Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2016/2151(DEC)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0150/2017

Indgivne tekster :

A8-0150/2017

Forhandlinger :

PV 26/04/2017 - 19
CRE 26/04/2017 - 19

Afstemninger :

PV 27/04/2017 - 5.12
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0143

Vedtagne tekster
PDF 567kWORD 125k
Torsdag den 27. april 2017 - Bruxelles Endelig udgave
Decharge 2015: EU's almindelige budget - Kommissionen og forvaltningsorganerne
P8_TA(2017)0143A8-0150/2017
Afgørelse
 Afgørelse
 Afgørelse
 Afgørelse
 Afgørelse
 Afgørelse
 Afgørelse
 Afgørelse
 Beslutning

1. Europa-Parlamentets afgørelse af 27. april 2017 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015, Sektion III – Kommissionen(2016/2151(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015(1),

–  der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2015 (COM(2016)0475 – C8-0269/2016)(2),

–  der henviser til Kommissionens beretning om opfølgning på decharge for regnskabsåret 2014 (COM(2016)0674) og de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2016)0338, SWD(2016)0339),

–  der henviser til Kommissionens årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport vedrørende EU-budgettet for 2015 (COM(2016)0446),

–  der henviser til Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2015 (COM(2016)0628), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2016)0322),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2015, med institutionernes svar(3), og Revisionsrettens særberetninger,

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(4) for regnskabsåret 2015 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 21. februar 2017 om decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2015 (05876/2017 – C8-0037/2017),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(5), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag IV,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0150/2017),

A.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union gennemfører budgettet og forvalter programmerne, og at den i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde gennemfører budgettet på eget ansvar i samarbejde med medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

1.  meddeler Kommissionen decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne, og i sin beslutning af 27. april 2017 om Revisionsrettens særberetninger i forbindelse med decharge til Kommissionen for regnskabsåret 2015(6);

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Rådet, Kommissionen og Revisionsretten samt til de nationale parlamenter og medlemsstaternes nationale og regionale revisionsinstitutioner og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

(1) EUT L 69 af 13.3.2015.
(2) EUT C 380 af 14.10.2016, s. 1.
(3) EUT C 375 af 13.10.2016, s. 1.
(4) EUT C 380 af 14.10.2016, s. 147.
(5) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0144.


2. Europa-Parlamentets afgørelse af 27. april 2017 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur for regnskabsåret 2015 (2016/2151(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015(1),

–  der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2015 (COM(2016)0475 – C8-0269/2016)(2),

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur for regnskabsåret 2015(3),

–  der henviser til Kommissionens beretning om opfølgning på decharge for regnskabsåret 2014 (COM(2016)0674) og de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2016)0338, SWD(2016)0339),

–  der henviser til Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2015 (COM(2016)0628), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2016)0322),

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur for regnskabsåret 2015, med organets svar(4),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(5) for regnskabsåret 2015 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 21. februar 2017 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2015 (05874/2017 – C8-0038/2017),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(6), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(7), særlig artikel 14, stk. 3,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1653/2004 af 21. september 2004 om standardfinansforordningen for forvaltningsorganer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(8), særlig artikel 66, stk. 1 og 2,

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/776/EU af 18. december 2013 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur og om ophævelse af afgørelse 2009/336/EF(9),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag IV,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0150/2017),

A.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union gennemfører budgettet og forvalter programmerne, og at den i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde gennemfører budgettet på eget ansvar i samarbejde med medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

1.  meddeler direktøren for Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganets budget for regnskabsåret 2015;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne, og i sin beslutning af 27. april 2017 om Revisionsrettens særberetninger i forbindelse med decharge til Kommissionen for regnskabsåret 2015(10);

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse, afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015, Sektion III – Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til direktøren for Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

(1) EUT L 69 af 13.3.2015.
(2) EUT C 380 af 14.10.2016, s. 1.
(3) EUT C 417 af 11.11.2016, s. 2.
(4) EUT C 449 af 1.12.2016, s. 51.
(5) EUT C 380 af 14.10.2016, s. 147.
(6) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(7) EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.
(8) EUT L 297 af 22.9.2004, s. 6.
(9) EUT L 343 af 19.12.2013, s. 46.
(10) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0144.


3. Europa-Parlamentets afgørelse af 27. april 2017 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder for regnskabsåret 2015 (2016/2151(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015(1),

–  der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2015 (COM(2016)0475 – C8-0269/2016)(2),

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder for regnskabsåret 2015(3),

–  der henviser til Kommissionens beretning om opfølgning på decharge for regnskabsåret 2014 (COM(2016)0674) og de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2016)0338, SWD(2016)0339),

–  der henviser til Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2015 (COM(2016)0628), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2016)0322),

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder for regnskabsåret 2015, med organets svar(4),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(5) for regnskabsåret 2015 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 21. februar 2017 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2015 (05874/2017 – C8-0038/2017),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(6), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(7), særlig artikel 14, stk. 3,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1653/2004 af 21. september 2004 om standardfinansforordningen for forvaltningsorganer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(8), særlig artikel 66, stk. 1 og 2,

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/771/EU af 17. december 2013 om oprettelse af "Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder" og om ophævelse af afgørelse 2004/20/EF og afgørelse 2007/372/EF(9),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag IV,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0150/2017),

A.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union gennemfører budgettet og forvalter programmerne, og at den i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde gennemfører budgettet på eget ansvar i samarbejde med medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

1.  meddeler direktøren for Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganets budget for regnskabsåret 2015;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne, og i sin beslutning af 27. april 2017 om Revisionsrettens særberetninger i forbindelse med decharge til Kommissionen for regnskabsåret 2015(10);

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse, afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015, Sektion III – Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til direktøren for Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

(1) EUT L 69 af 13.3.2015.
(2) EUT C 380 af 14.10.2016, s. 1.
(3) EUT C 417 af 11.11.2016, s. 10.
(4) EUT C 449 af 1.12.2016, s. 61.
(5) EUT C 380 af 14.10.2016, s. 147.
(6) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(7) EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.
(8) EUT L 297 af 22.9.2004, s. 6.
(9) EUT L 341 af 18.12.2013, s. 73.
(10) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0144.


4. Europa-Parlamentets afgørelse af 27. april 2017 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer for regnskabsåret 2015 (2016/2151(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015(1),

–  der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2015 (COM(2016)0475 – C8-0269/2016)(2),

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer for regnskabsåret 2015(3),

–  der henviser til Kommissionens beretning om opfølgning på decharge for regnskabsåret 2014 (COM(2016)0674) og de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2016)0338, SWD(2016)0339),

–  der henviser til Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2015 (COM(2016)0628), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2016)0322),

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer for regnskabsåret 2015, med organets svar(4),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(5) for regnskabsåret 2015 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 21. februar 2017 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2015 (05874/2017 – C8-0038/2017),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(6), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(7), særlig artikel 14, stk. 3,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1653/2004 af 21. september 2004 om standardfinansforordningen for forvaltningsorganer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(8), særlig artikel 66, stk. 1 og 2,

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/770/EU af 17. december 2013 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed og Fødevarer og om ophævelse af afgørelse 2004/858/EF(9),

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/927/EU af 17. december 2014 om ændring af gennemførelsesafgørelse 2013/770/EU med henblik på ændring af "Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed og Fødevarer" til "Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer"(10),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag IV,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0150/2017),

A.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union gennemfører budgettet og forvalter programmerne, og at den i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde gennemfører budgettet på eget ansvar i samarbejde med medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

1.  meddeler direktøren for Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganets budget for regnskabsåret 2015;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne, og i sin beslutning af 27. april 2017 om Revisionsrettens særberetninger i forbindelse med decharge til Kommissionen for regnskabsåret 2015(11);

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse, afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015, Sektion III – Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til direktøren for Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

(1) EUT L 69 af 13.3.2015.
(2) EUT C 380 af 14.10.2016, s. 1.
(3) EUT C 417 af 11.11.2016, s. 2.
(4) EUT C 449 af 1.12.2016, s. 41.
(5) EUT C 380 af 14.10.2016, s. 147.
(6) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(7) EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.
(8) EUT L 297 af 22.9.2004, s. 6.
(9) EUT L 341 af 18.12.2013, s. 69.
(10) EUT L 363 af 18.12.2014, s. 183.
(11) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0144.


5. Europa-Parlamentets afgørelse af 27. april 2017 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd for regnskabsåret 2015 (2016/2151(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015(1),

–  der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2015 (COM(2016)0475 – C8-0269/2016)(2),

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd for regnskabsåret 2015(3),

–  der henviser til Kommissionens beretning om opfølgning på decharge for regnskabsåret 2014 (COM(2016)0674) og de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2016)0338, SWD(2016)0339),

–  der henviser til Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2015 (COM(2016)0628), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2016)0322),

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd for regnskabsåret 2015, med organets svar(4),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(5) for regnskabsåret 2015 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 21. februar 2017 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2015 (05874/2017 – C8-0038/2017),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(6), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(7), særlig artikel 14, stk. 3,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1653/2004 af 21. september 2004 om standardfinansforordningen for forvaltningsorganer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(8), særlig artikel 66, stk. 1 og 2,

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/779/EU af 17. december 2013 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd og om ophævelse af afgørelse 2008/37/EF(9),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag IV,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0150/2017),

A.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union gennemfører budgettet og forvalter programmerne, og at den i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde gennemfører budgettet på eget ansvar i samarbejde med medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

1.  meddeler direktøren for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganets budget for regnskabsåret 2015;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne, og i sin beslutning af 27. april 2017 om Revisionsrettens særberetninger i forbindelse med decharge til Kommissionen for regnskabsåret 2015(10);

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse, afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015, Sektion III – Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til direktøren for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

(1) EUT L 69 af 13.3.2015.
(2) EUT C 380 af 14.10.2016, s. 1.
(3) EUT C 417 af 11.11.2016, s. 9.
(4) EUT C 449 af 1.12.2016, s. 157.
(5) EUT C 380 af 14.10.2016, s. 147.
(6) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(7) EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.
(8) EUT L 297 af 22.9.2004, s. 6.
(9) EUT L 346 af 20.12.2013, s. 58.
(10) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0144.


6. Europa-Parlamentets afgørelse af 27. april 2017 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Forvaltningsorganet for Forskning for regnskabsåret 2015 (2016/2151(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015(1),

–  der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2015 (COM(2016)0475 – C8-0269/2016)(2),

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Forvaltningsorganet for Forskning for regnskabsåret 2015(3),

–  der henviser til Kommissionens beretning om opfølgning på decharge for regnskabsåret 2014 (COM(2016)0674) og de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2016)0338, SWD(2016)0339),

–  der henviser til Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2015 (COM(2016)0628), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2016)0322),

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Forvaltningsorganet for Forskning for regnskabsåret 2015, med organets svar(4),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(5) for regnskabsåret 2015 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 21. februar 2017 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2015 (05874/2017 – C8-0038/2017),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(6), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(7), særlig artikel 14, stk. 3,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1653/2004 af 21. september 2004 om standardfinansforordningen for forvaltningsorganer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(8), særlig artikel 66, stk. 1 og 2,

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/778/EU af 13. december 2013 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Forskning og om ophævelse af afgørelse 2008/46/EF(9),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag IV,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0150/2017),

A.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union gennemfører budgettet og forvalter programmerne, og at den i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde gennemfører budgettet på eget ansvar i samarbejde med medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

1.  meddeler direktøren for Forvaltningsorganet for Forskning decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganets budget for regnskabsåret 2015;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne, og i sin beslutning af 27. april 2017 om Revisionsrettens særberetninger i forbindelse med decharge til Kommissionen for regnskabsåret 2015(10);

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse, afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015, Sektion III – Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til direktøren for Forvaltningsorganet for Forskning, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

(1) EUT L 69 af 13.3.2015.
(2) EUT C 380 af 14.10.2016, s. 1.
(3) EUT C 417 af 11.11.2016, s. 11.
(4) EUT C 449 af 1.12.2016, s. 230.
(5) EUT C 380 af 14.10.2016, s. 147.
(6) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(7) EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.
(8) EUT L 297 af 22.9.2004, s. 6.
(9) EUT L 346 af 20.12.2013, s. 54.
(10) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0144.


7. Europa-Parlamentets afgørelse af 27. april 2017 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk for regnskabsåret 2015 (2016/2151(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015(1),

–  der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2015 (COM(2016)0475 – C8-0269/2016)(2),

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk for regnskabsåret 2015(3),

–  der henviser til Kommissionens beretning om opfølgning på decharge for regnskabsåret 2014 (COM(2016)0674) og de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2016)0338, SWD(2016)0339),

–  der henviser til Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2015 (COM(2016)0628), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2016)0322),

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk for regnskabsåret 2015, med organets svar(4),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(5) for regnskabsåret 2015 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 21. februar 2017 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2015 (05874/2017 – C8-0038/2017),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(6), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(7), særlig artikel 14, stk. 3,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1653/2004 af 21. september 2004 om standardfinansforordningen for forvaltningsorganer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(8), særlig artikel 66, stk. 1 og 2,

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/801/EU af 23. december 2013 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk og om ophævelse af afgørelse 2007/60/EF som ændret ved afgørelse 2008/593/EF(9),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag IV,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0150/2017),

A.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union gennemfører budgettet og forvalter programmerne, og at den i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde gennemfører budgettet på eget ansvar i samarbejde med medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

1.  meddeler direktøren for Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganets budget for regnskabsåret 2015;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne, og i sin beslutning af 27. april 2017 om Revisionsrettens særberetninger i forbindelse med decharge til Kommissionen for regnskabsåret 2015(10);

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse, afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015, Sektion III – Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til direktøren for Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

(1) EUT L 69 af 13.3.2015.
(2) EUT C 380 af 14.10.2016, s. 1.
(3) EUT C 417 af 11.11.2016, s. 11.
(4) EUT C 449 af 1.12.2016, s. 219.
(5) EUT C 380 af 14.10.2016, s. 147.
(6) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(7) EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.
(8) EUT L 297 af 22.9.2004, s. 6.
(9) EUT L 352 af 24.12.2013, s. 65.
(10) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0144.


8. Europa-Parlamentets afgørelse af 27. april 2017 om afslutning af regnskaberne for Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015, Sektion III - Kommissionen (2016/2151(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015(1),

–  der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2015 (COM(2016)0475 – C8-0269/2016)(2),

–  der henviser til Kommissionens beretning om opfølgning på decharge for regnskabsåret 2014 (COM(2016)0674) og de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2016)0338, SWD(2016)0339),

–  der henviser til Kommissionens årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport vedrørende EU-budgettet for 2015 (COM(2016)0446),

–  der henviser til Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2015 (COM(2016)0628), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2016)0322),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2015, med institutionernes svar(3), og Revisionsrettens særberetninger,

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(4) for regnskabsåret 2015 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 21. februar 2017 om decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2015 (05876/2017 – C8-0037/2017),

–  der henviser til Rådets henstilling af 21. februar 2017 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2015 (05874/2017 – C8-0038/2017),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(5), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(6), særlig artikel 14, stk. 2 og 3,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag IV,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0150/2017),

1.  godkender afslutningen af regnskaberne for Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne, og i sin beslutning af 27. april 2017 om Revisionsrettens særberetninger i forbindelse med decharge til Kommissionen for regnskabsåret 2015(7);

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet, Kommissionen og Revisionsretten samt til de nationale parlamenter og medlemsstaternes nationale og regionale revisionsinstitutioner og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

(1)1 EUT L 69 af 13.3.2015.
(2) EUT C 380 af 14.10.2016, s. 1.
(3) EUT C 375 af 13.10.2016, s. 1.
(4) EUT C 380 af 14.10.2016, s. 147.
(5) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(6) EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0144.


9. Europa-Parlamentets beslutning af 27. april 2017 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015, Sektion III - Kommissionen og forvaltningsorganerne (2016/2151(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015, Sektion III - Kommissionen,

–  der henviser til sine afgørelser om decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganernes budgetter for regnskabsåret 2015,

–  der henviser til artikel 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(1) ("finansforordningen") og Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget(2) (”gennemførelsesbestemmelserne”),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag IV,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0150/2017),

A.  der henviser til, at Europa står over for en tillidskrise vedrørende sine institutioner, og at denne situation, hvori hver enkelt EU-institution skal acceptere sin del af ansvaret, og som kræver, at Parlamentet er særligt omhyggelig i sin kontrol af Kommissionens regnskab;

B.  der henviser til, at EU-institutionerne og medlemsstaterne bør forbedre deres kommunikationspolitik for på behørig vis at informere borgerne om resultaterne af Unionens budget og deres merværdi;

C.  der henviser til, at Parlamentet skal udvise et stærkt engagement i EU-borgernes bekymringer om, hvor Unionens budget anvendes, og hvordan Unionen beskytter sine interesser;

D.  der henviser til, at EU-institutionerne bør arbejde hen imod et robust og modstandsdygtigt EU-budgetsystem, der ikke alene er fleksibelt, men også smidigt i både stabile og turbulente tider;

E.  der henviser til, at samhørighedspolitikken tilfører en klar merværdi ved at forbedre borgernes livskvalitet i Europa, idet den er en central politik for solidaritet og en vigtig kilde til offentlige investeringer;

F.  der henviser til, at EU-institutionerne er nødt til at opbygge en klar forståelse og blive enige om, hvilke europæiske politiske prioriteter og offentlige goder der bør finansieres først for at håndtere vore borgeres bekymringer og lukke hullerne i vore politikker;

G.  der henviser til, at Unionens udgifter, selv om de er begrænset til 1 % af Unionens BNI, er et vigtigt instrument til at nå politiske mål på EU-plan ved hjælp af den europæiske merværdi og i gennemsnit udgør 1,9 % af EU-medlemsstaternes samlede offentlige udgifter;

H.  der henviser til, at selv om de procentsatser, der indgår i Unionens budget som a) en del af medlemsstaternes overordnede samlede udgifter og b) den del af budgettet, der ikke er bogført/anvendt forkert/gået til spilde, er små, er de faktisk involverede beløb betydelige og berettiger således en indgående kontrol;

I.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde har det endelige ansvar for gennemførelsen af Unionens budget, mens medlemsstaterne er forpligtede til at samarbejde oprigtigt med Kommissionen om at sikre, at bevillingerne anvendes i overensstemmelse med principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning;

J.  der henviser til, at når Parlamentet meddeler Kommissionen decharge, kontrollerer det, om midlerne er blevet anvendt korrekt, og om de politiske mål er blevet opfyldt;

Budget, programmeringsperioder og politiske prioriteter

1.  bemærker, at den nuværende flerårige finansielle ramme, som har en varighed på syv år, ikke synkroniseres med Parlamentets og Kommissionens femårige mandatperiode, og at dette også skaber uoverensstemmelser mellem budgettet for regnskabsåret og dechargeprocessen herfor; påpeger endvidere, at den tiårige strategiske planlægningscyklus og Europa 2020-strategien heller ikke er afstemt med den syvårige cyklus for forvaltningen af Unionens budget; er af den opfattelse, at dette er en af årsagerne til en væsentlig mangel i Unionens politiske ledelse, eftersom Parlamentet og Kommissionen er bundet af tidligere aftaler om politiske mål og finanser, der kunne give det indtryk, at valget til Europa-Parlamentet er irrelevant i denne forbindelse;

2.  bemærker, at Unionens budget i 2015 skulle støtte opfyldelsen af målene for to forskellige langsigtede politiske programmer, nemlig

   a) Europa 2020-strategien på den ene side og
   b) de ti politiske prioriteter opstillet af Jean-Claude Juncker på den anden side,

men samtidig også håndtere en række krisesituationer: flygtninge, manglende sikkerhed i Europa og i dets nabolande, finansiel ustabilitet i Grækenland og de økonomiske konsekvenser af det russiske eksportforbud samt de langvarige virkninger af den finansielle krise og dens strukturelle konsekvenser af arbejdsløshed, fattigdom og ulighed;

3.  bemærker, at Unionens politikker kan have forskellige kort-, mellemlang- og langsigtede mål, hvis gennemførelse ikke nødvendigvis kan bestemmes af en enkelt flerårig finansiel ramme; mener, at der bør tages højde for en ny balance mellem fastsættelse af politiske dagsordener, politikgennemførelse og de finansielle rammer;

4.  beklager, at de midlertidige budgetordninger ikke tilvejebringer det ideelle system til at omsætte sociale og politiske ambitioner til nyttige operationelle mål for udgiftsprogrammer og -ordninger;

5.  påpeger, at der i 2020 vil være mulighed for at bringe den langsigtede strategi og politikudformning i overensstemmelse med budgetcyklussen, og henstiller, at der bør drages nytte af denne mulighed;

6.  er bekymret over, at andelen af klimarelaterede udgifter fra Unionens budget kun var 17,3 % i 2015 og kun 17,6 % i gennemsnit for perioden 2014-2016 ifølge Revisionsretten(3), mens målet var at opnå mindst 20 % i løbet af regnskabsperioden; understreger derfor, at der ifølge Revisionsretten er en alvorlig risiko for, at målet på 20 % ikke kan nås uden en større indsats for at bekæmpe klimaændringer;

7.  påpeger desuden, at 20 % af de klimarelaterede udgifter blev vedtaget inden Parisaftalen; er overbevist om, at der bør gøres en yderligere indsats for at gøre Unionens budget endnu mere klimavenligt; fremhæver endvidere, at revisionen af den flerårige finansielle ramme skaber en glimrende mulighed for at sikre, at målet på 20 % af udgifterne til klimarelaterede foranstaltninger nås, og for at muliggøre en eventuel forhøjelse af denne tærskel i overensstemmelse med de internationale forpligtelser, som EU påtog sig under COP 21;

8.  glæder sig over den resultatbaserede budgetlægning, som Kommissionen har iværksat; mener, at EU-budgettet bør være mere effektivt og mere virkningsfuldt end nogensinde tidligere som følge af de knappe finansielle ressourcer; beklager imidlertid, at Kommissionen hovedsageligt fokuserer på output i stedet for på resultater;

Foranstaltninger, der skal træffes

9.  tilslutter sig det forslag, som Revisionsretten fremsatte i sit baggrundsnotat af 28. oktober 2016 om midtvejsgennemgangen af den flerårige finansielle ramme (punkt 39 og 40), om at det er tid for Kommissionen til at undersøge andre muligheder, f.eks.:

   et løbende budgetteringsprogram med en planlægningshorisont på fem år, klausul(er) om revision af mål og politikker og et løbende evalueringsprogram
   fastsættelse af varigheden af programmer og ordninger på grundlag af politiske behov frem for længden af den finansielle planlægningsperiode, krav til medlemsstaterne og Kommissionen om, at de skal fremlægge velbegrundede behov for a) EU-støtte og b) opnåelse af resultater, inden udgifterne fastsættes;

