Indeks 
Vedtagne tekster
Onsdag den 14. december 2016 - StrasbourgEndelig udgave
Insolvensbehandlinger og insolvensbehandlere ***I
 Partnerskabs- og samarbejdsaftale EF-Usbekistan og bilateral handel med tekstiler ***
 Partnerskabs- og samarbejdsaftale EF-Usbekistan og bilateral handel med tekstiler
 Handelsaftale mellem EU og Colombia og Peru (Ecuadors tiltrædelse) ***
 Aftale mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge om gensidig adgang til fiskeri i Skagerrak ***
 Aftale mellem EU og Norge om gensidig adgang til fiskeri i Skagerrak
 Aftale om operationelt og strategisk samarbejde mellem Georgien og Europol *
 Mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: ansøgning EGF/2016/004 ES/Comunidad Valenciana automotive
 Normalisering af jernbanevirksomhedernes regnskaber ***II
 National personbefordring med jernbane ***II
 Fælles europæisk jernbaneområde ***II
 Adgang til markedet for havnetjenester og finansiel gennemsigtighed for havne ***I
 Udnævnelse af et medlem af Revisionsretten - Juhan Parts
 Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram *
 Årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2015 og Den Europæiske Unions politik på området
 Gennemførelse af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (artikel 36 i TEU)
 Redskaber under den fælles landbrugspolitik til at mindske prisudsvingene på landbrugsmarkederne

Insolvensbehandlinger og insolvensbehandlere ***I
PDF 240kWORD 42k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. december 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om erstatning af listerne over insolvensbehandlinger og insolvensbehandlere i bilag A og B til forordning (EU) 2015/848 om insolvensbehandling (COM(2016)0317 – C8-0196/2016 – 2016/0159(COD))
P8_TA(2016)0488A8-0324/2016

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0317),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 81 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0196/2016),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 17. november 2016 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0324/2016),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. december 2016 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/... om erstatning af bilag A og B til forordning (EU) 2015/848 om insolvensbehandling

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2017/353.)


Partnerskabs- og samarbejdsaftale EF-Usbekistan og bilateral handel med tekstiler ***
PDF 247kWORD 48k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. december 2016 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol til partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Usbekistan på den anden side om ændring af aftalen med henblik på at udvide aftalens bestemmelser til også at omfatte bilateral handel med tekstiler under hensyn til udløbet af den bilaterale tekstilaftale (16384/1/2010 – C7-0097/2011 – 2010/0323(NLE))
P8_TA(2016)0489A8-0332/2016

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (16384/1/2010),

–  der henviser til udkast til protokollen til partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Usbekistan på den anden side om ændring af aftalen med henblik på at udvide aftalens bestemmelser til også at omfatte bilateral handel med tekstiler under hensyn til udløbet af den bilaterale tekstilaftale (16388/2010),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7-0097/2011),

–  der henviser til sin interimsbeslutning af 15. december 2011(1) om udkastet til Rådets afgørelse,

–  der henviser til sin ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 14. december 2016(2) om udkastet til Rådets afgørelse,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om International Handel og udtalelse fra Udenrigsudvalget (A8-0332/2016),

1.  godkender indgåelsen af protokollen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Usbekistans regering og parlament.

(1) EUT C 168 E af 14.6.2013, s. 195.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0490.


Partnerskabs- og samarbejdsaftale EF-Usbekistan og bilateral handel med tekstiler
PDF 328kWORD 51k
Europa-Parlamentets ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 14. december 2016 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol til partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Usbekistan på den anden side om ændring af aftalen med henblik på at udvide aftalens bestemmelser til også at omfatte bilateral handel med tekstiler under hensyn til udløbet af den bilaterale tekstilaftale (16384/1/2010 – C7-0097/2011 – 2010/0323(NLE)2016/2226(INI))
P8_TA(2016)0490A8-0330/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (16384/1/2010),

–  der henviser til udkast til protokollen til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Usbekistan på den anden side (16388/2010),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7-0097/2011),

–  der henviser til sin interimsbeslutning af 15. december 2011(1) om udkastet til Rådets afgørelse,

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 14. december 2016(2) om udkastet til Rådets afgørelse,

–  der henviser til de seneste bemærkninger fra Komitéen for Gennemførelse af Konventioner og Henstillinger om Usbekistan vedrørende konventionen om afskaffelse af tvangsarbejde (konvention nr. 105) og konventionen om de værste former for børnearbejde (konvention nr. 182), som blev vedtaget i 2015, og som blev offentliggjort i 2016(3),

–   der henviser til protokol nr. 1 om de nationale parlamenter rolle i Den Europæiske Union,

–   der henviser til protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk.1, andet afsnit,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelse fra Udenrigsudvalget (A8-0330/2016),

A.  der henviser til, at Europa-Parlamentet i december 2011 besluttede at udsætte sin afgørelse om godkendelse af tekstilprotokollen til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Usbekistan og vedtog en interimsbetænkning for at tage stilling til påstande om anvendelse af børne- og tvangsarbejde under bomuldshøsten i Usbekistan;

B.  der henviser til, at Parlamentet i sin interimsbetænkning konkluderede, at det kun ville overveje at give sin godkendelse, hvis ILO-observatører af de usbekiske myndigheder havde fået adgang til at foretage nøje og uhindret overvågning og havde bekræftet, at der var blevet gennemført konkrete reformer, som havde givet anledning til væsentlige resultater, på en sådan måde at praksis med tvangsarbejde og børnearbejde reelt var ved at blive udryddet på nationalt, regionalt og lokalt plan;

C.  der henviser til, at Parlamentet har etableret en regelmæssig dialog med Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten, Usbekistans regering, ILO og civilsamfundet med henblik på at overvåge udviklingen under bomuldshøsten og lægge pres på alle parter for at bringe anvendelsen af børnearbejde og tvangsarbejde i Usbekistan til ophør;

D.  der henviser til, at Usbekistans regering i 2013 tillod ILO at overvåge bomuldshøsten; der henviser til, at ILO hvert år siden 2013 har iværksat en række overvågninger, oprindeligt med fokus på børnearbejde og senere udvidet til også at omfatte tvangsarbejde og ansættelsesforhold;

E.  der henviser til, at samarbejdet mellem ILO og Usbekistans regering gradvis er blevet udvidet, og at Usbekistan i 2014 blev det første centralasiatiske land, som nåede til enighed med ILO om et landeprogram for ordentligt arbejde;

F.  der henviser til, at den seneste ILO-overvågning under bomuldshøsten i 2015 har vist, at "anvendelsen af børn under bomuldshøsten nu er sjælden, sporadisk og socialt uacceptabelt, selv om løbende årvågenhed er påkrævet"(4);

G.  der henviser til, at opmærksomheden omkring tvangsarbejde i Usbekistan ifølge ILO stadig befinder sig i en tidlig fase, men at ILO's undersøgelser trods alt viser, at de fleste arbejdstagere plukker bomuld frivilligt og har mulighed for at nægte at deltage;

H.  der henviser til, at ILO's endelige rapport om bomuldshøsten i Usbekistan i 2016 vil foreligge ved årets udgang;

I.  der henviser til, at udryddelse af tvangsarbejde og børnearbejde i Usbekistan er et mål, men stadig er en løbende proces, der kræver en indsats og skal støttes yderligere af EU og det internationale samfund, bl.a. gennem inddragelse af menneskerettigheds- og arbejdsretsorganisationer fra civilsamfundet;

J.  der henviser til, at Usbekistans regering har vedtaget handlingsplaner, som går ud på at ændre rekrutteringsproceduren i forbindelse med bomuldsplukning, og sammen med arbejdsgiverforeningerne og fagforeningerne har fremmet bevidstgørelse om og udviklet en tilbagemeldingsmekanisme for at forhindre tvangsarbejde og børnearbejde;

K.  der henviser til, at NGO'er fortsat beretter om overtrædelser af menneskerettighederne i landet, navnlig i forbindelse med bomuldshøsten, hvor de påpeger en massiv tvangsmobilisering af studerende og offentligt ansatte på tidspunktet for bomuldshøsten, samt krænkelser af forenings- og ytringsfriheden, navnlig afhøringer af borgere, der rapporterer om høsten, regelmæssig forfølgelse og chikane af menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundsaktivister og forhindring af, at internationale rettighedsgrupper og medieforetagender opererer i landet;

L.  der henviser til, at præsident Islom Karimovs pludselige død ikke bør få nogen konsekvenser for kontinuiteten i den igangværende proces med at forbedre arbejdsforholdene i bomuldsmarkerne i Usbekistan;

1.  fremhæver betydningen af de foranstaltninger, der er truffet af Usbekistans regering med hensyn til at tillade ILO at overvåge bomuldshøsten og til at indgå i et bredt samarbejde med ILO om et landeprogram for ordentligt arbejde;

2.  glæder sig over de betydelige fremskridt, der er gjort i Usbekistan siden 2013, herunder vedtagelsen af love, der forbyder brugen af børnearbejde, som har ført til en næsten fuldstændig udryddelse af børnearbejde; tilskynder myndighederne til at engagere sig endnu mere i en landsdækkende bevidstgørelseskampagne for at udrydde børnearbejde fuldstændigt;

3.  glæder sig over, at Usbekistans regering også fortsætter sine bestræbelser på at udrydde tvangsarbejde i samarbejde med ILO, og at der er gjort fremskridt; understreger imidlertid, at der stadig findes raffinerede former for ufrivilligt arbejde, at dette er en kompleks proces, og at den bl.a. kræver en reform af beskæftigelsespolitikken;

4.  er af den opfattelse, at Parlamentet på grund af disse bestræbelser fra den usbekiske regerings side bør godkende tekstilprotokollen mellem EU og Usbekistan; mener, at en sådan godkendelse vil udgøre et positivt tegn på opmuntring til den usbekiske regering med hensyn til at fortsætte dens bestræbelser på at udrydde børnearbejde og alle andre former for tvangsarbejde fuldstændigt og yderligere styrke samarbejdet med EU;

5.  glæder sig over, at landsorganisationen af fagforbund i Usbekistan tilsluttede sig Den Internationale Faglige Sammenslutning (IFS) som associeret medlem i oktober 2015; fremhæver den rolle, som usbekiske fagforeninger spiller med hensyn til at sikre ordentlige arbejdsvilkår og beskytte arbejdstagernes rettigheder; opfordrer den usbekiske regering til at samarbejde fuldt ud med fagforeningerne i den retning; tilskynder de usbekiske fagforeninger til at øge deres rolle i bestræbelserne på at få udryddet tvangsarbejde fuldstændigt;

6.  er bekymret over rapporter fra uafhængige observatører om statsledet mobilisering af borgere, herunder offentligt ansattes og studerendes tvangsarbejde i forbindelse med høstforberedelsesarbejdet i 2016;

7.  opfordrer Usbekistans næste præsident til at bringe et nyt menneskerettighedsparadigme på banen ved straks at sætte en stopper for den fortsatte brug af tvangsarbejde og børnearbejde i forbindelse med bomuldshøsten;

8.  opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til regelmæssigt at forelægge Parlamentet detaljerede oplysninger om situationen i Usbekistan, særlig med hensyn til udryddelse af børnearbejde og tvangsarbejde; beslutter fortsat at overvåge udviklingen i Usbekistan og at organisere en regelmæssig dialog med ILO, Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og andre aktører med henblik på en fuldstændig udryddelse af tvangsarbejde og børnearbejde i Usbekistan;

9.  anerkender, at der stadig vil være behov for en kombination af dialog og samarbejde og fortsat pres på den usbekiske regering fra EU's, ILO's og Verdensbankens side for at nå dette mål; forbeholder sig ret til at anmode Kommissionen og Rådet om at aktivere artikel 2 og 95 i partnerskabs- og samarbejdsaftalen med henblik på at tage alle nødvendige generelle og særlige foranstaltninger, hvis der ikke leves op til tilsagnet om at udrydde børnearbejde og tvangsarbejde;

10.  opfordrer Kommissionen og EU-delegationen i Tasjkent til gennem politisk dialog og bistandsprogrammer at bidrage til strukturreformer i Usbekistan, herunder øgede lønninger til bomuldsplukkerne, mekanisering og større budgetmæssig gennemsigtighed i indtægterne fra bomuldshøsten;

11.  deler den opfattelse, at landeprogrammet for ordentligt arbejde bør forlænges til efter 2016 og bør uddybes, således at der tages højde for moderniseringen af Usbekistans økonomi og forbedringen af beskæftigelsespolitikken inden for områder som sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og arbejdstilsyn, samtidig med at ligestilling tages med i betragtning; glæder sig i denne forbindelse over det usbekiske regeringsdekret nr. 909 (af 16. november 2015), som sigter mod at forbedre arbejdsvilkårene, ansættelsesforholdene og socialsikringen for arbejdstagere inden for landbruget i perioden 2016-2018;

12.  understreger, at den bistand, EU har leveret i de forgangne år, med fokus på retsstaten og domstolene og med sigte på at foranledige reformer og strømline arbejdet i det usbekiske parlament, skal udmønte sig i håndgribelige resultater;

13.  mener, at EU's bistand til Usbekistan også bør tage sigte på at afvænne landet fra bomuldsmonokulturen og på at mindske dets afhængighed af eksporten gennem en diversificering af økonomien, hvilket gradvist kan lette den katastrofale situation på miljøområdet, navnlig med hensyn til det, der er tilbage af Aralsøen og dens bifloder;

14.  opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at forelægge "EU-flagskibsinitiativet om ansvarlig forvaltning af forsyningskæden i beklædningsindustrien" med et forslag til styrkelse af gennemsigtigheden i forsyningskæden; minder om betydningen af bæredygtighedsaftalen, som blev lanceret i 2013, og understreger, at denne form for initiativ kan danne grundlag for udformning af nye foranstaltninger i partnerskab med tredjelande for at nå målene om forbedring af arbejdsforholdene og sikkerheden og sundheden på arbejdspladsen inden for beklædningssektoren;

15.  opfordrer Usbekistans regering til at arbejde på at ratificere og effektivt gennemføre alle 27 centrale internationale GSP+-konventioner for at kunne ansøge om GSP+-toldpræferencer;

16.  fremhæver, at Rådet i 2009 og 2010 ophævede EU's sanktioner "for at tilskynde de usbekiske myndigheder til at tage yderligere konkrete skridt til at styrke retsstaten og forbedre menneskerettighedssituationen i landet", og endvidere anførte, at det "nøje og konstant vil overvåge menneskerettighedssituationen i Usbekistan", og at "dybden og kvaliteten af dialogen og samarbejdet vil afhænge af Usbekistans reformer";

17.  opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at føre tilsyn med den politiske omstilling i Usbekistan og løbende holde Parlamentet orienteret om processen;

18.  opfordrer næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR), EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at udnytte overgangsprocessen som en mulighed for at presse på for at opnå konkrete, målbare forbedringer på menneskerettighedsområdet i løbet af de kommende måneder; understreger, at konkrete forbedringer bør omfatte de betingelser, der blev fastsat af EU's udenrigsministre i 2010;

19.  påpeger, at tekstilbranchen, og navnlig bomuldsproduktionen, er det vigtigste handelsområde mellem EU og Usbekistan; understreger i denne forbindelse, at EU bør udnytte udvidelsen af partnerskabs- og samarbejdsaftalen fuldt ud til at sikre, at de usbekiske myndigheder er engageret i en overgangsproces efter præsidentens pludselige død, som fører til bedre regeringsførelse, en styrkelse af retsstatsprincippet, demokratiske reformer og en væsentlig forbedring af menneskerettighedssituationen;

20.  gentager Unionens tilsagn om yderligere at udbygge forbindelserne med Usbekistan, hvilket kræver overholdelse af menneskerettighederne og retsstatsprincippet; opfordrer Usbekistans regering til at skabe mere plads til et uafhængigt civilsamfund, til i højere grad at tage hensyn til usbekiske og internationale NGO'ers bekymringer samt til at opfylde sine forpligtelser i henhold til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og torturkonventionen;

21.  opfordrer indtrængende de usbekiske myndigheder til fuldt ud at overholde deres internationale forpligtelser med hensyn til beskyttelse af menneskerettighederne; glæder sig over deres meddelelse om et forslag om amnesti i anledning af 24-året for Usbekistans forfatning; opfordrer indtrængende de usbekiske myndigheder til at lade denne gestus indbefatte løsladelse af alle personer, der sidder fængslet på grundlag af politisk motiverede anklager, en forbedring af behandlingen af personer, der er varetægtsfængslet, og en ende på rækken af overgreb, anholdelser og domfældelser; tilskynder den usbekiske regering til at øge sit engagement med internationale institutioner, bl.a. gennem de 11 særlige procedurer, der er oprettet af FN's Menneskerettighedsråd (UNHRC)(5);

22.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Usbekistans regering og parlament.

(1) EUT C 168 E af 14.6.2013, s. 195.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0489.
(3) Rapport fra Komitéen for Gennemførelse af Konventioner og Henstillinger - Application of International Labour Standards 2016 –RAPPORT III (Del 1A).
(4) Rapport fra Komitéen for Gennemførelse af Konventioner og Henstillinger - Application of International Labour Standards 2016 - RAPPORT III (Del 1A), s. 218.
(5) De 11 særlige procedurer er beskrevet her: http://spinternet.ohchr.org/_Layouts/SpecialProceduresInternet/ViewCountryVisits.aspx?Lang=en&country=UZB.For et generelt resumé af UNHRC's særlige procedurer se: http://www.ohchr.org/en/HRBodies/SP/Pages/Welcomepage.aspx.


Handelsaftale mellem EU og Colombia og Peru (Ecuadors tiltrædelse) ***
PDF 242kWORD 47k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. december 2016 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af tiltrædelsesprotokollen til handelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Colombia og Peru på den anden side for at tage hensyn til Ecuadors tiltrædelse af aftalen (07620/2016 – C8-0463/2016 – 2016/0092(NLE))
P8_TA(2016)0491A8-0362/2016

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (07620/2016),

–  der henviser til udkastet til tiltrædelsesprotokollen til handelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Colombia og Peru på den anden side for at tage hensyn til Ecuadors tiltrædelse af aftalen (07621/2016),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 91, artikel 100, stk. 2, artikel 207, stk. 4, første afsnit, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0463/2016),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om International Handel og udtalelse fra Udenrigsudvalget (A8-0362/2016),

1.  godkender indgåelsen af protokollen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Colombias, Ecuadors og Perus regeringer og parlamenter.


Aftale mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge om gensidig adgang til fiskeri i Skagerrak ***
PDF 244kWORD 48k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. december 2016 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge om gensidig adgang til fiskeri i Skagerrak for fartøjer, der fører Danmarks, Norges og Sveriges flag (10711/2016 – C8-0332/2016 – 2016/0192(NLE))
P8_TA(2016)0492A8-0321/2016

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (10711/2016),

–  der henviser til udkast til aftale mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge om gensidig adgang til fiskeri i Skagerrak for fartøjer, der fører Danmarks, Norges og Sveriges flag (11692/2014),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 43, stk. 2, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0332/2016),

–  der henviser til sin ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 14. december 2016(1) om udkast til Rådets afgørelse,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Fiskeriudvalget (A8-0321/2016),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Kongeriget Norges regering og parlament.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0493.


Aftale mellem EU og Norge om gensidig adgang til fiskeri i Skagerrak
PDF 248kWORD 49k
Europa-Parlamentets ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 14. december 2016 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge om gensidig adgang til fiskeri i Skagerrak for fartøjer, der fører Danmarks, Norges og Sveriges flag (10711/2016 – C8-0332/2016 – 2016/0192(NLE)2016/2229(INI))
P8_TA(2016)0493A8-0320/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (10711/2016),

–  der henviser til udkast til aftale mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge om gensidig adgang til fiskeri i Skagerrak for fartøjer, der fører Danmarks, Norges og Sveriges flag (11692/2014),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 43, stk. 2, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0332/2016),

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 14. december 2016(1) om udkast til Rådets afgørelse,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, andet afsnit,

–  der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A8-0320/2016),

A.  der henviser til, at fiskere fra Danmark, Norge og Sverige traditionelt altid har fisket i fællesskab i Kattegat og Skagerrak;

B.  der henviser til, at aftalen respekterer de historiske fiskerirettigheder for fiskere fra Danmark, Norge og Sverige i Kattegat og Skagerrak, uden at dette berører rettighederne for fiskere fra andre stater, og samtidig sikrer, at der træffes passende foranstaltninger til fiskeriforvaltning og -bevaring i disse farvande;

C.  der henviser til, at aftalen ligeledes støtter gennemførelsen af den reformerede ordning for fiskeriforvaltningen i EU, som er indført i overensstemmelse med målene og de grundlæggende principper for den nye fælles fiskeripolitik, særlig indførelsen af landingsforpligtelsen og obligatoriske foranstaltninger til at opretholde bestandene over bæredygtige fiskerigrænser;

1.  opfordrer Kommissionen til at sende Parlamentet protokollen og konklusionerne fra de konsultationer, der er afholdt i henhold til artikel 4 i aftalen;

2.  opfordrer Kommissionen til i protokollens sidste gyldighedsår, og før der indledes forhandlinger om fornyelse af aftalen, at forelægge Parlamentet og Rådet en fuldstændig rapport om gennemførelsen heraf;

3.  anmoder Kommissionen og Rådet om inden for rammerne af deres respektive beføjelser straks at underrette Parlamentet fuldt ud i alle faser af procedurerne vedrørende aftalen og dens fornyelse, jf. artikel 13, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 218, stk. 10, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

4.  understreger, at adgang til det indre marked for tredjelande skal bygge på gensidighed, og at enhver told, som Norge måtte lægge på fødevarer, herunder fiskevarer, fra EU, skal være i overensstemmelse med aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde;

5.  understreger, at det er Kommissionens opgave at sikre, at told på fødevarer og fiskevarer fra EU ikke fastsættes på en måde, som er i strid med princippet om fri handel inden for fødevarer, herunder fiskevarer;

6.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Kongeriget Norges regering og parlament.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0492.


Aftale om operationelt og strategisk samarbejde mellem Georgien og Europol *
PDF 246kWORD 44k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. december 2016 om udkast til Rådets gennemførelsesafgørelse om godkendelse af Den Europæiske Politienheds (Europols) indgåelse af aftalen om operationelt og strategisk samarbejde mellem Georgien og Europol (10343/2016 – C8-0266/2016 – 2016/0810(CNS))
P8_TA(2016)0494A8-0343/2016

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets udkast (10343/2016),

–  der henviser til artikel 39, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union som ændret ved Amsterdamtraktaten, og artikel 9 i protokol nr. 36 om overgangsbestemmelser, i henhold til hvilken Rådet hørte Parlamentet (C8-0266/2016),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2009/371/RIA af 6. april 2009 om oprettelse af Den Europæiske Politienhed (Europol)(1), særlig artikel 23, stk. 2,

–  der henviser til Rådets afgørelse 2009/934/RIA af 30. november 2009 om vedtagelse af gennemførelsesbestemmelserne vedrørende Europols forbindelser med partnere, herunder udveksling af personoplysninger(2) og klassificerede informationer, særlig artikel 5 og 6,

–  der henviser til Rådets afgørelse 2009/935/RIA af 30. november 2009 om fastsættelse af listen over de tredjelande og organisationer, hvormed Europol skal indgå aftaler(3),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0343/2016),

1.  godkender Rådets udkast;

2.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

4.  opfordrer Kommissionen til efter ikrafttrædelsen af den nye Europolforordning(4) at vurdere bestemmelserne i samarbejdsaftalen; opfordrer Kommissionen til at underrette Parlamentet og Rådet om resultaterne af denne vurdering og, hvis det er relevant, at forelægge en henstilling om tilladelse til at indlede en international genforhandling af aftalen;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og Europol.

(1) EUT L 121 af 15.5.2009, s. 37.
(2) EUT L 325 af 11.12.2009, s. 6.
(3) EUT L 325 af 11.12.2009, s. 12.
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2009/371/RIA, 2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA (EUT L 135 af 24.5.2016, s. 53).


Mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: ansøgning EGF/2016/004 ES/Comunidad Valenciana automotive
PDF 271kWORD 55k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets beslutning af 14. december 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (ansøgning fra Spanien – EGF/2016/004 ES/Comunidad Valenciana automotive) (COM(2016)0708 – C8-0454/2016 – 2016/2298(BUD))
P8_TA(2016)0495A8-0379/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0708 – C8-0454/2016),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014-2020) og ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006(1),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(2), særlig artikel 12,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (IIA af 2. december 2013)(3), særlig punkt 13,

–  der henviser til trepartsproceduren, jf. punkt 13 i IIA af 2. december 2013,

–  der henviser til skrivelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

–  der henviser til skrivelse fra Regionaludviklingsudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0379/2016),

A.  der henviser til, at Unionen har oprettet lovgivnings- og budgetmæssige instrumenter, der skal yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene eller den globale finansielle og økonomiske krise, og hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet;

B.  der henviser til, at Unionens økonomiske støtte til afskedigede arbejdstagere bør være dynamisk og stilles til rådighed så hurtigt og effektivt som muligt i overensstemmelse med den fælleserklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, der blev vedtaget under samrådsmødet den 17. juli 2008, og under behørig hensyntagen til IIA af 2. december 2013 i forbindelse med vedtagelsen af afgørelser om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF);

C.  der henviser til, at vedtagelsen af EGF-forordningen afspejler den aftale, der er indgået mellem Parlamentet og Rådet om at genindføre kriseanvendelseskriteriet, fastlægge Unionens økonomiske støtte til 60 % af de samlede anslåede omkostninger ved de foreslåede foranstaltninger, øge effektiviteten af behandlingen af EGF-ansøgninger i Kommissionen og af Parlamentet og Rådet ved at forkorte perioden for vurdering og godkendelse, udvide omfanget af støtteberettigede aktioner og modtagere ved at inkludere selvstændige og unge og yde støtte til incitamenter til virksomhedsetablering;

D.  der henviser til, at Spanien har indgivet ansøgning EGF/2016/004 ES/Comunidad Valenciana automotive om økonomisk EGF-støtte som følge af afskedigelser i den økonomiske sektor, som er klassificeret under NACE rev. 2, hovedgruppe 29 (Fremstilling af motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne), hovedsagelig lokaliseret i NUTS 2-regionen Comunidad Valenciana (ES52), og at 250 af de afskedigede arbejdstagere, som er berettiget til EGF-støtte, forventes at deltage i foranstaltningerne;

E.  der henviser til, at ansøgningen er indgivet i medfør af interventionskriteriet, som er fastsat i artikel 4, stk. 2, i EGF-forordningen, der fraviger kriterierne i artikel 4, stk. 1, litra b) i nævnte forordning, som forudsætter mindst 500 arbejdstagere, der afskediges over en periode på ni måneder, i virksomheder, der er aktive inden for den samme økonomiske sektor i en hovedgruppe i NACE rev. 2, og som befinder sig i en region eller to sammenhængende regioner på NUTS 2-niveau i en medlemsstat;

F.  der henviser til, at EU-27 oplevede en produktionsnedgang for motorkøretøjer på 0,5 mio. enheder i 2015 sammenlignet med 2006 (fra 18,7 mio. enheder i 2006 til 18,2 mio. enheder i 2015), samtidig med at den globale produktion steg med 31,1 % (fra 69,2 mio. enheder i 2006 til 90,9 mio. enheder i 2015)(4), navnlig i Kina og andre sydøstasiatiske økonomier;

1.  er enig med Kommissionen i, at betingelserne i artikel 4, stk. 2, i EGF-forordningen er opfyldt, og at Spanien derfor er berettiget til en økonomisk støtte på 856 800 EUR i henhold til nævnte forordning, hvilket svarer til 60% af de samlede omkostninger på 1 428 000 EUR for reintegration på arbejdsmarkedet af de 250 afskedigede arbejdstagere;

2.  er af den opfattelse, at ydelse af støtte til tidligere ansatte i små og mellemstore virksomheder også begrunder godkendelsen af en ansøgning vedrørende færre end 500 afskedigelser;

3.  bemærker, at Spanien indgav ansøgningen om økonomisk støtte fra EGF den 21. juni 2016, og at vurderingen heraf blev afsluttet af Kommissionen den 8. november 2016 og meddelt Parlamentet den samme dag;

4.  bemærker, at fremstilling af motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne har været genstand for 23 EGF-ansøgninger, hvoraf 13 var baseret på handelsrelateret globalisering(5) og ti på den globale finansielle og økonomiske krise(6); bemærker, at tre af disse EGF-ansøgninger var fra Spanien (EGF/2008/002 ES Delphi, EGF/2008/004 ES Castilla y León og Aragón og EGF/2010/002 ES Cataluña automotive);

5.  konstaterer, at dette fald i Unionens markedsandel af automobilsektoren er en del af en tendens på længere sigt, sådan som det er blevet anført af Kommissionen i dennes vurdering af tidligere EGF-sager inden for bilindustrien på baggrund af handelsrelateret globalisering, hvorved Unionen mistede næsten halvdelen af sin markedsandel mellem 2000 og 2015;

6.  påpeger, at nedgangen i produktionen af biler i Spanien udløste en reaktion i forhold til både virksomheder og beskæftigelse, og at 62 af i alt 187 automobilvirksomheder i Comunidad Valenciana indstillede deres aktiviteter i perioden 2008-2014, hvilket svarer til en nedgang på 33,16 %;

7.  konstaterer, at Bosal S.A. påbegyndte sin virksomhed i 1986, hvor området Sagunto blev erklæret præferentielt genindustrialiseringsområde efter afskedigelserne ved den lokale højovn; bemærker, at konkursen og lukningen af Bosal S.A forårsagede et tab af 250 arbejdspladser i byen Sagunto, hvilket udgør et relativt stort antal arbejdspladser i denne by og har alvorlige konsekvenser for den lokale og regionale økonomi, især i betragtning af de særlige forhold i en lille by i et landområde, der er hårdt ramt af den økonomiske krise samt af følgerne af globaliseringsprocessen i automobilsektoren; minder om, at arbejdsløsheden i Comunidad Valenciana stadig er på 20,17 %(7), selv om beskæftigelsen har vist tegn på bedring;

8.  beklager stigningen i antallet af arbejdsløse personer i Sagunto mellem 2007 (2 778) og 2015 (6 437) og arbejdsløshedsprocenten på 25,8 %, som forværrer den allerede skrøbelige situation i området yderligere;

9.  understreger, at ud af det samlede antal af afskedigede arbejdstagere, der er berørt af denne ansøgning, er 71 % over 45 år gamle, 78 % har været ansat i samme virksomhed i mindst 15 på hinanden følgende år, og 50 % har ingen uddannelsesmæssige kvalifikationer; bemærker desuden, at der ikke har været nogen fabriksåbninger i området i nyere tid; påpeger, at alle disse omstændigheder gør de afskedigede arbejdstagere meget sårbare i forbindelse med utilstrækkelig jobskabelse og øger vanskelighederne ved at finde ny beskæftigelse;

10.  bemærker, at Spanien planlægger 12 forskellige foranstaltninger, hvoraf seks er individualiserede tilbud, som f.eks. informationsmøder, erhvervsvejledning, jobformidling eller fremme af iværksætterånd, og seks er tilskud og incitamenter for de afskedigede arbejdstagere, der er omfattet af denne ansøgning, såsom bidrag til udgifter ved pendling samt ændring af bopæl eller ansættelsestilskud; påpeger, at sådanne foranstaltninger udgør aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger;

11.  bifalder Spaniens beslutning om at tilbyde erhvervsuddannelsesforanstaltninger med fokus på erhvervsfaglig tilladelse, såsom den, der kræves for passagertransport, og på sektorer eller områder, hvor der er eller kan opstå muligheder, f.eks. fødevaresektoren, madlavning, forebyggelse af erhvervsbetingede risici og kvalitetskontrol samt miljømæssige standarder, opvarmnings-, ventilerings- og luftkonditioneringsprojekter og vedligeholdelse af industrielt udstyr; støtter tilbuddet om uddannelse i færdigheder, som vil være medvirkende til bedre arbejdsmæssige præstationer, såsom informations- og kommunikationsteknologi, fremmedsprog, virksomhedsledelse;

12.  bifalder, at repræsentanter for de tidligere arbejdstagere hos Bosal A/S (den virksomhed, der afskedigede flest af de arbejdstagere, der er berørt af denne ansøgning) er villige til at støtte en ansøgning om EGF-støtte og deres deltagelse i udformningen af de foranstaltninger, som skal tilbydes de afskedigede arbejdstagere; konstaterer, at arbejdsmarkedets parter, relevante arbejdsgiverforeninger og Saguntos lokale myndigheder også deltog i denne proces;

13.  bemærker, at indkomststøtteforanstaltningerne vil udgøre mindre end 25 % af den samlede pakke af individualiserede foranstaltninger, hvilket er langt under den grænse på 35 %, som er fastsat i EGF-forordningen, og at disse foranstaltninger er betinget af, at de modtagere, som støtten fokuserer på, deltager aktivt i jobsøgnings- eller uddannelsesaktiviteter;

14.  minder om, at den samordnede pakke af individualiserede tilbud i overensstemmelse med artikel 7 i EGF-forordningen bør udformes på en måde, der tager højde for fremtidige arbejdsmarkedsperspektiver og efterspurgte færdigheder, og at den bør være forenelig med overgangen til en ressourceeffektiv og bæredygtig økonomi;

15.  understreger, at Spanien bekræfter, at de støtteberettigede aktioner ikke modtager støtte fra andre EU-finansieringsinstrumenter; gentager sin opfordring til Kommissionen om at fremlægge en sammenlignende vurdering af disse oplysninger i sine årsberetninger for at sikre fuld overholdelse af de eksisterende forordninger og sikre, at der ikke kan finde nogen overlapning sted mellem EU-finansierede tjenester;

16.  minder om vigtigheden af at forbedre alle arbejdstageres beskæftigelsesegnethed ved hjælp af tilpassede uddannelsestilbud og anerkendelse af færdigheder og kompetencer opnået gennem hele arbejdstagerens arbejdsliv; forventer, at uddannelsestilbuddene i den samordnede pakke ikke blot skræddersys til de afskedigede arbejdstageres behov, men også til det faktiske erhvervsklima;

17.  er overbevist om, at en bredere anvendelse af undtagelsen fra berettigelsestærsklerne og til fordel for SMV'er, forlængelse af referenceperioder og muligheden for at inkludere afskedigede arbejdstagere, der tilbyder samme tjenesteydelser som afskedigede arbejdstagere fra referenceselskabet, bør vurderes nøje fra sag til sag, idet det på enhver måde forsøges at begrænse misbrug af EGF-budgettet; tilslutter sig derfor Kommissionens afgørelse om at yde EGF-støtte til 250 arbejdstagere i regionen Comunidad Valenciana;

18.  gentager, at støtte fra EGF ikke må erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller foranstaltninger, der er rettet mod omlægning af virksomheder eller sektorer;

19.  anmoder Kommissionen om at sikre aktindsigt i dokumenter vedrørende EGF-sager;

20.  godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

21.  pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

22.  pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen på baggrund af en ansøgning fra Spanien – EGF/2016/004 ES/Comunidad Valenciana automotive

(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2017/341.)

