Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2016/0230(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0262/2017

Indgivne tekster :

A8-0262/2017

Forhandlinger :

PV 11/09/2017 - 21
CRE 11/09/2017 - 21
PV 16/04/2018 - 20
CRE 16/04/2018 - 20

Afstemninger :

PV 13/09/2017 - 9.8
CRE 13/09/2017 - 9.8
Stemmeforklaringer
PV 17/04/2018 - 6.5
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0339
P8_TA(2018)0096

Vedtagne tekster
PDF 472kWORD 85k
Onsdag den 13. september 2017 - Strasbourg Endelig udgave
Medtagelse af drivhusgassemissioner og optag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 ***I
P8_TA(2017)0339A8-0262/2017

Europa-Parlamentets ændringer af 13. september 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om medtagelse af drivhusgassemissioner og optag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og andre oplysninger vedrørende klimaændringer (COM(2016)0479 – C8-0330/2016 – 2016/0230(COD))(1)

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til forordning
Betragtning -1 (ny)
-1)  Protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, skal tages i betragtning.
Ændring 2
Forslag til forordning
Betragtning -1 a (ny)
-1a)  Protokol nr. 2 om anvendelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, skal tages i betragtning.
Ændring 3
Forslag til forordning
Betragtning 3
(3)  Den 10. juni 2016 fremlagde Kommissionen forslaget om at
ratificere Parisaftalen for EU. Dette lovgivningsforslag er et led i gennemførelsen af Unionens forpligtelse til at opnå emissionsreduktioner for økonomien som helhed, hvilket bekræftes i Unionens og dens medlemsstaters tilsigtede nationalt bestemte reduktionsforpligtelse, der blev forelagt sekretariatet for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer ("UNFCCC") den 6. marts 201510.
(3)  Den 5. oktober 2016 ratificerede Rådet Parisaftalen på vegne af Unionen, efter at Europa-Parlamentet havde givet sit samtykke dertil den 4. oktober 2016. Parisaftalen trådte i kraft den 4. november 2016. Denne forordning udgør i denne henseende et led i gennemførelsen af Unionens forpligtelse til at opnå emissionsreduktioner for økonomien som helhed, som fastsat i Unionens og dens medlemsstaters tilsigtede nationalt bestemte reduktionsforpligtelse, der blev forelagt sekretariatet for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer ("UNFCCC") den 6. marts 201510. Unionen er nødt til fortsat at gå forrest med et godt eksempel og øge sin klimaindsats til et niveau, der er i overensstemmelse med Parisaftalens mål.
__________________
__________________
10 http://www4.unfccc.int/submissions/indc/Submission%20Pages/submissions.aspx.
10 http://www4.unfccc.int/ndcregistry/pages/Party.aspx?party=EUU
Ændring 4
Forslag til forordning
Betragtning 4
(4)  Parisaftalen fastsætter bl.a. et langsigtet mål i overensstemmelse med målsætningen om at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau. For at nå dette mål skal parterne udarbejde, meddele og håndhæve de på hinanden følgende nationalt bestemte bidrag. Parisaftalen erstatter fremgangsmåden i Kyotoprotokollen fra 1997, som ikke fortsættes efter 2020. I Parisaftalen opfordres også til, at der i anden halvdel af dette århundrede opnås en balance mellem menneskeskabte emissioner fordelt på kilder og optaget heraf fordelt på dræn af drivhusgasser, og til, at parterne træffer foranstaltninger til at bevare og eventuelt forøger dræn og reservoirer for drivhusgasser, herunder skove.
(4)  Parisaftalen fastsætter bl.a. et langsigtet mål i overensstemmelse med målsætningen om at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau, hvilket kræver, at verden overgår til en periode med negative emissionsniveauer, hvor skovene, landbrugsjord og vådområder, herunder tørvemoser, spiller en afgørende rolle. I Parisaftalen sigtes der også mod at styrke den globale håndtering af truslen fra klimaændringer inden for rammerne af bæredygtig udvikling og indsatsen for at udrydde fattigdom, herunder ved at øge evnen til at tilpasse sig til de negative virkninger af klimaændringer, og fremme modstandsdygtigheden over for klimaændringer og udviklingen mod færre drivhusgasemissioner på en måde, der ikke truer fødevareproduktionen. I Parisaftalen anerkendte parterne ligeledes den grundlæggende prioritering af fødevaresikkerhed og af at udrydde hungersnød samt fødevareproduktionssystemers særlige sårbarhed over for de skadelige virkninger af klimaændringer. For at nå Parisaftalens mål er det nødvendigt, at parterne styrker deres kollektive bestræbelser på at modvirke klimaændringerne og begrænse den globale opvarmning. Parterne bør udarbejde, meddele og håndhæve på hinanden følgende nationalt bestemte bidrag. Parisaftalen erstatter fremgangsmåden i Kyotoprotokollen fra 1997, som ikke fortsættes efter 2020. I Parisaftalen opfordres også til, at der i anden halvdel af dette århundrede opnås en balance mellem menneskeskabte emissioner fordelt på kilder og optaget heraf fordelt på dræn af drivhusgasser, og til, at parterne træffer foranstaltninger til at bevare og eventuelt forøger dræn og reservoirer for drivhusgasser, herunder skove. Parterne erkender ligeledes i Parisaftalen, at tilpasningsindsatsen bør følge en fuldt gennemsigtig tilgang, der tager hensyn til økosystemerne, og være baseret på og styret af de bedste tilgængelige videnskabelige resultater.
