Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2017/2003(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0195/2017

Indgivne tekster :

A8-0195/2017

Forhandlinger :

PV 14/06/2017 - 20
CRE 14/06/2017 - 20

Afstemninger :

PV 15/06/2017 - 7.6
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0271

Vedtagne tekster
PDF 301kWORD 62k
Torsdag den 15. juni 2017 - Strasbourg Endelig udgave
Europæisk dagsorden for den kollaborative økonomi
P8_TA(2017)0271A8-0195/2017

Europa-Parlamentets beslutning af 15. juni 2017 om en europæisk dagsorden for den kollaborative økonomi (2017/2003(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 med titlen "På vej mod en akt for det digitale indre marked"(1),

–  der henviser til sin beslutning af 26. maj 2016 om strategien for det indre marked(2),

–  der henviser til sin beslutning af 24. november 2016 om nye muligheder for små transportvirksomheder, herunder samarbejdsbaserede forretningsmodeller(3),

–  der henviser til mødet i Rådets arbejdsgruppe på højt plan om konkurrence og vækst den 12. september 2016 og til formandskabets orienterende debat om emnet(4),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juni 2016 om en europæisk dagsorden for den kollaborative økonomi (COM(2016)0356),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. maj 2016 om "onlineplatforme og det digitale indre marked – Muligheder og udfordringer for Europa" (COM(2016)0288),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. oktober 2015 om opgradering af det indre marked: flere muligheder for borgerne og virksomhederne (COM(2015)0550),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. maj 2015 om en strategi for et digitalt indre marked i EU (COM(2015)0192),

–  der henviser til mødet i Konkurrenceevnerådet den 29. september 2016 og resultaterne heraf,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked(5) (servicedirektivet),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked ("Direktivet om elektronisk handel")(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis)(7),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/136/EF af 25. november 2009 om ændring af direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, direktiv 2002/58/EF om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor og forordning (EF) nr. 2006/2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse(8),

–  der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 25. maj 2016 om vejledning for gennemførelsen af direktiv 2005/29/EF om urimelig handelspraksis (SWD(2016)0163),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)(9),

–  der henviser til udtalelsen fra Regionsudvalget af 7. december 2016 om den kollaborative økonomi og onlineplatforme: en fælles vision for byer og regioner(10),

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 15. december 2016 om den kollaborative økonomi(11),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Industri, Forskning og Energi samt Udvalget om Transport og Turisme (A8-0195/2017),

A.  der henviser til, at den kollaborative økonomi har oplevet en hurtig vækst i de seneste år, hvad angår brugere, transaktioner og indtægter, og skaber nye måder at levere produkter og tjenesteydelser på og udfordrer eksisterende økonomiske modeller på mange områder;

B.  der henviser til, at den kollaborative økonomi medfører sociale goder for EU-borgerne;

C.  der henviser til, at små og mellemstore virksomheder (SMV'er) udgør hoveddrivkraften i europæisk økonomi, og at de ifølge tal fra 2014 tegnede sig for 99,8 % af alle virksomheder i den ikke-finansielle sektor og beskæftigede to ud af tre personer;

D.  der henviser til, at kun 1,7 % af virksomhederne i EU gør fuldt brug af avancerede digitale teknologier, mens 41 % slet ikke anvender disse; der henviser til, at digitalisering af alle sektorer er afgørende for at bevare og forbedre EU's konkurrenceevne;

E.  der henviser til, at en nylig undersøgelse fra Kommissionen viser, at 17 % af de europæiske forbrugere har benyttet tjenester, der leveres af den kollaborative økonomi, og at 52 % er opmærksomme på de tjenester, der udbydes(12);

F.  der henviser til, at der ikke findes nogen officielle statistikker over omfanget af beskæftigelse i den kollaborative økonomi;

G.  der henviser til, at den kollaborative økonomi rummer muligheder for, at unge, migranter, deltidsarbejdstagere og ældre kan få adgang til arbejdsmarkedet;

H.  der henviser til, at økonomiske modeller baseret på den kollaborative økonomi kan bidrage til at øge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og i økonomien ved at skabe muligheder for fleksible former for iværksætterkultur og beskæftigelse;

I.  der henviser til, at det – selv om den seneste meddelelse fra Kommissionen om den europæiske dagsorden for den kollaborative økonomi er et godt udgangspunkt for effektiv fremme og regulering af denne sektor – er nødvendigt at indarbejde kønsaspektet og sikre, at bestemmelserne i den relevante lovgivning mod forskelsbehandling afspejles i den videre analyse og i kommende henstillinger på området;

J.  der henviser til, at fremme af social retfærdighed og beskyttelse, jf. artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, også er et mål for EU's indre marked;

Generelle overvejelser

1.  glæder sig over meddelelsen om en europæisk dagsorden for den kollaborative økonomi og understreger, at den bør udgøre et første skridt i retning af en velafbalanceret, mere omfattende og ambitiøs EU-strategi om den kollaborative økonomi;

