Indeks 
Vedtagne tekster
Torsdag den 6. oktober 2016 - StrasbourgEndelig udgave
Rwanda: sagen om Victoire Ingabire
 Sudan
 Thailand, særlig sagen om Andy Hall
 International Financial Reporting Standards: IFRS 9
 Situationen i Syrien
 FN's klimakonference 2016 i Marrakesh, Marokko (COP22)
 Gennemførelse af forordningen om materialer bestemt til kontakt med fødevarer
 Tilsyn med anvendelsen af EU-retten: Årsberetningen for 2014
 Markedsføring af genetisk modificerede frø af majs Bt11
 Markedsføring af frø af genetisk modificeret majs 1507
 Fornyelse af tilladelse til frø af genetisk modificeret majs MON 810
 Fornyelse af tilladelse til produkter af genetisk modificeret majs MON 810
 Markedsføring af genetisk modificeret bomuld 281-24-236 × 3006-210-23 × MON 88913

Rwanda: sagen om Victoire Ingabire
PDF 177kWORD 49k
Europa-Parlamentets beslutning af 6. oktober 2016 om Rwanda, sagen om Victoire Ingabire (2016/2910(RSP))
P8_TA(2016)0378RC-B8-1061/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin beslutning af 23. maj 2013 om Rwanda: sagen om Victoire Ingabire(1),

–  der henviser til det afrikanske charter om menneskerettigheder og befolkningers rettigheder (ACHPR),

–  der henviser til det afrikanske charter om demokrati, valg og regeringsførelse,

–  der henviser til principperne og retningslinjerne for retten til en retfærdig rettergang og juridisk bistand i Afrika,

–  der henviser til FN’s konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Rwanda ratificerede i 1975,

–  der henviser til udkommet af den universelle regelmæssige gennemgang af Rwanda fra 2015 og til de konkluderende bemærkninger fra FN's Menneskerettighedsråd fra 2016,

–  der henviser til Cotonouaftalen,

–  der henviser til erklæring af 3. december 2015 fra den højtstående repræsentant, Federica Mogherini, på EU's vegne om forfatningsrevisionen i Rwanda,

–  der henviser til den fælles lokale EU-erklæring af 18. december 2015 om folkeafstemningen om forfatningsudkastet i Rwanda,

–  der henviser til pressemeddelelsen af 16. marts 2016 fra United Democratic Forces for appelsagen for den politiske fange Victoire Ingabire Umuhoza,

–  der henviser til Freedom House's rapport om Rwanda fra 2015,

–  der henviser til Amnesty Internationals landerapport "Rwanda 2015/2016",

–  der henviser til Amnesty Internationals rapport med titlen "Justice in jeopardy: The first instance trial of Victoire Ingabire" fra 2013,

–  der henviser til svaret fra næstformand/Unionens højtstående repræsentant Catherine Ashton af 4. februar 2013 på skriftlig forespørgsel E-010366/2012 vedrørende Victoire Ingabire,

–  der henviser til Human Rights Watch' udtalelse af 29. september 2016 med titlen "Rwanda: Opposition Activist Missing",

–  der henviser til rapporten fra 2014 om Rwanda fra FN's særlige rapportør om retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at Rwanda er blandt de få afrikanske lande, der spiller en ledende rolle i forbindelse med opfyldelsen af MDG-målene, navnlig for så vidt angår ligestilling, styrkelse af kvinders indflydelse, universel adgang til grundskoleundervisning, børne- og mødredødelighed, forekomst af hiv og miljømæssig bæredygtighed;

B.  der henviser til, at en kraftig økonomisk vækst har været ledsaget af betydelige forbedringer i levestandarden, hvilket kan ses i et fald i børnedødeligheden på en tredjedel og virkeliggørelsen af nær-universel indskrivning i grundskolen;

C.  der henviser til, at der er gjort økonomiske og politiske bestræbelser på at forbedre landets økonomi og gøre den mere industrialiseret og mere serviceorienteret;

D.  der henviser til, at Victoire Ingabire, formand for De Forenede Demokratiske Kræfter (FDU), den 30. oktober 2012 blev idømt 8 års fængsel for sammensværgelse med henblik på at skade myndighederne ved brug af terrorisme samt for at bagatellisere folkedrabet i 1994 på grundlag af hendes formodede forbindelser med De Demokratiske Styrker til Befrielse af Rwanda (Forces démocratiques pour la libération du Rwanda (FDLR));

E.  der henviser til, at en delegation fra Europa-Parlamentet i september 2016 blev nægtet adgang til den fængslede oppositionsleder Victoire Ingabire; der henviser til, at selv om besøgets fokus var på kvinders rolle i samfundet og deres indflydelse, så fandt ministeriet for udenrigsanliggender og udviklingssamarbejde ikke, at der ikke var nogen særlig grund til, at Victoire Ingabire, en straffefange underkastet nationale retningslinjer og regler om tilbageholdelse, skulle modtage besøg af EU's medlemmer af Parlamentet på officiel mission;

F.  der henviser til, at delegationen konstaterede, at der fortsat er store udfordringer på dette område, såsom adgang til uddannelse i landdistrikter, mere lige ejendomsrettigheder og bedre adgang til ikke-landbrugsmæssigt arbejde, og der henviser til, at menneskerettighedssituationen og navnlig retten til politisk deltagelse og ytringsfrihed i Rwanda fortsat giver anledning til bekymring, samtidig med at det uafhængige civilsamfund fortsat er meget svagt;

G.  der henviser til, at mange menneskerettighedsorganisationer har fordømt retssagen mod Victoire Ingabire, idet der blev konstateret alvorlige uregelmæssigheder, og hun blev uretfærdigt behandlet; der henviser til, at Amnesty International i sin rapport peger på skadelige offentlige udtalelser fra Rwandas præsidents side forud for retssagen mod hende, og at sagen byggede på tilståelser fra indsatte i Camp Kami, hvor der angiveligt anvendes tortur; der henviser til, at fire af anklagerens vidner og en medtiltalt, efter at have vidnet mod Victoire Ingabire for den rwandiske højesteret i 2012, i 2013 fortalte højesteret, at deres vidneudsagn var blevet forfalsket;

H.  der henviser til, at Victoire Ingabire Umuhoza den 13. september 2012 – sammen med to andre rwandiske politikere, Bernard Ntaganda og Deogratias Mushyayidi – blev nomineret til Europa-Parlamentets Sakharov-pris for tankefrihed 2012;

I.  der henviser til, at Victoire Ingabire i 2015 appellerede til Den Afrikanske Menneskerettighedsdomstol, hvor hun beskyldte den rwandiske regering for at krænke hendes rettigheder; der henviser til, at Rwanda i marts 2015 trak sig ud af Den Afrikanske Menneskerettighedsdomstol med den begrundelse, at Rwandas domstole selv var i stand til at behandle alle lokale sager; der henviser til, at den rwandiske regering den 29. februar 2016 trak sin erklæring om at give enkeltpersoner mulighed for at indgive klager direkte med Den Afrikanske Menneskerettighedsdomstol tilbage, blot få dage før dommerne skulle behandle en sag anlagt mod den rwandiske regering af Victoire Ingabire;

J.  der henviser til, at betingelser for frihedsberøvelse af Victoire Ingabire siden april 2016 ifølge hendes parti, FDU-Inkingi, er blevet betydeligt forværret; der henviser til, at hun er afskåret fra måltider ude fra og fra særlig kost, og at hendes lægeerklæring er blevet underkendt;

K.  der henviser til, at Victoire Ingabires parti, FDU-Inkingi, blandt andet ikke lovligt har kunnet registrere sig som politisk parti, og at adskillige af partiets medlemmer er blevet truet, arresteret eller tilbageholdt;

L.  der henviser til, at adskillige oppositionsmedlemmer holdes fængslet; der henviser, at Illuminée Iragena, der er sygeplejerske og politisk aktivist tilknyttet FDU-Inkingi, har været forsvundet i de seneste fem måneder, og at der frygtes for hendes sikkerhed; der henviser til, at Léonille Gasengayire, kasserer i FDU-Inkingi, den 23. august 2016 blev anholdt og sigtet for tilskyndelse til offentlig opstand;

M.  der henviser til, at Rwanda i 2016 indtager en plads som nr. 161 ud af 180 i det internationale pressefrihedsindeks; der henviser til, at pressefriheden til stadighed forværres, idet uafhængige journalister ofte chikaneres, trues og arresteres; der henviser til, at journalister i eksil og udenlandske journalister i stigende grad udsættes for udenretslig chikane, vold og tvangsforsvindinger for i deres rapportering at kritisere tjenestemænd;

N.  der henviser til, at regeringen i oktober 2014 på ubestemt tid suspenderede British Broadcasting Corporations (BBC) radiotjeneste på kinyarwanda efter transmissionen af en kontroversiel BBC-tv-dokumentar vedrørende folkedrabet i Rwanda i 1994;

O.  der henviser til, at konsolideringen af demokratiet – herunder sikring af domstolenes uafhængighed og oppositionspartiernes deltagelse – er af afgørende betydning, navnlig i lyset af det præsidentvalg, der skal afholdes i 2017;

P.  der henviser til, at det rwandiske retsvæsens mangelfuldhed i forbindelse med gennemførelsen af strafferetssagen mod Victoire Ingabire har undermineret dets evne til at behandle højt profilerede politiske sager;

Q.  der henviser til, at Rwanda er en vigtig aktør i De Store Søers område og kan spille en afgørende rolle i stabiliseringsprocessen, herunder gennem bekæmpelsen af ulovlig handel med mineraler og andre naturressourcer; der henviser til, at en rapport fra 2015 fra FN's ekspertgruppe vedrørende Den Demokratiske Republik Congo anbefaler, at Rwandas regering efterforsker og retsforfølger dem, der er involveret i ulovlig handel med tin, tantal og wolfram samt i hvidvaskning af mineraler fra Den Demokratiske Republik Congo i Rwanda;

1.  fordømmer på det kraftigste politisk motiverede retssager, retsforfølgning af politiske modstandere og foregribelse af udfaldet af retssager; opfordrer indtrængende Rwandas regering til at udvide de gode resultater på det økonomiske og sociale område til menneskerettighedsområdet med henblik på fuldt ud at bevæge sig hen imod et moderne og inklusivt demokrati; opfordrer indtrængende de rwandiske myndigheder til at sikre, at Victoire Ingabires appelprocedure forløber retfærdigt og opfylder standarderne i rwandisk og international lovgivning; understreger, at retssager og sigtelser mod anklagede personer ikke kan bygge på vag og upræcis lovgivning og misbrug heraf, hvilket er tilfældet i sagen om Victoire Ingabire;

2.  udtrykker sin dybe bekymring over den rwandiske højesterets afvisning af appellen og domsfældelsen over Victoire Ingabire til 15 års fængsel samt over de forværrede betingelser i forbindelse med hendes frihedsberøvelse; mener, at den førte appelsag i Rwanda ikke levede op til internationale standarder, herunder Victoire Ingabires ret til uskyldsformodning;

3.  understreger, at Rwandas udtræden af Den Afrikanske Menneskerettighedsdomstol i marts 2016 blot få dage inden høringen i appelsagen vedrørende Victoire Ingabire er et indicum og tager sigte på at begrænse enkeltpersoners og NGO'er direkte adgang til denne domstol;

4.  minder de rwandiske myndigheder om, at EU inden for rammerne af den officielle politiske dialog med Rwanda i henhold til artikel 8 i Cotonouaftalen har givet udtryk for sine betænkeligheder med hensyn til landets overholdelse af menneskerettighederne og retten til en retfærdig rettergang; opfordrer til en hurtig og upartisk gennemgang af Victoire Ingabires sag på grundlag af de faktiske omstændigheder og i overensstemmelse med loven og uden begrænsninger, utilbørlig påvirkning, pres eller trusler; opfordrer til, at Victoire Ingabires rettigheder, herunder adgang til advokatbistand og ordentlig mad og behandling, opretholdes i fængslet;

5.  fordømmer enhver intimidering, anholdelse, fængsling og retsforfølgning af oppositionspartiernes ledere, medlemmer og aktivister, samt journalister og andre kritikere af Rwandas regerings, udelukkende for at fremføre deres synspunkter; opfordrer i denne forbindelse indtrængende de rwandiske myndigheder til at revidere og tilpasse den nationale lovgivning med henblik på at sikre ytringsfriheden, navnlig artikel 463 og 451 i straffeloven, som begrænser ytringsfriheden;

6.  opfordrer den rwandiske regering til at vise sin vilje til at undersøge påstande om overgreb mod oppositionsaktivister og journalister, og til at bringe de militære tilbageholdelsescentre i overensstemmelse med Rwandas love og internationale standarder; opfordrer indtrængende de rwandiske myndigheder til straks at løslade alle enkeltpersoner og andre aktivister, der tilbageholdes eller er blevet dømt udelukkende for at have udøvet deres ret til ytringsfrihed, foreningsfrihed og forsamlingsfrihed og til at sikre en adskillelse af administrative, lovgivningsmæssige og judicielle beføjelser, navnlig retsvæsenets uafhængighed;

7.  opfordrer indtrængende de rwandiske myndigheder til at øge indsatsen for at efterforske sagerne om Illuminée Iragena, John Ndabarasa, Léonille Gasangayire og andre enkeltpersoner, der frygtes at være blevet bortført med magt, og til at oplyse om deres opholdssted og frigive eller retsforfølge dem, hvis de er tilbageholdt, samt til at sikre retfærdighed i forbindelse med retssager om reelle eller formodede modstandere og kritikere af regeringen, herunder Frank Rusagara, Joel Mutabazi, Kizito Mihigo og deres respektive medmistænkte;

8.  opfordrer indtrængende de rwandiske myndigheder til at sikre fredelige, troværdige og gennemsigtige valg i 2017, og opfordrer regeringen til at indlede en dialog med oppositionen i tiden op til valget; udtrykker sin støtte til den langsigtede EU-valgobservationsmission med henblik på præsidentvalget i 2017, med fokus på det politiske rum og de grundlæggende frihedsrettigheder;

9.  minder de rwandiske myndigheder om, at demokrati er baseret på et pluralistisk styre, en fungerende opposition, uafhængige medier og domstole, respekt for menneskerettighederne og respekt for retten til ytrings- og forsamlingsfrihed; opfordrer i denne henseende Rwanda til at åbne det politiske rum, leve op til disse standarder og forbedre menneskerettighedssituationen i landet; forventer, at Rwanda gennemfører henstillingerne fra FN's særlige rapportør om retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed (2014);

10.  opfordrer de rwandiske myndigheder til hurtigst muligt at gå videre med en revision af erklæringen, der skal give enkeltpersoner og NGO'er ret til at indgive klager for Den Afrikanske Menneskerettighedsdomstol og til at genoprette og genindføre den;

11.  opfordrer EU og dets internationale partnere til fortsat at støtte det rwandiske folk i deres bestræbelser på at skabe fred og stabilitet i landet og i regionen som helhed;

12.  anmoder Kommissionen om forsat med regelmæssige mellemrum at evaluere EU's støtte til Rwandas statslige institutioner for at sikre, at denne støtte fuldt ud fremmer menneskerettigheder, ytrings- og foreningsfrihed, politisk pluralisme og et uafhængigt civilsamfund;

13.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden /Unionens højtstående repræsentant, Federica Mogherini, FN's Sikkerhedsråd og FN's generalsekretær, Den Afrikanske Unions institutioner, Det Østafrikanske Fællesskab, Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, EU's medlemsstater, forkæmperne for Victoire Ingabire og Rwandas præsident.

(1) EUT C 55 af 12.2.2016, s. 127.


Sudan
PDF 181kWORD 53k
Europa-Parlamentets beslutning af 6. oktober 2016 om Sudan (2016/2911(RSP))
P8_TA(2016)0379RC-B8-1062/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Sudan,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder,

–  der henviser til den fælles erklæring af 8. august 2016 fra EU og repræsentanter for trojkaen (Norge, Det Forenede Kongerige og USA), og Tyskland, hvori man hilser Sudan Call-alliancens undertegnelse af AUHIP's køreplan velkommen,

–  der henviser til rapport af 28. juli 2016 fra FN's uafhængige ekspert vedrørende menneskerettighedssituationen i Sudan og til rapport af 4. august 2016 fra FN's særlige rapportør om ensidige tvangsforanstaltningers negative indvirkning på menneskerettighederne, fra dennes rejse til Sudan,

–  der henviser til erklæring af 27. juni 2016 fra talsmanden for næstformanden/den højtstående repræsentant (NF/HR) om den sudanske regerings bekendtgørelse af en firemåneders ensidig indstilling af fjendtlighederne,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 2296 om Sudan, der blev vedtaget på den 7728. samling den 29. juni 2016,

–  der henviser til pressemeddelelse af 13. juni 2016 fra Den Afrikanske Unions Freds- og Sikkerhedsråd om situationen i Darfur,

–  der henviser til artikel 5 i verdenserklæringen om menneskerettigheder og artikel 7 den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som begge fastslår, at ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf,

–  der henviser til den højtstående repræsentants erklæring af 9. april 2015 på Den Europæiske Unions vegne om manglen på et gunstigt miljø for valget i Sudan i april 2015,

–  der henviser til "Sudan Call"-erklæringen om etablering af en stat med borgerrettigheder og demokrati,

–  der henviser til konventionen af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at konflikten i Darfur har varet i 13 år og kostet 300 000 mennesker livet, og at de sudanske regeringsstyrker fortsætter med at angribe civile, især i Jebel Marra; der henviser til, at de vedvarende vilkårlige bombardementer af civilbefolkningen, herunder sudanske styrkers ulovlige angreb på landsbyer i Sydkordofan, Blå Nil og Darfur, har resulteret i dræbte og sårede og ødelæggelse af civil infrastruktur;

B.  der henviser til, at loven om national sikkerhed fra 2010 har givet den sudanske regering vidtrækkende beføjelser til rutinemæssigt at holde fængslede i isolation i længere perioder uden sigtelse, ligesom organisationer udsættes for tvangslukninger og razziaer;

C.  der henviser til, at Sudan ifølge FN's universelle regelmæssige gennemgang (UPR) af 21. september 2016 på ny har bekræftet sit tilsagn om at tiltræde konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf og den internationale konvention om beskyttelse af alle personer mod tvungen forsvinding;

D.  der henviser til, at menneskerettighedskrænkelser og overgreb bliver stadig mere udbredte i Darfur, navnlig i delstaterne Sydkordofan og Blå Nil, herunder i form af udenretslige henrettelser, overdreven magtanvendelse, bortførelse af civile, seksuel og kønsbaseret vold mod kvinder, krænkelser af og overgreb mod børn samt vilkårlige anholdelser og frihedsberøvelser;

E.  der henviser til, at der er begrænset råderum for oppositionspartier, civilsamfund og menneskerettighedsforkæmpere i Sudan; der henviser til, at den nationale efterretnings- og sikkerhedstjeneste (NISS) ifølge rapporter konstant chikanerer, forfølger og retsforfølger menneskerettighedsforkæmpere, aktivister og politiske modstandere, blot fordi disse udfører deres legitime aktiviteter; der henviser til, at talrige civilsamfundsaktivister alene i år er blevet vilkårligt anholdt, herunder fire repræsentanter for det sudanske civilsamfund, som blev standset af sikkerhedsfolk i Khartoums internationale lufthavn på vej til et møde på højt niveau om menneskerettigheder med diplomater, der fandt sted den 31. marts 2016 i Genève;

F.  der henviser til, at menneskerettighedsgrupper har fremlagt troværdige beviser for, at den sudanske regering hr angrebet civile med kemiske våben, hvor landsbyboere fra Jebel Marra-regionen i Darfur har fremvist de forfærdelige virkninger af angivelige angreb med kemiske våben, hvoraf det seneste fandt sted den 9. september 2016 i landsbyen Gamarah; der henviser til, at der også er rapporteret om angreb af RSF-styrker (Rapid support Forces), en sudansk militærenhed sammensat af tidligere regeringsvenlige militser under NISS' overkommando;

G.  der henviser til, at NISS den 29. februar 2016 foretog en brutal razzia mod civilsamfundsorganisationen Khartoum Centre for Training and Human Development (TRACKS) og efterfølgende anholdt direktøren Khalfálah Alafif Muktar og aktivisterne Arwa Ahmed Elrabie, Al-Hassan Kheiry, Imani-Leyla Raye, Abu Hureira Abdelrahman, Al-Baqir Al-Afif Mukhtar, Midhat Afifadeen og Mustafa Adam under anklage for kriminel sammensværgelse og krigsførelse mod staten, som begge er forbrydelser, der indebærer dødsstraf; der henviser til, at direktøren ifølge rapporter er i en dårlig helbredstilstand og ikke får lov til at modtage familiebesøg;

H.  der henviser til, at de sudanske myndigheder pålægger religionsfriheden strenge begrænsninger; der henviser til, at trusler mod kirkeledere og intimidering af kristne samfund er fortsat i et øget tempo i de seneste år; der henviser til, at den tjekkiske Christian Aid-medarbejder Petr Jašek Kodi, de sudanske præster Hassan Abduraheem Kodi Taour og Kuwa Shamal og den studerende Abdulmonem Abdumawla Issa Abdumawlaer har være frihedsberøvet af NISS i nu ni måneder og er sigtet for at have gjort opmærksom på påståede kristne lidelser i de krigshærgede områder i Sudan; der henviser til, at der i de seneste år har været et stigende antal retssager baseret på anklager om apostasi og med efterfølgende dødsdomme;

I.  der henviser til, at der for nylig har været udsendt RSF-styrker til Sudans nordlige grænse for bremse strømmene af irregulære migranter; der henviser til, at den øverstbefalende for RSF den 31. august 2016 erklærede, at hans styrker patruljerede langs denne grænse til Egypten og Libyen, og påstod, at Sudan på denne måde bistod EU med at bekæmpe ulovlig migration; der henviser til, at EU-delegationen i Sudan benægtede denne bistand den 6. september 2016;

J.  der henviser til, at 48 potentielle sudanske asylansøgere den 24. august 2016 blev deporteret fra Italien til Sudan; der henviser til, at de sudanske myndigheder i maj 2016 deporterede over 400 eritreere, der var blevet anholdt på vej til Libyen;

K.  der henviser til, at de sudanske myndigheder dømmer uforholdsmæssigt mange kvinder og piger for uklart formulerede forbrydelser; der henviser til, at kvinder udsættes for systemisk forskelsbehandling og idømmes korporlig afstraffelse og pisk for overtrædelse af vagt definerede påklædningsregler;

L.  der henviser til, at signatarerne af "Sudan Call"-erklæringen (repræsentanter for politiske og væbnede oppositionskræfter, herunder National Umma Party, National Consensus Forces og Sudan Revolutionary Front) har forpligtet sig til at arbejde hen imod at sætte en stopper for de konflikter, der hærger i forskellige sudanske regioner, og gennemføre lovmæssige, institutionelle og økonomiske reformer;

M.  der henviser til, at Den Internationale Straffedomstol (ICC) i henholdsvis 2009 og 2010 har udstedt to arrestordrer mod præsident al-Bashir, hvori han anklages for at være ansvarlig for krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab; der henviser til, at selv om staten Sudan ikke er part i Romstatutten, stiller FN's Sikkerhedsråds resolution 1593 (2005) krav om, at den skal samarbejde med ICC, og Sudan skal derfor efterkomme ICC's arrestordre;

N.  der henviser til, at EU's udenrigsministre, forsamlet i Rådet for Almindelige Anliggender og Eksterne Forbindelser (AGEX), i juni 2008 konkluderede, at "Rådet er parat til at overveje foranstaltninger mod enkeltpersoner, der er ansvarlige for manglende samarbejde med ICC";

O.  der henviser til, at EU i øjeblikket gennemfører et projekt om "en bedre forvaltning af migration" med Sudan;

1.  beklager den sudanske regerings brug af kemiske våben mod civile i Darfurs Jebel Marra-region og understreger, at dette er en alvorlig krænkelse af internationale normer og endvidere en krigsforbrydelse; minder om, at Sudan er part i konventionen om kemiske våben, og opfordrer til en international efterforskning af disse påstande under ledelse af Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben; minder de sudanske myndigheder om deres ansvar for at beskytte menneskerettighederne;