Ændring 5
Forslag til forordning
Betragtning 4 a (ny)
4a)  Det er vigtigt at sikre, at skovene forvaltes på en bæredygtig måde i overensstemmelse med principperne for bæredygtig skovforvaltning, der er udviklet under processen for beskyttelse af skovene i Europa. Den proces definerer bæredygtig skovforvaltning som forvaltning og brug af skove og skovområder på en måde og i et tempo, som vedligeholder deres biodiversitet, produktivitet, genvækstevne, vitalitet og deres mulighed for at opfylde nutidens og fremtidens relevante økologiske, økonomiske og sociale funktioner på lokalt, nationalt og globalt plan og på en måde, som ikke forårsager ødelæggelse af andre økosystemer. For en sådan forvaltning er der også brug for, at skovtilplantning i denne forbindelse anerkendes.
Ændring 6
Forslag til forordning
Betragtning 4 b (ny)
4b)  For at opnå de negative emissionsniveauer, der kræves for at opfylde Parisaftalens mål, er det nødvendigt at systemet for beregning i forbindelse med realanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) er robust. Da LULUCF-optag er reversible, bør de behandles som en særskilt søjle i Unionens klimapolitiske ramme.
Ændring 7
Forslag til forordning
Betragtning 5
(5)  Det Europæiske Råd anerkendte på sit møde den 23.-24. oktober 2014 også de forskellige målsætninger for landbrugs- og arealanvendelsessektoren med deres mindre modvirkningspotentiale samt behovet for at sikre sammenhæng mellem Unionens mål for fødevaresikkerhed og klimaændringer. Det Europæiske Råd opfordrede Kommissionen til at undersøge, hvordan en bæredygtig intensivering af fødevareproduktion bedst kan fremmes, samtidig med at sektorens bidrag til en modvirkning af drivhusgasemissioner og kulstofbinding, herunder ved skovplantning optimeres, og til at udarbejde en politik for, hvordan arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug ("LULUCF") kan medtages i 2030-rammen for modvirkning af drivhusgasemissioner, så snart de tekniske betingelser tillader det og under alle omstændigheder inden 2020.
(5)  Det Europæiske Råd anerkendte på sit møde den 23.-24. oktober 2014 også de forskellige målsætninger for landbrugs- og arealanvendelsessektoren med deres mindre modvirkningspotentiale samt behovet for at sikre sammenhæng mellem Unionens mål for fødevaresikkerhed og klimaændringer. Desuden bidrager implementeringen af ​​teknologiløsninger inden for landbrugs- og skovbrugssektoren til at øge produktionen og reducere det miljømæssige fodaftryk. Det Europæiske Råd opfordrede Kommissionen til at undersøge, hvordan en bæredygtig intensivering af fødevareproduktion bedst kan fremmes, samtidig med at sektorens bidrag til en modvirkning af drivhusgasemissioner og kulstofbinding, herunder ved skovplantning optimeres, og til at udarbejde en politik for, hvordan arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug ("LULUCF") kan medtages i 2030-rammen for modvirkning af drivhusgasemissioner, så snart de tekniske betingelser tillader det og under alle omstændigheder inden 2020.
Ændring 8
Forslag til forordning
Betragtning 6
(6)  LULUCF-sektoren kan bidrage til modvirkning af klimaændringerne på flere forskellige måder, navnlig ved at reducere emissioner og bevare og forbedre dræn og kulstoflagre. For at foranstaltninger, der navnlig sigter mod at øge kulstofbindingen, kan være effektive, er kulstofpuljers langsigtede stabilitet og tilpasningsevne af afgørende betydning.
(6)  LULUCF-sektoren er meget udsat og meget sårbar over for klimaændringer. Samtidig har sektoren et enormt potentiale til at bibringe langsigtede klimafordele og bidrage væsentligt til opfyldelsen af Unionens og de internationale langsigtede klimamål. LULUCF-sektoren bidrager til modvirkning af klimaændringerne på flere forskellige måder, navnlig ved at reducere emissioner og bevare og forbedre dræn og kulstoflagre. Sektoren leverer også biomaterialer, der til en vis grad kan erstatte fossil- eller kulstofintensive materialer med fornyeligt kulstoffattigt biomasse fra skove. Hvad angår en sådan erstatning bør hele livscyklussen for disse materialer, fra produktionen af råvaren til forarbejdning og fremstilling, tages i betragtning. Bioøkonomi, herunder materialesubstitution som i byggesektoren, herunder bioenergi, spiller en vigtig rolle i forbindelse med overgangen til en fossilfri økonomi. For at foranstaltninger, der navnlig sigter mod at øge kulstofbindingen, kan være effektive og i overensstemmelse med Parisaftalen, er bæredygtig skov- og ressourceforvaltning samt kulstofpuljers langsigtede stabilitet og tilpasningsevne af afgørende betydning. Eftersom LULUCF-sektoren er karakteriseret ved lange tidsrammer, er det nødvendigt med langsigtede strategier for at foretage investeringer, der er bæredygtige på lang sigt.
Ændring 9
Forslag til forordning
Betragtning 6 a (ny)
6a)   Unionen bør blive verdens førende inden for fremme og eksport af forskning og investeringer i bæredygtige, avancerede og innovative metoder, teknikker og idéer i LULUCF-sektoren og udbredelse af grønne teknologier med henblik på at mindske drivhusgasemissionerne, samtidig med at fødevareproduktionen opretholdes, og derved fremstå som et godt eksempel for sine internationale partnere, herunder udviklingslande. I denne forbindelse bør et effektivt samarbejde og partnerskab med aktører i den private sektor, navnlig de små og mellemstore virksomheder, styrkes.
Ændring 10
Forslag til forordning
Betragtning 6 b (ny)
6b)  Prioritering af støtte til forskning i klimaændringer vil styrke LULUCF-sektorens rolle med hensyn til afbødning af og tilpasning til klimaændringerne. Navnlig vil en styrkelse af Unionens forsknings- og innovationsprogrammer for perioden 2021 - 2028 inden for LULUCF-sektoren bl.a. bidrage til at uddybe og sprede videnskabelig viden og lokalsamfundenes viden om sektorens resultater, fremme bæredygtig innovation, fremskynde overgangen til den digitale tidsalder, modernisere almen og faglig uddannelse, styrke LULUCF-sektorens modstandskraft og muliggøre overvågning af biodiversitet og menneskelig handling.
