Indeks 
Vedtagne tekster
Tirsdag den 14. marts 2017 - StrasbourgEndelig udgave
Ansvarlighed ved hestehold og -pasning
 Kviksølv ***I
 Tilskyndelse til langsigtet aktionærengagement og redegørelse for virksomhedsledelse ***I
 Kontrol med erhvervelse og besiddelse af våben ***I
 Udrangerede køretøjer, udtjente batterier og akkumulatorer og affald af elektrisk og elektronisk udstyr ***I
 Affald ***I
 Deponering af affald ***I
 Emballage og emballageaffald ***I
 Ligestilling mellem mænd og kvinder i Den Europæiske Union i 2014-2015
 Ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser
 EU-midler til ligestilling
 Big datas indvirkning på de grundlæggende rettigheder
 Minimumsnormer for beskyttelse af kaniner til konsum

Ansvarlighed ved hestehold og -pasning
PDF 204kWORD 58k
Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2017 om ansvarlighed ved hestehold og -pasning (2016/2078(INI))
P8_TA(2017)0065A8-0014/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 39, 42 og 43 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde om den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik,

–  der henviser til artikel 114 i TEUF om det indre markeds oprettelse og funktionsmåde,

–  der henviser til protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

–  der henviser til artikel 168, stk. 4, litra b), i TEUF om foranstaltninger på veterinær- og plantesundhedsområdet, der direkte har til formål at beskytte folkesundheden,

–  der henviser til artikel 13 i TEUF, hvori det fastsættes, at Unionen og medlemsstaterne tager fuldt hensyn til velfærden hos dyr, da de er følende væsener, når Unionens politikker inden for landbrug, fiskeri, transport, det indre marked, forskning og teknologisk udvikling samt rummet fastlægges og gennemføres, samtidig med at de respekterer medlemsstaternes love og administrative bestemmelser samt deres skikke, navnlig med hensyn til religiøse ritualer, kulturelle traditioner og regionale skikke,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed ("dyresundhedsloven")(1),

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter og om ændring af direktiv 64/432/EØF og 93/119/EF og forordning (EF) nr. 1255/97(2),

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1099/2009 af 24. september 2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet(3),

–  der henviser til Rådets direktiv 98/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål(4),

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/262 af 17. februar 2015 om metoder til identifikation af dyr af hestefamilien, jf. Rådets direktiv 90/427/EØF og 2009/156/EF (hestepasforordningen)(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1012 af 8. juni 2016 om zootekniske og genealogiske betingelser for avl, handel med og indførsel til Unionen af racerene avlsdyr, hybridavlssvin og avlsmateriale herfra og om ændring af forordning (EU) nr. 652/2014, Rådets direktiv 89/608/EØF og 90/425/EØF og ophævelse af visse retsakter på området for dyreavl ("dyreavlsforordningen"),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008(7),

–  der henviser til EU-Domstolens dom af 23. april 2015 i sag C-424/13, Zuchtvieh-Export GmbH v Stadt Kempten,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "Energi 2020 - En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020),

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1337/2013 af 13. december 2013 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EU) nr. 1169/2011(8), hvad angår angivelse af oprindelsesland eller herkomststed for kød,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en ny turismepolitik for Europa – verdens førende rejsemål (COM(2010)0352),

–  der henviser til konklusionerne af Kommissionens EDUCAWEL-undersøgelse(9),

–  der henviser til nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

–  der henviser til den europæiske konvention om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0014/2017),

A.  der henviser til, at sektoren for dyr af hestefamilien i EU repræsenterer en værdi på over 100 mia. EUR pr. år(10), hvortil kom, alene i 2013, en yderligere samlet omsætning fra hestevæddemål på 27,3 mia. EUR, hvoraf medlemsstaternes regeringer inkasserede 1,1 mia. EUR(11);

B.  der henviser til, at hestesportsbranchen alene tegner sig for ca. 900 000 job, at der for hver fem-syv dyr af hestefamilien er behov for et fuldtidsjob, og at disse job, som ikke kan flyttes, findes i landdistrikter, som i dag er økonomisk sårbare;

C.  der henviser til, at sektoren for dyr af hestefamilien opfylder målsætningerne for EU's politik for udvikling af landdistrikterne, som er baseret på landbrugets levedygtighed, bæredygtig forvaltning af naturressourcerne og fremme af social integration i landdistrikterne; der henviser til, at dyr af hestefamilien fortsat i høj grad anvendes inden for landbruget, og at der findes nye anvendelser herfor som f.eks. produktion af æselmælk, samt nye muligheder og nytteværdier i forbindelse med en yderligere udvikling af disse produkter for producenter og forbrugere;

D.  der henviser til, at sektoren for hestefamilien spiller en aktiv rolle i opfyldelsen af Europa 2020-strategiens mål om at skabe bæredygtig vækst baseret på både en grønnere økonomi og inklusiv vækst, og at sektoren for dyr af hestefamilien er vigtig på grund af dens store bidrag til en miljømæssig, økonomisk og social udvikling i landdistrikterne;

E.  der henviser til, at EU er hestesportsbranchens største marked på globalt plan(12);

F.  der henviser til, at anslåede 7 mio. dyr af hestefamilien i EU udfører meget forskelligartede opgaver, og at der eksisterer en meget gammel forbindelse mellem dyr af hestefamilien og mennesket, som strækker sig over dyr i konkurrencer til transport og turisme, adfærds- og undervisningsmæssige terapier, sport og undervisning, skovbrug og landbrug, produktion af mælk og kød, dyr brugt til forskning og endelig også tilknytninger til vilde og delvist vilde dyr; der henviser til, at disse dyr af hestefamilien bidrager til at bevare biodiversiteten og landdistrikternes levedygtighed og kan have flere forskellige funktioner i deres levetid;

G.  der henviser til, at et ansvarligt ejerskab og pasning af dyr af hestefamilien begynder med at tage hensyn til dyresundhed og -velfærd, og at dyrevelfærd således skal stå i centrum for alle aktiviteter, hvori dyr af hestefamilien indgår; der henviser til, at de lovgivningsmæssige rammer på EU-plan varierer fra medlemsstat til medlemsstat, og at den eksisterende lovgivning gennemføres på forskellig måde inden for EU, hvilket fører til konkurrenceforvridning og mindsket dyrevelfærd;

H.  der henviser til, at dyr af hestefamilien er de dyr i EU, der i forhold til deres antal(13) transporteres mest i Europa, og at transport af dyr i stor grad bekymrer EU's borgere, der efterspørger kortere transporttider, da dyr af hestefamilien undertiden transporteres i og fra EU i køretøjer, der er uegnede til transport af dyr af hestefamilien over lange afstande ad vej, til havs eller i luften, før de når deres endelige bestemmelsessted;

I.  der henviser til, at data om transport af dyr af hestefamilien til kommercielle formål registreres via Traces-systemet (Trade Control and Expert System), men at disse data kun frigives en gang om året og med to års forsinkelse;

J.  der henviser til, at umiddelbart tilgængelige data kunne hjælpe kompetente myndigheder og andre organisationer til bedre at overvåge indvirkningerne på dyrenes sundhed og udforske efterfølgende tegn på dårlig biosikkerhed;

K.  der henviser til, at der ikke er tilstrækkelige data til rådighed til direkte at sætte tal på, hvor mange brugsdyr af hestefamilien der anvendes dels i små og delvis selvforsynende landbrugsbedrifter, hvoraf mange findes i de nyere medlemsstater, og dels inden for turismen;

L.  der henviser til, at Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE) i maj 2016(14) vedtog retningslinjer vedrørende brugsheste for så vidt angår efterlevelse af dyrs fem grundlæggende frihedsrettigheder, nemlig frihed fra sult, tørst og fejlernæring, frihed fra frygt og lidelse og fra fysisk ubehag og overophedning samt fra smerte og ret til at kunne udvise normal adfærd;

M.  der henviser til, at dyr af hestefamilien for lokalsamfund og landdistrikter er en kilde til værdifuld beskæftigelse og indtægt fra landbrug, rideaktiviteter og turisme, der ikke kan udflyttes, og at velfærden for visse dyr af hestefamilien er truet, og at turister alt for ofte ikke er tilstrækkeligt informeret til at fastslå og afhjælpe disse velfærdsproblemer(15);

N.  der henviser til, at de velfærdsmærkningsordninger, som industrien har indført, kan bidrage til at sikre, at aktiviteter udfolder sig hensigtsmæssigt, og at offentligheden får den nødvendige information;

O.  der henviser til, at ubegrænset, vilkårlig og uansvarlig avl af dyr af hestefamilien kan resultere i dyr, der ikke har nogen økonomisk værdi og ofte efterlades med alvorlige velfærdsproblemer til følge, især i en tid med økonomisk afmatning; der henviser til, at Parlamentet og Rådet for nylig vedtog lovgivning, der harmoniserer bestemmelserne om zootekniske og genealogiske betingelser for avl af racerene avlsdyr, herunder dyr af hestefamilien med det formål at gøre avlssektoren i EU mere konkurrencedygtig og bedre organiseret og forbedre de oplysninger, der er til rådighed om avl med racerene avlsdyr, navnlig dyr af hestefamilien;

P.  der henviser til, at siden 2008 er antallet af efterladte dyr af hestefamilien steget i de vestlige medlemsstater, især hvor disse er blevet dyre luksusvarer, der udgør en økonomisk byrde snarere end en indtægtskilde; der henviser til, at der ikke er kommet tilstrækkelige og tilfredsstillende løsninger på dette problem fra Kommissionen og medlemsstaterne;

Q.  der henviser til, at de fleste af disse tilfælde kan tilskrives private ejere, og at disse ikke er repræsentative for størstedelen af den professionelle hestesektor i Europa;

R.  der henviser til, at dyr af hestefamilien er sociale dyr med kognitive evner og stærke følelsesmæssige bånd, og at de anvendes i en række undervisnings- og uddannelsesprogrammer samt til behandlings- og rehabiliteringsprogrammer, herunder i tilfælde af autismespektrumforstyrrelser, cerebral parese, hjerneblødning, indlærings- eller sprogvanskeligheder, rehabilitering af lovovertrædere, psykoterapi, posttraumatisk stresssyndrom og afhængighed;

S.  der henviser til, at ejere står over for vanskelige beslutninger, når de ikke længere er i stand til i tilstrækkelig grad at tage sig af deres dyr af hestefamilien, hvilket delvist skyldes høje udgifter til dyrlæge, og bemærker, at i visse medlemsstater er aktiv dødshjælp alt for ofte det første valg, der træffes, og at dette er dyrt for ejere, som ikke længere er i stand til at betale udgifterne til dyrlægebehandling og omkostningerne ved at sikre velfærd for dyr af hestefamilien; der henviser til, at i andre medlemsstater kan dyr kun aflives, hvis der er er tydeligt veterinært behov herfor, uanset det pågældende dyrs velfærd på lang sigt;

T.  der henviser til, at dyr af hestefamilien i mange lande uden for Unionen ikke betragtes som fødevareproducerende dyr, og at der regelmæssigt indføres hestekød fra disse lande, som bringes i omsætning og sælges på EU-markedet; der henviser til, at denne situation rejser spørgsmål om dyrevelfærd og konkurrenceforvridning, fordi EU i øjeblikket ikke tillader at kød fra heste, som ikke oprindelig er bestemt hertil, slagtes til kødproduktion, mens der er mere fleksibilitet for kød importeret fra tredjelande;

1.  anerkender det betydelige økonomiske, sociale og miljømæssige bidrag, der ydes af dyr af hestefamilien i hele EU, og de vigtige kulturelle og uddannelsesmæssige værdier, der er direkte knyttet hertil, som f.eks. respekt for dyr og for miljøet;

2.  påpeger, at dyr af hestefamilien i stigende grad anvendes til undervisningsmæssige, sportslige, terapeutiske og rekreative formål på landbrugsbedrifter, hvor landbrugerne ønsker at diversificere deres aktiviteter og øge deres indkomst, og understreger, at tilstedeværelsen af dyr af hestefamilien letter udviklingen af multifunktionalitet i landbrugsvirksomheder, hvilket fremmer beskæftigelsen i landdistrikterne og bidrager til udviklingen af relationerne mellem land- og byområder, lokal bæredygtighed og samhørighed;

3.  opfordrer til større anerkendelse på EU-plan af dyr af hestefamilien og deres fordele for økonomien i landdistrikterne, som yder et væsentligt bidrag til EU's generelle og strategiske mål, og ser gerne, at den i højere grad indgår i de forskellige komponenter i den fælles landbrugspolitik, herunder den direkte støtte under første søjle eller under anden søjle;

4.  bemærker, at dyrenes gode sundhed og velfærd styrker bedrifternes og virksomhedernes økonomiske resultat og gavner økonomien i landdistrikterne generelt, samtidig med at EU-borgernes tiltagende krav om højere dyresundheds- og velfærdsstandarder imødekommes;

5.  opfordrer Kommissionen til at anerkende dyr af hestefamiliens status som brugsdyr, idet de er et væsentligt redskab i landbrugsaktiviteterne i Europas landdistrikter, navnlig i bjergområder og vanskeligt tilgængelige områder;

6.  understreger, at ejere af dyr af hestefamilien bør have et minimum af viden om dyrenes pasning, og at der med ejerskabet følger et personligt ansvar for at sikre sundhed og velfærd for de dyr, de har i deres varetægt;

7.  understreger, at videnudveksling mellem ejere af dyr af hestefamilien og mellem medlemsstaterne bør være et vigtigt redskab til at opfylde disse behov, og bemærker, at sammen med ny videnskabelige viden, udviklingen i lovgivningen og læringsmetoder har fagfolkene på området forbedret deres arbejdsmetoder med henblik på at forbedre velfærden for dyr af hestefamilien;

8.  bemærker, at de fleste ejere af dyr af hestefamilien og fagfolk, der har med disse dyr at gøre, udviser en ansvarlig adfærd; fremhæver, at der er de største muligheder for at øge dyrevelfærden inden for rammerne af økonomisk bæredygtige produktionssystemer;

9.  mener, at fagfolkene fortsat skal kunne være økonomisk levedygtige og samtidig skal kunne reagere effektivt på nye udfordringer såsom begrænsede naturressourcer, virkningerne af klimaforandringerne eller fremkomst og spredning af nye sygdomme;

10.  opfordrer medlemsstaterne til at skabe et miljø, hvor virksomhederne på bedrifterne er levedygtige;

11.  understreger under henvisning til de 10 OIE-principper vigtigheden af de kommende referencecentre for dyrevelfærd for en bedre overholdelse og konsekvent håndhævelse af lovgivningen samt for formidling af information og bedste praksis vedrørende dyrevelfærd;

12.  opfordrer Kommissionen til at bestille en Eurostat-undersøgelse for at analysere den økonomiske og sociale indvirkning af samtlige aspekter af sektoren for dyr af hestefamilien samt til regelmæssigt at offentliggøre årlige statistiske oplysninger om de opgaver, som dyr af hestefamilien bruges til, samt om transport og slagtning af dem;

13.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde europæiske retningslinjer om god praksis i sektoren for dyr af hestefamilien for forskellige brugere og specialister i samråd med de berørte parter og organisationer fra sektoren for dyr af hestefamilien og baseret på eksisterende retningslinjer, herunder med fokus på dyrevelfærd og adfærdsbehov foruden terminalbehandling og -pleje;

14.  opfordrer Kommissionen til at sikre en ensartet anvendelse af EU's retningslinjer og til at frigive ressourcer til oversættelse af dette dokument;

15.  opfordrer Kommissionen til at fremme og indsamle udveksling af bedste praksis og undervisningsprogrammer fra forskellige medlemsstater, for så vidt angår dyrevelfærd, og til at støtte udarbejdelsen og formidlingen af information om, hvordan man kan opfylde de behov, som alle dyr af hestefamilien har uanset deres funktioner på grundlag af de "fem friheder" og for hele deres levetid;

16.  opfordrer Kommissionen til ved udarbejdelsen af europæiske retningslinjer for god praksis at tage højde for de multifunktionelle opgaver, som dyr af hestefamilien udfylder, herunder vejledning om ansvarligt opdræt, dyresundhed og -velfærd og fordele ved sterilisering, deres rolle i turisme, landbrug og skovbrug, hensigtsmæssig transport og slagtning, beskyttelse mod snyd, herunder doping, og anbefaler, at disse retningslinjer formidles i samarbejde med EU-anerkendte repræsentative faglige landbrugsorganisationer til avlerne, foreninger, landbrug, stalde, reservatsansvarlige, transportører og slagterier, og at den bliver tilgængelig i forskellige formater og på forskellige sprog;

17.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte det arbejde, som European Horse Network og European State Stud Association udfører, da de spiller en vigtig rolle i udviklingen af den europæiske hestesektor ved at fungere som en platform for udveksling af bedste praksis og ved at bevare traditioner, færdigheder, gamle hesteracer og sikre sektorens betydning;

18.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre flere ressourcer til uddannelse om velfærd i bedrifter, rettet mod både specialister, der er i direkte kontakt med dyr af hestefamilien, såsom dyrlæger, dyreavlere og hesteejere, samt for en bredere kreds af brugere, således at velfærd og avl af dyr af hestefamilien omfattes heraf, og understreger vigtigheden af uddannelse og oplysning via bedriftsrådgivningsordningen;

19.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende videnoverførselsordninger med henblik på at udveksle bedste praksis og forretningsmodeller, øge bevidstheden om alle spørgsmål og fremme innovation og nye ideer; konstaterer, at videnoverførselsordninger allerede eksisterer i visse medlemsstater for sektoren for dyr af hestefamilien;

20.  opfordrer Kommissionen til på ny at forpligte sig til at udvikle et europæisk charter for bæredygtig og ansvarlig turisme, der indeholder klare oplysninger, således at turister og interessenter inden for turismen kan træffe velfærdsorienterede valg i forbindelse med anvendelse af dyr af hestefamilien; understreger, at dette charter bør være baseret på eksisterende kvalitetschartre, som er blevet oprettet af anerkendte, repræsentative og faglige sammenslutninger inden for landbruget, og bemærker, at nogle medlemsstater har strenge retningslinjer for arbejdsvilkår og arbejdstider, mens disse mangler i andre medlemsstater;

21.  opfordrer Kommissionen til at udstede retningslinjer til medlemsstaterne om velfærdsorienterede turismemodeller med hensyn til brugsdyr af hestefamilien;

22.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at indføre retningslinjer for frivillig arbejdskraft, herunder daglige arbejds- og hvileperioder for at beskytte dyr af hestefamilien fra overarbejde og økonomisk udnyttelse;

23.  opfordrer Kommissionen til at gøre data fra Traces tilgængelige for offentligheden langt hurtigere, end det er tilfældet i dag;

24.  understreger, at EU's eksisterende lovgivning om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter er udformet til at beskytte dyrene mod skader og lidelser, og at sikre, at dyrene transporteres under passende betingelser og tidsfrister, og er bekymret over mange medlemsstaters manglende overholdelse af EU's lovgivning om dyrevelfærd;

25.  opfordrer Kommissionen til at sikre en korrekt anvendelse og en effektiv og ensartet håndhævelse af eksisterende EU-lovgivning om dyretransport og juridisk bindende indberetningskrav i samtlige medlemsstater;

26.  opfordrer de medlemsstater, der eksporterer dyr af hestefamilien, til at finde metoder til at tilskynde til slagtning på deres område med henblik på så vidt muligt at undgå transport af levende dyr af hestefamilien, og opfordrer Kommissionen til at oprette en mekanisme til effektiv overvågning af overholdelsen af love og administrative bestemmelser både i den fremtidige og nuværende retlige ramme;

27.  anmoder Kommissionen om at foreslå en nedsat maksimumsgrænse for alle transporter af heste til slagtning, der er baseret på resultater fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og på de retningslinjer om transport af dyr af hestefamilien, der er udarbejdet af branchefolk, hvori der tages hensyn til specificiteterne i de forskellige landes hesteindustri;

28.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udforme retningslinjer og lette og fremme videnskabelig forskning og gennemførelse af eksisterende forskning om beskyttelse af dyr af hestefamilien på slagtetidspunktet med henblik på at udvikle mere humane slagtemetoder for disse dyr og til at formidle disse vejledende dokumenter til de kompetente myndigheder i medlemsstaterne;

29.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fuldt ud og korrekt at forpligte sig til inspektioner og til at gennemføre regelmæssige revisioner af slagterierne på deres område, som er godkendt til at modtage dyr af hestefamilien, for at sikre, at de er i stand til at opfylde de særlige velfærdsbehov hos dyr af hestefamilien, navnlig med hensyn til faciliteter og uddannelse af personale;

30.  opfordrer Kommissionen til at forpligte sig til at udarbejde validerede dyrevelfærdsindikatorer, der bør anvendes til at vurdere velfærd for dyr af hestefamilien, finde frem til eksisterende problemer og skabe forbedringer, og samtidig sikre den praktiske gennemførelse til gavn for sektoren, og mener, at det er vigtigt at inddrage de interessenter, der har gennemført lignende værktøjer på EU-plan, og at arbejde i tæt samarbejde med repræsentanter for de faglige organisationer i sektoren for dyr af hestefamilien i arbejdet med at indføre indikatorer for dyrevelfærd;

31.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at tilskynde hesteejere til at stifte sammenslutninger;

32.  understreger vigtigheden af at sikre dyr af hestefamilien en human behandling og velfærd, og fremhæver betydningen af princippet om, at enhver ond eller grov behandling fra ejer, træner, staldpersonale eller andre personer ikke må tolereres nogen steder og under nogen omstændigheder;

33.  opfordrer medlemsstaterne til strengere lovgivning om mishandling af dyr og af at efterlade dyr til deres egen skæbne, herunder ekstraordinære foranstaltninger til bekæmpelse af den handling at efterlade dyr og til fuldt ud og ordentligt at efterforske rapporter om krænkelser af umenneskelige praksis og krænkelser af velfærden hos dyr af hestefamilien;

34.  konstaterer, at der er forskelle mellem de enkelte arter af dyr i hestefamilien, og at disse forskelle påvirker dyrevelfærdsbehovene, herunder i forbindelse med terminalpleje og slagtning;

35.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre en undersøgelse for at dokumentere disse forskelle samt til at udstede artsspecifikke retningslinjer med henblik på at sikre opretholdelse af velfærdsstandarder for disse dyr;

36.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte forskning i og udvikling af artstilpassede opdrætssystemer i sektoren for dyr af hestefamilien, hvor der tages hensyn til den naturlig adfærd af dyr af hestefamilien som flokdyr, der har en tendens til at flygte;

37.  opfordrer Kommissionen til at prioritere et pilotprojekt med henblik på at undersøge anvendelsen af nye og eksisterende finansieringsordninger til belønning af gode velfærdsresultater for brugsdyr af hestefamilien, herunder ordninger for små og delvis selvforsynende landbrug;

38.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre en fuldstændig og korrekt gennemførelse af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/262 (hestepasforordningen);

39.  påpeger, at de høje priser på veterinærlægemidler, udgifterne til bortskaffelse af døde dyr og omkostningerne til aflivning, når dette er tilladt, i sig selv kan lægge hindringer i vejen for afslutningen af et dyr af hestefamiliens liv og føre til langvarige lidelser;

40.  opfordrer medlemsstaterne til at efterforske indberetninger om umenneskelig praksis under aflivning og krænkelser af velfærd såsom misbrug af lægemidler og til at indberette overtrædelser til Kommissionen;

41.  bemærker væksten i heste- og æselmælkproduktion og opfordrer Kommissionen til at udsende en vejledning om produktion af æsel- og hestemælk;

42.  opfordrer medlemsstaterne til i samarbejde med faglige, repræsentative og anerkendte landbrugsorganisationer at forpligte sig til at øge antallet af inspektioner på bedrifter, der fremstiller æsel- og hestemælk;

43.  udtrykker alvorlig bekymring med hensyn til import og anvendelse af veterinærlægemidler, der indeholder Pregnant Mare Serum Gonadotropin (PMSG);

44.  opfordrer Kommissionens direktorat for audit og analyse på sundheds- og fødevareområdet til i de foretagender, som er certificerede for produktion af hormonet Pregnant mare serum gonadotropin, at kontrollere, om de overholder gældende dyrebeskyttelsesbestemmelser, og til at udarbejde en rapport om velfærd og behandling af hopper, der anvendes til indsamling af hormoner til anvendelse i medicinalindustrien;

45.  understreger at der endnu ikke er indført en retfærdig beskatningsordning, som er tilpasset de enkelte medlemsstaters behov, og som sikrer professionelle opdrættere af dyr af hestefamilien de nødvendige indtægter til, at den økonomiske virksomhed på de europæiske bedrifter kan opretholdes;

46.  bemærker, at et mere retfærdigt skattesystem for opdræt af dyr af hestefamilien ville sætte sektoren i stand til at drive forretning på lige vilkår, øge gennemsigtigheden af aktiviteter, der involverer dyr af hestefamilien, og dermed bekæmpe svig og problemer med grå økonomi og give professionelle hesteopdrættere de nødvendige indtægter til at opretholde deres økonomiske aktivitet;

47.  mener, at de momsbestemmelser, der finder anvendelse på hestesektoren, bør præciseres i den kommende revision af momsdirektivet for at fremme udviklingen af en vækst- og joborienteret hestesektor;

48.  opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger med henblik på at give medlemsstaterne større fleksibilitet for så vidt angår indførelse af en nedsat momssats for alle aktiviteter i sektoren, og mener, at en sådan præcisering bør bevirke, at der indføres en ensartet, pålidelig og målrettet ramme for nedsatte momssatser, der giver medlemsstaterne tilstrækkeligt spillerum til at udforme deres egne skattepolitikker;

49.  understreger, at der er forskel på de krav, der finder anvendelse på kød fra dyr af hestefamilien, produceret i Europa, og kød, der importeres fra tredjelande;

50.  minder om behovet for at etablere en effektiv sporing af hestekød, og understreger, at det er ønskeligt at have et ensartet niveau for sundheds- og fødevaresikkerhedsmæssige krav og krav til import af hensyn til de europæiske forbrugere og dette uanset oprindelsen af det hestekød, der forbruges;

51.  opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at genskabe balancen mellem kravene i EU, og de krav for hvilke der udføres kontrol ved grænserne, og samtidig beskytte forbrugernes sundhed;

52.  opfordrer derfor Kommissionen til at gøre det lovpligtigt at angive oprindelsesland for alle forarbejdede hestekødsprodukter;

53.  opfordrer Kommissionen til at øge antallet af kontroller, som gennemføres på slagterier uden for Unionen med godkendelse til eksport af hestekød til EU, og til betinget at suspendere importen af kød fra dyr af hestefamilien, som er produceret i tredjelande, der ikke opfylder EU's krav om sporbarhed og fødevaresikkerhed;

54.  understreger behovet for at bryde tabuet omkring livets afslutning for dyr af hestefamilien; mener, at fremme af afslutningen på en hests liv ikke bør udelukke den fra at komme ind i fødevarekæden;

55.  opfordrer Kommissionen til at være opmærksom på terminalbehandling og -pleje for dyr af hestefamilien, herunder med fastlæggelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer for almindeligt anvendte veterinærlægemidler såsom Phenylbutazon for at garantere sikkerhed i fødevarekæden;

56.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme reintegration i fødevarekæden ved hjælp af et "tilbageholdelsestid"-system baseret på videnskabelig forskning, der vil gøre det muligt at bringe et dyr tilbage i fødekæden, efter at et lægemiddel er blevet anvendt til det for sidste gang, og samtidig beskytte forbrugernes sundhed;

57.  konstaterer, at der for dyr af hestefamilien, som ikke er beregnet til slagtning med henblik på produktion af fødevarer til konsum (registreret som værende uegnede til konsum), i visse medlemslande ikke findes nogen fortegnelse over de lægemidler, der er brugt, og at der er mulighed for, at de bliver slagtet ulovligt og dermed kommer til at udgøre en alvorlig fare for folkesundheden; opfordrer derfor Kommissionen til at lukke dette smuthul i lovgivningen;

58.  opfordrer Kommissionen til sammen med Federation of European Equine Veterinary Associations at undersøge spørgsmålet om harmonisering af adgangen til behandling og lægemidler på hele det europæiske område;

59.  mener, at denne harmonisering ville indebære den fordel at det vil være muligt at undgå konkurrencefordrejninger, lette den bredere behandling af sygdomme hos dyr af hestefamilien og mere effektivt lindre dyrets smerter;

60.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme udveksling af god praksis med henblik på at fremme en rationel anvendelse af lægemidler til dyr af hestefamilien;

61.  konstaterer, at mens terapi og veterinærlægemidler i nogle tilfælde er nødvendige og passende, er der behov for en større indsats for at håndtere de lave investeringsniveauer samt manglen på lægemidler, herunder vacciner, der er tilgængelige for behandling af dyr af hestefamilien;

62.  minder desuden om nødvendigheden af at udvikle den medicinske forskning og innovation vedrørende indgivelse af lægemidler til dyr af hestefamilien, eftersom sektoren oplever en alvorlig mangel på lægemidler, der er tilpasset stofskiftet hos dyr af hestefamilien;

63.  opfordrer Kommissionen til at finansiere yderligere forskning i forskellige lægemidlers indvirkning på dyr af hestefamiliens liv;

64.  bemærker, at nogle af de hesteracer, som opdrættes i medlemsstaterne, er lokale racer, der er en del af visse befolkningsgruppers livsstil og kultur, og at nogle medlemsstater i deres programmer for udvikling af landdistrikterne har medtaget foranstaltninger for at beskytte og yderligere udbrede disse racer;

65.  opfordrer Kommissionen til at forpligte sig til at finansiere programmer for bevarelse og beskyttelse af EU's hjemmehørende arter af hestefamilien, som lever vildt eller risikerer at uddø;

66.  anerkender den store økologiske og naturlige værdi af populationer af vildtlevende dyr af hestefamilien, som bidrager til at rydde og gøde de områder, hvor de lever, og bemærker, at disse vilde populationer skaber en stor turismerelateret værdi, og opfordrer til mere forskning i de problemer, som disse populationer står over for;

67.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1.
(2) EUT L 3 af 5.1.2005, s. 1.
(3) EUT L 303 af 18.11.2009, s. 1.
(4) EFT L 221 af 8.8.1998, s. 23.
(5) EUT L 59 af 3.3.2015, s. 1.
(6) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487.
(7) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549.
(8) EUT L 335 af 14.12.2013, s. 19.
(9) Jf. http://ec.europa.eu/food/animals/docs/aw_eu-strategy_study_edu-info-activ.pdf.
(10) Det Internationale Rideforbund (FEI), FAQs on High Health, High Performance Horse (HHP) Concept som vedtaget på generalforsamlingen i OIE (Verdensorganisationen for Dyresundhed) i maj 2014.
(11) Årsberetning fra International Federation of Horseracing Authorities (internationalt forbund af hestevæddeløbsmyndigheder).
(12) FEI’s database, konsulteret den 22.9.2014.
(13) TRACES-databasen 2012.
(14) World Organisation for Animal Health – Terrestrial Animal Health Code (2016), kapitel 7.12.
(15) Santorini Æsel- og Muldyrstaxi - en uafhængig dyrevelfærdsrapport for Donkey Sanctuary, 2013.


Kviksølv ***I
PDF 254kWORD 52k
Beslutning
Tekst
Bilag
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. marts 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kviksølv og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1102/2008 (COM(2016)0039 – C8-0021/2016 – 2016/0023(COD))
P8_TA(2017)0066A8-0313/2016

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0039),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 192, stk. 1, og artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0021/2016),

–  der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, og artikel 192, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 25. maj 2016(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til den foreløbige aftale, der er godkendt af det ansvarlige udvalg, og til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 16. december 2016 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 39,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0313/2016),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  godkender Europa-Parlamentets erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

3.  tager Kommissionens erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning;

4.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter sit forslag eller ændrer eller agter at ændre det i væsentlig grad:

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. marts 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/... om kviksølv og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1102/2008

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2017/852.)

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

EUROPA-PARLAMENTETS ERKLÆRING OM FORSLAG TIL FORORDNING OM KVIKSØLV OG OM OPHÆVELSE AF FORORDNING (EF) NR. 1102/2008 (2016/0023(COD))

Europa-Parlamentets godkendelse af gennemførelsesretsakter for tilladelse af nye produkter og nye fremstillingsprocesser i forbindelse med de interinstitutionelle forhandlinger om forslag til forordning om kviksølv (2016/0023(COD)) danner ikke præcedens for lignende sager og berører ikke de forestående interinstitutionelle forhandlinger om afgrænsningskriterier for anvendelsen af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.

EUROPA-KOMMISSIONENS ERKLÆRING OM INTERNATIONALT SAMARBEJDE OM KVIKSØLV

Minamatakonventionen og den nye forordning om kviksølv yder et betydeligt bidrag til at beskytte borgerne mod forurening fra kviksølv på verdensplan og i EU.

Det internationale samarbejde bør videreføres for at sikre en vellykket gennemførelse af konventionen af alle parter og yderligere styrkelse af dens bestemmelser.

Europa-Kommissionen er derfor forpligtet til at støtte det videre samarbejde i overensstemmelse med konventionen og i henhold til de gældende EU-politikker, regler og procedurer, bl.a. ved at gøre en indsats på følgende områder:

–  at mindske kløften mellem EU-retten og konventionens bestemmelser ved hjælp af bestemmelsen om revision af listen over forbudte produkter tilsat kviksølv

–  i forbindelse med konventionens bestemmelser om finansiering, kapacitetsopbygning og teknologioverførsel aktiviteter som forbedring af sporbarheden i forbindelse med handel med og anvendelse af kviksølv, fremme af certificering af kviksølvfri småguldminedrift og mærkning af guld udvundet uden brug af kviksølv samt øgning af udviklingslandenes kapacitet, herunder på området for håndtering af kviksølvaffald.

(1) EUT C 303 af 19.8.2016, s. 122.


Tilskyndelse til langsigtet aktionærengagement og redegørelse for virksomhedsledelse ***I
PDF 249kWORD 84k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. marts 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2007/36/EF, for så vidt angår tilskyndelse til langsigtet aktionærengagement, og af direktiv 2013/34/EU, for så vidt angår visse aspekter ved redegørelsen for virksomhedsledelse (COM(2014)0213 – C7-0147/2014 – 2014/0121(COD))
P8_TA(2017)0067A8-0158/2015

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2014)0213),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 50 og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0147/2014),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 9. juli 2014(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til den foreløbige aftale, der er godkendt af det ansvarlige udvalg i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 16. december 2016 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelse fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0158/2015),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(2);

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter sit forslag eller ændrer eller agter at ændre det i væsentlig grad;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. marts 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/... om ændring af direktiv 2007/36/EF, for så vidt angår tilskyndelse til langsigtet aktivt ejerskab ▌

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2017/828.)

(1)EUT C 451 af 16.12.2014, s. 87.
(2) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 8. juli 2015 (Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0257).


Kontrol med erhvervelse og besiddelse af våben ***I
PDF 254kWORD 66k
Beslutning
Tekst
Bilag
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. marts 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 91/477/EØF om erhvervelse og besiddelse af våben (COM(2015)0750 – C8-0358/2015 – 2015/0269(COD))
P8_TA(2017)0068A8-0251/2016

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2015)0750),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0358/2015),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det polske senat og det svenske parlament, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 27. april 2016(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til den foreløbige aftale, der er godkendt af det ansvarlige udvalg i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 20. december 2016 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0251/2016),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  tager Kommissionens erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning;

3.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter sit forslag eller ændrer eller agter at ændre det i væsentlig grad;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. marts 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/... om ændring af Rådets direktiv 91/477/EØF om erhvervelse og besiddelse af våben

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2017/853.)

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

KOMMISSIONENS ERKLÆRING

Kommissionen anerkender betydningen af velegnede normer for inaktivering, der bidrager til forbedrede sikkerhedsniveauet og giver myndighederne sikkerhed for, at inaktiverede våben rent faktisk er inaktiveret korrekt.

Kommissionen vil derfor fremskynde arbejdet med revisionen af inaktiveringskriterierne, der udføres af nationale eksperter i det i henhold til direktiv 91/477//EØF nedsatte udvalg, så Kommissionen i slutningen af maj 2017 i overensstemmelse med udvalgsproceduren i direktiv 91/477/EØF, med forbehold af en positiv udtalelse fra de nationale eksperter, kan vedtage Kommissionens gennemførelsesforordning om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2403 af 15. december 2015 om fælles retningslinjer for inaktiveringsstandarder og inaktiveringsteknikker med henblik på at sikre, at inaktiverede skydevåben er gjort definitivt ubrugelige. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at støtte fuldt fremskyndelse af dette arbejde.

(1) EUT C 264 af 20.7.2016, s. 77.


Udrangerede køretøjer, udtjente batterier og akkumulatorer og affald af elektrisk og elektronisk udstyr ***I
PDF 413kWORD 64k
Europa-Parlamentets ændringer af 14. marts 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2000/53/EF om udrangerede køretøjer, 2006/66/EF om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer og 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (COM(2015)0593 – C8–0383/2015 – 2015/0272(COD))(1)
P8_TA(2017)0069A8-0013/2017

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til direktiv
Betragtning 1
(1)  Affaldshåndteringen i Unionen bør forbedres for at beskytte, bevare og forbedre miljøkvaliteten, beskytte menneskers sundhed, sikre en forsvarlig og rationel udnyttelse af naturressourcerne og fremme en mere cirkulær økonomi.
(1)  Affaldshåndteringen i Unionen bør forbedres for at beskytte, bevare og forbedre miljøkvaliteten, beskytte menneskers sundhed, sikre en forsvarlig og effektiv anvendelse af naturressourcerne og fremme principperne om den cirkulære økonomi.
Ændring 2
Forslag til direktiv
Betragtning 1 a (ny)
(1a)   En ren, effektiv og bæredygtig cirkulær økonomi kræver, at farlige stoffer fjernes fra produkterne i udformningsfasen, og i den forbindelse bør den cirkulære økonomi anerkende udtrykkelige bestemmelser i det syvende miljøhandlingsprogram, som opfordrer til udvikling af ikke-giftige materialecyklusser, således at genanvendt affald kan anvendes som en omfattende, pålidelig råstofkilde for Unionen.
Ændring 3
Forslag til direktiv
Betragtning 1 b (ny)
(1b)   Det er nødvendigt at sikre effektiv håndtering af sekundære råstoffer med lavt energiforbrug, og F&U-indsatsen for at opfylde dette mål bør prioriteres. Kommissionen bør ligeledes overveje at fremsætte et forslag om klassifikation af affald til at understøtte oprettelsen af et EU-marked for sekundære råstoffer.
Ændring 4
Forslag til direktiv
Betragtning 1 c (ny)
(1c)   Når genbrugsmateriale genindgår i økonomien, idet det får status som affaldsfasens ophør, enten ved at overholde kriterierne for affaldsfasens ophør eller ved at blive indarbejdet i et nyt produkt, kræves det, at det er i fuld overensstemmelse med Unionens kemikalielovgivning.
Ændring 5
Forslag til direktiv
Betragtning 2 a (ny)
(2a)   Det industrielle landskab har ændret sig væsentligt i de senere år som følge af teknologiske fremskridt og stadig større globaliserede varestrømme. Disse faktorer skaber nye udfordringer for miljømæssigt forsvarlig håndtering og behandling af affald, som bør tackles ved hjælp af en øget forskningsindsats kombineret med målrettede reguleringsredskaber. Planlagt forældelse er et voksende problem, der er i grundlæggende strid med målene om en cirkulær økonomi, og som derfor bør tackles med det mål at udrydde det ved hjælp af en fælles indsats fra alle centrale aktører, industrien, kunder og reguleringsmyndigheder.
Ændring 6
Forslag til direktiv
Betragtning 3
(3)  Medlemsstaternes rapportering af statistiske data er afgørende for, at Kommissionen kan vurdere, hvorvidt medlemsstaterne overholder affaldslovgivningens bestemmelser. Statistikkernes kvalitet, pålidelighed og sammenlignelighed bør forbedres ved at indføre et enkelt kontaktpunkt for alle affaldsrelaterede data, ophæve forældede rapporteringskrav, gennemføre benchmarking af nationale rapporteringsmetoder og indføre en rapport om validering af datakvaliteten.
(3)  Medlemsstaternes rapportering af data og oplysninger er afgørende for, at Kommissionen kan vurdere, hvorvidt medlemsstaterne overholder affaldslovgivningens bestemmelser. Rapporterede datas kvalitet, pålidelighed og sammenlignelighed bør forbedres ved at fastlægge en fælles metode til dataindsamling og -behandling på grundlag af pålidelige kilder og ved at indføre et enkelt kontaktpunkt for alle affaldsrelaterede data, ophæve forældede rapporteringskrav, gennemføre benchmarking af nationale rapporteringsmetoder og indføre en rapport om validering af datakvaliteten. Pålidelig rapportering af data om affaldshåndtering er altafgørende for en effektiv gennemførelse og sikring af, at medlemsstaternes data kan sammenlignes. Medlemsstaterne bør derfor ved rapporteringen om opfyldelsen af målene i disse direktiver anvende den fælles metode, der er udarbejdet af Kommissionen i samarbejde med medlemsstaternes nationale statistiske kontorer og de nationale myndigheder, der er ansvarlige for affaldshåndtering.
Ændring 7
Forslag til direktiv
Betragtning 3 a (ny)
(3a)   Medlemsstaterne bør sikre, at den særskilte indsamling af affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) følges op af korrekt behandling. For at sikre lige konkurrencevilkår og overholdelse af affaldslovgivningen og princippet om den cirkulære økonomi bør Kommissionen udarbejde fælles standarder for behandling af affald af elektrisk og elektronisk udstyr, således som den fik mandat til i direktiv 2012/19/EU.
Ændring 8
Forslag til direktiv
Betragtning 4
(4)  Pålidelig rapportering af statistiske data om affaldshåndtering er altafgørende for en effektiv gennemførelse og sikring af datasammenlignelighed blandt og lige vilkår for medlemsstaterne. Medlemsstaterne bør derfor pålægges ved udarbejdelsen af rapporterne om overholdelse af målene i disse direktiver at anvende den nyeste metode, der er udviklet af Kommissionen og medlemsstaternes nationale statistiske kontorer.
(4)  Pålidelig rapportering af statistiske data om affaldshåndtering er altafgørende for en effektiv gennemførelse og sikring af datasammenlignelighed blandt og lige vilkår for medlemsstaterne. Medlemsstaterne bør derfor pålægges ved udarbejdelsen af rapporterne om overholdelse af målene i disse direktiver at anvende den fælles metode til dataindsamling og -behandling, der er udviklet af Kommissionen i samarbejde med medlemsstaternes nationale statistiske kontorer.
Ændring 9
Forslag til direktiv
Betragtning 4 a (ny)
(4a)   For at bidrage til at nå målene i dette direktiv og fremme omstillingen til en cirkulær økonomi bør Kommissionen fremme koordinationen og udvekslingen af oplysninger og bedste praksis mellem medlemsstaterne og mellem forskellige sektorer af økonomien. Denne udveksling kan fremmes gennem kommunikationsplatforme, som kan hjælpe med at øge bevidstheden om nye industriløsninger og give et bedre overblik over tilgængelig kapacitet, og som kan bidrage til at forbinde affaldsindustrien og andre sektorer og til at støtte en industriel symbiose.
Ændring 10
Forslag til direktiv
Betragtning 4 b (ny)
(4b)   Det affaldshierarki, der er fastsat i direktiv 2008/98/EF, anvendes i form af en prioritetsrækkefølge i EU-lovgivningen om affaldsforebyggelse og -håndtering. Hierarkiet finder derfor anvendelse i forbindelse med udrangerede køretøjer, batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer og affald af elektrisk og elektronisk udstyr. Ved opfyldelse af målet i dette direktiv bør medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger for at tage hensyn til affaldshierarkiets prioriteringer og sikre den praktiske gennemførelse af disse prioriteringer.
Ændring 11
Forslag til direktiv
Betragtning 5 a (ny)
(5a)   Da der er et stigende behov for at håndtere og genanvende affald i Unionen i overensstemmelse med den cirkulære økonomi, bør der lægges vægt på at sikre, at overførsel af affald er i overensstemmelse med EU-miljørettens principper og krav, navnlig nærhedsprincippet, prioritering af nyttiggørelse og tilstrækkelig egenkapacitet. Kommissionen bør derfor undersøge, om det er ønskværdigt at indføre en one-stop-shop for den administrative procedure for overførsler af affald, med henblik på at mindske den administrative byrde. Medlemsstaterne bør træffe de nødvendige foranstaltninger til at forhindre ulovlig overførsel af affald.
Ændring 12
Forslag til direktiv
Betragtning 7a (ny)
(7a)   For at supplere visse ikke-væsentlige bestemmelser i direktiv 2000/53/EF og direktiv 2012/19/EU bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår den fælles metode til dataindsamling og -behandling og formatet for rapportering af data vedrørende gennemførelsen af målene for genbrug og nyttiggørelse af udrangerede køretøjer i henhold til direktiv 2000/53/EF og metoden til dataindsamling og -behandling og formatet for rapportering af data vedrørende gennemførelsen af målene for indsamling og nyttiggørelse af elektrisk og elektronisk udstyr i henhold til direktiv 2012/19/EU. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.
Ændring 13
Forslag til direktiv
Betragtning 7 b (ny)
(7b)   For at fastlægge metoden til dataindsamling og -behandling og formatet for rapportering af data om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.
Ændring 14
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. -1 (nyt)
Direktiv 2000/53/EF
Artikel 6 – stk. 1
Artikel 6, stk. 1, affattes således:
"1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at alle udrangerede køretøjer oplagres (også midlertidigt) og behandles i henhold til de generelle krav i artikel 4 i direktiv 75/442/EØF og i overensstemmelse med de tekniske mindstekrav, der er angivet i bilag I til nærværende direktiv, dog uden at nationale sundheds- og miljøbestemmelser berøres."
"1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at alle udrangerede køretøjer oplagres (også midlertidigt) og behandles i henhold til prioriteterne i affaldshierarkiet og de generelle krav i artikel 4 i direktiv 75/442/EØF og i overensstemmelse med de tekniske mindstekrav, der er angivet i bilag I til nærværende direktiv, dog uden at nationale sundheds- og miljøbestemmelser berøres.
Ændring 15
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2
Direktiv 2000/53/EF
Artikel 9 – stk. 1 a
1a.  Medlemsstaterne rapporterer for hvert kalenderår dataene vedrørende gennemførelsen af artikel 7, stk. 2, til Kommissionen. Disse data rapporteres elektronisk senest 18 måneder efter udgangen af det rapporteringsår, for hvilket dataene er indsamlet. Dataene rapporteres i det format, Kommissionen har fastsat i henhold til stk. 1d. Den første rapport skal dække data for perioden fra den 1. januar [indsæt året for dette direktivs gennemførelse + 1 år] til den 31. december [indsæt året for dette direktivs gennemførelse + 1 år].
1a.  Medlemsstaterne rapporterer for hvert kalenderår dataene vedrørende gennemførelsen af artikel 7, stk. 2, til Kommissionen. De skal indsamle og behandle disse data i overensstemmelse med den fælles metode, der er omhandlet i stk. 1d, og rapportere disse elektronisk senest 12 måneder efter udgangen af det rapporteringsår, for hvilken dataene er indsamlet. Dataene rapporteres i det format, Kommissionen har fastsat i henhold til stk. 1d.
Ændring 16
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2
Direktiv 2000/53/EF
Artikel 9 – stk. 1 c
1c.  Kommissionen gennemgår de data, som rapporteres i henhold til denne artikel, og offentliggør en rapport om resultaterne af sin gennemgang. I rapporten vurderes tilrettelæggelsen af dataindsamlingen, datakilder og den metode, der anvendes i medlemsstaterne, samt dataenes fuldstændighed, pålidelighed, aktualitet og ensartethed. Vurderingen kan indeholde specifikke henstillinger til forbedringer. Rapporten udarbejdes hvert tredje år.
1c.  Kommissionen gennemgår de data, som rapporteres i henhold til denne artikel, og offentliggør en rapport om resultaterne af sin gennemgang. Indtil den fælles metode til dataindsamling og -behandling, der er omhandlet i stk. 1d, er blevet fastlagt, skal rapporten omfatte en vurdering af tilrettelæggelsen af dataindsamlingen, datakilder og den metode, der anvendes i medlemsstaterne. Kommissionen vurderer ligeledes dataenes fuldstændighed, pålidelighed, aktualitet og ensartethed. Vurderingen kan indeholde specifikke henstillinger til forbedringer. Rapporten udarbejdes hvert tredje år.
Ændring 17
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2
Direktiv 2000/53/EF
Artikel 9 – stk. 1 ca (nyt)
1ca.   I rapporten kan Kommissionen angive oplysninger om gennemførelsen af dette direktiv som helhed og indvirkningen heraf på miljøet og menneskers sundhed. Rapporten vedlægges om nødvendigt et lovgivningsforslag om ændring af dette direktiv.
Ændring 18
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2
Direktiv 2000/53/EF
Artikel 9 – stk. 1 d
1d.  Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, som fastlægger formatet for data, der rapporteres i henhold til stk. 1a. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter den procedure, der omhandles i artikel 11, stk. 2.
1d.  Kommissionen vedtager delegerede retsakter for at supplere dette direktiv ved at fastlægge den fælles metode til dataindsamling og -behandling og formatet for data, der rapporteres i henhold til stk. 1a.
Ændring 19
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2
Direktiv 2000/53/EF
Artikel 9 – stk. 1 da (nyt)
1da.   Inden for rammerne af handlingsplanen for den cirkulære økonomi og på baggrund af Unionens tilsagn om at gennemføre omstillingen til en cirkulær økonomi reviderer Kommissionen senest den 31. december 2018 dette direktiv som helhed, navnlig dets anvendelsesområde og mål, på grundlag af en konsekvensanalyse, og tager hensyn til Unionens politiske mål, og initiativer vedrørende den cirkulære økonomi. Der skal især lægges vægt på overførsler af brugte køretøjer, der mistænkes for at være udrangerede køretøjer. Til dette formål anvendes kontaktorganernes retningslinjer nr. 9 om overførsel af udrangerede køretøjer. Kommissionen undersøger også muligheden for at fastsætte ressourcespecifikke mål, navnlig for kritiske råstoffer. Revisionen ledsages om nødvendigt af et lovgivningsforslag.
Ændring 20
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 a (nyt)
Direktiv 2000/53/EF
Artikel 9 a (ny)
Følgende artikel indsættes:
"Artikel 9a
Instrumenter til fremme af en omstilling til en mere cirkulær økonomi
Med henblik på at bidrage til at nå målene i dette direktiv skal medlemsstaterne anvende passende økonomiske instrumenter og træffe andre foranstaltninger til tilvejebringelse af incitamenter til at anvende affaldshierarkiet. Sådanne instrumenter og foranstaltninger kan omfatte dem, som er angivet i direktiv 2008/98/EF, bilag IVa."
Ændring 21
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 1 a (nyt)
Direktiv 2006/66/EF
Artikel 22 a (ny)
1a)   Følgende artikel indsættes:
"Artikel 22a
Data
1.   Data, som medlemsstaterne rapporterer i henhold til artikel 10 og 12, ledsages af en kvalitetskontrolrapport.
2.   Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23a for at supplere dette direktiv ved at fastsætte en metode for dataindsamling og -behandling og rapporteringsformatet."
Ændring 22
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 2 – litra -a (nyt)
Direktiv 2006/66/EF
Artikel 23 – overskrift
-a)   I artikel 23 affattes overskriften således:
"Revision"
"Rapportering og revision"
Ændring 23
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 2 – litra a
Direktiv 2006/66/EF
Artikel 23 – stk. 1
1.  Kommissionen udarbejder en rapport om gennemførelsen af dette direktiv og dets indvirkning på miljøet og på det indre markeds funktion senest ved udgangen af 2016.
1.  Kommissionen udarbejder en rapport om gennemførelsen af dette direktiv og dets indvirkning på miljøet og på det indre markeds funktion senest ved udgangen af 2016 og herefter hvert tredje år.
Ændring 24
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 2 – litra b a (nyt)
Direktiv 2006/66/EF
Artikel 23 – stk. 3 a (nyt)
ba)   Følgende stykke tilføjes:
“3a. Inden for rammerne af handlingsplanen for den cirkulære økonomi og på baggrund af Unionens forpligtelse til at gennemføre omstillingen til en cirkulær økonomi reviderer Kommissionen senest den 31. december 2018 dette direktiv som helhed, navnlig dets anvendelsesområde og mål, på grundlag af en konsekvensanalyse. Denne revision skal tage Unionens politiske mål og initiativer vedrørende den cirkulære økonomi i betragtning tillige med den tekniske udvikling af nye batterityper, hvor der ikke benyttes farlige stoffer, navnlig tungmetaller eller andre metaller eller metalioner. Kommissionen undersøger også muligheden for at fastsætte ressourcespecifikke mål, navnlig for kritiske råstoffer. Revisionen ledsages om nødvendigt af et lovgivningsforslag."
Ændring 25
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 2 a (nyt)
Direktiv 2006/66/EF
Artikel 23 aa (ny)
2a)   Følgende artikel indsættes:
"Artikel 23aa
Instrumenter til fremme af en omstilling til en mere cirkulær økonomi
Med henblik på at bidrage til at nå målene i dette direktiv anvender medlemsstaterne passende økonomiske instrumenter og træffer andre foranstaltninger til fremme af anvendelsen af affaldshierarkiet. Sådanne instrumenter og foranstaltninger kan omfatte dem, som er angivet i direktiv 2008/98/EF, bilag IVa."
Ændring 27
Forslag til direktiv
Artikel 3 – stk. 1 – nr. -1 (nyt)
Direktiv 2012/19/EU
Artikel 8 – stk. 5 – afsnit 4
-1)   Artikel 8, stk. 5, afsnit 4, affattes således:
”For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne artikel kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter minimumskvalitetsstandarder baseret især på de standarder, der er udviklet af de europæiske standardiseringsorganisationer. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 21, stk. 2.”
For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne artikel og i overensstemmelse med mandatet i direktiv 2012/19/EU vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der fastsætter minimumskvalitetsstandarder. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 21, stk. 2."
Ændring 28
Forslag til direktiv
Artikel 3 – stk. 1 – afsnit 1 – litra b
Direktiv 2012/19/EU
Artikel 16 – stk. 5a
5a.  Medlemsstaterne rapporterer for hvert kalenderår dataene vedrørende gennemførelsen af artikel 16, stk. 4, til Kommissionen. Disse data rapporteres elektronisk senest 18 måneder efter udgangen af det rapporteringsår, for hvilket dataene er indsamlet. Dataene rapporteres i det format, der er udformet af Kommissionen i henhold til stk. 5d. Den første rapport skal dække data for perioden fra den 1. januar [indsæt året for dette direktivs gennemførelse + 1 år] til den 31. december [indsæt året for dette direktivs gennemførelse + 1 år].
5a.  Medlemsstaterne rapporterer for hvert kalenderår dataene vedrørende gennemførelsen af artikel 16, stk. 4, til Kommissionen. De skal indsamle og behandle data i overensstemmelse med den fælles metode, der er omhandlet i stk. 5d, og rapportere disse elektronisk senest 12 måneder efter udgangen af det rapporteringsår, for hvilken dataene er indsamlet. Medlemsstaterne sikrer, at data fra alle aktører, der indsamler eller behandler WEEE, rapporteres. Dataene rapporteres i det format, der er udformet af Kommissionen i henhold til stk. 5d.
Ændring 29
Forslag til direktiv
Artikel 3 – stk. 1 – nr. 1 – litra b
Direktiv 2012/19/EU
Artikel 16 – stk. 5c
5c.  Kommissionen gennemgår de data, som rapporteres i henhold til denne artikel, og offentliggør en rapport om resultaterne af sin gennemgang. Rapporten skal omfatte en vurdering af tilrettelæggelsen af dataindsamlingen, datakilder og den metode, der anvendes i medlemsstaterne, samt dataenes fuldstændighed, pålidelighed, aktualitet og ensartethed. Vurderingen kan indeholde specifikke henstillinger til forbedringer. Rapporten udarbejdes hvert tredje år.
5c.  Kommissionen gennemgår de data, som rapporteres i henhold til denne artikel, og offentliggør en rapport om resultaterne af sin gennemgang. Indtil den fælles metode til dataindsamling og -behandling, der er omhandlet i stk. 5d, er blevet fastlagt, skal rapporten omfatte en vurdering af tilrettelæggelsen af dataindsamlingen, datakilder og den metode, der anvendes i medlemsstaterne. Kommissionen vurderer ligeledes dataenes fuldstændighed, pålidelighed, aktualitet og ensartethed. Vurderingen kan indeholde specifikke henstillinger til forbedringer. Rapporten udarbejdes hvert tredje år.
Ændring 30
Forslag til direktiv
Artikel 3 – stk. 1 – nr. 1 – litra b
Direktiv 2012/19/EU
Artikel 16 – stk. 5 ca (nyt)
5ca.   I rapporten angiver Kommissionen oplysninger om gennemførelsen af direktivet som helhed og indvirkningen heraf på miljøet og menneskers sundhed. Rapporten vedlægges om nødvendigt et lovgivningsforslag om ændring af dette direktiv.
Ændring 31
Forslag til direktiv
Artikel 3 – stk. 1 – nr. 1 – litra b
Direktiv 2012/19/EU
Artikel 16 – stk. 5 d
5d.  Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, som fastlægger formatet for data, der rapporteres i henhold til stk. 5a. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter proceduren i artikel 21, stk. 2.
5d.  Kommissionen vedtager delegerede retsakteri overensstemmelse med artikel 20 for at supplere dette direktiv ved at fastlægge den fælles metode til dataindsamling og -behandling og formatet for data, der rapporteres i henhold til stk. 5a.
Ændring 32
Forslag til direktiv
Artikel 3 – stk. 1 – nr. 1 – litra b
Direktiv 2012/19/EU
Artikel 16 – stk. 5 da (nyt)
5da.   Inden for rammerne af handlingsplanen for den cirkulære økonomi og på baggrund af Unionens tilsagn om at gennemføre omstillingen til en cirkulær økonomi reviderer Kommissionen i forbindelse med den revision, der er omhandlet i stk. 5c, dette direktiv som helhed, navnlig dets anvendelsesområde og mål, på grundlag af en konsekvensanalyse, og tager hensyn til Unionens politiske mål og initiativer vedrørende den cirkulære økonomi. Kommissionen undersøger muligheden for at fastsætte ressourcespecifikke mål, navnlig for kritiske råstoffer. Revisionen ledsages om nødvendigt af et lovgivningsforslag.
Ændring 33
Forslag til direktiv
Artikel 3 – stk. 1 – nr. 1 a (nyt)
Direktiv 2012/19/EU
Artikel 16 a (ny)
1a)   Følgende artikel indsættes:
"Artikel 16a
Instrumenter til fremme af en omstilling til en mere cirkulær økonomi
Med henblik på at bidrage til at nå målene i dette direktiv anvender medlemsstaterne passende økonomiske instrumenter og træffer andre foranstaltninger til fremme af anvendelsen af affaldshierarkiet. Sådanne instrumenter og foranstaltninger kan omfatte dem, som er angivet i direktiv 2008/98/EF, bilag IVa."

(1) Efter vedtagelsen af ændringerne blev sagen henvist til fornyet behandling i udvalget med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A8-0013/2017).


