Europa-Parlamentets beslutning af 15. december 2016 om tilfældet med det tibetanske buddhistakademi Larung Gar og med Ilham Tohti (2016/3026(RSP))

P8_TA(2016)0505 RC-B8-1346/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Tibet, navnlig af 25. november 2010 om Tibet: planer om at gøre kinesisk til det vigtigste undervisningssprog(1), af 27. oktober 2011 om Tibet, navnlig nonners og munkes selvafbrænding(2), og af 14. juni 2012 om menneskerettighedssituationen i Tibet(3),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger af 26. november 2009 om Kina, mindretallenes rettigheder og anvendelse af dødsstraf(4), og af 10. marts 2011 om situationen og kulturarven i Kashgar (Den Autonome Uygur-region Xinjiang, Kina)(5),

–  der henviser til sin beslutning af 16. december 2015 om forbindelserne mellem EU og Kina(6),

–  der henviser til den 9. forhandlingsrunde fra 2002 til 2010 mellem højtstående repræsentanter for den kinesiske regering og Dalai Lama; der henviser til Kinas hvidbog om Tibet med titlen "Tibet's Path of Development Is Driven by an Irresistible Historical Tide" (Tibets udvikling er drevet af en uimodståelig historisk udvikling), som blev offentliggjort af det kinesiske statsråds informationskontor den 15. april 2015; der henviser til memorandummet af 2008 og til notatet om ægte autonomi fra 2009, som begge blev fremlagt af repræsentanterne for den 14. Dalai Lama,

–  der henviser til artikel 36 i Folkerepublikken Kinas forfatning, som sikrer alle borgere retten til religionsfrihed, og til artikel 4, som værner om "mindretalsnationaliteter",

–  der henviser til bemærkningerne fra Donald Tusk, formand for Det Europæiske Råd, den 29. juni 2015 ved den fælles pressekonference med Kinas premierminister, Li Keqiang, efter det 17. topmøde mellem EU og Kina, hvori han gav udtryk for "EU's bekymringer vedrørende ytrings- og foreningsfriheden i Kina, bl.a. situationen for personer, der tilhører mindretal, som f.eks. tibetanere og uighurer", og "opfordrede Kina til at genoptage en meningsfuld dialog med Dalai Lamas repræsentanter",

–  der henviser til "det sjette arbejdsforum om Tibet", som var tilrettelagt af centralkomitéen i Det Kinesiske Kommunistparti (CCP), og som blev afholdt i august 2015,

–  der henviser til erklæring af 23. september 2014 fra EU-Udenrigstjenestens talsmand, som fordømte den livstidsstraf, den uighurske professor i økonomi, Ilham Tohti, blev idømt, og opfordrer til, at han straks og betingelsesløst løslades,

–  der henviser til EU-Kina-dialogen om menneskerettigheder, der blev indledt i 1995, og til den 34. runde i Beijing den 30. november og 1. december 2015,

–  der henviser til, at Ilham Tohti den 11. oktober 2016 blev tildelt Martin Ennals-prisen for sit forsvar af menneskerettighederne, og til, at han i september 2016 blev nomineret til Sakharovprisen for tankefrihed,

–  der henviser til det strategiske partnerskab mellem EU og Kina, som blev iværksat i 2003, og til Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens fælles meddelelse af 22. juni 2016 til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen "Byggesten til en ny EU-strategi for forbindelserne med Kina",

–  der henviser til den internationale konvention om civile og politiske rettigheder af 16. december 1966,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at fremme af og respekt for menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet fortsat bør have en central plads i det langvarige partnerskab mellem EU og Kina, i overensstemmelse med EU's forpligtelse til at værne om disse værdier i sine eksterne foranstaltninger og Kinas udtryk for interesse i at overholde disse selvsamme værdier i sin egen udvikling og i sit internationale samarbejde;

B.  der henviser til, at den kinesiske regering har oplyst, at den i sine udviklingsmål ønsker at spille en større rolle i håndteringen af globale udfordringer såsom international fred og sikkerhed og klimaforandringer og få større indflydelse på både politisk og global økonomisk styring, og at den har givet tilsagn om at styrke retsstatsprincippet;

C.  der henviser til, at det 17. topmøde mellem EU og Kina den 29. juni 2015 løftede bilaterale forbindelser til et nyt niveau, og til, at EU i sin strategiske ramme for menneskerettigheder og demokrati giver tilsagn om, at det vil sætte menneskerettighederne i centrum for sine forbindelser med alle tredjelande, herunder sine strategiske partnere; der henviser til, at det 18. topmøde mellem EU og Kina den 12.-13. juli 2016 konkluderede, at der ville blive afholdt en yderligere runde i menneskerettighedsdialogen mellem EU og Kina inden udgangen af 2016;

D.  der henviser til, at Kina i de seneste årtier har gjort fremskridt med hensyn til gennemførelsen af økonomiske og sociale rettigheder, hvilket afspejler landets erklærede prioriteter for folkets ret til et levegrundlag og udvikling, men at dets resultater inden for politiske og borgerlige rettigheder samt fremme af menneskerettigheder er begrænsede;

E.  der henviser til, at EU under det 34. møde i EU-Kina-dialogen om menneskerettigheder, der blev afholdt i Beijing den 2. december 2015, gav udtryk for sin bekymring over respekten for rettighederne for personer, der tilhører mindretal, særlig i Tibet og Xinjiang, og over respekten for religions- og trosfrihed; der henviser til, at tilfældet med Ilham Tohti blev drøftet på det 34. møde i EU-Kina-dialogen om menneskerettigheder;

F.  der henviser til, at Larung Gar-instituttet, det største tibetanske buddhistiske center i verden, som blev grundlagt i 1980, i øjeblikket står over for omfattende nedrivning iværksat af den kinesiske regering med det formål at halvere akademiet, sætte omkring 4 600 beboere på gaden med magt og ødelægge omkring 1 500 boliger; der henviser til, at denne nedrivning ifølge de kinesiske myndigheder er nødvendig for at gennemføre "korrektion og udbedring";

G.  der henviser til, at de personer, der sættes på gaden, tvinges til at indskrive sig på en såkaldt "patriotisk uddannelse"; der henviser til, at tre nonner fra akademiet begik selvmord i protest mod de igangværende omfattende ødelæggelser på Larung Gar;

H.  der henviser til, at der foreligger meldinger om, at et uhyre højt antal af tibetanere, mestendels munke og nonner, har sat ild til sig selv siden 2009 for at protestere mod Kinas restriktive politik i Tibet og kræve Dalai Lamas tilbagevenden, samt for at forlange religionsfrihed i Aba/Ngawa-amtet i Sichuan-provinsen og andre dele af den tibetanske højslette;

I.  der henviser til, at Hans Hellighed Dalai Lamas udsendinge har henvendt sig til Folkerepublikken Kinas regering med det formål at finde en gensidig fordelagtig løsning på Tibet-spørgsmålet; der henviser til, at der i de seneste år ikke er gjort fremskridt med hensyn til at finde en løsning på den tibetanske krise, eftersom den sidste forhandlingsrunde fandt sted i 2010, og forhandlingerne på nuværende tidspunkt er sat i bero;

J.  der henviser til, at den uighurske professor i økonomi Ilham Tohti blev idømt livsvarigt fængsel den 23. september 2014 for anklager om påstået separatisme efter at være blevet arresteret i januar samme år; der henviser til, at syv af hans tidligere studerende også blev tilbageholdt og idømt fængsel på mellem tre og otte år for påstået samarbejde med Ilham Tohti;

K.  der henviser til, at der er beskyldninger om, at princippet om retfærdig rettergang ikke blev overholdt, navnlig med hensyn til retten til et ordentligt forsvar;

L.  der henviser til, at Xinjiang-regionen, hvor det uighursk etniske muslimske mindretal fortrinsvis befinder sig, har oplevet gentagne bølger af etnisk uro og vold; der henviser til, at Ilham Tohti altid har afvist separatisme og vold og søgt forsoning baseret på respekt for den uighurske kultur;

1.  opfordrer indtrængende de kinesiske myndigheder til at standse nedrivningen af Larung Gar og udsættelsen af beboerne og til på denne måde at respektere religionsfriheden i overensstemmelse med landets internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet;

2.  opfordrer de kinesiske myndigheder til at indlede en dialog og engagere sig konstruktivt i udviklingen i Larung Gar med lokalsamfundet og dets religiøse ledere og til at løse problemer med overfyldte religiøse institutioner ved at lade tibetanerne oprette flere institutter og bygge flere faciliteter; kræver, at der gives passende kompensation til tibetanere, der er blevet sat på gaden under ødelæggelserne i Larung Gar, og at de genhuses efter eget valg, således at de kan fortsætte deres religiøse aktiviteter;

3.  beklager dybt, at Folkedomstolen i Barkham har idømt ti tibetanere forskellige straffe, lige fra 5 til 14 års fængsel for at have deltaget i Hans Hellighed Dalai Lamas 80. fødselsdag i Ngaba-amtet;

4.  er dybt bekymret over forværringen af menneskerettighedssituationen i Tibet, som har ført til en stigning i antallet af selvafbrændinger; kritiserer den øgede militære tilstedeværelse på den tibetanske højslette, som kun vil føre til en optrapning af spændingerne i regionen; fordømmer den øgede anvendelse af overvågningssystemer i tibetanske private husstande;

5.  er bekymret over det tiltagende undertrykkende styre, som forskellige mindretal står over for, navnlig tibetanere og uighurer, idet der lægges yderligere begrænsninger på de forfatningsmæssige garantier af deres ret til kulturel ytringsfrihed, religionsfrihed, ytringsfrihed, fredelige forsamlinger og foreningsfrihed, hvilket sår tvivl om Kinas erklærede tilsagn om retsstatsprincippet og respekt for internationale forpligtelser; kræver, at myndighederne respekterer disse grundlæggende frihedsrettigheder;

6.  er bekymret over vedtagelsen af lovpakken om sikkerhedslove og dens indvirkning på mindretal i Kina, især loven om terrorbekæmpelse, som kan føre til sanktioner mod en fredelig tilkendegivelse af den tibetanske kultur og religion, og loven om forvaltning af internationale NGO'er, som vil træde i kraft den 1. januar 2017, og som vil sætte menneskerettighedsgrupper under streng statslig kontrol, da dette udgør en streng topstyret tilgang i stedet for at fremme partnerskab mellem de lokale og de centrale myndigheder og civilsamfundet;

7.  opfordrer indtrængende den kinesiske regering til at ændre bestemmelserne i lovpakken om sikkerhed, der indskrænker spillerummet for civilsamfundsorganisationer og strammer regeringens kontrol af religiøs praksis; opfordrer den kinesiske regering til at tilvejebringe og sikre et fair og sikkert miljø for alle NGO'er og menneskerettighedsforkæmpere, der giver dem mulighed for at operere frit i landet, hvilket i høj grad kunne supplere statens levering af sociale ydelser med en bottom-up-tilgang og bidrage til at fremme såvel sociale som økonomiske, politiske og borgerlige rettigheder;

8.  opfordrer den kinesiske regering til at genoptage dialogen med de tibetanske repræsentanter, som blev afbrudt af Kina i 2010, for at finde en inklusiv politisk løsning på krisen i Tibet; opfordrer til respekt for det tibetanske folks ytrings-, forenings- og religionsfrihed, som er nedfældet i forfatningen; mener, at respekten for mindretals rettigheder er et afgørende element for demokratiet og retsstaten, som er absolut nødvendig for politisk stabilitet;

9.  fordømmer på det kraftigste fængslingen af Ilham Tohti, der afsoner en livsvarig fængselsdom for påstået separatisme; beklager, at legalitetsprincippet ikke blev overholdt, og at han ikke havde ret til et ordentligt forsvar; opfordrer indtrængende de kinesiske myndigheder til at respektere normen om at bevilge et besøg pr. måned til familiemedlemmer;

10.  opfordrer til øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af Ilham Tohti og hans tilhængere, der blev tilbageholdt i forbindelse med hans sag; opfordrer endvidere til, at Ilham Tohtis undervisningstilladelse genindsættes, og at hans frie bevægelighed sikres inden og uden for Kina;

11.  minder om, at det er vigtigt for EU at rejse spørgsmålet om menneskerettighedskrænkelser i Kina, navnlig sagen om mindretal i Tibet og Xinjiang, i forbindelse med alle politiske og menneskerettighedsrelaterede dialoger med de kinesiske myndigheder, i overensstemmelse med EU's tilsagn om en stærk, klar og forenet stemme i sin tilgang til landet, herunder de årlige menneskerettighedsdialoger; påpeger desuden, at Kina som led i sin igangværende reformproces og sit voksende globale engagement har valgt at tilslutte sig de internationale menneskerettighedsrammer ved at undertegne en bred vifte af internationale menneskerettighedstraktater, og opfordrer derfor til at fortsætte dialogen med Kina for at opfylde disse forpligtelser;

12.  beklager, at den 35. runde i EU-Kina-dialogen om menneskerettigheder sandsynligvis ikke vil finde sted inden udgangen af 2016 som aftalt; opfordrer indtrængende den kinesiske regering til at acceptere en dialog på højt niveau i de første uger af 2017;

13.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt regeringen og parlamentet i Folkerepublikken Kina.

(1) EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 118. (2) EUT C 131 E af 8.5.2013, s. 121. (3) EUT C 332 E af 15.11.2013, s. 69. (4) EUT C 285 E af 21.10.2010, s. 80. (5) EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 185. (6) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0458.

Europa-Parlamentets beslutning af 15. december 2016 om situationen for rohingyamindretallet i Myanmar (2016/3027(RSP))

P8_TA(2016)0506 RC-B8-1345/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Myanmar og situationen for rohingyamuslimerne, navnlig beslutningen af 7. juli 2016(1),

–  der henviser til Rådets konklusioner om en EU-strategi med Myanmar/Burma af 20. juni 2016,

–  der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med titlen "Elementer i en EU-strategi over for Myanmar/Burma: et særligt partnerskab for demokrati, fred og velstand",

–  der henviser til redegørelse fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR), Federica Mogherini, om Myanmarunionens nye regering,

–  der henviser til erklæring fra talsmanden af NF/HR af 2. december 2016 om den nylige optrapning af volden i Myanmar,

–  der henviser til den fælles pressemeddelelse af 25. november 2016 om den tredje menneskerettighedsdialog mellem EU og Myanmar,

–  der henviser til Rådets konklusioner om statsløshed af 4. december 2015,

–  der henviser til de seneste briefinger af henholdsvis 29. og 18. november 2016 fra De Forenede Nationers Højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR) og FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Myanmar vedrørende den forværrede menneskerettighedssituation i den nordlige del af delstaten Rakhine,

–  der henviser til rapport af 20. juni 2016 fra FN's højkommissær for menneskerettigheder med titlen: "Situation of human rights of Rohingya Muslims and other minorities in Myanmar",

–  der henviser til resolutionom menneskerettighedssituationen i Myanmar, der blev vedtaget af FN's Menneskerettighedsråd den 24. marts 2016 (31/24),

–  der henviser til rapport af 18. marts 2016 fra FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Myanmar,

–  der henviser til FN-konventionen om flygtninges retsstilling fra 1951 og protokollen hertil fra 1967,

–  der henviser til FN-konventionen fra 1954 om flygtninges retsstilling og konventionen fra 1961 om begrænsning af statsløshed,

–  der henviser til den globale handlingsplan 2014-2024 for afskaffelse af statsløshed fra FN's højkommissær for flygtninge (UNHCR's),

–  der henviser til artikel 18-21 i verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966 og den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, ligeledes fra 1966,

–  der henviser til ASEAN-chartret,

–  der henviser til rapporten fra april 2015 fra gruppen Parliamentarians for Human Rights under Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien (ASEAN) med titlen "The Rohingya Crisis and the Risk of Atrocities in Myanmar: An ASEAN Challenge and Call to Action",

