Indeks 
Vedtagne tekster
Torsdag den 16. marts 2017 - StrasbourgEndelig udgave
Zimbabwe, sagen om pastor Evan Mawarire
 Ukrainske politiske fanger i Rusland og situationen på Krim
 Filippinerne, sagen om senator Leila M. De Lima
 EU's prioriteter for samlingerne i FN's Menneskerettighedsråd i 2017
 Due diligence-praksis for importører af visse mineraler og metaller med oprindelse i konfliktramte områder og højrisikoområder ***I
 EU-ramme for indsamling, forvaltning og anvendelse af data i fiskerisektoren ***I
 Forfatningsmæssige, retlige og institutionelle følger af en fælles sikkerheds- og forsvarspolitik:mulighederne i Lissabontraktaten
 En integreret EU-politik om Arktis
 2016-rapport om Montenegro
 E-demokrati i Den Europæiske Union: potentiale og udfordringer

Zimbabwe, sagen om pastor Evan Mawarire
PDF 169kWORD 47k
Europa-Parlamentets beslutning af 16. marts 2017 om Zimbabwe, sagen om pastor Evan Mawarire og andre tilfælde af begrænsning af ytringsfriheden (2017/2608(RSP))
P8_TA(2017)0086RC-B8-0191/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Zimbabwe,

–  der henviser til den lokale EU-erklæring om lokal forvaltning af 30. juni 2016,

–  der henviser til den lokale EU-erklæring om vold af 12. juli 2016,

–  der henviser til den fælles lokale EU-erklæring om bortførelsen af Itai Dzamara af 9. marts 2017,

–  der henviser til Zimbabwes menneskerettighedskommissions pressemeddelelse om offentlige protester og politiets adfærd,

–  der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2016/220 af 15. februar 2016(1) om forlængelse af restriktive foranstaltninger over for Zimbabwe til den 20. februar 2017,

–  der henviser til erklæringen af 19. februar 2014 fra den højtstående repræsentant på Den Europæiske Unions vegne om fornyet gennemgang af forbindelserne mellem EU og Zimbabwe,

–  der henviser til den globale politiske aftale, der blev undertegnet i 2008 af de tre største politiske partier, ZANU PF, MDC-T og MDC,

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner om Zimbabwe af 23. juli 2012 og til Rådets gennemførelsesafgørelse 2012/124/FUSP af 27. februar 2012(2) om gennemførelse af Rådets afgørelse 2011/101/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Zimbabwe,

–  der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder af juni 1981, som Zimbabwe har ratificeret,

–  der henviser til EU's retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra december 1948,

–  der henviser til Zimbabwes forfatning,

–  der henviser til Cotonouaftalen,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at Zimbabwes befolkning i mange år har lidt under et autoritært regime ledet af præsident Robert Mugabe, som holder sig ved magten ved hjælp af korruption, vold og valg, som er plaget af uregelmæssigheder, samt et brutalt sikkerhedsapparat; der henviser til, at Zimbabwes befolkning ikke har oplevet reel frihed i årtier, og at mange, der ikke er fyldt tredive, derfor kun har kendt til fattigdom og voldelig undertrykkelse;

B.  der henviser til, at den uafhængige sociale medie-bevægelse #ThisFlag, der er grundlagt af præsten Evan Mawarire og menneskerettighedsforkæmpere i Harare, har fungeret som katalysator for borgernes frustration med Mugabes styre under sidste års protester mod regeringens manglende indsats over for korruption, straffrihed og fattigdom; der henviser til, at pastor Mawarire har opfordret regeringen til at gøre noget ved den svage økonomi og at respektere menneskerettighederne; der henviser til, at #ThisFlag-bevægelsen har fået støtte fra kirker og middelklassen, som hidtil havde haft en tendens til at undgå politik på gadeplan;

C.  der henviser til, at pastor Evan Mawarire allerede blev anholdt og anklaget for tilskyndelse til vold i det offentlige rum og løsladt i juli 2016 og efterfølgende forlod Zimbabwe samme måned af frygt for sit eget og sin families sikkerhed;

D.  der henviser til, at pastor Evan Mawarire blev anholdt i Harares lufthavn, da han vendte tilbage til Zimbabwe den 1. februar 2017; der henviser til, at han indledningsvis blev sigtet for "at undergrave en forfatningsmæssig regering" i henhold til paragraf 22 i strafferetsplejeloven, en lovovertrædelse, som kan straffes med fængsel i op til 20 år; der henviser til, at en anden sigtelse blev tilføjet den 2. februar 2017 for at fornærme flaget, jf. § 6 i loven om Zimbabwes flag; der henviser til, at pastor Mawarire først blev løsladt mod kaution efter at have været varetægtsfængslet i ni dage;

E.  der henviser til, at Zimbabwes menneskerettighedskommission i en offentlig erklæring udtrykte dyb bekymring over politiets brutalitet og voldelig adfærd og angav, at demonstranternes grundlæggende rettigheder var blevet krænket, og opfordrede de zimbabwiske myndigheder til at efterforske og retsforfølge gerningsmændene;

F.  der henviser til, at den politiske aktivist og journalist Itai Dzamara den 9. marts 2015 blev bortført af fem uidentificerede mænd fra en barbersalon i Harare; der henviser til, at højesteret beordrede regeringen til at søge efter Dzamara og aflægge rapport om fremskridtene til retten hver anden uge, indtil han blev fundet; der henviser til, at Itai Dzamaras skæbne stadig er ukendt;

G.  der henviser til, at Promise Mkwananzi, lederen af #Tajamuka, en social bevægelse, der er knyttet til udeblivelsesdagen i juli, blev anholdt og anklaget for tilskyndelse til vold i det offentlige rum forud for opfordringen til "nedlukning 3.0", som skulle finde sted den 31. august 2016, og er blevet løsladt mod kaution; der henviser til, at en anden #Tajamuka-aktivist, Linda Masarira, der tidligere var blevet anholdt i maj 2015 og løsladt fra sin varetægtsfængsling uden kaution, blev anholdt igen under protesterne i juli 2016;

H.  der henviser til, at EU's restriktive foranstaltninger over for Zimbabwe-regimet i februar 2017 blev fornyet indtil den 20. februar 2018; der henviser til, at præsident Mugabe, Grace Mugabe, og Zimbabwe Defence Industries fortsat er omfattet af indefrysning af aktiver og rejseforbud; der henviser til, at en våbenembargo fortsat gælder; der henviser til, at EU har ophævet restriktionerne for 78 personer og 8 enheder;

I.  der henviser til, at Zimbabwe har undertegnet Cotonouaftalen, hvis artikel 9 fastsætter, at respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder er et afgørende element i AVS-EU-samarbejdet;

J.  der henviser til, at de 234 mio. EUR, der er bevilget til det nationale vejledende program for Zimbabwe for perioden 2014-2020 under den 11. Europæiske Udviklingsfond, skal fokusere på tre hovedområder, nemlig sundhed, landbrugsbaseret økonomisk udvikling samt god regeringsførelse og institutionsopbygning;

1.  beklager dybt anholdelsen af pastor Evan Mawarire; understreger, at hans løsladelse mod kaution ikke er tilstrækkelig, og at de politisk motiverede anklager mod ham skal trækkes fuldstændigt tilbage;

2.  opfordrer de zimbabwiske myndigheder til at sikre, at det strafferetlige system ikke misbruges til at true eller chikanere menneskerettighedsforkæmpere såsom pastor Evan Mawarire;

3.  mener, at forsamlings-, forenings- og ytringsfriheden er centrale komponenter i ethvert demokrati; understreger, at det at give udtryk for en mening på en ikkevoldelig måde er en forfatningsmæssig ret for alle zimbabwiske borgere, og minder myndighederne om deres forpligtelse til at beskytte alle borgeres rettigheder;

4.  er dybt bekymret over meldinger fra menneskerettighedsorganisationer om politisk vold samt begrænsninger og intimidering af menneskerettighedsforkæmpere; beklager, at der siden sidste valg og vedtagelsen af den nye forfatning i 2013 kun er gjort små fremskridt med hensyn til retsstaten og især hen imod en reform af menneskerettighedsforholdene;

5.  opfordrer de zimbabwiske myndigheder til at opklare, hvor Itai Dzamara befinder sig, og sikre, at de, der er ansvarlige for hans bortførelse, retsforfølges; gør opmærksom på, at det at give udtryk for en mening på en ikkevoldelig måde er en forfatningsmæssig ret for alle zimbabwiske borgere, og myndighederne er forpligtet til at beskytte alle borgeres rettigheder;

6.  udtrykker også sin bekymring over sagen om Linda Masarira, som blev dømt for vold i det offentlige rum som følge af den nationale strejke den 6. juli 2016; opfordrer Zimbabwes regering til at udvise tilbageholdenhed og respektere alle zimbabwiske borgeres menneskerettigheder, herunder ytringsfrihed og forsamlingsfrihed; minder regeringen om sit ansvar for at respektere, overholde og ikke undergrave forfatningen samt uden undtagelse at tjene alle folk i Zimbabwe uden forskelsbehandling;

7.  opfordrer EU's delegation i Harare til fortsat at tilbyde sin hjælp til Zimbabwe med henblik på at forbedre menneskerettighedssituationen og at undersøge mulighederne for at etablere en EU-valgobservationsmission;

8.  understreger endnu en gang betydningen af, at EU indleder en politisk dialog med Zimbabwes myndigheder inden for rammerne af Cotonouaftalen for derved at bekræfte EU's engagement i at støtte lokalbefolkningen;

9.  insisterer på, at EU skal sikre, at de midler, der bevilges til det nationale vejledende program for Zimbabwe, effektivt sættes ind til fordel for de sektorer, som de er bevilget til, og opfordrer Zimbabwes regering til at give Kommissionen uhindret adgang til EU-finansierede projekter og til at være mere åben over for teknisk bistand til projekter og programmer, der er vedtaget i fællesskab;

10.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU-Udenrigstjenesten, Zimbabwes regering og parlament, regeringerne i Southern African Development Community og Den Afrikanske Union.

(1) EUT L 40 af 17.2.2016, s. 11.
(2) EUT L 54 af 28.2.2012, s. 20.


Ukrainske politiske fanger i Rusland og situationen på Krim
PDF 178kWORD 51k
Europa-Parlamentets beslutning af 16. marts 2017 om ukrainske politiske fanger i Rusland og situationen på Krim (2017/2596(RSP))
P8_TA(2017)0087RC-B8-0190/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til associeringsaftalerne og det vidtgående og brede frihandelsområde mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og medlemsstaterne på den ene side og Ukraine på den anden side,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Ukraine og Rusland, navnlig beslutningerne af 4. februar 2016 om menneskerettighedssituationen på Krim, navnlig for krimtatarerne(1), og af 12. maj 2016 om krimtatarerne(2), samt dem, der vedrører specifikke tilfælde af ukrainere ulovligt tilbageholdt i Rusland, som beslutningerne af 30. april 2015 om sagen om Nadja Savtjenko(3) og beslutningen af 10. september 2015 om Rusland, navnlig sagerne vedrørende Eston Kohver(4), Oleg Sentsov og Olexandr Koltjenko(5),

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 68/262 af 27. marts 2014 om Ukraines territoriale integritet og til FN's Generalforsamlings resolution 71/205 af 19. december 2016 om menneskerettighedssituationen i Den Autonome Republik Krim og byen Sevastopol (Ukraine),

–  der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention, den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder (UNDRIP),

–  der henviser til Genèvekonventionen om beskyttelse af civile personer i krigstid,

–  der henviser til den samlede pakke af foranstaltninger til gennemførelse af Minskaftalerne, der blev vedtaget og underskrevet i Minsk den 12. februar 2015 og godkendt i deres helhed med FN's Sikkerhedsråds resolution 2202 (2015) af 17. februar 2015,

–  der henviser til Rådets beslutninger om fortsatte sanktioner mod Den Russiske Føderation i forbindelse med den ulovlige annektering af Krimhalvøen,

–  der henviser til dommen fra Krims såkaldte højesteret af 26. april 2016, der konkluderer, at krimtatarernes Mejlis er en ekstremistisk organisation, og forbyder dens aktiviteter på Krimhalvøen,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at marts 2017 markerer den triste treårsdag for Ruslands ulovlige annektering af Krimhalvøen;

B.  der henviser til, at Den Russiske Føderations annekteringen af Krim er ulovlig og i strid med international ret og europæiske aftaler, som er indgået af både Den Russiske Føderation og Ukraine, navnlig De Forenede Nationers pagt, Helsingforsslutakten og Budapestmemorandummet og traktaten om venskab, samarbejde og partnerskab mellem Ukraine og Den Russiske Føderation fra 1997;

C.  der henviser til, at i annekteringsperioden er de russiske myndigheder ansvarlige for beskyttelsen af befolkningerne og borgerne på Krim gennem de myndigheder, der er tilstede de facto i regionen;

D.  der henviser til, at ifølge menneskerettighedsorganisationer og offentlige kilder er mindst 62 ukrainske statsborgere blevet ulovligt retsforfulgt af politiske grunde af de russiske retshåndhævende myndigheder, hvoraf 49 er beboere på Krim; der henviser til, at antallet af ukrainske politiske fanger i Rusland steg i 2016, trods den glædelige løsladelse af seks ukrainere; der henviser til, at der for tiden er 17 ulovligt tilbageholdte ukrainske statsborgere i Den Russiske Føderation og 15 på den besatte Krimhalvø; der henviser til, at mindst et hundrede ukrainere holdes som gidsler under forfærdelige forhold af russiskstøttede separatistiske kræfter i regionerne Donetsk og Luhansk i Ukraine;

E.  der henviser til, at der er meldinger om anvendelse af tortur og anden grusom og nedværdigende behandling i forskellige sager; der henviser til, at disse påstande ikke er blevet behørigt undersøgt; der henviser til, at tortur er blevet anvendt til at opnå tilståelser og støtte falsk bevismateriale: der henviser til, at advokater fra Krim, som yder retshjælp til disse personer, og menneskerettighedsforkæmpere, som indberetter tilfælde af politisk motiverede forsvindinger i Krim, samt journalister, der rapporterer om situationen for krimtatarerne, også har været genstand for sådanne handlinger;

F.  der henviser til, at mange af de tilbageholdte har været udsat for hårde og umenneskelige forhold i fængslerne, der skaber fysiske og psykologiske risici for deres sundhed; der henviser til, at der er indsatte, der har behov for akut lægehjælp og behandling;

G.  der henviser til, at FN's Generalforsamling den 16. december 2016 (UNGA) fastslog, at Rusland var en besættelsesmagt og fordømte Den Russiske Føderations midlertidige besættelse af ukrainsk territorium — Den Autonome Republik Krim og byen Sevastopol — og gentog, at den ikke anerkendte denne annektering;

H.  der henviser til, at i henhold til artikel 70 i Genèvekonventionen om beskyttelse af civile personer i krigstid, må beskyttede personer ikke anholdes, retsforfølges eller dømmes af besættelsesmagten for handlinger eller udtalelser før besættelsen; der henviser til, at Rusland i FN's Generalforsamlings resolution anerkendes som en besættelsesmagt, og at de fastsatte forpligtelser for besættelsesmagten omfatter beskyttelse af befolkningerne og borgerne på Krim;

I.  der henviser til, at restriktiv russiske lovgivning om politiske og borgerlige rettigheder er blevet udvidet til at gælde Krim, hvilket har resulteret i, at forsamlings-, ytrings-, forenings- og religionsfriheden og adgangen til oplysninger er blevet drastisk indskrænket, og der er troværdige rapporter om trusler, tvungne forsvindinger og tortur;

J.  der henviser til, at der er omkring 20 000 internt fordrevne fra Krim i andre ukrainske regioner, krimtatarernes Mejlis er forbudt og erklæret en ekstremistisk organisation, og ukrainske skoler på halvøen er blevet lukket;

K.  der henviser til, at Ukraine den 16. januar 2017 indgav en sag ved Den Internationale Domstol (ICJ) for at stille Den Russiske Føderation til ansvar for sin støtte til terrorisme i det østlige Ukraine og for diskriminerende handlinger mod etniske ukrainere og krimtatarer på den besatte Krimhalvø;

1.  støtter Ukraines suverænitet, uafhængighed, enhed og territoriale integritet inden for dets internationalt anerkendte grænser og gentager sin fordømmelse af Den Russiske Føderations ulovlige annektering af Den Autonome Republik Krim og byen Sevastopol; støtter fuldt ud EU og dets medlemsstaters stærke og faste vilje til ikke at anerkende denne annektering og bakker op om de restriktive foranstaltninger, der er truffet i denne henseende;

2.  minder om, at menneskerettighedssituationen på Krimhalvøen er blevet væsentligt forringet, krænkelse af ytringsfriheden, misbrug af medierne og tvungen indførelse af russisk statsborgerskab er blevet systematisk og grundlæggende menneskerettigheder og frihedsrettigheder er ikke garanteret på Krim;

3.  fordømmer de diskriminerende politikker, som blev indført af de såkaldte myndigheder på Krim mod især de etniske tatarers mindretal og krænkelse af deres ejendomsret, den stadig mere udbredte intimidering af denne befolkning og af dem, der modsætter sig den russiske annektering, samt den manglende ytringsfrihed og foreningsfrihed på halvøen;

4.  opfordrer Rusland til omgående at løslade alle ulovligt og vilkårligt tilbageholdte ukrainske borgere både i Rusland og de midlertidigt besatte ukrainske områder og at sørge for, at de kan vende sikkert tilbage, herunder Mykola Karpyuk, Stanislav Klykh, Oleksandr Kolchenko, Oleg Sentsov, Oleksiy Chyrniy, Oleksandr Kostenko, Serhiy Lytvynov, Valentyn Vyhivskyi, Viktor Shur, Andriy Kolomiyets, Ruslan Zeytullayev, Nuri Primov, Rustem Vaitov, Ferat Sayfullayev, Akhtem Chiyhoz, Mustafa Dehermendzhi, Ali Asanov, Inver Bekirov, Muslim Aliyev, Vadim Siruk, Arsen Dzhepparov, Refat Alimov, Zevri Abseitov, Remzi Memetov, Rustem Abiltarov, Enver Mamutov, Artur Panov, Evheniy Panov, Roman Suschenko og Emir-Usein Kuku, menneskerettighedsforkæmper, og andre, og til at tillade alle ovennævnte personer at rejse frit, herunder Mykola Semena, som forfølges for sit journalistiske arbejde for Radio Free Europe/Radio Liberty;

5.  understreger, at Den Russiske Føderations beslutning af den 21. marts 2014 om at annektere Krim er ulovlig, og fordømmer på det kraftigste den efterfølgende afgørelse truffet af de russiske myndigheder om at give alle indbyggere på Krim russiske pas;

6.  minder om, at Den Russiske Føderation som besættelsesmagt med effektiv kontrol over Krim og som forpligtet til at overholde den humanitære folkeret og den internationale menneskerettighedslovgivning har en forpligtelse til at garantere beskyttelse af menneskerettighederne på halvøen, og opfordrer de russiske myndigheder til at give uhindret adgang til Krim for internationale institutioner og uafhængige eksperter fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), FN og Europarådet samt for alle menneskerettighedsorganisationer eller medier, der ønsker at besøge, vurdere og rapportere om situationen på stedet; opfordrer de ukrainske myndigheder til at forenkle proceduren for at udenlandske journalister, menneskerettighedsforkæmpere og advokater kan få adgang til halvøen;

7.  mener, at krimtatarernes rettigheder er blevet alvorligt krænket med forbuddet mod de aktiviteter, som varetages af Mejlis, og gentager på det kraftigste sin opfordring til omgående ophævelse af den relevante afgørelse og dens virkninger; beklager den retlige forfølgelse og truslerne om anholdelse af Mejlis ledere, herunder Mustafa Dzhemilev, medlem af det ukrainske parlament, Verkhovna Rada, og indstillet til Sakharovprisen, og Refat Chubarov, der er formand for Mejlis-forsamlingen;

8.  understreger, at krimtatarerne er en oprindelig befolkning på halvøen, og deres kulturelle arv lader til at være et af de vigtigste mål for undertrykkelsen; opfordrer til, at internationale institutioner og uafhængige eksperter fra OSCE, FN og Europarådet får uhindret adgang til Krim;

9.  minder de russiske myndigheder om, at selv om annektering af Krim er ulovlig, er Rusland de facto fuldt ansvarlig for at opretholde retsordenen på Krim og beskytte borgerne mod vilkårlige retlige eller administrative foranstaltninger;

10.  udtrykker stor bekymring over de mange troværdige rapporter om tilfælde af forsvindinger, tortur og systematiske intimidering af lokale borgere, der modsætter sig annektering af Krim, og opfordrer Rusland til øjeblikkeligt at ophøre med forfølgelser, til effektivt at efterforske alle tilfælde af menneskerettighedskrænkelser, herunder tvangsforsvindinger, vilkårlige tilbageholdelser, tortur og mishandling af fanger og til at respektere de grundlæggende frihedsrettigheder for alle personer, herunder ytringsfriheden, trosfriheden og foreningsfriheden og retten til fredelig forsamling; kræver, at alle forsvindinger og bortførelser under besættelsen af Krim straks undersøges, herunder Ervin Ibragimov-sagen;

11.  minder om, at i henhold til den russiske lovgivning gælder det russiske retssystem kun for forbrydelser begået i Rusland; beklager, at russiske retshåndhævende myndigheder har indledt en række straffesager for handlinger, der er begået på Ukraines territorium og på Krim før annekteringen;

12.  glæder sig over det nylige besøg af den ukrainske ombudsmand til Krim med det formål at møde fangerne; beklager, at ombudsmanden ikke fik lov til at møde dem alle og udtrykker håb om, at hun under sin fremtidige besøg vil have uhindret adgang til ukrainske fanger på Krim samt til dem, der er blevet overført til Den Russiske Føderation;

13.  kræver ubegrænset, sikker og uhindret adgang for OSCE's observatører og andre internationale menneskerettighedsobservatører og humanitære aktører til Krimhalvøen og opfordrer til oprettelsen af uafhængige overvågningsmekanismer og til ydelse af humanitær og juridiske bistand i det fornødne omfang; støtter initiativerne, som Ukraine fører an i med henblik på at behandle disse spørgsmål i Menneskerettighedsrådet og Generalforsamlingen; opfordrer Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EEAS) og EU's delegation til Rusland til nøje at følge med i retssagen mod ukrainske politiske fanger og til at rapportere om behandlingen af dem, mens de er i varetægt; giver udtryk for bekymring over beretninger om straffende psykiatriske behandlinger; forventer, at EU-delegationen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaternes ambassader nøje følge retssager mod ukrainske borgere i Rusland og søger at få adgang til disse personer før, under og efter deres retssager;

14.  fordømmer den fremherskende praksis for overførsel af fanger til fjerntliggende regioner i Rusland, da dette i alvorlig grad hæmmer deres kommunikationsmuligheder med deres familiemedlemmer og menneskerettighedsorganisationer; understreger, at denne praksis er en overtrædelse af den russiske lovgivning, navnlig artikel 73 i loven om fuldbyrdelse af strafferetlige domme, hvorefter straffe bør afsones i det område, hvor den dømte har fast bopæl, eller hvor dommen er blevet afsagt; kritiserer praksis med at nægte konsulære besøg hos tilbageholdte personer og kræver, at myndighederne betingelsesløst tillader sådanne besøg; opfordrer indtrængende til, at Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) kan få adgang til fængsler i de besatte områder og til respekt for de indsattes rettigheder til at kommunikere med deres familie og venner med regelmæssige mellemrum både pr. korrespondance og ved at modtage besøg;

15.  understreger også, at det er nødvendigt for Ukraine at sikre beskyttelse af rettigheder og behov hos fordrevne ukrainske borgere, herunder deres ret til at stemme og nyde fuld retlig og administrativ beskyttelse i deres land;

16.  glæder sig over den russiske højesterets afgørelse af 22. februar 2017 om at ophæve den dom, som Ildar Dadin fik på grundlag af anklager om deltagelse i flere ikkegodkendte demonstrationer, herunder mod Ruslands krig mod Ukraine, og at beordre ham løsladt fra varetægt efter Parlamentets beslutning af 24. november 2016(6) i hans forsvar;

17.  opfordrer EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder til løbende at holde øje med menneskerettighedssituationen på Krimhalvøen; understreger det overordnede behov for, at EU spiller en mere synlig, effektiv og proaktiv rolle med hensyn til at fremme en varig løsning;

18.  opfordrer til, at EU støtter de ukrainske og tartariske medieprojekter for Krim, samt dem, der er iværksat af Den Europæiske Demokratifond og Radio Free Europe/Radio Liberty, og projekter til forsvar for ukrainske og tartariske skoler og andre initiativer til at beskytte deres kulturarv;

19.  opfordrer til indførelse af yderligere restriktive foranstaltninger over for personer, der er ansvarlige for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder ved at indefryse deres aktiver i EU;

20.  opfordrer indtrængende alle parter til fuldt ud at gennemføre bestemmelserne i Minskaftalerne, herunder afskaffelse af militære aktiviteter i Donbas og udveksling af fanger, og til straks at frigive og hjemsende alle fanger; minder om det særlige ansvar, den russiske regering bærer i denne henseende;

21.  anmoder om, at muligheden undersøges for oprettelse af et internationalt format for forhandlinger om tilbagetrækning fra Krim med deltagelse af EU, og som kunne basere sig på humanitær folkeret, menneskerettigheder og internationale principper;

22.  opfordrer indtrængende Rådet til at finde metoder til at støtte Ukraine ved Den Internationale Domstol i sagen for at stille Den Russiske Føderation til ansvar for sin støtte til terrorisme i det østlige Ukraine og for de diskriminerende handlinger mod etniske ukrainere og krimtatarer på den besatte Krimhalvø;

23.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/EU’s højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaterne, Ukraines præsident, Ukraines og Den Russiske Føderations regeringer og parlamenter, Europarådets Parlamentariske Forsamling og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0043.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0218.
(3) EUT C 346 af 21.9.2016, s. 101.
(4) Estisk statsborger.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0314.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0446.