2.  er fortsat dybt bekymret over de vedvarende ulovlige drab, bortførelserne og den kønsbaserede og seksuelle vold i konfliktområderne, navnlig i Darfur, Sydkordofan og Blå Nil, samt over den hertil knyttede, alvorlige humanitære krise, der er forårsaget af enorme interne fordrivelser; kræver et øjeblikkeligt for luftangrebene mod civile begået af sudanske styrker;

3.  fordømmer den vilkårlige anholdelse og frihedsberøvelse af aktivister og den fortsatte frihedsberøvelse af menneskerettighedsforkæmpere og journalister i Sudan; opfordrer indtrængende den sudanske regering til at garantere den fredelige udøvelse af ytrings-, forenings- og forsamlingsfriheden; understreger, at den nationale dialog kun kan lykkes, hvis den finder sted i en atmosfære, hvor ytrings-, medie-, forenings- og forsamlingsfriheden er garanteret;

4.  opfordrer Den Afrikanske Union og Sudans regering til omgående at efterforske alle påstande om tortur, mishandling, vilkårlig frihedsberøvelse og overdreven magtanvendelse og stille de ansvarlige til regnskab ved retfærdige rettergange uden at gribe til idømmelse af dødsstraf; opfordrer regeringen i Sudan til omgående at udstede et moratorium for alle henrettelser samt afskaffe dødsstraf og alle former for korporlig afstraffelse;

5.  er især bekymret over de adgangsbegrænsninger, som internationale humanitære agenturer og organisationer fortsat er pålagt; kræver, at den sudanske regering gør alt for at forbedre de internationale humanitære organisationers adgang til alle, som søger humanitær bistand, i overensstemmelse med sine løfter i forbindelse med den universelle regelmæssige gennemgang; opfordrer indtrængende den sudanske regering til straks at indgå i en konstruktiv dialog med civilsamfundsorganisationer om forøgelse af opmærksomheden omkring menneskerettighederne i Sudan;

6.  bekræfter på ny, at religions-, tanke- og trosfrihed er en universel menneskeret, som skal beskyttes overalt og for alle; kræver, at den sudanske regering ophæver enhver lovbestemmelse, der kriminaliserer eller forskelsbehandler enkeltpersoner på grund af deres religiøse overbevisning, navnlig i tilfælde af apostasi, og særlig for så vidt angår den tjekkiske Christian Aid-medarbejder Petr Jašek, de sudanske præster Hassan Abduraheem Kodi Taour, Kuwa Shamal og den darfurske kandidatstuderende Abdulmonem Abdumawla Issa Abdumawla;

7.  udtrykker bekymring over NISS' øgede undertrykkelse af borgere, som er civilsamfundsaktivister, og opfordrer Sudan til omgående og betingelsesløst at løslade fanger og straks at standse de vilkårlige frihedsberøvelser, frafalde alle anklager, som bunder i deres fredelige aktiviteter, og lade ngo'er, såsom TRACK-medarbejdere, deres samarbejdspartnere og studenteraktivister, udføre deres arbejde uden frygt for repressalier;

8.  bemærker, at Sudan har accepteret henstillinger om at ratificere konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf og om at styrke indsatsen for at forhindre tortur og umenneskelig behandling; opfordrer imidlertid den sudanske regering til at gennemføre en hurtig revision af loven om national sikkerhed, idet denne lov tillader frihedsberøvelse af mistænkte i op til fire en halv måned uden nogen form for domstolsprøvelse, og til at reformere sit retssystem i overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder;

9.  opfordrer regeringen i Sudan til at ophæve de omfattende immuniteter, den har fastsat i den sudanske lovgivning, at offentliggøre resultaterne af de tre statslige undersøgelseskommissioners arbejde og til offentligt at erkende omfanget af de drab, der blev begået under nedkæmpelsen af demonstranter, der protesterede mod økonomiske stramninger i september 2013, og sikre ofrene retfærdighed;

10.  minder om AGEX-Rådets konklusion fra juni 2008 om, at den sudanske regering fortsat ikke samarbejdede med Den Internationale Straffedomstol (ICC), at Sudans regering havde en forpligtelse – samt evne – til at samarbejde, og at enhver arrestordre udstedt af ICC skulle efterkommes opfordrer Omar al-Bashir til at overholde international ret og lade sig stille for ICC for krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab;

11.  opfordrer Den Afrikanske Unions medlemslande, og navnlig de lande, der har været vært for præsident Bashir (Den Demokratiske Republik Congo, Tchad, Sydafrika, Uganda og Djibouti), til at overholde Romstatutten og de afgørelser, der er truffet af Den Internationale Straffedomstol;

12.  opfordrer EU til at tage skridt til at indføre målrettede straffesanktioner mod dem, der er ansvarlige for fortsatte krigsforbrydelser og nægter at samarbejde med Den Internationale Straffedomstol; anmoder EU-Udenrigstjenesten om uden yderligere forsinkelse at udarbejde en liste over personer, der bør pålægges sådanne sanktioner;

13.  bemærker, at Sudans regering undertegnede aftalen om køreplanen den 16. marts 2016 og senere har uddybet sit tilsagn om inddragelse af andre relevante interessenter i den nationale dialog og om fortsat at respektere eventuelle aftaler indgået mellem oppositionens signatarer og 7+7-mekanismen, som er styringskomiteen for den nationale dialog; insisterer på behovet for, at alle parter overholder deres forpligtelser, og opfordrer til en fortsat dialog med sigte på etablering af en endelig våbenhvile; opfordrer EU og dets medlemsstater til at fortsætte deres engagement med hensyn til at støtte de bestræbelser, der udfoldes af Den Afrikanske Union for at bringe fred til Sudan og det sudanske folk på deres vej til et internt reformeret demokrati;

14.  opfordrer De Forenede Nationers og Den Afrikanske Unions mission i Darfur (UNAMID) til at etablere en permanent tilstedeværelse i Jebel Marra; opfordrer UNAMID til øjeblikkeligt at efterforske og offentligt rapportere om påståede krænkelser af menneskerettighederne og folkeretten begået af medlemmer af de sudanske regeringsstyrker og oppositionsstyrkerne i Jebel Marra;

15.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til nøje at overvåge EU's udviklingsbistand til Sudan for at forhindre direkte eller indirekte støtte til lokale militser og til at sikre, at de RSF-styrker, der patruljerer ved Sudans grænser til Egypten og Libyen, ikke giver udseende af at bekæmpe ulovlig migration på EU's vegne;

16.  opfordrer indtrængende Kommissionen og de berørte medlemsstater til at sikre fuld åbenhed omkring projektet for "bedre migrationsforvaltning" med Sudan, herunder alle planlagte aktiviteter og modtagere af EU- og national støtte, og til at udarbejde en samlet rapport fra en teknisk EU-delegations besøg i Sudan i maj 2016;

17.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at påse, at Parlamentet holdes fuldt orienteret om den dialog, der er etableret under Khartoumprocessen, og at de aktiviteter, der finansieres via EU's trustfond for Afrika, navnlig dem, der sigter mod at opbygge kapacitet hos Sudans regering, udføres i fuld overensstemmelse med eksisterende aftaler, så det sikres, at overholdelsen af internationale forpligtelser og lovgivning er fuldt ud gennemsigtige for borgerne og civilsamfundet i EU og Sudan;

18.  bemærker med bekymring den fortsatte og hyppige krænkelse af kvinders rettigheder i Sudan og navnlig af straffelovens artikel 152, og opfordrer indtrængende de sudanske myndigheder til at undertegne og ratificere konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder hurtigst muligt;

19.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Sudans regering, Den Afrikanske Union, FN's generalsekretær, formændene for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU og Det Panafrikanske Parlament (PAP) og Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben.


Thailand, særlig sagen om Andy Hall
PDF 171kWORD 47k
Europa-Parlamentets beslutning af 6. oktober 2016 om Thailand, navnlig sagen om Andy Hall (2016/2912(RSP))
P8_TA(2016)0380RC-B8-1068/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Thailand, navnlig dem af 20. maj 2010(1), 6. februar 2014(2), 21. maj 2015(3) og 8. oktober 2015(4),

–  der henviser til det svar, som Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender, Federica Mogherini, gav på vegne af Kommissionen den 19. november 2015 om Andy Halls situation,

–  der henviser til de erklæringer, der blev afgivet af EU's delegation til Thailand i samråd med cheferne for EU's missioner i Thailand den 14. november 2014,

–  der henviser til pressemeddelelsen fra FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder af 20. september 2016,

–  der henviser til erklæringen fra Maurizio Bussi, Den Internationale Arbejdsorganisations landechef for Thailand, Cambodia og Den Demokratiske Folkerepublik Laos, af 21. september 2016 om domfældelsen over arbejdsrettighedsaktivist Andy Hall i Thailand,

–  der henviser til FN's Menneskerettighedsråds universelle regelmæssige gennemgang af Thailand og dets henstillinger af 11. maj 2016,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne af 10. december 1948,

–  der henviser til "Thailand migration Report 2014" fra FN's Tematiske Arbejdsgruppe om Migration,

–  der henviser til FN's erklæring om menneskerettighedsforkæmpere fra 1998 og til FN's Generalforsamlings resolution A/RES/70/161 af 17. december 2015,

–  der henviser til den internationale konvention fra 1966 om borgerlige og politiske rettigheder, som Thailand er part i,

–  der henviser til FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf fra 1984,

–  der henviser til Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationers menneskerettighedserklæring af 18. november 2012,

–  der henviser til FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at arbejdstagerrettighedsforkæmperen Andy Hall, som er EU-borger, den 20. september 2016 blev idømt en betinget straf på tre års fængsel og en bøde på THB 150 000 efter at have bidraget til en rapport fra den finske NGO, Finnwatch, som afslører krænkelser af arbejdsrettighederne på en thailandsk ananasforarbejdningsfabrik, Natural Fruit Company Ltd;

B.  der henviser til, at Andy Hall formelt blev tiltalt for injurier og for en IT-forbrydelse i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten på internettet, og til at Andy Halls to straffesager fik lov at fortsætte igennem det thailandske retssystem;

C.  der henviser til, at en række krænkelser af arbejdstagernes rettigheder begået af virksomheden var blevet påvist af det thailandske arbejdsministerium såvel som af ansatte i Natural Fruit Company Ltd under tidligere retsmøder;

D.  der henviser til, at Prakanong Ret i Bangkok den 18. september 2015 traf en afgørelse til fordel for Andy Hall og fastholdt afvisningen af de øvrige injuriesager mod ham, som er blevet anket af Natural Fruit Company Ltd og den thailandske anklagemyndighed og i øjeblikket verserer ved højesteret; der henviser til, at de to civile søgsmål er blevet suspenderet i afventning af udfaldet af de to straffesager;

E.  der henviser til, at Migrant Workers Rights Network (MWRN), en organisation, som Hall er rådgiver for, samt Hall selv og 14 hønsefarmarbejdere fra Myanmar ifølge rapporter i internationale og thailandske medier trues med tilsvarende retssager om injurier og IT-forbrydelser af en thailandsk leverandør af kyllinger til det europæiske marked;

F.  der henviser til, at de thailandske myndigheder den 28. september 2016 forhindrede en række udenlandske menneskerettighedseksperter og -forskere i offentligt at fremlægge Amnesty Internationals seneste forskningsrapport, som dokumenterer, at tortur eller overgreb mod politiske modstandere, migrantarbejdere, formodede oprørere og andre regelmæssigt finder sted på militærbaser, politistationer og i tilbageholdelsesfaciliteter;

G.  der henviser til, at den uforholdsmæssigt hyppige anvendelse af injurielovgivningen, som indebærer fængselsstraf, over for menneskerettighedsforkæmpere, der rapporterer om påståede menneskerettighedskrænkelser, begrænser ytringsfriheden i strid med Thailands forpligtelser i henhold til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Thailand er part i;

H.  der henviser til, at der bor næsten 4 millioner udlændinge i Thailand, hvoraf 2,7 millioner er fra Cambodia, Laos og Myanmar; der henviser til, at migranter fra disse lande siden 2001 har haft adgang til arbejdstilladelser, men at der stadig er mere end en million uregistrerede migrantarbejdere i landet;

I.  der henviser til, at Human Rights Watch den 18. september 2016 erklærede, at menneskerettighederne og arbejdsrettighederne for migrantarbejdere fra Myanmar, Cambodia og Laos, der arbejder i Thailand, er blevet krænket regelmæssigt og straffrit i årenes løb, og at migrantarbejdere ofte får ringe eller ingen beskyttelse gennem den thailandske arbejdslovgivning trods regeringens postulater om, at alle lovligt registrerede migrantarbejdere vil blive beskyttet i henhold til denne lovgivning;

J.  der henviser til, at Thailand begyndte at implementere et aftalememorandum om samarbejde om beskæftigelse af arbejdstagere med Cambodia og Laos i 2006 og med Myanmar i 2009; der henviser til, at arbejdstagere under denne ordning kunne få jobtilbud og rejsedokumenter, inden de migrerede til Thailand, men at kun 5 % af arbejdstagerne fra disse lande har gennemgået processen i aftalememorandummet;

1.  glæder sig over EU's stærke engagement over for den thailandske befolkning, som EU har solide og mangeårige politiske, økonomiske og kulturelle forbindelser med;

2.  beklager, at Andy Hall blev kendt skyldig, og udtrykker bekymring over den retslige proces, og hvordan den kan påvirke menneskerettighedsforkæmpernes frihed til at udføre deres arbejde;

3.  opfordrer den thailandske regering til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at Andy Halls og andre menneskerettighedsforkæmperes rettigheder – herunder retten til en retfærdig rettergang – respekteres og beskyttes, samt til at skabe gunstige rammer for, at folk kan nyde godt af deres menneskerettigheder, og specifikt sikre, at fremme og beskyttelse af menneskerettighederne ikke kriminaliseres;

4.  opfordrer de thailandske myndigheder til at sikre, at landets injurielovgivning er i overensstemmelse med den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Thailand er part i, samt til at revidere loven om IT-forbrydelser, som på nuværende tidspunkt er for vagt formuleret;

5.  roser EU-Udenrigstjenesten for dens arbejde med Andy Hall-sagen og opfordrer den indtrængende til fortsat at følge situationen tæt; opfordrer Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at rejse spørgsmålet over for den thailandske regering under det kommende ASEAN-EU-ministermøde i Bangkok;

6.  opfordrer den thailandske regering og de statslige institutioner til at overholde Thailands egne forfatningsmæssige og internationale forpligtelser for så vidt angår domstolenes uafhængighed, retten til en retfærdig procedure og rettergang samt retten til ytrings-, forenings- og forsamlingsfrihed;

7.  anerkender de fremskridt, den thailandske regering har gjort, med hensyn til at bekæmpe udnyttelse af arbejdstagere og beskytte thailandske arbejdstagere og migrantarbejdere, som navnlig kommer til udtryk gennem et styrket arbejdstilsynssystem, lovgivning, der dækker arbejdsformidlinger, foranstaltninger med henblik på at forhindre gældsslaveri og menneskehandel, en stærkere sanktionspolitik for misbrug af arbejdstagere, ratificering af ILO-konvention nr. 187 og undertegnelsen i marts 2016 af konventionen om søfarendes arbejdsforhold;

8.  anmoder de thailandske myndigheder om at vedtage og gennemføre, både i lovgivningen og i praksis, en holistisk, langsigtet indvandringspolitik for lavtuddannede migrantarbejdere, som er i overensstemmelse med menneskerettighedsprincipperne og tager højde for arbejdsmarkedets behov; foreslår i denne forbindelse, at man som et første skridt reviderer loven om arbejdsretten med henblik på at sikre migrantarbejdere samme ret til foreningsfrihed som thailandske statsborgere;

9.  opfordrer til, at migrantarbejdere beskyttes ved hjælp af stærkere incitamenter for arbejdsgiverne til at deltage i legaliseringsprocessen, idet der håndhæves store bøder eller anden straf for arbejdsgivere, som ikke deltager i legaliseringsprocessen, eller som tilsidesætter arbejdslovgivningen;

10.  anmoder Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og EU-delegationen i Bangkok samt medlemsstaternes delegationer om fortsat at overvåge menneskerettighedssituationen i Thailand, vedblive med at gå i dialog med regeringen og civilsamfundet og benytte alle til rådighed værende instrumenter til at sikre respekt for menneskerettighederne, menneskerettighedsforkæmpere og retsstatsprincippet i Thailand;

11.  opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til – gennem åben overvågning og indberetning og i samarbejde med civilsamfundet – at sikre, at virksomheder, der har hjemsted på deres område og driver virksomhed i Thailand, overholder de internationale menneskerettighedsstandarder, og glæder sig over den støtte, som den finske detailvirksomhed, S Group, har givet Andy Hall;

12.  er af den faste overbevisning, at virksomheder bør holdes ansvarlige for enhver form for skade på miljøet og krænkelse af menneskerettighederne, og at EU og medlemsstaterne bør værne om dette som et centralt princip;

13.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Kommissionen, Thailands regering og parlament, medlemsstaternes parlamenter og regeringer, FN's højkommissær for menneskerettigheder og regeringerne i Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationers medlemsstater.

(1) EUT C 161 E af 31.5.2011, s. 152.
(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0107.
(3) EUT C 353 af 27.9.2016, s. 52.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0343.


International Financial Reporting Standards: IFRS 9
PDF 177kWORD 48k
Europa-Parlamentets beslutning af 6. oktober 2016 om International Financial Reporting Standards: IFRS 9 (2016/2898(RSP))
P8_TA(2016)0381B8-1060/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder(1),

–  der henviser til det endelige udkast til Kommissionens forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår IFRS 9,

–  der henviser til International Financial Reporting Standard (IFRS) 9 for finansielle instrumenter, udstedt den 24. juli 2014 af International Accounting Standards Board (IASB), til godkendelsesudtalelsen om IFRS 9 fra Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe (EFRAG)(2), til EFRAG's vurdering af IFRS 9 i forhold til princippet om et retvisende billede, og til skrivelserne fra Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) med bemærkninger til godkendelsen af IFRS 9,

–  der henviser til ændringerne til IFRS 4, offentliggjort af IASB den 12. september 2016 under overskriften "Applying IFRS 9 Financial Instruments with IFRS 4 Insurance Contracts",

–  der henviser til Philippe Maystadts rapport fra oktober 2013 med titlen "Should IFRS standards be more European?",

–  der henviser til G20-ledernes erklæring af 2. april 2009,

–  der henviser til rapport af 25. februar 2009 fra Højniveaugruppen vedrørende Finansielt Tilsyn i EU under ledelse af Jacques de Larosière,

–  der henviser til sin beslutning af 7. juni 2016 om evaluering af de internationale regnskabsstandarder (IAS) og aktiviteter inden for International Financial Reporting Standards Foundation (IFRS Foundation), Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe (EFRAG) og Public Interest Oversight Board (PIOB)(3),

–  der henviser til skrivelse af 8. januar 2016 fra Økonomi- og Valutaudvalget til formanden for Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) med anmodning om en analyse af konsekvenserne for den finansielle stabilitet af indførelsen af IFRS 9 og til svarskrivelse af 29. februar 2016,

–  der henviser til skrivelse af 16. juni 2016 fra Økonomi- og Valutaudvalget til kommissæren med ansvar for finansiel stabilitet, finansielle tjenesteydelser og kapitalmarkedsunion om godkendelsen af IFRS 9 og til svarskrivelse af 15. juli 2016,

–  der henviser til undersøgelser foretaget for Økonomi- og Valutaudvalget om IFRS 9 ("IFRS Endorsement Criteria in Relation to IFRS 9", "The Significance of IFRS 9 for Financial Stability and Supervisory Rules", "Impairments of Greek Government Bonds under IAS 39 and IFRS 9: A Case Study" samt "Expected-Loss-Based Accounting for the Impairment of Financial Instruments: the FASB and IASB IFRS 9 Approaches"),

–  der henviser til forespørgsel til Kommissionen om International Financial Reporting Standards: IFRS 9 (O-000115/2016 — B8-0721/2016),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Økonomi- og Valutaudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at den globale finansielle krise har sat den rolle, som International Financial Reporting Standards (IFRS), herunder navnlig reglerne for anerkendelse af tab i banksystemet, spiller for den finansielle stabilitet og vækst, på G20's og EU's dagsorden; der henviser til, at G20 og de Larosière-rapporten har fokuseret på visse centrale spørgsmål med hensyn til regnskabsstandarder forud for krisen, procyklikalitet i forbindelse med princippet om værdiansættelse til markedsværdi og indregning i resultatet, undervurdering af risikoakkumulering under konjunkturopsving og manglen på en fælles og gennemsigtig metode til værdiansættelse af illikvide og værdiforringede aktiver;

B.  der henviser til, at International Accounting Standards Board (IASB) udarbejdede IFRS 9 – Financial Instruments som et hovedinstrument til løsning af visse aspekter af krisen og dennes påvirkning af banksektoren; der henviser til, at IFRS 9 træder i kraft den 1. januar 2018 og erstatter IAS 39;

C.  der henviser til, at EFRAG har afgivet en positiv godkendelsesudtalelse om IFRS 9 med en række bemærkninger vedrørende anvendelsen af begrebet "dagsværdi" i situationer, hvor markedet er under pres, det manglende begrebsmæssige grundlag for metoden med hensættelser for tab over 12 måneder og de utilfredsstillende bestemmelser vedrørende langsigtede investeringer; der henviser til, at der i udtalelsen som følge af de forskellige anvendelsesdatoer for IFRS 9 og den kommende nye forsikringsstandard IFRS 17 blev taget forbehold med hensyn til anvendelsen af standarden på forsikringssektoren;

D.  der henviser til, at polemikken og debatten om indvirkningen af måling til dagsværdi på langsigtede investeringer er blevet forstærket af manglen på en kvantitativ konsekvensanalyse om emnet;

E.  der henviser til, at indregning af urealiserede gevinster i forbindelse med måling til dagsværdi kan betragtes som en overtrædelse af kapitalvedligeholdelsesdirektivet og regnskabsdirektivet; der henviser til, at Kommissionen er i færd med at foretage en sammenligning af medlemsstaternes praksis med hensyn til udlodning af overskud;

F.  der henviser til, at forsigtighedsprincippet bør være det centrale ledende princip for enhver regnskabsstandard;

G.  der henviser til, at den nye standard forekommer at være lige så, hvis ikke mere kompleks end sin forgænger, IAS 39; der henviser til, at det oprindelige mål var at reducere kompleksiteten;

H.  der henviser til, at den kommende nye forsikringsstandard IFRS 17, som afløser IFRS 4, sandsynligvis vil træde i kraft efter 2020; der henviser til, at der er udtrykt betænkeligheder ved misforholdet mellem ikrafttrædelsesdatoerne for henholdsvis IFRS 9 og IFRS 17; der henviser til, at IASB i de endelige ændringer til IFRS 4 , der blev offentliggjort i september 2016, tilbyder to valgmuligheder: dels den såkaldte "overlay approach", dels den såkaldte "deferral approach", der giver den indberettende enhed mulighed for midlertidigt at udskyde anvendelsen;

I.  der henviser til, at Økonomi- og Valutaudvalget har undersøgt IFRS 9 – Financial Instruments ved at afholde en offentlig høring om IFRS 9, få foretaget fire undersøgelser samt arrangere undersøgelseaktiviteter såvel på udvalgsplan som i regi af sit permanente IFRS-team;

1.  bemærker, at IFRS 9 —Financial Instruments udgør et af de vigtigste tiltag fra IASB's side som reaktion på den finansielle krise; konstaterer, at implementeringsarbejdet er allerede i gang;

2.  anerkender, at IFRS 9 udgør en forbedring i forhold til IAS 39, for så vidt som indførelsen af en værdiforringelsesmodel, der tager udgangspunkt i "'forventet tab" frem for "konstateret tab", adresserer problemet med "for lidt og for sent" i proceduren for indregning af tab på lån; bemærker imidlertid, at IFRS 9 kræver høj grad af dømmekraft i regnskabsprocessen; understreger, at der er store meningsforskelle og meget lidt konkret vejledning at få fra revisorer i denne henseende; opfordrer derfor til, at de europæiske tilsynsmyndigheder i samarbejde med Kommissionen og EFRAG udsteder retningslinjer for at forhindre misbrug af skønsbeføjelser i ledelsen;

3.  erindrer - uden at ville anfægte Kommissionens forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår IFRS 9 - om de anmodninger, det fremsatte i sin førnævnte beslutning af 7. juni 2016;