Affald ***I
PDF 930kWORD 191k
Europa-Parlamentets ændringer af 14. marts 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald (COM(2015)0595 – C8-0382/2015 – 2015/0275(COD))(1)
P8_TA(2017)0070A8-0034/2017

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til direktiv
Betragtning -1 (ny)
(-1)   Målet med dette direktiv er at fastsætte foranstaltninger, der skal beskytte miljøet og menneskers sundhed ved at forebygge eller mindske de negative følger af affaldsproduktion og -håndtering, ved at mindske de samlede følger af ressourceanvendelse og forbedre effektiviteten af en sådan ressourceanvendelse og ved at sikre, at affald værdsættes som en ressource med henblik på at bidrage til en cirkulær økonomi i Unionen.
Ændring 2
Forslag til direktiv
Betragtning -1 a (ny)
(-1a)   I betragtning af Unionens afhængighed af importerede råstoffer og den hurtige udtømning af en stor mængde naturressourcer på kort sigt er det en meget vigtig udfordring at udnytte så mange ressourcer som muligt inden for Unionen og lette omstillingen til en cirkulær økonomi.
Ændring 3
Forslag til direktiv
Betragtning -1 b (ny)
(-1b)   Den cirkulære økonomi rummer vigtige muligheder for lokale økonomier og har potentiale til at skabe en win-win-situation for alle berørte parter.
Ændring 4
Forslag til direktiv
Betragtning -1 c (ny)
(-1c)  Vi bør ændre vores affaldshåndtering til bæredygtig forvaltning af materiale. Revisionen af direktiv 2008/98/EF giver mulighed herfor.
Ændring 5
Forslag til direktiv
Betragtning -1 d (ny)
(-1d)   For at sikre en vellykket omstilling til en cirkulær økonomi er det nødvendigt at gennemføre handlingsplanen "Kredsløbet lukkes – en EU-handlingsplan for den cirkulære økonomi" fuldt ud og revidere og gennemføre affaldsdirektiverne i fuld udstrækning. Handlingsplanen bør desuden øge sammenhængen, overensstemmelsen og synergierne mellem den cirkulære økonomi og politikkerne for energi, klima, landbrug, industri og forskning.
Ændring 6
Forslag til direktiv
Betragtning -1 e (ny)
(-1e)   Den 9. juli 2015 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om "Ressourceeffektivitet: overgang til en cirkulær økonomi"1a, hvori det bl.a. understregede behovet for at opstille bindende reduktionsmål for affald, udarbejde affaldsforebyggelsesforanstaltninger og fastsætte klare og utvetydige definitioner.
_______________
1a Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0266.
Ændring 7
Forslag til direktiv
Betragtning 1
(1)  Affaldshåndteringen i Unionen bør forbedres for at beskytte, bevare og forbedre miljøkvaliteten, beskytte menneskers sundhed, sikre en forsvarlig og rationel udnyttelse af naturressourcerne og fremme en mere cirkulær økonomi.
(1)  Affaldshåndteringen i Unionen bør forbedres for at beskytte, bevare og forbedre miljøkvaliteten, beskytte menneskers sundhed, sikre en forsvarlig og effektiv udnyttelse af naturressourcerne, fremme principperne i en cirkulær økonomi, styrke udbredelsen af vedvarende energi, øge ressourceeffektiviteten, mindske Unionens afhængighed af importerede ressourcer samt åbne for nye økonomiske muligheder og konkurrenceevne på længere sigt. For at skabe en ægte cirkulær økonomi må der træffes yderligere foranstaltninger vedrørende bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug, der fokuserer på produkters samlede livscyklus på en måde, der bevarer ressourcer og lukker kredsløbet. En mere effektiv ressourceanvendelse vil også medføre betydelige nettobesparelser for Unionens virksomheder, offentlige myndigheder og forbrugere og samtidig reducere de samlede årlige drivhusgasemissioner.
Ændring 8
Forslag til direktiv
Betragtning 1 a (ny)
(1a)   En øget indsats for at bevæge os i retning af en cirkulær økonomi kan føre til en nedbringelse af drivhusgasudledningerne på to til fire procent om året, hvilket rummer et klart incitament til at investere i en cirkulær økonomi. Øget ressourceproduktivitet gennem forbedret effektivitet og et mindsket ressourcespild kan bidrage til at reducere både ressourceforbruget og drivhusgasemissionerne betydeligt. Derfor bør den cirkulære økonomi være en integrerende del af klimapolitikken, da den skaber synergier, som fremhævet i rapporterne fra det internationale ressourcepanel.
Ændring 9
Forslag til direktiv
Betragtning 1 b (ny)
(1b)  Der bør i den cirkulære økonomi tages hensyn til udtrykkelige bestemmelser i det syvende miljøhandlingsprogram, hvori der opfordres til udvikling af ikkegiftige materialekredsløb, således at genanvendt affald kan bruges som en omfattende og pålidelig kilde til råstoffer inden for Unionen.
Ændring 10
Forslag til direktiv
Betragtning 2
(2)  De mål for forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse af affald, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF13, bør ændres, så de bedre afspejler Unionens ambition om at omstille sig til en cirkulær økonomi.
(2)  De mål for forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse af affald, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF14, bør øges, så de bedre afspejler Unionens ambition om at omstille sig til en ressourceeffektiv cirkulær økonomi ved, at der træffes de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at affaldet betragtes som en nyttig ressource.
__________________
__________________
13 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).
14 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).
Ændring 11
Forslag til direktiv
Betragtning 3
(3)  Mange medlemsstater har endnu ikke udviklet den nødvendige infrastruktur for affaldshåndtering. Det er derfor vigtigt at opstille langsigtede politiske mål som retningslinje for foranstaltninger og investeringer, navnlig ved at forhindre skabelsen af strukturel overkapacitet for behandling af restaffald og fastlåsning af genanvendelige materialer nederst i affaldshierarkiet.
(3)  Mange medlemsstater har endnu ikke udviklet den nødvendige infrastruktur for affaldshåndtering. Det er derfor vigtigt at opstille langsigtede politiske mål og tilbyde økonomisk og politisk støtte, som vil være retningsgivende for foranstaltninger og investeringer, navnlig ved at forhindre skabelsen af strukturel overkapacitet for behandling af restaffald og fastlåsning af genanvendelige materialer på lavere niveauer i affaldshierarkiet. For at nå de relevante mål er det i den forbindelse afgørende at gøre brug af de europæiske struktur- og investeringsfonde med henblik på at finansiere udviklingen af den affaldshåndteringsstruktur, der er nødvendig for forebyggelse, genbrug og genanvendelse. Det er også afgørende, at medlemsstaterne ændrer deres nuværende affaldsforebyggelsesprogrammer i overensstemmelse med dette direktiv og tilpasser deres investeringer derefter.
Ændring 12
Forslag til direktiv
Betragtning 4
(4)  Kommunalt affald udgør ca. 7-10 % af den samlede mængde affald, der produceres i Unionen, men denne affaldsstrøm er en af de mest indviklede at håndtere, og den måde, den forvaltes på, giver generelt et godt fingerpeg om kvaliteten af et lands overordnede affaldshåndteringssystem. Udfordringerne forbundet med håndtering af kommunalt affald beror på dets meget komplekse karakter og blandede sammensætning, det producerede affalds umiddelbare nærhed til borgerne og dets store offentlige synlighed. Derfor kræver håndteringen heraf et meget komplekst affaldshåndteringssystem med en effektiv indsamlingsordning, aktiv deltagelse af borgerne og virksomhederne, en infrastruktur, som er tilpasset den specifikke affaldssammensætning og et veludviklet finansieringssystem. Lande, som har udviklet effektive systemer til håndtering af kommunalt affald, klarer sig generelt bedre, når det gælder affaldshåndtering som helhed.
(4)  Kommunalt affald tegner sig for mellem 7 og 10 % af den samlede mængde affald, som produceres i Unionen, men denne affaldsstrøm er en af de mest indviklede at håndtere, og den måde, den forvaltes på, giver generelt et godt fingerpeg om kvaliteten af et lands overordnede affaldshåndteringssystem. Udfordringerne forbundet med håndtering af kommunalt affald beror på dets meget komplekse karakter og blandede sammensætning, det producerede affalds umiddelbare nærhed til borgerne, dets store offentlige synlighed og dets indvirkning på miljøet og menneskers sundhed. Derfor kræver håndteringen heraf et meget komplekst affaldshåndteringssystem med en effektiv indsamlingsordning, et effektivt sorteringssystem, en forsvarlig sporing af affaldsstrømme, aktiv deltagelse af borgerne og virksomhederne, en infrastruktur, som er tilpasset den specifikke affaldssammensætning, og et veludviklet finansieringssystem. Lande, som har udviklet effektive systemer til håndtering af kommunalt affald, klarer sig generelt bedre, når det gælder affaldshåndtering som helhed, herunder opfyldelsen af genanvendelsesmålene. Korrekt håndtering af kommunalt affald er dog ikke tilstrækkeligt til at fremme omstillingen til en cirkulær økonomi, hvor affald betragtes som en ressource. Det er nødvendigt at anlægge et perspektiv, der omfatter hele produkternes og affaldets livscyklus for at sætte gang i denne omstilling.
Ændring 13
Forslag til direktiv
Betragtning 4 a (ny)
(4a)   Erfaringerne viser, at både offentligt og privat forvaltede systemer kan bidrage til at opnå et system baseret på en cirkulær økonomi, og beslutningen om, hvorvidt et bestemt system skal bruges, afhænger ofte af geografiske og strukturelle forhold. Bestemmelserne i dette direktiv tillader både et system, hvor kommunen har det overordnede ansvar for at indsamle kommunalt affald, og et system, hvor disse tjenester udliciteres til private operatører. Valget om at skifte mellem de pågældende systemer bør være medlemsstaternes ansvar.
Ændring 14
Forslag til direktiv
Betragtning 5
(5)  Definitioner af kommunalt affald, bygge- og nedrivningsaffald, endelig genanvendelsesproces og opfyldning skal indføjes i direktiv 2008/98/EF, således at anvendelsesområdet for disse begreber bliver præciseret.
(5)  Definitioner af kommunalt affald, handels- og industriaffald, bygge- og nedrivningsaffald, operatører inden for forberedelse med henblik på genbrug, organisk genanvendelse, endelig genanvendelsesproces, opfyldning, sortering, henkastet affald og madaffald skal indføjes i direktiv 2008/98/EF, således at anvendelsesområdet for disse begreber bliver præciseret.
Ændring 15
Forslag til direktiv
Betragtning 5 a (ny)
(5a)   På grundlag af medlemsstaternes underretninger og udviklingen i Den Europæiske Unions Domstols retspraksis bør Kommissionen med regelmæssige mellemrum gennemgå vejledningen om fortolkningen af de vigtigste bestemmelser i direktiv 2008/98/EF for at forbedre, tilpasse og harmonisere definitionerne af affald og biprodukter i alle medlemsstaterne.
Ændring 16
Forslag til direktiv
Betragtning 5 b (ny)
(5b)   Sammenhængen mellem direktiv 2008/98/EF og beslægtede EU-retsakter såsom Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF1a og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/20061b bør sikres. Navnlig skal der sikres en ensrettet fortolkning og anvendelse af definitionerne af "affald", "affaldshierarki" og "biprodukt" i disse retsakter.
_________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16).
1b Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).
Ændring 17
Forslag til direktiv
Betragtning 5 c (ny)
(5c)   Farligt og ikkefarligt affald bør identificeres i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse 2014/955/EU1a og Kommissionens forordning (EU) nr. 1357/20141b.
______________
1a Kommissionens afgørelse 2014/955/EU af 18. december 2014 om ændring af beslutning 2000/532/EF vedrørende listen over affald i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (EUT L 370 af 30.12.2014, s. 44).
1b Kommissionens forordning (EU) nr. 1357/2014 af 18. december 2014 om afløsning af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 365 af 19.12.2014, s. 89).
Ændring 18
Forslag til direktiv
Betragtning 6
(6)  For at sikre at målene for genanvendelse er baseret på pålidelige og sammenlignelige data og muliggøre en mere effektiv overvågning af fremskridtene med at nå disse mål, bør definitionen af kommunalt affald i direktiv 2008/98/EF være i overensstemmelse med den definition, som anvendes til statistiske formål af EU's statistiske kontor og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, og som i flere år har dannet grundlag for medlemsstaternes rapportering af data. Definitionen af kommunalt affald i dette direktiv er neutral med hensyn til, om den operatør, der håndterer affald, har offentlig eller privat status.
(6)  For at sikre at målene for genanvendelse er baseret på pålidelige og sammenlignelige data og muliggøre en mere effektiv overvågning af fremskridtene med at nå disse mål, bør definitionen af kommunalt affald i direktiv 2008/98/EF være tilpasset den definition, som anvendes til statistiske formål af EU's statistiske kontor og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, og som i flere år har dannet grundlag for medlemsstaternes rapportering af data. Definitionen af kommunalt affald i dette direktiv er neutral med hensyn til, om den operatør, der håndterer affald, har offentlig eller privat status.
Ændring 19
Forslag til direktiv
Betragtning 7
(7)  Medlemsstaterne bør indføre passende incitamenter til at fremme anvendelsen af affaldshierarkiet, navnlig finansielle incitamenter med sigte på at opfylde målene om forebyggelse og genanvendelse af affald i dette direktiv, såsom deponerings- og forbrændingsgebyrer, ordninger med mængdebaseret afregning, ordninger for udvidet producentansvar og incitamenter for lokale myndigheder.
(7)  Medlemsstaterne bør indføre passende incitamenter til at fremme anvendelsen af affaldshierarkiet, navnlig finansielle, økonomiske og reguleringsmæssige incitamenter med sigte på at opfylde målene om forebyggelse og genanvendelse af affald i dette direktiv, såsom deponerings- og forbrændingsgebyrer, ordninger med mængdebaseret afregning, ordninger for udvidet producentansvar, fødevaredonationsordninger og incitamenter for lokale myndigheder. Med henblik på at bidrage til at nå målene i dette direktiv kan medlemsstaterne anvende de økonomiske instrumenter eller foranstaltninger, der er fastsat i den vejledende liste i bilaget til dette direktiv. Medlemsstaterne bør også træffe foranstaltninger, som kan bidrage til at opnå sorteret materiale af høj kvalitet.
Ændring 20
Forslag til direktiv
Betragtning 7 a (ny)
(7a)   Medlemsstaterne bør gennemføre foranstaltninger, der fremmer udvikling, fremstilling og markedsføring af produkter med flere anvendelser, der er teknisk holdbare og let kan repareres, og som, efter at de er blevet til affald og er blevet forberedt med henblik på genbrug eller genanvendelse, er egnede til at blive bragt i omsætning for at lette en korrekt gennemførelse af affaldshierarkiet. Disse foranstaltninger skal tage højde for produkternes indvirkning i hele deres livscyklus og i affaldshierarkiet.
Ændring 21
Forslag til direktiv
Betragtning 8
(8)  For at give operatører på markedet for sekundære råstoffer øget sikkerhed med hensyn til stoffers eller genstandes status som affald eller ikkeaffald og fremme lige konkurrencevilkår er det vigtigt at fastsætte harmoniserede betingelser på EU-niveau for, hvorvidt stoffer eller genstande kan anerkendes som biprodukter, og hvorvidt affald, der har gennemgået en nyttiggørelsesoperation, kan anses for ikke længere at være affald. Hvis det er nødvendigt for at sikre et velfungerende indre marked eller et højt miljøbeskyttelsesniveau i hele Unionen, bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på fastsættelse af de nærmere kriterier for anvendelse af sådanne harmoniserede betingelser for visse typer affald, herunder til et særligt formål.
(8)  For at give operatører på markedet for sekundære råstoffer øget sikkerhed med hensyn til stoffers eller genstandes status som affald eller ikkeaffald og fremme lige konkurrencevilkår er det vigtigt at fastsætte klare regler for, hvorvidt stoffer eller genstande kan anerkendes som biprodukter, og hvorvidt affald, der har gennemgået en nyttiggørelsesoperation, kan anses for ikke længere at være affald.
Ændring 22
Forslag til direktiv
Betragtning 8 a (ny)
(8a)   For at sikre et velfungerende indre marked bør et stof eller en genstand, der er resultatet af en produktionsproces, der ikke primært sigter mod fremstilling af dette stof eller denne genstand, som hovedregel betegnes som et biprodukt, hvis visse harmoniserede betingelser er opfyldt og et højt niveau for beskyttelse af miljøet og menneskers sundhed i hele Unionen er sikret. Kommissionen bør tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter for at fastlægge de nærmere kriterier for anvendelsen af betegnelsen biprodukt, idet den prioriterer eksisterende og reproducerbare praksisser for industriel og landbrugsmæssig symbiose. I mangel af sådanne kriterier bør medlemsstaterne have mulighed for udelukkende at fastlægge de nærmere kriterier for anvendelsen af betegnelsen biprodukt på enkeltsagsbasis.
Ændring 23
Forslag til direktiv
Betragtning 8 b (ny)
(8b)   For at sikre et velfungerende indre marked og et højt niveau for beskyttelse af miljøet og menneskers sundhed i hele Unionen bør Kommissionen som hovedregel tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, der fastlægger harmoniserede bestemmelser vedrørende betegnelsen affaldsfasens ophør for visse typer affald. Der bør tages hensyn til specifikke kriterier for affaldsfasens ophør, i det mindste for tilslag/fyldstof, papir, glas, metal, dæk og tekstiler. Hvis der ikke er fastlagt kriterier på EU-plan, bør medlemsstaterne have mulighed for at fastlægge nærmere kriterier for affaldsfasens ophør på nationalt plan for visse typer affald i overensstemmelse med betingelserne på EU-plan. Hvis sådanne nærmere kriterier heller ikke er fastlagt på nationalt plan, bør medlemsstaterne sikre, at affald, der har gennemgået en nyttiggørelsesoperation, ikke længere anses for at være affald, hvis det opfylder visse specifikke betingelser på EU-plan, hvilket bør kontrolleres af medlemsstatens kompetente myndighed i hvert enkelt tilfælde. Kommissionen bør tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter for at supplere dette direktiv ved at fastlægge generelle krav, der skal overholdes af medlemsstaterne, når de vedtager tekniske forskrifter i henhold til artikel 6.
Ændring 24
Forslag til direktiv
Betragtning 8 c (ny)
(8c)   Når genanvendt materiale genindføres i økonomien, fordi det får status som affaldsfasens ophør, enten ved at overholde bestemte kriterier for affaldsfasens ophør, eller fordi det indarbejdes i et nyt produkt, kræves det, at det er i fuld overensstemmelse med Unionens kemikalielovgivning.
Ændring 25
Forslag til direktiv
Betragtning 8 d (ny)
(8d)   Omstillingen til en cirkulær økonomi bør drage fuld nytte af den digitale innovation. Derfor bør der udvikles elektroniske værktøjer såsom en onlineplatform til handel med affald som en ny ressource for at lette handelsoperationer og mindske operatørernes administrative byrde og således forstærke den industrielle symbiose.
Ændring 26
Forslag til direktiv
Betragtning 8 e (ny)
(8e)   Bestemmelserne om udvidet producentansvar i dette direktiv har til formål at støtte design og produktion af varer, der tager fuldt hensyn til og letter en effektiv udnyttelse af ressourcerne igennem hele produkternes livscyklus, herunder reparation, genbrug, adskillelse og genanvendelse heraf uden at bringe den frie omsætning af varer på det indre marked i fare. Udvidet producentansvar er en individuel forpligtelse, der påhviler producenter, som bør kunne holdes ansvarlige for bortskaffelse af de produkter, de markedsfører. Producenterne bør dog kunne påtage sig deres ansvar individuelt eller kollektivt. Medlemsstaterne bør sikre, at der oprettes ordninger for udvidet producentansvar som minimum for emballage, elektrisk og elektronisk udstyr, batterier og akkumulatorer samt udrangerede køretøjer.
Ændring 27
Forslag til direktiv
Betragtning 8 f (ny)
(8f)   Ordninger for udvidet producentansvar skal forstås som et sæt regler, der fastlægges af medlemsstaterne for at sikre, at producenter af produkter bærer det finansielle og/eller operationelle ansvar for håndteringen af den del af et produkts livscyklus, som følger efter forbrugerleddet. Disse regler bør ikke forhindre producenter i at opfylde disse forpligtelser enten individuelt eller kollektivt.
Ændring 28
Forslag til direktiv
Betragtning 9
(9)  Ordninger for udvidet producentansvar er et væsentligt element af effektiv affaldshåndtering, men der er stor forskel på ordningernes effektivitet og anvendelse i de forskellige medlemsstater. Der bør derfor fastsættes minimumsdriftsvilkår for udvidet producentansvar. Disse vilkår bør nedbringe omkostningerne og forbedre resultaterne samt sikre lige konkurrencevilkår, herunder for små og mellemstore virksomheder, og fjerne hindringerne for et velfungerende indre marked. De bør også bidrage til, at omkostningerne ved udtjente produkter medtages i produktpriserne, og give producenterne incitamenter til at tage bedre hensyn til genanvendelighed og genbrug ved udformningen af deres produkter. Vilkårene bør gælde for både nye og eksisterende ordninger for udvidet producentansvar. Det er dog nødvendigt med en overgangsperiode for eksisterende ordninger for udvidet producentansvar, så deres strukturer og procedurer kan tilpasses de nye vilkår.
(9)  Ordninger for udvidet producentansvar er et væsentligt element af effektiv affaldshåndtering, men der er stor forskel på ordningernes effektivitet og anvendelse i de forskellige medlemsstater. Der bør derfor fastsættes minimumsdriftsvilkår for ordninger for udvidet producentansvar, uanset om de er individuelle eller kollektive. Det er nødvendigt at skelne mellem de minimumsvilkår, der finder anvendelse på alle ordninger, og dem, der kun finder anvendelse på kollektive ordninger. Alle disse vilkår bør ikke desto mindre nedbringe omkostningerne og forbedre resultaterne med foranstaltninger såsom at muliggøre bedre gennemførelse af særskilt indsamling og sortering, sikre genanvendelse af bedre kvalitet, bidrage til at sikre adgang til sekundære råstoffer på omkostningseffektiv vis samt sikre lige konkurrencevilkår, herunder for små og mellemstore virksomheder og e-handelsvirksomheder, og fjerne hindringerne for et velfungerende indre marked. De pågældende vilkår bør også bidrage til, at omkostningerne ved udtjente produkter medtages i produktpriserne, og give producenterne incitamenter til at udarbejde intelligente forretningsmodeller og tage bedre hensyn til affaldshierarkiet ved udformningen af deres produkter gennem stimulering af holdbarhed, genanvendelighed, genbrugsmuligheder og reparationsmuligheder. De bør tilskynde til en progressiv erstatning af særligt problematiske stoffer som defineret i artikel 57 i forordning (EF) nr. 1907/2006, hvis der er egnede alternative stoffer eller teknologier, som er økonomisk og teknisk mulige. Uafhængige myndigheder bør føre tilsyn med gennemførelsen af minimumskravene for udvidet producentansvar, og gennemførelsen bør ikke medføre nogen uforholdsmæssig økonomisk eller administrativ byrde for offentlige organer, økonomiske aktører og forbrugere. Vilkårene bør gælde for både nye og eksisterende ordninger for udvidet producentansvar. Det er dog nødvendigt med en overgangsperiode for eksisterende ordninger for udvidet producentansvar, så deres strukturer og procedurer kan tilpasses de nye vilkår.
Ændring 29
Forslag til direktiv
Betragtning 9 a (ny)
(9a)   Bestemmelserne i dette direktiv om udvidet producentansvar bør ikke berøre bestemmelserne vedrørende udvidet producentansvar indeholdt i andre EU-retsakter, navnlig dem der omhandler særlige affaldsstrømme.
Ændring 30
Forslag til direktiv
Betragtning 9 b (ny)
(9b)   Kommissionen bør straks vedtage retningslinjer for moduleringen af producenters bidrag i ordninger for udvidet producentansvar for at bistå medlemsstaterne i gennemførelsen af dette direktiv med henblik på at fremme det indre marked. For at sikre sammenhæng på det indre marked bør Kommissionen også have mulighed for ved hjælp af delegerede retsakter at vedtage harmoniserede kriterier med henblik herpå.
Ændring 31
Forslag til direktiv
Betragtning 9 c (ny)
(9c)   Når der etableres ordninger for kollektiv gennemførelse af udvidet producentansvar, bør medlemsstaterne indføre foranstaltninger til forebyggelse af interessekonflikter mellem entreprenører og organisationer, der beskæftiger sig med udvidet producentansvar.
Ændring 32
Forslag til direktiv
Betragtning 10
(10)  Affaldsforebyggelse er den mest effektive metode til at forbedre ressourceeffektiviteten og mindske affaldets miljømæssige virkninger. Det er derfor vigtigt, at medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at forebygge affaldsproduktionen og overvåge og vurdere de fremskridt, der gøres med gennemførelsen af sådanne foranstaltninger. For at sikre at de overordnede fremskridt med gennemførelsen af affaldsforebyggelsesforanstaltningerne måles på ensartet vis, bør der fastsættes fælles indikatorer.
(10)  Affaldsforebyggelse er den mest effektive metode til at forbedre ressourceeffektiviteten, mindske affaldets miljømæssige virkninger samt fremme holdbare materialer af høj kvalitet, der kan genanvendes og genbruges, og mindske afhængigheden af import af stadig mere sjældne råstoffer. Udvikling af nyskabende forretningsmodeller er afgørende i denne henseende. Det er derfor vigtigt, at medlemsstaterne fastsætter forebyggelsesmål og træffer passende foranstaltninger for at forebygge affaldsproduktion og henkastning af affald, herunder brug af økonomiske instrumenter og andre foranstaltninger, der gradvis erstatter særligt problematiske stoffer som defineret i artikel 57 i forordning (EF) nr. 1907/2006, hvis der er egnede alternative stoffer eller teknologier, som er økonomisk og teknisk mulige, bekæmpe planlagt forældelse, støtte genbrug, styrke forbrugernes stilling med bedre produktoplysninger og fremme oplysningskampagner om affaldsforebyggelse. Medlemsstaterne bør også overvåge og vurdere de fremskridt, der gøres med gennemførelsen af disse foranstaltninger, samt de fremskridt, der gøres med reduktion af affaldsproduktionen, og sigte mod at afkoble den fra økonomisk vækst. For at sikre at de overordnede fremskridt, der gøres med gennemførelsen af affaldsforebyggelsesforanstaltningerne, måles på ensartet vis, bør der fastsættes fælles indikatorer og metoder.
Ændring 33
Forslag til direktiv
Betragtning 10 a (ny)
(10a)   Fremme af bæredygtighed i produktion og forbrug kan yde et vigtigt bidrag til forebyggelse af affald. Medlemsstaterne bør gennemføre foranstaltninger for at øge forbrugernes opmærksomhed tilsvarende og fremme deres aktive bidrag til en øget ressourceeffektivitet.
Ændring 34
Forslag til direktiv
Betragtning 10 b (ny)
(10b)   Den oprindelige affaldsproducent har en afgørende rolle at spille i affaldsforebyggelsen og det første trin af den særskilte sortering.
Ændring 35
Forslag til direktiv
Betragtning 11 a (ny)
(11a)   For at mindske fødevaretabet og forebygge madaffald i hele forsyningskæden bør der fastlægges et madaffaldshierarki som fastsat i artikel 4a.
Ændring 36
Forslag til direktiv
Betragtning 12
(12)  Medlemsstaterne bør træffe foranstaltninger for at fremme bekæmpelsen af madspild i tråd med 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, som De Forenede Nationers Generalforsamling vedtog den 25. september 2015, og navnlig målet om at halvere madspild senest i 2030. Disse foranstaltninger bør sigte mod at forhindre madspild inden for primærproduktion, forarbejdnings- og fremstillingssektoren, detailhandelen og anden fødevaredistribution, restaurationsbranchen og restaurationstjenester samt i husholdningerne. Medlemsstaterne bør under henvisning til de miljømæssige og økonomiske fordele ved at forhindre madspild fastlægge specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af madspild og bør måle de fremskridt, der gøres med reduktionen af madspild. For at lette udvekslingen af god praksis i hele EU både mellem medlemsstater og mellem fødevarevirksomhedsledere, bør der fastsættes ensartede metoder til måling heraf. Rapportering om mængden af madspild bør foretages hvert andet år.
(12)  Medlemsstaterne bør træffe foranstaltninger for at fremme bekæmpelse og reduktion af madaffald i tråd med 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, som De Forenede Nationers Generalforsamling vedtog den 25. september 2015, og navnlig målet om at reducere madaffald med 50 % senest i 2030. Disse foranstaltninger bør sigte mod at forhindre og begrænse den samlede produktion af madaffald og reducere fødevaretab igennem hele forsyningskæden, herunder inden for primærproduktion, transport og opbevaring. Medlemsstaterne bør under henvisning til de miljømæssige, sociale og økonomiske fordele ved at forhindre madaffald fastlægge specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af madaffald, herunder oplysningskampagner, der skal vise, hvordan madaffald kan forhindres i deres affaldsforebyggelsesprogrammer. Med disse foranstaltninger bør medlemsstaterne sigte mod at nå målet om at reducere madspil i EU som helhed med 30% senest i 2025 og 50% senest i 2030. Medlemsstaterne bør også måle de fremskridt, der gøres med reduktionen af madaffald og fødevaretab. For at måle disse fremskridt og lette udvekslingen af god praksis i hele EU både mellem medlemsstater og mellem fødevarevirksomhedsledere, bør der fastsættes en fælles metode til måling heraf. Rapportering om mængden af madaffald bør foretages hvert år.
Ændring 37
Forslag til direktiv
Betragtning 12 a (ny)
(12a)   For at forhindre madaffald bør medlemsstaterne indføre incitamenter til indsamling af usolgte fødevareprodukter i fødevaredetail- og cateringvirksomheder og til omfordeling af dem til velgørende organisationer. For at nedbringe madaffald bør forbrugerne også have bedre oplysning om holdbarhedsangivelsers betydning.
Ændring 39
Forslag til direktiv
Betragtning 13
(13)  Industriaffald, visse dele af erhvervsaffald og udvindingsaffald er yderst forskellige affaldstyper med hensyn til sammensætning og mængde og er meget forskelligt afhængig af den økonomiske struktur i medlemsstaten, strukturen i den pågældende industri- eller erhvervssektor, der producerer affaldet, og industritæthed eller erhvervstæthed i et bestemt geografisk område. For industri- og udvindingsaffald er det derfor i de fleste tilfælde en hensigtsmæssig løsning med en industriorienteret tilgang for at løse specifikke spørgsmål vedrørende forvaltningen af en bestemt type affald med anvendelse af BAT-referencedokumenter og lignende instrumenter15. Emballageaffald fra industri- og erhvervssektorer bør imidlertid stadig være omfattet af kravene i direktiv 94/62/EF og direktiv 2008/98/EF, herunder forbedringer heraf.
(13)  Industriaffald, visse dele af handelsaffald og udvindingsaffald er yderst forskellige affaldstyper med hensyn til sammensætning og mængde og er meget forskelligt afhængig af den økonomiske struktur i medlemsstaten, strukturen i den pågældende industri- eller handelssektor, der producerer affaldet, og tætheden af industri- og handelsvirksomheder i et bestemt geografisk område. For de fleste typer industri- og udvindingsaffald er en industriorienteret tilgang, der har til formål at løse specifikke spørgsmål vedrørende forvaltningen af en bestemt type affald ved anvendelse af BAT-referencedokumenter 16 og lignende instrumenter, en midlertidig løsning med henblik på at opfylde målene for den cirkulære økonomi. Da industri- og handelsaffald er omfattet af kravene i direktiv 94/62/EF og direktiv 2008/98/EF, bør Kommissionen overveje muligheden for senest den 31. december 2018 at opstille mål for forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse af handelsaffald og ikkefarligt industriaffald, der skal nås senest i 2025 og 2030.
Ændring 40
Forslag til direktiv
Betragtning 13 a (ny)
(13a)   Kommissionen bør aktivt fremme deleplatforme som forretningsmodel for den cirkulære økonomi. Den bør skabe større integration mellem handlingsplanen for en cirkulær økonomi og retningslinjerne for en deleøkonomi samt undersøge alle muligheder for at skabe incitamenter hertil.
Ændring 41
Forslag til direktiv
Betragtning 13 b (ny)
(13b)   Omstillingen til en cirkulær økonomi skal sigte mod at nå de mål om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, der er fastsat i Europa 2020-strategien, og navnlig målene i forbindelse med miljøbeskyttelse, omstilling til rene energikilder, bæredygtig regional udvikling og øget beskæftigelse i medlemsstaterne. Udviklingen af en cirkulær økonomi bør derfor også fremme inddragelse af aktører som SMV'er, virksomheder inden for socialøkonomi, non-profit-institutioner samt organisationer, der arbejder på regionalt og lokalt plan inden for affaldsforvaltning, med henblik på at forbedre deres overordnede forvaltning, fremme proces- og produktinnovation og udvikle beskæftigelsen i de pågældende områder.
Ændring 42
Forslag til direktiv
Betragtning 14
(14)  Målene for forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse af kommunalt affald bør øges med henblik på at skabe betydelige miljømæssige, økonomiske og samfundsmæssige fordele.
(14)  Målene for forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse af kommunalt affald bør øges til mindst 60 % senest i 2025 og mindst 70 % senest i 2030 med henblik på at skabe betydelige miljømæssige, økonomiske og samfundsmæssige fordele og fremskynde omstillingen til en cirkulær økonomi.
Ændring 43
Forslag til direktiv
Betragtning 14 a (ny)
(14a)   Medlemsstaterne bør støtte indførelsen af systemer, der fremmer genbrugsaktiviteter og forlængelsen af produkters levetid, forudsat at produktkvaliteten og -sikkerheden ikke forringes. Sådanne systemer bør navnlig indføres for elektrisk og elektronisk udstyr, tekstiler, møbler, byggematerialer, dæk samt for emballage, som omhandlet i artikel 5 i direktiv 94/62/EF.
Ændring 44
Forslag til direktiv
Betragtning 14 b (ny)
(14b)   For at fremme genbrug bør medlemsstaterne kunne fastsætte kvantitative målsætninger og træffe de fornødne foranstaltninger for at sikre, at producenterne giver genbrugsoperatørerne let adgang til de nødvendige brugsanvisninger, reservedele og tekniske informationer til genbrug af produkterne.
Ændring 45
Forslag til direktiv
Betragtning 14 c (ny)
(14c)   Der er behov for at anerkende og konsolidere den rolle, som sociale virksomheder spiller i sektoren for genbrug og forberedelse på genbrug. Medlemsstaterne bør træffe de nødvendige foranstaltninger for at fremme de sociale virksomheders rolle i denne sektor, bl.a., hvis det er hensigtsmæssigt, ved brug af passende økonomiske instrumenter, offentlige udbud, lettere adgang til affaldsindsamlingssteder og andre hensigtsmæssige økonomiske eller forskriftsmæssige incitamenter. Det nye regelsæt i pakken om den cirkulære økonomi bør sikre interessenters mulighed for at fortsætte deres arbejde i sektoren for genbrug og forberedelse på genbrug.
Ændring 46
Forslag til direktiv
Betragtning 14 d (ny)
(14d)   Der er mange positive aspekter ved omstillingen til en cirkulær økonomi, både økonomiske (såsom optimeret udnyttelse af råstoffer), miljømæssige (såsom beskyttelse af miljøet og nedbringelse af affaldsforurening) og sociale (såsom potentiale for socialt rummelig jobskabelse og etablering af sociale relationer). Den cirkulære økonomi harmonerer fint med etikken og moralen i den sociale og solidariske økonomi, og gennemførelsen af den cirkulære økonomi bør navnlig gøre det muligt at opnå miljømæssige og sociale fordele.
Ændring 47
Forslag til direktiv
Betragtning 14 e (ny)
(14e)   Interessenterne i den sociale og solidariske økonomi bør gennem deres aktiviteter, herunder genbrug og forberedelse med henblik på genbrug, bidrage til at fremme den sociale og solidariske økonomi. Der bør træffes foranstaltninger for at sikre, at sådanne aktiviteter bevares i Unionen.
Ændring 48
Forslag til direktiv
Betragtning 15
(15)  Gennem en gradvis forøgelse af de nuværende mål for forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse af kommunalt affald bør det sikres, at økonomisk værdifulde affaldsmaterialer genbruges og genanvendes effektivt, og at værdifulde materialer i affald kanaliseres tilbage i den europæiske økonomi, hvilket fremmer råstofinitiativet16 og skabelsen af en cirkulær økonomi.
(15)  Gennem en gradvis forøgelse af de nuværende mål for forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse af kommunalt affald bør det sikres, at økonomisk værdifulde affaldsmaterialer på effektiv vis forberedes med henblik på genbrug og genanvendes, samtidig med at der sikres et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet, og at værdifulde materialer i affald kanaliseres tilbage i den europæiske økonomi, hvilket fremmer råstofinitiativet17 og skabelsen af en cirkulær økonomi.
__________________
__________________
16 COM(2008)0699 og COM(2014)0297.
17 COM(2008)0699 og COM(2014)0297.
Ændring 49
Forslag til direktiv
Betragtning 16
(16)  Der findes store forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til resultatet af deres affaldshåndtering, navnlig hvad angår genanvendelse af kommunalt affald. For at tage hensyn til disse forskelle bør de medlemsstater, der ifølge data fra Eurostat i 2013 genanvendte mindre end 20 % af deres kommunale affald, indrømmes mere tid til at opfylde de mål for forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse, der er fastsat for 2025 og 2030. I lyset af de gennemsnitlige årlige fremskridt, der er konstateret i medlemsstaterne i de seneste femten år, vil disse medlemsstater skulle øge deres genanvendelseskapacitet til et niveau, der ligger langt over de tidligere gennemsnit, for at opfylde disse mål. For at sikre at der gøres vedvarende fremskridt hen imod målene, og at manglerne i forbindelse med gennemførelsen afhjælpes i god tid, bør de medlemsstater, der får tildelt mere tid, opfylde midlertidige mål og fastlægge en gennemførelsesplan.
(16)  Der findes store forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til resultatet af deres affaldshåndtering, navnlig hvad angår genanvendelse af kommunalt affald. For at tage hensyn til disse forskelle bør de medlemsstater, der ifølge data fra Eurostat i 2013 genanvendte mindre end 20 % af deres kommunale affald, og som ikke anses for at være i fare for ikke at nå målet for forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse af mindst 50% af deres kommunale affald senest i 2025, indrømmes mere tid til at opfylde de mål for forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse, der er fastsat for 2025. De pågældende medlemsstater kunne også indrømmes mere tid til at opfylde de mål for forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse, der er fastsat for 2030, hvis de ikke anses for at være i fare for ikke at nå målet for forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse af mindst 60% af deres kommunale affald senest i 2030. I lyset af de gennemsnitlige årlige fremskridt, der er konstateret i medlemsstaterne i de seneste femten år, vil disse medlemsstater skulle øge deres genanvendelseskapacitet til et niveau, der ligger langt over de tidligere gennemsnit, for at opfylde disse mål. For at sikre at der gøres vedvarende fremskridt hen imod målene, og at manglerne i forbindelse med gennemførelsen afhjælpes i god tid, bør de medlemsstater, der får tildelt mere tid, opfylde midlertidige mål og fastlægge gennemførelsesplaner, hvis effektivitet bør evalueres af Kommissionen på grundlag af definerede kriterier.
Ændring 50
Forslag til direktiv
Betragtning 16 a (ny)
(16a)   For at sikre brugen af sekundære råstoffer af høj kvalitet bør outputtet af den endelige genanvendelsesproces overholde kvalitetsstandarderne. Kommissionen bør derfor anmode de europæiske standardiseringsorganisationer om at udvikle standarder både for affaldsmaterialer, der tilføres den endelige genanvendelsesproces, og for sekundære råstoffer, navnlig plast, på grundlag af bedste produktionspraksis på markedet.
Ændring 51
Forslag til direktiv
Betragtning 17
(17)  Af hensyn til pålideligheden af de data, der indsamles om forberedelse med henblik på genbrug, er det afgørende at fastlægge fælles rapporteringsregler. Det er ligeledes vigtigt at fastlægge mere præcise regler for, hvordan medlemsstaterne skal rapportere, hvad der er genanvendt effektivt og kan anses for at bidrage til genanvendelsesmålene. Med dette for øje skal rapporteringen om opfyldelse af genanvendelsesmålene som hovedregel være baseret på input til den endelige genanvendelsesproces. For at begrænse de administrative byrder bør medlemsstaterne på strenge betingelser kunne rapportere genanvendelsesprocentengrundlag af sorteringsanlæggenes output. Materialers eller stoffers vægttab i forbindelse med fysiske og/eller kemiske omdannelsesprocesser under den endelige genanvendelsesproces, bør ikke trækkes fra vægten af det affald, der rapporteres som genanvendt.
(17)  Af hensyn til pålideligheden af de data, der indsamles om forberedelse med henblik på genbrug, er det afgørende at fastlægge fælles rapporteringsregler, idet der tages hensyn til behovet for at undgå at pålægge små og mellemstore operatører for tunge administrative byrder. Det er ligeledes vigtigt at fastlægge mere præcise regler for, hvordan medlemsstaterne skal rapportere, hvad der er genanvendt effektivt og kan anses for at bidrage til genanvendelsesmålene. Beregningen af genanvendt kommunalt affald bør være baseret på en harmoniseret metode, der skal forhindre medlemsstaterne i at indberette bortskaffet affald som genanvendt affald. Med dette for øje skal rapporteringen om opfyldelse af genanvendelsesmålene være baseret på input til den endelige genanvendelsesproces. Materialers eller stoffers vægttab i forbindelse med fysiske og/eller kemiske omdannelsesprocesser under den endelige genanvendelsesproces, bør ikke trækkes fra vægten af det affald, der rapporteres som genanvendt.
Ændring 52
Forslag til direktiv
Betragtning 18
(18)  Medlemsstaterne bør med henblik på beregning af, om målene for forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse er opfyldt, kunne medtage produkter og komponenter, der er forberedt med henblik på genbrug af anerkendte genbrugsoperatører og anerkendte pant- og retursystemer, og genanvendelsen af metaller, der finder sted i forbindelse med forbrænding. Kommissionen vil med henblik på at sikre en ensartet beregning af disse data vedtage detaljerede regler for bestemmelse af anerkendte operatører inden for forberedelse med henblik på genbrug og anerkendte pant- og retursystemer, kvalitetskriterier for genanvendte metaller og regler for indsamling, kontrol og rapporteringen af data.
(18)  For at sikre en ensartet beregning af data om forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse bør Kommissionen vedtage detaljerede regler for bestemmelse af anerkendte operatører inden for forberedelse med henblik på genbrug, pant- og retursystemer og operatører inden for endelig genanvendelse, herunder særlige regler for indsamling, sporing, kontrol og rapportering af data, samt for kvalitetskriterier for genanvendte metaller, der er blevet genanvendt i forbindelse med forbrænding eller medforbrænding. Med henblik på at beregne, hvorvidt målene for forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse er opfyldt, og efter vedtagelsen af den harmoniserede beregningsmetode bør medlemsstaterne kunne medtage genanvendelse af metaller, som finder sted i forbindelse med forbrænding eller medforbrænding, såsom energinyttiggørelse.
Ændring 53
Forslag til direktiv
Betragtning 20
(20)  Opfyldelsen af forpligtelsen til at indføre ordninger for særskilt indsamling af papir, metal, plast og glas er en vigtig forudsætning for at øge den andel af affald, der forberedes med henblik på genbrug og genanvendelse i medlemsstaterne. Desuden bør bioaffald indsamles særskilt for at bidrage til en øget andel af affald, der forberedes med henblik på genbrug og genanvendelse, og forhindre forurening af genanvendelige materialer.
(20)  Opfyldelsen af forpligtelsen til at indføre ordninger for særskilt indsamling af papir, metal, plast, glas, tekstiler og bioaffald er en vigtig forudsætning for at øge den andel af affald, der forberedes med henblik på genbrug og genanvendelse i medlemsstaterne. Desuden bør bioaffald indsamles særskilt og genanvendes for at bidrage til en øget andel af affald, der forberedes med henblik på genbrug og genanvendelse, og forhindre forurening af tørre, genanvendelige materialer, samt at det forbrændes eller deponeres. Derudover bør der tilskyndes til intensiveret forskning i mulige indsamlings- og genanvendelsessystemer for andre strømme og nye materialer.
Ændring 54
Forslag til direktiv
Betragtning 20 a (ny)
(20a)   Bioøkonomien spiller en afgørende rolle i forbindelse med at sikre adgang til råstoffer i hele Unionen. En mere effektiv anvendelse af kommunalt affald kan skabe et større incitament for forsyningskæderne i bioøkonomien. Navnlig giver en bæredygtig håndtering af bioaffald mulighed for at erstatte råstoffer baseret på fossile brændstoffer med vedvarende energikilder i forbindelse med fremstilling af materialer og varer.
Ændring 55
Forslag til direktiv
Betragtning 20 b (ny)
(20b)   For at undgå affaldsbehandling, der fastlåser ressourcer på lavere niveauer i affaldshierarkiet, sikre en genanvendelse af høj kvalitet og fremme brugen af sekundære råstoffer af høj kvalitet bør medlemsstaterne sikre, at bioaffald indsamles særskilt og gennemgår en organisk genanvendelsesproces, der lever op til et højt miljøbeskyttelsesniveau, og hvor outputtet opfylder relevante høje kvalitetsnormer.
Ændring 56
Forslag til direktiv
Betragtning 20 c (ny)
(20c)   Trods særskilt indsamling ender en stor mængde genanvendelige materialer alligevel i det blandede affald. Ved brug af kvalitetssortering, navnlig optisk sortering, kan en betydelig mængde materialer bortsorteres fra restaffaldet og efterfølgende genanvendes og omforarbejdes til sekundære råstoffer. Medlemsstaterne bør derfor træffe foranstaltninger for at sikre, at også affald, der ikke indsamles særskilt, sorteres.
Ændring 57
Forslag til direktiv
Betragtning 20 d (ny)
(20d)   For at undgå at kommunalt affald forurenes med farlige stoffer, som kan forringe genanvendelseskvaliteten og dermed hæmme udbredelsen af sekundære råstoffer, bør medlemsstaterne indføre særskilt indsamling af farligt affald fra husholdninger.
Ændring 58
Forslag til direktiv
Betragtning 21
(21)  Korrekt håndtering af farligt affald er stadig et problem i Unionen, og dataene om behandlingen af denne affaldsstrøm er ufuldstændige. Registrerings- og sporbarhedsmekanismerne bør derfor forbedres ved at indføre elektroniske registre for farligt affald i medlemsstaterne. Elektronisk dataindsamling bør om nødvendigt udvides til at omfatte andre typer affald for at forenkle registreringen for virksomheder og forvaltninger og forbedre overvågningen af affaldsstrømme i Unionen.
(21)  Korrekt håndtering af farligt affald er stadig et problem i Unionen, og dataene om behandlingen af denne affaldsstrøm er ufuldstændige. Registrerings- og sporbarhedsmekanismerne bør derfor forbedres ved at indføre elektroniske registre for farligt affald i medlemsstaterne. Elektronisk dataindsamling bør udvides til at omfatte andre typer affald for at forenkle registreringen for virksomheder og forvaltninger og forbedre overvågningen af affaldsstrømme i Unionen.
Ændring 59
Forslag til direktiv
Betragtning 21 a (ny)
(21a)   Særskilt indsamling og regenerering af olieaffald rummer betydelige økonomiske og miljømæssige fordele, bl.a. med hensyn til forsyningssikkerhed. Der bør indføres særskilt indsamling og opstilles mål for regenerering af olieaffald.
Ændring 60
Forslag til direktiv
Betragtning 22
(22)  Dette direktiv fastsætter langsigtede mål for Unionens affaldshåndtering og giver økonomiske operatører og medlemsstater klare retningslinjer for de investeringer, der skal til for at opfylde målene i dette direktiv. Medlemsstaterne bør ved udarbejdelsen af deres nationale strategier for affaldshåndtering og planlægning af investeringer i infrastrukturen for affaldshåndtering gøre fornuftig brug af de europæiske struktur- og investeringsfonde ved at fremme forebyggelse, genbrug og genanvendelse i overensstemmelse med affaldshierarkiet.
(22)  Dette direktiv fastsætter langsigtede mål for Unionens affaldshåndtering og giver økonomiske operatører og medlemsstater klare retningslinjer for de investeringer, der skal til for at opfylde målene i dette direktiv. Medlemsstaterne bør ved udarbejdelsen af deres nationale strategier for affaldshåndtering og planlægning af investeringer i infrastrukturen for affaldshåndtering og den cirkulære økonomi gøre fornuftig brug af de europæiske struktur- og investeringsfonde ved først at fremme forebyggelse og genbrug og derefter genanvendelse i overensstemmelse med affaldshierarkiet. Kommissionen bør i overensstemmelse med affaldshierarkiet gøre det muligt at bruge Horisont 2020 og de europæiske struktur- og investeringsfonde til at etablere en effektiv finansiel ramme, der hjælper lokale myndigheder med at gennemføre kravene i dette direktiv og finansiere indførelsen af nyskabende teknologier og affaldshåndtering.
Ændring 61
Forslag til direktiv
Betragtning 23
(23)  Visse råstoffer har stor betydning for økonomien i Unionen, og forsyningen heraf er præget af høj risiko. For at sikre forsyningen af disse råstoffer bør medlemsstaterne i tråd med målene og målsætningerne for det europæiske innovationspartnerskab om råstoffer træffe foranstaltninger til at opnå den bedst mulige håndtering af affald, der indeholder betydelige mængder af disse råstoffer, idet der tages hensyn til den økonomiske og teknologiske gennemførlighed og miljøfordelene. Kommissionen har opstillet en liste over råstoffer af kritisk betydning for EU17. Denne liste gennemgås regelmæssigt af Kommissionen.
(23)  Visse råstoffer har stor betydning for økonomien i Unionen, og forsyningen heraf er præget af høj risiko. For at sikre forsyningen af disse råstoffer bør medlemsstaterne i tråd med målene og målsætningerne for det europæiske innovationspartnerskab om råstoffer træffe foranstaltninger til at fremme genbrug af produkter og genanvendelse af affald, der indeholder betydelige mængder af råstoffer af kritisk betydning, og sikre, at de håndteres effektivt, idet der tages hensyn til den økonomiske og teknologiske gennemførlighed og miljø- og sundhedsfordelene. Kommissionen har opstillet en liste over råstoffer af kritisk betydning for EU18. Denne liste gennemgås regelmæssigt af Kommissionen.
__________________
__________________
17 COM(2014)0297.
18 COM(2014)0297.
Ændring 62
Forslag til direktiv
Betragtning 24
(24)  For yderligere at støtte en effektiv gennemførelse af råstofinitiativet bør medlemsstaterne også fremme genbrug af produkter, som udgør en vigtig kilde til råstoffer. Desuden bør de i deres affaldshåndteringsplaner indføre nationalt hensigtsmæssige foranstaltninger for indsamling og nyttiggørelse af affald, der indeholder betydelige mængder af disse råstoffer. Foranstaltningerne bør indføres i affaldshåndteringsplanerne, når de ajourføres første gang efter dette direktivs ikrafttræden. Kommissionen forelægger oplysninger om relevante produktgrupper og affaldsstrømme på EU-niveau. Denne bestemmelse forhindrer ikke medlemsstaterne i at træffe foranstaltninger for andre råstoffer, der betragtes som vigtige for deres nationale økonomi.
(24)  For yderligere at støtte en effektiv gennemførelse af råstofinitiativet bør medlemsstaterne også i deres affaldshåndteringsplaner indføre nationalt hensigtsmæssige foranstaltninger for indsamling, sortering og nyttiggørelse af affald, der indeholder betydelige mængder af disse råstoffer. Foranstaltningerne bør indføres i affaldshåndteringsplanerne, når de ajourføres første gang efter dette direktivs ikrafttræden. Kommissionen forelægger oplysninger om relevante produktgrupper og affaldsstrømme på EU-niveau. Denne bestemmelse forhindrer ikke medlemsstaterne i at træffe foranstaltninger for andre råstoffer, der betragtes som vigtige for deres nationale økonomi.
Ændring 63
Forslag til direktiv
Betragtning 25
(25)  Henkastning af affald har en direkte og skadelig indvirkning på miljøet og på borgernes velvære, og de høje rensningsomkostninger er en unødig økonomisk belastning for samfundet. Dette problem kan løses gennem indførelse af specifikke foranstaltninger i affaldshåndteringsplaner og korrekt håndhævelseskontrol foretaget af de kompetente myndigheder.
(25)  Henkastning af affald har en direkte og indirekte skadelig indvirkning på miljøet, på borgernes velvære og på økonomien. De høje rensningsomkostninger er en unødig økonomisk belastning for samfundet. Dette problem kan løses gennem indførelse af specifikke foranstaltninger i affaldshåndteringsplaner og korrekt håndhævelseskontrol foretaget af de kompetente myndigheder. Forebyggelse af henkastning af affald bør foretrækkes frem for rensning. Forebyggelse af henkastning af affald bør være de kompetente myndigheders og producenternes fælles ansvar. Det er yderst vigtigt at ændre uhensigtsmæssig adfærd fra forbrugernes side for at forebygge henkastning af affald. Producenter, hvis produkter kan forventes at blive til henkastet affald, bør fremme bæredygtig anvendelse af deres produkter for at forebygge henkastning af affald. Endvidere spiller uddannelse og oplysning en afgørende rolle med hensyn til at fremme adfærdsændringer.
Ændring 64
Forslag til direktiv
Betragtning 25 a (ny)
(25a)   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF1a er den bindende retsakt på EU-plan for evaluering, overvågning og fastsættelse af miljømål med henblik på at opnå en god miljøtilstand for så vidt angår havaffald. De største kilder til havaffald er dog landbaserede aktiviteter, og de forårsages af dårlig praksis inden for håndtering af fast affald, mangel på infrastruktur og mangel på offentlig bevidsthed. Medlemsstaterne bør derfor vedtage foranstaltninger for at reducere landbaseret affald, der kan forventes at ende i havmiljøet, i tråd med 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, som De Forenede Nationers Generalforsamling vedtog den 25. september 2015, og navnlig sigte mod at opfylde målet om at reducere havaffald med 50 % senest i 2030 på EU-plan. Medlemsstaterne bør under henvisning til de miljømæssige og økonomiske fordele ved at forhindre havaffald fastlægge specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af havaffald i deres affaldsforebyggelsesprogrammer. Med disse foranstaltninger bør medlemsstaterne sigte mod at nå målet om at reducere havaffald i EU som helhed med 30% senest i 2025 og 50% senest i 2030. For at måle fremskridtene hen imod disse mål og lette udvekslingen af god praksis i hele Unionen mellem medlemsstaterne bør der fastsættes ensartede metoder til måling af landbaseret havaffald. Rapportering om mængden af landbaseret havaffald bør foretages hvert år.
______________
1a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19).
Ændring 65
Forslag til direktiv
Betragtning 25 b (ny)
(25b)   Uhensigtsmæssig bortskaffelse af affald i form af henkastning af fast affald, såsom plast, og udledning af spildevand har en skadelig indvirkning på havmiljøet og menneskers sundhed og indebærer betydelige økonomiske og sociale omkostninger. Desuden svækker disse former for affald prioriteringsrækkefølgen i affaldshierarkiet, navnlig idet forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelse og anden genvinding før bortskaffelse undgås. I betragtning af havaffalds grænseoverskridende art og behovet for at sikre en harmoniseret indsats bør medlemsstaterne træffe foranstaltninger for at nå bestemte mål for nedbringelse af affaldsmængden, idet de gør brug af overvågningsprogrammer, der oprettes i henhold til artikel 11 i direktiv 2008/56/EF.
Ændring 66
Forslag til direktiv
Betragtning 25 c (ny)
(25c)   Mikroperler i kosmetiske produkter, som afrenses, og i produkter til personlig pleje, der efter brug når ud i afløbssystemer fra boliger, virksomheder eller industrianlæg, er en af de direkte kilder til forurening med mikroplast, der er lettest at forebygge. For at bidrage til målene i dette direktiv bør medlemsstaterne træffe foranstaltninger til at forhindre udledning af mikroperler og mikroplast i spildevandsrensningssystemer og videre ud i havmiljøet.
Ændring 67
Forslag til direktiv
Betragtning 27
(27)  De gennemførelsesrapporter, som medlemsstaterne har udarbejdet hvert tredje år, har ikke vist sig at være et effektivt redskab til at kontrollere overholdelsen af bestemmelserne og sikre en korrekt gennemførelse og skaber en unødig administrativ byrde. Bestemmelser, som pålægger medlemsstaterne at udarbejde sådanne rapporter, bør derfor ophæves. I stedet bør overvågningen af, hvorvidt bestemmelserne overholdes, udelukkende være baseret på de statistiske data, som medlemsstaterne hvert år rapporterer til Kommissionen.
(27)  De gennemførelsesrapporter, som medlemsstaterne har udarbejdet hvert tredje år, har ikke vist sig at være et effektivt redskab til at kontrollere overholdelsen af bestemmelserne og sikre en korrekt gennemførelse og skaber en unødig administrativ byrde. Bestemmelser, som pålægger medlemsstaterne at udarbejde sådanne rapporter, bør derfor ophæves. I stedet bør overvågningen af, hvorvidt bestemmelserne overholdes, være baseret på de statistiske data, som medlemsstaterne hvert år rapporterer til Kommissionen. Ikke desto mindre bør medlemsstaterne efter anmodning og uden unødig forsinkelse forelægge alle de oplysninger for Kommissionen, som den har brug for med henblik på at evaluere gennemførelsen af dette direktiv og dets indvirkning på miljøet og menneskers sundhed.
Ændring 68
Forslag til direktiv
Betragtning 28
(28)  Medlemsstaternes rapportering af statistiske data er afgørende for, at Kommissionen kan vurdere, hvorvidt medlemsstaterne overholder affaldslovgivningens bestemmelser. Statistikkernes kvalitet, pålidelighed og sammenlignelighed bør forbedres ved at indføre et enkelt kontaktpunkt for alle affaldsrelaterede data, ophæve forældede rapporteringskrav, gennemføre benchmarking af nationale rapporteringsmetoder og indføre en rapport om validering af datakvaliteten. Medlemsstaterne skal derfor ved rapporteringen om opfyldelsen af målene i affaldslovgivningen anvende den seneste metode, der er udarbejdet af Kommissionen og medlemsstaternes nationale statistiske kontorer.
(28)  Medlemsstaternes rapportering af data og oplysninger er afgørende for, at Kommissionen kan vurdere, hvorvidt medlemsstaterne overholder affaldslovgivningens bestemmelser. De indberettede datas kvalitet, pålidelighed og sammenlignelighed bør forbedres ved at fastlægge en fælles metode til indsamling og behandling af data, der er baseret på pålidelige kilder, og ved at indføre et enkelt kontaktpunkt for alle affaldsrelaterede data, ophæve forældede rapporteringskrav, gennemføre benchmarking af nationale rapporteringsmetoder og indføre en rapport om validering af datakvaliteten. Medlemsstaterne skal derfor ved rapporteringen om opfyldelsen af målene i affaldslovgivningen anvende den fælles metode, der er udarbejdet af Kommissionen i samarbejde med medlemsstaternes nationale statistiske kontorer og de nationale, regionale og lokale myndigheder, der er ansvarlige for affaldshåndtering.
Ændring 69
Forslag til direktiv
Betragtning 28 a (ny)
(28a)   Hvert tredje år bør Kommissionen offentliggøre en rapport på grundlag af de data og oplysninger, som medlemsstaterne rapporterer, med henblik på at aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om de fremskridt, der er gjort med at opfylde målene for genanvendelse og med gennemførelsen af de nye forpligtelser, der er fastsat i dette direktiv. Disse treårlige rapporter bør også evaluere indvirkningen af direktiv 2008/98/EF i sin helhed på miljøet og menneskers sundhed og vurdere, hvorvidt der er behov for ændringer for at sikre, at direktiv 2008/98/EF fortsat er egnet til formålet med henblik på målene for den cirkulære økonomi.
Ændring 70
Forslag til direktiv
Betragtning 28 b (ny)
(28b)   For at bidrage til en passende forvaltning, håndhævelse, grænseoverskridende samarbejde og udbredelse af bedste praksis og innovation på affaldsområdet og for at sikre en effektiv og konsekvent gennemførelse af målene i direktiv 2008/98/EF bør Kommissionen oprette en platform for udveksling af oplysninger og bedste praksis mellem Kommissionen og medlemsstaterne om den praktiske gennemførelse af direktivet. Resultaterne af denne platforms arbejde bør gøres offentligt tilgængelige.
Ændring 71
Forslag til direktiv
Betragtning 28 c (ny)
(28c)   Det økonomiske potentiale og de miljømæssige fordele, der ligger i at bevæge sig hen imod en cirkulær økonomi og øget ressourceeffektivitet, er veldokumenterede. De skridt, der skal tages for at slutte cirklen, er blevet fremlagt i forskellige politiske dokumenter og forslag – lige fra den europæiske platform for ressourceeffektivitets manifest om et mere ressourceeffektivt Europa, som blev offentliggjort den 17. december 2012, og efterfølgende anbefalinger til Europa-Parlamentets initiativbetænkning om omstillingen til en cirkulær økonomi, der blev vedtaget den 25. juni 2015, og endelig til Kommissionens handlingsplan for den cirkulære økonomi, som blev offentliggjort den 2. december 2015. I alle disse forslag præsenteres foranstaltninger, der rækker ud over affaldsområdet og omfatter hele cyklussen, og de bør ikke blot være en rettesnor for ambitionsniveauet for EU's affaldslovgivning, men også sikre, at der træffes ambitiøse foranstaltninger for at slutte hele cirklen.
Ændring 72
Forslag til direktiv
Betragtning 28 d (ny)
(28d)   Forskning og innovation samt udarbejdelse af intelligente forretningsmodeller, der bygger på ressourceeffektivitet, er afgørende for at understøtte omstillingen til en cirkulær økonomi i Unionen, hvor affald betragtes som en ny ressource. For at nå dette mål er det nødvendigt inden for rammerne af Horisont 2020 at bidrage til forsknings- og innovationsprojekter, hvorved den cirkulære økonomis økonomiske og miljømæssige bæredygtighed kan demonstreres og afprøves i praksis. Ligeledes kan disse projekter, samtidig med indførelsen af en systemisk tilgang, bidrage til udarbejdelsen af lovgivning, der er innovationsskabende og let gennemførlig, ved at identificere mulige reguleringsmæssige usikkerheder, barrierer og huller, som hæmmer udviklingen af forretningsmodeller, der bygger på ressourceeffektivitet.
Ændring 73
Forslag til direktiv
Betragtning 28 e (ny)
(28e)   Den 2. december 2015 forelagde Kommissionen en EU-handlingsplan for den cirkulære økonomi, der skal stimulere Europas omstilling til en cirkulær økonomi. Da Kommissionen har udarbejdet et konkret og ambitiøst handlingsprogram med foranstaltninger, der omfatter hele cyklussen, er der behov for supplerende foranstaltninger for at fremskynde denne omstilling.
Ændring 74
Forslag til direktiv
Betragtning 28 f (ny)
(28f)   Et bedre ressourceforbrug kan medføre betydelige nettobesparelser for Unionens virksomheder, offentlige myndigheder og forbrugere og samtidig reducere de samlede årlige drivhusgasemissioner. Af denne grund bør Kommissionen inden udgangen af 2018 foreslå en retningsgivende indikator og en resultattavle med delindikatorer for ressourceeffektivitet for at overvåge fremskridtene hen imod målet om at øge ressourceeffektiviteten på EU-plan med 30 % senest i 2030 i forhold til niveauerne i 2014.
Ændring 75
Forslag til direktiv
Betragtning 29
(29)  Med henblik på at supplere eller ændre direktiv 2008/98/EF bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen for så vidt angår artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 1, artikel 11a, stk. 2, artikel 11a, stk. 6, artikel 26, artikel 27, stk. 1, artikel 27, stk. 4, artikel 38, stk. 1, artikel 38, stk. 2, og artikel 38, stk. 3. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør ved forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.
(29)  Med henblik på at supplere eller ændre direktiv 2008/98/EF bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen for så vidt angår:
—   nærmere kriterier for anvendelse af betingelserne, i henhold til hvilke stoffer eller genstande skal anerkendes som biprodukter eller anses for ikke længere at være affald
—   generelle krav, der skal overholdes af medlemsstaterne, når de vedtager tekniske forskrifter vedrørende betegnelsen affaldsfasens ophør
—   udarbejdelse af affaldslisten
—   harmoniserede kriterier for fastsættelse af de økonomiske bidrag, som producenter betaler for at leve op til deres udvidede producentansvar, som skal moduleres på grundlag af de faktiske omkostninger, der er forbundet med bortskaffelse af produkterne
—   indikatorer for måling af fremskridt med hensyn til at reducere affaldsproduktionen og gennemføre affaldsforebyggelsesforanstaltningerne
—   en fælles metode, herunder mindstekrav til kvalitet, til ensartet måling af omfanget af madaffald
—   en fælles metode, herunder mindstekrav til kvalitet, til ensartet måling af landbaseret havaffald
—   kvalitative og driftsmæssige mindstekrav for bestemmelsen af anerkendte operatører inden for forberedelse med henblik på genbrug, pant- og retursystemer og operatører inden for endelig genanvendelse, herunder særlige regler for indsamling, sporing, kontrol og rapportering af data
—   en fælles metode til beregning af vægten af metaller, der er blevet genanvendt i forbindelse med forbrænding eller medforbrænding, herunder kvalitetskriterier til genanvendte metaller
—   tekniske kriterier og operationelle procedurer forbundet med bortskaffelsesoperationerne D2, D3, D4, D6, D7 og D12 som angivet i bilag I til direktiv 2008/98/EF, og i givet fald et forbud mod disse operationer, hvis de ikke opfylder visse kriterier vedrørende beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet
—   tekniske minimumsstandarder for behandling, der kræver en tilladelse i henhold til direktiv 2008/98/EF, når det er dokumenteret, at sådanne standarder vil medføre en fordel i form af beskyttelse af menneskers sundhed og af miljøet
—   minimumsstandarder for aktiviteter, der kræver registrering i henhold til direktiv 2008/98/EF, når det er dokumenteret, at sådanne standarder vil medføre en fordel i form af beskyttelse af menneskers sundhed og af miljøet eller ved at hindre forstyrrelse på det indre marked
—   præciseringen af anvendelsen af den formel for forbrændingsanlæg, der er omhandlet i bilag II, punkt R1, til direktiv 2008/98/EF
—   metoden til dataindsamling og -behandling, tilrettelæggelsen af dataindsamlingen og datakilderne samt formatet for medlemsstaternes rapportering af data til Kommissionen om gennemførelsen af målene for nedbringelse af madaffald og havaffald, om forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelse og opfyldning samt om olieaffald og
—   tilpasningen af bilag I-V til direktiv 2008/98/EF til den tekniske og videnskabelige udvikling.
Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med de principper, der er fastsat i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.
Ændring 76
Forslag til direktiv
Betragtning 30
(30)  For at sikre at der fastsættes ens vilkår for gennemførelsen af direktiv 2008/98/EF, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår artikel 9, stk. 4, artikel 9, stk. 5, artikel 33, stk. 2, artikel 35, stk. 5, og artikel 37, stk. 6. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/201119.
(30)  For at sikre at der fastsættes ens vilkår for gennemførelsen af direktiv 2008/98/EF, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår:
—   formatet for meddelelse af oplysninger om vedtagelsen af og væsentlige ændringer i affaldshåndteringsplaner og affaldsforebyggelsesprogrammer og
—   minimumsbetingelser for driften af elektroniske registre over farligt affald.
Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/201119.
__________________
__________________
19 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
19 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
Ændring 77
Forslag til direktiv
Betragtning 33
(33)  Målene for dette direktiv, nemlig at forbedre affaldshåndteringen i Unionen og dermed bidrage til beskyttelse, bevarelse og forbedring af miljøkvaliteten, havenes sundhed og sikkerheden for fisk og skaldyr ved at mindske mængden af havaffald og at sikre en forsvarlig og rationel udnyttelse af naturressourcerne i hele Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af foranstaltningernes omfang eller virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —
(33)  Målene for dette direktiv, nemlig at forbedre affaldshåndteringen i Unionen og dermed bidrage til beskyttelse, bevarelse og forbedring af miljøkvaliteten, havenes sundhed og sikkerheden for fisk og skaldyr ved at mindske mængden af havaffald og at sikre en forsvarlig, begrænset og rationel udnyttelse af naturressourcerne i hele Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af foranstaltningernes omfang eller virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —
Ændring 78
Forslag til direktiv
Betragtning 33 a (ny)
(33a)   Medlemsstaterne bør sørge for en høj grad af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen i de sektorer, der beskæftiger sig med produktion, genanvendelse, reparation, forberedelse med henblik på genbrug og affaldshåndtering, under iagttagelse af de specifikke risici, som arbejdstagerne udsættes for i disse sektorer, og de bør sikre, at den eksisterende EU-lovgivning på området gennemføres og håndhæves korrekt.
Ændring 79
Forslag til direktiv
Betragtning 33 b (ny)
(33b)   Dette direktiv er vedtaget under hensyntagen til forpligtelserne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning og bør gennemføres og anvendes i henhold til vejledningen i denne aftale.
Ændring 80
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. -1 (nyt)
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 1 – stk. 1
-1)   Artikel 1, stk. 1, affattes således:
I dette direktiv fastsættes foranstaltninger, der skal beskytte miljøet og menneskers sundhed ved at forebygge eller mindske de negative følger af affaldsproduktion og -håndtering og ved at mindske de samlede følger af ressourceanvendelse og forbedre effektiviteten af anvendelsen af ressourcer.
"I dette direktiv fastsættes foranstaltninger, der skal beskytte miljøet og menneskers sundhed ved at forebygge eller mindske produktion af affald, de negative følger af affaldsproduktion og -håndtering og ved at mindske de samlede følger af ressourceanvendelse og forbedre effektiviteten af anvendelsen af ressourcer, hvilket er afgørende for omstillingen til en cirkulær økonomi og for at sikre Unionens konkurrenceevne på lang sigt."
Ændring 81
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra a
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 3 – nr. 1a
"1a) "kommunalt affald":
"1a) "kommunalt affald":
(a)  blandet affald og særskilt indsamlet affald fra husholdninger, herunder:
(a)  blandet affald og særskilt indsamlet affald fra husholdninger, herunder:
–  papir og pap, glas, metal, plast, bioaffald, træ, tekstiler, affald af elektrisk og elektronisk udstyr, udtjente batterier og akkumulatorer
–  papir og pap, glas, metal, plast, bioaffald, træ, tekstiler, affald af elektrisk og elektronisk udstyr, udtjente batterier og akkumulatorer
–  storskrald, herunder hårde hvidevarer, madrasser, møbler
–  storskrald, herunder madrasser og møbler
–  haveaffald, herunder blade, græsklip
–  haveaffald, herunder blade, græsklip
(b)  blandet affald og særskilt indsamlet affald fra andre kilder, der med hensyn til type, sammensætning og mængde er sammenligneligt med husholdningsaffald
(b)  blandet affald og særskilt indsamlet affald fra små virksomheder, kontorbygninger og institutioner, herunder skoler, hospitaler og offentlige bygninger, der med hensyn til type og sammensætning er sammenligneligt med husholdningsaffald
(c)  affald fra renholdelse af markedspladser og affald fra renholdelse af gader og veje, herunder gadeopfej, indhold af affaldsbeholdere og affald fra vedligeholdelse af parker og haver.
(c)  affald fra renholdelse af markedspladser og affald fra renholdelse af gader og veje, herunder gadeopfej, indhold af affaldsbeholdere og affald fra vedligeholdelse af parker og haver.
Kommunalt affald omfatter ikke affald fra spildevandsledninger og spildevandsbehandling, herunder spildevandsslam og bygge- og nedrivningsaffald"
Kommunalt affald omfatter ikke affald fra spildevandsledninger og spildevandsbehandling, herunder spildevandsslam og bygge- og nedrivningsaffald.
Definitionen af kommunalt affald i dette direktiv finder anvendelse, uanset om den operatør, der håndterer affald, har offentlig eller privat status"
Ændring 82
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra a a (nyt)
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 3 – nr. 1 b (nyt)
aa)   Følgende nummer indsættes:
"1b) "handels- og industriaffald": blandet affald og særskilt indsamlet affald fra handels- og industriaktiviteter og/eller -lokaliteter.
Handels- og industriaffald omfatter ikke kommunalt affald, bygge- og nedrivningsaffald og affald fra spildevandsledninger og spildevandsbehandling, herunder spildevandsslam"
Ændring 83
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra b
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 3 – nr. 2a
"2a) "ikkefarligt affald”: affald, der ikke udviser nogen af de farlige egenskaber, der er anført i bilag III"
”2a) "ikkefarligt affald": affald, der ikke er omfattet af nr. 2
Ændring 84
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra c
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 3 – nr. 4
4)  "bioaffald": bionedbrydeligt have- og parkaffald, mad- og køkkenaffald fra husholdninger, restauranter, cateringfirmaer og detailforretninger samt lignende affald fra fødevareforarbejdningsvirksomheder og andet affald med lignende bionedbrydelige egenskaber, der med hensyn til type, sammensætning og mængde er sammenligneligt"
4)  "bioaffald": bionedbrydeligt have- og parkaffald, mad- og køkkenaffald fra husholdninger, restauranter, cateringfirmaer og detailforretninger samt lignende affald fra fødevareforarbejdningsvirksomheder og andet affald med lignende bionedbrydelige egenskaber og komposteringsevne
Ændring 85
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra d a (nyt)
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 3 – nr. 9
da)   Nr. 9) affattes således:
9)  "affaldshåndtering": indsamling, transport, nyttiggørelse og bortskaffelse af affald, herunder tilsyn i forbindelse hermed og efterbehandling af deponeringsanlæg samt forhandleres og mægleres virksomhed
"9) "affaldshåndtering": indsamling, transport, sortering, nyttiggørelse og bortskaffelse af affald, herunder tilsyn i forbindelse hermed og efterbehandling af deponeringsanlæg samt forhandleres og mægleres virksomhed
Ændring 86
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra d b (nyt)
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 3 – nr. 11
db)   Nr. 11) affattes således:
11)  særskilt indsamling": indsamling, hvor en affaldsstrøm holdes adskilt alt efter affaldets type og art for at lette en specifik behandling
"11) "særskilt indsamling": indsamling, hvor en affaldsstrøm holdes adskilt alt efter affaldets type og art for at lette en specifik behandling, navnlig forberedelse med henblik på en genbrugs- eller genanvendelsesoperation"
Ændring 87
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra e
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 3 – nr. 16
16)  "forberedelse med henblik på genbrug": enhver nyttiggørelsesoperation i form af kontrol, rengøring eller reparation, hvor affald, produkter eller produktkomponenter, der er indsamlet af anerkendte operatører inden for forberedelse med henblik på genbrug eller anerkendte pant- og retursystemer, forberedes, således at de genbruges uden anden forbehandling"
16)  "forberedelse med henblik på genbrug": enhver nyttiggørelsesoperation i form af kontrol, rengøring eller reparation, hvor produkter eller produktkomponenter, der er blevet til affald og er indsamlet af en anerkendt operatør inden for forberedelse med henblik på genbrug, forberedes, således at de genbruges uden anden forbehandling
Ændring 88
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra e a (nyt)
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 3 – nr. 16 a (nyt)
ea)   Følgende nummer indsættes:
"16a) "operatør inden for forberedelse med henblik på genbrug": en virksomhed, der håndterer affald, og som i forarbejdningskæden arbejder med forberedelse med henblik på genbrug i overensstemmelse med de gældende bestemmelser"
Ændring 89
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra e b (nyt)
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 3 – nr. 16 b (nyt)
eb)   Følgende nummer indsættes:
"16b) "genfremstilling": processen med at bringe et produkt til en som ny-tilstand gennem genanvendelse, renovering og udskiftning af komponentdele"
Ændring 90
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra e c (nyt)
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 3 – nr. 17
ec)   Nr. 17) affattes således:
17)  "genanvendelse": enhver nyttiggørelsesoperation, hvor affaldsmaterialer omforarbejdes til produkter, materialer eller stoffer, hvad enten de bruges til det oprindelige formål eller til andre formål. Heri indgår omforarbejdning af organisk materiale, men ikke energiudnyttelse og omforarbejdning til materialer, der skal anvendes til brændsel eller til opfyldningsoperationer
"17) "genanvendelse": enhver nyttiggørelsesoperation, hvor affaldsmaterialer omforarbejdes til produkter, materialer eller stoffer, hvad enten de bruges til det oprindelige formål eller til andre formål. Heri indgår organisk genanvendelse, men ikke energiudnyttelse og omforarbejdning til materialer, der skal anvendes til brændsel eller til opfyldningsoperationer"
Ændring 91
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra e d (nyt)
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 3 – nr. -17 a (nyt)
ed)   Følgende nummer indsættes:
"-17a) "organisk genanvendelse": genanvendelse i form af en aerob eller anaerob behandling eller en anden behandling af de bionedbrydelige dele af affald, hvilket skaber produkter, materialer eller stoffer. Mekanisk biologisk behandling og deponering betragtes ikke som organisk genanvendelse"
Ændring 92
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra f
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 3 – nr. 17a
17a)  "endelig genanvendelsesproces": genanvendelsesproces, der begynder, når der ikke længere er brug for mekanisk sortering, og affaldsmaterialer indgår i en produktionsproces og effektivt omforarbejdes til produkter, materialer eller stoffer
17a)  "endelig genanvendelsesproces": genanvendelsesproces, der begynder, når der ikke længere er brug for sortering, og affaldsmaterialer effektivt omforarbejdes til produkter, materialer eller stoffer
Ændring 93
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra f
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 3 – nr. 17 b
17b)  "opfyldning": en nyttiggørelsesoperation, hvor egnet affald anvendes til reetablering af udgravede områder eller til ingeniørtekniske formål i forbindelse med landskabsudformning eller anlægsarbejder i stedet for andre materialer, som ikke udgør affald, og som ellers ville være blevet anvendt til dette formål"
17b)  "opfyldning": en nyttiggørelsesoperation bortset fra genanvendelse, hvor egnet ikkefarligt inert affald eller andet ikkefarligt affald anvendes til reetablering af udgravede områder eller til ingeniørtekniske formål i forbindelse med landskabsudformning eller anlægsarbejder i stedet for andre materialer, som ikke udgør affald, og som ellers ville være blevet anvendt til dette formål, og hvor det anvendes i mængder, der ikke overstiger det strengt nødvendige i forbindelse med reetableringen eller det ingeniørtekniske formål
Ændring 94
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra f a (nyt)
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 3 – nr. 17 c (nyt)
fa)   Følgende stykke indsættes:
"17c) "fortynding": blanding af affald med et eller flere andre materialer eller typer af affald med det formål at sænke koncentration af en eller flere komponenter, der er til stede i affaldet, uden brug af kemiske omdannelsesprocesser med henblik på at gøre det muligt at sende det fortyndede affald til en behandlings- eller genanvendelsesoperation, der ikke er tilladt for det ikkefortyndede affald."
Ændring 95
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 2 – litra f b (nyt)
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 3 – nr. 20 a (nyt)
fb)   Følgende nummer tilføjes:
"20a) "dekontaminering": enhver operation, der består i at fjerne eller behandle uønskede farlige komponenter eller forurenende stoffer fra affald med henblik på at nedbryde dem"
Ændring 96
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra f c (nyt)
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 3 – nr. 20 b (nyt)
fc)   Følgende nummer tilføjes:
"20b) "sortering": affaldshåndteringsoperation, hvorved indsamlet affald inddeles i forskellige fraktioner og underfraktioner"
Ændring 97
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra f d (nyt)
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 3 – nr. 20 c (nyt)
fd)   Følgende nummer tilføjes:
"20c) "henkastet affald": affald af mindre størrelse i offentligt tilgængelige områder, der ikke er forsvarligt bortskaffet i miljøet, hvad enten det er tilsigtet eller utilsigtet"
Ændring 98
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra f e (nyt)
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 3 – nr. 20 d (nyt)
fe)   Følgende nummer tilføjes:
"20d) "madaffald": fødevare bestemt til konsum, enten af spiselig eller ikkespiselig status, der fjernes fra produktions- eller forsyningskæden for at blive bortskaffet, herunder på primær produktions-, forarbejdnings-, fremstillings-, transport-, opbevarings-, detail- og forbrugerniveau, med undtagelse af primært produktionstab."
Ændring 99
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra f f (nyt)
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 3 – nr. 20 e (nyt)
ff)   Følgende nummer tilføjes:
"20e) "restaffald": affald fra en behandlings- eller nyttiggørelsesoperation, herunder en genanvendelsesoperation, som ikke kan nyttiggøres yderligere og som følge heraf skal bortskaffes
Ændring 101
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 a (nyt)
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 4 – stk. 2 – afsnit 1
2a)   Artikel 4, stk. 2, første afsnit, affattes således:
2.  Når medlemsstaterne anvender det i stk. 1 omhandlede affaldshierarki, træffer de foranstaltninger til at fremme de muligheder, der giver det bedste samlede miljøresultat. Det kan i den forbindelse være nødvendigt at lade særlige affaldsstrømme afvige fra hierarkiet, når det er begrundet af hensyn til livscyklus-tankegangen vedrørende de samlede konsekvenser af produktion og håndtering af den type affald.
"2. Når medlemsstaterne anvender det i stk. 1 omhandlede affaldshierarki, træffer de foranstaltninger til at fremme de muligheder, der giver det bedste samlede miljøresultat. Det kan i den forbindelse være nødvendigt at lade særlige affaldsstrømme afvige fra hierarkiet, når det er begrundet af hensyn til livscyklus-tankegangen vedrørende de samlede konsekvenser af produktion og håndtering af den type affald. Dette kan gøre det nødvendigt at underkaste visse typer affald en dekontamineringsproces forud for yderligere behandling."
Ændring 102
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 4 – stk. 3 – afsnit 1
3.  Medlemsstaterne gør brug af passende økonomiske instrumenter for at skabe incitamenter til anvendelse af affaldshierarkiet.
3.  Medlemsstaterne gør brug af passende økonomiske instrumenter og træffer andre foranstaltninger for at skabe incitamenter til anvendelse af affaldshierarkiet. Disse instrumenter og foranstaltninger kan omfatte de instrumenter og foranstaltninger, der er anført i bilag IVa for at opfordre til, at affaldsforebyggelsesprogrammerne i artikel 29 gennemføres, og for at støtte de aktiviteter, der har til formål at opfylde målene for forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse, jf. artikel 11, stk. 2, med henblik på at maksimere anvendelsen af sekundære råstoffer og opveje omkostningsforskellene i forhold til nye råstoffer.
Ændring 103
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 4 – stk. 3 – afsnit 2
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de specifikke instrumenter, der er indført i henhold til dette stykke, senest den [indsæt dato 18 måneder efter dette direktivs ikrafttrædelse] og hvert femte år efter denne dato.”
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de specifikke instrumenter, der er indført i henhold til dette stykke, senest den [indsæt dato 18 måneder efter dette direktivs ikrafttrædelse] og hvert tredje år efter denne dato.”
Ændring 104
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 a (nyt)
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 4 – stk. 3 a (nyt)
3a)   I artikel 4 tilføjes følgende stykke:
"3a. Medlemsstaterne etablerer afgiftssystemer for at sikre finansieringen af affaldshåndteringsinfrastrukturen for kommunalt affald, der er påkrævet for at gennemføre dette direktiv."
Ændring 105
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 b (nyt)
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 4 – stk. 3 b (nyt)
3b)   I artikel 4 tilføjes følgende stykke:
"3b. Medlemsstaterne anvender affaldshierarkiet med henblik på at forbedre omstillingen til en cirkulær økonomi. Med henblik herpå anvender medlemsstaterne i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/20131a affaldshierarkiet ved tildelingen af alle EU-midler og prioriterer forebyggelse, genbrug samt forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse i forbindelse med investeringerne i affaldshåndteringsinfrastrukturen.
_________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320)."
Ændring 107
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 c (nyt)
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 4 a (ny)
3c)   Følgende artikel indsættes:
"Artikel 4a
Madaffaldshierarki
1.   Følgende specifikke madaffaldshierarki skal tjene i prioriteret rækkefølge for lovgivning og politikker om forebyggelse og håndtering af madaffald:
a)   kildeforebyggelse
b)   redning af spiselige fødevarer, hvor menneskeføde prioriteres over dyrefoder, og omforarbejdning til nonfoodvarer
c)   organisk genanvendelse
d)   energiudnyttelse
e)   bortskaffelse.
2.   Medlemsstaterne skaber incitamenter til forebyggelse af madaffald, såsom etablering af frivillige aftaler, fødevaredonationsordninger eller økonomiske eller skattemæssige tiltag, hvor det er relevant."
Ændring 108
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4 – litra a
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 5 – stk. 1 – indledning
1.  Medlemsstaterne sikrer, at et stof eller en genstand, der er resultatet af en produktionsproces, som ikke primært sigter mod fremstilling af dette stof eller denne genstand, anses for ikke at være affald, men et biprodukt, hvis følgende betingelser er opfyldt:"
1.  Et stof eller en genstand, der er resultatet af en produktionsproces, som ikke primært sigter mod fremstilling af dette stof eller denne genstand, skal anses for ikke at være affald, men et biprodukt, hvis følgende betingelser er opfyldt:
Ændring 109
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4 – litra b
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 5 – stk. 2
2.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38a med henblik på at fastsætte de nærmere kriterier for anvendelse af betingelserne i stk. 1 for specifikke stoffer eller genstande."
2.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38a med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastsætte de nærmere kriterier for anvendelse af betingelserne i stk. 1 for specifikke stoffer eller genstande. Kommissionen prioriterer eksisterende og reproducerbare praksisser for industriel symbiose i forbindelse med udviklingen af de nærmere kriterier.
Ændring 110
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4 – litra b a (nyt)
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 5 – stk. 2 a (nyt)
ba)   Følgende stykke indsættes:
"2a. Hvis der ikke er fastsat kriterier på EU-plan i overensstemmelse med proceduren i stk. 2, kan medlemsstaterne i det enkelte tilfælde fastsætte de nærmere kriterier for anvendelse af betingelserne i stk. 1 for specifikke stoffer eller genstande, herunder om nødvendigt grænseværdier for forurenende stoffer."
Ændring 111
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4 – litra c
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 5 – stk. 3
3.  Medlemsstaterne underretter Kommissionen om tekniske forskrifter, der vedtages i medfør af stk. 1, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EF af 9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (*), såfremt nævnte direktiv kræver det.
3.  Medlemsstaterne underretter Kommissionen om tekniske forskrifter, der vedtages i medfør af stk. 2a, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535*.
_______________
______________
(*) EUT L 241 af 17.9.2015, s. 1."
* Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (EUT L 241 af 17.9.2015, s. 1).
Ændring 112
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra a – nr. i
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 6 – stk. 1 – indledning
1.  Medlemsstaterne sikrer, at affald, der har gennemgået en nyttiggørelsesoperation, anses for at ophøre med at være affald, hvis følgende betingelser er opfyldt:
1.  Medlemsstaterne sikrer, at affald, der har gennemgået en genanvendelsesoperation eller en anden nyttiggørelsesoperation, anses for at ophøre med at være affald, hvis følgende betingelser er opfyldt:
Ændring 113
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra b
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 6 – stk. 2
2.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38a med henblik på at fastsætte de nærmere kriterier for anvendelse af betingelserne i stk. 1 for visse typer affald. Disse nærmere kriterier skal om nødvendigt omfatte grænseværdier for forurenende stoffer og skal tage hensyn til stoffets eller genstandens miljøskadelige virkninger.
2.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38a på baggrund af overvågning af medlemsstaternes situationer med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastsætte de nærmere kriterier for anvendelse af betingelserne i stk. 1 for specifikke typer affald. Disse nærmere kriterier skal om nødvendigt omfatte grænseværdier for forurenende stoffer og skal tage hensyn til stoffets eller genstandens negative indvirkninger på menneskers sundhed og/eller miljøet.
Ændring 114
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra b
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 6 – stk. 3
3.  Affald, der anses for at ophøre med at være affald i overensstemmelse med stk. 1, kan anses for at være forberedt med henblik på genbrug, genanvendt eller nyttiggjort med henblik på beregning af, om de mål, der er fastsat i dette direktiv og i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF, 2000/53/EF, 2006/66/EF og 2012/19/EU(*), er opfyldt, hvis affaldet har været genstand for forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelse eller nyttiggørelse i overensstemmelse med de pågældende direktiver.
