Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2017/2043(BUD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0249/2017

Indgivne tekster :

A8-0249/2017

Forhandlinger :

PV 04/07/2017 - 16
CRE 04/07/2017 - 16

Afstemninger :

PV 05/07/2017 - 8.10
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0302

Vedtagne tekster
PDF 385kWORD 60k
Onsdag den 5. juli 2017 - Strasbourg Endelig udgave
Budget 2018 – Mandat for trepartsmødet
P8_TA(2017)0302A8-0249/2017
Beslutning
 Bilag

Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2017 om mandatet med henblik på trepartsmødet om 2018-budgetforslaget (2017/2043(BUD))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106a i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018, vedtaget af Kommissionen den 30. maj 2017 (COM(2017)0400),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(1),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(2),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(3),

–  der henviser til sin beslutning af 15. marts 2017 om de generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet for 2018, Sektion III - Kommissionen(4),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 21. februar 2017 om budgetretningslinjerne for 2018 (06522/2017),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 86a,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0249/2017),

Budgetforslag 2018: Resultater inden for vækst, beskæftigelse og sikkerhed

1.  minder om, at Parlamentet i sin beslutning af 15. marts 2017 bekræftede, at bæredygtig vækst, anstændig, kvalitetspræget og stabil beskæftigelse, socioøkonomisk samhørighed, sikkerhed, migration og klimaforandringer er de centrale emner og vigtigste prioriteringer i EU-budgettet for 2018;

2.  mener, at Kommissionens forslag overordnet set er et godt udgangspunkt for dette års forhandlinger, i betragtning af at EU-budgettet for 2018 skal sætte EU i stand til fortsat at skabe bæredygtig vækst og beskæftigelse og samtidig sikre EU-borgernes sikkerhed og løse problemerne i forbindelse med migration; beklager, at Kommissionens forslag ikke fuldt ud svarer til Parlamentets opfordring til at gøre en indsats mod klimaforandringer;

3.  glæder sig over Kommissionens beslutning om i budgetforslaget at medtage resultaterne af midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme (FFR) 2014-2020 allerede inden dens formelle vedtagelse af Rådet og derved sende et stærkt signal om vigtigheden af denne FFR-revision og behovet for øget fleksibilitet i EU-budgettet, som kan sætte Unionen i stand til at reagere effektivt på nye nødsituationer og finansiere sine politiske prioriteter;

4.  gentager sin faste overbevisning om, at fremme af investeringer i forskning, innovation, infrastruktur, uddannelse og SMV'er er nøglen til at opnå bæredygtig vækst og skabe stabile og kvalitetsprægede arbejdspladser i EU; glæder sig i denne henseende over den foreslåede styrkelse af Horisont 2020, Connecting Europe-faciliteten (CEF) og Erasmus+, da disse programmer vil bidrage direkte til at nå disse mål; mener imidlertid, at det vil være nødvendigt med yderligere forhøjelser, navnlig i betragtning af de nedskæringer, der er foretaget i finansieringen af disse politikker til fordel for EFSI-finansieringen;

5.  minder om den afgørende rolle, som SMV'er spiller i forbindelse med jobskabelse og reduktion af investeringsunderskuddet, og understreger, at tilstrækkelig finansiering heraf skal være en af hovedprioriteterne i EU's budget; beklager i denne forbindelse, at den foreslåede bevilling til Cosme er 2,9 % lavere i forhold til 2017-budgettet, og udtrykker sin hensigt om at styrke dette program i budgettet for 2018; påpeger nødvendigheden af at støtte SMV'erne og opfordrer til fuld gennemførelse af programmets finansielle forpligtelser i de resterende år af den nuværende FFR; glæder sig over Kommissionens forsøg på at strømline finansieringen af SMV'er inden for rammerne af Horisont 2020;

6.  udtrykker tilfredshed med den rolle, som Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) spiller med hensyn til at slå bro over investeringskløften i hele EU og mellem EU's områder og bidrage til at gennemføre strategiske investeringer, der giver stor merværdi for økonomien, miljøet og samfundet; støtter derfor en forlængelse heraf indtil 2020; fremhæver den hurtige frigivelse af midler i EFSI's SMV-vindue og glæder sig over dets tilsigtede opskalering; beklager imidlertid manglen på en holistisk tilgang til finansiering af SMV'er, hvilket ville give et klart overblik over de samlede midler, der er til rådighed; understreger sit standpunkt i de igangværende lovgivningsmæssige forhandlinger om, at de eksisterende EU-programmer ikke bør udsættes for yderligere nedskæringer for at finansiere denne forlængelse; mener, at EFSI, hvis garantifond overvejende finansieres over EU-budgettet, ikke bør støtte enheder, der er etableret eller registreret i jurisdiktioner, som er opført under EU's relevante politik vedrørende ikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner, eller som ikke reelt er i overensstemmelse med europæiske og internationale skattemæssige standarder om gennemsigtighed og udveksling af oplysninger;

