Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2016/2147(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0209/2017

Indgivne tekster :

A8-0209/2017

Forhandlinger :

PV 12/06/2017 - 14
CRE 12/06/2017 - 14

Afstemninger :

PV 13/06/2017 - 5.9
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0253

Vedtagne tekster
PDF 228kWORD 65k
Tirsdag den 13. juni 2017 - Strasbourg Endelig udgave
Vurdering af gennemførelsen af Horisont 2020
P8_TA(2017)0253A8-0209/2017

Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2017 om vurdering af gennemførelsen af Horisont 2020 med henblik på midtvejsevalueringen og forslaget til det 9. rammeprogram (2016/2147(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 af 11. december 2013 om Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020)(1),

–  der henviser til Rådets forordning (Euratom) nr. 1314/2013 af 16. december 2013 om forsknings- og uddannelsesprogrammet for Det Europæiske Atomenergifællesskab (2014-2018), som komplementerer Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1290/2013 af 11. december 2013 om reglerne for deltagelse og formidling i Horisont 2020 – rammeprogrammet for forskning og innovation (2014-2020)(3),

–  der henviser til forslag til Rådets afgørelse 2013/743/EU af 3. december 2013 om særprogrammet til gennemførelse af Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020)(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1292/2013 af 11. december 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 294/2008 om oprettelse af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1312/2013/EU af 11. december 2013 om den strategiske innovationsdagsorden for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT): EIT's bidrag til et mere innovativt Europa(6),

–  der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 557/2014, 558/2014, 559/2014, 560/2014 og 561/2014 af 6. maj 2014(7) og Rådets forordning (EU) nr. 642/2014(8) og 721/2014 af 16. juni 2014(9) om oprettelse af fællesforetagender, der finansieres under Horisont 2020,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 553/2014/EU, 554/2014/EU, 555/2014/EU og 556/2014/EU af 15. maj 2014(10) om oprettelse af P2P'er i overensstemmelse med artikel 185, der finansieres under Horisont 2020,

–  der henviser til oplægget af 3. februar 2017 til Gruppen på Højt Plan om maksimering af virkningen af EU's forsknings- og innovationsprogrammer(11),

–  der henviser til Kommissionens Horisont 2020-overvågningsrapporter fra 2014 og 2015,

–  der henviser til rapporten fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet med titlen "Det europæiske forskningsrum: tid til gennemførelse og overvågning af udviklingen" (COM(2017)0035),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om den europæiske forsvarshandlingsplan (COM(2016)0950),

–  der henviser til rapporten fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "Gennemførelse af strategien for internationalt samarbejde inden for forskning og innovation" (COM(2016)0657),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "Det europæiske cloudinitiativ – Opbygning af en konkurrencedygtig data- og videnøkonomi i Europa" (COM(2016)0178) og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2016)0106),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om reaktionen på rapporten fra ekspertgruppen på højt plan om den efterfølgende evaluering af syvende rammeprogram (COM(2016)0005),

–  der henviser til rapporten fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen "Årsrapport om Den Europæiske Unions indsats inden for forskning og teknologisk udvikling i 2014" (COM(2015)0401),

–  der henviser til Kommissionens rapporter fra 2014 og 2015 om "integration af samfundsvidenskab og humaniora i Horisont 2020; deltagere, budgetter og discipliner",

–  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om bedre regulering for innovationsdrevne investeringer på EU-plan (SWD(2015)0298),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet med titlen "Det europæiske forskningsrum: Statusrapport 2014" (COM(2014)0575),

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen: "Forskning og innovation som kilde til fornyet vækst" (COM(2014)0339),

–  der henviser til Kommissionens arbejdsdokument med titlen "Anden situationsrapport om uddannelse og erhvervsuddannelse på kerneenergiområdet i Den Europæiske Union" (SWD(2014)0299),

–  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "FET-flagskibe: En ny partnerskabstilgang til at tackle store videnskabelige udfordringer og sætte skub i innovationen i Europa" (SWD(2014)0283),

–  der henviser til rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "Anden foreløbige evaluering af de fælles teknologiinitiativers fællesforetagender clean sky, brændselsceller og brint og initiativet om innovative lægemidler (COM(2014)0252),

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om fælles teknologiinitiativers og offentlig-private partnerskabers rolle og konsekvenser i forbindelse med gennemførelsen af Horisont 2020 for en bæredygtig industriel omstilling(12),

–  der henviser til sin beslutning af 16. februar 2017 om det europæiske cloudinitiativ(13),

–  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2017 om EU-midler til ligestilling(14),

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2016 om synergi for at fremme innovation: De europæiske struktur- og investeringsfonde, Horisont 2020 og andre europæiske innovationsfonde og EU-programmer(15),

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2016 om samhørighedspolitik og forsknings- og innovationsstrategier for intelligent specialisering (RIS3)(16),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52 og til artikel 1, stk. 1, litra e), og bilag 3 til afgørelse truffet af Formandskonferencen den 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Budgetudvalget, Regionaludviklingsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling(A8-0209/2017),

A.  der henviser til, at Horisont 2020 er EU's største centralt forvaltede FoI-program, og verdens største offentligt finansierede FoI-program;

B.  der henviser til, at Parlamentet under forhandlingerne om Horisont 2020 og den nuværende flerårige finansielle ramme (FFR) har anmodet om 100 mia. EUR i stedet for de oprindeligt aftalte 77 mia. EUR; der henviser til, at budgetter forekommer meget begrænset, hvis Horisont 2020 skal undersøge potentialet for topkvalitet fuldt ud og på passende måde reagere på de samfundsmæssige udfordringer, som Europa og det globale samfund i øjeblikket står over for;

C.  der henviser til rapporten fra gruppen på højt plan om at maksimere virkningen af EU's forsknings- og innovationsprogrammer og den foreløbige evaluering, der er planlagt til 3. kvartal af 2017, vil udgøre grundlaget for opbygningen og indholdet af RP9, som der vil komme et forslag om i første halvdel af 2018;

D.  der henviser til, at den økonomiske og finansielle krise var en afgørende faktor for udformningen af Horisont 2020; der henviser til, at nye udfordringer, nye politiske og samfundsøkonomiske paradigmer og vedvarende globale tendenser sandsynligvis vil forme de næste rammeprogram (RP);

E.  der henviser til, at rammeprogrammet skal være baseret på europæiske værdier, videnskabelig uafhængighed, åbenhed, mangfoldighed og høje europæiske etiske standarder, social samhørighed og lige adgang for borgerne til de løsninger og svar, som programmet tilvejebringer;

F.  der henviser til, at investeringer i FoU er afgørende for økonomisk og social udvikling og konkurrenceevne på globalt plan; der henviser til, at betydningen af videnskabelig topkvalitet for at fremme innovation og konkurrencefordele på lang sigt skal afspejles i finansieringen af RP9;

Struktur, filosofi og gennemførelse af Horisont 2020

1.  mener, at det mere end tre år efter lanceringen af Horisont 2020 er på tide for Parlamentet til at udarbejde sin holdning til den foreløbige evaluering samt en vision for det kommende RP9;

2.  minder om, at målet med Horisont 2020 er at bidrage til opbygningen af et samfund og en økonomi baseret på viden og innovation og at styrke det videnskabelige og teknologiske grundlag og i sidste instans Europas konkurrenceevne ved at mobilisere yderligere nationale FoU-midler af både offentlig og privat karakter og ved at bidrage til at nå målet på 3 % af BNP for FoU inden 2020; beklager, at EU kun har investeret 2,03 % af BNP i FoU i 2015, hvor tallet for de enkelte lande ligger mellem 0,46 % og 3,26 %(17), medens de største globale konkurrenter ligger højere end EU, for så vidt angår udgifter til FoU;

3.  minder om, at det europæiske forskningsrum (ERA) står over for direkte konkurrence fra verdens bedste forskningsregioner, og at det derfor er en fælles opgave for Europa at styrke det europæiske forskningsrum; tilskynder de relevante medlemsstater til at bidrage tilstrækkeligt til at nå målet på 3 % af EU's BNP til FoU; bemærker, at en generel stigning til 3 % vil give et yderligere beløb på 100 mia. EUR om året til forskning og innovation i Europa;

4.  understreger, at evalueringen af RP7 og overvågningen af Horisont 2020 viser, at EU's rammeprogram for forskning og innovation er en succes og giver en klar merværdi for EU(18); erkender, at der stadig er muligheder for at forbedrer rammeprogrammet og kommende programmer;

5.  mener, at årsagerne til programmets succes er den tværfaglige og samarbejdsorienterede ramme samt kravene til kvalitet og indvirkning;

6.  forstår, at rammeprogrammet har til formål at fremme erhvervslivets deltagelse og dermed øge dets udgifter til FoU(19); bemærker dog, at erhvervslivets, herunder SMV'ers, deltagelse er betydeligt højere end i FP7; erindrer imidlertid om, at erhvervslivet i gennemsnit ikke har øget sin andel i udgifterne til FoU i tilstrækkelig grad, sådan som der blev opnået enighed om i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Barcelona(20); opfordrer Kommissionen til at vurdere merværdien for Europa og relevansen for offentligheden af finansiering til industriorienterede instrumenter såsom fælles teknologiinitiativer (FTI'er)(21), samt sammenhængen, åbenheden og gennemsigtigheden i alle fælles initiativer(22);

7.  bemærker, at programmets budget, forvaltning og gennemførelse er spredt ud over 20 forskellige EU-organer; sætter spørgsmålstegn ved, om dette medfører uforholdsmæssigt store koordineringsbestræbelser, administrativ kompleksitet og dobbeltarbejde; opfordrer Kommissionen til at arbejde på at strømline og forenkle dette;

8.  bemærker, at søjle 2 og 3 hovedsageligt fokuserer på høje teknologiske udviklingsniveauer, hvilket kan begrænse den fremtidige absorption af banebrydende innovationer, som er under udvikling i forskningsprojekter med lavere teknologisk udviklingsniveau; efterlyser en omhyggelig balance mellem de forskellige teknologiske udviklingsniveauer i hele værdikæden; mener, at teknologiske udviklingsniveauer kan udelukke ikke-teknologiske innovationsformer, der frembringes ved grundforskning eller anvendt forskning, navnlig fra samfundsvidenskab og humaniora;

9.  opfordrer Kommissionen til at foreslå en afbalanceret blanding af små, mellemstore og store projekter; noterer sig, at det gennemsnitlige budget for projekter under Horisont 2020 er forøget, og at større projekter er mere krævende, for så vidt angår forberedelse af forslag og projektstyring, hvilket er til fordel for deltagere med større erfaring med rammeprogrammer, skaber hindringer for nytilkomne virksomheder og koncentrerer finansieringen i hænderne på et begrænset antal institutioner;

Budget

10.  understreger, at den nuværende alarmerende lave succesrate(23) på under 14 % udgør en negativ tendens i forhold til RP7; fremhæver, at overtegning gør det umuligt at stille finansiering til rådighed for en lang række projekter af meget høj kvalitet, og beklager, at de nedskæringer, som Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) har medført, har forværret dette problem; opfordrer Kommissionen til at undgå at foretage flere nedskæringer i budgettet for Horisont 2020;

11.  fremhæver det budgetmæssige pres, som EU's rammeprogrammer for forskning og innovation står over for; beklager den negative virkning, EU-budgettets betalingskrise havde på gennemførelsen af programmet i de første år af den nuværende FFR; henleder bl.a. opmærksomheden på den kunstige forsinkelse til et beløb af 1 mia. EUR i indkaldelserne i 2014 og den betydelige nedgang i niveauet af forfinansiering i forbindelse med de nye programmer; understreger i denne forbindelse, at der i 2014-2015 i overensstemmelse med artikel 15 i FFR-forordningen blev gennemført en fremskyndet udbetaling af ressourcer afsat til Horisont 2020; understreger, at denne fremskyndede udbetaling blev fuldt ud absorberet af programmet, der gav gode resultater og viste kapacitet til at absorbere endnu mere; understreger, at denne fremskyndede udbetaling ikke ændrer ved programmernes overordnede finansieringsramme, men derimod har medført færre bevillinger i anden halvdel af FFR'en; opfordrer budgetmyndighedens to grene og Kommissionen til at sikre et passende niveau for betalingsbevillinger i de kommende år og til at gøre alt for at forhindre en ny betalingskrise i de sidste år af den nuværende FFR;

12.  understreger, at Horisont 2020 først og fremmest skal være tilskudsbaseret og især fokusere på finansiering af grundforskning og samarbejdsforskning; fastholder, at forskning kan være en risikobetonet investering for private investorer, og at det er nødvendigt at finansiere forskning ved hjælp af tilskud; understreger i denne forbindelse, at mange offentlige organer under alle omstændigheder er retligt udelukket fra at optage lån; beklager tendensen til i visse tilfælde at bevæge sig væk fra tilskud og hen imod anvendelse af lån; erkender, at der bør stilles finansielle instrumenter til rådighed for høje teknologiske udviklingsniveauer med markedsorienteret virksomhed som en del af de finansielle instrumenter under InnovFin og uden for rammeprogrammet (f.eks. EIB- og EIF-ordninger);

13.  understreger den kendsgerning, at flere medlemsstater ikke overholder deres nationale FoU-investeringstilsagn; fremhæver, at målet om 3% af BNP skal opfyldes, og håber, at dette mål snarest muligt kan hæves til niveauet hos EU's største globale konkurrenter; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme nationale strategier med henblik på at nå dette mål og opfordrer til, at dele af strukturfondsmidlerne øremærkes til FoU, navnlig investering i kapacitetsopbygning, forskningsinfrastruktur og lønninger samt til aktiviteter til støtte for udarbejdelse af forslag og projektforvaltning;

Evaluering

14.  bekræfter, at "topkvalitet" fortsat bør være det afgørende kriterium for alle tre søjler i rammeprogrammet, men henviser samtidig til de eksisterende kriterier "indvirkning" og "kvalitet og effektivitet i gennemførelsen", som kan bidrage til at fastslå et projekts merværdi for EU; opfordrer derfor Kommissionen til at undersøge, hvordan der i forbindelse med kriterierne "indvirkning" og "kvalitet og effektivitet i gennemførelsen" kan tages hensyn til: den manglende deltagelse af underrepræsenterede EU-regioner, inddragelse af underrepræsenterede videnskabelige områder såsom samfundsvidenskab og humaniora og udnyttelse af forskningsinfrastruktur, der finansieres af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde), hvilket synes at have betydning for en vellykket gennemførelse af det europæiske forskningsrum og for at skabe synergier mellem rammeprogrammer og ESI-fondene;

15.  opfordrer til, at evalueringseksperterne sørger for en bedre og mere gennemsigtig evaluering og kvalitetssikring; understreger behovet for at forbedre den feedback, der gives til deltagere under hele evalueringsprocessen, og opfordrer til, at der tages hensyn til klager fra ikke-udvalgte ansøgere over, at de sammenfattende evalueringsrapporter mangler grundige og klare oplysninger om, hvad de skulle gøres anderledes for at komme i betragtning; opfordret derfor Kommissionen til i tilknytning med indkaldelsen af forslag at offentliggøre detaljerede evalueringskriterier, at give deltagerne mere præcise og oplysende evalueringsrapporter og til at tilrettelægge indkaldelserne af forslag på en sådan måde, at for stor overtegning undgås, eftersom det har negativ indflydelse på forskernes motivation og programmets ry;

16.  opfordrer Kommissionen til give en bredere definition af "indvirkning", der tager hensyn til både økonomiske og sociale virkninger; understreger, at vurderingen af virkningerne af grundforskning fortsat bør være fleksibel; anmoder Kommissionen om at opretholde balancen mellem "bottom-up"- og "top-down"-indkaldelser og til at undersøge, hvilken evalueringsprocedure (ét eller to trin) der er mest hensigtsmæssig for at undgå overtegning og for at udføre forskning af høj kvalitet;

17.  opfordrer Kommissionen til at vurdere, i hvilket omfang et mere tematisk fokus vil være fornuftigt på baggrund af bæredygtighedseffekterne;

18.  opfordrer Kommissionen til at gøre deltagerportalen lettere tilgængelig samt til at udvide netværket af nationale kontaktpunkter og udstyre det med flere ressourcer, således at især mikrovirksomheder og små virksomheder sikres effektiv bistand i forbindelse med forelæggelsen og evalueringen af projektforslagene;

19.  mener, at Det Europæiske Forskningsråd bør gå ind i flere samarbejdsprojekter i Europa og navnlig tage hensyn til mindre regioner og institutioner for at udbrede EU's FoU-politik og knowhow i hele EU;

Tværgående spørgsmål

20.  bemærker, at strukturen i Horisont 2020 og særligt den samfundsmæssigt udfordrede tilgang generelt er blevet hilst velkommen af interessenter; opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at styrke tilgangen med fokus på samfundsmæssige udfordringer og understreger vigtigheden af forskningssamarbejde mellem universiteter, forskningsinstitutioner, erhvervslivet (især SMV'er) og andre aktører; opfordrer Kommissionen til under gennemførelsen af rammeprogrammet og i tæt samarbejde med Europa-Parlamentet at overveje, hvorvidt de samfundsmæssige udfordringer og de dermed forbundne budgetter er adækvate, på grundlag af de nuværende økonomiske, sociale og politiske forhold;

21.  anerkender Kommissionens indsats for at strømline administrationen og reducere tidsrammen mellem offentliggørelsen af en indkaldelse og tildeling af tilskud; opfordrer Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at reducere bureaukratiet og forenkle administrationen; glæder sig over Kommissionens forslag om at indføre faste beløb for at forenkle forvaltning og revision;

22.  opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvorvidt den forenklede støttemodel, der blev indført for Horisont 2020, som planlagt har medført øget inddragelse af erhvervslivet; opfordrer i denne forbindelse til, at finansieringsmodellens effektivitet vurderes;

23.  opfordrer Kommissionen til at vurdere, i hvilket omfang anvendelsen af nationale eller specifikke regnskabssystemer i stedet for det system, der er fastsat i reglerne for deltagelse i programmet, kan medføre en væsentligt forenklet undersøgelsesprocedure og dermed reducere fejlmarginen i forbindelse med afregning af EU-midlerne; opfordrer i denne forbindelse til et tættere samarbejde med Den Europæiske Revisionsret og til indførelse af en ”one-stop audit”;

24.  bemærker, at synergier mellem fonde er afgørende for at gøre investeringer mere effektive; understreger, at RIS3-strategier er et vigtigt redskab til at fremme synergier ved at opstille nationale og regionale rammer for FUI-investeringer, og at de som sådan bør fremmes og styrkes; beklager, at der findes betydelige hindringer for at gøre synergierne fuldt operationelle(24); tilstræber derfor en tilpasning af regler og procedurer for FUI-projekter under ESI-fondene og rammeprogrammet og bemærker, at en effektiv anvendelse af kvalitetsstempelordningen ("Seal of Excellence") kun vil være mulig, hvis ovennævnte betingelse er opfyldt; opfordrer Kommissionen til at afsætte en del af de europæiske struktur- og investeringsfonde til RIS3-synergier med Horisont 2020; opfordrer Kommissionen til at revidere reglerne for statsstøtte og give mulighed for, at FoU-strukturfondsprojekter kan begrundes inden for rammeprogrammets forretningsorden og samtidig sikre deres gennemsigtighed; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre korrekt anvendelse af princippet om additionalitet, hvilket i praksis betyder, at bidrag fra europæiske fonde ikke bør erstatte en medlemsstats nationale eller tilsvarende udgifter i de områder, hvor dette princip finder anvendelse;

25.  bemærker, at en vellykket gennemførelse af det europæiske forskningsrum kræver fuld udnyttelse af FUI-potentialet i alle medlemsstater; erkender problemet med deltagelseskløften i Horisont 2020-programmet, som skal løses på EU-niveau og nationalt niveau, bl.a. ved hjælp af ESI-fondene; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilpasse eksisterende instrumenter eller vedtage nye foranstaltninger til at slå bro over denne kløft, f.eks. ved at udvikle netværksredskaber til forskere; glæder sig over politikken med udbredelse af topkvalitet og udvidelse af deltagerkredsen; opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvorvidt de tre udvidelsesinstrumenter har opfyldt deres specifikke mål om at tilvejebringe et passende budget og et afbalanceret sæt instrumenter, der kan afhjælpe de eksisterende skævheder i EU på forsknings- og innovationsområdet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fastsætte klare regler, som muliggør fuld gennemførelse af kvalitetsstempelordningen, og til at undersøge mulighederne for finansieringssynergier; opfordrer Kommissionen til at skabe mekanismer, der gør det muligt at inddrage forskningsinfrastruktur, der er finansieret via ESI-fondene, i rammeprogrammets projekter; opfordrer til at revidere de indikatorer, der bruges til at definere "underrepræsenterede" lande og regioner, og til at regelmæssigt at kontrollere listen over disse lande og regioner under gennemførelsen af rammeprogrammet;

26.  bemærker, at EU-15 ifølge Kommissionens årlige rapporter om gennemførelsen af Horisont 2020 for 2014 og 2015 modtog 88,6 % af midlerne, mens EU-13 kun modtog 4,5 % – hvilket er mindre end støtten til associerede lande (6,4 %);

27.  glæder sig over bestræbelserne på at sikre bedre forbindelser mellem det europæiske forskningsrum og det europæiske område for videregående uddannelse med henblik på at fremme metoder til at uddanne næste generation af forskere; anerkender betydningen af at indarbejde STEM-kvalifikationer og forsknings- og iværksætterkvalifikationer i medlemsstaternes uddannelsessystemer fra et tidligt stadium med henblik på at tilskynde unge til at udvikle disse færdigheder, idet FoU bør anskues strukturelt snarere end cyklisk eller tidsmæssigt; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at forbedre den beskæftigelsesmæssige stabilitet for unge forskere;

28.  understreger behovet for at forbedre samarbejdet mellem erhvervsliv og universiteter og videnskabelige institutioner for at skabe særlige strukturer på universiteter og videnskabscentre med henblik på at knytte tættere bånd til produktionssektoren;

29.  understreger, at globalt samarbejde er et vigtigt middel til at styrke europæisk forskning; bekræfter, at international deltagelse er faldet fra 5 % i RP7 til 2,8 % i Horisont 2020; minder om, at rammeprogrammet bør bidrage til at sikre, at Europa forbliver en vigtig global aktør, og understreger samtidig betydningen af forskningsdiplomati; opfordrer Kommissionen til at revidere det internationale samarbejde i rammeprogrammet og til at indføre konkrete og øjeblikkelige foranstaltninger og fastlægge en langsigtet strategisk vision og struktur til at støtte denne målsætning; glæder sig i denne forbindelse over initiativer som Bonus og Prima;

30.  understreger behovet for at styrke det internationale samarbejde inden for RP9 og udbrede forskningsdiplomati;

31.  minder om, at samfundsvidenskabelig og humanistisk integration er ensbetydende med samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning inden for rammerne af tværfaglige projekter og ikke en senere påklistret tilføjelse til ellers teknologiske projekter, og at de mest presserende problemer, som EU står over for, kræver metodologisk forskning, der er mere begrebsmæssigt fokuseret på samfundsvidenskab og humaniora; bemærker, at samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning er underrepræsenteret i det nuværende rammeprogram; opfordrer Kommissionen til at styrke mulighederne for at deltage i rammeprogrammets tværfaglige projekter og tilvejebringe tilstrækkelig finansiering til samfundsvidenskabelige og humanistiske emner;

32.  fremhæver balancen mellem forskning og innovation inden for Horisont 2020-programmet og opfordrer til, at der anvendes en lignende fremgangsmåde i det nye rammeprogram; glæder sig over oprettelsen af et europæisk innovationsråd(25), men insisterer på, at dette ikke igen bør føre til en adskillelse af forskning og innovation eller til en yderligere fragmentering af finansieringen; understreger, at Horisont 2020 ikke er tilstrækkeligt fokuseret på at bygge bro over "dødens dal", hvilket udgør den største hindring for at konvertere prototyper til masseproduktion;

33.  opfordrer Kommissionen til at præcisere det europæiske innovationsråds mål, instrumenter og funktion og understreger behovet for at evaluere resultaterne af det europæiske innovationsråds pilotprojekter; opfordrer Kommissionen til at foreslå en afbalanceret blanding af instrumenter til rådets portefølje; understreger, at det europæiske innovationsråd under ingen omstændigheder må blive en erstatning for søjle 2, og at denne søjle ikke bør udvikle sig til et individuelt støtteinstrument, men snarere fortsat bør være fokuseret på forskningssamarbejde; understreger behovet for at bevare og styrke det SMV-specifikke instrument og den hurtige vej ("fast track") til innovation; opfordrer Kommissionen til at udforme mekanismer til bedre at inddrage SMV'er i større tværfaglige RP9-projekter med henblik på at udnytte deres fulde potentiale; opfordrer Kommissionen til at beholde VIF'er i Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologis nuværende struktur, med vægt på betydningen af gennemsigtighed og omfattende inddragelse af interessenter, og til at analysere, hvordan Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi og VIF'er kan indgå i et samspil med det europæiske innovationsråd; opfordrer Kommissionen til at udforme en ramme for private investeringer med risikovillig kapital i samarbejde med det europæiske innovationsråd med henblik på at fremme investeringer med risikovillig kapital i Europa;

34.  glæder sig over initiativer, der samler den private og den offentlige sektor med henblik på at stimulere forskning og innovation; fremhæver nødvendigheden af et styrket EU-lederskab med hensyn til at prioritere offentlige forskningsbehov og nødvendigheden af tilstrækkelig gennemsigtighed, sporbarhed og et rimeligt niveau for offentlige afkast af investeringer fra Horisont 2020, for så vidt angår slutprodukters prismæssige overkommelighed, tilgængelighed og egnethed, og navnlig på visse følsomme områder såsom sundhed, sikring af almene interesser og retfærdig social indvirkning; opfordrer Kommissionen til yderligere at undersøge mekanismer, især med henblik på langsigtet udnyttelse af alle projekter, der finansieres med tilskud fra rammeprogrammet, og som kombinerer et rimeligt offentligt afkast og incitamenter for erhvervslivet til at deltage;

35.  glæder sig over, at fri adgang nu er et generelt princip under Horisont 2020; henviser til, at det betydelige antal publikationer, der er knyttet til Horisont 2020-projekter frem til december 2016(26) viser, at der kræves nye politikker for håndhævelse af udvekslingen af oplysninger og ideer for at opnå flest mulige videnskabelige resultater og maksimere mængden af tilgængelige videnskabelige data; opfordrer Kommissionen til at revidere de fleksibilitetskriterier, der kunne være en hindring for det mål, og til at øge viden og udvikling;

36.  glæder sig over finansieringen af pilotprojektet om åbne forskningsdata som et første skridt i retning af den åbne forskningscloud; anerkender relevansen af og potentialet for e-infrastruktur og supercomputere og af nødvendigheden af, at aktører fra den offentlige og private sektor og civilsamfundet inddrages, og betydningen af borgervidenskab med henblik på at sikre, at samfundet spiller en mere aktiv rolle med hensyn til at påvise og afhjælpe problemer og med hensyn til at finde frem til fælles løsninger; opfordrer Kommissionen og offentlige og private forskningskredse til at udforske nye modeller, der integrerer private cloud- og netværksressourcer og offentlige e-infrastrukturer samt indfører borgernes dagsorden i videnskab og innovation;

37.  glæder sig over det af Kommissionen nyligt indførte begreb innovationscentre, som styrker den europæiske innovationslandskab yderligere ved at støtte virksomheder og navnlig SMV'er i at forbedre deres virksomhedsmodeller og produktionsprocesser;

38.  tilskynder de nationale kontaktpunkter til at engagere sig yderligere i fremme af projekter, som har fået kvalitetsstemplet, og bistå i bestræbelserne på at finde frem til andre nationale eller internationale kilder til offentlig eller privat finansiering til disse projekter ved at styrke samarbejdet på dette område inden for netværket af nationale kontaktpunkter;

Henstillinger vedrørende RP9

39.  mener, at EU har potentiale til at blive et af verdens førende globale centre for forskning og videnskab; mener endvidere, at RP9 for at fremme vækst, beskæftigelse og innovation derfor skal være en topprioritet for EU;

40.  glæder sig over Horisont 2020's succes og løftestangseffekten på 1:11; opfordrer Kommissionen til at stille forslag om et øget samlet budget på 120 mia. EUR til RP9; mener, at der ud over en budgetforhøjelse er behov for en ramme for innovation, og opfordrer derfor Kommissionen til at definere begrebet innovation og de forskellige former heraf;

41.  bemærker, at EU står over for talrige væsentlige og dynamiske udfordringer, og opfordrer Kommissionen til i fællesskab med Europa-Parlamentet i søjle 3 at tilvejebringe en række balancerede fleksible instrumenter som svar på nye problemers dynamiske karakter; understreger, at det er nødvendigt at tilvejebringe et tilstrækkeligt budget til de specifikke udfordringer i søjle 3 samt regelmæssigt at revidere tilstrækkeligheden af de foreslåede løsninger på disse udfordringer;

42.  opfordrer Kommissionen til at fortsat at sørge for en passende balance mellem grundforskning og innovation inden for FP9; bemærker, at det er nødvendigt at styrke forskningssamarbejdet; understreger betydningen af i højere grad af inddrage SMV'er i samarbejdsprojekter og innovation;

43.  tilskynder Kommissionen til at styrke synergierne mellem RP9 og andre specifikke fonde til forskning og innovation og til at indføre harmoniserede instrumenter og tilpassede regler for disse fonde, både på europæisk og nationalt niveau, og i tæt samarbejde med medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til i fremtidige rammeprogrammer fortsat at tage hensyn til den vigtige rolle, som standardisering spiller i forbindelse med innovation;

44.  bemærker, at RP9 bør løse problemet med mulig overtegning og det lave antal imødekomne ansøgninger i Horisont 2020; foreslår, at det overvejes at genindføre evalueringsprocessen i to trin med en fælles første fase og en særskilt anden fase kun for udvalgte ansøgere; opfordrer Kommissionen til at sikre tilstrækkeligt omfattende evalueringsrapporter med oplysninger om, hvordan forslaget kan forbedres;

45.  understreger, at den europæiske merværdi fortsat bør være et ubestridt centralt element i rammeprogrammet for forskning;

46.  opfordrer Kommissionen til at holde forsvarsrelateret forskning adskilt fra civil forskning i det næste FFR, idet den leverer to forskellige programmer med to separate budgetter, der ikke påvirker de ambitiøse budgetmål for den civile forskning i RP9; opfordrer derfor Kommissionen til forelægge Parlamentet de muligheder, der findes for at finansiere det fremtidige forskningsprogram på forsvarsområdet i overensstemmelse med traktaterne, med et særskilt budget med friske ressourcer og specifikke regler; påpeger betydningen af parlamentarisk kontrol i denne henseende;

47.  mener, at programmet for fremtidige og fremspirende teknologier har et stort potentiale for fremtiden og er et godt værktøj til udbredelse af innovative ideer og knowhow på nationalt og regionalt plan;

48.  understreger behovet for, inden for rammerne af Parisaftalen og EU's klimamål, at prioritere finansiering til forskning i klimaændringer og infrastruktur for dataindsamling om klima – navnlig fordi USA overvejer væsentlige budgetnedskæringer for amerikanske miljøforskningsinstitutioner;

49.  understreger, at RP9 i forbindelse med FoI bør styrke det samfundsmæssige fremskridt og EU's konkurrenceevne, skabe vækst og beskæftigelse, skabe ny viden og nye innovationer for at kunne klare de betydelige udfordringer, som Europa står over for, samt for at kunne gøre yderligere fremskridt med hensyn til at udvikle et bæredygtigt europæisk forskningsrum; glæder sig i denne forbindelse over rammeprogrammets nuværende søjlestruktur og opfordrer Kommissionen til at bibeholde denne struktur for at sikre kontinuitet og forudsigelighed; anmoder derfor Kommissionen om at fortsætte arbejdet med programmets sammenhæng, forenkling, gennemsigtighed og klarhed og med at forbedre evalueringsprocessen og med at mindske fragmentering, overlapning og undgå unødvendige administrative byrder;

50.  erkender, at administrative opgaver og forskning i vid udstrækning modvirker hinanden; understreger derfor betydningen af at begrænse indberetningsforpligtelser til et minimum for at undgå, at bureaukrati hindrer innovation, og for at sikre en effektiv udnyttelse af FP9-finansieringen og samtidig sikre uafhængighed i forskningen; opfordrer derfor Kommissionen til at intensivere sine bestræbelser på at gennemføre forenklinger;

51.  bemærker, at Kommissionen stadig hyppigere henviser til resultatbaseret støtte; opfordrer Kommissionen til at definere "resultatbaseret" mere præcist;

52.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge synergierne mellem rammeprogram og andre midler og til at afhjælpe problemet med de forskningsmæssige mangler, som konvergensregioner i nogle medlemsstater står over for, i forbindelse med anvendelsen af additionalitetsprincippet; beklager, at de finansielle bevillinger fra de europæiske struktur- og investeringsfonde kan føre til en reduktion i de nationale udgifter til FoU i regioner, hvor disse bevillinger anvendes, men insisterer på, at disse skal være et supplement til de nationale offentlige udgifter; opfordrer endvidere Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at offentlige investeringer i FoU betragtes som en investering i fremtiden og ikke som en udgift;

53.  bemærker, at effektiv investering i forskning og innovation inden for rammerne af strukturfondene kun er mulig, hvis det er grundigt forberedt i medlemsstaterne; opfordrer derfor til en stærkere sammenkædning af landespecifikke henstillinger vedrørende strukturreformer og investeringer i FoI;

54.  understreger nødvendigheden af nye ekspertisecentre og -regioner og betydningen af fortsat at udvikle det europæiske forskningsrum; understreger, at det er nødvendigt at skabe større synergi mellem rammeprogrammet, EFSI og ESI-fondene for at nå dette mål; efterlyser politikker, der fjerner hindringer såsom lave lønninger, som østlige og sydlige lande står over for, med henblik på at undgå hjerneflugt; opfordrer til, at et projekts topkvalitet prioriteres frem for topkvaliteten af førende "eliteinstitutioner";

55.  mener, at der er behov for kraftigere incitamenter til at anvende ESI-midler til investeringer i FoI, hvor der findes landespecifikke henstillinger herom, eller hvor der påvises svagheder; konkluderer, at midlerne fra ESI til FoI-investeringer vil beløbe sig til 65 mia. EUR i perioden 2014-2020; foreslår derfor, at den resultatreserve fra ESI-fondene, der er oprettet i medlemsstaterne, anvendes til at investere en betydelig del af indtægterne fra strukturfondene i FoI;

56.  glæder sig over princippet om og potentialet i kvalitetsmærket "Seal of Excellence" som et kvalitetsstempel for synergier mellem ESI-fondene og Horisont 2020, men bemærker, at det ikke anvendes tilstrækkeligt i praksis på grund af utilstrækkelig finansiering i medlemsstaterne; mener, at projekter, der er blevet forelagt til finansiering under Horisont 2020, og som har været underkastet strenge udvælgelses- og tildelingskriterier med et positivt resultat, men ikke har kunnet opnå finansiering på grund af budgetbegrænsninger, bør finansieres med midler fra ESI-fondene, hvis der er midler til rådighed til det pågældende formål; påpeger, at der også bør indføres en lignende ordning for projekter om forskningssamarbejde;

57.  opfordrer Kommissionen til at sikre unge forskere øget støtte i RP9, såsom paneuropæiske netværksværktøjer, og til at styrke finansieringsordningerne for unge forskere med under to års erfaring efter en afsluttet ph.d.-uddannelse;

58.  bemærker, at Marie Skłodowska-Curie-foranstaltningerne er en bredt anerkendt finansieringskilde blandt forskere, der fremmer forskernes mobilitet og unge forskeres udvikling; mener, at det af hensyn til kontinuiteten er ønskeligt, at Marie Skłodowska-Curie-foranstaltningerne fortsat finansieres under RP9;

59.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at tilskynde til private investeringer i FoUoI, som skal være et supplement til og ikke en erstatning for offentlige investeringer; erindrer om, at to tredjedele af målet om 3% af BNP til FoU bør komme fra den private sektor(27); glæder sig over de bestræbelser, som erhvervslivet hidtil har gjort, og opfordrer i betragtning af de generelt begrænsede ressourcer til offentlige FoU-udgifter den private sektor til at engagere sig mere i udgifterne til FoU såvel som i fri adgang og åben videnskab; opfordrer Kommissionen til at fastsætte omfanget af store virksomheders deltagelse (det være sig via lån, tilskud eller for egen regning) alt efter det pågældende projekts europæiske merværdi og dets potentiale som drivkraft for SMV'er, samtidig med at der tages hensyn til de enkelte sektorers forhold og behov; opfordrer Kommissionen til at overvåge bidrag i naturalier for at sikre, at investeringerne faktisk foretages og er nye investeringer;