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at FN's højkommissær for menneskerettigheder, Zeid Ra’ad Al Hussein, i sin beretning af 20. juni 2016 beskriver de fortsatte alvorlige krænkelser af rohingyaernes rettigheder, herunder vilkårlig fratagelse af statsborgerskab, der gør dem statsløse, alvorlige begrænsninger af retten til fri bevægelighed, trusler mod deres liv og sikkerhed, nægtelse af retten til sundhedspleje og uddannelse, tvangsarbejde, seksuel vold og begrænsninger af deres politiske rettigheder, hvilket ifølge højkommissæren "muligvis udgør forbrydelser mod menneskeheden"; der henviser til, at Zeid Ra’ad Al Hussein anfører, at rohingyaerne er udelukket fra en række erhverv og har brug for særlige dokumenter for at få adgang til hospitalerne, hvilket har ført til forsinkelser og til, at spædbørn og deres mødre er døde i forbindelse med fødsler; der henviser til John McKissick, leder af UNHCR's kontor i Cox's Bazar i Bangladesh, for nylig officielt har erklæret, at Myanmar forsøger at foretage "etnisk udrensning af det muslimske rohingyamindretal fra sit område"; der påpeger, at menneskerettighedskrænkelserne mod rohingyamindretallet udgør kollektiv afstraffelse;

B.  der henviser til, at bevæbnede personer den 9. oktober 2016 angreb tre politiforposter i nærheden af grænsen til Bangladesh og efterlod ni dræbte politifolk, mens mange våben forsvandt; der henviser til, at regeringen i Myanmar hævdede, at gerningsmændene var rohingyamilitser, og derefter erklærede Maungdaw-distriktet for "operativ zone" med spærretid og andre alvorlige begrænsninger, herunder for journalister og udefrakommende observatører, som ikke har tilladelse til at rejse ind i området;

C.  der henviser til, at lokale kilder ifølge menneskerettighedsorganisationer rapporterer om alvorlige menneskerettighedskrænkelser begået af regeringsstyrker i den såkaldte operative zone; der henviser til, at regeringen i Myanmar har meddelt, at 69 påståede militante oprørere og 17 medlemmer af sikkerhedsstyrkerne er blevet dræbt, en påstand, som ikke kan verificeres af uafhængige kilder på grund af adgangsbegrænsningerne;

D.  der henviser til, at der den 3. november 2016 blev foretaget endnu et angreb på en grænsepost, som kostede en politibetjent livet;

E.  der henviser til, at menneskerettighedsorganisationer, navnlig Human Rights Watch, på grundlag af satellitbilleder har rapporteret om omfattende ødelæggelser af boliger og andre bygninger i den nordlige del af Rakhine, som i øjeblikket er utilgængelig for ngo'er og uafhængige observatører;

F.  der henviser til, at regeringen i Myanmar den 2.-3. november 2016 arrangerede en rundrejse til nogle af de ramte steder i Maungdaw for en delegation bestående af ni udenlandske ambassadører, herunder FN's stedlige koordinator, som bekræftede, at de havde set nedbrændte bygninger i flere byer;

G.  der henviser til, at mindst 25 000 rohingyaer i de seneste uger er flygtet ind i nabolandet Bangladesh, og at 30 000 personer bosat i Rakhine anslås at være blevet fordrevet på grund af volden; der henviser til, at over 56 000 rohingyaer p.t. er registreret hos UNHCR i Malaysia;

H.  der henviser til, at Myanmar siden 2011 har taget skridt til at reformere sin økonomi og sit politiske system; der påpeger, at hæren imidlertid stadig har uforholdsmæssig stor indflydelse på landets anliggender; der henviser til, at der i november 2015 blev valgt et nyt nationalt parlament, og at der i marts 2016 blev indsat en demokratisk valgt national regering;

I.  der henviser til, EU og andre globale aktører som svar herpå har ophævet sanktionerne og ladet Myanmar genindtræde i de globale politiske og økonomiske strukturer; der henviser til, at EU og dets medlemsstater har spillet en vigtig rolle i reform- og åbningsprocessen og bl.a. har bidraget med betydelig udviklingsbistand, uddannelse og teknisk samarbejde, fremme af en omfattende national våbenhvileaftale og handel under initiativet "alt undtagen våben" (EBA); der henviser til, at EU og Myanmar afholder årlige menneskerettighedsdialoger;

J.  der henviser til, at der imidlertid fortsat er mange problemer, bl.a. inden for menneskerettigheder og navnlig hvad angår situationen for det muslimske rohingyamindretal; der henviser til, at over 1 million rohingyamuslimer har levet i Myanmar i generationer, men for øjeblikket er et af verdens mest forfulgte mindretal; der henviser til, at de siden vedtagelsen af den burmesiske statsborgerskabslov i 1982 officielt har været statsløse; der henviser til, at rohingyaerne er uønskede af Myanmars myndigheder og af nabolandene, omend nogle af de sidstnævnte huser store flygtningepopulationer; der henviser til, at Myanmars love institutionaliserer forskelsbehandling af mindretal og navnlig gør rohingyaerne statsløse, eftersom deres midlertidige identitetskort (hvide kort) blev erklæret ugyldige i marts 2015, ligesom de siden 2012 ikke har kunnet få udstedt fødselsattester for deres børn;

K.  der henviser til, at myndighederne i Myanmar fortsat nægter rohingyaerne deres mest grundlæggende rettigheder; der henviser til, at der ifølge en rapport fra april 2015 fra ASEAN Parliamentarians for Human Rights befinder sig omkring 120 000 rohingyaer i mere end 80 lejre for internt fordrevne i Rakhine, med begrænset adgang for humanitære bistandsorganisationer, medens over 100 000 personer i de seneste år er flygtet ad søvejen eller over land, ofte ved menneskesmugleres mellemkomst, til andre lande, og at mange dør under disse farefyldte rejser;

L.  der henviser til forlydender om, at de væbnede styrker i Myanmar i vid udstrækning anvender voldtægt som et regulært våben til at intimidere etniske minoriteter, med katastrofale følger for ofrene; der henviser til, at FN's generalsekretærs særlige repræsentant for seksuel vold i konflikter, Zainab Hawa Bangura, har udtrykt dyb bekymring herover; der henviser til, at Den Internationale Straffedomstol medregner voldtægt og andre former for seksuel vold i sin liste over krigsforbrydelser og handlinger, der udgør forbrydelser mod menneskeheden; der fremhæver, at rohingyakvinder er ofre for flere forskellige former for forskelsbehandling, herunder seksuelle overgreb og tvangssterilisering;

M.  der henviser til, at der er alvorlig bekymring over situationen for LGBTI-samfundet i Myanmar, herunder rohingyaerne, som stadig bliver forfulgt og kriminaliseret under påskud af en bestemmelse fra kolonitiden, sektion 377 i straffeloven, og som fortsat udsættes for vilkårlig arrestation og tilbageholdelse, intimidering, fysiske og seksuelle overgreb og nægtelse af sundhedsydelser;

N.  der henviser til, at Aung San Suu Kyi på et møde med FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Myanmar, Yanghee Lee, meddelte, at regeringen ikke vil anvende betegnelsen "rohingya" – i videreførelse af den politik, der blev praktiseret under militærdiktaturet – eftersom den anses for at være opildnende i lighed med termen "bengali", og i stedet foreslår en ny betegnelse: "det muslimske samfund i delstaten Rakhine";

O.  der henviser til, at Myanmar har gjort sig visse bestræbelser for at fremme fredsprocessen ud over sine forberedelser til en national fredskonference; der henviser til, at det er afgørende at bevare den nationale våbenhvile og inddrage alle etniske væbnede grupper for at sikre fred, velstand og enhed i landet;

1.  er stærkt foruroliget over beretninger om voldsomme sammenstød i den nordlige del af Rakhine og beklager tabet af menneskeliv, levebrød og boliger og rapporterne om overdreven magtanvendelse fra de væbnede styrker i Myanmar; medgiver, at Myanmars myndigheder har pligt til at efterforske angrebene den 9. oktober 2016 og retsforfølge de ansvarlige, men understreger, at det skal ske under overholdelse af menneskerettighedsnormer og -forpligtelser;

2.  opfordrer indtrængende militæret og sikkerhedsstyrkerne til omgående at ophøre med drab, chikane og voldtægter rettet mod rohingyafolket og afbrænding af deres hjem;

3.  påskønner meddelelsen fra regeringen i Myanmar om oprettelsen af en kommission, der skal undersøge de seneste voldshandlinger i delstaten Rakhine; opfordrer regeringen i Myanmar til at give FN og andre eksterne observatører adgang til at bistå med efterforskningen af de seneste begivenheder i Maungdaw-distriktet i Rakhine, herunder angrebene den 9. oktober 2016 og regeringens opfølgning heraf; understreger nødvendigheden af retsforfølgning af de ansvarlige og af retfærdighed for ofrene for krænkelser;

4.  insisterer på, at dette kun bør være det første skridt i en bredere indsats for at bringe straffriheden for forbrydelser mod rohingyamindretallet til ophør; er navnlig forfærdet over forlydender om seksuel vold som et middel til intimidering og krigsvåben i undertrykkelsen af rohingyamindretallet og kræver retsforfølgning af gerningsmændene til disse forbrydelser;

5.  anmoder endvidere regeringen i Myanmar om straks at give adgang for humanitær til alle konfliktområder og fordrevne personer;

6.  kræver, at regeringen og de civile myndigheder i Myanmar omgående bringer den frygtelige forskelsbehandling og segregering af rohingyamindretallet til ophør;

7.  opfordrer derfor Myanmars regering til at reformere loven om statsborgerskab fra 1982 og give rohingyamindretallet deres statsborgerskab tilbage; opfordrer indtrængende Myanmars regering og myndighederne i delstaten Rakhine til straks at begynde at registrere alle børn ved fødslen;

8.  opfordrer Myanmars regering til at ophæve alle unødvendige, diskriminerende og uforholdsmæssige restriktioner i Rakhine;

9.  opfordrer Myanmars regering til at bekæmpe menneskesmugling og grænseoverskridende organiseret kriminalitet;

10.  opfordrer Myanmars regering til at forbedre sit samarbejde med FN, herunder UNHCR og mandathaverne under de særlige procedurer; opfordrer indtrængende Myanmars regering til at efterkomme henstillingerne i FN's Menneskerettighedsråds resolution 31/24 om menneskerettighedssituationen i Myanmar; opfordrer Myanmars regering til at indbyde FN's højkommissær for menneskerettigheder til at åbne et kontor i landet, udstyret med et fuldt mandat og tilstrækkeligt personale;

11.  opfordrer Myanmars regering til utvetydigt at fordømme enhver tilskyndelse til racehad eller religiøst had, til at træffe foranstaltninger med henblik på at bringe hadefulde udtalelser, herunder fra radikale buddhistiske grupper, til ophør og bekæmpe social diskrimination og fjendtligheder mod rohingyamindretallet; opfordrer endvidere Myanmars regering til at opretholde den universelle ret til religions- og trosfrihed;

12.  opfordrer Sakharovprismodtageren Aung San Suu Kyi til at benytte sin nøgleposition i Myanmars regering til at forbedre situationen for rohingyamindretallet; minder om erklæringen af 18. maj 2015 fra talspersonen for Aung San Suu Kyis parti om, at regeringen i Myanmar bør give rohingyamindretallet dets ret til statsborgerskab tilbage;

13.  anbefaler, at regeringerne i de lande, der modtager mange rohingyaflygtninge, samarbejder tæt med UNHCR, som har den fornødne tekniske ekspertise til at screene for flygtningestatus og mandat til at beskytte flygtninge og statsløse personer; opfordrer indtrængende disse lande til at respektere princippet om non-refoulement og ikke sende rohingyaflygtninge tilbage, før der er fundet en tilfredsstillende og værdig løsning på deres situation; opfordrer navnlig Bangladesh til at tillade indrejse for rohingyaflygtninge, og udtrykker samtidig sin anerkendelse af den indsats, Bangladesh allerede har gjort for at huse flere hundrede tusinde flygtninge;

14.  bifalder Rådets konklusioner af 20. juni 2016 vedrørende en EU-strategi for Myanmar/Burma; finder, at EU rent faktisk har en strategisk interesse i at styrke sine forbindelser med Myanmar; mener, at den nye regering har en historisk mulighed for såvel som en pligt til at konsolidere demokratiet og skabe fred, national forsoning og velstand; er af den opfattelse, at en yderligere uddybning af forbindelserne mellem EU og Myanmar skal betinges af reelle forbedringer på menneskerettighedsområdet i landet;

15.  tilslutter sig desuden opfordringerne i Rådets konklusioner om opbygning af effektive, demokratiske institutioner og et stærkt civilsamfund, respekt for grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder samt fremme af god regeringsførelse;

16.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at fortsætte den regelmæssige bilaterale menneskerettighedsdialog og drøfte situationen vedrørende problematisk lovgivning og diskrimination af mindretal, især rohingyafolket, nærmere og til at rapportere tilbage til Parlamentet om resultatet af disse drøftelser;

17.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at fortsætte deres støtte til de nye demokratiske strukturer i Myanmar og til især at fokusere på teknisk samarbejde med henblik på at forbedre de forskellige statslige funktioner;

18.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at opretholde overvågningen af Myanmar i FN's Menneskerettighedsråd under dagsordenspunkt 4;

19.  opfordrer EU til fortsat at støtte UNHCR i dets bestræbelser på at hjælpe rohingyaflygtninge i den syd- og sydøstasiatiske region;

20.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at støtte UNHCR's globale handlingsplan for udryddelse af statsløshed 2014-2024;

21.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Myanmars regering og parlament, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Kommissionen, EU-medlemsstaternes regeringer og parlamenter, ASEAN's generalsekretær, ASEAN's Mellemstatslige Menneskerettighedskommission, FN's særlige rapportør for menneskerettighedssituationen i Myanmar, FN's højkommissær for flygtninge og FN's Menneskerettighedsråd;

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0316.