7.  noterer sig med tilfredshed EU's initiativer inden for forsvarsforskning og teknologisk udvikling og erhvervelse, hvilket vil bidrage til at skabe stordriftsfordele i sektoren og større koordinering mellem medlemsstaterne, og, hvis de gennemføres korrekt, vil føre til mere rationelle forsvarsudgifter og muliggøre besparelser på nationalt plan; understreger også behovet for at forbedre konkurrenceevnen og innovationen i den europæiske forsvarsindustri; minder om sit tidligere standpunkt, nemlig at nye initiativer på dette område bør finansieres af ekstra midler og ikke gå ud over eksisterende programmer, herunder CEF;

8.  noterer sig, at Kommissionen ikke har fulgt op på Parlamentets anmodning om, at den fremlægger en vurdering af og relevante forslag til et "Interrailkort til Europa på 18-års-fødselsdagen"; understreger, at sådanne forslag har potentiale til at styrke den europæiske bevidsthed og identitet; understreger dog, at eventuelle nye projekter skal finansieres med nye finansielle ressourcer, og uden at påvirke de eksisterende programmer, og bør være så socialt inklusive som muligt; gentager sin tidligere opfordring til Kommissionen om at fremsætte relevante forslag i dette øjemed;

9.  glæder sig over, at budgetforslaget for 2018 omfatter en ekstra bevilling til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og dermed imødekommer Parlamentets tidligere opfordringer til, at dette program videreføres; bemærker samtidig forslaget vedrørende forslag til ændringsbudget 3/2017, der integrerer tilvejebringelsen af 500 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, som aftalt mellem Parlamentet og Rådet i budgetforliget for 2017; er overbevist om, at de foreslåede beløb til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet tydeligvis er utilstrækkelige til at nå dets mål, og mener, at for effektivt at kunne bekæmpe ungdomsarbejdsløshed skal ungdomsbeskæftigelsesinitiativet fortsat yde bidrag til Unionens prioriterede mål for vækst og beskæftigelse; fastholder, at det er nødvendigt at finde en effektiv løsning på ungdomsarbejdsløsheden i hele Unionen, og understreger, at ungdomsbeskæftigelsesinitiativet kan forbedres yderligere og gøres mere effektivt, navnlig ved at sikre, at det bidrager med reel europæisk merværdi til ungdomsbeskæftigelsespolitikker i medlemsstaterne og ikke erstatter finansieringen af tidligere nationale politikker;

10.  minder om, at samhørighedspolitikken spiller en vigtig rolle for udvikling og vækst i EU; understreger, at det i 2018 forventes, at programmerne under samhørighedspolitikken indhenter efterslæbet og når op på fuld omdrejningshastighed; understreger Parlamentets forpligtelse til at sikre tilstrækkelige bevillinger til disse programmer, som er en af EU's centrale politikker; er imidlertid meget optaget af de uacceptable forsinkelser i gennemførelsen af operationelle programmer på nationalt plan; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at udpegelsen af forvaltnings-, revisions- og attesteringsmyndigheden færdiggøres, og at gennemførelsen fremskyndes; erkender, at de lange forhandlinger om retsgrundlaget har betydet, at de EU-institutioner, der deltager i dem, har deres del af ansvaret for den lave gennemførelsesgrad; bemærker, at nogle medlemsstater mener, at samhørighedsfondene kunne være et redskab til at sikre solidaritet i Unionens politikker;

11.  er navnlig bekymret for, at der igen skal opstå en pukkel af ubetalte regninger hen imod slutningen af indeværende FFR-periode, og minder om den uhørte sum af 24,7 mia. EUR, man nåede op på ved udgangen af 2014; glæder sig over, at Kommissionen i forbindelse med midtvejsrevisionen af FFR for første gang inkluderede et overslag over forventede betalinger frem mod 2020, men understreger, at dette skal ajourføres behørigt hvert år med henblik på at gøre det muligt for budgetmyndigheden at træffe de nødvendige foranstaltninger i tide; advarer om de skadelige virkninger, som en ny betalingskrise ville have, navnlig på modtagere af støtte fra EU-budgettet; er overbevist om, at EU's troværdighed også er knyttet til dets evne til at sikre et tilstrækkeligt niveau af betalingsbevillinger i EU-budgettet, som sætter det i stand til at leve op til sine forpligtelser; understreger de skadelige virkninger, som forsinkede betalinger har på den private sektor og især SMV'er i EU, der har kontrakter med offentlige organer;

12.  fremhæver betydningen af EU's vilje til at opfylde de mål, der blev opstillet ved COP21, navnlig i lyset af den amerikanske regerings beslutning for nylig om at trække sig ud af aftalen; understreger i denne forbindelse, at der er alvorlig risiko for ikke at nå målet om at afsætte mindst 20 % af EU's udgifter i den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 til klimarelaterede foranstaltninger, medmindre der gøres flere bestræbelser; bemærker med bekymring den beskedne stigning på 0,1 % for biodiversitet; understreger betydningen af at indarbejde biodiversitetsbeskyttelse i hele EU's budget og gentager sin tidligere opfordring til en identificeringsmetode, der tager hensyn til alle biodiversitetsrelaterede udgifter og effektiviteten heraf; understreger desuden, at EU-finansierede projekter bør sigte mod ikke at have en negativ indvirkning på afbødning af klimaforandringerne eller på overgangen til en cirkulær, kulstoffattig økonomi;

