Indeks 
Vedtagne tekster
Torsdag den 19. januar 2017 - StrasbourgEndelig udgave
Indonesien, navnlig sagen om Hosea Yeimo, Ismael Alua og Djakartas guvernør
 Den Centralafrikanske Republik
 Situationen i Burundi
 Stabiliserings- og associeringsaftalen mellem EU og Kosovo: procedurer for anvendelsen ***I
 Indførsel af tekstilvarer fra en række tredjelande, som ikke er omfattet af specifikke EU-regler for indførsel ***I
 Indgåelse af aftalen om videreførelse af Det Internationale Videnskabs- og Teknologicenter ***
 Beslutning om at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: Identificering af højrisikotredjelande med strategiske mangler
 Logistik i EU og multimodal transport i de nye TEN-T-korridorer
 En europæisk søjle for sociale rettigheder
 Håndtering af udfordringerne ved gennemførelsen af EU's toldkodeks

Indonesien, navnlig sagen om Hosea Yeimo, Ismael Alua og Djakartas guvernør
PDF 170kWORD 51k
Europa-Parlamentets beslutning af 19. januar 2017 om Indonesien, navnlig sagen om Hosea Yeimo og Ismael Alua og Djakartas guvernør (2017/2506(RSP))
P8_TA(2017)0002RC-B8-0072/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Indonesien, særlig beslutning af 26. februar 2014 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af rammeaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Indonesien på den anden side om et alsidigt partnerskab og samarbejde, bortset fra tilbagetagelsesspørgsmål(1),

–  der henviser til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Indonesien (PSA'en), der trådte i kraft den 1. maj 2014,

–  der henviser til udtalelse af 23. maj 2015 fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) Frederica Mongherini om udsigten til yderligere henrettelser i Indonesien,

–  der henviser til erklæring af 27. juli 2016 fra EU-Udenrigstjenestens talsmand om de planlagte henrettelser i Indonesien,

–  der henviser til den 6. menneskerettighedsdialog mellem Den Europæiske Union og Indonesien den 28. juni 2016,

–  der henviser til Bangkok-deklarationen af 14. oktober 2016 om fremme af et globalt partnerskab for fælles strategiske mål mellem ASEAN og EU,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne af 10. december 1948,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Indonesien ratificerede i 2006,

–  der henviser til konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf fra 1987,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at Indonesien er verdens fjerde mest folkerige land, tredjestørste demokrati, det største land med et muslimsk flertal med millioner af tilhængere af andre trosretninger samt et mangfoldigt samfund bestående af 255 millioner borgere med forskellig etnisk baggrund, sprog og kultur;

B.  der henviser til, at Indonesien er en vigtig partner for EU; der henviser til, at forbindelserne mellem EU og Indonesien, som er medlem af G20, er solide; der henviser til, at EU og Indonesien deler de samme værdier vedrørende menneskerettigheder, regeringsførelse og demokrati;

C.  der henviser til, at Indonesiens udenrigsminister og NF/HR ved den første strategiske ministerdialog (den 8. april 2016) i fællesskab erklærede, at de ville "bringe forholdet op til et nyt niveau af partnerskab" mellem EU og Indonesien;

D.  der henviser til, at Hosea Yeimo og Ismael Alua, to politiske aktivister fra Papua, den 19. december 2016 blev tilbageholdt og anklaget for "oprør" i henhold til den indonesiske straffelov efter fredelige politiske aktiviteter; der henviser til, at Hosea Yeimo og Ismael Alua blev løsladt mod kaution den 11. januar 2017; der henviser til, at retssagen fortsætter; der henviser til, at de, hvis de dømmes, kan risikere op til fængsel på livstid;

E.  der henviser til, at præsident Joko Widodo har lovet papuanerne en ændring, begyndende med "en åben dialog om et bedre Papua", og har lovet at standse den overdrevne magtanvendelse og krænkelserne af menneskerettighederne; der henviser til, at præsidenten har besøgt Papua fire gange, siden han blev valgt i 2014; der henviser til, at han for nylig har beordret løsladelse af et stort antal papuanske fanger som et udtryk for imødekommenhed;

F.  der henviser til, at guvernøren i Jakarta Basuki Tjahaja Purnama, bedre kendt som Ahok, er blevet stillet for en dommer, anklaget af visse religiøse grupper for at fornærme Islam; der henviser til, at der siden oktober 2016 er blevet organiseret tre møder af en koalition af islamistiske grupper, der kalder sig National Movement to Guard the MUI Fatwa (GNPF-MUI) (den nationale bevægelse til beskyttelse af MUI-fatwaen), herunder Front Pembala Islam (FPI), med opfordring til at fængsle Ahok;

G.  der henviser til, at tankefrihed, forsamlings- og foreningsfrihed, religionsfrihed, retten til ikke at arresteres eller tilbageholdes vilkårligt og retten til ikke at blive udsat for tortur er grundlæggende og umistelige friheder og rettigheder;

H.  der henviser til, at Indonesien genindførte dødsstraffen i 2013 og har henrettet en række indsatte;

1.  udtrykker sin tilfredshed med de gode forbindelser mellem EU og Indonesien og gentager vigtigheden af de stærke og mangeårige politiske, økonomiske og kulturelle bånd mellem de to parter;

2.  er bekymret over den stigende intolerance i Indonesien over for etniske, religiøse og seksuelle mindretal; fordømmer på det kraftigste alle voldshandlinger mod og alle former for forfølgelse og intimidering af mindretal samt straffriheden for sådanne handlinger og fordømmer den øgede udnyttelse af eksisterende bestemmelser til at diskriminere, retsforfølge og fængsle medlemmer af religiøse mindretal, traditionelle religioner og etniske og seksuelle mindretal;

3.  glæder sig over Indonesiens indsigt i bekæmpelse af voldelig ekstremisme og landets erfaringer i denne henseende baseret på fremme af et tolerant samfund og tværreligiøs dialog; noterer sig Indonesiens bestræbelser på at opretholde sit demokrati og respektere menneskerettighederne og minder om sin motto "forenet i mangfoldighed"; understreger behovet for at sikre beskyttelsen af alle menneskerettigheder, navnlig for mindretal og sårbare grupper, og sikre ligebehandling i deres udøvelse af religions- og trosfriheden, menings-, ytrings-, foreningsfriheden og retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger;

4.  glæder sig over den fortsatte menneskerettighedsdialog mellem EU og Indonesien, der blev etableret i 2010; glæder sig over det tætte samarbejde mellem EU og Indonesien om en bred vifte af emner; understreger, at EU og Indonesien er enedes om at forfølge konkrete samarbejdsprojekter på en lang række områder, herunder adgang til klage og domstolsprøvelse og strafferetspolitik, bekæmpelse af voldelig ekstremisme, migranters rettigheder, erhvervslivet og menneskerettighederne samt rettigheder for personer med handicap og rettigheder for personer, der tilhører mindretal og udsatte grupper;

5.  minder om, at en forbedring af menneskerettighedssituationen i Indonesien er en prioritet for partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Indonesien;

6.  glæder sig over de gode forbindelser mellem Indonesien og dets naboer og landets aktive engagement til fordel for FN;

7.  opfordrer Indonesiens regering til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at fredelige aktivister rettigheder beskyttes, og sikre, at der skabes et gunstigt miljø for realisering af ytringsfriheden og retten til fredelig demonstration;

8.  glæder sig over løsladelsen mod kaution af Hosea Yeimo og Ismael Alua den 11. januar 2017; bemærker, at retssagen fortsætter; opfordrer EU's delegation til Indonesien til at følge denne retssag;

9.  opfordrer de indonesiske myndigheder til at overveje at droppe anklagerne mod Hosea Yeimo, Ismael Alua og andre samvittighedsfanger, mod hvem der er rejst tiltale for fredeligt at have udøvet deres ret til ytringsfrihed;

10.  opfordrer indtrængende de indonesiske og lokale myndigheder i Papua til at gennemføre øjeblikkelige og effektive foranstaltninger med henblik på at garantere sikkerheden for fredelige politiske aktivister, der udøver deres rettigheder; opfordrer myndighederne til at sikre, at folk i Papua er i stand til frit at udtrykke deres idéer og holdninger uden frygt for straf, gengældelse eller intimidering;

11.  fordømmer på det kraftigste enhver form for vold eller terror, og udtrykker sin medfølelse med ofrenes familier;

12.  noterer sig med bekymring blasfemisagen mod Ahok; understreger, at ytringsfriheden og tanke-, samvittigheds- og religionsfriheden er beskyttet i henhold til international menneskerettighedslovgivning;

13.  opfordrer de indonesiske myndigheder til at ophæve artikel 156 og 156, litra a), i landets straffelov, fjerne blasfemibestemmelserne i det aktuelle lovforslag om ændring af retsplejeloven (RUU Revisi KUHP), loven om elektroniske informationer og transaktioner og lovene om oprør (navnlig artiklerne 106 og 110 i straffeloven) og bringe alle love i overensstemmelse med landets forpligtelser i henhold til den internationale menneskerettighedslovgivning, navnlig vedrørende ytrings-, tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed, lighed for loven, ikkeforskelsbehandling og retten til ytrings- og forsamlingsfrihed; bemærker, at folk kan blive fængslet for "ærekrænkelse" i helt op til fem år;

14.  understreger nødvendigheden af, at den indonesiske regering beskytter Indonesiens tradition med religiøs tolerance og pluralisme ved at efterforske, anholde og retsforfølge personer eller grupper, der diskrimineres eller begår voldshandlinger mod trossamfund;

15.  er bekymret over intensiveringen af anti-LGBTI-retorikken, som har resulteret i talrige trusler mod og voldelige angreb på LGBTI-NGO'er, aktivister og enkeltpersoner; opfordrer regeringen og lovgiverne til at afstå fra yderligere at begrænse LGBTI-personers rettigheder og til at sikre, at deres ret til ytringsfrihed og forsamlingsfrihed er garanteret;

16.  beklager genindførelsen af dødsstraffen; opfordrer myndighederne til at indføre et moratorium for alle henrettelser med henblik på at afskaffe dødsstraffen; udtrykker sin bekymring over sagen med EU-borgeren Serge Atlaoui;

17.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Indonesiens regering og parlament, ASEAN's generalsekretær, ASEAN's mellemstatslige menneskerettighedskommission og FN's Menneskerettighedsråd.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0141.


Den Centralafrikanske Republik
PDF 185kWORD 56k
Europa-Parlamentets beslutning af 19. januar 2017 om situationen i Den Centralafrikanske Republik (2017/2507(RSP))
P8_TA(2017)0003RC-B8-0074/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin tidligere beslutning om Den Centralafrikanske Republik, navnlig beslutningen af 7. juni 2016 om fredsstøttende operationer – EU's samarbejde med FN og Den Afrikanske Union(1),

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 2301 (2016) om forlængelse af mandatet for De Forenede Nationers multidimensionelle integrerede stabiliseringsmission i Den Centralafrikanske Republik (MINUSCA) indtil den 15. november 2017, som blev vedtaget af Sikkerhedsrådet på dets 7747. møde den 26. juli 2016,

–  der henviser til FN's rapport om menneskerettigheder af 14. december 2016 og til erklæringen fra talsmanden for EU-Udenrigstjenesten af 6. januar 2017 om angreb mod MINUSCA,

–  der henviser til konferencen for Den Centralafrikanske Republik i Bruxelles den 17. november 2016, hvor næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR), Federica Mogherini, og præsidenten for Den Centralafrikanske Republik, Faustin-Archange Touadéra, var medformænd,

–  der henviser til EU's orientering om Den Centralafrikanske Republik af 21. oktober 2016 fra Joanne Adamson, vicechef for Den Europæiske Unions delegation ved De Forenede Nationer, i De Forenede Nationers afdeling for fredsbevarende operationer,

–  der henviser til rapporten af 22. juli 2016 fra FN's uafhængige ekspert udpeget af Menneskerettighedsrådet til at overvåge, rapportere og rådgive om menneskerettighedssituationen i Den Centralafrikanske Republik, og hendes erklæring af 16. november 2016 forud for donormødet i Bruxelles,

–  der henviser til Rådets konklusioner om Den Centralafrikanske Republik af 9. februar 2015, 20. juli 2015 og 14. marts 2016 og 19. april 2016 om den fredelige afholdelse af valg i Den Centralafrikanske Republik,

–  der henviser til erklæringen af 8. juli 2016 fra formandskabet for konfigurationen Fredsopbygningskommissionen/Den Centralafrikanske Republik på Sikkerhedsrådets briefing om Den Centralafrikanske Republik,

–  der henviser til den ændrede Cotonoupartnerskabsaftale,

–  der henviser til Rom-statutten for Den Internationale Straffedomstol (ICC) fra 1998, som blev ratificeret af Den Centralafrikanske Republik i 2001,

–  der henviser til den valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter, der er blevet undertegnet af Den Centralafrikanske Republik,

–  der henviser til Amnesty Internationals rapport af 11. januar 2017 med titlen "The long wait for justice: accountability in Central African Republic" (Den lange ventetid for retlige anliggender: ansvarlighed i Den Centralafrikanske Republik),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at Den Centralafrikanske Republik, der er på vej ud af en konflikt mellem Seleka-oprørernes koalition og anti-Balakamilitser, med støtte fra det internationale samfund har gjort imponerende fremskridt siden 2013 med hensyn til at genskabe den forfatningsmæssige orden, afholde fredelige og velgennemførte valg og fuldføre den politiske overgang;

B.  der henviser til, at til trods for de politiske fremskridt er Den Centralafrikanske Republik stadig præget af ustabilitet og sporadisk uro, hvilket er blevet forstærket af voldelige sammenstød en række steder, der har ført til flere fordrivelser i de vestlige, nordlige og østlige dele af landet; der henviser til, at manglen på borgerlige frihedsrettigheder, ulighed mellem kønnene, begrænsning af religions- og trosfrihed og spændinger mellem de forskellige befolkningssamfund også giver anledning til alvorlig bekymring over menneskerettighedssituationen i Den Centralafrikanske Republik;

C.  der henviser til, at FN-missionen har op til 10 750 fredsbevarende styrker på stedet i Den Centralafrikanske Republik, men visse civile klager over, at de ikke gør nok for at beskytte dem mod dusinvis af bevæbnede grupper; der henviser til, at FN's rapport om menneskerettigheder af 14. december 2016 om vilkårlige drab nævner seksuelle overgreb i Den Centralafrikanske Republik;

D.  der henviser til, at MINUSCA-missionen i december 2016 støttede en ny dialog mellem 11 af de 14 væbnede grupper og regeringen som led i en løbende indsats for at afvæbne grupper i Den Centralafrikanske Republik; der henviser til, at MINUSCA fortæller, at dens fredsbevarende styrke på patruljering den 4. januar 2017 vendte hjem fra byen Koui og blev angrebet af over 50 overfaldsmænd ca. 60 km vest for Obo, og to medlemmer af de fredsbevarende styrker blev dræbt af ukendte oprørere, mens et lignende angreb fandt sted den 7. januar 2017 i den nordvestlige del af Bokayi, hvori et medlem af den fredsbevarende styrke blev dræbt;

E.  der henviser til, at genopbygningen af retsvæsenet fortsat er i sin vorden, og politiets kapacitet er fortsat yderst begrænset, hvilket sammen med manglen på et fungerende retssystem betyder, at der ikke er truffet mange foranstaltninger til at standse menneskerettighedsovergreb eller bringe gerningsmændene for retten;

F.  der henviser til, at ifølge Amnesty International er den manglende retfærdighed i Den Centralafrikanske Republik så akut, at nogle ofre tvinges til at leve deres daglige liv sammen med deres aggressorer, eftersom hundredvis er brudt ud af deres fængsel i store fangeflugter, og mange, der er under anklage for at have begået de værste forbrydelser, er aldrig blevet anholdt; der henviser til, at kun 8 ud af 35 fængsler fungerer, og der er kun få domstole uden for hovedstaden Bangui;

G.  der henviser til, at der i Den Centralafrikanske Republik siden august 2016 er sket en alarmerende stigning i antallet af tilfælde af menneskerettighedskrænkelser og krænkelser af den humanitære folkeret, der er begået af de forskellige fraktioner af eks-Seleka og af anti-Balaka-militserne og deres associerede, og der er konstateret mindst 100 drab, civile er blevet tvangsfordrevet og ejendomme er blevet ødelagt; der henviser til, at rettighedsorganisationer har rapporteret om alvorlige kampe i Den Centralafrikanske Republik i slutningen af november 2016 mellem to Seleka-grupper, der efterlod mindst 14 dræbte civile og 76 sårede;

H.  der henviser til, at ifølge Vladimir Monteiro, MINUSCA's talsmand i Bangui, udføres sådanne angreb ikke blot mod FN's fredsbevarende styrker, men også mod humanitære aktører og civilbefolkningen;

I.  der henviser til, at mellem den 28. og 30. november 2016 døde mindst 115 personer som følge af sammenstød mellem to grupper (begge Seleka-fraktioner — Folkefronten for genfødsel af den Centralafrikanske Republik (Front Populaire pour la Renaissance de Centrafrique (FPRC)) og Unionen for fred i Den Centralafrikanske Republik (l'Union pour la paix en Centrafrique (UPC)) over kontrol af veje, der fører til diamantminer omkring Kalaga, der er en by 45 km fra Bria, hvor begge fraktioner opkræver "vejafgifter", navnlig i mineområder og på peulhyrdernes migrationsruter;

J.  der henviser til, at FN's femte udvalg i maj 2016 vedtog en tværgående beslutning om fredsbevarelse, hvori der blev udtrykt glæde over generalsekretærens vilje til fuldt ud at gennemføre nultolerancepolitikken, og det blev bekræftet, at der er behov for øget koordinering af støtte til ofre, og FN's politik om gennemsigtighed for påstandene om seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug blev udvidet;

K.  der henviser til, at NF/HR, Federica Mogherini, og præsidenten for Den Centralafrikanske Republik, Faustin-Archange Touadéra, den 17. november 2016 mobiliserede det internationale samfund for at opnå politisk støtte til og konkrete tilsagn om at støtte de centralafrikanske myndigheders ambitiøse dagsorden med henblik på at opnå fred, sikkerhed og forsoning i hele landet og fremme udvikling og økonomisk genopretning;

L.  der henviser til, at ifølge FN lever næsten halvdelen af befolkningen i Den Centralafrikanske Republik i fødevareusikkerhed og har behov for humanitær bistand; der henviser til, at 40 % af alle børn under tre år er kronisk fejlernærede, og at en ud af fem børn dør, før de fylder fem år;

M.  der henviser til, at det anslås, at 2,2 millioner mennesker i år vil have behov for humanitær bistand, herunder 1,1 millioner børn; der henviser til, at ved udgangen af 2016 var anslået 420 000 mennesker internt fordrevet, og yderligere 453 000 havde søgt tilflugt i nabolandene;

N.  der henviser til, at i de sidste tre år har EU været den største donor af bistand til Den Centralafrikanske Republik og har ydet mere end 500 mio. EUR til landet; der henviser til, at med hensyn til humanitær bistand har Kommissionen alene bidraget med 124 mio. EUR (ud over 30 mio. EUR til centralafrikanske flygtninge i nabolandene) siden december 2013; der henviser til donorkonferencen i Bruxelles den 17. november 2016, hvor EU gav tilsagn om yderligere 409 mio. EUR i finansiering til genopbygning, fredsopbygning og humanitære behov i Den Centralafrikanske Republik;

O.  der henviser til, at "Lord's Resistance Army" (LRA) har øget sine aktiviteter i den østlige del af Den Centralafrikanske Republik og nu spreder sig uden for mineområderne og har udført angreb mod civilbefolkningen, der har omfattet plyndring, vilkårlig frihedsberøvelse, destruktion og konfiskation af formuegoder samt bortførelser; der henviser til, at ifølge "LRA crisis trackers" er 344 personer siden januar 2016, herunder mere end 60 børn angiveligt blevet bortført af LRA, og tusindvis af civile er blevet fordrevet i de områder, hvor LRA er aktiv;

P.  der henviser til, at EU den 15. juli 2014 etablerede den første EU-multidonortrustfond, kaldet Bekou, der er rettet mod Den Centralafrikanske Republik og bidrager til stabilisering og genopbygning af dette land;

Q.  der henviser til, at den generelle sikkerhedssituation er blevet forbedret siden 2013, især i Bangui, men den er stadig skrøbelig, og antallet af voldsepisoderne er steget igen i de seneste måneder; der henviser til, at forbrydelser såsom mord, tortur, seksuel vold, bortførelser, tyveri, ødelæggelse af ejendom og ulovlig handel med og besiddelse af våben fortsætter i hele landet;

R.  der henviser til, at Verdensfødevareprogrammet bebudede, at det på grund af finansieringsbegrænsninger ville være nødt til at foretage yderligere nedskæringer i de fødevarer, det kan levere, og at distributionen af fødevarer er i risiko for at blive suspenderet fuldstændigt i februar 2017;

S.  der henviser til, at ulovlig handel med og udvinding af diamanter og træ giver næring til konflikten ved at bidrage til finansieringen af væbnede grupper;