10.  opfordrer Kommissionen til at sætte de forslag, som Revisionsretten fremsatte i punkt 39 og 40 i sit ovennævnte baggrundsnotat af 28. oktober 2016, og anbefalingerne fra Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter på dagsordenen for det næste ekspertmøde om et resultatorienteret budget for at forberede den næste konference om initiativet til et resultatorienteret EU-budget, hvor de politikområder, inden for hvilke Unionens budget bør anvendes, drøftes, inden der træffes en beslutning om den finansielle ramme;

11.  tilslutter sig alle Revisionsrettens anbefalinger i dens særberetning nr. 31/2016 og især, at Kommissionen bør undersøge alle muligheder, herunder midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme og revisionen af visse retsgrundlag, for at sikre en reel omlægning i retning af en øget klimaindsats; opfordrer Revisionsretten til at udarbejde en opfølgningsrapport om de klimarelaterede udgifter i EU-budgettet inden udgangen af 2018;

12.  opfordrer Kommissionen til at gøre større brug af mulighederne for så vidt angår resultatreserven inden for den gældende retlige ramme med henblik på at skabe et ægte finansielt incitament til effektivt at forbedre den finansielle forvaltning i praksis; anmoder endvidere om, at resultatreserven som et instrument styrkes ved at øge den præstationsafhængige komponent inden for den næste lovgivningsmæssige ramme;

13.  opfordrer Kommissionen til at fokusere sine prioriteter på en vellykket gennemførelse af Europa 2020-strategien ved hjælp af det europæiske semesters instrumenter;

14.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde forslag til politiske prioriteter for den finansielle periode, der indledes i 2021, og til at forelægge teksten for Europa-Parlamentet på et tidligt tidspunkt;

15.  beklager, at Kommissionen ikke foretog en fuldstændig gennemgang af Europa 2020-strategien for at sikre gennemførelsen heraf inden for rammerne af den strategiske dagsorden for Unionen i en tid med forandringer, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd i juni 2014, hvilket tilstræbes inden for denne dagsorden;

16.  opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til Parisaftalen og til øjeblikkeligt at forhøje det klimarelaterede udgiftsmål i EU-budgettet fra 20 % til 30 %;

17.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde kommende EU-budgetter med henblik på at gøre dem mere effektive og virkningsfulde og til at bringe disse i bedre overensstemmelse med målene i Europa 2020-strategien, Unionens klimamål og Unionens internationale forpligtelser;

Skyggebudgetter

18.  påpeger, at mange finansielle mekanismer, der støtter Unionens politikker, ikke er direkte finansieret over Unionens budget eller opført på Unionens balance, hvilket bl.a. omfatter den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet, den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme, den fælles afviklingsmekanisme, Den Europæiske Investeringsfond og – i tilknytning hertil – Den Europæiske Investeringsbank;

19.  bemærker, at andre mekanismer er delvis opført på Unionens balance, f.eks. blandingsfaciliteterne og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer;

20.  påpeger, at den øgede anvendelse af finansielle instrumenter hovedsagelig består af lån, egenkapitalinstrumenter, garantier og risikodelingsinstrumenter under indirekte forvaltning for perioden 2014-2020, og påpeger yderligere, at Den Europæiske Investeringsbank-Gruppe forvalter næsten alle de finansielle instrumenter under indirekte forvaltning; mener ikke, at der er tilstrækkeligt mange tilgængelige oplysninger til at vurdere, hvad disse instrumenter har tilvejebragt, især med hensyn til deres sociale og miljømæssige konsekvenser; understreger, at finansielle instrumenter kan supplere tilskud, men ikke bør erstatte dem;

21.  beklager, at den stigende anvendelse af sådanne finansielle instrumenter samt de finansielle instrumenter under delt forvaltning (de finansieringstekniske instrumenter) udgør en større risiko for ikke alene EU-budgettet, som fortsat er et troværdigt instrument og tilstrækkeligt for både nuværende og fremtidige mål, men også for ansvarligheden og samordningen af Unionens politikker og operationer; understreger, at en udvidelse af anvendelsen af finansielle instrumenter bør gå forud for en omfattende evaluering af deres resultater, bedrifter og effektivitet; påpeger, at Revisionsrettens særberetninger(4) angiver, at de finansielle instrumenter ikke virker som forventet og/eller er overdimensionerede og/eller er resultatløse med hensyn til at tiltrække privat kapital;

22.  advarer Kommissionen om, at de finansielle instrumenter eller finansieringsaftaler ikke nødvendigvis er bundet af Unionens politiske målsætninger og mål og kan finansiere projekter, der ikke er i overensstemmelse med Unionens forpligtelser;

23.  påpeger, at oprettelsen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer har påvirket udskydelsen af iværksættelsen af Connecting Europe-faciliteten, og at Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer også vil påvirke anvendelsen af visse andre finansielle instrumenter;

Foranstaltninger, der skal træffes

24.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå foranstaltninger med henblik på at gøre Unionens støtteordninger for gennemførelsen af EU-budgettet – som på nuværende tidspunkt omfatter forskellige værktøjer og kombinationer mellem disse som f.eks. programmer, struktur- og investeringsfondene, trustfonde, strategiske investeringsfonde, garantifonde, faciliteter, finansielle instrumenter, makrofinansielle bistandsinstrumenter osv., klarere, enklere, mere sammenhængende og bedre rustet til at sikre tilstrækkelig gennemsigtighed, ansvarlighed, resultater og offentlig forståelse af, hvordan Unionens politikker finansieres, og hvilke fordele de medfører; beklager, at forslaget til en ny finansforordning fra september 2016 ikke adresserer disse problemer på en hensigtsmæssig måde;

25.  opfordrer Kommissionen til at reevaluere den forudgående vurdering af Connecting Europe-facilitetens låneinstrument i lyset af oprettelsen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og til også at forelægge Parlamentet en undersøgelse af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringers indvirkning på andre EU-programmer og finansielle instrumenter;

26.  anmoder Revisionsretten om at evaluere bidraget fra de finansielle instrumenter og finansieringsordninger (som anført i punkt 24) til Europa 2020-strategien; opfordrer Kommissionen til at træffe alle relevante foranstaltninger til at sikre, at de finansielle instrumenter og finansieringsordninger er forenelige med Unionens strategi og målsætninger samt de forpligtelser, som Unionen har påtaget sig;

27.  glæder sig over, at kommissær Oettinger på lang sigt agter at bringe de forskellige skyggebudgetter tilbage i Unionens budget; mener, at dette i meget høj grad vil øge den demokratiske ansvarlighed; er af den faste overbevisning, at dette problem bør løses så hurtigt som muligt, dog senest inden udgangen af den næste finansielle programmeringsperiode; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en meddelelse om dette spørgsmål inden november 2017;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

28.  beklager, at efterslæbet i anvendelsen af strukturfondene for 2007-2013 er betydeligt; noterer sig, at ved udgangen af 2015 var udbetalingen af 10 % af det samlede beløb på 446,2 mia. EUR til samtlige godkendte operationelle programmer stadig udestående;

29.  understreger, at denne situation rent faktisk kan udgøre en betydelig udfordring og underminere effektiviteten af europæiske struktur- og investeringsfonde, eftersom det EU-bidrag, der ikke er gjort krav på, sammen med den krævede medfinansiering, i visse medlemsstater overstiger 15 % af de samlede offentlige udgifter, når de sidste to finansielle rammer, 2007-2013 og 2014-2020, tages i betragtning;

30.  bemærker med bekymring, at ved udgangen af 2015 tegnede fem medlemsstater (Den Tjekkiske Republik, Italien, Spanien, Polen og Rumænien) og primære støttemodtagere sig for over halvdelen af de uudnyttede forpligtelsesbevillinger til strukturfondene, som ikke har ført til betalinger for programmeringsperioden 2007-2013, og at årsagerne til denne forsinkelse er forskellige: manglende kapacitet og administrativ bistand, manglende nationale midler til medfinansiering af Unionens operationer, forsinkelser i forbindelse med indgivelsen af regionale programmer for den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 osv.;

31.  påpeger, at et nyt element i denne flerårige finansielle ramme er, at uudnyttede beløb under betalingsloftet og forpligtelsesloftet automatisk øger fleksibiliteten for de efterfølgende år;

32.  understreger, at omfanget af forpligtelser var større i 2015 end i noget tidligere år og lå lige under det samlede loft (97,7 % af det disponible beløb);

33.  påpeger, at tre fjerdedele af aktionsudgifterne i 2015 gik til ordninger, der fungerede under reglerne for den foregående flerårige finansielle ramme, dvs. støtte til landbrugere i 2014, samhørighedsprojekter og forskningsprojekter under det syvende rammeprogram, der blev indledt i 2007;

34.  finder det uacceptabelt, at mindre end 20 % af de nationale myndigheder, der er ansvarlige for de europæiske struktur- og investeringsfonde, bortset fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne , ved udgangen af 2015 var blevet udpeget af medlemsstaterne; mener, at disse udpegelser er en forudsætning for, at medlemsstaternes myndigheder kan indsende udgiftsoversigter til Kommissionen; mener, at de betydelige nye elementer, der er indført for perioden 2014-2020, medfører administrative vanskeligheder til trods for bestræbelserne på at opnå forenkling;

35.  påpeger, at vanskeligheder med færdiggørelsen af procedurerne for overensstemmelsesvurdering af det nye forvaltnings- og kontrolsystem, som generelt finder sted i begyndelsen af programmeringsperioden, er en alvorlig årsag til forsinkelser i udnyttelsen;

36.  bemærker, at den globale økonomiske recession, som har direkte følger i form af budgetstramningsforanstaltninger, som anvendes på offentlige budgetter, og vanskeligheder med at skaffe intern finansiering også er en vigtig faktor, der forsinker udnyttelsen;

37.  beklager dybt, at der som konsekvens heraf er risiko for, at forsinkelserne i budgetgennemførelsen for programmeringsperioden 2014-2020 vil blive større, end de var under perioden 2007-2013; frygter, at den kommende flerårige finansielle ramme kan begynde med et hidtil uset højt niveau af uindfriede forpligtelser ("RAL"), som kan være til fare for forvaltningen af EU-budgettet i de første år; forventer, at Kommissionen har lært af dette, således at lignende forsinkelser kan undgås i fremtiden;

38.  bemærker, at Kommissionen i marts 2015 vedtog en betalingsplan, hvori der fremlægges kortsigtede foranstaltninger til at reducere niveauet af ubetalte regninger, men påpeger, at selv om disse foranstaltninger har til formål at forbedre kortsigtet likviditetsstyring, kræver det et langsigtet perspektiv at tackle det store omfang af udestående forpligtelser og en omhyggelig evaluering af de underliggende årsager (administrative og operationelle vanskeligheder, makroøkonomiske begrænsninger osv.) med henblik på at udarbejde en effektiv strategi, således at de ikke forekommer i fremtiden;

39.  understreger, at aktiveringen af artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union kunne skabe problemer med hensyn til den måde, EU-budgettet forvaltes på, navnlig hvad angår betalingerne; påpeger, at det er nødvendigt at dække dette afgørende element i alle midlertidige eller endelige aftaler med en udtrædende medlemsstat;

Foranstaltninger, der skal træffes

40.  anmoder om, at Kommissionen træffer foranstaltninger til nøje at overholde regler og tidsplaner vedrørende udestående forpligtelser, herunder:

   i) afslutning og frigørelse af programmerne for 2007-2013
   ii) korrekt anvendelse af nettokorrektioner på samhørighedsområdet
   iii) en reduktion af omfanget af kontante midler hos tilsynsførende, og
   iv) udarbejdelse af betalingsplaner og prognoser, hvis udestående forpligtelser er betydelige;

41.  anmoder endnu en gang om, at Kommissionen årligt udarbejder et ajourført langsigtet likviditetsoverslag, som spænder over en syv- til tiårig tidshorisont, og som omfatter budgetlofter, betalingsbehov, kapacitetsbegrænsninger og potentielle frigørelser for bedre at matche betalingsbehov og de midler, der er til rådighed;

42.  anmoder om, at Kommissionen hurtigst muligt, i betragtning af den dårlige situation, som flere medlemsstater nu befinder sig i, i sin budgetmæssige og økonomiske forvaltning tager hensyn til de kapacitetsmæssige begrænsninger og de særlige socioøkonomiske forhold i visse medlemsstater; opfordrer Kommissionen til at benytte alle tilgængelige instrumenter gennem teknisk bistand og det nye strukturreformstøtteprogram til at støtte disse medlemsstater for at undgå, at midlerne underudnyttes, og for at øge udnyttelsesgraden, navnlig i forbindelse med de europæiske struktur- og investeringsfonde;

43.  gentager behovet for forenkling og klarhed i reglerne og procedurerne på både EU-plan og nationalt plan for at lette adgangen til EU-midler for støttemodtagerne og for at sikre en forsvarlig forvaltning af disse midler i de administrative tjenester; mener, at en forenkling vil bidrage til hurtig tildeling af midler, højere udnyttelsesgrader, øget effektivitet og gennemsigtighed, færre fejl i gennemførelsen og kortere betalingsperioder; mener, at det er nødvendigt at finde en balance mellem forenklingen og stabiliteten af regler, procedurer og kontroller; bemærker, at det under alle omstændigheder er en nødvendig forudsætning for en vellykket gennemførelse at give ansøgere og støttemodtagere tilstrækkelig information og retningslinjer;

44.  opfordrer Kommissionen til at afstå fra nye nedskæringer af den tekniske bistand, som den har til rådighed, og til at udarbejde en handlingsplan for en effektiv og rettidig udnyttelse med særlig vægt på de medlemsstater og regioner, der halter bagefter og har lave udnyttelsesgrader;

Finansieringstekniske instrumenter

45.  beklager, at kun 75 %(5) af bidragene til de finansieringstekniske instrumenter for programmeringsperioden 2007-2013 var blevet udbetalt til de endelige støttemodtagere ved udgangen af 2015 ved delt forvaltning (57 % udbetalt ved udgangen af 2014 og 37 % udbetalt ved udgangen af 2012), og at kontantbeholdningen i finansielle instrumenter under indirekte forvaltning fortsat er høj (1,3 mia. EUR i 2015, 1,3 mia. EUR i 2014, 1,4 mia. EUR i 2013);

46.  bemærker med bekymring, at uudnyttede beløb i finansielle instrumenter fortsat er forholdsvis høje, hvoraf 80 % af dem var koncentreret i fem medlemsstater ved udgangen af 2014 (hvoraf Italien tegnede sig for 45 % af det samlede beløb); mener, at Kommissionen bør foretage en grundig vurdering af disse instrumenter inden udgangen af 2018 for at afgøre, om de bør overføres til den næste finansielle programmeringsperiode;

47.  anmoder Kommissionen om at inddrive de uudnyttede kontantbeløb i finansielle instrumenter under delt forvaltning og de resterende uudnyttede midler i finansielle instrumenter under indirekte forvaltning vedrørende tidligere flerårige finansielle rammer, hvis støtteberettigelsesperiode er udløbet;

Revisionsrettens revisionserklæring

48.  glæder sig over, at Revisionsretten afgiver en blank erklæring om rigtigheden af regnskabet for 2015, således som den har gjort siden 2007, og at Revisionsretten konkluderede, at indtægterne var uden væsentlig fejlforekomst i 2015, og bemærker med tilfredshed, at de forpligtelser, der ligger til grund for regnskabet for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2015, i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige;

49.  beklager dybt, at betalingerne for 22. år i træk er væsentligt fejlbehæftede som følge af, at overvågnings- og kontrolsystemerne kun er delvis effektive;

50.  beklager til trods for en forbedring, at betalingerne er behæftet med en mest sandsynlig fejlprocent på 3,8 %; minder om, at den mest sandsynlige fejlprocent for betalinger i regnskabsåret 2014 blev anslået til 4,4 %, i regnskabsåret 2013 til 4,7 %, i regnskabsåret 2012 til 4,8 % og i regnskabsåret 2011 til 3,9 %;

51.  understreger, at selv om situationen er blevet forbedret i de seneste år, er den mest sandsynlige fejlprocent stadig betydeligt over væsentlighedstærsklen på 2 %; understreger, at hvis Kommissionen, medlemsstaternes myndigheder eller de uafhængige revisorer havde udnyttet alle de disponible oplysninger, kunne de have forhindret eller opdaget og korrigeret en betydelig del af fejlene, før der blev foretaget betaling; kan ikke acceptere, at tilgængelige oplysninger ikke anvendes til at reducere antallet af fejl; er af den faste overbevisning, at medlemsstaterne spiller en afgørende rolle i denne henseende; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at anvende alle tilgængelige oplysninger til at forhindre, opdage og korrigere eventuelle fejl og til at handle i overensstemmelse hermed;

52.  beklager, at retsgrundlaget for den fælles landbrugspolitik blev ændret i 2015, og at Revisionsretten derfor ikke længere medtager krydsoverensstemmelse i sin efterprøvning af transaktioner, hvilket gør sammenligningen med det tidligere regnskabsår mere vanskelig; bemærker, at i 2014 bidrog disse fejl med 0,6 procentpoint til den samlede anslåede fejlforekomst for området "Naturressourcer" under udgiftsområde 2 i den flerårige finansielle ramme, mens deres årlige bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst var på mellem 0,1 og 0,2 procentpoint i perioden 2011-2014;

53.  bemærker med bekymring, at hvis de korrigerende foranstaltninger, der er truffet af medlemsstaterne og Kommissionen, ikke var blevet anvendt på de betalinger, som Revisionsretten reviderede, ville den samlede anslåede fejlprocent have været 4,3 % i stedet for 3,8 %;

54.  bemærker, at forvaltningsmetoden har en begrænset indvirkning på fejlforekomsten, eftersom Revisionsretten finder næsten samme anslåede fejlforekomst under delt forvaltning med medlemsstaterne (4,0 %) og de udgifter, der forvaltes direkte af Kommissionen (3,9 %);

55.  påpeger, at Revisionsretten fandt de højest anslåede fejlforekomster i udgifterne under "Økonomisk, social og territorial samhørighed" (5,2 %) og "Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse" (4,4 %), mens "Administrative udgifter" havde den laveste anslåede fejlforekomst (0,6 %); understreger, at fejl i almindelighed ikke udgør svig; henstiller, at Revisionsretten bør tage initiativ til en særberetning, der undersøger og sammenligner disse områder med henblik på at udarbejde et præcist dokument om "bedste praksis";

56.  bemærker, at de forskellige risikomønstre for refusionsordninger og rettighedsbaserede ordninger har haft stor indflydelse på forekomsten af fejl på de forskellige udgiftsområder; bemærker, at på de områder, hvor Unionen godtgør støtteberettigede omkostninger vedrørende støtteberettigede aktiviteter på grundlag af støttemodtagernes omkostningsanmeldelser, er fejlforekomsten på 5,2 %, mens fejlfrekvensen er 1,9 % på de områder, hvor der ikke godtgøres omkostninger, men foretages betaling, når bestemte betingelser er opfyldt; henstiller, at Revisionsretten bør undersøge og sammenligne disse områder med henblik på at færdiggøre en særberetning om "bedste praksis";

Årlig forvaltnings- og effektivitetsrapport: resultater på forvaltningsområdet og Kommissionens interne styringsværktøjer

57.  bemærker, at i forhold til situationen i 2014 er det risikobehæftede beløb i betalinger, som fastlagt af Kommissionen i 2015 i sin årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport vedrørende EU-budgettet for 2015 (COM(2016)0446), faldet med ca. 10 %, hvilket især skyldes nedsættelsen af det risikobehæftede beløb, der er indberettet på landbrugsområdet;

58.  understreger, at Kommissionen erkender, at udgifterne er væsentligt fejlbehæftede, idet den i sin årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport for 2015, viser det risikobehæftede beløb som et interval fra 3,3 til 4,5 mia. EUR, hvilket svarer til mellem 2,3 % og 3,1 % af betalingerne; bemærker, at Kommissionen anslår, at den i de kommende år vil afdække og rette op på fejl svarende til mellem 2,1 og 2,7 mia. EUR;

59.  er enig med Revisionsretten i, at Kommissionens metode til vurdering af dets risikobehæftede beløb er blevet forbedret i årenes løb, men at enkelte generaldirektoraters anslåede niveau for regelstridige udgifter ikke er baseret på en konsekvent metode (jf. navnlig punkt 1.38 i Revisionsrettens årsberetning for 2015); henstiller, at denne praksis bør reguleres og standardiseres så hurtigt som muligt;

60.  konstaterer, at Kommissionen trods forbedringer ikke har fjernet risikoen for, at de korrigerende foranstaltningers effekt ansættes for højt;

61.  påpeger især det forhold, at Kommissionens generaldirektorater i mere end tre kvartaler i 2015 baserede deres skøn over risikobeløbet på data fra de nationale myndigheder, mens det fremgår af de årlige aktivitetsrapporter fra Kommissionens berørte generaldirektorater Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (GD AGRI) og Generaldirektorat for Regionalpolitik og Bypolitik (GD REGIO), at pålideligheden af medlemsstaternes kontrolrapporter fortsat er en udfordring, selv om medlemsstaternes rapportering af data er blevet bedre; finder det uacceptabelt, at medlemsstaterne ikke samarbejder på loyal vis med Kommissionen vedrørende kontrolrapporterne og pålideligheden af disse;

62.  understreger, at kontrolbyrden for slutbrugerne ville falde, hvis tilgangen med én enkelt revision blev fulgt, i hvilket tilfælde en europæisk revision ikke ville blive foretaget særskilt, men bygge på nationale revisioner; bemærker at et sådant fortsat ansvarsforhold imidlertid kun er muligt, hvis de nationale revisioner er tilstrækkelige, og hvis Kommissionen og medlemsstaterne enes om principperne og fortolkningerne; opfordrer Kommissionen til at være proaktiv omkring dette spørgsmål ved at offentliggøre retningslinjer;

63.  mener, at meddelelse af decharge bør afhænge af de nødvendige forbedringer i den finansielle forvaltning på medlemsstatsniveau; påpeger i denne forbindelse instrumentet nationale erklæringer, som kunne bidrage til at opnå større ansvarlighed og ejerskab på nationalt plan;

64.  påpeger, at det som følge af den særlige flerårige programmering og ophobningen af komplekse regionale, nationale og EU-regler, der finder anvendelse på budgetproceduren, og eftersom fejl kan korrigeres mere end ti år, efter at de er indtruffet, er kunstigt at basere den anslåede effekt af fremtidige korrektioner på grundlag af de registrerede korrektioner i de seneste seks år;

65.  understreger i denne forbindelse, at hvis Kommissionen var sikker på effektiviteten af sin korrigerende effekt, burde generaldirektørerne ikke fremsætte finansielle forbehold i deres årlige aktivitetsrapporter;