Ændring 11
Forslag til forordning
Betragtning 6 c (ny)
(6c)  Forskning i dødt veds rolle, navnlig groft træaffald over jorden og dødt begravede ved både i ikke-forvaltede og forvaltede skove, bør styrkes for at forbedre nøjagtigheden i CO2-regnskabet for skove og i beregningen af nettoøkosystemets CO2-balance. Der er begrænsede tilgængelige beviser, men det ser ud til, at dødt ved kan bidrage til en stor CO2-pulje, og det kan anerkendes som en strategi for reduktion af drivhusgasemission, hvis man efterlader dødt ved på stedet, herunder at det har en betydelig biodiversitetsrolle. Dette er relevant, i betragtning af at skovforvaltningen kan favorisere optag af dødt ved, f.eks. til energiformål, og enhver beslutning om korrekt afbødning og tilpasning bør være velbegrundet og videnskabeligt understøttet. Der bør afsættes særlige ressourcer til denne forskning i perioden 2017-2020.
Ændring 12
Forslag til forordning
Betragtning 6 d (ny)
6d)   Unionen har forpligtet sig til De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling, som kun kan nås via god skovforvaltning og en forpligtelse til at bremse og vende udviklingen med afskovningen og fremme genplantning af skov.
Ændring 13
Forslag til forordning
Betragtning 6 e (ny)
6e)   Der bør sikres en holistisk tilgang til tropisk skovrydning under hensyntagen til alle årsager til skovrydning samt målsætningen i en erklæring fra Kommissionen under UNFCCC-forhandlingerne om at standse det globale tab af skovdække senest inden udgangen af 2030 og om at nedbringe bruttorydningen af tropisk skov med mindst 50 % inden 2020 i forhold til de nuværende niveauer.
Ændring 14
Forslag til forordning
Betragtning 6 f (ny)
6f)   Skovbrug og skove bør forvaltes på ansvarlig vis og bør bidrage reelt til et lands økonomiske udvikling, idet de skaber økonomisk holdbare muligheder for landbrugere, forudsat at der ikke foretages skovrydning af sårbare økosystemer, at der ikke etableres plantager i tørvemoser, at plantagerne forvaltes ved hjælp af moderne økologiske landbrugsmetoder med henblik på at minimere de negative miljømæssige og sociale konsekvenser, og at ejendomsretten til jorden, de oprindelige samfunds rettigheder samt menneskerettighederne og arbejdstagernes rettigheder respekteres.
Ændring 15
Forslag til forordning
Betragtning 6 g (ny)
6g)  Avanceret og bæredygtig forvaltning kan bidrage betragteligt til at mindske drivhusgasemissioner i LULUCF-sektoren. Udviklingen af innovative praksis og jordejernes brug af avancerede forvaltningspraksis, såsom præcisionslandbrug, præcisionsskovbrug og agridigitalisering, bør fremmes. Overvågning ved hjælp af geoinformation og jordobservation samt udveksling af bedste praksis er mulige måder at hjælpe medlemsstaterne med at nå deres mål på og bør derfor opmuntres.
Ændring 16
Forslag til forordning
Betragtning 6 h (ny)
6h)  Agroøkologi letter et skifte fra lineære fødevaresystemer til cirkulære, der efterligner naturlige cyklusser og kan reducere fødevarers og landbrugs CO2-aftryk og økologiske aftryk. Det er vigtigt, at agroøkologi og skovlandbrug fremmes i lyset af deres bidrag til afbødning af klimaforandringer.
Ændring 17
Forslag til forordning
Betragtning 7
(7)  Som det første skridt blev der med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 529/2013/EU11 fastsat regnskabsregler, der gælder for drivhusgasemissioner og optag fra LULUCF-sektoren, og den bidrog dermed til en politikudvikling, der går i retning af en medtagelse af LULUCF-sektoren i Unionens emissionsreduktionsforpligtelse. Denne forordning bør bygge på de eksisterende regnskabsregler, idet de opdateres og forbedres for perioden 2021-2030. Den bør fastsætte medlemsstaternes forpligtelser til at gennemføre disse regnskabsregler og forpligtelsen til at sikre, at den samlede LULUCF-sektor ikke genererer nettoemissioner. Den bør ikke fastsætte regnskabs- eller rapporteringsforpligtelser for private parter.
(7)  Som det første skridt blev der med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 529/2013/EU11 fastsat regnskabsregler, der gælder for drivhusgasemissioner og optag fra LULUCF-sektoren, og den bidrog dermed til en politikudvikling, der går i retning af en medtagelse af LULUCF-sektoren i Unionens emissionsreduktionsforpligtelse. Denne forordning bør bygge på de eksisterende regnskabsregler, idet de opdateres og forbedres for perioden 2021-2030. Den bør under alle omstændigheder fastsætte medlemsstaternes forpligtelser til at gennemføre disse regnskabsregler og forpligtelsen til at sikre, at den samlede LULUCF-sektor ikke genererer nettoemissioner. Den bør ikke fastsætte regnskabs- eller rapporteringsforpligtelser for private parter, herunder landbrugere og skovbrugere, og medlemsstaterne må ikke indføre sådanne forpligtelser i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning.
__________________
__________________
11 Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 529/2013/EU af 21. maj 2013 om regnskabsregler vedrørende drivhusgasemissioner og -optag i forbindelse med aktiviteter, der vedrører arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug, og oplysninger om handlingsplaner, der vedrører disse aktiviteter (EUT L 165 af 18.6.2013, s. 80).