Europa-Parlamentets beslutning af 15. december 2016 om massegrave i Irak (2016/3028(RSP))

P8_TA(2016)0507 RC-B8-1344/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine beslutninger af 27. oktober 2016 om situationen i det nordlige Irak/Mosul(1), af 27. februar 2014 om situationen i Irak(2), af 18. september 2014 om situationen i Irak og Syrien og IS' offensiv, herunder forfølgelsen af mindretal(3), af 12. februar 2015 om den humanitære krise i Irak og Syrien, særlig i forbindelse med IS(4), af 12. marts 2015 om ISIS/Daeshs nylige angreb og bortførelser i Mellemøsten, som især er gået ud over assyrere(5), og af 4. februar 2016 om systematiske massemord på religiøse mindretal begået af det såkaldte ISIS/Daesh(6),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 23. maj 2016 om den regionale EU-strategi for Syrien og Irak samt over for truslen fra Daesh, af 14. december 2015 om Irak, af 16. marts 2015 om den regionale EU-strategi for Syrien og Irak samt over for truslen fra ISIS/Daesh, af 20. oktober 2014 om ISIS/Daesh-krisen i Syrien og Irak, af 14. april 2014 og 12. oktober 2015 om Syrien og af 15. august 2014 om Irak samt Det Europæiske Råds konklusioner af 30. august 2014 om Irak og Syrien,

–  der henviser til de erklæringer om Irak og Syrien, som næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) har fremsat,

–  der henviser til rapporten fra august 2016 fra Kontoret for FN's højkommissær for menneskerettigheder og Menneskerettighedskontoret ved FN's bistandsmission for Irak (UNAMI) med titlen "A Call for Accountability and Protection: Yezidi Survivors of Atrocities Committed by ISIL”,

–  der henviser til Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol af 1998 og dens bestemmelser om jurisdiktion for så vidt angår folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og aggressionsforbrydelser,

–  der henviser til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Republikken Irak,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 2253 (2015),

–  der henviser til FN-pagten,

–  der henviser til Europa-Parlamentets beslutning om at tildele 2016-Sakharovprisen for tankefrihed til to irakiske yazidi-aktivister og tidligere fanger hos ISIS/Daesh, Nadia Murad og Lamiya Aji Bashar,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at ISIS/Daesh i august 2014 angreb yazidi-samfund omkring byen Sinjar i den irakiske Ninive-provins og angiveligt dræbte tusinder; der henviser til, at der er fundet adskillige massegrave, efter at kurdiske styrker i december 2014 generobrede områder nord for Sinjar-bjerget; der henviser til, at da de kurdiske styrker generobrede byen Sinjar i midten af november 2015, blev der opdaget yderligere mordsteder og åbenbare massegrave;

B.  der henviser til, at de grusomheder, der på systematisk og udbredt måde blev begået af ISIS/Daesh, var rettet mod og havde til formål at udslette det yazidiske folk; der henviser til, at sådanne grusomheder ifølge folkeretten, navnlig artikel II i FN's konvention fra 1948 om forebyggelse af og straf for folkedrab, udgør et folkedrab;

C.  der henviser til, at Parlamentet, som den 4. februar 2016 anerkendte, at ISIS/Daesh begår folkedrab mod kristne og yazidier samt mod andre personer, der tilhører religiøse og etniske mindretal, har fået følgeskab af Europarådet, USA's udenrigsministerium, USA's kongres, Det Forenede Kongeriges parlament, det australske parlament og andre nationale og internationale institutioner med hensyn til at anerkende, at de grusomheder, som ISIS/Daesh begår mod religiøse og etniske mindretal i Irak, omfatter krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab;

D.  der henviser til, at Ninive-sletten, Tal Afar og Sinjar samt regionen som helhed længe har været det oprindelige hjemland for kristne (kaldæere/syrisk kristne/assyrere), yazidier, sunni- og shiaarabere, kurdere, shabaker, turkmenere, kakkaier, sabean-mandæere og andre, hvor de – til trods for perioder med ekstern vold og forfølgelse – har boet i århundreder i en ånd af generel pluralisme, stabilitet og indbyrdes samarbejde frem til begyndelsen af dette århundrede og ISIS'/Daeshs besættelse af store dele af regionen i 2014;

E.  der henviser til, at ISIS/Daesh siden den 27. oktober 2016 har flyttet bortførte kvinder, herunder yazidiske kvinder, til Mosul og Tel Afar; der henviser til, at nogle af disse kvinder angiveligt blev ”fordelt” til ISIS/Da'esh-krigere, mens andre har fået at vide, at de vil blive brugt til at ledsage ISIS/Daesh-konvojer;

F.  der henviser til, det er af afgørende betydning at beskytte, bevare og analysere alle massegrave i Irak og Syrien for at bevare og indsamle bevismateriale om de krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab, der er begået af ISIS/Daesh, og for at stille gerningsmændene til forbrydelserne til ansvar; der henviser til, at ofrenes pårørende bør tilbydes psykologisk og logistisk støtte;

G.  der henviser til, at adskillige lokale organisationer har dokumenteret ISIS/Daeshs forbrydelser mod det yazidiske samfund, men at de kun har begrænset kapacitet; der henviser til, at der ifølge internationale menneskerettighedsorganisationer, som f.eks. Human Rights Watch, ikke er nogen internationale retsmedicinske eksperter, der har udført arbejde på området, på trods af politisk støtte til en sådan mission fra en række lande, herunder USA og Tyskland;

H.  der henviser til, at FN's højkommissær for menneskerettigheder den 11. november 2016 udtalte: ”Ved at indbringe situationen i Irak for Den Internationale Straffedomstol, ved at give irakiske domstole kompetence i forbindelse med internationale forbrydelser og ved at reformere strafferetssystemet og styrke dommernes mulighed for at dokumentere, efterforske og retsforfølge overtrædelser, kan Iraks regering sikre retfærdighed og grundlaget for en varig fred i landet. Hvis dette ikke sker, kan det indebære alvorlig fare for den varige fred og sikkerhed, som det irakiske folk fortjener";

I.  der henviser til, at den irakiske hær med støtte fra den samlede koalition mod ISIS/Daesh og den kurdiske regionalregerings peshmerga-styrker har iværksat en operation for at befri Iraks næststørste by, Mosul, og resten af Iraks territorium, der stadig er besat af ISIS/Da'esh;

1.  fordømmer uforbeholdent de fortsatte grusomheder og grove krænkelser af den humanitære folkeret og den internationale menneskerettighedslovgivning begået af ISIS/Daesh; bemærker med overvældende forfærdelse den fortsatte afsløring af nye massegrave i Irak og Syrien, hvilket er bevis på de terrorhandlinger, der er begået af ISIS/Daesh; udtrykker sin medfølelse med alle dem i Irak, der har mistet deres slægtninge som følge af forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser begået af ISIS/Daesh og dets tilhængere;

2.  opfordrer indtrængende det internationale samfund, navnlig FN's Sikkerhedsråd, til at betragte de fundne massegrave i Irak som yderligere bevis på folkedrab og indbringe ISIL/Daesh for Den Internationale Straffedomstol (ICC);

3.  opfordrer de irakiske myndigheder, herunder den kurdiske regionalregering, til omgående at tage skridt til at beskytte de gravsteder omkring bjerget Sinjar, der er blevet tilgængelige, efter at området er blevet tilbageerobret fra ISIS/Daesh, og til at træffe alle andre nødvendige foranstaltninger for at bevare beviserne for de krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, der er begået af ISIS/Daesh, for at sikre ansvarliggørelse;

4.  opfordrer de irakiske myndigheder til at indbyde internationale retsmedicinske eksperter, herunder eksperter med erfaring med at arbejde for straffedomstole, med henblik på at kortlægge alle massegrave og bidrage til at bevare og analysere de beviser, der blev fundet i massegrave, der først for nylig er blevet tilgængelige, eftersom ekshumering uden retsmedicinske eksperter kan ødelægge afgørende beviser og i høj grad vanskeliggøre identificeringen af ligene;

5.  opfordrer EU, dets medlemsstater og andre potentielle internationale donorer til at hjælpe og yde fuld støtte til den irakiske regering med henblik på at etablere de menneskelige ressourcer og den nødvendige infrastruktur til beskyttelse og analyse af bevis, der kan være afgørende for de fremtidige interne og internationale ansvarliggørelsesprocesser vedrørende krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab;

6.  er især foruroliget over situationen for kvinder og børn i konflikten, navnlig de yazidiske kvinder og børn, som er ofre for forfølgelse, henrettelser, tortur, seksuel udnyttelse og andre grusomheder; insisterer på, at der bør stilles en fuld vifte af lægelige tjenesteydelser rådighed, især for voldtægtsofre; opfordrer som et hasteanliggende EU og dets medlemsstater til i den forbindelse at arbejde tæt sammen med og støtte Verdenssundhedsorganisationen (WHO); opfordrer til øjeblikkelig løsladelse af alle kvinder og børn, der fortsat holdes fanget af ISIS/Daesh;

7.  gentager sin fulde støtte til den irakiske hær, styrkerne i den samlede koalition mod ISIS/Daesh, den kurdiske regionalregerings peshmerga-styrker og deres allierede i deres bestræbelser på at befri Mosul og andre dele af landet fra ISIS/Daeshs tilstedeværelse samt dets støtte til Iraks uafhængighed, suverænitet og territoriale integritet;

8.  minder om, at de irakiske myndigheder skal tage konkrete skridt til at sørge for civiles sikkerhed under felttoget, herunder ved at træffe alle mulige forholdsregler for at undgå civile tab og menneskerettighedskrænkelser under fremstødet; fremhæver, at styrkerne i landet skal efterleve den humanitære folkeret og den internationale menneskerettighedslovgivning under operationerne;

9.  udtrykker sin støtte til Republikken Irak og dets folk med hensyn til at anerkende oprettelsen af en politisk, social og økonomisk levedygtig og bæredygtig provins for så vidt angår Ninive-sletten og regionerne Tal Afar og Sinjar i overensstemmelse med de lovlige tilkendegivelser om regional selvstændighed, som er sikret i den irakiske forfatning;

10.  understreger, at de fordrevne, oprindelige folks ret til at vende tilbage til deres hjem på Ninive-sletten, Tal Afar og Sinjar – hvoraf mange er internt fordrevne i Irak – bør være en politisk prioritet for den irakiske regering, der støttes af EU, dets medlemsstater og det internationale samfund; understreger, at disse befolkningsgrupper med støtte fra den irakiske regering og den kurdiske regionalregering fuldt ud bør garanteres deres menneskerettigheder, herunder politisk ligestilling, og deres ejendomsrettigheder, som bør gå forud for alle ejendomsrettigheder, som påberåbes af andre;

11.  opfordrer indtrængende Irak til at blive medlem af ICC for at gøre det muligt at retsforfølge ISIS/Daesh for krigsforbrydelser, folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden;

12.  opfordrer det internationale samfund, herunder EU's medlemsstater, til at retsforfølge ISIS/Daesh medlemmer inden for deres jurisdiktion, herunder ved at anvende princippet om universel jurisdiktion;

13.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Republikken Iraks regering og det irakiske Repræsentanternes Råd samt den regionale regering i Kurdistan.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0422. (2) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0171. (3) EUT C 234 af 28.6.2016, s. 25. (4) EUT C 310 af 25.8.2016, s. 35. (5) EUT C 316 af 30.8.2016, s. 113. (6) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0051.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. december 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (Revision af suspensionsmekanismen) (COM(2016)0290 – C8-0176/2016 – 2016/0142(COD))

P8_TA(2016)0508 A8-0235/2016

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0290),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 77, stk. 2a, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0176/2016),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 7. december 2016 forpligtede sig til at godkende Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0235/2016),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning faslagt ved førstebehandlingen den 15. december 2016 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2017/... om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (revision af suspensionsmekanismen)

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2017/371.)

Europa-Parlamentets beslutning af 15. december 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesdirektiv om ændring af bilag I-V til Rådets direktiv 2000/29/EF om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (D047308/01 – 2016/3010(RSP))

P8_TA(2016)0509 B8-1334/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Kommissionens gennemførelsesdirektiv om ændring af bilag I-V til Rådets direktiv 2000/29/EF om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (D047308/01),

–  der henviser til Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet(1), særlig artikel 14, stk. 2, litra c) og d), og artikel 18, stk. 2,

–  der henviser til artikel 11 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 af 26. oktober 2016 om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere(3),

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/715 af 11. maj 2016 om fastlæggelse af foranstaltninger med hensyn til visse frugter med oprindelse i visse tredjelande for at forhindre indslæbning i og spredning inden for Unionen af skadegøreren Phyllosticta citricarpa (McAlpine) Van der Aa(4),

–  der henviser til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets videnskabelige udtalelse af 30. januar 2014(5),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 106, stk. 2 og 3,

A.  der henviser til, at formålet med udkastet til Kommissionens gennemførelsesdirektiv er at ændre bilag I-V til Rådets direktiv 2000/29/EF; der henviser til, at direktiv 2000/29/EF vil blive ophævet og erstattet af forordning (EU) 2016/2031 om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere, så snart denne træder i kraft;

B.  der henviser til, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesdirektiv er i strid med de mål, der er angivet i forordning (EU) 2016/2031, idet det undergraver kravene vedrørende indførsel i Unionen af visse frugter, der er modtagelige over for skadegørere, navnlig citrusfrugtsortplet og citruskræft;

1.  finder, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesdirektiv ikke er i overensstemmelse med EU-retten, eftersom den ikke er forenelig med formålet med forordning (EU) 2016/2031, som er at fastsætte de plantesundhedsmæssige risici, som udgøres af enhver art, stamme eller biotype af patogener, dyr eller parasitplanter, der er skadelige for planter eller planteprodukter ("skadegørere"), og foranstaltninger til at begrænse disse risici til et acceptabelt niveau; minder om, at så snart forordning (EU) 2016/2031 træder i kraft (dvs. den 14. december 2019), vil den ophæve og erstatte direktiv 2000/29/EF;

2.  anmoder Kommissionen om at ændre udkastet til gennemførelsesdirektiv(6) som følger:

Udkast til gennemførelsesdirektiv   Modifikation Modifikation 1 Udkast til gennemførelsesdirektiv Bilag – punkt 4 – litra a – nr. i – led 6 – punkt 16.2 – litra e or udgår (e)  in the case of fruits destined for processing, official inspections prior to export have shown that the fruits are free from symptoms of Xanthomonas citri pv. citri and Xanthomonas citri pv. aurantifolii, and transport and processing takes place under conditions, approved in accordance with the procedure referred to in Article 18(2). Modifikation 2 Udkast til gennemførelsesdirektiv Bilag – punkt 4 – litra a – nr. i – led 7 – punkt 16.4 – litra d – afsnit 4 a (nyt) Indførsel i Unionen af de pågældende frugter med oprindelse i tredjelande De pågældende frugter med oprindelse i tredjelande skal ledsages af et plantesundhedscertifikat, som omhandlet i artikel 13, stk. 1, punkt ii), første afsnit, i direktiv 2000/29/EF, og som under overskriften "Tillægserklæring" indeholder følgende elementer: i)  en erklæring, hvoraf det fremgår, at de pågældende frugter har oprindelse i en produktion, der har været underkastet behandlinger mod Phyllosticta citricarpa på passende tidspunkter siden begyndelsen af den seneste vækstperiode, vedtages efter proceduren i artikel 18, stk. 2; ii)  en erklæring, hvoraf det fremgår, at der er blevet foretaget en passende offentlig kontrol på produktionsmarken i vækstsæsonen, og at der ikke er blevet observeret symptomer på Phyllosticta citricarpa i den pågældende frugt siden begyndelsen af den seneste vækstperiode; iii)  en erklæring, hvoraf det fremgår, at der mellem ankomst og emballering i emballeringsfaciliteterne er udtaget prøver af mindst 600 frugter af hver art pr. 30 ton, eller en del heraf, som så vidt muligt er udvalgt på grundlag af mulige symptomer på Phyllosticta citricarpa, og at alle frugter, der indgår i prøven, og som viser symptomer, er blevet undersøgt og fundet fri for skadegøreren; iv)  i tilfælde af Citrus sinensis (L.) Osbeck ”Valencia”, ud over erklæringerne i litra a), b) og c): en erklæring, hvoraf det fremgår, at der er udtaget en prøve pr. 30 ton, eller en del heraf, som er blevet undersøgt for latent infektion og fundet fri for Phyllosticta citricarpa. Krav til inspektioner af de pågældende frugter med oprindelse i tredjelande inden for Unionen. De pågældende frugter med oprindelse i tredjelande underkastes en omhyggelig kontrol på indførselsstedet eller på bestemmelsesstedet, der er fastsat i overensstemmelse med Kommissionens direktiv 2004/103/EF. Disse inspektioner foretages af prøver af mindst 200 frugter af hver art af de pågældende frugter pr. parti på 30 ton, eller en del heraf, der er udvalgt på grundlag af mulige symptomer på Phyllosticta citricarpa. Hvis der påvises symptomer på Phyllosticta citricarpa under de inspektioner, der er omhandlet i stk. 1, skal forekomsten af skadegøreren bekræftes eller tilbagevises ved at undersøge de frugter, der viser symptomer. Ved bekræftet forekomst af Phyllosticta citricarpa vil det parti, som prøven er taget fra, blive nægtet indførsel i Unionen. Krav til sporbarhed Af hensyn til sporbarheden må de pågældende frugter kun indføres i Unionen, hvis de opfylder følgende betingelser: i)  Produktionsmarken, emballeringsfaciliteterne, eksportører og andre aktører, der er involveret i håndteringen af de pågældende frugter, er officielt registreret til formålet. ii)  Under hele flytningen fra produktionsmarken til importstedet i Unionen skal de pågældende frugter ledsages af dokumenter, der er udstedt under tilsyn af den relevante nationale plantebeskyttelsesmyndighed. iii)  Hvis de pågældende frugter har oprindelse i tredjelande, skal der som supplement til litra a) og b) opbevares detaljerede oplysninger om behandlinger før og efter høst. Modifikation 3 Udkast til gennemførelsesdirektiv Bilag – punkt 4 – litra a – nr. i – led 7 – punkt 16.4 – litra e or udgår (e)  in the case of fruits destined for processing, official visual inspections prior to export have shown that the fruits are free from symptoms of Phyllosticta citricarpa (McAlpine) Van der Aa, and a statement that the specified fruits originate in a field of production subjected to appropriate treatments against Phyllosticta citricarpa carried out at the appropriate time is included in the certificates referred to in Article 13(1)(ii) under the rubric “Additional declaration”, and transport and processing takes place under conditions, approved in accordance with the procedure referred to in Article 18(2). Modifikation 4 Udkast til gennemførelsesdirektiv Bilag – punkt 4 – litra a – nr. i – led 8 – punkt 16.6 – litra d (d)  have been subjected to an effective treatment to ensure freedom from Thaumatotibia leucotreta (Meyrick). The treatment data to be indicated on the certificates referred to in Article 13(1)(ii). (d)  have been subjected to an effective treatment to ensure freedom from Thaumatotibia leucotreta (Meyrick). Hvad angår frugter af Citrus L., dog ikke frugter af Citrus limon (L.) Osbeck og Citrus aurantifolia (Christm.) Swingle, skal det være officielt konstateret, at frugterne er blevet underkastet kuldebehandling (24 dage ved 0,55º C med 3 dages forkøling) eller en alternativ, bæredygtig og effektiv behandling, der har samme virkning, og som er blevet valideret i henhold til proceduren i artikel 18, stk. 2, på grundlag af en EFSA-evaluering, for at sikre, at de er frie for Thaumatotibia leucotreta (Meyrick). The treatment data to be indicated on the certificates referred to in Article 13(1)(ii).