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 855.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(3) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(4) OICA data base: http://www.oica.net/category/production-statistics/
(5) EGF/2016/004 ES Comunidad Valenciana automotive, COM(2016)0708; EGF/2007/001 FR PSA leverandører. COM(2007)0415; EGF/2007/010 PT Lisboa Alentejo. COM(2008)0094; EGF/2008/002 ES Delphi. COM(2008)0547; EGF/2008/004 ES Castilla y León Aragón. COM(2009)0150; EGF/2009/013 DE Karmann. COM(2010)0007; EGF/2012/005 SE Saab, COM(2012)0622; EGF/2012/008 IT De Tomaso; COM(2013)0469; EGF/2013/006 PL Fiat Auto Poland, COM(2014)0699¸ EGF/2013/012 BE Ford Genk, COM(2014)0532; EGF/2014/006 FR PSA, COM(2014)0560; EGF/2015/003 BE Ford Genk, COM(2015)0336 and EGF/2015/009 SE Volvo Trucks, COM(2016)0061.
(6) EGF/2009/007 SE Volvo, COM(2009)0602 EGF/2009/009 AT Steiermark, COM(2009)0602; EGF/2009/019 FR Renault, COM(2011)0420; EGF/2010/002 ES Cataluña automoción, COM(2010)0453; EGF/2010/004 PL Wielkopolskie, COM(2010)0616; EGF/2010/015 FR Peugeot, COM(2012)0461; EGF/2010/031 BE General Motors Belgium, COM(2011)0212; EGF/2011/003 DE Bilindustrien i Arnsberg og Düsseldorf, COM(2011)0447; EGF/2011/005 PT Norte-Centro automotive, COM(2011)0664; og EGF/2015/002 DE Adam Opel, COM(2015)0342.
(7) EPA Q3 2016. http://www.ine.es/infografias/tasasepa/desktop/tasas.html?t=0&lang=es


Normalisering af jernbanevirksomhedernes regnskaber ***II
PDF 246kWORD 47k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. december 2016 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1192/69 om fælles regler for normaliseringen af jernbanevirksomhedernes regnskaber (11197/1/2016 – C8-0424/2016 – 2013/0013(COD))
P8_TA(2016)0496A8-0368/2016

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (11197/1/2016 – C8-0424/2016),

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 11. juli 2013(1),

–  der henviser til udtalelse af 8. oktober 2013 fra Regionsudvalget(2),

–  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(3) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0026),

–  der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 76,

–  der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0368/2016),

1.  godkender Rådets førstebehandlingsholdning;

2.  konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;

3.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

4.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt afsluttet, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 327 af 12.11.2013, s. 122.
(2) EUT C 356 af 5.12.2013, s. 92.
(3) Vedtagne tekster af 26.2.2014, P7_TA(2014)0152.


National personbefordring med jernbane ***II
PDF 254kWORD 46k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. december 2016 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1370/2007 for så vidt angår (11198/1/2016 – C8-0425/2016 – 2013/0028(COD))
P8_TA(2016)0497A8-0373/2016

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (11198/1/2016 – C8-0425/2016),

–  der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det litauiske parlament, det luxembourgske Deputeretkammer, det nederlandske Første- og Andetkammer, det østrigske Forbundsråd og den svenske Riksdag, ifølge hvilke udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 11. juli 2013 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 8. oktober 2013(2),

–  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(3) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0028),

–  der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 76,

–  der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0373/2016),

1.  godkender Rådets førstebehandlingsholdning;

2.  godkender den erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

3.  konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;

4.  foreslår, at retsakten betegnes som "van de Camp-Dijksma forordningen om åbning af markedet for indenlandsk for personbefordring med jernbane"(4);

5.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

6.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt afsluttet, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

7.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Erklæring fra Europa-Parlamentet om overførsel af personale

I henhold til betragtning 14 og artikel 4, stk. 4a, 4b og 6, skal medlemsstaterne fuldt ud overholde bestemmelserne i direktiv 2001/23/EF om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter, og de har ret til at gå ud over anvendelsen af dette direktiv og træffe yderligere foranstaltninger for personalebeskyttelse, der er i overensstemmelse med EU-retten, f.eks. krav om obligatorisk overførsel af personale, selv om direktiv 2001/23/EF ikke finder anvendelse.

(1) EUT C 327 af 12.11.2013, s. 122.
(2) EUT C 356 af 5.12.2013, s. 92.
(3) Vedtagne tekster af 26.2.2014, P7_TA(2014)0148.
(4) Vim van de Camp og Sharon Dijksma ledte forhandlingerne om retsakten på vegne af henholdsvis Parlamentet og Rådet.


Fælles europæisk jernbaneområde ***II
PDF 248kWORD 49k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. december 2016 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2012/34/EU for så vidt angår åbning af markedet for indenlandsk passagertransport med jernbane og forvaltning af jernbaneinfrastrukturen (11199/1/2016 – C8-0426/2016 – 2013/0029(COD))
P8_TA(2016)0498A8-0371/2016

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (11199/1/2016 – C8-0426/2016),

–  der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det litauiske parlament, det luxembourgske Deputeretkammer, det nederlandske Førstekammer og Andetkammer samt den svenske Riksdag, ifølge hvilke udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 11. juli 2013(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til udtalelse af 8. oktober 2013 fra Regionsudvalget(2),

–  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(3) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0029),

–  der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 76,

–  der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0371/2016),

1.  godkender Rådets førstebehandlingsholdning;

2.  konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;

3.  foreslår, at retsakten betegnes som "Sassoli-Dijksma-direktivet om åbning af markedet for indenlandsk passagertransport med jernbane og forvaltning af jernbaneinfrastrukturen"(4);

4.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

5.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt afsluttet, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

6.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 327 af 12.11.2013, s. 122.
(2) EUT C 356 af 5.12.2013, s. 92.
(3) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0147.
(4) David-Maria Sassoli og Sharon Dijksma ledte forhandlingerne om retsakten på vegne af henholdsvis Parlamentet og Rådet.


Adgang til markedet for havnetjenester og finansiel gennemsigtighed for havne ***I
PDF 252kWORD 59k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. december 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om opstilling af rammer for adgang til markedet for havnetjenester og finansiel gennemsigtighed for havne (COM(2013)0296 – C7-0144/2013 – 2013/0157(COD))
P8_TA(2016)0499A8-0023/2016

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0296),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 100, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0144/2013),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det spanske Deputeretkammer og det spanske Senat, den franske Nationalforsamling, det italienske Senat, det lettiske parlament, det maltesiske parlament, den polske Sejm samt den svenske Rigsdag, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 11. juli 2013(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til udtalelse af 28. november 2013(2) fra Regionsudvalget,

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 5. oktober 2016 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0023/2016),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(3);

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  foreslår, at retsakten betegnes som ”Fleckenstein-Schultz van Haegen forordningen” om opstilling af rammer for adgang til markedet for havnetjenester og finansiel gennemsigtighed for havne(4);

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. december 2016 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/... om opstilling af rammer for levering af havnetjenester og fælles regler om finansiel gennemsigtighed for havne

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2017/352.)

(1) EUT C 327 af 12.11.2013, s. 111.
(2) EUT C 114 af 15.4.2014, s. 57.
(3) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 8. marts 2016 (Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0069).
(4) Knut Fleckenstein og Melanie Schlutz van Haegen ledte forhandlingerne om retsakten på vegne af henholdsvis Parlamentet og Rådet.


Udnævnelse af et medlem af Revisionsretten - Juhan Parts
PDF 237kWORD 46k
Europa-Parlamentets afgørelse af 14. december 2016 om den foreslåede udnævnelse af Juhan Parts til medlem af Revisionsretten (C8-0445/2016 – 2016/0817(NLE))
P8_TA(2016)0500A8-0375/2016

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 286, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8‑0445/2016),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 121,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8‑0375/2016),

A.  der henviser til, at Parlamentets Budgetkontroludvalg derefter foretog en bedømmelse af den indstillede kandidats papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i artikel 286, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

B.  der henviser til, at udvalget den 5. december 2016 afholdt en høring med den af Rådet indstillede kandidat til posten som medlem af Revisionsretten;

1.  afgiver positiv udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af Juhan Parts til medlem af Revisionsretten;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.


Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram *
PDF 277kWORD 52k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. december 2016 om forslag til Rådets afgørelse om ændring af beslutning 2008/376/EF om vedtagelse af Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram og om de flerårige tekniske retningslinjer for dette program (COM(2016)0075 – C8-0099/2016 – 2016/0047(NLE))
P8_TA(2016)0501A8-0358/2016

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2016)0075),

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 2, stk. 2, i protokol nr. 37 om de finansielle konsekvenser af udløbet af EKSF-traktaten og om Kul‑ og Stålforskningsfonden, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0099/2016),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A8-0358/2016),

1.  godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til afgørelse
Betragtning 3
(3)  Det er nødvendigt at revidere reglerne om kompetencerne for og sammensætningen af de rådgivende grupper og de tekniske grupper, navnlig for så vidt angår den type eksperter, som Kommissionen udnævner, for at sikre øget gennemsigtighed og overensstemmelse og sammenhæng med rammerne for Kommissionens ekspertgrupper og, så vidt muligt, bidrage til en afbalanceret repræsentation af relevante ekspertise- og interesseområder og en optimal kønsfordeling.
(3)  Det er nødvendigt at revidere reglerne om kompetencerne for og sammensætningen af de rådgivende grupper og de tekniske grupper, at gøre de relevante interesserede parter opmærksomme på drøftelserne i disse grupper, navnlig for så vidt angår den type og den indflydelse, som udøves af de eksperter, som Kommissionen udnævner, at sikre øget gennemsigtighed og overensstemmelse og sammenhæng med rammerne for Kommissionens ekspertgrupper og, så vidt muligt, at bidrage til en afbalanceret repræsentation af relevante ekspertise- og interesseområder og en optimal kønsfordeling. Det er imidlertid nødvendigt at respektere Kommissionens afgørelse af 30. maj 2016 om fastlæggelse af horisontale regler om oprettelsen og funktionen af Kommissionens ekspertgrupper og Europa-Parlamentets beslutning om kontrol af registret og sammensætningen af Kommissionens ekspertgrupper.
Ændring 2
Forslag til afgørelse
Betragtning 4
(4)  Der bør overvejes enklere finansieringsregler for at øge de små og mellemstore virksomheders deltagelse i Kul- og Stålforskningsfondens program og tillade brug af "enhedsomkostninger" til beregning af de støtteberettigede personaleomkostninger for ejere af små og mellemstore virksomheder og andre fysiske personer, der ikke modtager løn.
(4)  Det bør overvejes at støtte små og mellemstore virksomheders samlede deltagelse i Kul- og Stålforskningsfondens program blandt andet ved hjælp af forenkling af reglerne og at tillade brug af "enhedsomkostninger" til beregning af de støtteberettigede personaleomkostninger for ejere af små og mellemstore virksomheder og andre fysiske personer, der ikke modtager løn.
Ændring 3
Forslag til afgørelse
Betragtning 5 a (ny)
(5a)   Kul og stålsektoren er vigtig for den europæiske integrationsproces og spiller en central rolle i Unionens overordnede industrielle landskab. Samtidig er arbejdsforholdene i denne sektor meget krævende og har ofte medført sundhedsmæssige skader for arbejdstagere og borgere. Fabrikker og virksomheder bør derfor overholde alle retlige krav om socialt ansvar, tilvejebringe endelige løsninger og begrænse de sociale følger af overførsel eller lukning af fabrikker. Arbejdsmarkedets parter skal høres i videst muligt omfang om spørgsmål vedrørende socialt ansvar.
Ændring 16
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – nr. -1 (nyt)
Afgørelse 2008/376/EF
Artikel 3 – stk. 1 – litra g

-1)  Artikel 3, stk. 1, litra g), udgår

Ændring 4
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – nr. -1 a (nyt)
Afgørelse 2008/376/EF
Artikel 6 – stk. 2 – litra g a (nyt)
-1a)   I artikel 6, stk. 2, tilføjes følgende litra:
"ga) at indvirke på arbejdstagernes og befolkningens beskæftigelse i områder, hvor er minedrift "
Ændring 5
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – nr. -1 b (nyt)
Afgørelse 2008/376/EF
Artikel 6 – stk. 2 – litra g b (nyt)
-1b)   I artikel 6, stk. 2, tilføjes følgende litra:
"gb) at indvirke på arbejdstagernes og befolkningens sundhed og sikkerhed i områder, hvor der er minedrift"
Ændring 20
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – nr. -1 c (nyt)
Afgørelse 2008/376/EF
Artikel 8 – indledning
-1c)  Artikel 8, indledningen, affattes således:
"Forskning og teknologisk udvikling (FTU) skal stile mod forbedring af stålproduktionsprocesserne med henblik på at øge produktkvaliteten og produktiviteten. Begrænsningen af emissioner, energiforbrug og miljøvirkninger samt bedre udnyttelse af råstoffer og bevarelse af ressourcer bør indgå som en integrerende del af den tilstræbte udvikling. Forskningsprojekter skal fokusere på et eller flere af følgende områder:"
"Forskning og teknologisk udvikling (FTU) skal stile mod forbedring af stålproduktionsprocesserne med henblik på at øge produktkvaliteten og produktiviteten. Begrænsningen af emissioner, energiforbrug og miljøvirkninger samt bedre udnyttelse af råstoffer og bevarelse af ressourcer bør indgå som en integrerende del af den tilstræbte udvikling. Forskningsprojekter skal fokusere på banebrydende teknologier på et eller flere af følgende områder:"
Ændring 6
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – nr. 1
Afgørelse 2008/376/EF
Artikel 21 – litra i a (nyt)
ia)   vurdering af afsluttede projekter om kul- og stålproduktions bæredygtighed i de pågældende områder
Ændring 7
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – nr. 2
Afgørelse 2008/376/EF
Artikel 22 – stk. 1 – afsnit 1
Hver rådgivende gruppe sammensættes i overensstemmelse med tabellerne i bilaget. Medlemmerne af de rådgivende grupper udnævnes af generaldirektøren for Generaldirektoratet for Forskning og Innovation og repræsenterer en fælles interesse for interessenterne. De repræsenterer ikke en individuel interessent, men giver udtryk for en holdning, der er fælles for de forskellige interessentorganisationer.
Hver rådgivende gruppe sammensættes i overensstemmelse med tabellerne i bilaget. Medlemmerne af de rådgivende grupper udnævnes af generaldirektøren for Kommissionens Generaldirektorat for Forskning og Innovation og repræsenterer en fælles interesse for interessenterne. De skal være uafhængige og ikke repræsentere en individuel interessent, men give udtryk for en holdning, der er fælles for de forskellige interessentorganisationer.
Ændring 8
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – nr. 2
Afgørelse 2008/376/EF
Artikel 22 – stk. 2 – afsnit 2
Medlemmerne skal være aktive på det pågældende område og vide, hvad industrien lægger vægt på.
Medlemmerne skal være aktive på det pågældende område og vide, hvad industrien og sektoren lægger vægt på.
Ændring 9
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – nr. 3
Afgørelse 2008/376/EF
Artikel 24 – stk. 1 – afsnit 2
Medlemmerne af de tekniske grupper udnævnes personligt af generaldirektøren for Generaldirektoratet for Forskning og Innovation.
Medlemmerne af de tekniske grupper udnævnes personligt af generaldirektøren for Kommissionens Generaldirektorat for Forskning og Innovation.
Ændring 15
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – nr. 3 a
Afgørelse 2008/376/EF
Artikel 24 – stk. 3 a (nyt)
3a.   Kommissionen anmodes om at sørge for den størst mulige gennemsigtighed, herunder offentliggørelse af dagsorden, baggrundsdokumenter, afstemningsopgørelser og detaljerede mødereferater, herunder afvigende udtalelser, i overensstemmelse med Den Europæiske Ombudsmands henstilling.
Ændring 10
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – nr. 9
Afgørelse 2008/376/EF
Artikel 39
I forbindelse med udnævnelsen af uafhængige og højt kvalificerede eksperter, jf. artikel 18, artikel 28, stk. 2, og artikel 38, finder artikel 40 i forordning (EU) nr. 1290/2013(*) tilsvarende anvendelse.
I forbindelse med udnævnelsen af uafhængige og højt kvalificerede eksperter, jf. artikel 18, artikel 28, stk. 2, og artikel 38, finder artikel 40 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1290/2013(*) tilsvarende anvendelse, og desuden finder Kommissionens afgørelse af 30. maj 2016 om fastlæggelse af horisontale regler om oprettelsen og funktionen af Kommissionens ekspertgrupper og Europa-Parlamentets beslutning om kontrol af registret og sammensætningen af Kommissionens ekspertgrupper anvendelse på ekspertgrupper som helhed.
______________
___________________
(*) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1290/2013 af 11. december 2013 om reglerne for deltagelse og formidling i "Horisont 2020 for forskning og innovation (2014-2020)" og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1906/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 81)."
(*) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1290/2013 af 11. december 2013 om reglerne for deltagelse og formidling i "Horisont 2020 for forskning og innovation (2014-2020)" og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1906/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 81)."

Årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2015 og Den Europæiske Unions politik på området
PDF 369kWORD 93k
Europa-Parlamentets beslutning af 14. december 2016 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2015 og Den Europæiske Unions politik på området (2016/2219(INI))
P8_TA(2016)0502A8-0355/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til De Forenede Nationers Pagt, der trådte i kraft den 24. oktober 1945,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne og andre FN-traktater og -instrumenter på menneskerettighedsområdet, især den international konvention om borgerlige og politiske rettigheder og den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, vedtaget i New York den 16. december 1966,

–  der henviser til centrale internationale menneskerettighedskonventioner som f.eks. FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, som EU er part i,

–  der henviser til FN’s konvention af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW)(1),

–  der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder og til Europa-Parlamentets beslutning af 27. november 2014 i anledning af 25-årsdagen for FN's konvention om barnets rettigheder(2),

–  der henviser til den internationale konvention af 18. december 1990 om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder(3),

–  der henviser til FN's erklæring om retten til udvikling(4),

–  der henviser til FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder og til slutdokumentet af 22. september 2014 fra plenarmødet på højt plan i Generalforsamlingen, den såkaldte verdenskonference om oprindelige folk(5),

–  der henviser til Wienerklæringen og -handlingsprogrammet, som blev vedtaget den 25. juni 1993(6),

–  der henviser til Beijingerklæringen og den tilhørende handlingsplan af 1995(7) og til handlingsprogrammet fra den internationale konference om befolkning og udvikling (ICPD) af 1994(8) samt til resultaterne af de efterfølgende revisionskonferencer,

–  der henviser til De Forenede Nationers principper vedrørende nationale menneskerettighedsinstitutioners status (Parisprincipperne)(9),

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til EU-chartrets artikel 25 om ældres rettigheder,

–  der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention,

–  der henviser til artikel 2, 3, 8, 21 og 23 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til det dokument, som næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) offentliggjorde den 28. juni 2016, "Shared Vision, Common Action; A Stronger Europe – A Global Strategy for the European Union’s Foreign and Security Policy"(10),

–  der henviser til EU's strategiramme og handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati som vedtaget af Rådet (udenrigsanliggender) den 25. juni 2012(11),

–  der henviser til konklusionerne fra Rådet (udenrigsanliggender) af 8. december 2009 om fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret(12) og Den Europæiske Unions ajourførte retningslinjer for fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret(13),

–  der henviser til handlingsplanen vedrørende menneskerettigheder og demokrati 2015-2019, vedtaget af Rådet den 20. juli 2015(14),

–  der henviser til Den Europæiske Unions menneskerettighedsretningslinjer,

–  der henviser til EU's retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed(15),

–  der henviser til retningslinjerne for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle (LGBTI) personer(16), som vedtoges af Rådet den 24. juni 2013,

–  der henviser til retningslinjerne for Europa-Parlamentets interparlamentariske delegationer om fremme af menneskerettigheder og demokrati under deres besøg i tredjelande,

–  der henviser til EU's årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2015, vedtaget af Rådet den 20. juni 2016(17),

–  der henviser til handlingsplanen om ligestilling og styrkelse af kvinders indflydelse: ændring af pigers og kvinders liv via EU's eksterne forbindelser 2016-2020 (GAPII), vedtaget af Rådet den 26. oktober 2015(18),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 16. juni 2016 om LGBTI-personers ligestilling(19) og Kommissionens liste over tiltag til at forbedre LGBTI-personers ligestilling (2016-2019)(20),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 26. maj 2015 om kønsaspektet inden for udvikling(21),

–  der henviser til den europæiske dagsorden for migration af 13. maj 2015 (COM(2015)0240) og Rådets konklusioner om migration af 20. juli 2015(22), 14. september 2015(23) og 22. september 2015(24),

–  der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2015/260 af 17. februar 2015 om forlængelse af mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant for menneskerettigheder(25),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 5. december 2014 om fremme og beskyttelse af børns rettigheder(26),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 14. maj 2012 "Forbedring af virkningen af EU's udviklingspolitik: En dagsorden for forandring"(27),

–  der henviser til de reviderede EU-indikatorer for den samlede strategi for EU's gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 og 1820 om kvinder, fred og sikkerhed, vedtaget af Rådet den 20. september 2016(28),

–  der henviser til Europarådets Istanbulkonvention af 11. maj 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet(29),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2011/168/FUSP af 21. marts 2011 om Den Internationale Straffedomstol og om ophævelse af fælles holdning 2003/444/FUSP(30),

–  der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og NF/HR om revision af den europæiske naboskabspolitik (JOIN(2015)0050),

–  der henviser til Vallettahandlingsplanen af 11.-12. november 2015(31),

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution af 13. oktober 2015 om kvinder, fred og sikkerhed(32),

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution af 19. juni 2008 om seksuel vold som krigsforbrydelser(33),

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution af 31. oktober 2000 om kvinder, fred og sikkerhed(34),

–  der henviser til FN’s Generalforsamlings resolution af 18. december 2014 om beskyttelse af migranter(35),

–  der henviser til sine hastebeslutninger om brud på menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet,

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2016 om EU's trustfond for Afrika: Konsekvenserne for udvikling og humanitær bistand(36),

–  der henviser til sin beslutning af 5. juli 2016 om bekæmpelse af menneskehandel som led i EU's eksterne forbindelser(37),

–  der henviser til sin beslutning af 28. april 2016 om angreb på sygehuse og skoler som krænkelser af den humanitære folkeret(38),

–  der henviser til sin beslutning af 12. april 2016 om situationen i Middelhavet og behovet for en holistisk EU-tilgang til migration(39),

–  der henviser til sin beslutning af 4. februar 2016 om systematiske massemord på religiøse mindretal begået af det såkaldte ISIS/Da'esh(40),

–  der henviser til sin beslutning af 17. december 2015 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden 2014 og EU's politik om menneskerettigheder og demokrati(41),

–  der henviser til sin beslutning af 10. september 2015 om migration og flygtninge i Europa(42),

–  der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2015 om fornyelsen af EU's handlingsplan om ligestilling og styrkelse af kvinders position i udviklingssamarbejdet(43),

–  der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2015 om dødsstraf(44),

–  der henviser til sin beslutning af 8. september 2015 om menneskerettigheder og teknologi: Indvirkningen af udspionerings- og overvågningssystemer på menneskerettighederne i tredjelande(45),

–  der henviser til sin beslutning af 12. marts 2015 om årsrapporten fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til Europa-Parlamentet(46),

–  der henviser til sin beslutning af 12. marts 2015 om EU's prioriteter for FN's Menneskerettighedsråd i 2015(47),

–  der henviser til sin beslutning af 18. september 2014 om situationen i Irak og Syrien og IS' offensiv, herunder forfølgelsen af mindretal(48),

–  der henviser til sin beslutning af 27. februar 2014 om anvendelsen af bevæbnede droner(49),

–  der henviser til sin beslutning af 10. oktober 2013 om kastebaseret diskrimination(50) og til rapporten af 28. januar 2016 om mindretal og kastebaseret diskrimination fra FN's særlige rapportør om mindretalsspørgsmål(51),

–  der henviser til sin beslutning af 13. juni 2013 om presse- og mediefrihed i verden(52),

–  der henviser til sin beslutning af 11. december 2012 om en strategi for digital frihed i EU's udenrigspolitik(53),

–  der henviser til sin beslutning af 17. november 2011 om EU's støtte til Den Internationale Straffedomstol: håndtering af udfordringer og vanskeligheder(54),

–  der henviser til sin beslutning af 7. juli 2011 om EU's eksterne politikker til støtte for demokratisering(55),

–  der henviser sin beslutning af 17. juni 2010 om EU-politikker til fordel for menneskerettighedsforkæmpere(56),

–  der henviser til De Forenede Nationers vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder: gennemførelse af FN's "ramme for beskyttelse, overholdelse og afhjælpning", der blev godkendt af FN's Menneskerettighedsråd i dets resolution 17/4 af 6. juli 2011(57),

–  der henviser til årsberetningen 2015 fra Den Europæiske Demokratifond(58),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelser fra Udviklingsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0355/2016),

A.  der henviser til, at artikel 21 i TEU forpligter EU til en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), der bygger på de principper, der har ligget til grund for dens egen oprettelse, og som den tilstræber at fremme i verden: demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed, respekt for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet samt respekt for grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt og folkeretten;

B.  der henviser til, at det i artikel 207 i TEUF kræves, at EU's handelspolitik føres inden for rammerne af principperne og målene for EU's optræden udadtil;

C.  der henviser til, at artikel 3 i TEU fastsætter, at "Unionen forsvarer og fremmer i forbindelserne med den øvrige verden sine værdier og interesser og bidrager til beskyttelsen af sine borgere", og at den "bidrager til fred, sikkerhed, bæredygtig udvikling af jorden, solidaritet og gensidig respekt folkene imellem, fri og fair handel, udryddelse af fattigdom og beskyttelse af menneskerettighederne, især børns rettigheder, samt nøje overholdelse og udvikling af folkeretten, herunder overholdelse af principperne i De Forenede Nationers pagt";

D.  der henviser til, at respekt for og fremme og beskyttelse af menneskerettighedernes universalitet og udelelighed hører til de vigtigste mål for EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik, således som medtagelsen af menneskerettighedsklausulen i alle EU's aftaler med tredjelande viser det;

E.  der henviser til, at respekt for menneskerettigheder, fred, sikkerhed og udvikling er nært forbundet og virker gensidigt forstærkende;

F.  der henviser til, at politikker for menneskerettigheder og demokratistøtte bør integreres i alle EU's politikker med en ekstern dimension såsom udvikling, migrations- og sikkerhedspolitik, bekæmpelse af terrorisme, naboskabspolitik og udvidelses- og handelspolitik, navnlig gennem anvendelse af menneskerettighedsklausuler;

G.  der henviser til, at intern og ekstern sammenhæng på menneskerettighedsområdet er afgørende for troværdigheden af EU's menneskerettighedspolitik i udlandet, og der henviser til, at øget sammenhæng mellem EU's interne og eksterne politikker samt mellem EU's eksterne politikker er en ufravigelig nødvendighed, for at EU's menneskerettigheds- og demokratiseringspolitik bliver vellykket og effektiv; der henviser til, at en bedre sammenhæng bør sikre, at EU reagerer hurtigere og mere effektivt og allerede på et tidligt tidspunkt af krænkelser af menneskerettighederne, og der henviser til, at udfordringen i forbindelse med sammenhæng er særlig tydelig i den nuværende migrationspolitik;

H.  der henviser til, at værdier som frihed, respekt for menneskerettighederne og afholdelse af regelmæssige og reelle valg er væsentlige elementer i et demokrati; der henviser til, at udover afholdelsen af frie og retfærdige valg er et demokratisk styre kendetegnet ved en gennemsigtig og ansvarlig regeringsførelse, respekt for retsstatsprincippet, ytringsfrihed, respekt for menneskerettighederne, eksistensen af et uafhængigt retsvæsen samt respekt for folkeretten og internationale aftaler vedrørende menneskerettighederne;

I.  der henviser til, at respekten for menneskerettighederne er truet på verdensplan, og der henviser til, at menneskerettighedernes universalitet i bekymrende grad anfægtes af en række autoritære regimer; der henviser til, at der på verdensplan gøres mange forsøg på at indskrænke rammerne for civilsamfundet, herunder i multilaterale fora, og der henviser til, at manglende respekt for menneskerettighederne har negative konsekvenser for den enkelte, for den pågældendes familie og for samfundet;

J.  der henviser til, at EU var en vigtig aktør i vedtagelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, der sigter på at opnå menneskerettigheder for alle;

K.  der henviser til, at en ny handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati (2015-2019) blev vedtaget af Rådet den 20. juli 2015 med henblik på at sætte EU i stand til at tackle disse udfordringer gennem en mere fokuseret, systematisk og koordineret brug af sine instrumenter på menneskerettighedsområdet; der henviser til, at denne handlingsplan bør gennemføres i sammenhæng med handlingsplanen om ligestilling 2016-2020;

L.  der henviser til, at NF/HR har udtalt, at menneskerettighederne vil være en af hendes overordnede prioriteter, og at hun agter at benytte dem som et kompas i alle sine forbindelser med tredjelande; der henviser til, at hun også har gentaget EU's tilsagn om at fremme menneskerettighederne inden for alle områder af udenrigspolitikken "uden undtagelse";

M.  der henviser til, at EU's engagement vedrørende effektiv multilateralisme, som FN står i centrum for, er en integreret del af Unionens udenrigspolitik, der er baseret på den overbevisning, at et multilateralt system, der bygger på universelle regler og værdier, er bedst egnet til at håndtere globale kriser, udfordringer og trusler; der henviser til, at samarbejde med tredjelande i alle bilaterale og multilaterale fora er et af de mest effektive redskaber til at håndtere menneskerettighedsspørgsmål i tredjelande;

N.  der henviser til, at de ordinære samlinger i FN's Menneskerettighedsråd (UNHRC), udnævnelsen af særlige rapportører, mekanismen for den universelle regelmæssige gennemgang (UPR) og de særlige procedurer, som enten behandler situationen i bestemte lande eller bestemte tematiske spørgsmål, alle bidrager til den internationale indsats for at fremme og sikre respekt for menneskerettighederne, demokrati og retsstatsprincippet;

O.  der henviser til, at EU anser et tæt samarbejde med civilsamfundet og menneskerettighedsforkæmpere i tredjelande som en af sine vigtigste prioriteter med hensyn til fremme af menneskerettighederne og bekæmpelse af menneskerettighedskrænkelser;

P.  der henviser til sin beslutning af 22. oktober 2013 om lokale myndigheder og civilsamfundet: Europas engagement til støtte for en bæredygtig udvikling(59), hvori Parlamentet udtrykker stor bekymring over undertrykkelsen af civilsamfundsorganisationer, understreger vigtigheden af at etablere et overvågningssystem til evaluering af fremskridtene for så vidt angår politiske og lovgivningsmæssige bestemmelser og opfordrer til at fremme et gunstigt miljø for civilsamfundsorganisationer; der henviser til, at mange lande for nylig har vedtaget streng lovgivning vedrørende ngo'er, i henhold til hvilken udenlandske organisationer er uønskede, når de betragtes som en trussel mod landenes forfatningsmæssige orden, forsvar og sikkerhed, og der henviser til, at 185 menneskerettighedsforkæmpere på miljøområdet alene i 2015 blev dræbt over hele verden, heraf 66 % i Latinamerika;