11 Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 529/2013/EU af 21. maj 2013 om regnskabsregler vedrørende drivhusgasemissioner og -optag i forbindelse med aktiviteter, der vedrører arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug, og oplysninger om handlingsplaner, der vedrører disse aktiviteter (EUT L 165 af 18.6.2013, s. 80).
Ændring 18
Forslag til forordning
Betragtning 7 a (ny)
7a)  Landbrug og arealanvendelse er de sektorer, der har en direkte og betydelig effekt på Unionens biodiversitet og økosystemer. Derfor er det et vigtigt mål for politikker, der berører disse sektorer, at sikre, at der er overensstemmelse med Unionens biodiversitetsstrategimål. Der eksisterer desuden andre EU-politikker, der kan tilskynde til praksisser, der rækker ud over de retlige minimumskrav og ud over god standardpraksis, og som bidrager til en ægte tilpasning og afbødning af klimaændringer og vedligeholdelse af kulstofdrænet, som forsyning af offentlige goder. Der bør træffes foranstaltninger til at gennemføre og støtte aktiviteter til afbødning og tilpasning af tilgange til den integrerede og bæredygtige forvaltning af skove og landbrugsarealer. På trods af dets anerkendte begrænsede potentiale for mindskelse af andreemissioner end CO2 skal landbruget løfte sin rimelige del af bidrag til modvirkning af klimaforandringer. Dette kan opnås ved bl.a. at fremme beskæring for at øge indholdet af organisk kulstof i jorden. Medlemsstaterne og Kommissionen bør sikre, at der er sammenhæng mellem den fælles landbrugspolitik og denne forordning.
Ændring 19
Forslag til forordning
Betragtning 7 b (ny)
7b)  Vådområder er de mest effektive økosystemer på jorden for opbevaring af CO2. Derfor er nedbrydningen af vådområder i Unionen ikke kun et problem for biodiversiteten, det er også et stort klimaproblem. Omvendt kan beskyttelse og genoprettelse af vådområder både øge og mindske udledningen af drivhusgasser i LULUCF-sektoren. Finjusteringen af IPCC's retningslinjer fra 2006, der kommer op i 2019, bør også overvejes i denne sammenhæng.
Ændring 20
Forslag til forordning
Betragtning 8
(8)  For at fastlægge nøjagtige opgørelser af emissioner og optag i overensstemmelse med Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringers (IPCC) retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser fra 2006 ("IPCC-retningslinjerne"), bør de årlige rapporterede værdier i henhold til forordning (EU) nr. 525/2013 for arealanvendelseskategorier og omlægningen mellem kategorier for arealanvendelser benyttes, hvorved de anvendte metoder i henhold til UNFCCC og Kyotoprotokollen strømlines. Arealer, der omlægges til en anden arealanvendelseskategori, bør regnes for at være i overgang til denne kategori i en periode på 20 år, hvilket er standardværdien i IPPC-retningslinjerne.
(8)  For at fastlægge nøjagtige opgørelser af emissioner og optag i overensstemmelse med Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringers (IPCC) retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser fra 2006 ("IPCC-retningslinjerne"), bør de årlige rapporterede værdier i henhold til forordning (EU) nr. 525/2013 for arealanvendelseskategorier og omlægningen mellem kategorier for arealanvendelser benyttes, hvorved de anvendte metoder i henhold til UNFCCC og Kyotoprotokollen strømlines. Arealer, der omlægges til en anden arealanvendelseskategori, bør regnes for at være i overgang til denne kategori i en periode på 20 år, hvilket er standardværdien i IPPC-retningslinjerne. I betragtning af Unionens position som førende på klimaområdet bør medlemsstaterne kun gøre undtagelser for denne standardværdi for nyplantede arealer og kun under meget begrænsede omstændigheder, der retfærdiggøres af IPPC-retningslinjerne. Muligheden for undtagelse tager hensyn til de forskellige naturlige og miljømæssige forhold i medlemsstaterne og dermed til de forskellige karakteristika for deres skovarealer.
Ændring 21
Forslag til forordning
Betragtning 9
(9)  Emissioner og optag fra skovarealer afhænger af en række naturlige omstændigheder, aldersstruktur samt nuværende og tidligere forvaltningspraksis. Anvendelsen af et basisår gør det ikke muligt at afspejle disse faktorer og heraf følgende cykliske virkninger på emissioner og optag eller variationer i disse mellem forskellige år. De relevante regnskabsregler bør i stedet indeholde referenceniveauer, således at der ses bort fra virkningerne af naturlige og landespecifikke karakteristika. I mangel af en international revision efter UNFCCC og Kyotoprotokollen bør der indføres en kontrolprocedure for at sikre gennemsigtighed og forbedring af regnskabskvaliteten i denne kategori.
(9)  Emissioner og optag fra skovarealer afhænger af en række naturlige omstændigheder, aldersstruktur samt nuværende og tidligere forvaltningspraksis, der varierer betydeligt mellem medlemsstaterne. Anvendelsen af et basisår gør det ikke muligt at afspejle disse faktorer og heraf følgende cykliske virkninger på emissioner og optag eller variationer i disse mellem forskellige år. De relevante regnskabsregler bør i stedet indeholde referenceniveauer, hvor der tages hensyn til virkningerne af naturlige og landespecifikke karakteristika som f.eks., at det ikke er muligt at forvalte skove i Kroatien på grund af besættelsen af området, den kroatiske uafhængighedskrig, omstændigheder under krigen og i efterkrigstiden. De relevante regnskabsregler bør også tage hensyn til sammenhæng og kravene til bæredygtig skovforvaltning fra Forest Europe (ministerkonferencen om beskyttelse af skovene i Europa). I mangel af en international revision efter UNFCCC og Kyotoprotokollen bør der indføres en gennemsigtig procedure for medlemsstaterne for at forbedre mulighederne for revision og kvaliteten af regnskabsføringen i denne kategori.
