:
2.  Flytningsforanstaltningerne i denne afgørelse omfatter kun en ansøger, der tilhører en nationalitet, for hvilken andelen af afgørelserne om tildeling af international beskyttelse ifølge de seneste foreliggende EU-dækkende ajourførte kvartalsdata fra Eurostat udgør 75 % eller mere af de afgørelser, der er truffet i første instans om ansøgninger om international beskyttelse, jf. kapitel III i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU1. For så vidt angår statsløse henses der til det land, hvor de tidligere havde sædvanligt opholdssted. Kvartalsvise ajourføringer tages kun i betragtning i forbindelse med ansøgere, som ikke allerede er blevet udpeget som ansøgere, der kan flyttes i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, i denne afgørelse.
2. Flytningsforanstaltningerne i denne afgørelse omfatter kun ansøgere af syrisk, irakisk, eritreisk eller afghansk nationalitet og ansøgere, der tilhører en nationalitet, for hvilken andelen af afgørelserne om tildeling af international beskyttelse ifølge de seneste foreliggende EU-dækkende ajourførte kvartalsdata fra Eurostat udgør 75 % eller mere af de afgørelser, der er truffet i første instans om ansøgninger om international beskyttelse, jf. kapitel III i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU1. For så vidt angår statsløse henses der til det land, hvor de tidligere havde sædvanligt opholdssted. Kvartalsvise ajourføringer tages kun i betragtning i forbindelse med ansøgere, som ikke allerede er blevet udpeget som ansøgere, der kan flyttes i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, i denne afgørelse."”.
Ændring 20
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – stk. 1
Afgørelse (EU) 2015/1601
Artikel 4 – stk. 3a
I artikel 4 i afgørelse (EU) 2015/1601 indsættes følgende som stk. 3a:
udgår
"3a. Hvis en medlemsstat i henhold til nationale eller multilaterale ordninger for lovlig indrejse for personer, der har et klart behov for international beskyttelse, ud over den genbosætningsordning, som repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer blev enige om i konklusionerne fra mødet i Rådet den 20. juli 2015, giver syriske statsborgere, som befinder sig Tyrkiet, tilladelse til at rejse ind på medlemsstatens område, skal dette for så vidt angår omfordelingen af de ansøgere, der er omhandlet i stk. 1, litra c), føre til en tilsvarende mindskning af medlemsstatens forpligtelse.
Artikel 10 finder tilsvarende anvendelse på alle former for lovlig indrejse, som fører til en mindskning af omfordelingsforpligtelsen.
Medlemsstaterne meddeler hver måned Kommissionen, hvor mange personer der med henblik på dette stykke er indrejst lovligt, med angivelse af den type ordning, i henhold til hvilken indrejsen har fundet sted, samt den form for lovlige indrejse, der er anvendt."
Ændring 21
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 a (nyt)
Afgørelse (EU) 2015/1601
Artikel 5 – stk. 2
1a.   Artikel 5, stk. 2, affattes således:
2.  Medlemsstaterne skal med regelmæssige mellemrum og mindst hver tredje måned meddele, hvor mange ansøgere der hurtigt kan flyttes til deres område, samt eventuelle andre oplysninger.
"2. Medlemsstaterne skal med regelmæssige mellemrum og mindst hver tredje måned meddele, hvor mange ansøgere der hurtigt kan flyttes til deres område, samt eventuelle andre oplysninger. Medlemsstaterne skal stille mindst en tredjedel af deres omfordelingspladser til rådighed senest pr. 31. december 2016.".
Ændring 22
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 b (nyt)
Afgørelse (EU) 2015/1601
Artikel 5 – stk. 4
1b.   Artikel 5, stk. 4, affattes således:
4.  Efter tilflytningsmedlemsstatens godkendelse træffer Italien og Grækenland hurtigst muligt afgørelse om at overføre de udpegede ansøgere til en bestemt tilflytningsmedlemsstat i samarbejde med EASO og underretter ansøgeren herom i overensstemmelse med artikel 6, stk. 4. Tilflytningsmedlemsstaten kan kun beslutte ikke at godkende tilflytningen af en ansøger, hvis der er rimelige grunde hertil, jf. denne artikels stk. 7.
"4. Efter tilflytningsmedlemsstatens godkendelse træffer Italien og Grækenland hurtigst muligt afgørelse om at overføre de udpegede ansøgere til en bestemt tilflytningsmedlemsstat i samarbejde med EASO og underretter ansøgeren herom i overensstemmelse med artikel 6, stk. 4. Tilflytningsmedlemsstaten kan kun beslutte ikke at godkende tilflytningen af en ansøger, hvis der er rimelige grunde hertil, jf. denne artikels stk. 7. Hvis en medlemsstat i omfordelingsordningen ikke godkender omfordelingen inden for to uger, anses denne medlemsstat for at have givet godkendelse.".
Ændring 23
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 c (nyt)
Afgørelse (EU) 2015/1601
Artikel 5 – stk. 10
1c.   Artikel 5, stk. 10, affattes således:
10.  Den i denne artikel fastlagte flytningsprocedure skal være afsluttet så hurtigt som muligt og senest to måneder efter, at tilflytningsmedlemsstaten har givet meddelelse som omhandlet i stk. 2, medmindre tilflytningsmedlemsstatens godkendelse som omhandlet i stk. 4 finder sted mindre end to uger inden udløbet af fristen på to måneder. I så fald kan fristen for afslutning af flytningsproceduren forlænges med en periode, som ikke må overstige yderligere to uger. Desuden kan denne frist også forlænges med en periode på yderligere fire uger, hvis det er hensigtsmæssigt, hvis Italien eller Grækenland påviser, at der er objektive praktiske hindringer for, at overførslen kan finde sted.
"10. Den i denne artikel fastlagte flytningsprocedure skal være afsluttet så hurtigt som muligt og senest to måneder efter, at tilflytningsmedlemsstaten har givet meddelelse som omhandlet i stk. 2. Fristen kan forlænges med en periode på fire uger, hvis det er hensigtsmæssigt, hvis Italien eller Grækenland påviser, at der er objektive praktiske hindringer for, at overførslen kan finde sted.".

Retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker *
PDF 482kWORD 61k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. september 2016 om forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (COM(2016)0071 – C8-0098/2016 – 2016/0043(NLE))
P8_TA(2016)0355A8-0247/2016

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2016)0071),

–  der henviser til artikel 148, stk. 2 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0098/2016),

–  der henviser til sin holdning af 8. juli 2015 om forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0247/2016),

1.  godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til afgørelse
Betragtning -1 (ny)
(-1)  Rådet valgte ved afgørelse (EU) 2015/18481a endnu engang at se bort fra Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 8. juli 2015. Rådets tilgang stemmer ikke overens med ånden i traktaterne, svækker samarbejdet mellem Unionens institutioner og øger det "demokratiske underskud" i forholdet til EU-borgerne. Europa-Parlamentet beklager dybt Rådets tilgang og understreger, at dets lovgivningsmæssige beslutning bør tages i betragtning.
____________
1a Rådets afgørelse (EU) 2015/1848 af 5. oktober 2015 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker for 2015 (EUT L 268 af 15.10.2015, s. 28).
Ændring 2
Forslag til afgørelse
Betragtning 1
(1)  Det fastslås i artikel 145 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), at medlemsstaterne og Unionen arbejder på at udvikle en samordnet strategi for beskæftigelse og især for fremme af en velkvalificeret, veluddannet og smidig arbejdsstyrke og arbejdsmarkeder, som reagerer på økonomiske forandringer, med henblik på at nå de mål, der er fastsat i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU).
(1)  Det fastslås i artikel 145 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), at medlemsstaterne og Unionen arbejder på at udvikle en samordnet strategi for beskæftigelse og især for fremme af en velkvalificeret, veluddannet og smidig arbejdsstyrke og arbejdsmarkeder, som reagerer på økonomiske forandringer, med henblik på at nå de mål, der er fastsat i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). I overensstemmelse med artiklerne 9 og 10 i TEUF skal Unionen ved udformningen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter sikre et inkluderende og integreret arbejdsmarked, der er i stand til at tackle de alvorlige konsekvenser af arbejdsløshed og sikre et højt beskæftigelsesniveau, sikre anstændige arbejdsvilkår overalt i Unionen, herunder rimelige lønforhold, og sikre passende social beskyttelse i overensstemmelse med arbejdsmarkedslovgivningen, kollektive overenskomster og i overensstemmelse med nærhedsprincippet samt et højt niveau for almen og faglig uddannelse og bekæmpe forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.
Ændring 3
Forslag til afgørelse
Betragtning 2
(2)  "Europa 2020-strategien", som Kommissionen har fremlagt, sætter Unionen i stand til at vende økonomien mod intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, ledsaget af høje beskæftigelses- og produktivitetsniveauer og et højt niveau af social samhørighed. Fem overordnede mål, der er nævnt i de relevante retningslinjer, udgør de fælles målsætninger, der skal være retningsgivende for medlemsstaternes indsats, idet der tages hensyn til deres relative udgangssituationer og nationale forhold og til Unionens stilling og forhold. Den europæiske beskæftigelsesstrategi er det vigtigste middel til gennemførelse af beskæftigelses- og arbejdsmarkedsmålsætningerne i den nye strategi.
(2)  "Europa 2020-strategien", som Kommissionen har fremlagt (Europa 2020), bør sætte Unionen i stand til at vende økonomien mod intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, ledsaget af høje beskæftigelses- og produktivitetsniveauer og et højt niveau af social samhørighed. Unionen har behov for sammenhængende politikker og offentlige investeringer, der bekæmper arbejdsløshed og fattigdom. I den forbindelse er udviklingen i de beskæftigelsesmæssige og sociale indikatorer i Europa 2020 til dato dybt bekymrende, idet antallet af mennesker i risiko for fattigdom og udstødelse er steget med fem mio. i stedet for at falde, og beskæftigelsesfrekvensen i nogle lande har endnu ikke genvundet niveauet fra før krisen, mens andelen af unge, som ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er) i nogle medlemsstater er over 20 %, og andelen af personer med kort skolegang er steget til 23 %. Den europæiske beskæftigelsesstrategi er det vigtigste middel til gennemførelse af beskæftigelses- og arbejdsmarkedsmålsætningerne samt målsætningerne om social inklusion i den nye strategi. Alligevel er disse mål endnu ikke nået, og der er behov for mere betydelige bestræbelser fra medlemsstaternes side for at nå de forventede resultater. Gennemførelse af Europa 2020 på det beskæftigelsespolitiske og sociale område skal fortsat være et centralt mål for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker.
Ændring 4
Forslag til afgørelse
Betragtning 3
(3)  De integrerede retningslinjer er i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd. De giver præcis vejledning til medlemsstaterne om fastlæggelsen af deres nationale reformprogrammer og gennemførelsen af reformer under hensyntagen til den indbyrdes afhængighed og i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. Beskæftigelsesretningslinjerne bør danne grundlag for alle landespecifikke henstillinger, som Rådet måtte rette til medlemsstaterne i henhold til artikel 148, stk. 4, i TEUF parallelt med de landespecifikke henstillinger, der rettes til medlemsstaterne i henhold til artikel 121, stk. 2, i samme traktat. Beskæftigelsesretningslinjerne bør også danne grundlag for udarbejdelsen af den fælles rapport om beskæftigelsen, som Rådet og Europa-Kommissionen fremlægger for Det Europæiske Råd én gang om året.
(3)  De integrerede retningslinjer bør være i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd. De giver præcis vejledning til medlemsstaterne om fastlæggelsen af deres nationale reformprogrammer og gennemførelsen af reformer under hensyntagen til den indbyrdes afhængighed og i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. Der bør tages hensyn til beskæftigelsesretningslinjerne i forbindelse med alle landespecifikke henstillinger, som Rådet måtte rette til medlemsstaterne i henhold til artikel 148, stk. 4, i TEUF, på en afbalanceret måde i forhold til de landespecifikke henstillinger, der rettes til medlemsstaterne i henhold til artikel 121, stk. 2, i TEUF. De landespecifikke henstillinger bør tage hensyn til ikke alene økonomiske, men også – hvor dette er hensigtsmæssigt – beskæftigelsesmæssige og sociale indikatorer og omfatte en forhåndsvurdering af de reformer, der skal gennemføres, og deres virkninger for borgerne. Beskæftigelsesretningslinjerne bør udarbejdes i tæt samarbejde med Europa-Parlamentet og bør danne grundlag for udarbejdelsen af den fælles rapport om beskæftigelsen, som Rådet og Europa-Kommissionen fremlægger for Det Europæiske Råd én gang om året. Tre beskæftigelsesindikatorer – erhvervsfrekvens, ungdomsarbejdsløshed og langtidsledighed – er for nylig blevet medtaget i proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer, og Europa-Parlamentet opfordrede i sin beslutning af 25. februar 2016 1a til, at disse indikatorer skulle føre til, at det blev iværksat en tilbundsgående analyse i de pågældende medlemsstater, hvilket kan medføre, at der foreslås og gennemføres yderligere økonomiske, arbejdsmarkedsmæssige og sociale reformer.
________________
1a Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0058.
Ændring 5
Forslag til afgørelse
Betragtning 4
(4)  Gennemgangen af medlemsstaternes nationale reformprogrammer i den fælles beskæftigelsesrapport viser, at medlemsstaterne fortsat bør gøre deres yderste på de prioriterede områder, nemlig øge arbejdsmarkedsdeltagelsen og reducere strukturel arbejdsløshed, udvikle en kvalificeret arbejdsstyrke, der modsvarer arbejdsmarkedets behov, fremme jobkvalitet og livslang læring, sikre effektive uddannelsessystemer på alle niveauer og øge den andel af befolkningen, der har afsluttet en videregående eller tilsvarende uddannelse, fremme social inklusion og bekæmpe fattigdom.
(4)  Gennemgangen af medlemsstaternes nationale reformprogrammer i den fælles beskæftigelsesrapport viser, at medlemsstaterne bør tage hensyn til henstillingerne fra Europa-Parlamentet om den årlige vækstundersøgelse, de landespecifikke henstillinger og beskæftigelsesretningslinjerne og fortsat bør gøre deres yderste på de prioriterede områder, nemlig øge arbejdsmarkedsdeltagelsen og reducere strukturel arbejdsløshed ved at skabe arbejdspladser, der understøtter velfungerende, dynamiske og inklusive arbejdsmarkeder, udvikle en kvalificeret arbejdsstyrke, der kan modsvare arbejdsmarkedets behov, fremme anstændige arbejdspladser og livslang læring, forbedre uddannelsessystemernes resultater på alle niveauer og øge den andel af befolkningen, der har afsluttet en videregående eller tilsvarende uddannelse, fremme social inklusion og forening af familie- og arbejdsliv, modarbejde enhver form for forskelsbehandling og bekæmpe fattigdom, især fattigdom blandt børn, samt forbedre kapaciteten i den aldrende befolkning.
Ændring 6
Forslag til afgørelse
Betragtning 6 a (ny)
(6a)   120 millioner af Unionens borgere, ca. 25 % er i risiko for fattigdom og social udstødelse. Denne nødsituation, som også afspejles af det fortsat høje antal EU-borgere uden beskæftigelse, kræver, at Kommissionen vedtager foranstaltninger for at tilskynde medlemsstaterne til at udvikle nationale minimumsindkomstordninger, således at de kan sikres anstændige levevilkår.
Ændring 7
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – stk. 1
Retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker som fastsat i bilaget til Rådets afgørelse af 5. oktober 2015 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker opretholdes for 2016, og medlemsstaterne tager hensyn til dem i deres beskæftigelsespolitikker.
Retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker, som fastsat i bilaget, vedtages hermed. Medlemsstaterne tager hensyn til disse retningslinjer i deres beskæftigelsespolitikker og reformprogrammer, som indberettes i overensstemmelse med artikel 148, stk. 3, i TEUF.
__________________
4Rådets afgørelse (EU) 2015/1848 af 5. oktober 2015 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (EUT L 268 af 15.10.2015, s. 28).
Ændring 8
Forslag til afgørelse
Bilag (nyt)
Retningslinje 5: Fremme af efterspørgslen efter arbejdskraft
Medlemsstaterne bør i samarbejde med de regionale og lokale myndigheder effektivt og rettidigt gribe ind over for det alvorlige arbejdsløshedsproblem og fremme og investere i skabelsen af varige arbejdspladser af høj kvalitet, afhjælpe problemer med tilgængelighed for risikogrupper og mindske forhindringer for virksomheders ansættelse af folk på tværs af kvalifikationsniveauer og arbejdsmarkedssektorer, herunder ved at reducere bureaukrati, men samtidig respektere arbejdsmarkedsstandarder og sociale standarder, fremme iværksætteri blandt unge og særligt støtte skabelse af og vækst i mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder for at øge beskæftigelsesfrekvensen for både kvinder og mænd. Medlemsstaterne bør aktivt fremme bl.a. grønne arbejdspladser, job for funktionærer og arbejdere og den sociale økonomi samt fremme social innovation.
Skattebyrden bør flyttes fra beskatning på arbejde til andre kilder til beskatning, der er mindre skadelige for beskæftigelse og vækst og samtidig beskytter indtægter til passende social beskyttelse og udgifter til offentlige investeringer, innovation og jobskabelse. Reduktioner i beskatningen på arbejde bør rettes mod de relevante dele af skattebyrden, mod bekæmpelse af forskelsbehandling og mod at fjerne hindringer og negative incitamenter for arbejdsmarkedsdeltagelse, navnlig for personer med handicap og de personer, der er længst væk fra arbejdsmarkedet, samtidig med at man respekterer de eksisterende arbejdstagerrettigheder.
Politikker, der garanterer, at arbejdstagerne får en løn, der sikrer rimelige levevilkår, er fortsat vigtige for at skabe beskæftigelse og mindske fattigdommen i Unionen. Medlemsstaterne bør derfor sammen med arbejdsmarkedets parter respektere og tilskynde til lønfastsættelsesmekanismer, der tillader, at reallønnen justeres i forhold til udviklingen i produktiviteten og bidrager til at rette op på tidligere forskelle uden at give næring til deflationspres. Sådanne mekanismer bør sikre tilstrækkelige midler til opfyldelsen af basale behov under hensyntagen til de specifikke fattigdomsindikatorer i hver enkelt medlemsstat. I den henseende bør forskelle i kvalifikationer og lokale arbejdsmarkedsforhold evalueres grundigt for at sikre en løn, der gør det muligt at leve en anstændig tilværelse i hele Unionen. Når medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter i overensstemmelse med national lovgivning og praksis fastsætter mindsteløn, bør de sikre, at den er tilstrækkelig, og overveje dens indvirkning på fattigdommen blandt personer i beskæftigelse, husstandsindkomsten, den samlede efterspørgsel, jobskabelsen og konkurrenceevnen.
Medlemsstaterne bør mindske bureaukratiet med henblik på at lette byrden for små og mellemstore virksomheder, da disse yder et væsentligt bidrag til jobskabelsen.
Retningslinje 6: Styrke udbuddet af arbejdskraft og færdigheder
Medlemsstaterne bør fremme bæredygtig produktivitet og beskæftigelse af høj kvalitet gennem et passende udbud af relevant viden og færdigheder, der er tilgængelige og økonomisk overkommelige for alle. Der bør lægges særlig vægt på sundhedspleje, sociale tjenesteydelser og transporttjenester, som allerede i dag står over for – eller på mellemlang sigt vil komme til at stå over for – personalemangel. Medlemsstaterne bør foretage effektive investeringer i uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer af høj kvalitet, der inkluderer alle fra en tidlig alder, og samtidig forbedre deres effektivitet og funktion med henblik på at hæve knowhow- og kvalifikationsniveauet i arbejdsstyrken og samtidig øge diversiteten af kvalifikationer, således at arbejdsstyrken bedre kan forudse og leve op til de hastigt skiftende krav, der præger dynamiske arbejdsmarkeder i en i stigende grad digital økonomi. I denne forbindelse skal der tages hensyn til, at "bløde kompetencer" som kommunikationsfærdigheder bliver stadig vigtigere inden for en lang række erhverv.
Medlemsstaterne bør fremme iværksætteri blandt unge, bl.a. ved at indføre valgfrie iværksætterkurser og tilskynde studerende til oprettelse af virksomheder på højere læreanstalter og gymnasier. Medlemsstaterne bør i samarbejde med de lokale og regionale myndigheder gøre en større indsats for at forhindre, at unge forlader skolen før tid, og sikre en lettere overgang fra uddannelse til arbejdsliv, forbedre adgangen til og fjerne hindringerne for voksenuddannelse af høj kvalitet for alle med særligt fokus på højrisikogrupper og deres behov ved at tilbyde omskoling, når tab af arbejdspladser og ændringer på arbejdsmarkedet nødvendiggør en aktiv reintegration. Medlemsstaterne bør samtidig gennemføre strategier for aktiv aldring for at muliggøre et sundt arbejdsliv helt frem til den faktiske pensionsalder.
Samtidig med at de sikrer det nødvendige kvalifikationsniveau, som kræves af et arbejdsmarked i stadig forandring, og støtter uddannelser og erhvervsuddannelser samt voksenuddannelsesprogrammer bør medlemsstaterne tage hensyn til, at der også er behov lavtkvalificerede job, og at beskæftigelsesmulighederne er bedre for højtkvalificerede end for dem med mellemlange og korte uddannelser.
Adgang til økonomisk overkommelig førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet bør være en prioritet i de overordnede politikker og investeringer, ledsaget af støtte til familier og forældre samt foranstaltninger, der kan hjælpe forældre med at skabe balance mellem deres arbejds- og familieliv, bl.a. med henblik på at forhindre skolefrafald og styrke unges chancer på arbejdsmarkedet.
Problemet med arbejdsløshed, navnlig langtidsledighed og høj regional arbejdsløshed, bør løses effektivt og hurtigt og skal forhindres gennem en blanding af foranstaltninger på efterspørgsels- og udbudssiden. Antallet af langtidsledige og problemet med kvalifikationsmismatch og forældelse af kvalifikationer bør imødegås ved hjælp af omfattende og gensidigt forstærkende strategier, herunder individuel, behovsbaseret, aktiv støtte til og hensigtsmæssige sociale sikringsordninger for langtidsledige til at vende tilbage til arbejdsmarkedet på en bevidst og ansvarlig måde. Der skal tages ordentligt hånd om ungdomsarbejdsløsheden gennem en overordnet strategi for ungdomsbeskæftigelse. Dette omfatter investering i sektorer, der kan skabe job af høj kvalitet for unge, og ved at udstyre de relevante aktører såsom støttetjenester for unge, uddannelses- og erhvervsuddannelsesleverandører, ungdomsorganisationer og offentlige arbejdsformidlingstjenester med de nødvendige midler til fuldstændigt og konsekvent at gennemføre deres nationale planer for gennemførelse af ungdomsgarantien, men også gennem en effektiv udnyttelse af medlemsstaternes ressourcer. Adgang til finansiering for dem, der vælger at starte egen virksomhed, bør fremmes gennem mere effektiv oplysning og mindre bureaukrati og ved at give mulighed for at kunne forvandle nogle måneders arbejdsløshedsunderstøttelse til et økonomisk tilskud til virksomhedsoprettelse ved fremlæggelse af en forretningsplan og i henhold til national lovgivning.
Ved udarbejdelse og gennemførelse af foranstaltninger mod arbejdsløshed bør medlemsstaterne tage hensyn til lokale og regionale uligheder og samarbejde med lokale arbejdsformidlinger.
Der bør tages hånd om strukturelle svagheder i uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne for at sikre læringsresultater af høj kvalitet og forebygge og tackle tidligt skolefrafald samt for at fremme undervisning af vidtfavnende karakter og høj kvalitet, helt fra førskoleniveauet. Det kræver fleksible uddannelsessystemer med praktisk fokus. Medlemsstaterne bør i samarbejde med de lokale og regionale myndigheder højne uddannelsesniveauet ved at gøre uddannelserne tilgængelige for alle, oprette og forbedre vekseluddannelsessystemer, der er tilpasset behovene, opgradere faglig uddannelse og de eksisterende rammer såsom Europass, og om nødvendigt sikre passende omskoling og anerkendelse af færdigheder erhvervet uden for det formelle uddannelsessystem. Sammenhængen mellem uddannelserne og arbejdsmarkedet bør styrkes, samtidig med at det sikres, at uddannelserne er tilstrækkeligt brede til at give folk et solidt grundlag for livslang beskæftigelsesegnethed.
Medlemsstaterne bør tilpasse deres uddannelsessystemer bedre til arbejdsmarkedet for at lette overgangen fra uddannelse til arbejdsliv. Dette er navnlig vigtigt i forbindelse med digitaliseringen samt for nye teknologier, grønne arbejdspladser og sundhedsvæsenet.
Diskriminationen på arbejdsmarkedet samt ved adgangen til arbejdsmarkedet skal mindskes yderligere, navnlig for grupper, der er udsat for diskriminering eller udstødelse såsom kvinder, ældre arbejdstagere, unge, personer med handicap og lovlige migranter. Der skal sikres ligestilling, herunder lige løn, mellem kønnene på arbejdsmarkedet, ligesom der skal sikres adgang til økonomisk overkommelig førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet samt den nødvendige fleksibilitet til at forhindre udstødelse af arbejdstagere, der afbryder deres karriere for at tage sig af deres familie. I denne henseende bør medlemsstaterne fjerne blokeringen for vedtagelse af direktivet om kvinder i bestyrelser.
I denne forbindelse bør medlemsstaterne tage højde for, at andelen af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, (NEET'er) er højere blandt kvinder end mænd, og at NEET-fænomenet hovedsagelig skyldes en stigning i ungdomsarbejdsløsheden, men ligeledes ikke-uddannelsesmæssig inaktivitet.
Medlemsstaterne bør fuldt ud gøre effektiv og produktiv brug af Den Europæiske Socialfond og støtte fra andre EU-fonde for at bekæmpe fattigdom, fremme beskæftigelse af høj kvalitet og forbedre social inklusion, uddannelse, offentlig forvaltning og offentlige tjenester. Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og dennes investeringsplatforme bør også mobiliseres for at sikre, at der skabes job af høj kvalitet, og at arbejdstagerne udstyres med de kvalifikationer, der er nødvendige for at sikre Unionens udvikling i retning af en bæredygtig vækstmodel.
Retningslinje 7: Forbedre arbejdsmarkedernes måde at fungere på
Medlemsstaterne bør mindske segmentering af arbejdsmarkedet ved at gribe ind over for usikre kontrakter, underbeskæftigelse, sort arbejde og kontrakter uden fast timetal. Jobbeskyttelsesregler og -institutioner bør sikre passende rammer for ansættelse, samtidig med at de yder tilstrækkelig beskyttelse til personer, der allerede er i beskæftigelse, og til arbejdssøgende og ansatte på midlertidige kontrakter, deltidsansatte og personer med atypiske ansættelsesforhold eller selvstændige ansat på kontrakt ved aktivt at inddrage arbejdsmarkedets parter og fremme kollektive overenskomstforhandlinger. Der bør sikres beskæftigelse af høj kvalitet for alle i form af socioøkonomisk sikkerhed, fast arbejde, rimelige lønninger, rettigheder på arbejdspladsen, anstændige arbejdsforhold (herunder sundhed og sikkerhed), socialsikring, ligestilling mellem kønnene, uddannelses- og efteruddannelsesmuligheder. Det er derfor nødvendigt at fremme de unges adgang til arbejdsmarkedet, hjælpe de langtidsledige med at vende tilbage til arbejdsmarkedet og sikre balance mellem arbejde og privatliv ved at sikre økonomisk overkommelige pasningsordninger og modernisere tilrettelæggelsen af arbejdet. Opadgående konvergens inden for arbejdsforhold skal fremmes over hele Unionen.
Adgang til arbejdsmarkedet bør fremme iværksætteri og bæredygtig jobskabelse inden for alle sektorer, herunder grønne arbejdspladser samt inden for sundheds- og socialsektoren og innovation med henblik på at udnytte folks færdigheder bedst muligt, fremme deres livslange udvikling og tilskynde til innovation, der stammer fra medarbejderne.
Medlemsstaterne bør inddrage de nationale parlamenter, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundets organisationer og regionale og lokale myndigheder tæt i udformningen og gennemførelsen af de relevante reformer og politikker i overensstemmelse med partnerskabsprincippet og national praksis; de bør samtidig støtte op om en forbedring og effektivisering af den sociale dialog på nationalt plan, navnlig i de lande, der har store problemer med løndevaluering på grund af den seneste deregulering af arbejdsmarkederne og svage kollektive overenskomstprocesser.
Medlemsstaterne bør sikre grundlæggende kvalitetsstandarder for aktive arbejdsmarkedspolitikker ved at gøre dem mere målrettede og forbedre deres rækkevidde, dækning og samspil med støtteforanstaltninger såsom socialsikring. Disse politikker bør sigte mod bedre arbejdsmarkedsadgang, styrkelse af de kollektive overenskomster og den sociale dialog og understøtte bæredygtige overgange på arbejdsmarkedet, ved at højt kvalificerede offentlige arbejdsformidlinger leverer individuel støtte og implementerer resultatmålingssystemer. Medlemsstaterne bør også sikre, at deres sociale beskyttelsessystemer effektivt aktiverer og støtter personer, der kan deltage på arbejdsmarkedet, beskytter personer, der (midlertidigt) er udelukket fra arbejdsmarkedet og/eller ude af stand til at deltage heri, og forbereder den enkelte på mulige risici og ændrede økonomiske og sociale vilkår ved at investere i menneskelig kapital. Medlemsstaterne bør som en blandt flere mulige foranstaltninger til bekæmpelse af fattigdom og i overensstemmelse med national praksis indføre en mindsteløn, der er tilpasset deres særlige socioøkonomiske situation. Medlemsstaterne bør fremme rummelige arbejdsmarkeder, der er åbne for alle, og desuden indføre effektive foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling.
Der bør sikres mobilitet for arbejdstagere som en grundlæggende rettighed og som et frit valg ud fra et mål om at udnytte det fulde potentiale ved det europæiske arbejdsmarked, herunder ved at forbedre mulighederne for overførsel af pensioner, socialsikring og en effektiv anerkendelse af kvalifikationer og færdigheder samt fjernelse af bureaukrati og andre eksisterende hindringer. Medlemsstaterne bør samtidig løse problemer med sprogbarrierer ved at forbedre uddannelsessystemerne på dette område. Medlemsstaterne bør også udnytte Eures-netværket til at fremme arbejdstagernes mobilitet. Investeringer i regioner, der oplever fraflytning af arbejdskraft, bør fremmes for at afhjælpe hjerneflugt og tilskynde mobile arbejdstagere til at vende tilbage.
Retningslinje 8: Forbedre kvaliteten og effektiviteten af uddannelsessystemer på alle niveauer
Medlemsstaterne bør prioritere adgang til økonomisk overkommelig børnepasning og førskoleundervisning af høj kvalitet, da begge dele er vigtige støtteforanstaltninger for aktørerne på arbejdsmarkedet og bidrager til at øge den samlede beskæftigelsesfrekvens og samtidig støtter den enkelte i opfyldelsen af sine forpligtelser. Medlemsstaterne bør indføre overordnede politikker og foretage de investeringer, der er nødvendige for at forbedre støtten til familier og forældre samt foranstaltninger, der kan hjælpe forældre med at skabe balance mellem deres arbejds- og familieliv, bl.a. med henblik på at forhindre skolefrafald og styrke unges chancer på arbejdsmarkedet.
Retningslinje 9: Sikre social retfærdighed, bekæmpe fattigdom og fremme lige muligheder
Medlemsstaterne bør i samarbejde med de lokale og regionale myndigheder forbedre deres socialsikringssystemer ved at sikre grundlæggende standarder for en effektiv og bæredygtig beskyttelse i alle faser af en persons liv, idet der sikres værdighed, solidaritet, adgang til social beskyttelse, fuld respekt for sociale rettigheder og retfærdighed, samtidig med at der gribes ind over for uligheder og sikres inklusion med henblik på udryddelse af fattigdom, navnlig for personer, der står uden for arbejdsmarkedet, og for de mest sårbare grupper. Der er behov for forenklede, mere målrettede og mere ambitiøse socialpolitikker, herunder økonomisk overkommelig førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet, effektiv støtte til uddannelse, job og bolig samt adgang til sundhedspleje af høj kvalitet for alle og til grundlæggende ydelser såsom bankkonti og internet, og der er også behov for en indsats for at forhindre tidligt skolefrafald og bekæmpe ekstrem fattigdom, social udstødelse og mere generelt alle former for fattigdom. Særlig skal fattigdom hos børn afhjælpes effektivt.
Med dette for øje bør der gøres brug af en række instrumenter, der supplerer hinanden, herunder arbejdsaktivering, støttetjenester og indkomststøtte målrettet individuelle behov. I den henseende bør de enkelte medlemsstater fastsætte et minimumsindkomstniveau i overensstemmelse med national praksis, der er tilpasset den særlige socioøkonomiske situation i den pågældende medlemsstat. Sociale sikringssystemer bør udformes på en måde, der gør dem lettere at få adgang til og bruge for alle personer uden forskelsbehandling, og som støtter investeringer i menneskelig kapital og bidrager til at forebygge, reducere og beskytte mod fattigdom og social udstødelse samt andre risici såsom sundheds- eller arbejdsløshedsrisici. Der bør navnlig rettes opmærksomhed mod fattigdom blandt børn, som skyldes forældrenes langtidsledighed.
Pensionssystemer bør tilrettelægges på en måde, der sikrer deres bæredygtighed, sikkerhed og tilstrækkelighed for både kvinder og mænd, ved at styrke pensionsordninger, som sikrer en anstændig pensionsindtægt, der som minimum ligger over fattigdomsniveauet. Pensionssystemerne bør sikre en konsolidering, videreudvikling og forbedring af de tre søjler i pensionsopsparingssystemerne. En sammenkædning af pensionsalderen med den forventede levetid er ikke den eneste måde at tackle udfordringerne ved en aldrende befolkning på. Reformer af pensionssystemerne bør bl.a. også afspejle tendenser på arbejdsmarkedet, fødselshyppigheden, den demografiske og sundhedsmæssige situation, indkomst- og formueforhold, arbejdsforhold og den samlede forsørgerkvote. Den bedste måde at imødegå udfordringerne ved en aldrende befolkning på er at øge den samlede beskæftigelsesfrekvens, ved bl.a. at bygge på sociale investeringer i aktiv aldring.
Medlemsstaterne bør forbedre kvaliteten og den prismæssige tilgængelighed, produktiviteten og effektiviteten af sundheds- og langtidsplejesystemer og sociale tjenester og adgangen hertil samt anstændige arbejdsforhold i de pågældende sektorer, samtidig med at de sikrer økonomisk bæredygtighed af disse systemer ved at forbedre den solidaritetsbaserede finansiering.
Medlemsstaterne bør udnytte Den Europæiske Socialfond og andre EU-fonde fuldt ud til at bekæmpe fattigdom, social udstødelse og diskrimination, forbedre tilgængeligheden for personer med handicap, fremme ligestilling mellem kvinder og mænd og forbedre den offentlige administration.
De overordnede Europa 2020-mål, på grundlag af hvilke medlemsstaterne fastsætter deres nationale målsætninger, sigter under hensyntagen til medlemsstaterne forskellige udgangspunkter og nationale forhold mod at bringe beskæftigelsesfrekvensen for kvinder og mænd mellem 20 og 64 år op på 75 % inden 2020, at reducere skolefrafaldet til mindre end 10 %, at øge den andel af de 30-34-årige, der afslutter en videregående eller tilsvarende uddannelse, til mindst 40 % og at fremme social inklusion, navnlig via reduktion af fattigdom, idet det tilstræbes at fjerne risikoen for fattigdom og udstødelse for mindst 20 mio. mennesker1a.
______________
1a Befolkningsandel defineres som det antal personer, der er udsat for risiko for fattigdom og udstødelse på grundlag af tre indikatorer (udsat for fattigdomsrisiko, materielle afsavn, arbejdsløs husstand), idet det er op til medlemsstaterne at fastsætte deres nationale mål på grundlag af de mest hensigtsmæssige indikatorer under hensyntagen til deres nationale forhold og prioriteter.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0261.