Filippinerne, sagen om senator Leila M. De Lima
PDF 254kWORD 50k
Europa-Parlamentets beslutning af 16. marts 2017 om Filippinerne – sagen om senator Leila M. De Lima (2017/2597(RSP))
P8_TA(2017)0088RC-B8-0193/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om situationen i Filippinerne, navnlig beslutningen af 15. september 2016(1),

–  der henviser til erklæringerne fra EU-delegationen og talsmanden for næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR),

–  der henviser til de diplomatiske forbindelser mellem Filippinerne og EU (tidligere Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF)), som blev etableret den 12. maj 1964 med udnævnelsen af Filippinernes ambassadør til EØF,

–  der henviser til Filippinernes status som stiftende medlem af Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien (ASEAN),

–  der henviser til erklæringen af 28. februar 2017 fra Den Internationale Juristkommission,

–  der henviser til rammeaftalen om partnerskab og samarbejde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Filippinerne på den anden side,

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende menneskerettigheder,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at Filippinerne og EU har langvarige diplomatiske, økonomiske, kulturelle og politiske forbindelser;

B.  der henviser til den arrestordre af 23. februar 2017, der er udstedt mod senator Leila M. De Lima fra det liberale oppositionsparti i Filippinerne på grundlag af anklager om påståede narkotikarelaterede lovovertrædelser; der henviser til, at senator De Lima blev arresteret og tilbageholdt den 24. februar 2017; der henviser til, at senator De Lima, hvis hun kendes skyldig, kan få en dom på mellem 12 års og livsvarigt fængsel og bortvises fra Senatet;

C.  der henviser til, at der er alvorlig grund til at tro, at anklagerne mod senator De Lima er næsten fuldstændig opdigtede; der henviser til, at Amnesty International betragter senator De Lima som en samvittighedsfange;

D.  der henviser til, at senator De Lima er menneskerettighedsforkæmper og den højst profilerede kritiker af Filippinernes præsident Rodrigo Dutertes kampagne for bekæmpelse af narkotika; der henviser til, at hun åbent har fordømt den filippinske krig mod narkotika; der henviser til, at senator De Lima var formand for Filippinernes Menneskerettighedskommission; der henviser til, at der er grund til stor bekymring for senator De Limas sikkerhed; der henviser til, at der har været mange påståede tilfælde af tortur på tilbageholdelsessteder, som ikke har givet anledning til undersøgelser;

E.  der henviser til, at senator De Lima den 19. september 2016 blev fjernet fra sin stilling som formand for Senatets Udvalg om Retlige Anliggender og Menneskerettigheder; der henviser til, at senator De Lima i sin tid som formand for Menneskerettighedskommissionen stod i spidsen for undersøgelserne af påståede udenretslige drab på omkring 1 000 eller flere narkotikarelaterede mistænkte i Davao, mens præsident Duterte var borgmester i byen; der henviser til, at senator De Lima efter høringerne blev udsat for omfattende chikane og intimidering fra myndighedernes side, og at disse angreb er blevet intensiveret i løbet af de seneste otte måneder;

F.  der henviser til, at Human Rights Watch den 2. marts 2017 offentliggjorde rapporten: "License to Kill: Philippine Police Killings in Duterte's 'War on Drugs'", som dokumenterer udenretslige drab i forbindelse med kampagnen for bekæmpelse af narkotika;

G.  der henviser til, at der siden Duterte tiltrådte som præsident den 30. juni 2016 er blevet indberettet mere end 7 000 narkotikarelaterede drab udført af politiet og private vagtværn; der henviser til, at præsident Duterte har lovet at fortsætte sin kampagne for bekæmpelse af narkotika indtil udgangen af sin mandatperiode i 2022;

H.  der henviser til, at flere officerer den 8. marts 2017 blev dræbt af oprørere fra den kommunistiske Nye folkearmé (New People's Army (NPA)) i det sydlige Filippinerne, hvilket fik præsident Duterte til at give hæren ordre til at gennemføre militære modaktioner uden hensyntagen til indirekte skader;

I.  der henviser til, at Filippinernes nationale politistyrke den 30. januar 2017 midlertidigt indstillede politiets narkotikabekæmpelsesindsats efter et brutalt drab, der angiveligt var relateret til denne indsats; der henviser til, at præsident Duterte beordrede Filippinernes væbnede styrker (AFP) til at udfylde dette hul i kampagnen for bekæmpelse af narkotika;

J.  der henviser til, at menneskerettighedsforkæmpere, aktivister og journalister i Filippinerne, herunder senator De Lima, jævnligt udsættes for trusler, chikane, intimidering og cybermobning; der henviser til, at dem, der krænker disse gruppers rettigheder, ikke bliver holdt ansvarlige, da der ikke gennemføres ordentlige undersøgelser; der henviser til, at præsident Duterte i november 2016 åbenlyst truede med at dræbe menneskerettighedsforkæmpere;

K.  der henviser til, at Repræsentanternes Hus den 7. marts 2017 vedtog lov nr. 4727 om genindførelse af dødsstraf for alvorlige narkotikarelaterede lovovertrædelser; der henviser til, at Filippinerne var det første land i regionen til at afskaffe dødsstraffen i 2007; der henviser til, at genindførelsen af dødsstraf ville udgøre en åbenlys krænkelse af den anden valgfri protokol til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR), som Filippinerne har været part i siden 2007; der henviser til, at præsident Dutertes administration for øjeblikket overvejer at nedsætte den kriminelle lavalder fra 15 til ni år;

L.  der henviser til, at Filippinerne i september 2016 overtog formandsskabet for ASEAN for 2017;

1.  kræver øjeblikkelig løsladelse af senator Leila M. De Lima, og at hun sikres tilstrækkelig beskyttelse under tilbageholdelsen; opfordrer de filippinske myndigheder til at sikre en retfærdig rettergang, idet der erindres om retten til formodning om uskyld, og til at frafalde alle politisk motiverede anklager mod hende og sætte en stopper for yderligere chikane;

2.  forstår, at millioner af mennesker i Filippinerne er påvirket negativt af det høje niveau af narkotikamisbrug og konsekvenserne heraf; fordømmer på det kraftigste narkotikahandel og narkotikamisbrug i Filippinerne; opfordrer regeringen til at prioritere bekæmpelsen af narkotikanet og narkobaroner i stedet for at forfølge småforbrugere; understreger, at denne kamp må gå hånd i hånd med forebyggelses- og afvænningsforanstaltninger; støtter regeringens bestræbelser på at åbne nye afvænningscentre;

3.  fordømmer på det kraftigste det høje antal udenretslige drab udført af de væbnede styrker og private vagtværn i forbindelse med kampagnen for bekæmpelse af narkotika; giver udtryk for sin dybe medfølelse med ofrenes familier; udtrykker dyb bekymring over de troværdige rapporter om, at Filippinernes politi fremstiller falske beviser for at retfærdiggøre de udenretslige drab, og om at det i høj grad er de fattige i byerne, som rammes; opfordrer de filippinske myndigheder til øjeblikkeligt at gennemføre upartiske og fornuftige undersøgelser af disse udenretslige drab og retsforfølge og stille alle gerningsmænd til ansvar; opfordrer EU til at støtte sådanne undersøgelser; opfordrer de filippinske myndigheder til at vedtage alle de nødvendige foranstaltninger for at forhindre yderligere drab;

4.  giver udtryk for sin dybe bekymring over præsident Dutertes udtalelser efter drabene på officererne den 8. marts 2017 og opfordrer indtrængende myndighederne og militæret i Filippinerne til at sikre streng overholdelse af den humanitære folkeret, som opstiller særlige begrænsninger for alle parter i en væbnet konflikt for at skåne civilbefolkningen og ikke-kombattanter;

5.  opfordrer EU til at støtte gennemførelsen af en uafhængig international undersøgelse i regi af FN's Menneskerettighedsråd af de ulovlige drab og andre krænkelser i Filippinerne i forbindelse med præsident Dutertes "krig mod narkotika";

6.  er stærkt bekymret over beslutningen i Repræsentanternes Hus om at genindføre dødsstraf; opfordrer myndighederne i Filippinerne til øjeblikkeligt at standse de igangværende procedurer vedrørende genindførelse af dødsstraf; minder om, at EU anser dødsstraf for at være en grusom og umenneskelig straf, der ikke virker afskrækkende på kriminel adfærd; opfordrer den filippinske regering til at afstå fra at nedsætte den kriminelle lavalder;

7.  opfordrer EU til nøje at følge sagen mod senator De Lima;

8.  opfordrer indtrængende EU til at benytte alle de instrumenter, der er til rådighed, til at bistå den filippinske regering i dens bestræbelser på at overholde dens internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet, navnlig gennem rammeaftalen;

9.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at benytte alle de instrumenter, der er til rådighed, til at overbevise Filippinerne om at sætte en stopper for de udenretslige drab i forbindelse med kampagnen for bekæmpelse af narkotika, herunder, hvis der ikke sker nogen væsentlige forbedringer i løbet af de kommende måneder, proceduremæssige skridt med henblik på en eventuel ophævelse af GSP+-præferenceordningen;

10.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Fillippinernes regering og parlament, Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet. Kommissionen, medlemsstaternes parlamenter og regeringer, FN's højkommissær for menneskerettigheder og regeringerne i ASEAN's medlemsstater.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0349.


EU's prioriteter for samlingerne i FN's Menneskerettighedsråd i 2017
PDF 209kWORD 61k
Europa-Parlamentets beslutning af 16. marts 2017 om EU's prioriteter for samlingerne i FN's Menneskerettighedsråd i 2017 (2017/2598(RSP))
P8_TA(2017)0089RC-B8-0183/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til De Forenede Nationers pagt,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne og til FN’s menneskerettighedskonventioner og de valgfrie protokoller hertil,

–  der henviser til FN’s generalforsamlings resolution 60/251 om nedsættelse af Menneskerettighedsrådet (UNHCR),

–  der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention, den europæiske socialpagt og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om De Forenede Nationers Menneskerettighedsråds samlinger,

–  der henviser til sin henstilling til Rådet af 7. juli 2016 om De Forenede Nationers generalforsamlings 71. samling(1),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om overtrædelser af menneskerettighederne, herunder sine uopsættelige beslutninger fra 2016 om Etiopien, Nordkorea, Indien, Krim, Hong Kong, Kasakhstan, Egypten, Den Demokratiske Republik Congo, Pakistan, Honduras, Nigeria, Gambia, Djibouti, Cambodja, Tadsjikistan, Vietnam, Malawi, Bahrain, Myanmar, Filippinerne, Somalia, Zimbabwe, Rwanda, Sudan, Thailand, Kina, Brasilien, Rusland, Tibet, Irak, Indonesien, Den Centralafrikanske Republik, Burundi, Nicaragua, Kuwait og Guatemala,

–  der henviser til sin beslutning af 14. december 2016 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2015 og Den Europæiske Unions politik på området(2),

–  der henviser til artikel 2, 3, stk. 5, artikel 18, 21, 27 og 47 i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til årsrapporten for 2015 fra Menneskerettighedsrådet til FN’s generalforsamling,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at fremme og sikring af de universelle menneskerettigheder er en del af Den Europæiske Unions etiske og juridiske regelværk og et af de grundlæggende elementer i den europæiske enhed og integritet; der henviser til, at respekten for menneskerettighederne bør integreres i alle EU-politikområder;

B.  der henviser til, at EU er stærkt engageret i multilateralisme og i FN's organer med hensyn til fremme og beskyttelse af menneskerettighederne;

C.  der henviser til, at de ordinære samlinger i UNHRC, udnævnelsen af særlige ordførere, mekanismen med den universelle periodiske gennemgang (UPR) og de særlige procedurer, som enten behandler situationen i bestemte lande eller bestemte tematiske spørgsmål, alle bidrager til fremme af og respekt for menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet;

FN's Menneskerettighedsråd

1.  udtrykker tilfredshed med det arbejde, som FN's højkommissær for menneskerettigheder Zeid Ra'ad Al Hussein og hans kontor (OHCHR) udfører; minder om EU's tilsagn om fortsat at støtte og forsvare dets integritet, uafhængighed og drift; glæder sig over den rolle, som OHCHR spiller med hensyn til at fremme samarbejdet mellem internationale og regionale menneskerettighedsmekanismer og identificere måder, hvorpå den rolle, som "regionale ordninger" spiller i forhold til de universelle menneskerettighedsstandarder, kan styrkes;

2.  er af den opfattelse, at Menneskerettighedsrådets effektivitet og troværdighed afhænger af dets medlemmers ægte vilje til at beskytte alle personer i alle lande mod mulige menneskerettighedskrænkelser i overensstemmelse med de internationale menneskerettighedskonventioner, der fremmer universalitet, upartiskhed, objektivitet, ikke-selektivitet, konstruktiv dialog og samarbejde; opfordrer indtrængende til, at undgå en polarisering af debatten i Menneskerettighedsrådet og opfordrer til konstruktiv dialog;

3.  opfordrer staterne til at give Menneskerettighedsrådets uafhængige eksperter, særlige rapportører og Menneskerettighedsrådseksperter adgang til at undersøge påståede menneskerettighedskrænkelser og til at engagere sig på en konstruktiv måde med henblik på at rette op på situationen, til at opfylde deres forpligtelser i henhold til menneskerettighedskonventionerne og til at tilbyde at samarbejde fuldt ud i forbindelse med Menneskerettighedsrådets særlige procedurer;

4.  opfordrer alle stater til at træffe konkrete foranstaltninger til at efterkomme UPR-henstillingerne og afhjælpe manglerne ved at indføre en gennemførelses- og opfølgningsmekanisme, herunder etablering af nationale handlingsplaner og nationale koordineringsmekanismer;

5.  minder om FN's Generalforsamlings pligt til i forbindelse med valg af medlemmer af Menneskerettighedsrådet at tage hensyn til kandidaternes respekt for fremme og beskyttelse af menneskerettighederne, retsstatslige forhold og demokrati; glæder sig over Menneskerettighedsrådets beslutning om at anmode om, at Menneskerettighedsrådets rådgivende udvalg udarbejder en evalueringsrapport om de fremskridt, der er gjort med etableringen af regionale og subregionale ordninger for fremme og beskyttelse af menneskerettighederne; opfordrer i den forbindelse EU og dets medlemsstaterne til i deres afstemningsmønstre at afspejle, at alle rettigheder er ligeværdige, og forbedre samordningen af EU’s holdninger i den forbindelse; opfordrer kraftigt til, at EU taler med én stemme og indtager en fælles holdning, når der stemmes i Menneskerettighedsrådet;

6.  gentager, at det er vigtigt at sikre, at EU aktivt og vedholdende deltager i FN's menneskerettighedsmekanismer, navnlig i den 3. Komité, FN's Generalforsamling og Menneskerettighedsrådet, for at forbedre sin troværdighed; støtter den indsats, som EU-Udenrigstjenesten, EU-delegationerne i New York og Genève og EU's medlemsstater har gjort for yderligere at øge kohærensen i EU's stillingtagen til menneskerettighedsspørgsmål i FN;

Tematiske prioriteter

7.  understreger betydningen af den rolle, som menneskerettigheds-NGO'er og menneskerettighedsforkæmpere spiller i fremme og beskyttelse af menneskerettighederne; fremhæver den kendsgerning, at menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder skal være beskyttet, uanset hvordan de kommer til udtryk, herunder i forbindelse med nye teknologier; tilslutter sig Menneskerettighedsrådets bekymring over rapporter om trusler og repressalier mod medlemmer af civilsamfundsorganisationer og NGO'er, der har samarbejdet med Menneskerettighedsrådet i UPR-processen;

8.  giver udtryk for alvorlig bekymring over det store og stadig stigende antal forsøg på at indskrænke civilsamfundets og menneskerettighedsforkæmpernes råderum, bl.a. gennem indførelse af terrorbekæmpelseslove; fordømmer enhver form for vold, chikane, intimidering og forfølgelse af menneskerettighedsforkæmpere, whistleblowere, journalister eller bloggere, uanset om det foregår online eller offline; opfordrer alle stater til at fremme og sikre et sikkert og gunstigt klima for NGO'er, civilsamfundet, journalister og menneskerettighedsforkæmpere, herunder med særligt fokus på alle sårbare grupper, hvor disse kan arbejde uafhængigt og uden indblanding; gentager sin opfordring til de stater, som har vedtaget restriktiv love mod uafhængige menneskerettighedsorganisationer, om at ophæve den;

9.  mener, at frie, uafhængige og upartiske medier udgør en af de vigtigste dele af grundlaget for et demokratisk samfund, hvor åbne debatter spiller en afgørende rolle; støtter forslaget om at udnævne en særlig repræsentant for FN’s generalsekretær for journalisters sikkerhed; opfordrer til, at spørgsmål om ytringsfrihed på internettet, de digitale frihedsrettigheder og betydningen af et frit og åbent internet tages op i alle internationale fora; opfordrer til, at den digitale kløft skal indsnævres og til uhindret adgang til information og kommunikation samt ucensureret adgang til internettet;

10.  minder om, at retten til forsamlings- og foreningsfrihed fortsat er en stor udfordring; giver udtryk for stor anerkendelse af det arbejde, som den særlige ordfører om fredelig forsamlings- og foreningsfrihed, Maina Kiai, udfører; opfordrer alle stater til at tage rapporterne behørigt i betragtning;

11.  opfordrer indtrængende alle stater til hurtigt at ratificere de valgfrie protokoller til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR) og til den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (ICESCR) om oprettelse af klage- og undersøgelsesmekanismer;

12.  modsætter sig enhver form for forskelsbehandling og forfølgelse uanset årsag såsom race, farve, sprog, religion og tro, kønsidentitet og seksuel orientering, social oprindelse, kaste, fødsel, handicap eller alder; støtter EU's engagement i forbindelse med de relevante særlige procedurer, herunder den nye uafhængige ekspert om beskyttelse mod vold og forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og kønsidentitet; opfordrer EU til aktivt at fortsætte med at fremme ligestilling og ikke-forskelsbehandling og bekæmpe vold og diskrimination mod alle personer;

13.  giver udtryk for bekymring over, at mange mennesker, individuelt eller kollektivt, lider under krænkelser af deres religions- og trosfrihed fra staters og ikke-statslige aktørers side, hvilket fører til forskelsbehandling, ulighed og stigmatisering; minder om nødvendigheden af at bekæmpe intolerance og forskelsbehandling på grund af religion eller tro for at sikre respekt for andre tilknyttede menneskerettigheder som f.eks. ytringsfrihed;

14.  opfordrer EU til at arbejde for at sikre bedre beskyttelse af religiøse og etniske mindretal mod forfølgelse og vold og for at få ophævet love, der kriminaliserer blasfemi eller apostasi og tjener som påskud for forfølgelse af religiøse og etniske mindretal og ikke-troende; opfordrer til støtte til den særlige ordfører om religions- og trosfriheds arbejde;

15.  opfordrer kraftigt til, at EU fortsat arbejder for nultolerance over for dødsstraf og yderligere bestræber sig på at styrke den tværregionale støtte til næste resolution fra FN's Generalforsamling om et moratorium for dødsstraf; glæder sig over den beslutning, der blev truffet i 2015 af Congo, Fiji og Madagaskar om at afskaffe dødsstraffen for alle forbrydelser; beklager genoptagelsen af henrettelser i en række lande, herunder Bangladesh, Bahrain, Hviderusland, Tchad, Indien, Indonesien, Kuwait, Oman og Sydsudan; beklager endvidere den rapporterede stigning i antallet af dødsdomme i navnlig Kina, Egypten, Iran, Nigeria, Pakistan og Saudi-Arabien; minder myndighederne i disse lande om, at de har undertegnet konventionen om barnets rettigheder, som strengt forbyder dødsstraf for forbrydelser begået af personer under 18 år;

16.  opfordrer indtrængende EU til udtrykke sin støtte til FN’s indsats mod tortur og anden grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling eller straf, massehenrettelser og andre henrettelser, herunder for narkotikarelaterede lovovertrædelser, og opfordrer EU-Udenrigstjenesten til i dialoger på alle niveauer og i alle fora at styrke EU's indsats i kampen mod summariske henrettelser, tortur og anden mishandling i overensstemmelse med retningslinjerne for EU’s politik over for tredjelande med hensyn til tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf; kræver universel ratificering og effektiv gennemførelse af FN-konventionen mod tortur og den valgfrie protokol hertil; understreger, at det er af afgørende betydning at støtte forebyggelse af tortur, bl.a. gennem styrkelse af de nationale forebyggende mekanismer, der er etableret i henhold til den valgfri protokol, og at fortsætte med at støtte rehabiliteringen af torturofre;

17.  giver udtryk for alvorlig bekymring over fortsatte alvorlige krænkelser af menneskerettigheder og misbrug på verdensplan; støtter ubetinget Den Internationale Strafferetsdomstol (ICC) som en central institution til at stille gerningsmænd til ansvar og bistå ofre med at opnå retfærdighed baseret på komplementaritetsprincippet i forbindelse med folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser; opfordrer alle parter til at yde politisk, diplomatisk, økonomisk og logistisk støtte til den daglige drift af ICC;

18.  opfordrer EU til fortsat at styrke det arbejde, der udføres af ICC; opfordrer til tæt dialog og samarbejde mellem ICC, FN og dets organisationer samt FN's Sikkerhedsråd; opfordrer alle FN's medlemsstater til at tiltræde domstolen ved at ratificere Romstatutten og til at tilskynde til ratificering af Kampalaændringerne;

19.  fordømmer på det kraftigste de vedvarende alvorlige menneskerettighedskrænkelser, navnlig dem, der er forårsaget af ISIS/Daesh, og Boko Harams angreb mod børn samt alle andre angreb foretaget af terrorister eller paramilitære organisationer mod civile, navnlig kvinder og børn; fordømmer de hyppige og omfangsrige ødelæggelser af kulturarven og opfordrer til støtte til den relevante indsats i forskellige FN-fora;

20.  fordømmer manglen på respekt for den humanitære folkeret og udtrykker alvorlig bekymring over den alarmerende stigning i civile skader i væbnede konflikter rundt om i verden samt over dødbringende angreb på hospitaler, skoler, humanitære konvojer og andre civile mål; kræver, at der tages behørigt hensyn til i FN’s Menneskerettighedsråds landespecifikke undersøgelser og relevante kontroller i henhold til UPR-mekanismen;

21.  opfordrer EU til at arbejde aktivt for et initiativ om FN's anerkendelse af folkedrabet begået mod etniske og religiøse mindretal af det såkaldte ISIS/Daesh og til at indbringe sager om formodede forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og folkedrab for Den Internationale Straffedomstol; opfordrer til tæt dialog og samarbejde mellem ICC, FN og dets organisationer samt FN's Sikkerhedsråd;

22.  opfordrer EU til at tilskynde alle stater til at placere menneskerettighederne i centrum for deres respektive udviklingspolitikker og gennemføre FN-erklæringen fra 1986 om retten til udvikling; glæder sig over, at FN’s Menneskerettighedsråd for nylig udnævnte en særlig ordfører om retten til udvikling, hvis mandat omfatter medvirke til at fremme, beskytte og gennemføre retten til udvikling i forbindelse med 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og andre internationale aftaler om udviklingssamarbejde; fremhæver, at menneskerettigheder for alle skal være et tværgående element i opfyldelsen af alle mål i 2030-dagsordenen;

23.  opfordrer EU til fortsat at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd og til aktivt at støtte arbejdet i UN Women og initiativer til at integrere kønsaspektet i sine aktiviteter og programmer; opfordrer til fortsatte støtteforanstaltninger til styrkelse af kvinders og pigers indflydelse og status samt udryddelse af alle former for vold og diskrimination mod kvinder og piger, herunder kønsbaseret vold; opfordrer kraftigt EU til at fremme tværregionale initiativer til fremme, beskyttelse og gennemførelse af kvinders rettigheder og bidrage til at sikre fuld og effektiv gennemførelse af Beijinghandlingsprogrammet og handlingsprogrammet fra den internationale konference om befolkning og udvikling (ICPD) og fortsætte sit engagement i forhold til seksuelle og reproduktive rettigheder i denne forbindelse;

24.  minder om EU's tilsagn om til at integrere menneskerettighederne og kønsaspektet i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds skelsættende resolution 1325 (2000) og 1820 (2008) om kvinder, fred og sikkerhed; opfordrer EU til internationalt at arbejde for anerkendelsen af merværdien af kvindernes deltagelse i forebyggelse og løsning af konflikter, fredsbevarende operationer, humanitær bistand, genopbygning efter konflikter og varig forsoning;

25.  opfordrer EU til at fortsætte med at fremme børns rettigheder, navnlig ved at bidrage til at sikre børns adgang til vand, sanitet, sundhedspleje og uddannelse, herunder i konfliktområder og flygtningelejre, og ved at afskaffe børnearbejde, rekruttering af børnesoldater, frihedsberøvelse, tortur, menneskehandel, børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber, seksuel udnyttelse og skadelig praksis såsom kønslemlæstelse af piger/kvinder; opfordrer til en indsats for at støtte og styrke det internationale arbejde gennem FN for at standse brugen af børn i væbnede konflikter og til mere effektivt at gøre noget ved konsekvenserne af konflikt- og post-konfliktsituationer for kvinder og piger; opfordrer alle FN-medlemsstater til at overholde deres traktatmæssige forpligtelser og forpligtelser i henhold til Børnekonventionen, der blev vedtaget i 1989, med henblik på at beskytte rettighederne for alle børn under deres jurisdiktion uanset deres juridiske status, og uden nogen form for forskelsbehandling;

26.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme handicappedes rettigheder, herunder deres ligeværdige deltagelse i samfundet og sociale inklusion; opfordrer alle stater til at ratificere og gennemføre FN-konventionen om personer med handicap;

27.  opfordrer EU til sammen med andre partnerlande at arbejde for gennemførelse af FN vejledende principper om erhvervsliv og menneskerettigheder, herunder foranstaltninger til at tilskynde flere stater til at vedtage nationale handlingsplaner og engagere sig i arbejdet i OHCHR; gentager sin opfordring til alle stater og EU om at deltage aktivt og konstruktivt i hurtigst muligt at udforme et juridisk bindende instrument, der regulerer den internationale menneskerettighedslovgivning samt transnationale selskabers og andre virksomheders aktiviteter med henblik på at forebygge, efterforske, afhjælpe og sikre adgang til retsmidler i tilfælde af menneskerettighedskrænkelser, når disse finder sted;

28.  glæder sig over FN's New York-erklæring for flygtninge og indvandrere, som omhandler spørgsmålet om store flygtninge- og migrantstrømme, og som førte til vedtagelsen af en global aftale om en omfattende ramme for behandling af flygtningesituationen, og det engagement, der gør sig gældende for migranter og flygtninge, og hvis formål er at redde liv, tackle specifikke behov, bekæmpe racisme og fremmedhad, bekæmpe menneskehandel, sikre lighed for loven og lige beskyttelse og sikre inkludering i nationale udviklingsplaner; opfordrer alle de involverede parter til at sikre politisk engagement, finansiering og konkrete solidaritetshandlinger til støtte for New York-erklæringen for flygtninge og indvandrere og minder om, at spørgsmålet om migration fortsat skal behandles på globalt plan og ikke blot på europæisk niveau; opfordrer EU og medlemsstaterne til at gå forrest i disse internationale bestræbelser og, i overensstemmelse med deres forpligtelser i henhold til folkeretten, stå ved deres tilsagn om at beskytte menneskerettighederne for asylansøgere, flygtninge, migranter og alle fordrevne personer, navnlig kvinder, børn og sårbare grupper, herunder personer med handicap;

29.  minder om, at tilbagesendelse af migranter kun bør ske i fuld respekt for deres rettigheder og kun, når beskyttelsen af deres rettigheder er sikret i deres respektive lande; opfordrer regeringerne til at sætte en stopper for den vilkårlige anholdelse og tilbageholdelse af migranter, herunder mindreårige; opfordrer alle stater til at træffe konkrete foranstaltninger i børneflygtninges og -migranters bedste interesse, der er baseret på Børnekonventionen, og indføre foranstaltninger til styrkelse af ordninger til beskyttelse af børn, herunder uddannelse af socialrådgivere og andre faggrupper og arbejde med NGO'er; opfordrer alle stater til at ratificere og implementere den internationale konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder;

30.  understreger vigtigheden af at fremme menneskerettighedernes universalitet og udelelighed, herunder de borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, i overensstemmelse med Lissabontraktatens artikel 21 og de almindelige bestemmelser om Unionens optræden udadtil;

31.  understreger nødvendigheden af at vedtage en rettighedsbaseret tilgang og integrere respekten for menneskerettighederne i alle EU-politikker, herunder politikker vedrørende handel, investeringer, offentlige tjenesteydelser, udviklingssamarbejde og migration samt i den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik;

32.  minder om, at intern og ekstern kohærens på menneskerettighedsområdet er afgørende for troværdigheden af EU's menneskerettighedspolitik i dets forbindelser med tredjelande, og opfordrer EU til at opfylde sine forpligtelser i denne henseende;

Hviderusland

33.  udtrykker dyb bekymring over de fortsatte begrænsninger af ytringsfriheden, foreningsfriheden og forsamlingsfriheden; fordømmer chikanen og tilbageholdelserne af uafhængige og kritiske journalister og menneskerettighedsforkæmpere; fordømmer den fortsatte anvendelse af dødsstraffen; opfordrer til en fornyelse af mandatet for FN’s særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Hviderusland på den 35. samling i rådet, og opfordrer regeringen til fuldt ud at samarbejde med den særlige rapportør og forpligte sig til at indlede de længe ventede reformer til at beskytte menneskerettighederne, herunder ved at gennemføre henstillingerne fra den særlige rapportør og andre menneskerettighedsmekanismer;

Burundi

34.  udtrykker sin dybeste bekymring over den forværrede politiske og sikkerhedsmæssige situation i Burundi og det stigende antal mennesker, der flygter fra landet; fordømmer den vold, der har fundet sted i Burundi siden 2015 og har ført til drab på, tortur af og målrettet vold mod kvinder, herunder kollektiv voldtægt og chikane; fordømmer fængslingen af tusindvis af mennesker og fordrivelsen af hundredtusinder af burundiere og krænkelser af presse- og ytringsfriheden samt den udbredte straffrihed for sådanne handlinger; støtter den beslutning, som EU-Rådet traf efter sammenbruddet af forhandlingerne, der blev indledt i medfør af artikel 96 i Cotonouaftalen, om at suspendere direkte økonomisk støtte til den burundiske administration, herunder budgetstøtte, men i fuld udstrækning at opretholde den økonomisk bistand til befolkningen og den humanitære bistand gennem direkte kanaler; støtter fuldt ud etableringen af en undersøgelseskommission om Burundi, som skal identificere formodede gerningsmænd til krænkelser og overtrædelser af menneskerettighederne i landet med henblik på at sikre fuld ansvarlighed; opfordrer EU og dets medlemsstater til at benytte deres indflydelse til at sikre, at Burundi begynder at samarbejde fuldt ud med undersøgelseskommissionen og Rådet og dets mekanismer, engagerer sig konstruktivt i arbejdet med undersøgelseskommissionen og gør noget ved de alvorlige menneskerettighedsproblemer; opfordrer de burindiske myndigheder til at genoverveje deres beslutning om at trække sig ud af Den Internationale Strafferetsdomstol;

Den Demokratiske Folkerepublik Korea (Nordkorea)