Q.  der henviser til, at et stigende antal lande, især i Asien, Mellemøsten og Afrika, gør brug af rejseforbud for at forhindre menneskerettighedsforkæmpere i at deltage i internationale arrangementer;

R.  der henviser til, at artikel 18 og 19 i verdenserklæringen om menneskerettighederne anerkender, at enhver har ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed, samt til menings- og ytringsfrihed, hvilket omfatter frihed til at hævde sin opfattelse uden indblanding og til at søge, modtage og meddele oplysninger og tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser; der henviser til, at antallet af tilfælde af forfølgelse, der udelukkende vedrører borgere, der fredeligt udøver deres ret til menings-, religions- og ytringsfrihed, er steget kraftigt;

S.  der henviser til, at artikel 20 i verdenserklæringen om menneskerettighederne anerkender, at enhver har ret til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed; der henviser til, at FN's Menneskerettighedsråds resolution 21/16 minder staterne om deres forpligtelse til at respektere og fuldt ud beskytte individets ret til at forsamles fredeligt og frit, såvel online som offline, og der henviser til, at tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfriheden skal støttes gennem dialoger mellem de forskellige religioner og kulturer;

T.  der henviser til, at de grundlæggende regler inden for den humanitære folkeret og menneskerettighederne er fastsat i Genèvekonventionerne og tillægsprotokollerne og udgør en central del af alle humanitære aktioner; der henviser til, at beskyttelsen af civile og af fordrevne personer i konfliktområder skal garanteres i fuldstændig neutralitet og upartiskhed, og der henviser til, at bistandsuafhængighed skal prioriteres;

U.  der henviser til, at ulovlig besættelse af et område er en vedvarende krænkelse af folkeretten, der i henhold til den humanitære folkeret gør besættelsesmagten ansvarlig for civilbefolkningen i området;

V.  der henviser til, at det er vanskeligt at bevare beviser for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, særlig i en periode, hvor hidtil usete flygtningestrømme flygter fra volden; der henviser til, at det for at kunne retsforfølge gerningsmændene er nødvendigt at bevare beviserne;

W.  der henviser til, at forsøgene på at lukke fængslet i Guantánamo Bay i USA er slået fejl, og at kun 20 fanger blev løsladt eller overflyttet i 2015;

X.  der henviser til, at der på verdensplan er flere og flere mennesker, som flygter fra krig, væbnede konflikter og andre nedværdigende forhold, og der henviser til, at disse flygtningestrømme og forskellige former for migration udgør en betydelig udfordring, både i EU og på globalt plan, som kræver omgående, effektive og holdbare løsninger i overensstemmelse med vores fælles europæiske værdier; der henviser til, at den humanitære bistand, der ydes af Kommissionen som den største globale donor, hjælper flygtninge og fordrevne mennesker i over 30 lande;

Y.  der henviser til, at bekæmpelsen af smugling af, handel med og udnyttelse af migranter kræver løsninger på kort, mellemlang og lang sigt, herunder foranstaltninger til at optrævle kriminelle netværk og bringe de kriminelle for en domstol, indsamling og analyse af data, foranstaltninger til beskyttelse af ofrene og til tilbagesendelse af migranter med irregulært ophold såvel som samarbejde med tredjelande sammen med mere langsigtede strategier til at tackle efterspørgslen efter ulovligt handlede og smuglede mennesker og de grundlæggende årsager til migration, som tvinger folk i hænderne på kriminelle menneskesmuglere;

Z.  der henviser til, at retsvæsenet er afgørende for at fremme respekten for menneskerettighederne, og at EU og dets medlemsstater har været Den Internationale Straffedomstols ubetingede tilhængere siden dens oprettelse, samtidig med at de har fremmet Romstatuttens universelle karakter og forsvaret dens integritet med henblik på at styrke Straffedomstolens uafhængighed;

AA.  der henviser til, at der hidtil er gjort betydelige fremskridt for at afskaffe dødsstraffen, og at mange lande har suspenderet dødsstraffen, mens andre har truffet lovgivningsmæssige foranstaltninger i den retning; der henviser til, at der i 2015 skete en dramatisk stigning i det samlede antal henrettelser, hvoraf næsten 90 % fandt sted i blot tre lande, nemlig Iran, Pakistan og Saudi-Arabien; der henviser til, at Hviderusland fortsat er det eneste land i Europa, der ikke har afskaffet dødsstraffen;

AB.  der henviser til, at ligestilling mellem kønnene er en central del af de europæiske værdier, som er nedfældet i EU's juridiske og politiske rammebetingelser og samtidig er et centralt punkt på FN's 2030-dagsorden; der henviser til, at vold og diskrimination imod kvinder og piger er steget voldsomt i de seneste år, navnlig i krigsområder og under autoritære regimer;

AC.  der henviser til, at der ifølge UNICEF er 250 mio. børn i verden, som lever i konfliktramte lande, og at næsten 50 millioner børn er blevet tvangsfordrevet på grund af vold, krige og krigenes grusomheder, terrorisme og oprør, eller er migreret på tværs af grænserne, og at mange fortsat lider under alle former for forskelsbehandling, vold, udnyttelse, misbrug, tvangsarbejde, fattigdom og fejlernæring;

AD.  der henviser til, at ifølge UNICEF er 1 for hver 200 børn i verden flygtninge, næsten en tredjedel af de børn, der bor uden for deres fødeland, er flygtninge, og antallet af børneflygtninge er fordoblet mellem 2005 og 2015;

AE.  der henviser til, at det i artikel 25 i verdenserklæringen om menneskerettighederne erkendes, at "enhver har ret til en sådan levefod, som er tilstrækkelig til hans og hans families sundhed og velvære", at mødre og børn har krav på særlig omsorg og hjælp, og at dette omfatter lægehjælp; der henviser til, at alle børn bør være sikret adgang til uddannelse, ernæring og sundhedspleje; der henviser til, at der i UNHRC's resolution 26/28(36) opfordres til, at det næste sociale forum i Menneskerettighedsrådet fokuserer på adgang til lægemidler for at sikre, at enhver har ret til den højest opnåelige fysiske og mentale sundhed; der henviser til, at ifølge WHO's statut er retten til et så sundt liv som muligt en grundlæggende ret for alle mennesker, uanset race, religion, politisk overbevisning eller økonomisk eller social situation;

AF.  der henviser til, at myndighederne i henhold til FN's konvention om barnets rettigheder skal respektere de børns rettigheder, som er adskilt fra en af eller begge forældrene;

AG.  der henviser til, at vold mod og ulovlig retsforfølgelse af LGBTI-personer fortsætter mange steder i verden, og at der er omfattende forskelsbehandling inden for sundhedspleje, uddannelse, beskæftigelse og andre sektorer;

AH.  der henviser til, at der fra hele verden fortsat meldes om krænkelser af de borgerlige og politiske, økonomiske, arbejdsmarkedsmæssige, sociale og kulturelle rettigheder samt om miljøskader som følge af uregelmæssigheder begået af visse aktører i den private sektor; der henviser til, at korruption, skatteunddragelse og ulovlige kapitalstrømme er nøje forbundet med krænkelser af menneskerettighederne;

AI.  der henviser til, at FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne gælder for alle stater og alle erhvervsforetagender, hvad enten de er multinationale eller ej, uanset deres størrelse, sektor, beliggenhed, ejerskab og struktur, men at effektive kontrol- og sanktionsmekanismer fortsat udgør en udfordring i forbindelse med den globale gennemførelse af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne; der henviser til, at de små og mellemstore virksomheders særlige forhold bør tages behørigt i betragtning og integreres i en fleksibel tilgang til virksomhedernes sociale ansvar, som er tilpasset deres potentiale;

AJ.  der henviser til, at Kommissionen i oktober 2015 offentliggjorde sin nye handelsstrategi, "handel for alle", hvori den tilstræber at bruge handel som middel til at styrke menneskerettighederne i tredjelande;

AK.  der henviser til, at EU i 2015 indledte arbejdet på lovgivning om handel med mineraler, der giver næring til konflikter;

AL.  der henviser til, at nationale og internationale sportsbegivenheder som f.eks. OL og VM i fodbold ikke bør udnyttes til politiske formål, men bør organiseres i fuld respekt for alle menneskerettigheder, som fastsat i det olympiske charter, og bør tage sigte på en harmonisk udvikling af menneskeheden med henblik på at fremme et fredeligt samfund, der går ind for beskyttelse af menneskerettighederne og den menneskelige værdighed uden forskelsbehandling på grund af f.eks. nationalitet, race, religion, politik, køn, kønsidentitet, seksuel orientering eller kønsegenskaber;

AM.  der henviser til, at miljøforandringer er i færd med at undergrave adgang til vand, naturressourcer og mad;

Menneskerettighedernes centrale stilling i EU's eksterne politikker

1.  udtrykker alvorlig bekymring over, at fremme og beskyttelse af menneskerettigheder og demokratiske værdier er truede på verdensplan, og at menneskerettighedernes universalitet i bekymrende grad anfægtes mange steder i verden, herunder af autoritære regimer og af terrorgrupper som f.eks. Daesh;

2.  udtrykker sin alvorlige bekymring over de talrige og tiltagende forsøg på at give mindre plads til civilsamfund og menneskerettighedsforkæmpere, de tiltagende begrænsninger af forsamlings- og ytringsfriheden og det voksende antal undertrykkende love, der berører civilsamfundet, og som vedtages verden over i lande som f.eks. Rusland, Tyrkiet og Kina, bl.a. under påskud af at bekæmpe terrorisme (via indførelsen af terrorbekæmpelseslove, undtagelsestilstande og sikkerhedsforanstaltninger); der henviser til, at foranstaltningerne ofte påvirker menneskerettighederne i negativ retning, og at lovene hyppigt misbruges til undertrykkelse; minder om, at denne lovgivning under ingen omstændigheder bør tjene til at begrænse det råderum, som civilsamfundets grupper kan operere i; opfordrer til utvetydig fordømmelse af misbrug og krænkelser af denne art;

3.  understreger kraftigt, at EU har forpligtet sig til en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og til alle andre politikker med en ekstern dimension, der bygger på fremme af demokrati, retsstat, menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed, respekt for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet samt respekt for principperne i De Forenede Nationers pagt og folkeretten; gentager, at disse principper også indgår i de eksterne aktioner uden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder udviklingspolitikken og den humanitære politik;

4.  opfordrer alle EU-institutioner og -medlemsstater til at handle i overensstemmelse med deres forpligtelser til at fremme demokratiet og retsstaten, beskytte og efterleve menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, herunder retten til udvikling ved hjælp af alle fredelige midler, og til at sætte menneskerettighederne i centrum for EU's forbindelser med alle tredjelande – herunder dets strategiske partnere – på alle niveauer;

5.  gentager sin opfordring til EU's medlemsstater om at føre an med et godt eksempel ved at tale med én stemme til støtte for menneskerettigheder, der er udelelige, indbyrdes afhængige, indbyrdes forbundne og universelle, og navnlig ved at ratificere alle de internationale menneskerettighedsinstrumenter, som FN har oprettet;

6.  understreger, at hvis EU skal være en troværdig aktør udadtil, bør det sikre øget sammenhæng mellem EU's interne og eksterne politikker med hensyn til respekt for menneskerettighederne og de demokratiske værdier (menneskerettighedsstrategier vedrørende fremme og beskyttelse af LGBTI-personers rettigheder bør være afgørende i dette øjemed), og der bør tilstræbes en systematisk, konsekvent og sammenhængende gennemførelse af EU's menneskerettighedspolitik;

7.  henleder opmærksomheden på sit langsigtede engagement med hensyn til fremme af menneskerettighederne og demokratiske værdier, som bl.a. afspejles i den årlige tildeling af Sakharovprisen for tankefrihed, i arbejdet i Underudvalget om Menneskerettigheder, Arbejdsgruppen om Demokratistøtte og Valgobservation og Den Europæiske Demokratifond, i debatterne på de månedlige plenarmøder og i beslutningerne om sager vedrørende brud på menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet, samt i de mange parlamentariske delegationer;

8.  er dybt bekymret over de mange angreb på menneskerettighedsforkæmpere i øjeblikket; opfordrer EU og navnlig NF/HR til systematisk og utvetydigt at fordømme drab på menneskerettighedsforkæmpere og alle forsøg på at udsætte dem for enhver form for vold, forfølgelse, trusler, chikane, forsvinding, fængsling eller vilkårlig tilbageholdelse, fordømme de personer, der begår eller tolerer sådanne grusomheder, og optrappe det offentlige diplomati for at vise åben og klar støtte til menneskerettighedsforkæmpere, også når det drejer sig om deres vidneudsagn i multilaterale fora; opfordrer EU til at udstede retningslinjer om denne politik, da dette skaber overensstemmelse med EU's nuværende prioriteter som fastsat i de forskellige eksisterende EU-retningslinjer; opfordrer EU-delegationerne og medlemsstaternes diplomatiske personale til fortsat aktivt at støtte menneskerettighedsforkæmpere, navnlig ved systematisk at overvåge retssager, besøge menneskerettighedsforkæmpere i fængslet og udsende erklæringer om enkeltsager, hvis det er relevant; opfordrer til oprettelse af et system til overvågning af civilsamfundets rum, med klare benchmarks og indikatorer; understreger på ny betydningen af det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR) med hensyn til at yde hastende direkte finansiel og materiel støtte til menneskerettighedsforkæmpere i fare og af den nødfond, der gør det muligt for EU's delegationer at yde direkte ad hoc-tilskud til menneskerettighedsforkæmpere, der er i overhængende fare;

9.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at tilskynde til oprettelse af nationale menneskerettighedsinstitutioner i overensstemmelse med FN's Parisprincipper, med et tilstrækkeligt mandat og ekspertise og tilstrækkelige ressourcer til at opfylde målene for beskyttelse og respekt for menneskerettighederne;

10.  fremhæver behovet for yderligere interparlamentariske forbindelser mellem Unionen og dens partnerlande i en ramme af ærlig dialog baseret på gensidig forståelse og tillid, med det sigte at fremme menneskerettighederne effektivt;

EU's strategiske ramme og den nye handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati

11.  glæder sig over vedtagelsen af EU's anden handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati (2015-2019) og opfordrer EU og dets medlemsstater til fuldt ud, konsekvent, på gennemsigtig vis og rettidigt at gennemføre dens foranstaltninger og at styrke demokratistøtten; understreger, at der er behov for konsensus og koordinering mellem EU og dets medlemsstater med henblik på en sammenhængende gennemførelse af handlingsplanen, og opfordrer kraftigt medlemsstaterne til at tage et større medansvar for gennemførelsen og revisionen af handlingsplanen; understreger, at medlemsstaterne bør aflægge rapport om deres gennemførelse af handlingsplanen;

12.  understreger, at EU for at opfylde de ambitiøse mål, der er fastsat i den anden handlingsplan, er nødt til at afsætte tilstrækkelige ressourcer og tilstrækkelig ekspertise, både med hensyn til de nødvendige menneskelige ressourcer i delegationerne og i Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten og i form af midler til projekterne;

13.  betragter et frit civilsamfund som et af fundamenterne for beskyttelsen af og støtten til menneskerettighederne og de demokratiske værdier og er derfor bekymret over, at civilsamfundets offentlige rum bliver stadig mindre, og at menneskerettighedsforkæmpere og journalister i stigende grad er under angreb i hele verden; glæder sig over indføjelsen i handlingsplanen af en målsætning om at håndtere trusler mod civilsamfundets rum, og opfordrer indtrængende EU til at gennemføre de skitserede tiltag; tilskynder alle parter, der er involveret i EU's optræden udadtil, til at indkredse og afhjælpe eksisterende mangler i beskyttelsen af menneskerettighederne og de demokratiske frihedsrettigheder og til at optrappe samarbejdet med civilsamfundet, parlamenterne, de politiske partier og de lokale myndigheder, samt med regionale og internationale organisationer på stedet; henleder opmærksomheden på, at handlingsplanen ikke omfatter et særskilt mål om at fremme demokratiske standarder i partnerlandene; opfordrer Kommissionen til at udvikle EU-retningslinjer for demokratistøtte;

EU's årsberetning

14.  glæder sig over bestræbelserne på at forbedre den tematiske del af årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati og gøre den mere koncis og systematisk, samt at gøre den mere almindeligt tilgængelig for den brede offentlighed; gentager, at det er overbevist om, at årsberetningen bør styrkes gennem en mere objektiv tilgang, hvorved denne beretning, ud over resultater og bedste praksis, ville kunne fremhæve helt specifikke udfordringer og vanskeligheder, der gør sig gældende i tredjelande, samt fremsætte henstillinger om korrigerende foranstaltninger og oplysning om EU-Udenrigstjenestens tiltag med henblik på at overvinde disse udfordringer; fastholder sit synspunkt om, at landerapporterne, der indgår i årsberetningen, bør være så lidt beskrivende som muligt og i stedet afspejle gennemførelsen af landestrategierne for menneskerettigheder og demokrati og give et overblik over virkningerne af EU's foranstaltninger på stedet;

15.  gentager sin opfordring til systematisk og omfattende rapportering om de foranstaltninger, der træffes, de resultater, der nås, og de politiske konklusioner, der drages af tiltag som reaktion på Parlamentets beslutninger om tilfælde af brud på menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet; insisterer på, at der er behov for at sikre en hurtig og passende reaktion på krænkelser af menneskerettighederne, selv på et tidligt stade af sådanne krænkelser; glæder sig i denne forbindelse over EU-Udenrigstjenestens opfølgning i Underudvalget om Menneskerettigheder på beslutninger vedrørende debatter om tilfælde af brud på menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet; minder om sin anmodning om et omfattende skriftligt svar fra Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten på Europa-Parlamentets beslutning om årsberetningen om menneskerettighederne og demokrati, som spiller en vigtig rolle i en systematisk og grundig opfølgning på alle de spørgsmål, som rejses af Parlamentet, og i den parlamentariske kontrol; gentager sin opfordring til NF/HR om at deltage i drøftelser med Europa-Parlamentets medlemmer på to plenarmøder om året – første gang, når EU's årsberetning bliver forelagt, og anden gang som svar på Parlamentets beslutning;

EU's særlige repræsentant (EUSR) for menneskerettigheder

16.  minder om betydningen af et stærkere og mere fleksibelt mandat for EU's særlige repræsentant (EUSR) for menneskerettigheder med henblik på at øge EU's effektivitet, sammenhæng og synlighed med hensyn til at fremme menneskerettighederne og de demokratiske principper i hele verden; gentager sin anmodning om, at dette mandat gøres permanent; mener endvidere, at EU's særlige repræsentant bør have ret til at tale offentligt og til at have initiativbeføjelser, øget offentlig synlighed og tilstrækkelige ressourcer og ekspertise;

17.  understreger betydningen af systematisk støtte til og reel og grundig høring af civilsamfundet til forberedelse af EUSR's besøg i partnerlande; glæder sig i denne forbindelse over EUSR's stærke engagement i menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundet, herunder lokale repræsentanter, unge og børn, såvel som med relevante internationale organisationer inden, under og efter repræsentantens besøg i tredjelande, og understreger betydningen af et vedvarende og stadig større engagement på disse områder samt behovet for klare og gennemsigtige opfølgningsmekanismer; støtter fuldt ud EUSR's fokus, som en nøgleprioritet i mandatet, på fremme og beskyttelse af et åbent rum for civilsamfundet og menneskerettighedsforkæmpere; opfordrer EUSR til regelmæssigt at aflægge beretning for Europa-Parlamentet efter sine besøg; beklager, at EUSR's arbejde og virkningen heraf kun delvist er tilgængeligt via en gennemgang af den årlige betænkning om menneskerettigheder, de sociale medier og tilgængelige taler; beklager også, at der ikke findes officielle oplysninger om dennes aktiviteter og planer, og heller ikke statusrapporter eller evalueringer;

18.  tilskynder EUSR til fortsat systematisk at promovere EU's prioriteter på menneskerettighedsområdet og til at øge EU's engagement i alle relevante regionale og internationale menneskerettighedsorganisationer og -mekanismer; opfordrer Rådet til som et generelt princip at indføre den praksis systematisk at medtage samarbejde med EUSR i mandaterne for fremtidige geografiske særlige repræsentanter;

Landestrategier for menneskerettigheder og demokrati og EU-delegationernes rolle

19.  glæder sig over tilføjelsen af demokrati til landestrategierne som et nødvendigt element i enhver omfattende analyse af situationen vedrørende menneskerettigheder og demokrati i partnerlande;

20.  gentager vigtigheden af at tage hensyn til landestrategierne for menneskerettigheder på alle politiske niveauer over for tredjelande, herunder under forberedelsen af politiske dialoger på højt plan, i menneskerettighedsdialoger, i landestrategidokumenter og i de årlige handlingsprogrammer;

21.  gentager, at landestrategierne for menneskerettigheder og demokrati bør svare til de EU-foranstaltninger, der skal gennemføres i de enkelte lande afhængigt af specifikke situationer, og at de bør indeholde målbare resultatindikatorer og mulighed for at tilpasse dem, hvis det er nødvendigt; understreger, at det er nødvendigt løbende at vurdere landestrategierne; opfordrer til en yderligere forbedring af samarbejdet, kommunikationen og udvekslingen af oplysninger mellem EU-delegationerne, medlemsstaternes ambassader og EU's institutioner i forbindelse med udarbejdelsen og gennemførelsen af landestrategierne; gentager sit krav om, at Europa-Parlamentets medlemmer får adgang til landestrategierne for menneskerettigheder og demokrati samt til oplysninger om EU's gennemførelse af disse strategier, og at disse præsenteres i et format, der sætter medlemmerne i stand til at opfylde deres pligt til kontrol ordentligt;

22.  understreger behovet for at gennemføre en sammenhængende og synlig EU-politik for civilsamfundet, og understreger behovet for en klarere forståelse af anvendelsen af offentligt diplomati; opfordrer til offentliggørelse af landestrategier for menneskerettigheder og demokrati og af køreplaner samt til etablering af en effektiv feedback, opfølgning på sager og udveksling af oplysninger;

23.  glæder sig over, at alle EU-delegationer har etableret kontaktpunkter for menneskerettigheder og/eller kønsspørgsmål, og minder om sin henstilling til NF/HR og EU-Udenrigstjenesten om at udarbejde klare operationelle retningslinjer for den rolle, som kontaktpunkterne for menneskerettigheder skal spille; understreger, at det arbejde, der udføres af kontaktpunkterne for menneskerettigheder, også bør støttes af medlemsstaternes diplomatiske personale; kræver, at arbejdet i kontaktpunkterne for menneskerettigheder er uafhængigt og frit fra politisk indblanding og chikane fra nationale myndigheder i tredjelande, navnlig i deres kontakter med menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundet; understreger vigtigheden af at undervise alt personale i EU-delegationerne i indholdet af EU's retningslinjer om menneskerettighederne;

24.  glæder sig over det øgede budget og de strømlinede procedurer for det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR) 2014-2020 og opfordrer til, at den planlagte bevilling til EIDHR’s midtvejsrevision opretholdes i den resterende del af den nuværende flerårige finansielle ramme; gentager behovet for sammenhæng og komplementaritet mellem de forskellige EU-finansieringsinstrumenter og for at sikre, at en sådan forøgelse finder anvendelse på alle instrumenter, der tjener menneskerettighederne;

25.  opfordrer til, at EIDHR's årlige handlingsprogrammer vedtages årligt frem for hvert andet år (2016-2017), som det for nylig har været tilfældet, med henblik på at sikre maksimal fleksibilitet med hensyn til situationer under udvikling og størst mulig komplementaritet med EU's øvrige eksterne finansieringsinstrumenter;

Menneskerettighedsdialoger og -konsultationer

26.  gentager sin støtte til særlige menneskerettighedsdialoger og anerkender, at de kan være et effektivt redskab i det bilaterale forhold og samarbejde, forudsat at de giver modparten mulighed for at gå ind på væsentlige spørgsmål og sende meningsfulde politiske budskaber og er resultatorienterede med konsekvent opfølgning, snarere end blot at bestå i udveksling af oplysninger om bedste praksis og udfordringer; opfordrer EU til systematisk at medtage drøftelser af situationen med hensyn til kvinders og børns rettigheder i alle menneskerettighedsdialoger;

27.  anerkender betydningen af at indlede menneskerettighedsdialoger, også med lande med alvorlige menneskerettighedsproblemer; understreger imidlertid, at EU er nødt til at drage klare politiske konklusioner, når menneskerettighedsdialogerne ikke fører til positive resultater; advarer mod at tilsidesætte drøftelser om menneskerettighederne i politiske dialoger på højt niveau;

28.  understreger, at drøftelser om menneskerettighederne aldrig bør være underordnet andre interesser i politiske drøftelser på højt niveau; gentager sin opfordring til EU-Udenrigstjenesten om at udvikle en mekanisme til evaluering af, hvordan menneskerettighedsdialogerne fungerer, med henblik på at forbedre deres virkning; mener, at der bør anvendes alternative redskaber til støtte for fremme af menneskerettighederne i det pågældende land, hvis sådanne dialoger konsekvent mislykkes;

29.  opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til konsekvent at føre indledende dialoger med civilsamfundet, også på lokalt plan, som bør bidrage direkte til menneskerettighedsdialogerne; fremhæver betydningen af, at NF/HR og EU-Udenrigstjenesten systematisk stiller spørgsmål til enkeltsager under menneskerettighedsdialoger; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til systematisk at følge op på de tilsagn, der gives i forbindelse med menneskerettighedsdialogerne, og arrangere afrapporteringsmøder med civilsamfundsorganisationer;

EU's retningslinjer om menneskerettighederne

30.  glæder sig over EU's retningslinjer om menneskerettigheder som et værdifuldt redskab for EU's eksterne menneskerettighedspolitik, der giver praktisk vejledning til EU-delegationerne og medlemsstaternes diplomatiske repræsentationer; gentager sin opfordring til indførelse snarest muligt af nye EU-retningslinjer for fremme og beskyttelse af børns rettigheder;

31.  understreger kraftigt vigtigheden af en løbende vurdering af gennemførelsen af retningslinjerne ved hjælp af klare benchmarks; opfordrer indtrængende Kommissionen til at gennemføre og offentliggøre en grundig evaluering af den måde, hvorpå EU-delegationerne og medlemsstaternes diplomatiske repræsentationer i alle tredjelande har gennemført retningslinjerne, for at afsløre eventuelle uoverensstemmelser og huller i gennemførelsen og afhjælpe dem; mener, at der er behov for en systematisk og effektiv uddannelse af EU-Udenrigstjenestens og EU-delegationernes medarbejdere med henblik på at sikre en korrekt gennemførelse af disse retningslinjer;

Bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling

32.  fordømmer på det kraftigste alle former for forskelsbehandling, herunder på grundlag af race, hudfarve, køn, seksuel orientering, kønsidentitet, sprog, kultur, religion eller tro, social oprindelse, kaste, fødsel, alder, handicap eller enhver anden status; gentager sin opfordring til at styrke EU's politik og diplomati med sigte på at afskaffe alle former for forskelsbehandling samt til at udnytte enhver lejlighed til at udtrykke alvorlig bekymring over denne forskelsbehandling; opfordrer desuden indtrængende EU til at fortsætte med at fremme ratifikation og fuld gennemførelse af alle relevante FN-konventioner, f.eks. den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination og FN's konvention om rettigheder for personer med handicap; glæder sig over EU-Udenrigstjenestens arbejde på en håndbog om bekæmpelse af forskelsbehandling;

Missioner og operationer under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP)

33.  minder om EU's forpligtelse til at integrere menneskerettigheds- og kønsaspekter i missioner inden for den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds skelsættende resolution 1325 og 1820 om kvinder, fred og sikkerhed samt FN's Sikkerhedsråds nyligt vedtagne resolution 2242, som gør kvinder til et centralt element i alle bestræbelser på at tackle globale udfordringer; gentager i denne sammenhæng sin opfordring til EU og medlemsstaterne om i processen med at skabe en bæredygtig forsoning at støtte systematisk deltagelse af kvinder som et afgørende element i fredsprocesser; opfordrer i denne forbindelse EU til på internationalt plan at støtte anerkendelsen af merværdien af kvinders deltagelse i forebyggelse og løsning af konflikter samt i fredsbevarende operationer, humanitær bistand og genopbygning efter konflikter;

34.  understreger, at FSFP er et instrument, som ikke kun sikrer europæisk sikkerhed, men er en del af EU's udenrigspolitiske instrumenter og derfor skal anvendes med henblik på at styrke fremme af menneskerettigheder og demokrati i tredjelande;

35.  opfordrer til yderligere europæisk militær integration for at forbedre de europæiske væbnede styrkers beredskab og fleksibilitet, således at de kan reagere på trusler og tilfælde af alvorlige krænkelser af menneskerettigheder, folkedrab eller etnisk udrensning; understreger i denne forbindelse, at konceptet "Ansvar for at beskytte" bør konsolideres i folkeretten, og at EU som værdifællesskab bør føre an i initiativer og meningsfyldte foranstaltninger for at beskytte civile, også når de er truet af deres egen stat;

36.  understreger, at smugling af migranter er tilknyttet menneskehandel og udgør en alvorlig krænkelse af menneskerettighederne; påpeger, at missioner under FSFP som f.eks. operation Sophia under den EU-ledede flådestyrke i Middelhavet (EUNAVFOR MED) er en effektiv metode til bekæmpelse af smugling af migranter; opfordrer Unionen til at fortsætte og intensivere denne type operationer;

37.  opfordrer Rådet (udenrigsanliggender) og NF/HR til at anmode EU's missionschefer og relevante EU-repræsentanter (cheferne for EU's civile operationer, ledere af EU's militære operationer og EU's særlige repræsentanter) til at indberette tilfælde af alvorlig krænkelse af den humanitære folkeret og fremme adfærdskodeksen vedrørende Sikkerhedsrådets aktion mod folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden eller krigsforbrydelser, der forpligtede FN's medlemsstater til at støtte en indsats fra FN's Sikkerhedsråd med henblik på at forebygge eller standse sådanne forbrydelser; opfordrer til integration af børnebeskyttelsespolitikker i alle EU's civile og militære operationer, der kommer i kontakt med børn;

38.  anmoder om, at EU styrker sit samarbejde med FN i forbindelse med udformningen af en fælles strategisk vision om sikkerhed på grundlag af, på den ene side, den nye globale EU-strategi om udenrigs- og sikkerhedspolitik og, på den anden side, FN's revision af sine fredsoperationer og sin fredsopbygningsstruktur; insisterer på, at der etableres et samarbejde med FN om styrkelse af regionale og subregionale organisationers rolle og kapacitet inden for fredsbevarelse, konfliktforebyggelse, civil og militær krisestyring og konfliktløsning, og at procedurerne for anvendelsen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik til støtte for FN-operationer udvikles yderligere, herunder gennem indsættelse af EU-kampgrupper, eller gennem kapacitetsopbygning og initiativer til reform af sikkerhedssektoren, samtidig med at menneskerettigheder og kønsspørgsmål er integreret i missionens arbejde og drift;

Multilateralt engagement til fordel for menneskerettighederne

39.  gentager udtrykkeligt, at de menneskerettigheder, der er stadfæstet i FN's konventioner, er universelle, udelelige, indbyrdes afhængige og indbyrdes forbundne, jf. Wienerklæringen og -handlingsprogrammet af 1993, og at overholdelsen af disse rettigheder skal håndhæves; minder om Unionens tilsagn om at fremme og udvikle folkeretten under FN's auspicier; understreger, at det er vigtigt, at medlemsstaterne ratificerer alle internationale menneskerettighedsinstrumenter, som FN har oprettet, herunder dem, der er fastsat i den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og navnlig den valgfri protokol om klager og undersøgelsesmekanismer, jf. artikel 21 i TEU;

40.  understreger behovet for, at EU's lederskab presser på for reformer af FN med henblik på at øge det regelbaserede multilaterale systems virkning og styrke, og for at sikre en mere effektiv beskyttelse af menneskerettighederne og fremme folkeretten; gentager desuden, at det er vigtigt at sikre, at EU aktivt og vedholdende deltager i FN's menneskerettighedsmekanismer, navnlig i den 3. Komité, FN's Generalforsamling og Menneskerettighedsrådet, for at forbedre sin troværdighed; støtter den indsats, som EU-Udenrigstjenesten, EU-delegationerne i New York og Genève og EU's medlemsstater har gjort for yderligere at øge EU's kohærens vedrørende menneskerettighedsspørgsmål i FN; opfordrer EU til at intensivere sin praksis med tværregionale initiativer og til at tage initiativ til og stå som medforslagsstiller til resolutioner, samt til nøje at følge FN's universelle regelmæssige gennemgang; fordømmer den omstændighed, at pladserne i Menneskerettighedsrådet ofte er optaget af lande, hvor det er dokumenteret, at grove krænkelser af menneskerettighederne finder sted, og opfordrer EU's medlemsstater til at offentliggøre deres stemmer i Menneskerettighedsrådet; opfordrer i denne forbindelse EU og dets medlemsstater til at lade rettighedernes lige store betydning afspejles i deres stemmemønstre, og til at basere deres stemme om Menneskerettighedsrådets resolutioner på indholdet af disse tekster, snarere end på deres ophavsmænd; understreger betydningen af og behovet for en permanent EU-repræsentation i alle multilaterale fora og for at gøre EU's indsats mere synlig;