13.  understreger, at den hidtil usete mobilisering af særlige instrumenter har vist, at EU-budgettet ikke i udgangspunktet var udformet til at kunne håndtere spørgsmål som den nuværende migrations- og flygtningekrise; mener, at det er for tidligt at gå over til en post-krise-tilgang; er derfor imod de foreslåede nedskæringer under udgiftsområde 3 i forhold til 2017-budgettet, som ikke synes at være i tråd med EU's løfte om at håndtere migrations- og flygtningekrisen effektivt; understreger imidlertid, at en reaktion på en akut og hidtil uset situation bør efterfølges af en mere systemisk og proaktiv tilgang, der bør suppleres af en effektiv anvendelse af EU's budget; gentager, at borgernes sikkerhed og tryghed er en af EU's prioriteter;

14.  gentager, at håndtering af de underliggende årsager til migrations- og flygtningekrisen er den langsigtede holdbare løsning, sammen med stabiliseringen af EU's naboskabsområder, og at investeringer i migranternes og flygtningenes oprindelseslande er afgørende for at nå dette mål; glæder sig i denne forbindelse over den eksterne investeringsplan (EIP) og aftalen mellem institutionerne om Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD) og opfordrer til fondens hurtige gennemførelse; bemærker derfor til sin overraskelse nedskæringerne under udgiftsområde 4, som ikke kan begrundes fuldt ud inden for rammerne af tidligere budgetforhøjelser eller lav gennemførelsesrate; gentager, at håndtering af de underliggende årsager til migrations- og flygtningekrisen omfatter, men ikke er begrænset til, at løse spørgsmål såsom fattigdom, arbejdsløshed, uddannelse og økonomiske muligheder samt ustabilitet, konflikter og klimaforandringer;

15.  glæder sig over den forhøjelse, der foreslås til den østlige komponent af det europæiske naboskabsinstrument, som modsvarer Parlamentets tidligere opfordringer; er overbevist om, at EU's støtte, især til de lande, som har underskrevet associeringsaftaler, er af afgørende betydning for at fremme økonomisk integration og konvergens med EU og for at fremme demokrati, retsstatsforhold og menneskerettighederne i vores østlige nabolande; understreger, at denne støtte kun bør finde sted, så længe disse lande opfylder kriterierne for støtteberettigelse, navnlig hvad angår retsstatsprincippet og håndhævelsen af demokratiske institutioner;

16.  understreger betydningen af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EUSF), der blev oprettet for at imødegå større naturkatastrofer og udtrykke europæisk solidaritet med katastroferamte regioner i Europa, og noterer sig den foreslåede forhøjelse af forpligtelses- og betalingsbevillingerne til EUSF; opfordrer Kommissionen til straks at vurdere, om det vil være nødvendigt med en yderligere stigning, i betragtning af især jordskælvene i Italien og brandene i Spanien og Portugal (med tragiske tab af menneskeliv), der har haft en dramatisk og væsentlig indvirkning på menneskelivet i særligt dårligt stillede regioner; opfordrer til, at reglerne for mobilisering af denne fond tilpasses med henblik på at tillade en mere fleksibel og rettidig mobilisering, der dækker et bredere udvalg af katastrofer med betydelige konsekvenser og reducerer tiden mellem katastrofen og midlernes tilgængelighed;

17.  bemærker, at budgetforslaget for 2018 efterlader meget begrænsede eller slet ingen margener under FFR-lofterne for udgiftsområderne 1, 3 og 4; mener, at dette er en logisk konsekvens af de betydelige nye initiativer, der er taget siden 2014 (EFSI, migrationsrelaterede forslag og på det seneste forsvarsforskning og det europæiske solidaritetskorps), som er blevet presset ind under de FFR-lofter, der blev aftalt i 2013; minder om, at FFR'en, navnlig efter midtvejsrevisionen heraf, tilsikrer fleksibilitetsbestemmelser, der – om end de er begrænsede – bør anvendes fuldt ud for at opretholde ambitionsniveauet i succesfulde programmer og tackle de nye og uforudsete udfordringer; tilkendegiver Parlamentets intention om at anvende sådanne fleksibilitetsbestemmelser i endnu højere grad som led i ændringsprocessen; opfordrer atter til, at der indføres nye, egentlige egne indtægter i EU-budgettet;

18.  bemærker i denne forbindelse de mange henvisninger i budgetforslaget til nødvendigheden af en ændringsskrivelse, som til en vis grad kan foregribe Parlamentets holdning i budgetproceduren; beklager, at Kommissionen har meddelt, at der muligvis vil blive foreslået nye initiativer på sikkerheds- og migrationsområdet og en mulig forlængelse af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet som led i en kommende ændringsskrivelse, i stedet for at medtage disse i budgetforslaget; opfordrer indtrængende Kommissionen til at redegøre nærmere for disse kommende forslag i rette tid, således at budgetmyndigheden kan gennemgå dem ordentligt; understreger, at disse potentielle initiativer ikke bør tilsidesætte, endsige erstatte, anmodninger og ændringsforslag, som Parlamentet har fremsat i forbindelse med denne budgetprocedure;

19.  gentager sin støtte til gennemførelsen af Kommissionens strategi "Et resultatorienteret EU-budget" og opfordrer til en løbende forbedring af kvaliteten og præsentationen af resultaterne med henblik på at levere præcise, klare og forståelige oplysninger om EU-programmernes resultater;

