Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2016/2061(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0197/2017

Indgivne tekster :

A8-0197/2017

Forhandlinger :

PV 12/06/2017 - 18
CRE 12/06/2017 - 18

Afstemninger :

PV 14/06/2017 - 8.6
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0260

Vedtagne tekster
PDF 228kWORD 62k
Onsdag den 14. juni 2017 - Strasbourg Endelig udgave
Behovet for en EU-strategi til at gøre en ende på og forebygge kønsbestemt pensionsforskel
P8_TA(2017)0260A8-0197/2017

Europa-Parlamentets beslutning af 14. juni 2017 om behovet for en EU-strategi til at gøre en ende på og forebygge kønsbestemt pensionsforskel (2016/2061(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2 og artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til artikel 8, 151, 153 og 157 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig bestemmelserne om sociale rettigheder og ligestilling mellem kvinder og mænd,

–  der henviser til artikel 22 og 25 i verdenserklæringen om menneskerettighederne,

–  der henviser til generel kommentar nr. 16 fra FN's Komité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder (ESCR) om mænds og kvinders lige ret til at nyde alle økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (artikel 3 i den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (ICESCR))(1) og generel kommentar nr. 19 fra FN's Komité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder om retten til social tryghed (artikel 9 i ICESCR)(2),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen "Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020),

–  der henviser til artikel 4, stk. 2 og 3, og artikel 12, 20 og 23 i den europæiske socialpagt,

–  der henviser til konklusionerne fra Den Europæiske Komité for Sociale Rettigheder af 5. december 2014(3),

–  der henviser til Rådets direktiv 79/7/EØF af 19. december 1978 om gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring(4),

–  der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv(5),

–  der henviser til Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv(7),

–  der henviser til Kommissionens køreplan fra august 2015 om en ny start for at klare udfordringerne i forbindelse med balancen mellem arbejds- og familieliv for erhvervsaktive familier,

–  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 3. december 2015 med titlen "Strategic engagement for gender equality 2016-2019" (strategisk indsats for ligestilling mellem kvinder og mænd 2016-2019) (SWD(2015)0278), navnlig det deri opstillede mål 3.2,

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2011 om situationen for kvinder, som nærmer sig pensionsalderen(8),

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2011 om enlige mødres situation(9),

–  der henviser til sin beslutning af 24. maj 2012 med henstillinger til Kommissionen om gennemførelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi(10),

–  der henviser til sin beslutning af 12. marts 2013 om den økonomiske krises indvirkning​​ på ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder(11),

–  der henviser til sin beslutning af 10. marts 2015 om fremskridt for ligestillingen mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union i 2013(12),

–  der henviser til sin beslutning af 9. juni 2015 om EU’s strategi for ligestilling mellem kønnene efter 2015(13),

–  der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2015 om anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv(14),

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2016 om skabelse af arbejdsmarkedsvilkår, som er mere fordelagtige for at skabe balance mellem arbejds- og privatliv(15),

—  der henviser til Rådets konklusioner af 18. juni 2015 om ligestilling mellem kvinder og mænd: Udligning af den kønsbestemte forskel i pension,

—  der henviser til erklæringen af 7. december 2015 fra formandskabstrioen (Nederlandene, Slovakiet og Malta) om ligestilling,

–  der henviser til den europæiske ligestillingspagt (2011-2020), som blev vedtaget af Rådet den 7. marts 2011,

–  der henviser til undersøgelsen bestilt af dets temaafdeling for Borgernes Rettigheder og Konstitutionelle Anliggender med titlen "The gender pension gap: differences between mothers and women without children" (2016) og Kommissionens undersøgelse "The Gender Gap in Pensions in the EU" (2013),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0197/2017),

A.  er henviser til, at forskellen mellem mænd og kvinder med hensyn til pensioner, der kan defineres som forskellen i kvinders og mænds gennemsnitlige pensionsydelse (før skat og afgifter), i 2015 udgjorde 38,3 % for aldersgruppen 65 år og derover og er vokset i halvdelen af medlemsstaterne i de seneste fem år; der henviser til, at finanskrisen i de seneste år har haft negative konsekvenser for mange kvinders indkomster; der henviser til, at mellem 11 og 36 % af kvinderne i nogle medlemsstater slet ikke har adgang til pension;

B.  der henviser til, at ligestilling mellem kvinder og mænd er et af de fælles, grundlæggende principper, der er sikret i artikel 2 og artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, i artikel 8 i TEUF og i artikel 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; der henviser til, at ligestilling også bør integreres i alle EU's politikker, initiativer, programmer og aktiviteter;

C.  der henviser til, at kvinder har en ringere dækning end mænd med hensyn til pension i de fleste medlemsstater og både er overrepræsenteret i de fattigste kategorier af pensionister og underrepræsenteret i de rigeste kategorier;

D.  der henviser til, at disse forskelle er uacceptable og bør reduceres, og at alle pensionsbidrag bør beregnes og opkræves på en kønsneutral måde i EU, som har ligestilling som et af sine grundlæggende principper samt alles ret til et liv i værdighed som en af de grundlæggende rettigheder, der er nedfældet i Unionens charter om grundlæggende rettigheder;