3.  Affald, der er ophørt med at være affald i overensstemmelse med stk. 1, kan medtages med henblik på beregning af, om de mål for forberedelse med henblik på genanvendelse, genbrug eller nyttiggørelse, der er fastsat i dette direktiv og i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF, 2000/53/EF, 2006/66/EF og 2012/19/EU(*), er opfyldt, hvis affaldet har været genstand for forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelse eller nyttiggørelse i overensstemmelse med de pågældende direktiver. Vægten af det affald, der anses for at være ophørt med at være affald, kan rapporteres som genanvendt, hvis de materialer eller stoffer, der er ophørt med at være affald, skal indgå i en omforarbejdningsoperation, med undtagelse af energiudnyttelse og omforarbejdning til materialer, der skal anvendes som brændstoffer eller til opfyldningsoperationer.
Ændring 115
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra b
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 6 – stk. 3 a (nyt)
3a.   Hvis der ikke er fastsat kriterier på EU-plan i overensstemmelse med proceduren i stk. 2, kan medlemsstaterne fastsætte de nærmere kriterier for anvendelse af betingelserne i stk. 1 for specifikke typer affald, herunder grænseværdier for forurenende stoffer.
Ændring 116
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra b
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 6 – stk. 3 b (nyt)
3b.   Hvis disse kriterier ikke er fastlagt på nationalt plan, sikrer medlemsstaterne, at affald, der har gennemgået en nyttiggørelsesoperation, ikke længeres anses for at være affald, hvis det opfylder betingelserne i stk. 1, hvilket bør kontrolleres af den nationale kompetente myndighed i hvert enkelt tilfælde.
Ændring 117
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra b
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 6 – stk. 3 c (nyt)
3c.   For at sikre sammenhæng på det indre marked tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38a for at supplere dette direktiv ved at fastlægge generelle krav, der skal overholdes af medlemsstaterne, når de vedtager tekniske forskrifter i henhold til stk. 3a og 3b.
Ændring 118
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra b
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 6 – stk. 4
4.  Medlemsstaterne underretter Kommissionen om tekniske forskrifter, der vedtages i medfør af stk. 1, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU, såfremt nævnte direktiv kræver det.
4.  Medlemsstaterne underretter Kommissionen om tekniske forskrifter, der vedtages i medfør af stk. 3a og 3b, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU.
Ændring 119
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6 – litra a a (nyt)
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 7 – stk. 4
aa)   Stk. 4 affattes således:
4.  Omklassificering af farligt affald som ikke-farligt affald må ikke ske ved fortyndinger eller blandinger, der har til formål at nedsætte den oprindelige koncentration af det forurenende stof, så det kommer ned under grænseværdien for, hvornår affald betragtes som farligt.
"4. Omklassificering af farligt affald som ikkefarligt affald eller en ændring af de farlige egenskaber må ikke ske ved fortyndinger eller blandinger, der har til formål at nedsætte den oprindelige koncentration af det forurenende stof, så det kommer ned under grænseværdien for, hvornår affald betragtes som farligt, eller for hvornår der kan fastslås en farlig egenskab."
Ændring 120
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7 – litra -a (nyt)
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 8 – stk. 1 – afsnit 1
-a)   Stk. 1, første afsnit, affattes således:
1.  For at styrke genbrug og forebyggelsen, genanvendelsen og anden nyttiggørelse af affald kan medlemsstaterne træffe lovgivningsmæssige eller ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger til at sikre, at enhver fysisk eller juridisk person, der erhvervsmæssigt udvikler, fremstiller, forarbejder, behandler, sælger eller importerer produkter (produktets producent) har et udvidet producentansvar
"1. For at styrke genbrug og forebyggelsen, genanvendelsen og anden nyttiggørelse af affald træffer medlemsstaterne lovgivningsmæssige eller ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger til at sikre, at enhver fysisk eller juridisk person, der erhvervsmæssigt udvikler, fremstiller, forarbejder, behandler, sælger eller importerer produkter (produktets producent) har et udvidet producentansvar."
Ændring 121
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7 – litra a
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 8 – stk. 1 – afsnit 3
Sådanne foranstaltninger kan omfatte fastlæggelse af ordninger for udvidet producentansvar, der fastlægger specifikke operationelle og finansielle forpligtelser for producenter af produkter.
Sådanne foranstaltninger kan omfatte fastlæggelse af ordninger for udvidet producentansvar, der omfatter den individuelle eller kollektive opfyldelse af udvidet producentansvar. Sådanne ordninger består af et sæt regler, der fastlægger specifikke operationelle og/eller finansielle forpligtelser for producenter af produkter, og hvor producentens ansvar udvides til den del af et produkts livscyklus, som følger efter forbrugerleddet. Medlemsstaterne fastlægger sådanne ordninger som minimum for emballage som defineret i artikel 3, nr. 1), i direktiv 94/62/EF, elektrisk og elektronisk udstyr som defineret i artikel 3, stk. 1, litra a), i direktiv 2012/19/EU, batterier og akkumulatorer som defineret i artikel 3, nr. 1), i direktiv 2006/66/EF og udrangerede køretøjer som defineret i artikel 2, nr. 2), i direktiv 2000/53/EF.
Ændring 122
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7 – litra a a (nyt)
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 8 – stk. 2 – afsnit 1
aa)   I stk. 2 erstattes første afsnit med følgende tekst:
2.   Medlemsstaterne kan træffe passende foranstaltninger til at fremme et produktdesign, der mindsker miljøpåvirkningerne og produktionen af affald under fremstillingen og den efterfølgende anvendelse af produkterne, og for at sikre, at nyttiggørelse og bortskaffelse af produkter, der er blevet til affald, finder sted i overensstemmelse med artikel 4 og 13.
"2. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger, der tilskynder producenter til at forbedre et produktdesign og produktkomponentdesign, så det øger ressourceeffektiviteten, mindsker miljøpåvirkningerne og produktionen af affald under fremstillingen og den efterfølgende anvendelse af produkter, og for at sikre, at nyttiggørelse og bortskaffelse af produkter, der er blevet til affald, finder sted i overensstemmelse med artikel 4 og 13."
Ændring 123
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7 – litra b
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 8 – stk. 2 – afsnit 2
Sådanne foranstaltninger kan blandt andet fremme udvikling, fremstilling og markedsføring af produkter med flere anvendelser, der er teknisk holdbare, og som, efter at de er blevet til affald, er egnet til forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse for at lette en korrekt gennemførelse af affaldshierarkiet. Foranstaltningerne bør tage højde for produkternes indvirkning i hele deres livscyklus.
Sådanne foranstaltninger skal fremme udvikling, fremstilling og markedsføring af produkter og materialer med flere anvendelser, der er teknisk holdbare og let kan repareres, og som, efter at de er blevet til affald og er blevet forberedt med henblik på genbrug eller genanvendt, er egnet til at blive bragt i omsætning for at lette en korrekt gennemførelse af affaldshierarkiet. Foranstaltningerne skal tage højde for produkternes indvirkning i hele deres livscyklus, herunder om nødvendigt potentialet for gentagen genanvendelse, og affaldshierarkiet.
Ændring 124
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7 – litra b a (nyt)
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 8 – stk. 2 a (nyt)
ba)   Følgende stykke indsættes:
"2a. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til stk. 1 og 2, senest den [indsæt dato 36 måneder efter dette direktivs ikrafttrædelse] og hvert tredje år efter denne dato. Kommissionen offentliggør de modtagne meddelelser."
Ændring 125
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7 – litra b b (nyt)
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 8 – stk. 4
bb)   Stk. 4 affattes således:
4.  Det udvidede producentansvar anvendes med forbehold af ansvaret for affaldshåndtering som fastlagt i artikel 15, stk. 1, og med forbehold af den eksisterende specifikke lovgivning om affaldsstrømme og produkter.
"4. Det udvidede producentansvar anvendes med forbehold af ansvaret for affaldshåndtering som fastlagt i artikel 15, stk. 1. Bestemmelserne i artikel 8 og 8a berører ikke bestemmelserne vedrørende udvidet producentansvar indeholdt i andre EU-retsakter. "
Ændring 126
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7 – litra c
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 8 – stk. 5
5.  Kommissionen tilrettelægger udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og de aktører, der deltager i ordninger for udvidet producentansvar, om den praktiske gennemførelse af de krav, der er omhandlet i artikel 8a, og om bedste praksis for at sikre en passende forvaltning af og et grænseoverskridende samarbejde mellem ordningerne for udvidet producentansvar. Dette omfatter blandt andet udveksling af oplysninger om organisatoriske karakteristika ved og overvågning af producentansvarsorganisationer, udvælgelse af operatører, der håndterer affald, og forebyggelse af henkastning af affald. Kommissionen offentliggør resultaterne af denne udveksling af oplysninger.
5.  Senest den [indsæt dato 6 måneder efter dette direktivs ikrafttrædelse] opretter Kommissionen en platform for udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne, civilsamfundet, de regionale og lokale myndigheder og de aktører, der deltager i ordninger for udvidet producentansvar, om den praktiske gennemførelse af de krav, der er omhandlet i artikel 8a, og om bedste praksis for at sikre en passende forvaltning af og et grænseoverskridende samarbejde mellem ordningerne for udvidet producentansvar og et velfungerende indre marked. Dette omfatter blandt andet udveksling af oplysninger om organisatoriske karakteristika ved og overvågning af producentansvarsorganisationer, udvikling af harmoniserede kriterier for de økonomiske bidrag, der er omhandlet i artikel 8a, stk. 4, litra b), udvælgelse af operatører, der håndterer affald, og forebyggelse af affaldsproduktion og henkastning af affald. Kommissionen offentliggør resultaterne af denne udveksling af oplysninger og kan udstikke retningslinjer om relevante aspekter.
Senest den [indsæt dato 12 måneder efter dette direktivs ikrafttrædelse] vedtager Kommissionen på grundlag af en undersøgelse og under hensyn til input fra platformen retningslinjer for fastsættelse af de økonomiske bidrag, der er omhandlet i artikel 8a, stk. 4, litra b). For at sikre sammenhæng på det indre marked kan Kommissionen vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38a for at supplere dette direktiv ved at fastlægge harmoniserede kriterier, der skal overholdes af medlemsstaterne, når de fastsætter de økonomiske bidrag, der er omhandlet i artikel 8a, stk. 4), litra b).
Ændring 127
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 8a – overskrift
Generelle krav til ordninger for udvidet producentansvar
Generelle minimumskrav til ordninger for udvidet producentansvar
Ændring 128
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 8 a – stk. 1 – led 1
–  nøje fastlægger roller og ansvarsområder for producenter af produkter, der markedsfører varer i Unionen, organisationer, der varetager udvidet producentansvar på disses vegne, private eller offentlige aktører på affaldsområdet, lokale myndigheder og, hvor det er relevant, anerkendte operatører inden for forberedelse med henblik på genbrug
–  nøje fastlægger roller og ansvarsområder for alle involverede aktører, herunder producenter af produkter, der markedsfører varer i Unionen, organisationer, der varetager udvidet producentansvar på disses vegne inden for rammerne af kollektive ordninger, private eller offentlige aktører på affaldsområdet, distributører, regionale og lokale myndigheder og, hvor det er relevant, genbrugs- og reparationsnetværk, virksomheder inden for den sociale økonomi og anerkendte operatører inden for forberedelse med henblik på genbrug
Ændring 129
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 8a – stk. 1 – led 2
–  fastlægger målbare mål for affaldshåndtering i overensstemmelse med affaldshierarkiet, der som minimum sigter mod at nå de kvantitative mål, der er relevante for ordningen i dette direktiv og direktiv 94/62/EF, 2000/53/EF, 2006/66/EF og 2012/19/EU
–  fastlægger målbare mål for reduktion af affald og mål for affaldshåndtering i overensstemmelse med affaldshierarkiet, der som minimum sigter mod at nå de kvantitative mål, der er relevante for ordningen i dette direktiv og direktiv 94/62/EF, 2000/53/EF, 2006/66/EF og 2012/19/EU
Ændring 130
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 8a – stk. 1 – led 3
–  etablerer et rapporteringssystem til at indsamle data om de produkter, der markedsføres i Unionen af producenter omfattet af det udvidede producentansvar. Når disse produkter bliver til affald, skal rapporteringssystemet sikre, at der indsamles data om indsamling og behandling af dette affald og angives materialestrømme, hvor det er relevant
–  etablerer et rapporteringssystem til at indsamle pålidelige og nøjagtige data om de produkter, der markedsføres i Unionen af producenter omfattet af det udvidede producentansvar. Når disse produkter bliver til affald, skal rapporteringssystemet sikre, at der indsamles pålidelige og nøjagtige data om indsamling og behandling af dette affald og angives materialestrømme, hvor det er relevant
Ændring 131
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 8a – stk. 1 – led 4
–  sikrer ligebehandling og ikkeforskelsbehandling mellem producenter af produkter og for så vidt angår små og mellemstore virksomheder.
–  sikrer ligebehandling og ikkeforskelsbehandling mellem producenter af produkter såvel som tjenesteudbydere inden for indsamling, transport og behandling og for så vidt angår små og mellemstore virksomheder.
Ændring 132
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 8a – stk. 2
2.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at affaldsindehavere, der omfattes af ordninger for udvidet producentansvar, som er etableret i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, oplyses om tilgængelige affaldsindsamlingssystemer og om bekæmpelse af henkastning af affald. Medlemsstaterne træffer også foranstaltninger for at give affaldsindehavere incitamenter til at deltage i de eksisterende særskilte indsamlingssystemer, navnlig gennem økonomiske incitamenter eller forskrifter, når det er relevant.
2.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at affaldsindehavere, der omfattes af ordninger for udvidet producentansvar, som er etableret i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, oplyses om tilgængelige retursystemer, genbrugs- og reparationsnetværk, anerkendte operatører inden for forberedelse med henblik på genbrug, affaldsindsamlingssystemer og om bekæmpelse af henkastning af affald. Medlemsstaterne træffer også foranstaltninger for at give affaldsindehavere incitamenter til påtage sig deres ansvar for at aflevere deres affald i de eksisterende særskilte indsamlingssystemer, navnlig gennem økonomiske incitamenter eller forskrifter, når det er relevant.
Ændring 133
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 8a – stk. 3 – litra a
a)  har en klart defineret geografisk, produktmæssig og materialemæssig dækning
a)  har en klart defineret geografisk, produktmæssig og materialemæssig dækning, der er baseret på salgsarealet og ikke begrænser disse arealer til de områder, inden for hvilke indsamling og håndtering af affald er rentabel
Ændring 134
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 8a – stk. 3 – litra b
b)  råder over de nødvendige operationelle og finansielle midler til at opfylde sine forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar
b)  råder over de nødvendige operationelle og/eller finansielle midler til at opfylde sine forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar
Ændring 135
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 8a – stk. 3 – litra d – led 2
–   økonomiske bidrag, der betales af producenterne
–   inden for rammerne af kollektive ordninger det økonomiske bidrag, der betales af producenterne per solgt enhed eller per ton produkt, der bringes i omsætning
Ændring 136
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 8a – stk. 3 – litra d – led 3
–  udvælgelsesproceduren for operatører, der håndterer affald.
–  inden for rammerne af kollektive ordninger udvælgelsesproceduren for operatører, der håndterer affald.
Ændring 137
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 8a – stk. 3 – litra d – led 3 a (nyt)
–  opfyldelse af de affaldsreduktionsmål og de affaldshåndteringsmål, der er omhandlet i stk. 1, andet led.
Ændring 139
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 8a – stk. 4 – litra a – indledning og led 1
a)  dækker alle udgifter til affaldshåndtering for de produkter, producenten markedsfører i Unionen, herunder følgende:
a)  dækker alle udgifter til affaldshåndtering for de produkter, producenten markedsfører i Unionen, som følger:
–  udgifter til særskilte indsamlings-, sorterings- og behandlingsoperationer, der kræves for at opfylde målene for affaldshåndtering i stk. 1, andet led, idet der tages hensyn til indtægterne fra genbrug eller salg af sekundære råstoffer fra deres produkter
–  udgifter til særskilte indsamlings-, sorterings-, transport- og behandlingsoperationer, der kræves for at sikre korrekt håndtering af affald, idet der tages hensyn til indtægterne fra genbrug eller salg af sekundære råstoffer fra deres produkter
Ændring 140
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 8a – stk. 4 – litra b
b)  moduleres på grundlag af de faktiske omkostninger, der er forbundet med bortskaffelse af individuelle produkter eller grupper af lignende produkter, navnlig ved at tage hensyn til deres genbrugsmuligheder og genanvendelighed
b)  inden for rammerne af kollektive ordninger moduleres på grundlag af de faktiske omkostninger, der er forbundet med bortskaffelse af individuelle produkter eller grupper af lignende produkter, navnlig ved at tage hensyn til, om de er holdbare, kan repareres, genbruges eller genanvendes, og om de indeholder farlige stoffer, hvorved der følges en livscyklustilgang og foretages en tilpasning til de krav, der er fastsat af relevant EU-lovgivning, og det baseres på harmoniserede kriterier, når sådanne er til rådighed, for at sikre et velfungerende indre marked.
Ændring 141
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 8a – stk. 4 – litra c
c)  er baseret på de optimerede omkostninger til ydelser, i de tilfælde hvor offentlige operatører, der håndterer affald, er ansvarlige for gennemførelsen af operationelle opgaver som følge af ordningen for udvidet producentansvar.
c)  er baseret på de optimerede omkostninger til ydelser, i de tilfælde hvor offentlige operatører, der håndterer affald, er ansvarlige for gennemførelsen af operationelle opgaver som følge af ordningen for udvidet producentansvar. De optimerede omkostninger til ydelsen skal være gennemsigtige og afspejle de omkostninger, der afholdes af offentlige operatører, der håndterer affald, når de gennemfører operationelle opgaver som følge af ordninger for udvidet producentansvar.
Ændring 142
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 8a – stk. 5 – afsnit 1
Medlemsstaterne indfører en passende overvågnings- og håndhævelsesramme med henblik på at sikre, at producenter af produkter opfylder deres forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar, at de finansielle midler anvendes korrekt, og at alle de aktører, der deltager i gennemførelsen af ordningen, rapporterer pålidelige data.
Medlemsstaterne indfører en passende overvågnings- og håndhævelsesramme med henblik på at sikre, at producenter af produkter opfylder deres forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar, også i tilfælde af fjernsalg, at de finansielle midler anvendes korrekt, og at alle de aktører, der deltager i gennemførelsen af ordningen, rapporterer pålidelige data.
Ændring 143
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 8a – stk. 5 – afsnit 2
Hvor flere organisationer på en medlemsstats område skal opfylde forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar på vegne af producenter, opretter medlemsstaten en uafhængig myndighed til at føre tilsyn med gennemførelsen af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar.
Medlemsstaterne udpeger eller opretter en uafhængig myndighed, der skal føre tilsyn med gennemførslen af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar, og som navnlig skal kontrollere, at organisationer, der beskæftiger sig med udvidet producentansvar, overholder kravene i dette direktiv.
Ændring 144
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 8a – stk. 6
6.  Medlemsstaterne etablerer en platform for at sikre en regelmæssig dialog mellem de interessenter, der deltager i gennemførelsen af udvidet producentansvar, herunder private eller offentlige aktører på affaldsområdet, lokale myndigheder og, hvor det er relevant, anerkendte operatører inden for forberedelse med henblik på genbrug.
6.  Medlemsstaterne udpeger eller etablerer en platform for at sikre en regelmæssig dialog mellem alle de interessenter, der deltager i gennemførelsen af udvidet producentansvar, herunder producenter og distributører, private eller offentlige aktører på affaldsområdet, aktører i den sociale økonomi, lokale myndigheder, civilsamfundsorganisationer og, hvor det er relevant, genbrugs- og reparationsnetværk samt anerkendte operatører inden for forberedelse med henblik på genbrug.
Ændring 145
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 9
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 9 – stk. -1 (nyt)
-1.   For at bidrage til affaldsforebyggelse bestræber medlemsstaterne sig på mindst at opfylde følgende mål:
a)   en væsentlig reduktion af affaldsproduktionen
b)   afkobling af affaldsproduktion fra økonomisk vækst
c)   gradvis erstatning af særligt problematiske stoffer som defineret i artikel 57 i forordning (EF) nr. 1907/2006, hvis der er egnede alternative stoffer eller teknologier, som er økonomisk og teknisk mulige
d)   reduktion af madaffald i Unionen med henholdsvis 30 % senest i 2025 og 50 % senest i 2030 sammenlignet med niveauet i 2014
e)   reduktion af havaffald med henholdsvis 30 % senest i 2025 og 50 % senest i 2030 sammenlignet med niveauet i 2014.
Ændring 146
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 9
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 9 – stk. 1
1.  Medlemsstaterne træffer foranstaltninger for at forebygge affaldsproduktion. Disse foranstaltninger skal:
1.  Med henblik på at nå målene i stk. - 1 træffer medlemsstaterne mindst følgende foranstaltninger:
–  fremme anvendelsen af produkter, der er ressourceeffektive, holdbare, reparationsvenlige og genanvendelige
–  fremme og støtte modeller for bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug samt anvendelsen af produkter, der er ressourceeffektive, holdbare, lette at dele, egnede til genbrug, reparationsvenlige og genanvendelige
–   modvirke markedsføring af produkter med planlagt forældelse
–  udpege og være målrettet produkter, der er en vigtig kilde til råstoffer af stor betydning for økonomien i Unionen, og hvis forsyning er præget af stor risiko, for at forebygge, at disse råstoffer bliver til affald
–  udpege og være målrettet produkter, der er en vigtig kilde til råstoffer af stor betydning for økonomien i Unionen, og hvis forsyning er præget af stor risiko, for at forebygge, at disse råstoffer bliver til affald
–   tilskynde til at etablere systemer, der fremmer genbrugsaktiviteter, herunder navnlig for elektrisk og elektronisk udstyr, tekstiler og møbler
–   give incitamenter til at forlænge produkters levetid, hvor det er til gavn for miljøet, og støtte etablering af systemer, der fremmer aktiviteter til reparation, genbrug, genfremstilling og rekonditionering af produkter som omhandlet i artikel 9a
–  nedbringe affaldsproduktionen i processer som led i industriproduktion, mineraludvinding samt bygning og nedrivning, idet der tages hensyn til den bedste tilgængelige teknik
–  nedbringe affaldsproduktionen i processer som led i industriproduktion, fremstilling, mineraludvinding samt bygning og nedrivning, herunder via metoder som gennemgang før nedrivning, og i processer i tilknytning til handel og tjenesteydelser, idet der tages hensyn til den bedste tilgængelige teknik og bedste praksis
–  begrænse produktionen af madspild inden for primærproduktion, forarbejdnings- og fremstillingssektoren, detailhandelen og anden fødevaredistribution, restaurationsbranchen og restaurationstjenester samt i husholdningerne.
–  begrænse den samlede produktion af madspild
–   reducere fødevaretab igennem hele forsyningskæden, herunder inden for primærproduktion, transport og opbevaring
–   forebygge henkastning af affald ved at identificere de produkter, der er de primære kilder til affald i naturen, herunder havmiljøet, og træffe foranstaltninger til at nedbringe affaldsmængden fra disse kilder
–   sikre oplysning om særligt problematiske stoffer fra forsyningskæden til forbrugere og operatører, der behandler affald
–   udarbejde og støtte oplysningskampagner for at skabe øget opmærksomhed om spørgsmål vedrørende forebyggelse af affald og henkastning af affald.
Ændring 147
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 9
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 9 – stk. 2
2.  Medlemsstaterne overvåger og vurderer gennemførelsen af foranstaltningerne til bekæmpelse af madspild. Med henblik herpå anvender de passende kvalitative eller kvantitative indikatorer og mål, navnlig for den mængde affald pr. indbygger, der bortskaffes eller energiudnyttes.
2.  Medlemsstaterne overvåger og vurderer gennemførelsen af foranstaltningerne til bekæmpelse af madaffald. Med henblik herpå anvender de passende kvalitative eller kvantitative indikatorer og mål, navnlig for den mængde kommunalt affald pr. indbygger, der produceres, og den mængde kommunalt affald, der bortskaffes, eller hvis energi nyttiggøres.
Ændring 148
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 9
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 9 – stk. 2 a (nyt)
2a.   Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38a med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastsætte indikatorer til måling af fremskridtene i nedbringelsen af affaldsproduktionen og gennemførelsen af de i stk. 1 i denne artikel nævnte foranstaltninger til affaldsforebyggelse. Disse delegerede retsakter vedtages senest 18 måneder efter dette direktivs ikrafttræden.
Ændring 149
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 9
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 9 – stk. 3
3.  Medlemsstaterne overvåger og vurderer gennemførelsen af deres foranstaltninger til bekæmpelse af madspild ved at måle madspildet på grundlag af metoder, der er fastsat i henhold til stk. 4.
3.  Medlemsstaterne overvåger og vurderer gennemførelsen af deres foranstaltninger til bekæmpelse af madaffald ved at måle omfanget af madaffaldet på grundlag af en fælles metode. Senest den 31. december 2017 vedtager Kommissionen en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 38a for at supplere dette direktiv ved at fastsætte den metode, herunder mindstekrav til kvaliteten, der skal anvendes til ensartet måling af omfanget af madaffald. Den metode bør tage hensyn til foranstaltningerne til forebyggelse af affaldsproduktion, der gennemføres i form af donationer eller på andre måder, hvorpå man forhindrer mad i at blive til affald.
Ændring 236
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 9
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 9 – stk. 3 a (nyt)
3a.   Senest den 31. december 2020 undersøger Kommissionen muligheden for at etablere bindende mål for reduktion af madaffald for hele Unionen, som skal være opfyldt senest i 2025 og 2030, på grundlag af de målinger, der foretages i overensstemmelse med den fælles metode, der er fastsat i henhold til stk. 3. Med henblik herpå udarbejder Kommissionen en rapport, i givet fald ledsaget af et lovgivningsforslag, som sendes til Europa-Parlamentet og Rådet.
Ændring 150
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 9
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 9 – stk. 3 b (nyt)
3b.   Medlemsstaterne overvåger og vurderer gennemførelsen af deres foranstaltninger til forebyggelse af landbaseret havaffald ved at måle omfanget af landbaseret havaffald på grundlag af en fælles metode. Senest den 31. december 2017 vedtager Kommissionen en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 38a for at fastlægge metoden til ensartet måling af omfanget af landbaseret havaffald, herunder minimumskrav til kvalitet.
Ændring 151
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 9
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 9 – stk. 3 c (nyt)
3c.   Senest den 31. december 2018 undersøger Kommissionen muligheden for at etablere affaldsforebyggelsesmål for hele Unionen, som skal være opfyldt senest i 2025 og 2030, på grundlag af en fælles indikator, som beregnes på grundlag af den samlede mængde kommunalt affald, der produceres pr. person. Med henblik herpå udarbejder Kommissionen en rapport, i givet fald ledsaget af et lovgivningsforslag, som sendes til Europa-Parlamentet og Rådet.
Ændring 152
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 9
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 9 – stk. 4
4.   Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter for at fastsætte indikatorer med henblik på at måle de overordnede fremskridt med gennemførelsen af affaldsforebyggelsesforanstaltningerne. For at sikre at omfanget af madspild måles på ensartet vis, vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt for at fastlægge en fælles metode, herunder mindstekrav til kvalitet. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter proceduren i artikel 39, stk. 2.
udgår
Ændring 153
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 9
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 9 – stk. 5
5.   Det Europæiske Miljøagentur offentliggør hvert år en rapport, der beskriver udviklingen inden for forebyggelse af affaldsproduktion i hver medlemsstat og i Unionen som helhed, herunder med hensyn til at få koblet affaldsproduktion fra økonomisk vækst og om omstillingen til en cirkulær økonomi.
udgår
Ændring 154
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 9 a (nyt)
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 9 a (ny)
9a)   Følgende artikel indsættes:
"Artikel 9a
Genbrug
1.   Medlemsstaterne støtter indførelse af systemer, der fremmer genbrugsaktiviteter og forlængelse af produkters levetid, forudsat at produktkvaliteten og -sikkerheden ikke forringes.
2.   Medlemsstaterne iværksætter tiltag for at fremme genbrug af produkter, navnlig dem, der indeholder større mængder af råstoffer af kritisk betydning. Disse foranstaltninger kan bestå i at tilskynde til etablering og støtte af anerkendte genbrugsnetværk og pant- og retursystemer og i at skabe incitamenter til genfremstilling og renovering af produkter samt anvendelse af dem til andre formål.
Medlemsstaterne gør brug af økonomiske instrumenter og foranstaltninger og kan fastlægge kvantitative mål.
3.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at genbrugsoperatører har adgang til brugsanvisninger, reservedele, teknisk information eller ethvert andet instrument, udstyr eller software, der er nødvendigt for at genbruge produkter, uden at dette berører intellektuelle ejendomsrettigheder."
Ændring 155
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 9 b (nyt)
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 9 b (ny)
9b)  Følgende artikel indsættes:
"Artikel 9b
Deleplatforme
1.  Kommissionen fremmer aktivt deleplatforme som forretningsmodel. Kommissionen etablerer en tæt sammenhæng mellem disse platforme og de nye retningslinjer for en deleøkonomi og undersøger alle mulige foranstaltninger til at skabe incitamenter til understøttelse heraf, herunder udvidet producentansvar, offentlige indkøb og miljødesign.
2.  Medlemsstaterne støtter etablering af systemer til fremme af deleplatforme inden for alle sektorer.”
Ændring 156
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 9 c (nyt)
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 10 – stk. 2
9c)   Artikel 10, stk. 2, affattes således:
2.  Hvor det er nødvendigt for at overholde bestemmelserne i stk. 1 og lette eller forbedre nyttiggørelsen, indsamles affald særskilt, hvis det er teknisk, miljømæssigt og økonomisk muligt, og blandes ikke med andet affald eller andet materiale med andre egenskaber.
"2. For at overholde bestemmelserne i stk. 1 og for at lette eller forbedre nyttiggørelsen, indsamles affald særskilt og blandes ikke med andet affald eller andet materiale med andre egenskaber.
Som en undtagelse fra første afsnit kan medlemsstaterne udelukke tyndt befolkede områder, hvor det er påvist, at særskilt indsamling ikke giver det bedste samlede miljøresultat under hensyntagen til overvejelser om livscyklussen.
Hvis medlemsstaterne agter at gøre brug af denne undtagelse, skal de meddele Kommissionen dette. Kommissionen gennemgår meddelelsen og vurderer, om undtagelsen er berettiget under hensyntagen til dette direktivs mål. Hvis Kommissionen ikke gør indsigelse inden for ni måneder efter meddelelsen, betragtes undtagelsen som tilladt. Hvis Kommissionen gør indsigelse, vedtager den en beslutning og underretter medlemsstaten herom.”
Ændring 157
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 9 d (nyt)
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 10 – stk. 2 a (nyt)
9d)   I artikel 10 tilføjes følgende stykke:
"2a. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at affald, som er indsamlet særskilt i henhold til artikel 11, stk. 1, eller artikel 22, ikke accepteres på affaldsforbrændingsanlæg med undtagelse af restaffald fra sortering af dette affald.”
Ændring 158
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 9 e (nyt)
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 10 – stk. 2 b (nyt)
9e)   I artikel 10 tilføjes følgende stykke:
"2b. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at dekontaminere farligt affald før nyttiggørelsen, hvor det er relevant."
Ændring 159
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 10 – litra -a (nyt)
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 11 – overskrift
-a)   Titlen affattes således:
Genbrug og genanvendelse
"Forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse"
Ændring 160
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 10 – litra a
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 11 – stk. 1 – afsnit 1
1.  Medlemsstaterne iværksætter de relevante foranstaltninger til fremme af forberedelse med henblik på genbrug, navnlig ved at tilskynde til etablering og støtte af genbrugs- og reparationsnetværk og lette disse netværks adgang til affaldsindsamlingssteder samt ved at fremme anvendelse af økonomiske instrumenter, indkøbskriterier, kvantitative målsætninger og andre foranstaltninger.
1.  Medlemsstaterne iværksætter foranstaltninger til fremme af forberedelse med henblik på genbrug, bl.a. ved at lette etablering og anerkendelse af operatører og netværk inden for forberedelse med henblik på genbrug, fortrinsvis dem, der drives som sociale virksomheder, ved at lette disse anerkendte operatørers og netværks adgang til affaldsindsamlingssteder samt ved at fremme anvendelse af økonomiske instrumenter, indkøbskriterier, kvantitative målsætninger og andre foranstaltninger.
Ændring 161
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 10 – litra a
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 11 – stk. 1 – afsnit 2
Medlemsstaterne iværksætter foranstaltninger til fremme af genanvendelse af høj kvalitet, og de vedtager med henblik herpå særskilte affaldsindsamlingsordninger, hvor det er teknisk, miljømæssigt og økonomisk muligt og relevant, for at opfylde de nødvendige kvalitetsnormer for de relevante genanvendelsessektorer og nå de mål, der er fastsat i stk. 2."
Medlemsstaterne iværksætter foranstaltninger til fremme af genanvendelse af høj kvalitet, og de vedtager med henblik herpå særskilte affaldsindsamlingsordninger, jf. artikel 10, stk. 2, for at opfylde de nødvendige kvalitetsnormer for de relevante genanvendelsessektorer.
Ændring 162
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 10 – litra a a (nyt)
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 11 – stk. 1 – afsnit 2 a (nyt)
aa)   I stk. 1 tilføjes følgende afsnit:
"Medlemsstaterne anvender lovgivningsmæssige og økonomiske foranstaltninger for at fremme anvendelsen af sekundære råstoffer.”
Ændring 164
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 10 – litra a b (nyt)
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 11 – stk. 1 – afsnit 3
ab)   Stk. 1, tredje afsnit, affattes således:
I henhold til artikel 10, stk. 2, indføres der senest i 2015 særskilt indsamling for som minimum følgende: papir, metal, plastic og glas.
"I henhold til artikel 10, stk. 2, indføres der senest i 2015 særskilt indsamling for som minimum følgende: papir, metal, plast og glas. Desuden etablerer medlemsstaterne obligatorisk særskilt indsamling af tekstiler senest i 2020."
Ændring 165
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 10 – litra b
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 11 – stk. 1 – afsnit 4
"Medlemsstaterne træffer foranstaltninger for at fremme sorteringssystemer for bygge- og nedrivningsaffald og som minimum for følgende: træ, tilslag/fyldstof, metal, glas og plast."
”Medlemsstaterne træffer foranstaltninger for at sikre sortering af bygge- og nedrivningsaffald, som minimum af følgende: træ, mineralske fraktioner (beton, mursten, tegl og keramiske materialer), metal, plast, gips, glas og puds. Medlemsstaterne kan gøre brug af foranstaltninger som anført i bilag IVa.
Medlemsstaterne skaber incitamenter til foretagelse af en gennemgang før nedrivning for at mindske indholdet af forurenende stoffer og andre uønskede stoffer i bygge- og nedrivningsaffald og således bidrage til genanvendelse af høj kvalitet.”
Ændring 166
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 10 – litra b a (nyt)
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 11 – stk. 1 – afsnit 4 a (nyt)
ba)   I stk. 1 tilføjes følgende afsnit:
Medlemsstaterne træffer foranstaltninger for at fremme sorteringssystemer for handels- og industriaffald for som minimum følgende materialer: metal, plast, papir og pap, bioaffald, glas og træ.”
Ændring 167
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 10 – litra b b (nyt)
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 11 – stk. 2 – indledning
bb)   Indledningen i stk. 2 affattes således:
For at sikre overensstemmelse med målene i dette direktiv og som led i bestræbelserne på at opnå et europæisk genanvendelsessamfund med høj ressourceeffektivitet træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre, at følgende mål nås:
For at sikre overensstemmelse med målene i dette direktiv og som led i bestræbelserne på at opnå en europæisk cirkulær økonomi med høj ressourceeffektivitet træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre, at følgende mål nås:"
Ændring 168
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 10 – litra d
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 11 – stk. 2 – litra c
c)  senest i 2025, at forberedelse med henblik på genbrug samt genanvendelse af kommunalt affald skal øges til mindst 60 vægtprocent.
c)  senest i 2025, at forberedelse med henblik på genbrug samt genanvendelse af kommunalt affald skal øges til mindst 60 vægtprocent af det genererede kommunale affald, herunder at mindst 3% af det samlede kommunale affald skal forberedes med henblik på genbrug
Ændring 169
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 10 – litra d
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 11 – stk. 2 – litra d
d)  senest i 2030, at forberedelse med henblik på genbrug samt genanvendelse af kommunalt affald skal øges til mindst 65 vægtprocent."
d)  senest i 2030, at forberedelse med henblik på genbrug samt genanvendelse af kommunalt affald skal øges til mindst 70 vægtprocent af det genererede kommunale affald, herunder at mindst 5 % af det samlede kommunale affald skal forberedes med henblik på genbrug
Ændring 170
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 10 – litra e
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 11 – stk. 3 – afsnit 1
3.  Estland, Grækenland, Kroatien, Letland, Malta, Rumænien og Slovakiet kan indrømmes yderligere fem år til at opfylde de mål, der er omhandlet i stk. 2, litra c) og d). Medlemsstaten underretter Kommissionen om sin hensigt om at gøre brug af denne bestemmelse senest 24 måneder før de i stk. 2, litra c) og d), fastsatte frister. Forlænges fristen, træffer medlemsstaten de nødvendige foranstaltninger for senest i henholdsvis 2025 og 2030 at øge forberedelsen med henblik på genbrug og genanvendelsen af kommunalt affald til mindst 50 og 60 vægtprocent.
3.  En medlemsstat kan anmode om en forlængelse af fristen med fem år til at nå målet i stk. 2, litra c), forudsat den opfylder følgende betingelser:
a)   den har forberedt med henblik på genbrug og genanvendt mindre end 20 % af sit kommunale affald i 2013, og
b)   den er ikke på den liste, der etableres i medfør af artikel 11b, stk. 2, litra b), over medlemsstater, som er i fare for ikke at opfylde målet om at forberede til genbrug og genanvende mindst 50 % af sit kommunale affald senest i 2025.
Medlemsstaten skal indgive en anmodning til Kommissionen om at gøre brug af en sådan forlængelse senest 24 måneder før den i stk. 2, litra c), fastsatte frist, men ikke før offentliggørelsen af den i artikel 11b nævnte rapport om opfyldelse af målet, der er fastsat i dette stykke.
Ændring 171
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 10 – litra e
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 11 – stk. 3 – afsnit 2
Underretningen ledsages af en gennemførelsesplan med en redegørelse for de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre overensstemmelse med målene inden den nye frist. Planen skal også indeholde en detaljeret tidsplan for gennemførelsen af de foreslåede foranstaltninger og en vurdering af deres forventede virkninger.
Anmodningen om forlængelse ledsages af en gennemførelsesplan med en redegørelse for de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre overensstemmelse med målet inden den nye frist. Planen udarbejdes på grundlag af en evaluering af de eksisterende affaldshåndteringsplaner og skal også indeholde en detaljeret tidsplan for gennemførelsen af de foreslåede foranstaltninger og en vurdering af deres forventede virkninger.
Derudover skal den i tredje afsnit nævnte plan mindst opfylde følgende krav:
a)   den gør brug af passende økonomiske instrumenter for at skabe incitamenter til anvendelse af affaldshierarkiet som omhandlet i artikel 4, stk. 1, i dette direktiv
b)   den påviser en effektiv anvendelse af strukturfondene og Samhørighedsfonden og af andre foranstaltninger ved hjælp af påviselige langsigtede investeringer, der finansierer udviklingen af de affaldshåndteringsinfrastrukturer, der er nødvendige for at opfylde de relevante mål
c)   den sikrer tilvejebringelse af statistikker af høj kvalitet og udarbejdelse af klare prognoser for affaldshåndteringskapacitet og for afstanden til de mål, der er angivet i artikel 11, stk. 2, i dette direktiv, artikel 6, stk. 1, i direktiv 94/62/EF og artikel 5, stk. 2a, 2b og 2c, i direktiv 1999/31/EF
d)   den har sikret udarbejdelse af programmer for affaldsforebyggelse som omhandlet i artikel 29 i dette direktiv.
Kommissionen vurderer, hvorvidt kravene i fjerde afsnit, litra a)-d), er opfyldt. Medmindre Kommissionen gør indsigelse mod den fremlagte plan senest fem måneder efter datoen for modtagelsen, anses anmodningen om forlængelse for at være imødekommet.
Hvis Kommissionen gør indsigelse mod den fremlagte plan, pålægger Kommissionen den pågældende medlemsstat at fremlægge en revideret plan senest to måneder efter modtagelsen af indsigelsen.
Kommissionen vurderer den reviderede plan senest to måneder efter modtagelsen heraf og imødekommer eller afviser anmodningen om forlængelse skriftligt. Hvis Kommissionen ikke træffer en beslutning inden for den tidsfrist, anses anmodningen om forlængelse for at være imødekommet.
Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om resultatet af sine beslutninger senest to måneder efter at have truffet dem.
Hvis den i første afsnit omhandlede forlængelse gives, men medlemsstaten ikke forbereder med henblik på genbrug og genanvender mindst 50 % af sit kommunale affald inden 2025, anses forlængelsen for automatisk annulleret.
Ændring 172
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 10 – litra e
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 11 – stk. 3 a (nyt)
3a.   En medlemsstat kan anmode om en forlængelse af fristen med fem år til at nå målet i stk. 2, litra d), forudsat den opfylder følgende betingelser:
a)   den opfylder betingelserne i stk. 3, første afsnit, litra a) og b), og
b)   den er ikke på den liste, der etableres i medfør af artikel 11b, stk. 2, litra b), over medlemsstater, som er i fare for ikke at opfylde målet om at forberede med henblik på genbrug og genanvende mindst 60% af deres kommunale affald senest i 2030.
For at anmode om den forlængelse, der er omhandlet i denne artikels første afsnit, skal medlemsstaten indgive sin anmodning til Kommissionen i overensstemmelse med denne artikels stk. 3 senest 24 måneder før den i denne artikels stk. 2, litra d), fastsatte frist, men ikke før offentliggørelsen af den i artikel 11b nævnte rapport om opfyldelse af målet, der er fastsat i dette stykke.
Hvis en sådan forlængelse gives, men medlemsstaten ikke forbereder med henblik på genbrug og genanvender mindst 60 % af sit kommunale affald inden 2030, anses forlængelsen for automatisk annulleret.
Ændring 173
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 10 – litra e
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 11 – stk. 4
4.  Kommissionen undersøger senest den 31. december 2024 det i stk. 2, litra d), omhandlede mål med henblik på at skærpe det og overveje opstilling af mål for andre affaldsstrømme. Med henblik herpå sendes Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet og Rådet, i givet fald ledsaget af et forslag."
4.  Kommissionen undersøger senest den 31. december 2024 det i stk. 2, litra d), omhandlede mål med henblik på at skærpe det og i den forbindelse tage bedste praksis og foranstaltninger i betragtning, som medlemsstaterne har gjort brug af for at nå dette mål. Med henblik herpå sendes Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet og Rådet i givet fald ledsaget af et forslag.
Ændring 174
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 10 – litra e
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 11 – stk. 4 a (nyt)
4a.   Kommissionen undersøger muligheden for at opstille mål for forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse, der gælder for handelsaffald, ikkefarligt industriaffald og andre affaldsstrømme, som skal være opfyldt senest i 2025 og 2030. Med henblik herpå udarbejder Kommissionen senest den 31. december 2018 en rapport, i givet fald ledsaget af et lovgivningsforslag, som sendes til Europa-Parlamentet og Rådet.
Ændring 175
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 10 – litra e
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 11 – stk. 4 b (nyt)
4b.   Kommissionen undersøger muligheden for at opstille mål for forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse for bygge- og nedrivningsaffald, som skal være opfyldt senest i 2025 og 2030. Med henblik herpå udarbejder Kommissionen senest den 31. december 2018 en rapport, i givet fald ledsaget af et lovgivningsforslag, som sendes til Europa-Parlamentet og Rådet.
Ændring 176
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 11a – stk. 1
1.  Med henblik på beregning af, om målene i artikel 11, stk. 2, litra c) og d), og i artikel 11, stk. 3, er opfyldt, gælder følgende:
1.  Med henblik på beregning af, om målene i artikel 11, stk. 2, litra c) og d), og i artikel 11, stk. 3, er opfyldt, gælder følgende:
a)  Ved vægten af det genanvendte kommunale affald forstås vægten af det affald, der tilføres den endelige genanvendelsesproces
a)  Vægten af det genanvendte affald beregnes som vægten af det affald, der tilføres den endelige genanvendelsesproces i et givent år
b)  Ved vægten af det kommunale affald, der er forberedt med henblik på genbrug, forstås vægten af det kommunale affald, der er nyttiggjort eller indsamlet af en anerkendt operatør inden for forberedelse med henblik på genbrug og har gennemgået enhver nødvendig kontrol, rengøring og reparation, således at det kan genbruges uden yderligere sortering eller forbehandling
b)  Vægten af det kommunale affald, der er forberedt med henblik på genbrug, beregnes som vægten af det kommunale affald, der er nyttiggjort eller indsamlet i et givent år af en anerkendt operatør inden for forberedelse med henblik på genbrug og har gennemgået enhver nødvendig kontrol, rengøring og reparation, således at det kan genbruges uden yderligere sortering eller forbehandling
c)   Medlemsstaterne kan medtage produkter og komponenter, der er forberedt med henblik på genbrug af anerkendte operatører inden for forberedelse med henblik på genbrug eller anerkendte pant- og retursystemer. I forbindelse med beregning af den justerede procentdel for kommunalt affald, der er forberedt med henblik på genbrug eller er genanvendt, under hensyntagen til vægten af de produkter og komponenter, der er forberedt med henblik på genbrug, anvender medlemsstaterne verificerede data fra operatørerne og gør brug af den formel, der er anført i bilag VI.
Ændring 177
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 11a – stk. 1 a (nyt)
1a.   Kommissionen anmoder senest den 31. december 2018 de europæiske standardiseringsorganisationer om at udvikle europæiske kvalitetsstandarder både for affaldsmaterialer, der tilføres den endelige genanvendelsesproces, og for sekundære råstoffer, navnlig plast, på grundlag af bedste produktionspraksis på markedet.
Ændring 178
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 11a – stk. 2
2.  Med henblik på at sikre harmoniserede betingelser for anvendelse af stk. 1, litra b) og c), i bilag VI vedtager Kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38a med henblik på at fastsætte kvalitative og driftsmæssige minimumskrav for bestemmelsen af anerkendte operatører inden for forberedelse med henblik på genbrug og anerkendte pant- og retursystemer, herunder specifikke regler for indsamling, kontrol og rapportering af data.
2.  Med henblik på at sikre harmoniserede betingelser for anvendelse af stk. 1, litra a) og b), vedtager Kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38a med henblik på at fastsætte kvalitative og driftsmæssige minimumskrav for bestemmelsen af anerkendte operatører inden for forberedelse med henblik på genbrug, anerkendte pant- og retursystemer og operatører inden for endelig genanvendelse, herunder specifikke regler for indsamling, sporbarhed, kontrol og rapportering af data.
Ændring 179
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 11a – stk. 3
3.  Uanset stk. 1 kan vægten af outputtet fra enhver sorteringsoperation rapporteres som vægten af det genanvendte kommunale affald, forudsat at:
3.  Medlemsstaterne sikrer, at der føres registre over vægten af produkter og materialer, når de forlader (dvs. outputtet) anlægget til nyttiggørelse eller genanvendelse/forberedelse med henblik på genbrug.
a)   dette outputaffald sendes i en endelig genanvendelsesproces
b)   vægten af materialer eller stoffer, der ikke gennemgår en endelig genanvendelsesproces, og som bortskaffes eller anvendes med henblik på energiudnyttelse, forbliver under 10 % af den samlede vægt, der skal rapporteres som genanvendt.
Ændring 180
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 11a – stk. 4
4.  Medlemsstaterne indfører et effektivt system for kvalitetskontrol og sporing af kommunalt affald for at sikre, at betingelserne i stk. 3, litra a) og b), opfyldes. Systemet kan bestå af elektroniske registre, der oprettes i henhold til artikel 35, stk. 4, af tekniske specifikationer for kvalitetskravene til sorteret affald eller enhver tilsvarende foranstaltning for at sikre pålideligheden og nøjagtigheden af de data, der er indsamlet om genanvendt affald.
4.  I overensstemmelse med stk. 2 indfører medlemsstaterne et effektivt system for kvalitetskontrol og sporing af kommunalt affald for at sikre overholdelse af reglerne i stk. 1. Systemet kan bestå af elektroniske registre, der oprettes i henhold til artikel 35, stk. 4, af tekniske specifikationer for kvalitetskravene til sorteret affald eller enhver tilsvarende foranstaltning for at sikre pålideligheden og nøjagtigheden af de data, der er indsamlet om genanvendt affald. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om den metode, de har valgt til kvalitetskontrol og sporing.
Ændring 181
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 11a – stk. 5
5.  Med henblik på beregningen af hvorvidt målene i artikel 11, stk. 2, litra c) og d), og i artikel 11, stk. 3, er opfyldt, kan medlemsstaterne medregne den genanvendelse af metaller, der finder sted i forbindelse med forbrænding, i forhold til den andel af kommunalt affald, som forbrændes, forudsat at de genanvendte metaller opfylder bestemte kvalitetskrav.
5.  Med henblik på beregningen af hvorvidt målene i artikel 11, stk. 2, litra c) og d), og i artikel 11, stk. 3, er opfyldt, kan medlemsstaterne efter Kommissionens vedtagelse af den i denne artikels stk. 6 nævnte delegerede retsakt medregne den genanvendelse af metaller, der finder sted i forbindelse med forbrænding eller medforbrænding, i forhold til den andel af kommunalt affald, som forbrændes eller medforbrændes, forudsat at de genanvendte metaller opfylder bestemte kvalitetskrav, og at affaldet er blevet sorteret forud for forbrændingen, eller at forpligtelsen til at etablere særskilt indsamling af papir, metal, plast, glas og bioaffald er opfyldt.
Ændring 182
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 11a – stk. 6
6.  For at sikre harmoniserede betingelser for anvendelsen af stk. 5 vedtager Kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38a med henblik på at fastlægge en fælles metode til beregning af vægten af metaller, der er blevet genanvendt i forbindelse med forbrænding, herunder kvalitetskrav til genanvendte metaller.
6.  For at sikre harmoniserede betingelser for anvendelsen af stk. 5 vedtager Kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38a med henblik på at fastlægge en fælles metode til beregning af vægten af metaller, der er blevet genanvendt i forbindelse med forbrænding eller medforbrænding, herunder kvalitetskrav til genanvendte metaller.
Ændring 183
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 11 b – stk. 1
1.  Kommissionen udarbejder i samarbejde med Det Europæiske Miljøagentur en rapport om fremskridt med hensyn til opfyldelsen af de mål, der er fastsat i artikel 11, stk. 2, litra c) og d), og artikel 11, stk. 3, senest tre år før den frist, der er fastsat i disse bestemmelser.
1.  Kommissionen udarbejder i samarbejde med Det Europæiske Miljøagentur en rapport om fremskridt med hensyn til opfyldelsen af de mål, der er fastsat i artikel 11, stk. 2, litra c) og d), artikel 11, stk. 3, og 3a, og artikel 21, stk. 1a, senest tre år før den frist, der er fastsat i disse bestemmelser.
Ændring 184
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 11b – stk. 2 – litra b a (nyt)
ba)   eksempler på bedste praksis, som anvendes i hele Unionen, og som kan fungere som vejledning i at nå målene.
Ændring 185
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 11b – stk. 2 a (nyt)
2a.   Hvor det er nødvendigt, skal de i stk. 1 nævnte rapporter omhandle gennemførelsen af andre krav i dette direktiv såsom forudsigelse af opnåelsen af målene i de i artikel 29 nævnte programmer for affaldsforebyggelse samt andelen af og mængden pr. person af kommunalt affald, der bortskaffes, eller hvis energi nyttiggøres.
Ændring 186
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12 a (nyt)
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 12 – stk. 1 a (nyt)
12a)   I artikel 12 tilføjes følgende stykke:
"1a. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at mængden af bortskaffet kommunalt affald senest i 2030 er reduceret til højst 10 % af den samlede mængde produceret kommunalt affald.”
Ændring 187
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12 b (nyt)
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 12 – stk. 1 b (nyt)
12b)   I artikel 12 tilføjes følgende stykke:
"1b. Kommissionen reviderer de bortskaffelsesoperationer, der er opført i bilag I. På grundlag af den revision vedtager Kommissionen delegerede retsakter for at supplere dette direktiv ved at fastlægge tekniske kriterier og operationelle procedurer for bortskaffelsesoperationerne D2, D3, D4, D6, D7 og D12. I disse delegerede retsakter indføres i givet fald et forbud mod de bortskaffelsesoperationer, der ikke opfylder kravene i artikel 13.”
Ændring 188
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12 c (nyt)
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 12 – stk. 1 c (nyt)
12c)   I artikel 12 tilføjes følgende stykke:
"1c. Medlemsstaterne træffer specifikke foranstaltninger for at forebygge bortskaffelse af affald, både direkte og indirekte, i havmiljøet. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de foranstaltninger, der er indført for at gennemføre dette stykke, 18 måneder efter dette direktivs ikrafttrædelse og hvert andet år efter den dato. Kommissionen offentliggør hvert andet år en rapport på grundlag af de oplysninger, der forelægges, inden for seks måneder.
Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte modaliteter og indikatorer for gennemførelsen af dette stykke. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter proceduren i artikel 39, stk. 2."
Ændring 189
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12 d (nyt)
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 15 – stk. 4 a (nyt)
12d)   I artikel 15 tilføjes følgende stykke:
"4a. I overensstemmelse med direktiv 2014/24/EU kan medlemsstaterne træffe foranstaltninger for at sikre, at de lokale myndigheder og organisationer, der varetager udvidet producentansvar på vegne af en producent af produkter, ved udvælgelsen af operatører, der håndterer affald, anvender en procedure, der indeholder sociale klausuler med henblik på at støtte den rolle, som virksomheder og platforme i den sociale og solidariske økonomi spiller."
Ændring 190
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12 e (nyt)
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 18 – stk. 3
12e)   Artikel 18, stk. 3, affattes således:
3.  Medmindre andet følger af tekniske og økonomiske gennemførlighedskriterier, skal farligt affald, som i strid med betingelserne i stk. 1 er blandet, adskilles, hvor det er muligt og nødvendigt for at opfylde betingelserne i artikel 13.
"3. Medlemsstaterne sikrer, uden at det berører artikel 36, at farligt affald, som i strid med betingelserne i stk. 1 er blandet, adskilles, hvor det er teknisk muligt.
Når adskillelse ikke er teknisk muligt, behandles det blandede affald i et anlæg, hvortil der er udstedt tilladelse til at behandle både sådan en blanding og de enkelte dele i denne blanding."
Ændring 191
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12 f (nyt)
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 20 – stk. 1 a (nyt)
12f)   I artikel 20 indsættes følgende stykke:
"Før den 1. januar 2020 etablerer medlemsstaterne særskilte indsamlings- og modtagelsessystemer for farligt affald fra husholdninger for at sikre, at farligt affald behandles korrekt og ikke forurener andre strømme af kommunalt affald."
Ændring 192
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12 g (nyt)
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 20 – stk. 1 b (nyt)
12g)   I artikel 20 indsættes følgende stykke:
"Senest ... [indsæt dato 18 måneder efter dette direktivs ikrafttrædelse] udarbejder Kommissionen retningslinjer for at hjælpe og gøre det lettere for medlemsstaterne at indsamle farligt affald fra husholdningerne og håndtere det sikkert.”
Ændring 193
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12 h (nyt)
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 21 – stk. 1 – litra a
12h)   Artikel 21, stk. 1, litra a), affattes således:
”a) at olieaffald indsamles særskilt, når det er teknisk muligt
"a) at olieaffald indsamles særskilt”
Ændring 194
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12 i (nyt)
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 21 – stk. 1 – litra c
12i)   Artikel 21, stk 1. litra c), affattes således:
c)   at når det er teknisk muligt og økonomisk levedygtigt, blandes olieaffald med forskellige egenskaber ikke, og olieaffald blandes ikke med andre former for affald eller stoffer, hvis en sådan blanding vanskeliggør behandlingen heraf.
"c) at olieaffald med forskellige egenskaber ikke blandes, og at olieaffald ikke blandes med andre former for affald eller stoffer, hvis en sådan blanding vanskeliggør regenerering heraf.
Ændring 195
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12 j (nyt)
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 21 – stk. 1 a (nyt)
12j)  I artikel 21 indsættes følgende stykke:
"1a. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger, der udformes, så det sikres, at regenerering af olieaffald øges til mindst 85 % af det producerede olieaffald frem til 2025.
Olieaffald, der sendes til en anden medlemsstat med sigte på regenerering i denne anden medlemsstat, regnes kun med i opfyldelsen af målet i den medlemsstat, hvor olieaffaldet blev indsamlet, og hvis de relevante krav til grænseoverskridende overførsel af farligt affald i forordning (EF) nr. 1013/2006 er opfyldt.
Olieaffald, der eksporteres fra Unionen til regenerering, forberedelse med henblik på genbrug eller genanvendelse, regnes kun med i opfyldelsen af målet i den medlemsstat, hvor det blev indsamlet, hvis eksportøren i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1013/2006 kan dokumentere, at overførslen af affaldet opfylder kravene i nævnte forordning, og at regenereringsbehandlingen af olieaffaldet uden for Unionen har fundet sted under forhold, der svarer til kravene i den relevante EU-miljølovgivning.”
Ændring 196
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12 k (nyt)
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 21 – stk. 2
12k)  Artikel 21, stk. 2, affattes således:
2.  Medlemsstaterne kan med henblik på særskilt indsamling og korrekt behandling af olieaffald og i overensstemmelse med vilkårene i de enkelte lande anvende supplerende foranstaltninger såsom tekniske krav, producentansvar, økonomiske instrumenter eller frivillige aftaler.
"2. Medlemsstaterne kan med henblik på at opfylde forpligtelserne i stk. 1 og 1a i overensstemmelse med vilkårene i de enkelte lande anvende supplerende foranstaltninger såsom tekniske krav, producentansvar, økonomiske instrumenter eller frivillige aftaler.
Ændring 197
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12 l (nyt)
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 21 – stk. 3
12l)  Artikel 21, stk. 3, affattes således:
3.   Hvis olieaffald efter national lovgivning er omfattet af krav om regenerering, kan medlemsstaterne fastsætte, at sådant olieaffald skal regenereres, hvis det er teknisk muligt, og hvor artikel 11 eller 12 i forordning (EF) nr. 1013/2006 finder anvendelse, kan de begrænse grænseoverskridende overførsel af olieaffald fra deres område til forbrændings- eller medforbrændingsanlæg for at prioritere regenerering af olieaffald.
"3. Medlemsstaterne kan, hvor artikel 11 eller 12 i forordning (EF) nr. 1013/2006 finder anvendelse, begrænse grænseoverskridende overførsel af olieaffald fra deres område til forbrændings- eller medforbrændingsanlæg for at prioritere regenerering af olieaffald."
Ændring 198
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 13
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 22 – stk. 1 – afsnit 1
"Medlemsstaterne sikrer særskilt indsamling af bioaffald, hvor det er teknisk, miljømæssigt og økonomisk muligt og relevant, for at opfylde de relevante kvalitetsnormer for kompost og nå de mål, der er fastsat i artikel 11, stk. 2, litra a), c) og d), og artikel 11, stk. 3.
1.   Medlemsstaterne sikrer særskilt indsamling ved kilden af bioaffald i overensstemmelse med artikel 10, stk. 2.
Ændring 199
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 13
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 22 – stk. 1 a (nyt)
1a.   Medlemsstaterne fremmer hjemmekompostering.
Ændring 237
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 13
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 22 – stk. 1 – afsnit 2
De træffer, når det er relevant, foranstaltninger i henhold til artikel 4 og 13 for at fremme følgende:
a)   genanvendelse, herunder kompostering og bioforgasning af bioaffald
b)   behandling af bioaffald, der lever op til et højt miljøbeskyttelsesniveau
c)   anvendelse af miljøforsvarlige materialer, som er fremstillet af bioaffald.”
2.  Medlemsstaterne træffer foranstaltninger, herunder sporbarheds- samt input- og outputrelaterede kvalitetssikringsordninger, i henhold til artikel 4 og 13 for at sikre organisk genanvendelse af bioaffald på en måde, der lever op til et højt miljøbeskyttelsesniveau, og hvor outputtet opfylder relevante høje kvalitetsnormer.
Ændring 242
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 13
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 22 – stk. 2 a (nyt)
2a.  Ved vægten af det genanvendte bioaffald forstås vægten af det affald, der tilføres den organiske genanvendelsesproces i et givet år.
Vægten af materialer eller stoffer, der ikke gennemgår en endelig genanvendelsesproces, og som bortskaffes eller anvendes med henblik på energiudnyttelse, skal ikke rapporteres som genanvendt.
Ændring 201
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 13
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 22 – stk. 2b (nyt)
2b.   Kommissionen forelægger senest den 31. december 2018 et forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2150/20021a med henblik på at indføre europæiske affaldskodekser for kommunalt bioaffald, der er indsamlet særskilt ved kilden.
_______________
1a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2150/2002 af 25. november 2002 om affaldsstatistik (EFT L 332 af 9.12.2002, s. 1).
Ændring 238
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 13
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 22 – stk. 2c (nyt)
2c.  Kommissionen anmoder senest den 31. december 2018 de europæiske standardiseringsorganisationer om at udvikle europæiske kvalitetsstandarder for bioaffald, der tilføres organiske genanvendelsesprocesser, for kompost og for afgasset bioaffald på grundlag af de bedste tilgængelige praksisser.
Ændring 202
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 13 a (nyt)
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 24 – stk. 1 – litra b
13a)   Artikel 24, litra b), affattes således:
b)  nyttiggørelse af affald.
"b) nyttiggørelse af ikkefarligt affald.”
Ændring 203
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 14
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 26 – stk. 3
Medlemsstaterne kan undtage de kompetente myndigheder fra kravet om at føre et register over anlæg eller virksomheder, der indsamler eller transporterer mængder af ikkefarligt affald, der ikke overstiger 20 ton årligt.
Medlemsstaterne kan undtage de kompetente myndigheder fra kravet om at føre et register over anlæg eller virksomheder, der indsamler eller transporterer mængder af ikkefarligt affald, der ikke overstiger 20 ton årligt, og af farligt affald, der ikke overstiger 2 ton årligt.
Ændring 204
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 14
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 26 – stk. 4
Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38a med henblik på at tilpasse tærsklerne for mængder af ikkefarligt affald."
udgår
Ændring 205
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 15 – litra a
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 27 – stk. 1
”1. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38a med henblik på fastsættelse af tekniske minimumsstandarder for behandling, der kræver en tilladelse i henhold til artikel 23, når det er dokumenteret, at sådanne minimumsstandarder vil medføre en fordel i form af beskyttelse af menneskers sundhed og af miljøet."
”1. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38a med henblik på fastsættelse af tekniske minimumsstandarder for enhver behandling, navnlig for særskilt indsamling, sortering og genanvendelse af affald, der kræver en tilladelse i henhold til artikel 23, når det er dokumenteret, at sådanne minimumsstandarder vil medføre en fordel i form af beskyttelse af menneskers sundhed og af miljøet."
Ændring 206
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 16 – litra a – nr. ii
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 28 – stk. 3 – litra f
”f) foranstaltninger til at bekæmpe alle former for henkastning af affald og til at rydde op efter alle typer affald."
”f) foranstaltninger til at bekæmpe og forebygge alle former for henkastning af affald og til at rydde op efter alle typer affald.
Ændring 207
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 16 – litra a – nr. ii a (nyt)
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 28 – stk. 3 – litra f a (nyt)
iia)  Følgende litra tilføjes:
”fa) tilstrækkelige finansieringsmuligheder for lokale myndigheder til at fremme affaldsforebyggelse og udvikle optimale ordninger for særskilt indsamling og en optimal infrastruktur med henblik på at opfylde de mål, der er fastsat i dette direktiv.″
Ændring 208
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 16 – litra b
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 28 – stk. 5
5.  Affaldshåndteringsplanerne skal være i overensstemmelse med kravene i artikel 14 i direktiv 94/62/EF, målene i artikel 11, stk. 2 og 3, i dette direktiv og kravene i artikel 5 i direktiv 1999/31/EF."
5.  Affaldshåndteringsplanerne skal være i overensstemmelse med kravene i artikel 14 i direktiv 94/62/EF, målene i artikel 11, stk. 2, i dette direktiv og kravene i artikel 5 i direktiv 1999/31/EF."
Ændring 209
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 17 – litra a
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 29 – stk. 1 – afsnit 1
”1. Medlemsstaterne udarbejder affaldsforebyggelsesprogrammer, der fastsætter affaldsforebyggelsesforanstaltninger i overensstemmelse med artikel 1, 4 og 9."
”1. For at bidrage til opfyldelsen af mindst målene i artikel 1, artikel 4 og artikel 9, stk. -1, udarbejder medlemsstaterne affaldsforebyggelsesprogrammer, der mindst fastsætter affaldsforebyggelsesforanstaltninger i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1.
Ændring 210
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 17 – litra a a (nyt)
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 29 – stk. 1 – afsnit 2
aa)   Stk. 1, andet afsnit, affattes således:
Disse programmer indarbejdes enten i affaldshåndteringsprogrammerne som nævnt i artikel 28 eller i andre miljøpolitiske programmer, når det er relevant, eller fungerer som særskilte programmer. Hvis et sådant program integreres i affaldshåndteringsplanen eller andre programmer, skal affaldsforebyggelsesforanstaltningerne klart identificeres.
Disse programmer indarbejdes enten i affaldshåndteringsprogrammerne som nævnt i artikel 28 eller i andre miljøpolitiske programmer, når det er relevant, eller fungerer som særskilte programmer. Hvis et sådant program integreres i affaldshåndteringsplanen eller andre programmer, skal affaldsforebyggelsesmålene og -foranstaltningerne klart identificeres.
Ændring 211
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 17 – litra a b (nyt)
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 29 – stk. 2
ab)   Stk. 2, første afsnit, affattes således:
2.  Programmerne i stk. 1 skal indeholde affaldsforebyggelsesmål. Medlemsstaterne skal beskrive eksisterende forebyggelsesforanstaltninger og evaluere, om de eksempler på foranstaltninger, der er angivet i bilag IV, eller andre passende foranstaltninger er hensigtsmæssige.
"2. I de i stk. 1 omhandlede programmer skal medlemsstaterne mindst beskrive gennemførelsen af de forebyggelsesforanstaltninger, der er nævnt i artikel 9, stk. 1, og deres bidrag til opfyldelsen af målene i artikel 9, stk. -1. Medlemsstaterne skal, hvor det er relevant, beskrive bidraget fra instrumenter og foranstaltninger, der er angivet i bilag IVa, og evaluere, om de eksempler på foranstaltninger, der er angivet i bilag IV, eller andre passende foranstaltninger er hensigtsmæssige."
Ændring 212
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 17 – litra a c (nyt)
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 29 – stk. 2 a (nyt)
ac)   Følgende stykke indsættes:
”2a. Medlemsstaterne vedtager specifikke programmer til forebyggelse af madaffald inden for deres nationale affaldsforebyggelsesprogrammer, som omhandlet i denne artikel.”
Ændring 213
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 17 a (nyt)
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 30 – stk. 2
17a)   Artikel 30, stk. 2, affattes således:
2.  Det Europæiske Miljøagentur opfordres til at medtage en evaluering af fremskridtene i forbindelse med færdiggørelsen og gennemførelsen af affaldsforebyggelses-programmerne i sin årsrapport.
"2. Det Europæiske Miljøagentur offentliggør hvert andet år en rapport, der indeholder en evaluering af fremskridtene, der er gjort i forbindelse med færdiggørelsen og gennemførelsen af affaldsforebyggelsesprogrammerne, og de opnåede resultater for så vidt angår målsætningerne for affaldsforebyggelsesprogrammerne for hver medlemsstat og for Unionen som helhed, herunder afkobling af affaldsproduktionen fra den økonomiske vækst og omstillingen til en cirkulær økonomi."
Ændring 214
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 19 – litra b
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 35 – stk. 4
4.  Medlemsstaterne opretter et elektronisk register eller koordinerede registre til registrering af data om farligt affald, som omhandlet i stk. 1, der dækker hele den pågældende medlemsstats område. Medlemsstaterne opretter sådanne registre for andre affaldsstrømme, navnlig de affaldsstrømme, for hvilke der er fastsat mål i EU-lovgivningen. Medlemsstaterne anvender de data om affald, der rapporteres af industrivirksomheder i det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer, som er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006(*).
4.  Medlemsstaterne opretter et elektronisk register eller koordinerede registre eller benytter allerede etablerede elektroniske registre eller koordinerede registre til registrering af data om farligt affald, som omhandlet i stk. 1, der dækker hele den pågældende medlemsstats område. Medlemsstaterne opretter sådanne registre for mindst de affaldsstrømme, for hvilke der er fastsat mål i EU-lovgivningen. Medlemsstaterne anvender de data om affald, der rapporteres af industrivirksomheder i det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer, som er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006(*).
Ændring 215
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 21
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 37 – stk. 1
1.  Medlemsstaterne rapporterer for hvert kalenderår dataene vedrørende gennemførelsen af artikel 11, stk. 2, litra a) til d), og artikel 11, stk. 3, til Kommissionen. Disse data rapporteres elektronisk senest 18 måneder efter udgangen af det år, for hvilket dataene er indsamlet. Dataene rapporteres i det format, der er fastlagt af Kommissionen i henhold til stk. 6. Den første rapport skal dække perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2020.
1.  Medlemsstaterne rapporterer for hvert kalenderår dataene vedrørende de fremskridt, der er gjort for så vidt angår opfyldelsen af målene i artikel 9, stk. -1, artikel 11, stk. 2, litra a) til d), artikel 11, stk. 3 og 3a, og artikel 21, til Kommissionen. De indsamler og behandler disse data i overensstemmelse med den fælles metode, der er omhandlet i denne artikels stk. 6, og rapporterer disse elektronisk senest 12 måneder efter udgangen af det rapporteringsår, for hvilken dataene er indsamlet. Dataene rapporteres i det format, der er fastlagt af Kommissionen i henhold til stk. 6. Den første rapport vedrørende målene i artikel 11, stk. 2, litra c) og d), og artikel 11, stk. 3, skal dække perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2020.
Ændring 216
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 21
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 37 – stk. 2
2.   Medlemsstaterne rapporterer hvert andet år deres data vedrørende gennemførelsen af artikel 9, stk. 4, til Kommissionen. Disse data rapporteres elektronisk senest 18 måneder efter udgangen af det år, for hvilket dataene er indsamlet. Dataene rapporteres i det format, der er fastlagt af Kommissionen i henhold til stk. 6. Den første rapport skal dække perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2021.
udgår
Ændring 217
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 21
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 37 – stk. 3 a (nyt)
3a.   Med henblik på kontrol af, om bestemmelserne i artikel 11, stk. 2, litra c) og d), er overholdt, rapporteres den mængde af kommunalt affald, der er forberedt med henblik på genbrug, separat fra den mængde af affald, der er genanvendt.
Ændring 218
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 21
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 37 – stk. 5
5.  Kommissionen gennemgår de data, som rapporteres i henhold til denne artikel, og offentliggør en rapport om resultaterne af sin gennemgang. Rapporten skal omfatte en vurdering af tilrettelæggelsen af dataindsamlingen, datakilder og den metode, der anvendes i medlemsstaterne, samt dataenes fuldstændighed, pålidelighed, aktualitet og ensartethed. Vurderingen kan indeholde specifikke henstillinger til forbedringer. Rapporten udarbejdes hvert tredje år.
5.  Kommissionen gennemgår de data, som rapporteres i henhold til denne artikel, og offentliggør en rapport om resultaterne af sin gennemgang. Indtil den i stk. 6 omhandlede delegerede retsakt er blevet vedtaget, skal rapporten omfatte en vurdering af tilrettelæggelsen af dataindsamlingen, datakilder og den metode, der anvendes i medlemsstaterne. Kommissionen vurderer under alle omstændigheder dataenes fuldstændighed, pålidelighed, aktualitet og ensartethed. Vurderingen kan indeholde specifikke henstillinger til forbedringer. Rapporten udarbejdes ni måneder efter, at medlemsstaterne har rapporteret dataene første gang, og derefter hvert tredje år.
Ændring 219
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 21
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 37 – stk. 5 a (nyt)
5a.   I den i stk. 5 nævnte rapport medtager Kommissionen oplysninger om gennemførelsen af dette direktiv som helhed og vurderer dets indvirkning på miljøet og menneskers sundhed. Rapporten ledsages, hvis det er relevant, af forslag om revision af dette direktiv.
Ændring 220
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 21
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 37 – stk. 6
6.  Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, som fastlægger formatet for rapportering af data i henhold til stk. 1 og 2 og for rapportering af opfyldningsoperationer. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter proceduren i artikel 39, stk. 2.
6.  Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38a for at supplere dette direktiv ved at fastsætte en fælles metode til dataindsamling og -behandling, tilrettelæggelse af dataindsamlingen og datakilderne samt regler for formatet for rapportering af data i henhold til stk. 1 og for rapportering af forberedelse med henblik på genbrug og af opfyldningsoperationer.
Ændring 221
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 21 a (nyt)
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 37 a (ny)
21a)   Følgende artikel indsættes:
”Artikel 37a
En ramme for den cirkulære økonomi
Til støtte for foranstaltningerne i dette direktiv, jf. artikel 1, skal Kommissionen senest den 31. december 2018:
a)   udarbejde en rapport med en vurdering af behovet for mål på EU-plan, navnlig EU-mål for ressourceeffektivitet, og for tværgående regulerende foranstaltninger på områderne bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion. Rapporten ledsages af et lovgivningsforslag, hvis det er relevant
b)   udarbejde en rapport om overensstemmelsen mellem Unionens lovgivningsmæssige bestemmelser for hhv. produkter, affald og kemikalier med henblik på at kortlægge hindringer for omstillingen til en cirkulær økonomi
c)   udarbejde en rapport for at kortlægge vekselvirkninger mellem retsakter, der kan hæmme udviklingen af synergier mellem forskellige industrier og forhindre den efterfølgende brug af biprodukter og forberedelsen til genbrug og genanvendelse af affald til specifikke anvendelser. Denne rapport ledsages af et lovgivningsforslag, hvis det er relevant, eller af en vejledning om, hvordan kortlagte hindringer fjernes, og hvordan markedspotentialet for biprodukter og sekundære råstoffer frigøres
d)   forelægge en omfattende revision af Unionens lovgivning om miljøvenligt design for at udvide dens anvendelsesområde til at omfatte alle de vigtigste produktgrupper, herunder ikke-energirelaterede produktgrupper, og gradvist inddrage aspekter af relevans for ressourceeffektiviteten i de obligatoriske krav til produktdesign og tilpasse bestemmelserne om miljømærkning."
Ændring 222
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 21 a (nyt)
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 38 – overskrift
21a)   I artikel 38 affattes overskriften således:
Fortolkning og tilpasning til den tekniske udvikling
”Udveksling af oplysninger og bedste praksis samt fortolkning og tilpasning til den tekniske udvikling
Ændring 223
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 22
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 38 – stk. -1 (nyt)
—  1. Kommissionen opretter en platform til regelmæssig og struktureret udveksling af oplysninger og deling af bedste praksis mellem Kommissionen og medlemsstaterne, herunder med regionale og kommunale myndigheder, om den praktiske gennemførelse af kravene i dette direktiv med henblik på at sikre passende forvaltning, håndhævelse, grænseoverskridende samarbejde og udbredelse af bedste praksis og innovation på affaldsområdet.
Platformen skal navnlig bruges til:
–  udveksling af information og deling af bedste praksis med hensyn til de instrumenter og incitamenter, der anvendes i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, med henblik på at fremskynde opnåelsen af målene i artikel 4
–  udveksling af informationer og deling af bedste praksis vedrørende foranstaltningerne i artikel 8, stk. 1 og 2
–  udveksling af informationer og deling af bedste praksis vedrørende forebyggelse og etablering af systemer, der fremmer genbrugsaktiviteter og forlængelse af produkters levetid
–  udveksling af informationer og deling af bedste praksis vedrørende forpligtelserne for så vidt angår særskilt indsamling
–  udveksling af informationer og deling af bedste praksis vedrørende instrumenter og incitamenter til at nå målene i artikel 11, stk. 2, litra c) og d), og i artikel 21
–  udveksling af bedste praksis vedrørende udviklingen af foranstaltninger og systemer til sporing af kommunale affaldsstrømme fra sorteringsprocessen til den endelige genanvendelsesproces, hvilket er af central betydning for at kontrollere affaldets kvalitet og måle tab i affaldsstrømme og genanvendelsesprocesser.
Kommissionen offentliggør resultaterne af denne udveksling af oplysninger og deling af bedste praksis.
Ændring 224
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 22
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 38 – stk. 1 – afsnit 1
Kommissionen kan udarbejde retningslinjer for fortolkningen af definitionerne af nyttiggørelse og bortskaffelse.
Kommissionen udarbejder retningslinjer for fortolkningen af definitionerne af affald, kommunalt affald, forebyggelse, genbrug, forberedelse med henblik på genbrug, nyttiggørelse og bortskaffelse.
Ændring 225
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 22
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 38 – stk. 3
3.   Kommissionen tillægges beføjelse til i henhold til artikel 38a at vedtage delegerede retsakter, som kræves for at ændre bilag VI."
udgår
Ændring 226
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 23
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 38 a – stk. 2
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 1, artikel 11a, stk. 2, artikel 11a, stk. 6, artikel 26, artikel 27, stk. 1, artikel 27, stk. 4, artikel 38, stk. 1, artikel 38, stk. 2, og artikel 38, stk. 3, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den [indsæt datoen for dette direktivs ikrafttræden].
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 2 og 4, artikel 7, stk. 1, artikel 8, stk. 5, artikel 9, stk. 2a, 3 og 3a, artikel 11a, stk. 2, og 6, artikel 12, stk. 1b, artikel 27, stk. 1 og 4, artikel 37, stk. 6, og artikel 38, stk. 1 og stk. 2, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den [indsæt datoen for dette direktivs ikrafttræden].
Ændring 227
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 23
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 38 a – stk. 3
3.  Den i artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 1, artikel 11a, stk. 2, artikel 11a, stk. 6, artikel 26, artikel 27, stk. 1, artikel 27, stk. 4, artikel 38, stk. 1, artikel 38, stk. 2, og artikel 38, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
3.  Den i artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 2 og 4, artikel 7, stk. 1, artikel 8, stk. 5, artikel 9, stk. 2a, 3 og 3a, artikel 11a, stk. 2 og 6, artikel 12, stk. 1b, artikel 27, stk. 1 og 4, artikel 37, stk. 6, og artikel 38, stk. 1 og 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
Ændring 228
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 23
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 38 a – stk. 3 a (nyt)
3a.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.
Ændring 229
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 23
Direktiv 2008/98/EF
Artikel 38 a – stk. 5
5.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 1, artikel 11a, stk. 2, artikel 11a, stk. 6, artikel 26, artikel 27, stk. 1, artikel 27, stk. 4, artikel 38, stk. 1, artikel 38, stk. 2, og artikel 38, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ."
5.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 2 og 4, artikel 7, stk. 1, artikel 8, stk. 5, artikel 9, stk. 2a, 3 og 3a, artikel 11a, stk. 2 og 6, artikel 12, stk. 1b, artikel 27, stk. 1 og 4, artikel 37, stk. 6, og artikel 38, stk. 1 og 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Ændring 230
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 24 a (nyt)
Direktiv 2008/98/EF
Bilag II – punkt R13 a (nyt)
24a)   I bilag II indsættes følgende punkt:
”R 13a: forberedelse med henblik på genbrug
Ændring 231
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 24 b (nyt)
Direktiv 2008/98/EF
Bilag IV a (nyt)
24b)   Bilag IVa indsættes som angivet i bilaget til dette direktiv.
Ændring 232
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 25
Direktiv 2008/98/EF
Bilag VI (nyt)
25)   Bilag VI tilføjes som angivet i bilaget til dette direktiv.
udgår
Ændring 233
Forslag til direktiv
Bilag I
Direktiv 2008/98/EF
Bilag VI
Beregningsmetode for forberedelse med henblik på genbrug af produkter og komponenter for så vidt angår artikel 11, stk. 2, litra c) og d), og artikel 11, stk. 3
udgår
Medlemsstaterne anvender nedenstående formel til at beregne den justerede procentdel i forbindelse med genanvendelse og forberedelse med henblik på genbrug i henhold til artikel 11, stk. 2, litra c) og d), og artikel 11, stk. 3:
20170314-P8_TA(2017)0070_DA-p0000002.png
E: justeret genanvendelses- og genbrugsprocent i et givet år
A: vægten af kommunalt affald, der er genanvendt eller forberedt med henblik på genbrug i et givet år
R: vægten af produkter og komponenter, der er forberedt med henblik på genbrug i et givet år
P: vægten af den mængde kommunalt affald, der er produceret i et givet år
Ændring 234
Forslag til direktiv
Bilag -I (nyt)
Direktiv 2008/98/EF
Bilag IV a (nyt)
Bilag -I
Som bilag IVa indsættes:
”Bilag IVa
Vejledende liste over instrumenter til fremme af en omstilling til en mere cirkulær økonomi
1.   Økonomiske instrumenter:
1.1   gradvis forhøjelse af deponeringsafgifter og/eller gebyrer for alle kategorier af affald (kommunalt affald, inert affald, andet)
1.2   indførelse eller forhøjelse af forbrændingsafgifter og/eller -gebyrer
1.3   indførelse af ordninger med mængdebaseret afregning
1.4   foranstaltninger til at forbedre omkostningseffektiviteten af nuværende og kommende ordninger for producentansvar
1.5   udvidelse af anvendelsesområdet for økonomisk og/eller operationelt producentansvar til også at omfatte nye affaldsstrømme
1.6   økonomiske incitamenter for de lokale myndigheder til at fremme forebyggelse og udvikle og intensivere ordninger for særskilt indsamling
1.7   foranstaltninger til at støtte udvikling af genbrugssektoren
1.8   foranstaltninger til at afskaffe støtte, som ikke er i overensstemmelse med affaldshierarkiet.
2.   Andre foranstaltninger:
2.1   bæredygtige offentlige indkøbsprocedurer for at fremme bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug
2.2   tekniske og skattemæssige foranstaltninger til at støtte udviklingen af markeder for genbrugte produkter og genanvendte (herunder komposterede) materialer samt til at forbedre kvaliteten af genanvendte materialer
2.3   gennemførelse af bedste tilgængelige teknikker til affaldsbehandling med det formål at fjerne særligt problematiske stoffer, hvor dette er teknisk og økonomisk muligt
2.4   foranstaltninger til at øge den offentlige bevidsthed om god affaldshåndtering og reduktion af henkastet affald, bl.a. ad hoc-kampagner for at mindske affaldsmængden ved kilden og en stor deltagelse i ordninger for særskilt indsamling
2.5   foranstaltninger til at sikre en passende koordinering, herunder ved hjælp af digitale midler, mellem alle kompetente offentlige myndigheder, som er involveret i affaldshåndtering, og til at sikre inddragelse af andre vigtige interessenter
2.6   anvendelse af de europæiske struktur- og investeringsfonde til at finansiere udviklingen af den affaldshåndteringsstruktur, der er nødvendig for at nå de relevante mål.”