66.  påpeger, at Kommissionen rapporterer(6) om gennemførte finansielle korrektioner og inddrivelser for i alt 3,9 mia. EUR; bemærker, at Revisionsretten har kategoriseret dem i tre kategorier: 1,2 mia. EUR i form af korrektioner og inddrivelser ved kilden, som blev gennemført inden Kommissionen godkendte udgifter (for landbrug, samhørighed og direkte/indirekte forvaltning), 1,1 mia. EUR i medlemsstaters tilbagetrækninger, som er blevet gennemført, efter at udgifterne er blevet godkendt, ved at erstatte ikke-støtteberettigede beløb med nye samhørighedsprojekter, 1,6 mia. EUR i nettokorrektioner (for landbrug og direkte/indirekte forvaltning);

67.  understreger, at hvor der er en høj risiko for regelstridighed, er det bedste praksis at drøfte risikoen og kvantificere graden af den og dens sandsynlige virkning; beklager, at Kommissionens rapportering om dette emne lægger betydelig vægt på "korrigerende effekt" snarere end på kvantificering og analyse af karakteren af de fejl, den finder, og iværksættelse af relevante forebyggende foranstaltninger til at undgå sådanne fejl; påpeger navnlig, at Kommissionens meddelelser om beskyttelse af Unionens budget ikke indeholder noget skøn over omfanget af uregelmæssigheder i oprindelige eller i godkendte anmodninger om godtgørelse;

68.  er enig i det synspunkt, som Revisionsretten gav udtryk for i sin særberetning nr. 27/2016 om, at den sondring, der blev indført i Kinnock-Prodi-reformen mellem kommissærernes politiske ansvar og generaldirektørernes operationelle ansvar, betyder, at det ikke altid er blevet præciseret, om "politisk ansvar" omfatter et ansvar for generaldirektoraternes budgetgennemførelse eller er adskilt fra det (jf. punkt 5 i resuméet i Revisionsrettens særberetning nr. 27/2016);

69.  påpeger, at kommissærkollegiet ikke påtager sig ansvaret for årsregnskabet ved at udarbejde et forord eller en redegørelse fra formanden eller kommissæren med ansvar for budget, og at Kommissionen ikke udarbejder en årlig erklæring om styring eller om intern kontrol, i overensstemmelse med bedste praksis og den almindelige praksis i medlemsstaterne;

Foranstaltninger, der skal træffes

70.  opfordrer igen til, at Kommissionen og medlemsstaterne indfører forsvarlige procedurer med henblik på at verificere tidspunktet for, årsagen til og beløbet for korrigerende foranstaltninger, og til, at de tilvejebringer oplysninger, der så vidt muligt afstemmer det år, hvor betalinger foretages, med det år, hvor den pågældende fejl opdages, og det år, hvor inddrivelser eller finansielle korrektioner anføres i noterne til regnskabet;

71.  opfordrer endnu en gang Kommissionen til på årsbasis at udstede en samlet, velordnet "revisionserklæring" på grundlag af generaldirektørernes årlige aktivitetsrapporter og til at udarbejde sit eget statistiske skøn over fejlforekomsten; anmoder Kommissionen om særskilt at evaluere omfanget af EU-midler, som den påtænker at genvinde som inddrivelser eller finansielle korrektioner vedrørende regnskabsåret 2015;

72.  anmoder Kommissionen om at foretage en omhyggelig analyse af såkaldte "retrospektive projekter", dvs. praksissen med at indføje det regionale operationelle program for projekter, som allerede er iværksat af myndighederne ved hjælp af andre midler, og som kan omfatte eller erstatte foranstaltninger eller projekter, der udgør operationelle problemer eller er i strid med reglerne, og sørge for, at denne analyse omfatter forudgående vurderinger erstatningsprojekter, der kontrollerer, at erstatningsprojekter opfylder de opstillede mål;

73.  opfordrer Kommissionen til at tilføje en årlig erklæring om styring og intern kontrol af finansieringsoversigten, der navnlig omfatter

   en beskrivelse af Kommissionens interne forvaltningsværktøjer
   en vurdering af de operationelle og strategiske risikoaktiviteter i løbet af året og
   en redegørelse for den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang og lang sigt

samt et skøn i sin meddelelse om beskyttelse af Unionens budget over omfanget af uregelmæssigheder i de oprindelige eller godkendte anmodninger om godtgørelse;

74.  opfordrer medlemsstaterne til at sende pålidelige data til Kommissionen, navnlig vedrørende kontrolrapporterne;

Politiske forbehold

75.  støtter de forbehold, som generaldirektørerne for GD REGIO, Generaldirektoratet for Maritime Anliggender og Fiskeri (GD MARE), Generaldirektoratet for Migration og Indre Anliggender (GD HOME), Generaldirektoratet for Internationalt Samarbejde og Udvikling (GD DEVCO) og GD AGRI fremsatte i deres årlige aktivitetsrapport; er af den opfattelse, at disse forbehold viser, at de kontrolprocedurer, der er indført i Kommissionen og i medlemsstaterne, ikke kan give den nødvendige garanti for lovligheden og den formelle rigtighed af de underliggende transaktioner inden for de tilsvarende politikområder;

76.  undrer sig over, hvorfor generaldirektøren for Generaldirektoratet for Forskning og Innovation (GD RTD), ligesom i de tidligere år, fortsat udsteder et horisontalt forbehold, der omfatter alle betalinger og udgiftsanmeldelser under det syvende rammeprogram; opfordrer Kommissionen til omsider at udvikle en mere meningsfuld, risikobaseret tilgang og anvende specifikke forbehold, når det er nødvendigt;

Opnåelse af resultater ved hjælp af Unionens budget

Årlig forvaltnings- og effektivitetsrapport: evaluering af resultater

77.  bemærker, at den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport for 2015 kombinerer to tidligere rapporter: evalueringsrapporten, der udarbejdes i overensstemmelse med artikel 318 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og den sammenfattende rapport, der kræves i henhold til artikel 66, stk. 9, i finansforordningen;

78.  glæder sig over, at for hver budgetpost indeholder rapporten oplysninger om gennemførelsen vedrørende programmerne under den flerårige finansielle ramme for 2014-2020, bevis for resultaterne af programmerne under den flerårige finansielle ramme for 2007-2013 og ligeledes en beskrivelse af forbindelserne til Europa 2020-strategien;

79.  beklager, at den såkaldte evalueringsrapport på den ene side blander beskrivelser af aktiviteter sammen med resultater og på den anden side forsøger at evaluere virkningen af politikker og afgiver løfter for fremtiden;

80.  påpeger, at medlemsstaterne ikke er forpligtede til at medtage fælles indikatorer i deres programmer, med undtagelse af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, og at resultatbaserede vurderinger ikke indgår i den indledende kontrolfase i medlemsstaterne;

81.  beklager, at Kommissionen i stedet for at forenkle sine interne forvaltningsredskaber har tilføjet en ny flerårig strategisk plan for alle Kommissionens tjenestegrene på grundlag af fælles generelle målsætninger, som omfatter Juncker-Kommissionens ti politiske prioriteter, og som støtter Europa 2020-målene og de traktatbestemte forpligtelser;

82.  gentager sin opfordring til tematisk koncentration, således som det har givet udtryk for i sin betænkning om decharge for regnskabsåret 2014; opfordrer Kommissionen til at undersøge, i hvilket omfang den tematiske koncentration kan bidrage til forenkling og reduktion af den administrative byrde og kontrolbyrden;

83.  opfordrer Kommissionen til at vedtage sin årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport i god tid, således at Revisionsretten kan tage den i betragtning i sin årsberetning; insisterer på, at de oplysninger, der gives i denne rapport, bør være så objektive som muligt og indeholde en omfattende vurdering af de resultater, som Kommissionen har opnået i det foregående år, da den gennemførte sin politik; anmoder Kommissionen om at overveje behovet for en langsigtet politisk programmeringsperiode ligesom den tiårige Europa 2020-strategi;

84.  henleder opmærksomheden på nødvendigheden af, at processen for etablering af resultatindikatorer er gennemsigtig og demokratisk, inddrager alle Unionens institutioner, partnere og berørte interessenter for at sikre, at indikatorerne er hensigtsmæssige til at måle gennemførelsen af EU-budgettet samt at imødekomme EU-borgernes forventninger;

Foranstaltninger, der skal træffes

85.  opfordrer Kommissionen til i sin næste situationsrapport bedre at evaluere output og resultater af alle politikker; opfordrer Kommissionen til klart og overskueligt at vise de europæiske politikkers bidrag til Unionens målsætninger og at vurdere deres respektive bidrag til Europa 2020-målene;

Horisont 2020

86.  minder om, at Horisont 2020 er et ambitiøst, vidtrækkende program, hvis overordnede mål er baseret på tre prioriterede områder: videnskabelig topkvalitet, industrielt lederskab og samfundsmæssige udfordringer;

87.  bemærker, at Juncker-Kommissionen har vedtaget ti politiske prioriteter for 2014-2019, som ikke er nøjagtigt de samme som Europa 2020-prioriteterne; påpeger, at dette fører til en situation, hvor Horisont 2020's retlige ramme og budgetbevillinger afspejler Europa 2020-strategien, mens Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af Horisont 2020 siden 2014 har refokuseret sin strategiske planlægning og forvaltning på de ti politiske prioriteter;

88.  beklager, at Kommissionen hidtil ikke har kortlagt forholdet mellem de to sæt prioriteter, og opfordrer Kommissionen til at præcisere disse forbindelser;

89.  understreger, at en vigtig succesfaktor for Horisont 2020 er effektiv synergi og komplementaritet mellem nationale og europæiske forsknings- og innovationsprogrammer; bemærker, at Kommissionen har planer om at undersøge effekten af synergier mellem Horisont 2020 og de europæiske struktur- og investeringsfonde i forbindelse med midtvejsevalueringen af Horisont 2020;

90.  noterer sig de to eksempler på komplementaritet mellem nationale og europæiske forskningsprogrammer i Revisionsrettens årsberetning for 2015, og at det overordnede revisionsorgan i Bulgarien og Portugal har konstateret, at der ganske vist er visse områder, hvor nationale og europæiske forskningsprogrammer er komplementære i deres lande, men at der også var visse svagheder på nationalt plan med hensyn til indikatorer for Horisont 2020 inden for de nationale handlingsplaner og strategier og visse spørgsmål vedrørende koordination og interaktion mellem alle deltagerne i Horisont 2020 på nationalt plan(7); noterer sig desuden, at Bulgarien var den første medlemsstat, der frivilligt benyttede den politiske støttefacilitet under Horisont 2020, og opfordrer Kommissionen til fortsat at yde støtte til medlemsstater, der har behov for at modernisere deres forsknings- og innovationssektorerne;

91.  minder om, at retsgrundlaget for Horisont 2020 indfører flere vigtige elementer med henblik på resultatstyring, f.eks. mål og nøgleresultatindikatorer; understreger, at samlet set udgør de mål og indikatorer, der er vedtaget, en reel forbedring i forhold til tidligere rammeprogrammer;

92.  påpeger, at der stadig er en række svagheder i de resultatindikatorer, der anvendes i Horisont 2020, såsom:

   i) i forbindelse med indikatorer, der kun måler input eller output i stedet for resultater og virkninger(8)
   ii) manglende basislinjer
   iii) manglende ambitioner i forbindelse med mål;

93.  beklager, at Revisionsretten har konstateret, at Kommissionen ikke anvender sine arbejdsprogrammer under Horisont 2020 og tilhørende indkaldelser af forslag til at øge det nødvendige målrettede fokus på resultater(9);

94.  konstaterer med tilfredshed, at der i de forslag og tilskudsaftaler, som Revisionsretten undersøgte, var blevet lagt tilstrækkelig vægt på resultater i målene, når Kommissionen krævede det, og at det samme gælder for evalueringen af disse forslag;

95.  beklager, at anvendelsen af det bredere begreb "forventet virkning" frem for "forventet resultat" i de individuelle arbejdsprogrammer, der fungerer som drivkræfter inden for Horisont 2020, og forbundne indkaldelser af forslag øger risikoen for, at de oplysninger, der gives til denne del, er for brede, og resultatvurderingen af Horisont 2020 vil være vanskelig at aggregere(10);

96.  er bekymret over, at Kommissionen ikke altid anvender centrale begreber (f.eks. "output", "resultater", "udfald" og "virkninger") konsekvent;

97.  beklager, at Revisionsretten konstaterede, at den nuværende struktur ikke giver Kommissionen mulighed for særskilt at overvåge og aflægge rapport om udgifterne og de opnåede resultater under Horisont 2020's forskellige komponenter vedrørende forskning og udvikling (FoU) samt innovation; hertil kommer, at Horisont 2020's finansielle bidrag til Europa 2020 er en veletableret del af budgetproceduren i form af de offentliggjorte programredegørelser, men at det er beklageligt, at Kommissionen indtil nu ikke på en meningsfuld måde har redegjort for gennemførelsen af Horisont 2020 og dette programs bidrag til Europa 2020; opfordrer Kommissionen til at rapportere om gennemførelsen af Horisont 2020 og dets bidrag til Europa 2020 på en meningsfuld måde, i takt med at resultaterne af programmet foreligger;

98.  foreslår, at de nationale kontaktpunkters rolle bør udvides med henblik på at sikre teknisk bistand af høj kvalitet på lokalt plan; mener, at den årlige vurdering af resultater, uddannelse og fremme af velfungerende nationale kontaktpunkter vil øge succesraten for Horisont 2020-programmet;

Foranstaltninger, der skal træffes

99.  opfordrer Kommissionen til i sine fremtidige resultatrapporter at fremlægge Horisont 2020's bidrag til Europa 2020 på en klar og udtømmende måde;

Forvaltningsplaner og de årlige aktivitetsrapporter fra de fire generaldirektorater, der er ansvarlige for udgifter under området "Naturressourcer"

100.  beklager, at Revisionsretten i sine bemærkninger har konstateret, at mange af de målsætninger, der er anvendt i forvaltningsplanerne og de årlige aktivitetsrapporter fra GD AGRI, GD CLIMA, GD ENVI og GD MARE, var taget direkte fra politiske eller lovgivningsmæssige dokumenter og manglede den detaljeringsgrad, der er nødvendig for forvaltnings- og overvågningsformål;

Foranstaltninger, der skal træffes

101.  anmoder Kommissionen om at:

   vurdere resultaterne af arbejdsprogrammerne og indkaldelserne ved at omsætte de overordnede mål i lovgivningen vedrørende Horisont 2020 til operationelle mål i arbejdsprogrammerne
   yderligere klarlægge forbindelserne mellem Europa 2020-strategien (2010-2020), den flerårige finansielle ramme (2014-2020) og Kommissionens prioriteter (2015-2019)
   sikre en konsekvent anvendelse af udtrykkene "input", "output", "resultater" og "virkninger" på tværs af alle aktiviteter i overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer for bedre regulering
   træffe foranstaltninger til at sikre, at forskere, der udfører samme arbejde inden for samme projekt, får samme løn;
   udarbejde en liste, opdelt efter nationalitet, af alle de virksomheder, som er noteret på fondsbørsen, og/eller som viser et overskud på deres årsregnskaber, og som modtager midler fra Horisont 2020;

Indtægter

102.  glæder sig over, at Revisionsrettens samlede revisionsbevis indikerer, at indtægterne ikke er væsentlig fejlbehæftede, og navnlig, at de undersøgte systemer er effektive med hensyn til BNI- og momsbaserede egne indtægter, at de undersøgte systemer samlet set er effektive med hensyn til traditionelle egne indtægter, de centrale interne kontroller i de medlemsstater, som Revisionsretten besøgte, og som imidlertid var delvis effektive, og at Revisionsretten ikke fandt nogen fejl i de undersøgte transaktioner;

103.  minder om, at et forbehold er et middel, som bruges til at holde problematiske elementer i BNI-dataene fra en medlemsstat åbne med henblik på eventuel korrektion, og noterer sig med tilfredshed, at Revisionsretten ikke konstaterede nogen alvorlige problemer i de ophævede forbehold, der blev revideret i 2015;

104.  er bekymret over, at selv om der er gjort fremskridt med at forbedre pålideligheden af de græske BNI-datas troværdighed, er forbeholdene ikke blevet ophævet; bemærker, at det er det eneste udestående generelle forbehold ved udgangen af 2015 for 2008 og 2009;

105.  bemærker for så vidt angår toldafgifter, at Revisionsretten konstaterede, at den metode, der anvendes til den kontrol, som gennemføres for at verificere, hvorvidt tarif- og importbestemmelserne overholdes af importører (som omfatter "efterfølgende" revisioner), kvaliteten og de resultater, de frembragte, varierede i de forskellige medlemsstater; bemærker, at Revisionsretten især fremhævede, at fristen på tre år i forbindelse med meddelelser om gæld afbrydes i Frankrig, hvilket er en praksis, der er forskellig fra andre medlemsstaters og fører til forskellig behandling af økonomiske aktører inden for Unionen(11);

106.  bemærker med hensyn til de traditionelle egne indtægter, at Kommissionen ved udgangen af 2015 også havde en liste på 325 udestående punkter vedrørende manglende overholdelse af Unionens toldregler, som den havde konstateret ved inspektioner i medlemsstaterne;

107.  påpeger, at Revisionsretten med hensyn til erklæringerne om told og sukkerafgifter konstaterede svagheder i forvaltningen af fordringer (kaldet B-regnskabet) i medlemsstaterne, og at Kommissionen konstaterede lignende mangler i 17 af de 22 medlemsstater, den besøgte;

108.  understregede, at Revisionsretten påpegede risici i forbindelse med inddrivelse af toldgæld fra selskaber, der er registreret uden for Unionen eller fra borgere i tredjelande, og konstaterede en række tilfælde fra forskellige medlemsstater, der ikke var i stand til at inddrive gæld fra borgere eller virksomheder, som f.eks. er baseret på De Britiske Jomfruøer og i Hviderusland, Rusland, Schweiz, Tyrkiet og Ukraine;

109.  understreger, at effekten af de store revisioner af BNI-saldiene kunne være mindre, hvis der havde været en fælles EU-revisionspolitik, som harmoniserede tidsplanen for større revisioner;

110.  beklager, at strukturelle og juridiske elementer, der førte til den politiske hændelse, som fandt sted ved udgangen af oktober 2014 med hensyn til bidragene fra nogle medlemsstater, stadig er i kraft;

Foranstaltninger, der skal træffes

111.  opfordrer Kommissionen til:

   at træffe de nødvendige foranstaltninger til at harmonisere tidsfristerne for meddelelser om gæld til de økonomiske aktører efter en efterfølgende revision i de forskellige medlemsstater
   at sikre, at medlemsstaterne anmelder de beløb, der er inkasseret fra told, korrekt i deres kvartalsopgørelser, og give dem vejledning i, hvad der skal registreres
   at så vidt muligt gøre det nemmere at inddrive toldskyld, når debitorerne ikke har hjemme i en EU-medlemsstat
   at forbedre kontrollen af beregningerne af bidragene fra Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og Den Europæiske Frihandelssammenslutning og beregningen af korrektionsmekanismerne
   at indføre ordninger, der er nødvendige for at reducere effekten af revisioner af metoder og kilder, som medlemsstaterne fremlægger med henblik på kompileringen af deres BNI;

Opfølgning på decharge til Kommissionen for 2014(12)

112.  påpeger, at Kommissionen besluttede at iværksætte nye foranstaltninger i forbindelse med 88 anmodninger, som Parlamentet havde fremsat i sin beslutning, der ledsagede afgørelsen om decharge til Kommissionen for regnskabsåret 2014;

113.  bemærker, at for så vidt angår 227 anmodninger fra Parlamentet var de ønskede foranstaltninger ifølge Kommissionen allerede truffet eller iværksat, og at Kommissionen af årsager vedrørende de eksisterende retlige og budgetmæssige rammer eller Kommissionens institutionelle rolle eller beføjelser ikke kan acceptere 35 anmodninger fra Parlamentet;

114.  beklager, at Kommissionens svar undertiden fortsat er uklare og tvetydige;

115.  glæder sig over, at Kommissionen fulgte op på fem af de seks vigtigste forpligtelser;

116.  insisterer ikke desto mindre på, at Kommissionen skal pålægge sine generaldirektorater at offentliggøre alle de landespecifikke henstillinger, de har udstedt inden for rammerne af det europæiske semester, i deres respektive årlige aktivitetsrapporter (den sjette forpligtelse);

117.  anmoder Kommissionen om at genoverveje sin holdning, navnlig for så vidt angår pålideligheden af de data, der indberettes af medlemsstaterne, gennemsigtigheden med hensyn til de endelige modtagere af EU-midler, gennemskueligheden af den etiske komités aktiviteter, bekæmpelsen af korruption og reformen af Europaskolernes administrative strukturer;

118.  fordømmer kraftigt, at Kommissionen ikke længere mener, at det er nødvendigt at offentliggøre EU-rapporten om bekæmpelse af korruption; er af den opfattelse, at uanset hvad Kommissionens hensigter er hvad angår bekæmpelse af korruption, sender denne afskaffelse i sidste øjeblik det forkerte signal, ikke kun for medlemsstaterne, men også for borgerne; gentager sin holdning om, at korruption stadig er en udfordring for Unionen og medlemsstaterne, og at uden effektive foranstaltninger til bekæmpelse af korruption undergraver den økonomiske resultater, retsstatsprincippet og troværdigheden af demokratiske institutioner i Unionen; opfordrer Kommissionen til at færdiggøre og offentliggøre 2016-rapporten om bekæmpelse af korruption, til at handle hurtigt og håndfast for at udrydde korruption i medlemsstaterne og EU-institutionerne, og til at bestille en uafhængig vurdering af standarder for bekæmpelse af korruption i EU-institutionerne;

119.  gentager på kraftigste sin opfordring til Kommissionen om at udvikle et system af strenge indikatorer og let anvendelige ensartede kriterier baseret på de krav, der er fastsat i Stockholmprogrammet, for at måle korruptionsniveauet i medlemsstaterne og evaluere medlemsstaternes politikker til bekæmpelse af korruption; opfordrer Kommissionen til at udarbejde et korruptionsindeks for at kategorisere medlemsstaterne; er af den opfattelse, at et korruptionsindeks kan udgøre et solidt grundlag, på hvilket Kommissionen kan fastlægge sin landespecifikke kontrolmekanisme, når den kontrollerer anvendelsen af EU-midler;

Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

Europa 2020

120.  noterer sig, at til trods for den gentagne fejlfrekvens og forsinkelser i gennemførelsen og afslutningen blev det syvende rammeprogram i den efterfølgende evaluering, der blev foretaget af en ekspertgruppe(13) på højt plan, anset for at have været en succes, og at gruppen på højt plan navnlig understregede, at det syvende rammeprogram:

   tilskyndede til videnskabelig topkvalitet på individuelt og institutionelt plan
   fremmede banebrydende forskning via det nye program ”Ideer” (Det Europæiske Forskningsråd)
   engagerede industrien og SMV'er strategisk
   styrkede en ny form for samarbejde og en åben innovationsramme
   styrkede det europæiske forskningsrum ved at skabe en samarbejdskultur og etablere omfattede net, der er egnet til at tackle tematiske udfordringer
   behandlede visse samfundsmæssige udfordringer ved hjælp af forskning, teknologi og innovation gennem programmet ”Samarbejde”
   tilskyndede til harmonisering af nationale forsknings- og innovationssystemer og -politikker
   fremmede mobiliteten for forskere i hele Europa: programmet ”Mennesker” har skabt de nødvendige forudsætninger for et åbent arbejdsmarked for forskere
   fremmede investeringer i europæiske forskningsinfrastrukturer
   nåede ud til en kritisk masse af forskning i hele det europæiske samfund og i hele verden;

