Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2016/2143(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0381/2016

Indgivne tekster :

A8-0381/2016

Forhandlinger :

PV 01/02/2017 - 21
CRE 01/02/2017 - 21

Afstemninger :

PV 02/02/2017 - 7.1
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0012

Vedtagne tekster
PDF 266kWORD 59k
Torsdag den 2. februar 2017 - Bruxelles Endelig udgave
En integreret tilgang til sportspolitikken: god forvaltning, tilgængelighed og integritet
P8_TA(2017)0012A8-0381/2016

Europa-Parlamentets beslutning af 2. februar 2017 om en integreret tilgang til sportspolitikken: god forvaltning, tilgængelighed og integritet (2016/2143(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 165 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), hvori formålet med EU's sportspolitik fastlægges,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. januar 2011 med titlen "Udvikling af sportens europæiske dimension" (COM(2011)0012),

–  der henviser til rapporten fra EU's ekspertgruppe om god forvaltningspraksis "Principperne for god forvaltning inden for sport i EU" fra oktober 2013,

–   der henviser til rapporten fra Gruppen på Højt Plan vedrørende Breddeidræt om breddeidrættens bidrag til dannelsen af Europa fra juni 2016,

–   der henviser til rapporten fra Gruppen på Højt Plan vedrørende Sportsdiplomati fra juni 2016,

–   der henviser til programmet Erasmus+, som har til formål at håndtere grænseoverskridende trusler mod sportens integritet, fremme og støtte god forvaltningspraksis inden for sport, dobbelte karrierer for sportsudøvere og frivillige aktiviteter inden for idræt samt social inklusion og lige muligheder;

–  der henviser til Kommissionens hvidbog om idræt (COM(2007)0391),

–  der henviser til sin beslutning af 11. juni 2015 om de seneste afsløringer af korruption på højt niveau i FIFA(1),

–  der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2013 om organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge: henstillinger om foranstaltninger og initiativer(2),

–  der henviser til sin beslutning af 10. september 2013 om onlinespil i det indre marked(3),

–  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2013 om matchfixing og korruption inden for sporten(4),

–  der henviser til sin beslutning af 2. februar 2012 om sportens europæiske dimension(5),

–  der henviser til sin beslutning af 8. maj 2008 om hvidbog om idræt(6),

–  der henviser til sin beslutning af 29. marts 2007 om professionel fodbolds fremtid i Europa(7),

–   der henviser til sin beslutning af 17. juni 2010 om spilleragenter inden for sport(8),

–   der henviser til sin beslutning af 21. november 2013 om Qatar: Situationen for vandrende arbejdstagere(9),

–   der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 om betydningen af interkulturel dialog, kulturel mangfoldighed og uddannelse for fremme af EU's grundlæggende værdier(10),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 31. maj 2016 om fremme af integritet, gennemsigtighed og god forvaltningspraksis i forbindelse med store sportsbegivenheder,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 26. maj 2015 om maksimal udnyttelse af den rolle, som breddeidræt spiller i udviklingen af tværfaglige kvalifikationer, især blandt unge,

–  der henviser til Rådets resolution af 21. maj 2014 om EU-arbejdsplanen for sport (2014-2017),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 26. november 2013 om sportens bidrag til EU's økonomi og navnlig til at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed og skabe social inklusion,

–  der henviser til Rådets henstilling af 25. november 2013 om fremme af sundhedsfremmende aktiviteter på tværs af sektorer,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 18. november 2010 om sportens rolle som kilde til og drivkraft for aktiv social inklusion(11),

–  der henviser til Europarådets konvention af 3. juli 2016 om en integreret strategi for sikkerhed og tjenesteydelser i forbindelse med fodboldkampe og andre sportsbegivenheder,

–  der henviser til Europarådets konvention af 18. september 2014 om manipulation af idrætskonkurrencer,

–  der henviser til Den Europæiske Unions Domstols og Rets praksis og Kommissionen afgørelser om idrætsspørgsmål, væddemål og spil,

–  der henviser til den globale 2030-dagsordens mål for bæredygtig udvikling,

–  der henviser til artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0381/2016),

A.  der henviser til, at Den Europæiske Union efter Lissabontraktatens ikrafttræden i 2009 har fået specifik kompetence inden for sport til at udarbejde og gennemføre en sportspolitik, der er samordnet på EU-plan, og som understøttes af en særskilt budgetpost, og til at udvikle samarbejdet med internationale organisationer, der beskæftiger sig med sport, idet der tages hensyn til sportens specifikke forhold, og sportens ledende strukturers selvstændighed respekteres;

B.  der henviser til, at sport spiller en vigtig rolle i millioner af EU-borgeres liv; der henviser til, at amatøridræt og professionel sport ikke blot er et spørgsmål om atletiske evner, sportspræstationer og -konkurrencer, men også yder betydelige sociale, økonomiske, kulturelle og enhedsskabende bidrag til EU's økonomi og samfund samt til EU's strategiske mål og sociale værdier;

C.  der henviser til, at sport repræsenterer en betydelig og hurtigt voksende sektor i EU's økonomi, som bidrager væsentligt til vækst, beskæftigelse og samfundet som helhed, bl.a. på lokalt plan, med merværdiskabende og beskæftigelsesmæssige virkninger, som overstiger de gennemsnitlige vækstrater; der henviser til, at det skønnes, at sportsrelateret beskæftigelse tegner sig for 3,51 % af den samlede beskæftigelse i EU, og at sport bidrager med en bruttoværditilvækst på 294 mia. EUR (2,98 % af EU's samlede bruttoværditilvækst);