41.  opfordrer EU til at være særlig opmærksom på de omstridte områder i EU's østlige nabolande, hvor ca. fem millioner mennesker lever uden reel beskyttelse af menneskerettighederne og domstolsadgang; opfordrer EU til at sætte dette emne øverst på den bilaterale dagsorden for at finde løsninger med de pågældende stater og til at bruge alle sine instrumenter til at støtte konkrete løsninger for at fremme menneskerettighederne i disse enheder og støtte menneskerettighedsforkæmpernes arbejde i området;

Fremme af et frirum for civilsamfundet og støtte til menneskerettighedsforkæmpere

42.  fordømmer på det kraftigste enhver form for angreb, intimidering, anholdelse, drab, chikane og undertrykkelse mod anklagere, dommere, advokater, akademikere og journalister eller mod medlemmer af ethvert andet erhverv, hvis uafhængighed og faglige frihed er af afgørende betydning for opbygningen af et demokratisk samfund;

43.  beklager det stigende antal angreb på miljøaktivister og menneskerettighedsforkæmpere i hele verden; fordømmer på det kraftigste straffrihed for mord og opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at kræve, at de ansvarlige retsforfølges;

44.  fordømmer kraftigt det faktum, at mange lande verden over for nylig har vedtaget strenge love for ngo'er, der svækker civilsamfundet og indebærer en vilkårlig anvendelse, med straffe, som omfatter fængselsstraffe, indefrysning af aktiver og indrejseforbud for ngo'ers medarbejdere, navnlig over for dem, der modtager udenlandske offentlige midler;

45.  fordømmer på det kraftigste myndighedernes udstedelse af indrejseforbud som redskab til at intimidere og lukke munden på uafhængige menneskerettighedsforkæmpere og aktivister samt advokater og journalister, og understreger, at disse foranstaltninger ofte træffes vilkårligt og uden retsgrundlag;

46.  fremhæver den rolle, som EU-delegationerne spiller med hensyn til at bekræfte og fremme den vigtige rolle, som civilsamfundet spiller i et demokrati, og skabe et gunstigt miljø for civilsamfundet, hvilket kræver størst mulig gennemsigtighed og inddragelse i delegationernes samarbejde med civilsamfundsorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere; beklager derfor, at selv ti år efter vedtagelsen af EU-retningslinjerne vedrørende menneskerettighedsforkæmpere er oplysningerne om kontaktpunkter for menneskerettigheder og forbindelsesofficerer for menneskerettighedsforkæmpere stadig ikke opført på alle EU-delegationernes websteder;

47.  opfordrer NF/HR og EU's udenrigsministre til på dagsordenen for møderne i Rådet (udenrigsanliggender) regelmæssigt at opføre en drøftelse af EU's bestræbelser på at få løsladt menneskerettighedsforkæmpere, hjælpearbejdere, journalister, politiske aktivister m.fl., og til hvert år at tilrettelægge et offentligt møde i Udenrigsrådet med en dagsorden, der omfatter det stadig mindre råderum for civilsamfundet og fængsling af menneskerettighedsforkæmpere, samt til at tage disse sager op med de relevante modparter ved enhver lejlighed, også hvad angår de sager, der rejses i Parlamentets beslutninger om drøftelser af tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet;

48.  opfordrer det internationale samfund til at retsforfølge politiske ledere, der på struktureret vis misbruger politi- og militærstyrker til at gøre en ende på protester over (forlængelsen af) deres ledelse;

Migranter, flygtninge, asylansøgere og interne fordrevne (IDP'er)

49.  udtrykker sin solidaritet med de talrige flygtninge og migranter, der udsættes for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, og som er ofre for konflikter, forvaltningssvigt og netværk af menneskehandlere; fordømmer det drastiske antal dødsfald i Middelhavet; er stærkt bekymret over det stigende antal krænkelser af flygtninges, irregulære migranters og asylansøgeres menneskerettigheder på deres vej til Europa; understreger, at flygtende kvinder og børn, asylansøgere og papirløse migranter er særligt sårbare på migrantruterne og inden for EU; efterlyser omgående foranstaltninger til forbedring af sammenhængen i migrationspolitikkerne, og fremhæver behovet for en holistisk tilgang for at finde bæredygtige, langsigtede og sammenhængende løsninger baseret på internationale menneskerettighedsstandarder og -principper, samtidig med, at der gøres noget ved de bagvedliggende årsager til flygtningekrisen; fremhæver behovet for solidaritet for at beskytte migranter og flygtninge, jf. EU’s menneskerettighedsbaserede politikker; fremhæver i denne sammenhæng, at det er vigtigt at skelne mellem flygtninge og migranter;

50.  understreger, at konflikter, krige, forvaltningssvigt og mangel på respekt for menneskerettigheder og demokrati er hovedårsagerne til migration og fordrivelser; understreger, at adgang til gratis offentlig uddannelse og gratis offentlige sundhedsydelser af høj kvalitet, herunder seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, og adgang til arbejdsmarkedet og til boliger, der opfylder flygtninges behov, bør tilvejebringes af værtslandene; understreger, at migranters og flygtninges vilje til at integrere sig, tillige med passende velfærdspolitikker, er afgørende for integration; opfordrer EU til at øge sin indsats for at støtte Libanon og Jordan, der huser et hidtil uset antal flygtninge, der ofte ser sig konfronteret med mange trusler af forskellig art;

51.  fremhæver behovet for at styrke samarbejdet med oprindelses- og transitlandene med henblik på at lette både den organiserede styring af migrationsstrømmene og indsatsen for at tackle de underliggende årsager til emigration; understreger, at det er afgørende at bekæmpe de grupper, der er involveret i smugling af migranter; påpeger, at EU er nødt til at tilskynde de berørte lande til at undertegne Palermoprotokollen om bekæmpelse af smugling af migranter; minder om de tilsagn, der blev opnået enighed om på topmødet i Valletta;

52.  understreger det presserende behov for at udvikle og indføre et omfattende, sammenhængende og velkoordineret fælles europæisk asylsystem med ansvarsdeling mellem medlemsstaterne;

53.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at indføre fuld gennemsigtighed for så vidt angår de midler, der er afsat til tredjelande for at samarbejde om migration, og til at orientere om de sikkerhedsforanstaltninger, der er truffet for at sikre, at et sådant samarbejde hverken direkte eller indirekte gavner sikkerheds-, politi- og retssystemer, der er involveret i krænkelser af menneskerettighederne;

54.  anerkender Kommissionens nylige forslag om en EU-liste over sikre oprindelseslande, hvorved direktivet om asylprocedurer ændres;

55.  mener, at det med henblik på at øge effektiviteten af tilbagetagelser og sikre sammenhæng i tilbagesendelser på europæisk plan vil være nødvendigt at vedtage nye EU-tilbagetagelsesaftaler, som bør have forrang for bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande;

56.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at gennemførelsen af tilbagesendelsesdirektivet går hånd i hånd med respekt for de procedurer, standarder og grundlæggende menneskerettigheder, der giver EU mulighed for at sikre en human og værdig behandling af tilbagevendende i overensstemmelse med princippet om non-refoulement; opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at være særlig opmærksomme på asylsager, der vedrører mulig politisk forfølgelse, for at undgå enhver tilbagesendelse, som potentielt kan medføre en krænkelse af menneskerettighederne i oprindelseslandet eller et tredjeland;

57.  gentager sin opfordring til EU om at sikre, at alle aftaler om migration, samarbejde og tilbagetagelse med lande uden for EU er i overensstemmelse med internationale menneskerettigheder, flygtningeret og international havret såvel som med EU’s principper og værdier; opfordrer medlemsstaterne til at overholde det internationale princip om non-refoulement i overensstemmelse med folkeretten; anmoder om, at overvågningsmekanismer integreres på en sådan måde, at konsekvenserne for menneskerettighederne af samarbejde om migration med lande uden for EU og grænsekontrolforanstaltninger kan evalueres; fastholder, at menneskerettighederne skal integreres og overvåges i alle Frontex' aktiviteter; opfordrer EU til at deltage aktivt i debatten om begrebet "klimaflygtning", herunder om en eventuel juridisk definition deraf i folkeretten;

58.  efterlyser endvidere en klausul, ifølge hvilken disse aftaler kan suspenderes, indtil parterne reelt giver tilstrækkelige garantier med hensyn til den individuelle undersøgelse af asylansøgninger og mere generelt overholdelsen af migranters, asylansøgeres og flygtninges menneskerettigheder;

59.  minder om, at det er nødvendigt at respektere princippet om non-refoulement i europæisk og internationalt farvand som stadfæstet af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og eksisterende EU-lovgivning; minder om tilsagnet om at udvikle hensigtsmæssige lovlige og sikre migrationskanaler og samtidig sikre bedre beskyttelse af EU's ydre grænser; opfordrer EU og de mere udviklede tredjelande til at indgå partnerskabsaftaler med andre lande om at lette familiesammenføring og mobilitet for personer fra alle kvalifikationsniveauer, også for de lavest kvalificerede;

60.  opfordrer medlemsstaterne til at respektere og fuldt ud efterleve EU's vedtagne fælles asylpakke og den fælles migrationslovgivning, navnlig for at beskytte sårbare asylansøgere såsom børn, kvinder, ældre mennesker og LGBTI-personer mod vold og forskelsbehandling under asylproceduren, og til at sørge for passende uddannelse af medlemsstaterne for at gøre det muligt at gennemføre passende og fornuftige procedurer; opfordrer medlemsstaterne til at deltage i genbosættelsesprogrammer, der giver adgang til familiesammenføring og udstedelse af humanitære visa; understreger betydningen af at håndtere administrative og politiske hindringer for en hurtig gennemførelse af omfordelingsforpligtelser; er klar over, at en sikker tilbagesendelse af de personer, som efter en individuel vurdering af deres asylansøgning ikke er berettigede til beskyttelse i EU, skal gennemføres;

61.  er dybt bekymret over det stigende antal flygtende børn og over situationen for uledsagede, forsvundne og adskilte børn; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gøre det til en absolut prioritet hurtigt at genforene uledsagede mindreårige med familiemedlemmer; understreger betydningen af at sikre børn adgang til sundhedspleje og uddannelse som led i EU-programmer til at tackle de underliggende årsager til migration; tilskynder medlemsstaterne til at bringe tilbageholdelse af børn til ophør og til at tage hensyn til barnets tarv i alle procedurer og sikre beskyttelse af børn i henhold til folkeretten; fremhæver, at det er vigtigt at afsætte tilstrækkelige ressourcer til beskyttelse af flygtninge- og migrantbørn mod vold, udnyttelse og misbrug; opfordrer Kommissionen til at sikre, at uledsagede mindreårige ikke forsvinder, og til at udforme en strategi med det formål at undgå, at der i fremtiden forsvinder uledsagede mindreårige på EU's område, og at finde forsvundne børn;

62.  anerkender, at asylsøgende LGBTI-personer under deres rejse og efter ankomsten i det land, hvor de søger om asyl, ofte risikerer at blive udsat for yderligere farer, der kan tage form af chikane, udstødelse, seksuel vold eller andre former for vold; minder om, at en række tredjelande, der anses for "sikre" for asylansøgere, forskelsbehandler LGBTI-personer eller endog kriminaliserer homoseksualitet; gør opmærksom på, at det er nødvendigt med yderligere sikkerhedsforanstaltninger for sårbare grupper, og opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at flygtende LGBTI-personer beskyttes i overensstemmelse med den humanitære folkeret;

63.  fremhæver betydningen af at investere i forebyggende foranstaltninger, navnlig gennem udvikling af strategier for integration og social inklusion; understreger nødvendigheden af at gennemføre deciderede afradikaliserings- og reintegrationprogrammer, som er målrettet mod tilbagevendende;

64.  gør opmærksom på den problematiske situation for flygtningene i Syriens nabolande og anser det for vigtigt, at EU gør alt, hvad der står i dets magt, for at bidrage til at sikre, at flygtninge i disse lande garanteres ordentlige levevilkår, og navnlig adgang til sundhedspleje, uddannelse og beskæftigelsesmuligheder;

65.  fremhæver den dramatiske situation for internt fordrevne, især det store antal internt fordrevne i Irak og Syrien såvel som det stigende antal internt fordrevne i Ukraine, alt i alt 1,4 millioner i 2015; understreger, at programmer for flygtninge i en region også er nødt til at anerkende og omhandle internt fordrevnes potentielle skæbne; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og det internationale samfund til at tage skridt til at forbedre deres situation på stedet og til at sikre, at fordrevne har adgang til et sted at bo, forplejning, sundhedspleje og uddannelse;

66.  minder om, at der ifølge Internal Displacement Monitoring Centre (center for overvågning af internt fordrevne) var 19,3 millioner mennesker, der blev fordrevet i 2015 alene i kølvandet på miljøkatastrofer; minder om, at disse bevægelser først og fremmest vedrører regioner i syd; påpeger, at 85 % af disse bevægelser sker i udviklingslande, hovedsageligt inden for ét land eller i dele af lande;

Menneskehandel

67.  opfordrer EU til at gøre kampen mod menneskehandel til en prioritet i sine eksterne politikker og i den forbindelse tage højde for både efterspørgsels- og udbudssiden af dette fænomen, være særlig opmærksom på beskyttelsen af ofre og øge kommunikationen og samarbejdet med de relevante aktører i bekæmpelsen af menneskehandel; gentager, at alle medlemsstater skal gennemføre direktiv 2011/36/EU og EU’s strategi for bekæmpelse af menneskehandel 2012-2016;

68.  minder om, at kriminelle netværk udnytter det stigende migrationspres, fraværet af lovlige migrationsruter samt migranters og flygtninges, især kvinders, pigers og børns, sårbarhed til at gøre dem til ofre for menneskesmugling, menneskehandel, slaveri og seksuel udnyttelse;

69.  opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at være opmærksomme på at identificere flygtninge og indvandrere som ofre for menneskehandel eller som ofre for krænkelser og misbrug som led i menneskesmugling; opfordrer i denne forbindelse til uddannelse af grænsevagter for at sikre en nøjagtig identifikation, hvilket er afgørende for virkeliggørelsen af de rettigheder, som ofrene juridisk er berettiget til;

70.  glæder sig over forøgelsen af ressourcer til operationerne under Triton og Poseidon; noterer sig iværksættelsen af EUNAVFOR MED operation SOPHIA mod smuglere og menneskehandlere i Middelhavsområdet og støtter styrkelsen af forvaltningen af Unionens ydre grænser;

71.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at ratificere og implementere den internationale konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder;

Sammenhængen mellem udvikling, demokrati og menneskerettigheder

72.  giver udtryk for sin dybe bekymring over stigningen i den ekstreme fattigdom og ulighed i visse dele af verden, som truer den fulde udøvelse af alle menneskerettigheder; mener, at respekt for menneskerettighederne og retten til udvikling er uløseligt forbundet; understreger, at respekt for menneskerettighederne, herunder sociale og økonomiske rettigheder, ligestilling, god regeringsførelse, respekt for demokratiet og retsstaten samt fred og sikkerhed er en forudsætning for udryddelse af fattigdom og ulighed;

73.  glæder sig over 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling; understreger, at Unionens udviklingssamarbejde med tredjelande bør sigte på at skabe et internationalt miljø, der kan fremme gennemførelsen af økonomiske og sociale rettigheder, og opfordrer til gennemførelse af FN's erklæring fra 1986 om retten til udvikling; minder om den afgørende betydning af princippet om udviklingsvenlig politikkohærens som fastsat i artikel 208 i TEUF for at opnå respekt for menneskerettighederne; opfordrer EU til at sikre, at de nødvendige retningslinjer, konsekvensanalyser og overvågnings- og rapporteringsmekanismer gør udviklingsvenlig politikkohærens til en realitet i Unionens og dens medlemsstaters politikker; mener, at gennemførelsen af udviklingsvenlig politikkohærens som nedfældet i artikel 208 i TEUF samt klart definerede resultatrammer i alle Unionens instrumenter og mekanismer på menneskerettighedsområdet er afgørende for at opfylde 2030-dagsordenen, sikre inklusion af marginaliserede og sårbare grupper og integrere en menneskerettighedsbaseret tilgang; insisterer på, at kohærensen og koordineringen mellem alle Unionens eksterne politikker og instrumenter skal styrkes, samtidig med at den rettighedsbaserede tilgang gennemføres; opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger inden for rammerne af deres beføjelser og i overensstemmelse med de udviklingsmæssige forpligtelser, de har indgået, og med Unionens politikker på dette område; opfordrer Kommissionen til at foretage en evaluering af anvendelsen af værktøjskassen for den rettighedsbaserede tilgang på delegationerne og sende Parlamentet et sammendrag af denne evaluering;

74.  minder om, at der er indført en rettighedsbaseret tilgang i Unionens udviklingspolitik med sigte på at integrere menneskerettighedsprincipperne i Unionens operationelle udviklingsaktiviteter, som omfatter ordninger både i hovedkvarteret og i marken med henblik på at synkronisere menneskerettigheder og udviklingssamarbejdsaktiviteter; opfordrer til, at værktøjskassen for den rettighedsbaserede tilgang i højere grad udbredes blandt vores partnere, herunder lokale myndigheder, civilsamfundet og den private sektor, og til, at implementeringen heraf nøje overvåges af Kommissionen;

75.  er af den opfattelse, at menneskerettigheder for alle skal være et tværgående element i opfyldelsen af alle 2030-dagsordenens mål og delmål; opfordrer til, at der etableres en inkluderende, menneskerettighedsfølsom og rettighedsbaseret ramme af indikatorer for målene for bæredygtig udvikling på nationalt og internationalt plan med henblik på at sikre stor gennemsigtighed og ansvarliggørelse i denne henseende, således at de ressourcer, der afsættes til udvikling, virkelig når de mennesker, der har behov for dem;

76.  gentager det presserende behov for at tage hånd om de globale udfordringer i form af fattigdom samt fejlernæringsrelaterede og oversete sygdomme; opfordrer til en ambitiøs, langsigtet politisk strategi og handlingsplan for global sundhed, innovation og adgang til lægemidler, der bl.a. skal omfatte investeringer i forskning og udvikling, med henblik på at beskytte retten til en levestandard, der kan sikre sundhed og velfærd for alle, uden forskelsbehandling på grund af race, religion, politisk overbevisning eller økonomisk eller social situation, kønsidentitet eller seksuel orientering;

77.  er bekymret over ethvert forsøg på at anvende midler, som er øremærket til foranstaltninger til fattigdomsbekæmpelse og udviklingsfremme - og som i praksis omsætter de politikker, der har som endemål at værne om menneskerettighederne - til formål, der ikke er udviklingsrelaterede; understreger, at udviklingsbistand bør sigte mod at udrydde fattigdom og ikke blot blive et instrument til kontrol med migration, og minder om betydningen af det bæredygtige udviklingsmål 16 om fred, retfærdighed og stærke institutioner i bestræbelserne på at opnå forbedringer af menneskerettighedssituationen og en egentlig demokratisk regeringsførelse; mener, at der for at sikre gennemsigtighed i Unionens bistand og ansvarlighed i modtagerlandene bør indføres en bestemmelse om bekæmpelse af korruption i alle udviklingsprogrammer, og at konsolidering af retsstatsprincippet, god regeringsførelse, institutionelle kapaciteter med anvendelse af budgetstøtte, demokratisk deltagelse og repræsentativ beslutningstagning, stabilitet, social retfærdighed samt inklusiv og bæredygtig vækst, som muliggør en rimelig omfordeling af den velstand, der skabes, bør være centrale mål for alle Unionens eksterne politikker; advarer mod populisme, ekstremisme og forfatningsmisbrug, som legitimerer krænkelser af menneskerettighederne;

78.  bemærker det vedvarende finansieringsgab, der skyldes voksende humanitære behov, med hensyn til humanitær bistand og manglerne i Verdensfødevareprogrammet, der har ført til nedskæringer i fødevarehjælpen; opfordrer FN's medlemsstater, Den Europæiske Union og dens medlemsstater til som minimum at opfylde deres finansielle forpligtelser; bemærker i denne forbindelse, at de fleste EU-medlemsstater ikke har nået målet om at afsætte 0,7 % af deres BNP til udviklingsbistand, men glæder sig over Unionens forpligtelser med hensyn til humanitær bistand og civilbeskyttelse, hvor EU og medlemsstaterne er den største donor;

79.  glæder sig over den nye plan for europæiske eksterne investeringer og Nødtrustfonden for Afrika, der tager sigte på at bekæmpe de grundlæggende årsager til fattigdom, ulighed og irregulær migration ved at skabe bæredygtig vækst og arbejdspladser og på at fremme respekt for menneskerettighederne og private investeringer i Afrika og Unionens nabolande; anmoder om, at Den Europæiske Fond for Regionaludvikling midlertidigt anvendes i Unionens nabolande for at bidrage til deres stabilitet;

80.  glæder sig over, at der er medtaget et kapitel om udvikling i Unionens årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2015, og opfordrer til, at dette bliver standardpraksis i de fremtidige beretninger;

Handel, erhvervsliv og menneskerettigheder

81.  opfordrer til en hurtig, effektiv og omfattende gennemførelse af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne; opfordrer indtrængende alle FN's medlemsstater, herunder Unionens medlemsstater, til at udvikle og gennemføre nationale handlingsplaner; mener, at handel og menneskerettigheder kan kombineres, og at erhvervslivet spiller en vigtig rolle i fremme af menneskerettigheder og demokrati;

82.  bekræfter på ny, at det er tvingende nødvendigt at sætte vedholdende, effektivt og konsekvent ind på alle niveauer, herunder på nationalt, europæisk og internationalt plan, for effektivt at imødegå menneskerettighedskrænkelser og korruption begået af internationale selskaber, når de finder sted, og sikre, at de kan holdes ansvarlige, herunder ved at tackle de juridiske problemer, der opstår som følge af selskabernes ekstraterritoriale dimension og deres adfærd;

83.  opfordrer FN og EU og dens medlemsstater til over for multinationale og europæiske virksomheder at rejse spørgsmålet om "land grabbing" og behandlingen af forkæmpere for ejendomsret til jord, der ofte bliver ofre for repressalier, herunder trusler, chikane, vilkårlige anholdelser, overfald og mord;

84.  glæder sig inderligt over det arbejde, der er blevet indledt som forberedelse til udarbejdelsen af en bindende FN-traktat om erhvervslivet og menneskerettighederne; beklager enhver form for obstruerende adfærd i forbindelse med denne proces og opfordrer EU og medlemsstaterne til at engagere sig konstruktivt i disse forhandlinger;

85.  minder om, at stater og virksomheder har forskellige, men komplementære roller, når det drejer sig om beskyttelse af menneskerettighederne; gentager på det kraftigste, at når der sker menneskerettighedskrænkelser, skal staterne sikre ofrene adgang til effektive retsmidler; minder i denne forbindelse om, at respekten for menneskerettighederne i tredjelande, herunder garanteret adgang til effektive retsmidler for personer under deres jurisdiktion, udgør et væsentligt element i Unionens eksterne forbindelser med disse lande; påskønner, at Unionen har spillet en ledende rolle i forhandlingerne om og gennemførelsen af en række initiativer for globalt ansvar, der går hånd i hånd med fremme af og respekt for internationale standarder; påskønner Rådets konklusioner om erhvervslivet og menneskerettighederne, der blev vedtaget den 20. juni 2016, og den omstændighed, at de opfordrer til, at der i de nationale handlingsplaner om erhvervslivet og menneskerettighederne kommer til at indgå adgang til retsmidler;

86.  gentager, at det er nødvendigt med opmærksomhed omkring det særlige træk ved SMV'er, nemlig at de fortrinsvis er aktive på lokalt og regionalt plan inden for specifikke sektorer; anser det derfor for essentielt, at Unionens VSA-politikker, herunder de nationale VSA-handlingsplaner, tager behørigt højde for SMV'ernes særlige behov, efterlever princippet om "tænk småt først" og anerkender den uformelle, intuitive SMV-tilgang til VSA; giver atter udtryk for sin modstand imod enhver foranstaltning, der vil kunne medføre yderligere administrative, bureaukratiske eller finansielle byrder for SMV'erne, og støtter tværtimod foranstaltninger, der vil gøre det muligt for SMV'er at iværksætte fælles tiltag;

87.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre sammenhæng i erhvervslivs- og menneskerettighedspolitikkerne på alle niveauer, navnlig med hensyn til Unionens handelspolitik; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til regelmæssigt at aflægge rapport om de skridt, der tages for at sikre effektiv beskyttelse af menneskerettighederne i forbindelse med erhvervsaktivitet;

88.  gentager sin stærke støtte til en systematisk indførelse af menneskerettighedsklausuler i internationale aftaler, herunder i handels- og investeringsaftaler mellem EU og tredjelande, der allerede er eller vil blive indgået; mener desuden, at der, inden der indgås en rammeaftale, er behov for forudgående overvågningsmekanismer, som skal være en betingelse for og betragtes som en grundlæggende del af aftalen, samt for efterfølgende overvågningsmekanismer, der skal give mulighed for, at der kan træffes håndgribelige foranstaltninger som svar på overtrædelser af disse klausuler, f.eks. passende sanktioner som fastsat i aftalens menneskerettighedsklausuler, herunder (midlertidig) suspendering af aftalen;

89.  opfordrer til, at der indføres mekanismer, der skal sikre, at stater og selskaber overholder menneskerettighederne, og til, at der for oprettelse klageordninger for personer, hvis rettigheder krænkes af handels- og investeringsaftaler;

90.  bemærker Kommissionens lovforslag af 28. september 2016 om ændring af forordning (EF) nr. 428/2009 med henblik på indførelse af EU-kontrol med udførsel af produkter og teknologier med dobbelt anvendelse (COM(2016)0616), som tilstræber af styrke denne kontrol, eftersom nogle produkter og teknologier kan blive misbrugt til at begå alvorlige menneskerettighedskrænkelser;

91.  glæder sig over aftalen om ajourføre at Unionens eksportkontrol i forbindelse med varer, som kan anvendes til henrettelse, tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, og slår til lyd for en effektiv og fuldstændig gennemførelse af denne centrale lovgivning; opfordrer Unionen og dens medlemsstater til at opfordre tredjelande til at overveje at vedtage lignende lovgivning og til at iværksætte et initiativ til fremme af en international ramme om tortur- og henrettelsesredskaber; bifalder initiativet til oprettelse af et system for due diligence-forpligtelser i forsyningskæden for at sikre ansvarlig tilvejebringelse af mineraler fra konfliktramte områder; påskønner Kommissionens forslag om at ajourføre Unionens lovgivning om kontrol med udførsel af produkter med dobbelt anvendelse; understreger, at menneskerettigheder som en betingelse for eksporttilladelser er en prioritet for Parlamentet, og opfordrer medlemsstaterne til omsider at blive enige om at bevæge sig hen imod en mere moderne, fleksibel og menneskerettighedsbaseret eksportpolitik; opfordrer medlemsstaterne til at udøve en strengere og mere menneskerettighedsbaseret våbeneksportkontrol, navnlig over for lande, som beviseligt bedriver intern undertrykkelse og menneskerettighedskrænkelser;

92.  påskønner vedtagelsen af Kommissionens nye handelsstrategi ”Handel for alle”, hvori den tilstræber at integrere menneskerettigheder i handelspolitik og udnytte Unionens position som handelsblok til at fremme menneskerettighederne i tredjelande; understreger, at dette kræver fuld konvergens og komplementaritet mellem handels- og udenrigspolitiske initiativer, herunder et tæt samarbejde mellem de forskellige generaldirektorater, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaternes myndigheder; bemærker Kommissionens planer om at styrke europæisk økonomisk diplomati og understreger, at handelspolitikken også bør bidrage til bæredygtig vækst i tredjelande; opfordrer Kommissionen til at inddrage alle aktører i debatten om den reguleringsmæssige ramme og erhvervslivets forpligtelser i lande, hvor der er udsigt til stigninger i de private og offentlige investeringer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at projekter, der støttes af EIB, er i overensstemmelse med Unionens politikker, og opfordrer til en bedre opfølgende kontrol til vurdering af den økonomiske, sociale og miljømæssige indvirkning af EIB-støttede projekter;

93.  hilser den nye forordning om den generelle præferenceordning (GSP+), som trådte i kraft den 1. januar 2014, velkommen som et centralt instrument i Unionens handelspolitik til fremme af menneske- og arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og god regeringsførelse i sårbare udviklingslande; påskønner navnlig, at en fortløbende gennemførelse af internationale menneskerettighedskonventioner er en iboende og juridisk forudsætning for GSP+-handelsfordele; glæder sig over offentliggørelsen af Kommissionens første toårige statusrapport om gennemførelsen af GSP+ og dialogen med Parlamentet om denne rapport inden offentliggørelsen; bemærker, at der i flere lande med GSP+-status er rapporteret om gentagne overtrædelser af centrale arbejdsstandarder, og opfordrer indtrængende til implementering af en virkelig håndhævelse GSP+; opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for at optage Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol på listen over konventioner, der kræves til opnåelse af GSP+-status, og opfordrer GSP+-ansøgere, som ikke er parter i statutten, til at ratificere den;

94.  hilser det velkomment, at 14 lande er blevet indrømmet særligt fordelagtige handelspræferencer under den nye GSP+, der trådte i kraft den 1. januar 2014, og påskønner den kraftigt efterspurgte efterlevelse af 27 internationale konventioner (herunder konventioner om grundlæggende menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder);

95.  gentager sin kraftige opfordring til at foretage omfattende, forudgående konsekvensanalyser af menneskerettighederne, der i væsentlig grad skal tage hensyn til civilsamfundets synspunkter, i alle handels- og investeringsaftaler;

96.  glæder sig over vedtagelsen af nye retningslinjer for analysen af indvirkningen på menneskerettigheder i konsekvensanalyser af handelsrelaterede politiske initiativer(60), men er dybt bekymret over kvaliteten af menneskerettighedsbetragtningerne i bæredygtighedsvurderingen af investeringsbeskyttelsesaftalen mellem Unionen og Myanmar/Burma og over, at Kommissionen ikke har gennemført en menneskerettighedskonsekvensanalyse i forbindelse med frihandelsaftalen mellem Unionen og Vietnam; gentager sin støtte til en af en grundig vurdering som led i den efterfølgende evaluering af disse aftaler;

Sport og menneskerettigheder

97.  er bekymret over tildelingen af værtsskabet for meget store sportsarrangementer til lande med meget ringe menneskerettighedsforhold såsom VM i fodbold i Rusland i 2018 og i Qatar i 2022 og De Olympiske Lege i Beijing i 2022 og over de menneskerettighedskrænkelser, der foranlediges af meget store sportsarrangementer, herunder tvangsforflyttelser uden høringer eller erstatning til de berørte befolkningsgrupper, udnyttelse af sårbare grupper som børn og migrantarbejdere, der tangerer slaveri, samt over, at civilsamfundsorganisationer, der afslører sådanne menneskerettighedskrænkelser, bringes til tavshed; opfordrer Den Internationale Olympiske Komité og Det Internationale Fodboldforbund (FIFA) til at bringe deres praksis i overensstemmelse med sportens idealer og til det formål at indføre beskyttelsesmekanismer for at forebygge, overvåge og sikre adgang til retsmidler ved alle menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med meget store sportsbegivenheder; opfordrer til udvikling af en EU-politikramme for sport og menneskerettigheder; opfordrer Unionen og dens medlemsstater til at samarbejde med nationale sportsforbund, erhvervslivets aktører og civilsamfundsorganisationer om vilkårene for deres deltagelse i begivenheder af denne art;

Personer med handicap

98.  glæder sig over de nye mål 12 og 16, navnlig delmål 16f, i Rådets konklusioner om handlingsplanen vedrørende menneskerettigheder og demokrati 2015-2019 og opfordrer Kommissionen til at sikre, at gennemførelsen af konventionen om rettigheder for personer med handicap (CRPD) rejses systematisk i menneskerettighedsdialoger med tredjelande; bemærker, at der skal tages hensyn til handicappedes særlige behov i forbindelse med bestræbelserne til bekæmpelse af forskelsbehandling; opfordrer indtrængende til, at der foretages en grundig undersøgelse af effektiviteten af handicaprelaterede projekter og af, om handicaporganisationer inddrages behørigt i planlægningen og gennemførelsen af disse projekter;

99.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at handicappede har en reel bevægelsesfrihed i det offentlige rum og dermed lige muligheder for at deltage i det offentlige liv;

100.  opfordrer indtrængende til at integrere handicappedes menneskerettigheder i alle EU's eksterne politikker og aktioner, navnlig i EU’s migrations- og flygtningepolitikker, og således give et passende svar på deres særlige behov, eftersom de er udsat for mange former for forskelsbehandling; minder om, at kvinder og børn med handicap oplever mange former for forskelsbehandling og ofte er i større risiko for at blive udsat for vold, misbrug, vanrøgt og udnyttelse; støtter kraftigt henstillingen vedrørende integrering af kønsperspektivet i alle EU's handicapstrategier, herunder i EU’s eksterne politikker og optræden udadtil;