35.  giver udtryk for dyb bekymring over den fortsatte forværring af menneskerettighedssituationen i Nordkorea; opfordrer Nordkoreas regering til at opfylde sine forpligtelser i henhold til de menneskerettighedsinstrumenter, som landet er part i, og sikre, at humanitære organisationer, uafhængige menneskerettighedsobservatører og FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Nordkorea har adgang til landet og ydes det nødvendige samarbejde; opfordrer Nordkorea til at tillade ytrings- og pressefrihed for nationale og internationale medier samt ucensureret adgang til internettet for landets borgere; fordømmer kraftigt den storstilede systematiske anvendelse af dødsstraf i Nordkorea; opfordrer Nordkoreas regering til at udstede et moratorium for alle henrettelser med henblik på at afskaffe dødsstraffen i den nærmeste fremtid; kræver, at de ansvarlige for forbrydelserne mod menneskeheden i Nordkorea drages til ansvar, indbringes for ICC og gøres til genstand for målrettede sanktioner; fordømmer kraftigt atomprøvesprængningerne som en unødvendig og farlig provokation samt en overtrædelse af FN’s Sikkerhedsråds resolutioner og en alvorlig trussel mod freden og stabiliteten på Den Koreanske Halvø og i det nordøstlige Asien; anmoder om en forlængelse af den særlige ordførers mandat; anmoder om, at rapporten fra gruppen af eksperter forelægges for FN's Generalforsamling og Sikkerhedsrådet; anbefaler, at de vigtigste henstillinger i rapporten fra gruppen af eksperter om ansvarlighed indarbejdes i resolutionen, herunder en styrkelse af kapaciteten i Seoul-kontor med hensyn til efterforsknings- og anklagesagkundskab og udnævnelsen af en strafferetsekspert, som skal fremskynde proceduren med ansvarliggørelse;

Den Demokratiske Republik Congo (DRC)

36.  fordømmer de alvorlige menneskerettighedskrænkelser, der begås af sikkerhedsstyrkerne med fuldstændig straffrihed, og opfordrer til, at de skyldige drages til ansvar; opfordrer navnlig til en grundig efterforskning af den brutale vold mod civile i Østcongo, herunder voldtægt mod kvinder og børneslaveri; opfordrer til en mulig udvidelse af mandatet for FN's fredsbevarende styrke i det østlige Congo; opfordrer Rådet til at overveje at udvide de eksisterende restriktive foranstaltninger som f.eks. EU’s målrettede sanktioner, herunder rejseforbud og indefrysning af aktiver for de ansvarlige for den voldelige undertrykkelse og for saboteringen af den demokratiske proces i DRC, i tilfælde af yderligere voldshandlinger, som der er hjemmel til i Cotonouaftalen; opfordrer indtrængende de congolesiske myndigheder til at gennemføre den aftale, der blev indgået i december 2016, og afholde valg senest i december 2017 med støtte fra internationale aktører; opfordrer Menneskerettighedsrådet til at opretholde sin kontrol med DRC, indtil der er afholdt valg, og en demokratisk overgang finder sted, og opfordrer FN's højkommissær for menneskerettigheder til at orientere Rådet om situationen i Den DRC og i givet fald gribe hårdere ind, hvis det er nødvendigt;

De georgiske regioner Abkhasien og Tskhinvali-regionen/Sydossetien

37.  er fortsat bekymret med hensyn til ytringsfrihed og mediefrihed samt den manglende adgang til regionerne Abkhasien og Tskhinvali-regionen/Sydossetien, som er ulovligt besat af Rusland, og hvor der fortsat sker udbredte krænkelser af menneskerettighederne; opfordrer indtrængende til at styrke de mellemfolkelige kontakter mellem de Tbilisi-kontrollerede områder og de to besatte områder; opfordrer til, at Georgiens suverænitet og territoriale integritet respekteres fuldt ud, og at ukrænkeligheden af dets internationalt anerkendte grænser respekteres; understreger behovet for, at flygtninge og internt fordrevne personer (IDP) kan vende tilbage til deres faste opholdssted på en sikker og værdig måde; opfordrer den georgiske regering til at træffe passende foranstaltninger med henblik på at sikre en opfølgning på og gennemførelse af henstillingerne i UPR-processen;

Myanmar/Burma

38.  er stærkt foruroliget over beretningerne om voldsomme sammenstød i den nordlige del af Rakhine og beklager tabet af menneskeliv, levebrød og boliger og rapporterne om overdreven magtanvendelse fra de væbnede styrkers side i Myanmar/Burma; opfordrer indtrængende militæret og sikkerhedsstyrkerne til at sætte en øjeblikkelig stopper for drab, chikane og voldtægter begået mod Rohingyafolket og for afbrændinger af deres hjem; insisterer på, at regeringen i Myanmar/Burma og de civile myndigheder i Myanmar/Burma straks sætte en stopper for diskrimination over for og udskillelse af Rohingyamindretallet; opfordrer til sikring af Rohingyafolkets rettigheder og af, at alle borgeres sikkerhed og ligestilling garanteres i Myanmar/Burma; glæder sig over, at regeringen i Myanmar/Burma har besluttet, at fredsstiftelse og national forsoning er en hovedprioritet; glæder sig over meddelelsen fra regeringen i Myanmar/Burma om, at der er nedsat en undersøgelseskommission om de seneste voldshandlinger i delstaten Rakhine; understreger nødvendigheden af behørigt at retsforfølge de ansvarlige og skaffe af retfærdighed for ofre for krænkelser; opfordrer regeringen i Myanmar/Burma til at fortsætte demokratiseringsprocessen og til at respektere retsstatsprincippet, ytringsfriheden og de grundlæggende menneskerettigheder; opfordrer EU og medlemsstaterne til at støtte en fornyelse af mandatet for den særlige ordfører for Myanmar/Burma;

De besatte palæstinensiske områder

39.  er dybt bekymret over det vedvarende dødvande i fredsprocessen i Mellemøsten og opfordrer til omgående genoptagelse af troværdige fredsbestræbelser; er bekymret over den humanitære situation og menneskerettigheds krænkelserne i de besatte palæstinensiske områder, som nævnt i Parlamentets beslutning af 10. september 2015 om EU's rolle i fredsprocessen i Mellemøsten(3); understreger behovet for et fortsat engagement fra EU og dets medlemsstater med henblik på at overvåge gennemførelsen af Menneskerettighedsrådets resolutioner om krænkelser og overgreb, som f.eks. resolutionen af 3. juli 2015 om sikring af ansvarlighed og retfærdighed i forbindelse med alle krænkelser af folkeretten i det besatte palæstinensiske område, herunder Østjerusalem; noterer sig ICC's igangværende indledende undersøgelse; gentager sin fulde støtte til ICC og det internationale strafferetlige system; minder i denne forbindelse om, at FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne(4), og opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at rapportere tilbage til Parlamentet om ødelæggelse af og skader på EU-finansierede strukturer og projekter; understreger, at alle parter skal fortsætte med at overholde våbenhvilen i Gaza, og opfordrer til en ophævelse af blokaden; opfordrer både israelerne og palæstinenserne til at undgå at tage skridt, som kan medføre en yderligere optrapning, herunder hadefulde udtalelser og ansporing til vold i det offentlige rum samt ensidige foranstaltninger, der kan foregribe resultatet af forhandlingerne og true en tostatsløsnings levedygtighed; understreger, at en varig løsning på konflikten kun kan opnås i en regional kontekst med inddragelse af alle relevante regionale aktører og støtte fra det internationale samfund;

Sydsudan

40.  opfordrer alle parter til at afholde sig fra at begå menneskerettighedskrænkelser og krænkelser af den humanitære folkeret, herunder internationale forbrydelser såsom udenretslige drab, etnisk målrettet vold, konfliktrelateret seksuel vold, herunder voldtægt, samt kønsbaseret vold, rekruttering og brug af børn, tvungne forsvindinger og vilkårlige anholdelser og tilbageholdelser; bemærker, at Sydsudans regering undertegnede aftalen om køreplanen den 16. marts 2016 og senere har uddybet sit tilsagn om inddragelse af andre relevante interessenter i den nationale dialog og om fortsat at respektere eventuelle aftaler indgået mellem oppositionens signatarer og 7+7-mekanismen, som er styringskomiteen for den nationale dialog; insisterer på nødvendigheden af, at alle parter respekterer deres tilsagn og opfordrer til en fortsat dialog med henblik på etablering af en endelig våbenhvile; opfordrer EU og dets medlemsstater til at fortsætte deres engagement med hensyn til at støtte de bestræbelser, der udfoldes af Den Afrikanske Union for at bringe fred til Sydsudan og det sudanske folk på deres vej til et internt reformeret demokrati; opfordrer EU og medlemsstaterne til at forlænge mandatet for Menneskerettighedskommissionen i Sydsudan og styrke dens rolle med henblik på at efterforske menneskerettighedskrænkelser og kortlægge seksuel vold; støtter, at dens anbefalinger indarbejdes i en rapport, der skal sendes til FN's Generalforsamling og Sikkerhedsråd;

Syrien

41.  fordømmer på det kraftigste de grusomheder og de udbredte krænkelser af menneskerettighederne og den humanitære folkeret, som Assad-regimets styrker har begået med støtte fra Rusland og Iran, samt krænkelserne af menneskerettighederne og den international humanitær ret, som ikke-statslige væbnede terrorgrupper, især ISIS/Daesh, hvis forbrydelser udgør folkedrab, Jabhat Fateh al-Sham/al-Nusra-fronten og andre jihadistgrupper har begået; insisterer på nødvendigheden af at fortsætte undersøgelserne af anvendelse og destruktion af kemiske våben fra​alle parters side i Syrien, og beklager Ruslands og Kinas beslutning om at blokere en ny resolution fra FN's Sikkerhedsråd om brugen af kemiske våben; gentager sin opfordring til fuld, uhindret humanitær adgang og til, at de skyldige for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden stilles til ansvar for deres handlinger, og at det får konsekvenser for dem; støtter EU's initiativ til at indbringe situationen i Syrien for Den Internationale Straffedomstol og opfordrer FN's Sikkerhedsråd til at skride til handling i denne henseende; støtter undersøgelseskommissionens mandat til at gennemføre en særlig undersøgelse af Aleppo, der bør være genstand for en tilbagerapportering senest på Menneskerettighedsrådets 34. samling i marts, og anmoder om, at rapporten forelægges for FN's Generalforsamling og Sikkerhedsråd;

Ukraine

42.  beklager, at det igangværende russisk angreb har forårsaget en alvorlig humanitær situation i Donbas og at ukrainske og internationale humanitære organisationer nægtes adgang til de besatte områder; giver udtryk for dyb bekymring over de alvorlige humanitære forhold for mere end 1,5 millioner internt fordrevne mennesker; udtrykker sin dybeste bekymring over de fortsatte konfliktrelaterede seksuelle overgreb; er dybt bekymret over krænkelserne af menneskerettighederne på den russiskbesatte Krim, navnlig for krimtatarerne; understreger behovet for at øge EU's økonomiske bistand til Ukraine; bekræfter sin fulde støtte til Ukraines suverænitet, uafhængighed, enhed og territoriale integritet inden for de internationalt anerkendte grænser og til landets frie og suveræne valg at forfølge en tilnærmelse til Europa; opfordrer alle parter til straks at indlede en fredelig reintegration af den besatte Krimhalvø i det ukrainske retssystem gennem en politisk dialog og i fuld overensstemmelse med folkeretten; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Rådet til at øge presset på Den Russiske Føderation for at få den til at give internationale organisationer adgang til Krim for at føre tilsyn med menneskerettighedssituationen i betragtning af de fortsatte grove krænkelser af de grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettighederne på halvøen og med henblik på at etablere en permanent international overvågning og mekanismer på grundlag af konventionen; opfordrer endvidere til en fuldstændig gennemførelse af Minskaftalen, og støtter i denne henseende en forlængelse af sanktionerne over for Rusland indtil Krim gives tilbage; minder om, at alle parter i konflikten er forpligtet til at gøre alt hvad de kan for at beskytte civilbefolkningen, der er under deres kontrol, mod konsekvenserne af fjendtlighederne; støtter og tilskynder til den interaktive dialog, der skal finde sted i forbindelse med Menneskerettighedsrådets 34. samling;

Yemen

43.  er dybt bekymret over den katastrofale humanitære situation i Yemen; bekræfter sin vilje til fortsat at støtte Yemen og det yemenitiske folk; fordømmer, at civile bevidst bliver ramt og er fanget i en fuldstændig uacceptable situation mellem de stridende parter, der krænker den humanitære folkeret og de internationale menneskerettighedsbestemmelser; understreger, at rekruttering og brug af børn i væbnede konflikter er strengt forbudt i henhold til de internationale menneskerettighedsbestemmelser og den humanitære folkeret, og at der er tale om krigsforbrydelser, hvis børn under 15 rekrutteres; opfordrer alle parter til straks at frigive disse børn og til at afholde sig fra at rekruttere dem; opfordrer indtrængende alle parter til at lette spændingerne og etablere en øjeblikkelig og stabil våbenhvile, som kan føre til en politisk, inklusiv forhandlingsløsning på konflikten; støtter i denne sammenhæng fuldt ud de bestræbelser, som FN 's særlige udsending til Yemen, Ismaïl Ould Cheikh Ahmed, har gjort, og gennemførelsen af Menneskerettighedsrådets resolution 33/16 fra oktober 2016, hvori FN opfordres til at arbejde sammen med den nationale uafhængig undersøgelseskommission, og støtter alle bestræbelser på at få gennemført en uafhængig international undersøgelse for at bringe straffriheden i Yemen til ophør; opfordrer EU-medlemsstaterne til at støtte de igangværende bestræbelser på at give udtryk for bekymring over krænkelser og misbrug i Yemen og opfordres til, at der gennemføres en grundigt og upartisk undersøgelse; opfordrer højkommissæren til at afholde briefinger i perioden mellem samlingerne med henblik på at holde Menneskerettighedsrådet løbende underrettet om resultaterne af sine undersøgelser;

o
o   o

44.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, den særlige EU-repræsentant for menneskerettigheder, regeringerne og parlamenterne i EU-medlemsstaterne, FN's Sikkerhedsråd, FN's generalsekretær, formanden for FN's 71. Generalforsamling, formanden for FN’s Menneskerettighedsråd, FN’s højkommissær for menneskerettigheder og generalsekretæren for Europarådets Parlamentariske Forsamling.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0317.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0502.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0318.
(4) http://www.ohchr.org/documents/issues/business/A.HRC.17.31.pdf


Due diligence-praksis for importører af visse mineraler og metaller med oprindelse i konfliktramte områder og højrisikoområder ***I
PDF 258kWORD 88k
Beslutning
Tekst
Bilag
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. marts 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et EU-system for selvcertificering af due diligence-praksis i forsyningskæden for ansvarlige importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld med oprindelse i konfliktramte områder og højrisikoområder (COM(2014)0111 – C7-0092/2014 – 2014/0059(COD))
P8_TA(2017)0090A8-0141/2015

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2014)0111),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0092/2014),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den foreløbige aftale, der er godkendt af det ansvarlige udvalg i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 8. december 2016 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A8-0141/2015),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(1);

2.  tager Rådets og Kommissionens erklæringer, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning;

3.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter sit forslag eller ændrer eller agter at ændre det i væsentlig grad;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. marts 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/... om fastlæggelse af due diligence-forpligtelser i forsyningskæden for EU-importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld, der hidrører fra konfliktramte områder og højrisikoområder

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2017/821.)

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Rådets erklæring om Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af regler om due diligence-forpligtelser i forsyningskæden for EU-importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld med oprindelse i konfliktramte områder og højrisikoområder

Rådet accepterer undtagelsesvis at delegere beføjelse til Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at ændre tærsklerne i bilag I, jf. artikel 1, stk. 4 og 5, for at sikre en rettidig vedtagelse af tærsklerne og for at nå målene i denne forordning. En sådan aftale berører ikke fremtidige lovgivningsforslag på handelsområdet og området eksterne forbindelser som helhed.

Kommissionens første erklæring om Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et EU-system for selvcertificering af due diligence-praksis i forsyningskæden for ansvarlige importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld med oprindelse i konfliktramte områder og højrisikoområder

Kommissionen vil overveje at fremsætte yderligere lovforslag, som er rettet til EU-virksomheder med produkter med tin, tantal og wolfram og guld i forsyningskæden, såfremt den konkluderer, at den samlede indsats på EU-markedet med hensyn til en ansvarlig verdensomspændende forsyningskæde for mineraler er utilstrækkelig til at udvirke en ansvarlig forsyningsadfærd i producentlandene, eller såfremt den vurderer, at tilslutningen fra virksomheder længere ned i kæden, der har indført supply chain due diligence systemer i overensstemmelse med OECD retningslinjerne, er utilstrækkelig.

Kommissionens anden erklæring om Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et EU-system for selvcertificering af due diligence-praksis i forsyningskæden for ansvarlige importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld med oprindelse i konfliktramte områder og højrisikoområder

Ved udøvelsen af beføjelserne til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 1, stk. 5, vil Kommissionen tage behørigt hensyn til målsætningen for denne forordning, navnlig som fastsat i betragtning 1, 7, 10 og 17.

I den forbindelse vil Kommissionen navnlig tage hensyn til de specifikke risici, der er forbundet med driften af opstrømsforsyningskæderne for guld i konfliktramte og højrisikoområder og til situationen for EU-mikrovirksomheder og små virksomheder, der importerer guld i EU.

Kommissionens tredje erklæring om Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et EU-system for selvcertificering af due diligence-praksis i forsyningskæden for ansvarlige importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld med oprindelse i konfliktramte områder og højrisikoområder

Efter anmodning fra Europa-Parlamentet om specifikke retningslinjer, er Kommissionen villig til at udvikle resultatindikatorer for ansvarligt indkøb af konfliktmineraler. Ved hjælp af sådanne retningslinjer vil relevante virksomheder med mere end 500 ansatte, der skal offentliggøre ikke-finansielle oplysninger i henhold til direktiv 2014/95/EU blive tilskyndet til at give specifikke oplysninger i forbindelse med produkter, der indeholder tin, tantal, wolfram eller guld.

(1) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 20. maj 2015 (Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0204).


EU-ramme for indsamling, forvaltning og anvendelse af data i fiskerisektoren ***I
PDF 246kWORD 42k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. marts 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en EU-ramme for indsamling, forvaltning og anvendelse af data i fiskerisektoren samt støtte til videnskabelig rådgivning vedrørende den fælles fiskeripolitik (omarbejdning) (COM(2015)0294 – C8-0160/2015 – 2015/0133(COD))
P8_TA(2017)0091A8-0150/2016

(Almindelig lovgivningsprocedure – omarbejdning)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2015)0294),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0160/2015),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 16. september 2015(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til udtalelse af 10. februar 2016(2) fra Regionsudvalget,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter(3),

–  der henviser til skrivelse af 28. januar 2016 fra Retsudvalget til Fiskeriudvalget, jf. forretningsordenens artikel 104, stk. 3,

–  der henviser til den foreløbige aftale, der er godkendt af det ansvarlige udvalg i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 20. januar 2017 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 104 og 59,

–  der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A8-0150/2016),

A.  der henviser til, at forslaget ifølge den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ikke indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne i selve forslaget, og at det, hvad angår de uændrede bestemmelser i de tidligere retsakter sammen med de nævnte ændringer, udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende retsakter uden indholdsmæssige ændringer;

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling under hensyntagen til henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter sit forslag eller ændrer eller agter at ændre det i væsentlig grad;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. marts 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/... om fastlæggelse af en EU-ramme for indsamling, forvaltning og anvendelse af data i fiskerisektoren samt støtte til videnskabelig rådgivning vedrørende den fælles fiskeripolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 199/2008 (omarbejdning)

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2017/1004.)

(1) EUT C 13 af 15.1.2016, s. 201.
(2) EUT C 120 af 5.4.2016, s. 40.
(3) EFT C 77 af 28.3.2002, s. 1.


Forfatningsmæssige, retlige og institutionelle følger af en fælles sikkerheds- og forsvarspolitik:mulighederne i Lissabontraktaten
PDF 324kWORD 64k
Europa-Parlamentets beslutning af 16. marts 2017 om forfatningsmæssige, retlige og institutionelle følger af en fælles sikkerheds- og forsvarspolitik: mulighederne i Lissabontraktaten (2015/2343(INI))
P8_TA(2017)0092A8-0042/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Lissabontraktaten,

–  der henviser til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til artikel 36 i TEU om Europa-Parlamentets rolle i den fælles udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik,

–  der henviser til artikel 42, stk. 2, 3, 6 og 7, og artikel 45 og 46 i TEU om gradvis udformning af en fælles forsvarspolitik,

–  der henviser til protokol nr. 1 til traktaterne om de nationale parlamenter rolle i Den Europæiske Union,

–  der henviser til protokol nr. 2 til traktaterne om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 20. december 2013, 26. juni 2015 og 15. december 2016,

–  der henviser til Rådets konklusioner om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik af 25. november 2013, 18. november 2014, 18. maj 2015, 27. juni 2016 og 14. november 2016,

–  der henviser til sin beslutning af 13. april 2016 om EU i et foranderligt globalt miljø – en tættere forbundet, mere konfliktfyldt og mere kompleks verden(1),

–  der henviser til sin beslutning af 22. november 2012 om EU's bestemmelser om gensidigt forsvar og solidaritet: politiske og operationelle dimensioner(2),

–  der henviser til sin beslutning af 22. november 2016 om en europæisk forsvarsunion(3),

–   der henviser til sin beslutning af 21. januar 2016 om bestemmelsen om gensidigt forsvar (artikel 42, stk. 7, i TEU)(4),

–  der henviser til sin beslutning af 23. november 2016 om gennemførelse af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik(5),

–  der henviser til sin beslutning af 16. februar 2017 om forbedring af Den Europæiske Unions funktionsmåde ved at drage fordel af Lissabontraktatens potentiale(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(7) ("finansforordningen"),

–  der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1835 af 12. oktober 2015 om fastlæggelse af statutten, hjemstedet og de nærmere bestemmelser for Det Europæiske Forsvarsagenturs drift(8),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2001/78/CFSP af 22. januar 2001 om nedsættelse af Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité(9),

–  der henviser til de endelige konklusioner fra de interparlamentariske konferencer om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) i Haag den 8. april 2016, i Luxembourg den 6. september 2015, i Riga den 6. marts 2015, i Rom den 7. november 2014, i Athen den 4. april 2014, i Vilnius den 6. september 2013, i Dublin den 25. marts 2013 og i Pafos den 10. september 2012,

–  der henviser til dokumentet "Fælles vision, fælles handling: Et stærkere Europa – En global strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik" fremlagt af næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) den 28. juni 2016,

–  der henviser til den nordatlantiske traktat, som blev undertegnet i Washington den 4. april 1949,

–  der henviser til dokumentet "Implementation Plan on Security and Defence" (gennemførelsesplan for sikkerhed og forsvar), som blev fremlagt af NF/HR den 14. november 2016,

–  der henviser til statusrapporten af 7. juli 2014 fra NF/HR og chefen for Det Europæiske Forsvarsagentur om gennemførelsen af Det Europæiske Råds konklusioner fra december 2013,

–  der henviser til den fælles erklæring af 8. juli 2016 fra formændene for Det Europæiske Råd og Kommissionen og NATO's generalsekretær,

–  der henviser til resultatet af folkeafstemningen i Det Forenede Kongerige den 23. juni 2016,

–  der henviser til resultaterne af Europa-Parlamentets særlige Eurobarometerundersøgelse udført i de 28 EU-medlemsstater den 9.-18. april 2016,

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 30. november 2016 til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om den europæiske forsvarshandlingsplan (COM(2016)0950),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til de fælles drøftelser mellem Udenrigsudvalget og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, jf. forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og udtalelse fra Budgetudvalget (A8-0042/2017),

A.  der henviser til, at Den Europæiske Union er fast besluttet på at udforme en fælles forsvarspolitik, som fører til et fælles forsvar, og som styrker dens enhed, strategiske uafhængighed og integration, med det formål at fremme fred, sikkerhed og stabilitet i Europas naboskabsområde og i verden som helhed; der henviser til, at et fælles forsvar kræver en enstemmig afgørelse fra Det Europæiske Råd, som skal vedtages af medlemsstaterne i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser;

B.  der henviser til, at medlemsstaterne som følge af den nye geopolitiske og geostrategiske situation — med den asiatiske region som den dominerende region i forhold til den euro-atlantiske region — og fremkomsten af nye aktører samt fremkomsten af ægte nye trusler og aktivitetsområder ikke er i stand til at imødegå nye risici, og at det er nødvendigt med en fælles indsats;

C.  der henviser til, at omkostningerne ved en manglende virkeliggørelse af EU på sikkerheds- og forsvarsområdet anslås at udgøre mere end 100 mia. EUR om året, og at EU's effektivitetsniveau svarer til 10-15 % af USA's effektivitetsniveau;

D.  der henviser til, at en global forringelse af miljøet har understreget vigtigheden af at forbedre samarbejdet og udvekslingen af oplysninger og bedste praksis mellem medlemsstaterne samt nødvendigheden af at forhøje EU's militære udgifter betydeligt ved hjælp af en kilde til egne indtægter, der er afsat til dette formål;

E.  der henviser til, at målet om militær og forsvarsmæssig integration går tilbage til EU's grundlæggere, hvis hovedformål var at oprette et fælles legitimt forsvar og opretholde fred på det europæiske kontinent;

F.  der henviser til, at TEU i artikel 21, stk. 1 og 2, og artikel 42 klart definerer principperne og målsætningerne inden for FUSP og FSFP og mekanismerne til og rammerne for opfyldelsen heraf; der henviser til, at der er opnået meget begrænsede fremskridt med hensyn til at nå disse mål, til trods for de mange opfordringer til og forslag om at gennemføre dem fra Parlamentet og Kommissionen;

G.  der henviser til, at udviklingen af FSFP frem for alt kræver politisk vilje fra medlemsstaternes side, baseret på fælles værdier, principper, interesser og prioriteringer, samt oprettelse af robuste institutionelle samarbejdsstrukturer; der henviser til, at FSFP bør være en effektiv, struktureret fælles politik, som skaber en merværdi, og ikke blot summen af medlemsstaternes nationale politikker eller den laveste fællesnævner herfor;

H.  der henviser til, at Frankrigs aktivering af artikel 42, stk. 7, i TEU i november 2015 viste potentialet i alle de traktatbestemmelser, som vedrører sikkerhed og forsvar;

I.  der henviser til, at EU i henhold til artikel 42, stk. 2, i TEU og artikel 2, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde har kompetence til at definere og gennemføre en fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, som omfatter en gradvis udformning af en fælles EU-forsvarspolitik; der henviser til, at EU bør bruge denne kompetence til at forbedre koordineringen og effektiviteten og til at supplere medlemsstaternes indsats, uden at dette griber ind i eller træder i stedet for medlemsstaternes beføjelser på forsvarsområdet;

J.  der henviser til, at der findes europæiske multinationale strukturer, der kan tjene som eksempler på god praksis og som eksempler på det årelange samarbejde mellem medlemsstaterne, såsom f.eks. Eurokorpset; der henviser til, at disse strukturer kunne være et udgangspunkt for at bevæge sig i retningen af en fælles EU-forsvarspolitik;

K.  der henviser til, at borgerne i EU forventer en øget EU-indsats på forsvars- og sikkerhedsområdet; der henviser til, at to tredjedele af de adspurgte EU-borgere ifølge Eurobarometer 85.1 fra juni 2016 gerne ser et større EU-engagement gennem et engagement fra medlemsstaternes side i anliggender, der vedrører sikkerheds- og forsvarspolitik;

L.  der henviser til, at der er behov for at etablere en forsvarskultur, der bidrager til at sikre, at EU's borgere har en klar idé om den rolle, som forsvar spiller i vores samfund, og dens bidrag til stabilitet, fredsbevarelse og styrkelse af den internationale sikkerhed;

M.  der henviser til, at der skal træffes foranstaltninger til at øge anvendeligheden og effektiviteten af den europæiske sikkerhedspolitik, således at den kan afstedkomme en reel forbedring af Europas sikkerhed;

N.  der henviser til, at Det Europæiske Råd bør oprette den europæiske forsvarsunion hurtigst muligt, som foreslået af Parlamentet, såvel som EU's fælles forsvar; der henviser til, at medlemsstaterne bør vedtage afgørelsen om det fælles forsvar i overensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssige bestemmelser;

O.  der henviser til, at EU's forsvarspolitik bør øge EU's evne til at styrke sikkerheden både i og uden for EU og bør konsolidere partnerskabet med NATO og styrke de transatlantiske forbindelser og således bidrage til at styrke NATO;