Centrale mål for det 17. møde mellem parterne i CITES i Johannesburg
PDF 206kWORD 56k
Europa-Parlamentets beslutning af 15. september 2016 om EU's strategiske mål for det 17. møde i konferencen mellem parterne i konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) i Johannesburg (Sydafrika) fra 24. september til 5. oktober 2016 (2016/2664(RSP))
P8_TA(2016)0356B8-0987/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til det alvorlige tab af global biodiversitet, der svarer til den sjette masseudryddelse af dyrearter;

–  der henviser til tropiske skove og skovområders rolle, idet disse områder er verdens største reserve af terrestrisk biodiversitet og et essentiel levested for vilde dyre- og plantearter samt for indfødte;

–  der henviser til det kommende 17. møde i konferencen mellem parterne (CoP17) i konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES), som vil blive afholdt fra den 24. september til den 5. oktober 2016 i Johannesburg (Sydafrika),

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 69/314 om bekæmpelse af ulovlig handel med vilde dyr og planter, vedtaget den 30. juli 2015,

–  der henviser til forespørgslerne til Rådet og til Kommissionen om de vigtigste mål for konferencen mellem parterne i CITES i Johannesburg (Sydafrika) fra 24. september til 5. oktober 2016 (O-000088/2016 – B8-0711/2016, O-000089/2016 – B8-0712/2016),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at CITES er den største verdensomspændende bevaringsaftale, der findes, med 181 parter, herunder EU og dets 28 medlemsstater;

B.  der henviser til, at formålet med CITES er at sikre, at international handel med vilde dyr og planter ikke udgør en trussel mod arternes overlevelse i naturen;

C.  der henviser til, at ifølge Den Internationale Naturværnsunion (IUCN)'s rødliste over truede arter er mere end 23 000 arter, som repræsenterer ca. 30 % af de 79 837 arter, der er vurderet af IUCN, truet af udryddelse;

D.  der henviser til, at tropiske regnskove rummer 50 til 80 % af alle landdyre- og landplantearter; der henviser til, at disse miljøer er særligt udsatte i dag, bl.a. på grund af kommercialisering af arter, navnlig udnyttelse af tropisk træ og skovens undergrund; der henviser til, at skovrydning og ulovligt salg af træ har en katastrofal indvirkning på bevaringen af plante- og dyrelivet i skovområder;

E.  der henviser til, at intensivt fiskeri, kommerciel jagt, og ligeledes ubegrænset udnyttelse af mikroorganismer og havbundens ressourcer skader havets biodiversitet;

F.  der henviser til, at mange arter, der er udsat for trofæjagt, oplever en alvorlig nedgang i bestanden; der henviser til, at EU’s medlemsstater har deklareret import af knap 117 000 vilde arter som jagttrofæer af vilde dyrearter, der er opført i CITES-bilagene, over en 10-års periode;

G.  der henviser til, at ulovlig handel med vilde dyr og planter er blevet en grænseoverskridende international kriminalitet, der har stor negativ indvirkning på biodiversiteten og på lokale befolkningers levevej, eftersom den fratager dem en legal indkomst og skaber usikkerhed og ustabilitet;

H.  der henviser til, at ulovlig handel med vilde dyr er blevet det fjerdestørste sorte marked efter narkotikahandel, menneskehandel og våbenhandel; der henviser til, at internettet har fået altafgørende betydning for faciliteringen af handlen med vilde dyr; der henviser til, at også terroristgrupper benytter sig af ovennævnte handler til selvfinansiering; der henviser til, at forbrydelser i form af handel med vilde dyr ikke straffes strengt nok;

I.  der henviser til, at korruption spiller en central rolle i ulovlig handel med vilde dyr og planter;

J.  der henviser til, at der er dokumentation for, at eksemplarer af dyr, der er indfanget i naturen, hvidvaskes gennem svigagtig brug af CITES-tilladelser og påstand om, at dyrene er opdrættet i fangenskab;

K.  der henviser til, at EU er et vigtigt transit- og destinationsmarked for ulovlig handel med vilde dyr og planter, især for handel med fugle, skildpadder, krybdyr og plantearter(1), som er opført i CITES-bilagene;

L.  der henviser til, at et stigende antal ulovligt handlede, eksotiske dyrearter holdes som kæledyr i Europa og internationalt; der henviser til, at sådanne undslupne dyr kan føre til en ukontrolleret spredning, der påvirker miljøet, folkesundheden og sikkerheden;

M.  der henviser til, at EU og dets medlemsstater yder betragtelig finansiel og logistisk støtte til CITES og til bekæmpelse af ulovlig handel med vilde dyr i mange tredjelande;

N.  der henviser til, at arterne under CITES er opført i bilag i henhold til deres bevaringsstatus og omfanget af den internationale handel, hvor bilag I indeholder arter, der er truede af udryddelse, og for hvilke kommerciel handel er forbudt, mens bilag II indeholder arter, for hvilke handelen må kontrolleres for at undgå anvendelse, som er uforenelig med artens overlevelse;

O.  der henviser til, at arter fra CITES bilag I er stærkt beskyttede, eftersom enhver form for kommerciel handel med arter, der er opført deri, er forbudt, og at en tilladelse til at sælge konfiskerede eksemplarer eller produkter (f.eks. elfenben, tigerprodukter eller horn fra næsehorn) ville underminere formålet med CITES-konventionen;

P.  der henviser til, at bestræbelser på at forbedre gennemsigtigheden i beslutningstagningen er afgørende;

1.  hilser EU's tiltrædelse af CITES velkommen; anser denne tiltrædelse for at være et grundlæggende skridt i retning af at sikre, at EU fortsat kan forfølge de bredere målsætninger i dets miljøpolitikker og regulering af den internationale handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter og fremme politikkerne for en bæredygtig udvikling efter FN's 2030-dagsorden;

2.  glæder sig navnlig over den kendsgerning, at EU for første gang deltager som part, og støtter de forslag, der er fremsat af EU og dets medlemsstater, navnlig de foreslåede resolutioner om korruption og jagttrofæer, udstrækningen af CITES-beskyttelsen til et antal arter, der importeres i EU, navnlig som kæledyr, og de foreslåede ændringer til resolution nr. 13.7 (Rev. CoP14) om kontrol af handel med personlige effekter og bohave;

3.  fremhæver det faktum, at Den Europæiske Unions tiltrædelse af CITES har gjort dens juridiske status i CITES mere gennemsigtig over for tredjeparter til konventionen; mener, at det er et logisk og nødvendigt skridt at sikre, at EU er fuldt ud i stand til at opfylde målsætningerne under miljøpolitikken; minder om, at tiltrædelsen giver Kommissionen mulighed for på vegne af Den Europæiske Union at udtrykke en sammenhængende EU-holdning i CITES-anliggender og spille en væsentlig rolle under forhandlingerne på partskonferencerne;

4.  understreger, at Den Europæiske Union tilsluttede sig CITES i 2015, samt at Unionen deltager i afstemningen med 28 stemmer i anliggender under EU's kompetence ved CITES CoP-mødet; støtter i den henseende ændring af CoP's procedureregler, der afspejler CITES-konventionens ordlyd vedrørende stemmeret for regionale organisationer for økonomisk integration, og som er i overensstemmelse med de gældende regler i andre internationale aftaler gennem mange år, og protesterer imod, at Den Europæiske Unions stemmer beregnes på grundlag af antal medlemsstater, der er korrekt akkrediteret til mødet på det tidspunkt, hvor afstemningen finder sted;

5.  bifalder den handlingsplan mod ulovlig handel med vilde dyr og planter, som EU for nylig vedtog, som sigter mod at forhindre en sådan handel ved at fjerne de primære årsager, forbedre implementering og håndhævelse af de eksisterende regler og bekæmpe organiseret kriminalitet i tilknytning til vilde dyr mere effektivt; bifalder, at der i handlingsplanen indarbejdes et specifikt kapitel om styrkelse af det globale partnerskab mellem kilde-, forbruger- og transitlande, der arbejder for at bekæmpe handel med vilde dyr; opfordrer på det kraftigste EU og medlemsstaterne til at vedtage og gennemføre en styrket handlingsplan, der skal påvise et stærkt europæisk engagement i at bekæmpe handel med vilde dyr;

6.  støtter Kommissionens og medlemsstaternes initiativ om vedtagelse af globale retningslinjer for trofæjagt under CITES med henblik på en bedre international styring af bæredygtig oprindelse af jagttrofæer fra de arter, der er opført i bilag I eller II;

7.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at overholde forsigtighedsprincippet med hensyn til artsbeskyttelse i alle sine afgørelser om arbejdsdokumenter og forslag til opførelse på lister (som anført i CITES resolution 9.24 (rev. CoP16)) - især hvad angår import af jagttrofæer fra CITES-arter - idet der også navnlig tages hensyn til princippet om, at brugeren betaler, princippet om forebyggende indsats og en økosystembaseret tilgang; opfordrer desuden EU og medlemsstaterne til at fremskynde afskaffelse af undtagelser for tilladelser for alle jagttrofæer af arter opført på CITES-lister;

8.  kræver, at alle CITES/CoP17-beslutninger skal være baseret på forskning, grundige analyser og rimelige samråd med de påvirkede stater, og at de skal træffes i samarbejde med lokalsamfundene; understreger, at alle bestemmelser vedrørende vilde dyr skal fremme landbrugsbefolkningernes engagement i beskyttelse af naturen ved at knytte deres fordele sammen med biodiversitetsgraden;

9.  tilskynder parterne i CITES til at styrke samarbejdet, koordination og synergier mellem konventioner vedrørende biodiversitet på alle relevante niveauer;

10.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre samarbejde, koordinering og umiddelbar udveksling af oplysninger blandt alle relevante organer, der medvirker ved gennemførelsen af CITES-konventionen, navnlig toldmyndigheder, politi, veterinær- og sundhedsmyndigheder ved grænser og anlæg samt andre relevante organer;

11.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at fremme og støtte initiativer, der skal øge beskyttelsen mod konsekvenserne af international handel for arter, for hvilke Den Europæiske Union udgør et transitmarked eller vigtigt destinationsmarked;

12.  er bekymret over, at grænsen mellem lovlig handel og ulovlig handel er så hårfin med hensyn til markedsføring af arter og deraf afledte produkter, og at størstedelen af vilde dyre- og plantearter med de kumulative virkninger af menneskelige aktiviteter og den globale opvarmning i dag er truet af udryddelse;

13.  tilskynder kraftigt EU til at indføre lovgivning, der reducerer ulovlig handel ved at gøre det ulovligt at importere, eksportere, sælge, anskaffe sig eller købe vilde dyr eller planter, der anskaffes, ejes, transporteres eller sælges i strid med lovgivningen i oprindelses- eller transitlandet.

14.  lægger især vægt på kraftigt at tilskynde samtlige medlemsstater til at: forbyde eksport af ubearbejdet elfenben, som Tyskland, Sverige, Det Forenede Kongerige og visse amerikanske stater allerede gør, øge deres opsyn, hvad angår markedsføringscertifikater på deres område, effektivisere bekæmpelsen af svig, især ved grænserne, iværksætte destruktion af illegalt elfenben, samt at øge straffene for handel med fredede arter (navnlig elefanter, næsehorn, tigere, primater og forskellige tropiske træsorter);

15.  tilskynder EU og dets medlemsstater og de øvrige parter i CITES til i henhold til konventionens artikel III, IV og V at fremme og støtte initiativer til at fremme dyrenes vilkår ved handel med levende dyr af arter opført på CITES-listerne; initiativerne omfatter mekanismer til at sikre, at dyrene "klargøres og transporteres, så risikoen for skader, beskadigelse af dyrenes sundhed og mishandling minimeres", at destinationerne er "egnede til opbevaring og pleje af dyrene", samt at konfiskation af levende dyr sker under behørig hensyntagen til dyrenes trivsel;

16.  er bekymret over den effekt, som kommerciel udnyttelse af udryddelse eller opkøb af produkter med forventning om, at den pågældende dyreart snart vil være udryddet, kan have på beskyttelsen af truede dyrearter; opfordrer CITES-parterne og CITES-sekretariatet til yderligere at undersøge, om nye finansielle produkter og teknologier såsom bitcoin spiller en formidlende rolle;

17.  anerkender, at CITES-observatører spiller en vigtig rolle med hensyn til at levere ekspertviden om arter og handel og med hensyn til at yde støtte til parternes kapacitetsopbygning;

Gennemsigtighed for beslutningstagende organer

18.  mener, at gennemsigtighed i beslutningsprocessen i de internationale miljøinstitutioner er nøglen til, at de kan fungere effektivt; bifalder alle frivillige og proceduremæssige bestræbelser på at øge gennemsigtigheden i CITES' forvaltning; modsætter sig kraftigt brugen af hemmelige afstemninger som generel praksis i CITES;

19.  bifalder den afgørelse, der er truffet på COP16 om at inkludere et krav for medlemmer af dyre- og planteudvalgene om at fremlægge erklæringer om samtlige interessekonflikter; anerkender dog, at kravet udelukkende er baseret på medlemmernes selvevaluering; beklager, at der hidtil ikke er blevet fremsat erklæringer om potentielle finansielle interessekonflikter fra medlemmer af disse udvalg;

20.  opfordrer indtrængende CITES-sekretariatet til at undersøge potentialet for et uafhængigt undersøgelsesudvalg eller en udvidelse af det stående udvalgs mandat til at inkludere et uafhængigt undersøgelsespanel med henblik på at skabe en tilsynsgaranti i forbindelse med bestemmelser om interessekonflikter;

21.  anser gennemsigtighed for at være tvingende nødvendig for enhver finansieringsproces og en forudsætning for god forvaltning og støtter derfor den resolution om "projektet med sponsorerede delegerede"(2), som EU har foreslået;

Rapportering

22.  mener, at sporbarhed er væsentlig for lovlig og bæredygtig handel, hvad enten den er kommerciel eller ikke-kommerciel, og at den er fundamental for EU's engagement i bekæmpelsen af korruption, den ulovlige handel med naturen og krybskytteri, der udgør verdens fjerdestørste kriminelle marked; understreger i denne forbindelse nødvendigheden af, at alle parter gennemfører systemet med udstedelse af elektroniske tilladelser, der bør være gennemsigtige og fælles for samtlige parter; anerkender dog de tekniske vanskeligheder, som nogle af parterne har i den forbindelse og opfordrer til, at der ydes kapacitetsopbyggende støtte for at fremme implementering af systemet til udstedelse af elektroniske tilladelser hos alle parter;

23.  glæder sig over den afgørelse, der blev truffet på COP16, om regelmæssig rapportering om illegal handel fra CITES-parterne; mener, at det nye format for en årlig rapport om illegal handel, der fremgår af CITES-meddelelse nr. 2016/007, er et væsentligt skridt mod et større kendskab til handel med vilde dyr, og opfordrer alle CITES-parter til regelmæssigt at udarbejde præcise rapporter om ulovlig handel i det anbefalede format;

24.  bifalder initiativer fra den private sektor såsom dem, der er taget af Den Internationale Luftfartssammenslutning om e-fragt for og gennem luftfragtforsyningskæden; anser udbredelsen af sådanne sporbarhedsinitiativer, især for transportsektoren, for at være et vigtigt redskab i forbindelse med indsamling af efterretninger;

25.  understreger vigtigheden af processen med udstedelse af tilladelser for effektiv dataindsamling, og at forvaltningsmyndighederne således spiller en central rolle; gentager, at de tilladelsesudstedende myndigheder skal være uafhængige i overensstemmelse med artikel VI i CITES;

Handel med vilde dyr og planter og korruption

26.  henleder opmærksomheden på korruptionssager, hvor overlagt svindel med udstedelse af tilladelser er konstateret hos aktører ved den udstedende myndighed; opfordrer CITES-sekretariatet og det stående udvalg til at behandle den type sager som højt prioriterede hastesager;

27.  understreger, at korruption kan spores på et hvilket som helst stadium af handelskæden for handel med vilde dyr og planter, idet den påvirker oprindelses-, transit- og destinationslande og undergraver CITES-konventionens effektivitet, korrekte gennemførelse og ultimative succes; mener derfor, at stærke og effektive antikorruptionsforanstaltninger er væsentlige i kampen imod handel med vilde dyr og planter;

28.  påpeger, at der er grund til alvorlig bekymring over den tilsigtede misbrug af kildekoder for den ulovlige handel med eksemplarer af arter, der er indfanget i naturen, i form af svigagtig brug af koder for CITES-arter, der er opdrættet i fangenskab; opfordrer COP17 til at vedtage et solidt system for registrering, overvågning og certificering af handel med dyr, der er opdrættet i fangenskab, både oprindelseslandene og i EU, for at forhindre dette misbrug;

29.  opfordrer indtrængende parterne i CITES til at udvikle yderligere vejledning og støtte udviklingen af flere teknikker og metoder til at skelne mellem arter, der stammer fra produktionsfaciliteter, hvor de er opdrættet i fangenskab, og arter fra naturen;

30.  fordømmer, at organiserede kriminelle bander og netværker udøver en høj grad af illegale aktiviteter under overtrædelse af konventionen, som ofte bruger korruption for at fremme handelen med vilde dyr og planter og sabotere bestræbelser på at håndhæve lovene;

31.  opfordrer indtrængende de parter, der endnu ikke har undertegnet FN’s konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet og FN’s konvention imod korruption, til ufortøvet at gøre dette;

32.  glæder sig over det internationale engagement under FN's Generalforsamlings resolution 69/314 (juli 2015), blandt andet hvad angår kampen imod korruption (artikel 10)(3);

33.  støtter EU's og medlemsstaternes initiativer, der slår til lyd for en større indsats i den globale kamp imod korruption under CITES; opfordrer indtrængende parterne i CITES til at støtte EU's forslag til en resolution imod korruptionsfremmende aktiviteter, der udøves i modstrid med konventionen;

Håndhævelse

34.  opfordrer til, at CITES i fuldt omfang gør brug af sanktioner imod parter, der ikke overholder de centrale aspekter af konventionen, og navnlig til, at EU og dets medlemsstater gør brug af de mekanismer, der er til rådighed, for at tilskynde parterne til at overholde CITES-konventionen og andre internationale aftaler, der tager sigte på at beskytte de vilde dyr og planter og biodiversiteten;

35.  understreger betydningen af et fælles internationalt samarbejde mellem alle aktører i håndhævelseskæden med henblik på at styrke håndhævelseskapaciteterne på lokalt, regionalt, nationalt og internationalt plan; glæder sig over deres bidrag og opfordrer til endnu mere engagement; understreger betydningen af oprettelsen af særlige anklagemyndigheder og af særlige politienheder for større effektivitet i bekæmpelsen af den ulovlige handel med vilde dyr; påpeger betydningen af fælles internationale håndhævelsestiltag under ICCWC(4) og roser i denne forbindelse den vellykkede COBRA III-aktion(5); glæder sig over EU's støtte til ICCWC;

36.  anerkender den voksende, ulovlige handel med vilde dyr og produkter af vilde dyr via internettet, og opfordrer CITES-parterne til at samarbejde med enheder inden for retshåndhævelse og bekæmpelse af cyberkriminalitet samt International Consortium on Combating Wildlife Crime (det internationale konsortium til bekæmpelse af forbrydelser mod vilde dyr og planter) med henblik på at finde frem til god praksis og effektive nationale tiltag til bekæmpelse af ulovlig internethandel;

37.  opfordrer parterne til at vedtage og gennemføre klare og effektive politikker med henblik på at hæmme forbruget af produkter fremstillet af udryddelsestruede, vilde arter, øge forbrugernes bevidsthed om konsekvenserne af deres forbrug for vilde arter, og informere om farerne forbundet med netværker af ulovlig handel;

38.  opfordrer parterne til at støtte udviklingen af bæredygtige levevilkår for lokalsamfund, der befinder sig tæt på de pågældende vilde arter, og inddrage disse lokalsamfund i bekæmpelsen af krybskytteri og i fremme af information om konsekvenserne af handel med udryddelsestruede dyre- og plantearter;

39.  opfordrer til fortsat internationalt engagement med henblik på at fremme langsigtet kapacitetsopbygning for at forbedre udvekslingen af oplysninger og efterretning og for at koordinere de statslige myndigheders håndhævelsesbestræbelser;

40.  anmoder parterne om at garantere effektiv retsforfølgning af personer, som begår overtrædelser vedrørende vilde arter, og sikre, at pågældende personer straffes med sanktioner, som står i et passende forhold til alvoren af sådanne overtrædelser;

Finansiering

41.  påpeger behovet for at øge de midler, der stilles til rådighed for bevarelse af vilde dyr og planter og kapacitetsopbygningsprogrammer;

42.  understreger nødvendigheden af at afsætte tilstrækkelige ressourcer til CITES-sekretariatet, især i betragtning af dets øgede ansvar og yderligere arbejdsbyrde; understreger endvidere nødvendigheden af rettidig indbetaling af de økonomiske bidrag, som CITES-parterne har givet tilsagn om;

43.  opfordrer parterne til at overveje at øge det centrale budget for CITES for at tage højde for inflation og sikre, at CITES-konventionen kan fungere korrekt;

44.  tilskynder til, at finansiering gennem offentlig-private partnerskaber til kapacitetsopbygningsprogrammer udvides til andre områder inden for rammerne af CITES-konventionen, såvel som til direkte finansiering for at støtte gennemførelsen af konventionen;

45.  glæder sig over den EU-finansiering, der ydes til CITES-konventionen gennem Den Europæiske Udviklingsfond, og tilskynder EU til fortsat at yde og sikre målrettet finansiel støtte og på længere sigt stadig at yde særlig og målrettet finansiel bistand;

Ændringer af CITES-bilagene

46.  udtrykker sin kraftige støtte til forslagene om opførelse på lister, som er indgivet af EU og dets medlemsstater;

47.  opfordrer kraftigt alle CITES-parter og alle deltagere i COP17 til at overholde de kriterier, der er fastlagt i konventionen, hvad angår optagelse af dyrearter i bilagene, samt til at benytte et forsigtighedsprincip med henblik på at sikre en effektiv og høj beskyttelse af truede arter; bemærker, at CITES' troværdighed afhænger af evnen til at ændre listerne som følge af negative såvel som positive udviklingstendenser, og anbefaler derfor muligheden for kun at nedliste arter, når det er passende, i overensstemmelse med etablerede videnskabelige kriterier, der dokumenterer, at CITES-listerne fungerer som tilsigtet;

Den afrikanske elefant og handel med elfenben

48.  bemærker, at med en fordobling af illegale drab og en tredobling af den beslaglagte mængde elfenben over de seneste ti år er krisen for den afrikanske elefant (loxondonta africana) som følge af krybskytteri til elfenbenshandel stadig overhængende og fører til en nedgang i elefantbestandene i hele Afrika, og den er samtidig en trussel mod levegrundlaget for millioner af mennesker, da den illegale handel med elfenben skader den økonomiske udvikling, danner grundlag for den organiserede kriminalitet, fremmer korruption, giver næring til konflikter og truer den regionale og nationale sikkerhed ved at skaffe finansiering til militsgrupper; opfordrer derfor EU og medlemsstaterne til at støtte forslag, der kan øge beskyttelsen af den afrikanske elefant og reducere den illegale handel med elfenben;

49.  Bifalder forslaget fra Benin, Burkina Faso, Den Centralafrikanske Republik, Tchad, Kenya, Liberia, Niger, Nigeria, Senegal, Sri Lanka og Uganda, og støttet af African Elephant Coalition, om at optegne alle afrikanske elefantbestande på liste i bilag I, hvilket ville forenkle forbuddet mod den internationale handel med elfenben og sende et klart budskab til verden om den globale vilje til at standse udryddelsen af elefanter i Afrika;

50.  opfordrer EU og alle parterne til at fastholde det nuværende moratorium og derfor modsætte sig forslagene fra Namibia og Zimbabwe vedrørende handel med elfenben, der har til formål at ophæve handelsrestriktionerne ifølge kommentarerne til bilag II med liste over elefantbestandene i de nævnte lande;

51.  bemærker, at CITES' bestræbelser på at bekæmpe krybskytteri og illegal handel ved at tillade lovligt salg af elfenben er mislykkedes, og at handlen med elfenben det til trods er steget markant; opfordrer til en yderligere indsats fra de berørte parter, der deltager i National Ivory Action Plan-processen: støtter tiltag til forvaltning og destruktion af lagre af elfenben;

52.  gentager opfordringen i sin beslutning af 15. januar 2014 om kriminalitet i forbindelse med vilde dyr(6), hvor alle 28 medlemsstater opfordres til at indføre et moratorium på alle former for kommerciel import, eksport og indenlandsk salg og køb af stødtænder, uforarbejdet elfenben og forarbejdede elfenbensprodukter, indtil bestandene af vilde elefanter ikke længere er truede af krybskytteri; bemærker, at Tyskland, Frankrig, Nederlandene, Det Forenede Kongerige, Østrig, Sverige, Den Tjekkiske Republik, Slovakiet og Danmark allerede har besluttet ikke at give eksporttilladelser til uforarbejdet elfenben fra før konventionens indgåelse; opfordrer derfor EU og medlemsstaterne til at forbyde eksport og import af elfenben og alle former for kommercielt salg og køb af elfenben inden for EU;

Det hvide næsehorn

53.  beklager forslaget fremstillet af Swaziland om at legalisere handelen med horn fra bestanden af hvide næsehorn (ceratotherium simum simum), hvilket ville fremme hvidvaskning af horn fra krybskytteri i den legale handel og dermed underminere de igangværende bestræbelser på at reducere efterspørgslen og forbud mod handelen på forbrugermarkederne, og som endvidere kan give fornyet næring til krybskytteri af bestandene af næsehorn i Afrika og Asien; opfordrer EU og alle parterne til at modsætte sig forslaget, og opfordrer dermed Swaziland til at trække forslaget tilbage;

Den afrikanske løve

54.  bemærker, at selvom bestandene af den afrikanske løve (panthera leo) har vist en dramatisk, afledt nedgang på 43 % over 21 år og på det seneste er blevet udryddet i 12 afrikanske stater, er den internationale handel med løveprodukter steget markant; opfordrer EU og alle parter til at støtte det forslag, der er fremsat af Niger, Tchad, Elfenbenskysten, Gabon, Guinea, Mali, Mauretanien, Nigeria, Rwanda og Togo om at overføre alle afrikanske løvebestande til bilag I i CITES;

Skældyr

55.  bemærker, at skældyr er det mest illegalt handlede pattedyr i verden, på grund af både kødet og skællene, der bruges i traditionel medicin, og at alle otte skældyrsarter (manis crassicaudata, m. tetradactyla, m. tricuspis, m. gigantea, m. temminckii, m. javanica, m. pentadactyla, m. culionensis) dermed er udryddelsestruede; støtter derfor de forskellige forslag om at overføre alle asiatiske og afrikanske skældyrsarter til CITES bilag I;

Tigere og andre store kattedyr i Asien

56.  opfordrer EU og alle parterne til at støtte vedtagelsen af de beslutninger, der er fremsat af det stående udvalg under CITES, og som fastlægger strenge vilkår for opdræt af tigere og handel med tigere og tigerprodukter fra dyr opdrættet i fangenskab, samt Indiens forslag til parterne om at dele billeder af beslaglagte tigere og produkter for at hjælpe de håndhævende myndigheder med at identificere de enkelte tigere ved hjælp af deres unikke stribemønstre; opfordrer EU til at overveje at yde bistand til gennemførelse af beslutningerne, og opfordrer til lukning af tigerfarme og til, at der sættes en stopper for handelen med, tigerdele og tigerprodukter fra dyr opdrættet i fangenskab på CITES COP17;

Arter, der handles som kæledyr

57.  bemærker, at markedet for eksotiske kæledyr vokser internationalt og inden for EU, og at der er fremsat et stort antal forslag om at udarbejde lister over krybdyr, padder, fugle, fisk og pattedyr, der er truede af den internationale handel til kæledyrsmarkederne; opfordrer alle parterne til at støtte disse forslag for at sikre en bedre beskyttelse af de truede dyrearter mod udnyttelse til handel med kæledyr;

58.  opfordrer EU-medlemsstaterne til at oprette en positivliste over eksotiske dyr, der kan holdes som kæledyr;

Agartræ og palisander

59.  anerkender, at ulovlig skovfældning er en af de mest skadelige former for kriminalitet for vilde dyr og planter, da det ikke kun truer enkelte arter men hele habitatområder, og at efterspørgslen på palisander (dalbergia spp.) til de asiatiske markeder er i fortsat stigning; opfordrer EU og alle parterne til at støtte forslag fremsat af Argentina, Brasilien, Guatemala og Kenya vedrørende optagelse af arten dalbergia i CITES bilag II med undtagelse af arter medtaget i bilag I, da dette vil være et afgørende bidrag til indsatsen for at standse den ulovlige handel med palisander;

60.  bemærker, at de nuværende undtagelser fra CITES-kravene kan indebære en tilladelse til eksport af gummipulver af agartræ (aquilaria spp. og gyrinops spp.) som ekstraheret pulver og andre produkter, der pakkes til detailsalg før eksport og dermed undtages for importregulering; opfordrer derfor EU og alle parterne til at støtte USA's forslag om at ændre kommentarerne med henblik på at undgå smuthuller i reglerne, der muliggør handel med den meget værdifulde, aromatiske træsort;

Andre arter

61.  opfordrer EU og samtlige parter til at

   støtte forslaget fremsat af Peru om ændring af kommentarerne til bilag II vedrørende vikunjaen (vicugna vicugna) for dermed at styrke mærkningskravene ved international handel med denne art,
   støtte medtagelse af nautiler (nautilidae spp.) i bilag II efter forslag fremsat af Fiji, Indien, Palau og USA, da den internationale handel med nautilarter som smykker og dekoration er en alvorlig trussel mod de biologisk sårbare arter, og
   modsætte sig Canadas forslag om at flytte vandrefalken (falco peregrinus) fra bilag I til bilag II, da dette kan forværre den allerede omfangsrige illegale handel med disse arter;

62.  minder om, at banggai kardinalfisken (Pterapogon kauderni) er på IUCN's liste over udryddelsestruede arter, og at en meget stor del af denne art allerede er gået tabt, herunder adskillige hele populationer, på grund af den fortsat høje efterspørgsel efter akvariumshandel, idet hoveddestinationerne er Den Europæiske Union og USA; opfordrer derfor Den Europæiske Union og dens medlemsstater til at optage banggai kardinalfisken i bilag I og ikke bilag II

63.  bemærker, at den internationale handel med rå eller behandlede koraller har bredt sig, og markedsefterspørgslen efter værdifulde koraller er steget, hvilket truer værdifulde korallers bæredygtighed; opfordrer indtrængende Den Europæiske Union og alle parterne til at støtte vedtagelsen af den amerikanske betænkning om værdifulde koraller i den internationale handel;

o
o   o

64.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, parterne i CITES og CITES' sekretariat.

(1) http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2016/570008/IPOL_STU(2016)570008_EN.pdf
(2) http://ec.europa.eu/environment/cites/pdf/cop17/Res%20sponsored%20delegate%20project.pdf
(3) http://www.un.org/en/ga/search/view_doc.asp?symbol=A/RES/69/314
(4) International Consortium for Combating Wildlife Trafficking, som omfatter INTERPOL, CITES-sekretariatet, Verdenstoldorganisationen, FN’s Kontor for Bekæmpelse af Narkotika og Organiseret Kriminalitet og Verdensbanken.
(5) Joint International Police and Customs Operation - fælles international politi- og toldaktion gennemført i maj 2015.
(6) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0031.


Anvendelse af direktivet om posttjenester
PDF 195kWORD 55k
Europa-Parlamentets beslutning af 15. september 2016 om anvendelse af direktivet om posttjenester (2016/2010(INI))
P8_TA(2016)0357A8-0254/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 49 og 56 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) om etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser i Unionen,

–  der henviser til artikel 101 og 102 i TEUF om konkurrencereglerne for virksomheder,

–  der henviser til artikel 14 i TEUF,

–  der henviser til protokol (nr. 26) i TEUF om tjenesteydelser af almen interesse,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF af 15. december 1997 om fælles regler for udvikling af Fællesskabets indre marked for posttjenester og forbedring af disse tjenesters kvalitet(1), som ændret ved direktiv 2002/39/EF og 2008/6/EF (i det følgende benævnt direktivet om posttjenester),

–  der henviser til Kommissionens afgørelse af 10. august 2010 om oprettelse af Gruppen af Europæiske Forvaltningsmyndigheder for Posttjenester(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/11/EU af 21. maj 2013 om alternativ tvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 524/2013 af 21. maj 2013 om onlinetvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger(6),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 17. november 2015 om anvendelsen af direktivet om posttjenester (COM(2015)0568) og det dertil hørende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2015)0207),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. maj 2015 med titlen "En strategi for et digitalt indre marked i EU" (COM(2015)0192),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. december 2013 med titlen "En køreplan for gennemførsel af det indre marked for pakkelevering – Opbygge tillid til leveringstjenester og tilskynde til onlinesalg" (COM(2013)0886),

–  der henviser til Kommissionens grønbog af 29. november 2012 med titlen "Et integreret pakkeleveringsmarked for mere e-handel inden for EU" (COM(2012)0698),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. januar 2012 med titlen "En sammenhængende ramme til styrkelse af tilliden til det digitale indre marked for e-handel og onlinetjenester" (COM(2011)0942),

–  der henviser til Kommissionens hvidbog af 28. marts 2011 om en køreplan for et fælles europæisk transportområde – mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem (COM(2011)0144),

–  der henviser til sin beslutning af 4. februar 2014 om et integreret pakkeleveringsmarked for mere e-handel inden for EU(7),

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 med titlen "På vej mod en akt for det digitale indre marked"(8),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0254/2016),

A.  der henviser til, at postmarkedet fortsat er et område inden for økonomien med stærke vækstudsigter og stigende konkurrence, selv om brevposttjenesten mellem 2012 og 2013 i gennemsnit faldt med 4,85 % i EU ifølge Kommissionens database for poststatistik, hvilket er i overensstemmelse med faldet i mængden af brevpost i løbet af de seneste ti år, som i høj grad skyldes anvendelsen af elektroniske kommunikationsmidler som erstatning;

B.  der henviser til, at gennemførelsen af direktivet om posttjenester har bidraget til at åbne nationale markeder for konkurrence på brevomdelingsmarkeder, men udviklingen har været langsom og førte ikke til fuldførelsen af det indre marked for posttjenester, som er den sektor i de fleste medlemsstater, der fortsat domineres af forsyningspligtudbyderne;

C.  der henviser til, at brugen af IKT løbende har sat skub i sektoren for posttjenester ved at skabe muligheder for innovation og gøre det muligt for markedet at vokse;

D.  der henviser til, at nye konkurrenter primært har fokuseret på store erhvervskunder og tætbefolkede områder;

E.  der henviser til, at pakkeleveringsmarkedet er en yderst konkurrencepræget, innovativ og hurtigt voksende sektor med en vækst målt i volumen på 33 % mellem 2008 og 2011, og at e-handel er en drivende faktor for markedsvækst;

F.  der henviser til, at den udbredte brug af fjernstyrede luftfartssystemer (droner) muliggør nye, hurtige, miljøvenlige og effektive måder for pakkelevering, navnlig i tyndt befolkede, isolerede og fjerntliggende områder;

G.  der henviser til, at det af oplysninger fra forbrugere og mindre virksomheder fremgår, at problemer med pakkeleverancer, navnlig de høje priser, forhindrer dem i at sælge til og købe mere i andre medlemsstater.

I. Forsyningspligt: styrkelse af de nationale tilsynsmyndigheders uafhængighed

1.  bemærker, at de minimumsstandarder, som er forbundet med forsyningspligt (postforsendelser på op til 2 kg og postpakker på op til 10-20 kg, rekommanderede forsendelser og forsendelser med angiven værdi samt andre tjenester af almen økonomisk interesse såsom aviser og tidsskrifter), og som reguleres i EU ved især at sikre et væsentligt minimumsudbud af tjenester overalt i EU, uden at medlemsstaterne forhindres i at anvende højere standarder, generelt opfylder kundernes behov, men at visse detaljerede krav, som ikke er omfattet af regulering af EU-plan, med rette fastsættes af de nationale tilsynsmyndigheder, der har fået overdraget denne opgave;

2.  noterer sig, at de nationale tilsynsmyndigheders primære opgave er at opfylde det overordnede mål i direktivet om posttjenester for at sikre en bæredygtig levering af forsyningspligten; opfordrer medlemsstaterne til at støtte de nationale tilsynsmyndigheders rolle og uafhængighed gennem høje faglige kvalifikationskrav for medarbejdere, med lige og ikke-diskriminerende adgang til garanteret efteruddannelse, faste tjenesteperioder og retlig beskyttelse mod ubegrundet afskedigelse og, i tilfælde af afskedigelse, gennem en udtømmende liste af årsager, der berettiger en sådan afskedigelse (f.eks. en alvorlig overtrædelse af loven), således at de nationale tilsynsmyndigheder kan opfylde deres forpligtelser i henhold til direktivet om posttjenester på neutral, gennemsigtig og rettidig vis;

3.  mener, at enhver udvidelse af de nationale tilsynsmyndigheders rolle inden for rammerne af den nye forordning på pakkemarkedet bør tackle selektivitet i leveringssektoren og fastlægge minimumsstandarder for alle operatører for at sikre fair og lige konkurrencevilkår.