T.  der henviser til, at Den Internationale Organisation af Frankofone Lande (OIF) siden 2003 har arbejdet uafbrudt for at styrke demokratiet, retsstatsprincippet og fred i Den Centralafrikanske Republik og fortsætter med at arbejde i den nuværende situation præget af efterkrisegenopbygning; der henviser til, at OIF har stor betydning med hensyn til at styrke kapaciteten hos de centralafrikanske institutioner, yde teknisk støtte til gennemførelsen af den særlige straffedomstol, støtte oprettelsen af en national menneskerettighedskommission, støtte en styrkelse af de administrative og retlige rammer for afholdelse af valg, yde teknisk støtte til gennemførelse af afvæbnings-, demobiliserings-, reintegrations- og sikkerhedssektorreformerne og yde teknisk støtte til den særlige kriminalret gennem mobilisering af fransktalende dommere;

1.  glæder sig over de bestræbelser, som præsident Touadéra og hans regering har gjort sig med henblik på at fremme fred og forsoning i Den Centralafrikanske Republik på baggrund af årtiers underudvikling og skrøbelighed og mange års væbnet konflikt; opfordrer den centralafrikanske regering til yderligere at intensivere disse bestræbelser, navnlig hvad angår dialogen med de væbnede grupper, SSR og DDR og genopretning af de retslige og strafferetlige kæder med henblik på at bekæmpe straffrihed;

2.  fordømmer på det kraftigste tabet af levebrød og ejendom samt overtrædelserne og krænkelserne af internationale menneskerettigheder og den humanitære folkeret, herunder vilkårlige drab, seksuel vold, umenneskelig behandling og alle former for angreb såvel som overfald på og provokationer mod civilbefolkningen og fredsbevarende styrker; minder om, at sådanne målrettede angreb kan udgøre en krigsforbrydelse i henhold til den humanitære folkeret; udtrykker sin oprigtige medfølelse med regeringerne i Marokko og Bangladesh, ofrenes familier og MINUSCA; understreger, at angreb på medlemmer af de fredsbevarende styrker er uacceptable og strider mod alle internationale normer;

3.  Anser den fredelige afholdelse af de kombinerede valg den 14. februar 2016 i Den Centralafrikanske Republik, og den betydelige valgdeltagelse, som en reel succes for den politiske overgangsproces; roser myndighederne for deres indsats, der har forbedret troværdigheden og gennemsigtigheden af valgene; glæder sig over MINUSCA's engagement og støtten fra operation Sangaris, som i høj grad har bidraget til en fredelig gennemførelse af valgprocessen;

4.  støtter kraftigt FN's generalsekretærs autoritet til at gennemføre FN's gennemsigtighedspolitik (nultolerance) i forbindelse med beskyldninger om seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug og bifalder de initiativer, han har taget i Den Centralafrikanske Republik; opfordrer FN's medlemsstater til at sikre, at holdene fra MINUSCA's afdeling for adfærd, disciplin og intern overvågning får de nødvendige ressourcer til effektivt at reagere på sager om seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug og andre forbrydelser;

5.  understreger, at sikkerhed er af afgørende betydning; fremhæver i denne forbindelse, at det er nødvendigt med reformer for at omstille landets væbnede styrker til en professionel, demokratisk kontrolleret og etnisk repræsentativ hær; glæder sig over Det Europæiske Råds beslutning af 19. april 2016 om at etablere en militær uddannelsesmission i Den Centralafrikanske Republik (EUTM RCA) for at bidrage til reformen af landets forsvarssektor; forventer, at den vil bidrage til at modernisere og forbedre effektiviteten og inklusionen i de centralafrikanske væbnede styrker (FACA) ved hjælp af strategisk rådgivning til forsvarsministeriet og generalstaben samt uddannelse og træning;

6.  opfordrer den centralafrikanske regering til at iværksætte en hurtig og upartisk undersøgelse af alle påståede krænkelser af menneskerettighederne og den humanitære folkeret og behørigt at retsforfølge de ansvarlige – kriminelle og mordere skal retsforfølges, uanset hvilken gruppe de tilhører – og yde passende erstatning til ofrene for krænkelser; støtter kraftigt den hurtige oprettelse af en særlig straffedomstol (forventes afsluttet medio 2017), som skal modtage vedvarende finansiering med henblik på at sikre ansvarlighed og sætte en stopper for den udbredte straffrihed; glæder sig over FN's lancering i december 2016 af processen med at udnævne otte internationale dommere;

7.  beklager, at det centralafrikanske retssystem, som i forvejen var svagt før borgerkrigen, er blevet alvorligt undergravet af fortsatte kampe, hvilket har medført, at mange retsbogsudskrifter er blevet ødelagt, og at juridisk personale er blevet tvunget i eksil; opfordrer den centralafrikanske regering til, med støtte fra det internationale samfund, at investere betydeligt i sit retssystem, herunder at genopbygge landets domstole, politi og fængsler; minder samtidig om, at den eneste måde at garantere succes på er at overholde principperne for god, demokratisk og økonomisk regeringsførelse og at fastholde en konstruktiv tilgang til dialogen i tråd med Banguiforummet;

8.  understreger navnlig betydningen af en tæt koordinering med de berørte parter, navnlig de centralafrikanske myndigheder, Den Europæiske Union, Verdensbanken og FN, for at sikre et godt samarbejde og komplementaritet i deres igangværende bestræbelser på at genskabe stabilitet i Den Centralafrikanske Republik; opfordrer indtrængende til, at der træffes omgående foranstaltninger for at bekæmpe straffrihed for krigsforbrydelser og andre forbrydelser samt for at bidrage til at genopbygge retssystemet, idet manglen på retfærdighed har bidraget til en stigning i antallet af voldelige sammenstød i de seneste måneder;

9.  beklager dybt, at manglende finansiering betyder, at FN's Verdensfødevareprogram (WFP) risikerer snart at skulle indstille sin støtte til 150 000 mennesker, der er blevet fordrevet på grund af volden i den kriseramte Centralafrikanske Republik; bemærker, at den mad, som uddeles af WFP, udgør en livline for disse internt fordrevne, der har mistet alt, og at indstillingen af bistand vil få dramatiske konsekvenser for deres liv; opfordrer indtrængende donorerne til i denne forbindelse at overholde deres tilsagn til Verdensfødevareprogrammet og at forhindre enhver yderligere forringelse af leveringen af humanitær bistand;

10.  glæder sig over optrapningen af EU's og medlemsstaternes humanitære indsats i Den Centralafrikanske Republik i lyset af behovene, som hele tiden udvikler sig; opfordrer alle internationale donorer til at yde finansiel støtte til EU's humanitære arbejde, herunder Verdensfødevareprogrammet, og til at hjælpe dem, der er berørt af krisen i Den Centralafrikanske Republik, både internt i landet og flygtningene i nabolandene;

11.  opfordrer Den Centralafrikanske Republik til at udvikle nationale politikker og lovgivningsrammer, der sikrer tilstrækkelig beskyttelse af fordrevne personers menneskerettigheder, herunder retten til fri bevægelighed; opfordrer desuden Den Centralafrikanske Republik til at vedtage varige løsninger for internt fordrevne personer og flygtninge, herunder en frivillig, varig, sikker og værdig tilbagevenden til deres hjem, samt lokal integration og genbosættelse;

12.  mener, at dialog er den eneste mulighed for at sikre varig fred i de konfliktramte regioner i Den Centralafrikanske Republik, og opfordrer indtrængende regeringen til at reagere konkret på det internationale samfunds bekymringer med hensyn til at løse krisen ved hjælp af vedtagelse af en proaktiv tilgang for at skabe sikkerhed for den lokale befolkning;

13.  opfordrer den centralafrikanske regering til, med støtte fra sine internationale partnere, hurtigt at gennemføre sin nationale plan for genoprejsning og fredsopbygning, navnlig ved at styrke de nationale sikkerhedsstyrkers kapacitet samt ved at afvæbne, demobilisere og reintegrere væbnede grupper og bekæmpe straffrihed;

14.  anmoder de centralafrikanske myndigheder om at udarbejde en nationalt ejet strategi til at tackle fænomenet med ulovlig udnyttelse af naturressourcer og de dermed forbundne smuglernetværk;

15.  foreslår, at FN opretter en celle i MINUSCA til bekæmpelse af ulovlig handel med diamanter og tømmer, guld og elfenben samt militariseret krybskytteri;

16.  opfordrer de internationale diamantvirksomheder til at ophøre med at give næring til konflikter og menneskerettighedskrænkelser ved at købe ulovligt udvundne og handlede diamanter fra Den Centralafrikanske Republik;

17.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til regeringen og myndighederne i Den Centralafrikanske Republik, Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, FN's Sikkerhedsråd og FN's generalsekretær, Den Afrikanske Unions institutioner, Det Centralafrikanske Økonomiske Fællesskab, Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU og EU's medlemsstater.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0249.


Situationen i Burundi
PDF 179kWORD 54k
Europa-Parlamentets beslutning af 19. januar 2017 om situationen i Burundi (2017/2508(RSP))
P8_TA(2017)0004RC-B8-0075/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Burundi, særlig sine to sidste beslutninger, der blev vedtaget 9. juli 2015(1) og 17. december 2015(2),

–  der henviser til den reviderede Cotonouaftale, særlig artikel 96,

–  der henviser til Rådets afgørelse (EU) 2016/394 af 14. marts 2016 om afslutning af konsultationsproceduren med Republikken Burundi i henhold til artikel 96 i partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater(3),

–  der henviser til sin beslutning af 4. oktober 2016 om fremtiden for forbindelserne AVS-EU efter 2020(4),

–  der henviser til den beslutning, som Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU vedtog den 9. december 2015 om situationen i Burundi,

–  der henviser til Arusha-aftalen af 28. august 2000 om fred og forsoning for Burundi,

–  der henviser til Burundis forfatning, særlig artikel 96,

–  der henviser til det afrikanske charter om demokrati, valg og regeringsførelse,

–  der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,

–  der henviser til erklæringen af 21. oktober 2016 fra næstformanden for Kommissionen / den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik på Den Europæiske Unions vegne om Sydafrika og Burundi og Den Internationale Straffedomstol (ICC),

–  der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 2015/1755 af 1. oktober 2015 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Burundi(5) og deres fornyelse den 29. september 2016,

–  der henviser til Den Afrikanske Menneskerettighedskommission resolution af 4. november 2016 om menneskerettighedssituationen i Republikken Burundi,

–  der henviser til rapporten af 20. september 2016 fra FN's uafhængige undersøgelse om Burundi (UNIIB), der blev foretaget i henhold til FN's Menneskerettighedsråds resolution S-24/1,

–  der henviser til rapporten af 17. juni 2016 fra FN's højkommissær for menneskerettigheder om menneskerettighedssituationen i Burundi,

–  der henviser til resolutionen om menneskerettighedssituationen i Burundi, der blev vedtaget af FN's Menneskerettighedsråd den 30. september 2016,

–  der henviser til rapporten af 17. maj 2016 fra Afrikanske Menneskerettighedskommissions delegation om dens undersøgelsesmission i Burundi den 7.-13. december 2015,

–  der henviser til erklæringen af 6. januar 2017 fra EU-Udenrigstjenestens talsmand om forbuddet mod Ligue Iteka i Burundi,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at Burundi har befundet sig en dramatisk politisk, social og økonomiske krise, siden dets præsident Pierre Nkurunziza i strid med Arusha-aftalerne og landets forfatning besluttede at stille op til en tredje præsidentperiode i april 2015; der henviser til, at præsident Nkurunziza for nylig har fremsat erklæringer, om at han ikke udelukkede muligheden for at revidere Burundis forfatning med henblik på at give ham mulighed for en eventuel fjerde mandatperiode fra 2020 og fremefter;

B.  der henviser til, at Burundi orienterede ICC om landets udtrædelse af Romstatutten og ICC den 19. oktober 2016 efter ICC's beslutning om at indlede en foreløbig undersøgelse af volden og menneskerettighedskrænkelserne i landet;

C.  der henviser til, at Ligue Iteka den 15. november 2016 offentliggjorde en rapport udarbejdet i samarbejde med Det Internationale Menneskerettighedsforbund (FIDH) med titlen "Undertrykkelse og folkemordslignende dynamik i Burundi" efter to års efterforskning i landet, som gav en opdatering om statslig undertrykkelse og massive krænkelser af menneskerettighederne; der henviser til, at Ligue Iteka et par uger senere også offentliggjorde flere undersøgelsesrapporter om de mest alvorlige forbrydelser begået af regeringsstyrker i Burundi: drab, bortførelser, tvungne forsvindinger, tortur, voldtægt, og omfattende brug af tilbageholdelser; der henviser til, at disse forbrydelser er fortsat helt ustraffet; der henviser til, at fem andre organisationer, som arbejder med rettigheder, allerede oktober 2016 blev forbudt, nemlig Forum pour le renforcement de la société civile (FORSC), Forum pour la conscience et le développement (FOCODE), Action chrétienne pour l’abolition de la torture (ACAT), Association burundaise pour la protection des droits humains et des personnes détenues (APRODH) og Réseau des citoyens probes (RCP);

D.  der henviser til, at FIDH i november 2016 rapporterede om mere end 1 000 dødsfald, 8 000 personer tilbageholdt af politiske årsager, 300-800 forsvundne personer, flere hundrede tilfælde af tortur, hundredvis af kvinder, der blev ofre for seksuel vold, tusindvis af vilkårlige anholdelser, mere end 310 000 personer, der var flygtninge i nabolande og 61 000 internt fordrevne; der henviser til, at sikkerhedssituationen i Burundi udgør en risiko for stabiliteten i regionen som helhed;

E.  der henviser til, at regeringen har strammet grebet om uafhængige medier og aviser, og at journalister udsættes for tvungen forsvinding, fysiske trusler og angreb eller juridisk chikane; der henviser til, at alle uafhængige radiostationer er blevet lukket; der henviser til, at Burundi ifølge Journalister uden Grænser i 2016 rangerer som nr. 156 ud af 180 på World Press Freedom Index;

F.  der henviser til, at EU i marts 2016 afsluttede konsultationer i henhold til artikel 96 i Cotonouaftalen og indstillede den direkte finansielle støtte til administrationen i Burundi og konkluderede, at de tilsagn, som regeringen havde foreslået med hensyn til menneskerettigheder, demokratiske principper og retsstatsprincippet, var utilfredsstillende;

G.  der henviser til, at retsvæsenet i Burundi er meget korrupt, og at kun nogle ganske få er blevet stillet for en domstol, på trods af at hundredvis af mennesker siden krisens begyndelse er blevet dræbt og tortureret, hvoraf mange af politiet og efterretningstjenesterne;

H.  der henviser til, at der er frygt for, at regeringen bidrager til en "etnificering" af krisen, og at statslige embedsmænds uforsonlige retorik er ved at blive en almindelig tendens, hvilket også nævnes af FN-ansatte;

I.  der henviser til, at medlemmer af det regerende partis ungdomsforbund, Imbonerakure, ifølge rapporter tilbageholder, slår og stjæler ting fra borgere og også benytter voldtægt som våben; der henviser til, at de fokuserer deres angreb på medlemmer af oppositionen, især medlemmer af den nationale befrielsesfront (FNL); der henviser til, at snesevis af medlemmer af oppositionen og formodede modstandere er blevet dræbt, tilbageholdt, slået og tortureret i de seneste måneder;

J.  der henviser til, at Rådet den 29. september 2016 forlængede EU's restriktive foranstaltninger over for Burundi indtil den 31. oktober 2017; der henviser til, at disse foranstaltninger omfatter rejseforbud og indefrysning af aktiver for udvalgte personer, hvis aktiviteter skønnes at undergrave demokratiet eller hindre forsøget på at finde en politisk løsning på krisen i Burundi;

K.  der henviser til, at mæglingsindsatsen fortsættes med fuld støtte fra Den Afrikanske Union, Det Østafrikanske Fællesskab, EU og FN for at fremme dialogen internt i Burundi med henblik på at nå frem til en mindelig og fredelig løsning på krisen i Burundi;

1.  udtrykker sin dybe bekymring over den forværrede politiske og sikkerhedsmæssige situation i Burundi; fordømmer volden i Burundi siden 2015, hvilket har ført til dødsfald, tortur, målrettet vold mod kvinder, herunder kollektiv voldtægt, chikane og fængsling af tusindvis af mennesker og tvungen fordrivelse af hundredtusinder af burundiere, vilkårlige arrestationer og ulovlige tilbageholdelser og krænkelser af presse- og ytringsfriheden samt den udbredte straffrihed for sådanne handlinger; opfordrer til en grundig uafhængig efterforskning af drabene og krænkelserne og til, at gerningsmændene til disse forbrydelser retsforfølges;

2.  minder myndighederne i Burundi om deres forpligtelse til at sikre, beskytte og fremme grundlæggende rettigheder, herunder de borgerlige og politiske rettigheder for borgerne, som f.eks. ytringsfrihed og forsamlingsfrihed, som fastsat i det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder og andre internationale og regionale menneskerettighedsinstrumenter; minder Burundis regering om dens internationale forpligtelser i henhold til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, navnlig med hensyn til respekt for de grundlæggende frihedsrettigheder og retsstatsprincippet samt behandling af retssager, især retten til en retfærdig og upartisk rettergang;

3.  er dybt bekymret over, at nationalforsamlingen i Burundi den 23. og 28. december 2016 vedtog to udkast til love, der indfører strammere kontrol med aktiviteterne i nationale og internationale NGO'er; fremhæver, at disse love den 3. januar 2017 førte til, at Ligue Iteka fik forbud mod at udøve aktiviteter i landet; opfordrer indtrængende de burundiske myndigheder til at genoverveje denne beslutning; bekræfter den afgørende rolle, som civilsamfundet og menneskerettighedsforkæmpere har i et demokratisk samfund; opfordrer de lokale myndigheder til at give dem mulighed for at operere frit og sikkert;

4.  opfordrer til øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af alle samvittighedsfanger; opfordrer EU og dets medlemsstater til at fordoble deres indsats for at støtte og beskytte menneskerettighedsforkæmpere og organisationer i fare i landet;

5.  opfordrer de burundiske myndigheder til at åbne medierne omgående og at give oppositionsledere i eksil mulighed for at vende tilbage til landet;

6.  opfordrer indtrængende den burundiske regering til at genoptage samarbejdet med FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder og FN's Menneskerettighedsråd og give OHCHR-ansatte adgang til tilbageholdelsessteder; opfordrer indtrængende den burundiske regering til at respektere og garantere menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder for alle i overensstemmelse med dens internationale forpligtelser;

7.  støtter kraftigt de demokratiske principper og værdier, menneskerettighederne og retsstatsprincippet som væsentlige elementer i AVS-EU-partnerskabsaftalen og de principper, der er omhandlet i Arusha-aftalerne, opfordrer indtrængende alle parter til at tilvejebringe de nødvendige betingelser for genskabelse af tillid og fremme af national enhed ved hjælp af en inklusiv og gennemsigtig national dialog, som omfatter regeringen, oppositionspartier og repræsentanter for civilsamfundet og i overensstemmelse med Arusha-aftalen og Burundis forfatning;

8.  bemærker med dyb bekymring, at Burundi har formaliseret sin udtrædelse af Romstatutten; minder om, at ICC er en vigtig institution, der hjælper borgere med at opnå retfærdighed, når de er blevet udsat for de groveste forbrydelser, f.eks. når dette ikke er muligt nationalt;

9.  opfordrer FN's Sikkerhedsråd og ICC til hurtigt at indlede en tilbundsgående undersøgelse af de påståede krænkelser af menneskerettigheder i Burundi, herunder risikoen for folkedrab inden for dens jurisdiktion, der blev begået under den seneste krise i landet;

10.  fordømmer vedtagelsen af en ny lov om oprettelse af et nationalt frivilligt korps, som vil lovliggøre de aktiviteter, der gennemføres af den voldelige ungdomsmilits "Imbonerakure", som i vidt omfang af internationale menneskerettighedsorganisationer og FN anklages for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, og som opererer i et klima af straffrihed; opfordrer til øjeblikkelig afvæbning af militserne;

11.  støtter Rådets afgørelse, efter sammenbruddet i de drøftelser, der blev indledt i henhold til artikel 96 i Cotonouaftalen, om at indstille den direkte finansielle støtte til administrationen i Burundi, herunder budgetstøtte, samtidigt med at den fulde finansielle støtte til befolkningen og den humanitære bistand opretholdes gennem direkte kanaler;

12.  glæder sig over de målrettede sanktioner, som EU har vedtaget den 1. oktober 2015 i overensstemmelse med Den Afrikanske Unions beslutning om at indføre målrettede sanktioner, herunder rejseforbud og indefrysning af aktiver for burundiere, der er ansvarlige for krænkelser af menneskerettigheder, og dem, som hindrer bestræbelserne på at nå frem til en politisk løsning på krisen; opfordrer EU til at udvide disse sanktioner til alle de personer, hvis handlinger udgør en trussel mod fred og stabilitet i regionen, og som tilskynder til had og krænker Arusha-aftalen;

13.  udtrykker bekymring over, at de politiske kriser kunne føre til en etnisk konflikt; fordømmer, at Burundis administration og hæren registrerer personer ud fra deres etniske baggrund; opfordrer indtrængende alle parter til at respektere Arusha-aftalen;

14.  glæder sig over FN's Undersøgelseskommission vedrørende Menneskerettighedssituationen i Burundi, der blev nedsat i november 2016, og som skal undersøge menneskerettighedskrænkelser og overgreb i Burundi siden april 2015; opfordrer indtrængende de burundiske myndigheder til fuldt ud at samarbejde med Undersøgelseskommissionens medlemmer;

15.  støtter FN's Sikkerhedsråds resolution fra juli 2016, der giver mandat til indsættelsen af en FN-politistyrke i Burundi for at reducere volden og krænkelserne af menneskerettighederne i landet; opfordrer indtrængende Den Afrikanske Unions Freds- og Sikkerhedsråd til snarest muligt at sende en delegation til Bujumbura for at mødes med præsident Nkurunziza og lægge pres på ham for at standse sikkerhedsstyrkernes krænkelser;

16.  opfordrer Den Afrikanske Union, FN og EU til alvorligt at overveje den regionale dimension og forhindre enhver yderligere destabilisering af regionen, opfordrer indtrængende NF/HR til at gå i dialog med Burundis myndigheder og alle andre relevante aktører og støtte, forny og styrke troværdigheden af Det Østafrikanske Fællesskabs regionale mæglingsbestræbelser for at finde en varig løsning på krisen, der respekterer forfatningen Arusha-aftalen og den internationale menneskerettighedslovgivning gennem en åben og inklusiv dialog;

17.  er dybt bekymret over den voksende strøm af flygtninge til nabolandene og den alarmerende humanitære situation i Burundi; gentager sin støtte til og solidaritet med alle humanitære organisationer, der arbejder på stedet, og værtsnabolandene; opfordrer desuden EU til at optrappe sin bistand i regionen;

18.  udtrykker stærk bekymring over præsident Nkurunzizas meddelelse af 30. december 2016 om, at han ville stille op igen til en fjerde præsidentperiode i 2020;

19.  er især bekymret over det dramatiske omfang af forskelsbehandling og kriminalisering af LGBTI-personer i Burundi; opfordrer derfor Burundis nationalforsamling og regering til at ophæve de artikler i straffeloven, der indebærer forskelsbehandling af LGBTI-personer;

20.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Burundis regering og parlament, AVS-EU-Ministerrådet, Kommissionen, Rådet, Det Østafrikanske Fællesskab og dets medlemsstaternes regeringer, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Den Afrikanske Unions institutioner og FN's generalsekretær.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0275.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0474.
(3) EUT L 73 af 18.3.2016, s. 90.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0371.
(5) EUT L 257 af 2.10.2015, s. 1.


