Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2017/2758(RSO)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-0477/2017

Indgivne tekster :

B8-0477/2017

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 06/07/2017 - 11.2

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0307

Vedtagne tekster
PDF 176kWORD 49k
Torsdag den 6. juli 2017 - Strasbourg Endelig udgave
Nedsættelse af et særligt udvalg om terrorisme, dets beføjelser, medlemstal og funktionsperiode
P8_TA(2017)0307B8-0477/2017

Europa-Parlamentets afgørelse af 6. juli 2017 om nedsættelse af et særligt udvalg om terrorisme, dets beføjelser, medlemstal og funktionsperiode (2017/2758(RSO))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Formandskonferencens forslag til afgørelse,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 197,

A.  der henviser til, at Den Europæiske Union har klare beføjelser til at sikre et højt sikkerhedsniveau, jf. artikel 67 i TEUF, og de nationale myndigheder har kompetence inden for bekæmpelse af terrorisme, som det fremgår af artikel 73 i TEUF; og at der findes mere omfattende forpligtelser med hensyn til samarbejde på tværs af grænserne som anført i afsnit V i TEUF om politisamarbejde og retligt samarbejde i forbindelse med Den Europæiske Unions indre sikkerhed;

B.  der henviser til, at resultatet af det særlige udvalg, der nedsættes herved, bør afhjælpe de praktiske og lovgivningsmæssige mangler i kampen mod terrorisme i hele den Europæiske Union og sammen med internationale partnere og aktører, med særlig fokus på samarbejde og udveksling af oplysninger;

C.  der henviser til, at afhjælpning af de mangler og huller i samarbejdet og udvekslingen af oplysninger mellem de nationale retshåndhævende myndigheder samt interoperabiliteten mellem europæiske databaser til udveksling af oplysninger er af afgørende betydning for både at sikre, at Schengenområdet fungerer efter hensigten og beskytte Unionens ydre grænser og skal udgøre kernen i mandatet for det særlige udvalg;

D.  der henviser til, at respekt for de grundlæggende rettigheder udgør et element af afgørende betydning for vellykkede terrorbekæmpelsespolitikker;

1.  vedtager at nedsætte et særligt udvalg om terrorisme med følgende klart definerede ansvarsområder:

   a) at undersøge, analysere og evaluere med upartiskhed de oplysninger, der er indsendt af medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder, kompetente EU-agenturer og anerkendte eksperter, og omfanget af terrortruslen på europæisk jord og at foreslå passende foranstaltninger for at gøre det muligt for Den Europæiske Union og dens medlemsstater at hjælpe med at forebygge, efterforske og retsforfølge forbrydelser, der har forbindelse til terrorisme
   b) at udpege og analysere med upartiskhed og i henhold til en evidensbaseret tilgang de potentielle fejl og mangler, der har muliggjort, at de seneste terrorangreb i forskellige medlemsstater har kunnet finde sted, navnlig ved indsamling, ordning og analyse af alle oplysninger, der var tilgængelige for medlemsstaternes efterretningstjenester og retshåndhævende og retlige myndigheder om gerningsmændene inden disses terrorhandling
   c) at gennemgå og vurdere gennemførelsen af de eksisterende foranstaltninger og instrumenter inden for forvaltning af de ydre grænser, herunder de mangler i kontrollen ved de ydre grænser, der har muliggjort, at enkeltpersoner er kommet til Europa med falske dokumenter, og at vurdere årsagerne til, at det ikke er lykkes visse medlemsstater fuldt ud at gennemføre deres forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1987/2006(1) (Schengeninformationssystemet); at indsamle og analysere oplysninger om medlemsstaternes og Kommissionens mulige mangler med henblik på at sikre fuld gennemførelse af de relevante bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399(2) (Schengengrænsekodeksen) og foreslå passende foranstaltninger til at afhjælpe de identificerede huller
   d) at udpege mangler i udvekslingen af retlig oplysninger, samt retshåndhævelses- og efterretningsoplysninger, mellem medlemsstaterne; at undersøge navnlig påståede omfattende svigt i indsamlingen, analysen og formidlingen af oplysninger, der kan være med til at forebygge terrorangreb, især ved at:
   analysere og evaluere resultaterne af EU's databaser såsom Schengeninformationssystemet (SIS), visuminformationssystemet (VIS), den fælles europæiske informationsudvekslingsmodel (EIXM) og medlemsstaternes eventuelle mangler i gennemførelsen af de eksisterende juridiske instrumenter såsom Rådets afgørelse 2008/615/RIA(3) eller Rådets rammeafgørelse 2006/960/RIA(4); analysere navnlig årsagerne til visse medlemsstaters undladelse af at bidrage til at indføre oplysninger i disse databaser, især med hensyn til deres forpligtelser som fastsat i forordningen om Schengeninformationssystemet og Rådets afgørelse 2007/533/RIA(5)
   analysere påstanden om, at medlemsstaterne ikke opfylder den forpligtelse, der følger af artikel 2, stk. 3, i Rådets afgørelse 2005/671/RIA(6) og sikrer, at i det mindste de oplysninger, der er omhandlet i stk. 4 og 5 i nævnte artikel, og som den kompetente myndighed har indsamlet, videregives til Europol og Eurojust
   indhente information om og analysere, om medlemsstaternes myndigheder opfylder forpligtelsen i henhold til artikel 3 og 7 i rammeafgørelse 2006/960/RIA, navnlig for at sikre, at de kompetente retshåndhævende myndigheder giver de kompetente retshåndhævende myndigheder i andre berørte medlemsstater oplysninger og efterretninger, hvis der er faktuelle grunde til at tro, at oplysningerne og efterretningerne vil kunne bidrage til afsløring, forebyggelse eller efterforskning af lovovertrædelser som omhandlet i artikel 2, stk. 2, i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA(7)
   undersøge, om Europol fuldt ud har opfyldt sin underretningsforpligtelse, der blev indført ved artikel 17 i Rådets afgørelse 2009/371/RIA(8), ophævet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794(9)
   undersøge, om medlemsstaternes nationale enheder fuldt ud har overholdt den forpligtelse, der blev indført ved artikel 8, stk. 4, litra a), i afgørelse 2009/371/RIA, ophævet ved forordning (EU) 2016/794, ved på eget initiativ at meddele Europol de oplysninger og efterretninger, der er nødvendige for udførelsen af Europols opgaver
   efterforske eventuelle mangler i udvekslingen af oplysninger mellem EU's agenturer samt disse agenturers retsmidler og behov for at få adgang til Schengeninformationssystemet og andre relevante informationssystemer
   evaluere det eksisterende uformelle samarbejde mellem medlemsstaternes efterretningstjenester og vurdere graden af effektivitet, hvad angår udveksling af oplysninger og praktisk samarbejde
   undersøge Den Europæiske Unions forbindelser med tredjelande og internationale organisationer i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme, herunder det eksisterende internationale samarbejde og de eksisterende instrumenter i kampen mod terrorisme, herunder udveksling af bedste praksis og effektiviteten af det nuværende niveau for udveksling af oplysninger;
   e) at vurdere virkningerne af EU's lovgivning til bekæmpelse af terrorisme og dens gennemførelse for de grundlæggende rettigheder
   f) at vurdere tilgængeligheden og effektiviteten af alle ressourcer, der er tildelt de kompetente myndigheder, som er involveret i bekæmpelsen af terrorisme (politi, hær, retsvæsen, budget, efterretning, overvågning, information, IT osv.) i medlemsstaterne og på EU-plan; at analysere eventuelle mangler i politisamarbejde og hindringer for praktisk samarbejde om retshåndhævelse på tværs af grænserne i forbindelse med efterforskninger til bekæmpelse af terrorisme ved at udpege tekniske, strukturelle og juridiske begrænsninger for undersøgelseskapaciteterne
   g) at undersøge manglerne i retssystemerne og det retlige samarbejde på EU-plan samt samarbejde om efterforskning på tværs af grænserne, navnlig gennem Eurojust, Det Europæiske Retlige Netværk, de fælles efterforskningshold og den europæiske arrestordre samt den europæiske efterforskningskendelse; at udpege tekniske, strukturelle og juridiske begrænsninger for efterforsknings- og retshåndhævelseskapaciteterne
   h) at undersøge den nuværende udveksling af bedste praksis og samarbejde mellem nationale myndigheder og relevante EU-organer med hensyn til beskyttelse af bløde mål, herunder transitområder som f.eks. lufthavne og togstationer, samt beskyttelse af kritiske infrastrukturer som omhandlet i Rådets direktiv 2008/114/EF(10)
   i) at undersøge de eksisterende mekanismer, der er til rådighed for ofre for terrorisme, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU(11), ved at udpege eksisterende god praksis, der skal udveksles
   j) at indsamle oplysninger og analysere radikaliseringsprocessen og effektiviteten af afradikaliseringsprogrammer i et begrænset antal medlemsstater; at udpege eksisterende god praksis, der skal udveksles, og fastslå, om medlemsstaterne har truffet passende foranstaltninger i denne henseende
   k) at vurdere effektiviteten af samarbejdet mellem medlemsstaterne samt samarbejdet mellem kompetente myndigheder, forpligtede enheder og retshåndhævende myndigheder i kampen mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF(12), og at udveksle synspunkter med de relevante aktører i banksektoren og med myndigheder med ansvar for efterforskning af svig og retshåndhævelse for at identificere nye former for finansiering af terrorisme, herunder dens forbindelser med organiseret kriminalitet
   l) at fremsætte alle de henstillinger, som det måtte finde nødvendigt, inden for alle de ovennævnte spørgsmål, og med henblik herpå etablere de nødvendige kontakter, aflægge besøg hos og afholde høringer med EU-institutionerne og relevante agenturer og med internationale og nationale institutioner, de nationale parlamenter og regeringerne i medlemsstaterne og tredjelande, og embedsmænd, der deltager i den daglige bekæmpelse af terrorisme såsom retshåndhævende myndigheder, politi, efterretningstjenester, dommere og repræsentanter for det videnskabelige samfund, erhvervslivet og civilsamfundet, herunder organisationer for ofre;