4.  mener, at forpligtelsen til uafhængighed kun kan opfyldes, hvis de nationale tilsynsmyndigheders regulerende funktioner adskilles strukturelt og funktionelt fra de aktiviteter, der er knyttet til ejerskab af eller kontrol med en postvirksomhed; mener, at ledende embedsmænd i de nationale tilsynsmyndigheder ikke bør gives tilladelse til at arbejde for en offentlig postvirksomhed eller andre interesserede parter i mindst seks måneder, efter at de har forladt den nationale tilsynsmyndighed, med henblik på at forhindre interessekonflikter; mener, at medlemsstaterne til dette formål bør indføre lovbestemmelser, der muliggør pålæggelse af sanktioner for misligholdelse af førnævnte forpligtelse;

5.  anmoder Kommissionen om at lette og styrke samarbejdet og koordineringen mellem de nationale tilsynsmyndigheder med henblik på at sikre større effektivitet og interoperabilitet inden for grænseoverskridende levering og overvåge de nationale tilsynsmyndigheders reguleringsaktiviteter – herunder leveringen af forsyningspligtsydelser – for at sikre en ensartet tilgang til anvendelsen af EU-retten og harmoniseringen af postmarkedet inden for EU;

6.  minder om, at direktivet om posttjenester giver medlemsstaterne den fleksibilitet, der er nødvendig for at håndtere særlige lokale forhold og for at sikre en bæredygtig forsyningspligt på lang sigt, samtidig med at det opfylder brugernes behov og tilpasses ændringerne af de tekniske, økonomiske og sociale omstændigheder;

7.  noterer sig, at Kommissionen har bekræftet, at der i direktivet om posttjenester ikke stilles krav om nogen særlig ejerskabsstruktur for forsyningspligtudbydere; mener, at forsyningspligtudbydere ikke bør forhindres i at investere i og sikre innovation inden for leveringen af effektive posttjenester af høj kvalitet;

II. Opretholdelse af forsyningspligten og muliggørelse af fair konkurrence med hensyn til adgang, serviceniveau og brugerbehov

8.  mener, at tendensen bevæger sig i retning af en mere snæver opfattelse af forsyningspligten; tilskynder til, at forbrugernes valgmuligheder fremmes for at definere leveringen af breve inden for rammerne af forsyningspligten; understreger derfor betydningen af at sikre en universel tjeneste af høj kvalitet til overkommelige priser, herunder mindst fem ugentlige udbringninger og fem ugentlige indsamlinger, for alle borgere; noterer sig, at visse medlemsstater tillader en vis grad af fleksibilitet med henblik på at sikre forsyningspligtens bæredygtighed på lang sigt og i betragtning af deres særlige nationale karakteristik og geografiske forhold; minder om, at direktivet tillader en vis fleksibilitet, men at denne ikke bør overskrides af nationale reguleringer;

9.  minder om, at forsyningspligten skal tilpasses de tekniske, økonomiske og sociale omstændigheder samt brugernes behov, og direktivet om posttjenester giver medlemsstaterne den fleksibilitet, der er nødvendig for at tage hånd om særlige lokale forhold og for at sikre forsyningspligtens bæredygtighed på lang sigt;

10.  mener, at den geografiske dækning og adgangen til universelle pakkeleveringstjenester kan og skal forbedres, navnlig for borgere med handicap og nedsat mobilitet og forbrugere i fjerntliggende områder; understreger, at det er vigtigt at sikre tilgængelige posttjenester uden barrierer og overensstemmelse mellem direktivet om posttjenester og loven om tilgængelighed;

11.  noterer sig, at faldet i brevmængder i mange medlemsstater gør det mere og mere vanskeligt at varetage forsyningspligten; erkender, at mange udpegede forsyningspligtudbydere anvender indtægter fra kommercielle aktiviteter, der ikke er omfattet af forsyningspligten, såsom finansielle tjenester eller pakkelevering til at finansiere forsyningspligten;

12.  noterer sig, at der findes en række tilfælde af illoyal konkurrence i postsektoren, og opfordrer den ansvarlige myndighed til at pålægge sanktioner for ethvert tilfælde af misbrug;

13.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at overvåge leveringen af posttjenester som en offentlig tjeneste med henblik på at sikre, at kompensation for offentlige tjenester gennemføres på en forholdsmæssig, gennemsigtig og retfærdig måde;

14.  understreger, hvor vigtigt det er, at priser, der hører under forsyningspligten, er overkommelige, og at tjenesterne er tilgængelige for samtlige brugere; minder om, at de nationale tilsynsmyndigheder klart skal præcisere begrebet "overkommelige priser" for en brevforsendelse, og at medlemsstaterne kan bibeholde eller indføre gratis posttjenester for blinde eller svagtseende;

15.  opfordrer medlemsstaterne til at opretholde territorial og social samhørighed og de dertil knyttede kvalitetskrav og bemærker, at medlemsstaterne allerede kan tilpasse visse elementer i ydelserne for at imødekomme lokal efterspørgsel ved at udnytte den fleksibilitet, der er indbygget i direktiv 97/67/EF; anerkender, at postnetværk og tjenester er af stor vigtighed for EU-borgerne; opfordrer medlemsstaterne til kun at anvende statsstøtteværktøjer i ekstraordinære tilfælde, i overensstemmelse med EU's konkurrencepolitik, og på en gennemsigtig, ikke-diskriminerende og passende måde og til at sikre, at kunderne fortsat har adgang til posttjenester ved at sikre, hvor det er hensigtsmæssigt, et minimumsantal af tjenester på samme indleveringssted; opfordrer Kommissionen til at sikre, at kompensationsfonde er forholdsmæssige, og at offentlige udbudsprocedurer er gennemsigtige og retfærdige;

16.  anmoder medlemsstaterne om at sikre, at markedsåbningen fortsat bliver til gavn for alle brugerne, især forbrugerne og de små og mellemstore virksomheder, ved nøje at holde øje med markedsudviklingen; opfordrer til, at der foretages yderligere forbedringer af hastigheden, udbuddet og pålideligheden af tjenester;

17.  opfordrer Kommissionen til at forbedre den nuværende definition af forsyningspligten for at fastsætte et garanteret minimumsserviceniveau for kunder, for at gøre forsyningspligten egnet til skiftende markeder, for at tage højde for markedsændringer i forskellige medlemsstater og for at fremme økonomisk vækst og social samhørighed; fastholder dog, at operatører bør have en vis grad af fleksibilitet til at tilrettelægge forsyningspligten i betragtning af, at hvert marked har sine egne specifikke begrænsninger; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre licensprocedurer i henhold til det nuværende direktiv og yderligere harmonisere licens- og/eller indberetningsprocedurer med henblik på at mindske uberettigede hindringer for adgang til det indre marked uden at skabe unødvendige administrative byrder;

18.  understreger, at indførelsen af lettilgængelige og prismæssigt overkommelige forligsprocedurer har et interessant potentiale med hensyn til at finde en nem og kortsigtet løsning for både operatører og forbrugere i tilfælde af tvister; opfordrer Kommissionen til at indføre lovgivning om postbrugeres rettigheder;

19.  opfordrer indtrængende Kommissionen til i udarbejdelsen af lovforslag at tage hensyn til digitaliseringen og de muligheder, den fører med sig, medlemsstaternes særlige karakteristika og de overordnede tendenser på post- og pakkemarkedet;

20.  minder om, at momsfritagelse for posttjenester skal anvendes på en sådan måde, at det minimerer konkurrencefordrejninger mellem tidligere monopoler og nytilkomne på markedet og samtidig sikrer forsyningspligtens bæredygtighed på lang sigt, således at alle operatører fortsat kan levere posttjenester i hele Europa; noterer sig, at det er en betydelig forhindring for konkurrenceudviklingen på markedet, at det kun er den etablerede tjenesteudbyder, der garanteres momsfritagelse for tjenester ud over forsyningspligten, når andre tjenesteudbydere er momspligtige;

21.  opfordrer Kommissionen til at sikre lige konkurrencevilkår blandt udbydere, både for traditionel post og det hurtigt voksende område for pakkelevering og mellem etablerede tjenesteudbydere og nytilkomne; foreslår, at Kommissionen bør være berettiget til at vurdere, hvorvidt udbudsprocedurer medfører en urimelig byrde;

22.  opfordrer medlemsstaterne til at overveje, om tidligere etablerede operatører hverken må drage fordel af statsstøtte eller stilles mindre fordelagtigt på grund af deres offentlige tjenesteforpligtelse eller nedarvede omkostninger over for nytilkomne;

23.  mener, at konkurrence og markedet er drivkræfter for innovation og udviklingen af værdiforøgende tjenester, og anmoder Kommissionen om at støtte, ved at tage hensyn til proportionalitetsprincippet og den økonomiske begrundelse, innovation i sektoren for at fremme værdiforøgende tjenester såsom "track-and-trace", afhentnings-/afleveringssteder, fleksible leveringstider, passende tilbagesendelsesmuligheder og adgang til nemme klageprocedurer; anerkender det arbejde, der allerede er udført, og de investeringer, der allerede er foretaget af postvirksomhederne på dette område;

24.  opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge medlemsstaternes støtte til forsyningspligten og andre nedarvede omkostninger for udbydere af posttjenester i henhold til det primære regelsæt for statsstøttekontrol af tjenester af almen økonomisk interesse (rammebestemmelserne om tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse fra 2012);

25.  mener, at servicekvaliteten bør bedømmes på baggrund af de standarder, der er fastsat i direktivet, og afspejler forbrugernes behov, for at øge interoperabiliteten og forbedre servicekvaliteten;

26.  noterer sig, at de europæiske postvirksomheder har investeret i opgraderingen af deres sammenkobling af nettene og indført innovative, brugervenlige tjenester til forbrugere og små og mellemstore e-detailhandlere, der benytter e-handel på tværs af grænserne; mener, at disse investeringer bør beskyttes med fair adgangsbetingelser;

27.  gentager sin støtte til forummet for brugere af posttjenester, som blev oprettet af Kommissionen i 2011, og som har til formål at lette drøftelser mellem brugere, operatører, fagforeninger og andre aktører om spørgsmål vedrørende bl.a. slutbrugeres tilfredshed, krav til erhvervsbrugere, og hvordan e-handelsforsendelser kan forbedres; er af den opfattelse, at forummet er meget nyttigt og bør mødes regelmæssigt for at finde mulige løsninger til at forbedre post- og pakkeleveringstjenester;

III. Den grænseoverskridende dimension og e-handel

28.  anmoder medlemsstaterne om at sikre interoperabiliteten mellem og opgraderingen af postnetværk og, hvor der findes flere forsyningspligtudbydere, forebygge hindringer for transport af postforsendelser og give små og mellemstore virksomheder adgang til de økonomisk tillokkende tjenester inden for grænseoverskridende leveringer ved at øge gennemsigtigheden af de tariffer, der anvendes af postvirksomhederne;

29.  mener, at pakkelevering er en særdeles konkurrencedygtig, innovativ og hurtigt voksende sektor; bemærker, at prisoverkommelige og pålidelige pakkeleveringstjenester er vigtige for at virkeliggøre det digitale indre marked; minder om, at åbningen af denne sektor for konkurrence har sat skub i udviklingen af værdiforøgende tjenesteydelser såsom "track-and-trace", afhentnings-/afleveringssteder, fleksible leveringstider og tilbagesendelsesmuligheder; mener derfor, at enhver ny regulering af dette marked skal være forholdsmæssig og underbygget af solid økonomisk dokumentation;

30.  bemærker i denne forbindelse, at alle fordelene ved nye teknologier, herunder droner, bør tages i betragtning, eftersom de kan lette leveringstjenester, navnlig i tyndt befolkede, isolerede eller fjerntliggende områder, samtidig med at sikkerhedsaspekter og miljømæssig bæredygtighed tages i betragtning;

31.  mener, at dynamikken på det stærkt konkurrenceprægede, innovative og hurtigt voksende pakkemarked ikke bør hæmmes af ubegrundet regulering og unødvendigt bureaukrati;

32.  opfordrer Kommissionen til at udvikle markedstilsyn for pakkelevering, hvor det er nødvendigt, i en resultatorienteret retning, til at fremme, uden at underminere de nationale tilsynsmyndigheders kompetence, den prismæssige overkommelighed af grænseoverskridende tariffer, og til at indkredse illoyale konkurrencebegrænsende og monopolistiske praksisser; opfordrer til, at gennemsigtigheden i tariffer og tjenesternes tilgængelighed øges, navnlig for detailkunder og små og mellemstore virksomheder;

33.  glæder sig over Kommissionens forslag om gennemsigtig og ikke-diskriminerende grænseoverskridende adgang til alle netværkselementer, tilknyttede faciliteter, relevante tjenester og informationssystemer for postnetværk til tredjeparter; mener, at effektiv brug af infrastruktur kunne medføre økonomiske gevinster for forsyningspligtudbydere og øge konkurrencen inden for grænseoverskridende levering;

34.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indsamle flere data om pakkeleveringsmarkedet for bedre at kunne vurdere udviklingen af denne økonomiske sektor og dens strukturelle udvikling;

35.  understreger vigtigheden af at forbedre kvaliteten af tjenesteydelserne og beskyttelsen af forbrugernes rettigheder for at genoprette et passende niveau af forbrugertillid; mener, at øget gennemsigtighed for så vidt angår priser, leveringsmuligheder, betingelser og kvalitet/ydelse (hurtighed, geografisk dækning, forsinkelser og håndtering af beskadigede eller bortkomne pakker) samt tillidsmærkeordninger kunne afhjælpe den manglende tillid;

36.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at forbedre gennemsigtigheden for så vidt angår offentlige prisvilkår og service (leveringsmuligheder, endelig levering, pålidelighed), især når det drejer sig om e-handel; anmoder om, at der gennemføres kontrol af gennemsigtigheden, hvis priserne ikke kontrolleres af konkurrenterne eller er urimeligt høje; understreger vigtigheden af at mindske kløften mellem indenlandske og grænseoverskridende priser og støtter foranstaltninger, der øger forbrugernes bevidsthed og mulighed for at sammenligne indenlandske og grænseoverskridende prisstrukturer; opfordrer de nationale tilsynsmyndigheder til at vurdere, hvorvidt priserne på visse grænseoverskridende ruter, med særlig vægt på overdrevne forskelle, er overkommelige;

37.  opfordrer Kommissionen til at fremme strategien for e-handel og grænseoverskridende pakkelevering; foreslår at lette interoperabiliteten i hele forsyningskæden og udvikle bedste praksis, der er offentligt tilgængelig, for e-detailhandlere;

38.  fremhæver, at klageprocedurer og tvistbilæggelsesordninger skal være enkle og effektive og finde anvendelse på tværs af grænserne; fremhæver, at direktivet om alternativ tvistbilæggelse (ATB-direktivet) og onlineplatformen, som blev oprettet ved forordning (EU) nr. 524/2013 om onlinetvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet, kan være til gavn for forbrugere og virksomheder i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner; er bekymret over, at kun 24 medlemsstater indtil videre – selv om gennemførelsesfristen var fastsat til juli 2015 – har gennemført ATB-direktivet, og at millioner af EU-borgere følgelig fratages denne vigtige klagemekanisme; mener, at den europæiske småkravsprocedure kunne være en nyttig mulighed for forbrugere og virksomheder i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner; opfordrer til, at der overvejes flere mekanismer, som sikrer passende klagemuligheder for brugere af posttjenester, hvis det er nødvendigt;

39.  tilskynder medlemsstaterne til at støtte omkostningsreduktioner ved at forbedre pakkeleverings- og -indsamlingsprocessers interoperabilitet og udvikle europæiske standarder for integrerede sporingssystemer; anerkender de fremskridt, som industrien har gjort med hensyn til at servicere forbrugere og SMV'er på tværs af grænserne ved at øge interoperabilitet og track-and-trace-systemer; opfordrer til, at der indføres åbne værktøjer og indikatorer for kvaliteten på tjenester, således at forbrugerne kan sammenligne tilbud fra forskellige tjenesteudbydere; glæder sig over fremgangen, som bekræfter den markedstilgang, som Parlamentet støtter og har anmodet om; opfordrer til, at der oprettes platforme for samarbejde og informationsudveksling mellem leveringsvirksomheder for at skabe et bredere udbud af leveringsmuligheder og tilbagesendelsesmuligheder for forbrugerne;

40.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge afviklingen af grænseoverskridende pakkelevering i henhold til de forskellige regler i enten internationale handelsaftaler (f.eks. reglerne i Verdenspostforeningens (UPU) og Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) eller EU-retten (f.eks. EU-toldkodeksen), især forsyningspligten, der kan misbruges og skabe markedsforvridning; opfordrer Den Europæiske Union til at ansøge om medlemskab af Verdenspostforeningen med henblik på at opnå en fuldt integreret europæisk postsektor;

41.  støtter princippet om at udarbejde statistikker om pakkeleveringsmarkedet for at få et tydeligere billede af førende markedsaktører, konkurrencemønstre og markedstendenser;

IV. Den sociale dimension: fremme af beskæftigelsen

42.  opfordrer medlemsstaterne til at garantere alle arbejdstagere i sektoren for posttjenester anstændige arbejdsvilkår, herunder det krævede niveau af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, uanset størrelsen og typen af den virksomhed, der ansætter dem, arbejdsstedet eller den underliggende ansættelseskontrakt; understreger betydningen af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, navnlig i forbindelse med den demografiske udvikling og arbejdstagernes høje mobilitet i postsektoren; glæder sig over samarbejdet mellem Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) og de sektorspecifikke arbejdsmarkedsparter inden for rammerne af kampagnen "Healthy Workplaces Manage Stress";

43.  bemærker, at sektoren for posttjenester som følge af teknologiske fremskridt og digitaliseringen i de seneste år har forandret sig betydeligt, og at modernisering og diversificering af posttjenesterne har stor indvirkning på arbejdsvilkårene og beskæftigelsen;

44.  konstaterer, at liberaliseringen af postsektoren i nogle medlemsstater har medført store forskelle i arbejds- og lønvilkårene mellem forsyningspligtudbydere og konkurrerende postvirksomheder, der leverer specifikke posttjenester; mener, at øget konkurrence ikke bør føre til ulovlig social praksis eller forværre arbejdsvilkårene;

45.  bemærker, at hvis postvirksomhederne har muligheden for at udvikle og udvide deres produktion innovativt, navnlig i afsidesliggende områder, bør dette også medføre, at beskæftigelsen fremmes;

46.  bemærker, at antallet af deltidsansatte, vikaransatte og selvstændige i sektoren er steget, og at udviklingen generelt går i retning af mere fleksible ansættelseskontrakter, der under nogle betingelser kan føre til usikre ansættelsesforhold uden tilstrækkelig sikring af arbejdstagernes vilkår; glæder sig over udviklingen af nye arbejdstidsmodeller, der for eksempel sikrer, at arbejdstagerne kan opnå en bedre balance mellem familie- og arbejdsliv, gennemføre videreuddannelse eller har mulighed for at arbejde på deltid; bemærker, at nye, fleksible ansættelseskontrakter ikke må medføre potentielle risici for arbejdstagerne, f.eks. i form af overbelastning eller løn, der ikke er i overensstemmelse med arbejdsindsatsen; understreger derfor, at der er behov for fleksibilitet på arbejdsmarkedet på den ene side og økonomisk og social sikkerhed på arbejdsmarkedet på den anden side; understreger, at reduktion af omkostningerne til arbejdskraft ved en forringelse af arbejdsvilkårene og de beskæftigelsesmæssige standarder ikke bør betragtes som fleksibilitet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overvåge aktiviteterne for at modvirke proformaselvstændighed inden for postsektoren; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til mere generelt at forhindre, at ansættelseskontrakters fleksibilitet har negativ virkning for arbejdstagerne;

47.  glæder sig over den vigtige rolle, som fagforeninger har spillet i mange medlemsstater, hvor de i samarbejde med forsyningspligtudbyderne har forsøgt at håndtere ændringerne i sektoren for posttjenester på en socialt ansvarlig måde; understreger vigtigheden af stærke og uafhængige arbejdsmarkedsparter i postsektoren, en institutionaliseret arbejdsmarkedsdialog og inddragelse af arbejdstagerne i virksomhedsanliggender;

48.  understreger vigtigheden af at overvåge overholdelsen af de obligatoriske køre-hvile-tidsbestemmelser samt arbejdstider i postsektoren; mener, at overvågningen skal ske ved hjælp af digitalt kontroludstyr, der installeres i køretøjerne; minder om, at forordning (EU) nr. 165/2014 om takografer inden for vejtransport ikke gælder for køretøjer på under 3,5 tons; opfordrer derfor til, at kontrollen af køre-hviletider optrappes; minder om, at alle en medarbejders aktiviteter i forbindelse med arbejdsrelaterede opgaver betragtes som arbejdstid; understreger ligeledes vigtigheden af at overvåge overholdelsen af EU-lovgivningen og den nationale lovgivning om beskyttelse af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, herunder forholdene i køretøjer, for alle personer, der medvirker ved udførelse af posttjenester, uanset om deres beskæftigelsesstatus er selvstændig, underleverandør, vikar eller kontraktansat;

49.  finder det nødvendigt at sikre en balance mellem fri konkurrence, forbrugernes behov, den forsyningspligtige virksomheds bæredygtighed og finansiering samt bevarelse af arbejdspladser;

50.  ser med bekymring på forsøgene på at tilsidesætte de gældende regler vedrørende mindsteløn ved at øge arbejdsbyrden i et omfang, der ikke kan overkommes inden for den lønnede arbejdstid;

51.  glæder sig over arbejdet i Udvalget for den Sociale Dialog inden for sektoren for posttjenester og henviser til projektet "Managing demographic challenges and finding sustainable solutions by the social partners in the postal sector", der er iværksat af europæiske arbejdsmarkedsparter;

52.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indsamle flere data om beskæftigelsestal og -vilkår i postsektoren for bedre at kunne vurdere den faktiske situation efter den fulde åbning af markedet og at reagere effektivt på udviklingen og eventuelle problemer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at iværksætte en tæt overvågning af nye metoder til automatiseret postomdeling og deres indvirkning på arbejdsvilkårene og beskæftigelsen og til om nødvendigt at vurdere behovet for modernisering af social- og beskæftigelseslovgivningen for at være på forkant med kommende ændringer i postsektoren; opfordrer arbejdsmarkedets parter til ligeledes at ajourføre de kollektive aftaler, hvor det måtte være nødvendigt, for at sikre høje standarder for ansættelses- og arbejdsvilkår;

o
o   o

53.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT L 15 af 21.1.1998, s. 14.
(2) EUT C 217 af 11.8.2010, s. 7.
(3) EUT L 165 af 18.6.2013, s. 63.
(4) EUT L 165 af 18.6.2013, s. 1.
(5) EUT L 304 af 22.11.2011, s. 64.
(6) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.
(7) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0067.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0009.


Adgang til finansiering for SMV'er og større diversitet i SMV-finansiering i en kapitalmarkedsunion
PDF 229kWORD 69k
Europa-Parlamentets beslutning af 15. september 2016 om adgang til finansiering for SMV'er og øget diversificering af SMV-finansieringen i en kapitalmarkedsunion (2016/2032(INI))
P8_TA(2016)0358A8-0222/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin beslutning af 5. februar 2013 om bedre adgang til finansiering for SMV'er(1),

–  der henviser til sin beslutning af 27. november 2014 om revision af Kommissionens retningslinjer for konsekvensanalyse og SMV-testens rolle(2),

–  der henviser til sin beslutning af 28. april 2016 om Den Europæiske Investeringsbank – Årsberetning 2014(3),

–  der henviser til sin beslutning af 25. februar 2016 om Den Europæiske Centralbanks årsberetning for 2014(4),

–  der henviser til sin beslutning af 9. juli 2015 om etablering af en kapitalmarkedsunion(5),

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2015 om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning(6),

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 om årsberetningen om EU's konkurrencepolitik(7),

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 om status og udfordringer for EU's regulering af finansielle tjenesteydelser: Virkninger og vejen frem mod en mere effektiv EU-ramme for finansiel regulering og en kapitalmarkedsunion(8),

–  der henviser til sin beslutning af 8. september 2015 om familieforetagender i Europa(9),

–  der henviser til forhandlingen af 13. april 2016 på grundlag af forespørgsel til mundtlig besvarelse fra hhv. PPE-, S&D, ECR-, ALDE- og GUE/NGL-grupperne om revision af støttefaktoren for SMV'er(10),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. december 2011 om "En handlingsplan om bedre adgang til finansiering for SMV'er" (COM(2011)0870),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. september 2015 om "Handlingsplan for etablering af en kapitalmarkedsunion" (COM(2015)0468),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. oktober 2015 om "Opgradering af det indre marked: flere muligheder for borgerne og virksomhederne" (COM(2015)0550),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om "EU-retningslinjer for statsstøtte til fremme af risikofinansieringsinvesteringer"(11),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/7/EU af 16. februar 2011 om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner(12),

–  der henviser til Den Europæiske Centralbanks "Survey on the Access to Finance of Enterprises in the euro area – April to September 2015" fra december 2015,

–  der henviser til det andet høringsdokument fra Baselkomitéen for Banktilsyn vedrørende "Revisions to the Standardised Approach for credit risk" fra december 2015,

–  der henviser til Kommissionens rapport af 18. juni 2015 om evaluering af forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (COM(2015)0301),

–  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene "Crowdfunding in the EU Capital Markets Union" (SWD(2016)0154),

–  der henviser til Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder(13),

–  der henviser til Den Europæiske Centralbanks månedsbulletin fra juli 2014(14),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. januar 2016 om "Pakke af foranstaltninger til bekæmpelse af skatteundgåelse: næste skridt i retning af en effektiv og mere gennemsigtig beskatning i EU" (COM(2016)0023),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 30. november 2015 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel (COM(2015)0583),

–  der henviser til Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds rapport om SMV'er og støttefaktoren for SMV'er(15),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. juli 2015 om at "Arbejde sammen for at skabe beskæftigelse og vækst: Nationale erhvervsfremmende bankers rolle i forbindelse med investeringsplanen for Europa" (COM(2015)0361),

–  der henviser til Kommissionens "Rapport om varslingsmekanismen 2016" af 26. november 2015 (COM(2015)0691),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget, Regionaludviklingsudvalget og Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0222/2016),

A.  der henviser til, at mikroselskaber, små og mellemstore selskaber og midcapselskaber spiller en vigtig rolle for beskæftigelsen og væksten i den europæiske økonomi, idet SMV'erne tegnede sig for 67 % af den samlede beskæftigelse, 71,4 % af stigningen i beskæftigelsen og 58 % af merværdien i den ikkefinansielle sektor i EU i 2014(16);

B.  der henviser til, at der for nærværende i EU-lovgivningen ikke findes en enkelt klar definition af små og mellemstore virksomheder (SMV'er) udover inddelingen i kategorierne "små virksomheder" og "mellemstore virksomheder" i regnskabsdirektivet;

C.  der henviser til, at europæiske SMV'er er meget forskellige og omfatter et enormt antal mikrovirksomheder, som ofte operer i traditionelle sektorer, samt et stigende antal nystartede og hurtigt voksende innovative virksomheder; der henviser til, at disse virksomhedsmodeller har forskellige problemer og som følge heraf forskellige behov;

D.  der henviser til, at størstedelen af de europæiske SMV'er hovedsageligt opererer på nationalt plan; der henviser til, at forholdsvis få SMV'er driver grænseoverskridende virksomhed i EU, og at de SMV'er, der eksporterer til lande uden for EU, udgør et ganske lille mindretal;

E.  der henviser til, at 77 % af den udestående SMV-finansiering i Europa ydes af banker(17);

F.  der henviser til, at finansieringen af SMV'er bør være så bredt funderet som muligt for at sikre SMV'er optimal adgang til finansiering i hver eneste fase af virksomhedens udvikling; der henviser til, at dette omfatter passende lovgivningsmæssige rammer for alle finansieringskanaler såsom bankfinansiering, kapitalmarkedsfinansiering, gældsbeviser, leasing, crowdfunding, venturekapital, peer-to-peer-långivning osv.;

G.  der henviser til, at institutionelle investorer såsom forsikringsselskaber yder et vigtigt bidrag til finansiering af SMV'er gennem overførsel og omdannelse af risici;

H.  der henviser til, at Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) i sin rapport fra marts 2016 om SMV'er og støttefaktoren for SMV'er fandt, at der ikke var dokumentation for, at støttefaktoren for SMV’er har bragt nogen yderligere stimulus til at yde lån til SMV'er sammenlignet med store virksomheder; der dog henviser til, at den anerkender, at det kan være for tidligt at drage faste konklusioner på grund af nogle begrænsninger i dens vurdering, især begrænsninger med hensyn til de til rådighed værende data, den forholdsvist nylige indførelse af støttefaktoren for SMV'er, det, at generelle forhold kan have hæmmet identificeringen af virkningerne af støttefaktoren for SMV'er, samt brugen af store virksomheder som kontrolgruppe; der henviser til, at EBA i stedet for fandt, at bedre kapitaliserede banker generelt låner mere ud til SMV'er, og at mindre og yngre virksomheder har større sandsynlighed for at opleve stramme kreditvilkår end store og ældre virksomheder; der henviser til, at den også bemærker, at støttefaktoren for SMV'er blev indført af lovgiveren som en beskyttelsesforanstaltning for ikke at bringe udlån til SMV'er i fare;

I.  der henviser til, at finansieringen af mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder på trods af visse nylige forbedringer har været hårdere ramt af krisen end finansieringen af store virksomheder, og der ligeledes henviser til, at SMV'er i euroområdet har oplevet og stadig til en vis grad oplever stramninger i bankernes krav til sikkerhedsstillelse(18);

J.  der henviser til, at det siden den første runde undersøgelser af virksomheders adgang til finansiering har været det at "finde kunder", som har været den overvejende bekymring for SMV'er i euroområdet, hvorimod "adgang til finansiering" var lavere placeret som årsag til bekymring; der henviser til, at den seneste undersøgelse, som blev offentliggjort i december 2015, viste, at SMV'ernes muligheder for at få ekstern finansiering er endog meget forskellige fra land til land i euroområdet; der henviser til, at adgang til finansiering fortsat var et større problem for SMV'er end for store virksomheder;

K.  der henviser til, at nationale/regionale erhvervsfremmende banker spiller en vigtig rolle som katalysatorer af langsigtet finansiering; der henviser til, at de har øget deres aktiviteter med det formål at danne modvægt til den nødvendige nedgearingsproces i den kommercielle banksektor; der henviser til, at de også spiller en vigtig rolle med hensyn til gennemførelse af EU's finansielle instrumenter på områder, der ligger uden for anvendelsesområdet for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer;

L.  der henviser til, at en forbedring af SMV'ers adgang til finansiering ikke må føre til en forringelse af finansielle standarder og bestemmelser;

M.  der henviser til, at WIR Bank i Schweiz udgør et system med en komplementær valuta, der betjener SMV'er, hovedsageligt i hotelbranchen, byggebranchen, fremstillingsindustrien og detailsektoren samt inden for liberale erhverv; der henviser til, at WIR har en afregningsmekanisme, hvorved virksomheder kan købe fra hinanden uden at bruge schweizerfranc; der henviser til, at WIR dog ofte anvendes i kombination med schweizerfranc i transaktioner med de to valutaer; der henviser til, at handel i WIR tegner sig for 1-2 % af det schweiziske BNP; der henviser til, at WIR har vist sig at være konjunkturudjævnende i forhold til BNP og i endnu højere grad med hensyn til antallet af arbejdsløse;

N.  der henviser til, at direktivet om forsinket betaling fra 2011 i april 2015 efter sigende kun var gennemført korrekt af 21 ud af 28 medlemsstater, på trods af at tidsfristen for dette var over to år tidligere;

O.  der henviser til, at Kommissionen i sin "Rapport om varslingsmekanismen 2016" advarede om, på den ene side at "Væksten hviler i stigende grad på indenlandske kilder til efterspørgsel, navnlig en markant stigning i investeringsaktiviteten" og på den anden side, at "selv om forbruget er steget for nylig, er den indenlandske efterspørgsel stadig svag, delvist som følge af det betydelige nedgearingspres i flere medlemsstater";

P.  der henviser til, at det ifølge Rådets direktiv 2004/113/EF er forbudt at kønsdiskriminere for så vidt angår adgang til varer og tjenesteydelser, herunder finansielle tjenesteydelser; der henviser til, at adgang til finansiering har vist sig at være en af de største barrierer, som kvindelige iværksættere oplever; der henviser til, at kvindelige iværksættere ofte starter med mindre kapital, låner færre penge og bruger lån fra familien i stedet for fremmedkapital- eller egenkapitalfinansiering;

Forskelligartede finansieringsbehov i en forskelligartet SMV-sektor

1.  anerkender mangfoldigheden hos SMV'er, herunder mikrovirksomheder, og midcapselskaber i medlemsstaterne, som afspejles i deres forretningsmodeller, størrelse, geografiske placering, socioøkonomiske miljø, udviklingsstadier, finansielle struktur, selskabsformer og forskellige niveauer med hensyn til iværksætteruddannelse;

2.  anerkender de udfordringer, som SMV'er står over for på grund af, at SMV'ernes finansieringsvilkår og behov varierer fra medlemsstat til medlemsstat, navnlig med hensyn til den disponible finansierings størrelse og omkostninger, som påvirkes af faktorer, der er specifikke for SMV'er og de lande og regioner, som de befinder sig i, herunder økonomisk volatilitet, langsom vækst og større finansiel skrøbelighed; noterer sig også, at SMV'er har andre udfordringer såsom adgang til kunder; understreger, at kapitalmarkederne er fragmenterede og reguleres forskelligt på tværs af EU, og at noget af den opnåede integration er gået tabt som følge af krisen;

3.  understreger, at behovet for, at der er forskellige og forbedrede offentlige og private finansieringsmuligheder for SMV'er, ikke ophører efter opstartsfasen, men fortsætter i hele deres livscyklus, og påpeger, at det er nødvendigt med en langsigtet strategisk tilgang for at sikre finansieringen af virksomhederne; understreger, at det også er vigtigt at have adgang til finansiering i forbindelse med virksomhedsoverdragelser; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte SMV'er i denne proces, også i de første år efter opstarten; bemærker, at der er brug for en mangfoldig og skræddersyet tilgang, for så vidt angår lovgivning og initiativer, der skal understøttes; påpeger, at der ikke findes én finansieringsmodel, der passer til alle, og opfordrer Kommissionen til at støtte udviklingen af en bred vifte af skræddersyede programmer, instrumenter og initiativer med det formål at støtte virksomheder i deres opstarts-, vækst-, og overdragelsesfaser og i den forbindelse tage hensyn til deres størrelse, omsætning og finansieringsbehov; noterer sig, at virksomheder, der ejes af kvinder, oftere end virksomheder, der ejes af mænd, opererer i servicefagene og på anden vis er baseret på immaterielle ressourcer; bemærker, at den lave andel af kvinder, der driver SMV'er, til dels skyldes, at de har sværere ved at få adgang til finansiering; beklager, at den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress, hvis formål er at fremme lige muligheder for kvinder og mænd, havde ydet mikrolån til hhv. mænd og kvinder i størrelsesforholdet 60:40 i 2013; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at dens programmer, der har til formål at fremme SMV'ers adgang til finansiering, ikke diskriminerer kvindelige iværksættere;

4.  opfordrer Kommissionen til at evaluere diskrimination, således som den opleves af SMV'er, der drives af andre sårbare samfundsgrupper;

5.  mener, at en diversificeret, velreguleret og stabil sektor for finansielle tjenesteydelser, som tilbyder en bred vifte af omkostningseffektive, skræddersyede finansieringsmuligheder, vil være bedst til at dække de faktiske finansieringsbehov hos SMV'er og i realøkonomien og dermed muliggøre en bæredygtig udvikling på lang sigt; understreger i denne forbindelse betydningen af traditionelle bankmodeller, herunder små regionale banker, sparekasser og offentlige institutioner; gør hvad det angår opmærksom på behovet for at sikre, at der i lige så høj grad fokuseres på adgang til finansiering for mikrovirksomheder og eneindehavere;

6.  tilskynder SMV'er til at betragte hele EU som deres hjemmemarked og udnytte det indre markeds muligheder til at få dækket deres finansieringsbehov; hilser Kommissionens initiativer til støtte for SMV'er og nyetablerede virksomheder i et forbedret indre marked velkomne, og opfordrer Kommissionen til fortsat at udarbejde forslag, der er skræddersyede til at dække SMV'ernes behov; mener, at Startup Europe-initiativet bør hjælpe små innovative virksomheder ved at støtte dem, indtil de er i drift; understreger i den forbindelse betydningen af konvergens mellem regler og procedurer i hele EU og af gennemførelsen af "Small Business Act"; anmoder Kommissionen om at følge op på "Small Business Act", hvilket vil kunne hjælpe virksomhederne yderligere med at overvinde både fysiske og lovgivningsmæssige barrierer; anerkender i den forbindelse, at innovation er en afgørende drivkraft bag bæredygtig vækst og beskæftigelse i EU, og at der bør rettes særlig opmærksomhed mod innovative SMV'er; fremhæver potentialet i EU's samhørighedspolitik og EU's regionalfond som kilde til finansiering af SMV'er; henstiller til Kommissionen og medlemsstaterne om at sikre samordning, sammenhæng og synergi mellem EU's forskellige instrumenter og programmer til støtte for SMV'er såsom de europæiske struktur- og investeringsfonde; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme en holistisk tilgang til udbredelse af information om alle EU's finansieringsmuligheder; opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at gøre betydelige fremskridt hen mod yderligere forenkling for at gøre finansiering mere attraktiv for SMV'erne;

7.  minder om, at et mere harmoniseret juridisk og erhvervsrelateret miljø, der understøtter rettidige betalinger i forbindelse med kommercielle transaktioner, er afgørende for adgangen til finansiering; fremhæver i den forbindelse de økonomiske problemer, som SMV'ere oplever, og den usikkerhed, som mange leverandører oplever, som følge af forsinkede betalinger fra større virksomheder, offentlige institutioner og myndigheder; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med revisionen af direktivet om forsinket betaling at overveje indførelse af specifikke foranstaltninger, der har til formål at lette betalinger for SMV'er; opfordrer Kommissionen til at offentliggøre sin rapport om gennemførelsen af direktivet om forsinket betaling, der forventedes den 16. marts 2016, og, hvis det er relevant, at formulere nye forslag med henblik på at minimere risikoen i forbindelse med grænseoverskridende betalinger og generelt risikoen for afbrydelser af pengestrømmen;

8.  bifalder Kommissionens initiativ til at genoptage arbejdet med gennemførelsen af et ægte europæisk marked for finansielle tjenesteydelser i detailleddet med offentliggørelsen af grønbogen om finansielle tjenesteydelser i detailleddet (2015); anmoder Kommissionen om at være særlig opmærksom på SMV'ernes særlige karakteristika og sikre, at grænseoverskridende aktiviteter inden for finansielle tjenesteydelser i detailleddet fører til, at SMV'er får bedre adgang til finansiering;

