Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2016/2222(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0066/2017

Indgivne tekster :

A8-0066/2017

Forhandlinger :

PV 03/04/2017 - 19
CRE 03/04/2017 - 19

Afstemninger :

PV 04/04/2017 - 7.3
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0098

Vedtagne tekster
PDF 311kWORD 65k
Tirsdag den 4. april 2017 - Strasbourg Endelig udgave
Palmeolie og rydning af regnskove
P8_TA(2017)0098A8-0066/2017

Europa-Parlamentets beslutning af 4. april 2017 om palmeolie og rydning af regnskove (2016/2222(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til FN's mål for bæredygtig udvikling (SDG) for perioden 2015-2030,

–  der henviser til Parisaftalen, som blev opnået på den 21. partskonference under FN's rammekonvention om klimaændringer (COP21),

–  der henviser til Europa-Kommissionens tekniske rapport med titlen "The impact of EU consumption on deforestation" (2013-063)(1),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. oktober 2008 med titlen "En indsats for at imødegå udfordringerne ved skovrydning og skovødelæggelse med henblik på at bekæmpe klimaændringer og tab af biodiversitet" (COM(2008)0645),

–  der henviser til Amsterdamerklæringen af 7. december 2015 med titlen "Towards Eliminating Deforestation from Agricultural Commodity Chains with European Countries", der støtter udviklingen af en fuldstændig bæredygtig forsyningskæde for palmeolie inden 2020 og et stop for ulovlig skovrydning inden 2020,

–  der henviser til tilsagnet om regeringsstøtte til planerne om at gøre palmeolieindustrien 100 % bæredygtig inden 2020 fra de fem medlemsstater, der har undertegnet Amsterdamerklæringen, nemlig Danmark, Tyskland, Frankrig, Det Forenede Kongerige og Nederlandene,

–  der henviser til den europæiske strategi for lavemissionsmobilitet fra juli 2016 og Kommissionens forslag af 30. november 2016 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning) (COM(2016)0767),

–  der henviser til den af Kommissionen bestilte og finansierede undersøgelse af 4. oktober 2016 med titlen "The land use change impact of biofuels consumed in the EU: Quantification of area and greenhouse gas impacts",

–  Der henviser til rapporten med titlen "Globiom: the basis for biofuel policy post-2020",

–  der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 18/2016 med titlen "EU's ordning for certificering af bæredygtige biobrændstoffer",

–  der henviser til FN's konvention om biologisk mangfoldighed (CBD),

–  der henviser til konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES),

–  der henviser til Nagoyaprotokollen om adgang til genetiske ressourcer samt rimelig og retfærdig fordeling af de fordele, der opstår ved udnyttelse af disse ressourcer, til konventionen om den biologiske mangfoldighed, der blev vedtaget den 29. oktober 2010 i Nagoya, Japan, og som trådte i kraft den 12. oktober 2014,

–  der henviser til EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020 og den dertil hørende midtvejsvaluering(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 2. februar 2016 om midtvejsrevision af EU's biodiversitetsstrategi(3),

–  der henviser til Den Internationale Naturværnsunions (IUCN's) verdenskongres om naturbeskyttelse, der afholdtes på Hawaii i 2016, og til dens resolution 066 om virkningerne af palmeolieindustriens ekspansion og aktiviteter for biodiversiteten,

–  der henviser til FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder (UNDRIP),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Udviklingsudvalget, Udvalget om International Handel og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0066/2017),

A.  der henviser til, at EU har ratificeret Parisaftalen og bør spille en afgørende rolle i opfyldelsen af de fastlagte mål på de områder, der vedrører bekæmpelse af klimaændringer samt sikring af miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling;

B.  der henviser til, at EU har bidraget betydeligt til fastlæggelsen af de bæredygtige udviklingsmål, som er nært forbundet med spørgsmålet om palmeolie (mål 2, 3, 6, 14, 16, 17 og især 12, 13 og 15);

C.  der henviser til, at EU i forbindelse med 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling har forpligtet sig til at fremme indførelsen af bæredygtig forvaltning af alle typer skove, standse skovrydningen, genoprette nedbrudte skove og sikre en væsentlig forøgelse af skovrejsningen og genplantningen af skov i verden inden 2020; der henviser til, at EU i 2030-dagsordenen endvidere har forpligtet sig til at sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre, tilskynde virksomhederne til at indføre bæredygtig praksisser og inkorporere bæredygtighedsdata i deres rapporteringscyklus samt til at fremme bæredygtig praksis i forbindelse med offentlige indkøb i overensstemmelse med nationale politikker og globale prioriteter inden 2020;

D.  der henviser til, at der er mange drivkræfter bag skovrydningen på verdensplan, herunder produktionen af landbrugsråvarer såsom soja, oksekød, majs og palmeolie;

E.  der henviser til, at næsten halvdelen (49 %) af al afskovning i tropiske områder i den seneste tid har været en konsekvens af ulovlig rydning med henblik på at drive kommercielt landbrug, og at denne destruktion drives af udenlandsk efterspørgsel efter landbrugsråvarer, herunder palmeolie, oksekød, soja og træprodukter; der henviser til, at den ulovlige omdannelse af tropiske skove til kommerciel landbrugsjord skønnes at medføre udledning af 1,47 gigatons CO2 om året — svarende til 25 % af EU's årlige emissioner fra fossile brændstoffer(4);

F.  der henviser til, at de naturbrande, der hærgede Indonesien og Borneo i 2015, var de værste, der er observeret i næsten to årtier, og opstod som følge af globale klimaændringer, ændringer i arealanvendelsen og skovrydning; der henviser til, at den ekstreme tørke i de pågældende regioner forventes at forekomme med større hyppighed i fremtiden, medmindre der gøres en fælles indsats for at forebygge brande;

G.  der henviser til, at naturbrandene i Indonesien og på Borneo har udsat 69 millioner mennesker for luftforurening og er skyld i tusinder af for tidlige dødsfald;

H.  der henviser til, at brandene i Indonesien typisk er resultat af landrydning for at give plads til palmeolieplantager og andre landbrugsformål; der henviser til, at 52 % af alle brande i Indonesien i 2015 fandt sted i kulstofrige tørvemoser, hvilket gjorde landet til en af verdens største bidragydere til den globale opvarmning(5);

