Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2017/2009(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0239/2017

Indgivne tekster :

A8-0239/2017

Forhandlinger :

PV 05/07/2017 - 14
CRE 05/07/2017 - 14

Afstemninger :

PV 06/07/2017 - 11.10
CRE 06/07/2017 - 11.10
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0315

Vedtagne tekster
PDF 263kWORD 70k
Torsdag den 6. juli 2017 - Strasbourg Endelig udgave
EU-indsats for bæredygtighed
P8_TA(2017)0315A8-0239/2017

Europa-Parlamentets beslutning af 6. juli 2017 om EU-indsats for bæredygtighed (2017/2009(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til FN's resolution "Transforming our World: The 2030 Agenda for Sustainable Development" (Ændring af vores samfund: 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling), som blev vedtaget på FN-topmødet om bæredygtig udvikling den 25. september 2015 i New York(1),

–  der henviser til aftalen, der blev vedtaget på den 21. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (COP 21) i Paris den 12. december 2015 (Parisaftalen),

–   der henviser til artikel 3, stk. 3 og 5, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til artikel 7 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEU), hvori det på ny bekræftes, at EU "sørger for sammenhæng mellem sine forskellige politikker og aktiviteter under hensyn til alle sine mål", og til artikel 11 i TEUF,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. november 2016 med titlen "Næste skridt hen imod en bæredygtig europæisk fremtid – En europæisk indsats for bæredygtighed" (COM(2016)0739),

–  der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, der blev ratificeret af EU i januar 2011,

–  der henviser til et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 – "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden"(2),

–   der henviser til Det Europæiske Miljøagenturs rapport nr. 30/2016: Environmental indicator report 2016,

–  der henviser til sin beslutning af 12. maj 2016 om opfølgning på og evaluering af gennemførelsen af 2030-dagsordenen(3),

–   der henviser til Kommissionens Europæiske Center for Politisk Strategis strategiske note af 20. juli 2016 med titlen "Sustainability Now! En europæisk indsats for bæredygtighed"(4),

–  der henviser til EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020(5), Europa-Parlamentets relaterede midtvejsevaluering(6) og beslutning af 2. februar 2016 om midtvejsevalueringen(7),

–   der henviser til det internationale ressourcepanels rapporter: "Politisk sammenhængskraft for de bæredygtige udviklingsmål UNEP (2015)", "Globale materialestrømme og ressourceproduktivitet UNEP (2016)" og "Ressourceeffektivitet: Potentielle og økonomiske implikationer UNEP (2017)",

–   der henviser til Kommissionens og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitiks fælles meddelelse af 10. november 2016 om ”International havforvaltning, En dagsorden for havenes fremtid" (JOIN(2016)0049),

–   der henviser til Habitat III-aftalen om Den nye dagsorden for byer, der blev vedtaget i Quito den 20. oktober 2016,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Udviklingsudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0239/2017),

A.  der henviser til, at EU og dets medlemsstater har vedtaget 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling (”2030-dagsordenen”), herunder målene for bæredygtig udvikling (SDG);

B.  der henviser til, at FN's 17 bæredygtige udviklingsmål udgør en plan for et bedre samfund og en bedre verden, der kan opnås gennem konkrete og målbare foranstaltninger, og som omfatter en række spørgsmål, herunder opnåelse af bedre og mere lige sundhed, bedre velbefindende og uddannelse af borgerne, højere generel velstand, bekæmpelse af klimaforandringer og beskyttelse af miljøet af hensyn til de kommende generationer, og som sådan altid skal betragtes horisontalt på tværs af alle områder af Unionens aktiviteter;

C.  der henviser til, at fremtidig økonomisk vækst kun vil være mulig ved at respektere klodens begrænsninger fuldt ud;

D.  der henviser til, at 2030-dagsordenen har potentiale til at udvirke en tilbundsgående forandring og omfatter universelle, ambitiøse, omfattende og indbyrdes forbundne mål, der sigter mod at udrydde fattigdom, bekæmpe forskelsbehandling og fremme velstand, miljøansvar, social inklusion og respekt for menneskerettighederne og styrke fred og sikkerhed; der henviser til, at disse mål kræver øjeblikkelig handling med henblik på en fuldstændig og effektiv gennemførelse;

E.  der henviser til, at Kommissionen endnu ikke har fremlagt en overordnet strategi for at gennemføre 2030-dagsordenen, som indbefatter alle relevante interne og eksterne politikområder, med en detaljeret tidsplan frem til 2030, og som Europa-Parlamentet har anmodet om i sin beslutning af 12. maj 2016 om opfølgning på og evaluering af dagsordenen, og ikke fuldt ud har varetaget den generelle koordinering af de foranstaltninger, der træffes på nationalt plan; der henviser til, at en effektiv gennemførelsesstrategi og en overvågnings- og revisionsmekanisme er afgørende for at nå SDG'erne;

F.  der henviser til, at de 17 mål for bæredygtig udvikling og de 169 delmål berører alle aspekter af Unionens politik;

G.  der henviser til, at mange af SDG’erne direkte omhandler EU’s beføjelser ud over de nationale, regionale og lokale myndigheder, så deres gennemførelse kræver en ægte flerniveaustyringstilgang med et aktivt og omfattende civilsamfundsengagement;

H.  der henviser til, at klimaændringerne ikke udelukkende er et miljøspørgsmål, men ifølge FN(8) er en af de største udfordringer i vor tid og udgør en alvorlig trussel mod bæredygtig udvikling, og dens omfattende, hidtil usete virkninger pålægger de fattigste og mest sårbare en uforholdsmæssig stor byrde og øger uligheden mellem og inden for de enkelte lande; der henviser til, at en hurtig indsats for at bekæmpe klimaændringer er afgørende for en vellykket gennemførelse af SDG’erne;

I.  der henviser til, at Europa 2020-strategiens mål for klimaændringer og bæredygtighed på energiområdet er at nedbringe emissionerne af drivhusgasser med 20 %, sikre, at 20 % af EU's energiforbrug kommer fra vedvarende energi, og forøge energieffektiviteten med 20 %; der henviser til, at EU har forpligtet sig til en reduktion af de nationale drivhusgasemissioner på mindst 40 % i forhold til 2005-niveauet senest i 2030, underlagt en ratchet-up mekanisme i henhold til Parisaftalen; der henviser til, at Europa-Parlamentet har krævet en bindende energieffektiviseringsmålsætning i 2030 på 40 % og en bindende RES-målsætning på mindst 30 %, som understreger, at sådanne målsætninger bør indføres ved hjælp af individuelle nationale målsætninger;

J.  der henviser til, at EU og dets medlemsstater alle er parter i Parisaftalen og som sådan har forpligtet sig til at begrænse den globale opvarmning til et godt stykke under 2 °C og stræbe efter at begrænse denne forøgelse til 1,5 °C og derved begrænse de værste risici forbundet med klimaændringer, der underminerer evnen til at opnå en bæredygtig udvikling;

K.  der henviser til, at sunde søer og have er af afgørende betydning for at støtte mangfoldig biodiversitet samt sørge for fødevaresikkerhed og bæredygtige levevilkår;

L.  der henviser til, at Kommissionen under det syvende miljøhandlingsprogram skal vurdere de miljømæssige virkninger – i en global sammenhæng – af Unionens forbrug af fødevarer og andre varer;

M.  der henviser til, at enhver vurdering af den nuværende og fremtidige effektivitet af SDG-dagsordenen i Europa ikke blot må se på de nuværende resultater, men også skal se på fremtidige indsatser og ordninger, og ligeledes være baseret på en grundig vurdering af hullerne mellem EU’s politikker og SDG’erne, herunder områder hvor EU ikke imødekommer SDG-målsætningerne, svag gennemførelse af nuværende politikker og potentielle modsigelser mellem politiske områder;

N.  der henviser til, at det ifølge EEA er meget sandsynligt, at 11 ud af 30 prioriterede mål i miljøhandlingsprogram ikke vil være nået inden 2020;

O.  der henviser til, at finansieringen af SDG'erne kræver et stærkt og globalt partnerskab og brug af alle former for finansielle midler (fra nationale, internationale, offentlige, private og innovative kilder) såvel som ikkefinansielle midler; der henviser til, at privat finansiering kan supplere, men ikke erstatte offentlig finansiering;

P.  der henviser til, at en effektiv mobilisering af ressourcer er en nødvendig faktor for at nå målsætningerne i 2030-dagsordenen; der henviser til, at udviklingslandene er særligt berørte af selskabers skatteunddragelse og skatteundgåelse;

Q.  der henviser til, at fremme af bæredygtig udvikling kræver modstandsdygtighed, som bør fremmes ved hjælp af en mangesidet tilgang til EU's foranstaltninger udadtil og ved at opretholde princippet om udviklingsvenlig politikkohærens; der henviser til, at medlemsstaternes og EU's politikker har både tilsigtede og utilsigtede virkninger for udviklingslandene, og SDG'erne udgør en enestående mulighed for at skabe større sammenhæng og en mere retfærdig politik over for udviklingslandene;

R.  der henviser til, at international handel kan være en stærk drivkraft for udvikling og økonomisk vækst og til, at en stor andel af EU's import kommer fra udviklingslande; der henviser til, at 2030-dagsordenen anerkender handel som et middel til at opnå bæredygtig udvikling;

S.  der henviser til, at imødegåelse af udfordringerne i forbindelse med migration og efterspørgslen fra en stadig større global befolkning er afgørende for opnåelsen af bæredygtig udvikling; der henviser til, at 2030-dagsordenen understreger den rolle, som migration spiller som en potentiel drivkraft for udvikling; der henviser til, at det i artikel 208 i TEUF fastslås, at udryddelse af fattigdom er hovedmålet for EU's udviklingspolitik;