3.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1. (2) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13. (3) 3 EUT L 317 af 23.11.2016, s. 4. (4) EUT L 125 af 13.5.2016, s. 16. (5) Videnskabelig udtalelse efter anmodning fra Europa-Kommissionen (spørgsmål nr. EFSA-Q-2013-00334) om risikoen for Phyllosticta citricarpa (Guignardia citricarpa) for EU's område med identifikation og evaluering af muligheder for risikobegrænsning. EFSA Journal 2014; 12(2):3557. (6) Kommissionen sendte kun den engelske udgave af sit udkast til gennemførelsesdirektiv til Parlamentet, da udkastet ikke blev oversat til de øvrige officielle sprog.

Europa-Parlamentets beslutning af 15. december 2016 om støtte til thalidomidofre (2016/3029(RSP))

P8_TA(2016)0510 B8-1341/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til den forestående ændring af Thalidomide Foundation Act, som af den tyske regering kan anvendes til at tillade de thalidomidofre, der er godkendt som sådan af domstolsudpegede forsikringsordninger eller er omfattet af nationale offentlige ordninger, at opnå kollektiv adgang til den særlige fond under den tyske Conterganstiftung (Thalidomide Foundation),

–  der henviser til det spanske kongelige dekret 1006/2010 af 5. august 2010, som regulerer proceduren for ydelse af støtte til personer, der blev udsat for thalidomid i Spanien i perioden 1960-1965,

–  der henviser til det omtrentlige antal thalidomidpatienter i EU (ca. 2 700 i Tyskland (kilde: den tyske regering), ca. 500 i Italien (kilde VITA – Associazione Vittime Italiane Thalidomide), 500 i Det Forenede Kongerige, 100 i Sverige (kilde: DLA Piper study) og 200 i Spanien (kilde: Avite Spain)),

–  der henviser til rapporten fra Universität Heidelberg med titlen "Wiederholt durchzuführende Befragungen zu Problemen, speziellen Bedarfen und Versorgungsdefiziten von contergangeschädigten Menschen (2010-2013)" (undersøgelser, der skal gentages med mellemrum, om de problemer, særlige behov og mangler, der opleves af thalidomidofre), som indeholder detaljer om thalidomidofres stigende helbredsproblemer og specifikke behov og manglerne i støtten til disse ofre,

–  der henviser til Firefly-rapporten fra januar 2015, der understreger forringelsen af thalidomidofrenes fysiske og psykiske sundhed og deres fremtidige behov(1),

–  der henviser til den rapport, som i maj 2015 blev bestilt af sundhedsministeriet i den tyske delstat Nordrhein-Westfalen, der indeholder en undersøgelse af thalidomidofres livskvalitet samt prognoser vedrørende deres fremtidige behov (Universität Köln-rapporten)(2),

–  der henviser til de åbne skrivelser fra formændene for Europa-Parlamentets politiske grupper, hvori det understreges, at thalidomidofre lever med kroniske invaliderende smerter og lider under uopfyldte behov,

–  der henviser til den pressekonference, der blev afholdt den 27. maj 2015 i Europa-Parlamentet i Bruxelles, hvorunder medlemmer fra alle politiske grupper understregede behovet for, at thalidomidofre modtager støtte i forbindelse med deres sundhedsmæssige problemer(3),

–  der henviser til festlighederne i forbindelse med EU's jubilæum i september 2015, som markerede, at der var gået 50 år siden vedtagelsen af den første lægemiddellovgivningen i Europa til beskyttelse af EU's borgere, hvilket er en yderligere anerkendelse af, at effektiv lægemiddellovgivning blev indført i kølvandet på tusindvis af spædbørnsdødsfald og alvorlige fosterskader som følge af indtagelsen af thalidomid under graviditet,

–  der henviser til forespørgslen til Kommissionen (O-000035/2016 – B8-0120/2016) og til plenardebatten om thalidomid den 9. marts 2016,

–  der henviser til skrivelse af 5. marts 2015 fra det internationale advokatfirma Ince og Co., der beskriver, hvordan den manglende farmaceutiske overvågning og tilbageholdelse af bevismateriale om konsekvenserne af thalidomids har indvirket på ofrenes sundhed(4),

–  der henviser til erklæringen af juni 2016 fra den tyske forbundsregering om behovet for at tage ansvar for og yde ubureaukratisk støtte til thalidomidofre(5),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at stoffet thalidomid blev markedsført af Chemie Grünenthal GmbH i slutningen af 1950'erne og begyndelsen af 1960'erne som et sikkert lægemiddel til behandling af morgenkvalme, hovedpine, hoste, søvnløshed og almindelig forkølelse; der henviser til, at det resulterede i død og misdannelse af tusindvis af spædbørn, da midlet i mange europæiske lande var blevet indtaget af gravide kvinder;

B.  der henviser til, at dokumenter fra tidspunktet for thalidomidskandalen, som er blevet uafhængigt verificeret af det internationale advokatfirma Ince og Co., viser, at der var stor mangel på effektiv farmaceutisk kontrol i Forbundsrepublikken Tyskland, i modsætning til i andre lande som f.eks. USA, Frankrig, Portugal og Tyrkiet;

C.  der henviser til, at uafhængigt kontrollerede undersøgelser(6) drager den ubarmhjertige slutning, at Forbundsrepublikken Tyskland i 1970 påvirkede straffesagen mod Chemie Grünenthal GmbH, den tyske producent af thalidomid, og at fabrikantens ansvar som følge heraf ikke kunne fastslås på behørig vis; der endvidere henviser til, at der blev taget skridt til at forhindre civile søgsmål mod denne virksomhed, hvilket meget vel kan have forhindret ofre i at opnå retfærdighed eller tilstrækkelig finansiel støtte til deres aktuelle og fremtidige sundhedsproblemer;

D.  der henviser til, at de nyligt offentliggjorte uafhængige rapporter i Tyskland (Universität Heidelberg-rapporten og Universität Köln-rapporten) og Det Forenede Kongerige (Firefly-rapporten) konkluderer, at de overlevende thalidomidofre har behov for øget støtte i forbindelse med deres uopfyldte sundhedsbehov, til deres mobilitet og til at kunne leve uafhængigt, idet deres tilstand i stigende grad forværres på grund af arten af deres handicap og den manglende støtte lige siden deres fødsel;

E.  erkender, at selvom Tyskland bærer et særligt ansvar, så er andre nationale myndigheder også ansvarlige for at sikre en fair behandling af deres egne thalidomidofre;

F.  anerkender, at formændene for de politiske grupper i Europa-Parlamentet i åbne skrivelser har støttet indsatsen for at hjælpe thalidomidofre for så vidt angår deres sundhedsmæssige behov;

G.  minder om den pressekonference, der blev afholdt i maj 2015 i Bruxelles, som blev støttet af alle de politiske grupper i Europa-Parlamentet, og som fremhævede thalidomidofrenes endnu udækkede sundhedsbehov;

H.  minder om, at Kommissionen i Bruxelles i september 2015 fejrede 50-året for vedtagelsen af den første del af EU's lægemiddellovgivning, som i vid udstrækning er en følge af thalidomidskandalen; understreger, at mens det regelsæt, som efterfølgende blev udviklet, har spillet en vigtig rolle i beskyttelsen af millioner af EU-borgere fra lignende katastrofer i de sidste 50 år, så har thalidomidofrene levet med lægemidlets smertefulde og invaliderende konsekvenser;

I.  minder om, at medlemmer fra alle politiske grupper på plenarmødet i marts 2016 i Strasbourg fremhævede, at det haster med støtte til thalidomidofrenes uopfyldte behov, og at kommissæren med ansvar for sundhed og fødevaresikkerhed, Vytenis Andriukaitis, erklærede, at han påskønnede viljen til at finde en passende løsning for alle thalidomidofre, som ville forbedre deres livskvalitet;

J.  bemærker, at der nu er både mulighed og vilje i Europa-Parlamentet og Kommissionen til i overensstemmelse med etiske og humanitære standarder at rette op på skaderne efter manglende farmaceutisk kontrol og den efterfølgende tilintetgørelse af beviser, som førte til thalidomid-tragedien;

K.  bekræfter den erklæring, der blev fremsat i juni 2016 af den tyske forbundsregering(7), om, at den må tage et ansvar og yde finansiel støtte, uden tunge administrative procedurer og langvarige individuelle afprøvninger;

L.  bemærker, at den tyske forbundsregering i juni 2016 også anerkendte, at der var behov for en ændring i Thalidomide Foundation Act i Tyskland, og at det var muligt at gennemføre en sådan inden januar 2017;

M.  bemærker, at mange overlevende i hele EU ofte er ude af stand til at ansøge om midler til at dække udgifterne til sociale ydelser, hvilket i dag er den største bekymring hos thalidomidofrene, som nu er i 50'erne og 60'erne, og som i endnu højere grad får brug for disse tjenester i de kommende år, når deres plejere, der ofte er deres partnere eller slægtninge, selv risikerer at blive syge eller gå bort;

1.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at samordne aktioner og foranstaltninger til formelt at anerkende og yde kompensation til thalidomidofrene;

2.  opfordrer den tyske forbundsregering til at benytte sig af lejligheden til i forbindelse med den forestående ændring af Thalidomide Foundation Act at sikre de thalidomidofre, der er godkendt som sådan af domstolsudpegede forsikringsordninger eller er omfattet af nationale offentlige ordninger, adgang til den særlige sundhedsfond under den tyske Conterganstiftung für behinderte Menschen (Thalidomide Foundation for People with Disabilities);

3.  anmoder om, at de overlevende thalidomidofre i Det Forenede Kongerige, Spanien, Italien, Sverige og andre medlemsstater får mulighed for at deltage i ordningen på gruppebasis, hvis deres status som thalidomid-ramte personer er blevet godkendt bona fide i deres egne lande;

4.  opfordrer de spanske myndigheder til at revidere den proces, der blev indledt af regeringen i 2010, og til at lette den korrekte identifikation af og kompensation til spanske thalidomidofre i deres nationale ordning, som anført i det ikke-lovgivningsmæssige forslag om beskyttelse af thalidomid-ramte personer (161/000331), som blev godkendt enstemmigt af den spanske kongres den 24. november 2016;

5.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at etablere en rammeprotokol på EU-plan, i henhold til hvilken alle EU-borgere, som er berørt af thalidomid, vil modtage lignende kompensationsbeløb, uanset hvilken medlemsstat de kommer fra, og til at udarbejde et EU-program for bistand og støtte (herunder både finansielle og sociale bestemmelser) for thalidomidofre og deres familier;

6.  anmoder virksomheden Grünenthal om at leve op til sit ansvar ved at yde egentlig kompensation og pleje til de ofre, der endnu ikke er blevet anerkendt, og ved at genoptage processen for anerkendelse af offerstatus og indlede en dialog med ofrene med henblik på at yde erstatning for den forvoldte skade;

7.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og Rådet samt medlemsstaterne.

(1) http://www.thalidomidetrust.org/wp-content/uploads/2014/01/Firefly-report-March-2015.pdf (2) http://www.thalidomidetrust.org/wp-content/uploads/2016/04/The-Cologne-Report.pdf (3) http://www.fiftyyearfight.org/latest/europe-speaks-loudly-with-one-voice:-press-conference (4) http://www.fiftyyearfight.org/images/Appendix_1._Ince_letter.pdf (5) http://www.bmfsfj.de/BMFSFJ/kinder-und-jugend,did=225796.html (6) http://www.fiftyyearfight.org/images/Appendix_1._Ince_letter.pdf (7) https://www.bmfsfj.de/bmfsfj/aktuelles/alle-meldungen/leistungen-sollen-gerechter-verteilt-werden/90418?view=DEFAULT

Europa-Parlamentets beslutning af 15. december 2016 om forordningen om lægemidler til pædiatrisk brug (2016/2902(RSP))

P8_TA(2016)0511 B8-1340/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1902/2006 af 20. december 2006 om ændring af forordning (EF) nr. 1901/2006 om lægemidler til pædiatrisk brug(1) (i det følgende benævnt "pædiatriforordningen"),

–  der henviser til Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om med titlen "Bedre medicin til børn - fra idé til virkelighed - generel rapport om erfaringerne med anvendelsen af forordning (EF) nr. 1901/2006 om lægemidler til pædiatrisk brug (COM(2013)0443)",

–  der henviser til Rådets konklusioner af 17. juni 2016 om "styrkelse af balancen i lægemiddelsystemerne i Den Europæiske Union og dens medlemsstater",

–  der henviser til rapporten fra FN's generalsekretærs panel på højt plan om adgang til lægemidler med titlen: "Fremme af innovation og adgang til sundhedsteknologier", som blev offentliggjort i september 2016,

–  der henviser til forespørgslen til Kommissionen om gennemgang af forordningen om lægemidler til pædiatrisk brug (O-000135/2016 – B8-1818/2016),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at pædiatriforordningen har haft væsentlig indflydelse på pædiatriske lægemidler, eftersom de fleste medicinalfirmaer anser udvikling af pædiatriske lægemidler for at være en del af den generelle udvikling af et produkt; der henviser til, at antallet af pædiatriske forskningsprojekter er vokset betragteligt, og at der nu er flere oplysninger af høj kvalitet til rådighed om pædiatrisk brug af godkendte lægemidler; der henviser til, at det relative antal af pædiatriske kliniske forsøg også er vokset;

B.  der henviser til, at pædiatriforordningen har bidraget til at forbedre den generelle situation og har ført til konkrete fordele, hvad angår en række børnesygdomme; der henviser til, at der på et antal områder dog ikke er gjort tilstrækkelige fremskridt, især hvad angår pædiatrisk onkologi og neonatologi;

C.  der henviser til, at kræft hos børn fortsat er den hyppigste årsag til dødsfald på grund af sygdom hos børn i alderen et år og derover, og at der hvert år dør 6 000 unge mennesker af kræft i Europa; der henviser til, at to tredjedele af dem, der overlever, lider af behandlingsrelaterede bivirkninger på grund af eksisterende behandlinger (der rapporteres som alvorlige for op til 50 % af dem, der overlever), og at der er behov for løbende at forbedre livskvaliteten hos personer, der overlever kræft som børn;

D.  der henviser til, at pædiatriforordningen har fremmet en øget dialog mellem interesserede parter fra forskellig side om udviklingen inden for pædiatriske lægemidler;

E.  der henviser til, at færre end 10 % af alle børn med uhelbredelige livstruende tilbagefald har adgang til nye, eksperimentelle lægemidler i kliniske forsøg, som de kunne have gavn af;

