Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2016/0231(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0208/2017

Indgivne tekster :

A8-0208/2017

Forhandlinger :

PV 13/06/2017 - 3
CRE 13/06/2017 - 3
PV 16/04/2018 - 20
CRE 16/04/2018 - 20

Afstemninger :

PV 14/06/2017 - 8.1
CRE 14/06/2017 - 8.1
Stemmeforklaringer
PV 17/04/2018 - 6.6
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0256
P8_TA(2018)0097

Vedtagne tekster
PDF 645kWORD 84k
Onsdag den 14. juni 2017 - Strasbourg Endelig udgave
Bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne for at opfylde forpligtelserne i henhold til Parisaftalen***I
P8_TA(2017)0256A8-0208/2017

Europa-Parlamentets ændringer af 14. juni 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne fra medlemsstaterne fra 2021 til 2030 for en modstandsdygtig energiunion og for at opfylde forpligtelserne i henhold til Parisaftalen og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer (COM(2016)0482 – C8-0331/2016 – 2016/0231(COD))(1)

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til forordning
Titel
Forslag til
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne fra medlemsstaterne fra 2021 til 2030 for en modstandsdygtig energiunion og for at opfylde forpligtelserne i henhold til Parisaftalen og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer
om klimaindsatsen for at opfylde forpligtelserne i henhold til Parisaftalen og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer ("forordning om klimaindsatsen for at gennemføre Parisaftalen")
Ændring 2
Forslag til forordning
Henvisning 1 a (ny)
under henvisning til protokol nr. 1 til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union,
Ændring 3
Forslag til forordning
Henvisning 1 b (ny)
under henvisning til protokol nr. 2 til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,
Ændring 4
Forslag til forordning
Betragtning 3
(3)  Den 10. juni 2016 fremlagde Kommissionen et forslag for EU om at ratificere Parisaftalen. Dette lovforslag er et led i gennemførelsen af EU's tilsagn under Parisaftalen. Unionens forpligtelse til emissionsreduktioner for hele økonomien blev bekræftet i det tilsigtede nationalt bestemte bidrag for Unionen og dens medlemsstater, der blev forelagt sekretariatet for UNFCCC den 6. marts 2015.
(3)  Rådet ratificerede Parisaftalen den 5. oktober 2016, efter at Europa-Parlamentet havde givet sin godkendelse den 4. oktober 2016. Parisaftalen trådte i kraft den 4. november 2016 og sigter i henhold til artikel 2 i aftalen mod "at styrke den globale reaktion på truslen fra klimaændringer inden for rammerne af bæredygtig udvikling og indsatsen for at udrydde fattigdom, bl.a. ved at: a) holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur til et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C i forhold til det førindustrielle niveau, idet det erkendes, at dette vil reducere risiciene ved og virkningerne af klimaændringer væsentligt; b) øge tilpasningsevnen over for de skadelige virkninger af klimaændringer og fremme modstandsdygtigheden over for klimaændringer og en udvikling med lave drivhusgasemissioner på en måde, der ikke er til fare for fødevareproduktionen, og c) lede finansielle strømme i retning af lave drivhusgasemissioner og klimarobust udvikling.”
I henhold til Parisaftalen skal parterne træffe foranstaltninger til at bevare og eventuelt forøge dræn og reservoirer for drivhusgasser, herunder skove.
Dette lovforslag er et led i gennemførelsen af Unionens tilsagn under Parisaftalen. Unionens forpligtelse til emissionsreduktioner for hele økonomien blev bekræftet i det tilsigtede nationalt bestemte bidrag for Unionen og dens medlemsstater, der blev forelagt sekretariatet for UNFCCC den 6. marts 2015.
Ændring 5
Forslag til forordning
Betragtning 4
(4)  Parisaftalen afløser tilgangen under Kyoto-protokollen i 1997, der ikke videreføres efter 2020.
(4)  Parisaftalen afløser tilgangen under Kyoto-protokollen i 1997, der ikke videreføres efter 2020. De grønne investeringsordninger, der er knyttet til Kyoto-protokollen, og som giver finansiel bistand til projekter om nedbringelse af emissionerne i mindre velstående medlemsstater, vil derfor også ophøre.
Ændring 6
Forslag til forordning
Betragtning 4 a (ny)
(4a)  Rådet (miljø) godkendte på sit møde den 21. oktober 2009 et EU-mål om som led i de nødvendige reduktioner, som de udviklede lande i fællesskab ifølge Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) skal foretage, at nedbringe emissioner med 80-95% senest i 2050 i forhold til 1990.
Ændring 7
Forslag til forordning
Betragtning 5
(5)  Overgangen til ren energi kræver en ændret investeringsadfærd og incitamenter på tværs af det politiske spektrum. Det er en topprioritet for Unionen at etablere en modstandsdygtig energiunion, der kan levere sikker, vedvarende, konkurrencedygtig og billig energi til sine borgere. For at opnå dette skal den ambitiøse klimaindsats fortsættes ved hjælp af denne forordning, og der skal gøres fremskridt inden for andre dele af energiunionen som beskrevet i rammestrategien for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik16.
(5)  Overgangen til ren energi og bioøkonomi kræver en ændret investeringsadfærd på tværs af hele det politiske spektrum såvel som incitamenter for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) med mindre kapital og mindre landbrug til at tilpasse deres forretningsmodeller til dette forhold. Det er en topprioritet for Unionen at etablere en modstandsdygtig energiunion, der prioriteter energieffektivitet og har til formål at levere sikker, vedvarende og billig energi til sine borgere, og der konsekvent anvender principperne om bæredygtighed og emissionsnedbringelse i forbindelse med brugen af biobaserede ressourcer til erstatning af fossile ressourcer. For at opnå dette skal den ambitiøse klimaindsats fortsættes ved hjælp af denne forordning, og der skal gøres fremskridt inden for andre dele af energiunionen som beskrevet i rammestrategien for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik16.
__________________
__________________
16 COM(2015)0080
16 COM(2015)0080.
Ændring 8
Forslag til forordning
Betragtning 9
(9)  Fremgangsmåden med årligt bindende nationale grænseværdier, der fastsættes i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF19, bør fortsættes fra 2021 til 2030, idet forløbet begynder i 2020 på baggrund af de gennemsnitlige drivhusgasemissioner i årene 2016-2018 og slutter ved den grænse, der er vedtaget for 2030 for de enkelte medlemsstater. Medlemsstater, der både har et positivt loft i henhold til beslutning nr. 406/2009/EF og stigende årlige emissionstildelinger mellem 2017 og 2020 i henhold til afgørelse 2013/162/EU og 2013/634/EU, kan få tildelingen justeret for at afspejle kapaciteten til øgede emissioner i de pågældende år. Det Europæiske Råd konkluderede, at tilgængeligheden og anvendelsen af de eksisterende fleksibilitetsinstrumenter i sektorerne uden for ETS bør øges væsentligt for at sikre en omkostningseffektiv samlet EU-indsats og en indbyrdes tilnærmelse af emissionerne pr. indbygger senest i 2030.