Stabiliserings- og associeringsaftalen mellem EU og Kosovo: procedurer for anvendelsen ***I
PDF 249kWORD 48k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. januar 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visse procedurer for anvendelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Kosovo(1) på den anden side (COM(2016)0460 – C8-0327/2016 – 2016/0218(COD))
P8_TA(2017)0005A8-0361/2016

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0460),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0327/2016),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til skrivelse fra Udenrigsudvalget,

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 12. december 2016 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelse fra Udenrigsudvalget (A8-0361/2016),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentet og Rådets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 19. januar 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2017/... om visse procedurer for anvendelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Kosovo(2) på den anden side

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2017/355.)

(1)*Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status og er i overensstemmelse med UNSCR 1244(1999) og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.
(2)*Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status og er i overensstemmelse med UNSCR 1244(1999) og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.


Indførsel af tekstilvarer fra en række tredjelande, som ikke er omfattet af specifikke EU-regler for indførsel ***I
PDF 242kWORD 50k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. januar 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/936 om den fælles ordning for indførsel af tekstilvarer fra en række tredjelande, som ikke er omfattet af bilaterale aftaler, protokoller eller andre arrangementer eller af andre specifikke EU-regler for indførsel (COM(2016)0044 – C8-0022/2016 – 2016/0029(COD))
P8_TA(2017)0006A8-0311/2016

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0044),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0022/2016),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 8. december 2016 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel (A8-0311/2016),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 19. januar 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/... om ændring af forordning (EU) 2015/936 om den fælles ordning for indførsel af tekstilvarer fra en række tredjelande, som ikke er omfattet af bilaterale aftaler, protokoller eller andre arrangementer eller af andre specifikke EU-regler for indførsel

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2017/354.)


Indgåelse af aftalen om videreførelse af Det Internationale Videnskabs- og Teknologicenter ***
PDF 242kWORD 47k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. januar 2017 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen om videreførelse af Det Internationale Videnskabs- og Teknologicenter (08558/2016 – C8-0214/2016 – 2016/0120(NLE))
P8_TA(2017)0007A8-0363/2016

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (08558/2016),

–  der henviser til udkast til aftale om videreførelse af det Internationale Videnskabs- og Teknologicenter (12681/2015),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 31, stk. 1, og artikel 37 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 180 og 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0214/2016),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og stk. 4, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udenrigsudvalget (A8-0363/2016),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og regeringer og parlamenter i de stater, der er kontraherende parter i aftalen.


Beslutning om at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: Identificering af højrisikotredjelande med strategiske mangler
PDF 254kWORD 50k
Europa-Parlamentets beslutning af 19. januar 2017 om Kommissionens delegerede forordning af 24. november 2016 om ændring af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1675 om supplering af direktiv (EU) 2015/849 ved identificering af højrisikotredjelande med strategiske mangler (C(2016)07495 – 2016/3007(DEA))
P8_TA(2017)0008B8-0001/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2016)07495),

–  der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF(1), særlig artikel 9, stk. 2, og artikel 64, stk. 5,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1675 af 14. juli 2016 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 gennem identificering af højrisikotredjelande med strategiske mangler(2), særlig bilaget,

–  der henviser til den fælles skrivelse af 19. september 2016 fra Økonomi- og Valutaudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender vedrørende Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1675 og det dermed forbundne svar fra kommissær Jourová af 26. oktober 2016,

–  der henviser til det arbejde, som Parlamentets to Særlige Udvalg, Det Særlige Udvalg om Afgørelser i Skattespørgsmål og Andre Foranstaltninger af Lignende Art eller Lignende Virkning og Undersøgelsesudvalget om Hvidvaskning af Penge, Skatteundgåelse og Skatteunddragelse, har gjort, og de konklusioner, de indtil nu har draget,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om Kommissionens forslag COM(2016)0450, navnlig punkt 3.8 om listen over højrisikotredjelande,

–  der henviser til forslaget til beslutning fra Økonomi- og Valutaudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 3,

A.  der henviser til, at den delegerede forordning, dens bilag og den delegerede ændringsforordning har til formål at identificere højrisikotredjelande med strategiske mangler, for så vidt angår foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme (AML/CTF), der udgør en trussel mod EU's finansielle system og som kræver skærpede kundekendskabsprocedurer i forpligtede enheder i EU, jf. direktiv (EU) 2015/849 (4AMLD);

B.  der henviser til, at Kommissionens seneste delegerede forordning (EU) 2016/1675 om supplering af direktiv (EU) 2015/849 ved identificering af højrisikotredjelande med strategiske mangler har været i kraft siden den 23. september 2016;

C.  der henviser til, at Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1675 fortsat vil være i kraft, selv om den delegerede ændringsforordning forkastes;

D.  der henviser til, at landelisten, herunder den ændring, der blev indført i den delegerede ændringsforordning, som blev vedtaget af Kommissionen den 24. november 2016, svarer til de lande, der blev identificeret af Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF) på dens 28. plenarmøde fra den 19. - 21. oktober 2016;

E.  der henviser til, at Kommissionens vurdering er en autonom proces, sådan som det fremgår af betragtning 28 i 4AMLD, og som det gentages i begrundelsen (C(2016)4180) til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1675; der henviser til, at Kommission således er fri til at bevæge sig ud over FATF-standarder, enten ved at beholde et tredjeland på sin liste, selv om FATF tager det af listen, eller ved at tilføje et tredjeland, forudsat at det er i overensstemmelse med de specifikke kriterier, der er fastsat i artikel 9, stk. 2, i 4AMLD;

F.  der henviser til, at Kommissionens vurdering er en autonom proces, der skal gennemføres grundigt og upartisk, idet alle tredjelande vurderes på grundlag af de samme kriterier, der er defineret i artikel 9 i direktiv (EU) 2015/849;

G.  der henviser til, at Kommissionens vurdering skal være en fuldstændig uafhængig og upolitisk proces;

H.  der henviser til, at Kommissionen i sin skrivelse af 26. oktober 2016 erklærede, at den udelukkende skal identificere højrisikolande på grundlag af de kriterier, der er anført i artikel 9, stk. 2, i 4AMLD, og alene i forbindelse med mangler med hensyn til foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvask af penge (AML) og finansiering af terrorisme (CFT);

I.  der henviser til, at den dokumentation, der er indsamlet af Parlamentets to Særlige Udvalg, Det Særlige Udvalg om Afgørelser i Skattespørgsmål og Andre Foranstaltninger af Lignende Art eller Lignende Virkning og Undersøgelsesudvalget om Hvidvaskning af Penge, Skatteundgåelse og Skatteunddragelse, tyder på, at der absolut kan foreligge AML- og CTF-mangler i forbindelse med flere aspekter af artikel 9, stk. 2, i visse lande, der ikke er medtaget på den nuværende liste over højrisikotredjelande;

J.  der henviser til, at Parlamentet desuden mener, at listen over kriterier i artikel 9, stk. 2, i 4AMLD ikke er udtømmende ("navnlig"), og at forbrydelser i tilknytning til hvidvask af penge såsom skatteforbrydelser hører ind under disse kriterier, og at der bør tages behørigt hensyn til dette i Kommissionens autonome proces;

K.  der henviser til, at Parlamentet er enig med Kommissionen, når den i sin skrivelse af 26. oktober 2016 påpeger, at skatteunddragelse og hvidvask af penge faktisk ikke altid er sammenfaldende, men er grundlæggende uenig i muligheden for en absolut sondring mellem ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner og AML- og CFT-mangler, navnlig for så vidt angår krav om indberetning af mistænkelige transaktioner;

L.  der henviser til, at Parlamentet forventer, at Kommissionen gennemfører sin egen vurdering og ikke udelukkende benytter sig af eksterne informationskilder;

1.  gør indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning;

2.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og underrette den om, at den delegerede forordning ikke kan træde i kraft;

3.  anmoder Kommissionen om at forelægge en ny delegeret retsakt, som tager hensyn til ovenstående betænkeligheder;

4.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73.
(2) EUT L 254 af 20.9.2016, s. 1.


Logistik i EU og multimodal transport i de nye TEN-T-korridorer
PDF 211kWORD 57k
Europa-Parlamentets beslutning af 19. januar 2017 om logistik i EU og multimodal transport i de nye TEN-T-korridorer (2015/2348(INI))
P8_TA(2017)0009A8-0384/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin beslutning af 9. september 2015 om gennemførelse af hvidbogen om transport fra 2011: status og vejen frem mod bæredygtig mobilitet(1),

–  der henviser til sin beslutning af 2. december 2015 om bæredygtig mobilitet i byerne(2),

–  der henviser til sin beslutning af 4. september 2008 om godstransport i Europa(3),

–  der henviser til sin beslutning af 5. september 2007 om godslogistik i Europa – nøglen til bæredygtig mobilitet(4),

–  der henviser til forordning (EU) nr. 1315/2013(5) og forordning (EU) nr. 1316/2013(6),

–  der henviser til forordning (EU) nr. 913/2010(7),

–  der henviser til Kommissionens hvidbog "En køreplan for et fælles europæisk transportområde – mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem" (COM(2011)0144),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "Fremskyndelse af Europas omstilling til en lavemissionsøkonomi" (COM(2016)0500),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om "En europæisk strategi for lavemissionsmobilitet" (COM(2016)0501),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "Styrkelse af europæiske investeringer til jobskabelse og vækst: Indledning af anden fase af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og lancering af en ny plan for europæiske eksterne investeringer" (COM(2016)0581),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. februar 2016 "En EU-strategi for flydende naturgas og gaslagring" (COM(2016)0049),

–  der henviser til Rotterdam-ministererklæringen af 20. juni 2016 om implementering af det transeuropæiske transportnet (TEN-T)(8),

–  der henviser til oplægget om TEN-T-korridorerne udarbejdet af de europæiske koordinatorer til TEN-T-dagene i Rotterdam i 2016(9),

–  der henviser til korridornetværksplanen udarbejdet af de europæiske TEN-T-koordinatorer,

–  der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 08/2016: Jernbanegodstransport i EU: Stadig ikke på rette spor(10),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0384/2016),

A.  der henviser til, at moderne, effektiv transport og logistik er essentielt for, at EU’s indre marked kan fungere effektivt, og for at sikre konkurrenceevnen, nye virksomheder og beskæftigelsesmuligheder, beskyttelse af miljøet og afbødning af klimaforandringer gennem reduktion af udledningen af kuldioxid fra transport;

B.  der henviser til, at det tredje mål opstillet i Kommissionens hvidbog om transportmål, om frem til 2030 at flytte 30 % af vejgodstransport på over 300 km over til mere bæredygtige transportformer såsom jernbaner og skibsfart, og flytte 50 % pr. 2050, også fordrer opstilling af hensigtsmæssig infrastruktur; der henviser til, at den europæiske transportpolitik og TEN-T kan yde et vigtigt bidrag til at indfri Unionens klimamål og de mål, der er fastsat i COP 21-Parisaftalen;

C.  der henviser til, at en fremadskuende EU-logistikpolitik bør være rettet mod at hjælpe logistiksektoren med at fastholde sin globale konkurrencedygtighed og sit bidrag til væksten i EU’s økonomi i lyset af de stadig foranderlige økonomiske, samfundsmæssige og teknologiske tendenser og handelsforbindelser på verdensplan;

D.  der henviser til, at TEN-T-politikken har til formål at muliggøre effektiv, intelligent og bæredygtig transport, og henviser til, at fremtidsorienterede logistik- og flermodal transportløsninger navnlig fordrer en særlig tilgangsvinkel til tværsektorielt samarbejde;

E.  der henviser til, at flermodale transportforbindelser mellem havne, lufthavne, flermodale platforme og TEN-T- hovedkorridorerne og andre sektorer bør opprioriteres med henblik på at give fremdrift til EU's økonomi og jobskabelse;

F.  der henviser til, at TEN-T-hovedkorridorerne stimulerer synergier gennem styrket fokus på terminaler og bytrafikknudepunkter såvel som gennem integrationen af intelligente og rene transportsystemer, og henviser til, at komplementaritet-adgangsfunktionen ved det samlede net også er af essentiel betydning;

G.  der henviser til, at der fortsat består betydelige forskelle mellem medlemsstaterne inden for transporteffektivitet og virkningsgrad, eftersom dette afspejler staternes økonomiske styrke, branchernes rolle i landene og deres geografiske forhold, infrastrukturkvaliteten og befolkningstætheden;

H.  der henviser til, at transportdroner giver nye muligheder for godstransport i logistikkæden, men henviser til, at såfremt disses potentiale skal kunne udnyttes, er der brug for et harmoniseret retsgrundlag og en gnidningsløs samordning med traditionelle transportformer for at kunne sikre den europæiske konkurrenceevne i fremtiden;

I.  der henviser til, at det aktuelle niveau af implementering af hovedkorridorerne, der er blevet aftalt inden for det europæiske transportnet, i betydelige grad kan komme økonomierne til gode i de lande, der er blevet hårdt ramt af den økonomisk krise;

J.  der henviser til, at der inden for godstransport er blevet indkredset problemer, som er knyttet til forskellige (elektriske) spændinger i de grænseoverskridende sammenkoblinger;

K.  der henviser til, at transportreguleringen i øjeblikket er knyttet til transportformen og henhører under forskellige internationale organers ressort (såsom Den Internationale Søfartsorganisation IMO eller Den Internationale Luftfartsorganisation ICAO);

EU-logistik og behovet for yderligere foranstaltninger inden for TEN-T-programmet

1.  fremhæver betydningen af at sikre fri bevægelighed for personer, varer og tjenesteydelser, herunder gennem et effektivt og bæredygtigt godstransportsystem, til gavn for udviklingen af det indre marked og den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i EU;

2.  mener, at et velfungerende EU-infrastruktursystem kun vil kunne være til gavn for logistiksektoren – og dermed også for regional udvikling og vækst – hvis det bliver implementeret og er i overensstemmelse med EU-lovgivningen og med den TEN-T-politik, der allerede er vedtaget; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre lovgivningen korrekt i national ret uden at besvære den frie udveksling af varer; opfordrer medlemsstaterne til at højne deres bestræbelser på at anvende og efterleve EU-retten og afstå fra at indføre nye hindringer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at indbringe medlemsstater for EU-Domstolen, hvis de sinker eller ændrer implementeringen af EU-retten, og til at give impuls til alle øvrige aktørers indsats med henblik på at undgå sådanne forsinkelser eller ændringer;

3.  er bekymret over den negative indvirkning på logistiksektoren og dermed også på den regionale udvikling og vækst af lukningen af de interne grænser i forbindelse med den humanitære krise, migrationskrisen og terrortruslen i EU; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til i videst muligt omfang at drage omsorg for at forhindre skadevoldende ulykker på godsstrømmene, når den fremsætter sådanne forslag; opfordrer Kommissionen til at tage disciplinære skridt over for medlemsstater, der hindrer den frie bevægelighed, ved at forhindre godsstrømmene med fuldt overlæg;

4.  understreger, at logistik spiller en central rolle, der ikke er tilstrækkeligt anerkendt, i at sikre effektiv og bæredygtig godstransport i EU; fremhæver behovet for at formulere en fornyet EU-strategi for godslogistik,

   der tager hensyn til den nye TEN-T-infrastrukturpolitik,
   der sigter mod yderligere reducering af de forskriftsmæssige, operationelle og tekniske hindringer,
   der er udformet til at sikre optimal anvendelse af ressourcer,
   der sigter mod at anvende og implementere ny teknologi og innovative løsninger, der vil styrke sektorens resultatopnåelse og fremskynde skiftet i retning af et sikkert og kulstoffattigt transportsystem,
   der sigter mod at øge sammenkoblingen og udvikle infrastrukturen i de områder, hvor denne savnes,
   der fremmer og understøtter den europæiske jernbaneindustri såvel som giver impuls til en EU-politik for genindustrialisering af jernbaner, der vil have det lutter positive perspektiv at gøre EU-logistikken mere bæredygtig og opnå en bedre konkurrenceposition for jernbaneprodukter på det globale marked,
   der fra starten tager hensyn til droner som et fremtidig transportmiddel,
   der fremmer fortsat udvikling af den akademiske forskning og uddannelse inden for transport- og logistikområdet og
   der fremlægger en uafhængig, videnskabelig undersøgelse, som udpinder i hvilket omfang, vejgodstransporten kan flyttes over til jernbaner og indenlandske vandveje pr. hhv. 2030 og 2050, de hermed forbundne udgifter og i hvilket omfang miljøskader såsom luft og støjforurening kan undgås;

5.  fremhæver, at implementeringen af TEN-nettet, med særlig vægt lagt på grænseoverskridende forbindelser og inden for tidsfrister, der skal være fastlagt og færdiggjorte inden 2030, vil reducere forekomsten af flaskehalse, forbedre interoperabiliteten mellem forskellige transportformer og bidrage til at yde integrerede flermodal godstransport i EU; minder om, at der skal etableres national planlægning af de samlede net i tråd med hovednetværket med henblik på at integrere det i de nationale, regionale og lokale infrastrukturer, der bør færdiggøres senest pr. 2050;

6.  glæder sig over den øgede vægt, der inden for hovednetværkskorridor-tilgangen lægges på at udbygge kvaliteten af transportknudepunkter og forbindelserne til den sidste kilometer, på at indkredse og overvinde hindringer for interoperabilitetshindringer, at udvide og forny IKT-løsningerne og lukke andre huller (af fysisk, teknisk eller organisatorisk art), der kan virke hindrende for glidende godslogistiktjenester;

7.  minder i denne forbindelse om betydningen af bytrafikknudepunkter – hvori en stor del af transportformerne (havne, lufthavnslogistik, knudepunkter, terminaler etc.) er samlet, og hvor omladning og sidste-kilometer-levering finder sted – eftersom de er nøglen til hele den logistiske kæde og skal vies større opmærksomhed, hvis der skal opnås glidende bylogistik; understreger betydningen af at investere i disse bytrafikknudepunkter såvel som af at fremme jernbaneforbindelser til industrianlæg og forbedret sammenkobling af jernbanenet og havne ved hav, indenlandske vandveje og oplandsknudepunkter; anmoder Kommissionen om at opprioritere disse investeringer i sin 2017-revision af Connecting Europe-faciliteten (CEF);