D.  der henviser til, at sport ikke blot er en økonomisk realitet i vækst, men også et socialt fænomen, som yder et væsentligt bidrag til Den Europæiske Unions strategiske mål og til sociale værdier såsom tolerance, solidaritet, velstand, fred, respekt for menneskerettigheder og forståelse mellem nationer og kulturer;

E.  der henviser til, at man ved at dyrke sport får en bedre livskvalitet og forebygger sygdomme, og at sport spiller en grundlæggende rolle for styrkelsen af ens personlige udvikling og sundhedstilstand;

F.  der henviser til, at overholdelsen af grundlæggende arbejdstagerrettigheder er afgørende for professionelle sportsudøvere;

G.  der henviser til, at sport også bidrager til integration af mennesker og rækker ud over race, religion og etnicitet;

H.  der henviser til, at sportens integritet er af afgørende betydning for at fremme dens troværdighed og tiltrækningskraft;

I.  der henviser til sportens specifikke forhold, der er baseret på frivillige strukturer, og at dette er en forudsætning for dens uddannelses- og samfundsmæssige funktion;

J.  der henviser til, at nylige korruptionsskandaler inden for sportens verden og i sportsorganisationer på europæisk og internationalt plan har skadet sportens image og rejst krav og spørgsmål om behovet for reelle og strukturelle reformer af sportens styrelsesorganer og organisationer, idet der tages hensyn til den store mangfoldighed af sportens strukturer i de forskellige europæiske lande og det forhold, at sportsorganisationer i sagens natur i høj grad er selvstyrende;

K.  der henviser til, at både professionel sport og breddeidræt spiller en hovedrolle i fremme af fred og respekt for menneskerettighederne og solidaritet på globalt plan og bidrager med sundhedsmæssige og økonomiske fordele til samfund samt spiller en afgørende rolle ved at styrke grundlæggende sundhedsmæssige og kulturelle værdier og fremme social inklusion;

L.  der henviser til, at god forvaltning af sport bør respektere en passende regulering på grundlag af principperne for effektiv, gennemsigtig, etisk og demokratisk forvaltning, deltagerorienteret forvaltning samt processer og strukturer, der inddrager interessenter;

M.  der henviser til, at sportsorganisationerne er ansvarlige for at sikre høje standarder for forvaltning og integritet og bør højne disse yderligere og under alle omstændigheder overholde dem med henblik på at genskabe borgernes tillid og styrke befolkningens tro på sportens positive værdier;

N.  der henviser til, at afbalancerede politikker, der sigter mod at øge den finansielle gennemsigtighed, stabilitet og troværdighed i sportens verden, er afgørende for at forbedre de finansielle og forvaltningsmæssige standarder;

O.  der henviser til, at den europæiske model for organiseret sport er baseret på principperne om territorialitet og nationalitet med ét forbund pr. sportsgren og solidaritetsmekanismer mellem professionel sport og breddeidræt samt oprykning-nedrykning, åbne konkurrencer og finansiel omfordeling;

P.  der henviser til, at anerkendelsen af princippet om ét forbund pr. sportsgren er særligt afgørende og er baseret på sportens sociale betydning som det bedste middel til at beskytte dens interesser og de fordele, som den bidrager med til samfundet;

Q.  der henviser til, at det er berettiget og nødvendigt for alle interessenter at kræve, at alle sportskonkurrencer spilles og afgøres i overensstemmelse med de internationalt anerkendte regler for spillet;

R.  der henviser til, at sportslige tribunaler spiller en central rolle med hensyn til at sikre, at spillets regler følges overalt, samt retten til en retfærdig rettergang i sportsrelaterede tvister og god forvaltning, eftersom de udgør det bedste middel til bilæggelse af tvister inden for sport i overensstemmelse med EU's grundlæggende proceduremæssige rettigheder;

S.  der henviser til, at de stigende pengebeløb, der cirkulerer inden for sportens verden og i de involverede organisationer, fremkalder krav om bedre forvaltning og mere gennemsigtighed; der henviser til, at sport som en økonomisk aktivitet står over for en række skandaler med matchfixing, som involverer mange andre kriminelle og ulovlige aktiviteter såsom hvidvaskning af penge, korruption og bestikkelse;

T.  der henviser til, at den stadig stigende udbredelse af doping fortsat udgør en trussel mod sportens integritet og omdømme, idet doping krænker sportens etiske værdier og principper såsom fairplay, og der henviser til, at anvendelsen af doping bringer de berørte sportsudøveres sundhed i alvorlig fare og ofte forårsager alvorlige og permanente skader, og der henviser til, at bekæmpelsen af doping er et anliggende af offentlig og folkesundhedsmæssig interesse;

U.  der henviser til, at enhver voldshandling, hooliganisme og forskelsbehandling, der er rettet mod en gruppe mennesker eller et medlem af en sådan gruppe, uanset om det er inden for amatøridræt eller professionel sport, skader sportens image og afskrækker tilskuere fra at møde op til sportsbegivenheder;

V.  der henviser til, at fremme af sport for mennesker med psykiske eller fysiske handicap bør være en nøgleprioritet på europæisk, nationalt og regionalt plan;

W.  der henviser til, at kvinders deltagelse og synlighed i sport og i sportskonkurrencer skal styrkes;

X.  der henviser til, at sportsudøvere, især mindreårige, i stigende grad oplever økonomisk pres og behandles som varer, og at de derfor skal beskyttes mod enhver form for misbrug, vold eller forskelsbehandling, som måtte finde sted i forbindelse med deres deltagelse i sport;