(1) Efter vedtagelsen af ændringerne blev sagen henvist til fornyet behandling i udvalget med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A8-0034/2017)."


Deponering af affald ***I
PDF 360kWORD 73k
Europa-Parlamentets ændringer af 14. marts 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 1999/31/EF om deponering af affald (COM(2015)0594 – C8-0384/2015 – 2015/0274(COD))(1)
P8_TA(2017)0071A8-0031/2017

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til direktiv
Betragtning -1 (ny)
(-1)   I betragtning af Unionens afhængighed af importerede råstoffer og den hurtige udtynding af mange naturressourcer på kort sigt ligger der en afgørende udfordring i at genanvende så mange ressourcer som muligt inden for Unionen og styrke omstillingen til en cirkulær økonomi.
Ændring 2
Forslag til direktiv
Betragtning -1 a (ny)
(-1a)   Det er nødvendigt at omlægge affaldshåndtering til bæredygtig materialehåndtering. Revisionen af direktivet om deponering af affald giver mulighed herfor.
Ændring 3
Forslag til direktiv
Betragtning 1
(1)  Affaldshåndteringen i Unionen bør forbedres for at beskytte, bevare og forbedre miljøkvaliteten, beskytte menneskers sundhed, sikre en forsvarlig og rationel udnyttelse af naturressourcerne og fremme en mere cirkulær økonomi.
(1)  Affaldshåndteringen i Unionen bør forbedres for at beskytte, bevare og forbedre miljøkvaliteten, beskytte menneskers sundhed, sikre en forsvarlig og rationel udnyttelse af naturressourcerne, fremme en mere cirkulær økonomi, øge energieffektiviteten og mindske Unionens ressourceafhængighed.
Ændring 51
Forslag til direktiv
Betragtning 1 a (ny)
(1a)   Den cirkulære økonomi bør implementere udtrykkelige bestemmelser i det syvende miljøhandlingsprogram, hvori der opfordres til udvikling af ikkegiftige materialekredsløb, således at genanvendt affald kan udnyttes som en vigtig og pålidelig kilde til råstoffer inden for Unionen.
Ændring 5
Forslag til direktiv
Betragtning 2
(2)  De mål om begrænsning af deponering, der er fastsat i Rådets direktiv 1999/31/EF14, bør ændres, så de bedre afspejler Unionens mål om omstillingen til en cirkulær økonomi og skabe fremdrift med hensyn til gennemførelsen af råstofinitiativet15 ved at mindske deponering af affald, der er bestemt til deponeringsanlæg for ikke-farligt affald.
(2)  De mål om begrænsning af deponering, der er fastsat i Rådets direktiv 1999/31/EF14 bør styrkes, så de bedre afspejler Unionens mål om omstillingen til en cirkulær økonomi og skabe fremdrift med hensyn til gennemførelsen af råstofinitiativet15 ved gradvist at minimere deponering af affald, der er bestemt til deponeringsanlæg for ikkefarligt affald. Kommissionen og medlemsstaterne bør sikre, at dette passer ind i en integreret politik, der sikrer en korrekt anvendelse af affaldshierarkiet, styrker skiftet hen imod forebyggelse, genbrug og genanvendelse og forhindrer et skift fra deponering hen imod forbrænding.
________________
__________________
14 Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald (EFT L 182 af 16.7.1999, s. 1).
14 Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald (EFT L 182 af 16.7.1999, s. 1).
15 COM(2008)0699 og COM(2014)0297.
15 COM(2008)0699 og COM(2014)0297.
Ændring 6
Forslag til direktiv
Betragtning 4
(4)  For at sikre større sammenhæng i affaldslovgivningen bør definitionerne i direktiv 1999/31/EF bringes i overensstemmelse med definitionerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF16.
(4)  For at sikre større sammenhæng i affaldslovgivningen bør definitionerne i direktiv 1999/31/EF i relevant omfang bringes i overensstemmelse med definitionerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF16.
__________________
__________________
16 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).
16 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).
Ændring 7
Forslag til direktiv
Betragtning 5
(5)  Der kan skabes klare miljømæssige, økonomiske og samfundsmæssige fordele ved yderligere at begrænse deponering – indledningsvis med de affaldsstrømme, der indsamles særskilt (f.eks. plast, metal, glas, papir og bioaffald). Ved gennemførelsen af disse begrænsninger for deponering bør der tages hensyn til den tekniske, miljømæssige og økonomiske gennemførlighed af genanvendelse eller andre former for nyttiggørelse af restaffald fra særskilt indsamlet affald.
(5)  Der kan skabes klare miljømæssige, økonomiske og samfundsmæssige fordele ved yderligere at begrænse deponering – indledningsvis med de affaldsstrømme, der indsamles særskilt (f.eks. plast, metal, glas, papir og bioaffald), med målet om kun at tillade restaffald. Langsigtede investeringer i infrastruktur og i forskning og innovation vil spille en afgørende rolle for mindskelsen af mængden af restaffald fra særskilt indsamlet affald, som det på nuværende tidspunkt ikke er teknisk, miljømæssigt eller økonomisk muligt at genanvende eller på anden måde nyttiggøre.
Ændring 8
Forslag til direktiv
Betragtning 5 a (ny)
(5a)   Et politisk og samfundsmæssigt incitament til at begrænse yderligere deponering som en bæredygtig måde at håndtere naturressourcerne på i en cirkulær økonomi bør respektere det hierarki til håndtering af affald, der er fastsat i artikel 4 i direktiv 2008/98/EF, og strengt følge en fremgangsmåde, hvor forebyggelse prioriteres højest, og forsigtighedsprincippet respekteres.
Ændring 9
Forslag til direktiv
Betragtning 6
(6)  Bionedbrydeligt kommunalt affald udgør en stor andel af det kommunale affald. Deponering af ubehandlet, bionedbrydeligt affald forårsager betydelige skadevirkninger i form af drivhusgasemissioner og forurening af overfladevand, grundvand, jord og luft. Direktiv 1999/31/EF indeholder allerede mål for omdirigering af bionedbrydeligt affald, men der bør indføres yderligere restriktioner for deponering af bionedbrydeligt affald, idet det forbydes at deponere bionedbrydeligt affald, som er indsamlet særskilt i overensstemmelse med artikel i 22 direktiv 2008/98/EF.
(6)  Bionedbrydeligt kommunalt affald udgør en stor andel af det kommunale affald. Deponering af ubehandlet, bionedbrydeligt affald forårsager betydelige miljømæssige skadevirkninger i form af drivhusgasemissioner og forurening af overfladevand, grundvand, jord og luft. Direktiv 1999/31/EF indeholder allerede mål for omdirigering af bionedbrydeligt affald, men der bør indføres yderligere restriktioner for deponering af bionedbrydeligt affald, idet det forbydes at deponere bionedbrydeligt affald, som skal indsamles særskilt i overensstemmelse med artikel 22 i direktiv 2008/98/EF.
Ændring 10
Forslag til direktiv
Betragtning 7
(7)  Mange medlemsstater har endnu ikke udviklet den nødvendige infrastruktur for affaldshåndtering fuldt ud. Fastsættelsen af reduktionsmål for deponering vil lette særskilt indsamling, sortering og genvinding af affald yderligere og undgå, at potentielt genanvendelige materialer fastlåses nederst i affaldshierarkiet.
(7)  Mange medlemsstater har endnu ikke udviklet den nødvendige infrastruktur for affaldshåndtering fuldt ud. Fastsættelsen af klare og ambitiøse reduktionsmål for deponering vil yderligere tilskynde til investeringer, der skal lette særskilt indsamling, sortering og genanvendelse af affald og undgå, at potentielt genanvendelige materialer fastlåses på det laveste niveau i affaldshierarkiet.
Ændring 11
Forslag til direktiv
Betragtning 8
(8)  En gradvis reduktion af deponering er nødvendig for at forebygge skadevirkninger for menneskers sundhed og miljøet og for at sikre, at økonomisk værdifulde affaldsmaterialer gradvist og effektivt kan nyttiggøres gennem god affaldshåndtering og i overensstemmelse med affaldshierarkiet. Med denne reduktion bør det undgås, at faciliteter til håndtering af restaffald udvikler overkapacitet, f.eks. via energiudnyttelse eller simpel mekanisk-biologisk behandling af ubehandlet kommunalt affald, da dette vil undergrave opfyldelsen af Unionens langsigtede mål for forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse af kommunalt affald som fastsat i artikel 11 i direktiv 2008/98/EF. For at undgå skadevirkninger for menneskers sundhed og miljøet bør medlemsstaterne på tilsvarende vis træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at kun affald, der har været underkastet behandling, deponeres, men uden at overholdelsen af en sådan forpligtelse fører til, at der skabes overkapacitet til håndtering af restaffald fra kommunalt affald. For at sikre sammenhæng mellem de mål, der er fastsat i artikel 11 i direktiv 2008/98/EF, og de reduktionsmål for deponering, der er defineret i artikel 5 i nærværende direktiv, og sikre en koordineret planlægning af den infrastruktur og de investeringer, der er nødvendig for at opfylde disse mål, bør de medlemsstater, der kan indrømmes mere tid til at nå målene for genanvendelse af kommunalt affald, også gives mere tid til at nå reduktionsmålet for deponering for 2030 som fastsat i nærværende direktiv.
(8)  En gradvis minimering af deponering er nødvendig for at forebygge skadevirkninger for menneskers sundhed og miljøet og for at sikre, at økonomisk værdifulde affaldsmaterialer gradvist og effektivt kan nyttiggøres gennem god affaldshåndtering og i overensstemmelse med affaldshierarkiet som fastsat i direktiv 2008/98/EF. Denne gradvise minimering af deponering kræver større ændringer af affaldshåndteringen i mange medlemsstater. Med bedre statistikker over affaldsindsamling og -behandling og bedre sporbarhed af affaldsstrømme bør det kunne undgås, at der udvikles overkapacitet til behandling af restaffald, f.eks. via energiudnyttelse, da dette vil undergrave opfyldelsen af Unionens langsigtede mål for forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse af kommunalt affald som fastsat i artikel 11 i direktiv 2008/98/EF. For at undgå skadevirkninger for menneskers sundhed og miljøet bør medlemsstaterne på tilsvarende vis træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at kun affald, der har været underkastet behandling, deponeres, men uden at overholdelsen af en sådan forpligtelse fører til, at der skabes overkapacitet til håndtering af restaffald fra kommunalt affald. I lyset af, at visse medlemsstater i nyere tid har foretaget investeringer, som har ført til overkapacitet til energiudnyttelse eller indførelse af simpel mekanisk-biologisk behandling, er det afgørende, at der sendes et klart signal til aktører på affaldsområdet og medlemsstaterne om at undgå investeringer, som er uforenelige med de langsigtede mål i deponerings- og affaldsrammedirektiverne. Derfor kan en grænse for forbrændingen af kommunalt affald i overensstemmelse med målene for forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse i artikel 11 i direktiv 2008/98/EF og artikel 5 i direktiv 1999/31/EF komme på tale. For at sikre sammenhæng mellem de mål, der er fastsat i artikel 11 i direktiv 2008/98/EF, og de reduktionsmål for deponering, der er defineret i artikel 5 i nærværende direktiv, og sikre en koordineret planlægning af den infrastruktur og de investeringer, der er nødvendig for at opfylde disse mål, bør de medlemsstater, der kan indrømmes mere tid til at nå målene for genanvendelse af kommunalt affald, også gives mere tid til at nå reduktionsmålet for deponering for 2030 som fastsat i nærværende direktiv.
Ændring 12
Forslag til direktiv
Betragtning 8 a (ny)
(8a)   For at medvirke til virkeliggørelsen af dette direktivs mål og sætte gang i omstillingen til en cirkulær økonomi bør Kommissionen fremme koordineringen og udvekslingen af oplysninger og bedste praksis blandt medlemsstaterne og de forskellige økonomiske sektorer. Denne udveksling kan fremmes gennem kommunikationsplatforme, som kan bidrage til at højne bevidstheden om nye industrielle løsninger og give et bedre overblik over tilgængelig kapacitet, og vil bidrage til at forbinde affaldsindustrien med andre sektorer og fremme en industriel symbiose.
Ændring 13
Forslag til direktiv
Betragtning 8 b (ny)
(8b)   Kommissionen bør fremme koordineringen og udvekslingen af oplysninger og bedste praksis blandt medlemsstater, regionale og især lokale myndigheder og involvere alle relevante civilsamfundsorganisationer, herunder arbejdsmarkedets parter og miljø- og forbrugerorganisationer.
Ændring 14
Forslag til direktiv
Betragtning 8 c (ny)
(8c)   Med henblik på at gennemføre og håndhæve målene i dette direktiv på tilstrækkelig vis er det nødvendigt at sikre, at de lokale myndigheder i de områder, hvor der ligger deponeringsanlæg, anerkendes som relevante aktører, idet de lider direkte under konsekvenserne af deponering. Der bør derfor afholdes forudgående offentlig og demokratisk høring på de lokaliteter og i de overkommunale områder, hvor der skal etableres et deponeringsanlæg, og lokalbefolkningen bør sikres en passende kompensation.
Ændring 15
Forslag til direktiv
Betragtning 8 d (ny)
(8d)   Kommissionen bør garantere, at hvert enkelt deponeringsanlæg i Unionen underkastes en revision for at sikre korrekt gennemførelse af EU-ret og national ret.
Ændring 16
Forslag til direktiv
Betragtning 9
(9)  For at sikre en bedre, mere rettidig og mere ensartet gennemførelse af dette direktiv og foregribe svagheder i gennemførelsen bør der oprettes et system for tidlig varsling, så mangler kan opdages, og foranstaltninger træffes, før fristerne for at opfylde målene udløber.
(9)  For at sikre en bedre, mere rettidig og mere ensartet gennemførelse af dette direktiv og foregribe svagheder i gennemførelsen bør der oprettes et system for tidlig varsling, så mangler kan opdages, og foranstaltninger træffes, før fristerne for at opfylde målene udløber, og udvekslingen af bedste praksis mellem de forskellige interessenter bør fremmes.
Ændring 17
Forslag til direktiv
Betragtning 11
(11)  Medlemsstaternes rapportering af statistiske data er afgørende for, at Kommissionen kan vurdere, hvorvidt medlemsstaterne overholder affaldslovgivningens bestemmelser. Statistikkernes kvalitet, pålidelighed og sammenlignelighed bør forbedres ved at indføre et enkelt kontaktpunkt for alle affaldsrelaterede data, ophæve forældede rapporteringskrav, gennemføre benchmarking af nationale rapporteringsmetoder og indføre en rapport om validering af datakvaliteten. Pålidelig rapportering af statistiske data om affaldshåndtering er altafgørende for en effektiv gennemførelse og sikring af, at medlemsstaternes data kan sammenlignes. Medlemsstaterne bør derfor pålægges ved udarbejdelsen af rapporterne om overholdelse af målene i direktiv 1999/31/EF at anvende den seneste metode, der er udarbejdet af Kommissionen og medlemsstaternes nationale statistiske kontorer.
(11)  Medlemsstaternes rapportering af data og oplysninger er afgørende for, at Kommissionen kan vurdere, hvorvidt medlemsstaterne overholder affaldslovgivningens bestemmelser. De indberettede datas kvalitet, pålidelighed og sammenlignelighed bør forbedres ved at fastlægge en fælles metode til indsamling og behandling af data, der er baseret på pålidelige kilder, og ved at indføre et enkelt kontaktpunkt for alle affaldsrelaterede data, ophæve forældede rapporteringskrav, gennemføre benchmarking af nationale rapporteringsmetoder og indføre en rapport om validering af datakvaliteten. Pålidelig rapportering af statistiske data om affaldshåndtering er altafgørende for en effektiv gennemførelse og sikring af, at medlemsstaternes data kan sammenlignes. Medlemsstaterne bør derfor ved udarbejdelsen af rapporterne om overholdelse af målene i direktiv 1999/31/EF anvende den fælles metode, der er udarbejdet af Kommissionen i samarbejde med medlemsstaternes nationale statistiske kontorer og de nationale myndigheder, der er ansvarlige for affaldshåndtering.
Ændring 18
Forslag til direktiv
Betragtning 12
(12)  Med henblik på at supplere eller ændre direktiv 1999/31/EF, navnlig hvad angår tilpasning af bilagene til dette direktiv til den videnskabelige og tekniske udvikling, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen for så vidt angår artikel 16. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet. Ændringer til bilagene foretages udelukkende efter principperne i nærværende direktiv. Med hensyn til bilag II bør Kommissionen tage hensyn til de generelle principper og generelle procedurer for testning og modtagelse som anført i bilag II. Endvidere bør specifikke kriterier og forsøgsmetoder og tilknyttede grænseværdier fastsættes for hver kategori deponeringsanlæg, herunder om nødvendigt specifikke typer deponeringsanlæg inden for hver kategori, herunder underjordisk opbevaring. Forslag til standardisering af kontrol- prøveudtagnings- og analysemetoder i relation til bilagene bør behandles af Kommissionen med henblik på vedtagelse i givet fald senest to år efter dette direktivs ikrafttræden.
(12)  Med henblik på at ændre direktiv 1999/31/EF bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen for så vidt angår tilpasning af bilagene til den videnskabelige og tekniske udvikling. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter. Ændringer til bilagene foretages udelukkende efter principperne i nærværende direktiv. Med hensyn til bilag II bør Kommissionen tage hensyn til de generelle principper og generelle procedurer for testning og modtagelse som anført i bilag II. Endvidere bør specifikke kriterier og forsøgsmetoder og tilknyttede grænseværdier fastsættes for hver kategori deponeringsanlæg, herunder om nødvendigt specifikke typer deponeringsanlæg inden for hver kategori, herunder underjordisk opbevaring. Forslag til standardisering af kontrol- prøveudtagnings- og analysemetoder i relation til bilagene bør om nødvendigt behandles af Kommissionen med henblik på vedtagelse i givet fald senest to år efter dette direktivs ikrafttræden.
Ændring 19
Forslag til direktiv
Betragtning 13
(13)  For at sikre, at der fastsættes ens vilkår for gennemførelsen af direktiv 1999/31/EF, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår artikel 3, stk. 3, bilag I, punkt 3.5 og bilag II, punkt 5. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/201117.
(13)  For at sikre, at der fastsættes ens vilkår for gennemførelsen af direktiv 1999/31/EF, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår definitionen af deponering af ikkefarligt affald, den metode, der skal anvendes til at bestemme permeabilitetskoefficienten for deponeringsanlæg under visse betingelser, og, da prøveudtagning af affald kan være behæftet med alvorlige problemer med hensyn til repræsentativitet og prøveudtagningsteknik på grund af forskellige affaldsformers heterogene karakter, udviklingen af en europæisk standard for prøveudtagning af affald. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/201117.
__________________
__________________
17 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
17 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
Ændring 20
Forslag til direktiv
Betragtning 16 a (ny)
(16a)   Kommissionen og medlemsstaterne skal sikre, at der udvikles planer for bæredygtig nyttiggørelse og bæredygtig alternativ anvendelse af deponeringsanlæg og områder ødelagt af deponering.
Ændring 21
Forslag til direktiv
Betragtning 16 b (ny)
(16b)   Dette direktiv er vedtaget under hensyntagen til forpligtelserne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning og bør gennemføres og anvendes i henhold til vejledningen i samme aftale.
Ændring 52/rev
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. -1 (nyt)
Direktiv 1999/31/EF
Artikel 1 – stk. -1 (nyt)
-1)   I artikel 1 indsættes følgende stykke:
-1.   En gradvis udfasning af deponeringen af affald, som kan genanvendes og nyttiggøres, er en grundlæggende forudsætning for at fremme Unionens omstilling til en cirkulær økonomi.
Ændring 23
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 – litra a)
Direktiv 1999/31/EF
Artikel 2 – litra a)
a)  a) definitionerne på "affald", "kommunalt affald", "farligt affald", "affaldsproducent", "affaldsindehaver", "affaldshåndtering", "særskilt indsamling", "nyttiggørelse", "genanvendelse" og "bortskaffelse", jf. artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF(*), finder anvendelse
a)  a) definitionerne på "affald", "kommunalt affald", "farligt affald", "ikkefarligt affald", "affaldsproducent", "affaldsindehaver", "affaldshåndtering", "særskilt indsamling", "nyttiggørelse", "genanvendelse" og "bortskaffelse", jf. artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF(*), finder anvendelse
__________________
__________________
(*) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).
(*) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).
Ændring 24
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 – litra a a (nyt)
Direktiv 1999/31/EF
Artikel 2 – litra a a (nyt)
aa)   Følgende indsættes som litra aa):
"aa) "restaffald": affald fra en behandlings- eller nyttiggørelsesoperation, herunder en genanvendelsesoperation, som ikke kan nyttiggøres yderligere og som følge heraf skal bortskaffes
Ændring 25
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 – litra b a (nyt)
Direktiv 1999/31/EF
Artikel 2 – litra m
ba)   I litra m) foretages følgende ændringer:
m)  "bionedbrydeligt affald": enhver type affald, der kan undergå en anaerob eller aerob nedbrydning, såsom levnedsmidler og haveaffald samt papir og pap;
"m) "bionedbrydeligt affald": levnedsmidler og haveaffald, papir, pap, træ og andre former for affald, der kan undergå en anaerob eller aerob nedbrydning;"
Ændring 26
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 a (nyt)
Direktiv 1999/31/EF
Artikel 3 – stk. 3
1a)   Artikel 3, stk. 3, ændres således:
3.  Uden at det indskrænker anvendelsen af direktiv 75/442/EØF kan medlemsstaterne efter eget valg erklære, at deponering af ikke farligt affald, som skal defineres af det udvalg, der nedsættes i henhold til artikel 17 i nærværende direktiv, bortset fra inert affald, som hidrører fra efterforskning efter og udvinding, behandling og oplagring af mineraler samt fra driften af stenbrud, og som deponeres på en sådan måde, at det beskytter mod forurening af miljøet eller skader for menneskers sundhed, kan undtages fra bestemmelserne i bilag I, punkt 2, 3.1, 3.2 og 3.3 i nærværende direktiv.
"3. Uden at det indskrænker anvendelsen af direktiv 75/442/EØF kan medlemsstaterne efter eget valg erklære, at deponering af ikke farligt affald, bortset fra inert affald, som hidrører fra efterforskning efter og udvinding, behandling og oplagring af mineraler samt fra driften af stenbrud, og som deponeres på en sådan måde, at det beskytter mod forurening af miljøet eller skader for menneskers sundhed, kan undtages fra bestemmelserne i bilag I, punkt 2, 3.1, 3.2 og 3.3 i nærværende direktiv. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, hvori det fastlægges, hvad der udgør deponering af ikkefarligt affald. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 17, stk. 2."
Ændring 27
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra -a (nyt)
Direktiv 1999/31/EF
Artikel 5 – stk. 1
-a)   Stk. 1 affattes således:
1.  Medlemsstaterne opstiller en national strategi til reduktion af deponeringen af bionedbrydeligt affald senest to år efter den dato, der er fastsat i artikel 18, stk. 1, og meddeler Kommissionen denne strategi. Strategien skal omfatte foranstaltninger til gennemførelse af målsætningerne i stk. 2, navnlig ved genvinding, kompostering, biogasproduktion eller materiale-/energigenvinding. Inden 30 måneder efter den dato, der er fastsat i artikel 18, stk. 1, aflægger Kommissionen beretning til Europa-Parlamentet og Rådet med en oversigt over de nationale strategier.
1.  Medlemsstaterne opstiller i samarbejde med regionale og lokale myndigheder, der er ansvarlige for affaldshåndtering, en national strategi til udfasning af deponeringen af bionedbrydeligt affald senest to år efter den dato, der er fastsat i artikel 18, stk. 1, og meddeler Kommissionen denne strategi. Strategien skal omfatte foranstaltninger til gennemførelse af målsætningerne i stk. 2, navnlig ved genanvendelse, kompostering, biogasproduktion og materialegenvinding, eller, når ovennævnte foranstaltninger er umulige, ved energiudnyttelse. Inden 30 måneder efter den dato, der er fastsat i artikel 18, stk. 1, aflægger Kommissionen beretning til Europa-Parlamentet og Rådet med en oversigt over de nationale strategier.
Ændring 28
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra b
Direktiv 1999/31/EF
Artikel 5 – stk. 3 – litra f
f)  affald, der er indsamlet særskilt i henhold til artikel 11, stk. 1, og artikel 22 i direktiv 2008/98/EF.
f)  affald, der er indsamlet særskilt i henhold til artikel 11, stk. 1, og artikel 22 i direktiv 2008/98/EF, og emballage og emballageaffald som defineret i artikel 3 i direktiv 94/62/EF;
Ændring 29
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra c
Direktiv 1999/31/EF
Artikel 5 – stk. 5
5.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at mængden af deponeret kommunalt affald senest i 2030 er reduceret til 10 % af den samlede mængde produceret kommunalt affald.
5.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den årlige mængde af deponeret kommunalt affald senest i 2030 er reduceret til % af den samlede mængde produceret kommunalt affald.
Ændring 30
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra c
Direktiv 1999/31/EF
Artikel 5 – stk. 5 a (nyt)
5a.   Senest den 31. december 2030 tager medlemsstaterne kun imod restaffald fra kommunalt affald i deponeringsanlæg for ikkefarligt affald.
Ændring 31
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra c
Direktiv 1999/31/EF
Artikel 5 – stk. 6 – første afsnit
Estland, Grækenland, Kroatien, Letland, Malta, Rumænien og Slovakiet kan indrømmes yderligere fem år til at opfylde de mål, der er omhandlet i stk. 5. Medlemsstaten underretter Kommissionen om sin hensigt om at gøre brug af denne bestemmelse senest 24 måneder før den i stk. 5 fastsatte frist. Forlænges fristen, træffer medlemsstaten de nødvendige foranstaltninger for senest i 2030 at reducere mængden af deponeret kommunalt affald til 20 % af den samlede mængde produceret kommunalt affald.
En medlemsstat kan anmode om en femårig forlængelse til at opfylde de mål, der er omhandlet i stk. 5, hvis den deponerede mere end 65 % af sit kommunale affald i 2013.
Medlemsstaten skal indgive en anmodning til Kommissionen for at få en sådan forlængelse senest den 31. december 2028.
Ændring 32
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra c
Direktiv 1999/31/EF
Artikel 5 – stk. 6 – andet afsnit
Underretningen ledsages af en gennemførelsesplan med en redegørelse for de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre overensstemmelse med målene inden den nye frist. Planen skal også indeholde en detaljeret tidsplan for gennemførelsen af de foreslåede foranstaltninger og en vurdering af deres forventede virkninger.
Anmodningen om forlængelse ledsages af en gennemførelsesplan med en redegørelse for de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre overensstemmelse med målet inden den nye frist. Planen udarbejdes på grundlag af en evaluering af de eksisterende affaldshåndteringsplaner og skal også indeholde en detaljeret tidsplan for gennemførelsen af de foreslåede foranstaltninger og en vurdering af deres forventede virkninger.
Den plan, der er omhandlet i tredje afsnit, skal desuden overholde mindst følgende krav:
a)   den gør brug af passende økonomiske instrumenter, som skal tilskynde til anvendelse af affaldshierarkiet, jf. artikel 4, stk. 1, i direktiv 2008/98/EF
b)   den påviser en effektiv anvendelse af strukturfondene og Samhørighedsfonden med fastslåede langsigtede investeringer, der skal finansiere udviklingen af de affaldshåndteringsinfrastrukturer, der er nødvendige for at opfylde de relevante mål
c)   den leverer statistikker af høj kvalitet og giver klare prognoser for affaldshåndteringskapacitet og afstanden til de mål, der er angivet i stk. 5 i denne artikel, artikel 5 og 6 i direktiv 94/62/EF og artikel 11, stk. 2, i direktiv 2008/98/EF
d)   den har fastlagt affaldsforebyggelsesprogrammer, jf. artikel 29 i direktiv 2008/98/EF.
Kommissionen vurderer, om kravene i litra a)-d) i fjerde afsnit er opfyldt.
Medmindre Kommissionen gør indsigelse mod den fremlagte plan senest fem måneder efter datoen for modtagelsen, anses anmodningen om forlængelse for at være imødekommet.
Hvis Kommissionen gør indsigelse mod den fremlagte plan, pålægger den den pågældende medlemsstat at fremlægge en revideret plan senest to måneder efter modtagelsen af denne indsigelse.
Kommissionen vurderer den reviderede plan senest to måneder efter modtagelsen heraf og imødekommer eller afviser anmodningen om forlængelse skriftligt. Hvis der ikke foreligger en afgørelse fra Kommissionen inden for nævnte tidsfrist, anses anmodningen om forlængelse for at være imødekommet.
Kommissionen underretter Rådet og Europa-Parlamentet om sine afgørelser, senest to måneder efter at den har truffet disse afgørelser.
Ændring 33
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra c
Direktiv 1999/31/EF
Artikel 5 – stk. 7
7.  Kommissionen undersøger senest den 31. december 2024 målet, der er fastsat i stk. 5, med henblik på at skærpe det og indføre begrænsninger for deponering af andet ikke-farligt affald end kommunalt affald. Med henblik herpå sendes Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet og Rådet i givet fald ledsaget af et forslag.
7.  Kommissionen undersøger senest den 31. december 2018 muligheden for at indføre et mål og begrænsninger for deponering af andet ikkefarligt affald end kommunalt affald. Med henblik herpå sendes Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet og Rådet, i givet fald ledsaget af et lovgivningsforslag.
Ændring 34
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra c a (nyt)
Direktiv 1999/31/EF
Artikel 5 – stk. 7 a (nyt)
ca)   I artikel 5 tilføjes følgende stykke:
7a.   Kommissionen skal yderligere undersøge gennemførligheden af at foreslå lovgivningsmæssige rammer for "udvidet affaldsmining" for dermed at muliggøre indvinding af sekundære råstoffer, der er til stede i eksisterende deponeringsanlæg. Medlemsstaterne skal senest den 31. december 2025 kortlægge eksisterende deponeringsanlæg og angive mulighederne for udvidet affaldsmining og dele informationerne.
Ændring 35
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3
Direktiv 1999/31/EF
Artikel 5a – stk. 2 – indledning
2.  Rapporterne i stk. 1 skal omfatte følgende:
2.  Rapporterne i stk. 1 skal offentliggøres og omfatte følgende:
Ændring 36
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3
Direktiv 1999/31/EF
Artikel 5 a – stk. 2 – afsnit b a (nyt)
"ba) eksempler på bedste praksis, der anvendes i hele Unionen, og som kan give vejledning til udviklingen hen imod opnåelse af de mål, der er fastsat i artikel 5."
Ændring 37
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 a (nyt)
Direktiv 1999/31/EF
Artikel 5 b (ny)
3a)   Følgende artikel 5b indsættes:
Artikel 5b
Udveksling af bedste praksis og information
Kommissionen skal etablere en platform for regelmæssig og struktureret udveksling af bedste praksis og information mellem Kommissionen og medlemsstaterne om den praktiske gennemførelse af kravene i dette direktiv. Denne udveksling vil bidrage til at sikre tilstrækkelig styring, håndhævelse, grænseoverskridende samarbejde, udveksling af bedste praksis såsom innovationsaftaler og peerevalueringer. Endvidere skal platformen give et incitament til foregangslande og give mulighed for at springe led over. Kommissionen sørger for, at resultaterne i relation til platformen gøres offentligt tilgængelige.
Ændring 38
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 b (nyt)
Direktiv 1999/31/EF
Artikel 6 – litra a
3b)   I artikel 6, litra a), foretages følgende ændringer:
"a) at kun affald, der har været underkastet behandling, deponeres på deponeringsanlæg. Det er muligt ikke at lade denne bestemmelse omfatte inert affald, som det ikke er teknisk muligt at behandle, eller alle andre former for affald, for hvilke en sådan behandling ikke bidrager til direktivets mål som nævnt i artikel 1, ved at nedbringe mængden af affald eller farerne for menneskers sundhed eller miljøet"
"a) at kun affald, der har været underkastet behandling, deponeres på deponeringsanlæg. Det er muligt ikke at lade denne bestemmelse omfatte inert affald, som det ikke er teknisk muligt at behandle, eller alle andre former for affald, for hvilke en sådan behandling ikke bidrager til direktivets mål som nævnt i artikel 1, ved at nedbringe mængden af affald eller farerne for menneskers sundhed eller miljøet, forudsat at reduktionsmålene i artikel 5, stk. 2, i dette direktiv og genanvendelsesmålene i artikel 11 i direktiv 2008/98/EF er opfyldt af den pågældende medlemsstat"
Ændring 39
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4
Direktiv 1999/31/EF
Artikel 6 – litra a – andet afsnit
4)  I artikel 6, litra a), tilføjes følgende punktum:
4)  I artikel 6, litra a), indsættes følgende afsnit:
"Medlemsstaterne sikrer, at foranstaltninger, der træffes i overensstemmelse med dette litra, ikke hindrer opfyldelsen af målene i direktiv 2008/98/EF, og dette gælder navnlig forhøjelsen af målet for forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse, som er fastsat i samme direktivs artikel 11."
"Medlemsstaterne sikrer, at foranstaltninger, der træffes i overensstemmelse med dette litra, ikke hindrer opfyldelsen af målene i direktiv 2008/98/EF, og dette gælder navnlig affaldshierarkiet og forhøjelsen af målet for forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse, som er fastsat i samme direktivs artikel 11."
Ændring 40
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6
Direktiv 1999/31/EF
Artikel 15 – stk. 1
1.  Medlemsstaterne rapporterer for hvert kalenderår dataene vedrørende gennemførelsen af artikel 5, stk. 2 og 5, til Kommissionen. Disse data rapporteres elektronisk senest 18 måneder efter udgangen af det rapporteringsår, for hvilket dataene er indsamlet. Dataene rapporteres i det format, der er udformet af Kommissionen i henhold til stk. 5. Den første rapport skal dække data for perioden fra den 1. januar [indsæt året for dette direktivs gennemførelse + 1 år] til den 31. december [indsæt året for dette direktivs gennemførelse + 1 år].
1.  Medlemsstaterne rapporterer for hvert kalenderår dataene vedrørende gennemførelsen af artikel 5, stk. 2 og 5, til Kommissionen. Disse data rapporteres elektronisk senest 12 måneder efter udgangen af det rapporteringsår, for hvilket dataene er indsamlet. Dataene rapporteres i det format, der er udformet af Kommissionen i henhold til stk. 5. Den første rapport vedrørende målet i artikel 5, stk. 5, skal dække data for perioden fra den 1. januar [indsæt året for dette direktivs gennemførelse + 1 år] til den 31. december [indsæt året for dette direktivs gennemførelse + 1 år].
Ændring 41
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6 a (nyt)
Direktiv 1999/31/EF
Artikel 15a (ny)
6a)   Følgende artikel indsættes:
"Artikel 15a
Instrumenter til fremme af en omstilling til en mere cirkulær økonomi
Med henblik på at bidrage til at nå målene i dette direktiv anvender medlemsstaterne passende økonomiske instrumenter og andre foranstaltninger, som skal tilskynde til anvendelse af affaldshierarkiet. Sådanne instrumenter og foranstaltninger kan omfatte dem, som er angivet i bilag IVa til direktiv 2008/98/EF."
Ændring 42
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6 b (nyt)
Direktiv 1999/31/EF
Artikel 15 b (ny)
6b)   Følgende artikel indsættes:
"Artikel 15b
Bestemmelse af permeabilitetskoefficienten for deponeringsanlæg
Kommissionen bør udvikle og godkende den metode, der skal anvendes til at bestemme permeabilitetskoefficienten for deponeringsanlæg, på stedet og for hele det område, anlægget dækker, ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 17, stk. 2."
Ændring 43
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6 c (nyt)
Direktiv 1999/31/EF
Artikel 15 c (ny)
6c.   Følgende artikel 15c indsættes:
"Artikel 15c
Europæisk standard for prøveudtagning af affald
Kommissionen udvikler en europæisk standard for prøveudtagning af affald ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 17, stk. 2. Indtil disse gennemførelsesretsakter er vedtaget, kan medlemsstaterne anvende nationale standarder og procedurer."
Ændring 44
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 9
Direktiv 1999/31/EF
Artikel 17a – stk. 3 a (nyt)
3a.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
Ændring 45
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 9 a (nyt)
Direktiv 1999/31/EF
Bilag I – punkt 3.5
9a)   I bilag I udgår punkt 3.5.
Ændring 46
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 9 b (nyt)
Direktiv 1999/31/EF
Bilag II – nr. 5
9b)   I bilag II udgår punkt 5.

