Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2016/2301(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0269/2017

Indgivne tekster :

A8-0269/2017

Forhandlinger :

PV 11/09/2017 - 25
CRE 11/09/2017 - 25

Afstemninger :

PV 12/09/2017 - 7.15
CRE 12/09/2017 - 7.15
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0330

Vedtagne tekster
PDF 247kWORD 68k
Tirsdag den 12. september 2017 - Strasbourg Endelig udgave
Den internationale handels og EU's handelspolitikkers indvirkning på globale værdikæder
P8_TA(2017)0330A8-0269/2017

Europa-Parlamentets beslutning af 12. september 2017 om den internationale handels og EU's handelspolitikkers indvirkning på globale værdikæder (2016/2301(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Handel for alle: En mere ansvarlig handels- og investeringspolitik" (COM(2015)0497),

–  der henviser til sin beslutning af 5. juli 2016 om en ny fremadskuende og innovativ strategi for handel og investering(1),

–  der henviser til sin beslutning af 5. juli 2016 om gennemførelse af Parlamentets henstillinger af 2010 om sociale og miljømæssige standarder, menneskerettigheder og virksomhedernes sociale ansvar(2),

–  der henviser til sin beslutning af 16. maj 2017 om evaluering af de eksterne aspekter af toldmyndighedernes resultater og forvaltning som redskab til at forenkle handel og bekæmpe ulovlig handel(3),

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om virksomhedernes sociale ansvar i internationale handelsaftaler(4),

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2016 om virksomheders ansvar for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i tredjelande(5),

–  der henviser til sin beslutning af 27. april 2017 om EU's flagskibsinitiativ for beklædningssektoren(6),

–  der henviser til sin beslutning af 4. april 2017 om palmeolie og rydning af regnskove(7),

–  der henviser til sin beslutning af 3. februar 2016 med Europa-Parlamentets henstillinger til Kommissionen om forhandlingerne om aftalen om handel med tjenesteydelser (TISA)(8),

–  der henviser til sin beslutning af 8. juli 2015 med Europa-Parlamentets henstillinger til Kommissionen om forhandlingerne om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP)(9),

–  der henviser til sin beslutning af 14. juni 2017 om status for gennemførelsen af bæredygtighedsaftalen i Bangladesh(10),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/821 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af due diligence-forpligtelser i forsyningskæden for EU-importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld, der hidrører fra konfliktramte områder og højrisikoområder(11),

–  der henviser til handlingsplanen for retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (COM(2003)0251) og til de frivillige FLEGT-partnerskabsaftaler,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der markedsfører træ og træprodukter(12) (træforordning),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 978/2012 af 25. oktober 2012 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer(13) (GSP-forordningen),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område(14) (Bruxelles I-forordningen),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/95/EU af 22. oktober 2014 om ændring af Rådets direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af ikkefinansielle oplysninger og oplysninger om mangfoldighed for visse store virksomheder og koncerner(15) (direktiv om ikkefinansiel rapportering),

–  der henviser til EU's og dets medlemsstaters fælles strategi med titlen "Aid for Trade: Styrkelse af EU-støtten til afhjælpning af udviklingslandenes behov på handelsområdet",

–  der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 24. april 2017 om bæredygtige beklædningsværdikæder gennem EU's udviklingsindsats ("Sustainable garment value chains through EU development action") (SWD(2017)0147),

–  der henviser til ILO's trepartserklæring om principperne for multinationale virksomheder og socialpolitik,

–  der henviser til den IV. rapport fra den 105. ILO-konference om anstændigt arbejde i globale forsyningskæder,

–  der henviser til FN's mål for bæredygtig udvikling for 2030,

–  der henviser til de grundlæggende ILO-konventioner om børnearbejde, tvangsarbejde, diskrimination, foreningsfrihed og kollektive overenskomstforhandlinger,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 12. maj 2016 om EU og ansvarlige globale værdikæder,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om en ny EU-strategi 2011-2014 for virksomhedernes sociale ansvar (COM(2011)0681),

–  der henviser til den britiske lov om moderne slaveri 2015 og den franske lov om multinationale selskabers pligt at udvise påpasselighed,

–  der henviser til FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne og FN's Global Compact,

–  der henviser til FN's internationale konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder,

–  der henviser til den nye ILO-protokol om tvangsarbejde,

–  der henviser til FN's Menneskerettighedsråds resolution 26/9 af 26. juni 2014, hvori UNHRC besluttede at nedsætte en stående mellemstatslig arbejdsgruppe med mandat til at udarbejde et retligt bindende internationalt instrument om multinationale selskaber og andre erhvervsvirksomheder og menneskerettighederne,

–  der henviser til OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder og flere sektorspecifikke OECD-retningslinjer (finans-, landbrugs-, mineral-, beklædnings- og skotøjssektoren),

–  der henviser til UNCTAD's rapporter fra 2013 og 2016 om handel og udvikling,

–  der henviser til UNCTAD's investeringspolitiske ramme for bæredygtig udvikling 2015,

–  der henviser til Verdenshandelsorganisationens aftale om tekniske handelshindringer (WTO's TBT-aftale),

–  der henviser til WTO's almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT),

–  der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder, og Barnets Rettigheder og Erhvervsprincipper (Children's Rights and Business Principles), der er udviklet af UNICEF, FN's Global Compact-initiativ og Red Barnet(16),

–  der henviser til de frivillige landespecifikke partnerskaber såsom Bangladesh-bæredygtighedsaftalen og initiativet for arbejdstagerrettigheder i Myanmar,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 20. juni 2016 om børnearbejde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel, udtalelser fra Udenrigsudvalget og Udviklingsudvalget og holdningen i form af ændringsforslag fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0269/2017),

A.  der henviser til, at det i artikel 207 i TEUF fastslås, at EU's handelspolitik bygger på principperne og målene for Unionens optræden udadtil; der henviser til, at artikel 208 i TEUF knæsætter princippet om sammenhæng i udviklingspolitikken og fastsætter bekæmpelse af fattigdom som hovedmålet; der henviser til, at EU's handelspolitik i henhold til meddelelsen "Handel for alle" er baseret på tre centrale principper – effektivitet, åbenhed og værdier; der henviser til, at meddelelsen indeholder et særligt afsnit om udviklingen af globale værdikæder og om en forsvarlig styring af forsyningskæderne, idet der henvises til kompleksiteten af dem, nødvendigheden af at tænke fremadrettet, af at inddrage en række aktører fra det offentlige, den private sektor og civilsamfundet og brugen af en blanding af bløde og innovative værktøjer og lovgivningsmæssige ændringer;

B.  der henviser til, at der i dag er en stigende opmærksomhed omkring frihandel, og at bekymring over den uretfærdige fordeling af fordele og ulemper har skabt bred enighed om, at det er nødvendigt at sætte sociale og miljømæssige værdier samt åbenhed og ansvarlighed i centrum for handelspolitikken;