Y.  der henviser til, at der er en stigende og bekymrende tendens til tredjepartsejerskab i holdsport i Europa, hvorved spillere, som ofte er meget unge, delvist eller fuldt ud ejes af private investorer og ikke længere kan bestemme deres egen fremtidige karrierevej;

Z.  der henviser til, at skadelig praksis i forbindelse med anvendelse af agenter og overførsel af spillere har ført til sager med hvidvaskning af penge, svig og udnyttelse af mindreårige;

AA.  der henviser til, at breddeidræt giver mulighed for at imødegå forskelsbehandling, fremme social inklusion, samhørighed og integration og i betydelig grad bidrager til udviklingen af tværfaglige kvalifikationer;

AB.  der henviser til, at et stigende antal klubber i forbindelse med sammensætningen af deres hold hovedsagelig forlader sig på markedet for overførsler, mens de burde lægge mere vægt på den lokale træning;

AC.  der henviser til, at sport betragtes som en grundlæggende rettighed for alle, og til, at alle bør have lige muligheder for at deltage i fysisk aktivitet og sport;

AD.  der henviser til, at folks fysiske aktivitet overordnet set er stagnerende, selv om der findes sikre beviser for, at fysisk aktivitet forbedrer folks personlige sundhed, herunder deres mentale sundhed, og velvære, og at medlemsstaterne som følge heraf kan opnå betydelige besparelser på de offentlige sundhedsbudgetter, og på trods af den stigende tendens til fritidssport, f.eks. jogging, som også dyrkes uden for organiserede strukturer;

AE.  der henviser til, at sportsbegivenheder og -aktiviteter, især store internationale konkurrencer, viser fordelene ved sport og har en positiv social, økonomisk og miljømæssig virkning;

AF.  der henviser til, at nationale sportshold spiller en afgørende rolle ikke blot med hensyn til fremme af national identitet og som inspiration for unge sportsudøvere til at nå op på højeste niveau, men også ved at fremme solidariteten med breddeidrætten;

AG.  der henviser til, at det er afgørende at sikre yderligere uddannelse og erhvervsuddannelse af sportsudøvere og således forberede dem til en karriere, når deres sportskarriere er ovre;

AH.  der henviser til, at investeringer i og fremme af uddannelse af talentfulde unge sportsudøvere på lokalt plan er afgørende for udviklingen af sport og dens samfundsmæssige rolle på lang sigt;

AI.  der henviser til, at frivillige udgør rygraden i organiseret sport, idet de sørger for udviklingen af og adgangen til sportsaktiviteter, især på græsrodsniveau; der henviser til, at sport desuden frembyder fremragende muligheder for uddannelse og ikkeformel uddannelse for unge, også internationalt og i tilknytning til samarbejds- og udviklingsprogrammer i områder uden for EU, hvor dialogen skal styrkes, og hvor EU's politik udadtil skal støttes;

AJ.  der henviser til, at sport i sin bredeste betydning repræsenterer et værdisystem for et samfund, og til, at disse værdier udgør grundlaget for et fælles sprog, som rækker ud over alle kulturelle og sproglige barrier; der henviser til, at sport kan hjælpe til og bør betragtes som en mulighed for at styrke dialogen og solidariteten med tredjelande, fremme beskyttelsen af grundlæggende menneskerettigheder og frihedsrettigheder og støtte EU's politik udadtil;

AK.  der henviser til, at krænkelser af sportsorganisationers intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder i form af digital piratkopiering, især uautoriseret livetransmission af sportsbegivenheder, vækker alvorlige bekymringer for sportens finansiering på lang sigt og på alle niveauer;

AL.  der henviser til, at der skal sikres pressefrihed ved alle sportsbegivenheder;

AM.  der henviser til, at sport kan bidrage til at opfylde målene i Europa 2020-strategien;

Integritet og god forvaltning af sport

1.  gentager, at bekæmpelse af korruption inden for sport kræver en tværnational indsats og samarbejde mellem alle interessenter, herunder de offentlige myndigheder, retshåndhævende myndigheder, sportsindustrien, sportsudøvere og -tilhængere;

2.  opfordrer internationale, europæiske og nationale sportsorganisationer til at forpligte sig til god forvaltningsskik og til udvikling af en åbenhedskultur og bæredygtig finansiering ved at gøre deres finansielle oplysninger og aktivitetsrapporter, herunder oplysninger om deres forpligtelser med hensyn til kompensation til den øverste ledelse og tidsbegrænsningen af dennes mandat, tilgængeligt for offentligheden;

3.  er af den opfattelse, at udviklingen af en åbenhedskultur skal suppleres af en bedre deling af magten inden for sportens styrelsesorganer, en bedre opdeling af kommercielle og velgørende aktiviteter samt bedre procedurer for intern selvstyring med henblik på at forebygge, opdage, efterforske og sanktionere kriminelle handlinger og ulovlige aktiviteter i sportsorganisationerne;

4.  minder om, at god forvaltning, som burde være en prioritet i den kommende EU-arbejdsplan for sport, skal være en betingelse for sportsorganisationernes selvstændighed under overholdelse af principperne om gennemsigtighed, ansvarlighed, lige muligheder, social inklusion og demokrati, herunder tilstrækkelig inddragelse af interessenter;

5.  understreger behovet for en nultolerancepolitik over for korruption og andre typer kriminalitet inden for sport;

6.  understreger, at anvendelsen af principperne for god forvaltning inden for sport samt overvågning, kontrol og passende retlige instrumenter er en afgørende faktor for udryddelse af korruption og andre former for misbrug;