F.  der henviser til, at væsentligt øget adgang til innovative terapier kan redde liv for børn og unge med livstruende sygdomme såsom kræft, og at disse terapier derfor hurtigst muligt skal undersøges gennem relevante studier blandt børn;

G.  der henviser til, at off-label-anvendelse af lægemidler til børn fortsat er udbredt i EU inden for flere behandlingsområder; der henviser til, at selv om studier om udbredelsen af off-label-anvendelse er forskellige, hvad angår undersøgelsesområde og patientpopulation, er der ikke sket et fald i off-label-ordinering efter indførelsen af pædiatriforordningen; der henviser til, at Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) allerede er blevet opfordret til at udarbejde retningslinjer for off-label-anvendelse/uautoriseret anvendelse af lægemidler baseret på medicinske behov samt til at udarbejde en liste over off-label-lægemidler, der anvendes på trods af tilladte alternativer;

H.  der henviser til, at pædiatriforordningen fastlægger regler vedrørende udviklingen af medicinske produkter til menneskelig brug for at imødekomme de terapeutiske behov inden for pædiatri i befolkningen;

I.  der henviser til, at kun to innovative målrettede kræftbekæmpende lægemidler er blevet godkendt til behandling af ondartede kræftsygdomme hos børn baseret på en vedtaget pædiatrisk undersøgelsesplan, siden pædiatriforordningen trådte i kraft;

J.  der henviser til, at der under den nuværende retlige ramme ses bort fra kravet om at udvikle pædiatriske lægemidler, når lægemidler udvikles under patologiske betingelser, der forekommer hos voksne, men ofte ikke optræder hos børn; der henviser til, at denne regel er utilstrækkelig ved sygdomme, der er specifikke for og udelukkende forekommer hos børn; der i øvrigt henviser til, at antallet af årlige indberetninger om udsatte foranstaltninger, der indsendes til EMA i henhold til artikel 34, stk. 4, i pædiatriforordningen, stiger hvert år;

K.  der henviser til, at mange kræfttyper, der optræder hos børn, ikke forekommer hos voksne; der henviser til, at virkningsmekanismen i et lægemiddel, der er effektivt til behandling af voksne, også kan være relevant for en kræfttype, der forekommer hos børn;

L.  der henviser til, at markedet kun tilbyder begrænsede incitamenter til at udvikle specifikke pædiatriske lægemidler for de sygdomme, der kun forekommer hos børn, såsom pædiatriske kræftformer;

M.  der henviser til, at EU's tredje sundhedsprogram (2014-2020) indeholder en forpligtelse til at øge ressourcerne og ekspertisen for patienter berørt af sjældne sygdomme;

N.  der henviser til, at indledning af pædiatriske kliniske forsøg med onkologiske lægemidler er forbundet med store forsinkelser, fordi udviklere venter på, at lægemidlet først viser lovende resultater for voksne kræftpatienter;

O.  der henviser til, at der ikke er noget til hinder for, at en investigator afslutter et lovende pædiatrisk klinisk forsøg tidligt, hvis et lægemiddel ikke giver positive resultater for målgruppen af voksne patienter;

P.  der henviser til, at finansielle belønninger og incitamenter til at udvikle lægemidler til den pædiatriske population, såsom markedsføringstilladelse til pædiatrisk brug, kommer sent og har begrænset virkning; der henviser til, at det, idet det er nødvendigt at sikre, at belønninger og incitamenter ikke fejlanvendes eller misbruges af medicinalselskaberne, er nødvendigt at vurdere det eksisterende belønningssystem for at finde frem til, hvordan det kan forbedres for bedre at fremme medicinalfirmaernes forskning i og udvikling af pædiatriske lægemidler, især inden for pædiatrisk onkologi;

Q.  der henviser til, at indehaverne af markedsføringstilladelser har pligt til at ajourføre produktinformationerne under hensyn til den nyeste videnskabelige viden;

R.  der henviser til, at pædiatriske undersøgelsesplaner (PIP) godkendes efter komplekse forhandlinger mellem regulerende myndigheder og medicinalfirmaer, og at de alt for ofte viser sig at være uigennemførlige og/eller indledes for sent, fordi de misbruges ved, at der fokuseres på den sjældne forekomst af en voksen kræftform hos børn i stedet for på den potentielt mere udbredte anvendelse af det nye lægemiddel på andre relevante kræftformer hos børn; der henviser til, at ikke alle godkendte pædiatriske undersøgelsesplaner bliver gennemført, da undersøgelser af et aktivt stof ofte bliver afbrudt i en senere fase, når de indledende forhåbninger til lægemidlets sikkerhed eller virkning ikke bliver bekræftet; der henviser til, at kun 12 % af de godkendte pædiatriske undersøgelsesplaner indtil nu er blevet gennemført;

S.  der henviser til, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 536/2014 om kliniske forsøg med humanmedicinske lægemidler fastsætter bestemmelser om oprettelsen af en fælles ansøgningsportal, der giver sponsorer mulighed for at indgive en fælles ansøgning om forsøg, der gennemføres i mere end én medlemsstat; der henviser til, at sådanne grænseoverskridende forsøg især er vigtige for sjældne sygdomme, såsom kræft hos børn, fordi der eventuelt ikke er patienter nok i ét land til at gennemføre forsøget;

T.  der henviser til det store antal ændringer til de pædiatriske undersøgelsesplaner; der henviser til, at hvis omfattende ændringer til en pædiatrisk undersøgelsesplan drøftes med det pædiatriske udvalg i tilfælde, hvor ændringerne har mindre virkning, er spørgsmålet mindre klart;

U.  der henviser til, at medlemsstaterne i henhold til pædiatriforordningens artikel 39, stk. 2, skal forelægge Kommissionen detaljeret dokumentation for konkrete bestræbelser på at støtte forskning i, udvikling af og tilgængelighed af lægemidler til pædiatrisk brug;

V.  der henviser til, at der i henhold til artikel 40, stk. 1, i pædiatriforordningen skal afsættes midler i EU's budget til forskning i lægemidler til børn for at støtte undersøgelser om lægemidler eller aktive stoffer, der ikke er omfattet af et patent eller et supplerende beskyttelsescertifikat;

W.  der henviser til, Kommissionen i henhold til artikel 50 i pædiatriforordningen inden den 26. januar 2017 skal aflægge en rapport til Parlamentet og Rådet om erfaringerne med anvendelsen af artikel 36, 37 og 38, herunder en analyse af, hvilke økonomiske konsekvenser belønningerne og incitamenterne har haft, samt en analyse af de anslåede virkninger for den offentlige sundhed som følge af denne forordnings anvendelse med henblik på at foreslå eventuelle nødvendige ændringer;

1.  opfordrer Kommissionen til rettidigt at aflægge den rapport, der er fastsat bestemmelse om i artikel 50 i pædiatriforordningen; understreger nødvendigheden af denne rapport, der skal give en omfattende kortlægning og dybdegående analyse af de hindringer, der i øjeblikket bremser innovation inden for lægemidler på den pædiatriske population; fremhæver vigtigheden af et velfunderet evidensgrundlag af denne art for effektiv politikudformning;

2.  opfordrer indtrængende Kommissionen til på basis af disse resultater at overveje at foretage ændringer, herunder gennem en lovgivningsmæssig revision af pædiatriforordningen, hvorunder der tages behørigt hensyn til a) pædiatriske udviklingsplaner baseret på virkningsmekanismen og ikke kun på sygdomstypen, b) prioriteringsmodeller for sygdomme og lægemidler, der tager hensyn til uopfyldte pædiatriske behov og gennemførlighed, c) tidligere og mere gennemførlige pædiatriske afprøvningsprogrammer og d) incitamenter der bedrer stimulerer forskning og mere effektivt tilgodeser behovene hos den pædiatriske population, idet det sikres, at der sker en evaluering af forsknings- og udviklingsomkostningerne, og at der er fuld gennemsigtighed, hvad angår de kliniske resultater, og e) strategier for at undgå pædiatrisk off label-anvendelse, hvor der findes godkendte pædiatriske lægemidler;

3.  understreger de livsbevarende fordele inden for pædiatrisk onkologi af en obligatorisk pædiatrisk udvikling baseret på et lægemiddels virkningsmekanisme, som er afpasset efter tumorens biologi, snarere end på en indikation, der begrænser lægemidlets anvendelse til en specifik kræfttype;

4.  understreger, at pædiatriske behov og lægemidler fra forskellige selskaber bør prioriteres på grundlag af videnskabelige data for at tilpasse de bedst mulige behandlinger til de terapeutiske behov hos børn, navnlig dem, der er ramt af kræft, hvilket ville gøre det muligt at optimere de ressourcer, der bruges på forskning;

5.  understreger vigtigheden af grænseoverskridende forsøg i forbindelse med forskning i mange pædiatriske og sjældne sygdomme; glæder sig derfor over forordning (EU) nr. 536/2014, der vil gøre det lettere at udføre denne form for forsøg, og opfordrer Det Europæiske Lægemiddelagentur til at sikre, at der snarest muligt skabes den infrastruktur, der er nødvendig for gennemførelsen heraf;

6.  understreger, at tidlige pædiatriske undersøgelsesplaner og en videnskabelig dialog om reguleringen og interaktion med Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) gør det muligt for firmaerne at optimere den pædiatriske udvikling på internationalt plan og især udvikle mere gennemførlige pædiatriske undersøgelsesplaner;

7.  opfordrer Kommissionen til at overveje en ændring af pædiatriforordningen, således at lovende forsøg i den pædiatriske population ikke kan afsluttes tidligt på grund af skuffende resultater i den voksne målgruppe;

8.  understreger det påtrængende behov for at vurdere, hvordan forskellige typer af finansiering og belønning - herunder de talrige redskaber, der er baseret på afkoblingsmekanismer - bedst kan bruges til at stimulere og fremskynde udvikling af pædiatriske lægemidler på områder, hvor der er behov for det, navnlig lægemidler til neonatologi og kræft hos børn, især de kræftformer, der kun forekommer hos børn; mener, at belønningerne bør sætte gang i den pædiatriske udvikling af disse lægemidler, så snart der er tilstrækkeligt videnskabeligt grundlag for anvendelse på børn og tilgængelige sikkerhedsdata for voksne, og at den ikke bør afhænge af, om den terapeutiske værdi er blevet bevist hos voksne;

9.  opfordrer Kommissionen til omgående at arbejde på eventuelle reguleringsmæssige ændringer, der kan hjælpe til at forbedre situationen i mellemtiden;

10.  opfordrer Kommissionen til i Horisont 2020 at forny bestemmelserne om finansiering, der er udarbejdet for at støtte klinisk, pædiatrisk forskning af høj kvalitet, efter en kritisk gennemgang af de projekter, der finansieres i øjeblikket;

11.  opfordrer Kommissionen til at styrke den rolle, som det europæiske netværksarbejde spiller for pædiatrisk klinisk forskning, og til at sikre, at medlemsstaterne indfører foranstaltninger til at støtte forskning i, udvikling af og tilgængelighed af lægemidler til pædiatrisk brug;

12.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen.

(1) EUT L 378 af 27.12.2006, s. 20.

Europa-Parlamentets beslutning af 15. december 2016 om arbejdet i Udvalget for Andragender 2015 (2016/2146(INI))

P8_TA(2016)0512 A8-0366/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om resultatet af drøftelserne i Udvalget for Andragender,

–  der henviser til artikel 10 og artikel 11 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union,

–  der henviser til protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

–  der henviser til vigtigheden af retten til at indgive andragender og af, at Parlamentet straks bliver orienteret om specifikke problemer blandt EU's borgere eller indbyggere, som omhandlet i artikel 24 og 227 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 228 i TEUF,

–  der henviser til artikel 44 i chartret om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder, som omhandler retten til at indgive andragender til Europa-Parlamentet,

–  der henviser til bestemmelserne i TEUF angående traktatbrudssøgsmål, særlig artikel 258 og 260,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 52 og artikel 216, stk. 8,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget for Andragender (A8-0366/2016),

A.  der henviser til, at formålet med den årlige betænkning om arbejdet i Udvalget for Andragender er at fremlægge en analyse af de andragender, der blev modtaget i 2015, og af forbindelserne med andre institutioner samt at give et retvisende billede af de mål, der er nået i 2015;

B.  der henviser til, at der i 2015 indgik 1 431 andragender, hvilket svarer til et fald på 47 % i forhold til tallet for 2014, hvor Parlamentet modtog 2 714 andragender; der henviser til, at 943 andragender opfyldte betingelserne for behandling, hvoraf 424 andragender blev behandlet hurtigt og blev afsluttet, efter at andragerne var blevet behørigt informeret om de spørgsmål, der lå dem på sinde, og til, at 519 andragender fortsat behandles i Udvalget for Andragender; der henviser til, at 483 andragender ikke opfyldte betingelserne for behandling;

C.  der henviser til, at antallet af modtagne andragender er beskedent i forhold til EU's samlede befolkning, hvilket tyder på, at størstedelen af EU's borgere og indbyggere desværre endnu ikke har hørt om retten til at indgive andragender eller om dets mulige nytteværdi som middel til at gøre EU-institutionerne og medlemsstaterne opmærksomme på de spørgsmål, som påvirker borgerne og optager sindene, og som ligger inden for Unionens virksomhedsområde;

D.  der henviser til, at 483 andragender ikke opfyldte betingelserne for behandling i 2015, og at der fortsat er udbredt forvirring om EU's virksomhedsområde, hvilket fremgår af det store antal andragender, som blev modtaget, og som ikke opfyldte betingelserne for behandling (33,8 %); der henviser til, at man for at rette op på denne situation bør fremme og forbedre kommunikationen med borgerne og forklare de forskellige ansvarsområder – på europæisk, nationalt og lokalt plan – nærmere;

E.  der henviser til, at et andragende altid undersøges og behandles omhyggeligt, effektivt og gennemskueligt;

F.  der henviser til, at andragerne ofte er borgere, der er engageret i at beskytte de grundlæggende rettigheder og i at forbedre vore samfund og få dem til at fungere bedre fremover; der henviser til, at disse borgeres erfaringer med behandlingen af deres andragender har en stor indvirkning på, hvordan de opfatter EU-institutionerne, og hvorvidt retten til at indgive andragender, jf. EU-retten, overholdes;

G.  der henviser til, at Europa-Parlamentet er den eneste EU-institution, der er direkte valgt af borgerne, og at retten til at indgive andragender giver dem mulighed for at tiltrække deres valgte repræsentanters opmærksomhed om de spørgsmål, der optager dem;

H.  der henviser til, at EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal arbejde så åbent som muligt for at fremme forsvarlig forvaltning og sikre inddragelse af civilsamfundet;

I.  der henviser til, at retten til at indgive andragender skal være et centralt element i retning mod et deltagelsesdemokrati som en effektiv beskyttelse af retten for enhver borger til at deltage direkte i det demokratiske liv; der henviser til, at en reel demokratisk og participatorisk forvaltning bør sikre fuld gennemsigtighed, en effektiv beskyttelse af de grundlæggende rettigheder og en praktisk inddragelse af borgerne i beslutningsprocesserne; der henviser til, at andragender gør det muligt for Parlamentet at videreformidle oplysninger, lytte til de problemer, borgerne står over for, og bidrage til at løse dem, og at de samtidig tilskynder de øvrige EU-institutioner og medlemsstaternes institutioner til at gøre deres yderste i denne henseende inden for deres respektive kompetenceområder; der henviser til, at ovennævnte andragender bør tjene til at vurdere EU-lovgivningens indvirkning på EU-befolkningens dagligdag;

J.  der henviser til, at tilliden til systemet og det europæiske projekt som helhed er blevet negativt påvirket af den humanitære flygtningekrise, de yderst alvorlige sociale og økonomiske virkninger af finanskrisen, det voksende fremmedhad og den stigende racisme i hele Europa; der henviser til, at Udvalget for Andragender har ansvaret for at opretholde og styrke den konstruktive dialog med EU's borgere og indbyggere om europæiske spørgsmål og bør løfte denne store udfordring;