101.  tilskynder NF/HR til at støtte processen med ratificering og gennemførelse af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap i de lande, der endnu ikke har ratificeret eller gennemført denne; bemærker, at Unionen bør føre an med et godt eksempel gennem en reel intern gennemførelse af CRPD; opfordrer Unionen til at påtage sig en førende rolle i implementeringen af en inklusiv 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling, som skal sikre, at ingen lades i stikken, således som CPRD-komitéen henstiller i de afsluttende bemærkninger til sin gennemgang af gennemførelsen af konventionen i Unionen;

Kvinders og børns rettigheder

102.  glæder sig over vedtagelsen af handlingsplanen om ligestilling (2016-2020), som indeholder en omfattende liste over tiltag til forbedring kvinders situation med hensyn til ligestilling og styrkelse af indflydelse og status; understreger, at den skal gennemføres sammen med handlingsplanen om menneskerettigheder og demokrati for at sikre anerkendelse af kvinders rettigheder som sådanne; glæder sig over vedtagelsen af den strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene (2016-2019), som fremmer ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder verden over; gentager, at der ikke kan gås på kompromis med kvinders rettigheder for at tage hensyn til bestemte religiøse eller trosmæssige forskrifter; anmoder om, at Unionen fremskynder sin støtte til gennemførelsen af forpligtelser og tilsagn vedrørende kvinders rettigheder i henhold til konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW), Beijinghandlingsprogrammet og Kairoerklæringen om befolkning og udvikling og de respektive resultatgennemgange samt målene for bæredygtig udvikling; understreger vigtigheden af, at man ikke undergraver resultaterne i Beijing- og Cairohandlingsplanerne vedrørende adgang til uddannelse og sundhed som en grundlæggende menneskerettighed og beskyttelsen af seksuelle og reproduktive rettigheder, og af at sikre, at al nødvendig sikker medicinsk og psykologisk bistand leveres til kvindelige ofre for krigsvoldtægter, herunder sikker abort som foreskrevet af den humanitære folkeret; påpeger, at familieplanlægning, mødres sundhed, let adgang til prævention og sikker abort og alle ydelser inden for seksuel og reproduktiv sundhed er elementer, der bidrager afgørende til at redde kvinders liv og til at begrænse børne- og mødredødelighed; understreger behovet for at give disse politikker en central plads i udviklingssamarbejdet med tredjelande; understreger, at overholdelse af kvinders samtlige rettigheder, beskyttelse af respekten for den menneskelige værdighed og afskaffelse af vold mod og forskelsbehandling af dem er afgørende for virkeliggørelsen af deres menneskerettigheder; understreger, at hvert enkelt individ har ret til frit at bestemme over forhold vedrørende sin seksualitet og seksuelle og reproduktive sundhed; anerkender i denne forbindelse kvinders umistelige ret til selvbestemmelser, herunder om adgang til familieplanlægning;

103.  gentager sin fordømmelse af alle former for overgreb og vold mod kvinder og børn og af kønsbaseret vold, herunder den skadelige praksis med tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber, kvindelig kønslemlæstelse, udnyttelse og slaveri, vold i hjemmet samt udnyttelse af seksuel vold som krigsvåben; mener, at vold mod kvinder også udtrykkes psykologisk, og understreger behovet for at integrere kønsbetragtninger, som bl.a. fremmer kvinders aktive deltagelse i humanitær bistand og inkorporerer beskyttelsesstrategier mod seksuel og kønsbaseret vold, samt grundlæggende sundhedsforanstaltninger, hvori indgår seksuelle og reproduktive sundhedstjenester; understreger, at Kommissionen og medlemsstaterne ikke kun skal bekæmpe al vold mod kvinder, men også i særlig grad fremme adgang til uddannelse og bekæmpe kønsstereotyper over for piger og drenge fra en tidlige alder; opfordrer Unionen og dens medlemsstater til hurtigt at ratificere Istanbulkonventionen med henblik på at sikre sammenhæng mellem EU's interne og eksterne indsats til bekæmpelse af vold mod kvinder og piger og kønsbaseret vold; glæder sig over det forslag, Kommissionen fremsatte den 4. marts 2016, om at EU skulle tiltræde Istanbulkonventionen, det første retligt bindende instrument, der søger at forhindre og bekæmpe vold mod kvinder; mener, at dette vil skabe større effektivitet og sammenhæng i EU's interne og eksterne politikker og styrke EU's ansvar og rolle i bekæmpelsen af vold mod kvinder og kønsbaseret vold på internationalt plan; opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til at gøre deres yderste for at sætte Unionen i stand til at undertegne og indgå konventionen og samtidig tilskynde de 14 stater, der endnu ikke har undertegnet og ratificeret Istanbulkonventionen, til at gøre dette og sikre, at konventionen gennemføres korrekt; påpeger, at det er nødvendigt at sikre, at sundhedspersonale, politifolk, anklagere, dommere, diplomater og fredsbevarende styrker, både inden for Unionen og i tredjelande, uddannes tilstrækkeligt i at hjælpe og støtte voldsofre, især kvinder og børn, i konfliktsituationer og operationer på stedet;

104.  er dybt bekymret over krænkelser af menneskerettighederne, der rammer kvinder og børn i flygtningelejre, herunder de rapporterede tilfælde af seksuel vold og forskelsbehandling af kvinder og børn; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten om at presse på for at sikre strengere regler og god praksis i tredjelande; understreger nødvendigheden af, at kvinder og børn, der er blevet udsat for overgreb i konflikter, får adgang til læge- og psykologbehandling i overensstemmelse med folkeretten, samt nødvendigheden af kontinuitet i skolegang, sundhedspleje og fødevareforsyning for børn i flygtningelejre, i konfliktramte områder og i områder med ekstrem fattigdom og ekstreme miljøforhold;

105.  konstaterer, at foranstaltninger til tackling af kønsbaseret vold også skal håndtere vold via internettet, herunder chikane, mobning og intimidering, og arbejde hen imod skabelse af et internetmiljø, som er sikkert for kvinder og piger;

106.  bifalder vedtagelsen og støtter gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds nylige resolution 2242, som gør kvinder til en central komponent i alle bestræbelser på at tackle globale udfordringer og opfordrer til nye bestræbelser på at integrere dagsordenen for kvinder og fred og sikkerhed i alle de forskellige dimensioner af fredsbevarelse; understreger betydningen af kvinders lige, fulde og aktive deltagelse i forebyggelse og løsning af konflikter samt i fredsforhandlinger og fredsopbygningsprocessen; anbefaler, at der indføres en kvoteordning til fremme af kvinders deltagelse på alle politiske niveauer;

107.  beklager dybt, at romaer og navnlig romakvinder fortsat udsættes for udbredt forskelsbehandling og romahad, hvilket forstærker den onde cirkel af fattigdom, udelukkelse, segregation og marginalisering; opfordrer Unionen og den medlemsstater til fuldt ud at respektere romaernes menneskerettigheder ved at sikre retten til uddannelse, sundhedstjenester, beskæftigelse og social beskyttelse;

108.  beklager på det kraftigste den manglende ligestilling mellem mænd og kvinder på det politiske område samt kvinders underrepræsentation i politisk, social og økonomisk beslutningstagning, idet dette underminerer menneskerettigheder og demokrati; mener, at regeringer bør sigte mod kønsligestilling i demokratiopbygnings- og -bevaringsprocesser og bekæmpe alle former for kønsdiskrimination i samfundet; understreger, at rapporter fra valgobservationsmissionerne indeholder præcise retningslinjer for EU's politiske dialog med tredjelande med henblik på at forbedre kvinders deltagelse i valgprocessen og landets demokratiske liv;

109.  beklager, at nogle lande stadig begrænser kvinders deltagelse i valg;

110.  beklager, at kvinder i hele verden fortsat står over for enorme udfordringer med hensyn til at finde og beholde et anstændigt arbejde, hvilket fremgår af Den Internationale Arbejdsorganisations rapport "Women at work 2016";

111.  beklager, at glasloftet for kvinder i erhvervslivet, den kønsbestemte lønforskel og samfundets modarbejdelse af kvindelige iværksættere, fortsat er globale fænomener; opfordrer til initiativer til yderlige at fremme kvinders indflydelse, især på områderne selvstændig virksomhed og SMV'er;

112.  minder om, at adgang til uddannelse, erhvervsuddannelse og mikrokredit er afgørende redskaber for styrkelse af kvinders position og forebyggelse af krænkelser af deres menneskerettigheder;

113.  opfordrer kvinder til at deltage aktivt i fagforeninger og andre organisationer, da dette vil bidrage væsentligt til at introducere kønsaspektet i arbejdsforhold;

114.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at fokusere på økonomisk og politisk frigørelse af kvinder i udviklingslandene ved at fremme deres medvirken i virksomheder og i gennemførelsen af lokale og regionale udviklingsprojekter;

115.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre kønsbudgettering i al relevant EU-finansiering;

116.  opfordrer til investeringer rettet mod kvinder og unge, da dette er en effektiv måde at bekæmpe fattigdom på og fattigdom blandt kvinder i særdeleshed;

117.  er dybt bekymret over, at antimikrobiel resistens (AMR) forventes af blive den mest almindelige dødsårsag i verden, hvilket især vil gøre de sårbare og svage i udviklingslande til ofre; opfordrer Kommissionen til snarest at udvikle en virkeligt effektiv folkesundhedsstrategi;

Børns rettigheder

118.  bekræfter på ny det presserende behov for universel ratifikation og effektiv gennemførelse af FN's konvention om barnets rettigheder og de to valgfrie protokoller hertil og anmoder om, at Unionen systematisk rådfører sig med lokale og internationale børnerettighedsorganisationer og i sine politiske dialoger og menneskerettighedsdialoger med tredjelande rejser spørgsmålet om deltagerstaternes forpligtelser til at gennemføre konventionen; glæder sig over Sydsudans og Somalias ratificering af konventionen; gentager sin opfordring til Kommissionen og NF/HR om at undersøge, hvordan og med hvilke midler Unionen kan tiltræde FN's konvention om barnets rettigheder;

119.  anmoder om, at Unionen fortsætter med at udbrede kendskabet til EU-UNICEF's fælles værktøjskasse vedrørende børns rettigheder "Integrering af børns rettigheder i udviklingssamarbejde" gennem sine eksterne delegationer og med at uddanne personalet i EU-delegationerne tilstrækkeligt på dette område; fremhæver det alvorlige problem med ikkeregistrerede børn, der er født uden fra forældrenes hjemland, hvilket er et emne, der er særligt alvorligt i forbindelse med flygtninge, og opfordrer Unionen til at rejse spørgsmålet i sine politiske dialoger med tredjelande, hvor det er relevant; opfordrer Kommissionen til at udvikle politikker om og i internationale fora fremme beskyttelse af børn af fængslede forældre for at bekæmpe forskelsbehandling og stigmatisering af dem; understreger, at millioner af børn fortsat lider af fejlernæring, og at mange vil blive ramt af uhelbredelige langsigtede følgelidelser og endda tidlig død; opfordrer Kommissionen og det internationale samfund til at introducere innovative måder at afhjælpe fejlernæring på, især blandt børn, gennem den størst mulige udnyttelse af hele fødekæden og med inddragelse af offentligt-privat-borgerbaserede partnerskaber samt alle andre tilgængelige ressourcer, navnlig sociale medier;

120.  mener, at der er behov for international bistand i bestræbelserne på at finde og befri kvinder og børn, der stadig holdes i fangenskab af Daesh og andre terrorgrupper og paramilitære organisationer, og for at støtte særlige programmer til behandling af tidligere tilfangetagne i Unionen og resten af verden; udtrykker bekymring over rekrutteringen af børn og deres deltagelse i terroraktiviteter og militære aktiviteter; understreger behovet for en politik, der kan forestå eftersøgning, befrielse, rehabilitering og reintegrering af disse børn; insisterer på nødvendigheden af at fremme politikker til fremme af afvæbning, rehabilitering og reintegration af børnesoldater; gentager sin anmodning til Kommissionen om at foreslå en omfattende strategi for børns rettigheder og en handlingsplan for de næste fem år med henblik på at prioritere børns rettigheder i EU's eksterne og interne politikker og fremme børns rettigheder, navnlig ved at bidrage til at sikre børns adgang til vand, sanitet, sundhedspleje og uddannelse, herunder i konfliktområder og flygtningelejre;

Ældres rettigheder

121.  glæder sig over mål 16g i handlingsplanen for menneskerettigheder og demokrati 2015-2019, som stiler mod at øge bevidstheden om ældres menneskerettigheder og særlige behov; er bekymret over de negative virkninger af aldersdiskrimination; understreger de særlige udfordringer, ældre møder i forbindelse med udnyttelse af deres menneskerettigheder, f.eks. med hensyn til adgang til social beskyttelse og sundhedspleje; opfordrer medlemsstaterne til at udnytte den aktuelle gennemgang af den internationale Madrid-handlingsplan for ældre til at kortlægge gennemførelsen af eksisterende instrumenter og afdække mulige mangler; opfordrer Unionen og dens medlemsstater til at deltage aktivt i FN’s åbne arbejdsgruppe vedrørende aldring og intensivere deres bestræbelser på at beskytte og fremme ældres rettigheder og til bl.a. at overveje at udarbejde et nyt retsinstrument;

Rettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle (LGBTI-personer)

122.  er dybt bekymret over den stigende vold mod og forskelsbehandling af LGBTI-personer; fordømmer kraftigt den seneste stigning i diskriminerende love og voldshandlinger mod enkeltpersoner på grund af deres seksuelle orientering, kønsidentitet og kønskarakter og den omstændighed, at 73 lande stadig kriminaliserer homoseksualitet (bl.a. gennem anklager om ”skørlevned” mod LGBTI-personer), hvoraf 13(61) lande tillader dødsstraf, mens 20 lande stadig kriminaliserer transkønnet identitet; udtrykker alvorlig bekymring over såkaldte ”propagandalove”, som tilstræber af begrænse ytrings- og forsamlingsfriheden for LGBTI-personer og dem, der støtter deres rettigheder; opfordrer alle stater med sådanne love til at trække disse bestemmelser tilbage; fordømmer kraftigt de stigende restriktioner og vanskelige vilkår, der pålægges forsamlings- og foreningsfriheden for LGBTI-grupper og -rettighedsforkæmpere samt arrangementer og protester såsom Pride-parader, hvor protesterende i nogle tilfælde er blevet udsat for voldelige reaktioner fra myndighederne side; gentager disse grundlæggende frihedsrettigheders afgørende rolle i demokratiske samfunds funktionsmåde og staternes ansvar for at sikre, at disse rettigheder opretholdes, og at de, der udøver dem, beskyttes; anmoder EU-Udenrigstjenesten om at prioritere og styrke sin indsats i lande, der er særligt præget af vold mod, drab og overgreb på og forskelsbehandling af LGBTI-personer ved at fordømme sådanne praksisser i overensstemmelse med EU-retningslinjerne vedrørende dødsstraf og EU-retningslinjerne om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf samt ved fortsat at samarbejde med FN's højkommissær for menneskerettigheder på dette område; understreger betydningen af at støtte forkæmpere for LGBTI’s menneskerettigheder gennem mere støtte og flere ressourcer til planlægning og gennem oplysningskampagner, bl.a. finansieret gennem EIDHR, rettet til befolkningen generelt om forskelsbehandling og vold mod LGBTI-personer og ved at sikre tilrådighedsstillelse af nødhjælp til dem, der har behov for denne støtte; opfordrer Unionens delegationer og de relevante institutioner til aktivt af fremme disse rettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder;

123.  glæder sig over Udenrigsrådets retningslinjer for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for LGBTI-personer, der vedtoges den 24. juni 2013; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at presse på for en mere strategisk og systematisk gennemførelse af disse retningslinjer, herunder gennem bevidstgørelse og uddannelse af EU-personale i tredjelande, for effektivt at rejse spørgsmålet om LGBTI-personers rettigheder i politiske dialoger og menneskerettighedsdialoger med tredjelande og i multilaterale fora; understreger betydningen af at gøre EU-retningslinjerne for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder vidt tilgængelige for LGBTI-personer; opfordrer til konkrete foranstaltninger for at øge sammenhængen mellem interne og eksterne EU-politikker om LGBTI-rettigheder;

124.  tilskynder EU-institutionerne og medlemsstaterne til at bidrage yderligere til overvejelser om anerkendelse af ægteskab eller registreret partnerskab mellem personer af samme køn som et spørgsmål om politiske, sociale og borgerlige rettigheder og menneskerettigheder; glæder sig over, at et stigende antal lande respekterer retten til at stifte familie gennem ægteskab, civilt partnerskab og adoption uden forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde forslag om gensidig anerkendelse af disse enheder og familier af samme køn i Unionen for at sikre lige behandling i forhold til arbejde, fri bevægelighed, beskatning og social sikkerhed og beskyttelse af familier og børn;

Oprindelige folks rettigheder og rettigheder for mindretal

125.  er dybt bekymret over, at oprindelige folk stadig er i særlig stor fare for at blive udsat for forskelsbehandling og navnlig er sårbare over for politiske, økonomiske, miljø- og arbejdsmæssige ændringer og forstyrrelser; bemærker, at de fleste lever under fattigdomsgrænsen og har ringe eller ingen adgang til politisk repræsentation og beslutningstagning, hvilket er i modstrid med deres ret til frie, forudgående og informerede valg således som det er garanteret i FN’s erklæring om oprindelige folks rettigheder og anerkendt i den europæiske konsensus om udvikling fra 2005; er navnlig bekymret over den rapporterede omfattende og stigende forekomst af menneskerettighedskrænkelser over for oprindelige folk, f.eks. i form af forfølgelser, vilkårlige arrestationer og drab på menneskerettighedsforkæmpere og tvangsforflyttelser, land grabbing og krænkelser begået af virksomheder;

126.  bemærker med dyb bekymring, at oprindelige folk er særligt udsatte for krænkelser af menneskerettighederne i forbindelse med ressourceudvinding; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at støtte strenge retlige rammer og initiativer, der sigter mod gennemsigtighed og god regeringsførelse i minesektoren og andre ressourcesektorer og dermed respekt for lokal befolkningens frie, forudgående og oplyste accept og for FN’s erklæring om oprindelige folks rettigheder; opfordrer Unionens delegationer til at styrke dialogen med oprindelige folk på stedet for at opspore og forebygge menneskerettighedskrænkelser;

127.  understreger, at mindretal har særlige behov, og at fuld og effektiv ligestilling mellem personer, der tilhører et mindretal, og dem, der tilhører majoriteten, derfor bør fremmes inden for alle områder af det økonomiske, sociale, politiske og kulturelle liv; opfordrer indtrængende Kommissionen til gennem hele udvidelsesprocessen nøje at følge gennemførelsen af bestemmelser, der har til formål at beskytte rettighederne for personer, der tilhører mindretal;

Rettigheder for personer, der er berørt af kastediskrimination

128.  fordømmer de menneskerettighedskrænkelser, som fortsat begås mod mennesker, som lider under kastehierarkier og kastebaseret diskrimination, herunder nægtelse af ligestilling og af adgang til retsvæsenet og til arbejde, og den fortsatte isolation og kastebegrundede hindringer for at opnå grundlæggende menneskerettigheder og udvikling; er dybt bekymret over det alarmerende omfang af kastebaserede voldelige angreb på dalitter og over institutionaliseret diskrimination med straffrihed; gentager sin opfordring til udviklingen af en EU-politik om kastediskrimination og opfordrer Unionen til at udnytte enhver lejlighed til at udtrykke sin alvorlige bekymring over kastediskrimination;

Den Internationale Straffedomstol (ICC)/retsopgør

129.  minder om ICC’s universalitet og gentager sin fulde støtte til dens arbejde; understreger den vigtige rolle, den spiller med hensyn til at sætte en stopper for straffrihed for gerningsmændene bag de mest alvorlige forbrydelser, som berører det internationale samfund, og til at sikre retfærdighed for ofrene for krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab; er fortsat på vagt over for ethvert forsøg på at undergrave ICC's legitimitet eller uafhængighed;

130.  minder om sin beslutning af 4. februar 2016, hvori det opfordrede medlemmerne af FN’s Sikkerhedsråd til at støtte en henvisning fra Sikkerhedsrådet til Den Internationale Straffedomstol med henblik på at efterforske krænkelser begået i Irak og Syrien af det såkaldte ISIS/Daesh mod kristne (kaldæiske/syriske/assyriske), yazidier og andre religiøse og etniske mindretal;

131.  glæder sig over, at Ukraine har afgivet en erklæring om, at landet accepterer ICC’s jurisdiktion for forbrydelser begået i landet siden den 20. februar 2014, da denne erklæring baner vej for, at ICC’s anklager kan overveje, om domstolen bør efterforske overgreb begået under den væbnede konflikt, selv om Ukraine endnu ikke er ICC-medlemsland;

132.  påskønner Rådets konklusioner om EU’s støtte til retsopgør og EU-politikrammen for støtte til retsopgør, idet Unionen er den første regionale organisation, der har anlagt en sådan politik; opfordrer Unionen, dens medlemsstater og særlige repræsentanter til aktivt at fremme ICC, fuldbyrdelse af dens afgørelser og bekæmpelse af straffrihed for forbrydelser, der er omfattet af Romstatutten, og udtrykker alvorlig bekymring over, at flere arrestordrer stadig ikke er blevet eksekveret; opfordrer indtrængende Unionen og dens medlemsstater til at samarbejde med ICC og til fortsat at yde kraftig diplomatisk og politisk støtte til bestræbelserne på at styrke og udvide forbindelserne mellem ICC og FN, navnlig i FN's Sikkerhedsråd, og til at tage skridt til at forebygge og reagere beslutsomt over for tilfælde af manglende samarbejde med ICC; gentager sin opfordring til Unionen om at vedtage en fælles holdning om agressionsforbrydelser og Kampala-ændringerne og opfordrer medlemsstaterne til at bringe deres nationale lovgivninger i overensstemmelse med definitionerne i Kampala-ændringerne og til at styrke samarbejde med domstolen; beklager den mistillid, som flere lande har udvist over for ICC ved at udtræde af eller true med at udtræde af ICC’s jurisdiktion;

133.  gentager sin opfordring til udnævnelse af en særlig EU-repræsentant for det internationale retssystem og den humanitære folkeret for at give disse emner den opmærksomhed og synlighed, de fortjener, og for effektivt at fremme EU's dagsorden og integrere EU’s tilsagn om at ville kæmpe imod straffefrihed og for ICC i EU's udenrigspolitik generelt;

134.  opfordrer Unionen og dens medlemsstater til at yde ICC tilstrækkelig finansiering og til at øge deres støtte til det internationale strafferetlige system, herunder retsopgør;

Humanitær folkeret

135.  fordømmer manglen på respekt for den humanitære folkeret og udtrykker alvorlig bekymring over den alarmerende stigning i kollaterale skader i væbnede konflikter rundt om i verden samt i dødbringende angreb på hospitaler, skoler, humanitære konvojer og andre civile mål; er alvorligt bekymret over den stigende indflydelse, som ikkestatslige aktørers aktioner har i konflikter rundt om i verden, og opfordrer Unionen til at anvende alle tilgængelige instrumenter til at styrke statslige og ikke-statslige aktørers overholdelse af den humanitære folkeret; påskønner Unionens og medlemsstaternes løfte til Den Internationale Røde Kors Komité om kraftigt at ville støtte etableringen af en effektiv mekanisme til at styrke overensstemmelsen med den humanitære folkeret og anmoder NF/HR om at aflægge beretning for Parlamentet om de målsætninger og den strategi, der opstilles for at indfri dette løfte; opfordrer det internationale samfund til at indkalde til en international konference for at udarbejde en ny international mekanisme for sporing og indsamling af data og rapportering af krænkelser af den humanitære folkeret, herunder angreb på hospitaler, sundhedsarbejder og ambulancer; mener, at denne mekanisme vil kunne bygge på den eksisterende mekanisme for børn i væbnede konflikter; anmoder NF/HR om på årsbasis af forelægge en offentlig liste over de formodede gerningsmænd til angreb på skoler og hospitaler med det formål at definere en passende EU-aktion for at få standset sådanne angreb;

136.  beklager, at syv medlemsstater endnu ikke har ratificeret konventionen om klyngeammunition; opfordrer Unionen og dens medlemsstater til at støtte et globalt forbud mod anvendelse af hvid fosforammunition, navnlig gennem indgåelsen en ny protokol til konventionen om visse konventionelle våben, som forbyder anvendelsen af sådanne våben;

137.  opfordrer medlemsstaterne til at ratificere de vigtigste humanitære folkeretlige instrumenter og andre relevante retlige instrumenter, der har indflydelse på den humanitære folkeret; anerkender betydningen af EU-retningslinjer om fremme af overensstemmelse med den humanitære folkeret og gentager sin opfordring til NF/HR og EU-Udenrigstjenesten om at revidere gennemførelsen heraf i lyset af de tragiske begivenheder i Mellemøsten, navnlig i forbindelse med den udbredte og systematiske ustraffethed for omfattende krænkelser af humanitær folkeret og menneskerettighedslovgivning; opfordrer Unionen til at støtte initiativer rettet mod at udbrede kendskabet til den humanitære folkeret og god praksis ved anvendelsen heraf og opfordrer Unionen til at gøre brug af alle bilaterale redskaber, den har til sin rådighed, for at fremme efterlevelse af den humanitære folkeret blandt sine parter, herunder gennem politisk dialog; gentager sin opfordring til medlemsstaterne om at slutte op om internationale bestræbelser på at forebygge angreb mod skoler og militær brug af dem fra væbnede aktørers side og om at undertegne erklæringen om trygge skoler, som har til formål at hjælpe med at bringe de udbredte militære angreb på skoler under væbnede konflikter til ophør;

138.  opfordrer det internationale samfund til at indkalde til en international konference med henblik på at gøre de internationale humanitære regler mere effektive;

139.  gentager sin opfordring til NF/HR om at iværksætte et initiativ, der skal tage sigte mod at indføre en EU-våbenembargo mod lande, der er anklaget for alvorlige overtrædelser af den humanitære folkeret, navnlig med hensyn til målrettede angreb på civile infrastrukturer; understreger, at den fortsatte udstedelse af våbeneksporttilladelser til sådanne lande udgør en overtrædelse af Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP af 8. december 2008; opfordrer medlemsstaterne til at overveje at modtage Guantanamo-fanger i Unionen; understreger nødvendigheden af at lukke fængslet i Guantanamo-bugten så hurtigt som muligt;

Tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfrihed

140.  fordømmer i overensstemmelse med artikel 10 i TEUF alle former for vold og forfølgelse, intolerance og forskelsbehandling på grund af ideologi, religion eller tro; giver udtryk for sin dybe bekymring over de vedvarende rapporter om vold mod, forfølgelse af, intolerance over for og forskelsbehandling af religiøse mindretal og trosmindretal rundt om i verden; understreger, at tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfrihed er grundlæggende menneskerettigheder, som er indbyrdes forbundne med andre menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder og omfatter retten til at tro eller ikke at tro såvel som retten til at praktisere eller ikke at praktisere enhver religion eller tro og retten til at vælge, ændre, opgive eller genoptage en tro efter eget valg, jf. artikel 18 i verdenserklæringen om menneskerettigheder, og artikel 9 i den europæiske menneskerettighedskonvention; opfordrer Unionen og dens medlemsstater til at tage fat på politiske debatter for at få ophævet blasfemilove; opfordrer Unionen og dens medlemsstater til at sikre, at mindretal respekteres og beskyttes overalt i verden, herunder i Mellemøsten, hvor yazidier, kristne og muslimske mindretal og ateister forfølges af Daesh og andre terrorgrupper; beklager misbrugen af religion eller tro til terrorformål;

141.  støtter Unionens indsats for at fremme religions- og trosfrihed i internationale og regionale fora, herunder FN, OSCE, Europarådet og andre regionale organer, og opfordrer Unionen til at vedblive med at sende sin årlige beslutning om religions- eller trosfrihed til FN og til at støtte mandatet for FN's særlige rapportør om religions- eller trosfrihed; tilskynder NF/HR og EU-Udenrigstjenesten til at indgå i en permanent dialog med NGO'er, religiøse grupper og trossamfund samt religiøse ledere;

142.  støtter fuldt ud Unionens praksis med at stille sig i spidsen for tematiske resolutioner i UNHRC og i FN's Generalforsamling om religions- og trosfrihed, opfordrer Unionen til at støtte mandatet for FN's særlige rapportør om religions- eller trosfrihed og opfordrer lande, som i øjeblikket ikke imødekommer anmodninger om besøg af FN’s særlige rapportør om religions- og trosfrihed, til at gøre dette;

143.  opfordrer Unionen til at styrke sine eksisterende instrumenter og til at vedtage eventuelle nye inden for sine beføjelser for at sikre, at beskyttelsen af religiøse mindretal håndhæves i hele verden;

144.  opfordrer til konkrete tiltag for at sikre en effektiv gennemførelse af Unionens retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed, herunder: systematisk og konsekvent uddannelse af Unionens personale i hovedkvarterer og i delegationerne, rapportering om situationen i lande og lokalt, tæt samarbejde med lokale aktører, navnlig ledere af religiøse grupper og trossamfund;

145.  er dybt bekymret over, at religions- eller trossamfunds position er truet i nogle dele af verden, hvor hele religiøse samfund er ved at forsvinde eller flygter;

146.  understreger, at kristne i øjeblikket er den mest forfulgte og truede religiøse gruppe i lande rundt om i verden, herunder i Europa, hvor kristne flygtninge rutinemæssigt er udsat for religiøst begrundet forfølgelse, og at nogle af de ældste kristne samfund er i fare for at forsvinde, især i Nordafrika og Mellemøsten;

147.  opfordrer det internationale samfund og Unionen til at yde beskyttelse af mindretal og indføre sikre zoner; opfordrer til anerkendelse af samt selvstyre for og beskyttelse af etniske og religiøse mindretal, der bor i områder, hvor de historisk set har været stærkt repræsenteret og har levet fredeligt side om side - f.eks. Sinjar-bjergene (yazidier) og Ninive-sletten (kaldæere, syrere og assyrere); opfordrer til særlig støtte med henblik på at bevare massegrave i områder, der er eller for nyligt har været ramt af konflikter, med henblik på opgravning og retsmedicinsk analyse af ligene for at give mulighed for en anstændig begravelse af ofrene eller overdrage dem til familierne; opfordrer til, at der oprettes en fond, som kan bistå med at finansiere initiativer til bevarelse af bevismateriale for at muliggøre efterforskning og retsforfølgelse af formodede forbrydelser mod menneskeheden; opfordrer Unionen og dens medlemsstater til som en hasteforanstaltning at nedsætte en ekspertgruppe, der skal have til opgave af indsamle alt bevismateriale fra enhver igangværende international forbrydelse, herunder folkedrab, mod religiøse og etniske mindretal, uanset hvor de måtte finde sted, herunder bevarelse af massegrave i områder, hvor der pågår eller for nyligt har været konflikter, med det formål at forberede international retsforfølgning af de ansvarlige;

Ytringsfrihed online og offline samt gennem audiovisuelle og andre mediekilder

148.  understreger, at menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder er universelle og derfor må forsvares overalt, uanset hvordan de kommer til udtryk;

149.  understreger ytringsfrihed, frie medier og pluralisme som grundlæggende forudsætninger for demokrati og behovet for at myndiggøre borgere såvel som civilsamfundet for at sikre gennemsigtighed og ansvarlighed i den offentlige sektor;

150.  udtrykker bekymring over det stigende antal arrestationer og intimidering af journalister i mange lande og understreger, at denne praksis er en alvorlig hindring for pressefriheden; opfordrer Unionen og det internationale samfund til at beskytte uafhængige journalister og bloggere, mindske den digitale kløft og fremme ubegrænset adgang til information og kommunikation og ucensureret adgang til internettet (digital frihed);

151.  udtrykker alvorlig bekymring over udbredelsen og spredningen af overvågnings-, censur- og filtreringsteknikker, der udgør en stigende trussel for menneskerettigheds- og demokratiaktivister i autokratiske lande;

152.  fordømmer kraftigt, at et stigende antal menneskerettighedsforkæmpere udsættes for digitale trusler, herunder beskadigelse af data gennem beslaglæggelse af udstyr, fjernovervågning og datalækager; fordømmer brugen af onlineovervågning og hacking til indsamling af information, som kan bruges i retssager eller smædekampagner;

153.  fordømmer kraftigt myndigheders kontrol med internettet, medier og den akademiske verden og den øgede intimidering, chikane og vilkårlige arrestationer af menneskerettighedsforkæmpere, advokater og journalister;

154.  fordømmer begrænsninger af den digitale kommunikation, herunder autoritære regimers lukning af websteder og blokering af personlige konti for at begrænse ytringsfriheden og som middel til at bringe oppositionen til tavshed og undertrykke civilsamfundet; opfordrer Unionen og dens medlemsstater til offentligt at fordømme regimer, som begrænser den digitale kommunikation blandt deres kritikere og opposition;