Ændring 22
Forslag til forordning
Betragtning 9 a (ny)
(9a)  Emissioner fra høstet træ i LULUCF-sektoren har potentiale til at erstatte emissioner i ETS- og indsatsfordelingssektorerne, og denne forordning kan både fremhæve og redegøre for det.
Ændring 23
Forslag til forordning
Betragtning 10
(10)  Når Kommissionen vælger at blive bistået af en ekspertgruppe i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse (K(2016)3301) i forbindelse med revisionen af nationale regnskabsregler for skovbrug, bør den bygge på god praksis og erfaring i forbindelse med eksperternes revision under UNFCCC, herunder deltagelse af nationale eksperter og anbefalinger, og udvælge et tilstrækkeligt antal eksperter fra medlemsstaterne.
(10)  Til revisionen af de nationale regnskabsoversigter for skovbrug, bør der oprettes en ekspertgruppe i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse (C(2016)3301). Ekspertgruppen bør bygge på god praksis og erfaring i forbindelse med eksperternes revision under UNFCCC, herunder deltagelse af nationale eksperter og anbefalinger, og der bør udvælges et tilstrækkeligt antal eksperter fra medlemsstaterne. Ekspertgruppen bør høre Den Stående Skovbrugskomité, der er nedsat ved Rådets afgørelse 89/367/EØF, samt interessenter og civilsamfundet om revisionen af de nationale regnskabsoversigter for skovbrug.
Ændring 24
Forslag til forordning
Betragtning 12
(12)  Den øgede bæredygtige anvendelse af høstede træprodukter kan i væsentlig grad begrænse emissioner til og øge optaget af drivhusgasser fra atmosfæren. Regnskabsreglerne bør sikre, at medlemsstaterne i regnskaberne nøjagtigt angiver ændringerne i mængden af høstet træ, når disse sker, for at give incitament til at øge brugen af høstede træprodukter med lang livscyklus. Kommissionen bør vejlede om metodologiske spørgsmål, der er relateret til regnskabet for høstede træprodukter.
(12)  Den øgede bæredygtige anvendelse af høstede træprodukter kan i væsentlig grad begrænse emissioner gennem substitutionsvirkningen (i betragtning af energi og CO2-intensitet i forhold til andre sektorer, f.eks. tegner cementproduktionen sig for ca. 8 % af de globale CO2-emissioner) og øge optaget af drivhusgasser fra atmosfæren. Regnskabsreglerne bør sikre, at medlemsstaterne i regnskaberne nøjagtigt angiver ændringerne i mængden af høstet træ, når disse sker, for at anerkende og tilskynde den øgede brug af høstede træprodukter med lang livscyklus, fremfor brugen af høstede træprodukter til energiformål. Med henblik på yderligere at fremme og omfatte den positive substitutionsvirkning bør Kommissionen ved hjælp af en delegeret retsakt omfatte flere produkter i henhold til beregninger af høstede træprodukter. Kommissionen bør vejlede om metodologiske spørgsmål, der er relateret til regnskabet for høstede træprodukter.
Ændring 25
Forslag til forordning
Betragtning 13
(13)  Naturlige forstyrrelser, såsom skovbrande, insekt- og sygdomsangreb, ekstremt vejr og geologiske forstyrrelser, som er uden for medlemsstaternes kontrol, og som disse ikke har nogen indflydelse på, kan medføre drivhusgasemissioner af midlertidig karakter i LULUCF-sektoren eller reversering af tidligere optag. Eftersom reversering også kan skyldes forvaltningsbeslutninger, såsom beslutninger om at høste eller plante træer, bør denne forordning sikre, at menneskeskabt reversering af optag altid afspejles nøjagtigt i LULUCF-opgørelserne. Desuden bør denne forordning give medlemsstaterne en begrænset mulighed for at udelukke emissioner fra forstyrrelser, der er uden for deres kontrol, fra deres LULUCF-regnskaber. Den måde, hvorpå medlemsstaterne administrerer disse bestemmelser, bør dog ikke føre til uretmæssigt lave opgørelser.
(13)  Naturlige forstyrrelser, såsom skovbrande, insekt- og sygdomsangreb, ekstremt vejr og geologiske forstyrrelser, som er uden for medlemsstaternes kontrol, og som disse ikke har nogen indflydelse på, kan medføre drivhusgasemissioner af midlertidig karakter i LULUCF-sektoren eller reversering af tidligere optag. Eftersom reversering også kan skyldes forvaltningsbeslutninger, såsom beslutninger om at høste eller plante træer, bør denne forordning sikre, at menneskeskabt reversering af optag altid afspejles nøjagtigt i LULUCF-opgørelserne. Medlemsstaterne bør tilskyndes til at investere i forebyggende tiltag, såsom bæredygtig forvaltning, for at mindske de risici, der er forbundet med naturlige forstyrrelser og således undgå negative indvirkninger på kulstofdræn i skovene. Desuden bør denne forordning give medlemsstaterne en begrænset mulighed for at udelukke emissioner fra forstyrrelser, der er uden for deres kontrol, fra deres LULUCF-regnskaber. Den måde, hvorpå medlemsstaterne administrerer disse bestemmelser, bør dog ikke føre til uretmæssigt lave opgørelser.