Underudgiftsområde 1a – Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

20.  bemærker, at Kommissionens forslag for 2018 svarer til en stigning i forpligtelserne under underudgiftsområde 1a på +2,5 % til 21 841,3 mio. EUR i forhold til 2017; glæder sig over, at Horisont 2020, CEF og Erasmus+ tegner sig for en betydelig del af denne stigning, idet deres forpligtelselsesbevillinger stiger med hhv. 7,3 %, 8,7 % og 9,5 %, men bemærker stadig, at dette ligger lidt under deres finansielle programmering; fremhæver især den meget lave succesrate for ansøgninger under Horisont 2020;

21.  er imidlertid overrasket over, at forpligtelses- og betalingsbevillingerne for Cosme er reduceret med hhv. 2,9 % og 31,3 %, selv om støtte til SMV'er er udpeget som en af EU's topprioriteter;

22.  gentager i forbindelse med forlængelsen af EFSI, at Parlamentet modsætter sig alle yderligere nedskæringer af CEF, og er af den opfattelse, at de ekstra 1,1 mia. EUR, der bevilges til EU-garantien, udelukkende bør tages fra uudnyttede margener (et beløb på 650 mio. EUR) og forventet positiv nettoindtægt (et beløb på 450 mio. EUR); minder om, at rammebeløbet for CEF (IKT-delen) også indbefatter det nye Wifi4EU-initiativ; minder om, at CEF's budget er underlagt systematisk overtegning på grund af utilstrækkelige bevillinger, navnlig med hensyn til infrastrukturdelen;

23.  tager Kommissionens forslag om at oprette et europæisk solidaritetskorps til efterretning; bemærker dog med bekymring, at det lovgivningsmæssige forslag, som blev vedtaget den 30. maj 2017, trods Parlamentets advarsler forudsætter, at tre fjerdedele af budgettet til det europæiske solidaritetskorps skal finansieres via omplacering af midler fra eksisterende programmer, og primært fra Erasmus+ (197,7 mio. EUR); er bekymret over risikoen for, hvad denne situation vil medføre for de EU-programmer, og udtrykker sin hensigt om at styrke Erasmus+ i budgettet for 2018; gentager, at alle nye politiske forpligtelser bør finansieres med nye bevillinger og ikke omfordelinger fra eksisterende programmer;

24.  glæder sig over den foreslåede udvidelse af den forberedende foranstaltning vedrørende forsvarsforskning og Kommissionens forelæggelse af et lovgivningsmæssigt forslag om et program for udvikling af forsvarsindustrien;

Underudgiftsområde 1b – Økonomisk, social og territorial samhørighed

25.  bemærker, at de samlede forpligtelsesbevillinger for underudgiftsområde 1b beløber sig til 55 407,9 mio. EUR, svarende til en stigning på 2,4 % i forhold til 2017-budgettet – når forslaget til ændringsbudget 3 er medtaget;

26.  bemærker, at det foreslåede beløb på 46 763,5 mio. EUR i betalingsbevillinger er 25,7 % højere end i 2017, hvilket stort set afspejler faldet i 2017 som følge af forsinkelsen med reelt at få igangsat de nye operationelle programmer; minder om, at upræcise prognoser fra medlemsstaterne har medført en betydelig underudnyttelse af betalingsbevillingerne under underudgiftsområde 1b i 2016 med over 11 mia. EUR, og bemærker, at de foreslåede niveauer for 2018 allerede er blevet nedjusteret med 1,6 mia. siden de sidste prognoser;

27.  understreger nødvendigheden af, at gennemførelsen af 2014-2020-programmerne kommer op på fuld hastighed, og er af den faste overbevisning, at enhver "unormal" ophobning af ubetalte regninger skal undgås fremover; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at prioritere at få løst alle udestående spørgsmål vedrørende den forsinkede udpegelse af nationale forvaltnings- og attesteringsmyndigheder samt andre flaskehalse for indsendelsen af betalingsanmodninger; håber virkelig, at både de nationale myndigheder og Kommissionen har forbedret deres overslag over betalingsbehovene i 2018-budgettet, og at det foreslåede niveau af betalingsbevillinger udnyttes fuldt ud; erkender, at de langvarige forhandlinger mellem EU-institutionerne om retsgrundlaget er blandt de mange årsager til den nuværende lave gennemførelsesgrad;

28.  glæder sig over Kommissionens forslag om at finansiere videreførelsen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og bemærker den foreslåede anvendelse af 233,3 mio. EUR fra den samlede margen for forpligtelser; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at følge anvisningerne i den seneste rapport fra Den Europæiske Revisionsret; minder om, at enhver forhøjelse af den øremærkede bevilling til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet bør matches af tilsvarende beløb fra Den Europæiske Socialfond (ESF); tilkendegiver sin intention om at undersøge alle muligheder for at styrke dette program yderligere i 2018-budgettet;

29.  fremhæver, hvor vigtig Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede er for bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse, og anmoder om, at der på 2018-budgettet afsættes tilstrækkelige ressourcer til at gøre det muligt at opfylde målgruppernes behov og fondens mål i tilstrækkelig grad;