C.  der henviser til, at globale værdikæder er en kompleks, teknologistyret og hurtigt skiftende realitet, som er blevet et centralt element i nutidens globale økonomi, og som kan hjælpe udviklingslandene med at blive bedre integreret i den globale økonomi og dermed begrænse fattigdommen, skabe arbejdspladser og samtidig øge produktionskapaciteten; der henviser til, at globale værdikæder på den ene side åbner nye perspektiver for økonomisk vækst, bæredygtig udvikling, inddragelse af civilsamfundet, fagbevægelsen og erhvervsorganisationer, og for jobskabelse i virksomheder i produktionskæden ved at give dem mulighed for at fokusere på specifikke opgaver og samtidig øge deres indbyrdes afhængighed; der henviser til, at deres kompleksitet, manglende gennemsigtighed og udvanding af forpligtelser på den anden side har ført til en højere risiko for krænkelser af menneske- og arbejdsrettigheder, reel straffrihed for miljøforbrydelser samt omfattende skatteunddragelse og -svig;

D.  der henviser til, at handelspolitikken skal bidrage til at sikre en gennemskuelig produktionsproces i hele værdikæden samt opfyldelse af grundlæggende miljømæssige, sociale og sikkerhedsmæssige standarder;

E.  der henviser til, at EU's handels- og investeringspolitik skal bidrage til at opretholde det multilaterale system som det centrale element og styrke Europas position i de globale forsyningskæder, men at den også skal omfatte de nødvendige redskaber til at fastlægge klare regler og forpligtelser for regeringer og virksomheder for at sikre overensstemmelse med internationale forpligtelser som f.eks. FN's mål for bæredygtig udvikling; der henviser til, at bæredygtighed og åbenhed ikke kun er et spørgsmål om værdier, men også bør ses som reelle drivkræfter for øget merværdi i den globale handel og de globale investeringer inden for rammerne af globale værdikæder;

F.  der henviser til, at små og mellemstore virksomheder(17) udgør en vigtig del af de globale værdikæder og spiller en vigtig rolle i forbindelse med fremme af økonomisk vækst, bæredygtig udvikling og kvalitetsjob og tilskynder lokalbefolkningen til ikke at flytte fra deres regioner;

G.  der henviser til, at det er til gavn for væksten og internationaliseringen af små og mellemstore virksomheder at deltage i globale værdikæder; der henviser til, at kun 31 % af de små og mellemstore virksomheder i EU ifølge Eurobarometerundersøgelsen fra 2015 om internationalisering af små og mellemstore virksomheder havde været involveret i aktiviteter uden for det indre marked i de foregående tre år; der henviser til, at mange små og mellemstore virksomheder har vanskeligt ved at få adgang til internationale og EU-baserede globale værdikæder; der henviser til, at handelspolitik og handelsaftaler kan bidrage til at fjerne de hindringer og problemer, som de små og mellemstore virksomheder står overfor på nuværende tidspunkt med at få adgang til globale værdikæder;

H.  der henviser til, at erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter og ngo’er anvender og tilskynder til frivillig due diligence og åbenhedsbestemmelser om globale værdikæder over hele verden, hvilket har medført betydelige positive resultater;

I.  der henviser til, at Rådet i sine konklusioner fra maj 2016 understregede ”behovet for fortsat støtte til at udbrede internationalt aftalte principper, retningslinjer og initiativer vedrørende virksomhedernes sociale ansvar/ansvarlig forretningsskik såsom FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, FN's Global Compact-initiativ, ILO's trepartserklæring om principper for multinationale virksomheder og socialpolitik og OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder, herunder i lande, der ikke er medlemmer af OECD, hvilket også vil bidrage til indsatsen for at bekæmpe korruption ved at skabe mere åbne og gennemsigtige erhvervsmiljøer”;

J.  der henviser til, at ansvarlig global forvaltning af de globale værdikæder er en forudsætning for at tilpasse handelspolitikken til de europæiske værdier som forankret i traktaterne; der henviser til, at både Kommissionen og medlemsstaterne har stået i spidsen for disse debatter på verdensplan;

K.  der henviser til, at en række internationale konventioner, retningslinjer og regler tilsigter at forhindre krænkelser af menneskerettighederne; der henviser til, at det navnlig er producentlande, der har pligt til at gennemføre dem og fastlægge egnede retlige og økonomiske vilkår, som sætter virksomhederne i stand til at deltage og finde en plads i globale forsyningskæder; der henviser til, at producentlandene samtidig skal være i stand til at gennemføre internationale standarder og normer, bl.a. ved at udarbejde, indføre og håndhæve den nødvendige lovgivning, navnlig med hensyn til sikring af retsstatslige forhold og bekæmpelse af korruption;

L.  der henviser til, at EU skal kunne reagere endnu mere effektivt på social og miljømæssig dumping og illoyal konkurrence og handelspraksis og sikre lige konkurrencevilkår;

M.  der henviser til, at EU er verdens største eksportør og importør af varer og tjenesteydelser tilsammen, den største udenlandske direkte investor og det vigtigste mål for direkte udenlandske investeringer; der henviser til, at EU bør udnytte denne styrke til gavn for både sine egne borgere og borgere i andre dele af verden, især i verdens fattigste lande;

N.  der henviser til, at EU har udarbejdet bindende bestemmelser om due diligence i virksomhederne i sektorer med stor risiko for krænkelse af menneskerettighederne, som f.eks. træ og konfliktmineraler; der henviser til, at visse medlemsstater også har vedtaget lovgivning som f.eks. den britiske lov om moderne slaveri, den franske lov om multinationale selskabers pligt til at udvise påpasselighed, der gælder for de største franske virksomheder (over 5 000 ansatte), og den nederlandske lov om behørig kontrol af børnearbejde; der henviser til, at EU har udviklet initiativer til at fremme due diligence, og til, at en række af Europa-Parlamentets beslutninger har opfordret EU til at udvikle bindende regler på dette område;

O.  der henviser til, at EU allerede har taget vigtige skridt mod en mere ansvarlig forvaltning af globale værdikæder på verdensplan med specifikke partnerskaber sm f.eks. Bangladesh-bæredygtighedsaftalen og initiativet for arbejdstagerrettigheder i Myanmar og inden for bestemte sektioner som f.eks. initiativet om konfliktmineraler, forordningerne om ulovlig skovhugst, bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer, virksomhedsrapportering om problemer med forsyningskæder, gennemsigtighed vedrørende virksomheders betalinger til regeringer ved skovhugst og udvindingsindustri, som understreget i meddelelsen om "Handel for alle";

P.  der henviser til, at det i meddelelsen "Handel for alle" konstateres, at Kommissionen vil fremme ambitiøse kapitler om handel og bæredygtig udvikling i alle handels- og investeringsaftaler; der henviser til, at EU’s seneste handels- og investeringsaftaler indeholder kapitler om handel og bæredygtig udvikling, hvori aftalepartnerne opfordres til at afgive tilsagn om beskyttelse af menneskerettigheder, om arbejdsmarkeds- og miljøstandarder og om virksomhedernes sociale ansvar; der henviser til, at der er tilfælde af forskellige ambitionsniveauer i sådanne kapitler i forskellige EU-handelsaftaler; der henviser til, at arbejds- og miljøstandarder ikke er begrænset til kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling, men skal gælde på alle områder i handelsaftalerne; der henviser til, at en tilgang med fokus på dialog ikke har forhindret alvorlige krænkelser af organisationsfriheden i visse frihandelsaftaler;

Q.  der henviser til den særlige situation i eksportforarbejdningszoner (EPZ'er) i visse lande, idet de er undtaget fra den lokale arbejdsmarkedslovgivning, forbyder eller begrænser fagforeningsvirksomhed og ikke giver arbejdstagerne adgang til klageprocedurer og domstolsprøvelse, hvilket udgør en klar overtrædelse af ILO-standarderne;