4.  minder om, at principperne for bedre regulering kræver en konsekvensanalyse; konstaterer, at der ikke er foretaget nogen egentlig kvantitativ konsekvensanalyse for IFRS 9, hvilket delvis skyldes mangel på pålidelige data; understreger behovet for at opnå en bedre forståelse af virkningen af IFRS 9 for banksektoren, forsikringssektoren og de finansielle markeder generelt, men også for den finansielle sektor som helhed; gentager derfor sin opfordring til IASB og EFRAG om at styrke deres kapacitet til at foretage konsekvensanalyser, navnlig på det makroøkonomiske område;

5.  gentager anmodningen fra Økonomi- og Valutaudvalget til ESRB om en analyse af konsekvenserne for den finansielle stabilitet af indførelsen af IFRS 9; minder om, at ESRB har lovet at imødekomme denne anmodning i løbet af 2017; konstaterer med tilfredshed, at ESRB har etableret en ny taskforce for IFRS 9; minder om Maystadts anbefalinger vedrørende udvidelsen af kriteriet om "offentlighedens interesse", dvs. at regnskabsstandarder hverken må bringe den finansielle stabilitet i EU i fare eller stå i vejen for EU's økonomiske udvikling;

6.  bemærker vigtigheden af at opnå fuld forståelse af samspillet mellem IFRS 9 og andre reguleringsmæssige krav; påskønner EBA's igangværende vurdering af IFRS 9’s indvirkning på banker i EU, der skal give en bedre forståelse af standardens virkninger for den lovpligtige egenkapital, dens samspil med andre tilsynsbestemmelser og den måde, hvorpå institutterne forbereder sig på anvendelsen af IFRS 9; bemærker, at banker, der anvender standardmetoden, sandsynligvis er dem, der vil blive hårdest ramt af en formindskelse af deres egentlige kernekapital; opfordrer derfor Kommissionen til at foreslå passende foranstaltninger i tilsynsmæssigt regi inden udgangen af 2017, f.eks. i form af en gradsvis indfasningsordning i kapitalkravsforordningen, der kan afbøde virkningerne af den nye værdiforringelsesmodel over en treårig periode, eller indtil en passende international løsning er blevet indført, samt forhindre pludselige, ubegrundede virkninger på bankernes kapitalprocenter og udlån;

7.  konstaterer, at der er et misforhold mellem ikrafttrædelsesdatoerne for henholdsvis IFRS 9 og den kommende nye forsikringsstandard IFRS 17; bemærker, at IASB har fastlagt ændringer til IFRS 4 for at imødekomme nogle af bekymringerne, navnlig vedrørende brugen af den valgfri "deferral approach"; opfordrer Kommissionen til at tage dette spørgsmål op på tilfredsstillende og fyldestgørende vis og med støtte fra EFRAG, så der sikres reelle lige konkurrencevilkår inden for EU;

8.  understreger den betydning, som langsigtede investeringer spiller for den økonomiske vækst; er bekymret for, at den regnskabsmæssige behandling, som IFRS 9 giver visse finansielle instrumenter, der direkte eller indirekte besiddes som langsigtede investeringer, navnlig egenkapital, kan være i strid med den overordnede målsætning om at fremme langsigtede investeringer; opfordrer Kommissionen til at sørge for, at IFRS 9 gavner EU's langsigtede investeringsstrategi, mindsker procyklikaliteten og giver færre incitamenter til overdreven risikotagning; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en evaluering senest i december 2017;

9.  påskønner Kommissionens igangværende initiativ til at sammenligne medlemsstaternes praksis med hensyn til udlodning af overskud; opfordrer Kommissionen til at sikre, at IFRS 9 er i overensstemmelse med direktivet om kapitalvedligeholdelse og direktivet om regnskaber, og til at samarbejde i nødvendigt omfang med IASB og nationale og tredjelandes standardiseringsorganer med henblik på at opnå deres støtte til ændringer eller, i mangel af sådan støtte, at sørge for de fornødne ændringer i EU-lovgivningen;

10.  opfordrer Kommissionen til sammen med de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'er), ECB og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) samt EFRAG, til nøje at følge gennemførelsen af IFRS 9 i EU, udarbejde en efterfølgende konsekvensanalyse senest i juni 2019 samt forelægge denne analyse for Europa-Parlamentet og handle i overensstemmelse med sidstnævntes synspunkter;

11.  opfordrer IASB til i forlængelse af implementeringen af IFRS 9 at foretage en revision for at identificere og vurdere utilsigtede virkninger af standarden, navnlig på langsigtede investeringer;

12.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen.

(1) EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1.
(2) http://www.efrag.org/Assets/Download?assetUrl=%2Fsites%2Fwebpublishing%2FSiteAssets%2FEndorsement%2520Advice%2520on%2520IFRS%25209.pdf.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0248.


Situationen i Syrien
PDF 154kWORD 48k
Europa-Parlamentets beslutning af 6. oktober 2016 om Syrien (2016/2894(RSP))
P8_TA(2016)0382B8-1089/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at fjendtlighederne i Syrien er eskaleret, navnlig i Aleppo, som er kommet under kraftige luftbombardementer, som også omfatter angreb på sundhedsfaciliteter; der henviser til, at situationen dramatisk og hurtigt er blevet forværret, til trods for det internationale samfunds bestræbelser på at bringe fjendtlighederne til ophør;

B.  der henviser til, at Den Europæiske Union er en af de største bidragydere til humanitær bistand til de mennesker, der flygter fra den historiske vold og ødelæggelse i Syrien; der henviser til, at manglen på international enighed gør det betydeligt vanskeligere at forhandle sig frem til en løsning på krigen i Syrien;

C.  der henviser til, at EU bør fortsætte sin indsats og – gennem den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformanden i Kommissionen – spille en mere kollektiv og markant mæglerrolle i forbindelse med at nå frem til en fredsaftale for Syrien;

1.  fordømmer på det kraftigste alle angreb på civile og på civil infrastruktur, fortsættelsen af alle belejringer i Syrien og den manglende adgang for humanitær bistand til det syriske folk i nød; udtrykker sin dybeste bekymring over de menneskelige lidelser i de besatte områder i Aleppo og i hele Syrien, som berører mange kvinder og børn, der ikke har adgang til vigtige humanitære varer, og har et desperat behov for fødevarer, rent vand og medicinsk udstyr;

2.  beklager dybt og fordømmer på uforbeholden vis de seneste angreb på en humanitær nødhjælpskonvoj og på et Røde Halvmåne-lagerlokale nær Aleppo som en alvorlig og foruroligende overtrædelse af den humanitære folkeret og som en krigsforbrydelse; ærer de humanitære hjælpearbejdere, der har mistet livet i forbindelse med deres indsats for at hjælpe befolkningen i Aleppo og i hele Syrien, og udtrykker sin dybeste medfølelse med ofrenes familier og venner; opfordrer til, at de, som har gjort sig skyldige i krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, straffes og stilles til ansvar herfor;

3.  opfordrer alle parter i konflikten, og navnlig Rusland og Assad-regimet, til at standse alle angreb på civile og på civile infrastrukturer, herunder vand- og elektricitetsinfrastrukturer, til straks at tage troværdige skridt til at indstille fjendtlighederne og ophæve alle belejringer samt til at tillade humanitære organisationer hurtig, sikker og uhindret adgang til alle mennesker i nød;

4.  glæder sig over EU's akutte humanitære initiativ for Aleppo, som ud over at mobilisere midler til presserende humanitære behov har til formål at sikre medicinsk evakuering af sårede og syge personer fra det østlige Aleppo med fokus på kvinder, børn og ældre; opfordrer indtrængende alle parter til omgående at give de nødvendige tilladelser til humanitær bistand og medicinsk nødevakuering;

5.  opfordrer indtrængende alle deltagere i den internationale støttegruppe for Syrien til at genoptage forhandlingerne med henblik på at fremme indførelsen af en stabil våbenhvile og intensivere arbejdet for en varig politisk løsning i Syrien; støtter fuldt ud indsatsen fra FN's særlige udsending Staffan de Mistura i denne henseende;

6.  opfordrer den højtstående repræsentant/næstformanden til at forny indsatsen hen imod en fælles EU-strategi for Syrien, som skal tilstræbe at fremme en politisk løsning i Syrien og omfatte kontrol- og håndhævelsesinstrumenter med henblik på at styrke overholdelsen af de aftaler og forpligtelser, som er indgået inden for rammerne af den internationale støttegruppe for Syrien;

7.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformanden i Kommissionen, Rådet, Kommissionen, regeringerne og parlamenterne i EU's medlemsstater, De Forenede Nationer, medlemmerne af den internationale støttegruppe for Syrien samt alle parter, der er involveret i konflikten i Syrien.


FN's klimakonference 2016 i Marrakesh, Marokko (COP22)
PDF 216kWORD 62k
Europa-Parlamentets beslutning af 6. oktober 2016 om gennemførelsen af Paris-aftalen og FN's klimakonference 2016 i Marrakesh, Marokko (COP 22 ) (2016/2814(RSP))
P8_TA(2016)0383B8-1043/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og den dertil hørende Kyotoprotokol,

–  der henviser til Parisaftalen, afgørelse 1/CP.21, og den 21. partskonference (COP21) under UNFCCC og den 11. samling i den partskonference, der tjener som møde for parterne i Kyotoprotokollen (CMP11), som afholdtes i Paris, Frankrig, fra den 30. november til den 11. december 2015,

–  der henviser til den 18. partskonference (COP18) under UNFCCC og den 8. samling i den partskonference, der tjener som møde for parterne i Kyotoprotokollen (CMP8), som afholdtes i Doha, Qatar, fra den 26. november til 8. december 2012, samt til vedtagelsen af en ændring af protokollen om en anden forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen, der begyndte den 1. januar 2013 og slutter den 31. december 2020,

–  der henviser til åbningen for undertegnelse af Parisaftalen i De Forenede Nationers (FN's) hovedkvarter i New York den 22. april 2016, som vil forblive åben indtil 21. april 2017, og til at 180 stater har undertegnet Parisaftalen, og 27 stater som tegner sig for i alt 39,08 % af de samlede drivhusgasemissioner har deponeret deres ratifikationsdokumenter (pr. 7. september 2016),

–  der henviser til sin betænkning af 14. oktober 2015 "På vej til en ny international klimaaftale i Paris”(1),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. marts 2016 med titlen "Vejen fra Paris: Vurdering af følgerne af Parisaftalen" (COM(2016)0110),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. april 2013 om EU-strategien for tilpasning til klimaændringerne fra april 2013 (COM(2013)0216) og de ledsagende arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene,

–  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 23. og 24. oktober 2014,

–  der henviser til Letlands og Kommissionens indbringende af 6. marts 2015 om de tilsigtede nationale bidrag (INDC) fra EU og medlemsstaterne,

–  der henviser til den femte vurderingsrapport (AR5) fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPPC) og dets sammenfattende rapport,

–  der henviser til den sammenfattende rapport om emissionskløften fra FN's Miljøprogram (UNEP) fra november 2014 med titlen "The Emissions Gap Report 2014" og til UNEP's rapport om tilpasningskløften "Adaptation Gap Report 2014",

–  der henviser til ledernes erklæring vedtaget på G7-topmødet i Schloss Elmau i Tyskland fra den 7.-8. juni 2015 med titlen "Think ahead. Act together" (Tænk fremad. Gør en fælles indsats), hvori de bekræftede, at de havde til hensigt at leve op til tilsagnet om at reducere drivhusgasemissionerne med 40-70 % inden 2050 sammenlignet med 2010, hvilket er nødvendigt for at sikre, at nedbringelsen er tættere på 70 % end 40 %,

–  der henviser til ledernes erklæring vedtaget på G7-topmødet i Ise-Shima, Japan, den 26.-27. maj 2016, hvori alle parter opfordres til at virke for, at Parisaftalen kunne træde i kraft i 2016,

–  der henviser til Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis rapport fra februar 2016 med titlen "Too late, too sudden: Transition to a low-carbon economy and systemic risk",

–  der henviser til encyklikaen Laudato Si,

–  der henviser til FN's internationale ressourcepanels ti vigtigste budskaber vedrørende klimaændringer "10 key messages on Climate Change" fra december 2015,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at Parisaftalen træder i kraft på tredivtedagen efter den dato, hvor mindst 55 parter til konventionen, som i alt tegner sig for mindst ca. 55 % af de samlede drivhusgasemissioner, har deponeret deres ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter hos FN;

B.  der henviser til, at den reduktionsplan, der er indeholdt i Kommissionens forslag til klimarammer, ikke er i overensstemmelse med de mål, der er indeholdt i Paris-aftalen; der henviser til, at målene som et første skridt bør justeres i retning af øvre del af målspektret for 2050, dvs. 95 % i 2050;

C.  der henviser til, at indsatsen for at afbøde den globale opvarmning ikke bør ses som en hindring for bestræbelserne på at opnå økonomisk vækst, men derimod som en drivkraft i opnåelsen af ny og bæredygtig økonomisk vækst og beskæftigelse;

D.  der henviser til, at klimaændringer kan skærpe konkurrencen om ressourcer, såsom fødevarer, vand og græsningsarealer, forværre økonomisk modgang og politisk ustabilitet og inden for en ikke alt for fjern fremtid kan blive den væsentligste årsag til folkevandringer, både inden for og på tværs af de nationale grænser; der henviser til, at migrationsproblematikken derfor bør sættes højt på den internationale dagsorden;

E.  der henviser til, at de alvorligste konsekvenser af klimaændringerne vil kunne mærkes i udviklingslandene, og især i de mindst udviklede lande og små østater under udvikling, der ikke har tilstrækkelige ressourcer til at forberede sig på og tilpasse sig de klimaforandringer, som indtræffer; der henviser til, at Afrika ifølge Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) er særlig sårbar over for denne udfordring og derfor er særligt udsat for vandknaphed, ekstremt voldsomme vejrfænomener og manglende fødevaresikkerhed som følge af tørke og ørkendannelse;

F.  der henviser til, at EU og dens medlemsstater den 6. marts 2015 forelagde sit INDC til UNFCCC, som indebærer en forpligtelse til senest i 2030 at leve op til et bindende EU-mål om nationale reduktioner af drivhusgasemissionerne på mindst 40 % i forhold til 1990, således som det blev fastsat i Det Europæiske Råds konklusioner af 23. oktober 2014 om 2030-rammen for klima- og energipolitikken;

Klimaindsats på et solidt videnskabeligt grundlag

1.  minder om, at det i henhold til den videnskabelige dokumentation, som blev forelagt i IPCC AR5 fra 2014, er ubestrideligt, at der sker en opvarmning af klimasystemet, at klimaet er under forandring, og at menneskelige aktiviteter har været den fremherskende årsag til den konstaterede opvarmning siden midten af det 20. århundrede; er bekymret over, at de udbredte og dybtgående konsekvenser af klimaændringerne allerede er åbenbare i naturlige og menneskeskabte systemer i alle verdensdele og i verdenshavene;

2.  henviser til UNFCCC-sekretariatets konklusioner om, at bibeholdelsen af det nuværende globale niveau for drivhusgasemissioner vil føre til, at det resterende globale kulstofbudget, der modsvarer målet om at begrænse de globale gennemsnitlige temperaturstigninger til højst 1,5 ºC vil være opbrugt inden for de næste 5 år; understreger, at alle lande for at undgå de værste konsekvenser af den globale opvarmning bør fremskynde overgangen til CO2-neutrale drivhusgasemissioner og modstandsdygtighed over for klimaændringer, således som det er aftalt i Parisaftalen;

3.  opfordrer indtrængende de udviklede lande, navnlig i EU, til at reducere deres drivhusfasemissioner ud over de nævnrede tilsagn for i videst muligt omfang at undgå, at der opstår negative emissioner i stor målestok, eftersom teknologierne endnu ikke har vist sig at være effektive, socialt acceptable, omkostningseffektive og sikre;

Nødvendigheden af hurtigt at ratificere og gennemføre Parisaftalen

4.  glæder sig over klimaaftalen fra Paris som et skelsættende resultat i bekæmpelsen af klimaændringer og for multilateralismen; anser den som en ambitiøs, afbalanceret, retfærdig og juridisk bindende aftale, og mener, at vedtagelsen af aftalen og de samlede indberetninger ved afslutningen af COP21 om 187 parters tilsigtede nationalt bestemte bidrag (INDC'er) markerede et afgørende vendepunkt hen imod en omfattende og fælles global indsats, som – når den er gennemført – endeligt og uigenkaldeligt vil fremskynde omstillingen til en klimarobust, klimaneutral global økonomi;

5.  ser med stor tilfredshed på alle landes løfte om at holde stigningen i den gennemsnitlige globale temperatur et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og fortsætte indsatsen for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C samt målet om at nå en balance mellem menneskeskabte emissioner fra forskellige kilder og dræn af drivhusgasser (CO2-neutrale drivhusgasemissioner) i anden halvdel af dette århundrede på et retfærdigt grundlag;

6.  minder om, at en begrænsning af stigningen i den globale temperatur til et godt stykke under 2°C ikke er nogen garanti for, at det er muligt at undgå betydelige uønskede klimapåvirkninger; erkender, at der skal udvikles en klar forståelse for de specifikke politiske konsekvenser af at begrænse den globale temperaturstigning til gennemsnitlig 1,5°C; glæder sig derfor over udarbejdelsen af en særrapport fra IPCC i 2018 med dette for øje; understreger, at potentialet i dræn som bidrag til emissionsneutralitet ikke bør overvurderes;

7.  minder om, at tidlig dekarbonisering – med henblik på at begrænse stigningen i den globale gennemsnitstemperatur til under 2°C, samtidig med at der fortsat gøres en indsats for at begrænse stigningen til 1,5°C – er nødvendig, og at drivhusgasemissioner snarest muligt bør nå deres højdepunkt; erindrer om, at de globale drivhusgasemissioner bør være udfaset senest i 2050 eller kort tid derefter; opfordrer alle de parter, der er i stand til det, til at gennemføre deres nationale dekarboniseringsmål og -strategier ved at prioritere udfasningen af emissioner fra kul, som er den mest forurenende energikilde, og opfordrer EU til at arbejde sammen med sine internationale partnere med dette for øje og vise et godt eksempel på god praksis;

8.  understreger, at den juridisk bindende Parisaftale og den skitserede kurs hen imod dekarbonisering vil give pålidelige retningslinjer for beslutningstagningen, undgå bekostelig fastlåsning i CO2-intensive investeringer, skabe sikkerhed og forudsigelighed for virksomheder og investorer samt tilskynde til et skift fra fossile brændstoffer hen imod kulstoffattige investeringer;

9.  understreger, at det selv i mangel af videnskabelige beviser for, hvad begrænsningen af den globale opvarmning til 1,5°C vil betyde for hver sektor og region, er klart, at landenes nuværende indsats ikke er tilstrækkelig til at nå disse sikkerhedsgrænser for de mest sårbare lande; opfordrer indtrængende alle lande og især de udviklede lange til i fællesskab af intensivere indsatsen og opdragere deres nationalt bestemte bidrag (DC’er) inden for rammerne af den forberedende dialog i 2018; opfordrer EU til i den forbindelse at forpligte sig til yderligere emissionsreduktioner i sit NDC for 2030; minder om, at det ikke er tilstrækkeligt med en indsats fra EU’s side, og opfordrer derfor Rådet og Kommissionen til at optrappe indsatsen for at tilskynde de øvrige partnere til at gøre det samme;

10.  glæder sig over Parisaftalens tilsagn om at reducere de globale emissioner til nul i løbet af anden halvdel af dette århundrede; erkender, at dette betyder, at de fleste sektorer i EU skal nå målet om CO2-neutralitet betydeligt tidligere; understreger, at EU skal lægge pres på de parter, som ikke fører en kurs, der er i overensstemmelse med Parisaftalen;

11.  opfordrer indtrængende til, at Parisaftalen træder i kraft snarest, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en tidlig og hurtig ratifikation for ikke at forsinke aftalens ikrafttrædelse; opfordrer derfor Kommissionen til regelmæssigt at aflægge rapport til Parlamentet og de kompetente udvalg om, hvor langt man er nået i ratificeringsprocessen, og navnlig om årsagerne til de potentielle hindringer, der måtte opstå; glæder sig over, at en række medlemsstater allerede har iværksat – og visse allerede har afsluttet – deres nationale ratifikationsprocedurer;

12.  beklager imidlertid, at summen af alle INDC'er ikke engang tilnærmelsesvis bringer verden tæt på at opfylde målet om 2 °C; påpeger, at det er nødvendigt at øge ambitionsniveauet, og kræver en samordnet indsats fra Den Europæiske Union og andre store emissionslande for at bringe INDC'erne i overensstemmelse med tilsagnene i Paris-aftalen; fremhæver den hastende karakter og den afgørende betydning af, at alle parter, herunder EU; hvert femte år forpligter sig til yderligere emissionsreduktioner i deres NDC’er i overensstemmelse med ambitionsmekanismen i Parisaftalen: mener, at NDC’er bør være centrale redskaber i national udviklingsplanlægning i synergi med målene for bæredygtig udvikling;

13.  understreger betydningen af at vise, at EU tilslutter sig Parisaftalen, bl.a. ved at tage EU's egne langsigtede mål og politiske instrumenter op til fornyet overvejelse og af at indlede denne proces så tidligt som muligt for at åbne op for en omfattende debat, hvor Parlamentet bør spille en afgørende rolle sammen med repræsentanter for nationale, regionale og lokale myndigheder samt civilsamfundet og erhvervslivet; opfordrer Kommissionen til at forberede en nul-emissionsstrategi for midten af århundredet for EU og til at sikre en omkostningseffektiv vej hen imod opfyldelsen af det i Parisaftalen aftalte mål om at opnå nul nettoemissioner;

COP22 i Marrakesh

14.  mener, at der bør ske fremskridt i forhandlingerne om de vigtigste elementer i Parisaftalen, herunder en udvidet ramme for gennemsigtighed, oplysninger om status på verdensplan, yderligere retningslinjer for NDC'er, enighed om differentiering, tab og skader, klimafinansiering og kapacitetsstøtte samt en mekanisme, der letter gennemførelsen og fremmer overholdelsen; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at overholde de tilsagn, der blev afgivet inden for rammerne af Parisaftalen, navnlig vedrørende EU's bidrag til afbødning og tilpasning af klimaforandringer, samt til at opretholde sin støtte til finansiering, teknologioverførsel og kapacitetsopbygning uagtet eventuelle ændringer i forbindelse med EU-medlemsstaternes status;

15.  understreger, at tiden er en afgørende faktor for så vidt angår den fælles indsats for at bekæmpe klimaændringer og indfrielsen af Parisaftalen; understreger, at EU både har kapaciteten til og ansvaret for at gå forrest med et godt eksempel og straks påbegynde arbejdet med at bringe sine klima- og energimål i overensstemmelse med det internationalt aftalte mål om at begrænse stigningen i den globale gennemsnitstemperatur til under 2°C, samtidig med at der fortsat gøres en indsats for at begrænse denne stigning til 1,5°C;

16.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at fortsætte deres aktive deltagelse i den såkaldte højambitiøse alliance ("High Ambition Coalition") og forpligte sig til at fremskynde fremskridt i forbindelse med forhandlingerne og støtte det marokkanske formandskab for så vidt angår alliancens fokus på vedvarende energikilders bidrag og tilpasningsforanstaltninger i den globale kamp mod klimaændringer;

17.  understreger, at der er behov for at indlede drøftelser om udformningen af den "forberedende dialog" i 2018, som vil være en central lejlighed til at lukke den fortsatte afbødningskløft i de nuværende INDC'er; mener, at EU bør spille en proaktiv rolle i denne første "forberedende dialog" for at gøre status over den fælles ambition og fremskridtene med opfyldelsen af forpligtelserne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til forud for den "forberedende dialog” at fremlægge ambitiøse nationale energi- og klimaplaner for opfyldelsen af deres forpligtelser i henhold til Parisaftalen;

18.  minder om, at en øget afbødningsindsats i perioden før 2020 er en absolut forudsætning for at nå de langsigtede mål i Parisaftalen og et nøgleelement i forbindelse med at vurdere succesen af klimatopmødet i Marrakesh;