I.  der henviser til, at det på grund af manglen på præcise kort over palmeoliekoncessioner og matrikelregistre i mange producentlande er vanskeligt at placere ansvaret for skovbrande;

J.  der henviser til, at EU i New York-erklæringen om skove tilsluttede sig målsætningen om at "bidrage til opfyldelsen af den private sektors mål om at eliminere skovrydning i forbindelse produktion af landbrugsråvarer såsom palmeolie, soja, papir og oksekødsprodukter senest i 2020, idet det samtidig anerkendes, at mange virksomheder har endnu mere ambitiøse mål";

K.  der henviser til, at EU i 2008 forpligtede sig til at reducere skovrydningen med mindst 50 % inden 2020 og standse det globale tab af skovdække inden 2030;

L.  der henviser til, at uerstattelige tropiske økosystemer, som dækker blot 7 % af jordens overflade, er under stigende pres fra skovrydning; der henviser til, at etableringen af palmeolieplantager resulterer i enorme skovbrande, udtørring af floder, jorderosion, dræning af tørvemoser, forurening af vandveje og et generelt tab af biodiversitet, hvilket igen fører til tab af mange økosystemtjenester og har væsentlig indvirkning på klimaet, bevarelsen af naturressourcer og af det globale miljø for de nuværende og kommende generationer;

M.  der henviser til, at EU's forbrug af palmeolie og deraf afledte forarbejdede produkter spiller en vigtig rolle for skovødelæggelsen på verdensplan;

N.  der henviser til, at efterspørgslen efter planteolier i almindelighed forventes at stige(6), og at efterspørgslen efter palmeolie skønnes at blive fordoblet inden 2050(7); der henviser til, at 90 % af væksten i palmeolieproduktionen siden 1970'erne har været koncentreret i Indonesien og Malaysia; der desuden bemærker, at dyrkningen af oliepalmer også er på vej op i andre asiatiske lande samt i Afrika og Latinamerika, hvor der til stadighed anlægges nye plantager, og eksisterende udvides, et forhold, som vil føre til yderligere miljøødelæggelser; der imidlertid bemærker, at erstatning af palmeolie med andre planteolier vil skabe behov for endnu mere jord til dyrkning;

O.  der henviser til, at den omfattende brug af palmeolie især skyldes den lave pris på produktet, der er muliggjort af den udbredte anlæggelse af palmeolieplantager i ryddede skovarealer; der henviser til, at anvendelsen af palmeolie i fødevareindustrien er udtryk for en ikke-bæredygtig masseproduktion og et masseforbrug, som er i modstrid med anvendelsen af og indsatsen for at fremme økologiske ingredienser og produkter af høj kvalitet med nul-kilometeringredienser og -produkter;

P.  der henviser til, at palmeolie i stigende grad anvendes som biobrændstoffer og i forarbejdede fødevarer, idet 50 % af alle emballerede produkter nu indeholder palmeolie;

Q.  der henviser til, at nogle af de virksomheder, der handler med palmeolie, ikke har formålet at levere entydigt bevis for, at palmeolien i deres forsyningskæde er ikke knyttet til skovrydning, dræning af tørvemoser eller miljøforurening, eller at dokumentere, at den er produceret under fuld respekt for grundlæggende menneskerettigheder og med tilstrækkelige sociale standarder;

R.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til det syvende miljøhandlingsprogram er forpligtet til at vurdere de miljømæssige konsekvenser på globalt plan af EU's forbrug af fødevarer og nonfood-varer og i relevant omfang at udarbejde forslag til håndtering af de problemer, der påvises i forbindelse med sådanne vurderinger, samt overveje at udvikle en EU-handlingsplan om skovrydning og skovforringelse;

S.  der henviser til, at Kommissionen planlægger en undersøgelse om skovrydning og palmeolie;

T.  der henviser til, at de samlede drivhusgasemissioner fra palmeolierelateret arealanvendelse ikke kendes; der henviser til, at det er nødvendigt at forbedre de videnskabelige vurderinger i denne henseende;

U.  der henviser til, at producentlandene ikke har pålidelige data for, hvor store arealer der er udlagt til - lovlig eller ulovlig - dyrkning af oliepalmer; der henviser til, at denne hindring fra første færd undergraver de foranstaltninger, der er truffet for at dokumentere bæredygtigheden af palmeolie;

V.  der henviser til, at energisektoren i 2014 tegnede sig for 60 % af EU's palmeolieimport, hvoraf 46 % blev anvendt som brændstof i transportsektoren (seks gange så meget som i 2010), medens 15 % gik til kraft- og varmeproduktion;

W.  der henviser til, at det areal, der omlægges til dyrkning af palmeolie med henblik på fremstilling af biobrændstof, i 2020 skønnes at ville udgøre 1 Mha (million hektar), hvoraf 0,57 Mha vil være konverteret fra primærskov i Sydøstasien(8);

X.  der henviser til, at der på grund af EU's mandat for biobrændstoffer indtil 2020 er sket en samlet ændring i arealanvendelsen på 8,8 Mha, hvoraf 2,1 Mha er blevet omlagt i Sydøstasien med henblik på udvidelse af palmeolieplantager, hvoraf halvdelen er sket på bekostning af tropiske skove og tørvemoser;

Y.  der henviser til, at rydningen af regnskov medfører ødelæggelse af naturlige levesteder for mere end halvdelen af verdens dyrearter og mere end to tredjedele af dens plantearter og truer deres overlevelse; der henviser til, at regnskove er hjemsted for nogle af verdens sjældneste og ofte endemiske arter, som er opført på IUCN's røde liste over alvorligt udryddelsestruede arter, dvs. arter, som anses for at have gennemgået en konstateret, anslået, forudset eller mistænkt nedgang i populationens størrelse på mere end 80 % i løbet af de seneste 10 år eller tre generationer; der henviser til, at EU's forbrugere bør informeres bedre om de bestræbelser, der gøres for at beskytte dyre- og plantearter;