(1) Efter vedtagelsen af ændringerne blev sagen henvist til fornyet behandling i udvalget med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A8-0031/2017).


Emballage og emballageaffald ***I
PDF 515kWORD 90k
Europa-Parlamentets ændringer af 14. marts 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald (COM(2015)0596 – C8-0385/2015 – 2015/0276(COD))(1)
P8_TA(2017)0072A8-0029/2017

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til direktiv
Betragtning -1 (ny)
(-1)   I betragtning af Unionens afhængighed af importerede råstoffer og den hurtige udtynding af mange naturressourcer på kort sigt ligger der en afgørende udfordring i at genanvende så mange ressourcer som muligt inden for Unionen og styrke omstillingen til en cirkulær økonomi.
Ændring 2
Forslag til direktiv
Betragtning -1 a (ny)
(-1a)   Affaldshåndtering bør omlægges til bæredygtig materialehåndtering. Revisionen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF1a giver en anledning hertil.
__________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald (EFT L 365 af 31.12.1994, s. 10).
Ændring 3
Forslag til direktiv
Betragtning 1
(1)  Affaldshåndteringen i Unionen bør forbedres for at beskytte, bevare og forbedre miljøkvaliteten, beskytte menneskers sundhed, sikre en forsvarlig og rationel udnyttelse af naturressourcerne og fremme en mere cirkulær økonomi.
(1)  Affaldshåndteringen i Unionen bør forbedres for at beskytte, bevare og forbedre miljøkvaliteten, beskytte menneskers sundhed, sikre en forsvarlig og rationel udnyttelse af naturressourcerne, fremme den cirkulære økonomis principper, styrke udbredelsen af vedvarende energi, øge energieffektiviteten, mindske Unionens afhængighed af importerede ressourcer og sikre nye økonomiske muligheder og den langsigtede konkurrenceevne. For at skabe en ægte cirkulær økonomi er det nødvendigt at tage supplerende skridt vedrørende bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug ved at fokusere på produkternes samlede livscyklus på en måde, der bevarer ressourcer og lukker kredsløbet. En mere effektiv ressourceanvendelse vil også medføre betydelige nettobesparelser for Unionens virksomheder, offentlige myndigheder og forbrugere og samtidig reducere de samlede årlige drivhusgasemissioner.
Ændring 4
Forslag til direktiv
Betragtning 1 a (ny)
(1a)   Et politisk og samfundsmæssigt incitament til at fremme nyttiggørelse og genanvendelse som en bæredygtig måde at håndtere naturressourcer på inden for den cirkulære økonomi bør respektere affaldshierarkiet, der er omhandlet i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF1a, og strengt overholde princippet om, at forebyggelse går forud for genanvendelse.
__________________
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).
Ændring 5
Forslag til direktiv
Betragtning 1 b (ny)
(1b)   Henkastning af affald og uhensigtsmæssig bortskaffelse af emballage og emballageaffald har negative konsekvenser for både havmiljøet og Unionens økonomi og skaber unødvendige risici for folkesundheden. Mange af de hyppigst forekommende genstande på strande er emballageaffald, hvilket har langsigtede konsekvenser for miljøet, der er til skade for turismen og offentlighedens nydelse af disse naturområder. Hertil kommer, at emballageaffald, der ender i havmiljøet, tilsidesætter den prioriterede rækkefølge i affaldshierarkiet, navnlig da det undgår forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelse og anden nyttiggørelse inden dets uhensigtsmæssige bortskaffelse. Med henblik på at reducere emballageaffalds uforholdsmæssigt store andel af havaffaldet bør der fastsættes et bindende mål understøttet af målrettede foranstaltninger, der vedtages af medlemsstaterne.
Ændring 6
Forslag til direktiv
Betragtning 2
(2)  Målene for nyttiggørelse og genanvendelse af emballage og emballageaffald i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF13 bør ændres ved at øge forberedelsen med henblik på genbrug samt genanvendelsen af emballageaffald for i højere grad at afspejle Unionens ambition om at bevæge sig i retning af en cirkulær økonomi.
(2)  Målene for nyttiggørelse og genanvendelse af emballage og emballageaffald i direktiv 94/62/EF bør ændres ved at øge genanvendelsen af emballageaffald for i højere grad at afspejle Unionens ambition om at bevæge sig i retning af en cirkulær økonomi.
__________________
3 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald (EFT L 365 af 31.12.1994, s. 10).
Ændring 7
Forslag til direktiv
Betragtning 2 a (ny)
(2a)   Der bør opstilles særskilte kvantitative mål for genbrug, som medlemsstaterne bør sigte på at nå for at fremme genbrugsemballage og samtidig bidrage til jobskabelse og ressourcebesparelse.
Ændring 8
Forslag til direktiv
Betragtning 2 b (ny)
(2b)   Øget genbrug af emballage kan bidrage til at formindske de samlede omkostninger i forsyningskæden og reducere emballageaffaldets miljøvirkninger. Medlemsstaterne bør støtte indførelsen af genbrugsemballage, som kan genanvendes efter endt livscyklus, på markedet.
Ændring 9
Forslag til direktiv
Betragtning 2 c (ny)
(2c)   I visse situationer, f.eks. i forbindelse med madlevering, er engangsemballage nødvendig af hensyn til fødevarehygiejnen og forbrugernes sundhed og sikkerhed. Medlemsstaterne bør tage hensyn til dette, når de træffer forebyggende foranstaltninger, og forbedre adgangen til genanvendelse af en sådan emballage.
Ændring 10
Forslag til direktiv
Betragtning 3
(3)  Endvidere bør definitionerne i direktiv 94/62/EF for at sikre større sammenhæng i affaldslovgivningen bringes i overensstemmelse med definitionerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF14, der finder anvendelse på affald i almindelighed.
(3)  Endvidere bør definitionerne i direktiv 94/62/EF for at sikre større sammenhæng i affaldslovgivningen, med forbehold af emballagers og emballageaffalds specifikke beskaffenhed, i relevant omfang bringes i overensstemmelse med definitionerne i direktiv 2008/98/EF, der finder anvendelse på affald i almindelighed.
__________________
14 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).
Ændring 11
Forslag til direktiv
Betragtning 4
(4)  En forøgelse af de mål, der er fastsat i direktiv 94/62/EF for forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse af emballageaffald, vil give klare miljømæssige, økonomiske og samfundsmæssige gevinster.
(4)  En forøgelse af de mål, der er fastsat i direktiv 94/62/EF for genanvendelse af emballageaffald, vil give klare miljømæssige, økonomiske og samfundsmæssige gevinster.
Ændring 12
Forslag til direktiv
Betragtning 4 a (ny)
(4a)   Affaldsforebyggelse er den mest effektive metode til at forbedre ressourceeffektiviteten, mindske affalds miljøvirkninger og fremme genanvendelse af materialer af høj kvalitet. Derfor bør medlemsstaterne indføre en livscyklustilgang med henblik på at mindske produkternes miljøvirkninger. Medlemsstaterne bør træffe foranstaltninger, der kan give incitament til øget anvendelse af genbrugsemballage og opnå en reduktion i forbruget af emballage, som ikke er genanvendeligt, og unødvendig emballage. Med henblik herpå bør medlemsstaterne gøre brug af passende økonomiske instrumenter og andre foranstaltninger for at skabe incitamenter til anvendelse af affaldshierarkiet. Medlemsstaterne bør kunne anvende de instrumenter og foranstaltninger, som er nævnt i bilag IVa til direktiv 2008/98/EF. Endvidere bør bestræbelser på affaldsforebyggelse ikke forringe emballagens funktion i forbindelse med bibeholdelse af hygiejne og brugernes sikkerhed.
Ændring 13
Forslag til direktiv
Betragtning 4 b (ny)
(4b)   Medlemsstaterne bør indføre passende incitamenter til at fremme anvendelsen af affaldshierarkiet, navnlig økonomiske og skattemæssige incitamenter med sigte på at opfylde målene om forebyggelse og genanvendelse af emballageaffald i dette direktiv, såsom deponerings- og forbrændingsgebyrer, ordninger med mængdebaseret afregning, ordninger for udvidet producentansvar og incitamenter for lokale myndigheder. Disse foranstaltninger bør være en del af programmerne for forebyggelse af emballageaffald i alle medlemsstaterne.
Ændring 14
Forslag til direktiv
Betragtning 4 c (ny)
(4c)   I langt de fleste tilfælde er det ikke den endelige forbruger, men producenten, der er ansvarlig for og vælger emballeringen. Ordninger med udvidet producentansvar er et egnet middel, både til at forebygge produktion af emballageaffald og til at indføre systemer, der kan sikre tilbagetagelse og/eller indsamling af brugt emballage og/eller emballageaffald fra forbrugeren, en anden endelig bruger eller fra affaldsstrømmen samt genbrug eller nyttiggørelse, herunder genanvendelse, af indsamlet emballage og/eller emballageaffald.
Ændring 15
Forslag til direktiv
Betragtning 4 d (ny)
(4d)   Med henblik på at fremme forebyggelse af emballageaffald og mindske dets miljøvirkninger og samtidig fremme genanvendelse af materialer af høj kvalitet, bør de væsentlige krav i samt bilag II til dette direktiv gennemgås og om nødvendigt revideres for at styrke de krav, der kan fremme design til genbrug og emballagegenanvendelse af høj kvalitet.
Ændring 16
Forslag til direktiv
Betragtning 4 e (ny)
(4e)   Medlemsstaternes nationale strategier bør omfatte bevidstgørelse af offentligheden i form af forskellige incitamenter og fordele knyttet til produkter fremstillet af genanvendt affald, hvilket vil tilskynde til investeringer i sektoren for genanvendte produkter.
Ændring 17
Forslag til direktiv
Betragtning 4 f (ny)
(4f)   Fremme af en bæredygtig bioøkonomi kan bidrage til at mindske Europas afhængighed af importerede råstoffer. En forbedring af markedsvilkårene for biobaseret genanvendelig emballage og komposterbar bionedbrydelig emballage samt en revision af den gældende lovgivning, der hæmmer anvendelsen af sådanne materialer, giver mulighed for at fremme yderligere forskning og innovation og erstatte råstoffer baseret på fossile brændstoffer med vedvarende energikilder med henblik på fremstilling af emballage, når dette er gavnligt ud fra et livscyklusperspektiv, samt støtte yderligere organisk genanvendelse.
Ændring 18
Forslag til direktiv
Betragtning 5
(5)  Gennem en gradvis forøgelse af de nuværende mål for forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse af emballageaffald bør det sikres, at økonomisk værdifulde affaldsmaterialer gradvist og effektivt nyttiggøres gennem god affaldshåndtering og i overensstemmelse med affaldshierarkiet. På denne måde vil det kunne sikres, at de værdifulde materialer, som affaldet indeholder, kanaliseres tilbage i den europæiske økonomi, hvilket fremmer gennemførelsen af råstofinitiativet15 og skabelsen af en cirkulær økonomi.
(5)  Gennem en gradvis forøgelse af de nuværende mål for genanvendelse af emballageaffald bør det sikres, at økonomisk værdifulde affaldsmaterialer gradvist og effektivt nyttiggøres gennem god affaldshåndtering og i overensstemmelse med affaldshierarkiet. På denne måde vil det kunne sikres, at de værdifulde materialer, som affaldet indeholder, kanaliseres tilbage i den europæiske økonomi, hvilket fremmer gennemførelsen af råstofinitiativet15 og skabelsen af en cirkulær økonomi, uden at det berører lovgivningen om fødevaresikkerhed, forbrugersundhed og fødevarekontaktmaterialer.
__________________
__________________
15 COM(2013)0442.
15 COM(2013)0442.
Ændring 89
Forslag til direktiv
Betragtning 5 a (ny)
(5a)   Den cirkulære økonomi bør implementere udtrykkelige bestemmelser i det syvende miljøhandlingsprogram, hvori der opfordres til udvikling af ikkegiftige materialekredsløb, således at genanvendt affald kan udnyttes som en vigtig og pålidelig kilde til råstoffer inden for Unionen.
Ændring 20
Forslag til direktiv
Betragtning 5 b (ny)
(5b)   Når genanvendt materiale vender tilbage til det økonomiske kredsløb, fordi det er ophørt med at være affald, enten ved at opfylde kriterierne for affaldsfasens ophør eller ved at blive indarbejdet i et nyt produkt, skal det være i fuld overensstemmelse med Unionens kemikalielovgivning.
Ændring 21
Forslag til direktiv
Betragtning 5 c (ny)
(5c)   Der er betydelige forskelle på emballageaffald fra henholdsvis husholdninger og handels- og industrivirksomheder. For at opnå et klart og præcist billede af begge affaldsstrømme bør medlemsstaterne rapportere om dem hver for sig.
Ændring 22
Forslag til direktiv
Betragtning 6
(6)  Mange medlemsstater har endnu ikke udviklet den nødvendige infrastruktur for affaldshåndtering fuldt ud. Det er derfor nødvendigt at opstille klare politiske mål for at undgå, at genanvendelige råmaterialer fastlåses nederst i affaldshierarkiet.
(6)  Mange medlemsstater har endnu ikke udviklet den nødvendige affaldshåndteringsinfrastruktur for genanvendelse fuldt ud. Det er derfor nødvendigt at opstille klare politiske mål for bygning af de nødvendige affaldsbehandlingsanlæg til forebyggelse, genbrug og genanvendelse for at undgå, at genanvendelige materialer fastlåses nederst i affaldshierarkiet, og indføre incitamenter til investeringer i en innovativ affaldshåndteringsinfrastruktur for genanvendelse.
Ændring 23
Forslag til direktiv
Betragtning 6 a (ny)
(6a)   For at medvirke til virkeliggørelsen af dette direktivs mål og sætte gang i omstillingen til en cirkulær økonomi bør Kommissionen fremme koordineringen og udvekslingen af oplysninger og bedste praksis blandt medlemsstaterne og de forskellige økonomiske sektorer. Denne udveksling kan fremmes gennem kommunikationsplatforme, som kan bidrage til at højne bevidstheden om nye industrielle løsninger og give et bedre overblik over tilgængelig kapacitet, hvilket kan bidrage til at forbinde affaldsindustrien med andre sektorer og fremme en industriel symbiose.
Ændring 24
Forslag til direktiv
Betragtning 7
(7)  Som følge af den kombination af genanvendelsesmål og begrænsninger af deponering, der er fastlagt i direktiv 2008/98/EF og 1999/31/EF, er EU-målene for energiudnyttelse og målene for genanvendelse af emballageaffald i direktiv 94/62/EF ikke længere nødvendige.
(7)  Som følge af den kombination af genanvendelsesmål og begrænsninger af deponering, der er fastlagt i direktiv 2008/98/EF og Rådets direktiv 1999/31/EF1a, er EU-målene for energiudnyttelse af emballageaffald i direktiv 94/62/EF ikke længere nødvendige.
__________________
1a Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald (EFT L 182 af 16.7.1999, s. 1).
Ændring 25
Forslag til direktiv
Betragtning 8
(8)  Dette direktiv fastsætter langsigtede mål for Unionens affaldshåndtering og giver økonomiske operatører og medlemsstaterne klare retningslinjer for de investeringer, der er nødvendige for at opfylde målene i dette direktiv. Medlemsstaterne bør ved udarbejdelsen af deres nationale strategier for affaldshåndtering og planlægning af investeringer i infrastrukturen for affaldshåndtering gøre fornuftig brug af de europæiske struktur- og investeringsfonde ved at fremme forebyggelse, genbrug og genanvendelse i overensstemmelse med affaldshierarkiet.
(8)  Dette direktiv fastsætter langsigtede mål for Unionens affaldshåndtering og giver økonomiske operatører og medlemsstaterne klare retningslinjer for de investeringer, der er nødvendige for at opfylde målene i dette direktiv. Medlemsstaterne bør ved udarbejdelsen af deres nationale strategier for affaldshåndtering og planlægning af investeringer i infrastrukturen for affaldshåndtering og den cirkulære økonomi gøre fornuftig brug af de europæiske struktur- og investeringsfonde og indrette disse strategier og investeringsplaner på en sådan måde, at de i første række fremmer affaldsforebyggelse og genbrug og dernæst genanvendelse i overensstemmelse med affaldshierarkiet.
Ændring 26
Forslag til direktiv
Betragtning 9 a (ny)
(9a)   Forskrifterne vedrørende forhøjelse af genanvendelsesmålene fra og med 2030 bør revideres i lyset af de erfaringer, der opnås med gennemførelsen af dette direktiv.
Ændring 28
Forslag til direktiv
Betragtning 11
(11)  Medlemsstaterne bør med henblik på beregningen af, om målene for forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse er opfyldt, kunne medtage produkter og komponenter, der er forberedt med henblik på genbrug af anerkendte operatører inden for forberedelse med henblik på genbrug og anerkendte pant- og retursystemer. Kommissionen vil med henblik på at sikre ensartede betingelser for en sådan beregning vedtage detaljerede regler for bestemmelse af anerkendte operatører inden for forberedelse med henblik på genbrug og anerkendte pant- og retursystemer og for indsamling, kontrol og rapportering af data.
(11)  Kommissionen bør med henblik på at sikre en ensartet beregning af data for genanvendelsesmål vedtage detaljerede regler for bestemmelse af operatører inden for genanvendelse og regler for indsamlingen, sporbarheden, kontrollen og rapporteringen af data. Efter vedtagelsen af denne harmoniserede metode bør medlemsstaterne med henblik på beregningen af, hvorvidt genanvendelsesmålene er nået, kunne medregne den genanvendelse af metaller, der finder sted i forbindelse med forbrænding eller medforbrændning.
Ændring 29
Forslag til direktiv
Betragtning 12
(12)  Af hensyn til pålideligheden af de data, der indsamles om forberedelse med henblik på genbrug, er det afgørende at fastlægge fælles rapporteringsregler. Det er ligeledes vigtigt at fastlægge mere præcise regler for medlemsstaternes rapportering af, hvad der rent faktisk genanvendes og kan regnes med i opfyldelsen af genanvendelsesmålene. Med dette for øje skal rapporteringen om opfyldelse af genanvendelsesmålene som hovedregel være baseret på input til den endelige genanvendelsesproces. For at begrænse de administrative byrder bør medlemsstaterne på strenge betingelser kunne rapportere genanvendelsesprocentengrundlag af sorteringsanlæggenes output. Materialers eller stoffers vægttab i forbindelse med fysiske og/eller kemiske omdannelsesprocesser, der er et naturligt led i den endelige genanvendelsesproces, bør ikke trækkes fra vægten af det affald, der rapporteres genanvendt.
(12)  Af hensyn til pålideligheden af de data, der indsamles om genanvendelse, er det afgørende at fastlægge fælles regler for indsamlingen, sporbarheden, kontrollen og rapporteringen af data. Det er ligeledes vigtigt at fastlægge mere præcise regler for medlemsstaternes rapportering af, hvad der rent faktisk genanvendes og kan regnes med i opfyldelsen af genanvendelsesmålene. Beregningen af opfyldelsen af målene bør være baseret på en fælles harmoniseret metode, der sikrer, at bortskaffet affald ikke rapporteres som genanvendt affald. Med dette for øje skal rapporteringen om opfyldelse af genanvendelsesmålene være baseret på input til den endelige genanvendelsesproces. Materialers eller stoffers vægttab i forbindelse med fysiske og/eller kemiske omdannelsesprocesser, der er et naturligt led i den endelige genanvendelsesproces, bør ikke trækkes fra vægten af det affald, der rapporteres genanvendt.
Ændring 30
Forslag til direktiv
Betragtning 14
(14)  Medlemsstaternes rapportering af statistiske data er afgørende for, at Kommissionen kan vurdere, hvorvidt medlemsstaterne overholder affaldslovgivningens bestemmelser. Statistikkernes kvalitet, pålidelighed og sammenlignelighed bør forbedres ved at indføre et enkelt kontaktpunkt for alle affaldsrelaterede data, ophæve forældede rapporteringskrav, gennemføre benchmarking af nationale rapporteringsmetoder og indføre en rapport om validering af datakvaliteten.
(14)  Medlemsstaternes rapportering af data og oplysninger er afgørende for, at Kommissionen kan vurdere, hvorvidt medlemsstaterne overholder affaldslovgivningens bestemmelser. De rapporterede datas kvalitet, pålidelighed og sammenlignelighed bør forbedres ved at indføre en fælles metode til indsamling og behandling af data, der er baseret på pålidelige kilder, og ved at indføre et enkelt kontaktpunkt for alle affaldsrelaterede data, ophæve forældede rapporteringskrav, gennemføre benchmarking af nationale rapporteringsmetoder og indføre en rapport om validering af datakvaliteten.
Ændring 31
Forslag til direktiv
Betragtning 16
(16)  Pålidelig rapportering af statistiske data om affaldshåndtering er altafgørende for en effektiv gennemførelse og sikring af, at medlemsstaternes data kan sammenlignes. Medlemsstaterne bør derfor pålægges ved udarbejdelsen af rapporterne om overholdelse af målene i direktiv 94/62/EF at anvende den nyeste metode, der er udviklet af Kommissionen og medlemsstaternes nationale statistiske kontorer.
(16)  Pålidelig rapportering af statistiske data om affaldshåndtering er altafgørende for en effektiv gennemførelse og sikring af, at medlemsstaternes data kan sammenlignes. Medlemsstaterne bør derfor pålægges ved udarbejdelsen af rapporterne om overholdelse af målene i direktiv 94/62/EF at anvende en fælles metode for dataindsamling og -behandling, der er udviklet af Kommissionen i samarbejde med medlemsstaternes nationale statistiske kontorer og de nationale, regionale og lokale myndigheder, der er ansvarlige for affaldshåndtering.
Ændring 32
Forslag til direktiv
Betragtning 16 a (ny)
(16a)   Medlemsstaterne bør efter anmodning og uden forsinkelse give Kommissionen alle de oplysninger, der er nødvendige for evalueringen af gennemførelsen af dette direktiv som helhed og af dets indvirkning på miljøet og menneskers sundhed.
Ændring 33
Forslag til direktiv
Betragtning 17
(17)  Med henblik på at supplere eller ændre direktiv 94/62/EF bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen for så vidt angår artikel 6a, stk. 2 og 5, artikel 11, stk. 3, artikel 19, stk. 2, og artikel 20. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør ved forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.
(17)  Med henblik på at supplere direktiv 94/62/EF bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen for så vidt angår reglerne for beregning af opfyldelsen af genanvendelsesmålene, visse undtagelser vedrørende de maksimale koncentrationsniveauer af tungmetaller i visse genanvendte materialer, produktcyklusser, emballagetyper, den fælles metode til dataindsamling og -behandling og formatet for rapportering af data vedrørende opnåelse af genanvendelsesmålene, ændringer i listen over illustrative eksempler på definitionen af emballage og eventuelle tekniske vanskeligheder i forbindelse med anvendelsen af dette direktiv. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. Navnlig skal Europa-Parlamentet og Rådet for at sikre en lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter skal systematisk have adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.
Ændring 34
Forslag til direktiv
Betragtning 18
(18)  For at sikre, at der fastsættes ens vilkår for gennemførelsen af direktiv 94/62/EF, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår artikel 12, stk. 3d, og artikel 19. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/201116.
(18)  For at sikre, at der fastsættes ens vilkår for gennemførelsen af direktiv 94/62/EF, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår tilpasning af identifikationssystemet vedrørende arten af de anvendte emballagematerialer til de videnskabelige og tekniske fremskridt. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/201116.
__________________
__________________
16 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
16 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
Ændring 35
Forslag til direktiv
Betragtning 21 a (ny)
(21a)   Medlemsstaterne bør sørge for, at der gælder strenge krav om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen for alle arbejdstagere i Unionen i overensstemmelse med gældende EU-ret og under hensyn til de specifikke risici, som arbejdstagere i visse produktions-, genanvendelses- og affaldssektorer udsættes for.
Ændring 36
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. -1 (nyt)
Direktiv 94/62/EF
Artikel 1 – stk. 2
-1)   Artikel 1, stk. 2, affattes således:
"2. I den forbindelse fastsætter direktivet foranstaltninger rettet mod, som første prioritet, at forebygge produktion af emballageaffald, og som andre grundlæggende principper, genbrug af emballage samt genvinding og andre former for genanvendelse af emballageaffald samt, som følge heraf, reduktion af den endelige bortskaffelse af affaldet. "
"2. I den forbindelse fastsætter direktivet foranstaltninger rettet mod, som første prioritet, at forebygge produktion af emballageaffald, og som andre grundlæggende principper, at genbruge emballage, at genanvende og på anden måde nyttiggøre emballageaffald samt, som følge heraf, at mindske den endelige bortskaffelse af sådant affald med det formål at bidrage til omstillingen til en cirkulær økonomi.
Ændring 37
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 – litra b a (nyt)
Direktiv 94/62/EF
Artikel 3 – nr. 2 a (nyt)
ba)   følgende nummer indsættes:
"2a. "biobaseret emballage": emballage, der er baseret på materialer af biologisk oprindelse med undtagelse af materiale, der er indlejret i geologiske formationer, og/eller fossilt materiale"
Ændring 38
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 – litra c
Direktiv 94/62/EF
Artikel 3 – nr. 3-10
c)  Nr. 3) til 10) udgår.
c)  Nr. 3) til 4) og 6) til 10) udgår.
Ændring 39
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 – litra d
Direktiv 94/62/EF
Artikel 3 – stk. 2
"Derudover finder definitionerne af "affald", "affaldsproducent", "affaldsindehaver" "affaldshåndtering", "indsamling", "særskilt indsamling", "forebyggelse", "genbrug", "behandling", "nyttiggørelse", "forberedelse med henblik på genbrug", "genanvendelse", "endelig genanvendelsesproces" og "bortskaffelse" i artikel 3 i direktiv 2008/98/EF anvendelse."
"Derudover finder definitionerne af "affald", "affaldsproducent", "affaldsindehaver" "affaldshåndtering", "indsamling", "særskilt indsamling", "forebyggelse", "sortering", "kommunalt affald", "handels- og industriaffald", "behandling", "nyttiggørelse", "genanvendelse", "organisk genanvendelse", "endelig genanvendelsesproces", "henkastet affald", og "bortskaffelse" i artikel 3 i direktiv 2008/98/EF anvendelse."
Ændring 40
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2
Direktiv 94/62/EF
Artikel 4 – stk. 1 – afsnit 2
"Disse kan bestå af nationale programmer, incitamenter via ordninger med udvidet producentansvar til minimering af emballages miljøvirkninger eller tilsvarende foranstaltninger, der eventuelt iværksættes i samråd med økonomiske operatører, og som tager sigte på at samle og udnytte de forskellige initiativer på forebyggelsesområdet, der tages i medlemsstaterne. De skal respektere formålet med dette direktiv, jf. artikel 1, stk. 1."
"Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at minimere emballages miljøvirkninger og bidrage til at nå målene for affaldsforebyggelse, jf. artikel 9, stk. -1, i direktiv 2008/98/EF. Sådanne foranstaltninger skal omfatte udvidet producentansvar som defineret i artikel 8, stk. 1, tredje afsnit, og incitamenter til at fremme anvendelsen af emballage, der kan genbruges.
Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at opnå en varig reduktion i forbruget af emballage, som ikke kan genanvendes, og af overflødig emballage. Sådanne foranstaltninger må ikke bringe hygiejnen eller fødevaresikkerheden i fare.
Desuden kan medlemsstaterne træffe andre foranstaltninger i samråd med økonomiske operatører samt forbruger- og miljøorganisationer, som tager sigte på at samle og udnytte de forskellige initiativer på forebyggelsesområdet, der tages i medlemsstaterne.
De skal respektere formålet med dette direktiv, jf. artikel 1, stk. 1.
Medlemsstaterne skal ved hjælp af passende økonomiske instrumenter andre foranstaltninger skabe incitamenter til anvendelse af affaldshierarkiet. Disse instrumenter og foranstaltninger kan omfatte dem, der er anført i bilag IVa til direktiv 2008/98/EF. "
Ændring 41
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 a (nyt)
Direktiv 94/62/EF
Artikel 4 – stk. 3
2a)   Artikel 4, stk. 3, affattes således:
3.  Kommissionen forelægger i givet fald forslag til foranstaltninger, der skal styrke og supplere gennemførelsen af de væsentligste krav og sikre, at ny emballage kun kommer på markedet, hvis producenten har truffet enhver nødvendig foranstaltning med henblik på at reducere miljøindvirkningerne mest muligt, uden at det berører emballagens væsentlige funktioner.
3.  Kommissionen forelægger senest den 31. december 2020 forslag til ajourføring af de væsentligste krav, der skal styrke og supplere gennemførelsen af disse krav og således sikre, at ny emballage kun kommer på markedet, hvis producenten har truffet enhver nødvendig foranstaltning med henblik på at reducere miljøindvirkningerne mest muligt, uden at det berører emballagens væsentlige funktioner. Kommissionen forelægger efter høring af alle berørte parter et lovgivningsmæssigt forslag til ajourføring af kravene, især med henblik på at styrke design til genbrug og genanvendelse af høj kvalitet.
Ændring 42
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 b (nyt)
Direktiv 94/62/EF
Artikel 4 – stk. 3 a (nyt)
2b)   I artikel 4 indsættes følgende stykke:
"3a. Medlemsstaterne fremmer, hvor det er miljømæssigt gavnligt ud fra et livscyklusperspektiv, brugen af biobaseret genanvendelig emballage og bionedbrydelig komposterbar emballage ved at træffe foranstaltninger såsom følgende:
a)   fremme af deres anvendelse via bl.a. brugen af økonomiske instrumenter
b)   forbedring af markedsforholdene for sådanne produkter
c)   revision af gældende lovgivning, der hæmmer anvendelsen af sådanne produkter.
Ændring 43
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 c (nyt)
Direktiv 94/62/EF
Artikel 5 – overskrift
(Vedrører ikke den danske version.)
Ændring 44
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 d (nyt)
Direktiv 94/62/EF
Artikel 5 – stk. 1
2d)   Artikel 5, stk. 1, affattes således:
Medlemsstaterne kan i overensstemmelse med traktaten fremme genbrugssystemer for emballage, der kan genbruges på en miljømæssigt fornuftig måde.
1.   Medlemsstaterne fremmer i overensstemmelse med affaldshierarkiet og traktaten genbrugssystemer for emballage, der kan genbruges på en miljømæssigt fornuftig måde, uden at det indvirker negativt på fødevarehygiejnen og forbrugernes sikkerhed.
Ændring 45
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 e (nyt)
Direktiv 94/62/EF
Artikel 5 – stk. 1 a (nyt)
2e)   I artikel 5 indsættes følgende stykke:
"1a. Medlemsstaterne sigter på at nå følgende mål for genbrug af emballage:
a)   senest den 31. december 2025 skal mindst 5 vægtprocent af alt emballageaffald genbruges
b)   senest den 31. december 2030 skal mindst 10 vægtprocent af alt emballageaffald genbruges."
Ændring 46
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 f (nyt)
Direktiv 94/62/EF
Artikel 5 – stk. 1 b (nyt)
2f)   I artikel 5 indsættes følgende stykke:
"1b. For at opmuntre til genbrug kan medlemsstaterne bl.a. træffe følgende foranstaltninger:
—   indførelse af pant- og retursystemer for emballageprodukter, der kan genbruges
—   fastlæggelse af en minimumsprocentdel af genbrugsemballage, som bringes på markedet hvert år pr. emballagestrøm
—   indførelse af passende økonomiske incitamenter for producenter af genbrugsemballage."
Ændring 47
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 g (nyt)
Direktiv 94/62/EF
Artikel 5 – stk. 1 c (nyt)
2g)   I artikel 5 indsættes følgende stykke:
1c.  Emballage og genbrugt emballage, der indsamles via et pant- og retursystem, kan medregnes i opfyldelsen af målene for affaldsforebyggelse, der er fastsat i nationale forebyggelsesprogrammer.
Ændring 48
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 – litra a
Direktiv 94/62/EF
Artikel 6 – overskrift
a)  Overskriften affattes således: "Nyttiggørelse, genbrug og genanvendelse"
a)  Overskriften affattes således: "Nyttiggørelse og genanvendelse"
Ændring 49
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 – litra a a (nyt)
Direktiv 94/62/EF
Artikel 6 – stk. -1 (nyt)
aa)   I artikel 6 indsættes følgende som stk. -1:
"-1. Medlemsstaterne indfører sorteringssystemer for alle emballagematerialer."
Ændring 50
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 – litra b
Direktiv 94/62/EF
Artikel 6 – stk. 1 – litra f
f)  senest den 31. december 2025 skal mindst 65 vægtprocent af alt emballageaffald forberedes med henblik på genbrug eller genanvendes
f)  senest den 31. december 2025 skal mindst 70 vægtprocent af alt produceret emballageaffald genanvendes
Ændring 51
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 – litra b
Direktiv 94/62/EF
Artikel 6 – stk. 1 – litra g
g)  senest den 31. december 2025 skal følgende minimumsmål (i vægtprocent) for forberedelse med henblik på genbrug og for genanvendelse opfyldes for følgende specifikke materialer, der indgår i emballageaffaldet:
g)  senest den 31. december 2025 skal følgende minimumsmål (i vægtprocent) for genanvendelse opfyldes for følgende specifikke materialer, der indgår i emballageaffaldet:
i)  55 % af plast
i)  60 % af plast
ii)  60 % af træ
ii)  65 % af træ
iii)  75 % af jernholdigt metal
iii)  80 % af jernholdigt metal
iv)  75 % af aluminium
iv)  80 % af aluminium
v)  75 % af glas
v)  80 % af glas
vi)  75 % af papir og pap
vi)  90 % af papir og pap
Ændring 52
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 – litra b
Direktiv 94/62/EF
Artikel 6 – stk. 1 – litra h
h)  senest den 31. december 2030 skal mindst 75 vægtprocent af alt emballageaffald forberedes med henblik på genbrug eller genanvendes
h)  senest den 31. december 2030 skal mindst 80 vægtprocent af alt produceret emballageaffald genanvendes
Ændring 53
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 – litra b
Direktiv 94/62/EF
Artikel 6 – stk. 1 – litra i
i)  senest den 31. december 2030 skal følgende minimumsmål (i vægtprocent) for forberedelse med henblik på genbrug og for genanvendelse opfyldes for følgende specifikke materialer, der indgår i emballageaffaldet:
i)  senest den 31. december 2030 skal følgende minimumsmål (i vægtprocent) for genanvendelse opfyldes for følgende specifikke materialer, der indgår i emballageaffaldet:
i)  75% af træ
i)  80 % af træ
ii)  85% af jernholdigt metal
ii)  90 % af jernholdigt metal
iii)  85% af aluminium
iii)  90 % af aluminium
iv)  85 % af glas
iv)  90 % af glas
v)   85% af papir og pap
Ændring 54
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 – litra c
Direktiv 94/62/EF
Artikel 6 – stk. 3
3.  Emballageaffald, der sendes til en anden medlemsstat for at blive forberedt med henblik på genbrug, genanvendt eller nyttiggjort i den anden medlemsstat, må kun regnes med i opfyldelsen af de mål, der er fastsat i stk. 1, litra f) til i), i den medlemsstat, hvor emballageaffaldet blev indsamlet.
3.  Emballageaffald, der sendes til en anden medlemsstat for at blive genanvendt i den anden medlemsstat, må kun regnes med i opfyldelsen af de mål, der er fastsat i stk. 1, litra f) til i), i den medlemsstat, hvor emballageaffaldet blev indsamlet.
Ændring 55
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 – litra b a (nyt)
Direktiv 94/62/EF
Artikel 6 – stk. 4
ca)   Artikel 6, stk. 4, affattes således:
4.  Medlemsstaterne tilskynder industrien til ved fremstilling af emballage og andre produkter at bruge materialer, der stammer fra genanvendt emballageaffald, hvis dette er hensigtsmæssigt; det kan ske ved at
"4. Medlemsstaterne tilskynder i det omfang, det er gavnlig ud fra et livscyklusperspektiv og i overensstemmelse med affaldshierarkiet, til brug af materialer, der stammer fra genanvendt emballageaffald, ved fremstilling af emballage og andre produkter ved at
a)  forbedre markedsforholdene for sådanne materialer
a)  forbedre markedsforholdene for sådanne materialer
b)  revidere eksisterende bestemmelser, der hindrer sådanne materialers anvendelse.
b)  revidere eksisterende bestemmelser, der hindrer sådanne materialers anvendelse
ba)   gøre brug af passende økonomiske instrumenter, der kan skabe incitamenter til udbredelsen af sekundære råstoffer, herunder f.eks. skattemæssige incitamenter baseret på produkternes genanvendte indhold og kriterier for bæredygtige offentlige udbud
bb)   fremme materialer, der i forbindelse med genanvendelse ikke er til fare for menneskers sundhed, når de genanvendes som fødevarekontaktmaterialer."
Ændring 56
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 – litra d
Direktiv 94/62/EF
Artikel 6 – stk. 5, 8 og 9
d)  Stk. 5, 8 og 9 udgår.
d)  stk. 5 og 9 udgår.
Ændring 57
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 – litra d a (nyt)
Direktiv 94/62/EF
Artikel 6 – stk. 8
da)   stk. 8 affattes således:
8.   Kommissionen forelægger snarest muligt og senest den 30. juni 2005 en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om dette direktivs gennemførelse og indvirkning på miljøet og om det indre markeds funktion. Rapporten skal tage hensyn til de særlige forhold i hver enkelt medlemsstat. Den skal omhandle følgende:
"8. Kommissionen foretager med henblik herpå senest den 31. december 2024 en undersøgelse af målene i artikel 6 og de fremskridt, der er gjort med opfyldelsen af samme, under hensyntagen til de bedste praksisser og foranstaltninger, medlemsstaterne anvender for at nå disse mål.
I sin vurdering overvejer Kommissionen, om der skal fastsættes:
a)  en vurdering af effektiviteten, gennemførelsen og håndhævelsen af de væsentlige krav
a)  mål for andre emballageaffaldsstrømme
b)  yderligere forebyggelsesforanstaltninger med henblik på at begrænse emballagens miljøindvirkning mest muligt, uden at dens væsentlige funktioner berøres
b)  særskilte mål for emballageaffald fra henholdsvis husholdninger og handels- og industrivirksomheder.
c)   eventuel udvikling af en emballagemiljøindikator for at forenkle og effektivisere forebyggelsen af emballageaffald
Med henblik herpå udarbejder Kommissionen en rapport, i givet fald ledsaget af et lovgivningsforslag, som sendes til Europa-Parlamentet og Rådet.
d)   planer for forebyggelse af emballageaffald
e)   fremme af genbrug og navnlig sammenligning af omkostninger og fordele ved henholdsvis genbrug og genanvendelse
f)   producentansvar, herunder de finansielle aspekter
g)   bestræbelser på yderligere at nedsætte og, hvis det er hensigtsmæssigt, i sidste instans udfase tungmetaller og andre farlige stoffer i emballage inden 2010.
Rapporten ledsages, i givet fald, af forslag om revision af de relevante bestemmelser i dette direktiv, medmindre sådanne forslag er blevet forelagt på det tidspunkt.
Ændring 58
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4
Direktiv 94/62/EF
Artikel 6a – stk. 1
1.  Med henblik på beregning af, om målene i artikel 6, stk. 1, litra f) til i), er opfyldt, gælder følgende:
1.  Med henblik på beregning af, om målene i artikel 6, stk. 1, litra f) til i), er opfyldt, skal vægten af det genanvendte emballageaffald beregnes som vægten af det affald, der er tilført den endelige genanvendelsesproces i et givet år.
a)   Ved vægten af det genanvendte affald forstås vægten af det affald, der tilføres den endelige genanvendelsesproces
b)   Ved vægten af det emballageaffald, der er forberedt med henblik på genbrug, forstås vægten af det emballageaffald, der er nyttiggjort eller indsamlet af en anerkendt operatør inden for forberedelse med henblik på genbrug og har gennemgået enhver nødvendig kontrol, rengøring og reparation, således at det kan genbruges uden yderligere sortering eller forbehandling
c)   Medlemsstaterne kan medtage produkter og komponenter, der er forberedt med henblik på genbrug af anerkendte operatører inden for forberedelse med henblik på genbrug eller anerkendte pant- og retursystemer. I forbindelse med beregning af den justerede procentdel for emballageaffald, der er forberedt med henblik på genbrug eller er genanvendt, under hensyntagen til vægten af de produkter og komponenter, som er forberedt med henblik på genbrug, anvender medlemsstaterne verificerede data fra operatørerne og gør brug af den formel, der er anført i bilag IV.
Ændring 59
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4
Direktiv 94/62/EF
Artikel 6a – stk. 1 a (nyt)
1a.   Kommissionen anmoder senest den 31. december 2018 de europæiske standardiseringsorganisationer om at udvikle kvalitetsstandarder både for affaldsmaterialer, der tilføres den endelige genanvendelsesproces, og for sekundære råstoffer, navnlig plast, på grundlag af bedste produktionspraksis på markedet.
Ændring 60
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4
Direktiv 94/62/EF
Artikel 6a – stk. 2
2.  Med henblik på at sikre harmoniserede betingelser for anvendelse af stk. 1, litra b) og c), og bilag IV vedtager Kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 21a med henblik på at fastsætte af kvalitative og driftsmæssige minimumskrav for bestemmelsen af anerkendte operatører inden for forberedelse med henblik på genbrug og anerkendte pant- og retursystemer, herunder specifikke regler for indsamling, kontrol og rapportering af data.
2.  Med henblik på at sikre harmoniserede betingelser for anvendelse af stk. 1 vedtager Kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 21a med henblik på supplere dette direktiv ved at fastsætte kvalitative og driftsmæssige minimumskrav for bestemmelsen af anerkendte operatører inden for endelig genanvendelse, herunder specifikke regler for indsamling, sporbarhed, kontrol og rapportering af data.
Ændring 61
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4
Direktiv 94/62/EF
Artikel 6a – stk. 2 a (nyt)
2a.   Kommissionen undersøger mulighederne for at strømline rapporteringen af kompositemballage med forpligtelserne i dette direktiv og foreslår i givet fald foranstaltninger med henblik herpå.
Ændring 62
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4
Direktiv 94/62/EF
Artikel 6a – stk. 3
3.   Uanset stk. 1 kan vægten af outputtet fra enhver sorteringsoperation rapporteres som vægten af det genanvendte emballageaffald, forudsat at:
udgår
a)   dette outputaffald sendes i en endelig genanvendelsesproces
b)   vægten af materialer eller stoffer, der ikke gennemgår en endelig genanvendelsesproces, og som bortskaffes eller anvendes med henblik på energinyttiggørelse, forbliver under 10 % af den samlede vægt, der skal rapporteres som genanvendt.
Ændring 63
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4
Direktiv 94/62/EF
Artikel 6a – stk. 4
4.  Medlemsstaterne indfører et effektivt system for kvalitetskontrol og sporing af emballageaffald for at sikre, at betingelserne i stk. 3, litra a) og b), opfyldes. Systemet kan bestå af elektroniske registre, der oprettes i henhold til artikel 35, stk. 4, i direktiv 2008/98/EF, tekniske specifikationer for kvalitetskravene til sorteret affald eller enhver tilsvarende foranstaltning for at sikre pålideligheden og nøjagtigheden af de data, der er indsamlet om genanvendt affald.
4.  Medlemsstaterne indfører i overensstemmelse med de delegerede retsakter, der vedtages i henhold til stk. 2, et effektivt system for kvalitetskontrol og sporing af emballageaffald for at sikre overholdelsen af reglerne i stk. 1. Systemet kan bestå af elektroniske registre, der oprettes i henhold til artikel 35, stk. 4, i direktiv 2008/98/EF, tekniske specifikationer for kvalitetskravene til sorteret affald eller enhver tilsvarende foranstaltning for at sikre pålideligheden og nøjagtigheden af de data, der er indsamlet om genanvendt affald. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om det system, de har valgt til kvalitetskontrol og sporbarhed.
Ændring 64
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4
Direktiv 94/62/EF
Artikel 6a – stk. 5
5.  Med henblik på beregningen af hvorvidt målene i artikel 6, stk. 1, litra f) til i), er opfyldt, kan medlemsstaterne medregne den genanvendelse af metaller, der finder sted i forbindelse med forbrænding, i forhold til den andel af emballageaffald, som forbrændes, forudsat at de genanvendte metaller opfylder bestemte kvalitetskrav. Medlemsstaterne anvender den fælles metode, som er fastlagt i overensstemmelse med artikel 11a, stk. 6, i direktiv 2008/98/EF.
5.  Med henblik på beregningen af hvorvidt målene i artikel 6, stk. 1, litra f) til i), er opfyldt, kan medlemsstaterne kun medregne den genanvendelse af metaller, der finder sted i forbindelse med forbrænding eller medforbrænding, hvis affaldet er blevet sorteret forud for forbrændingen, eller hvis forpligtelsen til at etablere særskilt indsamling af papir, metal, plast, glas og bioaffald er overholdt, i forhold til den andel af emballageaffald, som forbrændes eller medforbrændes, forudsat at de genanvendte metaller opfylder bestemte kvalitetskrav. Medlemsstaterne anvender den fælles metode, som er fastlagt i overensstemmelse med artikel 11a, stk. 6, i direktiv 2008/98/EF.
Ændring 65
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5
Direktiv 94/62/EF
Artikel 6b – stk. 1 – litra b a (nyt)
ba)   eksempler på bedste praksis, som anvendes i hele Unionen, og som kan give retningslinjer for fremskridt hen imod opnåelse af målene.
Ændring 66
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5
Direktiv 94/62/EF
Artikel 6b – stk. 2 a (nyt)
2a.   Om nødvendigt skal den i stk. 1 nævnte rapport omhandle gennemførelsen af andre af dette direktivs krav end de i stk. 1 nævnte, herunder udarbejdelse af prognoser for opnåelse af målene i affaldsforebyggelsesprogrammer og den procentvise andel og mængde pr. indbygger af kommunalt affald, der bortskaffes eller energiudnyttes.
Ændring 67
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 a (nyt)
Direktiv 94/62/EF
Artikel 7 – stk. 1
5a)   Artikel 7, stk. 1, affattes således:
"1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til, at der indføres systemer til sikring af:
"1. Medlemsstaterne træffer med henblik på at opfylde målsætningerne i dette direktiv de nødvendige foranstaltninger til, at der indføres systemer, der kan sikre og skabe incitamenter til:"
a)  tilbagetagelse og/eller indsamling af brugt emballage og/eller emballageaffald fra forbrugeren, fra enhver anden endelig bruger eller fra affaldsstrømmen, med henblik på håndtering af den brugte emballage eller emballageaffaldet på den mest hensigtsmæssige måde
a)  tilbagetagelse og/eller indsamling af brugt emballage og/eller emballageaffald fra forbrugeren, fra enhver anden endelig bruger eller fra affaldsstrømmen, med henblik på håndtering af den brugte emballage eller emballageaffaldet på den mest hensigtsmæssige måde
b)  genbrug eller genanvendelse, herunder genvinding af indsamlet emballage og/eller emballageaffald
b)  genbrug eller nyttiggørelse, herunder genanvendelse af indsamlet emballage og/eller emballageaffald.
for at opfylde målene i dette direktiv.
Sådanne systemer skal være åbne for deltagelse fra erhvervsdrivende i de berørte sektorer og for deltagelse fra de kompetente offentlige myndigheders side. De skal også gælde for importerede varer på ikke-diskriminerende betingelser, herunder med hensyn til reglerne for adgang til systemerne og eventuelle afgifter; systemerne skal udformes på en sådan måde, at handelshindringer eller konkurrenceforvridning undgås i overensstemmelse med traktaten."
Sådanne systemer skal være åbne for deltagelse fra erhvervsdrivende i de berørte sektorer og for deltagelse fra de kompetente offentlige myndigheders side. De skal også gælde for importerede varer på ikke-diskriminerende betingelser, herunder med hensyn til reglerne for adgang til systemerne og eventuelle afgifter; systemerne skal udformes på en sådan måde, at handelshindringer eller konkurrenceforvridning undgås i overensstemmelse med traktaten."
Ændring 68
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 b (nyt)
Direktiv 94/62/EF
Artikel 7 a (ny)
5b)   Følgende artikel tilføjes:
"Artikel 7a
Særlige foranstaltninger for retur- og indsamlingsordninger
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på at indføre:
a)   indsamling af som minimum emballage eller emballageaffald af papir, metal, plast eller glas adskilt fra restaffald
b)   indsamling af kompositemballage som defineret i Kommissionens beslutning 2005/270/EF inden for rammerne af eksisterende indsamlingsordninger, som opfylder de kvalitetsstandarder, der er nødvendige for den endelige genanvendelse. "
Ændring 69
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 c (nyt)
Direktiv 94/62/EF
Artikel 8 – stk. 2
5c)   Artikel 8, stk. 2, affattes således:
"2. For at fremme indsamling, genbrug og nyttiggørelse, herunder genanvendelse, angives det på emballagen med henblik på identifikation og klassificering i den berørte industri, hvad emballagematerialet/-materialerne består af, på grundlag af Kommissionens beslutning 97/129/EF[1]."
"2. For at fremme indsamling, genbrug og nyttiggørelse, herunder genanvendelse, skal emballagen være forsynet med relevante oplysninger herom. Navnlig skal det på emballagen med henblik på identifikation og klassificering i den berørte industri være angivet, hvad emballagematerialet/-materialerne består af, på grundlag af Kommissionens beslutning 97/129/EF[1].
EFT L 50 af 20.2.1997, s. 28."
EFT L 50 af 20.2.1997, s. 28."
Ændring 70
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7 – litra d
Direktiv 94/62/EF
Artikel 12 – stk. 3a
3a.  Medlemsstaterne rapporterer for hvert kalenderår dataene vedrørende opfyldelsen af de mål, der er fastsat i artikel 6, stk. 1, litra a) til i), til Kommissionen. Disse data rapporteres elektronisk senest 18 måneder efter udgangen af det rapporteringsår, for hvilket dataene er indsamlet.
3a.  Medlemsstaterne rapporterer for hvert kalenderår dataene vedrørende opfyldelsen af de mål, der er fastsat i artikel 6, stk. 1, litra a) til i), til Kommissionen. De skal indsamle og behandle dataene i overensstemmelse med den fælles metode, der er omhandlet i stk. 3d, og rapportere dem elektronisk senest 12 måneder efter udgangen af det rapporteringsår, for hvilket dataene er indsamlet.
Ændring 71
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7 – litra d
Direktiv 94/62/EF
Artikel 12 – stk. 3 a – afsnit 2
Dataene rapporteres i det format, der er fastlagt af Kommissionen i henhold til stk. 3d. Den første rapport skal dække perioden fra den 1. januar [indsæt året for dette direktivs ikrafttræden + 1 år] til den 31. december [indsæt året for dette direktivs ikrafttræden + 1 år].
Dataene indsamles og behandles ved hjælp af den fælles metode, der er omhandlet i stk. 3d, og rapporteres i det format, der er fastlagt af Kommissionen i henhold til stk. 3d. Den første rapport vedrørende de mål, der er fastsat i artikel 6, stk. 1, litra f) til i), skal dække dataene for perioden fra den 1. januar [indsæt året for dette direktivs ikrafttræden + 1 år] til den 31. december [indsæt året for dette direktivs ikrafttræden + 1 år].
Ændring 72
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7 – litra d
Direktiv 94/62/EF
Artikel 12 – stk. 3 c
3c.  Kommissionen gennemgår de data, som rapporteres i henhold til denne artikel, og offentliggør en rapport om resultaterne af sin gennemgang. Rapporten skal omfatte en vurdering af tilrettelæggelsen af dataindsamlingen, datakilder og den metode, der anvendes i medlemsstaterne, samt dataenes fuldstændighed, pålidelighed, aktualitet og ensartethed. Vurderingen kan indeholde specifikke henstillinger til forbedringer. Rapporten udarbejdes hvert tredje år.
3c.  Kommissionen gennemgår de data, som rapporteres i henhold til denne artikel, og offentliggør en rapport om resultaterne af sin gennemgang. Indtil den fælles metode til dataindsamling og -behandling, der er omhandlet i stk. 3d, er fastlagt, skal rapporten omfatte en vurdering af tilrettelæggelsen af dataindsamlingen, datakilder og den metode, der anvendes i medlemsstaterne. Kommissionen vurderer også de indrapporterede datas og oplysningers fuldstændighed, pålidelighed, aktualitet og ensartethed. Vurderingen kan indeholde specifikke henstillinger til forbedringer. Rapporten udarbejdes ni måneder efter medlemsstaternes første rapportering af dataene og derefter hvert tredje år.
Ændring 73
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7 – litra d
Direktiv 94/62/EF
Artikel 12 – stk. 3 c a (nyt)
3ca.   I rapporten medtager Kommissionen oplysninger om gennemførelsen af dette direktiv som helhed og evaluerer dets indvirkning på menneskers sundhed, miljøet og det indre marked. Rapporten kan, hvis det er relevant, ledsages af et forslag om revision af dette direktiv.
Ændring 74
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7 – litra d
Direktiv 94/62/EF
Artikel 12 – stk. 3 d
3d.  Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, som fastlægger formatet for rapportering af data i henhold til stk. 3a. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter proceduren i artikel 21, stk. 2."
3d.  Kommissionen vedtager delegerede retsakter i henhold til artikel 38a med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastlægge den fælles metode til dataindsamling og -behandling og formatet for rapportering af data i henhold til stk. 3a. ";
Ændring 75
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12
Direktiv 94/62/EF
Artikel 21 a – stk. 2
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, artikel 11, stk. 3, artikel 19, stk. 2, og artikel 20, stk. 20, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den [datoen for denne forordnings ikrafttræden].
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 6a, stk. 2, artikel 11, stk. 3, artikel 12, stk. 3d, artikel 19, stk. 2, og artikel 20, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den [datoen for denne forordnings ikrafttræden].
Ændring 76
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12
Direktiv 94/62/EF
Artikel 21 a – stk. 3
3.  Den i artikel 7, stk. 2, artikel 11, stk. 3, artikel 19, stk. 2, og artikel 20 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerende retsakter, der allerede er i kraft.
3.  Den i artikel 6a, stk. 2, artikel 11, stk. 3, artikel 12, stk. 3d, artikel 19, stk. 2, og artikel 20 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerende retsakter, der allerede er i kraft.
Ændring 77
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12
Direktiv 94/62/EF
Artikel 21 a – stk. 5
5.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 7, stk. 2, artikel 11, stk. 3, artikel 19, stk. 2, og artikel 20, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ."
5.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 6a, stk. 2, artikel 11, stk. 3, artikel 12, stk. 3d, artikel 19, stk. 2, og artikel 20, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ."
Ændring 78
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12 a (nyt)
Direktiv 94/62/EF
Bilag II
12a)   Bilag II til direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald affattes som angivet i bilaget til dette direktiv.
Ændring 79
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 14
Direktiv 94/62/EF
Bilag IV
14)   Bilag IV tilføjes til direktiv 94/67/EF om emballage og emballageaffald som angivet i bilaget til nærværende direktiv.
udgår
Ændring 80
Forslag til direktiv
Bilag – afsnit - 1 (nyt)
Direktiv 94/62/EF
Bilag II – punkt 1 – led 1
-1)   Bilag II, punkt 1, første led, affattes således:
—  Emballage skal udformes, fremstilles og markedsføres på en sådan måde, at den kan genbruges eller genanvendes, herunder genvindes, og således at miljøbelastningen herfra mindskes mest muligt i forbindelse med bortskaffelse af emballageaffald eller restprodukter fra emballageaffaldshåndtering.
"- Emballage skal udformes, fremstilles og markedsføres på en sådan måde, at den kan genbruges eller nyttiggøres, herunder genanvendes - i overensstemmelse med affaldshierarkiet - og således at miljøbelastningen herfra mindskes mest muligt i forbindelse med bortskaffelse af emballageaffald eller restprodukter fra emballageaffaldshåndtering."
Ændring 81
Forslag til direktiv
Bilag – afsnit - 1 a (nyt)
Direktiv 94/62/EF
Bilag II – punkt 1 – led 1 a (nyt)
-1a)   I bilag II, punkt 1, indsættes følgende som led 1a:
"- Emballage skal fremstilles på en sådan måde, således at dens CO2-fodaftryk minimeres, bl.a. gennem anvendelsen af bionedbrydelige og bæredygtige biobaserede materialer."
Ændring 82
Forslag til direktiv
Bilag – afsnit -1 b (nyt)
Direktiv 94/62/EF
Bilag II – punkt 3 – litra c
-1b)   Bilag II, punkt 3, litra c), ændres således:
c)  Genanvendelse i form af kompostering
"c) Genanvendelse i form af kompostering
Emballageaffald, der forarbejdes med henblik på kompostering, skal være bionedbrydeligt i en sådan grad, at det ikke hindrer separat indsamling og den komposteringsproces eller -aktivitet, som affaldet underkastes.
Emballageaffald, der forarbejdes med henblik på kompostering, skal være bionedbrydeligt i en sådan grad, at det ikke hindrer separat indsamling og den komposteringsproces eller -aktivitet, som affaldet underkastes."
Ændring 83
Forslag til direktiv
Bilag –afsnit -1 c (nyt)
Direktiv 94/62/EF
Bilag II – punkt 3 – litra d
-1c)   I bilag II, punkt 3, ændres litra d som følger:
d)  Bionedbrydelig emballage
"d) Bionedbrydelig emballage
Bionedbrydeligt emballageaffald skal kunne nedbrydes fysisk, kemisk, termisk eller biologisk på en sådan måde, at det meste af komposten til slut nedbrydes til kuldioxid, biomasse og vand.
Bionedbrydeligt emballageaffald skal kunne nedbrydes fysisk, kemisk, termisk eller biologisk på en sådan måde, at det meste af komposten til slut nedbrydes til kuldioxid, biomasse og vand. Oxo-nedbrydelig plastemballage betragtes ikke som bionedbrydelig."
Ændring 84
Forslag til direktiv
Bilag – afsnit 2
Direktiv 94/62/EF
Bilag IV
Som bilag IV indsættes:
udgår
"BILAG IV
Beregningsmetode for forberedelse med henblik på genbrug af produkter og komponenter med henblik på artikel 6, stk. 1, litra f) til i)
Medlemsstaterne anvender nedenstående formel til at beregne den justerede procentdel i forbindelse med genanvendelse og forberedelse med henblik på genbrug i henhold til artikel 6, stk. 1, litra f) til i):
"E=" "(A+R)*100" /"(P+R)"
E: justeret genanvendelses- og genbrugsprocent i et givet år
A: vægten af emballageaffald, der er genanvendt eller forberedt med henblik på genbrug i et givet år
R: vægten af produkter og komponenter, der er forberedt med henblik på genbrug i et givet år
P: vægten af den mænge emballageaffald, der er produceret i et givet år"