(9)  Fremgangsmåden med årligt bindende nationale grænseværdier, der fastsættes i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF19, bør fortsættes fra 2021 til 2030, idet forløbet begynder i 2018 på baggrund af de gennemsnitlige drivhusgasemissioner i årene 2016-2018 eller værdien af den årlige emissionstildeling for 2020, alt efter hvilket der er det mindste, og slutter ved den grænse, der er vedtaget for 2030 for de enkelte medlemsstater. Med henblik på at belønne en tidlig indsats og bistå medlemsstater med lavere investeringskapacitet kan medlemsstater med et BNP pr. indbygger, der ligger under EU-gennemsnittet, hvis emissioner i perioden 2013-2020 var lavere end deres årlige emissionstildelinger for perioden 2013-2020, jf. beslutning nr. 406/2009/EF, på visse betingelser anmode om yderligere tildelinger fra an reserve. Medlemsstater, der både har et positivt loft i henhold til beslutning nr. 406/2009/EF og stigende årlige emissionstildelinger mellem 2017 og 2020 i henhold til afgørelse 2013/162/EU og 2013/634/EU, kan få tildelingen yderligere justeret for at afspejle kapaciteten til øgede emissioner i de pågældende år. Det Europæiske Råd konkluderede, at tilgængeligheden og anvendelsen af de eksisterende fleksibilitetsinstrumenter i sektorerne uden for ETS bør øges væsentligt for at sikre en omkostningseffektiv samlet EU-indsats og en indbyrdes tilnærmelse af emissionerne pr. indbygger senest i 2030.
_________________
_________________
19 Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020 (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 136-148).
19 Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020 (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 136).
Ændring 9
Forslag til forordning
Betragtning 9 a (ny)
(9a)  For at lede Unionen i retning af en lavemissionsøkonomi indeholder denne forordning bestemmelser om et langsigtet emissionsnedbringelsesforløb for fra 2031 at kunne nedbringe drivhusgasemissionerne, der er omfattet af denne forordning. Forordningen bidrager også til opnåelse af Parisaftalens mål om at skabe balance mellem menneskeskabte drivhusgasemissioner fordelt på kilder og optaget heraf fordelt på dræn i anden halvdel af dette århundrede.
Ændring 10
Forslag til forordning
Betragtning 10 a (ny)
(10a)  For at bevare den fulde effektivitet af markedsstabilitetsreserven, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/18141a, bør annulleringen af tildelinger som følge af anvendelsen af ​​fleksibilitetsmuligheden i denne forordning efter nedskæringen af Unionens tildelinger i henhold til emissionshandelsordningen ikke tages i betragtning som tildelinger, der er blevet annulleret i overensstemmelse med direktiv 2003/87/EF, når det samlede antal tildelinger, der er i omløb i et givet år, fastlægges i henhold til afgørelse (EU) 2015/1814.
____________________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/1814 af 6. oktober 2015 om oprettelse og anvendelse af en markedsstabilitetsreserve i forbindelse med Unionens ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner og om ændring af direktiv 2003/87/EF (EUT L 264 af 9.10.2015, s. 1).
Ændring 11
Forslag til forordning
Betragtning 11
(11)  En række EU-foranstaltninger skal styrke medlemsstaternes evne til at opfylde deres klimaforpligtelser og er afgørende for at opnå de nødvendige emissionsreduktioner i de sektorer, der er omfattet af denne forordning. Disse omfatter lovgivning om fluorholdige drivhusgasser, CO2-reduktioner fra køretøjer, bygningers energimæssige ydeevne, vedvarende energi, energieffektivitet og den cirkulære økonomi samt Unionens finansieringsinstrumenter for klimarelaterede investeringer.
(11)  En række EU-foranstaltninger skal styrke medlemsstaternes evne til at opfylde deres klimaforpligtelser og er afgørende for at opnå de nødvendige emissionsreduktioner i de sektorer, der er omfattet af denne forordning. Disse omfatter lovgivning om fluorholdige drivhusgasser, CO2-reduktioner fra køretøjer, forbedring af bygningers energimæssige ydeevne, øget anvendelse af vedvarende energi, øget energieffektivitet og fremme af den cirkulære økonomi samt Unionens finansieringsinstrumenter for klimarelaterede investeringer.
Ændring 12
Forslag til forordning
Betragtning 11 a (ny)
(11a)  For at opnå disse emissionsreduktioner og i bestræbelserne på at maksimere landbrugssektorens rolle er det vigtigt, at medlemsstaterne fremmer innovative afbødende foranstaltninger med det største potentiale, herunder ændring af omdriftsarealer til permanente græsarealer, forvaltning af markhegn, bræmmer og træer på landbrugsarealer, nye plantningsordninger for skovlandbrug og skovarealer, forebyggelse af fjernelse af træer og rydning af skove, lille eller ingen dyrkning og brug af arealdække/efterafgrøder og afgrøderester på jorden, gennemførelse af CO2-revisioner og planer for forvaltning af jord/næringsstoffer, bedre kvælstofeffektivitet og nitrifikationshæmning, genopretning og bevaring af vådområder/tørvemoser og forbedrede metoder til husdyravl, -fodring og -forvaltning med henblik på lavere emissioner.
Ændring 13
Forslag til forordning
Betragtning 11 b (ny)
(11b)  Denne forordning, herunder fleksibilitetsmulighederne, tilskynder til emissionsreduktioner, der er i overensstemmelse med Unionens øvrige klima- og energilovgivning i de sektorer, der er omfattet af denne forordning, bl.a. gennem bedre energieffektivitet. I betragtning af, at over 75 % af drivhusgasemissionerne er energirelaterede, vil en øget energieffektivitet og øgede energibesparelser spille en vigtig rolle med hensyn til at udvirke sådanne emissionsnedbringelser. En ambitiøs politik for at øge energieffektiviteten er derfor ikke kun nøglen til større besparelser på importen af fossile brændstoffer med deraf følgende sikring af energisikkerheden og lavere energiregninger for forbrugerne, men også til en øget udbredelse af energibesparende teknologier i bygninger, i industrien og inden for transport, til en styrkelse af den økonomiske konkurrenceevne, til lokal jobskabelse samt til forbedring af sundhedstilstanden og bekæmpelse af energifattigdom. Da foranstaltninger i sektorer, der er omfattet af denne forordning, med tiden betaler sig selv, er det en omkostningseffektiv metode til at hjælpe medlemsstaterne med at nå deres mål i henhold til denne forordning. Det er derfor vigtigt, at medlemsstaterne, når de omsætter denne forordning til nationale politikker, er særlig opmærksomme på de specifikke og forskellige muligheder for energieffektivitetsforbedringer og -investeringer inden for alle sektorer.
Ændring 14
Forslag til forordning
Betragtning 11 c (ny)
(11c)   Transportsektoren udleder ikke kun store mængder drivhusgasser, men er også den sektor, hvor energiforbruget er vokset hurtigst siden 1990. Derfor er det vigtigt, at Kommissionen og medlemsstaterne gør en yderligere indsats for at forbedre energieffektiviteten, fremme en hurtig overgang til bæredygtige transportformer og mindske sektorens store kulstofafhængighed. Dekarbonisering af energimikset ved at fremme lavemissionsenergi til transport, f.eks. bæredygtige biobrændstoffer og elkøretøjer, vil bidrage til opnåelsen af reduktionsmålet for CO2-emissioner i tråd med målene i Parisaftalen. Dette kan fremmes ved at sikre, at der fastlægges klare og langsigtede rammer for sektoren, som skaber sikkerhed og kan danne grundlaget for investeringer.