Ændring 26
Forslag til forordning
Betragtning 14
(14)  Afhængigt af nationale præferencer bør medlemsstaterne kunne vælge hensigtsmæssige nationale politikker til opfyldelsen af deres forpligtelser i LULUCF, herunder muligheden for at kompensere for emissioner fra én arealopgørelseskategori ved optag fra en anden arealopgørelseskategori. De bør også være i stand til at kumulere netto-optag i perioden 2021-2030. Handel mellem medlemsstaterne bør fortsætte som en ekstra mulighed for at bidrage til overholdelse. Ifølge praksis i Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode bør der også være mulighed for, at en medlemsstat kan udnytte sin overopfyldelse i henhold til forordning [] om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner fra medlemsstaterne fra 2021-2030 for en modstandsdygtig energiunion og for at opfylde forpligtelserne i henhold til Parisaftalen og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer for at sikre opfyldelsen af sine forpligtelser i henhold til denne forordning.
(14)  Afhængigt af nationale præferencer bør medlemsstaterne kunne vælge hensigtsmæssige nationale politikker til opfyldelsen af deres forpligtelser i LULUCF, herunder muligheden for at kompensere for emissioner fra én arealopgørelseskategori ved optag fra en anden arealopgørelseskategori. De bør også være i stand til at kumulere nettooptag i perioden 2021-2030. Handel mellem medlemsstaterne bør fortsætte som en ekstra mulighed for at bidrage til overholdelse. Ifølge praksis i Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode bør der også være mulighed for, at en medlemsstat kan udnytte sin overopfyldelse i henhold til forordning [] om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner fra medlemsstaterne fra 2021-2030 for en modstandsdygtig energiunion og for at opfylde forpligtelserne i henhold til Parisaftalen og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer for at sikre opfyldelsen af sine forpligtelser i henhold til denne forordning uden at kompromittere det overordnede ambitionsniveau i Unionens mål for reduktion af drivhusgaseffekten. Medlemsstaterne bør også være i stand til at bruge op til 280 mio. ton samlet nettooptag som følge af de kombinerede regnskabsmæssige kategorier af ryddede arealer, nyplantede arealer, forvaltede dyrkede arealer, forvaltede græsarealer og forvaltede vådområder, hvor det er relevant, og med forbehold af den delegerede retsakt, der skal vedtages i henhold til artikel 7, stk. 2, i forordning (EU) [2017/... ] om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner i medlemsstaterne fra 2021-2030, forvaltede skovarealer for at sikre opfyldelsen af deres forpligtelser i henhold til forordning (EU) [2017/... ].
Ændring 27
Forslag til forordning
Betragtning 15
(15)  For at sikre en effektiv, gennemsigtig og omkostningseffektiv rapportering og verifikation af drivhusgasemissioner og optag samt andre nødvendige oplysninger til at vurdere overholdelsen af ​​medlemsstaternes forpligtelser, bør der indsættes rapporteringskrav i forordning (EU) nr. 525/2013 ved denne forordning, og kontrol af overholdelsen i henhold til denne forordning bør tage disse rapporteringer i betragtning. Forordning (EU) nr. 525/2013 bør derfor ændres. Disse bestemmelser kan muligvis strømlines yderligere, således at der tages hensyn til eventuelle relevante ændringer i forbindelse med den integrerede styring af energiunionen, hvorom der ifølge Kommissionens arbejdsprogram vil blive fremsat et forslag i slutningen af 2016.
(15)  For at sikre en effektiv, gennemsigtig og omkostningseffektiv rapportering og verifikation af drivhusgasemissioner og optag samt andre nødvendige oplysninger til at vurdere overholdelsen af ​​medlemsstaternes forpligtelser, bør der indsættes rapporteringskrav i forordning (EU) nr. 525/2013 ved denne forordning, og kontrol af overholdelsen i henhold til denne forordning bør tage disse rapporteringer i betragtning. Forordning (EU) nr. 525/2013 bør derfor ændres. Disse bestemmelser kan muligvis strømlines yderligere, således at der tages hensyn til eventuelle relevante ændringer i forbindelse med forslaget til en forordning om forvaltningen af energiunionen, som Kommissionen forelagde den 30. november 2016.
Ændring 28
Forslag til forordning
Betragtning 15 a (ny)
15a)   I henhold til UNFCCC skal Unionen og medlemsstaterne udvikle, jævnligt ajourføre, offentliggøre og meddele partskonferencen nationale opgørelser baseret på sammenlignelige metoder, der er godkendt af partskonferencen, over menneskeskabte emissioner fra kilder og optag gennem dræn for samtlige drivhusgasser. Disse opgørelser er afgørende for overvågningen af, hvordan gennemførelsen af energiunionens dekarboniseringsdimension skrider frem og for vurderingen af overholdelsen af lovgivningen på klimaområdet. Medlemsstaternes forpligtelser til at udarbejde og forvalte nationale opgørelser er fastsat i Kommissionens forslag til forordning om forvaltning af energiunionen.
Ændring 29
Forslag til forordning
Betragtning 17
(17)  For at lette dataindsamlingen og metodeforbedringen bør arealanvendelse opgøres og rapporteres ved hjælp af geografisk sporing af hvert areal svarende til nationale og EU-dataindsamlingssystemer. Eksisterende EU- og medlemsstatsprogrammer og -undersøgelser, herunder LUCAS-systemet til overvågning af arealanvendelse og Unionens jordobservations- og jordovervågningsprogram COPERNICUS til dataindsamling, bør udnyttes bedst muligt. Datastyring, herunder deling med henblik på genanvendelse af rapportering og formidling skal være i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab.
(17)  For at lette dataindsamlingen og metodeforbedringen bør arealanvendelse tydeligt opgøres og rapporteres ved hjælp af geografisk sporing af hvert areal svarende til nationale og EU-dataindsamlingssystemer. Eksisterende EU- og medlemsstatsprogrammer og -undersøgelser, herunder LUCAS-systemet til overvågning af arealanvendelse, det europæiske jordovervågningsprogram Copernicus - og her navnlig gennem Sentinel-2 - til dataindsamling og de europæiske satellitnavigationssystemer Galileo og EGNOS, som kan bruges til overvågning af arealanvendelse, bør udnyttes bedst muligt. Datastyring, herunder deling med henblik på genanvendelse af rapportering og formidling skal være i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab.