1.  bemærker Kommissionens meddelelse om en europæisk indsats for bæredygtighed, som kortlægger de eksisterende politiske initiativer og instrumenter på europæisk niveau og er en reaktion på 2030-dagsordenen; understreger imidlertid, at det er nødvendigt med en omfattende gennemgang, herunder af mangler i politikken og gennemførelsen, uoverensstemmelser og mangler samt potentielle fordele og synergier af alle eksisterende EU-politikker og lovgivning i alle sektorer; understreger, at der er behov for en koordineret indsats i forbindelse med denne gennemgang på både EU- og medlemsstatsniveau; opfordrer derfor Kommissionen og Rådet til at forfølge dette arbejde uden forsinkelse i alle dets afskygninger;

2.  fremhæver, at målet med 2030-dagsordenen er at opnå mere velvære for alle, og at de tre søjler i den bæredygtige udvikling dvs. social, miljømæssig og økonomisk udvikling, er lige og af afgørende betydning for at nå SDG’erne; understreger den kendsgerning, at bæredygtig udvikling er et fundamentalt mål for Unionen som nedfældet i artikel 3, stk. 3, i TEU og bør spille en central rolle i debatten om fremtidens Europa;

3.  glæder sig over Kommissionens tilsagn om at integrere SDG’erne i alle EU's politikker og initiativer baseret på principperne om universalitet og integration; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at udvikle en omfattende kort-, mellem- og langsigtet sammenhængende, koordineret og overordnet strategi for gennemførelsen af de 17 mål for bæredygtig udvikling og 169 tilknyttede målsætninger i EU i anerkendelse af de indbyrdes forbindelser og paritet mellem de forskellige SDG'er ved forvaltning på flere niveauer og tværsektoriel tilgang; understreger endvidere nødvendigheden af at integrere alle aspekter af 2030-dagsordenen i det europæiske semester og sikre Parlamentets fulde deltagelse i processen; opfordrer næstformanden, der har tværgående ansvar for bæredygtig udvikling, til at indtage en ledende rolle på dette område; betoner den kendsgerning, at EU og dets medlemsstater har forpligtet sig til at implementere alle målsætninger og mål fuldt ud, i praksis og i ånden;

4.  minder om betydningen af det grundlæggende princip i 2030-dagsordenen om "ikke at lade nogen i stikken"; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe effektive foranstaltninger til imødegåelse af uligheder i og mellem landene, da de øger virkningerne af andre globale udfordringer og hindrer fremskridt på området for bæredygtig udvikling; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme forskning og opdeling af data i deres politikker for at sikre, at de mest sårbare og marginaliserede medtages og prioriteres;

5.  glæder sig over Kommissionens vilje til at integrere SDG’ernei sin dagsorden for bedre lovgivning og understreger potentialet i at anvende værktøjerne for bedre lovgivning på en strategisk måde til at bedømme sammenhængen i EU-politikkerne, hvad angår 2030-dagsordenen; opfordrer Kommissionen til at indføre en kontrol for SDG’ernei alle nye politikker og lovgivning og sikre fuld sammenhæng i politikkerne i forbindelse med gennemførelsen af SDG’erne, og samtidig fremme synergier, opnå sidegevinster og undgå studehandler, både på EU- og medlemsstatsniveau; understreger behovet for at inkludere bæredygtig udvikling som en integreret del af den overordnede struktur af konsekvensvurdering, ikke som en særskilt konsekvens, som det i øjeblikket er tilfældet, ifølge Kommissionens værktøjskasse for bedre lovgivning; opfordrer til, at de værktøjer, der er beregnet til at måle og kvantificere mellem- og langsigtede miljømæssige resultater i konsekvensanalyser skal forbedres; opfordrer endvidere Kommissionen til at sikre, at evalueringer og kvalitetskontroller i strukturen for programmet for målrettet og effektiv regulering (REFIT) vurderer, om visse politikker eller en bestemt lovgivning bidrager til den ambitiøse implementering af SDG’erne eller i virkeligheden hindrer den; opfordrer til fastsættelse og sondring af, på hvilket forvaltningsniveau SDG’erne kan gennemføres, men understreger, at nærhedsprincippet bør respekteres; opfordrer til etablering af klare og sammenhængende bæredygtige udviklingsbaner på nationalt og om nødvendigt regionalt eller lokalt plan for de medlemsstater, der ikke allerede har gjort det; understreger, at Kommissionen bør yde vejledning i denne proces for at sikre et harmoniseret format;

6.  understreger, at 7. miljøhandlingsprogram er i sig selv et vigtigt redskab for gennemførelse af SDG’erne, selvom de foranstaltninger, der er truffet i visse sektorer er stadig ikke tilstrækkelige til at sikre, at SDG’erne vil blive nået; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe alle de nødvendige foranstaltninger for fuldt ud at gennemføre det 7. Miljøhandlingsprogram og at indarbejde en vurdering i evalueringen af det 7. Miljøhandlingsprogram af, i hvilket omfang dets mål svarer til SDG’erne og på baggrund af disse resultater komme frem til en anbefaling til efterfølgerprogrammet; opfordrer Kommissionen til rettidigt at foreslå et EU-miljøhandlingsprogram for perioden efter 2020 i henhold artikel 192, stk. 3 i TEUF, da dette vil bidrage til at nå SDG’erne i Europa;

7.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at overholde styringsdagsordenen indgået efter Rio-erklæringen og i 2030-dagsordenen såvel som Johannesburggennemførelsesplanen 2002 og Rio+20-slutdokumentet fra FN 2012;

8.  mener, at Kommissionen bør opmuntre medlemsstaterne til at fremme etablering eller videreudvikling af bæredygtige udviklingsråd på nationalt niveau, herunder på det lokale plan, samt videreudvikle civilsamfundets og andre relevante interessenters deltagelse og effektive engagement i de relevante internationale fora og i denne sammenhæng fremme gennemsigtighed og bred offentlig deltagelse og partnerskaber til at implementere bæredygtig udvikling;

9.  erkender, at der for at opfylde SDG’erneer brug for deltagelse af flest mulige interesserede parter fra EU, medlemsstaternes lokale og regionale myndigheder, civilsamfundet, virksomheder og tredjelande; opfordrer Kommissionen til at sikre, at den platform for multiinteressenter, som er offentliggjort i meddelelsen, vil blive en model for bedste praksis med hensyn til planlægning, implementering, overvågning og gennemgang af 2030-dagsordenen; understreger, at platformen for multiinteressenter bør mobilisere ekspertisen i forskellige nøglesektorer, fremme innovation og bedste praksisser, hvor det drejer sig om bæredygtig udvikling; understreger endvidere, at platformen bør have et bredere anvendelsesområde end en peerlæringsplatform og tillade et ægte engagement hos interessenterne, hvad angår planlægning og overvågning af implementeringen af SDG’erne; opfordrer Kommissionen til at fremme synergier med andre relaterede platforme såsom REFIT platformen, Platformen for cirkulær økonomi, Gruppen på Højt Plan vedrørende Konkurrenceevne og Vækst og Højniveaugruppen vedrørende bæredygtig økonomi og aflægge rapport til Parlamentet og Rådet om, hvordan platformens henstillinger vil blive fulgt op;

10.  opfordrer Kommissionen til at øge anstrengelserne for at fremme styringen af SDG’erne, så de sikrer følgende:

   i) Multisektor: etableringen af en national koordineringsstruktur, som er ansvarlig for opfølgningen på Agenda 21, som vil drage fordel af ekspertisen fra ikke-statslige organisationer,
   ii) Multiniveau: etablering af en effektiv institutionel struktur for bæredygtig udvikling på alle niveauer,
   iii) Multiaktør: forenkling og opmuntring af offentlighedens opmærksomhed og deltagelse ved at gøre oplysninger bredt tilgængelige,
   iv) et fokus på at improvisere videnskab-politik-grænsefladen,
   v) fastsættelsen af en klar tidsplan, der kombinerer kortsigtet med langsigtet tænkning;

anmoder Kommissionen om at sikre, at platformen for multiinteressenter ikke blot resulterer i samling, men også i udbredelse af praktisk kendskab til SDG’erne, og sikrer, at platformen får indflydelse på den politiske dagsorden; anmoder som sådan om, at Kommissionen skaber en platform for multiinteressenter med hjælp fra Parlamentet, som engagerer aktører fra alle berørte sektorer. Virksomheder og industri, forbrugergrupper, fagforeninger, sociale NGO'er og miljø- og klima-NGO'er, udviklingssamarbejde-NGO'er, lokale forvaltninger og byrådsrepræsentanter bør alle være repræsenteret i et forum på ikke mindre end 30 interessenter. Møderne bør være åbne for så mange aktører som muligt og tilrettelagt, så de kan udvides, hvis interessen skulle stige med tiden. Platformen bør på sine kvartalsmøder identificere problemstillinger, som udgør hindringer i opfyldelse af SDG’erne. Parlamentet bør overveje at oprette en arbejdsgruppe om SDG’erne, så tværgående arbejde om emnet sikres i Parlamentet. Dette forum bør bestå af medlemmer, der repræsenterer så mange udvalg som muligt. Kommissionen og Parlamentet bør begge være aktive på møderne vedrørende platformen for multiinteressenter. Kommissionen bør udarbejde en opdatering af platformen hvert år for dens fremtidige planer for at støtte implementeringen af SDG’ernesåvel som et dokument, som skal være tilgængeligt på alle niveauer i alle medlemsstater om bedste praksis for implementering af SDG’erneforud for FN’s møder på højt plan i juni/juli om SDG’erne. Regionsudvalget bør danne bro mellem lokale aktører og nationale aktører;

11.  glæder sig over den stigende mængde af institutionel og privat kapital, der er tildelt finansieringen af SDG’erneog inviterer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle bæredygtige udviklingskriterier for EU-institutionelle udgifter, identificere potentielle lovgivningsmæssige hindringer og tilskyndelser til investering i SDG’erne og udforske mulighederne for konvergens og samarbejde mellem offentlige og private investeringer;

12.  glæder sig over det potentielle bidrag fra revisionen af miljøreglernes gennemførelse til at nå målene for bæredygtig udvikling gennem en forbedret gennemførelse af EU-retten i medlemsstaterne; advarer dog om, at denne revision ikke bør betragtes som en erstatning for andre redskaber såsom traktatbrudsprocedurer;