2.  mener, at den kollaborative økonomi, hvis den udvikles på en ansvarlig måde, skaber betydelige muligheder for borgerne og forbrugerne, der får gavn af øget konkurrence, skræddersyede tjenesteydelser, flere valgmuligheder og lavere priser; understreger, at væksten i denne sektor er forbrugerdreven og gør det muligt for forbrugerne at spille en mere aktiv rolle;

3.  understreger behovet for at lette virksomhedernes vækst ved at fjerne forhindringer, dobbeltarbejde og fragmentering, som hæmmer udvikling på tværs af grænserne;

4.  tilskynder medlemsstaterne til at sikre juridisk klarhed og til ikke anse den kollaborative økonomi for at være en trussel mod den traditionelle økonomi; understreger vigtigheden af at regulere den kollaborative økonomi på en måde, som fremmer den i stedet for at begrænse den;

5.  er enig i, at den kollaborative økonomi genererer nye og interessante iværksættermuligheder, beskæftigelse og vækst og ofte spiller en vigtig rolle med hensyn til at gøre det økonomiske system ikke blot mere effektivt, men også socialt og miljømæssigt bæredygtigt, hvilket muliggør en bedre fordeling af midler og aktiver, som ellers ikke udnyttes tilstrækkeligt, og således bidrager til omstillingen hen imod en cirkulær økonomi;

6.  erkender samtidig, at den kollaborative økonomi kan have en markant indvirkning på veletablerede forretningsmodeller i mange strategiske sektorer, såsom transportsektoren, indkvarteringssektoren, restaurationsbranchen, servicesektoren, detailhandelen og finanssektoren; forstår de udfordringer, som er forbundet med at have forskellige retlige standarder for ensartede økonomiske aktører; mener, at den kollaborative økonomi styrker forbrugerne, skaber nye jobmuligheder og har potentiale til at fremme overholdelsen af skatteregler, men understreger ikke desto mindre betydningen af at sikre et højt niveau af forbrugerbeskyttelse, sikre arbejdstagernes rettigheder fuldt ud og sikre overholdelse af skattereglerne; anerkender, at den kollaborative økonomi påvirker både by- og landmiljøet;

7.  påpeger manglen på klarhed blandt iværksættere, forbrugere og myndigheder med hensyn til anvendelsen af de nuværende regler på visse områder og dermed behovet for at fjerne lovgivningsmæssige gråzoner og er bekymret over risikoen for opsplitning af det indre marked; er bekendt med, at disse ændringer, hvis de ikke forvaltes korrekt, kan resultere i retlig usikkerhed om gældende regler og begrænsninger ved udøvelsen af individuelle rettigheder og forbrugerbeskyttelse; mener, at reguleringen skal tilpasses efter den digitale tidsalder og er dybt bekymret over de negative konsekvenser af den retlige usikkerhed og de indviklede regler om europæiske opstartsvirksomheder og nonprofitorganisationer, der indgår i den kollaborative økonomi;

8.  anser udviklingen af en dynamisk, klar og, hvor det er relevant, harmoniseret retlig ramme samt etablering af lige vilkår for at være en afgørende forudsætning for en blomstrende kollaborativ økonomi EU;

Kollaborativ økonomi i EU

9.  påpeger nødvendigheden af, at den kollaborative økonomi ikke blot betragtes som en række nye forretningsmodeller, der tilbyder varer og tjenesteydelser, men også som en ny form for integration mellem økonomien og samfundet, hvor de tilbudte tjenester er baseret på en bred vifte af relationer, der indlejrer økonomiske relationer i sociale relationer og skaber nye samfundsformer og nye forretningsmodeller;

10.  bemærker, at den kollaborative økonomi i Europa har en række specifikke træk, som også afspejler den europæiske forretningsstruktur, der primært består af SMV'er og mikrovirksomheder; understreger behovet for at sikre et erhvervsmiljø, hvor kollaborative platforme er i stand til at opskalere og være yderst konkurrencedygtige på det globale marked;

11.  bemærker, at europæiske iværksættere udviser en stærk tilbøjelighed til at skabe kollaborative platforme til sociale formål og erkender en stigende interesse for den kollaborative økonomi baseret på kooperative forretningsmodeller;

12.  understreger vigtigheden af at hindre enhver form for forskelsbehandling med henblik på at sikre effektiv og lige adgang til kollaborative tjenesteydelser;

13.  mener, at de tjenesteydelser, der udbydes i den kollaborative økonomi, og som der annonceres for offentligt med henblik på at opnå fortjeneste, er omfattet af anvendelsesområdet for Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser(13), og derfor bør være i overensstemmelse med princippet om ligebehandling af kvinder og mænd;

EU's lovgivningsmæssige rammer: peers, forbrugere, kollaborative platforme

14.  anerkender, at mens visse dele af den kollaborative økonomi er omfattet af regulering, herunder på lokalt og nationalt plan, så kan andre dele falde ind under lovgivningsmæssige gråzoner, eftersom det ikke altid er klart, hvilke EU-bestemmelser der gælder, hvilket således skaber væsentlige forskelle mellem medlemsstaterne som følge af nationale, regionale og lokale bestemmelser samt retspraksis, hvorved det indre marked fragmenteres;