(1) Efter vedtagelsen af ændringerne blev sagen henvist til fornyet behandling i udvalget med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A8-0029/2017).


Ligestilling mellem mænd og kvinder i Den Europæiske Union i 2014-2015
PDF 248kWORD 69k
Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2017 om ligestilling mellem mænd og kvinder i EU 2014-2015 (2016/2249(INI))
P8_TA(2017)0073A8-0046/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2 og artikel 3, stk. 3, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK),

–  der henviser til De Forenede Nationers konvention af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA(1),

–  der henviser til Beijing-erklæringen og den tilhørende handlingsplan, der blev vedtaget på den fjerde verdenskvindekonference den 15. september 1995, og til de efterfølgende slutdokumenter, som blev vedtaget på de ekstraordinære FN-samlinger Beijing+5 (2000), Beijing +10 (2005) og Beijing +15 (2010),

–  der henviser til FN's konvention om bekæmpelse af menneskehandel og udnyttelse af andres prostitution fra 1949,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor, og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA(2),

–  der henviser til sin holdning af 20. oktober 2010 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer (direktiv om barselsorlov)(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv(4),

–  der henviser til Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser(5),

–  der henviser til Rådets direktiv 2013/62/EU af 17. december 2013 om ændring af direktiv 2010/18/EU om iværksættelse af den reviderede rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af BUSINESSEUROPE, UEAPME, CEEP og EFS som følge af ændringen af Mayottes status i forhold til Den Europæiske Union(6),

–  der henviser til EU's direktiver vedtaget siden 1975 om forskellige aspekter af lighed i behandlingen af mænd og kvinder (direktiv 2010/41/EU(7), direktiv 2010/18/EU(8), direktiv 2006/54/EF, direktiv 2004/113/EF, direktiv 92/85/EØF(9), direktiv 86/613/EØF(10)og direktiv 79/7/EØF(11)),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 14. marts 2012 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger (COM(2012)0614)),

–  der henviser til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen) og dennes artikel 3, der definerer "køn" som "de socialt konstruerede roller, adfærdsmønstre, aktiviteter og egenskaber, som et givent samfund anser for at være passende for kvinder og mænd",

–  der henviser til Kommissionens forslag af 4. marts 2016 til Rådets afgørelse om Den Europæiske Unions undertegnelse af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (COM(2016)0111),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 16. juni 2016 om ligestilling mellem mænd og kvinder (00337/2016),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 5.-6. juni 2014 om forebyggelse og bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder og piger, herunder kvindelig kønslemlæstelse (09543/2014),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 7. december 2015 om lighed mellem kvinder og mænd inden for beslutningstagning (14327/2015),

–  der henviser til erklæring fra formandstrioen af 7. december 2015, der er undertegnet af Nederlandene, Slovakiet og Malta,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen "Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst” (COM(2010)2020),

–  der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 3. marts 2015, der er en rapport om lighed mellem kvinder og mænd (SWD(2015)0049),

–  der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 4. marts 2016, der er en rapport om lighed mellem kvinder og mænd (SWD(2016)0054),

–  der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 3. december 2015 om strategisk indsats for ligestilling mellem kvinder og mænd 2016-2019 (SWD(2015)0278),

–  der henviser til sine beslutninger af 10. februar 2010 om ligestilling mellem kvinder og mænd i EU – 2009(12), af 8. marts 2011 om ligestilling mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union – 2010(13), af 13. marts 2012 om ligestilling mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union – 2011(14) og af 10. marts 2015 om fremskridt for ligestillingen mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union i 2013(15),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. november 2013 "Afskaffelse af lemlæstelse af kvindelige kønsorganer” (COM(2013)0833) og til sin beslutning af 6. februar 2014(16) om afskaffelse af kønslig lemlæstelse af piger og kvinder,

–  der henviser til resultaterne af EU-undersøgelsen om lesbiske, bøsser, biseksuelle og transseksuelle fra Agenturet for Grundlæggende Rettigheder (FRA), offentliggjort i maj 2013,

–  der henviser til FRA’s rapport ”Violence against women – an EU-wide survey. Main results” (EU-dækkende undersøgelse af vold mod kvinder: overordnede resultater) fra marts 2014,

–  der henviser til FRA’s rapport ”The fundamental rights situation of intersex people” fra maj 2015,

–  der henviser til rapport fra det europæiske netværk for nationale ligestillingsorganer (EQUINET) med titlen ”The Persistence of Discrimination, Harassment and Inequality for Women. The Work of Equality Bodies informing a new European Commission Strategy for Gender Equality” offentliggjort i 2015,

–  der henviser til rapporter fra Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) med titlerne ”The gender employment gap: challenges and solutions” (2016), ”Social partners and gender equality in Europe” (2014) og ”Developments in working life in Europe: EurWORK annual review” (2014 og 2015) samt den sjette EU-undersøgelse af arbejdsforhold (EWCS) (2016),

–  der henviser til sin beslutning af 3. februar 2016 om den nye strategi for ligestilling og kvinder rettigheder efter 2015(17) og til sin beslutning af 9. juni 2015 om EU’s strategi for ligestilling mellem kønnene efter 2015(18),

–  der henviser til sin beslutning af 25. februar 2014 om bekæmpelse af vold mod kvinder(19),

–  der henviser til sin beslutning af 9. september 2015 om styrkelse af pigers position i EU via uddannelse(20),

–  der henviser til sin beslutning af 8. marts 2016 om situationen for kvindelige flygtninge og asylansøgere i EU(21),

–  der henviser til sin beslutning af 28. april 2016 om situationen for kvindelige flygtninge og asylansøgere i EU(22),

–  der henviser til sin beslutning af 26. maj 2016 om kønsperspektivet på fattigdom(23),

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2016 om skabelse af arbejdsmarkedsvilkår, som er mere fordelagtige for at skabe balance mellem arbejds- og privatliv(24),

–  der henviser til sin beslutning af 15. september 2016 om anvendelsen af Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000, der etablerer en generel ramme for ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (direktivet om ligebehandling på beskæftigelsesområdet)(25),

–  der henviser til sin beslutning af 8. marts 2016 om integrering af kønsaspektet i Europa-Parlamentets arbejde(26),

–  der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 12. maj 2016 om gennemførelsen af direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor ud fra et ligestillingsperspektiv(27),

–  der henviser til Kommissionens statusrapport om Barcelonamålene af 3. juni 2013 omhandlende udvikling af pasningsmuligheder for små børn i Europa med henblik på bæredygtig og inklusiv vækst(28),

–  der henviser til Kommissionens henstilling af 20. februar 2013 "Investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte"(29),

–  der henviser til kønsligestillingsindekset 2015 fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) og til ”Beijing +20: 4. gennemgang af implementeringen af Beijing-platformen for tiltag i EU-medlemsstaterne” og andre rapporter fra Det Europæiske Ligestillingsinstitut,

–  der henviser til undersøgelsen fra det europæiske netværk af juridiske eksperter om ligestilling og ikkediskrimination med titlen ”A comparative analysis of gender equality law in Europe 2015” af januar 2016,

–  der henviser til konklusionerne om mænds og drenges rolle i forbindelse med opnåelse af ligestilling mellem mænd og kvinder, der blev vedtaget på det 48. møde i FN’s Kommission for Kvinders Status (CSW) i marts 2004(30),

–  der henviser til dokumentet ”Transforming our world: The 2030 Agenda for Sustainable Development”, der vedtoges af FN’s topmøde om bæredygtig udvikling den 25. september 2015, og til målene for ligestilling mellem mænd og kvinder, kvinders rettigheder og myndiggørelse af kvinder i dette dokument,

–  der henviser til Kommissionens statistiske rapport fra april 2014 med titlen ”Single parents and employment in Europe”(31),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0046/2017),

A.  der henviser til, at EIGE’s kønsligestillingsindeks for 2015 kun viser en marginal fremgang: EU er fortsat kun halvvejs i indfrielsen af sine mål om ligestilling mellem kønnene, idet det samlede pointtal siden 2005 er steget fra 51,3 til 52,9 ud af 100; der henviser til, at der er brug for en større indsats, hvis EU skal nå mål for Europa 2020;

B.  der henviser til, at nogle medlemsstater har oplevet en betydelig forøgelse i antallet af borgerbevægelser og politiske bevægelser, der forringer lige rettigheder for kvinder og mænd, og som endda udfordrer det overordnede behov for ligestillingspolitikker; der henviser til, at dette tilbageslag for ligestilling mellem kønnene er rettet mod at styrke de traditionelle kønsroller og udfordrer eksisterende og fremtidige resultater inden for ligestilling mellem kønnene, kvinders rettigheder og LGBTI-personers rettigheder;

C.  der henviser til, at ligestilling mellem mænd og kvinder er en grundlæggende ret, der er fastsat i traktaten om Den Europæiske Union og chartret om grundlæggende rettigheder; der henviser til, at Den Europæiske Unions mål på dette område består i at sikre lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder og i at bekæmpe enhver form for forskelsbehandling på grund af køn;

D.  der henviser til, at beskæftigelsen blandt kvinder i 2015 nåede et rekordhøjt niveau med 64,5 %, men stadig var betydeligt lavere end for mænd, nemlig 75,6 %; der henviser til, at kvinder beklageligvis er fire gange så tilbøjelige til at påtage sig og forblive i deltidsbeskæftigelse, ofte ufrivilligt; der henviser til, at mange unge forbliver i fattigdom, selv om de er i arbejde, navnlig i Grækenland, Spanien, Kroatien, Italien, Cypern, Portugal og Slovakiet;

E.  der henviser til, at ledigheden blandt kvinder undervurderes, eftersom mange kvinder ikke er registreret som ledige, navnlig hvis de bor i landdistrikter eller fjerntliggende områder, hvis de hjælper i familievirksomheder, eller hvis de udelukkende helliger sig arbejdet med hjem og børnepasning; der henviser til, at denne situation også medfører forskelle i adgangen til offentlige tjenesteydelser (understøttelse, pension, barselsorlov, sygeorlov, socialsikring osv.);

F.  der henviser til, at Eurofounds rapport om forskellen i mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens anslår, at forskellen i mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens koster EU omkring 370 mia. EUR om året eller 2,8 % af EU’s BNP(32);

G.  der henviser til, at kvinder i de lande, der er ramt af den økonomiske krise og budgetnedskæringer, er blevet berørt uforholdsmæssigt, især yngre kvinder, ældre kvinder, enlige mødre og kvinder, der er udsat for mangeartet forskelsbehandling, og til, at dette har ført dem ud i fattigdom og social marginalisering og i stigende grad udelukket dem fra arbejdsmarkedet; der henviser til, at nedskæringer i den offentlige sektor og på sundhedsområdet fører til en overførsel af ansvaret for omsorg fra samfundet tilbage til husholdningerne, hvilket især påvirker kvinder;

H.  der henviser til, at der fortsat består en feminisering af fattigdommen i EU, og til, at den store udbredelse af arbejdsløshed, fattigdom og social udelukkelse blandt kvinder er nøje forbundet med budgetnedskæringer i offentlige tjenesteydelser som sundhedspleje, uddannelse, sociale ydelser og velfærdsydelser; der henviser til, at denne politik har ført til større usikkerhed i jobbet, især på grund af stigningen i ufrivilligt deltidsarbejde og midlertidige kontrakter;

I.  der henviser til, at tre fjerdedele af husholdningsarbejdet og to tredjedele af forældreomsorgen i 2015 blev udført af kvinder, der derfor i overvældende grad bar en dobbelt ansvarsbyrde; der henviser til, at kvinder generelt har langt større ansvar for forældreomsorgsopgaver og husholdningsarbejde; der henviser til, at traditionelle kønsroller og stereotyper stadig har stor indflydelse på rollefordelingen mellem kvinder og mænd i hjemmet, på arbejdspladsen og i samfundet generelt; den henviser til, at denne traditionelle ansvarsfordeling har en tendens til at videreføre status quo og begrænse kvinders beskæftigelsesmuligheder og personlige udvikling og kun giver dem meget lidt tid til social og samfundsmæssig inklusion eller økonomisk deltagelse; der henviser til, at en ligelig fordeling af det ”ulønnede arbejde” såsom omsorgsopgaver og husholdningsansvar mellem kvinder og mænd er en forudsætning for kvinders økonomiske uafhængighed på lang sigt;

J.  der henviser til, at visse former for familieorlov stadig ofte giver anledning til forskelsbehandling og stigmatisering af både kvinder og mænd til trods for de eksisterende politiske rammebestemmelser og love på i EU- og nationalt plan, og til, at dette især berører kvinder, da de som de primære omsorgspersoner benytter sig af familieorlov;

K.  der henviser til, at næsten en fjerdedel af EU’s medlemsstater ikke har lovforskrifter om fædreorlov, og til, at en række af dem, der har sådanne bestemmelser, kun tillader mænd at tage orlov i en, to eller en række dage; der henviser til, at forældreorlov i otte medlemsstater er ubetalt, og at fædres gennemsnitlige benyttelse af forældreorloven er ringe, idet kun 10 % af fædrene tager mindst én dags orlov, mens 97 % af kvinderne udnytter den forældreorlov, der er til rådighed for begge forældre; der henviser til, at fremme af større udnyttelse forældreorlov og fædreorlov er afgørende for at opnå ligestilling mellem kønnene; der henviser til, at Eurofounds undersøgelse(33) viste de aspekter, som påvirker fædres udnyttelse af forældreorlov, nærmere bestemt: godtgørelsesniveau, orlovsordningens fleksibilitet, informationsformidling, adgang til og smidighed af børnepasningsfaciliteter og frygt for udelukkelse fra arbejdsmarkedet som følge af orlov;

L.  der henviser til, at en forudsætning for kvinders aktive inddragelse på arbejdsmarkedet er, at der er adgang til kvalitetssikrede og økonomisk overkommelige pasningsfaciliteter og -tjenester for børn, ældre og andre familiemedlemmer med pasningsbehov; der henviser til, at Barcelonamålsætningerne er et glimrende redskab for opnåelse af virkelig ligestilling mellem kønnene, og til, at alle medlemsstater bør bestræbe sig på at opnå dem snarest muligt; der henviser til, at mødre som følge af manglen på kvalitetsbetonede børnepasningsfaciliteter og -tjenester til overkommelige priser i stigende grad er tvunget til at vælge mellem at arbejde på deltid eller at opgive deres job for at passe deres børn, hvilket har følger for familiens indkomst og persionsopsparinger;

M.  der henviser til, at adgang til undervisning og den grundlæggende menneskeret til uddannelse for piger og kvinder er vigtige europæisk værdier og væsentlige elementer for styrkelsen af piger og kvinder på det sociale, kulturelle og faglige plan samt for en fuld udøvelse af alle andre sociale, økonomiske, kulturelle og politiske rettigheder og dermed også for forebyggelse af vold mod kvinder og piger; der henviser til, at gratis, obligatorisk og almen uddannelse er en helt fundamental forudsætning for at kunne sikre lige muligheder for alle og bør være tilgængeligt for alle børn uden nogen form for forskelsbehandling og uanset deres bopælsstatus; der henviser til, at bekæmpelse af ulighed mellem kønnene begynder i førskolealderen og kræver et konstant pædagogisk tilsyn med læseplaner, udviklingsmål og læringsresultater;

N.  der henviser til, at ligestilling mellem kønnene er et ansvar, der påhviler alle personer i samfundet, og kræver et aktivt bidrag af både kvinder og mænd; der henviser til, at myndighederne bør påtage sig at gennemføre oplysningskampagner rettet mod mænd og de yngre generationer med henblik på at inddrage mænd og drenge som partnere, samtidig med at alle former for kønsbaseret vold gradvist forebygges og udryddes, og med at kvinder fremmes og styrkes;

O.  der henviser til, at den gennemsnitlige lønforskel mellem mænd og kvinder i EU i 2014, selv om der er betydelige forskelle mellem medlemsstaterne, fortsat var på 16,1 %, til trods for at kvinder i gennemsnit opnår højere uddannelse end mænd;

P.  der henviser til, at horisontal og vertikal kønsopdeling inden for beskæftigelse stadig er et udbredt fænomen, der blandt andet er forårsaget af, at der tillægges job, der betragtes som ”kvindejob”, mindre værdi end job, der betragtes som ”mandejob”, af de stadig eksisterende glaslofter, som forhindrer kvinder i at nå de højeste og bedst betalte stillinger, og af overrepræsentationen af kvinder i deltidsjob, som er ringere lønnet end fuldtidsjob; der henviser til, at selv om der er lige så mange eller endda flere kvinder, der har videregående uddannelser, kan kønsstereotypernes indvirkning på uddannelse og de beslutninger, som eleverne træffer i skolen, påvirke deres valg livet igennem og efterfølgende få betydelige konsekvenser for arbejdsmarkedet; der henviser til, at de stereotyper, som samfundet formidler, om uforeneligheden af, at kvinder kan have børn og arbejde på fuld tid, sætter kvinder i en ugunstig position og kan afholde unge kvinder fra at gå videre med en højere uddannelse eller fra at investere i en karriere;

Q.  der henviser til, at den sammensatte indikator for betalt og ikkebetalt arbejdstid i Eurofounds undersøgelse af arbejdsbetingelser viser, at kvinder generelt har en længere arbejdsdag, når betalte og ikkebetalte arbejdstimer lægges sammen(34);

R.  der henviser til, at der i sektorer vedrørende, men ikke begrænset til varer, tjenesteydelser og landbrug er ulige adgang til økonomiske og finansielle ressourcer såsom aktiver, kapital, produktionsmidler og kredit for mænd og kvinder;

S.  der henviser til, at der fortsat findes pensionsulighed i EU, og at den i 2014 var på hele 40,2 %; der henviser til, at denne ulighed skyldes ulemper, som kvinder akkumulerer over tid, såsom mangel på adgang til mange finansielle ressourcer såsom sociale ydelser og pensionsordninger, som følger med fuldtidsansættelse, og som kvinder ikke er berettiget til, da de ofte forbliver i deltidsbeskæftigelse eller har haft afbrudte ansættelsesforløb på grund af pasningsopgaver;

T.  der henviser til, at nogle medlemsstater i EU fastholder praksis med ikke-individualisering af skat og sociale sikringssystemer; der henviser til, at denne situation kan gøre kvinder afhængige af deres ægtefælle, eftersom de måske alene er blevet tildelt rettigheder, der er afledt af deres forhold til mænd;

U.  der henviser til, at andelen af kvinder i nationale/føderale parlamenter i de sidste ti år kun er steget med ca. 6 % og i 2015 nåede op på 29 %;

V.  der henviser til, at kun 6,5 % af bestyrelsesformændene og 4,3 % af de administrerende direktører i de største børsnoterede selskaber i 2015 var kvinder;

W.  der henviser til, at bestyrelserne for EU’s agenturer til trods for EU’s indsats for ligestilling mellem kønnene i beslutningstagningen opviser alvorlige mangler med hensyn til ligevægt mellem kønnene og har vedvarende kønsopdelte mønstre, idet gennemsnitlig 71 % af bestyrelsesmedlemmerne er mænd og kun hver tredje bestyrelse har en kvindelig formand, og idet der blandt de 42 administrative direktører for EU-agenturer kun er seks kvinder;

X.  der henviser til, at mere end halvdelen af kvindelige mordofre myrdes af en samlivspartner, slægtning eller et familiemedlem(35); der henviser til, at 33 % af kvinder i EU har været udsat for fysisk og/eller seksuel vold og 55 % for seksuel chikane, i 32 % af tilfældene på arbejdspladsen; der henviser til, at kvinder er særligt sårbare over for seksuel, fysisk og internetbaseret vold, cybermobning og -stalking;

Y.  der henviser til, at vold mod kvinder og piger er en verdens mest udbredte menneskerettighedskrænkelse, som berører alle samfundslag uanset alder, uddannelse, indkomst, social stilling og oprindelses- eller bopælsland og udgør en væsentlig hindring for lighed mellem kvinder og mænd; der henviser til, at problemet med kvindemord ikke er blevet mindre i medlemsstaterne;

Z.  der henviser til, at befolkningsundersøgelser om holdninger til vold mod kvinder viser en bekymrende udbredt tendens til at skyde skylden på ofret, hvilket kan være en konsekvens af patriarkatet; der henviser til, at der ofte savnes en streng fordømmelse af denne adfærd fra offentlige myndigheders og andre institutioners side;

AA.  der henviser til, at de digitale kommunikationsformer har medvirket til en vækst i udbredelsen af hadefulde ytringer og trusler mod kvinder, at 18 % af alle kvinder i Europa efter puberteten har været udsat for en eller anden form for chikane på internettet, og at ni millioner har været ofre for internetbaseret vold i Europa; der henviser til, at der mangler reaktioner fra retssystemet over for internetbaseret vold mod kvinder; der henviser til, at gerningsmænd og afsendere af hadefulde ytringer meget sjældent bliver anmeldt, underkastet efterforskning, retsforfulgt og dømt;

AB.  der henviser til, at 23 % af lesbiske kvinder og 35 % af transkønnede personer har været udsat for fysiske og /eller seksuelle overgreb eller er blevet truet med vold i hjemmet eller andre steder (på gaden, i offentlig transport, på arbejdspladsen osv.) mindst en gang inden for de seneste fem år;

AC.  der henviser til, at EU's LGBT-undersøgelse konkluderer, at lesbiske, biseksuelle og transpersoner udsættes for en uforholdsmæssig stor risiko for forskelsbehandling på grund af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet; der henviser til, at kønsbaseret forskelsbehandling overlapper andre former for diskrimination på grund af race, etnicitet, religion, handicap, sundhed, kønsidentitet, seksuel observans og/eller socioøkonomiske forhold;

AD.  der henviser til, at forholdene er blevet værre for visse grupper kvinder, som ofte oplever en ophobning af flere forskellige problemer og risici og omfattende forskelsbehandling;

AE.  der henviser til, at EU i 2015 oplevede en hidtil uset stigning i antallet af flygtninge og asylansøgere på sit territorium; der henviser til, at kvinder og børn ifølge UNHCR udgjorde mere end halvdelen af disse flygtninge og asylansøgere, og til, at der er rapporteret om tilfælde af vold og overgreb, herunder seksuel vold, mod flygtningkvinder og -børn under hele deres rejse, herunder i overbefolkede modtagelsescentre i EU;

AF.  der henviser til, at kvinder og piger udgør op mod 80 % af de registrerede ofre for menneskehandel(36); der henviser til, at identificering af ofrene er vanskeligt, og til, at støtten til og beskyttelsen af ofre skal styrkes, og at alle bestræbelser på at bekæmpe menneskesmugling skal omfatte et kønssensitivt aspekt;

AG.  der henvender til, at et af hovedformålene med menneskehandel er seksuel udnyttelse, og til at kvinder, der bliver ofre herfor, tvinges til at leve i fangenskab og under tyranni med daglig vold af både fysisk og psykisk art;

AH.  der henviser til, at seksuel og reproduktiv sundhed og seksuelle og reproduktive rettigheder er grundlæggende menneskerettigheder og et væsentligt element i ligestilling og selvbestemmelse, og til, at de bør indgå i EU’s sundhedsstrategi;

AI.  der henviser til, at kvinders sundhed aldrig bør bringes i fare på grund nægtelse af samvittighedsgrunde eller personlig overbevisning;

AJ.  der henviser til, at anvendelsen af EU’s ligestillingsret i medlemsstaterne har vist sig at medføre problemer i forbindelse med omsætningen og gennemførelsen af de relevante direktiver, f.eks. i form af betydelige mangler i lovgivningen og inkonsekvent anvendelse ved de nationale domstole, men særligt vigtigt også en generel mangel på bevidsthed om ligestillingsprincipper og -ret(37);

AK.  der henviser til, at især EU’s direktiver om ligestilling mellem kønnene ikke er gennemført korrekt i flere lande, der ikke beskytter transkønnede personer mod forskelsbehandling i forbindelse med adgang til beskæftigelse og til varer og tjenester;

AL.  der henviser til, at de institutionelle mekanismer for ligestilling ofte er marginale i de nationale statslige strukturer, opdelt i forskellige ressortområder, besværliggjort af komplekse og ekspanderende beføjelsesområder, savner tilstrækkeligt personale og faglig uddannelse, data og fyldestgørende ressourcer samt oplever utilstrækkelig støtte fra det politiske lederskab(38);

AM.  der henviser til, at det vedvarende problem med mangel på omfattende, pålidelige, kønsopdelte data skaber uklarheder og fordrejer billedet af situationen for ligestilling, navnlig hvad angår vold mod kvinder og kønsbaseret vold; der henviser til, at indsamling af sådanne data ikke blot vil skabe overblik over situationen, men tillige skabe opmærksomhed omkring forhold af presserende betydning;

AN.  der henviser til, at arbejdsmarkedets parter har en central rolle at spille for opnåelsen af ligestillingsmål på grund af deres kritiske rolle i udformningen af arbejdsmarkedet og sociale betingelser gennem deres deltagelse i politikudformning og kollektive forhandlinger på forskellige niveauer, selv om det er klart, at den særlige rolle, de spiller i de forskellige lande og systemer for arbejdsmarkedsrelationer i høj grad afhænger af nationale traditioner og organiseringsmæssig styrke(39);

AO.  der henviser til, at Eurobarometer 2016 viser, at 55 % af europæerne ønsker, at EU gør mere inden for området ligebehandling mellem mænd og kvinder; der henviser til, at Kommissionens forpligtelse til at opnå ligestilling mellem kønnene i overensstemmelse med traktaterne ikke er afhængig af meningsundersøgelser;

1.  er dybt bekymret over, at EU ifølge EIGE’s ligestillingsindeks for 2015 fortsat kun er nået halvvejs i opnåelsen af ligestilling; beklager dybt, at ligestillingsspørgsmålets status og profil viser tegn på at være aftagende hvad angår betydning, idet det marginaliseres som politisk mål og undergraves som politikområde, navnlig i en kontekst med tilbageslag rundt om i Europa mod kvinders og LGBTI-personers rettigheder og seksuelle og reproduktive rettigheder, og at det forekommer nødvendigt at overveje årsagerne bag denne tendens og revurdere de nuværende strategier, redskaber og tilgange, der anvendes på området for ligestilling mellem kønnene;

2.  påpeger, at EU er forpligtet til at bekæmpe social udstødelse og forskelsbehandling under TEU, og at traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde indeholder en forpligtelse for EU til at bekæmpe ulighed og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder; understreger, at princippet om ligestilling mellem kønnene ikke udelukker fastholdelse eller vedtagelse af foranstaltninger, som giver det underrepræsenterede køn specifikke fordele, jf. artikel 23 i chartret om grundlæggende rettigheder;

3.  opfordrer Kommissionen til at inddrage ligestilling mellem kønnene i budgetter og politikbeslutninger og i gennemførelsen af EU-foranstaltninger og -programmer og til at udføre konsekvensanalyser om ligestillingen, når den formulerer nye politikker til at bistå med at sikre en mere sammenhængende og evidensbaseret EU-politisk respons på ligestillingsudfordringer; opfordrer medlemsstaterne til at træffe de tilsvarende foranstaltninger på nationalt plan;

4.  anmoder Kommissionen om en større vurdering af og foranstaltninger til at håndtere og tage skridt til at standse indvirkninger som følge af nedskæringer af offentlige udgifter, som har negative følger for kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene i medlemsstaterne;

5.  beklager fraværet af integrering af kønsaspektet i Europa 2020-strategien og opfordrer til, at der indføjes en generel og kraftigere integration af kønsaspektet, som tager fat om de strukturelle årsager til kvinders fattigdom, navnlig i forbindelse med formulering af landespecifikke anbefalinger, og til, at der i de årlige vækstundersøgelser indføjes konkrete politikretningslinjer om begrænsning af kønsuligheder;

6.  bemærker intersektionaliteten mellem køn og andre grunde til forskelsbehandling og de uforholdsmæssige virkninger af flere forskellige former for forskelsbehandling af kvinder; fastholder, at det haster med at imødegå problemet med fattigdom blandt kvinder, især blandt ældre kvinder, enlige mødre, kvinder, der er ofre for kønsbaseret vold, kvinder med handicap, migrantkvinder, kvindelige flygtninge og asylansøgere og kvinder tilhørende mindretal; opfordrer medlemsstaterne til at arbejde sammen med regionale og lokale myndigheder, retshåndhævende organer, nationale ligestillingsorganer og civilsamfundsorganisationer om at øge overvågningen af intersektionaliteten mellem køn og forskellige grunde til forskelsbehandling og til at gennemføre mere effektive inklusionsstrategier ved effektivt at udnytte socialpolitiske ressourcer, ikke mindst Den Europæiske Socialfond og strukturfondene;

7.  støtter Rådets opfordring til et nyt initiativ fra Kommissionen, der skal opstille en strategi for ligestilling 2016-2020, herunder for transkønnede og interkønnede personer, og til, at status for dens strategiske indsats for ligestilling styrkes, idet den bør knyttes tæt sammen med Europa 2020-strategien og bør tage hensyn til FN’s 2030-strategi for bæredygtig udvikling;

8.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke politikkerne og forhøje investeringerne til støtte af beskæftigelse af kvinder i kvalitetsjobs inden for alle sektorer og til at tage skridt til at bekæmpe usikre ansættelsesformer;

9.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme initiativer, foranstaltninger og aktioner til at bistå og rådgive kvinder, der ønsker at starte egen virksomhed;

10.  opfordrer Kommissionen til at indføje et kønsperspektiv i den makroøkonomiske politik og til at indføre innovative foranstaltninger for at forbedre mulighederne for lige arbejdsmuligheder og pasningsopgaver for begge køn;

11.  bemærker, at lige deltagelse af kvinder og mænd på arbejdsmarkedet og bedre og mere retfærdige lønninger for kvinder ikke kun vil øge kvindernes økonomiske uafhængighed, men også vil øge EU’s økonomiske potentiale betydeligt og samtidig vil underbygge EU’s retfærdige og inklusive karakter; minder om, at en fuldstændig konvergens mellem deltagelsesfrekvenserne ifølge OECD's beregninger vil resultere i en stigning på 12,4 % i BNI pr. indbygger frem til 2030;

12.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overvåge og træffe foranstaltninger imod krænkelser af de rettigheder, der tilkommer navnlig kvindelige arbejdstagere, som i stigende grad arbejder i lavt betalte job og er ofre for forskelsbehandling, og til at vedtage politikker og træffe foranstaltninger til at identificere, beskytte imod, tilvejebringe oplysninger om og takle problemet med mobning på arbejdspladsen, herunder chikane af gravide beskæftigede eller tilsidesættelser efter tilbagevenden fra barselsorlov eller i forbindelse med jobansøgning; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilvejebringe data om løn- og pensionsforskelle, der er opdelt efter både køn og forældreskab;

13.  fremhæver, at uddannelse er et vigtigt redskab, der kan sætte kvinder i stand til fuldt ud at deltage i den sociale og økonomiske udvikling; understreger, at foranstaltninger til livslang læring er nøglen til at give kvinder de færdigheder, der kan sætte dem i stand til at vende tilbage til beskæftigelse eller forbedre deres beskæftigelse, indkomst og arbejdsforhold; opfordrer Kommissionen til at fremme initiativer, der tilbyder støtte til gennemførelse af erhvervsuddannelsesprogrammer for kvinder, til at tilskynde dem til at tage videregående uddannelser inden for videnskab, teknologi og IT, til at udvikle uddannelsesprogrammer om ligestilling mellem kønnene for lærere og til at forebygge, at stereotyper fastholdes gennem læseplaner og pædagogisk materiale; opfordrer universiteter og forskningsinstitutioner til at vedtage politikker for ligestilling mellem kønnene, der følger retningslinjerne fra EIGE, i samarbejde med Kommissionen (GEAR-værktøjet - ligestilling mellem kønnene i den akademiske verden og i forskningsverdenen);

14.  opfordrer medlemsstaterne til at takle spørgsmålet om ligestilling mellem kønnene, sexisme og kønsstereotyper i deres uddannelsessystemer på alle niveauer og til at sikre, at der i målene for deres uddannelsessystemer indgår uddannelse i respekt for grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og i lige rettigheder og muligheder for kvinder og mænd, og at deres kvalitetsprincipper omfatter bortskaffelse af hindringerne for ægte ligestilling mellem kvinder og mænd og fremme af fuld ligestilling mellem dem;

15.  opfordrer Kommissionen til tæt koordineret med medlemsstaterne at forelægge en ambitiøs og omfattende pakke af lovgivnings- og ikke lovgivningsmæssige foranstaltninger vedrørende balancen mellem arbejds- og privatliv som led i Kommissionens arbejdsprogram for 2017 og til at tage højde for den bebudede europæiske søjle for sociale rettigheder og revisionen af eksisterende direktiv 92/85/EØF om barselsorlov og direktiv 2010/18/EU om forældreorlov samt til forslag til direktiver om forældreorlov og plejeorlov, der tilskynder til lige udnyttelse af orlovsordninger blandt mænd og kvinder i alle kategorier af arbejdstagere;

16.  påskønner, at et antal medlemsstater i 2014-2015 ændrede deres politik og/eller lovgivning om forældreorlov og indførte bestemmelser om, at retten til at tage orlov ikke kan overføres, om obligatorisk fædreorlov, længere fædreorlov og/eller bonusser, hvis orloven deles mellem forældrene, eller hvis den deles ligeligt mellem forældrene, hvilket styrker deres rettigheder som forældre, sikrer en større grad af ligestilling mellem kvinder og mænd og en mere passende fordeling af pasnings- og husholdningsopgaver og styrker kvinders muligheder for at deltage fuldt ud på arbejdsmarkedet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at tilskynde mænd til ligeligt at dele ansvaret for husholdningsopgaver og pasning af børn og andre med pasningsbehov;

17.  opfordrer Eurofund til at videreudvikle sine aktiviteter med overvågning af beskæftigelseskvalitet og arbejdsliv gennem sin EU-undersøgelse af arbejdsforhold, der bygger på dens opfattelse af jobkvalitet, som omfatter indtjening, karrieremuligheder, arbejdstidskvalitet, kompetenceudnyttelse og selvbestemmelse, socialt miljø, fysiske risici og arbejdsintensitet; opfordrer desuden Eurofound til at udvikle sin forskning i disse politikker, aftaler mellem arbejdsmarkedsparter og virksomheders praksis, som understøtter en bedre balance mellem arbejds- og privatliv, og til at udvikle sin forskning i, hvordan husstande med to arbejdstagere håndterer deres arbejdstidsordninger, og hvordan man bedst kan støtte dem;

18.  opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til at arbejde for en individualisering af rettigheder inden for politikken for social lighed, navnlig i skattesystemet, med henblik på at eliminere de finansielle incitamenter for ægtefæller, der tjener mindre, til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet eller arbejde på deltid;

19.  lykønsker de medlemsstater, der har indfriet begge Barcelona-mål; tilskynder Portugal, Nederlandene, Luxembourg, Finland, Italien, Malta og Estland til at indfri det andet mål og Polen, Kroatien og Rumænien, hvor ingen af målene er tæt på at blive indfriet, til at øge deres indsats for at kunne tilbyde offentlig børnepasning for at bidrage til at opnå en bedre balance mellem arbejdstagernes privatliv og arbejdsliv; påpeger, at det af nylige resultater tydeligt fremgår, at investering i pasning af børn og ældre vil forbedre kvinders deltagelse i fuldstidarbejdsstyrken og give dem mulighed for større lokal og social inklusion;

20.  gentager sin opfordring til Kommissionen og medlemsstaterne om at arbejde i retning af at indføre en børnegaranti, der skal sikre, at alle europæiske børn, der lever i risiko for fattigdom, får adgang til gratis sundhedspleje, gratis uddannelse, gratis børnepasning, anstændige boligforhold og passende ernæring; understreger, at en sådan politik skal tage hånd om situationen for kvinder og piger, navnlig i sårbare og marginaliserede samfund; bemærker, at ungdomsgarantiinitiativet bør indeholde et kønsperspektiv;

21.  beklager de vedvarende forskelle mellem mænds og kvinders løn og pension og opfordrer indtrængende Kommissionen, medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til omgående at tage skridt til at udjævne denne ulighed;

22.  bemærker, at det første skridt til at bekæmpe forskellen mellem mænds og kvinders løn består i at indføre gennemsigtighed om lønniveauer, og bemærker med glæde, at flere virksomheder har indført en praksis med at analysere og offentlige lønforskelle mellem deres mandlige og kvindelige beskæftigede; opfordrer alle arbejdsgivere og fagforeninger til at udarbejde og gennemføre operative og specifikke jobevalueringsredskaber, der kan bidrage til at sikre lige betaling for lige arbejde og arbejde til samme værdi; opfordrer desuden medlemsstaterne til regelmæssigt at foretage en kortlægning af lønsituationen, til at offentliggøre dataene og til at anmode virksomhedernes om at indføre interne mekanismer til afdækning af lønforskelle;

23.  påskønner, at Kommissionen betragter lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi som et af de vigtigste indsatsområder; opfordrer i denne sammenhæng til en omarbejdning af direktivet om ligebehandling fra 2006;

24.  fordømmer, at forskellen i pension mellem kønnene er steget i mere end halvdelen af medlemsstaterne; tilskynder Cypern, Tyskland og Nederlandene til at udjævne forskellen mellem mænds og kvinders pensioner, der er på næsten 50 %; opfordrer Malta, Spanien, Belgien, Irland, Grækenland, Italien og Østrig til at udjævne uligheden i pensionsdækning, idet mellem 11 % og 36 % af kvinderne i disse lande ikke har adgang til pension;

25.  lykønsker den svenske regering med at have opnået paritet i kønsrepræsentation og Slovenien og Frankrig med næsten at have opnået paritet og tilskynder Ungarn, Slovakiet og Grækenland, lande uden kvindelige regeringsmedlemmer(40), til at sikre, at kvinder er tilstrækkeligt repræsenteret på alle niveauer i den politiske og økonomiske beslutningstagning; opfordrer medlemsstaterne til at sikre ligestilling mellem kønnene i stillinger på højt plan i deres regeringer, offentlige institutioner og organer og på valglister for at sikre, at der er ligelig repræsentation i lokalråd og i regionale og nationale parlamenter samt i Europa-Parlamentet; understreger, at flere undersøgelser har vist, at passende lovgivningsforanstaltninger kan føre til hurtige ændringer i balancen mellem kønnene på det politiske område; deler Kommissionens opfattelse, at kvoter, hvis de skal være effektive, skal ledsages af lovgivning vedrørende rækkefølgen af kandidatlister og passende sanktioner i tilfælde af krænkelser;

26.  understreger, at den tydelige underrepræsentation af kvinder på politiske poster, der besættes ved valg eller ved udnævnelse på både EU- og medlemsstatsniveau, er et demokratisk underskud, der undergraver beslutningstagningens legitimitet både på EU- og nationalt plan;

27.  opfordrer EU-institutionerne til at gøre alt, hvad der står i deres magt, for at sikre ligestilling mellem kønnene i kommissærkollegiet og i stillinger på højt plan i alle EU-institutioner, -agenturer, -institutter og -organer;

28.  konstaterer med bekymring, at flertallet af lande i 2015 fortsat var under EU-gennemsnittet for kvindelig repræsentation i bestyrelser for større børsnoterede selskaber i forhold til 2010; udtrykker dog sin anerkendelse af de generelle fremgangstendenser, navnlig i Frankrig, Italien, Det Forenede Kongerige, Belgien og Danmark;

29.  gentager sin opfordring til Rådet om hurtigt at vedtage direktivet om kønsbalance blandt eksterne bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber (direktivet om kvinder i bestyrelser), der er et vigtigt første skridt hen imod ligelig repræsentation i den offentlige og den private sektor; bemærker, at fremskrid er mest markante (fra 11,9 % i 2010 til 22,7 % i 2015) i medlemsstater, hvor der er vedtaget bindende lovgivning om kvoter for bestyrelser(41);

30.  beklager, at der kun er en medlemsstat, der har opnået ligestilling mellem kønnene på de højeste stillinger i uddannelsesinstitutionerne, men glæder sig over, at den kvindelige repræsentation i disse stillinger generelt er blevet bedre;

31.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at forebygge og reagere på alle typer vold mod kvinder og kønsbaseret vold og til at indføre yderligere forebyggelsesstrategier, til at gøre specialiserede støtte- og beskyttelsestilbud almindeligt tilgængelige, således at alle ofre kan få gavn heraf, og til at rette særlig opmærksomhed mod kønsspecifikke aspekter af ofres rettigheder, herunder i forbindelse med ofres kønsidentitet og kønsudtryk, når de rapporterer om gennemførelsen af direktivet om ofres rettigheder i 2017; anmoder Rådet om at aktivere passerellebestemmelsen og vedtage en enstemmig beslutning om at tilføje kønsbestemt vold til de kriminalitetsområder, der er nævnt i artikel 83, stk. 1, i TEUF; opfordrer Kommissionen til at lancere et europæisk register over europæiske beskyttelsesordrer som supplement til EU’s lovgivning om beskyttelse af ofre;

32.  gentager med eftertryk, at kønsbaserede former for vold og forskelsbehandling, herunder, men ikke kun voldtægt og seksuel vold, seksuel chikane, kvindelig kønslemlæstelse, arrangerede ægteskaber og vold i hjemmet groft undergraver den menneskelige værdighed; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre nultolerancepolitikker over for alle former for vold, herunder vold i hjemmet, hvor ofre er tilbageholdende med at indberette volden, fordi den er påført af partnere eller medlemmer af deres egen familie; opfordrer medlemsstaterne til at synliggøre handicappede kvinders situation som ofre for vold i hjemmet, idet disse ofte ikke har mulighed for at undslippe det voldelige forhold;

33.  glæder sig over medlemsstaternes fremskridt med at undertegne Istanbulkonventionen, det første retligt bindende instrument om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder på internationalt plan, og opfordrer de 14 medlemsstater, der endnu ikke har ratificeret den, til at gøre det snarest; påskønner Kommissionens forslag fra marts 2016 om EU’s tiltrædelse af Istanbulkonventionen; opfordrer Rådet og Kommissionen til at fremskynde forhandlingerne om undertegnelse og indgåelse af Istanbulkonventionen og til at støtte tiltrædelsen af den uden forbehold og på et bredt grundlag; opfordrer desuden Kommissionen til at indføje en definition af kønsbaseret vold på linje med bestemmelserne i direktiv 2012/29/EU og til snarest muligt at forelægge en omfattende europæisk strategi for forebyggelse og bekæmpelse af kønsbaseret vold, hvori der bør indgå en bindende retsakt;

34.  roser Eurostat og de nationale retslige myndigheder og politi for deres praksis med at samarbejde om dataudveksling med henblik på at kaste lys over den forkastelige praksis med kønsbaseret vold i EU og opfordrer dem til at gøre denne til en løbende praksis ved i samarbejde med EIGE at overvåge forekomsten af forbrydelser begået mod kvinder på årsbasis;

35.  understreger de tætte forbindelser mellem stereotyper og det markant stigende antal tilfælde af chikaner mod kvinder og sexisme på internettet og sociale medier, som også omfatter nye former for vold mod kvinder og piger såsom cybermobning, cyberchikane, anvendelse af nedgørende billeder online og udbredelse på sociale medier af fotografier og videoer uden de berørte personers godkendelse; fremhæver behovet for at bekæmpe disse fra en tidlig alder; understreger, at sådanne situationer kan opstå på grund af manglende beskyttelse fra de offentlige myndigheders og andre institutioners side, som ellers forventes at skabe et kønsneutralt miljø og påtale sexisme;

36.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe alle retslige foranstaltninger til at bekæmpe problemet med vold mod kvinder online; opfordrer især EU og medlemsstaterne til at forene deres kræfter i en omfattende europæisk strategi til forebyggelse og bekæmpelse af kønsbaseret vold med henblik på at skabe en ramme, der anerkender de nye former for vold via internettet som en strafbar handling og indfører psykologisk støtte til kvinder og piger, som er ofre for vold via internettet; opfordrer til en kønsspecifik konsekvensanalyse af EU’s strategi for cybersikkerhed og af Det Europæiske Center til Bekæmpelse af IT-Kriminalitet (Europol), således at disse spørgsmål kan blive inddraget, og der kan vedtages et kønsperspektiv i deres arbejde;

37.  opfordrer atter Kommissionen til at oprette et EU-overvågningscenter for kønsbaseret vold (i stil med det nuværende Ligestillingsinstitut), der skal ledes af en EU-koordinator for forebyggelse af vold mod kvinder og piger;

38.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at inkludere foranstaltninger til at beskytte kvinder og LGBTI-personer mod chikane på arbejdspladsen; opfordrer Kommissionen til at revidere den nugældende EU-rammeafgørelse om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad gennem strafferetten(42) for at medtage sexisme, hadforbrydelser og tilskyndelse til had på grund af seksuel orientering, kønsidentitet og kønskarakteristika;

39.  fordømmer, at der stadig foretages genital "normaliseringskirurgi" af interkønnede børn, selv om det ikke er lægeligt påkrævet; opfordrer medlemsstaterne til at undgå sådanne behandlinger uden de berørte personers frie og oplyste samtykke;

40.  bemærker, at interkønnede personer i Malta og Grækenland er beskyttet mod forskelsbehandling på grund af kønskarakteristika; opfordrer medlemsstaterne til at indføje kønsidentitet og kønskarakteristika i deres lovgivning om ligestilling mellem kønnene, når de gennemfører EU-direktiver og ligestilling mellem kønnene;

41.  understreger, at kønsbestemt vold og forskelsbehandling, herunder, men ikke kun voldtægt og seksuel vold, kvindelig kønslemlæstelse, tvangsægteskab, vold i familien, såkaldte æresforbrydelser og statssanktioneret kønsdiskrimination, udgør forfølgelse og bør betragtes som gyldige grunde til at søge asyl i EU; støtter etablering af sikre og lovlige indrejsekanaler til EU; minder om, at kvinder og piger er særligt udsat for at blive udnyttet af smuglere;

42.  gentager sin opfordring til medlemsstaterne om øjeblikkelig at bringe frihedsberøvelse af børn, gravide og kvinder med småbørn samt kvinder, der er ofre for voldtægt, seksuel vold og menneskehandel, til ophør og om at sørge for adgang til den fornødne psykologiske og sundhedsmæssige støtte, der bør ydes af fagpersoner med passende kønsprofil såsom psykologer, socialarbejdere, sygeplejersker og læger, som er uddannet i sådanne krisesituationer; minder om, at rettidig støtte til flygtninge, der er ofre for kønsbaseret vold eller vold på grund af (antaget) seksuel orientering eller kønsidentitet, bør ydes på alle stadier i migrationsforløbet, herunder omgående omplacering i tilfælde af, at deres sikkerhed ikke kan garanteres, kvalitetsbetonet mental sundhedsstøtte og øjeblikkelig anerkendelse af kønsidentitet under asylprocedurerne som en voldsforebyggende foranstaltning;

43.  gentager, at kønsdimensionen i forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel, som nu er en af de mest indbringende aktiviteter for den organiserede kriminalitet, løbende bør overvåges i gennemførelsen af EU’s lovgivning mod menneskehandel, og gentager sin opfordring til Kommissionen om at fortsætte med at overvåge dette i sin vurdering af medlemsstaternes efterlevelse og implementering af direktivet, samtidig med at det sikrer, at indberetningsforpligtelserne og tidsplanen som skitseret i direktivet overholdes;

44.  opfordrer Kommissionen til at tilbyde både finansiel og logistisk støtte til medlemsstater, der deltager i bekæmpelsen af menneskehandel, navnlig Italien og Grækenland, som i forbindelse med den nuværende migrantkrise befinder sig i frontlinjen med at håndtere denne nødsituation;

45.  opfordrer til, at bestræbelserne på nationalt plan og EU-plan til bekæmpelse af de fortsat bestående stereotyper og kønsbaseret forskelsbehandling intensiveres gennem oplysningskampagner, som fokuserer på ikke-stereotype fremstillinger af kvinder og piger og mænd og drenge og rettes mod alle samfundslag; opfordrer medlemsstaterne til at træffe positive initiativer såsom strategier for at tilskynde kvinder til at vælge karrierer og professioner, hvor kvinder er underrepræsenterede, og mænd til at påtage sig en rimelig del af de familie- og husholdsmæssige opgaver eller til at øge forståelsen blandt mænd for, hvordan vold, herunder menneskehandel med henblik på kommerciel seksuel udnyttelse, tvangsægteskaber og tvangsarbejde skader kvinder, mænd og børn og undergraver ligestilling mellem kønnene, og til at træffe foranstaltninger til at begrænse efterspørgslen efter handlede kvinder og børn gennem oplysningskampagner;

46.  gentager, at kvinder bør have kontrol over deres seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder; opfordrer alle medlemsstater til at sikre kvinder let adgang til frivillig familieplanlægning og den samlede vifte af ydelser inden for reproduktiv og seksuel sundhed, herunder prævention og sikker, lovlig abort; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at gennemføre offentlige oplysningskampagner, der skal gøre mænd og kvinder fuldt bevidste om deres rettigheder og pligter i forbindelse med seksuelle og reproduktive spørgsmål;

47.  fremhæver den stigende tendens til overdreven brug af samvittighedsklausuler, der fører til, at adgangen til seksuelle og reproduktive sundhedstjenester vanskeliggøres; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at samvittighedsklausuler ikke forhindrer patienter i at få adgang til lovlig lægebehandling;

48.  mener, at nægtelse af seksuel og reproduktiv sundhedspleje, der kan redde liv, herunder sikker abort, udgør en alvorlig krænkelse af grundlæggende menneskerettigheder;

49.  understreger vigtigheden af aktive forebyggelses-, uddannelses- og oplysningspolitikker for teenagere, unge og voksne for at sikre EU-borgerne en god seksuel og reproduktiv sundhed og forebygge seksuelt overførte sygdomme og uønskede graviditeter;

50.  tilskynder de kompetente myndigheder i medlemsstaterne til at fremme ligestilling mellem kønnene i deres omfattende undervisning i køn og samliv, herunder undervisning af piger og drenge om forhold, der er baseret på samtykke, respekt og gensidighed, samt i sports- og fritidsaktiviteter, hvor stereotyper og forventninger baseret på køn kan få indvirkning på pigers og drenges selvopfattelse, sundhed, erhvervelse af færdigheder, intellektuelle udvikling, sociale integration og identitetsopbygning;

51.  understreger betydningen af at tilskynde mænd til at deltage fuldt ud i alle foranstaltninger til opnåelse af ligestilling mellem kønnene og af at identificere alle sammenhænge, hvor et stort antal mænd kan nås, især i mandsdominerede institutioner, erhverv og foreninger, af at bevidstgøre mænd om deres roller og ansvar for at fremme ligestilling mellem kønnene og af støtte princippet om deling af magt og ansvar mellem kvinder og mænd på arbejdspladsen, i samfund, i den private sfære og i de større nationale og internationale samfund;

52.  opfordrer medlemsstaterne til at overvåge tilfælde, hvor medier og reklameindustrien fremmer seksualisering og kommercialisering af kvinder og ofte fremviser kvindelige stereotyper i form af ungdom, skønhed og seksuel tiltrækning som en model for social succes; opfordrer Kommissionen til at tage retslige skridt i tilfælde, hvor en medlemsstat krænker direktivet om audiovisuelle medietjenester, og til at fremme god praksis i offentlige og private medievirksomheder gennem tilskyndelsesforanstaltninger; opfordrer medierne og reklameindustrien til at respektere kvinder værdighed og til at sikre, at deres fremstilling er fri for stereotyper og forskelsbehandling og på linje med den eksisterende kvindelige mangfoldighed; opfordrer desuden medierne og reklameindustrien til at rette større opmærksomhed mod sund levevis, forskellige familiemodeller og levevis;

53.  minder om EU’s tilsagn i handlingsplanerne for 2013 og 2015 for EU-CELAC (Sammenslutningen af Latinamerikanske og Caribiske Stater) med hensyn til bekæmpelse af vold mod kvinder og udtrykker bekymring over den manglende gennemførelse af kapitel 7 heri om fremme af ligestilling mellem kønnene; opfordrer medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten til at samarbejde og afsætte økonomiske og institutionelle ressourcer til at sikre opfyldelse af de henstillinger om fremme af ligestilling mellem kønnene, der er aftalt i handlingsplanerne, navnlig med hensyn til bekæmpelse af alle former for vold, i overensstemmelse med Belem de Parákonventionen, Istanbulkonventionen og CEDAW-konventionen;

54.  understreger, at forskning viser, at konsekvenserne af klimaændringer er større for kvinder end for mænd, og at kvinder bærer de tungeste byrder i tilfælde af fattigdom; mener, at kvinder bør deltage aktiv og klimapolitikker og -indsatser;

55.  opfordrer Kommissionen til at forelægge et forslag om en overordnet strategi for bæredygtig udvikling, som indbefatter alle relevante interne og eksterne politikområder, og til at udvikle effektive overvågnings-, revisions- og ansvarsholdelsesmekanismer for gennemførelsen af 2030-dagsordenen, herunder for dens mål og indikatorer for ligestilling mellem kønnene, kvinders rettigheder og myndiggørelse af kvinder;

56.  opfordrer Kommissionen til mere effektivt overvåge gennemførelsen i medlemsstaterne af den eksisterende EU-lovgivning om ligestilling mellem kønnene og fremhæver nødvendigheden af at indlede overtrædelsesprocedurer i tilfælde af manglende gennemførelse af relevant lovgivning;

57.  beklager, at der til trods for den interinstitutionelle erklæring om at sikre integrering af kønsaspektet, der er knyttet som bilag til den flerårige finansielle ramme (FFR), indtil videre ikke er truffet nogen foranstaltninger vedrørende kønsbudgettering; understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt nøje at kontrollere, hvordan principperne i den fælles erklæring er blevet gennemført for så vidt angår årlige budgetprocedurer, og opfordrer til, at det ansvarlige udvalg tildeles en formel rolle i revisionen af FFR;

58.  opfordrer medlemsstaternes regeringer til at sikre, at der findes og fortsat vil bestå organer forsynet med passende ressourcer, der har til opgave at udforme, koordinere og gennemføre politikker for ligestilling mellem kønnene, idet disse vil være et tydelig tegn på regeringernes vilje til at fremme ligestilling mellem kønnene;

59.  opfordrer EU-institutionerne til at indføre særlige indikatorer for ligestilling, herunder EIGE’s ligestillingsindeks, i systemet til overvågning af den fremtidige EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder;

60.  opfordrer Kommissionen til at udvikle en bredere ligestillingsstrategi, herunder et horisontalt direktiv til håndtering af forskelsbehandling, med henblik på at bekæmpe alle former for kønsbaseret forskelsbehandling; anmoder med henblik herpå Rådet om så hurtigt som muligt at nå til en fælles holdning om forslaget til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder, køn eller seksuel orientering (COM(2008)0426), som har været blokeret, siden Parlamentet vedtog sin holdning herom den 2. april 2009(43); opfordrer endnu en gang Rådet til at medtage køn som årsag til forskelsbehandling;

61.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer.

