Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2016/2008(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0041/2017

Indgivne tekster :

A8-0041/2017

Forhandlinger :

PV 15/03/2017 - 19
CRE 15/03/2017 - 19

Afstemninger :

PV 16/03/2017 - 6.10
CRE 16/03/2017 - 6.10
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0095

Vedtagne tekster
PDF 267kWORD 54k
Torsdag den 16. marts 2017 - Strasbourg Endelig udgave
E-demokrati i Den Europæiske Union: potentiale og udfordringer
P8_TA(2017)0095A8-0041/2017

Europa-Parlamentets beslutning af 16. marts 2017 om e-demokrati i Den Europæiske Union: potentiale og udfordringer (2016/2008(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europarådets rekommandation CM/Rec(2009)1 om elektronisk demokrati (e-demokrati), som Europarådets Ministerkomité vedtog den 18. februar 2009 som det første internationale retlige instrument, der fastsætter standarder inden for e-demokrati,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 2, 3, 6, 9, 10 og 11, og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 8-20 og 24,

–   der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, den europæiske menneskerettighedskonvention og den europæiske socialpagt,

–  der henviser til sin beslutning af 28. oktober 2015 om det europæiske borgerinitiativ(1),

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om EU-handlingsplan for e-forvaltning 2016-2020 – Fremskyndelse af forvaltningernes digitale omstilling (COM(2016)0179),

–   der henviser til De Forenede Nationers udviklingsindeks for digital forvaltning (EGDI) 2014,

–  der henviser til tre studier med titlerne "Potentiale og udfordringer ved e-deltagelse i Den Europæiske Union", "Potentiale og udfordringer ved e-afstemning i Den Europæiske Union" og "Den juridiske og politiske kontekst for at indføre et europæisk identitetsdokument", som Temaafdeling C offentliggjorde i 2016,

–   der henviser til de to STOA-undersøgelser "E-public, e-participation and e-voting in Europe - prospects and challenges: final report" (fra november 2011) og "Technology options and systems to strengthen participatory and direct democracy", som offentliggøres i 2017,

–   der henviser til det arbejde vedrørende e-demokrati, som Konferencen af Europæiske Regionale Lovgivende Forsamlinger (CALRE) har gjort ved hjælp af FN's samarbejdssystem IT4all,

–  der henviser til sin beslutning af 8. september 2015 om menneskerettigheder og teknologi: Indvirkningen af udspionerings- og overvågningssystemer på menneskerettighederne i tredjelande(2),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og udtalelse fra Kultur og Uddannelsesudvalget (A8-0041/2017),

A.  der henviser til, at de seneste kriser og fastlåste situationer på det økonomiske, politiske og sociale område i alvorlig grad påvirker de enkelte medlemsstater og Unionen som helhed og på et tidspunkt, hvor de alle står over for globale udfordringer såsom klimaforandringer, migration og sikkerhed; der henviser til, at borgernes forhold til politik er blevet mere og mere anstrengt, idet de vender ryggen til politiske beslutningsprocesser, og der er en stigende risiko for mistillid til politik blandt borgerne; der henviser til, at borgernes og civilsamfundets inddragelse og engagement i det demokratiske liv, foruden gennemsigtighed og information, er afgørende for et velfungerende demokrati og for legitimiteten og ansvarligheden på alle niveauer i EU's struktur med flerniveaustyring; der henviser til, at der er et klart behov for at styrke den demokratiske sammenhæng mellem borgerne og de politiske institutioner;

B.  der henviser til, at vores samfund har undergået ekstremt hurtige forandringer over de seneste årtier, og borgerne har et behov for oftere og mere direkte at give udtryk for deres holdninger om de forhold, der afgør vores samfunds fremtid, og til, at politiske og beslutningstagende institutioner derfor gør klogt i at investere i demokratisk innovation;

C.  der henviser til, at valgdeltagelsen ved valget til Parlamentet er faldet støt siden 1979, og at den i 2014 faldt til 42,54 %;

D.  der henviser til, at det er vigtigt at genvinde borgernes tillid til det europæiske projekt; der henviser til, at e-demokratiske værktøjer kan bidrage til at fremme mere aktivt medborgerskab ved at forbedre deltagelse, gennemsigtighed og ansvarlighed i beslutningsprocessen, styrke demokratiske kontrolmekanismer og viden om EU med henblik på at øge borgernes indflydelse i det politiske liv;