15.  glæder sig over Kommissionen intention om at gøre noget ved den aktuelle opsplitning, men beklager, at dens meddelelse ikke bragte tilstrækkelig klarhed over anvendeligheden af eksisterende EU-lovgivning på forskellige kollaborative økonomiske modeller; understreger behovet for, at medlemsstaterne intensiverer håndhævelsen af den gældende lovgivning, og opfordrer Kommissionen til at sigte efter at etablere en håndhævelsesramme, som støtter medlemsstaterne i deres bestræbelser, navnlig for så vidt angår servicedirektivet og forbrugerretten; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre fuld brug af alle de i denne sammenhæng til rådighed stående redskaber, hver gang der konstateres ukorrekt eller mangelfuld gennemførelse af direktivet;

16.  understreger, at markedsadgangskravene for kollaborative platforme og tjenesteudbydere skal være nødvendige, begrundede og forholdsmæssige, jf. bestemmelserne i traktaterne og den afledte EU-lovgivning, samt være enkle og klare; understreger, at denne vurdering bør tage højde for, om tjenesteydelserne leveres af erhvervsdrivende eller privatpersoner, idet peers underlægges lettere retskrav, samtidig med at der sikres kvalitetsstandarder, et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og tages hensyn til sektormæssige forskelle;

17.  anerkender behovet for, at både nuværende og nye operatører og tjenesteydelser med tilknytning til digitale platforme og den kollaborative økonomi udvikler sig i et erhvervsvenligt miljø med sund konkurrence og gennemsigtighed med hensyn til lovgivningsændringer; er enig i, at medlemsstaterne bør tage hensyn til de særlige egenskaber ved den kollaborative økonomis forretningsmodeller, når det vurderes, om kravene med hensyn til markedsadgang opfylder betingelserne i servicedirektivet;

18.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne med hensyn til at tilvejebringe yderligere retningslinjer med henblik på at fastsætte effektive kriterier til sondring mellem peers og erhvervsdrivende, hvilket er afgørende for en retfærdig udvikling af den kollaborative økonomi; påpeger, at disse retningslinjer bør skabe klarhed og retssikkerhed og bl.a. tage hensyn til de forskellige lovgivninger i medlemsstaterne og deres økonomiske realiteter, såsom indkomstniveau, de forskellige sektorers karakteristika, situationen for mikrovirksomheder og små virksomheder samt til det erhvervsmæssige formål med aktiviteten; er af den opfattelse, at en række generelle principper og kriterier på EU-plan og en række andre tærskler på nationalt plan kunne være vejen frem, og opfordrer Kommissionen til at foretage en undersøgelse i denne henseende;

19.  henleder opmærksomheden på, at mens etableringen af grænseværdier kan skabe en rimelig grænse mellem peers og virksomheder, kan det samtidig skabe ulighed mellem dels mikrovirksomheder og små virksomheder og dels peers på den anden side; mener at lige vilkår mellem sammenlignelige kategorier af tjenesteudbydere kraftigt bør anbefales; opfordrer til, at unødvendigt bureaukrati og uberettigede markedsadgangskrav for alle erhvervsdrivende fjernes, navnlig for mikrovirksomheder og små virksomheder, eftersom dette også hæmmer innovationen;

20.  glæder sig over Kommissionens initiativ til at sikre, at forbrugerretten er tilstrækkelig og hindrer, at den kollaborative økonomi misbruges til at omgå lovgivningen; mener, at forbrugerne bør nyde en høj og effektiv grad af beskyttelse, uanset om ydelserne leveres af erhvervsdrivende eller peers, og fremhæver navnlig vigtigheden af at beskytte forbrugerne i peer-to-peer-transaktioner, men erkender samtidig, at visse former for beskyttelse kan tilvejebringes gennem selvregulering;

21.  opfordrer til, at det sikres, at lejlighedsvise tjenesteudbydere til fulde anvender og bliver ved med at overholde reglerne om forbrugerbeskyttelse på samme eller lignende vis som professionelle tjenesteudbydere;

22.  bemærker, at forbrugere bør have adgang til oplysninger om, hvorvidt anmeldelser fra andre brugere af en tjeneste kan være præget af tjenesteyderen, f.eks. i form af betalt reklame;

23.  påpeger behovet for større klarhed vedrørende garantier for forbrugere i tilfælde af tvister og opfordrer de kollaborative platforme til at sikre, at der findes effektive systemer for klageprocedurer og for bilæggelse af tvister, således at måden, hvorpå forbrugerne kan udøve deres rettigheder, lettes;

24.  understreger, at den kollaborative økonomis forretningsmodeller i vid udstrækning er baseret på omdømme, og fremhæver, at gennemsigtighed er af afgørende betydning i denne henseende; mener, at den kollaborative økonomis forretningsmodeller i mange tilfælde styrker forbrugerne og giver dem mulighed for at spille en aktiv rolle, der understøttes af teknologi; understreger, at der stadig er behov for regler til beskyttelse af forbrugerne i den kollaborative økonomi, navnlig når der findes aktører, som vedvarende dominerer markedet, asymmetrisk information eller en mangel på valgmuligheder eller konkurrence; understreger, hvor vigtigt det er at garantere, at forbrugerne modtager tilstrækkelige oplysninger om de gældende retlige regler om hver enkelt transaktion og de deraf følgende rettigheder og retlige forpligtelser;