7.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne samt sportsorganisationerne og bydende enheder til at sikre, at bud om at blive vært for store begynder afgives under overholdelse af god forvaltningsskik, menneske- og arbejdstagerrettigheder og demokratiske principper for at sikre positive sociale, økonomiske og miljømæssige virkninger for lokalsamfundene, samtidig med at mangfoldigheden og traditionerne respekteres med henblik på at garantere et bæredygtig eftermæle og sportens troværdighed;

8.  er af den opfattelse, at lande, der afgiver bud på eller er vært for sportsbegivenheder, skal gennemføre en socialt, miljømæssig og økonomisk ansvarlig planlægning, organisation, opfølgning af og deltagelse i sådanne begivenheder; opfordrer sportsorganisationer og lande, der er værter for sådanne begivenheder, til at undgå uønskede ændringer i de lokale indbyggeres boligmiljø, herunder fordrivelse af lokalbefolkningen;

9.  opfordrer Kommissionen til at udvikle en tilsagnstavle og til at udforske muligheden for at etablere en adfærdskodeks på området for god forvaltning af sport og sportens integritet; mener, at sportsorganisationerne bør fastlægge gennemsigtighedsregler, etiske standarder, en adfærdskodeks for deres tilsynsorganer, forretningsudvalg og medlemmer samt operationelle politikker og praksis for at garantere deres uafhængighed og overholdelse af de fastlagte regler; mener desuden, at man ved at udforske nye instrumenter til samarbejde mellem regeringer, sportsorganisationer og EU kan bidrage til at imødegå nogle af de aktuelle udfordringer, som sportsindustrien står over for;

10.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gøre offentlige midler til sport betinget af overholdelse af fastlagte og offentligt kendte mindstekrav til forvaltning samt overvågnings- og rapporteringsstandarder;

11.  mener, at god forvaltning af sport og sportens integritet kræver en holdningsændring hos alle relevante interessenter; støtter de initiativer, der er iværksat af sportsorganisationer og andre relevante interessenter med henblik på at forbedre forvaltningsstandarder inden for sportens verden og forbedre dialogen og samarbejdet med lokale og nationale myndigheder;

12.  opfordrer sportsorganisationerne til inden 2018 at fremsætte forslag til og behørigt at gennemføre konkrete forslag til forbedring af forvaltningsstandarder for sportsorganisationer, sportens styrelsesorganer og deres medlemsorganisationer og til at offentligøre resultaterne; understreger, at passende overvågning i denne henseende er afgørende;

13.  opfordrer medlemsstaterne til at udpege matchfixing som en særskilt strafbar handling og til at sikre, at enhver kriminel aktivitet såsom matchfixing og korruption inden for sport underkastes retslige procedurer og passende sanktioner, hvor dette ikke allerede er tilfældet, eftersom matchfixing og manipulation af idrætskonkurrencer krænker sportens etik og integritet og allerede er underlagt sanktioner af sportsmyndighederne;

14.  påpeger, at udfordringerne i forbindelse med efterforskning af internationale sager om matchfixing kræver en grænseoverskridende udveksling af oplysninger og samarbejde mellem sportsorganer, statslige myndigheder og spil- og tipningsoperatører inden for rammerne af nationale platforme med henblik på at afdække, efterforske og retsforfølge matchfixing; opfordrer medlemsstaterne til at overveje at oprette særlige anklagemyndigheder – hvis de ikke allerede har gjort det – som har til opgave at efterforske svindelsager inden for sport; minder om, at der ved det fjerde direktiv om bekæmpelse af hvidvaskning af penge er indført et krav til spiludbydere om at foretage due diligence-kontroller af højværditransaktioner;

15.  opfordrer indtrængende Rådet til at finde en løsning, som vil gøre det muligt for EU og medlemsstaterne at undertegne og ratificere Europarådets konvention om manipulation af idrætskonkurrencer, med henblik på at sikre en fuld gennemførelse og ratificering, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at støtte og fremme denne proces og sikre, at den følges effektivt op;

16.  minder Kommissionen om, at den har lovet at udstede en henstilling om udveksling af bedste praksis med hensyn til forebyggelse og bekæmpelse af aftalt spil i forbindelse med væddemål, og opfordrer den indtrængende til straks at offentliggøre denne henstilling;

17.  opfordrer Kommissionen til at styrke de interinstitutionelle forbindelser med Europarådet og derefter at udvikle samordnede operationelle programmer, som sikrer den mest effektive udnyttelse af ressourcerne;

18.  støtter og tilskynder endvidere til forebyggelses-, uddannelses- og oplysningskampagner og informationsprogrammer, som har til formål at rådgive sportsudøvere, trænere, tjenestemænd og andre relevante interessenter på alle niveauer om truslerne i forbindelse med matchfixing, doping og andre forhold vedrørende integritet, herunder om hvilke risici de kan møde, og hvordan de kan indberette tvivlsom praksis; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at foreslå konkrete foranstaltninger, som skal medtages i den næste EU-arbejdsplan, såsom pilotprogrammer og -projekter, der har til formål at sikre, at unge modtager undervisning i medborgerkundskab inden for sport i en så tidlig alder som muligt;

19.  opfordrer Kommissionen til fortsat at støtte projekter til bekæmpelse af doping gennem programmet Erasmus+, samtidig med at dets virkninger evalueres, og det sikres, at programmet på en hensigtsmæssig måde supplerer eksisterende finansieringsordninger for bekæmpelse af doping;

20.  opfordrer Kommissionen til at støtte god forvaltning i sportsforvaltningsprojekter gennem hele programmet Erasmus+;