E.  der henviser til, at demokratiet bør udvikle sig og tilpasse sig de forandringer og muligheder, der følger af de nye teknologier og IKT-værktøjer, der bør betragtes som et fælles gode, der, hvis det gennemføres korrekt og ledsages af hensigtsmæssig informationsformidling, kan bidrage til at skabe et mere gennemsigtigt og participatorisk demokrati; der henviser til, at i dette øjemed bør alle borgere have mulighed for at blive undervist i anvendelsen af nye teknologier;

F.  der henviser til, at yderligere fremskridt inden for cybersikkerhed og databeskyttelse er afgørende for at fremme anvendelsen af de nye teknologier i det institutionelle og politiske liv og derved styrke borgernes deltagelse i beslutningsprocessen;

G.  der henviser til, at en bølge af nye digitale kommunikationsværktøjer og åbne og kollaborative platforme kan give inspiration til og frembringe nye løsninger, der kan fremme borgernes politiske deltagelse og engagement og samtidig mindske utilfredsheden med de politiske institutioner samt bidrage til at øge tilliden til det demokratiske system og dettes gennemsigtighed og ansvarlighed;

H.  der henviser til pakken med støtteforanstaltninger til elektronisk kommunikation, herunder WiFi4EU eller udrulning af 5G i Europa, der blev fremlagt af formand Juncker under hans seneste tale om Unionens tilstand;

I.  der henviser til, at brug af åbne offentlige data har potentialet til at fremme økonomisk vækst, medføre større effektivitetsgevinster i den offentlige sektor og øge EU-institutionernes og de nationale institutioners gennemsigtighed og ansvarlighed;

J.  der henviser til, at lige adgang til et neutralt net er en forudsætning for at sikre effektiviteten af grundlæggende menneskerettigheder;

K.  der henviser til, at e-demokrati kan fremme supplerende former for engagement, der kan bidrage til at afbøde borgernes stigende utilfredshed med traditionel politik; der endvidere henviser til, at det kan bidrage til at fremme kommunikationen, dialogen og kendskabet til og interessen for vores Union, dens politik og aktiviteter og dermed fremme den folkelige støtte til EU-projektet og mindske det såkaldte "demokratiske underskud" i Europa;

L.  der henviser til, at de nye former for deltagelse i virtuelle offentlige rum hænger uløseligt sammen med respekten for de rettigheder og forpligtelser, som knytter sig til deltagelse i det offentlige rum, og som bl.a. omfatter processuelle rettigheder i forbindelse med ærekrænkelse;

M.  der henviser til, at det er bydende nødvendigt at fjerne den digitale kløft og give borgerne tilstrækkelige mediemæssige og digitale færdigheder for at sikre internettets rolle som et gyldigt og effektivt demokratisk værktøj;

N.  der henviser til, at systemer, der er baseret på informations- og kommunikationsteknologi (IKT), er kernen i de moderne forvaltningsprocesser, men at der stadig skal gøres en indsats for at forbedre leveringen af e-forvaltningstjenester;

O.  der henviser til, at elektronisk afstemning kunne hjælpe personer, der bor eller arbejder i en medlemsstat, som de ikke er statsborgere i, eller i et tredjeland, med at udøve deres stemmeret; der henviser til, at sikkerhed og fortrolighed skal sikres ved afgivelse og registrering af stemmer i forbindelse med elektroniske stemmeafgivelsesprocesser, navnlig vedrørende risikoen for cyberangreb;

Potentiale og udfordringer

1.  fremhæver de potentielle fordele ved e-demokrati, der defineres som støtte til og styrkelse af det traditionelle demokrati ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) og kan supplere og styrke demokratiske processer ved at tilføje elementer til myndiggørelse af borgerne ved hjælp af forskellige onlineaktiviteter, der bl.a. omfatter digital forvaltning, e-governance, digitale forhandlinger, e-deltagelse og e-afstemning; glæder sig over, at flere og flere borgere kan blive involveret i demokratiske processer ved hjælp af nye informations- og kommunikationsværktøjer;

2.  understreger, at Europarådets rekommandation CM/Rec(2009)1 opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at e-demokrati fremmer, sikrer og forbedrer gennemsigtigheden, ansvarligheden, lydhørheden, engagementet, meningsudvekslingen, inklusionen, tilgængeligheden, deltagelsen, subsidiariteten og den sociale samhørighed; minder om, at denne rekommandation opfordrer staterne til at udarbejde foranstaltninger, der kan styrke menneskerettighederne, demokratiet og retsstaten;