Udgiftsområde 2 – Bæredygtig vækst: naturressourcer

30.  noterer sig de foreslåede 59 553,5 mio. EUR i forpligtelser (+1,7 % i forhold til 2017) og 56 359,8 mio. EUR i betalinger (+2,6 %) til udgiftsområde 2, hvilket efterlader en margen på 713,5 mio. under loftet for forpligtelsesbevillinger; bemærker, at de forhøjede bevillinger til finansiering af behovene under Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) for 2018 (+2,1 %) primært skyldes, at der forventes at være et betydeligt mindre beløb til rådighed i form af formålsbestemte indtægter i 2018;

31.  bemærker, at Kommissionen har efterladt en margen på 713,5 mio. EUR under lofterne for udgiftsområde 2; påpeger, at man på grund af landbrugsmarkedernes øgede volatilitet, ligesom det tidligere var tilfældet med krisen i mejerisektoren, kan forudse, at det kan blive nødvendigt at gøre brug af denne margen; opfordrer Kommissionen til at sikre, at den margen, der efterlades under lofterne, er tilstrækkelig til at imødegå eventuelle kriser, der måtte opstå;

32.  fremhæver forlængelsen af ekstraordinære støtteforanstaltninger for visse frugter, for hvilke markedssituationen fortsat er vanskelig; beklager imidlertid, at Kommissionen på nuværende tidspunkt ikke foreslår støtteforanstaltninger i husdyrsektoren, og navnlig inden for mejerisektoren, vedrørende det russiske forbud mod import fra EU, og forventer derfor et kursskifte i denne henseende; forventer derfor, at hvis margenen inden for udgiftsområde 2 anvendes, vil en del heraf blive tildelt mælkeproducenterne i de lande, der er hårdest ramt af den russiske embargo; afventer Kommissionens ændringsskrivelse, som forventes i oktober 2017, og som bør være baseret på ajourførte oplysninger om EGFL-finansiering, verifikation af de reelle behov i landbrugssektoren og tage behørigt hensyn til virkningerne af den russiske embargo og andre markedsudsving;

33.  bifalder forhøjelsen af forpligtelserne for Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (+2,4 %) og for LIFE+-programmet (+5,9 %) i overensstemmelse med den finansielle programmering, men beklager, at de væsentligt formindskede betalingsbevillinger synes at afsløre en stadig langsommelig start for disse to programmer i perioden 2014-2020;

Udgiftsområde 3 – Sikkerhed og medborgerskab

34.  bemærker de foreslåede 3 473,1 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger til udgiftsområde 3; understreger, at der er behov for fælles, sammenhængende og holdbare løsninger på migrations- og flygtningesituationen og dermed forbundne udfordringer;

35.  glæder sig over Kommissionens forslag om yderligere 800 mio. EUR, der er øremærket til at tackle sikkerhedsspørgsmål, især som følge af rækken af terrorangreb i EU;

36.  er af den opfattelse, at vigtigheden og den presserende karakter af disse problemer ikke stemmer overens med de betydelige nedskæringer af de foreslåede forpligtelsesbevillinger (-18,9 %) og betalingsbevillinger (-21,7 %) i forhold til 2017, navnlig hvad angår Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF), Fonden for Intern Sikkerhed (ISF) og programmet for retlige anliggender; opfordrer til, at der afsættes tilstrækkelig midler til disse fonde; insisterer på, at disse nedskæringer ikke er fuldt berettigede ud fra forsinkelserne med gennemførelsen af de aftalte foranstaltninger og med vedtagelsen af nye lovforslag; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at der tilvejebringes tilstrækkelige budgetmidler, og at eventuelle yderligere behov hurtigt imødekommes;

37.  beklager, at der indtil nu ikke har været et effektivt system til omfordeling, og at dette har medført en ulige byrde for visse medlemsstater, navnlig Italien og Grækenland; minder om, at 361 678 flygtninge og migranter kom til EU i 2016, hvoraf 181 405 ankom til Italien og 173 447 til Grækenland, samt at Italien allerede har modtaget 85 % af de flygtninge og migranter, der indtil nu er ankommet i 2017; beklager, at Italien indtil nu kun har modtaget 147,6 mio. EUR fra AMIF – en sum, som kun repræsenterer 3 % af de samlede udgifter til forvaltning af migrationskrisen;

38.  mener endvidere, at samarbejdet mellem medlemsstaterne i sikkerhedsmæssige spørgsmål kunne forstærkes yderligere gennem øget støtte fra EU-budgettet; sætter spørgsmålstegn ved, hvordan et sådant mål vil kunne nås, samtidig med at de relevante ISF-budgetposter skæres væsentligt ned i forhold til 2017-budgettet; understreger behovet for at sikre den nødvendige finansiering til at gennemføre de foreslåede nye oplysnings- og grænsesystemer såsom det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse og ind- og udrejsesystemet;

39.  mener, at 2018 bliver et centralt år for etableringen af den europæiske dagsorden for migration, idet en række af dens nøglekomponenter er under udvikling; understreger, at det er nødvendigt omhyggeligt at vurdere de budgetmæssige konsekvenser af en række lovgivningsmæssige forslag, der er fremlagt, såsom reformen af det fælles asylsystem (Dublin-systemet), det nye ind- og udrejsesystem og ETIAS system, herunder muligheden for at de vedtages sent; fremhæver vigtigheden af tilstrækkelig finansiering til at matche Unionens ambitioner i denne henseende og i største hast få etableret en effektiv europæisk asyl- og migrationspolitik, i fuld respekt for folkeretten og baseret på solidaritet blandt medlemsstaterne;