K.  der henviser til, at Udvalget for Andragender har de bedste forudsætninger for at vise borgerne, hvad EU gør for dem, og hvilke løsninger der kan tilvejebringes på europæisk, nationalt og lokalt plan; der henviser til, at Udvalget for Andragender kan yde et stort stykke arbejde med at forklare og muligvis påvise det europæiske projekts succeshistorier og fordele;

L.  der henviser til, at retten til at indgive andragender bør styrke Parlamentets muligheder for at reagere på og bidrage til at løse problemer i forbindelse med primært gennemførelsen og anvendelsen af EU-retten; der henviser til, at andragenderne udgør en værdifuld kilde til førstehåndsoplysninger baseret på borgernes egne erfaringer, som medvirker til at påpege eventuelle overtrædelser af og mangler i gennemførelsen af EU-lovgivningen på nationalt plan, der siden overvåges af Kommissionen i dennes egenskab af traktaternes vogter; der henviser til, at andragender, der er baseret på EU's aktivitetsområder og opfylder betingelserne for behandling, er et grundlæggende instrument til på et tidligt stadium at indkredse, hvilke medlemsstater der er bagud i gennemførelsen og den egentlige håndhævelse af EU-retten; der henviser til, at EU-borgerne via andragender kan klage over en mangelfuld gennemførelse af EU-retten og bidrage til at afsløre overtrædelser af EU-retten;

M.  der følgelig henviser til, at andragender har stor betydning i lovgivningsprocessen, idet de tilvejebringer nyttige og direkte oplysninger til andre parlamentsudvalgs lovgivningsarbejde på disses respektive områder; der henviser til, andragender ikke udelukkende hører under Udvalget om Andragenders ansvarsområde, men snarere bør være et fælles anliggende for alle udvalgene i Parlamentet;

N.  der henviser til, at EU's borgere og indbyggere via andragender kan klage over en mangelfuld anvendelse af EU-retten, og at borgerne således er en nyttig informationskilde til at påpege overtrædelser af EU-retten;

O.  der henviser til, at andragender ud over at tilvejebringe relevant feedback om anvendelsen af eksisterende lovgivning også kan bidrage til at indkredse smuthuller i EU-retten og vurdere konsekvenserne af manglende regulering på bestemte områder, hvorved de kan føre til, at der udarbejdes yderligere lovgivning;

P.  der henviser til, at Udvalget for Andragender i højere grad har gjort brug af de specifikke instrumenter, det har til rådighed, såsom forespørgsler til mundtlig besvarelse og korte beslutninger med henblik på at skabe synlighed omkring de forskellige spørgsmål, der optager borgerne, eller fremsendelse af forespørgsler og beslutninger til Parlamentets plenarmøder, f.eks. beslutninger om realkreditlovgivning og risikable finansielle instrumenter i Spanien eller om barnets bedste interesser i Europa;

Q.  der henviser til, at andragender fra borgerne i 2015 er blevet behandlet hurtigere og mere effektivt, hvilket har afkortet den tid, der bruges på korrespondance med andragerne; der henviser til, at sekretariatet har gjort en bemærkelsesværdig indsats for at opnå denne forbedring;

R.  der henviser til, at andragerne bidrager aktivt til udvalgsarbejdet ved at give udvalgets medlemmer, Kommissionen og de tilstedeværende repræsentanter for medlemsstaterne supplerende førstehåndsoplysninger; der henviser til, at de gennem deres deltagelse i drøftelserne og fremlæggelsen af deres andragender, som ledsages af mere detaljerede oplysninger, bidrager til at etablere en vedvarende og konstruktiv dialog med medlemmer af Parlamentet og Kommissionen; der henviser til, at der i 2015 var 191 andragere, der deltog og var involveret i Udvalget for Andragenders drøftelser; der henviser til, at selv om dette tal synes relativt lavt, må man ikke glemme, at møderne i Udvalget for Andragender transmitteres og giver andragerne mulighed for at følge debatterne ikke alene live og i realtid, men også senere, når de transmitteres på video via internettet;

S.  der henviser til, at der er blevet fastlagt en særlig behandling for andragender, der vedrører børns velfærd, og en særlig arbejdsgruppe om emnet blev nedsat den 17. september 2015, for hvilken Eleonora Evi er blevet valgt som formand; understreger, at enhver arbejdsgruppe bør have et klart mandat for at kunne skabe konkrete resultater og forhindre enhver ubegrundet forsinkelse i behandlingen af andragender;

T.  der henviser til, at indgivelsen af et andragende ofte falder sammen med indgivelsen af en klage til Kommissionen, som kan føre til et traktatbrudssøgsmål; der henviser til, at Parlamentet i 2015 gennem andragender og forespørgsler gjorde Kommissionen opmærksom på manglerne i den form, inden for hvilken nogle af medlemsstaterne anvender og gennemfører visse EU-love;

U.  der henviser til, at disse andragender førte til klager inden for miljøområdet; der henviser til, at Kommissionen sendte en åbningsskrivelse til Finland vedrørende gennemførelsen af direktivet om offentlig adgang til miljøoplysninger; der henviser til, at Kommissionen i yderligere fem sager på miljøområdet har indledt bilaterale drøftelser med de berørte medlemsstater; der henviser til, at sagerne vedrørte skifergas, forvaltning af ulvebestanden, ukorrekt anvendelse af direktivet om strategisk miljøvurdering og den nationale lovgivnings overensstemmelse med kravene i direktivet om offentlig adgang til miljøoplysninger;

V.  der henviser til, at andragender fra borgerne også vedrørte spørgsmål om retfærdighed og retsligt samarbejde, idet Kommissionen på grundlag af et andragende indledte en bilateral dialog med en medlemsstat om dennes restriktioner for så vidt angår navneskift efter ægteskabets indgåelse;

W.  der henviser til, at Kommissionen også indledte bilaterale drøftelser med en række medlemsstater på grundlag af forskellige andragender om ejendomsskat og lokal bopælsskat, som betales af studerende;

X.  der henviser til, at Kommissionen agter at styrke anvendelsen af EU-lovgivningen på grundlag af gennemførelse og systematisk kontrol af overensstemmelsen med den nationale lovgivning; der henviser til, at Kommissionen har erklæret, at den træffer passende foranstaltninger, herunder iværksættelse af nye EU-pilotprojekter og traktatbrudssøgsmål, når den opdager mulige overtrædelser af EU-retten;

Y.  der henviser til, at Parlamentets inddragelse i disse procedurer sikrer et ekstra tilsyn med de kompetente EU-institutioners undersøgende arbejde; der henviser til, at ingen andragender bør afsluttes, så længe de undersøges af Kommissionen;

Z.  der henviser til, at Kommissionen via den årlige beretning om tilsyn med anvendelsen af EU-retten offentliggør foranstaltninger, der er truffet vedrørende overtrædelser af EU-retten, og kommer med oplysninger om traktatbrudssøgsmål i form af pressemeddelelser; der henviser til, at disse beslutninger om traktatbrudssøgsmål kan findes i Kommissionens database, som er tilgængelig på Europa-webstedet; der henviser til, at hvis Kommissionen inkluderede mere detaljerede oplysninger i sine indlæg i Udvalget for Andragender i forbindelse med andragender, ville det bidrage til større gennemsigtighed og et mere smidigt samarbejde mellem begge institutioner;

AA.  der henviser til, at de centrale emner, som bliver bragt på bane i andragenderne, vedrører en bred vifte af emner som f.eks. miljølovgivning (særlig hvad angår spildevandsbehandling, affaldshåndtering, forvaltning af vandområder, prospektering efter og udvinding af kulbrinter), overtrædelser af forbrugernes rettigheder, retsanvendelse (særlig forældremyndighed over mindreårige), grundlæggende rettigheder (særlig børns, handicappedes og minoriteters rettigheder), fri bevægelighed for personer, forskelsbehandling, indvandring, beskæftigelse og dyrevelfærd;

AB.  der henviser til, at Udvalget for Andragenders webportal, som blev lanceret ved udgangen af 2014, er operationel, om end den ikke er helt færdig; der henviser til, at portalen har til formål at give EU's borgere og indbyggere et elektronisk værktøj, der gør det muligt for dem at indgive andragender og løbende følge deres behandling samt underskrive deres egne andragender elektronisk og tilslutte sig andre andrageres andragender, hvis deres sag interesserer dem; der henviser til, at der i hele 2015 var mangler ved en række grundlæggende funktioner, herunder søgefunktionen, som indtil for nylig har undergravet portalens rolle som et interaktivt forum til udveksling blandt borgerne; der henviser til, at dette problem endelig er blevet løst;

AC.  der henviser til, at portalen blev udformet for at gøre proceduren for andragender mere gennemsigtig og mere interaktiv og gør det muligt at opnå større administrativ effektivitet til gavn for andragerne, medlemmerne og den brede offentlighed; der henviser til, at projektets anden fase hovedsageligt har til formål at forbedre den administrative håndtering af andragender;

AD.  der henviser til, at de gentagne forsinkelser i projektets efterfølgende faser har skabt en ekstra arbejdsbyrde hos Udvalget for Andragenders sekretariat som følge af behovet for manuelt at uploade filer til de forskellige databaser; der henviser til, at der stadig er andragender, som endnu ikke er uploadet, da kun åbne andragender, der blev modtaget i 2013, 2014 og 2015, er lagt op på portalen indtil videre, og at andragender, der blev modtaget i 2016, i øjeblikket er ved at blive uploadet til systemet;

AE.  der henviser til, at visse mangler er blevet udbedret, navnlig hvad angår søgefunktionen og behandlingen af andragerens fortrolige oplysninger, og at der fra anden halvdel af 2016 fortsat er blevet arbejdet på at gøre tjenesten mere brugbar og synlig over for borgerne;

AF.  der henviser til, at vurderingen af, om andragender opfylder betingelserne for behandling, baseres på de kriterier, der er fastsat i artikel 227 i TEUF; der henviser til, at begrebet Unionens aktivitetsområde strækker sig langt videre end den lange liste af kompetencer; der henviser til, at en erklæring om, at et andragende ikke opfylder betingelserne for behandling, kan prøves ved en domstol, hvis den ikke begrundes behørigt i overensstemmelse med disse kriterier;

AG.  der henviser til, at de nationale domstole har hovedansvaret for at sikre, at EU-lovgivningen gennemføres på behørig vis i medlemsstaterne; der i denne forbindelse henviser til, at en præjudiciel afgørelse fra EU-Domstolen er et nyttigt redskab, som står til de nationale retssystemers rådighed; der henviser til, at denne procedure kun er blevet anvendt i ringe grad, om nogen, i nogle medlemsstater; der henviser til, at dette oprindelige ansvar ikke på nogen måde udelukker, at Kommissionen bør spille en mere proaktiv rolle, når det drejer sig om at sikre overensstemmelse med EU-retten, i sin egenskab af traktatens vogter; der henviser til, at andragender er en alternativ og uafhængig undersøgelsesmulighed og mulighed for at kontrollere opfyldelsen af EU-lovgivningen, og henviser til, at disse to alternative procedurer derfor ikke bør udelukke hinanden gensidigt;

AH.  der henviser til, at det europæiske borgerinitiativ bør være et vigtigt redskab, der kan sætte borgerne i stand til at deltage direkte i udviklingen af EU's politikker, og hvis potentiale bør udnyttes fuldt ud, alt imens det sikres, at borgerne i fuld udstrækning informeres om spørgsmål om EU-kompetence og national kompetence; der henviser til, at borgerne bør informeres bedre om de primære forskelle mellem borgerinitiativet og retten til at indgive andragender; der henviser til, at Parlamentet har et særligt ansvar for at gøre dette instrument til en ægte succes; der henviser til, at der – som det fremgår af udtalelser fra den offentlige høring den 22. februar 2015 – blandt de organisationer, der registrerede et europæisk borgerinitiativ, er en udbredt opfattelse af, at man bør fjerne de administrative barrierer for at opnå de bedst mulige resultater hvad angår inddragelse af borgerne;

AI.  der henviser til, at Udvalget for Andragender – mere end tre år efter anvendelsesdatoen for forordning (EU) nr. 211/2011 den 1. april 2012 – mener, at det er nødvendigt at foretage en evaluering af forordningens gennemførelse for at indkredse svagheder og foreslå holdbare, konkrete løsningsmodeller i forbindelse med en hurtig revision for at forbedre dens effektivitet;

AJ.  der henviser til, at Udvalget for Andragender i 2015, som følge af arbejdsbyrden, kun foretog én undersøgelsesrejse i forbindelse med de andragender, der blev undersøgt i 2015; der henviser til, at undersøgelsesrejsen til Det Forenede Kongerige den 5.-6. november 2015 om spørgsmålet om adoption uden forældrenes samtykke gav delegationens medlemmer mulighed for at få en bedre forståelse af situationen, idet de kunne drøfte problemet med repræsentanter fra de forskellige institutioner i Det Forenede Kongerige, der beskæftiger sig med spørgsmålet;

AK.  der henviser til, at disse rejser udgør en særlig beføjelse, der er tildelt udvalget, og en fundamental del af dets arbejde, som indebærer interaktion med borgere og myndigheder i de berørte medlemsstater; der henviser til, at medlemmerne af sådanne delegationer deltager på lige fod i alle aktiviteterne, herunder udarbejdelse af den endelige rapport;

AL.  der henviser til, at Udvalget for Andragender har et ansvar i forhold til Den Europæiske Ombudsmand, som er ansvarlig for at undersøge klager fra EU's borgere og indbyggere om mulige fejl og forsømmelser i EU-institutioner og -organer, og hvorom udvalget også udarbejder en årlig betænkning, der er baseret på Den Europæiske Ombudsmands egen årsberetning;

AM.  der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmand, Emily O'Reilly, den 26. maj 2015 forelagde sin årsberetning for 2014 for Martin Schulz, Europa-Parlamentets formand, og at ombudsmanden den 23. juni 2015 forelagde sin årsberetning på et møde i Udvalget for Andragender, der har ansvaret for forbindelserne med ombudsmandsinstitutionen;

AN.  der henviser til, at Udvalget for Andragender er medlem af det europæiske netværk af ombudsmænd, som omfatter nationale og regionale ombudsmænd og udvalg for andragender og lignende organer i EU's medlemsstater, kandidatlandene og andre lande i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og/eller Schengenområdet; der henviser til, at Parlamentets Udvalg for Andragender er fuldgyldigt medlem af dette netværk, som i øjeblikket har 94 kontorer i 36 lande;

AO.  der henviser til, at alle andragender vurderes og behandles omhyggeligt, og at alle andragere skal modtage et svar inden for en rimelig frist; der henviser til, at alle andragere skal oplyses om grundene til, at et andragende afsluttes;

AP.  der henviser til, at alle andragere bør have mulighed for at forelægge deres andragender direkte for Udvalget for Andragender;

1.  understreger, at retten til at indgive andragender bør styrke Parlamentets muligheder for reagere, hvilket bidrager til at løse problemer i tilknytning til gennemførelsen og anvendelsen af EU-retten, eftersom andragender, som er baseret på EU's virksomhedsområder og opfylder kriterierne for at kunne behandles, udgør en værdifuld informationskilde, når de påpeger overtrædelser af anvendelsen af EU-retten; opfordrer Kommissionen til i højere grad at gøre brug af sine beføjelser med hensyn til at sikre effektiv gennemførelse af EU-retten, f.eks. ved at sørge for hurtigere anvendelse af overtrædelsesproceduren i henhold til artikel 258 og 260 i TEUF;

2.  fremhæver det arbejde, der udføres af Udvalget for Andragender med hensyn til at lytte til og bidrage til at løse de problemer, som borgerne står over for; mener, at andragender kan bidrage til bedre at vurdere den indvirkning, som EU-lovgivningen har på borgernes dagligdag, idet andragenderne fungerer som bro mellem borgerne og institutionerne;

3.  understreger, at Udvalget for Andragender har muligheden for at deltage i denne troværdige og frugtbare dialog med borgerne – og bør løfte denne udfordring – og har muligheden for bringe EU's institutioner tættere på borgerne; bemærker, at det bør bidrage til at fremme deltagelsesdemokratiet; mener, at det for at opfylde dette formål er afgørende at sikre et fyldestgørende svar på andragender, både med hensyn til timing og kvalitet;

