Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2016/2012(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0043/2017

Indgivne tekster :

A8-0043/2017

Forhandlinger :

PV 13/03/2017 - 13
CRE 13/03/2017 - 13

Afstemninger :

PV 14/03/2017 - 6.10
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0074

Vedtagne tekster
PDF 201kWORD 56k
Tirsdag den 14. marts 2017 - Strasbourg Endelig udgave
Ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser
P8_TA(2017)0074A8-0043/2017

Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2017 om anvendelse af Rådets direktiv 2004/113/EF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser (2016/2012(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 19, stk. 1, og artikel 260 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union,

–  der henviser til protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

–  der henviser til Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser(1),

–  der henviser til Kommissionens rapport om anvendelse af Rådets direktiv 2004/113/EF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser (COM(2015)0190),

–  der henviser til Kommissionens retningslinjer af 22. december 2011 for anvendelsen af Rådets direktiv 2004/113/EF på forsikringsområdet i lyset af Den Europæiske Unions Domstols dom i sag C-236/09 (Test-Achats)(2),

–  der henviser til Den Europæiske Unions Domstols dom af 1. marts 2011 i sag C-236/09 (Test-Achats)(3),

–  der henviser til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen), og dennes artikel 3, der definerer "køn" som "de socialt konstruerede roller, adfærdsmønstre, aktiviteter og egenskaber, som et givent samfund anser for at være passende for kvinder og mænd",

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "En europæisk dagsorden for den kollaborative økonomi" (COM(2016)0356),

–  der henviser til det studie fra januar 2017 til vurdering af gennemførelsen af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser - direktiv 2004/113/EF, som er udført af Europa-Parlamentets Forskningstjeneste(4),

–  der henviser til Equinet-rapporten af november 2014 med titlen "Equality Bodies and the Gender Goods and Services Directive" (ligestillingsorganer og direktivet om kønsaspektet ved varer og tjenesteydelser),

–  der henviser til rapporten fra 2014 fra det europæiske netværk af juridiske eksperter på ligestillingsområdet med titlen "Gender Equality Law in 33 European Countries: How are EU rules transposed into national law?" (Ligestillingsret i 33 europæiske lande: Hvordan gennemføres EU-reglerne i national ret?),

–  der henviser til rapporten af juli 2009 fra det europæiske netværk af juridiske eksperter på ligestillingsområdet med titlen "Sex Discrimination in the Access to and Supply of Goods and Services and the Transposition of Directive 2004/113/EC" (forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser samt gennemførelsen af direktiv 2004/113/EF i national ret),

–  der henviser til afgørelse fra Domstolen i sag C-13/94, hvori det fastslås, at retten til ikke at blive udsat for forskelsbehandling på grundlag af køn kan omfatte forskelsbehandling som følge af en persons kønsskifte(5) samt til LGBTI-undersøgelsen fra 2014 foretaget af EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder og agenturets rapport med titlen: "Professionally speaking: challenges to achieving equality for LGBT people", altsammen på området for varer og tjenesteydelser,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering (COM(2008)0426) og parlamentets udtalelse af 2. april 2009 herom(6),

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 om eksterne faktorer, som udgør hindringer for kvindelig iværksættervirksomhed i Europa(7),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og udtalelser fra Transport- og Turismeudvalget og Retsudvalget (A8-0043/2017),

A.  der henviser til, at bekæmpelse af kønsdiskrimination, både direkte og indirekte, på området for varer og tjenesteydelser er en integreret del af princippet om ligestilling mellem kvinder og mænd, som udgør en af Den Europæiske Unions grundlæggende værdier, og til, at både traktaterne og chartret om grundlæggende rettigheder forbyder enhver forskelsbehandling på grund af køn og kræver, at ligestilling mellem mænd og kvinder skal sikres inden for alle områder og i samtlige EU-medlemsstater;

B.  der henviser til, at direktiv 2004/113/EF (i det følgende benævnt "direktivet") udvider princippet om ligebehandling af begge køn fra beskæftigelse og arbejdsmarked til også at omfatte adgang til og udbud af varer og tjenesteydelser;