R.  der henviser til, at manglende etisk adfærd i erhvervslivet også er en følge af mangel på god regeringsførelse og magtesløsheden hos eller det fuldstændige fravær af uafhængige, offentlige myndigheder, der handler i borgernes interesse; der henviser til, at korruption, den manglende åbenhed i de globale værdikæder og undtagelser fra arbejdsretten og beskatning i eksportforarbejdsningszoner kan have en negativ indvirkning på menneskerettighederne, navnlig ved at undergrave anstændigt arbejde og fagforeninger;

S.  der henviser til, at der ifølge ILO på verdensplan findes 21 millioner ofre for tvangsarbejde, hvoraf mange bliver udnyttet i globale værdikæder; der henviser til, at tvangsarbejde i den private økonomi hvert år genererer 150 milliarder dollar i ulovligt overskud;

T.  der henviser til, at ILO i samarbejde med sine medlemmer som følge af sit globale mandat, sin ekspertise og erfaring er godt rustet til at gå i spidsen for en global indsats for anstændigt arbejde i globale forsyningskæder; der henviser til, at ILO-udvalget om anstændigt arbejde i globale forsyningskæder har opfordret til en evaluering af årsagerne til manglerne med hensyn til anstændige arbejdsforhold i de globale forsyningskæder og overvejelser over, hvilke initiativer og standarder der skal til for at fremme anstændigt arbejde og bidrage til at afhjælpe manglerne med hensyn til anstændige arbejdsforhold i de globale forsyningskæder;

U.  der henviser til, at det i forbindelse med verdenshandelen og navnlig de globale værdikæder er nødvendigt med en multilateral, global og holistisk tilgang til virksomhedernes ansvar for krænkelser af menneskerettighederne og for miljømæssig bæredygtighed ; der henviser til, at det derfor er vigtigt, at EU fortsat står i spidsen for disse debatter over hele verden; der henviser til, at EU har stillet sig i spidsen for en reform af ordningen med tvistbilæggelse mellem investorer og stater, navnlig gennem etableringen af et multilateralt domstolssystem; der henviser til, at der forventes tilsvarende fremskridt på andre kritiske områder som f.eks. at gøre investoransvar gældende i forbindelse med menneskerettigheder;

V.  der henviser til, at produktionen i globale værdikæder finder sted i forskellige jurisdiktioner med forskellige niveauer af menneskerettighedsbeskyttelse og håndhævelse af social-, arbejdsmarkeds- og miljølovgivningen; der henviser til, at ofre for krænkelser af menneskerettighederne, der involverer multinationale virksomheder, støder på en lang række forhindringer i forhold til deres adgang til retsmidler;

W.  der henviser til, at ligestilling mellem mænd og kvinder i alle EU's politikker er fast forankret i artikel 8 i TEUF; der henviser til, at handels- og investeringsaftaler påvirker kvinder og mænd forskelligt på grund af strukturelle uligheder mellem kønnene; der henviser til, at ligestillingsperspektivet ofte overses i forbindelse med analysen af globale værdikæder; der henviser til, at 21 millioner mennesker på verdensplan (hvoraf 55 % var kvinder og piger) ifølge ILO i 2012 var ofre for tvangsarbejde, og at 90 % af dem blev udnyttet i den private økonomi af enkeltpersoner eller virksomheder;

X.  der henviser til, at kvinder udgør størstedelen af arbejdstagerne i visse segmenter af de globale forsyningskæder f.eks. i beklædningssektoren, gartnerisektoren, mobiltelefonsektoren og turistsektoren, men har tendens til at være mere koncentreret i jobs med lav løn eller lav status end mænd, hvilket fører til kønsopdeling efter erhvervstype og -aktivitet, kønsrelaterede forskelle i løn og arbejdsvilkår samt kønsspecifikke begrænsninger i adgangen til produktionsressourcer, infrastruktur og tjenesteydelser;

Y.  der henviser til, at EU i henhold til artikel 3, stk. 3, i TEU skal beskytte børns rettigheder; der henviser til, at alle EU's medlemsstater har ratificeret FN-konventionen om barnets rettigheder;

Z.  der henviser til, at tjenesteydelser spiller en større rolle i globale værdikæder, især for fremstillingsvirksomhed; der henviser til, at den øgede integration af tjenesteydelser i globale værdikæder vil kræve aftaler, der støtter den digitale økonomi, herunder frie datastrømme;

AA.  der henviser til, at udviklingen af globale værdikæder bidrager yderligere til integrering af tjenesteydelser i fremstillingen af varer; der henviser til, at en væsentlig del af værdien af importerede varer er skabt gennem tjenesteydelser fra importlande;

AB.  der henviser til, at EU's medlemsstater er verdens største eksportør af finansielle tjenesteydelser, og at sektoren har strategisk betydning for EU's handelspolitik; der henviser til, at medtagelsen af bestemmelser om finansielle tjenesteydelser i eksterne EU-aftaler, herunder frihandelsaftaler, har givet anledning til en vis bekymring over deres potentielle negative konsekvenser i form af hvidvaskning af penge, skatteunddragelse og skatteundgåelse, hvilket sætter yderligere fokus på betydningen af at anvende redskaber til at bekæmpe dette; der henviser til, at handels- og investeringsaftaler giver god mulighed for at styrke samarbejdet om bekæmpelse af korruption, hvidvaskning af penge, skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse;

AC.  der henviser til, at gennemskuelig og oplysende mærkning kan være et nyttigt redskab, der gør det muligt for forbrugerne at træffe mere informerede og passende valg; der henviser til, at forbrugerne i EU ud over oplysninger om pris og oprindelsesland også bør gives oplysninger om sociale og miljømæssige kriterier; der henviser til, at sådanne kriterier rent teknisk kan opstilles i overensstemmelse med WTO-aftalen om tekniske handelshindringer (TBT), der fastsætter betingelser for produktionsprocessen, som gør det muligt at sælge af et produkt;

AD.  der henviser til, at både stater og virksomheder i fuld udstrækning skal sikre respekt for menneskerettighederne i produktionskæden og overholdelse af fødevaresikkerhedsstandarderne for produkter, der overgår til fri omsætning på det europæiske marked; der henviser til, at ansvarsbyrden ikke kun bør lægges på forbrugerne, hvis valg er begrænset af både individuelle ressourcer (økonomi, tid, viden) og eksterne elementer (information, tilbud);

AE.  der henviser til, at oprindelsesbestemmelserne er blevet stadig vigtigere i forbindelse med globale værdikæder, hvor produktionen finder sted i flere lande; der henviser til, at lempelige oprindelsesregler kan skabe yderligere hindringer for fuld åbenhed og ansvarlighed i hele forsyningskæden;

AF.  der henviser til, at bedre, harmoniserede og mere effektive toldprocedurer i og uden for Europa bidrager til at lette handelen og opfylde de respektive krav til handelsfremmende foranstaltninger og til at forhindre forfalskninger og ulovlige, dumpede og forfalskede varer i at komme ind på det indre marked, idet sådanne varer underminerer EU's økonomiske vækst og udsætter forbrugerne i EU for alvorlige risici; der henviser til, at man ved at øge adgangen til toldoplysninger om import til EU ville kunne øge gennemskueligheden og ansvarligheden i de globale værdikæder;