3.  understreger, at e-demokrati har til formål at fremme demokratisk kultur, der beriger og styrker demokratisk praksis ved at tilvejebringe yderligere midler, der kan øge gennemsigtigheden og borgernes deltagelse, men ikke etablere et alternativt demokratisk system, der er til skade for det repræsentative demokrati; påpeger, at e-demokrati alene ikke sikrer politisk deltagelse, og at der også sideløbende skal fokuseres på et ikke-digitalt miljø til fremme af borgernes politiske deltagelse i e-demokrati;

4.  påpeger betydningen af e-afstemning og afstemning via internettet som systemer, der kan øge borgerinddragelsen og lette den demokratiske deltagelse, navnlig på områder, der socialt og geografisk er mere marginaliserede, der indebærer mange potentielle fordele, især for unge, personer med nedsat mobilitet, ældre og personer, der bor eller arbejder permanent eller midlertidigt i en medlemsstat, som de ikke er statsborgere i, eller i et tredjeland, forudsat at de højest mulige standarder for databeskyttelse sikres; minder om, at medlemsstaterne ved gennemførelse af afstemning via internettet skal sikre gennemsigtighed og pålidelighed i forbindelse med stemmeoptælling samt respekt for principperne om lighed, hemmelig afstemning, adgang til at stemme og frie valg;

5.  fremhæver behovet for, at alle digitale interaktionsprocesser baseres på princippet om institutionel åbenhed og overholder kombinationen af gennemsigtighed i realtid og informeret deltagelse;

6.  fremhæver og tilskynder til anvendelse af e-deltagelse som et vigtigt kendetegn ved e-demokrati, der omfatter tre former for samspil mellem på den ene side EU-institutioner og regeringer og på den anden side borgere, navnlig e-information, e-høring og e-beslutningstagning; erkender, at mange tilfælde af national, regional og lokal e-deltagelse kan betragtes som gode eksempler på, hvordan IKT kan anvendes i et participatorisk demokrati; opfordrer medlemsstaterne til at videreudvikle disse praksisser på nationalt og lokalt plan;

7.  understreger, at IKT bidrager til at skabe rum til deltagelse og debat, som igen er med til at øge kvaliteten og legitimiteten af vores demokratiske systemer;

8.  understreger behovet for at engagere de unge i den politiske debat og konstaterer, at anvendelsen af IKT i de demokratiske procedurer kan være et effektivt middel i denne henseende;

9.  minder om den første europæiske onlineafstemning i Estland i forbindelse med landets juridisk bindende valg i 2005, men fastholder, at det, hvis udbredelsen af eventuelle elektroniske afstemninger i andre medlemsstater skal lykkes, vil være nødvendigt at vurdere dels muligheden for at sikre en effektiv deltagelse af hele befolkningen, dels vurdere fordelene og udfordringerne ved samt konsekvenserne af forskellige eller afvigende teknologiske tilgange; understreger, at forekomsten af sikre højhastighedsinternetforbindelser og infrastruktur til sikker elektronisk identitet er vigtige forudsætninger for at opnå succes med e-afstemning; understreger behovet for at udnytte fordelene ved nye teknologier i de nuværende processer med stemmeafgivning og mener, at der kan gøres betydelige fremskridt ved hjælp af forskning og udveksling af bedste praksis og forskning på alle politiske niveauer;

10.  påpeger udfordringen med at reagere på borgernes bekymringer vedrørende brug af demokratiske onlineværktøjer; mener, at håndtering af sikkerhedsproblemer og garantier for beskyttelse af privatlivets fred har afgørende betydning for opbygningen af borgernes tillid til den nye digitale politiske arena;

11.  understreger, at de demokratiske processer kræver omfattende drøftelser på alle niveauer af samfundet i EU samt kontrol og overvejelser, som fremmer en loyal og fuldstændig og rationel debat; advarer om, at der er en risiko for fordrejning og manipulation af resultatet af forhandlinger om onlinediskussionsværktøjer; mener, at den bedste garanti mod denne risiko er gennemsigtighed for alle aktører, der samarbejder og informerer om kampagner, som potentielt fremmes direkte eller indirekte på digitale platforme for deltagelse;

12.  bemærker, at borgernes tillid til institutionerne og de demokratiske processer er en grundlæggende dimension ved et velfungerende demokrati; understreger derfor, at indførelse af elektroniske demokratiske redskaber skal ledsages af velegnede kommunikations- og uddannelsesstrategier;

13.  understreger, hvor vigtigt det er at forankre e-deltagelse i det politiske system for at kunne indarbejde borgernes bidrag i beslutningsprocessen og sikre opfølgning; bemærker, at manglende lydhørhed fra beslutningstagernes side fører til skuffelse og mistillid;

14.  lægger vægt på, at IKT-værktøjerne bør supplere andre kommunikationskanaler med offentlige institutioner for at undgå enhver form for forskelsbehandling, der skyldes mangel på digitale kompetencer eller ressourcer eller manglende ressourcer eller infrastruktur;

Forslag til forbedring af demokratiet med IKT

15.  mener, at deltagelse i de demokratiske processer først og fremmest bygger på effektiv og ikkediskriminerende adgang til oplysninger og viden;

16.  opfordrer endvidere EU og medlemsstaterne til at afholde sig fra at træffe unødvendige foranstaltninger, der sigter mod vilkårligt at begrænse adgangen til internettet og udøvelsen af grundlæggende menneskerettigheder, bl.a. gennem uforholdsmæssigt hårde censurforanstaltninger eller kriminalisering af legitime udtryk for kritik og uenighed;

17.  opfordrer medlemsstaterne og EU til at tilvejebringe undervisningsmateriale og tekniske midler til at fremme borgernes demokratiske indflydelse og forbedre IKT-kompetencerne og give alle EU-borgere digitale færdigheder og sikker digital adgang for at slå bro over den digitale kløft (e-inddragelse), hvilket i sidste ende er til fordel for demokratiet; tilskynder medlemsstaterne til at integrere tilegnelsen af digitale færdigheder i skolernes pensum og i programmer for livslang læring og til at prioritere digitale uddannelsesprogrammer for ældre mennesker; støtter udviklingen af netværk med universiteter og uddannelsesinstitutioner med henblik på at fremme forskningen i og gennemførelsen af nye deltagelsesinstrumenter; opfordrer desuden EU og medlemsstaterne til at fremme programmer og politikker, der sigter mod at udvikle en kritisk og informeret forståelse af anvendelsen af IKT;

18.  opfordrer til, at der gøres fremskridt med evalueringen af anvendelsen af de nye teknologier for at forbedre demokratiet i de europæiske administrationer ved at indarbejde, i form af indikatorer, mål, der måler kvaliteten af onlinetjenester;

19.  henstiller, at Parlamentet, som den eneste direkte valgte institution i Den Europæiske Union, fører an i styrkelsen af e-demokratiet; mener med henblik herpå, at det er værd at udvikle innovative teknologiske løsninger, som giver borgerne mulighed for at kommunikere på en meningsfuld måde og dele deres bekymringer med deres valgte repræsentanter;

20.  opfordrer til, at institutionernes sprogbrug og procedurer forenkles, og til, at multimedieindholdet tilrettelægges med henblik på at forklare nøglebegreber vedrørende de primære beslutningsprocesser for at fremme forståelsen og øge deltagelsen; understreger nødvendigheden af at udbrede denne indgang til e-deltagelse gennem segmenterede proaktive værktøjer, der giver adgang til alle dokumenter, som indgår i Parlamentets akter;

21.  opfordrer medlemsstaterne og EU til at levere prismæssigt overkommelig digital infrastruktur til højhastighedsbredbånd, især i yderområder og landdistrikter og økonomisk mindre udviklede områder, og til at sikre, at ligestillingen mellem borgerne er garanteret, idet der er særlig fokus på de mest sårbare borgere samt på at udstyre dem med færdigheder til at sikre, at teknologierne anvendes på sikker vis; henstiller, at der afsættes passende ressourcer til biblioteker, skoler og bygninger, hvor der varetages offentlige tjenesteopgaver, i form af en moderne IT-infrastruktur med høj hastighed, som er lige tilgængelig for alle borgere, navnlig de mest sårbare grupper såsom personer med handicap; påpeger behovet for at afsætte tilstrækkelige økonomiske og uddannelsesmæssige ressourcer til at nå disse mål; anbefaler Kommissionen at afsætte ressourcer til projekter, som har til formål at forbedre den digitale infrastruktur i den sociale og solidaritetsbaserede økonomi;

22.  understreger, at kvinder er underrepræsenterede i politisk beslutningstagning på alle niveauer, også inden for IKT-sektorerne; noterer sig, at kvinder og piger ofte konfronteres med kønsstereotyper i forbindelse med digitale teknologier; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at investere i målrettede programmer, der fremmer uddannelse i IKT og e-deltagelse for kvinder og piger, navnlig dem fra sårbare og marginaliserede baggrunde, ved hjælp af formel, uformel og ikke-formel læring;

23.  noterer sig vigtigheden af oversættelse til flere sprog for at sikre alle borgere lige adgang til e-demokratiske værktøjer, når information skal formidles og læses af alle borgere, i lande med mere end ét officielt sprog og af personer med forskellig etnisk baggrund;

24.  opfordrer medlemsstaterne og EU til at fremme, støtte og gennemføre mekanismer og instrumenter, der muliggør borgernes deltagelse og deres samspil med regeringer og EU-institutioner såsom platforme til crowdsourcing; understreger, at IKT bør lette adgangen til uafhængig information og fremme gennemsigtighed, ansvarlighed og deltagelse i beslutningstagningen; opfordrer i denne forbindelse til, at alle Kommissionens instrumenter for kommunikation og forbindelse med borgerne, navnlig Europe Direct-portalen, i højere grad tilpasses e-demokratiets udfordringer; forpligter sig til at gøre alle de nuværende værktøjer til lovgivningsmæssig opfølgning mere lettilgængelige, letforståelige, informative og interaktive og opfordrer Kommissionen til at gøre det samme på sit eget websted;

25.  opfordrer medlemsstaterne og EU til at gøre sig overvejelser om deres institutionelle portalers indhold vedrørende demokratiets funktionsmåde med henblik på dels at tilbyde pædagogiske værktøjer til at tiltrække unges søgning på og forbedre deres forståelse af dette indhold, dels at gøre det tilgængeligt for personer med handicap;

26.  opfordrer myndighederne til at afspejle deres forpligtelser med hensyn til dette princip om institutionel åbenhed gennem ændringer af den strategiske udformning og det kulturelle samarbejde, budgetter og organisatoriske forandringsprocesser med en målsætning om at forbedre demokratiet ved hjælp af de nye teknologier;

27.  anmoder om, at der oprettes en onlineplatform, således at offentligheden systematisk kan høres, inden EU-lovgiveren træffer beslutninger, og de derved i højere grad inddrages mere direkte i det offentlige liv;

28.  mener, at det er af afgørende betydning, at indførelsen af disse nye værktøjer understøttes af kampagner, der fremmer de muligheder, som værktøjerne tilbyder, og borgerretlige værdier som medansvar og borgerdeltagelse;

29.  minder om betydningen af det europæiske borgerinitiativ som et redskab til involvering og direkte deltagelse af borgerne i Unionens politiske liv og opfordrer derfor Kommissionen til i overensstemmelse med Parlamentets henstillinger i dets beslutning af 28. oktober 2015 at revidere den måde, som borgerinitiativet fungerer på, således at det kan udnytte sit fulde potentiale; understreger derfor vigtigheden af at forenkle og fremskynde de bureaukratiske krav i forbindelse dermed og af en mere omfattende anvendelse af IKT, f.eks. gennem digitale platforme og andre applikationer, der er kompatible med mobile enheder, for at gøre dette vigtige redskab mere brugervenligt og kendt i offentligheden; mener, at anvendelsen af ny teknologi navnlig kan forbedre onlinesystemet til indsamling af underskrifter ved anvendelse af elektronisk identifikation og tillidstjenester (e-IDAS), og at den ville kunne sætte borgerne i stand til lettere at modtage og udveksle oplysninger om eksisterende eller potentielle europæiske borgerinitiativer, således at de aktivt kan deltage i diskussioner og/eller selv støtte de pågældende initiativer;

30.  understreger, at flere af Kommissionens processer som f.eks. offentlige onlinehøringer, e-deltagelse og konsekvensanalyser kunne drage fordel af en mere udbredt anvendelse af ny teknologi med henblik på at fremme offentlighedens deltagelse og øge disse processers ansvarlighed, gennemsigtigheden i EU's institutioner og forbedre EU-forvaltningen; minder om nødvendigheden af at gøre de offentlige høringsprocesser effektive og anvendelige for så mange personer som muligt og begrænse de tekniske hindringer til et minimum;

31.  understreger behovet for mere omfattende oplysninger til borgerne om de nuværende platforme for e-deltagelse på EU-plan, nationalt plan og lokalt plan;

32.  opfordrer Kommissionen til at udvide og udvikle e-deltagelse i midtvejsrevisionen af strategien for det digitale indre marked, som lanceres i 2017, samt til at fremme udvikling og finansiering af nye instrumenter, der vedrører den digitale borgerdeltagelse i EU; anbefaler endvidere Kommissionen at fokusere på open source-løsninger, som nemt kan rulles ud på hele det digitale indre marked; opfordrer navnlig Kommissionen til at integrere genanvendelsen af tidligere projekter såsom D-CENT-platformen – et EU-finansieret projekt, der tilvejebringer teknologiske værktøjer til det deltagelsesbaserede demokrati;

33.  understreger, at udviklingen af e-forvaltning bør være en prioritet for medlemsstaterne og EU-institutionerne, og glæder sig over Kommissionens ambitiøse og omfattende handlingsplan for e-forvaltning, hvis korrekte nationale gennemførelse, og koordination af disponible EU-midler, i synergi med de nationale agenturer og myndigheder på det digitale område vil være af afgørende betydning; mener, at der bør gøres en større indsats for at fremme åbne data og anvendelsen af IKT-værktøjer baseret på open source-software og gratis software, i både EU-institutionerne og medlemsstaterne;

34.  opfordrer til øget samarbejde på EU-plan og anbefaler udveksling af bedste praksis for projekter inden for e-demokrati som et middel til at gøre fremskridt hen imod et mere deltagelses- og debatorienteret demokrati, der imødekommer borgernes ønsker og interesser og sigter mod at inddrage dem i beslutningsprocesserne; påpeger behovet for at vide, hvad borgernes holdning er til indførelsen af stemmeafgivning via internettet; opfordrer Kommissionen til at foretage en uafhængig vurdering eller høring af den offentlige opinion vedrørende onlineafstemning, med en analyse af dens styrker og svagheder, som en supplerende mulighed for borgerne til at afgive deres stemme, der skal behandles i medlemsstaterne inden udgangen af 2018;

35.  understreger behovet for at beskytte, som en prioriteret opgave, privatlivets fred og personoplysninger i forbindelse med brug af e-demokratiske redskaber og fremme et mere sikkert internetmiljø, navnlig for så vidt angår informations- og datasikkerhed, herunder "retten til at blive glemt", og for at give garantier for overvågningssoftware og kildernes verificerbarhed; opfordrer desuden til yderligere anvendelse af digitale tjenester baseret på nøglekatalysatorer, f.eks. sikker og krypteret digital identitet, i overensstemmelse med e-IDAS-forordningen; fremmer sikre digitale offentlige registre og sikker validering af elektroniske signaturer for at undgå bedrageri, hvilket er i overensstemmelse med europæiske og internationale standarder for menneskerettigheder og retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og EU-Domstolen; understreger endelig, at sikkerhedsspørgsmål ikke må blive en hindring for integration af enkeltpersoner og grupper i de demokratiske processer;

36.  understreger nødvendigheden af at styrke demokrati ved hjælp af teknologi, der kan bruges i et sikkert miljø, der er beskyttet mod misbrug af teknologiske redskaber (f.eks. spammingrobotter, anonym profilering og identitetsmisbrug), og minder om nødvendigheden af at overholde de højeste retlige standarder;

37.  minder om den meget vigtige rolle, som whistleblowere – oftest via internettet – spiller med hensyn til at afsløre korruption, svig, uredelig forvaltning og andre former for forseelser, som udgør en risiko for folkesundheden og sikkerheden, den økonomiske integritet, menneskerettighederne, miljøet og retsstatsprincippet, idet offentlighedens ret til oplysninger samtidig sikres;