Ambitionerne for perioden før 2020 og Kyotoprotokollen

19.  bemærker, at EU nu er godt på vej til at overopfylde sit 2020-mål for nedbringelse af drivhusgasemissioner og for at opfylde sit 2020-mål for vedvarende energi, og at der er sket betydelige forbedringer for så vidt angår energiintensitet takket være mere effektive bygninger, produkter, industriprocesser og køretøjer, og at den europæiske økonomi er vokset med 45 % siden 1990; understreger imidlertid, at der stadig er behov for et øget ambitionsniveau og flere foranstaltninger for at bevare et tilstrækkeligt incitament til at gennemføre de drivhusgasemissionsreduktioner, der er nødvendige for at nå EU's klima- og energimål for 2050; understreger, at der ikke er blevet gjort tilstrækkeligt fremskridt med at reducere drivhusgasemissionerne inden for transport- og landbrugssektoren med hensyn til 2020-målene, og at det er nødvendigt at øge indsatsen i betragtning af disse sektorers bidrag til emissionsreduktioner frem til 2030;

20.  understreger, at 20/20/20-målene for drivhusgasemissioner, vedvarende energi og energibesparelser har spillet en central rolle med hensyn til at drive denne proces fremad og bevare beskæftigelsen for mere end 4,2 millioner mennesker i forskellige miljøbrancher med konstant vækst under den økonomiske krise;

21.  præciserer, at den anden forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen ganske vist er begrænset i omfang, men at den bør ses som et meget vigtigt mellemskridt, og opfordrer derfor parterne, herunder EU-medlemsstaterne, til at afslutte ratifikationsprocessen så hurtigt som muligt; bemærker, at Parlamentet gjorde sit ved at afgive samstemmende udtalelse, og glæder sig over de medlemsstater, der allerede har afsluttet deres interne processer;

En Samlet indsats fra alle sektorer

22.  glæder sig over udviklingen af emissionshandelssystemer på globalt plan, herunder 17 emissionshandelssystemer, der fungerer i fire verdensdele, og som dækker 40 % af verdens BNP, hvilket bidrager til at nedbringe de samlede emissioner på en omkostningseffektiv måde; tilskynder Kommissionen til at fremme sammenkoblinger mellem EU's emissionshandelssystem og andre emissionshandelssystemer med henblik på etablering af et system med et internationalt emissionsmarked for at øge klimaambitionerne og samtidig bidrage til at mindske risikoen for kulstoflækage ved at skabe lige vilkår; anmoder om, at der gøres en kraftig indsats for at bevare medlemsstater, hvis status er i forandring, i EU ETS; opfordrer Kommissionen til at indføre sikkerhedsmekanismer med henblik på at sikre, at en sammenkobling af EU's ETS fører til en permanent reduktion og ikke undergraver EU's egne mål for drivhusgasemissioner;

23.  understreger, at jordemissioner (landbrug, husdyrbesætninger, skovbrug og anden arealanvendelse) i tråd med IPCC's konklusioner har et stort omkostningseffektivt potentiale for afbødning og fremme af modstandsdygtighed, og at det derfor er nødvendigt at styrke EU's foranstaltninger og det internationale samarbejde for at maksimere CO2-opsamlingspotentialet for jordemissioner med henblik på at sikre en sikker og varig CO2-binding; bemærker de særlige muligheder i forbindelse med skovlandbrug i denne henseende; påpeger den vigtige aftale vedrørende ILUC, som blev opnået i begyndelsen af den nye valgperiode, og håber, at Parlamentets bidrag til forhandlingerne ved den lejlighed kan danne grundlag for en ambitiøs løsning i forbindelse med den kommende gennemgang af reglerne;

24.  bemærker, at skovfældning og skovødelæggelse bærer ansvaret for 20 % af de samlede drivhusgasemissioner i verden, og understreger skovenes og en aktiv bæredygtig skovforvaltnings betydning for modvirkning af klimaændringer og behovet for at styrke skovenes tilpasningsevner og modstandsdygtighed over for klimaændringer; understreger behovet for en afbødningsindsats med fokus på tropeskovsektoren (REDD +); understreger, at målet om at begrænse den globale opvarmning til under 2 °C sandsynligvis vil være umuligt uden denne afbødningsindsats; opfordrer endvidere EU til at øge den internationale finansiering til nedbringelse af skovrydning i udviklingslande;

25.  understreger betydningen af fortsat at sætte menneskerettighederne i centrum for klimaindsatsen og kræver, at Kommissionen og medlemsstaterne sikrer, at man under forhandlingerne om tilpasningstiltag erkender nødvendigheden af at respektere, beskytte og fremme menneskerettighederne, herunder bl.a. ligestilling, kvinders fuldgyldige og ligeværdige medvirken og aktiv fremme af en retfærdig omskoling af arbejdskraften, som fremmer anstændige arbejdsforhold og kvalitetsarbejdspladser for alle;

26.  opfordrer til, at LULUCF integreres i EU's klima- og energipolitiske ramme for 2030, idet det er nødvendigt at tage separat hensyn til disse emissioner for at undgå, at EU's LULUCF-dræn anvendes til at reducere afbødningsbestræbelserne i andre sektorer;

27.  minder om, at transport er den næststørste drivhusgasemitterende sektor; beklager, at international luftfart og shipping ikke er nævnt i Parisaftalen; insisterer på nødvendigheden af at indføre en række politikker, som skal tilsigte at reducere emissionerne fra denne sektor; gentager, at det er nødvendigt, at UNFCCC-parterne gør en indsats for effektivt at regulere og lægge loft over emissionerne fra luft- og søfarten i overensstemmelse med behovene og situationens hastende karakter; opfordrer alle parter til via ICAO og IMO at arbejde på at udvikle en global politikramme til at muliggøre en effektiv indsats og at træffe foranstaltninger til at fastsætte de fornødne mål inden udgangen af 2016 med henblik på at opnå de nødvendige reduktioner set i lyset af målsætningen om et godt stykke under 2°C;

28.  minder om, at drivhusgasserne fra luftfart blev indarbejdet i EU's emissionshandelsordning (ETS) den 1. januar 2012, hvorved alle luftfartøjsoperatører blev forpligtet til at ansøge om kulstofemissionskvoter inden for rammerne af ETS; noterer sig vedtagelsen af to "stop-the-clock"-beslutninger i 2013 og 2014 om midlertidig nedsættelse af emissionshandelsordningens anvendelsesområde med henblik på at udelade internationale flyvninger for at give ICAO tid til at udvikle en global markedsbaseret foranstaltning for reduktion af emissioner fra international luftfart, og at denne fritagelse udløber i 2017;

29.  opfordrer til, at der under den igangværende 39. samling i ICAO-Forsamling etableres en retfærdig og robust global markedsbaseret foranstaltning, som skal gennemføres på internationalt niveau fra 2020 og frem; udtrykker sin dybe skuffelse over det nuværende forslag, der drøftes i ICAO, og minder om, at enhver ændring af den eksisterende lovgivning for at inddrage luftfarten i EU's emissionshandelsordning kun kan overvejes, hvis den globale markedsbasered foranstaltning er ambitiøs, og at flyvninger inden for Europa under alle omstændigheder fortsat vil være omfattet af EU's emissionshandelsordning;

30.  fremhæver advarslen fra Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) om, at for sen opmærksomhed omkring betydningen af at kontrollere emissioner kan resultere i en pludselig indførelse af kvantitative begrænsninger for brugen af kulstofintensive energikilder, og at omkostningerne i overgangsperioden vil blive tilsvarende højere med potentielle virkninger for den økonomiske aktivitet og finansieringsinstitutter; opfordrer Kommissionen til at vurdere de potentielle systemiske risici, som er forbundet med en brat overgang, og til, om nødvendigt, at foreslå indførelse af krav om gennemsigtighed og politikker på de finansielle markeder med henblik på i størst muligt omfang at afbøde systemiske risici;

31.  understreger den centrale rolle, som den cirkulære økonomi vil spille i forbindelse med overgangen til et lavemissionssamfund; mener, at foranstaltninger, som udelukkende fokuserer på at nedbringe emissioner uden at tage hensyn til bidraget fra anvendelsen af vedvarende energikilder og effektiv ressourceanvendelse, ikke vil nå det tilsigtede mål; er af den opfattelse, at overgangen til en global model for cirkulær økonomi – i betragtning af den indvirkning, som udnyttelsen af råstoffer og affaldshåndtering har på drivhusgasemissioner – skal behandles indgående på COP22;

32.  fremhæver betydningen af en holistisk og systemisk tilgang til udformningen og gennemførelsen af politikker at mindskelse af drivhusgasemissionerne og fremhæver, at det især er vigtigt at holde økonomisk vækst og menneskelig velfærd adskilt fra ressourceforbrug, eftersom ressourceeffektivitet reducerer såvel drivhusgasemissioner som andre forhold, der sætter pres på miljøet og på ressourcerne og samtidig fremmer bæredygtig vækst, og henviser til, at en politik, som udelukkende fokuserer på nedbringelse af drivhusgasemissionerne, ikke samtidig vil garantere ressourceeffektivitet; understreger, at effektiv anvendelse af ressourcer fremmer økonomisk og miljømæssigt overskud; understreger, at den cirkulære økonomi og dermed ordentlig forvaltning af naturressourcerne kan fungere som en vigtig løftestang på klimaområdet; påpeger f.eks., at udvinding, forarbejdning, transport, transformation, anvendelse og bortskaffelse af ressourcer tegner sig direkte for en stor del af energiforbruget; fastslår, at en øget ressourceproduktivitet gennem forbedret effektivitet og et mindsket ressourcespild gennem genbrug, oparbejdning og genanvendelse ligeledes bidrager til at reducere ressourceforbruget og samtidig også drivhusgasemissionerne betydeligt; henviser i denne forbindelse til arbejdet i det internationale ressourcepanel;

Nedbringelse af CO2-emissionerne

33.  ser med tilfredshed på ledernes erklæring vedtaget på G7-topmødet i Ise-Shima, Japan, den 26.-27. maj 2016, der understreger betydningen af at begrænse udledningen af kortlivede klimaforurenende stoffer, herunder sodpartikler, hydrofluorcarboner (HFC'er) og methan, for at bremse den umiddelbare opvarmning;

34.  opfordrer til vedtagelse af en ambitiøs global nedtrapning af HFC'er under Montrealprotokollen i 2016; minder om, at EU har vedtaget en ambitiøs lovgivning med henblik på at udfase 79 % af alle HFC'er inden 2030, idet klimavenlige alternativer er nemt tilgængelige, og deres potentiale bør udnyttes fuldt ud; bemærker, at udfasningen af anvendelsen af HFC'er er en nem metode til at gennemføre til modvirkende foranstaltninger i og uden for EU;

Industri og konkurrenceevne

35.  understreger, at bekæmpelse af klimaændringer skal prioriteres og gennemføres på verdensplan, samtidig med sikring af energisikkerheden og udvikling af bæredygtig økonomisk vækst og bæredygtige arbejdspladser;

36.  understreger, at klimarelaterede investeringer kræver en stabil og forudsigelig retsramme og klare politiske signaler;

37.  glæder sig over, at Kina og andre store konkurrenter til EU's energiintensive industrier indfører emissionshandelsmekanismer eller andre prisfastsættelsesmekanismer; mener, at EU – indtil der er opnået lige markedsvilkår – bør opretholde passende og forholdsmæssige foranstaltninger til at sikre industriens konkurrenceevne og - hvor det er nødvendigt - at forebygge CO2-udflytning i betragtning af, at energi-, industri- og klimapolitik går hånd i hånd;

38.  understreger betydningen af at gøre bedre brug af de eksisterende programmer/instrumenter såsom Horisont 2020, der er åbne for tredjelandes deltagelse, især inden for energi, klimaændringer og bæredygtig udvikling, og vigtigheden af at integrere bæredygtigheden i de relevante programmer;

Energipolitik

39.  opfordrer EU til at lægge pres på det internationale samfund for hurtigst muligt af få vedtaget konkrete foranstaltninger, herunder en tidsplan, for gradvis udfasning af miljømæssigt eller økonomisk skadelige subsidier, herunder til fossile brændstoffer;

40.  understreger at mere ambitiøse energieffektivitetsmål i EU kan bidrage til at nå et ambitiøst klimamål, som samtidig mindske risikoen for kulstoflækage;

41.  understreger vigtigheden af den rolle, som energieffektivitet og vedvarende energi spiller med hensyn til at reducere emissioner, foretage økonomiske besparelser, sikre energiforsyningen og forebygge og afbøde energifattigdom med sigte på at beskytte og hjælpe sårbare og fattige husholdninger; opfordrer til global fremme af energieffektivitetsforanstaltninger og udvikling af vedvarende energi (f.eks. ved at stimulere egenproduktion og forbrug af vedvarende energikilder) og minder om, at energieffektivitet og vedvarende energi er to af de vigtigste mål i EU's energiunion;

Forskning, innovation og digitale teknologier

42.  understreger, at forskning og innovation i klimaændrings- og tilpasningspolitikker og ressourceeffektivitets- og lavemissionsteknologier er centrale elementer i bekæmpelsen af klimaændringer på en omkostningseffektiv måde, nedsætter afhængigheden af fossile brændstoffer og bør fremme brugen af sekundære råstoffer; opfordrer derfor til et globalt engagement for at fremme og koncentrere investeringerne på dette område;

43.  minder om, at forskning, innovation og konkurrenceevne er en af de fem søjler i EU's strategi for en energiunion; bemærker, at EU er fast besluttet på fortsat at være førende på verdensplan på disse områder, idet det samtidig udvikler et tæt videnskabeligt samarbejde med internationale partnere; understreger betydningen af at opbygge og fastholde en stærk innovationskapacitet både i udviklede lande og nye vækstlande til udvikling af rene og bæredygtige energiteknologier;

44.  minder om den katalysatorrolle, som digitale teknologier kan spille i omstillingen af energisystemet; understreger betydningen af at udvikle energioplagringsteknologier, der vil bidrage til en nedbringelse af kulstofemissionerne fra energiproduktion samt henholdsvis opvarmning og køling af husholdninger;

45.  understreger betydningen af at øge antallet af kvalificerede arbejdstagere, der er aktive i industrien, og fremme kendskabet og bedste praksis for at stimulere skabelsen af kvalitetsjob, idet arbejdskraftens mobilitet understøttes, hvor dette er nødvendigt;

46.  slår til lyd for en bedre anvendelse af teknologier, såsom rumsatellitter, til nøjagtig indsamling af data om emissioner, temperatur og klimaændringer; fremhæver især bidraget fra Copernicusprogrammet; opfordrer også til et åbent samarbejde og udveksling af oplysninger mellem lande og til, at forskeres får uhindret adgang til data;

Ikke-statslige aktørers rolle

47.  understreger, at stadig flere ikkestatslige aktører tager initiativ til at skifte til brændsler, der indeholder mindre fossilt kulstof og øge deres modstandsdygtighed over for klimaændringerne; understreger derfor betydningen af en struktureret og konstruktiv dialog mellem regeringer, erhvervslivet, herunder små og mellemstore virksomheder, byer, regioner, internationale organisationer, civilsamfundet og højere læreanstalter og af at sikre, at de bliver inddraget i planlægningen og gennemførelsen af klimaindsatsen for at mobilisere et solidt globalt tiltag hen imod robuste samfund med lave CO2-emissioner; glæder sig over opstillingen af "den globale klimadagsorden", som bygger på "Lima-Paris-handlingsdagsordenen", der involverer halvfjerds initiativer med flere interessenter i forskellige sektorer;

48.  understreger, at platformen for ikke-statslige aktørers klimaindsats (NAZCA) bør integreres fuldt ud i UNFCCC; bemærker, at de lokale og regionale myndigheder er de største bidragydere til "Lima-Paris-handlingsplanen" og til NAZCA og allerede har demonstreret deres beslutsomhed med hensyn til at realisere gennemførelsen af Parisaftalen – både hvad afbødning og tilpasning angår – og til at sikre horisontal samordning og mainstreaming af klimapolitik, styrke lokalsamfund og borgere og fremme samfundsmæssige ændringer og innovation, navnlig gennem initiativer som "den globale borgmesteraftale" og "Under 2-aftalememorandummet";

49.  opfordrer EU og medlemsstaterne til i samarbejde med alle civilsamfundets aktører (institutioner, den private sektor, NGO'er og lokalsamfund) at udvikle nedbringelsesinitiativer inden for nøglesektorer (energi, teknologier, byer og transport) samt tilpasnings- og modstandsdygtighedsinitiativer som reaktion på tilpasningsspørgsmål, navnlig for så vidt angår adgang til vand, fødevaresikkerhed og risikoforebyggelse; opfordrer alle regeringer og alle civilsamfundsaktører til at støtte og styrke denne handlingsdagsorden;

50.  mener, at det er vigtigt at sikre, at den legitime lobbyvirksomhed, der udøves under forhandlingerne om den kommende COP22, er præget af den størst mulige gennemsigtighed, og at alle officielt anerkendte aktører har lige adgang til alle nødvendige oplysninger;

51.  minder parterne og FN om, at individuelle tiltag er lige så vigtige som regeringernes og institutionernes tiltag; opfordrer derfor til, at der udvises større handlingskraft med hensyn til at gennemføre oplysningskampagner og andre tiltag, som skal sikre, at befolkningen får oplysninger om de små og store tiltag, der kan bidrage til at bekæmpe klimaændringerne i de udviklede lande samt i udviklingslandene;

Modstandsdygtighed over for klimaændringer ved hjælp af tilpasning

52.  understreger, at tilpasningstiltag er en uundgåelig nødvendighed for alle lande, hvis de skal mindske de negative konsekvenser mest muligt og fuldt ud udnytte mulighederne for klimarobust vækst og bæredygtig udvikling; opfordrer til, at der på denne baggrund fastsættes langsigtede tilpasningsmål; minder om, at udviklingslandene, særligt de mindst udviklede lande og små udviklingsøstater, har bidraget mindst til klimaændringerne, men er de mest sårbare over for de negative konsekvenser af klimaændringerne og er dårligst i stand til at tilpasse sig;

53.  opfordrer Kommissionen til at revidere EU's strategi for tilpasning til klimaændringerne, der blev vedtaget i 2013; opfordrer Kommissionen til at foreslå juridisk bindende instrumenter, såfremt de foranstaltninger, sm medlemsstaterne træffer, skønnes at være utilstrækkelige;

54.  fremhæver de alvorlige negative og ofte uoprettelige konsekvenser af manglende handling, i betragtning af at klimaændringerne påvirker samtlige regioner i hele verden på forskellige, men stærkt skadelige, måder, hvilket fører til migrationsstrømme og tab af menneskeliv såvel som økonomiske, miljømæssige og sociale tab; understreger, at et fælles globalt politisk og økonomisk skub for at fremme innovation inden for ren og vedvarende energi er afgørende for at opfylde vores klimamål og fremme væksten;

55.  opfordrer til, at problematikken vedrørende klimaflygtninge og omfanget heraf som følge af klimakatastrofer, der skyldes den globale opvarmning, tages alvorligt; bemærker med bekymring, at 166 mio. mennesker blev tvunget til at forlade deres hjem på grund af oversvømmelser, storme, jordskælv eller andre katastrofer mellem 2008 og 2013; henleder navnlig opmærksomheden på, at klimarelateret udvikling i dele af Afrika og Mellemøsten kan bidrage til politisk ustabilitet, økonomisk modgang og optrapning af flygtningekrisen i Middelhavsområdet;

56.  glæder sig over den indsats, som er blevet gjort inden for rammerne af Warszawa-mekanismen til håndtering af tab og skader, som vil blive gennemgået på COP22; anmoder mekanismen om at fortsætte med at forbedre forståelsen af og ekspertisen om, hvordan klimaændringerne påvirker migrationsmønstre, fordrivelser og menneskelig mobilitet, og opfordrer til at udnytte denne forståelse og ekspertise bedre;

57.  opfordrer EU og alle andre lande til at adressere menneskerettighedsdimensionen og de sociale virkninger af klimaændringerne, sikre beskyttelse og fremme af menneskerettigheder og solidaritet samt støtte de fattigere lande, hvis kapaciteter er under pres som følge af konsekvenserne af klimaændringerne;

Støtte til udviklingslandene

58.  understreger også betydningen af den rolle, som udviklingslandene spiller med hensyn til at nå målene i Parisaftalen, og behovet for at hjælpe disse lande med at gennemføre deres klimaplaner, udnytte synergierne med de relative mål for bæredygtig udvikling fuldt ud – herunder deltagelse i det afrikanske initiativ om vedvarende energi – samt af de allerede gennemførte klimaforanstaltninger, Addis Ababa-handlingsplanen og Agenda 2030;

59.  understreger, at det er nødvendigt at fremme universel adgang til bæredygtig energi i udviklingslandene, især i Afrika, gennem øget anvendelse af vedvarende energi; påpeger, at Afrika har enorme naturressourcer, som kan sikre dets energisikkerhed; understreger, at en del af EU's energi i sidste ende ville kunne komme fra Afrika, hvis der sker en vellykket etablering af elsammenkoblingerne;

60.  understreger, at EU har erfaringen, kapaciteten og den globale formåen til at blive førende i opbygningen af den mere intelligente, renere og mere modstandsdygtige infrastruktur, der er nødvendig for at tilvejebringe den globale overgang, som der blev givet anstød til i Paris; opfordrer EU til at understøtte udviklingslandenes bestræbelser med henblik på overgangen til lavemissionssamfund, som er mere inklusive, velstående og sikre;

Klimafinansiering

61.  bemærker, at der er behov for en yderligere indsats for at sikre mobilisering af klimafinansiering til at nå målet om 100 mia. USD senest i 2020; glæder sig over videreførelsen frem til 2025; opfordrer indtrængende alle parter, der er i stand til det, til at opfylde sine forpligtelser til at yde klimafinansiering i betragtning af omfanget og alvoren af problemet; anerkender, at det vil kræve betydeligt højere lavemissions- og klimaresistente investeringer og yderligere bestræbelser på at udfase subsidier til fossile brændstoffer at minimere de alvorlige klimapåvirkninger; understreger betydningen af at åbne yderligere finansieringskilder gennem kulstofprissætning og offentlig-private partnerskaber;

62.  opfordrer til konkrete EU-tilsagn og internationale tilsagn om at aktivere yderligere kilder til klimafinansiering, herunder indførelse af en afgift på finansielle transaktioner, henlæggelse af visse af EU's ETS-emissionskvoter i perioden 2021-2030 samt afsættelse af indtægter fra EU-indgreb og andre internationale indgreb over for emissioner fra luft- og skibsfarten til internationale klimafinansieringsformål og den grønne klimafond, bl.a. til teknologiske innovationsprojekter;

63.  glæder sig over Parisaftalens tilsagn om at bringe alle finansielle strømme i overensstemmelse med lave drivhusgasemissioner og klimarobust udvikling; mener, at dette kræver, at EU omgående sætter ind over for de finansielle strømme til fossile brændstoffer og kulstofintensiv infrastruktur;

64.  ser frem til den forberedende dialog for at identificere muligheder for at forbedre de finansielle ressourcer og støtte til at forbedre afhjælpningen fra alle parters side; anerkender det ansvar, der påhviler alle parter, donorer og modtagere, til at samarbejde om at øge støtten og gøre den mere tilgængelig og effektiv;

65.  opfordrer Kommissionen til at foretage en fuldstændig evaluering af Parisaftalens eventuelle konsekvenser for EU-budgettet og til at udvikle en specifik og automatisk EU-finansieringsmekanisme, som yder supplerende og tilstrækkelig støtte til EU's rimelige andel af det internationale klimafinansieringsmål på 100 mia. USD;

66.  opfordrer til en indførelse af en omfattende CO2-afgift som et globalt anvendeligt instrument til håndtering af emissioner og tildeling af indtægterne fra emissionshandelsordningen til klimarelaterede investeringer sammen med indtægter fra CO2-afgifter på brændstoffer inden for international transport; opfordrer endvidere til delvis anvendelse af landbrugsstøtten til at garantere investeringer i produktion og anvendelse af vedvarende energi inden for landbruget; understreger betydningen af at mobilisere kapital fra den private sektor og åbne op for de nødvendige investeringer lavemissionsteknologier; opfordrer regeringer samt offentlige og private finansieringsinstitutter, herunder banker, pensionsfonde og forsikringsselskaber til at give et ambitiøst tilsagn om at tilpasse låne- og investeringspraksis til målet på under 2°C og frigøre sig fra fossile brændstoffer, herunder udfase eksportkreditter til investeringer i fossile brændstoffer; opfordrer til, at der indføres særlige offentlige garantier til fordel for grønne investeringer, miljømærker og skattefordele for grønne investeringsfonde og i forbindelse med udstedelse af grønne obligationer;

67.  fremhæver vigtigheden af at udveksle praksis vedrørende spørgsmålet om at integrere bæredygtighed i de finansielle sektorer på både internationalt og europæisk plan og mener, at det med henblik på at give investorer pålidelige og præcise oplysninger om ikkefinansielle spørgsmål bør overvejes at indføre en mærkning af finansielle produkter, som skal gennemføres ved hjælp af en evaluering og en rapport om deres sårbarhed over for klimarelaterede risici og om deres bidrag til overgangen til en lavemissionsøkonomi;

Klimadiplomati

68.  glæder sig over EU's fortsatte fokus på klimadiplomati, der er af afgørende betydning for at øge opmærksomheden om klimaforanstaltninger i partnerlande og i den globale offentlighed; understreger, at EU, dets medlemsstater og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) har en enorm udenrigspolitisk kapacitet og må udvise lederskab i klimafora; understreger, at en ambitiøs og presserende klimaindsats og gennemførelse af COP21-forpligtelserne fortsat skal være en særlig prioritet i EU's bilaterale og biregionale dialoger på højt niveau med partnerlande, G7, G20, i FN samt i andre internationale fora;

69.  opfordrer EU til at koncentrere sine diplomatiske bestræbelser på klimaområdet om at sikre, at Parisaftalen får en solid struktur;

Europa-Parlamentet,

70.  forpligter sig til at ratificere Parisaftalen snarest muligt, at udnytte sin internationale rolle og sit medlemskab af internationale parlamentariske netværk til konsekvent at gøre fremskridt hen imod en hurtig ratifikation og gennemførelse af Parisaftalen;

71.  mener, at det – da det også vil skulle give sit samtykke til en eventuel international aftale – skal være velintegreret i EU's delegation; forventer derfor at få mulighed for at deltage i EU's koordineringsmøder i Marrakesh, og at der garanteres det adgang til alle forberedende dokumenter fra det øjeblik, forhandlingerne indledes;

o
o   o

72.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og UNFCCC's sekretariat med anmodning om, at den bliver fremsendt til alle parter uden for EU.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0359.