60.  opfordrer Kommissionen til at forbedre gennemsigtigheden og klarheden af reglerne for offentlig-privat samarbejde i forbindelse med RP9-projekter i overensstemmelse med resultaterne og henstillingerne fra evalueringen; opfordrer Kommissionen til at kontrollere og vurdere de eksisterende instrumenter for offentlig-private partnerskaber;

61.  understreger, at inddragelsen af erhvervslivet fortsat bør støttes uanset det SMV-specifikke instrument, eftersom erhvervslivet har den nødvendige ekspertise på mange områder og yder et betydeligt finansielt bidrag;

62.  beklager det blandede sæt resultater, der er opnået via det fokus, der er på ligestilling mellem mænd og kvinder i Horisont 2020, da det eneste mål, der er nået, er andelen af kvinder i rådgivende grupper, mens andelen af kvinder i projektevalueringspaneler og blandt projektkoordinatorer, samt ligestillingsaspektet i indholdet af forsknings- og innovationsindhold, fortsat ligger under målet; understreger, at det er nødvendigt at forbedre deltagelsen og integrationen af kønsaspektet i RP9 og nå de mål, der er opstillet i Horisont 2020-forordningen, og opfordrer Kommissionen til at gennemføre en undersøgelse af, hvilke hindringer eller vanskeligheder der kan være skyld i kvinders manglende deltagelse i programmet; opfordrer i overensstemmelse med målene for det europæiske forskningsrum medlemsstaterne til at skabe et juridisk og politisk miljø med ligevægt mellem kønnene og til at skabe incitamenter til forandring; glæder sig over Kommissionens vejledning om ligestilling i Horisont 2020(28); erindrer om, at ifølge denne vejledning er ligestilling en af de væsentlige faktorer for prioritering af forslag, der ligger på samme niveau over tærsklen;

63.  bemærker, at det næste rammeprogram vil skulle tage højde for, at Det Forenede Kongerige forlader EU og de konsekvenser, som det indebærer; bemærker, at FoI drager fordel af klare og stabile langsigtede rammer, og at Det Forenede Kongerige har en førende position på det videnskabelige område; giver udtryk for sit ønske om, at der fortsat kan bestå netværk og samarbejde mellem Det Forenede Kongerige og EU på forskningsområdet, og at der hurtigt, under visse betingelser, kan nås frem til en stabil og tilfredsstillende løsning, således at det sikres, at EU ikke går glip af de videnskabelige resultater, der opnås inden for rammerne af Horisont 2020 og RP9;

o
o   o

64.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 104.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 948.
(3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 81.
(4) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 965.
(5) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 174.
(6) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 892.
(7) EUT L 169 af 7.6.2014, s. 54-178.
(8) EUT L 177 af 17.6.2014, s. 9.
(9) EUT L 192 af 1.7.2014, s. 1.
(10) EUT L 169 af 7.6.2014, s. 1-53.
(11) http://ec.europa.eu/research/evaluations/pdf/hlg_issue_papers.pdf
(12) EUT C 34 af 2.2.2017, s. 24.
(13) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0052.
(14) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0075.
(15) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0311.
(16) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0320.
(17) EPRS' undersøgelse fra februar 2017 "Horisont 2020, EU's rammeprogram for forskning og innovation. Vurdering af gennemførelsen på europæisk plan".
(18) Med over 130 000 indkomne forslag, 9 000 undertegnede tilskud, 50 000 kapitalindskud og 15,9 mia. EUR i EU-finansiering.
(19) To tredjedele af de 3 % af BNP bør komme fra erhvervslivet. Se Eurostat private R&D expenditure: http://ec.europa.eu/eurostat/tgm/table.do?tab=table&init=1&language=en&pcode=tsc00031&plugin=1
(20) http://ec.europa.eu/invest-in-research/pdf/download_en/barcelona_european_council.pdf
(21) I alt tegner de syv fælles teknologiinitiativer sig for mere end 7 mia. EUR af midlerne under Horisont 2020, dvs. ca. 10 % af hele budgettet for Horisont 2020 og mere end 13 % af de faktisk tilgængelige midler til Horisont 2020-indkaldelser (ca. 8 mia. EUR/år over 7 år).
(22) Se Det Europæiske Råds konklusioner af 29. maj 2015.
(23) EPRS' undersøgelse fra februar 2017 med titlen "Horisont 2020, EU's rammeprogram for forskning og innovation - Vurdering af gennemførelsen på europæisk plan".
(24) Stor forskningsinfrastruktur indgår i EFRU's anvendelsesområde og mål, men de EFRU-midler, der er afsat på nationalt plan, kan ikke anvendes til at medfinansiere den. Byggeomkostninger forbundet med nye forskningsinfrastrukturer er støtteberettigede under EFRU, men drifts- og personaleomkostninger er ikke.
(25) Meddelelse fra Kommissionen med titlen "Europas næste ledere: opstarts- og opskaleringsinitiativet" (COM(2016)0733).
(26) OpenAIRE-rapport: I Horisont 2020 er 2 017 (19 %) ud af i alt 10 684 projekter afsluttet, og 8 667 er stadig i gang. OpenAIRE har identificeret 6 133 publikationer, der er knyttet til 1 375 Horisont 2020-projekter.
(27) Se Det Europæiske Råds konklusioner af 29. maj 2015.
(28) Se Kommissionens vejledning om ligestilling ("Programme Guidance on Gender Equality") i Horisont 2020-programmet.http://eige.europa.eu/sites/default/files/h2020-hi-guide-gender_en.pdf

Juridisk meddelelse