P.  der henviser til, at Parlamentet aktivt støtter den europæiske forsvarsunion og vil fortsætte med at fremsætte passende forslag i dette øjemed; der henviser til, at den interparlamentariske konference om FUSP og FSFP bør fungere som forum for gennemførelse af et effektivt og regelmæssigt interparlamentarisk samarbejde om FSFP og den gradvise udformning af en fælles EU-forsvarspolitik;

Q.  der henviser til, at NF/HR regelmæssigt hører Parlamentet om den gradvise udformning af en fælles EU-forsvarspolitik, sikrer, at der tages behørigt hensyn til Parlamentets synspunkter i denne proces, og underretter Parlamentet om fremskridtene i retning af den europæiske forsvarsunion;

R.  der henviser til, at NF/HR i sin erklæring på EU-udenrigsministrenes uformelle møde i Gymnich den 2. september 2016 pegede på de aktuelle gunstige muligheder for at gøre solide fremskridt blandt medlemsstaterne på forsvarsområdet;

S.  der henviser til, at Kommissionen drager omsorg for anvendelsen af traktaterne og af de foranstaltninger, der vedtages af institutionerne på grundlag heraf, herunder inden for FSFP;

T.  der henviser til, at EU's fremtidige årlige og flerårige programmering bør omfatte forsvarspolitik; der henviser til, at Kommissionen bør begynde arbejdet med de relevante interinstitutionelle aftaler, herunder en hvidbog om EU-forsvar, med henblik på en første gennemførelse under EU's næste flerårige finansielle og politiske ramme;

U.  der henviser til, at Parlamentet repræsenterer de europæiske borgere og udøver såvel lovgivnings- og budgetmæssige funktioner som politiske kontrolfunktioner og rådgivende funktioner, og at det således opfordres til at spille en central rolle i forbindelse med udformningen af den europæiske forsvarsunion;

V.  der henviser til, at en aktiv rolle til Parlamentet og dets politiske støtte og demokratiske kontrol i forbindelse med udformningen af en fælles EU-forsvarspolitik og oprettelsen af et fælles forsvar vil stadfæste og fremme EU's repræsentative og demokratiske grundlag;

W.  der henviser til, at EU's globale strategi bør tjene som en meget klar og værdifuld strategisk ramme for den fremtidige udvikling af FSFP;

X.  der henviser til, at der er begrænsninger for så vidt angår militær uddannelse i udlandet, både hvad handlingsplaner og militær logistikstøtte angår;

Y.  der henviser til, at det derfor ikke er muligt at gennemføre uddannelsesmissioner i udlandet — som det var tilfældet i forbindelse med de militære uddannelsesmissioner i Den Centralafrikanske Republik (EUTM RCA) eller Mali (EUTM Mali) — hvis regeringerne i de pågældende lande ikke leverer de nødvendige våben og det nødvendige materiel til de militære enheder; der henviser til, at det uden uddannelse, som omfatter våben og andet udstyr, er umuligt at oprette enheder, der er i stand til at imødegå krigsmæssige udfordringer og gennemføre operationer;

Z.  der henviser til, at europæiske soldater i øjeblikket er udelukket fra at deltage i militære operationer som observatører, hvilket betyder, at de ikke kan identificere eventuelle problemer, som de uddannede enheder måtte have, og at de derfor ikke er i stand til at løse eventuelle operationelle problemer på et senere tidspunkt;

AA.  der henviser til, at disse enheder — både i Mali og Den Centralafrikanske Republik — organiseres med henblik på kampoperationer, og at de efter tre år uden passende udstyr og uddannelse, således som det er tilfældet for EUTM Mali, langt fra er operationelle;

AB.  der henviser til, at uddannelsesmissioner uden det nødvendige forsvarsmateriel kun vil blive gennemført i udlandet, hvis regeringen i det pågældende land stiller forsvarsmateriel og våben til rådighed for enhederne, som de kan fortsætte med at bruge, når deres uddannelse er afsluttet;

Forfatningsmæssige og retlige rammer

1.  minder om, at FSFP, som fastsat i traktaten om TEU, omfatter en gradvis udformning af en fælles EU-forsvarspolitik, som vil føre til et fremtidigt fælles forsvar, når Det Europæiske Råd enstemmigt træffer afgørelse herom, og når medlemsstaterne vedtager denne afgørelse i overensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssige bestemmelser; opfordrer medlemsstaterne til som en prioritet at engagere sig i traktatens bestemmelser om FSFP og til at øge indsatsen for at sikre mærkbare fremskridt med hensyn til virkeliggørelsen af de mål, der er fastsat i de pågældende bestemmelser;

2.  bemærker, at den reform og innovation, som Lissabontraktaten medfører for FSFP, udgør en tilstrækkelig og sammenhængende ramme og bør sætte kursen for en egentlig fælles politik baseret på fælles ressourcer og kapaciteter og på koordineret planlægning på EU-niveau; understreger, at fremskridtene med FSFP inden for de nuværende institutionelle og retlige rammer afhænger mere af medlemsstaternes politiske vilje end af retlige hensyn; fremhæver, at artikel 43 i TEU omfatter hele det spektrum af krisestyringsopgaver, som det er EU's ambition at kunne sætte ind med på hurtig og beslutsom vis;

3.  opfordrer derfor NF/HR, Rådet og medlemsstaterne til som fastsat i TEU at sikre sammenhæng mellem de forskellige områder af Unionens optræden udadtil, til at håndtere disse områder ved hjælp af en global og omfattende tilgang og til at udnytte alle de muligheder, traktaten giver – især mekanismerne i artikel 42, stk. 6, og artikel 46 i TEU, i protokol nr. 10 om permanent struktureret samarbejde etableret ved artikel 42 i TEU og, en operationel fase, i artikel 44 i TEU om overdragelse af gennemførelsen af en FSFP-opgave til en gruppe af medlemsstater – med henblik på at opnå en hurtigere, mere effektiv og mere fleksibel deployering af missioner og operationer; understreger, at reglerne for samarbejde inden for det permanente strukturerede samarbejde (PESCO) bør være klart afgrænset;

4.  bemærker, at når det i TEU er fastsat, at Rådet vedtager afgørelser inden for FSFP med kvalificeret flertal, navnlig afgørelserne i henhold til artikel 45, stk. 2, og artikel 46, stk. 2, i TEU, bør alle udgifter, der opstår som følge af gennemførelsen af sådanne afgørelser, finansieres med nye supplerende midler på EU-budgettet afholdes over dette budget; mener, at der med henblik herpå er behov for supplerende finansiering eller medfinansiering fra medlemsstaterne;

5.  mener derfor, at Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA) og PESCO bør behandles som sui generis-EU-institutioner, som det er tilfældet med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten); mener, at dette kræver ændring af finansforordningen, således at EDA og PESCO indsættes i artikel 2, litra b), med en specifik sektion i EU-budgettet; minder om, at Parlamentet og Rådet i fællesskab bør udøve den lovgivende funktion og budgetfunktionen samt de politiske kontrolfunktioner og rådgivende funktioner, således som det er fastsat i traktaterne;

6.  er overbevist om, at artikel 41, stk. 1, i TEU finder anvendelse på EDA's og PESCO's administrationsudgifter;

7.  bemærker, at artikel 41, stk. 2, i TEU finder anvendelse på EDA's og PESCO's aktionsudgifter; minder om, at aktionsudgifter til militære opgaver som omhandlet i artikel 42, stk. 1, i TEU, aktionsudgifter til en medlemsstats forsvarsoperationer, når den udsættes for et væbnet angreb på sit område, og aktionsudgifter til medlemsstaters forsvarsoperationer, når de opfylder deres forpligtelse til at yde hjælp og bistand i henhold til artikel 42, stk. 7, i TEU, bør finansieres kollektivt, men ikke afholdes over Unionens budget; glæder sig over aktiveringen af artikel 42, stk. 7, om bestemmelsen om gensidigt forsvar;

8.  mener derfor, at finansiering af EDA's og PESCO's administrations- og aktionsudgifter over Unionens budget er den eneste mulighed i henhold til traktaterne, uanset at begge institutioner kan forvalte midler, der ydes direkte af medlemsstaterne;

9.  opfordrer medlemsstaterne til at yde de ekstra finansielle midler, som er nødvendige for at finansiere EDA's og PESCO's administrations- og aktionsudgifter over Unionens budget;

10.  opfordrer indtrængende Rådet til at revidere afgørelse (FUSP) 2015/1835 om fastlæggelse af statutten, hjemstedet og de nærmere bestemmelser for Det Europæiske Forsvarsagenturs drift med disse formål for øje;

11.  mener, at en uddybning af forsvarssamarbejdet mellem medlemsstaterne på EU-plan bør gå hånd i hånd med en styrkelse af såvel Europa-Parlamentets som de nationale parlamenters parlamentariske tilsyn og kontrol;

12.  understreger i denne sammenhæng Parlamentets rolle som budgetmyndighed; er fast besluttet på at udøve en effektiv parlamentarisk kontrol og budgetkontrol over EDA og PESCO som fastsat i traktaterne;

13.  opfordrer Rådet til at handle i overensstemmelse med artikel 41, stk. 3, i TEU og straks vedtage en afgørelse om oprettelse af en opstartsfond til hurtig finansiering af de indledende faser af militære operationer med henblik på de opgaver, der er omhandlet i artikel 42, stk. 1, og artikel 43 i TEU;

14.  opfordrer indtrængende Rådet til i overensstemmelse med artikel 42, stk. 2, i TEU at tage konkrete skridt hen imod harmonisering og standardisering af de europæiske væbnede styrker med henblik på at fremme samarbejdet mellem de væbnede styrkers personel under en ny europæisk forsvarsunion som et led i den gradvise udformning af en fælles EU-forsvarspolitik;

FSFP's europæiske merværdi

15.  understreger, at det i en hastigt forværret sikkerhedssituation mere end nogensinde er nødvendigt at opfylde FSFP's mål om at styrke Unionens operationelle kapacitet til at handle udadtil for at bevare freden, forebygge konflikter og styrke den internationale sikkerhed som fastsat i TEU; er stærkt overbevist om, at de sikkerheds- og forsvarspolitiske trusler, som EU står over for, og som er rettet mod dets borgere og dets territorium, er af fælles karakter og ikke kan løses af medlemsstaterne alene; er overbevist om, at EU's sikkerhed og forsvar vil blive stærkere, hvis EU og dets medlemsstater beslutter sig for at stå sammen og samarbejde; er af den opfattelse, at EU er nødt til at udvikle et effektivt system til europæisk byrdefordeling af hensyn til sin egen sikkerhed og sit eget forsvar, hvilket endnu ikke er tilfældet; opfordrer medlemsstaterne til at udvise fuldt politisk engagement og til at samarbejde herom;

16.  understreger, at sikkerhed og forsvar er et område, hvor der er en åbenlys europæisk merværdi i form af effektivitet ved at give medlemsstaterne øget og mere omkostningseffektiv kapacitet gennem større sammenhæng, koordinering og interoperabilitet på sikkerheds- og forsvarsområdet, og i form af et bidrag til konsolidering af solidariteten, samhørigheden og den strategiske uafhængighed samt EU's modstandsdygtighed; gør opmærksom på, at det anslås, at hver euro, der investeres i forsvar, skaber et udbytte på 1,6 euro, især gennem faglært beskæftigelse, forskning og teknologi og eksport;

17.  understreger, at en anvendelse af alle de muligheder, der er tilvejebragt med traktaterne, ville forbedre forsvarsindustriens konkurrenceevne og funktion på det indre marked, stimulere forsvarssamarbejdet yderligere gennem positive incitamenter og sigte på projekter, som medlemsstaterne ikke er i stand til at påtage sig, mindske unødig overlapning og fremme en mere effektiv brug af offentlige midler;

18.  understreger, at en styrkelse af FSFP i overensstemmelse med traktaterne ikke vil påvirke den nationale suverænitet, da denne politik drives af medlemsstaterne; er overbevist om, at der ikke findes noget større udtryk for respekt for suverænitet end det at forsvare EU's territoriale integritet gennem en fælles forsvarspolitik;

19.  understreger, at iværksættelsen af FSFP-missioner på grundlag af artikel 44 i TEU bidrager til opnåelsen af en europæisk forsvarsunion; opfordrer EU til at gøre brug af det fulde potentiale i artikel 44 for at fortsætte og optrappe sådanne missioner med henblik på at bane vejen for en operationel sikkerheds- og forsvarspolitik;

20.  finder det afgørende at øge de nationale forsvarsudgifter til 2 % af EU's BNP; understreger, at dette vil betyde ekstra udgifter på næsten 100 mia. EUR til forsvar ved udgangen af det kommende årti; mener, at denne styrkelse bør anvendes til at iværksætte flere strategiske samarbejdsprogrammer inden for og gennem Unionen gennem en bedre strukturering af efterspørgsels- og udbudssiden og en effektivisering på begge sider; mener, at øgningen vil bidrage til støtte på EU-plan til den europæiske forsvarsindustri og til jobskabelse, navnlig i små og mellemstore virksomheder; er af den opfattelse, at en betydelig del af disse udgifter bør kanaliseres ind i forskning og udvikling samt strategiske samarbejdsprogrammer, der fokuserer på nye teknologier med dobbelt anvendelse og forsvarsteknologier, som ikke alene er afgørende for opnåelsen af disse mål, men også kan give yderligere merværdi til EU; bemærker, at der i relation til disse ekstra udgifter bør sikres øget ansvarlighed, gennemsigtighed og kontrol hvad angår anvendelsen af europæiske offentlige midler;

21.  er af den overbevisning, at EU's investeringer i forsvar bør sikre, at alle medlemsstater kan deltage i en afbalanceret, sammenhængende og samordnet forbedring af deres militære kapaciteter; mener, at dette udgør en strategisk mulighed for EU for at forbedre sin sikkerhed og sit forsvar;

Institutionelle rammer

Forsvarsministerrådet

22.  fremhæver det fortsatte behov for at etablere en forsvarsministersammensætning af Rådet under ledelse af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik for at koordinere gennemførelsen af FSFP og gøre den mere effektiv;

Forsvarsstyringskomitéen

23.  mener, at EDA's styringskomité, som består af repræsentanter for medlemsstaternes forsvarsministerier, er et organ, der er egnet til at varetage de rådgivnings- og tilsynsfunktioner, der kræves til gennemførelse af artikel 42, 45 og 46 i TEU;

24.  mener, at artikel 4, stk. 4, i afgørelse (FUSP) 2015/1835 om fastlæggelse af statutten, hjemstedet og de nærmere bestemmelser for Det Europæiske Forsvarsagenturs drift giver et nødvendigt og effektivt grundlag for, at EDA's styringskomité fungerer som EU's tredje komité af faste repræsentanter, forsvarsstyringskomitéen; mener, at denne komité også bør varetage de rådgivnings- og tilsynsfunktioner, der kræves til gennemførelse af det permanente strukturerede samarbejde, når det er etableret;

25.  er overbevist om, at mandatet for Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC), jf. artikel 38 i TEU, skal fortolkes snævert; mener, at dens mandat i henhold til traktaterne kun omfatter situationen og opgaver uden for Unionen samt visse aspekter af gennemførelsen af solidaritetsbestemmelsen; mener navnlig, at dens udviklede arbejdsordninger ikke er tilpasset til den videre gennemførelse af den del af FSFP, som er defineret i artikel 42, stk. 2, i TEU;

26.  opfordrer indtrængende Rådet til at revidere afgørelse 2001/78/FUSP om nedsættelse af Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité og afgørelse (FUSP) 2015/1835 om fastlæggelse af statutten, hjemstedet og de nærmere bestemmelser for Det Europæiske Forsvarsagenturs drift med disse formål for øje;

Det Europæiske Forsvarsagentur

27.  minder om EDA's målsætninger om at støtte medlemsstaterne i at udvikle deres forsvarskapaciteter og styrke deres forsvars industrielle og teknologiske basis; fremhæver EDA's underudnyttede potentiale med hensyn til at støtte udviklingen af FSFP og med hensyn til at nå de pågældende målsætninger, som kræver, at agenturets kapacitet udnyttes fuldt ud; opfordrer til overvejelser om agenturets fremtidige rolle og opgaver; opfordrer medlemsstaterne til at definere og forpligte sig til et fælles ambitionsniveau i et reformeret EDA; opfordrer til en styrkelse af EDA's politiske opbakning, finansiering og ressourcer samt af dets koordinering med Kommissionens, medlemsstaternes og andre aktørers handlinger, navnlig inden for kapacitetsudvikling, indkøb af forsvarsmateriel, forskning og fremme af interoperabilitet mellem medlemsstaternes væbnede styrker; mener, at agenturet gerne må samfinansiere prækommercielle indkøb og offentlige indkøb af innovative løsninger med medlemsstaternes myndigheder og private markedsoperatører;

28.  noterer sig EDA's beslutning om at revidere kapacitetsudviklingsplanen (CDP) i overensstemmelse med EU's globale strategi og ser frem til en kommende CDP, der afspejler EU's og medlemsstaternes prioriteter og behov på en mere relevant måde;

29.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle en fælles europæisk kapacitets- og forsvarsmaterielpolitik i EDA som fastsat i artikel 42, stk. 3, i TEU og opfordrer Kommissionen og EDA til at forelægge forslag om dette emne; opfordrer NF/HR til at orientere Parlamentet om de resultater, der er opnået med det eksisterende samarbejde mellem EDA og Kommissionen og mellem disse og Den Europæiske Rumorganisation (ESA) og Den Fælles Organisation for Forsvarsmaterielsamarbejde (OCCAR); opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre fælles holdning 2008/944/FUSP om våbeneksport på behørig vis og til at fastlægge en fælles politik for våbeneksport, der sikrer, at våbeneksport vil være underlagt fælles kriterier for hele EU for eksport af våben, ammunition, forsvarsmateriel og -teknologier til tredjelande;

Det permanente strukturerede samarbejde (PESCO)

30.  opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at etablere og tilslutte sig PESCO inden for rammerne af Unionen med henblik på at opretholde og forbedre deres militære kapaciteter gennem doktrin- og lederskabsudvikling, personaleudvikling og uddannelse, udvikling af forsvarsmateriel og -infrastruktur og interoperabilitet og certificering; understreger vigtigheden og nødvendigheden af at, at alle medlemsstater, som er villige til at føre deres forsvarsintegration videre til det højeste ambitionsniveau, deltager i et permanent og effektivt struktureret samarbejde; mener, at der bør oprettes en permanent "integreret EU-styrke" i form af en multinational styrke som omhandlet i artikel 1 i protokol (nr. 10) om PESCO, der stilles til rådighed for Unionen til gennemførelse af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik som fastsat i artikel 42, stk. 3, i TEU; opfordrer HR/NF til at fremlægge forslag til operationalisering af PESCO i første halvdel af 2017;

31.  mener, at EU efter aftale med de berørte medlemsstater bør indføre mulighed for deltagelse i deres kapacitetsprogrammer; mener, at EU's finansielle bidrag til sådanne programmer ikke bør overstige de deltagende medlemsstaters bidrag;

32.  er af den opfattelse, at EU-kampgruppesystemet bør lægges ind under PESCO sammen med oprettelsen af et permanent civil-militært hovedkvarter med en militær planlægnings- og gennemførelseskapacitet (MPCC) og en civil planlægnings- og gennemførelseskapacitet (CPCC), som er lige vigtige, hvilket ville styrke den strategiske og operative planlægning igennem hele planlægningscyklussen, øge det civil-militære samarbejde og forbedre EU's mulighed for at reagere hurtigt på kriser; mener, at andre europæiske multinationale strukturer såsom den europæiske flytransportkommando, Eurokorpset og Den Fælles Organisation for Forsvarsmaterielsamarbejde (OCCAR) såvel som alle bilaterale og multilaterale former for militært samarbejde mellem PESCO-deltagerlande også bør lægges ind under PESCO; mener, at EU's privilegier og immuniteter også bør gælde for de multinationale strukturer, der er en del af PESCO;

33.  mener, at EU bør dække alle udgifterne til EU-kampgrupperne i forberedelses-, beredskabs- og opfølgningsfasen;

34.  opfordrer HR/NF og Rådet til at gennemføre FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 fuldt ud og til at udpege en særlig repræsentant for kvinders stilling i konflikter;

Europa-Parlamentet

35.  understreger, at Parlamentet bør spille en fremtrædende rolle i kontrollen af og tilsynet med gennemførelsen og evalueringen af FSFP i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, i TEU; mener, at den interparlamentariske konference om FUSP og FSFP også bør fungere som en platform for interparlamentariske konsultationer om og interparlamentarisk kontrol med FSFP; insisterer på, at Parlamentet skal høres på en effektiv måde om vigtige beslutninger inden for FSFP, navnlig hvad angår militære og civile missioner uden for EU og strategiske forsvarsoperationer;

36.  opfordrer i den forbindelse NF/HR til at sørge for, at artikel 36 i TEU får fuld virkning, ved at sikre, at der tages behørigt hensyn til Parlamentets synspunkter i forbindelse med høring af Parlamentet om de vigtigste aspekter og de principielle valg inden for FSFP som led i FUSP; opfordrer til, at der gives flere oplysninger til Parlamentet på et mere regelmæssigt grundlag med henblik på at styrke de eksisterende parlamentariske og politiske kontrolmekanismer;

37.  opfordrer indtrængende Parlamentet til at gøre sit Underudvalg om Sikkerhed og Forsvar til et fuldgyldigt parlamentarisk udvalg, således at det får mulighed for at få en fremtrædende rolle i gennemførelsen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, og navnlig en rolle i kontrollen af retsakter vedrørende forsvarsmarkedet og i procedurer såsom den samordnede årlige gennemgang vedrørende forsvar;

38.  opfordrer til øget samarbejde mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter, hvilket er afgørende for at skabe konkrete resultater inden for FSFP og for dens legitimitet; bemærker, at et sådant samarbejde ikke bør underminere gennemførelsen af FSFP og opfyldelsen af dens målsætninger som en af Unionens politikker;

39.  mener, at Parlamentet bør fortsætte med at fremme specifikke initiativer og rette henstillinger til Rådet, NF/HR og Kommissionen om fælles sikkerheds- og forsvarsspørgsmål, ud over dets rolle i budgetprocedurerne;

Forholdet mellem EU og NATO

40.  opfordrer til et tættere forhold mellem FSFP og NATO, der giver en politisk mulighed for samarbejde og komplementaritet på alle niveauer, jf. dog artikel 42, stk. 7, andet afsnit, i TEU; minder om behovet for at genskabe balancen i og udvide det strategiske partnerskab mellem EU og NATO med det formål at sikre kompatibilitet, udvikle fælles kapaciteter og undgå overlapning af aktioner og strukturer og dermed reducere udgifterne og gøre det mere effektivt; opfordrer NF/HR til straks at gå i dialog med de transatlantiske partnere med henblik på at klarlægge deres holdninger til de forskellige emner, der adresseres i den globale strategi;

41.  opfordrer NF/HR og NATO's generalsekretær til at forelægge en detaljeret analyse af de retlige og politiske konsekvenser af Det Forenede Kongeriges eventuelle udløsning af artikel 50 i TEU for udviklingen af partnerskabet mellem EU og NATO;

42.  understreger, at "Berlin Plus"-ordningen bør omformuleres gennemgribende med henblik på at tilpasse den til den aktuelle strategiske kontekst og tackle de konstaterede mangler, f.eks. gennem en forbedring af de taktiske og operative mekanismer i scenarier, hvor både EU og NATO er til stede, og give NATO mulighed for at gøre brug af EU's instrumenter;

Politiske henstillinger

43.  støtter forslaget om en samordnet årlig gennemgang vedrørende forsvar, hvorunder medlemsstaterne skal samordne deres forsvarsudgifter og kapacitetsplaner i en åben proces, der indbefatter både Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter;

44.  opfordrer Rådet og NF/HR til at udarbejde en EU-hvidbog om sikkerhed og forsvar, der omfatter en passende definition af de trusler mod og farer for europæisk sikkerhed, som EU og dets medlemsstater står over for, som et første skridt i retning af at etablere de kapaciteter, som det europæiske forsvar kræver, og en køreplan med klare faser og en tidsplan for gradvise skridt hen imod etableringen af en europæisk forsvarsunion og en mere effektiv fælles forsvarspolitik; mener, at en sådan hvidbog bør være resultatet af bidrag fra de forskellige EU-institutioner og være så omfattende som muligt og bør integrere de forskellige foranstaltninger, EU har planlagt;

45.  ser med tilfredshed på den europæiske forsvarshandlingsplan, som Kommissionen fremlagde i november 2016; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe fuld klarhed om forvaltningen og finansieringen af og målene for en eventuel europæisk forsvarsfond, navnlig "kapacitetsvinduet" og "forskningsvinduet"; mener, at en effektiv gennemførelse af planen forudsætter stærk støtte og politisk engagement fra medlemsstaternes og EU-institutionernes side; beklager i denne forbindelse, at Kommissionen, EDA og medlemsstaterne endnu ikke har løst alle de opgaver, der følger af Det Europæiske Råds møder om forsvar i 2013 og 2015;

46.  påpeger, at de forskellige initiativer, som Kommissionen har fremlagt, er nødt til at tage højde for forsvarssektorens særlige karakteristika (regler om deltagelse, intellektuel ejendomsret, styring og sammenkobling med operative krav); vil holde nøje øje med dette under forhandlingerne om perioden 2021-2027, navnlig i forbindelse med gennemførelsen af det kommende europæiske forsvarsforskningsprogram;

47.  mener, at vedtagelsen af en EU-hvidbog om sikkerhed og forsvar bør bygge på den globale strategis gennemførelsesplan for sikkerhed og forsvar med henblik på at fremme den gradvise udformning af en fælles EU-forsvarspolitik; understreger, at dette dokument ikke kun bør afspejle medlemsstaternes nuværende militære kapacitet, men også analysere, hvilken type samarbejde der er brug for, og midlerne til at opnå det, hvilken type operationer EU kan gennemføre, og den nødvendige kapacitet og de nødvendige finansielle midler, og samtidig bidrage til koordinering og samarbejde mellem NATO og EU;

48.  opfordrer i denne forbindelse til, at Athenamekanismen straks revideres med henblik på at udvide dens muligheder for omkostningsdeling og fælles finansiering og sikre en fair fordeling af aktionsudgifterne, således at medlemsstaterne bliver opfordret til at bidrage med styrker uden at være begrænset af deres økonomiske formåen; mener, at en sådan reform bør sikre, at alle de fælles udgifter, der er omhandlet i bilag I til IV til Rådets afgørelse (FUSP) 2015/528 af 27. marts 2015, altid bæres af Athena; mener, at den reformerede Athenamekanisme også bør anvendes til at finansiere udgifterne til de aktioner, der gennemføres af den "integrerede EU-styrke" (når denne er etableret under PESCO), herunder EU-kampgrupperne;

49.  kræver, at europæiske militære uddannelsesmissioner i tredjelande får udrettet deres opgave med at træne lokale, nationale militære enheder, så de bliver i stand til at håndtere krigslignende situationer og sikkerhedstrusler (oprør og terrorisme); mener, at de som følge heraf bør have de nødvendige våben og det nødvendige materiel, både med henblik på deres træning og deres evne til at operere i felten, og at det europæiske militær, som har ansvaret for træningen, bør kunne ledsage dem som observatører uden at intervenere i operationerne for at få mulighed for at evaluere træningen effektivitet og efterfølgende gennemføre de justeringer og den fornyede træning, der er behov for;

50.  understreger, at der er behov for mere dybtgående drøftelser om de fremtidige forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige vedrørende FSFP, særlig angående militær kapacitet, hvis Det Forenede Kongerige beslutter at aktivere artikel 50 i TEU; mener, at der skal findes nye kommandomekanismer med hensyn til det operative hovedkvarter i Northwood for operation Atalanta;

51.  opfordrer Rådet og NF/HR til at sikre samordning på alle interaktionsniveauer, dvs. mellem det civile og det militære niveau, mellem EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen og mellem EU og medlemsstaterne; glæder sig over det bindeled mellem intern og ekstern sikkerhed, der er oprettet ved den globale strategi, og opfordrer NF/HR og Kommissionen til at sikre sammenhæng og sikre, at de interne og eksterne sikkerhedsaspekter bliver behørigt koordineret, herunder på administrativt plan;

52.  understreger, at EU skal optrappe sin indsats for at styrke den globale regeringsførelse, hvilket vil føre til en forbedret strategisk og sikkerhedsmæssig situation; opfordrer medlemsstaterne til at fremme reformen af FN med henblik på at øge dets legitimitet, gennemsigtighed, ansvarliggørelsesprocesser og effektivitet; er af den opfattelse, at FN's Sikkerhedsråd skal reformeres, navnlig hvad angår dets sammensætning og afstemningsprocedurer, med henblik på at fremme dets mulighed for at agere med beslutsomhed for at håndtere globale sikkerhedstrusler og gå ud over sit rent militære fokus;

53.  understreger, at den menneskelige faktor er et af vores mest værdifulde aktiver, når vi arbejder hen imod et fælles forsvar; mener, at der er behov for flere investeringer i FSFP-træning og -uddannelse, herunder tilstræbelse af et integreret system baseret på nationale militære centre, da både træning og uddannelse er et stærkt instrument at fremme på dette område;

54.  mener, at de synspunkter, Europa-Parlamentet giver udtryk for gennem denne beslutning, udgør henstillinger til Rådet og NF/HR som omhandlet i artikel 36 i TEU; mener, at der bør tages behørigt hensyn til disse henstillinger af NF/HR i alle forslag til udvikling af FSFP og af Rådet ved vedtagelsen af sådanne forslag, som et eksempel på god praksis for gensidigt loyalt samarbejde mellem EU-institutionerne;

55.  understreger, at det i artikel 21 i traktaten om TEU udtrykkeligt anføres, at "Unionens optræden på den internationale scene bygger på de principper, der har ligget til grund for dens egen oprettelse, udvikling og udvidelse, og som den tilstræber at fremme i den øvrige verden: demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed, respekt for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet samt respekt for grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt og folkeretten";

Mulige udviklingstendenser og justeringer i Den Europæiske Unions nuværende institutionelle struktur

56.  opfordrer medlemmerne af en kommende konvention:

   til at tage hensyn til henstillingerne og retningslinjerne i denne beslutning og i Parlamentets beslutning om gennemførelsen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik og om den europæiske forsvarsunion;
   til på grundlag af henstillingerne og retningslinjerne i disse beslutning at medtage bestemmelser i en kommende EU-traktat, der
   opretter de europæiske væbnede styrker, som kan deployere kampstyrker til højintensive konflikter, stabiliseringsstyrker til sikring af våbenhviler eller fredsaftaler og evakueringsopgaver, lægetjenester, herunder mobile felthospitaler, samt styrker til militær logistik og militære ingeniøropgaver;
   inden for rammerne af den fælles EU-forsvarspolitik fastlægger præcise og bindende retningslinjer for aktivering og gennemførelse af bestemmelsen om gensidig hjælp og bistand;
   sikrer obligatorisk udveksling af oplysninger på EU-plan mellem nationale efterretningstjenester i passende samarbejdsstrukturer;
   etablerer en stående arbejdsgruppe om "forsvarsanliggender" bestående af medlemmer af Kommissionen, med NF/HR som formand; involverer Parlamentet med de faste repræsentanter i denne gruppe; involverer Kommissionen mere i forsvar via velfokuseret forskning, planlægning og gennemførelse; giver NF/HR mulighed for at integrere klimaændring i alle EU's foranstaltninger udadtil og især i FSFP;
   til at tage hensyn til den finansielle og budgetpolitiske vurdering af medlemsstaternes forsvarsudgifter under et kommende europæisk semester for forsvar, dvs. tage højde for, hvor meget den enkelte medlemsstat bruger på dette område, med henblik på at sætte betydningen af de individuelle udgifter i forhold til hele Europas sikkerhed; mener, at EU på lang sigt bør undersøge mulighederne for og stræbe efter et fælles budget;

o
o   o

57.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, FN's generalsekretær, NATO's generalsekretær, EU's agenturer for rumspørgsmål, sikkerhed og forsvar og de nationale parlamenter.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0120.
(2) EUT C 419 af 16.12.2015, s. 138.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0435.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0019.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0440.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0049.
(7) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(8) EUT L 266 af 13.10.2015, s. 55.
(9) EFT L 27 af 30.1.2001, s. 1.