40.  påpeger, at Kommissionens forslag for tredje år i træk ikke efterlader nogen margen under loftet for udgiftsområde 3, hvilket er bevis for, at det mindste FFR-udgiftsområdes størrelse ikke er tidssvarende, hvilket Parlamentet har argumenteret for som led i midtvejsrevisionsprocessen; glæder sig i den forbindelse over Kommissionens forslag om at mobilisere fleksibilitetsinstrumentet med at beløb på 817 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger, hvilket kun kan lade sig gøre takket være den ekstra fleksibilitet, der opnås med den reviderede FFR-forordning; fastholder, at udgiftsniveauet stadig er utilstrækkeligt, og beklager, at Kommissionen har udskudt et eventuelt yderligere forslag til en fremtidig ændringsskrivelse;

41.  erindrer om Parlamentets konsekvent stærke støtte til kultur- og medieprogrammer; bifalder de foreslåede forhøjelser af programmet "Et kreativt Europa" i forhold til 2017-budgettet, herunder til det europæiske år for kulturarv under "Multimedieaktiviteter"; insisterer desuden på tilstrækkelig finansiering til programmet "Europa for Borgerne"; opfordrer Kommissionen til at revidere initiativer under budgetposten til multimedieaktiviteter for at sikre, at budgettet effektivt understøtter uafhængig kvalitetsdækning af EU-anliggender; gentager sin støtte til en bæredygtig flerårig finansieringsordning til Euranet+; glæder sig endelig over forhøjelserne af forpligtelsesbevillingerne til fødevare- og foderprogrammet og forbrugerprogrammet i forhold til 2017-budgettet; understreger endelig vigtigheden af et stærkt sundhedsprogram og et passende budget for at fremme europæisk samarbejde inden for sundhed, herunder nye innovationer på sundhedsområdet, sundhedsmæssige uligheder, byrden i forbindelse med kroniske sygdomme, antimikrobiel resistens, grænseoverskridende sundhedsydelser og adgang til sundhedspleje;

Udgiftsområde 4 – Et globalt Europa

42.  beklager den samlede nedskæring i finansieringen til udgiftsområde 4, som beløber sig til 9,6 mia. EUR (-5,6 % i forhold til 2017-budgettet) i forpligtelsesbevillingerne; bemærker, at nedskæringerne i de vigtigste instrumenter til udgiftsområde 4 hovedsagelig er knyttet til tidligere styrkelser, som blev godkendt under 2017-budgettet, af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet og den nye partnerskabsramme under den europæiske dagsorden for migration;

43.  mener, at niveauet af nedskæringer i instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI) og det europæiske naboskabsinstrument (ENI), navnlig til sidstnævntes sydlige komponent, ikke er helt berettiget i betragtning af de mere langsigtede behov for migrationsrelaterede EU-foranstaltninger, som rækker ud over partnerskabsrammens migrationspagter, og dets forpligtelse til international udvikling; opfordrer i denne sammenhæng til en forøgelse af de finansielle midler, der skal afsættes til fredsprocessen og finansiel bistand til Palæstina og UNRWA; minder om vigtigheden af at sikre tilstrækkelige midler til de sydlige naboskabsområder, da stabilitet i Mellemøsten er et centralt element i håndteringen af de grundlæggende årsager til migration;

44.  glæder sig ikke desto mindre over de foreslåede forhøjelser af den østlige komponent af ENI, som vil bidrage til at støtte demokratiske reformer og økonomisk integration med EU, navnlig i de lande, der har undertegnet associeringsaftaler med Unionen;

45.  bemærker den øgede støtte til politiske reformer i Tyrkiet (IPA II), navnlig i forbindelse med landets tilbageskridt med hensyn til retsstatsforhold, ytringsfrihed og grundlæggende rettigheder; opfordrer Kommissionen til at suspendere førtiltrædelsesmidlerne, hvis tiltrædelsesforhandlingerne suspenderes, og til, såfremt dette scenario udfolder sig, at anvende disse midler til direkte at støtte civilsamfundet i Tyrkiet, og til at investere mere i mellemfolkelige udvekslingsprogrammer som f.eks. Erasmus + for studerende, akademikere og journalister; forventer tilstrækkelige midler til de lande i Vestbalkan, som modtager førtiltrædelsesbistand, og som har presserende behov for økonomisk støtte til reformer;

46.  mener, i betragtning af den betydning, som videregående uddannelser har for overordnede reformer i partnerlandene, at de studerendes mobilitet og akademisk samarbejde mellem EU og nabolandene bør modtage kontinuerlig støtte; beklager derfor nedskæringerne i bevillingerne til teknisk og finansiel bistand i henhold til de tre eksterne instrumenter (IPA, ENI og DCI) med henblik på at fremme den internationale dimension af videregående uddannelser i forbindelse med gennemførelsen af programmet Erasmus+.