AG.  der henviser til, at sondringen mellem import og eksport er uklar i en verden med fragmenterede produktionsnetværk, idet de importerede råstoffer tegner sig for en betydelig del af eksporten, og tolden forøges, hver gang der sælges rå- og hjælpestoffer på tværs af grænser; der henviser til, at effektive told- og grænseprocedurer er særlig vigtige i denne sammenhæng;

AH.  der henviser til, at handelsincitamenterne GSP og GSP+ giver udviklingslandene bedre markedsadgang til gengæld for overholdelse af arbejds- og miljøstandarder og sociale standarder;

AI.  der henviser til, at GSP+ er et centralt EU-handelspolitisk instrument, som skaber bedre markedsadgang og er ledsaget af en streng overvågningsmekanisme til fremme af menneske- og arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og god forvaltning i sårbare udviklingslande;

AJ.  der henviser til, at beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder giver mulighed for en yderligere effektiv integration i globale værdikæder;

EU's stilling i de globale værdikæder

1.  understreger, at handels- og investeringspolitikken bør kunne anvendes som en løftestang for at sikre lige konkurrencevilkår for europæiske virksomheder, fremme konkurrencedygtigheden i Europa og lette harmoniseringen af standarder i opadgående retning; opfordrer Kommissionen til at sikre sammenhæng mellem EU's miljø-, sundheds-, handels-, investerings- og industripolitik og til at fremme strategien for europæisk genindustrialisering og overgangen til en kulstoffattig økonomi;

2.  mener, at yderligere integration af EU i de globale værdikæder ikke må ske på bekostning af den europæiske sociale og lovgivningsmæssige model og fremme af en bæredygtig vækst;

3.  opfordrer Kommissionen til at fremme kendskabet til og udbredelsen af eksisterende fair trade-ordninger som nævnt i EU's strategi for "Handel for Alle", både inden for rammerne af EU's plan for bæredygtighed og den europæiske konsensus om udvikling;

4.  gentager opfordringen til Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage stærkere handelsforsvarsredskaber for at bekæmpe illoyal handelspraksis bl.a. social og miljømæssig dumping;

5.  anmoder Kommissionen om at vurdere følgerne af EU's og tredjelandes brug af handelsforsvarsredskaber for en effektiv integrering af EU-virksomheder i de globale værdikæder;

6.  understreger behovet for harmoniserede regler, en styrket koordinering og et styrket tilsyn fra EU’s af medlemsstaternes pålæggelse af importafgifter (herunder konventionel told, antidumping- og udligningstold) på alle typer af råvarer og varer, især problemet med falske oprindelseserklæringer (i både præference- og ikke-præferenceordninger) og med for lav værdiansættelse og ukorrekt varebeskrivelse;

Globale værdikæder og multilateralisme

7.  opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af WTO aktivt at arbejde for at øge åbenheden og fastlægge og fremme multilaterale handelsregler, herunder bæredygtig styring af globale værdikæder, som navnlig bør omfatte:

   obligatoriske krav om due diligence og åbenhed i forsyningskæden på grundlag af FN's vejledende principper om erhvervsliv og menneskerettigheder;
   minimumsstandarder for sikkerhed og sundhed, som navnlig anerkender arbejdstagernes ret til at nedsætte sikkerhedsudvalg;
   mindstemål af social sikring og overholdelse af ILO’s arbejdsnormer;
   retten til kollektive forhandlinger;

8.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om fortsat at engagere sig aktivt i alle multilaterale verdensfora om erhvervsliv, globale værdikæder, menneske- og arbejdstagerrettigheder, økonomisk vækst og bæredygtig udvikling for at fremme de europæiske værdier, der er fastlagt i traktaterne, under hensyntagen til nødvendigheden af at beskytte de små og mellemstore virksomheders særlige kendetegn;

9.  glæder sig over de igangværende forhandlinger om en bindende FN-traktat om multinationale selskaber og menneskerettigheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at engagere sig konstruktivt i forhandlingerne, til at spille en aktiv rolle og bidrage til udviklingen af konkrete forslag, herunder adgang til retsmidler, og til at koncentrere hele deres indsats på at opnå et positivt udfald, og at tilskynde handelspartnere til at engagere sig i lignende omfang; opfordrer Kommissionen til i den forbindelse at overveje mulighederne for omfattende obligatoriske due diligence-bestemmelser, som eventuelt skal gælde på verdensplan;

10.  opfordrer medlemsstaterne til at fremskynde anvendelsen og øge effektiviteten af de nationale handlingsplaner til gennemførelse af FN's vejledende principper for erhvervslivet og menneskerettighederne; understreger, at otte ud af de 13 nationale handlingsplaner, der allerede er godkendt, stammer fra EU-medlemsstater, og glæder sig over, at der er ved at blive udarbejdet yderligere 11 nationale handlingsplaner i EU; anmoder Kommissionen om at bistå med og fremme gennemførelsen af disse vejledende FN-principper;

11.  glæder sig over konvergensen mellem de internationale standarder for erhvervsliv og menneskerettigheder, især mellem de vejledende FN-principper og OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder;

12.  glæder sig over indarbejdelsen af princippet om anstændigt arbejde og de fire søjler i ILO's dagsorden for anstændigt arbejde i FN's mål for bæredygtig udvikling; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til rent faktisk at anvende disse standarder og inden for rammerne af ILO at arbejde hen imod vedtagelsen af en ny international arbejdsstandard for anstændigt arbejde i globale værdikæder, der navnlig skal kræve, at alle virksomheder skal foretage en løbende risikovurdering af konsekvenserne af deres virksomhed for menneskerettighederne, for arbejdstagerne og i lokalsamfundene, og til at træffe passende forebyggende, afhjælpende og afbødende foranstaltninger for dem, der berøres af disse aktiviteter;

13.  støtter alle globale initiativer til bekæmpelse af korruption, herunder gennemskuelighedsinitiativet for udvindingsindustrien (EITI), Kimberleyprocessen, den internationale konference om De Store Søers Område (ICGLR), principperne i FN's Global Compact for virksomheder, OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder og OECD's due diligence-retningslinjer for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområder; minder om, at producentlandene navnlig er forpligtede til at gennemføre og håndhæve relevant lovgivning, bl.a. vedrørende sikring af retsstatsprincippet og bekæmpelse af korruption;

14.  påpeger, at det ud over ordninger vedrørende import og eksport af mineraler og metaller også er afgørende for udviklingen af konfliktramte områder eller risikoområder at etablere gennemskuelige ordninger for driftsrettigheder og toldafgifter; understreger derfor behovet for at udarbejde en oversigt over de foranstaltninger for socialt ansvar, som europæiske virksomheder allerede gennemfører, og øge koordineringen og udvekslingen af oplysninger og bedste praksis med henblik på mere effektivt at kunne fastlægge god praksis og bidrage til etableringen af en fælles handlingsramme på europæisk plan; opfordrer Kommissionen til at fremskynde initiativer vedrørende virksomhedernes sociale ansvar og due diligence i hele forsyningskæden;

15.  påpeger, at stabil adgang til råvarer er vigtigt for konkurrencedygtigheden på verdensmarkedet;

16.  understreger betydningen af at gennemføre, håndhæve og omsætte eksisterende lovgivning om globale værdikæder på såvel regionalt, nationalt og internationalt plan;