121.  beklager, at den offentlige høring af interesserede parter i forbindelse med evalueringen af det syvende rammeprogram, som blev afholdt mellem februar og maj 2015, viste, at der er følgende svagheder:

   store administrative byrder og besværlige juridiske og finansielle bestemmelser
   en høj grad af overtegning
   utilstrækkeligt fokus på de samfundsmæssige konsekvenser
   emnernes og indkaldelsernes omfang var for snævert
   utilstrækkeligt fokus på industriens deltagelse
   høj tærskel for nyankomne lav gennemsnitlig succesrate for forslag og ansøgere på henholdsvis 19 % og 22 %
   svag kommunikation;

122.  beklager dybt, at målet om at investere 3 % af medlemsstaternes bruttonationalprodukt (BNP) i forskning inden 2020 sandsynligvis ikke vil blive opfyldt; mener derfor, at de tilbagevendende nedskæringer i EU-budgettet vedrørende forskningsprogrammer bør standses; opfordrer alle medlemsstaterne til at tage udfordringen op; opfordrer endvidere Kommissionen til at drage de nødvendige konklusioner på mellemlang sigt for revisionen af den flerårige finansielle ramme og for den næste flerårige finansielle ramme;

123.  glæder sig over de fremskridt, der er gjort i forbindelse med opfyldelsen af forpligtelserne i "Innovation i EU": I midten af 2014 var alle forpligtelserne enten blevet opfyldt eller var på rette spor;

124.  glæder sig også over, at andelen af Horisont 2020-midlerne, som tildeles små og mellemstore virksomheder, steg fra 19,4 % i 2014 til 23,4 % i 2015, og henstiller, at denne tendens bør fremmes proaktivt;

125.  finder det uacceptabelt, at GD RTD ikke overholdt sit ønske om, at Kommissionens generaldirektorater skulle offentliggøre alle deres landespecifikke henstillinger i deres årlige aktivitetsrapporter; bemærker med bekymring, at kun et begrænset antal områder er repræsenteret i de 20 vigtigste projekter under Horisont 2020;

Generelle spørgsmål

126.  påpeger, at kapitel fem i Revisionsrettens årsberetning for 2015 omfatter betalinger på følgende områder: forskning (10,4 mia. EUR), uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og idræt (1,8 mia. EUR), rumforskning (1,4 mia. EUR), transport (1,3 mia. EUR) og andre foranstaltninger og programmer (1,1 mia. EUR), energi (0,5 mia. EUR) og virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (Cosme) (0,3 mia. EUR); påpeger, at forskning derfor udgør 62 % af udgifterne;

127.  noterer sig, at ansvaret for at gennemføre rammeprogrammerne for forskning er fordelt på forskellige generaldirektorater i Kommissionen, forvaltningsorganer, fællesforetagender og såkaldte artikel 185-organer (partnerskaber med medlemsstaterne), hvilket alt sammen forudsætter tæt samarbejde;

128.  præciserer, at Revisionsrettens revision næsten udelukkende vedrørte betalingerne under det syvende forskningsrammeprogram;

129.  er bekymret over, at det i den årlige aktivitetsrapport fra GD RTD blev meddelt, at 1 915 projekter under det syvende rammeprogram til en værdi af 1,63 mia. EUR stadig ikke var afsluttet ved udgangen af 2015, hvilket kan forsinke gennemførelsen af Horisont 2020;

Forvaltnings- og kontrolsystemer

130.  fremhæver, at Revisionsretten mener, at overvågnings- og kontrolsystemerne for forskning og andre interne politikker er "delvis effektive";

131.  er bekymret over, at i 2015 var 72 (48 %) ud af de 150 transaktioner, som Revisionsretten reviderede, behæftet med fejl; bemærker, at det på grundlag af de 38 fejl, Revisionsretten havde kvantificeret, blev anslået, at fejlforekomsten var 4,4 %; bemærker endvidere i forbindelse med 16 tilfælde af kvantificerbare fejl, at Kommissionen, de nationale myndigheder eller de uafhængige revisorer havde tilstrækkelige oplysninger til at forhindre eller opdage og korrigere fejlene før godkendelsen af udgifterne; bemærker, at hvis alle disse oplysninger var blevet brugt til at korrigere fejl, ville den anslåede fejlprocent i dette kapitel have været 0,6 % lavere;

132.  beklager, at Revisionsretten for så vidt angår ti af de 38 transaktioner, der var behæftet med kvantificerbare fejl, rapporterede fejl på over 20 % af de undersøgte poster; påpeger, at disse ti tilfælde (ni med relation til syvende rammeprogram for forskning og ét med relation til 2007-2013-programmet for konkurrenceevne og innovation) tegner sig for 77 % af den samlede anslåede fejlprocent for området "Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse" i 2015;

133.  beklager, at de fleste af de kvantificerbare fejl, som Revisionsretten konstaterede (33 ud af 38) vedrørte godtgørelse af ikke-støtteberettigede personaleomkostninger og indirekte omkostninger, som modtagerne har anmeldt, og at næsten samtlige af de af Revisionsretten konstaterede fejl i omkostningsanmeldelser skyldtes, at støttemodtagerne misfortolkede de komplekse regler for støtteberettigelse eller ukorrekt beregnede de støtteberettigede omkostninger, hvilket fører til den klare konklusion, at disse regler skal forenkles;

134.  glæder sig over, at overholdelse af udbudsreglerne ifølge Revisionsretten er blevet forbedret betydeligt;

135.  undrer sig over, hvorfor generaldirektøren for GD RTD igen, som i tidligere år, fremsatte et horisontalt forbehold for så vidt angår alle omkostningsanmeldelser under det syvende rammeprogram (1,47 mia. EUR); er af den opfattelse, at horisontale forbehold generelt ikke kan betragtes som et instrument til forsvarlig økonomisk forvaltning; anerkender dog, at visse dele af udgifterne fra det syvende rammeprogram ikke var omfattet af en reserve, hvor der var belæg for, at risiciene (og dermed restfejlprocenterne) var betydeligt lavere end for de samlede udgifter; bemærker, at inden for forskning og teknologiudvikling gælder dette for udgifter af givne fællesforetagender; bemærker, at uden for GD RTD gælder dette også for udgifter afholdt af Forvaltningsorganet for Forskning inden for rammerne af Marie Curie-programmet og alle udgifter fra Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd;

136.  er overrasket over, at Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi i 2015 ikke deltog i det fælles støttecenter for forskning og innovation;

137.  er bekymret over, at det syvende rammeprogram ifølge kommissæren ikke vil være fuldt gennemført og evalueret inden 2020, hvilket kunne medføre forsinkelser i fremtidige opfølgningsprogrammer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at offentliggøre evalueringsrapporten så hurtigt som muligt, og senest inden den fremlægger forskningsprogrammet for tiden efter Horisont 2020;

Horisont 2020

138.  bemærker, at inden for rammerne af Horisont 2020 blev der kun gennemført forskudsbetalinger indtil udgangen af 2015; advarer Kommissionen om, at en sen start af Horisont 2020-projektet vil kunne forsinke gennemførelsen af programmet; advarer mod finansielle efterslæb ved programmets afslutning;

139.  er bekymret over Revisionsrettens konstatering af, at de flerårige programmer, der fastlægger politiske mål som EU 2020 eller Horisont 2020, kører parallelt og ikke har en reel indbyrdes forbindelse(14);

140.  beklager endvidere, at den første tilsynsrapport om Horisont 2020 kun gav få oplysninger om synergieffekterne mellem programmerne og strukturfondene(15); opfordrer Kommissionen til at aflægge rapport om disse synergieffekter, i takt med at resultaterne af programmet foreligger;

141.  er dybt bekymret over Revisionsrettens beretning(16) om, at Horisont 2020 er ikke tilstrækkeligt præstationsdrevet;

Foranstaltninger, der skal træffes

142.  gentager sin anmodning, der allerede blev foretaget i beslutningen fra 2014 om decharge til Kommissionen(17), om, at Kommissionen bør pålægge alle generaldirektorater at offentliggøre alle de landespecifikke henstillinger, de har udstedt inden for rammerne af det europæiske semester, i sine respektive årlige aktivitetsrapporter;

143.  opfordrer medlemsstaterne til at gøre en ekstra indsats med henblik på at opfylde målet om, at 3 % af BNP skal investeres i forskning; mener, at dette vil fremme kvaliteten og innovationen; opfordrer derfor Kommissionen til at undersøge muligheden af at foreslå en ”videnskabsaftale” på lokalt, regionalt og nationalt plan, som bygger videre på den dynamik, der allerede er skabt i borgmesteraftalen; opfordrer også medlemsstaterne og Europa-Parlamentet til at gøre en indsats via Unionens budget;

144.  opfordrer Kommissionen til at revidere den centrale præstationsindikator "EU's innovationsresultater", idet indikatorens sammensatte karakter ikke er egnet til at fastlægge mål ifølge Kommissionen(18);

145.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at følge op på især 16 tilfælde af kvantificerbare fejl, hvor Kommissionen, de nationale myndigheder eller de uafhængige revisorer havde tilstrækkelige oplysninger til at forhindre eller opdage og korrigere fejlene før godkendelsen af udgifterne, og til i detaljer at underrette det kompetente udvalg om de korrigerende foranstaltninger, der træffes, inden udgangen af oktober 2017;

146.  opfordrer Kommissionen til i detaljer at informere Parlamentets kompetente udvalg om de ti transaktioner, der udgjorde 77 % af fejlene, og de trufne afhjælpende foranstaltninger;

147.  opfordrer Kommissionen til at modernisere sine forvaltnings- og kontrolsystemer, således at horisontale forbehold gøres overflødige; opfordrer Kommissionen til at informere Parlamentets kompetente udvalg om de foranstaltninger, den træffer, inden november 2017;

148.  opfordrer Kommissionen til sammen med Revisionsretten yderligere at præcisere forbindelserne mellem Europa 2020-strategien (2010-2020), den flerårige finansielle ramme (2014-2010) og Kommissionens prioriteter (2015-2019) – f.eks. den strategiske planlægning og rapporteringsprocessen (2016-2020); mener at dette vil kunne styrke overvågnings- og rapporteringsordningerne og sætte Kommissionen i stand til at redegøre effektivt for EU-budgettets bidrag til opfyldelsen af Europa 2020-målene;

Diverse

149.  noterer sig den eksklusive tildeling af driftstilskud under budgetpost 04 03 01 05 "Oplysnings- og uddannelsesvirksomhed til fordel for arbejdstagerorganisationer" til kun to specifikke fagforeningsinstitutter Det Europæiske Fagforeningsinstitut og Det Europæiske Center for Arbejdstagerspørgsmål; minder Kommissionen om, at driftstilskud og rammepartnerskaber i det væsentlige skal behandles som tilskud og dermed være underlagt offentlige udbudsprocedurer og offentliggørelse; giver udtryk for sin generelle bekymring over begrundelsen af en sådan tildelingspraksis på grund af de facto-monopoler eller organers tekniske kompetence og høje specialiseringsgrad eller administrative beføjelser (artikel 190, stk. 1, litra c) og f), i gennemførelsesbestemmelserne); mener, at varig eksklusiv tildeling af driftstilskud til organer på dette grundlag rent faktisk kan føre til sådanne de facto-monopoler, høje kvalifikationer, specialiseringer og beføjelser, hvilket yderligere berettiger eksklusiv tildeling af driftstilskud på grundlag af artikel 190 i gennemførelsesbestemmelserne;

150.  minder i denne forbindelse Kommissionen om, at undtagelser fra reglerne om gennemsigtighed og offentliggørelse som fastsat i artiklerne 125 ff. i finansforordningen skal fortolkes og anvendes restriktivt; opfordrer Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen til at bestræbe sig på klart at fastsætte såvel tidsrammen som anvendelsesområdet for undtagelser fra principperne om gennemsigtighed og offentliggørelse med det klare formål at begrænse brugen heraf;

Foranstaltninger, der skal træffes

151.  anmoder Kommissionen om at anvende og restriktivt fortolke undtagelser fra reglerne om gennemsigtighed og offentliggørelse som fastsat i artiklerne 125 ff. i finansforordningen; anmoder Kommissionen om klart at fastsætte både tidsrammen og anvendelsesområdet for undtagelser fra principperne om gennemsigtighed og offentliggørelse med det klare formål at begrænse brugen heraf;

Økonomisk, social og territorial samhørighed

Europa 2020

152.  noterer sig, at 1 EUR, som investeres inden for samhørighedspolitikken, ifølge den efterfølgende evaluering af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden for 2007-2013(19) vil generere 2,74 EUR i øget BNP frem til 2023; glæder sig over, at struktur- og samhørighedsfondene primært blev investeret i innovation i små og mellemstore virksomheder (32,3 mia. EUR), generel virksomhedsstøtte (21,4 mia. EUR), forskning og teknologisk udviklingsinfrastruktur (17,5 mia. EUR), transport (82,2 mia. EUR), energi(11,8 mia. EUR), miljø (41,9 mia. EUR), kultur og turisme (12,2 mia. EUR) og byudvikling og sociale infrastrukturer (28,8 mia. EUR);

153.  glæder sig over, at EFRU og Samhørighedsfonden i et vist omfang var i stand til at opveje virkningerne af finanskrisen i 2007-2008, hvilket viser, at uden strukturfondenes intervention ville den økonomiske og sociale ulighed mellem de europæiske regioner være vokset endnu mere;

154.  glæder sig over resultaterne af samhørighedspolitikken, som fremgår af den efterfølgende evaluering af programmeringsperioden 2007-2013 i forbindelse med Europa 2020-målene:

   fra EFRU og Samhørighedsfonden: Udgiftsområde 1 "Beskæftigelse" og udgiftsområde 2 "F&U og innovation" – der blev skabt 41 600 arbejdspladser inden for forskning, og 400 000 SMV'er modtog støtte; Udgiftsområde 3 "Klimaændringer og energi" – der blev skabt 3 900 MW ekstra produktionskapacitet til vedvarende energi;
   fra Den Europæiske Socialfond (ESF): Udgiftsområde 1 "Beskæftigelse" – mindst 9,4 millioner mennesker kom i beskæftigelse (hvoraf mere end 300 000 personer, der modtog støtte, blev selvstændige); Udgiftsområde 4 "Uddannelse" – mindst 8,7 millioner mennesker fik et eksamensbevis/certifikat;

155.  bemærker imidlertid, at kun få programmer havde fokus på resultater eller målte virkninger; bemærker, at man derfor ved lidt eller ingenting om investeringernes bæreevne;

156.  bemærker imidlertid, at kun få programmer i 2015 havde fokus på resultater eller målte virkninger; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at fastsætte og på interinstitutionelt plan nå til enighed om det nødvendige sæt af indikatorer for at gennemføre det resultatbaserede budget; bemærker imidlertid, at der på dette stadie vides lidt eller ingenting om investeringernes bæredygtighed og europæiske merværdi;

157.  beklager, at der ikke er informeret om de foranstaltninger, som Kommissionen anmodede medlemsstaterne om at træffe i forbindelse med det europæiske semester; opfordrer Kommissionen til at orientere Europa-Parlamentet om de foranstaltninger, der er truffet af medlemsstaterne inden for rammerne af det europæiske semester;

158.  er meget bekymret over, at Revisionsretten allerede i sin årsberetning for 2014 havde påpeget forsinkelser i starten af programmeringsperioden 2014-2020, og over, at der ved udgangen af 2015 stadig kun var udpeget under 20 % af de nationale myndigheder, der skal være ansvarlige for europæiske struktur- og investeringsfonde;

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Socialfond: generelle spørgsmål

159.  glæder sig over, at Revisionsretten har tilpasset kapitlerne i sin årsberetning til udgiftsområdet under den flerårige finansielle ramme; er imidlertid af den opfattelse, at midlerne under dette udgiftsområde er af så stor finansiel betydning – EFRU 28,3 mia. EUR, Samhørighedsfonden 12,1 mia. EUR, ESF 10,3 mia. EUR – at der i Revisionsrettens revisionsstrategi fortsat bør foretages en tydelig sondring mellem EFRU og Samhørighedsfonden på den ene side og Den Europæiske Socialfond på den anden side;

160.  er bekymret over, at medlemsstaterne, især hen imod slutningen af programmeringsperioden, lagde vægt på at udnytte midler, der var tilgængelige inden for rammerne af de nationale bevillinger og ikke på opfyldelsen af politiske mål; opfordrer Kommissionen til at hjælpe de hårdest ramte medlemsstater gennem teknisk bistand, navnlig ved udgangen af finansieringsperioden;

161.  finder det vigtigt, at de 16 medlemsstater, der endnu ikke har gennemført direktivet om offentlige udbud(20), de 19 medlemsstater, der ikke har gennemført direktivet om tildeling af koncessionskontrakter(21), og de 17 medlemsstater, der ikke har gennemført direktivet om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester(22), gør dette hurtigst muligt, da disse direktiver tager sigte på yderligere forenkling; opfordrer Kommissionen til at kontrollere fremskridtene på disse områder;

162.  fremhæver vigtigheden af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet; fremhæver, at ved udgangen af november 2015 havde næsten 320 000 unge været omfattet af tiltag, der støttes af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, og at 18 ud af 22 medlemsstater havde iværksat tiltag inden for rammerne heraf: Der var indgået forpligtelser for 28 % af finansieringen under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, 20 % var blevet lagt ud til støttemodtagere, og 5 % var blevet udbetalt til støttemodtagere; noterer sig, at tre medlemsstater endnu ikke havde givet tilsagn om midler ved udgangen af november 2015 (Spanien, Irland og Det Forenede Kongerige);

163.  noterer sig de foreløbige resultater af gennemførelsen af ESF og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i 2014-2015, og at 2,7 millioner mennesker deltog i ESF og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, herunder 1,6 millioner arbejdsløse og 700 000 ikkeerhvervsaktive;

164.  beklager samtidig, at den første undersøgelse(23) synes at pege på en manglende effektivitet af de leverede tjenesteydelser og på mangler i indsamlingen af data i visse medlemsstater;

Forvaltnings- og kontrolsystemer

165.  bemærker, at mere end 80 % af betalingerne i 2015 var mellemliggende betalinger til operationelle programmer for programmeringsperioden 2007-2013, som pr. 31. december 2015 ikke længere var støtteberettigede; bemærker, at forskudsbetalingerne vedrørende programmeringsperioden 2014-2020 beløb sig til ca. 7,8 mia. EUR;

166.  udtrykker bekymring over det forhold, at der i Italien har været uacceptable forsinkelser i betalinger til praktikanter under ungdomsgarantien; opfordrer Kommissionen til at overvåge situationen og udarbejde en specifik handlingsplan for de medlemsstater, hvor dette problem forekommer;

167.  konstaterer, at Revisionsretten undersøgte 223 transaktioner (120 vedrørte EFRU, 52 vedrørte Samhørighedsfonden, og 44 vedrørte ESF);

168.  er bekymret over det forhold, at Revisionsretten fastsatte den anslåede fejlforekomst til 5,2 % (2014: 5,7 %); er dybt foruroliget over, at Revisionsretten ligesom i tidligere år konkluderede, at de nationale myndigheder – for så vidt angår 18 tilfælde af kvantificerbare fejl begået af støttemodtagere – havde tilstrækkelige oplysninger til at forhindre, opdage og korrigere fejlene, før de anmeldte udgifterne til Kommissionen; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at anvende alle oplysninger til at forhindre, opdage og korrigere fejlene; opfordrer indtrængende Kommissionen til at kontrollere, om medlemsstaterne anvender alle oplysninger til at forhindre, opdage og korrigere fejl; påpeger, at hvis alle disse oplysninger var blevet udnyttet, havde den anslåede fejlforekomst for dette kapitel været 2,4 procentpoint lavere(24);

169.  noterer sig, at Revisionsretten påpegede, at den største risiko med hensyn til formel rigtighed på området EFRU's/Samhørighedsfondens udgifter er, at modtagerne på den ene side anmelder omkostninger, som ikke er støtteberettigede i henhold til de nationale støtteberettigelsesregler og/eller bestemmelser for støtteberettigelse til Unionens strukturfonde, som er færre, eller på den anden side manglende overholdelse af Unionens og/eller de nationale regler for offentlige indkøb i forbindelse med tildeling af kontrakter; noterer sig, at Kommissionen vurderede risikoen for fejl på dette politikområde til at ligge mellem 3 % og 5,6 %;

170.  noterer sig, at Revisionsretten påpegede, at den største risiko med hensyn til ESF-udgifterne skyldes, at investeringerne i menneskelig kapital er immaterielle, og at et meget stort antal – ofte mindre – partnere er involveret i gennemførelsen af projekterne; noterer sig, at Kommissionen vurderede risikoen for fejl på dette politikområde til at ligge mellem 3 % og 3,6 %;

171.  bemærker med beklagelse, at en af de primære kilder til udgiftsrelaterede fejl under udgiftsområdet "Økonomisk, social og territorial samhørighed" fortsat er overtrædelser af reglerne om offentlige indkøb; påpeger, at alvorlige overtrædelser af reglerne om offentlige indkøb omfatter direkte tildeling af yderligere kontrakter eller supplerende arbejder eller tjenesteydelser, for hvilke der ikke gives en begrundelse, ulovlig udelukkelse af tilbudsgivere, interessekonflikter og diskriminerende udvælgelseskriterier; mener, at det er nødvendigt med en politik med fuldstændig gennemsigtighed med hensyn til oplysninger om kontrahenter og underleverandører med henblik på at rette op på fejl og misbrug af reglerne;

172.  understreger, at forenkling, herunder den forenklede omkostningsmodel, reducerer risikoen for fejl; henleder dog opmærksomheden på den omstændighed, at forvaltningsmyndighederne er bekymrede over en ekstra arbejdsbyrde, retlig usikkerhed og risikoen for, at enhver uregelmæssighed kunne betragtes som en systemisk fejl;

173.  glæder sig over, at medlemsstaternes årlige kontrolrapporter i årenes løb er blevet mere pålidelige: kun i 14 tilfælde for så vidt angår EFRU/Samhørighedsfonden blev den fejlprocent, som medlemsstaterne havde indberettet, opjusteret med mere end 2 %;