Z.  der henviser til, at flere undersøgelser har afsløret udbredte krænkelser af grundlæggende menneskerettigheder i forbindelse med etablering og drift af palmeolieplantager i mange lande, herunder tvangsudsættelser, væbnet vold, børnearbejde, gældsslaveri og diskrimination mod oprindelige samfund;

AA.  der henviser til stærkt foruroligende rapporter(9) om, at en væsentlig del af den globale palmeolieproduktion overtræder de grundlæggende menneskerettigheder og sociale standarder og ofte udnytter børn som arbejdskraft, og at der er mange konflikter om jord mellem lokale og oprindelige befolkningsgrupper og palmeoliekoncessionshavere;

Generelle bemærkninger

1.  minder om, at bæredygtigt landbrug, fødevaresikkerhed og bæredygtig skovforvaltning er centrale elementer i målene for bæredygtig udvikling (SDG);

2.  minder om, at skovene er vigtige for tilpasning til og bekæmpelse af klimaforandringer;

3.  påpeger kompleksiteten af drivkræfterne bag den globale afskovning, herunder rydning af arealer til kvæghold eller dyrkning eller markafgrøder, navnlig med henblik på at producere soja til foder til EU's husdyrbestand, samt palmeolie, diffus byspredning, skovhugst og andre intensive landbrugsaktiviteter;

4.  bemærker, at 73 % af den globale afskovning skyldes rydning af arealer til produktion af landbrugsråvarer, og at 40 % af den globale afskovning skyldes omlægning til store monokulturelle oliepalmeplantager(10);

5.  bemærker, at dyrkning af palmeolie ikke er den eneste årsag til afskovning, idet udbredelsen af ulovlig skovhugst og demografisk pres ligeledes bidrager til problemet;

6.  bemærker, at andre plantebaserede olier fremstillet af sojabønner, rapsfrø og andre afgrøder efterlader et langt større miljømæssigt fodaftryk og kræver en langt større arealanvendelse end palmeolie; bemærker, at dyrkning af andre olieafgrøder typisk indebærer en mere intensiv anvendelse af pesticider og kunstgødning;

7.  konstaterer med bekymring, at det globale kapløb efter jord skyldes den stigende globale efterspørgsel efter biobrændstoffer og råmaterialer og jord og spekulation i jorde og landbrugsråvarer;

8.  minder om, at EU er den største importør af produkter, som stammer fra skovrydning, som har ødelæggende konsekvenser for biodiversiteten;

9.  bemærker, at knap en fjerdedel (målt i værdi) af alle de landbrugsråvarer i international handel, som er forbundet med ulovlig skovrydning, er bestemt til EU, herunder 27 % af al soja, 18 % af al palmeolie, 15 % af alt oksekød og 31 % af alt læder(11);

10.  understreger, at man for effektivt at kunne bekæmpe skovrydning, der er knyttet til forbrug af landbrugsråvarer, i EU-tiltag ikke udelukkende bør fokusere på palmeolie, men på import af alle sådanne landbrugsråvarer;

11.  minder om, at Malaysia og Indonesien er de vigtigste producenter af palmeolie med en anslået andel på 85-90 % af den globale produktion, og glæder sig over, at den malaysiske primærskov er øget siden 1990, men er fortsat bekymret over, at den nuværende afskovning i Indonesien betyder et tab på 0,5 % hvert femte år;

12.  minder om, at Indonesien for nylig er blevet den tredjestørste CO2-forurener i verden og lider under faldende biodiversitet, idet adskillige truede vildtlevende dyrearter er tæt på udryddelse;

13.  minder om, at palmeolie udgør omkring 40 % af den samlede globale handel med planteolier, og at EU med omkring 7 mio. tons årligt er den næststørste importør på globalt plan;

14.  finder det stærkt foruroligende, at ca. halvdelen af det skovareal, der er blevet ryddet ulovligt, anvendes til produktion af palmeolie til EU-markedet;

15.  bemærker, at fødevareindustrien anvender palmeolie som ingrediens og/eller erstatning på grund af dens produktivitet og kemiske egenskaber, bl.a. dens lette opbevaring, smeltepunkt og lavere pris som råstof;

16.  bemærker også, at palmekernekage i EU anvendes til foder, navnlig med henblik på opfedning af malke- og kødkvæg;

17.  fremhæver i denne forbindelse, at de sociale, sundhedsmæssige og miljømæssige standarder er strengere i EU;

18.  er fuldt ud klar over, hvor komplekst spørgsmålet om palmeolie er, og understreger betydningen af at finde en global løsning baseret på de mange aktørers fælles ansvar; anbefaler kraftigt, at dette princip anvendes for alle dem, der er involveret i forsyningskæden for palmeolie, herunder: EU og andre internationale organisationer, medlemsstaterne, finansielle institutioner, producentlandenes regeringer, oprindelige folk og lokale samfund, nationale og multinationale virksomheder beskæftiget med fremstilling, distribution og forarbejdning af palmeolie, samt forbrugerorganisationer og NGO'er; er endvidere overbevist om nødvendigheden af, at alle disse aktører samordninger deres aktiviteter med henblik på at løse de mange alvorlige problemer i forbindelse med ikkebæredygtig produktion og forbrug af palmeolie;

19.  understreger det fælles globale ansvar for at opnå en bæredygtig palmeolieproduktion, idet det også fremhæves, at fødevareindustrien spiller en vigtig rolle med hensyn til at benytte alternative, bæredygtigt fremstillede råvarer;

20.  bemærker, at en række råvareproducenter og -handlere, detailhandlere og andre mellemmænd i forsyningskæden, herunder europæiske virksomheder, har forpligtet sig til produktion af og handel med varer, der ikke indebærer afskovning eller omdannelse af kulstofrige tørvemoser, og som sikrer respekt for menneskerettighederne, åbenhed, sporbarhed, kontrol af tredjeparter og ansvarlig forvaltningspraksis;

21.  erkender, at bevarelsen af regnskoven og biodiversiteten på globalt plan er af afgørende betydning for klodens og menneskehedens fremtid, men understreger, at bevarelsesindsatsen bør kombineres med politikinstrumenter til udviklingen af landdistrikter med henblik på forebyggelse af fattigdom og støtte til beskæftigelsen for små landbrugssamfund i de berørte områder;

