Indeks 
Vedtagne tekster
Onsdag den 15. februar 2017 - StrasbourgEndelig udgave
Samlet økonomi- og handelsaftale mellem EU og Canada ***
 Strategisk partnerskabsaftale mellem EU og Canada ***
 Rammeaftale om partnerskab og samarbejde mellem EU og Mongoliet ***
 Rammeaftale om partnerskab og samarbejde mellem EU og Mongoliet (beslutning)
 Aftale om handel med civile luftfartøjer (bilaget om produktdækning) ***
 Omkostningseffektive emissionsreduktioner og lavemissionsinvesteringer ***I
 2016-rapport om Albanien
 2016-rapport om Bosnien-Hercegovina
 Det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Årlig vækstundersøgelse 2017
 Det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse for 2017
 Forvaltningen af det indre marked i forbindelse med det europæiske semester 2017
 Bankunionen – Årsberetning 2016
 Biologiske lavrisikopesticider

Samlet økonomi- og handelsaftale mellem EU og Canada ***
PDF 243kWORD 47k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. februar 2017 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af den samlede økonomi- og handelsaftale (CETA) mellem Canada på den ene side og Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den anden side (10975/2016 – C8-0438/2016 – 2016/0205(NLE))
P8_TA(2017)0030A8-0009/2017

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (10975/2016),

–  der henviser til udkast til samlet økonomi- og handelsaftale (CETA) mellem Canada på den ene side og Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den anden side (10973/2016),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 43, stk. 2, artikel 91, artikel 100, stk. 2, artikel 153, stk. 2, artikel 192, stk. 1, artikel 207, stk. 4, første afsnit, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), og artikel 218, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0438/2016),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om International Handel og udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0009/2017),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Canadas regering og parlament.


Strategisk partnerskabsaftale mellem EU og Canada ***
PDF 239kWORD 47k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. februar 2017 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af den strategiske partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Canada på den anden side (14765/2016 – C8-0508/2016 – 2016/0373(NLE))
P8_TA(2017)0031A8-0028/2017

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (14765/2016),

–  der henviser til udkast til den strategiske partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Canada på den anden side (5368/2016),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 31, stk. 1, og artikel 37 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 212, stk. 1, artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), og artikel 218, stk. 8, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0508/2016),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udenrigsudvalget (A8-0028/2017),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Canadas regering og parlament.


Rammeaftale om partnerskab og samarbejde mellem EU og Mongoliet ***
PDF 242kWORD 47k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. februar 2017 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af rammeaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Mongoliet på den anden side om partnerskab og samarbejde (08919/2016 – C8-0218/2016 – 2015/0114(NLE))
P8_TA(2017)0032A8-0382/2016

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (08919/2016),

–  der henviser til udkast til rammeaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Mongoliet på den anden side om partnerskab og samarbejde (07902/1/2011),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207 og 209 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0218/2016),

–  der henviser til sin ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 15. februar 2017(1) om udkastet til afgørelse,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udenrigsudvalget (A8-0382/2016),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Mongoliets regering og parlament.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0033.


Rammeaftale om partnerskab og samarbejde mellem EU og Mongoliet (beslutning)
PDF 361kWORD 62k
Europa-Parlamentets ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 15. februar 2017 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af rammeaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Mongoliet på den anden side om partnerskab og samarbejde (08919/2016 – C8-0218/2016 – 2015/0114(NLE)2016/2231(INI))
P8_TA(2017)0033A8-0383/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (08919/2016),

–  der henviser til udkast til rammeaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Mongoliet på den anden side om partnerskab og samarbejde (07902/1/2011),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207 og 209 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0218/2016),

–  der henviser til undertegnelsen af rammeaftalen om partnerskab og samarbejde (eller "partnerskabs- og samarbejdsaftalen" – PSA) den 30. april 2013 i Ulaanbaatar i overværelse af næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR), Catherine Ashton,

–  der henviser til aftalen om handel og økonomisk samarbejde mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Mongoliet på den anden side, som trådte i kraft den 1. marts 1993,

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 15. november 2005 om forslag til Rådets afgørelse om ændring af overenskomsten om oprettelse af Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) for at give banken mulighed for at finansiere transaktioner i Mongoliet(1),

–  der henviser til sin beslutning af 13. april 2016 om gennemførelse og gennemgang af EU-strategien for Centralasien(2),

–  der henviser til sine beslutninger af 16. december 2015(3) og 14. marts 2013(4) om forbindelserne mellem EU og Kina, og særlig til betragtning Y i sidstnævnte beslutning,

–  der henviser til sin beslutning af 10. juni 2015 om status over forholdet mellem EU og Rusland(5),

–  der henviser til sin beslutning af 16. februar 2012 om Parlamentets holdning med henblik på den 19. samling i FN's Menneskerettighedsråd(6), og særlig punkt 30,

–  der henviser til sin beslutning af 17. januar 2013 om henstillingerne fra gennemgangskonferencen for ikkespredningstraktaten vedrørende skabelsen af et Mellemøsten uden masseødelæggelsesvåben, og særlig betragtning F(7),

–  der henviser til sin beslutning af 27. oktober 2016 om nuklear sikkerhed og ikkespredning(8),

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 15. februar 2017 om udkast til afgørelse(9),

–  der henviser til medtagelsen af Mongoliet i den særlige ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse (GSP+) under EU's generelle præferenceordning,

–  der henviser til de mangeårige forbindelser mellem Europa-Parlamentets delegationer og Mongoliets parlament (Statens Store Khural), og navnlig til den fælles erklæring fra det 10. interparlamentariske møde, som blev holdt den 17. februar 2015 i Ulaanbaatar,

–  der henviser til, at Mongoliet var formand og vært for det 11. topmøde mellem Asien og Europa (ASEM), som blev holdt i Ulaanbaatar den 15.-16. juli 2016, og for det 9. møde i Det Parlamentariske Partnerskab Asien-Europa (ASEP), som blev holdt i Ulaanbaatar den 21.-22. april 2016, samt til de respektive erklæringer, der blev vedtaget på de to møder,

–  der henviser til Mongoliets aktive rolle i OSCE's Parlamentariske Forsamling, herunder dets værtsskab for forsamlingens efterårsmøde den 15.-18. september 2015 i Ulaanbaatar,

–  der henviser til, at Mongoliet er valgt ind i FN's Menneskerettighedsråd for perioden 2016-2018, og til dets erklærede ambition om at blive medlem af FN's Sikkerhedsråd i 2022,

–  der henviser til, at Mongoliet havde formandskabet for kredsen af demokratiske stater i 2012-2013 og for koalitionen "Freedom On-line" i 2015,

–  der henviser til de foreløbige resultater og konklusioner af den internationale valgobservationsmission til parlamentsvalget i Mongoliet den 29. juni 2016 med deltagere fra Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder under Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE/ODIHR) og Europa-Parlamentet,

–  der henviser til den tale, som Mongoliets præsident, Tsakhiagiin Elbegdorj, holdt for Europa-Parlamentets plenarforsamling den 9. juni 2015,

–  der henviser til de forskellige gensidige møder og besøg på højt niveau, herunder kommissionsformand José Barrosos besøg i Mongoliet i november 2013,

–  der henviser til Mongoliets "tredje nabo"-udenrigspolitik, som omfatter forbindelser med EU, USA, Japan, Republikken Korea, Indien, Iran, landene i Centralasien og andre,

–  der henviser til Mongoliets strategiske partnerskaber med Rusland og Kina,

–  der henviser til Mongoliets observatørstatus i Shanghaisamarbejdsorganisationen (SCO),

–  der henviser til de regelmæssige trilaterale møder på højt niveau mellem Mongoliet, Rusland og Kina og mellem Mongoliet, Japan og USA,

–  der henviser til initiativerne med at integrere forskellige økonomiske projekter i regionen, herunder Kinas "økonomiske Silkevejsbælte", Ruslands udvikling af det "trans-eurasiske bælte" og Mongoliets "prærievej",

–  der henviser til Mongoliets individuelle partnerskabs- og samarbejdsprogram med NATO, som blev vedtaget i 2012,

–  der henviser til Mongoliets erklæring fra september 2015 om dets intention om at stræbe efter permanent neutralitetsstatus,

–  der henviser til Mongoliets selverklærede atomvåbenfri status, som blev anerkendt af FN i september 2012,

–  der henviser til Mongoliets Fond for Internationalt Samarbejde, som har til formål at udveksle erfaringer med andre lande, der befinder sig midt i en demokratisk overgang, som f.eks. Myanmar, Kirgisistan og Afghanistan,

–  der henviser til de tillidsskabende bestræbelser, herunder Ulaanbaatardialogen om sikkerhed i Nordøstasien, som inddrager Nordkorea, og Asienforummet,

–  der henviser til de konkluderende bemærkninger fra FN's Komité mod Tortur vedrørende Mongoliets anden periodiske rapport, som blev vedtaget i august 2016,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 2,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A8-0383/2016),

A.  der henviser til, at Mongoliet kan tjene som en demokratisk model, ikke bare for regionens andre nye demokratier, men også for regimer med mere autoritære tilbøjeligheder;

B.  der henviser til, at Det Europæiske Fællesskab oprettede diplomatiske forbindelser med Mongoliet den 1. august 1989;

C.  der henviser til, at EU og Mongoliet nyder godt af venskabelige forbindelser, der bygger på politiske, samfundsmæssige, økonomiske, kulturelle og historiske bånd;

D.  der henviser til, at EU og Mongoliet har mange konvergerende standpunkter vedrørende de fleste store internationale udfordringer, og at Mongoliet spiller en konstruktiv rolle i internationale forbindelser, navnlig i multilaterale organisationer;

E.  der henviser til, at EU's forbindelser med Mongoliet primært er fokuseret på udviklingssamarbejdsprojekter, som sigter mod at sætte landet i stand til at styre den igangværende hurtige omstilling i retning af en socialt inkluderende og økonomisk bæredygtig samfundsudvikling;

F.  der henviser til, at Mongoliet er interesseret i at udvikle forbindelserne med EU yderligere og udvide det eksisterende samarbejde ud over udviklingssamarbejdet; der henviser til, at partnerskabs- og samarbejdsaftalen understreger den voksende betydning af forbindelserne mellem EU og Mongoliet baseret på fælles principper, såsom lighed, gensidige fordele, demokrati, retsstaten og menneskerettighederne, og formelt åbner mulighed for, at begge sider kan udvikle nye samarbejdsområder, ikke bare inden for f.eks. erhverv, handel, udvikling, landbrug, miljø, energi og modernisering af staten, men også inden for uddannelse, kultur og turisme;

G.  der henviser til, at ansvaret for udviklingen af EU's forbindelser med Mongoliet stadig henhører under EU-delegationen i Beijing; der henviser til, at Bulgarien, Det Forenede Kongerige, Frankrig, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Italien på nuværende tidspunkt har oprettet deres egne ambassader i Ulaanbaatar;

Almindelige bestemmelser

1.  sætter pris på de venskabelige og konstruktive forbindelser mellem EU og Mongoliet;

2.  erkender, at Mongoliet befinder sig i en ganske særlig geografisk position mellem Kina, Rusland og landene i Centralasien og Nordøstasien med deres store potentiale for den globale økonomi, dets betydning for stabilitet i regionen, dets temmelig enestående demokratiske akkreditiver for denne region og det faktum, at det spiller en konstruktiv rolle ved at bidrage til og fremme fredelige løsninger på konflikter og konfrontationer i regionen og ved at fremme regional økonomisk integration;

3.  anerkender, at den demokratiske omstilling, der påbegyndtes i 1990'erne, fortsætter konsekvent; anerkender de håndgribelige fremskridt, der er sket i form af socioøkonomiske reformer; noterer sig ikke desto mindre de udfordringer, der findes på områderne bæredygtig udvikling og økonomi, finans, god regeringsførelse, korruptionsbekæmpelse, social sikring og beskyttelse af miljøet samt politisk polarisering, og som forværres af et stadig mere krævende internationalt miljø;

Institutionelle rammer og diplomatisk repræsentation

4.  glæder sig over, at forbindelserne mellem EU og Mongoliet uddybes og udvides, som det kommer til udtryk i rammeaftalen om partnerskab og samarbejde (PSA), der inddrager områder som politisk dialog og menneskerettigheder, handel og udviklingsbistand og samarbejde inden for landbrug og udvikling af landdistrikter, energi, klimaforandringer, forskning og innovation samt uddannelse og kultur, som er af stor betydning for økonomisk diversificering og for at løse de aktuelle økonomiske problemer såvel som for den langsigtede omstilling af et samfund, der oprindeligt var nomadisk;

5.  glæder sig over, at der er oprettet et blandet udvalg, som i henhold til artikel 56 i aftalen skal følge gennemførelsen af PSA'en, og tilskynder det til at aflægge rapport regelmæssigt til både Europa-Parlamentet og det mongolske parlament;

6.  opfordrer indtrængende de tre medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til hurtigt at færdiggøre deres nationale ratifikationsprocesser med henblik på at muliggøre indgåelsen og ikrafttrædelsen af aftalen, som skulle have fundet sted for længst;

7.  understreger, at der er behov for yderligere at forbedre den parlamentariske dimension af forbindelserne mellem EU og Mongoliet; beklager, at der i PSA-teksten ikke er nogen artikler om oprettelse af et parlamentarisk samarbejdsudvalg under PSA'en, som kan udøve demokratisk kontrol med gennemførelsen af aftalen og forbedre den politiske dialog mellem de to parlamenter; tilskynder derfor til, at der hurtigst muligt forhandles om en ny protokol for at rette op på denne situation, jf. artikel 57 i PSA'en om det fremtidige samarbejde, hvilket både det mongolske parlament og Europa-Parlamentet allerede opfordrede indtrængende til i den fælles erklæring fra det 10. interparlamentariske møde;

8.  er bekymret over, at de diplomatiske forbindelser med Mongoliet i øjeblikket stadig varetages fra EU-delegationen til Kina; opfordrer indtrængende Rådet og NF/HR til at omdanne EU's forbindelseskontor i Ulaanbaatar til en fuldgyldig EU-delegation – en foranstaltning, som er af største betydning med henblik på at fremme politisk dialog og samarbejde om menneskerettigheder og demokrati, styrke kapaciteten til at gennemføre og føre tilsyn med EU-bistandsprojekter og fremme handelen med varer og tjenesteydelser såvel som udveksling af mennesker og kulturudveksling til gavn for begge parter;

Demokrati, retsstat, god regeringsførelse og menneskerettigheder

9.  bifalder Mongoliets indsats for at konsolidere de demokratiske fremskridt og retsstatsprincippet, herunder flerpartivalg, mere uafhængige medier og et dynamisk civilsamfund; glæder sig i dette perspektiv over Mongoliets deltagelse i kredsen af demokratiske stater;

10.  understreger, at respekten for medie- og ytringsfrihed er afgørende for en yderligere konsolidering af demokratiet, retsstaten og menneskerettighederne i Mongoliet; tilskynder de mongolske myndigheder til at tage sig af forhold vedrørende rapporter om politisk motiveret indblanding i mediernes arbejde og til at undlade at straffe og begrænse regeringskritiske offline- og onlinemedier; tilskynder det mongolske parlament til udtrykkeligt at kodificere sådanne grundlæggende rettigheder og føre nøje kontrol med gennemførelsen;

11.  er overbevist om, at den demokratiske omstilling af Mongoliet vil kunne skabe en positiv afsmittende virkning i andre lande i regionen, hvor der finder komplekse omstillingsprocesser sted, og at Mongoliet på den måde vil kunne bidrage konstruktivt til stabiliteten og den fælles velfærd i regionen; opfordrer EU til at tage højde for dette i forbindelse med programmeringen af det regionale samarbejde med landene i den centralasiatiske region, såvel som med regionen som helhed;

12.  roser det forhold, at der blev udvist generel respekt for valgreglerne i forbindelse med det nylige valg; opfordrer de mongolske myndigheder til at tage fat på de henstillinger, der blev fremsat af OSCE/ODIHR efter parlamentsvalget den 29. juni 2016, herunder om stabilisering af valgloven, begrænsninger af valgkampen, mediernes uafhængighed samt upartiskheden og forståeligheden af den information, vælgerne har adgang til;

13.  udtrykker interesse for at sende en observationsmission fra Europa-Parlamentet til det præsidentvalg, der skal finde sted medio 2017;

14.  tilskynder Mongoliet til at adressere de udestående udfordringer med hensyn til respekten for domstolenes uafhængighed;

15.  glæder sig over de nyligt påbegyndte juridiske bestræbelser på at styrke retsgrundlaget for bekæmpelsen af den omsiggribende korruption, som indebærer en reel og stor risiko for at undergrave landets sociale sammenhængskraft, samt bestræbelserne på at gøre noget ved menneskerettighederne og sociale konflikter; tilskynder Mongoliet til at vedtage væsentlige reformer og gennemføre dem rettidigt; henviser i denne sammenhæng til sine egne erfaringer, hvor personer, der er dømt for korruption, hele tiden stilles til ansvar; anbefaler, at landet styrker sit samarbejde med EU, OSCE og FN om håndtering af korruption; er overbevist om, at en aktiv medvirken til at gennemføre de internationale henstillinger om virksomheders sociale ansvar (VSA) i Mongoliets økonomiske produktive sektor og offentlige og administrative liv vil kunne spille en positiv og betydelig rolle i disse foretagender;

16.  anerkender landets tilsagn om og retlige rammer for at sætte en stopper for menneskehandel, men er fortsat bekymret over den konkrete situation og opfordrer indtrængende Mongoliet til at gennemføre loven om bekæmpelse af menneskehandel fra 2012 og de dertil hørende nationale planer fuldt ud;

17.  glæder sig over, at der principielt er indgået en aftale mellem EU og Mongoliet, og at der er forberedende arbejde i gang med henblik på at iværksætte en regulær menneskerettighedsdialog mellem EU og Mongoliet i 2017;

18.  glæder sig over, at det mongolske parlament – efter at have ratificeret den anden valgfri protokol til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder – i december 2015 vedtog en revideret straffelovgivning, der blandt andre vigtige retlige reformer, såsom afskaffelsen af tortur, afskaffer dødsstraf for alle forbrydelser; bemærker, at det nyvalgte parlament har udskudt gennemførelsen af den reviderede straffelovgivning, og tilskynder de mongolske myndigheder til straks at gennemføre denne vigtige reform;

19.  bemærker Mongoliets fremskridt med hensyn til at forbedre dets retlige rammer i overensstemmelse med internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet, institutionelle reformer, herunder dets Uafhængige Nationale Menneskerettighedskommission, og bestræbelserne på kapacitetsopbygning og bevidstgørelse om menneskerettigheder samt det vedvarende engagement for at tackle de tilbageværende udfordringer i forbindelse med beskyttelse og fremme af de universelle menneskerettighedsstandarder, såsom dem der blev fremhævet under FN's anden universelle periodiske gennemgang i 2015, herunder forebyggelse af og undersøgelse af alle påstande om tortur, beskyttelse af kvinders og børns rettigheder samt af fængsledes rettigheder;

20.  udtrykker bekymring over rapporter om tilfælde af arrestationer uden retskendelse og tortur og straffrihed i mongolske fængsler; tilslutter sig FN's Menneskerettighedsråds opfordring til effektive foranstaltninger med henblik på at sikre, at alle tilbageholdte personer i praksis gives alle grundlæggende retlige garantier i overensstemmelse med internationale standarder; opfordrer Mongoliet til at følge op på dets tilsagn om at oprette en uafhængig mekanisme til at undersøge påstande om tortur og mishandling hurtigt og effektivt;

21.  roser det EU-støttede projekt til støtte for LGBTI-rettigheder i Mongoliet; er ikke desto mindre bekymret over den vedvarende diskrimination og chikane, der begås mod LGBTI-samfundet;

22.  henstiller til Mongoliet, at det i overensstemmelse med den allerede ratificerede konvention om barnets rettigheder ved lov forbyder fysisk afstraffelse, ikke bare i undervisningsinstitutioner, men i det hele taget, og at det ved hjælp af særlige, målrettede foranstaltninger sætter ind over for de ikke faldende rater af vold mod børn, økonomisk udnyttelse af børn og hændelser, der involverer børn og fører til dødsfald eller alvorlige kvæstelser; anmoder alle relevante EU-institutioner om hjælp med denne problemstilling;

23.  henstiller, at forholdene med hensyn til sundhed og sikkerhed styrkes, ved at ILO-konvention C176 gennemføres – i lighed med andre ILO-konventioner om sikkerhed og sundhed, der endnu ikke er ratificeret;

24.  støtter Mongoliets vedvarende og oprigtige bestræbelser på gradvis at udrydde alle former for børnearbejde og garantere barnets rettigheder;

25.  bifalder Mongoliets retlige ramme for virkeliggørelsen af lige rettigheder for kvinder og mænd, som blev vedtaget i 2011, og den gradvise udryddelse af forskelsbehandling af kvinder;

Bæredygtig udvikling

26.  glæder sig over de betydelige fremskridt, Mongoliet har gjort siden 1990'erne inden for økonomisk udvikling og fattigdomsbekæmpelse i overensstemmelse med årtusindudviklingsmålene (2015-målene); støtter Mongoliet i dets stræben efter at nå FN's mål for bæredygtig udvikling i overensstemmelse med principperne om bistandseffektivitet og gennemsigtighed;

27.  erkender, at en dybere regional økonomisk integration vil skabe muligheder for Mongoliet i form af en mere fremgangsrig fremtid og økonomisk succes, og noterer sig, at Mongoliet samtidig er på udkig efter økonomiske alliancer og partnere, som vil give det mulighed for at udnytte sit samarbejdspotentiale ved samtidig at respektere dets legitime nationale politiske og økonomiske interesser, det mangeårige engagement i flersidet diplomati, det mongolske samfunds traditionelle identitet og livsstil og dets demokratiske fundament;

28.  er imidlertid bekymret over, at fattigdommen er ved at blive rodfæstet i nogle områder, og at det rapporterede økonomiske boom i 2010-2012 ikke i tilstrækkelig grad bidrog til nedbringelse af fattigdommen i landet;

29.  støtter Mongoliet i dets bestræbelser på at opnå holdbar økonomisk vækst; udtrykker bekymring over den bratte opbremsning af BNP-væksten, som i 2011 nåede et rekordniveau (17,3 %), men som kun var 2,3 % i 2015 og med udsigt til, at tallet for 2016 bliver 1,3 %; er bekymret for, at budgetunderskuddet, som er vokset til 20 % af BNP, kan have en negativ indvirkning på afhjælpning af fattigdommen samt på social inklusion og sammenhængskraften i det sociale beskyttelsessystem;

30.  glæder sig over, at EU's udviklingsbistand til landet for 2014-2020 er blevet mere end fordoblet – og udgør 65 mio. EUR i forhold til tallet for 2007-2013, som var 30 mio. EUR – med fokus på en forbedret økonomisk forvaltning og erhvervsuddannelse med henblik på bedre beskæftigelsesmuligheder; tilskynder Mongoliet til at deltage i regionale programmer, der finansieres af EU; bemærker den relativt gode implementering af EU-projekter og -programmer, der bidrager til Mongoliets udvikling og modernisering;

31.  fremhæver betydningen af en vedvarende forvaltningsreform, der primært fokuserer på opbygningen af en yderst professionel forvaltning, både på nationalt og lokalt plan; tilskynder EU-institutionerne til at hjælpe Mongoliet med at udvikle de nødvendige ressourcer og den nødvendige ekspertise for at udruste landet til bedre at kunne imødegå udfordringerne ved de komplekse økonomiske og samfundsmæssige omstillingsprocesser samt til at øge absorptionskapaciteten i landet for så vidt angår EU-midler;

32.  efterlyser flere udvekslingsmuligheder for studerende og akademikere under programmerne Erasmus+ og Marie Skłodowska-Curie og opfordrer til, at de mellemfolkelige kontakter mellem EU og Mongoliet, herunder mellem kunstnere, udvides; opfordrer EU til at medtage forskning og innovation blandt dets samarbejdsområder med Mongoliet;

33.  glæder sig over, at Mongoliet deponerede sit ratifikationsinstrument for Parisaftalen om klimaforandringer i tide den 21. september 2016; er bekymret over, at de samlede virkninger af klimaforandringerne, den omfattende vækst i kvægavlen, en dramatisk stigning i migrationen fra landet til hovedstaden samt den massive anvendelse og hurtige udnyttelse af naturressourcer som vand og jord til officiel og uofficiel udvinding af kobber, kul og andre råstoffer har medført en markant forringelse af miljøsituationen i Mongoliet, en stigende risiko for vandkonflikter med nabolandene og en stigende forekomst af klimafænomener som "dzud", der er karakteriseret ved cyklusser med langvarig tørke og barske vintre, som forårsager enorme tab af kvæg, vilde dyr og biodiversitet i det hele taget; anmoder den mongolske regering om at optrappe indsatsen for at diversificere landets økonomi og opfordrer EU til at bistå i denne proces med særlige aktiviteter samt forebyggende foranstaltninger og andre former for foranstaltninger, f.eks. inden for rammerne af en tættere samordning af miljøpolitikken på begge sider; opfordrer de mongolske myndigheder og det mongolske parlament samt alle EU's medlemsstater til at samarbejde og bidrage til en betydelig styrkelse af de internationale klimaordninger inden for rammerne af de bindende tilsagn fra COP22 i Marrakesh;

34.  glæder sig over Mongoliets ratifikation og overholdelse af alle relevante GSP+-konventioner om miljøbeskyttelse og klimaforandringer; opfordrer indtrængende Mongoliet til at overholde dets rapporteringsforpligtelser i henhold til FN-konventionerne om miljøbeskyttelse og klimaforandringer (CITES-, Basel- og Stockholmkonventionen) og til at håndhæve landets retlige rammer på miljøområdet;

35.  påpeger, at udvindingsindustrierne i Mongoliet i 2014 tegnede sig for 17 % af BNP og 89 % af landets samlede eksport; glæder sig i denne forbindelse over Mongoliets aktive deltagelse i gennemsigtighedsinitiativet for udvindingsindustrien (EITI), som sigter mod at gøre denne sektor mere ansvarlig og gennemsigtig;

36.  fremhæver, at kobber- og guldminen Oyu Tolgoi er det største enkelte mineprojekt, som fra 2020 forventes at tegne sig for en tredjedel af Mongoliets BNP, og at Tavan Tolgoi er verdens største uudviklede kulmine; glæder sig over de offentlige debatter, der bliver holdt om de miljømæssige konsekvenser af minedrift og befolkningens deltagelse i ressourceforvaltning på lokalt plan;

37.  tilskynder Mongoliet til at udvikle udnyttelsen af landets naturressourcer til gavn for dets egne borgere, i særdeleshed sjældne mineraler, da de har en stadigt stigende værdi i den digitale industri; peger på den støttende rolle, som EU kan spille ved at yde teknologisk og finansiel bistand til en sådan uafhængig mineraludvinding;

38.  er af den opfattelse, at investeringer i fremtidens teknologier og digitalisering kan medvirke til at bygge bro over udviklingskløften mellem de forskellige regioner i Mongoliet og diversificere økonomien; tilskynder EU og medlemsstaterne til at intensivere samarbejdet inden for digitalisering og nye teknologier;

39.  anerkender de betydelige udfordringer ved bekæmpelsen af narkotikasmugling; henstiller, at EU bistår med at styrke de offentlige institutioner og ressourcer til at tackle disse problemer;

Handelsmæssige og økonomiske forbindelser

40.  bemærker, at EU er blevet Mongoliets tredjestørste handelspartner, og at mongolske varer allerede kommer ind på EU-markedet så godt som toldfrit under den nuværende generelle toldpræferenceordning;

41.  glæder sig over, at Mongoliet er kommet med i GSP+-ordningen;

42.  bemærker, at europæiske investeringer i Mongoliet hidtil har været begrænsede på grund af det usikre erhvervsklima og manglen på information;

43.  tilskynder EU og Mongoliet til at intensivere deres handels- og investeringsforbindelser, herunder fremme heraf gennem oplysning og bevidstgørelse, i overensstemmelse med de retlige bestemmelser i PSA'en; understreger, at denne intensivering bør være i overensstemmelse med og fuldt ud respektere de forpligtelser, der hidrører fra de internationale konventioner om arbejdsstandarder, god regeringsførelse, menneskerettigheder og miljøstandarder;

44.  opfordrer i denne forbindelse indtrængende til, at Den Europæiske Investeringsbanks (EIB's) og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udviklings (EBRD's) aktiviteter i Mongoliet udvikles yderligere;

45.  fremhæver betydningen af et stabilt erhvervsklima og stabile retlige rammer for en forøgelse af investeringerne fra EU;

46.  noterer sig nedgangen i direkte udenlandske investeringer (FDI) i forbindelse med udvindingssektoren, som dominerer økonomien, hvilket fortsat er en central faktor, der skaber splid;

47.  opfordrer indtrængende Mongoliet til ved hjælp af udenlandske investeringer og mere gennemsigtige retlige rammer at diversificere landets økonomi for at bidrage til at undgå sårbarhed over for omskiftelige mineralmarkeder; glæder sig i denne sammenhæng over den nye lovgivning om FDI;

48.  opfordrer til, at Mongoliet integreres yderligere i den globale og regionale økonomi inden for rammer som "Prærievejen", "Silkevejen - ét bælte, én vej" eller det "trans-euratiske bælte" i overensstemmelse med landets strategiske interesser og prioriteter; anmoder EU om at overveje at deltage i infrastruktur- og investeringsprogrammer i regionen, herunder i udvindingssektoren;

Regionale og globale udfordringer og samarbejde

49.  anerkender den centrale rolle, Mongoliet kan spille mellem de dynamiske økonomier i Kina, Rusland, Sydkorea og Japan og de centralasiatiske lande og samtidig som mellemled mellem Europa og den østasiatiske region;

50.  fremhæver Mongoliets koncept "tredje nabo"-udenrigspolitik, som omfatter forbindelser med EU afbalanceret med konstruktive og intense forbindelser med landets indflydelsesrige strategiske partnere og direkte naboer, Rusland og Kina;

51.  noterer sig Mongoliets venskabelige, og også økonomisk konkurrencebetonede, forbindelser med andre lande i regionen;

52.  bemærker, at Mongoliet er i gang med en grundig vurdering af konsekvenserne af et eventuelt medlemskab af Den Eurasiske Økonomiske Union; er bekymret for, at et sådant skridt kan være en hindring for yderligere politiske og handelsmæssige forbindelser med EU;

53.  lykønsker Mongoliet med dets vellykkede rolle som indehaver af formandskabet under ASEM- og ASEP-møderne i Ulaanbaatar i 2016, med styrkelsen af den parlamentariske dimension og med styrkelsen af partnerskabet mellem de to regioner baseret på de universelt anerkendte principper lighed, gensidig respekt og fremme og beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder; bifalder Mongoliets forslag om at oprette et ASEM Center, som indbefatter en virtuel/online facilitet;

54.  glæder sig over, at Mongoliet har erklæret sig for atomvåbenfri zone, hvilket er officielt anerkendt af FN; glæder sig navnlig over den konstruktive og aktive rolle, landet spiller i multilaterale fora med hensyn til at fremme samarbejde i retning af atomnedrustning, og den omstændighed, at landet har tilsluttet sig det humanitære tilsagn(10);

55.  glæder sig over det gensidige engagement i at fremme international fred og sikkerhed og glæder sig i denne forbindelse over Mongoliets aktive rolle i internationale multilaterale mekanismer, såsom FN og OSCE, og dets bidrag til initiativer til støtte for fred og stabilitet i og uden for Nordøstasien, som f.eks. Ulaanbaatardialogen om sikkerhed i Nordøstasien;

56.  bemærker Mongoliets bidrag til FN's fredsbevarende missioner rundt om i verden og dets tilrådighedsstillelse af træningsfaciliteter til sådanne missioner, samtidig med at det sideløbende i stigende grad stræber efter en styrkelse af FN's politiske og diplomatiske muligheder og ansvar for at forhindre og løse konflikter;

57.  glæder sig over, at Mongoliet lægger sig tæt op ad EU under forhandlinger og afstemninger i FN og andre multilaterale fora; understreger i denne forbindelse betydningen af artikel 8 i PSA'en om internationalt samarbejde;

58.  anerkender Mongoliets rolle med hensyn til at fremme respekten for menneskerettighederne som nyt medlem af FN's Menneskerettighedsråd i perioden 2016-2018, og opfordrer EU til at arbejde tæt sammen med Mongoliet i forbindelse med forberedelsen og gennemførelsen af UNHRC's arbejde;

59.  glæder sig over Mongoliets ratifikation af Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol (ICC) og tilskynder Mongoliet til at ratificere Kampalaændringerne, som i rette tid tilvejebragte en definition af og en procedure for domstolens jurisdiktion over aggressionsforbrydelser;

60.  roser Mongoliets bestræbelser på at fremme demokrati, retsstatsforhold og menneskerettighederne i lande, som ligger tæt på Mongoliets naboskabsområde, og som stræber efter demokratisk omstilling; opfordrer EU til også at involvere Mongoliet og tilstræbe synergier på ad hoc-basis i regionale programmer i Centralasien, der fokuserer på en sådan udvikling;

61.  roser Mongoliets rolle med hensyn til at bringe akademikere fra både Nord- og Sydkorea, Kina og Rusland sammen og være vært for genforening af familier, der blev adskilt som følge af delingen af den koreanske halvø;

62.  støtter Mongoliets erklærede ambition om at blive medlem af FN's Sikkerhedsråd i 2022;

o
o   o

63.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden/den højtstående repræsentant, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt Mongoliets regering og parlament (Statens Store Khural).

(1) EUT C 280 E af 18.11.2006, s. 49.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0121.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0458.
(4) EUT C 36 af 29.1.2016, s. 126.
(5) EUT C 407 af 4.11.2016, s. 35.
(6) EUT C 249 E af 30.8.2013, s. 41.
(7) EUT C 440 af 30.12.2015, s. 97.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0424.
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0032.
(10) http://www.icanw.org/pledge/


Aftale om handel med civile luftfartøjer (bilaget om produktdækning) ***
PDF 242kWORD 47k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. februar 2017 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af protokollen (2015) om ændring af bilaget til aftalen om handel med civile luftfartøjer (11018/2016 – C8-0391/2016 – 2016/0202(NLE))
P8_TA(2017)0034A8-0007/2017

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (11018/2016),

–  der henviser til protokol (2015) om ændring af bilaget til aftalen om handel med civile luftfartøjer (11019/2016),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207, stk. 4, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0391/2016),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om International Handel (A8-0007/2017),

1.  godkender indgåelsen af protokollen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.


Omkostningseffektive emissionsreduktioner og lavemissionsinvesteringer ***I
PDF 758kWORD 137k
Europa-Parlamentets ændringer af 15. februar 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/87/EF for yderligere at fremme omkostningseffektive emissionsreduktioner og lavemissionsinvesteringer (COM(2015)0337 – C8–0190/2015 – 2015/0148(COD))(1)
P8_TA(2017)0035A8-0003/2017