155.  fremhæver betydningen af at fremme uhindret adgang til internettet i forbindelse med enhver form for kontakt med tredjelande, herunder i associeringsforhandlinger, handelsforhandlinger, menneskerettighedsdialoger og diplomatiske kontakter, og af at gøre oplysning om menneskerettigheder og demokrati så tilgængelig som muligt for mennesker i hele verden;

156.  er bekymret over den stigende forekomst af hadefulde udtalelser, især på sociale medieplatforme; opfordrer Kommissionen til at inddrage repræsentanter for civilsamfundsorganisationer for at sikre, at deres synspunkter tages med i betragtning ved forhandlinger om adfærdskodekser; fordømmer kraftigt udbredelsen af hadefulde budskaber, som tilskynder til vold og terror;

157.  opfordrer til øget støtte til fremme af mediefrihed, beskyttelse af uafhængige journalister, bloggere og whistleblowere og mindskelse af den digitale kløft og til fremme af ubegrænset adgang til information og kommunikation og sikring af ucensureret adgang til internettet (digital frihed);

158.  opfordrer til aktiv udvikling og formidling af teknologier, der bidrager til at beskytte menneskerettighederne, og som fremmer folks digitale rettigheder og frihedsrettigheder såvel som deres sikkerhed og privatliv;

159.  opfordrer Unionen til at indføre gratis og open source-software og til at tilskynde andre aktører til at gøre det samme, da denne type software åbner mulighed for bedre sikkerhed og større respekt for menneskerettighederne;

160.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at rejse spørgsmålet om ytringsfrihed online, digital frihed og betydningen af et frit og åbent internet i alle internationale fora, herunder FN’s Internet Governance Forum, G8, G20, OSCE og Europarådet;

Bekæmpelse af terrorisme

161.  gentager sin utvetydige fordømmelse af terrorisme og sin fulde støtte til foranstaltninger, der sigter mod at udrydde terrororganisationer, navnlig Daesh, som udgør en klar trussel mod den regionale og internationale sikkerhed, men minder samtidig om, at disse foranstaltninger altid bør overholde den internationale menneskerettighedslovgivning fuldt ud; støtter gennemførelsen af Sikkerhedsrådets resolution 2178 (2014) om imødegåelse af truslerne fra udenlandske terrorkrigere og af de vejledende principper fra Madrid, der skal dæmme op for strømmen af udenlandske terrorkrigere;

162.  minder om, at Unionens handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati fremhæver behovet for at sikre, at respekt for menings- og ytringsfriheden integreres i udarbejdelsen af politikker og programmer vedrørende terrorismebekæmpelse, herunder anvendelsen af digitale overvågningsteknologier; understreger, at medlemsstaterne bør gøre fuld brug af de eksisterende instrumenter til at bekæmpe radikalisering af europæiske borgere og bør udvikle effektive programmer for at imødegå terroristisk og ekstremistisk propaganda og rekrutteringsmetoder, navnlig online, og for at forebygge radikalisering; understreger, at det som en hasteforanstaltning er nødvendigt med en samordnet EU-aktion, og at medlemsstaterne skal samarbejde om følsomme områder, navnlig informations- og efterretningsdeling;

163.  opfordrer Unionen til at fortsætte med at samarbejde med FN om bekæmpelse af finansiering af terrorisme, herunder gennem anvendelse af eksisterende mekanismer til at udpege terrorister og terrororganisationer, og til at styrke ordninger for indefrysning af aktiver på verdensplan under overholdelse af internationale standarder for en behørig rettergang og retsstatsprincippet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til på effektiv vis og som en hasteforanstaltning at rejse dette spørgsmål over for stater, som finansierer eller støtter terrorganisationer, eller som tillader deres borgere at gøre det;

Dødsstraf

164.  minder om Unionens nultolerance over for dødsstraf og gentager sin vedvarende modstand mod dødsstraf, tortur, grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling og straf i alle tilfælde og under alle omstændigheder;

165.  glæder sig over afskaffelsen af dødsstraf i Fiji, Surinam, Mongoliet og staten Nebraska i USA;

166.  er dybt foruroliget over genoptagelsen af henrettelser i en række lande i løbet af de seneste år; beklager, at politiske ledere i andre lande også overvejer at genindføre dødsstraffen; udtrykker alvorlig bekymring over den rapporterede stigning i antallet af dødsdomme i verden i 2015, navnlig i Kina, Egypten, Iran, Nigeria, Pakistan og Saudi-Arabien; minder myndighederne i disse lande om, at de er kontraherende parter i konventionen om barnets rettigheder, der udtrykkeligt forbyder anvendelsen af dødsstraf for forbrydelser begået af personer under 18 år;

167.  er navnlig bekymret over det stigende antal dødsstraffe, der afsiges i masseretssager uden sikkerhed for overholdelse af de minimumsstandarder for en retfærdig rettergang, der kræves i international ret;

168.  tager skarpt afstand fra stigningen i afsigelsen af dødsdomme for narkotikarelaterede lovovertrædelser og opfordrer til, at man udelukker anvendelse af dødsstraf og summariske henrettelser for denne type lovovertrædelser;

169.  opfordrer de stater, der har afskaffet dødsstraf, eller har et længerevarende moratorium for dødsstraf, til at holde fast ved deres forpligtelser og ikke genindføre dødsstraf; opfordrer Unionen til fortsat at anvende samarbejde og diplomati i alle mulige fora i hele verden til at bekæmpe dødsstraf samt forsøge at sikre, at retten til en retfærdig rettergang respekteres fuldt ud for alle personer, der risikerer dødsstraf; understreger, at det er vigtigt, at Unionen bliver ved med at overvåge omstændighederne omkring henrettelser i de lande, der fortsat bruger dødsstraf, for at sikre, at listen over personer, der dødsdømme, offentliggøres, og at de henrettedes kroppe overdrages til familierne;

170.  insisterer på, at det er vigtigt, at Unionen opretholder en højt profileret politik med sigte på afskaffelse af dødsstraf i hele verden, i overensstemmelse med EU-retningslinjerne vedrørende dødsstraf, der blev revideret i 2013, og at Unionen fortsætter med at bekæmpe dødsstraf; opfordrer Unionen til at arbejde videre hen imod en universel afskaffelse af dødsstraf, undersøge nye måder, hvorpå man kan føre kampagne med henblik herpå, samt støtte foranstaltninger i tilknytning til EIDHR med sigte på at forhindre dødsdomme og henrettelser; anmoder om, at EU-delegationerne fortsætter med at organisere oplysningskampagner med dette formål;

Bekæmpelse af tortur og mishandling

171.  udtrykker dyb bekymring over den fortsatte brug af tortur og mishandling af frihedsberøvede personer, bl.a. med henblik på fremtvingelse af tilståelser, der efterfølgende anvendes i straffesager, der åbenlyst ikke lever op til de internationale standarder for en retfærdig rettergang;

172.  beklager dybt den udbredte anvendelse af tortur og mishandling af afvigende medlemmer af samfundet for at bringe dem til tavshed samt mod sårbare grupper, såsom etniske, sproglige og religiøse mindretal og LGBTI-personer, kvinder, børn, asylansøgere og migranter;

173.  fordømmer på det kraftigste den tortur og mishandling, som Daesh og andre terror- og paramilitære organisationer står bag; giver udtryk for sin solidaritet med alle de voldsramte ofres familier og samfund; fordømmer Daeshs og andre terror- eller paramilitære organisationers fremfærd med diskrimination af og angreb på mindretalsgrupper; opfordrer Unionen, dens medlemsstater og det internationale samfund til at intensivere deres bestræbelser på at forhindre yderligere lidelser på en effektiv måde;

174.  mener, at tilbageholdelses- og fængselsforholdene i en række lande giver anledning til alvorlig bekymring; finder det afgørende af bekæmpe alle former for tortur og mishandling af tilbageholdte, herunder psykologisk tortur, og at fremskynde bestræbelserne på at sikre overensstemmelse med relevant international ret, herunder med hensyn til adgang til sundhedspleje og lægemidler; fordømmer kraftigt krænkelserne af denne internationale ret og mener, at afvisning af at behandle fanger for sygdomme som hepatitis eller HIV er det samme som at undlade at komme en person, der er i fare, til undsætning;

175.  opfordrer lyset af de vedvarende rapporter om udbredt brug af summariske henrettelser, tortur og mishandling over hele verden EU-Udenrigstjenesten til i dialoger på alle niveauer og i alle fora at intensivere Unionens indsats mod summariske henrettelser, tortur og anden mishandling i overensstemmelse med retningslinjerne for en EU-politik over for tredjelande med hensyn til tortur og anden grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling eller straf;

176.  opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til på en systematisk måde fortsat at give udtryk for bekymring over tortur og mishandling i menneskerettighedsdialoger med de pågældende lande samt i offentlige erklæringer og opfordrer EU-delegationerne og medlemsstaternes ambassader til at overvåge sager om tortur og mishandling, tage konkrete skridt til at fremme en fuldstændig afskaffelse heraf, følge de relevante straffesager og benytte alle de instrumenter, de har til rådighed, for at bistå de berørte personer;

Droner

177.  giver udtryk for sin alvorlige bekymring over anvendelsen af bevæbnede droner uden for de internationale retlige rammer; opfordrer medlemsstaterne til at formulere klare politiske og retlige holdninger om væbnede droner og gentager sin opfordring til en fælles EU-holdning om anvendelsen af væbnede droner, som skal overholde menneskerettighederne og den humanitære folkeret og tage fat på spørgsmål såsom de retlige rammer, proportionalitet, ansvarsplacering, beskyttelse af civile og gennemsigtighed; opfordrer endnu en gang Unionen til at forbyde udvikling, fremstilling og anvendelse af fuldautomatiske våben, som gør det muligt at udføre angreb uden menneskelig indblanding; opfordrer Unionen til at modsætte sig og forbyde praksis med udenretslige målrettede drab og til at forpligte sig til at sikre passende foranstaltninger i overensstemmelse med nationale og internationale retlige forpligtelser, hvis der er rimelig grund til at antage, at en enkeltperson eller en gruppering inden for deres jurisdiktion kan have forbindelse med ulovlige målrettede drab i udlandet; opfordrer NF/HR, medlemsstaterne og Rådet til at indføje droner og fuldautomatiske våben i de relevante europæiske og internationale nedrustnings- og våbenkontrolmekanismer og opfordrer medlemsstaterne til at deltage i og styrke disse kontrolmekanismer; opfordrer Unionen til at sikre større gennemsigtighed og ansvarlighed fra sine medlemsstaters side ikke mindst over for tredjelande i forbindelse med anvendelse af væbnede droner med hensyn til retsgrundlaget for deres anvendelse og det operative ansvar for at muliggøre retslig undersøgelse af droneangreb og sikre, at ofre for ulovlige droneangreb har reel adgang til retsmidler;

178.  fremhæver Unionens forbud mod udvikling, fremstilling og anvendelse af fuldautomatiske våben, som gør det muligt at udføre angreb uden menneskelig indblanding; opfordrer Unionen til at modsætte sig og forbyde praksissen med lovløse, målrettede drab;

179.  opfordrer Kommissionen til at holde Parlamentet behørigt orienteret om anvendelsen af EU-midler til alle forsknings- og udviklingsprojekter i forbindelse med konstruktion af droner til såvel civile som militære formål; opfordrer til, at der foretages analyser af indvirkningen på menneskerettighederne i forbindelse med fremtidige droneudviklingsprojekter;

180.  understreger, at teknologiernes betydning for forbedring af menneskerettighederne bør integreres i EU-politikker og -programmer med henblik på, at der kan gøres fremskridt med hensyn til beskyttelsen af menneskerettighederne, og for at fremme demokrati, retsstatsforhold og god regeringsførelse samt fredelig konfliktløsning;

Støtte til demokrati og valg samt valgobservation

181.  minder om, at et åbent rum for civilsamfundet, ytringsfrihed, forenings- og forsamlingsfrihed og behørig respekt for retsstaten er nøgleelementer i retfærdige og demokratiske valg; opfordrer Unionen til at sikre, at der gives lokale NGO’er mulighed for at observere og overvåge valgafviklingen på retmæssig vis; understreger, at korruption truer muligheden for, at alle i lige grad kan nyde godt af menneskerettighederne, og undergraver de demokratiske processer; mener, at Unionen bør fremhæve betydningen af integritet, ansvarlighed og sund forvaltning af offentlige anliggender, i alle dialoger med tredjelande som fastsat i FN’s konvention mod korruption; minder om nødvendigheden af, at Unionen fastholder sit tilsagn til sine partnere, navnlig i sit nabolag, om at støtte sociale og politiske reformer, beskytte menneskerettighederne og bistå med indførelse af retsstatsprincippet, som det bedste middel til at styrke den internationale orden og sikre stabiliteten i sit nabolag; understreger i denne forbindelse, at revisionen af naboskabspolitikken har givet en mulighed for at bekræfte, at forsvaret af universelle værdier og fremme af menneskerettigheder er centrale målsætninger for Unionen; minder om, at de erfaringer, som er indhøstet af Unionen, politikere, akademikere, medier, NGO'er og civilsamfundet, og erfaringerne fra overgangen til demokrati i forbindelse med udvidelses- og naboskabspolitikkerne vil kunne bidrage positivt til at pege på eksempler på bedste praksis, der kan tjene til at støtte og konsolidere andre demokratiseringsprocesser rundt om i verden; påskønner i denne forbindelse det arbejde, der udføres af Den Europæiske Demokratifond og EU-programmer til støtte af civilsamfundsorganisationer, især EIDHR;

182.  anbefaler, at Unionen udvikler en mere omfattende tilgang til demokratiseringsprocesserne, da valgovervågning kun udgør én dimension i et længere og bredere forløb; gentager, at politisk omstilling og demokratisering kun kan blive bæredygtig og succesfuld, hvis det kombineres med respekt for menneskerettigheder og lige adgang til de demokratiske processer for kvinder, personer med handicap og andre marginaliserede grupper, respekt for menneskerettighederne, fremme af retfærdighed, gennemsigtighed, ansvarlighed, forsoning, retsstatsprincipperne og oprettelse af demokratiske institutioner; understreger, at bekæmpelse af korruption i lande, der undergår demokratiseringsprocesser, bør være en prioritet for Unionen, da dette problem hindrer beskyttelse og fremme af god forvaltningsskik, nærer organiseret kriminalitet og er forbundet med valgsvindel;

183.  påskønner den fælles meddelelse om revision af den europæiske naboskabspolitik og minder om, at Unionens forbindelser med sine nabolande, som det fremgår af TEU, skal bygge på Unionens værdier, som omfatter menneskerettigheder og demokrati; understreger, at bidrag til stabilisering af naboskabet og fremme af demokrati, retsstaten, god forvaltningsskik og menneskerettigheder er indbyrdes forbundet;

184.  understreger, at Unionen fortsat bør støtte demokratiske og effektive menneskerettighedsinstitutioner og civilsamfundet i nabolandene; glæder sig over i denne sammenhæng at kunne bemærke Den Europæiske Demokratifonds vedvarende indsats i de østlige og sydlige nabolande til fremme af respekt for de grundlæggende rettigheder og frihedsrettighederne og demokratiske principper;

185.  understreger, at udvidelsespolitikken er et af de stærkeste værktøjer til at styrke respekten for demokratiske principper og menneskerettighederne; opfordrer Kommissionen til at vedblive med at støtte styrkelsen af demokratiske politiske kulturer, respekten for retsstaten, mediernes og retsvæsenets uafhængighed og bekæmpelse af korruption i kandidat- og potentielle kandidatlande;

186.  opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at vedblive med at yde fuld støtte til igangværende demokratiske processer i tredjelande samt til politiske dialog mellem regerende partier og oppositionspartier og civilsamfundet; insisterer på vigtigheden af at følge op på valgobservationsmissionernes henstillinger som led i Unionens indsats for demokratistøtte og som led i menneskerettighedsstrategierne for de berørte lande; opfordrer til tættere koordinering og samarbejde mellem Parlamentet og Kommissionen/EU-Udenrigstjenesten for at sikre en opfølgning på gennemførelsen af disse henstillinger samt anvendelsen af den målrettede finansielle og tekniske støtte, som Unionen kan yde; opfordrer Kommissionen til at komme med en overordnet vurdering af valgobservationsforløb;

187.  opfordrer Rådet og EU-Udenrigstjenesten til i den geografiske del af Unionens årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden at indføje et særligt afsnit - under de berørte lande - om gennemførelsen af henstillinger, der er vedtaget i forbindelse med valgobservationsmissioner; minder om Kommissionens, EU-Udenrigstjenestens og medlemsstaternes tilsagn i den nye handlingsplan om at samarbejde mere beslutsomt og konsekvent med valgadministrationsorganer, parlamentariske institutioner og civilsamfundsorganisationer i tredjelande for at bidrage til at styrke dem og dermed også de demokratiske processer;

188.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at dens arbejde med valg - observation og assistance - kombineres med lignende støtte til andre vigtige aktører i et demokratisk system såsom politiske partier, parlamenter, lokale myndigheder, uafhængige medier og civilsamfundet;

189.  opfordrer Unionen til fortsat at arbejde på at definere bedste praksis på dette område, herunder i forbindelse med konfliktforebyggelsesforanstaltninger, mægling og befordring af dialog med henblik på at udvikle en konsekvent, fleksibel og troværdig EU-tilgang;

190.  anerkender EU-Udenrigstjenestens og EU-delegationernes succesfulde arbejde med at udarbejde den anden generation af demokratianalyser og fremskridtene med demokratihandlingsplanen og opfordrer NF/HR til at sikre, at handlingsplanen omsættes til konkret støtte til demokrati på området;

191.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at lade erfaringen med demokratianalyser danne grundlag for integrering af denne analyse i sin indsats udadtil og bemærker, at selv om tilføjelsen af demokrati i landestrategierne for menneskerettigheder og demokrati er velkommen, er det ikke tilstrækkeligt til at opnå en virkelig og indgående forståelse for demokrati i et partnerskabsland;

o
o   o

192.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, NF/HR samt til EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder.

(1)http://www.un.org/womenwatch/daw/cedaw/cedaw.htm
(2)EUT C 289 af 9.8.2016, s. 57.
(3)http://www.ohchr.org/EN/ProfessionalInterest/Pages/CMW.aspx
(4)A/RES/41/128.
(5)http://www.un.org/en/ga/search/view_doc.asp?symbol=A/RES/69/2
(6)http://www.ohchr.org/EN/ProfessionalInterest/Pages/Vienna.aspx
(7)http://www.un.org/womenwatch/daw/beijing/pdf/BDPfA%20E.pdf
(8)http://www.unfpa.org/sites/default/files/pub-pdf/programme_of_action_Web%20ENGLISH.pdf
(9)http://www.ohchr.org/Documents/Publications/PTS-4Rev1-NHRI_en.pdf
(10)https://europa.eu/globalstrategy/en/global-strategy-foreign-and-security-policy-european-union
(11)http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-11855-2012-INIT/da/pdf
(12)https://www.consilium.europa.eu/uedocs/cmsUpload/111817.pdf
(13)http://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=celex%3A52009XG1215(01)
(14)http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-10897-2015-INIT/da/pdf
(15)EUT C 65 af 19.2.2016, s. 174.
(16)http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/en/foraff/137584.pdf
(17)http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-10255-2016-INIT/da/pdf
(18)http://www.consilium.europa.eu/en/meetings/fac/2015/10/st13201-en15_pdf/
(19)http://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2016/06/16-epsco-conclusions-lgbti-equality/
(20)http://ec.europa.eu/justice/discrimination/files/lgbti_actionlist_en.pdf
(21)http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-9242-2015-INIT/da/pdf
(22)http://www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2015/07/20-fac-migration-conclusions/
(23)http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-12002-2015-REV-1/da/pdf
(24)http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-12098-2015-INIT/da/pdf
(25)EUT L 43 af 18.2.2015, s. 29.
(26)http://register.consilium.europa.eu/doc/srv?l=DA&f=ST%2015559%202014%20INIT
(27)http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/EN/foraff/130243.pdf
(28)http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-12525-2016-INIT/da/pdf
(29)https://rm.coe.int/CoERMPublicCommonSearchServices/DisplayDCTMContent?documentId=090000168008482e
(30)EUT L 76 af 22.3.2011, s. 56.
(31)http://www.consilium.europa.eu/en/meetings/international-summit/2015/11/action_plan_en_pdf/
(32)http://www.securitycouncilreport.org/atf/cf/%7B65BFCF9B-6D27-4E9C-8CD3-CF6E4FF96FF9%7D/s_res_2242.pdf
(33)http://www.securitycouncilreport.org/atf/cf/%7B65BFCF9B-6D27-4E9C-8CD3-CF6E4FF96FF9%7D/CAC%20S%20RES%201820.pdf
(34)http://www.un.org/en/ga/search/view_doc.asp?symbol=S/RES/1325(2000)
(35)http://www.un.org/en/ga/search/view_doc.asp?symbol=A/RES/69/167
(36)Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0337.
(37)Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0300.
(38)Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0201.
(39)Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0102.
(40) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0051.
(41)Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0470.
(42)Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0317.
(43)Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0350.
(44)Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0348.
(45)Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0288.
(46)EUT C 316 af 30.8.2016, s. 130.
(47)EUT C 316 af 30.8.2016, s. 178.
(48)EUT C 234 af 28.6.2016, s. 25.
(49)Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0172.
(50)EUT C 181 af 19.5.2016, s. 69.
(51)http://www.ohchr.org/EN/HRBodies/HRC/RegularSessions/Session31/Documents/A_HRC_31_56_en.doc
(52)EUT C 65 af 19.2.2016, s. 105.
(53)EUT C 434 af 23.12.2015, s. 24.
(54)EUT C 153 E af 31.5.2013, s. 115.
(55)EUT C 33 E af 5.2.2013, s. 165.
(56)EUT C 236 E af 12.8.2011, s. 69.
(57)A/HRC/RES/24/35.
(58)https://www.democracyendowment.eu/annual-report/.
(59)EUT C 208 af 10.6.2016, s. 25.
(60)http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2015/july/tradoc_153591.pdf
(61) Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Nigeria, Somalia, Mauretanien, Sudan, Sierra Leone, Yemen, Afghanistan, Pakistan, Qatar, Iran og Maldiverne.


Gennemførelse af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (artikel 36 i TEU)
PDF 240kWORD 62k
Europa-Parlamentets beslutning af 14. december 2016 om gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (2016/2036(INI))
P8_TA(2016)0503A8-0360/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til årsrapporten fra Rådet til Europa-Parlamentet om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik,

–  der henviser til artikel 21 og 36 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til FN-pagten,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning,

–  der henviser til erklæringen fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) om politisk ansvarlighed,

–  der henviser til det fælles arbejdsdokument af 21. september 2015 om ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status: ændring af pigers og kvinders liv via EU's eksterne forbindelser 2016-2020 (SWD(2015)0182),

–  der henviser til talen om Unionens tilstand, som kommissionsformand Juncker holdt den 14. september 2016,

–  der henviser til den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik, som blev fremlagt af NF/HR Federica Mogherini den 28. juni 2016, og til hendes forslag på det uformelle udenrigsministermøde, der blev afholdt i Bratislava den 2. september 2016,

–  der henviser til konklusionerne fra topmødet i Bratislava den 16. september 2016,

–  der henviser til resultatet af det uformelle møde mellem EU's forsvarsministre i Bratislava den 27. september 2016,

–  der henviser til sin beslutning af 7. juni 2016 om fredsstøttende operationer – EU's samarbejde med FN og Den Afrikanske Union(1),

–  der henviser til fælleserklæringen fra udenrigsministrene fra Weimartrekanten, Frank-Walter Steinmeier (Tyskland), Jean-Marc Ayrault (Frankrig) og Witold Waszczykowski (Polen), om Europas fremtid, som blev fremsat i Weimar den 28. august 2016,

–  der henviser til det fransk-tyske forsvarsinitiativ fra september 2016 med titlen "Fornyelse af FSFP",

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget og Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0360/2016),

A.  der henviser til, at Den Europæiske Union står over for hidtil usete interne og eksterne udfordringer, herunder mellemstatslige konflikter, statssammenbrud, terrorisme, hybride trusler, internet- og energiusikkerhed, organiseret kriminalitet og klimaforandringer; der henviser til, at EU kun vil kunne reagere effektivt på de nye udfordringer, hvis dets strukturer og medlemsstater arbejder sammen om en fælles og virkeligt koordineret indsats inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP);

B.  der henviser til, at EU nu er omgivet af en bue af ustabilitet, idet store dele af Mellemøsten og Nordafrika (MENA) er opslugt af etnisk-religiøse konflikter og stedfortræderkrige, og terroristgrupper som den såkaldte Islamiske Stat (IS)/Daesh og Jabhat Fateh al-Sham Front breder sig hastigt i hele regionen; der henviser til, at al-Qaeda udnytter det sikkerhedsmæssige vacuum i MENA-regionen til at vinde styrke, og dets engagement i global jihad er fortsat intakt;

C.  der henviser til, at disse konflikter har direkte og alvorlige konsekvenser for EU-borgeres sikkerhed og velbefindende, da de i stigende grad har afsmittende virkninger i EU, hvad enten det er i form af terrorisme, massive flygtningestrømme eller disinformationskampagner, der sigter mod at splitte vore samfund;

D.  der henviser til, at Europa oplever terrortruslen på sit territorium; der henviser til, at den seneste tids terrorangreb i europæiske byer begået af radikale jihadister med tilknytning til IS/Daesh er et led i denne gruppes samlede strategi og et supplement til en landkrig i Syrien, Irak og Libyen, en økonomisk krig rettet mod turismeindustrien i Nordafrika samt onlinepropaganda og cyberangreb; der henviser til, at de tusindvis af EU-borgere, der har tilsluttet sig sådanne terrorgrupper, udgør en stigende trussel mod vores sikkerhed, både når vi er hjemme og ude omkring i verden;

E.  der henviser til, at et aggressivt Rusland fortsætter med at krænke sine naboers suverænitet og åbent udfordrer den europæiske og globale fred og sikkerhedsmæssige orden; der henviser til, at Rusland i dag er stadig mere autokratisk og mere aggressivt over for sine naboer end på noget andet tidspunkt siden Sovjetunionens opløsning i 1991; der henviser til, at den officielle russiske propaganda fremstiller Vesten som en fjende og aktivt forsøger at undergrave enheden i Den Europæiske Union og sammenhængen i den transatlantiske alliance, hvad enten det sker i form af misinformationskampagner eller ved at yde økonomisk støtte til euroskeptiske og fascistiske grupper i Unionen og i kandidatlandene;

Videreførelse af EU's succeshistorie: omstilling gennem handling

1.  minder om, at Den Europæiske Union er et af de største resultater i europæisk historie, og at EU's forandringskraft har bragt fred, stabilitet og velstand til dets borgere og til dets nabolande, hvoraf mange er blevet EU-medlemsstater; understreger, at EU fortsat er den største økonomiske magt, den mest generøse donor af humanitær bistand og udviklingsbistand og en frontløber i det globale, multilaterale diplomati for så vidt angår spørgsmål som klimaforandringer, mellemfolkelig retspleje, ikkespredning af masseødelæggelsesvåben samt menneskerettigheder; opfordrer til, at synligheden af EU's foranstaltninger på disse områder øges;

2.  mener, at den aktuelle interne og eksterne krise også udgør en mulighed for EU, hvis den udnyttes til at få EU til at fungere og samarbejde bedre; mener, at de aktuelle udfordringer kræver en reform, der vil gøre EU bedre og mere demokratisk, og som sætter det i stand til at levere det, som borgerne forventer; minder om, at de europæiske borgere betragter en effektiv fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik som et prioriteret indsatsområde for EU, og at dette er et af de områder, hvor europæisk samarbejde kan skabe størst merværdi; understreger derfor, at medlemsstaterne er nødt til at ændre indstilling, da den måde, hvorpå man i dag tænker på udenrigspolitik og sikkerhed i et snæversynet nationalt perspektiv, er forældet; er overbevist om, at ingen medlemsstat alene kan tackle nogen af de udfordringer, vi står over for i dag; er helt overbevist om, at EU's sårbarhed er en direkte følge af den ufuldstændige integration og den manglende koordination; understreger, at globalisering og multipolaritet gør integrationsprocesser som dem i EU nødvendige; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til endelig at udvise en tilstrækkelig grad af enhed, politisk vilje og tillid til hinanden til at gøre det muligt at udnytte de til rådighed værende redskaber på en samordnet måde med henblik på at forfølge vores interesser og værdier; gentager, at EU kun kan være en stærk global aktør på lige fod med andre stormagter, hvis alle medlemsstater taler med én stemme og handler i fællesskab inden for rammerne af en stærk EU-udenrigs- og sikkerhedspolitik;

3.  glæder sig over køreplanen og tilsagnene fra Bratislavatopmødet og forventer, at medlemsstaterne engagerer sig konkret i at gennemføre køreplanen;

4.  minder om, at det er nødvendigt, at EU's eksterne politikker er i overensstemmelse med hinanden og med andre politikker, der har en ekstern dimension, og at de forfølger de mål, der er fastsat i artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union; bemærker, at eftersom opbygning af modstandsdygtighed bør være et af de primære mål for FUSP, kræver dette en samlet tilgang, hvor forskellige sektorer udfordrer de traditionelle tilgange til udenrigs- og sikkerhedspolitik gennem anvendelse af en bred vifte af diplomatiske, sikkerhedsmæssige, forsvarsmæssige, økonomiske, handelsmæssige, udviklingsmæssige og humanitære instrumenter og øger den energisikkerhedsmæssige uafhængighed; er af den opfattelse, at FUSP bør være mere assertiv, effektiv og værdibaseret; understreger, at udviklingsvenlig politikkohærens er et unikt redskab til at opnå en operationel samlet EU-tilgang i overensstemmelse med 2030-dagsordenen for målene for bæredygtig udvikling;

5.  glæder sig over vedtagelsen af Kommissionens nye handelsstrategi, "handel for alle", hvori den tilstræber at styrke menneskerettighederne i handelspolitikken og benytte EU's stilling som en handelsblok som løftestang for menneskerettighederne i tredjelande; understreger, at dette kræver fuld konvergens og komplementaritet mellem handels- og udenrigspolitiske initiativer, herunder et tæt samarbejde mellem de forskellige GD'er, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaternes myndigheder; fremhæver betydningen af, at gruppen af kommissærer om EU's optræden udadtil under ledelse af NF/HR sætter fart i gennemførelsen af den samlede tilgang; opfordrer NF/HR til regelmæssigt at rapportere til Europa-Parlamentet om denne gruppes arbejde; opfordrer EU-delegationerne til at gennemføre fælles programmering på alle eksterne politikområder for at undgå dobbeltarbejde, spare penge, forbedre effektiviteten og opdage eventuelle huller;

6.  erkender, at klimaforandringerne kan få alvorlig indvirkning på den regionale og globale stabilitet, idet den globale opvarmning påvirker tvister om territorier, mad, vand og andre ressourcer, svækker økonomier, truer regional sikkerhed og er en kilde til migrationsstrømme; tilskynder desuden EU og medlemsstaterne til at overveje, hvordan militærplanlægningen på nationalt plan og på EU-plan kan indbefatte strategier for tilpasning til klimaforandringerne, samt hvad der betragtes som passende kapaciteter, prioriteter og reaktioner;

7.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke deres kapacitet til at imødegå de misinformations- og propagandakampagner, der når frem til mennesker i EU og dets nabolande; opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at erkende, at den igangværende informationskrigsførelse ikke kun er et eksternt, men også et internt, EU-anliggende; beklager, at EU ikke er i stand til at kommunikere og formidle den fælles sikkerheds- og forsvarspolitiks virkemåder, fordele og resultater ordentligt til den europæiske offentlighed; opfordrer indtrængende Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at fylde dette hul ved at gøre EU's optræden udadtil mere ansvarsbevidst og synlig;

8.  erkender, at informations- og cyberkrigsførelse er et bevidst forsøg fra statsligt og ikke-statsligt niveau på at destabilisere og miskreditere politiske, økonomiske og sociale strukturer; fremhæver i denne forbindelse det presserende behov for at medtage cybersikkerhed og cyberforsvar i alle EU's interne og eksterne politikker og i dets forbindelser med tredjelande; opfordrer medlemsstaterne til at oprette et automatisk informationsdelingssystem vedrørende cybertrusler og -angreb og hybride trusler og angreb; opfordrer EU til i internationale fora at forsvare princippet om, at et åbent, globalt internets centrale infrastruktur er en neutral zone; er desuden overbevist om, at EU bør gå i dialog med sine partnere og optrappe bistanden til kapacitetsopbygning inden for cybersikkerhed og bekæmpelse af cyberkriminalitet og -terrorisme;

9.  minder om EU's engagement i at udvikle en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, der er styret af principperne om demokrati, retsstaten, menneskerettighederne og de grundlæggende friheders universalitet og udelelighed samt overholdelse af FN-pagten og folkeretten; minder om EU's handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati, der fremhæver betydningen af, at EU inkluderer sine menneskerettigheds- og kønspolitikker i krisestyringsmissioner og -operationer; minder om betydningen af den såkaldte "menneskerettighedsklausul", som er medtaget i alle rammeaftaler, der er undertegnet med tredjelande siden begyndelsen af 1990'erne;