E.  der henviser til, at en ud af fire personer i EU-28 er afhængig af sin pension som den vigtigste indtægtskilde, og at den betydelige stigning i antallet af personer, der når pensionsalderen på grund af den længere forventede levetid og den generelle aldring af befolkningen, vil føre til en fordobling af denne kategori i 2060;

F.  der henviser til, at færre og færre erhvervsaktive som følge af den demografiske udvikling fremover vil skulle forsørge stadig flere pensionister, hvilket betyder, at private og arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger vil få stadig større betydning;

G.  der henviser til, at formålet med pensionspolitikkerne er at sikre økonomisk uafhængighed, hvilket er en forudsætning for ligestilling mellem kvinder og mænd, og at de sociale sikringsordninger i medlemslandene giver alle unionsborgere en anstændig og tilstrækkelig pensionsindtægt og en acceptabel levestandard og beskytter dem mod risikoen for fattigdom som følge af forskellige faktorer eller social udstødelse, så der sikres aktiv social, kulturel og politisk deltagelse og et værdigt liv i alderdommen med henblik på fortsat at være en del af samfundet;

H.  der henviser til, at det voksende individuelle ansvar for beslutninger om opsparing, som indebærer forskellige risici, også betyder, at den enkelte borger skal informeres tydeligt om de til rådighed værende muligheder og de hermed forbundne risici; der henviser til, at både kvinder og mænd, og navnlig kvinder, skal støttes i at udvikle deres finansielle færdigheder for at kunne træffe informerede beslutninger på et stadig mere komplekst område;

I.  der henviser til, at pensionsforskellene har tendens til at forværre situationen for kvinder med hensyn til økonomisk sårbarhed og gør dem udsatte for social udstødelse, permanent fattigdom og økonomisk afhængighed, navnlig af deres ægtefæller eller andre familiemedlemmer; der henviser til, at løn- og pensionsforskellene er endnu mere udtalt for kvinder, som på forskellig vis er ringere stillet eller tilhører racemæssige, etniske, religiøse og sproglige mindretal, da de ofte har job, der kræver færre kvalifikationer og indebærer mindre ansvar;

J.  der henviser til, at pensioner, der er knyttet til individuelle og ikke afledte pensionsrettigheder, kan bidrage til at sikre alles økonomiske uafhængighed, fjerne hindringer for deltagelse i formel beskæftigelse og mindske kønsstereotyper;

K.  der henviser til, at kvinder på grund af deres længere forventede levetid i gennemsnit er tilbøjelige til at have større behov for indkomst end mænd som pensionister; der henviser til, at de kan råde over en sådan supplerende indkomst fra efterladtepensionsordninger;

L.  der henviser til, at manglen på sammenlignelige, fuldstændige, pålidelige og regelmæssigt ajourførte data, der gør det muligt at vurdere omfanget af forskellen i pension og vægtningen af de faktorer, der bidrager hertil, skaber usikkerhed om, hvordan denne forskel mest effektivt bekæmpes;

M.  der henviser til, at forskellen er større for kategorien 65-74 år (over 40 %) i forhold til gennemsnittet for personer over 65 år, bl.a. på grund af overførsler af rettigheder som f.eks. ægtefællepensionsrettigheder, der findes i visse medlemsstater;

N.  der henviser til, at nedskæringer i og indefrysning af pensioner øger risikoen for fattigdom blandt ældre, navnlig blandt kvinder; der henviser til, at andelen af ældre kvinder, der risikerer fattigdom og social udstødelse, lå på 20,2 % i 2014, sammenlignet med 14,6 % af mændene, og at andelen af personer over 75, der er fattigdomstruede, senest i 2050 vil kunne komme op på 30 % i de fleste medlemsstater;

O.  der henviser til, at folk over 65 har en indkomst til en værdi af ca. 94 % af gennemsnittet for befolkningen som helhed; der henviser til, at omtrent 22 % af kvinderne over 65 år til trods herfor lever under fattigdomsrisikotærsklen;

P.  der henviser til, at den gennemsnitlige forskel i pension i EU i 2014 dækker over store forskelle mellem medlemsstaterne; der henviser til, at den mindste kønsbestemte pensionsforskel er 3,7 %, mens den højeste er 48,8 %, idet forskellen er på over 30 % i 14 medlemsstater;

Q.  der henviser til, at den andel af befolkningen, som modtager en pension, varierer meget medlemsstaterne imellem, idet den udgjorde 15,1 % i Cypern og 31,8 % i Litauen i 2013, mens flertallet af pensionsmodtagere i de fleste EU-medlemsstater i 2013 var kvinder;