21.  opfordrer medlemsstaterne til at støtte dopingkontroller, nationale testprogrammer og lovgivning, som gør det muligt at samordne og udveksle oplysninger mellem statslige myndigheder, sportsorganisationer og antidopingagenturer; opfordrer medlemsstaterne til at gøre det muligt for antidopingagenturerne at etablere omfattende overvågningsprogrammer for doping og til at behandle og udveksle oplysninger i overensstemmelse med gældende og fremtidige EU-regler om databeskyttelse;

22.  påpeger betydningen af Det Internationale Antidopingagentur (WADA) i forbindelse med overvågning og koordination af antidopingpolitikker og -regler over hele verden; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde tæt sammen med WADA, UNESCO og Europarådet med henblik på at forebygge og bekæmpe doping på en mere effektiv måde ved at styrke de juridiske og politiske forpligtelser i den internationale antidopingkodeks (WADAC); opfordrer EU til at fremme udveksling af oplysninger og bedste praksis om sundheds- og forebyggelsespolitikker i den globale kamp mod doping;

23.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at tilskynde til og fremme forhandlinger af aftaler mellem lande, som gør det muligt for behørigt autoriserede dopingkontrolteams fra andre lande at foretage test – under respekt for sportsudøvernes grundlæggende rettigheder – i overensstemmelse med den internationale konvention mod doping i idræt;

24.  er af den opfattelse, at doping også er et stigende problem inden for fritidssport, hvor der er behov for uddannelses- og oplysningskampagner og erfarne og professionelle instruktører og trænere for at hjælpe med at fremme en sund adfærd med hensyn til doping;

25.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at arbejde tæt sammen med WADA og Europarådet for at fastlægge en politik til beskyttelse af whistleblowere;

26.  tilskynder sportsorganisationer og nationale offentlige myndigheder til at oprette samordnede systemer til bekæmpelse af doping for at sikre grænseoverskridende overvågning og træffe konkrete foranstaltninger mod fremstilling og handel med ulovlige præstationsfremmende midler inden for sportens verden;

27.  gælder sig over den nye konvention fra Europarådet om en integreret strategi for sikkerhed og tjenesteydelser i forbindelse med fodboldkampe og andre sportsbegivenheder og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til uden forsinkelse at undertegne og ratificere denne; gentager sit forslag om at indføre en gensidig anerkendelse af adgangsforbud til stadioner i Europa og udveksle oplysninger i denne sammenhæng;

28.  opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan man kan udveksle oplysninger om vold inden for sportens verden via de eksisterende netværk;

29.  bemærker, at truslen fra terrorisme kræver en ny indsats for at sikre operationel sikkerhed i forbindelse med sportsbegivenheder;

30.  understreger, at sportsorganer bør sikre, at uafhængige nyhedsmedier får den nødvendige adgang til og de tilstrækkelige muligheder for nyhedsindsamling ved alle sportsbegivenheder, så de fuldt ud kan udøve deres rolle som vigtige og kritiske observatører af sportsbegivenheder og af sportsadministrationen;

31.  fordømmer på det kraftigste alle former for forskelsbehandling og vold i sportens verden – både på banen og uden for banen – og understreger behovet for at forebygge en sådan adfærd på alle niveauer, at forbedre rapporteringen og overvågningen af sådanne hændelser og fremme kerneværdier såsom respekt, kammeratskab, tolerance og fairplay; er af den opfattelse, at sportsorganisationer, der overholder høje standarder med hensyn til god forvaltning, er bedre rustet til at fremme sportens samfundsmæssige rolle og bekæmpe racisme, forskelsbehandling og vold;

32.  minder om behovet for at styrke bekæmpelsen af menneskehandel inden for sport, navnlig handel med børn;

33.  glæder sig over gode, selvstyrende praksis såsom initiativet finansiel fairplay, idet de tilskynder til mere økonomisk rationalitet og bedre standarder for finansiel forvaltning inden for professionel sport og har et mere langsigtet end kortsigtet fokus og således bidrager til en sund og bæredygtig udvikling af sporten i Europa; understreger, at finansiel fairplay har tilskyndet til højere standarder for finansiel forvaltning og derfor bør overholdes nøje;

34.  glæder sig over gennemsigtige og bæredygtige investeringer i sport og sportsorganisationer, forudsat at disse er underlagt streng kontrol og strenge krav om offentliggørelse af oplysninger og ikke skader konkurrencens og sportsudøvernes integritet;

35.  mener, at en ejerskabsmodel, hvor klubbens medlemmer bevarer kontrollen over klubben (ved hjælp af 50+1-reglen), er en god praksis i EU, og opfordrer medlemsstaterne, sportens styrelsesorganer, nationale forbund og ligaer til at indlede en konstruktiv dialog om og udveksling af denne model;

36.  understreger, at sportsudøvere, især mindreårige, skal beskyttes mod misbrug såsom tredjepartsejerandele, som giver anledning til en række spørgsmål med hensyn til integriteten og mere almene etiske bekymringer; støtter afgørelser fra styrelsesorganer om at forbyde tredjepartsandele af spillere og opfordrer Kommissionen til at overveje at forbyde tredjepartsandele i EU-retten og anmoder medlemsstaterne om at træffe yderligere foranstaltninger til håndhævelse af sportsudøvernes rettigheder;

37.  mener, at der er behov for en revurdering af reglerne for fremme af lokale spillere med henblik på at give talentfulde unge spillere flere muligheder for at spille på deres klubs førstehold og dermed forbedre den konkurrencemæssige balance på tværs af Europa;