38.  tilskynder offentlige repræsentanter til sammen med borgerne at deltage aktivt i de eksisterende, fuldt ud uafhængige, fora og gøre brug af nye medier og IT-platforme med henblik på at fremme drøftelser og udveksle holdninger og forslag med borgerne (e-Parlament) samt etablere en direkte forbindelse med dem; opfordrer de politiske grupper i Parlamentet og de europæiske politiske partier til at øge mulighederne for offentlige debatter og e-deltagelse;

39.  opfordrer medlemmerne af Europa-Parlamentet og de øvrige EU-institutioner til fortsat at øge gennemsigtigheden i deres arbejde, navnlig i den nuværende udfordrende politiske situation, og anmoder de offentlige myndigheder om at undersøge muligheden for at oprette digitale platforme, herunder de seneste IT-værktøjer; opfordrer de folkevalgte til at benytte disse værktøjer og til at kommunikere og engagere sig positivt med vælgere og interessenter på et effektivt grundlag, med henblik på at informere dem om EU's og Parlamentets aktiviteter og således indlede drøftelser og beslutningsprocesser og øge bevidstheden om det europæiske demokrati;

40.  glæder sig over Parlamentets initiativer på området e-deltagelse; støtter den fortsatte indsats for at styrke Parlamentets repræsentative karakter, legitimitet og effektivitet og opfordrer sine medlemmer til at gøre mere udstrakt brug af nye teknologier med henblik på at udvikle deres fulde potentiale, idet der tages hensyn til de begrænsninger, som nødvendigvis følger af retten til beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger; påpeger behovet for at gøre sig grundige overvejelser om, hvordan anvendelsen af IKT kan forbedres blandt Parlamentets medlemmer – ikke blot i forbindelse med samspil med offentligheden, men også med hensyn til lovgivning, andragender, høringer og andre aspekter af relevans for deres daglige arbejde;

41.  opfordrer de politiske partier på både EU-plan og nationalt plan til at udnytte digitale værktøjer bedst muligt for at udvikle nye metoder til at fremme internt demokrati, herunder gennemsigtighed i deres forvaltnings-, finansierings- og beslutningsprocesser, og muliggøre bedre kommunikation med deres medlemmer og tilhængere og med civilsamfundet samt sikre disses deltagelse; opfordrer dem også til at være særdeles gennemsigtige og ansvarlige over for borgerne; foreslår i denne henseende, at mulige ændringer i statutten for de europæiske politiske partier bør overvejes, og at disse bør omfatte og fremme praksisser for e-deltagelse;

42.  opfordrer EU og dets institutioner til at være villige til i højere grad at eksperimentere med nye e-deltagelsesmetoder som crowdsourcing på såvel EU-plan som på nationalt, regionalt og lokalt plan, idet de tager hensyn til de eksempler på bedste praksis, der allerede er udviklet i medlemsstaterne, og med henblik herpå iværksætte specifikke pilotprojekter; gentager samtidig, at der er behov for at supplere disse foranstaltninger med oplysningskampagner for at informere om disse værktøjers muligheder;

43.  opfordrer EU's institutioner til at iværksætte en deltagelsesbaseret proces med henblik på udarbejdelse af et europæisk charter om internetrettigheder, blandt mange andre tekster med henvisning til erklæringen om internetrettigheder, der blev offentliggjort af Italiens Deputeretkammer den 28. juli 2015, med henblik på at fremme og sikre alle rettigheder vedrørende det digitale område, herunder den reelle ret til adgang til internet og netneutralitet;

44.  noterer sig den store mængde af forskellige oplysninger, der kan findes på internettet i dag, og understreger, at borgernes kapacitet til at tænke kritisk bør styrkes, således at de har bedre mulighed for at skelne mellem pålidelige og upålidelige informationskilder; opfordrer derfor medlemsstaterne til at tilpasse og ajourføre lovgivning for at imødegå den igangværende udvikling og fuldt ud gennemføre og håndhæve eksisterende lovgivning om hadefulde udtalelser, både offline og online, og samtidig garantere grundlæggende og konstitutionelle rettigheder; understreger, at Unionen og dens medlemsstater bør udvikle foranstaltninger og politikker til at styrke overførbare, kritiske og kreative tænkefærdigheder samt digitale færdigheder og mediekendskab, inklusion og nysgerrighed, blandt borgerne, navnlig unge mennesker, således at de vil kunne træffe beslutninger på et oplyst grundlag og bidrage positivt til demokratiske processer;

o
o   o

45.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0382.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0288.

Juridisk meddelelse