174.  beklager, at GD REGIO var nødsaget til at fremsætte 67 forbehold (en reduktion fra 77) som følge af upålidelige forvaltnings- og kontrolsystemer i 13 medlemsstater og ét forbehold vedrørende det grænseoverskridende program for instrumentet til førtiltrædelsesbistand mellem Grækenland og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien; ud af de 67 programmer, for hvilke der er taget forbehold, kan 22 tildeles Spanien, ti til Ungarn og syv til Grækenland; påpeger, at disse forbeholds anslåede finansielle effekt i mellemtiden faldt fra 234 mio. EUR i 2014 til 231 mio. EUR i 2015 for så vidt angår EFRU/Samhørighedsfonden;

175.  beklager også, at Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion (GD EMPL) har fremsat 23 forbehold (en reduktion fra 36) som følge af upålidelige forvaltnings- og kontrolsystemer i 11 medlemsstater; noterer sig, at den anslåede finansielle virkning af disse forbehold faldt fra 169,4 mio. EUR i 2014 til 50,3 mio. EUR i 2015 for så vidt angår ESF;

176.  støtter Kommissionens plan om, at forbedringer af konsekvensanalyser af samhørighedspolitikkens programmer bør gøres til en prioritet(25); opfordrer Kommissionen til at forklare, hvordan resultaterne vil blive indarbejdet i lovgivningen for den kommende programmeringsperiode;

Finansieringstekniske instrumenter

177.  noterer sig, at forvaltningsmyndighederne i medlemsstaterne i alt indberettede, at der ved udgangen af 2015 var 1 052 finansieringstekniske instrumenter i brug (herunder 77 holdingfonde og 975 specifikke fonde): 89 % udgør finansieringstekniske instrumenter til virksomheder, 7 % til byudviklingsprojekter og 4 % til midler til energieffektivitet/vedvarende energi;

178.  er klar over, at disse finansieringstekniske instrumenter blev etableret i 25 medlemsstater (alle medlemsstaterne undtagen Irland, Luxembourg og Kroatien) og modtog finansiel støtte fra 188 operationelle programmer, herunder et operationelt program om grænseoverskridende samarbejde;

179.  konstaterer, at den samlede værdi af bidrag fra operationelle programmer udbetalt til de finansieringstekniske instrumenter beløb sig til 16,9 mia. EUR, herunder 11,7 mia. EUR fra strukturfondene (EFRU og ESF); noterer sig endvidere, at betalinger til endelige modtagere ved udgangen af 2015 nåede op på 12,7 mia. EUR, hvoraf 8,6 mia. EUR var strukturfonde, hvorved der blev opnået en udnyttelsesgrad på næsten 75 % af beløbene fra de operationelle programmer udbetalt til finansieringstekniske instrumenter;

180.  påpeger, at Polen, Ungarn og Frankrig er hovedmodtagerne af de finansieringstekniske instrumenter;

181.  deler Revisionsrettens synspunkt om, at Kommissionen bør sikre, at alle udgifterne i relation til finansielle instrumenter vedrørende EFRU og ESF i programmeringsperioden 2007-2013 medtages i de afsluttende anmeldelser så tidligt, at revisionsmyndighederne kan udføre deres kontrol; mener desuden, at Kommissionen bør tilskynde alle de medlemsstater, der gennemførte finansielle instrumenter, til at foretage specifikke revisioner vedrørende gennemførelsen af disse instrumenter med henblik på afslutningen;

182.  er dybt bekymret over, at den finansielle kompleksitet, som er skabt af mere end 1 000 finansieringstekniske instrumenter, udgør en stor del af "galakser af budgetter", der gør demokratisk ansvarlighed umulig;

Den Europæiske Investeringsbank

183.  er dybt bekymret over de generelt højere omkostninger og gebyrer i forbindelse med Den Europæiske Investeringsbank/Den Europæiske Investeringsfond-forvaltede fonde, der implementerer finansielle instrumenter under delt forvaltning, som er blevet konstateret i Revisionsrettens konklusioner i dens særberetning nr. 19/2016 om "Gennemførelse af EU's budget gennem finansielle instrumenter – hvad man kan lære af programperioden 2007-2013, og tilskynder Revisionsretten til at foretage tilsvarende kontrol for den pågældende periode;

184.  opfordrer Kommissionen til hvert år inden udgangen af juni fra og med 2018 at forelægge en rapport om gennemførelsen siden begyndelsen af den nuværende flerårige finansielle ramme og den aktuelle status, herunder de opnåede resultater, af alle finansielle instrumenter, som forvaltes og gennemføres af Den Europæiske Investeringsbank-Gruppe, der opererer med midler fra EU-Budgettet med henblik på at bruge det i forbindelse med dechargeproceduren;

Særlige tilfælde

185.  bemærker, at Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) indledte administrative undersøgelser, f.eks. i Tyskland i forbindelse med Volkswagen Group på grundlag af emissionsskandalen, i Frankrig vedrørende Front National og partiets formand og undersøgelser af projekter i Den Tjekkiske Republik kendt som "Storks Nest" på grundlag af påståede uregelmæssigheder; opfordrer Kommissionen til straks at underrette Parlamentets kompetente udvalg, når undersøgelserne er afsluttet;

186.  er dybt bekymret over, at Revisionsretten og GD REGIO konstaterede alvorlige uregelmæssigheder i Ungarn i forbindelse med opførelsen af metrolinje fire i Budapest; bemærker, at på grundlag af en administrativ undersøgelse, som OLAF indledte i 2012, og som først for nylig blev afsluttet på grund af sagens komplekse karakter, kan Kommissionen blive tvunget til at inddrive 228 mio. EUR, og Den Europæiske Investeringsbank kan blive tvunget til at inddrive 55 mio. EUR; bemærker endvidere, at den dårlige forvaltning blev opdaget på projektniveau; bemærker, at i OLAF's sagsrapport anbefales det også, at der foretages retslig opfølgning i Ungarn og Det Forenede Kongerige; opfordrer Kommissionen til at holde Parlamentets kompetente udvalg løbende underrettet om de fremskridt, der er gjort, og om de foranstaltninger, der træffes;

187.  beklager den rumænske regerings vedtagelse af et dekret, som kunne have hæmmet en effektiv bekæmpelse af korruption, og som desuden kunne have givet mulighed for at benåde politikere, der kan have været involveret i ulovlige handlinger; mener, at sådanne nye lovgivningsmæssige foranstaltninger kunne have en meget negativ indflydelse på Kommissionens bestræbelser på at beskytte Unionens finansielle interesser, idet Rumænien er en vigtig modtager af strukturfondsmidler; opfordrer Kommissionen til at informere Parlamentets kompetente udvalg om de foranstaltninger, Kommissionen har truffet for at rette op på situationen;

Foranstaltninger, der skal træffes

188.  gentager sin anmodning, der allerede blev fremsat i beslutningen om decharge for 2014 til Kommissionen(26), om, at Kommissionen bør pålægge alle generaldirektorater at offentliggøre alle de landespecifikke henstillinger, de har udstedt inden for rammerne af det europæiske semester, i sine respektive årlige aktivitetsrapporter;

189.  anmoder Revisionsretten om, at der i dens revisionsstrategi fortsat foretages en tydelig sondring mellem EFRU og Samhørighedsfonden på den ene side og Den Europæiske Socialfond på den anden side i betragtning af deres økonomiske betydning;

190.  opfordrer Kommissionen til:

   at sikre sig, at de pågældende forvaltnings- og kontrolsystemer i de 15 medlemsstater(27), som viste svagheder, styrkes, og til at aflægge skriftlig rapport om sin indsats til Parlamentets kompetente udvalg inden oktober 2017
   at afklare sondringen mellem refunderbar og ikke-refunderbar moms
   at aflægge rapport om beløb, der er frigjort (land, fond, beløb), efter at finansieringsperioden 2007-2013 er afsluttet;
   i overensstemmelse med Revisionsrettens anbefaling, når den udarbejder sit lovforslag for den næste programmeringsperiode, at foreslå de nødvendige ændringer af udformningen og gennemførelsesmekanismen for de europæiske struktur- og investeringsfonde, idet der også tages hensyn til de forslag, som Gruppen på Højt Plan om Forenkling med henblik på at styrke samhørighedspolitikkens bidrag til at tackle uligheder i ulighederne mellem Unionens regioner og medlemsstater; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en meddelelse om dette emne på et tidligt stadium
   i den næste programmeringsperiode at tage højde for mere håndterbare og målbare resultatindikatorer, som Parlamentet tillægger lige stor betydning, samt kontroller af lovligheden og rigtigheden på den ene side og resultater på den anden side
   at skabe fuld gennemsigtighed og adgang til dokumentation for infrastrukturprojekter, der finansieres af Unionen, med særlig vægt på oplysninger om kontrahenter og underleverandører;

191.  støtter fuldt ud kommissær Günther Oettinger, da han udtalte, at finansielle instrumenter og "skyggebudgetter" skal bringes tilbage på lang sigt inden for rammerne af Unionens budget, eftersom dette ville betyde, at Kommissionen er ansvarlig over for Parlamentet; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en meddelelse om dette spørgsmål inden november 2017;

Den fælles landbrugspolitik

192.  minder om, at ordninger for direkte støtte, som blev indført ved 2013-reformen af den fælles landbrugspolitik, først trådte i kraft for ansøgningsåret 2015, og at nærværende betænkning vedrører de udgifter for regnskabsåret 2015, der svarer til de direkte støtteansøgninger indgivet i 2014, som er det sidste år for de gamle ordninger under den fælles landbrugspolitik;

Spørgsmål vedrørende overholdelse

193.  påpeger, at den anslåede fejlforekomst for Revisionsretten er begrænset til 2,9 % for den flerårige finansielle rammes udgiftsområde 2 "Naturressourcer" i regnskabsåret 2015; bemærker, at dette niveau svarer til niveauet for 2014, når der tages hensyn til ændringen af Revisionsrettens fremgangsmåde vedrørende krydsoverensstemmelsesfejl, der ikke længere er omfattet af fejlfrekvensen;

194.  opfordrer derfor Kommissionen til med henblik på at forbedre ansvarligheden og rapporteringen på øverste ledelsesniveau at overveje en mere fleksibel og effektiv anvendelse af reglen om intern mobilitet for ledere i tilfælde, hvor lang tid i tjenesten er kombineret med konstant høje fejlforekomster, som konstateres af Revisionsretten, og vedvarende forbehold om resultaterne af forvaltningen i de pågældende tjenester;

195.  påpeger, at for "Markedsstøtte og direkte støtte" er Revisionsrettens anslåede fejlforekomst på 2,2 %, hvilket er en smule over væsentlighedstærsklen på 2 % (i forhold til 2014), mens den anslåede fejlforekomst for "Udvikling af landdistrikter og andre EU-politikker" fortsat ligger højt på 5,3 %, men lavere end de anslåede 6 % sidste år;

196.  understreger, at fejlene på området direkte støtte næsten alle skyldtes for høje angivelser af antallet af støtteberettigede hektar, på trods af at pålideligheden af oplysningerne i markidentifikationssystemet konstant er blevet forbedret over de seneste år, og påpeger, at inden for udvikling af landdistrikterne var halvdelen af fejlene forårsaget af ikke-støtteberettigede modtagere eller projekter, 28% af indkøbsmæssige spørgsmål og 8% af overtrædelser af forpligtelser til at drive miljøvenligt landbrug;

197.  beklager dybt, at for begge områder direkte støtte og udvikling af landdistrikterne kunne de nationale myndigheder have mindsket fejlforekomsten til et niveau tæt på eller under væsentlighedsgrænsen(28), idet de enten havde tilstrækkelige oplysninger til at opdage fejlen eller selv var ansvarlige for de pågældende fejl; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at anvende alle tilgængelige oplysninger til at forhindre, opdage og korrigere eventuelle fejl og til at handle i overensstemmelse hermed;

198.  glæder sig over, at Kommissionen i væsentlig grad reducerede antallet af åbne overensstemmelsesprocedurer fra 192 i 2014 til 34 i 2015, og over, at Kommissionen efter ændringer i lovgivningen med sigte på at strømline proceduren nu overvåger revisionscyklussen tættere for at overholde de interne og eksterne frister;

Forvaltningsmyndigheder

199.  beklager, at Revisionsretten konstaterede mangler i visse af de centrale kontrolfunktioner af medlemsstaternes udbetalende organer, og at disse vedrørte:

   a) For så vidt angår Den Europæiske Garantifond for Landbruget:
   Markidentifikationssystemet, de administrative kontroller
   kvaliteten af kontrollen på stedet
   manglen på konsekvens ved fastlæggelsen af parametre for bevarelse af arealer i god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) og
   inddrivelsesprocedurer for ukorrekte betalinger
   b) For så vidt angår støtte til landdistriktsudvikling:
   manglerne i den administrative kontrol i forbindelse med opfyldelsen af støtteberettigelsesbetingelserne, navnlig dem, der vedrører offentlige indkøb
   c) krydsoverensstemmelse, pålideligheden af kontrolstatistikkerne og prøveudtagning;

Pålideligheden af de data, som medlemsstaterne indsender

200.  bemærker, at i 2015 var godkendelsesorganerne for første gang pålagt at efterprøve lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne; beklager, at Kommissionen kun i begrænset omfang kan anvende disse organers arbejde på grund af væsentlige svagheder i metodologien og gennemførelsen såsom:

   utilstrækkelige revisionsstrategier
   udtrækning af for små stikprøver
   utilstrækkelige færdigheder og juridisk ekspertise hos godkendelsesorganernes revisorer

201.  beklager dybt, at der stadig er et problem med pålideligheden af de data, der indsendes af medlemsstaterne:

   a) inden for direkte betalinger:
   GD AGRI foretog justeringer ("top ups") for 12 ud af 69 betalingsorganer med en fejlforekomst på over 2 % – men ingen over 5 % – mens kun ét betalingsorgan oprindeligt havde udtrykt forbehold i sin erklæring;
   GD AGRI fremsatte et forbehold for ti betalingsorganer: tre for Spanien, ét for Frankrig, Bulgarien, Cypern, Italien (Calabrien), Rumænien, og ét for Spanien og Frankrig vedrørende POSEI ("Programme d'Options Spécifiques à l'Éloignement et à l'Insularité" for områderne i den yderste periferi)
   b) inden for landdistrikterne:
   GD AGRI foretog justeringer ("top ups") for 36 af de 72 betalingsorganer, og i 14 tilfælde var den justerede fejlprocent på over 5 %;
   GD AGRI fremsatte et forbehold for 24 betalingsorganer, som omfatter 18 medlemsstater: Østrig, Belgien, Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Danmark, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Irland, Italien (fire betalingsorganer), Letland, Nederlandene, Portugal, Rumænien, Sverige, Spanien (tre betalingsorganer), Det Forenede Kongerige (to betalingsorganer);
   Derudover fremsatte GD AGRI forhold vedrørende offentlige indkøb i to medlemsstater: Tyskland og Spanien;

202.  understreger, at for så vidt angår Den Europæiske Garantifond for Landbruget er de fejlprocenter, som GD AGRI og Revisionsretten konstaterede, forskellige(29), mens Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne justerede fejlprocent på 4,99 %, som GD AGRI har oplyst, stort set er på linje med Revisionsretten anslåede fejlforekomst;

Performancespørgsmål

203.  bemærker, at Revisionsretten i 2014 undersøgte performancerelaterede spørgsmål for udvalgte transaktioner vedrørende udvikling af landdistrikter, og er bekymret over, at der ikke var tilstrækkelig dokumentation for, at omkostningerne var rimelige i 44 % af projekterne, og at der var mangelfuld målretning af foranstaltninger og udvælgelse af projekter, herunder utilstrækkelige forbindelser i forhold til Europa 2020-målene; opfordrer Kommissionen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at forbedre denne bekymrende situation;

Nøgleresultatindikatorer (Key Performance Indicators)

204.  er bekymret over pålideligheden af de data, der anvendes af Kommissionen til at måle nøgleresultatindikator 1 som defineret af GD AGRI vedrørende faktorindkomsten i landbruget; mener, at den nuværende tendens inden for deltidslandbrug som følge af lave råvarepriser ikke er bogført korrekt, og bemærker navnlig, at:

   a) Kommissionen ikke er i stand til at give præcise tal for landbrugere, der har forladt deres job i 2015 som følge af kriser inden for mejerisektoren og svinekødssektoren, da Kommissionen ikke umiddelbart ligger inde med tilgængelige data om nye markedsaktører eller om antallet af landbrugere, der har forladt sektoren (skriftlig forespørgsel nr. 1 og 3 – høring af kommissær Hogan den 29. november 2016)
   b) 2013 er det sidste år, for hvilket der er tilgængelige data om antallet af bedrifter: 10 841 000 bedrifter, der forvaltes af én landbruger
   c) antallet af modtagere af den fælles landbrugspolitiks første søjle er i 2015 7 246 694 EU-landbrugere og 127 268 støttemodtagere under markedsforanstaltningerne
   d) faktorindkomsten i landbruget beregnes pr. "årsarbejdsenhed", som svarer til det arbejde, der udføres af en person, som er beskæftiget på en landbrugsbedrift på fuld tid, den samlede arbejdskraft inden for landbruget i de 28 medlemsstater er 9,5 mio. årsarbejdsenheder i 2013, hvoraf 8,7 millioner (92 %) var almindelige arbejdstagere(30)(31);
   e) Revisionsretten i sin særberetning nr. 1/2016 konkluderede, at Kommissionens system til måling af resultaterne af den fælles landbrugspolitik med hensyn til landbrugeres indkomst ikke er tilstrækkeligt godt udformet, og at kvaliteten og kvantiteten af de statistiske data, der anvendes til at analysere landbrugeres indkomst, har store begrænsninger;

205.  frygter, at Kommissionen ikke er klædt godt på til årligt at fremlægge fuldstændige oplysninger for nøgleresultatindikator 1 og dermed heller ikke til på præcis og omfattende vis at overvåge udviklingen i landbrugernes indkomst;

206.  mener, at nøgleresultatindikator 4 om beskæftigelsesfrekvensen inden for udvikling af landdistrikterne ikke er relevant, eftersom beskæftigelsesfrekvensen inden for udviklingen af landdistrikterne ikke kun påvirkes af foranstaltningerne under den fælles landbrugspolitik, og eftersom målet om at bevare og skabe arbejdspladser i landdistrikterne deles med mange andre instrumenter, navnlig andre europæiske struktur- og investeringsfonde;

En fair fælles landbrugspolitik

207.  understreger de store forskelle medlemsstaterne imellem med hensyn til den gennemsnitlige indkomst for landbrugere(32) og minder om, at Parlamentet sidste år konstaterede, at det var uholdbart, at 44,7 % af alle Unionens bedrifter havde en indkomst på under 4 000 EUR om året, at i gennemsnit 80 % af modtagerne af den fælles landbrugspolitiks direkte støtte modtager ca. 20 % af betalingerne, og at 79 % af modtagerne af den fælles landbrugspolitiks direkte støtte modtager 5 000 EUR eller mindre om året(33);

208.  noterer sig, at generaldirektøren for GD AGRI på en side i generaldirektoratets årlige aktivitetsrapport for 2015 rapporterede om tendenser i fordelingen af direkte betalinger og på ny understregede, at det er op til medlemsstaterne at udnytte de muligheder, der tilbydes i reformen af den fælles landbrugspolitik i 2013 om omfordeling af støtte under den fælles landbrugspolitik;

209.  mener, at direkte betalinger ikke fuldt ud spiller deres rolle som en sikkerhedsnetmekanisme til stabilisering af landbrugsindkomster, navnlig for mindre bedrifter, eftersom den nuværende ulige fordeling af betalinger fører til, at 20 % af alle bedrifter i Unionen modtager 80 % af alle direkte betalinger, hvilket ikke afspejler produktionens omfang og er en arv fra medlemsstater, der fortsat baserer betalingerne på historiske kriterier, men anerkender, at størrelsen af bedrifterne, store som små, afhænger af de enkelte medlemsstater; er af den opfattelse, at større bedrifter ikke nødvendigvis behøver den samme grad af støtte til stabilisering af landbrugsindtægterne som mindre bedrifter i en tid med svingende indtjening, da de kan drage fordel af stordriftsfordele, der sandsynligvis kan gøre dem mere modstandsdygtige; mener, at et loft for direkte betalinger, som oprindeligt blev foreslået af Kommissionen og godkendt af Parlamentet, kan give tilstrækkelige finansielle ressourcer til at gøre den fælles landbrugspolitik mere retfærdig;

Biobrændstoffer

210.  påpeger, at Unionens ordning for certificering af bæredygtige biobrændstoffer ifølge de resultater, som Revisionsretten fremlagde i sin særberetning nr. 18/2016 om Unionens ordning for certificering af bæredygtige biobrændstoffer, ikke er fuldt ud pålidelig og har været sårbar over for svig, fordi Kommissionen anerkendte frivillige ordninger, som ikke havde en passende kontrolprocedure til at sikre, at oprindelsen af biobrændstoffer fremstillet af affald virkelig var affald;

Forenkling

211.  insisterer på, at Revisionsretten i sin særberetning nr. 25/2016 skulle undersøge, om markidentifikationssystemet gav medlemsstaterne mulighed for på pålidelig vis at kontrollere, om de arealer, som landbrugerne anmeldte, var støtteberettigede, og om systemet var ved at blive tilpasset til at kunne opfylde kravene under den fælles landbrugspolitik i 2014-2020, særlig dem, der vedrører forgrønnelsesforpligtelserne;

212.  er bekymret over Revisionsrettens konklusioner om, at seks større ændringer, der kan påvirke markidentifikationssystemet, blev indført i maj 2015, og at kompleksiteten af regler og procedurer, der er nødvendige for at håndtere disse ændringer, yderligere har øget den administrative byrde for medlemsstaterne;

Tjekkisk betalingsorgan

213.  anmoder Kommissionen om at fremskynde den efterprøvende regnskabsafslutningsprocedure, der blev indledt den 8. januar 2016, for at få detaljerede og præcise oplysninger om risikoen for en interessekonflikt i forbindelse med den statslige landbrugsinterventionsfond i Den Tjekkiske Republik; noterer sig, at manglende afhjælpning af en interessekonflikt i sidste ende kan medføre, at den kompetente myndighed trækker sin godkendelse af betalingsorganet tilbage, eller at Kommissionen indfører finansielle korrektioner; opfordrer Kommissionen til omgående at underrette Parlamentet, hvis GD AGRI ved afslutningen af den efterprøvende regnskabsafslutningsprocedure fremsender oplysninger vedrørende eventuelle tilfælde af svig, bestikkelse eller andre ulovlige aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser, til OLAF;

Undersøgelse i forbindelse med efterprøvende regnskabsafslutning

214.   mener, at forenklingen af den fælles landbrugspolitik og reduktionen af den administrative byrde for støttemodtagere og betalingsorganer bør være en prioritet for Kommissionen i de kommende år; mener også, at Kommissionen bør bestræbe sig på at bevare den positive tendens i sin effektive forvaltning af den fælles landbrugspolitik og fejlprocenterne for den fælles landbrugspolitik ved at koncentrere sin opmærksomhed om at opretholde den korrigerende effekt og om de korrigerende foranstaltninger, der skal træffes af medlemsstaterne, men at den også bør overveje at afstå fra at påbegynde eller fortsætte efterprøvende regnskabsafslutningsprocedurer af mindre omfang;