38.  opfordrer styrelsesorganer og nationale myndigheder på alle niveauer til at træffe foranstaltninger, som garanterer kompensation til træningsklubber med henblik på at tilskynde dem til at rekruttere og træne unge spillere i overensstemmelse med Den Europæiske Unions Domstols afgørelse i Bernand-sagen af 16. marts 2010;

39.  gentager sit engagement i den europæiske sportsmodel, hvor forbundene spiller en central rolle, eftersom den sikrer en balance mellem de mange forskellige interesser hos bl.a. spillere, klubber, ligaer, foreninger og frivillige med passende og demokratisk repræsentation og gennemsigtighedsmekanismer i beslutningstagningen og med åbne konkurrencer baseret på sportslige præstationer; opfordrer til mere finansiel solidaritet på alle niveauer;

40.  glæder sig over det årlige europæiske sportsforum, som fremmer dialog mellem interessenter fra internationale og europæiske sportsforbund, den olympiske bevægelse, europæiske og nationale sportslige paraplyorganisationer og andre sportsrelaterede organisationer; påpeger, at strukturen for dialogen mellem interessenter, forummets funktioner og opfølgningen på drøftelserne skal forbedres yderligere;

41.  glæder sig over Kommissionens og alle berørte interessenters indsats for at fremme den sociale dialog inden for sportens verden, hvilket er en fremragende anledning til at sikre balance mellem sportsudøvernes grundlæggende rettigheder og arbejdstagerrettigheder på den ene side og sportens økonomiske karakter på den anden side ved at inddrage alle interessenter, herunder arbejdsmarkedets parter, i drøftelserne om og indgåelsen af aftaler; erkender, at sportsorganisationerne har et ansvar for at forpligte sig til udviklingen af en åbenhedskultur; insisterer på, at EU aktivt bør fremme minimumsstandarder for beskæftigelse og ansættelse af sportsudøvere i hele Europa;

42.  gentager sin opfordring til at oprette et åbenhedsregister for betaling af sportsagenter, som underbygges af et effektivt overvågningssystem, f.eks. et clearinginstitut for betalinger og passende sanktioner, i samarbejde med de relevante offentlige myndigheder med henblik på at imødegå agenters misbrug; gentager sin opfordring til at udstede licenser til og registrere sportsagenter samt indføre et minimumskrav til deres kvalifikationer; opfordrer Kommissionen til at følge op på konklusionerne i sin undersøgelse om sportsagenter i Den Europæiske Union, navnlig med hensyn til den konstatering, at spilleragenter er centralt involveret i pengestrømme, der ofte ikke er gennemskuelige, og som gør, at de let forfalder til ulovlige aktiviteter;

43.  mener, at en integreret tilgang til lighed mellem kønnene inden for sport kan bidrage til at overvinde stereotyper og skabe et positivt socialt miljø for alle; glæder sig over initiativer, der tilskynder til lighed mellem kønnene og lige deltagelse i beslutningstagningen inden for sport, og som gør det muligt for kvindelige sportsudøvere at forene deres familieliv og professionelle sportskarriere og forsøger at reducere kønsbaserede forskelle i løn og tildelingen af udmærkelser samt alle former for stereotyper og chikane inden for sport; opfordrer sportsorganisationer til især at rette opmærksomheden mod kønsdimensionen ved at tilskynde kvinder til at deltage i sport;

Social inklusion, social funktion og tilgængelighed i forbindelse med sport

44.  mener, at investeringer i sport vil bidrage til at skabe forenede og inklusive samfund, fjerne barrierer og få folk til at udvise respekt for hinanden ved at bygge bro mellem kulturer og på tværs af etniske og sociale skel samt fremme et positivt budskab om fælles værdier såsom gensidig respekt, tolerance, medfølelse, lederskab, lige muligheder og retsstatsprincippet;

45.  glæder sig over de tværnationale sportsbegivenheder, der indtil videre er blevet afholdt i flere europæiske lande, eftersom de bidrager til fremme af EU's fælles kerneværdier såsom pluralisme, tolerance, retfærdighed, lighed og solidaritet; minder om, at sportsaktiviteter og -begivenheder fremme turismen i europæiske byer og områder;

46.  understreger værdien af tværfaglige færdigheder, der erhverves gennem sportsaktiviteter som en del af ikkeformel og uformel læring, og understreger endvidere forbindelsen mellem sport, beskæftigelsesegnethed, uddannelse og erhvervsuddannelse;

47.  fremhæver den rolle, som sport spiller i forbindelse med inklusion og integration af ugunstigt stillede grupper; glæder sig over initiativer, der giver flygtninge, migranter og asylansøgere mulighed for at deltage som sportsudøvere i sportskonkurrencer;

48.  understreger betydningen af uddannelse gennem sport og sportens potentiale til at hjælpe socialt udsatte unge tilbage på ret kurs; erkender betydningen af breddeidræt i forebyggelse og bekæmpelse af radikalisering og tilskynder til og støtter initiativer i denne henseende; glæder sig over de to pilotprojekter, der er vedtaget af Europa-Parlamentet: "Sport som redskab til integration og social inklusion af flygtninge" og "Overvågning og vejledning gennem sport for unge i risiko for radikalisering";