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til direktiv
Betragtning 1
(1)  Europa-Parlamentets og Rådets15 direktiv 2003/87/EF indførte en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen med henblik på at fremme nedbringelsen af drivhusgasemissioner på en omkostningseffektiv og økonomisk efficient måde.
(1)  Med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF15 indførtes en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen med henblik på at fremme nedbringelsen af drivhusgasemissioner på en omkostningseffektiv og økonomisk efficient måde såvel som at fremme en bæredygtig styrkelse af Unionens industri over for risikoen for kulstof- og investeringslækage.
__________________
__________________
15 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32).
15 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32).
Ændring 2
Forslag til direktiv
Betragtning 2
(2)  Det Europæiske Råd i oktober 2014 forpligtede sig til at reducere de samlede drivhusgasemissioner med mindst 40 % under 1990-niveauerne frem til 2030. Alle økonomiske sektorer bør bidrage til at nå disse emissionsreduktioner, og målet nås på den mest omkostningseffektive måde gennem EU’s emissionshandelsordning (EU ETS) med en reduktion på 43 % under 2005-niveauerne frem til 2030. Dette blev bekræftet i den tilsigtede nationalt bestemte reduktionsforpligtelse af Unionen og dens medlemsstater, som blev fremsendt til sekretariatet for FN’s rammekonvention om klimaændringer den 6. marts 201516.
(2)  Det Europæiske Råd i oktober 2014 forpligtede sig til at reducere de samlede drivhusgasemissioner med mindst 40 % under 1990-niveauerne senest i 2030. Alle økonomiske sektorer bør bidrage til at nå emissionsreduktionerne, og målet skal nås på den mest omkostningseffektive måde gennem Unionens emissionshandelsordning (EU ETS) med en reduktion på 43 % under 2005-niveauerne senest i 2030. Dette blev bekræftet af Unionen og dens medlemsstater i den tilsigtede nationalt bestemte reduktionsforpligtelse, som blev fremsendt til sekretariatet for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) den 6. marts 2015. Byrden ved emissionsreduktionerne bør fordeles retfærdigt mellem de sektorer, der er omfattet af EU ETS.
__________________
16 http://www4.unfccc.int/submissions/indc/Submission%20Pages/submissions.aspx
Ændring 3
Forslag til direktiv
Betragtning 2 a (ny)
(2a)   Med henblik på at leve op til den vedtagne forpligtelse til, at alle økonomiske sektorer skal bidrage til opfyldelsen af målet om at nedbringe Unionens samlede drivhusgasemissioner med mindst 40 % i forhold til niveauerne i 1990 senest i 2030, er det vigtigt, at EU ETS – selv om det er Unionens primære værktøj til at nå Unionens langsigtede klima- og energimål – suppleres af tilsvarende yderligere foranstaltninger, der træffes i andre retsakter og retlige instrumenter, som berører drivhusgasemissioner fra sektorer, der ikke er omfattet af EU ETS.
Ændring 4
Forslag til direktiv
Betragtning 2 b (ny)
(2b)   I henhold til aftalen, der blev vedtaget i Paris på den 21. partskonference under UNFCCC af 12. december 2015 ("Parisaftalen") er landene forpligtede til at indføre politikker med henblik på at opnå mere end 180 tilsigtede nationalt bestemte bidrag (INDC), som dækker ca. 98 % af de globale drivhusgasemissioner. Parisaftalen har til formål at begrænse stigningen i den gennemsnitlige globale temperatur til et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og fortsætte indsatsen for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau. Mange af politikkerne forventes at omfatte CO2-prissætning eller lignende foranstaltninger, og derfor bør der udarbejdes en revisionsklausul i dette direktiv med henblik på at gøre det muligt for Kommissionen om nødvendigt at foreslå mere vidtgående emissionsreduktioner efter den første statusopgørelse i henhold til Parisaftalen i 2023, en justering af bestemmelserne om midlertidig kulstoflækage, så de afspejler udviklingen inden for prismekanismer for kulstof uden for Unionen og supplerende politiske foranstaltninger og instrumenter, der kan styrke Unionens og medlemsstaternes forpligtelse til reduktion af drivhusgasemissioner. Revisionsklausulen bør også sikre, at der vedtages en meddelelse senest seks måneder efter den forberedende dialog under UNFCCC i 2018 med en vurdering af, hvorvidt Unionens klimaændringslovgivning stemmer overens med Parisaftalens mål.
Ændring 5
Forslag til direktiv
Betragtning 2 c (ny)
(2c)   I henhold til Parisaftalen og i overensstemmelse med de to lovgiveres forpligtelse som udtrykt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/29/EF1a og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF1b bør alle økonomiske sektorer bidrage til at nå disse kuldioxid- (CO2-) emissionsreduktioner. Med henblik herpå bestræber man sig i øjeblikket på at begrænse de internationale emissioner fra søfarten gennem Den Internationale Søfartsorganisation (IMO), og dette bør støttes med henblik på at fastlægge en klar IMO-handlingsplan for klimapolitiske foranstaltninger til at nedbringe CO2-emissionerne fra skibsfarten på globalt niveau. Vedtagelse af klare mål for at mindske internationale emissioner fra søfarten gennem IMO er blevet et presserende spørgsmål og en forudsætning for, at Unionen ikke træffer yderligere foranstaltninger for så vidt angår inddragelsen af søfartssektoren i EU ETS. Såfremt der imidlertid ikke er indgået en sådan aftale inden udgangen af 2021, bør sektoren inddrages under EU ETS, og der bør oprettes en fond for skibsoperatørers bidrag og kollektive regeloverholdelse med hensyn til CO2-emissioner, der allerede er omfattet af Unionens system for overvågning, rapportering og verifikation (MRV-systemet) som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/7571c (emissioner, der frigives i Unionens havne og under rejser til og fra sådanne havne). En andel af indtægterne fra auktionerne over kvoter til søfartssektoren bør anvendes til at forbedre energieffektiviteten og støtte investeringer i innovative teknologier til nedbringelse af CO2-emissioner i søfartssektoren, herunder nærskibsfart og havne.
__________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/29/EF af 23. april 2009 om ændring af direktiv 2003/87/EF med henblik på at forbedre og udvide ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 63).
1b Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020 (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 136).
1c Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/757 af 29. april 2015 om overvågning, rapportering og verifikation af CO2-emissioner fra søtransport og om ændring af direktiv 2009/16/EF (EUT L 123 af 19.5.2015, s. 55).
Ændring 143
Forslag til direktiv
Betragtning 3
(3)  Det Europæiske Råd bekræftede, at et velfungerende og reformeret EU ETS med et instrument til at stabilisere markedet vil være det vigtigste europæiske instrument til at nå dette mål med den årlige reduktionsfaktor på 2,2 % fra 2021 og fremefter, ingen udløb af gratis kvoter, idet de eksisterende foranstaltninger bibeholdes efter 2020 for at forebygge risikoen for carbon leakage som følge af klimapolitikken, så længe der ikke iværksættes en tilsvarende indsats i andre større økonomier, og uden at mindske andelen af kvoter, der bortauktioneres. Andelen af auktionerede kvoter bør udtrykkes som en procentuel værdi i lovgivningen for at styrke sikkerheden ved planlægning af investeringer, for at øge gennemsigtigheden og for at gøre ordningen i sin helhed mere enkel og mere forståelig.
(3)  Et velfungerende og reformeret EU ETS med et styrket instrument til at stabilisere markedet vil være de vigtigste europæiske instrumenter til at nå dette mål med en årlig reduktionsfaktor på 2,2% fra 2021 og fremefter, ingen udløb af gratiskvoter, idet de eksisterende foranstaltninger bibeholdes efter 2020 for at forebygge risikoen for kulstoflækage som følge af klimapolitikken, så længe der ikke iværksættes en tilsvarende indsats i andre større økonomier. Andelen af auktionerede kvoter bør udtrykkes som en procentuel værdi i lovgivningen, som ikke bør tillade anvendelsen af en tværsektoriel justeringskoefficient, for at styrke sikkerheden ved planlægning af investeringer, for at øge gennemsigtigheden og for at gøre ordningen i sin helhed mere enkel og mere forståelig og for at beskytte de sektorer, der er mest udsatte for kulstoflækage mod en tværsektoriel justeringskoefficient. Disse bestemmelser bør overvåges på linje med Parisaftalen og om nødvendigt justeres tilsvarende for at opfylde Unionens klimaforpligtelser i henhold til denne aftale.
Ændring 7
Forslag til direktiv
Betragtning 3 a (ny)
(3a)   De mindst udviklede lande (LDC'er) er særlig sårbare over for klimaændringer og står kun for en meget ringe del af drivhusgasemissionerne. Der bør derfor lægges særlig vægt på at opfylde LDC-landenes behov gennem anvendelse af EU ETS-kvoter til at finansiere klimaindsatsen, navnlig ved tilpasning til indvirkningerne af klimaændringerne gennem UNFCCC's grønne klimafond.
Ændring 8
Forslag til direktiv
Betragtning 4
(4)  Det er en af Unionens vigtigste prioriteter at skabe en robust energiunion, der garanterer sikker, bæredygtig, konkurrencedygtig og økonomisk overkommelig energi til EU's borgere. At nå dette mål kræver en vedvarende ambitiøs klimaindsats med EU ETS som hjørnestenen i EU’s klimapolitik og fremskridt med andre af energiunionens aspekter17. Gennemførelsen af 2030-rammens ambitiøse mål bidrager til at generere en hensigtsmæssig kulstofpris og til fortsat at stimulere omkostningseffektiv reduktion af drivhusgasemissionerne.
(4)  Det er en af Unionens vigtigste prioriteter at skabe en robust energiunion, der garanterer sikker, bæredygtig, konkurrencedygtig og økonomisk overkommelig energi til Unionens borgere og virksomheder. At nå dette mål kræver en vedvarende ambitiøs klimaindsats med EU ETS som hjørnestenen i Unionens klimapolitik og fremskridt med andre af energiunionens aspekter17. Der skal tages hensyn til samspillet mellem EU-ETS og andre EU-politikker og nationale politikker på klima- og energiområdet, som har en indvirkning på efterspørgslen efter EU ETS-kvoter. Gennemførelsen af 2030-rammens ambitiøse mål og en passende behandling af fremskridt inden for andre aspekter af energiunionen bidrager til at generere en hensigtsmæssig kulstofpris og til fortsat at stimulere omkostningseffektiv reduktion af drivhusgasemissionerne.
__________________
__________________
17 COM(2015)0080, En rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende politik for klimaforandringer.
17 COM(2015)0080, En rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende politik for klimaforandringer.
Ændring 9
Forslag til direktiv
Betragtning 4 a (ny)
(4a)   Et øget ambitionsniveau for energieffektivitet sammenlignet med Rådets mål om 27 %, bør føre til flere gratiskvoter til brancher med risiko for kulstoflækage.
Ændring 10
Forslag til direktiv
Betragtning 5
(5)  Ifølge artikel 191, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal EU’s politik være baseret på princippet om, at forureneren betaler, og på dette grundlag er det i direktiv 2003/87/EF fastsat, at der skal ske en overgang til fuld auktionering over tid. Undgåelse af carbon leakage er begrundelsen for at udsætte fuld overgang til auktionering, og målrettet gratistildeling af kvoter til industrien er berettiget for at imødegå den reelle risiko for stigninger i drivhusgasemissioner i tredjelande, hvor industrien ikke er underkastet tilsvarende kulstofbegrænsninger, så længe der ikke indføres sammenlignelige klimapolitiske foranstaltninger i andre større økonomier.
(5)  Ifølge artikel 191, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal Unionens politik være baseret på princippet om, at forureneren betaler, og på dette grundlag er det i direktiv 2003/87/EF fastsat, at der skal ske en overgang til fuld auktionering over tid. Undgåelse af kulstoflækage er begrundelsen for midlertidigt at udsætte den fulde auktionering, og målrettet gratistildeling af kvoter til industrien er en berettiget undtagelse fra princippet om, at forureneren bør betale, så længe der ikke tildeles for mange kvoter, for at imødegå den reelle risiko for stigninger i drivhusgasemissioner i tredjelande, hvor industrien ikke er underkastet tilsvarende kulstofbegrænsninger, så længe der ikke indføres sammenlignelige klimapolitiske foranstaltninger i andre større økonomier. Med dette for øje bør tildelingen af gratiskvoter gøres mere dynamisk under overholdelse af de tærskler, der er fastsat i dette direktiv.
Ændring 11
Forslag til direktiv
Betragtning 6
(6)  Auktionering af kvoter forbliver den generelle regel, med gratis tildeling som en undtagelse. Følgelig, og som bekræftet af Det Europæiske Råd, bør den andel af kvoter, der skal auktioneres, og som var 57 % i perioden 2013-2020, ikke nedsættes. Kommissionens konsekvensanalyse18 indeholder nærmere oplysninger om den auktionerede andel og præciserer, at denne andel på 57 % består af de kvoter, der auktioneres på vegne af medlemsstaterne, herunder kvoter øremærket til nytilkomne, men ikke tildelt, kvoter til modernisering af elproduktion i visse medlemsstater og kvoter, der skal auktioneres på et senere tidspunkt på grund af deres placering i den markedsstabilitetsreserve, der oprettes ved Europa-Parlamentets og Rådets19 afgørelse (EU) 2015/
(6)  Auktionering af kvoter forbliver den generelle regel, med gratistildeling som en undtagelse. Følgelig bør den andel af kvoter, der skal auktioneres, og som bør være på 57 % i perioden 2021-2030, nedsættes gennem anvendelse af den tværsektorielle justeringskoefficient for at beskytte de sektorer, der er mest udsatte for kulstoflækage. Kommissionens konsekvensanalyse indeholder nærmere oplysninger om den auktionerede andel og præciserer, at denne andel på 57 % består af de kvoter, der auktioneres på vegne af medlemsstaterne, herunder kvoter øremærket til nytilkomne, men ikke tildelt, kvoter til modernisering af elproduktion i visse medlemsstater og kvoter, der skal auktioneres på et senere tidspunkt på grund af deres placering i den markedsstabilitetsreserve, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/181419. En fond for retfærdig omstilling bør oprettes til at støtte områder med en høj andel af arbejdstagere i kulstofafhængige sektorer og et BNP pr. indbygger, der ligger langt under EU-gennemsnittet.
__________________
18 SEC(2015)XX
19 Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/... om oprettelse og virkemåde af en markedsstabilitetsreserve i forbindelse med Unionens ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner og om ændring af direktiv 2003/87/EF (EUT L [...] af [...], s. [...]).
19 Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/1814 af 6. oktober 2015 om oprettelse og virkemåde af en markedsstabilitetsreserve i forbindelse med Unionens ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner og om ændring af direktiv 2003/87/EF (EUT L 264 af 9.10.2015, s. 1).
Ændring 12
Forslag til direktiv
Betragtning 7
(7)  For at bevare de miljømæssige fordele af emissionsreduktioner i EU, medens foranstaltninger i andre lande ikke giver tilsvarende incitamenter for industrien til at nedbringe emissionerne, bør der fortsat ske gratis tildelinger til anlæg i sektorer og delsektorer, der er udsat for en reel risiko for carbon leakage. Erfaringerne fra anvendelsen af EU ETS bekræfter, at sektorer og delsektorer er udsat for en risiko for carbon leakage i forskellig grad, og at tildeling af gratis kvoter har forhindret carbon leakage. Nogle sektorer og delsektorer må anses for at have en stor risiko for carbon leakage, hvorimod andre er i stand til at videregive en betydelig del af omkostningerne til kvoter til dækning af deres emissioner i produktpriserne uden at miste markedsandele, og kun skal oppebære den resterende del af omkostningerne, således at de har en lille risiko for carbon leakage. Kommissionen bør fastlægge og differentiere de relevante sektorer på grundlag af deres handels- og emissionsintensitet med sigte på en bedre identifikation af sektorer, hvor der er en reel risiko for carbon leakage. Ved overskridelse af en tærskel, som er fastsat på dette grundlag, og som fastlægges under hensyntagen til de respektive sektorers og delsektorers mulighed for at videregive omkostninger i produktpriserne, bør en sektor eller delsektor anses for at være udsat for en risiko for carbon leakage. Andre sektorer bør anses for at have en lille eller ingen risiko for carbon leakage. At tage hensyn til mulighederne for sektorer og delsektorer uden for elproduktion til at videregive omkostninger i produktpriserne burde også mindske ekstraordinære gevinster.
(7)  For at bevare de miljømæssige fordele af emissionsreduktioner i Unionen, medens foranstaltninger i andre lande ikke giver tilsvarende incitamenter for industrien til at nedbringe emissionerne, bør der fortsat midlertidigt ske gratistildelinger til anlæg i sektorer og delsektorer, der er udsat for en reel risiko for kulstoflækage. Erfaringerne fra anvendelsen af EU ETS bekræfter, at sektorer og delsektorer er udsat for en risiko for kulstoflækage i forskellig grad, og at tildeling af gratiskvoter har forhindret kulstoflækage. Nogle sektorer og delsektorer må anses for at have en stor risiko for kulstoflækage, hvorimod andre er i stand til at videregive en betydelig del af omkostningerne til kvoter til dækning af deres emissioner i produktpriserne uden at miste markedsandele, og kun skal oppebære den resterende del af omkostningerne, således at de har en lille risiko for kulstoflækage. Kommissionen bør fastlægge og differentiere de relevante sektorer på grundlag af deres handels- og emissionsintensitet med sigte på en bedre identifikation af sektorer, hvor der er en reel risiko for kulstoflækage. Ved overskridelse af en tærskel, som er fastsat på dette grundlag, og som fastlægges under hensyntagen til de respektive sektorers og delsektorers mulighed for at videregive omkostninger i produktpriserne, bør en sektor eller delsektor anses for at være udsat for en risiko for kulstoflækage. Andre sektorer bør anses for at have en lille eller ingen risiko for kulstoflækage. At tage hensyn til mulighederne for sektorer og delsektorer uden for elproduktion til at videregive omkostninger i produktpriserne burde også mindske ekstraordinære gevinster. Risikoen for kulstoflækage i sektorer og delsektorer, for hvilke gratistildelingen beregnes på grundlag af benchmarkværdier for aromater, hydrogen og syntesegas, bør også vurderes ud fra den betragtning, at disse produkter produceres både på kemiske anlæg og raffinaderier.
Ændring 13
Forslag til direktiv
Betragtning 8
(8)  For at afspejle de teknologiske fremskridt i de berørte sektorer og tilpasse dem til den relevante tildelingsperiode bør benchmarkværdierne for gratis tildelinger til anlæg, som er fastsat på grundlag af data fra årene 2007-8, ajourføres i overensstemmelse med den konstaterede gennemsnitlige forbedring. Af hensyn til forudsigeligheden bør dette ske ved at anvende en faktor, som repræsenterer den bedste vurdering af fremskridtet på tværs af sektorer, som derefter bør anvende pålidelige, objektive og verificerede data fra anlæg, således at sektorer, hvis forbedringsrate afviger betydeligt fra denne faktor, får en benchmarkværdi, som ligger tættere på deres faktiske forbedringsrate. Hvis oplysningerne viser, at der i forbindelse med faktorreduktionen er en forskel på mere end 0,5% højere eller lavere pr. år i den relevante periode i forhold til 2007-8-værdien, bør den tilhørende benchmarkværdi justeres med denne procentsats. For at sikre lige vilkår for produktionen af aromater, hydrogen og syntesegas i raffinaderier og kemiske anlæg bør benchmarkværdien for aromater, hydrogen og syntesegas fortsat være tilpasset til raffinaderibenchmarket.
(8)  For at afspejle de teknologiske fremskridt i de berørte sektorer og tilpasse dem til den relevante tildelingsperiode bør benchmarkværdierne for gratistildelinger til anlæg, som er fastsat på grundlag af data fra årene 2007 og 2008, ajourføres i overensstemmelse med den konstaterede gennemsnitlige forbedring. Af hensyn til forudsigeligheden bør dette ske ved at anvende en faktor, som repræsenterer den aktuelle vurdering af fremskridtet i de 10 % mest effektive anlæg i sektorerne, som derefter bør anvende pålidelige, objektive og verificerede data fra anlæg, således at sektorer, hvis forbedringsrate afviger betydeligt fra denne faktor, får en benchmarkværdi, som ligger tættere på deres faktiske forbedringsrate. Hvis oplysningerne viser, at der i forbindelse med faktorreduktionen er en forskel på mere end 1,75 % af den værdi, der svarer til årene 2007 og 2008 (enten højere eller lavere) pr. år i den relevante periode, bør den tilhørende benchmarkværdi justeres med denne procentsats. Hvis oplysningerne imidlertid viser en forbedring på 0,25 eller mindre i forhold til faktorreduktionen i den relevante periode, bør den tilhørende benchmarkværdi justeres med denne procentsats. For at sikre lige vilkår for produktionen af aromater, hydrogen og syntesegas i raffinaderier og kemiske anlæg bør benchmarkværdien for aromater, hydrogen og syntesegas fortsat være tilpasset til raffinaderibenchmarket.
Ændring 14
Forslag til direktiv
Betragtning 9
(9)  Medlemsstaterne bør, i overensstemmelse med statsstøttereglerne, delvis kompensere visse anlæg i sektorer eller delsektorer, hvor det er konstateret, at de er udsat for en betydelig risiko for carbon leakage som følge af omkostninger i forbindelse med drivhusgasemissioner, der videregives i elpriserne. Protokollen og de tilknyttede afgørelser, der vedtages af partskonferencen i Paris, vil skulle fremme en dynamisk mobilisering af klimafinansiering, teknologioverførsel og kapacitetsopbygning for dertil berettigede parter, navnlig dem der har mindst kapacitet. Den offentlige sektors klimafinansiering vil fortsat spille en vigtig rolle for mobiliseringen af ressourcer efter 2020. Derfor bør auktionsindtægter også anvendes til at finansiere foranstaltninger i sårbare tredjelande, herunder tilpasning til klimaforandringerne. Den klimafinansiering, der skal mobiliseres, vil også afhænge af ambitionerne og kvaliteten af de foreslåede tilsigtede nationalt bestemte bidrag (INDC), de efterfølgende investeringsplaner og de nationale planlægningsprocesser vedrørende tilpasning til klimaforandringer. Medlemsstaterne bør ligeledes anvende auktionsindtægterne til at fremme færdigheder og omfordeling af arbejdskraft, der er berørt af overgangen til job i en mere kulstoffattig økonomi.
(9)  Med henblik på at forfølge målet om lige vilkår bør medlemsstaterne gennem en centraliseret ordning på EU-niveau delvis kompensere visse anlæg i sektorer eller delsektorer, hvor det er konstateret, at de er udsat for en betydelig risiko for kulstoflækage som følge af omkostninger i forbindelse med drivhusgasemissioner, der videregives i elpriserne. Den offentlige sektors klimafinansiering vil fortsat spille en vigtig rolle for mobiliseringen af ressourcer efter 2020. Derfor bør auktionsindtægter også anvendes til at finansiere foranstaltninger i sårbare tredjelande, herunder tilpasning til klimaforandringerne. Den klimafinansiering, der skal mobiliseres, vil også afhænge af ambitionerne og kvaliteten af de foreslåede INDC'er, de efterfølgende investeringsplaner og de nationale planlægningsprocesser vedrørende tilpasning til klimaforandringer. Medlemsstaterne bør ligeledes gøre noget ved de sociale aspekter, der er forbundet med en dekarbonisering af deres økonomier, og anvende auktionsindtægterne til at fremme erhvervelse af nye færdigheder og omfordeling af arbejdskraft, der er berørt af overgangen til job i en mere kulstoffattig økonomi. Medlemsstaterne bør have mulighed for at supplere den godtgørelse, der modtages gennem det centraliserede system på EU-plan. Sådanne finansielle foranstaltninger bør ikke overskride det niveau, der er fastsat i de relevante retningslinjer for statsstøtte.
Ændring 15
Forslag til direktiv
Betragtning 10
(10)  Dette direktivs vigtigste langsigtede incitament for så vidt angår opsamling og lagring af CO2 (CCS), nye teknologier til vedvarende energikilder og banebrydende innovation inden for lavemissionsteknologier og -processer er det prissignal, som direktivet tilvejebringer samt at der ikke skal afleveres kvoter for CO2-emissioner, som lagres permanent eller undgås. For at supplere de ressourcer, der allerede anvendes til at fremskynde demonstration af kommercielle CCS-faciliteter og innovative teknologier for vedvarende energi, bør EU ETS-kvoter desuden anvendes til at yde garanteret belønning for udbredelsen af CCS-faciliteter, nye teknologier for vedvarende energi og industriel innovation inden for lavemissionsteknologier og -processer i Unionen for CO2, der oplagres eller undgås i tilstrækkeligt omfang, forudsat, at der foreligger en aftale om videndeling. Størstedelen af denne støtte bør afhænge af dokumenteret undgåelse af drivhusgasemissioner, hvorimod anden støtte kan gives, når forud fastsatte milepæle er nået, under hensyntagen til den anvendte teknologi. Den maksimale støtteandel for projektudgifter kan variere alt efter projektkategori.
(10)  Dette direktivs vigtigste langsigtede incitament for så vidt angår CO2-opsamling og -lagring (CCS) og CO2-opsamling og -anvendelse (CCU), nye teknologier til vedvarende energikilder og banebrydende innovation inden for lavemissionsteknologier og -processer er det CO2-prissignal, som direktivet tilvejebringer, samt at der ikke skal afleveres kvoter for CO2-emissioner, som lagres permanent eller undgås. For at supplere de ressourcer, der allerede anvendes til at fremskynde demonstration af kommercielle CCS- og CCU-faciliteter og innovative teknologier for vedvarende energi, bør EU ETS-kvoter desuden anvendes til at yde garanteret belønning for udbredelsen af CCS- og CCU-faciliteter, nye teknologier for vedvarende energi og industriel innovation inden for lavemissionsteknologier og -processer i Unionen for CO2, der oplagres, eller undgås i tilstrækkeligt omfang, forudsat, at der foreligger en aftale om videndeling. Størstedelen af denne støtte bør afhænge af dokumenteret undgåelse af drivhusgasemissioner, hvorimod anden støtte kan gives, når forud fastsatte milepæle er nået, under hensyntagen til den anvendte teknologi. Den maksimale støtteandel for projektudgifter kan variere alt efter projektkategori.
Ændring 16
Forslag til direktiv
Betragtning 11
(11)  Der bør oprettes en moderniseringsfond med 2 % af EU’s ETS-kvoter, som sælges på auktion i overensstemmelse med regler og bestemmelser for auktioner, der gennemføres på den fælles auktionsplatform, jf. forordning 1031/2010. Medlemsstater, som i 2013 havde et BNP pr. indbygger til en markedskurs på under 60 % af EU-gennemsnittet bør være berettiget til midler fra moderniseringsfonden og frem til 2030 fravige princippet om fuld auktionering til elproduktion ved hjælp af muligheden for gratis tildeling for på en gennemsigtig måde at fremme realinvesteringer til modernisering af energisektoren, samtidig med at forvridninger af det indre energimarked undgås. Bestemmelserne om moderniseringsfonden bør udgøre en sammenhængende, omfattende og gennemsigtig ramme, som sikrer den mest effektive gennemførelse, under hensyntagen til behovet for let adgang for alle deltagere. Forvaltningsstrukturen bør stå i rimeligt forhold til formålet om at sikre en korrekt anvendelse af midlerne. Forvaltningsstrukturen bør bestå af en bestyrelse og en direktion, og der bør tages behørigt hensyn til EIB’s ekspertise i beslutningsprocessen, medmindre støtten ydes til små projekter via lån fra nationale erhvervsfremmende banker eller gennem tilskud under et nationalt program, der har samme mål som moderniseringsfonden. Investeringer, der finansieres af fonden, bør foreslås af medlemsstaterne. For at sikre, at investeringsbehovet i lavindkomstmedlemsstater opfyldes i tilstrækkelig grad, bør fordelingen af midler tage ligeligt hensyn til verificerede emissioner og BNP-kriterier. Den finansielle støtte fra moderniseringsfonden kan ydes på forskellige måder.
(11)  Der bør oprettes en moderniseringsfond med 2 % af EU’s ETS-kvoter, som sælges på auktion i overensstemmelse med regler og bestemmelser for auktioner, der gennemføres på den fælles auktionsplatform, jf. forordning (EU) nr. 1031/2010. Medlemsstater, som i 2013 havde et BNP pr. indbygger til en markedskurs på under 60 % af EU-gennemsnittet bør være berettiget til midler fra moderniseringsfonden. Medlemsstater, som i 2014 havde et BNP pr. indbygger i EUR til en markedskurs på under 60 % af EU-gennemsnittet bør være berettiget til frem til 2030 at fravige princippet om fuld auktionering til elproduktion ved hjælp af muligheden for gratistildeling for på en gennemsigtig måde at fremme realinvesteringer til modernisering og diversificering af deres energisektor på linje med Unionens klima- og energimål for 2030 og 2050, samtidig med at forvridninger af det indre energimarked undgås. Bestemmelserne om moderniseringsfonden bør udgøre en sammenhængende, omfattende og gennemsigtig ramme, som sikrer den mest effektive gennemførelse, under hensyntagen til behovet for let adgang for alle deltagere. Sådanne regler skal være gennemsigtige, afbalancerede og stå i rimeligt forhold til formålet om at sikre en korrekt anvendelse af midlerne. Forvaltningsstrukturen bør bestå af en bestyrelse, et rådgivende udvalg og en direktion. Der bør tages behørigt hensyn til EIB’s ekspertise i beslutningsprocessen, medmindre støtten ydes til små projekter via lån fra nationale erhvervsfremmende banker eller gennem tilskud under et nationalt program, der har samme mål som moderniseringsfonden. Investeringer, der finansieres af fonden, bør foreslås af medlemsstaterne og al finansiering fra fonden bør være i overensstemmelse med specifikke kriterier for støtteberettigelse. For at sikre, at investeringsbehovet i lavindkomstmedlemsstater opfyldes i tilstrækkelig grad, bør fordelingen af midler tage ligeligt hensyn til verificerede emissioner og BNP-kriterier. Den finansielle støtte fra moderniseringsfonden kan ydes på forskellige måder.
Ændring 17
Forslag til direktiv
Betragtning 12
(12)  Det Europæiske Råd bekræftede, at modaliteterne bør forbedres, herunder også gennemsigtigheden for de fakultative gratiskvoter til modernisering af energisektoren i visse medlemsstater. Investeringer til en værdi af 10 mio. EUR eller derover bør udvælges af den relevante medlemsstat ved hjælp af udbudsprocedure på basis af klare og gennemsigtige regler for at garantere, at den gratis tildeling anvendes til at fremme realinvesteringer i modernisering af energisektoren i overensstemmelse med energiunionens mål. Investeringer til en værdi af under 10 mio. EUR bør også være berettiget til midler fra den gratis tildeling. Den berørte medlemsstat bør udvælge sådanne investeringer på grundlag af klare og gennemsigtige kriterier. Resultaterne af denne udvælgelsesproces bør være genstand for en offentlig høring. Offentligheden bør være behørigt informeret på tidspunktet for udvælgelsen af investeringsprojekter samt deres gennemførelse.
(12)  Det Europæiske Råd bekræftede, at modaliteterne bør forbedres, herunder også gennemsigtigheden for de fakultative gratiskvoter til modernisering og diversificering af energisektoren i visse medlemsstater. Investeringer til en værdi af 10 mio. EUR eller derover bør udvælges af den relevante medlemsstat ved hjælp af udbudsprocedure på basis af klare og gennemsigtige regler for at garantere, at den gratis tildeling anvendes til at fremme realinvesteringer i modernisering eller diversificering af energisektoren i overensstemmelse med energiunionens mål, herunder at fremme den tredje energipakke. Investeringer til en værdi af under 10 mio. EUR bør også være berettiget til midler fra den gratis tildeling. Den berørte medlemsstat bør udvælge sådanne investeringer på grundlag af klare og gennemsigtige kriterier. Denne udvælgelsesproces bør være genstand for en offentlig høring, og resultaterne af en sådan udvælgelsesproces, herunder de afviste projekter, bør gøres offentligt tilgængelige. Offentligheden bør være behørigt informeret på tidspunktet for udvælgelsen af investeringsprojekter samt deres gennemførelse. Medlemsstaterne bør have mulighed for at overføre en del af eller alle de tilsvarende kvoter til moderniseringsfonden, hvis de er berettiget til at anvende begge instrumenter. Denne undtagelse bør ophøre med udgangen af handelsperioden i 2030.
Ændring 18
Forslag til direktiv
Betragtning 13
(13)  EU ETS-midler bør ses i sammenhæng med andre EU-støtteprogrammer, herunder de europæiske struktur- og investeringsfonde, for at sikre, at offentlige midler anvendes på en effektiv måde.
(13)  EU ETS-midler bør ses i sammenhæng med andre EU-støtteprogrammer, herunder Horisont 2020, Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og de europæiske struktur- og investeringsfonde samt Den Europæiske Investeringsbanks (EIB's) klimainvesteringsstrategi, for at sikre, at offentlige midler anvendes på en effektiv måde.
Ændring 19
Forslag til direktiv
Betragtning 14
(14)  De nuværende bestemmelser, som gælder for små anlæg, der udelukkes fra EU ETS, gør det muligt for udelukkede anlæg fortsat at være det, og det bør være muligt for medlemsstaterne at ajourføre deres liste over udelukkede anlæg, og for medlemsstater, som i øjeblikket ikke udnytter denne mulighed, at gøre dette ved begyndelsen af hver kvoteperiode.
(14)  De nuværende bestemmelser, som gælder for små anlæg, der udelukkes fra EU ETS, bør udvides til at omfatte anlæg, der drives af små og mellemstore virksomheder (SMV'er), og som udleder mindre end 50 000 tons CO2-ækvivalenter i hvert af de tre år, der går forud for året for ansøgningen om udelukkelse. Det bør være muligt for medlemsstaterne at ajourføre deres liste over udelukkede anlæg, og for medlemsstater, som i øjeblikket ikke udnytter denne mulighed, at gøre dette ved begyndelsen af hver kvoteperiode og halvvejs gennem perioden. Det bør også være muligt for anlæg, der udleder mindre end 5 000 tons CO2-ækvivalenter i hvert af de tre år forud for begyndelsen af hver handelsperiode, at stå uden for EU ETS, en beslutning, der skal genovervejes hvert femte år. Medlemsstaterne bør sikre, at alternative foranstaltninger for anlæg, der har valgt at stå uden for, ikke fører til højere omkostninger ved overholdelsen. Overvågnings-, indberetnings- og verificeringskravene bør forenkles for små udledere, der er omfattet af EU ETS.
Ændring 20
Forslag til direktiv
Betragtning 16 a (ny)
(16a)   Med henblik på at mindske den administrative byrde for virksomhederne betydeligt bør det stå Kommissionen frit for at overveje foranstaltninger som f.eks. automatisering af indsendelse og verifikation af emissionsrapporter, idet man udnytter mulighederne ved informations- og kommunikationsteknologierne fuldt ud.
Ændring 21
Forslag til direktiv
Betragtning 17 a (ny)
(17a)   De delegerede retsakter, der omtales i artikel 14 og 15, bør forenkle reglerne for overvågning, rapportering og verifikation så meget som muligt og dermed mindske den administrative byrde for operatørerne. Den delegerede retsakt, der omtales i artikel 19, stk. 3, bør lette adgangen til og anvendelsen af registeret, navnlig for mindre operatører.
Ændring 22
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. -1 (nyt)
-1)   I hele direktivet erstattes udtrykket "fællesskabsordningen" af "EU ETS", og der foretages de nødvendige grammatiske ændringer;
Ændring 23
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. -1 a (nyt)
-1a)   I hele direktivet erstattes udtrykket "EF-dækkende" af "EU-dækkende".
Ændring 24
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. -1 b (nyt)
-1b)   i hele direktivet, undtagen i de tilfælde, der er nævnt i nr. -1) og -1a) og i artikel 26, stk. 2, erstattes udtrykket "Fællesskabet" af "Unionen/EU-", og der foretages de nødvendige grammatiske ændringer.
Ændring 25
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. -1 c (nyt)
-1c)   i hele direktivet erstattes ordene "forskriftsproceduren i artikel 23, stk. 2" af ordene "undersøgelsesproceduren i artikel 30c, stk. 2";
Ændring 26
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. -1 d (nyt)
-1d)   I artikel 3g, artikel 5, stk. 1, litra d), artikel 6, stk. 2, litra c), artikel 10a, stk. 2, andet afsnit, artikel 14, stk. 2, 3 og 4, artikel 19, stk. 1 og 4, og artikel 29a, stk. 4, erstattes ordet "forordning" af ordet "retsakt" og der foretages de nødvendige grammatiske ændringer;
Ændring 28
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. -1 f (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 3 – litra h
-1f)   Artikel 3, litra h), affattes således:
"h) ”nytilkommen”:
"h) "nytilkommen":
—  et anlæg, der udfører en eller flere af de i bilag I nævnte aktiviteter, og som har fået en drivhusgasemissionstilladelse for første gang efter den 30. juni 2011
—  et anlæg, der udfører en eller flere af de i bilag I nævnte aktiviteter, og som har fået en drivhusgasemissionstilladelse for første gang efter den 30. juni 2018
—  et anlæg, der udfører en aktivitet, der for første gang er medtaget i fællesskabsordningen i henhold til artikel 24, stk. 1 eller 2, eller
—  et anlæg, der udfører en aktivitet, der for første gang er medtaget i EU-ordningen i henhold til artikel 24, stk. 1 eller 2, eller
—  et anlæg, der udfører en eller flere af de i bilag I nævnte aktiviteter eller en aktivitet, der er medtaget i fællesskabsordningen i henhold til artikel 24, stk. 1 eller 2, og som er udvidet væsentligt efter den 30. juni 2011, for så vidt angår denne udvidelse"
—  et anlæg, der udfører en eller flere af de i bilag I nævnte aktiviteter eller en aktivitet, der er medtaget i EU-ordningen i henhold til artikel 24, stk. 1 eller 2, og som er udvidet væsentligt efter den 30. juni 2018, for så vidt angår denne udvidelse."
Ændring 29
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. -1 g (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 3 – litra u a (nyt)
-1g)   I artikel 3 tilføjes følgende litra:
"ua) "lille udleder": anlæg med lave emissioner, der drives af en lille eller mellemstor virksomhed1a, og som opfylder mindst et af følgende kriterier:
–  Det pågældende anlægs gennemsnitlige årlige emissioner, der er rapporteret til de relevante kompetente myndigheder i løbet af den handelsperiode, der ligger umiddelbart forud for den indeværende handelsperiode med undtagelse af CO2, der stammer fra biomasse, og før eventuel fratrækning af overført CO2, der er på mindre end 50 000 tons kuldioxidækvivalenter om året.
–  De i første led omtalte gennemsnitlige årlige emissioner er ikke tilgængelige for dette anlæg eller er ikke længere relevante på grund af ændringer i anlæggets grænser eller ændringer i anlæggets driftsforhold, men de årlige emissioner for det pågældende anlæg i de næste fem år, med undtagelse af CO2 fra biomasse og før fratrækning af overført CO2, forventes at være på mindre end 50 000 tons kuldioxidækvivalenter om året."
__________________
1a Som defineret i bilaget til henstilling 2003/361/EF.
Ændring 30
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. -1 h (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 3 c – stk. 2
-1h)   Artikel 3c, stk. 2, affattes således:
"2. For den i artikel 13, stk. 1, nævnte periode, der begynder den 1. januar 2013, og, såfremt der ikke foretages nogen ændringer som følge af den i artikel 30, stk. 4, omhandlede revision, for hver efterfølgende periode svarer den samlede mængde kvoter, der skal tildeles luftfartøjsoperatørerne, til 95 % af de historiske luftfartsemissioner ganget med antallet af år i perioden.
"2 For den i artikel 13 nævnte periode, der begynder den 1. januar 2013, og, såfremt der ikke foretages nogen ændringer som følge af den i artikel 30, stk. 4, omhandlede revision, for hver efterfølgende periode svarer den samlede mængde kvoter, der skal tildeles luftfartøjsoperatørerne, til 95 % af de historiske luftfartsemissioner ganget med antallet af år i perioden.
Den samlede mængde kvoter, der skal tildeles luftfartøjsoperatørerne i 2021, skal være 10 % lavere end den gennemsnitlige tildeling for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2016, og nedsættes derefter en gang om året med samme rate som det samlede loft for EU ETS, jf. artikel 10, stk. 1, andet afsnit, med henblik på at bringe det samlede loft for luftfartsektoren mere på linje med de andre EU ETS-sektorer senest i 2030.
For luftfartsaktivitet til og fra flyvepladser i lande uden for EØS kan den kvotemængde, der skal tildeles fra 2021 og fremefter justeres under hensyntagen til den fremtidige globale markedsbaserede mekanisme vedtaget af Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) på sin 39. samling. Kommissionen forelægger senest i 2019 et lovgivningsmæssigt forslag for Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende disse aktiviteter efter den 40. generalforsamling i ICAO.
Denne procentsats kan revideres som led i den generelle revision af dette direktiv."
Denne procentsats kan revideres som led i den generelle revision af dette direktiv."
Ændring 31
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. -1 i (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 3 c – stk. 4
-1i)   Artikel 3c, stk. 4, sidste punktum, affattes således:
Denne beslutning overvejes i det i artikel 23, stk. 1, nævnte udvalg.
Denne beslutning overvejes i det i artikel 30c, stk. 1, nævnte udvalg.
Ændring 32
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. -1 j (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 3 d – stk. 2
-1j)   Artikel 3d, stk. 2, affattes således:
'2. Fra 1. januar 2013 bortauktioneres 15 % af kvoterne. Denne procentdel kan blive forhøjet som led i den generelle revision af dette direktiv.
"2. Fra 1. januar 2021 bortauktioneres 50 % af kvoterne."
Ændring 33
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 1
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 3 d – stk. 3
1)  Artikel 3d, stk. 3, andet afsnit, affattes således:
1)  Artikel 3d, stk. 3, affattes således:
"Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 23."
"3 Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 30b for at supplere dette direktiv ved at fastsætte de nærmere bestemmelser om medlemsstaternes bortauktionering af kvoter, der ikke skal udstedes gratis i henhold til stk. 1 og 2 i denne artikel eller i henhold til artikel 3f, stk. 8. Antallet af kvoter, der i hver periode skal bortauktioneres af hver enkelt medlemsstat, skal være proportional med medlemsstatens andel af de samlede tilskrevne luftfartsemissioner for alle medlemsstaterne for referenceåret, som rapporteret i medfør af artikel 14, stk. 3, og som verificeret i medfør af artikel 15. For den i artikel 3c, stk. 1, nævnte periode er referenceåret 2010, og for hver efterfølgende periode, der er nævnt i artikel 3c, er referenceåret det kalenderår, der udløber 24 måneder inden begyndelsen af den periode, auktionen vedrører."
Ændring 34
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 1 a (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 3 d – stk. 4 – afsnit 1
1a)   Artikel 3d, stk. 4, afsnit 1, affattes således:
"4. Hver medlemsstat fastsætter, hvad provenuet fra auktioner af kvoter skal anvendes til. Dette provenu bør anvendes til imødegåelse af klimaændringer i EU og tredjelande, bl.a. til nedsættelse af drivhusgasemissioner, til tilpasning til virkningerne af klimaændringer i EU og tredjelande, særlig udviklingslande, til finansiering af forskning og udvikling med henblik på begrænsning og tilpasning, herunder navnlig inden for flyteknik og lufttransport, til at nedsætte emissionerne ved hjælp af transport med lav emission og til dækning af omkostninger til administration af fællesskabsordningen. Auktionsprovenuet bør også anvendes til at finansiere bidrag til Verdensfonden for Energieffektivitet og Vedvarende Energi og foranstaltninger til at forebygge skovrydning "
4.  Alt provenu skal anvendes til imødegåelse af klimaændringer i Unionen og tredjelande, bl.a. til nedsættelse af drivhusgasemissioner, til tilpasning til virkningerne af klimaændringer i Unionen og tredjelande, særlig udviklingslande, til finansiering af forskning og udvikling med henblik på begrænsning og tilpasning, herunder navnlig inden for flyteknik og lufttransport, til at nedsætte emissionerne ved hjælp af transport med lav emission og til dækning af omkostninger til administration af EU-ordningen. Auktionsprovenuet kan også anvendes til at finansiere bidrag til Verdensfonden for Energieffektivitet og Vedvarende Energi og foranstaltninger til at forebygge skovrydning. "
Ændring 35
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 1 b (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 3 e – stk. 1 a (nyt)
1b)   I artikel 3e indsættes følgende stykke:
"1a Fra 2021 og fremefter skal der ikke forekomme gratistildeling af kvoter i henhold til dette direktiv til luftfartssektoren, medmindre dette bekræftes ved en senere beslutning vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet, idet det i ICAO's beslutning A-39/3 forudses, at en global markedsbaseret foranstaltning vil skulle anvendes fra 2021. I denne forbindelse skal de to lovgivere tage hensyn til samspillet mellem den markedsbaserede foranstaltning og EU ETS."
Ændring 36
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 2 a (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Kapitel II a (nyt)
2a)   Følgende kapitel indsættes:
"KAPITEL IIa
Inklusion af skibsfarten i mangel af fremskridt på internationalt plan
Artikel 3ga
Indledning
Fra og med 2021skal der i mangel af et sammenligneligt system under IMO afregnes for CO2-emissioner, der udledes i EU-havne og under sejladser til og fra Unionens anløbshavne, gennem den ordning, der er fastsat i dette kapitel, og som skal være operationel fra 2023.
Artikel 3gb
Anvendelsesområde
Senest den 1. januar 2023 finder bestemmelserne i dette kapitel anvendelse på tildeling og udstedelse af kvoter for CO2-emissioner fra skibe, som opholder sig i, ankommer til eller forlader havne i en medlemsstats jurisdiktion i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EU) 2015/757. Artikel 12 og 16 finder anvendelse på aktiviteter til søs på samme måde som på andre aktiviteter.
Artikel 3gc
Ekstra kvoter til søfartssektoren
Senest den 1. august 2021 vedtager Kommissionen i overensstemmelse med artikel 30b delegerede retsakter for at fastsætte det samlede antal kvoter for søfartssektoren i tråd med andre sektorer og fastlægge metoden til tildeling af kvoter for denne sektor gennem auktioner og de særlige bestemmelser med hensyn til den forvaltende medlemsstat. Når søfartssektoren er blevet indlemmet i EU ETS, øges den samlede mængde kvoter med et tilsvarende antal
20 % af de indtægter, der genereres fra de i artikel 3gc omhandlede auktioner over kvoter, bruges gennem den fond, som oprettes i henhold til samme artikel ("Den maritime klimafond"), til at øge energieffektiviteten og understøtte investeringer i innovative teknologier til nedbringelse af CO2-emissioner i søfartssektoren, herunder for nærskibsfart og havne.
Artikel 3gd
Den maritime klimafond
1.   Der oprettes en fond på EU-niveau, som har til formål at kompensere for emissioner fra søfarten, øge energieffektiviteten og fremme investeringer i innovative teknologier til nedbringelse af CO2-emissionerne i søfartssektoren.
2.   Skibsoperatører kan på frivillig basis indbetale et årligt medlemsbidrag til fonden, svarende til deres samlede emissioner, der er rapporteret for det foregående kalenderår i henhold til forordning (EU) 2015/757. Med forbehold af artikel 12, stk. 3, returnerer fonden kvoter kollektivt på vegne af de skibsoperatører, der er medlemmer af fonden. Bidraget pr. ton emissioner fastsættes af fonden senest den 28. februar hvert år og skal som minimum ligge på et niveau svarende til markedsprisen for kvoter i det foregående år.
3.   Fonden erhverver kvoter svarende til den kollektive samlede mængde emissioner fra medlemmerne i løbet af det foregående kalenderår og overdrager dem i det register, der oprettes i henhold til artikel 19, senest den 30. april hvert år for efterfølgende annullering. Bidrag skal offentliggøres.
4.   Derudover skal fonden øge energieffektiviteten og fremme investeringer i innovative teknologier til nedbringelse af CO2-emissioner i søfartssektoren, herunder for nærskibsfart og havne, ved brug af de i artikel 3gc omhandlede indtægter. Alle investeringer, som fonden støtter, offentliggøres og skal harmonere med målene for dette direktiv.
5.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 30b for at supplere dette direktiv vedrørende gennemførelsen af denne artikel.
Artikel 3ge
Internationalt samarbejde
Såfremt der indgås en international aftale om globale foranstaltninger til nedbringelse af drivhusgasemissionerne fra søtransport, reviderer Kommissionen dette direktiv, idet den om nødvendigt foreslår ændringer for at sikre tilpasning til den pågældende internationale aftale."
Ændring 37
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 2 b (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 5 – afsnit 1 – litra d a (nyt)
2b)   I artikel 5, stk. 1, indsættes følgende litra:
"da) alle CCU-teknologier, der vil blive anvendt på anlæggene med henblik på at nedbringe emissioner"
Ændring 38
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 2 c (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 6 – stk. 2 – litra e a og e b (nyt)
2c)   I artikel 6, stk. 2, tilføjes følgende litraer:
"ea) alle retlige krav om social ansvarlighed og rapportering for at sikre en lige og effektiv gennemførelse af miljøbestemmelser og sikre, at de kompetente myndigheder og interessenter, herunder arbejdstagerrepræsentanter og repræsentanter for civilsamfundet og lokalsamfund, har adgang til alle relevante oplysninger som fastsat i Aarhuskonventionen og som gennemført i EU-lovgivningen og national ret, herunder dette direktiv
eb)   en forpligtelse til hvert år at offentliggøre omfattende oplysninger om bekæmpelse af klimaforandringer og overholdelse af EU-direktiver vedrørende miljø og arbejdsmiljø; disse oplysninger bør være tilgængelige for arbejdstagerrepræsentanter og civilsamfundsrepræsentanter fra lokalsamfund i nærheden af anlægget."
Ændring 39
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 2 d (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 7
2d)   Artikel 7 affattes således:
"Artikel 7
"Artikel 7
Driftslederen underretter den kompetente myndighed om alle planlagte ændringer i anlæggets art eller drift eller en eventuel udvidelse eller betydelig reduktion af dets kapacitet, som kan medføre, at drivhusgasemissionstilladelsen skal ajourføres. I påkommende tilfælde ajourfører den kompetente myndighed tilladelsen. Hvis anlæggets driftsleder udskiftes, ajourfører den kompetente myndighed tilladelsen med den nye driftsleders navn og adresse.
Driftslederen underretter uden unødig forsinkelse den kompetente myndighed om alle planlagte ændringer i anlæggets art eller drift eller en eventuel udvidelse eller betydelig reduktion af dets kapacitet, som kan medføre, at drivhusgasemissionstilladelsen skal ajourføres. I påkommende tilfælde ajourfører den kompetente myndighed tilladelsen. Hvis anlæggets driftsleder udskiftes, ajourfører den kompetente myndighed tilladelsen med relevante oplysninger om og kontaktoplysninger på den nye driftsleder."
Ændring 142
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 3
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 9 – stk. 2 og 3
"Fra 2021 er den lineære faktor 2,2 %."
"Fra 2021 er den lineære faktor 2,2 %, og den skal overvåges med henblik på at hæve den til 2,4 % tidligst i 2024."
Ændring 41
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 4 – litra a
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10 – stk. 1 – afsnit 1
a)   I stk. 1 tilføjes følgende tre nye afsnit:
a)   Stk. 1 affattes således:
"1. Fra 2019 og derefter skal medlemsstaterne enten auktionere eller annullere alle kvoter, som ikke er tildelt gratis i overensstemmelse med artikel 10a og 10c, og som ikke overføres til MSR."
Ændring 42
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 4 – litra a
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10 – stk. 1 – afsnit 2
Fra og med 2021 er den andel af kvoter, der skal auktioneres af medlemsstaterne, 57 %.
Fra og med 2021 er den andel af kvoter, der skal auktioneres eller annulleres, 57 %, og denne andel nedsættes højst med fem procentpoint i hele den tiårsperiode, der begynder den 1. januar 2021, jf. artikel 10a, stk. 5. En sådan tilpasning skal udelukkende finde sted i form af en nedsættelse af de kvoter, der auktioneres i henhold til stk. 2, første afsnit, litra a). Hvis ikke der finder en sådan justering sted, eller der er behov for mindre end fem procentpoint for at foretage en justering, annulleres den resterende del af kvoterne. En sådan annullering må ikke overstige 200 mio. kvoter.
Ændring 43
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 4 – litra a
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10 – stk. 1 – afsnit 3
2 % af den samlede mængde kvoter, mellem 2021 og 2030 bortauktioneres for at oprette en fond, der har til formål at forbedre energieffektiviteten og modernisere energisystemerne i visse medlemsstater, jf. dette direktivs artikel 10d ("moderniseringsfonden").
2 % af den samlede mængde kvoter mellem 2021 og 2030 bortauktioneres med henblik på at oprette en fond, der har til formål at forbedre energieffektiviteten og modernisere energisystemerne i visse medlemsstater, jf. dette direktivs artikel 10d ("moderniseringsfonden"). Den i dette afsnit fastsatte mængde indgår i den andel på 57 % af kvoterne, der skal auktioneres som fastsat i afsnit 2.
Ændring 44
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 4 – litra a
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10 – stk. 1 – afsnit 3 a (nyt)
Endvidere skal 3 % af den samlede mængde kvoter, der skal udstedes mellem 2021 og 2030, auktioneres for at yde kompensation til sektorer eller delsektorer, der er udsat for en reel risiko for kulstoflækage som følge af betydelige indirekte omkostninger, som faktisk skyldes omkostninger i forbindelse med drivhusgasemissioner, der videregives i elpriserne, jf. artikel 10a, stk. 6, i nærværende direktiv. To tredjedele af den i dette afsnit fastsatte mængde indgår i den andel på 57 % af kvoterne, der skal auktioneres som fastsat i afsnit 2.
Ændring 45
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 4 – litra a
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10 – stk. 1 – afsnit 3 b (nyt)
Der oprettes en fond for retfærdig omstilling fra den 1. januar 2021 som et supplement til Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Den Europæiske Socialfond, og denne finansieres gennem sammenlægning af 2 % af auktionsindtægterne.
Indtægterne fra disse auktioner forbliver på Unionsplan og anvendes til at støtte regioner, hvor der er en stor andel arbejdstagere i kulstofafhængige sektorer, og hvor BNP pr. indbygger samtidig ligger et godt stykke under Unionsgennemsnittet. Disse foranstaltninger skal respektere nærhedsprincippet.
De auktionsindtægter, der målrettes mod retfærdig omstilling, kan bringes i anvendelse på forskellige måder, f.eks.:
–  oprettelse af celler til omplacering og/eller mobilitet
–  uddannelsesinitiativer til erhvervelse af nye færdigheder eller opkvalificering for arbejdstagere
–  hjælp til jobsøgning
–  etablering af nye virksomheder, og
–  overvågning og foregribende foranstaltninger for at undgå eller minimere de negative konsekvenser af omstruktureringsprocessen for den fysiske og mentale sundhed.
Da de kerneaktiviteter, der finansieres af fonden for retfærdig omstilling, har en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet, inddrages arbejdsmarkedets parter aktivt i forvaltningen af fonden – ud fra en model baseret på Udvalget for Den Europæiske Socialfond – og deltagelse af lokale parter på arbejdsmarkedet vil være et centralt krav for at yde støtte til projekter.
Ændring 46
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 4 – litra a
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10 – stk. 1 – afsnit 4
Den samlede resterende mængde af kvoter, der skal auktioneres af medlemsstaterne, fordeles i overensstemmelse med stk. 2."
Den samlede resterende mængde af kvoter, der skal auktioneres af medlemsstaterne, efter fradrag af den i artikel 10a, stk. 8, første afsnit, omhandlede mængde kvoter fordeles i overensstemmelse med stk. 2.
Ændring 47
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 4 – litra a
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10 – stk. 1 – afsnit 4 a (nyt)
Den 1. januar 2021 annulleres 800 mio. kvoter, som er placeret i markedsstabilitetsreserven.
Ændring 48
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 4 – litra b – nr. ii
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10 – stk. 2 – litra b
b)  10 % af den samlede mængde kvoter, der skal auktioneres, fordeles til visse medlemsstater for at skabe solidaritet og vækst i Fællesskabet, hvorved den kvotemængde, som de pågældende medlemsstater auktionerer i medfør af litra a), øges med de procentsatser, der er anført i bilag IIa." og
b)  10% af den samlede mængde kvoter, der skal auktioneres, fordeles til visse medlemsstater for at skabe solidaritet og vækst i Fællesskabet; herved øges den kvotemængde, som de pågældende medlemsstater auktionerer i medfør af litra a), med de procentsatser, der er anført i bilag IIa. For få vidt angår medlemsstater, der er berettigede til støtte fra moderniseringsfonden i henhold til artikel 10d, overføres deres andel af kvoter, jf. bilag IIA, til deres andel af moderniseringsfonden.
Ændring 49
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 4 – litra b a (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10 – stk. 3 – indledning
ba)   I stk. 3 affattes indledningen således:
"3. Medlemsstaterne afgør, hvorledes indtægterne fra auktionering af kvoter skal anvendes. Mindst 50 % af indtægterne fra auktioneringen af de i stk. 2 omhandlede kvoter, herunder alle indtægter fra den i stk. 2, litra b) og c), omhandlede auktionering, eller en til disse indtægter svarende økonomisk værdi, bør anvendes til en eller flere af følgende:'
"3. Medlemsstaterne afgør, hvorledes indtægterne fra auktionering af kvoter skal anvendes. 100 % af de samlede indtægterne fra auktioneringen af de i stk. 2 omhandlede kvoter, herunder alle indtægter fra den i stk. 2, litra b) og c), omhandlede auktionering, eller en til disse indtægter svarende økonomisk værdi, anvendes til et eller flere af følgende formål:"
Ændring 50
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 4 – litra b b (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10 – stk. 3 – litra b
bb)   Stk. 3, litra b), affattes således:
"b) til at opfylde Fællesskabets tilsagn om at anvende 20 % energi fra vedvarende kilder senest i 2020, udvikle andre teknologier, der kan bidrage til overgangen til en sikker og bæredygtig økonomi med lave udledninger af drivhusgasser, og som medvirker til at opfylde Fællesskabets tilsagn om at øge sin energieffektivitet med 20 % frem til 2020'
"b) til at opfylde Unionens tilsagn om at anvende energi fra vedvarende kilder senest i 2030, samt til at udvikle andre teknologier, der kan bidrage til overgangen til en sikker og bæredygtig økonomi med lave udledninger af drivhusgasser, som medvirker til at opfylde Unionens tilsagn om senest i 2030 at øge sin energieffektivitet med de niveauer, der er blevet aftalt i de relevante retsakter;"
Ændring 51
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 4 – litra b c (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10 – stk. 3 – litra f
bc)   Stk. 3, litra f), affattes således:
"f) til at fremme overgangen til transportformer med små emissioner og offentlig transport'
"f) til at fremme overgangen til transportformer med små emissioner og offentlig transport og fremme elektrificerede transportformer såsom jernbaner eller andre former for elektrificeret overfladetransport under hensyntagen til deres indirekte EU ETS-omkostninger, så længe CO2-omkostninger ikke afspejles tilsvarende for andre former for overfladetransport""
Ændring 52
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 4 – litra b d (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10 – stk. 3 – litra h
bd)   i stk. 3 affattes litra h) således:
"h) til foranstaltninger til at øge energieffektivitet og isolering eller til foranstaltninger af social karakter for husstande med lav og middel indkomst "
"h) til foranstaltninger til at øge energieffektivitet, fjernvarmesystemer og isolering eller til foranstaltninger af social karakter for husstande med lav og middel indkomst"
Ændring 53
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 4 – litra c
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10 – stk. 3 – litra j
j)  til at finansiere økonomiske foranstaltninger til fordel for sektorer eller delsektorer, der er udsat for en reel risiko for carbon leakage på grund af betydelige indirekte omkostninger, som faktisk skyldes drivhusgasemissionsomkostninger, der videregives i elpriserne, forudsat at disse foranstaltninger opfylder betingelserne i artikel 10a, stk. 6
j)  til at finansiere økonomiske foranstaltninger til fordel for sektorer eller delsektorer, der er udsat for en reel risiko for kulstoflækage på grund af betydelige indirekte omkostninger, som faktisk skyldes drivhusgasemissionsomkostninger, der videregives i elpriserne, forudsat at højst 20 % af indtægterne anvendes til dette formål, og at disse foranstaltninger opfylder betingelserne i artikel 10a, stk. 6
Ændring 54
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 4 – litra c
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10 – stk. 3 – litra l
l)  til at fremme færdigheder og omfordeling af arbejdskraft, der er berørt af overgangen til job i en mere kulstoffattig økonomi i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter.
l)  til at afbøde de sociale konsekvenser af dekarboniseringen af deres økonomier og fremme færdigheder og omfordeling af arbejdskraft, der er berørt af overgangen til job, i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter.
Ændring 55
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 4 – litra c a (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10 – stk. 3 – afsnit 1 a (nyt)
ca)   I stk. 3 indsættes følgende afsnit:
"Disse oplysninger skal afgives ved hjælp af en standardiseret skabelon, der er udarbejdet af Kommissionen, og omfatte oplysninger om anvendelsen af indtægter fra auktioner til de forskellige kategorier og additionaliteten af anvendelsen af midlerne. Kommissionen offentliggør disse oplysninger på sit websted."
Ændring 56
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 4 – litra c b (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10 – stk. 3 – afsnit 2
cb)   Stk. 3, andet afsnit, affattes således:
"Medlemsstaterne har opfyldt bestemmelserne i dette stykke, hvis de allerede har indført eller gennemfører skattemæssige eller økonomiske støttepolitikker, herunder navnlig i udviklingslande, eller nationale reguleringspolitikker, der udløser økonomisk støtte, er etableret til de i første afsnit nævnte formål og har en værdi svarende til mindst 50 % af indtægterne fra auktioneringen af de i stk. 2 omhandlede kvoter, herunder alle indtægter fra den i stk. 2, litra b) og c), omhandlede auktionering."
"Medlemsstaterne har opfyldt bestemmelserne i dette stykke, hvis de allerede har indført eller gennemfører skattemæssige eller økonomiske støttepolitikker, herunder navnlig i udviklingslande, eller nationale reguleringspolitikker, der udløser supplerende økonomisk støtte, er etableret til de i første afsnit nævnte formål og har en værdi svarende til 100 % af indtægterne fra auktioneringen af de i stk. 2 omhandlede kvoter, og har indberettet disse politikker ved hjælp af en standardiseret skabelon, som Kommissionen stiller til rådighed."
Ændring 57
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 4 – litra d
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10 – stk. 4 – afsnit 1, 2 og 3
d)  Stk. 4, tredje afsnit, affattes således:
d)  stk. 4, første, andet og tredje afsnit, affattes således:
"Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 23."
"4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 30b for at supplere dette direktiv ved at fastsætte de nærmere bestemmelser om auktioners tidsmæssige og administrative forløb og andre aspekter i forbindelse med auktioner for at sikre, at auktioner gennemføres på en åben, gennemsigtig, ensartet og ikke-diskriminerende måde. Med dette for øje skal processen være forudsigelig, navnlig hvad angår tidsplanen for auktioner og deres rækkefølge og de anslåede kvotemængder, der skal stilles til rådighed. Hvis en vurdering for de enkelte industrisektorers vedkommende viser, at der ikke kan forventes nogen betydelig indvirkning på sektorer eller delsektorer, der er udsat for en betydelig risiko af kulstoflækage, kan Kommissionen under særlige omstændigheder tilpasse tidsplanen for den i artikel 13, stk. 1, omhandlede periode, begyndende den 1. januar 2013, for at sikre et velfungerende marked. Kommissionen foretager ikke mere end én sådan justering for et antal på maksimalt 900 mio. kvoter.
Auktioner udformes således, at:
a)   driftsledere og navnlig SMV'er, som er omfattet af EU ETS, har uhindret, retfærdig og lige adgang
b)   alle deltagere har adgang til de samme oplysninger på samme tid, og at deltagere ikke underminerer auktionens forløb
c)   organisationen af og deltagelsen i auktioner er omkostningseffektiv, og at unødige administrative omkostninger undgås, og
d)   små drivhusgasudledere får adgang til kvoter."
Ændring 58
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 4 – litra d a (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10 – stk. 4 – afsnit 4 a (nyt)
da)   I stk. 4 tilføjes følgende afsnit:
"Hvert andet år underretter medlemsstaterne Kommissionen om nedlukning af elproduktionskapacitet på deres område på grund af nationale foranstaltninger. Kommissionen beregner det tilsvarende antal kvoter, som disse nedlukninger repræsenterer, og underretter medlemsstaterne. Medlemsstaterne kan annullere en tilsvarende mængde kvoter ud af den samlet mængde, der fordeles i overensstemmelse med stk. 2."
Ændring 59
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 4 – litra d b (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10 – stk. 5
db)   Stk. 5 affattes således:
"5. Kommissionen overvåger det europæiske kvotemarkeds funktion. Den forelægger en årlig rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om kvotemarkedets funktion, herunder om gennemførelsen af auktioner, likviditet og de handlede mængder. Medlemsstaterne sørger om nødvendigt for, at enhver relevant oplysning fremsendes til Kommissionen mindst to måneder før Kommissionens vedtagelse af rapporten."
"5. Kommissionen overvåger EU-ETS's funktion. Den forelægger en årlig rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om dets funktion, herunder om gennemførelsen af auktioner, likviditet og de handlede mængder. Rapporten skal også omfatte interaktionen mellem EU ETS og andre af Unionens klima- og energipolitikker, herunder disse politikkers indvirkning på ligevægten mellem udbud og efterspørgsel i EU ETS og deres overensstemmelse med Unionens klima- og energimål for 2030 og 2050. Rapporten skal også tage hensyn til risikoen for kulstoflækage og indvirkningen på investeringer inden for Unionen. Medlemsstaterne sørger for, at enhver relevant oplysning fremsendes til Kommissionen mindst to måneder før Kommissionens vedtagelse af rapporten."
Ændring 60
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 5 – litra a
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10a – stk. 1 – afsnit 1 og 2
a)  Stk. 1, andet afsnit, affattes således:
a)  Stk. 1, første og andet afsnit, affattes således:
"Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 23. Denne retsakt skal også omfatte bestemmelser vedrørende supplerende tildeling fra reserven for nytilkomne til store produktionstilvækster ved at anvende de samme tærskler og tildelingstilpasninger, som gælder for delvis driftsophør."
'1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 30b for at supplere dette direktiv ved at fastsætte fuldt harmoniserede foranstaltninger i hele Unionen for tildeling af de i stk. 4, 5, og 7 omhandlede godtgørelser, herunder eventuelle nødvendige bestemmelser om harmoniseret anvendelse af stk. 19. Denne retsakt skal også omfatte bestemmelser vedrørende supplerende tildeling fra reserven for nytilkomne til store produktionsændringer. Den skal navnlig sikre, at enhver stigning eller ethvert fald i produktion på mindst 10 %, udtrykt som et rullende gennemsnit af kontrollerede produktionsoplysninger for de to foregående år sammenlignet med den produktionsaktivitet, der er indberettet i overensstemmelse med artikel 11, justeres med et tilsvarende antal kvoter ved at lægge kvoter til eller frigive kvoter fra reserven, som omhandlet i stk7.
Ved udarbejdelsen af den i første afsnit omhandlede delegerede retsakt skal Kommissionen tage hensyn til behovet for at begrænse den administrative kompleksitet og forhindre misbrug af systemet. Til dette formål kan den i givet fald anvende fleksibilitet i anvendelsen af de tærskler, der er fastsat i dette stykke, hvis dette er berettiget på grund af specifikke omstændigheder. "
Ændring 61
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 5 – litra a a (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10a – stk. 1 – afsnit 3
aa)  Stk. 1, tredje afsnit, affattes således:
"De foranstaltninger, der er omhandlet i første afsnit, skal så vidt muligt fastlægge ex ante-benchmarks for hele Fællesskabet for at sikre, at tildelingen sker på en måde, der skaber incitamenter til reduktion af drivhusgasemissioner og anvendelse af energieffektive teknikker ved at inddrage de mest effektive teknikker, substitutter, alternative produktionsprocesser, højeffektiv kraftvarmeproduktion, energieffektiv genvinding af affaldsgasser, anvendelse af biomasse og opsamling og lagring af CO2 , hvor sådanne anlæg forefindes, og må ikke tilskynde til at øge emissionerne. Der tildeles ingen gratiskvoter i forbindelse med nogen form for elproduktion, undtagen i tilfælde, der falder ind under artikel 10c, og til el produceret fra affaldsgasser."
"De foranstaltninger, der er omhandlet i første afsnit, skal så vidt muligt fastlægge ex ante-benchmarks for hele Unionen for at sikre, at tildelingen sker på en måde, der skaber incitamenter til reduktion af drivhusgasemissioner og anvendelse af energieffektive teknikker ved at inddrage de mest effektive teknikker, substitutter, alternative produktionsprocesser, højeffektiv kraftvarmeproduktion, energieffektiv genvinding af affaldsgasser, anvendelse af biomasse, CCS og CCU, hvor sådanne anlæg forefindes, og må ikke tilskynde til at øge emissionerne. Der tildeles ingen gratiskvoter i forbindelse med nogen form for elproduktion, undtagen i tilfælde, der falder ind under artikel 10c, og til el produceret fra affaldsgasser."
Ændring 62
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 5 – litra b
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10 a – stk. 2 – afsnit 3 – indledning
Benchmarkværdierne for gratis tildeling skal justeres for at undgå ekstraordinære gevinster og afspejle det teknologiske fremskridt i perioden mellem 2007-8 og hver efterfølgende periode, hvor gratis tildelinger fastsættes i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1. Ved justeringen begrænses de benchmarkværdier, der er fastsat i den retsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 10a med 1 % af den værdi, som blev fastsat på grundlag af data for 2007-8 for hvert år mellem 2008 og midten af den relevante periode med gratis tildeling, bortset fra i følgende tilfælde:
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 30b for at supplere dette direktiv og for fastsættelse af de reviderede benchmark for gratistildeling. Disse retsakter skal være i overensstemmelse med de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til stk. 1, og overholde følgende:
Ændring 63
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 5 – litra b
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10 a – stk. 2 – afsnit 3 – litra -i (nyt)