13.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvikle effektive overvågnings-, sporings- og gennemgangsmekanismer til gennemførelse og integration SDG’erne og 2030-dagsordenen og opfordrer Kommissionen til at etablere et sæt specifikke fremskridtsindikatorer i samarbejde med Eurostat til den interne anvendelse af mål for bæredygtig udvikling i EU; opfordrer Kommissionen til at aflægge årlige rapporter om EU's fremskridt i gennemførelsen af SDG’erne; understreger, at medlemsstaterne skal støttes af Kommissionen i deres sammenhængende rapportering; opfordrer til, at Parlamentet bliver en partner i processen, især i andet arbejdsforløb efter 2020, og opfordrer til en årlig dialog og rapportering mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen, som fører til udarbejdelsen af en rapport; opfordrer indtrængende til at sørge for, at resultaterne er både gennemsigtige og let forståelige og kan overføres til en bred vifte af målgrupper; fremhæver vigtigheden af gennemsigtighed og demokratisk ansvarlighed ved overvågningen af EU 2030-dagsordenen og understreger derfor medlovgivernes rolle i denne proces, tager i betragtning, at konklusionen af en bindende interinstitutionel aftale under artikel 295 i TEUF vil udgøre en passende ordning for samarbejde i denne forbindelse;

14.  minder om, at medlemsstaterne er forpligtede til at aflægge rapport til FN om deres resultater med hensyn til SDG’erne; understreger, at disse rapporter bør udarbejdes i samarbejde med de kompetente regionale og lokale myndigheder; fremhæver, at i medlemsstater med føderale eller uddelegerede forvaltningsniveauer er det nødvendigt at beskrive hver enkelt niveaus specifikke udfordringer og forpligtelser nøje, som det håndtere, for at SDG’erne kan nås;

15.  opfordrer Kommissionen til at fremme bæredygtige globale værdikæder ved at indføre due diligence-ordninger for virksomheder med fokus på hele deres forsyningskæde, hvilket vil tilskynde erhvervslivet til at investere mere ansvarligt og fremme en mere effektiv gennemførelse af kapitler om bæredygtighed i frihandelsaftaler, herunder på områderne bekæmpelse af korruption, forbedring af gennemsigtighed, bekæmpelse af skatteundgåelse og ansvarlig adfærd i erhvervslivet;

16.  mener, at en vision for Europas fremtid bør omfatte SDG’erne som et centralt princip, og at medlemsstaterne i denne forbindelse bør skabe bæredygtige økonomiske modeller, og EU's rolle i opnåelsen af bæredygtig udvikling derfor bør stå i centralt i overvejelserne, som blev indledt med Kommissionens hvidbog af 1. marts 2017 om Europas fremtid (COM(2017)2025), hvor der er behov for en stærkere dimension af bæredygtighed i forbindelse med økonomisk vækst; mener, at opfyldelsen af SDG’erne og 2030-dagsordenen er af afgørende betydning for EU, og at opnåelse af SDG’erne bør være EU’s arv til kommende generationer; anerkender, at 2030-dagsordenen er i overensstemmelse med EU's principper og værdier, og at opnåelse af SDG’erne derfor naturligt følger EU's planer om at skabe en bedre og sundere og mere bæredygtig fremtid for Europa;

17.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at opbygge kapaciteten til integreret vurdering, teknologisk og institutionel nyskabelse og økonomisk mobilisering for opfyldelsen af SDG’erne;

18.  anerkender, at de flere lande i Europa, både EU- og ikke-EU-lande, har underskrevet aftalen om SDG’erne; mener, at det i lyset af debatten om Europas fremtid bør overvejes at udvikle en paneuropæisk ramme for opfyldelsen af SDG’erne blandt medlemsstaterne af EU og EØS, lande, som EU har undertegnet associeringsaftaler med, EU's kandidatlande og, efter dets udtræden, Det Forenede Kongerige;

19.  understreger den rolle, som det politiske forum på højt niveau spiller i opfølgningen og revisionen af SDG'erne, og opfordrer Kommissionen og Rådet til at fastholde EU's førende rolle i udformningen og gennemførelsen af 2030-dagsordenen ved at vedtage en fælles EU-holdning og foretage fælles indberetning på grundlag af samordnet indberetning fra medlemsstaterne og EU-institutionerne forud for samlingen i det politiske forum på højt niveau i FN-generalforsamlingens regi; opfordrer Kommissionen til under det kommende politiske forum på højt niveau at gøre status over de eksisterende foranstaltninger og de specifikke SDG'er, der skal behandles;

20.  mener, at EU bør være førende på verdensplan i overgangen til en CO2-fattig økonomi og et bæredygtigt produktions-forbrugssystem; inviterer Kommissionen til at orientere sine politikker for videnskab, teknologi og innovation mod SDG’erne og opfordrer Kommissionen til at udarbejde en meddelelse til videnskab, teknologi og innovation for bæredygtig udvikling ('STI4SD') som anbefalet af Kommissionens ekspertgruppe om opfølgningen på Rio+20, navnlig SDG’erne, for at formulere og støtte langsigtet politisk koordinering og sammenhæng;

21.  fremhæver, at videnskab, teknologi og innovation er særligt vigtige værktøjer for gennemførelsen af SDG’erne; understreger nødvendigheden af, at Horisont 2020 og de fremtidige rammeprogrammer for forskning i højere grad integrerer begrebet bæredygtig udvikling og de samfundsmæssige udfordringer;

22.  minder om, at Parlamentet bør have en klar rolle i EU’s gennemførelse af 2030-dagsordenen som angivet i beslutningen af 12. maj 2016;

23.  glæder sig over de seneste initiativer til fremme af ressourceeffektivitet, bl.a. ved at fremme forebyggelse, genbrug og genanvendelse af affald, begrænsning af energiudnyttelsen til ikke-genanvendelige materialer, udfasning af deponering af genanvendeligt eller genvindeligt affald, som præsenteret i handlingsplanen for den cirkulære økonomi og forslaget til et nyt, ambitiøst affaldsmål for EU, hvilket bl.a. vil bidrage til at nå SDG 12 og reduktion af affald i havene; erkender, at opfyldelsen af SDG’erne og opfyldelse af klimamål på en omkostningseffektiv måde vil kræve forbedringer af ressourceeffektiviteten og i sig selv vil nedbringe de årlige samlede drivhusgasemissioner med 19 % og drivhusgasemissionerne for G7-landene med op til 25 % inden 2050; påpeger, at 12 ud af 17 mål for bæredygtig udvikling afhænger af bæredygtig brug af naturlige ressourcer; fremhæver vigtigheden af bæredygtigt forbrug og produktion med stigende effektivitet gennem mindre forurening og nedbringelse af efterspørgslen på ressourcer og affald, understreger nødvendigheden af at adskille økonomisk vækst, ressourcebrug og miljøpåvirkning; opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at udarbejde en rapport om den cirkulære økonomi, dens tilstand og udvikling, og tillade ændringer af eksisterende politikker baseret på objektive, troværdige og sammenlignelige oplysninger; opfordrer Kommissionen til at sikre, at den cirkulære økonomi giver et betydeligt fald i anvendelsen af ubehandlede materialer, en reduktion af affaldsmaterialer, produkter med længere holdbarhed og udnyttelse af biprodukter og overskudsmaterialer, som tidligere blev anset for affaldsstrømme; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en ambitiøs og omfattende strategi for plast og samtidig overholde 2020-målet om miljømæssigt forsvarlig håndtering af kemikalier og tage målsætningen for ikkegiftige materialecykler i betragtning som anført i det 7. miljøhandlingsprogram; mener, at en koordineret indsats på europæisk plan mod fødevarespild er afgørende for SDG 2; understreger EU-målet om at nedbringe fødevarespild med 50 % inden 2030;

24.  understreger, at afgørelse nr. 1386/2013/EU angiver, at de nuværende produktions- og forbrugssystemer i den globale økonomi skaber en stor mængde affald, hvilket sammen med den voksende efterspørgsel på varer og tjenesteydelser fører til en udtømning af ressourcerne og medvirker til at øge priserne på de vigtigste råvarer, mineraler og energi, hvilket skaber endnu mere forurening og affald og øger den globale udledning af drivhusgaser og fremskynder forringelser af jordbunden og skovrydning; derfor bør EU og medlemslandene gøre en indsats for at sikre en livscyklusvurdering af produkter og tjenesteydelser og vurderer, hvilken reel påvirkning disse har i forbindelse med bæredygtighed;

25.  minder om, at afkobling af økonomisk vækst fra ressourceforbrug er afgørende for begrænsning af miljøpåvirkningen og for forbedringen af EU’s konkurrencedygtighed og reducering af EU’s ressourceafhængighed;

26.  understreger, at for at EU kan overholde målene i 2030-dagsordenen er det afgørende, at disse er tilstrækkeligt afspejlet i det europæiske semester, bl.a. ved at sikre grønne jobs, ressourceeffektivitet samt bæredygtige investeringer og innovation; bemærker, at en ressourceeffektiv økonomi har et stort potentiale for jobskabelse og økonomisk vækst og fra 2050 ville bidrage med yderligere 2 billioner USD til den globale økonomi og øge G7-landenes BNP med yderligere 600 mia. USD;

27.  opfordrer Kommissionen til at fremhæve over for alle interesserede parter, herunder investorer, fagforeninger og borgerne om fordelene ved at omdanne ikkebæredygtige produktionsformer til aktiviteter, der gør det muligt at gennemføre SDG’erne, samt fordelene ved løbende efteruddannelse af arbejdsstyrken med henblik på grøn og ren beskæftigelse af høj kvalitet;

28.  understreger vigtigheden af at opfylde SDG 2 om bæredygtigt landbrug og SDG’erne, hvad angår forebyggelse af forurening og overforbrug af vand (6.3 & 6.4), forbedring af jordkvalitet (2.4 & 15.3) og standsning af biodiversitetstab (15) på EU-niveau;