22.  mener, at indsatsen for at standse afskovningen skal omfatte den lokale kapacitetsopbygning, teknologisk bistand, udveksling af bedste praksis mellem lokalsamfund og bistand til små landbrugere med at gøre bedst mulig brug af deres eksisterende arealer uden at gribe til yderligere skovrydning; fremhæver i denne forbindelse, at agroøkologiske metoder rummer et stort potentiale til at maksimere økosystemfunktionerne via skovlandbrugs- og permakulturteknikker til blandet beplantning med stor diversitet, uden at gribe til inputafhængighed eller monokulturer;

23.  konstaterer, at dyrkning af palmeolie kan bidrage positivt til landenes økonomiske udvikling og tilbyde rentable økonomiske muligheder for landbrugere, forudsat at det foregår på ansvarlig og bæredygtig vis, og at der fastlægges strenge betingelser for bæredygtig dyrkning;

24.  noterer sig eksistensen af forskellige typer af frivillige certificeringsordninger som RSPO, ISPO og MSPO, og glæder sig over den rolle, de spiller for fremme af bæredygtig dyrkning af palmeolie; konstaterer imidlertid, at bæredygtighedskriterierne i disse standarder er genstand for kritik, navnlig med hensyn til miljømæssig og social integritet; understreger, at eksistensen af flere forskellige ordninger er forvirrende for forbrugerne, og at det endelige mål bør være at udvikle en enkelt certificeringsordning, som kan gøre bæredygtig palmeolie mere synlig for forbrugerne; opfordrer Kommissionen til at påse, at man via en sådan certificeringsordning kan garantere, at kun bæredygtigt fremstillet palmeolie markedsføres i EU;

25.  påpeger, at vores partnere uden for EU ligeledes skal gøres mere opmærksomme på deres rolle med hensyn til at tackle bæredygtigheds- og afskovningsspørgsmål, herunder i deres sourcingpraksis;

Anbefalinger

26.  opfordrer Kommissionen til at sikre overholdelsen af EU's internationale tilsagn, bl.a. dem, der er afgivet inden for rammerne af COP21, De Forenede Nationers Skovforum (UNFF)(12), FN's konvention om den biologiske mangfoldighed (UNCBD)(13), New York-erklæringen om skove og SDG-målet om at standse afskovningen inden 2020(14);

27.  noterer sig potentialet i initiativer såsom New York-erklæringen om skove(15), der sigter efter at hjælpe den private sektor med at nå sine mål om at eliminere skovrydning i forbindelse med produktionen af landbrugsråvarer såsom palmeolie, soja, papir og oksekød senest i 2020; bemærker, at nogle virksomheder har mere ambitiøse mål, men at selv om 60 % af de virksomheder, der handler med palmeolie, har forpligtet sig til disse initiativer, har indtil nu kun 2 % været i stand til at spore den palmeolie, de handler med, tilbage til kilden(16);

28.  noterer sig den indsats og de fremskridt, der er gjort af fødevareindustrien med hensyn til at benytte certificeret bæredygtig palmeolie (CSPO) som råstof; opfordrer alle industrisektorer, der anvender palmeolie, til at forøge deres bestræbelser på kun at indkøbe CSPO;

29.  opfordrer Kommissionen og alle medlemsstater, som endnu ikke har gjort det, til at forpligte sig til at arbejde hen imod indførelse af et EU-dækkende nationalt engagement om kun at indkøbe 100 % certificeret bæredygtig palmeolie i 2020, bl.a. ved at undertegne og gennemføre Amsterdam-erklæringen med titlen "Towards Eliminating Deforestation from Agricultural Commodity Chains with European Countries", og til at arbejde hen imod et brancheengagement, bl.a. via undertegnelse og gennemførelse af Amsterdamerklæringen med titlen "In Support of a Fully Sustainable Palm Oil Supply Chain by 2020";

30.  opfordrer de virksomheder, der dyrker palmeolie, til at overholde Bangkokaftalen om en ensartet tilgang til gennemførelse af forpligtelserne vedrørende bekæmpelse af skovrydning og til at anvende High Carbon Stock"-metoden (HCS), når de skal finde områder, der egner sig til oliepalmeplantager, såsom udpint jord af ringe kulstoflagrings- eller naturmæssig værdi;

31.  opfordrer EU til at fastholde sit engagement, til at intensivere de igangværende forhandlinger om frivillige FLEGT-partnerskabsaftaler og at sikre, at de endelige aftaler omfatter tømmer produceret i forbindelse med omlægningen af skov til palmeolieplantager; understreger behovet for at sikre, at disse aftaler er i overensstemmelse med folkeretten og internationale forpligtelser med hensyn til miljøbeskyttelse, menneskerettigheder og bæredygtig udvikling, og at de medfører tilstrækkelige foranstaltninger til bevarelse og bæredygtig forvaltning af skove, herunder beskyttelse af lokalsamfunds og oprindelige folks rettigheder; bemærker, at en lignende tilgang også kan anvendes med henblik på at sikre ansvarlige palmeolieforsyningskæder; foreslår, at EU's politikker for palmeoliesektoren bygger på FLEGT-principperne med hensyn til multiinteressentdialog og håndtering af grundlæggende forvaltningsproblemer i producentlande, og at dette understøttes af EU's importpolitikker; bemærker, at sådanne foranstaltninger kan føre til bedre kontrol med palmeolieindustrien i destinationslandene;

32.  bemærker, at et vigtigt element består i samarbejde med producentlandene gennem udveksling af oplysninger om bæredygtig og økonomisk holdbar udvikling og handelspraksis; støtter producentlandene i deres bestræbelser på at udvikle bæredygtige metoder, som kan bidrage til at forbedre leveforholdene og økonomien i disse lande;

33.  opfordrer Kommissionen til at tilskynde til udveksling af bedste praksis om gennemsigtighed og samarbejde mellem regeringer og virksomheder, der anvender palmeolie, og til sammen med medlemsstaterne at arbejde sammen med tredjelande om at udarbejde og gennemføre nationale love og respektere traditionelle jordrettigheder i lokalsamfundene, der sikrer, at skovene, skovenes befolkning og disses eksistensgrundlag beskyttes;