Ændring 15
Forslag til forordning
Betragtning 11 d (ny)
(11d)   Energi- og sektorpolitikkernes indvirkninger på Unionens og medlemsstaternes klimaforpligtelser bør vurderes ved hjælp af fælles kvantificerede metoder, således at indvirkningerne er gennemskuelige og kontrollerbare.
Ændring 57
Forslag til forordning
Betragtning 12
(12)  Forordning [ ] [om medtagelse af drivhusgassemissioner og optag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030] fastsætter regnskabsregler for drivhusgasemissioner og optag i forbindelse med arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF). Mens det miljømæssige resultat under denne forordning, beregnet ud fra de opnåede niveauer for reduktioner af drivhusgasemissionerne, påvirkes, når man tager højde for den samlede mængde af nettooptag og de samlede nettoemissioner fra ryddede arealer, nyplantede arealer, forvaltede dyrkede arealer og forvaltede græsarealer, jf. forordning [ ], bør en vis fleksibilitet for en maksimal mængde på 280 millioner ton CO2, svarende til dette optag fordelt på medlemsstaterne i henhold til tallene i bilag III inkluderes som en ekstra mulighed for medlemsstaterne til at opfylde deres forpligtelser, når det er nødvendigt. Når den delegerede retsakt, der skal ajourføre referenceværdierne for skove på grundlag af de nationale regnskabsplaner for skovbrug i henhold til artikel 8, stk. 6, i forordning [LULUCF], bliver vedtaget, bør Kommissionen delegeres beføjelser til at vedtage retsakter i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde hvad angår artikel 7 for at tage hensyn til bidraget fra regnskabskategorien forvaltet skovbrugsland i forbindelse med den fleksibilitet, der indføres med denne artikel. Inden vedtagelsen af en sådan delegeret retsakt bør Kommissionen vurdere holdbarheden af at inddrage forvaltet skovbrugsland på grundlag af tilgængelige data og navnlig overensstemmelsen mellem de formodede og faktiske høstningsprocensatser. Hertil kommer, at muligheden for frivilligt at slette årlige emissionstildelingsenheder bør tillades under denne forordning for at give mulighed for, at sådanne mængder kan tages i betragtning ved vurderingen af medlemsstaternes overholdelse af kravene i forordning [ ].
(12)  Forordning [ ] [om medtagelse af drivhusgassemissioner og optag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030] fastsætter regnskabsregler for drivhusgasemissioner og optag i forbindelse med arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF). Mens det miljømæssige resultat under denne forordning, beregnet ud fra de opnåede niveauer for reduktioner af drivhusgasemissionerne, påvirkes, når man tager højde for den samlede mængde af nettooptag og de samlede nettoemissioner fra ryddede arealer, nyplantede arealer, forvaltede dyrkede arealer, forvaltede græsarealer og i givet fald forvaltede vådområder, jf. forordning [ ], bør en vis fleksibilitet for en maksimal mængde på 280 millioner ton CO2, svarende til dette optag fordelt på medlemsstaterne i henhold til tallene i bilag III inkluderes som en ekstra mulighed for medlemsstaterne til at opfylde deres forpligtelser, når det er nødvendigt. Når den delegerede retsakt, der skal ajourføre referenceværdierne for skove på grundlag af de nationale regnskabsplaner for skovbrug i henhold til artikel 8, stk. 6, i forordning [LULUCF], bliver vedtaget, bør Kommissionen delegeres beføjelser til at vedtage retsakter i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde hvad angår artikel 7 for at tage hensyn til et afbalanceret bidrag fra regnskabskategorien forvaltet skovbrugsland i forbindelse med den fleksibilitet på 280 millioner, der indføres med denne artikel. Inden vedtagelsen af en sådan delegeret retsakt bør Kommissionen vurdere holdbarheden af at inddrage forvaltet skovbrugsland på grundlag af tilgængelige data og navnlig overensstemmelsen mellem de formodede og faktiske høstningsprocensatser. Hertil kommer, at muligheden for frivilligt at slette årlige emissionstildelingsenheder bør tillades under denne forordning for at give mulighed for, at sådanne mængder kan tages i betragtning ved vurderingen af medlemsstaternes overholdelse af kravene i forordning [ ].
Ændring 17
Forslag til forordning
Betragtning 12 a (ny)
(12a)  Det vil kræve ændringer i investeringerne og de incitamenter, der understøttes af EU-foranstaltninger som f.eks. den fælles landbrugspolitik på en gensidigt sammenhængende måde at nå de mange EU-mål, der er knyttet til landbrugssektoren, herunder afbødning af og tilpasning til klimaændringer, luftkvalitet, bevarelse af biodiversitet og økosystemtjenester og støtte til økonomien i landdistrikterne. Det er af afgørende betydning, at denne forordning tager hensyn til målet om at bidrage til målsætningerne i Unionens skovstrategi om at fremme en konkurrencedygtig og bæredygtig forsyning med træ til Unionens bioøkonomi, medlemsstaternes nationale skovpolitikker, Unionens biodiversitetsstrategi og Unionens strategi for den cirkulære økonomi.
Ændring 18
Forslag til forordning
Betragtning 13
(13)  For at sikre effektiv, gennemsigtig og omkostningseffektiv rapportering og verifikation af drivhusgasemissioner og af andre informationer, der er nødvendige for at vurdere fremskridtene inden for medlemsstaternes årligt tildelte emissionsenheder, er kravene til den årlige rapportering og evaluering i henhold til denne forordning integreret med de relevante artikler i forordning (EU) nr. 525/2013, som derfor bør ændres i overensstemmelse hermed. Ændringen af denne forordning skal også sikre, at medlemsstaternes fremskridt med at reducere emissionerne evalueres årligt, idet der tages hensyn til udviklingen i Unionens politikker og foranstaltninger og oplysninger indhentet fra medlemsstaterne. Hver andet år bør evalueringen indeholde Unionens forventede fremskridt med at opfylde sine reduktionsforpligtelser samt medlemsstaternes med at opfylde deres. Anvendelsen af nedsættelser bør dog kun overvejes hvert femte år, så der kan tages hensyn til det potentielle bidrag fra ryddede arealer, nyplantede arealer, forvaltede dyrkede arealer og forvaltede græsarealer, jf. forordning [ ]. Dette berører ikke Kommissionens pligt til at sikre, at medlemsstaternes forpligtelser i henhold til denne forordning overholdes, og heller ikke Kommissionens beføjelse til at indlede traktatbrudsprocedurer i den forbindelse.