49.  minder om, at unge europæiske sportsudøvere ofte har vanskeligt ved at kombinere deres sportskarriere med uddannelse og arbejde; erkender, at videregående uddannelse og erhvervsuddannelse er afgørende for at forbedre chancerne for inklusion af sportsudøverne på arbejdsmarkedet i fremtiden; støtter indførelsen af effektive dobbelte karrieresystemer med mindstekrav til kvaliteten og passende overvågning af udviklingen af programmerne for dobbelte karrierer i Europa samt tilvejebringelse af karrierevejledningstjenester gennem aftaler med universiteter eller videregående uddannelsesinstitutioner; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme grænseoverskridende mobilitet for sportsudøvere, til at harmonisere anerkendelsen af sportslige og uddannelsesmæssige kvalifikationer, herunder ikkeformel og uformel erfaringer, der er erhvervet gennem sport, og til at styrke udvekslingen af god praksis;

50.  understreger behovet for at sikre bæredygtig finansiel støtte til udvekslingsprogrammer med dobbelte karrierer på EU-plan og nationalt plan gennem kapitlet om sport i Erasmus+ samt behovet for at tilskynde til yderligere forskning på dette område; opfordrer medlemsstaterne til i samarbejde med uddannelsesinstitutioner at fremme grænseoverskridende udveksling af sportsudøvere og give sportsudøvere adgang til stipendier;

51.  støtter træneres og andre tjenesteyderes (f.eks. fysioterapeuters og dobbelte karrierevejlederes) mobilitet og udveksling af god praksis med fokus på anerkendelse af kvalifikationer og tekniske innovationer;

52.  opfordrer sportsorganisationer til sammen med medlemsstaterne at fremme minimumsstandarder for trænere, som omfatter kontrol af deres straffeattest, undervisning i beskyttelse af mindreårige og udsatte voksne samt i forebyggelse og bekæmpelse af doping og matchfixing;

53.  understreger, at manglen på fysisk aktivitet af WHO er udpeget som den fjerdestørste risikofaktor for tidlig død på verdensplan med væsentlige direkte og indirekte sociale og økonomiske virkninger og omkostninger for medlemsstaterne; er bekymret over, at niveauet for fysisk aktivitet i flere medlemsstater er dalende, selv om der er blevet investeret betydelige summer i fremme af fysisk aktivitet og på trods af de omfattende virkninger for folkesundheden;

54.  opfordrer sportsorganisationer og medlemsstaterne til at samarbejde om at støtte træneres beskæftigelsesegnethed og mobilitet, når de søger arbejde i EU, gennem et tilsagn om at sikre kvalitetskontrol af trænernes kompetencer og standarder for deres kvalifikationer og træning;

55.  tilskynder medlemsstaterne og Kommissionen til at gøre fysisk aktivitet til en politisk prioritet i den næste EU-arbejdsplan for sport, især for unge og udsatte samfundsgrupper fra socialt dårligere stillede områder, hvor deltagelsen i fysisk aktivitet er lav;

56.  opfordrer internationale og nationale forbund og andre uddannelsesudbydere til at sikre, at spørgsmål i forbindelse med sportens integritet indgår i undervisningen af kvalificerede sportstrænere;

57.  understreger, at fremme af idrætsundervisning i skolen er et afgørende udgangspunkt for børn i forbindelse med indlæring af livsfærdigheder, holdninger, værdier, viden og forståelse samt for at få dem til at sætte pris på fysisk aktivitet gennem hele livet; minder om, at deltagelse i sportsaktiviteter på universitetet samt ældre menneskers deltagelse i sport spiller en afgørende rolle for at opretholde en sund livsstil og fremme social interaktion;

58.  bemærker, at EU's befolkning bliver ældre, og at der derfor bør rettes særlig opmærksomhed mod de positive virkninger, som fysisk aktivitet kan have for de ældres sundhed og velvære;

59.  understreger, at sport og fysisk aktivitet bør fremmes på en mere hensigtsmæssig måde på tværs af alle politiske sektorer; opfordrer de lokale myndigheder og kommunerne til at fremme lige adgang til fysisk aktivitet; henstiller til medlemsstaterne og Kommissionen at tilskynde borgerne til mere regelmæssig udøvelse af fysisk aktivitet ved hjælp af sundhedspolitikker og -programmer, der tilpasset borgernes hverdagsliv;

60.  opfordrer medlemsstaterne til i højere grad at fremme sport bland socialt udsatte grupper og blandt mennesker, der bor i socialt dårligere stillede områder, hvor deltagelsen er lav, og til at forbedre samarbejdet med NGO'er og skoler, som er aktive i disse områder, navnlig i forbindelse med byplanlægning og opførelse af idrætsanlæg, så der tages hensyn til borgernes, og især de udsatte gruppers, særlige behov; opfordrer medlemsstaterne til at sikre fuld og lige adgang til offentlige idrætsanlæg på alle områder og til at fremme oprettelen af nye sportsklubber, navnlig i landområder og dårligere stillede byområder;

61.  understreger, at handicappede bør have lige adgang til idrætsanlæg og til de transportydelser og andre faciliteter og det kompetente støttepersonale, som dette kræver, og opfordrer til bedre integration af alle sportsrelaterede komponenter i henhold til princippet om, at idrætsanlæg bør være tilgængelige for alle; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre inkluderende sportssprogrammer for handicappede på skoler og universiteter, herunder ved at tilvejebringe kvalificerede trænere og tilpassede programmer for fysisk aktivitet, som påbegyndes på de laveste klassetrin, så elever og studerende med handicap kan deltage i idrætstimer og i sportsaktiviteter uden for skolen;

62.  erkender, at De Paralympiske Lege spiller en afgørende rolle for at øge bevidstheden om og bekæmpe forskelsbehandling inden for samt fremme handicappedes adgang til sport; opfordrer medlemsstaterne til at øge indsatsen for at sikre inklusion af personer med handicap i sportsaktiviteter og til at øge synligheden i de offentlige medier og deres transmission af De Paralympiske Lege og andre konkurrencer med handicappede sportsudøvere;