8.  bemærker, at mangel på effektiv harmonisering og rettidig implementering fra medlemsstaternes side og af loyalt politisk samarbejde mellem nabomedlemsstater kan hindre gennemførelsen af grænseoverskridende projekter; glæder sig over den stigende interesse blandt EU-institutionerne for at støtte grænseoverskridende infrastruktur og -faciliteter, navnlig grænseoverskridende regionale jernbaneforbindelser af væsentlig betydning og med EU-merværdi; understreger, at manglende led i jernbaneinfrastrukturen i grænseoverskridende regioner bør imødegås med henblik på at muliggøre en effektiv og vellykket jernbanetransport; opfordrer Kommissionen, EU-koordinatorerne og de øvrige involverede interessehavere til at lægge tilsvarende vægt på små og større TEN-T-projekter og på de fordele på kort, mellemlang og lang, der kan skabes gennem sådanne projekter; tilskynder aktørerne til at fremme gevinster på kort sigt; tilskynder Kommissionen til at lette og sikre inddragelsen heraf i CEF-finansieringen;

9.  mener, at mens det samlede net primært er medlemsstaternes ansvarsområde, er begge TEN-T's niveauer – i den hensigt ikke at udelukke omstigningskvalitet for visse områder i EU – afgørende for EU's logistik, idet de gør hovednettet mere fintmasket og tilsikrer sidste-kilometer-levering; er af den opfattelse, at regionale netværk ikke bør udelades af EU’s perspektiv, herunder hvad angår finansiering og reguleringsmæssige foranstaltninger, navnlig de der angår jernbanenet, slottildeling og opkrævninger; understreger, at manglende led inden for netværksinfrastruktur i grænseoverskridende regioner bør håndteres med henblik på at muliggøre effektiv og vellykket grænseoverskridende jernbanetransport;

10.  påpeger den centrale rolle, som flermodalitet spiller for godstransport, og opfordrer i forlængelse heraf til en øget inddragelse af flermodale platforme i medlemsstaternes planlægning og i den videre udvikling af ruter;

11.  bemærker, at fordelingen af et stort antal knudepunkter og af godstrafikken i TEN-T-netværket falder sammen med tætbefolkede områder og tætte netværk, herunder grænseoverskridende zoner, der deler kapacitet med passagertrafikken; anser det for nødvendigt at optimere den måde, hvorpå godsinfrastruktur bør udformes inden for TEN-T, navnlig i ekstremt trafikerede områder, i et forsøg på at inkludere innovative bylogistikstrategier; opfordrer Kommissionen til i koordination med EU-koordinatorerne at vurdere fremskridt i implementeringen af projekterne og formå medlemsstaterne til at levere resultater; opfordrer endvidere Kommissionen til at genoverveje metodologien og kriterierne for etablering af godstransportnetværk og til navnlig at sikre, at der investeres i alternative godsruter med mindre trafikerede knudepunkter, terminaler, lufthavne og havne, under hensyntagen til blandt andet miljøbeskyttelse og støjreduktionen;

12.  beklager, at medlemsstaternes nationale infrastrukturplaner alt for ofte fastlægges uden skelen til TEN-T-målene; opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge grundene til denne mangel på samarbejde og til at højne samordningen mellem de to planlægningsniveauer og foreslår, at der til det europæiske semester tilføjes et kapitel om tilsyn med sammenhæng og klar virkning, med hensigtsmæssige korrigerende foranstaltninger; opfordrer Kommissionen til at opprioritere medlemsstatsprojekter, der er i tråd med TEN-T og som koncentrerer indsatsen om projekter med større EU-merværdi, og til at overvåge grænseoverskridende transportprojekter; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fastlægge deres nationale infrastrukturplaner i overensstemmelse med TEN-T-målene;

13.  bemærker, at medlemsstater, der oplever økonomiske og budgetmæssige vanskeligheder, ikke er i stand til at samfinansiere godsprojekter, hvilket skyldes en rigid fortolkning af stabilitets- og vækstpagten; slår til lyd for optimal udnyttelse af offentlige og private finansieringsordninger, ikke mindst i lyset af blandingen af CEF og Horisont 2020 med den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og andre finansieringsinstrumenter; er af den opfattelse, at projekter udført som led i CEF ikke bør tages i betragtning i beregningen af den offentlige gæld; opfordrer Kommissionen til at foranstalte en undersøgelse af, hvorvidt en sådan foranstaltning vil være et hensigtsmæssigt middel til i nogen mærkbar grad at højne investeringerne i godsinfrastruktur;

14.  mener, at et effektivt EU-logistiksystem kræver yderligere samordning ud over de fysiske forbindelser og et operationelt TEN-T-net; opfordrer Kommissionen til at gøre logistik til en integreret del af hovednetværkskorridorerne, at højne dets koordination med nationale, regionale og lokale myndigheder og til i denne forbindelse at fokusere på både sammenkoblingsgraden mellem de forskellige korridorer og de regionale og bymæssige godstransportnetværk; opfordrer Kommissionen til at styrke TEN-T's europæiske koordinatorers virkefelt, så de kan række ud over den geografiske rækkevidde af de korridorer, der hører under deres individuelle ansvarsområder, og til at dække de horisontale politiske spørgsmål såsom flermodalitet og effektiv godslogistik; opfordrer Kommissionen til at evaluere dette arbejde vedrørende logistik og flermodalitet inden for korridorerne hvert andet år;

15.  mener, at lemfældig vedligeholdelse af netværket kan påvirke TEN-T-infrastrukturens bæredygtighed og resultatopnåelse; understreger, at transportinfrastrukturen ikke blot trænger til at blive fornyet og moderniseret, men også løbende skal vedligeholdes; bemærker med bekymring, at den vedholdende mangel på interesse fra infrastrukturforvalteres og medlemsstaters side på vedligeholdelse forringer linjernes konkurrencedygtighed (fartrestriktioner, pålidelighed, sikkerhed), navnlig i tilfælde af jernbaner, hvad der sommetider fører til lukning af linjer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til sammen med EIB at se nærmere på nye finansieringsplaner for at lette investeringer i vedligeholdelsen af netværket;

16.  anmoder Kommissionen om at regelmæssigt at aflægge rapport til Parlamentet om de dragne konklusioner og trufne foranstaltninger inden for det digitale transport og logistikforum, med henblik på yderligere at støtte digitaliseringen af godstransport og logistik; opfordrer til, at dette forum videreføres lige så længe, som det er til gavn;

17.  understreger nødvendigheden af at sikre, at planlagt infrastruktur imødekommer reelle behov for bæredygtig logistik, og at den ikke kommer til at udgøre en uforholdsmæssigt stor belastning af miljøet; understreger i denne sammenhæng, at beskyttelsen af biodiversitet og indfrielsen af EU's bevaringsmålsætninger bør integreres meget bedre i planlægningen og gennemførelsen af TEN-T;

Forbedret forenkling og nye rammer for digitaliseringen 

18.  fremhæver, at det haster med at bringe større forenkling i dokumenter og administrative og toldmæssige procedurer på tværs af alle transportformer og de forskellige led i de logistiske kæder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til inden for aftalen om bedre regulering at analysere overflødig EU-lovgivning om transport og mobilitet, at overvåge nationale, regionale og lokale regler, der eventuelt er i strid med EU-retten, og i givne tilfælde at harmonisere disse regler med EU-reglerne så hurtigt som muligt; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en årlig fremskridtsrapport om denne sektor;

19.  opfordrer indtrængende Kommissionen til inden udgangen af 2017 at foreslå digitale rammer for elektronisk informationsudveksling og transportforvaltning inden for flermodal transport (e-fragt) i den hensigt at fremme en forenklet, papirløs, glidende, gennemskuelig, sikker og pålidelig informationsstrømme mellem virksomheder, kunder og myndigheder, der bygges op omkring etablerede servicer (f.eks. SafeSeaNet, RFD, e-Manifest, flodinformationstjenesten, TAF, ITS); opfordrer Kommissionen til at sikre en harmoniseret anvendelse af e-transportdokumenter, anti-svig-systemer og cybersikkerhed;

20.  opfordrer medlemsstaterne til generelt at godtage elektroniske transportdokumenter og til at ratificere og anvende e-CMR-protokollen uden forsinkelse;

21.  understreger betydningen af innovation i brugen af ny teknologi såsom digitalisering (f.eks. digitale fragtbreve), adgang til data og dataudveksling, og samtidig opretholde et højt niveau af cybersikkerhed og databeskyttelse, der muliggør mere effektive transport- og logistikløsninger, forudsat at interoperabilitet og lige og ikke-diskriminerende adgang sikres; opfordrer Kommissionen til at fremlægge forslag til at sikre integration, tilgængelighed og beskyttelse af data, der er bærende for logistik og godstransport;

22.  opfordrer med henblik på at sikre ikke-diskriminerende behandling i den digitale udveksling af information Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle et investeringssystem til at sørge for IT-basiskurser og løbende genopfriskningskurser vedrørende platforme, der bruges til dataudveksling;

23.  understreger den rolle, som forskning og innovation kan spille for udviklingen af en logistik, der er miljømæssig bæredygtig og digitaliseret logistik og i at sikre større interoperabilitet mellem og sammenkobling af IT-systemer og -tjenester;

24.  fremhæver behovet for yderligere at udvikle informations- og kommunikationssystemer, der til fulde udnytter potentialet ved det europæiske satellitnavigationssystem Galileo og Egnos og relateret trafikstyrings- og informationssystemer inden for alle transportformer og logistik, så der skabes adgang til alle tilgængelige finansielle redskaber, der kan give incitament til private investeringer;

25.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre øjeblikkelige, administrative procedurer, der har til formål at fremskynde implementeringen af TEN-T-korridorerne; anmoder Kommissionen om at sikre, at reglerne for SGP, statsstøtte og finansielle markeder ikke er hindrende for investeringer;

Udformning af og investering i det europæiske transportsystem med logistik som fokuspunkt

26.  understreger behovet for at sikre tilstrækkeligt med EU-midler til implementeringen af TEN-T også efter den nuværende FFR; forventer, at Kommissionen fremlægger CEF-midtvejsrevisionen i 2017 med forslag om rationalisering af foranstaltninger og ressourcer til implementering af prioritetsprojekterne i god tid; fastholder princippet om ”brug eller forspildt”, hvorved ubrugte CEF-midler stilles til rådighed for kommende indkaldelser af forslag; opfordrer indtrængende Kommissionen til at vurdere et forslag om en specifik opfordring til logistik i 2017, herunder flermodal transport og gods såvel som lastløsninger i bytrafikknudepunkter, inklusive innovativ og alternativ transport (dvs. droner, lastkøretøjer der anvender alternativ brændsel, cykling etc.);

27.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at foretage de fornødne investeringer med henblik på at færdiggøre sammenknytningen af EU's hovedkorridorer;

28.  minder om betydningen af bytrafikknudepunkter i hele den logistiske kæde, hvor en vigtig del af omlastning og sidste-kilometer-levering finder sted; opfordrer medlemsstaterne, Kommissionen og projektophavsmændene til inden for TEN-T-hovednetværket at sætte fokus på koordineret udvikling af projekter, der fremmer flermodalitet inden for godslogistik, navnlig terminalknudepunkter, logistikplatforme og bytrafikknudepunkter, baseret på faktisk og fremtidig transportefterspørgsel og korrekt prioritering for så vidt angår lokal, grænseoverskridende og korridor-dækkende indvirkning;

29.  finder, at pålidelighed, hyppighed, fleksibilitet, kundeorientering, transporttid og pris er de primære faktorer, som speditører tager i betragtning, når de vælger mellem forskellige transportmetoder;

30.  mener, at et effektivt logistiksystem også skal være orienteret mod fremtidige teknologier, der opstiller hurtige, miljøvenlige og effektive former for godstransport; fremhæver potentialet og den voksende rolle, som automatisering og automatiseret transport spiller for logistik, herunder selvkørende køretøjer, droner og fjernstyrede robotter;

31.  opfordrer Kommissionen til at tage nøje hensyn til automatiseringen og dens indvirkning på den logistiske strategi, og sikre glidende og effektiv integration heraf i TEN-T samt til at støtte forskning og investering i udviklingen af disse afgørende teknologier;

32.  understreger potentialet ved automatiseret, selvstyrende transport såvel som ved fjernstyrede flyvefartøjer (droner) for logistikken; opfordrer til foranstaltninger til i forbindelse med opstilling af ITS-systemer i netværket af sikre, at automatiserede køretøjer og systemer kan fungere gnidningsløst med konventionelle køretøjer og sårbare brugere; er af den mening, at fremtidig udvikling og udbredt brug af fjernstyrede robotter og flyvefartøjssystemer (droner) opererer med nye, hurtige, miljøvenlige og effektive former for godstransport; opfordrer Kommissionen til at formulere en ny strategi, der garanterer, at droner kan integreres effektivt i TEN-T-programmet og til at udarbejde en vejledning herom for medlemsstaterne;

33.  opfordrer Kommissionen til at overveje, hvilken indvirkning udbredelsen af just-in-time-praksisser har på miljøet, eftersom de øger køretøjstrafikken;

34.  understreger behovet for – ikke mindst i betragtning af den gradvise tilnærmelse til en cirkulær økonomi – at integrere udgående og indgående logistikaktiviteter med henblik på at nedbringe det generelle volumen af cirkulerende køretøjer;

Haste- og effektivitetsforbedret integration af transportformer

35.  understreger behovet for, at det i EU's strategi for bæredygtig transport prioriteres at sætte betydelige kræfter ind på at puste nyt liv i jernbaner og på at styrke de indre vandveje; anerkender, at navnlig jernbanerne konstant har mistet markedsandele siden den økonomiske krises begyndelse, og mener derfor, at medlemsstaterne og Kommissionen bør foreslå nye og ikke-diskriminerende initiativer med henblik på at støtte udviklingen af denne sektor i hele Europa;

36.  opfordrer Kommissionen til at gøre jernbanegodstransport mere konkurrencedygtig ved hjælp af fuldt ud interoperable og indbyrdes forbundne jernbanenet og ved at sikre virksomheder lige adgang, og til at gøre det samme hvad angår godstransport ad indre vandveje, ad floder og ad søvejen samt luftgodstransport, så hver enkelt transportform kan operere på lige vilkår, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme multimodal og intermodal transport;

37.  anser det europæiske jernbanestyringssystem ERTMS for et vellykket EU-projekt til fremme af godstransport i jernbanesektoren, og glæder sig over bestræbelserne på at fremskynde indarbejdelsen heraf ved at etablere milepæle for hver korridor; er opmærksom på de begrænsninger, der påvirker finansiering af multinationale flerniveau-baserede ERTMS-projekter; tilskynder Kommissionen og Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning til at fremlægge specifikke finansieringsløsninger til at lette adgangen til finansiering fra EFSI (Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer) til ERTMS-opstilling til fordel for både infrastruktur- og lokomotivanlæg;

38.  mener, at interoperabilitetshindringer og -begrænsninger i betydelig grad vil blive reduceret ved, at alle medlemsstater anvender interoperabilitetsdirektivet; understreger, at bløde foranstaltninger såsom interoperabelt rullende materiel (godsvogne med forsænket vognbund, lokomotiver til flere sporvidder osv.) også kan bidrage til at afbøde interoperabilitetsmæssige begrænsninger; opfordrer indtrængende Shift2Rail til at analysere EU-markedet såvel som den fremtidige udvikling og til at skabe incitamenter til løsninger for blød fleroperabel infrastruktur og rullende materiel for at støtte multimodale og kombineret transport;

39.  gør opmærksom på behovet for at styrke kombineret transport og modernisere de nuværende EU-regler, herunder dem der er styrende for fællesskabsinterne cabotage- og transportdokumenter, således at de er letlæselige, forståelige og kan implementeres af myndighederne; glæder sig over Kommissionens tilsagn om at gennemgå Rådets direktiv 92/106/EØF og opfordrer indtrængende til, at den fremlægger gennemgangen hurtigst muligt;

40.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til – uden at det undergraver den overordnede sikkerhed – at indføre kraftigere og mere effektive foranstaltninger og incitamenter til at anspore jernbaneselskaberne til at bekæmpe støj fra jernbanegodstransport i betragtning af de negative helbredsmæssige følger af støjforurening, navnlig eftersom næsten syv millioner mennesker i EU er udsat for jernbane-støjgener på niveauer, som ligger over den tilladte tærskel for eksponering, især i byområder; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at indføre øvre grænser for støjemissioner fra jernbanegodstransport;

41.  mener, at der skal gives incitamenter til skiftet til jernbane- og vandvejstransport, da disse former nedbringer trafiktætheden og er mindre forurenende end vejtrafik;

42.  bemærker, at indenlandske vandveje skal spille en øget rolle i at tilføre trafik til kysthavne som logistikcentre, navnlig ved at flytte varer ud i oplandet og forbinde de europæiske farvande;

43.  glæder sig over Kommissionens første skridt til at indføre brændstofstandarder for tunge erhvervskøretøjer og CO2-grænser såvel som drivhusgasemissionsmål for vejgodssektoren på grundlag af Parisaftalerne; er af den opfattelse, at foranstaltninger, der kræver en revision af infrastrukturstandarder og operationelle standarder for TEN-T-netværket, kun bør overvejes, når der ikke kan opnås større effektivitetsgevinster med mindre indvirkning på infrastrukturen og miljø gennem alternativer såsom reduktion af ”tomme hjemture”, bedre brug og tilgængelighed af alternative brændstoffer, bedre logistik og fremdriftssystemer;

44.  anmoder Kommissionen om at vurdere, om det er muligt at etablere en fælles standardmetode til måling af drivhusgasemissioner i hele forsyningskæden for alle modale transportløsninger;

45.  opfordrer Kommissionen til at fremme udviklingen af eldrevne og alternativt drevne transportformer og den nødvendige infrastruktur i hele TEN-T-nettet og – navnlig i bycentre – fremme udviklingen af innovative transportordninger, herunder eksempelvis anvendelse af eldrevne køretøjer og vedvarende energikilder, samt udvikling af alternative brændstoffer og den nødvendige infrastruktur; understreger, at anvendelsen af lette eldrevne erhvervskøretøjer til logistik til den sidste kilometer mindsker CO2-emissionerne i almindelighed og de lokale emissioner af forurenende stoffer samt støj i særdeleshed og dermed bidrager positivt til luftkvaliteten i byerne; understreger derfor behovet for opladningsinfrastruktur i de logistiske knudepunkter;

46.  mener, at der er behov for yderligere foranstaltninger for at gøre vejtransport mere effektiv og miljøvenlig i logistikkæden; foreslår at lempe trafikrestriktioner og sikring af kontinuiteten og fuldstændig effektive logistik i hovednetværkskorridorerne for tunge erhvervskøretøjer, der kører på rene, alternative brændstoffer, som overholder de allerhøjeste emissions-, støj-, sikkerheds- og sociale standarder; fastholder, at hovednetværkskorridorerne som minimum i vidt omfang udstyres med alternative påfyldningsstationer og sikre lastbilparkeringspladser, herunder med de fornødne faciliteter til at erhvervschauffører kan tilbringe hvileperioder under rimelige forhold;

47.  finder, at ibrugtagningen af renere fremdriftssystemer inden for godstransport bør styrkes gennem en koordineret og presserende opstilling af infrastruktur til alternative brændstoffer i TEN-T-korridorerne i tråd med EU-lovgivningen;

48.  fremhæver betydningen af at fremme fremskaffelsen af og adgang til information om EU-multimodale og logistiske tjenesteydelser, navnlig til SMV’er, der har begrænset adgang til disse informationer; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med netværksoperatører og medlemsstater at lette udvekslingen af de nuværende aftaler, redskaber, konventioner, lovgivning og bedste praksis om multimodal transport i EU, og til at udarbejde en vejledning, der skal være tilgængelig via internettet, til støtte for økonomiske operatører;

49.  bemærker, at digitalisering af tjenester spiller en rolle med hensyn til at tilskynde til mere miljøvenlige multimodale transportløsninger; opfordrer derfor Kommissionen til, blandt andet gennem en sammenhængende lovgivningsmæssig tilgang på EU-plan, at lette tilgængeligheden til og delingen af data om trafikstrømmen gennem korridorerne og brugen af multimodal transport, navnlig for SMV'er, og til at sikre større inddragelse af lokale operatører og offentlige myndigheder i denne sektor med henblik på en forbedret styring af forsyningskæden og en mere effektiv anvendelse af ressourcer og infrastruktur, blandt andet ved at indsamle bedste praksisser; understreger, at tilgængeligheden af sådanne data om trafikstrømmen er afgørende for aktører – såsom udbydere af digitale kort- og navigationstjenester – med henblik på at muliggøre intermodal transport, effektiviseret ruteplanlægning, automatiseret kørsel, intelligente transportsystemer og "kolonnekørsel" (dvs. at flere køretøjer sammenkobles) inden for vejgodstransport, hvor sidstnævnte tillader en bedre udnyttelse af slipstrømmen og derved mindsker emissioner og øger vejenes kapacitet;

50.  anbefaler, at montering af alkolåse – med en lav, videnskabeligt baseret tolerancegrænse – gøres obligatorisk for alle nye typer af køretøjer til godstransport;

Bedre uddannelse og jobbetingelser til tiltrækning af nye fagfolk

51.  bemærker, at arbejdsstyrkens arbejds- og levevilkår inden for logistikkæden i betydelig grad er blevet forringet i de seneste år, hvad der har gjort denne sektor mindre attraktiv for nye generationer, navnlig for mobile arbejdstagere;