47.  noterer sig Kommissionens forslag om at efterlade en margen på 232 mio. EUR under loftet; er overbevist om, at de udfordringer, der gør sig gældende i forbindelse med EU's optræden udadtil, kræver en vedvarende finansiering, som overstiger den nuværende størrelse af udgiftsområde 4; minder om, at margenen til uforudsete udgifter blev anvendt i 2017-budgettet for at muliggøre finansiering ud over loftet; fastholder, at nye initiativer bør finansieres med nye bevillinger, og at alle muligheder for fleksibilitet op til de niveauer, der er aftalt i forbindelse med FFR-revision, bør udnyttes fuldt ud;

48.  opfordrer Kommissionen, som hele tiden henviser til en mulig forlængelse af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet, til at forelægge et reelt forslag om en forlængelse så hurtigt som muligt, hvis den agter at gøre det; minder om Parlamentets, Rådets og Kommissionens forpligtelse til at sikre, at oprettelsen af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet og trustfonde er gennemsigtig og klar og i overensstemmelse med princippet om EU-budgettets enhed for så vidt angår budgetmyndighedens beføjelser, herunder parlamentarisk kontrol; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til atter at overholde deres forpligtelser rettidigt til finansieringen af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet og trustfonde;

49.  støtter fuldt ud de løfter, EU afgav på Bruxelleskonferencen om Syrien, som bekræftede de tidligere løfter fra Londonkonferencen; er enig i styrkelsen af ENI og den humanitære bistand med 120 mio. EUR til hver med henblik på at indfri dette løfte;

Udgiftsområde 5 – Administration

50.  bemærker, at udgifterne under udgiftsområde 5 er steget med 3,1 % i forhold til 2017-budgettet til 9 682,4 mio. EUR (+287,9 mio. EUR); bemærker, at mere end en tredjedel af denne nominelle stigning kan forklares med behovet for ekstra bevillinger til pensioner (+108,5 mio. EUR); tager til efterretning, at de ekstra bevillinger primært skyldes et forventet stigende antal pensionister (+4,2 %); tager ligeledes til efterretning, at antallet af pensionister forventes at stige i de kommende år; noterer sig den strenge disciplin med hensyn til administrationsudgifter og den nominelle fastfrysning af alle ikke-lønrelaterede udgifter;

51.  bemærker, at den faktiske margen er 93,6 mio. EUR under loftet efter modregningen af 570 mio. EUR for anvendelsen af margenen for uforudsete udgifter under udgiftsområde 3, som blev mobiliseret i 2017; understreger, at andelen af EU-budgettet, der går til udgiftsområde 5, er vokset en smule til 6,0 % (i forpligtelsesbevillinger) på grund af pensioner;

Pilotprojekter – forberedende foranstaltninger

52.  understreger vigtigheden af pilotprojekter (PP'er) og forberedende foranstaltninger (FF'er) som redskaber til fastlæggelse af politiske prioriteringer og til lancering af nye initiativer, som kan udvikle sig til at blive faste EU-aktiviteter og -programmer; agter at gå videre med indkredsningen af en afbalanceret pakke af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger; bemærker, at margenerne under nogle udgiftsområder i det nuværende forslag er temmelig begrænsede, eller sågar ikke-eksisterende, og agter at undersøge, hvordan der kan gøres plads til eventuelle PP'er og FF'er, uden at det går ud over andre politiske prioriteter; mener, at Kommissionen i sin gennemførelse af PP'er og FF'er trinvis bør underrette Europa-Parlamentets medlemmer om deres oprindelse for at sikre fuld respekt for ånden i deres forslag;

Agenturer

53.  bemærker den samlede stigning i budgetforslaget for 2018 til decentrale agenturer med 3,1 % (uden at der er taget højde for formålsbestemte indtægter) og 146 stillinger, men fremhæver de store forskelle mellem agenturer, der allerede er "oppe i omdrejninger" (-11,2 %), og agenturer med "nye opgaver" (+10,5%); antager, at disse tal er en korrekt afspejling af, at de fleste agenturer siden 2013 har fuldført eller sågar overgået personalenedskæringen med 5 % (nogle vil fuldføre den i 2018), mens personaletilvæksten i samme periode begrænsede sig til agenturer, der beskæftiger sig med migration og sikkerhed (+183 stillinger), finansielt tilsyn (+28 stillinger) samt nogle agenturer, der er blevet pålagt nye opgaver (ERA, EASA og GSA) (+18 stillinger); gentager sin opfordring, som blev udtrykt i dechargeproceduren(5) for 2015, til at sikre ressourcer – og om nødvendigt tilvejebringe yderligere ressourcer – for at sikre, at agenturerne, og herunder det faste sekretariat for agenturernes netværk (som nu hedder Det Fælles Støttekontor), fungerer ordentligt;