63.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre, at børn kan dyrke sport i et trygt miljø;

64.  glæder sig over initiativer, der fremmer inklusion, integritet og adgang til sport gennem anvendelse af ny teknologi og innovation;

65.  glæder sig over den vellykkede europæiske idrætsuge, som sigter mod at fremme idræt, fysisk aktivitet og en sundere livsstil for alle i hele Europa, uafhængigt af alder, baggrund og fysisk form, og opfordrer alle EU-institutioner og medlemsstater til at deltage i denne og yderligere at fremme dette initiativ, idet det sikres, at det er tilgængeligt for flest muligt, navnlig i skolerne;

66.  mener, at traditionelle sportsgrene udgør en del af den europæiske kulturarv;

67.  glæder sig over Kommissionens undersøgelse om sportens særlige kendetegn; opfordrer Kommissionen og sportsorganisationerne til at overveje yderligere skridt for at udvikle sportens særlige kendetegn;

68.  understreger, at finansiering er et vigtig politisk instrument for EU, som anvendes til at forbedre nøgleområder inden for EU's aktiviteter på sportsområdet; opfordrer Kommissionen til at afsætte flere midler til sport under Erasmus+ med fokus på breddeidræt og uddannelse og til at fremme programmets synlighed og tilgængelighed med henblik på at forbedre integrationen af sport i andre finansieringsprogrammer såsom ESIF eller sundhedsprogrammet; opfordrer til bedre kommunikation mellem Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på at sikre en bedre udnyttelse af disse fonde og mindske den administrative byrde for breddeidrætsorganisationer;

69.  tilskynder medlemsstaterne og Kommissionen til at støtte foranstaltninger og programmer, der fremmer mobilitet, deltagelse, uddannelse, kompetenceudvikling og undervisning for frivillige inden for sport samt anerkendelse af deres arbejde; opfordrer til udveksling af bedste praksis inden for frivilligt arbejde, som bidrager til fremme af sportsaktiviteter og sportskultur, herunder ved hjælp af budgetposterne under programmet Erasmus+;

70.  anmoder Kommissionen om at udstede retningslinjer for anvendelsen af statsstøtteregler inden for sport, som tager hensyn til de sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige mål, for at skabe større retssikkerhed; mener i denne forbindelse, at det bør sikres, at sportsorganisationer, især breddeidrætsorganisationer, ikke forskelsbehandles, når de ansøger om offentlig finansiering på nationalt og lokalt plan;

71.  finder det afgørende, at finansielle solidaritetsmekanismer inden for sport etablerer den nødvendige forbindelse mellem professionel sport og amatøridræt; glæder sig i denne forbindelse over det bidrag, der leveres af de nationale lotterier til breddeidrætten, og opfordrer medlemsstaterne til at pålægge spiludbydere med licens at tilbagebetale et rimelig finansielt afkast til breddeidrætten og projekter, der sigter mod at forbedre adgangen til sport for den brede befolkning, med henblik på at sikre, at disse projekter er bæredygtige, gennemsigtige og sporbare, og som et supplement til de finansielle bidrag, der allerede opnås gennem salget af medie- og transmissionsrettigheder;

72.  fastholder, at salg af tv-rettigheder på et centralt, eksklusivt og territorielt grundlag med en retfærdig fordeling af afkastet er afgørende for en bæredygtig finansiering af sport på alle niveauer og for at sikre lige vilkår;

73.  understreger, at krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder inden for sport truer finansieringen af sporten på lang sigt;

74.  henstiller til medlemsstaterne at indføre og aktivt at anvende deres respektive skattesystemer til at støtte momsfritagelse, skattelettelser og andre former for finansielle incitamenter til gavn for breddeidrætten; erkender, at statsstøtteregler ikke bør finde anvendelse på denne form for støtte;

75.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at afsætte flere midler til åbne offentlige idrætsanlæg og legepladser med henblik på at sikre nem adgang til breddeidræt;

76.  mener, at bæredygtighed og miljøbeskyttelse bør udgøre en integreret del af sportsbegivenheder, og at aktører fra sportens verden bør bidrage til den globale 2030-dagsordens mål for bæredygtig udvikling;

77.  opfordrer de nationale olympiske komitéer og sportsforbund i medlemsstaterne til at anvende EU-flaget og -symbolet sammen med de enkelte nationale flag og symboler i forbindelse med internationale sportsbegivenheder;

78.  understreger, at sport er en stærk faktor i skabelsen og styrkelsen af en følelse af lokal, national og endda europæisk tilhørighed;

79.  understreger betydningen af at sikre fuld gennemsigtighed med hensyn til ejerforholdene i professionelle sportsklubber;

o
o   o

80.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til de europæiske, internationale og nationale sportsforbund og -ligaer.

(1) EUT C 407 af 4.11.2016, s. 81.
(2) EUT C 208 af 10.6.2016, s. 89.
(3) EUT C 93 af 9.3.2016, s. 42.
(4) EUT C 36 af 29.1.2016, s. 137.
(5) EUT C 239 E af 20.8.2013, s. 46.
(6) EUT C 271 E af 12.11.2009, s. 51.
(7) EUT C 27 E af 31.1.2008, s. 232.
(8) EUT C 236 E af 12.8.2011, s. 99.
(9) EUT C 436 af 24.11.2016, s. 42.
(10) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0005.
(11) EUT C 326 af 3.12.2010, s. 5.

Juridisk meddelelse