25.  opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at præcisere de kollaborative platformes erstatningsansvarsordninger med henblik på at øge deres ansvarlige adfærd og gennemsigtigheden, skabe øget retssikkerhed og dermed forbedre forbrugernes tillid; anerkender, at der især mangler klarhed om, hvorvidt en platform leverer en underliggende tjeneste eller blot tilbyder en informationssamfundstjeneste i henhold til direktivet om elektronisk handel; opfordrer derfor Kommissionen til at udstikke yderligere retningslinjer for disse aspekter og til at overveje, om der er behov for yderligere tiltag for at gøre de lovgivningsmæssige rammer mere effektive; tilskynder samtidig de kollaborative platforme til at træffe frivillige foranstaltninger i denne henseende;

26.  opfordrer Kommissionen til yderligere at gennemgå EU-lovgivningen for at begrænse usikkerhed og sikre øget retssikkerhed vedrørende de regler, der finder anvendelse på kollaborative forretningsmodeller, samt til at vurdere, hvorvidt det er hensigtsmæssigt med nye eller ændrede regler, navnlig for så vidt angår aktive formidlere, oplysnings- og gennemsigtighedskrav, manglende efterlevelse og ansvar;

27.  mener, at enhver ny lovgivningsmæssig ramme bør fremme platformes selvstyringskapaciteter og peer review-mekanismer, da begge har vist sig at fungere effektivt og tage hensyn til forbrugernes tilfredshed med kollaborative tjenesteydelser; er overbevist om, at kollaborative platforme selv kan indtage en aktiv rolle i forbindelse med udviklingen af et sådant nyt lovgivningsmæssigt miljø ved at korrigere asymmetrisk information, navnlig ved hjælp af digitale omdømmemekanismer, med henblik på opbygning af brugernes tillid; bemærker samtidig, at den kollaborative platforms selvstyringskapacitet ikke erstatter behovet for den eksisterende lovgivning som f.eks. service- og e-handelsdirektivet, EU-forbrugerret og eventuelt andre bestemmelser;

28.  mener derfor, at de digitalt baserede tillidsopbyggende mekanismer er et væsentligt element i den kollaborative økonomi; glæder sig over alle de bestræbelser og initiativer, som kollaborative platforme har indført med henblik på at undgå forvridninger, og de initiativer, som har til formål at fremme tillid og gennemsigtighed i forbindelse med brugerratinger eller bedømmelsesmekanismer, fastsættelse af pålidelige kriterier for omdømmevurdering, indførelse af garantier og forsikringsordninger, identitetskontrol af peers og prosumenter samt udvikling af mere sikre og gennemskuelige betalingssystemer; mener, at disse nye teknologiske udviklinger, såsom tovejsvurderingsmekanismer, uafhængige kontroller af anmeldelser og frivillig indførelse af certificeringsordninger, er gode eksempler på, hvordan misbrug, manipulation, svig og falsk feedback kan undgås; opfordrer de kollaborative platforme til at tage ved lære af bedste praksis og til at højne bevidstheden om de retlige forpligtelser, som deres brugere har;

29.  påpeger, at det er af helt afgørende betydning at præcisere de metoder, som automatiske beslutningssystemer baseret på algoritmer hviler på, med henblik på at garantere retfærdige og transparente algoritmer; anmoder Kommissionen om også at undersøge dette spørgsmål ud fra en EU-konkurrenceretlig synsvinkel; opfordrer Kommissionen til at indgå i dialog med medlemsstaterne, den private sektor og relevante reguleringsmyndigheder med hensyn til at fastsætte effektive kriterier for udvikling af ansvarsprincipper for algoritmer med henblik på informationsbaserede kollaborative platforme;

30.  fremhæver behovet for at vurdere indvirkningen af data på forskellige segmenter af samfundet med henblik på at undgå forskelsbehandling og for at verificere big datas potentielle skadevirkninger for privatlivets fred; minder om, at EU allerede har udviklet en omfattende ramme for databeskyttelse i den generelle forordning om databeskyttelse, og opfordrer derfor til, at den kollaborative økonomis platforme ikke tilsidesætter spørgsmålet om beskyttelse af dataoplysninger, men sørger for at tilvejebringe gennemsigtige oplysninger til tjenesteudbydere og brugere om de personoplysninger, der indsamles, og måden, hvorpå disse oplysninger behandles;

31.  anerkender, at mange bestemmelser fra EU-retten allerede finder anvendelse på den kollaborative økonomi; opfordrer Kommissionen til at vurdere behovet for at udvikle en yderligere EU-retlig ramme med henblik på at forhindre en yderligere opsplitning af det indre marked i overensstemmelse med Unionens principper om bedre regulering og medlemsstaternes erfaringer; er af den opfattelse, at denne ramme bør harmoniseres, hvor det er relevant, og at den bør være fleksibel, teknologisk neutral og fremtidssikret samt bestå af en kombination af generelle principper og specifikke regler i tillæg til enhver sektorspecifik lovgivning, der måtte være nødvendig;