-i)   For perioden fra 2021 til 2025 fastlægges benchmarkværdierne på grundlag af oplysninger indgivet i henhold til artikel 11 for årene 2016-2017
Ændring 64
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 5 – litra b
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10 a – stk. 2 – afsnit 3 – litra -i a (nyt)
-ia)   På grundlag af en sammenligning af benchmarkværdierne baseret på disse oplysninger med den benchmarkværdi, der findes i Kommissionens afgørelse 2011/278/EU, fastlægger Kommissionen den årlige reduktionssats for hvert benchmark og anvender den på de benchmarkværdier, der gælder i perioden 2013-2020 for hvert år mellem 2008 og 2023 for at fastlægge benchmarkværdierne for årene 2021-2025
Ændring 65
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 5 – litra b
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10 a – stk. 2 – afsnit 3 – litra i
i)   Kommissionen fastslår på grundlag af de oplysninger, der fremlægges i henhold til artikel 11, om værdierne for hvert benchmark, beregnet efter principperne i artikel 10a, afviger fra den årlige nedsættelse, der er nævnt i det foregående, med mere end 0,5 % højere eller lavere om året i forhold til 2007-8-værdierne. Hvis det er tilfældet, justeres benchmarkværdien enten 0,5 % eller 1,5 % for hvert år mellem 2008 og midten af den periode, for hvilken den gratis tildeling indrømmes
i)   I tilfælde, hvor forbedringerne, på grundlag af oplysninger indgivet i henhold til artikel 11, ikke overstiger 0,25 %, reduceres benchmarkværdien derfor med den procentdel i perioden 2021-2025 for hvert år mellem 2008 og 2023
Ændring 66
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 5 – litra b
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10 a – stk. 2 – afsnit 3 – litra ii
ii)   Som en undtagelse for så vidt angår benchmarkværdier for aromater, hydrogen og syntesegas, justeres disse benchmarkværdier med den samme procentsats som procentsatsen for raffinaderibenchmarks for at sikre lige konkurrencevilkår for producenterne af disse produkter.
ii)   I tilfælde, hvor forbedringerne, på grundlag af oplysninger indgivet i henhold til artikel 11, overstiger 1,75 %, reduceres benchmarkværdien derfor med den procentdel i perioden 2021-2025 for hvert år mellem 2008 og 2023.
Ændring 67
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 5 – litra b
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10a – stk. 2 – afsnit 4
Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt med henblik herpå i overensstemmelse med artikel 22a.
udgår
Ændring 68
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 5 – litra b a (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10 a – stk. 2 – afsnit 3 a (nyt)
ba)   I stk. 2 indsættes følgende afsnit:
"For perioden fra 2026 til 2030 fastlægges benchmarkværdierne på samme vis på grundlag af de oplysninger, der fremlægges i henhold til artikel 11 for årene 2021-2022 og med den årlige reduktionssats, der gælder for hvert år mellem 2008 og 2028."
Ændring 69
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 5 – litra b b (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10 a – stk. 2 – afsnit 3 b (nyt)
bb)   I stk. 2 indsættes følgende afsnit:
ii)   Som en undtagelse for så vidt angår benchmarkværdier for aromater, hydrogen og syntesegas, justeres disse benchmarkværdier med den samme procentsats som procentsatsen for raffinaderibenchmarks for at sikre lige konkurrencevilkår for producenterne af disse produkter.
"Som en undtagelse for så vidt angår benchmarkværdier for aromater, hydrogen og syntesegas, justeres disse benchmarkværdier med den samme procentsats som procentsatsen for raffinaderibenchmarks for at sikre lige konkurrencevilkår for producenterne af disse produkter."
Ændring 165
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 5 – litra b c (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10 a – stk. 3
bc)  I stk. 3 tilføjes følgende afsnit:
Med forbehold for stk. 4 og 8 og uanset artikel 10c foretages der ingen gratistildeling til elektricitetsgeneratorer, CO2-opsamlingsanlæg, rørledninger til transport af CO2 eller CO2-lagringssteder.
Med forbehold for stk. 4 og 8 og uanset artikel 10c foretages der ingen gratistildeling til elektricitetsgeneratorer, CO2-opsamlingsanlæg, rørledninger til transport af CO2 eller CO2-lagringssteder. Elektricitetsgeneratorer, der producerer strøm fra spildgas, er ikke elektricitetsgeneratorer i henhold til artikel 3, litra u, i dette direktiv. Ved benchmarkudregninger skal der tages hensyn til det samlede kulstofindhold i spildgas, der anvendes til elektricitetsproduktion.
Ændring 70
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 5 – litra b d (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10a – stk. 4
bd)   stk. 4 affattes således:
"4. Der tildeles gratiskvoter til fjernvarme og til højeffektiv kraftvarmeproduktion som defineret i direktiv 2004/8/EF til dækning af økonomisk berettiget efterspørgsel for så vidt angår produktion af varme eller køling. Hvert år efter 2013 justeres den samlede tildeling til sådanne anlæg vedrørende varmeproduktion med den lineære faktor, der er omhandlet i artikel 9."
"4. Der tildeles gratiskvoter til fjernvarme og til højeffektiv kraftvarmeproduktion som defineret i direktiv 2004/8/EF til dækning af økonomisk berettiget efterspørgsel for så vidt angår produktion af varme eller køling."
Ændring 71
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 5 – litra c
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10a – stk. 5
For at overholde den auktioneringsandel, der er fastsat i artikel 10, skal for så vidt angår summen af gratis tildelinger i hvert år, hvor summen af gratis tildelinger ikke når op på det maksimale niveau, der svarer til en medlemsstats auktioneringsandel, de resterende kvoter op til dette niveau anvendes til at forhindre eller begrænse reduktionen af gratis tildelinger, således at medlemsstatens auktioneringsandel overholdes i senere år. Hvis det maksimale niveau ikke desto mindre er nået, justeres de gratis tildelinger i overensstemmelse hermed. En sådan justering skal foretages på en ensartet måde.
5.  Hvor summen af gratistildelinger i et givet år ikke når op på det maksimale niveau, der svarer til en medlemsstats auktioneringsandel, jf. artikel 10, stk. 1, anvendes de resterende kvoter op til dette niveau til at forhindre eller begrænse reduktionen af gratistildelinger i de efterfølgende år. Hvis det maksimale niveau ikke desto mindre er nået, skal en kvotemængde svarende til en reduktion på op til fem procentpoint af den andel kvoter, der skal auktioneres af medlemsstaterne i hele den tiårsperiode, der begynder den 1. januar 2021, jf. artikel 10, stk. 1, fordeles gratis til sektorer og delsektorer i henhold til artikel 10b. Hvis denne formindskelse ikke desto mindre er utilstrækkelig til at dække efterspørgslen i sektorer eller delsektorer i henhold til artikel 10b, justeres gratistildelingerne i overensstemmelse hermed ved en ensartet, tværsektoriel korrektionsfaktor til sektorer med en handelsintensitet med tredjelandemindre end 15 % eller en kulstofintensitet på under 7 kg CO2 pr. euro af deres bruttoværditilvækst.
Ændring 72
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 5 – litra d
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10a – stk. 6 – afsnit 1
Medlemsstaterne bør vedtage finansielle foranstaltninger til fordel for sektorer eller delsektorer, der er udsat for en reel risiko for carbon leakage på grund af betydelige indirekte omkostninger, som faktisk skyldes drivhusgasemissionsomkostninger, der videregives i elpriserne, under hensyntagen til eventuelle virkninger på det indre marked. Sådanne finansielle foranstaltninger, som delvis skal kompensere omkostningerne, skal være i overensstemmelse med statsstøttereglerne.
6.   En centraliseret ordning på EU-niveau skal tilpasses for at yde kompensation for sektorer eller delsektorer, der er udsat for en reel risiko for kulstoflækage på grund af betydelige indirekte omkostninger, som faktisk skyldes drivhusgasemissionsomkostninger, der videregives i elpriserne.
Kompensationen skal stå i forhold til de drivhusgasemissionsomkostninger, der reelt videregives i elpriserne, og skal anvendes i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i de relevante retningslinjer vedrørende statsstøtte med henblik på at undgå negative virkninger på det indre marked såvel som overkompensation for de afholdte udgifter.
Hvis kompensationen ikke er tilstrækkelig til at kompensere for alle støtteberettigede indirekte omkostninger, nedsættes kompensationen for alle støtteberettigede anlæg på ligelig vis.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 30b for at supplere dette direktiv med det i dette afsnit omtalte formål ved at indføre ordninger for fondens oprettelse og drift.
Ændring 73
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 5 – litra d a (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10 a – stk. 6 – afsnit 1a (nyt)
da)   I stk. 6 indsættes et nyt afsnit:
"Medlemsstaterne kan også vedtage nationale finansielle foranstaltninger til fordel for sektorer eller delsektorer, der er udsat for en reel risiko for kulstoflækage på grund af betydelige indirekte omkostninger, som faktisk skyldes drivhusgasemissionsomkostninger, der videregives i elpriserne, under hensyntagen til eventuelle indvirkninger på det indre marked. Sådanne finansielle foranstaltninger, som delvis skal kompensere for omkostningerne, skal være i overensstemmelse med statsstøttereglerne og artikel 10, stk. 3, i nærværende direktiv. Disse nationale foranstaltninger i kombination med den i første afsnit nævnte støtte må ikke overstige den maksimale kompensation, jf. de relevante retningslinjer vedrørende statsstøtte, og må ikke skabe nye forvridninger af markedet. De eksisterende lofter for statsstøtte skal fortsat sænkes i løbet af hele handelsperioden."
Ændring 74
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 5 – litra e – nr. i
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10a – stk. 7 – afsnit 1
Kvoter fra den maksimale kvotemængde, der er omhandlet i artikel 10a, stk. 5, i dette direktiv, som ikke tildeles gratis indtil 2020, sættes til side til nytilkomne og betydelig produktionstilvækst, sammen med 250 mio. kvoter, der overføres til markedsstabilitetsreserven i henhold til artikel 1, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/...(*).
7.   Der sættes 400 mio. kvoter til side til nytilkomne og betydelig produktionstilvækst.
Ændring 75
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 5 – litra e – nr. i
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10a – stk. 7 – afsnit 2
Fra 2021, lægges kvoter, der ikke er tildelt anlæg på grund af anvendelsen af stk. 19 og 20, til reserven.
Fra 2021 og fremefter lægges alle kvoter, der ikke er tildelt anlæg på grund af anvendelsen af stk. 19 og 20, til reserven.
Ændring 76
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 5 – litra f – indledningen
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10a – stk. 8
f)  Stk. 8, første, andet og tredje afsnit, affattes således:
f)  stk. 8 affattes således:
Ændring 77
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 5 – litra f – afsnit 1
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10a – stk. 8 – afsnit 1
400 mio. kvoter stilles til rådighed til støtte for innovation inden for lavemissionsteknologier og -processer i de industrisektorer, der er opført i bilag I, og som hjælp til at fremme opførelsen og driften af kommercielle demonstrationsprojekter vedrørende miljømæssigt forsvarlig opsamling og geologisk lagring (CCS) af CO2 samt demonstrationsprojekter inden for innovative teknologier for vedvarende energi på EU’s område.
8.   600 mio. kvoter stilles til rådighed som løftestang for investeringer i innovation inden for lavemissionsteknologier og -processer i de industrisektorer, der er opført i bilag I, herunder biobaserede materialer og produkter, der erstatter kulstofintensive materialer og som hjælp til at fremme opførelsen og driften af kommercielle demonstrationsprojekter vedrørende miljømæssigt forsvarlig CCS og CCU samt demonstrationsprojekter inden for innovative teknologier for vedvarende energi og energilagringUnionens område.
Ændring 78
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 5 – litra f
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10a – stk. 8 – afsnit 2
Kvoterne stilles til rådighed til innovation inden for industrielle lavemissionsteknologier og -processer og til støtte til demonstrationsprojekter med sigte på udvikling af en bred vifte af teknologi til kulstofopsamling og -lagring og innovativ teknologi vedrørende vedvarende energi, som endnu ikke er kommercielt rentable, med en ligelig geografisk fordeling. Med henblik på at fremme innovative projekter kan op til 60 % af de relevante omkostninger for projekter støttes, hvoraf op til 40 % ikke behøver at afhænge af dokumenteret undgåelse af drivhusgasemissioner, forudsat at de forud fastlagte milepæle nås, under hensyntagen til den anvendte teknologi.
Kvoterne stilles til rådighed til innovation inden for industrielle lavemissionsteknologier og -processer og til støtte til demonstrationsprojekter med sigte på udvikling af en bred vifte af innovative teknologier vedrørende vedvarende energi samt CCS og CCU, som endnu ikke er kommercielt rentable. Projekterne udvælges på grundlag af deres indvirkning på energisystemer eller industrielle processer i en medlemsstat, en gruppe af medlemsstater eller Unionen. Med henblik på at fremme innovative projekter kan op til 75 % af de relevante omkostninger for projekter støttes, hvoraf op til 60 % ikke behøver at afhænge af dokumenteret undgåelse af drivhusgasemissioner, forudsat at de forud fastlagte milepæle nås, under hensyntagen til den anvendte teknologi. Kvoterne tildeles til projekter alt efter behovene i disse projekter i forhold til at nå de forud fastlagte milepæle.
Ændring 79
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 5 – litra f
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10a – stk. 8 – afsnit 3
Derudover skal 50 mio. ikke-tildelte kvoter fra den markedsstabilitetsreserve, der er oprettet ved afgørelse (EU) 2015/..., supplere eventuelle eksisterende ressourcer, som forbliver under dette stykke, til projekter, der er omhandlet i det foregående, med projekter i alle medlemsstater, herunder også mindre projekter, inden 2021. Projekterne udvælges på grundlag af objektive og gennemsigtige kriterier.
Derudover skal 50 mio. ikke-tildelte kvoter fra den markedsstabilitetsreserve som konsekvens af, at støttemidler fra NER300-kvoteauktionering for perioden mellem 2013 og 2020 ikke er udnyttet, supplere eventuelle eksisterende ressourcer, som forbliver under dette stykke, til projekter, der er omhandlet i afsnit 1 og 2, med projekter i alle medlemsstater, herunder også mindre projekter, inden 2021 og fra 2018 og frem. Projekterne udvælges på grundlag af objektive og gennemsigtige kriterier, samtidig med at der tages højde for deres relevans med hensyn til en dekarbonisering i de berørte sektorer.
Projekter, der støttes under dette afsnit, kan modtage yderligere støtte under afsnit 1 og 2.
Ændring 80
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 5 – litra f
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10a – stk. 8 – afsnit 4
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 23.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 30b for at supplere dette direktiv og vedrørende de kriterier, der skal anvendes til udvælgelsen af projekter, der er berettiget til at nyde godt af de kvoter som er omhandlet i dette stykke idet der tages passende hensyn til følgende principper:
i)  Projekterne fokuserer på forskning og innovation til design og udvikling af banebrydende løsninger og implementering af demonstrationsprogrammer.
ii)  Aktiviteterne gennemføres markedsnært i produktionsanlæg for at påvise de banebrydende teknologiers gennemførlighed med hensyn til at bryde både teknologiske og ikketeknologiske barrierer.
iii)  Projekterne leverer teknologiske løsninger, der har potentiale til at kunne anvendes på mange felter, og kan kombinere flere teknologier.
iv)  Løsninger og teknologier skal ideelt set have potentiale til at kunne overføres inden for sektoren og eventuelt til andre sektorer.
v)  Projekter, hvor de forventede emissionsreduktioner er betydeligt lavere end den relevante benchmarkværdi skal prioriteres. Støtteberettigede projekter skal enten bidrage til emissionsreduktioner, der ligger under de benchmarkværdier, der er nævnt i stk. 2, eller have fremtidsudsigter til i betydelig grad at sænke omkostningerne ved en overgang til energiproduktion med lave emissioner.
vi)  CCU-projekter afgiver en nettoreduktion af emissioner og en permanent lagring af CO2 gennem hele deres levetid.
Ændring 82
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 5 – litra i a (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10a – stk. 20
ia)   Stk. 20 affattes således:
"20. I de foranstaltninger, der vedtages i henhold til stk. 1, medtager Kommissionen foranstaltninger til definition af anlæg, der delvist indstiller driften eller reducerer deres kapacitet væsentligt, og foranstaltninger til om nødvendigt at tilpasse mængden af de gratiskvoter, de er blevet tildelt, i overensstemmelse hermed."
"20. I de foranstaltninger, der vedtages i henhold til stk. 1, medtager Kommissionen foranstaltninger til definition af anlæg, der delvist indstiller driften eller reducerer deres kapacitet væsentligt, og foranstaltninger til om nødvendigt at tilpasse mængden af de gratiskvoter, de er blevet tildelt, i overensstemmelse hermed.
Disse foranstaltninger sikrer fleksibilitet for industrisektorer, hvor der regelmæssigt flyttes kapacitet mellem driftsanlæg inden for samme selskab."
Ændring 83
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 6
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10 b – overskrift
Foranstaltninger til støtte for visse energiintensive industrisektorer i tilfælde af carbon leakage
Overgangsforanstaltninger til støtte for visse energiintensive industrisektorer i tilfælde af kulstoflækage
Ændring 85
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 6
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10 b – stk. 1 a (nyt)
1a.   Efter vedtagelsen af revisionen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU* revurderer Kommissionen nedbringelsen af emissionerne i EU ETS og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF**. Yderligere nedbringelser takket være højere mål for energieffektivitet skal bruges til at beskytte brancher, der risikerer kulstof- eller investeringslækage.
____________
* Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).
** Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020 (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 136).
Ændring 144
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 6
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10b – punkt 1 b og 1 c (nye)
1b)   I overensstemmelse med Parisaftalens artikel 6, stk. 2, vurderer Kommissionen i sin rapport, der udarbejdes i overensstemmelse med artikel 28aa, udviklingen af politikker til imødegåelse af klimaændringerne, bl.a. markedsbaserede tilgange i tredjelande og deres regioner, og virkningen af disse politikker på den europæiske industris konkurrenceevne.
1c)   Hvis denne rapport konkluderer, at der fortsat er en betydelig risiko for kulstoflækage, skal Kommissionen, hvis det er hensigtsmæssigt, fremsætte et lovgivningsmæssigt forslag om indførelse af en CO2-grænsetilpasning, som er fuldt ud forenelig med WTO's regler, på baggrund af en gennemførlighedsundersøgelse, der indledes efter dette direktivs offentliggørelse i EUT. Denne foranstaltning vil medtage importører af produkter, som produceres af sektorer eller delsektorer, der er fastlagt i henhold til artikel 10a, i EU-ETS.
Ændring 86
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 6
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10 b – stk. 2
2.  Sektorer og delsektorer, hvor produktet, der fremkommer ved at multiplicere deres handelsintensitet med tredjelande med deres emissionsintensitet, overstiger 0,18, kan omfattes af den i stk. 1 omhandlede gruppe på basis af en kvalitativ vurdering baseret på følgende kriterier:
2.  Sektorer og delsektorer, hvor produktet, der fremkommer ved at multiplicere deres handelsintensitet med tredjelande med deres emissionsintensitet, overstiger 0,12, kan omfattes af den i stk. 1 omhandlede gruppe på basis af en kvalitativ vurdering baseret på følgende kriterier:
a)  hvorvidt de enkelte anlæg i den berørte sektor eller delsektor kan reducere emissionsniveauerne eller elforbruget
a)  hvorvidt de enkelte anlæg i den berørte sektor eller delsektor kan reducere emissionsniveauerne eller elforbruget under hensyntagen til de dermed forbundne stigninger i produktionsomkostningerne;
b)  nuværende og fremtidige markedskendetegn
b)  nuværende og fremtidige markedskendetegn
c)  fortjenstmargenerne som en mulig indikator for langsigtede investeringer eller beslutninger om flytning.
c)  fortjenstmargenerne som en mulig indikator for langsigtede investeringer eller beslutninger om flytning
ca)   varer der handles til en fælles referencepris på markeder i hele verden.
Ændring 87
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 6
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10 b – stk. 3
3.  Andre sektorer og delsektorer anses for at være i stand til at videregive en større del af kvoteomkostningerne i produktpriserne og vil få tildelt gratis kvoter i perioden frem til 2030 svarende til 30 % af den mængde, der er fastlagt i overensstemmelse med foranstaltningerne vedtaget i henhold til artikel 10a.
3.  Fjernvarmesektoren anses for at være i stand til at videregive en større del af kvoteomkostningerne i produktpriserne og vil få tildelt gratiskvoter i perioden frem til 2030 svarende til 30 % af den mængde, der er fastlagt i overensstemmelse med foranstaltningerne vedtaget i henhold til artikel 10a. Andre sektorer og delsektorer vil ikke få tildelt gratiskvoter.
Ændring 88
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 6
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10 b – stk. 4
4.  Senest den 31. december 2019 vedtager Kommissionen en delegeret retsakt i henhold til artikel 23 for de foregående stykker for aktiviteter på et 4-cifret niveau (NACE- 4-kode) for så vidt angår stk. 1, baseret på data for de seneste tre kalenderår, som der foreligger data for.
4.  Senest den 31. december 2019 vedtager Kommissionen delegerede retsakter i henhold til artikel 30b for at supplere dette direktiv med hensyn til punkt 1 vedrørende aktiviteter på et 4-cifret niveau (NACE- 4-kode), eller, hvor dette er begrundet på grundlag af objektive kriterier, der er fastsat af Kommissionen, på det mest relevante opdelingsniveau baseret på offentlige og sektorspecifikke data for at omfatte de aktiviteter, der er omfattet af EU ETS. Vurderingen af handelsintensiteten baseres på data for de fem seneste kalenderår, som der foreligger data for.
Ændring 89
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 6
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10 c – stk. 1
1.  Som undtagelse fra artikel 10a, stk. 1 til 5, kan medlemsstater, der i 2013 havde et BNP pr. indbygger i EUR i markedspriser på under 60 % af EU-gennemsnittet, midlertidigt tildele gratiskvoter til anlæg for elproduktion med sigte på modernisering af energisektoren.
1.  Som undtagelse fra artikel 10a, stk. 1 til 5, kan medlemsstater, der i 2013 havde et BNP pr. indbygger i EUR i markedspriser på under 60 % af EU-gennemsnittet, midlertidigt tildele gratiskvoter til anlæg for elproduktion med sigte på modernisering, diversificering og bæredygtig omlægning af energisektoren. Denne undtagelse gælder ikke længere efter den 31. december 2030.
Ændring 90
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 6
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10c – stk. 1 a (nyt)
1a.   Medlemsstater, der ikke er støtteberettigede i henhold til stk. 1, men som i 2014 havde et BNP pr. indbygger i EUR til markedspriser på under 60 % af EU-gennemsnittet, kan også gøre brug af den undtagelse, der er omhandlet i dette stykke op til den samlede mængde, der er anført i stk. 4, forudsat at det tilsvarende antal kvoter overføres til moderniseringsfonden og indtægterne anvendes til at støtte investeringer i overensstemmelse med artikel 10d.
Ændring 91
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 6
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10c – stk. 1 b (nyt)
1b.   Medlemsstater, som i henhold til denne artikel er berettiget til at foretage gratistildelinger til anlæg til el-produktion, kan vælge at overføre det tilsvarende antal kvoter eller en del heraf til moderniseringsfonden og tildele dem i henhold til bestemmelserne i artikel 10d. I så fald underretter de Kommissionen inden overførslen.
Ændring 92
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 6
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10c – stk. 2 – afsnit 1 – litra b
b)  sikre, at kun projekter, der bidrager til en diversificering af deres energimix og forsyningskilder, den nødvendige omstrukturering, genopretning af miljøet og modernisering af infrastrukturen, rene teknologier og modernisering af energiproduktionen, transmissions- og distributionssektorerne, er berettigede til at byde
b)  sikre, at kun projekter, der bidrager til en diversificering af deres energimiks og forsyningskilder, den nødvendige omstrukturering, genopretning af miljøet og modernisering af infrastrukturen, rene teknologier (såsom vedvarende teknologier) eller modernisering af energiproduktionen, fjernvarmenet, energieffektivitet, energiopbevaring, transmissions- og distributionssektorerne, er berettigede til at byde.
Ændring 93
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 6
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10 c – stk. 2 – afsnit 1 – litra c
c)  fastsætte klare, objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier for rangordningen af projekter for at sikre, at der bliver udvalgt projekter, som:
c)  fastsætte klare, objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier for rangordningen af projekter i tråd med Unionens klima- og energimålsætninger frem mod 2050 for at sikre, at der bliver udvalgt projekter, som:
Ændring 94
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 6
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10 c – stk. 2 – afsnit 1 – litra c – nr. i
i)  på grundlag af en cost-benefit-analyse sikrer en positiv nettogevinst, når det gælder emissionsreduktion, og når forud fastsatte betydelige CO2-reduktioner
i)  på grundlag af en cost-benefit-analyse sikrer en positiv nettogevinst, når det gælder emissionsreduktion, og når forud fastsatte betydelige CO2-reduktioner, der er proportionelle med projektets størrelse. Hvis projekter vedrører el-produktion, må de samlede drivhusgasemissioner pr. kilowatt-time el, der produceres på anlægget, ikke overstige 450 g CO2-ækvivalenter efter afslutningen af projektet. Senest den 1. januar 2021 vedtager Kommissionen en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 30b for at ændre dette direktiv ved for projekter vedrørende varmeproduktion at fastsætte maksimale samlede drivhusgasemissioner pr. kilowatt-time af varme, der produceres på det pågældende anlæg, som ikke må overskrides.
Ændring 95
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 6
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10 c – stk. 2 – afsnit 1 – litra c – nr. ii
ii)  er af supplerende art, klart modsvares af udskiftnings- og moderniseringsbehov og ikke giver en markedsstyret stigning i energiefterspørgslen
ii)  er af supplerende art, omend de kan anvendes til at opfylde de relevante mål, der er fastsat i den klima- og energipolitiske ramme for 2030, klart modsvares af udskiftnings- og moderniseringsbehov og ikke giver en markedsstyret stigning i energiefterspørgslen
Ændring 96
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 6
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10c – stk. 2 – afsnit 1 – litra c – nr. iii a (nyt)
iiia)   hverken bidrager til ny kulbaseret energiproduktion eller øget afhængighed af kul
Ændring 97
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 6
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10 c – stk. 2 – afsnit 2
Senest den 30. juni 2019 skal en medlemsstat, der agter at gøre brug af fakultative gratiskvoter, offentliggøre en detaljeret national ramme med udbudsproceduren og udvælgelseskriterier, så offentligheden har mulighed for at fremsætte bemærkninger.
Senest den 30. juni 2019 skal en medlemsstat, der agter at gøre brug af fakultative midlertidige gratiskvoter til modernisering af energisektoren, offentliggøre en detaljeret national ramme med udbudsproceduren og udvælgelseskriterier, så offentligheden har mulighed for at fremsætte bemærkninger.
Ændring 98
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 6
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10 c – stk. 2 – afsnit 3
Når investeringer til en værdi af under 10 mio. EUR støttes med gratis tildeling, skal medlemsstaterne udvælge projekterne på grundlag af objektive og gennemsigtige kriterier. Resultatet af udvælgelsen offentliggøres, så offentligheden har mulighed for at fremsætte bemærkninger. På dette grundlag udarbejder den pågældende medlemsstat en liste over investeringer og forelægger den for Kommissionen senest den 30. juni 2019.
Når investeringer til en værdi af under 10 mio. EUR støttes med gratistildeling, skal medlemsstaterne udvælge projekterne på grundlag af objektive og gennemsigtige kriterier, der er forenelige med opnåelse af Unionens langsigtede klima- og energimål. Disse kriterier gøres til genstand for offentlig høring, så der sikres fuld gennemsigtighed og tilgængelighed med hensyn til relevante dokumenter, og så der fuldt ud tages hensyn til kommentarer fra interessenter. Resultatet af udvælgelsen offentliggøres med henblik på offentlig høring. På dette grundlag udarbejder den pågældende medlemsstat en liste over investeringer og forelægger den for Kommissionen senest den 30. juni 2019.
Ændring 99
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 6
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10c – stk. 3
3.  Værdien af de påtænkte investeringer skal mindst svare til markedsværdien af den gratis tildeling af kvoter, men under hensyntagen til behovet for at begrænse hermed direkte forbundne prisstigninger. Markedsværdien er den gennemsnitlige pris for kvoter på den fælles auktionsplatform i det foregående kalenderår.
3.  Værdien af de påtænkte investeringer skal mindst svare til markedsværdien af den gratis tildeling af kvoter, men under hensyntagen til behovet for at begrænse hermed direkte forbundne prisstigninger. Markedsværdien er den gennemsnitlige pris for kvoter på den fælles auktionsplatform i det foregående kalenderår. Op til 75% af de relevante omkostninger til en investering kan støttes.
Ændring 100
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 6
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10c – stk. 6
6.  Medlemsstaterne skal forlange, at elproducenter og netdriftsledere, der modtager kvoter, hvert år inden den 28. februar aflægger beretning om gennemførelsen af de udvalgte investeringer. Medlemsstaterne skal aflægge rapport herom til Kommissionen, og Kommissionen skal offentliggøre rapporterne.
6.  Medlemsstaterne skal forlange, at energiproducenter og netdriftsledere, der modtager kvoter, hvert år inden den 31. marts aflægger beretning om gennemførelsen af de udvalgte investeringer, herunder balancen mellem gratistildelinger og påløbne investeringsudgifter, de typer investeringer, der støttes, og hvordan de har nået målene i stk. 2, første afsnit, litra b). Medlemsstaterne skal aflægge rapport herom til Kommissionen, og Kommissionen skal gøre rapporterne tilgængelige for offentligheden. Medlemsstaterne og Kommissionen skal overvåge og analysere potentiel arbitrage med hensyn til tærskelværdien på 10 mio. EUR for små projekter og forebygge uberettiget opdeling af en investering i mindre projekter ved at udelukke mere end én investering i det samme støttemodtagende anlæg.
Ændring 101
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 6
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10c – stk. 6 a (nyt)
6a.   Såfremt der er begrundet mistanke om uregelmæssigheder eller en medlemsstats undladelse af at indberette i henhold til de i stk. 2 til 6 fastsatte bestemmelser kan Kommissionen foretage en uafhængig undersøgelse, eventuelt bistået af en tredjepart under kontrakt. Kommissionen undersøger også andre mulige overtrædelser, f.eks. manglende evne til at gennemføre den tredje energipakke. Den pågældende medlemsstat fremlægger alle investeringsoplysninger, der er nødvendige for undersøgelsen, og sikrer den nødvendige adgang, herunder adgang til anlæg og byggepladser. Kommissionen offentliggør en rapport om undersøgelsen.
Ændring 102
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 6
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10c – stk. 6 b (nyt)
6b.   I tilfælde af overtrædelser af Unionens klima- og energilovgivning, herunder den tredje energipakke, eller de i denne artikel fastsatte kriterier, kan Kommissionen kræve, at medlemsstaten tilbageholder gratiskvoter.
Ændring 149
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 7
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10d – stk. 1 – afsnit 1
1.  Der etableres en fond for perioden 2021-2030, som skal støtte investeringer i modernisering af energisystemer og forbedring af energieffektiviteten i medlemsstater med et BNP pr. indbygger på under 60 % af EU-gennemsnittet i 2013, og denne fond finansieres som fastsat i artikel 10.
1.  Der etableres en fond for perioden 2021-2030, som skal støtte og fungere som løftestang for investeringer i modernisering af energisystemer, herunder fjernvarme, og forbedring af energieffektiviteten i medlemsstater med et BNP pr. indbygger på under 60 % af EU-gennemsnittet i 2013 eller 2014, eller i 2015, og denne fond finansieres som fastsat i artikel 10.
Ændring 104
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 7
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10d – stk. 1 – afsnit 2
De investeringer, der støttes, skal være i overensstemmelse med dette direktivs mål og målene for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer.
De investeringer, der støttes, skal være i overensstemmelse med principperne om gennemsigtighed, ikke-forskelsbehandling, ligebehandling, forsvarlig økonomisk forvaltning og skal give mest værdi for pengene. De skal være i overensstemmelse med dette direktivs mål, Unionens langsigtede klima- og energimål og målene for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, og skal:
i)   bidrage til energibesparelser, vedvarende energisystemer, energilagring samt elsammenkobling samt transmissions- og distributionssektorerne; hvis projekter vedrører el-produktion, må de samlede emissioner af drivhusgasser pr. kilowatt-time el, der produceres på anlægget, ikke overstige 450 g CO2-ækvivalent efter afslutningen af projektet. Senest den 1. januar 2021 vedtager Kommissionen en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 30b for at ændre dette direktiv ved for projekter vedrørende varmeproduktion at fastsætte maksimale samlede drivhusgasemissioner pr. kilowatt-time af varme, der produceres på det pågældende anlæg, som ikke må overskrides
ii)   på grundlag af en cost-benefit-analyse sikre en positiv nettogevinst, når det gælder emissionsreduktion, og nå forud fastsatte betydelige CO2-reduktioner
iii)   være af supplerende art, omend de kan anvendes til at opfylde de relevante mål, der er fastsat i den klima- og energipolitiske ramme for 2030, klart modsvares af udskiftnings- og moderniseringsbehov og ikke give en markedsstyret stigning i energiefterspørgslen
iv)   hverken bidrager til ny kulbaseret energiproduktion eller øget afhængighed af kul
Ændring 105
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 7
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10 d – stk. 1 – afsnit 2 a (nyt)
Kommissionen skal løbende overvåge de betingelser, som fastsættes i dette stykke, under hensyntagen til EIB's klimastrategi. Hvis en eller flere af betingelserne i dette stykke på grund af teknologiske fremskridt bliver irrelevante, vedtager Kommissionen en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 30b senest i 2024 med henblik på at ændre dette direktiv ved en skitsering af nye eller ajourførte krav.
Ændring 106
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 7
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10 d – stk. 2
2.  Fonden skal også finansiere mindre investeringer i modernisering af energisystemer og energieffektivitet. Med henblik herpå udarbejder fondens bestyrelse retningslinjer og udvælgelseskriterier specifikt for sådanne projekter.
2.  Fonden skal også finansiere mindre investeringer i modernisering af energisystemer og energieffektivitet. Med henblik herpå udarbejder dets bestyrelse investeringsretningslinjer, og udvælgelseskriterier specifikt for sådanne projekter i overensstemmelse med dette direktivs målsætninger og de i stk. 1 fastsatte kriterier. Disse retningslinjer og udvælgelseskriterier skal gøres offentligt tilgængelige.
I dette stykke forstås ved små investeringsprojekter projekter, der finansieres via lån ydet af en national erhvervsfremmende bank eller via tilskud, der bidrager til gennemførelsen af et nationalt program rettet mod specifikke mål, som er i overensstemmelse med moderniseringsfondens målsætninger, forudsat at højst 10 % af medlemsstaternes andel, jf. bilag IIb, anvendes.
Ændring 107
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 7
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10d – stk. 3 a (nyt)
3a.   Enhver støttemodtagende medlemsstat, som har valgt at tildele midlertidige gratiskvoter i henhold til artikel 10c, kan overføre disse kvoter til sin andel af moderniseringsfonden, jf. bilag IIb, og tildele dem i henhold til bestemmelserne i artikel 10d.
Ændring 108
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 7
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10d – stk. 4 – afsnit 1
4.  Fonden forvaltes af en bestyrelse og et direktion, der er sammensat af repræsentanter fra de støttemodtagende medlemsstater, Kommissionen, EIB og tre repræsentanter, der vælges af de øvrige medlemsstater for en periode på 5 år. Bestyrelsen er ansvarlig for at fastlægge en investeringspolitik på EU-niveau, passende finansieringsinstrumenter og kriterier for udvælgelse af investeringer.
4.  De støtteberettigede medlemsstater er ansvarlige for forvaltningen af fonden og skal i fællesskab oprette en bestyrelse bestående af en repræsentant for hver støtteberettiget medlemsstat, Kommissionen, EIB og tre observatører fra interesseparter så som industrisammenslutninger, fagforeninger eller NGO'er. Bestyrelsen er ansvarlig for at fastlægge en investeringspolitik på EU-niveau, der er på linje med kravene i denne artikel og i overensstemmelse med Unionens politikker.
Der skal oprettes et rådgivende udvalg, der er uafhængigt af bestyrelsen. Det rådgivende udvalg sammensættes af tre repræsentanter fra de støtteberettigede medlemsstater, tre repræsentanter fra de øvrige medlemsstater en repræsentant for Kommissionen, en repræsentant for EIB og en repræsentant fra Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD), som vælges for en periode på fem år. Det rådgivende udvalgs repræsentanter skal besidde omfattende relevant markedserfaring med projektkonfiguration og projektfinansiering. Det rådgivende udvalg skal bistå bestyrelsen med rådgivning og anbefalinger vedrørende støtteberettigelse for projekter, investerings- og finansieringsbeslutninger og anden form for projektudviklingsstøtte i fornødent omfang.
Direktionen er ansvarlig for den daglige forvaltning af fonden.
Der nedsættes en direktion. Direktionen er ansvarlig for den daglige forvaltning af fonden.
Ændring 109
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 7
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10 d – stk. 4 – afsnit 2
Bestyrelsen vælger en repræsentant fra Kommissionen som formand. Bestyrelsen tilstræber at træffe beslutninger ved konsensus. Hvis bestyrelsen ikke er i stand til at træffe afgørelse ved konsensus inden for en frist fastsat af formanden, træffer den afgørelsen med simpelt flertal.
Formanden for bestyrelsen vælges blandt dens medlemmer for en periode på et år. Bestyrelsen tilstræber at træffe beslutninger ved konsensus. Det rådgivende udvalg vedtager sin udtalelse med simpelt flertal.
Ændring 110
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 7
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10d – stk. 4 – afsnit 3
Direktionen sammensættes af repræsentanter udpeget af bestyrelsen. Direktionens afgørelser træffes med simpelt flertal.
Bestyrelsen, det rådgivende udvalg og direktionen skal fungere på en åben og gennemsigtig måde. Referaterne fra begges møder offentliggøres. Sammensætningen af bestyrelsen og det rådgivende udvalg offentliggøres, og CV'er og interesseerklæringer fra medlemmerne offentliggøres og opdateres regelmæssigt. Bestyrelsen og det rådgivende udvalg kontrollerer løbende, at der ikke foreligger nogen interessekonflikter. Det rådgivende udvalg forelægger hver sjette måned Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en oversigt over rådgivning, der er ydet til projekter.
Ændring 111
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 7
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10d – stk. 4 – afsnit 4
Hvis EIB anbefaler ikke at finansiere en investering og begrunder denne anbefaling, vedtages en afgørelse kun, hvis et flertal på to tredjedele af alle medlemmerne stemmer for. Den medlemsstat, hvor investeringen vil finde sted, og EIB har ikke ret til at afgive stemme i denne sag. For små projekter finder de to foregående punktummer ikke anvendelse, hvis disse projekter finansieres via lån ydet af en national støttebank eller via tilskud, der bidrager til gennemførelsen af et nationalt program rettet mod specifikke mål, som er i overensstemmelse med målene for moderniseringsfonden, forudsat at højst 10 % af medlemsstaternes andel, jf. bilag IIb, anvendes under programmet.
Hvis EIB anbefaler det rådgivende udvalg ikke at finansiere en investering og begrunder, hvorfor det ikke er i overensstemmelse med investeringspolitikken, der er vedtaget af bestyrelsen, og de udvælgelseskriterier, der er fastsat i stk. 1, kan en positiv udtalelse kun afgives, hvis et flertal på to tredjedele af alle medlemmerne stemmer for. Den medlemsstat, hvor investeringen vil finde sted, og EIB har ikke ret til at afgive stemme i denne sag.
Ændring 112
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 7
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10d – stk. 5 – indledning
5.  De medlemsstater, der modtager støtte, skal årligt aflægge rapport til direktionen om de investeringer, der finansieres af fonden. Rapporten offentliggøres og skal omfatte:
5.  De medlemsstater, der modtager støtte, skal årligt aflægge rapport til bestyrelsen og det rådgivende udvalg om de investeringer, der finansieres af fonden. Rapporten skal gøres offentlig tilgængelig, og skal omfatte:
Ændring 113
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 7
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10d – stk. 6
6.  Hvert år skal direktionen aflægge rapport til Kommissionen om erfaringerne med evaluering og udvælgelse af investeringer. Kommissionen reviderer det grundlag, hvorpå projekter udvælges, senest den 31. december 2024 og fremsætter i givet fald forslag til direktionen.
6.  Hvert år skal det rådgivende udvalg aflægge rapport til Kommissionen om erfaringerne med evaluering og udvælgelse af investeringer. Kommissionen reviderer det grundlag, hvorpå projekter udvælges, senest den 31. december 2024 og fremsætter i givet fald forslag til bestyrelsen og det rådgivende udvalg.
Ændring 114
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 7
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10d – stk. 7
7.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 23 med henblik på at gennemføre denne artikel."
7.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 30b for at supplere dette direktiv ved at fastsætte de nærmere ordninger for en effektiv funktion af moderniseringsfonden.
Ændring 115
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8 a (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 11 – stk. 1 – afsnit 2 a (nyt)
8a)   I artikel 11, stk. 1, indsættes følgende afsnit:
"Fra og med 2021 sikrer medlemsstaterne desuden, at alle driftsledere hvert kalenderår indberetter produktionsaktiviteter med henblik på tilpasninger af tildelingerne i overensstemmelse med artikel 10a, stk. 7."
Ændring 116
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 8 b (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 11 – stk. 3 a (nyt)
8b)   I artikel 11 tilføjes følgende stykke:
"3a. I tilfælde af begrundet mistanke om uregelmæssigheder eller en medlemsstats undladelse af at fremlægge listen og de oplysninger, der kræves i stk. 1 til 3, kan Kommissionen iværksætte en uafhængig undersøgelse, eventuelt bistået af en tredjepart under kontrakt. Den pågældende medlemsstat forelægger alle oplysninger, der er nødvendige for undersøgelsen, og sikrer adgang, herunder adgang til anlæg og produktionsdata. Kommissionen sikrer den samme fortrolighed med hensyn til kommercielt følsomme oplysninger som den pågældende medlemsstat og offentliggør en rapport om undersøgelsen."
Ændring 117
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 10 a (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 12 – stk. 3 a
10a)   Artikel 12, stk. 3a, affattes således:
"3a. En forpligtelse til at returnere kvoter gælder ikke for emissioner, der er verificeret som opsamlede og transporteret med henblik på permanent lagring til et anlæg, der er omfattet af en gyldig tilladelse i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid 1"
"3a. En forpligtelse til at returnere kvoter gælder ikke for emissioner, der er verificeret som opsamlede og transporteret med henblik på permanent lagring til et anlæg, der er omfattet af en gyldig tilladelse i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid1, og heller ikke for emissioner, der er verificeret som opsamlet og/eller genbrugt i en anvendelsesform, der sikrer permanent binding af den pågældende CO2 med henblik på opsamling og genanvendelse af kulstof."
Ændring 118
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 12
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 14 – stk. 1
12)  Artikel 14, stk. 1, andet afsnit, affattes således:
12)   Artikel 14, stk. 1, i affattes således:
"Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 23.".
"1. "Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 30b, for at supplere dette direktiv ved at fastsætte de nærmere ordninger for overvågning og rapportering af emissioner og, hvis det er relevant, aktivitetsdata vedrørende de aktiviteter, der er opført i bilag I, overvågning og rapportering af tonkilometerdata med henblik på en ansøgning i medfør af artikel 3e og 3f, som baseres på de principper for overvågning og rapportering, der er anført i bilag IV og specifikationen af det globale opvarmningspotentiale for hver drivhusgas i kravene til overvågning og rapportering af emissioner af den pågældende gas."
"Senest den 31. december 2018 tilpasser Kommissionen de nuværende bestemmelser om overvågning og rapportering af emissioner som fastlagt i Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012* for at fjerne forskriftsmæssige hindringer for investering i nyere lavemissionsteknologier såsom CO2-opsamling og anvendelse (CCU). Disse nye bestemmelser træder i kraft for alle CCU-teknologier fra og med den 1. januar 2019.
I samme forordning skal der desuden fastsættes forenklede procedurer for overvågning, rapportering og kontrol for små udledere.
____________________
*Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012 af 21. juni 2012 om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 181 af 12.7.2012, s. 30)."
Ændring 119
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 13
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 15 – stk. 4 og 5
13)  Artikel 15, femte afsnit, affattes således:
13)  Artikel 15, fjerde og femte afsnit affattes således:
"Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 23."
"Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 30b for at supplere dette direktiv ved at fastsætte de nærmere ordninger for verifikation af emissionsrapporter på grundlag af principperne i bilag V og om akkreditering af og tilsyn med verifikatorer. Den skal angive de nøjere vilkår for akkreditering og tilbagekaldelse af akkrediteringen, for gensidig anerkendelse og fagfællebedømmelse af akkrediteringsorganerne efter behov."
Ændring 120
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 13 a (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 16 – stk. 7
13a)   I artikel 16 affattes stk. 7 således:
7.  Når anmodninger som dem, der er omhandlet i stk. 5, sendes til Kommissionen, underretter denne de andre medlemsstater via deres repræsentanter i udvalget i artikel 23, stk. 1, i overensstemmelse med udvalgets forretningsorden.
7.  Når anmodninger som dem, der er omhandlet i stk. 5, sendes til Kommissionen, underretter denne de andre medlemsstater via deres repræsentanter i udvalget i artikel 30c, stk. 1, i overensstemmelse med udvalgets forretningsorden.
Ændring 121
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 14
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 16 – stk. 12
12.  Der fastsættes i givet fald nærmere regler for de procedurer, der er omhandlet i denne artikel. Disse gennemførelsesretsakter vedtages i overensstemmelse med den procedure, der er omhandlet i artikel 22a.
12.  Der fastsættes i givet fald nærmere regler for de procedurer, der er omhandlet i denne artikel. Disse gennemførelsesretsakter vedtages i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren, der er omhandlet i artikel 30c, stk. 2.
Ændring 122
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 15
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 19 – stk. 3
15)  Artikel 19, stk. 3, tredje punktum, affattes således:
15)  Artikel 19, stk. 3, affattes således:
"Det skal ligeledes indeholde bestemmelser til at gennemføre regler om gensidig anerkendelse af kvoter i aftaler om sammenkobling af emissionshandelsordninger. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 23."
"3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 30b for at supplere dette direktiv ved at fastsætte de nærmere bestemmelser om etablering af et standardiseret og sikkert system med registre i form af standardiserede elektroniske databaser, der indeholder fælles data til sporing af udlevering, besiddelse, overdragelse og annullering af kvoter, til sikring af henholdsvis offentlig adgang og den fornødne fortrolighed og til sikring af, at der ikke forekommer overdragelser, der er i strid med forpligtelser, der følger af Kyotoprotokollen. De delegerede retsakter skal også indeholde bestemmelser om anvendelse og identifikation af godkendte emissionsreduktioner (CER'er) og emissionsreduktionsenheder (ERU'er) i EU ETS og om overvågning af denne anvendelse. Disse retsakter skal ligeledes indeholde bestemmelser til at gennemføre regler om gensidig anerkendelse af kvoter i aftaler om sammenkobling af emissionshandelsordninger."
Ændring 123
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 15 a (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 21 – stk. 1
15a)   Artikel 21, stk. 1, affattes således:
"1. Medlemsstaterne forelægger hvert år Kommissionen en rapport om anvendelsen af dette direktiv. I rapporten lægges der særlig vægt på foranstaltninger vedrørende tildeling af kvoter, registres funktionsmåde, anvendelsen af overvågnings- og rapporteringsretningslinjerne, verifikation og akkreditering og spørgsmål vedrørende direktivets overholdelse samt den eventuelle skattemæssige behandling af kvoter. Den første rapport tilsendes Kommissionen senest den 30. juni 2005. Rapporten udarbejdes på grundlag af et spørgeskema eller et forlæg, som udarbejdes af Kommissionen efter proceduren i artikel 6 i direktiv 91/692/EØF. Spørgeskemaet eller forlægget tilsendes medlemsstaterne senest seks måneder inden afleveringsfristen for den første rapport."
"1. Medlemsstaterne forelægger hvert år Kommissionen en rapport om anvendelsen af dette direktiv. I rapporten lægges der særlig vægt på foranstaltninger vedrørende tildeling af kvoter, finansielle foranstaltninger i henhold til artikel 10a, stk. 6, registres funktionsmåde, anvendelsen af overvågnings- og rapporteringsretningslinjerne, verifikation og akkreditering og spørgsmål vedrørende direktivets overholdelse samt den eventuelle skattemæssige behandling af kvoter. Den første rapport tilsendes Kommissionen senest den 30. juni 2005. Rapporten udarbejdes på grundlag af et spørgeskema eller et forlæg, som udarbejdes af Kommissionen efter proceduren i artikel 6 i direktiv 91/692/EØF. Spørgeskemaet eller forlægget tilsendes medlemsstaterne senest seks måneder inden afleveringsfristen for den første rapport."
Ændring 124
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 15 b (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 21 – stk. 2 a (nyt)
15b)   I artikel 21 indsættes følgende stykke:
"2a. Rapporten skal ved brug af data indberettet gennem samarbejde, jf. artikel 18b, indeholde en liste over de operatører underlagt kravene i dette direktiv, som ikke har åbnet en registerkonto."
Ændring 125
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 15 c (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 21 – stk. 3 a (nyt)
15c)   I artikel 21 tilføjes følgende stykke:
"3a. I tilfælde af begrundet mistanke om uregelmæssigheder eller en medlemsstats undladelse af at indberette i henhold til stk. 1 kan Kommissionen foretage en uafhængig undersøgelse, eventuelt bistået af en tredjepart under kontrakt. Medlemsstaten skal forelægge alle oplysninger, der er nødvendige for undersøgelsen, og sikre nødvendig adgang, herunder adgang til anlæggene. Kommissionen offentliggør en rapport om undersøgelsen."
Ændring 126
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 16
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 22 – stk. 2
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 23.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 30b for at supplere dette direktiv ved at fastsætte ikke-væsentlige elementer fra bilagene til dette direktiv, undtagen bilag I, IIa og IIb.
Ændring 127
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 17
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 22a – overskrift
17)  Som artikel 22a indsættes:
17)  Følgende artikel tilføjes:
"Artikel 22a
"Artikel 30c
Udvalgsprocedure"
Udvalgsprocedure"
Ændring 128
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 18
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 23 – overskrift
"Artikel 23
"Artikel 30b
Udøvelse af de delegerede beføjelser"
Udøvelse af de delegerede beføjelser"
Ændring 129
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 19 – litra a
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 24 – stk. 1 – afsnit 1
Fra 2008 kan medlemsstaterne anvende handel med emissionskvoter i overensstemmelse med dette direktiv på aktiviteter og drivhusgasser, der ikke er anført i bilag I, idet der skal tages hensyn til alle relevante kriterier, herunder navnlig virkningerne for det indre marked, mulig konkurrenceforvridning, fællesskabsordningens miljømæssige integritet og pålideligheden af det planlagte overvågnings- og rapporteringssystem, forudsat at inddragelse af sådanne aktiviteter og drivhusgasser godkendes af Kommissionen.
Fra 2008 kan medlemsstaterne anvende handel med emissionskvoter i overensstemmelse med dette direktiv på aktiviteter og drivhusgasser, der ikke er anført i bilag I, idet der skal tages hensyn til alle relevante kriterier, herunder navnlig virkningerne for det indre marked, mulig konkurrenceforvridning, EU ETS' miljømæssige integritet og pålideligheden af det planlagte overvågnings- og rapporteringssystem, forudsat at inddragelse af sådanne aktiviteter og drivhusgasser godkendes af Kommissionen. En sådan ensidig medtagelse skal foreslås og godkendes senest 18 måneder før starten på en ny handelsperiode i EU ETS.
Ændring 130
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 19 – litra a
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 24 – stk. 1 – afsnit 2
I overensstemmelse med de delegerede retsakter, som Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage i overensstemmelse med artikel 23, hvis inddragelsen vedrører aktiviteter og drivhusgasser, der ikke er anført i bilag I.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 30b for at supplere dette direktiv ved at fastsætte de nærmere ordninger for godkendelse af inddragelsen af aktiviteter og drivhusgasser, der er omhandlet i første afsnit, i ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner, hvis den pågældende inddragelse vedrører aktiviteter og drivhusgasser, der ikke er anført i bilag I.
Ændring 131
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 19 – litra b
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 24 – stk. 3
b)  Stk. 3, andet afsnit, affattes således:
b)  Stk. 3 affattes således:
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for en sådan forordning om overvågning og rapportering af emissioner og aktivitetsdata i henhold til artikel 23.'
"3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 30b for at supplere dette direktiv ved at fastsætte de nærmere ordninger for overvågning og rapportering i forbindelse med aktiviteter, anlæg og drivhusgasser, der ikke er anført som en kombination i bilag I, hvis den pågældende overvågning og rapportering kan udføres med tilstrækkelig nøjagtighed.".
Ændring 132
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 20 – litra a
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 24a – stk. 1 – afsnit 1 og 2
a)  Stk. 1, andet afsnit, affattes således:
a)  Stk. 1, første og andet afsnit, affattes således:
"Disse foranstaltninger skal være i overensstemmelse med retsakter, der er vedtaget i medfør af artikel 11b, stk. 7. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 23."
"1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 30b for at supplere dette direktiv– i tilgift til de indlemmelser, der er omhandlet i artikel 24 – ved at fastsætte de detaljerede ordninger for udstedelse af kvoter eller kreditter til projekter, der forvaltes af medlemsstaterne, der reducerer drivhusgasemissioner, og som ikke er omfattet af EU ETS."
Ændring 133
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 22
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 25a – stk. 1
1.  Hvis et tredjeland træffer foranstaltninger til at mindske klimapåvirkningen fra flyvninger, der afgår fra det pågældende tredjeland og ankommer til Fællesskabet, overvejer Kommissionen, efter at have ført samråd med det pågældende tredjeland og med medlemsstaterne i det udvalg, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1, hvilke muligheder der er for at skabe optimalt samspil mellem fællesskabsordningen og det pågældende lands foranstaltninger.
1.  Hvis et tredjeland træffer foranstaltninger til at mindske klimapåvirkningen fra flyvninger, der afgår fra det pågældende tredjeland og ankommer til Unionen, overvejer Kommissionen, efter at have ført samråd med det pågældende tredjeland og med medlemsstaterne i det udvalg, der er omhandlet i artikel 30c, stk. 1, hvilke muligheder der er for at skabe optimalt samspil mellem EU ETS og det pågældende tredjelands foranstaltninger.
Kommissionen kan om nødvendigt vedtage ændringer med henblik på, at flyvninger fra det pågældende tredjeland udelukkes fra luftfartsaktiviteterne i bilag I, eller med henblik på andre ændringer af de i bilag I opførte luftfartsaktiviteter, som kræves ved en aftale i henhold til afsnit 4. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage sådanne ændringer i overensstemmelse med artikel 23.
Kommissionen kan om nødvendigt fremsætte et lovforslag til Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på, at flyvninger fra det pågældende tredjeland udelukkes fra luftfartsaktiviteterne i bilag I, eller med henblik på andre ændringer af de i bilag I opførte luftfartsaktiviteter, som kræves ved en sådan aftale.
Ændring 134
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 22 a (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 27 – stk. 1
22a)   Artikel 27, stk. 1, affattes således:
"1. Efter høring af driftslederen kan medlemsstaterne udelukke de anlæg fra fællesskabsordningen, som har rapporteret emissioner på mindre end 25 000 tons kuldioxidækvivalenter til den kompetente myndighed og — såfremt de udfører forbrændingsaktiviteter — har en nominel indfyret termisk effekt på mindre end 35 MW, når bortses fra emissioner fra fyring med biomasse, i hvert af de tre år, der går forud for den i litra a) nævnte meddelelse, og hvis der for deres vedkommende træffes foranstaltninger, som vil medføre et tilsvarende bidrag til emissionsreduktionerne; det forudsætter dog, at de pågældende medlemsstater:
"1. Efter høring af driftslederen og efter driftsledernes tilsagn kan medlemsstaterne udelukke de anlæg fra EU ETS, der drives af en SMV, og som har rapporteret emissioner på mindre end 50 000 tons kuldioxidækvivalenter til den kompetente myndighed, når bortses fra emissioner fra fyring med biomasse, i hvert af de tre år, der går forud for den i litra a) nævnte meddelelse, og hvis der for deres vedkommende træffes foranstaltninger, som vil medføre et tilsvarende bidrag til emissionsreduktionerne; det forudsætter dog, at de pågældende medlemsstater:
a)  giver Kommissionen meddelelse om hvert udelukket anlæg og beskriver de ækvivalente foranstaltninger, der finder anvendelse på dette anlæg, og som vil medføre et tilsvarende bidrag til emissionsreduktionerne, inden listen over anlæg i henhold til artikel 11, stk. 1, skal fremsendes, og senest når denne liste fremsendes til Kommissionen
a)  giver Kommissionen meddelelse om hvert udelukket anlæg og beskriver de ækvivalente foranstaltninger, der finder anvendelse på dette anlæg, og som vil medføre et tilsvarende bidrag til emissionsreduktionerne, og udspecificerer, hvordan disse foranstaltninger ikke vil medføre højere efterlevelsesomkostninger for disse anlæg, inden listen over anlæg i henhold til artikel 11, stk. 1, skal fremsendes, og senest når denne liste fremsendes til Kommissionen
b)  bekræfter, at der er iværksat overvågningsordninger for at bedømme, om noget anlæg i noget kalenderår udleder 25 000 tons kuldioxidækvivalenter eller mere, bortset fra emissioner fra fyring med biomasse. Medlemsstater kan for anlæg med gennemsnitlige årlige verificerede emissioner mellem 2008 og 2010, som er under 5 000 tons pr. år, tillade forenklede overvågnings-, rapporterings- og verifikationsforanstaltninger i overensstemmelse med artikel 14
b)  bekræfter, at der er iværksat overvågningsordninger for at bedømme, om noget anlæg i noget kalenderår udleder 50 000 tons kuldioxidækvivalenter eller mere, bortset fra emissioner fra fyring med biomasse. Medlemsstater tillader på en driftsleders anmodning forenklede overvågnings-, rapporterings- og verifikationsforanstaltninger for anlæg med gennemsnitlige årlige verificerede emissioner mellem 2008 og 2010, som er under 5 000 tons pr. år, i overensstemmelse med artikel 14
c)  bekræfter, at et anlæg vil blive genindsat i fællesskabsordningen, hvis det i noget kalenderår udleder 25 000 tons kuldioxidækvivalenter eller mere, bortset fra emissioner fra fyring med biomasse, eller hvis de foranstaltninger, der finder anvendelse på dette anlæg, og som vil medføre et tilsvarende bidrag til emissionsreduktionerne, ikke længere gælder
c)  bekræfter, at et anlæg vil blive genindsat i EU ETS, hvis det i noget kalenderår udleder 50 000 tons kuldioxidækvivalenter eller mere, bortset fra emissioner fra fyring med biomasse, eller hvis de foranstaltninger, der finder anvendelse på dette anlæg, og som vil medføre et tilsvarende bidrag til emissionsreduktionerne, ikke længere gælder
d)  offentliggør de i litra a), b) og c) omhandlede oplysninger for at give offentligheden mulighed for at fremsætte bemærkninger.
d)  gør de i litra a), b) og c) omhandlede oplysninger tilgængelige for offentligheden.
Hospitaler kan også undtages, hvis de træffer ækvivalente foranstaltninger. "
Hospitaler kan også undtages, hvis de træffer ækvivalente foranstaltninger."
Ændring 135
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 22 b (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 27 a (ny)
22b)   Følgende artikel tilføjes:
"Artikel 27a
Udelukkelse af små anlæg, der ikke er underlagt foranstaltninger med tilsvarende virkning
1.   Efter høring af driftslederen kan medlemsstaterne udelukke anlæg fra EU ETS, som har rapporteret emissioner til den kompetente myndighed på mindre end 5 000 tons kuldioxidækvivalenter, bortset fra emissioner fra fyring med biomasse, i hvert af de tre år, der ligger forud for meddelelsen i henhold til litra a), hvis den pågældende medlemsstat overholder følgende betingelser:
a)   Den giver Kommissionen meddelelse om ethvert sådant anlæg, inden listen over anlæg i henhold til artikel 11, stk. 1, skal fremsendes, eller senest når denne liste fremsendes til Kommissionen.
b)   Den bekræfter, at der er iværksat overvågningsordninger til at bedømme, om noget anlæg udleder 5 000 tons kuldioxidækvivalenter eller mere, bortset fra emissioner fra fyring med biomasse, i noget kalenderår.
c)   Den bekræfter, at et anlæg, såfremt det udleder 5 000 tons kuldioxidækvivalenter eller mere, bortset fra emissioner fra fyring med biomasse, i et givet kalenderår, vil blive genindlemmet i EU ETS, medmindre artikel 27 finder anvendelse.
d)   gør de i litra a), b) og c) omhandlede oplysninger tilgængelige for offentligheden.
2.   Når et anlæg genindlemmes i EU ETS i henhold til stk. 1, litra c), tildeles det eventuelle kvoter, der er udstedt i henhold til artikel 10a, fra og med det år, hvor anlægget blev genindlemmet. Kvoter, der er udstedt til sådanne anlæg, trækkes fra den mængde, som den medlemsstat, i hvilken anlægget befinder sig, auktionerer i henhold til artikel 10, stk. 2."
Ændring 136
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 22 c (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 29
22c)  I artikel 29 foretages følgende ændringer:
"Rapport for at sikre, at kvotemarkedet fungerer bedre
"Rapport for at sikre, at kvotemarkedet fungerer bedre
Hvis Kommissionen på grundlag af de regelmæssige rapporter om kvotemarkedet, der er omhandlet i artikel 10, stk. 5, kan bevise, at kvotemarkedet ikke fungerer tilfredsstillende, fremlægger den en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet. Denne rapport kan i givet fald ledsages af forslag, der har til formål at forbedre kvotemarkedets gennemsigtighed, og som er rettet mod foranstaltninger, der kan forbedre kvotemarkedets funktion."
Hvis Kommissionen på grundlag af regelmæssige rapporter om kvotemarkedet, der er omhandlet i artikel 10, stk. 5, kan bevise, at kvotemarkedet ikke fungerer tilfredsstillende, fremlægger den en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet. Rapporten skal indeholde et afsnit dedikeret til samspillet mellem EU ETS og andre EU-politikker og nationale politikker på klima- og energiområdet for så vidt angår mængden af emissionsreduktioner og omkostningseffektiviteten af sådanne politikker samt om deres indvirkning på efterspørgslen efter EU ETS-kvoter. Denne rapport kan i givet fald ledsages af forslag til retsakter, der har til formål at forbedre EU ETS' gennemsigtighed og kapacitet til at bidrage til Unionens klima- og energimål for 2030 og 2050, og som er rettet mod foranstaltninger, der kan forbedre ordningens funktion, herunder foranstaltninger til at tage højde for virkningerne af supplerende EU-dækkende energi- og klimapolitikker på ligevægten mellem udbud og efterspørgsel i EU ETS."
Ændring 137
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 22 d (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 30 a (ny)
22d)   Følgende artikel tilføjes:
"Artikel 30a
Tilpasninger efter global statusopgørelse under UNFCCC og Parisaftalen
Inden seks måneder efter den forberedende dialog under UNFCCC i 2018 offentliggør Kommissionen en meddelelse med en vurdering af, hvorvidt Unionens klimaændringslovgivning stemmer overens med Parisaftalens mål. I meddelelsen undersøges navnlig EU ETS' rolle og tilstrækkelighed i forhold til at nå Parisaftalens mål.
Senest seks måneder efter den globale statusopgørelse i 2023 og efterfølgende globale opgørelser derefter, forelægger Kommissionen en rapport, hvori den vurderer behovet for at opdatere Unionens klimapolitik tilsvarende.
I rapporten overvejes tilpasninger af EU ETS inden for rammerne af den globale modvirkningsindsats og den indsats, der gøres af andre større økonomier. I rapporten vurderes navnlig behovet for strengere emissionsreduktioner, behovet for at tilpasse bestemmelserne om kulstoflækage, og om, hvorvidt der er behov for supplerende politiske foranstaltninger og redskaber for at opfylde Unionens og i medlemsstaternes forpligtelser til at begrænse udledningen af drivhusgasser.
I rapporten tages der hensyn til risikoen for kulstoflækage, europæisk industris konkurrenceevne og investeringer inden for Unionen samt Unionens industrialiseringspolitik.
Rapporten ledsages af et lovgivningsforslag, hvis det er hensigtsmæssigt, og i så fald offentliggør Kommissionen sideløbende hermed en fuldstændig konsekvensanalyse."
Ændring 138
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 22 e (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Bilag I – tabel 3
22e)   Bilag I, punkt 3, affattes således:
"3. Når et anlægs samlede nominelle indfyrede termiske effekt beregnes med henblik på at afgøre, hvorvidt det skal medtages i fællesskabsordningen, sammenlægges den nominelle indfyrede termiske effekt i alle anlæggets tekniske enheder, der forbrænder brændsel. Disse enheder kan bl.a. omfatte alle typer af kedler, brændere, turbiner, varmeaggregater, industriovne, forbrændingsovne, sintringsovne, brændeovne, tørreovne, motorer, brændselsceller, kemisk looping forbrænding, gasflaring og termiske eller katalytiske efterbrændere. Enheder med en nominel indfyret termisk effekt på under 3 MW og enheder, der udelukkende anvender biomasse, indgår ikke i denne beregning. "Enheder, der udelukkende anvender biomasse" omfatter enheder, der kun anvender fossile brændstoffer under opstart og nedlukning."
"3. Når et anlægs samlede nominelle indfyrede termiske effekt beregnes med henblik på at afgøre, hvorvidt det skal medtages i EU ETS, sammenlægges den nominelle indfyrede termiske effekt i alle anlæggets tekniske enheder, der forbrænder brændsel. Disse enheder kan bl.a. omfatte alle typer af kedler, brændere, turbiner, varmeaggregater, industriovne, forbrændingsovne, sintringsovne, brændeovne, tørreovne, motorer, brændselsceller, kemisk looping forbrænding, gasflaring og termiske eller katalytiske efterbrændere. Enheder med en nominel indfyret termisk effekt på under 3 MW, reserve- og nødenheder, der udelukkende anvendes til elproduktion til forbrug på stedet i tilfælde af nedbrud af elforsyningsnettet, samt enheder, der udelukkende anvender biomasse, indgår ikke i denne beregning. "Enheder, der udelukkende anvender biomasse" omfatter enheder, der kun anvender fossile brændstoffer under opstart og nedlukning."
Ændring 139
Forslag til direktiv
Artikel 1 a (ny)
Afgørelse (EU) 2015/1814
Artikel 1 – stk. 5 – afsnit 1 a og 1 b (nyt)
Artikel 1a
Ændringer af afgørelse (EU) 2015/1814
I afgørelse (EU) 2015/1814 foretages følgende ændringer:
I artikel 1, stk. 5, første afsnit, tilføjes følgende punktum:
"Som en undtagelse fordobles de i dette afsnit omhandlede procentsatser frem til den i artikel 3 omtalte evalueringsperiode. Ved evalueringen overvejes det, om tilførselsraten skal fordobles indtil markedsligevægten er genoprettet.
I tilgift indføres der med evalueringen et loft over markedsstabilitetsreserven og, hvis det er relevant, ledsages denne evaluering af et lovgivningsforslag."