29.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage fat på de betydelige forsinkelser i forbindelse med at opnå god vandstatus i henhold til vandrammedirektivet og til at sikre gennemførelsen af mål nr. 6 for bæredygtig udvikling; bemærker EEA’s vurdering, at mere end halvdelen af vandløb og søer i Europa har en økologisk tilstand, som er klassificeret som ringere end god, og at vandøkosystemer fortsat er udsat for de mest betydelige forringelser og tab af biodiversitet; opfordrer Kommissionen til at støtte innovative tilgange til bæredygtig vandforvaltning, herunder ved at udnytte spildevandets fulde potentiale og anvendelse af principperne om cirkulær økonomi i vandforvaltningen, ved gennemførelse af foranstaltninger til fremme af sikker genbrug af spildevand i landbruget og i de industrielle og kommunale sektorer, understreger, at ca. 70 millioner europæere lider under vandmangel i sommermånederne; minder desuden om, at ca. 2 % af den samlede befolkning i EU ikke har fuld adgang til drikkevand, hvilket uforholdsmæssigt rammer sårbare og marginaliserede grupper; minder endvidere om, at der er 10 dødsfald om dagen i Europa, som følge af den usikre vandforsyning og den dårlige sanitet og hygiejne;

30.  glæder sig over Kommissionens fælles meddelelse om havenes fremtid, som foreslår 50 foranstaltninger med henblik på sikre, rene og bæredygtigt forvaltede have i Europa og rundt om i verden for at opfylde SDG 14 – et presserende mål i betragtning af behovet for en hurtig genopretning af de europæiske have og verdens oceaner;

31.  understreger den miljømæssige betydning og de socioøkonomiske fordele ved biodiversitet og bemærker, at ifølge den seneste rapport om "planetariske grænser" har det nuværende omfang af tabet biodiversitet overskredet den planetariske grænse, mens biosfæreintegritet betragtes som en kernegrænse, der fører Jordens system ind i en ny tilstand, hvis den ændres betydeligt; bemærker med bekymring, at målene for EU's 2020-biodiversitetsstrategi og biodiversitetskonventionen ikke vil blive efterlevet uden en betydelig ekstraindsats, minder om at ca. 60 % af dyrearterne og 77 % af de beskyttede levesteder er i en tilstand, som ikke er optimale(9); opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres indsats for at nå disse mål, bl.a. ved en fuldstændig gennemførelse af naturdirektiverne og til at anerkende merværdien af det europæiske miljøs økosystemer og biodiversitet ved at afsætte tilstrækkelige ressourcer i de fremtidige budgetter til bevarelse af biodiversiteten, navnlig til Natura 2000-nettet og LIFE-programmet; gentager, at der er behov for en fælles identificeringsmetode, der tager alle direkte og indirekte udgifter til biodiversitet og deres effektivitet i betragtning, men understreger, at EU's samlede udgifter ikke har negative indvirkninger på biodiversiteten, men understøtter opnåelsen af vores biodiversitetsmål;

32.  understreger, at fuld gennemførelse og håndhævelse samt tilstrækkelig finansiering af naturdirektiverne er en afgørende forudsætning for en vellykket gennemførelse af biodiversitetsstrategien som helhed og for opfyldelsen af dens overordnede mål; glæder sig over Europa-Kommissionens beslutning om ikke at revidere naturdirektiverne;

33.  opmuntrer Europa-Kommissionen og medlemslandene om hurtigt at forstærke det økologiske netværk Natura 2000, at intensivere indsatsen for at sikre, at et tilstrækkeligt antal særlige bevaringsområder tildeles i henhold til Levestedsdirektivet, og at en sådan tildeling følges på vej af effektive foranstaltninger for beskyttelse af biodiversiteten i Europa;

34.  bemærker, at undersøgelser viser, at ikkebæredygtigt landbrug er en kæmpe synder, hvad angår tabet af organisk kulstof i jorden og biodiversitet i jorden; opfordrer EU til at fremme metoder, som opbygger jordkvalitet, såsom rotationer med bælgfrugter og husdyrhold, som sætter EU i stand til at overholde SDG 2.4 og 15.3;

35.  mener, at Den Europæiske Union bør gøre meget mere for at bidrage til opnåelse af SDG 15, opfordrer Kommissionen til især at prioritere spørgsmålet om miljømæssige rensningsforanstaltninger ved at foreslå harmoniserede standarder med henblik på at undgå udnyttelse og forringelse af jorden og ved hurtigst muligt at fremlægge handlingsplanen for bekæmpelse af skovrydning og skovødelæggelse, der er blevet bebudet adskillige gange, samt en tidsplan for dens gennemførelse;

36.  erkender, at ændringer i jordbundens biodiversitet og jordbundens indhold af organisk kulstof primært skyldes dyrkningsmetoder og ændringer i arealanvendelsen samt klimaforandringer; der har en alvorlig negativ indvirkning på økosystemerne og samfundet som helhed; opfordrer derfor Kommissionen til at lægge særlig vægt på jordbundsrelaterede problemer i den kommende 8. miljøhandlingsprogram;

37.  betoner, at EU-import af sojabønner til dyrefoder bidrager til skovrydning i Sydamerika og underminerer dermed SDG’erne vedrørende skovrydning, klimaændringer og biodiversitet;

38.  opfordrer Kommissionen til at øge indsatsen som en global aktør i beskyttelsen af Nordpolens vigtige økologi og miljø; opfordrer indtrængende Kommissionen til ikke at tillade nogen politikker, der motiverer udnyttelse af Nordpolen med henblik på fossile brændstoffer;

39.  glæder sig over, at der er fokus på biodiversitet, naturressourcer og økosystemer og den anerkendte forbindelsen mellem disse elementer og menneskers sundhed og velvære; understreger nødvendigheden af en "One Health"-tilgang, som både omfatter menneskers, dyrs og miljømæssige sundhed, og minder om, at investering i forskning og innovation med henblik på at udvikle ny sundhedsrelateret teknologi er en afgørende forudsætning for at opfylde SDG’erne; tilskynder Kommissionen til at foretage en meget hurtig analyse for at svare på OECD’s udgivelse ”Fokus på helbredet” (EU-sundhed i ét blik), der viser, at den forventede levetid ikke er steget i flere EU-lande; bemærker, at lige adgang til sundhed af høj kvalitet er nøglen til bæredygtige sundhedssystemer, der giver mulighed for at mindske uligheder; understreger, at der er behov for en større indsats for at imødegå de mangesidige hindringer, der findes for adgang på individniveau, udbyderniveau og sundhedssystemniveau, samt fortsat at investere i innovation og medicinsk forskning og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) med henblik på at udvikle sundhedsløsninger, der er tilgængelige, bæredygtige og rettet mod bekæmpelse af hiv/aids, tuberkulose, meningitis, hepatitis C og andre oversete smitsomme sygdomme, som ofte er knyttet til fattigdom; påpeger, at investering i forskning og udvikling inden for medicin på verdensplan er af afgørende betydning for tacklingen af fremvoksende sundhedsudfordringer som epidemier og antibiotikaresistens;

40.  understreger, at havøkonomien, ”den blå økonomi", rummer vigtige muligheder for bæredygtig udnyttelse og bevarelse af havets ressourcer, og at passende støtte til kapacitetsopbygning til udvikling og gennemførelse af planlægningsværktøjer og forvaltningssystemer kan sætte udviklingslandene i stand til at udnytte disse muligheder; understreger, at EU bør spille en vigtig rolle i denne forbindelse;

41.  anerkender sammenhængen mellem udvindingen og bevaring af fiskeressourcer og handel; anerkender endvidere, at de tabte indtægter ved ikke at tage fat på skadelig fiskeristøtte er meget store, idet fiskeressourcerne ellers vil blive udtømt, det vil medføre fødevareusikkerhed og de arbejdspladser, som skulle bevares vil forsvinde;

42.  minder om, at EU og dets medlemsstater alle er parter i Parisaftalen og derfor forpligtede til dens mål, som kræver en global indsats; understreger behovet for at integrere de langsigtede dekarboniseringsmål for at begrænse den globale opvarmning til et godt stykke under 2 °C og fortsætte indsatsen for at begrænse stigningen til 1,5 °C;

43.  minder om, at Kommissionens forslag om en klima- og energiramme for 2030 fastsætter tre centrale mål for 2030: en reduktion i udledningen af drivhusgasser på mindst 40 %, mindst 27 % af EU's energiforbrug skal dækkes af vedvarende energi og en forbedring af energieffektiviteten på mindst 30 %; minder om de positioner, som Parlamentet har indtaget omkring disse mål; understreger behovet for at føre tilsyn med disse mål og forberede en nul-emissionsstrategi for midten af århundredet for EU og til at sikre en omkostningseffektiv vej hen imod opfyldelsen af målet om kulstofneutralitet som vedtaget i Parisaftalen, der tager hensyn til de regionale og nationale forhold i EU;

44.  opfordrer EU og medlemsstaterne til effektivt at integrere modvirkning af og tilpasning til klimaændringer i udviklingspolitikken; fremhæver, at det er nødvendigt at tilskynde til teknologioverførsel for at sikre energieffektivitet og rene teknologier og yde støtte til investeringer i decentraliserede, vedvarende energiprojekter i lille målestok, som ikke er tilsluttet elektricitetsnettet; opfordrer EU til at øge sin bistand til bæredygtigt landbrug for at imødegå klimaændringerne ved hjælp af målrettet støtte til smålandbrugere, diversificering af afgrøder, skovlandbrug og økologiske landbrugsmetoder;