32.  understreger betydningen af en konsekvent lovgivning for at garantere et velfungerende indre marked for alle og opfordrer Kommissionen til at beskytte gældende regler og lovgivning om arbejdstagernes og forbrugernes rettigheder, før der vedtages ny lovgivning, som kan opsplitte det indre marked;

Konkurrence og overholdelse af skatteregler

33.  glæder sig over, at væksten i den kollaborative økonomi har skærpet konkurrencen og udfordret de eksisterende operatører, så der i højere grad fokuseres på forbrugernes reelle behov; tilskynder Kommissionen til at fremme ensartede konkurrencevilkår for så vidt angår sammenlignelige tjenester mellem kollaborative platforme og mellem dem og traditionelle virksomheder; understreger betydningen af at identificere og bekæmpe hindringer for fremkomsten og opskaleringen af kollaborative virksomheder, især nystartede virksomheder; understreger i denne forbindelse behovet for en fri datastrøm, dataportabilitet og interoperabilitet, der gør det lettere at skifte mellem platforme og hindre fastlåsning, som alle er nøglefaktorer for åben og loyal konkurrence og for at styrke brugerne af kollaborative platforme, samtidig med at der tages højde for alle markedsaktørers legitime interesser og beskytter brugerinformation og personoplysninger;

34.  glæder sig over den øgede sporbarhed i forbindelse med de økonomiske transaktioner, som onlineplatforme muliggør, med henblik på at sikre overholdelse og håndhævelse af skattereglerne, men er bekymret over de vanskeligheder, som hidtil er dukket op i visse sektorer; understreger, at den kollaborative økonomi aldrig bør anvendes som et middel til at undgå skatteforpligtelser; understreger endvidere det akutte behov for samarbejde mellem de kompetente myndigheder og de kollaborative platforme om håndhævelse af skatteregler og skatteinddrivelse; anerkender, at disse spørgsmål er blevet behandlet i visse medlemsstater, og noterer sig et vellykket offentligt-privat samarbejde på dette område; opfordrer Kommissionen til at fremme udveksling af bedste praksis blandt medlemsstaterne og til at inddrage kompetente myndigheder og interessenter med henblik på at udvikle effektive og innovative løsninger, der sikrer bedre overholdelse og håndhævelse af skattereglerne, samt for også at fjerne risikoen for grænseoverskridende skattesvig; opfordrer kollaborative platforme til at spille en aktiv rolle i denne forbindelse; tilskynder medlemsstaterne til at præcisere og samarbejde omkring de oplysninger, som de forskellige økonomiske aktører, der er involveret i den kollaborative økonomi, skal indgive til skattemyndighederne inden for rammerne af den i de nationale lovgivninger fastsatte skatteoplysningspligt;

35.  er enig i, at virksomheder, som leverer sammenlignelige tjenesteydelser i henholdsvis den kollaborative økonomi og den traditionelle økonomi, bør pålægges funktionelt sammenlignelige skatteforpligtelser, og mener at der skal betales skat der, hvor overskuddet skabes, og hvor der ikke kun er tale om afgifter, samtidig med at nærhedsprincippet respekteres og i overensstemmelse med de nationale og lokale skattelovgivninger;

Indvirkning på arbejdsmarkedet og arbejdstagernes rettigheder

36.  fremhæver, at den digitale revolution påvirker arbejdsmarkedet i væsentlig grad, og at fremspirende tendenser i den kollaborative økonomi er en del af en aktuel tendens i forbindelse med digitaliseringen af samfundet;

37.  bemærker samtidig, at den kollaborative økonomi åbner nye muligheder og nye fleksible veje til arbejdsmarkedet for alle brugere, især for selvstændige, arbejdsløse og for personer, som aktuelt befinder sig langt uden for arbejdsmarkedet eller på anden måde ikke er i stand til at deltage heri, og dermed kan fungere som et indgangssted til arbejdsmarkedet, navnlig for unge og marginaliserede grupper; påpeger imidlertid, at denne udvikling i visse tilfælde også kan føre til usikre situationer; understreger behovet for fleksibilitet på arbejdsmarkedet på den ene side og økonomisk og social sikkerhed for arbejdstagerne på den anden side i overensstemmelse med sædvaner og traditioner i medlemsstaterne;

38.  opfordrer Kommissionen til at undersøge, i hvilken udstrækning de nuværende EU-regler gælder for det digitale arbejdsmarked, og til at sikre passende gennemførelse og håndhævelse; opfordrer medlemsstaterne til i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og andre relevante aktører at vurdere, på en proaktiv måde og på grundlag af logikken om at foregribe ting, behovet for at modernisere eksisterende lovgivning, herunder socialsikringssystemer, for således at være på omdrejningshøjde med den teknologiske udvikling og samtidig sikre beskyttelse af arbejdstagerne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at koordinere socialsikringssystemerne med henblik på at sikre mulighed for at overføre ydelser og sammenlægge perioder i overensstemmelse med Unionens og medlemsstaternes lovgivning; tilskynder arbejdsmarkedets parter til at ajourføre de kollektive overenskomster, hvor det er nødvendigt, således at de eksisterende beskyttelsesstandarder også kan bevares i den digitale arbejdsverden;