Virksomhedernes ansvar

17.  understreger, at handel og menneskerettigheder styrker hinanden, og at erhvervslivet spiller en vigtig rolle for så vidt angår skabelsen af incitamenter til fremme af menneskerettigheder, demokrati og virksomhedernes ansvar;

18.  glæder sig over de mange lovende initiativer i den private sektor, som f.eks. adfærdskodekser, mærkning, egenvurdering og social revision, hvilket har bidraget betydeligt til de seneste forbedringer med hensyn til respekt for menneskerettighederne og arbejdstagerrettighederne i de globale forsyningskæder;

19.  er dybt bekymret over eksempler på menneskerettighedskrænkelser og trusler mod den miljømæssige bæredygtighed, der er et resultat af nogle virksomheders ledelsesbeslutninger;

20.  understreger betydningen af klare internationale regler om virksomhedernes sociale ansvar, globale værdikæder og due diligence; glæder sig over den intelligente blanding af lovtiltag og frivillige foranstaltninger, som har givet nogle positive resultater i de seneste år og sat virksomhederne i stand til at finde deres egne dynamiske og innovative tiltag; understreger, at samordning og udveksling af informationer og bedste praksis kan bidrage til at øge effektiviteten af private og offentlige værdikædeinitiativer og opnå positive resultater; minder imidlertid om, at frivillige ordninger for virksomhedernes social ansvar også kan føre til illoyal konkurrence for leverandører, der har valgt at leve op til internationale miljø- og arbejdsstandarder og har vist sig ikke at være tilstrækkelig til i sig selv at sikre fuld overholdelse af internationale standarder og forpligtelser gennem due diligence-politikker; understreger i den forbindelse nødvendigheden af en gennemgang af de tiltag vedrørende virksomhedernes sociale ansvar, som europæiske virksomheder er i gang med at gennemføre, for dermed lettere at kunne identificere god forretningspraksis og medvirke til at etablere fælles rammer for disse aktiviteter i Europa; er overbevist om, at EU hurtigt bør søge at finde frem til måder, hvorpå der kan udvikles åbenhedsstrategier og -regler for globale værdikæder, herunder overvejelse af mulighederne for en øjeblikkelig indsats for at udvikle bindende håndhævelsesregler og hertil knyttede retsmidler samt uafhængige tilsynsordninger, der inddrager EU-institutionerne, medlemsstaterne og civilsamfundet; understreger, at sådanne pligter skal følge de skridt, der er fastsat i FN's vejledende principper og OECD's retningslinjer vedrørende proaktiv identifikation af risici for krænkelser af menneskerettighederne, udarbejdelse af stringente og håndgribelige handlingsplaner til forebyggelse eller begrænsning af disse risici, en hensigtsmæssig reaktion på kendte krænkelser samt åbenhed;

21.  opfordrer Kommissionen til at lægge større vægt på sådanne bestemmelser og også fremme anvendelsen af sektorspecifikke OECD-retningslinjer og FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder; understreger behovet for formelt at inddrage civilsamfundet i gennemførelsesprocessen ved hjælp af strukturer, der oprettes gennem kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling; opfordrer Kommissionen til at støtte arbejdet i internationale standardiseringsorganer som International Standardization Organisation -ISO 26000- og Global Reporting Initiative for at tilskynde virksomhederne til at aflægge beretning om bæredygtighed og værdiskabelse i hele forsyningskæden;

22.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at europæiske og internationale virksomheder fuldstændigt overholder OECD's retningslinjer for multinationale selskaber og de sektorspecifikke OECD-retningslinjer, såsom due diligence-retningslinjerne for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder; opfordrer til en styrkelse af den rolle, som OECD's nationale kontaktpunkter og deres samarbejde med uafhængige nationale og regionale menneskerettighedsinstitutioner spiller med henblik på at forbedre forvaltningen af globale værdikæder;

23.  opfordrer Kommissionen til at opdatere sin strategi for virksomhedernes sociale ansvar med henblik på at skærpe de sociale og miljømæssige standarder og navnlig insistere på, at der medtages bestemmelser om virksomhedernes sociale ansvar i de handels- og investeringsaftaler, som EU forhandler om;

24.  understreger, at samordning og udveksling af oplysninger og bedste praksis kan bidrage til at styrke effektiviteten af private og offentlige initiativer vedrørende til værdikæder;

25.  minder om, at Europa-Parlamentet i 2010 krævede, at virksomhederne skulle offentliggøre status over varetagelsen af deres sociale ansvar, at der skulle indføres krav om due diligence i alle virksomheder, og at begrebet virksomhedernes sociale ansvar skulle konsolideres på grundlag af en harmoniseret definition af forholdet mellem moderselskaber med henblik på at fastslå det enkelte selskabs juridiske ansvar; noterer sig derfor med tilfredshed, at der i henhold til direktivet om ikke-finansiel rapportering fra 2017 vil gælde et krav om, at store virksomheder skal offentliggøre ikke-finansielle oplysninger og oplysninger om mangfoldighed; bemærker imidlertid, at kravet til store virksomheder om offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger endnu ikke er udvidet til at omfatte alle aktører, der opererer inden for de globale værdikæder;

26.  henviser til initiativet med det grønne kort, som blev lanceret af en række nationale parlamenter efter vedtagelsen af den franske lov om multinationale selskabers pligt til at udvise påpasselighed; opfordrer Kommissionen til at overveje et lovforslag om pligt til due diligence i virksomheder, som opererer både i og uden for EU, under hensyntagen til dommen fra den franske forfatningsdomstol, navnlig om forholdsmæssigheden af sanktioner;

27.  minder om, at politikken om virksomhedernes sociale ansvar skal tage hensyn til små og mellemstore virksomheders særlige kendetegn og være så fleksibel, at den sikrer, at virksomhederne ikke udsættes for uforholdsmæssigt store byrder; opfordrer derfor Kommissionen til at oprette en særlig helpdesk for små og mellemstore virksomheder med særlig fokus på mikrovirksomheder og små virksomheder, og støtte dem med skræddersyede kapacitetsopbygningsprogrammer;

28.  understreger, at globale værdikæder ikke slutter, når produktet når forbrugeren, men tillige omfatter affald, og hvordan det behandles; opfordrer til, at der tages hensyn til produktets fulde livscyklus og til, at der overvejes en skærpelse af bestemmelserne om globale værdikæder til at omfatte bortskaffelse af affald uden at skade mennesker eller miljøet; opfordrer EU til at fremme det internationale samarbejde og en bedre afstemning af lovgivningen om udtjente produkter og materialer og til at hjælpe partnerlandene med at udvikle skærpede nationale forskrifter og håndhævelseskapaciteten; opfordrer EU til at sikre, at sporbarheden også gælder for denne del af produktets levetid;

29.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at handle hurtigt og til at følge de detaljerede forslag, der er indeholdt i Parlamentets beslutning af 25. oktober 2016 om virksomheders ansvar for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i tredjelande;

Sikring af, at initiativer fra den private sektor får en mere fremtræden rolle

30.  understreger de resultater, der er opnået gennem den private sektors indsats; understreger, at den private sektor skal forfølge strategier for bæredygtighed, ikke blot for at forhindre skade på sit omdømme, men også fordi det skaber nye muligheder for dem og mindsker deres afhængighed af knappe ressourcer;