(1) EUT L 315 af 14.11.2012, s. 57.
(2) EUT L 101 af 15.4.2011, s. 1.
(3) EUT C 70 E af 8.3.2012, s. 162.
(4) EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23.
(5) EUT L 373 af 21.12.2004, s. 37.
(6) EUT L 353 af 28.12.2013, s. 7.
(7) EUT L 180 af 15.7.2010, s. 1.
(8) EUT L 68 af 18.3.2010, s. 13.
(9) EFT L 348 af 28.11.1992, s. 1.
(10) EFT L 359 af 19.12.1986, s. 56.
(11) EFT L 6 af 10.1.1979, s. 24.
(12) EUT C 341 E af 16.12.2010, s. 35.
(13) EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 65.
(14) EUT C 251 E af 31.8.2013, s. 1.
(15) EUT C 316 af 30.8.2016, s. 2.
(16) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0105.
(17) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0042.
(18) EUT C 407 af 4.11.2016, s. 2.
(19) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0126.
(20) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0312.
(21) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0073.
(22) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0203.
(23) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0235.
(24) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0338.
(25) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0360.
(26) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0072.
(27) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0227.
(28) ISBN 978-92-79-29898-1.
(29) EUT L 59 af 2.3.2013, s. 5.
(30) http://www.un.org/womenwatch/daw/csw/csw48/ac-men-auv.pdf
(31) ISBN 978-92-79-36171-5.
(32) Rapport fra Eurofound (2016): ”The gender pension gap: challenges and solutions”.
(33) Rapport fra Eurofound (2015): ”Promoting uptake of parental and paternity leave among fathers in the European Union”.
(34) Eurofound (2015): ”First findings: Sixth European Working Conditions Survey”.
(35) http://ec.europa.eu/eurostat/web/crime/database
(36) Rapport fra Eurostat: "Trafficking in human beings", 2015-udgave.
(37) Det europæiske netværk af juridiske eksperter i ligestilling og ikke-diskrimination: ”A comparative analysis of gender equality law in Europe 2015”.
(38) EIGE (2014): "Effectiveness of institutional mechanisms for the advancement of gender equality. Review of the implementation of the Beijing Platform for Action in the EU Member States".
(39) Rapport fra Eurofound (2014): ”Social partners and gender equality in Europe”.
(40) Udviklingen i 2014 og 2015.
(41) Faktablad fra Kommissionen: ”Gender balance on corporate boards - Europe is cracking the glass ceiling”, oktober 2015. Europa-Kommissionen GD JUST: ”Women in economic decision-making in the EU: Progress report: A Europe 2020 initiative”, 2012; Aagoth Storvik og Mari Teigen: ”Women on Board: The Norwegian Experience”, juni 2010.
(42) EUT L 328 af 6.12.2008, s. 55.
(43) EUT C 137 E af 27.5.2010, s. 68.


Ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser
PDF 201kWORD 56k
Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2017 om anvendelse af Rådets direktiv 2004/113/EF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser (2016/2012(INI))
P8_TA(2017)0074A8-0043/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 19, stk. 1, og artikel 260 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union,

–  der henviser til protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

–  der henviser til Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser(1),

–  der henviser til Kommissionens rapport om anvendelse af Rådets direktiv 2004/113/EF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser (COM(2015)0190),

–  der henviser til Kommissionens retningslinjer af 22. december 2011 for anvendelsen af Rådets direktiv 2004/113/EF på forsikringsområdet i lyset af Den Europæiske Unions Domstols dom i sag C-236/09 (Test-Achats)(2),

–  der henviser til Den Europæiske Unions Domstols dom af 1. marts 2011 i sag C-236/09 (Test-Achats)(3),

–  der henviser til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen), og dennes artikel 3, der definerer "køn" som "de socialt konstruerede roller, adfærdsmønstre, aktiviteter og egenskaber, som et givent samfund anser for at være passende for kvinder og mænd",

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "En europæisk dagsorden for den kollaborative økonomi" (COM(2016)0356),

–  der henviser til det studie fra januar 2017 til vurdering af gennemførelsen af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser - direktiv 2004/113/EF, som er udført af Europa-Parlamentets Forskningstjeneste(4),

–  der henviser til Equinet-rapporten af november 2014 med titlen "Equality Bodies and the Gender Goods and Services Directive" (ligestillingsorganer og direktivet om kønsaspektet ved varer og tjenesteydelser),

–  der henviser til rapporten fra 2014 fra det europæiske netværk af juridiske eksperter på ligestillingsområdet med titlen "Gender Equality Law in 33 European Countries: How are EU rules transposed into national law?" (Ligestillingsret i 33 europæiske lande: Hvordan gennemføres EU-reglerne i national ret?),

–  der henviser til rapporten af juli 2009 fra det europæiske netværk af juridiske eksperter på ligestillingsområdet med titlen "Sex Discrimination in the Access to and Supply of Goods and Services and the Transposition of Directive 2004/113/EC" (forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser samt gennemførelsen af direktiv 2004/113/EF i national ret),

–  der henviser til afgørelse fra Domstolen i sag C-13/94, hvori det fastslås, at retten til ikke at blive udsat for forskelsbehandling på grundlag af køn kan omfatte forskelsbehandling som følge af en persons kønsskifte(5) samt til LGBTI-undersøgelsen fra 2014 foretaget af EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder og agenturets rapport med titlen: "Professionally speaking: challenges to achieving equality for LGBT people", altsammen på området for varer og tjenesteydelser,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering (COM(2008)0426) og parlamentets udtalelse af 2. april 2009 herom(6),

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 om eksterne faktorer, som udgør hindringer for kvindelig iværksættervirksomhed i Europa(7),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og udtalelser fra Transport- og Turismeudvalget og Retsudvalget (A8-0043/2017),

A.  der henviser til, at bekæmpelse af kønsdiskrimination, både direkte og indirekte, på området for varer og tjenesteydelser er en integreret del af princippet om ligestilling mellem kvinder og mænd, som udgør en af Den Europæiske Unions grundlæggende værdier, og til, at både traktaterne og chartret om grundlæggende rettigheder forbyder enhver forskelsbehandling på grund af køn og kræver, at ligestilling mellem mænd og kvinder skal sikres inden for alle områder og i samtlige EU-medlemsstater;

B.  der henviser til, at direktiv 2004/113/EF (i det følgende benævnt "direktivet") udvider princippet om ligebehandling af begge køn fra beskæftigelse og arbejdsmarked til også at omfatte adgang til og udbud af varer og tjenesteydelser;

C.  der henviser til, at direktivet forbyder både direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med adgang til og udbud af varer og tjenesteydelser, der er tilgængelige for offentligheden, både inden for den offentlige og den private sektor;

D.  der henviser til, at direktivet finder anvendelse på alle varer og tjenesteydelser, der ydes mod betaling, i artikel 57 i TEUF's forstand og i henhold til den relevante retspraksis ved EU-Domstolen; der henviser til, at betalingen ikke nødvendigvis skal afholdes af modtagerne af tjenesteydelsen, og at den også kan afholdes i form af en indirekte betaling, der ikke nødvendigvis involverer modtageren af tjenesteydelsen;

E.  der henviser til, at medie- og reklamesektoren samt undervisningsrelaterede tjenester og tjenester, der udbydes inden for den private sfære, ikke er omfattet under direktivets anvendelsesområde; der henviser til, at medlemsstaterne har lovgivningskompetence til at sikre lige behandling af kvinder og mænd på andre områder, og at national lovgivning i visse tilfælde går videre, end det kræves i direktivet, ved også at omfatte forskelsbehandling mellem mænd og kvinder i medier, reklame og uddannelse;

F.  der henviser til, at direktivet er blevet gennemført i samtlige 28 medlemsstaters nationale ret; der henviser til, at der ifølge Kommissionens rapport stadig pågik intensiv dialog om fyldestgørende anvendelse af direktivet med seks medlemsstater i 2015;

G.  der henviser til, at EU-Domstolen i Test-Achats-dommen konkluderede, at artikel 5, stk. 2, i direktivet modarbejder opnåelsen af målsætningen om ligebehandling af mænd og kvinder; der henviser til, at denne bestemmelse blev anset for at være ugyldig med virkning pr. 21. december 2012, og at kønsneutrale forsikringspræmier og -ydelser som følge heraf er obligatoriske i alle medlemsstater;

H.  der henviser til, at den hyppigst forekommende problematik vedrørende anvendelse af direktivet angår over-restriktiv fortolkning af begrebet varer og tjenesteydelser, rummelige og sommetider uklare begrundelser for ulige behandling på grundlag af artikel 4, stk. 5, samt utilstrækkelig beskyttelse af kvinder i forbindelse med moderskab og graviditet;

I.  der henviser til, at det, når man forbyder forskelsbehandling, er vigtigt at overholde andre grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, herunder beskyttelse af privatlivet og transaktioner i den forbindelse samt religionsfrihed;

J.  der henviser til, at direktivet om ligebehandling, der blev foreslået i 2008, ville udvide beskyttelse imod forskelsbehandling på grund af religion eller tro, alder, handicap og seksuel orientering til at række ud over arbejdsmarkedet og omfatte sociale beskyttelse, herunder socialsikring og sundhedspleje, sociale fordele, uddannelse og adgang til og levering af varer og tjenesteydelser; der henviser til, at Rådet endnu ikke har vedtaget sin holdning til dette forslag til direktiv;

K.  der henviser til, at den seneste meddelelse fra Kommissionen om "den europæiske dagsorden for den samarbejdende økonomi" er et godt udgangspunkt for effektivt at fremme og regulere denne sektor, men at der består et behov for, at kønsaspektet indarbejdes og at direktivets bestemmelser afspejles i den videre analyse og i kommende henstillinger på området;

L.  der henviser til, at virkeliggørelsen af direktivets fulde potentiale afhænger af en effektiv og konsekvent indarbejdelse af kønsaspektet i alle relevante sektorer, hvor det er gældende;

M.  der henviser til, at det arbejde, der udføres af europæiske netværk for nationale ligestillingsorganer, er afgørende for at styrke gennemførelsen af lovgivningen om ligebehandling og koordinere samarbejdet og udvekslingen af bedste praksis mellem nationale ligestillingsorganer over hele EU;

Generelle betragtninger

1.  er bekymret over, at direktivet ikke anvendes på ensartet vis og varierer blandt medlemsstaterne, og at der til trods for de opnåede fremskridt inden for dette område fortsat består udfordringer og mangler i dets anvendelse, som der hurtigt skal tages hånd om i nogle medlemsstater og inden for visse sektorer; opfordrer Kommissionen til i sin dialog med medlemsstaterne at prioritere eventuelle mangler ved gennemførelsen; understreger, at medlemsstaterne spiller en afgørende rolle i gennemførelsen af EU’s lovgivning og politikker, og påpeger, at mere støtte fra regionale og lokale myndigheder samt samarbejde med civilsamfundet foruden vejledning for industrien fra medlemsstaterne kan være nødvendig for at sikre fuldstændig gennemførelse af direktivet;

2.  noterer sig, at Kommissionen har forelagt sin rapport om anvendelsen af direktivet med stor forsinkelse, efter at den første rapport blev forelagt i 2009;

3.  tager til efterretning, at hvor det i Kommissionens rapport anføres, at der ikke er blevet rapporteret om vanskeligheder i implementeringen af en række bestemmelser i direktivet, er dette udsagn baseret på de fåtallige indberetninger om diskrimination, og at der generelt er meget begrænset information til rådighed, samt at dataindsamlingen er stærkt svingende fra den ene medlemsstat til den næste;

4.  understreger, at en af de udfordringer, man er stødt på i nogle medlemsstater, er den ringe bevidsthed om de rettigheder og beskyttelser af borgerne, de er indlejret i direktivet, blandt både politiske beslutningstagere, tjenesteudbydere og borgerne selv; påpeger, at manglen på kendskab og bevidsthed om direktivet og dets bestemmelser i offentligheden kan resultere i færre beskyldninger om kønsdiskrimination; opfordrer medlemsstaterne, Kommissionen og de relevante interesserede parter til eventuelt i samarbejde med forbrugerbeskyttelsesorganisationer at bevidstgøre om direktivets bestemmelser for at styrke følelsen af, hvor stor en betydning ligebehandling har på området for varer og tjenesteydelser;

5.  bemærker, at kun nogle medlemsstater har angivet, at der er truffet specifikke bestemmelser om positiv særbehandling; opfordrer medlemsstaterne til bedre at integrere og fremme bestemmelser om positiv særbehandling, som er baseret på et legitimt mål og søger at forebygge eller kompensere for kønsbaserede uligheder, som det er beskrevet i direktivet;

Forsikring, bankvæsen og den finansielle sektor

6.  glæder sig over gennemførelsen af Test-Achats-dommen i medlemsstaternes nationale ret og over, at national ret er blevet ændret på retlig bindende vis; gør opmærksom på, at der stadig er udfordringer forbundet med national rets overensstemmelse med dommen, for eksempel hvad angår sygesikringsordninger og i forbindelse med fuldstændig afskaffelse af forskelsbehandling på grund af graviditet og moderskab;

7.  understreger den udjævnende effekt på pensioner af den dom, der forbød kønsbaserede aktuarmæssige faktorer i forsikringsaftaler og gjorde kønsneutrale forsikringspræmier og -ydelser obligatoriske i private forsikringsordninger, herunder pensioner; bemærker, at mens denne afgørelse kun gælder for private ordninger, udgør reglen om kønsneutralitet med hensyn til pensioner en god praksis med henblik på at nedbringe den kønsbetingede pensionsforskel; bifalder visse medlemsstaters afgørelse om at træffe mere vidtgående foranstaltninger, end denne afgørelse tilsiger, ved at udstrække kønsneutralitetsreglen til andre typer af forsikrings- og pensionsordninger for at sikre ligestillingen mellem kvinder og mænd inden for disse områder; tilskynder andre medlemsstater til at overveje at gøre ligeså, hvis det er relevant;

8.  mener, at det er afgørende at sikre, at dommen implementeres fuldt og helt; opfordrer Kommissionen til ved hjælp af periodiske rapporter at føre tilsyn med overensstemmelsen af disse regler i medlemsstaterne med henblik på at sikre, at eventuelle mangler udbedres;

9.  understreger, at direktivet udtrykkeligt forbyder brugen af graviditet og fødsel som en metode til at gøre forskel i beregningen af præmier i forbindelse med forsikring og beslægtede finansielle tjenesteydelser; opfordrer medlemsstaterne til at gøre en større indsats og øge klarheden i forbindelse med beskyttelse af gravide kvinders rettigheder og velfærd på dette område, at beskytte dem imod uberettigede graviditetsrelaterede omkostninger, eftersom gravide kvinder ikke bør opleve større omkostninger alene på grund af deres graviditet, og til at øge bevidstheden blandt tjenesteydere omkring den særlige beskyttelse, der ydes til gravide kvinder; understreger især nødvendigheden af at sikre, at overgangsperioder i forskellige typer af forsikring, især sygesikring, ikke influerer på gravide kvinders ret til ligebehandling under hele deres graviditet;

10.  gentager, at retten til ikke at blive diskrimineret imod på grund af køn kan omfatte forskelsbehandling, der opstår på grund af en persons kønsskifte(8), og opfordrer Kommissionen til at sikre, at kvinder og mænd er beskyttet imod forskelsbehandling af disse grunde; understreger, at direktivet giver beskyttelse i denne henseende, og at der kan foretages eventuelle yderligere specificeringer i medlemsstaternes nationale lovgivning; påpeger i denne henseende, at 13 medlemsstater endnu ikke har vedtaget direkte juridiske bestemmelser, der beskytter transpersoner, der fortsat oplever forskelsbehandling i erhvervelse af og adgang til varer og tjenesteydelser, og påpeger, at medtagelsen af sådanne bestemmelser kan bidrage til at øge bevidstheden om ikkeforskelsbehandlings-princippet; opfordrer Kommissionen til at overvåge forskelsbehandling af disse grunde i dens kommende rapporter om direktivets gennemførelse;

11.  beklager den fortsatte praksis med diskrimination imod kvinder og praksis med forskelsbehandling i forbindelse med graviditet, børneplaner og barsel, hvad angår adgang til tjenesteydelser, der leveres inden for forsikringssektoren og banksektoren;

12.  bemærker, at kvindelige iværksætteres større problemer med at få adgang til finansiering til dels kan skyldes problemer med at opbygge tilstrækkelig kredithistorik og ledelseserfaring; opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde med den finansielle sektor for at sikre ligestilling mellem mænd og kvinder, hvad angår adgang til kapital for selvstændige og SMV’er; opfordrer dem til at undersøge mulighederne for at indføre et ligestillingsperspektiv i deres indberetningsstrukturer for ydelse af lån, deres tilpasning af risikoprofiler, investeringsmandater og personalestrukturer og i deres finansielle produkter; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne om at vedtage effektive foranstaltninger med praktiske eksempler for at sikre, at alle fuldt ud og effektivt kan bruge direktivet som et virkningsfuldt middel til at beskytte deres rettigheder til ligebehandling med hensyn til adgang til samtlige varer og tjenesteydelser;

13.  opfordrer til, at der anlægges en holistisk tilgang til kvindelige iværksættere, der sigter mod at tilskynde til og støtte kvinder i at opbygge en karriere inden for iværksætteri, lette adgangen til finansiering og forretningsmuligheder og skabe et miljø, som giver kvinder mulighed for at realisere deres potentiale og blive succesfulde iværksættere, bl.a. ved at sikre en bedre balance mellem arbejds- og privatliv, adgang til børnepasning og skræddersyede uddannelser;

Transportsektoren og offentlige rum

14.  bemærker, at kvinder, transpersoner og interkønnede personer til trods for at forbuddet mod chikane, herunder sexchikane og kønsbaseret chikane, er indarbejdet i national ret, fortsat oplever utilbørlig behandling af forskellig art, der finder sted hyppigt og systematisk, under ophold i transportmidler, og der består et vedvarende behov for at udvide de forebyggende foranstaltninger mod chikane, herunder at højne bevidstheden blandt tjenesteudbydere;

15.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme udvekslingen af bedste praksis på dette område; opfordrer til, at der fokuseres på disse forebyggende foranstaltninger, der er i overensstemmelse med princippet om ligestilling mellem kvinder og mænd, som det for eksempel anbefales i Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen), der ikke kun er begrænset til kvinders friheder, og som primært er koncentreret om at imødegå potentielle lovovertrædere end at ændre kvinders adfærd som potentielle ofre; bemærker, at det i Istanbulkonventionen hedder, at "opnåelse af de jure (formel) og de facto (reel) ligestilling mellem kvinder og mænd er et af nøgleelementerne i forebyggelsen af vold mod kvinder", og opfordrer derfor medlemsstaterne og Kommissionen til at følge denne bredt anlagte tilgang i deres politik rettet mod at udrydde vold imod kvinder, herunder gennemførelsen af de bestemmelser imod chikane, som er indeholdt i direktivet; opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har ratificeret Istanbulkonventionen, til at gøre dette, og Kommissionen og Rådet til at fremskynde processen for EU’s tiltrædelse af konventionen;

16.  beklager, at forældre og plejere af småbørn stadig oplever fysiske adgangsbegrænsninger og andre hindringer såsom utilstrækkelig adgang til puslerumsfaciliteter på tjenesteudbyderes områder; fremhæver behovet for at værne om retten for både mødre og fædre til at have lige muligheder, når de ledsager deres børn på tjenesteudbyderes område; understreger, at ligebehandling af mænd og kvinder, som forældre og ansvarlige for små børn, i forbindelse med adgang til og brug af tjenesteydelser er afgørende for ligestilling mellem kønnene generelt, fordi det fremmer og ligeligt og delt ansvar for børnepasning mellem kvinder og mænd; opfordrer derfor medlemsstaterne til at øge bevidstheden blandt serviceydere om behovet for at have ligelige og sikre faciliteter for begge forældre på deres lokaliteter;

17.  bemærker desuden, at børnepassere, hovedsagelig kvinder, har særlige behov for tilgængelighed, og opfordrer derfor Kommissionen til at overveje alle hindringer og begrænsninger, som kvinder støder på som de væsentligste brugere af offentlige transporttjenester, og ansvarlige for pasning generelt, i overensstemmelse med konklusionerne fra den femte konference om kvinders behov inden for transport, der blev holdt i Paris i 2014; understreger, at der til trods for forskning på området kun har været ofret begrænset opmærksomhed på udvikling af kønsspecifikke politikker i transportsektoren; bemærker, at integrering af ligestillingsperspektivet i de tidlige faser af planlægning og strukturering af transportmidler og andre offentlige rum samt udførelse af regelmæssige kønsspecifikke konsekvensvurderinger udgør en god og omkostningseffektiv praksis for udryddelse af fysiske barrierer, der undergraver lige adgang for forældre og ansvarlige for pasning af små børn;

18.  gør opmærksom på, at der i mange medlemsstater stadig forekommer ulige behandling af kvinder på grund af barsel eller graviditet, herunder amning på tjenesteudbyderes område; mener, at det er nødvendigt, at beskyttelsen af kvinder på grund af barsel og graviditet, herunder amning, som garanteret ved direktivet, styrkes og gennemføres fuldt ud på medlemsstatsniveau; påpeger, at tjenesteleverandører skal overholde direktivets retningsgivende principper og den nationale lovgivning, hvorved det er gennemført;

19.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at offentlige transportkøretøjer og infrastruktur er lige tilgængelige for og tilpasset både kvinder og mænd, ikke kun som slutbrugere og passagerer, men også som fagfolk, der arbejder i sektoren;

20.  opfordrer Kommissionen til at vurdere luftfartsselskabers regler om at give gravide kvinder lov til at gå ombord på fly og om at bistå dem under flyvninger samt til at tage skridt til at få luftfartsselskaberne til at sikre en harmoniseret tilgang i denne henseende;

21.  opfordrer Rådet til at vedtage Parlamentets holdning til forordningen om passagerrettigheder, hvad angår lufthavnspersonalets pligt til at levere barnevogne tilbage til passagerer straks efter udstigning eller til at tilbyde alternative transportmidler for at fritage passagerer fra at skulle bære børn gennem lufthavnen, indtil de når frem til bagageudleveringen;

22.  mener, at tilbud af et netværk i form tjenester, der moderskabsunderstøttende tjenester, især vuggestuer og førskole- og efterskoletjenester, er væsentligt for at bidrage til, at princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder i adgang til varer og tjenesteydelser faktisk gennemføres; mener, at dette netværk bør omfatte et niveau af offentlige tjenester, der opfylder befolkningens behov;

23.  bemærker, at der stadig berettes om diskrimination og uligheder, hvad angår adgang til medicinske varer og tjenesteydelser, hvilket fremhæver behovet for at øge adgangen til gratis offentlige sundhedstjenester af høj kvalitet;

Deleøkonomien

24.  fremhæver de nye mulige anvendelsesområder for direktivet, især som følge af digitaliseringen af visse tjenester og sektorer samt udbredelsen af forskellige former for samarbejde omkring levering af tjenester, der har ændret adgangen til og udbuddet af varer og tjenesteydelser, idet det bemærkes, at direktivet fortsat kan finde anvendelse på det digitale område; påpeger, at den nyligt offentliggjorte meddelelse fra Kommissionen med titlen "om en europæisk dagsorden for den kollaborative økonomi" bør tjene som et første skridt i retning af at fremme og regulere denne sektor effektivt, og at Kommissionen i de videre faser bør integrere principperne om integrering af kønsaspektet og lade direktivets bestemmelser afspejle ligebehandling af kvinder og mænd og effektivt forebygge chikane inden for de tjenester, der tilbydes inden for den kollaborative økonomi, og garantere tilstrækkelig sikkerhed;

25.  bemærker, at chikane rummer en særlig udfordring for kønnenes ligestilling på området for tjenesteydelser inden for den kollaborative økonomi; understreger, at mens en nultolerancepolitik over for chikane, som er vedtaget af mange platforme, udgør en god praksis, der bør styrkes yderligere i sektoren, er der behov for, at de pågældende platforme prioriterer forebyggelse af chikane og overvejer, hvordan der kan skabes klare procedurer for brugere til at rapportere om tilfælde af misbrug; understreger, at der er behov for en præcisering af bestemmelserne om vare- og tjenesteydelsesleverandørers ansvar, herunder i tilfælde af chikane begået af tredjeparter, samt om sammenkobling af online-platforme på grundlag af direktivet;

26.  mener, at de servicer, der udbydes inden for deleøkonomien, som er til rådighed for offentligheden og drives med økonomisk gevinst for øje, falder ind under direktivets anvendelsesområde og derfor bør være i overensstemmelse med princippet om ligebehandling af kvinder og mænd;

27.  bemærker i denne forbindelse, at "gevinst" på det digitale område ikke nødvendigvis betyder penge, og at data i stadig stigende omfang bruges som en modydelse for varer og tjenesteydelser;

28.  opfordrer Kommissionen til at føre tilsyn med princippet om ligestilling inden for deleøkonomien i sine fremtidige rapporter om vurderingen af direktivet og til at udstikke specifikke retningslinjer til indkredsning af god praksis til sikring af ligebehandling af begge køn inden for de servicer, som udbydes inden for deleøkonomien;

Differentieret behandling

29.  gør opmærksom på, at anvendelsen af artikel 4, stk. 5, har vist sig at være en betydelig udfordring for anvendelsen af direktivet og udgør anledningen til den største andel af klager modtaget af ligestillingsorganer i medlemsstaterne, og fortrinsvist vedrører fritids- og underholdningsbranchen;

30.  understreger, at det primære formål med artikel 4, stk. 5 i direktivet, til trods for tvetydigheden i anvendelsen af artiklen, er at skabe muligheder for yderligere forbedring af ligheden mellem mænd og kvinder i udbydelsen af varer og tjenesteydelser;

31.  bemærker, at der er afvigende praksisser, f.eks. i tilfælde hvor tjenesteydelser kun tilbydes medlemmer af det ene køn, eller hvor der opkræves differentierede priser for den samme ydelse; fremhæver, at anvendelsen af differentieret behandling bør vurderes på sagsindividuel basis til at fastslå, om denne forskelsbehandling er begrundet i legitime mål som defineret i direktivet;

32.  tilskynder ligestillingsorganer og forbrugerbeskyttelsesorganisationer til både at bevidstgøre om grænser og betingelser for differentieret behandling blandt tjenesteleverandører og om rettigheder til lige behandling blandt servicebrugere, eftersom det ofte rapporteres, at brugere ikke er fortrolige med de gældende bestemmelser på området for varer og tjenesteydelser;

33.  mener, at den relative mangel på positiv særbehandling baseret på artikel 4, stk. 5, i medlemsstaterne må anses for en mangel ved gennemførelsen af direktivet; opfordrer til fremme af flere former for positiv særbehandling baseret på legitime mål, hvori der er en direkte forbindelse mellem præferencebehandling og de ulemper, som søges forebygget eller elimineret, såsom beskyttelse af ofre for seksuel vold på f.eks. krisecentre forbeholdt ét køn;

34.  gentager sin opfordring til Rådet om at overveje alle muligheder for at sørge for, at det foreslåede direktiv om ligebehandling vedtages uden yderligere forsinkelse, og således sikre, at der på lige vilkår garanteres omfattende beskyttelse imod forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering;

Henstillinger om udvidelse af anvendelsen af direktivet

35.  opfordrer Kommissionen til at prioritere håndtering med de berørte medlemsstater af problematikker vedrørende gennemførelse i national ret ved hjælp af konkrete foranstaltninger og til at støtte dem med henblik på at få direktivet implementeret på mere ensartet vis;

36.  påpeger, at der, selvom ligestillingsorganer spiller en afgørende rolle i at overvåge og sikre, at de rettigheder, der afledes af direktivet, gennemføres fuldt ud på nationalt plan, er forskel på deres kompetencer i forhold til levering af og adgang til goder, og hvad angår effektivitet med hensyn til at opfylde de fastsatte målsætninger opfordrer medlemsstaterne til at sikre tilstrækkelig kompetence og uafhængighed i overensstemmelse med bestemmelserne i direktivet og den nationale lovgivning samt tilstrækkelige ressourcer for nationale ligestillingsorganer, så de kan varetage deres væsentligste opgaver på en effektiv måde, hvilket omfatter uafhængig bistand til ofre for diskrimination, hvad angår behandling af deres klager, gennemførelse af uafhængige undersøgelser af diskrimination, offentliggørelse af uafhængige rapporter og henstillinger, bevidstgørelse om direktivet og bekæmpelse af stereotyper om kønsroller i forbindelse med levering af og adgang til varer og tjenesteydelser; bemærker, at ligestillingsorganer bør støttes på passende vis i varetagelsen af deres opgaver med hensyn til fremme af, tilsyn med og støtte til ligebehandling på en uafhængig og effektiv måde;

37.  opfordrer Kommissionen til at øge sit samarbejde med ligestillingsorganer om at overvåge, hvorvidt de relevante bestemmelser vedrørende deres kompetencer overholdes i alle medlemsstater, og til at yde støtte til systematisk at identificere de vigtigste udfordringer og udveksle bedste praksis; opfordrer Kommissionen til at indsamle eksempler på bedste praksis og gøre disse tilgængelige for medlemsstaterne med henblik på at stille de nødvendige ressourcer til rådighed til støtte for positiv særbehandling og sikre en bedre gennemførelse af de relevante bestemmelser på nationalt plan;

38.  påpeger, at adgangen til retfærdighed for ofre for diskrimination kunne forbedres ved at give uafhængige ligestillingsorganer beføjelser til at yde assistance, herunder fri retshjælp, og ret til at repræsentere enkeltpersoner i sager om påstået diskrimination;

39.  opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge effektiviteten af nationale klageorganer og -procedurer i forbindelse med gennemførelsen af direktivet og til at sikre, at der findes gennemsigtige og effektive klagemekanismer, herunder afskrækkende sanktioner;

40.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og ligestillingsorganerne til eventuelt i samarbejde med forbrugerbeskyttelsesorganisationerne til at øge kendskabet til bestemmelserne i direktivet både blandt tjenesteudbydere og brugere med det formål at gennemføre princippet om ligebehandling inden for dette område og nedbringe antallet af brud på direktivet, der går urapporteret hen;

41.  opfordrer Kommissionen til på baggrund af de eksisterende mangler ved anvendelsen af direktivet i praksis at anmode det europæiske netværk af juridiske eksperter om i samarbejde med ligestillingsorganer at indlede en omfattende undersøgelse, hvorunder der også tages hensyn til intersektorielle former for uligheder mellem mænd og kvinder og flere grunde til forskelsbehandling, der kan omfatte forskellige udsatte sociale grupper, og at fortsætte sine overvågningsaktiviteter og støtte og tilskynde medlemsstaterne til at samle og levere data med henblik på at realisere direktivets fulde potentiale; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre indsamlingen af omfattende, sammenlignelige, specifikke data om chikane og seksuel chikane på området for lige adgang til varer og tjenesteydelser med henblik på at skelne mellem grunde til diskrimination, og tilskynder i denne henseende til øget samarbejde med de relevante institutioner; opfordrer Kommissionen til at oprette en offentlig database af relevant lovgivning og retspraksis vedrørende ligebehandling mellem mænd og kvinder som et middel til at øge bevidstheden om anvendelse af de retlige bestemmelser på dette område;

42.  påpeger, at reklameområdet hænger sammen med området for varer og tjenesteydelser, der mestendels præsenteres for forbrugerne gennem reklamer; understreger reklamers betydning for skabelsen, opretholdelsen og udviklingen af kønsbaserede stereotyper samt for diskriminerende fremstilling af kvinder opfordrer derfor Kommissionen til at gennemføre en undersøgelse om ligestilling mellem kønnene inden for reklamer og til at undersøge nødvendigheden og mulighederne for at øge lige behandling af kvinder og mænd i forbindelse med reklamer og til at fremme bedste praksis på dette område; glæder sig over nationale lovgivningstiltag og retningslinjer for ligestilling mellem kvinder og mænd i medierne og opfordrer medlemsstaterne til at styrke disse bestemmelser, hvor det er nødvendigt, for at sikre ligebehandling af kvinder og mænd;

43.  opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde til en dialog med relevante interessenter, som har en legitim interesse i at bidrage til bekæmpelsen af forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser;

44.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at indarbejde en sektorspecifik, kønsaspekt-orienteret tilgang til forbedring af anvendelsen af direktivet;

45.  opfordrer Kommissionen til – i forbindelse med tilsyn med og understøttelse af medlemsstaterne i anvendelsen af direktivet – at forbedre samordningen af kravene i dette direktiv med de øvrige ligestillingsdirektiver;

o
o   o

46.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 373 af 21.12.2004, s. 37.
(2) EUT C 11 af 13.1.2012, s. 1.
(3) EUT C 130 af 30.4.2011, s. 4.
(4) PE 593.787.
(5) ECLI:EU:C:1996:170. Se endvidere fælles erklæring fra Rådet og Kommissionen, addendum til resultatet af proceduren vedrørende forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser (st.15622/04 ADD 1).
(6) EUT C 137 E af 27.5.2010, s. 68.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0007.
(8) Fælles erklæring fra Rådet og Kommissionen, addendum til resultatet af proceduren vedrørende forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser.


EU-midler til ligestilling
PDF 210kWORD 59k
Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2017 om EU-midler til ligestilling (2016/2144(INI))
P8_TA(2017)0075A8-0033/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2 og artikel 3, stk. 3, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme (FFR) for årene 2014-2020(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens interinstitutionelle fælleserklæring om integration af ligestillingsaspektet(2), som er vedlagt FFR'en,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006(3),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(4),

–  der henviser til meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen "Midtvejsgennemgang/midtvejsrevision af flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 – Et EU-budget med fokus på resultater" (COM(2016)0603),

–  der henviser til Kommissionens arbejdsdokument indeholdende den årlige tilsynsrapport 2014 for Horisont 2020 (SWD(2016)0123),

–  der henviser til Kommissionens arbejdsprogram om programerklæringer for driftsudgifter på forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017 (COM(2016)0300),

–  der henviser til det fælles arbejdsdokument fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om ligestilling og styrkelse af kvinders position: ændring af pigers og kvinders liv via EU's eksterne forbindelser 2016-2020 (SWD(2015)0182),

–  der henviser til Kommissionens arbejdsdokument om strategisk engagement i ligestilling 2016-2019 (Strategic engagement for gender equality 2016-2019 (SWD(2015)0278),

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2016 om skabelse af arbejdsmarkedsvilkår, som er mere fordelagtige for at skabe balance mellem arbejds- og privatliv(5),

–  der henviser til undersøgelsen om EU-budgettet for ligestilling, der blev fremlagt af Parlamentets temaafdeling D i 2015, og til den opfølgende undersøgelse om anvendelse af midler til ligestilling i udvalgte medlemsstater, fremlagt af temaafdeling C i 2016,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. september 2010 med titlen "Strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015" (COM(2010)0491),

–  der henviser til sin beslutning af 8. marts 2016 om integrering af kønsaspektet i Europa-Parlamentets arbejde(6),

–  der henviser til Europarådets rapport om kønsbudgettering: endelig rapport fra ekspertgruppen om kønsbudgettering – Strasbourg 2005,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og udtalelser fra Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget (A8-0033/2017),

A.  der henviser til, at ligestilling mellem kvinder og mænd er en af Den Europæiske Unions grundlæggende værdier og er fastsat i traktaterne; der henviser til, at princippet om integrering af ligestillingsaspektet er fastlagt i artikel 8, i TEUF, hvoraf det fremgår, at Unionen i alle sine aktiviteter skal tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder;

B.  der henviser til, at blandt FN's 17 mål for bæredygtig udvikling, som skal gennemføres inden 2030, er mål nr. 5 ligestilling mellem kønnene, og det finder anvendelse på alle 17 mål;

C.  der henviser til, at i Kommissionens strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene 2016-2019, som blev offentliggjort i december 2015, fremhæves den centrale rolle, som EU-støtte spiller for ligestilling mellem kønnene; der henviser til, at ingen EU-institution konsekvent har gennemført kønsbudgettering;

D.  der henviser til, at udgifter og indtægter har forskellig indvirkning på kvinder og mænd;

E.  der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 6. juli 2016 "Forberedelse af revisionen af den flerårige finansielle ramme 2014-2020 efter valget: Parlamentets input forud for Kommissionens forslag"(7), støtter en effektiv integration af kønsaspektet;

F.  der henviser til, at kønsaspektet som regel oftere behandles på de "bløde" områder, f.eks. menneskelige ressourcer, i stedet for "hårde", f.eks. infrastruktur og IKT, som får større økonomisk støtte;

G.  der henviser til, at der skal tilbydes en velgennemtænkt ordning med plejerelateret orlov samt pleje af høj kvalitet, der er økonomisk overkommelig og tilgængelig, herunder offentlige faciliteter for at skabe balance mellem arbejds- og privatliv, og fremhæver, at udgifterne til disse faciliteter skal betragtes som en del af infrastrukturinvesteringerne; der henviser til, at disse to faktorer er en forudsætning for kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet i ledende stillinger og inden for videnskab og forskning og dermed for ligestillingen;

H.  der henviser til, at der i den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen opfordres til, at de årlige budgetprocedurer, der finder anvendelse på FFR 2014-2020, i passende omfang integrerer elementer, der påvirker kønsaspekterne, under hensyntagen til de måder, hvorpå de overordnede finansieringsrammer for Unionen bidrager til øget ligestilling og sikrer integration af kønsaspektet; der henviser til, at der trods dette forhold er behov for at intensivere det faste tilsagn om integrering af kønsaspektet, da der har været minimal gennemførelse af dette i eksisterende politikker, og der er blevet øremærket utilstrækkelige budgetressourcer til ligestillingsspørgsmål;

I.  der henviser til, at en nedklassificering af spørgsmålet om ligestilling mellem mænd og kvinder i den offentlige debat og på den politiske dagsorden er blevet indlysende både på EU-plan og på nationalt plan siden krisen i 2008; der henviser til, at den skattemæssige konsolidering og de budgetbegrænsninger, som krisen har påtvunget, formentlig vil betyde et yderligere fald i de tilgængelige midler til ligestillingsstrategier og -organer;

J.  der henviser til, at på et tidspunkt, hvor der er en tillidskrise i EU, bør det være en prioritet for alle de europæiske institutioner at sikre, at dets finanser er fuldstændig gennemsigtige, hvilket er noget, de ikke må ignorere;

K.  der henviser til, at ifølge kønsligestillingsindekset 2015 fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) er målet om ligestilling mellem kvinder og mænd i Europa stadig langt fra nået;

L.  der henviser til, at et af de vigtigste elementer i ligestillingen mellem kvinder og mænd er lige løn; der imidlertid henviser til, at EU's indsats og resultater med hensyn til at øge erhvervsfrekvensen blandt kvinder, sikre samme økonomiske uafhængighed for kvinder og mænd, fremme ligestilling mellem kvinder og mænd inden for beslutningstagning, bekæmpe kønsbaseret vold og beskytte og støtte ofre samt fremme ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder i hele verden er lige så vigtige;

M.  der henviser til, at der i De Forenede Nationers Beijing-handlingsprogram i 1995 blev opfordret til en kønssensitiv tilgang til budgetprocesser;

Generelle bemærkninger

1.  glæder sig over intentionen om, at ligestilling i overensstemmelse med artikel 8 i TEUF integreres som et tværgående politikmål for EU-budgettet i EU-midlerne og programmerne;

2.  beklager imidlertid, at EU's politiske engagement på højt niveau vedrørende ligestilling mellem kønnene og integration af ligestillingsaspektet endnu ikke er fuldt ud afspejlet i budgetbevillingerne og afgørelserne om udgifter på EU's politikområder som en del af en kønsbudgetteringsmetode;

3.  bemærker, at kønsbudgettering er en del af en overordnet strategi for ligestilling mellem kønnene og understreger derfor, at EU-institutionernes vilje på dette område er af grundlæggende betydning; beklager i denne forbindelse, at der ikke blev vedtaget nogen EU- strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder for perioden 2016-2020, og opfordrer Kommissionen til at styrke sin strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene 2016-2019 ved at vedtage den som en meddelelse i tråd med Rådets konklusioner om ligestilling mellem mænd og kvinder af 16. juni 2016;

4.  understreger betydningen af de strukturer og processer, der er forbundet med budgetarbejdet, og fremhæver behovet for at ændre dem, som har vist sig at understøtte eller på utilsigtet vis fremme ulighed mellem kønnene;

5.  bemærker, at bevidstgørelse og undervisning om integrering af kønsaspektet og kønsbudgettering er nødvendigt for at udvikle kønsspecifikke strukturer og procedurer;

6.  bemærker, at visse EU-programmer (f.eks. Den Europæiske Socialfond (ESF), programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab 2014-2020 (REC), Horisont -2020, instrumentet til førtiltrædelsesbistand II (IPA II) inden for humanitær bistand, instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI) og Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR)) indeholder specifikke foranstaltninger vedrørende ligestilling mellem kønnene, mens andre (som f.eks. det europæiske program for beskæftigelse og social innovation (EaSI), Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD), Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF)) indeholder henvisninger til de generelle principper om ligestilling, men kun få programmer fastsætter klare mål, afsætter målrettede ressourcer eller iværksætter en systematisk gennemførelse og overvågning af dette forhold;

7.  beklager, at adskillige programmer kun omfatter ligestilling som et tværgående mål, hvilket ikke kun fører til lavere støtte til kønsspecifikke foranstaltninger, men også gør det næsten umuligt at anslå de beløb, som er afsat til ligestilling mellem mænd og kvinder(8);

8.  beklager, at de fleste af de EU-finansierede programmer ikke har specifikke aktioner med specifikke budgetbevillinger. der er målrettet ligestilling mellem mænd og kvinder; bemærker, at ligestilling mellem kønnene bør anerkendes som en politisk målsætning på EU's budgetposter, og derfor bør de beløb, der afsættes til de enkelte politiske mål og foranstaltninger anføres specifikt, så de kan blive mere gennemsigtig og ikke overskygge de kønsrelaterede mål; mener på samme vis, at budgetkontrollen bør angive, i hvilken udstrækning EU-budgettet og gennemførelsen af det virker fremmende eller hæmmende for ligestillingspolitikken;

9.  beklager, at redskaberne til integration af kønsaspektet såsom kønsindikatorer, kønsspecifik konsekvensanalyse og kønsbudgettering kun sjældent bruges i udformningen og implementeringen af politiktiltag, både hvad angår EU- og medlemsstatsinstitutioner; beklager den aktuelle mangel på omfattende kønsindikatorer og kønsopdelte data, og fremhæver, at EIGE skal indsamle kønsspecifikke indikatorer og indsamle kønsopdelte data med henblik på at udarbejde et sammenhængende billede af virkningerne af EU's politikker på ligestilling mellem mænd og kvinder samt den rette finansielle og budgetmæssige ansvarlighed i forbindelse med dette; understreger den grundlæggende betydning, som EIGE spiller med hensyn til at lukke hullet i samarbejde med statistikere og beslutningstagere med henblik på at øge bevidstheden om de udfordringer, der er forbundet med at indsamle følsomme oplysninger; gentager derfor sin opfordring til at videreudvikle indikatorer og statistikker vedrørende kønsspørgsmål for at muliggøre en vurdering af EU's budget ud fra et kønsperspektiv samt en overvågning af kønsbudgetteringsindsatsen;

10.  beklager, at der til trods for den fælles erklæring om integration af kønsaspektet, der er vedlagt FFR, kun er sket et lille fremskridt på dette område;

11.  beklager, at FFR 2014-2020 ikke har givet anledning til nogen klar ligestillingsstrategi med specifikke mål, konkrete målsætninger eller budgettildelinger;

12.  beklager, at Kommissionens meddelelse om FFR-midtvejsrevisionen, der blev offentliggjort i september 2016, ikke indeholder nogen omtale af tiltag til integration af kønsaspektet;

13.  opfordrer til, at strategien for ligestilling mellem mænd og kvinder og integreringen heraf bliver en del af det europæiske semester;

14.  understreger, at gennemsigtighed og adgang til oplysninger om reelle resultater inden for ligestillingsområdet snarere end blot om gennemførelsen bør være en reel prioritet for EU;

15.  opfordrer til at der også vedtages bestemmelser vedrørende integration af kønsaspektet i politikområder, der ikke anses for at være af umiddelbar betydning for ligestilling, som f.eks. IKT, transport, erhvervsliv og investeringsstøtte eller klimaændringer;

16.  mener, at et netværk af eksterne eksperter og organisationer bør inddrages i alle faser af budgetproceduren for at øge gennemsigtigheden og den demokratiske kvalitet, navnlig når den vedrører anvendelsen af en kønsspecifik budgetteringsstrategi;

EU-finansiering af ligestilling inden for beskæftigelse, sociale anliggender og inklusion gennem de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde)

17.  gør opmærksom på, at ESI-fonde udgør den vigtigste finansielle støtte til gennemførelsen af ligestillingspolitikken i EU, navnlig hvad angår ESF, der har den målsætning at fostre fuldstændig integration af kvinderne på arbejdsmarkedet; understreger, at forordning (EU) nr. 1304/2013 gør integration af kønsaspektet til en obligatorisk del af alle faser af programmer og projekter, der finansieres af ESF, herunder under forberedelse, gennemførelse, tilsyn og evaluering;

18.  understreger den vigtige rolle, som offentlige tjenesteydelser spiller med hensyn til at fremme ligestilling mellem kønnene; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde for en opfyldelse af Barcelonamålene for at gøre balancen mellem arbejds- og privatliv til en realitet for alle samt at anvende passende værktøjer og incitamenter, herunder europæiske fonde, såsom Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og sikre den nødvendige sociale infrastruktur til økonomisk overkommelige og tilgængelige pasningsordninger af høj kvalitet for børn og andre plejekrævende personer, herunder ældre, plejeafhængige personer og familiemedlemmer med handicap; bemærker, at dette vil føre til flere kvinder på arbejdsmarkedet og større økonomiske uafhængighed for kvinder;

19.  beklager, at kvinder stadig lider under uligheder på arbejdspladsen, som f.eks. mindre beskæftigelse, indkomstforskelle, hyppigere ansættelse i atypiske beskæftigelsesforhold, deltidsbeskæftigelse, dårligere pensionsrettigheder, dårligere karrieremuligheder og langsommere videreudvikling; understreger betydningen af ESF med hensyn til finansieringen af mulighederne for at bekæmpe forskelsbehandling og fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet;

20.  bemærker, at den traditionelle metode ikke tager højde for ulønnet arbejde, som f.eks. børnepasning og ældrepleje i udbetalingen af sociale ydelser;

21.  bemærker, at det fremgår af Kommissionens arbejdsdokument om den strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene 2016-2019, at 5,85 mia. EUR vil blive brugt i perioden 2014-2020 på foranstaltninger til fremme af ligestilling, hvoraf 1,6 % under ESF for den specifikke investeringsprioritet "ligestilling mellem mænd og kvinder på alle områder, herunder i adgang til beskæftigelse, avancementsmuligheder, forening af arbejde og privatliv samt fremme af lige løn for lige arbejde";

22.  bemærker, at støtten fra EFRU fortsat skal støtte investeringer i børnepasning, ældrepleje og anden offentlig og privat social infrastruktur for blandt andet at fremme en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv;

23.  understreger den vigtige rolle, som ELFUL udfylder for at sikre den nødvendige finansiering til at støtte offentlige tjenester og social infrastruktur i landdistrikterne og give kvinder lettere adgang til at eje jord og foretage investeringer;

24.  opfordrer Kommissionen til at foreslå nye målrettede aktioner til fremme af kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, såsom et specifikt program finansieret af ELFUL til fremme af iværksættervirksomhed blandt kvinder;

25.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at udnytte potentialet i tværgående finansieringsmuligheder under europæiske struktur- og investeringsfonde til at støtte projekter, der sigter mod at fremme ligestilling mellem kønnene; understreger vigtigheden af at anvende partnerskabsprincippet inden for de europæiske struktur- og investeringsfonde, som bidrager positivt til integrering af ligestillingsaspektet på lokalt niveau;

26.  minder om betydningen af kravet om at medtage kønsopdelte indikatorer i overvågning og evaluering af operationelle programmer, som dette er fastsat i forordning (EU) nr. 1303/2013 om fælles bestemmelser for de europæiske struktur- og investeringsfonde, med henblik på at opfylde målsætningen om ligestilling mellem kønnene i gennemførelsesfasen;

27.  beklager, at på trods af bestræbelserne på at skabe en "standard" på dette område er der endnu ikke fastlagt hverken en systematisk metode til gennemførelse af ligestillingsaspektet inden for de europæiske struktur- og investeringsfonde eller målrettede aktioner under en samlet strategi for integration af kønsaspektet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at afsætte flere ressourcer til ligestilling, hvor dette er nødvendigt, og til konsekvent at overvåge implementeringen af integrationen af ligestillingsaspektet;

28.  minder om, at ESI-fondene er underlagt en forhåndsbetingelse om ligestilling, som kræver særlige foranstaltninger til uddannelse af det relevante personale og inddragelse af organer med ansvar for ligestilling mellem kønnene under hele forberedelsen og gennemførelsen af programmerne; opfordrer Kommissionen til at sikre, at dette krav opfyldes; opfordrer til en effektiv udnyttelse af de eksisterende ligestillingsorganer i medlemsstaterne; glæder sig meget i denne forbindelse over nationale former for bedste praksis, såsom det europæiske fællesskab af fagfolk inden for integration af kønsaspektet (Gender CoP) i Sverige; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre ligestillingsorganers uafhængighed og muligheder for at være effektive og give dem tilstrækkelige beføjelser og ressourcer til at opfylde deres primære opgaver;

29.  understreger vigtigheden af at give særlig opmærksomhed og prioritet til foranstaltninger, som støtter investeringer fra de europæiske struktur- og investeringsfonde i uddannelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige tjenester i tillæg til børnepasningsfaciliteter, da disse tjenester står over for nedskæringer i den offentlige støtte på nationalt, regionalt og lokalt plan, og da det vil øge antallet af arbejdspladser;

30.  foreslår øgede finansielle bevillinger inden for FFR til sociale faciliteter og ydelser til børnepasning og ældrepleje;

EU-finansiering til ligestilling inden for grundlæggende rettigheder, lighed og medborgerskab via programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab (REC) 2014-2020

31.  beklager, at budgetposterne under programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab 2014-2020 (REC) ikke specifikt angiver de ressourcer, der er afsat til hver af programmets målsætninger, hvilket gør det meget vanskeligt at analysere udgifterne til ligestilling mellem kønnene og bekæmpelse af vold mod kvinder;

32.  bemærker, at det fremgår af Kommissionens arbejdsdokument om den strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene 2016-2019, at de to mål vedrørende ligestilling mellem mænd og kvinder og vedrørende Daphne-programmet til bekæmpelse af vold mod kvinder tegner sig for 35 % af de regionale midler, og at det samlede budget for ligestilling mellem kønnene inden for grundlæggende rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab under programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab 2014-2020 beløber sig til 439,5 mio. EUR; gør opmærksom på, at størstedelen af midlerne vil blive bevilget under Daphne-målet i sammenligning med ligestillingsmålet; beklager ikke desto mindre, at Daphne-programmet ikke er en særskilt budgetpost, eftersom det i øjeblikket er et af de specifikke mål i programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab; fremhæver behovet for at bevilge tilstrækkelig økonomisk støtte til Daphne-programmet og for at opretholde dets synlighed og særdeles fremtrædende profil;

33.  understreger, at de indkaldelser, af forslag, der er offentliggjort under Daphne-målet for perioden 2014-2020, omfatter alle former for vold mod kvinder og/eller børn; bemærker, at størsteparten af midlerne er blevet øremærket til bekæmpelse og forebyggelse af vold forbundet med skadelige praksisser (39 %) og til støtte ydet af specialiserede kvindeorienterede støttetjenester for ofre for kønsbaseret vold, vold i hjemmet eller vold mellem samlivspartnere (24 %);

34.  bemærker, at følgende prioriteringer blev taget op under ligestillingsmålet: lige økonomisk uafhængighed for kvinder og mænd og afbalancering af arbejdsliv og fritid (44 % af ressourcer øremærket); fremme af god praksis vedrørende kønsroller og overvindelse af kønsstereotype forestillinger inden for uddannelse og på arbejdspladsen (44 %) og støtte til EU-niveaubaserede netværk for ligestillingstemaer (12 %);

35.  understreger, at opbygning af borgerskab ikke alene bør knyttes til retten til forsvar og udvidelse af rettigheder, men også velfærd og trivsel, kønsstereotypefri uddannelse og undervisning og adgang til sociale ydelser og sundhedsydelser, herunder seksuel og reproduktiv sundhed;

36.  beklager ikke desto mindre nedskæringen af de midler, der er afsat til Daphne-programmets specifikke mål; påpeger, at Daphne-budgetbevillingerne beløb sig til 18 mio. EUR i forpligtelser i 2013 sammenlignet med 19,5 mio. EUR i 2012 og mere end 20 mio. EUR i 2011; bemærker endvidere, at REC-programmet i 2016 ikke havde afsat meget mere end 14 mio. EUR til dette mål;

37.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med udarbejdelsen af det årlige arbejdsprogram at respektere den hensigtsmæssige og rimelige fordeling af den finansielle støtte mellem de forskellige områder, der er omfattet af de specifikke REC-mål, under hensyntagen til niveauet af de midler, der allerede er tildelt i den foregående programmeringsperiode 2007-2013;

38.  opfordrer Kommissionen til at øge støtten til europæiske netværk om ligestillingsforhold og derved styrke mulighederne for mere "peer-to-peer"-læring blandt især de subnationale myndigheder; bemærker navnlig, at særlig støtte er nødvendig for at øge kvinders deltagelse i beslutningsprocessen;

39.  opfordrer til øget klarhed over, hvordan målet om bekæmpelse af vold kan forfølges under REC-programmet; fremhæver betydningen af, at midlerne når frem til græsrodsorganisationer og de lokale og regionale myndigheder for at sikre en effektiv gennemførelse; opfordrer til, at der gives forrang til organisationer, der beskæftiger sig med forebyggelse af vold og støtte til ofre for alle former for vold;

40.  anerkender behovet for at sikre støtte til implementering af eksisterende lokale og regionale ligestillingsinitiativer såsom det europæiske charter for ligestilling mellem mænd og kvinder på lokalt plan;

41.  opfordrer Kommissionen til at styrke kravet vedrørende indsamling af kønsopdelte data i implementeringen af dette program som et essentielt værktøj til at kunne foretage effektive kønsbudgetteringsanalyser;

EU-finansiering til ligestilling inden for forskning og innovation via Horisont 2020

42.  fremhæver, at Horisont 2020-programmet i overensstemmelse med kravene i artikel 16 i forordning (EU) nr. 1291/2013 integrerer ligestilling og kønsaspektet i forskningen som et tværgående anliggende inden for hver af de forskellige dele af arbejdsprogrammet;

43.  henleder opmærksomheden på de tre mål om integration af kønsaspektet under dette program, nemlig at fremme lige muligheder og kønsbalance i projektgrupper, at sikre kønsbalance i beslutningstagningen og at indarbejde et kønsaspekt i forskningsindhold;

44.  glæder sig over, at Horisont 2020 støtter forskningsorganer i deres implementering af ligestillingsplaner; glæder sig over det fælles projekt mellem Kommissionen og EIGE om at udvikle et online-redskab for ligestillingsplaner som et middel til at indkredse og dele bedste praksis med relevante aktører;

45.  glæder sig over, at ansøgere har mulighed for at inkludere uddannelse og specifikke undersøgelser om kønsaspektet som støtteberettigede omkostninger i deres forslag;

46.  glæder sig over, at kønsbalancen blandt personalet er en faktor i vurderingskriterierne i dette program, og over den måde, hvorpå køn og/eller analyse af kønsaspektet tages i betragtning i et forslag og behandles af bedømmerne sammen med andre relevante aspekter af forslaget;

47.  glæder sig over de specifikke indikatorer, der bruges til at føre tilsyn med gennemførelsen af ligestillingsperspektivet inden for dette program, samt at kvindernes deltagelse på området for kønsbalance i Horisont 2020’s rådgivende grupper var på 52 % i 2014(9);

48.  mener, at en yderligere gennemgang er nødvendig for at vurdere resultaterne, herunder vurderinger baseret på specifikke indikatorer såsom procentandelen af kvindelige deltagere og kvindelige projektkoordinatorer i dette program, og for at kunne foreslå justeringer af de specifikke tiltag, hvis det viser sig nødvendigt;

49.  opfordrer til, at integrationen af kønsaspektet styrkes under dette program, og til udvikling af ligestillingsmål under strategier, programmer og projekter på alle stadier i forskningsforløbet;

50.  opfordrer til, at en uafhængig finansieringspost for kønsspecifikke strukturændringsprojekter (såsom ligestilling mellem kønnene inden for forskning og innovation (GERI) for 2014-2016) bibeholdes og ligeså andre ligestillingsemner inden for forskning og innovation;

51.  glæder sig over, at et af målene i "Videnskab med og for samfundet" er at sikre ligestilling mellem kvinder og mænd både i forskningsprocesserne og i forskningens indhold; glæder sig endvidere over tilskuddet til "Støtte til forskningsinstitutioner for at gennemføre ligestilling mellem mænd og kvinder" og "Fremme af ligestilling mellem kønnene i Horisont 2020 og det europæiske forskningsrum"; beklager imidlertid, at der ikke findes specifikke poster på budgettet for de mål, der er skitseret i dette program;

Andre programmer og fonde indeholdende specifikke målsætninger for ligestilling

52.  understreger, at naturkatastrofer har en stor indvirkning på infrastruktur til offentlige tjenester, og at kvinder derfor er særligt berørt heraf; opfordrer Kommissionen til at indføre et krav om kønsspecifikke analyser i EU's Solidaritetsfond i forbindelse med vurderinger af indvirkninger på befolkningen;

53.  bemærker, for så vidt angår eksterne tiltag og udviklingssamarbejde, at ligestillingshandlingsplanen (GAP) for perioden 2016-2020 indbefatter EU's aktiviteter i tredjelande, og at der er indtil flere eksterne bistandsinstrumenter, der støtter målsætninger på ligestillingsområdet;

54.  understreger, at kvinder og piger, som er ofre for væbnede konflikter, har ret til at modtage den nødvendige lægebehandling, herunder adgang til prævention, svangerskabsforebyggelse og abort; minder om, at EU's humanitære bistand bør værne om pigers og kvinders rettigheder i henhold til den humanitære folkeret og ikke bør være underlagt restriktioner pålagt af andre partnerdonorer, som anført i EU's budget for 2016; glæder sig over EU's strategi i denne henseende; opfordrer Kommissionen til at fastholde sin holdning;

55.  opfordrer Kommissionen til at øremærke EU-udviklingsmidler til frivillig moderne familieplanlægning og sundhedsydelser på området for reproduktiv sundhed for at opveje det økonomiske tab, der er fulgt af den såkaldte "globale gag-regel ", som den nye amerikanske regering har indført, og dermed redde kvinders liv, beskytte deres sundhed og forebygge udbredelsen af seksuelt overførte infektioner;

56.  understreger, at ligestilling mellem kvinder og mænd også er medtaget blandt grundprincipperne for den seneste Asyl-, Migrations- og Integrationsfond (AMIF); gentager sin opfordring til at medtage kønsaspektet inden for migrations- og asylpolitik ved at sikre, at kvinder har adgang til sikre rum, specifikke sundhedsydelser i forbindelse med seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder på disse områder, og at der skal tages særligt hensyn til de særlige behov hos udsatte personer som f.eks. kvinder, der har været udsat for vold, herunder seksuel vold, uledsagede mindreårige og andre sårbare grupper, herunder LGBTI-personer;

57.  opfordrer til vedtagelse af et omfattende sæt EU-dækkende kønsretningslinjer om indvandrings- og asylpolitik og afsættelse af tilstrækkelige midler til omfattende uddannelsesprogrammer for fagfolk, som er i kontakt med flygtninge og asylansøgere; understreger, at disse skal være afstemt efter de kønsspecifikke behov hos flygtningekvinder og de kønsspecifikke skader, såsom handel med kvinder og piger;

58.  fremhæver de fortsatte problemer med overfyldte flygtningemodtagelsescentrene og den virkning, dette har på kvinders sikkerhed; opfordrer til en øget anvendelse af Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden til forbedring af modtagelsescentre med separate sovefaciliteter og sanitære faciliteter for kvinder og mænd og adgang til kønsspecifikke sundhedstjenester, herunder præ- og postnatal pleje;

59.  mener, at medlemsstaterne bør tilskyndes til at gøre større brug af samhørighedsfondene sammen med Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og ESI-fondene til fremme af integrationen af flygtninge på arbejdsmarkedet, med særlig fokus på, hvordan adgangen til børnepasning gør det muligt for kvindelige flygtninge at få adgang til beskæftigelse;

60.  opfordrer til en revision af den øgede finansiering af Daphne- og Odysseus-programmerne med en vurdering af, om den kan udvides til også at omfatte den alvorlige sårbarhed, som kvindelige flygtninge er udsat for, og større støtte til behandling af kønsspecifikke skader;

61.  fremhæver, at andre fonde såsom Fonden for Intern Sikkerhed, særlige finansieringsinstrumenter som nødhjælpsinstrumentet og andre ad hoc-instrumenter og tilskudsordninger er blevet anvendt til at imødekomme de behov, der er opstået i forbindelse med den aktuelle flygtningekrise; gør opmærksom på vanskelighederne forbundet med at føre tilsyn med anvendelsen af disse fonde, navnlig fra et kønsperspektiv, og opfordrer til at drage omsorg for, at anvendelsen af EU-midler inden for dette område er samordnet, virkningsfuld, gennemsigtig og kønssensitiv;

62.  anmoder om en specifik støtte til målrettede foranstaltninger, der inddrager græsrodsorganisationer og lokale og regionale myndigheder for at sikre beskyttelse af de grundlæggende behov, menneskerettigheder og sikkerhed og beskyttelse af asylansøgere og kvinder og piger blandt flygtninge og migranter, herunder gravide og ældre samt LGBTI-personer;

Politikanbefalinger

63.  gentager sin opfordring til, at der anvendes kønsbudgettering på alle niveauer af EU's budgetprocedure; opfordrer til konsekvent anvendelse af kønsbudgettering i hele budgetprocessen, så budgetudgifter kan anvendes som et middel til at fremme ligestilling mellem kønnene;

64.  opfordrer til en stærk og effektiv offentlig budgettering ud fra et ligestillingsperspektiv og til, at kønsaspektet indarbejdes og gennemføres i EU-finansieringsprogrammerne efter 2020 med henblik på at øge EU's finansiering af foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling, samtidig med at der tages hensyn til følgende aspekter:

   i) indkredsning af de implicitte og eksplicitte ligestillingsspørgsmål
   ii) angivelse, om muligt, af tilknyttede tildelinger af midler og
   iii) vurdering af, hvorvidt EU's finansieringsprogrammer vil videreføre eller ændre på de eksisterende uligheder mellem kvinder og mænd (og grupper af kvinder og mænd), piger og drenge og mønstrene i kønsrelationer;

65.  opfordrer til, at alle budgetposter forfølger lige stærke kønsrelaterede mål og standarder for integration af kønsaspektet;

66.  opfordrer til, at det beløb, der afsættes til individuelle politikmål og -tiltag, der specifikt vedrører ligestilling, tydeligt udspecificeres med det formål at højne gennemskuelighed og ansvarsplacering;

67.  bemærker, at integrationen af kønsaspektet ikke er en engangsforeteelse, og at kønsbudgettering kræver en vedvarende indsats til forståelse af kønsaspekter, som skal omfatte analyse og høring og fortsatte budgetjusteringer for at tage højde for de skiftende behov hos kvinder og mænd, drenge og piger;

68.  betragter EU-finansieringen på 6,17 mia. EUR, som er afsat under den aktuelle FFR til at nå målene i denne strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene, som et første skridt;

69.  mener, at midtvejsrevisionen af FFR kunne have tjent som en lejlighed til at forbedre de resultater, der er opnået via EU-budgettet i forfølgelsen af ligestilling, og til at fremvise disse resultater for offentligheden;

70.  beklager derfor Kommissionens beslutning om ikke at tage hånd om spørgsmålet om integration af kønsaspektet i sin midtvejsrevision af FFR og opfordrer til mere specifikke tiltag til at råde bod på dette;

71.  opfordrer til anvendelse af kønsspecifikke indikatorer i projektudvælgelsen, overvågningen og evalueringen af alle foranstaltninger, der modtager finansiering fra EU's budget; opfordrer desuden til obligatorisk kønsspecifik konsekvensanalyse som en del af de generelle forhåndsbetingelser og indsamling af kønsopdelte data vedrørende modtagere og deltagere;

72.  anbefaler på det kraftigste, at kønsopdelte data gøres tilgængelige for offentligheden med henblik på at sikre ansvarlighed og gennemsigtighed;

73.  opfordrer til vedtagelse af metoden i "Kønsligestillingsindekset for 2015 — Måling af ligestilling i Den Europæiske Union 2005-2012", der blev offentliggjort af Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder i 2015, så den som grundlag for målingen af ulighed mellem mænd og kvinder kan bruges i planlægningen og gennemførelsen af EU-finansierede programmer;

74.  opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at organisere regelmæssige kursusprogrammer og tekniske bistandsprogrammer om værktøjer til integration af kønsaspektet for alt personale, der er beskæftiget med politikudformning og budgetprocedurer; opfordrer til at fremme anvendelsen af kønsbudgettering i både EU's og de nationale strategier med henblik på at fremme ligestilling mellem kønnene mere effektivt;

75.  opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge effektiviteten af de nationale klageorganer og -procedurer i forbindelse med gennemførelsen af ligestillingsdirektiverne;

76.  anmoder ligeledes Revisionsretten om at indarbejde kønsaspektet i vurderingen af gennemførelsen af Unionens budget, både i forhold til de specifikke målsætninger for EU's ligestillingspolitik og de horisontale aspekter af disse politikker, og dette både i dens henstillinger og dens særberetninger; anmoder på samme vis medlemsstaterne om at indarbejde kønsaspektet i deres budgetter med henblik på at analysere regeringsprogrammer og -politikker, deres indvirkning på ressourcetildelingen og deres bidrag til ligestilling mellem mænd og kvinder;

77.  giver igen udtryk for sin bekymring over den tydelige skævhed – den største blandt alle EU-institutionerne – i den kønsmæssige sammensætning af Revisionsrettens medlemmer, som for øjeblikket består af 28 mænd og kun tre kvinder (to færre end ved begyndelsen af 2016); opfordrer Rådet til fra nu af, og indtil der er opnået en acceptabel balance, at foreslå Parlamentet to kandidater, en kvinde og en mand, i forbindelse med alle kommende udnævnelser;

78.  roser det arbejde, der udføres af kommissæren for menneskerettigheders kontor i Polen, som i henhold til loven om ligebehandling er det ligestillingsorgan, der har ansvar for gennemførelsen af lovgivningen om ligebehandling; udtrykker sin dybe bekymring over de seneste budgetnedskæringer, der rammer de dele af menneskerettighedskommissærens kontor, der behandler ligestilling; minder om, at de nationale ligestillingsorganer skal have tilstrækkeligt personale og finansiering, og at deres uafhængighed skal respekteres og fastholdes;

o
o   o

79.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(2) EUT C 436 af 24.11.2016, s. 51.
(3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 470.
(4) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0338.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0072.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0309.
(8) Kommissionens arbejdsprogram del I om programerklæringer for driftsudgifter på forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017 (COM(2016)0300), s. 15.
(9) Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Forskning og Innovation og "Horisont 2020 - årlig overvågningsrapport 2014", ISBN 978-92-79-57749-9, s. 44.