En integreret EU-politik om Arktis
PDF 361kWORD 65k
Europa-Parlamentets beslutning af 16. marts 2017 om en integreret EU-politik om Arktis (2016/2228(INI))
P8_TA(2017)0093A8-0032/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til De Forenede Nationers havretskonvention (UNCLOS), som blev indgået den 10. december 1982 og har været i kraft siden den 16. november 1994, og De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC),

–  der henviser til den aftale, der blev vedtaget i Paris på den 21. partskonference under UNFCCC den 12. december 2015 (Parisaftalen) og til Parlamentets afstemning om ratificeringen af aftalen den 4. oktober 2016(1),

–  der henviser til Minamatakonventionen, konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande, Göteborgprotokollen, Stockholmkonventionen, Århuskonventionen og konventionen om den biologiske mangfoldighed,

–  der henviser til FN-topmødet om bæredygtig udvikling og det slutdokument, som blev vedtaget af Generalforsamlingen den 25. september 2015 med titlen "Ændring af vores samfund: 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling(2),

–  der henviser til UNESCO's konvention af 16. november 1972 om beskyttelse af verdenskultur- og naturarven,

–  der henviser til ILO's konvention nr. 169,

–  der henviser til Ilulissat-erklæringen, som blev fremsat den 28. maj 2008 af de fem kyststater i Det Nordlige Ishav på konferencen om Det Nordlige Ishav i Ilulissat, Grønland,

–  der henviser til Circumpolar Inuit Declaration on Resource Development Principles in Inuit Nunaat (den cirkumpolare inuiterklæring om ressourceudviklingsprincipper i Inuit Nunaat)(3),

–   der henviser til Generalforsamlingens vedtagelse af FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder (UNDRIP) 61/295 den 13. september 2007,

–  der henviser til Rådets konklusioner om arktiske spørgsmål, navnlig konklusionerne af 20. juni 2016, 12. maj 2014, 8. december 2009 og 8. december 2008,

–   der henviser til EU's globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik fra juni 2016 "Fælles vision, fælles handling: Et stærkere Europa" samt FUSP-rapporten "Vores prioriteter i 2016", der blev vedtaget af Rådet den 17. oktober 2016,

–  der henviser til den fælles meddelelse af 27. april 2016 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (HR) om en integreret EU-politik for Arktis (JOIN(2016)0021), den fælles meddelelse af 26. juni 2012 fra Kommissionen og HR om udvikling af en EU-politik for den arktiske region (JOIN(2012)0019) og Kommissionens meddelelse af 20. november 2008 om Den Europæiske Union og den arktiske region (COM(2008)0763),

–  der henviser til de arktiske staters nationale arktiske strategier, navnlig de strategier, som er udarbejdet af Kongeriget Danmark (2011), Sverige (2011) og Finland (2013) samt andre EU- og EØS-lande,

–   der henviser til Rådets afgørelse 2014/137/EU af 14. marts 2014 om forbindelserne mellem Den Europæiske Union på den ene side og Grønland og Kongeriget Danmark på den anden side,

–  der henviser til erklæringen om oprettelse af Det Arktiske Råd (AC) og det nuværende program for AC for perioden 2015-2017 under USA's formandskab,

–   der henviser til erklæringen på 20-årsdagen for samarbejdet i det Euro-arktiske Barentsråd, der blev udstedt i Kirkenes, Norge, den 3.-4. juni 2013,

–  der henviser til erklæringerne fra konferencen mellem parlamentarikere fra den arktiske region og den parlamentariske konference om Barentshavet, navnlig den erklæring, som blev vedtaget på den 12. konference mellem parlamentarikere fra den arktiske region i Ulan-Ude, Rusland, den 14.-16. juni 2016,

–   der henviser til fælleserklæringen fra det tredje ministermøde i den fornyede nordlige dimension, som blev afholdt i Bruxelles den 18. februar 2013,

–   der henviser til de erklæringer, som blev vedtaget på det parlamentariske forum for den nordlige dimension i Reykjavik, Island, i maj 2015, i Arkhangelsk, Rusland, i november 2013, i Tromsø, Norge, i februar 2011 og i Bruxelles i september 2009,

–  der henviser til den internationale kode for skibsfart i polarområderne, der er vedtaget af Den Internationale Søfartsorganisation (IMO),

–   der henviser til den internationale konvention af 1973 om forebyggelse af forurening fra skibe (MARPOL),

–   der henviser til konventionen om olieudslip, fonden til bekæmpelse af olieudslip og den supplerende fond,

–  der henviser til sine beslutninger af 21. november 2013 om gennemførelse af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (på grundlag af årsrapport fra Rådet til Europa-Parlamentet om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik)(4), af 12. september 2013 om den maritime dimension af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik(5), af 22. november 2012 om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitiks rolle i tilfælde af klimaskabte kriser og naturkatastrofer(6) og af 12. september 2012 om årsrapport fra Rådet til Europa-Parlamentet om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik(7),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Arktis, navnlig beslutninger af 12. marts 2014 om EU's strategi for Arktis(8), af 20. januar 2011 om en bæredygtig EU-politik for Arktis(9) og af 9. oktober 2008 om arktisk forvaltning(10),

–  der henviser til sine beslutninger af 2. februar 2016 om midtvejsrevision af EU's biodiversitetsstrategi(11) og af 12. maj 2016 om opfølgning på og evaluering af gennemførelsen af 2030-dagsordenen(12),

–  der henviser til de relevante henstillinger fra Delegationen for Forbindelserne med Schweiz og Norge og til Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Island og Det Blandede EØS-Parlamentarikerudvalg,

–   der henviser til En rumstrategi for Europa (COM(2016)0705)), som Kommissionen offentliggjorde den 26. oktober 2016,

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1775 af 6. oktober 2015 om handel med sælprodukter,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til de fælles drøftelser mellem Udenrigsudvalget og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, jf. forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Udvalget om International Handel, Regionaludviklingsudvalget og Fiskeriudvalget (A8-0032/2017),

A.  der henviser til, at EU er en global aktør; der henviser til, at EU længe har været engageret i Arktis på grundlag af historie, geografi, økonomi og forskning; der henviser til, at tre af dets medlemsstater – Danmark, Finland og Sverige – er arktiske lande; der henviser til, at Arktis er omgivet af internationale farvande, og at borgere og regeringer fra hele verden, herunder Den Europæiske Union, har et ansvar for at bidrage til beskyttelsen af Arktis;

B.  der henviser til, at EU's engagement i de nordlige regioner og i Arktis allerede begyndte i starten af 1990'erne med deltagelse i etableringen af Østersørådet og Det Euro-arktiske Barentsråd og med Kommissionens fuldgyldige medlemsskab i disse råd;

C.  der henviser til, at den nordlige dimension, som berører både EU's indre anliggender og eksterne forbindelser, har udviklet sig til et ligeværdigt partnerskab mellem EU, Rusland, Norge og Island; der henviser til, at ud over partnerne i den nordlige dimension deltager også flere andre multilaterale organisationer i den fælles politik, bl.a. Arktisk Råd, Østersørådet og Det Euro-arktiske Barentsråd, mens Canada og USA er observatører; der henviser til, at politikken dækker et stort geografisk område og spiller en vigtig rolle for bæredygtig udvikling, folkesundhed og social velfærd, kultur, miljøbeskyttelse samt logistik og transport gennem praktisk regionalt samarbejde;

D.  der henviser til, at EU gradvist har opbygget og styrket sin politik for Arktis; der henviser til, at det engagement, der er under udvikling, og de fælles EU-interesser er bedst tjent med velkoordinerede fælles midler; der henviser til, at udfordringerne i Arktis kræver en fælles indsats på regionalt og internationalt niveau;

E.  der henviser til, at Arktis står over for enestående sociale, miljømæssige og økonomiske udfordringer;

F.  der henviser til, at den europæiske del af Arktis bebos af få mennesker, som er spredt ud over et stort område, der er kendetegnet ved mangel på transportforbindelser såsom vej- og jernbaneforbindelser og flyforbindelser mellem øst og vest; der henviser til, at den europæiske del af Arktis lider under manglende investeringer;

G.  der henviser til, at en bred international juridisk ramme gælder for Arktis;

H.  der henviser til, at Arktisk Råd er det primære forum for arktisk samarbejde; der henviser til, at Arktisk Råd i de 20 år, som det har eksisteret, har påvist sin evne til at opretholde et samarbejde i en konstruktiv og positiv ånd, tilpasse sig nye udfordringer og påtage sig nye ansvarsområder;

I.  der henviser til, at de arktiske staters landområder og farvande henhører under deres egen suverænitet og jurisdiktion; der henviser til, at de arktiske befolkningers rettigheder skal respekteres i forbindelse med bæredygtig udnyttelse af deres naturressourcer;

J.  der henviser til, at interessen for Arktis og denne regions ressourcer er stigende på grund af miljøforandringer i området og ressourceknapheden; der henviser til, at regionens geopolitiske betydning bliver stadig større; der henviser til, at virkningerne af klimaændringerne og den voksende konkurrence om adgang til Arktis og dets naturressourcer og voksende økonomiske aktiviteter har skabt risici i regionen, herunder udfordringer i forhold til miljøet og menneskers sikkerhed, men også nye muligheder såsom en højt specialiseret bæredygtig bioøkonomi; der henviser til, at der som følge af klimaændringerne vil blive åbnet nye sejlruter, og nye fangstområder og naturressourcer vil blive tilgængelige, hvilket kan føre til flere menneskelige aktiviteter og miljømæssige udfordringer i området;

K.  der henviser til, at Arktis længe har været et område med konstruktivt internationalt samarbejde, og at der er behov for at bevare Arktis som et område med få spændinger;

L.  der henviser til, at god tilgængelighed, der sikrer bedre forbindelser mellem landdistrikterne i de nordlige regioner og resten af EU, er en forudsætning for at skabe bæredygtig og konkurrencedygtig økonomisk udvikling i de nordlige vækstcentre i lyset af den øgede interesse fra investorer og interessenter i deres uudnyttede ressourcer og deres rolle som fokuspunkter for miljøbekymringen;

M.  der henviser til, at Rusland pr. 2015 har etableret mindst seks nye baser nord for polarcirklen, herunder seks dybvandshavne og 13 flyvepladser, og løbende har øget sin tilstedeværelse med landstyrker i Arktis;

N.  der henviser til, at et robust, sundt og bæredygtigt arktisk økosystem med levedygtige samfund er strategisk vigtigt for den politiske og økonomiske stabilitet i Europa og verden; der henviser til, at Arktis indeholder mere end halvdelen af verdens vådområder og er af afgørende betydning for rensning af vand; der henviser til, at Arktis bidrager til at opfylde målet for en god vandtilstand i EU i henhold til vandrammedirektivet; der henviser til, at omkostningerne ved ikke at gøre noget for at beskytte de arktiske socio-økologiske systemer vokser eksponentielt;

O.  der henviser til, at den arktiske havis er svundet betydeligt ind siden 1981, områderne med permafrost er blevet mindre (hvilket medfører en risiko for utilsigtet udslip af enorme mængder kuldioxid(13) og metan i atmosfæren), snedækket er fortsat svindende, og de smeltende gletsjere bidrager til stigninger i havets vandstand i hele verden; der henviser til, at det er blevet konstateret, at havisen forsvinder i et endnu hurtigere tempo, end hvad modellerne har prognosticeret, og at havisens udbredelse om sommeren er formindsket med mere end 40 % på 35 år; der henviser til, at klimaændringerne udvikler sig dobbelt så hurtigt – og i stadigt stigende tempo – i polarområderne, hvilket medfører ukendte og uforudsigelige forandringer i alle verdens økosystemer;

P.  der henviser til, at tre EU-medlemsstater (Danmark, Finland og Sverige) og ét oversøisk territorium (Grønland) er medlemmer af Arktisk Råd, der består af otte medlemmer, og syv andre (Frankrig, Tyskland, Italien, Nederlandene, Polen, Spanien og Det Forenede Kongerige) er observatører; der henviser til, at EU ser frem til den endelige gennemførelse af sin formelle status som observatør i Arktisk Råd;

Q.  der henviser til, at miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling er de to vigtigste grundsætninger i Ottawa-erklæringen, som dannede grundlag for Arktisk Råd i 1996;

R.  der henviser til, at omkring fire millioner personer bor i den arktiske region, hvoraf ca. 10 % er oprindelige folk; der henviser til, at det sårbare arktiske miljø og de grundlæggende rettigheder for oprindelige folk skal respekteres og beskyttes med strengere beskyttelsesforanstaltninger; der henviser til, at det er nødvendigt at garantere de oprindelige folks og lokalbefolkningernes rettigheder i forbindelse med godkendelse og deltagelse i beslutninger med virkning for udvindingen af naturressourcer; der henviser til, at stigningen af forurenende stoffer og tungmetaller i Arktis har negative virkninger for fødekæden på grund af stoffernes forekomst i planter og dyr, især fisk, og at de udgør et stort sundhedsmæssigt problem for lokalbefolkningen og for forbrugere af fiskevarer i andre lande;

S.  der henviser til, at økosystemerne i Arktis, herunder regionens planter og dyr, er særlig sårbare over for forstyrrelser og har en relativt lang genopretningsperiode; der henviser til, at de negative miljømæssige virkninger ofte er kumulative og irreversible og fører til eksterne geografiske og økologiske konsekvenser (f.eks. skader på havøkosystemer);

T.  der henviser til, at temperaturen i Arktis i de seneste årtier er steget omtrent dobbelt så hurtigt som det globale gennemsnit;

U.  der henviser til, at det stigende omfang af drivhusgasser og luftforurening i atmosfæren bidrager til klimaændringerne i Arktis; der henviser til, at den forurening, som findes i det arktiske klima, hovedsagelig stammer fra asiatiske, nordamerikanske og europæiske emissionskilder, og at de emissionsbegrænsende foranstaltninger i EU således spiller en stor rolle i bekæmpelsen af klimaændringerne i Arktis;

V.  der henviser til, at der er mange risici forbundet med brugen af svær fuelolie ved søtransport i Arktis: fuelolie med høj densitet emulgeres og synker i tilfælde af udslip og kan blive transporteret meget vidt omkring, hvis den fanges i is; der henviser til, at udslip af svær fuelolie indebærer en enorm risiko for de oprindelige samfunds fødevaresikkerhed i Arktis, da disses eksistensgrundlag afhænger af fiskeri og jagt; der henviser til, at der ved forbrænding af svær fuelolie frembringes svovloxid, tungmetaller samt store mængder sodpartikler, som ved aflejring i den arktiske is, øger ismassens varmeoptagelse, hvilket får den til at smelte hurtigere og bidrager til klimaændringerne; der henviser til, at Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) har forbudt transport og anvendelse af svær fuelolie i farvandene omkring Antarktis;

W.  der henviser til, at EU bør være en drivkraft i drøftelser og forhandlinger i internationale organer for at sikre, at alle aktører påtager sig deres del af ansvaret med hensyn til reduktion af udledningen af drivhusgasser og forurenende stoffer, og for at løse de voksende udfordringer i forbindelse med bæredygtig forvaltning af ressourcerne;

X.  der henviser til, at risiciene ved brug af atomkraft i isbrydere og kystanlæg skal tages i betragtning og minimeres ved alle beredskabsaktiviteter;

Y.  der henviser til, at dumping af enhver form for affald i arktiske områder med permafrost under ingen omstændigheder kan udgøre en bæredygtig løsning for håndtering af affald, hvilket understreges af de nylige fund ved Camp Century i Grønland;

Z.  der henviser til, at EU's politik i den arktiske region bedre bør afspejle de mål for bæredygtig udvikling, som EU har forpligtet sig til at opfylde inden 2030;

AA.  der henviser til, at videnskabeligt baseret beslutningstagning, herunder lokalt kendskab og den oprindelige befolknings viden, er central for at beskytte de skrøbelige økosystemer i Arktis, nedbringe risiciene, muliggøre tilpasningen af lokalsamfundene og fremme en bæredygtig udvikling; der henviser til, at EU er verdens førende bidragyder til arktisk forskning og fremmer fri udveksling af sine resultater;

AB.  der henviser til, at en afbalanceret kombination af industriel ekspertise og specialisering i Arktis på den ene side og en forpligtelse med hensyn til målene for miljøvenlig og bæredygtig udvikling på den anden side har potentiale til at fremme økologisk innovation, industrielle symbioser og effektiv affaldshåndtering i det arktiske område, således at det uberørte arktiske miljø både opretholdes, og dets potentiale for nye og fremspirende forretningsmuligheder og jobvækst udnyttes, hvorved der desuden bidrages positivt til ungdomsbeskæftigelsen og tages hånd om udfordringerne i forbindelse med befolkningens aldring;

AC.  der henviser til, at den eksisterende satellitkommunikations tekniske kapaciteter inden for i EU i lighed med de tjenester og infrastrukturer, der tilbydes med Copernicus eller Galileo, vil kunne opfylde brugernes behov i det arktiske område;

AD.  der henviser til, at inddragelse af lokalsamfundene er afgørende for at få succes med at forvalte naturressourcerne og sikre, at skrøbelige økosystemer bliver modstandsdygtige;

AE.  der henviser til, at det er vigtigt at tage hensyn til traditionel og lokal viden i forbindelse med beslutningstagning i Arktis;

AF.  der henviser til, at samernes, nenetsernes, khantiernes, evenkerne, chukchiernes, aleuternes, yupikkernes og inuitternes kultur skal beskyttes, jf. FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder; der henviser til, at de oprindelige folk i Arktis har ret til at udnytte naturressourcerne i de områder, hvor de bor, og derfor bør være parter i enhver fremtidig plan for kommercielt fiskeri;

AG.  der henviser til, at enhver form for fiskeri i den arktiske region skal overholde eksisterende internationale aftaler, der regulerer området, herunder Svalbardtraktaten fra 1920 og navnlig respektere eventuelle rettigheder for stater, der er parter i denne traktat, og eventuelle historiske fiskerirettigheder;

1.  glæder sig over den fælles meddelelse, hvori der udpeges specifikke indsatsområder, idet den er et positivt skridt hen imod en integreret EU-politik om arktiske anliggender og hen imod udviklingen af en mere sammenhængende ramme for EU's indsats med fokus på den europæiske del af Arktis; understreger behovet for bedre sammenhæng mellem EU's interne og eksterne politikker med hensyn til arktiske anliggender; opfordrer Kommissionen til at træffe konkrete foranstaltninger til at gennemføre og følge op på sin meddelelse; gentager sin opfordring til en omfattende strategi og en konkretiseret handlingsplan for EU's engagement i Arktis, hvor udgangspunktet bør være beskyttelse af det sårbare økosystem i Arktis;

2.  glæder sig over de tre prioriterede områder i den fælles meddelelse, nemlig klimaændringer, bæredygtig udvikling og internationalt samarbejde;

3.  understreger betydningen af UNCLOS som det multilaterale lovgrundlag for alle havaktiviteter, herunder i Arktis, for afgrænsningen af den arktiske kontinentalsokkel og for løsningen af suverænitetsspørgsmål inden for det arktiske område med hensyn til territorialfarvande; bemærker, at der kun findes meget få uløste spørgsmål om jurisdiktion i Arktis; mener, at overholdelse af folkeretten i Arktis er af afgørende betydning; påpeger, at farvandene omkring Nordpolen mestendels er internationale farvande; er fortaler for en stærk rolle for EU med hensyn til at fremme effektive multilaterale ordninger og en regelbaseret verdensorden gennem en styrket og konsekvent gennemførelse af relevante internationale, regionale og bilaterale aftaler og rammer; understreger, at EU bør spille en positiv rolle med hensyn til at fremme og understøtte aftaler, der styrker forvaltningen af biodiversiteten og miljøet i områder, der ligger uden for national jurisdiktion i Det Nordlige Ishav; bemærker, at dette ikke vedrører søfart og traditionelle indtjeningskilder; opfordrer indtrængende EU til at arbejde tæt sammen med medlemsstaterne om støtte bevarelsen og beskyttelsen af miljøet i regionen; understreger den vigtige rolle, som Arktisk Råd spiller med hensyn til at opretholde det konstruktive samarbejde og sikre afspænding, fred og stabilitet i Arktis;

4.  glæder sig over, at EU har ratificeret Parisaftalen, og at den trådte i kraft den 4. november 2016; opfordrer alle parter til at gennemføre den hurtigt og effektivt; opfordrer medlemsstaterne til at ratificere Parisaftalen for at arbejde videre på at nå de ambitiøse mål for reduktion af drivhusgasemissioner og gennemføre foranstaltningerne vedrørende både emissionshandelssektoren og byrdefordelingssektoren under hensyntagen til målet om at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C i 2100;

5.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indtage en mere fremtrædende rolle i den effektive gennemførelse af internationale konventioner såsom Parisaftalen, Minamatakonventionen, konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande, Göteborgprotokollen, Stockholmkonventionen, den internationale kode for skibsfart i polarområderne (polarkoden) og konventionen om den biologiske mangfoldighed; anmoder Kommissionen om at være særlig opmærksom på det igangværende internationale arbejde i Komitéen for Vurdering af Persistente Organiske Miljøgifte med henblik på yderligere at begrænse anvendelsen af persistente organiske miljøgifte og udledningen af sod; anmoder EU's partnerlande om at gøre det samme;

6.  støtter udviklingen af et netværk af arktiske bevaringsområder og beskyttelsen af det internationale havområde omkring Nordpolen uden for kyststaternes økonomiske zoner;

7.  opfordrer til, at enhver udvikling af kommercielt fiskeri i den arktiske region kommer til at ske på en måde, der er fuldt forenelig med områdets følsomme og særlige karakter; insisterer på, at før der gives grønt lys for nyt kommercielt fiskeri i den arktiske region, bør der foretages pålidelige og videnskabeligt forsigtige vurderinger af bestandene for at fastlægge et fiskeriniveau, der vil bevare bestandene over niveauer, der kan give et maksimalt bæredygtigt udbytte, og som ikke fører til nedfiskning af andre arter eller til alvorlig skade på havmiljøet; understreger, at enhver form for fiskeri på det åbne hav skal reguleres af en regional fiskeriforvaltningsorganisation, der er lydhør over for videnskabelig rådgivning og har et robust kontrol -og overvågningsprogram til at sikre overholdelse af forvaltningsforanstaltninger; påpeger, at fiskeri inden for eksklusive økonomiske zoner skal efterleve de samme normer; opfordrer til et moratorium på industrielt fiskeri, herunder fiskeri med bundgarnstrawl i de farvande i Arktis, hvor der ikke hidtil er blevet fisket;

8.  glæder sig over de igangværende forhandlinger om en international aftale mellem de arktiske kyststater og internationale parter med henblik på at forebygge ureguleret fiskeri i de internationale farvande i Arktis og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undertegne denne erklæring og slå til lyd for, at den bliver bindene for signatarerne;

9.  opfordrer Kommissionen til at støtte og tilskynde de arktiske lande til at gøre en større indsats for at tilvejebringe flere oplysninger og analyser om bestandene i regionen;

10.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres indsats inden for EU's retlige ramme ved at blive enige om ambitiøse reduktionsmål i forhandlingerne om direktivet om nationale emissionslofter, ved at reducere lokale forureningsniveauer gennem ren luft-pakken for at mindske forurening over store afstande, navnlig udledning af sod, og ved at forhandle ambitiøse mål for reduktion af drivhusgasemissioner og foranstaltninger vedrørende både emissionshandelssektoren og byrdefordelingssektoren under hensyntagen til målet om at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C inden 2100;

11.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at den havaftale om beskyttelsen af biodiversitet i områder uden for national jurisdiktion (BBNJ), som der for øjeblikket forhandles om i FN, bliver stærk og effektiv og sikrer en fast fremgangsmåde, hvad angår afgrænsningen, udpegelsen, forvaltningen og styrkelsen af beskyttede havområder, herunder havreservater, hvor fiskeri ikke er tilladt;

12.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bekræfte deres rolle i den effektive gennemførelse af konventionen om den biologiske mangfoldighed og relaterede internationale aftaler; mener, at det er vigtigt at gennemføre den strategiske plan, som der er opnået enighed om i artikel 10 i Nagoyaprotokollen om udpegelse og prioritering af skadelige ikkehjemmehørende arter, som truer økosystemerne og deres udbredelsesruter med henblik på at kontrollere og udrydde de mest skadelige invasive arter og sikre en målrettet indsats mod deres udbredelsesruter for at udelukke overførsel og invasion af skadelige ikkehjemmehørende arter, herunder i arktiske områder;

13.  opfordrer medlemsstaterne til at forbyde tilskud til brug af fossile brændstoffer, som sænker omkostningerne til energiproduktion ved brug af disse brændstoffer for at fjerne incitamenter for udnyttelse og anvendelse af fossile brændstoffer;

14.  opfordrer EU til at fremme strenge reguleringsmæssige sikkerhedsstandarder på området for miljøbeskyttelse og miljøsikkerhed i forbindelse med olieefterforskning, -prospektering og -fremstilling på internationalt plan; anmoder om et forbud mod olieboring i EU's og EØS' isdækkede, arktiske farvande og om fremme gennem EU af sammenlignelige sikkerhedsstandarder i Arktisk Råd og for arktiske kyststater;