52.  bemærker med bekymring, at logistiksektoren står over for en knaphed på arbejdskraft, at den teknologiske udvikling vil føre til yderligere udfordringer i de kommende år og at en langsom tilpasning af arbejdsstyrken til nye teknologier, herunder digitale teknologier, vil kunne undergrave sektorens resultatopnåelse; opfordrer Kommissionen til at indkredse kursus- og læringsbehov på EU-niveau, såvel som arbejdsforhold, omkostninger og hindringer, der afskrækker arbejdstagere fra at indgå i transportsektoren, og til snarest muligt at foreslå foranstaltninger til at gøre det mere attraktivt for unge mennesker og for fremtidige generationer; anser dette for en mulighed for at højne proportionen af kvinder, herunder gennem tiltag til positiv særbehandling, og nytilkomne på transportarbejdsmarkedet, inklusive statsborgere fra tredjelande; mener endvidere, at strategisk investering i oplæring og bedre arbejdsvilkår bør omfatte initiativer til vidensudvikling inden for den offentlige sektor, med henblik på at inkludere gods-anliggender på bedre vis i social planlægning og udvikling af demonstrations- og testanlæg, hvor forskning og innovation inden for gods og logistik kan anvendes og afprøves under realistiske forhold;

53.  opfordrer Kommissionen til at evaluere muligheden for finansielle investeringer i dobbelt og erhvervsrettet uddannelse inden for transportsektoren;

54.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sørge for tilstrækkelige og sikre parkeringsfaciliteter inden for TEN-T-korridorerne for at imødegå de stigende sikkerhedsspørgsmål for arbejdstagere inden for mobil transport;

55.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage Parlamentets seneste henstillinger om de socioøkonomiske aspekter af transportsektoren og om bekæmpelse af urimelige praksisser inden for arbejdsmarkedet i betragtning; bemærker, at lovgivningen vedrørende social- og arbejdsbetingelser skal respektere alle EU's grundlæggende frihedsrettigheder og ikke må indskrænke den lige konkurrence eller skabe nogen yderligere administrative byrder;

Behov for bedre statistiske oplysninger om logistik

56.  understreger behovet for bedre intermodale transport- og resultatopnåelsesstatistik for logistiksektoren med henblik på at lette prognosticering og gennemgang af politik- og investeringsforanstaltninger samt for at yde værdifulde oplysninger til operatørerne; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med interessehaverne om at udvikle EU-dækkende rammer for multimodal transport- og logistikstatistiske data, herunder udvikling af nye indikatorer, der bedre afspejler reelle tendenser indenfor godstransport;

o
o   o

57.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0310.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0423.
(3) EUT C 295 E af 4.12.2009, s. 79.
(4) EUT C 187 E af 24.7.2008, s. 154.
(5) EUT L 348 af 20.12.2013, s. 1.
(6) EUT L 348 af 20.12.2013, s. 129.
(7) EUT L 276 af 20.10.2010, s. 22.
(8) https://english.eu2016.nl/documents/publications/2016/06/20/ministerial-declaration-on-implementing-ten-t.
(9) http://ec.europa.eu/transport/themes/infrastructure/news/doc/2016-06-20-ten-t-days-2016/issues-papers.pdf.
(10) http://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/SR16_08/SR_RAIL_FREIGHT_DA.pdf


En europæisk søjle for sociale rettigheder
PDF 272kWORD 74k
Europa-Parlamentets beslutning af 19. januar 2017 om en europæisk søjle for sociale rettigheder (2016/2095(INI))
P8_TA(2017)0010A8-0391/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om den Europæiske Union (TEU), traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til artikel 9 i TEUF, der forpligter EU til at fremme et højt beskæftigelsesniveau, sikre passende social beskyttelse, bekæmpe social udstødelse og sikre et højt niveau for uddannelse, erhvervsuddannelse og beskyttelse af menneskers sundhed,

–  der henviser til artikel 151-156 i TEUF,

–  der henviser til Schumanerklæringen af 9. maj 1950, der opfordrede til "lige forbedrede levebetingelser for arbejdskraften",

–  der henviser til den europæiske socialpagt, tillægsprotokollen hertil og den ændrede version heraf, der trådte i kraft den 1. juli 1999, særlig afsnit I, afsnit II og artikel 2, 4, 16 og 27 i sidstnævnte om retten til lige muligheder og ligebehandling for arbejdere med familiemæssige forpligtelser,

–  der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention,

–  der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, der blev ratificeret af EU i 2010,

–  der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder, der trådte i kraft i 1990,

–  der henviser til fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder, som blev vedtaget den 9. december 1989,

–  der henviser til målene for bæredygtig udvikling for 2030, der blev vedtaget af FN i 2015, og gælder for hele verden, inklusive EU,

–  der henviser til Rådets direktiv 2010/18/EU af 8. marts 2010 om iværksættelse af den reviderede rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af BUSINESSEUROPE, UEAPME, CEEP og EFS, og om ophævelse af direktiv 96/34/EF(1),

–  der henviser til konventioner og henstillinger fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO),

–  der henviser til Europarådets europæiske kodeks for social sikring med tilhørende protokol, som er et centralt europæisk instrument til minimumsharmonisering af sociale sikringsordninger, idet den opstiller minimumsnormer og giver de kontraherende parter tilladelse til at overskride disse normer,

–  der henviser til FN’s uafhængige eksperts rapport om fremme og beskyttelse af de ældres menneskerettigheder,

–  der henviser til den eksisterende EU-lovgivning, mekanismer for politisk koordinering og finansielle instrumenter inden for beskæftigelse, social politik, økonomisk og monetær politik, det indre marked, den frie bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital, Den Europæiske Socialfond og økonomisk, social og territorial samhørighed,

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 25.-26. marts 2010 og 17. juni 2010 og til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen "Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020)),

–  der henviser til Kommissionens henstillinger og konklusioner om integration af romaer,

–  der henviser til Kommissionens henstilling af 3. oktober 2008 om aktiv integration af mennesker, som er udstødt fra arbejdsmarkedet(2),

–  der henviser til Kommissionens henstilling af 20. februar 2013 med titlen "Investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte"(3),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 7. december 2015 om "Fremme af den sociale økonomi som en nøglefaktor for den økonomiske og sociale udvikling i Europa",

–  der henviser til direktivet om ligebehandling på beskæftigelsesområdet(4),

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktivet om barselsorlov (COM(2008)0637),

–  der henviser til direktivet om den skriftlige erklæring(5),

–  der henviser til direktivet vedrørende tidsbegrænset ansættelse(6),

–  der henviser til direktivet om vikararbejde(7),

–  der henviser til direktivet vedrørende deltidsarbejde(8),

–  der henviser til direktivet om racelighed(9),

–  der henviser til de politiske retningslinjer for Kommissionen med titlen "En ny start for Europa: Min dagsorden for job, vækst, retfærdighed og demokratisk forandring", som blev fremlagt af Jean-Claude Juncker den 15. juli 2014,

–  der henviser til rapport af 22. juni 2015 om fuldførelse af Europas Økonomiske og Monetære Union ("de fem formænds rapport"),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. marts 2016 med titlen "Igangsættelse af en offentlig høring om den europæiske søjle for sociale rettigheder" (COM(2016)0127) og de tilhørende bilag,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juni 2016 med titlen ”En europæisk dagsorden for den kollaborative økonomi" (COM(2016)0356),

–  der henviser til Kommissionens meddelelser om integration af romaer (COM(2010)0133, COM(2011)0173, COM(2012)0226, COM(2013)0454, COM(2015)0299, COM(2016)0424),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. oktober 2016 med titlen "Ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet efter tre år" (COM(2016)0646),

–  der henviser til Kommissionens betænkning af 21. marts 2014 om anvendelsen af direktiv 2008/104/EF om vikararbejde (COM(2014)0176),

–  der henviser til EØSU's udtalelse af 17. september 2015 om "principper for effektive og pålidelige socialsikringssystemer"(10),

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2016 om de strategiske prioriteringer for Kommissionens arbejdsprogram for 2017(11),

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2013 med henstillinger til Kommissionen om information og høring af arbejdstagere, foregribelse og styring af omstruktureringer(12),

–  der henviser til sin beslutning af 20. maj 2015 om barselsorlov(13),

–  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2014 om en EU-strategi for hjemløshed(14),

–  der henviser til sin beslutning af 9. juni 2015 om EU’s strategi for ligestilling mellem kønnene efter 2015(15),

–  der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2015 om anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv(16),

–  der henviser til Kommissionens strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene 2016-2019,

–  der henviser til den europæiske ligestillingspagt (2011-2020),

–  der henviser til sin beslutning af 24. november 2015 om begrænsning af uligheder med særligt fokus på børnefattigdom(17),

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2015 om EU-strategirammen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2014-2020(18),

–  der henviser til sin beslutning af 14. april 2016 om opfyldelse af målet med hensyn til fattigdomsbekæmpelse på baggrund af de stigende udgifter for husholdningerne(19),

–  der henviser til sin beslutning af 7. juli 2016 om gennemførelse af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap med særligt henblik på de afsluttende bemærkninger fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap(20),

–  der henviser til sin beslutning af 14. september 2016 om social dumping i Den Europæiske Union(21),

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2016 om skabelse af arbejdsmarkedsvilkår, som er mere fordelagtige for at skabe balance mellem arbejds- og privatliv(22),

–  der henviser til sin beslutning af 5. oktober 2016 om behovet for en europæisk genindustrialiseringspolitik i lyset af de nylige tilfælde med Caterpillar og Alstom(23),

–  der henviser til sin beslutning af 10. september 2015 om skabelse af et konkurrencedygtigt EU-arbejdsmarked for det 21. århundrede: at matche færdigheder og kvalifikationer med efterspørgsel og jobmuligheder som en måde at komme ud af krisen på(24),

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 om politikker for kompetenceudvikling til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed(25),

–  der henviser til sin beslutning af 20. november 2012 om en social investeringspagt – som svar på krisen(26) og til Kommissionens sociale investeringspakke af 20. februar 2013, inklusive Kommissionens henstilling ″Investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte",

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om romaer(27),

–  der henviser til Eurofounds ″European Industrial Relation Dictionary″ (ordbog over europæiske erhvervsforbindelser),

–  der henviser til Eurofounds rapport fra 2014 om "Lønninger i Europa i det 21. århundrede",

–  der henviser til Eurofounds rapport fra 2014 om "Adgang til sundhedsydelser i krisetider",

–  der henviser til Eurofounds rapport fra 2015 om "Adgang til sociale ydelser – reduktion af manglende udnyttelse",

–  der henviser til Eurofounds rapport fra 2015 om "Nye beskæftigelsesformer",

–  der henviser til Eurofounds rapport fra 2016 om "Dårlige boligforhold i Europa: Omkostninger og konsekvenser",

–  der henviser til Eurofounds sjette europæiske undersøgelse af arbejdsvilkårene 2016 – sammenfattende rapport,

–  der henviser til ILO's undersøgelse fra 2016 om at opbygge en social søjle for europæisk konvergens,

–  der henviser til det arbejde, der udføres af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA), og navnlig til dets undersøgelser af migranter og mindretal og rapporter om alvorlig udnyttelse af arbejdskraften, ordninger til beskyttelse af børn og handicappedes ret til uafhængighed,

–  der henviser til Domstolens dom i sag C-266/14 af 10. september 2015 om tilrettelæggelse af arbejdstiden for arbejdstagere, der ikke har et fast eller sædvanligt arbejdssted,

–  der henviser til Domstolens dom i de forenede sager C-8/15 P til C-10/15 P (Ledra Advertising og andre) af 20. september 2016, der styrker borgernes grundlæggende rettigheder i forhold til Kommissionen og Den Europæiske Centralbank, i forbindelse med vedtagelsen af aftalememorandum på vegne af den europæiske stabilitetsmekanisme,

–  der henviser til fælles analyser fra arbejdsmarkedets parter i Europa, BusinessEurope, CEEP, ETUC og UEAPME fra oktober 2007 med titlen "Key Challenges facing European Labour Markets" og fra juli 2015 med titlen "In-depth employment analysis by the European social partners",

–  der henviser til den fælles holdning til den europæiske søjle for sociale rettigheder fra Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse og vedtaget af Rådet den 13. oktober 2016,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0391/2016),

A.  der henviser til, at EU må reagere hurtigt og synligt på den stigende frustration og bekymring blandt mange borgere over usikre livsudsigter, arbejdsløshed, stigende uligheder og mangel på muligheder, navnlig for unge; der henviser til, at den offentlige høring om den europæiske søjle for sociale rettigheder, som Kommissionen gennemførte i december 2016, har udviklet sig til grundige overvejelser over de eksisterende sociale bestemmelser og en bred debat blandt arbejdsmarkedets parter, nationale regeringer og parlamenter, civilsamfundet og EU's institutioner om fremtiden for og strukturen af en fremtidssikret europæisk social model; der henviser til, at denne debat kan bidrage til at gøre opmærksom på EU's grundlæggende værdier, og det forhold, at EU, hvis man sammenligner på verdensplan, er kendetegnet ved avancerede arbejdsstandarder, sociale standarder og sociale sikringssystemer; der henviser til, at debatten om den europæiske søjle for sociale rettigheder og de nødvendige foranstaltninger, der skal træffes i opfølgningen heraf, også kan bidrage til at give det europæiske projekt et stærkere fundament og forbedre borgernes følelse af ejerskab i forhold til den europæiske integrationsproces;

B.  der henviser til, at Den Europæiske Union har behov for yderligere at udvikle en europæisk social model, der er indbygget i en social markedsøkonomi, styrker individer, giver bæredygtig velstand og høj produktivitet, og bygger på solidaritet, social retfærdighed, lige muligheder, en retfærdig fordeling af rigdom, solidaritet mellem generationerne, retsstatsprincippet, ikke-forskelsbehandling, ligestilling mellem kønnene, et offentligt uddannelsessystem af høj kvalitet, beskæftigelse af høj kvalitet, langsigtet bæredygtig vækst i overensstemmelse med de globale mål for bæredygtig udvikling – en model, der reelt er rettet mod fuld beskæftigelse, sikrer tilstrækkelig og universel social beskyttelse for alle, bekæmper økonomisk ulighed, styrker mennesker i sårbare situationer, bekæmper fattigdom og social udstødelse, fremmer deltagelse i det civile og politiske liv og forbedrer levestandarden for alle borgere og opfylder de mål og rettigheder, der er fastsat i EU's traktater, chartret om grundlæggende rettigheder og den europæiske socialpagt;

C.  der henviser til, at Kommissionen har forpligtet sig til at opnå en "social AAA-rating" for EU og i foråret 2017 forventes at fremlægge et forslag om en europæisk søjle for sociale rettigheder, der vil fremme velfungerende og rummelige arbejdsmarkeder og velfærdssystemer i de deltagende medlemsstater og fungere som en rettesnor for fornyet opadgående konvergens ved (i) at ajourføre eksisterende EU-lovgivning, (ii) at forbedre EU's ramme for samordning af den økonomiske politik og socialpolitikken, bl.a. gennem social benchmarking af nationale reformbestræbelser uden at oprette ineffektive parallelle strukturer og (iii) sikre relevant finansiel støtte på nationalt og europæisk plan; der henviser til, at Europa-Parlamentet, der vælges direkte af borgerne i Europa, har et grundlæggende ansvar for og skal spille en rolle i definitionen og indførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder;

D.  der henviser til, at de økonomiske og sociale politikker skal tjene borgerne, bl.a. ved at fremme en bæredygtig og socialt ansvarlig økonomisk aktivitet på lige vilkår, og der henviser til, at mennesker er den vigtigste faktor for en virksomheds konkurrenceevne og den tilfredsstillende funktion af hele økonomien;

E.  der henviser til, at den sociale dialog kan bidrage positivt til vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne; der henviser til, at EU er forpligtet til at anerkende og fremme arbejdsmarkedsparternes rolle og lette dialogen mellem dem og respektere deres uafhængighed, herunder for så vidt angår lønfastsættelse, retten til at forhandle, indgå og håndhæve kollektive aftaler og retten til at tage kollektive skridt i overensstemmelse med national ret og praksis; der henviser til, at den europæiske søjle for sociale rettigheder bør tilskynde arbejdsmarkedets parter og medlemsstaterne til at fastsætte standarder, der er højere end dem, der er aftalt på europæisk plan; der henviser til, at inden for disse rammer konsulterer Kommissionen arbejdsmarkedets parter om de mulige retningslinjer for en EU-indsats på det socialpolitiske område; der henviser til, at løbende støtte er nødvendig for den sociale dialog på alle niveauer;

F.  der henviser til, at det er af afgørende betydning, at virksomheder opfører sig på en socialt ansvarlig måde og tager reelt hensyn til bæredygtigheden og samfundets interesser; der henviser til, at det er nyttigt at inddrage arbejdstagerne i beslutningstagningen; der henviser til, at socialøkonomiske virksomheder, som f.eks. andelsselskaber, udgør et godt eksempel med hensyn til at skabe kvalitetsjob, fremme social integration og fremme en participatorisk økonomi;

G.  der henviser til, at de grundlæggende sociale rettigheder gælder alle mennesker i EU, og at EU's eksisterende lovkorpus, der regulerer arbejds-, produkt- og tjenesteydelsesmarkederne finder anvendelse i alle medlemsstater; der henviser til, at økonomisk integration betyder, at medlemsstaterne er afhængige af hinanden med hensyn til deres evne til at sikre anstændige arbejdsvilkår og bevare den sociale samhørighed; der henviser til, at et velfungerende indre marked kræver en solid kerne af sociale rettigheder for arbejdstagere for at hindre konkurrence på grundlag af arbejdsforhold; der henviser til, at nærhedsprincippet som defineret i traktaterne kræver handling på EU-plan på grund af omfanget eller virkningerne af den foreslåede handling; der henviser til, at opfyldelsen af EU's sociale målsætninger også afhænger af de nationale lovgivninger og af veludviklede nationale sociale systemer; der henviser til, at regionale forskelle mellem lønniveauer og de sociale sikringsordninger til en vis grad er uundgåelige, men der bør drages omsorg for at sikre, at de ikke skaber et nedadgående pres på arbejds- og levevilkår; der henviser til, at opadgående social og økonomisk konvergens er af stor betydning for, at Unionen kan fungere tilfredsstillende; der henviser til, at Unionen ikke harmoniserer de nationale sociale sikringsordninger, men koordinerer dem, fremmer deres udvikling og fremmer en effektiv social beskyttelse af personer, der udøver deres ret til fri bevægelighed; der henviser til, at den reguleringsmæssige udvikling er nødt til at holde trit med den teknologiske udvikling og anden innovation for at skabe retssikkerhed og fremme økonomisk udvikling gennem en fair konkurrence; der henviser til, at gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder vil kræve handling på flere niveauer, tværsektorielle tilgange og fuld inddragelse af interessenterne; der henviser til, at bestemmelser om arbejdstageres hviletid bør tage hensyn til, hvor det er relevant, en fælles ugentlige hviledag anerkendt af tradition og sædvane i landet eller regionen;

H.  der henviser til, at den europæiske sociale model skal ajourføres og styrkes for at støtte opadgående overgange til og inden for arbejdsmarkedet og for at opretholde en økonomisk tryghed for mennesker gennem hele deres liv; der henviser til, at det i takt med, at arbejdsmarkedet bliver mere kompliceret, er naturligt, at velfærdsstaten også tilpasser sine mekanismer og instrumenter med henblik på en korrekt styring af de forskellige sociale risici, der opstår; der henviser til, at denne ajourføring også bør forbedre folks adgang til og interaktion med velfærdsstaten og lette anvendelsen af de relevante regler, herunder for SMV'er; der henviser til, at rollen som velfærdsstat er bredere end det, der vedrører arbejdsmarkedet, og bl.a. også omfatter driften af sociale sociale sikringsordninger, kampen mod fattigdom og social udstødelse og investeringer i uddannelse, børnepasning, sundhedspleje, sociale tjenesteydelser og andre væsentlige tjenester; der henviser til, at "sociale investeringer", som støtter folks udvikling fra tidlig barndom til alderdom, spiller en afgørende rolle med hensyn til at give borgerne mulighed for at deltage fuldt ud i det 21. århundredes samfund og økonomi; der henviser til, at det vil kræve en stor indsats at nå målet for fattigdomsbekæmpelse og social inklusion i Europa 2020-strategien; der henviser til, at bolig er et presserende problem i mange medlemsstater, og mange husholdninger bruger en stor del af deres disponible indkomst på bolig- og energiudgifter;