45.  bemærker, at miljøforringelse og klimaændringer udgør en betydelig risiko for opnåelse og opretholdelse af fred og retfærdighed; anerkender behovet for større opmærksomhed på den rolle, som klimaændringer og miljøforringelse spiller som motor for den globale migration samt på fattigdom og sult; opfordrer EU og medlemsstaterne til at fastholde klimaændringer som en strategisk prioritet i de diplomatiske dialoger på globalt plan, herunder i bilaterale og biregionale dialoger på højt plan med G7, G20, i FN samt med partnerlandene som f.eks. Kina for at fortsætte en positiv og aktiv dialog, der fremskynder den globale overgang til renere energi og undgår farlige klimaændringer;

46.  anerkender det arbejde, der udføres af det amerikanske Centre for Climate and Security i forbindelse med udpegningen af spændingsområder mellem klimaændringer og international sikkerhed, og som henviser til klimaændringer som en "trusselsmultiplikator", som kan kræve stor humanitær eller militær intervention og føre til mere alvorlige storme, som truer byer og militærbaser;

47.  understreger, at energifattigdom, der ofte defineres som en situation, hvor individer eller husholdninger ikke er i stand til at opvarme boligen tilstrækkeligt op eller gøre brug af andre nødvendige energitjenester til en overkommelig pris, er et problem i mange medlemsstater; understreger, at energifattigdom skyldes stigende i energipriser, krisens indvirkning på de nationale og regionale økonomier og boliger med lav energieffektivitet; minder om, at det ifølge EU’s statistikker om indkomstforhold og levevilkår (EU-SILC) skønnes, at 54 mio. unionsborgere (10,8 % af EU's befolkning) ikke var i stand til at holde deres bolig tilstrækkeligt varm i 2012 og et lignede tal blev angivet for forsinket betaling af regninger på el, gas og vand eller tilfælde af dårlige boligforhold; opfordrer medlemsstaterne til at anerkende og tage fat på dette problem, idet en garanti for basale energitjenester er afgørende for at sikre, at samfund ikke oplever negative indvirkninger på helbredet eller synker dybere ned i fattigdom, men kan opretholde en god livskvalitet, såvel som at sikre, at de finansielle bidrag til at bistå husholdninger, der har brug for støtte, ikke bliver for store; understreger, at moderne energitjenester er afgørende for menneskers trivsel og for et lands økonomiske udvikling; men alligevel har 1,2 milliarder mennesker på verdensplan ikke adgang til elektricitet og mere end 2,7 milliarder mennesker har ikke rene køkkenfaciliteter; minder desuden om, at over 95 % af disse mennesker enten lever i Afrika syd for Sahara eller i udviklingslande i Asien, og ca. 80 % bor i landdistrikterne; understreger, at energi er afgørende for næsten alle de store udfordringer og muligheder, som verden står overfor i dag; understreger, at hvad angår beskæftigelse, klimaændringer, fødevareproduktion eller stigende indkomster er adgang til energi for alle afgørende, og at bæredygtig energi udgør mulighed, idet den forvandler liv, økonomier og planeten;

48.  anbefaler en fuldstændig integration af klimaindsatsen i EU's budget (klimaindsatsmainstreaming), der sikrer, at foranstaltninger til reduktion af drivhusgasemissioner er integreret i alle beslutninger om investeringer i Europa;

49.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en rapport hvert femte år, begyndende senest seks måneder efter den forberedende dialog under UNFCCC i 2018 om EU's klimalovgivning, som omfatter forordningen om indsatsfordeling og direktivet om emissionshandelsordningen med henblik på at sikre, at denne lovgivning er effektiv i forbindelse med det forventede bidrag til bestræbelserne på at reducere drivhusgasemissionerne i EU og at fastslå, om den nuværende kurs for reduktioner vil være nok til at opfylde SDG’erne og målene i Parisaftalen; anmoder endvidere Kommissionen om at revidere og opjustere 2030-klima- og energirammerne og EU's nationalt bestemte bidrag inden 2020, således at de er tilstrækkeligt tilpasset de langsigtede målsætninger i Parisaftalen og SDG’erne; opfordrer Kommissionen til at fremme mulighederne for optagelse af drivhusgasser ved at tilskynde til udvikling af politikker, der støtter skovrejsning og god skovforvaltningspraksisser, i lyset af at EU i henhold til 2030-dagsordenen har forpligtet sig til at fremme gennemførelsen af en bæredygtig skovforvaltning, stoppe skovrydning, genoprette nedbrudte skove og sikre en forøgelse af skovrejsningen og genplantningen af skov i verden inden 2020;

50.  understreger, at indsatsen for at afbøde den globale opvarmning ikke bør ses som en hindring for bestræbelserne på at opnå økonomisk vækst, men at dekarboniseringen af økonomien derimod skal ses som en drivkraft i opnåelsen af ny og bæredygtig økonomisk vækst og beskæftigelse; anerkender ikke desto mindre, at der, når man bevæger sig hen imod en ny økonomisk og social model, vil være samfund, som er centreret omkring traditionel industri, der med stor sandsynlighed vil blive udfordret; understreger vigtigheden af støtte under denne omstilling og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at kanalisere finansiering fra kilder som f.eks. EU's emissionshandelsordning over til at finansiere moderniseringen og en retfærdig omstilling for at hjælpe disse samfund og fremme anvendelsen af den bedste teknologi og produktionspraksis for at sikre de bedste miljøstandarder og sikker, stabil og bæredygtig beskæftigelse;

51.  bemærker, at det fortsatte tab af biodiversitet og de negative konsekvenser af skovrydning og klimaændring kan medføre øget konkurrence om ressourcer såsom mad og energi, øget fattigdom, global politisk ustabilitet og fordrivelse af befolkningsgrupper og nye migrationsmønstre på verdensplan; insisterer på, at Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og medlemsstaterne bør overveje dette i alle aspekter af forbindelserne udadtil og internationalt diplomati, samtidig med at der sikres en betydelig stigning i finansieringen af den officielle udviklingsbistand (ODA); anmoder om, at Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne i alle aktiviteter og interaktioner med tredjelande bestræber sig på at reducere emissionerne ved at fremme vedvarende energikilder, ressourceeffektivitet, biodiversitet og beskyttelse af skovene og ved at fremme modvirkning af og tilpasning til klimaændringer;

52.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at EU’s eksterne politikker er forenelige med SDG’erne, og til at identificere områder, hvor yderligere foranstaltninger eller gennemførelse er nødvendig for at sikre, at EU's eksterne politikker støtter en effektiv gennemførelse af SDG’erne, og at den ikke er i modstrid med SDG’erne og deres gennemførelse i andre regioner, navnlig i udviklingslandene; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at indlede en pålidelig proces med udgangspunkt i en metode til fremsyn/tidlig varsling for nye initiativer og forslag, herunder en revision af nuværende lovgivning, og til at fremlægge et forslag til en overordnet ekstern strategi for bæredygtig udvikling; understreger de tilgængelige redskaber og fora, som f.eks. Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD), UNECE's regionale forum om bæredygtig udvikling (RFSD), Det Politiske Forum på Højt Niveau og FN's centrale platform; opfordrer til en frivillig evaluering i Det Politiske Forum på Højt Niveau i tråd med 2030-dagsordenen, der tilskynder medlemsstaterne til at "gennemføre regelmæssige og inklusive statusrapporter over fremskridt"; lægger vægt på den almindelige og tilstrækkelige forudgående konsekvensvurderings rolle i denne sammenhæng; minder om traktatforpligtelsen til at tage udviklingssamarbejdets mål i betragtning i alle politikker, der med stor sandsynlighed vil påvirke udviklingslandene;

53.  understreger betydningen af den officielle udviklingsbistand (ODA) som et vigtigt instrument til at opfylde 2030-dagsordenen med hensyn til udryddelse af fattigdom i alle dens former og bekæmpelse af uligheder, men gentager, at udviklingsbistanden ikke i sig selv er tilstrækkelig til at løfte udviklingslandene ud af fattigdom; understreger behovet for at fremme instrumenter, der tilskynder til større ansvarlighed, f.eks. budgetstøtte; opfordrer EU og medlemsstaterne til at bekræfte deres tilsagn om at afsætte 0,7 % af bruttonationalindkomsten og fremlægge et detaljeret forslag til en tidsplan for, hvordan udviklingsbistanden gradvist kan øges for at nå dette mål; minder om EU's tilsagn om at afsætte mindst 20 % af sin officielle udviklingsbistand til menneskelig udvikling og social integration og opfordrer til en fornyet indsats i denne henseende; opfordrer Kommissionen til at gennemføre henstillingen fra OECD's Komité for Udviklingsbistand (DAC) om at nå et gennemsnitligt årligt gaveelement på 86 % af det samlede ODA-tilsagn; opfordrer til, at ODA beskyttes mod omledning, og til, at de internationalt aftalte principper for udviklingseffektivitet overholdes ved at bibeholde de grundlæggende ODA-mål om udryddelse af fattigdom, med særligt fokus på de mindst udviklede lande (LDC-landene) og skrøbelige sammenhænge; minder om behovet for at gå videre end forholdet mellem donor og modtager inden for en bredere udviklingsdagsorden;

54.  understreger, at sikring af retfærdighed og gennemsigtighed på skatteområdet, bekæmpelse af skatteunddragelse, udryddelse af ulovlige finansielle strømme og skattely samt forbedret forvaltning af offentlige finanser, bæredygtig økonomisk vækst og øget mobilisering af nationale ressourcer er afgørende for finansieringen af 2030-dagsordenen; opfordrer EU til at oprette et finansieringsprogram (DEVETAX2030) for specifikt at bidrage til etableringen af skattestrukturer i de nye markedsøkonomier og for at hjælpe udviklingslandene med at oprette nye regionale skattekontorer; gentager, at der er behov for en global afgift på finansielle transaktioner for at tackle de globale udfordringer i forbindelse med fattigdom, for en undersøgelse af de afsmittende virkninger af alle medlemsstaternes og EU's skattepolitik for udviklingslandene og for, at princippet om udviklingsvenlig politikkohærens opretholdes, når der lovgives på dette område;