C.  der henviser til, at direktivet forbyder både direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med adgang til og udbud af varer og tjenesteydelser, der er tilgængelige for offentligheden, både inden for den offentlige og den private sektor;

D.  der henviser til, at direktivet finder anvendelse på alle varer og tjenesteydelser, der ydes mod betaling, i artikel 57 i TEUF's forstand og i henhold til den relevante retspraksis ved EU-Domstolen; der henviser til, at betalingen ikke nødvendigvis skal afholdes af modtagerne af tjenesteydelsen, og at den også kan afholdes i form af en indirekte betaling, der ikke nødvendigvis involverer modtageren af tjenesteydelsen;

E.  der henviser til, at medie- og reklamesektoren samt undervisningsrelaterede tjenester og tjenester, der udbydes inden for den private sfære, ikke er omfattet under direktivets anvendelsesområde; der henviser til, at medlemsstaterne har lovgivningskompetence til at sikre lige behandling af kvinder og mænd på andre områder, og at national lovgivning i visse tilfælde går videre, end det kræves i direktivet, ved også at omfatte forskelsbehandling mellem mænd og kvinder i medier, reklame og uddannelse;

F.  der henviser til, at direktivet er blevet gennemført i samtlige 28 medlemsstaters nationale ret; der henviser til, at der ifølge Kommissionens rapport stadig pågik intensiv dialog om fyldestgørende anvendelse af direktivet med seks medlemsstater i 2015;

G.  der henviser til, at EU-Domstolen i Test-Achats-dommen konkluderede, at artikel 5, stk. 2, i direktivet modarbejder opnåelsen af målsætningen om ligebehandling af mænd og kvinder; der henviser til, at denne bestemmelse blev anset for at være ugyldig med virkning pr. 21. december 2012, og at kønsneutrale forsikringspræmier og -ydelser som følge heraf er obligatoriske i alle medlemsstater;

H.  der henviser til, at den hyppigst forekommende problematik vedrørende anvendelse af direktivet angår over-restriktiv fortolkning af begrebet varer og tjenesteydelser, rummelige og sommetider uklare begrundelser for ulige behandling på grundlag af artikel 4, stk. 5, samt utilstrækkelig beskyttelse af kvinder i forbindelse med moderskab og graviditet;

I.  der henviser til, at det, når man forbyder forskelsbehandling, er vigtigt at overholde andre grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, herunder beskyttelse af privatlivet og transaktioner i den forbindelse samt religionsfrihed;

J.  der henviser til, at direktivet om ligebehandling, der blev foreslået i 2008, ville udvide beskyttelse imod forskelsbehandling på grund af religion eller tro, alder, handicap og seksuel orientering til at række ud over arbejdsmarkedet og omfatte sociale beskyttelse, herunder socialsikring og sundhedspleje, sociale fordele, uddannelse og adgang til og levering af varer og tjenesteydelser; der henviser til, at Rådet endnu ikke har vedtaget sin holdning til dette forslag til direktiv;

K.  der henviser til, at den seneste meddelelse fra Kommissionen om "den europæiske dagsorden for den samarbejdende økonomi" er et godt udgangspunkt for effektivt at fremme og regulere denne sektor, men at der består et behov for, at kønsaspektet indarbejdes og at direktivets bestemmelser afspejles i den videre analyse og i kommende henstillinger på området;

L.  der henviser til, at virkeliggørelsen af direktivets fulde potentiale afhænger af en effektiv og konsekvent indarbejdelse af kønsaspektet i alle relevante sektorer, hvor det er gældende;

M.  der henviser til, at det arbejde, der udføres af europæiske netværk for nationale ligestillingsorganer, er afgørende for at styrke gennemførelsen af lovgivningen om ligebehandling og koordinere samarbejdet og udvekslingen af bedste praksis mellem nationale ligestillingsorganer over hele EU;