(13)  For at sikre effektiv, gennemsigtig og omkostningseffektiv rapportering og verifikation af drivhusgasemissioner og af andre informationer, der er nødvendige for at vurdere fremskridtene inden for medlemsstaternes årligt tildelte emissionsenheder, er kravene til den årlige rapportering og evaluering i henhold til denne forordning integreret med de relevante artikler i forordning (EU) nr. 525/2013, som derfor bør ændres i overensstemmelse hermed. Ændringen af denne forordning skal også sikre, at medlemsstaternes fremskridt med at reducere emissionerne evalueres årligt, idet der tages hensyn til udviklingen i Unionens politikker og foranstaltninger og oplysninger indhentet fra medlemsstaterne. Hver andet år bør evalueringen indeholde Unionens forventede fremskridt med at opfylde sine reduktionsforpligtelser samt medlemsstaternes med at opfylde deres. Der skal gennemføres en fuldstændig kontrol af overholdelsen af bestemmelserne hvert andet år. Der bør dog kun tages hensyn til det potentielle bidrag fra ryddede arealer, nyplantede arealer, forvaltede dyrkede arealer og forvaltede græsarealer, jf. forordning [ ], inden for de tidsintervaller, der er fastsat i forordningen. Dette berører ikke Kommissionens pligt til at sikre, at medlemsstaternes forpligtelser i henhold til denne forordning overholdes, og heller ikke Kommissionens beføjelse til at indlede traktatbrudsprocedurer i den forbindelse.
Ændring 19
Forslag til forordning
Betragtning 13 a (ny)
(13a)   Da de sektorer, der er omfattet af denne forordning, tegner sig for mere end halvdelen af Unionens drivhusgasemissioner, er politikkerne for emissionsnedbringelse i disse sektorer yderst vigtige for at opfylde Unionens forpligtelser i henhold til Parisaftalen. Derfor bør overvågnings-, rapporterings- og opfølgningsprocedurerne i henhold til denne forordning være fuldstændigt gennemskuelige. Medlemsstaterne og Kommissionen bør gøre oplysningerne om overholdelse af denne forordning offentligt tilgængelige og sikre passende inddragelse af de interesserede parter og offentligheden i revisionen af forordningen. Kommissionen opfordres også til at etablere et effektivt og gennemskueligt system for tilsyn med resultaterne af de indførte fleksibilitetsmuligheder.
Ændring 20
Forslag til forordning
Betragtning 14
(14)  For at fremme den overordnede omkostningseffektivitet af alle reduktioner skal det være tilladt for medlemsstaterne at overføre en del af deres årlige emissionstildelinger til andre medlemsstater. Sådanne overførsler skal til enhver tid være transparente og udføres på en måde, der passer alle parter, bl.a. ved hjælp af auktionering, gennem agenter, der opererer på agenturbasis, eller gennem bilaterale aftaler.
(14)  For at fremme den overordnede omkostningseffektivitet af alle reduktioner bør det være muligt for medlemsstaterne at gemme eller låne en del af deres årlige emissionstildelinger. Medlemsstaterne bør også have mulighed for at overføre deres årlige emissionstildelinger til andre medlemsstater. Sådanne overførsler skal til enhver tid være transparente og udføres på en måde, der passer alle parter, bl.a. ved hjælp af auktionering, gennem agenter, der opererer på agenturbasis, eller gennem bilaterale aftaler.
Ændring 21
Forslag til forordning
Betragtning 15
(15)  Det Europæiske Miljøagentur sigter mod at bidrage til den bæredygtige udvikling og hjælpe med at opnå betydelige og målbare forbedringer af Europas miljø ved at levere rettidige, målrettede, relevante og pålidelige oplysninger til politiske beslutningstagere, offentlige institutioner og offentligheden. Det Europæiske Miljøagentur skal bistå Kommissionen i overensstemmelse med sit årlige arbejdsprogram.
(15)  Det Europæiske Miljøagentur sigter mod at bidrage til den bæredygtige udvikling og hjælpe med at opnå betydelige og målbare forbedringer af Europas miljø ved at levere rettidige, målrettede, relevante og pålidelige oplysninger til politiske beslutningstagere, offentlige institutioner og offentligheden. Det Europæiske Miljøagentur skal bistå Kommissionen i overensstemmelse med dets årlige arbejdsprogram, og bidrage direkte og effektivt til håndtering af klimaændringer.
Ændring 22
Forslag til forordning
Betragtning 17
(17)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af artikel 4, ifølge hvilken de årlige emissionsgrænser for medlemsstaterne fastsættes, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011‎21.
(17)  Beføjelserne til at vedtage retsakter i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bør uddelegeres til Kommissionen med henblik på at supplere denne forordning gennem fastsættelse af de årlige emissionstildelinger til medlemsstaterne.
_________________
21 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om reglerne og de generelle principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
Ændring 23
Forslag til forordning
Betragtning 19 a (ny)
(19a)   Ud over bestræbelserne på at nedbringe Unionens egne emissioner er det vigtigt, at den i tråd med målet om at øge sin positive indvirkning på det globale CO2-håndaftryk sammen med tredjelande udvikler klimaløsninger ved at gennemføre fælles projekter med disse lande inden for rammerne af klimapolitikken for 2030 i betragtning af, at der i Parisaftalen henvises til en ny international samarbejdsmekanisme til bekæmpelse af klimaændringer.
Ændring 24
Forslag til forordning
Betragtning 20
(20)  Denne forordning bør revideres i 2024 og hvert femte år derefter for at vurdere, hvordan den fungerer generelt. Denne revision bør tage højde for udviklingen i de nationale forhold og basere sig på resultaterne af den samlede status over Parisaftalen.
(20)  Denne forordning bør revideres i 2024 og hvert femte år derefter for at vurdere, hvordan den fungerer generelt. Denne revision bør tage højde for udviklingen i de nationale forhold og basere sig på resultaterne af den samlede status over Parisaftalen.
For at overholde Parisaftalen er det nødvendigt, at Unionen gør en gradvist større indsats og hvert femte år fremlægger et bidrag, der afspejler det størst mulige ambitionsniveau.
Revisionen bør derfor tage hensyn til Unionens mål om i hele økonomien at reducere drivhusgasemissionerne med 80-95 % inden 2050 i forhold til 1990-niveauet og Parisaftalens mål om at opnå balance mellem menneskeskabte drivhusgasemissioner fordelt på kilder og optaget heraf fordelt på dræn i anden halvdel af dette århundrede. Den bør være baseret på de bedste foreliggende videnskabelige oplysninger og på en forberedende rapport fra Det Europæiske Miljøagentur.
Revisionen af emissionsreduktioner i medlemsstaterne i perioden fra 2031 bør tages hensyn til principperne om rimelighed og omkostningseffektivitet,
Ændring 25
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1
Denne forordning fastsætter forpligtelser om medlemsstaternes minimumsbidrag til at opfylde Unionens forpligtelse til reduktion af drivhusgasemissioner i perioden 2021-2030 og fastlægger regler for årlige emissionstildelinger og evaluering af medlemsstaternes fremskridt med hensyn til at opfylde deres minimumsbidrag.
Denne forordning fastsætter forpligtelser om medlemsstaternes minimumsbidrag til at opfylde Unionens forpligtelse til reduktion af drivhusgasemissioner i perioden 2021-2030 og fastlægger regler for årlige emissionstildelinger og evaluering af medlemsstaternes fremskridt med hensyn til at opfylde deres minimumsbidrag. Den forpligter medlemsstaterne til at nedbringe de i artikel 2 omhandlede drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Unionens mål om en nedbringelse på mindst 30 % frem til 2030 i forhold til 2005 på en rimelig og omkostningseffektiv måde.