4.  minder om, at princippet om lige og proportional repræsentation af andragernes nationaliteter i udvalgets offentlige debatter bør overholdes; mener, at for at styrke udvalgets europæiske dimension bør der tilskyndes til en ordentlig og rimelig repræsentation af alle medlemsstaterne i udvalgets offentlige debatter; understreger, at Udvalget for Andragender skal behandle alle andragender, der opfylder betingelserne, med samme vægt og objektivitet; understreger, at andragender, der vedrører en valgkampagne i en medlemsstat, ikke bør behandles efter hasteproceduren;

5.  understreger, at andragenderne er vigtige for lovgivningsprocessen, idet de påpeger eksisterende smuthuller og svagheder i gennemførelsen af fællesskabslovgivningen og giver andre parlamentsudvalg nyttige og direkte oplysninger til lovgivningsarbejdet på deres respektive områder; glæder sig over det øgede samspil mellem Udvalget for Andragender og de øvrige parlamentariske udvalg og over, at spørgsmål vedrørende andragender oftere bringes op på plenarmøder; mener ikke, at andragender udelukkende hører under Udvalget om Andragenders ansvarsområde, men bør være et fælles anliggende for alle udvalgene i Parlamentet; glæder sig over hensigten om at etablere et uformelt netværk for andragender i Parlamentet, med deltagelse af medlemmer, der repræsenterer hvert udvalg, for at sikre en gnidningsløs og effektiv koordinering af arbejdet i forbindelse med arbejdet med andragender; mener, at et sådant netværk skal fremme en bedre forståelse af den rolle, som andragender spiller i forbindelse med det parlamentariske arbejde, og styrke samarbejdet mellem udvalgene i anliggender, som andragerne rejser; opfordrer alle kompetente parlamentsudvalg til at lægge behørig vægt på de andragender, de har modtaget, og til at gøre de bestræbelser, der er nødvendige for at tilvejebringe de oplysninger, der er nødvendige for at sikre en korrekt behandling af andragenderne;

6.  anerkender, at Parlamentet også spiller en afgørende politisk rolle med hensyn til Kommissionens håndhævelsesforanstaltninger ved at kontrollere årsberetningerne om tilsyn med gennemførelsen af EU-retten og ved at vedtage relevante parlamentsbeslutninger; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til Parlamentets beslutninger, som fremlægges af PETI-udvalget, og hvori der udpeges konkrete mangler med hensyn til anvendelse og gennemførelse af EU-retten på baggrund af andragender, og opfordrer Kommissionen til at træffe passende foranstaltninger og rapportere tilbage til Parlamentet om dens opfølgning; opfordrer endvidere Rådet og Parlamentet til at træffe konkrete foranstaltninger til vedtagelse af forordning (EU) .../... [procedure 2013/0140(COD)] om undtagelse af Drosophila melanogaster fra veterinære kontroller ved EU's ydre grænse, således som det blev foreslået af nobelprismodtagere (professorer i biokemi) i andragende nr. 1358/2011;

7.  glæder sig over, at man i 2015 fik reduceret behandlingstiden af andragenderne, men fastholder dog, at sekretariatet i Udvalget for Andragender har et umiddelbart behov for flere tekniske og personalemæssige ressourcer for at sikre en omhyggelig undersøgelse og en kort behandlingstid af andragenderne og samtidig sikre kvalitet i behandlingen; opfordrer til digitaliseret behandling af andragender, navnlig ved at indføre nye informations- og kommunikationsteknologier til at garantere effektiv og rettidig behandling og optimal anvendelse af eksisterende menneskelige ressourcer, samtidig med at borgernes ret til at indgive andragender med traditionel post bevares;

8.  betragter det fortsat som en særlig forpligtelse at sikre, at manglende opfyldelse af betingelserne eller afslutning af andragender, fordi de er ubegrundede, skal begrundes behørigt over for andragerne;

9.  glæder sig over, at Kommissionen er involveret og engageret i proceduren for andragender og svarer på nye andragender fra Parlamentet så hurtigt som muligt; påpeger, at Kommissionens svar generelt er detaljerede og omfatter de andragender, der hører ind under dets ansvarsområde; minder dog om, at Kommissionen i mange tilfælde ikke føjer nye elementer til svarene på andragender, for hvilke der anmodes om en revision som følge af ændringer i andragendernes status og kontekst; beklager de lejligheder, hvor Kommissionen hovedsageligt fokuserer på proceduremæssige aspekter og ikke går i dybden med sagen; minder Kommissionen om, at andragender, som vedrører en mulig overtrædelse af EU-retten, kun kan lukkes, efter at der er foretaget en grundig analyse af dem; glæder sig over Kommissionens tilsagn om at sende generelt kompetente embedsmænd til møderne i Udvalget for Andragender, da kvaliteten af den samlede behandling af andragender forbedres, når de højest placerede embedsmænd, der er til rådighed, repræsenterer Kommissionen i forbindelse med drøftelserne; beklager, at Kommissionens svar under udvalgsmøderne generelt er begrænset til indholdet i det officielle svar, der sendes til udvalget, og ikke tilvejebringer nye eller relevante oplysninger, der kan gøre det muligt at løse de rejste spørgsmål; konstaterer, at der tages nøje hensyn til de skriftlige svar og de forklaringer, der gives under de mundtlige drøftelser, som afholdes i Udvalget for Andragender;

10.  mener, at Kommissionen i sin egenskab af traktaternes vogter, og navnlig når der er tale om miljøspørgsmål, bør gøre mere end blot at foretage en formel undersøgelse af overholdelsen af procedurerne og i højere grad fokusere på den centrale problemstillings faktiske indhold; minder om forsigtighedsprincippet og selve ånden i EU's miljølovgivning, der handler om at forebygge uoprettelig skade på økologisk følsomme områder, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at anlægge en tilgang, som gør, at den kan gøre brug af sine bemyndigelser og beføjelser på forhånd;

11.  er ikke enig i Kommissionens stadig tilbagevendende fortolkning af Parlamentets 27. årsrapport om kontrol med gennemførelsen af EU-retten (2009), ifølge hvilken Kommissionen ville have ret til at afslutte sager, i hvilke der endnu ikke er truffet nogen formelle skridt i retning af et traktatbrudssøgsmål, eller til at suspendere aktive traktatbrudssøgsmål i verserende sager ved en national domstol; bekræfter den oprindelige ånd i førnævnte rapport, hvori Kommissionen anmodes om at øge sine bestræbelser på at sikre en konsekvent gennemførelse af EU-lovgivningen, inden for dens kapacitet, og gøre brug af overtrædelsesmekanismer, uafhængigt af eksistensen af retslige procedurer på nationalt plan;

12.  vil fremover have øget fokus på at sikre, at Kommissionen regelmæssigt aflægger rapport til Parlamentet vedrørende udviklingen i indledte traktatbrudssøgsmål mod enkelte medlemsstater for at forbedre samarbejdet og sikre, at de berørte andragere kan informeres om sagens udvikling på et tidligt stadie i forløbet;

13.  mener, at Kommissionen – af hensyn til gennemsigtigheden og i en ånd af loyalt samarbejde mellem de forskellige EU-institutioner og i henhold til rammeaftalen om forbindelserne mellem Parlamentet og Kommissionen – efter anmodning bør forelægge Parlamentet, hvis det kræver det, en oversigt over enkeltsager vedrørende EU Pilot-procedurerne; minder om tidligere anmodninger fra Udvalget for Andragender om at sikre adgang til dokumenter om EU Pilot- og overtrædelsesprocedurer, da andragender hyppigt fører til indledning af sådanne procedurer; gentager sin opfordring til Kommissionen om at orientere Udvalget for Andragender om udviklingen i traktatbrudssøgsmål, som er direkte knyttet til andragender; finder det nødvendigt at sikre maksimal gennemsigtighed i formidlingen af information om EU Pilot-procedurerne og allerede afsluttede overtrædelsesprocedurer;

14.  mener, at Parlamentet rettidigt bør forelægges de nødvendige oplysninger om traktatbrudssøgsmål, der iværksættes som følge af undersøgelser med tilknytning til andragender, navnlig efter anmodning fra Udvalget for Andragender;

15.  finder det yderst vigtigt at forbedre samarbejdet med de nationale parlamenter og deres kompetente udvalg samt med medlemsstaternes regeringer, navnlig for at medvirke til at sikre, at andragenderne behandles af de relevante og kompetente myndigheder; gentager sin opfordring til, at der etableres en struktureret dialog med medlemsstaterne gennem regelmæssige møder med de relevante nationale parlamentsudvalg; glæder sig over, at en delegation fra den tyske Forbundsdags udvalg for andragender var til stede på Udvalget for Andragenders møde den 4. maj 2015; håber, at en sådan dialog kan bidrage til et loyalt samarbejde med hensyn til at finde udbytterige løsninger på tilbagevendende sager såsom andragender vedrørende Jugendamt; opfordrer til, at medlemsstaternes repræsentanter og de involverede lokale og/eller regionale myndigheder er til stede ved møderne i Udvalget for Andragender; gentager, at det er vigtigt, at Rådets og Kommissionens repræsentanter deltager ved møder og høringer i Udvalget for Andragender;

16.  anerkender den betydning, som en effektiv anvendelse af EU-retten har for at styrke EU-institutionernes troværdighed; minder om, at retten til at indgive andragender, som er nedfældet i Lissabontraktaten, er et vigtigt element i unionsborgerskabet og en god indikator for tilsyn med anvendelsen af EU-retten og udpegelse af mulige smuthuller; opfordrer PETI-udvalget til regelmæssigt at afholde møder med de nationale udvalg om andragender for at øge bevidstheden om EU-borgernes bekymringer på EU-plan og i medlemsstaterne og styrke deres rettigheder yderligere i kraft af bedre udformning og gennemførelse af EU-retten;

17.  gentager opfordringen i sin betænkning af 11. marts 2014 om arbejdet i Udvalget for Andragender i 2013(1) til en øget struktureret dialog med medlemsstaterne, navnlig ved at afholde regelmæssige møder med medlemmerne af de nationale udvalg for andragender eller andre kompetente myndigheder; opfordrer medlemsstaterne til at tage henstillingerne i betænkninger om undersøgelsesrejserne og dem, der er fremsat under dialoger, i betragtning;

18.  glæder sig over, at 191 borgere i 2015 indgav deres andragender direkte til Udvalget for Andragender; minder om og støtter anvendelsen af videokonferencer eller andre midler, der giver andragerne mulighed for at deltage aktivt i arbejdet i Udvalget for Andragender, hvis de ikke har mulighed for at være fysisk til stede;

19.  bemærker Kommissionens strenge og snævre fortolkning af artikel 51, stk. 1, i chartret om grundlæggende rettigheder, som bl.a. fastslår, at chartret er rettet til medlemsstaterne, "dog kun når de gennemfører EU-retten"; konstaterer, at artikel 51, stk. 2, i chartret fastslår, at chartret "ikke udvider anvendelsesområdet for EU-retten ud over Unionens kompetencer"; minder om, at EU-borgernes forventninger ofte overgår det, der foreskrives i chartret, og opfordrer Kommissionen til at overveje at anlægge en ny tilgang, der er mere i overensstemmelse med disse forventninger; opfordrer indtrængende til en bredere fortolkning af anvendelsesområdet for chartret og til, at der i sidste ende foretages en fornyet vurdering af denne artikels relevans ved fremtidige revisioner af chartret og traktaterne; understreger, at intet forhindrer medlemsstaterne i at gennemføre bestemmelserne i chartret fuldt ud i deres nationale lovgivning for at sikre, at deres borgeres grundlæggende rettigheder beskyttes på andre måder end ved at gennemføre EU-retten, og minder dem om, at de også er bundet af andre internationale forpligtelser;

20.  beklager, at andragere stadig ikke informeres tilstrækkeligt om grunden til, at deres andragender ikke menes at opfylde betingelserne for behandling;

21.  beklager, at Kommissionen har anlagt en streng og restriktiv fortolkning af artikel 51 i chartret om grundlæggende rettigheder, som fastslår, at "bestemmelserne i dette charter er rettet til Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer under iagttagelse af nærhedsprincippet samt til medlemsstaterne, dog kun når de gennemfører EU-retten"; minder om, at borgernes forventninger, som følge af eksistensen af artikel 51 i chartret, ofte overgår det, som chartrets bestemmelser rent juridisk giver grundlag for, og at de ofte ikke indfries netop på grund af denne strenge og restriktive fortolkning af chartret; opfordrer Kommissionen til at anlægge en ny tilgang, der i højere grad er skræddersyet til disse forventninger;

22.  beklager, at borgerne i Polen og Det Forenede Kongerige stadig ikke er beskyttet af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

23.  understreger, at to medlemmer i januar 2015 blev udnævnt til repræsentative medlemmer for Udvalget for Andragender i strukturerne for FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (CPRD), og at de deltog i behandlingen af Den Europæiske Unions indledende rapport fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap i Genève, Schweiz, den 27.-28. august 2015; fremhæver det vigtige arbejde, som Udvalget for Andragender løbende udfører i forbindelse med gennemførelsen af FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap; noterer sig, at 2015 var et meget betydningsfuldt år, eftersom et FN-organ for første gang reviderede opfyldelsen af forpligtelserne på menneskerettighedsområdet i EU; glæder sig over, at FN's Komité har haft lejlighed til at høre om alle detaljerne vedrørende Udvalget for Andragenders beskyttelsesfunktion; understreger, at Kommissionen er begyndt at integrere de afsluttende bemærkninger fra FN's Komité for Rettigheder for Personer med Handicap i behandlingsproceduren for andragender(2); glæder sig over, at tilgængelighedsniveauet for den offentlige høring om "beskyttelse af rettigheder for personer med handicap på grundlag af modtagne andragender", som Udvalget for Andragender afholdt den 15. oktober 2015, var højt; henleder opmærksomheden på betydningen af konklusionerne af den undersøgelse, som Temaafdeling C havde bestilt, om den beskyttende rolle, som Udvalget for Andragender spiller i forbindelse med gennemførelsen af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap; finder det vigtigt, at Udvalget for Andragender fortsat afholder arrangementer, der sætter fokus på andragender vedrørende handicap; opfordrer til, at Udvalget for Andragenders og dets sekretariats kapacitet styrkes, således at de på passende vis kan opfylde deres beskyttelsesfunktion; opfordrer til, at der udpeges en embedsmand som ansvarlig for behandling af problemer på handicapområdet; noterer sig den betydelige indsats i Komitéens opfølgning i 2015 for så vidt angår handicap inden for mere specifikke emner såsom ratificeringen af Marrakeshtraktaten, ophævelsen af direktivet om bekæmpelse af forskelsbehandling, fritagelse for told på visse varer, der er bestemt til at fremme kulturel, uddannelsesmæssig eller videnskabelig udvikling for handicappede eller omsorgspersoner;

24.  opfordrer indtrængende til, at EU hurtigt ratificerer Marrakesh-traktaten for at lette adgangen til offentliggjorte værker for personer, der er blinde, synshæmmede eller på anden måde læsehandicappede, uanset den verserende konflikt om kompetencer ved EU-Domstolen; minder om, at FN's CPRD-komité i sine afsluttende bemærkninger i september 2015 påpegede en række mangler inden for EU med hensyn til fuld overholdelse af konventionen; bemærker, at EU hurtigt skal vedtage en ændret europæisk retsakt om tilgængelighed, som omfatter effektive og lettilgængelige håndhævelses- og klagemekanismer; bemærker kravet om at fjerne forbindelsen mellem Kommissionens forskellige roller ved at fjerne den fra den uafhængige overvågningsramme for at sikre, at rammen har tilstrækkelige ressourcer til at varetage sine opgaver;