15.  understreger, hvor vigtigt det er for EU at fremme en hurtig ratificering af Minamatakonventionen for at forebygge og mindske udledningen af kviksølv;

16.  bifalder Kommissionens hensigt om at kanalisere midler fra de europæiske struktur- og investeringsfonde over i foranstaltninger med henblik på integration af klimaindsatsen i Arktis, under hensyntagen til de lokale forhold og særlige kendetegn i de arktiske regioner;

17.  understreger, at den stigende udnyttelse af naturressourcerne i Arktis bør gennemføres på en måde, som respekterer og gavner lokalbefolkningerne, og tager fuldt miljømæssigt ansvar for det skrøbelige arktiske miljø; mener, at dette strategiske valg er væsentligt for at sikre legitimitet og lokal støtte til EU's arktiske engagement;

18.  opfordrer Kommissionen og de medlemsstater, der er medlemmer af eller observatører i Arktisk Råd, til at støtte Arktisk Råds igangværende arbejde med miljøkonsekvensvurderinger for at bevare det sårbare økosystem i Arktis i overensstemmelse med den linje, der er lagt i Espookonventionen; understreger, at miljøkonsekvensvurderingerne er afgørende for at sikre en bæredygtig udvikling af økonomiske aktiviteter og beskyttelse af de særligt sårbare økosystemer og samfund i Arktis; henleder opmærksomheden på følgende ikkeudtømmende liste over kriterier, som blev fremlagt af Inuit Circumpolar Council (ICC), for evalueringsprojekter, der foregår i Ariktis:

   der skal tages hensyn til alle potentielle miljømæssige, socioøkonomiske og kulturelle virkninger både under og efter projektet, herunder de kumulative virkninger af nuværende og fremtidige projekter
   forsigtighedsprincippet og princippet om, at forureneren betaler, skal finde anvendelse i alle faser af projektplanlægning, vurdering, gennemførelse og indvinding
   indvinding og genopretning af levesteder og berørte områder skal være omhyggeligt planlagt og finansieres fuldt ud på forhånd
   projektforslag for beredskab ved olieudslip skal omfatte en dokumenteret påvisning af industriens evne til at fjerne olieudslip under forhold med frossen is, brudt is og genfrysning af is
   en international ansvars- og erstatningsordning for forurening af land-, vand- og havområder som følge af offshore olieefterforskning og -udvinding skal oprettes;

19.  understreger vigtigheden af at finde mekanismer til indarbejdelse af virksomhedernes sociale ansvar i virksomhedsaktiviteter, der udføres i den arktiske region, især gennem samarbejde med repræsentanter for erhvervslivet såsom det arktiske økonomiske råd; anbefaler at udforske potentialet for frivillige mekanismer for at tilskynde til høje industristandarder for sociale og miljømæssige resultater, bl.a. ved at fremhæve bedste praksis i et arktisk indeks over virksomheders ansvar f.eks. på basis af Arctic Business Investment Protocol og FN-initiativet Global Compact;

20.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte alle bestræbelser i IMO på at nå frem til en global aftale om at mindske udledningerne fra skibsfart;

21.  erkender betydningen af fortsat og tilstrækkelig finansiering for de nordlige tyndtbefolkede områder med hensyn til at håndtere permanente ulemper såsom lavt befolkningstal, barske klimaforhold og lange distancer;

22.  tilskynder til et tæt samarbejde mellem EU-institutionerne og relevante medlemsstater om arktiske anliggender; opfordrer de medlemsstater, som er medlemmer af Arktisk Råd, til at holde de andre medlemsstater og HR underrettet om alle spørgsmål af fælles interesse i Arktisk Råd i overensstemmelse med artikel 34, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU);

23.  understreger, at det er nødvendigt, at EU samarbejder med alle arktiske partnere i politiske dialoger, og opfordrer til bedre samarbejde mellem EU, Arktisk Råd, den nordlige dimension, Det Euro-arktiske Barentsråd og andre organer, der er involveret i samarbejdet i Arktis; understreger den vigtige rolle, der varetages af observatørstaterne i Arktisk Råd, som har stor erfaring med og et langsigtet engagement i videnskabeligt og politisk samarbejde i Arktis; glæder sig i denne henseende over den løbende dialog mellem observatørstaterne og Arktisk Råds formandskab;

24.  bakker kraftigt op om at give EU observatørstatus i Arktisk Råd; er overbevist om, at en fuld gennemførelse af EU's formelle observatørstatus vil bidrage positivt til og styrke Arktisk Råds politiske og institutionelle rolle med hensyn til behandlingen af arktiske anliggender;

25.  glæder sig over den styrkede koordinering mellem Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om arktiske spørgsmål; foreslår at oprette en enhed for det nordlige område i EU-Udenrigstjenesten og styrke samarbejdet på tværs af tjenestegrenene i EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen med henblik på at sikre en sammenhængende, koordineret og integreret politisk tilgang inden for de relevante centrale politikområder;

26.  bemærker EU's kapacitet til at bidrage til at løse potentielle sikkerhedsudfordringer; opfordrer EU til i fællesskab med medlemsstaterne og i samarbejde med de arktiske lande at bidrage til at opbygge civile sikkerhedsmekanismer og til at forbedre kapaciteten til at håndtere både naturskabte og menneskeskabte kriser og katastrofer og opbygge eftersøgnings- og redningsinfrastruktur;

27.  henleder opmærksomheden på, at energisikkerhed er tæt forbundet med klimaændringer; mener, at energisikkerheden skal forbedres ved at reducere EU's afhængighed af fossile brændstoffer; understreger det faktum, at forandringen af Arktis udgør et betragteligt element i klimaændringens indvirkning på EU's sikkerhed; understreger nødvendigheden af at tackle denne risikomultiplikator ved hjælp af en styrket EU-strategi for Arktis og en forbedret politik for EU-produceret vedvarende energi og energieffektivitet, som i betydelig grad mindsker Unionens afhængighed af eksterne kilder og dermed forbedrer dens sikkerhedsposition;

28.  opfordrer til, at der udarbejdes beredskabsplaner til brug i situationer med olieskadede vilde dyr og planter i overensstemmelse med veldefineret god praksis i alle arktiske stater, herunder en effektiv vurdering af sårbare udsatte arter, og realistiske forebyggelses- og beredskabsstrategier for at sikre beskyttelse af dem;

29.  fremhæver det igangværende konstruktive og pragmatiske grænseoverskridende samarbejde inden for den nordlige dimension og dens partnerskaber og Barentssamarbejdet;

30.  understreger betydningen af et fortsat inddragelse af og dialog med Rusland i det arktiske regionale samarbejde, navnlig grænseoverskridende samarbejde mellem EU og Rusland, uanset stigningen i udstationering af russiske militærstyrker i regionen, opførelsen og genåbningen af russiske militærbaser og oprettelsen af et russisk militærdistrikt i Arktis; understreger behovet for yderligere at forsvare EU's strategiske interesser over for Rusland ved hjælp af selektivt engagement og behovet for at søge fremskridt inden for områder af fælles interesse, hvor der er grundlag for globale løsninger på fælles udfordringer og trusler; opfordrer indtrængende til, at dette spørgsmål inkluderes i EU's strategi for Arktis; understreger, at den arktiske region er en integreret del af miljømæssige, økonomiske og politiske sfærer inden for internationale forbindelser;

31.  er af den opfattelse, at politikken for den nordlige dimension er en vellykket model for stabilitet, fælles ejerskab og engagement i det arktiske samarbejde; understreger betydningen af den nordlige dimensions sektorspecifikke partnerskaber, navnlig med hensyn til miljø, infrastruktur og logistik;

32.  bemærker, at der er blevet dannet arktiske migrationsruter til EU; understreger, at migrationsruter og øget transport bør tages i betragtning ved udformningen af en EU-strategi for Arktis;

33.  gentager sin opfordring til EU og medlemsstaterne om aktivt at holde principperne om fri sejlads og uskadelig passage i hævd;

34.  glæder sig over planerne om at oprette et europæisk arktisk interessentforum; fremhæver behovet for at øge synergien mellem eksisterende finansieringsinstrumenter for at undgå eventuel overlapning og maksimere samspillet mellem interne og eksterne EU-programmer; bemærker, at Finland har tilbudt at være vært for det første forum i 2017;

35.  understreger vigtigheden af at tage hensyn til traditionel og lokal viden i forbindelse med beslutningstagning i Arktis;

36.  bekræfter EU's støtte til FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder; minder især om artikel 19 heri, hvori det bekræftes, at stater skal rådføre sig og samarbejde i god tro med de berørte oprindelige folk gennem deres egne repræsentative institutioner for at opnå deres frie, forudgående og informerede samtykke, før der vedtages og gennemføres lovgivningsmæssige eller administrative foranstaltninger, som kan påvirke dem; opfordrer til bedre og tidligere inddragelse af oprindelige folk i forbindelse med udarbejdelsen af en borgerorienteret arktisk politik og i Arktisk Råds arbejde; understreger, at deres inddragelse i beslutningstagningen fremmer en bæredygtig forvaltning af naturressourcerne i Arktis; understreger, at det er nødvendigt at beskytte og fremme deres rettigheder, kulturer og sprog; understreger behovet for at udvikle vedvarende energiressourcer i Arktis på en bæredygtig måde, der også udviser respekt for det skrøbelige miljø, og med fuld inddragelse af oprindelige folk;

37.  lægger særlig vægt på bæredygtigt udviklingsmål nr. 4.5, der omfatter sikring af lige adgang til alle niveauer af uddannelse og erhvervsuddannelse for oprindelige folk, også på deres eget sprog;

38.  understreger, at tilgængelig, forbundet, sikker og bæredygtig turisme i landområder og tyndt befolkede områder i den europæiske del af Arktis kan bidrage til en forøgelse af erhvervsaktiviteter, som på sigt kan øge antallet af job i de små og mellemstore virksomheder og fremme en generel positive udvikling i regionen; understreger derfor, at turisme i området bør fremmes på grund af den dermed forbundne sociale og miljømæssige indvirkning for infrastruktur og forskning og uddannelse;

39.  fremhæver den rolle, oprindelige folk og lokalsamfund spiller med hensyn til at sikre, at den arktiske region fortsat er levedygtig og bæredygtig; opfordrer Kommissionen til at fokusere på at give disse samfund adgang til alle relevante oplysninger om kravene vedrørende EU's indre marked, bedste praksis og finansieringsinstrumenter; understreger betydningen af flydende transport-, kommunikations- og elnet og af rumteknologier til geopositionering og telekommunikation for skabelse af økonomisk aktivitet i området; minder Kommissionen om dens forpligtelser i forordning (EU) 2015/1775 med hensyn til at rapportere og informere offentligheden og de kompetente myndigheder om bestemmelserne i forordningen; understreger behovet for at indarbejde lokal viden og knowhow og sikre, at de oprindelige folk og lokalsamfundene i højere grad inddrages i, accepterer og deltager i beslutningsprocesser; understreger behovet for at sikre den nødvendige støtte og finansiering; foreslår i den forbindelse, at oprindelige folk fra Arktis repræsenteres i Bruxelles for at gøre deres deltagelse mere synlig; mener, at EU bør støtte udbredelse af innovative teknologier i Arktis med henblik på udvikling af vedvarende energikilder i Arktis;

40.  understreger, at bevarelsen af bæredygtige højt udviklede lokalsamfund, som nyder godt af den nyeste informationsteknologi, i Arktis med en høj livskvalitet er af den allerstørste betydning, og at EU kan spille en afgørende rolle i denne forbindelse; minder om de arktiske befolkningers ret til at bestemme over deres egne livsgrundlag og anerkender deres ønske om en bæredygtig udvikling af regionen; anmoder EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen om at intensivere dialogen med disse befolkningsgrupper og undersøge muligheden for at yde finansiering til deres sammenslutninger og sikre, at deres stemmer bliver hørt og taget i betragtning i EU-debatter om Arktis; glæder sig over det arbejde, der udføres af FN's særlige ordfører om situationen med hensyn til menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder for oprindelige folk og af FN's ekspertmekanisme vedrørende oprindelige folks rettigheder;

41.  understreger, at der bør sikres et videnskabeligt grundlag for beslutningstagning i Arktis, hvad angår miljøbeskyttelse og kampen mod klimaændringer;

42.  fremhæver den vitale rolle, som de europæiske struktur- og investeringsfonde spiller for udviklingen af den europæiske del af Arktis og for skabelsen af bæredygtig vækst og kvalitetsjobs, der er målrettet mod fremtidsorienterede sektorer; understreger desuden behovet for en ansvarlig og respektfuld udvikling af de arktiske naturressourcer; henleder opmærksomheden på de permanente ulemper, der skal opvejes (artikel 174 i TEUF); fremhæver den langsigtede betydning af strategien inden for forskellige områder såsom den digitale dagsorden, klimaændringer, blå vækst osv.;

43.  understreger betydningen af god adgang for Arktis til TEN-T-nettet, dets planlagte udvidelse af hovednetkorridoren mellem Nordsøen og Østersøen og Skandinavien-Middelhavskorridoren samt adgangsruter på andet niveau som den centrale transportstruktur, der kan åbne mulighed for bæredygtig mobilitet for mennesker og gods; minder om potentialet for EU-støtte, bl.a. gennem Connecting Europe-faciliteten og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, til finansiering af infrastrukturprojekter i den europæiske del af Arktis; bemærker Den Europæiske Investeringsbanks fremtrædende rolle i denne henseende; foreslår, at Kommissionen udforsker potentialet for et bredere internationalt økonomisk samarbejde om udviklingen af infrastruktur og konnektivitet, herunder IKT-systemer;

44.  glæder sig over Kommissionens tilsagn om som minimum at bevare finansieringsniveauet for arktisk forskning i Horisont 2020 og navnlig dens intention om at støtte udbredelsen af innovative teknologier; opfordrer Kommissionen til at øge EU's støtte til arktisk forskning i den flerårige finansielle ramme for perioden efter 2020; opfordrer Kommissionen til at fortsætte og styrke anvendelsen af Horisont 2020 og andre finansieringsprogrammer til forskning i Arktis;

45.  bemærker, at de arktiske marine økosystemer er afgørende for at opretholde biodiversiteten på globalt plan; bemærker, at nedbringelsen af mængden af arktisk havis og andre miljømæssige forandringer i Arktis kombineret med vores begrænsede videnskabelige kendskab til havets ressourcer i dette område gør det nødvendigt at anlægge en forsigtig tilgang for at fastlægge hensigtsmæssige internationale foranstaltninger, der sikrer bæredygtig udnyttelse af ressourcerne i det åbne hav i Arktis og bevarelse af dem på lang sigt;

46.  tilskynder til fremme og lettelse af internationalt videnskabeligt og forskningsmæssigt samarbejde mellem alle interessenter, der er aktive inden for arktisk forskning, og med hensyn til at etablere forskningsinfrastrukturer, eftersom bedre viden om Arktis er afgørende for at kunne imødegå alle udfordringer på en hensigtsmæssig måde; støtter et samarbejde mellem førende arktiske forskningsinstitutioner med henblik på at udvikle et integreret europæisk polarforskningsprogram under initiativet EU-PolarNet, som inddrager traditionel og lokal viden; bemærker, at Kommissionen har indbudt til en international forskningskonference om Arktis, som skal afholdes i Europa i 2018; understreger betydningen af det vellykkede samarbejde med Canada og USA gennem den transatlantiske havforskningsalliance;

47.  gentager sin anmodning til Kommissionen om at etablere et EU-center for information om Arktis med tilstrækkelige midler til at sikre effektiv adgang til information og viden om Arktis og for at generere turisme; påpeger, at et sådant EU-center for information om Arktis kan knyttes sammen med de allerede eksisterende arktiske centre eller med en anden arktisk institution med henblik på at nedbringe omkostningerne betydeligt;

48.  opfordrer til en mere systematisk og langsigtet indsamling af data fra arktiske forskningsprojekter; beklager, at resultaterne fra de enkelte projekter ofte forsvinder, når de overgår fra én finansieringsperiode til en anden; opfordrer Kommissionen til at sigte mod kontinuitet, når den planlægger rammen for perioden efter 2020 for arktisk forskning;

49.  glæder sig over Kommissionens støtte til etableringen af beskyttede havområder i Arktis; minder Kommissionen og medlemsstaterne om målsætningen om at beskytte mindst 10 % af kyst- og havområderne som en del af målene for bæredygtig udvikling; bemærker dog, at ethvert nyt forslag om disse problemstillinger bør hænge sammen med resultatet af de arktiske staters drøftelser i Arktisk Råd; understreger, at beskyttede havområder er kritisk vigtige for bevarelsen af de arktiske økosystemer; minder om nødvendigheden af fuldt ud at inddrage lokalsamfundene i planlægningen, virkeliggørelsen og forvaltningen af disse beskyttede områder;

50.  påpeger betydningen af rumteknologier og rumrelaterede aktiviteter, som er afgørende for sikker skibsfart samt for miljøovervågning og overvågning af klimaændringer i Arktis; opfordrer Kommissionen til i lyset af de ændringer i den arktiske region, som den erkender i sin meddelelse om en rumstrategi for Europa (COM(2016)0705), at undersøge muligheden for en bedre udnyttelse af EU's fremtidige og nuværende satellitprogrammer i regionen i samarbejde med medlemmerne af Arktisk Råd og til at tage hensyn til brugernes behov inden for rammerne af GOVSATCOM-initiativet; opfordrer alle interessenter til i denne henseende at udnytte potentialet i satellitnavigationsprogrammet Galileo og jordobservationsprogrammet Copernicus fuldt ud;

51.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme og støtte oprettelsen af et beskyttet havområde i Det Nordlige Ishav i henhold til Osparkommissionens mandat (konventionen om beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav), der forbyder enhver form for udvinding, herunder fiskeri i de internationale farvande omkring Nordpolen, der er omfattet af Ospar;

52.  opfordrer Kommissionen til at støtte initiativer om forbud mod anvendelsen af bundtrawl i økologisk eller biologisk signifikante havområder (EBSA) i Det Nordlige Ishav;

53.  kræver, at bevarelsesmålene i den nye fælles fiskeripolitik og de kvantitative mål om at genoprette og opretholde fiskebestandene over niveauer, der kan give maksimalt bæredygtigt udbytte, kommer til at udgøre grundlaget for kommercielt fiskeri i regionen;

54.  opfordrer EU til at gå foran, hvad angår beskyttelse mod ureguleret fiskeri i Arktis; mener absolut, at EU har ret til dette, da medlemsstaterne er involveret i alle forvaltningsniveauer i den arktiske region;

55.  understreger, at EU's fiskeriflåder ikke må true biodiversiteten i regionen; glæder sig over kortlægningen af økologisk eller biologisk signifikante havområder i den arktiske region i medfør af konventionen om den biologiske mangfoldighed som en vigtig proces med hensyn til at sikre effektiv bevaring af biodiversiteten i Arktis og påpeger vigtigheden af at indføre en økosystembaseret tilgang til forvaltning af Arktis' kyst-, hav- og landmiljø, som det fremhæves af Arktisk Råds ekspertgruppe for økosystembaseret forvaltning; opfordrer staterne til at leve op til deres forpligtelser i henhold til konventionen om den biologiske mangfoldighed og FN's havretskonvention ved at etablere et netværk af beskyttede havområder og havreservater i Det Nordlige Ishav;

56.  går stærkt ind for, at enhver yderligere udvikling af kommercielt fiskeri i Arktis skal efterleve internationale aftaler vedrørende området, herunder Svalbardtraktaten fra 1920, og respektere rettighederne for alle stater, som er parter i sådanne aftaler, samt de eksisterende historiske fiskerirettigheder;

57.  opfordrer Kommissionen til at undersøge og stille forslag om at styrke telekommunikationsinfrastrukturen i Arktis, herunder satellitter, med det mål at fremme videnskabelig forskning og klimaovervågning samt lokal udvikling, navigation og sikkerhed til søs;

58.  gentager sin opfordring fra 2014 til Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for aktivt at fremskynde forbuddet mod anvendelse og transport af svær fuelolie til skibsbrændstof i fartøjer, der sejler i Det Nordlige Ishav, gennem den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe (MARPOL-konventionen) og/eller gennem havnestatskontrol som reguleret i farvandene omkring Antarktis; opfordrer Kommissionen til at medtage de miljø- og klimamæssige risici forbundet med anvendelsen af svær fuelolie i sin undersøgelse om de risici, som stigningen i skibsfarten gennem Nordøstpassagen vil medføre; opfordrer Kommissionen til, i fraværet af passende internationale foranstaltninger, at fremsætte forslag om regler for fartøjer, der anløber EU-havne, efter eller forud for rejser gennem arktiske farvande med henblik på at forbyde anvendelse og transport af svær fuelolie;

59.  ser frem til, at IMO's kode for skibsfart i polarområderne træder i kraft i 2017 og 2018, hvilket vil øge sikkerheden ved sejlads i Arktis; understreger vigtigheden af at udvikle et enkelt system til evakuering og redning af offshore personale, som kan anvendes på arktiske platforme og fartøjer;

60.  minder om, at Island og Norge i henhold til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) har forpligtet sig til at bevare miljøets kvalitet samt til at sikre en bæredygtig udnyttelse af naturressourcer i overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning;

61.  fremhæver Kinas tiltagende interesse for den arktiske region, især for adgangen til skibsruter og disponibiliteten af energiressourcer; noterer sig indgåelsen af en frihandelsaftale mellem Island og Kina og opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge de konsekvenser, den måtte have ikke bare for en bæredygtig økonomisk udvikling af den islandske del af den arktiske region, men også for EU's økonomi og indre marked;

62.  minder om, at EU i henhold til fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Grønland fra 2007 yder økonomisk støtte til Grønland med henblik på at sikre ansvarligt fiskeri og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Grønlands eksklusive økonomiske zone;

63.  opfordrer til, at medlemsstaterne hurtigt ratificerer og tiltræder protokollen fra 2010 til den internationale konvention om ansvar og erstatning for skader opstået i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer (HNS-konventionen);

64.  mener, at parlamentarisk dialog og tæt interparlamentarisk samarbejde om arktiske anliggender, navnlig med de nationale parlamenter i de relevante EU-medlemsstater, er afgørende for gennemførelsen af politikkerne om Arktis;

65.  opfordrer HR og Kommissionen til nøje at overvåge den klimamæssige, miljøbeskyttelsesmæssige, maritime, socioøkonomiske og sikkerhedsmæssige udvikling i Arktis og regelmæssigt aflægge rapport til Parlamentet og Rådet, herunder om gennemførelsen af EU's politik for Arktis;

66.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt de arktiske landes regeringer og parlamenter.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0363.
(2) FN's Generalforsamlings resolution A/RES/70/1.
(3) http://www.inuitcircumpolar.com/uploads/3/0/5/4/30542564/declaration_on_resource_development_a3_final.pdf .
(4) EUT C 436 af 24.11.2016, s. 17.
(5) EUT C 93 af 9.3.2016, s. 131.
(6) EUT C 419 af 16.12.2015, s. 153.
(7) EUT C 353 E af 3.12.2013, s. 77.
(8) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0236.
(9) EUT C 136 E af 11.5.2012, s. 71.
(10) EUT C 9 E af 15.1.2010, s. 41.
(11) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0034.
(12) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0224.
(13) der henviser til, at det anslås, at der er lagret halvanden milliard tons CO2 i Arktis;


2016-rapport om Montenegro
PDF 200kWORD 59k
Europa-Parlamentets beslutning af 16. marts 2017 om Kommissionens 2016-rapport om Montenegro (2016/2309(INI))
P8_TA(2017)0094A8-0050/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 19.-20. juni 2003 og bilaget hertil "Thessalonikidagsordenen for Vestbalkan: hen imod europæisk integration",

–  der henviser til stabiliserings- og associeringsaftalen (SAA) mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Montenegro på den anden side af 29. marts 2010(1),

–  der henviser til resultatet af mødet inden for rammerne af tiltrædelseskonferencen mellem EU og Montenegro på viceministerniveau den 30. juni 2016 og på ministerniveau den 13. december 2016,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 26. juni 2012 med beslutningen om at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Montenegro den 29. juni 2012 og til konklusionerne af 13. december 2016, hvoraf sidstnævnte blev støttet af et overvældende flertal af delegationerne,

–  der henviser til det syvende møde i Stabiliserings- og Associeringsrådet mellem Montenegro og EU, som blev afholdt den i Bruxelles den 20. juni 2016,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. november 2016 med titlen "2016-meddelelse om EU's udvidelsesstrategi" (COM(2016)0715), som blev ledsaget af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "Rapport for 2016 om Montenegro" (SWD(2016)0360),

–  der henviser til sluterklæringen fra formanden for topmødet for de vestlige Balkanlande, som fandt sted i Paris den 4. juli 2016, og til civilsamfundsorganisationernes henstillinger til Paristopmødet i 2016,

–  der henviser til NATO-medlemsstaternes udenrigsministres beslutning af 2. december 2015 og underskrivelsen af protokollen om Montenegros tiltrædelse af NATO den19. maj 2016,

–  der henviser til den endelige rapport fra OCDE/ODIHR’s valgobservationsmission om parlamentsvalget den 16. oktober 2016,

–  der henviser til den fælles erklæring fra det ottende møde i det blandede rådgivende udvalg EU/Montenegro (JCC), som blev afholdt i Budva den 8. november 2016,

–  der henviser til erklæringen og henstillingerne fra det tolvte møde i Det Parlamentariske Stabiliserings- og Associeringsudvalg EU-Montenegro, der blev afholdt i Podgorica den 19.-20. maj 2016,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Montenegro,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A8-0050/2017),

A.  der henviser til, at euro-atlantisk integration er Montenegros vigtigste udenrigspolitiske prioritet;

B.  der henviser til, at der er gjort yderligere fremskridt i tiltrædelsesforhandlingerne; der henviser til, at Montenegro i øjeblikket anses for at være længst fremme med tiltrædelsesprocessen; der henviser til, at retsgrundlaget på retsstatsområdet stort set er færdiggjort, og at den institutionelle opbygning er på plads;

C.  der henviser til, at der stadig er bekymring over den polariserede atmosfære i landet og over oppositionens boykot i parlamentet; der henviser til, at en holdbar dialog og et konstruktivt samarbejde mellem den regeringsbærende koalition og oppositionen er afgørende for at kunne fastholde fremskridtet i tiltrædelsesprocessen;

D.  der henviser til, at korruption og organiseret kriminalitet fortsat giver anledning til alvorlige bekymringer;

E.  der henviser til, at civilsamfundsorganisationer (CSO'er) kan deltage i arbejdsgrupper, herunder i forbindelse med tiltrædelsesforhandlingerne, men at de har udtrykt utilfredshed med graden af deres inddragelse i udformningen af politikker og deres mulighed for at få adgang til oplysninger; der henviser til, at det er stærkt foruroligende, at nogle civilsamfundsaktører har været udsat for personlige angreb i smædekampagner;

F.  der henviser til, at Montenegros fremskridt inden for retsstatskapitlerne 23 og 24 fortsat er afgørende for det overordnede tempo i forhandlingsprocessen;

G.  der henviser til, at ytrings- og mediefrihed er centrale værdier for EU og hjørnestene i ethvert demokrati; der henviser til, at det montenegrinske mediesamfund er stærkt politiseret, censur og selvcensur er vedblivende fænomener, og der forekommer økonomisk og politisk pression mod journalister;

1.  glæder sig over de løbende fremskridt med Montenegros EU-integration; glæder sig over, at Montenegro har gjort stabile fremskridt i tiltrædelsesforhandlingerne, og noterer sig, at der indtil videre er åbnet 26 kapitler for forhandling, og at to kapitler er foreløbigt lukket; opfordrer Rådet til at fremskynde forhandlingerne med Montenegro; tilskynder til, at der åbnes og lukkes yderligere kapitler i tiltrædelsesforhandlingerne i 2017; roser den montenegrinske regerings vedtagelse af Montenegros program for 2017-2018 for tiltrædelse af EU; tilskynder Montenegro til at sætte reformtempoet op, øge sine bestræbelser på at opfylde alle benchmarks og fortsat fokusere på de grundlæggende aspekter af tiltrædelsesprocessen; minder om, at det er afgørende at levere konkrete resultater og en stærk og holdbar resultatliste hvad angår gennemførelse, navnlig inden for områderne retsstat, retsvæsen og bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet;