Big datas indvirkning på de grundlæggende rettigheder
PDF 206kWORD 57k
Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2017 om big datas indvirkning på de grundlæggende rettigheder: privatlivets fred, databeskyttelse, ikke-forskelsbehandling, sikkerhed og retshåndhævelse (2016/2225(INI))
P8_TA(2017)0076A8-0044/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 16 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 1, 7, 8, 11, 14, 21, 47 og 52 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til retningslinjerne for regulering af edb-baserede personoplysninger, der blev udstedt af FN's Generalforsamling i dens resolution 45/95 af 14. december 1990,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)(1) og til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA(2),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 6. maj 2015 med titlen "En strategi for et digitalt indre marked i EU" (COM(2015)0192),

–  der henviser til Europarådets konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger (ETS nr. 108) og dens tillægsprotokol af 8. november 2001 (ETS nr. 181)(3),

–  der henviser til henstilling CM/Rec(2010)13 fra Europarådets Ministerkomité til medlemsstaterne om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger hvad angår profilering af 23. november 2010(4),

–  der henviser til udtalelse nr. 7/2015 af 19. november 2015 fra Den Europæiske Datatilsynsførende med titlen "Imødegåelse af problemerne med big data: En opfordring til åbenhed, brugerkontrol, indbygget databeskyttelse og ansvarlighed"(5),

–  der henviser til udtalelse nr. 8/2016 af 23. september 2016 fra Den Europæiske Datatilsynsførende med titlen "EDPS-udtalelse om konsekvent håndhævelse af grundlæggende rettigheder i big data-tidsalderen"(6),

–  der henviser til erklæringen af 16. september 2014 fra Artikel 29-Arbejdsgruppen vedrørende beskyttelse af personoplysninger om konsekvenserne af udviklingen af big data for beskyttelsen af personer i forbindelse med behandlingen af deres personoplysninger i EU(7),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0044/2017),

A.  der henviser til, at big data vedrører indsamling, analyse og den stadige akkumulering af store mængder data, herunder personoplysninger fra en række forskellige kilder, som gøres til genstand for automatisk behandling med computeralgoritmer og avancerede databehandlingsprocesser med henblik på at udvikle bestemte sammenhænge, udviklingstendenser og mønstre (big data-analyser);

B.  der henviser til, at visse tilfælde af anvendelse af big data omfatter oplæring af applikationer med kunstlig intelligens, f.eks. neurale netværk, og statistiske modeller til at forudsige visse begivenheder og adfærd; der henviser til, at uddannelsesdata ofte er af tvivlsom kvalitet og ikke neutrale;

C.  der henviser til, at udviklingen i kommunikationsteknologier og den allestedsnærværende anvendelse af elektronisk udstyr, overvågningsapparater, sociale medier, udveksling på nettet og netværk, herunder udstyr, der transmitterer data uden menneskelig medvirken, har ført til generering af massive og stadig voksende datasæt, som gennem avancerede behandlingsteknikker og analyser kan give en hidtil uset indsigt i menneskets adfærd, privatliv og samfundet;

D.  der henviser til, at efterretningstjenesterne i tredjelande og medlemsstaterne i stigende grad blevet afhængige af behandling og analyse af disse datasæt, som enten ikke er omfattet af nogen lovgivning eller for nylig har været genstand for lovgivning, hvis forenelighed med EU's primære og afledte ret giver anledning til bekymring, hvilket endnu ikke er afklaret;

E.  der henviser til, at mobning, vold mod kvinder og børns sårbarhed også finder sted på internettet; der henviser til, at Kommissionen og medlemsstaterne bør træffe alle de nødvendige juridiske foranstaltninger til bekæmpelse af disse fænomener;

F.  der henviser til, at et stigende antal selskaber, virksomheder, organer og agenturer, både statslige og ikke-statslige organisationer (samt den offentlige og den private sektor i almindelighed), politiske ledere, civilsamfundet, den akademiske verden, forskersamfundet og borgerne som helhed har benyttet sig af disse datasæt og big data-analyser for at fremme konkurrenceevne, innovation, markedsforudsigelser, politiske kampagner, målrettet reklame, videnskabelig forskning og politikudformning inden for transport, beskatning, finansielle tjenesteydelser, intelligente byer, retshåndhævelse, gennemsigtighed, offentlig sundhed og katastrofeberedskab, og at påvirke valg og politiske resultater f.eks. gennem målrettet kommunikation;

G.  der henviser til, at markedet for big data er voksende som følge af, at teknologien og den datadrevne beslutningstagning i stigende grad accepteres som løsninger; der henviser til, at der endnu ikke er en metode til at foretage en evidensbaseret vurdering af den samlede virkning af big data, men at der er tegn på, at big data kan have en væsentlig horisontal virkning på tværs af både den offentlige og den private sektor; der henviser til, at Kommissionens strategi for det digitale indre marked i EU anerkender potentialet i datadrevne teknologier, tjenester og big data for at kunne fungere som en katalysator for økonomisk vækst, innovation og digitalisering i EU;

H.  der henviser til, at big data-analyser skaber merværdi på en række forskellige måder med en lang række positive eksempler, som giver væsentlige muligheder for borgerne, f.eks. inden for sundhed, bekæmpelse af klimaændringer, reduktion af energiforbruget, forbedringer af sikkerheden og muliggørelse af intelligente byer og derved forbedre virksomheders optimering og effektivitet og bidrage til bedre arbejdsvilkår og afsløring og bekæmpelse af svig; der henviser til, at big data kan give beslutningsprocessen i europæiske virksomheder en konkurrencemæssig fordel, mens den offentlige sektor kan drage fordel af større effektivitet takket være større indsigt i den socioøkonomiske udviklings forskellige niveauer;

I.  der henviser til, at big data har ovennævnte potentiale for borgere, den akademiske verden, forskersamfundet og den private og offentlige sektor, men indebærer også betydelige risici, navnlig for beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder, såsom retten til privatlivets fred, databeskyttelse og datasikkerhed, men også for ytringsfrihed og ikke-forskelsbehandling, således som de garanteres af EU's charter om grundlæggende rettigheder og EU-retten; der henviser til pseudonymisering og krypteringsteknikker kan mindske risiciene i forbindelse med big data-analyser og derfor spiller en vigtig rolle i beskyttelsen af privatlivets fred for den registrerede og samtidig også fremmer innovation og økonomisk vækst; der henviser til, at disse elementer skal betragtes som en del af den igangværende revision af e-databeskyttelsesdirektivet;

J.  der henviser til, at udbredelsen af sensorer, omfattende rutinemæssig dataproduktion og moderne databehandlingsaktiviteter ikke altid er tilstrækkeligt gennemsigtige, der udfordrer personers og myndigheders muligheder for at vurdere processer og formålet med indsamling, kompilering, analyse og anvendelse af personoplysninger; der henviser til, at der kan konstateres en uklarhed mellem personoplysninger og andre oplysninger end personoplysninger ved brug af big data-analyser, som kan føre til, at der skabes nye personoplysninger;

K.  der henviser til, at big data-sektoren vokser med 40 % om året, dvs. syv gange hurtigere end IT-markedet; der henviser til, at koncentrationen af store datamængder, der produceres af nye teknologier, giver vigtige oplysninger til store virksomheder, hvilket medfører hidtil usete skift i magtbalancen mellem borgere, regeringer og private aktører; der henviser til, at en sådan koncentration af magt hos virksomheder kan konsolidere monopoler og misbrug og har en skadelig indvirkning på forbrugernes rettigheder og rimelige konkurrencevilkår på markedet; der henviser til, at den enkeltes interesser og beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder bør undersøges nærmere i forbindelse med big data-samkøringer;

L.  der henviser til, at big data har et enormt uudnyttet potentiale som drivkraft for produktivitet og et middel til at tilbyde bedre produkter og tjenesteydelser til borgerne; understreger imidlertid, at mere udbredt brug af intelligente apparater, netværk og webapplikationer af borgere, virksomheder og organisationer ikke nødvendigvis er et tegn på tilfredshed med de tilbudte produkter, men snarere en bredere forståelse af, at disse tjenester er blevet uundværlige for at leve, kommunikere og arbejde til trods for den manglende forståelse af den risiko, som de eventuelt kan indebære for vores trivsel, sikkerhed og rettigheder;

M.  der henviser til, at der bør skelnes mellem oplysninger om mængden og kvaliteten af data for at fremme en effektiv udnyttelse af big data (algoritmer og andre analytiske værktøjer); der henviser til, at data af ringe kvalitet og/eller dårlige procedurer bag beslutningsprocesserne og analytiske værktøjer kan resultere i subjektive algoritmer, tilfældige korrelationer, fejl, undervurdering af de juridiske, sociale og etiske konsekvenser, risiko for at data anvendes til forskelsbehandling eller svigagtige formål og marginalisering af menneskers rolle i disse processer, der fører til mangelfulde beslutningsprocedurer, der har en negativ indvirkning på borgernes liv og muligheder, navnlig for marginaliserede grupper, samt en negativ indvirkning på samfund og virksomheder;

N.  der henviser til, at ansvarlighed og gennemsigtighed i algoritmer bør indebære, at der gennemføres tekniske og operationelle foranstaltninger til at sikre gennemsigtighed, ikke-forskelsbehandling af automatisk beslutningstagning og beregning af sandsynligheden for den enkeltes adfærd; der henviser til, at gennemsigtighed bør give borgerne relevante oplysninger om logikken heraf, betydningen og de forventede konsekvenser; der henviser til, at dette bør omfatte oplysninger om de data, der anvendes til oplæring af big data-analyser og gøre det muligt for enkeltpersoner at forstå og overvåge de beslutninger, der berører dem;

O.  der henviser til, at dataanalyse og algoritmer i stigende grad har indflydelse på de oplysninger, der stilles til rådighed for borgerne; der henviser til, at disse teknikker, hvis de misbruges, kan true de grundlæggende rettigheder til information såvel som mediefrihed og pluralisme; der henviser til, at offentlig radio- og tv-virksomhed i medlemsstaterne hænger direkte sammen med de demokratiske, sociale og kulturelle behov i de enkelte samfund og med nødvendigheden af at bevare mediepluralisme som anført i protokollen om offentlig radio- og tv-virksomhed i medlemsstaterne i Amsterdamtraktaten (11997D/PRO/09);

P.  der henviser til, at udbredelsen af databehandling og -analyse, den enorme mængde aktører, der medvirker ved indsamling, opbevaring, behandling, lagring og deling af data og samkøringen af store datasæt, der indeholder personoplysninger fra en lang række kilder, og som, selv om de er forbundet med betydelige muligheder, alle har medført stor usikkerhed både blandt borgere, den offentlige og private sektor om de specifikke krav til overholdelse af EU's nuværende lovgivning om databeskyttelse;

Q.  der henviser til, at der er en overflod af ustrukturerede arvede systemer, der indeholder store mængder af data, der er indsamlet af virksomheder gennem mange år med uklare ordninger for datastyring, som systematisk bør bringes i overensstemmelse med reglerne;

R.  der henviser til, at tættere samarbejde og sammenhæng mellem de forskellige tilsynsmyndigheder og myndigheder med ansvar for konkurrence, forbrugerbeskyttelse og databeskyttelse på nationalt og EU-plan bør fremmes for at sikre en konsekvent tilgang til og forståelse af følgerne af big data for de grundlæggende rettigheder; der henviser til, at oprettelsen og videreudviklingen af den digitale clearingcentral(8) som et frivilligt netværk af retshåndhævende myndigheder kan bidrage til at fremme deres arbejde og deres respektive håndhævelsesaktiviteter og kan bidrage til at uddybe synergierne og beskyttelse af enkeltpersoners rettigheder og interesser;

Generelle overvejelser

1.  understreger, at borgerne, den offentlige og private sektor, den akademiske verden, forskersamfundet først kan se frem til mulighederne ved big data, når offentlighedens tillid til disse teknologier sikres gennem en omhyggelig håndhævelse af de grundlæggende rettigheder og overholdelse af EU's nuværende lovgivning om databeskyttelse og retssikkerhed for alle involverede parter; understreger, at behandlingen af personoplysninger kun kan ske i henhold til et af de retsgrundlag, der er fastsat i artikel 6 i forordning (EU) 2016/679; mener, at det er afgørende, at gennemsigtighed og formidling af relevante oplysninger til de berørte modtagere er afgørende for at opbygge tillid i offentligheden og beskyttelse af individuelle rettigheder;

2.  understreger, at overholdelse af den eksisterende lovgivning om databeskyttelse sammen med stærke videnskabelige og etiske standarder er afgørende for at opbygge tillid til og pålidelighed af big data-løsninger; understreger endvidere, at de oplysninger, som fremkommer ved en big data-analyse, ikke giver et upartisk billede af enhver genstand og kun er så pålidelige, som de underliggende data giver mulighed for; fremhæver, at forventningsanalyser baseret på big data kun kan tilbyde en statistisk sandsynlighed og derfor ikke altid nøjagtigt kan bruges til at forudsige den enkeltes adfærd; understreger derfor, at stærke videnskabelige og etiske standarder er afgørende for forvaltningen af dataindsamling og bedømmelse af resultaterne af en sådan analyse;

3.  påpeger, at følsomme oplysninger om personer kan udledes af ikkefølsomme oplysninger, hvilket udvisker grænsen mellem følsomme og ikkefølsomme oplysninger;

4.  understreger, at personers ringe viden om og forståelse af arten af big data gør det muligt, at personlige oplysninger anvendes på utilsigtede måder; bemærker, at uddannelse og oplysning om grundlæggende rettigheder er af stor betydning i EU; opfordrer indtrængende EU's institutioner og medlemsstaterne til at investere i digitale færdigheder og bevidstgørelse om digitale rettigheder, beskyttelse af og privatlivets fred og databeskyttelse blandt borgerne, herunder børn; understreger, at en sådan undervisning bør omfatte forståelsen af, hvordan principperne for/logikken af, hvordan algoritmer og automatiserede beslutningsprocesser fungerer, og hvordan de meningsfuldt skal fortolkes; understreger endvidere, at det er nødvendigt at bevidstgøre med henblik på at fremme forståelsen for, hvor og hvordan datastrømme er indsamlet (f.eks. web-harvesting, der kombinerer streamingdata fra sociale netværk og forbundne enheder og samler dem i en ny datastrøm);

Big data til kommercielle formål og i den offentlige sektor

Privatlivets fred og databeskyttelse

5.  påpeger, at EU's lovgivning om beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger, retten til ligestilling og ikke-forskelsbehandling samt enkeltpersoners ret til at modtage information om logikken i automatisk beslutningstagning og profilering og retten til at søge domstolsprøvelse finder anvendelse på databehandling, når behandlingen indledes med pseudonymiseringsteknikker eller, under alle omstændigheder, når anvendelsen af andre oplysninger end personoplysninger kan have konsekvenser for enkeltpersoners privatliv eller andre rettigheder og friheder, der fører til stigmatisering af hele befolkningsgrupper;

6.  understreger, at det digitale indre marked skal bygge på pålidelige, troværdige og hurtige net og tjenester, der sikrer den registreredes grundlæggende rettigheder til databeskyttelse og privatlivets fred, samtidig med at man fremmer innovation og big data-analyser for at skabe de rigtige betingelser og lige konkurrencevilkår for at sætte skub i den europæiske digitale økonomi;

7.  understreger endvidere muligheden for at identificere enkeltpersoner ved at forbinde forskellige typer af anonymiserede data; understreger, at EU's lovgivning om beskyttelse af privatlivets fred og af personoplysninger kun finder anvendelse på behandling af sådanne forbundne data, når en person reelt på ny er identificerbar;

8.  understreger, at disse principper bør anvendes som en ramme for beslutningstagning i den offentlige og private sektor og af andre aktører, der anvender data; understreger behovet for meget mere ansvarlighed og gennemsigtighed med hensyn til algoritmer i forbindelse med databehandling og -analyse, som anvendes af den private og offentlige sektor og alle andre aktører, der gør brug af dataanalyse, som et vigtigt redskab til at sikre, at den enkelte er behørigt underrettet om behandlingen af deres personoplysninger;

9.  understreger den afgørende rolle, som Kommissionen, Det Europæiske Databeskyttelsesråd, nationale databeskyttelsesmyndigheder og andre uafhængige tilsynsmyndigheder bør spille i fremtiden for at fremme gennemsigtighed, retfærdige procedurer, retssikkerhed generelt og mere specifikt konkrete standarder, der beskytter grundlæggende rettigheder, og garantier i forbindelse med den private og offentlige sektors anvendelse af databehandling og -analyser; opfordrer til et tættere samarbejde mellem adfærdsregulerende myndigheder i det digitale miljø med henblik på at styrke synergierne mellem regelsættet for forbrugerne og konkurrence- og databeskyttelsesmyndighederne; kræver tilstrækkelig finansiering og personale til disse myndigheder; anerkender endvidere behovet for etableringen af en digital clearingcentral;

10.  understreger, at det egentlige formål med big data bør være at opnå sammenlignelige korrelationer med så få personoplysninger som muligt; understreger i denne forbindelse, at videnskab, erhvervslivet og offentlige myndigheder bør fokusere på forskning og innovation inden for anonymisering;

11.  erkender, at anvendelse af pseudonymisering, anonymisering eller kryptering af personoplysninger kan reducere risiciene for de registrerede, når personoplysninger anvendes i store dataapplikationer; understreger desuden fordelene ved pseudonymisering i henhold til den generelle forordning om databeskyttelse som en passende sikkerhedsforanstaltning; minder om, at anonymisering er en uigenkaldelig proces, hvorved personoplysninger ikke længere kan anvendes alene til at identificere eller udvælge en fysisk person; er af den opfattelse, at kontraktlige forpligtelser bør sikre, at anonymiserede data ikke vil blive identificeret på ny ved hjælp af yderligere korrelationer ved at kombinere forskellige datakilder; opfordrer den private og offentlige sektor og andre aktører, der er involveret i analyse af big data, til regelmæssigt at revurdere sådanne risici i lyset af nye teknologier og at dokumentere hensigtsmæssigheden af de foranstaltninger, der er vedtaget; opfordrer Kommissionen, Det Europæiske Databeskyttelsesråd og andre uafhængige tilsynsmyndigheder til at udarbejde retningslinjer for, hvordan oplysninger på korrekt vis kan anonymiseres med henblik på at undgå misbrug af disse foranstaltninger i fremtiden og til at overvåge praksis;

12.  opfordrer den private og offentlige sektor og andre datakontrollører til at anvende de instrumenter, der findes i den generelle forordning om databeskyttelse som f.eks. adfærdskodekser og certificeringsordninger, til at skabe sig mere klarhed om deres specifikke forpligtelser i henhold til EU-lovgivningen og bringe deres praksis og virksomhed i overensstemmelse med de relevante juridiske EU-standarder og -garantier;

13.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at datadrevne teknologier ikke begrænser eller diskriminerer adgang til et pluralistisk mediemiljø, men snarere fremmer mediefrihed og pluralisme; understreger, at samarbejde mellem regeringer, uddannelsesinstitutioner og medier vil spille en central rolle med hensyn til at sikre, at digitalt mediekendskab støttes med henblik på at give borgerne indflydelse og mulighed for at beskytte deres rettigheder til information og ytringsfrihed;

14.  er af den opfattelse, at offentlige myndigheders offentliggørelse af personoplysninger af hensyn til samfundsinteresser, såsom forebyggelse af korruption, interessekonflikter, skattesvig og hvidvaskning af penge, kan tillades i et demokratisk samfund, forudsat at oplysningerne videregives i henhold til betingelser, der er fastsat ved lov, at der er indført passende sikkerhedsforanstaltninger, og at en sådan offentliggørelse er nødvendig og står i forhold til det ønskede formål;

Sikkerhed

15.  anerkender, at merværdien af den teknologiske udvikling vil bidrage til at forbedre sikkerheden; anerkender, at nogle af de mest presserende risici, der er forbundet med databehandling, som f.eks. big data-teknikker (navnlig i forbindelse med tingenes internet), der giver anledning til bekymring for enkeltpersoner, omfatter brud på sikkerheden, uautoriseret adgang til data og ulovlig overvågning; mener, at en eliminering af disse trusler uden at krænke de grundlæggende rettigheder forudsætter et reelt og samordnet samarbejde mellem den private og offentlige sektor, retshåndhævende myndigheder og uafhængige tilsynsmyndigheder; understreger i denne forbindelse, at der bør lægges særlig vægt på sikkerheden i e-forvaltningssystemerne samt på yderligere retlige foranstaltninger såsom softwareansvar;

16.  er af den opfattelse, at anvendelsen af end-to-end-kryptering også bør fremmes, og hvis det er relevant, i overensstemmelse med princippet om indbygget databeskyttelse; anbefaler, at enhver fremtidig lovgivningsmæssig ramme i denne forbindelse udtrykkeligt forbyder krypteringsudbydere, udbydere af kommunikationstjenester og alle andre organisationer (på alle niveauer af forsyningskæden) at tillade eller fremme "bagdøre";

17.  fremhæver, at øget datagenerering og datastrømme indebærer yderligere svagheder og nye udfordringer for IT-sikkerheden; opfordrer i denne forbindelse til anvendelse af indbygget privatlivsbeskyttelse og anonymiseringsteknikker som standard, eventuelt krypteringsteknikker og obligatoriske konsekvensanalyser af indvirkningen på beskyttelse af privatlivets fred; understreger, at sådanne foranstaltninger bør anvendes af alle aktører, der er involveret i big data-analyser, i den private og den offentlige sektor og andre aktører, der arbejder med følsomme oplysninger, såsom advokater, journalister og personer, der arbejder i sundhedssektoren, for at sikre at big data ikke øger eksponeringen for risici for informationssikkerhed;

18.  minder om, at medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 15 i direktivet om elektronisk handel 2000/31/EF hverken må pålægge tjenesteydere, der leverer transmissions-, oplagrings- og hostingtjenester, en generel forpligtelse til at overvåge den information, de fremsender eller oplagrer, eller en generel forpligtelse til aktivt at undersøge forhold eller omstændigheder, der tyder på ulovlig virksomhed; minder navnlig om, at Den Europæiske Unions Domstol i sag C-360/10 og i sag C-70/10 forkastede foranstaltninger til "aktiv overvågning" af næsten alle brugere af de pågældende tjenester (i den ene sag udbydere af internetadgang, i den anden et socialt netværk) og præciserede, at det ikke kan pålægges en udbyder af hostingtjenester at foretage generel overvågning;

Ikke-forskelsbehandling

19.  understreger, at big data på grund af datasættene og algoritmiske systemer, der anvendes, når der foretages vurderinger og prognoser i de forskellige faser af databehandlingen, kan medføre ikke blot krænkelser af de grundlæggende rettigheder for enkeltpersoner, men også forskelsbehandling og indirekte forskelsbehandling af grupper af personer med lignende karakteristika, navnlig med hensyn til retfærdighed og lige muligheder med hensyn til adgang til uddannelse og beskæftigelse i forbindelse med ansættelse eller vurdering af personer eller fastsættelse af nye forbrugsvaner hos brugere af sociale medier;

20.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og databeskyttelsesmyndighederne til at identificere og træffe alle mulige foranstaltninger for at minimere algoritmisk forskelsbehandling og skævheder og til at udvikle en stærk og fælles etisk ramme for gennemsigtig behandling af personoplysninger og automatisk beslutningstagning, som kan fungere som en vejledning for brugen af data og den igangværende håndhævelse af EU-lovgivningen;

21.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og databeskyttelsesmyndighederne til specifikt ikke kun at vurdere behovet for gennemsigtighed i algoritmer, men også til større gennemsigtighed vedrørende mulige skævheder i uddannelsesdata, der anvendes til at drage konklusioner på grundlag af big data;

22.  opfordrer virksomhederne til at foretage regelmæssige vurderinger af repræsentativiteten af datasæt og overveje, hvorvidt datasæt er påvirket af skævheder, og udvikle strategier til at overvinde disse skævheder; fremhæver behovet for at kontrollere nøjagtigheden og hensigtsmæssigheden af dataanalyser, idet der tages hensyn til rimelighed og etiske betænkeligheder;

Big data til videnskabelige formål

23.  understreger, at big data-analyser kan være til gavn for videnskabelig udvikling og forskning; mener, at udvikling og brug af big data til videnskabelige formål bør ske under behørig hensyntagen til de grundlæggende værdier, der er nedfældet i chartret om grundlæggende rettigheder og i overensstemmelse med EU's gældende databeskyttelseslovgivning;

24.  minder om, at i henhold til den generelle forordning om databeskyttelse må den yderligere behandling af personoplysninger til statistiske formål kun resultere i aggregerede data, som ikke genanvendes på enkeltpersoner;

Big data til retshåndhævelse

Privatlivets fred og databeskyttelse

25.  minder alle retshåndhævende instanser, der anvender databehandling og -analyse, om at direktiv (EU) 2016/680 finder anvendelse på medlemsstaternes behandling af personoplysninger med henblik på retshåndhævelse; kræver, at indsamlingen og behandlingen af personoplysninger med henblik på retshåndhævelse altid skal være passende, relevant og ikke overdrevent omfattende i forhold til det fastsatte, udtrykkelige og legitime formål, hvortil de behandles; er af den opfattelse, at formålet med og behovet for indsamling af disse data skal være klart dokumenteret; mener, at det er forbudt at træffe en afgørelse, der alene er baseret på automatisk behandling, herunder profilering, som har negativ retsvirkning for den registrerede eller betydeligt påvirker den pågældende, medmindre den er hjemlet i EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er underlagt, og som fastsætter de fornødne garantier for den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder, i det mindste den registreredes ret til menneskelig indgriben fra de dataansvarliges side; opfordrer Kommissionen, Det Europæiske Databeskyttelsesråd og andre uafhængige tilsynsmyndigheder at udstede retningslinjer, henstillinger og bedste praksis med henblik på yderligere at specificere kriterierne og betingelserne for afgørelser baseret på profilering og anvendelse af big data med henblik på retshåndhævelse;

26.  understreger navnlig betydningen af at overholde direktiv (EU) 2016/680 for at gennemføre forudgående konsekvensanalyser og revisioner, som omfatter etiske overvejelser, for at vurdere om oplysningerne er inklusive, korrekte og af god kvalitet, og for at sikre at enkeltpersoner, som er genstand for beslutningerne, og/eller at de aktører, som medvirker i beslutningsprocessen, har forstået og har mulighed for at stille spørgsmålstegn ved samlingen eller analyserne, mønstrene og sammenhængene og forhindre negative konsekvenser for bestemte grupper af enkeltpersoner;

27.  påpeger, at borgernes tillid til digitale tjenester alvorligt kan blive undergravet af statens masseovervågning og retshåndhævende myndigheders uberettigede adgang til kommercielle og andre personoplysninger;

28.  minder om, at lovgivning, der tillader, at offentlige myndigheder generelt får adgang til indholdet af elektronisk kommunikation, anses for at udgøre et indgreb i det væsentligste indhold af den grundlæggende ret til respekt for privatlivet, som er sikret ved chartrets artikel 7;

29.  understreger behovet for retningslinjer og systemer, der skal indarbejdes i offentlige udbud for databehandlingsmodeller, -værktøjer og -programmer, der er baseret på big data, med henblik på retshåndhævelse for at sikre, at den underliggende kode kan kontrolleres af den retshåndhævende myndighed inden det endelige køb og kan verificeres for dets egnethed, korrekthed, sikkerhed, idet der tages hensyn til, at gennemsigtighed og ansvarlighed er begrænset af proprietær software; påpeger, at visse modeller for forudsigende politiarbejde er mere privatsfærevenlige end andre, f.eks. hvis sandsynlighedsprognoserne vedrører steder eller begivenheder og ikke enkeltpersoner;

Sikkerhed

30.  understreger det absolutte behov for at beskytte retshåndhævelsesdatabaser mod brud på sikkerheden og ulovlig adgang, da dette er et problem for den enkelte borger; mener derfor, at bekæmpelse af sådanne risici kræver et samordnet og effektivt samarbejde mellem de retshåndhævende myndigheder, den private sektor, regeringer og uafhængige tilsynsmyndigheder for databeskyttelse; insisterer på behovet for at sikre passende sikkerhed for personoplysninger i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 og direktiv (EU) 2016/680 samt at minimere sårbarheder gennem sikre og decentrale databasestrukturer;

Ikke-forskelsbehandling

31.  advarer om, at maksimal forsigtighed er påkrævet som følge af de beslutninger og foranstaltninger, som de retshåndhævende myndigheder — herunder ved hjælp af databehandling og dataanalyse — træffer med hensyn til borgernes liv og rettigheder for at forhindre ulovlig forskelsbehandling og forfølgelse af visse personer eller grupper af personer, der er defineret under henvisning til race, hudfarve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, ejendom, fødsel, handicap, alder, køn, kønsudtryk eller-identitet, seksuel orientering, opholdsstatus, helbred eller tilhørsforhold til et nationalt mindretal, som ofte er omfattet af etnisk profilering eller mere intens retshåndhævende politiarbejde, samt enkeltpersoner, der f.eks. er defineret ud fra særlige egenskaber; kræver tilstrækkelig uddannelse af dem, der primært er indsamlere af data, og brugere af de indberetninger, som er afledt af dataanalysen;

32.  opfordrer medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder til at anvende dataanalysemetoder, der sikrer de højeste etiske standarder i forbindelse med dataanalyse og sikre menneskelig indgriben og ansvarlighed i alle forskellige stadier i beslutningsprocessen, ikke blot for at vurdere, om dataene er repræsentative, korrekte og af høj kvalitet, men også for at vurdere hensigtsmæssigheden af de enkelte beslutninger, der træffes på grundlag af disse oplysninger;

o
o   o

33.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1.
(2) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89.
(3) http://www.coe.int/en/web/conventions/full-list/-/conventions/treaty/108
(4) https://search.coe.int/cm/Pages/result_details.aspx?ObjectID=09000016805cdd00
(5) https://secure.edps.europa.eu/EDPSWEB/webdav/site/mySite/shared/Documents/Consultation/Opinions/2015/15-11-19_Big_Data_EN.pdf
(6) https://secure.edps.europa.eu/EDPSWEB/webdav/site/mySite/shared/Documents/Consultation/Opinions/2016/ 16-09-23_BigData_opinion_EN.pdf
(7) http://ec.europa.eu/justice/data-protection/article-29/documentation/opinion-recommendation/files/2014/wp221_en.pdf
(8) Udtalelse nr. 8/2016 af 23. september 2016 fra Den Europæiske Datatilsynsførende, s. 15.


Minimumsnormer for beskyttelse af kaniner til konsum
PDF 198kWORD 54k
Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2017 om minimumsnormer for beskyttelse af kaniner til konsum (2016/2077(INI))
P8_TA(2017)0077A8-0011/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 13 og 43 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Rådets direktiv 2008/120/EF af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin,

–  der henviser til Rådets direktiv 2008/119/EF af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af kalve,

–  der henviser til Rådets direktiv 1999/74/EF af 19. juli 1999 om mindstekrav til beskyttelse af æglæggende høner,

–  der henviser til Rådets direktiv 2007/43/EF af 28. juni 2007 om minimumsforskrifter for beskyttelse af slagtekyllinger,

–  der henviser til Rådets direktiv 98/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål,

–  der henviser til særnummer Eurobarometer 442 af marts 2016 om europæernes holdninger til dyrevelfærd,

–  der henviser til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet EFSA's videnskabelige udtalelse om dyrs velfærd under transport af 12. januar 2011,

–  der henviser til EFSA's videnskabelige udtalelse om indvirkningen af de nuværende husnings- og opdrætssystemer for avlede tamkaniner af 11. oktober 2005,

–  der henviser til kapitel 7.5 i Verdensorganisationen for Dyresundhed OIE's sundhedskodeks for terrestriske dyr om dyreslagtning,

–  der henviser til den britiske kodeks med henstillinger om kaninvelfærd,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0011/2017),

A.  der henviser til, at kaninen er det fjerde mest avlede dyr i verden og den næstmest avlede dyreart i EU målt i antal;

B.  der henviser til, at EU-baserede producenter skal opfylde høje standarder for dyresundhed og -velfærd, som ikke altid er obligatoriske i tredjelande, der eksporterer dyr til slagtning i EU;

C.  der henviser til, at forbrugerne bliver stadig mere opmærksomme på de forhold, som dyrene opdrættes under;

D.  der henviser til, at kaninavlsbranchen er særdeles hårdt ramt af nedgangen i kødforbruget i EU såvel som af krisen i landsbruget, og at salgspriserne er faldet med ca. 20 % på tre år, mens produktionsomkostningerne er uændrede;

E.  der henviser til, at der bør tages hensyn til det ernæringsmæssige bidrag fra kaninkød og den rolle, som produktion heraf spiller i familiestyrede virksomheder, hvor det er grundlag for en betydelig andel af jobs for kvinder i mange landdistrikter, hvor der ikke er mange muligheder for diversificering af husdyrbedrifter;

F.  der henviser til, at der skal tages hensyn til landbrugernes velfærd såvel som til dyrenes velfærd;

G.  der henviser til, at de fleste avlskaniner avles til kødproduktion, idet over 340 millioner kaniner slagtes for deres kød hvert år; der henviser til, at kaninopdræt udgør mindre end 1 % af EU's samlede produktion inden for husdyrhold;

H.  der henviser til, at kaninavlsbranchen i EU er præget af støt tilbagegang, og at tallene for 2016 indikerer, at markedet vil skrumpe ind med 4,7 % som følgende af faldet i forbruget af kaninkød; der henviser til, at kaninavlsbranchen i EU fungerer på de globale markedsbetingelser og ikke modtager nogen form for direkte støtte eller markedsintervention under første søjle af den fælles landbrugspolitik;

I.  der henviser til, at EU har en negativ handelsbalance med Kina, hvad angår kaninkød; der henviser til, at 99 % af kaninkød importeret til EU stammer fra Kina; der henviser til, at kinesiske producenter vil udkonkurrere EU-landbrugere med deraf følgende skadelige implikationer for dyrevelfærden, hvis der ikke tages affære;

J.  der henviser til, at det både er vigtigt og nødvendigt at opnå og fastholde en profitabel kaninproduktion, således at denne fortsat kan medvirke til at bevare sammenhængskraften og beskæftigelsen, især for kvinder, i landdistrikter, hvor andre typer produktion ikke er mulig, samt at fortsætte med at yde varieret føde af høj kvalitet til forbrugerne;

K.  der henviser til, at EU på verdensplan er det førende land inden for kaninavl, foran Asien og især Kina, der med en produktion på 417 000 tons kadavere indtager førerpositionen blandt eksporterende lande;

L.  der henviser til, at kaninavlere og branchen som helhed har en interesse i at sikre, at kaninavl finder sted i overensstemmelse med EU's produktionsmodel og fortsat opretholder verdens højeste standarder for så vidt angår fødevaresikkerhed, dyresundhed og -velfærd og respekt for miljøet;

M.  der henviser til, at europæisk kaninavl er baseret på sameksistensen af forskellige produktionssystemer, og at kaninavl er et vigtigt middel til at diversificere indtægterne for et stort antal smålandbrug overalt i landområder;

N.  der henviser til, at kaninkød, hvoraf forbruget er gennemsnitligt 1,70 kg pr. indbygger, er et af de mindst forbrugte kødtyper i EU (mellem 1 og 2 % af det samlede kødforbrug);

O.  der henviser til, at der er grund til alvorlig bekymring vedrørende den ringe velfærd, det høje stressniveau, dødeligheden og sygeligheden blandt avlskaniner i Europa, hvilket EFSA konkluderede allerede i 2005; der henviser til, at husning, fodring, genetik, sundhedsforhold eller optimering af avlskaniners mentale tilstand er vitale anliggender for interessehaverne inden for kaninavl, navnlig hvad angår opretholdelse af dyresundhed og dyrevelfærd;

P.  der henviser til, at flertallet af kaniner i EU efter tæmning almindeligvis holdes i batteribure, hvis specifikationer kan – hvad der ofte er tilfældet – variere fra land til land;

Q.  der henviser til, at kaninen ligesom andre dyrearter, der lever i menneskers nærhed, bibeholder elementer af sin naturlige adfærd, og der skal derfor forskes yderligere i foranstaltninger og betingelser under opdrættet for at sikre, at kaninerne så vidt muligt er i stand til fortsat at udfolde deres adfærd, forudsat at det er til gavn for deres eget helbred;

R.  der henviser til, at der med henblik på intensiv avl benyttes kaninracer, der vokser hurtigt og tidligt, undertiden også kaldet kødkaniner, især kommercielle krydsninger brugt på stordriftsbrug til produktion af dyr for kødets skyld;

S.  der henviser til, at økologiske produktionssystemer, hvor opfedningskaniner holdes i kaningårde med adgang til et lille græsareal og generelt har mere plads er et muligt alternativ til batteriopdræt, omend sådanne gruppehusningssystemer kan udgøre problemer i relation til negativ social adfærd og aggressivitet blandt dyrene, der forårsager læsioner som svækker deres helbred og velfærd og medfører en stigning i sygdomme overført ad oral-fækal vej;

T.  der henviser til, at visse nationale regler om organisk produktion slår til lyd for, at kaniner opdrættes i kaningårde udstyret med adgang til mindre græsarealer neden for redekassen;

U.  der henviser til, at der ligesom i tilfældet med andre arter såsom fjerkræ vil kunne forskes i alternative produktionssystemer, herunder organiske produktionssystemer der kan tilbyde forbrugerne et større udbud af fødevareprodukter, som hidtil kun er blevet udviklet i begrænset omfang;

V.  der under henvisning til ovenstående henviser til, at der kan udføres yderligere forskning om udfordringerne og mulighederne ved kaningårdssystemer;

W.  der henviser til, at branchens lave niveau af økonomisk betydning i EU har en afskrækkende virkning på viljen til at foretage forskning og innovation med henblik på at forbedre kaninsundhed og velfærd;

X.  der henviser til, at der gælder EU-minimumsstandarder for svineavl(1), kalveavl(2), liggehøner(3) og slagtekyllinger(4) såvel som et overordnet Rådsdirektiv om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål(5), men at der ikke er indført nogen specifik EU-lovgivning om minimumsstandarder for beskyttelse af avlskaniner; der henviser til, at et voksende antal forbrugere og borgere rundt om i EU udbeder sig regulering og bedre velfærd for avlskaniner;

Y.  der henviser til, at forbuddet mod konventionel indespærring i bure af liggehøner under direktiv 1999/74/EF nu er trådt i kraft og overvejende er blevet vellykket gennemført i national ret i medlemsstaterne;

Z.  der henviser til, at nogle medlemsstater har indført national lovgivning og retskrav vedrørende kaninavl og har udarbejdet vejledninger i bedste praksis i samarbejde med branchen; der henviser til, at Østrig i 2012 indførte et forbud mod at holde kaniner til kødproduktion i bure, og at Belgien har indført en lov med det formål at udfase batteribure og erstatte dem med parksystemer inden 2025;

AA.  der henviser til, at Den Europæiske Dyrevelfærdsstrategi argumenterede for, at den eksisterende lovgivning skal implementeres fuldt ud i praksis, før der indføres ny lovgivning, og at der bør tilskyndes til udarbejdelse af vejledninger i bedste praksis;

AB.  der henviser til, at medlemsstaterne og Kommissionen i betragtning af kravet om en overgang til alternative produktionssystemer og af kaninavlens begrænsede økonomiske andel i EU's dyreproduktion bør tilskyndes til at foretage yderligere forskning i områder inden for kaninsundhed, -velfærd, -opdræt, -husning, -næring, - adfærd og bedøvelse;

AC.  der henviser til, at EFSA's videnskabelige udtalelse fra 2005 om husnings- og avlssystemer for avlskaniner anbefalede en stigning i burstørrelse, lavere øvre grænse for belægningsgrad for ungdyr og behandlingsindgreb, herunder brug af tilsætningsstoffer, for at nedbringe sygdomsforekomst;

AD.  der henviser til, at OIE- sundhedskodeksen for slagtning af terrestriske dyr, herunder om bedøvelsesmetoder og videnskrav til operatører, finder anvendelse på kaniner;

AE.  der henviser til, at artikel 3 i Rådets direktiv 98/58/EF om dyrevelfærd kræver, at der tages "alle passende foranstaltninger" til at sikre dyrs velfærd, og artikel 4 fastslår standarder for dyrehold med henvisning til "anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer", hvilket omfatter de standarder, der er fastsat af EFSA og OIE;

Generelle bemærkninger

1.  bemærker, at kaniner i EU sædvanligvis opdrættes i konventionelle ustrøede bure, der er et goldt miljø udstyret med blot en drikke- og fodertrug og ikke lever op til de vilkår for optimal opdræt, som er fastslået af de seneste videnskabelige forskningsresultater; bemærker desuden, at kaniner sommetider udelukkende fodres med foderkugler og ikke har adgang til fiberholdige materialer og at de trange kår i golde trådbure kan føre til unormal adfærd;

2.  bemærker, at der er brug for yderligere videnskabelig forskning i husningssystemer, der kan fremme gode sundhedsforhold og begrænse risikoen for, at dyrene bliver syge eller inficeret;

3.  anerkender, at alternativer til kaninavl i bure implementeres med succes, såsom parksystemer eller bursystemer, med græs som primær fødekilde, hvilket forbedrer velvære og velfærden for de opdrættede kaniner; mener, at der bør udvikles, forbedres og tilskyndes til alternative systemer, samtidig med at det erkendes, at efterspørgslen efter kaninkød fra sådanne systemer i nogen grad kan begrænses af indvirkningen af yderligere produktionsomkostninger på forbrugerprisen;

4.  tilskynder til brug af fælles parksystemer, eftersom disse giver øget leveplads, der tillader social og bevægelsesbaseret adfærd; gør opmærksom på, at fælles parksystemer forbedrer velfærden for avlskaniner, idet de gør det muligt for dyrene at leve på en måde, der i større grad minder om deres naturlige tilstand; fremhæver, at dyrenes helbred også er bestemt af to væsentlige avlspraksisser, nemlig dels husningens stemningsmæssige forhold og dels udvikling af tilstrækkelig opdræt, biologisk sikkerhed og driftspraksis;

5.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at iværksætte yderligere forskning i at finde de bedst mulige husningssystemer til forbedring af dyrevelfærd i forskellige former for landbrug, så det gøres muligt at foretage forbedringer af bedrifter samtidig med at deres bæredygtighed sikres;

6.  fremhæver, at alt kaninkød på EU's marked skal være i overensstemmelse med standarderne for fødevaresikkerhed, -kvalitet og dyrevelfærdskriterier, hvilket også gælder importvarer fra tredjelande; fremhæver farerne ved urimelig konkurrence fra tredjelande, hvis ækvivalente standarder og kriterier ikke gælder for importvarer;

7.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bevare kvalitet og sikkerhed ved import af kaninkød ved at sørge for grundig kontrol og inspektion ved importvarernes ankomst til EU;

8.  glæder sig over etableringen af en EU-platform for dyrevelfærd, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udveksle og fremme gode praksisser inden for kaninavl;

Kaninavl

9.  fremhæver, at kaninavlen i EU er højintensiv, men at de forhold, hvorunder kaniner avles og holdes, varierer, afhængigt af de formål, kaninernes avles til, og de varierende forbrugerkrav i de forskellige medlemsstater;

10.  gør opmærksom på, at burstørrelser varierer alt afhængigt af dyrenes alder og vægt og til, at dette influerer på deres bevægelsesmønstre såsom at strække sig, sidde eller stå op med opadpegende ører ("opmærksom"-stillingen er typisk for arten), stå på bagbenene, vende rundt og hoppe; understreger, at denne mangel på bevægelse også kan føre til svage knogler, stereotyp adfærd og trædepudelæsioner;

11.  fremhæver, at husningssystemerne med tiden er blevet forbedret med nye indretninger såsom fodskamler, der har til formål at begrænse fodlæsioner og forbedre velfærden; gør dog opmærksom på, at nogle af de ældre burmodeller kan anses for at have en uhensigtsmæssig udformning efter moderne standarder;

12.  bemærker med foruroligelse, at en høj sygdoms- og dødelighedsrate er karakteristisk for avlskaniner på grund af faktorer såsom højere rate af parasitinfektioner (coccidiosis, børneorm etc.) og sårbarhed over for smitsomme sygdomme som HDV og myxomatosis;

13.  gør opmærksom på, at EFSA i 2005 konkluderede, at dødeligheds- og sygelighedsrater blandt avlskaniner forekom betragteligt højere end for andre avlede dyrearter på grund af tarm- og luftvejsinfektioner samt reproduktionsproblemer; bemærkede endvidere, at samme EFSA-rapport advarede om de øgede risici, som bestod for kaniners sundhed, ved produktion på jorden, sammenlignet med i bure, specifikt på grund af coccidiosis og parasitinfektioner;

14.  glæder sig over de fremskridt, som indtil flere producenter har gjort for at forbedre udformningen af husningssystemerne i tråd med EFSA's anbefalinger; udtrykker imidlertid bekymring over det ringe antal behandlingsformer og forskningstiltag rettet mod at imødegå sygdomme blandt avlskaniner;

Kaninopdræt

15.  udtrykker sin bekymring over, at kaniner, der avles og opfedes til kødproduktion i EU, og som holdes i gammeldags bure, der ikke lever op til moderne landbrugskrav, kun råder over et areal pr. kanin, der er mindre end to A4-ark;

16.  gør opmærksom på, at kaniner er yderst følsomme dyr og kan lide af en lang række velværeproblemer og sygdomme forårsaget af uhensigtsmæssige avlsforhold, herunder dødelige vira, luftvejssygdomme og ømme haser, fordi de sidder på et burgulv af trådnet;

17.  gør opmærksom på at der kun er få behandlingsmuligheder til rådighed for kaninopdrættere og dyrlæger til at behandle sundhedsproblemer, og at der er brug for en øget indsats for at udbedre savnet af forskning og investeringer i medicin til mindre brug og behandling af mindre arter;

18.  gør også opmærksom på, at ernæring har en betydelig effekt på dyrevelfærd og -sundhed, og kaniner bør derfor konstant have adgang til varieret føde med fornødent fiberindhold;

19.  bemærker ikke desto mindre, at sundhedsrisici er begrænsede takket være de meget strenge EU-sundhedsregler og understreger, at lidende dyr som følge af gældende lovgivning (direktiv 98/58/EF) øjeblikkelig bliver behandlet med medicin og isolering under rekonvalescensen, eller om nødvendigt aflives;

20.  anerkender betydningen af at tilbyde kurser til personer, der beskæftiger sig med enhver form for håndtering af kaniner inden for avl såvel som vejledning i bedste praksis baseret på teknisk og videnskabeligt velfunderede analyser med henblik på at forbedre deres indsats og forståelse af de relevante dyrevelfærdskrav for dermed at undgå, at dyrene lider unyttigt;

21.  gør opmærksom på, at kaniner opfostret til opfedning og hunner, der holdes i alternative fælles parksystemer – typisk 750 cm²/ungkanin og 800 cm²/hun – har mere plads til bevægelse, socialt samvær og leg, og at gårdenes hævede platforme i fælles parksystemer gør det muligt for kaninerne at undgå aggressive artsfæller ved at forføje sig, og at hunnerne har separat opholdssted i dieperioden;

22.  erkender, at dette gårdsystem vil medføre store omkostninger for avlerne, hvad der skal tages hensyn til ved, at der ydes finansiel støtte til de avlere, der vælger at indføre dette system til kaninavl; opfordrer Kommissionen til at støtte kaninavl i fremtidige EU-budgetter; bemærker, at der er finansiel støtte til rådighed under programmerne til udvikling af landdistrikter til støtte for de landbrugere, der følger dyrevelfærdsforanstaltninger til forbedring af kaninvelfærd;

23.  gør opmærksom på, at enhver lovbefalet foranstaltning vil skulle understøttes med de fornødne budgetmidler til støtte for kaninavlere; mener også, at der bør indbefattes et særskilt udgiftsområde med det formål at fremme forbruget af kaninkød;

24.  understreger, at mere forskning i gruppehusning af hunner vil gavne deres velfærd, navnlig hvad angår den periode, hvor hunnen skal holdes adskilt, og hvornår hun efterfølgende kan vende tilbage til gruppen;

25.  råder til, at hanner på over 12 uger, der holdes til avlsformål, altid skal holdes separat på grund af aggressivitet;

Transport og slagtning

26.  fremhæver, at transport er en belastende oplevelse for kaninerne; understreger, at kaninerne bør fodres og have drikkevand inden langdistancetransport og bør have adgang til tilstrækkelig med føde, vand og plads under transporten, og at transporttiden bør være så begrænset som muligt på grund af artens følsomme natur; fremhæver, at der er mange forskellige stressfaktorer, der kan spille ind på dyrs velfærd, såsom varme, sult, dehydrering, smerte og læsioner, kulde, køresyge og angst;

27.  fremhæver, at avlskaniners velfærd under transport og slagtning også afhænger af holdninger og arbejdsprocesser blandt opdrætterne, fragtmændene og slagteriarbejderne samt af transportlogistikken; opfordrer Kommissionen til at føre tilsyn med implementering og håndhævelse af de relevante EU-regler, navnlig Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport;

28.  fremhæver, at kaniner skal være fuldt bedøvet inden slagtning for at sikre, at de ikke lider, har smerter eller stress; minder om, at slagtning skal foretages uden risiko for, at det bedøvede dyr kommer til bevidsthed i tråd med Rådets forordning (EF) nr. 1099/2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet; minder om, at udviklingen af praktisk anlagt forskning i bedøvelsesteknikker anvendt på andre dyrearter vil gøre det muligt at indføre elektriske eller andre bedøvelsesmetoder, f.eks. gasblanding, der passer kaniners artsspecifikke særtræk, og som vil være kommercielt holdbare såvel som mere humane;

Antimikrobiel resistens

29.  anerkender den indsats, som de europæiske producenter har gjort for så vidt angår at nedbringe brugen af antibiotika i kaninavl; fremhæver, at den udbredte brug af antibiotika inden for kaninavl, navnlig i intensive avlssystemer, kan medføre øget antimikrobiel resistens;

30.  bemærker, at en udpræget afhængighed af antibiotika kan føre til en stigning i antimikrobiel resistens, der gør det yderst vigtigt at bevæge sig hen imod mere ansvarlig anvendelse; er af den opfattelse, at kaninavl er en del af denne situation side om side med andre dyreproduktionssektorer, og at den også må gøre en betydelig indsats for at fremme ansvarlig brug af antibiotika med henblik på at fastholde effektiviteten og forhindre antimikrobiel resistens;

31.  fremhæver, at medlemsstaterne, for at der kan opnås og fastholdes høje hygiejnestandarder inden for alle avlssystemer, fortrinsvist ved at opstille forholdsregler og målrettede kontroller, bør tilskyndes til gradvist at udfase anvendelse af konventionelle batteribure i hele EU, samtidig med at brug af økonomisk levedygtige, strøede avlssystemer fremmes;

32.  fremhæver, at antibiotika kun skal bruges til behandling og bør efterfølges af en passende afsondringsperiode inden slagtning, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 470/2009 om grænseværdier for restkoncentrationer af farmakologisk virksomme stoffer i animalske fødevarer, med henblik på at garantere fødevaresikkerheden ved kaninkød;

33.  fremhæver, at reducering af brugen af antibiotika og den positive virkning, dette vil have på den offentlige sundhed, kun kan opnås, hvis der lægges større vægt på forvaltning og overvågning af kaninbedrifter;

Konklusioner

34.  tilskynder Kommissionen til i lyset af det store antal kaniner, der avles og slagtes i EU, og de alvorlige implikationer for dyrevelfærden, som følger af de nuværende systemer til kaninhold, at udarbejde en køreplan for finansielt bæredygtige minimumsstandarder for beskyttelse af avlskaniner; understreger, at denne køreplan bør omfatte målbare milepæle med regelmæssig rapportering og bør, i kronologisk orden, bestå af mindst:

   udarbejdelse af retningslinjer bestående af god praksis og fastsættelse af dyrevelfærdsregler for kaniner i samarbejde med alle, der er beskæftiget med produktion samt andre interessehavere inden for kaninavlssektoren
   en anbefaling fra Kommissionen, under hensyntagen til eksisterende nationale foranstaltninger, der hvis hensigtsmæssigt omfatter forslag til en fælles EU-tilgang, navnlig hvad angår kaniners sundhed, velfærd og husning
   inden for en rimelig tid et lovgivningsmæssigt forslag om minimumsnormer for beskyttelse af kaniner til konsum;

35.  opfordrer Kommissionen til at lægge videnskabelige beviser og resultater til grund for de fremsatte foranstaltninger til husningskrav for avl af hunner og kaniner opdrættet til kødproduktion under behørig hensyntagen til dyrenes biologiske behov og artsspecifikker adfærd for disse husningskrav;

36.  er af den opfattelse, at kravene i artikel 3 og 4 i direktiv 98/58/EF om "alle hensigtsmæssige foranstaltninger", der skal tages for at sikre dyrs velfærd, og de fastsatte standarder i overensstemmelse med "anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer", bør bruges til at håndhæve de videnskabelige anbefalinger om dyrevelfærd som fastlagt af EFSA og OIE;

37.  gør opmærksom på, at det er nødvendigt at sikre balance mellem de forskellige aspekter, der skal tages i betragtning med hensyn til velfærd og sundhed, avlernes finansielle situation og arbejdsforhold, produktionens bæredygtighed, miljøindvirkning og forbrugerbeskyttelse; gør også opmærksom på, at der skal tages hensyn til forbrugernes behov for økonomisk overkommeligt kaninkød af god kvalitet;

38.  understreger, at formålet med den fælles landbrugspolitik er at forsyne forbrugerne i hele EU med landbrugs- og fødevareprodukter under samtidig hensyntagen til deres behov for og ønsker om sunde og kvalitetssikrede landbrugs- og fødevareprodukter til overkommelige priser;

39.  tilskynder medlemsstaterne og sektoren til at opstille klare systemer for produktionsmærkning og til at gøre brug af mærkningsordninger som fastlagt i kapitel V i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne for at sikre større markedsgennemsigtighed, opretholde kvalitetstandarder og beskytte forbrugernes sundhed, således at forbrugerne sættes i stand til at foretage informerede og gennemsigtige indkøbsvalg, samtidig med at produktets oprindelse fremhæves og det beskyttes mod urimelig konkurrence;

40.  understreger, at alle eksisterende regler bør harmoniseres på EU-niveau; understreger, at udveksling af informationer med henblik på opstilling af en vejledning i bedste praksis og støtte til nationale retningslinjer er afgørende for denne proces;

41.  tilskynder alle medlemsstaterne til at rette deres bestemmelser ind efter de eksisterende kaninvelfærdsbestemmelser vedtaget i Belgien, Det Forenede Kongerige, Tyskland og Østrig, med henblik på at skabe lige vilkår;

42.  erkender behovet for yderligere videnskabelig forskning i kaninavl i betragtning af efterspørgslen efter en overgang til alternative produktionssystemer; tilskynder medlemsstaterne og Kommissionen til at yde specifik budgetstøtte til og iværksætte forskning i

   avlskaniners sundhed,
   avlskaniners velfærd,
   husning af avlskaniner,
   kaninavl, herunder avl af kaniner fra genetiske sorter med roligere temperament,
   opdræt af avlskaniner,
   avlskaniners adfærd,
   næring til avlskaniner,
   avlskaniners artsspecifikke sygdomme, sygelighed og dødelighed,
   hensigtsmæssige lægemidler, vacciner og behandlinger for avlskaniner under hensyntagen til de øgede problemer ved antimikrobiel resistens,
   hensigtsmæssige artsspecifikke, humane bedøvelsesmetoder for avlskaniner;

43.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge data om kaninkødsproduktion og -handel og til at lade kaninkød indgå i det europæiske markedsobservatorium for kød;

o
o   o

44.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Rådets direktiv 2008/120/EF af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin (EUT L 47 af 18.2.2009, s. 5).
(2) Rådets direktiv 2008/119/EF af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af kalve (EUT L 10 af 11.1.2009, s. 7).
(3) Rådets direktiv 1999/74/EF af 19. juli 1999 om mindstekrav til beskyttelse af æglæggende høner (EFT L 203 af 3.8.1999, s. 53).
(4) Rådets direktiv 2007/43/EF af 28. juni 2007 om minimumsforskrifter for beskyttelse af slagtekyllinger (EUT L 182 af 12.7.2007, s. 19).
(5) Rådets direktiv 98/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål (EFT L 221 af 8.8.1998, s. 23).

Juridisk meddelelse