31.  understreger forbrugerens afgørende rolle (og virkningerne af dårlig omtale); minder om, at ingen forbruger ønsker at fortsætte med at købe produkter, som er fremstillet af børn, udnyttede mænd og kvinder, eller produkter, eller som forårsager store miljøskader;

32.  opfordrer Kommissionen til at finde nye måder, hvorpå man kan støtte den private sektors indsats for at gøre globale værdikæder mere bæredygtige og for at udvikle inkluderende forretningsmodeller og partnerskaber med forskellige beslægtede private interesserede parter;

33.  understreger, at der er brug for en intelligent blanding af privat og offentlig finansiering for at fremme bæredygtige globale værdikæder: mener, at dette skal bygge på eksisterende strukturer og programmer, der har været vellykkede, når det gælder fremme af ansvarlig forretningsadfærd;

34.  glæder sig over de mange lovende initiativer fra den private sektor såsom adfærdskodekser, mærkning, selvevaluering og sociale revisioner og anerkender, at FN's Global Compact, ISO 26000-standarden om socialt ansvar, ILO's trepartserklæring om principperne for multinationale virksomheder og socialpolitik og OECD's retningslinjer for multinationale selskaber er redskaber, der kan øge ansvarligheden i virksomhedernes erhvervsvirksomhed; opfordrer virksomheder – hvad enten de er europæiske eller ej – til at udvise due diligence på menneskerettighedsområdet og til at indarbejde deres resultater i interne politikker og procedurer, således at der tildeles ressourcer og beføjelser i overensstemmelse hermed; understreger, at dette kræver, at der afsættes de nødvendige ressourcer; understreger, at gennemskuelighed og kommunikation for så vidt angår de foranstaltninger, som er truffet med henblik på at undgå menneskerettighedskrænkelser i tredjelande, er af afgørende betydning for at sikre behørigt demokratisk tilsyn og sætte forbrugerne i stand til at træffe valg, der er baseret på kendsgerninger;

EU's frihandelsaftaler og globale værdikæder

35.  glæder sig over den nye handels- og investeringsstrategi for Den Europæiske Union "Handel for Alle"; opfordrer Kommissionen til i sin handels- og investeringspolitik og i sine frihandelsaftaler at tage fat på problemerne i forbindelse med udviklingen af globale værdikæder ved at overveje følgende foranstaltninger:

   a) styrkelse af forudgående konsekvensanalyser af bæredygtigheden af handel (ex ante Trade Sustainability Impact Assessments (TSIAs)) gennem tilføjelse af vurderingskriterier vedrørende menneskerettigheder og køn og ved at gøre de efterfølgende TSIA’er med input fra civilsamfundet obligatoriske og offentligt tilgængelige;
   b) fuldstændig gennemførelse af Parlamentets henstillinger fra 2010 og 2016 om kapitler om handel og bæredygtig udvikling i frihandelsaftaler, hvilket vil indebære omfattende håndhævelse og ambitiøse kapitler om handel og bæredygtig udvikling og behandling af følgende aspekter:
   i) et tilsagn fra alle parter om at ratificere og effektivt at gennemføre de otte grundlæggende og de fire prioriterede ILO-konventioner samt de internationale multilaterale miljøaftaler;
   ii) inddragelse af menneskerettighedsklausuler og kapitler om handel og bæredygtig udvikling under den almindelige tvistbilæggelsesmekanismens beføjelser på lige fod med de øvrige bestemmelser i en aftale;
   iii) mulighed for at arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet kan klage og søge erstatning gennem en klageprocedure;
   iv) effektive afskrækkende foranstaltninger, bl.a. i form af pengebøder i tilfælde af påviste alvorlige krænkelser af bestemmelserne om handel og bæredygtig udvikling;
   c) medtagelse af håndhævelige bestemmelser om bekæmpelse af korruption og beskyttelse af whistleblowere, som er underlagt EU-kompetence, i alle fremtidige frihandelsaftaler; understreger i den forbindelse, at de kontraherende parter til handels- og investeringsaftaler bør virke for at fremme en aktiv medvirken fra den private sektors, civilsamfundsorganisationernes og nationale konsulentgruppers side i forbindelse med gennemførelsen af korruptionsbekæmpelsesprogrammer og -klausuler i internationale handels- og investeringsaftaler;
   d) medtagelse af spærreklausuler med et bestemt minimumsniveau for sociale, miljømæssige og sikkerhedsmæssige standarder, herunder for dyrevelfærd, i alle EU's handelsaftaler, så parterne forhindres i at sænke deres sociale, miljømæssige og sikkerhedsmæssige standarder for at fremme eksporten og tiltrække investeringer;
   e) medtagelse af bestemmelser om åbenhed i skatteanliggender (herunder OECD’s centrale åbenhedsstandarder) og styrkelse af samarbejdet om bekæmpelse af hvidvaskning af penge, skattesving, skatteunddragelse og skatteundgåelse i frihandelsaftaler, hvilket klart skal fremgå af kravene til åbning af markederne for finansielle tjenesteydelser;
   f) supplering af alle disse bestemmelser med støtteforanstaltninger for udviklingslandene og en nøje kontrol gennemførelsen af dem, bl.a. gennem bidrag fra de nationale parlamenter og civilsamfundet;
   g) styrkelse af sammenhængen mellem de prioriteter, der blev vedtaget bilateralt, for gennemførelsen af kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling i frihandelsaftaler og finansieringsstøtten fra EU's programmer for udviklingssamarbejde;

36.  minder på den ene side om den centrale rolle, som små og mellemstore virksomheder kan spille i den globale værdikæde, og på den anden side om fordelene ved øget integration af små og mellemstore virksomheder i den globale værdikæde; opfordrer Kommissionen til at medtage kapitler om små og mellemstore virksomheder i alle fremtidige handelsaftaler; opfordrer endvidere Kommissionen til i den forbindelse at evaluere de eksisterende støttestrukturer, der er til rådighed for små og mellemstore virksomheder, der ønsker at få adgang til de globale værdikæder, og vurdere og om nødvendigt ajourføre strategien "Små virksomheder i den store verden" fra 2011 for yderligere at lette små og mellemstore virksomheders medvirken i de globale værdikæder;

37.  understreger, at de globale værdikæder ofte omfatter produktion og levering af tjenesteydelser i eksportproduktionszoner (EPZ), hvor arbejdstager- og miljørettighederne adskiller sig fra dem, der gælder i det pågældende land, og ofte er begrænsede; opfordrer Kommissionen til at sikre, at de sociale og miljømæssige standarder, der gælder i frihandelsaftaler, anvendes på hele handelspartnernes territorium, inklusive i eksportforarbejdningszoner (EPZ);

Mærkning, sporbarhed og toldoplysninger

38.  opfordrer EU til at arbejde hen imod en hensigtsmæssig og effektive løsning vedrørende indførelse af en gennemskuelig og velfungerende obligatorisk mærkningsordning for social og miljømæssige sporbarhed igennem hele produktionskæden i overensstemmelse med WTO's aftale om tekniske handelshindringer og samtidig gøre en tilsvarende indsats på internationalt plan;

39.  opfordrer Kommissionen til at overveje at indføre lovgivning om mærkning af oprindelsen af produkter, der kommer ind på EU-markedet, eller at foreslå regler, der garanterer en effektiv sporbarhed;