55.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at justere deres tilgang til migration med henblik på at udvikle en indvandringspolitik, der er i overensstemmelse med mål 10, og en opfattelse af indvandrere og asylsøgere, der er baseret på kendsgerninger, og med bekæmpelse af fremmedhad og diskrimination mod indvandrere, samt med henblik på at investere i centrale drivkræfter for menneskelig udvikling; gentager sin bekymring over, at de nye politikker og finansielle instrumenter med henblik på imødegåelse af de grundlæggende årsager til ulovlig og tvungen migration kan gennemføres på bekostning af udviklingsmål, og opfordrer til, at Parlamentet tildeles en større rolle i forbindelse med at sikre, at de nye finansieringsinstrumenter er forenelige med EU's retsgrundlag, principper og forpligtelser, navnlig 2030-dagsordenen; minder om, at det primære mål for udviklingssamarbejde er udryddelsen af fattigdom og økonomisk og social udvikling på lang sigt;

56.  glæder sig over den vægt, der lægges på investering i unge som de vigtigste aktører i forbindelse med gennemførelsen af SDG’erne; understreger behovet for at udnytte udviklingslandenes demografiske dividende gennem passende offentlige politikker og investeringer i unges uddannelse og sundhed, herunder seksuel og reproduktiv sundhed og uddannelse; understreger, at dette er en lejlighed til endelig at fremme ligestilling og styrke kvinders indflydelse som et væsentligt element i en udviklingsvenlig politikkohærens, og opfordrer EU til at integrere disse i alle udenrigspolitiske områder; erkender, at disse vigtige drivkræfter for menneskelig udvikling og menneskelig kapital skal prioriteres for at sikre en bæredygtig udvikling;

57.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at forpligte sig til at sætte ind med de nødvendige ressourcer og politisk fokus for at sikre, at princippet om ligestilling og styrkelse af kvinders og pigers stilling sættes i fokus ved implementeringen af 2030-dagsordenen;

58.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at de offentlige budgetter ikke kommer i konflikt med SDG’erne; mener, at en betydelig stigning i grønne investeringer, innovation og vækst i EU er nødvendig for en rettidig og vellykket gennemførelse af 2030-dagsordenen; og anerkender, at nye finansieringsinstrumenter og forskellige tilgange til den aktuelle investeringspolitik, såsom udfasning af miljøskadelige subsidier og højemissionsprojekter, er nødvendige; opfordrer til en strategi for integration af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer for multinationale selskaber og virksomheder i deres forretningsmodeller og institutionelle investorer i deres investeringsstrategier med henblik på at flytte midler til bæredygtig finansiering og opgive fossile brændstoffer;

59.  opfordrer til, at den flerårige finansielle ramme efter 2020 omfordeler midlerne i EU's budget med henblik på gennemførelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og sikre, at der er tilstrækkelige midler til effektivt at nå SDG’erne; opfordrer til øget integrering af bæredygtig udvikling i alle finansieringsmekanismerne og budgetposterne; gentager, at en langsigtet sammenhæng i politikkerne spiller en vigtig rolle for omkostningsreduktion; fremhæver betydningen af samhørighedspolitikken som den vigtigste investeringspolitik i EU og minder om, at en horisontal anvendelse af kriterierne om bæredygtighed og resultatbaserede mål for alle EU's struktur- og investeringsfonde, herunder Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, er nødvendig for at opnå en omfattende omstilling til bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst;

60.  opfordrer Den Europæiske Investeringsbank til at sikre, at den lever op til de europæiske værdier ved at anvende konsekvente bæredygtighedskriterier i sin långivning, og navnlig at långivningen til energi- og transportsektoren målrettes bæredygtige og CO2-fattige projekter;

61.  opfordrer EIB til at tildele 40 % af sin låneportefølje til CO2-fattig og klimarobust vækst inden 2030;

62.  anmoder EIB om at afsætte flere midler til Elena-initiativet for at tildele tilskud til teknisk bistand med fokus på gennemførelsen af projekter og programmer inden for energieffektivitet, distribueret vedvarende energi og bytransport;

63.  anerkender, at modstandsdygtige og bæredygtige infrastrukturer er et centralt princip for opnåelsen af en kulstoffattig bæredygtig fremtid, og at de medfører en række fordele såsom holdbarhed og forbedret beskyttelse mod ild og oversvømmelse; mener, at der kun kan opnås en omstilling til et bæredygtigt samfund ved at holde fast i princippet om "energieffektivitet først” og fortsat forbedre effektiviteten af apparater, elnet og bygninger samt samtidig at udvikle oplagringssystemer; anerkender, at det største energibesparelsespotentiale ligger i bygningssektoren, og anmoder EU om at forpligte sig til et 2050-mål om en fuldstændig bæredygtig, CO2-fattig og energieffektiv bygningsmasse næsten uden energiefterspørgsel, hvor den eventuelt tilbageværende efterspørgsel er leveret fra en bred vifte af vedvarende energikilder; opfordrer til en stigning i andelen af vedvarende energi i EU's energimiks; advarer mod en fastlåst ikke-bæredygtig infrastruktur, og opfordrer Kommissionen til at foreslå foranstaltninger til en ordnet omstilling til en bæredygtig lavemissionsøkonomi og en grundlæggende omlægning af udviklingen af infrastruktur med henblik på at afbøde de systemiske økonomiske risici, der er forbundet med kulstofrige finansielle aktiver;

64.  anmoder Kommissionen og medlemslandene om at prioritere den bæredygtige mobilitet og forbedre den offentlige trafik på lokalt niveau i respekt for hvert lands ejendommeligheder og ud fra borgernes reelle behov; mener, at EU's finansielle støtte til udvikling af transportsektoren og infrastruktur bør være rettet mod mål, som tilfører reel merværdi for medlemsstaterne;

65.  understreger, at korruption har en alvorlig indvirkning på miljøet, og at ulovlig handel med truede arter af vilde dyr og planter, mineraler og ædelstene, samt skovprodukter, f.eks. tømmer, også er uløseligt forbundet med korruption; understreger desuden, at ulovlig handel med vilde dyr og planter kan udgøre en yderligere trussel mod truede arter, mens skovhugst kan føre til tab af biodiversitet og øge kulstofemissioner, som bidrager til klimaændringer; understreger, at for de organiserede kriminelle grupper er udbyttet stort og næsten uden risiko, idet lovovertrædelser på skovområdet kun sjældent retsforfølges og straffene ofte ikke svarer til forbrydelsens alvor; minder om, at FN's konvention om bekæmpelse af korruption, der har et bredt fokus på at forebygge korruption, effektiv retshåndhævelse, internationalt samarbejde og inddrivelse af aktiver, kan være et effektivt værktøj til at bekæmpe korruption i miljøsektoren; opfordrer medlemsstaterne til at integrere strategier til bekæmpelse af korruption som f.eks. gennemsigtighed og ansvarlighed i lovgivning og politikker på miljøområdet, og at fremme demokrati og god regeringsførelse; understreger, at bekæmpelse af korruption i miljøsektoren, vil bidrage til at skabe lige adgang til livsvigtige ressourcer såsom vand og et rent miljø, hvilket er afgørende for at beskytte miljøet og sikre bæredygtig udvikling;

66.  anerkender betydningen af kultur og kulturel deltagelse for opnåelse af resultater under SDG-dagsordenen samt den rolle, som kulturen spiller i eksterne forbindelser og udviklingspolitik; opfordrer til passende støtte til kulturelle institutioner og organisationer i forbindelse med opfyldelse af SDG-dagsordenen samt yderligere uddybning af forbindelserne mellem forskning, videnskab, innovation og kunst;

67.  minder om, at kulturel deltagelse forbedrer fysisk og mentalt helbred og velvære, påvirker præstationerne i skolen og på arbejdet positivt, hjælper folk, der har størst risiko for at blive socialt udelukkede, til at komme ind på arbejdsmarkedet og bidrager således kraftigt til opnåelse af mange af SDG’erne;

68.  er dybt bekymret over forskellene mellem de resultater, der opnås i uddannelsessystemerne i medlemsstaterne, således som det fremgår af de seneste PISA-rapporter; understreger, at tilstrækkeligt finansierede offentlige systemer for almen uddannelse og erhvervsuddannelse, der er tilgængelige for alle, er afgørende for at sikre ligestilling og social inklusion og for at nå de delmål, der er opstillet under SDG 4, og at uddannelse af høj kvalitet har mulighed for at styrke sårbare personer, mindretal, personer med særlige behov og kvinder og piger; beklager det vedvarende problem med høj ungdomsarbejdsløshed; understreger, at uddannelse er nøglen til at udvikle selvbærende samfund; opfordrer EU til at forbinde kvalitetsundervisning, faglig og erhvervsorienteret uddannelse og samarbejde med erhvervslivet, da dette er en vigtig forudsætning for unges beskæftigelsesegnethed og adgang til kvalificerede job;

69.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at beskytte regionale sprog, mindretalssprog og mindre anvendte sprog og sproglig mangfoldighed og sikre, at sproglig forskelsbehandling ikke tolereres, når de integrerer SDG’erne i den europæiske politiske ramme og i Kommissionens nuværende og fremtidige prioriteter;

70.  mener, at kulturel forskellighed og beskyttelse af naturarv skal fremmes på tværs af den europæiske politiske ramme, herunder gennem uddannelse;

71.  opfordrer medlemslandene til først at prioritere den miljømæssige og økonomiske omstilling af industriområder, som på forskellige steder i Europa forårsager forhøjede niveauer af forurening det omgivende miljø og udsætter lokalbefolkningen for betydelige helbredsrisici;

72.  understreger den rolle, som EU's dagsorden for byerne vil spille i gennemførelsen af den globale "nye dagsorden for byer”, og glæder sig over den politikmæssige udvikling, som giver byer og regioner magt til at foretage synergetiske grønne investeringer; glæder sig over initiativer som f.eks. Green Leaf-prisen og den globale borgmesterpagt for klima og energi, og understreger endvidere den uomgængelige betydning, som byer og regioner spiller med hensyn til at opfylde SDG’erne, da bæredygtighed kræver samarbejde og en langsigtet tilgang fra alle styringsniveauer og alle sektorer;