Generelle betragtninger

1.  er bekymret over, at direktivet ikke anvendes på ensartet vis og varierer blandt medlemsstaterne, og at der til trods for de opnåede fremskridt inden for dette område fortsat består udfordringer og mangler i dets anvendelse, som der hurtigt skal tages hånd om i nogle medlemsstater og inden for visse sektorer; opfordrer Kommissionen til i sin dialog med medlemsstaterne at prioritere eventuelle mangler ved gennemførelsen; understreger, at medlemsstaterne spiller en afgørende rolle i gennemførelsen af EU’s lovgivning og politikker, og påpeger, at mere støtte fra regionale og lokale myndigheder samt samarbejde med civilsamfundet foruden vejledning for industrien fra medlemsstaterne kan være nødvendig for at sikre fuldstændig gennemførelse af direktivet;

2.  noterer sig, at Kommissionen har forelagt sin rapport om anvendelsen af direktivet med stor forsinkelse, efter at den første rapport blev forelagt i 2009;

3.  tager til efterretning, at hvor det i Kommissionens rapport anføres, at der ikke er blevet rapporteret om vanskeligheder i implementeringen af en række bestemmelser i direktivet, er dette udsagn baseret på de fåtallige indberetninger om diskrimination, og at der generelt er meget begrænset information til rådighed, samt at dataindsamlingen er stærkt svingende fra den ene medlemsstat til den næste;

4.  understreger, at en af de udfordringer, man er stødt på i nogle medlemsstater, er den ringe bevidsthed om de rettigheder og beskyttelser af borgerne, de er indlejret i direktivet, blandt både politiske beslutningstagere, tjenesteudbydere og borgerne selv; påpeger, at manglen på kendskab og bevidsthed om direktivet og dets bestemmelser i offentligheden kan resultere i færre beskyldninger om kønsdiskrimination; opfordrer medlemsstaterne, Kommissionen og de relevante interesserede parter til eventuelt i samarbejde med forbrugerbeskyttelsesorganisationer at bevidstgøre om direktivets bestemmelser for at styrke følelsen af, hvor stor en betydning ligebehandling har på området for varer og tjenesteydelser;

5.  bemærker, at kun nogle medlemsstater har angivet, at der er truffet specifikke bestemmelser om positiv særbehandling; opfordrer medlemsstaterne til bedre at integrere og fremme bestemmelser om positiv særbehandling, som er baseret på et legitimt mål og søger at forebygge eller kompensere for kønsbaserede uligheder, som det er beskrevet i direktivet;

Forsikring, bankvæsen og den finansielle sektor

6.  glæder sig over gennemførelsen af Test-Achats-dommen i medlemsstaternes nationale ret og over, at national ret er blevet ændret på retlig bindende vis; gør opmærksom på, at der stadig er udfordringer forbundet med national rets overensstemmelse med dommen, for eksempel hvad angår sygesikringsordninger og i forbindelse med fuldstændig afskaffelse af forskelsbehandling på grund af graviditet og moderskab;

7.  understreger den udjævnende effekt på pensioner af den dom, der forbød kønsbaserede aktuarmæssige faktorer i forsikringsaftaler og gjorde kønsneutrale forsikringspræmier og -ydelser obligatoriske i private forsikringsordninger, herunder pensioner; bemærker, at mens denne afgørelse kun gælder for private ordninger, udgør reglen om kønsneutralitet med hensyn til pensioner en god praksis med henblik på at nedbringe den kønsbetingede pensionsforskel; bifalder visse medlemsstaters afgørelse om at træffe mere vidtgående foranstaltninger, end denne afgørelse tilsiger, ved at udstrække kønsneutralitetsreglen til andre typer af forsikrings- og pensionsordninger for at sikre ligestillingen mellem kvinder og mænd inden for disse områder; tilskynder andre medlemsstater til at overveje at gøre ligeså, hvis det er relevant;

8.  mener, at det er afgørende at sikre, at dommen implementeres fuldt og helt; opfordrer Kommissionen til ved hjælp af periodiske rapporter at føre tilsyn med overensstemmelsen af disse regler i medlemsstaterne med henblik på at sikre, at eventuelle mangler udbedres;