(1) Efter vedtagelsen af ændringerne blev sagen henvist til fornyet behandling i udvalget med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A8-0003/2017).


2016-rapport om Albanien
PDF 197kWORD 58k
Europa-Parlamentets beslutning af 15. februar 2017 om Kommissionens 2016-rapport om Albanien (2016/2312(INI))
P8_TA(2017)0036A8-0023/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Albanien på den anden side,

–  der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Thessaloniki den 19.-20. juni 2003 om muligheden for, at de vestlige Balkanlande kan tiltræde EU,

–  der henviser til beslutningen fra Det Europæiske Råds møde den 26.-27. juni 2014 om at give Albanien status som kandidatland til EU-medlemskab og til Rådets konklusioner af 15. december 2015,

–  der henviser til formandskabets konklusioner af 13. december 2016,

–  der henviser til det ottende møde i Stabiliserings- og Associeringsrådet mellem Albanien og EU, som blev afholdt i Bruxelles den 8. september 2016,

–  der henviser til sluterklæringen fra formandskabet for topmødet med de vestlige Balkanlande, som fandt sted i Paris den 4. juli 2016, og til civilsamfundsorganisationernes henstillinger til Paristopmødet i 2016,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. november 2016 med titlen "2016-meddelelse om EU's udvidelsesstrategi" (COM(2016)0715), som blev ledsaget af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "Rapport for 2016 om Albanien" (SWD(2016)0364),

–  der henviser til de fælles konklusioner fra den sjette dialog på højt plan om de centrale prioriteter, som blev vedtaget i Tirana den 30. marts 2016,

–  der henviser til OSCE/ODIHR's endelige rapport om parlamentsvalget i 2013 og lokalvalget i 2015,

–  der henviser til OCSE's rapport "Monitoring of Administrative Trials 2015",

–  der henviser til de henstillinger, der blev vedtaget på det ellevte møde i Det Parlamentariske Stabiliserings- og Associeringsudvalg EU-Albanien, som blev afholdt i Bruxelles den 7.-8. november 2016,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Albanien,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A8-0023/2017),

A.  der henviser til, at Albanien har gjort fremskridt med hensyn til at opfylde de politiske kriterier for medlemskab og stabile fremskridt med hensyn til de fem centrale prioriteter for indledningen af tiltrædelsesforhandlinger; der henviser til, at det er absolut nødvendigt, at bl.a. reformpakken for retsvæsenet, valgreformen og den såkaldte afkriminaliseringslov fortsat gennemføres for at styrke borgernes tillid til deres offentlige institutioner og politiske repræsentanter;

B.  der henviser til, at der stadig er udfordringer, som skal tackles hurtigt og effektivt i en ånd af dialog, samarbejde og kompromis mellem regeringen og oppositionen for at sikre yderligere fremskridt på Albaniens vej frem mod EU-tiltrædelse;

C.  der henviser til, at en konstruktiv og holdbar politisk dialog mellem politiske kræfter om EU-relaterede reformer er afgørende for at gøre yderligere fremskridt med EU-tiltrædelsesprocessen;

D.  der henviser til, at der er politisk enighed om og bred offentlig opbakning til EU-tiltrædelsesprocessen i Albanien;

E.  der henviser til, at tiltrædelsesforhandlingerne udgør et stærkt incitament til at vedtage og gennemføre tiltrædelsesrelaterede reformer;

F.  der henviser til, at en reform af retssystemet fortsat er afgørende for at komme videre med Albaniens EU-tiltrædelsesproces;

G.  der henviser til, at præsident- og parlamentsvalget i Albanien finder sted i 2017;

H.  der henviser til, at beskyttelsen af religionsfrihed, kulturarv, mindretals rettigheder og formueforvaltning er blandt Den Europæiske Unions grundlæggende værdier;

I.  der henviser til, at EU har fremhævet behovet for at styrke den økonomiske styring, retsstatsprincippet og den offentlige forvaltnings kapacitet i alle landene på Vestbalkan;

J.  der henviser til, at de albanske myndigheder har en positiv tilgang til regionalt samarbejde med henblik på at fremme udvikling af infrastruktur, bekæmpelse af terrorisme, handel og unges mobilitet;

1.  glæder sig over Albaniens fortsatte fremskridt med EU-relaterede reformer, navnlig vedtagelsen med konsensus af forfatningsændringer for at bane vejen for en dyb og omfattende reform af retsvæsenet; understreger, at ikke alene konsekvent vedtagelse, men også fuld og rettidig gennemførelse af reformer vedrørende alle fem centrale prioriteter og vedholdende politisk vilje er afgørende for at gøre yderligere fremskridt med EU-tiltrædelsesprocessen; opfordrer Albanien til at skabe en solid resultatliste for sådanne reformer;

2.  bifalder Kommissionens henstilling om at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Albanien; støtter fuldt ud Albaniens tiltrædelse af EU og opfordrer til, at tiltrædelsesforhandlinger indledes, så snart der foreligger troværdige og bæredygtige fremskridt i gennemførelsen af den omfattende reform af retsvæsenet og kampen mod organiseret kriminalitet og korruption med henblik på at fastholde tempoet i reformerne; forventer, at Albanien konsoliderer de opnåede fremskridt og fastholder tempoet i fremskridtene med gennemførelsen af alle centrale prioriteter;

3.  gentager, at en konstruktiv dialog, varigt politisk samarbejde, gensidig tillid og vilje til at gå på kompromis er af afgørende betydning for reformernes succes og for hele EU-tiltrædelsesprocessen; glæder sig i denne forbindelse over vedtagelsen af lovgivningen om udelukkelse af kriminelle fra offentlige embeder; opfordrer alle politiske partier til at gøre en yderligere indsats for at etablere en reel politisk dialog og opnå et konstruktivt samarbejde;

4.  roser vedtagelsen med konsensus af forfatningsændringer med henblik på reform af retsvæsenet og vedtagelsen af love om institutionel omstrukturering af retsvæsenet, anklagemyndigheden og forfatningsdomstolen; opfordrer til snarlig vedtagelse og troværdig gennemførelse af alle relevante ledsagende love og regulativer, især loven om reevaluering (undersøgelse) af dommere, offentlige anklagere og juridiske rådgivere og den pakke af lovforslag, der er nødvendig for gennemførelsen af reformen af retssystemet; bemærker forfatningsdomstolens dom om forfatningsmæssigheden af loven om reevaluering efter en positiv udtalelse fra Venedigkommissionen; gentager, at en omfattende reform af retsvæsenet i høj grad efterspørges af Albaniens borgere for at genskabe tilliden til deres politiske repræsentanter og offentlige institutioner, og at troværdigheden og effektiviteten af den samlede reformproces, herunder bekæmpelsen af korruption og organiseret kriminalitet, afhænger af, om man lykkes med undersøgelsesprocessen og gennemførelsen af reformen af retsvæsenet; minder om, at vedtagelse og gennemførelse af en sådan reform er af afgørende betydning i bekæmpelsen af korruption og er vigtig for at forankre retsstatsprincippet og for at styrke håndhævelsen af de grundlæggende rettigheder i landet, også med henblik på at øge tilliden til retssystemet blandt alle borgere;

5.  glæder sig over den nye strategi for reform af retsvæsenet for 2017-2020 og handlingsplanen herfor, der tager sigte på at opnå større professionalisme, effektivitet og uafhængighed til retsvæsenet, herunder retssystemet og reevalueringen af alle medlemmer af retsvæsenet, samt de øgede budgetmidler til gennemførelsen; beklager, at administrationen af retsvæsenet fortsat er langsom og ineffektiv; noterer sig de manglende fremskridt med hensyn til besættelse af ledige stillinger ved højesteret og forvaltningsdomstolene og den effektive anvendelse af det ensartede sagsforvaltningssystem; opfordrer til, at eventuelle mangler i retssystemets funktionsmåde afhjælpes yderligere, herunder manglende uafhængighed af politisk indflydelse og andre magtorganer, selektiv retfærdighed, begrænset ansvarlighed, ineffektive tilsynsmekanismer, korruption, retssagers samlede varighed og håndhævelse; beklager den politiske indblanding i undersøgelser og retssager og opfordrer derfor til, at den dømmende magts uafhængighed styrkes i praksis; opfordrer til en yderligere indsats på det forvaltningsretlige område, og at spørgsmål som effektiv adgang til domstolene og fordeling af ressourcer adresseres for at sætte domstolene i stand til at arbejde effektivt; gentager, at en reform af det strafferetlige system bør tage sigte på at drage lovovertrædere til ansvar og fremme deres rehabilitering og reintegration, samtidig med at der sikres beskyttelse af rettighederne for ofre og vidner til kriminalitet;

6.  opfordrer det parlamentariske ad hoc-udvalg om valgreform til hurtigt at færdiggøre sin revision af valgloven, samtidig med at der tages hensyn til alle tidligere henstillinger fra OSCE/ODIHR, og at gennemsigtigheden af partifinansiering og integriteten af valgprocessen styrkes; opfordrer de kompetente myndigheder til at sikre, at de gennemføres i god tid inden det forestående parlamentsvalg i juni 2017, og at valgadministrationen gøres uafhængig og afpolitiseres; minder om, at alle politiske partier er ansvarlige for at sikre, at demokratiske valg afvikles i overensstemmelse med internationale standarder; opfordrer myndighederne til at tilskynde civilsamfundsorganisationer til at deltage aktivt i overvågningen af hele valgprocessen; minder om, at frie og retfærdige valg er afgørende for yderligere fremskridt i EU-tiltrædelsesprocessen; understreger nødvendigheden af at imødegå bekymringer vedrørende finansiering af politiske partier og en ansvarlig revision;

7.  opfordrer Albaniens politiske partier til at respektere både ånden og bogstavet i loven om udelukkelse af kriminelle fra offentlige embeder, når de udarbejder deres kandidatlister til det næste valg; kræver en fuldstændig gennemførelse af denne lov;

8.  opfordrer de albanske myndigheder til at træffe foranstaltninger til at fremme muligheden for, at albanske borgere, der bor i udlandet, kan stemme til albanske valg uden for landet;

9.  glæder sig over, at det parlamentariske arbejde er blevet mere gennemsigtigt og inklusivt, men opfordrer til, at den parlamentariske kapacitet styrkes med henblik på at overvåge gennemførelsen af reformerne og deres overensstemmelse med EU's standarder og til at gøre bedre brug af de forskellige kontrolmekanismer og institutioner for at stille regeringen til ansvar; opfordrer til, at parlamentets etiske regler godkendes, og til, at forretningsordenen afspejler loven om parlamentets rolle i EU's integrationsproces; tilbyder at undersøge mulighederne for et tættere samarbejde med Albaniens parlament inden for rammerne af Europa-Parlamentets program for støtte til parlamenter i udvidelseslandene, således at Albaniens parlament er bedre i stand til at udarbejde lovgivning af høj kvalitet i overensstemmelse med gældende EU-ret og til at udøve dets tilsynsrolle i forbindelse med gennemførelsen af reformer;

10.  bemærker bestræbelserne hen imod en mere borgervenlig offentlig forvaltning og de stabile fremskridt i gennemførelsen af reformen af den offentlige forvaltning og reformen af offentlig økonomisk forvaltning; opfordrer til yderligere fremskridt med hensyn til at styrke anvendelsen af tjenestemandsloven og forvaltningsloven for at forbedre ansættelses- og forfremmelsesprocedurer på grundlag af fortjeneste og indsats og styrke de institutionelle og menneskelige ressourcer med henblik på at konsolidere de fremskridt, der er gjort for at sikre en mere effektiv, afpolitiseret, gennemsigtig og professionel offentlig forvaltning, hvilket også vil åbne mulighed for en effektiv gennemførelse af tiltrædelsesforhandlingerne; opfordrer til, at menneskerettighedsstrukturernes autoritet, autonomi, effektivitet og ressourcer øges, bl.a. ombudsmandskontoret; roser Det Nationale Råd for Europæisk Integration for sine initiativer til at styrke den offentlige forvaltnings og civilsamfundets kapacitet i overvågningen af gennemførelsen af tiltrædelsesrelaterede reformer; understreger nødvendigheden af at sikre uafhængigheden af tilsyns- og tilsynsorganer;

11.  noterer sig gennemførelsen af den territoriale reform; understreger, at der er behov for en betydelig indsats for at øge den finansielle og administrative kapacitet hos de nyligt oprettede lokale offentlige enheder;

12.  glæder sig over vedtagelsen af nøgleelementer i lovgivningen om bekæmpelse af korruption, herunder om beskyttelse af whistleblowere; er imidlertid fortsat bekymret over, at korruption stadig er omfattende og udbredt på mange områder og stadig udgør et alvorligt problem, der undergraver borgernes tillid til offentlige institutioner; er bekymret over, at centrale institutioner, der bekæmper korruption, fortsat udsættes for politisk indblanding og har begrænset administrativ kapacitet; gør opmærksom på, at ringe interinstitutionelt samarbejde og udveksling af oplysninger fortsat står i vejen for proaktive undersøgelser og en effektiv retsforfølgelse af korruption; understreger behovet for en mere hensigtsmæssig lovgivningsmæssig ramme for interessekonflikter, regulering af lobbyvirksomhed og bedre interinstitutionelt samarbejde, navnlig mellem politi og anklagemyndigheder, med henblik på at forbedre deres resultater hvad angår efterforskning, retsforfølgelse og domsfældelse, også i sager på højt plan;

13.  glæder sig over den fortsatte gennemførelse af strategien og handlingsplanen for bekæmpelse af organiseret kriminalitet og for et intensiveret internationalt politisamarbejde; opfordrer desuden til, at organiserede kriminelle netværk optrævles, og at antallet af endelige domfældelser i sager om organiseret kriminalitet øges ved at styrke samarbejdet mellem internationale organisationer, politi og anklagemyndigheder og ved at styrke den institutionelle og operationelle kapacitet; er bekymret over, at resultaterne for indefrysning og konfiskation af ulovligt erhvervede aktiver fortsat er meget beskedne, og opfordrer til, at kapaciteten øges, og at der gøres større brug af finansielle efterforskninger for at forbedre resultaterne på disse områder; bemærker, at antallet af endelige domfældelser på trods af en stigende tendens i antallet af efterforskede sager, der involverer hvidvaskning af penge, dog fortsat er begrænset;

14.  opfordrer til – og glæder sig samtidig over de nylige tiltag mod cannabis – at, der iværksættes øgede foranstaltninger til at bekæmpe dyrkning af, fremstilling af og handel med narkotika i Albanien og relaterede organiserede kriminelle netværk, herunder ved at styrke internationalt og regionalt samarbejde; bemærker imidlertid, at politi og anklagere ikke formår at indkredse de kriminelle netværk, der står bag narkotikadyrkningen;

15.  kræver en øget indsats for at bekæmpe ukontrolleret spredning af og ulovlig handel med våben, bl.a. ved at optrappe samarbejdet med EU herom samt ved at ødelægge de resterende lagre af håndvåben og lette våben og forbedre kvaliteten af lagerfaciliteter; er bekymret over det høje antal af drab med skydevåben i Albanien;

16.  opfordrer til at styrke regeringens kapacitet til at søge, beslaglægge og konfiskere udbyttet af IT-kriminalitet og forhindre hvidvaskning af penge på internettet;

17.  tilskynder Albanien til yderligere at forbedre sin lovgivningsmæssige ramme for fastsættelse af international beskyttelsesstatus til flygtninge; roser de bestræbelser, som det albanske politi har gjort for at intensivere udvekslingen af oplysninger med Frontex, og opfordrer til en yderligere styrkelse af samarbejdet mellem EU og Albanien for at beskytte flygtninges rettigheder i overensstemmelse med internationale standarder og EU's grundlæggende værdier; udtrykker sin bekymring over den seneste stigning i antallet af tilfælde af menneskehandel; opfordrer til, at bestræbelserne på at forebygge menneskehandel intensiveres, idet der lægges særlig vægt på de primære ofre for menneskehandel, navnlig uledsagede mindreårige, kvinder og piger;

18.  udtrykker sin bekymring over det uforholdsmæssigt store antal af fængslede (og rapporterne herom) og den utilstrækkelige lægebehandling på tilbageholdelsessteder samt mishandlingen af mistænkte på politistationerne; henstiller, at der foretages en revision af sanktionstilgangen, omklassificeringen af strafbare handlinger, og at der gøres større brug af alternativer til fængsling;

19.  noterer sig det forbedrede EU-relaterede samarbejde mellem statslige institutioner og CSO'er, herunder CSO'ers deltagelse i møder i Det Nationale Råd for Europæisk Integration (NCEI); bemærker, at et stærkt civilsamfund er en væsentlig bestanddel af ethvert demokratisk system; understreger derfor nødvendigheden af endnu tættere koordinering på alle forvaltningsniveauer, herunder på lokalt niveau, med civilsamfundsorganisationer; glæder sig i denne forbindelse over oprettelsen af Det Nationale Råd for Civilsamfundet (NCCS); opfordrer til effektiv gennemførelse af retten til information og offentlig høring og til bedre regulering af den finanspolitiske ramme vedrørende civilsamfundsorganisationer;

20.  minder, blandt de centrale prioriteter, om behovet for at styrke beskyttelsen af menneskerettighederne, mindretals rettigheder og antidiskriminationspolitikker, bl.a. ved at styrke håndhævelsen heraf; opfordrer indtrængende de kompetente myndigheder til fortsat at forbedre atmosfæren for så vidt angår inklusion af og tolerance over for alle minoriteter i landet i overensstemmelse med europæiske standarder til beskyttelse af mindretal, bl.a. ved at styrke den rolle, som det statslige minoritetsudvalg spiller; glæder sig over de første skridt til forbedring af den retlige ramme for beskyttelse af mindretal og opfordrer Albanien til at vedtage loven om beskyttelse af mindretal og til at ratificere den europæiske pagt om regionale sprog og mindretalssprog; noterer sig den omfattende høringsproces med uafhængige institutioner, minoritetssammenslutninger og civilsamfundet; understreger nødvendigheden af at forbedre levevilkårene for romaer, egyptere og andre etniske minoriteter; opfordrer til at tage konkrete skridt såsom civilregistrering (med udstedelse af fødselsattester og ID-kort) af romaer og egyptere; opfordrer til en fortsat indsats for at forbedre deres adgang til beskæftigelse og alle offentlige og sociale tjenester, uddannelse, sundhed, socialt boligbyggeri og retshjælp; er bekymret over, at inklusionen af romabørn i uddannelsessystemet trods forbedringer stadig er den laveste i regionen;

21.  roser ombudsmandskontorets indsats for at forbedre menneskerettighedssituationen, navnlig inden for rammerne af reformen af retsvæsenet; bifalder aktiv fremme af rettigheder for sårbare grupper og principperne for menneskelig værdighed, frihed, lighed og retsstaten; beklager, at det arbejde, som ombudsmandskontoret har gjort, fortsat begrænses af manglende finansiering og personale på dennes centrale og lokale kontorer; opfordrer til, at myndigheden, uafhængigheden, effektiviteten og ressourcerne til dennes kontor styrkes;

22.  er fortsat bekymret over forskelsbehandlingen mod og manglen på passende foranstaltninger til beskyttelse af kvinder og piger, der tilhører dårligt stillede og marginaliserede grupper, samt det høje antal tilfælde af vold i hjemmet mod kvinder og piger; understreger behovet for en yderligere indsats for at udvikle en resultatliste over sager om forskelsbehandling; opfordrer de kompetente myndigheder til at fortsætte med oplysningskampagner og forebyggelse i forbindelse med vold i hjemmet og til at forbedre støtten til ofre for vold; gentager sin opfordring til fuld gennemførelse af Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen); opfordrer indtrængende myndighederne til at bekæmpe kønsbaserede stereotypiske opfattelser gennem systematisk uddannelse, offentlig debat og statslige foranstaltninger;

23.  opfordrer til bedre institutionelle mekanismer til at beskytte barnets rettigheder og forhindre børnearbejde;

24.  noterer sig, at der er behov for en yderligere indsats for at beskytte alle mindretals rettigheder i Albanien gennem fuld gennemførelse af den relevante lovgivning; henstiller, at rettighederne for personer med bulgarsk etnisk baggrund i Prespa-, Golo Brdo- og Gora-regionerne bør fastsættes ved lov og sikres i praksis;

25.  påskønner forbedringen af beskyttelsen af LGBTI-personers rettigheder og vedtagelsen af den nationale handlingsplan for beskyttelse af LGBTI-personer 2016-2020 og opfordrer regeringen til at fortsætte med at gennemføre foranstaltninger i programmet og til yderligere at konsolidere sit samarbejde med LGBTI-civilsamfundsorganisationer; opfordrer desuden regeringen og lovgiverne til at arbejde på et lovforslag om anerkendelse af køn og at sikre, at betingelserne for anerkendelse af køn lever op til de standarder, der er fastlagt i henstilling CM/Rec(2010) fra Europarådets Ministerkomité til medlemsstaterne om foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling på grundlag af seksuel orientering eller kønsidentitet;

26.  fortryder, at det hidtil ikke er lykkes de kompetente myndigheder at foretage en effektiv strafferetlig undersøgelse af tabet af menneskeliv under demonstrationen den 21. januar 2011; opfordrer myndighederne til hurtigst muligt at gå videre med at skabe retfærdighed for ofrene for hændelserne den dag;

27.  bifalder den religiøse tolerance og et godt samarbejde mellem religiøse samfund; tilskynder de kompetente myndigheder og trossamfund til at samarbejde om at bevare og fremme religiøs harmoni i overensstemmelse med forfatningen; mener, at det for at forhindre islamisk radikalisering gennem efterretningstjenesternes, retshåndhævelsesmyndighedernes og retsinstansernes målrettede tilgang, herunder gennem afradikalisering og reintegration af hjemvendte udenlandske krigere, er afgørende at bekæmpe voldelig ekstremisme i samarbejde med CSO'er og religiøse samfund og at styrke det regionale og internationale samarbejde på dette område; roser landets omfattende retlige ramme for forebyggelse og bekæmpelse af finansieringen af terrorisme; opfordrer indtrængende til, at alle foranstaltninger under alle omstændigheder bør sikre respekt for menneskerettighederne og grundlæggende frihedsrettigheder i henhold til internationale standarder; understreger vigtigheden af særlige uddannelsesprogrammer for forebyggelsen af radikalisering samt for rehabilitering og social reintegration af de pågældende enkeltpersoner;

28.  beklager, at der er gjort begrænsede fremskridt på området mediefrihed i det seneste år; gentager, at professionelle og uafhængige private medier og public service-medier er af afgørende betydning; er bekymret over den politiske indflydelse i medierne og den udbredte selvcensur blandt journalister; bemærker den langsomme gennemførelse af loven om audiovisuelle medier og forsinkelserne med at besætte ledige stillinger i myndigheden for audiovisuelle medier (AMA); efterlyser foranstaltninger, der kan øge de faglige og etiske standarder for og udbredelsen af regulære arbejdskontrakter for journalister, øge gennemsigtigheden i forbindelse med statslig annoncering i medierne og sikre den regulerende myndigheds og den offentlige radio- og tv-virksomheds uafhængighed, upartiskhed og ansvar, navnlig med henblik på det kommende parlamentsvalg; gentager behovet for at færdiggøre og vedtage den offentlige radio- og tv-virksomheds, RTSH's, interne statutter og for at afslutte overgangsprocessen for digital radio-/TV-spredning;

29.  glæder sig over forbedringerne af den finanspolitiske konsolidering, de bedre resultater ved at drive forretning og indsatsen for at bekæmpe den uformelle økonomi; bemærker imidlertid, at fortsatte mangler i forbindelse med retsstatsprincippet og besværlige reguleringsforhold har en afskrækkende indvirkning på investeringer; er bekymret over, at pengeoverførsler fra migranter udgør en vigtig drivkraft for den nationale efterspørgsel; opfordrer indtrængende de kompetente myndigheder til at træffe foranstaltninger til bedre håndhævelse af kontrakter og bedre skatteopkrævning og til at fortsætte gennemførelsen af reformen af retsvæsenet med henblik på at forbedre erhvervsmiljøet; er bekymret over, at de høje niveauer af direkte indkøb og ikkekonkurrenceprægede udbud og tildelingen af langsigtet outsourcing og PPP-kontrakter har en tvivlsom indvirkning på den offentlige interesse;

30.  henstiller, at myndighederne fremskynder byggeriet af store infrastrukturprojekter såsom jernbaneforbindelsen og den moderne motorvej mellem Tirana og Skopje som led i Korridor VIII;

31.  bemærker med bekymring den begrænsede karakter af de administrative kapaciteter for håndhævelse af miljølovgivning samt den dårlige affaldshåndtering og vandforvaltning, som ofte resulterer i miljøkriminalitet, der truer Albaniens økonomiske ressourcer og udgør en hindring for en ressourceeffektiv økonomi; understreger, at det er nødvendigt at forbedre kvaliteten af miljøkonsekvensvurderingerne og at sikre offentlighedens deltagelse og høring af civilsamfundet i forbindelse med relevante projekter; understreger den afgørende betydning af at opfylde de klimapolitiske mål, uden at det får negativ indvirkning på biodiversiteten, vandressourcer, landskab, flora og fauna, og berørte lokalbefolkninger; finder det dybt betænkeligt, at 44 af 71 projekterede vandkraftværker er under opførelse i beskyttede naturområder;

32.  understreger, at de miljømæssige virkninger af vandkraftværker ofte ikke er korrekt vurderet til at sikre overensstemmelse med internationale standarder og EU's relevante naturlovgivning; opfordrer regeringen til at overveje at anlægge en Vjosa-nationalpark i hele Vjosa-flodens længde og til at opgive planerne om nye vandkraftværker langs floden og dens bifloder; opfordrer til en yderligere tilnærmelse til EU's lovgivning på energiområdet, navnlig om vedtagelsen af en national energistrategi, for at øge energiuafhængigheden og energieffektiviteten; glæder sig over den nationale handlingsplan 2015-2020 for vedvarende energikilder;

33.  bemærker, at håndhævelsen af ejendomsretten stadig mangler at blive effektivt sikret; opfordrer indtrængende til, at der iværksættes tiltag til at fuldføre processen med registrering af ejendom, tilbagegivelse og erstatning og til at ajourføre og effektivt gennemføre strategien for 2012-2020 vedrørende ejendomsret; opfordrer endvidere indtrængende myndighederne til at udarbejde en køreplan med klare forpligtelser og frister i denne henseende og til at gennemføre en offentlig oplysningskampagne for at informere tidligere ejere om deres rettigheder og pligter vedrørende tilbagegivelse af ejendom; opfordrer til større gennemsigtighed, retssikkerhed og ligebehandling for så vidt angår loven om kompensation for ejendom, der blev konfiskeret i kommunisttiden; opfordrer til, at der udnævnes en national koordinator for ejendomsret, og at processen med registrering af ejendom og kortlægning, herunder ejendomsdigitalisering, fremskyndes;

34.  understreger betydningen af forskning i processen med at afsløre forbrydelser begået af det tidligere kommunistiske regime samt de statslige institutioners moralske, politiske og juridiske ansvar i denne proces; opfordrer myndighederne til at udarbejde passende lovgivningsmæssige foranstaltninger til at hjælpe rehabilitering af ofre, herunder kompensation for enkeltpersoner og deres familier, og til at ophæve alle politisk motiverede domstolsafgørelser, som stadig er i kraft; opfordrer indtrængende de statslige institutioner til at efterforske og retsforfølge de ansvarlige for forbrydelser mod menneskeheden under det kommunistiske diktatur;

35.  bemærker, at en gennemgang af den kommunistiske fortid er af afgørende betydning for indsatsen mod krænkelser af menneskerettighederne og for at sikre ofrene sandhed og retfærdighed; glæder sig over loven om oprettelse af en myndighed for åbningen af Sigurimi-arkiverne; glæder sig over den undersøgelse, som blev offentliggjort af OSCE's repræsentation og den tyske ambassade om viden om og offentlighedens opfattelse af den kommunistiske fortid i Albanien og de fremtidige forventninger; mener, at disse bestræbelser vil bidrage til at skabe dialog om fortiden og skabe forventninger til fremtiden;

36.  understreger vigtigheden af at styrke den sociale dialog, inddragelsen af CSO'er, kapaciteten hos arbejdsmarkedets parter og håndhævelsesmekanismer for sociale rettigheder; opfordrer indtrængende regeringen til at modernisere uddannelsessystemet med henblik på at skabe et mere rummeligt samfund, begrænse uligheder og diskrimination og bedre udstyre de unge med færdigheder og viden; understreger betydningen af støtte inden for rammerne af instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA) for uddannelse, beskæftigelse og socialpolitik;

37.  opfordrer de albanske myndigheder til at styrke deres politikker for mennesker med handicap, som fortsat har vanskeligt ved at få adgang til uddannelse, beskæftigelse, sundhedsydelser, sociale ydelser og beslutningstagning, herunder hindringer, der forhindrer dem i frit at udøve deres stemmeret;

38.  bemærker med bekymring, at antallet af asylansøgninger, som er indgivet af albanere i EU-medlemsstaterne, og som er blevet anset for ubegrundet, er steget igen; opfordrer indtrængende regeringen til at træffe øjeblikkelige og beslutsomme foranstaltninger for at imødegå dette fænomen og til at intensivere bevidstgørelse, forebyggelse og socioøkonomisk støtte og forebyggende bestræbelser i denne henseende samt til at håndtere de pushfaktorer, der er forbundet med arbejdsløshed og strukturelle mangler i forbindelse med social beskyttelse, uddannelses- og sundhedspolitikken; understreger, at det er nødvendigt at sikre tilstrækkelige menneskelige ressourcer til Generaldirektoratet for Grænser og Migration og grænsepolitiet, samt at forbedre det relevante interinstitutionelle samarbejde for bedre at bekæmpe irregulær migration;

39.  roser Albanien for sin fortsatte fulde overensstemmelse med relevante EU-erklæringer og rådskonklusioner, hvilket viser landets klare engagement i europæisk integration og solidaritet; understreger vigtigheden og nødvendigheden af Albaniens fortsatte konstruktive bidrag til politisk stabilitet i regionen;

40.  glæder sig over afgørelsen fra de albanske myndigheder om at tilpasse landets udenrigspolitik med Rådets afgørelse (FUSP) 2016/1671 om forlængelse af de restriktive foranstaltninger over for Rusland;

41.  understreger betydningen af at sikre gode naboskabsforbindelser, hvilket til stadighed er afgørende som en integreret del af udvidelsesprocessen samt af stabiliserings- og associeringsprocessen; glæder sig over Albaniens konstruktive og proaktive rolle i forbindelse med fremme af regionalt samarbejde og gode forbindelser med andre udvidelseslande og nabo-EU-medlemsstater; glæder sig over, at Bosnien-Hercegovina deltager i Vestbalkan 6-initiativet;

42.  roser både Albanien og Serbien for deres fortsatte engagement i at forbedre de bilaterale forbindelser og i at styrke det regionale samarbejde på politisk og samfundsmæssigt plan, f.eks. gennem det regionale kontor for ungdomssamarbejde (RYCO) med hovedsæde i Tirana; opfordrer begge lande til at fortsætte deres gode samarbejde for at fremme forsoning i regionen, især gennem programmer for unge, såsom dem, der er til rådighed inden for rammerne af den positive dagsorden for ungdommen på Vestbalkan;

43.  bemærker de seneste spændinger i forholdet mellem Albanien og Grækenland og henstiller, at begge parter afholder sig fra handlinger eller erklæringer, der kunne have en negativ indvirkning på forbindelserne;

44.  gentager sin anmodning til Kommissionen om, at den i sine rapporter medtager oplysninger om førtiltrædelsesbistand til Albanien og effektiviteten af gennemførte foranstaltninger, navnlig førtiltrædelsesbistand, der er bevilget til gennemførelse af de centrale prioriteter og relevante projekter;

45.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Albaniens regering og parlament.


2016-rapport om Bosnien-Hercegovina
PDF 214kWORD 62k
Europa-Parlamentets beslutning af 15. februar 2017 om Kommissionens 2016-rapport om Bosnien-Hercegovina (2016/2313(INI))
P8_TA(2017)0037A8-0026/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til stabiliserings- og associeringsaftalen (SAA) mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Bosnien-Hercegovina på den anden side,

–  der henviser til protokollen om tilpasning af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Bosnien-Hercegovina på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union, som blev paraferet den 18. juli 2016 og undertegnet den 15. december 2016,

–  der henviser til Bosnien-Hercegovinas ansøgning af 15. februar 2016 om medlemskab af Den Europæiske Union,

–  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 19.-20. juni 2003 om Vestbalkan og bilaget hertil "Thessalonikidagsordenen for Vestbalkan: hen imod europæisk integration",

–  der henviser til Rådets konklusioner af 20. september 2016 om Bosnien-Hercegovinas ansøgning om medlemskab af EU,

–  der henviser til EU-formandskabets konklusioner af 13. december 2016,

–  der henviser til det første møde i Det Parlamentariske Stabiliserings- og Associeringsudvalg (SAPC) for EU-Bosnien-Hercegovina, som fandt sted i Sarajevo den 5.-6. november 2015, og de første møder i Stabiliserings- og Associeringsrådet og Stabiliserings- og Associeringsudvalget mellem Bosnien-Hercegovina og EU, som fandt sted henholdsvis den 11. og 17. december 2015,

–  der henviser til sluterklæringen fra formanden for topmødet for de vestlige Balkanlande, som fandt sted i Paris den 4. juli 2016, og til civilsamfundsorganisationernes henstillinger til Paristopmødet i 2016,

–  der henviser til fælles erklæring af 1. august 2016 fra næstformanden/den højtstående repræsentant (NF/HR) og kommissæren med ansvar for europæisk naboskabspolitik og udvidelsesforhandlinger vedrørende aftalen mellem Bosnien-Hercegovinas myndigheder om centrale foranstaltninger på landets vej mod EU,

–  der henviser til fælles erklæring af 17. september 2016 fra NF/HR og kommissæren med ansvar for europæisk naboskabspolitik og udvidelsesforhandlinger efter beslutningen fra Bosnien-Hercegovinas forfatningsdomstol om Republika Srpska-dagen,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. november 2016 med titlen "2016-meddelelse om EU's udvidelsesstrategi" (COM(2016)0715), som blev ledsaget af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om 2016-rapporten om Bosnien-Hercegovina (SWD(2016)0365),

–  der henviser til særberetningen fra Den Europæiske Revisionsret med titlen "EU's førtiltrædelsesbistand til styrkelse af den administrative kapacitet i landene i det vestlige Balkan: En metarevision"(1),

–  der henviser til den 50. rapport til FN's Sikkerhedsråd fra den høje repræsentant for gennemførelsen af fredsaftalen om Bosnien-Hercegovina(2),

–  der henviser til erklæringen fra november 2016 på vegne af Den Europæiske Union og dens medlemsstater af João Vale de Almeida, chef for Den Europæiske Unions delegation ved De Forenede Nationer, i forbindelse med Sikkerhedsrådets debat om situationen i Bosnien-Hercegovina,

–  der henviser til reformdagsordenen for Bosnien-Hercegovina 2015-2018, der blev vedtaget i juli 2015, og til den koordinationsmekanisme, der blev vedtaget af Bosnien-Hercegovinas ministerråd og regeringerne i Føderationen Bosnien-Hercegovina og Republika Srpska den 23. august 2016,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om landet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A8-0026/2017),

A.  der henviser til, at EU fortsat støtter perspektivet om en europæisk fremtid for Bosnien-Hercegovina og dets territoriale integritet, suverænitet og enhed; der henviser til, at der er gjort fremskridt på vejen mod EU-integration; der henviser til, at Rådet anmodede Kommissionen om at udarbejde en udtalelse om Bosnien-Hercegovinas ansøgning om medlemskab;

B.  der henviser til, at kommissæren med ansvar for europæisk naboskabspolitik og udvidelsesforhandlinger den 9. december 2016 i Sarajevo overdragede spørgeskemaet til myndighederne i Bosnien-Hercegovina;

C.  der henviser til, at suspensionen af de autonome handelsforanstaltninger vil blive ophævet, når protokollen om tilpasning af stabiliserings- og associeringsaftalen er blevet undertegnet og anvendes midlertidigt;

D.  der henviser til, at med reformdagsordenen for Bosnien-Hercegovina for 2013-2018 har myndighederne på alle niveauer erkendt det presserende behov for at iværksætte en proces med genopbygning og modernisering af økonomien med henblik på at skabe nye arbejdspladser og fremme bæredygtig, effektiv, socialt retfærdig og stabil økonomisk vækst; der henviser til, at Bosnien-Hercegovina har vist vilje og villighed til at iværksætte yderligere socioøkonomiske reformer, der er nødvendige for at nedbringe ungdomsarbejdsløsheden, som fortsat er alt for høj;

E.  der henviser til, at et uafhængigt, velfungerende og stabilt retsvæsen er vigtigt for at sikre retsstatsforhold og fremskridt på vejen mod EU-tiltrædelse;

F.  der henviser til, at der fortsat er udfordringer med hensyn til forsoningsprocessens bæreevne; der henviser til, at fremskridt i EU's tiltrædelsesproces vil lette yderligere forsoning;

G.  der henviser til, at Bosnien-Hercegovina stadig ikke har gennemført dommene fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (ECHR) i Sejdić-Finci- og Zornić- og Pilav-sagerne;

H.  der henviser til, at korruption, også på højeste niveau, fortsat er udbredt;

I.  der henviser til, at der stadig er 74 000 internt fordrevne personer og et stort antal flygtninge fra Bosnien-Hercegovina i nabolandene overalt i hele Europa og på verdensplan samt 6 808 forsvundne personer;

J.  der henviser til, at uddannelse er afgørende for at skabe og fremme et tolerant og inklusivt samfund og for at fremme kulturel, religiøs og etnisk forståelse i landet;

K.  der henviser til, at Bosnien-Hercegovina har undertegnet konventionen om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne (Espoo, 1991);

L.  der henviser til, at (potentielle) kandidatlande bedømmes ud fra deres egne resultater, og til, at hastigheden, hvormed de nødvendige reformer gennemføres, og disse reformers kvalitet afgør tidsplanen for tiltrædelsen;

1.  ser med tilfredshed på Rådets behandling af Bosnien-Hercegovinas ansøgning om EU-medlemskab og overdragelsen af spørgeskemaet og ser frem til Kommissionens udtalelse om grundlaget for ansøgningen om medlemskab; opfordrer Bosnien-Hercegovinas kompetente myndigheder på alle niveauer til aktivt at støtte denne proces og til at samarbejde og koordinere med hinanden om at deltage i Kommissionens udtalelsesprocedure ved at give et fælles og sammenhængende sæt svar på Kommissionens forespørgsler; påpeger, at denne øvelse også vil tjene som bevis på statens funktionalitet; gentager, at EU-tiltrædelsesprocessen er inklusiv og inddrager alle berørte parter;

2.  værdsætter og glæder sig over trioformandskabets rolle, da det spiller en vigtig rolle med hensyn til at skabe et incitament for alle andre institutionelle aktører på alle niveauer til at deltage i bestræbelserne på at opfylde institutionernes respektive roller i den overordnede proces med landets tilnærmelse til EU;

3.  glæder sig over de fremskridt, der er gjort i gennemførelsen af reformdagsordenen for 2015-2018, samt landets vilje til at gennemføre yderligere institutionelle og socioøkonomiske reformer; minder om, at den fornyede EU-tilgang til Bosnien-Hercegovina er blevet udløst af den vanskelige socioøkonomiske situation og den stigende utilfredshed blandt borgerne; bemærker, at situationen er blevet en smule bedre, men understreger, at en ensartet og effektiv gennemførelse af reformdagsordenen i overensstemmelse med handlingsplanen er nødvendig for at opnå reelle forandringer overalt i landet og skabe håndgribelige forbedringer af alle borgeres tilværelse i Bosnien-Hercegovina;

4.  opfordrer til, at det momentum, der er skabt af reformen, opretholdes med henblik på at omdanne Bosnien-Hercegovina til en fuldt ud effektiv, inklusiv og funktionel stat baseret på retsstatsprincippet, der sikrer lighed og demokratisk repræsentation af alle konstituerende folk og borgere; beklager, at fælles reformbestræbelser ofte fortsat hæmmes af etniske og politiske kløfter, der forårsages af dybt forankrede integrationshæmmende tendenser, som hindrer den normale demokratiske udvikling, og gennem en yderligere politisering af offentlige administrationer; fremhæver desuden, at Bosnien-Hercegovina ikke vil blive en succesfuld kandidat til EU-medlemskab, før der er indført passende institutionelle betingelser; opfordrer indtrængende alle politiske ledere til at arbejde for indførelsen af de nødvendige ændringer, herunder reformen af valgloven, idet der også tages hensyn til principperne i tidligere beslutninger, herunder principperne for føderalisme, decentralisering og legitim repræsentation, således at det garanteres, at alle borgere kan stille op til valg, være valgbare og kan fungere på alle politiske niveauer på lige vilkår; finder det afgørende at opretholde konsensus om integration i EU og på en samordnet måde at fremme retsstatsforhold, herunder bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet, reformen af retsvæsenet og offentlig administration; understreger ligeledes nødvendigheden af et fortsat og effektivt fokus på sociale og økonomiske reformer, hvilket bør forblive en prioritet;

5.  glæder sig over aftalen om at etablere en koordinationsmekanisme for EU-spørgsmål, der sigter mod bedre funktionalitet og effektivitet i tiltrædelsesprocessen, herunder i forbindelse med EU's finansielle bistand, og mod at muliggøre et bedre samspil med EU; opfordrer til en hurtig gennemførelse heraf; opfordrer desuden til effektivt samarbejde og effektiv kommunikation mellem alle forvaltningsniveauer og med EU for at lette tilpasningen til og gennemførelsen af gældende EU-ret, og til at give tilfredsstillende svar på Kommissionens forespørgsler i hele udtalelsesproceduren; finder det uacceptabelt, at Republika Srpskas regering forsøger at etablere parallelle kommunikationskanaler ved at vedtage bestemmelser om direkte rapportering til Kommissionen; opfordrer til, at direktoratet for europæisk integrations rolle og kapacitet styrkes yderligere, således at det fuldt ud kan varetage sine koordinerende funktioner i forbindelse med gennemførelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen og generelt i tiltrædelsesprocessen;

6.  udtrykker tilfredshed med undertegnelsen af protokollen om tilpasning af stabiliserings- og associeringsaftalen, som har været anvendt midlertidigt siden 1. februar 2017, og som automatisk genindførte de autonome handelsforanstaltninger, der havde været suspenderet siden den 1. januar 2016; ser frem til en hurtig og problemfri ratificering af protokollen;

7.  beklager, at forretningsordenen for Det Parlamentariske Stabiliserings- og Associeringsudvalg endnu ikke er blevet vedtaget som følge af forsøg på at indføre etnisk blokering i forretningsordenen for Det Parlamentariske Stabiliserings- og Associeringsudvalg, og at Bosnien-Hercegovina følgelig har været det eneste kandidatland, når et sådant organ ikke kunne konstitueres korrekt; opfordrer indtrængende præsidiet i Bosnien-Hercegovinas parlament til hurtigst muligt at finde en løsning med henblik på at opfylde kravene i EU's institutionelle og retlige ramme og skabe reel parlamentarisk kontrol med tiltrædelsesprocessen; minder om, at stabiliserings- og associeringsaftalen kræver vedtagelse af forretningsordenen, og at manglende vedtagelse er i direkte modstrid med stabiliserings- og associeringsaftalens gennemførelse;

8.  glæder sig over visse forbedringer af valgloven i overensstemmelse med anbefalingerne fra OSCE-ODIHR; noterer sig, at lokalvalgene den 2. oktober 2016 i vid udstrækning blev gennemført på en velordnet måde; beklager, at borgerne i Mostar efter seks år stadig ikke kan udøve deres demokratiske ret til at vælge lokale repræsentanter på grund af fortsat uenighed mellem politiske ledere; opfordrer indtrængende til hurtig gennemførelse af forfatningsdomstolens afgørelse om Mostar ved ændring af valgloven og byens statut; fordømmer på det kraftigste den uacceptable vold mod valgtilforordnede i Stolac og kræver, at de kompetente myndigheder løser situationen ved at respektere retsstatsprincippet, herunder efterforskning af alle voldshandlinger og uregelmæssigheder samt retsforfølgning af gerningsmændene; bemærker Bosnien-Hercegovinas centrale valgkommissions annullering af valget i Stolac og opfordrer til, at der afholdes genvalg i overensstemmelse med demokratiske standarder på en fredelig måde og i en atmosfære præget af tolerance;

9.  beklager, at den erklærede politiske vilje til at bekæmpe korruption ikke blev omsat til konkrete resultater; understreger, at der ikke findes nogen resultatliste for højt profilerede sager, og at den retlige og institutionelle ramme for bekæmpelse af systemisk korruption, f.eks. i relation til politiske partiers finansiering, offentlige indkøb, interessekonflikter og aktiver, er svag og utilstrækkelig; anerkender, at der er gjort fremskridt i forbindelse med vedtagelsen af handlingsplanerne om korruptionsbekæmpelse og etableringen af korruptionsbekæmpende organer på forskellige forvaltningsniveauer, og opfordrer til konsekvent og hurtig gennemførelse af disse afgørelser; bemærker med bekymring, at fragmentering og svagt samarbejde mellem myndighederne hæmmer effektiviteten af foranstaltninger til bekæmpelse af korruption; efterlyser større faglig specialisering inden for politiet og retsvæsenet ved hjælp af passende koordinationskanaler; understreger behovet for at udarbejde en resultatliste over den effektive kontrol med finansieringen af politiske partier og valgkampagner, at fastlægge gennemsigtige procedurer for beskæftigelse i den offentlige sektor i bred forstand og at udrydde korruption i den offentlige indkøbsproces;

10.  understreger, at resultaterne af folketællingen i 2013 er et vigtigt grundlag for at give et passende svar på Kommissionens spørgeskema og er afgørende for en effektiv socioøkonomisk planlægning; glæder sig over den endelige bedømmelse, som den internationale overvågningsoperation har foretaget, og som konkluderer, at folketællingen i Bosnien-Hercegovina samlet set blev gennemført i overensstemmelse med internationale standarder; beklager, at Republika Srpska afviser at anerkende resultaterne af folketællingen som legitime, og at myndighederne i Republika Sprska offentliggjorde deres egne resultater, som er forskellige fra dem, der er bekræftet af Bosnien-Hercegovinas statistiske institut; opfordrer indtrængende myndighederne i Republika Sprska til at genoverveje deres tilgang; opfordrer de statistiske kontorer i Bosnien-Hercegovina til at gøre betydelige fremskridt på dette afgørende område og til at afstemme deres statistikker og metoder til Eurostats standarder;

11.  minder om, at en professionel, effektiv og meritbaseret offentlig administration udgør rygraden i integrationsprocessen for ethvert land, der stræber efter at blive medlem af EU; er bekymret over den fortsatte fragmentering og politisering af den offentlige administration, hvilket lægger hindringer i vejen for institutionelle og lovgivningsmæssige reformer og gør leveringen af offentlige tjenester til borgerne besværlig og dyr; kræver, at der hurtigst muligt anlægges en mere harmoniseret tilgang til politikudvikling og koordinering mellem alle forvaltningsniveauer, at den offentlige forvaltning og den offentlige sektor afpolitiseres, at der foretages bedre planlægning på mellemlang sigt, og at der udarbejdes en klar strategi for forvaltning af de offentlige finanser;

12.  gentager sin bekymring over den fortsatte fragmentering i fire forskellige retssystemer; understreger behovet for hurtigt at afhjælpe eventuelle udestående mangler i retsvæsenet, at styrke retsvæsenets effektivitet og uafhængighed, herunder gennem afpolitisering af retssystemet, at bekæmpe korruption i retsvæsenet og at indføre passende procedurer for fuldbyrdelse af retsafgørelser; opfordrer til, at handlingsplanen for gennemførelse af reformen af retsvæsenet 2014-2018 vedtages hurtigt; opfordrer til, at lovgivningen om beskyttelse af børn og effektiv adgang til retfærdighed for børn gennemføres fuldt ud; glæder sig over vedtagelsen af loven om gratis retshjælp på statsniveau og indførelsen af det høje domstols- og anklageråds retningslinjer for forebyggelse af interessekonflikter, udarbejdelse af integritetsplaner og disciplinære foranstaltninger;

13.  opfordrer til, at den generelle effektivitet i retsvæsenet skal styrkes, at gennemsigtigheden og objektiviteten af processen for udvælgelse af nye dommere og anklagere skal øges, og at mekanismer for ansvarlighed og integritet i retsvæsenet skal styrkes; understreger behovet for at styrke mekanismer til forebyggelse af interessekonflikter og for at skabe mekanismer for gennemsigtighed i de finansielle rapporter og formueangivelser i retsvæsenet; bemærker den vigtige rolle, som den strukturerede dialog om retlige anliggender spiller i forbindelse med afhjælpning af mangler i Bosnien-Hercegovinas retsvæsen; opfordrer til, at der findes en lovgivningsmæssig løsning, der vil give mulighed for at spore effektiviteten af behandlingen af sager på hele Bosnien-Hercegovinas område;

14.  beklager, at et stort antal af forfatningsdomstolens afgørelser ikke gennemføres, herunder afgørelsen om respekt for borgernes grundlæggende demokratiske rettigheder til at stemme ved lokalvalg i Mostar; opfordrer til en hurtig gennemførelse af alle disse afgørelser; fremhæver navnlig forfatningsdomstolens afgørelse om Republika Sprska-dagen, der blev nedstemt i den folkeafstemning, som blev afholdt den 25. september 2016; anser dette som en alvorlig overtrædelse af Dayton-fredsaftalen og et angreb på retsvæsenet og retsstatsprincippet; understreger behovet for dialog frem for ensidige initiativer; understreger, at nationalistisk og populistisk retorik og handlinger er alvorlige hindringer for udviklingen, og at respekten for retsstaten og landets forfatningsmæssige rammer er af afgørende betydning i bestræbelserne på at gøre fremskridt på vejen mod EU og for at bevare fred og stabilitet i Bosnien-Hercegovina;

15.  fordømmer på det kraftigste loven om orden i Republika Srpska, som stadig er i kraft og undergraver grundlæggende demokratiske rettigheder som forsamlingsfrihed, foreningsfrihed og mediefrihed, samt bestemmelsen om dødsstraf i Republika Srpska; opfordrer indtrængende til, at loven om fri adgang til information gennemføres fuldstændigt; opfordrer indtrængende myndighederne til hurtigt at indføre tillægsprotokollen til Europarådets konvention om IT-kriminalitet vedrørende kriminalisering af handlinger af racistisk eller fremmedfjendsk karakter, der begås via computersystemer;

16.  opfordrer indtrængende alle ledere på alle sider til at afstå fra nationalistisk og separatistisk retorik, der skaber splittelse i og polariserer samfundet, samt fra handlinger, der udgør en udfordring for landets samhørighed, suverænitet og integritet; opfordrer derfor indtrængende til, at de indleder seriøse reformer med henblik på at forbedre den socioøkonomiske situation for alle Bosnien-Hercegovinas borgere og skabe en demokratisk, inklusiv og velfungerende stat og bringe landet tættere på EU;

17.  understreger betydningen af forfatningsdomstolens nylige afgørelse om princippet om valgmandsstatus og af, at de tre konstituerende folk sikres lige behandling til at vælge deres egne legitime politiske repræsentanter baseret på legitim og proportional repræsentation i Folkeforsamlingen i parlamentet i Føderationen Bosnien-Hercegovina;

18.  noterer sig det tilfredsstillende samarbejde om sager om krigsforbrydelser med Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien (ICTY) og opfordrer til mere regionalt samarbejde med hensyn til behandling af sager om krigsforbrydelser; udtrykker bekymring over, at der anvendes forskellige juridiske standarder ved behandling af sager om krigsforbrydelser; glæder sig over, at efterslæbet af nationale sager om krigsforbrydelser er ved at blive håndteret, og at der er opnået visse yderligere fremskidt i forbindelse med den vellykkede retsforfølgning af krigsforbrydelser, der involverer seksuel vold; glæder sig over aftalen mellem EU-delegationen og Bosnien-Hercegovinas finansministerium til at finansiere anklagemyndighedens og domstolenes aktiviteter i Bosnien-Hercegovina i forbindelse med behandlingen af krigsforbrydelser;

19.  fordømmer på det kraftigste Republika Srpskas nationalforsamlings afgørelse i oktober 2016 om at udtrykke anerkendelse af Republika Srpskas tidligere ledere, der er dømt for krigsforbrydelser; kræver, at der omgående udvises respekt for ofrene for krigsforbrydelser, og at forsoningen fremmes; minder alle politiske ledere og institutioner i Bosnien-Hercegovina om deres ansvar for objektivt at vurdere hændelser, der har fundet sted under krigen, med henblik på sandhed og forsoning og for at undgå misbrug af retsvæsenet til politiske formål;

20.  roser de fremskridt, der er gjort i forbindelse med retsforfølgning af krigsforbrydelser, der involverer seksuel vold, og opfordrer indtrængende de kompetente myndigheder til yderligere at forbedre adgangen til domstolene for ofre for konfliktrelateret seksuel vold, bl.a. ved at stille gratis retshjælp til rådighed, styrke psykosociale og sundhedsmæssige tjenester samt sørge for bedre erstatning og opfølgning; kræver garantier for, at disse ofres ret til erstatning anerkendes på en konsekvent måde;

21.  bemærker, at der er gjort visse fremskridt med hensyn til flygtninge og internt fordrevne personer, der er blevet fordrevet som følge af krigen i Bosnien, for så vidt angår tilbagelevering af ejendele og rettigheder samt genopbygning af huse; opfordrer de kompetente myndigheder til at lette deres holdbare tilbagevenden, adgang til sundhedspleje, beskæftigelse, social beskyttelse og uddannelse og til at lægge yderligere vægt på erstatning for skade på ejendom, som ikke kan tilbageleveres;

22.  er bekymret over det stadigt høje antal af forsvundne personer som følge af krigen; opfordrer de kompetente myndigheder til på mere kraftfuld vis at tage fat på spørgsmålet vedrørende uvisheden om disse personers skæbne, herunder ved at styrke samarbejdet mellem de to enheder; understreger, at løsningen af dette problem er af afgørende betydning for forsoning og stabilitet i regionen;

23.  udtrykker sin bekymring over situationen i sundhedssystemet i Bosnien-Hercegovina, der er et af de systemer, der er mest berørt af korruption i landet; opfordrer myndighederne til at være opmærksomme på at forebygge forskelsbehandling med hensyn til adgang til lægebehandling;

24.  noterer sig, at der er opnået visse fremskridt i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet; er imidlertid bekymret over manglen på en konsekvent tilgang til bekæmpelse af organiseret kriminalitet på grund af de mange handlingsplaner fra de forskellige retshåndhævende myndigheder på forskellige niveauer; fremhæver behovet for yderligere at styrke rammerne for samarbejdet mellem myndighederne; glæder sig over de fælles undersøgelser, men efterlyser flere samordnede aktiviteter og bedre udveksling af oplysninger; opfordrer til, at kapaciteten styrkes hos de retshåndhævende myndigheder, bl.a. vedrørende terrorbekæmpelse; opfordrer de kompetente myndigheder til at træffe foranstaltninger til at bekæmpe finansiering af terrorisme og hvidvaskning af penge samt at forbedre kapaciteten til at gennemføre finansielle undersøgelser; glæder sig over undertegnelsen af det operationelle og strategiske samarbejde med Europol med henblik på at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet ved bl.a. at udveksle oplysninger og i fællesskab planlægge operationelle aktiviteter; opfordrer til, at der også indgås en samarbejdsaftale med Eurojust;

25.  understreger nødvendigheden af at forbedre bekæmpelsen af menneskehandel; opfordrer den føderale enhed til at foretage hurtige ændringer af straffeloven, der vil forbyde alle former for menneskehandel, hvor 80 % af ofrene er kvinder og piger;

26.  opfordrer til, at mekanismerne til indsamling, udveksling og analyse af data om migration styrkes, idet statistikkerne viser en stigende tendens til, at folk kommer til Bosnien-Hercegovina fra lande med en høj migrationsrisiko; opfordrer de kompetente myndigheder til at behandle alle flygtninge og migranter, der ansøger om asyl eller rejser igennem området, i overensstemmelse med folkeretten og EU-retten samt til at videreudvikle den retlige ramme for migration og asyl med henblik på at forbedre den interinstitutionelle koordination og opbygge de nødvendige kapaciteter; opfordrer Kommissionen til at fortsætte arbejdet med migrationsrelaterede spørgsmål med alle landene på det vestlige Balkan med henblik på at sikre, at de europæiske og internationale normer og standarder overholdes;

27.  påpeger, at polarisering i landet, i kombination med en deraf følgende forværring af den socioøkonomiske situation, især for unge, øger faren for spredning af radikalisme; opfordrer til hurtigst muligt at øge indsatsen for at bekæmpe radikalisering og til at iværksætte yderligere foranstaltninger til at indkredse, forhindre og afbryde strømmen af udenlandske krigere samt kanaler for penge, som ikke kan spores, og som går til yderligere radikalisering, bl.a. gennem et tæt samarbejde med de relevante tjenestegrene i medlemsstaterne og landene i regionen samt gennem håndhævelse af den relevante lovgivning; opfordrer til bedre samordning mellem sikkerheds- og efterretningstjenester og politiet; opfordrer til beslutsomme løsninger og sanktionering af tilfælde af hadefuld tale og spredning af ekstremistiske ideologier via de sociale medier; opfordrer til, at der hurtigt indføres programmer for afradikalisering og forebyggelse af radikalisering af unge i samarbejde med civilsamfundet gennem omfattende undervisning i menneskerettigheder for at bidrage til at nedbryde fortællinger om radikalisering og opbygge social samhørighed blandt børn og unge; tilskynder i den forbindelse til større inddragelse af unge i den demokratiske politiske proces; opfordrer indtrængende de kompetente myndigheder til at bekæmpe religiøs ekstremisme; bemærker med bekymring forekomsten af radikaliserede lokalsamfund i hele landet og fremhæver den vigtige rolle, som religiøse ledere, lærere og det samlede uddannelsessystem spiller i denne henseende; understreger yderligere behovet for at tilvejebringe værktøjer til reintegration og rehabilitering i samfundet og opgradering og forbedring af afradikaliseringsværktøjer;

28.  noterer sig, at det blandede parlamentariske udvalg om sikkerhed og forsvar engagerer sig aktivt i at sikre demokratisk kontrol med Bosnien-Hercegovinas væbnede styrker; bemærker med bekymring de store lagre af uregistrerede våben og ulovlig ammunition, der opbevares ulovligt i befolkningen, og opfordrer indtrængende til, at disse våben udryddes fuldstændigt; er ligeledes bekymret over tilstedeværelsen af store lagre af ammunition og våben, som kontrolleres af de væbnede styrker, og som er mangelfuldt oplagret; understreger vigtigheden af at bekæmpe våbenhandel og opfordrer til en styrkelse af samarbejdet mellem EU og Bosnien-Hercegovina i dette øjemed; opfordrer indtrængende til, at der gøres en gennemgribende indsats for at løse de udestående problemer med at rydde landet for miner senest i 2019;

29.  finder det afgørende at øge den offentlige deltagelse i beslutningsprocessen og at inddrage borgerne, herunder de unge, mere effektivt i EU-tiltrædelsesprocessen; gentager sine opfordringer til åbne og inklusive mekanismer til offentlige høringer med civilsamfundsorganisationer (CSO'er), der skal gennemføres på alle myndighedsniveauer, og til at indføre gennemsigtige og ikke-diskriminerende procedurer for tildeling af offentlige midler til CSO'er; bemærker, at civilsamfundet er fragmenteret, institutionelt og finansielt svagt, hvilket har indvirkning på dets bæreevne og uafhængighed; opfordrer til mere EU-støtte, bedre samarbejdsmekanismer mellem regeringen og CSO'er, herunder udvikling af en strategisk ramme for samarbejde, samt mere konkret inddragelse af CSO'er i tiltrædelsesprocessen; fordømmer gentagne smædekampagner og voldelige angreb på CSO-repræsentanter og menneskerettighedsforkæmpere;

30.  understreger behovet for en væsentlig forbedring af de strategiske, lovgivningsmæssige, institutionelle og politiske rammer vedrørende overholdelsen af menneskerettighederne; opfordrer til, at der vedtages en landsdækkende strategi for menneskerettigheder og ikke-forskelsbehandling, og til, at der træffes yderligere foranstaltninger til at sikre en effektiv indførelse af internationale menneskerettighedsinstrumenter, som er undertegnet og ratificeret af Bosnien-Hercegovina; opfordrer til en hurtig vedtagelse af loven om reform af ombudsmandsinstitutionen i Bosnien-Hercegovina; opfordrer til, at anbefalingerne fra det internationale koordinationsudvalg og Venedigkommissionen følges, når loven vedtages; er bekymret over, at ombudsmandskontoret ikke er velfungerende, især på grund af mangel på tilstrækkelige menneskelige ressourcer og alvorlige finansielle begrænsninger; opfordrer Bosnien-Hercegovinas myndigheder på føderalt niveau og i Republika Srpska til at lette arbejdet for menneskerettighedsombudsmanden;

31.  er bekymret over den fortsatte forskelsbehandling af personer med handicap inden for beskæftigelse, uddannelse og adgang til sundhedspleje; opfordrer til, at der vedtages en fælles national handlingsplan om rettigheder for personer med handicap; opfordrer til, at der udarbejdes en omfattende og integreret strategi for social inklusion og repræsentation af romasamfundet; opfordrer til en bedre målretning af sociale ydelser for at nå ud til de mest udsatte befolkningsgrupper; glæder sig over, at visse regeringer og parlamenter er begyndt at drøfte LGBTI-personers rettigheder og udarbejde særlige foranstaltninger til at beskytte dem; slår til lyd for, at LGBTI-gruppers sikkerhed og ret til forsamlingsfrihed skal sikres; glæder sig over ændringerne af Bosnien-Hercegovinas lovgivning om bekæmpelse af forskelsbehandling, som udvider listen over grunde til forskelsbehandling til at omfatte alder, handicap, seksuel orientering og kønsidentitet; kræver, at denne håndhæves korrekt; glæder sig over indførelsen af forbuddet mod hadforbrydelser i ændringerne til straffeloven i Føderationen Bosnien-Hercegovina; tilskynder til, at der indføres kurser om hadforbrydelser i læseplaner og uddannelsesprogrammer for politifolk, anklagere og dommere, og opfordrer til et forbedret samarbejde mellem politiet og retsmyndighederne i forbindelse med retsforfølgningen af hadforbrydelser; henstiller igen indtrængende, at bestemmelsen om dødsstraf i Republika Srpskas forfatning ophæves;

32.  opfordrer til, at der gøres en indsats for yderligere at styrke systemer til beskyttelse af børn med henblik på at forebygge og bekæmpe vold mod og misbrug, omsorgssvigt og udnyttelse af børn; henstiller, at tildelingen af ressourcer til forebyggelse øges, og at samordningen mellem samfundet og regeringen i spørgsmål vedrørende beskyttelse af børn styrkes yderligere; opfordrer til, at Bosnien-Hercegovinas handlingsplan for børn 2015-2018 gennemføres;

33.  noterer sig, at den juridiske ramme for beskyttelse af mindretal stort set er på plads og i overensstemmelse med Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal; glæder sig over reaktiveringen af føderationsenheden Rådet om nationale mindretal i Bosnien-Hercegovina; er bekymret over, at gældende lovgivning – som følge af en fortsat mangel på koordinering mellem staten og enhederne – ikke gennemføres, og over, at den statslige strategiske platform om nationale mindretal endnu ikke er vedtaget; beklager, at nationale mindretals tilstedeværelse og deltagelse fortsat er lav i politiske og offentlige debatter og i medierne;

34.  opfordrer til, at der ydes en yderligere indsats for at fremme ligestilling mellem kønnene og øge kvinders deltagelse i det politiske og offentlige liv og på arbejdsmarkedet for at forbedre deres socioøkonomiske situation og for at styrke kvinders rettigheder generelt; bemærker, at juridiske bestemmelser om ligestilling mellem kvinder og mænd i store træk er på plads, men at gennemførelsen heraf fortsat er ineffektiv; bemærker med bekymring, at der stadig forekommer graviditetsrelateret forskelsbehandling på arbejdspladsen, og at der ikke findes harmoniseret lovgivning vedrørende barsels- og forældreorlov hos enheder og kantoner; understreger endvidere, at de eksisterende aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, som tager sigte på at støtte beskæftigelse af langtidsledige og sårbare grupper, f.eks. handicappede, ikke gennemføres effektivt; understreger vigtigheden af at forbedre gennemførelsesprocenten for piger i primær- og sekundærskoler, navnlig piger fra romasamfundet;

35.  understreger vigtigheden af en effektiv gennemførelse af lovgivningen om forebyggelse af og beskyttelse mod kønsbaseret vold i overensstemmelse med de internationale konventioner, som beskæftiger sig med forebyggelse af og beskyttelse mod vold i hjemmet, som Bosnien-Hercegovina har undertegnet og ratificeret; glæder sig over tilsagnet fra de kompetente myndigheder til at gennemføre Europarådets Istanbulkonvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet; opfordrer til, at lovgivningen og den offentlige politik harmoniseres med denne konvention; opfordrer til, at kvinder, der har overlevet vold, informeres om de tilgængelige former for støtte og bistand, oprettelsen af krisecentre for ofre for voldtægt eller andre former for seksuel vold; er bekymret over manglen på systematisk registrering af kønsbaseret vold;

36.  beklager, at Bosnien-Hercegovina stadig er i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention for ikke at have gennemført domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (ECHR) i Sejdić-Finci-, Zornić- og Pilav-sagerne; opfordrer kraftigt til, at der hurtigst muligt gøres fremskridt i denne forbindelse med henblik på at fremme landets udsigter til EU-medlemskab; understreger, at gennemførelsen af disse afgørelser vil bidrage til etableringen af et demokratisk og velfungerende samfund, hvor lige rettigheder for alle garanteres; gentager, at en manglende gennemførelse af disse afgørelser muliggør åbenlys forskelsbehandling af borgere i Bosnien-Hercegovina og er uforenelig med EU's værdier;

37.  er bekymret over tilfælde af politisk pres på og intimidering af journalister, herunder fysiske og verbale angreb, også dem, der begås af højtstående tjenestemænd eller tidligere tjenestemænd, samt over manglen på gennemsigtighed hvad angår ejerskab af medierne; er også bekymret over brugen af civile injuriesager mod kritiske medieforetagender og journalister; understreger, at det er nødvendigt at efterforske angreb på journalister og sikre en effektiv opfølgning fra domstolenes side; opfordrer myndighederne til utvetydigt at fordømme alle angreb mod journalister og medieforetagender og til at sikre, at sådanne sager undersøges til fulde, og at de ansvarlige retsforfølges; opfordrer til, at der iværksættes yderligere foranstaltninger til at sikre fuld respekt for ytringsfriheden, pressefriheden og adgang til oplysninger, både online og offline; opfordrer Bosnien-Hercegovinas myndigheder til at træffe hasteforanstaltninger for at redde public service-medierne fra kollaps; opfordrer de kompetente myndigheder til at sikre de tre offentlige radio- og tv-stationers uafhængighed og økonomiske stabilitet samt kommunikationsreguleringsmyndighedens politiske, operationelle og finansielle uafhængighed og gennemsigtighed; opfordrer de kompetente myndigheder til at garantere mediernes pluralisme og sikre, at der vises udsendelser på alle officielle sprog i Bosnien-Hercegovina; opfordrer til, at den digitale overgang færdiggøres, og til, at der udarbejdes en bredbåndsstrategi;

38.  er stadig bekymret over den fortsatte fragmentering, opdeling, ineffektivitet og kompleksitet i uddannelsessystemet; opfordrer til, at der vedtages et landsdækkende fælles grundlæggende uddannelsesprogram, der vil bidrage til samhørighed i landet; opfordrer til bedre koordinering mellem de forskellige niveauer for forvaltning af uddannelse med henblik på at fremme et inklusivt uddannelsessystem uden forskelsbehandling og at fremme samarbejdet på tværs af kulturelle, religiøse og etniske skel; opfordrer myndighederne til at fremme principperne om tolerance, dialog og tværkulturel forståelse mellem de forskellige etniske grupper; henstiller indtrængende, at der vedtages konkrete foranstaltninger til at forbedre uddannelsessystemets effektivitet og til at eliminere opdelende praksis, samtidig med at retten til lige uddannelsesmuligheder på alle Bosnien-Hercegovinas officielle sprog sikres; er fortsat bekymret over den høje andel af unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt, og over andelen af de vedvarende høje frafaldsrater for romaelever i skolerne; beklager de langsomme fremskridt med at håndtere og løse problemet med "to skoler under samme tag", monoetniske skoler og andre former for opdeling og forskelsbehandling i skolerne;

39.  glæder sig over foranstaltningerne til at modernisere arbejdsmarkedslovgivningen, til at forbedre erhvervsklimaet og til at afhjælpe svaghederne i den finansielle sektor inden for rammerne af reformdagsordenen; glæder sig over stigningen i den registrerede beskæftigelse og de skridt, der er taget for at styrke koordineringen af den økonomiske politik; glæder sig over det treårige udvidede lånefacilitetsprogram, som er aftalt med IMF, og som ventes at forbedre erhvervsklimaet yderligere, mindske den offentlige sektors betydning og beskytte den finansielle sektor; beklager fortsat fraværet af et fælles økonomisk område, hvilket hæmmer erhvervsklimaet, direkte udenlandske investeringer og SMV'er; opfordrer til, at disse spørgsmål løses gennem harmoniserede og koordinerede landsdækkende industri- og SMV-politikker; opfordrer til, at de kompetente myndigheder hurtigst muligt fastsætter koordinerede foranstaltninger med henblik på at styrke retsstatsprincippet, forenkle håndhævelsesprocedurer for kontrakter og bekæmpe korruption i økonomien;

40.  glæder sig over den lille nedbringelse af arbejdsløsheden; er dog stadig bekymret over, at arbejdsløsheden fortsat i vidt omfang er af strukturel karakter, og at ungdomsarbejdsløsheden fortsat er høj, hvilket resulterer i omfattende hjerneflugt; tilskynder Bosnien-Hercegovina til aktivt at deltage i forskellige programmer, der er udformet til unge mennesker i regionen, f.eks. inden for rammerne af den positive dagsorden for unge i det vestlige Balkan eller regionale kontor for ungdomssamarbejde (RYCO); opfordrer de kompetente myndigheder til yderligere at styrke den eksisterende lovgivning og til at indføre aktive arbejdsmarkedspolitikker, som navnlig er rettet mod unge, kvinder, sårbare grupper, herunder romaer, og langtidsledige, og som styrker arbejdsformidlingernes kapaciteter;

41.  beklager, at arbejdsretten i begge enheder blev vedtaget ved en hasteprocedure og uden behørig dialog med arbejdsmarkedets parter; noterer sig, at arbejds- og fagforeningsrettighederne stadig er begrænsede, og understreger, at det er vigtigt yderligere at styrke og harmonisere disse love overalt i landet; minder om, at Bosnien-Hercegovina har undertegnet en række ILO-konventioner, som bl.a. anerkender principperne om social dialog og betydningen af samarbejde med arbejdsmarkedets parter; understreger, at det er vigtigt yderligere at styrke og harmonisere sundheds- og sikkerhedslovgivningen i hele landet; fremhæver også, at det er nødvendigt at reformere og harmonisere de fragmenterede sociale sikringssystemer, styrke den sociale samhørighed og sikre social beskyttelse af de mest sårbare;

42.  bemærker, at der er gjort visse fremskridt med hensyn til yderligere at tilpasse politikker og lovgivning på miljøbeskyttelsesområdet; opfordrer til, at der gøres en betydelig indsats i forbindelse med korrekt og systematisk gennemførelse og håndhævelse af eksisterende lovgivning; understreger behovet for at vedtage en landsdækkende strategi for tilnærmelse af miljølovgivningen, for at forbedre den retlige ramme og for at styrke den administrative kapacitet og kontrolkapaciteten; påpeger, at lovgivningen om adgang til miljøoplysninger og offentlig deltagelse i beslutningsprocesser skal bringes i overensstemmelse med gældende EU-ret; opfordrer til, at der foretages en tilpasning til den gældende EU-ret inden for naturbeskyttelsesområdet; understreger, at planlægningen og opførelsen af vandkraftværker og projekter skal være i overensstemmelse med internationale standarder og EU's miljølovgivning; opfordrer indtrængende til, at der ikke gennemføres vandkraftprojekter i beskyttede naturområder, og at de ikke er miljøskadelige; understreger nødvendigheden af, at offentligheden deltager i, og at civilsamfundet høres om relevante projekter; udtrykker bekymring over de manglende fremskridt i løsningen af problemet med overdreven og grænseoverskridende miljøforurening som følge af driften af raffinaderiet i Bosanski Brod;

43.  fremhæver, at de aftalte EU-prioriterede projekter for sammenkobling af el- og gastransmissioner med nabolandene er blevet forsinket på grund af manglende politisk enighed om en landsdækkende energistrategi; opfordrer i denne forbindelse indtrængende til, at der vedtages en landsdækkende energistrategi samt et retsgrundlag for gas i overensstemmelse med den tredje energipakke, således at sanktioner fra Det Europæiske Energifællesskab kan ophæves; opfordrer indtrængende til, at der vedtages en lov om naturgas med henblik på at øge forsyningssikkerheden; opfordrer indtrængende myndighederne til at sikre overensstemmelse med EU-standarder og internationale standarder og politiske mål inden for energi og klimaændringer;

44.  bemærker landets manglende infrastruktur og slår til lyd for at opretholde investeringer i projekter, der forbedrer transportforbindelser i Bosnien-Hercegovina og med nabolandene; tilskynder til, at Bosnien-Hercegovina deltager fuldt ud i gennemførelsen af EU's dagsorden for konnektivitet; roser vedtagelsen af den landsdækkende rammestrategi for transport for perioden 2015-2030 i juli 2016; understreger, at dette vil gøre det muligt for Bosnien-Hercegovina at få adgang til instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA II); opfordrer myndighederne til at bringe den retlige ramme om transport i overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning, at skabe funktionelle transportkæder, at fjerne flaskehalse langs korridor Vc og at overholde udbudsreglerne og princippet om gennemsigtighed i forbindelse med udvælgelsen af kontrahenter med henblik på at forebygge misbrug og korruption;

45.  glæder sig over, at Bosnien-Hercegovina fortsat spiller en konstruktiv og proaktiv rolle med hensyn til at fremme det bilaterale og regionale samarbejde; opfordrer til en yderligere indsats for at afklare udestående bilaterale spørgsmål, bl.a. grænsedragningsspørgsmål i forhold til Serbien og Kroatien og tilfælde af grænseoverskridende forurening; roser Bosnien-Hercegovina for yderligere at have øget sin tilpasning til relevante EU-erklæringer og -beslutninger som led i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) fra 62 % til 77 %; beklager, at myndighederne i Bosnien-Hercegovina ikke støtter EU's restriktive foranstaltninger over for Rusland efter Ruslands ulovlige annektering af Krim; minder Bosnien-Hercegovina om behovet for en fælles udenrigspolitik, og at udenrigspolitisk tilpasning er et væsentligt led i EU-medlemskabet; mener, at det er vigtigt at samordne Bosnien-Hercegovinas udenrigspolitik med EU's udenrigspolitik, og at EU fortsat er aktivt engageret i at bevare sikkerheden og sikkerhedsbeskyttelsen i Bosnien-Hercegovina; ser med tilfredshed på operation ALTHEA's fortsatte tilstedeværelse, som opretholder evnen til at bidrage til Bosnien-Hercegovinas myndigheders afskrækkelseskapacitet, hvis situationen kræver det, samtidig med at der fokuseres på kapacitetsopbygning og uddannelse; ser ligeledes med tilfredshed på, at FN's Sikkerhedsråd i november 2016 forlængede EUFOR's mandat med endnu et år;

46.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden/den højtstående repræsentant, Rådet, Kommissionen, Bosnien-Hercegovinas præsidentskab, Bosnien-Hercegovinas ministerråd, Bosnien-Hercegovinas parlamentariske forsamling, regeringerne og parlamenterne i Føderationen Bosnien-Hercegovina og enhederne i Republika Srpska og Brčko-distriktet samt regeringerne i de 10 kantoner.

(1) Revisionsretten 2016 nr. 21.
(2) S/2016/911.


Det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Årlig vækstundersøgelse 2017
PDF 285kWORD 60k
Europa-Parlamentets beslutning af 15. februar 2017 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Årlig vækstundersøgelse 2017 (2016/2306(INI))
P8_TA(2017)0038A8-0039/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 121, stk. 2, artikel 126, 136 samt protokol nr. 12 om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud,

–  der henviser til protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union,

–   der henviser til protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

–  der henviser til traktaten om stabilitet, koordinering og styring i Den Økonomiske og Monetære Union,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1175/2011 af 16. november 2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker(1),

–  der henviser til Rådets direktiv 2011/85/EU af 8. november 2011 om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1174/2011 af 16. november 2011 om håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet(3),

–  der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 1177/2011 af 8. november 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1173/2011 af 16. november 2011 om en effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområdet(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 af 21. maj 2013 om fælles bestemmelser om overvågning og evaluering af udkast til budgetplaner og til sikring af korrektion af uforholdsmæssigt store underskud i medlemsstaterne i euroområdet(7),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 af 21. maj 2013 om skærpelse af den økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater i euroområdet, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet(8),

–  der henviser til Rådets konklusioner om den årlige vækstundersøgelse 2016 af 15. januar 2016,

–  der henviser til Rådets konklusioner om rapporten om finanspolitisk holdbarhed 2015 af 8. marts 2016,

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 17.-18. marts 2016,

–  der henviser til Eurogruppens erklæring af 9. september 2016 om fælles principper for forbedring af udgiftsallokering,

–  der henviser til ECB's årsberetning 2015,

–  der henviser til Kommissionens økonomiske efterårsprognose 2016 af 9. november 2016,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. januar 2015 med titlen "Optimal udnyttelse af fleksibiliteten inden for rammerne af de gældende regler under stabilitets- og vækstpagten" (COM(2015)0012),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. november 2016 med titlen "Årlig vækstundersøgelse 2017" (COM(2016)0725),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. november 2016 om henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet (COM(2016)0726),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. november 2016 md titlen "En positiv finanspolitisk kurs i Euroområdet" (COM(2016)0727),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 16. november 2016 med titlen "Rapport om varslingsmekanismen 2017" (COM(2016)0728),

–  der henviser til debatten med de nationale parlamenter i forbindelse med den europæiske parlamentariske uge 2017,

–  der henviser til rapporten om gennemførelse af Europas Økonomiske og Monetære Union ("de fem formænds rapport"),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. oktober 2015 om skridt hen imod en fuldkommen Økonomisk og Monetær Union (COM(2015)0600),

–  der henviser til sin beslutning af 24. juni 2015 om gennemgang af rammerne for økonomisk styring: status og udfordringer(9),

–  der henviser til årsrapporten fra Eurofounds Europæiske Overvågning af Omstrukturering 2015,

–  der henviser til G20-ledernes kommuniké fra topmødet i Hangzou den 4.-5. september 2016,

–  der henviser til erklæringen fra formanden for ECB under det 34. møde i Den Internationale Monetære og Finansielle Komité den 7. oktober 2016,

–  der henviser til COP 21-aftalen, der blevet vedtaget på klimakonferencen i Paris den 12. december 2015,

–  der henviser til Regionsudvalgets resolution om det europæiske semester 2016 og med henblik på den årlige vækstundersøgelse 2017 (den 12. oktober 2016),

–  der henviser til årsberetningen om europæiske SMV'er 2015/2016,

–  der henviser til rapporten fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet af 26. august 2016 om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/7/EU af 16. februar 2011 om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner (COM(2016)0534),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Regionaludviklingsudvalget (A8-0039/2017),

A.  der henviser til, at EU's økonomi langsomt er ved at komme sig og vokser i et moderat tempo, omend ikke i samme takt i de forskellige medlemsstater;

B.  der henviser til, at den reale BNP-vækst for 2016 ifølge Kommissionen forventes at være på 1,8 % for EU som helhed og på 1,7 % for euroområdet, mens tallene for 2017 forventes at være henholdsvis 1,6 % og 1,7 %, og statsgælden vil ligge på 86,0% i EU og 91,6% i euroområdet for 2016; der henviser til, at euroområdets underskud for 2016 forventes at ligge på 1,7 % af BNP og for 2017 og 2018 på 1,5%;

C.  der henviser til, at privatforbruget pt. er den vigtigste drivkraft for vækst og forventes fortsat at være det i 2017; der henviser til, at Europa imidlertid stadig har et betydeligt "investeringsgab", idet investeringerne fortsat ligger et godt stykke under niveauet før krisen;

D.  der henviser til, at beskæftigelsesgraden vokser, om end uensartet og i et utilstrækkeligt tempo, idet ledigheden i euroområdet faldt til 10,1 % i 2016, hvilket imidlertid ikke var nok til at gøre noget væsentligt indhug i ungdoms- og langtidsledigheden;

E.  der henviser til, at dette opsving på arbejdsmarkedet og væksten er skævt fordelt mellem medlemsstaterne og fortsat skrøbeligt, og at det er nødvendigt at fremme konvergensen i opadgående retning i EU;

F.  der henviser til, at væksten i stort omfang har været baseret på ukonventionelle monetære politikker, der ikke kan vare evigt; der henviser til, at dette taler for en trestrenget strategi omfattende vækstfremmende investeringer, bæredygtige strukturreformer og ansvarlige offentlige finanser gennem en konsekvent gennemførelse af stabilitets- og vækstpagten på tværs af medlemsstaterne, samtidig med at dennes eksisterende fleksibilitetsklausuler respekteres fuldt ud;

G.  fer henviser til, at visse medlemsstater stadig har en meget høj privat og offentlig gæld, der overstiger stabilitets- og vækstpagtens grænse på 60 % af BNP;

H.  der henviser til, at Kommissionen i sine vurderinger af udkastene til budgetplaner 2017 for euroområdets medlemsstater har konkluderet, at ingen af disse planer i udtalt grad strider mod stabilitets- og vækstpagtens krav, men at de planlagte finanspolitiske tilpasninger derimod i flere tilfælde ikke opfylder, eller risikerer ikke at opfylde, pagtens krav;

I.  der henviser til, at Kommissionens vurderinger af euroområdets medlemsstaters udkast til budgetplan for 2017; konstaterer, at kun ni medlemsstater overholder kravene under SVP;

J.  der henviser til, at EU-medlemsstaternes offentlige finansers langsigtede bæredygtighed har betydning for retfærdigheden mellem generationerne;

K.  der henviser til, at statsgældens størrelse kan blive påvirket af såvel eventualforpligtelser som implicitte forpligtelser;

L.  der henviser til, at visse medlemsstater registrerer meget høje overskud på de løbende poster, og at de europæiske makroubalancer stadig er store;

M.  der henviser til, at EU kræver store yderligere private og offentlige investeringer, navnlig inden for uddannelse, forskning, IKT og innovation, samt nye arbejdspladser, erhvervssektorer og virksomheder, for at kunne realisere sit vækstpotentiale og lukke det aktuelle "investeringsgab", hvor investeringerne stadig ikke er kommet tilbage til niveauet fra før krisen; der henviser til, at dette navnlig kræver bedre lovgivningsmæssige rammer;

N.  der henviser til, at det høje niveau af misligholdte lån fortsat er en alvorlig udfordring i en række medlemsstater; der henviser til, at kreditvæksten gradvis er under opsving, men stadig ligger under niveauet fra før krisen;

O.  der henviser til, at der for at forbedre EU's utilstrækkelige globale konkurrenceevne og øge dets økonomiske vækst er brug for en bedre implementering af det nye policy mix, intelligente strukturreformer i medlemsstaterne og fuldførelse af det indre marked;

P.  der henviser til, at økonomier med skrappere konkursordninger ikke udnytter den potentielle vækst i merværdi og beskæftigelse, der nødvendiggør alle medlemsstaternes fulde gennemførelse af princippet om en chance mere, som er indskrevet i Small Business Act;

Q.  der henviser til, at den europæiske konkurrenceevne også stærkt afhænger af ikke-prismæssige elementer knyttet til innovation, teknologi og organisatorisk kapacitet frem for udelukkende af priser, omkostninger og lønninger;

R.  der henviser til, at direktiv 2011/7/EU om forsinkede betalinger var beregnet til at hjælpe virksomheder, der oplever høje omkostninger eller endda konkurs på grund af forsinkede betalinger fra private og offentlige virksomheder; der henviser til, at det af den eksterne efterfølgende evaluering fremgik, at offentlige enheder i over halvdelen af medlemsstaterne ikke overholder den lovbestemte betalingsfrist på 30 dage; der henviser til, at rapporten har fastslået, at medlemsstater under tilpasningsprogrammer har svært ved at gennemføre direktivet, hvor hurtig betaling af aktuelle fakturaer skal afbalanceres med akkumuleret afbetaling af gæld;

1.  påskønner Kommissionens årlige vækstundersøgelse 2017, der bekræfter strategien med en "positiv trekant" af offentlige og private investeringer, socialt afbalancerede strukturreformer og ansvarlige offentlige finanser, og opfordrer til en bedre implementering af dette nye policy mix; tilslutter sig synspunktet om, at der er nødvendigt at gennemføre reformer hurtigere i overensstemmelse med de landespecifikke henstillinger for at skabe vækst og job og støtte det økonomiske opsving; beklager derfor den meget lave gennemførelsesgrad af landespecifikke henstillinger, der faldt fra 11 % i 2012 til kun 4 % i 2015; understreger, at medlemsstaterne bliver nødt til at styrke deres indsats for reformer, hvis de ønsker fornyet vækst og jobskabelse; støtter Kommissionens prioritering af at sætte skub i job, vækst og investeringer i Unionen;

2.  bemærker, at der på nuværende tidspunkt satses for ensidigt på ECB's pengepolitik, og konstaterer, at pengepolitik alene ikke er tilstrækkelig til at stimulere væksten, når der mangler investeringer og bæredygtige strukturreformer;

3.  er enig med Kommissionen i, at euroområdet i stigende grad må satse på den indenlandske efterspørgsel; mener, at en stærkere indenlandsk efterspørgsel vil være bedre for en holdbar vækst i euroområdet;

4.  konstaterer, at økonomien i 2016 er fortsat med at vokse i et positivt moderat tempo og nu overstiger niveauet fra før krisen, men at den beskedne vækst skal ses i lyset af den ekstraordinære pengepolitik og fortsat er svag og ulige fordelt mellem medlemsstaterne; konstaterer med bekymring, at væksten i BNP og produktivitet stadig ligger under sit fulde potentiale, og at der derfor ikke er tid til at hvile på laurbærrene, eftersom det moderate opsving kræver en uophørlig indsats, hvis det skal gøres mere holdbart via øget vækst og beskæftigelse;

5.  bemærker, at folkeafstemningen i Det Forenede Kongerige har skabt usikkerhed for den europæiske økonomi og de finansielle markeder; bemærker, at resultatet af det nylige præsidentvalg i USA har skabt en politisk usikkerhed, som forventes at berøre den europæiske økonomi, ikke mindst hvad angår internationale handelsforbindelser;

6.  bemærker med bekymring backlashet mod globalisering og den stigende protektionisme;

7.  konstaterer, at selv om arbejdsløsheden som helhed gradvist er faldende, og erhvervsfrekvensen stigende, er der fortsat strukturbetingede udfordringer i mange medlemsstater; konstaterer, at langtids- og ungdomsarbejdsløsheden fortsat er høj; understreger, at der er behov for inklusive arbejdsmarkedsreformer, med fuld respekt for den sociale dialog, i de berørte medlemsstater, hvis disse strukturelle mangler skal afhjælpes;

8.  understreger, at investeringsniveauet i EU og euroområdet stadig ligger langt under niveauet fra før krisen; mener, at dette "investeringsgab" skal udfyldes af private og offentlige investeringer, og understreger, at kun målrettede investeringer kan give synlige resultater inden for en kort tidsramme og på et passende niveau; er enig med Kommissionen i, at de lave finansieringsomkostninger gør det til et ideelt tidspunkt at fremrykke offentlige investeringer på, navnlig i infrastruktur;

Investeringer

9.  er enig med Kommissionen i, at adgangen til finansiering og styrkelsen af det indre marked er afgørende for, at virksomheder kan innovere og vokse; understreger, at de nye kapital- og likviditetskrav, omend de er nødvendige for at styrke banksektorens modstandsdygtighed, ikke bør undergrave bankernes evne til at yde lån til realøkonomien; mener, at der bør gøres en indsats for at fremme SMV'ers adgang til finansiering; opfordrer derfor Kommissionen til at intensivere sin indsats for at styrke finansieringsmiljøet;

10.  understreger, at private og offentlige investeringer i menneskelig kapital og infrastruktur er af afgørende betydning; mener, at der er stærkt behov for at lette investeringerne på områder såsom uddannelse, innovation samt forskning og udvikling, der er afgørende faktorer for en mere konkurrencedygtig europæisk økonomi;

11.  påskønner Kommissionens forslag om at forlænge varigheden af og fordoble beløbet til Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI); understreger, at den geografiske og sektorspecifikke dækning skal forbedres betydeligt, hvis forordningens målsætninger skal opfyldes; understreger, at EFSI også bør tiltrække investeringer i projekter med en grænseoverskridende dimension, ligeligt fordelt i Unionen; understreger vigtigheden af bedre koordination mellem medlemsstaterne, Kommissionen og Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning;

12.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fremskynde og maksimere anvendelsen af europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) for at udnytte alle interne drivkræfter for vækst og fremme opadgående konvergens;

13.  bemærker, at et troværdigt finansielt system og dets institutioner er afgørende for at tiltrække investeringer og vækst i den europæiske økonomi; understreger, at sikkerheden og stabiliteten af det nuværende finansielle system er forbedret væsentligt i forhold til situationen før krisen; konstaterer, at visse presserende problemer imidlertid fortsat ikke er løst, f.eks. spørgsmålet om beholdningen af misligholdte lån, som ophobede sig under finanskrisen;

14.  understreger, at en velfungerende kapitalmarkedsunion på længere sigt kan give SMV'er alternative finansieringsmuligheder som supplement til banksektoren og skabe mere diversificerede kilder til finansiering af økonomien generelt; opfordrer Kommissionen til at fremskynde sit arbejde på kapitalmarkedsunionen for at sikre en mere effektiv fordeling af kapital i hele EU og samtidig skabe større dybde i EU's kapitalmarkeder, øge diversifikationen for investorer, stimulere langsigtede investeringer og gøre fuld brug af EU's innovative finansielle instrumenter, der skal gøre det lettere for SMV'er at få adgang til kapitalmarkederne; understreger, at fuldførelsen af kapitalmarkedsunionen ikke bør underminere de resultater, der er opnået hidtil, men i sidste ende komme EU's borgere til gode;

15.  understreger, at der er behov for øget finansiering af investeringer; opfordrer til at indføre et velfungerende finansielt system, hvor øget stabilitet og eksisterende grænseoverskridende institutioner kan forbedre situationen med hensyn til likviditet og market making, navnlig for SMV'er; bemærker i samme forbindelse, at hurtigtvoksende virksomheder har problemer med at få adgang til finansiering; opfordrer Kommissionen til at identificere og gennemføre projekter, der støtter og tiltrækker markedsbaserede investeringer for sådanne virksomheder; understreger, at reformer vedrørende bankstrukturen ikke må hæmme likviditetsskabelsen;

16.  opfordrer til en grundig, trinvis gennemførelse af bankunionen og udvikling af kapitalmarkedsunionen med det formål at øge modstandsdygtigheden i banksektoren, bidrage til den finansielle stabilitet, skabe et stabilt miljø for investeringer og vækst og undgå fragmentering af euroområdets finansielle marked; understreger i den forbindelse, under henvisning til princippet om objektivt ansvar, at moralsk hasard må undgås, navnlig for at beskytte borgerne; opfordrer indtrængende til at respektere de eksisterende fælles regler;

17.  påpeger, at offentlige og private investeringer er afgørende for at muliggøre overgangen til en kulstoffattig og cirkulær økonomi; minder om Den Europæiske Unions forpligtelser, navnlig i Parisaftalen, til at finansiere anvendelsen af rene teknologier, opskaleringen af nye energier og energieffektivitet og den samlede nedbringelse af drivhusgasemissioner;

18.  understreger, at pålidelige investeringer forudsætter stabile lovgivningsmæssige rammer, der sikrer muligheden for at opnå et afkast på investeringerne; mener, at forudsigelige regler, effektive og gennemsigtige offentlige administrationer, effektive retssystemer, lige konkurrencevilkår og mindskede administrative byrder er forudsætninger for at tiltrække investeringer; understreger, at 40 % af de landespecifikke henstillinger for 2016 sætter fokus på hindringer for investeringer, som de lokale og regionale myndigheder kan hjælpe med at fjerne; opfordrer desuden Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger på grundlag af "Opfordring til indsendelse af dokumentation: EU's regelsæt for finansielle tjenesteydelser" til at nedbringe bureaukratiet, forenkle lovgivningen og forbedre finansieringsmiljøet;

19.  anerkender det uudnyttede potentiale for produktivitetsvækst og investering, der kunne realiseres, hvis reglerne for det indre marked blev håndhævet fuldt ud, og produkt- og tjenesteydelsesmarkederne blev bedre integreret; minder om betydningen af landespecifikke henstillinger for udpegelsen af de vigtigste indsatsområder i medlemsstaterne;

20.  er enig med Kommissionen i, at fordelene ved handel ikke altid anerkendes den offentlige debat, og understreger, at international handel kan være en vigtig kilde til job for europæerne og et afgørende bidrag til vækst; understreger på ny, at over 30 mio. job nu er afhængige af eksporten fra EU; understreger, at internationale handelsaftaler ikke bør undergrave EU's reguleringsmæssige, sociale og miljømæssige standarder, men snarere tjene til at styrke de globale standarder;

21.  bemærker med bekymring, at EU's andel af de globale direkte udenlandske investeringer er faldet betydeligt siden krisen; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke indsatsen for at forbedre forretningsmiljøet for investeringer, bl.a. ved fuldt ud at gennemføre og håndhæve EU's lovgivning om det indre marked; er enig i, at der er behov for hurtigere fremskridt i vedtagelsen af bæredygtige strukturreformer i overensstemmelse med de landespecifikke henstillinger for at styrke EU's konkurrenceevne, fremme et gunstigt erhvervsklima (navnlig SMV'er) og investeringer og for at indfri målet om vækst og job samt for at skabe opadgående konvergens mellem medlemsstaterne;

22.  insisterer på nødvendigheden af at bevare finansieringsinstitutternes langsigtede investeringskapacitet og rentabiliteten af opsparinger med lav risiko og af langfristede pensionsprodukter, således at holdbarheden af EU-borgernes opsparing, herunder pensionsopsparing, ikke bringes i fare;

23.  understreger, at bæredygtige strukturreformer skal suppleres med langsigtede investeringer i uddannelse, forskning, innovation og menneskelig kapital, herunder især almen og erhvervsrettet uddannelse med det formål at give nye færdigheder og ny viden; mener, at partnerskaber mellem politiske beslutningstagere, lovgivere, forskere, producenter og innovatorer også kan betragtes som redskaber til at fremme investeringer, skabe intelligent og bæredygtig vækst og supplere investeringsprogrammer;

Strukturreformer

24.  er enig i, at bæredygtige strukturreformer på vare- og servicemarkederne samt på inklusive arbejds-, sundheds-, bolig- og pensionsmarkeder fortsat skal være en prioritet i medlemsstaterne med henblik på effektivt at styrke opsvinget, bekæmpe høj arbejdsløshed, booste konkurrenceevnen, fremme loyal konkurrence og vækstpotentiale samt forbedre effektiviteten af forsknings- og innovationssystemer uden at forringe arbejdstagernes rettigheder, forbrugerbeskyttelsen eller miljøstandarderne;

25.  påpeger, at velfungerende, fleksible og produktive arbejdsmarkeder kombineret med et tilstrækkeligt højt niveau af social beskyttelse og dialog, har vist sig at være hurtigere til at komme på fode igen efter den økonomiske krise; opfordrer medlemsstaterne til at mindske segmenteringen på arbejdsmarkederne, øge erhvervsfrekvensen og opgradere kvalifikationerne, bl.a. ved at fokusere mere på erhvervsuddannelse og livslang læring for at øge arbejdstagernes beskæftigelsesegnethed og produktivitet; bemærker at enkelte medlemsstater stadig har et væsentligt behov for reformer for at gøre deres arbejdsmarkeder mere modstandsdygtige og inklusive;

26.  understreger betydningen af at iværksætte eller fortsætte gennemførelsen af sammenhængende og holdbare strukturreformer for at opnå stabilitet på mellemlang og lang sigt; understreger, at EU og dets medlemsstater ikke kan konkurrere alene på general- eller lønomkostninger, men er nødt til at investere mere i forskning, innovation og udvikling, uddannelse og kvalifikationer samt ressourceeffektivitet på både nationalt og europæisk plan;

27.  er betænkelig ved den demografiske udviklings indvirkning på de offentlige finanser og den holdbare vækst, bl.a. som følge af lave fødselstal, befolkningens aldring og emigration; peger især på de konsekvenser, som befolkningens aldring har for pensions- og sundhedssystemerne i EU; bemærker, at virkningerne af denne udvikling på grund af forskellige demografiske strukturer vil variere fra medlemsstat til medlemsstat, men advarer om, at de allerede nu forudselige finansieringsomkostninger vil få betydelige virkninger for de offentlige finanser;

28.  minder om, at opnåelse og fastholdelse af et højt beskæftigelsesniveau er en er en vigtig forudsætning for at kunne sikre pensionssystemernes holdbarhed; påpeger samtidig i denne forbindelse vigtigheden af at udnytte migranters kvalifikationer bedre for at tilpasse sig arbejdsmarkedets behov;

29.  konstaterer, at medlemsstaterne i øjeblikket bruger mellem 5 og 11 % af deres BNP på sundhedssektoren, og at denne andel forventes at stige betydeligt i de kommende årtier som følge af demografiske ændringer; opfordrer Kommissionen til at fokusere bestræbelserne på omkostningseffektive investeringer i sundhedsydelser af høj kvalitet og universel adgang hertil ved at fremme samarbejde og udveksling af bedste praksis på EU-plan og ved at tage spørgsmålet om bæredygtigheden af kvalitetsprægede sundhedssystemer op i de landespecifikke henstillinger;

30.  opfordrer Kommissionen til at offentliggøre regelmæssige vurderinger af den finanspolitiske holdbarhed for hver enkelt medlemsstat under hensyntagen til alle landespecifikke faktorer, såsom demografiske udviklinger, eventualforpligtelser, implicitte forpligtelser og andre ikke-budgetmæssige forpligtelser som påvirker de offentlige finansers holdbarhed; anbefaler, at disse rapporter kommer til at indgå i de årlige landerapporter; foreslår, at Kommissionen udvikler en indikator til at vurdere de offentlige finansers og årlige budgetters påvirkning af fremtidige generationer, idet der tages hensyn til fremtidige forpligtelser og implicitte budgetmæssige forpligtelser; er enigt i, at den administrative byrde forbundet med disse vurderinger skal holdes begrænset;

31.  konstaterer med tilfredshed, at den gennemsnitlige ungdomsarbejdsløshed er faldende, selv om den fortsat er for høj; bemærker, at der fortsat er markante forskelle mellem medlemsstaterne, som kræver fortsatte reformer for at lette unges adgang til arbejdsmarkedet og dermed sikre ligestillingen mellem generationerne; understreger i denne forbindelse betydningen af ungdomsgarantien og opfordrer til fortsat EU-støtte til dette vigtige program; er enig med Kommissionen i, at der er behov for en større indsats fra medlemsstaternes side for at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed, navnlig ved at styrke ungdomsgarantiens effektivitet;

32.  understreger vigtigheden af en ansvarlig og vækstvenlig lønudvikling, der sikrer en god levestandard, er i overensstemmelse med produktiviteten og tilgodeser konkurrenceevnen, og vigtigheden af en effektiv social dialog for en velfungerende social markedsøkonomi;

33.  er enig i, at beskatningen skal støtte investeringer og jobskabelse; opfordrer til reformer på beskatningsområdet med henblik på at tackle den høje skattebyrde på arbejde i Europa, forbedre skatteopkrævningen, bekæmpe skatteundgåelse og -unddragelse og gøre skattesystemerne mere enkle, retfærdige og effektive; fremhæver behovet for en bedre koordinering af administrativ praksis på skatteområdet; opfordrer til at forbedre gennemsigtigheden af medlemsstaterne ordninger inden for selskabsbeskatning;

Finanspolitisk ansvarlighed og strukturen i de offentlige finanser

34.  er enig med Kommissionen i, at finanspolitisk holdbarhed fortsat er en prioritet, og at udfordringerne er aftaget væsentligt, siden krisen toppede, og derfor muligvis ikke vil udgøre en væsentlig kilde til risici for euroområdet som helhed på kort sigt;

35.  bemærker ligeledes, at Kommissionen er af den opfattelse, at der fortsat er udfordringer, og at arven fra krisen samt de strukturelle mangler fortsat består og skal afhjælpes, hvis mere langsigtede risici skal undgås;

36.  understreger, at alle medlemsstater er forpligtede til at overholde stabilitets- og vækstpagten med fuld overholdelse af de eksisterende fleksibilitetsbestemmelser; påpeger i den forbindelse også betydningen af traktaten om stabilitet, samordning og styring (TSSS) og opfordrer indtrængende Kommissionen til at forelægge en samlet vurdering af sin erfaring med gennemførelse af samme som grundlag for de nødvendige foranstaltninger, der i henhold til TEU og TEUF skal træffes med henblik på at indarbejde denne traktats indhold i EU-lovgivningen;

37.  bemærker, at selv om seks medlemsstater fortsat er omfattet af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, er der sket et fald i det gennemsnitlige offentlige underskud, som forventes at have holdt sig under 2 % i 2016 og at fortsætte med at falde i de kommende år, og at kun to medlemsstater forventes stadig at være omfattet af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud i 2017; konstaterer, at den store stigning i gælden i de seneste år i flere tilfælde har været resultat af rekapitalisering af bankerne og lav vækst; understreger, at når renterne begynder at stige igen, kan det blive vanskeligere at forbedre de offentlige finanser;

38.  understreger Kommissionens rolle som traktaternes vogter; understreger nødvendigheden af en objektiv og gennemsigtig evaluering af anvendelsen og håndhævelsen af lovgivning, som er vedtaget i fællesskab;

39.  understreger vigtigheden af, at der ikke er nogen forskelsbehandling mellem medlemsstaterne; bemærker, at kun en finanspolitik, der respekterer og følger EU-retten, vil skabe troværdighed og tillid mellem medlemsstaterne og tjene som en hjørnesten for fuldførelsen af ØMU'en og tilliden til de finansielle markeder;

40.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at være så specifikke som muligt ved håndteringen af de finanspolitiske henstillinger under den forebyggende og korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten med henblik på at øge gennemsigtigheden og håndhævelsen af henstillingerne; understreger behovet for, at der i henstillingerne inden for rammerne af det forebyggende del medtages både måldatoen for det landespecifikke mellemfristede målniveau og den finanspolitiske tilpasning, der er nødvendig for at nå eller forblive på det;

41.  finder, at makroøkonomiske ubalancer internt i medlemsstater bør behandles i henhold til proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer gennem tiltag, der involverer alle medlemsstaterne og bygger på relevante reformer og investeringer; understreger vigtigheden af, at hver medlemsstat lever op til sit individuelle ansvar i denne sammenhæng; bemærker, at store overskud på de løbende poster er et tegn på, at der er mulighed for en større indenlandsk efterspørgsel; understreger, at en stor offentlig og privat gæld betyder stor sårbarhed, og at der er brug for ansvarlige finanspolitikker og højere vækst for at nedbringe gælden hurtigere;

42.  konstaterer, at selv om de offentlige finanser har været i bedring i de seneste år, fremgår det af vurderingen af udkastene til budgetplaner for 2017, at otte medlemsstater risikerer ikke at opfylde kravene; mener, at de aftalte finanspolitiske tilpasningsstier skal følges;

43.  hilser faldet i de gennemsnitlige offentlige underskuds- og gældsniveauer velkommen, men er enig i, at det samlede billede dækker over betydelige forskelle mellem medlemsstaterne; fremhæver, at det samlede billede altid bør anskues i lyset af de individuelle budgetter, og understreger nødvendigheden af fornuftige finanspolitikker i forventningen om stigende rentesatser; finder, at det er nødvendigt at opnå opadgående konvergens mellem euroområdets medlemsstater;

Den finanspolitiske kurs for euroområdet

44.  bemærker, at den finanspolitiske kurs i euroområdet i henhold til Kommissionens økonomiske prognose fra efteråret 2016 ændrede sig fra restriktiv til neutral i 2015 og forventes at blive en smule mere ekspansiv i prognoseperioden; bemærker endvidere, at Kommissionens vurderer, at en fuld gennemførelse af de finanspolitiske krav i Rådets landespecifikke henstillinger samlet set ville føre til en mildt restriktiv finanspolitisk kurs for euroområdet som helhed i 2017 og 2018, og at den opfordrer til en positiv ekspansiv finanspolitisk kurs, selv om den erkender, at der er økonomiske og retlige grænser for dette;

45.  anser Kommissionens meddelelse om en positiv finanspolitisk kurs for at være en vigtig udvikling; påskønner de intentioner, der gives udtryk for i meddelelsen om at bidrage til en bedre koordinering af de økonomiske politikker i euroområdet og om at fokusere på mulighederne for finanspolitisk stimulering i de medlemsstater, hvor der er plads til en sådan; understreger, at de finanspolitiske krav er baseret på finanspolitiske regler, der er vedtaget i fællesskab; bemærker, at medlemsstaterne er forpligtede til at overholde stabilitets- og vækstpagten uanset de samlede henstillinger; bemærker, at der er forskellige meninger om potentialet i, og niveauet for, et aggregeret finanspolitisk mål; hilser det velkomment, at det uafhængige europæiske finanspolitiske råd arbejder på dette spørgsmål;

46.  er af den opfattelse, at en forbedring af strukturen i de offentlige budgetter er en af de vigtigste faktorer for at sikre overholdelse af EU's finanspolitiske regler og gøre det muligt at finansiere de mest nødvendige udgifter, opbygge buffere til uforudsete behov og vækstfremmende investeringer og endelig finansiere mindre væsentlige udgifter samt at bidrage til en mere effektiv og ansvarlig anvendelse af offentlige midler; minder om, at sammensætningen af de nationale budgetter træffes på nationalt plan og under hensyntagen til de landespecifikke henstillinger;

47.  bemærker, at der regelmæssigt drøftes intelligent tildeling af offentlige udgifter og politiske prioriteter i forbindelse med debatten om EU-budgettet, og at en sådan kritisk bedømmelse ligeledes er uundværlig, for så vidt angår de nationale budgetter, for at forbedre kvaliteten af de offentlige budgetter på mellemlang og lang sigt og undgå lineære budgetnedskæringer;

48.  hilser den igangværende revision af de offentlige udgifter velkommen og opfordrer medlemsstaterne til at foretage en kritisk vurdering af kvaliteten og sammensætningen af deres budgetter; støtter indsatsen for at forbedre kvaliteten og effektiviteten af de offentlige udgifter, bl.a. ved at flytte uproduktive udgifter over på vækstfremmende investeringer;

49.  mener, at ved at EU opkræver sine egne indtægter i stedet for i vidt omfang at støtte sig på de nationale bidrag, kan EU-budgettet bidrage til at aflaste de nationale budgetter;

50.  bifalder de tematiske drøftelser og standarder for bedste praksis vedtaget af Eurogruppen, herunder om udgiftsrevisioner, under det europæiske semester 2016; opfordrer Kommissionen og Eurogruppen til at gøre dem mere effektive og gennemsigtige;

51.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at formulere de landespecifikke henstillinger på en sådan måde, at det bliver muligt at måle fremskridt, navnlig i tilfælde, hvor politikhenstillingen gentagne gange er rettet mod det samme politikområde, og/eller når reformens karakter gør det nødvendigt at gennemføre den over mere end et semester;

Samordning af nationale politikker og demokratisk kontrol

52.  fremhæver betydningen af, at de nationale parlamenter drøfter landerapporterne, de landespecifikke henstillinger og de nationale reformprogrammer og stabilitetsprogrammer og i større omfang end hidtil tager omsætter dem til konkret handling;

53.  mener, at en bedre implementering af de landespecifikke henstillinger kræver klart formulerede prioriteter på EU-niveau og en reel offentlig debat på nationalt, regionalt og lokalt niveau med henblik på at opnå en højere grad af ejerskab; opfordrer medlemsstaterne til på struktureret vis at involvere lokale og regionale myndigheder i lyset af, at indvirkninger og udfordringer også mærkes på subnationalt plan i medlemsstaterne, og med henblik på at forbedre implementeringen af de landespecifikke henstillinger;

54.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at indlede forhandlinger om en interinstitutionel aftale om økonomisk styring; insisterer på, at denne interinstitutionelle aftale bør sikre, at det europæiske semesters struktur, inden for rammerne af traktaterne, giver mulighed for en meningsfuld og regelmæssig parlamentarisk kontrol med processen, navnlig hvad angår prioriteterne for den årlige vækstundersøgelse og henstillingerne for euroområdet;

Sektorbidrag til den årlige vækstundersøgelse 2017

Budgetter

55.  er af den opfattelse, at EU-budgettet vil kunne skabe merværdi for investeringer og strukturreformer i medlemsstaterne, hvis der indføres større synergi mellem eksisterende instrumenter og tilknytning til medlemsstaternes budgetter; mener, at den årlige vækstundersøgelse derfor som et vigtigt politisk dokument, der tilvejebringer grundlæggende indhold til de nationale reformprogrammer, landespecifikke henstillinger og gennemførelsesplaner, bør være retningsgivende for medlemsstaterne og for udarbejdelsen af nationale budgetter med henblik på at indføre fælles løsninger, der er synlige i de nationale budgetter og hænger sammen med EU-budgettet;

56.  minder om, at forbedring af systemerne til opkrævning af moms og told bør være blandt de højeste prioriteter for samtlige medlemsstater; bifalder Kommissionens forslag om i EU-regi at opstille en sortliste over skattely, som bør understøttes ved hjælp af strafferetlige sanktioner for at sætte ind over for de multinationale selskaber, der unddrager sig at betale skat;

Miljø, folkesundhed og fødevaresikkerhed

57.  understreger, at en forbedret og mere effektiv ressourceanvendelse, en nedbringelse af afhængigheden af energi fra tredjelande og en indførelse af produktionsmønstre, der er baseret på bedre designkrav til produkter, og mere bæredygtige forbrugsmønstre kræver fremme af iværksætteri og jobskabelse med effektiv opfyldelse af europæiske såvel som internationale målsætninger samt diversificering af indtægtskilder i en kontekst af afgiftsansvar og økonomisk konkurrenceevne; mener, at det europæiske semester også bør omfatte indberetninger om energieffektivitet og indbyrdes sammenkobling på grundlag af mål, der er fastsat på EU-plan;

o
o   o

58.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, de nationale parlamenter og Den Europæiske Centralbank.

(1) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 12.
(2) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 41.
(3) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 8.
(4) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 33.
(5) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.
(6) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 1.
(7) EUT L 140 af 27.5.2013, s. 11.
(8) EUT L 140 af 27.5.2013, s. 1.
(9) EUT C 407 af 4.11.2016, s. 86.


Det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse for 2017
PDF 249kWORD 70k
Europa-Parlamentets beslutning af 15. februar 2017 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse for 2017 (2016/2307(INI))
P8_TA(2017)0039A8-0037/2017

Europa-Parlamentet

–  der henviser til artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til artikel 9, 145, 148, 152, 153 og 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 349 i TEUF om en særlig status for regionerne i den yderste periferi,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig afsnit IV (solidaritet),

–  der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap,

–  der henviser til ILO-konvention 102 om minimumsstandarder for social sikring og ILO's henstilling 202 om social mindstebeskyttelse,

–  der henviser til den reviderede europæiske socialpagt,

–  der henviser til mål 1 for bæredygtig udvikling om at bekæmpe fattigdom i alle dens afskygninger overalt, og navnlig delmål 3 (”Gennemføre nationalt tilpassede sociale sikringssystemer og foranstaltninger for alle, inklusiv nedre grænser, og inden 2030 opnå en substantiel dækning af de fattige og de udsatte grupper”),

–  der henviser til Kommissionens henstilling 2013/112/EU af 20. februar 2013 med titlen "Investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte”,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. november 2016 med titlen "Årlig vækstundersøgelse 2017" (COM(2016)0725),

–  der henviser til Kommissionens henstilling af 16. november 2016 med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet (COM(2016)0726),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. november 2016 med titlen "En positiv finanspolitisk kurs i euroområdet" (COM(2016)0727),

–  der henviser til Kommissionens beretning af 16. november 2016 med titlen "Rapport om varslingsmekanismen 2017" (COM(2016)0728),

–  der henviser til udkast til Kommissionens og Rådets fælles rapport om beskæftigelsen af 16. november 2016 med titlen "Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2017 (COM(2016)0729),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. november 2016 med titlen "Udkast til budgetplaner for 2017: samlet vurdering" (COM(2016)0730),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 1. juni 2016 med titlen "Europa investerer igen – Status over investeringsplanen for Europa og videre tiltag" (COM(2016)0359),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. november 2016 "Europas kommende ledere: opstarts- og opskaleringsinitiativet" (COM(2016)0733),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. september 2016 med titlen "Styrkelse af europæiske investeringer til jobskabelse og vækst: Indledning af anden fase af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og lancering af en ny plan for europæiske eksterne investeringer" (COM(2016)0581),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. oktober 2016 med titlen "Ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet efter tre år" (COM(2016)0646),

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådets forordning af 14. september 2016 om ændring af Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (COM(2016)0604),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. september 2016 med titlen "Midtvejsgennemgang/midtvejsrevision af flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 – Et EU-budget med fokus på resultater", (COM(2016)0603),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. juni 2016 med titlen "En ny dagsorden for færdigheder i Europa – En fælles indsats for at styrke den menneskelige kapital, beskæftigelsesegnethed og konkurrenceevnen" (COM(2016)0381),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juni 2016 med titlen ”En europæisk dagsorden for den kollaborative økonomi" (COM(2016)0356),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. marts 2016 med titlen "Igangsættelse af en offentlig høring om den europæiske søjle for sociale rettigheder" (COM(2016)0127) og de tilhørende bilag,

–  der henviser til Kommissionens forslag af 26. november 2015 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtteprogrammet for strukturreformer for perioden 2017-2020 og om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 og (EU) nr. 1305/2013 (COM(2015)0701),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. oktober 2015 om skridt hen imod en fuldkommen Økonomisk og Monetær Union (COM(2015)0600),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 15. februar 2016 til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (COM(2016)0071) og Parlamentets holdning hertil af 15. september 2016(1),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. januar 2015 med titlen "Optimal udnyttelse af fleksibiliteten inden for rammerne af de gældende regler under stabilitets- og vækstpagten"(COM(2015)0012),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2014 med titlen "En investeringsplan for Europa" (COM(2014)0903),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. oktober 2013 med titlen "Styrkelse af Den Økonomiske og Monetære Unions sociale dimension" (COM(2013)0690),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. februar 2013 med titlen "Sociale investeringer i vækst og samhørighed, herunder gennem anvendelse af Den Europæiske Socialfond 2014-2020" (COM(2013)0083),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. april 2012 med titlen "Et opsving med høj beskæftigelse" (COM(2012)0173),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. december 2011 med titlen "Initiativet "Muligheder for Unge"" (COM(2011)0933),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. december 2010 med titlen "Den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse: En europæisk ramme for social og territorial samhørighed (COM(2010)0758) og til Parlamentets beslutning derom af 15. november 2011(2),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen ”Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020)),

–  der henviser til Kommissionens henstilling 2008/867/EF af 3. oktober 2008 om aktiv integration af personer, som er udstødt fra arbejdsmarkedet(3),

–  der henviser til de fem formænds rapport af 22. juni 2015 om "Fuldførelse af Den Økonomiske og Monetære Union",

–  der henviser til Rådets konklusioner om fremme af den sociale økonomi som en nøglefaktor for den økonomiske og sociale udvikling i Europa (13414/2015),

–  der henviser til sin beslutning af 26. oktober 2016 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: gennemførelse af prioriteterne for 2016(4),

–  der henviser til sin beslutning af 5. juli 2016 om flygtninge: social inklusion og integration på arbejdsmarkedet(5),

–  der henviser til sin beslutning af 25. februar 2016 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: om beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse for 2016(6),

–  der henviser til udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender af 24. september 2015 om ”Det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: gennemførelse af prioriteterne for 2015”,

–  der henviser til sin beslutning af 11. marts 2015 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse 2015(7),

–  der henviser til sin holdning af 2. februar 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om en europæisk platform for forbedring af samarbejdet i forbindelse med forebyggelse af og afskrækkelse fra sort arbejde(8),

–  der henviser til sin beslutning af 24. november 2015 om begrænsning af uligheder med særligt fokus på børnefattigdom(9),

–  der henviser til sin beslutning af 28. oktober 2015 om samhørighedspolitikken og midtvejsrevisionen af Europa 2020-strategien(10),

–  der henviser til forespørgsel til mundtlig besvarelse O-000121/2015 – B8-1102/2015 til Rådet og til sin beslutning af 29. oktober 2015 om Rådets henstilling om integrering af langtidsledige på arbejdsmarkedet(11),

–  der henviser til sin beslutning af 10. september 2015 om skabelse af et konkurrencedygtigt EU-arbejdsmarked for det 21. århundrede: at matche færdigheder og kvalifikationer med efterspørgsel og jobmuligheder som en måde at komme ud af krisen på(12),

–  der henviser til sin beslutning af 10. september 2015 om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed(13),

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2014 om de beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter af Europa 2020-strategien(14),

–  der henviser til sin beslutning af 17. juli 2014 om ungdomsbeskæftigelse(15),

–  der henviser til sin beslutning af 15. april 2014 med titlen "Hvordan kan EU bidrage til at skabe et erhvervsvenligt miljø for etablerede og nystartede virksomheder med henblik på at fremme beskæftigelsen?"(16),

–  der henviser til sin beslutning af 19. februar 2009 om socialøkonomi(17),

–  der henviser til de afsluttende bemærkninger fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap vedrørende Den Europæiske Unions indledende rapport (september 2015),

–  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 3/2015 med titlen "EU's ungdomsgaranti: De første skridt er taget, men der venter gennemførelsesrisici forude"(18),

–  der henviser til dokument af 11. oktober 2016 med titlen "Employment and Social Developments in Europe – Quarterly Review – Autumn 2016",

–  der henviser til Eurofound den femte og sjette udgave af europæiske undersøgelse af arbejdsvilkårene fra 2010 og 2015(19),

–  der henviser til OECD's dokument af 7. juli 2016 med titlen "Employment Outlook 2016",

–  der henviser til OECD's arbejdsdokument af 9. december 2014 med titlen "Trends in Income Inequality and its Impact on Economic Growth",

–  der henviser til rapport af 10. oktober 2014 fra Udvalget for Social Beskyttelse med titlen "Tilstrækkelig social beskyttelse med henblik på langtidsplejebehov i et aldrende samfund",

–  der henviser til Kommissionens køreplan og høring om håndtering af udfordringerne vedrørende balancen mellem arbejds- og familieliv for erhvervsaktive familier,

–  der henviser til møderne den 3. oktober og 8. november 2016 inden for rammerne af den strukturerede dialog om suspension af midler til Portugal og Spanien,

–  der henviser til drøftelsen med repræsentanter for de nationale parlamenter om prioriteterne for det europæiske semester i 2017,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelser fra Budgetudvalget og Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0037/2017),

A.  der henviser til, at arbejdsløsheden i EU er faldet langsomt siden anden halvdel af 2013, at der er blevet skabt otte millioner nye arbejdspladser siden 2013, og at arbejdsløsheden lå på 8,6 % i september 2016, hvilket er det laveste niveau siden 2009; der henviser til, at andelen af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET’er) fortsat er høj og udgør14,8 % af de 15-29-årige(20)(21); der henviser til, at selv om arbejdsløsheden samlet set er faldende, er den desværre stadig meget høj i nogle medlemsstater; der henviser til, at andelen af fattige i arbejde ifølge Kommissionen fortsat er høj;

B.  der henviser til, at beskæftigelsesfrekvensen generelt er lavere blandt kvinder, og at frekvensen for mænd i alderen 20-64 i 2015 lå på 75,9 % i EU-28 sammenlignet med 64,3 % for kvinder; der henviser til, at kønsbetinget skævhed i adgangen til beskæftigelse er en af de største hindringer for at opnå ligestilling mellem kønnene, og der kræves en omgående indsats for at indsnævre forskellen i beskæftigelsesfrekvensen mellem mænd og kvinder;

C.  der henviser til, at Europa 2020-strategiens beskæftigelsesmål på 75 % rent faktisk kan opfyldes, hvis den nuværende tendens understøttes af hensigtsmæssige offentlige politikker;

D.  der henviser til, at ungdomsarbejdsløsheden er på 18,6 % i EU og 21,0 % i euroområdet; der henviser til, at 4,2 millioner unge er arbejdsløse, herunder 2,9 millioner i euroområdet; der henviser til, at ungdomsarbejdsløsheden fortsat er markant højere end på sit lavpunkt i 2008, hvilket understreger, at medlemsstaternes gennemførelse af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og den fulde anvendelse heraf bør være en prioritet; der henviser til, at lave lønninger, nogle gange under fattigdomsgrænsen, ubetalte praktikophold, manglende uddannelse og rettigheder på arbejdet desværre fortsat kendetegner ungdomsbeskæftigelsen;

E.  der henviser til, at NEET'er anslås at koste EU 153 mia. EUR (1,21 % af BNP) om året i ydelser og mistede indtægter og skatter , mens de samlede anslåede omkostninger ved etablering af ungdomsgarantien i euroområdet ville være 21 mia. EUR om året eller 0,22 % af BNP;

F.  der henviser til, at antallet af NEET'er, der blev registreret i 2015, vil fortsætte med at falde; der henviser til, at 6,6 mio. unge i alderen 15-24 stadig befinder sig i denne situation, og at dette tal svarer til 12 % af denne aldersgruppe;

G.  der henviser til, at hovedansvaret for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed ligger hos medlemsstaterne med hensyn til at udarbejde og gennemføre lovgivningsrammer for arbejdsmarkedet, uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer og aktive arbejdsmarkedspolitikker;

H.  der henviser til, at personer med handicap fortsat i høj grad er udelukket fra arbejdsmarkedet, at der kun er sket meget små forbedringer i det seneste årti, og at dette til dels skyldes mangel på investeringer i hensigtsmæssige støtteforanstaltninger; understreger, at dette ofte fører til fattigdom og social udstødelse og derfor har negative konsekvenser for opfyldelsen af Europa 2020-målene;

I.  der henviser til, at strukturelle udfordringer på arbejdsmarkedet såsom lav deltagelse og misforhold med hensyn til kvalifikationer og kompetencer fortsat er et problem i mange medlemsstater;

J.  der henviser til, at langtidsarbejdsløsheden (dvs. arbejdsløshed af mere end et års varighed) faldt med en årlig rate på 0,7 % frem til første kvartal af 2016 til 4,2 % af arbejdsstyrken; der henviser til, at den meget langvarige arbejdsløshed (dvs. arbejdsløshed af mere end to års varighed) faldt til 2,6 % af arbejdsstyrken; der henviser til, at antallet af langtidsledige ikke desto mindre fortsat er højt og udgør omkring 10 millioner; der henviser til, at langtidsarbejdsløsheden især er et problem for yngre og ældre jobsøgende, idet 30 % af de 15-24-årige og 64 % af de 55-64-årige er jobsøgende i mere end et år; der henviser til, at mange ældre arbejdstagere, som er inaktive, ikke indgår i arbejdsløshedsstatistikken; der henviser til, at arbejdsløsheden og dens sociale konsekvenser varierer blandt de europæiske lande og til, at det er afgørende at tage hensyn til særlige mikroøkonomiske omstændigheder;

K.  der henviser til, at der i Europa 2020-strategien sigtes mod at mindske fattigdom ved at fjerne risikoen for fattigdom eller social udstødelse for mindst 20 millioner mennesker senest i 2020; der henviser til, at dette mål langt fra er opnået, og der derfor er behov for en yderligere indsats; der henviser til, at 119 millioner mennesker i 2015 var truet af fattigdom eller social udstødelse, hvilket er omkring 3,5 millioner mindre end i 2014; der henviser til, at i 2012 var 32,2 millioner personer med handicap i denne situation i EU; der henviser til, at i 2013 var 26,5 millioner børn i EU-28 truet af fattigdom og social udstødelse; der henviser til, at den høje grad af ulighed reducerer økonomiens produktionsniveau og potentialet for bæredygtig vækst;

L.  der henviser til, at det er afgørende at tage hånd om de langtidsledige, da denne situation ellers vil begynde at påvirke deres selvtillid, trivsel og fremtidige udvikling, så de risikerer fattigdom og social udstødelse, og de nationale sociale sikringssystemers bæredygtighed og hele den europæiske sociale model bringes i fare;

M.  der henviser til, at svækkelsen af dialogen mellem arbejdsmarkedets parter har en negativ indvirkning på arbejdstagernes rettigheder, EU-borgernes købekraft og væksten;

N.  der henviser til, at der er en række positive udviklinger i EU, hvilket er et tegn på den europæiske økonomis modstandsdygtighed og genopretning;

O.  der henviser til, at den sociale økonomi, som omfatter 2 mio. virksomheder, der beskæftiger mere end 14,5 mio. mennesker i EU, har været en vigtig sektor, som bidrager til EU's modstandsdygtighed og økonomiske genopretning;

P.  der henviser til, at væksten i de fleste medlemsstater fortsat er lav, og at vækstraten i EU for 2016 endda er faldet og har stabiliseret sig på 2 % trods foreløbige positive aspekter, hvilket viser, at EU kan intensivere indsatsen for at sætte skub i den økonomiske og sociale genopretning for at gøre den mere bæredygtig på mellemlang sigt;

Q.  der henviser til, at der, således som Kommissionen har redegjort for(22), fortsat er beskæftigelsesmæssige og sociale forskelle i og mellem medlemsstaterne, og den sociale udvikling peger stadig på yderligere forskelle i hele EU, hvilket er til hinder for vækst, beskæftigelse og samhørighed; der henviser til, at samfund, der er kendetegnet ved en høj grad af ligestilling og investering i mennesker opnår bedre resultater i form af vækst og beskæftigelsesmodstandsdygtighed;

R.  der henviser til, at sort arbejde stadig er en realitet, som har alvorlige budgetmæssige konsekvenser, fører til tab af skatteindtægter og sociale bidrag og har en negativ indvirkning på beskæftigelsen, produktiviteten, arbejdskvaliteten og kompetenceudviklingen;

S.  der henviser til, at regionerne i den yderste periferi oplever meget store problemer, der er forbundet med deres særlige forhold, som begrænser deres muligheder for vækst og udvikling; der henviser til, at arbejdsløsheden, ungdomsarbejdsløsheden og langtidsarbejdsløsheden i disse regioner er blandt de højeste i EU og i mange tilfælde ligger på over 30 %;

T.  der henviser til, at Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) allerede har godkendt 69 projekter i 18 lande og undertegnet 56 transaktioner, og at dette forventes at føre til over 22 mia. EUR i investeringer og inddrage omkring 71 000 SMV'er;

U.  der henviser til, at befolkningen i den erhvervsaktive alder og arbejdsstyrken i mange medlemsstater fortsætter med at blive mindre; der henviser til, at kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet giver medlemsstaterne en mulighed for at tage hånd om denne problemstilling og øge arbejdsstyrken i EU; der henviser til, at den aktuelle tilstrømning af flygtninge og asylansøgere også kan bidrage til at øge arbejdsstyrken;

V.  der henviser til, at EU står over for demografiske udfordringer, som ikke kun vedrører den aldrende befolkning og det faldende fødselstal, men også kan omfatte andre elementer såsom affolkning;

W.  der henviser til, at den kønsbetingede lønforskel i dag ligger på 16 %, mens den kønsbetingede pensionsforskel er på 38 %, hvorved kvinderne udsættes for en højere risiko for fattigdom og social udstødelse, efterhånden som de bliver ældre;

X.  der henviser til, at tilvejebringelsen og forvaltningen af de sociale sikringsordninger hører under medlemsstaternes kompetence, og at EU koordinerer men ikke harmoniserer;

Y.  der henviser til, at den forventede raske levetid blandt kvinder har været faldende fra 62,6 i 2010 til 61,5 i 2013, idet den dog steg lidt i 2014, mens den er stagneret for mænd på 61,4;

1.  glæder sig over, at der i den årlige vækstundersøgelse for 2017 lægges vægt på betydningen af at sikre social retfærdighed som et middel til at stimulere en mere inklusiv vækst samt på skabelse af inklusive jobs af høj kvalitet og styrkelse af færdigheder og på behovet for at styrke konkurrenceevne, innovation og produktivitet; opfordrer Kommissionen til at sikre, at de landespecifikke henstillinger vedrørende arbejdsmarkedsreformer også understreger vigtigheden af aktive arbejdsmarkedspolitikker og fremmer arbejdstagernes rettigheder og beskyttelsen af arbejdstagere;

2.  bifalder de fremskridt, der er gjort i retning mod at opnå en balance mellem de økonomiske og sociale dimensioner i processen med det europæiske semester, idet Kommissionen har opfyldt visse af Parlamentets anmodninger; understreger, at der imidlertid er brug for en yderligere indsats for at forbedre den politiske synlighed og virkningen af resultattavlen over centrale beskæftigelsesmæssige og sociale indikatorer; bifalder Kommissionens forslag om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 99/2013 om det europæiske statistiske program 2013-17 ved at forlænge den med perioden 2018-2020 og indføje nye sociale indikatorer med henblik på at fremlægge de beskæftigelsesmæssige og sociale data, der har forbindelse med udviklingen af de makroøkonomiske data, således at analysen giver et omfattende billede af de indbyrdes forbindelser mellem forskellige politiske valg og deres konsekvenser; understreger, at beskæftigelsesindikatorer bør ligestilles med de økonomiske indikatorer og således give dem mulighed for at igangsætte dybdegående analyser og korrigerende foranstaltninger i de pågældende medlemsstater;

3.  fremhæver, at det europæiske semester stadig mangler en tilgang med fokus på børn, med en forpligtelse til at tage hensyn til børns rettigheder og integrere mål om bekæmpelse af fattigdom blandt børn og børns trivsel inden for alle relevante politikområder; understreger, at en strategisk tilgang med klare målsætninger og mål er nødvendig for at bryde den onde cirkel for de socialt udsatte;

4.  efterlyser programmer, der tilvejebringer støtte og muligheder, som led i en integreret europæisk plan for investeringer i den tidlige barndom og bekæmpelse af fattigdom blandt børn, herunder oprettelsen af en børnegaranti med sigte på en fuldstændig gennemførelse af Kommissionens henstilling "Investering i børn", som skal sikre, at ethvert barn i Europa, der er truet af fattigdom (herunder flygtninge) har adgang til gratis sundhedspleje, gratis uddannelse, gratis barnepasning, ordentlige boligforhold og tilstrækkelig ernæring;

5.  understreger, at investering i social udvikling bidrager til økonomisk vækst og konvergens; noterer sig de nylige undersøgelser fra OECD (23)og IMF(24), der understreger, at den sociale ulighed i Europa hæmmer den økonomiske genopretning; opfordrer til at øge indsatsen for at bekæmpe fattigdom og stigende ulighed, og, hvor det er nødvendigt, til flere investeringer i social infrastruktur og mere støtte til dem, der er hårdest ramt af den økonomiske krise; opfordrer Kommissionen til at sikre, at de landespecifikke henstillinger omfatter specifik fokus på bekæmpelse af ulighed;

6.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at forbedre strategien for en overordnet målsætning om ligestilling mellem kønnene; støtter anvendelsen af Kommissionens årlige rapporter om ligestilling mellem kønnene i forbindelse med det europæiske semester for at fremme integrationen af kønsaspektet; opfordrer medlemsstaterne til at indarbejde kønsdimensionen og princippet om ligestilling mellem kvinder og mænd i deres nationale reformprogrammer og stabilitets- og konvergensprogrammer ved at opstille mål og definere foranstaltninger, der vedrører vedvarende kønsforskelle; opfordrer Kommissionen til fortsat at fremsætte landespecifikke henstillinger med hensyn til forbedret børnepasning og langtidspleje, der kan have en positiv indvirkning på kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet; gentager sin opfordring til Kommissionen og medlemsstaterne om at overveje at anvende kønsopdelte data i det europæiske semesters overvågningsproces; foreslår, at Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder inddrages tættere i det europæiske semester;

7.  fremhæver, at den offentlige og private gæld er for høj i en række medlemsstater, og at dette forhindrer investering, økonomisk vækst og beskæftigelse;

8.  mener, at dataene, der er indeholdt i resultattavlen for beskæftigelses- og socialpolitikkerne, er brugbare men er ikke tilstrækkelige til at vurdere udviklingen af den beskæftigelsesmæssige og sociale situation i EU; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at supplere resultattavlen med data om beskæftigelsens kvalitet og om fattigdom, idet der lægges særlig vægt på flerdimensional fattigdom blandt børn;

9.  opfordrer Kommissionen til at definere og vurdere omfanget af dens begreb om social retfærdighed, under hensyntagen til både beskæftigelses- og socialpolitikker, der skal opnås gennem den årlige vækstundersøgelse for 2016 og det europæiske semester;

10.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fremskynde gennemførelsen af alle programmer, der kan fremme skabelsen af anstændig og langsigtet beskæftigelse af høj kvalitet for alle befolkningskategorier og især for unge; understreger, at ungdomsarbejdsløsheden fortsat er på 18,6 %, selv om arbejdsløsheden i EU som helhed er faldet en smule; opfordrer medlemsstaterne til at sikre en mere proaktiv opfølgning fra de programforvaltende myndigheders side;

11.  understreger, at gennemførelsen af ungdomsgarantien bør styrkes på nationalt, regionalt og lokalt plan og og som minimum forlænges indtil 2020 gennem arbejdsmarkedets parters aktive deltagelse og styrkede offentlige tjenester, og understreger dens betydning for overgangen fra skole til arbejde; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udføre konsekvensundersøgelser for at fastslå præcis hvilke resultater, der opnået hidtil og indføre yderligere foranstaltninger, og for at tage hensyn til den ventede revision af Revisionsretten og udveksling af bedste praksis og tilrettelæggelse af workshopper, som samler alle de berørte aktører og er udformet med henblik på at gøre dette instrument mere effektivt; fremhæver, at medlemsstaterne bør sikre, at ungdomsgarantien er fuldt tilgængelig for alle, herunder sårbare personer med handicap; understreger, at dette ikke er tilfældet i alle medlemsstater, og opfordrer medlemsstaterne til at rette op på denne situation så hurtigt som muligt, da det er i modstrid med FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (FN's handicapkonvention); understreger behovet for at sikre, at ungdomsgarantien når ud til unge, som er udsat for flere former for udstødelse og ekstrem fattigdom; påpeger, at der bør være særligt fokus på unge kvinder og unge piger, som kan opleve kønsrelaterede hindringer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at om at yde tilstrækkelig finansiering af ungdomsgarantien, for at sikre at den gennemføres korrekt i alle medlemsstaterne og for at hjælpe endnu flere unge;

12.  noterer sig vedtagelsen af 500 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet for 2017; understreger, at dette beløb ikke er tilstrækkeligt og skal øges og sikres i den nuværende FFR; bemærker imidlertid også, at det i forbindelse med midtvejsrevisionen er nødvendigt at indgå en aftale om passende yderligere finansiering af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet for at dække den resterende del af den nuværende FFR-periode;

13.  fremhæver potentialet for ungdomsbeskæftigelse i de kulturelle og kreative erhverv; understreger, at yderligere fremme af og investeringer i kultursektoren og den kreative sektor kan bidrage betydeligt til investeringer, vækst, innovation og beskæftigelse; anmoder derfor Kommissionen om at undersøge de særlige muligheder, der tilbydes af alle kulturelle og kreative sektorer, herunder NGO'er og mindre sammenslutninger, f.eks. inden for rammerne af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet;

14.  understreger, at utilstrækkelige investeringer i det offentlige uddannelsessystem kan underminere Europas konkurrenceevne og dets arbejdsstyrkes beskæftigelsesegnethed; understreger behovet for at investere i mennesker så tidligt som muligt i livet for at mindske ulighed og fremme social inklusion i en tidlig alder; understreger desuden behovet for at bekæmpe stereotyper fra en ung alder i skolen ved at fremme ligestilling mellem kønnene på alle uddannelsesniveauer;

15.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre politikker for at gennemføre og føre tilsyn med mere inklusive former for sociale beskyttelsesordninger og indkomststøtte for at sikre, at disse systemer sikrer en anstændig levestandard for de arbejdsløse og for personer, der risikerer fattigdom og social udstødelse, og sikre adgang til uddannelse, erhvervsuddannelse og muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet;

16.  glæder sig over stigningen i beskæftigelsen; bemærker imidlertid, at den stigende beskæftigelse i medlemsstaterne har været ledsaget af voksende antal atypiske og ikkeformelle beskæftigelsesformer, herunder ansættelse uden et fast timetal; understreger, at bæredygtighed og kvaliteten af nye job bør være en prioritet; er meget bekymret over, at arbejdsløsheden fortsat er høj, navnlig i de lande, der stadig lider under krisen; anerkender det stadig mere udbredte fænomen med fattige i arbejde, der skyldes forringede løn- og arbejdsvilkår, og som skal behandles som en del af enhver foranstaltning vedrørende beskæftigelse og social beskyttelse; opfordrer medlemsstaterne til at gøre en yderligere indsats og forblive åbne over for nye løsninger og tiltag med henblik på at nå Europa 2020-strategiens mål om en beskæftigelsesrate på 75 %, bl.a. ved at fokusere på grupper, der har den laveste arbejdsmarkedsdeltagelse, som f.eks. kvinder, ældre arbejdstagere, lavtuddannede arbejdstagere og personer med handicap; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre deres tilbud med hensyn til livslang læring og effektiv opkvalificering;

17.  mener, at migration kan spille en vigtig rolle, bl.a. gennem uddannelsesordninger, kombineret med effektive offentlige udgifter med henblik på at foretage kvalitetsprægede socialt og miljømæssigt bæredygtige investeringer for at integrere arbejdstagere på arbejdsmarkedet og nedbringe arbejdsløsheden;

18.  anerkender, at kvinder fortsat er underrepræsenteret på arbejdsmarkedet; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at fastlægge proaktive politikker og foretage hensigtsmæssige investeringer, der målrettes mod at fremme kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet; understreger, at en bedre balance mellem arbejds- og familieliv er afgørende for at øge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet; påpeger i denne forbindelse, at i henhold til Kommissionen kan fleksible arbejdsordninger, f.eks. telearbejde, flekstid og nedsat arbejdstid, spille en vigtig rolle; er enig med Kommissionen i, at betalt barsels-, fædre- og forældreorlov i medlemsstaterne har tendens til at øge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet; opfordrer ligeledes medlemsstaterne til at fastlægge passende politikker for at hjælpe kvinder og mænd med at komme ind på, vende tilbage til, forblive på og avancere på arbejdsmarkedet efter perioder med familie- og plejerelateret orlov og sikre stabil beskæftigelse af høj kvalitet; beklager ulighederne mellem kønnene i beskæftigelsesfrekvensen og kønsbestemte løn- og pensionsforskelle; efterlyser politikker, der tilskynder og hjælper kvinder med at skabe sig en karriere som iværksætter ved at lette adgangen til finansiering og forretningsmuligheder og ved at tilbyde skræddersyet uddannelse;

19.  anerkender dog, at støtte til beskæftigelse og foranstaltninger, der skal fremme aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet, nødvendigvis skal indgå i en mere overordnet rettighedsorienteret tilgang til bekæmpelse af social udstødelse og fattigdom, hvor der tages hensyn til børn og familier og deres særlige behov;

20.  opfordrer medlemsstaterne til at udveksle bedste praksis og overveje nye innovative måder at udvikle et tilpasningsdygtigt og fleksibelt arbejdsmarked på for at imødekomme udfordringerne i en global økonomi, samtidig med at der sikres høje arbejdsstandarder for alle arbejdstagere;

21.  bifalder påmindelsen til EU-medlemsstaterne om, at velfærdssystemerne skal være forankret i stærke sociale standarder, og at en bedre balance mellem arbejds- og familieliv og bekæmpelse af forskelsbehandling ikke blot bidrager til social retfærdighed, men også til øget vækst; understreger, at fornyet integration af forældre på arbejdsmarkedet bør understøttes ved at skabe de rette betingelser for et kvalitetspræget og inklusiv beskæftigelses- og arbejdsmiljø, som gør det muligt for forældre at skabe balance mellem deres arbejds- og familieliv;

22.  anerkender, at integrationen af langtidsledige på arbejdsmarkedet til beskæftigelse af høj kvalitet gennem individuelt skræddersyede foranstaltninger kombineret med jobskabelse, navnlig gennem aktive beskæftigelsespolitikker, er en afgørende faktor for at bekæmpe fattigdom og social udelukkelse, hvis der foreligger tilstrækkelige anstændigt arbejde; påpeger, at der bør lægges vægt på bedre foranstaltninger, der sigter mod skabelse af anstændige job; understreger, at integration af de personer, der befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet, både gavner den enkelte, stabiliserer de sociale sikringssystemer og understøtter økonomien; mener, at det er nødvendigt at tage hensyn til den sociale situation for disse borgere og deres specifikke behov og sikre en bedre overvågning på europæisk plan af de politikker, der gennemføres på nationalt plan;

23.  fremhæver betydningen af færdigheder og kompetencer, der er erhvervet i ikke-formelle og uformelle læringsmiljøer, og deres validering og certificering, og af adgang til livslang læring, og af de forpligtelser og benchmarks, der er fastlagt i den strategiske ramme for uddannelse og erhvervsuddannelse 2020; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle ordninger for anerkendelse af ikke-formelle og uformelle kompetencer; opfordrer desuden medlemsstaterne til at gennemføre politikker, der ikke kun sikrer adgang til inklusiv uddannelse og erhvervsuddannelse af høj kvalitet til en overkommelig pris, men også gennemførelse af en tilgang til livslang læring, der følger et fleksibelt uddannelsesforløb, der vil fremme lighed og social samhørighed og give beskæftigelsesmuligheder til alle;

24.  efterlyser etablering og udvikling af partnerskaber blandt arbejdsgivere, arbejdsmarkedets parter, offentlige og private arbejdsformidlingstjenester, offentlige myndigheder, sociale tjenester og udbydere af almen uddannelse og erhvervsuddannelse for at tilvejebringe de værktøjer, der er nødvendige for bedre at kunne imødekomme behovene på arbejdsmarkedet og forebygge langtidsarbejdsløshed; minder om, at det er afgørende at sikre langtidsledige personlig og individuel opfølgning, hvor de får effektiv feedback;

25.  beklager, at de offentlige investeringer fortsat er lave, da disse investeringer kan være vigtige for jobskabelsen; understreger, at EFSI ikke har udviklet tilstrækkelig investering i social infrastruktur, og at dette er en forspildt mulighed, der straks skal tages hånd om;

26.  efterlyser politikker, der respekterer og fremmer kollektive overenskomster og disses dækning med henblik på at nå så mange arbejdstagere som muligt, og samtidig sigter mod et bedre sikkerhedsnet under lønningerne i form af en mindsteløn, der fastsættes på et anstændigt niveau med inddragelse af arbejdsmarkedets parter – alt sammen med henblik på at sætte en stopper for lønkapløbet mod bunden, understøtte den samlede efterspørgsel og den økonomiske genopretning, nedbringe ulighederne på lønområdet og bekæmpe fænomenet fattige i arbejde;

27.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at midlertidigt ansatte, deltidsansatte og selvstændige er omfattet af ligebehandling, bl.a. med hensyn til opsigelse og løn, har en passende social beskyttelse og adgang til uddannelse, og at rammebetingelserne giver dem mulighed for at gøre karriere; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre rammeaftalerne om deltidsarbejde og tidsbegrænset ansættelse og til på effektiv vis at håndhæve direktivet om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv;

28.  opfordrer Kommissionen og medlemsstater til at træffe passende foranstaltninger til at hjælpe flygtninge med at slå sig ned og blive integreret samt til at sikre, at der er tilstrækkelige midler til offentlige tjenesteydelser og foregribelse af behovene med henblik på at sikre integration af dem;

29.  beklager det forhold, at andelen af personer, der risikerer fattigdom og social udstødelse, fortsat er høj; påpeger, at en høj grad af ulighed og fattigdom påvirker den sociale samhørighed og hindrer samtidig social og politisk stabilitet; beklager, at politikker, som skal afhjælpe dette, mangler det ambitionsniveau, der er nødvendigt for at have tilstrækkelig økonomisk effekt; anmoder medlemsstaterne om at fremskynde deres foranstaltninger til virkeliggørelse af Europa 2020-målene for at nedbringe antallet af personer, der risikerer fattigdom, med 20 millioner; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre bekæmpelse af ulighed til en prioritet; efterlyser øget støtte til og anerkendelse af det arbejde, der udføres af ngo'er, organisationer, som bekæmper fattigdom, og sammenslutninger af personer, der oplever fattigdom, idet de tilskyndes til at deltage i udveksling af god praksis;

30.  udtrykker sin bekymring over den lave deltagelse på arbejdsmarkedet blandt etniske mindretal, navnlig romasamfundet; efterlyser korrekt gennemførelse af direktiv 2000/78/EF; understreger behovet for at fremhæve ekspert-ngo'ernes rolle med hensyn til at fremme mindretallenes deltagelse på arbejdsmarkedet og understøtte, at deres børn optages i skolen og undgår skolefrafald, for at bryde fattigdommens onde cirkel;

31.  mener, at det er vigtigt at få lukket den investeringskløft med henblik på at skabe bæredygtig vækst uden at true den økonomiske og social bæredygtighed i medlemsstaterne; understreger i denne henseende udviklingen af garantier for konsolidering af de offentlige finanser, hvilket er afgørende for fortsat at kunne sikre den europæiske sociale model, som kendetegner EU;

32.  beklager, at Kommissionens i sine seneste anbefalinger har ignoreret Parlamentets anmodning om at styrke anvendelsen af artikel 349 i TEUF, nemlig ved at vedtage differentierede foranstaltninger og programmer, der skal mindske asymmetrier, og maksimere den sociale samhørighed i EU; opfordrer i denne forbindelse indtrængende medlemsstaterne til at oprette særlige investeringsprogrammer for deres underområder hvis arbejdsløshedsprocenten ligger på over 30 %; gentager sin opfordring til Kommissionen om at hjælpe medlemsstaterne og europæiske regioner, navnlig regionerne i den yderste periferi, med at udforme og finansiere investeringsprogrammerne under den flerårige finansielle ramme;

33.  anerkender den fortsat skrøbelige situation på det europæiske arbejdsmarked, som er ude af stand til at løse den stadig høje arbejdsløshed, på den ene side, mens virksomhederne på den anden side efterspørger en kvalificeret og egnet arbejdskraft; opfordrer Kommissionen til på medlemsstatsplan at fremme samarbejdsformer, der involverer forvaltninger, virksomheder, herunder virksomheder i den sociale økonomi, uddannelsesinstitutioner, individuelle støttetjenester, civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter, på grundlag af udveksling af bedste praksis og med henblik på at tilpasse medlemsstaternes uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer for at bekæmpe misforhold mellem kvalifikationer, for således at opfylde arbejdsmarkedets behov;

34.  understreger, at uddannelse er en grundlæggende rettighed, som alle børn bør garanteres, og at der bør tages hånd om forskelle med hensyn til uddannelsens tilgængelighed og kvalitet for at styrke universel skoleadgang og mindske skolefrafaldet; understreger, at matchning af færdigheder og kvalifikationer med efterspørgsel og jobmuligheder bidrager til at skabe et inklusivt EU-arbejdsmarked; mener, at vejledning og rådgivning, som tager hånd om individuelle behov og fokuserer på evaluering og udvidelse af individuelle kvalifikationer, skal være et centralt element i uddannelses- og kvalifikationspolitikker fra et tidligt tidspunkt i enhver persons uddannelse; opfordrer medlemsstaterne til i højere grad at tilpasse uddannelse og erhvervsuddannelse til arbejdsmarkedets behov i hele EU og understreger betydningen af at vurdere de forskellige situationer i medlemsstaterne med henblik på at sikre deres specificitet og særlige forhold;

35.  anerkender, at fremskridt inden for nye teknologier og digitalisering af europæisk industri indebærer betydelige udfordringer for EU; understreger, at EU's og medlemsstaternes produktive model, som understøttes af deres uddannelsesmodeller, skal rettes mod sektorer med høj produktivitet, navnlig sektorer med tilknytning til IKT og digitalisering, for at forbedre EU's konkurrenceevne på verdensplan;

36.  understreger, at utilstrækkelig og dårligt målrettede investeringer i uddannelse i digitale færdigheder, programmering og inden for STEM-fag (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik ) undergraver Europas konkurrenceevne, adgangen til en kvalificeret arbejdsstyrke og arbejdsstyrkens beskæftigelsesegnethed; er af den opfattelse, at bedre matchning af kompetencer og forbedret gensidig anerkendelse af kvalifikationer vil være en fordel med hensyn til at bygge bro over kløften mellem mangler på kvalifikationer og kvalifikationsmismatch på det europæiske arbejdsmarked og jobsøgende, navnlig unge; opfordrer medlemsstaterne til at prioritere omfattende uddannelsesprogrammer om digitale færdigheder, programmering og kvalifikationer, der i høj grad efterspørges af arbejdsgiverne og samtidig opretholde høje standarder i traditionel uddannelse og tage hensyn til overgangen til en digital økonomi i forbindelse med opkvalificering og omskoling, som ikke bør være begrænset til viden fra brugerens synspunkt;

37.  bemærker, at der er behov for en øget indsats i mange medlemsstater for at uddanne arbejdsstyrken, bl.a. voksenuddannelses- og erhvervsuddannelsesmuligheder; understreger i denne forbindelse vigtigheden af livslang læring, herunder for ældre arbejdstagere, for at tilpasse kvalifikationer til arbejdsmarkedets behov; efterlyser øget fremme af STEM-fag med fokus på kvinder og piger for at afhjælpe nuværende uddannelsesmæssige stereotyper og bekæmpe kønsrelaterede beskæftigelses-, løn- og pensionsforskelle på længere sigt;

38.  anerkender værdien af nye teknologier og betydningen af digitale færdigheder for den enkeltes personlige liv og en vellykket integration på arbejdsmarkedet; foreslår derfor, at medlemsstaterne øger deres investeringer i bedre IKT-infrastruktur og -forbindelser i uddannelsesinstitutionerne og udvikler effektive strategier til at udnytte IKT'ernes potentiale til at støtte voksnes uformelle læring og forbedre deres formelle og ikke-formelle uddannelsesmuligheder;

39.  ser med tilfredshed på det bidrag, som Erasmus+ har ydet til at fremme mobilitet og kulturelle udvekslinger på tværs af EU og med tredjelande; opfordrer til, at de europæiske redskaber til gennemsigtighed, mobilitet og anerkendelse af færdigheder og kvalifikationer fremmes og udnyttes bedre med henblik på at fremme mobilitet i forbindelse med læring og arbejde; bekræfter på ny, at det er nødvendigt at sikre mobilitetsmuligheder for erhvervsuddannelse, dårligt stillede unge og personer, der er udsat for forskellige former for forskelsbehandling;

40.  bifalder den nye politik og de nye investeringsmæssige rammer, der blev vedtaget med Parisaftalen, og som vil bidrage til at skabe nye beskæftigelsesmuligheder i lavemissionssektorer;

41.  opfordrer Kommissionen til at fremhæve vigtigheden af at afbøde de fysiske og digitale forhindringer, som personer med handicap stadig oplever i medlemsstaterne;

42.  bifalder den udtrykkelige omtale af børnepasning, boligforhold, sundhedspleje og uddannelse i forbindelse med bedre adgang til kvalitetstjenester;

43.  minder om, at arbejdskraftens frie bevægelighed er et grundlæggende princip i traktaten; bifalder, at der i den årlige vækstundersøgelse 2017 blev lagt vægt på betydningen af at sikre social retfærdighed gennem et loyalt samarbejde mellem de forskellige institutioner i medlemsstaterne; opfordrer derfor medlemsstaterne til at sikre deres arbejdstilsyn og andre relevante instanser tilstrækkelige ressourcer og til at forbedre det grænseoverskridende samarbejde mellem tilsynstjenesterne og den elektroniske udveksling af oplysninger og data med henblik på at forbedre effektiviteten af de kontroller, der skal forebygge og bekæmpe socialt bedrageri og sort arbejde;

44.  understreger det afgørende behov for at øge den indenlandske efterspørgsel ved at sætte gang i offentlige og private investeringer og fremme socialt og økonomisk afbalancerede strukturreformer, der har til formål at mindske ulighederne og fremme stabil beskæftigelse af høj kvalitet, bæredygtig vækst, sociale investeringer og ansvarlig finanspolitisk konsolidering, så vejen banes for øget samhørighed og opadgående social konvergens for både virksomheder og offentlige tjenester; understreger, at det er vigtigt at have investering i menneskelig kapital som en fælles strategi; understreger desuden behovet for at omdirigere Unionens økonomiske politikker i retning af en social markedsøkonomi;

45.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe passende foranstaltninger til at garantere digitale arbejdstagere de samme rettigheder og det samme niveau af social beskyttelse, som foreligger for samme type arbejdstagere i den pågældende sektor;

46.  bemærker, at især mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, som udgør mere end 90 % af alle virksomheder i Europa og er drivkraften i den europæiske økonomi, samt sundheds- og socialvæsenet, virksomheder i den sociale og solidariske økonomi bidrager effektivt til bæredygtig og inklusiv udvikling og skabelse af arbejdspladser af høj kvalitet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at lægge større vægt på mikrovirksomhedernes og SMV'ernes interesser i den politiske beslutningsproces ved at anvende SMV-testen i hele lovgivningsprocessen ud fra princippet "tænk småt først” og fremme eksisterende former for finansiel støtte til mikrovirksomheder, som f.eks. programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI); mener, at det er af afgørende betydning at nedbringe de administrative byrder for sådanne virksomheder og fjerne unødvendig lovgivning uden at undergrave arbejdstagerrettigheder og sociale rettigheder; understreger behovet for at lette mulighed for at give en ny chance til iværksættere, som i deres første forsøg slog fejl på en ikke-svigagtig måde, og som havde overholdt arbejdstagernes rettigheder;

47.  fremhæver, at socialt iværksætteri er et område i vækst, som kan sætte skub i økonomien og samtidig afhjælpe afsavn, social udstødelse og andre samfundsproblemer; mener derfor, at iværksætteruddannelser bør indeholde en social dimension og behandle emner, som f.eks. fair handel, sociale virksomheder og alternative forretningsmodeller, herunder kooperativer, med henblik på at opnå en mere social, inklusiv og bæredygtig økonomi;

48.  opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til at undersøge, hvordan produktiviteten kan øges ved at investere i menneskelig kapital, i betragtning af, at de mest kompetente, velintegrerede og mest tilfredse arbejdstagere, er dem, der bedst formår at håndtere de krav og udfordringer, som virksomheders og tjenesters står over for;

49.  opfordrer medlemsstaterne til at fokusere på selvstændige iværksætteres status med henblik på at sikre, at de har tilstrækkelig social beskyttelse for så vidt angår syge-, ulykkes- og arbejdsløshedsforsikring samt pensionsrettigheder;

50.  minder om, hvor vigtigt det er at udbrede en reel iværksætterkultur, som stimulerer unge mennesker fra en tidlig alder; opfordrer derfor medlemsstaterne til at tilpasse deres uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer i overensstemmelse med dette princip; henleder medlemsstaternes opmærksomhed på vigtigheden af at skabe incitamenter for iværksætterkultur, navnlig ved at gennemføre skattepolitiske bestemmelser og nedbringe de administrative byrder; opfordrer Kommissionen til i tæt samarbejde med medlemsstaterne at træffe foranstaltninger for at sikre bedre formidling af oplysninger om alle EU-fonde og -programmer, der kan fremme iværksætterkulturen, investeringerne og adgangen til finansiering, såsom Erasmus for unge iværksættere;

51.  fremhæver EU-budgettets løftestangseffekt på de nationale budgetter; understreger den supplerende rolle, som EU-budgettet spiller med hensyn til at opfylde Unionens målsætninger under socialpolitikkerne, der er beskrevet i den årlige vækstundersøgelse for 2017, og som sigter mod at skabe flere og bedre job i hele EU;

52.  er bekymret over forsinkelsen i gennemførelsen af de operationelle programmer i den indeværende programmeringsperiode; bemærker, at blot 65 % af de kompetente nationale myndigheder pr. september 2016 var blevet udpeget; opfordrer medlemsstaterne til at gøre mere aktiv brug af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet til håndtering af beskæftigelsesmæssige og sociale prioriteter og støtte gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, der på inklusiv vis belyser sociale og beskæftigelsesrelaterede anliggender; understreger dog samtidig, at disse midler ikke kun skal bruges til at gennemføre de landespecifikke henstillinger, eftersom dette vil kunne medføre, at andre vigtige investeringsområder får lov at ligge hen; understreger, at der bør gøres en yderligere indsats for at forenkle procedurerne, navnlig når det drejer sig om horisontale og sektorbestemte finansielle bestemmelser, og for at fjerne hindringer for, at civilsamfundet kan få adgang til midler;

53.  bemærker, at den økonomiske vækst i EU og i euroområdet stadig er beskeden; understreger, at der er behov for investering i forskning, innovation og uddannelse; bemærker, at der i EU-budgettet 2017 er afsat 21 312,2 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger til konkurrenceevne, vækst og job, bl.a. gennem programmerne Horisont 2020, COSME og Erasmus+;

54.  fremhæver, at EU-fonde og -programmer såsom Erasmus for iværksættere, Den Europæiske Beskæftigelsestjeneste (Eures), programmet for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (COSME), programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI) og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) bl.a. har potentiale til at lette adgangen til finansiering og sætte skub i investeringer og dermed iværksætterånd; minder om betydningen af partnerskabsprincippet, additionalitetsprincippet, bottom up-tilgangen, en tilstrækkelig tildeling af ressourcer og en god balance mellem rapporteringsforpligtelser og dataindsamling for dem, der har gavn af midlerne; opfordrer Kommissionen til at føre nøje tilsyn med anvendelsen af EU-midler for at forbedre effektiviteten; opfordrer Kommissionen til at fremsætte landespecifikke henstillinger om gennemførelsen af EU-midler for at gennemføre øge dækningen og effektiviteten af sociale og aktive arbejdsmarkedspolitikker på nationalt plan;

55.  glæder sig over, at der i 2017 blev bevilget yderligere 500 mio. EUR ud over budgetforslaget for ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og 200 mio. EUR til at fremme vigtige initiativer til vækst- og jobskabelse; minder om nødvendigheden af at gøre bedre brug af de disponible midler og initiativer vedrørende uddannelse, kultur sport og unge og af om nødvendigt at øge deres investeringer i disse sektorer, især for så vidt angår tematiske områder med direkte relevans for Europa 2020-strategien, såsom tidligt skolefrafald, videregående uddannelse, unges beskæftigelse, erhvervsuddannelse, livslang læring og mobilitet, for at opbygge modstandsdygtighed og nedbringe arbejdsløsheden, navnlig blandt de unge og de mest udsatte grupper, forhindre radikalisering og sikre langsigtet social inklusion;

56.  bifalder forslaget fra Kommissionen om at udvide EFSI, fordoble dens midler til 630 mia. EUR i 2022 og samtidig udvide dens geografiske og sektormæssige dækning; bemærker, at EFSI hidtil hverken har været særlig vellykket med hensyn til at forbedre den sociale og økonomiske konvergens mellem medlemsstaterne og deres regioner inden for Unionen eller med hensyn til at målrette mod social infrastruktur; minder om, at de fleste projekter blev godkendt i de økonomisk mere sunde regioner i Vesteuropa, hvilket uddyber investeringsgabet mellem medlemsstaterne og øger ubalancen i EU; anmoder Kommissionen om at hjælpe de svagere regioner med ansøgningsproceduren, men også om ikke at ændre den grundlæggende præmis om udelukkende at udvælge projekter på basis af deres kvalitet; opfordrer indtrængende Kommissionen til at støtte sociale virksomheders og SMV'ers adgang til EFSI; opfordrer Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank til at træffe yderligere og proaktive foranstaltninger for at sikre, at alle medlemsstater og sektorer målrettes på behørig vis med henblik på at få adgang til EFSI, navnlig dem, der bidrager direkte til at bekæmpe fattigdom og social udstødelse; understreger behovet for at styrke den administrative kapacitet, såsom Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning; beklager, at der ikke foreligger nogen data om de jobs, der forventes at blive skabt som resultat af EFSI-investeringer; opfordrer Kommissionen til at overvåge og kontrollere investeringerne under EFSI og måle den økonomiske og sociale indvirkning heraf og til at sikre, at EFSI ikke gentager foranstaltninger under eksisterende finansielle programmer eller erstatter direkte offentligt forbrug; gentager sin anmodning om at investere i menneskelig og social kapital inden for områder som sundhedspleje, børnepasning og boliger til overkommelige priser;

57.  påpeger, at regionerne i den yderste periferi står over for en række strukturelle begrænsninger, som samlet set og i betragtning af deres permanente art lægger en alvorlig dæmper på deres udvikling; opfordrer Kommissionen til at styrke anvendelsen af artikel 349 i TEUF;

58.  understreger behovet for, at Kommissionen og medlemsstaterne indgår en stærkere forpligtelse til at anvende artikel 174 i TEUF; understreger, at en bedre territorial samhørighed skaber en større økonomisk og social samhørighed, og opfordrer derfor til, at der udvikles strategiske investeringer i de berørte regioner, navnlig i bredbånd, med henblik på at gøre dem mere konkurrencedygtige, forbedre deres industri og den territoriale struktur og i sidste ende bevare befolkningen;

59.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at inddrage alle forvaltningsniveauer og alle relevante interessenter i udpegningen af hindringer for investeringer, idet fokus især rettes mod de regioner og sektorer, der har det største behov, samt mod at iværksætte passende instrumenter, som bringer offentlig og privat finansiering sammen;

60.  anmoder Kommissionen om at indføre politikker, der har til formål at bekæmpe det faldende befolkningstal og spredningen af befolkningen; understreger, at EU's samhørighedspolitik som en af sine prioriteter skal have fokus på regioner med faldende befolkningstal;

61.  fremhæver, at universel adgang til offentlig, solidaritetsbaseret og tilstrækkelig alderspension skal gives til alle; anerkender de udfordringer, som medlemsstaterne har med at styrke pensionssystemernes bæreevne, men understreger vigtigheden af at sikre solidariteten i pensionssystemer ved at styrke indtægtssiden uden nødvendigvis at hæve pensionsalderen; understreger vigtigheden af offentlige og arbejdsmarkedsrelaterede pensionssystemer, der tilvejebringer en tilstrækkelig pensionsindkomst, som ligger langt over fattigdomsgrænsen, og som giver pensionisterne mulighed for at opretholde deres levestandard; mener, at den bedste måde at sørge for holdbare, sikre og tilstrækkelige pensioner til kvinder og mænd er at øge den samlede beskæftigelsesfrekvens og antallet af kvalitetsjob blandt alle aldersgrupper, forbedre arbejds- og beskæftigelsesforhold og afsætte de nødvendige supplerende offentlige udgifter; mener, at reformer af pensionssystemet blandt andre aspekter bør fokusere på den faktiske pensionsalder og afspejle tendenser på arbejdsmarkedet, fødselshyppigheden, indkomst- og formueforhold, arbejdsforhold og den samlede forsørgerkvote; mener, at disse reformer også skal tage hensyn til situationen for millioner af arbejdstagere i Europa, navnlig kvinder, unge og selvstændige, der lider under usikre, atypiske ansættelsesforhold, perioder med ufrivillig arbejdsløshed og nedsat arbejdstid;

62.  påpeger over for medlemsstaterne, at der i lyset af den tiltagende aldring af Europas befolkning og aldringens indvirkning i form af uformelle og formelle plejebehov er behov for at investere i fremme af folkesundheden og forebyggelse af sygdom og samtidig sikre , at de sociale sikringsordninger er bæredygtige, sikre, tilstrækkelige og effektive, og at der er et udbud af langsigtede sociale tjenester af høj kvalitet i de kommende årtier; tilskynder derfor medlemsstaterne til at udarbejde strategier, som sikrer tilstrækkelig finansiering, bemanding og udvikling af disse systemer og tjenester og til at udvide de sociale sikringssystemers dækning til gavn for samfundet og den enkelte; opfordrer særligt indtrængende Kommissionen, medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til at:

   tilskynde til en højere beskæftigelsesfrekvens for alle aldersgrupper
   arbejde på at mindske opdelingen mellem mænd og kvinder og den kønsbetingede lønforskel
   tilpasse arbejdsmarkedet til ældre arbejdstagere i kraft af ældrevenlige arbejdsvilkår, som gør det muligt for dem at arbejde frem til den lovbestemte pensionsalder
   bekæmpe aldersstereotyper på arbejdsmarkedet
   sikre en livslang forebyggende tilgang til sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen
   fokusere på balancen mellem arbejds- og familieliv for personer med omsorgsforpligtelser i kraft af hensigtsmæssige pleje- og orlovsordninger og ved at understøtte uformelle plejere
   støtte og informere arbejdsgivere, navnlig SMV'er, med hensyn til, hvordan arbejdsmiljøet kan forbedres, så arbejdstagere i alle aldre kan forblive produktive
   støtte offentlige arbejdsformidlingstjenester, så de kan yde relevant bistand til ældre jobsøgende
   investere i og fremme af livslang læring for arbejdstagere i alle aldre, både på og uden for arbejdspladsen og udvikle systemer til validering og certificering
   hjælpe ældre arbejdstagere med at forblive aktive længere og forberede sig på pensionsalderen gennem medarbejderorienterede fleksible arbejdsvilkår, som gør det muligt for dem at nedsætte deres arbejdstid under overgangen fra arbejde til pension;

63.  understreger behovet for, at Kommissionen overvåger udviklingen med hensyn til hjemløshed og udelukkelse fra boligmarkedet ud over husprisudviklingen i medlemsstaterne; efterlyser en hurtig indsats for at tage hånd om den stigende hjemløshed og udelukkelse fra boligmarkedet i mange medlemsstater; er bekymret over de mulige sociale konsekvenser af de mange misligholdte lån hos bankerne, navnlig Kommissionens erklæring om, at der bør tilskyndes til salg til specialiserede institutioner, som ikke er banker, hvilket kan føre til bølger af tvangsudsættelser; opfordrer medlemsstaterne, Kommissionen og EIB til at bruge EFSI til social infrastruktur, herunder gennemførelse af retten til en passende og økonomisk overkommelig bolig for alle;

64.  bemærker med bekymring, at lønnen i en række medlemsstater er utilstrækkelig til at sikre en anstændig tilværelse, og at arbejdstagere dermed bliver til "fattige arbejdstagere", og arbejdsløse afholdes fra at vende tilbage til arbejdsmarkedet; støtter i denne forbindelse fremme af kollektive forhandlinger;

65.  tilskynder medlemsstaterne til at gennemføre de nødvendige foranstaltninger for at sikre social integration af flygtninge og personer, der tilhører etniske mindretal eller har indvandrerbaggrund;

66.  glæder sig over, at der i den årlige vækstundersøgelse for 2017 lægges vægt på behovet for at fremme reformer af skatteordninger og sociale ordninger med henblik på at forbedre incitamenterne til at arbejde og sikre, at det kan betale sig at arbejde, eftersom skatteordninger også kan bidrage til at bekæmpe ulighed og fattigdom og øge konkurrenceevnen på verdensplan; opfordrer medlemsstaterne til gradvist at flytte beskatningen fra arbejde over på andre kilder;

67.  efterlyser reformer af sundheds- og langtidsplejeordningerne, hvor der fokuseres på udvikling af sundhedsfremme, opretholdelse af kvalitetsprægede, universelt tilgængelige sundhedsydelser og nedbringelse af uligheder med hensyn til adgang til sundhedspleje;

68.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde sammen om at fjerne hindringerne for arbejdskraftens mobilitet, idet det sikres, at mobile arbejdstagere fra EU behandles på lige fod med ikke-mobile arbejdstagere;

69.  opfordrer medlemsstaterne til at øge dækningen og effektiviteten af aktive og bæredygtige arbejdsmarkedspolitikker i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter; glæder sig over opfordringen i den årlige vækstundersøgelse for 2017 til en større indsats for at udvikle foranstaltninger, der har til formål at støtte integration på arbejdsmarkedet for ugunstigst stillede grupper, især personer med handicap, i lyset af de langsigtede positive økonomiske og sociale virkninger;

70.  opfordrer medlemsstaterne til at fastsætte ambitiøse sociale standarder baseret på deres egne landespecifikke henstillinger, i overensstemmelse med deres nationale kompetence og finansielle og finanspolitiske situation, især ved at indføre passende minimumsindkomstordninger i hele levetiden, hvor sådanne ordninger ikke findes, og ved at lukke de huller i ordninger for passende minimumsindkomster, som opstår som følge af en utilstrækkelig dækning eller manglende udnyttelse;

71.  glæder sig over Kommissionens initiativ med at iværksætte en høringsproces om oprettelsen af en europæisk søjle for sociale rettigheder; mener, at dette initiativ bør kunne stimulere udviklingen af mere fleksible færdigheder og kompetencer, foranstaltninger inden for livslang læring og aktiv støtte til beskæftigelse af høj kvalitet;

72.  gentager anmodningen til Kommissionen i den seneste udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender til Økonomi- og Valutaudvalget om at overveje at indføre en procedure for sociale ubalancer ved udarbejdelsen af landespecifikke henstillinger for at undgå et kapløb mod bunden med hensyn til standarder baseret på effektiv brug af sociale og beskæftigelsesmæssige indikatorer i forbindelse med makroøkonomisk overvågning;

73.  opfordrer medlemsstaterne til at lægge øget vægt på at bryde fattigdommens onde cirkel og fremme lighed; opfordrer Kommissionen til at fremsætte stærkere henstillinger over for medlemsstaterne vedrørende social integration og beskyttelse, idet der ikke blot fokuseres på arbejdsstyrken og navnlig lægges vægt på at investere i børnene;

74.  glæder sig over, at arbejdsmarkedets parter, de nationale parlamenter og andre relevante interessenter fra civilsamfundet deltager i det europæiske semester; gentager, at dialogen mellem arbejdsmarkedets parter og dialogen med civilsamfundet er afgørende for at opnå varig forandring til gavn for alle, og er afgørende for at øge effektiviteten og tilstrækkeligheden af de europæiske og nationale politikker, og den skal derfor føres i alle faser af det europæiske semester; fremhæver behovet for at gøre deltagelsen mere effektiv ved at sikre bedre timing, adgang til dokumenter og dialog med kontaktpersoner på hensigtsmæssige niveauer;

75.  minder om de forskellige anmodninger om en dagsorden, hvor der lægges større vægt på Europa-Parlamentets holdning og tages hensyn til den, inden Rådet udtaler sig; efterlyser endvidere, at Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender sidestilles på lige fod med Økonomi- og Valutaudvalget i betragtning af deres respektive særlige kompetencer, når Europa-Parlamentet opfordres til at afgive en udtalelse på de forskellige stadier af det europæiske semester;

76.  mener, at der bør indkaldes til et EU-socialkonvent, hvor repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, de nationale regeringer og parlamenter samt EU-institutionerne debatterer den europæiske sociale models fremtid og udformning under inddragelse af offentligheden;

77.  opfordrer endnu en gang til, at EPSCO-Rådets rolle i det europæiske semester styrkes;

78.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0355.
(2) EUT C 153 E af 31.5.2013, s. 57.
(3) EUT L 307 af 18.11.2008, s. 11.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0416.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0297.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0059.
(7) EUT C 316 af 30.8.2016, s. 83.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0033.
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0401.
(10) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0384.
(11) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0389.
(12) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0321.
(13) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0320.
(14) EUT C 289 af 9.8.2016, s. 19.
(15) EUT C 224 af 21.6.2016, s. 19.
(16) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0394.
(17) EUT C 76 E af 25.3.2010, s. 16.
(18) http://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/SR15_03/SR15_03_DA.pdf
(19) http://www.eurofound.europa.eu/european-working-conditions-surveys-ewcs
(20) https://www.eurofound.europa.eu/young-people-and-neets-1
(21) Se Eurofounds rapport om ungdomsarbejdsløshed.
(22) Fælles beskæftigelsesrapport 2016, s. 2.
(23) OECD's rapport med titlen "In It Together: why less inequality benefits all", 2015.
(24) IMF-rapport: "Causes and Consequences of Income Inequality", juni 2015.


Forvaltningen af det indre marked i forbindelse med det europæiske semester 2017
PDF 192kWORD 52k
Europa-Parlamentets beslutning af 15. februar 2017 om den årlige rapport om forvaltningen af det indre marked i forbindelse med det europæiske semester 2017 (2016/2248(INI))
P8_TA(2017)0040A8-0016/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin beslutning af 25. februar 2016 om forvaltningen af det indre marked inden for det europæiske semester 2016(1) og til Kommissionens opfølgning heraf, vedtaget den 27. april 2016,

–  der henviser til sin beslutning af 11. marts 2015 om forvaltningen af det indre marked inden for det europæiske semester 2015(2) og til Kommissionens opfølgning heraf, vedtaget den 3. juni 2015,

–  der henviser til sin beslutning af 25. februar 2014 om forvaltningen af det indre marked inden for det europæiske semester 2014(3) og til Kommissionens opfølgning heraf, vedtaget den 28. maj 2014,

–  der henviser til sin beslutning af 7. februar 2013 med henstillinger til Kommissionen om forvaltningen af det indre marked(4) og til Kommissionens opfølgning herpå, der blev vedtaget den 8. maj 2013,

–  der henviser til sin beslutning af 26. maj 2016 om strategien for det indre marked(5),

–  der henviser til sin beslutning af 26. maj 2016 om ikke-toldmæssige hindringer i det indre marked(6),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2015 om den årlige vækstundersøgelse 2016 – Styrket opsving og større konvergens (COM(2015)0690),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. november 2016 om "Årlig vækstundersøgelse 2017" (COM(2016)0725),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. oktober 2015 med titlen "Opgradering af det indre marked: flere muligheder for borgerne og virksomhederne" (COM(2015)0550) og rapporten om integration og konkurrenceevne på det indre marked i EU og medlemsstaterne (SWD(2015)0203),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. maj 2015 om en strategi for et digitalt indre marked i EU (COM(2015)0192),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. juni 2012 med titlen "Bedre forvaltning af det indre marked" (COM(2012)0259),

–  der henviser til Kommissionens henstilling af 8. juni 2012 om gennemførelse af servicedirektivet (COM(2012)0261), der blev opdateret i oktober 2015,

–  der henviser til undersøgelsen fra september 2014 med titlen "The Cost of Non-Europe in the Single Market", udarbejdet for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. oktober 2015 om skridt hen imod en fuldkommen Økonomisk og Monetær Union (COM(2015)0600),

–  der henviser til undersøgelsen fra september 2014 med titlen "Indicators for Measuring the Performance of the Single Market – Building the Single Market Pillar of the European Semester", udarbejdet for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse,

–  der henviser til undersøgelsen fra september 2014 med titlen "Contribution of the Internal Market and Consumer Protection to Growth", udarbejdet for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse,

–  der henviser til online-udgaven af resultattavlen for det indre marked fra juli 2016,

–  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 17.-18. marts 2016,

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 28. juni 2016,

–  der henviser til protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union,

–  der henviser til protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0016/2017),

A.  der henviser til, at gennemførelsen af et dybere og mere retfærdigt indre marked vil være et led i at skabe nye jobs, fremme produktiviteten og sikre et attraktivt klima for investeringer og innovation såvel som et forbrugervenligt klima;

B.  der henviser til, at dette kræver et fornyet fokus i hele Europa, herunder i form af rettidig færdiggørelse og implementering af de forskellige indre markedsstrategier, især strategien for et digitalt indre marked;

C.  der henviser til, at dette fornyet fokus også skal omfatte implikationerne af Brexit, blandt andet for den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser, etableringsretten, toldunionen og den gældende EU-ret for det indre marked;

D.  der henviser til, at EU siden den økonomiske krise, der brød ud i 2008, stadig står over for en tid med stagnation, sløv økonomisk genopretning, høj ledighed og social sårbarhed; der, for at se på den positive side, henviser til, at overskriften på den årlige vækstundersøgelse for 2016 var "styrkelse af den økonomiske genopretning og fremme af konvergens";

E.  der henviser til, at der i den årlige vækstanalyse for 2017 mindes om nødvendigheden af at opnå inklusiv økonomisk genopretning under hensyntagen til den sociale dimension, og til, at 2017-vækstanalysen også fremhæver behovet for, at EU investerer kraftigt i dens ungdom og arbejdssøgende befolkning samt i nystartede virksomheder og SMV'er;

F.  der henviser til, at arbejdsløsheden til trods for økonomisk genopretning, fortsat er alt for høj i mange dele af Europa, og at denne længerevarende periode med høj arbejdsløshed har sociale konsekvenser i mange medlemsstater;

G.  der henviser til, at det europæiske semester har til formål at øge samordningen af økonomiske politikker og finanspolitikker i hele EU for at øge stabiliteten, fremme væksten og beskæftigelsen og styrke konkurrenceevnen i tråd med målsætningerne for social retfærdighed og beskyttelse af samfundets svageste; der henviser til, at dette formål ikke er blevet nået;

H.  der henviser til, at det indre marked er en af hjørnestenene i EU og en af EU's største bedrifter; der henviser til, at det europæiske semester ligeledes skal omfatte det indre marked og politikker til færdiggørelsen heraf, såfremt det på vellykket vis skal fremme økonomisk vækst og stabilisere økonomier;

Styrkelse af søjlen for det indre marked i det europæiske semester

1.  gentager, at det indre marked er en del af grundlaget for EU og er rygraden i medlemsstaternes økonomier såvel som det europæiske projekt som helhed; bemærker, at det indre marked fortsat er fragmenteret og utilstrækkeligt gennemført, og har stort potentiale for vækst, innovation og jobs; fremhæver, at det indre marked skal indtage en essentiel rolle, hvis det skal kunne lykkes for EU at styrke genopretningen, fostre konvergens og støtte investeringerne i unge mennesker og jobsøgere, såvel som i nystartede virksomheder og SMV'er; opfordrer Kommissionen til at sikre færdiggørelsen af alle dimensioner af det indre marked, herunder varer, tjenesteydelser, kapital, arbejdsmarkedet, energi, transport og den digitale sektor;

2.  gentager sin opfordring til, at der skabes en solid indre markedssøjle med en social dimension inden for det europæiske semester, og at denne skal indbefatte et system for regelmæssigt tilsyn og indkredsning af landespecifikke hindringer for det indre marked, idet der på det seneste er tendens til, at sådanne indføres med større indvirkning, hyppighed og rækkevidde i medlemsstaterne; opfordrer til en dybdegående evaluering af det indre markeds integration og interne konkurrenceevne; fastholder, at evalueringen af tilstanden af integration på det indre marked bør gøres til en integreret del af rammerne for økonomisk styring;

3.  minder om, at det europæiske semester blev indført i 2010 i den hensigt at sikre, at medlemsstaterne drøfter deres økonomiske og budgetmæssige planer med deres EU-partnere på faste tidspunkter i løbet af året, således at disse får lejlighed til at kommentere på hinandens planer og føre kollektivt tilsyn med fremskridtene; understreger betydningen af at fastholde fokus på den sociale ydeevne såvel som af at fremme opadgående økonomisk og social konvergens;

4.  understreger, at den indre markedssøjle i det europæisk semester kan anvendes til at indkredse nøgleområder vedrørende alle dimensioner af det indre marked, for fremme og befordring af vækst og beskæftigelse; understreger endvidere, at det også bør fungere som et referencepunkt for engagementet til fordel for strukturreformer i medlemsstaterne;

5.  fremhæver, at en indre marked-søjle under det europæiske semester vil muliggøre regelmæssig evaluering af styringen af det indre marked via systematiske kontroller af national lovgivning og dataanalyseredskaber til afdækning af overtrædelse, til forbedring af tilsynet med den indre markedslovgivning, til at sætte institutionerne i stand til med de rette oplysninger at omforme, implementere, anvende og håndhæve de reguleringsmæssige rammer for det indre marked, og til at der opnås konkrete resultater for borgerne;

6.  glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at sikre, at fordelene ved globaliseringen og de teknologiske forandringer fordeles ligeligt blandt forskellige samfundsgrupper, navnlig blandt de unge; opfordrer til at højne kendskabet på alle niveauer til indvirkningerne af politiske tiltag og reformer inden for indkomstfordeling med henblik på at sikre lighed, retfærdighed og inddragelse;

7.  mener med hensyn til nationale foranstaltninger eller national gennemførelse, at tidlig indgriben kan være mere effektivt, og at der kan opnås bedre resultater hermed end gennem traktatbrudsprocedurer; understreger ikke desto mindre, at Kommissionen, hvis tidlig indgriben ikke giver nogen resultater, skal gøre brug af alle tilgængelige foranstaltninger, herunder traktatbrudsprocedurer, for at sikre fuld gennemførelse af lovgivningen om det indre marked;

8.  gentager sin opfordring til Kommissionen om at tage nøje hensyn til de centrale vækst- og jobskabelsesområder i opbygningen af et indre marked i EU, der som tidligere anført af Kommissionen og yderligere præciseret i undersøgelsen fra september 2014 med titlen "The Cost of Non-Europe in the Single Market" er gearet til det 21. århundrede og omfatter tjenesteydelser, det digitale indre marked, navnlig e-handel, den gældende EU-ret på forbrugerområdet, offentlige udbud og koncessioner og fri bevægelighed for varer;

9.  opfordrer indtrængende Kommissionen til systematisk at overvåge gennemførelsen og håndhævelsen af det indre markeds regler gennem de landespecifikke henstillinger, særlig hvor disse regler bidrager til strukturreformerne, og minder i denne forbindelse om betydningen af den nye tilgang, som Kommissionen har anlagt, der lægger vægten på social retfærdighed; opfordrer Kommissionen til at aflægge rapport til Parlamentet om de fremskridt, som medlemsstaterne gør i deres implementering af de landespecifikke henstillinger, der vedrører det indre markeds funktionsevne og integrationen af markeder for varer og tjenesteydelser som led i den årlige vækstundersøgelsespakke;

10.  minder om, at den overordnede implementering af de nøglereformer, der er skitseret i de landespecifikke henstillinger, stadig er skuffende inden for visse områder og varierer fra land til land; opfordrer medlemsstaterne til at fremskynde indsatsen for at indføre reformer i tråd med de landespecifikke henstillinger tillige med hensigtsmæssig rækkefølge-opstilling og implementering med henblik på at højne vækstpotentialet og fostre økonomisk, social og territorial samhørighed;

11.  mener, at de nationale parlamenters ejerskab af de landespecifikke henstillinger bør styrkes; opfordrer medlemsstaterne til at give Kommissionen mulighed for at fremlægge de landespecifikke henstillinger i de nationale parlamenter; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at gennemføre de landespecifikke henstillinger; gentager sin anmodning om, at Kommissionen aflægger rapport til Parlamentets kompetente udvalg om de foranstaltninger, der træffes for at sikre fremskridt i gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, og om de hidtil gjorte fremskridt;

12.  opfordrer Rådet (konkurrenceevne) til at spille en aktiv rolle i at overvåge implementeringen af de landespecifikke henstillinger såvel som i processen til formulering af disse henstillinger;

13.  fremhæver, at målene for investeringsplanerne for Europa også omfatter en fjernelse af unødvendige hindringer, øget innovation og uddybelse af det indre marked, samtidig med skridt til at fostre investeringer i menneskelig kapital og social infrastruktur;

14.  understreger, at forbedring af investeringsklimaet indebærer en styrkelse af det indre marked ved at sørge for større reguleringsmæssig forudsigelighed og ved at afstive de lige vilkår i EU samt fjerne unødvendige hindringer for investeringer både fra EU-lande og udefra; minder om, at bæredygtige investeringer forudsætter et solidt og forudsigeligt forretningsklima; bemærker, at der nu arbejdes ad flere spor, der er fastsat på EU-niveau, som fastlagt i strategien for det indre marked, energiunionen og det digitale indre marked, og mener, at denne EU-indsats bør suppleres med en indsats på nationalt niveau;

15.  minder om, at det nye sæt anbefalinger for euroområdet omfatter reformer, der har til formål at sikre åbne og konkurrencedygtige markeder for varer og tjenesteydelser; minder om, at national og tværnational innovation og konkurrence er nøglen til et velfungerende indre marked, og er af den opfattelse, at EU's lovgivning bør sigte mod at drage omsorg herfor;

16.  tilslutter sig Kommissionens opfordring til medlemsstaterne om at fordoble deres bestræbelser vedrørende de tre elementer, der indgår i den økonomiske politiktrekant, og til i den forbindelse at fokusere på social retfærdighed i den hensigt at skabe mere inklusiv vækst;

17.  deler Kommissionens opfattelse, at konvergensbestræbelser, der er kompatible med det indre marked, skal være baseret på bedste praksis for livslang læring-strategier, virkningsfulde politikker der kan bistå ledige med at vende tilbage til arbejdsmarkedet, og moderne og inklusive socialsikrings- og uddannelsessystemer;

Udnyttelse af det indre markeds potentiale inden for centrale vækstområder

18.  understreger, at der på trods af ophævelsen af toldmæssige hindringer på det indre marked fortsat eksisterer et stort antal forskellige unødvendige, ikke-toldmæssige hindringer; fremhæver, at styrkelsen af det indre marked kræver en omgående indsats på både EU- og medlemsstatsniveau med henblik på at tage hånd om de unødvendige, ikke-toldmæssige hindringer på en måde, der stemmer overens med fremme af sociale standarder og forbruger- og miljøstandarder, med det formål at generere øget konkurrence og skabe vækst og arbejdspladser; fremhæver, at protektionisme og forskelsbehandlende tiltag fra medlemsstaternes side ikke bør tolereres; minder om sin anmodning til Kommissionen om i 2016 at fremlægge en samlet oversigt over ikke-toldmæssige hindringer i det indre marked og en analyse af midler til at tackle dem, idet der tydeligt skelnes mellem en ikke-toldmæssig hindring og foranstaltninger til forholdsmæssig gennemførelse af en medlemsstats legitime samfundspolitiske mål, herunder et ambitiøst forslag med det formål hurtigst muligt at fjerne disse ikke-toldmæssige hindringer for at frigøre det indre markeds stadig uudnyttede potentiale;

19.  fremhæver, at hindringer for gratis ydelse af tjenesteydelser er særlig problematiske, idet de først og fremmest forhindrer grænseoverskridende aktivitet fra små og mellemstore virksomheders side, idet disse er drivkraften i udviklingen af EU's økonomi; gør opmærksom på, at uforholdsmæssige, administrative krav, inspektioner og sanktioner kan føre til, at det indre markeds hidtidige resultater går tabt;

20.  fremhæver den indre markedsstrategi og dens målrettede tiltag, der bør være rettet mod at skabe muligheder for forbrugere, fagfolk og erhvervsliv, navnlig for SMV'er, og tilskynde til og muliggøre den modernisering og innovation, som Europa har brug for, samt tilsikre konkret gennemførelse til gavn for forbrugere og virksomheder i dagligdagen; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre de bedst mulige betingelser for, at deleøkonomien kan udvikle sig og trives; understreger, at deleøkonomien udgør et enormt potentiale for vækst og valgmuligheder for forbrugerne;

21.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre reformer og politikker til at befordre udbredelse af nye teknologier, der skal sikre, at deres fordele får en afsmittende virkning på et større udvalg af virksomheder; opfordrer Kommissionen til øjeblikkeligt at fremsætte konkrete forslag som omhandlet i den årlige vækstundersøgelse 2017, der er knyttet til håndhævelsen af det indre markeds regler såvel som foranstaltninger inden for tjenesteydelser for erhvervslivet, inklusive at gøre det lettere at yde sådanne ydelser på tværs af grænser og at skabe enkle, moderne og snydesikre momssystemer;

22.  glæder sig over Kommissionens udmelding i vækstundersøgelsen for 2017 om det igangværende arbejde med fælles EU-autorisationsrammer, der skal gælde direkte for store projekter med en tværnational dimension eller større investeringsplatforme, der omfatter national samfinansiering;

23.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at de nye EU-regler om offentlige udbud gennemføres rettidigt, navnlig udbredelsen af e-udbud og de nye bestemmelser, der tilskynder til opdeling af kontrakter i delkontrakter, som er afgørende for at fremme innovation og konkurrence og for at støtte SMV'er på udbudsmarkederne;

24.  understreger for så vidt angår det indre marked for tjenesteydelser, at der er et klart behov for at forbedre den grænseoverskridende levering af tjenesteydelser og samtidig fastholde det høje kvalitetsniveau for disse tjenester; tager Kommissionens forslag til efterretning om et EU-tjenesteydelseskort og en harmoniseret anmeldelsesformular; tilskynder Kommissionen til at gennemgå markedsudviklingen og om nødvendigt tage affære i forbindelse med forsikringskrav pålagt virksomheder og entreprenører;

25.   bemærker, at der til udøvelse af mere end 5 500 professioner over hele Europa kræves specifikke kvalifikationer eller specifik titel, og glæder sig i denne sammenhæng over den gensidige evaluering af regulerede professioner, som Kommissionen gennemfører sammen med medlemsstaterne;

26.  opfordrer Kommissionen til kraftigt at modvirke protektionisme fra medlemsstaternes side; mener, at medlemsstaterne skal afholde sig fra at træffe diskriminerende foranstaltninger såsom at indføre handels- og skattelove, som kun påvirker visse sektorer eller forretningsmodeller og forvrider konkurrencen, hvilket gør det vanskeligt for virksomheder at etablere sig i en given medlemsstat og er et klart brud på det indre markeds principper;

27.  forventer, for så vidt angår det indre marked for varer, at Kommissionen fremlægger forslag til en revision af forordningen om gensidig anerkendelse, der bør sikre, at selskaber reelt har ret til frit at bringe varer, der er lovligt markedsført i én medlemsstat, i omløb inden for EU; fremhæver, at princippet om gensidig anerkendelse ikke anvendes eller respekteres ordentligt af medlemsstater, som tvinger selskaber til at fokusere på overvindelse af vanskeligheder, der hidrører fra manglende implementering, snarere end på at drive forretning;

28.   opfordrer Kommissionen til fortsat at forfølge sin vision for et samlet og sammenhængende EU-standardiseringssystem, der tilpasses de ændrende forhold, støtter mangesidige politikker og skaber fordele for forbrugere og virksomheder; fremhæver, at EU-standarder ofte indføres på verdensplan, hvad der ikke blot er til fordel for interoperabilitet og sikkerhed, reduktion af omkostninger og lettere integration af virksomheder i værdikæder og handel, men også styrker industrien gennem internationalisering;

29.  er af den opfattelse, at videreudbygning af det digitale indre marked er af afgørende betydning for at stimulere væksten, skabe kvalitetsjobs, fremme den fornødne innovation på EU's marked, fastholde den europæiske økonomis konkurrenceevne globalt og skabe fordele for både erhvervsliv og forbrugere; opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde indgående om at implementere det digitale indre marked;

Styrkelse af forvaltningen af det indre marked

30.  gentager sin opfordring til Kommissionen om at forbedre forvaltningen af det indre marked ved at udvikle en række analytiske redskaber, herunder sociale indikatorer, til bedre at kunne måle det indre markeds resultatopnåelse inden for rammerne af det europæiske semesters søjle for det indre marked; mener, at et sådant analytisk værktøj kan give et nyttigt input til de landespecifikke henstillinger, den årlige vækstundersøgelse, Det Europæiske Råds vejledning til medlemsstaterne og de nationale handlingsplaner for gennemførelsen af retningslinjerne for det indre marked;

31.  opfordrer til håndhævelse af rammerne for forvaltning af det indre marked og til en styrkelse af tilsynet med og vurdering af, om reglerne for det indre marked implementeres korrekt, rettidigt og effektivt; opfordrer medlemsstaterne til at højne deres resultatopnåelse i anvendelsen af styringsredskaber for det indre marked og til at gøre bedre brug af resultattavledataene for det indre marked, der er til rådighed for hver enkelt medlemsstat, såvel som deres udvikling for så vidt angår politikresultater;

32.  mener stadig, at der er behov for at definere et integreret målesystem, der kombinerer forskellige metodologier, såsom sammensatte indikatorer, et systematisk sæt af indikatorer og sektorspecifikke redskaber, til at måle effektiviteten af det indre marked med henblik på at integrere det i det europæiske semester; opfordrer Kommissionen til, med henblik på både at måle og give impuls til uddybelsen af det indre marked på prioriterede nøgleområder, at overveje at indføre en overordnet indikator og et mål for denne indikator for så vidt angår integrationen af det indre marked;

33.  gentager sin opfordring til Kommissionen om, i begrundet omfang, at opstille kvantitative mål for reduktionen af unødvendige administrative byrder på EU-plan; opfordrer til, at disse kvantitative mål tages op til overvejelse i Kommissionens nye initiativ til nedbringelse af de administrative byrder;

34.  mener, at medlemsstaterne må intensivere deres indsats for at modernisere deres offentlige forvaltninger ved at indføre flere og bedre tilgængelige digitale tjenester for borgere og virksomheder for at lette de offentlige forvaltningers samarbejde og interoperabilitet på tværs af grænserne;

35.  opfordrer Kommissionen til forud for hvert lovinitiativ at gennemføre en dybdegående konsekvensvurdering, der tager hensyn til konsekvenserne af retsaktens for erhvervsklimaet i alle medlemsstater og nøje vurderer den rette balance mellem projektets omkostninger og målsætninger for hele EU;

36.  opfordrer Kommissionen til indgående at forfølge sine tiltag til at fremme intelligent håndhævelse og fostre regelret adfærd med henblik på at udbedre det forhold, at ikke alle de muligheder, som det indre marked frembyder på papiret, er realistiske på nuværende tidspunkt, eftersom EU-retten ikke til fulde er blevet implementeret og håndhævet;

37.  opfordrer Kommissionen til at styrke markedsovervågningsmekanismen for at afdække farlige og ikke-overensstemmende produkter og fjerne dem fra markedet; opfordrer igen til, at Rådet for Den Europæiske Union omgående vedtager produktsikkerheds- og markedsovervågningspakken;

38.  glæder sig over og afventer med længsel Kommissionens initiativ til at skabe en fælles digital portal til at bygge på og forbedre eksisterende redskaber og tjenesteydelser såsom kvikskranker, varekontaktpunkter for entreprenørarbejder, Dit Europa-portalen og SOLVIT på en brugervenlig måde til fordel for både borgere og virksomheder;

39.  anerkender den positive rolle, som EU's kontrolaktioner spiller, der er iværksat af Kommissionen til at øge håndhævelsen gennem samordnede kontroltiltag til afdækning af overtrædelser af forbrugerretten i online-miljøet;

40.  anerkender vigtigheden af bedre reguleringsprincipper og REFIT-initiativet til at sikre øget sammenhæng i nugældende og fremtidig lovgivning, samtidig med at reguleringsmæssig suverænitet og behovet for reguleringsmæssig sikkerhed og forudsigelighed bevares;

41.  understreger betydningen af Kommissionens hjælp og samarbejde med medlemsstaterne vedrørende bedre gennemførelse i national ret, implementering og anvendelse af lovgivning om det indre marked; understreger i denne forbindelse behovet for yderligere tiltag på nationalt niveau, herunder med sigte på at reducere de administrative byrder og undgå at pålægge yderligere krav ved gennemførelsen af direktiver i national ret (overregulering) såsom skattehindringer for grænseoverskridende investeringer;

42.  fremhæver, at det indre marked bør fortsætte med at fungere til gavn for alle aktører – EU-borgere, og især studerende, fagfolk og iværksættere og navnlig for SMV'er – i alle medlemsstaterne, og at disse bør være i permanent dialog og være forpligtede til at vurdere, hvad der virker og ikke virker, og på hvilken måde de politiske tiltag for det indre marked bør udvikles fremover; fremhæver i denne forbindelse den rolle, som indtages af Forum for det indre marked, et arrangement organiseret hvert år af Kommissionen i samarbejde med lokale partnere såsom nationale myndigheder, civilsamfundets interessehavere, arbejdsmarkedets parter, handelskamre og erhvervssammenslutninger;

o
o   o

43.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, Det Europæiske Råd og medlemsstaternes parlamenter og regeringer.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0060.
(2) EUT C 316 af 30.8.2016, s. 98.
(3) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0130.
(4) EUT C 24 af 22.1.2016, s. 75.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0237.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0236.


Bankunionen – Årsberetning 2016
PDF 314kWORD 66k
Europa-Parlamentets beslutning af 15. februar 2017 om bankunionen – Årsberetning 2016 (2016/2247(INI))
P8_TA(2017)0041A8-0019/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens handlingsplan for etablering af en kapitalmarkedsunion af 30. september 2015 (COM(2015)0468),

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 om status og udfordringer for EU's regulering af finansielle tjenesteydelser: virkninger og vejen frem mod en mere effektiv EU-ramme for finansiel regulering og en kapitalmarkedsunion(1),

–  der henviser til erklæringen fra topmødet for euroområdets medlemmer af 29. juni 2012, hvori der gives udtryk for planerne om "at fjerne den onde cirkel mellem banker og stat"(2),

–  der henviser til Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici ESRB's første "EU Shadow Banking Monitor" (EU's overvågning af skyggebanker) af juli 2016,

–  der henviser til Den Internationale Valutafonds (IMF) "Global Financial Stability Report" fra 2016,

–  der henviser til resultaterne af de stresstests, som blev foretaget af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) og offentliggjort den 29. juli 2016,

–  der henviser til resultaterne af EBA's CRD IV – CRR-/Basel III-overvågning baseret på data fra december 2015 og offentliggjort i september 2016,

–  der henviser til Økofinrådets konklusioner af 17. juni 2016 om en køreplan for fuldførelse af bankunionen,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. november 2015 med titlen "Hen imod fuldførelsen af bankunionen" (COM(2015)0587),

–  der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter(3) (FTM-forordningen),

–  der henviser til Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 468/2014 af 16. april 2014 om fastlæggelse af en ramme for samarbejde inden for Den Fælles Tilsynsmekanisme mellem Den Europæiske Centralbank og de kompetente nationale myndigheder og med de udpegede nationale myndigheder(4) (FTM-rammeforordningen),

–  der henviser til FTM-redegørelsen om dens tilsynsmæssige prioriteter for 2016,

–  der henviser til årsrapporten om ECB's tilsynsvirksomhed 2015 af marts 2016(5),

–  der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 29/2016 vedrørende den fælles tilsynsmekanisme(6),

–  der henviser til EBA's rapport fra juli 2016 om dynamikkerne og drivkræfterne bag misligholdte eksponeringer i EU's banksektor,

–  der henviser til Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis rapport fra marts 2015 om lovgivningsmæssig behandling af statsengagementer,

–  der henviser til godkendelsen fra ECB's Styrelsesråd den 4. oktober 2016 om principper, der øger gennemsigtigheden ved udformningen af ECB's bestemmelser om europæiske statistikker og tager hensyn til Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens praksisser med hensyn til gennemsigtighed,

–  der henviser til den af ECB afholdte høring om dens udkast til retningslinjer til banker om misligholdte lån af september 2016,

–  der henviser til ECB's vejledning om valgmuligheder og skøn, der gives i henhold til EU-retten,

–  der henviser til Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) 2016/445 af 14. marts 2016 om udøvelsen af de valgmuligheder og skøn, der gives i henhold til EU-retten(7),

–  der henviser til de igangværende drøftelser i Baselkomitéen og navnlig til høringsdokumentet af marts 2016 om reduktion af variation i aktiver, der er kreditrisikovægtede aktiver – begrænsninger for anvendelsen af metoden med interne modeller,

–  der henviser til EBA's rapport af 3. august 2016 om krav vedrørende gearingsgrad i henhold til artikel 511 i kapitalkravsforordningen (EBA-Op-2016-13),

–  der henviser til Økofinrådets konklusioner af 12. juli 2016 om fuldførelse af Baselreformerne efter krisen,

–  der henviser til sin beslutning af 12. april 2016 om EU's rolle i forbindelse med de internationale finansielle, monetære og regulerende institutioner og organer(8),

–  der henviser til sin beslutning af 23. november 2016 om færdiggørelsen af Basel III(9),

–  der henviser til Kommissionens igangværende arbejde med revisionen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012(10) (CRR), navnlig med hensyn til revisionen af søjle 2 og behandlingen af nationale valgmuligheder og skøn,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012(11) (BRRD),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010(12) (SRM-forordningen),

–  der henviser til årsberetningen for 2015 fra Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) fra juli 2016,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om statsstøttereglernes anvendelse fra den 1. august 2013 på støtteforanstaltninger til fordel for banker i forbindelse med finanskrisen (bankmeddelelsen)(13),

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1450 af 23. maj 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer kriterierne i forbindelse med metoden til fastsættelse af minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver(14),

–  der henviser til Europa-Kommissionens rapport af 28. juli 2016 om en vurdering af reglerne om aflønning i henhold til direktiv 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 575/2013 (COM(2016)0510),

–  der henviser til Rådet for Finansiel Stabilitets term sheet for den samlede tabsabsorberende kapacitet (TLAC) fra november 2015,

–  der henviser til Den Internationale Betalingsbanks arbejdsdokument nr. 558 fra april 2016 med titlen "Why bank capital matters for monetary policy",

–  der henviser til EBA's foreløbige rapport om gennemførelsen og udformningen af MREL-rammen af 19. juli 2016,

–  der henviser til Kommissionens supplerende analytiske rapport fra oktober 2016 om konsekvenserne af forslaget om en europæisk indskudsforsikringsordning (EDIS),

–  der henviser til EBA's endelige rapport om gennemførelsen og udformningen af MREL-rammen af 14. december 2016,

–  der henviser til aftalen om overførsel og gensidiggørelse af bidrag til Den Fælles Afviklingsfond, særlig artikel 16,

–  der henviser til aftalememorandummet af 22. december 2015 mellem Den Fælles Afviklingsinstans og Den Europæiske Centralbank med hensyn til samarbejde og udveksling af oplysninger,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger(15),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 24. november 2015 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 806/2014 med henblik på oprettelsen af en europæisk indskudsforsikringsordning (COM(2015)0586),

–  der henviser til de forskellige EBA-retningslinjer, der er udstedt under direktivet om indskudsgarantiordninger, navnlig de endelige rapporter om retningslinjer for samarbejdsaftaler mellem indskudsgarantiordninger fra februar 2016 og retningslinjerne for stresstest af indskudsgarantiordninger fra maj 2016,

–  der henviser til erklæringen fra Eurogruppen og Økofinrådet af 18. december 2013 om den fælles afviklingsmekanismes bagstopperordninger,

–  der henviser til Rådets erklæring af 8. december 2015 om bankunionen og brofinansieringsordninger for Den Fælles Afviklingsfond,

–  der henviser til protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union,

–  der henviser til protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0019/2017),

A.  der henviser til, at etableringen af bankunionen er en uundværlig del af en monetær union og en grundlæggende byggesten i en egentlig økonomisk og monetær union (ØMU); der henviser til, at der er behov for en yderligere indsats, da bankunionen ikke kan gennemføres fuldt ud, så længe den mangler en finansiel bagstopper og en tredje søjle, der skal bestå i en EU-tilgang til indskuds(gen)forsikring, hvilket i øjeblikket er til drøftelse på udvalgsniveau; der henviser til, at gennemførelsen af bankunionen vil yde et vigtigt bidrag til at bryde forbindelsen mellem stater og bankers risici;

B.  der henviser til, at Den Europæiske Centralbank (ECB) i visse konkrete tilfælde kan opleve interessekonflikter på grund af dens dobbelte ansvar som både pengepolitisk myndighed og banktilsynsførende;

C.  der henviser til, at kapital- og likviditetsgrader i EU's banker generelt støt er blevet bedre i løbet af de seneste år; der henviser til, at der fortsat består risici, der truer den finansielle stabilitet; der henviser til, at den nuværende situation maner til besindighed i forbindelse med indførelse af omfattende lovgivningsmæssige ændringer, særligt i lyset af realøkonomiens finansieringsforhold;

D.  der henviser til, at en ordentlig oprydning af bankernes balancer oven på krisen er blevet forsinket, hvilket fortsat hæmmer den økonomiske vækst;

E.  der henviser til, at det ikke er EU-institutionernes opgave at sikre banksektorens rentabilitet;

F.  der henviser til, at målet med den nye afviklingsordning, der trådte i kraft i januar 2016, er at udvirke et paradigmeskift fra at redde fallerende banker direkte (bail-out) til at redde dem via gældsnedskrivning (bail-in); der henviser til, at markedsdeltagerne stadig mangler at tilpasse sig den nye ordning;

G.  der henviser til, at bankunionen er åben for medlemsstater, der endnu ikke har indført euroen;

H.  der henviser til, at alle de medlemsstater, som har indført euroen, indgår i bankunionen; der henviser til, at euroen er Den Europæiske Unions valuta; der henviser til, at alle medlemsstaterne bortset fra dem, der har en dispensation, er forpligtet til at indføre euroen og således deltage i bankunionen;

I.  der henviser til, at gennemsigtigheden og ansvarligheden af Kommissionens dispositioner over for Europa-Parlamentet er bærende principper; der henviser til, at dette indebærer gedigen opfølgning på Parlamentets henstillinger og behørig vurdering og tilsyn med denne opfølgning fra Parlamentets side;

J.  der henviser til, at vores arbejde med kapitalmarkedsunionen ikke bør lette presset på at færdiggøre vores arbejde med bankunionen, som stadig er en forudsætning for finansiel stabilitet i EU's bankafhængige forhold;

K.  der henviser til, at de anslåede misligholdte lån i euroområdet ifølge nylige data løber op i 1,132 mia. EUR(16);

Tilsyn

1.  er foruroliget over det store omfang af misligholdte lån, der for bankerne i euroområdet ifølge ECB-data i april 2016 løb op i 1,014 mia. EUR; anser det for afgørende, at dette tal reduceres; glæder sig over de bestræbelser, der allerede er blevet gjort for at reducere antallet af misligholdte lån i nogle medlemsstater; bemærker dog, at dette spørgsmål hidtil fortrinsvist er blevet taget op på nationalt niveau; mener, at problemet skal løses så hurtigt som muligt, men erkender, at en definitiv løsning kommer til at tage tid; mener, at der i ethvert forslag til løsning bør tages hensyn til kilden til de misligholdte lån, indvirkningen på bankernes kapacitet til at låne midler til realøkonomien og behovet for at udvikle et primært og et sekundært marked for misligholdte lån, eventuelt i form af sikker og gennemsigtig kapitalanskaffelse gennem værdipapirer, der inddrager både EU og de nationale niveauer; henstiller, at Kommissionen bistår medlemsstaterne med bl.a. at etablere formålsberegnede kapitalforvaltningsselskaber (til anbringelse af belastende gæld) eller udvidet tilsyn; gentager i denne forbindelse, hvor vigtigt det er at kunne afhænde misligholdte lån for at frigøre kapital, hvilket navnlig gælder for banker, der låner midler ud til SMV'er; glæder sig over ECB's høring om et udkast til retningslinjer til banker om misligholdte lån som et første skridt, men mener, at der skal gøres mere mærkbare fremskridt; glæder sig over Kommissionens forslag om virksomheders insolvens og omstrukturering, herunder tidlig omstrukturering og en chance til, inden for rammerne af kapitalmarkedsunionen; opfordrer medlemsstaterne til, mens vedtagelsen afventes og med det formål at supplere denne, at forbedre deres relevante lovgivning, navnlig hvad angår længden af geninddrivelsesprocedurer, retsvæsenets funktionsmåde og generelt deres retlige rammer vedrørende omlægning af gæld, og til at implementere de fornødne bæredygtige strukturreformer beregnet på økonomisk genopretning med henblik på at håndtere misligholdte lån; bemærker, at ifølge Den Internationale Betalingsbank har nogle lande i euroområdet svækket deres kapitalgrundlag ved at udbetale betragtelige dividender, der sommetider endda har oversteget niveauet af tilbageholdte overskud gennem alle kriseårene; mener, at bankernes kapitalposition kan styrkes ved at mindske udbetalingerne af udbytte og rejse ny kapital;

2.  tilskynder alle de medlemsstater, der endnu ikke har indført euroen, til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at gøre det eller til at tilslutte sig bankunionen med det mål gradvist at bringe bankunionen på linje med hele det indre marked;

3.  er bekymret over den fortsatte manglende stabilitet i banksektoren i Europa, som det bl.a. fremhæves i IMF's "Global Financial Stability Report" fra 2016, hvori det anføres, at Europa selv ved et konjunkturopsving stadig vil have en høj andel af svage og udfordrede banker; bemærker den lave rentabilitet hos en række institutioner i euroområdet; gør opmærksom på, at der som forklaring på denne situation bl.a. peges på omfanget af misligholdte lån, forholdene omkring rentesatser og mulige problemer på efterspørgselssiden; tilslutter sig IMF's opfordring til, at der sker grundlæggende ændringer af både bankernes forretningsmodeller og systemets opbygning for at sikre et sundt europæisk banksystem;

4.  mener, at der er risici forbundet med statsgæld; bemærker desuden, at de finansielle institutioner i nogle medlemsstater har overinvesteret i obligationer udstedt af egen stat, hvilket har medført en "indenrigspræference", mens et af de primære mål med bankunionen er at bryde sammenhængen mellem banker, stat og risiko; bemærker, at en hensigtsmæssig tilsynsmæssig behandling af statsgæld vil kunne skabe incitament til, at banker forbedrer deres forvaltning af statsengagement; bemærker imidlertid, at statsobligationer spiller en afgørende rolle som kilde til solidt funderet likvid sikkerhedsstillelse og i føringen af pengepolitik, og at en ændring af den tilsynsmæssige behandling hermed – især hvor der ikke påtænkes nogen indfasningstilgang – vil kunne have en betydelig indvirkning på både den finansielle sektor og den offentlige sektor, og at dette nødvendiggør, at der gøres omhyggelige overvejelser af fordele og ulemper ved revisionen af de nuværende rammer, før der fremsættes noget forslag; tager notits af de forskellige politikmuligheder, som er opstillet af arbejdsgruppen på højt plan om den tilsynsmæssige behandling af statsengagementer, der blev drøftet på det uformelle Økofin-møde den 22. april 2016; mener, at EU's lovgivningsmæssige rammer bør være i overensstemmelse med den internationale standard; afventer derfor med spænding resultaterne af Rådet for Finansiel Stabilitets arbejde med statsgælden, hvad der skal styre den fremtidige beslutningstagning; mener, at EU-rammerne bør give plads til markedsdisciplin med hensyn til gennemførelse af bæredygtige politikker og tilvejebringelse af solidt funderede og likvide aktiver til finanssektoren og sikre passiver til stater; fremhæver, at der sideløbende med overvejelserne om statsgæld også skal gøres overvejelser om konvergensens plads i en større vifte af økonomiske spørgsmål, om statshjælpsregler og om risikomomenter såsom uredelighed, herunder økonomisk kriminalitet;

5.  anser det for afgørende, at indskydere, investorer og tilsynsførende tager hånd om den uforholdsmæssigt store variation ved risikovægtning, der anvendes på risikovægtede aktiver af samme klasse på tværs af institutioner; minder om, at de nuværende regler om brug af interne modeller sikrer bankerne en betydelig fleksibilitet og tilføjer et lag med til risikomodellering ud fra et tilsynsperspektiv; glæder sig i denne henseende over det arbejde, der gøres af EBA for at harmonisere centrale antagelser og parametre, idet afvigelsesgraden mellem disse har vist sig at være en af de primære drivkræfter bag udsving, såvel som det arbejde der gøres i ECB's banktilsyn inden for rammerne af Bankens målrettede gennemgang af interne modeller (TRIM-projektet) for at vurdere og bekræfte tilstrækkeligheden og hensigtsmæssigheden af interne modeller; tilskynder til yderligere fremskridt ad disse arbejdsspor; glæder sig over resultaterne af det arbejde der er gjort fra internationalt hold for at rationalisere anvendelsen af interne modeller i tilfælde af operationelle risici og udlån til koncerner, andre finansielle institutioner og specialiserede finans- og stamaktieforvaltende banker med henblik på at genoprette tiltroen til interne modeller og sikre, at de fokuserer på områder, hvor de kan levere merværdi; glæder sig også over indførelsen af en gearingsgrad, der skal fungere som en solid bagstopper, navnlig for globale systemisk vigtige institutioner; understreger behovet for en mere risikofølsom standardtilgang med henblik på at sikre efterlevelse af princippet "samme risici, samme regler"; opfordrer de tilsynsførende på det finansielle område til kun at tillade nye interne modeller, hvis de ikke medfører en uberettiget væsentligt lavere risikovægtning; gentager konklusionerne i sin beslutning af 23. november 2016 om færdiggørelsen af Basel III, minder navnlig om, at de planlagte lovgivningsmæssige ændringer ikke bør resultere i en samlet forøgelse af kapitalkravene eller skade bankernes evne til at finansiere realøkonomien, navnlig SMV'er; understreger, at det internationale arbejde skal respektere proportionalitetsprincippet; minder om betydningen af ikke i uforholdsmæssig grad af straffe EU's bankmodel og af at undgå diskrimination mellem EU og internationale banker; opfordrer Kommissionen til at drage omsorg for, at europæiske særtræk tages i betragtning, når der udvikles nye internationale standarder inden for dette område, og til at tage behørigt hensyn til proportionalitetsprincippet og til, at der findes forskellige bankmodeller, når den vurderer indvirkningen af fremtidig lovgivning til gennemførelse af internationalt aftalte standarder;

6.  understreger, at sikker adgang til finansiering og forsvarlig fordeling af kapital i Europas bankbaserede finansieringsmodel i høj grad afhænger af robuste balancer og behørig kapitalisering, hvis genopretning efter finanskrisen ikke blev og stadig ikke er sikret på ensartet vis i hele EU, hvilket hæmmer den økonomiske vækst;

7.  understreger, at den europæiske banksektor spiller en central rolle med hensyn til at finansiere den europæiske økonomi, idet den understøttes af et stærkt tilsynssystem; glæder sig derfor over Kommissionens intention om at opretholde støttefaktoren for SMV'er ved den kommende revision af kapitalkravsdirektivet/-forordningen og udvide den ud over dens nuværende tærskel;

8.  gør opmærksom på, at den rådgivning, der ydes i internationale fora, i videst muligt omfang bør følges med henblik på at undgå risikoen for reguleringsmæssig opsplitning for så vidt angår regler for og tilsyn med store, internationalt aktive banker, uden at dette hverken hindrer kritisk tilgang, når dette er nødvendigt, eller udelukker målrettede afvigelser fra internationale standarder, når og hvor særtrækkene ved det europæiske system ikke i fornødent omfang tages i betragtning; minder om konklusionerne i sin beslutning af 12. april 2016 om EU's rolle i forbindelse med de internationale finansielle, monetære og regulerende institutioner og organer; understreger navnlig den vigtige rolle, som Kommissionen, ECB og EBA spiller med hensyn til at engagere sig i BCBS' arbejde og forsyne Parlamentet og Rådet med gennemsigtige og omfattende opdateringer om status for udviklingen i drøftelserne om BCBS; mener, at EU bør arbejde på at opnå passende repræsentation i BCBS, navnlig for euroområdet; opfordrer til at styrke synligheden af denne rolle på Økofin-møder såvel som udvidet ansvar til Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg; understreger, at BCBS og andre fora bør bistå med at fremme lige konkurrencevilkår på globalt niveau ved at afbøde – snarere end forværre – forskellene mellem de forskellige jurisdiktioner;

9.  peger på risikoen, herunder af systemisk art, for en hurtigt voksende skyggebanksektor som påvist af EU's skyggebanktilsyn fra 2016; insisterer på, at enhver regulering af banksektoren skal ledsages af hensigtsmæssig regulering af skyggebanksektoren; efterlyser derfor samordnede foranstaltninger for at sikre fair konkurrence og finansiel stabilitet;

10.  understreger behovet for at få et helhedsorienteret syn på den kumulative indvirkning fra de forskellige ændringer af lovgivningen, uanset om de vedrører tilsyn, tabsabsorbering, afvikling eller regnskabsstandarder;

11.  understreger, at nationale valgmuligheder og skøn kan være hindrende for skabelsen af lige konkurrencevilkår mellem medlemsstaterne og sammenligneligheden af bankernes finansielle rapportering over for offentligheden; er yderst tilfreds med den mulighed, som gives med det nyligt foreslåede ændring til CRR om at lukke eller begrænse anvendelse af nogle af dem på EU-niveau med henblik på at tage hånd om de eksisterende hindringer og segmentering, og til udelukkende at bibeholde dem der er strengt nødvendige for bankmodellernes diversitet; opfordrer indtrængende til, at denne mulighed udnyttes fuldt ud; glæder sig over ECB's retningslinjer og regulering, der harmoniserer udøvelsen af nogle af de nationale valgmuligheder og skønsbeføjelser inden for bankunionen; minder dog om, at ECB i sit arbejde med at reducere valgmuligheder og skøn skal holde sig inden for sit mandats rammer; understreger, at det er afgørende at arbejde på at uddybe det fælles regelsæt, og understreger behovet for at strømline den nuværende overlapning og sammenfletning af nugældende, ændret og ny lovgivning; opfordrer ECB til at offentliggøre hele den tilsynsmanual, der foreskriver fælles processer, procedurer og metoder for gennemførelse af en EU-dækkende tilsynsproces;

12.  understreger, at der har været et naturligt indlæringsforløb for alle medlemmerne af tilsynsrådet siden etableringen af FTM, der håndterer en række forskellige forretningsmodeller og enheder af forskellig størrelse, og at dette skal understøttes og fremskyndes;

13.  tager notits af præciseringen af målene for søjle 2 og dens plads i hierarkiet af kapitalkrav, der foreslås i ændringsforslaget til kapitalkravsdirektivet; bemærker, at brugen af retningslinjer for kapital siges at skabe balance mellem hensynet til finansiel stabilitet og til nødvendigheden af at give råderum til tilsynsvurderinger og sagsindividuel analyse; opfordrer ECB til at præcisere de kriterier, der ligger bag retningslinjerne for søjle 2; minder om, at disse retningslinjer ikke begrænser det maksimale udlodningsbeløb, og at det derfor ikke bør fremlægges; mener, at brugen af kapitalrådgivning ikke bør føre til en påviselig begrænsning af krav under søjle 2; finder, at øget tilsynskonvergens er nødvendig ved sammensætningen af egne midler til at opfylde kravene og retningslinjerne for søjle 2; er derfor tilfreds med, at der tages hånd om spørgsmålet i ændringsforslaget til kapitalkravsdirektivet;

14.  fremhæver risiciene ved at besidde aktiver på niveau 3, herunder derivater, navnlig ved problemerne med at værdifastsætte dem; bemærker, at disse risici bør nedbringes, og at dette fordrer en progressiv reduktion i sådanne værdipapirposter; opfordrer FTM til at gøre denne problemstilling til en af de tilsynsmæssige prioriteter og tilrettelægge en kvantitativ stresstest sammen med EBA;

15.  gentager behovet for at sikre øget gennemsigtighed om alle former for tilsynspraksis, navnlig SREP-cyklussen; anmoder ECB om at offentliggøre resultatindikatorer og parametre med henblik på at påvise, at tilsynet fungerer effektivt, og for at styrke dets ansvarlighed udadtil; gentager sin efterlysning af øget gennemsigtighed med hensyn til afgørelser og begrundelser vedrørende søjle 2; opfordrer ECB til at offentliggøre fælles tilsynsstandarder;

16.  bemærker de risici, som hidrører fra finansielle institutioner, der er "for store til at krakke", "indbyrdes forbundet til at krakke" eller "for komplekse til at afvikle"; bemærker, at der er opnået enighed om en række politiske foranstaltninger, som er udformet på internationalt plan (navnlig TLAC, central clearing af derivater og tillæg til forholdet mellem kapital og gearingsgrad for globalt systemiske banker); er indstillet på at arbejde hurtigt med de tilsvarende lovforslag med henblik på gennemførelse af dem i Unionen og dermed yderligere at nedbringe de risici, der følger af for-stor-til-at-krakke-problematikken; minder om, at formanden for Rådet for Finansiel Stabilitet, Mark Carney, har udtalt, at en aftale om forslag til en fælles international standard for en samlet tabsabsorberingskapacitet for globalt systemisk vigtige banker globalt systemisk vigtige banker udgør et nyt kapitel i arbejdet for at gøre op med for-store-til-at-krakke-banker; bemærker også, at en effektiv bail-in-mekanisme og anvendelse af et tilstrækkeligt højt, bindende MREL er et vigtigt led i de reguleringsmæssige foranstaltninger til håndtering af denne problematik og til at sætte globale, systemiske banker i stand til at blive afviklet, uden at der tyes til offentlige midler og uden skadelig indvirkning på det finansielle system generelt;

17.  fremhæver begrænsningerne ved den nuværende metode til stresstest; påskønner således EBA's og ECB's bestræbelser på at opnå forbedringer af rammerne for stresstest; mener dog, at der skal gøres mere for at afspejle mulighederne og realiteterne i reelle krisesituationer bedre ved bl.a. at sikre bedre indarbejdning af mere dynamiske elementer såsom afsmittende virkninger i metoden; mener, at den mangel på gennemsigtighed, der kendetegner ECB's egne stresstests, antyder, at der hersker usikkerhed om tilsynsfremgangsmåder; opfordrer ECB til at offentliggøre resultaterne af sine stresstests for at fremme markedstillid;

18.  mener, at når en kompetent national myndighed afviser at tage hensyn til særlige omstændigheder ved stresstesten, bør dette meddeles til EBA og FTM med henblik på at sikre lige konkurrencevilkår;

19.  glæder sig over de fremskridt, der er gjort i at muliggøre en grad af uddelegering på området for afgørelser vedrørende egnethed og hæderlighed; påpeger ikke desto mindre, at der er behov for ændringer af bestemmelserne for at sikre lettere uddelegering af beslutningstagningen om visse rutinemæssige spørgsmål fra tilsynsrådet til relevante tjenestemænd; ville bifalde sådanne ændringer, som ville bidrage til at gøre ECB's banktilsyn mere effektivt og virkningsfuldt; opfordrer ECB til at præcisere opgaverne og de retlige rammer i forbindelse med uddelegeringen af beslutningstagningen;

20.  noterer sig Revisionsrettens beretning om FTM's funktionsmåde; noterer sig undersøgelsesresultaterne om utilstrækkelig bemanding; opfordrer de nationale kompetente myndigheder og medlemsstaterne til at forsyne ECB med alle de fornødne menneskelige ressourcer og økonomiske data for, at banken kan udføre sit arbejde, ikke mindst hvad angår kontrolbesøg; opfordrer ECB til at ændre FTM-rammeforordningen med henblik på at formalisere tilsagn fra de deltagende nationale kompetente myndigheder og implementere en risikobaseret metodologi, der skal fastsatte målet for antal medarbejdere og sammensætningen af færdigheder på de fælles tilsynshold; er af den opfattelse, at øget inddragelse af ECB-personale og mindre afhængighed af personale fra de nationale kompetente myndigheder vil kunne forbedre tilsynets uafhængighed, tillige med brugen af medarbejdere fra én medlemsstats kompetente myndighed til at føre tilsyn med et institution fra en anden medlemsstat, hvilket også medvirker til på virkningsfuld vis at modvirke risikoen for lempeligt tilsyn; påskønner ECB's samarbejde med Europa-Parlamentet om medarbejdernes arbejdsvilkår; opfordrer ECB til at fremme et godt arbejdsmiljø, som fremmer den interne, faglige samhørighed; minder om den potentielle interessekonflikt mellem tilsynsopgaver og ansvar for pengepolitik og om nødvendigheden af en klar adskillelse af de to sæt funktioner; opfordrer ECB til at foretage en risikoanalyse af mulige interessekonflikter og bruge separate rapportingskanaler, når der er tale om specifikke tilsynsressourcer; mener, at adskillelsen af den monetære politik og tilsynsfunktionen er et centralt princip, men at den ikke bør udelukke omkostningsbesparelser takket være deling af tjenester, forudsat at disse tjenester ikke har afgørende betydning for beslutningstagningen om politikker, og at der opstilles behørige garantier; opfordrer ECB til at afholde offentlige høringer i forbindelse med udformningen af halv-lovgivningsmæssige foranstaltninger med henblik på at udvide dets ansvarlighed;

21.  understreger, at etableringen af FTM er blevet ledsaget af, at EU har opnået øget indflydelse på den internationale scene i forhold til før etableringen;

22.  understreger, at adskillelsen af tilsynsopgaverne fra de pengepolitiske funktioner bør gøre det muligt for FTM at træffe selvstændige beslutninger om alle relevante spørgsmål, herunder om mulige virkninger af ECB's renterelaterede mål for den finansielle stilling hos banker, som der føres tilsyn med;

23.  er enig med Revisionsretten i, at der er opstået et hul i revisionsindsatsen siden etableringen af FTM; er bekymret over, at der ikke foretages revision inden for vigtige områder på grund af begrænsninger, som ECB pålægger Revisionsrettens med hensyn til adgang til dokumenter; opfordrer indtrængende ECB til at samarbejde fuldt ud med Revisionsretten for at sætte denne i stand til at udøve sit mandat og derved øge ansvarligheden;

24.  minder om behovet for, at der i forbindelse med både regulering og udøvelsen af tilsyn findes en balance mellem behovet for proportionalitet og behovet for en ensartet fremgangsmåde; bemærker i denne henseende de foreslåede ændringer med hensyn til krav om rapportering og aflønning i Kommissionens forslag om ændring af direktiv 2013/36/EU; opfordrer Kommissionen til at prioritere at arbejde på en "lille bankpakke" og udvide den, så den omfatter en vurdering af mulighederne for at gennemføre et fremtidigt regelsæt bestående af mindre komplekse og mere hensigtsmæssige og forholdsmæssige tilsynsregler, der gælder for forskellige former for bankmodel; påpeger, at alle banker bør underkastes et passende tilsyn; minder om, at et passende tilsyn er afgørende for at kunne overvåge alle risici, uanset bankernes størrelse; respekterer fordelingen af opgaver og kompetencer mellem Den Fælles Afviklingsinstans, EBA og andre myndigheder inden for Det Europæiske Finanstilsynssystem, men understreger vigtigheden af effektivt samarbejde; erkender behovet for at overvinde udbredelsen af overlappende rapporteringskrav og nationale fortolkninger af europæiske lov på et fælles marked; støtter op om de rationaliseringsbestræbelser, der til dato er gjort, såsom ideen bag EU-rapporteringsrammerne, og tilskynder til yderligere bestræbelser i denne retning for at undgå dobbeltrapportering og unødvendige, yderligere omkostninger ved afregulering; opfordrer Kommissionen til at tage hånd om dette spørgsmål i tide og i tråd med dens konklusioner på baggrund af indkaldelsen af dokumentation, eksempelvis gennem et forslag til en fælles, ensartet og konsolideret tilsynsrapporteringsprocedure; opfordrer endvidere til rettidig annoncering af ad hoc-krav og permanente krav om rapportering for således at sikre høj datakvalitet og planlægningssikkerhed;

25.  understreger, at en banks sikkerhed og sundhed ikke kan fastslås alene ved en enkelt vurdering af dens balance, dens sundhedstilstand sikres gennem et dynamisk samspil mellem banken og markederne og påvirkes af forskellige elementer i økonomien; understreger derfor, at en solid ramme for finansiel stabilitet og vækst bør være omfattende og afbalanceret, således at den indbefatter dynamiske tilsynspraksisser og ikke alene fokuserer på statisk regulering, som hovedsagelig vedrører kvantitative aspekter;

26.  minder om opgavefordelingen mellem ECB og EBA; understreger, at ECB ikke bør udvikle sig til at være den instans, der reelt sætter standarder for banker uden for FTM-rammerne;

27.  bemærker, at ECB's Styrelsesråd den 18. maj 2016 vedtog forordningen om det granulare statistiske kreditregistreringssystem AnaCredit; opfordrer ECB til at give de nationale centralbanker størst mulig frihed i forbindelse med gennemførelsen af AnaCredit;

28.  opfordrer ECB til først at påbegynde arbejdet med eventuelle yderligere etaper i AnaCredit efter en offentlig høring, under fuld inddragelse af Europa-Parlamentet og navnlig under hensyntagen til proportionalitetsprincippet;

29.  understreger igen vigtigheden af at have stærke og velfungerende it-systemer, der modsvarer behovene hos tilsynsfunktionerne under FTM og sikkerhedsproblemerne; beklager de seneste forlydender om vedvarende svagheder ved IT-systemet;

30.  glæder sig over etableringen af nationale udvalg for systemiske risici, men betoner, at etableringen af bankunionen øger behovet for at styrke makrotilsynspolitikken på EU-plan for at tage hånd om potentielle grænseoverskridende afsmittende virkninger af systemiske risici; tilskynder Kommissionen til at foreslå et sammenhængende og virkningsfuldt makroprudentielt tilsyn i sin samlede gennemgang af de makroprudentielle rammer for 2017; opfordrer Kommissionen til at være særlig ambitiøs med det formål at forbedre ESRB's institutionelle og analytiske kapacitet for at vurdere risici og svage punkter inden og uden for banksektoren og til at gribe ind som nødvendigt; mener, at indlånsbaserede instrumenter (såsom LTV'er og DSTI'er) bør forankres i EU-lovgivningen for at sikre harmonisering af brugen af disse ekstra former for makroprudentielle instrumenter; fremhæver behovet for at nedbringe den institutionelle kompleksitet og langvarige procedure for interaktion mellem ESRB, ECB/FTM og de nationale myndigheder såvel som mellem kompetente og udpegede nationale myndigheder inden for makroprudentielt tilsyn; glæder sig i denne forbindelse over de fremskridt, som ESRB-anbefalingen om frivillig gensidighed allerede har gjort vedrørende grænseoverskridende koordination; gentager sin opfordring til, at der sker en afklaring af sammenhængene mellem de makroprudentielle rammer og eksisterende mikroprudentielle redskaber med henblik på at sikre effektiv interaktion mellem makroprudentielle og mikroprudentielle politikinstrumenter; udtrykker bekymring over de sårbarheder på ejendomsmarkedet, der er konstateret af ESRB; bemærker, at EBA endnu ikke har fremlagt reguleringsmæssige tekniske standarder for betingelserne for kapitalkrav ved eksponering for pant i fast ejendom i overensstemmelse med artikel 124, stk. 4, litra b), og artikel 164, stk. 6, i kapitalkravsforordningen; bemærker, at kun et ringe antal FTM-medlemmer indtil nu har aktiveret eller påtænker at aktivere de generelle buffere til afværgelse af systemiske risici og en konjunkturudlignende kapitalbuffer; bemærker, at ECB hidtil ikke i fuld udstrækning har udøvet sine makroøkonomiske tilsynsbeføjelser ved at fremme indførelsen af makroprudentielle tilsynsinstrumenter ved de nationale myndigheder;

31.  bemærker, at resultatet af folkeafstemningen om Det Forenede Kongeriges medlemskab af EU gør det nødvendigt at foretage en vurdering af hele Det Europæiske Finanstilsynssystem, herunder afstemningsreglerne inden for EBA, navnlig hvad angår den dobbelte flertalsmekanisme fastsat i EBA-forordningens artikel 44, stk. 1; fremhæver, at eventuelle forhandlinger oven på folkeafstemningen ikke må føre til ulige konkurrencevilkår mellem EU og finansielle institutioner uden for EU og ejheller bør bruges til at fremme afregulering i den finansielle sektor;

32.  glæder sig over det fremragende stykke arbejde, der er udført af de fælles tilsynshold, som er et godt eksempel på europæisk samarbejde og opbygning af viden; påpeger, at den foreslåede kommende brug af et rotationssystem ved tilrettelæggelsen af de fælles tilsynsførende teams' arbejde bør sikre et objektivt tilsyn, idet der samtidig tages hensyn til den langvarige proces med at opbygge viden på dette meget komplekse ekspertiseområde;

33.  glæder sig over, at bankunionen i vid udstrækning har afhjulpet problemet med hjemmehørende myndighed/værtsmyndighed i forbindelse med tilsyn i kraft af etableringen af en enkelt tilsynsførende myndighed, og over den stærkt forbedrede udveksling af relevante oplysninger mellem tilsynsmyndigheder, som fremmer et helhedsorienteret tilsyn med grænseoverskridende bankkoncerner; understreger, at der ved CRR-gennemgangen vedrørende likviditet og afkald på kapital som følge af, at bankunionen p.t. ikke er gennemført fuldt ud, skal tages behørigt hensyn til forbrugerbeskyttelsen i værtslande;

34.  glæder sig over ECB's initiativ til at pålægge banker under tilsyn at rapportere om væsentlige cyberangreb via en alarmeringstjeneste i realtid og FTM's inspektioner på stedet for at føre tilsyn med cybersikkerheden; efterlyser fastlæggelse af en retlig ramme, som letter udveksling af følsomme oplysninger, der er relevante for at forhindre cyberangreb mellem banker;

35.  understreger cybersikkerhedens afgørende rolle for banktjenester og behovet for at tilskynde finansielle institutioner til at være meget ambitiøse med hensyn til at beskytte forbrugernes data og garantere cybersikkerhed;

36.  bemærker, at FTM har fået til opgave at føre det europæiske banktilsyn med det formål at sørge for, at EU's regler for tilsyn overholdes og der sikres finansiel stabilitet, mens andre tilsynsopgaver med en klar afsmittende effekt fortsat ligger hos nationale tilsynsførende; understreger i denne henseende, at FTM bør have overvågningsbeføjelser med hensyn til nationale banktilsyns aktiviteter til bekæmpelse af hvidvaskning af penge; fremhæver, at EBA også bør tildeles yderligere beføjelser på området for bekæmpelse af hvidvaskning af penge, herunder beføjelser til at foretage vurderinger hos medlemsstaternes kompetente myndigheder, kræve fremlæggelse af eventuelle oplysninger, som er relevante for at vurdere overholdelse, udstede anbefalinger om afhjælpende foranstaltninger, offentliggøre disse anbefalinger og træffe foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at anbefalingerne gennemføres effektivt;

37.  gentager sin opfordring til EBA om at håndhæve og øge forbrugerbeskyttelsen for banktjenester i tråd med dens mandat som et supplement til FTM's tilsyn;

Afvikling

38.  minder om behovet for at overholde statsstøttereglerne i forbindelse med fremtidige bankkriser og minder om, at undtagelsen for ekstraordinær offentlig støtte skal være af retsbevarende og midlertidig karakter, og at den ikke må anvendes til at afhjælpe tab, som en institution har pådraget sig eller sandsynligvis vil pådrage sig i nærmeste fremtid; opfordrer til, at der fastlægges effektive procedurer mellem SRB og Kommissionen for beslutningstagning i forbindelse med en afvikling, navnlig hvad angår tidshorisonten; mener, at den fleksibilitet, der er indbygget i de nuværende rammer, bør tydeliggøres og minder om, at den bør udnyttes bedre til at tage hånd om specifikke situationer, uden dog at hindre reel afvikling af banker, der er blevet insolvente, navnlig i tilfælde af forebyggende og alternative foranstaltninger, der medfører anvendelse af indskudsgarantiordningernes midler i henhold til artikel 11, stk. 3 og 6, i direktivet om indskudsgarantiordninger; opfordrer derfor Kommissionen til at genoverveje dens udlægning af de gældende statsstøtteretlige bestemmelser for at sikre, at der rent faktisk kan gøres brug af de præventive foranstaltninger, som EU's lovgivende myndighed har opstillet ved indskudsgarantidirektivet; bemærker, at specifikke situationer har været håndteret forskelligt uden klar begrundelse; minder Kommissionen om, at der inden den 31. december 2015 skulle have forelagt en rapport med vurdering af, om der fortsat er behov for at tillade forebyggende rekapitaliseringer, og betingelserne for sådanne foranstaltninger; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at fremlægge en sådan rapport;

39.  opfordrer Kommissionen til i lyset af erfaringen med og inden for rammerne af gennemgangen af forordning (EU) nr. 806/2014 at vurdere, om SRB og de nationale afviklingsmyndigheder er bemyndiget med tilstrækkelige beføjelser til tidlig indgriben og tilstrækkelige instrumenter til tidlig indgriben for at forebygge skadelig udstrømning af bankers kapital og tabsabsorberende kapacitet under en krise;

40.  understreger betydningen af at tydeliggøre de praktiske forhold, der direkte påvirker en afvikling, såsom afhængighed af tjenesteudbydere, der leverer kritiske tjenester, som for eksempel udlicitering af IT-tjenester;

41.  tager de forslag til efterretning, som Kommissionen har forelagt om at indføre en samlet tabsabsorberingsevne (TLAC) for globalt systemisk vigtige banker i tråd med de internationale standarder; noterer sig forskellene mellem TLAC-standard og MREL; understreger dog, at begge standarder har samme formål, nemlig at sikre, at bankerne ligger inde med tilstrækkelig lovpligtig egenkapital og tabsabsorberende passiver til, at bail-in kan være et effektivt instrument til gældsafvikling, uden at der skabes finansiel ustabilitet og uden at måtte ty til offentlige midler, for således at undgå at samfundet hæfter for private risici; konkluderer derfor, at der kan opnås en helhedsorienteret tilgang til tabsabsorbering ved at kombinere de to standarder, idet der bygges videre på TLAC som gennemført i det nuværende forslag fra Kommissionen som minimumsstandard, forudsat at medlovgiverne når frem til en aftale; fremhæver, at der skal gøre overvejelser om, hvorvidt de to kriterier om størrelse og risikovægtede aktiver bør bibeholdes, og bemærker sammenhængen mellem det risikovægtede aktiv-kriterium, der ligger til grund for TLAC-standarden og det igangværende arbejde i EU- og BCBS-regi om interne modeller og færdiggørelse af Basel III-rammerne; understreger, at der ved kalibrering og/eller indfasning af nye MREL-krav bør fokuseres på behovet for at skabe et marked for MREL-nedskrivningsrelevante passiver; fremhæver betydningen af at opretholde afviklingsmyndighedens skønsmæssige beføjelser, når MREL opstilles, og af at sikre at bankerne ligger inde med tilstrækkelig efterstillet gæld og bail-in-muliggørende gæld; fremhæver, at oplysninger til markedet bør afgives på en passende måde for at undgå, at investor fejlfortolker MREL-kravene;

42.  henleder opmærksomheden på, at det i lovgivningen er vigtigt at præcisere hierarkiet mellem MREL-relevant egentlig kernekapital og kapitalbuffere; understreger behovet for at vedtage lovgivning til præcisering af henholdsvis afviklingsmyndigheders og kompetente myndigheders ansvarsområder og beføjelser vedrørende foranstaltninger til tidlig indgriben, der skal træffes i forbindelse med misligholdelse af MREL-kravene; tager Kommissionens forslag til indførelse af MREL-retningslinjer til efterretning; gentager, at kalibrering af MREL under alle omstændigheder bør være tæt knyttet til og begrundet i den pågældende banks afviklingsstrategi;

43.  henleder opmærksomheden på, at det i lovgivningen er vigtigt at præcisere, at MREL-relevant egentlig kernekapital er i tillæg til kapitalbuffere for at forebygge, at kapital medregnes flere gange;

44.  understreger, at det er af afgørende betydning at harmonisere hierarkiet for fordringer i forbindelse med bankers insolvens i medlemsstaterne for at gøre gennemførelsen af BRRD mere konsekvent og effektiv og give grænseoverskridende investorer større sikkerhed; glæder sig over Kommissionens forslag om at harmonisere hierarkiet for fordringer yderligere; bemærker, at bedre harmonisering af den almindelige insolvensbehandling og hierarkiet herunder af fordringer også vil være afgørende, både med hensyn til bankerne, for at undgå uoverensstemmelser med afviklingsordningen for banker, og med hensyn til virksomheder, for at give grænseoverskridende investorer større klarhed og sikkerhed og bidrage til at løse problemet med misligholdte lån; glæder sig over, at BRRD indførte en vigtig ændring af hierarkiet i insolvensbehandling, der prioriterer garanterede indskud, således at de er prioriteret over alle kapitalinstrumenter, tabsabsorberende kapacitet, anden privilegeret gæld og ikke-dækkede indskud; opfordrer Den Fælles Afviklingsinstans til at fremlægge resultaterne af vurderingerne af afviklingsmulighederne for globalt systemisk vigtige banker og andre banker, herunder foreslåede foranstaltninger til at fjerne hindringer for afvikling;

45.  tager rækken af juridiske valgmuligheder til at sikre efterstilling af TLAC-relevant gæld til efterretning; påpeger, at ingen af dem foretrækkes af FSB; er af den opfattelse, at den valgte fremgangsmåde først og fremmest bør skabe en balance mellem fleksibilitet, virkningskraft, juridisk sikkerhed og markedets mulighed for at absorbere enhver ny gældstype;

46.  opfordrer til en refleksion over de eventuelle negative konsekvenser for realøkonomien, der følger af revideringen af Basel-reglerne, indførelsen af MREL-kravene, indførelsen af TLAC og IFRS 9; opfordrer til en hvilken som helst løsning, der kan afbøde disse konsekvenser;

47.  minder om, at den nyligt indførte afviklingsordning har resulteret i, at visse af instrumenterne er blevet udbudt investorer, især detailinvestorer, som indebærer en højere tabsrisiko end ved tidligere ordninger; minder endvidere om, at bail-in-muliggørende instrumenter i første omgang kun bør sælges til egnede investorer, der kan absorbere eventuelle tab, uden at deres egen økonomisk sunde position bringes i fare; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at fostre implementering af den relevante, eksisterende lovgivning, og opfordrer ESA til at yde et betydeligt bidrag til at afsløre fejlsalgspraksis;

48.  advarer om, at BRRD-kravet om kontraktmæssig anerkendelse af bail-in-beføjelserne for passiver omfattet af lovgivning uden for EU viser sig at være besværlig at gennemføre; anser dette for at være et akut spørgsmål; bemærker, at de foreslåede ændringsforslag til BRRD indfører en ret for de kompetente myndigheder til at tilsidesætte dette krav; mener, at denne tilgang giver mulighed for fleksibilitet og vurdering af hvert enkelt tilfælde af de berørte passiver; opfordrer Kommissionen og afviklingsmyndighederne til at sikre, at betingelserne for at tilstå undtagelser og de efterfølgende faktiske afgørelser om undtagelse ikke bringer bankernes afviklingsmuligheder i fare;

49.  gør opmærksom på, at hurtig og effektiv udveksling af oplysninger mellem tilsyns- og afviklingsmyndighederne er altafgørende for at sikre en gnidningsløs krisestyring; ser med tilfredshed på indgåelsen af et aftalememorandum (MoU) mellem ECB og SRM for så vidt angår samarbejde og udveksling af oplysninger; opfordrer ECB til i MoU'et at præcisere kommunikationsprocedurerne mellem de fælles tilsynshold og de interne afviklingshold; henstiller til, at ECB's deltagelse i Den Fælles Afviklingsinstans' plenarmøder og møder for lukkede døre som permanent observatør gøres fuldstændigt gensidige ved at give mulighed for, at en repræsentant for SRB deltager i ECB's Tilsynsråd, ligeledes som permanent observatør;

50.  konstaterer, at Den fælles Afviklingsinstans' medlemmer har en dobbeltrolle som henholdsvis medlemmer af et udøvende organ med beslutningsansvar og ledere, der i denne egenskab er ansvarlige over for Afviklingsinstansens formand, og mener, at der bør foretages en evaluering af denne struktur inden udløbet af det nuværende mandat;

51.  minder om, at indholdet af den mellemstatslige aftale om Den Fælles Afviklingsfond (SRF) i sidste ende skal indarbejdes i Unionens retlige rammer; opfordrer Kommissionen til at overveje metoder til at gøre dette; understreger, at den kommende indarbejdning af finanspagten i EU-lovgivningen kunne være en nyttig model;

52.  opfordrer til, at ex ante-bidragene til SRF beregnes på en yderst gennemsigtig måde, og at der tilstræbes en harmonisering af oplysninger om beregning af resultater og forbedring af forståelsen af beregningsmetoden; opfordrer Kommissionen til at gennemføre revisionen af beregningen af bidragene til SRF i henhold til betragtning 27 i forordning (EU) 2015/63 så omhyggeligt som muligt og til i den forbindelse navnlig at kontrollere, hvorvidt risikofaktoren er tilstrækkelig, for at sikre, at mindre komplekse institutters risikoprofil i hensigtsmæssig grad tages i betragtning;

53.  noterer sig erklæringen fra Økofin-mødet af den 8. december 2015 om ordningen for brofinansieringsordninger for SRF; bemærker i denne forbindelse, at 15 ud af 19 medlemsstater i euroområdet allerede har undertegnet en harmoniseret lånefacilitetsaftale med Den Fælles Afviklingsinstans; minder om, at disse individuelle kreditlinjer kun bør være til rådighed som sidste udvej; er af den opfattelse, at denne løsning ikke er tilstrækkelig til at bryde den onde cirkel mellem banker og stat og sætte en stopper for skattefinansieret bankredning; opfordrer til, at der gøres hurtige fremskridt i Rådets og Kommissionens arbejde på en fælles bagstopper for Den Fælles Bankafviklingsfond, hvis ultimative finansieringspassiv vil påhvile banksektoren, og som skal være finansieringsmæssig neutral på mellemlang sigt som aftalt inden for aftalen om Den Fælles Bankafviklingsfond og bekræftet af Det Europæiske Råd i juni 2016;

Indskudsgaranti

54.  gentager sin opfordring til, at der opstilles en tredje søjle for at færdiggøre bankunionen; minder om, at beskyttelsen af indskud er et forhold, der optager alle EU-borgere; behandler i øjeblikket forslaget om en europæisk indskudsforsikringsordning (EDIS) på udvalgsniveau;

55.  understreger, at indførelsen af EDIS og drøftelser om dette projekt ikke bør føre til en svækkelse af indsatsen for at forbedre gennemførelsen af direktivet om indskudsgarantiordninger; glæder sig over det arbejde, der for nylig er udført af EBA, for at fremme konvergens på dette område; glæder sig over, at alle medlemsstater har gennemført BRRD i national ret; minder alle medlemsstaterne om deres forpligtelse til at anvende og på korrekt vis implementere BRRD og indskudsgarantidirektivet;

56.  minder om, at Kommissionens rolle er at garantere lige konkurrencevilkår i hele EU, og at den bør undgå enhver fragmentering inden for det indre marked;

o
o   o

57.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, ECB, SRB, de nationale parlamenter og de kompetente myndigheder i henhold til artikel 4, stk. 1, nr. 40, i forordning (EU) nr. 575/2013.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0006.
(2) http://www.consilium.europa.eu/da/european-council/pdf/20120629-euro-area-summit-statement-da_pdf
(3) EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63.
(4) EUT L 141 af 14.5.2014, s. 1.
(5) https://www.bankingsupervision.europa.eu/ecb/pub/pdf/ssmar2015.da.pdf
(6) "Den fælles tilsynsmekanisme – God start, men der er behov for yderligere forbedringer" http://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/SR16_29/SR_SSM_da.pdf
(7) EUT L 78 af 24.3.2016, s. 60.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0108.
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0439.
(10) EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1.
(11) EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190.
(12) EUT L 225 af 30.7.2014, s. 1.
(13) EUT C 216 af 30.7.2013, s. 1.
(14) EUT L 237 af 3.9.2016, s. 1.
(15) EUT L 173 af 12.6.2014, s. 149.
(16) 2017 independent Annual Growth Survey 5th Report, 23. november 2016.


Biologiske lavrisikopesticider
PDF 183kWORD 49k
Europa-Parlamentets beslutning af 15. februar 2017 om lavrisikopesticider af biologisk oprindelse (2016/2903(RSP))
P8_TA(2017)0042B8-0140/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF(1), særlig artikel 22 og 47, artikel 66, stk. 2, og dets bilag II, punkt 5,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider(2), særlig artikel 12 og 14,

–  der henviser til Kommissionens forslag til en forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler for så vidt angår kriterierne for godkendelse af lavrisikoaktivstoffer (D046260/01),

–  der henviser til sin beslutning af 7. juni 2016 om teknologiske løsninger for et bæredygtigt landbrug i EU(3),

–  der henviser til sin beslutning af 7. juni 2016 om styrkelse af innovation og økonomisk udvikling i fremtidens europæiske landbrugsdrift(4),

–  der henviser til ”Implementation Plan on increasing low-risk plant protection product availability and accelerating integrated pest management implementation in Member States” (gennemførelsesplan for at øge tilgængeligheden af lavrisikoplantebeskyttelsesmidler og fremskynde integreret skadedyrsbekæmpelse i medlemsstaterne), som er udarbejdet af ekspertgruppen vedrørende bæredygtig plantebeskyttelse og blev vedtaget af Rådet den 28. juni 2016,

–  der henviser til Kommissionens handlingsplan for den voksende trussel fra antimikrobiel resistens (COM(2011)0748) og den kommende handlingsplan mod antimikrobiel resistens, som forventes iværksat af Kommissionen i 2017,

–  der henviser til forespørgslen til Kommissionen om biologiske lavrisikopesticider (O-000147/2016 – B8-1821/2016),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at anvendelsen af konventionelle plantebeskyttelsesmidler i stigende grad er genstand for offentlig debat på grund af de potentielle risici, de udgør for menneskers sundhed, dyr og miljøet;

B.  der henviser til, at antallet af tilgængelige aktivstoffer på EU-markedet, som anvendes til plantebeskyttelse, er faldende; der henviser til, at EU's landbrugere fortsat har behov for en række redskaber til beskyttelse af afgrøder;

C.  der henviser til, at det er vigtigt at fremme udviklingen af alternative fremgangsmåder eller teknikker til at reducere afhængigheden af konventionelle pesticider;

D.  der henviser til, at forebyggelse af fødevareaffald prioriteres højt i EU, og at adgangen til hensigtsmæssige plantebeskyttelsesløsninger er afgørende for at forhindre skader, der forårsages af skadegørere og sygdomme, som medfører fødevareaffald; der henviser til, at 20 % af frugt- og grøntsagsproduktionen i EU ifølge FAO går tabt på markerne(5);

E.  der henviser til, at det stadigvæk er muligt at finde uønskede pesticidrester i jord, vand og miljøet generelt, og at en vis procentdel af landbrugsprodukter af vegetabilsk eller animalsk oprindelse endda kan indeholde pesticidrester, der ligger over de maksimale grænseværdier for pesticidrester;

F.  der henviser til, at der i forordning (EF) nr. 1107/2009 fastlægges kriterier for identifikation af lavrisikostoffer, som gælder uafhængigt af stoffernes oprindelse, og til, at lavrisikopesticider kan være af både biologisk og syntetisk oprindelse;

G.  der henviser til, at man ved pesticider af biologisk oprindelse generelt forstår plantebeskyttelsesmidler baseret på mikroorganismer, planteprodukter, biologisk udledte kemikalier eller semiokemikalier (såsom feromoner og diverse flygtige vegetabilske olier) og biprodukter heraf; der henviser til, at den nuværende lovgivningsmæssige ramme for plantebeskyttelsesmidler(6) rent juridisk ikke skelner mellem biologiske og syntetiske kemiske plantebeskyttelsesmidler;

H.  der henviser til, at nylige videnskabelige undersøgelser viser, at subletal eksponering for bestemte ukrudtbekæmpelsesmidler kan forårsage negative forandringer af bakteriers antibiotiske følsomhed(7), og at en kombination af intensiv anvendelse af ukrudtbekæmpelsesmidler og antibiotika i nærheden af landbrugsdyr og insekter kan føre til øget brug af antibiotika, fordi disses terapeutiske virkning muligvis kompromitteres;

I.  der henviser til, at lavrisikoplantebeskyttelsesmidler af biologisk oprindelse kan være et levedygtigt alternativ til konventionelle plantebeskyttelsesmidler for både konventionelle og økologiske landbrugere og bidrage til et mere bæredygtigt landbrug; der henviser til, at nogle plantebeskyttelsesmidler af biologisk oprindelse besidder nye virkemåder, hvilket kan være gavnligt i betragtning af udviklingen af modstandsdygtighed over for konventionelle plantebeskyttelsesmidler og kan begrænse virkningerne på organismer uden for målgruppen; der henviser til, at lavrisikoplantebeskyttelsesmidler af biologisk oprindelse bør være en af de foretrukne muligheder for ikkeerhvervsmæssige brugere og i private haver, sammen med andre metoder til ikkekemisk bekæmpelse eller forebyggelse;

J.  der henviser til, at det er nødvendigt at anvende plantebeskyttelsesmidler for i tilstrækkelig grad at kunne dække behovet for fødevarer og foderstoffer, og at forsigtighedsprincippet(8) finder anvendelse i forbindelse med proceduren til godkendelse af plantebeskyttelsesmidler og deres aktivstoffer;

K.  der henviser til, at den langvarige godkendelses- og registreringsprocedure forud for markedsføring af lavrisikopesticider af biologisk oprindelse udgør en væsentlig økonomisk hindring for producenterne;

L.  der henviser til, at integreret bekæmpelse af skadegørere er obligatorisk i Unionen i medfør af direktiv 2009/128/EF; der henviser til, at medlemsstaterne og de lokale myndigheder bør lægge mere vægt på en bæredygtig anvendelse af pesticider, herunder alternative lavrisikoplantebeskyttelsesmidler;

M.  der henviser til, at aktivstoffer i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009 godkendes på EU-plan, hvorimod godkendelsen af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder de pågældende aktivstoffer, hører til under medlemsstaternes ansvarsområde;

N.  der henviser til, at artikel 22 forordning (EF) nr. 1107/2009 gør det muligt at godkende aktivstoffer som lavrisikoaktivstoffer, hvis de opfylder de generelle kriterier for godkendelse og de specielle lavrisikokriterier i bilag II, punkt 5; der henviser til, at artikel 47 i forordning (EF) nr. 1107/2009 foreskriver, at plantebeskyttelsesmidler, der kun indeholder lavrisikostoffer, der ikke indeholder et stof, der giver anledning til bekymring, der ikke nødvendiggør specifikke risikobegrænsende foranstaltninger, og der er tilstrækkeligt effektive, godkendes som lavrisikoplantebeskyttelsesmidler;

O.  der henviser til, at der i Unionen på nuværende tidspunkt kun er godkendt syv aktivstoffer, der er klassificeret som "lavrisiko" – hvoraf de seks er aktivstoffer af biologisk oprindelse; der henviser til, at Kommissionen prioriterer vurderingen af formodede lavrisikoaktivstoffer højt i sit fornyelsesprogram;

P.  der henviser til, at et antal medlemsstater har nægtet at godkende midler indeholdende lavrisikoaktivstoffer af biologisk oprindelse på grund af disses formodede lavere effektivitet i forhold til syntetiske kemiske pesticider uden hensyntagen til den stadige innovation i sektoren for lavrisikopesticider af biologisk oprindelse, uden at tage fordelene med hensyn til ressourceeffektivitet for økologisk landbrug i betragtning og uden at tage hensyn til landbrugs-, sundheds- og miljømæssige omkostninger ved visse andre plantebeskyttelsesmidler;

Q.  der henviser til, at den nuværende lovgivningsmæssige ramme giver visse incitamenter til lavrisikoaktivstoffer og lavrisikoplantebeskyttelsesmidler, nemlig en længere gyldighedsperiode på 15 år for den første godkendelse af lavrisikoaktivstoffer, jf. artikel 22 i forordning (EF) nr. 1107/2009, og en kortere frist på 120 dage til at træffe afgørelse om godkendelse af lavrisikoplantebeskyttelsesmidler, jf. artikel 47 i forordning (EF) nr. 1107/2009; der dog henviser til, at disse lovgivningsmæssige incitamenter kun gælder i sidste fase af godkendelsesproceduren, efter at et aktivstof er klassificeret som et lavrisikoaktivstof;

R.  der henviser til, at det i artikel 12 i direktiv 2009/128/EF bestemmes, at anvendelsen af pesticider skal minimeres eller forbydes på visse specifikke områder såsom områder, der bruges af offentligheden, og beskyttede områder; der henviser til, at der i sådanne tilfælde skal træffes passende foranstaltninger for risikohåndtering, og at der i første omgang skal overvejes anvendelse af lavrisikoplantebeskyttelsesmidler og foranstaltninger til biologisk bekæmpelse; der henviser til, at det i visse medlemsstater nu gennem længere tid har været forbudt at anvende pesticider i disse specifikke områder;

S.  der henviser til, at Kommissionen har forelagt Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder et udkast til forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår kriterierne for godkendelse af lavrisikoaktivstoffer; der henviser til, at dette forslag skaber en formodning om, at aktivstoffer i form af mikroorganismer tillægges lavrisikostatus;

Generelle overvejelser

1.  understreger, at det er nødvendigt at øge tilgængeligheden af lavrisikopesticider, herunder lavrisikoplantebeskyttelsesmidler af biologisk oprindelse, i Unionen uden yderligere forsinkelse;

2.  understreger, at landbrugerne bør have en større værktøjskasse ved hånden til at beskytte deres afgrøder og træffe beslutning om, hvilken foranstaltning der bedst og på mest bæredygtig vis beskytter deres afgrøder; opfordrer derfor til en mere udbredt anvendelse af forskellige værktøjer, herunder anvendelse af lavrisikopesticider af biologisk oprindelse, i overensstemmelse med principperne om integreret bekæmpelse af skadegørere;

3.  understreger, at det er nødvendigt at øge tilgængeligheden af en værktøjskasse til skadedyrsbekæmpelse for økologisk landbrugsdrift, der opfylder kravene til såvel økologisk landbrug som ressourceeffektivitet;

4.  fremhæver, at forbrugernes behov for sikre fødevarer, som både er økonomisk overkommelige og fremstillet på bæredygtig vis, skal opfyldes;

5.  understreger, at man for at fremme udviklingen og brugen af nye lavrisikoplantebeskyttelsesmidler af biologisk oprindelse bør udforme evalueringen af deres effektivitet og risici samt deres evne til at opfylde landbrugets miljømæssige, sundhedsmæssige og økonomiske behov på en sådan måde, at den giver landbrugerne et passende niveau af plantebeskyttelse;

6.  understreger, at det er vigtigt med en offentlig debat om tilgængeligheden af alternativer til konventionelle plantebeskyttelsesmidler og om at stille et bredere udvalg af stoffer til rådighed for landbrugere og avlere, herunder lavrisikoplantebeskyttelsesmidler af biologisk oprindelse og andre biologiske bekæmpelsesforanstaltninger, med henblik på at finde de løsninger, der er mest levedygtige ud fra en miljømæssig, sundhedsmæssig og økonomisk betragtning; understreger endvidere, at det er nødvendigt at oplyse om behovet for at sikre, at plantebeskyttelse er bæredygtig; opfordrer til yderligere forskning i og innovation af lavrisikoplantebeskyttelsesmidler af biologisk oprindelse;

7.  glæder sig over gennemførelsesplanen for at øge tilgængeligheden af lavrisikoplantebeskyttelsesmidler og fremskynde integreret skadedyrsbekæmpelse i medlemsstaterne som vedtaget af Rådet; opfordrer medlemsstaterne, Kommissionen og Plantebeskyttelsesorganisationen for Europa og Middelhavsområderne (EPPO) til at følge op på gennemførelsen af denne plan;

Umiddelbare tiltag

8.  opfordrer til en hurtig vedtagelse af forslaget til forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår kriterier for godkendelse af lavrisikoaktivstoffer, som Kommissionen har forelagt Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder; opfordrer Kommissionen til løbende at opdatere kriterierne i overensstemmelse med den seneste videnskabelige viden;

9.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremskynde evaluering, godkendelse, registrering og overvågning af anvendelsen af lavrisikoplantebeskyttelsesmidler af biologisk oprindelse og samtidig bevare risikovurdering på et højt niveau;

10.  opfordrer medlemsstaterne til at medtage anvendelse af lavrisikopesticider af biologisk oprindelse i deres nationale handlingsplaner om beskyttelse af miljøet og menneskers sundhed;

11.  tilskynder medlemsstaterne til at udveksle information og god praksis vedrørende forskningsresultater inden for skadedyrsbekæmpelse med henblik på at udvikle alternative løsninger, der er levedygtige ud fra en miljømæssig, sundhedsmæssig og økonomisk betragtning;

12.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en liste over de lavrisikostoffer, der allerede er på markedet;

Revision af lovgivningen om plantebeskyttelsesmidler

13.  glæder sig over Kommissionens 2016 Refit-initiativ til at foretage en evaluering af forordning (EF) nr. 1107/2009; understreger, at Refit-initiativet ikke må føre til en sænkning af standarderne for sundhed, fødevaresikkerhed og miljøbeskyttelse; er bekymret over, at den generelle revision af hele forordning (EF) nr. 1107/2009 i forbindelse med dette Refit-initiativ kunne vise sig at tage flere år;

14.  understreger, at det er nødvendigt at revidere forordning (EF) nr. 1107/2009 med henblik på at fremme udvikling, godkendelse og markedsføring i EU af lavrisikopesticider af biologisk oprindelse; er bekymret over, at den nuværende godkendelsesprocedure for markedsføring af plantebeskyttelsesmidler ikke er optimal for lavrisikopesticider af biologisk oprindelse; påpeger, at den aktuelle registreringsprocedure for lavrisikobasisstoffer nogle gange reelt fungerer som en slags patent, idet den gør det vanskeligt at anvende et produkt, der er baseret på det samme stof, hvis dette stof ikke er registreret i en anden medlemsstat;

15.  opfordrer Kommissionen til senest ved udgangen af 2018 at fremsætte et særligt lovforslag om ændring af forordning (EF) nr. 1107/2009, uden for den generelle revision i forbindelse med Refit-initiativet, med henblik på at indføre en forenklet evaluerings-, godkendelses- og registreringsprocedure for lavrisikopesticider af biologisk oprindelse;

16.  fremhæver behovet for en definition, i forordning (EF) nr. 1107/2009, på "plantebeskyttelsesmiddel af biologisk oprindelse", som dækker plantebeskyttelsesmidler, hvis aktivstoffer er en mikroorganisme eller et molekyle, der findes i naturen og enten opnås ved en naturlig proces eller fremstilles syntetisk, så det er identisk med det naturlige molekyle, og som adskiller et sådant plantebeskyttelsesmiddel fra plantebeskyttelsesmidler, hvis aktivstof er et syntetisk molekyle, der ikke findes i naturen, uanset produktionsmetoden;

17.  opfordrer Kommissionen til i dens rapport om evalueringen af de nationale handlingsplaner, som er påkrævet i henhold til artikel 4 i direktiv 2009/128/EF om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider, at pege på huller i medlemsstaternes gennemførelse af direktivet og inkludere håndfaste henstillinger til medlemsstaterne om straks at skride til handling for at mindske risikoen ved og virkningerne af anvendelsen af pesticider for menneskers sundhed og for miljøet samt til at udvikle og indføre alternative tilgange eller teknikker med henblik på at mindske afhængigheden af anvendelsen af pesticider;

o
o   o

18.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1.
(2) EUT L 309 af 24.11.2009, s. 71.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0251.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0252.
(5) FAO (2011) “Global food losses and food waste” (globalt fødevaretab og -spild).
(6) Begrebet "pesticider" dækker også biocidholdige produkter, som ikke er omfattet af denne beslutning.
(7) F.eks. Kurenbach, B., Marjoshi, D., Amábile-Cuevas, C.F., Ferguson, G.C., Godsoe, W., Gibson, P. og Heinemann, J.A., 2015, ‘Sublethal exposure to commercial formulations of the herbicides dicamba, 2,4-dichlorophenoxyacetic acid, and glyphosate cause changes in antibiotic susceptibility in Escherichia coli and Salmonella enterica serovar Typhimurium’, mBio 6(2):e00009-15. doi:10.1128/mBio.00009-15.
(8) Artikel 1, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1107/2009.

Juridisk meddelelse