Ændring 30
Forslag til forordning
Betragtning 18
(18)  For at sikre korrekt bogføring af transaktioner i henhold til denne forordning, herunder brug af fleksibilitet og sporing, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen med hensyn til den tekniske tilpasning af definitioner, værdier, lister over drivhusgasser og kulstofpuljer, opdateringen af referenceniveauer, bogføringen af transaktioner og revisionen af metode og oplysningskrav. Disse foranstaltninger skal tage hensyn til bestemmelserne i Kommissionens forordning (EU) nr. 389/2013 om oprettelse af et EU-register. De nødvendige bestemmelser bør være indeholdt i en enkelt retsakt, der kombinerer regnskabsbestemmelserne i henhold til direktiv 2003/87/EF, forordning (EU) nr. 525/2013, forordning [] om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner fra medlemsstaterne fra 2021-2030 for en modstandsdygtig energiunion og denne forordning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, der gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.
(18)  For at sikre korrekt bogføring af transaktioner i henhold til denne forordning, herunder brug af fleksibilitet og sporing, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen med hensyn til den tekniske tilpasning af definitioner, værdier, lister over drivhusgasser og kulstofpuljer, opdateringen af referenceniveauer, bogføringen af transaktioner, revisionen af metode på grundlag af de senest vedtagne IPCC-retningslinjer, herunder IPCC's supplerende retningslinjer for vådområder for nationale drivhusgasopgørelser fra 2013 og UNFCCC's retningslinjer og oplysningskrav. Disse foranstaltninger skal tage hensyn til bestemmelserne i Kommissionens forordning (EU) nr. 389/2013 om oprettelse af et EU-register. De nødvendige bestemmelser bør være indeholdt i en enkelt retsakt, der kombinerer regnskabsbestemmelserne i henhold til direktiv 2003/87/EF, forordning (EU) nr. 525/2013, forordning (EU) nr. .../... om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner fra medlemsstaterne fra 2021-2030 for en modstandsdygtig energiunion og denne forordning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, der gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.
Ændring 31
Forslag til forordning
Betragtning 19
(19)  Denne forordning bør revideres i 2024 og derefter hvert 5. år for at vurdere, hvordan den generelt fungerer. Denne revision kan også benytte resultaterne af den globale status, der gøres over Parisaftalen.
(19)  Senest seks måneder efter den forberedende dialog under UNFCCC i 2018 bør Kommissionen offentliggøre en meddelelse med en vurdering af, hvorvidt Unionens klima- og energilovgivning stemmer overens med Parisaftalens mål. Denne forordning bør revideres i 2024 og derefter hvert femte år for at vurdere, hvordan den generelt fungerer. Denne revision kan også benytte resultaterne af den globale status, der gøres over Parisaftalen.
Ændring 32
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 a (ny)
Denne forordning fastsætter ikke regnskabs- eller indberetningsforpligtelser for private parter, herunder landbrugere og skovbrugere.
Ændring 33
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 b (ny)
Denne forordning bidrager til Unionens opfyldelse af Parisaftalens forpligtelser og mål.
Ændring 34
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – litra e a (ny)
ea)  forvaltede vådområder i 2016: arealanvendelse rapporteret som vådområder, der bevares som vådområder, og bebyggelse, andre arealer omlagt til vådområder og vådområder omlagt til bebyggelse og andre arealer.
Ændring 35
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 2
2.  En medlemsstat kan vælge at medtage forvaltede vådområder defineret som arealanvendelse, der er rapporteret som vådområder, der bevares som vådområder, og bebyggelse og andre arealer, der er omlagt til vådområder, og vådområder omlagt til bebyggelse og andre områder i anvendelsesområdet for dens forpligtelse i henhold til artikel 4. Hvis en medlemsstat vælger at gøre dette, skal den redegøre for emissioner og optag fra forvaltede vådområder i overensstemmelse med denne forordning.
2.  En medlemsstat kan i perioden fra 2021 til 2025 vælge at medtage forvaltede vådområder i anvendelsesområdet for sin forpligtelse i henhold til artikel 4. Hvis en medlemsstat vælger at gøre dette, skal den redegøre for emissioner og optag fra forvaltede vådområder i overensstemmelse med denne forordning.
Ændring 36
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – litra f a (ny)
fa)  "skovreferenceniveau": et skøn over de gennemsnitlige årlige nettoemissioner eller -optag fra forvaltede skovarealer inden for medlemsstatens område i perioden 2021-2025 og perioden 2026-2030.
Ændring 37
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 a (ny)
For perioden efter 2030 bestræber medlemsstaterne sig på at øge deres optag, således at de overstiger deres emissioner. Kommissionen foreslår en ramme for mål efter 2030, som omfatter sådanne øgede optag i overensstemmelse med Unionens langsigtede klimamål og de forpligtelser, der er indgået i henhold til Parisaftalen.
Ændring 38
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 1
1.  Hver medlemsstat udarbejder og opretholder regnskaber, som nøjagtigt afspejler emissioner og optag i forbindelse med arealopgørelseskategorier, der omhandles i artikel 2. Medlemsstaterne sikrer nøjagtighed, fuldstændighed, konsistens, sammenlignelighed og gennemsigtighed i deres regnskaber og andre data i henhold til denne forordning. Medlemsstaterne betegner emissioner med et plustegn (+) og optag med et minustegn (-).