I.  der henviser til, at ILO's henstilling nr. 202 bestemmer, at social sikring mindst bør indeholde følgende grundlæggende garantier for social beskyttelse: (a) adgang til en helhed af varer og tjenesteydelser, der er fastsat på nationalt plan, navnlig væsentlig sundhedspleje, herunder pleje forbundet med moderskab, der opfylder kriterierne for disponibilitet, tilgængelighed, acceptabilitet og kvalitet; (b) elementær sikring af indtægter for børn, der mindst befinder sig på et nationalt fastsat mindsteniveau og sikrer adgang til ernæring, uddannelse, pleje og alle andre nødvendige varer og tjenesteydelser; elementær sikring af indtægter, der mindst befinder sig på et nationalt fastsat mindsteniveau, for personer i den aktive alder, der ikke er i stand til at tjene en tilstrækkelig løn, især i tilfælde af sygdom, arbejdsløshed, barsel og invaliditet; (c) elementær sikring af indtægter for de ældre, der mindst befinder sig på et nationalt fastsat mindsteniveau; der henviser til, at den europæiske søjle for sociale rettigheder bør tage denne definition i betragtning og forsøge at sikre, at sådanne grundlæggende social beskyttelse er opfyldt fuldt ud og helst overskrides i alle medlemsstater; der henviser til, at Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg har ydet et nyttigt bidrag i denne forbindelse ved at blive enige om principper for effektive og pålidelige velfærdssystemer;

J.  der henviser til, at alle EU-medlemsstater står over for visse sociale og beskæftigelsesmæssige udfordringer; der henviser til, at virkeliggørelsen af sociale rettigheder ligeledes afhænger af politikker og instrumenter, der støtter territorial samhørighed, navnlig i regioner med alvorlige og vedvarende naturbetingede, demografiske eller strukturelle økonomiske ulemper, herunder regioner med lav befolkningstæthed og geografisk befolkningsspredning og fjernområderne; der henviser til, at det er nødvendigt med bredere strategiske investeringer og støtte til samhørighed i ugunstigt stillede regioner med henblik på at gøre dem mere konkurrencedygtige, forbedre deres socioøkonomiske struktur og forhindre yderligere demografisk tilbagegang; der henviser til, at med den nuværende makroøkonomiske ramme står euroområdet over for særlige udfordringer med hensyn til at nå de beskæftigelsesmæssige og sociale mål, der er fastsat i traktaterne; der henviser til, at genskabelse af en passende socioøkonomisk sikkerhed for at modsvare denne øgede interne fleksibilitet kan kræve, at det bør overvejes at indføre specifikke sociale mål, standarder og/eller finansielle instrumenter inden for euroområdet;

K.  der henviser til, at de europæiske arbejdsmarkeder oftere udvikler sig i retning af flere "atypiske" eller "ikkestandardmæssige" ansættelsesformer, såsom vikaransættelse, ufrivilligt deltidsarbejde, midlertidigt arbejde, sæsonarbejde, on-demand arbejde, afhængig selvstændig virksomhed eller arbejde formidlet af digitale platforme; der henviser til, at permanente job imidlertid fortsat bidrager mest til forøgelse af beskæftigelsen, som her er vokset hurtigere end den midlertidige beskæftigelse gennem de sidste to et halvt år(28); der henviser til, at efterspørgslen efter arbejdskraft er blevet mere diversificeret, end den tidligere har været tilfældet; der henviser til, at det i nogle tilfælde kan være til gavn for produktiviteten, balancen mellem arbejdsliv og overgangen til arbejdsmarkedet og muligheden for at begynde en ny karriere for dem, der har behov for dette; der dog henviser til, at mange ikkestandardmæssige former for beskæftigelse indebærer lange perioder med økonomisk usikkerhed og dårlige arbejdsforhold, navnlig med hensyn til lavere og mindre sikker indkomst, mangel på muligheder for at kæmpe for sine rettigheder, manglende socialsikring og sundhedsforsikring, manglende faglig identitet, mangel på karrieremuligheder og vanskeligheder med at forene on demand-arbejde med familieliv; der henviser til, at et dynamisk arbejdsmarked bør sikre, at alle har mulighed for at anvende sine færdigheder og kvalifikationer i deres arbejdsliv, baseret på bl.a. sunde og sikre arbejdsforhold, aktive arbejdsmarkedspolitikker og ajourføring af kompetencer i løbet af et liv gennem regelmæssig og livslang læring; der henviser til, at EU-Domstolens relevante retspraksis definerer begreberne "arbejdskontrakt" og "arbejdstager" med henblik på anvendelsen af EU-retten, uden at dette berører de nationale definitioner af en "arbejdstager", der er fastlagt national ret i overensstemmelse med nærhedsprincippet;

L.  der henviser til, at aktive arbejdsmarkedspolitikker, individuelt ansvar og deltagelse i livslang læring er vigtige for integration på arbejdsmarkedet, selv om arbejdsløsheden i de fleste tilfælde skyldes manglende ledige job eller andre omstændigheder, der ligger uden for et menneskes kontrol;

M.  der henviser til, at personer, der befinder sig i sårbare situationer eller hyppigere udsættes for forskelsbehandling, såsom kvinder, etniske minoriteter, langtidsledige, ældre borgere og personer med handicap kan have behov for yderligere tiltag, der kan fremme deres deltagelse på arbejdsmarkedet og sikre dem anstændige levestandarder gennem hele livet; der henviser til, at EU har forpligtet sig til at opbygge et Europa uden barrierer for de ca. 80 mio. personer med handicap i EU, og at EU's mål for fattigdomsbekæmpelse og beskæftigelse ikke vil blive nået, hvis personer med handicap ikke fuldt ud integreres i økonomien og samfundet; der henviser til, at FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (CRPD) er blevet ratificeret af EU, og dets principper bør derfor integreres i søjlen for sociale rettigheder; der henviser til, at den negative effekt af krisen med hensyn til adgang til lægehjælp ofte er slået igennem med forsinkelse, og at mange mennesker har set sig ude af stand til at få adgang til lægehjælp, selv om tjenesterne formelt findes, navnlig fordi de ikke kan klare egenbetalingen eller oplever ventelister;

N.  der henviser til, at kvinder stadig er udsat for mange former for forskelsbehandling i EU og stadig er underrepræsenteret på alle områder, hvor der træffes beslutninger;

O.  der henviser til, at ligestilling mellem kønnene er nedfældet i EU-traktaterne og i EU's charter om grundlæggende rettigheder og er en af EU's kerneværdier; der henviser til, at kvinder ikke desto mindre fortsat er underrepræsenteret på arbejdsmarkedet som helhed – beskæftigelsesfrekvensen ligger på 75,6 % for mænd og 64,5 % for kvinder – og overrepræsenteret inden for deltidsarbejde og i de sektorer, hvor lønnen er lavest, samtidig med at de får en lavere timeløn, hvilket resulterer i en kønsbetinget lønforskel på 16 % og bidrager til en forskel på 39 % med hensyn til pensioner, dog med betydelige forskelle mellem medlemsstaterne; der henviser til, at der fortsat praktiseres forskelsbehandling ved ansættelsesprocedurer i medlemsstaterne, til trods for at kvinder overgår mænd hvad angår uddannelsesniveau;

P.  der henviser til, at sociale rettigheder, sociale ydelser og en passende indtægt er kønsafhængige spørgsmål, eftersom flere kvinder er beskæftiget i lavtlønsjob, er mere afhængige af sociale ydelser, både offentlige og private, har den traditionelle rolle som omsorgsgiver for både børn og ældre familiemedlemmer og bærer det primære ansvar for husstandens behov, hvilket generelt resulterer i lavere pensioner for kvinder;

Q.  der henviser til, at Barcelonamålene fra 2002 langtfra er indfriet, mens det i chartret om grundlæggende rettigheder slås fast, at børn har ret til beskyttelse og omsorg, noget som i dramatisk grad påvirker kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, ligheden mellem kønnene, balancen mellem privatliv og arbejdsliv og fattigdommen blandt kvinder;

R.  der henviser til, at Europa kan gå meget længere i udviklingen af en klynge sektorer, hvor der er fokus på at støtte borgernes sundhed, viden og evne til at deltage i økonomien; der henviser til, at personorienterede tjenesteydelser såsom uddannelse, børnepasning og andre plejetjenester samt sport indeholder et stort potentiale for jobskabelse og ikke bør betragtes som en omkostning for økonomien, men snarere som faktorer, der muliggør bæredygtig fremgang;

S.  der henviser til, at der er behov for en strategisk tilgang til de udfordringer, der følger med den aldrende og stadig mindre erhvervsaktive befolkning i EU, navnlig for så vidt angår den fremtidige mangel på kvalificeret arbejdskraft og kvalifikationsmismatch på arbejdsmarkedet i EU og fremskrivningen af den økonomisk forsørgerkvote, idet der også skal tages højde for tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i EU; der henviser til, at det er vigtigt at fremme mulighederne for faglig mobilitet, især blandt unge, herunder i lærlingeuddannelser;

1.  opfordrer Kommissionen til at bygge videre på revisionen af EU-retten på det sociale område og af EU's beskæftigelses- og socialpolitik samt resultaterne af den offentlige høring i 2016 ved at stille forslag til en solid europæisk søjle for sociale rettigheder, der ikke er begrænset til principerklæringer og gode hensigter, men styrker de sociale rettigheder gennem konkrete og specifikke værktøjer (lovgivning, politikker og finansielle instrumenter), der giver en positiv indvirkning på borgernes liv på kort og mellemlang sigt og giver støtte til europæisk integration i det 21. århundrede ved effektivt at opretholde traktaternes sociale målsætninger, støtte de nationale velfærdsstater, styrke samhørighed, solidaritet og opadgående konvergens inden for økonomiske og sociale resultater, sikre passende social beskyttelse, reducere ulighed, opnå hårdt tiltrængte fremskridt i bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse, fremme de nationale reformbestræbelser gennem benchmarking og bidrage til at forbedre Den Økonomiske og Monetære Unions (ØMU'ens) funktion og funktionen af EU's indre marked;

2.  mener, at den europæiske søjle for sociale rettigheder også skal bidrage til at sikre en korrekt gennemførelse af de internationale arbejdsstandarder og bidrage til at ajourføre EU-retten på det sociale område; mener, at de sociale normer, der skal formuleres i den europæiske søjle for sociale rettigheder, bør gælde for alle lande, der er med i det indre marked, for at bevare lige konkurrencevilkår, og at lovgivning, forvaltningsmekanismer og finansielle instrumenter af relevans for opnåelsen af dette bør gælde for alle EU-medlemsstater; understreger, at søjlen for sociale rettigheder bør tages i betragtning i EU's økonomiske politik; konstaterer, at de særlige begrænsninger, der gælder for medlemskab af euroområdet, kræver at det bør overvejes at fastsætte yderligere specifikke sociale mål og standarder i euroområdet, der samtidig bør forblive åbne for medlemsstater uden for euroområdet på frivillig basis; peger på muligheden for om nødvendigt at benytte forbedrede samarbejdsmekanismer i henhold til artikel 20 i TEU for at opbygge en robust europæisk søjle for sociale rettigheder;

3.  understreger, at den europæiske søjle for sociale rettigheder bør give mennesker i EU større mulighed for at bevare kontrollen over deres liv og give dem mulighed for at leve et værdigt liv og realisere deres ambitioner ved at imødegå de forskellige sociale risici, der opstår i løbet af hele deres liv og styrke borgernes mulighed for at deltage fuldt ud i samfundet og for at kunne tilpasse sig hyppige teknologiske og økonomiske forandringer, herunder gennem opkvalificering og støtte til iværksætteri; understreger, at den europæiske søjle for sociale rettigheder bør få markederne til at arbejde for delt velstand, velfærd og bæredygtig udvikling inden for rammerne af en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, der tager sigte på fuld beskæftigelse og sociale fremskridt, og hvor der også anvendes en industripolitik på EU-plan; mener, at søjlen bør gøre dette ved at fremme relevante sociale standarder og styrke nationale velfærdsstater med henblik på opretholdelse af social samhørighed og lighed i hele EU gennem passende, tilgængelige og finansielt holdbare sociale beskyttelsessystemer og politikker til social inklusion; understreger, at den også bør lette den frie bevægelighed for arbejdstagere på et dybere og mere retfærdigt europæisk arbejdsmarked; fremhæver, at den europæiske søjle for sociale rettigheder også bør bidrage til at opretholde principperne om ligebehandling, ikke-forskelsbehandling og lige muligheder gennem beskæftigelses- og socialpolitikker; anbefaler, at søjlen således bør muliggøre effektiv gennemførelse af eksisterende sociale rettigheder og fastsætte nye rettigheder, hvor det er begrundet, i betragtning af nye teknologiske og socioøkonomiske udviklinger; mener, at søjlen på denne måde også vil øge EU's legitimitet;

Ajourføring af gældende arbejdsmarkedsmæssige og sociale standarder

4.  opfordrer arbejdsmarkedets parter og Kommissionen til at samarbejde om at fremlægge et forslag til rammedirektiv om anstændige arbejdsvilkår for alle former for beskæftigelse, der udvider eksisterende minimumsstandarder til at gælde for nye former for ansættelsesforhold, og som bygger på en omfattende konsekvensanalyse; mener, at dette rammedirektiv bør forbedre gennemførelsen af EU-retten, øge retssikkerheden på det indre marked og undgå forskelsbehandling ved at supplere den eksisterende EU-lovgivning og sikre, at alle arbejdstagere nyder et grundlæggende sæt rettigheder, som kan håndhæves, uanset hvilken type arbejdskontrakt eller ansættelsesforhold, de er omfattet af, herunder ligebehandling, sundheds- og sikkerhedsbeskyttelse, beskyttelse under barselsorlov og bestemmelser om arbejdstid og hviletid, balance mellem arbejdsliv og privatliv, adgang til uddannelse, støtte til personer med handicap, passende informations-, hørings- og medbestemmelsesret, forenings- og repræsentationsfrihed og ret til kollektive forhandlinger og kollektive aktioner; understreger, at dette rammedirektiv bør finde anvendelse på ansatte og alle arbejdstagere i ikkestandardmæssig beskæftigelse uden nødvendigvis at ændre allerede eksisterende direktiver; minder om, at medlemsstaterne anvender de eksisterende arbejdstagerrettigheder i overensstemmelse med national lovgivning og EU-lovgivning; opfordrer endvidere til en mere effektiv gennemførelse og kontrol af de eksisterende arbejdstagerrettigheder med henblik på at forbedre mulighederne for håndhævelse af rettigheder og bekæmpe sort arbejde;

Arbejdsvilkår

5.  erkender, at et vist antal forskellige arbejdskontrakter er nyttig for en effektiv matchning af arbejdstagere og arbejdsgivere; erindrer imidlertid om, at der er risiko for en splittelse af arbejdsmarkedet og fare for, at mennesker bliver fanget i usikre kontrakter uden reelle muligheder for jobskifte opad; understreger betydningen af tidsubegrænsede ansættelseskontrakter for socioøkonomisk sikkerhed og henviser til de fordele, som disse aftaler giver arbejdsgivere på tværs af forskellige sektorer; støtter også fremme af socialøkonomiske forretningsmodeller; opfordrer Kommissionen til at udvide direktivet om den skriftlige erklæring (91/533/EØF) til at dække alle former for beskæftigelse og arbejdsforhold; opfordrer til, at det sikres, at rammedirektivet om anstændige arbejdsvilkår også kommer til at omfatte relevante eksisterende minimumsstandarder for visse specifikke forhold, navnlig:

   a) passende lærings- og uddannelsesindhold og anstændige arbejdsvilkår for praktikophold og lærlingeuddannelser for at sikre, at de fungerer som en ægte trædesten i overgangen fra uddannelse til arbejdsliv, som omhandlet i Rådets henstilling om en kvalitetsramme for praktikophold, og at de er tidsbegrænsede og ikke træder i stedet for beskæftigelse for unge; vederlag bør stå i et rimeligt forhold til det udførte arbejde, personernes færdigheder og erfaring og behovet for at give praktikanter og lærlinge på arbejdsmarkedet uden for undervisningsplaner mulighed for at få det til at løbe rundt
   b) for arbejde formidlet af digitale platforme og andre former for selvstændig virksomhed, en klar sondring i EU-retten - med forbehold af national lovgivning - mellem de reelt selvstændige og arbejdstagere i et ansættelsesforhold under hensyntagen til ILO's henstilling nr. 198, ifølge hvilken opfyldelsen af flere indikatorer er tilstrækkelig til at bestemme et ansættelsesforhold; status og grundlæggende ansvar for platformen, kunden og den person, der udfører arbejdet, skal derfor præciseres; der bør også indføres mindstestandarder for samarbejdsregler med fuldstændige og omfattende oplysninger til tjenesteudbyderen om deres rettigheder og forpligtelser, tilhørende socialt beskyttelsesniveau og arbejdsgiverens identitet; disse arbejdstagere samt de reelt selvstændige, der ansættes via onlineplatforme, bør have tilsvarende rettigheder som i resten af økonomien og beskyttes gennem deltagelse i social- og sygesikringsordninger; medlemsstaterne bør sikre passende tilsyn med arbejds- og ansættelsesvilkår eller tjenesteydelseskontrakt og forebygge, at platforme misbruger dominerende stillinger
   c) begrænsninger, hvad angår ”on-demand-”arbejde: nultimerskontrakter bør ikke være tilladt i betragtning af den ekstreme usikkerhed, som de indebærer;

6.  erkender, at arbejdslønandelen af den samlede indkomst er faldet i Europa i de seneste årtier; understreger behovet for en fornyet opadgående social konvergens og for at lukke lønkløften mellem mænd og kvinder i hele EU med henblik på at sætte gang i efterspørgslen, muliggøre en bæredygtig og inklusiv vækst og mindske uligheder; anerkender, at anstændige lønninger er et vigtigt middel til at undgå fattigdom blandt personer i arbejde; opfordrer Kommissionen til aktivt at støtte bredere dækning af kollektive aftaler i overensstemmelse med medlemsstaternes nationale traditioner og praksis og med fuld respekt for arbejdsmarkedets parters selvstændighed; anbefaler fastsættelse af bundgrænser for lønninger i form af en national mindsteløn, hvor det er relevant, under hensyntagen til praksis i hver medlemsstat og efter høring af arbejdsmarkedets parter; opfordrer Kommissionen til at bidrage til at udveksle bedste praksis på dette område;

7.  minder om, at retten til sunde og sikre arbejdsforhold indebærer beskyttelse mod arbejdsrelaterede risici såvel som begrænsninger af arbejdstiden og bestemmelser om minimumshvileperioder og betalt årlig ferie; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre den relevante lovgivning; afventer Kommissionens forslag til konkrete foranstaltninger for at håndhæve denne ret effektivt for alle arbejdstagere, herunder sæson- og kontraktansatte, og som også bør omfatte foranstaltninger til forebyggelse af vold mod kvinder eller chikane; bemærker, at disse foranstaltninger bør være baseret på en konsekvensanalyse, som afspejler al nuværende viden om sundheds- og sikkerhedsrisici og tager hensyn til nye arbejdsmetoder, der er forbundet med digitalisering og andre teknologiske udviklinger;

8.  understreger betydningen af retten til kollektive forhandlinger og kollektive aktioner som en grundlæggende rettighed, der er nedfældet i EU's primære ret; forventer, at Kommissionen optrapper den konkrete støtte til styrkelse af og respekt for den sociale dialog på alle niveauer og i alle sektorer, navnlig hvor den ikke er tilstrækkeligt udviklet, og samtidig tager hensyn til forskellige nationale traditioner; fremhæver fordelene ved at inddrage arbejdstagerne i virksomhedernes ledelse, herunder i tværnationale virksomheder, og behovet for i højere grad at informere dem, høre dem og inddrage dem også med henblik på at udnytte nye former for arbejdstilrettelæggelse, sikre, at arbejdet er meningsfuldt og berigende og forudgribe økonomiske forandringer; opfordrer til en kontrol af håndhævelsen af EU-lovgivningen om europæiske samarbejdsudvalg, informering og høring af arbejdstagerne og effektive foranstaltninger, der sikrer, at omstrukturering af virksomheder foregår socialt ansvarlig;

9.  understreger behovet for omfattende, pålidelige og regelmæssigt opdaterede data om kvaliteten af arbejde og beskæftigelse, som kan bruges til overvågning af kvaliteten af arbejde og beskæftigelse over tid og levere input til den politiske beslutningstagning på området; opfordrer Eurofound til at videreudvikle sine aktiviteter på området for overvågning af jobkvaliteten og arbejdslivet i dens undersøgelse af europæiske arbejdsvilkår på basis af dens jobkvalitetsbegreb, som omfatter indtægt, muligheder, fysisk miljø, socialt miljø, arbejdsintensitet, brug af færdigheder og råderum i forbindelse hermed samt kvalitet med relation til arbejdstid; opfordrer Eurofound til at videreudvikle sine undersøgelser af politikker, aftaler mellem arbejdsmarkedets parter og praksis hos virksomheder, som understøtter bedre jobkvalitet og arbejdsliv;