R.  der henviser til, at pensionsforskellen, der bygger på mange faktorer, vidner om uligheder mellem mænd og kvinder med hensyn til deres karriereforløb og familieforhold, deres lejligheder til at betale pensionsbidrag, deres respektive position inden for familien og reglerne om beregning af ydelserne som fastsat i pensionssystemet; der henviser til, at den også afspejler kønsopdelingen på arbejdsmarkedet og den større andel af kvinder, der arbejder på deltid, for en lavere timeløn, med karriereafbrydelser og med færre år i beskæftigelse som følge af det ulønnede arbejde, der udføres af kvinder som mødre og omsorgspersoner i familien; der henviser til, at pensionsforskellen derfor bør betragtes som en vigtig indikator for ulighed mellem kønnene på arbejdsmarkedet, så meget desto mere som den kønsbestemte pensionsforskels nuværende niveau ligger meget tæt på den samlede indtægtsforskel (39,7 % i 2015);

S.  der henviser til, at forskellen i pension er udtryk for et samlet billede af ubalancer og uligheder mellem kvinder og mænd - i form af f.eks. livslang adgang til magt og økonomiske ressourcer - der opstår gennem hele karrieren og afspejles i pensioner under første og anden søjle, kan påvirkes gennem korrektionsmekanismer;

T.  der henviser til, at pensionsforskellen på et givet tidspunkt afspejler vilkårene i samfundet og på arbejdsmarkedet i en periode på flere årtier; der henviser til, at disse vilkår er underlagt nogle til tider betydelige udviklinger, der påvirker behovene hos forskellige generationer af kvindelige pensionister;

U.  der henviser til, at forskellen i pension har forskellige kendetegn afhængigt af de pågældende kvindelige pensionisters sociale, civilstands- og/eller familiemæssige status; der henviser til, at en ensartet tilgang i den forbindelse ikke nødvendigvis vil føre til bedre resultater;

V.  der henviser til, at husstande med en enlig forsørger er særligt sårbare, fordi de udgør 10 % af alle husstande med forsørgelsesberettigede børn, og at 50 % af disse risikerer at blive ramt af fattigdom og social udstødelse, hvilket er dobbelt så stor en procentdel som for befolkningen som helhed; der henviser til, at forskellen i pension er positivt forbundet med antallet af børn, den pågældende har opfostret, og at den kønsbestemte pensionsforskel for gifte kvinder og mødre er langt større end for enlige kvinder uden børn; set ud fra dette synspunkt kan de uligheder, som opleves af mødre, navnlig enlige mødre, blive forværret, når de går på pension;

W.  der henviser til, at graviditet og forældreorlov har tendens til at drive mødre - der udgør 79,76 % af alle de personer, der nedsætter deres arbejdstid for at passe børn under otte år - til lavtløns- eller deltidsjob eller uønskede karriereafbrydelser for at tage sig af deres børn; der henviser til, at barsels-, fædre- og forældreorlov er nødvendige og afgørende instrumenter til en bedre fordeling af de plejemæssige opgaver, en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv og en minimering af kvinders karriereafbrydelser;

X.  der henviser til, at fædres lønniveau og dermed deres pensionsrettigheder ikke påvirkes, eller endog kan blive påvirket positivt, af antallet af deres børn;

Y.  der henviser til, at ledigheden blandt kvinder undervurderes, eftersom mange kvinder ikke er registreret som ledige, navnlig ikke hvis de bor i landdistrikter eller fjerntliggende områder, hvor mange også udelukkende helliger sig arbejdet med hjem og børnepasning; der henviser til, at dette skaber forskelle i deres pensioner;

Z.  der henviser til, at de traditionelle metoder til tilrettelæggelse af arbejdet gør det vanskeligt for par, hvor begge forældre ønsker at arbejde på fuld tid, at forene familie- og arbejdsliv;

AA.  der henviser til, at pensionsrettigheder for mænd og kvinder som en form for ydelse for pasning af børn eller familiemedlemmer kan bidrage til at sikre, at karriereafbrydelser som følge af pasning ikke har en negativ indvirkning på pensioner, og at det ville være ønskeligt, at sådanne ordninger udvides eller styrkes i alle medlemsstater;

AB.  der henviser til, at optjening af pensionsrettigheder, der finder anvendelse på forskellige former for arbejde, kan hjælpe alle arbejdstagere til at få en pensionsindkomst;

AC.  der henviser til, at beskæftigelsesfrekvensen for kvinder trods visse bestræbelser på at afhjælpe denne situation stadig ligger under Europa 2020-målene og langt under frekvensen for mænd; der henviser til, at kvindernes øgede arbejdsmarkedsdeltagelse bidrager til indsatsen for at mindske de kønsbestemte pensionsforskelle i EU, da der er en direkte sammenhæng mellem arbejdsmarkedsdeltagelse og pensionsniveau; der henviser til, at beskæftigelsesfrekvensen imidlertid ikke indeholder nogen oplysninger om beskæftigelsens varighed eller type, og at det dermed er begrænset, hvad den kan fortælle os om løn- og pensionsniveauerne;