Foranstaltninger, der skal træffes

215.  opfordrer Kommissionen til:

   a) at fortsætte bestræbelserne på at følge op på tilfælde, hvor national lovgivning ikke stemmer overens med Unionens lovgivning, herunder alle de retsmidler, den har til rådighed, navnlig suspendering af betalinger
   b) årligt at overvåge resultaterne af medlemsstaternes kvalitetsvurdering af markidentifikationssystemet og kontrollere, at alle medlemsstater med negative vurderinger reelt træffer de nødvendige afhjælpende foranstaltninger
   c) at revurdere den nugældende lovramme med henblik på at forenkle og strømline de regler, der er relaterede til markidentifikationssystemet i den næste periode for den fælles landbrugspolitik, f.eks. ved at genoverveje, om der er behov for stabilitetsgrænsen på 2 % og for reglen om 100 træer
   d) at sikre, at alle medlemsstaternes handlingsplaner til afhjælpning af fejl inden for udvikling af landdistrikter omfatter effektive foranstaltninger vedrørende offentlige indkøb
   e) overvåge og aktivt støtte godkendelsesorganerne i forbedringen af deres arbejde og metoder vedrørende udgifternes lovlighed og formelle rigtighed, og særlig i forbindelse med afgivelse af udtalelser om lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne til den fælles landbrugspolitik af en sådan kvalitet og et sådant omfang, at Kommissionen kan bedømme troværdigheden af betalingsorganernes kontroldata eller, hvor det er relevant, vurdere den nødvendige justering af betalingsorganers fejlforekomster på grundlag af disse udtalelser, med henblik på at gennemføre princippet om én enkelt revision på området landbrugsudgifter;
   f) at ajourføre GD AGRI's revisionshåndbog med grundige gennemgange af revisionshandlinger og dokumentationskrav med henblik på efterprøvelse af de data, som medlemsstaterne indsender, og som bruges til at beregne de finansielle korrektioner
   g) at træffe de nødvendige foranstaltninger til at indhente præcise og fuldstændige oplysninger fra medlemsstaterne om antallet af landbrugere i EU og om landbrugerens indkomst for reelt at måle og overvåge nøgleresultatindikator 1, der er nævnt i den årlige aktivitetsrapport fra generaldirektøren for GD AGRI om landbrugsindkomst
   h) at omdefinere nøgleresultatindikator 4 vedrørende beskæftigelsen i landdistrikterne for at understrege de specifikke virkninger af foranstaltninger under den fælles landbrugspolitik på beskæftigelsen på disse områder
   i) at indlede regelmæssige debatter mellem medlemsstaterne i Rådet vedrørende gennemførelsen af de bestemmelser, der blev indført ved reformen af den fælles landbrugspolitik i 2013 med henblik på fordeling af de direkte betalinger mellem modtagerne, og til fuldt ud at rapportere om fremskridtene i denne henseende i GD AGRI's årlige aktivitetsrapport (34)
   j) at vurdere – i forbindelse med dens overvejelser om en forenklet og moderniseret fælles landbrugspolitik – hvorvidt ordningen med direkte betalinger er velegnet til stabilisering af landbrugsindkomster på alle bedrifter, eller hvorvidt en anden politisk udformning eller fordelingsmodel for direkte betalinger vil kunne resultere i en bedre tilpasning af offentlige midler til at nå målene
   k) i væsentlig grad at ændre ordningen for certificering af bæredygtige biobrændstoffer og navnlig effektivt kontrollere, om EU-producenter af råmaterialer til biobrændstoffer overholder Unionens miljøkrav for landbrug, forelægge tilstrækkelig dokumentation for oprindelsen af det affald og de restprodukter, der anvendes til produktion af biobrændsel, og vurdere, hvorvidt forvaltningen af de frivillige ordninger mindsker risikoen for interessekonflikter
   l) at hæve tærsklen, under hvilken undersøgelser i forbindelse med efterprøvende regnskabsafslutning i henhold til artikel 52 i forordning (EU) nr. 1306/2013 ikke behøver at blive videreført fra 50 000 EUR til 100 000 EUR(35)
   m) at overveje at indføre et bindende loft for de direkte betalinger;

Et globalt Europa

Fejlforekomster

216.  påpeger, at udgifterne til "Et globalt Europa" ifølge Revisionsrettens undersøgelsesresultater er væsentligt fejlbehæftede med en anslået fejlforekomst på 2,8 % (2,7 % i 2014);

217.  beklager, at når der ses bort fra transaktionerne vedrørende multidonorprojekter og budgetstøtte, er fejlprocenten for bestemte transaktioner, der forvaltes direkte af Kommissionen, blevet vurderet til 3,8 % (3,7 % i 2014);

218.  bemærker, at hvis alle de oplysninger, som tilbageholdes af Kommissionen – og de revisorer, som var udpeget af Kommissionen – var blevet anvendt til at korrigere fejl, ville den anslåede fejlfrekvens for kapitlet Et globalt Europa have været 1,6 procentpoint lavere; opfordrer indtrængende Kommissionen til at anvende alle tilgængelige oplysninger til at forhindre, opdage og korrigere eventuelle fejl og til at handle i overensstemmelse hermed;

219.  påpeger, at de budgetstøttetransaktioner, som Revisionsretten undersøgte, ikke var behæftet med fejl med hensyn til lovlighed og formel rigtighed;

220.  påpeger, at den væsentligste fejltype, der tegner sig for 33 % af den anslåede fejlforekomst, ikke vedrører afholdte udgifter, dvs. udgifter afholdt på det tidspunkt, hvor Kommissionen godkendte og i nogle tilfælde afsluttede dem;

221.  påpeger, at den mest almindelige fejl, som tegnede sig for 32% af den anslåede fejlforekomst, vedrører ikke-støtteberettigede udgifter, dvs.

   a) udgifter vedrørende aktiviteter, som ikke er omfattet af kontrakten, eller som er afholdt uden for den støtteberettigede periode
   b) manglende overholdelse af bestemmelserne om oprindelse
   c) ikke-støtteberettigede afgifter og indirekte omkostninger, der fejlagtigt er registreret som direkte omkostninger;

Revisionserklæring

222.  minder om, at generaldirektøren for Generaldirektoratet for Naboskabspolitik og Udvidelsesforhandlinger (GD NEAR) i sin revisionserklæring mener, at både for de finansielle instrumenter, der forvaltes af GD NEAR – Det Europæiske Naboskabsinstrument og instrumentet til førtiltrædelsesbistand – ligger den finansielle eksponering fra det risikobehæftede beløb under væsentlighedstærsklen på 2 %, og at den fastsatte gennemsnitlige fejlprocent for hele generaldirektoratet er 1,12 %;

223.  beklager, at denne erklæring ikke er i overensstemmelse med Revisionsrettens revisioner, og bemærker, at GD NEAR i sin rapport erkender, at den fulgte fremgangsmåde skal forbedres yderligere;

224.  bemærker, at især GD NEAR beregnede en restfejlfrekvens for 90 % af udgifterne og kom frem til tre satser: en restfejlfrekvens for instrumentet til førtiltrædelsesbistand under direkte forvaltning, en restfejlfrekvens for instrumentet til førtiltrædelsesbistand under indirekte forvaltning og en restfejlfrekvens for Det Europæiske Naboskabsinstrument, der dækker alle forvaltningsmetoder; bemærker, at for de resterende 10 % af udgifterne anvendte GD NEAR andre kilder til sikkerhed;

225.  understreger, at Revisionsretten fandt, at beregningen af restfejlfrekvensen for forvaltningsmetoden "indirekte forvaltning ved modtagerlandene", som kombinerer resultater fra revisionsmyndighedernes ikke-statistiske stikprøver med den historiske restfejlfrekvens, der er beregnet af GD NEAR, ikke er tilstrækkelig repræsentativ og ikke tilvejebringer tilstrækkeligt nøjagtige oplysninger om beløbet for betalinger, der er forbundet med risiko; påpeger, at der ifølge Revisionsretten er risiko for, at beregningen undervurderer fejlforekomsten og potentielt kan have indvirkning på den sikkerhed, der ydes af generaldirektøren;

226.  glæder sig over, at generaldirektøren for GD DEVCO har sat en stopper for den tidligere praksis med generelle forbehold vedrørende lovligheden og den formelle rigtighed af transaktioner i forbindelse med alle GD DEVCO's aktiviteter, og at Parlamentets henstillinger medførte en risikodifferentieret revisionserklæring i den årlige aktivitetsrapport for 2015;

227.  bemærker, at der blev taget et særligt forbehold med hensyn til fredsfaciliteten for Afrika på grund af de kontrolsvagheder, der blev påpeget af Kommissionens interne revisionstjeneste; mener, at et sådant forbehold burde have været taget tidligere, da de konstaterede mangler har været til stede siden oprettelsen af faciliteten i 2004; anfører, at praksissen med et generelt forbehold vedrørende hele GD DEVCO tydeligvis har medvirket til manglende gennemsigtighed hvad angår den økonomiske forvaltning i GD DEVCO;

228.  bemærker, at GD DEVCO vurderede to udgiftsområder som højrisikoområder:

   i) tilskud i direkte forvaltning
   ii) indirekte forvaltning med internationale organisationer;

men deler Revisionsrettens synspunkter om, at et forbehold kunne have været berettiget for så vidt angår indirekte forvaltning sammen med modtagerlande, især fordi tilskud, der gennemføres indirekte af støttemodtagende lande, bør kræve et tilsvarende niveau af risikoanalyse, som tilskud, der gennemføres direkte;

229.  påpeger, at den korrigerende effekt af GD DEVCO ifølge Revisionsrettens konstateringer (jf. punkt 48-50 i Revisionsrettens årsberetning for 2015 om EUF) er blevet overvurderet ved ikke at medregne inddrivelser af anvendt forfinansiering og optjente renter og annulleringer af indtægtsordrer fra beregningen af den gennemsnitlige årlige mængde af inddrivelsesordrer, der er udstedt for fejl og uregelmæssigheder mellem 2009 og 2015;

Svagheder i kontrol- og forebyggelsessystemer

230.  understreger, at Revisionsretten konstaterede svagheder i Kommissionens kontrolsystemer, idet:

   det i visse tilfælde ikke lykkedes den udgiftskontrol, som blev udført af de revisorer, der er udpeget af støttemodtagerne, at opdage fejl, hvilket resulterede i, at Kommissionens godkendte ikke-støtteberettigede udgifter
   der blev konstateret forsinkelser i Kommissionens fastsættelse, anvisning og betaling af udgifter
   de specifikke regler, der er fastsat af Kommissionen for twinninginstrumenter (inden for rammerne af det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument) vedrørende engangsbeløb og standardsatser for omkostninger, blev udformet på en sådan måde, at de indebar en risiko for, at den medlemsstat, der er gennemførelsespartner, opnår en fortjeneste;

Rapporter om forvaltningen af bistanden til tredjelande

231.  beklager endnu en gang, at rapporterne om forvaltning af bistanden til tredjelande fra EU-delegationscheferne ikke er knyttet til de årlige aktivitetsrapporter fra GD DEVCO og GD NEAR, således som det er fastsat i artikel 67, stk. 3, i finansforordningen; beklager, at de systematisk betragtes som fortrolige, selv om de ifølge finansforordningens artikel 67, stk. 3, "stilles til rådighed for Europa-Parlamentet og Rådet, i givet fald under behørig hensyntagen til, at de kan have fortrolig karakter";

232.  bemærker, at eftersom analysen af nøgleresultatindikatorer i første omgang var blevet foretaget i GD NEAR, er det ikke muligt at træffe nogen konklusioner med hensyn til "tendenser", og at fem nøgleresultatindikatorer i 2015 ikke var beregnet for GD NEAR;

233.  påpeger, at:

   a) delegationernes resultater generelt er blevet bedre, som målt i antallet af benchmarks, der i gennemsnit blev opnået pr. delegation
   b) den samlede værdi af projektporteføljen, der forvaltes af delegationerne, er faldet fra 30 mia. EUR til 27,1 mia. EUR, og at
   c) andelen af projekter med gennemførelsesproblemer er faldet fra 53,5 % til 39,7 %;

234.  understreger, at i) stabilitetsinstrumentet, ii) instrumentet MIDEAST og iii) Den Europæiske Udviklingsfond stadig er de programmer, der har bekymrende høje niveauer for gennemførelsesvanskeligheder, og at uacceptable 3 ud af 4 EUR, der bruges med midler fra Den Europæiske Udviklingsfond, er i fare for ikke at nå deres mål eller at blive forsinket;

235.  bemærker, at oplysninger om 3 782 projekter er blevet indberettet af delegationslederne for 27,41 mia. EUR i forpligtelser, og at:

   a) 800 projekter (21,2 %) til en værdi af 9,76 mia. EUR (35,6 % af den samlede projektportefølje) er udsat for en vis form for resultatrisiko – enten a priori- eller løbende outputrisiko – og projekter, som finansieres via Den Europæiske Udviklingsfond, og som tegner sig for 72 % af det samlede risikobeløb (7 mia. EUR)
   b) 648 projekter (17,1 %) til en værdi af 6 mia. EUR (22 % af den samlede projektportefølje) risikerer at blive forsinket, og projekter, som finansieres via Den Europæiske Udviklingsfond, og som tegner sig for to tredjedele af alle forsinkede projekter
   c) 1 125 projekter (29,75 %) til en værdi af 10,89 mia. EUR (39,71 %) er i fare for ikke at nå deres mål eller med forsinket gennemførelse, og den europæiske udviklingsfond, der tegner sig for 71 % af de 10,8 mia. EUR, som står på spil;

236.  glæder sig over, at Kommissionen for første gang har spurgt EU-delegationscheferne om a priori-risikoen for projekter, der kan udgøre et første skridt til en centraliseret risikostyringsproces; henstiller på grundlag af de foreliggende oplysninger om det vanskelige område, på hvilket delegationen kan operere, at Kommissionen intensiverer sin dialog med delegationerne om, hvordan denne risiko kan håndteres i projektets gennemførelsesfase;

237.  bemærker, at de fire delegationer, som klarer sig dårligst, og som GD DEVCO er ansvarlig for, er Yemen, Den Centralafrikanske Republik, Gabon og Mauretanien, mens rækkefølgen af de fire delegationer, som klarer sig dårligst, og som GD NEAR er ansvarlig for, er Syrien, Egypten, Albanien og Kosovo;

238.  forventer, at GD DEVCO vil gøre fremskridt i virkeliggørelsen af følgende prioriteter i 2016 og aflægge rapport om dem i sin årlige aktivitetsrapport for 2016:

   a) gøre finansielle prognoser om afgørelser og kontrakter mere nøjagtige
   b) øge den procentdel af betalingerne, som foretages inden for en frist på 30 dage
   c) gøre kontrollerne mere effektive
   d) forbedre alle delegationernes resultater med mindre end 60 % af deres nøglepræstationsindikatorer markeret som "grønne" i 2015, navnlig gennem vedtagelsen af handlingsplaner og indførelsen af informationssystemer;

239.  forventer, at GD NEAR vil gennemføre følgende prioriteter i 2016 og aflægge rapport om dem i sin årlige aktivitetsrapport for 2016:

   a) indføre de fem nøglepræstationsindikatorer, der mangler i rapporten om forvaltning af bistanden til tredjelande for 2015
   b) forbedre mulighederne for overvågning af nøglepræstationsindikatorer;

Unionens midler vedrørende migration og asyl i nabolande

240.  minder om, at et vigtigt aspekt af Unionens eksterne forbindelser er, at kampen mod fattigdom som indirekte virkning bør stræbe efter at skabe de nødvendige betingelser for at forhindre ukontrolleret tilstrømning af irregulære migranter i Europa;

241.  støtter de vigtigste resultater, som Revisionsretten rapporterede om i sin særberetning nr. 9/2016 om "Udgifter afholdt under den eksterne del af EU's migrationspolitik i landene i det sydlige Middelhavsområde og de østlige nabolande indtil 2014", og fremhæver især, at den eksisterende fragmentering af instrumenter hindrer parlamentarisk kontrol med, i) hvordan midlerne anvendes, og ii) fastlæggelsen af ansvar, og derfor gør det vanskeligt at vurdere de finansielle beløb, der reelt blev anvendt til at støtte eksterne foranstaltninger på migrationsområdet;

Verdensbanken

242.  minder om – i betragtning af de alarmerende oplysninger fra Politico af 2. december 2016 vedrørende frygten for interessekonflikter med hensyn til Kristalina Georgievas forbindelser med Verdensbanken – at Parlamentet i sin seneste beslutning om decharge vedrørende Kommissionens budget for 2014 opfordrede Kommissionen til at revidere adfærdskodeksen for kommissærer inden udgangen af 2017, herunder ved at definere, hvad der udgør en interessekonflikt; understreger, at uden en detaljeret definition af, hvad der betragtes som en interessekonflikt, vil Parlamentet ikke være i stand til på velordnet vis at vurdere eksistensen af faktiske eller potentielle interessekonflikter på en retfærdig og konsekvent måde;

243.  mener, at den nye finansieringsordning, som Kommissionen har indgået med Verdensbanken(36), og som erstatter et fast forvaltningsgebyr med en mere kompliceret formel og især fastsætter, at projekter, der gennemføres direkte af Verdensbanken, kan være genstand for en afgift på 17 % på omkostninger til personale og konsulenter, formentlig vil være til skade for Unionens budget og kan give anledning til betalinger, der overstiger et loft på 7 % for administrationsudgifter, som er forbudt i henhold til artikel 124, stk. 4, i finansforordningen;

244.  understreger, at det forvaltningsgebyr, der betales til Verdensbanken, ikke vil blive anvendt til udviklings- og samarbejdsprojekter; undrer sig over, hvorfor Verdensbanken bør aflønnes af Kommissionen for bankaktiviteter, som er kernen i dens opgave som bank;

Den Internationale Styringsgruppe

245.  lykønsker Kommissionen med resultatet af drøftelserne i sag T-381/15 den 2. februar 2017; ønske at vide, hvilke aftaler med Den Internationale Styringsgruppe der stadig er undervejs på indeværende tidspunkt;

Foranstaltninger, der skal træffes

246.  opfordrer:

   GD DEVCO og GD NEAR til at højne kvaliteten af de udgiftskontroller, som gennemføres på modtagernes initiativ, navnlig ved at indføre nye foranstaltninger som f.eks. anvendelse af et kvalitetsskema til at kontrollere kvaliteten af det arbejde, der udføres af de revisorer, modtagerne selv har indgået kontrakt med, og ændring af revisorernes mandat
   GD NEAR til at træffe foranstaltninger til at sikre, at de midler, der kanaliseres gennem et twinninginstrument, overholder reglen om forbud mod fortjeneste og er i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning
   GD NEAR til at ændre metoden til beregning af restfejlfrekvensen for at tilvejebringe statistisk nøjagtige oplysninger om risikobeløbet for instrumentet til førtiltrædelsesbistand-betalinger under indirekte forvaltning
   GD DEVCO til at revidere skønnet over den fremtidige korrigerende effekt ved at udelukke inddrivelse af uudnyttede forfinansieringer og indtjente interesser og annullering af tidligere udstedte indtægtsordrer fra beregningen
   GD DEVCO og GD NEAR til at offentliggøre rapporter om forvaltning af den eksterne bistand fra EU-delegationer i et bilag til de årlige aktivitetsrapporter som omhandlet i finansforordningens artikel 67, stk. 3, og i deres årlige aktivitetsrapporter at angive de foranstaltninger, der er truffet for at rette op på situationen i de delegationer, der har problemer med gennemførelsen, for at afkorte de forsinkelserne og forenkle programmerne
   Kommissionen til at offentliggøre revisionserklæringerne fra cheferne for EU-delegationerne
   Kommissionen til at:
   i) præcisere målene
   ii) udvikle, udvide og forbedre rammerne for resultatmåling af dens migrations- og asylpolitikker i nabolandene
   iii) fokusere disponible midler på klart definerede og kvantificerede prioriterede mål og
   iv) yderligere at styrke forbindelsen mellem udvikling og migration
   til i adfærdskodeksen for kommissærer at medtage definitionen af, hvad der udgør en interessekonflikt, til grundlæggende at revurdere behovet for, at der i dens finansieringsordninger med internationale organisationer og bemyndigede enheder fastsættes bestemmelser vedrørende løn til personaleudgifter, som er knyttet til aktiviteter, der er kernen i deres opgaver, og til fuldt ud at orientere Europa-Parlamentet inden udgangen af 2017 om sine overvejelser i denne henseende, men også om virkningerne af anvendelsen af den nye politik for omkostningsdækning;

Migration og sikkerhed

247.  glæder sig over, at Revisionsretten i betragtning af spørgsmålets politisk følsomme natur for første gang behandlede migrations- og sikkerhedspolitik i anden del af kapitel 8 i sin årsberetning; bemærker, at 0,8 mia. EUR på dette område er en lille, men voksende del af Unionens budget;

248.  beklager dybt, at Revisionsretten ikke formulerede en fejlprocent for dette politikområde, mens generaldirektøren for GD HOME i sin årlige aktivitetsrapport for 2015 anslår en resterende flerårig fejlprocent på 2,88 % for ikke-forskningsprogrammer, der forvaltes direkte af tilskud fra GD HOME;

249.  deler Revisionsrettens bekymringer vedrørende den kendsgerning, at de revisioner af solidaritet og håndtering af migrationsstrømmene, som Kommissionen har foretaget, ikke omfattede test af kontroller af de fleste vigtige processer, og at der derfor er en risiko for, at nogle af de årlige programmer med ineffektive kontrolsystemer er blevet taget i betragtning af Kommissionen for at yde rimelig sikkerhed, og at disse derfor ikke vil være i fokus for Kommissionens efterfølgende revisioner;

250.  minder om, at GD HOME konstaterede mangler i Tjekkiets, Tysklands, Frankrigs og Polens forvaltning af og kontrolsystemer for Den Europæiske Flygtningefond og Den Europæiske Tilbagesendelsesfond, Den Europæiske Fond for integration af tredjelandsstatsborgere og Fonden for De Ydre Grænser for perioden 2007-2013;

251.  er af den opfattelse, at nøgleresultatindikator 1 i GD HOME's årlige aktivitetsrapport for 2015 ikke er relevant, eftersom tilbagesendelse af antallet af irregulære migranter til tredjelande ikke er væsentligt påvirket af GD HOME's forvaltning;

252.  beklager, at Kommissionen mener, at det er vanskeligt, hvis ikke umuligt, at fremlægge de anslåede omkostninger, der betales for arbejdssøgende migranter land for land, eftersom forvaltningen af migrationsstrømme omfatter en lang række aktiviteter(37);