10.  minder om, at udvidelsespolitikken er en af EU's mest succesfulde politikker og har bidraget til at sikre stabilitet, demokrati og velstand på det europæiske kontinent; gentager derfor sin stærke støtte til udvidelsesprocessen, forudsat at Københavnskriterierne, herunder integrationskapaciteten, er opfyldt; understreger, at det er nødvendigt at optrappe samarbejdet mellem EU og kandidatlande og potentielle kandidatlande om spørgsmål som migration, sikkerhed, bekæmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet samt bekæmpelse af menneskesmugling; opfordrer kandidatlandene til at gøre sig alle bestræbelser på at tilpasse sig EU's FUSP og FSFP;

11.  fremhæver EU's engagement i en regelbaseret international orden og effektiv multilateralisme under ledelse af FN; anerkender det strategiske partnerskab mellem EU og FN siden 2003 for så vidt angår fredsbevarelse og krisestyring; tilskynder EU og dets medlemsstater til at støtte FN's fredsbevarelse og samarbejde med FN om at støtte regionale organisationers, navnlig Den Afrikanske Unions, kapacitet til fredsbevarelse og tage fredsfaciliteten for Afrika med i betragtning; opfordrer EU's medlemsstater til at øge deres militære og økonomiske bidrag til FN's fredsbevarende missioner markant; bifalder, at EU's globale strategi holder fast ved NATO som hjørnestenen i Europas kollektive sikkerhed og en styrkelse af De Forenede Nationer som fundamentet for den internationale orden;

12.  påpeger, hvordan den seneste tids kriser har vist FN's begrænsninger; opfordrer EU og dets medlemsstater til at gøre al deres vægt gældende i et forsøg på at reformere Sikkerhedsrådet, navnlig med henblik på at få fjernet vetoretten, når det handler om massegrusomheder;

13.  understreger, at en effektiv gennemførelse af EU's globale strategi, som blev fremlagt af NF/HR i juni 2016, ikke er mulig uden et stærkt engagement, ejerskab, politisk vilje og lederskab fra medlemsstaternes side; fremhæver, at det er nødvendigt, at medlemsstaterne afsætter passende menneskelige og økonomiske ressourcer til gennemførelsen af denne strategi, navnlig til de meget vigtige områder konfliktforebyggelse, sikkerhed og forsvar; fremhæver de praktiske og økonomiske fordele ved en yderligere integration af de europæiske forsvarskapaciteter;

14.  glæder sig over intentionen om at udarbejde en gennemførelsesplan for sikkerhed og forsvar; understreger, at denne gennemførelsesplan bør suppleres med en hvidbogsproces, som skal præcisere ambitionsniveau, opgaver, krav og kapacitetsprioriteter for det europæiske forsvar; opfordrer NF/HR til i tæt samarbejde med medlemsstaterne og Kommissionen at påbegynde arbejdet med en sådan hvidbog hurtigst muligt med henblik på at levere de første resultater i 2017;

15.  bifalder forslaget om en årlig overvejelse vedrørende status med hensyn til gennemførelsen af strategien; mener, at denne overvejelse bør finde sted inden for rammerne af den årlige drøftelse i Parlamentet og på grundlag af en gennemførelsesrapport udarbejdet af NF/HR;

16.  er af den opfattelse, at den samlede strategi bør revideres regelmæssigt, og at der bør fremlægges en analyse af dens gennemførelse, parallelt med valgcyklussen og hver ny Kommissions tiltrædelse for at kontrollere, om dens mål og prioriteter stadig modsvarer de aktuelle udfordringer og trusler;

17.  fremhæver, at EU's optræden udadtil er nødt til at tage udgangspunkt i de tre søjler: diplomati, udvikling og forsvar;

Vi skal tage ansvar for vores sikkerhed: forebygge, forsvare, afskrække, reagere

18.  understreger, at EU er nødt til at styrke sine sikkerheds- og forsvarskapaciteter, da det kun kan udnytte sit fulde potentiale som verdensmagt, hvis det kombinerer sin uforlignelige "bløde" magt med "hård" magt som led i EU's samlede strategi; minder om, at stærkere og fælles civile og militære kapaciteter er afgørende elementer, for at EU kan reagere fuldt ud på kriser, opbygge partnernes modstandsdygtighed og beskytte Europa; bemærker, at eftersom magtpolitikken igen dominerer de internationale forbindelser, er forsvars- og afskrækningskapaciteter afgørende for vores indflydelse i diplomatiske drøftelser; gentager i denne forbindelse, at det er nødvendigt at styrke og uddybe den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, da den eneste realistiske måde at styrke vores forsvarskapaciteter på i en tid med budgetstramninger er at øge synergierne ved at optrappe forsvarssamarbejdet på grundlag af alle medlemsstaters behov og målrette investeringerne; mener, at et stærkere europæisk sikkerheds- og forsvarssamarbejde vil resultere i en større effektivitet, enhed og virkningsgrad, og at EU og dets medlemsstater kun vil opnå de fornødne teknologiske og industrielle kapaciteter gennem et sådant uddybet samarbejde;

19.  er af den overbevisning, at der også er behov for yderligere finansiering fra medlemsstaternes side og bestræbelser på at øge synergierne i betragtning af det allerede underfinansierede EU-budget, den ekstra indsats i form af operationer, administrationsomkostninger, forberedende foranstaltninger og pilotprojekter under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udnytte den mulighed, der ligger i den aktuelle revision/gennemgang af den flerårige finansielle ramme (FFR), for at gøre noget ved budgetbehovet i forbindelse med de voksende sikkerhedsmæssige udfordringer; opfordrer medlemsstaterne til at øge deres forsvarsudgifter med henblik på at opfylde NATO's kapacitetsmål, hvilket kræver et minimumsniveau af forsvarsudgifter på to procent af BNP; understreger, at en bedre koordinering af og mindre overlapning mellem EU's og medlemsstaternes aktiviteter ville muliggøre besparelser og en omfordeling af midler;

20.  er af den opfattelse, at det er af afgørende betydning, at de instrumenter, der er tilvejebragt med Lissabontraktaten, endelig tages i brug, i særdeleshed permanent struktureret samarbejde; er af den opfattelse, at en fleksibel, inklusiv tilgang, der tilskynder til, at alle medlemsstater deltager åbent og proaktivt, er afgørende for gennemførelsen af permanent struktureret samarbejde; ser med tilfredshed på det fælles dokument fra Frankrigs og Tysklands forsvarsministre om "fornyelse af FSFP" og det italienske forslag om "et stærkere europæisk forsvar" og støtter fuldt ud disse landes mål om en positiv afgørelse om etablering af permanent struktureret samarbejde på mødet i Udenrigs- og Forsvarsrådet i november 2016; opfordrer NF/HR til at påtage sig den ledende rolle i forbindelse med dette initiativ og med andre nylige forslag til styrkelse af FSFP med henblik på at bane vejen for flere ambitiøse beslutninger om FSFP på mødet i Udenrigs- og Forsvarsrådet i november 2016 og på Det Europæiske Råds møde i december 2016, herunder følgende:

   oprettelse af et permanent civil-militært hovedkvarter med en militær planlægnings- og gennemførelseskapacitet (MPCC) og en civil planlægnings- og gennemførelseskapacitet (CPCC), som er lige vigtige, hvilket ville styrke den strategiske og operative planlægning igennem hele planlægningscyklussen, øge det civil-militære samarbejde og forbedre EU's mulighed for at reagere hurtigt på kriser
   forbedring af EU's redskaber til hurtige indsatser, navnlig ved yderligere at forbedre kampgruppernes anvendelighed, ved at operationalisere artikel 44 og ved at styrke og i højere grad gøre brug af Eurocorps til FSFP-missioner og -operationer
   udvidelse af den fælles finansiering af FSFP-operationer, bl.a. via en presserende og grundig gennemgang og udvidelse af Athenamekanismen, som skal omfatte erklæringen om kampgrupperne, og som er nødvendig for at sikre, at EU's missioner kan finansieres med kollektive midler i stedet for af de enkelte deltagende medlemsstater, hvilket vil fjerne en potentiel hindring for, at medlemsstaterne vil indsætte styrker
   etablering af et egentligt Forsvarsråd;

21.  tilskynder til en gennemgang af EU's tilgang til civile FSFP-missioner, lige fra interventionernes karakter til deres mål og til de mennesker, der har været involveret, for at sikre, at disse missioner udformes, gennemføres og støttes ordentligt; glæder sig over de fremskridt, der er gjort med FSFP-missionerne og -operationerne, til trods for deres mangler; efterlyser større fleksibilitet i EU's finansielle regler med henblik på at støtte dets mulighed for at reagere på kriser samt på gennemførelsen af de eksisterende bestemmelser i Lissabontraktaten; støtter etableringen af opstartsfonde til hastefinansiering af de indledende faser af militære operationer; mener, at en ny, mere effektiv beslutningsprocedure for beslutninger om militære missioner ville forbedre EU's smidighed og styrke med hensyn til at reagere på trusler og kriser, men anerkender samtidig, at beslutningen om, hvorvidt der skal stilles tropper til rådighed for sådanne missioner, skal træffes på medlemsstatsniveau;

22.  fastholder, at enhver beslutning om at bevæge sig i retning af en europæisk forsvarsunion, herunder udviklingen af et større permanent struktureret samarbejde og oprettelsen af fælles forsvarsinstrumenter, skal træffes på grundlag af enstemmighed mellem EU's medlemsstater;

23.  beklager, at de omfattende missionstildelingsmanøvrer, der udsprang af Udenrigsrådets samling i november 2013 og Det Europæiske Råds møder i 2013 og 2015, endnu ikke er fuldstændigt gennemført af Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten, EDA og medlemsstaterne; opfordrer NF/HR og kommissæren med ansvar for det indre marked, industri, iværksætteri og SMV'er til at forelægge Parlamentet en analyse af gennemførelsen af tidligere afgørelser, inden der foreslås nye opgaver; tilskynder til at fremskynde det igangværende arbejde med den europæiske forsvarshandlingsplan og Kommissionens bestræbelser på at maksimere forsvarssamarbejdet, bl.a. ved hjælp af incitamenter inden for områder som det indre marked, offentlige indkøb, forsknings-, transport-, rum-, internet-, energi- og industripolitik; bemærker forslaget fra den franske præsident om en europæisk sikkerheds- og forsvarsfond og støtter udviklingen af nye og innovative finansierings- og investeringskoncepter, bl.a. gennem Den Europæiske Investeringsbank og offentlig-private partnerskaber;

24.  bemærker, at der, som følge af at medlemsstaterne har vanskeligt ved at forsøge at bevare en bred vifte af fuldt operationelle forsvarskapaciteter, er behov for bedre koordinering og klarere valg om, hvilke kapaciteter der skal opretholdes, således at medlemsstaterne kan specialisere sig inden for visse kapaciteter; understreger de praktiske og finansielle fordele ved yderligere at integrere europæiske forsvarskapaciteter og noterer sig de forskellige igangværende initiativer i den retning, som bør placeres i en bredere ramme med henblik på at udarbejde en intelligent køreplan; støtter forslagene om et "europæisk forsvarssemester" og opfordrer NF/HR til at fremlægge konkrete forslag med dette for øje; mener, at interoperabilitet er af afgørende betydning, hvis medlemsstaternes styrker skal være mere kompatible og integrerede; tilskynder medlemsstaterne til at undersøge yderligere muligheder for fælles indkøb, vedligeholdelse og drift af styrker og materiel;

25.  roser Det Europæiske Forsvarsagenturs rolle med hensyn til at fremme og koordinere kapacitetsudvikling og opfordrer til, at det styrkes, navnlig ved at dets budget forhøjes; insisterer på, at agenturets personale- og driftsomkostninger bør finansieres over EU-budgettet; opfordrer NF/HR og medlemsstaterne til at revidere EDA's organisation, procedurer og tidligere aktiviteter;

26.  minder om, at Europa er nødt til at opretholde et konkurrencedygtigt og innovativt industrielt og teknologisk grundlag, der er i stand til at udvikle og producere de nødvendige kapaciteter; minder om, at et integreret forsvarsmarked og konsolideringen af den europæiske forsvarsindustri er absolut nødvendig for at opnå stordriftsfordele og forbedret effektivitet;

27.  glæder sig over forslaget fra Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, om at skabe en europæisk forsvarsfond med henblik på at fremme af forskning og innovation; glæder sig over det igangværende arbejde med at udarbejde en forberedende foranstaltning vedrørende forsvarsforskning, som bør følges af et stort og dedikeret EU-finansieret europæisk forsvarsforskningsprogram i den næste flerårige finansielle ramme, herunder yderligere finansielle midler, der stilles til rådighed af medlemsstaterne;

28.  opfordrer til, at EU spiller en mere aktiv rolle på områderne for nedrustning, ikkespredning og våbenkontrol; opfordrer Rådet til at gøre det muligt for NF/HR at spille en mere aktiv rolle med hensyn til konfliktløsning og fredsopbygning;

29.  minder om, at EU's globale strategi kræver investering i konfliktforebyggelse, men at både Kommissionen og Rådet i realiteten har foreslået vidtrækkende nedskæringer af 2017-budgettet for EU's eneste instrument til konfliktforebyggelse (instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred); understreger, at det er nødvendigt at forstærke indsatsen på området for konfliktforebyggelse, mægling og forsoning i betragtning af de mange sikkerhedsmæssige udfordringer i og udenfor det europæiske naboskabsområde;

30.  erkender den voksende indbyrdes sammenhæng mellem intern og ekstern sikkerhed og mener, at de nuværende sikkerhedsmæssige udfordringer nødvendiggør en grundig kritisk analyse af vores sikkerhedspolitikker med henblik på at skabe en sammenhængende og konsolideret politik, der dækker både interne og eksterne dimensioner, herunder aspekter som terrorbekæmpelse, cybersikkerhed, energisikkerhed, hybride trusler, strategisk kommunikation og kritisk infrastruktur; opfordrer indtrængende medlemsstaternes sikkerhedstjenester til at øge koordinationen og samarbejdet og til at øge udvekslingen af efterretninger og information samt opfordrer alle medlemsstater til at overholde deres retlige forpligtelse til at dele efterretninger med Europol og Eurojust i forbindelse med bekæmpelsen af terrorisme og organiseret kriminalitet; opfordrer EU til at styrke samarbejdet og udvekslingen af efterretninger med tredjelande i bekæmpelsen af terrorisme og organiseret kriminalitet yderligere under samtidig overholdelse af den humanitære folkeret og den internationale menneskerettighedslovgivning; påskønner lanceringen af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning;

31.  glæder sig over den fælles erklæring om samarbejde mellem NATO og EU, der blev vedtaget på topmødet i Warszawa; støtter fuldt ud det mere dybtgående samarbejde mellem NATO og EU på områderne cybersikkerhed, migration, strategisk kommunikation og reaktionen på hybride trusler; anmoder NF/HR om at fremlægge konkrete forslag til opfølgning på den fælles erklæring fra Warszawa inden udgangen af 2016; er overbevist om, at NATO er afgørende for den kollektive sikkerhed i Europa, samtidig med at der insisteres på nødvendigheden af at opretholde EU's reaktionskapacitet; minder om, at et stærkere NATO og et stærkere EU styrker og supplerer hinanden gensidigt; bifalder, at EU's globale strategi holder fast ved NATO som hjørnestenen i Europas kollektive sikkerhed; understreger, at EU bør gøre bedst mulig brug af de tilgængelige sikkerheds- og forsvarsmæssige ressourcer og undgå dobbeltarbejde; mener endvidere, at EU og dets medlemsstater skal arbejde tættere sammen med NATO med henblik på at sikre, at NATO's "intelligente forsvar" og EU's "sammenlægning og deling af initiativer" er komplementære og gensidigt forstærkende;

32.  understreger, at EU-medlemsstaternes sikkerhed er udelelig, og at alle medlemsstater i henhold til artikel 42, stk. 7, i TEU skal nyde godt af samme sikkerhedsniveau og derfor bør give og deltage på lige fod på en forholdsmæssig måde i EU's sikkerhed samt overholde afgivne tilsagn; bemærker endvidere, at denne artikel endvidere bestemmer, at dette ikke berører den særlige karakter af sikkerheds- og forsvarspolitikken i visse medlemsstater;

33.  erkender, at det er nødvendigt at finde frem til kreative løsninger på samarbejdet mellem EU og Det Forenede Kongerige på området for FUSP/FSFP;

34.  mener, at det er afgørende at styrke den europæiske sikkerhedsarkitektur, som er baseret på Helsingforsslutakten fra 1975 og på de fire "kurve", og som er blevet alvorligt beskadiget af Ruslands ulovlige militære interventioner på Krim og i det østlige Ukraine;

35.  mener, at det er på tide at fastlægge en ny, mere realistisk strategi for EU's forbindelser med Rusland baseret på troværdig afskrækning, men også på dialog inden for områder af fælles interesse, herunder terrorbekæmpelse, ikkespredning og handel; understreger samtidig betydningen af at investere mere i samarbejdet med og støtten til det russiske civilsamfund med henblik på at styrke det langsigtede grundlag for forbindelserne mellem EU og Rusland; understreger, at sanktioner var nødvendige som en reaktion på at afskrække fra en yderlige russisk aggression mod Ukraine, og at dette har vist sig at være et effektivt middel; minder om, at suspensionen af de dertil knyttede sanktioner er betinget af, at Minskaftalerne gennemføres fuldt ud; støtter fuldt ud EU's indførelse af restriktive foranstaltninger over for personer og enheder i Rusland som reaktion på den ulovlige annektering af Krim og den forsætlige destabilisering af Ukraine og insisterer på, at EU bør bevare muligheden for at indføre yderligere gradvise sanktioner, navnlig mod højteknologiske produkter inden for olie og gas, IT og sektoren for forsvarsmateriel, hvis Rusland fortsætter med at overtræde folkeretten; mener, at det er i EU's og Ruslands fælles interesse at opnå bedre forbindelser, under forudsætning af at folkeretten anvendes;

36.  opfordrer EU's medlemsstater og det internationale samfund til at tale med én stemme og til at sende et klart signal til de russiske myndigheder om, at dens foranstaltninger vil være forbundet med omkostninger og konsekvenser; kræver endvidere, at der sker en yderligere nedtrapning af den nuværende krise, og understreger, at EU og dets medlemsstater samarbejder med internationale partnere om at lægge diplomatiske, politiske og økonomiske pres på den russiske regering for at få den til at indstille sin aggressive adfærd; glæder sig i denne forbindelse over afgørelserne fra NATO-topmødet i Warszawa; understreger sit tilsagn om at støtte Ukraines enhed, suverænitet og territoriale integritet; understreger ugyldigheden af de valg, som blev afholdt i de besatte Krim-områder;

37.  mener, at det er vigtigt, at der findes måder til at mindske de nuværende spændinger og til at gå i konstruktiv dialog med Rusland med henblik på at finde frem til tiltag, der sigter mod at mindske risikoen for farlige misforståelser og fejlberegninger; fremhæver betydningen af øget gensidig gennemsigtighed i militære aktiviteter for at undgå hændelser med Rusland i luften og til søs og behovet for at udvikle fælles standarder for håndtering af eventuelle ulykker og hændelser; anser usamarbejdsvillige militære flyvninger uden aktive transpondere for at udgøre en alvorlig risiko for den civile luftfart og finder det nødvendigt at udarbejde foranstaltninger til at afsløre sådanne flyvninger så tidligt som muligt og finde en international løsning til at sætte en stopper for sådanne sikkerhedsrisici; mener endvidere, at samarbejdet med Rusland hvad angår den seneste atomaftale med Iran giver håb for forbedrede forbindelser på andre områder, herunder med NATO, med henblik på at tage brodden af spændingerne, f.eks. i Baltikum, Syrien og Ukraine;

38.  opfordrer indtrængende EU til at intensivere sit samarbejde med landene i det østlige partnerskab med henblik på at styrke deres demokratiske institutioner, modstandskraft og uafhængighed, herunder ved at iværksætte ambitiøse fuldgyldige FSFP-missioner, som har til opgave at fremme sikkerheden og stabiliteten; opfordrer EU til at spille en mere aktiv og effektiv rolle i forbindelse med konfliktløsning og -mægling; opfordrer medlemsstaterne til at øge bistanden til Ukraine, herunder tilstrækkelige forsvarssystemer, for at afskrække fra en militær eskalering i det østlige Ukraine, til at gøre EU's East StratCom-taskforce til en permanent EU-struktur samt til at afsætte tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer hertil med henblik på at sikre, at den fungerer bedre; støtter endvidere EU's ambitioner i disse lande og reformdagsordenen på områder, der vedrører retsstatsprincippet, økonomien, den offentlige forvaltning, bekæmpelsen af korruption og beskyttelsen af mindretal;

39.  minder om EU's tilsagn til partnerne i naboområderne og om at støtte sociale og politiske reformer, konsolidere retsstatsprincippet, beskytte menneskerettighederne og fremme økonomisk udvikling som det bedste middel til at styrke den internationale orden og sikre stabiliteten i sit naboskab; erkender, at EU's politik ikke må vedtage en standardtilgang, og derfor skal være mere fleksibel og lydhør over for ændringer i situationen i de østlige og sydlige nabolande; bemærker, at det reviderede europæiske naboskabsinstrument ikke har levet op til sine mål, især ikke hvad angår "mere for mere"-princippet; opfordrer til at overveje "mindre for mindre" med hensyn til de lande, hvor udviklingen går tilbage hvad regeringsførelse, demokrati og menneskerettigheder angår;

40.  understreger, at en uddybning af forbindelserne med USA og Canada er af strategisk interesse for EU, samtidig med at det er vigtigt for EU at styrke sine forbindelser med Mellem- og Sydamerika med henblik på ikke blot at styrke det biregionale partnerskab, men også med henblik på at tackle de store globale udfordringer i fællesskab; erkender, at EU er langt den vigtigste økonomiske handelspartner for USA og omvendt, idet begge er vigtige internationale allierede både bilateralt og gennem NATO og på områder som vedrører atomaftalen med Iran og konflikterne i Syrien og Ukraine; opfordrer EU og dets medlemsstater til at sikre, at denne forbindelse videreføres på grundlag af fælles værdier efter det amerikanske præsidentvalg i november 2016;

Opbygning af modstandsdygtighed og investering i en virkelig samlet strategi: udvikl, støt og styrk

41.  understreger, at det nu må stå i centrum for Europas foranstaltninger at sikre fred og stabilitet på vores kontinent, i vores naboskabsområde og i Afrika; anerkender, at der ikke kan opnås bæredygtig udvikling uden sikkerhed, og at bæredygtig udvikling er en forudsætning for sikkerheden, stabiliteten, den sociale retfærdighed og demokratiet; er af den opfattelse, at det er nødvendigt at tackle de underliggende årsager til ustabilitet og tvungen og irregulær migration, nemlig fattigdom, manglen på økonomiske muligheder, væbnet konflikt, dårlig regeringsførelse, klimaforandringer, menneskerettighedskrænkelser, ulighed og handelspolitikker, som ikke addresserer disse udfordringer; mener, at sikkerhed, økonomisk og social udvikling og handel er dele af den samme omfattende strategi og skal være i overensstemmelse med princippet om udviklingsvenlig politikkohærens, således som det er fastsat i Lissabontraktatens artikel 208; opfordrer til en europæisk og international indsats (FN/G20) mod ulovlige økonomiske overførsler ud af Afrika;

42.  understreger, at EU skal have særligt fokus på at forbedre levevilkårene i sit naboskabsområde og anvende alle disponible politiske redskaber, herunder handel, udviklingsbistand, miljøpolitik og diplomati samt krisestyringskapaciteter; glæder sig i denne forbindelse over EU's nye migrationspartnerskaber og den eksterne investeringsplan, og anmoder om at blive inddraget i gennemførelsen af disse instrumenter; fremhæver, at det er nødvendigt at udvikle en ny tilgang til Afrika, som er baseret på EU's værdier og principper, og som giver bedre muligheder for handel, investeringer, adgang til energi og økonomisk vækst og støtter afrikanske lande i at opbygge demokratiske, gennemsigtige og effektive institutioner og foranstaltninger til at imødegå virkningerne af klimaforandringer; mener afgjort, at EU bør revidere sine udviklings- og handelspolitikker med henblik på at sikre, at de er i overensstemmelse med vores værdier og bidrager til disse mål; opfordrer EU og især medlemsstaterne til at bekæmpe ulovlige finansielle overførsler og til i væsentlig grad at øge deres finansielle tilsagn til regionen betydeligt, herunder gennem trustfonden for Afrika, planen for europæiske eksterne investeringer og Den Europæiske Udviklingsfond; understreger EU's vigtige rolle i forbindelse med realiseringen af Agenda 2030-målene; mener, at den private sektor kan spille en vigtig rolle i udvikling, hvis den handler inden for en juridisk bindende ramme, der definerer erhvervslivets ansvar vedrørende respekt for menneskerettigheder, sociale og miljømæssige rettigheder;

43.  anerkender, at EU's ydelse af bistand til ofre for katastrofer, flygtninge og andre personer i nød har givet blandede resultater;

44.  understreger også behovet for at intensivere kampen mod de grundlæggende årsager, der giver næring til terrorisme og radikalisering, og som hovedsagelig berører Vestafrika, Sahel, Afrikas Horn og Mellemøsten og er rettet mod Europa i et hidtil uset omfang; opfordrer indtrængende EU til at gøre en samordnet diplomatisk indsats sammen med USA og andre internationale allierede for at overbevise partnere i regionen, som f.eks. Tyrkiet, Saudi-Arabien og Iran, om behovet for en fælles juridisk funderet strategi over for denne globale udfordring; opfordrer til at intensivere bestræbelserne på at samarbejde og koordinere denne kamp med andre lande og opfordrer indtrængende statslige og ikkestatslige aktører i regionen til at afholde sig fra at give næring til yderligere sekteriske og etniske spændinger; udtrykker alvorlig bekymring over de alvorlige krænkelser af den humanitære folkeret og den internationale menneskerettighedslovgivning i Yemen, herunder bombningen af begravelsen i Sanaa den 8. oktober 2016; kræver, at der øjeblikkeligt igangsættes en uafhængig international undersøgelse af dette og af andre krænkelser af den humanitære folkeret og menneskerettighederne; opfordrer EU og dets medlemsstater til at suspendere ethvert samarbejde i Yemen, indtil sådanne krænkelser efterforskes, og til, at de ansvarlige stilles til ansvar; kræver en øjeblikkelig ophævelse af blokaden af Yemen og opfordrer alle parter i konflikten til at genoptage dialogen og arbejde hen imod en varig våbenhvile; insisterer på, at der ikke findes nogen militær løsning på konflikten;

45.  opfordrer indtrængende til, at der etableres tematiske rammer, som giver mulighed for samarbejde mellem Unionen, landene i det sydlige naboskabsområde og centrale regionale aktører, navnlig i Afrika, om regionale anliggender, såsom sikkerhed, udvikling, energi og forvaltning af migrationsstrømme; mener, at vores nabolande ville vise sig at være mere robuste, hvis de pågældende lande kunne organisere sig inden for rammerne af et regionalt samarbejde, således at de kunne finde fælles løsninger på udfordringerne i forbindelse med migration, terrorisme og udvikling; opfordrer derfor EU til at arbejde sammen med dets Maghreb-naboer med henblik på at relancere og yderligere udvikle Den Arabiske Maghrebunion;

46.  minder om, at Sahelregionen og andre tilknyttede geografiske områder er prioriterede regioner, når det handler om at sikre Den Europæiske Unions sikkerhed, og fremhæver den skrøbelige sikkerhedssituation og de mulige konsekvenser af den nuværende uro; opfordrer EU til at arbejde for en styrkelse af samarbejdet med landene i Nordafrika og Sahelregionen i kampen mod den stigende terrorvirksomhed i Sahel-Sahara-regionen; understreger, at de barske levevilkår visse steder kan medføre, at en del af befolkningen drives hen imod alternativet, som er islamisk terrorisme; tilskynder til udvikling af en sammenhængende og solid strategi for Sahelregionen med sigte på at forbedre regeringsførelsen, ansvarligheden og legitimiteten i de statslige og regionale institutioner, øge sikkerheden, bekæmpe radikalisering og ulovlig handel med mennesker, våben og narkotika samt styrke den økonomiske politik og udviklingspolitik; er overbevist om, at en styrkelse af de regionale og subregionale organisationers kapaciteter, navnlig i Afrika, er af afgørende betydning i forbindelse med konfliktforebyggelse, konfliktløsning og sikkerhedssamarbejde; understreger, at det er nødvendigt at finde en reel løsning på den sikkerhedsmæssige situation i EU, ikke kun den økonomiske, men også den politiske og den militære;

47.  understreger betydningen af at finde en bæredygtig løsning på konflikten i Syrien i overensstemmelse med overgangsprocessen i Genèvekommunikéet og FN's Sikkerhedsråds resolution 2254 (2015); støtter de FN-ledede bestræbelser på at fremme forhandlinger mellem alle parter i Syrienkonflikten om en inkluderende politisk løsning; opfordrer NF/HR til straks at udarbejde en europæisk strategi for Syrien; er overbevist om, at de bilaterale forhandlinger mellem Rusland og USA ikke vil være tilstrækkelige til at opnå en holdbar løsning på krisen i Syrien; opfordrer EU til at fravige sin holdning om diplomatisk marginalisering og bruge sin indflydelse over for nøgleaktører som Iran, Saudi-Arabien, Qatar, Tyrkiet og Rusland for at sikre, at de indtager en konstruktiv holdning og afstår fra at bidrage til en yderligere optrapning af situationen; opfordrer fortsat indtrængende alle medlemmer af FN's Sikkerhedsråd til at leve op til deres ansvar i forbindelse med krisen; minder om, at Rusland og andre vetoberettigede i FN's Sikkerhedsråd gentagne gange har gjort brug af deres vetoret, og anser dette for at være i strid med den internationale indsats for fred og konfliktløsning i Syrien og i regionen; understreger, at det bør overvejes at anvende sanktioner over for alle de personer og enheder, der er involveret i forbrydelser mod menneskeheden i Syrien; udtrykker dyb bekymring over de massive og udbredte krænkelser af den humanitære folkeret og menneskerettighedslovgivningen, som udøves af alle parter i den syriske konflikt, og understreger betydningen af at sikre, at de ansvarlige for sådanne overgreb stilles til ansvar; gentager sin støtte til Syriens naboer, der står over for kolossale udfordringer i forbindelse med at huse millioner af flygtninge; gentager sin fulde støtte til Irak og Syriens uafhængighed, suverænitet og territoriale integritet, og til, at rettighederne for alle etniske og religiøse grupper overholdes fuldt ud;

48.  anerkender Tyrkiets rolle som en vigtig partner med hensyn til at få løst Syrienkonflikten, bekæmpe IS/Da'esh i Syrien og Irak og tackle migrationskrisen; fordømmer kraftigt forsøget på at begå militærkup mod Tyrkiets demokratisk valgte regering; tilskynder den tyrkiske regering til at beskytte den forfatningsmæssige orden, samtidig med at det understreger vigtigheden af at overholde menneskerettighederne, retsstatsprincippet, ytringsfriheden og retsvæsenets uafhængighed og mediefrihed i kølvandet på militærkuppet i overensstemmelse med landets forpligtelser som medlem af Europarådet; understreger, at Tyrkiet bør samarbejde tæt med Europarådet for at sikre, at alle procedurer overholder retsstatsprincippet; er foruroliget over den repressive karakter og omfanget af den udrensning, som blev iværksat efter kupforsøget, og som sætter de grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettigheder i Tyrkiet voldsomt tilbage; er især bekymret over det stigende antal tilfælde af overdreven magtanvendelse fra politiets side og over mishandlingen af tilbageholdte, den vedvarende straffrihed for menneskerettighedskrænkelser og undergravningen af domstolenes uafhængighed;

49.  fremhæver behovet for at opnå en tostatsløsning på konflikten i Mellemøsten – baseret på de parametre, som er fastsat i Rådets konklusioner fra juli 2014 – som garanterer en sikker Israelsk stat og en levedygtig palæstinensisk stat på grundlag af 1967-grænserne og løser alle spørgsmål vedrørende endelig status med henblik på at bringe konflikten til ophør; opfordrer EU til at påtage sig sit ansvar og til at blive en virkelig politisk aktør og mægler i den diplomatiske proces; opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til hurtigt at tage skridt til at sikre en holdbar tostatsløsning og til at skabe en positiv dynamik i retning af ægte fredsforhandlinger; opfordrer de israelske myndigheder til straks at standse og ændre deres bosættelsespolitik; understreger, at alle parters respekt for den humanitære folkeret og menneskerettighederne under alle omstændigheder fortsat er en ufravigelig forudsætning for en retfærdig og varig fred; understreger betydningen af at sikre sammenhæng i EU's politik i forbindelse med situationer, som involverer besættelse og annektering af territorier;