Ændring 26
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 a (nyt)
Hovedformålet med denne forordning er at lede Unionen i retning af en lavkulstoføkonomi ved at afstikke en forudseelig, langsigtet kurs imod nedbringelse af Unionens drivhusgasemissioner i 2050 med 80-95 % i forhold til 1990.
Ændring 27
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 3
3.  For så vidt angår denne forordning, skal CO2-emissioner fra IPCC-kildekategori "1.A.3.A civil luftfart" sættes lig nul.
3.  For så vidt angår denne forordning, skal CO2-emissioner fra IPCC-kildekategori "1.A.3.A civil luftfart", der er omfattet af direktiv 2003/87/EF, sættes lig nul.
Ændring 28
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 3 a (nyt)
3a.   Denne forordning finder anvendelse for CO2-emissioner fra IPCC-kildekategori "1.A.3.D søfart", som ikke er omfattet af direktiv 2003/87/EF.
Ændring 29
Forslag til forordning
Artikel 4
Artikel 4
Artikel 4
Årlige emissionsniveauer for perioden fra 2021 til 2030
Årlige emissionsniveauer for perioden fra 2021 til 2030
1.  Hver enkelt medlemsstat skal i 2030 begrænse sine drivhusgasemissioner med mindst den procentsats, der er angivet for medlemsstaten i bilag I til denne forordning, i forhold til sine emissioner i 2005 som fastsat i stk. 3.
1.  Hver enkelt medlemsstat skal senest i 2030 begrænse sine drivhusgasemissioner med mindst den procentsats, der er angivet for medlemsstaten i bilag I til denne forordning, i forhold til sine emissioner i 2005 som fastsat i stk. 3.
2.  Med forbehold for den fleksibilitet, der er beskrevet i artikel 5, 6 og 7, og justeringen i henhold til artikel 10, stk. 2, og under hensyntagen til eventuelle nedsættelser som følge af anvendelsen af artikel 7 i beslutning nr. 406/2009/EF skal hver medlemsstat sikre, at dens drivhusgasemissioner hvert år mellem 2021 og 2029 ikke overstiger det niveau, der er defineret ved et lineært forløb, som begynder i 2020, beregnet på gennemsnittet af drivhusgasemissioner i 2016, 2017 og 2018 og fastsat i henhold til stk. 3, og slutter i 2030 på det fastsatte niveau for denne medlemsstat i bilag I til denne forordning.
2.  Med forbehold for den fleksibilitet, der er beskrevet i artikel 5, 6 og 7, og justeringen i henhold til artikel 10, stk. 2, og under hensyntagen til eventuelle nedsættelser som følge af anvendelsen af artikel 7 i beslutning nr. 406/2009/EF skal hver medlemsstat sikre, at dens drivhusgasemissioner hvert år mellem 2021 og 2029 ikke overstiger det niveau, der er defineret ved et lineært forløb som begynder i 2018, beregnet enten på gennemsnittet af drivhusgasemissioner i 2016, 2017 og 2018, der er fastsat i henhold til stk. 3 eller den årlige emissionstildeling for 2020, der fastsættes i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, og artikel 10, i beslutning nr. 406/2009/EF, alt efter hvad der er den laveste værdi, og slutter i 2030 på det fastsatte niveau for denne medlemsstat i bilag I til denne forordning.
3.  Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt om fastsættelse af de årlige emissionstildelinger for årene 2021-2030 i ton CO2-ækvivalenter som anført i stk. 1 og 2. For så vidt gælder denne gennemførelsesretsakt skal Kommissionen foretage en omfattende gennemgang af de seneste nationale opgørelser for årene 2005 og 2016 til 2018, som medlemsstaterne har indgivet i henhold til artikel 7 i forordning (EU) 525/2013.
3.  Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 12 for at supplere denne forordning ved at fastsætte de årlige emissionstildelinger for årene 2021-2030 i ton CO2-ækvivalenter som anført i stk. 1 og 2. For så vidt gælder disse delegerede retsakter foretager Kommissionen en omfattende gennemgang af de seneste nationale opgørelser for årene 2005 og 2016 til 2018, som medlemsstaterne har indgivet i henhold til artikel 7 i forordning (EU) nr. 525/2013.
4.  Denne gennemførelsesretsakt skal også angive, på grundlag af de procentsatser, som medlemsstaterne fremsender i henhold til artikel 6, stk. 2, de mængder, der kan tages i betragtning med henblik på deres overholdelse af kravene i artikel 9 mellem 2021 og 2030. Hvis den samlede mængde for alle medlemsstaterne overstiger den samlede mængde på 100 millioner, skal hver enkelt medlemsstat reducere sin mængde pro rata, således at den samlede mængde ikke overstiges.
4.  Denne delegerede retsakt skal også angive, på grundlag af de procentsatser, som medlemsstaterne fremsender i henhold til artikel 6, stk. 2, de mængder, der kan tages i betragtning med henblik på deres overholdelse af kravene i artikel 9 mellem 2021 og 2030. Hvis den samlede mængde for alle medlemsstaterne overstiger den samlede mængde på 100 millioner, skal hver enkelt medlemsstat reducere sin mængde pro rata, således at den samlede mængde ikke overstiges.
5.  Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 13.
Ændring 30
Forslag til forordning
Artikel 4 a (ny)
Artikel 4a
Et langsigtet emissionsreduktionsforløb fra 2031
Medmindre der træffes en anden afgørelse i forbindelse med den første eller en af de efterfølgende revisioner, jf. artikel 14, stk. 2, fortsætter de enkelte medlemsstater hvert år fra 2031 til 2050 med at nedbringe de drivhusgasemissioner, der er omfattet af denne forordning. De enkelte medlemsstater sikrer, at deres drivhusgasemissioner hvert år mellem 2031 og 2050 ikke overskrider det niveau, der er fastlagt ved et lineært forløb, som begynder fra deres årlige emissionstildelinger for 2030 og slutter i 2050 på et emissionsniveau, der er 80% under 2005-niveauerne for den pågældende medlemsstat.
Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 12 som supplement til denne forordning, idet den fastsætter de årlige emissionstildelinger for årene 2031-2050 i ton CO2-ækvivalenter.
Ændring 31
Forslag til forordning
Artikel 5
Artikel 5
Artikel 5
Fleksibilitetsinstrumenter for at overholde de årlige grænseværdier
Fleksibilitetsinstrumenter for at overholde de årlige grænseværdier
1.  Medlemsstaterne kan anvende de fleksibilitetsinstrumenter, der er anført i stk. 2 til 6 i denne artikel, og i artikel 6 og 7.
1.  Medlemsstaterne kan anvende de fleksibilitetsinstrumenter, der er anført i stk. 2 til 6 i denne artikel, og i artikel 6 og 7.
2.  For årene 2021 til 2029 kan en medlemsstat låne en mængde på op til 5 % af sin årlige emissionstildeling til det følgende år.
2.  For årene 2021 til 2025 kan en medlemsstat låne en mængde på op til 10% af sin årlige emissionstildeling til det følgende år. For årene 2026 til 2029 kan en medlemsstat låne en mængde på op til 5 % af sin årlige emissionstildeling til det følgende år.