Passende og bæredygtig social beskyttelse

10.  påpeger, at sociale rettigheder er individuelle rettigheder; støtter en bedre integreret levering af socialsikringsydelser og sociale tjenester af høj kvalitet som et middel til at gøre velfærdsstaten mere forståelig og tilgængelig uden samtidig at svække den sociale beskyttelse; understreger behovet for tilstrækkelig social beskyttelse og sociale investeringer igennem menneskers hele tilværelse, hvor det gøres muligt for enhver at deltage fuldt ud i samfundet og økonomien og opretholde en anstændig levestandard; påpeger betydningen af oplysning af EU-borgerne om sociale rettigheder og af potentialet i tilgængelige e-forvaltningsløsninger, herunder eventuelt et europæisk socialsikringskort med solide databeskyttelsesgarantier, som kunne forbedre EU's koordinering af de sociale sikringsordninger og individuel oplysning og også hjælpe mobile arbejdstagere med at afklare og beskytte deres bidrag og rettigheder i hjem- og værtslandet og lette arbejdet for de nationale arbejdstilsyn; fremhæver betydningen af personlig støtte med direkte menneskelig kontakt, navnlig for udstødte og sårbare husholdninger;

11.  tilslutter sig betydningen af universel adgang til rettidig, kvalitetspræget og prismæssigt overkommelig forebyggende og helbredende sundhedspleje og lægemidler; mener, at dette er en ret, som skal imødekommes, herunder i landdistrikter og grænseregioner; understreger, alle indbyggere skal være dækket af en sygeforsikring; er enig i, at øget sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse er en indlysende social investering, som tjener sig selv hjem igen, også gennem sundere aldring;

12.  er klar over, at den stigende forventede levealder og den stadig mindre arbejdsstyrke udgør en udfordring for pensionssystemernes bæredygtighed og hensigtsmæssighed og for solidaritet mellem generationerne; bemærker, at det i denne henseende også skal prioriteres at eliminere den kønsbetingede pensionsforskel; bekræfter, at den bedste løsning er at øge den samlede beskæftigelsesfrekvens ved brug af beskæftigelsesmodeller, der er knyttet til fyldestgørende pensionsordninger, med særlig opmærksomhed mod de yngre generation og de, der er mest udstødt fra arbejdsmarkedet; mener, at pensionsalderen ud over forventet levetid bør afspejle andre faktorer, der skal defineres på nationalt plan, herunder udvikling i produktiviteten, den økonomiske forsørgerkvote og forskelle i belastende arbejdsvilkår; minder om betydningen af investeringer i aktiv aldring og ordninger, der gør det muligt for personer, der har nået pensionsalderen, at fortsætte med at arbejde med den ønskede intensitetsgrad, samtidig med at de delvist kan trække på deres pension, hvis de ikke arbejder på fuld tid;

13.  opfordrer Kommissionen til at foretage en grundig analyse af bedste praksis til at støtte medlemsstaterne i beregningen af mindstepensioner;

14.  anbefaler, at alle arbejdstagere dækkes af en forsikring mod ufrivillig arbejdsløshed eller ufrivillig deltidsbeskæftigelse kombineret med hjælp til jobsøgning og investeringer i omskoling og uddannelse i overensstemmelse med de betingelser, som fastlægges af den enkelte medlemsstat i samråd med arbejdsmarkedets parter; minder om, at en tilstrækkeligt stor arbejdsløshedsunderstøttelse forbedrer matchningsprocessen og derfor gavner produktiviteten, mens det samtidig spiller en vigtig rolle i at forebygge og mindske fattigdom; mener, at den europæiske søjle for sociale rettigheder bør anbefale kvalitetskriterier for nationale arbejdsløshedsforsikringsordninger, navnlig vedrørende dækning, aktiveringskrav, en forbindelse mellem støttens varighed og den gennemsnitlige nationale jobsøgningsperiode og kvaliteten af den støtte, der ydes af jobcentrene;

15.  fremhæver betydningen af tilstrækkelige minimumsindkomstordninger for at bevare den menneskelige værdighed og bekæmpe fattigdom og social udstødelse samt deres betydning som en form for social investering, der sætter mennesker i stand til at deltage i samfundet og til at gennemføre en uddannelse og/eller søge arbejde; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vurdere minimumsindkomstordninger i Den Europæiske Union, herunder hvorvidt disse ordninger sætter husholdninger i stand til at opfylde deres behov; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til på dette grundlag at evaluere måden og midlerne til at sikre en tilstrækkelig minimumsindkomst i alle medlemsstater og til at overveje yderligere skridt til understøttelse af den sociale konvergens i hele EU, idet der tages hensyn til de økonomiske og sociale forhold, der gør sig gældende i de enkelte medlemsstater, såvel som deres nationale praksis og traditioner;

16.  insisterer på, at de rettigheder, som personer med handicap har krav på, bør indarbejdes i hele den sociale søjle ud fra en menneskerettighedsbaseret tilgang i tråd med EU's og medlemsstaternes forpligtelser i henhold til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap; understreger, at denne oversigt som minimum bør omfatte følgende:

   retten til anstændigt og uhindret arbejde i arbejdsmiljøer og på arbejdsmarkeder, der er fuldt ud rummelige, åbne og tilgængelige
   støttetjenester og basal indkomstsikkerhed, der er tilpasset til særlige individuelle behov, og som åbner mulighed for en anstændig levestandard og social inklusion
   sikring af fri bevægelighed og mulighed for overførsel af ydelser i alle EU-medlemsstaterne
   inkluderende almen uddannelse og erhvervsuddannelse, herunder tilstrækkelige it-kundskaber
   særlige bestemmelser om beskyttelse af personer med handicap mod udnyttelse og tvangsarbejde, navnlig personer med intellektuelle og psykosociale handicap og personer, som er berøvet deres rets- og handleevne;

17.  bemærker med bekymring, at adgangen til langtidspleje og prisen på den fortsat er et stort problem i hele EU, hvilket låser uformelle plejere i familien fast i hjemmet og forhindrer dem i at gøre karriere; beklager de hyppige misbrug af plejere, der er ansat gennem vikarbureauer eller i uformelle ordninger; mener, at adgang til økonomisk overkommelige langtidsplejetjenester af høj kvalitet, herunder pleje i hjemmet og uafhængige leveordninger er en ret, som bør garanteres med støtte fra tilstrækkeligt kvalificerede fagfolk, der er beskæftiget under anstændige forhold; mener, at passende offentlige tjenester og hjælp derfor bør stilles til rådighed for husholdninger, navnlig lavindkomsthusholdninger, for at undgå institutionalisering og risikoen for fattigdom; gentager sin opfordring til lovgivning om orlov for plejere for at begrænse konsekvenserne for løn og sociale beskyttelsesrettigheder, når arbejdstagere midlertidigt bliver nødt til at passe pårørende; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde en konkret handlingsplan på dette område, herunder mål for pleje af ældre, personer med handicap og andre omsorgskrævende pårørende i lighed med Barcelonamålene og med kontrolredskaber, som kan måle kvalitet, udbud og overkommelige priser; opfordrer også til en øget deling og udbredelse af bedste praksis på dette område;

18.  mener, at børnefattigdom er et stort problem, hvor Europa bør være ambitiøs; anser retten til gratis og almen uddannelse og sundheds- og socialsikringssystemer for en grundlæggende forudsætning for bekæmpelse af fattigdom, navnlig blandt børn; opfordrer med dette mål for øje Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en hurtig gennemførelse af henstillingen fra 2013 om "Investering i børn: hvordan man bryder den onde cirkel", og for at der tages konkrete skridt til en børnegaranti i alle medlemsstater, således at alle børn, der nu lever i risiko for fattigdom, har adgang til gratis sundhedspleje, gratis uddannelse, gratis børnepasning, anstændige boligforhold og passende ernæring; påpeger, at det er nødvendigt med programmer, der tilbyder støtte og muligheder for forældre til at komme ud af social udstødelse og blive integreret på arbejdsmarkedet; anerkender, at disse politikker vil kræve passende finansiering på nationalt plan og støtte fra de europæiske struktur- og investeringsfonde;

19.  opfordrer medlemsstaterne til konkret at garantere retten til en passende bolig ved at sikre adgang til overkommelige boliger af god kvalitet af passende størrelse for alle, og til at forebygge og reducere hjemløshed med henblik på en gradvis fjernelse heraf; opfordrer dem indtrængende til at gennemføre lovgivning og/eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre, at adgangen til sociale boliger eller en passende bolig gives til personer i nød, herunder naturligvis hjemløse og familier, og at sårbare grupper og fattige husholdninger er tilstrækkelig beskyttet mod udsættelse, eller at der stilles alternative boliger til rådighed for dem; opfordrer til, at tilgængeligheden af boliger kombineres med relevante sociale tjenester til støtte for den sociale og økonomiske inklusion; opfordrer til effektive foranstaltninger for at hjælpe unge med lave indkomster med at etablere deres egne husholdninger; fremhæver investeringer i energieffektive sociale boliger som noget, der gavner både jobskabelsen, miljøet, nedbringelsen af energifattigdom og sikring af sociale rettigheder; opfordrer til større brug af relevante europæiske finansielle instrumenter til at støtte byfornyelse og prismæssigt overkommelige, lettilgængelige og energieffektive boligudbud og at fremme udviklingen af sociale boliger i områder, hvor de er underudviklede; opfordrer til, at alle former for kriminalisering af fattigdom, som f.eks. foranstaltninger, der på uretfærdig straffer hjemløshed eller andre former for materielle afsavn, afskaffes;

20.  anmoder om, at der træffes passende foranstaltninger, herunder lovgivningsmæssige forbedringer og om nødvendigt efter en evaluering for at sikre tilgængelighed af og adgang for alle til gode og økonomisk overkommelige sociale ydelser af almen interesse og andre tjenesteydelser af almen interesse og basale tjenester som f.eks. vandforsyning, affaldshåndtering, uddannelse, sundhedspleje, e-kommunikation og højhastighedsbredbånd, energi, offentlig transport og finansielle tjenesteydelser; fremhæver den vigtige rolle, som veludstyrede og velbemandede offentlige leverandører og sociale virksomheder og almennyttige organisationer spiller i denne sammenhæng, da deres primære mål er en positiv social indvirkning; minder også om den vigtige rolle, som socialøkonomiske virksomheder udfylder ved at levere disse tjenester og gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt; opfordrer til at fjerne de eksisterende juridiske usikkerheder hos offentlige myndigheder, når det gælder finansiering af sociale ydelser af almen interesse; støtter anvendelse af sociale kriterier i offentlige indkøb; minder om, at landdistrikterne i særdeleshed har behov for fortsat støtte med henblik på at moderniserer deres infrastruktur og opretholde den økonomiske dynamik; påpeger ligeledes betydningen af finansiel viden, som er med til at forhindre overdreven gældssætning i husholdningerne, og retshjælp og andre mekanismer, der beskytter skyldnere mod aggressiv praksis og giver dem en chance til;

Lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet

21.  mener, at personer med dårlige kvalifikationer i vores stadig mere digitaliserede verden ikke blot har ringere beskæftigelsesmuligheder, men også er mere sårbare over for langvarig arbejdsløshed og har større problemer med at få adgang til tjenesteydelser og deltage fuldt ud i samfundet, hvilket er en situation, som ikke kun er skadelig for den enkelte, men som også er særdeles bekostelig for økonomien og samfundet som helhed; støtter derfor en færdighedsgaranti som en ny rettighed for alle i alle faser af livet for at erhverve grundlæggende kvalifikationer i det 21. århundrede, herunder læse- og skrivefærdigheder, talfærdigheder, digitale færdigheder og mediekendskab, kritisk tænkning, sociale kompetencer og færdigheder, som er nødvendige i den grønne og cirkulære økonomi, hvor der tages hensyn til vækstindustrier og centrale vækstsektorer, og hvor det sikres, at der rækkes ud til alle personer i ugunstige situationer, herunder handicappede, asylansøgere, langtidsarbejdsløse og underrepræsenterede grupper; understreger, at uddannelsessystemerne bør være inklusive, tilbyde uddannelser af god kvalitet for hele befolkningen og give borgerne mulighed for at blive aktive europæiske borgere, der forbereder dem til at være i stand til at lære og tilpasse sig gennem hele livet, og imødekomme samfundets og arbejdsmarkedets behov; mener, at færdiggørelse af sekundær uddannelse bør være obligatorisk i det 21. århundredes EU, og at der bør eksistere relevante programmer, der kan give alle unge mennesker, som er faldet ud af grundskolen eller en skole på sekundærtrinnet, en ny chance; mener, at færdighedsgarantien bør omfatte individuelle vurderinger af læringsbehov, et kvalitetspræget læringstilbud og systematisk validering af erhvervede færdigheder og kompetencer, så det bliver lettere at anerkende dem på arbejdsmarkedet; påpeger behovet for at sikre generel adgang til bredbånd for at sikre digitale færdigheder; fremhæver færdighedsgarantien som en vigtig social investering, der kræver korrekt gennemførelse og tilstrækkelig finansiering, også med støtte fra de europæiske struktur- og investeringsfonde;

22.  er bekymret over udbredelsen af samfundsøkonomiske usikkerhed og en forringelse af arbejdsforholdene for mange arbejdstagere; anerkender, at mange arbejdstagere i ikkestandardmæssig beskæftigelse har problemer med at udøve deres rettigheder på arbejdet eller at få adgang til sociale sikringsydelser, og at kvinder og indvandrere er uforholdsmæssigt hårdt ramt af dette problem; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge gennemførelsen og håndhævelsen af direktivet om tidsbegrænset ansættelse, direktivet om deltidsarbejde og direktivet om vikararbejde; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage skridt til at forbedre mulighederne for at overføre erhvervede sociale rettigheder i forskellige aktiviteter; understreger betydningen af at sikre tilstrækkelig kapacitet til at sikre social beskyttelse på medlemsstatsplan inden for alle former for beskæftigelse, standard- og ikkestandardmæssige ansættelsesforhold samt selvstændig virksomhed; opfordrer Kommissionen til at foreslå en henstilling i denne henseende; mener navnlig, at:

   a) medlemsstaterne bør tilrettelægge sociale sikringsordninger på en sådan måde, at alle mennesker i alle beskæftigelsesformer, ansættelsesforhold og selvstændige erhvervsdrivende kan akkumulere rettigheder, som giver indkomstsikkerhed i situationer såsom arbejdsløshed, ufrivilligt deltidsarbejde, sundhedsproblemer, alderdom eller orlov til børnepasning, sundhedspleje eller af andre årsager
   b) fra deres første adgang til arbejdsmarkedet bør alle mennesker i alle beskæftigelsesformer, ansættelsesforhold og selvstændig virksomhed have en individuel erhvervsaktivitetskonti, der er let tilgængelig gennem personlig kontakt og elektroniske midler, under behørig hensyntagen til behov hos personer med handicap, hvor de kan konsultere deres erhvervede sociale rettigheder og andre sociale rettigheder, herunder ret til livslang læring, og hvor de i givet fald kan lære om overførbarheden af deres rettigheder på tværs af lande; sådanne personlige erhvervsaktivitetskonti bør stilles til rådighed på en omkostningseffektiv måde, og der bør sikres tilstrækkelig databeskyttelse
   c) digitale platforme og andre formidlere bør være forpligtet til over for de kompetente myndigheder at rapportere om alt det arbejde, der udføres gennem dem, for at sikre tilstrækkelige bidrag og tilstrækkelig beskyttelse af alle arbejdstagere i kraft af social sikring og sygesikring;

23.  påpeger, at arbejdsskift kræver tilstrækkelige investeringer, både i offentlige arbejdsformidlingers institutionelle kapacitet og med henblik på at hjælpe jobsøgning og opkvalificering for den enkelte så tidligt som muligt; mener, at proaktive beskæftigelsespolitikker såsom uddannelse og praktikpladser er nyttige værktøjer til reintegration af de arbejdsløse på arbejdsmarkedet, uanset alder; minder om den vigtige rolle, som Den Europæiske Socialfond spiller med hensyn til at understøtte aktive arbejdsmarkedspolitikker i hele EU, og den store indsats, som Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen gør for at fremme erhvervelse af nye færdigheder og tilbagevenden til beskæftigelse, når der forekommer regionale økonomiske chok og afskedigelser i stor målestok; minder endvidere om den vigtige rolle, som sociale sikringsordninger udfylder for at støtte sikre overgange; understreger, at bevarelse og overførsel af sociale rettigheder, der er akkumuleret i løbet af karrieren og livet, bør sikres for at fremme job- og erhvervsskift;

24.  understreger, at en proaktiv arbejdsmarkedspolitik indebærer offentlig støtte til udvikling af sektorer med stort beskæftigelsespotentiale og i mange lande også et behov for at udvide de offentlige arbejdsformidlingers rolle og sikre, at de har den fornødne kapacitet til direkte kontakt med erhvervslivet, således at omskoling og anden bistand til jobsøgende er i tråd med profilen for arbejdssøgende og behovene i den lokale økonomi; opfordrer til en fuldstændig gennemførelse af ungdomsgarantien til alle unge under 30 med vægt på kvalitet og effektiv inddragelse af alle unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, og på Rådets henstilling om langtidsledige, herunder gennem udvikling af supplerende foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre tilgængeligheden af disse politikker for personer med behov for støtte; understreger behovet for at tage hensyn til behovene hos ældre arbejdstagere og jobsøgende og til at fremme samarbejdet mellem unge og ældre arbejdstagere; understreger disse politikker som vigtige strukturreformer og sociale investeringer, der har behov for tilstrækkelig finansiering fra både europæisk og nationalt plan, herunder fra Den Europæiske Socialfond, ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og/eller andre instrumenter;

25.  minder om, at kvinder er mere udsat for usikre og lavtlønnede ansættelsesforhold og afbrydelser i karrieren, og at dette har konsekvenser for hele deres liv; mener, at der er et presserende behov for afgørende fremskridt inden for ligestilling mellem kønnene og balance mellem arbejdsliv og privatliv for at afskaffe den stadigt eksisterende forskelsbehandling; afventer forslag fra Kommissionen på dette område som bebudet i Kommissionens arbejdsprogram for 2017, navnlig med hensyn til følgende:

   a) de eksisterende mekanismer til at sikre ligebehandling mellem mænd og kvinder bør styrkes, de vedvarende kønsbestemte forskelle i løn og pension bør lukkes, og den beskæftigelsesmæssige kønsopdeling bør mindskes; med henblik herpå bør gennemførelsen og håndhævelsen af direktiv 2006/54/EF om nødvendigt overvåges og revideres; den europæiske ligestillingspagt for 2011-2020 og den strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene 2016-2019 skal fortsat følges, også med årlige ligestillingsrapporter
   b) der er brug for nye og effektive foranstaltninger på både europæisk og nationalt niveau for at forene arbejdslivet, privatlivet og familielivet, herunder lovgivningsmæssige forslag, hvad angår barselsorlov, fædreorlov, forældreorlov og plejeorlov, adgang til plejeydelser af høj kvalitet og fleksible arbejdstidsordninger; der bør tilskyndes til ordninger, hvor mænd og kvinder i alle arbejdstagerkategorier deles mere ligeligt om orlovsordninger, med henblik på at forbedre kvinders adgang til og stilling på arbejdsmarkedet, styrke fædrenes rolle med hensyn til at opfostre deres børn og gøre det lettere at forene privatliv og arbejdsliv; Kommissionen bør også hjælpe medlemsstaterne med at udveksle og indføre god praksis på dette område;

26.  minder om, at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder forbyder enhver forskelsbehandling på grund af bl.a. køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder og seksuel orientering; understreger, at alle bør have lige muligheder gennem hele livet, herunder når de søger arbejde og er i arbejde; understreger behovet for en korrekt gennemførelse af direktiv 2000/78/EF om ligebehandling på beskæftigelsesområdet og direktiv 2000/43/EF om racelighed; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fremskynde gennemførelsen og Kommissionen til at vurdere håndhævelsen af eksisterende foranstaltninger til sikring af ikke-forskelsbehandling og lige muligheder og fremme af arbejdsmarkedsdeltagelse og social integrering af underrepræsenterede grupper; opfordrer Kommissionen til at foreslå nye konkrete henstillinger eller andre foranstaltninger i denne forbindelse, hvis det er nødvendigt; minder om, at direktivet om ligebehandling, der blev foreslået i 2008, og som endnu ikke er vedtaget, udgør et element, der mangler i de lovgivningsmæssige rammer for ikke-forskelsbehandling; henleder opmærksomheden på europæisk og national retspraksis, hvoraf det fremgår, at en forpligtelse til rimelige tilpasninger for alle former for forskelsbehandling bør nedfældes i EU-lovgivningen og national lovgivning, forudsat at dette ikke medfører en uforholdsmæssig stor byrde for arbejdsgivere eller leverandører af tjenesteydelser; opfordrer Kommissionen til at overvåge de retlige rammer og politikker i medlemsstaterne i overensstemmelse med gældende EU-lovgivning for at sikre integration, ligebehandling og værdige arbejdsvilkår for alle personer med flygtningestatus; understreger, at alle, der er ofre for udnyttelse og forskelsbehandling, bør sikres adgang til retsmidler og beskyttelse;