34.  opfordrer Kommissionen til at vurdere nødvendigheden af at indføre mekanismer for forvaltningen af omdannelsen af skov til kommercielt landbrug inden for rammerne af frivillige partnerskabsaftaler (VPA) under FLEGT-handlingsplanen og yderligere at styrke civilsamfundsorganisationer og indfødte samfund, landbrugere og jordejere i processen;

35.  opfordrer EU til som et supplement til de frivillige partnerskabsaftaler at udarbejde opfølgende lovgivning til frivillige partnerskabsaftaler om palmeolie i lighed med EU's træforordning, som omfatter både virksomheder og finansielle institutioner; bemærker, at EU har reguleret forsyningskæderne for træ, fisk og konfliktmineraler, men endnu ikke har reguleret nogen forsyningskæder for landbrugsråvarer, der udgør en risiko for skovene; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at optrappe deres indsats for at gennemføre træforordningen med henblik på bedre at kunne vurdere dens effektivitet og afgøre, om den kan bruges som model for en ny EU-retsakt, der skal have til formål at forhindre salg af ubæredygtig palmeolie i EU;

36.  opfordrer Kommissionen til i samarbejde med alle relevante interessenter fra den offentlige og private sektor at iværksætte en oplysningskampagne med henblik på at give forbrugerne bedre oplysninger om de positive miljømæssige, sociale og politiske konsekvenser af bæredygtig produktion af palmeolie; opfordrer Kommissionen til at sikre, at forbrugernes informeres om bæredygtigheden af ethvert produkt, der indeholder planteolie, ved hjælp af et umiddelbart genkendeligt tegn, og anbefaler kraftigt, at dette tegn anbringes på produktet eller emballagen, eller er let tilgængeligt ad teknologisk vej;

37.  opfordrer Kommissionen til at arbejde tæt sammen med andre storforbrugere af palmeolie, f.eks. Kina, Indien og producentlandene for at øge deres bevidsthed og finde fælles løsninger på problemet med afskovning og skovforringelse i tropiske områder;

38.  ser frem til at læse Kommissionens undersøgelser om skovrydning og palmeolie, som forventes blive fremlagt så hurtigt som muligt efter, at de er tilendebragt;

39.  opfordrer Kommissionen til at stille omfattende data til rådighed om anvendelsen og forbruget af palmeolie i Europa og import af palmeolie til EU;

40.  opfordrer Kommissionen til at intensivere sin forskning for at indsamle oplysninger om indvirkningen af EU's forbrug og investeringer på afskovningsprocessen, de sociale problemer, de truede arter og miljøforureningen i tredjelande og til at opfordrer handelspartnere uden for EU til at gøre det samme;

41.  opfordrer Kommissionen til at udvikle teknologier og fremlægge en konkrete handlingsplan, herunder oplysningskampagner, med henblik på at reducere EU's forbrugs og investeringers indvirkning på afskovningen i tredjelande;

42.  anerkender de positive bidrag, der er ydet af de eksisterende certificeringsordninger, men konstaterer med beklagelse, at RSPO, ISPO og MSPO og alle de andre anerkendte store certificeringsordninger ikke effektivt forhindrer deres medlemmer i at omdanne regnskove eller tørvemoser til palmeplantager; mener derfor, at disse store certificeringsordninger ikke på effektiv vis formår at begrænse drivhusgasemissioner i forbindelse med anlæggelse og drift af sådanne plantager og dermed heller ikke har kunnet forhindre omfattende skov- og mosebrande; opfordrer Kommissionen til at påse, at der gennemføres en uafhængig revision og kontrol af disse certificeringsordninger med henblik på at sikre, at den palmeolie, der bringes i omsætning på EU-markedet, overholder alle nødvendige standarder og er bæredygtig; bemærker, at spørgsmålet om bæredygtighed i palmeoliesektoren ikke kan løses alene ved hjælp af frivillige foranstaltninger og politikker, men at det også er nødvendigt at underkaste palmeolievirksomhederne bindende regler og obligatoriske certificeringsordninger;

43.  opfordrer EU til at indføre minimumsbæredygtighedskriterier for palmeolie og produkter indeholdende palmeolie, der kommer ud på EU's marked, så det sikres, at palmeolie i EU:

   ikke har ført til forringelse af økosystemer som f.eks. rydning af primære og sekundære skove eller ødelæggelse eller forringelse af tørvemoser eller andre økologisk værdifulde levesteder, det være sig direkte eller indirekte, og ikke forårsager tab af biodiversitet, først og fremmest af alle truede dyre- og plantearter,
   ikke forårsager ændringer i arealforvaltningsmetoder med negative miljømæssige konsekvenser
   ikke forårsager økonomiske, sociale eller miljømæssige problemer og konflikter, herunder navnlig børnearbejde, tvangsarbejde, land grabbing eller tvangsfjernelse af oprindelige eller lokale samfund
   fuldt ud overholder de grundlæggende menneskerettigheder og sociale rettigheder og er i fuld overensstemmelse med tilstrækkelige sociale og arbejdsmarkedsmæssige standarder, der har til formål at sikre arbejdstagernes sikkerhed og velfærd
   gør det muligt for små palmeolieproducenter at deltage i certificeringsordningen og sikrer dem en rimelig andel af udbyttet
   dyrkes i plantager, som forvaltes ved hjælp af moderne agroøkologiske teknikker, for at fremme omstillingen til bæredygtige landbrugsmetoder og minimere de negative miljømæssige og sociale virkninger;

44.  bemærker, at der allerede eksisterer høje standarder for ansvarlig palmeolieproduktion, herunder dem, der er udviklet af Palm Oil Innovation Group (POIG), men at de endnu ikke har vundet bred udbredelse blandt virksomheder og certificeringsordninger med undtagelse af RSPO Next;

45.  understreger betydningen af, at alle aktører i forsyningskæden kan skelne mellem bæredygtigt og ubæredygtigt fremstillet palmeolie og dens rest- og biprodukter; bemærker betydningen af råvarernes sporbarhed og åbenhed i alle forsyningskædens led;