54.  gentager sin overbevisning om, at de EU-agenturer, der er aktive på området for retlige og indre anliggender, skal have stillet de nødvendige aktionsudgifter og personaleniveauer til rådighed, således at det bliver muligt for dem at udføre de ekstra opgaver og tage hånd om ansvarsområder, som de har fået i de senere år; glæder sig i denne forbindelse over den personaleforøgelse, der foreslås for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) og Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO), som Parlamentet betragter som et minimum for at sikre, at disse agenturer kan udføre deres operationer effektivt; understreger, at det foreslåede budget og personaleniveau for Europol er tilstrækkeligt til, at det kan udføre sine pålagte opgaver, som Kommissionen og medlemsstaterne har truffet afgørelse om i de foregående år for at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne, navnlig inden for terrorbekæmpelse, organiseret kriminalitet, it-kriminalitet og menneskehandel og om beskyttelse af uledsagede børn; fremhæver de mangler, der er blevet påpeget i den nuværende informationsstruktur, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at bistå eu-LISA med passende menneskelige og økonomiske ressourcer, således at det kan udføre de ekstra opgaver og opfylde det ansvar, som det for nyligt er blevet tildelt i denne henseende; understreger den vigtige rolle, som EASO spiller med hensyn til at støtte medlemsstaterne i forvaltningen af asylansøgninger, navnlig i forbindelse med et stigende antal asylansøgere; beklager faldet i operationel finansiering (-23,6 % i forhold til 2017) og medarbejderantallet (-4 %) for Eurojust, som i øjeblikket står over for at skulle håndtere flere sager;

55.  bemærker med bekymring, at EU's agenturer inden for beskæftigelse og erhvervsuddannelse (Cedefop, ETF, EU-OSHA, Eurofound) og miljøforanstaltninger (ECDC, ECHA, EEA, EFSA, EMA), behandles som et særligt mål for personalenedskæringer (henholdsvis -5 og -12 stillinger); mener, at dette er i modstrid med Unionens overordnede politikker om at skabe anstændige og stabile arbejdspladser og bekæmpe klimaforandringer; glæder sig over forøgelsen af personale og forhøjelsen af budgettet til ACER og GSA, men understreger, at disse stigninger ikke er tilstrækkelige til, at agenturerne kan udføre deres opgaver;

56.  bemærker, at 2018 er den tredje REACH-registreringsfrist, som berører et stort antal virksomheder i Europa og det største antal SMV'er til dato, og at dette dermed vil få en betydelig indvirkning på ECHA's arbejdsbyrde; opfordrer derfor Kommissionen til at afstå fra den planlagte reduktion på seks midlertidige stillinger i 2018 og til at udsætte denne reduktion frem til 2019, således at ECHA effektivt kan gennemføre hele sit arbejdsprogram for 2018; bemærker i denne forbindelse, at ECHA allerede har gennemført en personalereduktion på 10 % for REACH siden 2012;

o
o   o

57.  minder om, at integration af ligestillingsaspektet er en retlig forpligtelse, der følger direkte af traktaterne; opfordrer til en styrkelse af kønsbudgettering inden for budgetproceduren og til at anvende budgetudgifter som et effektivt redskab til fremme af ligestilling mellem kvinder og mænd; anbefaler, at der udvikles en budgetplan for integration af ligestillingsaspektet i EU's institutioner i henhold til det vedtagne pilotprojekt, og at der i fremtiden indføres en særlig budgetpost til koordinering af integrationen af ligestillingsaspektet i alle EU's institutioner;

58.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(3) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0085.
(5) Se Europa-Parlamentets beslutning af 27. april 2017 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions agenturer for regnskabsåret 2015: præstation, økonomisk forvaltning og kontrol (Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0155.


BILAG:

FÆLLES ERKLÆRING OM DATOER FOR BUDGETPROCEDUREN OG RETNINGSLINJER FOR ARBEJDET I FORLIGSUDVALGET I 2018

A.  I henhold til del A i bilaget til den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning er Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen enige om følgende nøgledatoer for budgetproceduren i 2018:

1.  Der indkaldes til trepartsmøde den 13. juli om formiddagen inden vedtagelsen af Rådets holdning.

2.  Kommissionen vil bestræbe sig på at forelægge budgetoverslaget for 2018 i slutningen af maj.

3.  Rådet vil bestræbe sig på at vedtage sin holdning og fremsende den til Europa-Parlamentet senest i uge 37 (den tredje uge af september) med henblik på i tide at nå frem til en aftale med Europa-Parlamentet.

4.  Europa-Parlamentets Budgetudvalg stemmer om ændringsforslag til Rådets holdning senest inden udgangen af uge 41 (midten af oktober).

5.  Der indkaldes til trepartsmøde den 18. oktober om eftermiddagen inden Europa-Parlamentets behandling.

6.  Europa-Parlamentets plenarforsamling vil stemme om sin behandling i uge 43 (plenarmødet den 23.-26. oktober).

7.  Forligsperioden vil begynde den 31. oktober. I overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 314, stk. 4, litra c), i TEUF skal forligsperioden slutte den 20. november 2017.

8.  Forligsudvalget vil mødes den 6. november om eftermiddagen med Europa-Parlamentet som vært og den 17. november med Rådet som vært og kan mødes igen efter behov. Forligsudvalgets møder vil blive forberedt på et eller flere trepartsmøder. Der er fastsat et trepartsmøde til den 9. november om formiddagen. Der kan indkaldes til yderligere trepartsmøder i løbet af forligsperioden på 21 dage, herunder eventuelt den 13. eller 14. november (Strasbourg).

B.  Retningslinjerne for Forligsudvalgets arbejde findes i del E i bilaget til ovennævnte interinstitutionelle aftale.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik