Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2016/2323(BUD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0060/2017

Indgivne tekster :

A8-0060/2017

Forhandlinger :

PV 14/03/2017 - 14
CRE 14/03/2017 - 14

Afstemninger :

PV 15/03/2017 - 9.8
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0085

Vedtagne tekster
PDF 370kWORD 59k
Onsdag den 15. marts 2017 - Strasbourg Endelig udgave
Retningslinjer for budgettet for 2018 – Sektion III
P8_TA(2017)0085A8-0060/2017

Europa-Parlamentets beslutning af 15. marts 2017 om de generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet for 2018, Sektion III – Kommissionen (2016/2323(BUD))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(1),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(3),

—  der henviser til Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter(4),

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017(5) og til de tilknyttede fælles erklæringer(6) fra Parlamentet, Rådet og Kommissionen,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 21. februar 2017 om de budgetmæssige retningslinjer for 2018 (6522/2017),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 86a,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0060/2017),

A.  der henviser til, at 2018 er det femte år af den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 (FFR);

B.  der henviser til, at den interne økonomiske og sociale situation samt de eksterne udfordringer og den politiske usikkerhed kan forventes at opretholde presset på EU's budget for 2018;

C.  der henviser til, at den budgetmæssige reaktion på umiddelbare udfordringer og kriser bør gå hånd i hånd med bæredygtige løsninger, som investerer i EU's fælles fremtid;

Et budget for bæredygtig vækst, beskæftigelse og sikkerhed

1.  påskønner den vigtige rolle, som EU-budgettet spiller med hensyn til at give konkrete svar på de udfordringer, EU står over for; understreger, at anstændig, kvalitetspræget og stabil beskæftigelse, navnlig for unge, økonomisk vækst, samfundsøkonomisk konvergens, migration, sikkerhed og bekæmpelse af populisme samt klimaforandringer fortsat er de vigtigste spørgsmål på EU-plan, og at EU-budgettet er en del af løsningen herpå; understreger, at solidaritetsprincippet fortsat skal være ét af EU-budgettets grundlæggende principper; understreger, at kun et solidt og målrettet EU-budget med en reel europæisk merværdi vil være til gavn for alle medlemsstater og EU-borgere; forventer, at Kommissionen vil fremlægge et forslag til budget for 2018, der gør det muligt for EU at fortsætte med at skabe velstand gennem vækst og beskæftigelse og sikkerhed for borgerne;

2.  mener, at EU's budget skal være udstyret med værktøjer, der sætter det i stand til at reagere på flere forskellige kriser på samme tid, samtidig med at der opretholdes budgetdisciplin, og at der derfor er brug for en vis fleksibilitet; er af den opfattelse, at det – selv om vækst og beskæftigelse fortsat er de vigtigste prioriteter i EU's budget – er vigtigt, at opnåelsen af holdbare fremskridt og holdbar udvikling på disse områder sker sideløbende med, at EU-borgernes bekymringer vedrørende sikkerheden tilgodeses; gentager sin opfordring til tematisk koncentration i forbindelse med fastsættelsen af prioriteter for EU's budget for 2018;

Forskning, infrastruktur og SMV'er som nøglekatalysatorer for vækst og flere arbejdspladser

3.  understreger, at en styrkelse af EU's økonomis konkurrenceevne, infrastruktur, velfinansieret forskning, støtte til udvikling af kvalifikationer og videreførelse af EU's indsats for at fremme investering er nøglen til at sikre økonomisk vækst og jobskabelse; mener, at skabelsen af socialt og miljømæssigt bæredygtige og vellønnede job skal være en af hovedprioriteterne i EU's budget; mener, at nye arbejdspladser hovedsagelig skabes i den private sektor, og at det derfor er nødvendigt at afsætte passende budgetstøtte til at booste investeringer inden for såvel den private som den offentlige sektor under særlig hensyntagen til SMV'er; understreger derfor betydningen af udgiftsområde 1a, som skaber en reel merværdi for de europæiske borgere og virksomheder, og opfordrer til at sikre et passende niveau for finansiering af dette udgiftsområde;

4.  understreger, at investeringer i forskning og innovation, herunder støtte til start-ups, udgør en forudsætning for at opnå reel konkurrenceevne i EU og for at sikre en innovativ og konkurrencedygtig økonomi på globalt plan; beklager, at der som følge af en utilstrækkelig EU-finansiering inden for forskning og innovation er en alarmerende lav succesrate for ansøgninger, og at flere projekter af høj kvalitet inden for forskning og innovation ikke modtager EU-finansiering; bemærker, at mange interesserede parter, herunder SMV'er, forhindres i at indsende forslag til Horisont 2020-projekter; opfordrer i denne forbindelse til, at der sikres et passende niveau af bevillinger til Horisont 2020, samtidig med at forenklingsdagsordenen fortsat følges; understreger, at en forhøjelse af budgettet til Horisont 2020 ikke bør ske på bekostning af andre forskningsprogrammer;

5.  anerkender, at SMV'er fortsat er rygraden i den europæiske økonomi og fortsat vil spille en afgørende rolle med hensyn til at skabe arbejdspladser og vækst i hele EU; konstaterer ligeledes, at SMV'er er den største kilde til skabelse af arbejdspladser, og at det derfor er nødvendigt, at de sikres en passende adgang til finansiering; opfordrer i denne henseende til at forhøje COSME-bevillingerne i betragtning af programmets succes; understreger vigtigheden af at styrke COSME-programmet inden for rammerne af den nye FFR med henblik på at sikre SMV'er en mere omfattende EU-støtte; mener, at etablering af synergier med andre finansielle instrumenter vil føre til bedre resultater;

6.  støtter på det kraftigste yderligere udvikling og forbedring af interoperabiliteten mellem europæiske infrastrukturnet; mener, at finansieringen af Connecting Europe-faciliteten (CEF) er af afgørende betydning for at nå disse mål, og opfordrer Kommissionen til at sikre et passende finansieringsniveau i 2018;

7.  understreger betydningen af og det store potentiale i Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) med hensyn til at mindske det investeringshul, som stadig findes i Europa, og anerkender de positive resultater, der indtil videre er opnået; glæder sig over Kommissionens forslag om at forlænge EFSI frem til 2020, som bør sigte mod at forbedre EFSI's funktion, herunder anvendelsen af additionalitetsprincippet og princippet om geografisk balance, hvor der er behov for en yderligere indsats; understreger, at udvælgelsen af EFSI-finansierede projekter bør være baseret på kvalitet og efterspørgselsstyret; glæder sig over, at Kommissionen har til hensigt at styrke den rolle, som Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning spiller med hensyn til at yde mere målrettet teknisk bistand på lokalt plan i hele EU og fremme den geografiske balance; opfordrer endvidere Kommissionen til regelmæssigt at vurdere merværdien af EFSI ved at foretage en konsekvensanalyse af fondens indvirkninger;

Uddannelse og beskæftigelse af unge – en forudsætning for succes for den yngre generation

8.  betragter uddannelse som en forudsætning for bæredygtige, vellønnede og stabile arbejdspladser; understreger betydningen af mobilitet som middel til at hjælpe unge europæere med at drage fordel af de forskellige færdigheder, der findes i befolkningen, samtidig med at mulighederne for uddannelse, erhvervsuddannelse og beskæftigelse forbedres; glæder sig i denne forbindelse over den rolle, som Erasmus+ spiller med hensyn til at lette mobiliteten inden for EU for unge studerende, lærlinge og frivillige; mener, at det især i en tid med stigende nationalisme og populisme er vigtigt at lette den naturlige interaktion mellem forskellige europæiske nationer og kulturer med henblik på at øge den europæiske bevidsthed og identitet; opfordrer i denne forbindelse til, at finansieringen af Erasmus+ forhøjes yderligere i 2018;

9.  understreger, at ungdomsarbejdsløshed er en af de største udfordringer på europæisk plan, idet den har særligt store sociale indvirkninger – særlig i Unionens fattigste regioner – og udgør en risiko for en hel generation af unge europæere, hvilket undergraver den langsigtede økonomiske vækst; understreger, at ungdomsbeskæftigelsesinitiativet som et led i forliget om EU's budget for 2017 vil blive tildelt en bevilling på 500 mio. EUR ved hjælp af et ændringsbudget i 2017; anser ungdomsbeskæftigelsesinitiativet for at være et grundlæggende bidrag til Unionens prioriterede mål for vækst og beskæftigelse og er fortsat fast besluttet på at sikre tilstrækkelig finansiering til at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed og videreføre ungdomsbeskæftigelsesinitiativet frem til udløbet af den nuværende FFR, samtidig med at programmets funktion og gennemførelse styrkes; understreger i denne forbindelse vigtigheden af EU's ungdomsstrategi;

10.  tager positivt imod forslaget om at iværksætte en ordning med et "Interrailkort til Europa på 18-års-fødselsdagen"; understreger, at dette projekt har potentiale til at styrke den europæiske bevidsthed og identitet; understreger imidlertid, at projektet ikke bør finansieres på bekostning af andre succesfulde EU-programmer, navnlig på ungdoms- og kulturområdet, og at det bør være så inklusivt som muligt og indeholde bestemmelser om at indbefatte indbyggerne på Europas fjerntliggende øer; anmoder Kommissionen om at vurdere de potentielle omkostninger og finansieringskilder for dette initiativ og fremsætte forslag herom;

EU's traditionelle budgetprioriteringer som investeringspolitik

11.  støtter kraftigt regionalpolitik som et af de væsentligste investeringsinstrumenter i EU-budgettet, der sikrer økonomisk, social og territorial samhørighed; understreger, at denne politik skaber vækst og beskæftigelse i alle medlemsstater; er imidlertid bekymret over de uacceptable forsinkelser i gennemførelsen af operationelle programmer på EU-plan under den nuværende FFR, som til dato har ført til lavere investeringer, der ikke i tilstrækkelig grad bidrager til vækst og jobskabelse eller til at mindske de økonomiske, sociale og territoriale forskelle inden for og imellem de europæiske regioner; opfordrer Kommissionen til at finde frem til årsagerne til forsinkelserne og medlemsstaterne til at samarbejde med henblik på at løse dem, navnlig for at sikre, at udpegelsen af forvaltnings-, revisions- og attesteringsmyndighederne afsluttes, og at gennemførelsen fremskyndes;

12.  anerkender europæisk landbrugs vigtige rolle med hensyn til at opretholde fødevaresikkerheden og forvalte biodiversiteten i EU; udtrykker sin fulde støtte til de landbrugere, som er ramt af den russiske embargo, fugleinfluenza, krisen i mejerisektoren og kødkrisen; opfordrer derfor Kommissionen til fortsat at hjælpe landbrugere i hele Europa til at modstå uventede prisudsving og til at sikre fødevareforsyninger af høj kvalitet; anmoder om, at der tages passende hensyn til små landbrug og fiskeri;

Interne udfordringer

13.  er overbevist om, at EU's budget under de nuværende omstændigheder har vist sig at være utilstrækkeligt til at håndtere konsekvenserne af migrations- og flygtningekrisen og de dermed forbundne humanitære udfordringer eller til at håndtere udfordringerne på sikkerhedsområdet, såsom den stigende internationale terrorisme; understreger på denne baggrund at der skal findes en varig løsning på dette spørgsmål, eftersom det af den gentagne anvendelse af særlige instrumenter som f.eks. fleksibilitetsinstrumentet tydeligt fremgår, at EU-budgettet oprindelig ikke var udformet til at imødegå kriser af en sådan størrelsesorden; påpeger, at det er nødvendigt, at der vedtages en sammenhængende strategi til håndtering af migrations- og flygtningekrisen, herunder klare, målbare og forståelige mål; minder imidlertid om, at behovet for at mobilisere supplerende midler med henblik på at imødegå disse udfordringer ikke bør have forrang for andre vigtige EU-politikker, f.eks. på området for beskæftigelse og vækst;

14.  påskønner den rolle, som spilles af instrumenter som f.eks. Fonden for Intern Sikkerhed (ISF) og Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF) med hensyn til at håndtere virkningerne af migrations- og flygtningekrisen og de dermed forbundne humanitære udfordringer, og efterlyser tilstrækkelig midler på budgettet til disse fonde i de kommende år; gentager betydningen af princippet om byrdedeling mellem medlemsstaterne i forbindelse med finansieringen af den indsats, som er nødvendig for at tage passende hånd om flygtningene; påskønner også den rolle, som udfyldes af EU's agenturer på området retlige og indre anliggender, såsom Europol og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, Eurojust, Det Europæiske Asylstøttekontor, Agenturet for Grundlæggende Rettigheder og eu-LISA, og opfordrer i denne forbindelse til, at de tildeles ekstra budgetmidler og personale til at udføre deres mandater; er overbevist om, at EU er nødt til at øge indsatsen for at styrke og forvalte grænserne, fremme samarbejdet mellem de retshåndhævende myndigheder og de nationale myndigheder og bekæmpe terrorisme, radikalisering og grov og organiseret kriminalitet ved at forbedre integrationsforanstaltninger og -praksisser, der sikrer interoperabiliteten mellem informationssystemer, og garanterer forsvarlige tilbagesendelsesoperationer for dem, der ikke har ret til international beskyttelse, samtidig med at de fuldt ud respekterer princippet om non-refoulement;

15.  understreger, at Fonden for Intern Sikkerheds nuværende budget (ca. 700 mio. EUR i forpligtelser) ikke er tilstrækkeligt til at tackle de sikkerhedsmæssige udfordringer, der hidrører fra international terrorisme; opfordrer derfor til, at de økonomiske midler forhøjes med henblik på at bringe sikkerhedsinfrastrukturen op til et mere passende og moderne niveau;

16.  minder om den betydning, som de europæiske agenturer spiller i forbindelse med at sikre gennemførelsen af europæiske lovgivningsprioriteringer og dermed opfylder EU's politiske mål vedrørende konkurrencedygtighed, vækst og beskæftigelse og håndteringen af den aktuelle migrations- og flygtningekrise; insisterer derfor på, at der stilles tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer til rådighed til både administrative og operationelle udgifter, således at agenturerne kan udføre de opgaver, de pålægges, og opnå de bedst mulige resultater; understreger med hensyn til personalestigningerne og forhøjelsen af bevillingerne til agenturerne siden 2014-budgettet, at disse betragtes som en del af nye politikker og lovgivning, som ikke indgår i beregningen af målet om nedbringelse af personalet med 5 %; understreger derfor, at budgettet for 2018 ikke bør forudse nogen yderligere nedskæringer i agenturernes stillingsfortegnelser ud over de aftalte 5 % for Den Europæiske Unions enkelte institutioner og organer inden for rammerne af den interinstitutionelle aftale;

17.  støtter kraftigt initiativer inden for forsvarsforskning, der sigter på at fremme et bedre samarbejde mellem medlemsstaterne og opnå synergieffekter på forsvarsområdet; understreger dog, at denne aktivitet bør tilføres nye ressourcer, eftersom det er et nyt politisk initiativ, som har en betydelig indvirkning på EU's budget; opfordrer endvidere til, at alle muligheder for finansiering af et forsvarsforskningsprogram med et særskilt budget inden for den næste flerårige finansielle ramme undersøges; minder om, at det under overholdelse af bestemmelserne i traktaterne er nødvendigt at styrke samarbejde på forsvarsområdet for at imødegå de sikkerhedsmæssige udfordringer, som EU står over for, og som er opstået efter længere tids ustabilitet i EU's nabolande, og usikkerheden omkring visse EU-partneres engagement i NATO's målsætninger; understreger endvidere behovet for at forbedre konkurrenceevnen og innovationen i den europæiske forsvarsindustri, hvilket kan bidrage til at fremme vækst og jobskabelse; opfordrer medlemsstaterne til at sikre passende budgetmidler med henblik på at tackle de eksterne udfordringer på en mere sammenhængende måde; noterer sig oprettelsen af Det Europæiske Forsvarsagentur og dets forsknings- og kapacitetsvindue;

18.  understreger, at EU-budgettet skal understøtte opfyldelsen af målene i Parisaftalen og EU's egne langsigtede klimamål ved at nå målet om at anvende 20 % på klimaindsatsen i FFR for 2014-2020; bemærker med bekymring, at EU's biodiversitetsmål for 2020 ikke vil blive opfyldt uden en væsentlig ekstra indsats; understreger derfor, at det er vigtigt at integrere beskyttelsen af biodiversiteten i EU's budget med særlig fokus på Life-programmet og Natura 2000-netværket;

Eksterne udfordringer

19.  understreger, at EU-budgettet også er et instrument til sikring af ekstern solidaritet, idet det yder hastebistand i humanitære og civile kriser ved at tilbyde støtte til lande i nød; minder om, at udfordringerne i forbindelse med fattigdomsudryddelse og bæredygtig udvikling er blevet bekræftet som en vigtig prioritet for EU og dets medlemsstater; gentager i denne sammenhæng EU's tilsagn om at bidrage til opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling og til at nå ODA-målet på 0,7 % af BNI inden for tidsrammen for dagsordenen for perioden efter 2015; understreger, at udviklingsbistand på lang sigt giver afkast i form af øget handel og vækst i BNP i Europa;

20.  gentager sin overbevisning om, at EU for at bekæmpe de underliggende årsager til migrations- og flygtningekrisen og de dermed forbundne humanitære udfordringer er nødt til at styrke sin rolle gennem investeringer i de lande, som flygtninge og migranter kommer fra; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at udarbejde en køreplan for en effektiv håndtering af migrationskrisen; understreger, at det er nødvendigt at gennemføre en større strategisk tilpasning af alle instrumenter inden for udviklingspolitikken for at sikre en stabil økonomisk og social udvikling, uden at gennemførelsen af eksisterende eksterne politikker undergraves; bemærker, at investeringer i infrastruktur, boliger, uddannelse, lægehjælp og støtte til SMV'er med særlig fokus på jobskabelse, social beskyttelse og integration er en del af løsningen for så vidt angår tackling af de grundlæggende årsager til migration; hilser derfor – som en del af løsningen på disse udfordringer – planen for europæiske eksterne investeringer velkommen som en sammenhængende og koordineret ramme for at fremme investeringer i Afrika og naboskabslandene, idet man dog må huske på, at den er nødt til at være fuldt afstemt med og bidrage til opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling; forventer, at planen for europæiske eksterne investeringer vil fremme bæredygtig udvikling uden at kompromittere menneskerettighederne, afbødningen af klimaforandringerne og god regeringsførelse, og at der sikres en gennemsigtig forvaltning af Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling og projekterne herunder;

21.  bemærker, at Kommissionens nuværende tendens til at anvende supplerende budgetmekanismer såsom faciliteten for flygtninge i Tyrkiet, trustfonde og andre lignende instrumenter, ikke har været en succes i alle tilfælde; er bekymret for, at oprettelsen af finansielle instrumenter uden for EU-budgettet skal undergrave den gennemsigtige forvaltning af budgettet og hæmme Parlamentets ret til at udøve effektiv kontrol med udgifterne; fastholder derfor sin holdning om, at de finansielle ad hoc-instrumenter, som er opstået i de seneste år, bør integreres i EU-budgettet, og at Parlamentet skal have fuld kontrol over iværksættelsen af disse instrumenter; understreger imidlertid, at disse instrumenter ikke bør finansieres på bekostning af andre eksisterende eksterne instrumenter; noterer sig forskellene mellem medlemsstaternes tilsagn og deres faktiske bidrag til disse fonde og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at stå ved deres løfter om at matche EU's bidrag;

22.  understreger, at stabile nabolande er en af betingelserne for opretholdelse af stabiliteten og velstanden i EU; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at der gives prioritet til investeringer i EU's naboskabsområde med henblik på at støtte bestræbelserne på at tackle de vigtigste problemer, dette område står over for, nemlig de humanitære udfordringer, som er forbundet med migrations- og flygtningekrisen i det sydlige naboskabsområde, og den russiske aggression i det østlige naboskabsområde; gentager, at støtte til lande, der er ved at gennemføre associeringsaftaler med EU, er af afgørende betydning for at fremme politiske og økonomiske reformer, men understreger, at denne støtte kun bør finde sted, så længe disse lande opfylder kriterierne for støtteberettigelse, navnlig hvad angår retsstatsprincippet og håndhævelsen af demokratiske institutioner;

Tilstrækkelige betalingsbevillinger med henblik på at øge EU's troværdighed

23.  gentager sin tidligere opfordring til at sikre EU's budget et passende betalingsbevillingsniveau, således at det kan udfylde sin primære rolle som investeringsbudget; er overbevist om, at denne rolle ikke kan udfyldes, hvis EU ikke lever op til sine forpligtelser og dermed sætter sin troværdighed på spil;

24.  understreger, at forsinkelser i gennemførelsen af programmerne for 2014-2020 under delt forvaltning har ført til et fald i betalingsanmodninger for 2016 og 2017; er navnlig bekymret for, at der igen skal opstå en pukkel af ubetalte regninger i slutningen af den nuværende FFR-periode, og minder om, at denne i slutningen af 2014 nåede det hidtil usete niveau på 24,7 mia. EUR; glæder sig over, at Kommissionen i forbindelse med midtvejsrevisionen af FFR for første gang inkluderede et overslag over forventede betalinger indtil 2020, men understreger, at dette er nødvendigt med en behørig ajourføring hvert år med henblik på at gøre det muligt for budgetmyndigheden at træffe de nødvendige foranstaltninger i tide;

25.  understreger, at der, til trods for at der endnu ikke er opnået enighed om en endelig aftale om midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme, er flere positive elementer under forhandling, som – navnlig hvad øget fleksibilitet angår – kan vise sig at være af afgørende betydning med hensyn til at forebygge og håndtere en fremtidig betalingskrise; mener, at der – hvis gennemførelsen af samhørighedspolitikken som forventet fremskyndes – muligvis allerede vil være behov for den øgede fleksibilitet næste år med henblik på at sikre et passende niveau for betalingsbevillinger på EU-budgettet og for at undgå ophobning af ubetalte regninger under samhørighedspolitikken ved udgangen af året;

26.  noterer sig og beklager, at virksomheders skattesvig og skatteundgåelse har resulteret i store tab af skatteindtægter for medlemsstaterne og dermed en reduktion af deres bidrag til EU's budget; mener derudover, at en sådan uretfærdig skattekonkurrence i nogle tilfælde er ensbetydende med BNP-overførsler fra den ene medlemsstat til den anden og BNI-overførsler til skattely uden for EU, hvilket har reduceret medlemsstaternes samlede bidrag til EU's budget;

27.  gentager sin holdning om, at betalinger fra særlige instrumenter (fleksibilitetsinstrumentet, EU's Solidaritetsfond, Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen og nødhjælpsreserven) skal opføres i budgettet uden for betalingsloftet for FFR, som det er tilfældet for forpligtelser; understreger i forbindelse med den igangværende midtvejsrevision af FFR de potentielle fremskridt, der er gjort på spørgsmålet om opførelse af betalingerne fra FFR's særlige instrumenter på budgettet for 2014 med revisionen af margenen til uforudsete udgifter, selv om dette spørgsmål ikke er blevet entydigt afklaret;

Fremtidsperspektiver

28.  understreger, at Kommissionen ved udgangen af 2017 i overensstemmelse med FFR-forordningen vil fremlægge sit forslag til FFR for perioden efter 2020, som bør tage højde for Det Forenede Kongeriges beslutning om at forlade EU, hvilket vil få konsekvenser for FFR efter 2020; understreger, at denne beslutning gør det umuligt at fortsætte som hidtil; lægger overordentlig stor vægt på den proces, som fører frem til fastlæggelsen af den nye finansielle ramme og et reformeret og mere effektivt EU-budget, og forventer, at den vil stå i forhold til de udfordringer, som Unionen står over for, og til de forpligtelser, som allerede er indgået; opfordrer til en hurtig og positiv afslutning af den igangværende midtvejsrevision af FFR, der kan sikre den nødvendige tilpasning af den nuværende finansielle ramme og den supplerende grad af fleksibilitet i EU's budget, der er absolut nødvendig for at nå Unionens mål;

29.  understreger, at forudsigeligheden og den langsigtede bæredygtighed af EU's budget er en nødvendig forudsætning for en stærk og stabil europæisk Union; understreger behovet for at tilpasse varigheden af FFR til såvel Parlamentets som Kommissionens politiske cyklusser; henleder opmærksomheden på, at Det Forenede Kongeriges udtrædelse af EU vil gøre det muligt at tage fat på de langsigtede problemer, som har forhindret EU-budgettet i at udnytte sit reelle potentiale, navnlig på indtægtssiden, ved at udfase alle rabatter og korrektionsmekanismer; bekræfter, at det går ind for en dybtgående reform af EU's egne indtægter, og hilser i den forbindelse fremlæggelsen af den endelige rapport fra Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter velkommen; opfordrer alle involverede parter til at drage de relevante konklusioner af rapporten og analysere mulighederne for at gennemføre henstillingerne fra Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter, der vil bidrage til at gøre EU's budget mere stabilt, simpelt, selvhjulpent, rimeligt og forudsigeligt; forventer, at alle nye egne indtægter fører til en reduktion af medlemsstaternes BNI-bidrag; bifalder konklusionen fra Gruppen på Højt Plan om, at EU-budgettet skal fokusere på de områder, som genererer den største europæiske merværdi, og om, at princippet om "rimelige modydelser" bør afskaffes, eftersom alle medlemsstaterne, som det fremgår af rapporten, har gavn af EU-budgettet uanset deres "nettosaldo";

30.  tilskynder Kommissionen til at fortsætte med at udvikle og gennemføre strategien om "Et EU-budget med fokus på resultater"; understreger i denne henseende betydningen af at forenkle reglerne, strømline overvågningsprocessen og udvikle relevante resultatindikatorer;

31.  understreger, at princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder i største muligt omfang bør integreres som et horisontalt mål i alle dele af EU-budgettet;

32.  understreger betydningen af, at Parlamentet som den eneste institution, der er demokratisk valgt af EU-borgerne, inddrages fuldt ud i alle budgetrelaterede spørgsmål;

33.  opfordrer Rådet til at leve op til sine politiske erklæringer og samarbejde for at sikre, at EU får et tilstrækkeligt budget;

o
o   o

34.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Revisionsretten.

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(2) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(3) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(4) EUT L 168 af 7.6.2014, s. 105.
(5) EUT L 51 af 28.2.2017.
(6) Vedtagne tekster af 1.12.2016, P8_TA(2016)0475.

Juridisk meddelelse