73.  minder om, at det i 2030-dagsordenen anerkendes, at vi kan ikke længere kan betragte fødevarer, levevilkår og forvaltning af naturressourcerne uafhængigt af hinanden; understreger, at det at sætte fokus på udvikling af landdistrikter og investering i landbrug – afgrøder, husdyrhold, skovbrug, fiskeri og akvakultur – er et kraftfuld redskab til at standse fattigdom og sult og skabe bæredygtig udvikling; bemærker, at landbruget har en betydelig rolle at spille i bekæmpelsen af klimaændringerne; fremhæver, at den store ambition bag SDG’erne kun kan opfyldes gennem samarbejde – nord-syd, syd-syd og triangulært – og gennem globale partnerskaber mellem flere aktører og på tværs af en bred række områder;

74.  glæder sig over hensigten om at integrere bæredygtig udvikling i handels- og investeringspolitik og opfordrer til, at der i EU's politiske beslutningsproces bliver taget bedre hånd om følgerne af at skaffe sig varer og naturressourcer fra hhv. inden for og uden for EU; opfordrer til at genoverveje investeringspolitikken og til at gøre bred anvendelse af innovative finansieringsredskaber for at nå SDG’erne; opfordrer Kommissionen til at sikre, at kontrollen af bæredygtig udvikling i forbindelse med fremtidige handelsaftaler er gennemsigtig;

75.  opfordrer Kommissionen til under inddragelse af relevante interessenter at udvikle og yde specifik skræddersyet støtte til marginaliserede husholdninger og grupper med lav indkomst, f.eks. romaer, for at sikre dem sunde liv og adgang til basale ydelser og sikre, rene naturressourcer såsom luft, vand, prisoverkommelig og moderne energi og sund ernæring, hvilket også vil bidrage til opfyldelse af bæredygtighedsmål nr. 1, 10 og 15 om at sætte en stopper for fattigdom, mindske ulighed og fremme fredelige og inkluderende samfund;

76.  anerkender, således som det er fastsat i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, at personer med handicap er i meget stor fare for at komme til at leve i fattigdom med utilstrækkelig adgang til grundlæggende rettigheder som f.eks. uddannelse, sundhed og beskæftigelse;

77.  mener, at EU’s initiativer rettet mod at skabe en bæredygtig fremtid ikke kan se bort fra den omfattende debat om dyr som følende væsener og deres velfærd, der ofte ignoreres i de dominerende produktions- og forbrugssystemer; fremhæver, at EU er nødt til at lukke de nuværende politiske og lovgivningsmæssige huller for så vidt angår, således som det efterspørges af et stadigt voksende antal borgere;

78.  opfordrer Kommissionen til at øge indsatsen og midlerne til bevidstgørelseskampagner, målrettede uddannelseskampagner såvel som til at øge borgeres engagement i og indsats for en bæredygtig udvikling;

79.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til inden udgangen af 2020 at ophøre med at give incitament til palmeolie- og sojabaserede biobrændstoffer, der fører til skovrydning og beskadigelse af tørvebundsarealer; opfordrer endvidere til, at der indføres en enkelt certificeringsordning for palmeolie, der kommer ind på EU-markedet, og til, at den skal certificere produktets socialt ansvarlige oprindelse;

80.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte med at intensivere indsatsen for effektive foranstaltninger til at gøre noget ved dårlig luftkvalitet, som er ansvarlig for mere end 430 000 for tidligt døde i EU om året; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at ny og eksisterende lovgivning håndhæves for at fremskynde de retlige skridt mod medlemsstater, der ikke overholder luftforureningslovgivningen, og til at foreslå ny, effektiv lovgivning, herunder sektorspecifik lovgivning, for at bekæmpe dårlig luftkvalitet og tackle de forskellige forureningskilder, samtidig med at den gør noget ved emissionerne af metan; understreger, at EU stadig er langt fra at nå de luftkvalitetsniveauer, som er fastsat for EU, og som er langt mindre strenge end dem, der anbefales af WHO;

81.  bemærker, at Kommissionen har gjort noget ved problemet med den dårlige luftkvalitet ved at igangsætte nogle traktatbrudsprocedurer, navnlig mod de fortsatte overskridelser af grænseværdierne for NO2 i direktiv 2008/50/EF;

82.  minder om, at reduceringen af støjforurening er ét af de kvalitetsparametre, som ikke nås inden 2020; understreger, at eksponeringen for støj er medvirkende til, at der i EU hvert år er mindst 10 000 mennesker, som dør en for tidlig død pga. hjertesygdomme og slagtilfælde, og at ca. 1/4 af den europæiske befolkning i 2012 var udsat for støjniveauer, der oversteg grænseværdierne; opfordrer medlemslandene til at prioritere overvågningen af støjniveauerne og sikre, at grænseværdierne for det eksterne og det interne miljø overholdes; efterlyser endvidere foranstaltninger til bekæmpelse af støjforurening;

83.  betoner, at Kommissionens data viser, at mere end halvdelen af EU's korn bruges til at fodre dyr med; bemærker, at FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation har advaret mod, at yderligere brug af korn som dyrefoder kan true fødevaresikkerheden ved, at det mindsker mængden af korn til rådighed til menneskeføde;

84.  fremhæver det bidrag, som husdyrsektoren yder til EU's økonomi og bæredygtigt landbrug, navnlig når den integreres i landbrugsproduktionen; henleder opmærksomheden på det potentiale, som aktiv styring af næringsstoffers kredsløb inden for husdyrsektoren har med hensyn til at mindske indvirkningen fra CO2-, ammoniak- og nitratudledninger på miljøet; gør endvidere opmærksom på det potentiale, der ligger i integreret landbrug med hensyn til at bidrage til et mere velfungerende landbrugsrelateret økosystem og en miljøvenlig landbrugssektor;

85.  bemærker, at kvinder, der arbejder i landbruget i udviklingslandene, kunne øge bedrifternes udbytte med 20-30 %, hvis de havde samme adgang til ressourcer som mænd; understreger, at dette udbytteniveau kunne nedbringe antallet af mennesker, der sulter, med 12-17 % på verdensplan;

86.  fremhæver navnlig kvinders afgørende rolle som medlemmer af familiebedrifter, som er den vigtigste samfundsøkonomiske enhed i landdistrikterne, og deres indsats med hensyn til fødevareproduktion, bevaring af traditionelle kundskaber og kompetencer og kulturel identitet samt beskyttelse af miljøet, særlig i betragtning af, at kvinder i landdistrikterne også er ramt af løn- og pensionsforskelle;

87.  minder om, at Kommissionen under det 7. miljøhandlingsprogram er forpligtet til at vurdere miljøindvirkningen af Unionens forbrug i en global sammenhæng; understreger den positive indvirkning, som en bæredygtig livsstil kan have på menneskers sundhed og begrænsning af drivhusgasemissioner; minder Kommissionen om, at SDG 12.8 kræver, at offentligheden oplyses og bevidstgøres om bæredygtig udvikling og livsstil; opfordrer som følge heraf indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle programmer til at øge bevidstgørelsen af borgerne om implikationerne af forskellige typer forbrug for menneskers sundhed, miljøet, fødevaresikkerhed og klimaændringer; opfordrer Kommissionen til at offentliggøre en meddelelse om et bæredygtigt europæisk fødevaresystem hurtigst muligt;

88.  bemærker, at SDG12.8 kræver, at regeringerne skal sikre, at folk alle vegne har de relevante oplysninger og er bevidste om bæredygtig udvikling og livsstil i harmoni med naturen; opfordrer som følge heraf indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle programmer til at forbedre bevidstheden hos borgere om følgerne af forbrugsniveauer for menneskets sundhed, miljøet, fødevaresikkerheden og klimaændringerne;

89.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle en omfattende EU-rammepolitik, som gør noget ved de globale sundhedsudfordringer såsom hiv/aids, tuberkulose, hepatitis C og antimikrobiel resistens, og i den forbindelse have de forskellige situationer og særlige udfordringer i EU-medlemsstaterne og deres nabolande, hvor belastningen af hiv og multiresistent tuberkulose er størst, in mente; opfordrer Kommissionen og Rådet til at spille en stærk politisk rolle i dialogen med lande, som er belastede af mange sygdomme, herunder nabolande i Afrika, Østeuropa og Centralasien, og i den forbindelse at sikre, at der foreligger planer for bæredygtig omstilling til national finansiering, så hiv- og tuberkuloseprogrammer vil være effektive, bliver fortsat og opjusteret, når den internationale donorstøtte holder op, og at fortsætte med at arbejde tæt sammen med disse lande for at sikre, at de påtager sig ansvaret for og ejerskabet af hiv- og tuberkuloseindsatsen;

90.  anerkender, at det er effektivt at stille lægemidler til præventiv forudgående eksponering til rådighed i forbindelse med forebyggelse af hiv/aids; opfordrer endvidere Kommissionen og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) til at anerkende, at behandling i forbindelse med hiv/aids er også forebyggende;

91.  anerkender, at seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder er vigtige katalysatorer med transformerende potentiale medhensyn til flerdimensional udryddelse af fattigdom og altid bør anerkendes som en forudsætning for både sunde liv og ligestilling; understreger i denne sammenhæng, at der bør fokuseres meget mere på seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, som desværre stadigvæk behandles som et nicheproblem på trods af, at de er af yderste vigtighed for ligestilling, styrkelse af unge og menneskelig udvikling og i sidste ende udryddelse af fattigdom; betoner, at dette ikke repræsenterer noget stort fremskridt sammenlignet med tidligere EU-tilgange, og at seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder stadig mangler at blive anerkendt som afgørende katalysatorer for bæredygtig udvikling; bemærker, EU's stilling har været usammenhængende på dette område, jf. denne pakke: Kommissionen anerkender kun EU-handling på dette område under ”sundhed” i sin meddelelse om 2030-dagsordenen, men kun under ”ligestilling mellem kønnene” i meddelelsen om konsensus; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte med at anmode om, at USA genovervejer sin position i den såkaldte ”global gag rule” (globale mundkurvsregel);