AD.  der henviser til, at varigheden af karrieren har en direkte indvirkning på forskellen i pension, at kvinders karriere i gennemsnit er mere end ti år kortere end mænds, og at forskellen i pension for kvinder med en karriere på under 14 år er dobbelt så stor (64 %) som for kvinder med en længere karriere (32 %);

AE.  der henviser til, at kvinder er mere tilbøjelige end mænd til at afbryde karrieren, tage atypiske former for beskæftigelse, arbejde på deltid (32 % af kvinderne mod 8,2 % af mændene) eller ulønnet, især når de passer børn og slægtninge og næsten er eneansvarlige for pasningen og det huslige arbejde på grund af de vedvarende uligheder mellem kønnene, idet alt dette skader deres pensioner;

AF.  der henviser til, at investering i skoler, førskoleundervisning, universiteter og ældrepleje kan bidrage til at skabe en bedre balance mellem arbejde og privatliv og på lang sigt ikke alene kan føre til, at der skabes arbejdspladser, men også til, at kvinder opnår beskæftigelse af høj kvalitet og får mulighed for at blive på arbejdsmarkedet i længere tid, hvilket på lang sigt vil have en positiv indvirkning på deres pensioner;

AG.  der henviser til, at uformel pleje er en hjørnesten i vores samfund og i vidt omfang udføres af kvinder, og at denne ubalance bliver afspejlet i den kønsbestemte forskel i pension; der henviser til, at denne form for usynligt arbejde ikke anerkendes i tilstrækkelig grad, navnlig i forbindelse med pensionsrettigheder;

AH.  der henviser til, at der fortsat er en stor lønforskel mellem kvinder og mænd i EU, som i 2014 lå på 16,3 % og bl.a. skyldes diskrimination og kønsopdeling, der medfører en overrepræsentation af kvinder i sektorer, hvor lønniveauet er lavere end i andre, der hovedsageligt er domineret af mænd; der henviser til, at andre faktorer såsom karriereafbrydelser eller ufrivilligt deltidsarbejde for at kombinere arbejde og familieliv, stereotyper, undervurdering af kvinders arbejde og forskelle i uddannelse og erhvervserfaring også bidrager til lønforskellen mellem kvinder og mænd;

AI.  der henviser til, at EU's mål om at opnå passende social beskyttelse er nedfældet i artikel 151 i TEUF; der henviser til, at EU derfor bør støtte medlemsstaterne ved at fremsætte henstillinger om forbedring af beskyttelsen af ældre, der er berettigede til pension som følge af deres alder eller personlige situation;

AJ.  der henviser til, at styrkelsen af forbindelsen mellem bidrag og ydelser sammen med den stadig større betydning af anden og tredje søjle ordninger pensionssystemer har tendens til at overføre risikoen for kønsspecifikke faktorer i pensionsforskellen til private aktører;

AK.  der henviser til, at der hverken er gennemført en forudgående eller en efterfølgende kønsspecifik konsekvensanalyse med henblik på de pensionssystemreformer, der er beskrevet i Kommissionens hvidbog om pensioner fra 2012;

AL.  der henviser til, at medlemsstaterne har enekompetence hvad angår tilrettelæggelsen af offentlige socialsikringssystemer og pensionssystemer; der henviser til, at EU hovedsageligt har en støttende beføjelse på området pensionsordninger, jf. især artikel 153 i TEUF;

Generelle bemærkninger

1.  opfordrer Kommissionen til i tæt samarbejde med medlemsstaterne at udvikle en strategi til at udrydde forskelle i pension mellem mænd og kvinder i EU og hjælpe dem med at fastlægge retningslinjer i denne henseende;

2.  bifalder og støtter Rådets opfordring til et nyt initiativ fra Kommissionen, der fastlægger en strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd for 2016-2020, til at dette får form af en meddelelse, som det har været tilfældet med tidligere strategier, og til at EU's strategiske engagement i ligestilling styrkes, idet det knyttes tæt til Europa 2020-strategien;

3.  mener, at denne strategi ikke blot skal sigte mod at afhjælpe virkningerne af pensionsforskellen på medlemsstatsniveau, navnlig for de mest sårbare grupper, men også mod at forhindre den i fremtiden ved at bekæmpe dens grundlæggende årsager, såsom uligheder mellem kvinder og mænd på arbejdsmarkedet med hensyn til løn, karriereudvikling og muligheder for fuldtidsarbejde, samt kønsopdelingen på arbejdsmarkedet; tilskynder i denne forbindelse til mellemstatslig dialog og udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne;

4.  understreger, at der er behov for en mangesidet tilgang med en kombination af aktioner under forskellige politikker, der har til formål at forbedre ligestillingen mellem mænd og kvinder, for at gennemføre strategien, som skal tilslutte sig en livscyklustilgang til pension, som tager hensyn til en persons samlede arbejdsliv, og at tage fat på ulighederne mellem mænd og kvinder hvad angår beskæftigelse, karriere og muligheder for at betale pensionsbidrag og på de uligheder, der følger af organiseringen af pensionssystemerne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at følge op på Rådets konklusioner af 18. juni 2015 med titlen "Lige indkomstmuligheder for kvinder og mænd: Udligning af den kønsbestemte forskel i pension";