50.  mener, at kampen mod menneskesmuglere kun er mulig, hvis der findes et samarbejde mellem lande på den anden side af Middelhavet og Afrika som helhed, der er baseret på respekt for menneskerettighederne, og mener i denne forbindelse, at Den Europæiske Union og dens medlemsstater skal samarbejde med internationale partnere med henblik på at tackle de faktorer, som fører til migration;

51.  støtter kraftigt styrkelsen af beskyttelsesansvaret (R2P) som et vigtigt princip i Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters arbejde på tværs af konfliktspektret samt af menneskerettigheder og udvikling;

Styrken i det europæiske diplomati: viden, engagement og indflydelse

52.  fremhæver EU's enorme potentiale som en diplomatisk supermagt, der er baseret på den brede vifte af instrumenter, vi har til rådighed, og vores normative magt på området for demokrati, frihed og menneskerettigheder; understreger i denne forbindelse den centrale koordinerende rolle, som NF/HR, EU-Udenrigstjenesten og EU's delegationer spiller i tredjelande;

53.  mener, at der bør tages særligt hensyn til forebyggelse af konflikter ved at håndtere de grundlæggende årsager til ustabilitet og sikre menneskers sikkerhed; erkender, at tidlige, forebyggende aktioner mod langsigtede risici for voldelige konflikter er mere effektive, mindre tidskrævende og billigere end fredsbevarende operationer; opfordrer indtrængende EU til at udvise politisk lederskab inden for forebyggende diplomati og konfliktmægling; glæder sig i denne forbindelse over den rolle, som EU's system for tidlig varsling af konflikter, EU-Udenrigstjenestens team til støtte for mæglingsbestræbelserne og Det Europæiske Fredsinstitut spiller; opfordrer til videreudvikling af EU's konfliktforebyggelses- og mæglingskapaciteter; understreger, at kvinders deltagelse i konfliktforebyggelsesforhandlinger er af afgørende betydning for fremme af kvinders rettigheder og deltagelse, og at det er et første skridt mod deres fuldstændige inddragelse i fremtidige overgangsprocesser; opfordrer NF/HR og Kommissionen til kraftigt at øge de finansielle og administrative ressourcer til mægling, dialog, forsoning og krisereaktioner; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til nøje at overholde de normer, der er indført med EU's fælles holdning om våbeneksport, og til at standse våbenhandel med tredjelande, som ikke opfylder de fastsatte kriterier; insisterer på, at EU skal styrke den politiske dialog og samarbejdet om nedrustning, ikkespredning og kontrol med våben;

54.  opfordrer kraftigt til at fortsætte forhandlingerne om en genforening af Cypern med henblik på at nå frem til en hurtig og vellykket afslutning;

55.  mener, at Den Europæiske Union og dens medlemsstater skal udvikle effektive udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitikker, der respekterer nationale interesser, men også søger at samarbejde med internationale partnere, FN, NGO'er, menneskerettighedsforkæmpere m.fl. om spørgsmål af fælles interesse med henblik på at fremme fred, velstand og stabilitet i verden; understreger behovet for et tæt samarbejde med andre globale og regionale magter vedrørende globale trusler og udfordringer; fremhæver navnlig den afgørende betydning af de transatlantiske forbindelser, som er baseret på fælles interesser og værdier; påpeger, at en genoplivning af disse strategiske partnerskaber, som tilsigter at omdanne dem til et effektivt udenrigspolitisk instrument, bør være en prioritet for EU;

56.  er af den opfattelse, at EU bør opgradere og optrappe sin diplomatiske indsats i Asien, herunder med ASIAN, med henblik på at bidrage til større stabilitet og sikkerhed i konfliktområder med fornyede spændinger, arbejde tæt sammen med partnere i regionen og værne om folkeretten, herunder i Det Sydkinesiske Hav og Det Indiske Ocean samt med henblik på at tackle spørgsmål vedrørende beskyttelsen af menneskerettighederne og retsstatsprincippet; bemærker, at det er nødvendigt for EU fortsat at støtte udviklingen af fredelige forbindelser mellem Kina og dets nabolande omkring Det Sydkinesiske Hav, herunder Vietnam, Taiwan og Filippinerne, gennem konstruktive bilaterale og inkluderende mekanismer; mener, at en styrkelse og fornyelse af strukturerne for international orden ikke kan opnås uden Asien, og navnlig Kina; understreger, at forbindelserne mellem EU og Kina i betragtning af Kinas globale ambitioner skal gå ud over økonomiske bånd og blive mere omfattende og fokusere på Kinas rolle i FN og dets indflydelse på regionale konflikter i dets nabolande og dets bidrag til at tackle de globale udfordringer;

57.  opfordrer EU til – hverken i økonomisk, menneskelig eller militær forstand – at trække sig helt ud af de områder, der i øjeblikket er af mindre strategisk interesse, men som kan blive vigtige igen i fremtiden, såsom f.eks. Centralasien, Afrika syd for Sahara og Arktis, og som tiltrækker andre verdensmagters interesse;

58.  minder om betydningen af Europas normative magt og opfordrer til, at EU's kultur- og videnskabsdiplomati styrkes yderligere med henblik på at projicere og fremme europæiske styrker og værdier uden for vore grænser; peger også på betydningen af økonomisk diplomati, bl.a. sanktioner, som et redskab til at gennemtvinge EU's politikker;

59.  fremhæver den rolle, som det parlamentariske diplomati spiller hvad angår styrkelsen af det politiske samarbejde med EU's partnere;

60.  fremhæver behovet for, at de nationale parlamenter får en styrket rolle i gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder gennem et intensiveret samarbejde mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter om spørgsmål, der vedrører EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik;

61.  understreger den rolle, som ikkestatslige aktører og civilsamfundsorganisationer spiller som diplomatiske aktører og nøglepartnere i EU, og understreger vigtigheden af EU's bistand til og samarbejde med dem;

62.  understreger, at det er nødvendigt at fremskynde konsolideringen af den fuldt udbyggede europæiske diplomatiske tjeneste og navnlig styrke dens tematiske ekspertise og strategiske politikplanlægning og prognoseudarbejdelse såvel som efterretningsområdet; mener, at det er vigtigt også at give EU-Udenrigstjenesten repræsentationskontorer i kriseområder en konsulær rolle med henblik på at bistå EU-borgere; insisterer på behovet for en rimelig balance mellem diplomater, der er udstationeret fra medlemsstaterne, og EU-tjenestemænd i EU-Udenrigstjenesten, herunder i lederstillinger;

63.  understreger, at de økonomiske midler, der er til rådighed til EU's eksterne foranstaltninger, ikke står i et rimeligt forhold til de udfordringer, vi står over for; kræver i denne forbindelse en betydelig forhøjelse af de midler, der er til rådighed under udgiftsområde IV i FFR, i forbindelse med den kommende midtvejsgennemgang;

64.  opfordrer til større ansvarlighed og gennemsigtighed, især i forbindelse med forhandlinger om internationale aftaler;

65.  beklager dybt det begrænsede budget på ca. 320 mio. EUR (0,2 % af EU's budget) til EU's FUSP og opfordrer til en bedre forvaltning af de finansielle strømme til gennemførelse af dette budget; understreger, at de fastlagte budgetmidler for 2016 blev fastholdt på samme niveau som i 2015, og at det disponible rådighedsbeløb med tillæg af yderligere 5 mio. EUR til sikkerhedsforanstaltninger inden for rammerne af EUCAP Sahel-missionen i Mali og af 10 mio. EUR til Den Europæiske Unions til støtte for integreret grænseforvaltning i Libyen i slutningen af marts 2016 beløb sig til 170 mio. EUR; er, for så vidt angår de forpligtelser der endnu skal indgås i 2016, bekymret over knapheden på disponible midler, idet der alene til videreførelse af de missioner, der udløber i 2016, er behov for ekstra midler i størrelsesordenen 169 mio. EUR;

66.  fremhæver den vigtige rolle, som kultur spiller i EU's udenrigspolitik med hensyn til at fremme dialog, gensidig forståelse og læring; understreger, at målrettede kulturpolitikker og uddannelsespolitikker kan anvendes til at støtte centrale EU-målsætninger inden for udenrigs- og sikkerhedspolitikken og bidrage til at styrke demokratiet, retsstaten og beskyttelsen af menneskerettighederne; gentager betydningen af interkulturel og interreligiøs dialog i forbindelse med bekæmpelse af ekstremisme, radikalisering og marginalisering; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at integrere kulturelt diplomati og interkulturel dialog i alle EU's instrumenter vedrørende dets eksterne forbindelser og i EU's udviklingsdagsorden; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og EU-delegationerne i hele verden til at udnævne en kulturattaché i alle EU-repræsentationer i partnertredjelande; fremhæver endvidere den afgørende rolle, som uddannelse spiller med hensyn til at fremme medborgerskab og interkulturelle kompetencer, skabe bedre økonomiske udsigter og forbedre sundheden; støtter Kommissionens igangværende bestræbelser på at styrke den rolle, som samarbejde på videnskabs- og forskningsområdet spiller som bløde magtredskaber i EU's eksterne forbindelser; fremhæver, hvordan udveksling på det videnskabelige område kan bidrage til at skabe koalitioner og løse konflikter, navnlig i forbindelserne med EU's nabolande;

o
o   o

67.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet og Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0249.


Redskaber under den fælles landbrugspolitik til at mindske prisudsvingene på landbrugsmarkederne
PDF 190kWORD 57k
Europa-Parlamentets beslutning af 14. december 2016 om redskaber under den fælles landbrugspolitik til at mindske prisudsvingene på landbrugsmarkederne (2016/2034(INI))
P8_TA(2016)0504A8-0339/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013, (EU) nr. 1306/2013, (EU) nr. 1307/2013 og (EU) nr. 1308/2013, hvor den fælles landbrugspolitik i Den Europæiske Union fastlægges,

–  der henviser til den undersøgelse, som Europa-Parlamentets Udvalg om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har udarbejdet med titlen "Status vedrørende redskaber til risikostyring gennemført af medlemsstaterne i perioden 2014-2020: nationale og europæiske rammer",

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelse fra Budgetudvalget (A8-0339/2016),

A.  der henviser til, at ustabilitet og store prisudsving altid har karakteriseret landbrugsprodukter, og at disse forhold i de seneste år er blevet et strukturelt aspekt på både europæisk og globalt plan som følge af en række hurtige chok i efterspørgsel, udbud og pris;

B.  der henviser til, at landbruget skal imødegå den store udfordring, som følger med verdens befolkningsvækst, samtidig med at en stor del af jordens befolkning er underernæret, og prisudsvingene på landbrugsmarkederne som reaktion på udsving i produktionen og ubalancer mellem udbud og efterspørgsel bliver ved med at vokse;

C.  der henviser til, at klimaforandringer og skadegørere i landbruget mindsker landbrugsproduktionen, og at virkninger af klimaforandringerne såsom tørke og oversvømmelser bidrager til prisudsving;

D.  der henviser til, at makroøkonomiske betingelser kan spille en afgørende rolle for prisudsving, bl.a. strukturelle faktorer som vekselkurser, priserne på energi og gødning, rentesatser og spekulation på markederne for landbrugsprodukter;

E.  der henviser til, at de vigtigste aktører i verden på markedet for landbrugsprodukter uden for EU iværksætter politikker, der begrænser udsvingene, og at det på et G20-topmøde om landbrug i forbindelse med bæredygtig udvikling er blevet besluttet at bekæmpe de negative virkninger, som for store udsving på landbrugsråvarepriser har på fødevaresikkerheden;

F.  der henviser til, at alle regioner i verden har deres egne produktionsmodeller og har indført forskellige foranstaltninger, hvad angår miljø og dyrevelfærd, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for kostprisen for produktion, og påpeger, at europæiske landbrugere skal kunne konkurrere på verdensmarkedet;

G.  der henviser til, at prisudsvingene for landbrugsprodukter kan vokse som følge af politiske valg som f.eks. handelsembargoer;

H.  der henviser til, at Den Europæiske Union i øjeblikket ikke har et ægte sikkerhedsnet til at bremse markedsudsving, hvilket har en stærk afskrækkende virkning på landbrugeres lyst til fortsat at arbejde på EU's område;

I.  der henviser til, at i de seneste årtier har markedsåbninger og valg, der fører til økonomisk globalisering, navnlig WTO's aftaler eller bilaterale handelsaftaler, gjort det muligt at opnå mere smidighed på markedet, men samtidig har de også medvirket til at forstærke prisudsvingene i landbrugssektoren;

J.  der henviser til, at landbrugerne har haft stigende produktionsomkostninger og opbygget større gæld, og at 2,4 mio. landbrugsbedrifter i EU er forsvundet mellem 2005 og 2010, hvilket har resulteret i et stort tab af arbejdspladser i landdistrikterne;

K.  der henviser til, at landbrugsmarkederne forstået som mødestedet mellem udbud og efterspørgsel i sagens natur er ustabile, at de finansielle aktører på markedet har tendens til at forstærke denne ustabilitet, og at den lave elasticitet i verdens fødevareefterspørgsel og udbud af landbrugsprodukter bidrager til at øge den indvirkning, som reelle eller formodede ubalancer har på markedsdeltagerne, hvilket undertiden har enorme virkninger på landbrugsvarepriserne;

L.  der henviser til, at finansialiseringen af verdensøkonomien og den medfølgende spekulation kan have en indvirkning på landbrugsmarkederne og bidrage til at øge ubalancerne og prisudsvingene, idet landbrugsråvarer anvendes som simple finansielle aktiver; der henviser til, at denne overdrevne finansialisering kan være ødelæggende og etisk forkastelig, hvis den truer fødevaresikkerheden for de fattigste og mest underernærede i verden, hvilket blev tydeliggjort af de frygtelige optøjer i 2008, der skyldtes hungersnød;

M.  der henviser til, at EU har et ansvar for at bidrage til fødevaresikkerheden i Europa og for at europæiske landbrugere og erhvervsgartnere forbliver konkurrencedygtige på verdensmarkedet;

N.  der henviser til, at landbrugs- og landbrugsfødevaresektoren er vigtig for EU's økonomi og har potentiale til at bidrage til bæredygtig vækst;

O.  der henviser til, at prisudsvingene skaber stor usikkerhed blandt producenter og forbrugere, idet førstnævnte betragter deres indkomst og evne til at investere og dermed den langsigtede rentabilitet af deres virksomhed som truet, når priserne er lave, mens forbrugernes muligheder for at brødføde sig selv og få adgang til basisvarer kan blive truet af høje fødevarepriser, hvilket giver anledning til krisesituationer;

P.  der henviser til, at prisudsvingene skader landbrugssektoren og sektoren for landbrugsfødevarer, hvilket er ødelæggende for investeringer, vækst og beskæftigelse, og hvilket også i alvorlig grad kan påvirke forbrugernes forsyninger, fødevaresikkerheden og en velfungerende fælles landbrugspolitik;

Q.  der henviser til, at prisudsvingene begrænser landbrugernes evne til at investere og skabe beskæftigelse, hvilket bremser modernisering, innovation, unges lyst til at drive landbrug og generationsskift;

R.  der henviser til, at et bæredygtigt landbrug som kilde til fødevarer af høj kvalitet kun kan sikres, såfremt landbrugerne modtager passende priser ab landmand, der dækker alle omkostningerne ved en bæredygtig produktion;

S.  der henviser til, at i forbindelse med den "digitale revolution" kan større gennemsigtighed på de europæiske markeder og rettidig adgang til oplysninger sammen med andre redskaber bidrage til at begrænse udsvingene på markederne og i priserne ved at give de økonomiske aktører bedre og mere objektiv adgang til udviklingen på landbrugsmarkederne, hvilket bidrager til at sikre landbrugernes indkomster og modvirke spekulation på landbrugsmarkederne;

T.  der henviser til, at den fælles landbrugspolitik som reformeret i 2013 omfatter redskaber til risikostyring inden for rammerne af politikken for udvikling af landdistrikter, men at kun 2 % af budgettet til den anden søjle og 0,4 % af budgettet for den fælles landbrugspolitik i øjeblikket bruges på disse værktøjer;

Nuværende situation og mål

1.  mener, at landbrugerne i stigende grad vil være udsat for prisudsving, der skyldes forskellige årsager såsom landbrugsmarkedernes ustabilitet og mangler, globaliseringen, sofistikerede former for landbrugsmarkeder, større udsving i udbud på grund af klimaets manglende stabilitet, en højere sundhedsrisiko og den usikre balance i fødevareforsyningen;

2.  finder det nødvendigt at vedtage en mere direkte og sammenhængende politik med målrettede instrumenter på EU-plan og nationalt plan med henblik på at sikre en multifunktionel, bæredygtig landbrugsproduktion i hele Unionen og rimelige og rentable priser ved at begrænse de negative virkninger for de aktører, som er mest udsatte for navnlig prisudsving;

3.  bemærker, at de forskellige landbrugssektorer i varierende grad er udsat for prisudsving, og at kalibreringen af de offentlige politikværktøjer eller de afbødningsstrategier, som aktører i disse sektorer har fastlagt, bør tilpasses hvert enkelt sektor og de faktiske, aktuelle og fremtidige risici, som landbrugerne står over for;

4.  bemærker, at mens den Europæiske Union er ved at nedtrappe sine strategiske støtte til landbrug, bruger dens konkurrenter på verdensmarkedet, især USA, Brasilien og Kina meget betydelige og stigende offentlige midler på at udvikle nye risikopolitikker og instrumenter, der skal beskytte landbrugerne mod prisudsving;

5.  påpeger, at Den Europæiske Union er den eneste landbrugsaktør, der baserer sin landbrugspolitik på en støtte, der er afkoblet fra produktionen, samtidig med at den afvikler sin strategiske støtte til landbrug over år;

6.  konstaterer, at USA i sin landbrugslovgivning fra 2014 har indført særlige forsikringspolicer for forskellige landbrugssektorer;

7.  påpeger, at den fælles landbrugspolitik har udviklet sig i de seneste årtier, men dens hovedformål om at sikre en anstændig levestandard for landbrugere og en stabil og sikker fødevareforsyning til rimelige priser for forbrugerne er stadig relevante;

8.  fremhæver i denne forbindelse den omstændighed, at en fælles europæisk politik er afgørende for en sektor, som er ansvarlig for fødevaresikring og fødevaresikkerhed, og som spiller en vigtig rolle, hvad angår brug af naturressourcer og sikring af en bæredygtig økonomisk og miljømæssig udvikling af landdistrikterne;

9.  understreger betydningen af at udnytte synergierne mellem den fælles landbrugspolitik og andre EU-politikker;

10.  bemærker, at de seneste reformer af den fælles landbrugspolitik næsten fuldstændigt har afkoblet den direkte støtte fra produktionen, har fortsat processen med konvergens for direkte betalinger og i større omfang tager hensyn til samfundsmæssige og miljømæssige interesser;

11.  bemærker med bekymring en reduktion af midlerne i den fælles landbrugspolitik i årenes løb, navnlig de midler, der afsættes til den fælles markedsordning (FMO), hvilket åbner for udsigter til nationalisering af den fælles landbrugspolitik og undergraver målet om rimelige betingelser og lige konkurrencevilkår på EU's indre marked;

12.  understreger, at EU-landbrugernes gennemsnitlige årsindkomster er stagneret eller endda faldet i løbet af de sidste 10 år, mens produktionsomkostningerne er steget konstant, hvilket har resulteret i en betydelig nedgang i antallet af bedrifter, der igen betyder, at mange arbejdspladser i landdistrikterne er i fare for at gå tabt;

13.  mener, at Kommissionen bør udnytte hele det finansielle råderum, der er til rådighed inden for den fælles markedsordning;

14.  beklager den meget langsomme gennemførelse af fusionsmarkedsordningens redskaber til at mindske den skadelige indvirkning af prisudsving og håndtere markedsforstyrrelser;

15.  påpeger, at de fleste risikostyringsinstrumenter, gensidige fonde, og redskaber til indkomststabilisering og forsikring, der ydes under programmerne for udvikling af landdistrikter, gennemføres på en uensartet måde og med begrænsede budgetmidler;

16.  anbefaler derfor, at de nuværende foranstaltninger under anden søjle styrkes for at øge det europæiske landbrugs konkurrenceevne, og at producentorganisationerne inddrages nøje i gennemførelsesprocessen;

17.  opfordrer Kommissionen til at foretage en dybtgående analyse af årsagerne til både den svage udbredelse af de redskaber, som er tilgængelige under den anden søjle i den fælles landbrugspolitik, og den ikke særligt optimale gennemførelse af fusionsmarkedsordningen med henblik på at tage de relevante bestemmelser op til fornyet overvejelse;

18.  understreger betydningen af at opretholde politikken om afkoblet direkte støtte under den nuværende fælles landbrugspolitik og den generelle arealbetalingsordning, som udgør kompensation for offentlige tjenester og er et afgørende element i sikringen af landbrugernes indkomst og med hensyn til at give dem en vis grad af finansiel stabilitet;

19.  understreger dog, at den nuværende fælles landbrugspolitik, der mangler egnede og effektive redskaber, hverken i tilstrækkelig grad har håndteret problemet med de øgede prisudsving på landbrugsmarkederne eller har tilladt landbrugerne at reagere på markedssignaler eller udvikle løsninger til håndtering af prisændringer;

20.  opfordrer Kommissionen til at træffe hasteforanstaltninger for at støtte landbruget i regionerne i den yderste periferi, bjergområder og ugunstigt stillede områder, hvor omkostningerne forbundet med produktion, høst og afsætning af produkter uden for det område, hvor de er produceret, er højere end i andre områder, og at fremlægge specifikke indikatorer for aktivering af sikkerhedsnettene for landbrugsmarkederne i disse regioner;

21.  mener, at EU's fødevareuafhængighed og -sikkerhed samt udviklingen af en konkurrencedygtig og bæredygtig landbrugssektor i hele Unionen, som opfylder behovene hos borgerne, skal forblive strategiske målsætninger i den fremtidige fælles landbrugspolitik, og at det haster med at sikre landbrugere en rimelig levestandard;

22.  mener, at en levedygtig fødevareproduktion ikke kan eksistere uden de europæiske landbrugere, der konstant er udsat for prisudsving og er stærkt afhængige af stabile markeder og priser og passende offentlig finansiering og støtteforanstaltninger, der kan sikre landbrugenes og familielandbrugenes konkurrenceevne;

23.  fremhæver i denne forbindelse den vigtige rolle, som unge landbrugere og nytilkomne spiller med hensyn til at sikre fremtiden for europæisk landbrug;

Forslag

Tilrettelæggelse af distributionskanaler og indgåelse af kontrakter

24.  mener, at producenter inden for primærsektoren er det svageste led i fødevarekæden, navnlig i lyset af en stadig mere koncentreret og stor detailhandelssektor på europæisk og nationalt niveau, og at de bør have mulighed for at finde sammen i organisationer som f.eks. kooperativer, producentorganisationer og skabe deres egne sammenslutninger eller brancheorganisationer;

25.  opfordrer Kommissionen til at lette indførelsen af kontraktuelle ordninger ved i overensstemmelse med artikel 42 traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at tilpasse EU's konkurrencepolitik til de specifikke behov i landbrugssektoren med ensartede regler og en ensartet gennemførelse i alle medlemsstaterne; mener, at målene i den fælles landbrugspolitik fortsat skal have forrang frem for konkurrencereglerne, og at ethvert initiativ til en bedre tilpasning af konkurrencereglerne til landbrugssektoren bør basere sig på fusionmarkedsordningen;

26.  understreger, at producenternes forhandlingsstyrke skal styrkes i fødevarekæden via faste, gennemsigtige, afbalancerede og kollektivt forhandlede kontrakter for at sætte landbrugerne i stand til at imødegå illoyal handelspraksis, styrke deres konkurrenceevne, forbedre deres indkomststabilitet, skabe merværdi og investere i innovation;

27.  anmoder Kommissionen om at skabe en EU-lovgivningsmæssig ramme, der forbyder illoyal handelspraksis i fødevareforsyningskæden, der kan forårsage prisudsving på landbrugsmarkederne;

28.  understreger, at sådanne aftaler bør være af en tilstrækkelig varighed og fastsætte priserne, betalingsfristerne samt andre vilkår for leveringen af landbrugsprodukter;

29.  mener, at landbrugerne i de forskellige landbrugssektorer bør kunne forhandle om kontrakter kollektivt via producentorganisationer, hvis størrelse svarer til den industrielle gruppe eller distributionsgrupper, de forhandler med;

30.  bemærker, at det potentiale, der ligger i længerevarende integrerede forsyningskædekontrakter, terminskontrakter, kontrakter med fast margen og muligheden for at "fastlåse" en pris baseret på produktionsomkostningerne i et fastsat tidsrum, kunne give producenterne et redskab til at håndtere virkningerne af prisudsving på deres margener;

31.  mener, at det bør være muligt at benytte sig af nye instrumenter i kontraktforhold, og at der også bør indføres redskaber for mægling i kontraktforhold;

32.  bemærker, at brancheorganisationerne fremmer tillid og dialog mellem de forskellige interessenter (producenter, forarbejdningsvirksomheder og distributører) og letter skabelsen af merværdi gennem fælles initiativer, som hjælper landmændene med at forstå markeder og produktion bedre, fremmer bedste praksis, gør markedet mere gennemsigtigt, prognosticerer forventede produktionskapacitet og bidrager til at forbedre udbudsstyring og udfærdige standardkontrakter, der er forenelige med EU's regler og bestemmelser;

33.  opfordrer Kommissionen til at tilskynde EU-relaterede brancheorganisationer til i fællesskab at forsvare producentinteresserne i de sektorer, der er mest orienteret mod grænseoverskridende markeder, såsom frugt- og grøntsagssektoren;

34.  anerkender den indsats, der ydes af europæiske kooperativer ved at samle og hjælpe producenterne med at styrke deres position i værdikæden, og mener, at det er nødvendigt at tilskynde dem til at spille en større rolle i landbrugssektoren, hvilket afbøder virkningerne af uforholdsmæssigt store udsving på markederne;

Risikostyringssystemer

35.  anbefaler, at instrumenterne for klima, sundhed og økonomiske risikostyring, navnlig de forskellige former for risikoforsikring af landbrugsproduktionen, redskaber til indkomststabilisering, mekanismer til individuel ydelse og gensidige fonde videreudvikles i en markedsorienteret fælles landbrugspolitik for at begrænse følgerne af prisudsving og fremme en prognosebaseret bedriftsforvaltning;

36.  opfordrer Kommissionen til at fremme udvekslingen af bedste praksis mellem medlemsstaterne og udvikle nye værktøjer, som ikke kun bør være retfærdige, effektive og reaktive, men også overkommelige og tilgængelige for landbrugerne med henblik på at forebygge og styre de risici, der er forbundet med ustabile priser, og dermed skabe et grundlag for drøftelse af de fremtidige reformer af den fælles landbrugspolitik;

37.  understreger, at sådanne redskaber, der følger sammen med det direkte betalingssystem, skal råde over tilstrækkelige ressourcer til at øge landbrugenes modstandsdygtighed og samtidig mindske behovet for efterfølgende krisestyring;

38.  mener, at sektorspecifikke gensidige fonde, der er oprettet på initiativ af landbrugere, kan stabilisere landbrugernes indkomster i en vis udstrækning i lyset af, at fortjenstmargener på deres produkter varierer;

39.  mener desuden, at disse gensidige fonde ikke bør erstatte støtte fra Unionen og bør kombineres med national støtte;

40.  opfordrer endvidere Kommissionen til at tage initiativer og tilbyde incitamenter til at oprette sådanne fonde og samtidig sikre, at enhver fremtidig risikostyringsordning lever op til og om nødvendigt supplerer forsikringsordninger, der er vedtaget på nationalt plan af medlemsstaterne;

41.  mener, at prisudsving også kan forvaltes på nationalt plan, og opfordrer medlemsstaterne til at tage hensyn til markedets volatilitet i deres skattelovgivning ved at gøre det muligt for landbrugerne at skabe mekanismer til individuel ydelse, som kunne være skattefri;

42.  mener, at landbrugerne er blandt de økonomisk mest sårbare aktører på markederne, især dem, som har investeret i udviklingen af deres bedrifter;

43.  mener desuden, at den fælles landbrugspolitiks værktøjer, såsom effektiv likviditetsbistand eller forebyggende opsparingsordning skal indføres for at forhindre, at investeringsniveauet sænkes;

44.  understreger, at landbrugsbedrifter kun har råd til at innovere, hvis omkostningerne er lave, og der er en vis grad af likviditet til rådighed; understreger i denne forbindelse, at en stabil indkomst er en af forudsætningerne for at gøre det muligt for landbrugerne at låne;

45.  bemærker, at banksektorens rolle og tiltag har en akut indvirkning på producenterne, og at den stigende gæld i landbruget medfører yderligere byrder for sektoren i en tid med prisudsving;

46.  understreger betydningen af at informere landbrugerne bedre om EIB's centrale rolle, hvad angår støtte og udvikling af landdistrikternes økonomi, og hvordan de kan drage fordel af innovative finansielle instrumenter;

47.  mener, at landbrugere og landbrugsorganisationer bør få bedre oplysninger om modernisering af bedrifter og deres bæredygtighed og konkurrenceevne, samtidig med at der bør tilbydes uddannelseskurser om risikostyring og markedsdata, margener og prisudsving;

48.  opfordrer Kommissionen til i tæt samarbejde med de nationale myndigheder og landbrugssammenslutninger at iværksætte en oplysningskampagne om de risikostyringsværktøjer, der er til rådighed under søjle II og i fusionsmarkedsordningen;

49.  opfordrer medlemsstaterne og de lokale myndigheder til at styrke ovennævnte aspekter i deres programmer for almen landbrugsuddannelse og erhvervsuddannelse;

50.  mener, at en af måderne til at stabilisere markederne og mindske prisudsving er at sikre en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel;

Observatorier for landbrugsmarkeder og -priser

51.  mener, at landbrugsmarkederne skal være gennemsigtige, hvilket primært kan opnås ved at gøre offentliggørelsen af de eksisterende oplysninger om priser og omkostninger mere rettidig og gøre dem lettere tilgængelige og anvendelige for alle aktører i forsyningskæden, fra produktion til distribution, og således begrænse spekulation og prisudsving;

52.  bemærker imidlertid, at prisgennemsigtighed i sig selv ikke vil bidrage til at forbedre landbrugernes modstandsdygtighed over for prisudsving eller løse de strukturelle mangler i markedsordningen såsom ubalancer mellem udbud og efterspørgsel;

53.  tilskynder til oprettelse af et europæisk kort med realtidsoplysninger om rådigheden af landbrugsprodukter;

54.  glæder sig over udbredelsen til andre sektorer af yderligere instrumenter til markedsovervågning;

55.  understreger fordelene for landbrugere ved at blive bekendt med prisdannelsen og -udsvingene samt tendenserne i udbuddet, når de forhandler kontrakter med alle andre aktører;

56.  anbefaler, at der oprettes et europæisk landbrugsprisobservationsorganer, der omfatter hele kæden fra producentprisen til den endelige salgspris for at garantere løbende og segmentspecifikke analyser af landbrugsmarkeder;

57.  anbefaler at inddrage økonomiske aktører i forbindelse med udarbejdelsen af aktuelle og relevante data om udviklingen i kort- og mellemsigtede prognoser, der hver eller hver anden måned kan stilles til rådighed med oplysninger, der specifikt er målrettet behovene i den pågældende sektor;

58.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at tilvejebringe de nødvendige ressourcer til observatorier for at sætte dem i stand til at udarbejde henstillinger og ikke blot overvåge markedsforstyrrelserne;

Kriseforebyggelses- og styringsredskaber

59.  mener, at den fælles landbrugspolitiks traditionelle krisestyringsredskaber (offentlig intervention og privat oplagring) ikke længere er tilstrækkeligt effektive i en globaliseret økonomi;

60.  opfordrer derfor Kommissionen til at udvikle kombinerbare og/eller supplerende offentlige og private redskaber sammen med en skræddersyet, bindende mekanisme for tidlig varsling for at sikre velfungerende markeder og modvirke markedskriser;

61.  mener, at Kommissionen bør anvende alle de redskaber, den allerede råder over i fusionsmarkedsordningen for at bekæmpe kriser;

62.  beklager den lave anvendelse af krisereserven, hvilket hovedsagelig skyldes budgetmæssige regler, bl.a. reglen om etårighed, og den skønsbeføjelse, som Kommissionen råder over med hensyn til at frigive midler fra reserven;

63.  anmoder derfor om, at reserven til kriser sættes uden for den fælles landbrugspolitiks budget, og at den kommer til at fungere som kilde til finansiering af krisestyringsredskaber;

64.  betragter konjunkturudlignende foranstaltninger som kriseforebyggelses- og forvaltningsinstrumenter, som EU i kombination med risikohåndteringsværktøjer kan bruge til at gribe ind på landbrugsmarkederne i tilfælde af "force majeure"-kriser for at undgå betydelige prisfald;

65.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre en undersøgelse om, hvordan man ved hjælp af konjunkturudlignende støtte kan udvikle mekanismer til forebyggelse og bekæmpelse af kriser som følge af prissvingninger, og til at øge fleksibiliteten i de årlige budgetter inden for rammerne af den flerårige finansielle ramme for at tage højde for den kontracykliske støtte;

o
o   o

66.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

Juridisk meddelelse