2.  understreger, at enhver henstilling fra det særlige udvalg skal følges op af de kompetente stående udvalg;

3.  vedtager, at beføjelserne, personalet og de tilgængelige ressourcer i Parlamentets stående udvalg med ansvar for spørgsmål i forbindelse med vedtagelse, opfølgning og gennemførelse af EU-lovgivning med relation til ansvarsområdet for det særlige udvalg forbliver uændrede;

4.  vedtager, at når det særlige udvalgs arbejde omfatter bevisførelse af klassificeret karakter, vidneudsagn, der omfatter personoplysninger eller hemmeligheder, eller omfatter udveksling af synspunkter eller høringer med myndigheder og organer om oplysninger, der er hemmelige, fortrolige, klassificerede eller følsomme af hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige orden, bør møderne holdes for lukkede døre; vedtager, at vidner og sagkyndige har ret til at afgive forklaring eller at vidne for lukkede døre;

5.  vedtager, at hemmelige eller fortrolige dokumenter, som er modtaget af det særlige udvalg, skal behandles efter den procedure, der er fastsat i artikel 210a i dets forretningsorden, der skal sikre, at det kun er formanden, ordføreren, skyggeordførerne, koordinatorerne og udpegede medarbejdere, der har personlig adgang til dokumenterne, og at sådanne oplysninger udelukkende anvendes i forbindelse med udfærdigelsen af det særlige udvalgs midtvejsrapport og endelige rapporter; vedtager, at møderne afholdes i lokaler, der er således udstyrede, at det ikke er muligt for personer uden adgang at lytte med;

6.  vedtager, , at inden de får adgang til de klassificerede oplysninger eller til bevisførelse, som kan risikere at skade den nationale sikkerhed eller den offentlige orden, skal alle medlemmer og tjenestemænd sikkerhedsgodkendes i overensstemmelse med de gældende interne regler og procedurer;

7.  vedtager, at de oplysninger, som kommer fra det særlige udvalg udelukkende er bestemt til brug for udførelsen af dets opgaver og ikke må videregives til tredjemand; vedtager, at sådanne oplysninger ikke må offentliggøres, når de omfatter elementer af hemmelig eller fortrolig natureller nævner personer ved navn;

8.  vedtager, at det særlige udvalg skal bestå af 30 medlemmer;

9.  vedtager, at det særlige udvalgs funktionsperiode er på 12 måneder, medmindre Parlamentet forlænger den periode, inden den udløber, og at udvalgets funktionsperiode starter på datoen for dets konstituerende møde; vedtager, at udvalget forelægger en midtvejsrapport og en endelig rapport for Parlamentet, der indeholder de faktiske resultater og henstillinger vedrørende de foranstaltninger og initiativer, der skal træffes.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1987/2006 af 20. december 2006 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) (EUT L 381 af 28.12.2006, s. 4).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (EUT L 77 af 23.3.2016, s. 1).
(3) Rådets afgørelse 2008/615/RIA af 23. juni 2008 om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet (EUT L 210 af 6.8.2008, s. 1).
(4) Rådets rammeafgørelse 2006/960/RIA af 18. december 2006 om forenkling af udvekslingen af oplysninger og efterretninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder (EUT L 386 af 29.12.2006, s. 89).
(5) Rådets afgørelse 2007/533/RIA af 12. juni 2007 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) (EUT L 205 af 7.8.2007, s. 63).
(6) Rådets afgørelse 2005/671/RIA af 20. september 2005 om udveksling af oplysninger og samarbejde vedrørende terrorhandlinger (EUT L 253 af 29.9.2005, s. 22).
(7) Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (EFT L 190 af 18.7.2002, s. 1).
(8) Rådets afgørelse 2009/371/RIA af 6. april 2009 om oprettelse af Den Europæiske Politienhed (Europol) (EUT L 121 af 15.5.2009, s. 37).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2009/371/RIA, 2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA (EUT L 135 af 24.5.2016, s. 53).
(10) Rådets direktiv 2008/114/EF af 8. december 2008 om indkredsning og udpegning af europæisk kritisk infrastruktur og vurdering af behovet for at beskytte den bedre (EUT L 345 af 23.12.2008, s. 75).
(11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 57).
(12) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15).

Juridisk meddelelse