39.  understreger, at det er af altafgørende betydning, at arbejdstagernes rettigheder inden for kollaborative tjenesteydelser – først og fremmest arbejdstagernes ret til at organisere sig, forhandlingsretten og retten til kollektive skridt – beskyttes i overensstemmelse med national ret og praksis; minder om, at alle arbejdstagere i den kollaborative økonomi enten er arbejdstagere eller selvstændige, afhængigt af hvilke forhold der har forrang, og bør klassificeres som sådan; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til inden for deres respektive kompetenceområder at sikre rimelige arbejdsvilkår og en passende retlig og social beskyttelse for alle arbejdstagere i den kollaborative økonomi, uanset deres status;

40.  opfordrer Kommissionen til at udstede retningslinjer for, hvordan EU-retten finder anvendelse på de forskellige typer forretningsmodeller på platformene, for om nødvendigt at lukke lovgivningsmæssige huller på området beskæftigelse og social sikring; mener, at det store potentiale for gennemsigtighed i platformsøkonomien åbner mulighed for høj sporbarhed i tråd med målet om at håndhæve gældende lovgivning; tilskynder medlemsstaterne til at gennemføre tilstrækkelige arbejdstilsyn hos onlineplatforme og til at pålægge sanktioner, når reglerne ikke er blevet overholdt, især for så vidt angår arbejds- og ansættelsesforhold, men også med hensyn til særlige krav til kvalifikationer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at være særlig opmærksomme på sort arbejde og proformaselvstændigt arbejde i denne sektor og til at sætte platformsøkonomien på dagsordenen for den europæiske platform til bekæmpelse af sort arbejde; tilskynder medlemsstaterne til at stille de nødvendige ressourcer til rådighed for tilsyn;

41.  understreger betydningen af at sikre de grundlæggende rettigheder for og passende social beskyttelse af det stigende antal selvstændige arbejdstagere, som er centrale aktører i den kollaborative økonomi, herunder forhandlingsretten og retten til kollektive skridt, også med hensyn til aflønning;

42.  tilskynder medlemsstaterne til at anerkende, at den kollaborative økonomi også vil indebære forstyrrelser, og opfordrer dem derfor til at forberede absorptionsforanstaltninger for visse sektorer samt til at støtte uddannelse og omskoling;

43.  understreger vigtigheden af at sikre, at arbejdstagerne på de kollaborative platforme også er i stand til at drage fordel af portabiliteten af ratings og bedømmelser, som udgør arbejdstagernes værdi på det digitale marked, samt betydningen af, at disse vurderinger og anmeldelser kan overføres og akkumuleres på tværs af forskellige platforme under hensyntagen til gældende bestemmelser om databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred for alle involverede parter; bemærker risikoen for urimelige og vilkårlige praksisser i forbindelse med onlinevurderinger, som kan påvirke arbejdsvilkårene, rettighederne og muligheden for at finde beskæftigelse for arbejdstagerne på de kollaborative platforme; mener, at rating- og bedømmelsesmekanismer bør udvikles på en gennemsigtig måde, og at arbejdstagerne bør informeres og høres på passende niveauer og i overensstemmelse med medlemsstaternes ret og praksisser om de generelle kriterier, der anvendes til at udvikle sådanne mekanismer;

44.  understreger vigtigheden af opdaterede kompetencer på arbejdsmarkedet, som er i konstant forandring, og af at sikre, at alle arbejdstagere har tilstrækkelige kvalifikationer, som efterspørges i det digitale samfund og den digitale økonomi; tilskynder Kommissionen, medlemsstaterne og virksomhederne i den kollaborative økonomi til at sikre adgang til livslang uddannelse og udvikling af digitale færdigheder; mener, at offentlige og private investeringer og finansieringsmuligheder for livslang læring og erhvervsuddannelse er nødvendige, især for mikrovirksomheder og små virksomheder;

45.  understreger vigtigheden af telearbejde og smartworking inden for rammerne af den kollaborative økonomi og henviser i den forbindelse til behovet for at ligestille disse arbejdsformer med de traditionelle arbejdsformer;

46.  opfordrer Kommissionen til at undersøge, i hvilken udstrækning direktivet om vikararbejde (2008/104/EF(14)) finder anvendelse på bestemte onlineplatforme; mener, at mange formidlende onlineplatforme i deres opbygning minder om vikarbureauer (trepartskontraktforhold mellem vikar/platformarbejder, vikarbureau/onlineplatform og brugervirksomhed/kunde);

47.  opfordrer medlemsstaternes offentlige arbejdsformidlinger og Eures-netværket til at kommunikere bedre om de muligheder, der ligger i den kollaborative økonomi;

48.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til at give platformsarbejdere tilstrækkelige oplysninger om arbejds- og ansættelsesvilkår og arbejdstagerrettigheder og om deres arbejdsrelationer med både platforme og brugere; er af den opfattelse, at platforme bør spille en proaktiv rolle med hensyn til at give brugere og arbejdstagere oplysninger om den lovgivning, der finder anvendelse, med henblik på at opfylde retlige krav;