Arbejdskraftens mobilitet

27.  understreger, at fri bevægelighed for personer er et af de største resultater, der er opnået i EU, og at arbejdstagernes frie bevægelighed er et af det indre markeds hjørnestene, som spiller en vigtig rolle for øget konvergens og integration blandt medlemsstaterne; understreger, at mobilitet inden for EU er en mulighed og en grundlæggende rettighed, hvis udøvelse skal støttes, bl.a. gennem et velfungerende system til koordinering af de sociale sikringsordninger; opfordrer til korrekt gennemførelse og håndhævelse af EU-reglerne vedrørende arbejdstagernes mobilitet og grænseoverskridende levering af tjenesteydelser; opfordrer desuden til, at der ydes støtte til arbejdskraftens mobilitet gennem passende sprogundervisning på alle uddannelsesniveauer, bedre sammenlignelighed af uddannelsessystemer og anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, let adgang til information om rettigheder og pligter for mobile arbejdstagere, og foranstaltninger til sikring af anstændige arbejdsvilkår og effektivt samarbejde mellem offentlige arbejdsformidlinger over hele Europa; bemærker, at mobilitet ikke bør forekomme som følge af mangelfuld beskæftigelsesmuligheder eller utilstrækkelig social beskyttelse i arbejdstagernes hjemlande, da langvarige udadgående strømme af arbejdsstyrken kan hæmme den økonomiske konvergens; påpeger derfor betydningen af samhørighedspolitikken og andre instrumenter for territorialt afbalanceret økonomisk udvikling; mener, at arbejdskraftens mobilitet ikke bør misbruges til at undergrave værtslandets sociale standarder gennem svig eller omgåelse af loven; fremhæver det forhold, at mobile arbejdstagere almindeligvis er nettobidragydere til værtslandets offentlige budgetter; opfordrer til passende investeringer i offentlige tjenester i områder med befolkningstilvækst og henviser til den støtte, som Den Europæiske Socialfond kan yde i denne henseende;

28.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at tage hensyn til de sociale virkninger af mobilitet på det stigende antal grænseoverskridende familier, f.eks. ved at give mulighed for at pleje et familiemedlem i et andet land og sikre muligheden for sammenligning af uddannelsessystemerne i forbindelse med mobilitet hos børn i skolealderen og overførsel mellem uddannelsessystemerne;

29.  opfordrer medlemsstaterne til at gøre det obligatorisk for arbejdsgivere at udfærdige en ansættelseskontrakt på et sprog, som de mobile EU-borgere kender, for at gøre arbejdskontrakten forståelig for arbejdstagere;

Opbygning af midlerne til at opnå resultater i praksis

30.  opfordrer Kommissionen til at bygge videre på resultaterne af den offentlige høring og EU-institutionernes synspunkter ved at forelægge en klar køreplan med konkrete foranstaltninger til fuld gennemførelse i praksis af den europæiske søjle for sociale rettigheder og fuld gennemførelse af traktaternes sociale mål; fremhæver, at for at beskytte de grundlæggende sociale rettigheder, bør f.eks. artiklerne 8, 9 og 10 i TEUF anvendes korrekt i den politiske beslutningstagning og alle tiltag i EU's institutioner, herunder i forbindelse med sociale konsekvensanalyser;

31.  opfordrer til, at der indføjes en social protokol i traktaterne, når de revideres, for at styrke de grundlæggende sociale rettigheder i forhold til de økonomiske friheder;

32.  opfordrer medlemsstaterne til at underskrive og ratificere den reviderede europæiske socialpagt og den europæiske konvention om social sikring (ETS nr. 78); tilskynder Kommissionen til at undersøge de nødvendige betingelser for Den Europæiske Unions tiltrædelse af den reviderede pagt og til at foreslå en tidsplan for dette mål;

33.  opfordrer Kommissionen til at gøre kønsaspektet til en integreret del af den europæiske søjle for sociale rettigheder og lade systematiske kønsspecifikke konsekvensanalyser indgå som del af vurderingen af respekten for de grundlæggende rettigheder;

34.  er bekymret over de vedvarende negative virkninger af den langvarige økonomiske krise, som Europa har gennemgået i første halvdel af dette årti, og som påvirkede nogle lande og regioner mere end andre; mener, at målet med opadgående økonomisk og social konvergens bør understøttes af et sæt mål, der bygger på Europa 2020-strategien og målene for bæredygtig udvikling, og som kan tjene til at styre koordineringen af økonomiske, beskæftigelsesmæssige og sociale politikker i EU og give en rettesnor for euroområdet, hvor der lægges særlig vægt på økonomisk og social konvergens i opadgående retning;

35.  henleder opmærksomheden på den indbyrdes forbindelse mellem sociale forhold og de økonomiske resultater; opfordrer til, at der i udarbejdelsen af landespecifikke henstillinger og henstillingen til euroområdet, samt i udnyttelsen af EU's instrumenter på en direkte og gennemskuelig måde tages hensyn til Europa 2020-målene, den eksisterende resultattavle over centrale beskæftigelsesmæssige og sociale indikatorer i den fælles beskæftigelsesrapport og den potentielle nye konvergenskodeks; mener, at instrumenterne i den europæiske beskæftigelsesstrategi og den sociale åbne koordinationsmetode også bør styrkes i denne forbindelse; opfordrer indtrængende til en stærkere rolle for den makroøkonomiske dialog med arbejdsmarkedets parter i udformningen af det økonomiske politikmix på europæisk plan; mener, at makrosocial overvågning er af stor betydning for at sikre, at økonomiske ubalancer ikke reduceres på bekostning af den beskæftigelsesmæssige og sociale situation, og for at forebygge et kapløb mod bunden, for så vidt angår sociale standarder i EU; gentager sin opfordring til en europæisk dagsorden for reformer og investeringer med det formål at styrke vækstpotentiale baseret på kvalitetsjob og produktivitet, til at fremme retfærdige, velfunderede, effektive og økonomisk bæredygtige velfærdssystemer og til at fremme en bæredygtig overgang for medlemsstaternes økonomier til større ressourceeffektivitet;

36.  mener, at fremme af kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og deres økonomiske uafhængighed er afgørende for at opfylde Europa 2020-målet om en samlet erhvervsfrekvens på 75 %, og at det vil øge bruttonationalproduktet; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke politikker og øge investeringer, der støtter ansættelsen af kvinder i job af høj kvalitet, navnlig i sektorer og stillinger, hvor kvinder er underrepræsenteret, som f.eks. inden for videnskab, teknologi, ingeniørvæsen og matematik (STEM) og den grønne økonomi, og ledende stillinger inden for alle sektorer;

37.  bemærker, at kvinder og piger påvirkes af fattigdom og social udstødelse i uforholdsmæssig grad, og opfordrer til en fornyet politisk indsats for en ambitiøs europæisk strategi for fattigdomsbekæmpelse samt et friskt tilsagn om at opfylde målene for fattigdomsbekæmpelse i Europa 2020-strategien; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at skitsere detaljerede nationale strategiplaner og Kommissionen til inden for rammerne af det europæiske semester at lægge vægt på nedbringelse af fattigdom;

38.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at arbejde for at sikre et passende niveau af sociale investeringer, som er afgørende for den sociale samhørighed i samfundet og har en klar positiv indvirkning på den økonomiske vækst på kort og lang sigt (f.eks. børnepasning, uddannelse, ungdomsgarantien og færdighedsgarantien); mener, at vurderingen af kvaliteten af de offentlige udgifter også bør afspejle dette problem;

39.  gentager sin opfordring til, at der afholdes fælles møder mellem EPSCO og Økofinrådet med henblik på at fremme socioøkonomiske politikker, der er bedre koordineret, og regelmæssige møder mellem arbejds- og socialministre i euroområdet for at forbedre koordineringen af politikker inden for euroområdet og håndtere sociale ubalancer på en passende måde;

40.  fremhæver, at de nutidige fænomener af kapitalintensiv produktion og det vigtige bidrag fra immaterielle aktiver til skabelsen af merværdi på den ene side og de høje niveauer af ulighed, arbejdsløshed, den fortsatte stigning i atypisk arbejde og den faldende arbejdskrafts andel af de samlede indkomster på den anden side indebærer et behov for under afgiftsneutralitet at udvide det økonomiske grundlag for velfærdssystemet for at tilvejebringe passende social beskyttelse og tjenester af høj kvalitet for alle; mener, at dette bør gøres især ved at gå over til andre kilder til skatteindtægter; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at evaluere deres behov i denne henseende; minder om, at en akkumulering af socialsikringsrettigheder gennem arbejde er et vigtigt aspekt af anstændigt arbejde og i væsentligt omfang bidrager til økonomisk og social stabilitet; påpeger imidlertid, at den nuværende skattekile på arbejdskraft kan reduceres, samtidig med at bæredygtigheden og tilstrækkeligheden ved de nationale sociale sikringsordninger sikres; fremhæver også det forhold, at bekæmpelse af skattesvig og -unddragelse er afgørende for at sikre et passende niveau af offentlige investeringer og velfærdssystemernes bæredygtighed;

41.  mener, at den europæiske søjle for sociale rettigheder kun kan være troværdig, hvis den ledsages af passende finansiering på nationalt og europæisk plan, der sikrer, at medlemsstaterne er i stand til at gennemføre de aftalte mål; gentager sin opfordring til en hurtig gennemførelse af de relevante operationelle programmer og en revision af FFR 2014-2020, hvor dette er nødvendigt for at håndtere de stigende behov; opfordrer navnlig til en yderligere styrkelse af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og yderligere tiltag til at sikre lettere adgang til og fuld udnyttelse af Den Europæiske Socialfond, Globaliseringsfonden og Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede; mener, at disse finansieringsinstrumenter bør være tilgængelige for alle medlemsstater og styrkes efter behov, bl.a. med hensyn til almen uddannelse og erhvervsuddannelse, færdighedsgarantien, børnefattigdom og uforudsete nye udfordringer som f.eks. integration af flygtninge på arbejdsmarkedet; mener, at reglen, i følge hvilken, der skal afsættes 20 % af de nationale rammebeløb i ESF til bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse, bør opretholdes;

42.  opfordrer til mere EU-støtte til institutionel kapacitetsopbygning, f.eks. med hensyn til den sociale dialog, det europæiske netværk af offentlige arbejdsformidlinger, elektronisk udveksling af oplysninger om social sikring og platformen til bekæmpelse af sort arbejde, som på længere sigt kunne udvikle sig til et europæisk system for arbejdstilsyn; påpeger i den forbindelse betydningen af programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI) og ESF-støtte til relevant kapacitetsopbygning på nationalt plan;

43.  opfordrer Kommissionen og EIB-Gruppen til at videreudvikle investeringsplanen for Europa for at styrke investeringer i den økonomiske genopretning, skabe kvalitetsjob, bæredygtig udvikling og social investering i borgernes nuværende og fremtidige muligheder for at være en del af arbejdsmarkedet;

44.  mener, at de sociale konsekvenser af den økonomiske tilpasning i euroområdet kan afbødes, og at opadgående økonomisk og social konvergens kan forstærkes ved hjælp af passende finansiering, for at undgå en yderligere forværring med hensyn til uligheder og medlemsstaternes vækstpotentiale og for at håndtere alvorlige makroøkonomiske chok og samtidig øge konkurrenceevnen og stabiliteten i medlemsstaternes økonomier; opfordrer Kommissionen, Rådet og andre relevante organer til at behandle dette spørgsmål i yderligere drøftelser;

45.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte sit forslag til den europæiske søjle for sociale rettigheder i forbindelse med udstedelsen af den bebudede hvidbog om fremtiden for EU og ØMU;

46.  opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at sikre, at Unionens optræden udadtil er i overensstemmelse med den europæiske søjle for sociale rettigheder, navnlig ved at fremme gennemførelsen af FN's konventioner og bæredygtige udviklingsmål, ILO's konventioner, de relevante G20-konklusionerne og Europarådets relevante konventioner og EU's handelsaftaler og strategiske partnerskaber;

47.  mener, at den europæiske søjle for sociale rettigheder bør vedtages i 2017 som en aftale mellem Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd med deltagelse af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet på højeste niveau, og at den bør indeholde en tydelig gennemførelseskøreplan; opfordrer Kommissionen til at foreslå, at der indføres mekanismer for hensigtsmæssig inddragelse af alle relevante aktører på alle relevante niveauer i gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder;

o
o   o

48.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen og til medlemsstaternes regeringer.

(1) EUT L 68 af 18.3.2010, s. 13.
(2) EUT L 307 af 18.11.2008, s. 11.
(3) EUT L 59 af 2.3.2013, s. 5.
(4) Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16).
(5) Rådets direktiv 91/533/EØF af 14. oktober 1991 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet (EFT L 288 af 18.10.1991, s. 32).
(6) Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, Unice og CEEP (EFT L 175 af 10.7.1999, s. 43).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde (EUT L 327 af 5.12.2008, s. 9).
(8) Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Unice, CEEP og EFS - Bilag: Rammeaftale om deltidsarbejde (EFT L 14 af 20.1.1998, s. 9).
(9) Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22).
(10) EUT C 13 af 15.1.2016, s. 40.
(11) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0312.
(12) EUT C 440 af 30.12.2015, s. 23.
(13) EUT C 353 af 27.9.2016, s. 39.
(14) EUT C 482 af 23.12.2016, s. 141.
(15) EUT C 407 af 4.11.2016, s. 2.
(16) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0351.
(17) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0401.
(18) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0411.
(19) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0136.
(20) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0318.
(21) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0346.
(22) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0338.
(23) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0377.
(24) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0321.
(25) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0008.
(26) EUT C 419 af 16.12.2015, s. 5.
(27) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0085, P7_TA(2010)0312, P7_TA(2011)0092, P7_TA(2013)0545, P7_TA(2013)0594, P8_TA(2015)0095.
(28) ”The Employment and Social Development Quarterly Review”, efterår 2016, Europa-Kommissionen.


Håndtering af udfordringerne ved gennemførelsen af EU's toldkodeks
PDF 167kWORD 50k
Europa-Parlamentets beslutning af 19. januar 2017 om håndtering af udfordringerne ved gennemførelsen af EU's toldkodeks (2016/3024(RSP))
P8_TA(2017)0011B8-0024/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen(1) og dens tilhørende delegerede retsakt (Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 af 28. juli 2015(2)), gennemførelsesretsakt (Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015(3)), delegerede overgangsretsakt (Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/341 af 17. december 2015(4)) og arbejdsprogram (Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/578 af 11. april 2016(5)),

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om Unionens retlige rammer for toldovertrædelser og -sanktioner (COM(2013)0884),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om "En strategi for et digitalt indre marked i EU" (COM(2015)0192),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 608/2013 af 12. juni 2013 om toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003(6),

–  der henviser til Den Europæiske Unions ratificering af Verdenshandelsorganisationens (WTO’s) aftale om handelslettelser (TFA),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at toldunionen er en af hjørnestenene i Den Europæiske Union, som er en af de største handelsblokke i verden, og er afgørende for, at det indre marked kan fungere korrekt til gavn for både erhvervslivet og borgerne i EU;

B.  der henviser til, at det digitale indre marked har til formål at tilbyde forbrugere og virksomheder bedre adgang til digitale varer og tjenester overalt i Europa;

C.  der henviser til, at toldunionen bør fremme denne adgang yderligere for at maksimere mulighederne i forbindelse med global handel;

D.  der henviser til, at komplicerede toldregler og -procedurer er særlig skadelige for små og mellemstore virksomheder (SMV'er);

E.  der henviser til, at de forskellige toldsystemer navnlig hvad angår told og toldbehandling skaber fragmentering, yderligere administrative byrder og forsinkelser, som forårsager usikkerhed og markedsforskelle og kan underminere de erhvervsdrivendes overholdelse af Unionens toldlovgivning;

F.  der henviser til, at de materielle bestemmelser i EU-toldkodeksen trådte i kraft den 1. maj 2016 og i øjeblikket befinder sig i en overgangsperiode, der løber indtil den 31. december 2020, hvilket er den frist, inden for hvilken alle medlemsstaterne senest skal have deres IT-infrastruktur gjort klar til at understøtte elektronisk udveksling af toldoplysninger;

G.  der henviser til, at Kommissionen allerede har foreslået Europa-Parlamentet ændringer af EU's toldlovgivning (f.eks. de nyligt vedtagne ændringer for så vidt angår varer, som midlertidigt har forladt Unionens toldområde ad sø- eller luftvejen) og til, at den langt om længe vil fortsætte med at gøre dette i nær fremtid;

H.  der henviser til, at der på grund af omarbejdningsteknikken ikke er blevet gennemført en cost-benefit-analyse af EU-toldkodeksen, og til, at den tilhørende delegerede retsakt (delegeret forordning (EU) 2015/2446), gennemførelsesretsakt (gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447), delegerede overgangsretsakt (delegeret forordning (EU) 2016/341) og arbejdsprogrammet (gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/578) ikke har været genstand for en forudgående konsekvensanalyse;

I.  der henviser til, at et effektivt toldsamarbejde mellem medlemsstaternes toldmyndigheder, med tredjelande og på multilateralt plan spiller en afgørende rolle på grund af de betydelige handelsmængder og på grund af de nye udfordringer, der er opstået for toldunionen siden dens oprettelse;

J.  der henviser til, at Kommissionen desuden har fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om Unionens retlige rammer for toldovertrædelser og -sanktioner;

1.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde en klar, sammenhængende og ambitiøs strategi og tidsplan for at sikre, at alle elementer, der er nødvendige for håndhævelsen af EU's toldsystemer, kommer til at indgå i passende forslag, der er tilpasset til og formålstjenlig med henblik på den nuværende udvikling i den globale handel og gennemførelsen af EU's handelspolitiske dagsorden;

2.  foreslår navnlig at intensivere bestræbelserne på inden for toldområdet at skabe mere ensartede elektroniske krav og udvikle risikovurderingsprogrammer på EU-plan inden for den tidsplan, der er fastsat i EU-toldkodeksen, for at sikre, at ankomst, transit og udførsel af varer i og ud af EU registreres så effektivt som muligt – uden at gå på kompromis med sikkerheden – ved, at medlemsstaternes systemer sammenkobles til et sammenhængende elektronisk system, der er baseret på samme datamodel og fælles bevægelsessystemer; mener, at Kommissionen bør indtage en proaktiv tilgang på dette område, navnlig ved hjælp af en samfinansieringsordning, der kan sikre udvikling af interoperable IT-systemer og kan garantere interoperabiliteten med andre IT-systemer for så vidt angår sundheds- og dyresundhedscertifikater;

3.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde tæt sammen med økonomiske aktører i alle faser af udviklingen af gennemførelsen af EU-toldkodeksen og i processen til ændring af de delegerede toldkodeksretsakter og støtter proceduren med regelmæssig høring af Erhvervskontaktgruppen til dette formål;

4.  minder Kommissionen om EU's tilsagn om at lette strømmen af varer på tværs af grænserne, mindske handelsomkostningerne ved grænserne og forbedre det effektive samarbejde mellem medlemmerne om spørgsmål vedrørende lettelse af samhandelen og overholdelse af toldbestemmelserne;

5.  minder Kommissionen om dens tilsagn om at skabe et ægte digitalt indre marked, hvori lettelse af samhandelen inden for e-handel bør være et centralt element; understreger, at enhver erhvervsdrivende bør overholde standarder for toldprocedurer for at undgå smuthuller i toldprocedurerne, og anerkender, at eksisterende forenklede toldprocedurer, forudsat de er forenelige med bestemmelserne om sikkerhed og intellektuelle ejendomsrettigheder, ikke bør tages fra de erhvervsdrivende, f.eks. udbydere af kurertjenester for forsendelser af ringe værdi, der med EU-toldkodeksens bestemmelser vil blive underlagt normale toldprocedurer, hvilket kan udgøre bureaukrati og kan hæmme væksten på e-handelsområdet;

6.  opfordrer Kommissionen til at benytte sig af den mulighed, som den nuværende udformning af gennemførelsesforanstaltninger udgør, for at gøre en indsats for ovennævnte mål og omgående at afhjælpe eventuelle mangler i lovgivningen med henblik på at maksimere mulighederne for toldunionen;

7.  foreslår, at Kommissionen præciserer, at en toldskyld, der er opstået som følge af manglende overholdelse, også kan annulleres, hvis det med behørig dokumentation kan påvises, at der ikke er tale om forsøg på snyd, f.eks. i tilfælde af midlertidig oplagring og indførelse af ikke-EU-varer til Unionens toldområde;

8.  opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2017 at forelægge en foreløbig rapport med en grundig evaluering af EU’s toldpolitik (herunder en fuldstændig gennemgang af alle problemer, overlap, huller, uoverensstemmelser og forældede foranstaltninger, klager indgivet til toldmyndighederne og overtrædelser af EU-toldkodeksen, som er et resultat af fejl og huller i forordning (EU) nr. 952/2013 og er blevet afhjulpet siden 1. maj 2016) og til inden udgangen af 2021 at foretage et sundhedstjek, herunder en uafhængig konsekvensanalyse, med henblik på at sikre, at de lovgivningsmæssige rammer for EU's toldpolitik, herunder den nye EU-toldkodeks, er effektive, forholdsmæssige og egnede til formålet for både medlemsstaterne og de erhvervsdrivende;

9.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og Rådet.

(1) EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1.
(2) EUT L 343 af 29.12.2015, s. 1.
(3) EUT L 343 af 29.12.2015, s. 558.
(4) EUT L 69 af 15.3.2016, s. 1.
(5) EUT L 99 af 15.4.2016, s. 6.
(6) EUT L 181 af 29.6.2013, s. 15.

Juridisk meddelelse