253.  anmoder Revisionsretten om at forelægge budgetkontrolmyndigheden en mest sandsynlig fejlprocent vedrørende migration og sikkerhedspolitik i sin årlige rapport for 2016 og om at vurdere den korrigerende effekt af Kommissionens tjenestegrene på dette politikområde;

254.  udtrykker bekymring over den kontrol, der er foretaget af midler til flygtninge, som ofte tildeles medlemsstaterne i nødsituationer og på en måde, som ikke er i overensstemmelse med de gældende bestemmelser; anser det for afgørende, at Kommissionen indfører strengere kontrol, herunder med henblik på at sikre, at menneskerettighederne for flygtninge og asylansøgere respekteres;

Foranstaltninger, der skal træffes

255.  anbefaler, at GD HOME

   a) nøje kvantificerer og analyserer karakteren af fejl, det påpeger, og giver flere oplysninger vedrørende pålideligheden af den "korrigerende effekt" i sin årlige aktivitetsrapport
   b) fremmer anvendelsen af forenklede omkostningsordninger, anvendelsen af engangsbeløb og standardiserede "enhedsomkostninger" i forvaltningen af dets midler
   c) tager nøje udgangspunkt i tidligere erfaringer vedrørende de mangler, der er påvist i forbindelse med forvaltningen af Den Europæiske Flygtningefonde, Den Europæiske Tilbagesendelsesfond, Den Europæiske Fond for integration af tredjelandsstatsborgere og Fonden for De Ydre Grænser for perioden 2007-2013
   d) forelægger budget- og budgetkontrolmyndigheden de mest nøjagtige oplysninger om de afholdte udgifter for migranter og asylansøgere med henblik på at begrunde beløbene i budgetanmodningerne for finansieringsprogrammer, samtidig med at den erkender den ikke-kvantificerbare værdi af alle menneskers liv;
   e) tester effektiviteten af medlemsstaternes interne kontrolsystemer, der anvendes for de mest centrale processer i SOLID-programmerne: udvælgelses- og tildelingsprocedurer, tildelingsprocedurer, projektovervågningsbetalinger og bogføring
   f) skaber og fremmer mere synergi mellem alle de ansvarlige tjenestegrene, hvis programmer eventuelt kan påvirke migrationsstrømmene;

Administration

256.  bemærker, at en tjenestemand kan udnævnes til en stilling som seniorekspert eller en stilling som seniorassistent, hvilket åbner mulighed for at blive forfremmet til lønklasse AD 14 eller AST 11, og at der ikke er nogen mulighed for at flytte ham/hende tilbage til en administratorstilling, når en tjenestemand udnævnes til en stilling som seniorekspert; beklager den manglende overensstemmelse mellem denne foranstaltning og dem, der sigter mod at mindske de administrative udgifter og styrke sammenhængen mellem lønklasse og stilling; opfordrer Kommissionen til at bringe denne praksis til ophør;

257.  bemærker med bekymring, at det gennemsnitlige antal år i lønklassen før forfremmelse er faldet for lønklasse AD 11 og højere; for lønklasse AD 12 blev en tjenestemand f.eks. kun forfremmet hvert 10,3 år i gennemsnit, mens han/hun i 2015 blev forfremmet hvert 3,8 år, hvilket viser, at forfremmelser i det øverste løntrin er blevet fremskyndet; opfordrer Kommissionen til at sænke tempoet i forfremmelser i lønklasser højere end AD 11 eller AST 9;

258.  understreger, at geografisk balance, dvs. forholdet mellem personalets nationalitet og medlemsstaternes størrelse, fortsat bør være et vigtigt element i ressourceforvaltningen, navnlig med hensyn til de medlemsstater, som er tiltrådt Unionen siden 2004, og glæder sig over, at Kommissionen har opnået en mere afbalanceret sammensætning af tjenestemænd fra de medlemsstater, der tiltrådte Unionen før og efter 2004, men understreger, at sidstnævnte medlemsstater stadig er underrepræsenteret på det højere administrationsniveau og i ledende stillinger, for hvilke der stadig afventes fremskridt;

259.  bemærker med bekymring de uforholdsmæssigt høje priser for lægelige tjenesteydelser i Luxembourg og vanskelighederne med hensyn til at sikre, at medlemmer af EU-institutionernes fælles sygeforsikringsordning blive behandlet på lige fod med Luxembourgs borgere; opfordrer institutionerne, og især Kommissionen, til at kræve og sikre, at artikel 4 i direktiv 2011/24/EU(38), i henhold til hvilket medlemsstaterne er forpligtet til at sikre, at sundhedstjenesteyderne på deres område anvender de samme gebyrer for patienter fra andre medlemsstater som for patienter fra medlemsstaten, håndhæves i alle medlemsstaterne og især i Storhertugdømmet Luxembourg; opfordrer også til, at der pålægges passende sanktioner i tilfælde af, at dette direktiv ikke overholdes;

OLAF

260.  bemærker, at kommissærkollegiet ophævede OLAF's generaldirektørs immunitet efter anmodning fra de belgiske myndigheder i forbindelse med de undersøgelser, der er knyttet til "Dalli-sagen"; er af den opfattelse, at generaldirektøren står over for en trestrenget interessekonflikt:

   Samtidig med at kollegiet var i færd med at træffe afgørelse om ophævelse af hans immunitet, overvejede generaldirektøren muligheden for at indlede OLAF-undersøgelser af medlemmer af Kommissionen.
   Da kollegiet havde truffet sin beslutning om at ophæve hans immunitet, lagde generaldirektøren sag an mod Kommissionen på grund af en påstået uregelmæssighed i vedtagelsen af dens beslutning. Samtidig fortsatte generaldirektøren med at repræsentere Kommissionen i politikspørgsmål med tilknytning til dennes portefølje.
   Efter ophævelsen af hans immunitet var blevet bekræftet, indledte den belgiske offentlige anklager en undersøgelse af generaldirektørens rolle i den pågældende sag, samtidig med at han fortsatte med at fungere som OLAF's generaldirektørs samtalepartner for at bekæmpe svig mod Unionens finansielle interesser i Belgien;

mener, at disse interessekonflikter kan skade både OLAF's og Kommissionens omdømme; opfordrer derfor Kommissionen til at sætte OLAF's generaldirektør på orlov indtil de belgiske myndigheder har afsluttet deres undersøgelse, og til at udnævne en midlertidig stedfortræder;

261.  er chokeret over nyhedsindslaget om, at de britiske toldmyndigheders "kontinuerlige forsømmelighed" ifølge OLAF's beregninger har frarøvet Unionen 1 987 mia. EUR i tabt told på kinesiske varer, og at et meget avanceret netværk af organiserede kriminelle også har frarøvet store EU-lande som Frankrig, Tyskland, Spanien og Italien 3,2 mia. EUR i merværdiskatteindtægter; anmoder om at få adgang til de fuldstændige sagsakter og om at blive holdt regelmæssigt underrettet;

Adfærdskodeks

262.  er af den faste overbevisning, at der er et voksende behov for en stærk etikregulering for at opfylde artikel 17 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 245 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; insisterer på, at velfungerende adfærdskodekser kræver løbende opmærksomhed; understreger, at en adfærdskodeks kun er en effektiv forebyggende foranstaltning, hvis den anvendes korrekt, og hvis overholdelsen kontrolleres systematisk og ikke kun i tilfælde af hændelser;

263.  noterer sig Kommissionens forslag om at revidere adfærdskodeksen for kommissærer; beklager imidlertid, at revisionen til at forlænge afkølingsperioden kun er begrænset til tre år for den tidligere formand for Kommissionen; opfordrer Kommissionen til at revidere adfærdskodeksen for kommissærer inden udgangen af 2017, bl.a. ved at gennemføre Parlamentets henstilling om, at det etiske ad hoc-udvalg reformeres for at udvide dets beføjelser og medtage uafhængige eksperter ved at fastlægge, hvad der udgør en "interessekonflikt", indføre kriterier for vurderingen af foreneligheden af beskæftigelse efter mandatets ophør og udvide afkølingsperioden til tre år for alle kommissærer;

264.  påpeger, at et vigtigt skridt med hensyn til interessekonflikter er at øge gennemsigtigheden hos Kommissionens formand, Kommissionens etiske ad hoc-udvalg og generalsekretariatet, når potentielle konfliktsituationer gennemgås; bemærker, at kun hvis udtalelser fra etiske udvalg offentliggøres proaktivt, kan borgerne holde Kommissionen ansvarlig;

265.  opfordrer kommissærkollegiet til at træffe en afgørelse, nu hvor anbefalingen fra det etiske ad hoc-udvalg i spørgsmålet om den tidligere formand for Kommissionen er afsluttet, således at sagen kan henvises til Domstolen, og den kan afgive udtalelse i spørgsmålet;

Ekspertgrupper

266.  glæder sig over Kommissionens afgørelse af 30. maj 2016 om fastlæggelse af horisontale regler om oprettelse af Kommissionens ekspertgrupper(39) og deres funktion, men beklager, at Kommissionen ikke organiserede en fuld høring, til trods for at mange ikkestatslige organisationer havde udtrykt interesse heri; gentager vigtigheden af, at der genindføres forskellige former for inddragelse af repræsentanter for civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter på afgørende områder som f.eks. EU-institutionernes gennemsigtighed og funktion;

267.  minder om, at manglende gennemsigtighed har en negativ indvirkning på den tillid, som EU-borgere har til EU-institutionerne; mener, at en effektiv reform af Kommissionens system for ekspertgrupper, baseret på klare principper om gennemsigtighed og en afbalanceret sammensætning, vil forbedre tilgængeligheden og pålideligheden af data, hvilket til gengæld vil bidrage til, at borgernes tillid til Unionen øges;

268.  mener, at Kommissionen bør gøre fremskridt i retning af en mere afbalanceret sammensætning af ekspertgrupperne; beklager imidlertid, at der endnu ikke skelnes udtrykkeligt mellem personer, der repræsenterer økonomiske interesser, og personer, der ikke gør det, således at der opnås størst mulig gennemsigtighed og balance;

269.  minder om, at både Parlamentet og Den Europæiske Ombudsmand har henstillet til Kommissionen, at den offentliggør ekspertgruppernes dagsordener, baggrundsdokumenter, protokoller og drøftelser;

Særlige rådgivere

270.  opfordrer Kommissionen til at offentliggøre alle særlige rådgiveres navne, funktion, lønklasse og kontrakt (arbejdstid, kontraktens varighed, arbejdssted); mener, at der er en risiko for interessekonflikter med de særlige rådgivere; er af den faste overbevisning, at interessekonflikter bør undgås, da dette ville undergrave institutionernes troværdighed; opfordrer Kommissionen til at offentliggøre interesseerklæringer for særlige rådgivere;

Europaskolerne

271.  bemærker, at individuelle skoler er ansvarlige for årsregnskabet (som udgør den "generelle ramme"); bemærker, at de disponible bevillinger i budgettet for 2015 beløb sig til 288,8 mio. EUR, hvoraf Kommissionen bidrog med 168,4 mio. EUR (58 %);

272.  er chokeret over, at Revisionsretten efter alle disse år med påståede reformer fortsat er meget kritisk over for Europaskolernes finansielle forvaltning:""II. Skolerne udarbejdede ikke deres årsregnskaber inden for den lovbestemte frist. Der blev fundet en række fejl, hvoraf de fleste blev korrigeret (som følge af den fornyede undersøgelse) i den endelige version af regnskaberne. De udgør systematiske svagheder i regnskabsprocedurerne. (...)

IV.  De to udvalgte skolers betalingssystemer var behæftet med væsentlige svagheder: Der var ingen automatisk forbindelse mellem regnskabs- og betalingssystemet og ingen streng adskillelse af funktioner, betalinger gennemført uden for regnskabssystemet blev ikke automatisk afvist af systemet, og der var en ringe grad af kontrol generelt. Disse svagheder udgør en betydelig risiko med hensyn til lovligheden og den formelle rigtighed af betalinger.

V.  Revisionsretten fandt også adskillige væsentlige svagheder i udbudsprocedurerne, som risikerede at tilsidesætte principperne om gennemsigtighed og ligebehandling.

VI.  I nogle få tilfælde fandt Revisionsretten ikke dokumentation for kvalifikationerne hos ansat personale og noterede sig mangler i deres personlige aktmapper.

VII.  Som følge heraf var Revisionsretten ikke i stand til at bekræfte, at den økonomiske forvaltning var forsvarlig";

"

273.  beklager, at Revisionsretten ikke var i stand til at bekræfte, at den økonomiske forvaltning var forsvarlig;

274.  beklager ligeledes, at Kommissionen, i overensstemmelse med Revisionsrettens konklusioner og på grund af et tilfælde af mistanke om svig, som fandt sted mellem 2003 og 2012, igen fremsatte et omdømmemæssigt forbehold for betalinger;

275.  bemærker, at størrelsen af Europaskolernes budget er betydeligt større end det, som alle på nær to af de 32 agenturer modtager; mener, at den finansielle ansvarlighed i Europaskolesystemet bør bringes op på et niveau, der svarer til de europæiske agenturer, herunder ved hjælp af en særskilt dechargeprocedure for 168,4 mio. EUR, der stilles til dets rådighed;

276.  minder om, at Parlamentet allerede i Kommissionens dechargeprocedure for 2010 satte spørgsmålstegn ved "beslutningstagningen og finansieringsstrukturerne i vedtægten for Europaskolerne" og havde krævet, at Kommissionen "sammen med medlemsstaterne undersøger muligheden for en ændring af vedtægten og [...] inden den 31. december 2012 rapporterer om de opnåede fremskridt"(40); bemærker, at Parlamentet endnu ingen statusrapport har modtaget;

277.  noterer sig, at den vedvarende finansielle og organisatoriske krise i Europaskolesystemet bliver mere og mere akut på grund af planerne om at åbne en femte skole i Bruxelles og de mulige følger af at trække en medlemsstat ud af aftalen om Europaskolerne på et tidspunkt i fremtiden; stiller spørgsmålstegn ved, om Europaskolesystemet, som det på nuværende tidspunkt er organiseret og finansieret, har ressourcerne til at håndtere den planlagte udvidelse til fem skoler i Bruxelles; bemærker, at der er risiko for at skabe endnu større problemer i fremtiden ved at overbelaste visse sprogsektioner, der under nuværende ressourcemodeller kun har kapacitet til at dække fire Europaskoler i Bruxelles (for så vidt angår de tysksprogede sektioner) eller tre (for så vidt angår de engelsksprogede sektioner);

278.  finder det uacceptabelt, at repræsentanter for medlemsstaterne fortsat meddeler decharge til Europaskolerne, selv om Kommissionen betaler 58 % af det årlige budget, og Revisionsretten fraråder dette;

279.  støtter fuldt ud Revisionsrettens 11 anbefalinger, der blev fremsat i dens rapport af 11. november 2015 om Europaskolernes årsregnskab for 2014, herunder bogføring, personale, indkøbsprocedurer, kontrolstandarder og betalingsspørgsmål;

280.  glæder sig over den ajourførte handlingsplan, der blev udarbejdet af Generaldirektoratet for Menneskelige Ressourcer og Sikkerhed med henblik på at imødekomme Kommissionens forbehold og Revisionsrettens bemærkninger;

281.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om, hvordan den administrative struktur i Europaskolerne bedst kan reformeres inden november 2017;

282.  opfordrer Kommissionen til at spille sin fulde rolle i alle aspekter af processen for reform, der omfatter ledelsesmæssige, finansielle, organisatoriske og pædagogiske spørgsmål; anmoder Kommissionen om at forelægge en årlig rapport om sin vurdering af fremskridtene på disse områder for Parlamentet for at sikre, at dets relevante udvalg kan undersøge forvaltningen af skolesystemet og evaluere dets brug af de midler, som systemet får stillet til rådighed via Unionens budget; anmoder om, at den relevante kommissær giver sagen sin fulde opmærksomhed, og opfordrer ham personligt især til at deltage i de halvårlige møder i styrelsesrådet; gentager sin holdning om, at en "gennemgribende revision" af Europaskolesystemet er et presserende behov; opfordrer til, at det første udkast til en fornyet undersøgelse skal fremlægges senest den 30. juni 2017;

Udvalgenes holdninger

Udenrigsanliggender

283.  ser med tilfredshed på de fremskridt, der er gjort, men bemærker, at seks ud af ti civile missioner under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) endnu ikke er blevet anerkendt af Kommissionen som værende i overensstemmelse med finansforordningens artikel 60; opfordrer indtrængende Kommissionen til at intensivere arbejdet med henblik på at akkreditere alle civile FSFP-missioner i overensstemmelse med Revisionsrettens anbefaling og dermed give dem ret til at få overdraget indirekte forvaltede budgetgennemførelsesopgaver;

284.  glæder sig over oprettelsen af en støtteplatform for missioner, der tager sigte på at mindske den administrative byrde og øge effektiviteten af FSFP's civile missioner; beklager dens begrænsede størrelse og omfang og gentager sin opfordring til, at der gøres yderligere fremskridt i retning af et fælles servicecenter, som ville føre til yderligere budget- og effektivitetsforøgelser ved at centralisere alle missionens støttetjenester, der ikke behøver at være sikret på lokalt plan;

285.  gentager sin opfattelse af, at Unionens finansielle regler skal være bedre tilpasset de særlige forhold i forbindelse med Unionens optræden udadtil, herunder krisestyring, og understreger, at den igangværende revision af finansforordningen skal føre til større fleksibilitet;

286.  er bekymret over manglen på direkte kontrol med hensyn til de støttemodtagende tredjelandes anvendelse af makrofinansiel bistand; opfordrer Kommissionen til at knytte bistand af denne art mere snævert sammen med målbare parametre;

287.  glæder sig ligeledes over de anbefalinger, som Revisionsretten har udarbejdet i særberetning nr. 13/2016 om Unionens bistand til styrkelse af den offentlige administration i Moldova og i særberetning nr. 32/2016 om Unionens bistand til Ukraine; mener, at Unionen fuldt ud bør udnytte løftestangseffekten af konditionaliteten og sikre behørig overvågning af gennemførelsen af de reformer, der er blevet gennemført for at bidrage positivt til at styrke de demokratiske processer, både i Moldova og Ukraine;

Udvikling og samarbejde

288.  glæder sig i denne forbindelse over Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 9/2016 om Unionens eksterne udgifter til migration i det sydlige Middelhavsområde og de østlige nabolande; fremhæver, at Revisionsretten konkluderer, at Unionens udgiftsanvendelse i forbindelse med ekstern migration ikke har bevist sin effektivitet, at det er umuligt at måle resultaterne, at Kommissionens tilgang for at sikre, at migration har en positiv indvirkning på udviklingen, er uklar, at støtte til tilbagesendelse og tilbagetagelse har en begrænset effekt, og at respekt for indvandreres menneskerettigheder, der bør ligge til grund for alle tiltag, er teoretisk og kun sjældent omsættes i praksis;

289.  glæder sig over Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 15/2016 om humanitær bistand i De Store Søers Område; understreger, at Revisionsretten konkluderer, at den humanitære bistand til de befolkningsgrupper, der er berørt af konflikter i De Store Søers Område i Afrika, generelt blev effektivt forvaltet af Kommissionen; understreger den stærke kontrast til migrationsudgifterne og ser dette som et yderligere bevis på, at veltilrettelagte udviklingspolitikker giver langt bedre resultater end kortsigtet migrationsaktivisme;

290.  er meget bekymret over en tydelig tendens i Kommissionens for nyligt fremsatte forslag om at se bort fra juridisk bindende bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 233/2014(41), når det drejer sig om støtteberettigede udgifter til officiel udviklingsbistand og støtteberettigede lande til instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde; minder om, at lovligheden af Unionens udgifter er et centralt princip for forsvarlig økonomisk forvaltning, og at politiske overvejelser ikke bør have forrang for klart definerede lovbestemmelser, hvis Kommissionen ønsker at bevare sin troværdighed på retsstatsområdet; minder i den forbindelse Kommissionen om den seneste dom afsagt af Domstolen(42) om samarbejdet med Marokko og spørgsmålet om Vestsahara, hvori Domstolen fastslog, at Unionen gang på gang har overtrådt folkeretten;

291.  støtter anvendelsen af budgetstøtte i almindelighed, men opfordrer indtrængende Kommissionen til at definere og vurdere udviklingsresultater mere klart gennem budgetstøtte i hvert enkelt tilfælde og navnlig for at styrke kontrolmekanismerne vedrørende staters adfærd inden for korruption, respekt for menneskerettighederne, retsstatsprincippet og demokratiet; udtrykker dyb bekymring over den mulige anvendelse af budgetstøtte i lande, der mangler demokratisk kontrol, enten på grund af manglen på et velfungerende parlamentarisk demokrati, frihedsrettigheder for civilsamfundet og medierne eller på grund af tilsynsorganernes manglende kapacitet;

292.  opfordrer Kommissionen til at indarbejde en incitamentsbaseret tilgang til udvikling ved at indføre "mere for mere"-princippet ved at bruge den europæiske naboskabspolitik som et eksempel; mener, at desto flere og hurtigere fremskridt et land gør i indsatsen for at gennemføre interne reformer til opbygning og konsolidering af de demokratiske institutioner, udryddelse af korruption, respekt for menneskerettighederne og retsstatsprincippet, jo mere støtte bør det modtage fra Unionen; understreger, at denne tilgang med "positiv konditionalitet" med hovedvægt på finansiering af mindre projekter for landdistrikterne kan bidrage til reel forandring og sikre, at EU-skatteborgernes penge bruges på en mere bæredygtig måde;

293.  beklager, at der ikke blev afholdt en forudgående høring af Parlamentet i forbindelse med oprettelsen af Unionens nødtrustfond for Afrika; opfordrer til en mere effektiv indsats for at forbedre gennemsigtigheden af beslutninger om nødtrustfondsprojekter og understreger, at der stadig mangler et passende format for regelmæssig høring af Parlamentet;beklager, at der ikke er truffet nogen foranstaltninger i denne henseende;

Beskæftigelse og sociale anliggender

294.  noterer sig Revisionsrettens anbefaling af, at Kommissionen gør brug af de erfaringer, der blev gjort i programmeringsperioden 2007 til 2013, og rapporterer om en fokuseret analyse af de nationale regler for støtteberettigelse (både for programmeringsperioden 2014 til 2020) og på dette grundlag vejleder medlemsstaterne om, hvordan de kan forenkle eller undgå unødigt komplekse eller besværlige regler;

295.  opfordrer Kommissionen til at overveje muligheden af at medtage Unionens finansieringsprogrammer i dens årlige undersøgelse af byrden som aftalt i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016(43); fremhæver, at indførelsen af årlige mål for mindskelsen af byrder, der omfatter EU--finansieringsprogrammer, vil øge overholdelsen af reglerne og dermed bidrage til en nedbringelse af fejlprocenten;