9.  understreger, at direktivet udtrykkeligt forbyder brugen af graviditet og fødsel som en metode til at gøre forskel i beregningen af præmier i forbindelse med forsikring og beslægtede finansielle tjenesteydelser; opfordrer medlemsstaterne til at gøre en større indsats og øge klarheden i forbindelse med beskyttelse af gravide kvinders rettigheder og velfærd på dette område, at beskytte dem imod uberettigede graviditetsrelaterede omkostninger, eftersom gravide kvinder ikke bør opleve større omkostninger alene på grund af deres graviditet, og til at øge bevidstheden blandt tjenesteydere omkring den særlige beskyttelse, der ydes til gravide kvinder; understreger især nødvendigheden af at sikre, at overgangsperioder i forskellige typer af forsikring, især sygesikring, ikke influerer på gravide kvinders ret til ligebehandling under hele deres graviditet;

10.  gentager, at retten til ikke at blive diskrimineret imod på grund af køn kan omfatte forskelsbehandling, der opstår på grund af en persons kønsskifte(8), og opfordrer Kommissionen til at sikre, at kvinder og mænd er beskyttet imod forskelsbehandling af disse grunde; understreger, at direktivet giver beskyttelse i denne henseende, og at der kan foretages eventuelle yderligere specificeringer i medlemsstaternes nationale lovgivning; påpeger i denne henseende, at 13 medlemsstater endnu ikke har vedtaget direkte juridiske bestemmelser, der beskytter transpersoner, der fortsat oplever forskelsbehandling i erhvervelse af og adgang til varer og tjenesteydelser, og påpeger, at medtagelsen af sådanne bestemmelser kan bidrage til at øge bevidstheden om ikkeforskelsbehandlings-princippet; opfordrer Kommissionen til at overvåge forskelsbehandling af disse grunde i dens kommende rapporter om direktivets gennemførelse;

11.  beklager den fortsatte praksis med diskrimination imod kvinder og praksis med forskelsbehandling i forbindelse med graviditet, børneplaner og barsel, hvad angår adgang til tjenesteydelser, der leveres inden for forsikringssektoren og banksektoren;

12.  bemærker, at kvindelige iværksætteres større problemer med at få adgang til finansiering til dels kan skyldes problemer med at opbygge tilstrækkelig kredithistorik og ledelseserfaring; opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde med den finansielle sektor for at sikre ligestilling mellem mænd og kvinder, hvad angår adgang til kapital for selvstændige og SMV’er; opfordrer dem til at undersøge mulighederne for at indføre et ligestillingsperspektiv i deres indberetningsstrukturer for ydelse af lån, deres tilpasning af risikoprofiler, investeringsmandater og personalestrukturer og i deres finansielle produkter; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne om at vedtage effektive foranstaltninger med praktiske eksempler for at sikre, at alle fuldt ud og effektivt kan bruge direktivet som et virkningsfuldt middel til at beskytte deres rettigheder til ligebehandling med hensyn til adgang til samtlige varer og tjenesteydelser;

13.  opfordrer til, at der anlægges en holistisk tilgang til kvindelige iværksættere, der sigter mod at tilskynde til og støtte kvinder i at opbygge en karriere inden for iværksætteri, lette adgangen til finansiering og forretningsmuligheder og skabe et miljø, som giver kvinder mulighed for at realisere deres potentiale og blive succesfulde iværksættere, bl.a. ved at sikre en bedre balance mellem arbejds- og privatliv, adgang til børnepasning og skræddersyede uddannelser;

Transportsektoren og offentlige rum

14.  bemærker, at kvinder, transpersoner og interkønnede personer til trods for at forbuddet mod chikane, herunder sexchikane og kønsbaseret chikane, er indarbejdet i national ret, fortsat oplever utilbørlig behandling af forskellig art, der finder sted hyppigt og systematisk, under ophold i transportmidler, og der består et vedvarende behov for at udvide de forebyggende foranstaltninger mod chikane, herunder at højne bevidstheden blandt tjenesteudbydere;

15.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme udvekslingen af bedste praksis på dette område; opfordrer til, at der fokuseres på disse forebyggende foranstaltninger, der er i overensstemmelse med princippet om ligestilling mellem kvinder og mænd, som det for eksempel anbefales i Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen), der ikke kun er begrænset til kvinders friheder, og som primært er koncentreret om at imødegå potentielle lovovertrædere end at ændre kvinders adfærd som potentielle ofre; bemærker, at det i Istanbulkonventionen hedder, at "opnåelse af de jure (formel) og de facto (reel) ligestilling mellem kvinder og mænd er et af nøgleelementerne i forebyggelsen af vold mod kvinder", og opfordrer derfor medlemsstaterne og Kommissionen til at følge denne bredt anlagte tilgang i deres politik rettet mod at udrydde vold imod kvinder, herunder gennemførelsen af de bestemmelser imod chikane, som er indeholdt i direktivet; opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har ratificeret Istanbulkonventionen, til at gøre dette, og Kommissionen og Rådet til at fremskynde processen for EU’s tiltrædelse af konventionen;

16.  beklager, at forældre og plejere af småbørn stadig oplever fysiske adgangsbegrænsninger og andre hindringer såsom utilstrækkelig adgang til puslerumsfaciliteter på tjenesteudbyderes områder; fremhæver behovet for at værne om retten for både mødre og fædre til at have lige muligheder, når de ledsager deres børn på tjenesteudbyderes område; understreger, at ligebehandling af mænd og kvinder, som forældre og ansvarlige for små børn, i forbindelse med adgang til og brug af tjenesteydelser er afgørende for ligestilling mellem kønnene generelt, fordi det fremmer og ligeligt og delt ansvar for børnepasning mellem kvinder og mænd; opfordrer derfor medlemsstaterne til at øge bevidstheden blandt serviceydere om behovet for at have ligelige og sikre faciliteter for begge forældre på deres lokaliteter;

17.  bemærker desuden, at børnepassere, hovedsagelig kvinder, har særlige behov for tilgængelighed, og opfordrer derfor Kommissionen til at overveje alle hindringer og begrænsninger, som kvinder støder på som de væsentligste brugere af offentlige transporttjenester, og ansvarlige for pasning generelt, i overensstemmelse med konklusionerne fra den femte konference om kvinders behov inden for transport, der blev holdt i Paris i 2014; understreger, at der til trods for forskning på området kun har været ofret begrænset opmærksomhed på udvikling af kønsspecifikke politikker i transportsektoren; bemærker, at integrering af ligestillingsperspektivet i de tidlige faser af planlægning og strukturering af transportmidler og andre offentlige rum samt udførelse af regelmæssige kønsspecifikke konsekvensvurderinger udgør en god og omkostningseffektiv praksis for udryddelse af fysiske barrierer, der undergraver lige adgang for forældre og ansvarlige for pasning af små børn;

18.  gør opmærksom på, at der i mange medlemsstater stadig forekommer ulige behandling af kvinder på grund af barsel eller graviditet, herunder amning på tjenesteudbyderes område; mener, at det er nødvendigt, at beskyttelsen af kvinder på grund af barsel og graviditet, herunder amning, som garanteret ved direktivet, styrkes og gennemføres fuldt ud på medlemsstatsniveau; påpeger, at tjenesteleverandører skal overholde direktivets retningsgivende principper og den nationale lovgivning, hvorved det er gennemført;

19.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at offentlige transportkøretøjer og infrastruktur er lige tilgængelige for og tilpasset både kvinder og mænd, ikke kun som slutbrugere og passagerer, men også som fagfolk, der arbejder i sektoren;

20.  opfordrer Kommissionen til at vurdere luftfartsselskabers regler om at give gravide kvinder lov til at gå ombord på fly og om at bistå dem under flyvninger samt til at tage skridt til at få luftfartsselskaberne til at sikre en harmoniseret tilgang i denne henseende;

21.  opfordrer Rådet til at vedtage Parlamentets holdning til forordningen om passagerrettigheder, hvad angår lufthavnspersonalets pligt til at levere barnevogne tilbage til passagerer straks efter udstigning eller til at tilbyde alternative transportmidler for at fritage passagerer fra at skulle bære børn gennem lufthavnen, indtil de når frem til bagageudleveringen;

22.  mener, at tilbud af et netværk i form tjenester, der moderskabsunderstøttende tjenester, især vuggestuer og førskole- og efterskoletjenester, er væsentligt for at bidrage til, at princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder i adgang til varer og tjenesteydelser faktisk gennemføres; mener, at dette netværk bør omfatte et niveau af offentlige tjenester, der opfylder befolkningens behov;

23.  bemærker, at der stadig berettes om diskrimination og uligheder, hvad angår adgang til medicinske varer og tjenesteydelser, hvilket fremhæver behovet for at øge adgangen til gratis offentlige sundhedstjenester af høj kvalitet;

Deleøkonomien

24.  fremhæver de nye mulige anvendelsesområder for direktivet, især som følge af digitaliseringen af visse tjenester og sektorer samt udbredelsen af forskellige former for samarbejde omkring levering af tjenester, der har ændret adgangen til og udbuddet af varer og tjenesteydelser, idet det bemærkes, at direktivet fortsat kan finde anvendelse på det digitale område; påpeger, at den nyligt offentliggjorte meddelelse fra Kommissionen med titlen "om en europæisk dagsorden for den kollaborative økonomi" bør tjene som et første skridt i retning af at fremme og regulere denne sektor effektivt, og at Kommissionen i de videre faser bør integrere principperne om integrering af kønsaspektet og lade direktivets bestemmelser afspejle ligebehandling af kvinder og mænd og effektivt forebygge chikane inden for de tjenester, der tilbydes inden for den kollaborative økonomi, og garantere tilstrækkelig sikkerhed;

25.  bemærker, at chikane rummer en særlig udfordring for kønnenes ligestilling på området for tjenesteydelser inden for den kollaborative økonomi; understreger, at mens en nultolerancepolitik over for chikane, som er vedtaget af mange platforme, udgør en god praksis, der bør styrkes yderligere i sektoren, er der behov for, at de pågældende platforme prioriterer forebyggelse af chikane og overvejer, hvordan der kan skabes klare procedurer for brugere til at rapportere om tilfælde af misbrug; understreger, at der er behov for en præcisering af bestemmelserne om vare- og tjenesteydelsesleverandørers ansvar, herunder i tilfælde af chikane begået af tredjeparter, samt om sammenkobling af online-platforme på grundlag af direktivet;

26.  mener, at de servicer, der udbydes inden for deleøkonomien, som er til rådighed for offentligheden og drives med økonomisk gevinst for øje, falder ind under direktivets anvendelsesområde og derfor bør være i overensstemmelse med princippet om ligebehandling af kvinder og mænd;

27.  bemærker i denne forbindelse, at "gevinst" på det digitale område ikke nødvendigvis betyder penge, og at data i stadig stigende omfang bruges som en modydelse for varer og tjenesteydelser;

28.  opfordrer Kommissionen til at føre tilsyn med princippet om ligestilling inden for deleøkonomien i sine fremtidige rapporter om vurderingen af direktivet og til at udstikke specifikke retningslinjer til indkredsning af god praksis til sikring af ligebehandling af begge køn inden for de servicer, som udbydes inden for deleøkonomien;

Differentieret behandling

29.  gør opmærksom på, at anvendelsen af artikel 4, stk. 5, har vist sig at være en betydelig udfordring for anvendelsen af direktivet og udgør anledningen til den største andel af klager modtaget af ligestillingsorganer i medlemsstaterne, og fortrinsvist vedrører fritids- og underholdningsbranchen;

30.  understreger, at det primære formål med artikel 4, stk. 5 i direktivet, til trods for tvetydigheden i anvendelsen af artiklen, er at skabe muligheder for yderligere forbedring af ligheden mellem mænd og kvinder i udbydelsen af varer og tjenesteydelser;

31.  bemærker, at der er afvigende praksisser, f.eks. i tilfælde hvor tjenesteydelser kun tilbydes medlemmer af det ene køn, eller hvor der opkræves differentierede priser for den samme ydelse; fremhæver, at anvendelsen af differentieret behandling bør vurderes på sagsindividuel basis til at fastslå, om denne forskelsbehandling er begrundet i legitime mål som defineret i direktivet;

32.  tilskynder ligestillingsorganer og forbrugerbeskyttelsesorganisationer til både at bevidstgøre om grænser og betingelser for differentieret behandling blandt tjenesteleverandører og om rettigheder til lige behandling blandt servicebrugere, eftersom det ofte rapporteres, at brugere ikke er fortrolige med de gældende bestemmelser på området for varer og tjenesteydelser;

33.  mener, at den relative mangel på positiv særbehandling baseret på artikel 4, stk. 5, i medlemsstaterne må anses for en mangel ved gennemførelsen af direktivet; opfordrer til fremme af flere former for positiv særbehandling baseret på legitime mål, hvori der er en direkte forbindelse mellem præferencebehandling og de ulemper, som søges forebygget eller elimineret, såsom beskyttelse af ofre for seksuel vold på f.eks. krisecentre forbeholdt ét køn;

34.  gentager sin opfordring til Rådet om at overveje alle muligheder for at sørge for, at det foreslåede direktiv om ligebehandling vedtages uden yderligere forsinkelse, og således sikre, at der på lige vilkår garanteres omfattende beskyttelse imod forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering;

Henstillinger om udvidelse af anvendelsen af direktivet

35.  opfordrer Kommissionen til at prioritere håndtering med de berørte medlemsstater af problematikker vedrørende gennemførelse i national ret ved hjælp af konkrete foranstaltninger og til at støtte dem med henblik på at få direktivet implementeret på mere ensartet vis;

36.  påpeger, at der, selvom ligestillingsorganer spiller en afgørende rolle i at overvåge og sikre, at de rettigheder, der afledes af direktivet, gennemføres fuldt ud på nationalt plan, er forskel på deres kompetencer i forhold til levering af og adgang til goder, og hvad angår effektivitet med hensyn til at opfylde de fastsatte målsætninger opfordrer medlemsstaterne til at sikre tilstrækkelig kompetence og uafhængighed i overensstemmelse med bestemmelserne i direktivet og den nationale lovgivning samt tilstrækkelige ressourcer for nationale ligestillingsorganer, så de kan varetage deres væsentligste opgaver på en effektiv måde, hvilket omfatter uafhængig bistand til ofre for diskrimination, hvad angår behandling af deres klager, gennemførelse af uafhængige undersøgelser af diskrimination, offentliggørelse af uafhængige rapporter og henstillinger, bevidstgørelse om direktivet og bekæmpelse af stereotyper om kønsroller i forbindelse med levering af og adgang til varer og tjenesteydelser; bemærker, at ligestillingsorganer bør støttes på passende vis i varetagelsen af deres opgaver med hensyn til fremme af, tilsyn med og støtte til ligebehandling på en uafhængig og effektiv måde;

37.  opfordrer Kommissionen til at øge sit samarbejde med ligestillingsorganer om at overvåge, hvorvidt de relevante bestemmelser vedrørende deres kompetencer overholdes i alle medlemsstater, og til at yde støtte til systematisk at identificere de vigtigste udfordringer og udveksle bedste praksis; opfordrer Kommissionen til at indsamle eksempler på bedste praksis og gøre disse tilgængelige for medlemsstaterne med henblik på at stille de nødvendige ressourcer til rådighed til støtte for positiv særbehandling og sikre en bedre gennemførelse af de relevante bestemmelser på nationalt plan;