Gennemførelse af forordningen om materialer bestemt til kontakt med fødevarer
PDF 211kWORD 62k
Europa-Parlamentets beslutning af 6. oktober 2016 om gennemførelse af forordningen om materialer bestemt til kontakt med fødevarer (EF) nr. 1935/2004 (2015/2259(INI))
P8_TA(2016)0384A8-0237/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 af 27. oktober 2004 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer og om ophævelse af direktiv 80/590/EØF og 89/109/EØF(1),

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 2023/2006 af 22. december 2006 om god fremstillingsmæssig praksis for materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer(2),

–  der henviser til Kommissionens forordning (EU) nr. 10/2011 af 14. januar 2011 om plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer(3),

–  der henviser til vurderingen af gennemførelsen på europæisk plan om "Materialer bestemt til at komme i kontakt med fødevarer – Forordning (EF) nr. 1935/2004", som er foretaget af Europa-Parlamentets Forskningstjeneste(4),

–  der henviser til referatet af workshoppen om "Materialer bestemt til kontakt med fødevarer - hvordan sikrer vi fødevaresikkerhed og teknologisk innovation i fremtiden?", der blev afholdt den 26. januar 2016 i Europa-Parlamentet(5),

–  der henviser til Kommissionens "State of the Art Report on Mixture Toxicity"(6),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet om de kombinerede virkninger af kemikalier - Kemiske blandinger (COM(2012)0252),

–  der henviser til Rådets (Miljø) konklusioner af 22. december 2009 om de kombinerede virkninger af kemikalier(7),

–  Europa-Parlamentet og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden"(8), som bl.a. anerkender nødvendigheden af at EU tackler kombinationsvirkninger af kemikalier og spørgsmålene i forbindelse med hormonforstyrrende stoffer i al relevant EU-lovgivning,

–  der henviser til en evaluering af status over den videnskabelige viden om hormonforstyrrende stoffer - 2012, som blev udarbejdet for De Forenede Nationers Miljøprogram (UNEP) og Verdenssundhedsorganisationen (WHO)(9),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF(10) (REACH-forordningen),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0237/2016),

A.  der henviser til, at forordning (EF) nr. 1935/2004 ("rammeforordningen") fastsætter generelle sikkerhedskrav til alle materialer bestemt til kontakt med fødevarer og genstande, der er bestemt til direkte eller indirekte kontakt med fødevarer, for at sikre, at stoffer ikke migrerer over i fødevarer i mængder, der kan frembyde en fare for menneskers sundhed eller forårsage en uacceptabel ændring af fødevarernes sammensætning eller en forringelse af deres organoleptiske egenskaber;

B.  der henviser til, at bilag I til rammeforordningen angiver 17 materialer bestemt til kontakt med fødevarer, der kan blive omfattet af særforanstaltninger;

C.  der henviser til, at kun fire ud af over 17 materialer er omfattet af særlige EU-foranstaltninger: plast (herunder genanvendt plast), keramik, celluloseregenerater og aktive og intelligente materialer;

D.  der henviser til, at der er stærkt behov for en revision af visse specifikke EU-foranstaltninger, især Rådets direktiv 84/500/EØF keramiske genstande;

E.  der henviser til, at for de andre 13 materialer, der er angivet i bilag 1, har medlemsstaterne fortsat mulighed for at vedtage nationale bestemmelser;

F.  der henviser til, at mange medlemsstater allerede har indført eller i øjeblikket arbejder på forskellige foranstaltninger i forbindelse med de resterende materialer bestemt til kontakt med fødevarer; der henviser til, at princippet om gensidig anerkendelse ikke fungerer i forbindelse med disse nationale tiltag, og at det indre markeds effektive funktion samt det høje niveau for sundhedsbeskyttelse, som kræves i rammeforordningen og traktaterne, derfor ikke kan sikres;

G.  der henviser til, at materialer, der ikke er reguleret af specifikke EU-foranstaltninger, kan udgøre en risiko for folkesundheden og give anledning til voksende mistillid fra forbrugerne, retlig usikkerhed og øgede efterlevelsesomkostninger for operatører – som ofte væltes over på forbrugerne senere i forsyningskæden – og derigennem virke hæmmende på konkurrenceevne og innovation; der henviser til, at ifølge vurderingen af gennemførelsen på europæisk plan af maj 2016, som er foretaget af Europa-Parlamentets Forskningstjeneste (EPRS), er der bred enighed blandt alle interesserede parter om, at manglen på ensartede foranstaltninger skader den offentlige sundhed, miljøbeskyttelsen og det indre markeds gnidningsfrie funktion;

H.  der henviser til, at principperne om bedre lovgivning ikke bør forsinke foranstaltninger, som tilsigter at undgå eller mindske potentielt alvorlige eller uoprettelige konsekvenser for menneskets og/eller miljøets sundhed, jf. forsigtighedsprincippet i EU-traktaterne;

I.  der henviser til, at hormonforstyrrende og genotoksiske stoffer i materialer bestemt til kontakt med fødevarer er særlig problematiske både for den offentlige sundhed og for miljøet; der henviser til, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at give et pålideligt skøn over hormonforstyrrende eller genotoksiske egenskaber på grundlag af den kemiske sammensætning, hvorfor der bør tilskyndes til biotesting som et frivilligt middel til at give et forvarsel for at garantere sikkerheden af kemisk komplekse materialer bestemt til kontakt med fødevarer; henviser til, at der bør tilskyndes til forskning i udvikling af både analytiske og toksikologiske testmetoder for at sikre pålidelige og omkostningseffektive vurderinger af materialer bestemt til kontakt med fødevarer til fordel for både forbrugere, miljøet og producenter;

J.  der henviser til, at der kan være skadelige mikroorganismer (patogene eller fordærvende) til stede som kontaminanter i materialer bestemt til kontakt med fødevarer, og at de biocider, der eventuelt anvendes til at nedbringe antallet af dem, ligeledes udgør en risiko for folkesundheden;

K.  der henviser til, at visse fødevarer er i berøring med en lang række forskellige emballageprodukter i lang tid;

L.  der henviser til, at en mere effektiv samordning af alle bestemmelser, som vedrører anvendelsen af materialer bestemt til kontakt med fødevarer, kan bidrage til at forbedre beskyttelsen af forbrugernes sundhed og mindske de negative konsekvenser af materialer bestemt til kontakt med fødevarer, og særlig emballageaffald, for miljøet;

M.  der henviser til, at en mere effektiv samordning af alle bestemmelser, som vedrører materialer bestemt til kontakt med fødevarer, ville gøre den cirkulære økonomi mere effektiv;

N.  der henviser til, at specifikke foranstaltninger bør baseres på videnskabelig dokumentation; der henviser til, at der fortsat er videnskabelige uløste spørgsmål, og at der derfor er behov for mere forskning;

O.  der henviser til, at nanoteknologi og nanomaterialer ifølge Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) repræsenterer en ny teknologisk udvikling, og at materialer bestemt til kontakt med fødevarer er et område, hvor der anvendes nanomaterialer; der henviser til, at de specifikke egenskaber ved nanomaterialer kan påvirke deres toksikokinetiske og toksikologiske profiler, men at der kun foreligger begrænsede oplysninger om disse aspekter; der henviser til, at usikkerheden også skyldes vanskelighederne med at karakterisere, opdage og måle nanomaterialer i fødevarer og biologiske matricer og den begrænsede mængde af toksicitetsdata og testmetoder;

P.  der henviser til, at vurderinger af sundheds- og miljørisici på EU-plan i øjeblikket er begrænset til vurdering af enkelte stoffer og ser bort fra de faktiske vilkår med kombineret og kumulativ eksponering ad forskellige veje og for forskellige produkttyper, der også kaldes "cocktaileffekten" eller "blandingseffekten ";

Q.  der henviser til, at vurderinger af eksponering i henhold til en henstilling fra De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation FAO/WHO (2009)(11) skal dække den almindelige befolkning samt kritiske grupper, som enten er særlig sårbare eller som forventes at blive udsat for en højere eksponering end befolkningen generelt (f.eks. småbørn, børn);

R.  der henviser til, at der skal skabes sikkerhed for, at materialer bestemt til kontakt med fødevarer kan spores i alle led i forsyningskæden for at lette kontrol, tilbagekaldelse af defekte produkter, forbrugeroplysning og ansvarsfordeling;

S.  der henviser til, at varedeklaration er den mest direkte og effektive måde at orientere forbrugerne om et produkts egenskaber på;

T.  der henviser til, at en horisontal tilgang til stoffer i alle økonomiske sektorer sikrer konsekvens i lovgivningen og forudsigelighed for erhvervslivet;

U.  der henviser til, at ensartede testmetoder for alle materialer bestemt til kontakt med fødevarer ville bidrage til et højere niveau af sundheds- og miljøbeskyttelse i hele EU;

V.  der henviser til, at indførelse af en sikkerhedskontrol af materialer bestemt til kontakt med fødevarer, der fremstilles på forhånd, kunne være én af måderne til at supplere visse specifikke foranstaltninger;

Gennemførelse af EU-lovgivning i medlemsstaterne om materialer bestemt til kontakt med fødevarer: succeser og mangler

1.  anerkender, at rammeforordningen udgør et solidt retsgrundlag, hvis mål fortsat er relevante;

2.  understreger, at der ganske vist bør lægges størst vægt på vedtagelsen af særforanstaltninger for 13 materialer, der endnu ikke er reguleret på EU-plan, men at alle relevante interesserede parter har påpeget, at der samtidig er huller i gennemførelsen og håndhævelsen af den eksisterende lovgivning;

3.  ser frem til den kommende revision fra Kommissionens Fælles Forskningscenter af de nationale bestemmelser, som medlemsstaterne har vedtaget for ikke-harmoniserede materialer; opfordrer Kommissionen til at anvende denne revision som udgangspunkt for udarbejdelsen af de krævede foranstaltninger;

4.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med udformningen af de krævede foranstaltninger at tage hensyn til den vurdering af gennemførelsen på europæisk plan, som Parlamentets Forskningstjeneste har gennemført, og til de nationale foranstaltninger, som allerede er gennemført eller som er under udarbejdelse;

5.  påpeger, at Kommissionen i betragtning af udbredelsen af de omhandlede materialer på EU's marked og den risiko, de udgør for menneskers sundhed, og for at bevare det indre marked for både materialer bestemt til kontakt med fødevarer og fødevareprodukter fortsat bør prioritere udarbejdelsen af specifikke EU-foranstaltninger for papir og pap, lak og overfladebehandlinger, metaller og legeringer, tryksværte og lim;

6.  understreger, at der især skal tages hensyn til de materialer bestemt til kontakt med fødevarer – uanset om der er tale om direkte eller indirekte kontakt med fødevarer –, som har en højere migrationsrisiko, som f.eks. materialer, der omslutter væsker og fuldfede levnedsmidler, og materialer, som er bestemt til kontakt med fødevarer i lang tid;

7.  er af den mening, at vedtagelsen af yderligere specifikke foranstaltninger på EU-plan ville tilskynde erhvervslivet til at udvikle sikre genbrugelige og genanvendte materialer bestemt til kontakt med fødevarer og derved bidrage til EU's indsats for at etablere en mere effektiv cirkulær økonomi; påpeger, at en forudsætning for dette er en bedre sporbarhed og udfasning for stoffer i materialer i kontrakt med fødevarer, som udgør en trussel mod den offentlige sundhed;

8.  understreger i denne forbindelse, at anvendelsen af materialer bestemt til kontakt med fødevarer fra genanvendte produkter ikke bør medføre et højere antal kontaminanter og/eller rester i det endelige produkt;

9.  er overbevist om, at der i lyset af EU's fokus på overgang til en cirkulær økonomi bør udvikles mere synergi mellem rammeforordningen om materialer bestemt til kontakt med fødevarer og den cirkulære økonomi, hvilket bl.a. bør indebære specifikke foranstaltninger på EU-plan for genbrugspapir og -pap; bemærker, at der er grænser for, hvor mange gange genbrugspapir og -pap kan genbruges, hvorfor det er nødvendigt med en stabil forsyning med nye træfibre;

10.  støtter på baggrund af risikoen for, at mineralolie migrerer ind i materialer bestemt til kontakt med fødevarer og genstande af papir og pap, indtil der bliver specifikke foranstaltninger og et muligt forbud mod mineralolie i blæk, yderligere forskning med sigte på at forhindre denne migration;

11.  støtter forhøjelsen af målene for genbrug og genanvendelse for alle materialer i Kommissionens forslag til direktiv om ændring af direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald (COM(2015)0596); minder imidlertid Kommissionen om, at målene for genbrug og genanvendelse skal ledsages af hensigtsmæssige kontrolforanstaltninger for at sikre sikkerheden af de materialer, som kommer i berøring med fødevarer;

12.  understreger den vanskelige situation, som de små og mellemstore virksomheder i produktionskæden befinder sig i, da de som følge af de manglende relevante lovbestemmelser, ikke er i stand til at modtage eller videregive oplysninger, der ville garantere, at deres produkter er sikre;

13.  anser det for bydende nødvendigt, at medlemsstaterne inddrager alle interesserede parter i processen, når der stilles forslag om specifikke sikkerhedskrav til materialer bestemt til kontakt med fødevarer;

14.  erkender, at den nuværende metode til vurdering af sikkerheden af materialer bestemt til kontakt med fødevarer er utilstrækkelig, da den rolle, som materialer bestemt til kontakt med fødevarer spiller, generelt undervurderes, og der mangler viden om menneskers eksponering;

Risikovurdering

15.  er klar over den vigtige rolle, som EFSA spiller i risikovurderingen af stoffer, der anvendes i materialer bestemt til kontakt med fødevarer, som er reguleret af særforanstaltninger; anerkender omkostningerne i forbindelse med risikovurderingen af et bestemt stof og EFSA's begrænsede ressourcer; opfordrer derfor Kommissionen til at øge bevillingerne til EFSA som følge af de øgede arbejdsopgaver, der skyldes det øgede behov for risikoanalyser som anført i det efterfølgende;

16.  opfordrer EFSA og Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) at samarbejde og samordne deres arbejde bedre med henblik på en mere effektiv udnyttelse af de forhåndenværende ressourcer til at gennemføre omfattende vurderinger;

17.  anerkender, at det for at vurdere risikoen ved materialer bestemt til kontakt med fødevarer korrekt er nødvendigt at tage højde for både stoffer, der anvendes ved fremstillingen og tilvirkningen heraf, og utilsigtet tilførte stoffer, herunder urenheder fra de tilsigtet tilførte stoffer og andre stoffer, der opstår af kemiske reaktioner; anerkender, at udgangsstoffer med henblik herpå skal angives klart til EFSA og til de relevante myndigheder i medlemsstaterne; understreger i overensstemmelse hermed betydningen af samarbejde mellem videnskabelige organer/laboratorier og glæder sig over EFSA's plan om at fokusere mere på færdige materialer og genstande og fremstillingsprocessen frem for på de anvendte stoffer;

18.  fremhæver betydningen af yderligere videnskabelig forskning i utilsigtet tilførte stoffer, eftersom deres identitet og struktur i modsætning til kendte farlige stoffer ofte er ukendt;

19.  opfordrer Kommissionen til at undersøge fakta i forbindelse med følgende: i) de nuværende antagelser om migration af stoffer gennem funktionelle hindringer; ii) tærskelkoncentration på 10 ppb for migrerende stoffer i fødevarer, som anvendes af visse virksomheder og kompetente myndigheder for at afgøre, i forbindelse med hvilke kemikalier der skal foretages en risikovurdering; iii) i hvilket omfang funktionelle hindringer bliver mindre effektive i lange oplagringsperioder, da de kun kan sinke migrationen; iv) de nuværende antagelser om molekylestørrelsens konsekvenser for optagelsen af kemikalier gennem fordøjelseskanalen;

20.  opfordrer EFSA og Kommissionen til at udvide begrebet sårbare grupper til at omfatte gravide og ammende kvinder og til at medtage de potentielle virkninger af eksponering for lave doser og ikke-monotonisk dosis-respons blandt risikovurderingskriterierne;

21.  beklager, at EFSA i sin aktuelle risikovurderingsprocedure ikke tager højde for den såkaldte "cocktaileffekt" eller virkningerne af flere samtidige og kumulative eksponeringer for materialer bestemt til kontakt med fødevarer og fra andre kilder, som kan have negative konsekvenser, selv om mængden af de enkelte stoffer i blandinger er lav, og opfordrer indtrængende EFSA til at gøre dette i fremtiden; opfordrer også indtrængende Kommissionen til at overveje denne effekt, når den fastsætter migrationsgrænser, der anses for sikre for menneskers sundhed;

22.  opfordrer til yderligere videnskabelig forskning i samspillet mellem forskellige kemikalier;

23.  beklager endvidere, at EFSA endnu ikke tager højde for risikoen for skadelige mikroorganismer i materialer bestemt til kontakt med fødevarer; opfordrer derfor indtrængende EFSA's Ekspertpanel for Biologiske Farer (BIOHAZ) til at undersøge spørgsmålet om mikroorganismer i materialer bestemt til kontakt med fødevarer ved at forberede en EFSA-udtalelse om emnet;

24.  påpeger, at materialer bestemt til kontakt med fødevarer er omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. 528/2012(12) (forordningen om biocidholdige produkter), eftersom biocider kan være til stede i materialer bestemt til kontakt med fødevarer for at holde deres overflade fri for mikrobiel kontaminering (desinfektionsmidler) og for at have en konserverende virkning på fødevaren (konserveringsmidler); bemærker imidlertid, at de forskellige typer af biocider i materialer bestemt til kontakt med fødevarer er omfattet af forskellige retlige rammer, og at risikovurderingen – afhængigt af biocidtypen – skal udføres af enten ECHA eller EFSA eller af begge agenturer;

25.  opfordrer Kommissionen til at sikre sammenhæng mellem forordningen om materialer bestemt til kontakt med fødevarer og forordningen om biocidholdige produkter samt til at præcisere ECHA's og EFSA's roller i denne henseende; opfordrer endvidere Kommissionen til at arbejde på en harmoniseret og konsolideret strategi for så vidt angår den overordnede vurdering og godkendelse af stoffer, der anvendes som biocider i materialer bestemt til kontakt med fødevarer, med henblik på at undgå juridiske usikkerheder og dobbeltarbejde;

26.  opfordrer EFSA til at tage hensyn til, at Den Videnskabelige Komité for Nye og Nyligt Identificerede Sundhedsrisici i 2009 konstaterede, at fødevareproduktionslokaliteter er ét af de kritiske steder, hvor udviklingen af bakterier, der er resistente over for såvel antibiotika som biocider, fremmes; påpeger derfor, at materialer bestemt til kontakt med fødevarer, som indeholder biocider, også kan bidrage til forekomsten af antibiotikaresistente bakterier i mennesker;

27.  Understreger, at materialer bestemt til kontakt med fødevarer er en væsentlig kilde til menneskers eksponering for problematiske kemiske stoffer, herunder perfluorholdige forbindelser og hormonforstyrrende stoffer, såsom phthalater og bisphenoler, som er blevet kædet sammen med kroniske sygdomme og forplantningsproblemer, stofskiftesygdomme, allergier og samt neuroudviklingsmæssige problemer; bemærker, at migrationen af sådanne kemikalier er særlig betænkeligt i materialer bestemt til kontakt med fødevarer på grund af deres potentiale for at forvolde skade, selv i meget små doser;

28.  bemærker med bekymring den øgede sundhedsskadelige virkning, som visse stoffer, der anvendes i materialer bestemt til kontakt med fødevarer, kan have på spædbørn og småbørn;

29.  opfordrer Kommissionen til at udbedre den manglende sikkerhedsvurdering mellem REACH og lovgivningen om materialer bestemt til kontakt med fødevarer ved at sikre, at virksomheder udarbejder sikkerhedsvurderinger af de sundhedsmæssige aspekter ved eksponering for kemikalier, der anvendes i materialer bestemt til kontakt med fødevarer, under produktion, brug, og distribution; mener, at dette bør præciseres i forordning (EF) nr. 1935/2004;

30.  opfordrer Kommissionen til at sikre en bedre koordination og en mere konsekvent strategi mellem REACH og lovgivningen om materialer bestemt til kontakt med fødevarer, særlig hvad angår stoffer, der er klassificeret som kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske (CMR) (kategori 1A, 1B og 2) eller som særligt problematiske stoffer (SVHC) under REACH, og til at sikre, at skadelige stoffer, der udfases under REACH, også udfases i materialer bestemt til kontakt med fødevarer; understreger, at med henblik på at udelukke enhver risiko for den offentlige sundhed skal Kommissionen regelmæssigt informere og ajourføre Parlamentet og Rådet, hvis visse problematiske stoffer (såsom SVHC, CMR, bioakkumulerende kemikalier eller visse kategorier af hormonforstyrrende stoffer), der er forbudt eller udfaset under REACH eller enhver anden lovgivning, stadig anvendes i materialer bestemt til kontakt med fødevarer; opfordrer Kommissionen til at overveje at identificere at klassificere bisphenol A som et af de stoffer, som er klassificeret som SVHC;

31.  bemærker Kommissionens offentliggørelse af 15. juni 2016 om videnskabelige kriterier til bestemmelse af hormonforstyrrende egenskaber hos aktivstoffer anvendt i biocidholdige produkter og plantebeskyttelsesmidler; understreger dog behovet for horisontale kriterier for alle produkter, herunder materialer bestemt til kontakt med fødevarer, og opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at fremlægge sådanne kriterier; opfordrer til, at disse kriterier inkluderes i risikovurderingsproceduren for materialer bestemt til kontakt med fødevarer, når de er trådt i kraft;