92.  fremhæver behovet for at fortsætte med at fremme sundhedsforskning for at udvikle nye og forbedrede tilgængelige, prismæssigt overkommelige og passende medicinske løsninger på hiv/aids, tuberkulose og andre fattigdomsrelaterede og negligerede sygdomme, fremvoksende epidemier og antimikrobiel resistens;

93.  påpeger, at landbruget i EU allerede yder et bidrag til bæredygtighed; bemærker dog, at den fælles landbrugspolitik må gøres bedre i stand til at svare på nuværende og fremtidige udfordringer; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan den fælles landbrugspolitik og bæredygtige landbrugssystemer bedst kan bidrage til SDG’ernemed henblik på at sikre stabile, sikre og nærende fødevarer samt beskytte og forbedre naturressourcerne og samtidig tackle klimaændringerne; opfordrer Kommissionen til i den kommende meddelelse om den fælles landbrugspolitik efter 2020 at fremsætte forslag med henblik på yderligere at forbedre effektiviteten af grønne foranstaltninger og sikre opfyldelsen af SDG 2, 3, 6, 12, 13, 14 & 15; opfodrer Kommissionen til også at fremme lokalt og økologisk producerede fødevarer med et lille fodaftryk for så vidt angår kulstof, jord og vand; fremhæver betydningen af landbrugsøkosystemer og bæredygtig skovforvaltning og af at skabe incitamenter for en bæredygtig genopretning af nedlagte landbrugsområder; understreger behovet for at sikre, at alle EU's politikker effektivt når de fastsatte mål gennem nøje overholdelse og gennem større kohærens på tværs af politikområder; understreger, at dette er særlig relevant i forbindelse med bæredygtig forvaltning af naturressourcer og instrumenterne hertil under den fælles landbrugspolitik;

94.  beder Kommissionen og medlemslandene om at fremme denne omstilling til økologisk landbrug og samtidig begrænse brugen af pesticider, som er skadelige for sundhed og for miljø, til et minimum, og udvikle foranstaltninger til at beskytte og støtte det økologiske og biodynamiske landbrug inden for den fælles landbrugspolitiks anvendelsesområde;

95.  opfordrer Kommissionen og medlemslandene til hurtigst muligt at reformere EU-reglerne for godkendelse af pesticider og samtidig fastsætte nogle bindende mål for reducering af brugen af dem;

96.  påpeger, at den europæiske landbrugssektor er arbejdsplads for millioner af mennesker i landdistrikterne inden for landbruget og i andre sektorer og sikrer fødevareforsyning og fødevaresikkerhed samt tiltrækker mennesker til landdistrikterne som et sted, hvor man bor, arbejder og slapper af; påpeger endvidere, at landskaber med høj biodiversitet og høj naturværdi tiltrækker mennesker til landområderne og tilfører merværdi til landdistrikterne; bemærker den betydelige værdi, som politikken for udvikling af landdistrikterne har i kraft af, at den opbygger bæredygtige, robuste og levedygtige samfund og økonomier i landdistrikterne; påpeger, at bedre adgang for landbrugere til ressourcer er af afgørende betydning for at opnå dette;

97.  opfordrer til, at der udvikles landbrug ved at fokusere på familiebedrifter ved hjælp af en bedre udnyttelse af de europæiske fonde såsom Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og ved at rette særlig opmærksomhed mod på små og mellemstore virksomheder, ved at udveksle og overføre ekspertise og ved at udnytte fordelene ved de lokale og regionale værdi- og produktionskæder samt regional beskæftigelse, med større vægt på bynære forbindelser og direkte salg, som har været en vellykket model i mange dele af EU; har den holdning, at landbrugernes mulighed for at skabe en rimelig indkomst i kraft af deres arbejde er en forudsætning for det europæiske landbrugs bæredygtighed og en garanti for landbrugernes velfærd;

98.  minder om, at det er vigtigt at garantere ordentlige offentlige tjenester, navnlig hvad angår omsorg for børn og ældre, eftersom disse tjenester er særlig vigtige for kvinder, da de traditionelt har spillet en vigtig rolle ved at tage sig af de unge og ældre medlemmer af familien;

99.  fremhæver den vigtige rolle, som traditionel viden og traditionelle fødevarer spiller, især i regionerne i den yderste periferi, bjergområder og ugunstigt stillede områder i EU, samt de økonomiske bidrag, som de europæiske kvalitetsordninger såsom beskyttede geografiske betegnelser (BGB) yder til lokalområderne; minder om Parlamentets enstemmige tilslutning til at udvide denne form for beskyttelse til at omfatte en bredere vifte af regionalt producerede varer; understreger i denne forbindelse desuden, hvor vigtige de europæiske kvalitetsordninger (BOB/BGB/GTS) er med hensyn til at skabe mulighed for og opretholde indtjeningskilder i disse områder; anerkender, at kendskabet til disse ordninger kun er udbredt i nogle medlemsstater, og opfordrer til at øge bevidsthed i EU om deres fordele;

100.  fremhæver det bidrag, som skovene i Middelhavsområdet og dehesa-skovlandbrugssystemet – der på en integreret måde kombinerer ekstensiv husdyrproduktion med landbrug og skovbrug – leverer til målene om at bevare og sikre biodiversitetens bæredygtighed med henblik på, at disse får anerkendelse og støtte under den fælles landbrugspolitik;

101.  understreger den betydning, som bioenergi har for landbrugsbedrifter og bioøkonomien, og den betydning, som produktionsanlæg har for lagring, distribution og forbrug på selve bedriften af vedvarende energi, da de bidrager til at sikre landbrugernes indtægt ved at give dem yderligere produkter, som de kan sælge, og både skaber og bevarer arbejdspladser i landdistrikterne; understreger, at udviklingen af bioenergi skal foregå på bæredygtig vis og ikke må hæmme produktionen af fødevarer og foder; understreger, at energibehovet i stedet bør opfyldes ved at tilskynde til anvendelse af affald og biprodukter, der ikke er brugbare i andre processer;

102.  bemærker, at dyrkning af bælgfrugtafgrøder i vekseldrift kan skabe en win-win-situation for både landbrugere, dyr, biodiversitet og klima; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en proteinplan, som omfatter bælgfrugtafgrøder i vekseldrift;

103.  anser fortsatte fremskridt inden for præcisionsjordbrug, digitalisering, rationel anvendelse af energi, plante- og dyreavl og indarbejdelse af integreret plantebeskyttelse for nødvendige, fordi effektivitetsgevinster, der opnås på grundlag af SDG’erne og biodiversitet, vil bidrage til at mindske både landbrugets arealbehov og dets indvirkning på miljøet; mener, at hvis man får biodiversitet til at fungere for landbrugerne, vil dette medvirke til at øge deres indkomst, forbedre jordens sundhedstilstand og ydeevne, bidrage til skadedyrsbekæmpelse og forbedre bestøvning; understreger derfor, at det er vigtigt at forbedre de lovgivningsmæssige rammer for at sikre rettidige og effektive beslutningsprocedurer; understreger, at disse "intelligente" løsninger bør fremme og støtte initiativer, der er skræddersyet til at dække behovet hos små bedrifter uden stordriftsfordele, så de kan drage fordel af de nye teknologier;

104.  mener, at det er afgørende at opretholde og udvikle de traditionelle og lokale racer, da de har en evne til at tilpasse sig de særlige forhold i deres eget miljø, og mener, at landbrugernes ret til at dyrke planter selvstændigt og at lagre og udveksle såsæd af forskellige arter og sorter skal respekteres med henblik på at sikre den genetiske mangfoldighed i landbruget; afviser enhver form for forsøg på at tage patent på livsformer, planter og dyr, genetisk materiale eller væsentlige biologiske processer, især for så vidt angår indfødte stammer, varianter eller karakteristika;

105.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en handlingsplan og nedsætte en ekspertgruppe med henblik på at arbejde på et mere bæredygtigt system til forvaltning af integreret plantebeskyttelse; påpeger behovet for skadedyrsbekæmpelse, der forbedrer samspillet mellem planteavl, naturlige bekæmpelsessystemer og anvendelse af pesticider;

106.  mener, at det er nødvendigt at udbrede adgangen til bredbåndsforbindelser og forbedre transporttjenesteydelserne i landdistrikterne for ikke blot at bidrage til at nå de miljømæssige mål for bæredygtighed, men også fremme væksten i landdistrikterne på en måde, som er fuldt ud bæredygtig i miljømæssig, økonomisk og social henseende;

107.  betoner, at det er nødvendigt at gøre kultur til en integreret del af Kommissionens indsats for bæredygtighed, og tydeligt at fremhæve den rolle, den spiller inden for økonomisk udvikling, jobskabelse, fremme af demokrati, social retfærdighed og solidaritet, fremme af samhørighed, bekæmpelse af social udelukkelse, fattigdom og generationsmæssige og demografiske forskelle; opfordrer Kommissionen til at integrere kultur i målsætninger, definitioner, værktøjer og evalueringskriterier i sin strategi for SDG’erne;

108.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) A/RES/70/1.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 171).
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0224.
(4) https://ec.europa.eu/epsc/sites/epsc/files/strategic_note_issue_18.pdf
(5) Kommissionens meddelelse af 3. maj 2011 med titlen "Vores livsgaranti, vores naturkapital: EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020 (COM(2011)0244).
(6) Kommissionens rapport af 2. oktober 2015 med titlen "Midtvejsevaluering af EU's 2020-strategi for biodiversitet", (COM(2015)0478).
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0034.
(8) https://unstats.un.org/sdgs/report/2016/goal-13/
(9) Det Europæiske Miljøagenturs rapport nr. 30/2016 Environmental indicator report 2016 — støtte til overvågningen af det 7. Miljøhandlingsprogram: https://www.eea.europa.eu/publications/environmental-indicator-report-2016

Juridisk meddelelse