3.  En medlemsstat, hvis drivhusgasemissioner for et givet år er under den årligt tildelte emissionstildeling for det pågældende år, under hensyntagen til brugen af fleksibilitetsinstrumenter i henhold til denne artikel og artikel 6, kan gemme den overskydende del af sin årlige emissionstildeling for de efterfølgende år frem til 2030.
3.  En medlemsstat, hvis drivhusgasemissioner for et givet år er under den årligt tildelte emissionstildeling for det pågældende år, under hensyntagen til brugen af fleksibilitetsinstrumenter i henhold til denne artikel og artikel 6, kan for årene 2021 til 2025 gemme op til 10 % af den overskydende del af sin årlige emissionstildeling til de efterfølgende år frem til 2025. For årene 2026 til 2029 kan en medlemsstat gemme op til 5 % af den overskydende del af sin årlige emissionstildeling til de efterfølgende år frem til 2030.
4.  En medlemsstat kan overføre op til 5 % af sin årlige emissionstildeling i et givet år til andre medlemsstater. Den modtagende medlemsstat kan anvende den pågældende mængde til at opfylde sine forpligtelser i henhold til artikel 9 for det pågældende år eller de efterfølgende år indtil 2030.
4.  En medlemsstat kan overføre op til 5 % af sin årlige emissionstildeling i et givet år til andre medlemsstater i årene fra 2021 til 2025 og op til 10 % for årene fra 2026 til 2030. Den modtagende medlemsstat kan anvende den pågældende mængde til at opfylde sine forpligtelser i henhold til artikel 9 for det pågældende år eller de efterfølgende år indtil 2030.
5.  En medlemsstat kan overføre den del af sin årlige emissionstildeling for et givet år, der overstiger dens drivhusgasemissioner i dette år, under hensyntagen til brugen af fleksibilitetsinstrumenter i medfør af stk. 2 til 4 og artikel 6 til andre medlemsstater. En modtagende medlemsstat kan anvende den pågældende mængde til at opfylde sine forpligtelser i henhold til artikel 9 for det pågældende år eller de efterfølgende år indtil 2030.
5.  En medlemsstat kan overføre den del af sin årlige emissionstildeling for et givet år, der overstiger dens drivhusgasemissioner i dette år, under hensyntagen til brugen af fleksibilitetsinstrumenter i medfør af stk. 2 til 4 og artikel 6 til andre medlemsstater. En modtagende medlemsstat kan anvende den pågældende mængde til at opfylde sine forpligtelser i henhold til artikel 9 for det pågældende år eller de efterfølgende år indtil 2030.
5a.   En medlemsstat kan ikke overføre en del af sin årlige emissionstildeling, hvis denne medlemsstats emissioner på overførselstidspunktet overstiger den årlige emissionstildeling.
6.  Medlemsstaterne skal kunne anvende kreditter fra projekter, der er udstedt i henhold til artikel 24a, stk.1, i direktiv 2003/87/EF, til overholdelse i henhold til artikel 9, uden nogen kvantitativ begrænsning, og samtidigt med at dobbelttælling undgås.
6.  Medlemsstaterne skal kunne anvende kreditter fra projekter, der er udstedt i henhold til artikel 24a, stk.1, i direktiv 2003/87/EF, til overholdelse i henhold til artikel 9, uden nogen kvantitativ begrænsning, og samtidigt med at dobbelttælling undgås. Medlemsstaterne kan tilskynde til etablering af privat-private og offentlig-private partnerskaber til sådanne projekter.
Ændring 32
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 3 a (nyt)
3a.   Adgang til den fleksibilitet, der er fastsat i denne artikel og bilag II gives på betingelse af, at de pågældende medlemsstater forpligter sig til at træffe foranstaltninger inden for andre sektorer, hvor der tidligere er opnået utilstrækkelige resultater. Kommissionen supplerer senest den 31. december 2019 denne forordning gennem vedtagelse af en delegeret retsakt i henhold til artikel 12, der indeholder en liste over sådanne foranstaltninger og sektorer.
Ændring 55
Forslag til forordning
Artikel 7 – overskrift
Yderligere anvendelse af op til 280 millioner nettooptag fra ryddede arealer, nyplantede arealer, forvaltede dyrkede arealer og forvaltede græsarealer
Yderligere anvendelse af op til 280 millioner nettooptag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug.
Ændring 34
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 1
1.  I det omfang, at en medlemsstats emissioner overskrider dens årlige emissionstildelinger for et givet år, kan en mængde op til summen af det samlede nettooptag og de samlede nettoemissioner fra de kombinerede regnskabskategorier ryddede arealer, nyplantede arealer, forvaltede dyrkede arealer og forvaltede græsarealer, jf. artikel 2 i forordning [ ] [LULUCF], tages i betragtning med henblik på overholdelsen af denne forordnings artikel 9 for det pågældende år, forudsat at:
1.  I det omfang, en medlemsstats emissioner overskrider dens årlige emissionstildelinger for et givet år, herunder eventuelle emissionstildelinger, der er gemt i henhold til artikel 5, stk. 3, kan en mængde op til summen af det samlede nettooptag og de samlede nettoemissioner fra de kombinerede regnskabskategorier ryddede arealer, nyplantede arealer, forvaltede skovarealer, forvaltede dyrkede arealer, forvaltede græsarealer, i givet fald forvaltede vådområder og med forbehold af en delegeret retsakt, der vedtages i medfør af stk. 2, forvaltede skovområder, jf. artikel 2 i forordning [ ] [LULUCF], tages i betragtning med henblik på overholdelsen af denne forordnings artikel 9 for det pågældende år, forudsat at:
-a)  medlemsstaten senest den 1. januar 2019 forelægger en handlingsplan for Kommissionen, der beskriver de foranstaltninger, herunder i givet fald anvendelse af EU-finansiering, for et klimaeffektivt landbrug og for arealanvendelse og skovbrug og viser, hvordan disse foranstaltninger vil bidrage til at mindske drivhusgasemissionerne i henhold til denne forordning og overgå kravene i artikel 4 i forordning [LULUCF] i perioden fra 2021 til 2030;
a)  den kumulative mængde for den pågældende medlemsstat for alle årene i perioden 2021-2030 ikke overstiger det niveau, der er fastsat i bilag III for denne medlemsstat
a)  den kumulative mængde for den pågældende medlemsstat for alle årene i perioden 2021-2030 ikke overstiger det niveau, der er fastsat i bilag III for denne medlemsstat
b)  denne mængde overstiger kravene for den givne medlemsstat i henhold til artikel 4 i forordning [ ] [LULUCF]
b)  denne mængde beviseligt overstiger kravene for den givne medlemsstat i henhold til artikel 4 i forordning [ ][LULUCF] i løbet af de femårs perioder, der er fastsat i artikel 12 i forordning [ ][LULUCF];
c)  medlemsstaten ikke har fået flere nettooptag i henhold til forordning [ ] [LULUCF] fra andre medlemsstater, end den har overført, og
c)  medlemsstaten ikke har fået flere nettooptag i henhold til forordning [ ] [LULUCF] fra andre medlemsstater, end den har overført, og
d)  medlemsstaten har overholdt kravene i forordning [ ] [LULUCF].
d)  medlemsstaten har overholdt kravene i forordning [ ] [LULUCF].