5.  henleder opmærksomheden på den vigtige rolle, som arbejdsmarkedets parter spiller i drøftelserne af spørgsmål vedrørende mindsteløn, samtidig med at nærhedsprincippet overholdes; understreger den vigtige rolle, som kollektive overenskomstforhandlinger og fagforeninger spiller med hensyn til at sikre, at de ældre har adgang til offentlige pensioner i overensstemmelse med principperne om solidaritet mellem generationerne og ligestilling mellem kønnene; understreger, at det er vigtigt at tage behørigt hensyn til arbejdsmarkedets parter, når der træffes politiske afgørelser om at ændre væsentlige retlige aspekter af betingelserne for at opnå pensionskrav; opfordrer EU og medlemsstaterne til i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og ligestillingsorganisationerne at udarbejde og gennemføre en politik, som skal fjerne de kønsbestemte lønforskelle; henstiller, at medlemsstaterne regelmæssigt foretager en kortlægning af lønsituationen som et supplement til denne indsats;

6.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre respektfulde og fattigdomsforebyggende foranstaltninger for arbejdstagere, hvis helbred ikke gør det muligt for dem at arbejde frem til den lovbestemte pensionsalder; mener, at ordninger med tidlig pensionering fortsat bør gælde for arbejdstagere, der udsættes for belastende eller farlige arbejdsforhold; mener, at en forøgelse af beskæftigelsesfrekvensen ved hjælp af kvalitetsjob kunne bidrage til at begrænse den fremtidige stigning i antallet af personer, der er ude af stand til at arbejde indtil den lovbestemte pensionsalder, og dermed til at lette den finansielle byrde i forbindelse med aldring;

7.  er dybt bekymret over den indvirkning, som de landespecifikke henstillinger, der er fremkaldt af de økonomiske stramninger, har haft på pensionsordningerne og deres bæredygtighed og adgangen til bidragsbaserede pensioner i et stigende antal medlemsstater, og over disse henstillingers negative indvirkning på indkomstniveauer og de sociale overførsler, der er nødvendige for at udrydde fattigdom og social udstødelse;

8.  understreger, at nærhedsprincippet også skal overholdes nøje i forbindelse med pensioner;

Evaluering og bevidstgørelse med henblik på bedre at bekæmpe forskellen i pension

9.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til fortsat at undersøge den kønsbestemte pensionsforskel og til at samarbejde med Eurostat og Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) med henblik på at udvikle formelle og pålidelige indikatorer for den kønsbestemte pensionsforskel og kortlægge de forskellige faktorer, der ligger bag den, med henblik på at overvåge den og fastlægge klare reduktionsmål og til at aflægge rapport til Europa-Parlamentet; opfordrer medlemsstaterne til at give Eurostat årlige statistikker om den kønsbestemte lønforskel og den kønsbestemte pensionsforskel for at gøre det muligt at vurdere udviklingen i hele EU og løsningsmodeller;

10.  opfordrer Kommissionen til at foretage en grundig vurdering af, hvilke virkninger henstillingerne i hvidbogen fra 2012 om pensioner, der har til formål at bekæmpe årsagerne til pensionsforskellene, har for de mest sårbare grupper, især kvinder, og at etablere en formel indikator for den kønsbestemte pensionsforskel og gennemføre systematisk overvågning; efterlyser passende evaluering af henstillingerne eller de foranstaltninger, der hidtil er blevet truffet, samt overvågning af deres kønsspecifikke konsekvenser; opfordrer Kommissionen til at støtte udviklingen af kønsopdelte statistikker og kønsopdelt forskning for at styrke overvågningen og evalueringen af virkningerne af pensionsreformer på kvinders velfærd og velvære;

11.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme bekæmpelsen af denne forskel i deres socialpolitik gennem bevidstgørelse af beslutningstagerne på området og udvikling af programmer med henblik på at oplyse kvinder bedre om konsekvenserne af dette fænomen og udstyre dem med nogle værktøjer til at lægge strategier til finansiering af deres pensionering, der er varige, bæredygtige og skræddersyet til deres specifikke behov, samt om adgangen for kvinder til pensioner under anden og tredje søjle, især i kvindedominerede sektorer, hvor udnyttelsen heraf kan være lav; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe større offentlig opmærksomhed om ligeløn og forskellen i pension og direkte og indirekte forskelsbehandling af kvinder på arbejdspladsen;

12.  gentager, at det er nødvendigt med klare harmoniserede definitioner med henblik på at gøre det lettere at foretage en sammenligning på EU-plan af udtryk som "kønsbestemt lønforskel" og "kønsbestemt pensionsforskel";