40.  opfordrer Kommissionen og tilskynder medlemsstaterne til at finde måder, hvorpå parter, som virker i almenhedens interesse, på grundlag af en behørig begrundelse og efter anmodning med henvisning til almenhedens interesse kan få adgang til toldoplysninger, der er indsamlet fra virksomheder, der handler med produkter, der importeres til EU;

Jurisdiktion og adgang til retsmidler

41.  bekræfter det presserende behov for effektivt at gribe ind over for multinationale selskabers krænkelser af menneskerettigheder, når de forekommer, og at løse de juridiske problemer, der skyldes virksomhedernes ekstraterritoriale dimension, navnlig ved at fastlægge fælles juridiske krav i hele forsyningskæden; opfordrer medlemsstaterne til at tage passende skridt for at fjerne de økonomiske og proceduremæssige hindringer for ofres civile søgsmål;

42.  gentager opfordringen til Kommissionens til at overveje en udvidelse af bestemmelserne om straffemyndighed i henhold til Bruxelles I-forordningen til at omfatte tredjelandssagsøgere i søgsmål mod selskaber, der har en klar tilknytning til en medlemsstat eller virksomheder, hvor EU er et vigtigt afsætningsmarked, og opfordrer Kommissionen til i givet fald hurtigt at fremsætte et forslag for Parlamentet og Rådet;

43.  minder om, at erhvervsvirksomheder bør oprette klagemekanismer på operativt plan for arbejdstagere, der er omfattet af deres virksomhed, herunder i eksportforarbejdningszoner; gentager sin opfordring til, at EU og medlemsstaterne tager passende skridt til at fjerne de juridiske, proceduremæssige og institutionelle hindringer for adgang til effektive retsmidler;

Ligestilling og børns rettigheder

44.  minder om, at ligestillingen er fast forankret i alle EU's politikker i overensstemmelse med artikel 8 i TEUF; beklager, at kønsaspektet ikke er nævnt i strategien "Handel for alle", og opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til ligestilling og styrkelse af kvinderens stilling i forbindelse med midtvejsevalueringen af strategien; opfordrer Kommissionen til at sikre, at kønsperspektivet medtages og integreres i handels- og investeringspolitikken, strategien for bistand til handel og alle fremtidige frihandelsaftaler og konsekvensanalyser; opfordrer Kommissionen til at fortsætte drøftelserne og forhandlingerne i WTO om at få taget hensyn til ligestilling mellem mænd og kvinder i WTO's handels. og investeringspolitik; opfordrer Kommissionen til at indsamle kønsopdelte oplysninger om globale værdikæder, navnlig inden for landbrugssektoren, under hensyntagen til styrkelsen af kvindernes stilling ud over til lønforhold og forhold, der fører til vold mod kvinder, og sociale forhold som forældreorlov og sundhed med henblik på at skabe et retsgrundlag, der modvirker de negative bivirkninger af de globale værdikæder; glæder sig over, at spørgsmålet om ligestilling mellem mænd og kvinder indgår i forhandlingerne om ajourføring af aftalen mellem EU og Chile og udgør en del af den fremtidige ajourførte aftale;

45.  efterlyser en dybtgående analyse af forskelle og uligheder inden for rammerne af de globale værdikæder: i) kønsforskelle i forbrug af tid, primært som følge af kvinders primære ansvar for reproduktivt arbejde; ii) kønsforskelle i adgangen til produktionsudstyr og -midler, navnlig jord, kredit, uddannelse og netværk, og iii) kønsforskelle, der skyldes mangler og forskelsbehandling på markeder og institutioner;

46.  understreger, at kvinder som regel er dem, der rammes hårdest, og at handel med kvindelige arbejdstagere meget ofte foregår sideløbende med sexrelateret handel med kvinder og drab på kvinder og piger;

47.  foreslår, at der udvikles en specifik strategi i forbindelse med den internationale handel og EU’s handelspolitik vedrørende globale værdikæder for formelt at beskytte personer, der fordømmer kvindedrab, handel med arbejdstagere og seksuel menneskehandel, og forsvare ofrene; understreger, at sådanne personer bør anerkendes og beskyttes på lige fod med det, der kræves for whistleblowere i forbindelse med international handel og EU-handel;

48.  minder om, at kvinder i stigende grad er til stede på arbejdsmarkedet, men at de stadig er overrepræsenteret i ufaglærte job med lave lønninger, at de mangler adgang til socialsikring, herunder barselsorlov, og at de ofte forskelsbehandles og udsættes for seksuel chikane;

49.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at fremme bæredygtige offentlige indkøb ved at anvende specifikke krav om respekt for menneskerettighederne og folkeretten, især med hensyn til fremme af ligestillingen mellem kønnene og overholdelse af de europæiske konkurrenceregler samt om åbenhed omkring leverandører og deres internationale forsyningskæder;

50.  understreger betydningen af, at de lande, som endnu ikke har ratificeret ILO-konvention nr. 182 om de værste former for børnearbejde og nr. 138 om lavalder for tilladelse til beskæftigelse og arbejde, gør det; minder om, at EU i overensstemmelse med sit værdigrundlag er forpligtet til at udrydde de værste former for børnearbejde på globalt plan og blandt andet arbejde for et forbud mod børnearbejde som led i sin optræden udadtil, jf. artikel 21 i TEU; gentager sin opfordring til en harmonisering og styrkelse af kontrollen med import og forsyningskæder for at sikre, at kun produkter, som ikke er fremstillet ved hjælp af tvangsarbejde, børnearbejde eller moderne former for slaveri kommer ind på EU-markedet; understreger sin støtte til igangværende initiativer til fordel for små og mellemstore virksomheder og organisationer for mindre landbrug med henblik på at gøre det muligt for dem at opnå en større andel af værdien i de globale værdikæder, f.eks. i forbindelse med retfærdig handel (fair trade); understreger, at det er vigtigt, at bekæmpelsen af tvangsarbejde og børnearbejde indarbejdes i alle EU's frihandelsaftaler gennem kapitler om bæredygtig udvikling for at sikre, at dette mål deles af handelspartnerne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forsvare dette forslag i alle internationale fora, herunder ILO, OECD, FN og WTO med henblik på at gøre fremskridt i kampen mod tvangsarbejde og børnearbejde; understreger i denne forbindelse, at målet om produkter, som ikke er fremstillet ved hjælp af børnearbejde, kun kan opnås, hvis det går hånd i hånd med indførelsen af en løn, man kan leve af, for barnets familiemedlemmer;

Udviklingslande

51.  understreger, at de globale værdikæder er en værdifuld lejlighed for virksomheder i udviklingslandene, og navnlig for små og mellemstore virksomheder, til at blive inddraget i verdensøkonomien; understreger, at specifikke politikker og ledsageforanstaltninger er nøglen til at opnå dette mål og til at udvide de potentielle fordele til alle arbejdstagere i vore handelspartnerlande, især politikker, der tager sigte på at gøre de administrative procedurer mere effektive, eller som hjælper de pågældende virksomhederne med at øge merværdien og styrke deres deltagelse i de globale værdikæder og med at forbedre deres sociale og miljømæssige standarder; påpeger, at revisionen af GSP og GSP + bør omfatte bindende bestemmelser om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og miljøbeskyttelse; bemærker, at mange udviklingslande har begrænset kapacitet og begrænsede ressourcer til effektivt at håndhæve overholdelsen af sociale og miljømæssige standarder og forordninger; opfordrer EU til at styrke kapacitetsopbygningen og yde regeringerne i partnerudviklingslandene teknisk bistand, når det er muligt og nødvendigt;