46.  opfordrer EU til at indføre et bindende regelsæt for at sikre, at forsyningskæden i importen af landbrugsråvarer kan følges helt tilbage til råvarernes oprindelse;

47.  opfordrer Kommissionen til at øge sporbarheden af palmeolie, der importeres til EU, og til, indtil den fælles certificeringsordning kan tages i anvendelse, at overveje at anvende forskellige toldsatser, der mere nøjagtigt afspejler de reelle omkostninger, som er forbundet med miljøbelastningen; opfordrer Kommissionen til også at overveje at indføre og anvende ikke-diskriminerende toldmæssige og ikke-toldmæssige barrierer baseret på palmeoliens CO2-aftryk; opfordrer til, at princippet om, at forureneren betaler, anvendes fuldt ud i forbindelse med skovrydning;

48.  opfordrer Kommissionen til klart at fastsætte sanktioner for manglende overholdelse, samtidig med at de handelsmæssige forbindelser med tredjelande bevares;

49.  opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at tage skridt til en reform af Verdenstoldorganisationens (WCO's) harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem (HS), som vil gøre det muligt at sondre mellem certificerede bæredygtige palmeolier og palmeoliederivater og ikkebæredygtige palmeolier og palmeoliederivater;

50.  opfordrer Kommissionen til ufortøvet at inkludere bindende forpligtelser i kapitlerne om bæredygtig udvikling i sine handels- og samarbejdsaftaler med henblik på at forhindre skovrydning, herunder navnlig en garanti om eliminering af skovrydning i handelsaftaler med producentlande, og med henblik på at skabe stærke og klare foranstaltninger til at bekæmpe ubæredygtig skovbrugspraksis i producentlandene;

51.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fokusere på udviklingen af instrumenter, der sikrer en bedre integration af miljøbeskyttelsesspørgsmål i udviklingssamarbejdet; fastslår, at det dermed vil være muligt at sikre, at udviklingsaktiviteter ikke medfører utilsigtede økologiske problemer, men derimod skaber synergieffekter med beskyttelsesaktiviteter;

52.  bemærker, at dårlige matrikelregisterordninger i producentlandene udgør en betydelig hindring for kontrollen med udvidelsen af palmeolieplantager, ligesom det begrænser småproducenternes muligheder for at få adgang til den kredit, de skal bruge for at kunne forbedre bæredygtigheden af deres plantager; bemærker, at det er en forudsætning for en effektiv miljøpolitik, at forvaltnings- og skovbrugsinstitutioner styrkes på lokalt og nationalt plan; opfordrer Kommissionen til at yde teknisk og finansiel bistand til producentlandene med henblik på at styrke deres matrikelregistre og forbedre palmeolieplantagernes miljømæssige bæredygtighed; påpeger, at en kortlægning af producentlandene, herunder ved hjælp af satellit- og geospatiale teknologier, er den eneste metode til at overvåge oliepalmekoncessioner og indføre målrettede strategier for skovrejsning, genplantning og oprettelse af økologiske korridorer; opfordrer Kommissionen til at hjælpe producentlandene med at indføre brandforebyggelsesordninger;

53.  støtter den indonesiske regerings nylige moratorium for tørvemoser, som skal forhindre udvidelse af plantager i tørvemoser med nyplantet skov; støtter oprettelsen af et agentur for genopretning af tørvemoser med det formål at genetablere 2 mio. hektar tørvemoser, der er blevet afbrændt;

54.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til inden for rammerne af dialogen med de pågældende lande at understrege, at det er nødvendigt at fastfryse det areal, der er afsat til oliepalmer, og at indføre et moratorium for nye koncessioner for at beskytte den tilbageværende regnskov;

55.  er foruroliget over, at jordhandler kan tilsidesætte princippet om lokalsamfundenes frie, forudgående og informerede samtykke, som fastsat i ILO-konvention 169; opfordrer EU og dets medlemsstater til at sikre, at EU-baserede investorer fuldt ud overholder de internationale standarder om ansvarlige og bæredygtige investeringer i landbruget, og navnlig FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO)-OECD’s retningslinjer for ansvarlige forsyningskæder inden for landbruget, FAO's frivillige retningslinjer om jordbesiddelse, FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder og OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder; understreger, at det er nødvendigt at træffe foranstaltninger for at sikre adgangen til domstolsprøvelse for ofrene for virksomhedernes misbrug;

56.  opfordrer derfor de relevante myndigheder i oprindelseslandene til at respektere menneskerettighederne, herunder rettigheder til jord for skovens befolkning, og at styrke de miljømæssige, sociale og sundhedsmæssige forpligtelser under hensyntagen til FAO's frivillige retningslinjer om jordbesiddelse(17);

57.  opfordrer indtrængende EU til at støtte mikrovirksomheder samt små og lokale, nationale og lokale virksomheder og fremme national og lokal retlig registrering af ejendomsret eller besiddelse af jord;

58.  fremhæver den begrænsede afskovning af oprindelige folks landområder, hvor der eksisterer sikrede sædvanebaserede ordninger for jordbesiddelse og ressourceforvaltning, hvilket har et stort potentiale med hensyn til en omkostningseffektiv nedbringelse af emissioner og sikring af globale økosystemtjenester; opfordrer til at bruge internationale klima- og udviklingsmidler til at sikre oprindelige folks og lokalsamfunds landområder og støtte de indfødte befolkninger og lokalsamfund, der investerer i at beskytte deres jord;

59.  minder om, at fattige kvinder fra landdistrikterne er særlig afhængige af skovressourcer for at overleve; understreger nødvendigheden af at integrere kønsaspektet i de nationale skovpolitikker og -institutioner med henblik på at fremme f.eks. kvinders lige adgang til ejendomsret til jord og andre ressourcer;