2.  roser de kompetente myndigheder for at have afholdt parlamentsvalget den 16. oktober 2016 i god ro og orden og på en sådan måde, at de grundlæggende frihedsrettigheder i det store hele blev respekteret; opfordrer til en yderligere tilpasning til internationale standarder; glæder sig over, at valgdeltagelsen ikke har været højere siden 2002; glæder sig over de ændrede retlige rammer, hvorunder valget blev gennemført, men bemærker, at der fortsat er visse administrative mangler, bl.a. fra den statslige valgkommissions side, og betænkeligheder med hensyn til valgregistrets korrekthed og politiseringen;

3.  beklager, at der var behov for midlertidigt at lukke ned for internetkommunikationsplatforme på valgdagen, samt hackingen af Center for Democratic Transitions (CDT) websted få dage før valget, som forhindrede civilsamfundsorganisationernes arbejde med at overvåge valget; opfordrer de kompetente myndigheder til at gøre noget ved manglerne og hurtigt og effektivt undersøge de påståede proceduremæssige uregelmæssigheder, herunder det påståede misbrug af statslige midler og embedsmisbrug, samt alle andre rapporterede mangler i overensstemmelse med anbefalingerne fra OSCE/ODIHR; forventer, at den statslige valgkommissions uafhængighed opretholdes; er af den opfattelse, at det er nødvendigt at forbedre valgprocessen for at opbygge fuldstændig tillid til valgprocessen; bemærker med beklagelse, at oppositionen ikke har anerkendt valgresultatet; erkender, at eksterne aktører har forsøgt at miskreditere valgprocessen, samt de vanskeligheder, dette har affødt; forventer, at den nye regering fastholder det politiske engagement i reformprocessen, og opfordrer alle politiske partier til at genoptage en konstruktiv dialog;

4.  bemærker, at der forud for valget blev dannet en "regering for vælgertillid"; glæder sig over, at dette var en proces, der blev ledet af montenegrinerne selv og blev gennemført på tværs af partierne;

5.  noterer sig med bekymring Ruslands påståede forsøg på at påvirke udviklingen i Montenegro, eftersom denne adfærd i regionen kan betyde yderligere destabilisering af Vestbalkan; er bekymret over de alvorlige hændelser, herunder et påstået kupforsøg, der indtraf den 16. oktober 2016, og opfordrer næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) og Kommissionen til nøje at følge de kompetente myndigheders igangværende undersøgelser; roser Serbiens vilje til at samarbejde om disse undersøgelser; finder det vigtigt, at medlemsstaternes relevante tjenester udveksler information om disse begivenheder indbyrdes såvel som med NF/HR og Kommissionen;

6.  er stadig dybt bekymret over den polariserede atmosfære i landet og over, at medlemmer af oppositionen boykotter de parlamentariske aktiviteter; anmoder oppositionen om at tage imod den montenegrinske premierministers tilbud om at deltage i regeringen til gengæld for, at boykotten afsluttes; minder endnu en gang om, at alle politiske kræfter er nødt til igen at indgå i en konstruktiv dialog og et konstruktivt samarbejde i det montenegrinske parlament; opfordrer til en yderligere styrkelse af den parlamentariske kontrol med tiltrædelsesprocessen og af kapaciteten til budgetkontrol; roser parlamentet for fortsat at udvise en høj grad af gennemsigtighed; giver udtryk for bekymring over den uforholdsmæssigt store magtanvendelse i forbindelse med demonstrationer imod regeringen; insisterer endnu en gang på, at det er nødvendigt at følge op på "lydoptagelsesaffæren"; opfordrer til forbedringer af den parlamentariske kontrol med gennemførelsen af foranstaltninger til bekæmpelse af organiseret kriminalitet og korruption;

7.  anmoder regeringen om at forbedre adgangen til offentlig information, navnlig vedrørende store infrastrukturprojekter såsom anlæggelse af motorveje, privatisering, offentlige udbud og domstolenes arbejde;

8.  glæder sig over den nye reformstrategi for den offentlige forvaltning 2016-2020, reformprogrammet for forvaltningen af de offentlige finanser, ikrafttrædelsen af nye love om lønninger samt forenklingen af de administrative procedurer; efterlyser foranstaltninger med henblik på at bevilge passende budgetressourcer til gennemførelsen af reformen af den offentlige forvaltning samt vedholdende politisk vilje til at rationalisere den offentlige forvaltning, også i lyset af tiltrædelsesforberedelserne; bemærker de begrænsede fremskridt, der er gjort med hensyn til styrkelse af den administrative kapacitet; tilskynder til en fuldstændig afpolitisering af den offentlige forvaltning; finder det afgørende, at principperne om merit, professionalisme, ansvarlighed, gennemsigtighed og rettidig konsekvensvurdering af lovgivning overholdes, samt at borgernes ret til god, korruptionsfri forvaltning og til information sikres;

9.  bemærker fremskridtene med domstolsreformen, herunder den forbedrede institutionelle kapacitet; er stadig bekymret over utilbørlig påvirkning af domstolenes uafhængighed, navnlig i forbindelse med udnævnelsen af dommere; fremhæver, at det er nødvendigt at styrke ansvarliggørelsen af domstolene ved at udvikle en resultatliste over gennemførelsen af etiske kodekser og over de nye disciplinære ordninger for dommere og anklagere; understreger, at det er nødvendigt at rationalisere domstolsnetværket og yderligere forbedre kapaciteten til at holde øje med efterslæbet i domstolene samt yderligere at nedbringe antallet af verserende sager; efterlyser en mere effektiv institutionel og individuel ansvarliggørelse i forbindelse med anklager om korruption, hvidvaskning af penge og organiseret kriminalitet; fremhæver nødvendigheden af reelt at fuldburde retsafgørelser om adgang til oplysninger og af at modvirke den fremherskende praksis med at erklære dokumenter for fortrolige for at begrænse adgangen til dem; fremhæver vigtigheden af at øge befolkningens kendskab til de eksisterende klagemekanismer;

10.  opfordrer – omend der bemærkes visse fremskridt med opfølgningen på sager om krigsforbrydelser – de kompetente myndigheder til reelt at efterforske, retsforfølge, prøve og straffe krigsforbrydelser og bekæmpe straffrihed i overensstemmelse med internationale standarder, navnlig for så vidt angår de ansvarlige embedsmænd øverst i hierarkiet; glæder sig over vedtagelsen af en strategi for retsforfølgelse med henblik på at indlede nye sager og nå frem til håndgribelige resultater; understreger, at det er nødvendigt at sikre uhindret adgang til klage og domstolsprøvelse og en rimelig erstatning til ofrene for krigsforbrydelser samt at beskytte vidner fuldt ud i forbindelse med retssager om krigsforbrydelser;

11.  bemærker med bekymring, at korruption stadig er almindelig udbredt på mange områder, men glæder sig over den yderligere styrkelse af rammerne for korruptionsbekæmpelse, blandt andet ved at Agenturet for Korruptionsbekæmpelse er gjort fuldt funktionsdygtigt, ved at der er udnævnt særlige anklagere på korruptionsbekæmpelsesområdet og ved, at behovet for specialiseret, langsigtet uddannelse imødekommes; finder det afgørende, at deres uafhængighed i forbindelse med efterforskninger sikres; fremhæver betydningen af, at de aktiviteter, der gennemføres af Agenturet for Korruptionsbekæmpelse, er politisk uafhængige, professionelle og gennemsigtige, navnlig i forbindelse med korruptionssager på højt niveau og finansiering af politiske partier; understreger igen og igen, at det er nødvendigt at etablere en resultatliste over succesfulde efterforskninger og domfældelser, navnlig i forbindelse med korruptionssager på højt niveau, og over tiltag med henblik på at bekæmpe korruption, herunder en mere effektiv anvendelse af sanktionsmulighederne i lovgivningen; opfordrer den nye regering til at gøre bekæmpelse af korruption til en af sine prioriteter ved at afsætte tilstrækkelige menneskelige og budgetmæssige ressourcer til denne opgave;

12.  kræver en effektiv gennemførelse af sektorhandlingsplanerne på områder, der er særligt udsatte for korruption, såsom offentlige udbud, privatisering, byplanlægning, uddannelse, sundhedspleje, lokalforvaltning og politiet; opfordrer til effektiv efterforskning af eventuelle whistleblower-sager og passende beskyttelse af whistleblowere; opfordrer til, at forbrydelsen ulovlig berigelse medtages i den montenegrinske strafferet; kræver en effektiv gennemførelse af samarbejdsaftalen mellem Eurojust og Montenegro for at forbedre det retlige samarbejde om bekæmpelse af grov kriminalitet; efterlyser foranstaltninger med henblik på at forbedre beskyttelsen af whistleblowere;

13.  noterer sig vedtagelsen af en handlingsplan for bekæmpelse af hvidvaskning af penge og terrorfinansiering samt undertegnelsen af tillægsprotokollen til Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme; understreger, at det er nødvendigt at videreudvikle resultatlisten i sager om organiseret kriminalitet, navnlig hvad angår menneskehandel, narkotikasmugling og hvidvaskning af penge, for at sikre et stærkere samarbejde mellem myndighederne og yderligere at intensivere det regionale og internationale samarbejde om bekæmpelse af organiseret kriminalitet; fremhæver behovet for specialiserede rådgivere i retsøkonomi, der kan bistå i forbindelse med regelmæssige undersøgelser;

14.  glæder sig over de forbedrede retlige rammer for bekæmpelse af menneskehandel; understreger imidlertid, at der er behov for bedre identifikation af ofre for menneskehandel og for at forbedre deres adgang til bistand, erstatning og beskyttelse;

15.  bifalder den nye strategi for bekæmpelse af ekstremisme i perioden 2016-2018, som er et supplement til den nationale strategi for forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme, hvidvaskning af penge og terrorfinansiering; bemærker, at der er oprettet en ny efterretningsenhed, som har til opgave at indkredse og overvåge potentielle medlemmer af voldelige ekstremistiske grupper; finder det afgørende, at folk indkredses i de tidlige stadier af radikaliseringen, for at forhindre, at de bliver rekrutteret af voldelige ekstremistiske grupper, og for at det kan lykkes at reintegrere dem i samfundet; finder det vigtigt, at foranstaltninger i den retning bør sikre respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i overensstemmelse med internationale forpligtelser; fremhæver betydningen af bevidstgørelse for at kunne overvåge eventuelle terrortrusler;

16.  anerkender inddragelsen af civilsamfundsorganisationer i tiltrædelsesforberedelserne, men opfordrer de kompetente myndigheder til yderligere at forbedre civilsamfundsorganisationernes adgang til EU-relateret information og så vidt muligt sikre, at der holdes meningsfulde høringer med civilsamfundsorganisationer; opfordrer de kompetente myndigheder til at udvikle en mere støttende og inkluderende tilgang for at fremme CSO'ers græsrodsaktiviteter og tilskynde dem til at deltage aktivt i overvågningen af hele valgprocessen; opfordrer indtrængende de kompetente myndigheder til at skabe offentlige midler til CSO'er, både på nationalt og lokalt plan, på en mere gennemsigtig og effektiv måde; opfordrer de relevante myndigheder til at skabe et miljø, der fremmer frivilligt arbejde og øger borgernes deltagelse; er dybt bekymret over, at smædekampagnerne og intimideringsforsøgene mod visse CSO-aktivister er fortsat; opfordrer de kompetente myndigheder til at undersøge og klarlægge årsagerne til disse forsøg og til at styrke bestræbelserne på at beskytte CSO-aktivister;

17.  bemærker visse fremskridt med forbedringen af mindretallenes situation, herunder færdiggørelsen af flere lovgivningsmæssige reformer for at sikre øget tilpasning til EU's standarder og de internationale menneskerettighedsstandarder; glæder sig over, at der er vedtaget en strategi og handlingsplan for 2016-2020 for social inklusion af romamindretallet og det egyptiske mindretal; opfordrer til, at der bevilges et passende budget, således at handlingsplanen kan gennemføres ordentligt; udtrykker bekymring over den dobbelte diskrimination, som kvinder og piger udsættes for i romasamfundet, og over romamindretallets, det egyptiske mindretals og ashkalimindretallets adgang til sundhedspleje, uddannelse, bolig og beskæftigelse; tilskynder de kompetente myndigheder til fortsat at forstærke deres bestræbelser på at sikre LGBTI-personers rettigheder; opfordrer de kompetente myndigheder til at skabe opmærksomhed i den brede offentlighed om bekæmpelse af diskrimination; er fortsat bekymret over, at de fleste offentlige bygninger, herunder lægecentre og universitetsfakulteter, stadig ikke er tilgængelige for personer med handicap, og at antallet af beskæftigede med handicap stadig er meget lavt; opfordrer til yderligere tiltag for at bevare Boka Kotorska-regionens multietniske identitet;

18.  opfordrer til, at menneskerettighedsinstitutionerne, herunder Ombudsmanden og Ministeriet for Menneskerettigheder og Mindretal, styrkes yderligere, og er af den opfattelse, at deres kendskab til menneskerettighedslovgivningen og standarderne på internationalt og europæisk plan skal øges; giver udtryk for bekymring over fraværet af en ensartet tilgang til menneskerettighedskrænkelser og over de lave sanktioner i denne forbindelse;

19.  er stadig bekymret over den fortsatte kønsbaserede vold i hjemmet og den seksuelle vold, manglen på retsforfølgelse af og passende straffe til lovovertræderne i overensstemmelse med internationale standarder og den ineffektive støtte til og beskyttelse af ofrene; efterlyser foranstaltninger med henblik på at oprette passende beskyttelsestjenester, forbedre relevant interinstitutionel koordination, gøre effektiv brug af den nye samlede database over sager om vold i hjemmet og gennemføre strategien for 2016-2020 om bekæmpelse af vold i hjemmet; fremhæver vigtigheden af at uddanne og oplære medarbejdere i statslige institutioner i at arbejde med ofre; opfordrer de kompetente myndigheder til at sikre passende beskyttelse, langvarig indkvartering, økonomisk støtte og uddannelsesprogrammer til ofre for tvangsægteskaber samt effektiv retsforfølgelse og domfældelse af lovovertrædere; fremhæver vigtigheden af at fremme kvinders repræsentation i politik, herunder i centrale stillinger i beslutningstagningen, samt deres adgang til og øgede repræsentation på arbejdsmarkedet; opfordrer til, at der udarbejdes en offentlig politik, der skal bidrage til at skabe balance mellem arbejds- og familieliv; noterer sig den fortsatte gennemførelse af ligestillingshandlingsplanen for 2013-2017; opfordrer kraftigt myndighederne til at afsætte tilstrækkelige midler på budgettet til gennemførelse af planen; bemærker, at der fortsat er udfordringer med hensyn til at koordinere politikker vedrørende børn, og er fortsat bekymret over vold mod børn;

20.  opfordrer de montenegrinske myndigheder til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at forebygge vold mod børn, menneskehandel og tvangsægteskaber for børn, som NGO'erne fortsat beretter om;

21.  understreger behovet for løbende og målrettet at arbejde mod harmonisering af Montenegros retssystem med internationale retlige standarder for handicappedes menneskerettigheder og frihedsrettigheder for at sikre, at principperne om retsstaten, overensstemmelse med forfatningen og lovlighed overholdes;

22.  er fortsat bekymret over situationen med hensyn til ytrings- og mediefrihed i Montenegro og regeringens manglende reelle undersøgelser af angreb på journalister; opfordrer endnu en gang indtrængende de kompetente myndigheder til at få løst de langvarige sager om vold mod, intimidering af og trusler mod journalister, til at træffe foranstaltninger til at beskytte mediefagfolk samt skabe et sikkert miljø for fri og undersøgende journalistik; udtrykker bekymring over angreb, som er udført af politiet, og over nylige tilfælde af pression mod og intimidering af journalister, herunder smædekampagner, fysiske angreb og trusler, samt tilfælde af indblanding i medierne under demonstrationer mod regeringen, herunder vilkårlige anholdelser og beslaglæggelse af udstyr; udtrykker bekymring over den fortsatte mangel på ordentlige undersøgelser af disse angreb og over, at disse sager ikke bliver afgjort; bemærker, at antallet af sager om bagvaskelse fortsat er højt; insisterer på gennemsigtig statslig annoncering i private medier, på ændring af den montenegrinske strafferet og indførelse af nye strafferetsovertrædelser heri med sigte på at forhindre og straffe angreb på journalister, der udøver deres erhverv; anerkender de retlige foranstaltninger, der er truffet for at tilvejebringe større finansiel uafhængighed og bæredygtighed for den offentlige radio- og TV-virksomhed, RTCG, og opfordrer til, at der tages yderligere skridt til at sikre dens uafhængighed, herunder den redaktionelle uafhængighed; fremhæver behovet for at støtte og styrke eksisterende selvregulerende mekanismer; understreger, at det reviderede etiske kodeks for journalister skal anvendes effektivt og ensartet på hele mediesamfundet; tilskynder til, at observatører fra EU-delegationen og medlemsstaternes ambassader mere regelmæssigt overværer retssager mod journalister og mediefagfolk, når det er relevant;

23.  bemærker, at den statslige valgkommission begrænsede medieadgangen i forbindelse med valget i 2016; opfordrer til, at de anbefalinger vedrørende medier, som blev fremsat i den endelige rapport fra OSCE/ODIHR's valgobservationsmission om parlamentsvalget i 2016, gennemføres;

24.  opfordrer, skønt der bemærkes en gunstig økonomisk udvikling, indtrængende den nye regering til at træffe foranstaltninger, der skal sikre finanspolitisk stabilitet, samtidig med at de sociale rettigheder og forbrugerbeskyttelsen forbedres, til at iværksætte yderligere strukturreformer med henblik på at forbedre erhvervs- og investeringsklimaet, som vil skabe job og vækst og opbygge en mere diversificeret økonomi, herunder foranstaltninger med sigte på at mindske den uformelle sektor, samt til at insistere på, at det er nødvendigt at bekæmpe skatteundgåelse effektivt; glæder sig over, at kapitel 19 er blevet åbnet, og er af den faste overbevisning, at dette er det bedste incitament for regeringen til at fremskynde dens arbejde med social inklusion og fattigdomsbekæmpelse samt med reduktion af den uformelle sektor; opfordrer til, at de offentlige udgifter rationaliseres, og til en intensiveret indsats for at styrke retsstatsprincippet og håndhævelsen af kontrakter; gør opmærksom på behovet for at imødegå den store uligevægt på betalingsbalancen og revurdere investeringsprojekter i offentlig infrastruktur, som er en udfordring for den finanspolitiske bæredygtighed; opfordrer til, at der stilles yderligere foranstaltninger af finansiel og ikkefinansiel karakter til rådighed for at støtte SMV'er og til, at der foretages yderligere investeringer i innovation og bæredygtige projekter for at stimulere økonomien; opfordrer til, at den sociale dialog forbedres;

25.  bemærker, at manglen på grænseoverskridende veje hæmmer handel og turisme, skønt der er sket fremskridt med udviklingen af transportinfrastruktur, bl.a. gennem det sydøsteuropæiske transportobservationsorgan; glæder sig over den indsats, der hidtil er gjort for at liberalisere jernbanesektoren i Montenegro; fremhæver behovet for at koordinere konnektivitetsspørgsmål med nabolandene og lade dem deltage i planlægningsprocessen for infrastrukturprojekter;

26.  fremhæver betydningen af at styrke SMV-sektoren og yde støtte gennem bedre lovgivning, finansiering, gennemførelse af industripolitikken og ved at reducere den uformelle økonomi samt af at fremskynde elektronisk registrering af virksomheder i hele landet;

27.  bemærker, at Montenegros skyggeøkonomi stadig udgør en stor del af det totale BNP; minder om, at den store uformelle økonomi udgør en betydelig flaskehals for iværksætteri og økonomisk vækst, og opfordrer Montenegro til at tage skridt til at reducere omfanget af skyggeøkonomien;

28.  er bekymret over, at nogle af resultaterne af den kapacitetsopbygning, der er finansieret af førtiltrædelsesinstrumentet, ikke er blevet udnyttet fuldt ud eller fulgt op af myndighederne; understreger, at myndighederne, for at der kan opnås positive resultater, skal sikre, at der stilles et passende antal medarbejdere til rådighed, vedtage den lovgivning, der er nødvendig, for at resultaterne kan anvendes, og give nyoprettede institutioner den nødvendige uafhængighed;

29.  bemærker det beskedne fald i arbejdsløsheden; glæder sig over den nye nationale strategi for 2016-2020 for beskæftigelse og udvikling af menneskelige ressourcer og den ledsagende handlingsplan fra 2016; udtrykker fortsat bekymring over den høje ungdomsarbejdsløshed og den ringe mobilitet blandt arbejdstagerne; efterlyser proaktive arbejdsmarkedstiltag med henblik på at øge beskæftigelse af høj kvalitet og støtte kvinder, sårbare mennesker, mennesker med handicap og unge mennesker med almen uddannelse, erhvervsvejledning, erhvervsuddannelse, beskæftigelse og arbejdstagerrettigheder; gør på ny opmærksom på vigtigheden af aktiv deltagelse i regionale ungdomsinitiativer, såsom det regionale kontor for ungdomssamarbejde på Vestbalkan, herunder ved at drage nytte af de eksisterende programmer, der er beregnet til at fremme forbindelserne i regionen og bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden;

30.  bemærker, at de offentlige udgifter til uddannelse fortsat ligger langt under EU's gennemsnit; understreger, at det er nødvendigt at indføre de fornødne tiltag, især med hensyn til pasning af småbørn og førskoleundervisning, hvor indskrivningen er skuffende lav og langt under EU's mål på 95 % inden 2020; mener, at der bør sættes særligt fokus på handicappedes manglende adgang til flere offentlige universiteter;

31.  ser med tilfredshed på den nye miljølov og den nationale strategi for gennemførelsen og iværksættelsen af gældende EU-ret vedrørende miljø og klimaforandringer og den tilhørende handlingsplan for 2016-2020; understreger, at det er nødvendigt at forstærke gennemførelsesindsatsen, navnlig hvad angår vandkvalitet, naturbeskyttelse og affaldshåndtering, og de relaterede administrative kapaciteter på alle niveauer; er bekymret over den betydelige forsinkelse med at etablere beskyttelse af det potentielle Natura 2000-område Ulcinj Salina; opfordrer til en yderligere indsats med henblik på at bevare biodiversiteten i Salina og den bæredygtige udvikling af kystlinjen;

32.  opfordrer de kompetente myndigheder til at træffe de nødvendige beskyttelses- og bevaringsforanstaltninger for Skadarsøen med henblik på at bevare dens miljømæssige særegenhed, herunder dens miljømæssige integritet; opfordrer regeringen til at sikre, at omdannelsen af nationalparker til et statsejet aktieselskab ikke får negative konsekvenser for bevaringen af dem; anerkender i denne forbindelse de betænkeligheder, der er givet udtryk for inden for rammerne af Ramsarkonventionen og Bernkonventionen, vedrørende lokalplanen med særligt formål for nationalparken Skadarsøen, herunder projektet om en havn i Skadarsøen; udtrykker bekymring over de betydelige forsinkelser med hensyn til at etablere beskyttelse af områder, der er udpeget som potentielle Natura 2000-områder, såsom nationalparken Skadarsøen; minder om behovet for en solid og strategisk vurdering af virkningerne på miljøet i overensstemmelse med EU-retten og internationale standarder;

33.  fremhæver, at det er nødvendigt at leve op til internationale forpligtelser med hensyn til afbødning af klimaforandringer; er dybt bekymret over regeringens planer om at udvikle kulkraftværket Pljevlja II, som er i modstrid med de forpligtelser, der er indgået i forbindelse med Parisaftalen;

34.  anerkender de gode fremskridt, der er sket på energiområdet, bl.a. inden for sammenkobling med partnerlande; opfordrer Montenegro til at indføre lovgivning til gennemførelse af den tredje energipakke, navnlig direktivet om vedvarende energi; giver fortsat udtryk for bekymring over den ikkebæredygtige udvikling af vandkraft og over, at mange af disse anlæg planlægges uden en forsvarlig vurdering af virkningerne på miljøet, især hvad angår beskyttelse af biodiversiteten og deres påvirkning af beskyttede områder, som påkrævet i EU-lovgivningen; opfordrer de kompetente myndigheder til nøje at overvåge offshoreefterforskningen efter olie og gas og til at gennemføre alle beskyttelsesforanstaltninger i overensstemmelse med vedtagne love, forordninger og gældende EU-ret;

35.  opfordrer i lyset af forberedelserne til topmødet for de vestlige Balkanlande i Italien i 2017 de montenegrinske myndigheder til at øge bestræbelserne på at gennemføre retlige og lovgivningsmæssige foranstaltninger inden for transport- og energisektoren (bløde foranstaltninger) for at gennemføre Den Europæiske Unions dagsorden for konnektivitet;

36.  glæder sig over Montenegros fortsatte proaktive deltagelse og konstruktive rolle i det regionale og internationale samarbejde i en god naboskabsånd; tilskynder til yderligere samarbejde i dette øjemed; roser kraftigt Montenegro for at fortsætte med at tilpasse landets udenrigspolitik fuldt ud til EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder til Rådets afgørelse (FUSP) 2016/1671, som på ny bekræftede EU's restriktive foranstaltninger mod Rusland; glæder sig over Montenegros deltagelse i EU's FSFP-missioner; tilskynder landet til fortsat at håndtere udestående bilaterale spørgsmål – herunder de uløste grænsedragningsspørgsmål med Serbien og Kroatien – med dets nabolande i en konstruktiv ånd af godt naboskab og gøre dette så tidligt som muligt i tiltrædelsesprocessen; gentager sin opfordring til myndighederne om at hjælpe med at få løst spørgsmålene i forbindelse med arven fra den tidligere Socialistiske Føderative Republik Jugoslavien (SFRJ); glæder sig over grænsedragningsaftalen med Bosnien-Hercegovina og ratifikationen af grænsedragningsaftalen med Kosovo; understreger, at det er nødvendigt at forsætte forhandlingerne om tilpasning af aftalerne om grænsepassage og grænsetrafik; roser samarbejdet med nabolandene i Sarajevo-processen; opfordrer indtrængende Montenegro til at overholde EU's fælles holdninger om integriteten af Romstatutten og EU's tilhørende vejledende principper om bilaterale aftaler om straffrihed;

37.  bemærker, at Montenegro, selv om det ikke ligger på "Vestbalkanruten", stadig er et transitland for flygtninge og migranter, hvoraf størstedelen kommer fra Syrien; opfordrer de montenegrinske myndigheder til at sikre, at migranter og flygtninge, der søger om asyl i Montenegro eller rejser gennem montenegrinsk område, behandles i overensstemmelse med folkeretten og EU-retten, herunder flygtningekonventionen fra 1951 og EU's charter om grundlæggende rettigheder; glæder sig over vedtagelsen af Schengenhandlingsplanen og strategien for 2017-2020 for integreret migrationsforvaltning;

38.  opfordrer Kommissionen til at fortsætte arbejdet med migrationsrelaterede anliggender med alle lande på Vestbalkan for at sikre, at europæiske og internationale normer og standarder følges; glæder sig over det arbejde, der allerede er gjort i denne henseende;

39.  glæder sig over Montenegros aktive deltagelse i Paristopmødet i 2016 om Vestbalkan, navnlig hvad angår dagsordenen for konnektivitet; opfordrer myndighederne til at gennemføre den aftale, der for nylig er indgået med Albanien om grænsepassage, samt til at gennemføre forordningen om det transeuropæiske net for så vidt angår licenser og tillade åben adgang til jernbanemarkedet; bemærker, at selv om jernbanemarkedet i Montenegro har været åbent for konkurrence siden 2014, har ingen private operatører til dato vist interesse i at komme ind på markedet; opfordrer den nye regering til at sørge for et åbent jernbanemarked med gennemsigtige gebyrer for adgang til sporene og en kapacitetsfordeling, der er helt i overensstemmelse med gældende EU-ret;

40.  glæder sig over, at protokollen om Montenegros tiltrædelse af NATO blev undertegnet i maj 2016 i anerkendelse af Montenegros bestræbelser på at gennemføre reformer, og over, at protokollen i øjeblikket ratificeres af NATO's medlemsstater, eftersom NATO er en vigtig faktor med hensyn til at sikre stabilitet og fred på Vestbalkan; tilskynder NATO's medlemsstater i EU til at prioritere ratifikationsprocessen og anerkende, at NATO-medlemsskab for Montenegro er et vigtigt symbolsk og strategisk led i landets euro-atlantiske integrationsproces; erindrer om, at EU-tiltrædelsesforhandlingerne er uafhængige af NATO's tiltrædelsesproces;

41.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til Montenegros regering og parlament.

(1) EUT L 108 af 29.4.2010, s. 1.