52.  minder om 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og tilgangen med bæredygtig produktion, bæredygtigt forbrug og anstændigt arbejde og opfordrer Kommissionen til i sin tilbagemelding på en gennemskuelig måde at behandle hvert enkelt bæredygtige udviklingsmål; gentager sin opfordring til Kommissionen og medlemsstaterne til at bruge handel som et middel til at fremme bæredygtig udvikling og god regeringsførelse i overensstemmelse med principperne for sammenhæng i udviklingspolitikken; understreger, at EU's handels- og investeringsaftaler, der indgås med udviklingslandene, bør være i overensstemmelse med de bæredygtige udviklingsmål; gentager, at udviklingslandene har ret til at regulere investeringer for at sikre, at alle investorer, herunder udenlandske investorer, pålægges forpligtelser og opgaver med henblik på at respektere menneskerettigheder og arbejds- og miljøstandarder;

53.  glæder sig over ikrafttrædelsen af aftalen om handelslettelser, som, hvis den gennemføres korrekt, vil forenkle og modernisere toldprocedurerne, hvilket gør det nemmere for udviklingslande, som generelt har større grænsehindringer, at blive integreret i det globale handelssystem;

54.  opfordrer Kommissionen til at støtte de små og mellemstore virksomheders effektive deltagelse i de globale værdikæder ved at støtte partnerskaber mellem små og mellemstore virksomheder og sammenslutninger af mindre landbrug i udviklingslandene, der sigter mod at sikre producenterne en større andel af værdien og samtidig sikre et højt beskyttelsesniveau for menneskerettigheder og sociale og miljømæssige rettigheder, som det er tilfældet i forbindelse med fair trade;

55.  opfordrer Kommissionen til at sikre en effektiv håndhævelse af og tilsyn med menneskerettighedsforholdene i forbindelse med ensidige handelspræferencer, der ydes i henhold til den generelle præferenceordning (GSP), og at de procedurer, der gælder i tilfælde af eventuel manglende overholdelse af disse betingelser, gennemføres i fuld overensstemmelse med forordningen om globale værdikæder;

56.  forventer, at midtvejsevalueringen af den generelle toldpræferenceordning vil præcisere definitionerne og indeholde en tilbundsgående vurdering af den nuværende ordning; mener, at handelspolitikken bør være et middel til at tilskynde EU’s handelspartnere til at indføre højere social-, arbejdsmarkeds- og miljøstandarder, hvilket kunne opnås gennem incitamenter i form af yderligere toldpræferencer for produkter, der er fremstillet på en bæredygtig måde; mener, at dette mål kræver en revision af GSP-forordningen, og foreslår i den forbindelse at anvendelsesområdet kommer til at omfatte bestemmelser om virksomhedernes sociale ansvar for at sikre, at multinationale selskaber overholder nationale og internationale juridiske forpligtelser med hensyn til menneskerettigheder og arbejds- og miljøstandarder; opfordrer til, at der lægges særlig vægt på situationen med hensyn til arbejdstagerrettigheder og fagforeninger i eksportproduktionszonerne, og opfordrer Kommissionen til at behandle dette emne i tæt samarbejde med ILO i forbindelse med revisionen af den generelle præferenceordning;

57.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle EU-finansierede udviklingsprojekter, herunder blandede projekter, ikke alene er fuldt ud i overensstemmelse med de internationalt aftalte principper for udviklingseffektivitet, men at de også fuldt ud respekterer princippet om frit, forudgående og informeret samtykke som fastsat i ILO's konvention nr. 169;

Oprindelsesbestemmelser

58.  henviser til, at forenklede, effektive og præferentielle oprindelsesbestemmelser spiller en afgørende rolle i forbindelse med globale værdikæder; erkender, at ufleksible og komplicerede oprindelsesbestemmelserne kan hæmme effektive ​​handelsmønstre;

59.  opfordrer Kommissionen til i videst muligt omfang at anvende multilaterale oprindelsesregler som de foretrukne oprindelsesregler i frihandelsaftaler; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med udarbejdelsen af særlige præferenceordninger for oprindelsesbestemmelser i frihandelsaftaler at sænke kravene til merværdi og tillade ændring af toldunderkategorier og "enkelttransformation" som en oprindelsesbestemmelser;

60.  anmoder Kommissionen om navnlig i forbindelse med forhandlingerne om frihandelsaftaler med lande, der i øjeblikket drager fordel af den generelle præferenceordning og Alt-Andet-End-Våben-præferencerne, at sikre, at udformningen af oprindelsesbestemmelserne ikke forstyrrer de økonomiske processer;

61.  mener, at øget kumulation i frihandelsaftaler ikke bør ses som et middel til liberalisering ad bagdøren, men snarere som et redskab til at sætte lande­­­ i stand til at specialisere sig i økonomiske aktiviteter i henhold til logikken om komparative fordele;

Intellektuelle ejendomsrettigheder og datastrømme

62.  glæder sig over Kommissionens tilsagn om at beskytte hele spektret af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder patenter, varemærker, ophavsret, mønstre, geografiske betegnelser, mærkning af oprindelse og lægemidler, samtidig med at der sikres adgang til rimelige priser på lægemidler både på WTO-plan og gennem frihandelsaftaler; opfordrer Kommissionen til at tage yderligere skridt i retning af en mulig udvidelse af beskyttelsen af ​​geografiske betegnelser til at omfatte ikke-landbrugsprodukter, som det allerede er sket i flere tredjelande gennem forskellige lovtiltag; opfordrer til et åbent og inklusivt samarbejde med tredjeparter om at bekæmpe svindel og forfalskede varer, der udnytter tilliden til varemærker og kendte mærkevarer;

63.  erkender, at digital innovation og datastrømme er afgørende drivkræfter for servicesektoren og et væsentligt element i de globale værdikæder for traditionelle fremstillingsvirksomheder, hvorfor obligatoriske lokaliseringskrav så vidt muligt skal bekæmpes både inden og uden for Europa, samtidig med at der tages hensyn til nødvendige undtagelser, der er baseret på legitime offentlige formål som for eksempel forbrugerbeskyttelse og beskyttelse af grundlæggende rettigheder; minder om, at beskyttelse af datastrømme og retten til privatlivets fred ikke udgør en handelshindring, men er grundlæggende rettigheder, som er forankret i artikel 39 i EU-traktaten, artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og i artikel 12 i verdenserklæringen om menneskerettighederne;

o
o   o

64.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og Verdenshandelsorganisationen.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0299.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0298.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0208.
(4) EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 101.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0405.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0196.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0098.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0041.
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0252.
(10) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0265.
(11) EUT L 130 af 19.5.2017, s. 1.
(12) EUT L 295 af 12.11.2010, s. 23.
(13) EUT L 303 af 31.10.2012, s. 1.
(14) EUT L 351 af 20.12.2012, s. 1.
(15) EUT L 330 af 15.11.2014, s. 1.
(16) http://childrenandbusiness.org
(17) Definition af små og mellemstore virksomheder http://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/HTML/?uri=CELEX:32003H0361&from=EN

Juridisk meddelelse