49.  henleder opmærksomheden på manglen på data om forandringer på arbejdsmarkedet, der skyldes den kollaborative økonomi; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til i samarbejde med arbejdsmarkedets parter at indsamle mere pålidelige og omfattende data om jobs i denne henseende og tilskynder medlemsstaterne til at udpege en allerede eksisterende national kompetent enhed, som skal have ansvaret for at overvåge og vurdere nye tendenser på den kollaborative økonomis arbejdsmarked; understreger, at det er vigtigt at udveksle bedste praksis mellem medlemsstaterne i denne sammenhæng; understreger betydningen af at overvåge arbejdsmarkedet og arbejdsvilkårene i den kollaborative økonomi med henblik på at bekæmpe ulovlige praksisser;

Den kollaborative økonomis lokale dimension

50.  bemærker, at et stigende antal lokale myndigheder og regeringer allerede er i gang med at regulere og udvikle den kollaborative økonomi, og at de i denne henseende fokuserer på kollaborative praksisser både som genstand for deres politikker og som et organisationsprincip for nye former for kollaborativ styring og deltagelsesbaseret demokrati;

51.  bemærker, at der er et bredt manøvrerum for nationale, regionale og lokale myndigheder til at vedtage kontekstspecifikke foranstaltninger med henblik på at forfølge klart identificerede målsætninger af almen interesse med forholdsmæssige foranstaltninger, der er i fuld overensstemmelse med EU-lovgivningen; opfordrer derfor Kommissionen til at bistå medlemsstaterne i deres politikudformning og i vedtagelsen af regler, der er i overensstemmelse med EU-retten;

52.  bemærker, at de første initiativtagere har været byer, hvor bymæssige betingelser, såsom befolkningstæthed og fysisk nærhed, begunstiger vedtagelsen af kollaborative praksisser, flytter fokus fra intelligente byer til "delebyer" og letter overgangen til mere borgervenlige infrastrukturer; er endvidere overbevist om, at den kollaborative økonomi kan skabe betydelige muligheder for de interne yderområder, landdistrikterne og for ugunstigt stillede områder, ligesom den kan formidle nye inklusive former for udvikling, der kan have en positiv socioøkonomisk indvirkning og hjælpe marginaliserede samfund med indirekte fordele for turistsektoren;

Fremme af den kollaborative økonomi

53.  påpeger betydningen af tilstrækkelige kompetencer, færdigheder og erhvervsuddannelse for at sætte så mange mennesker som muligt i stand til at spille en aktiv rolle i den kollaborative økonomi og frigøre dens potentiale;

54.  understreger, at IKT giver mulighed for, at innovative ideer inden for den kollaborative økonomi kan udvikle sig hurtigt og effektivt, samtidig med at IKT forbinder og styrker deltagernes indflydelse, uanset om der er tale om brugere eller tjenesteydere, og letter deres adgang til markedet og deres engagement heri samt gør landdistrikterne mere tilgængelige;

55.  opfordrer Kommissionen til at spille en proaktiv rolle for at tilskynde til offentlig-privat samarbejde, navnlig med hensyn til udbredelse af e-ID for at øge forbrugernes og tjenesteudbydernes tillid til onlinetransaktioner, idet der bygges videre på EU-rammerne for gensidig anerkendelse af e-ID, og til at fjerne andre barrierer for vækst i den kollaborative økonomi, såsom hindringer for etablering af grænseoverskridende forsikringsordninger;

56.  påpeger, hvordan indførelsen af 5G grundlæggende vil forandre logikken i vores økonomier og gøre tjenesteydelserne mere forskelligartede og tilgængelige; understreger i denne forbindelse betydningen af at skabe et konkurrencedygtigt marked for innovative virksomheder, hvis succes i sidste ende vil definere styrken i vores økonomier;

57.  påpeger, at den kollaborative økonomi får en stadig større betydning i energisektoren, hvilket giver forbrugere, producenter, enkeltpersoner og lokalsamfund mulighed for at engagere sig effektivt i flere decentrale faser af cyklussen for vedvarende energi, herunder egenproduktion og egetforbrug, lagring og distribution i overensstemmelse med EU's klima- og energimål;

58.  påpeger, at den kollaborative økonomi særlig trives i samfund, hvor modeller baseret på viden- og uddannelsesdeling er stærke, og dermed virker som en katalysator for og konsolidering af en kultur med åben innovation; understreger vigtigheden af sammenhængende politikker og udbredelsen af bredbånd og ultrabredbånd som en forudsætning for at udvikle den kollaborative økonomis fulde potentiale og udnytte de fordele, som den kollaborative model rummer; minder derfor om, at det er nødvendigt at sikre tilstrækkelig adgang til disse netværk for alle borgere i EU, navnlig i tyndt befolkede, fjerntliggende eller landlige områder, hvor der endnu ikke er adgang til tilstrækkelig konnektivitet;