9.  bemærker, at især nyetablerede virksomheder og mikrovirksomheder finder det vanskeligt at opnå passende finansiering og at finde frem til og opfylde lovmæssige finansielle krav, især i udviklingsfasen; gør opmærksom på den manglende harmonisering af national lovgivning om etablering af SMV'er; tilskynder medlemsstaterne til at fortsætte deres bestræbelser på at mindske de administrative hindringer og indføre kvikskranker som knudepunkter for alle de lovmæssige krav til iværksættere; tilskynder i denne sammenhæng medlemsstaterne, EIB og nationale erhvervsfremmende banker til at tilvejebringe information om finansieringsmuligheder og lånegarantiordninger;

10.  påskønner Kommissionens initiativ til at kortlægge uberettigede barrierer og hindringer for finanssektorens med henblik på at skaffe finansiering til realøkonomien, navnlig SMV'er, og også mikrovirksomheder; fremhæver, at det at få et velfungerende europæisk kapitalmarked er et af de vigtigste initiativer for finanssektoren; understreger betydningen af at forenkle eller ændre bestemmelser, der har haft utilsigtede konsekvenser for SMV'er eller har hæmmet deres udvikling; understreger, at dette ikke må føre til en unødvendig sænkelse af finansielle lovgivningsstandarder, og at det stadigvæk skal være muligt at forenkle lovgivningen; understreger endvidere, at nye forslag fra Kommissionen ikke må føre til mere kompleks lovgivning, der kan påvirke investeringer negativt; mener, at man i en europæisk tilgang til finansiel regulering og kapitalmarkedsunionen bør tage behørigt hensyn til den internationale udvikling for at undgå unødvendige uoverensstemmelser og overlapninger i lovgivningen og bevare Europa som et attraktivt sted for internationale investorer; understreger, at den europæiske økonomi skal være attraktiv for store udenlandske direkte investeringer (UDI), herunder greenfield-UDI, og stimulere ikke blot kapitalmarkederne, men også sektoren for privat egenkapital såvel som risikokapital og investeringer i den europæiske industri; mener endvidere, at Kommissionen og medlemsstaterne bør vedtage en strategisk plan til støtte for finansiering af SMV'er med henblik på internationalisering af dem;

11.  gentager, at reviderede regler for offentlige udbud og koncessionskontrakter ikke må hæmme SMV'ernes og mikrovirksomhedernes adgang til udbudsmarkedet;

12.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at rette større opmærksomhed mod SMV'ernes bekymringer på efterspørgselssiden med sigte på at lade dem afspejle på en mere hensigtsmæssig måde i henstillingen om den økonomiske politik for euroområdet, i de landespecifikke henstillinger og den efterfølgende evaluering af medlemsstaternes overholdelse af henstillingerne;

Banklån til SMV'er

13.  konstaterer, at banklån traditionelt er den vigtigste eksterne finansieringskilde for SMV'er i EU, da bankfinansiering tegner sig for over tre fjerdedele af SMV-finansieringen, sammenlignet med under halvdelen i USA, hvilket gør SMV'er særligt sårbare over for stramninger i bankernes udlån; bemærker, at den finansielle krise har bidraget til fragmentering af bankernes finansierings- og udlånsbetingelser; beklager dybt de eksisterende, omend stadig mindre, forskelle mellem kreditbetingelser for SMV'er i forskellige euroområdelande, hvilket også afspejler forskelle i opfattelsen af risici og i de økonomiske omstændigheder; gør opmærksom på, at bankunionen har bidraget til bekæmpelsen af denne fragmentering; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre direktiv 2004/113/EF til fulde og til at samarbejde med den finansielle sektor om deres forpligtelse til at sikre fuld og lige adgang til banklån for SMV'er; understreger den vigtige og veludviklede funktion, som banker med specifikt kendskab til regionale og lokale forhold har med hensyn til at tilvejebringe finansiering til SMV'er i kraft af deres langvarige forbindelser med disse virksomheder; understreger, at hvor der findes veludviklede lokale banker, har disse vist sig at være effektive med hensyn til at yde lån til SMV'er og undgå tab; understreger derfor, at det er vigtigt at udvikle lokale banker;

14.  understreger, at selv om der gøres store fremskridt inden for digitalisering, og der dermed opstår nye kilder til finansiering, er tilstedeværelsen i lokalområdet af traditionelle kreditinstitutter, navnlig på øer og øgrupper samt i landdistrikter, afsidesliggende områder og randområder, fortsat afgørende for SMV'ernes adgang til finansiering;

15.  tilskynder til, at bankerne anser hele EU som deres hjemmemarked og udnytter det indre markeds potentiale til at yde finansiering til SMV'er, herunder dem, der ikke er hjemmehørende i den medlemsstat, hvor den pågældende bank har sit hjemsted;

16.  opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at indføre "finansiering til gengæld for udlån"-programmer, hvormed der stilles ECB-midler til rådighed for bankerne med det ene formål, at der ydes lån til SMV'er; opfordrer Kommissionen til at vurdere muligheden for at udvikle nye initiativer med det formål at tiltrække investeringer;

17.  fremhæver den vigtige rolle, som de nationale og regionale erhvervsfremmende banker spiller med hensyn til finansiering af SMV-sektoren; minder om deres centrale rolle i EFSI's SMV-vindue og den rolle, de spiller med hensyn til medlemsstaternes involvering i EFSI-projekter; mener, at EFSI er en vigtig finansieringskilde for SMV'er; mener, at EIB/EIF bør intensivere deres bestræbelser på at forsyne SMV'er med ekspertise med sigte på at få adgang til finansiering og værktøjer, som letter kontakten med investorer såsom bl.a. European Angels Fund (den europæiske englefond); opfordrer Kommissionen til at vurdere de nationale/regionale erhvervsfremmende bankers rolle som katalysatorer for langfristet finansiering af SMV'er og navnlig til at identificere og udbrede bedste praksis og tilskynde medlemsstaterne til på dette grundlag at oprette nationale/regionale erhvervsfremmende banker, hvor de ikke findes på nuværende tidspunkt; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme inklusiv vækst og sikre bedre samordning og sammenhæng mellem alle EU's investeringspolitikker rettet mod SMV'er, herunder EFSI, EU's regionale fonde og Den Europæiske Investeringsfond (EIF);

18.  gentager, at det også er vigtigt at styrke både bankernes kapacitet til og deres evne til at låne ud til SMV'er; påpeger, at finansiering alene via kapitalmarkederne ikke vil kunne sikre SMV'erne tilstrækkelig finansiering og passende finansieringsløsninger, herunder adgang til kapital; bemærker, at en diversificering af kreditkilderne vil føre til øget stabilitet i finanssektoren;

19.  fremhæver, at en sund, stabil og modstandsdygtig banksektor og en sund, stabil og modstandsdygtig kapitalmarkedsunion er en forudsætning for at styrke SMV'ers adgang til finansiering; bemærker, at kapitalkravsforordningen (CRR) og kapitalkravsdirektivet (CRD IV) og navnlig det højere kapitalniveau og kapitalens højere kvalitet er en direkte reaktion på krisen og udgør kernen i den fornyede stabilitet i den finansielle sektor; hilser velkommen, at Kommissionen anser udlån til SMV'er som et af sine prioriterede områder ved revisionen af CRR; noterer sig, at Kommissionen udforsker mulighederne for, at alle medlemsstater kan drage fordel af, at lokale låneforeninger opererer uden for anvendelsesområdet for EU's kapitalkravsregler for banker; understreger behovet for en forsigtig lovgivning for låneforeninger, som sikrer både finansiel stabilitet og muligheder for, at de kan yde kredit til konkurrencedygtige priser;

20.  gør opmærksom på de mange lovregulerede krav til banker og deres mulige negative indvirkning på udlånet til SMV'er, men minder dog samtidig om, at kravene blev indført som reaktion på den finansielle krise; understreger nødvendigheden af at undgå dobbelte rapporteringskrav og flere rapporteringskanaler og mere generelt at undgå unødvendige administrative byrder for kreditinstitutter, navnlig mindre banker; opfordrer Kommissionen til med bistand fra EBA og den fælles tilsynsmekanisme at vurdere indvirkningen af de lovregulerede krav til banker på udlånet til SMV'er;

21.  bemærker, at udlånet til SMV'er ikke var årsag til den finansielle krise; minder om de to lovgivende institutioners beslutning om at indføre støttefaktoren for SMV'er i CRR/CRD IV-lovgivningen, og at den blev udformet med det formål at holde kapitalkravene til udlån til SMV'er på niveauet svarende til niveauet i Basel II i stedet for Basel III; understreger den betydning, som støttefaktoren for SMV'er har for at opretholde og øge bankernes långivning til SMV'er; noterer sig EBA's rapport fra marts 2016 om støttefaktoren for SMV'er; er bekymret over de mulige negative konsekvenser af en afskaffelse af faktoren; glæder sig over, at Kommissionen agter at beholde støttefaktoren, foretage yderligere evaluering af den og undersøge, om tærsklen bør forhøjes for at øge SMV'ers adgang til banklån yderligere; opfordrer Kommissionen til at vurdere muligheden for at omkalibrere støttefaktoren, herunder størrelse og tærskelværdier, og at undersøge muligheder for samspil med andre lovgivningsmæssige krav samt eksterne elementer såsom geografisk placering og samfundsøkonomiske forhold med henblik på at øge dens effekt; opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at gøre faktoren permanent; opfordrer Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS) til at støtte op om støttefaktoren for SMV'er og til at overveje at mindske kapitalkravene vedrørende eksponeringer mod SMV'er;

22.  understreger, at forsigtig risikovurdering og evaluering af kvalitative oplysninger er en af bankernes store styrker, navnlig i forbindelse med komplekse udlån til SMV'er; er af den opfattelse, at viden og bevidsthed inden for banksektoren om SMV'ers særlige karakteristika bør øges yderligere; understreger den fortrolige karakter af de kreditoplysninger, som bankerne får adgang til ved vurderingen af SMV'ers kreditværdighed;

23.  glæder sig over, at der er forskellige initiativer i gang til forbedring af tilgængeligheden af standardiserede og gennemsigtige kreditoplysninger om SMV'er, som har potentiale til at øge investorernes tillid; understreger ikke desto mindre behovet for at anvende proportionalitetsprincippet, når der anmodes om sådanne kreditoplysninger;

24.  understreger, at proportionalitet er et ledende princip, som EU-institutionerne, de europæiske tilsynsmyndigheder og den fælles tilsynsmekanisme er bundet af, når de udvikler og gennemfører regler, standarder, retningslinjer og tilsynspraksisser; opfordrer Kommissionen til efter aftale med de to lovgivende institutioner at give de europæiske tilsynsmyndigheder og Den Europæiske Centralbank/den fælles tilsynsmekanisme yderligere vejledning om, hvordan proportionalitetsprincippet bør anvendes, og til at opfordre indtrængende til, at det overholdes, og det uden at de nuværende lovmæssige standarder bliver sænket og samtidig med, at det er muligt at forenkle lovgivningen;

25.  fremhæver fordelene ved garantier fra tredjeparter i låneaftaler for iværksættere; kræver, at der tages større hensyn til sådanne tredjepartsgarantier i forbindelse med vurdering af kreditvurderinger samt forsigtighedsregler og tilsynspraksis;

26.  minder om, at kreditinstitutter på anmodning skal give SMV'er en begrundelse for deres kreditvurderingsafgørelser; tilskynder Kommissionen til at foretage en vurdering af gennemførelsen af denne bestemmelse og til at styrke bestemmelserne i artikel 431, stk. 4, i kapitalkravsforordningen samt tilskynde til, at der gives feedback til SMV'er; bemærker, at Kommissionen fører drøftelser med relevante aktører med henblik på at forbedre kvaliteten og sammenhængen i sådan feedback; bemærker, at denne feedback kan være udgangspunkt for at finde kilder til information og rådgivning om finansiering, som ikke ydes af banker;

27.  bemærker, at kreditvurderinger er vigtige og til tider et afgørende element for investeringsbeslutninger; henleder opmærksomheden på, at der i nogle medlemsstater eksisterer interne kreditvurderingssystemer, der forvaltes af de nationale centralbanker til vurdering af, hvorvidt sikkerhedsstillelse kan accepteres som en sådan, og som gør det muligt for at SMV'er at få en vurdering af deres kreditværdighed; opfordrer Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker til at foretage yderligere undersøgelser af, hvorvidt og hvordan disse systemer kan anvendes for at hjælpe SMV'er til at få adgang til kapitalmarkederne;

28.  opfordrer Kommissionen og EBA til at give mere vejledning om gennemførelsen af de nuværende regler for henstand; opfordrer Kommissionen til at gennemføre en konsekvensanalyse af den gældende ordning for henstand med misligholdte lån og minder om, at misligholdte lån i bankernes årsregnskaber er til hinder for tildelingen af nye lån, især til SMV'er; understreger, at indførelse af en bagatelgrænse for mindre overtrædelser vil bidrage til at forhindre en unødig og uberettiget forringelse af SMV'ers kreditværdighed; gør opmærksom på den igangværende høring af Baselkomitéen for Banktilsyn om definitioner på misligholdte eksponeringer og henstand;

29.  bemærker, at grænsen for bankernes opkøb af statsobligationer eller en forøgelse af vægtningen af disse obligationer vil kunne øge kreditomkostningerne og det konkurrencemæssige spænd i EU, medmindre det gøres på bestemte betingelser;

30.  noterer sig de foranstaltninger, som ECB vedtog den 10. marts 2016, og især det nye sæt af fire målrettede langtidsfristede operationer (TLTRO II), som vil give bankerne incitament til at yde lån til realøkonomien; understreger, at pengepolitik alene ikke vil være tilstrækkelig til at fremme vækst og investeringer, og at det er nødvendigt, at den ledsages af en passende finanspolitik og passende strukturelle reformer;

31.  understreger betydningen af offentlige institutter som alternativ til private banker som finansieringskilde for SMV'er;

32.  opfordrer Kommissionen til at tage proportionalitet i betragtning i forbindelse med førtidig indfrielse af lån i hele EU, for eksempel overveje en øvre grænse for SMV'ernes omkostninger og større gennemsigtighed i kontrakter for SMV'er;

Ikke-bankbaserede finansieringskilder for SMV'er

33.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme en risikotagnings- og kapitalmarkedskultur; gentager, at en forbedring af SMV'ernes kendskab til finansielle forhold ikke kun er afgørende for at øge bankernes udlån, men også for at udvide anvendelsen og accepten af kapitalmarkedsløsninger samt tilskynde kvinder og unge til at starte og udvide deres egne forretninger baseret på en bedre forståelse af omkostninger, fordele og hermed forbundne risici; understreger betydningen af klare finansielle oplysningskrav; tilskynder medlemsstaterne til at medtage de grundlæggende principper inden for finansielle forhold og forretningsetik i læseplanerne på uddannelser på niveauet før universitetet såvel som på universiteterne og dermed fremme, at unge mennesker involverer sig i SMV'ers aktiviteter; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at forbedre SMV'ers viden om finansielle forhold såvel som deres adgang til færdigheder og viden på dette område og til at sikre udveksling af bedste praksis; påpeger dog, at SMV'erne også selv har et ansvar i denne henseende;

34.  fremhæver fordelene ved leasing for SMV'er, idet leasing frigør kapital i en virksomhed til yderligere investeringer i bæredygtig vækst;

35.  bemærker, at kapitalmarkedsunionen udgør en mulighed for både at lukke huller i den nuværende lovgivning og harmonisere den grænseoverskridende lovgivning; påpeger, at hvis banklån ikke opfylder SMV'ernes finansielle og forretningsmæssige behov, dannes der et kapitalmæssigt vakuum; påpeger, at den igangværende udvikling af kapitalmarkedsunionen og bankunionen skal ledsages af en løbende indsats for at tilnærme processer og procedurer i EU til hinanden og evaluere den eksisterende finansielle lovgivning, navnlig med hensyn til dens indvirkning på SMV'er og den generelle makrofinansielle og makroøkonomiske stabilitet; understreger, at en sådan evaluering bør udføres under hensyntagen til henstillinger om de indførte foranstaltningers anvendelighed i praksis; opfordrer Kommissionen til at tilvejebringe et hensigtsmæssigt, skræddersyet lovgrundlag for udstedere af finansiering til SMV’er, som ikke viser sig at være besværlige for dem og derudover får investorernes tillid; mener, at alle markedsdeltagere med samme relevante karakteristika i en omfattende og veludformet kapitalmarkedsunion bør have ét fælles sæt regler, lige adgang til et sæt finansielle instrumenter eller tjenesteydelser og bør behandles lige, når de er aktive på markedet; bifalder Kommissionens handlingsplan for kapitalmarkedsunionen, der skal sikre SMV'er bedre adgang til en bredere vifte af finansieringsmuligheder; understreger, at bankbaserede og kapitalbaserede finansieringsmodeller skal supplere hinanden;

36.  minder om de betydelige omkostninger, som adgang til kapitalmarkeder såsom låne- og egenkapitalmarkeder er forbundet med for SMV'er; understreger behovet for en proportionel regulering med mindre komplicerede og byrdefulde informations- og børsnoteringskrav for SMV'er for at undgå dobbeltarbejde og for at mindske omkostningerne ved deres adgang til kapitalmarkederne, men uden at bringe investorbeskyttelse og den systemiske finansielle stabilitet i fare; gør opmærksom på indførelsen af en ordning med mindstekrav til oplysninger for SMV'er i Kommissionens forslag om en ny prospektforordning, som drøftes for øjeblikket; bemærker, at den forordning ikke må skabe uoverstigelige hindringer i forbindelse med, at en virksomhed bevæger sig fra f.eks. én størrelseskategori til en anden eller fra at være børsnoteret til ikkebørsnoteret og omvendt; er derfor af den opfattelse, at en trinvis tilgang med gradvis forøgelse af de lovgivningsmæssige krav er at foretrække; henviser i denne forbindelse til SMV-vækstmarkederne, som der er skabt forudsætning for i MiFID II, og opfordrer indtrængende til hurtig gennemførelse af dette instrument;

37.  understreger betydningen af gennemsigtighed, standardisering og offentlig tilgængelighed hvad angår SMV'ers finansielle oplysninger for banker, investorer, tilsynsorganer og andre aktører for at sætte disse i stand til at vurdere risikoprofilen og træffe informerede beslutninger og for at mindske finansieringsomkostningerne; mener, at oprettelsen af en europæisk database indeholdende oplysninger om forretningsstrategier og finansielle behov hos SMV'er, hvor de frivilligt kunne indgive deres data og ajourføre dem, kunne tjene dette formål; opfordrer Kommissionen til at overveje indførelse af et enkelt SMV-identifikationsnummer; henleder desuden opmærksomheden på det potentiale, som ligger i strukturer, der knytter banker og andre aktører end banker sammen med henblik på at yde støtte til SMV'er; hilser Kommissionens SMV-informationsstrategi velkommen, især udpegningen af de mest relevante støtte- og rådgivningsenheder for SMV'er, der søger alternativ finansiering, i hver enkelt medlemsstat, og fremme af eksempler på bedste praksis på EU-plan samt undersøgelsen af mulighederne for at støtte fælleseuropæiske informationssystemer, hvor SMV'er og alternative finansieringskilder matches med hinanden;

38.  minder om, at regnskabsstandarder spiller en afgørende rolle, for så vidt som de danner grundlaget for, hvordan oplysninger skal formidles til tilsynsførende og investorer, og for så vidt som den administrative byrde, som lægges på virksomhedernes skuldre, afhænger af den regnskabsstandard, der finder anvendelse; noterer sig de igangværende drøftelser om det formålstjenlige i at udforme en specifik, fælles regnskabsstandard for SMV'er og ser frem til, at man gør sig yderligere overvejelser om dette spørgsmål;

39.  understreger det potentiale, som den nye, innovative finansielle teknologi (fintech) rummer med hensyn til at matche SMV'er bedre med potentielle investorer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilskynde til udvikling af fintechinitiativer og til at undersøge de potentielle risici ved og behovet for et passende, harmoniseret EU-lovgrundlag, uden at innovationen bliver kvalt;

40.  fremhæver behovet for at fremme innovation gennem udlånsplatforme; tilskynder bankerne til at betragte anvendelse af sådanne innovative teknologier som en mulighed; understreger, at alternative finansieringskilder navnlig kan være en løsning for nystartede virksomheder, kvindelige iværksættere og innovative SMV'er; opfordrer Kommissionen til at undersøge behovet for og potentialet i et harmoniseret EU-lovgrundlag for alternative finansieringskilder med henblik på at øge tilgængeligheden til denne type finansiering for SMV'er overalt i EU; minder om, at for at systemet kan blive effektivt, skal både SMV og långiver være fuldt bevidste om de potentielle risici/muligheder, der er forbundet med finansieringsordningen; bemærker, at de eksisterende love og regler for crowdfunding varierer betydeligt medlemsstaterne imellem og synes ikke at have fremmet grænseoverskridende aktiviteter; hilser Kommissionens evaluering af de eksisterende rammer for crowdfunding velkommen; støtter den tilgang, der benyttes med fortsat markedsovervågning og overvågning af den lovgivningsmæssige udvikling, tilskyndelse til tættere indbyrdes afstemning af lovgivningsmæssige tilgange, udveksling af bedste praksis og fremme af grænseoverskridende investeringer; minder samtidig om, at crowdfunding og peer-to-peer-långivning ikke bør overreguleres, da det vil hæmme udviklingen af disse; opfordrer Kommissionen til at tilskynde til etablering af nye platforme for privat egenkapitalfinansiering såsom mezzaninfinansiering og forretningsengle; opfordrer Kommissionen til at tilskynde til såkaldt safe lending, sikker långivning, hvor privatpersoner yder lån til virksomheder gennem peer-to-peer-udlån eller detailobligationer; understreger behovet for at sikre, at disse nye former for finansiering er fuldt ud i overensstemmelse med relevant skattelovgivning og finansiel lovgivning, så de ikke bliver et redskab til skatteunddragelse eller finansiel uigennemsigtighed; understreger behovet for et revidere den gældende lovgivning i denne henseende;

41.  noterer sig Kommissionens forslag til lovgivning om simpel, transparent og standardiseret (STS) securitisering og kalibrering af tilsynskravene for banker; noterer sig, at der kan være både risici og fordele forbundet med SMV-securitisering; noterer sig disse forslags mulige virkning på bankernes långivning til og investering i SMV'er; påpeger behovet for gennemsigtighed med hensyn til de underliggende risici og behovet for at bidrage til det finansielle systems stabilitet;

42.  bemærker, at heterogeniteten i national insolvenslovgivning og den dermed forbundne retsusikkerhed udgør en af forhindringerne for grænseoverskridende investeringer i SMV'er og nystartede virksomheder; mener, at forenklede og harmoniserede regler på området ville støtte nystartede virksomheder, mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder og forbedre EU's erhvervsmiljø; glæder sig derfor over Kommissionens beslutning om at tage dette spørgsmål op i et lovforslag, som anført i dens handlingsplan for en kapitalmarkedsunion, og ser frem til dette kommende forslag; mener, at Kommissionen bør overveje forskellige muligheder for gennemførelsen af en EU-solvenslovgivning og udarbejde henstillinger til medlemsstaterne, således at de kan vedtage eller gennemføre lovgivning med det formål at sikre effektive og gennemsigtige insolvensordninger og en rettidig omstruktureringsproces og at fjerne administrative og lovgivningsmæssige byrder, der pålægges SMV'er, således som det er anført i de landespecifikke henstillinger;

43.  understreger potentialet i finansiering med venture- og risikokapital, navnlig for ikke-børsnoterede nye virksomheder og innovative SMV'er; bemærker, at disse markeder er underudviklede i EU; bifalder Kommissionens initiativ til at revidere EuVECA- og EuSEF-lovgivningen; påpeger endvidere, at der er et presserende behov for, at Kommissionen gør noget ved fragmenteringen langs de nationale grænser i hele den europæiske investeringsfondssektor;

44.  understreger den indvirkning, som udformningen af selskabs- og indkomstskattens struktur samt eventuelle skattelettelser har på SMV'ers interne finansieringsevne; henleder opmærksomheden på, at der i mange medlemsstater er stor forskel på beskatningen af SMV'er og visse multinationale foretagender, hvilket påvirker SMV'ernes konkurrenceevne negativt og forringer effektiviteten af finansiering af SMV'er fra forskellige kilder betydeligt; påpeger, at på grund af unfair skattepraksisser hos nogle multinationale selskaber oplever SMV'er at blive beskattet med op til 30 % mere, end de ville være blevet, hvis der var fair skattepraksisser, hvilket følgeligt påvirker deres interne finansieringsevne; bifalder i den sammenhæng Kommissionens pakke om bekæmpelse af skatteundgåelse med henblik på at opnå en enklere, mere effektiv og mere retfærdig beskatning i EU; understreger, at medlemsstaterne bør stræbe efter at have et fair, effektivt og gennemsigtigt skattesystem, der tiltrækker finansiering og investeringer, for dermed at skabe bedre muligheder for, at SMV'er startes op og vokser; fremhæver behovet for at indføre finansielle undtagelser for SMV'er, primært i deres indledende fase, for at gøre det muligt for dem at have tilstrækkelige finansielle midler til de efterfølgende perioder i deres livscyklus; understreger behovet for en skattepolitik, som mindsker det samlede skattetryk og sænker skatterne på arbejde og virksomheder; understreger vigtigheden af at gøre noget ved den skattemæssige skævvridning mellem gæld og egenkapital;

45.  påpeger, at direkte statsstøtte, som ikke forvrænger fordelene ved konkurrence, nogle gange kan være nødvendig for at tilvejebringe de midler, der er behov for til nystartede virksomheder, mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, især hvor de socioøkonomiske forhold gør, at der ikke er adgang til andre finansieringskilder; understreger betydningen af gennemsigtighed, hvad angår offentlige ordninger og statsstøtte, som støtter investering i SMV'er, samt fremkomsten af nye finansierings- og investeringsinstitutter;

46.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at undersøge og basere sig på erfaringerne fra den schweiziske WIR Bank, som blev grundlagt i 1934 og er baseret på en forening til gensidig kreditafregning SMV'er imellem, eftersom WIR fungerer glimrende som en makroøkonomisk stabiliseringsfaktor i tider med kreditstramninger eller likviditetskriser;

47.  opfordrer Kommissionen til at aflægge en årsberetning til Europa-Parlamentet, hvori den skitserer status for gennemførelsesinitiativer og indvirkningen heraf på forbedring af adgangen til finansiering for SMV'er i Europa; opfordrer Kommissionen til at medtage sin egen vurdering af den strategiske retning og anbefalede ændringer, hvor det er relevant;

48.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre en revision af eksisterende instrumenter såsom strukturfondene og andre relevante programmer med henblik på at fastslå, hvor egnet deres økonomiske støtte til SMV'er er ud fra en betragtning af målsætningerne og, hvor det er relevant, hvorvidt de har en afbødende effekt med hensyn til krisens indvirkning på SMV'er;

49.  erkender den stigende betydning, som mikrovirksomheder og SMV'er har i de kulturelle og kreative sektorer, for investeringer, vækst, innovation og beskæftigelse såvel som deres centrale rolle med hensyn til at bevare og fremme den kulturelle og sproglige mangfoldighed;

50.  understreger, at offentliggørelsen af resultaterne af Kommissionens "Survey on access to finance for cultural and creative sectors" i oktober 2013 viste, at kulturelle og kreative virksomheder har enorme vanskeligheder med at få adgang til kredit, og at der er et anslået udækket finansielt behov på mellem 8 og 13,3 mia. EUR;

51.  understreger, at tal fra Eurostat viser, at 2,9 % af EU's arbejdsstyrke, dvs. 6,3 millioner mennesker, var beskæftiget inden for de kulturelle og kreative sektorer i 2014, hvilket er sammenligneligt med den andel af arbejdsstyrken, som er beskæftiget i bank- og forsikringssektoren; understreger endvidere, at de kulturelle og kreative sektorer tegner sig for næsten 4,5 % af den europæiske økonomi, idet næsten 1,4 millioner små og mellemstore virksomheder producerer og distribuerer kulturelt og kreativt indhold i Europa, og at beskæftigelsen i de kulturelle og kreative sektorer har været konstant stigende siden 2008, hvilket gør dem til nogle af de hurtigst voksende sektorer i den europæiske økonomi, hvor de skaber omkring 4,2 % af EU's samlede BNP;

52.  anerkender, at kultur og innovation er afgørende faktorer, når det drejer sig om at hjælpe regionerne med at tiltrække investeringer; fremhæver, at arbejdspladserne i de kulturelle og kreative sektorer sandsynligvis ikke vil blive udflyttet, eftersom de er knyttet til specifikke kulturelle og historiske kompetencer, hvilket også bidrager til at beskytte en bred vifte af traditionel kunst og traditionelt håndværk; fremhæver, at det er vigtigt at støtte SMV'er, som driver virksomhed på mindretalssprog eller mindre udbredte sprog, hvilket beskytter og fremmer den kulturelle og sproglige mangfoldighed i Europa, og at det også er vigtigt at støtte de unges opstartsprojekter, der engagerer sig i kulturbeskyttelse og kulturarv;

53.  understreger, at yderligere fremme af og investeringer i kulturelle og kreative sektorer vil bidrage til at skabe nye job og bekæmpe ungdomsarbejdsløshed i betragtning af det store antal unge, der tager en uddannelse inden for dette område; understreger, at de kulturelle og kreative sektorer ifølge en nylig undersøgelse beskæftiger flere 15-29-årige end nogen anden økonomisk sektor (19,1 % af den samlede beskæftigelse i de kulturelle og kreative sektorer i forhold til 18,6 % i resten af økonomien)(19); opfordrer medlemsstaterne til at styrke udviklingen af kulturelle og kreative kompetencer og til at oprette netværk til udvikling af forretningsfærdigheder mellem uddannelsessystemer, kreative virksomheder og kultur- og kunstinstitutioner for at fremme en tværfaglig tilgang; tilskynder EU og medlemsstaterne til at udbygge løsninger, hvor man fremmer talenter og udvikling af færdigheder inden for de kulturelle og kreative sektorer, f.eks. ved at tilvejebringe innovative og fleksible tilskud til støtte af kreativitet og innovation samt talentudvikling;

54.  peger på, at en undersøgelse gennemført af Kommissionen i 2013 viser, at hindringerne for adgang til finansiering i de kulturelle og kreative sektorer har helt særlige karakteristika, idet disse sektorer har sværere ved at tiltrække kapital og investeringer på grund af en begrænset database, mangel på let tilgængelig information om finansieringskilder, mangel på forretningsfærdigheder, afhængighed af offentlige investeringsordninger og mangel på tilstrækkelige oplysninger som følge af problemer i forbindelse med vurderingen af risici og værdiansættelsen af immaterielle aktiver såsom immaterielle rettigheder;

55.  understreger derfor, at det med henblik på at forbedre adgangen til finansiering i de kulturelle og kreative sektorer er nødvendigt at udvikle sektorspecifikke løsninger for adgangen til finansiering, f.eks. at udvikle ekspertise inden for evaluering af de specifikke risici forbundet med manglende materiel sikkerhedsstillelse, afhængighed af immaterielle aktiver og usikkerhed om markedets efterspørgsel i tider med digitale ændringer; bemærker, at denne ekspertise er nødvendig såvel i mikrovirksomheder og SMV'er som i finansieringsinstitutterne; understreger, at immaterielle rettigheder kan accepteres som sikkerhedsstillelse; understreger, at det er vigtigt at have et harmoniseret lovgrundlag med bestemmelser om skat og immateriel ejendom i EU, som kan bidrage til at tiltrække investeringer i og finansiering af SMV'er i den kulturelle og kreative sektor;

56.  glæder sig, på trods af den store forsinkelse, over iværksættelsen af garantifaciliteten under programmet Et Kreativt Europa, da den er et af de vigtigste midler til at imødekomme det presserende behov for at få adgang til lånefinansiering i forbindelse med innovative og bæredygtige projekter i de kulturelle og kreative sektorer, der indbefatter mikrovirksomheder, SMV'er, mindre nonprofitorganisationer og NGO'er, og også er et af de vigtigste midler til at sikre den nødvendige fair aflønning af indholdsskaberne; glæder sig over initiativet til en ordning med integreret uddannelse, som garantifaciliteten har tilbudt banker og finansielle formidlere; henstiller kraftigt til, at de nødvendige foranstaltninger træffes i 2016 som fastlagt i Kommissionens oprindelige forslag; minder om, at finansieringskløften forventes at overstige 1 mia. EUR om året ifølge Kommissionens forudgående vurdering, og at denne kløft er det beløb, som de mistede investeringer udgør, idet virksomheder med sunde forretningsstrategier og gode risikoprofiler enten får afslag på et lån eller beslutter ikke at ansøge om et lån overhovedet, fordi de ikke har tilstrækkelige aktiver som sikkerhed;

57.  glæder sig over den nye rapport, der er offentliggjort af en gruppe bestående af eksperter fra medlemsstaterne, og som er udarbejdet ved hjælp af den åbne koordinationsmetode, vedrørende adgang til finansiering for de kreative og kulturelle sektorer, og understreger, at anbefalingerne heri skal gennemføres af Kommissionen med henblik på at skabe mere effektive og innovative instrumenter og også for at lette adgangen til finansiering;

o
o   o

58.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 24 af 22.1.2016, s. 2.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0069.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0200.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0063.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0268.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0408.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0004.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0006.
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0290.
(10) http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?type=CRE&reference=20160413&secondRef=ITEM-024&language=DA&ring=O-2016-000060
(11) EUT C 19 af 22.1.2014, s. 4.
(12) EUT L 48 af 23.2.2011, s. 1.
(13) EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36.
(14) https://www.ecb.europa.eu/pub/pdf/other/art2_mb201407_pp79-97en.pdf.
(15) EBA/OP/2016/04 af 23.3.2016.
(16) Kommissionens årsrapport om europæiske SMV'er 2014/2015.
(17) ECB's "Survey on the Access to Finance of Enterprises in the euro area – April to September 2015".
(18) ECB's "Survey on the Access to Finance of Enterprises in the euro area – April to September 2015".
(19) Cultural Times - The first global map of cultural and creative industries, december 2015.


Hvordan udnytter man bedst jobskabelsespotentialet i SMV'er?
PDF 233kWORD 68k
Europa-Parlamentets beslutning af 15. september 2016 om hvordan man bedst udnytter jobskabelsespotentialet i små og mellemstore virksomheder (SMV'er) (2015/2320(INI))
P8_TA(2016)0359A8-0248/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og navnlig artikel 173 og 49,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen "Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020),

–  der henviser til "Small Business Act" (COM(2008)0394),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om målrettet EU-regulering (COM(2013)0685),

–  der henviser til Kommissionens 2020-handlingsplan for iværksætterkultur,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "En handlingsplan om bedre adgang til finansiering for SMV'er " (COM(2011)0870),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "et opsving med høj beskæftigelse" (COM(2012)0173),

–  der henviser til investeringsplanen for Europa,

–  der henviser til sin beslutning af 14. juni 2012 om et opsving med høj beskæftigelse(1),

–  der henviser til sin beslutning af 5. februar 2013 om bedre adgang til finansiering for SMV'er(2),

–  der henviser til sin beslutning af 15. april 2014 med titlen "Hvordan kan EU bidrage til at skabe et erhvervsvenligt miljø for etablerede og nystartede virksomheder med henblik på at fremme beskæftigelsen?"(3),

–  der henviser til direktivet om forsinkede betalinger (direktiv 2011/7/EU),

–  der henviser til EU-programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI),

–  der henviser til EU's program for forskning og innovation, Horisont 2020,

–  der henviser til EU's program for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (Cosme),

–  der henviser til sin beslutning af 17. april 2014 om TOP 10-høringsprocessen og om mindskelse af byrden ved EU-regulering for SMV'er(4),

–  der henviser til Kommissionens rapport " Mindskelse af de reguleringsmæssige byrder for SMV'er – Tilpasning af EU ' s regulering til mikrovirksomheders behov " (COM(2011)0803),

–  der henviser til Kommissionens årsberetning om SMV'er, "Annual report on European SMEs 2013/2014 - A Partial and Fragile Recovery",

–  der henviser til Eurofounds rapport fra januar 2013 med titlen ""Born global": Potentialet for jobskabelse i nye internationale virksomheder",

–  der henviser til Eurofounds rapport fra 2013 med titlen "Public policy and support for restructuring in SMEs ",

–  der henviser til Eurofounds rapport fra 2016 med titlen "ERM annual report 2015: Job creation in SMEs",

–  der henviser til Eurofounds rapport fra 2012 med titlen "Public measures to support self-employment and job creation in one-person and micro enterprises",

–  der henviser til Eurofounds rapport fra 2011 med titlen "SMEs in the crisis: Employment, industrial relations and local partnership",

–  der henviser til Eurofounds rapport fra 2011 med titlen "Employee representation at establishment level in Europe",

–  der henviser til Eurofounds rapport fra 2014 med titlen "Social dialogue in micro and small companies",

–  der henviser til Kommissionens undersøgelse fra 2015 om virksomheders adgang til finansiering (SAFE),

–  der henviser til Kommissionens årsberetning om europæiske SMV'er 2014/2015 "Annual Report on European SMEs 2014/2015 – SMEs start hiring again",

–  der henviser til sin beslutning af 10. september 2015 om skabelse af et konkurrencedygtigt EU-arbejdsmarked for det århundrede: at matche færdigheder og kvalifikationer med efterspørgsel og jobmuligheder som en måde at komme ud af krisen på(5),

–  der henviser til sin beslutning af 8. juli 2015 om grønt beskæftigelsesinitiativ: Udnyttelse af jobskabelsespotentialet i den grønne økonomi(6).

–  der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2012 om små og mellemstore virksomheder (SMV’er): konkurrenceevne og forretningsmuligheder(7),

–  der henviser til Kommissionens henstilling 2003/361/EF om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder,

–  der henviser til Eurobarometerundersøgelsen fra 2015 om internationalisering af små og mellemstore virksomheder,

–  der henviser til OECD-undersøgelsen fra 2015 med titlen: "Financing SMEs and Entrepreneurs 2015 - An OECD Scoreboard",

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelser fra Budgetudvalget og Regionaludviklingsudvalget (A8-0248/2016),

A.  der henviser til, at SMV'er (22,3 millioner(8) var aktive i EU-28 i 2014) skaber flere job end andre virksomheder i den private sektor, idet de tegner sig for omkring to tredjedele af den samlede beskæftigelse i den private sektor i EU, og der henviser til, at iværksættere og SMV'er udgør et vigtigt bidrag til den samfundsøkonomiske vækst og udvikling i EU; der henviser til, at støtte til SMV'erne bidrager til at bekæmpe arbejdsløsheden og ungdomsarbejdsløsheden i EU, der er på henholdsvis 8,9 % og 19,4 %(9); der henviser til, at antallet af arbejdsløse stadig historisk højt - ca. 23 millioner i 2015;

B.  der henviser til, at SMV'erne i 2014 bidrog med en høj andel til væksten i beskæftigelsen, op til 71 % i den ikke-finansielle erhvervsøkonomi;

C.  der henviser til, at jobskabelsen i SMV'er påvirkes af en række interne og eksterne faktorer, og sidstnævnte omfatter blandt andet håndterbar konkurrence (herunder fra multinationale selskaber og skyggeøkonomien), overkommelige administrative byrder og samlede produktionsomkostninger samt adgang til finansiering og faglært arbejdskraft;

D.  der henviser til, at nyere undersøgelser foretaget af Eurofound viser, at SMV'er, der skaber nye job, overvejende er unge, innovative og arbejder internationalt, ligger i byområder og drives af faglærte ejere, der har ambitiøse vækst- og investeringsstrategier;

E.  der henviser til, at SMV'er spiller en vigtig rolle for at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed, idet de desuden bidrager til en mere intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst; der henviser til SMV-sektorens betydning i regionerne og navnlig i landdistrikterne;

F.  der henviser til, at på trods af, at 90 % af den globale vækst finder sted uden for EU, har kun 13 % af SMV'erne haft internationale aktiviteter uden for EU;

G.  der henviser til SMV'ernes forskellige kendetegn rundt omkring i EU, dvs. omfang og indvirkning på nationaløkonomien; der henviser til, at der er historiske grunde til disse forskelle;

H.  der henviser til, at manglen på faglært arbejdskraft og ulighederne i EU samt den faglærte arbejdskrafts bevægelse først og fremmest fra de nye medlemsstater fra EU-udvidelserne i 2004 samt de kriseramte lande i euroområdet til andre medlemsstater har skabt yderområder med mangel på faglært arbejdskraft på grund af hjerneflugt;

I.  der henviser til, at der trods reglerne på det indre marked fortsat er betydelige forskelle i EU med hensyn til de lovgivningsrammer, SMV'erne er underlagt, navnlig med hensyn til den fremtidige lovgivnings forudsigelighed og reglernes generelle juridiske kvalitet;

J.  der henviser til, at repræsentanterne for SMV'erne udpeger høje arbejdsomkostninger som en af de vigtigste begrænsende faktorer for jobskabelsen og forventer en nedbringelse af disse omkostninger, idet de højeste arbejdsomkostninger forekommer i overregulerede og bureaukratiserede systemer;

K.  der henviser til, at SMV'erne finder det mere vanskeligt end større virksomheder at opfylde lovmæssige standarder på grund af deres mere beskedne struktur;

L.  der henviser til, at medarbejderrepræsentation og arbejdsmarkedsdialog ikke er så udbredt i SMV'er som i større virksomheder, og at fagforeningerne i nogle lande har udpeget det som prioritetsområde at forsøge at øge medarbejderrepræsentationen i SMV'er, f.eks. ved at opfordre til oprettelse af samarbejdsudvalg i SMV'er(10);

M.  der henviser til, at den sociale og solidariske økonomi giver beskæftigelse til over 14 millioner mennesker, hvilket svarer til omkring 6,5 % af EU's arbejdstagere; der henviser til, at der er to millioner virksomheder i den sociale og solidariske økonomi i EU, hvilket svarer til 10 % af alle Unionens virksomheder; der henviser til, at sociale virksomheder har vist sig at være modstandsdygtige under den økonomiske krise;

N.  der henviser til, at SMV'erne bedre modstår økonomiske kriser med hensyn til tab af job, navnlig kooperative industri- og servicevirksomheder har udvist større modstandsdygtighed gennem den økonomiske krise, der startede i 2008, end andre virksomheder i de samme sektorer;

O.  der henviser til, at virksomhedsoverdragelser til medarbejderne i form af kooperative virksomheder er dokumenteret som vellykkede på baggrund af de høje overlevelsesprocenter(11);

P.  der henviser til, at alt for mange job ikke kan besættes på grund af den lave arbejdskraftmobilitet, og fordi visse uddannelsessystemer ikke passer til virkeligheden på arbejdsmarkedet;

Q.  der henviser til, at den grønne sektor var en af de primære jobskabende sektorer under recessionen, og at SMV'er med en langsigtet plan for at operere i den grønne økonomi skaber job, der er mere modstandsdygtige over for de aktuelle eksterne påvirkninger fra den globaliserede økonomi(12);

R.  der henviser til, at data vedrørende aftalesystemer og arbejdets tilrettelæggelse i SMV'erne generelt er vanskelige at finde;

S.  der henviser til, at arbejdsvilkårene i mange lande, herunder arbejdstider, ifølge Eurofound i mange lande ofte er mere fleksible og uformelt aftalt i SMV'er end i større virksomheder; der henviser til, at den økonomiske krise i den indledende fase synes at have medført en øget intern fleksibilitet, da organisationerne skulle tilpasse sig skiftende eksterne vilkår og krav;

T.  der henviser til, at ECB mener, at statsgældskrisen bevirkede en stigning i bankernes finansieringsomkostninger i kriselandene i euroområdet, og at de øgede omkostninger blev videreført til SMV'erne i form af højere udlånsrenter eller mindre lån;

U.  der henviser til, at EU-budgettet bør anvendes til at fremme skabelsen af varig og kvalificeret beskæftigelse af høj kvalitet og SMV'ers potentiale til at skabe anstændige og varige job;

V.  der henviser til, at adgang til finansiering er en af de vigtigste hindringer for SMV'ers etablering og vækst, navnlig for så vidt angår socialøkonomiske virksomheder, som følge af manglen på en tilstrækkeligt diversificeret række egenkapitalinstrumenter og risikovillig kapital i hele Unionen, som er nødvendige i løbet af en virksomheds vækstperiode;

W.  der henviser til, at nogle samfund af historiske årsager opfatter iværksættere negativt, hvilket i nogle tilfælde også afspejles i regeringernes diskriminerende behandling af SMV-sektoren, eksempelvis sammenlignet med det fordelagtige miljø, de samme lande skaber for udenlandske investeringer, navnlig multinationale selskaber;

X.  der henviser til, at den ulige konkurrence mellem multinationale selskaber og SMV'er også skyldes den praksis, at overskud overføres til lande, der betragtes som skattely;

Y.  der henviser til, at Kommissionens undersøgelser ikke giver en detaljeret vurdering af den potentielle effekt, som den fremtidige TTIP-aftale kan få på SMV'erne i de forskellige medlemsstater;

Jobskabelsespotentiale og en kvalificeret arbejdsstyrke

1.  minder om, at SMV'erne udgør knap 99 % af de europæiske virksomheder og dermed er rygraden i EU's økonomi;

2.  mener, at medlemsstaterne og Kommissionen for at sikre bedre betingelser for skabelse af kvalitetsjob i SMV-sektoren skal tage fat på følgende problemer, som findes i varierende omfang i de forskellige medlemsstater og regioner: manglende kvalifikationer, utilstrækkelig estimering af fremtidige kvalifikationsbehov, forkerte kvalifikationer, hjerneflugt, unødvendige regelbyrder og reguleringsmæssig usikkerhed på alle områder, utilstrækkelig dialog mellem aktørerne på arbejdsmarkedet, begrænset adgang til finansiering og offentlige indkøb, ringe innovationskapacitet og adgang til nye teknologier, utilstrækkelig støtte til SMV'er i offentlige investeringspolitikker, skyggeøkonomien og svig samt de multinationale selskabers privilegerede stilling;

3.  mener, at løsning af de ovennævnte strukturelle problemer blandt andet ville medføre mere fair konkurrence og en udvidelse af det sociale bidrag og skattegrundlaget til et større antal økonomiske aktører, hvilket ville gøre det muligt for medlemsstaterne at finansiere politikker, som fremmer jobskabelsen, især i SMV'er, og desuden sikre fair konkurrence blandt medlemsstaterne og mere lige markedsvilkår;

4.  understreger behovet for lovgivningsmæssige rammer, der fremmer investeringer og samtidig skaber bæredygtig vækst og kvalitetsjob;

5.  erkender, at blandt andet arbejdsomkostningerne som led i at drive virksomhed har en indvirkning på SMV'ernes jobskabelsespotentiale og kan påvirke deres konkurrenceevne; understreger med henblik herpå, at skattebyrden bør flyttes fra arbejdskraften til andre skattekilder, som er mindre skadelige for beskæftigelsen og væksten, og at der samtidig skal sikres tilstrækkelig social beskyttelse;

6.  understreger dog, at der altid skal sikres en høj standard for arbejdstagerbeskyttelse, og at mindskelse af arbejdsomkostningerne ved at reducere beskyttelsen af arbejdstagerne ikke bør være et middel til at nedbringe arbejdsløsheden; advarer endvidere om, at en indskrænkning af arbejdstagernes rettigheder og lønninger kan medføre større tab af kvalifikationer og bringer jobsikkerheden i fare, hvorved SMV'er vil blive udsat for mangel på kvalificeret arbejdskraft, samtidig med at der skabes en usikker jobsituation i Europa; mener, at øget arbejdsmarkedsfleksibilitet ikke bør føre til en forringelse af arbejdstagernes beskyttelse, da dette ikke øger SMV'ernes jobskabelsespotentiale;

7.  mener, at den unødvendige akademisering af specifikke erhverv ikke er bidrager til at løse problemet med mangel på kvalifikationer i SMV'er, mener, at erhvervsuddannelse, især vekseluddannelsessystemer, der drives i samarbejde med SMV'er, bør have mere offentlig støtte; understreger, at erhvervsmæssig vekseluddannelse er et vigtigt instrument til nedbringelse af ungdomsarbejdsløsheden og opfordrer til støtte til SMV'er, der varetager faguddannelse af unge og dermed yder et vigtigt bidrag til inkludering af de unge på arbejdsmarkedet og i samfundet; påpeger, at et vekseluddannelsessystem, der benyttes i én medlemsstat, ikke blindt kan kopieres i en anden medlemsstat;

8.  anmoder medlemsstaterne om at fremme udviklingen af en stærk iværksætterkultur ved at indføre relaterede færdigheder inden for almen uddannelse og erhvervsuddannelse;

9.  mener, at lærlingeordninger inden for SMV'er bør fremmes af medlemsstaterne, herunder gennem skattemæssige og finansielle incitamenter og gennem kvalitetsrammer, der indebærer passende sundheds- og sikkerhedsbeskyttelse; minder om, at SMV'erne stiller specifikke krav til færdigheder; understreger i denne forbindelse, at der også skal tilskyndes til vekseluddannelsesprogrammer og en kombination af uddannelse og praktikmuligheder, eftersom de spiller en afgørende økonomisk og social rolle som instrumenter til at fremme lige muligheder for alle borgere;

10.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle former for samarbejde, der involverer alle regeringsniveauer, virksomheder (herunder virksomheder, der er forbundet med samfundsøkonomien), fagforeninger, undervisningsinstitutioner og andre aktører med henblik på at tilpasse deres uddannelses- og undervisningssystemer og på den måde håndtere problemet med forskellen på færdigheder/kvalifikationer og behovet på jobmarkedet, navnlig for SMV'er; opfordrer til fremme af mere uformel uddannelse, herunder oplæring på arbejdspladsen og vidensdeling blandt medarbejderne;

11.  understreger den afgørende rolle, som virksomhederne, herunder SMV'er og mikrovirksomheder, spiller med hensyn til at samarbejde med de politiske beslutningstagere og arbejdsmarkedets parter om at transformere uddannelsessystemerne og erhvervsuddannelserne i Europa, både med hensyn til undervisningsmetoder og udarbejdelse af pensum og læreplaner, for at fokusere stærkere på at udvikle de arbejdsfærdigheder, der kræves i det 21. århundrede, herunder navnlig digitale færdigheder, kritisk tænkning, problemløsning og teamsamarbejde; understreger i den sammenhæng vigtigheden af praktiske erfaringer fra det virkelige liv;

12.  fremhæver betydningen af at lukke den kompetencekløft, som SMV'erne står overfor; mener, at Kommissionen er nødt til lægge vægt på at lette adgangen til relevant erhvervsfaglig og almen uddannelse, hvilket kan bidrage til at lukke kompetencekløften for så vidt angår IT-færdigheder, som er af afgørende betydning for innovative SMV'er;

13.  mener, at medlemsstaterne for at afpasse udbud af og efterspørgsel efter arbejdskraft skal gennemføre reformer af uddannelsessystemerne, der tager højde for det ændrede sociale miljø og betydningen af undervisning i og indlæring af et eller flere sprog og teknologiske innovationer;

14.  opfordrer medlemsstaterne til at tilbyde passende uddannelse og sikre undervisernes løbende faglige udvikling for at understøtte brugen af moderne undervisningsmetoder og udvikling af kvalifikationer og kompetencer tilpasset til det 21. århundrede;

15.  opfordrer til, at der iværksættes yderligere tiltag til integration af generationen over 50 på arbejdsmarkedet, i erhvervslivet, uddannelse eller erhvervsuddannelse med det formål at forebygge langtidsledighed og risikoen for social eksklusion for denne type arbejdstagere og deres familier;

16.  mener, at SMV'erne spiller en vigtig rolle for skabelsen af grønne job; tilskynder til yderligere investeringer i SMV'ernes potentiale til at vende miljømæssige udfordringer til forretningsmuligheder;

17.  anerkender selvstændig beskæftigelses og mikrovirksomheders stigende betydning og afgørende vigtighed for at fremme innovation og iværksætterkultur; er dog bekymret over det voksende fænomen med fiktiv selvstændig beskæftigelse i EU, som ikke bør betragtes som positivt i den forstand, at det bidrager til "det voksende antal mikrovirksomheder", men derimod skaber usikkerhed i ansættelsesforholdene, medfører ugunstige arbejdsvilkår og en reduceret eller manglende social beskyttelse og undergraver iværksætterkulturens image, idet det bringer mange mennesker i sårbare situationer, og derigennem skaber nye sociale problemer, der skal løses;

18.  understreger, at den reguleringsmæssige administrative byrde er uforholdsmæssigt større for selvstændigt beskæftigede og mikrovirksomheder sammenlignet med større virksomheder; mener i den forbindelse, at tiltag rettet mod ″fiktiv selvstændig beskæftigelse″ skal målrettes nøje og ikke må påføre den enkelte nogen unødvendige administrative byrder;

19.  er bekymret over de usikre arbejdsvilkår for et højt antal selvstændigt beskæftigede og deres stigende fattigdomsgrad; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme samarbejdsnetværk for mikrovirksomheder og små virksomheder i form af kooperativer (f.eks. kooperativer af individuelle producenter, freelancere, SMV'er samt aktivitets- og beskæftigelseskooperativer), da sådanne netværk i høj grad styrker deltagernes bæredygtighed og beskæftigelsespotentiale;

20.  bemærker investeringsplanen for Europa, der er udformet til at skabe nye job og sætte skub i innovationen og konkurrenceevnen, og håber, at Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter som en transparent pipeline for rentable projekter i EU vil hjælpe med at orientere investorer i retning af de eksisterende muligheder, hvilket vil gavne finansieringen af SMV'er og udviklingen inden for virksomhedsopstart som en vigtig og bæredygtig metode til at reducere arbejdsløsheden og fremme langtidsbeskæftigelse af høj kvalitet; opfordrer derfor til, at der indføjes forskellige kategorier med en passende inddeling i Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter for at give SMV'er og nystartede virksomheder mulighed for at udnytte portalen i fuldt omfang;

21.  minder om, at EU har forpligtet sig til at styrke sit industrielle grundlag ved at fastsætte et mål om, at industriproduktionen skal udgøre mindst 20 % af Europas BNP senest i 2020, og at det bør øges til 30 % i 2030; mener, at dette er en væsentlig forudsætning for en effektiv forbedring af beskæftigelsessituationen i Europa;

22.  understreger betydningen af fremsynet lovgivning og procesfacilitering i forbindelse med den hastige udvikling inden for den vidensintensive og stærkt innovative SMV-sektor, herunder socialøkonomiske virksomheder og kooperative iværksætterinitiativer, som fremhæver dennes rolle for intelligent specialisering under hensyntagen til EU's dagsorden for byerne og med tanke på Amsterdampagten og på netværksfunktioner og paraplystrukturer, såsom det europæiske innovationspartnerskab;

23.  noterer sig, at SMV'er i medlemsstater, som ikke har offentlige investeringsbanker, kan være ringere stillet i forhold til SMV'er i lande med fungerende offentligt ejede investeringsbanker, idet en vurdering af almene hensyn ikke er en prioritet for private bankinstitutter;

24.  opfordrer medlemsstaterne til at håndhæve lovgivningen om lige adgang for SMV'er til offentlige indkøb;

25.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme oprettelse og udvikling af kooperative virksomheder, da erfaringen viser, at de gennem krisen har vist sig at være mere modstandsdygtige og i mindre omfang ramt af jobtab end virksomheder generelt, ligesom de i højere grad skaber job, der ikke udflyttes; opfordrer EIB og Kommissionen til at holde Parlamentet orienteret om de konkrete foranstaltninger, der er truffet hidtil for at forbedre adgangen til finansiering for kooperative virksomheder;

26.  mener, at EU's og medlemslandenes politikker ikke udelukkende bør fokusere på nystartede SMV'er og skabelse af nye job i SMV'er, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at støtte virksomhedsoverdragelser som middel til at bevare eksisterende job i lukningstruede SMV'er; opfordrer til fremme af virksomhedsoverdragelser til medarbejderne i form af et kooperativ som en vellykket type virksomhedsoverdragelse;

27.  opfordrer Kommissionen til bedre at engagere medlemsstaterne og lokale og regionale myndigheder, videregående uddannelses- og erhvervsuddannelsesinstitutioner, civilsamfundsorganisationer, virksomheder, fagforeninger og finansielle institutioner med henblik på at fremme og fuldt ud at gøre brug af EU's finansieringskilder (f.eks. EFSI, ESF, EFRU, Cosme, Horisont 2020 og Erasmus+) og således hjælpe med at overvinde vanskelighederne med at få adgang til oplysninger, rådgivning og finansiering, som er nogle af de betydeligste barrierer for SMV'ers vækst og deres jobskabelsespotentiale; understreger derudover vigtigheden af grænseoverskridende programmer til fremme af SMV'er inden for rammerne af det europæiske forskningsinitiativ EUREKA med henblik på at lette samarbejdet mellem SMV'er og forskningsinstitutioner; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en bedre koordinering af de forskellige finansieringsinstrumenter til SMV'er;

28.  understreger i den forbindelse, at uddannelse i og oplysning om disse muligheder hidtil har været forsvindende lille i forhold til de reelle behov og de talrige muligheder, som disse fonde kan byde på;

29.  opfordrer Kommissionen til at samarbejde med nationale kontaktpunkter med henblik på at udvikle selvbevidste og effektive markedsføringskampagner, der udelukkende er udarbejdet til SMV'er, på "Fast Track to Innovation"-instrumentet, der er en del af Horisont 2020-programmet;

30.  opfordrer SMV'er (herunder mikrovirksomheder) og lokale og regionale myndigheder til at gøre fuld brug af de eksisterende muligheder for at kombinere de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) med EFSI, idet der erindres om, at der er tale to instrumenter, der supplerer hinanden; anbefaler kombinationen af ESI-fonde og EFSI i forbindelse med tematiske eller tværnationale investeringsplatforme og opfordrer Kommissionen og EIB-Gruppen til at intensivere deres bestræbelser på at etablere disse platforme med henblik på at fremme EIB-Gruppens produkter og forbedre SMV'ernes adgang til finansiering;

31.  understreger behovet for at øge investeringerne i forskning, innovation, kvalificeret uddannelse og udvikling med henblik på at stimulere europæiske SMV'ers kvalitative vækst og jobskabelsespotentiale; understreger, at der er øremærket en investering på 75 mia. EUR til støtte af SMV'er fra det særlige SMV-vindue under EFSI; glæder sig over, at SMV-finansieringen inden for rammerne af EFSI hidtil er blevet gennemført med succes til de godkendte projekter;

32.  anmoder Kommissionen om under revisionen af den flerårige finansielle ramme 2014-2020 at finde et middel til fuldt ud at udligne nedskæringerne af EFSI′s budget i Horisont 2020-programmets bevilling i betragtning af fondens betydning for økonomisk udvikling og jobskabelse, navnlig for SMV'er;

33.  glæder sig over det skridt, der er taget, med hensyn til at anvende finansielle instrumenter til støtte for SMV'er, men mener, at tilskudsfinansiering bør bibeholdes, hvor den spiller en kritisk og nødvendig rolle for at fremme innovation, udvikling og forskning, som er af afgørende betydning for jobskabelsen og for Europas fremtidige økonomiske fremgang;

34.  opfordrer indtrængende såvel medlemsstaterne som Kommissionen til inden for rammerne af en holistisk tilgang til SMV-støtte at sikre betydelige fremskridt i retning af en yderligere forenkling af EU-finansieringen senest i 2017 for så vidt angår ansøgningsprocedurer, forvaltning og overvågning/kontrol af projekter, navnlig ved at indføre en ensartet elektronisk offentlig indkøbsprocedure for hele EU, fuldstændig e-kohæsion, én enkelt revision baseret på risikoprincippet, reduktion af data- og oplysningskrav og fjernelse af overregulering gennem en omfattende optimering af lovgivningen; understreger imidlertid, at det er nødvendigt at sikre en passende balance mellem forenkling på den ene side og påvisning og forebyggelse af uregelmæssigheder, herunder svig, på den anden side; anmoder Kommissionen om at forelægge forslag til lovgivningsmæssige ændringer af forordningerne om samhørighedspolitikken i forbindelse med midtvejsgennemgangen/-revisionen med henblik på at lette adgangen til finansiering for SMV'er og især for nystartede virksomheder, der ønsker at udvikle sig; minder om, at anvendelse af europæiske e-indkøb samt gennemsigtighed og nedskæring af de administrative udgifter ifølge Kommissionens beregninger ville kunne medføre besparelser på op til 50 mia. EUR om året;

35.  opfordrer Kommissionen til, inden den indleder en udtømmende drøftelse med Parlamentet om den fremtidige finansielle ramme og samhørighedspolitikken for perioden efter 2020, at foretage relevante kvantitative undersøgelser af støttepolitikkens og -instrumenternes indvirkning på SMV'erne, hvilket vil muliggøre et forberedende arbejde ved hjælp af en opfølgning af resultaterne og en evaluering af deres effektivitet i forhold til effektiviteten af andre foranstaltninger, der ikke tager sigte på virksomheder under en bestemt størrelse;

36.  understreger vigtigheden af SMV'ernes adgang til EU-støttefinansiering og elektroniske offentlige tjenester i mindre byer og landområder, så man derigennem styrker deres beskæftigelsespotentiale og bidrager til den økonomiske udvikling af områder, der er i risiko for at blive affolket;

37.  opfordrer SMV'erne til at udligne kønsforskelle på arbejdsmarkedet med hensyn til blandt andet beskæftigelse og løn ved at tilbyde eller støtte børnepasningsordninger, plejeorlov, fleksible arbejdstider for omsorgspersoner samt lige løn for lige arbejde mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere;

38.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at der tilbydes lokale børnepasningsordninger for at lette forældrenes adgang til arbejdsmarkedet;

39.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme IKT og uddannelse inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik for at udstyre både den nuværende og den fremtidige arbejdsstyrke med de relevante digitale færdigheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte programmer, f.eks. åbne online-kurser, der sikrer arbejdsløse unge digitale færdigheder, og opfordrer til det samme for generationen over 50/aktive seniorer;

40.  understreger behovet for målrettede incitamenter for nystartede virksomheder, SMV'er og mikrovirksomheder for at fremme etablering og drift af sådanne virksomheder og behovet for at gøre det nemmere at ansætte kvalificeret arbejdskraft og videreuddanne medarbejdere;

41.  mener, at mobiliteten inden for lærlinge- og erhvervsuddannelse i EU bør styrkes yderligere;

42.  tilskynder medlemsstaterne, de regionale regeringer, uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter til at skabe muligheder for, at unge kan erhverve iværksætterkvalifikationer samt i højere grad anerkende og validere ikke-formel uddannelse og ikke-formelle kvalifikationer; understreger endvidere betydningen af erhvervsmentorordninger for unge iværksættere for at forbedre virksomhedernes overlevelsesprocent og bæredygtighed;

43.  er af den faste overbevisning, at mesteruddannelserne skal bevares;

44.  glæder sig over programmet "Erasmus for unge iværksættere", der hjælper unge iværksættere med den viden og de nyttige kvalifikationer, der er nødvendige for at starte og/eller drive en virksomhed med succes; mener, at sådanne programmer bør fremmes yderligere af medlemsstaterne og Kommissionen for at gøre dem bedre kendt blandt målgrupperne og hjælpe flere unge til at udvikle deres virksomheder op opnå succes;

45.  opfordrer medlemsstaterne til at vedtage gunstige lovgivningsmæssige rammer, der fremmer og støtter ansættelse af unge kandidater i SMV'er eller opfordrer dem til at starte deres egen virksomhed, herunder gennem bedre adgang til oplysninger og skræddersyet rådgivning, ved at lette adgangen til kredit og finansieringsordninger samt ved at oprette kvikskranker; mener, at sådanne rammer også skal omfatte fremme af praktikordninger for studerende, så de kan få deres første praktiske erhvervserfaring i en SMV, samtidig med at der skal sikres tilstrækkelig social beskyttelse;

46.  bemærker, at der bør iværksættes tiltag til at sikre en bedre anerkendelse af kvalifikationer og uddannelsesbeviser i Europa, herunder diplomer og onlinecertifikater, f.eks. som tilbydes via masselæringskurser online (MOOC), samt validering af ikke-formel læring med henblik på at give faglærte mulighed for at bidrage med deres viden og kvalifikationer overalt i Europa;

47.  støtter Kommissionens lovforslag om insolvente virksomheder, herunder tidlig omstrukturering og en ny chance for at afhjælpe frygten for at fejle og sikre, at iværksættere får en ny chance;

48.  understreger, at der er lang tradition i Europa for at have fokus på virksomhedernes sociale ansvar, og at socialt ansvarlige virksomheder stadig i dag fremhæves som forbilledlige eksempler; understreger, at SMV'erne kan spille en vigtig rolle med hensyn til at sikre en miljømæssigt, socialt og økonomisk bæredygtig vækst;

Gunstige og stabile lovgivningsmæssige rammer

49.  opfordrer medlemsstaterne til at undgå overregulering, som hæmmer virksomhedernes konkurrenceevne og jobskabelsespotentiale; mener, at fjernelse af de reguleringsmæssige og administrative byrder samtidig med, at man udvikler en forsvarlig og bæredygtig lovgivning, bl.a. gennem systematisk anvendelse af SMV-testen og effektiv gennemførelse i medlemsstaterne, er den rigtige metode til at sænke SMV'ernes omkostninger og øge deres jobskabelsespotentiale; understreger, at dette ikke må skade beskyttelsen af arbejdstagerne;

50.  er af den opfattelse, at et gunstigt og stabilt reguleringsmæssigt miljø, herunder reglernes reelle klarhed, er væsentlige forudsætninger for bæredygtig skabelse af kvalitetsjob i SMV'er; mener, at denne lovgivningsmæssige sikkerhed blandt andet skal omfatte kontraktret og finanspolitisk og social regulering, beskyttelse af arbejdstagerne samt skatteafgørelser og retssikkerhed og proceduremæssig effektivitet; mener, at stabiliteten i de lovgivningsmæssige rammer bedst opnås gennem en løbende inddragelse af arbejdsmarkedets parter i beslutningsprocesserne;

51.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage i betragtning, at hvis SMV'erne belastes uforholdsmæssigt hårdt af administrative krav, bør tiltag for at minimere byrden og hindringerne systematisk overvejes, samtidig med at det sikres, at arbejdstagerne tilbydes passende sundheds- og sikkerhedsforhold; understreger i denne forbindelse, at der er brug for skræddersyede løsninger for specifikke hindringer under hensyntagen til, at SMV'er er meget forskellige;

52.  understreger betydningen af SMV-venlig, effektiv, fleksibel og omstillingsparat offentlig administration i medlemsstaterne for at fremme iværksætterværdier, lette SMV'ernes vækst og gøre dem i stand til at realisere deres fulde potentiale til at skabe job af høj kvalitet;

53.  opfordrer Kommissionen til at lette effektiv udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne hvad angår deres forskellige reguleringsmæssige miljø for SMV'er; glæder sig i denne forbindelse over netværket af SMV-repræsentanter, hvis rolle er at forbedre høringsprocessen med nationale SMV'er og samarbejdet mellem EU's medlemsstater; tilskynder til samarbejde mellem SMV'er og lokale myndigheder samt uddannelsessektoren, som kan være gavnlig for skabelsen af virksomhedsklynger og virksomhedsvæksthuse og derved øge deres jobskabelsespotentiale; opfordrer SMV'erne til at blive medlemmer af repræsentative organisationer for at få en stærkere stemme på nationalt og europæisk plan på samme måde som hovedparten af de multinationale selskaber; opfordrer endvidere SMV'ernes sammenslutninger til at støtte SMV'erne bedre og indtage en større rolle som en pålidelig arbejdsmarkedspart;

54.  opfordrer medlemsstaterne til at revidere deres bestemmelser for SMV'er og fuldt ud anvende princippet om "tænk småt først" for at fjerne de uberettigede hindringer, som SMV'er møder, og opnå reguleringsmæssig og skattemæssig sikkerhed, som er en forudsætning for jobstabilitet og -kvalitet;

55.  understreger betydningen af at opfylde forhåndsbetingelsen vedrørende Small Business Act med henblik på at forbedre miljøet og de administrative procedurer for virksomhedsudvikling og iværksættervirksomhed samt indførelsen af finansieringsmuligheder for SMV'er;

56.  mener, at den fysiologiske ulighed mellem SMV'er og multinationale selskaber skal afhjælpes for at give SMV'er mulighed for at anvende yderligere økonomiske ressourcer og sammen med offentlige investeringer at skabe kvalitetsjob;

57.  opfordrer medlemsstaterne til at skabe skatteincitamenter til vækst og udvikling af sektorerne for business angels, innovationsfonde og tidlige markedsaktører;

58.  henleder opmærksomheden på regionale forskelle og ubalancer i SMV'ers adgang til finansiering fra nationale erhvervsfremmende banker, EU-finansierede programmer og andre private og offentlige finansieringsinstitutioner; opfordrer til etablering af lige vilkår for alle SMV'er – med særligt fokus på underudviklede, fattige og fjernt beliggende eller isolerede regioner og lande med alvorlige affolkningsproblemer og/eller problemer med befolkningsspredning, og lande, der har været underlagt finansielle og økonomiske begrænsninger – med hensyn til at få adgang til finansiering fra EU-støttede finansielle instrumenter via formidlere;

59.  mener, at SMV'erne kun gennem lettere adgang til finansiering via korrektionsfaktoren for SMV'er kan sikres en stabil finansiel situation, der fremmer vækst og dermed bevarer beskæftigelsen;

60.  understreger, at mikrokreditter, der hovedsagelig er rettet mod mikroiværksættere og dårligt stillede personer, som ønsker at indlede selvstændig erhvervsvirksomhed, er en måde til at overvinde hindringer for adgangen til de traditionelle banktjenesteydelser; ville glæde sig over initiativer til intelligent forenkling, der kan forbedre effektiviteten af vurderingen af projekter, der har behov for mikrokreditter; vil desuden glæde sig over foranstaltninger vedrørende regnskabspligt, der tager sigte på finansielle mellemmænd, og som ikke overbelaster eller forhøjer omkostningerne i urimelig grad;

61.  henleder opmærksomheden på, at forsinkede betalinger kan bevirke risiko for insolvens og konkurs for SMV'er; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke håndhævelsen af direktivet om forsinkede betalinger; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at overveje passende finansielle mekanismer såsom bankgarantier;

62.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en europæisk rammeforordning til fremme af oprettelsen af tværeuropæisk crowdfunding og crowdinvesteringsmarkeder;

63.  opfordrer Kommissionen til at fremme securitisering af lån til mikrovirksomheder og SMV'er for at øge deres kreditmuligheder;

64.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre de lovgivningsmæssige rammer for sociale virksomheder;

65.  erkender, at det er vigtigt at tage hensyn til mikrovirksomheders og små virksomheders situation, særlige behov og vanskeligheder med overholdelse i forbindelse med gennemførelsen af foranstaltninger vedrørende sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen på virksomhedsniveau; understreger, at oplysning, udveksling af god praksis, høringer, brugervenlig vejledning og onlineplatforme er yderst vigtige for at hjælpe SMV'er og mikrovirksomheder med at sikre en mere effektiv overholdelse af de lovpligtige arbejdsmiljøregler; opfordrer Kommissionen, EU-OSHA og medlemsstaterne til fortsat at udvikle praktiske redskaber og vejledninger, som kan støtte, lette og forbedre SMV'ernes og mikrovirksomhedernes overholdelse af arbejdsmiljøreglerne;

66.  glæder sig over indførelsen af EU-OSHA's webbaserede interaktive risikoanalyseredskaber (OiRA) samt andre e-redskaber i medlemsstaterne, der letter gennemførelsen af risikovurderinger og har til formål at fremme efterlevelse og en forebyggelseskultur, navnlig i mikrovirksomheder og små virksomheder; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udnytte den europæiske bistand til sundheds- og sikkerhedsforanstaltninger på arbejdspladsen generelt og udvikling af e-redskaber i særdeleshed med henblik på at støtte SMV'er;

67.  opfordrer Kommissionen til ved gennemgangen af den strategiske ramme fortsat at tage hensyn til den særlige karakter af og situation for SMV'er og mikrovirksomheder med henblik på at hjælpe disse virksomheder med at opfylde de mål, der er fastsat for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen;

68.  opfordrer Kommissionen til om nødvendigt og inden for rammerne af det europæiske semesters landespecifikke henstillinger at anlægge en differentieret tilgang til forbedring af miljøet for SMV'er, idet der tages hensyn til de landespecifikke omstændigheder og EU-regionernes specifikke strukturelle forskelle, med henblik på at skabe en større økonomisk, social og territorial samhørighed; opfordrer endvidere Kommissionen til at fokusere på SMV'er, særlig på mikrovirksomheder;

69.  bemærker, at det tematiske mål 3 – "Styrkelse af SMV'ers konkurrenceevne" – har ført til, at medlemsstaterne fokuserer på at styrke vækst- og jobskabelsespotentialet for SMV'er i de operationelle programmer; understreger, at hverken fremtidige uforudsete kriser eller større initiativer på EU-plan bør medføre et fald i forpligtelser eller betalinger i forbindelse med det tematiske mål 3 og relevante instrumenter under udgiftsområde 1b i Den Europæiske Unions almindelige budget; anerkender, at SMV'er står svagt med hensyn til egenkapital og understreger derfor, at forsinkelser i betalingerne af fakturaer under samhørighedspolitikken bør minimeres med henblik på at begrænse risikoen for insolvens; opfordrer således indtrængende Kommissionen til at forbedre betalingshastigheden til SMV'er yderligere;

70.  påpeger, at såvel "Årsrapport om europæiske SMV'er 2014/2015" og "Den årlige vækstundersøgelse 2016" afslører regionale forskelle i vilkårene for små og mellemstore virksomheder samt andre forskelle, som medlemsstaterne bør tackle på effektiv vis inden udgangen af programmeringsperioden sammen med bestræbelser på at fremme internationaliseringen af SMV'erne ved at fjerne ikke-toldmæssige hindringer;

71.  opfordrer medlemsstater med begrænset decentralisering af EU's finansiering til at forrykke balancen med hensyn til den administrative kapacitet til teknisk bistand og til lokale og regionale støttestrukturer, herunder forbedret adgang til finansiering og informationsløsninger for SMV'er (herunder mikrovirksomheder), hen imod lokale myndigheder, eftersom dette vil bibringe mere regionalt afbalancerede resultater og udnyttelsesgrader, navnlig i mindre udviklede regioner;

72.  understreger nødvendigheden af, at der side om side med virksomhedsvæksthuse skabes virksomhedsudviklere, således at virksomhedsopstart gøres til et vigtigt instrument til skabelse af vedvarende arbejdspladser, og for at fastholde potentialet inde i virksomhederne ved at modvirke "salg af gode idéer" af rent profitmæssige årsager;

73.  fremhæver behovet for at lette adgangen til EU's indre marked ved at fjerne de administrative hindringer, der stadig findes, og ved at bekæmpe illoyal konkurrence, markedsforvridninger, fiktiv selvstændig beskæftigelse og postkasseselskaber; opfordrer medlemsstaterne til at sikre lige adgang til deres nationale markeder for SMV'er, navnlig ved levering af grænseoverskridende tjenesteydelser; glæder sig i denne forbindelse over det stærke fokus på SMV'er i strategien for det indre marked 2015 og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at følge de positive initiativer op med konkrete tiltag, der er håndgribelige for SMV'er;

74.  opfordrer medlemsstaterne til at vedtage gunstige lovgivningsrammer for etablering af virksomheder som en af måderne af bekæmpe skyggeøkonomien på, der især hæmmer SMV'er, og til at udnytte den nyetablerede platform til bekæmpelse af sort arbejde i fuld udstrækning; anerkender, at økonomisk recession og foranstaltninger i mange medlemsstater har bidraget til vækst i skyggeøkonomien;

75.  er af den faste overbevisning, at integrationen af flygtninge på arbejdsmarkedet vil være umulig uden en aktiv, massiv støtte fra mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder i EU;

76.  understreger, at omfattende sprogundervisning af flygtninge er af overordentlig stor betydning, at denne bør påbegyndes hurtigst muligt, og at erhvervsorienterede sprogkundskaber er afgørende for integrationen i virksomhederne;

77.  understreger, at der er behov for yderligere tiltag og incitamenter for at fremme og lette etableringen af SMV'er, herunder sociale virksomheder og mikrovirksomheder, for personer fra sårbare grupper og at bekæmpe forskelsbehandling i denne forbindelse; understreger, at livslang opbygning af kvalifikationer og rådgivning er vigtige redskaber til at sikre lige muligheder; er af den opfattelse, at de relevante myndigheder i medlemsstaterne skal give SMV'er støtte og rådgivning i forbindelse med integrationen af sårbare grupper på arbejdsmarkedet;

78.  opfordrer til, at mikrovirksomheder og SMV'er under ingen omstændigheder må forpligtes til at udlevere ikke-finansielle oplysninger om deres frivillige sociale aktiviteter; understreger, at dette kan føre til urimeligt høje bureaukratiske omkostninger og ville bringe virksomhedernes sociale engagement i fare i stedet for at fremme det;

79.  understreger, at det i sin beslutning af 6. februar 2013(13) om virksomhedernes sociale ansvar (VSA) slog klart fast, at velgørenhed i et frit samfund aldrig kan gøres til en pligt i forbindelse med VSA; er af den faste overbevisning, at hvis VSA blev gjort til en pligt, ville det føre til, at mennesker ville blive mindre villige til at yde velgørenhed;

80.  understreger, at vikarbranchen er særlig vigtig for SMV'erne og bør betragtes differentieret;

Lige konkurrencevilkår

81.  bemærker, at EU's konkurrencepolitik i visse tilfælde kunne medføre fordele, som i størst grad gavner de store markedsaktører, der kendetegnes af større stordriftsfordele end SMV'er; understreger i denne forbindelse, at EU's konkurrenceregler skal garantere lige konkurrencevilkår for små, mellemstore og store virksomheder for at overvinde SMV'ernes manglende stordriftsfordele og dermed muliggøre deres internationalisering og styrke deres jobskabelsespotentiale, særlig i forbindelse med nye internationale handelsaftaler;

82.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at offentlige institutioners levering af tjenesteydelser generelt bør begrænses til de offentlige myndigheders retmæssige område, således at deres skattemæssige særstatus ikke medfører konkurrenceforvridning for SMV'erne;

83.  påpeger, at SMV'erne i Europa er kendetegnet ved mange forskellige forretningsmodeller og juridiske former, og at de alle, herunder aktørerne i den sociale økonomi, bør sikres lige markedsvilkår;

84.  mener, at SMV'ers ulige adgang til markeder, oplysninger, rådgivning, offentlig service, kvalifikationer og finansiering i EU foruden at være skadelig for deres muligheder for at skabe beskæftigelse skyldes en række strukturelle forskelle, hvad angår virksomhedernes størrelse og resultater; mener derfor, at disse forskelle bør tages i betragtning ved evaluering af EU's konkurrencepolitik og det indre markeds funktion;

85.  mener, at SMV'ernes omdømme som attraktive arbejdspladser baseret på gode arbejds- og ansættelsesvilkår udgør en vigtig konkurrencefordel ved rekruttering af kvalificerede medarbejdere;

86.  mener, at regulering tjener den almene interesse og sigter mod at opfylde flere mål, bl.a. etablering af et konkurrenceorienteret og retfærdigt marked, beskyttelse af arbejdstagerne, beskyttelse af sundhed og sikkerhed, fremme af innovation samt miljøbeskyttelse; understreger det presserende behov for en klar og effektiv lovgivningsmæssig ramme, som ikke medfører unødige bureaukratiske byrder for SMV'erne, når de anvender den;

87.  bemærker, at multinationale selskaber i regioner, hvor den økonomiske udvikling er koncentreret om at tiltrække udenlandske direkte investeringer, i nogle tilfælde får fortrinsbehandling i lovgivningsmæssig henseende; mener, at fortrinsbehandling af multinationale virksomheder bør undersøges med henblik på at mindske deres potentielle negative indvirkning på SMV'er, således at der sikres lige vilkår for dem, deres kapacitet til at skabe beskæftigelse styrkes; anerkender ligeledes, at mange SMV'er etableres for at støtte de multinationale virksomheder og deres medarbejdere ved at levere produkter og tjenesteydelser som en del af leverancekæden; understreger behovet for en tæt overvågning af overholdelsen af arbejdstagernes rettigheder i denne sammenhæng og glæder sig over OECD's initiativ til at øge gennemsigtigheden i det internationale skattesystem og opfordrer til hurtig gennemførelse af BEPS-tiltagene;

88.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre principper om, at indkomst skal beskattes der, hvor den genereres, og andre tiltag, der kan forhindre, at multinationale selskaber overfører deres overskud, således at medlemsstaterne sikrer lige vilkår for SMV'erne og dermed også forbedrer deres jobskabelsespotentiale;

89.  bemærker, at forbedrede reguleringsmæssige rammer og effektiv håndhævelse af lovgivningen kan bidrage til at løse problemerne med skyggeøkonomi og skatteunddragelse;

90.  mener, at handelsaftaler med tredjelande bør tage hensyn til EU's regioners særlige strukturelle forskelle i SMV-sektoren overalt i Unionen og vurdere deres indvirkning på de fremtidige beskæftigelsesperspektiver og på SMV-ansattes arbejdstagerrettigheder og lønninger;

91.  opfordrer Kommissionen til at foretage en konsekvensanalyse hvad angår virkningen af den foreslåede TTIP-aftale og tildelingen af markedsøkonomistatus til Kina på antallet og kvaliteten af job i SMV-sektoren i samtlige medlemsstater; understreger, at en sådan konsekvensanalyse bør omfatte en detaljeret analyse af de typer af SMV'er og sektorer, der kan blive påvirket;

92.  bemærker de muligheder, som det digitale indre marked giver; understreger dog nødvendigheden af en evaluering af potentialet i samt fordele og udfordringer for SMV'er med hensyn til deres vækst og jobskabelsespotentiale i de forskellige medlemsstater samt konsekvenserne heraf for arbejdstagerne og de sociale sikringssystemer; anbefaler, at Kommissionen skaber de vilkår, der er nødvendige for, at SMV'erne kan tilpasse sig og gradvist bevæge sig ind på det indre marked for digitalt indhold;

93.  mener, at en øget digitalisering i den offentlige sektor (e-forvaltning) og øget adgang til bredbåndsforbindelse i afsidesliggende områder vil reducere SMV'ernes etablerings- og driftsomkostninger og derved øge deres jobskabelsespotentiale yderligere;

94.  opfordrer SMV'erne til at fremme fjernarbejde og smartworking, som er effektive redskaber til at nedbringe virksomhedernes materielle omkostninger og til samtidig at gøre det muligt for arbejdstagerne at opnå en bedre balance mellem arbejds- og familieliv;

95.  glæder sig over, at der findes informationsportaler, der specielt henvender sig til SMV'er, såsom "Access to Finance"-portalen på Dit Europa, og opfordrer Kommissionen til yderligere at forbedre deres funktionalitet og tilgængelighed og videreudvikle dem til mere interaktive instrumenter; fremhæver især vigtigheden af en effektiv levering af den nye fælles digitale portal, der nævnes i strategien for det indre marked, som internetindgang til alle informationer og tjenester med tilknytning til det indre marked;

o
o   o

96.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 332 E af 15.11.2013, s. 81.
(2) EUT C 24 af 22.1.2016, s. 2.
(3) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0394.
(4) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0459.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0321.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0264.
(7) EUT C 68 E af 7.3.2014, s. 40.
(8) Årsrapport om europæiske SMV'er 2014/2015 (http://ec.europa.eu/growth/smes/business-friendly-environment/performance-review/index_en.htm).
(9) Data fra februar 2016 (http://ec.europa.eu/eurostat/documents/2995521/7225076/3-04042016-BP-EN.pdf/e04dadf1-8c8b-4d9b-af51-bfc2d5ab8c4a).
(10) Eurofounds rapport fra 2011 med titlen ″Employee representation at establishment level in Europe″.
(11) Publikation fra CECOP fra 2013 med titlen ″Business Transfers to Employees under the Form of a Cooperative in Europe″.
(12) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0264.
(13) EUT C 24 af 22.1.2016, s. 33.


Anvendelse af direktivet om ligebehandling på beskæftigelsesområdet
PDF 250kWORD 70k
Europa-Parlamentets beslutning af 15. september 2016 om anvendelsen af Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv ("direktivet om ligebehandling på beskæftigelsesområdet") (2015/2116(INI))
P8_TA(2016)0360A8-0225/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig artikel 2 og 5, og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 6, 8, 10, 19 og 153,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 20, 21, 23 og 26,

–  der henviser til den europæiske socialpagt, der blev vedtaget af Rådet, og de deri fastlagte sociale og beskæftigelsesmæssige rettigheder,

–  der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap,

–  der henviser til de afsluttende bemærkninger vedrørende Den Europæiske Unions indledende rapport (oktober 2015) fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap,

–  der henviser til den foreløbige rapport fra Hans Bielefeldt, FN's særlige rapportør om religions- og trosfrihed, indsendt i medfør af generalforsamlingsresolution 68/170 om religions- og trosfrihed,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006(1),

–  der henviser til ligestillingsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv(2)),

–  der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv ("direktivet")(3),

–  der henviser til Rådets EU-retningslinjer af 24. juni 2013 vedrørende fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed,

–  der henviser til forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser for så vidt angår tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser (COM(2015)0615),

–  der henviser til Kommissionens fælles beretning om anvendelsen af Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (direktivet om racelighed) og af Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (direktivet om beskæftigelseslighed) (COM(2014)0002),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Den europæiske handicapstrategi 2010-2020: et nyt tilsagn om et Europa uden barrierer" (COM(2010)0636),

–  der henviser til forslaget til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering (COM(2008)0426),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Ikke-forskelsbehandling og lige muligheder for alle – en rammestrategi" (COM(2005)0224),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale fra 2016 om bedre lovgivning mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen,

–  der henviser til sin beslutning af 10. september 2015 om skabelse af et konkurrencedygtigt EU-arbejdsmarked for det 21. århundrede: at matche færdigheder og kvalifikationer med efterspørgsel og jobmuligheder som en måde at komme ud af krisen(4) på,

–  der henviser til sin beslutning af 10. september 2015 om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed(5),

–  der henviser til sin beslutning af 8. september 2015 om situationen for grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union 2013-2014(6),

–  der henviser til sin beslutning af 8. september 2015: "På vej mod en integreret tilgang til kulturarv i Europa"(7),

–  der henviser til sin holdning af 8. juli 2015 om forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker(8),

–  der henviser til sin beslutning af 11. marts 2015 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse 2015(9),

–  der henviser til sin beslutning af 4. juli 2013 om krisens konsekvenser for sårbare gruppers adgang til pleje(10),

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2011 om mobilitet og integrering af personer med handicap og den europæiske handicapstrategi for 2010-2020(11),

–  der henviser til sin beslutning af 11. november 2010 om den demografiske udfordring og solidaritet mellem generationerne(12),

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2010 om fremme af unges adgang til arbejdsmarkedet, styrkelse af status for praktikanter og praktik- og lærlingeordninger(13),

–  der henviser til sin beslutning af 6. maj 2009 om aktiv integration af mennesker, der er udstødt fra arbejdsmarkedet(14),

–  der henviser til sin beslutning af 20. maj 2008 om fremskridt på områderne ligebehandling og ikke-diskriminering i EU (gennemførelse af direktiv 2000/43/EF og 2000/78/EF)(15),

–  der henviser til undersøgelsen fra Europa-Parlamentets Forskningstjeneste om gennemførelsen af direktiv 2000/78/EF med hensyn til ikke-forskelsbehandling på grundlag af religion eller tro,

–  der henviser til den indgående analyse fra Europa-Parlamentets Forskningstjeneste med titlen "Direktivet om beskæftigelseslighed – evaluering af dets gennemførelse",

–  der henviser til Europa-Parlamentets undersøgelse med titlen "Reasonable Accommodation and Sheltered Workshops for People with Disabilities: Costs and Returns of Investments",

–  der henviser til Europa-Parlamentets undersøgelse med titlen "Differential Treatment of Workers under 25 with a View to their Access to the Labour Market",

–  der henviser til særberetningen fra Den Europæiske Revisionsret med titlen "EU's ungdomsgaranti: De første trin er taget, men der venter gennemførelsesrisici forude",

–  der henviser til udtalelsen fra EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder om lighedssituationen i EU 10 år efter den første gennemførelse af direktiverne om lighed,

–  der henviser til den sammenlignende lovanalyse fra EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder om beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet og kønskarakteristikker i EU,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og til udtalelser fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0225/2016),

A.  der i henhold til TEU henviser til, at Unionen bygger på værdierne om respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, og at den skal bekæmpe social udstødelse og forskelsbehandling;

B.  der henviser til, at TEUF fastlægger, at Unionen ved udformningen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter tilstræber at bekæmpe enhver form for forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering;

C.  der henviser til, at alle 28 medlemsstater har gennemført direktivet om beskæftigelseslighed, og at de har opnået værdifulde erfaringer på trods af forskelle med hensyn dets gennemførelse;

D.  der henviser til, at direktiverne om ligebehandling forbyder både direkte og indirekte forskelsbehandling samt chikane og opfordring til forskelsbehandling;

E.  der henviser til, at Kommissionen i sin anden gennemførelsesberetning (COM(2014)0002) nævnte, at lovgivning ikke er tilstrækkelig til at opnå fuld ligestilling, og at viden om eksisterende beskyttelse skal øges sammen med brug af EU-midler og styrkelse af nationale ligestillingsorganer;

F.  der henviser til, at ikke-forskelsbehandling inden for erhvervs- og beskæftigelsesområdet kun kan være effektiv, hvis forskelsbehandling bekæmpes inden for alle livets områder sammen med andre hindringer, som ved at begrænse frihed og lighed forhindrer en persons fulde udvikling og forhindrer en effektiv deltagelse af alle arbejdstagere i det politiske, sociale og økonomiske liv i deres medlemsstater;

G.  der henviser til, at Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) understregede i Römer-sagen(16), at direktivet om beskæftigelseslighed ikke i sig selv fastsætter princippet om ligebehandling på beskæftigelses- og arbejdsmarkedsområdet, men at det indeholder generelle rammebestemmelser om bekæmpelse af forskelsbehandling, der skyldes flere årsager;

H.  der henviser til, at selv om bevidstheden om forskelsbehandling er øget, er mange ofre for forskelsbehandling stadig ikke bevidste om deres rettigheder eller tør ikke retsforfølge diskriminerende praksis af forskellige årsager, såsom manglende tillid til myndighederne i medlemsstaten eller komplekse og langvarige retlige procedurer;

I.  der henviser til, at det fremgår af det bevismateriale, der er indsamlet af EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA), at racisme, fremmedhad, homofobi og transfobi og relaterede former for intolerance er udbredte på trods af de forholdsregler, der er truffet af regeringer og civilsamfund i EU; der henviser til, at det sociale og politiske klima bliver mere og mere tolerant over for ekstremistiske, racistiske og fremmedfjendske dagsordener, som udnytter frygt for arbejdsløshed, flygtningekrisen, fremmedgørelse på grund af migrationsstrømme, og sikkerhed over for terrorisme og andre geopolitiske udfordringer, der underminerer EU's centrale værdier;

J.  der henviser til, at FRA's LGBT-undersøgelse(17) samt FRA-rapporten "Being Trans in Europe"(18) fremhæver den vedvarende forskelsbehandling af LGBT-personer med hensyn til deres adgang til og inden for arbejdsmarkedet;

K.  der henviser til, at direktivet om beskæftigelseslighed kun fastsætter mindstekrav, men at medlemsstater kan give mere beskyttelse og vedtage positive foranstaltninger på området i deres nationale lovgivning; der henviser til, at lovgivning alene ikke er nok til at sikre fuld ligestilling og skal kombineres med passende politiske tiltag;

L.  der henviser til, at kvinder, især gravide kvinder og ammende mødre, er hårdest ramt af arbejdsløshed og udsættes for negativ forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse;

M.  der henviser til, at direktivet om beskæftigelseslighed kun omfatter religions- og trosfrihed, handicap, alder og seksuel orientering, men at medlemsstater også i henhold til direktivet om racelighed er forpligtede til at bekæmpe forskelsbehandling baseret på race og etnisk tilhørsforhold på beskæftigelsesområdet; der henviser til, at religion nogle gange bruges synonymt med race med hensyn til forskelsbehandling på beskæftigelsesområdet baseret på en persons faktiske eller opfattede tilknytning til en bestemt religion;

N.  der henviser til, at beskæftigelsesandelen for personer med handicap i medlemsstaterne er langt under 50 %, sammenlignet med over 70 % for den generelle befolkning, og arbejdsløshedsandelen for personer med handicap (18,3 %) er næsten det dobbelte af den generelle befolkning (9,9 %); der henviser til, at EU-gennemsnittene skjuler store forskelle på landeniveau;

O.  der henviser til, at kvinder oftest er dem, der har hovedansvaret for pasning af børn, ældre og andre afhængige personer, familie og husholdningen, og at dette ansvar er større, hvis de har børn med handicap; der henviser til, at dette har en direkte indvirkning på kvinders adgang til beskæftigelse og deres faglige udvikling og kan indvirke negativt på deres ansættelsesvilkår, for eksempel i mange tilfælde, hvor kvinder er ufrivilligt deltidsansat eller tvinges til usikre ansættelsesforhold, og at alle disse faktorer skaber løn- og pensionsforskelle;

P.  der henviser til, at familier med enlige forsørgere, især enlige mødre, findes meget hyppigere blandt arbejdende fattige, og at alle vedtagne foranstaltninger bør fokusere på enlige forældre;

Q.  der henviser til, at en bred vifte af færdigheder og kompetencer, der er erhvervet af kvinder ved udførelsen af familiemæssigt ansvar, er med til at udbygge deres personlige og faglige udvikling; der henviser til, at disse beføjelser derfor bør anerkendes af samfundet og arbejdsgiverne;

R.  der henviser til, at Den Europæiske Union befinder sig i en dyb økonomisk, finansiel og social krise, der især har konsekvenser for kvinders situation på arbejdsmarkedet såvel som for deres personlige liv, eftersom der er langt større sandsynlighed for, at kvinder befinder sig i usikre ansættelsesforhold, mister deres arbejde og ikke har nogen social sikring;

S.  der henviser til, at manglende lovgivning om reel, effektiv balance mellem arbejdsliv og privatliv fører til forskelsbehandling af arbejdende forældre;

T.  der henviser til, at Parlamentet allerede har vedtaget politiske foranstaltninger, såsom direktivet om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger, og at sådanne foranstaltninger har potentiale til at bidrage til at øget ligestilling for kvinder inden for beskæftigelsesområdet og forbedre kvinders adgang til ledende stillinger; der henviser til, at lovgivningen skal anses for at være et afgørende redskab i forbindelse med at opnå ligestilling, men skal kombineres med normative procedurer og kampagner med henblik på at gennemføre ligestilling mellem mænd og kvinder, ikke kun i lovgivningen, men også i offentligheden;

U.  der henviser til, at flere former for direkte og indirekte forskelsbehandling stadig rammer kvinder på arbejdsmarkedet på trods af den teoretiske gennemførelse af ligebehandling i medlemsstaterne; der henviser til, at der findes mange forskellige former for indirekte forskelsbehandling, som alle skal være omfattet af standarddefinitionen, hvorefter forskelsbehandling finder sted, når forskellige bestemmelser anvendes på sammenlignelige situationer, eller den samme bestemmelse anvendes på forskellige situationer; der henviser til, at kvinder ikke altid er bevidste om deres rettigheder i henhold til den eksisterende europæiske og nationale lovgivning om ligestilling og forskelsbehandling eller er i tvivl om effektiviteten af at indberette tilfælde af forskelsbehandling; understreger derfor betydningen af information og vejledninger, oplysningskampagner og informationsportaler;

V.  der henviser til, at de sociale uligheder, navnlig for så vidt angår ligebehandling med hensyn til beskæftigelse, kun kan bekæmpes gennem politikker, der kan sikre en bedre fordeling af velstand baseret på en stigning i reallønningerne, foranstaltninger til fremme af arbejdskraft og arbejdstidens længde og beskyttelse af arbejdstagere, navnlig gennem overenskomstforhandlinger og garanteret universel og gratis adgang til offentlige sundhedsydelser og uddannelsestjenester af høj kvalitet;

W.  der henviser til, at næsten en femtedel af alle unge er arbejdssøgende i EU, og at de samlede finansielle omkostninger for ungdomsarbejdsløshed anslås til 153 mia. EUR om året(19), og at de ekstra sociale omkostninger er meget foruroligende;

X.  der henviser til, at data fra Eurofounds sjette europæiske undersøgelse af arbejdsvilkårene (EWCS)(20) bekræfter, at der over de seneste ti år er gjort beskedne fremskridt med hensyn til selvrapporterede tilfælde af forskelsbehandling af arbejdstagere;

Y.  der henviser til, at ifølge data fra Eurofounds sjette EWCS anser 7 % af arbejdstagere sig for at være udsat for forskelsbehandling af mindst én årsag, og bekræfter arbejdstagernes anmeldelser om forskelsbehandling af flere årsager;

Z.  der henviser til, at handicappede kvinders beskæftigelsesfrekvens i EU (44 %) er betydeligt lavere end handicappede mænds beskæftigelsesfrekvens (52 %), og at kvinders beskæftigelsesfrekvens i aldersgruppen 55-65 år i nogle medlemsstater er omkring eller mindre end 30 %, og at forskellen i mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens er størst (14,5 procentpoint) sammenlignet med forskellen for midaldrende (30-54 år – 12,4 procentpoint) og yngre (20-29 år – 8,3 procentpoint) aldersgrupper; mener, at langtidsledighed er særlig udbredt blandt yngre og ældre arbejdstagere, navnlig kvinder, og at anvendelsen og gennemførelsen af direktiv 2006/54/EF er blevet vurderet, og at Parlamentet i sin beslutning af 8. oktober 2015(21) giver udtryk for alvorlige betænkeligheder med hensyn til gennemførelsen af direktivets bestemmelser i forhold til den praktiske gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv;

AA.  der henviser til, at ældre arbejdstagere fortsat ofte udsættes for forskelsbehandling på grund af alder, stereotyper og barrierer; der henviser til, at forskelsbehandling på grund af alder som følge af sine konsekvenser berører alle aldersgrupper, og at et menneskeværdigt samfund har brug for samtlige generationers livserfaring, engagement og ideer for at opnå sine samfundsmæssige og økonomiske formål og skal samtidig være baseret på princippet om solidaritet mellem generationer;

1.  glæder sig over, at næsten alle medlemsstater har medtaget det generelle princip om ligebehandling på baggrund af specifikke former af forskelsbehandling i deres forfatninger; beklager imidlertid, at kun få medlemsstater systematisk har sikret, at alle eksisterende lovtekster er i overensstemmelse med princippet om ligebehandling, og endnu færre har gennemført dem systematisk(22), og at forskelsbehandling fortsat er en del af dagligdagen for mange europæere;

2.  håber, at alle medlemsstater vil fjerne hindringer af naturbestemt, social og økonomisk karakter, der forhindrer den egentlige gennemførelse af lighedsprincippet og begrænser de europæiske borgeres frihed;

3.  beklager, at ideen om, at menneskerettighederne er universelle, udelelige og indbyrdes afhængige, som et retsprincip stadig er mere teori end praksis, eftersom forskellige aspekter af mennesket behandles særskilt i EU's gældende retlige instrumenter;

4.  beklager, at der opleves en stigning i omfanget af forskelsbehandling og chikane, herunder på arbejdspladsen og navnlig på grund af køn, nationalitet, social baggrund, handicap og forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og kønsidentitet, etnisk oprindelse og religion, og at dette især rammer muslimske kvinder og LGBTI-personer; beklager samtidig den generelt mangelfulde anmeldelse af alle former for forskelsbehandling, især forskelsbehandling på grund af handicap og forskelsbehandling af LGBTI-personer; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at der især rettes fokus mod alle former for forskelsbehandling, når den overvåger gennemførelsen af direktiv 2000/78/EF om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, og understreger behovet for at øge bevidstheden blandt LGBTI-personer om deres rettigheder, f.eks. gennem ligestillingsorganer, fagforeninger og arbejdsgiverforeninger;

5.  understreger, at det er vigtigt at nå til enighed så hurtigt som muligt, og opfordrer Rådet til at bryde dødvandet med henblik på at finde frem til en pragmatisk løsning og fremskynde vedtagelsen af det horisontale EU-direktiv om ikke-forskelsbehandling, som blev foreslået af Kommissionen i 2008 og vedtaget af Parlamentet; mener, at det er en forudsætning for at sikre en konsolideret og sammenhængende EU-rammelovgivning, som beskytter mod forskelsbehandling på grund af religion og tro, handicap, alder, seksuel orientering uden for arbejdspladsen; bemærker, at ingen ubegrundede begrænsninger af direktivets anvendelsesområde bør accepteres; mener, at konsolideringen af EU's lovgivningsmæssige ramme om håndtering af hadforbrydelser også er et afgørende element, når man tager i betragtning, at lignende forbrydelser også er udbredte i arbejdsmiljøet;

6.  påpeger, at i henhold til EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder er alle former for forskelsbehandling, herunder mangeartede og tværgående former for diskrimination, i vid udstrækning til hinder for udviklingen af menneskelig kapital og udgør en hindring for karriereudvikling; understreger det faktum, at personer med handicap ofte er ofre for disse typer forskelsbehandling;

7.  bemærker med bekymring den manglende retspraksis til fortolkning af begrebet "indirekte forskelsbehandling" i nogle medlemsstater, samt de vanskeligheder, som definitionen af begrebet har medført for gennemførelsen af direktivet i visse medlemsstater; foreslår, at Kommissionen bør yde rådgivning til medlemsstaterne om sådanne fortolkningsproblemer;

8.  bemærker, at ikke-forskelsbehandling på beskæftigelsesområdet kun kan være effektiv, hvis forskelsbehandling bekæmpes bredt inden for alle livets områder, f.eks. gennem støtte til lokalsamfund, lovgivning og koordineringsredskaber, såsom strategier og rammer, både i medlemsstaterne og på EU-plan, herunder muligheden for at indføre positiv særbehandling;

Religion og tro

9.  bemærker, at forbud mod forskelsbehandling på grund af religion eller tro er blevet gennemført i alle medlemsstater, selv om direktivet ikke definerer de faktiske betingelser(23);

10.  påpeger intersektionaliteten mellem forskelsbehandling på grund af religion, tro, race og etnisk tilhørsforhold, og mener, at nogle grupper med en religiøs minoritetsbaggrund i særlig grad er udsat for forskelsbehandling på grund af religion på arbejdsmarkedet, hvilket er dokumenteret af national og europæisk forskning, navnlig forskning udført af Agenturet for Grundlæggende Rettigheder;

11.  mener, at beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af religion og tro i Den Europæiske Union i øjeblikket er indeholdt i både menneskerettighedslovgivningen og lovgivningen om bekæmpelse af forskelsbehandling, og at disse to gensidigt påvirker hinanden;

12.  fremhæver, at ifølge undersøgelser er de mest diskriminerede religiøse grupper med hensyn til beskæftigelse: jøder, sikher og muslimer (og navnlig kvinder); henstiller til, at der vedtages europæiske rammer for nationale strategier til bekæmpelse af antisemitisme og islamofobi;

13.  anerkender den store retspraksis, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har i sager om ikke-diskrimination på grund af religion eller tro, glæder sig over den rolle, som domstolen har spillet gennem sine beslutninger om fortolkningen af direktivet i sin helhed, og ser med interesse frem til EU-Domstolens kommende første afgørelser om dette spørgsmål; udtrykker beklagelse med hensyn til det lave antal sager, der forelægges domstole, hvilket er i modstrid med det høje antal tilfælde af forskelsbehandling, der fremkommer i undersøgelser af viktimisering, men som ikke retsforfølges;

14.  mener, at den konsekvente anvendelse af lovgivningen til bekæmpelse af diskrimination bør betragtes som et vigtigt element i strategierne til forebyggelse af radikalisering; mener, at forskelsbehandling mod religiøse samfundsgrupper, herunder flygtninge og migranter i betragtning af den stigende fremmedhad og islamofobi kan bidrage til religiøs radikalisering af mennesker, påvirke den vellykkede inklusion af sidstnævnte på arbejdsmarkedet og have en indflydelse på deres adgang til retfærdighed i forbindelse med deres opholdsstatus;

15.  mener, at domstole bør fokusere mere på at sikre, at en vurdering af religiøs tro sker i god tro i stedet for at vurdere gyldigheden eller rigtigheden af en religion eller tro;

16.  mener, at der er behov for yderligere harmonisering efter afgørelser fra både nationale domstole og den europæiske menneskerettighedskonvention i vurderingen af princippet om statens verdslige karakter i forhold til bestemmelserne i artikel 4, stk. 2, i direktivet om beskæftigelseslighed med hensyn til etik;

17.  mener på grundlag af retspraksis på EU-plan og nationalt plan, at der i EU- og national ret skal fastlægges en forpligtelse til rimelige tilpasninger for alle årsager til forskelsbehandling – derfor også religion og tro – forudsat at dette ikke pålægger arbejdsgivere og tjenesteydere en uforholdsmæssig byrde;

18.  opfordrer medlemsstaterne til at anerkende den grundlæggende ret til samvittighedsfrihed;

19.  mener, at det bør overvejes, at direktivet i henhold til retspraksis fra den europæiske menneskerettighedskonvention yder beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af en arbejdsgivers religion eller tro;

20.  mener, at den generelle undtagelse i artikel 2, stk. 5, er formuleret bredt, og at der er brug for fremskridt med hensyn til dennes anvendelse, som har en særlig stor betydning i forbindelse med flygtninge- og migrationskrisen, og håber, at domstolene vil vurdere dens grænser meget omhyggeligt i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet;

21.  insisterer på, at religionsfrihed er et vigtigt princip, som arbejdsgivere bør respektere; understreger dog, at gennemførelsen af dette princip vedrører nærhedsprincippet;

Handicap

22.  understreger, at "diskrimination på grund af handicap" er enhver sondring, udelukkelse eller begrænsning på grund af et handicap, hvis formål eller virkning er at svække eller ophæve anerkendelse, nydelse eller udøvelse af alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på det politiske, økonomiske, sociale, kulturelle, civile eller et hvilket som helst andet område på lige fod med andre; bemærker, at dette omfatter alle former for diskrimination herunder nægtelse af tilpasninger i rimeligt omfang(24);

23.  tilskynder medlemsstaterne til at fortolke EU-lovgivningen på en sådan måde, at den giver et grundlag for en forståelse af handicap i overensstemmelse med FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, kombinere elementer, som sikrer ligebehandling for personer med handicap, og henvise til nægtelse af tilpasninger i rimeligt omfang som en form for diskrimination som fastslået af nævnte FN-konvention; beklager, at nogle medlemsstater stadig har gældende lovgivning, som kræver en tærskel på 50 % uarbejdsdygtighed, og som kun accepterer officiel lægeattest;

24.  bemærker, at direktiv 2000/78/EF i sig selv ikke indeholder nogen definition af begrebet handicap; fremhæver, at Domstolen blev opfordret til uafhængigt at definere begrebet handicap i forbindelse med Chacón Navas; minder om, at man i flere sager har anmodet om afklaring af begrebet handicap samt af fortolkningen af den rimelige tilpasning til personer med handicap, som arbejdsgivere skal tilbyde i henhold til direktivets artikel 5 (HK Danmark C-335/11 og C 337/11);

25.  beklager, at beskæftigelsesgraden for kvinder med handicap er under 50 %, hvilket understreger den dobbelte diskrimination, de udsættes for, og som vanskeliggør deres fulde deltagelse i samfundet;

26.  mener, at en dødelig sygdom, dvs. en sygdom eller fysisk tilstand, der med rimelighed kan forventes at føre til dødsfald inden for 24 måneder eller kortere efter en læges udstedelse af en erklæring, kan betragtes som et handicap, hvis det forhindrer den pågældende person i at udøve sit arbejde;

27.  understreger arbejdsgiveres forpligtelse til at yde passende tilpasning til alle arbejdstagere med handicap, hvilket kan omfatte arbejdstagere med en dødelig sygdom;

28.  fremhæver, at arten af nogle dødelige sygdomme kan medføre udsving i fysiske, mentale og psykiske funktionsnedsættelser, og at arbejdsgivere derfor er forpligtede til jævnligt at gennemgå rimelige tilpasninger for at sikre, at de støtter medarbejderne fuldt ud i deres rolle;

29.  understreger vigtigheden af at beskytte handicappede arbejdstagere, herunder dem med en dødelig sygdom mod enhver form for forskelsbehandling på arbejdspladsen; fremhæver især behovet for at beskytte disse arbejdstagere mod uretfærdig afskedigelse;

30.  bemærker, at der er dokumentation for, at investeringer i rimelige tilpasninger til personer med handicap er omkostningseffektive og ikke kun giver et afkast med hensyn til social integration, men også med hensyn til øget produktivitet og reduceret fravær(25); beklager, at mange medlemsstater ikke har tilvejebragt passende rimelig tilpasning;

31.  understreger betydningen af beskæftigelse for personer med handicap samt for personer med alvorlige, kroniske eller uhelbredelige sygdomme og støtter inkluderende arbejdsmarkedskoncepter, der garanterer sikkerhed og rettigheder for begge grupper;

32.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre, at beskæftigelsesrelaterede rettigheder og tjenesteydelser, herunder rimelige tilpasninger i henhold til direktivet om ligebehandling på beskæftigelsesområdet kan overføres og er i overensstemmelse med princippet om fri bevægelighed for personer med handicap;

33.  glæder sig over, at alle medlemsstater tilbyder støtte, tilskud og skattelettelser til f.eks. arbejdsgivere, som tilbyder rimelige tilpasninger, hvilket dermed giver arbejdsgivere incitamenter til at justere arbejdspladsen for at tilpasse og åbne arbejdsmarkedet for personer med handicap og sikre, at alle personer nyder godt af og udøver alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige for med andre; anbefaler, at medlemsstater tilbyder, og at Kommissionen støtter videreuddannelse i rimelige tilpasninger til nationale, regionale og lokale myndigheder, således at de bliver i stand til at komme med forslag til rimelige tilpasninger og forslag til, hvordan udstødelsen af bestemte sårbare grupper kan forebygges; opfordrer til dialog med relevante parter, såsom fagforeninger og arbejdsgivere med henblik på at udarbejde retningslinjer for indførelse af praksis om rimelige tilpasninger;

34.  fremhæver behovet for at anerkende sociale bestemmelser i offentlige udbudsprocedurer som et muligt værktøj til at opnå sociale politiske mål; er af den opfattelse, at socialt ansvarlige offentlige udbud kan benyttes som værktøjer til at integrere personer med handicap og andre sårbare grupper på arbejdsmarkedet;

35.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage kvalitetsrammer for praktikantophold med henblik på at sikre rimelige tilpasninger og tilgængelighed for personer med handicap;

36.  understreger betydningen af en universel designstandard for offentlige rum og arbejdsomgivelser, som tager højde for handikappede personers behov, i overensstemmelse med den generelle bemærkning om tilgængelighed(26) vedtaget af FN's Komité den 11. april 2014, og gør opmærksom på EU’s forpligtelser om tilgængelighed for at opnå permanente forbedringer af arbejdsvilkår for alle europæiske arbejdstagere;

37.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme fleksible arbejdsmodeller, der gør det muligt for handicappede at udføre arbejde i deres eget hjem med alle de fordele, som dette vil medføre med hensyn til livskvalitet og produktivitet;

38.  bemærker, at personer med handicap yder et værdifuldt bidrag til samfundet som helhed, og opfordrer medlemsstaterne til at bruge strukturfonde, navnlig Den Europæiske Socialfond, til at tilpasse arbejdspladser, yde den nødvendige assistance til personer med handicap på arbejdsmarkedet og forbedre videreuddannelse og undervisning for at øge deres beskæftigelsesfrekvens på det åbne arbejdsmarked samt bekæmpe arbejdsløshed, fattigdom og den sociale udstødelse af personer med handicap; henviser til artikel 7 og artikel 96, stk. 7, i forordningerne om fælles bestemmelser(27), som fremmer lige muligheder, ikke-forskelsbehandling og inklusion af personer med handicap i gennemførelsen af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) generelt og i de operationelle programmer i særdeleshed, og understreger, at man i forbindelse med en foregående evaluering bør vurdere relevansen af planlagte foranstaltninger til at fremme lige muligheder mellem mænd og kvinder og forebygge enhver form for diskrimination; mener, at europæisk og national finansiering også kan afsættes til for eksempel SMV'er, der tilskynder arbejdstagere til at deltage i kurser, som gør dem i stand til at forblive i beskæftigelse;

39.  opfordrer medlemsstaterne til at revidere arbejdsforsikringsordningerne med henblik på at forebygge forskelsbehandling af personer med handicap;

40.  tilskynder medlemsstaterne til at overveje fordelene ved at indføre positive handlingsforanstaltninger, for eksempel ved at kombinere passive arbejdsmarkedspolitikker, såsom skattelettelser og kontante incitamenter, med aktive arbejdsmarkedspolitikker – dvs. vejledning og rådgivning, videreuddannelse og uddannelse samt arbejdsformidling – for at støtte beskæftigelsen af personer med handicap;

41.  tilskynder medlemsstaterne til at udvikle og gennemføre en overordnet ramme for foranstaltninger, der giver adgang til beskæftigelse af høj kvalitet for personer med handicap, herunder muligheden for brug af bøder, der pålægges for manglende overholdelse af lovgivning om ikke-forskelsbehandling for at finansiere inklusion på det åbne arbejdsmarked og andre aktiviteter på området;

42.  opfordrer medlemsstaterne til at yde løbende støtte til arbejdsgivere, der ansætter personer med handicap, for at skabe gunstige betingelser og sikre passende støtte gennem alle faser af arbejdslivet: ansættelse, fastholdelse og karriereudvikling;

43.  opfordrer alle involverede aktører til at være særligt opmærksomme på at integrere personer med psykisk udviklingshæmning og psykosociale handicap og til at udvikle en omfattende kampagne for at øge opmærksomheden på FN’s konvention om rettigheder for handicappede personer og bekæmpe fordomme mod personer med handicap – navnlig personer med psykosociale handicap, udviklingshæmmede, personer med autismespektrumforstyrrelser samt ældre med handicap på arbejdspladserne; anmoder om, at alt materiale vedrørende bl.a. kapacitetsopbygning, videreuddannelse, oplysning og offentlige erklæringer skal stilles til rådighed i tilgængelige formater;

44.  er bekymret over forsinkelsen i midtvejsvurderingen af den europæiske handicapstrategi 2010-2020; anmoder indtrængende Kommissionen om at revidere strategien på grundlag af de afsluttende bemærkninger vedrørende Den Europæiske Unions indledende rapport, der blev vedtaget af FN's komité for rettigheder for personer med handicap den 7. september 2015, og til at inddrage repræsentative organisationer for handicappede i processen;

45.  beklager, at Kommissionen endnu ikke har taget fat på aldersbestemte uligheder i forbindelse med gennemførelsen af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD) og handicapstrategien; opfordrer derfor Kommissionen til at øge bevidstheden og tage hånd om rettigheder for personer med handicap og den forskelsbehandling, som de lider under;

Alder

46.  understreger ældre arbejdstageres vigtige bidrag til samfundet og til virksomhedernes konkurrenceevne; understreger vigtigheden af at involvere ældre arbejdstagere, så de kan videregive deres viden og erfaring til yngre beskæftigede i forbindelse med aktiv aldring, og beklager den kendsgerning, at alder er en stor årsag til forskelsbehandling inden for beskæftigelse; finder det beklageligt, at ældre stadigvæk ofte udsættes for stereotyper og hindringer på arbejdsmarkedet og opfordrer til retfærdighed mellem generationerne baseret på solidaritet, gensidig respekt, ansvar og villigheden til at tage hånd om hinanden;

47.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme adgang til beskæftigelse og integration på arbejdsmarkedet for alle arbejdstagere uanset deres alder og til at iværksætte foranstaltninger for at beskytte alle arbejdstagere på arbejdspladsen, hvad angår løn, videreuddannelse, karriereudvikling, sundhed og sikkerhed osv.;

48.  bemærker, at en ensidig foryngelse af arbejdsstyrker ikke fører til mere innovation, men er spild af erfaring, viden og kompetencer;

49.  opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde arbejdsgivere til at ansætte unge mennesker, men samtidig at sikre og respektere ligebehandling, hvad angår løn og social beskyttelse, herunder nødvendig arbejdsrelateret videreuddannelse;

50.  bemærker med bekymring, at EU-Domstolen udpeger solidaritet mellem generationer som det mest afgørende legitime mål, der retfærdiggør forskelsbehandling på grundlag af alder(28), fordi de medlemsstater, hvor der er højere beskæftigelsesfrekvenser for ældre arbejdstagere, også er dem, der klarer sig langt bedre med hensyn til at få unge mennesker ind på arbejdsmarkedet;

51.  minder om, at EU-lovgivning om politikker for aktiv aldring skal gennemføres effektivt for at bekæmpe og forebygge aldersdiskrimination;

52.  bemærker, at takket være gennemførte politikker udgør personer i alderen 55-64 år en stigende andel af de beskæftigede i alle EU's medlemsstater; beklager dog, at beskæftigelsesgraden for denne gruppe er øget for langsomt og forbliver under 50 % i EU-28; understreger derfor, at digitalisering har en betydelig virkning på arbejdsmarkedet, fordi den skaber nye beskæftigelsesmuligheder og mere fleksible arbejdsbetingelser, såsom telearbejde eller fjernarbejde, der kunne fungere som et effektivt værktøj mod udstødelsen af personer over 50 år samt ukvalificerede midaldrende personer; understreger i denne sammenhæng, at den fortsatte forbedring af digitale færdigheder ved at tilbyde arbejdstagere muligheder for uddannelse, efteruddannelse og videreuddannelse gennem hele deres karriere, er et krav for at nyde godt af fordelene ved digitalisering; mener også, at mulighederne for jobskabelse i fremtiden på det digitale marked vil kræve yderligere indsatser fra medlemsstaterne for at håndtere uoverensstemmelser med hensyn til færdigheder, navnlig for personer over 50 år;

53.  understreger, at der i foranstaltningerne mod forskelsbehandling på grund af alder principielt ikke må skelnes mellem børn og ældre, og at enhver form for uretfærdig forskelsbehandling på grund af alder skal håndteres på rette vis;

54.  bemærker, at især ældre arbejdstagere har mere usikre arbejdsforhold, og opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at undersøge det stigende problem med arbejdsløshed blandt personer over 50 år og udvikle effektive redskaber såsom erhvervsuddannelser og faglige uddannelser og incitamenter eller tilskud til arbejdsgivere for at reintegrere ældre arbejdstagere på arbejdsmarkedet og beskytte dem mod uberettiget afskedigelse;

55.  understreger nødvendigheden af digital dygtiggørelse af arbejdsstyrken, og understreger, at digitalisering vil bidrage til social inklusion og muliggøre længere tilstedeværelse af ældre personer og arbejdstagere med handicap på arbejdsmarkedet ved at gøre dem i stand til at drage fordel af mulighederne ved kunstig intelligens; mener, at det er vigtigt at styre det digitale markeds indvirkninger på beskæftigelse på en socialt retfærdig og bæredygtig måde; fremhæver, at mange arbejdsgivere ikke ansætter ældre arbejdstagere på grund af stereotyper om manglende eller forældede kvalifikationer; opfordrer derfor til at inddrage livslang læring og voksenuddannelse for arbejdstagere i alle aldersgrupper i overvejelserne om den kommende europæiske strategi om kvalifikationer, som er bebudet af Kommissionen;

56.  minder om, at menneskelige ressourcer udgør den vigtigste ressource i EU og medlemsstaterne; er af den opfattelse, at e-kompetencer er afgørende for ældre arbejdstagere over 55 år for at beskytte dem mod udstødelse fra arbejdsmarkedet og gøre det nemmere for dem at finde ny beskæftigelse; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i samarbejde med arbejdsmarkedsparter at udvikle kvalifikationsstrategier, der sammenknytter uddannelse og arbejde, og i den forbindelse investere i og støtte livslang læring og tilbyde tilgængelige, økonomiske overkommelige og omfattende foranstaltninger til uddannelse såvel som videreuddannelse til udvikling af digitale og bløde færdigheder, herunder tilpasning til det virtuelle miljø (udvidet virkelighed), der gør den aldrende befolkning i stand til bedre at tilpasse sig den voksende efterspørgsel efter e-kompetencer i mange forskellige sektorer; understreger derfor, at ældre arbejdstagere over 55 år, navnlig kvinder, bør have løbende adgang til uddannelse inden for IKT; opfordrer ligeledes medlemsstaterne og Kommissionen til at udforme strategier til formindskelse af den digitale kløft og fremme lige adgang til nye informations- og kommunikationsteknologier;

57.  glæder sig over arbejdsprogrammet fra de europæiske arbejdsmarkedsparter for perioden 2015-2017, der fokuserer på aktiv aldring; opfordrer arbejdsmarkedets parter til grundigt at håndtere spørgsmål vedrørende aldersdiskrimination, voksenuddannelse, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen samt balance mellem arbejde og familieliv for at opbygge en europæisk ramme, der støtter alle arbejdstageres beskæftigelsesegnethed og sundhed;

58.  understreger, at der er behov for pålidelige statistikker over ældres situation og demografiske forandringer for at udvikle mere målrettede og effektive strategier for aktiv aldring; opfordrer Kommissionen til at sørge for, at der indsamles omfattende data af høj kvalitet om ældres status i samfundet, deres sundhed, rettigheder og levestandarder;

59.  påpeger, at fremme af ældrevenlige miljøer er et væsentligt redskab til at støtte ældre arbejdstagere og jobsøgende og fremme inkluderende samfund, der tilbyder lige muligheder for alle; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens fælles forvaltningsprojekt med WHO, der sigter mod at tilpasse WHO's guide til globale ældrevenlige byer til den europæiske kontekst;

60.  glæder sig over kampagnen "Sunde arbejdspladser for alle aldre" iværksat af EU-OSHA; understreger vigtigheden af effektiv lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen samt incitamenter til virksomheder til at gennemføre forebyggende forholdsregler; opfordrer til, at kampagnen i høj grad henvender sig til virksomheder i alle størrelser;

61.  opfordrer medlemsstaterne til at styrke offentlige pensionsordninger for at sikre pensionister en anstændig indkomst;

62.  glæder sig over Kommissionens initiativ om balance mellem arbejde og privatliv; understreger, at balancen mellem arbejde og privatliv også er en udfordring for ældre arbejdstagere, eftersom 18 % af mænd og 22 % af kvinder mellem 55 og 64 år tager sig af familiemedlemmer, der har brug for pleje, og mere end halvdelen af bedsteforældre regelmæssigt tager sig af deres børnebørn; anbefaler, at det kommende initiativ om balancen mellem arbejde og privatliv fuldt inddrager foranstaltninger til at støtte uformelle plejere og bedsteforældre i den erhvervsaktive alder samt unge forældre;

63.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme gratis offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet, som giver passende og nødvendig pleje og støtte til børn, syge og ældre;

Seksuel orientering

64.  bemærker, at nationale domstole og EU-Domstolen kun har hørt et begrænset antal sager om forskelsbehandling på grund af seksuel orientering;

65.  minder om, at på trods af at antallet af medlemsstater, som har udvidet forbuddet mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering til alle de områder, der dækkes af direktivet om racelighed, steg fra 10 i 2010 til 13 i 2014, er beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og kønsidentitet stadig begrænset(29);

66.  minder om, at omfanget af beskyttelse mod forskelsbehandling af transpersoner, navnlig på områderne beskæftigelse, uddannelse og sundhed, stadig er usikkert i mange medlemsstater; opfordrer til, at der iværksættes foranstaltninger til effektiv gennemførelse af national lovgivning, der gennemfører direktivet om kønsligestilling; påpeger, at sådanne foranstaltninger kunne forbedre retslige definitioner for at sikre, at beskyttelse omfatter alle transpersoner, og ikke kun transpersoner, der gennemgår eller har gennemgået kønsskifte(30);

67.  er bekymret over, at viden om rettigheder i forbindelse med forskelsbehandling og viden om eksisterende organer og organisationer, der tilbyder støtte til ofre for forskelsbehandling, er lav med en øget viden blandt LGBTI-personer; mener, at nationale, regionale og lokale myndigheder sammen med alle relevante arbejderorganisationer bør intensivere aktiviteter til bevidstgørelse for både ofre og beskæftigede, samt for andre grupper, væsentligt; påpeger, at nationale LGBTI-organisationer er centrale partnere i disse bestræbelser;

68.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre gensidig anerkendelse af partnerskabsstatus, ægteskabsordninger og forældrerettigheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hensyn til den specifikke forskelsbehandling, som interseksuelle personer møder i beskæftigelse og at revidere love og foranstaltninger med henblik på at forebygge forskelsbehandling af interseksuelle personer;

Horisontale aspekter og anbefalinger

69.  udtrykker bekymring over manglen på juridisk klarhed og sikkerhed for så vidt angår multidiskrimination, der ofte skyldes forskellige og fragmenterede regler og standarder i medlemsstaterne; noterer sig det vigtige arbejde, som Equinet har gjort med at hjælpe til at udvikle fælles standarder, og mener, at dette arbejde bør gives tilstrækkelig støtte;

70.  beklager, at direktiv 2000/78/EF ikke indeholder særlige bestemmelser om multidiskrimination, selv om det i direktivet i det mindste fremgår, at kvinder ofte er ofre herfor; og bemærker endvidere, at kombinationen af to eller flere former for forskelsbehandling kan volde problemer, som skyldes forskelle i det garanterede beskyttelsesniveau for de forskellige former; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at bekæmpe alle former for multidiskrimination for at sikre anvendelse af princippet om ikke-diskrimination og ligebehandling på arbejdsmarkedet og til adgang til beskæftigelse; anbefaler, at nationale, regionale og lokale myndigheder, retshåndhævende myndigheder, herunder arbejdstilsynet, nationale ligestillingsorganer og organisationer i civilsamfundet øger deres overvågning af intersektionaliteten mellem køn og andre årsager til eventuel forskelsbehandling såvel som i praksis;

71.  fremhæver, at en mangel på objektiv, sammenlignelig og enkeltstående ligestillingsdata om forskelsbehandling og ulige behandling gør det vanskeligere at bevise, at der forekommer forskelsbehandling, navnlig indirekte forskelsbehandling; påpeger, at artikel 10 i direktiv 2000/78/EF giver mulighed for ændret og omvendt bevisbyrde, såfremt de faktiske omstændigheder giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til indsamle ligestillingsdata, inden for direktivets anvendelsesområde, på en nøjagtig systematisk måde med inddragelse af arbejdsmarkedsparter, nationale ligestillingsorganer og nationale domstole;

72.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle – herunder som led i de nationale indberetninger og den fælles årsrapport om social beskyttelse og social integration – harmoniserede og ensartede statistikker med henblik på at udfylde eventuelle mangler i indsamlingen af data om ligestilling mellem kønnene; opfordrer Kommissionen til at tage initiativer til at fremme en sådan dataindsamling ved hjælp af en henstilling til medlemsstaterne og ved at give Eurostat til opgave at afholde høringer med henblik på at strømline opsplitning af data om alle årsager til forskelsbehandling til indikatorer i den europæiske sociale undersøgelse med henblik på at gribe ind og træffe praktiske foranstaltninger til bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling med hensyn til ansættelse og arbejdsmarkedet;

73.  henstiller medlemsstater til at inkludere valgfrie spørgsmål om beskæftigelse for at afdække eventuel forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder og seksuel orientering, når de indsamler data om beskæftigelsesforhold;

74.  understreger, at de bureaukratiske byrder for små og mellemstore virksomheder bør tages i betragtning i lovgivningsprocessen på alle niveauer, og at foreslåede foranstaltninger bør underkastes en proportionalitetskontrol;

75.  bemærker de nationale ligestillingsorganers vigtige rolle i gennemførelsen af direktivet for lighed i beskæftigelse ved at bidrage til bevidstgørelse og dataindsamling, samarbejde med arbejdsmarkedets parter og andre interessenter og gøre noget ved underrapportering og påtage sig en ledende rolle med hensyn til at forenkle og lette indgivelsen af klager fra ofre for forskelsbehandling; opfordrer til, at de nationale ligestillingsorganer styrkes, at deres uafhængighed garanteres, at deres aktiviteter udvikles og at deres muligheder forbedres, herunder ved at yde passende finansiering;

76.  opfordrer medlemsstaterne til at udvise større engagement i gennemførelsen af princippet om ligestilling mellem kvinder og mænd i beskæftigelsespolitikkerne; opfordrer til aktiv brug af kønsbudgettering, herunder gennem fremme af udveksling af bedste praksis ved Kommissionen, og foranstaltninger, der kan fremme beskæftigelsen af kvinder på rimeligt grundlag uden usikre beskæftigelsesforhold, med en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv samt livslang læring og foranstaltninger, der mindsker forskelle i løn og pension og generelt forbedrer kvindernes stilling på arbejdsmarkedet;

77.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle kønsneutrale jobklassifikationer og evalueringssystemer som uomgængelige foranstaltninger til fremme af ligebehandling;

78.  understreger, at politikker om ligebehandling bør være rettet mod at håndtere spørgsmålet om stereotyper i både mande- og kvindebeskæftigelser og -roller;

79.  understreger, at arbejdsmarkedets parter bør spille en afgørende rolle i oplysningen og bevidstgørelsen af både arbejdstagere og arbejdsgivere om håndtering af forskelsbehandling;

80.  mener, at der er brug for yderligere fokus på at afbalancere modstridende rettigheder såsom religions- og trosfrihed samt ytringsfrihed i tilfælde af chikane på dette grundlag;

81.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle og styrke nationale arbejdstilsynsorganer ved at tilbyde de forudsætninger og de finansielle og menneskelige ressourcer, som gør det muligt for dem at opretholde en effektiv tilstedeværelse med henblik på at bekæmpe usikre ansættelsesforhold, ikkereguleret beskæftigelse samt forskelsbehandling på arbejdsmarkedet og løndiskrimination, navnlig med hensyn til ligestilling mellem mænd og kvinder;

82.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre det lettere at forene arbejde og privatliv ved hjælp af specifikke tiltag såsom ved nye forslag om barselsorlov for at garantere kvinders ret til at vende tilbage til arbejdet efter fødsel, barselsorlov og forældreorlov og sikre deres ret til effektiv sundheds- og sikkerhedsbeskyttelse på arbejdspladsen, sikre deres barselsrettigheder og træffe foranstaltninger til at forebygge uberettiget afskedigelse af ansatte under graviditet etc. såvel som at gennemføre direktivet om pasningsorlov og styrke lovgivningen om fædreorlov;

83.  bemærker, at adgang til klage og domstolsprøvelse er begrænset i mange sager om forskelsbehandling; fremhæver vigtigheden af adgang til oplysninger for ofre for forskelsbehandling; anser det for at være nødvendigt, at medlemsstaterne tager de relevante skridt for at sikre, at passende, tilgængelig og overkommelig retslig rådgivning og bistand kan fås og gives til ofrene på alle trin i den juridiske proces, herunder fortrolig og personlig rådgivning og emotionel, personlig og moralsk støtte fra ligestillingsorganer og relevante formidlere; opfordrer desuden medlemsstaterne til at bekæmpe chikane og vold på arbejdspladsen, der krænker en persons værdighed og/eller skaber et ubehageligt miljø på arbejdspladsen;

84.  mener, at klagemekanismerne skal forbedres på nationalt plan ved at styrke de nationale ligestillingsorganer for at øge adgangen til domstolsprøvelse samt udenretlige mekanismer og ved at øge tilliden til de myndigheder, som yder juridisk støtte og rådgivning, samt ved at forenkle de ofte langvarige og komplekse retsprocedurer; tilskynder medlemsstaterne til at etablere platforme, som kan modtage klager og yde gratis retshjælp i retsforfølgning af forskelsbehandling og chikane på arbejdspladsen;

85.  opfordrer til, at der i forbindelse med forskelsbehandling og/eller mobning og/eller chikane på arbejdspladsen vedtages regler med henblik på at beskytte informanter og deres personlige oplysninger;

86.  minder om, at det i nogle tilfælde stadig er problematisk at forfølge retssager og at sikre passende repræsentation, og opfordrer medlemsstaterne til at finde måder til at hjælpe ofre i denne forbindelse, herunder for eksempel ved at fratage eller reducere deres retsafgifter, bistand fra specialiserede NGO'er og ved at sikre mulighed for adgang til retlig prøvelse og passende repræsentation; understreger vigtigheden af den juridiske status for NGO'er med en legitim interesse i relevante juridiske og/eller administrative procedurer;

87.  glæder sig over, at sanktioner i medlemsstaternes love om ikke-forskelsbehandling generelt er i overensstemmelse med direktivet for beskæftigelseslighed; påpeger desuden den vigtige rolle, som specialiserede offentlige organer spiller i bekæmpelsen af forskelsbehandling ved løsning af problemer forbundet med sanktioner og klager; er dog bekymret over, at nationale domstole er tilbøjelige til at anvende mildere sanktioner i loven(31) med hensyn til graden og størrelsen af tildelt kompensation; understreger behovet for, at Kommissionen nøje følger de regler, der finder anvendelse på sanktioner og klageadgang i medlemsstaterne for at sikre, at national ret ikke, således som EU-Domstolen har indberettet, foreskriver rent symbolske sanktioner eller kun udsteder advarsler i tilfælde af forskelsbehandling;

88.  udtrykker bekymring over romasamfundets ringe deltagelse i arbejdsmarkedet; fremhæver nødvendigheden af at styrke rollen for de NGO'er, der er specialiseret i denne etniske minoritet, for at øge dens deltagelse i arbejdsmarkedet; påpeger derudover den vigtige rolle, som NGO'er kan spille ved at oplyse romaer om, hvilke rettigheder de har eller hjælpe dem med at indgive anmeldelser i tilfælde af diskrimination, hvilket i sidste ende vil forbedre indsamlingen af data;

89.  opfordrer medlemsstaterne til at udnytte muligheden i direktivet for at indføre positiv særbehandling i tilfælde af grupper, der er udsat for grov og strukturel forskelsbehandling, såsom romaer;

90.  bifalder, at et overvældende flertal af medlemsstaterne har overvejet en eller anden form for positive foranstaltninger inden for direktivets anvendelsesområde;

91.  fremhæver behovet for formidling af relevante afgørelser fra EU-Domstolen, og for en udveksling af nationale retsafgørelser i overensstemmelse med EU-Domstolens og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis vedrørende bestemmelserne i direktivet for beskæftigelseslighed;

92.  understreger betydningen af at sikre garanti for støtte til uformelle plejere, der kombinerer arbejde og pasningsansvar (f.eks. fleksible arbejdstider, aflastende pleje), således at disse plejere (for det meste kvinder) kan give pleje samt bidrage enormt til deres familier og samfundet uden at blive straffet for dette bidrag hverken nu eller senere i livet;

93.  anser det for at være nødvendigt, at beskæftigede hos nationale, regionale og lokale myndigheder, retshåndhævende organer og arbejdstilsyn modtager passende videreuddannelse; mener, at videreuddannelse af alle relevante interessenter såsom dommere, anklagere, advokater, efterforskere, politi og fængselspersonale om lovgivningen om ikke-forskelsbehandling inden for beskæftigelse og retspraksis er afgørende sammen med videreuddannelse i kulturel forståelse og ubevidste skævheder;

94.  anser det for at være nødvendigt, at Kommissionen giver private virksomheder, herunder SMV'er og mikrovirksomheder, rammemodeller for lighed og mangfoldighed, der senere kan kopieres og tilpasses i henhold til deres behov; opfordrer interessenter i erhvervslivet til at gå længere end at give løfter om overholdelse af lighed og mangfoldighed blandt andet ved at rapportere årligt om deres initiativer på dette område med hjælp fra ligestillingsmyndigheder, hvis de ønsker det;

95.  opfordrer arbejdsgivere til at skabe arbejdsmiljøer uden forskelsbehandling for deres medarbejdere gennem overholdelse og gennemførelse af eksisterende direktiver om bekæmpelse af forskelsbehandling baseret på princippet om ligebehandling uanset køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering; opfordrer Kommissionen til at føre tilsyn med gennemførelsen af foranstaltningerne i forbindelse hermed;

96.  minder om arbejdsmarkedets parters, NGO'ers og civilsamfundets vigtige rolle i tilbud af bistand til ofrene og understreger, at det ofte er nemmere for personer, der er udsat for forskelsbehandling at henvende sig til dem end andre aktører; opfordrer derfor til at støtte de civilsamfundsorganisationer, der er aktive på dette område;

97.  opfordrer til respekt for menneskerettigheder og indførelse af folkeoplysning, som fremmer bevidstgørelse og accept af forskellighed, og som søger at skabe et inkluderende miljø ved at opfordre til omdefinering af normer og fjernelse af fornærmende etiketter;

98.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte undervisning i medborgerskab og menneskerettigheder i skoler på primær- og sekundærtrinnet;

99.  anser det for nødvendigt, at Kommissionen vedtager en europæisk ramme for nationale strategier til bekæmpelse af antisemitisme, islamofobi og andre former for racisme;

100.  tilskynder medlemsstaterne til at planlægge egnede programmer til at hjælpe indsatte, som har afsonet deres straf, tilbage på arbejdsmarkedet;

101.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forenkle adgang til finansiering for relevante interessenter, herunder civilsamfundets organisationer og ligestillingsorganer for at muliggøre bevidstgørelses- og uddannelseskampagner om forskelsbehandling i beskæftigelse; opfordrer den private sektor til også at bidrage til skabelsen af et arbejdsmiljø uden forskelsbehandling;

102.  opfordrer medlemsstaterne til at arbejde på at etablere udveksling af bedste praksis i forbindelse med bekæmpelsen af forskelsbehandling på arbejdspladsen;

103.  opfordrer arbejdsmarkedets parter til at fremme den interne opmærksomhed på ulighed i forbindelse med beskæftigelse og komme med forslag til at håndtere spørgsmål på organisations- eller virksomhedsplan via sektorspecifikke kollektive overenskomstforhandlinger, videreuddannelse og kampagner rettet mod medlemmer og arbejdstagere;

104.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at inddrage arbejdsmarkedets parter (fagforeninger, arbejdsgivere) og civilsamfundet, herunder ligestillingsorganer, i at føre lighed inden for beskæftigelse ud i praksis med henblik på at fremme ligebehandling; opfordrer desuden medlemsstaterne til at forbedre den sociale dialog samt udvekslingen af erfaringer og bedste praksis;

o
o   o

105.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.
(2) EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23.
(3) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0321.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0320.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0286.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0293.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0261.
(9) EUT C 316 af 30.8.2016, s. 83.
(10) EUT C 75 af 26.2.2016, s. 130.
(11) EUT C 131 E af 8.5.2013, s. 9.
(12) EUT C 74 E af 13.3.2012, s. 19.
(13) EUT C 351 E af 2.12.2011, s. 29.
(14) EUT C 212 E af 5.8.2010, s. 23.
(15) EUT C 279 E af 19.11.2009, s. 23.
(16) Dom af 10.5.2011, Römer, C-147/08, ECR, EU:C:2011:286.
(17) http://fra.europa.eu/en/publication/2014/eu-lgbt-survey-european-union-lesbian-gay-bisexual-and-transgender-survey-main
(18) http://fra.europa.eu/en/publication/2014/being-trans-eu-comparative-analysis-eu-lgbt-survey-data
(19) http://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/SR15_03/SR15_03_DA.pdf
(20) http://www.eurofound.europa.eu/sites/default/files/ef_publication/field_ef_document/ef1568en.pdf
(21) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0351.
(22) EPRS, "Direktivet om beskæftigelseslighed – evaluering af dets gennemførelse".
(23) Ibid.
(24) FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap, 13. december 2006, artikel 2.
(25) Europa-Parlamentet, Temaafdeling A: Økonomisk og Videnskabelig Politik, "Reasonable Accommodation and Sheltered Workshops for People with Disabilities: Costs and Returns of Investments".
(26) Generel bemærkning nr. 2 (2014) om artikel 9: Accessibility https://documentsddsny. un.org/doc/UNDOC/GEN/G14/033/13/ PDF/G1403313.pdf?OpenElement
(27) Forordning (EU) nr. 1303/2013.
(28) Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene "Bilag til den fælles rapport om anvendelsen af direktivet om etnisk ligestilling (2000/43/EF) og direktivet om lighed i beskæftigelse (2000/78/EF)" (SWD(2014)0005).
(29) EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder (2015), "Protection against discrimination on grounds of sexual orientation, gender identity and sex characteristics in the European Union: Comparative legal analysis".
(30) Ibid.
(31) EPRS, op.cit.


Aktiviteterne i samt indvirkningen af og merværdien ved Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen mellem 2007 og 2014
PDF 215kWORD 59k
Europa-Parlamentets beslutning af 15. september 2016 om aktiviteterne i samt indvirkningen af og merværdien ved Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen mellem 2007 og 2014 (2015/2284(INI))
P8_TA(2016)0361A8-0227/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014-2020) og ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 546/2009 af 18. juni 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1927/2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen(3),

–  der henviser til rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om aktiviteter gennemført af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) i 2013 og 2014 (COM(2015)0355),

–  der henviser til efterfølgende evaluering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) – endelig rapport af august 2015,

–  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2013 med titlen "Har Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen tilført EU-merværdi med hensyn til reintegration af afskedigede arbejdstagere?",

–  der henviser til Eurofounds ERM-rapport 2012 med titlen "Efter omstrukturering: arbejdsmarkeder, arbejdsvilkår og livstilfredshed",

–  der henviser til Eurofounds casestudie med titlen "Added value of the European Globalisation Adjustment Fund: A comparison of experiences in Germany and Finland (2009)",

–  der henviser til Eurofounds ERM-rapport 2009 med titlen "Restructuring in recession"

–  der henviser til sin beslutning af 29. september 2011 om Den Europæiske Globaliseringsfonds fremtid(4),

–  der henviser til sin beslutning af 7. september 2010 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: finansiering og funktionsmåde(5),

–  der henviser til de beslutninger, det har vedtaget siden januar 2007 om anvendelse af Globaliseringsfonden, herunder bemærkningerne fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender om de respektive ansøgninger,

–  der henviser til drøftelserne i Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders særlige arbejdsgruppe om Globaliseringsfonden,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkningen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelserne fra Budgetudvalget, Udvalget om International Handel, Budgetkontroludvalget, Regionaludviklingsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0227/2016),

A.  der henviser til, at Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) blev oprettet med det formål at yde støtte til arbejdstagere, der bliver afskediget som følge af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene; der henviser til, at målet med Globaliseringsfonden er at bidrage til intelligent, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst og fremme af bæredygtig beskæftigelse ved at gøre afskedigede arbejdstagere jobparate og støtte dem i at få et nyt job; der henviser til, at Globaliseringsfonden blev oprettet til at afhjælpe nødsituationer ved at intervenere hurtigt og yde kortvarig bistand som reaktion på akutte og uforudsete vanskeligheder på arbejdsmarkedet, der indebærer omfattende afskedigelser, i modsætning til Den Europæiske Socialfond (ESF), som også yder støtte til afskedigede arbejdstagere, men hvis formål er at afhjælpe langsigtede strukturelle ubalancer, navnlig gennem programmer for livslang læring; mener, at Globaliseringsfonden under den næste programmeringsperiode bør fortsætte med at fungere uden for den flerårige finansielle ramme;

B.  der henviser til, at omstrukturering i Europa er en praksis, der er i de seneste år er blevet mere udbredt, idet den er blevet forstærket i nogle sektorer og har spredt sig til andre; der henviser til, at virksomhederne har ansvaret for de ofte uforudsete virkninger af disse afgørelser for befolkningsgrupper og for den økonomiske og sociale struktur i medlemsstaten; der henviser til, at Globaliseringsfonden hjælper med at afbøde de negative virkninger af disse omstruktureringsbeslutninger; der henviser til, at flere og flere Globaliseringsfondsager er relateret til store virksomheders og multinationale selskabers omstruktureringsstrategier, som sædvanligvis besluttes uden inddragelse af arbejdstagerne og deres repræsentanter; der henviser til, at flytning, udflytning, lukninger, fusioner, opkøb, overtagelser, omstrukturering af produktion og outsourcing af aktiviteter er de mest almindelige former for omstrukturering;

C.  der henviser til, at tilpasningsevne og proaktivitet ved jobskifte eller ændring af beskæftigelse imidlertid kan blive hæmmet af usikkerhed, fordi overgange indebærer en potentiel risiko for arbejdsløshed, lavere løn og social usikkerhed; der henviser til, at reintegrationen på arbejdsmarkedet af støttemodtagere i Globaliseringsfondsager vil blive mere vellykket, hvis den fører til beskæftigelse af god kvalitet;

D.  der henviser til, at kooperativer håndterer omstruktureringer på en socialt forsvarlig måde, og at den specifikke kooperative forvaltningsmodel, som er baseret på fælles ejerskab, demokratisk deltagelse og medlemmernes kontrol, samt kooperativers evne til at basere sig på egne finansielle ressourcer og støttenetværk forklarer, hvorfor kooperativer er mere fleksible og innovative i håndteringen af langsigtede omstruktureringer og i skabelsen af nye forretningsaktiviteter;

E.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1309/2013 hvert andet år skal forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en kvantitativ og kvalitativ rapport om Globaliseringsfondens aktiviteter i de to foregående år;

F.  der henviser til, at der ikke er nogen EU-lovramme for information og høring af arbejdstagere, foregribelse og styring af omstruktureringer med henblik på at foregribe ændringer og hindre jobtab; der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 15. januar 2013(6) anmodede Kommissionen om i overensstemmelse med artikel 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde hurtigst muligt og efter høring af arbejdsmarkedets parter at fremsætte et forslag til en retsakt om information og høring af arbejdstagere, foregribelse og styring af omstruktureringer (efter de detaljerede henstillinger i bilaget til sin beslutning); der henviser til, at der i øjeblikket er betydelige forskelle på nationalt plan med hensyn til arbejdsgivernes forpligtelser over for deres arbejdstagere i denne proces; der henviser til, at parterne på det europæiske arbejdsmarked er blevet hørt to gange om sagen, og at Kommissionen har forsømt at handle; der henviser til, at Kommissionen har reageret skuffende på Parlamentets beslutninger om information, høring og omstrukturering, der har fremhævet behovet for hurtig og konkret handling på dette område; der henviser til, at det er væsentligt med veludviklede arbejdsmarkedsmodeller, der sikrer arbejdstagerne og deres repræsentanter rettigheder på områderne høring og information; der henviser til, at en styrkelse af direktivet om information og høring kunne bidrage til at sikre, at forhandlingerne om en passende plan kan finde sted på fair betingelser og rettidigt;

G.  der henviser til, at minimumstærsklen for antallet af afskedigelser blev reduceret fra 1 000 afskedigelser til 500 afskedigelser, med mulighed for, at en ansøgning til Globaliseringsfonden under ekstraordinære omstændigheder eller på små arbejdsmarkeder vil blive overvejet, hvis afskedigelserne har en alvorlig indvirkning på beskæftigelsen og den lokale, regionale eller nationale økonomi;

H.  der henviser til, at tidligere selvstændige erhvervsdrivende siden den 1. januar 2014 også har kunne komme i betragtning som modtagere og har kunnet modtage støtte; der henviser til, at Kommissionen bør sørge for, at Globaliseringsfonden tilgodeser de særlige behov hos selvstændige erhvervsdrivende, idet antallet af selvstændige erhvervsdrivende er konstant stigende; der henviser til, at unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er), i regioner, der er støtteberettigede under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, frem til den 31. december 2017 kan få støtte fra Globaliseringsfonden i et antal svarende til det antal støttemodtagere, der er tiltænkt støtte;

I.  der henviser til, at den nuværende Globaliseringsfond ikke kun har til formål at støtte afskedigede arbejdstagere, men også at vise solidaritet med disse arbejdstagere;

J.  der henviser til, at det oprindelige budget for Globaliseringsfonden var på 500 mio. EUR pr. år; der henviser til, at det nuværende budget er på 150 mio. EUR pr. år, og at den gennemsnitlige årlige udgift har været på ca.70 mio. EUR siden dens oprettelse;

K.  der henviser til, at den oprindelige medfinansieringssats var på 50 %, at denne blev forhøjet til 65 % for perioden 2009-2011, gik tilbage til 50 % i perioden 2012-2013, og nu er på 60 %;

L.  der henviser til, at der mellem 2007 og 2014 er blevet indgivet 134 ansøgninger fra 20 medlemsstater vedrørende 122 121 ramte arbejdstagere, og at der er blevet anmodet om et beløb på 561,1 mio. EUR i alt; der noterer sig, at budgetudnyttelsesgraden i perioden 2007-2013 kun var på 55 %, og at produktionssektoren i perioden mellem 2007 og 2014 tegnede sig for den største antal ansøgninger, navnlig bilindustrien, som vedrørte 29 000 ud af 122 121 arbejdstagere (23 % af det samlede antal, der var omfattet af de indgivne ansøgninger); der henviser til, at den økonomiske krise hidtil er gået værst ud over de mindre virksomheder, som ligger under tærsklen på 500 ansatte;

M.  der henviser til, at Revisionsretten anbefaler Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet at overveje at begrænse EU's finansiering til foranstaltninger, der sandsynligvis vil give EU-merværdi, i stedet for at finansiere allerede eksisterende nationale arbejdstageres indkomststøtteordninger, jf. artikel 7, stk. 1, litra b); der henviser til, at EGF-foranstaltninger har vist sig at have størst merværdi, når de anvendes til at medfinansiere tjenester for afskedigede arbejdstagere, der ikke normalt eksisterer under medlemsstaternes arbejdsløshedsunderstøttelsesordninger, og når de er fokuseret på uddannelse snarere end bistand samt i tilfælde, hvor disse foranstaltninger er blevet individualiseret og supplerer de almindelige bestemmelser, særlig for de mest sårbare grupper af afskedigede arbejdstagere; bemærker i denne forbindelse behovet for at investere i tidligere ansattes potentiale og betydningen af en fuldstændig vurdering af det lokale arbejdsmarkeds behov og krav om færdigheder, idet dette bør danne grundlag for uddannelse og kompetenceopbygning med henblik på at fremme arbejdstagernes hurtige tilbagevenden til arbejdsmarkedet; minder om, at medlemsstaterne er forpligtede til at gennemføre EGF-budgettet effektivt;

N.  der henviser til, at Globaliseringsfonden ikke løser problemet med arbejdsløshed i EU; der henviser til, at en løsning af arbejdsløshedskrisen i EU kræver, at jobskabelsen, -beskyttelsen og -holdbarheden sættes i centrum af EU's politik; der henviser til, at arbejdsløshedsprocenten i EU's medlemsstater, særlig blandt unge og langtidsledige, kræver en hurtig indsats, der kan åbne nye karrieremæssige perspektiver;

O.  der henviser til, at referenceperioden for vurdering af Globaliseringsfonden i forbindelse med denne rapport er 2007-2014; der henviser til, at Kommissionens efterfølgende evaluering dækker perioden 2007-2013 og at Revisionsrettens beretning reviderer perioden 2007-2012;

P.  der henviser til, at principperne om ligestilling mellem kønnene og ikke-forskelsbehandling, som hører til Unionens kerneværdier og er nedfældet i Europa 2020-strategien, bør sikres og fremmes ved gennemførelsen af EGF;

1.  noterer sig den efterfølgende evaluering af Globaliseringsfonden og den første toårige rapport; bemærker, at Kommissionen opfylder sin indberetningspligt; mener ikke, at disse og andre rapporter er tilstrækkelige til at fuldt ud af sikre gennemsigtigheden og effektiviteten af Globaliseringsfonden; opfordrer de medlemsstater, der har modtaget støtte fra Globaliseringsfonden, til at gøre alle oplysninger og evalueringer af sagerne offentligt tilgængelige og til at inkludere en kønsspecifik konsekvensanalyse i evalueringen af sagerne; opfordrer kraftigt alle medlemsstater til at offentliggøre deres ansøgninger og endelige rapporter under den nuværende forordning i tide; mener, at Kommissionen ganske vist overholder sin indberetningspligt, men at den godt kunne offentliggøre alle relevante dokumenter vedrørende Globaliseringsfondsager, herunder dens interne kontrolbesøgsrapporter fra kontrolbesøg vedrørende igangværende ansøgninger i medlemsstaterne;

2.  glæder sig over forlængelsen af finansieringsperioden fra et til to år; minder om, at 12 måneder ifølge Eurofounds forskning ikke var en tilstrækkelig lang periode til at hjælpe alle afskedigede arbejdstagere, særlig de mest sårbare grupper såsom lavt kvalificerede arbejdstagere, ældre arbejdstagere, kvinder og navnlig enlige forældre;

3.  bemærker, at evalueringerne af Globaliseringsfonden viser, at resultaterne af denne fonds interventioner påvirkes af faktorer såsom de berørte arbejdstageres uddannelses- og kvalifikationsniveau samt de relevante arbejdsmarkeders absorptionskapacitet og de modtagende landes BNP; understreger, at sådanne faktorer påvirkes mest af langsigtede foranstaltninger, der kan understøttes effektivt af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde); påpeger behovet for at tage højde for disse faktorer og for de lokale arbejdsmarkedssituationer, når der ydes hjælp fra Globaliseringsfonden; bemærker, at forbedrede synergier mellem Globaliseringsfonden og ESI-fondene er vigtige for at opnå hurtigere og mere effektive resultater; understreger, at ESI-fondene kan fungere som opfølgende foranstaltninger til Globaliseringsfondens støtteområder ved at stimulere investeringer, overordnet vækst og jobskabelse; understreger, at Globaliseringsfondens interventioner bør rettes mod investeringer, der bidrager til vækst, uddannelse, færdigheder og arbejdstageres geografiske mobilitet, og bør koordineres med de eksisterende EU-programmer med henblik på at hjælpe mennesker med at finde beskæftigelse og fremme iværksætterånd, især i de regioner og sektorer, der allerede lider under de negative virkninger af globaliseringen eller omstruktureringer af økonomien; understreger, at integrerede tilgange baseret på programmering for flere fonde bør foretrækkes, således at der gennem en effektiv tildeling af ressourcer og tættere koordinering og synergier, navnlig mellem ESF og ERDF, kan findes mere permanente løsninger på problemerne omkring afskedigelser og arbejdsløshed; er af den faste overbevisning, at en strategi for integreret programmering for flere fonde ville mindske risikoen for udflytning og skabe gunstige betingelser for en tilbageflytning af industriproduktion til EU;

4.  mener, at Globaliseringsfondens funktion er blevet forbedret gennem reformerne af forordningen; noterer sig, at de forbedring, der er sket, har forenklet procedurerne for medlemsstaternes adgang til Globaliseringsfonden, og at dette bør føre til øget anvendelse af dette instrument fra medlemsstaternes side; opfordrer Kommissionen til at foreslå tiltag til at fjerne eventuelle hindringer vedrørende administrativ kapacitet, som har forhindret EGF-deltagelse; mener ikke, at Globaliseringsfonden bør tillægges en makroøkonomisk stabiliseringsfunktion;

5.  bemærker, at de reducerede bevillinger, der er øremærket til Globaliseringsfonden i det årlige budget har været tilstrækkelige til at sikre den fornødne bistand og støtte, der er både afgørende og nødvendig for personer, der har mistet deres arbejde; understreger imidlertid, at Globaliseringsfondens anvendelsesområde siden 2014 er blevet udvidet til at omfatte NEET'er og krisekriteriet, og at bevillingerne i tilfælde af en markant stigning i antallet af ansøgninger eller en tilføjelse af nye beføjelser muligvis ikke vil være tilstrækkelige, men vil skulle øges for at sikre Globaliseringsfondens effektive funktion;

6.  understreger relevansen af en stærk social dialog baseret på gensidig tillid og fælles ansvar som det bedste redskab til at finde konsensusløsninger og fælles tilgange til at foregribe, forhindre og forvalte omstruktureringsprocesser; fremhæver, at dette vil hjælpe til at hindre jobtab og dermed situationer, hvor Globaliseringsfonden må mobiliseres;

7.  bemærker den betydelige stigning i antallet af ansøgninger i løbet af undtagelsesperioden fra 2009-2011, hvor der blev givet mulighed for at indgive ansøgninger på baggrund af kriserelaterede kriterier, og at dette anvendelsesområde blev yderligere udvidet til permanent at omfatte krisekriteriet og selvstændige fra 2014 til 2020; glæder sig over forlængelsen af denne undtagelse efter 2013; noterer sig, at over halvdelen af det samlede antal projekter mellem 2007 og 2014 var kriserelaterede; understreger endvidere, at de negative virkninger af den økonomiske krise fortsat er fremherskende i visse medlemsstater,

8.  bemærker, at der i perioden 2007–2014 blev indgivet 131 ansøgninger om finansiering fra tyve medlemsstater til et samlet beløb på 542,4 mio. EUR vedrørende 121 380 arbejdstagere;

9.  konstaterer, at Kommissionen har foretaget forbedringer af EGF-databasen, hvori de kvantitative oplysninger om EGF-sager registreres til statistiske formål, hvilket gør det lettere for medlemsstaterne at indgive ansøgninger og for Kommissionen at analysere og sammenligne tal vedrørende EGF-sager; bemærker endvidere, at Kommissionen medtog Globaliseringsfonden i det fælles system for delt fondsforvaltning, hvilket bør resultere i indsendelse af mere korrekte og fuldstændige ansøgninger og en yderligere reduktion af den tid, det tager for en medlemsstats ansøgning at blive behandlet; bemærker, at dette system giver mulighed for en forenkling af ansøgningerne for medlemsstaterne, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremskynde behandlingen af ansøgningerne, således at der kan ydes finansiering hurtigt med henblik på at maksimere dens virkning;

10.  opfordrer Kommissionen til fuldt ud at forudse virkningerne af handelspolitiske beslutninger på EU's arbejdsmarked, også under hensyntagen til de evidensbaserede oplysninger om disse virkninger, som er blevet belyst gennem EGF-ansøgninger; opfordrer Kommissionen til at gennemføre grundige regelmæssige forudgående og efterfølgende konsekvensanalyser, herunder socialkonsekvensanalyser, der omfatter eventuelle indvirkningerne på beskæftigelsen, konkurrenceevnen og økonomien, samt indvirkningerne på små og mellemstore virksomheder, idet der sikres en effektiv forudgående koordination mellem GD for Handel og GD for Beskæftigelse; opfordrer Parlamentet til at tilrettelægge regelmæssige fælles høringer af Udvalget om International Handel og Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender med henblik på at bidrage til at forbedre koordinationen mellem handelspolitik og Globaliseringsfonden og overvågningen heraf; mener, at det er nødvendigt at fremme anvendelsen af Globaliseringsfonden yderligere i forbindelse med udflytninger samt sektorspecifikke kriser som følge af udsving i efterspørgslen på verdensplan; modsætter sig kraftigt enhver idé om, at Globaliseringsfonden i sin nuværende form og med sit nuværende budget skulle være et interventionsredskab for mistede arbejdspladser i Den Europæiske Union som følge af de handelsstrategier, der fastlægges på EU-niveau, herunder fremtidige handelsaftaler eller dem, der allerede er på plads; fremhæver behovet for en stærk sammenhæng mellem handels- og industripolitikker og behovet for at modernisere EU's handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger;

11.  anmoder Kommissionen om kun at tildele markedsøkonomisk status til handelspartnere, hvis de opfylder de fem kriterier, som den har fastsat; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at fastlægge en klar og effektiv strategi vedrørende spørgsmålene om tildeling af status som markedsøkonomi til tredjelande med henblik på at bevare EU-virksomheders konkurrenceevne og fortsætte bekæmpelsen af enhver form for illoyal konkurrence;

12.  fremhæver, at et af de vigtigste mål for Globaliseringsfonden er at hjælpe arbejdstagere, der mister deres job som følge af en alvorlig forskydning i Unionens handel med varer og tjenesteydelser, som fastsat i artikel 2, litra a), i forordningen; er af den opfattelse, at en vigtig opgave for Globaliseringsfonden er at sikre støtte til arbejdstagere, der afskediges som følge af de negative konsekvenser af handelstvister; opfordrer derfor Kommissionen til at præcisere, at tabet af arbejdspladser som følge af handelstvister, som medfører en alvorlig forskydning i Unionens handel med varer og tjenesteydelser, falder helt inden for anvendelsesområdet for Globaliseringsfonden;

13.  understreger, at Globaliseringsfonden på ingen måde kan fungere som erstatning for en seriøs politik til forebyggelse og foregribelse af omstruktureringer; insisterer på betydningen af en reel industripolitik på EU-plan, der kan sikre bæredygtig og inklusiv vækst;

14.  anmoder Kommissionen om at gennemføre sektoropdelte undersøgelser af virkningerne af globaliseringen og på baggrund af resultaterne fremsætte forslag, som vil tilskynde virksomhederne til at foregribe sektorbestemte ændringer og forberede deres ansatte forud for afskedigelser;

15.  understreger, at nogle medlemsstater har foretrukket at anvende Den Europæiske Socialfond (ESF) frem for Globaliseringsfonden, fordi medfinansieringssatsen er højere for ESF, der er en hurtigere gennemførelse af ESF-foranstaltninger, der ikke er nogen forfinansiering i forbindelse med Globaliseringsfonden og på grund af den langsommelige godkendelsesprocedure i forbindelse med Globaliseringsfonden; mener imidlertid, at den øgede medfinansieringssats og den mere rettidige gennemførelses- og godkendelsesproces, der indgår i den nye forordning, løser nogle af disse problemer; beklager, at Globaliseringsfonden stadig ikke er nået ud til afskedigede arbejdstagere i alle medlemsstaterne, og opfordrer medlemsstaterne til at gøre brug af denne støtte i tilfælde af masseafskedigelser;

16.  gør opmærksom på, at den gennemsnitlige varighed af godkendelsen af en EGF-ansøgning ifølge Revisionsrettens beretning er 41 uger; opfordrer til, at der gøres alt for at fremskynde procedurerne; glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at minimere forsinkelserne og strømline ansøgningsprocessen; understreger, at det er nødvendigt at styrke medlemsstaternes kapaciteter på området, og anbefaler kraftigt, at alle medlemsstater begynder at gennemføre foranstaltningerne, så snart som muligt; bemærker, at mange medlemsstater allerede gør dette;

17.  bemærker, at Globaliseringsfonden lider under, at nogle medlemsstater, arbejdsmarkedsparter og virksomheder i høj grad mangler kendskab til den; opfordrer Kommissionen til at optrappe sin kommunikation til medlemsstater, nationale og lokale faglige netværk og til offentligheden; opfordrer medlemsstaterne til at fremme arbejdstagernes og deres repræsentanters kendskab til Globaliseringsfonden og til at gøre dette i tide til at sikre, at man når ud til det maksimale antal potentielle modtagere, som kan få gavn af Globaliseringsfondens foranstaltninger, og til i højere grad at promovere fordelene på baggrund af de resultater, der er opnået af Globaliseringsfonden;

18.  minder om betydningen af foranstaltninger, der skal forhindre udflytning af virksomheder, der drager nytte af EU-finansiering inden for en fastsat periode, hvilket kan føre til udløsning af supplerende støtteordninger som følge af afskedigelser;

EGF-støttemodtagere

19.  udtrykker tilfredshed med konklusionen i Revisionsrettens beretning, om at næsten alle EGF-støtteberettigede arbejdstagere fik tilbudt individuelt tilpassede og velkoordinerede foranstaltninger, der var skræddersyede til deres individuelle behov, og at næsten 50 % af de arbejdstagere, der har modtaget finansiel støtte, nu er tilbage i beskæftigelse; bemærker, at en mangel på rettidig og effektiv gennemførelse af EGF-programmer i nogle medlemsstater har medført underudnyttelse; mener, at inddragelsen af de ramte støttemodtagere eller disses repræsentanter, arbejdsmarkedets parter, lokale arbejdsformidlinger og andre relevante interessenter i den indledende vurdering og gennemførelsen er af afgørende vigtighed for at sikre positive resultater for støttemodtagerne; opfordrer Kommissionen til at bistå medlemsstaterne i at udvikle innovative foranstaltninger og programmer, samt til i sine revisioner at vurdere, i hvilket omfang udformningen af den samordnede pakke af individualiserede tilbud foregreb fremtidige arbejdsmarkedsperspektiver og krævede færdigheder og var forenelig med overgangen til en ressourceeffektiv og bæredygtig økonomi; opfordrer medlemsstaterne til i overensstemmelse med artikel 7 i den nuværende forordning at gøre yderligere bestræbelser på at indrette udformningen af den samordnede pakke af individualiserede tilbud på en ressourceeffektiv og bæredygtig økonomi; bemærker, at innovation, intelligent specialisering og ressourceeffektivitet er nøglen til industriel fornyelse og økonomisk diversificering,

20.  bemærker, at den gennemsnitlige andel af modtagere på 55 år eller derover i de 73 projekter, der blev analyseret i Kommissionens efterfølgende evalueringsrapport, var på 15 %, og at andelen af personer i aldersgruppen 15-24 var på 5 %; glæder sig derfor over den vægt, der i den nye forordning lægges på ældre og yngre arbejdstagere og inklusionen af NEET'er i visse ansøgninger; noterer sig, at den gennemsnitlige andel af kvindelige modtagere var på 33 % og mandlige på 67 %; bemærker, at disse tal afspejler den kønsmæssige sammensætning af arbejdsstyrken, som kan variere alt efter, hvilken sektor, der er tale om; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at mænd og kvinder behandlet ens i alle EGF-ansøgninger, og opfordrer medlemsstaterne til at indsamle data med fokus på et kønsperspektiv, med henblik på at se, hvordan det påvirker kvindelige modtageres genbeskæftigelsesfrekvens; bemærker endvidere, at antallet af støttemodtagere i nogle EGF-ansøgninger er lavt sammenlignet med det samlede antal støtteberettigede modtagere, hvilket kan medføre, at virkningerne ikke bliver optimale;

21.  mener, at inklusionen af NEET'er i EGF-ansøgninger ofte kræver forskellige former for interventioner, og mener, at alle behørige aktører, herunder arbejdsmarkedets parter, lokale samfundsgrupper og ungdomsorganisationer, bør være repræsenteret i implementeringsfasen af hvert enkelt program, og at de bør fremme de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre maksimal deltagelse af NEET'er; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at få en stærk ledende organisation til at koordinere implementeringen af programmet, at sikre dedikeret og vedvarende støtte til at bistå NEET'er i at gennemføre programmet samt at sikre størst mulig udbetaling af programmidlerne; mener, at en uafhængig gennemgang med særligt fokus på spørgsmålet om NEET'ers deltagelse ville afdække bedste praksis; mener klart, at undtagelsen vedrørende inklusion af NEET'er bør videreføres frem til udgangen af programmeringsperioden i december 2020;

22.  opfordrer Kommissionen til i sin midtvejsevaluering af Globaliseringsfonden at medtage en specifik kvalitativ og kvantitativ vurdering af EGF-støtten til unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er), navnlig i lyset af gennemførelsen af ungdomsgarantien og de nødvendige synergier mellem nationale budgetter, ESF og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet;

23.  bemærker, at den gennemsnitlige andel af støtteberettigede, der blev nået, ifølge den efterfølgende evaluering i alle de 73 undersøgte sager var på 78 %. Dette omfatter 20 sager med andele af støtteberettigede på 100 % eller mere; fastholder dog, at tallet maksimalt kan være på 100 %, og at anvendelsen af tal, der er større end 100 % således fordrejer dataene, således at de peger på en betydeligt større succesrate end den faktiske rate; bemærker, at dette også gælder for budgetudnyttelsesgraden; opfordrer Kommissionen til at justere sine tal for at få en mere nøjagtig vurdering af, hvor mange støtteberettigede modtagere man har nået, og hvilken budgetudnyttelsesgrad der er tale om;

24.  glæder sig over, at mange støttemodtagere først og fremmest har kunnet finde et nyt job takket være individualiseret hjælp fra Globaliseringsfonden i deres jobsøgning, og at deres færdigheder er blevet opgraderet via uddannelsesprogrammer og yderligere befordringstilskud; glæder sig ligeledes over, at Globaliseringsfonden har givet nogle arbejdstagere mulighed for at blive iværksættere ved hjælp af støtte til etablering og overtagelse af virksomheder; understreger derfor de betydelige positive virkninger, som Globaliseringsfonden angives at have på selvtilliden, følelsen af indflydelse og motivationen; understreger, at støtte fra Globaliseringsfonden har øget den sociale samhørighed og givet mennesker mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet og undgå negative arbejdsløshedsfælder;

25.  bemærker, at EGF-støttemodtagere ifølge tal fra den efterfølgende rapport synes at have et relativt lavere uddannelsesniveau end gennemsnittet og dermed færre kvalifikationer, der kan overføres, hvilket under normale omstændigheder forringer deres beskæftigelsesmuligheder og gør dem mere sårbare på arbejdsmarkedet; er af den opfattelse, at Globaliseringsfonden kan levere den bedste EU-merværdi ved at støtte uddannelses- og omskolingsordninger for arbejdstagere, der støtter navnlig lavtuddannede sårbare grupper, og som prioriterer færdigheder, der er brug for på arbejdsmarkedet og åbner mulighed for iværksætteri;

26.  bemærker, at en undersøgelse, der er gennemført som led i den efterfølgende evaluering gav blandede resultater, idet 35 % angav, at kvaliteten af den nye beskæftigelse var bedre eller langt bedre, 24 %, at den var den samme, og 41 % erklærede, at den var værre eller langt værre; idet der ikke findes nogen systematiske data, der kan danne grundlag for en vurdering, anbefales Kommissionen at indsamle mere detaljerede oplysninger om virkningerne af Globaliseringsfondens interventioner og om kvaliteten af disse med henblik på efterfølgende at kunne gennemføre eventuelle afhjælpende foranstaltninger, som måtte vise sig nødvendige;

Omkostningseffektivitet og merværdi ved Globaliseringsfonden

27.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udnytte mulighederne for at anvende EGF-budgettet mere fleksibelt og effektivt med fokus på resultater, virkninger og merværdi, uden at det sker på bekostning af passende og gennemsigtig anvendelse af midlerne samt overholdelse af reglerne; mener, at ansøgningsproceduren bør gøres hurtigere for at gøre fonden mere effektiv for afskedigede arbejdstagere; er bekymret over forskellen mellem de midler, der anmodes om fra Globaliseringsfonden, og de beløb, der refunderes af medlemsstaterne, idet den gennemsnitlige budgetudnyttelsesgrad kun er på 45 %; opfordrer derfor Kommissionen til nøje at undersøge årsagerne til den ringe udnyttelsesgrad og til at foreslå foranstaltninger til at fjerne eksisterende flaskehalse og sikre optimal udnyttelse af fonden; bemærker, at genbeskæftigelsesfrekvensen ved EGF-støttens ophør varierer betydeligt fra 4 % til 86 %, og understreger derfor vigtigheden af aktive og inklusive arbejdsmarkedsforanstaltninger; bemærker, at EGF-midler konsekvent giver bedre resultater i nogle medlemsstater end i andre; foreslår, at Kommissionen fortsætter med at yde vejledning og give medlemsstaterne mulighed for at udveksle bedste praksis med hensyn til udnyttelsen af EGF-midler og deres anvendelse for at sikre maksimal genbeskæftigelsesfrekvens pr. udbetalt euro;

28.  mener ikke, at medfinansieringssatsen på 60 % bør forhøjes;

29.  glæder sig over, at i gennemsnit kun 6 % af Globaliseringsfondens midler ifølge Kommissionens efterfølgende evaluering er blevet anvendt til administrations- og forvaltningsomkostninger;

30.  bemærker, at det vigtigste aspekt af omkostningseffektivitet, der kom frem under høringen af de berørte parter, var antallet af genansatte arbejdstagere, der nu betaler skatter og sociale sikringsbidrag i stedet for at trække arbejdsløshedsunderstøttelse eller andre sociale ydelser;

31.  bemærker, at der i en række EGF-sager er større omkostninger til foranstaltninger i henhold til EGF-forordningens artikel 7, stk. 4, hvilket svækker den samlede virkning af EGF's investering; opfordrer Kommissionen til at håndtere spørgsmålet om sådanne omkostninger ved at indføre grænser;

32.  noterer sig forslaget i den efterfølgende evaluering, om at en evaluering af den kontrafaktisk virkning er et vigtigt element i at forstå merværdien af Globaliseringsfonden; beklager, at en sådan vurdering endnu ikke er på plads;

33.  glæder sig over Revisionsrettens konklusion om, at Globaliseringsfonden har tilført reel EU-merværdi, når den er blevet brugt til at medfinansiere ydelser til afskedigede arbejdstagere eller bistand, som ikke normalt findes i medlemsstaternes arbejdsløshedsunderstøttelsesordninger, og dermed har bidraget til at fremme en bedre social samhørighed i Europa; understreger, at visse medlemsstater mangler sociale sikringsbestemmelser, der er tilstrækkelige til at imødegå behovene hos de arbejdstagere, der har mistet deres arbejdspladser;

34.  beklager, at en tredjedel af midlerne fra Globaliseringsfonden ifølge Revisionsretten anvendes til at godtgøre udgifter til nationale indkomststøtteordninger for arbejdstagere, hvilket ikke skaber EU-merværdi; påpeger, at den nye EGF-forordning begrænser omkostningerne til de særlige tidsbegrænsede foranstaltninger, f.eks. tilskud til jobsøgning og rekrutteringsincitamenter for arbejdsgivere, til 35 % af de samlede omkostninger til den samordnede pakke, og at de tiltag, der støttes af EGF, ikke har til formål at erstatte de passive socialsikringsforanstaltninger, som medlemsstaterne stiller til rådighed i deres nationale systemer; insisterer på, at Globaliseringsfonden ikke må anvendes til at erstatte arbejdsgiveres forpligtelser over for deres arbejdstagere; opfordrer endvidere Kommissionen til ved den næste revision af forordningen at præcisere, at Globaliseringsfonden ikke må anvendes til at erstatte medlemsstaters forpligtelser over for de afskedige arbejdstagere;

35.  beklager, at budgetgennemførelsesgraden varierer fra 3 % til 110 % med en gennemsnitlig udnyttelsesgrad på 55%; mener, at dette sommetider afspejler svagheder enten på planlægningsstadiet eller i gennemførelsesfasen, og at dette bør forbedres gennem bedre udformede og bedre gennemførte projekter;

36.  beklager den mindskede finansiering til Globaliseringsfonden; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte Globaliseringsfonden yderligere med henblik på at sikre, at behovene opfyldes; opfordrer Kommissionen til at sikre, at der er tilstrækkeligt personale i forhold til arbejdsbyrden og til at undgå unødvendige forsinkelser;

37.  er af den opfattelse, at EGF- og ESF-foranstaltninger bør anvendes til at supplere hinanden for at give både specifikke kortsigtede og mere generelle langsigtede løsninger; noterer sig den konklusion, at medlemsstaterne generelt har koordineret Globaliseringsfonden effektivt med Den Europæiske Socialfond og de nationale arbejdsmarkedsforanstaltninger, og at der ikke er blevet konstateret nogen tilfælde af overlapning eller dobbeltfinansiering af enkeltpersoner under Revisionsrettens revision;

38.  er tilfreds med konstateringen i Kommissionens rapport om Globaliseringsfondens aktiviteter i 2013 og 2014 af, at der ikke blev indberettet nogen uregelmæssigheder til Kommissionen i forbindelse med EGF-forordningerne i 2013 og 2014, og at der heller ikke blev afsluttet nogen EGF-relaterede uregelmæssigheder i 2013 og 2014;

Virkninger for SMV'er

39.  bemærker, at SMV'er udgør 99 % af alle virksomheder i EU og beskæftiger størstedelen af EU's arbejdstagere; udtrykker i den forbindelse bekymring over, at Globaliseringsfonden har haft en meget begrænset indvirkning på SMV'er, på trods af at der klart er mulighed for, at målrette den mod SMV'er ved hjælp af visse kriterier; anerkender Kommissionens forklaring om, at de berørte arbejdstagere hos leverandører nedad i forsyningskæden aldrig bevidst er blevet udelukket, men opfordrer Kommissionen til i højere grad at omlægge Globaliseringsfonden, således af den gavner SMV'er, der spiller en væsentlig rolle i den europæiske økonomi, bl.a. ved at lægge større vægt på bestemmelsen fra artikel 8, litra d), om behovet for at identificere afskedigende virksomheders leverandører, producenter eller underleverandører i efterfølgende produktionsled eller ved at følge op på tidligere sager, hvor Globaliseringsfonden har været til gavn for SMV'er, sociale virksomheder og kooperativer med henblik på at fremme bedste praksis; understreger, at der skal tages større hensyn til proportionaliteten mellem arbejdstagere fra SMV'er og fra store virksomheder;

40.  mener, at der bør være en bredere anvendelse af undtagelsen fra berettigelsestærsklen, navnlig til fordel for SMV'er; understreger betydningen af bestemmelserne i artikel 4, stk. 2, i den nuværende forordning for SMV'er, eftersom de giver mulighed for, at sektorer af økonomien, der er berørt af krisen eller af globaliseringen, kan omstruktureres på regionalt plan, efter en vurdering af det enkelte tilfælde; anerkender de udfordringer, ansøgninger indgivet i henhold til disse bestemmelser støder på, og opfordrer Kommissionen til at hjælpe medlemsstaterne med at imødegå disse udfordringer for at gøre Globaliseringsfonden til en brugbar løsning for de afskedigede arbejdstagere; opfordrer endvidere Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hensyn til princippet om at "tænke småt først" i planlægnings- og anvendelsesfaserne;

41.  noterer sig koncentrationen af ansøgninger inden for produktions- og konstruktionssektorerne og navnlig i automobil- og luftfartsindustrien, hvor støtten primært går til store virksomheder; opfordrer medlemsstaterne og de regionale myndigheder med enekompetence til proaktivt at støtte afskedigede arbejdstagere i SMV'er, kooperativer og sociale virksomheder ved at anvende den fleksibilitet, der gives mulighed for i artikel 4, stk. 2, i den nuværende forordning, især hvad angår kollektive ansøgninger vedrørende SMV'er og andre faciliteter, som fremmer mere udtalt støtte og bredere adgang for SMV'er; opfordrer også til at informere SMV'er om de muligheder, de har i forbindelse med Globaliseringsfonden; understreger, at disse sager, hvor SMV'er støttes, bør betragtes som en merværdi ved Globaliseringsfonden;

42.  er tilfreds med resultatet af Kommissionens efterfølgende gennemførelsesrapport, hvori der blev konstateret en positiv tendens mellem de ressourcer, der anvendtes på fremme af iværksætteri og antallet af personer i selvstændig beskæftigelse ved afslutningen af foranstaltningerne; bemærker imidlertid, at den gennemsnitlige selvstændige beskæftigelsesfrekvens for samtlige EGF-sager er helt nede på 5 %, og at der bør iværksættes foranstaltninger til at fremme iværksættere såsom støtte til etablering af virksomhed og andre incitamenter; understreger i denne forbindelse vigtigheden af livslang læring, mentorordninger og peer-to-peer-net; mener, at der er plads til yderligere forbedringer i anvendelsen af Globaliseringsfonden, alene eller i samarbejde med andre fonde som f.eks. ESI-fondene, til at støtte iværksætteri og opstart af virksomhed, men understreger, at støtte til iværksætteri bør være baseret på bæredygtige forretningsplaner; opfordrer medlemsstaterne til at lægge vægt på inddragelsen af kvinder og piger i iværksætterprogrammer;

43.  glæder sig over de bestræbelser, der udfoldes i flere medlemsstater for at øge anvendelsen af foranstaltninger til støtte for iværksætterkulturen og den sociale økonomi i form af støtte til etablering af virksomhed og foranstaltninger til fremme af iværksætterkultur og sociale kooperativer og tjenesteydelser for nye iværksættere;

Datakrav

44.  mener, at Kommissionens metodiske tilgang i forbindelse med en række komplicerende faktorer såsom potentielle dataundladelser, regionale og nationale karakteristika, forskellige makro- og mikroøkonomiske forhold, små prøvestørrelser og visse nødvendige forudsætninger skal være stringent og gennemskuelig og medvirke til at gennemføre foranstaltninger, der sigter mod at rette op på de mangler, der vanskeliggør en sådan tilgang;

45.  understreger, at det i Revisionsrettens beretning konkluderes, at nogle medlemsstater ikke har fastsat nogen kvantitative mål for reintegration, og at de eksisterende data ikke er tilstrækkelige til, at man kan vurdere, hvor effektive foranstaltningerne er med hensyn til at få arbejdstagerne tilbage i beskæftigelse igen; anerkender Kommissionens erklæring om, at EGF-forordningen ikke indeholder kvantitative mål for reintegration på arbejdsmarkedet, og at de forskellige EGF-foranstaltninger kan vurderes ved hjælp af andre midler; anbefaler derfor, at medlemsstaterne opstiller kvantitative mål for reintegration og systematisk differentierer mellem Globaliseringsfonden, Den Europæiske Socialfond og andre nationale foranstaltninger specifikt udformet med henblik på arbejdstagere, der rammes af masseafskedigelser; opfordrer endvidere Kommissionen til at fremlægge oplysninger om typen og kvaliteten af de arbejdspladser, som de mennesker, der er blevet reintegreret på arbejdsmarkedet, har fundet, og oplyse om de mellem- og langsigtede tendenser, hvad angår andelen af personer, der er vendt tilbage på arbejdsmarkedet som følge af EGF-interventioner; medlemsstaterne bør endvidere sondre mellem de to vigtigste former for EGF-foranstaltninger, dvs. aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger og indkomststøtte til arbejdstagere, samt give mere detaljerede oplysninger om de foranstaltninger, der bruges af de enkelte deltagere, for at muliggøre en mere nøjagtig cost-benefit-analyse af de forskellige foranstaltninger; opfordrer også Kommissionen til at fremskaffe oplysninger om, og begrundelser for, hvorfor EGF-ansøgninger ikke er blevet godkendt på Kommissionsniveau;

46.  minder medlemsstaterne om deres forpligtelse til at tilvejebringe oplysninger om, hvor stor en procentdel, der er kommet i beskæftigelse igen 12 måneder efter gennemførelsen af foranstaltningerne, med henblik på at garantere den nødvendige overvågning af Globaliseringsfondens virkning og effektivitet;

47.  understreger, at der er behov for at strømline revisionsprocedurerne på nationalt plan for at sikre sammenhæng og effektivitet og for at undgå unødvendige gentagelser mellem organer på forskellige kontrolniveauer;

48.  anbefaler en styrkelse af informationsstrømme og støtteordninger mellem den nationale kontaktperson og de regionale eller lokale partnere, der behandler sagerne;

49.  anbefaler, at der gennemføres mere regelmæssige peer reviews, tværnationale udvekslinger og parringer at nye EGF-sager med tidligere EGF-sager med henblik på at udveksle god praksis og indarbejde erfaringer; anbefaler derfor at oprette en platform for bedste praksis, der er let tilgængelig og støtter en bedre udveksling af integrerede løsninger

50.  bemærker, at Europa-Parlamentets Forskningstjeneste giver udtryk for betænkeligheder med hensyn til metoden til beregning af fordelene ved EGF; fremhæver behovet for yderligere krav om resultatindikatorer.

51.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bevare bestemmelserne i den nuværende EGF-forordning om ydelser til plejere; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at udvikle fleksible arbejdsordninger og uddannelsestiltag og om muligt at henlægge disse foranstaltninger til lokalsamfund, idet mange kvindelige afskedigede arbejdstagere kan have mindre geografisk fleksibilitet på grund af familiemæssige omsorgsforpligtelser

52.  opfordrer de regionale og lokale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundets organisationer til at koordinere indsatsen blandt aktørerne på arbejdsmarkedet for at opnå bedre adgang til støtte fra Globaliseringsfonden i tilfælde af fremtidige afskedigelser; opfordrer endvidere til øget deltagelse af arbejdsmarkedets parter i overvågningen og evalueringen af fondens aktiviteter og navnlig til at tilskynde repræsentanter for de kvindelige interesserede parter for at sikre, at der lægges mere vægt på kønsaspektet.

53.  opfordrer Kommissionen til at overveje at overdrage evalueringen af Globaliseringsfonden, jf. forordnings artikel 20, til Eurofound; mener, at Kommissionen i forbindelse med et sådant forslag kunne forsyne Eurofound med de nødvendige finansielle midler, svarende til de nuværende udbudsudgifter og personalemæssige omkostninger i forbindelse med EGF-evalueringer; desuden kunne Kommissionen – i og med at den største hindring for bedre evalueringer er manglen på tilstrækkelige data – pålægge medlemsstaterne at indberette de relevante data til Eurofound;

o
o   o

54.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 855.
(2) EUT L 167 af 29.6.2009, s. 26.
(3) EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1.
(4) EUT C 56 E af 26.2.2013, s. 119.
(5) EUT C 308 E af 20.10.2011, s. 30.
(6) EUT C 440 af 30.12.2015, s. 23.


Vedtagelse af ændringer til et kommissionsforslag (fortolkning af forretningsordenens artikel 61, stk. 2)
PDF 145kWORD 60k
Europa-Parlamentets afgørelse af 15. september 2016 om vedtagelse af ændringer til et kommissionsforslag (fortolkning af forretningsordenens artikel 61, stk. 2) (2016/2218(REG))
P8_TA(2016)0362

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til skrivelse af 13. september 2016 fra formanden for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 226,

1.  vedtager at vedføje følgende fortolkning til forretningsordenens artikel 61, stk. 2:""Intet forhindrer Parlamentet i at beslutte at afholde, hvis det er hensigtsmæssigt, en afsluttende forhandling som følge af betænkningen fra det kompetente udvalg, til hvilket sagen er henvist til fornyet behandling.""

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen til orientering.

Juridisk meddelelse