13.  opfordrer medlemsstaterne og EU-institutionerne til at fremme undersøgelser af kønsforskellenes virkninger for kvinders pension og økonomiske uafhængighed, idet der tages hensyn til spørgsmål som f.eks. befolkningens aldring, kønsbestemte forskelle i sundhedstilstand og forventet levetid, ændrede familiestrukturer og stigningen i antallet af personer, der bor alene, og forskellene i kvinders personlige situationer; opfordrer også til, at der udarbejdes mulige strategier til at sætte en stopper for den kønsbestemte pensionsforskel;

Reducere ulighederne med hensyn til muligheder for at betale pensionsbidrag

14.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at EU-lovgivningen om indirekte og direkte kønsdiskriminering bliver gennemført korrekt, og at fremskridtene i så henseende overvåges systematisk, idet der indledes traktatbrudsprocedurer i tilfælde af manglende overholdelse, og at den eventuelt bliver revideret med henblik på at sikre, at mænd og kvinder i lige høj grad er i stand til at betale pensionsbidrag;

15.  fordømmer på det kraftigste den kønsbestemte lønforskel og dens "uforklarlige" komponent, der skyldes forskelsbehandling på arbejdspladsen, og gentager sin opfordring til, at direktiv 2006/54/EF, som kun er blevet klart og tilstrækkeligt gennemført i to medlemsstater, bliver revideret for at fremme ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og løn, under anvendelse af princippet om lige løn for lige arbejde mellem kvinder og mænd, der har været garanteret af traktaten siden grundlæggelsen af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF);

16.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre, at princippet om ikke-forskelsbehandling og lighed anvendes på arbejdsmarkedet og i forbindelse med adgangen til beskæftigelse, og navnlig til at træffe socialsikringsforanstaltninger med henblik på at sikre, at kvinders løn og ret til sociale ydelser, herunder pension, er i overensstemmelse med princippet om ligeløn for lige arbejde eller for arbejde af samme værdi; opfordrer medlemsstaterne til at indføre passende foranstaltninger til at begrænse overtrædelser af princippet om lige løn for mænd og kvinder for lige arbejde eller for arbejde af samme værdi;

17.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne, arbejdsgiverne og fagforeningsbevægelserne til at udarbejde og implementere brugbare, specifikke job-evalueringsredskaber, der kan bidrage til at fastslå, hvad der er arbejde af ensartet værdi, og dermed sikre lige løn og følgelig lige pensioner fremover for mænd og kvinder; tilskynder virksomhederne til at gennemføre årlige ligelønsrevisioner, offentliggøre oplysningerne med henblik på maksimal gennemsigtighed og reducere lønforskellen mellem mænd og kvinder;

18.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bekæmpe den horisontale og vertikale kønsopdeling på arbejdsmarkedet ved at fjerne kønsbestemte uligheder og forskelsbehandling i forbindelse med beskæftigelse og navnlig gennem uddannelse og oplysning at tilskynde piger og kvinder til at vælge fag og karrierer i innovations- og vækstsektorerne, som i dag primært er domineret af mænd på grund af sejlivede stereotyper;

19.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at give kvinder øgede incitamenter til at arbejde længere og med kortere afbrydelser for at øge deres økonomiske uafhængighed både i dag og i fremtiden;

20.  minder om vigtigheden af, at det, i forbindelse med at ansvaret i stigende grad overføres fra pensionssystemerne til ordninger med privat finansiering, sikres, at adgangen til de finansielle tjenesteydelser, der er omfattet af direktiv 2004/113/EF, er ikke-diskriminerende og baseret på ikke-kønsopdelte aktuarmæssige kriterier; bemærker, at anvendelse af reglen om kønsneutralitet vil bidrage til at mindske den kønsbestemte pensionsforskel; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at øge gennemsigtigheden, adgangen til oplysninger og visheden for arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordningers medlemmer og pensionsmodtagere under hensyntagen til EU's principper om ikke-forskelsbehandling og ligestilling mellem kønnene;

21.  understreger, at Den Europæiske Unions Domstol klart har givet udtryk for, at arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger skal betragtes som løn, og at princippet om ligebehandling således også finder anvendelse på disse ordninger;

22.  opfordrer medlemsstaterne til at være særlig opmærksomme på kvinder, som ofte ikke har optjent pensionsrettigheder og derfor mangler økonomisk uafhængighed, især hvis de er skilt;

Reducere ulighederne mellem mænd og kvinder med hensyn til karriereforløb

23.  glæder sig over, at Kommissionen har reageret på dets opfordring til at forbedre indsatsen for at forene arbejdsliv og privatliv ved hjælp af ikke-lovgivningsmæssige forslag og et lovgivningsforslag, som skaber flere former for orlov med henblik på at imødegå udfordringerne i det 21. århundrede; understreger, at de forslag, Kommissionen har fremsat, er et godt grundlag for at opfylde de europæiske borgeres forventninger; opfordrer alle institutioner til at gennemføre denne pakke så hurtigt som muligt;

24.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at overholde og håndhæve lovgivningen om barselsrettigheder, så kvinder ikke stilles ugunstigt med hensyn til pension, fordi de er blevet mødre i løbet af deres arbejdsliv;