E-demokrati i Den Europæiske Union: potentiale og udfordringer
PDF 267kWORD 54k
Europa-Parlamentets beslutning af 16. marts 2017 om e-demokrati i Den Europæiske Union: potentiale og udfordringer (2016/2008(INI))
P8_TA(2017)0095A8-0041/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europarådets rekommandation CM/Rec(2009)1 om elektronisk demokrati (e-demokrati), som Europarådets Ministerkomité vedtog den 18. februar 2009 som det første internationale retlige instrument, der fastsætter standarder inden for e-demokrati,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 2, 3, 6, 9, 10 og 11, og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 8-20 og 24,

–   der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, den europæiske menneskerettighedskonvention og den europæiske socialpagt,

–  der henviser til sin beslutning af 28. oktober 2015 om det europæiske borgerinitiativ(1),

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om EU-handlingsplan for e-forvaltning 2016-2020 – Fremskyndelse af forvaltningernes digitale omstilling (COM(2016)0179),

–   der henviser til De Forenede Nationers udviklingsindeks for digital forvaltning (EGDI) 2014,

–  der henviser til tre studier med titlerne "Potentiale og udfordringer ved e-deltagelse i Den Europæiske Union", "Potentiale og udfordringer ved e-afstemning i Den Europæiske Union" og "Den juridiske og politiske kontekst for at indføre et europæisk identitetsdokument", som Temaafdeling C offentliggjorde i 2016,

–   der henviser til de to STOA-undersøgelser "E-public, e-participation and e-voting in Europe - prospects and challenges: final report" (fra november 2011) og "Technology options and systems to strengthen participatory and direct democracy", som offentliggøres i 2017,

–   der henviser til det arbejde vedrørende e-demokrati, som Konferencen af Europæiske Regionale Lovgivende Forsamlinger (CALRE) har gjort ved hjælp af FN's samarbejdssystem IT4all,

–  der henviser til sin beslutning af 8. september 2015 om menneskerettigheder og teknologi: Indvirkningen af udspionerings- og overvågningssystemer på menneskerettighederne i tredjelande(2),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og udtalelse fra Kultur og Uddannelsesudvalget (A8-0041/2017),

A.  der henviser til, at de seneste kriser og fastlåste situationer på det økonomiske, politiske og sociale område i alvorlig grad påvirker de enkelte medlemsstater og Unionen som helhed og på et tidspunkt, hvor de alle står over for globale udfordringer såsom klimaforandringer, migration og sikkerhed; der henviser til, at borgernes forhold til politik er blevet mere og mere anstrengt, idet de vender ryggen til politiske beslutningsprocesser, og der er en stigende risiko for mistillid til politik blandt borgerne; der henviser til, at borgernes og civilsamfundets inddragelse og engagement i det demokratiske liv, foruden gennemsigtighed og information, er afgørende for et velfungerende demokrati og for legitimiteten og ansvarligheden på alle niveauer i EU's struktur med flerniveaustyring; der henviser til, at der er et klart behov for at styrke den demokratiske sammenhæng mellem borgerne og de politiske institutioner;

B.  der henviser til, at vores samfund har undergået ekstremt hurtige forandringer over de seneste årtier, og borgerne har et behov for oftere og mere direkte at give udtryk for deres holdninger om de forhold, der afgør vores samfunds fremtid, og til, at politiske og beslutningstagende institutioner derfor gør klogt i at investere i demokratisk innovation;

C.  der henviser til, at valgdeltagelsen ved valget til Parlamentet er faldet støt siden 1979, og at den i 2014 faldt til 42,54 %;

D.  der henviser til, at det er vigtigt at genvinde borgernes tillid til det europæiske projekt; der henviser til, at e-demokratiske værktøjer kan bidrage til at fremme mere aktivt medborgerskab ved at forbedre deltagelse, gennemsigtighed og ansvarlighed i beslutningsprocessen, styrke demokratiske kontrolmekanismer og viden om EU med henblik på at øge borgernes indflydelse i det politiske liv;

E.  der henviser til, at demokratiet bør udvikle sig og tilpasse sig de forandringer og muligheder, der følger af de nye teknologier og IKT-værktøjer, der bør betragtes som et fælles gode, der, hvis det gennemføres korrekt og ledsages af hensigtsmæssig informationsformidling, kan bidrage til at skabe et mere gennemsigtigt og participatorisk demokrati; der henviser til, at i dette øjemed bør alle borgere have mulighed for at blive undervist i anvendelsen af nye teknologier;

F.  der henviser til, at yderligere fremskridt inden for cybersikkerhed og databeskyttelse er afgørende for at fremme anvendelsen af de nye teknologier i det institutionelle og politiske liv og derved styrke borgernes deltagelse i beslutningsprocessen;

G.  der henviser til, at en bølge af nye digitale kommunikationsværktøjer og åbne og kollaborative platforme kan give inspiration til og frembringe nye løsninger, der kan fremme borgernes politiske deltagelse og engagement og samtidig mindske utilfredsheden med de politiske institutioner samt bidrage til at øge tilliden til det demokratiske system og dettes gennemsigtighed og ansvarlighed;

H.  der henviser til pakken med støtteforanstaltninger til elektronisk kommunikation, herunder WiFi4EU eller udrulning af 5G i Europa, der blev fremlagt af formand Juncker under hans seneste tale om Unionens tilstand;

I.  der henviser til, at brug af åbne offentlige data har potentialet til at fremme økonomisk vækst, medføre større effektivitetsgevinster i den offentlige sektor og øge EU-institutionernes og de nationale institutioners gennemsigtighed og ansvarlighed;

J.  der henviser til, at lige adgang til et neutralt net er en forudsætning for at sikre effektiviteten af grundlæggende menneskerettigheder;

K.  der henviser til, at e-demokrati kan fremme supplerende former for engagement, der kan bidrage til at afbøde borgernes stigende utilfredshed med traditionel politik; der endvidere henviser til, at det kan bidrage til at fremme kommunikationen, dialogen og kendskabet til og interessen for vores Union, dens politik og aktiviteter og dermed fremme den folkelige støtte til EU-projektet og mindske det såkaldte "demokratiske underskud" i Europa;

L.  der henviser til, at de nye former for deltagelse i virtuelle offentlige rum hænger uløseligt sammen med respekten for de rettigheder og forpligtelser, som knytter sig til deltagelse i det offentlige rum, og som bl.a. omfatter processuelle rettigheder i forbindelse med ærekrænkelse;

M.  der henviser til, at det er bydende nødvendigt at fjerne den digitale kløft og give borgerne tilstrækkelige mediemæssige og digitale færdigheder for at sikre internettets rolle som et gyldigt og effektivt demokratisk værktøj;

N.  der henviser til, at systemer, der er baseret på informations- og kommunikationsteknologi (IKT), er kernen i de moderne forvaltningsprocesser, men at der stadig skal gøres en indsats for at forbedre leveringen af e-forvaltningstjenester;

O.  der henviser til, at elektronisk afstemning kunne hjælpe personer, der bor eller arbejder i en medlemsstat, som de ikke er statsborgere i, eller i et tredjeland, med at udøve deres stemmeret; der henviser til, at sikkerhed og fortrolighed skal sikres ved afgivelse og registrering af stemmer i forbindelse med elektroniske stemmeafgivelsesprocesser, navnlig vedrørende risikoen for cyberangreb;

Potentiale og udfordringer

1.  fremhæver de potentielle fordele ved e-demokrati, der defineres som støtte til og styrkelse af det traditionelle demokrati ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) og kan supplere og styrke demokratiske processer ved at tilføje elementer til myndiggørelse af borgerne ved hjælp af forskellige onlineaktiviteter, der bl.a. omfatter digital forvaltning, e-governance, digitale forhandlinger, e-deltagelse og e-afstemning; glæder sig over, at flere og flere borgere kan blive involveret i demokratiske processer ved hjælp af nye informations- og kommunikationsværktøjer;

2.  understreger, at Europarådets rekommandation CM/Rec(2009)1 opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at e-demokrati fremmer, sikrer og forbedrer gennemsigtigheden, ansvarligheden, lydhørheden, engagementet, meningsudvekslingen, inklusionen, tilgængeligheden, deltagelsen, subsidiariteten og den sociale samhørighed; minder om, at denne rekommandation opfordrer staterne til at udarbejde foranstaltninger, der kan styrke menneskerettighederne, demokratiet og retsstaten;

3.  understreger, at e-demokrati har til formål at fremme demokratisk kultur, der beriger og styrker demokratisk praksis ved at tilvejebringe yderligere midler, der kan øge gennemsigtigheden og borgernes deltagelse, men ikke etablere et alternativt demokratisk system, der er til skade for det repræsentative demokrati; påpeger, at e-demokrati alene ikke sikrer politisk deltagelse, og at der også sideløbende skal fokuseres på et ikke-digitalt miljø til fremme af borgernes politiske deltagelse i e-demokrati;

4.  påpeger betydningen af e-afstemning og afstemning via internettet som systemer, der kan øge borgerinddragelsen og lette den demokratiske deltagelse, navnlig på områder, der socialt og geografisk er mere marginaliserede, der indebærer mange potentielle fordele, især for unge, personer med nedsat mobilitet, ældre og personer, der bor eller arbejder permanent eller midlertidigt i en medlemsstat, som de ikke er statsborgere i, eller i et tredjeland, forudsat at de højest mulige standarder for databeskyttelse sikres; minder om, at medlemsstaterne ved gennemførelse af afstemning via internettet skal sikre gennemsigtighed og pålidelighed i forbindelse med stemmeoptælling samt respekt for principperne om lighed, hemmelig afstemning, adgang til at stemme og frie valg;

5.  fremhæver behovet for, at alle digitale interaktionsprocesser baseres på princippet om institutionel åbenhed og overholder kombinationen af gennemsigtighed i realtid og informeret deltagelse;

6.  fremhæver og tilskynder til anvendelse af e-deltagelse som et vigtigt kendetegn ved e-demokrati, der omfatter tre former for samspil mellem på den ene side EU-institutioner og regeringer og på den anden side borgere, navnlig e-information, e-høring og e-beslutningstagning; erkender, at mange tilfælde af national, regional og lokal e-deltagelse kan betragtes som gode eksempler på, hvordan IKT kan anvendes i et participatorisk demokrati; opfordrer medlemsstaterne til at videreudvikle disse praksisser på nationalt og lokalt plan;

7.  understreger, at IKT bidrager til at skabe rum til deltagelse og debat, som igen er med til at øge kvaliteten og legitimiteten af vores demokratiske systemer;

8.  understreger behovet for at engagere de unge i den politiske debat og konstaterer, at anvendelsen af IKT i de demokratiske procedurer kan være et effektivt middel i denne henseende;

9.  minder om den første europæiske onlineafstemning i Estland i forbindelse med landets juridisk bindende valg i 2005, men fastholder, at det, hvis udbredelsen af eventuelle elektroniske afstemninger i andre medlemsstater skal lykkes, vil være nødvendigt at vurdere dels muligheden for at sikre en effektiv deltagelse af hele befolkningen, dels vurdere fordelene og udfordringerne ved samt konsekvenserne af forskellige eller afvigende teknologiske tilgange; understreger, at forekomsten af sikre højhastighedsinternetforbindelser og infrastruktur til sikker elektronisk identitet er vigtige forudsætninger for at opnå succes med e-afstemning; understreger behovet for at udnytte fordelene ved nye teknologier i de nuværende processer med stemmeafgivning og mener, at der kan gøres betydelige fremskridt ved hjælp af forskning og udveksling af bedste praksis og forskning på alle politiske niveauer;

10.  påpeger udfordringen med at reagere på borgernes bekymringer vedrørende brug af demokratiske onlineværktøjer; mener, at håndtering af sikkerhedsproblemer og garantier for beskyttelse af privatlivets fred har afgørende betydning for opbygningen af borgernes tillid til den nye digitale politiske arena;

11.  understreger, at de demokratiske processer kræver omfattende drøftelser på alle niveauer af samfundet i EU samt kontrol og overvejelser, som fremmer en loyal og fuldstændig og rationel debat; advarer om, at der er en risiko for fordrejning og manipulation af resultatet af forhandlinger om onlinediskussionsværktøjer; mener, at den bedste garanti mod denne risiko er gennemsigtighed for alle aktører, der samarbejder og informerer om kampagner, som potentielt fremmes direkte eller indirekte på digitale platforme for deltagelse;

12.  bemærker, at borgernes tillid til institutionerne og de demokratiske processer er en grundlæggende dimension ved et velfungerende demokrati; understreger derfor, at indførelse af elektroniske demokratiske redskaber skal ledsages af velegnede kommunikations- og uddannelsesstrategier;

13.  understreger, hvor vigtigt det er at forankre e-deltagelse i det politiske system for at kunne indarbejde borgernes bidrag i beslutningsprocessen og sikre opfølgning; bemærker, at manglende lydhørhed fra beslutningstagernes side fører til skuffelse og mistillid;

14.  lægger vægt på, at IKT-værktøjerne bør supplere andre kommunikationskanaler med offentlige institutioner for at undgå enhver form for forskelsbehandling, der skyldes mangel på digitale kompetencer eller ressourcer eller manglende ressourcer eller infrastruktur;

Forslag til forbedring af demokratiet med IKT

15.  mener, at deltagelse i de demokratiske processer først og fremmest bygger på effektiv og ikkediskriminerende adgang til oplysninger og viden;

16.  opfordrer endvidere EU og medlemsstaterne til at afholde sig fra at træffe unødvendige foranstaltninger, der sigter mod vilkårligt at begrænse adgangen til internettet og udøvelsen af grundlæggende menneskerettigheder, bl.a. gennem uforholdsmæssigt hårde censurforanstaltninger eller kriminalisering af legitime udtryk for kritik og uenighed;

17.  opfordrer medlemsstaterne og EU til at tilvejebringe undervisningsmateriale og tekniske midler til at fremme borgernes demokratiske indflydelse og forbedre IKT-kompetencerne og give alle EU-borgere digitale færdigheder og sikker digital adgang for at slå bro over den digitale kløft (e-inddragelse), hvilket i sidste ende er til fordel for demokratiet; tilskynder medlemsstaterne til at integrere tilegnelsen af digitale færdigheder i skolernes pensum og i programmer for livslang læring og til at prioritere digitale uddannelsesprogrammer for ældre mennesker; støtter udviklingen af netværk med universiteter og uddannelsesinstitutioner med henblik på at fremme forskningen i og gennemførelsen af nye deltagelsesinstrumenter; opfordrer desuden EU og medlemsstaterne til at fremme programmer og politikker, der sigter mod at udvikle en kritisk og informeret forståelse af anvendelsen af IKT;

18.  opfordrer til, at der gøres fremskridt med evalueringen af anvendelsen af de nye teknologier for at forbedre demokratiet i de europæiske administrationer ved at indarbejde, i form af indikatorer, mål, der måler kvaliteten af onlinetjenester;

19.  henstiller, at Parlamentet, som den eneste direkte valgte institution i Den Europæiske Union, fører an i styrkelsen af e-demokratiet; mener med henblik herpå, at det er værd at udvikle innovative teknologiske løsninger, som giver borgerne mulighed for at kommunikere på en meningsfuld måde og dele deres bekymringer med deres valgte repræsentanter;

20.  opfordrer til, at institutionernes sprogbrug og procedurer forenkles, og til, at multimedieindholdet tilrettelægges med henblik på at forklare nøglebegreber vedrørende de primære beslutningsprocesser for at fremme forståelsen og øge deltagelsen; understreger nødvendigheden af at udbrede denne indgang til e-deltagelse gennem segmenterede proaktive værktøjer, der giver adgang til alle dokumenter, som indgår i Parlamentets akter;

21.  opfordrer medlemsstaterne og EU til at levere prismæssigt overkommelig digital infrastruktur til højhastighedsbredbånd, især i yderområder og landdistrikter og økonomisk mindre udviklede områder, og til at sikre, at ligestillingen mellem borgerne er garanteret, idet der er særlig fokus på de mest sårbare borgere samt på at udstyre dem med færdigheder til at sikre, at teknologierne anvendes på sikker vis; henstiller, at der afsættes passende ressourcer til biblioteker, skoler og bygninger, hvor der varetages offentlige tjenesteopgaver, i form af en moderne IT-infrastruktur med høj hastighed, som er lige tilgængelig for alle borgere, navnlig de mest sårbare grupper såsom personer med handicap; påpeger behovet for at afsætte tilstrækkelige økonomiske og uddannelsesmæssige ressourcer til at nå disse mål; anbefaler Kommissionen at afsætte ressourcer til projekter, som har til formål at forbedre den digitale infrastruktur i den sociale og solidaritetsbaserede økonomi;

22.  understreger, at kvinder er underrepræsenterede i politisk beslutningstagning på alle niveauer, også inden for IKT-sektorerne; noterer sig, at kvinder og piger ofte konfronteres med kønsstereotyper i forbindelse med digitale teknologier; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at investere i målrettede programmer, der fremmer uddannelse i IKT og e-deltagelse for kvinder og piger, navnlig dem fra sårbare og marginaliserede baggrunde, ved hjælp af formel, uformel og ikke-formel læring;

23.  noterer sig vigtigheden af oversættelse til flere sprog for at sikre alle borgere lige adgang til e-demokratiske værktøjer, når information skal formidles og læses af alle borgere, i lande med mere end ét officielt sprog og af personer med forskellig etnisk baggrund;

24.  opfordrer medlemsstaterne og EU til at fremme, støtte og gennemføre mekanismer og instrumenter, der muliggør borgernes deltagelse og deres samspil med regeringer og EU-institutioner såsom platforme til crowdsourcing; understreger, at IKT bør lette adgangen til uafhængig information og fremme gennemsigtighed, ansvarlighed og deltagelse i beslutningstagningen; opfordrer i denne forbindelse til, at alle Kommissionens instrumenter for kommunikation og forbindelse med borgerne, navnlig Europe Direct-portalen, i højere grad tilpasses e-demokratiets udfordringer; forpligter sig til at gøre alle de nuværende værktøjer til lovgivningsmæssig opfølgning mere lettilgængelige, letforståelige, informative og interaktive og opfordrer Kommissionen til at gøre det samme på sit eget websted;

25.  opfordrer medlemsstaterne og EU til at gøre sig overvejelser om deres institutionelle portalers indhold vedrørende demokratiets funktionsmåde med henblik på dels at tilbyde pædagogiske værktøjer til at tiltrække unges søgning på og forbedre deres forståelse af dette indhold, dels at gøre det tilgængeligt for personer med handicap;

26.  opfordrer myndighederne til at afspejle deres forpligtelser med hensyn til dette princip om institutionel åbenhed gennem ændringer af den strategiske udformning og det kulturelle samarbejde, budgetter og organisatoriske forandringsprocesser med en målsætning om at forbedre demokratiet ved hjælp af de nye teknologier;

27.  anmoder om, at der oprettes en onlineplatform, således at offentligheden systematisk kan høres, inden EU-lovgiveren træffer beslutninger, og de derved i højere grad inddrages mere direkte i det offentlige liv;

28.  mener, at det er af afgørende betydning, at indførelsen af disse nye værktøjer understøttes af kampagner, der fremmer de muligheder, som værktøjerne tilbyder, og borgerretlige værdier som medansvar og borgerdeltagelse;

29.  minder om betydningen af det europæiske borgerinitiativ som et redskab til involvering og direkte deltagelse af borgerne i Unionens politiske liv og opfordrer derfor Kommissionen til i overensstemmelse med Parlamentets henstillinger i dets beslutning af 28. oktober 2015 at revidere den måde, som borgerinitiativet fungerer på, således at det kan udnytte sit fulde potentiale; understreger derfor vigtigheden af at forenkle og fremskynde de bureaukratiske krav i forbindelse dermed og af en mere omfattende anvendelse af IKT, f.eks. gennem digitale platforme og andre applikationer, der er kompatible med mobile enheder, for at gøre dette vigtige redskab mere brugervenligt og kendt i offentligheden; mener, at anvendelsen af ny teknologi navnlig kan forbedre onlinesystemet til indsamling af underskrifter ved anvendelse af elektronisk identifikation og tillidstjenester (e-IDAS), og at den ville kunne sætte borgerne i stand til lettere at modtage og udveksle oplysninger om eksisterende eller potentielle europæiske borgerinitiativer, således at de aktivt kan deltage i diskussioner og/eller selv støtte de pågældende initiativer;

30.  understreger, at flere af Kommissionens processer som f.eks. offentlige onlinehøringer, e-deltagelse og konsekvensanalyser kunne drage fordel af en mere udbredt anvendelse af ny teknologi med henblik på at fremme offentlighedens deltagelse og øge disse processers ansvarlighed, gennemsigtigheden i EU's institutioner og forbedre EU-forvaltningen; minder om nødvendigheden af at gøre de offentlige høringsprocesser effektive og anvendelige for så mange personer som muligt og begrænse de tekniske hindringer til et minimum;

31.  understreger behovet for mere omfattende oplysninger til borgerne om de nuværende platforme for e-deltagelse på EU-plan, nationalt plan og lokalt plan;

32.  opfordrer Kommissionen til at udvide og udvikle e-deltagelse i midtvejsrevisionen af strategien for det digitale indre marked, som lanceres i 2017, samt til at fremme udvikling og finansiering af nye instrumenter, der vedrører den digitale borgerdeltagelse i EU; anbefaler endvidere Kommissionen at fokusere på open source-løsninger, som nemt kan rulles ud på hele det digitale indre marked; opfordrer navnlig Kommissionen til at integrere genanvendelsen af tidligere projekter såsom D-CENT-platformen – et EU-finansieret projekt, der tilvejebringer teknologiske værktøjer til det deltagelsesbaserede demokrati;

33.  understreger, at udviklingen af e-forvaltning bør være en prioritet for medlemsstaterne og EU-institutionerne, og glæder sig over Kommissionens ambitiøse og omfattende handlingsplan for e-forvaltning, hvis korrekte nationale gennemførelse, og koordination af disponible EU-midler, i synergi med de nationale agenturer og myndigheder på det digitale område vil være af afgørende betydning; mener, at der bør gøres en større indsats for at fremme åbne data og anvendelsen af IKT-værktøjer baseret på open source-software og gratis software, i både EU-institutionerne og medlemsstaterne;

34.  opfordrer til øget samarbejde på EU-plan og anbefaler udveksling af bedste praksis for projekter inden for e-demokrati som et middel til at gøre fremskridt hen imod et mere deltagelses- og debatorienteret demokrati, der imødekommer borgernes ønsker og interesser og sigter mod at inddrage dem i beslutningsprocesserne; påpeger behovet for at vide, hvad borgernes holdning er til indførelsen af stemmeafgivning via internettet; opfordrer Kommissionen til at foretage en uafhængig vurdering eller høring af den offentlige opinion vedrørende onlineafstemning, med en analyse af dens styrker og svagheder, som en supplerende mulighed for borgerne til at afgive deres stemme, der skal behandles i medlemsstaterne inden udgangen af 2018;

35.  understreger behovet for at beskytte, som en prioriteret opgave, privatlivets fred og personoplysninger i forbindelse med brug af e-demokratiske redskaber og fremme et mere sikkert internetmiljø, navnlig for så vidt angår informations- og datasikkerhed, herunder "retten til at blive glemt", og for at give garantier for overvågningssoftware og kildernes verificerbarhed; opfordrer desuden til yderligere anvendelse af digitale tjenester baseret på nøglekatalysatorer, f.eks. sikker og krypteret digital identitet, i overensstemmelse med e-IDAS-forordningen; fremmer sikre digitale offentlige registre og sikker validering af elektroniske signaturer for at undgå bedrageri, hvilket er i overensstemmelse med europæiske og internationale standarder for menneskerettigheder og retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og EU-Domstolen; understreger endelig, at sikkerhedsspørgsmål ikke må blive en hindring for integration af enkeltpersoner og grupper i de demokratiske processer;

36.  understreger nødvendigheden af at styrke demokrati ved hjælp af teknologi, der kan bruges i et sikkert miljø, der er beskyttet mod misbrug af teknologiske redskaber (f.eks. spammingrobotter, anonym profilering og identitetsmisbrug), og minder om nødvendigheden af at overholde de højeste retlige standarder;

37.  minder om den meget vigtige rolle, som whistleblowere – oftest via internettet – spiller med hensyn til at afsløre korruption, svig, uredelig forvaltning og andre former for forseelser, som udgør en risiko for folkesundheden og sikkerheden, den økonomiske integritet, menneskerettighederne, miljøet og retsstatsprincippet, idet offentlighedens ret til oplysninger samtidig sikres;

38.  tilskynder offentlige repræsentanter til sammen med borgerne at deltage aktivt i de eksisterende, fuldt ud uafhængige, fora og gøre brug af nye medier og IT-platforme med henblik på at fremme drøftelser og udveksle holdninger og forslag med borgerne (e-Parlament) samt etablere en direkte forbindelse med dem; opfordrer de politiske grupper i Parlamentet og de europæiske politiske partier til at øge mulighederne for offentlige debatter og e-deltagelse;

39.  opfordrer medlemmerne af Europa-Parlamentet og de øvrige EU-institutioner til fortsat at øge gennemsigtigheden i deres arbejde, navnlig i den nuværende udfordrende politiske situation, og anmoder de offentlige myndigheder om at undersøge muligheden for at oprette digitale platforme, herunder de seneste IT-værktøjer; opfordrer de folkevalgte til at benytte disse værktøjer og til at kommunikere og engagere sig positivt med vælgere og interessenter på et effektivt grundlag, med henblik på at informere dem om EU's og Parlamentets aktiviteter og således indlede drøftelser og beslutningsprocesser og øge bevidstheden om det europæiske demokrati;

40.  glæder sig over Parlamentets initiativer på området e-deltagelse; støtter den fortsatte indsats for at styrke Parlamentets repræsentative karakter, legitimitet og effektivitet og opfordrer sine medlemmer til at gøre mere udstrakt brug af nye teknologier med henblik på at udvikle deres fulde potentiale, idet der tages hensyn til de begrænsninger, som nødvendigvis følger af retten til beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger; påpeger behovet for at gøre sig grundige overvejelser om, hvordan anvendelsen af IKT kan forbedres blandt Parlamentets medlemmer – ikke blot i forbindelse med samspil med offentligheden, men også med hensyn til lovgivning, andragender, høringer og andre aspekter af relevans for deres daglige arbejde;

41.  opfordrer de politiske partier på både EU-plan og nationalt plan til at udnytte digitale værktøjer bedst muligt for at udvikle nye metoder til at fremme internt demokrati, herunder gennemsigtighed i deres forvaltnings-, finansierings- og beslutningsprocesser, og muliggøre bedre kommunikation med deres medlemmer og tilhængere og med civilsamfundet samt sikre disses deltagelse; opfordrer dem også til at være særdeles gennemsigtige og ansvarlige over for borgerne; foreslår i denne henseende, at mulige ændringer i statutten for de europæiske politiske partier bør overvejes, og at disse bør omfatte og fremme praksisser for e-deltagelse;

42.  opfordrer EU og dets institutioner til at være villige til i højere grad at eksperimentere med nye e-deltagelsesmetoder som crowdsourcing på såvel EU-plan som på nationalt, regionalt og lokalt plan, idet de tager hensyn til de eksempler på bedste praksis, der allerede er udviklet i medlemsstaterne, og med henblik herpå iværksætte specifikke pilotprojekter; gentager samtidig, at der er behov for at supplere disse foranstaltninger med oplysningskampagner for at informere om disse værktøjers muligheder;

43.  opfordrer EU's institutioner til at iværksætte en deltagelsesbaseret proces med henblik på udarbejdelse af et europæisk charter om internetrettigheder, blandt mange andre tekster med henvisning til erklæringen om internetrettigheder, der blev offentliggjort af Italiens Deputeretkammer den 28. juli 2015, med henblik på at fremme og sikre alle rettigheder vedrørende det digitale område, herunder den reelle ret til adgang til internet og netneutralitet;

44.  noterer sig den store mængde af forskellige oplysninger, der kan findes på internettet i dag, og understreger, at borgernes kapacitet til at tænke kritisk bør styrkes, således at de har bedre mulighed for at skelne mellem pålidelige og upålidelige informationskilder; opfordrer derfor medlemsstaterne til at tilpasse og ajourføre lovgivning for at imødegå den igangværende udvikling og fuldt ud gennemføre og håndhæve eksisterende lovgivning om hadefulde udtalelser, både offline og online, og samtidig garantere grundlæggende og konstitutionelle rettigheder; understreger, at Unionen og dens medlemsstater bør udvikle foranstaltninger og politikker til at styrke overførbare, kritiske og kreative tænkefærdigheder samt digitale færdigheder og mediekendskab, inklusion og nysgerrighed, blandt borgerne, navnlig unge mennesker, således at de vil kunne træffe beslutninger på et oplyst grundlag og bidrage positivt til demokratiske processer;

o
o   o

45.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0382.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0288.

Juridisk meddelelse