Kommissionen kan afgive udtalelser om de handlingsplaner, der forelægges af medlemsstaterne i henhold til litra -a).
Ændring 56
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 2
2.  Når den delegerede retsakt, der skal ajourføre referenceværdierne for skove på grundlag af de nationale regnskabsplaner for skovbrug i henhold til artikel 8, stk. 6, i forordning [LULUCF], bliver vedtaget, tildeles Kommissionen beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt for at ændre stk. 1 i denne artikel for at tage hensyn til bidraget fra regnskabskategorien forvaltet skovbrugsland i overensstemmelse med artikel 12 i denne forordning.
2.  Når den delegerede retsakt, der skal ajourføre referenceværdierne for skove på grundlag af de nationale regnskabsplaner for skovbrug i henhold til artikel 8, stk. 6, i forordning [LULUCF], bliver vedtaget, tildeles Kommissionen beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt for at ændre stk. 1 i denne artikel og regnskabskategorierne i bilag III for at tage hensyn til et afbalanceret bidrag fra regnskabskategorien forvaltet skovbrugsland i overensstemmelse med artikel 12 i denne forordning uden dog at overskride den samlede mængde på 280 millioner i medfør af denne artikel.
Ændring 36
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 1
1.  Hvis de evaluerede drivhusgasemissioner i 2027 og 2032 i en medlemsstat overskrider dennes årlige emissionstildeling for ethvert givet år i perioden i henhold til denne artikels stk. 2 og den fleksibilitet, der anvendes i henhold til artikel 5 til 7, finder følgende foranstaltninger anvendelse:
1.  Hvert andet år foretager Kommissionen en undersøgelse af medlemsstaternes overholdelse af denne forordning. Hvis de evaluerede drivhusgasemissioner i en medlemsstat overskrider dennes årlige emissionstildeling for ethvert givet år i perioden i henhold til denne artikels stk. 2 og den fleksibilitet, der anvendes i henhold til artikel 5 til 7, finder følgende foranstaltninger anvendelse:
a)  en tilføjelse til medlemsstatens emissionsmængde for det følgende år svarende til mængden i ton CO2-ækvivalenter af de overskydende drivhusgasser ganget med en faktor på 1,08 i overensstemmelse med de foranstaltninger, der vedtages i henhold til artikel 11, og
a)  en tilføjelse til medlemsstatens emissionsmængde for det følgende år svarende til mængden i ton CO2-ækvivalenter af de overskydende drivhusgasser ganget med en faktor på 1,08 i overensstemmelse med de foranstaltninger, der vedtages i henhold til artikel 11, og
b)  denne medlemsstat vil midlertidigt blive forment at overføre nogen del af sin årlige emissionstildeling til en anden medlemsstat, indtil den pågældende medlemsstat er i overensstemmelse med denne forordning. Den centrale administrator skal indføre dette forbud i det register, der er nævnt i artikel 11.
b)  denne medlemsstat vil midlertidigt blive forment at overføre nogen del af sin årlige emissionstildeling til en anden medlemsstat, indtil den pågældende medlemsstat er i overensstemmelse med denne forordning. Den centrale administrator skal indføre dette forbud i det register, der er nævnt i artikel 11.
Ændring 58
Forslag til forordning
Artikel 9 a (ny)
Artikel 9a
Den tidlige indsatsreserve
1.  For at tage hensyn til en tidlig indsats inden 2020 tages der efter anmodning fra en medlemsstat hensyn til en mængde, der ikke overstiger en samlet sum på 90 millioner tons i årlige emissionstildelinger i perioden fra 2026 til 2030, i forbindelse med vurderingen af den pågældende medlemsstats overholdelse i forbindelse med den sidste kontrol af overholdelsen af bestemmelserne i henhold til artikel 9 i nærværende forordning, forudsat at:
a)  de samlede årlige emissionstildelinger for perioden fra 2013 til 2020 som fastlagt i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, og artikel 10 i beslutning nr. 406/2009/EF er større end dets samlede årlige verificerede drivhusgasemissioner i perioden 2013 til 2020;
b)  dets bruttonationalprodukt pr. indbygger i markedspriser i 2013 er lavere end EU-gennemsnittet;
c)  den har udnyttet den i artikel 6 og 7 omhandlede fleksibilitet fuldt ud til de niveauer, der er fastsat i bilag II og III;
d)  den har udnyttet den i artikel 5, stk. 2 og 3, omhandlede fleksibilitet fuldt ud, og ikke overført emissionstildelinger til en anden medlemsstat i henhold til artikel 5, stk. 4 og 5; og
e)  Unionen som helhed opfylder de i artikel 1, stk. 1, omhandlede mål.
2.  Den maksimale andel af en medlemsstats samlede sum som anført i stk. 1, der kan tages i betragtning ved vurderingen af overholdelse af bestemmelserne, beregnes på grundlag af forholdet mellem på den ene side forskellen mellem dens samlede årlige emissionstildelinger for perioden fra 2013 til 2020 og dens samlede verificerede årlige drivhusgasemissioner i samme periode, og på den anden side forskellen mellem summen af de årlige emissionstildelinger for perioden fra 2013 til 2020 til alle medlemsstaterne, som opfylder kriterierne i stk. 1, litra b), og de samlede verificerede årlige drivhusgasemissioner i disse medlemsstater i samme periode.
De årlige emissionstildelinger og de verificerede årlige emissioner fastsættes i overensstemmelse med stk. 3.
3.  Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 12 for at supplere denne forordning ved at fastsætte de maksimale andele for de enkelte medlemsstater i ton CO2-ækvivalenter som anført i stk. 1 og 2. I forbindelse med disse delegerede retsakter anvender Kommissionen de årlige emissionstildelinger, der fastsættes i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2 og artikel 10 i beslutning nr. 406/2009/EF, og de kontrollerede opgørelser for årene fra 2013 til 2020 i medfør af forordning (EU) nr. 525/2013.
Ændring 38
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 2
2.  Den mængde, der fremgår af bilag IV til denne forordning, skal lægges til tildelingen for 2021 for de medlemsstater, der er nævnt i bilaget.
2.  Den mængde, der fremgår af bilag IV til denne forordning, der beløber sig til 39,14 millioner ton CO2-ækvivalenter for alle medlemsstater, skal lægges til tildelingen for 2021 for de medlemsstater, der er nævnt i bilaget.
Ændring 39
Forslag til forordning
Artikel 11 – overskrift
Register
EU-register
Ændring 40
Forslag til forordning
Artikel 11 – stk. 1
1.  Kommissionen skal sikre en korrekt bogføring i henhold til denne forordning gennem det EU-register, der er oprettet i henhold til artikel 10 i forordning (EU) nr. 525/2013, herunder af årlige tildelinger af emissionstildelinger, fleksibilitet udøvet i henhold til artikel 4 til 7, overholdelsen i henhold til artikel 9 og ændringer i dækningen i henhold til artikel 10 i denne forordning. Den centrale administrator skal foretage automatiseret kontrol med enhver transaktion under denne forordning og, hvor nødvendigt, blokere transaktioner for at sikre, at der ikke forekommer uregelmæssigheder. Disse oplysninger skal være offentligt tilgængelige.