25.  opfordrer medlemsstaterne til at overveje at give arbejdstagere mulighed for at forhandle frivillige fleksible arbejdsordninger, herunder "smart working", i overensstemmelse med national praksis og uafhængigt af børnenes alder eller familiemæssige situation, med henblik på at gøre det muligt for kvinder og mænd at forene familie- og arbejdsliv, så de ikke tvinges til at prioritere det ene frem for det andet, når de har påtaget sig pasnings- og omsorgsansvar;

26.  noterer sig Kommissionens forslag om plejeorlov i direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner og minder om sin opfordring til passende aflønning og social beskyttelse; opfordrer medlemsstaterne til at indføre "plejekreditter", der bygger på udveksling af bedste praksis, for både kvinder og mænd med det formål at kompensere for karriereafbrydelser med henblik på uformel pleje af familiemedlemmer og perioder med formel plejeorlov, f.eks. barsels-, fædre- og forældreorlov, og at medregne dem på en fair måde ved beregningen af pensionsrettigheder; mener, at disse kreditter bør tildeles for en kort, fast periode for ikke at grundfæste stereotyper og uligheder yderligere;

27.  opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde strategier for anerkendelse af betydningen af uformel pleje udført af familiemedlemmer og andre omsorgsafhængige personer og en rimelig fordeling heraf mellem kvinder og mænd, da en mangel herpå er en potentiel årsag til karriereafbrydelser og usikre ansættelsesforhold for kvinder og dermed kan skade deres pensionsrettigheder; understreger i denne forbindelse vigtigheden af incitamenter for mænd til at benytte sig af deres forældre- og fædreorlov;

28.  opfordrer medlemsstaterne til at muliggøre overførsel af arbejdstageren tilbage til en sammenlignelig arbejdsordning efter barsels- eller forældreorlov;

29.  påpeger, at der ikke kan opnås en ordentlig balance mellem arbejds- og privatliv for mænd og kvinder, medmindre der findes lokale, prismæssigt overkommelige og tilgængelige pasningsfaciliteter af høj kvalitet for børn, ældre og andre plejekrævende personer, og uden at der tilskyndes til ligelig fordeling af ansvar, omkostninger og pleje; opfordrer medlemsstaterne til at øge investeringerne i tjenesteydelser til børn, understreger behovet for adgang til børnepasningsfaciliteter i landdistrikterne og opfordrer indtrængende Kommissionen til at støtte medlemsstaterne i etableringen af sådanne faciliteter i en form, der er tilgængelig for alle, herunder gennem tildeling af disponible EU-midler; opfordrer medlemsstaterne til ikke alene at opfylde Barcelonamålene ved førstkommende lejlighed og senest inden udgangen af 2020, men også at fastlægge tilsvarende mål for langtidsplejeydelser, idet der samtidig gives valgfrihed til familier, der foretrækker en anden børnepasningsmodel; lykønsker de medlemsstater, som allerede har opfyldt de to sæt mål;

Pensionssystemers indvirkning på forskellen i pension

30.  opfordrer medlemsstaterne til på grundlag af pålidelige og sammenlignelige data at vurdere deres pensionssystemers indvirkning på forskellen i pension og de underliggende faktorer med henblik på at bekæmpe forskelsbehandling og skabe gennemsigtighed i medlemsstaternes pensionssystemer;

31.  understreger, at der for så vidt angår pensionssystemers bæredygtighed skal tages højde for de udfordringer, der stilles af demografiske ændringer, den aldrende befolkning, fødselshyppigheden og forholdet mellem antallet af erhvervsaktive personer og antallet af personer med en pensionsberettigende alder; minder om, at sidstnævnte personers situation i høj grad afhænger af det antal år, hvor de har arbejdet og betalt bidrag;

32.  opfordrer i betragtning af stigningen i den forventede levealder i EU medlemsstaterne til hurtigst muligt at gennemføre de nødvendige strukturelle ændringer af pensionssystemerne for at sikre bæredygtige sociale sikringsordninger;

33.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til nærmere at undersøge den potentielle indvirkning på forskellen i pension af et skift fra lovpligtige offentlige pensionsordninger til mere fleksible systemer i arbejdsmarkedsmarkedsbaserede og private ordninger for pensionsbidrag, det være sig med hensyn til beregning af pensionsbidragsperioden eller gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet;

34.  advarer om den risiko for ligestillingen, som ligger i skift fra socialsikringspensioner til personligt finansierede pensioner, eftersom de personlige pensioner er baseret på individuelle bidrag og ikke kompenserer for perioder, der er tilbragt med pasning af børn og andre i familien, der ikke kan klare sig selv, eller perioder med arbejdsløshed, sygdom eller handicap; påpeger, at reformer af pensionssystemet, der knytter sociale ydelser sammen med vækst og med situationen på arbejdsmarkedet og de finansielle markeder, kun fokuserer på makroøkonomiske aspekter og ikke tager hensyn til det sociale formål med pensioner;