32.  bemærker, at Kommissionen som følge af EFSA's seneste udtalelse endelig har bekendtgjort sin plan om at indføre en migrationsgrænse på 0.05 mg/kg for bisphenol A for emballage og beholdere af plast samt for lak og overfladebehandlinger, der anvendes i metalbeholdere; mener dog, at adskillige af EFSA's genvurderinger over de seneste ti år ikke effektivt har taget højde for alle sundhedsmæssige bekymringer, og at EFSA atter vil genvurdere(13) farerne ved bisphenol A i 2017 som følge af offentliggørelsen af en rapport, der rejser bekymringer over, at det aktuelle tolerable daglige indtag (TDI) ikke beskytter fostre eller spædbørn mod indvirkningen af bisphenol A på immunsystemet, og anbefaler, at forbrugerne rådes til at reducere deres eksponering for bisphenol A fra fødevarer og andre kilder, og opfordrer til et forbud mod bisphenol A i alle fødevarer bestemt til kontakt med fødevarer;

33.  erkender på grundlag af den videnskabelige og politiske rapport for 2015 fra Kommissionens Fælles Forskningscenter problemet med tungmetaller, som migrerer ind i fødevarer; forstår, at Kommissionen er ved at revidere grænseværdierne for bly og cadmium i Rådets direktiv 84/500/EØF om keramiske genstande; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremsætte et lovforslag om indførelse af lavere grænser for afgivelse af cadmium og beklager, at revisionen af direktiv 84/500/EØF endnu ikke er blevet behandlet i Parlament og Rådet;

34.  støtter forsknings- og innovationsinitiativer, der søger at udvikle nye stoffer til anvendelse i materialer bestemt til kontakt med fødevarer, som har vist sig at være sikre for menneskers sundhed; understreger imidlertid, at ethvert mere sikkert alternativ i øjeblikket ikke bør indeholde bisphenol S som erstatning for bisphenol A, eftersom bisphenol S kan have en toksikologisk profil, der ligner bisphenol A's profil(14);

35.  støtter især yderligere forskning i nanomaterialer, da der fortsat hersker videnskabelig usikkerhed om virkningerne og migrationen af disse stoffer og deres indvirkning på menneskers sundhed; mener derfor, at nanomaterialer bør være underlagt tilladelse til at blive anvendt ikke bare i plastmaterialer, men derimod i alle materialer bestemt til kontakt med fødevarer, og ikke blot bør vurderes i deres løse form;

36.  påpeger, at hindringer for markedsadgang, og navnlig indgivelse af andragender om tilladelser i henhold til forskellige nationale regler, indebærer tabte muligheder for at forbedre fødevaresikkerheden gennem innovation;

Sporbarhed

37.  mener, at en overensstemmelseserklæring kan være et effektivt redskab til at sikre, at materialer bestemt til kontakt med fødevarer er i overensstemmelse med de relevante regler, og anbefaler, at alle materialer bestemt til kontakt med fødevarer, hvad enten de er harmoniserede eller ikke-harmoniserede, ledsages af en overensstemmelseserklæring og den relevante dokumentation, som det aktuelt er tilfældet for materialer bestemt til kontakt med fødevarer, for hvilke der er vedtaget særforanstaltninger; mener, at betingelserne for anvendelsen bør afspejles bedre i de relevante overensstemmelseserklæringer;

38.  beklager dog, at overensstemmelseserklæringer, selv når de er obligatoriske, ikke altid er tilgængelige for håndhævelsesformål, og at kvaliteten af overensstemmelseserklæringer, hvor de er tilgængelige, ikke altid er høj nok til at sikre, at de er en pålidelig kilde til dokumentation for overensstemmelse;

39.  opfordrer til, at sporbarheden og overensstemmelsen af materialer bestemt til kontakt med fødevarer, der importeres fra tredjelande, øges ved hjælp af et krav om korrekte og fuldstændige identifikationsdokumenter og overensstemmelseserklæringer; insisterer på, at importerede materialer bestemt til kontakt med fødevarer skal leve op til EU-standarder med henblik på at beskytte folkesundheden og sikre loyal konkurrence;

40.  opfordrer Kommissionen til at indføre obligatorisk mærkning af den påtænkte tilstedeværelse af nanomaterialer i materialer bestemt til kontakt med fødevarer og til at indføre obligatorisk mærkning af sammensætningen af de materialer bestemt til kontakt med fødevarer, som anvendes til økologiske produkter og produkter, der er bestemt til kritiske grupper;

Efterlevelse, håndhævelse og kontrol

41.  udtrykker bekymring over, at niveauet for håndhævelse af lovgivningen om materialer bestemt til kontakt med fødevarer varierer meget rundt om i EU; understreger, at det er vigtigt at udvikle EU-retningslinjer for materialer bestemt til kontakt med fødevarer, hvilket vil fremme en harmoniseret og ensartet gennemførelse og bedre håndhævelse i medlemsstaterne; fremhæver med dette for øje vigtigheden af dataudveksling mellem medlemsstaterne; mener, at andre ikke-lovgivningsmæssige løsningsmodeller, såsom erfaringer fra selvevalueringer inden for industrien, bør supplere foranstaltninger til forbedring af håndhævelsen af rammeforordningen om materialer bestemt til kontakt med fødevarer;

42.  mener, at en yderligere harmonisering af materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer kan bidrage til at skabe et ensartet højt niveau for beskyttelse af den offentlige sundhed;

43.  anbefaler, at der indføres fælles EU-standarder for analytisk prøvning af visse kategorier af materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer med henblik på at sikre, at virksomheder og kompetente myndigheder i hele EU udfører prøvninger under anvendelse af samme metode; bemærker, at indførelsen af ensartede prøvningsmetoder ville sikre ligebehandling af materialer bestemt til kontakt med fødevarer på hele det indre marked og dermed sikre forbedrede overvågningsstandarder og højere beskyttelsesniveauer;

44.  understreger, at det er hver enkelt medlemsstats ansvar at udføre kontrol af virksomheder, der fremstiller eller importerer materialer bestemt til kontakt med fødevarer; beklager dog, at nogle medlemsstater ikke pålægger virksomheder et krav om at registrere deres virksomhedsaktivitet og derved giver sådanne virksomheder mulighed for at omgå overensstemmelseskontroller; opfordrer Kommissionen til at sikre, at de medlemsstater, som ikke allerede har gjort dette, pålægger alle virksomheder, der fremstiller eller importerer materialer bestemt til kontakt med fødevarer, en forpligtelse til officielt at registrere deres erhvervsaktivitet i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 882/2004; anerkender, at der findes egnede registreringsmekanismer i flere medlemsstater, som kan tjene som eksempler på bedste praksis;

45.  opfordrer medlemsstaterne til at øge hyppigheden og effektiviteten af offentlige kontroller på grundlag af risikoen for misligholdelse samt de involverede sundhedsrisici under hensyntagen til fødevaremængden, den tilsigtede forbruger og den tid, vedkommende har været i kontakt med det pågældende materiale bestemt til kontakt med fødevarer, samt typen af materiale bestemt til kontakt med fødevarer, temperaturen og eventuelle andre relevante faktorer;

46.  insisterer på, at medlemsstaterne skal sikre, at de tilvejebringer det nødvendige personale og udstyr til at gennemføre ensartede, robuste og systematiske kontroller og et system med afskrækkende sanktioner i tilfælde af misligholdelse i overensstemmelse med revisionen af forordning (EF) nr. 882/2004;

47.  opfordrer til at sikre et mere effektivt samarbejde og en bedre samordning mellem medlemsstaterne og Kommissionen vedrørende systemet for hurtig varsling for så vidt angår fødevarer og foderstoffer med henblik på at gøre det muligt at håndtere risici for folkesundheden på en hurtig og effektiv måde;

48.  opfordrer Kommissionen til yderligere at undersøge en tilgang, som bygger på sikkerhedskontrol af præfabrikerede genstande bestemt til at komme i berøring med fødevarer, eller andre godkendelsesprocedurer for genstande bestemt til at komme i berøring med fødevarer;

49.  glæder sig over Kommissionens platform "Bedre uddannelse – større fødevaresikkerhed"; opfordrer til, at platformens aktiviteter udvides;

o
o   o

50.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 338 af 13.11.2004, s. 4.
(2) EUT L 384 af 29.12.2006, s. 75.
(3) EUT L 12 af 15.1.2011, s. 1.
(4) PE 581.411.
(5) PE 578.967.
(6) Kortenkamp 2009. http://ec.europa.eu/environment/chemicals/effects/pdf/report_mixture_toxicity.pdf
(7) http://register.consilium.europa.eu/doc/srv?l=EN&f=ST%2017820%202009%20INIT
(8) 7. EU-miljøhandlingsprogram: EUT L 354 af 28.12.2013, s. 171–200, http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32013D1386
(9) http://www.who.int/ceh/publications/endocrine/en/
(10) EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1.
(11) Recent developments in the risk assessment of chemicals in food and their potential impact on the safety assessment of substances used in food contact materials – EFSA Journal 2016; 14(1):4357 (28 sider). https://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/4357
(12) EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1.
(13) https://www.efsa.europa.eu/en/press/news/160426a?utm_content=hl&utm_source=EFSA+Newsletters&utm_campaign=3bd764133f-HL_20160428&utm_medium=email&utm_term=0_7ea646dd1d-3bd764133f-63626997
(14) Udvalget for Socioøkonomisk Analyse (SEAC), udtalelse om "an Annex XV dossier proposing restrictions on Bisphenol A, s. 13. http://www.echa.europa.eu/documents/10162/13641/bisphenol_a_seac_draft_opinion_en.pdf


Tilsyn med anvendelsen af EU-retten: Årsberetningen for 2014
PDF 179kWORD 54k
Europa-Parlamentets beslutning af 6. oktober 2016 om tilsyn med anvendelsen af EU-retten: Årsberetningen for 2014 (2015/2326(INI))
P8_TA(2016)0385A8-0262/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til den 32. årsberetning om tilsyn med anvendelsen af EU-retten (2014) (COM(2015)0329),

–  der henviser til Kommissionens rapport med titlen "Evalueringsrapport for EU Pilot" (COM(2010)0070),

–  der henviser til Kommissionens beretning med titlen "Den anden evalueringsrapport om EU Pilot" (COM(2011)0930),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. marts 2002 om forbindelserne med klagere i sager om overtrædelse af fællesskabsretten (COM(2002)0141),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. april 2012 om ajourføring af meddelelsen om forbindelserne med klagere i sager om anvendelsen af EU-retten (COM(2012)0154),

–  der henviser til rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen,

–  der henviser til sin beslutning af 10. september 2015 om 30. og 31. årsberetning om kontrol med gennemførelsen af EU-retten (2012-2013)(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52 og artikel 132, stk. 2,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget og til udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og sociale Anliggender og Udvalget for Andragender (A8-0262/2016),

A.  der henviser til, at artikel 17 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) definerer Kommissionens grundlæggende rolle som "traktaternes vogter";

B.  der henviser til, at charteret om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder (CFREU) i henhold til EU-traktatens artikel 6, stk. 1, har samme retlige status som traktaterne og er rettet til Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og medlemsstaterne, når de gennemfører EU-retten (artikel 51, stk. 1, i CFREU);

C.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 258, stk. 1 og 2, i TEUF afgiver en begrundet udtalelse over for en medlemsstat, når den finder, at denne har tilsidesat en forpligtelse, som påhviler den i henhold til traktaterne, og kan indbringe sagen for Domstolen, såfremt den pågældende medlemsstat ikke efterkommer udtalelsen inden for en frist, der fastsættes af Kommissionen;

D.  der henviser til, at rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen indeholder bestemmelser om udveksling af oplysninger om alle traktatbrudsprocedurer fra åbningsskrivelsen, men omfatter ikke den uformelle EU Pilot-procedure forud for indledningen af formelle traktatbrudsprocedurer;

E.  der henviser til, at Kommissionen påberåber sig artikel 4, stk. 3, i TEU og princippet om loyalt samarbejde mellem Unionen og medlemsstaterne for at fastholde sin forpligtelse til diskretion med hensyn til medlemsstaterne under EU Pilot-procedurer;

F.  der henviser til, at EU Pilot-procedurer har til formål at skabe et tættere og mere sammenhængende samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne med det formål at afhjælpe overtrædelser af EU-retten i en tidlig fase for så vidt muligt at undgå at skulle indlede formelle traktatbrudsprocedurer;

G.  der henviser til, at Kommissionen i 2014 modtog 3 715 klager over potentielle overtrædelser af EU-retten, og at størsteparten af klagerne vedrørte Spanien (553), Italien (475) og Tyskland (276);

H.  der henviser til, at Kommissionen i 2014 indledte 893 nye traktatbrudsprocedurer, og at Grækenland (89), Italien (89) og Spanien (86) tegnede sig for det højeste antal verserende sager;

I.  der henviser til, at artikel 41 i EU’s charter om grundlæggende rettigheder definerer retten til god forvaltning som retten for enhver til at få sin sag behandlet uvildigt, retfærdigt og inden for en rimelig frist af Unionens institutioner, og til at artikel 298 i TEUF bestemmer, at institutioner, organer, kontorer og agenturer i Unionen under udførelsen af deres opgaver kan støtte sig på en åben, effektiv og uafhængig europæisk forvaltning;

1.  minder om, at Kommissionen i henhold til EU-traktatens artikel 17 er ansvarlig for at sikre gennemførelsen af EU-retten, herunder Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (EU-traktatens artikel 6, stk. 1), hvis bestemmelser er rettet mod Unionens institutioner, organer, agenturer og kontorer og til medlemsstaterne, når de gennemfører Unionsretten;

2.  erkender, at medlemsstaterne har hovedansvaret for den korrekte gennemførelse og anvendelse af EU-retten, men påpeger, at dette ikke fritager institutionerne fra deres pligt til at respektere EU’s primære ret, når de udarbejder afledt EU-ret;

3.  understreger den væsentlige rolle, som Kommissionen spiller med hensyn til at føre tilsyn med anvendelsen af EU-retten og forelægge sin årsberetning for Parlamentet og Rådet; opfordrer Kommissionen til at fortsætte sin aktive rolle med henblik på at udvikle adskillige redskaber til at forbedre gennemførelse, håndhævelse og overholdelse af EU-retten i medlemsstaterne samt til i sin næste årsberetning at anføre data om gennemførelsen af EU-forordninger ud over data om gennemførelsen af EU-direktiver;

4.  erkender, at medlemsstaterne har hovedansvaret for den korrekte gennemførelse og anvendelse af EU-retten, og understreger, at medlemsstaterne ved gennemførelse af EU-retten også fuldt ud skal respektere de grundlæggende værdier og rettigheder, der er nedfældet i traktaterne og i EU's charter om grundlæggende rettigheder; minder om, at overvågning og evaluering af gennemførelsen af EU-retten påhviler Kommissionen; anmoder i den forbindelse endnu en gang medlemsstaterne til systematisk at anvende korrelationstabeller, men påpeger, at dette ikke fritager institutionerne fra deres pligt til at respektere EU’s primære ret, når de udarbejder afledt EU-ret; minder om behovet for at anvende gennemførelsesrapporterne vedrørende sektorspecifik lovgivning;

5.  anerkender, at Parlamentet også spiller en afgørende rolle ved at føre politisk tilsyn med Kommissionens håndhævelsesforanstaltninger, ved at kontrollere årsberetningerne om tilsyn med gennemførelsen af EU-retten og ved at vedtage relevante parlamentsbeslutninger; foreslår, at det kunne bidrage yderligere til rettidig og nøje gennemførelse af EU-lovgivningen ved at formidle den ekspertise, det har opnået under den lovgivningsmæssige beslutningsproces, via allerede etablerede forbindelser med nationale parlamenter;

6.  noterer sig, at rettidig og korrekt gennemførelse af EU-lovgivning i national lovgivning og en klar national lovgivningsramme bør være en prioritet for medlemsstaterne for at mindske overtrædelser af EU-retten og samtidig give enkeltpersoner og virksomheder de tilsigtede fordele, som en effektiv anvendelse af EU-retten giver mulighed for;

7.  fremhæver den vigtige rolle, som arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og andre aktører spiller i udarbejdelsen af lovgivning og i overvågningen og indberetningen af mangler i gennemførelsen og i anvendelsen af EU-lovgivningen i medlemsstaterne; noterer sig, at Kommissionens anerkender aktørernes rolle, og at den i 2014 iværksatte nye værktøjer, som gør denne proces nemmere; opfordrer aktørerne til fortsat at være årvågne herom i fremtiden;

8.  anerkender den betydning, som en effektiv anvendelse af EU-retten har for at styrke EU-institutionernes troværdighed; noterer sig med tilfredshed, at Kommissionen i sin årsberetning lægger stor vægt på de andragender, der indgår fra borgere, virksomheder og civilsamfundsorganisationer, og som er en i Lissabontraktaten fastsat grundlæggende rettighed, der ud over valg og folkeafstemninger, som fortsat er den vigtigste mulighed for at komme med demokratiske tilkendegivelser, er et væsentligt element i unionsborgerskabet og et vigtigt ekstra middel til at føre tilsyn med anvendelsen af EU-retten og påvise mulige smuthuller i den via den direkte tilkendegivelse fra borgernes side af deres synspunkter og erfaringer;

9.  mener, at urealistiske frister for gennemførelsen af lovgivning kan føre til, at det er umuligt for medlemsstaterne at opfylde kravene, hvilket indebærer en stiltiende godkendelse af en forsinket anvendelse; opfordrer EU-institutionerne til at blive enige om mere passende tidsplaner for gennemførelsen af forordninger og direktiver, idet der tages behørig hensyntagen til den tid, der kræves til kontrol og høringer; mener, at Kommissionen bør fremlægge rapporter, gennemgange og lovgivningsmæssige revisioner på de datoer, der er aftalt mellem de to lovgivere, og som er fastsat i den relevante lovgivning;

10.  bifalder, at den nye interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning indeholder bestemmelser, der har til formål at forbedre gennemførelsen og anvendelsen af EU-retten og tilskynde til mere struktureret samarbejde i den forbindelse; støtter den opfordring, der er udtrykt i aftalen, til bedre at udpege nationale foranstaltninger, der ikke direkte har noget at gøre med EU-lovgivning (en praksis kendt som ”overregulering”); understreger betydningen af at styrke gennemførelsen og behovet for medlemsstaterne til at give meddelelse om, og klart angive, nationale foranstaltninger, som supplerer EU-direktiver; understreger, at medlemsstaterne, når de anvender EU-lovgivningen, bør undgå at tilføje unødvendige byrder til EU-lovgivningen, da dette fører til en misforståelse af EU’s lovgivningsmæssige aktivitet, og øger den uberettigede EU-skepsis blandt borgerne; påpeger dog, at dette på ingen måde påvirker medlemsstaternes beføjelser til at vedtage højere sociale og miljømæssige standarder på nationalt plan end dem, man er nået til enighed om på EU-plan;

11.  understreger, at Parlamentet bør spille en stærkere rolle i analysen af, hvorledes tiltrædelseslande og lande, der har indgået associeringsaftaler med Den Europæiske Union, overholder EU-retten; foreslår i den forbindelse, at disse lande ydes passende støtte i form af kontinuerligt samarbejde med deres nationale parlamenter inden for overholdelse og anvendelse af EU-lovgivningen;

12.  foreslår, at Parlamentet som svar på de årlige fremskridtrapporter, der offentliggøres af Kommissionen, udarbejder rigtige betænkninger - og ikke kun beslutninger - om alle kandidatlandene, med henblik på at give alle de berørte udvalg mulighed for at afgive en udtalelse; mener, at Kommissionen fortsat bør offentliggøre fremskridtsrapporter for alle de europæiske naboskabslande, der har undertegnet associeringsaftaler, således at Parlamentet kan gå videre med en alvorlig og systematisk evaluering af de fremskridt, som disse lande har gjort, for så vidt angår gennemførelsen af den gældende EU-ret i forbindelse med associeringsdagsordenen;

13.  hilser Kommissionens 32. årsberetning om tilsyn med anvendelsen af EU-retten velkommen, og bemærker, at miljø, transport og det indre marked og tjenesteydelser var de politikområder i 2013, hvor der stadig var flest verserende traktatbrudssager i 2014; bemærker endvidere, at miljø, sundhed, forbrugerbeskyttelse, mobilitet og transport igen var de politikområder i 2014, hvor der blev indledt det største antal nye traktatbrudssøgsmål; tilskynder af hensyn til den interinstitutionelle gennemsigtighed Kommissionen til at give Europa-Parlamentet bedre adgang til sager om tilsidesættelse af EU-lovgivning;

14.  bemærker, at antallet af formelle traktatbrudsprocedurer ifølge årsberetningen er faldet i de seneste fem år, og at dette efter Kommissionens opfattelse afspejler effektiviteten af den strukturerede dialog inden for rammerne af EU Pilot-proceduren; finder dog, at faldet i de seneste år og det fald, der forventes i de kommende år, hovedsagelig skyldes det fortsatte fald i antallet af nye lovgivningsforslag fra Kommissionen; påpeger, at Kommissionen ikke indleder EU Pilot-procedurer, når direktiver er blevet gennemført for sent;

15.  minder imidlertid om, at denne efterfølgende vurdering ikke fritager Kommissionen for pligten til at føre effektivt og løbende tilsyn med anvendelsen og gennemførelsen af EU-retten, og konstaterer, at Parlamentet vil kunne deltage i tilsynsføringen med lovgivningen gennem kontrollen med Kommissionen;

16.  bemærker, at stigningen i antallet af nye EU Pilot-sager i referenceperioden og faldet i antallet af verserende traktatbrudssager i henhold til årsberetningen viser, at EU Pilot-systemet har bevist sin nytte, og har haft en positiv indvirkning ved at fremme en mere effektiv håndhævelse af EU-lovgivningen; gentager imidlertid, at håndhævelsen af EU-retten ikke er tilstrækkelig gennemsigtig, og heller ikke er genstand for nogen reel kontrol fra klagernes og de interesserede parters side, og beklager, at Parlamentet på trods af gentagne anmodninger stadig har utilstrækkelig adgang til oplysninger om EU Pilot-proceduren og verserende sager; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at sikre større gennemsigtighed, for så vidt angår oplysninger om EU Pilot-proceduren og verserende sager;

17.  er af den opfattelse, at finansielle sanktioner for manglende overholdelse af EU-retten bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til krænkelsen og have afskrækkende virkning, og tage hensyn til gentagne tilfælde af manglende overholdelse på samme område, og at medlemsstaternes retlige beføjelser skal respekteres;

18.  påpeger, at de europæiske borgere i en Europæisk Union, der bygger på retsstatsprincippet, retssikkerhed og lovenes forudsigelighed, ipso jure på en klar, gennemsigtig og hurtig måde (via internettet og andre midler) bør være de første til at få at vide, om der er vedtaget nationale bestemmelser - og i givet fald hvilke - til omsætning af EU-retten, og hvilke nationale myndigheder der er ansvarlige for, at de gennemføres korrekt;

19.  opfordrer Kommissionen til at forbinde alle de forskellige portaler, adgangspunkter og informationswebsider i en central portal, der kan give borgerne let adgang til klageformularer online og brugervenlig information om traktatbrudsprocedurer; opfordrer desuden Kommissionen til at medtage mere detaljerede oplysninger om anvendelsen af disse portaler i sin næste overvågningsrapport;

20.  påpeger, at loyalt samarbejde mellem Kommissionen og Parlamentet er en forpligtelse, der påhviler begge institutioner; opfordrer derfor til, at rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen revideres, således at det bliver muligt at give oplysninger om EU Pilot-procedurer i form af (fortrolige) dokumenter til det parlamentsudvalg, der er kompetent med hensyn til fortolkning og anvendelse af EU-retten;

21.  minder om, at Parlamentet i sin beslutning af 15. januar 2013(2) opfordrede til, at der blev vedtaget en EU-forordning om en europæisk forvaltningslov i henhold til artikel 298 i TEUF, men at opfordringen ikke blev fulgt op af et forslag fra Kommissionen, selv om beslutningen blev vedtaget med et overvældende flertal (572 for, 16 imod, 12 hverken for eller imod); opfordrer Kommissionen til at genoverveje Parlamentets beslutning med henblik på at fremsætte et forslag til en lovgivningsmæssig retsakt om en forvaltningslov;

22.  beklager især det forhold, at der ikke har været nogen opfølgning på Parlamentets opfordring om bindende regler i form af en forordning, hvori der fastlægges de forskellige aspekter af traktatbrudsproceduren, herunder anmeldelser, bindende tidsfrister, retten til at blive hørt, pligten til at anføre grunde og enhver persons ret til at få adgang til sine sagsakter og således styrke borgernes rettigheder og sikre gennemsigtighed;

23.  minder i denne forbindelse om, at Retsudvalget har nedsat en ny arbejdsgruppe om forvaltningsret, som har besluttet at udarbejde et reelt udkast til forordning om administrative procedurer i EU's forvaltning, som en inspirationskilde for Kommissionen, ikke for at anfægte Kommissionens initiativret, men for at vise, at en sådan forordning ville være både nyttigt og mulig at gennemføre;

24.  mener, at formålet med dette udkast til forordning ikke er at erstatte eksisterende EU-lovgivning, men snarere at supplere denne, når der opstår huller eller problemer hvad angår fortolkning, og for at skabe større tilgængelighed, klarhed og sammenhæng i fortolkningen af de eksisterende regler til gavn for borgere og virksomheder og for administrationen og tjenestemændene;

25.  opfordrer derfor endnu en gang Kommissionen til at fremsætte et lovgivningsforslag om en europæisk forvaltningslov, under hensyntagen til de hidtidige skridt, som Parlamentet har taget på dette område;

26.  minder om, at EU-institutionerne, selv når de optræder som medlemmer af en international långivergruppe (trojka), er bundet af traktaterne og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

27.  opfordrer Kommissionen til at gøre overholdelse af EU-retten til en reel politisk prioritet, der skal forfølges i nært samarbejde med Parlamentet, som har pligt til a) at holde Kommissionen politisk ansvarlig og b) som medlovgiver at sikre, at det selv bliver orienteret fuldt ud med henblik på hele tiden at forbedre sit lovgivningsmæssige arbejde;

28.  støtter indførelse af en procedure i Parlamentet til overvågning af anvendelsen af EU-retten i medlemsstaterne, hvormed spørgsmålet om manglende gennemførelse på en landespecifik måde kan analysers, og som tager hensyn til, at Parlamentets relevante stående udvalg overvåger anvendelsen af EU-lovgivningen inden for deres respektive kompetenceområder;

29.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Regionsudvalget, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og de nationale parlamenter.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0322.
(2) EUT C 440 af 30.12.2015, s. 17.