38.  påpeger, at adgangen til retfærdighed for ofre for diskrimination kunne forbedres ved at give uafhængige ligestillingsorganer beføjelser til at yde assistance, herunder fri retshjælp, og ret til at repræsentere enkeltpersoner i sager om påstået diskrimination;

39.  opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge effektiviteten af nationale klageorganer og -procedurer i forbindelse med gennemførelsen af direktivet og til at sikre, at der findes gennemsigtige og effektive klagemekanismer, herunder afskrækkende sanktioner;

40.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og ligestillingsorganerne til eventuelt i samarbejde med forbrugerbeskyttelsesorganisationerne til at øge kendskabet til bestemmelserne i direktivet både blandt tjenesteudbydere og brugere med det formål at gennemføre princippet om ligebehandling inden for dette område og nedbringe antallet af brud på direktivet, der går urapporteret hen;

41.  opfordrer Kommissionen til på baggrund af de eksisterende mangler ved anvendelsen af direktivet i praksis at anmode det europæiske netværk af juridiske eksperter om i samarbejde med ligestillingsorganer at indlede en omfattende undersøgelse, hvorunder der også tages hensyn til intersektorielle former for uligheder mellem mænd og kvinder og flere grunde til forskelsbehandling, der kan omfatte forskellige udsatte sociale grupper, og at fortsætte sine overvågningsaktiviteter og støtte og tilskynde medlemsstaterne til at samle og levere data med henblik på at realisere direktivets fulde potentiale; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre indsamlingen af omfattende, sammenlignelige, specifikke data om chikane og seksuel chikane på området for lige adgang til varer og tjenesteydelser med henblik på at skelne mellem grunde til diskrimination, og tilskynder i denne henseende til øget samarbejde med de relevante institutioner; opfordrer Kommissionen til at oprette en offentlig database af relevant lovgivning og retspraksis vedrørende ligebehandling mellem mænd og kvinder som et middel til at øge bevidstheden om anvendelse af de retlige bestemmelser på dette område;

42.  påpeger, at reklameområdet hænger sammen med området for varer og tjenesteydelser, der mestendels præsenteres for forbrugerne gennem reklamer; understreger reklamers betydning for skabelsen, opretholdelsen og udviklingen af kønsbaserede stereotyper samt for diskriminerende fremstilling af kvinder opfordrer derfor Kommissionen til at gennemføre en undersøgelse om ligestilling mellem kønnene inden for reklamer og til at undersøge nødvendigheden og mulighederne for at øge lige behandling af kvinder og mænd i forbindelse med reklamer og til at fremme bedste praksis på dette område; glæder sig over nationale lovgivningstiltag og retningslinjer for ligestilling mellem kvinder og mænd i medierne og opfordrer medlemsstaterne til at styrke disse bestemmelser, hvor det er nødvendigt, for at sikre ligebehandling af kvinder og mænd;

43.  opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde til en dialog med relevante interessenter, som har en legitim interesse i at bidrage til bekæmpelsen af forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser;

44.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at indarbejde en sektorspecifik, kønsaspekt-orienteret tilgang til forbedring af anvendelsen af direktivet;

45.  opfordrer Kommissionen til – i forbindelse med tilsyn med og understøttelse af medlemsstaterne i anvendelsen af direktivet – at forbedre samordningen af kravene i dette direktiv med de øvrige ligestillingsdirektiver;

o
o   o

46.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 373 af 21.12.2004, s. 37.
(2) EUT C 11 af 13.1.2012, s. 1.
(3) EUT C 130 af 30.4.2011, s. 4.
(4) PE 593.787.
(5) ECLI:EU:C:1996:170. Se endvidere fælles erklæring fra Rådet og Kommissionen, addendum til resultatet af proceduren vedrørende forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser (st.15622/04 ADD 1).
(6) EUT C 137 E af 27.5.2010, s. 68.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0007.
(8) Fælles erklæring fra Rådet og Kommissionen, addendum til resultatet af proceduren vedrørende forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser.

Juridisk meddelelse