35.  opfordrer medlemsstaterne til at fjerne de elementer i deres pensionssystemer og i de gennemførte reformer, der øger pensionsskævheder (især kønsbestemte skævheder såsom de eksisterende pensionsforskelle), idet de tager hensyn til de kønsspecifikke virkninger af alle fremtidige pensionsreformer, samt til at gennemføre foranstaltninger til afhjælpning af denne forskelsbehandling; understreger, at eventuelle ændringer af politikken vedrørende pensioner bør måles i forhold til deres indvirkning på den kønsbestemte forskel med en specifik analyse, hvorved konsekvenserne af de foreslåede ændringer for henholdsvis mænd og kvinder sammenlignes, og at dette bør være et element i planlægning, udformning, gennemførelse og evaluering af den offentlige politik;

36.  opfordrer Kommissionen til at fremme udveksling af bedste praksis med henblik på at kortlægge de mest effektive korrigerende mekanismer og mekanismer til bekæmpelse af de faktorer, der fremmer forskellen i pension;

37.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre kønsneutrale livslange takster i pensionsordninger og godskrivninger af omsorgsperioder såvel som for afledte ydelser, således at kvinder kan få samme pensionsydelser for samme bidrag, selv om de forventes at leve længere end mænd, og for at sikre, at kvinders forventede levetid ikke benyttes som en undskyldning for forskelsbehandling, nærmere bestemt til pensionsberegningen;

38.  opfordrer til en revision af de incitamenter, der er til rådighed i henhold til skatte- og pensionssystemerne, og af deres indvirkning på de kønsbestemte pensionsforskelle, med særligt fokus på husholdninger med enlige mødre; opfordrer også til, at incitamenter, der virker mod hensigten, og individualiseringen af rettigheder afskaffes;

39.  understreger den vigtige rolle, som efterladtepension spiller i beskyttelsen af mange ældre kvinder mod den højere risiko, som de har for at blive ramt af fattigdom og social udstødelse, sammenlignet med ældre mænd; opfordrer medlemsstaterne til om nødvendigt at reformere deres ordninger for efterladtepensioner og enkepensioner med henblik på ikke at straffe ugifte kvinder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge virkningerne af forskellige systemer med efterladtepension i lyset af det store antal skilsmisser, fattigdommen blandt ugifte par og den sociale udstødelse blandt ældre kvinder og til at overveje at tilvejebringe retlige instrumenter, der kan sikre deling af pensionsrettigheder i skilsmissetilfælde;

40.  understreger den kendsgerning, at alle mennesker har ret til en offentlig pension, der er tilgængelig for alle, og minder om, at artikel 25 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder tillægger ældre ret til et værdigt og uafhængigt liv, og om, at chartrets artikel 34 anerkender retten til sociale sikringsydelser og sociale tjenester, der sikrer beskyttelse i tilfælde af graviditet, sygdom, arbejdsulykker, langvarigt plejebehov, alderdom eller arbejdsløshed; påpeger betydningen af offentlige sociale sikringssystemer, der finansieres ved hjælp af bidrag, som et centralt element i en passende pensionsordning;

41.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at både mænd og kvinder har mulighed for at opnå fulde bidragsperioder, og ligeledes til at sikre alles ret til pension, med henblik på at fjerne pensionsforskellene ved at bekæmpe kønsbaseret forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, tilpasse uddannelse og karriereplanlægning, forbedre balancen mellem arbejdsliv og privatliv og øge investeringerne i børnepasning og ældrepleje; mener, at det ligeledes er relevant at indføre forsvarlige bestemmelser om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, der tager hensyn til kønsspecifikke erhvervsbetingede risici og psykosociale risici, investering i offentlige arbejdsformidlingstjenester, der kan vejlede kvinder i alle aldre i deres søgen efter beskæftigelse, og at indføre fleksible regler for overgangen fra arbejde til pensionering;

42.  påpeger, at FN's Komité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder i sin generelle kommentar nr. 16 (2005) om mænds og kvinders lige ret til at nyde godt af alle økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder angiver kravene i artikel 3 i relation til artikel 9 i ICESCR (den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder), herunder kravet om at udligne forskellene i den obligatoriske pensionsalder for både mænd og kvinder og om at sikre, at kvinder på lige vis nyder godt af offentlige og private pensionsordninger;

o
o   o

43.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) 11. august 2005, E/C.12/2005/4.
(2) 4. februar 2008, E/C.12/GC/19.
(3) XX-3/def/GRC/4/1/EN.
(4) EFT L 6 af 10.1.1979, s. 24.
(5) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.
(6) EUT L 373 af 21.12.2004, s. 37.
(7) EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23.
(8) EUT C 51 E af 22.2.2013, s. 9.
(9) EUT C 131 E af 8.5.2013, s. 60.
(10) EUT C 264 E af 13.9.2013, s. 75.
(11) EUT C 36 af 29.1.2016, s. 6.
(12) EUT C 316 af 30.8.2016, s. 2.
(13) EUT C 407 af 4.11.2016, s. 2.
(14) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0351.
(15) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0338.

Juridisk meddelelse