Markedsføring af genetisk modificerede frø af majs Bt11
PDF 265kWORD 52k
Europa-Parlamentets beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af genetisk modificerede frø af majs Bt11 (SYN-BTØ11-1) til dyrkning (D046173/01 – 2016/2919(RSP))
P8_TA(2016)0386B8-1083/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af genetisk modificerede frø af majs Bt11 (SYN-BTØ11-1) til dyrkning (D046173/01),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF(1), særlig artikel 18, stk. 1,

–  der henviser til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets udtalelse af 19. maj 2005(2),

–  der henviser til den videnskabelige udtalelse, der ajourfører konklusionerne af risikovurderingen og risikostyringsanbefalingerne om genetisk modificeret insektresistent majs MON 810, der blev afgivet af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet den 6. december 2012(3),

–  der henviser til den videnskabelige udtalelse, der supplerer konklusionerne af miljørisikovurderingen og risikostyringsanbefalingerne om dyrkning af genetisk modificeret insektresistent majs Bt11 og MON 810, der blev vedtaget den 6. december 2012 af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet(4),

–  der henviser til den videnskabelige udtalelse, der ajourfører risikostyringsanbefalingerne om at begrænse eksponeringen af udrydningstruede sommerfugle uden for målgruppen i beskyttede naturtyper for pollen fra Bt-majs, der blev afgivet af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet den 28. maj 2015(5),

–  der henviser til artikel 11 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser(6),

–  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2014 om forslag til Rådets afgørelse om markedsføring med henblik på dyrkning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af et majsprodukt (Zea mays L., linje 1507) der er genetisk modificeret med henblik på resistens over for visse skadelige sommerfuglearter(7),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 106, stk. 2 og 3,

A.  der henviser til, at en anmeldelse (reference C/F/96/05.10) vedrørende markedsføring af genetisk modificeret majs Bt11 blev indgivet i 1996 af Syngenta Seeds SAS (tidligere Novartis Seeds) (i det følgende benævnt "anmelderen") til den kompetente myndighed i Frankrig i henhold til Rådets direktiv 90/220/EØF(8); der henviser til, at der blev indgivet en ajourført anmeldelse i 2003 i henhold til direktiv 2001/18/EF;

B.  der henviser til, at den genetisk modificerede majs Bt11 udtrykker proteinet Cry1Ab, som er et Bt-protein (afledt af Bacillus thuringiensis, underarten Kurstaki), som overfører resistens over for den europæiske majsborer (Ostrinia nubilalis) og middelhavsmajsboreren (Sesamia nonagrioides), og PAT-proteinet, som giver tolerance over for herbicidet ammoniumglufosinat;

C.  der henviser til, at glufosinat er klassificeret som reproduktionstoksisk og således er omfattet af udelukkelseskriterierne i forordning (EF) nr. 1107/2009; der henviser til, at udelukkelseskriterierne for allerede godkendte stoffers vedkommende gælder, når godkendelsen skal fornyes; der henviser til, at godkendelsen af glufosinat udløber i 2017; der henviser til, at anvendelsen af glufosinat derfor i princippet bør ophøre i 2017;

D.  der henviser til, at dyrkning af genetisk modificeret majs Bt11 i henhold til artikel 26c, stk. 2, i direktiv 2001/18/EF er forbudt i følgende områder: Vallonien (Belgien), Bulgarien, Danmark, Tyskland (undtagen til forskningsformål), Grækenland, Frankrig, Kroatien, Italien, Cypern, Letland, Litauen, Luxembourg, Ungarn, Malta, Nederlandene, Østrig, Polen, Slovenien, Nordirland (Det Forenede Kongerige), Skotland (Det Forenede Kongerige) og Wales (Det Forenede Kongerige);

E.  der henviser til, at der ifølge Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) er dokumentation, der viser, at ca. 95-99 % af det frigjorte pollen deponeres inden for 50 meter fra pollenkilden, omend vertikale vindbevægelser eller vindstød under pollenafgivelsen kan løfte pollen højt op i atmosfæren og fordele det over lange afstande på op til flere kilometer;

F.  der henviser til, at EFSA i en udtalelse fra 2005 udtalte, at majs ikke havde nogen krydskompatible vilde slægtninge i Europa, og dermed på det pågældende tidspunkt var af den opfattelse, at der ikke kunne forventes nogen utilsigtede miljøvirkninger på grund af tilvejebringelsen og spredningen;

G.  der henviser til, at teosinte, stamfaderen til den dyrkede majs, har fandtes i Spanien siden 2009; der henviser til, at teosinte-bestandene kan blive modtagere af transgent DNA, der stammer fra genetisk modificeret majs MON 810, som dyrkes i Spanien i visse regioner, hvor teosinte er vidt udbredt; der henviser til genstrømme kan passere over til teosinte og få det til at producere Bt-toksin og medføre at hybrider af majs og teosinte bliver mere levedygtige end de naturligt hjemmehørende teosinte-planter; der henviser til, at dette er et scenario, der indebærer store risici for landbrugerne og miljøet;

H.  der henviser til, at de kompetente spanske myndigheder har underrettet Kommissionen om, at der findes teosinte på spanske majsmarker, herunder en meget begrænset forekomst på genetisk modificerede majsmarker; der henviser til, at de foreliggende oplysninger tyder på, at der også er blevet identificeret teosinte i Frankrig;

I.  der henviser til, at Kommissionen den 13. juli 2016 anmodede EFSA om inden udgangen af september 2016 at vurdere, om der på grundlag af den eksisterende videnskabelige litteratur og eventuelle andre relevante oplysninger er fremkommet nye beviser, der kan ændre konklusionerne og anbefalingerne i EFSA's videnskabelige udtalelse om dyrkning af de genetisk modificerede majssorter MON 810, Bt11, 1507 og GA21;

J.  der henviser til, at Kommissionen i punkt 24 i sit udkast til gennemførelsesafgørelse konstaterer, at EFSA for så vidt angår lokal dødelighed opererede med to niveauer af "acceptabel" lokal dødelighed (0,5 % og 1 %), mens EFSA imidlertid i sin videnskabelige udtalelse vedtaget den 28. maj 2015 om ajourføring af risikostyringsanbefalinger, der skal begrænse eksponeringen af udrydningstruede sommerfugle uden for målgruppen i beskyttede naturtyper mod pollen fra Bt-majs, klart angiver, at et specifikt beskyttelsesniveau, der her anvendes af EFSA's GMO-panel til illustration, kun er tænkt som et eksempel, og at enhver tærskel, der anvendes her, nødvendigvis må være vilkårlig og bør kunne ændres i henhold til de beskyttelsesmål, der anvendes inden for Unionen;

K.  der henviser til, at Kommissionen i sit udkast til gennemførelsesafgørelse valgte et niveau af lokal dødelighed på under 0,5 % og i bilaget fastsatte arbitrære isolationsafstande på mindst 5 meter mellem en Bt11-majsmark og en beskyttet naturtype som defineret i artikel 2, stk. 3, i direktiv 2004/35/EF på trods af den omstændighed, at EFSA faktisk klart har bekræftet, at en isolationsafstand på 20 meter omkring en beskyttet naturtype fra de nærmeste afgrøder af majs Bt11/MON 810 – en afstand, der er fire gange større end den, som Kommissionen har foreslået – ville forventes at mindske den lokale dødelighed for selv meget følsomme sommerfuglelarver uden for målgruppen til et niveau, der ligger under 0,5 %;

L.  der henviser til, at EFSA i sin videnskabelige udtalelse vedtaget den 28. maj 2015 om ajourføring af risikostyringsanbefalinger, der skal begrænse eksponeringen af udrydningstruede sommerfugle uden for målgruppen i beskyttede naturtyper, anførte, at der på daværende tidspunkt var utilstrækkelige data til at kunne se på Bt-relateret larvedødelighed i forhold til den generelle dødelighed;

1.  mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i direktiv 2001/18/EC;

2.  mener, at den risikovurdering, EFSA har foretaget vedrørende dyrkning, er ufuldstændig, og at de risikostyringsanbefalinger, som Kommissionen har foreslået, er utilstrækkelige;

3.  mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse ikke er i overensstemmelse med EU-retten, eftersom det ikke er foreneligt med formålet med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF, som er – i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet – at foretage en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser samt at beskytte menneskers sundhed og miljøet ved udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer i andet øjemed end markedsføring i Fællesskabet samt markedsføring af genetisk modificerede organismer, der udgør eller indgår i produkter, i Fællesskabet;

4.  opfordrer Kommissionen til at trække udkastet til gennemførelsesafgørelse tilbage;

5.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT L 106 af 17.4.2001, s. 1.
(2) Opinion of the Scientific Panel on Genetically Modified Organisms on a request from the Commission related to the notification (Reference C/F/96/05.10) for the placing on the market of insect-tolerant genetically modified maize Bt11, for cultivation, feed and industrial processing, under Part C of Directive 2001/18/EC from Syngenta Seeds, The EFSA Journal (2005) 213, s. 1-33.
(3) EFSA's Panel for Genetisk Modificerede Organismer (GMO'er), Scientific Opinion updating the risk assessment conclusions and risk management recommendations on the genetically modified insect resistant maize MON 810. EFSA Journal 2012, 10(12):3017, s. 98, doi:10.2903/j.efsa.2012.3017.
(4) EFSA's Panel for Genetisk Modificerede Organismer (GMO'er), Scientific Opinion supplementing the conclusions of the environmental risk assessment and risk management recommendations for the cultivation of the genetically modified insect resistant maize Bt11 and MON 810. EFSA Journal 2012; 10(12):3016, s. 32, doi:10.2903/j.efsa.2012.3016.
(5) EFSA's Panel for Genetisk Modificerede Organismer (GMO'er). Scientific Opinion updating risk management recommendations to limit exposure of non-target Lepidoptera of conservation concern in protected habitats to Bt-maize pollen. EFSA Journal 2015; 13(7):4127, 31 pp. doi:10.2903/j.efsa.2015.4127
(6) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
(7) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0036.
(8) Rådets direktiv 90/220/EØF af 23. april 1990 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer (EFT L 117 af 8.5.1990, s. 15).


Markedsføring af frø af genetisk modificeret majs 1507
PDF 265kWORD 52k
Europa-Parlamentets beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af genetisk modificerede frø af majs 1507 (DAS-Ø15Ø7-1) til dyrkning (D046172/00 – 2016/2920(RSP))
P8_TA(2016)0387B8-1085/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af genetisk modificerede frø af majs 1507 (DAS-Ø15Ø7-1) til dyrkning,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF(1), særlig artikel 18, stk. 1,

–  der henviser til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) videnskabelige udtalelse, der senest blev ajourført den 24. februar 2012 med en opdatering af miljørisikovurderingen og vurderingen af risikostyringsanbefalingerne om insektresistent genetisk modificeret majs 1507 til dyrkning(2),

–  der henviser til EFSA's videnskabelige udtalelse af 18. oktober 2012 om supplering af konklusionerne af den miljømæssige risikovurdering og risikostyringsanbefalingerne om insektresistent genetisk modificeret majs 1507 til dyrkning(3);

–  der henviser til EFSA's videnskabelige udtalelse af 6. december 2012 om ajourføring af konklusionerne vedrørende risikovurderingen og risikostyringsanbefalingerne om insektresistent genetisk modificeret majs MON 810(4),

–  der henviser til EFSA's videnskabelige udtalelse af 6. december 2012 om supplering af konklusionerne af den miljømæssige risikovurdering og risikostyringsanbefalingerne om insektresistent genetisk modificeret majs Bt11 og majs MON 810 til dyrkning(5);

–  der henviser til EFSA's videnskabelige udtalelse af 28. maj 2015 om ajourføring af risikostyringsanbefalinger, der skal begrænse eksponeringen af udrydningstruede sommerfugle uden for målgruppen i beskyttede naturtyper for pollen fra Bt-majs(6).

–  der henviser til artikel 11 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser(7),

–  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2014 om forslag til Rådets afgørelse om markedsføring med henblik på dyrkning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af et majsprodukt (Zea mays L., linje 1507) der er genetisk modificeret med henblik på resistens over for visse skadelige sommerfuglearter(8),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 106, stk. 2 og 3,

A.  der henviser til, at en anmeldelse (reference C/F/01/01) vedrørende markedsføring af genetisk modificeret majs 1507 blev indgivet i 2001 af Pioneer Overseas Corporation og Dow AgroSciences Europe Ltd til den kompetente myndighed i Spanien i henhold til Rådets direktiv 90/220/EØF(9); der henviser til, at der blev indgivet en ajourført anmeldelse i 2003 i henhold til direktiv 2001/18/EF;

B.  der henviser til, at den genetisk modificerede majs Bt11 udtrykker proteinet Cry1Ab, som er et Bt-protein (fra Bacillus thuringiensis underarten Kurstaki), som overfører resistens over for den europæiske majsborer (Ostrinia nubilalis) og visse skadelige sommerfuglearter, som f.eks. Sesamia inferens, Spodoptera frugiperda, Agrotis ipsilon og Diatraea grandiosella, og PAT-proteinet, som giver tolerance over for herbicidet ammoniumglufosinat;

C.  der henviser til, at glufosinat er klassificeret som reproduktionstoksisk og således er omfattet af udelukkelseskriterierne i forordning (EF) nr. 1107/2009; der henviser til, at udelukkelseskriterierne for allerede godkendte stoffers vedkommende gælder, når godkendelsen skal fornyes; der henviser til, at godkendelsen af glufosinat udløber i 2017; der henviser til, at anvendelsen af glufosinat derfor i princippet bør ophøre i 2017;

D.  der henviser til, at dyrkning af genetisk modificeret majs 1507 i henhold til artikel 26c, stk. 2, i direktiv 2001/18/EF er forbudt i følgende områder: Vallonien (Belgien), Bulgarien, Danmark, Tyskland (undtagen til forskningsformål), Grækenland, Frankrig, Kroatien, Italien, Cypern, Letland, Litauen, Luxembourg; Ungarn, Malta, Nederlandene, Østrig, Polen, Slovenien, Nordirland (Det Forenede Kongerige), Skotland (Det Forenede Kongerige) og Wales (Det Forenede Kongerige);

E.  der henviser til, at der ifølge EFSA er dokumentation, der viser, at ca. 95-99 % af det frigjorte pollen deponeres inden for ca. 50 meter fra pollenkilden, omend vertikale vindbevægelser eller vindstød under pollenafgivelsen kan løfte pollen højt op i atmosfæren og fordele den over lange afstande på op til flere kilometer;

F.  der henviser til, at den eventuelle udvikling af resistens over for Cry1F-proteinet i skadelige sommerfuglearter, der er målarter, er af EFSA's GMO-panel identificeret som et problem forbundet med dyrkning af majs 1507, da udvikling af resistens kan føre til ændret skadedyrsbekæmpelsespraksis, der kan have negative indvirkninger på miljøet;

G.  der henviser til, at teosinte, stamfaderen til den dyrkede majs, har været til stede i Spanien siden 2009; der henviser til, at teosinte-bestandene kan blive modtagere af transgent DNA, der stammer fra genetisk modificeret majs MON 810, som dyrkes i Spanien i visse regioner, hvor teosinte er vidt udbredt; der henviser til genstrømme kan passere over til teosinte og få det til at producere Bt-toksin og medføre, at hybrider af majs og teosinte bliver mere overlevelsesdygtige i forhold til de naturligt hjemmehørende teosinte-planter; der henviser til, at dette er et scenario, der indebærer store risici for landbrugerne og miljøet;

H.  der henviser til, at de kompetente spanske myndigheder har underrettet Kommissionen om, at der findes teosinte på spanske majsmarker, herunder en meget begrænset forekomst på genetisk modificerede majsmarker; der henviser til, at de foreliggende oplysninger tyder på, at der også er blevet identificeret teosinte i Frankrig;

I.  der henviser til, at Kommissionen den 13. juli 2016 anmodede EFSA om inden udgangen af september 2016 at vurdere, om der på grundlag af den eksisterende videnskabelige litteratur og eventuelle andre relevante oplysninger er fremkommet nye beviser, der kan ændre konklusionerne og anbefalingerne i EFSA's videnskabelige udtalelse om dyrkning af de genetisk modificerede majssorter MON 810, Bt11, 1507 og GA21;

J.  der henviser til, at Kommissionen i punkt 24 af sit udkast til gennemførelsesafgørelse konstaterer, at EFSA opererede med to niveauer af "acceptabel" lokal dødelighed (0,5 % og 1 %), der imidlertid henviser til, at EFSA i sin videnskabelige udtalelse af 28. maj 2015 om ajourføring af risikostyringsanbefalinger, der skal begrænse eksponeringen af udrydningstruede sommerfugle uden for målgruppen i beskyttede naturtyper mod pollen fra Bt-majs, klart understreger, at "et specifikt beskyttelsesniveau, der her anvendes af EFSA's GMO-panel til illustration, kun er tænkt som et eksempel", og at "enhver tærskel, der anvendes, nødvendigvis må være vilkårlig og bør kunne ændres i henhold til de beskyttelsesmål, der anvendes inden for Unionen".

K.  der henviser til, at Kommissionen i sit udkast til gennemførelsesafgørelse vælger at fastsætte niveauet af lokal dødelighed til 0,5 % og i bilaget at fastsætte arbitrære isolationsafstande på mindst 20 meter mellem en mark med majs MON 1507 og en beskyttet naturtype som defineret i artikel 2, stk. 3, i direktiv 2004/35/EF til trods for, at EFSA udtaler, at det er bekræftet, at indførelsen af en isolationsafstand på mindst 30 meter – hvilket er mere end den afstand, der er foreslået af Kommissionen – rundt om en beskyttet naturtype fra de nærmeste afgrøder af majs 1507 forventes at mindske den lokale dødelighed af selv meget følsomme sommerfuglelarver uden for målgruppen til et niveau, der ligger under 0,5 %;

L.  der henviser til, at EFSA i sin videnskabelige udtalelse af 28. maj 2015 om ajourføring af risikostyringsanbefalinger, der skal begrænse eksponeringen af udrydningstruede sommerfugle uden for målgruppen i beskyttede naturtyper anførte, at der på daværende tidspunkt var utilstrækkelige data til at kunne se på Bt-relateret larvedødelighed i forhold til den generelle dødelighed;

1.  mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i direktiv 2001/18/EF;

2.  mener, at den risikovurdering, der foretages af EFSA vedrørende dyrkning, er ufuldstændig, og at de risikostyringsanbefalinger, der er foreslået af Kommissionen, er utilstrækkelige;

3.  mener ikke, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse er i overensstemmelse med EU-retten, eftersom det ikke er foreneligt med formålet med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF, som – i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet – er at foretage en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser samt at beskytte menneskers sundhed og miljøet ved udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer i andet øjemed end markedsføring i Fællesskabet samt markedsføring af genetisk modificerede organismer, der udgør eller indgår i produkter, i Fællesskabet;

4.  opfordrer Kommissionen til at trække udkastet til gennemførelsesafgørelse tilbage;

5.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT L 106 af 17.4.2001, s. 1.
(2) EFSA's Panel for Genetisk Modificerede Organismer (GMO’er); Scientific Opinion updating the evaluation of the environmental risk assessment and risk management recommendations on insect-resistant genetically modified maize 1507 for cultivation. EFSA Journal 2011; 9(11):2429, s. 73, doi:10.2903/j.efsa.2011.2429.
(3) EFSA's Panel for Genetisk Modificerede Organismer (GMO'er), Scientific Opinion supplementing the conclusions of the environmental risk assessment and risk management recommendations on the genetically modified insect-resistant maize 1507 for cultivation. EFSA Journal 2012; 10(11):2934, s. 36, doi:10.2903/j.efsa.2012.2934.
(4) EFSA's Panel for Genetisk Modificerede Organismer (GMO'er); Scientific Opinion updating the risk assessment conclusions and risk management recommendations on the genetically modified insect-resistant maize MON 810. EFSA Journal 2012, 10(12):3017, s. 98, doi:10.2903/j.efsa.2012.3017.
(5) EFSA's Panel for Genetisk Modificerede Organismer (GMO'er); Scientific Opinion supplementing the conclusions of the environmental risk assessment and risk management recommendations for the cultivation of the genetically modified insect-resistant maize Bt11 and MON 810. EFSA Journal 2012; 10(12):3016, s. 32, doi:10.2903/j.efsa.2012.3016.
(6) EFSA's Panel for Genetisk Modificerede Organismer (GMO'er). Scientific Opinion updating risk management recommendations to limit exposure of non-target Lepidoptera of conservation concern in protected habitats to Bt-maize pollen. EFSA Journal 2015; 13(7):4127, s. 31, doi:10.2903/j.efsa.2015.4127.
(7) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
(8) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0036.
(9) Rådets direktiv 90/220/EØF af 23. april 1990 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer (EFT L 117 af 8.5.1990, s. 15).