25.  understreger, at borgernes andragender vedrører en bred vifte af temaer som f.eks. grundlæggende rettigheder, børns velfærd, rettigheder for personer med handicap, rettigheder for personer, der tilhører mindretal, børns rettigheder, det indre marked, miljøretlige spørgsmål, arbejdsmarkedsforhold, migrationspolitik, handelsaftaler, folkesundhed, transport, dyrs rettigheder og forskelsbehandling;

26.  beklager Kommissionens meget restriktive tilgang i dens svar på andragender vedrørende forskellige aspekter ved dyrevelfærd hvad angår fortolkningen af dens ansvarsområder i henhold til artikel 13 i TEUF; opfordrer indtrængende Kommissionen til at genoverveje den nuværende tilgang og undersøge sit retsgrundlag nærmere for at spille en rolle med hensyn til at sikre bedre beskyttelse af dyrs rettigheder i hele EU;

27.  fremhæver det følsomme element ved andragender vedrørende børns rettigheder, da der i disse tilfælde er behov for hurtigt og i fuld udstrækning at reagere på andragernes bekymringer og samtidig sikre børnenes tarv i forbindelse med undersøgelsesrejser, som PETI-udvalget muligvis tilrettelægger, når det undersøger andragender;

28.  mener, at afholdelse af offentlige høringer er en vigtig måde til at undersøge de problemer, som rejses af borgerne, og som hører under EU's aktivitetsområder, mere dybtgående, og at det samme gælder generelle aspekter ved arbejdsgangene i EU og de bagvedliggende mangler; henleder opmærksomheden på de offentlige høringer af 26. februar 2015, der blev afholdt sammen med Udvalget om Konstitutionelle Anliggender vedrørende det europæiske borgerinitiativ, den 23. juni 2015 vedrørende retten til at indgive andragender, den 15. oktober 2015 vedrørende beskyttelse af rettighederne for personer med handicap ud fra de modtagne andragenders perspektiv, den 11. maj 2015, med tre andre udvalg, om det europæiske borgerinitiativ "Stop Vivisection" og ligeledes vedrørende den nyttige workshop, der blev afholdt den 1. december 2015 sammen med Retsudvalget om grænseoverskridende adoptioner;

29.  mener, at det europæiske borgerinitiativ er en ny politisk rettighed for borgerne og et relevant redskab til at sætte den politiske dagsorden for deltagelsesdemokrati i EU, der gør det muligt for borgerne at blive direkte og aktivt inddraget i projekter og processer, der berører dem, og hvis potentiale uomtvisteligt skal udnyttes fuldt ud og styrkes betydeligt for at opnå de bedste resultater og opmuntre så mange EU-borgere som muligt til at deltage i den videre udvikling af den europæiske integrationsproces; mener ligeledes, at det at styrke beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder samt EU-institutionernes demokratiske legitimitet og deres åbenhed bør være blandt EU's prioriterede mål; minder Kommissionen om, at det er nødvendigt at følge de henstillinger, der er fremsat i Europa-Parlamentets beslutning af 28. oktober 2015 om det europæiske borgerinitiativ(3), med henblik på at sikre en effektiv udøvelse af retten til at foreslå et europæisk borgerinitiativ; bekræfter sit tilsagn om at deltage proaktivt i afholdelsen af offentlige høringer om vellykkede initiativer; giver tilsagn om at prioritere effektiviteten af denne deltagerbaserede procedure på institutionelt plan og sikre behørig lovgivningsmæssig opfølgning;

30.  beklager, at Kommissionen mener, at det er for tidligt at revidere forordning (EU) nr. 211/2011, som har været anvendt i mere end tre år siden den 1. april 2012; mener, at det er nødvendigt at foretage en grundig evaluering af forordningens gennemførelse for at afhjælpe alle de konstaterede mangler og foreslå bæredygtige løsninger til en hurtig revision og sikre, at de nødvendige procedurer og betingelser for det europæiske borgerinitiativ vitterligt er klare, enkle, lette at håndhæve og forholdsmæssige; glæder sig over Kommissionens rapport af 31. marts 2015 om det europæiske borgerinitiativ og Den Europæiske Ombudsmands afgørelse OI/9/2013/TN, og opfordrer Kommissionen til i forbindelse med sin revision af dette instrument at sikre, at det europæiske borgerinitiativ tilvejebringer reelle input i overensstemmelse med EU's charter om grundlæggende rettigheder, og at alle de relevante retlige foranstaltninger gennemføres med henblik på at sikre en korrekt opfølgning, når et europæisk borgerinitiativ anses for vellykket; opfordrer Kommissionen til, i lyset af de forskellige påpegede mangler, hurtigst muligt at fremsætte et forslag til reform af forordning (EU) nr. 211/2011;

31.  henleder opmærksomheden på sin beslutning af 8. oktober 2015 om realkreditlovgivning og risikable finansielle instrumenter i Spanien(4) på grundlag af modtagne andragender, hvori Parlamentet fremsatte en række henstillinger til korrekt anvendelse af EU-lovgivningen om realkreditret og bekæmpelse af bankrelateret misbrug; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge alle medlemsstaternes gennemførelse af direktiv 2014/17/EU om realkreditlån og direktiv 93/13/EØF om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler og til at udveksle bedste praksis med henblik på at forbedre beskyttelsen af borgere med økonomiske problemer;

32.  er bekymret over den manglende adgang til domstolsprøvelse i visse medlemsstater, som er blevet afsløret ved behandlingen af andragender; mener, at dette er et grundlæggende problem, som straks skal afhjælpes for at sikre, at EU fungerer på ægte demokratisk vis, og at borgerne og indbyggerne kan udøve deres grundlæggende rettigheder; mener, at Unionen bør være foregangseksempel ved at gennemføre den søjle i Aarhuskonventionen, der vedrører adgang til domstolsprøvelse i miljøsager;

33.  henleder opmærksomheden på sin beslutning af 21. januar 2016 om arbejdet i Udvalget for Andragender i 2014(5) og på sin beslutning af 25. februar 2016 om Den Europæiske Ombudsmands årsberetning i 2014(6);

34.  glæder sig over, at der igen er etableret et mere normalt aktivitetsniveau for så vidt angår undersøgelsesrejser, og forventer, at det fulde potentiale, der ligger i denne særlige beføjelse hos Udvalget for Andragender, vil blive udnyttet i de kommende år helt frem til lovgivningsperiodens udløb; understreger betydningen af de arbejdsdokumenter, der er udarbejdet efter hvert besøg, herunder specifikke henstillinger, og opfordrer indtrængende de forskellige berørte myndigheder til at tage behørigt hensyn til dem; mener, at graden af efterlevelsen af disse henstillinger bør vurderes regelmæssigt;

35.  fremhæver det arbejde, som Udvalget for Andragender udførte i 2015 for at stille en webportal til rådighed for andragerne, hvorigennem de har mulighed for at registrere sig, indgive et andragende, downloade ledsagende dokumenter og følge de andragender, som allerede har opfyldt betingelserne for behandling; understreger, at denne portal, hvortil indgivne andragender fra 2013, 2014 og 2015 er blevet uploadet, er blevet opdateret; glæder sig over, at de nye funktioner til søgning, tilslutning og beskyttelse af andragerens fortrolige oplysninger er blevet fornyet og forbedret;

36.  minder om, at der stadig skal tages en række skridt for at afslutte gennemførelsen af de resterende faser af projektet om webportalen for andragender, hvor andragerne kan modtage oplysninger i realtid om status for deres andragende, blive holdt automatisk underrettet om ændringer i behandlingsprocessen, bl.a. med hensyn til erklæringer om opfyldelse af betingelserne for behandling, modtagelse af svar fra Kommissionen eller medtagelse af vedkommendes andragende på dagsordenen for et udvalgsmøde med et link til et webstream, og dermed modtage klare og direkte oplysninger fra sekretariatet i Udvalget for Andragender; understreger, at webportalen er en meget vigtig informationskilde for EU-borgerne, og at den derfor bør rumme oplysninger om andragender i hele deres behandlingsproces;

37.  henleder opmærksomheden på vedtagelsen af forordning (EU) nr. 910/2014 om elektronisk identifikation og aktivforvaltningstjenester for elektroniske transaktioner på det indre marked; opfordrer indtrængende til, at de indgivne dokumenter fra alle 28 medlemsstater, der er underskrevet ved hjælp af elektronisk signatur, godkendes af både Udvalget for Andragender og alle EU's øvrige institutioner;

38.  fremhæver den vigtige rolle, der spilles af Solvit-nettet, som er et netværk for problemløsning mellem medlemsstaterne, og som bør udvikles fuldt ud i forhold til sit potentiale i samarbejde med de stater og deres nationale Solvit-centre, der hører under de nationale administrationer, og anmoder om, at det forsynes med øgede ressourcer, og at der gennemføres en mere systematisk analyse af de problemer, der er påpeget gennem Solvit, da det bidrager til at give et retvisende billede af det indre markeds dårlige funktion;

39.  opfordrer Det Forenede Kongerige til at notere sig de henstillinger, der blev fremsat i rapporten for undersøgelsesmissionen til London den 5.-6. november 2015, som blev vedtaget af Udvalget for Andragender den 19. april 2016;

40.  understreger, at det er vigtigt at samarbejde med Den Europæiske Ombudsmand, og at det ligeledes er vigtigt, at Parlamentet deltager i det europæiske netværk af ombudsmænd; glæder sig over det gode forhold inden for de institutionelle rammer mellem ombudsmandsinstitutionen og Udvalget for Andragender; bifalder Ombudsmandens indsats med hensyn til at forbedre forvaltningen i EU og har navnlig påskønnet hendes regelmæssige bidrag til Udvalget for Andragenders arbejde i hele årets løb;

41.  pålægger sin formand at sende denne beslutning og betænkningen fra Udvalget for Andragender til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Ombudsmand og medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til disses udvalg for andragender og nationale ombudsmænd eller lignende kompetente organer.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0204. (2) Vedtaget af FN's Komité for Rettigheder for Personer med Handicap på komitéens fjortende samling (17. august – 4. september 2015); Se også: http://tbinternet.ohchr.org/_layouts/treatybodyexternal/Download.aspx?symbolno=CRPD%2fC%2fEU%2fCO%2f1&Lang=en (3) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0382. (4) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0347. (5) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0021. (6) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0062.

Europa-Parlamentets beslutning af 15. december 2016 om internationale luftfartsaftaler (2016/2961(RSP))

P8_TA(2016)0513 B8-1337/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets afgørelser af 8. marts 2016, der bemyndiger Kommissionen til at indlede forhandlinger om luftfartssikkerhedsaftaler med Japan og Kina,

–  der henviser til Rådets afgørelser af 7. juni 2016, der bemyndiger Kommissionen til at indlede forhandlinger om luftfartsaftaler på EU-niveau med ASEAN, Tyrkiet, Qatar og De Forenede Arabiske Emirater,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. september 2012 "EU's luftfartspolitik over for tredjelande - indsats i forbindelse med fremtidige udfordringer" (COM(2012)0556),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. december 2015 "En luftfartsstrategi for Europa" (COM(2015)0598),

–  der henviser til sin beslutning af 11. november 2015 om luftfart(1),

–  der henviser til rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen(2) (herefter benævnt "rammeaftalen"), navnlig punkt 23-29, bilag II og bilag III,

–  der henviser til Domstolens retspraksis, navnlig dommene af 24. juni 2014 i Mauritius-sagen (C-658/11) og af 14. juni 2016 i Tanzania-sagen (C-263/14),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 12. marts 2014 mellem Europa-Parlamentet og Rådet om fremsendelse til Europa-Parlamentet og dettes behandling af Rådets klassificerede informationer på andre områder end dem, der er omfattet af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik(3),

–  der henviser til afgørelsen fra Europa-Parlamentets Præsidium af 15. april 2013 vedrørende reglerne for Europa-Parlamentets behandling af fortrolige oplysninger,

–  der henviser til de praktiske ordninger for tilvejebringelse af information vedrørende forhandlinger om internationale luftfartsaftaler, herunder adgang til fortrolige oplysninger, som er aftalt mellem formanden for Udvalget om Transport og Turisme og kommissæren med ansvar for transport i form af en brevveksling den 19. januar 2016 og den 18. marts 2016,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 218,

–  der henviser til forespørgslen til Kommissionen om internationale luftfartsaftaler (O-000128/2016 – B8-1807/2016),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at Kommissionen i luftfartsstrategien for Europa foreslog at indlede forhandlinger om luftfartsikkerhedsaftaler på EU-niveau med Japan og Kina og om luftfartsaftaler på EU-niveau med Kina, Tyrkiet, Mexico, seks medlemmer af Golfstaternes Samarbejdsråd, Armenien og ASEAN;

B.  der henviser til, at Rådet har bemyndiget Kommissionen til at indlede forhandlinger om luftfartssikkerhedsaftaler med Japan og Kina og om luftfartsaftaler på EU-niveau med ASEAN, Tyrkiet, Qatar og De Forenede Arabiske Emirater;

C.  der henviser til, at Parlamentet skal godkende internationale aftaler på områder, hvor den almindelige lovgivningsprocedure finder anvendelse;

D.  der henviser til, at Parlamentets "straks skal underrettes fuldt ud i alle faser af proceduren", når Kommissionen forhandler om indgåelse af aftaler mellem Unionen og tredjelande eller internationale organisationer (artikel 218, stk. 10, i TEUF);

E.  der henviser til, at rammeaftalen bør sikre, at institutionernes beføjelser og prærogativer udøves så effektivt og så gennemsigtigt som muligt;

F.  der henviser til, at Kommissionen i rammeaftalen har forpligtet sig til at respektere princippet om ligebehandling af Parlamentet og Rådet i lovgivnings- og budgetspørgsmål, især med hensyn til adgang til møder samt fremsendelse af dokumenter eller andre oplysninger;

1.  understreger, at Parlamentet for at kunne træffe afgørelse om, hvorvidt det ved forhandlingernes afslutning kan godkende indgåelsen af en aftale, skal kunne følge hele processen lige fra begyndelsen; mener, at det også er i de øvrige institutioners interesse, at eventuelle problemstillinger, som er tilstrækkeligt væsentlige til at sætte spørgsmålstegn ved, om Parlamentet er rede til at godkende indgåelsen af en aftale, identificeres og tackles på et tidligt tidspunkt;

2.  minder om, at rammeaftalen udtrykkeligt angiver, at Parlamentet fra første færd, regelmæssigt, og om nødvendigt fortroligt, bør modtage alle oplysninger vedrørende den verserende procedure i alle faser af forhandlingerne;

3.  forventer, at Kommissionen underretter Parlamentets kompetente udvalg om, at den agter at foreslå, at der indledes forhandlinger med henblik på at indgå og ændre internationale luftfartsaftaler; forventer, at Kommissionen finder frem til ordninger med Rådet og med forhandlingspartnerne, som gør det muligt at give Europa-Parlamentets medlemmer adgang til alle relevante dokumenter, herunder forhandlingsdirektiver og konsoliderede tekster, parallelt og på lige fod med Rådet;

4.  påpeger, at ovenstående oplysninger i henhold til artikel 24 i rammeaftalen skal videresendes til Parlamentet på en sådan måde, at det om nødvendigt kan give udtryk for sine synspunkter; opfordrer indtrængende Kommissionen til at give Parlamentet en tilbagemelding om, hvordan dets synspunkter tages med i betragtning;

5.  minder om, at Rådet og Kommissionen i henhold til artikel 218, stk. 10, i TEUF er forpligtet til straks at underrette Europa-Parlamentet fuldt ud i alle faser af proceduren;

6.  erkender, at Parlamentet, når det modtager følsomme oplysninger om igangværende forhandlinger, er forpligtet til at sikre oplysningernes fulde fortrolighed;

7.  bemærker, at Parlamentets forretningsorden gør det muligt for plenarforsamlingen "på grundlag af en betænkning fra det kompetente udvalg … [at] vedtage henstillinger og kræve, at disse tages i betragtning forud for indgåelsen af [den pågældende internationale aftale]" (artikel 108, stk. 4);

8.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0394. (2) EUT L 304 af 20.11.2010, s. 47. (3) EUT C 95 af 1.4.2014, s. 1.