1.  Kommissionen skal sikre en korrekt bogføring i henhold til denne forordning gennem det EU-register, der er oprettet i henhold til artikel 10 i forordning (EU) nr. 525/2013. Kommissionen vedtager med henblik herpå en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 12 som supplement til denne forordning, navnlig vedrørende årlige tildelinger af emissionstildelinger, fleksibilitet udøvet i henhold til artikel 4 til 7, overholdelsen i henhold til artikel 9 og ændringer i dækningen i henhold til artikel 10 i denne forordning. Den centrale administrator skal foretage automatiseret kontrol med enhver transaktion under denne forordning og, hvor nødvendigt, blokere transaktioner for at sikre, at der ikke forekommer uregelmæssigheder. EU-registersystemet skal være gennemskueligt og omfatte alle relevante oplysninger om overførsel af tildelinger mellem medlemsstaterne. Disse oplysninger skal være offentligt tilgængelige via et dertil indrettet websted, som administreres af Kommissionen.
Ændring 41
Forslag til forordning
Artikel 11 – stk. 2
2.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt for at gennemføre stk. 1 i overensstemmelse med artikel 12 i denne forordning.
Udgår
Ændring 42
Forslag til forordning
Artikel 11 a (ny)
Artikel 11a
EU-bevillingernes klimakonsekvenser
Kommissionen foretager en omfattende undersøgelse i alle sektorer af konsekvenserne af bevillinger fra EU-budgettet eller andre kilder i henhold til EU-retsakterne om afbødning af klimaændringerne.
Senest den 1. januar 2019 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om resultaterne af undersøgelsen, som i givet fald ledsages af lovforslag om at standse alle EU-bevillinger, som ikke er forenelige med Unionen mål eller politikker for CO2-nedbringelse. Undersøgelsen skal indeholde forslag til en obligatorisk forudgående klimakompatibilitetskontrol, som skal gælde for alle nye EU-investeringer fra den 1. januar 2020, og pligt til at gøre resultaterne offentligt tilgængelige på en gennemskuelig og forståelig måde.
Ændring 43
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 2
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. denne forordnings artikel 7, stk. 2, og artikel 11, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra datoen for ikrafttrædelsen af denne forordning.
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. denne forordnings artikel 4, stk. 3, artikel 4a, artikel 6, stk. 3a, artikel 7, stk. 2, artikel 9a og artikel 11, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra ... [datoen for ikrafttrædelsen af denne forordning]. Kommissionen udarbejder en rapport om delegationen af beføjelser senest ni måneder før udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet gør indsigelse mod en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
Ændring 44
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 3
3.  Den i artikel 7, stk. 2, og artikel 11 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Denne tilbagekaldelse får virkning dagen efter afgørelsens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende eller på et i afgørelsen fastsat senere tidspunkt. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
3.  Den i artikel 4, stk. 3, artikel 4a, artikel 6, stk. 3a, artikel 7, stk. 2, artikel 9a og artikel 11 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Denne tilbagekaldelse får virkning dagen efter afgørelsens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende eller på et i afgørelsen fastsat senere tidspunkt. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
Ændring 45
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 6
6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 7, stk. 2, og artikel 11 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 3, artikel 4a, artikel 6, stk. 3a, artikel 7, stk. 2, artikel 9a og artikel 11, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Ændring 46
Forslag til forordning
Artikel 13
Artikel 13
Udgår
Udvalgsprocedure
1.  Kommissionen bistås af Udvalget for Klimaændringer, der er nedsat ved forordning (EU) nr. 525/2013. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.
Ændring 47
Forslag til forordning
Artikel 14 – stk. 1
1.  Senest seks måneder efter den forberedende dialog under UNFCCC i 2018 offentliggør Kommissionen en meddelelse med en vurdering af, hvorvidt Unionens klima- og energilovgivning stemmer overens med Parisaftalens mål. Meddelelsen skal navnlig undersøge, hvilken rolle de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, spiller for, og hvorvidt de er tilstrækkelige til at opfylde disse mål, og om Unionens retsakter om klima og energi, herunder kravene til energieffektivitet og vedvarende energi, samt retsakter om landbrug og transport, er i overensstemmelse med Unionens forpligtelse til at nedbringe drivhusgasemissionerne.
Kommissionen skal aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet den 28. februar 2024 og derefter hvert femte år om anvendelsen af denne forordning, dens bidrag til EU's samlede reduktionsmål for drivhusgasser i 2030 og dens bidrag til målene i Parisaftalen, og den kan komme med forslag om nødvendigt.
2.   Kommissionen skal aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet den 28. februar 2024 efter den første globale statusopgørelse over gennemførelsen af Parisaftalen i 2023 og senest seks måneder efter de efterfølgende globale statusopgørelser om anvendelsen af denne forordning, dens bidrag til Unionens samlede reduktionsmål for drivhusgasser i 2030 og dens bidrag til målene i Parisaftalen. Rapporten ledsages i givet fald af et forslag til retsakt om at øge medlemsstaternes emissionsnedbringelser.
I forbindelse med revisionen af emissionsnedbringelserne i medlemsstaterne i perioden fra 2031 bør der tages hensyn til principperne om rimelighed og omkostningseffektivitet ved fordelingen blandt medlemsstaterne.
Den skal også tage højde for Unionens og tredjelandes fremskridt i virkeliggørelsen af målene i Parisaftalen samt fremskridt i gearingen og sikring af varig privat finansiering til støtte for overgangen til en kulstoffattig økonomi.
Ændring 48
Forslag til forordning
Artikel 15 a (ny)
Afgørelse (EU) 2015/1814
Artikel 1 – stk. 4
Artikel 15a
Ændringer af afgørelse (EU) 2015/1814
Artikel 1, stk. 4, i afgørelse (FUSP) 2015/1814 affattes således:
”4. Kommissionen offentliggør den samlede mængde kvoter i omsætning hvert år senest den 15. maj i det følgende år. Den samlede mængde tildelinger i omsætning i et givet år er det samlede antal tildelinger, der er udstedt i perioden siden den 1. januar 2008, inklusive det antal, der er udstedt i henhold til artikel 13, stk. 2, i direktiv 2003/87/EF i samme periode, samt tilladelser til at anvende internationale kreditter, der er udnyttet af anlæg i medfør af Unionens emissionshandelsordning, for så vidt angår emissioner frem til den 31. december det givne år minus det samlede antal tons verificerede emissioner fra anlæg i medfør af Unionens emissionshandelsordning mellem den 1. januar 2008 og den 31. december i det samme givne år, eventuelle tildelinger, der er annulleret i overensstemmelse med artikel 12, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF bortset fra annullerede tildelinger i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/...* samt antallet af tildelinger i reserven. Der tages ikke hensyn til emissioner i den treårsperiode, der begyndte i 2005 og sluttede i 2007, eller til de tildelinger, der udstedtes for disse emissioner. Den første offentliggørelse finder sted senest den 15. maj 2017.
______________
* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/… om klimaindsats for at opfylde forpligtelserne i henhold til Parisaftalen og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer ("forordning om klimaindsats for gennemførelse af Parisaftalen") (EUT L … af …, s. …).”

(1) Efter vedtagelsen af ændringerne blev sagen henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A8-0208/2017).

Juridisk meddelelse