60.  minder Kommissionen om, at den i sin meddelelse om en indsats for at imødegå udfordringerne ved afskovning og skovforringelse med henblik på at bekæmpe klimaændringer og tab af biodiversitet (COM(2008)0645) lægger vægt på en holistisk tilgang til rydningen af tropisk skov, der tager højde for alle drivkræfterne bag skovrydning, herunder produktion af palmeolie; minder Kommissionen om dens målsætning i COP21-forhandlingerne om at standse tabet af jordens skovdække inden 2030 og om at nedbringe bruttorydningen af tropisk skov med mindst 50 % inden 2020 i sammenligning med de nuværende niveauer;

61.  opfordrer Kommissionen til at gå videre med at udvikle en EU-handlingsplan om skovrydning og skovforringelse, der omfatter konkrete reguleringsforanstaltninger for at sikre, at ingen EU-tilknyttet forsyningskæde eller finansiel transaktion resulterer i skovrydning eller skovforringelse i overensstemmelse med det 7. miljøhandlingsprogram, samt en EU-handlingsplan om palmeolie; opfordrer Kommissionen til at vedtage en fælles definition af "afskovningsfri" (deforestation-free");

62.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at fastlægge en definition af skove, som omfatter den biologiske, sociale og kulturelle mangfoldighed med henblik på at imødegå land grabbing og ødelæggelsen af de tropiske skove som følge af store palmeoliemonokulturer, da dette undergraver EU's klimaindsats; understreger nødvendigheden af at prioritere hjemmehørende arter og dermed beskytte økosystemer, levesteder og lokalsamfund;

63.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at forelægge en EU-handlingsplan vedrørende ansvarlig forretningsadfærd.

64.  insisterer på, at udviklingsfinansieringsinstitutioner bør sikre, at deres sociale og miljømæssige politikker er bindende og i fuld overensstemmelse med international menneskerettighedslovgivning; opfordrer til større gennemsigtighed i finansieringen af finansielle institutioner og offentlige og private finansielle organer;

65.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre obligatoriske krav, som giver forrang for bæredygtig palmeolie i forbindelse med alle offentlige indkøbsprocedurer;

66.  bemærker med bekymring, at landbruget fortsat bidrager i væsentlig grad til den globale afskovning, og at omkring halvdelen af al afskovning i de tropiske egner siden 2000 skyldes ulovlig omlægning af skove til kommercielt landbrug, der også kan skabe risici for konflikter; opfordrer til bedre koordination af skovbrugs-, landbrugs- og arealanvendelsespolitikker samt politikker for udvikling af landdistrikter med henblik på at nå målene for en bæredygtig udvikling og opfylde klimaforpligtelserne; understreger behovet for udviklingsvenlig politikkohærens (PCD) også på dette område, herunder med EU's politik for vedvarende energi;

67.  henleder opmærksomheden på de problemer, der er forbundet med koncentrationen af jord og ændringer i arealanvendelsen, når der oprettes monokulturer, såsom palmeolieplantager;

68.  opfordrer Kommissionen til at støtte yderligere forskning i den indvirkning, som ændringer i arealanvendelsen, herunder skovrydning og produktion af bioenergi, har på drivhusgasemissioner;

69.  opfordrer Kommissionen til at foregå med et godt eksempel for andre lande ved at fastsætte regnskabsregler for drivhusgasemissioner fra forvaltede vådområder og for ændringer i arealanvendelsen af vådområder i EU-lovgivningen;

70.  bemærker følgevirkningerne af store monokulturelle oliepalmeplantager, som øger forekomsten af skadegørere, vandforurening fra landbrugskemikalier og jorderosion, samt har indvirkning på kulstofdræn og økologi i hele regionen, hvilket hæmmer migrationen af dyrearter;

71.  bemærker, at den nyeste forskning viser, at princippet om dyrkning af flere afgrøder sammen i skovlandbrug anvendt på palmeolieplantager kan give kombinerede fordele med hensyn til biodiversitet, produktivitet og positive sociale virkninger;

72.  opfordrer Kommissionen til at sikre sammenhængen og fremme synergierne mellem den fælles landbrugspolitik og andre EU-politikker for at sikre, at de er i overensstemmelse med programmer, der tager sigte på at bekæmpe skovrydning i udviklingslande, som f.eks. REDD; opfordrer Kommissionen til at sikre, at reformen af den fælles landbrugspolitik ikke direkte eller indirekte fører til yderligere afskovning, og at den bidrager til målet om at standse den globale afskovning; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at de miljøproblemer, der er forbundet med afskovning forårsaget af palmeolie, også behandles i lyset af målene i EU's biodiversitetsstrategi 2020, som bør indgå som en integreret del af Unionens indsats udadtil på dette område;

73.  opfordrer Kommissionen til at støtte organisationer, der beskæftiger sig hovedsageligt med in situ-, men også med ex situ-beskyttelse af alle dyrearter, som mister deres levesteder som følge af palmeolierelateret afskovning;

74.  opfordrer til yderligere forskning i bæredygtigt dyrefoder for at udvikle alternativer til oliepalmens produkter til det europæiske landbrug på EU-plan.

75.  bemærker, at 70 % af den biobrændsel, der forbruges i EU, dyrkes/produceres i EU, og af den biobrændsel, der importeres til EU, udgør 23 % palmeolie, hovedsageligt fra Indonesien, mens 6 % er soja(18);

76.  bemærker de indirekte virkninger af EU's efterspørgsel efter biobrændstoffer, der er forbundet med ødelæggelsen af de tropiske skove;

77.  bemærker, at biobrændstoffer fra afgrøder, når indirekte ændringer i arealanvendelse (ILUC) tages i betragtning, i nogle tilfælde sågar kan resultere i en nettoforøgelse af udledningen af drivhusgasser, f.eks. gennem afbrænding af levesteder med en stor kulstofbeholdning, såsom tropiske skove og tørvemoser; er bekymret over, at virkningerne af ILUC ikke fremgår af Kommissionens vurdering af frivillige ordninger;

78.  opfordrer EU-institutionerne til som led i reformen af direktivet om vedvarende energi (VE-direktivet) at indføre særlige kontrolprocedurer vedrørende konflikter om jordbesiddelse, tvangsarbejde/børnearbejde, dårlige arbejdsvilkår for landbrugere og sundheds- og sikkerhedsmæssige farer i den frivillige ordning; opfordrer ligeledes EU til at tage hensyn til virkningerne af ILUC og at indarbejde kravene om social ansvarlighed i reformen af direktivet om vedvarende energi;

79.  opfordrer til, at EU's politik for biobrændstoffer omfatter bæredygtighedskriterier, som beskytter arealer med stor biodiversitet og store kulstoflagre og tørvemoser samt omfatter sociale kriterier;

80.  noterer sig, at det i den seneste rapport(19) fra Den Europæiske Revisionsret, som analyserer de nugældende certificeringsordninger for biobrændstoffer, konstateres, at disse ordninger mangler vigtige aspekter med hensyn til bæredygtighed, idet de bl.a. ikke tager hensyn til efterspørgslens indirekte virkninger, og at de mangler kontrol og ikke kan garantere, at certificerede biobrændstoffer ikke forårsager afskovning eller har negative socioøkonomiske virkninger; er klar over bekymringerne med hensyn til gennemsigtighed i evalueringen af certificeringsordninger; opfordrer Kommissionen til at forbedre bæredygtighedsordningernes gennemsigtighed, herunder ved at udarbejde en passende liste over de aspekter, der bør kontrolleres, bl.a. årlige rapporter og mulighed for at anmode om revisioner udført af uafhængige tredjeparter; opfordrer til, at Kommissionens tillægges udvidede beføjelser med hensyn til kontrol og overvågning af ordninger, rapporter og aktiviteter;

81.  opfordrer til gennemførelse af Revisionsrettens relevante henstillinger som godkendt af Kommissionen;

82.  bemærker med bekymring, at 46 % af al den palmeolie, der indføres i EU, anvendes til produktion af biobrændstoffer, og at dette kræver anvendelse af omkring en million hektar tropisk jord; opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at udfase anvendelsen af planteolier, der fremmer afskovning, herunder palmeolie, som et element i biobrændstoffer, om muligt senest i 2020;

83.  bemærker, at et simpelt forbud mod eller udfasning af brugen af palmeolie kan medføre, at man til produktionen af biobrændstoffer i stedet benytter andre tropiske planteolier, som efter al sandsynlighed vil blive dyrket i de samme økologisk følsomme områder, men som kan have en meget større indvirkning på biodiversiteten, arealanvendelsen og drivhusgasemissionerne end palmeolie; anbefaler,, at man finder frem til og promoverer mere bæredygtige alternativer til brug i biobrændstoffer såsom europæiske olier fremstillet af raps- og solsikkefrø dyrket i Europa;

84.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til samtidigt at støtte yderligere udvikling af anden- og tredjegenerationsbiobrændstoffer for at begrænse risikoen for indirekte ændringer i arealanvendelsen i Unionen og for at fremme overgangen til avancerede biobrændstoffer i Unionen i overensstemmelse med direktiv (EU) 2015/1513 og med Unionens ambitioner om en cirkulær økonomi, ressourceeffektivitet og lavemissionsmobilitet;

o
o   o

85.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) http://ec.europa.eu/environment/forests/pdf/1.%20Report%20analysis%20of%20impact.pdf
(2) Kommissionens meddelelse "Vores livsgaranti, vores naturkapital: EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020" (COM(2011)0244).
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0034.
(4) Kilde: Forest Trends: Consumer Goods and Deforestation: An Analysis of the Extent and Nature of Illegality in Forest Conversion for Agriculture and Timber Plantations (http://www.forest-trends.org/documents/files/doc_4718.pdf).
(5) Kilde: World Resources Institute (http://www.wri.org/blog/2015/10/indonesia%E2%80%99s-fire-outbreaks-producing-more-daily-emissions-entire-us-economy).
(6) http://www.fao.org/docrep/016/ap106e/ap106e.pdf (FAO, World Agriculture Towards 2030/2050 - The 2012 Revision).
(7) http://wwf.panda.org/what_we_do/footprint/agriculture/palm_oil/ (WWF).
(8) Kilde: Globiom report (https://ec.europa.eu/energy/sites/ener/files/documents/Final%20Report_GLOBIOM_publication.pdf ).
(9) Se f.eks.: Amnesty International - The Great Palm Oil Scandal (https://www.amnesty.org/en/documents/asa21/5243/2016/en/ ) and Rainforest Action Network - The Human Cost of Conflict Palm Oil(https://d3n8a8pro7vhmx.cloudfront.net/rainforestactionnetwork/pages/15889/attachments/original/1467043668/The_Human_Cost_of_Conflict_Palm_Oil_RAN.pdf?1467043668).
(10) The impact of EU consumption on deforestation: Comprehensive analysis of the impact of EU consumption on deforestation, 2013, European Commission (http://ec.europa.eu/environment/forests/pdf/1.%20Report%20analysis%20of%20impact.pdf) (s. 56).
(11) Kilde: FERN: Stolen Goods: The EU’s complicity in illegal tropical deforestation (http://www.fern.org/sites/fern.org/files/Stolen%20Goods_EN_0.pdf).
(12) Konklusionerne fra FN's Skovforum.
(13) FN's konvention om biologisk mangfoldighed, Aichimålene: https://www.cbd.int/sp/targets/
(14) Målene for bæredygtig udvikling, artikel 15.2, målet om at stoppe afskovning: https://sustainabledevelopment.un.org/sdg15
(15) FN-klimatopmødet 2014.
(16) http://forestdeclaration.org/wp-content/uploads/2015/09/2016-NYDF-Goal-2-Assessment-Report.pdf
(17) FAO's vejledende retningslinjer for ansvarlig forvaltning af jordbesiddelse, fiskeri og skove i forbindelse med national fødevaresikkerhed, Rom, 2012, http://www.fao.org/docrep/016/i2801e/i2801e.pdf
(18) EUROSTAT - Supply, transformation and consumption of renewable energies; annual data (nrg_107a), Globiom study ‘The land use change impact of biofuels consumed in the EU’, 2015, and http://www.fediol.be/
(19) Kilde: Den Europæiske Revisionsrets Certificering af biobrændstoffer: svagheder ved ordningen med hensyn til anerkendelse og tilsyn (http://www.eca.europa.eu/en/Pages/NewsItem.aspx?nid=7171).

Juridisk meddelelse