59.  understreger, at den kollaborative økonomi har brug for støtte til sin hurtigt voksende udvikling og udvidelse og er nødt til at forblive åben over for forskning, innovation og nye teknologier med henblik på at tiltrække investeringer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at EU's lovgivning og politikker er fremtidssikrede, navnlig med hensyn til at åbne ikkeeksklusive og eksperimenterende rum og fremme digital konnektivitet og digitale færdigheder, støtte europæiske iværksættere og nystartede virksomheder samt med hensyn til at fremme industri 4.0, innovationscentre, virksomhedsklynger og virksomhedsvæksthuse, samtidig med at der udvikles sameksistenssynergier med traditionelle forretningsmodeller;

60.  fremhæver transportsektorens komplekse natur i og uden for den kollaborative økonomi; bemærker, at denne sektor er underkastet en streng regulering; bemærker den kollaborative økonomis økonomiske modellers potentiale for væsentligt at forbedre transportsystemets effektivitet og den bæredygtige udvikling heraf (herunder ved hjælp af problemfri multimodal billettering og multimodale rejser i en samlet rejse for transportbrugerne med apps til brug i den kollaborative økonomi), sikkerhed og sikring samt for at gøre fjerntliggende områder mere tilgængelige og mindske uønskede eksterne virkninger af trafikpropper;

61.  opfordrer de relevante myndigheder til at fremme den udbytterige sameksistens mellem kollaborative transporttjenester og det konventionelle transportsystem; anmoder Kommissionen om at integrere den kollaborative økonomi i sit arbejde med nye teknologier i transportsektoren (tilkoblede køretøjer, selvkørende biler og integreret digital billettering, intelligente transportsystemer) på grund af dens stærke vekselvirkninger og naturlige synergier;

62.  understreger behovet for at sikre retssikkerheden for platforme og deres brugere med henblik på at sikre udviklingen af den kollaborative økonomi i transportsektoren i EU; bemærker, at det i mobilitetssektoren er vigtigt at skelne klart mellem på den ene side i) delebilsordninger og deling af omkostninger i forbindelse med en tur, som føreren havde planlagt til egne formål, og på den anden side ii) regulerede personbefordringstjenester;

63.  minder om, at peer-to-peer-indkvartering ifølge Kommissionens skøn er den største sektor i den kollaborative økonomi målt på grundlag af den handel, som den giver anledning til, mens peer-to-peer-transport er den største målt på platformens indtægter;

64.  understreger, at boligdeling i turismesektoren er en god måde at anvende ressourcer og underudnyttede lokaler på, navnlig i områder der ikke normalt drager fordel af turisme;

65.  fordømmer i denne henseende, at en række offentlige myndigheder har indført regler, som søger at begrænse udbuddet af overnatningssteder via den kollaborative økonomi;

66.  henleder opmærksomheden på de vanskeligheder, som europæiske kollaborative platforme oplever med at få adgang til risikokapital og i forbindelse med deres opskaleringsstrategier, hvilket forstærkes af det ringe omfang og opsplitningen af de indenlandske markeder og af en kritisk mangel på grænseoverskridende investeringer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre fuld brug af de eksisterende finansielle instrumenter til at investere i kollaborative virksomheder og til at fremme initiativer til at lette adgangen til finansiering, navnlig for nystartede virksomheder, små og mellemstore virksomheder samt industrivirksomheder;

67.  understreger, at kollaborative finansieringssystemer, såsom crowdfunding, er et vigtigt supplement til de traditionelle finansieringskanaler som en del af et effektivt finansieringsøkosystem;

68.  bemærker, at de tjenesteydelser, som SMV'er leverer i den kollaborative økonomi, ikke altid er tilstrækkeligt skræddersyede til handicappedes og ældres behov; efterlyser værktøjer og programmer, der skal hjælpe disse aktører med at tage hensyn til handicappedes behov;

69.  opfordrer Kommissionen til at lette adgangen til tilstrækkelig finansiering for EU-iværksættere, som opererer i den kollaborative økonomi, også inden for rammerne af EU's program for forskning og innovation – Horisont 2020;

70.  bemærker den hurtige udvikling og den stigende udbredelse af nyskabende teknologier og digitale værktøjer, såsom blockchains og DLT-teknologi, også i finanssektoren; understreger, at anvendelsen af disse decentrale teknologier kan åbne mulighed for effektive peer-to-peer-transaktioner og -forbindelser i den kollaborative økonomi, som kan føre til etablering af uafhængige markeder eller netværk og i fremtiden overtage den formidlende rolle, som i dag udføres af de kollaborative platforme;

o
o   o

71.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0009.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0237.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0455.
(4) http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-11834-2016-INIT/en/pdf
(5) EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36.
(6) EUT L 178 af 17.7.2000, s. 1.
(7) EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22.
(8) EUT L 337 af 18.12.2009, s. 11.
(9) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1.
(10) ECON-VI/016.
(11) EUT C 75 af 10.3.2017, s. 33.
(12) Flash Eurobarometer 438 (marts 2016) om "The use of collaborative platforms".
(13) EUT L 373 af 21.12.2004, s. 37.
(14) EUT L 327 af 5.12.2008, s. 9.

Juridisk meddelelse