296.  glæder sig over det øgede fokus på resultater i programmeringsperioden 2014 til 2020; mener dog, at en yderligere udvikling af resultatindikatorer og overvågningssystemer ville bidrage til forsvarlig økonomisk ansvarlighed og øge effektiviteten af fremtidige operationelle programmer;

Miljø, folkesundhed og fødevaresikkerhed

297.  er tilfreds med det arbejde, der udføres af de fem decentrale agenturer, der henhører under dens ansvarsområde, og som udfører tekniske, videnskabelige eller forvaltningsmæssige opgaver, der hjælper EU-institutionerne med at uddybe og gennemføre politikker inden for miljø, klima, folkesundhed og fødevaresikkerhed, samt med den måde, hvorpå disse agenturers budgetter gennemføres;

298.  er tilfreds med den samlede gennemførelse af driftsbudgettet for LIFE+, som var på 99,95 % i 2015 for forpligtelsesbevillinger og 98,93 % for betalingsbevillinger; understreger, at programmet Life+ har bidraget til at øge bevidstheden hos borgerne og deres deltagelse i lovgivningsprocessen og til gennemførelsen af Unionens miljøpolitik samt til at forbedre forvaltningen inden for denne sektor; bemærker, at der i 2015 blev indgået forpligtelser til projektstøtte for 225,9 mio. EUR, 40 mio. EUR blev anvendt til finansielle instrumenter, der forvaltes af Den Europæiske Investeringsbank, og 59,2 mio. EUR blev anvendt til foranstaltninger til støtte for Kommissionens rolle i forbindelse med iværksættelsen af og tilsynet med udviklingen på politik- og lovgivningsområdet; bemærker, at 10,2 mio. EUR blev anvendt til administrativ støtte til LIFE og til støtte til Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder;

299.  bemærker, at GD CLIMA har øget sin gennemførelsesgrad til 99,9 % af 108 747 880 EUR i forpligtelsesbevillinger og 91,77 % af 47 479 530 EUR i betalingsbevillinger, og at betalingsgennemførelsen kommer op på 96,88 %, hvis disse administrative udgifter ikke medregnes;

300.  tilskynder budgetmyndigheden til i fremtiden at fokusere på pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, som har en reel merværdi for Unionen; anerkender, at der er blevet gennemført ti pilotprojekter og fem forberedende foranstaltninger, der i alt udgør 1 400 000 EUR i forpligtelsesbevillinger og 5 599 888 EUR i betalingsbevillinger;

301.  anerkender, at en evaluering af det andet sundhedsprogram (2008-2013) blev afsluttet i 2015; glæder sig over, at det tredje sundhedsprogram blev styrket i 2015 med henblik på at støtte og fremme udveksling af oplysninger og god praksis i medlemsstater, der står over for udfordringer i forbindelse med en omfattende modtagelse af migranter, asylansøgere og flygtninge, navnlig i forhold til Generaldirektoratet for Sundhed og Fødevaresikkerheds udarbejdelse af en personlig helbredsjournal til vurdering af migranters sundhed, som skal anvendes i "hotspots" og i modtagelsesområder, samt supplerende budgetmidler til projekter, der vedrører migranters sundhed;

Transport og turisme

302.  bemærker, at der i 2015 gennem tilskudsaftaler blev tildelt 12,8 mia. EUR til 263 transportprojekter, som blev undertegnet i 2015 inden for rammerne af 2014-proceduren for indkaldelsen af forslag til Connecting Europe-faciliteten; bemærker endvidere, at finansieringen af Connecting Europe-faciliteten har genereret 28,3 mia. EUR i samlede investeringer, som kombinerer et bidrag fra Unionen med regionale budgetter og medlemsstatsbudgetter samt med lån fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB);

303.  bemærker, at Revisionsretten for så vidt angår området for "Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse", som transport hører under, kun reviderede syv transaktioner under Generaldirektoratet for Mobilitet og Transport (GD MOVE); bemærker, at der kun blev konstateret fejl i én af de reviderede transaktioner, og at disse fejl vedrører manglende overholdelse af reglerne om offentlige indkøb;

304.  påpeger, at Den Europæiske Investeringsbanks evalueringsrapport indeholder bemærkninger om geografiske ubalancer og sektoriel koncentration inden for infrastruktur- og innovationsvinduet, og at finansiering under infrastruktur- og innovationsvinduet er koncentreret (63 %) i tre medlemsstater; opfordrer Kommissionen til som et hasteanliggende at vurdere virkningen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer for Unionen som helhed; beklager, at Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer ikke i tilstrækkelig grad anvendes til finansiering af innovative transportprojekter inden for alle transportformer, f.eks. til fremme af bæredygtige transportmidler, yderligere fremme af digitaliseringsprocessen samt af barrierefri adgang til transporttjenester;

305.  beklager, at Kommissionen (GD MOVE) endnu ikke har udarbejdet et formelt, samlet strategisk dokument for tilsynet med den vigtigste udvikling i forbindelse med TEN-T-hovednetkorridoren; opfordrer Kommissionen til at vedtage et sådant strategidokument vedrørende tilsynsaktiviteter og gennemsigtighed; minder om, at gennemsigtighed og høring af alle parter bidrager til en vellykket gennemførelse af transportprojekter;

306.  påpeger, at transportprojekter i 2014-2020 vil blive finansieret fra forskellige kilder, herunder Connecting Europe-faciliteten, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer; opfordrer derfor Kommissionen til at udvikle synergier, som vil gøre det muligt ved hjælp af disse forskellige finansieringskilder at fordele midlerne mere effektivt, samt at blande disse ressourcer; opfordrer Kommissionen til – bl.a. på dets websteder – årligt at fremlægge og offentliggøre lettilgængelige lister over transportprojekter, herunder den procentdel, som den pågældende transportform udgør af den samlede transport, og turismeprojekter, som medfinansieres gennem de nævnte fonde;

Regionaludvikling

307.  opfordrer Kommissionen til gennem gruppen på højt plan(44) at være særlig opmærksom på de nationale regler om støtteberettigelse i forbindelse med sin revision af de nationale forvaltnings- og kontrolsystemer og til at hjælpe medlemsstaterne med at forenkle disse med henblik på at gøre det muligt at foretage ændringer; understreger i denne sammenhæng vigtigheden af at anvende princippet om én enkelt revision; opfordrer Kommissionen til gennem forenklede og effektive retningslinjer at præcisere begrebet refusionsberettiget moms med henblik på at undgå, at begrebet "ikke-refusionsberettiget" moms fortolkes forskelligt og for at undgå, at Unionens midler ikke udnyttes optimalt; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale myndigheder til at sikre, at støttemodtagerne får ensartede oplysninger om finansieringsvilkårene, navnlig hvad angår udgifternes støtteberettigelse og de relevante lofter for godtgørelse;

308.  beklager, at forvaltningsmyndighederne fremlagde et lavere omkostningsniveau for godtgørelsesanmodninger i 2015 end i 2014, hvilket førte til et fald i niveauet af ubetalte udgiftsgodtgørelseskrav fra 23,2 mia. EUR i 2014 til 10,8 mia. EUR i 2015, hvoraf 2,8 mia. EUR var forblevet ubetalt siden slutningen af 2014; påpeger, at forsinkelser i budgetgennemførelsen for perioden 2014-2020 ikke bør være større end for den foregående periode og føre til en ophobning af ubetalte fordringer i slutningen af finansieringsperioden; opfordrer indtrængende Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at overvåge situationen nøje og til at tilpasse sin betalingsplan i overensstemmelse hermed;

309.  beklager, at ikke alle medlemsstater havde gennemført direktiverne om offentlige indkøb pr. 30. juni 2016, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at fortsætte med at bistå medlemsstaterne med at øge deres kapacitet til at omsætte disse direktiver i national ret og til at gennemføre alle deres handlingsplaner om forhåndsbetingelser, som er en afgørende forudsætning for forebyggelsen af svigagtige og ikke-svigagtige uregelmæssigheder; understreger vigtigheden af at gennemføre handlingsplanen om offentlige indkøb for europæiske struktur- og investeringsfonde i 2014-2020 med henblik på at forenkle, fremskynde og harmonisere elektroniske offentlige indkøbsprocedurer;

310.  bemærker, at den gennemsnitlige udbetalingsrate for finansielle instrumenter, der blev oprettet under EFRU og ESF, var på 57 % ved udgangen af 2014, hvilket kun udgør en stigning på 10 % i forhold til 2013; beklager Revisionsrettens bemærkning om forlængelsen af støtteberettigelsesperioden for finansielle instrumenter for så vidt angår udbetalingerne til endelige støttemodtagere ved hjælp af en Kommissionsafgørelse snarere end gennem en ændring af forordningen; udtrykker bekymring over, at Revisionsretten eventuelt vil betragte udbetalinger afholdt efter den 31. december 2015 som uregelmæssige; noterer sig med bekymring, at en væsentlig del af den oprindelige tildeling til finansielle instrumenter under EFRU og ESF i programmeringsperioden 2007-2013 blev brugt på forvaltningsomkostninger og -gebyrer;

311.  glæder sig over Revisionsrettens tilgang med at fokusere på resultater og mener, at det er god praksis, at forvaltningsmyndighederne anfører relevante resultatindikatorer, der måler projekternes bidrag til opfyldelsen af de mål, der er opstillet for de operationelle programmer i overensstemmelse med additionalitetskravet; understreger nødvendigheden af at intensivere kommunikationen; opfordrer Kommissionen til at finde mere effektive kommunikationskanaler med henblik på at øge synligheden af investeringer fra europæiske struktur- og investeringsfonde; opfordrer Kommissionen til at udvikle et begrænset antal relevante indikatorer, som kan bidrage til at måle resultaterne;

312.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre bedst mulig brug af de territoriale instrumenter ved at sikre, at finansieringen af de integrerede byudviklingsstrategier godkendes i rette tid til at sikre, at byerne får mulighed for at investere i omfattende strategier, udnytte synergier mellem politikker og sikre en mere effektiv langsigtet indvirkning på vækst og beskæftigelse;

Landbrug og udvikling af landdistrikter

313.  opfordrer Revisionsretten til fortsat – og også ud over det næste regnskabsår – at udarbejde særskilte vurderinger for Den Europæiske Garantifond for Landbruget, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og udgiftsområde 2, idet særskilte vurderinger gør det muligt at iværksætte målrettede foranstaltninger til at forbedre de meget forskellige fejlprocenter;

314.  opfordrer indtrængende både Kommissionen og medlemsstaternes myndigheder til at vedblive med at behandle og reducere kompleksiteten i forbindelse med direkte betalinger, hvor det er muligt, navnlig hvis der er mange forskellige niveauer involveret i forvaltningen af Den Europæiske Garantifond for Landbruget;

315.  glæder sig over en ny generation af supplerende finansieringsinstrumenter, men mener, at der bør opstilles klarere mål for dem, og at der bør sikres tilstrækkelig kontrol ved slutningen af gennemførelsesperioden med henblik på at dokumentere deres virkning og sikre, at de ikke fører til en stigning i fejlprocenterne;

316.  opfordrer til, at ansvaret for nationale betalingsorganer i medlemsstater, der ikke har levet op til forventningerne i de sidste tre år, overdrages til EU-tjenestemænd, som allerede er i aktiv tjeneste, i stedet for statsborgere i den pågældende medlemsstat;

317.  gør opmærksom på, at landbrugspolitikkens forvaltningssystem er flerårigt, og understreger, at uregelmæssighederne i forbindelse med gennemførelsen af forordningen(45) først kan evalueres endeligt ved slutningen af programmeringsperioden;

318.  bemærker, at forenkling af den fælles landbrugspolitik ikke må bringe bæredygtig fødevareproduktion i fare, og opfordrer til, at der iværksættes foranstaltninger til at sikre et skift hen imod en lavemissionsøkonomi i landbrugs- og skovbrugssektoren;

Fiskeri

319.  glæder sig over, at opfølgningen på GD MARE's forbehold i dettes årsberetning for 2014 med hensyn til forvaltnings- og kontrolsystemet for programmerne for Den Europæiske Fiskerifonds (2007-2013) har gjort det muligt at reducere antallet af operationelle programmer og de berørte medlemsstater til fem;

320.  er overbevist om, at det interne kontrolsystem, som GD MARE har iværksat, giver tilstrækkelig garanti for en passende risikostyring i forbindelse med transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed;

321.  glæder sig over, at Revisionsretten ikke fandt nogen kvantificerbare fejl i forbindelse med de 12 reviderede transaktioner, der specifikt vedrører fiskeri;

322.  udtrykker alligevel sin dybe beklagelse over, at det store flertal af medlemsstaterne har fremsendt deres operationelle programmer vedrørende Den Europæiske Hav- og Fiskerifond meget sent, hvilket skaber betydelige forsinkelser for mobiliseringen af fonden;

323.  konstaterer som følge heraf, at der ikke var opgivet nogen udgifter til Kommissionen inden den 30. juni 2015, og at der derfor ikke var nogen udgifter at kontrollere på dette tidpunkt; minder om, at medlemsstaterne har ansvaret for at gennemføre bevillinger under delt forvaltning;

Kultur og uddannelse

324.  gentager, at indarbejdelsen af alle mobilitetsprogrammer for unge i unionen i Erasmus+ primært har til formål at øge disses effektivitet, og opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at holde fast ved de aftalte mål og programbudgetposter for at undgå, at programmet mister sit fokus;

325.  glæder sig over reaktionen fra såvel Erasmus+ som fra Et Kreativt Europa i forhold til de nye udfordringer i forbindelse med integration af migranter/flygtninge og bekæmpelse af radikalisering i 2015;

326.  bemærker, at lån under garantiordningen for studielån (lån til kandidatstuderende under Erasmus+) for første gang blev tilgængelige i 2015, og at ordningen lanceres af to banker i Spanien og Frankrig; insisterer på, at det vil være af afgørende betydning at sikre en bred geografisk dækning, hvis ordningen skal blive en levedygtig lånefacilitet, og opfordrer Kommissionen til at overvåge lånevilkårene omhyggeligt;

327.  minder om, at 2015 var det første år, hvor programmet Et Kreativt Europa blev forvaltet i to generaldirektorater i Kommissionen, Generaldirektoratet for Uddannelse og Kultur og Generaldirektoratet for Kommunikationsnet, Indhold og Teknologi; insisterer på, at der er behov for en koordineret tilgang, således at interne organisatoriske udfordringer ikke hæmmer programmets funktion eller offentlighedens opfattelse af det;

Borgernes rettigheder og retlige og indre anliggender

328.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde og forelægge dechargemyndigheden en resultatliste over de identificerede tilfælde af interessekonflikter;

329.  beklager, at de centrale præstationsindikatorer i GD for Migration og Indre Anliggenders årlige aktivitetsrapport ikke dækker antallet af personer, der blev hjulpet, genbosat, flyttet og tilbagesendt i 2015; beklager de manglende indikatorer til evaluering af indvirkningen af de foranstaltninger, som blev vedtaget for at forbedre samordningen og samarbejdet mellem de nationale retshåndhævende myndigheder;

330.  opfordrer til, at der udvikles mere klare og langsigtede politiske prioriteter, som mere konkret omsættes i operationelle prioriteter; understreger i denne sammenhæng vigtigheden af at indgå i et tættere samarbejde med andre organer, navnlig agenturerne;

331.  beklager, at Kommissionens forvaltningsstrukturer for informationssikkerhed ikke er tilpasset anerkendt bedste praksis (ifølge Den Interne Revisionstjenestes revisionsrapport);

Kønsaspektet

332.  påpeger, at ligestilling mellem kønnene bør være et tværgående mål for alle politikområder; bemærker imidlertid, at nogle af programmerne ikke har specifikke målrettede aktioner med specifikke budgetbevillinger til at nå dette mål, og en bedre indsamling af data bør ikke alene medføre en kvantificering af bevillinger til foranstaltninger, der bidrager til ligestilling, men også en forbedring af evalueringen af virkningen af disse EU-midler;

333.  gentager sin opfordring til Kommissionen om at overveje kønsbudgettering på alle trin i budgetproceduren, herunder bl.a. i forbindelse med gennemførelsen af budgettet og ved vurderingen af dets gennemførelse, herunder EFSI, ESF, EFRU og Horisont 2020, med henblik på at bekæmpe den forskelsbehandling som forekommer i medlemsstaterne; understreger, at et fælles sæt målbare indikatorer for resultater og virkninger, som vil muliggøre en bedre evaluering af budgetgennemførelsen ud fra et kønsperspektiv, bør inkorporeres i planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af budgettet i overensstemmelse med initiativet om "et resultatorienteret EU-budget";

334.  opfordrer Kommissionen til at anvende kønsbudgetteringsanalyse af både nye og eksisterende budgetposter og, når det er muligt, gennemføre de politiske ændringer, der er nødvendige for at sikre, at der ikke opstår indirekte uligheder mellem kønnene.

(1) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(2) EUT L 362 af 31.12.2012, s. 1.
(3) Revisionsrettens særberetning nr. 31/2016.
(4) Revisionsrettens særberetning nr. 05/2015 og 19/2016.
(5) Europa-Kommissionens DG REGIO sammendrag af data om de fremskridt, der er gjort i forbindelse med finansiering og gennemførelse af finansieringstekniske instrumenter, der rapporteres af forvaltningsmyndighederne i overensstemmelse med artikel 67, stk. 2, litra j), i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006, programmeringsperiode 2007-2013, situation pr. 31. december 2015, 20.9.2016, s. 61.
(6) Se punkt 1.39 i Revisionsrettens årsberetning for 2015.
(7) Se punkt 3.22 og 3.23 i Revisionsrettens årsberetning for 2015.
(8) Se punkt 3.29 i Revisionsrettens årsberetning for 2015.
(9) Se punkt 3.33-3.38 i Revisionsrettens årsberetning for 2015.
(10) Se punkt 3.56 i Revisionsrettens årsberetning for 2015.
(11) Se punkt 4.16 i Revisionsrettens årsberetning for 2015.
(12) COM(2016)0674, SWD(2016)0338, SWD(2016)0339.
(13) ”Engagement og sammenhæng - efterfølgende evaluering af EU’s 7. rammeprogram (2007-2013)”, november 2015.
(14) Revisionsrettens årsberetning for 2015, punkt 3.19.
(15) Revisionsrettens årsberetning for 2015, punkt 3.22.
(16) Revisionsrettens årsberetning for 2015, afsnit 3.
(17) Europa-Parlamentets beslutning af 28. april 2016 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, Sektion III - Kommissionen, punkt 8 (EUT L 246 af 14.9.2016, s. 27).
(18) Den årlige aktivitetsrapport for 2015 for Generaldirektoratet for Forskning og Innovation, Bruxelles, 2016, side 11, fodnote 8.
(19) SWD(2016)0318.
(20) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).
(21) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014 om tildeling af koncessionskontrakter (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 1).
(22) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 243).
(23) De første resultater af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, den endelige rapport til Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion, Europa-Kommissionen, juni 2016.
(24) Revisionsrettens årsberetning for regnskabsåret 2015, punkt 6.36.
(25) Svar på spørgsmål 19 i de skriftlige forespørgsler til kommissær Crețu.
(26) Se punkt 8 i beslutningen af 28. april 2016.
(27) Revisionsrettens årsberetning for regnskabsåret 2015, punkt 6.9, fodnote 8.
(28) Påpeger, at hvis disse fejl var blevet undgået, ville det have reduceret den anslåede fejlforekomst med 0,9 procentpoint for "Markedsstøtte og direkte støtte" og med 3,2 procentpoint for "Landdistriktsudvikling og andre EU-politikker";
(29) Det fastslås i GD AGRI's årlige aktivitetsrapport, at den aggregerede justerede fejlforekomst er faldet fra 2,61 % i 2014 til 1,47 % i 2015.
(30) Ved fuldtidsarbejde forstås det mindstetimeantal, der stilles krav om i de relevante nationale bestemmelser vedrørende ansættelseskontrakter. Hvis de nationale bestemmelser ikke angiver antallet af timer, betragtes 1 800 timer som det årlige mindsteantal af arbejdstimer, hvilket svarer til 225 arbejdsdage af otte timer.
(31) Ifølge den seneste undersøgelse af landbrugsbedrifternes struktur (Eurostat) var den samlede ændring i EU-28's landbrugsarbejdskraft i perioden 2007-2013 et fald på 2,3 millioner årsarbejdsenheder (ÅAE), hvilker svarer til en reduktion på 19,8 %.
(32) Se svar på forespørgsel til skriftlig besvarelse 3 – høring af kommissær Phil Hogan den 29. november 2016.
(33) Se punkt 317 i beslutningen af 28. april 2016.
(34) Medlemsstaterne skal mindske forskellene mellem niveauer pr. hektar til støttemodtagere på deres respektive områder (dette kaldes "intern konvergens"). I princippet (der gælder undtagelser) skal de også reducere med mindst 5 % de indtægter, som overstiger 150 000 EUR, og som støttemodtageren opnår fra grundbetalingsordningen eller den generelle arealbetalingsordning. Desuden har medlemsstaterne mulighed for at omfordele op til 30 % af deres nationale rammebeløb til direkte betalinger til de første 30 ha for hver bedrift ("omfordelingsbetaling") og for at fastsætte en absolut øvre grænse for hver enkelt modtagers indtægter fra grundbetalingsordningen eller den generelle arealbetalingsordning ("capping").
(35) Se artikel 35, stk. 1, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 af 6. august 2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår betalingsorganer og andre organer, økonomisk forvaltning, regnskabsafslutning, regler om kontroller, sikkerhedsstillelse og åbenhed (EUT L 255 af 28.8.2014, s. 59) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549).
(36) Kommissionens afgørelse C(2016)2210 af 12. april 2016 om ændring af Kommissionens afgørelse C(2014)5434 om godkendelse af anvendelsen af refusion på grundlag af enhedsomkostninger i forbindelse med aktiviteter, der gennemføres af en enhed inden for Verdensbankgruppen i henhold til rammeaftalen med Unionen.
(37) Svar på forespørgsel til skriftlig besvarelse 23 – høring af kommissionsmedlem Avramopoulos af 29. november 2016.
(38) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU af 9. marts 2011 om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser (EUT L 88 af 4.4.2011, s. 45).
(39) C(2016)3301.
(40) Se punkt 38 i Europa-Parlamentets beslutning af 10. maj 2012 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2010, Sektion III — Kommissionen og forvaltningsorganerne (EUT L 286 af 17.10.2012, s. 31).
(41) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 233/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde for perioden 2014-2020 (EUT L 77 af 15.3.2014, s. 44).
(42) Domstolens dom af 21. december 2016, Rådet mod Front Polisario, C-104/16 P, ECLI:EU:C:2016:973.
(43) Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen af 13. april 2016 om bedre lovgivning (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).
(44) Højniveaugruppen af Uafhængige Eksperter til at Overvåge Forenkling til Gavn for de Europæiske Struktur- og Investeringsfondes Støttemodtagere.
(45) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487).

Juridisk meddelelse