Fornyelse af tilladelse til frø af genetisk modificeret majs MON 810
PDF 268kWORD 52k
Europa-Parlamentets beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af genetisk modificerede frø af majs MON 810 (MON-ØØ81Ø-6) til dyrkning (D046170/00 – 2016/2921(RSP))
P8_TA(2016)0388B8-1086/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af genetisk modificerede frø af majs MON 810 (MON-ØØ81Ø-6) til dyrkning (D046170/00),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer(1), særlig artikel 23, stk. 3,

–  der henviser til artikel 11 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser(2),

–  der henviser til den videnskabelige udtalelse, der ajourfører konklusionerne af risikovurderingen og risikostyringsanbefalingerne om genetisk modificeret insektresistent majs MON 810 (MON-ØØ81Ø-6), som blev afgivet den 6. december 2012 af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet(3),

–  der henviser til den videnskabelige udtalelse, der supplerer konklusionerne af miljørisikovurderingen og risikostyringsanbefalingerne om dyrkning af genetisk modificeret insektresistent majs Bt11 og MON 810 (MON-ØØ81Ø-6), som blev vedtaget den 6. december 2012 af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet(4),

–  der henviser til den udtalelse, der ajourfører risikostyringsanbefalingerne om at begrænse eksponeringen af bevaringsværdige sommerfugle uden for målgruppen i beskyttede naturtyper for pollen fra Bt-majs, som blev afgivet den 28. maj 2015 af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet(5),

–  der henviser til den videnskabelige udtalelse om årsrapport 2014 fra Monsanto Europe S.A. om miljøovervågning af dyrkningen af genetisk modificeret majs MON 810 efter markedsføringen, som blev afgivet den 9. marts 2016 af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet(6),

–  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2014 om forslag til Rådets afgørelse om markedsføring med henblik på dyrkning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af et majsprodukt (Zea mays L., linje 1507) der er genetisk modificeret med henblik på resistens over for visse skadelige sommerfuglearter(7),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 106, stk. 2 og 3,

A.  der henviser til, at Monsanto Europe S.A. den 11. og 18. april 2007 indgav tre ansøgninger til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 11 og 23 i forordning (EF) nr. 1829/2003 vedrørende hhv. forlængelse af tilladelsen for så vidt angår eksisterende fødevarer, fødevareingredienser og foderstoffer fremstillet af majs MON 810, tilladelse til fødevarer indeholdende og bestående af majs MON 810 og tilladelse til, at produkter bestående af eller indeholdende majs MON 810 kan anvendes til andet end fødevarer og foderstoffer, i lighed med alle andre sorter af majs, herunder dyrkning; der henviser til, at disse produkter efter ikrafttrædelsesdatoen for forordning (EF) nr. 1829/2003 blev anmeldt til Europa-Kommissionen i henhold til forordningens artikel 8, stk. 1, litra a) og b), og artikel 20, stk. 1, litra b), og opført i fællesskabsregistret over genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer;

B.  der henviser til, at Monsanto Europe S.A. den 9. marts 2016 sendte en skrivelse til Kommissionen med anmodning om, at den del af ansøgningen, der vedrørte dyrkning, blev behandlet separat fra resten af ansøgningen;

C.  der henviser til, at den genetisk modificerede majs MON 810 som beskrevet i ansøgningen udtrykker Cry1Ab-protein udvundet af Bacillus thuringiensis, underarten kurstaki, som giver beskyttelse mod visse skadelige sommerfuglearter, herunder den europæiske majsborer (Ostrinia nubilalis) og Sesamia inferens;

D.  der henviser til, at der oprindeligt blev givet tilladelse til markedsføring af genetisk modificerede frø af majs MON 810 til dyrkning i henhold til Rådets direktiv 90/220/EØF(8) ved Kommissionens beslutning 98/294/EF(9); der henviser til, at Frankrig den 3. august 1998 gav Monsanto Europe S.A. (i det følgende benævnt "Monsanto") tilladelse til markedsføring af MON 810-majsprodukter;

E.  der henviser til, at dyrkning af genetisk modificeret majs MON 810 i henhold til artikel 26c, stk. 2, i direktiv 2001/18/EF er forbudt i følgende områder: Vallonien (Belgien), Bulgarien, Danmark, Tyskland (undtagen til forskningsformål), Grækenland, Frankrig, Kroatien, Italien, Cypern, Letland, Litauen, Luxembourg, Ungarn, Malta, Nederlandene, Østrig, Polen, Slovenien, Nordirland (Det Forenede Kongerige), Skotland (Det Forenede Kongerige), Wales (Det Forenede Kongerige);

F.  der henviser til, at der ifølge Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) er dokumentation, der viser, at ca. 95-99 % af det frigjorte pollen deponeres inden for ca. 50 meter fra pollenkilden, omend vertikale vindbevægelser eller vindstød under pollenafgivelsen kan løfte pollen højt op i atmosfæren og fordele det over lange afstande på op til flere kilometer;

G.  der henviser til, at EFSA arbitrært har udelukket krydsbestøvning af majs fra sine videnskabelige udtalelser om majs MON 810 og derved har overset de potentielle risici for den biologiske mangfoldighed;

H.  der henviser til, at teosinter, stamfædrene til den dyrkede majs, har eksisteret i Spanien siden 2009; der henviser til, at teosinte-bestandene kan blive modtagere af transgent DNA, der stammer fra genetisk modificeret majs MON 810, som dyrkes i Spanien i visse regioner, hvor teosinte breder sig kraftigt; der henviser til genstrømme kan passere over til teosinte og få det til at producere Bt-toksin og medføre, at hybrider af majs og teosinte bliver mere levedygtige end de naturligt hjemmehørende teosinte-planter; der henviser til, at dette er et scenario, der indebærer store risici for landbrugerne og miljøet;

I.  der henviser til, at de kompetente spanske myndigheder har underrettet Kommissionen om, at der findes teosinte på spanske majsmarker, herunder en meget begrænset forekomst på genetisk modificerede majsmarker; der henviser til, at de foreliggende oplysninger tyder på, at der også er blevet påvist teosinte i Frankrig;

J.  der henviser til, at Kommissionen den 13. juli 2016 anmodede EFSA om inden udgangen af september 2016 at vurdere, om der på grundlag af den eksisterende videnskabelige litteratur og eventuelle andre relevante oplysninger er fremkommet nye beviser, der kan ændre konklusionerne og anbefalingerne i EFSA's videnskabelige udtalelse om dyrkning af de genetisk modificerede majssorter MON 810, Bt11, 1507 og GA21;

K.  der henviser til, at Kommissionen i punkt 22 i sit udkast til gennemførelsesafgørelse konstaterer, at EFSA for så vidt angår lokal dødelighed opererede med to niveauer af "acceptabel" lokal dødelighed (0,5 % og 1 %), mens EFSA imidlertid i sin videnskabelige udtalelse vedtaget den 28. maj 2015 om ajourføring af risikostyringsanbefalinger, der skal begrænse eksponeringen af udrydningstruede sommerfugle uden for målgruppen i beskyttede naturtyper mod pollen fra Bt-majs, klart angiver, at et specifikt beskyttelsesniveau, der her anvendes af EFSA's GMO-panel til illustration, kun er tænkt som et eksempel, og at enhver tærskel, der anvendes her, nødvendigvis må være vilkårlig og bør kunne ændres i henhold til de beskyttelsesmål, der anvendes inden for EU;

L.  der henviser til, at Kommissionen i sit udkast til gennemførelsesafgørelse vælger at fastsætte niveauet af lokal dødelighed til 0,5 % og i bilaget at fastsætte arbitrære isolationsafstande på mindst 5 meter mellem en mark med majs MON 810 og en beskyttet naturtype som defineret i artikel 2, stk. 3, i direktiv 2004/35/EF til trods for, at EFSA klart har bekræftet, at indførelsen af en isolationsafstand på mindst 20 meter rundt om en beskyttet naturtype fra de nærmeste afgrøder af majs Bt11/MON 810 – hvilket er fire gange længere end den afstand, Kommissionen har foreslået – forventes at mindske den lokale dødelighed af selv meget følsomme sommerfuglelarver uden for målgruppen til et niveau, der ligger under 0,5 %;

M.  der henviser til, at EFSA i sin videnskabelige udtalelse vedtaget den 28. maj 2015 om ajourføring af risikostyringsanbefalinger, der skal begrænse eksponeringen af udrydningstruede sommerfugle uden for målgruppen i beskyttede naturtyper, anførte, at der på daværende tidspunkt var utilstrækkelige data til at kunne se på Bt-relateret larvedødelighed i forhold til den generelle dødelighed;

N.  der henviser til, at der er dokumentation for en vedvarende manglende håndhævelse af miljøovervågning efter markedsføringen, idet EFSA bemærker, at årsrapporten for 2014 om miljøovervågning efter markedsføringen viser en mangelfuld virkeliggørelse af ikke-Bt-refugier i Spanien, som bemærket i tidligere år, og at der blev påvist metodiske mangler svarende til dem, der var påvist i tidligere årsrapporter om miljøovervågning af majs MON 810 efter markedsføringen, i analysen af spørgeskemaerne til landbrugerne og udførelsen af litteraturgennemgangen;

O.  der henviser til, at EFSA's GMO-panel hvert år forgæves gentager sine henstillinger om miljøovervågning af majs MON 810 efter markedsføringen, nemlig for at tilvejebringe mere detaljerede oplysninger om prøveudtagningsmetoden, mindske muligheden for partisk behandling i forbindelse med spørgeskemaerne til landbrugerne og sikre, at alle relevante videnskabelige publikationer er identificeret; der henviser til, at GMO-panelet med henblik på at forbedre prøveudtagningsrammerne for landbrugerundersøgelsen hvert år forgæves påpeger betydningen af nationale GMO-dyrkningsregistre og gentager sine anbefalinger til godkendelsesindehaverne om at overveje, hvordan de gør bedst mulig brug af de oplysninger, der er opført i de nationale registre, og skaber dialog med dem, der er ansvarlige for forvaltningen af disse registre, hvor der dyrkes majs MON 810;

1.  mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1829/2003;

2.  mener, at den risikovurdering, der foretages af EFSA vedrørende dyrkning, er ufuldstændig, og at de risikostyringsanbefalinger, der er foreslået af Kommissionen, er utilstrækkelige;

3.  mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse ikke er i overensstemmelse med EU-retten, fordi det ikke er foreneligt med målet i forordning (EF) nr. 1829/2003, som i overensstemmelse med de generelle principper, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 178/2002, er at sikre et højt niveau af beskyttelse af menneskers liv og sundhed, af dyrs sundhed og velfærd, af miljøet og af forbrugerinteresser i relation til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, samtidig med at det sikres, at det indre marked fungerer effektivt;

4.  opfordrer Kommissionen til at trække udkastet til gennemførelsesafgørelse tilbage;

5.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1.
(2) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
(3) EFSA's Panel for Genetisk Modificerede Organismer (GMO'er), "Scientific Opinion updating the risk assessment, conclusions and risk management recommendations on the genetically modified insect resistant maize MON 810". EFSA Journal 2012, 10(12):3017, s. 98 doi:10.2903/j.efsa.2012.3017.
(4) EFSA's Panel for Genetisk Modificerede Organismer (GMO'er), "Scientific Opinion supplementing the conclusions of the environmental risk assessment and risk management recommendations for the cultivation of the genetically modified insect resistant maize Bt11 and MON 810". EFSA Journal 2012; 10(12):3016 (s. 32), doi:10.2903/j.efsa.2012.3016.
(5) EFSA's Panel for Genetisk Modificerede Organismer (GMO'er). "Scientific Opinion updating risk management recommendations to limit exposure of non-target Lepidoptera of conservation concern in protected habitats to Bt-maize pollen". EFSA Journal 2015; 13(7):4127, s. 31, doi:10.2903/j.efsa.2015.4127.
(6) EFSA's Panel for Genetisk Modificerede Organismer (GMO). "Scientific opinion on the annual post-market environmental monitoring (PMEM) report on the cultivation of genetically modified maize MON 810 in 2014 from Monsanto Europe S.A.", EFSA Journal 2016; 14(4):4446 [s. 26], doi:10.2903/j.efsa.2016.4446.
(7) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0036.
(8) Rådets direktiv 90/220/EØF af 23. april 1990 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer (EFT L 117 af 8.5.1990, s. 15).
(9) Kommissionens beslutning 98/294/EF af 22. april 1998 om markedsføring af genetisk modificeret majs (Zea mays L. linje MON 810) i henhold til Rådets direktiv 90/220/EØF (EFT L 131 af 5.5.1998, s. 32).


Fornyelse af tilladelse til produkter af genetisk modificeret majs MON 810
PDF 260kWORD 50k
Europa-Parlamentets beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter af genetisk modificeret majs MON 810 (MON-ØØ81Ø-6) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (D046169/00 – 2016/2922(RSP))
P8_TA(2016)0389B8-1084/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter af genetisk modificeret majs MON 810 (MON-ØØ81Ø-6) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (D046169/00),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer(1), særlig artikel 11, stk. 3, og artikel 23, stk. 3,

–  der henviser til artikel 11 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser(2),

–  der henviser til afstemningen den 8. juli 2016 i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, som er omhandlet i artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, der endte med, at der ikke blev afgivet nogen udtalelse,

–  der henviser til den videnskabelige udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet af 6. december 2012(3),

–  der henviser til sin beslutning af 16. december 2015 om Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2279 af 4. december 2015 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs NK603 × T25 (MON-ØØ6Ø3-6 × ACS-ZMØØ3-2), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003(4),

–  der henviser til sin beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87705 × MON 89788 (MON-877Ø5-6 × MON-89788-1), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003(5),

–  der henviser til sin beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87708 × MON 89788 (MON-877Ø8-9 × MON-89788-1), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003(6),

–  der henviser til sin beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne FG72 (MST-FGØ72-2), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003(7),

–  der henviser til udkast til sin beslutning af 8. juni 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt11 × MIR162 × MIR604 × GA21-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to eller tre af transformationsbegivenhederne Bt11, MIR162, MIR604 og GA21, og om ophævelse af afgørelse 2010/426/EU, 2011/893/EU, 2011/892/EU og 2011/894/EU (D044931/01)(8),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 106, stk. 2 og 3,

A.  der henviser til, at Monsanto Europe S.A. den 11. og 18. april 2007 indgav tre ansøgninger til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 11 og 23 i forordning (EF) nr. 1829/2003 vedrørende hhv. forlængelse af tilladelsen for så vidt angår eksisterende fødevarer, fødevareingredienser og foderstoffer fremstillet af majs MON 810, tilladelse til fødevarer indeholdende og bestående af majs MON 810 og tilladelse til, at produkter bestående af eller indeholdende majs MON 810 kan anvendes til andet end fødevarer og foderstoffer, i lighed med alle andre sorter af majs, herunder dyrkning; der henviser til, at disse produkter efter ikrafttrædelsesdatoen for forordning (EF) nr. 1829/2003 blev anmeldt til Europa-Kommissionen i henhold til forordningens artikel 8, stk. 1, litra a) og b), og artikel 20, stk. 1, litra b), og opført i fællesskabsregistret over genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer;

B.  der henviser til, at Monsanto Europe S.A. den 9. marts 2016 sendte en skrivelse til Kommissionen med anmodning om, at den del af ansøgningen, der vedrørte dyrkning, blev behandlet separat fra resten af ansøgningen;

C.  der henviser til, at den genetisk modificerede majs MON-ØØ81Ø-6 som beskrevet i ansøgningen udtrykker Cry1Ab-protein udvundet af Bacillus thuringiensis, underarten kurstaki, som giver beskyttelse mod prædation fra visse skadelige sommerfuglearter, herunder den europæiske majsborer (Ostrinia nubilalis) og Sesamia inferens;

D.  der henviser til, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse blev sat til afstemning i Den Stående Komité den 8. juli 2016, uden at der blev afgivet udtalelse;

E.  der henviser til, at to væsentlige årsager til, at medlemsstaterne stemte imod eller undlod at stemme, var fraværet af langsigtede fodrings- og toksicitetsundersøgelser og en utilstrækkelig risikovurdering;

F.  der henviser til, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse blev sat til afstemning i appeludvalget den 15. september 2016, og at der igen ikke blev afgivet udtalelse, idet 12 medlemsstater repræsenterende 38,74 % af EU's befolkning stemte for, 11 medlemsstater repræsenterende 18,01 % af EU's befolkning stemte imod, 4 medlemsstater repræsenterende 43,08 % af EU's befolkning undlod at stemme, og 1 medlemsstater repræsenterende 0,17 % af EU's befolkning var fraværende under afstemningen;

G.  der henviser til, at Kommissionen den 22. april 2015 i begrundelsen til sit lovgivningsmæssige forslag om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 dybt beklagede den omstændighed, at tilladelsesafgørelserne, siden forordning (EF) nr. 1829/2003 trådte i kraft, i henhold til gældende lovgivning var blevet vedtaget af Kommissionen uden at være bakket op af en positiv udtalelse fra de komitéer, hvori medlemsstaterne er repræsenteret, og at returnering af sagen til Kommissionen med henblik på en endelig afgørelse – hvilket i høj grad var en undtagelse fra beslutningstagningen generelt – var blevet normen for beslutningstagningen om tilladelse af GM-fødevarer og -foder;

H.  der henviser til, at det lovgivningsmæssige forslag af 22. april 2015 om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 blev forkastet af Europa-Parlamentet den 28. oktober 2015 med den begrundelse, at GMO-handel – i modsætning til dyrkningen, som nødvendigvis finder sted på en medlemsstats område – foregår på tværs af grænserne, hvilket betyder, at et nationalt forbud mod "salg og brug", som Kommissionen foreslog, kunne være umuligt at håndhæve uden at genindføre grænsekontrol af import; der henviser til, at Parlamentet forkastede det lovgivningsmæssige forslag om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 og opfordrede Kommissionen til at trække sit forslag tilbage og forelægge et nyt;

1.  mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1829/2003;

2.  mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse ikke er i overensstemmelse med EU-retten, fordi det ikke er foreneligt med målet i forordning (EF) nr. 1829/2003, som i overensstemmelse med de generelle principper, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 178/2002, er at sikre et højt niveau af beskyttelse af menneskers liv og sundhed, af dyrs sundhed og velfærd, af miljøet og af forbrugerinteresser i relation til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, samtidig med at det sikres, at det indre marked fungerer effektivt;

3.  opfordrer Kommissionen til at trække udkastet til gennemførelsesafgørelse tilbage;

4.  opfordrer Kommissionen til at forelægge et nyt lovgivningsmæssigt forslag på grundlag af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 for at tage hensyn til de ofte udtrykte nationale bekymringer, som ikke alene vedrører spørgsmål i relation til GMO'ers sikkerhed for sundheden eller miljøet;

5.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1.
(2) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
(3) EFSA's Panel for Genetisk Modificerede Organismer (GMO'er), "Scientific Opinion updating the risk assessment conclusions and risk management recommendations on the genetically modified insect resistant maize MON 810", EFSA Journal 2012, 10(12):3017, s. 98, doi:10.2903/j.efsa.2012.3017.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0456.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0040.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0039.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0038.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0271.


Markedsføring af genetisk modificeret bomuld 281-24-236 × 3006-210-23 × MON 88913
PDF 357kWORD 52k
Europa-Parlamentets beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld 281-24-236 × 3006-210-23 × MON 88913 (DAS-24236-5×DAS-21Ø23-5×MON-88913-8), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (D046168/00 – 2016/2923(RSP))
P8_TA(2016)0390B8-1088/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld 281-24-236 × 3006-210-23 × MON 88913 (DAS-24236-5×DAS-21Ø23-5×MON-88913-8), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (D046168/00),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer(1), særlig artikel 7, stk. 3, og artikel 19, stk. 3,

–  der henviser til artikel 11 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser(2),

–  der henviser til afstemningen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed som er omhandlet i artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003 den 8. juli 2016, der endte, uden at der blev afgivet udtalelse,

–  der henviser til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets udtalelse af 9. marts 2016(3),

–  der henviser til sin beslutning af 16. december 2015 om Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2279 af 4. december 2015 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret NK603 × T25-majs (MON-ØØ6Ø3-6 × ACS-ZMØØ3-2), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003(4),

–  der henviser til sin beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87705 × MON 89788 (MON-877Ø5-6 × MON-89788-1), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003(5),

–  der henviser til sin beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87708 × MON 89788 (MON-877Ø8-9 × MON-89788-1), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003(6),

–  der henviser til sin beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne FG72 (MST-FGØ72-2), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003(7),

–  der henviser til sin beslutning af 8. juni 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt11 × MIR162 × MIR604 × GA21-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to eller tre af transformationsbegivenhederne Bt11, MIR162, MIR604 og GA21, og om ophævelse af afgørelse 2010/426/EU, 2011/893/EU, 2011/892/EU og 2011/894/EU(8),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 106, stk. 2 og 3,

A.  der henviser til, at Dow AgroSciences Europe den 12. marts 2009 indgav en ansøgning til Nederlandenes kompetente myndighed i henhold til artikel 5 og 17 i forordning (EF) nr. 1829/2003 om tilladelse til markedsføring af fødevarer, fødevareingredienser og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af bomuld 281-24-236 × 3006-210-23 × MON 88913;

B.  der henviser til, at den genetisk modificerede bomuld DAS-24236-5 × DAS-21Ø23-5 × MON-88913-8, som beskrevet i ansøgningen, udtrykker proteinet phosphinothricin-acetyl-transferase- (PAT), der giver tolerance over for herbiciderne ammoniumglufosinat, og det modificerede protein CP4 5-enolpyruvyl-shikimate-3-phosphate synthase (CP4EPSPS), der giver tolerance over for glyfosatbaserede herbicider, Cry1F- og Cry1Ac-proteiner, som giver beskyttelse mod visse skadelige sommerfugle, og til, at Det Internationale Kræftforskningscenter – Verdenssundhedsorganisationens specialiserede kræftagentur – klassificerede glyfosat som sandsynligvis kræftfremkaldende hos mennesker den 20. marts 2015(9);

C.  der henviser til, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse blev sat til afstemning i Den Stående Komité den 8. juli 2016, uden at der blev afgivet udtalelse;

D.  der henviser til, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse blev sat til afstemning i appeludvalget den 15. september 2016, og at der igen ikke blev afgivet udtalelse, idet 11 medlemsstater repræsenterende 38,66 % af EU's befolkning stemte for, 14 medlemsstater repræsenterende 33,17 % af EU's befolkning stemte imod, 2 medlemsstater repræsenterende 28 % af EU's befolkning undlod at stemme, og 1 medlemsstater repræsenterende 0,17 % af EU's befolkning var fraværende under afstemningen;

E.  der henviser til, at Kommissionen den 22. april 2015 i begrundelsen til sit lovgivningsmæssige forslag om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 beklagede den omstændighed, at tilladelsesafgørelserne, siden forordning (EF) nr. 1829/2003 trådte i kraft, var blevet vedtaget af Kommissionen, i henhold til gældende lovgivning, uden at være bakket op af en positiv udtalelse fra de komitéer/udvalg, hvori medlemsstaterne er repræsenteret, og at tilbagegivelse af sagen til Kommissionen med henblik på en endelig afgørelse – hvilket i høj grad var en undtagelse fra beslutningstagningen generelt – var blevet normen for beslutningsprocessen for tilladelse af genetisk modificerede fødevarer og foder;

F.  der henviser til, at det lovgivningsmæssige forslag af 22. april 2015 om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 blev forkastet af Europa-Parlamentet den 28. oktober 2015(10) med den begrundelse, at GMO-handel – i modsætning til dyrkningen, som nødvendigvis finder sted på en medlemsstats område – foregår på tværs af grænserne, hvilket betyder, at et nationalt forbud mod "salg og brug", som Kommissionen foreslog, kunne være umuligt at håndhæve uden at genindføre grænsekontrol af import; der henviser til, at Parlamentet forkastede det lovgivningsmæssige forslag om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 og opfordrede Kommissionen til at trække sit forslag tilbage og forelægge et nyt;

1.  mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1829/2003;

2.  mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse ikke er i overensstemmelse med EU-retten, fordi det ikke er foreneligt med målet i forordning (EF) nr. 1829/2003, som i overensstemmelse med de generelle principper, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 178/2002, er at sikre et højt niveau af beskyttelse af menneskers liv og sundhed, af dyrs sundhed og velfærd, af miljøet og af forbrugerinteresser i relation til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, samtidig med at det sikres, at det indre marked fungerer effektivt;

3.  opfordrer Kommissionen til at trække udkastet til gennemførelsesafgørelse tilbage;

4.  opfordrer Kommissionen til at forelægge et nyt lovgivningsmæssigt forslag på grundlag af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 for at tage hensyn til de ofte udtrykte nationale bekymringer, som ikke alene vedrører spørgsmål i relation til GMO'ers sikkerhed for sundheden eller miljøet;

5.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1.
(2) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
(3) EFSA's Panel for Genetisk Modificerede Organismer (GMO'er), Scientific Opinion on an application by Dow Agrosciences LLC (EFSA-GMO-NL-2009-68) for placing on the market of cotton 281-24-236 × 3006-210-23 × MON 88913 for food and feed uses, import and processing under Regulation (EC) No 1829/2003. EFSA Journal 2016; 14(4):4430, s. 21; doi: 10.2903/j.efsa.2016.4430
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0456.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0040.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0039.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0038.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0271.
(9) IARC Monographs Volume 112: evaluation of five organophosphate insecticides and herbicides, 20 March 2015. http://www.iarc.fr/en/media-centre/iarcnews/pdf/MonographVolume112.pdf
(10) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0379.

Juridisk meddelelse