1.  Hver medlemsstat udarbejder og opretholder regnskaber, som nøjagtigt afspejler emissioner og optag i forbindelse med arealopgørelseskategorier og andre kategorier, der er omhandlet i artikel 2, i overensstemmelse med de retningslinjer, som er vedtaget af UNFCCC's organer eller i henhold til Parisaftalen for perioden 2021-2030. Medlemsstaterne sikrer nøjagtighed, fuldstændighed, konsistens, sammenlignelighed og gennemsigtighed i deres regnskaber og andre data i henhold til denne forordning. Medlemsstaterne betegner emissioner med et plustegn (+) og optag med et minustegn (-).
Ændring 39
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 4
4.  Medlemsstaterne medtager enhver ændring i kulstoflageret af kulstofpuljer opført i bilag I, afsnit B for hver arealopgørelseskategori i deres regnskaber. Medlemsstater kan vælge ikke at medtage ændringer i kulstoflagre for kulstofpuljer i deres regnskaber, hvis kulstofpuljen ikke er en kilde, bortset fra overjordisk biomasse og høstede træprodukter i forvaltede skovarealer.
4.  Medlemsstaterne medtager enhver ændring i kulstoflageret af kulstofpuljer opført i bilag I, afsnit B for hver arealopgørelseskategori i deres regnskaber. Medlemsstater kan vælge ikke at medtage ændringer i kulstoflagre for kulstofpuljer i deres regnskaber, hvis kulstofpuljen ikke er en kilde, bortset fra overjordisk biomasse, dødt ved (overjordisk og begravet dødt ved) i forvaltede skovarealer og høstede træprodukter i forvaltede skovarealer.
Ændring 40
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 2
2.  Uanset kravet om at anvende standardværdien, der er fastlagt i artikel 5, stk. 3, kan en medlemsstat overflytte dyrkede arealer, græsarealer, vådområder, bebyggelse og andre arealer fra kategorien af arealer, der er omlagt til skovareal, til kategorien skovareal, der forbliver skovareal, efter en periode på 30 år regnet fra tidspunktet for omlægningen.
2.  Uanset kravet om at anvende standardværdien, der er fastlagt i artikel 5, stk. 3, kan en medlemsstat overflytte dyrkede arealer, græsarealer, vådområder, bebyggelse og andre arealer fra kategorien af arealer, der er omlagt til skovareal, til kategorien skovareal, der forbliver skovareal, efter en periode på 30 år regnet fra tidspunktet for omlægningen, hvis det er behørigt begrundet på baggrund af IPCC-retningslinjerne.
Ændring 41
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 3 a (ny)
3a.  Skovrejsningsforanstaltninger, der finder sted i 2017-2030 på vådområder (herunder tørveområder), Natura 2000-netværket og habitater, der er opført i bilag I i direktiv 92/43/EØF, navnlig naturlige og halvnaturlige græsarealer, kær, hævede moser og sumpe, og andre vådområder (inkl. tørveområder) under brutto-netto-regnskabsregler, fremgår ikke af medlemsstatens nationale regnskabsføring. Sådanne områder må kun, hvis relevant, tælle for optag eller emissioner i kategorien skovarealer efter overgangen til skovarealer i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3.
Ændring 42
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 3
3.  Hvis en medlemsstat vælger at medtage forvaltede vådområder i anvendelsesområdet for sin forpligtelse i henhold til artikel 2, meddeles dette valg Kommissionen senest den 31. december 2020 for perioden 2021-2025 og senest den 31. december 2025 for perioden 2026-2030.
3.  Hvis en medlemsstat vælger at medtage forvaltede vådområder i anvendelsesområdet for sin forpligtelse i henhold til artikel 2 for perioden fra 2021 til 2025, meddeles dette valg Kommissionen senest den 31. december 2020.
Ændring 43
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 4
4.  Medlemsstater, der har valgt at medtage forvaltede vådområder i anvendelsesområdet for deres forpligtelser i henhold til artikel 2, skal redegøre for emissioner og optag fra forvaltede vådområder, der beregnes som emissioner og optag i perioden fra 2021-2025 og/eller perioden 2026-2030 minus den værdi, der fås ved at gange medlemsstatens gennemsnitlige årlige emissioner og optag fra forvaltede vådområder i dens basisperiode 2005-2007 med fem.
4.  Medlemsstater skal redegøre for emissioner og optag fra forvaltede vådområder, der beregnes som emissioner og optag i perioden 2026-2030 minus den værdi, der fås ved at gange medlemsstatens gennemsnitlige årlige emissioner og optag fra forvaltede vådområder i dens basisperiode 2005-2007 med fem.
Ændring 44
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 4 – afsnit 1 a (ny)
Medlemsstater, der har valgt at medtage forvaltede vådområder i anvendelsesområdet for deres forpligtelser i henhold til artikel 2 i perioden fra 2021 til 2025, skal redegøre for emissioner og optag fra forvaltede vådområder, der beregnes som emissioner og optag i perioden fra 2021 til 2025 minus den værdi, der fås ved at gange medlemsstatens gennemsnitlige årlige emissioner og optag fra forvaltede vådområder i dens basisperiode 2005-2007 med fem.
Ændring 45
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 4 a (ny)
4a.  I perioden fra 2021 til 2025 indberetter medlemsstater, der ikke har valgt at medtage forvaltede vådområder i anvendelsesområdet for deres forpligtelser i henhold til artikel 2, dog indberette emissionerne og optag fra forvaltede vådområder til Kommissionen.
Ændring 46
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 1
1.  Medlemsstaterne bogfører emissioner og optag fra forvaltede skovarealer, der beregnes som emissioner og optag i perioden 2021-2025 og perioden 2026-2030 minus den værdi, der fås ved at gange dens skovreferenceniveau med fem. Et skovreferenceniveau er et skøn over de gennemsnitlige årlige nettoemissioner eller –optag fra forvaltede skovarealer inden for medlemsstatens område i perioden 2021-2025 og perioden 2026-2030.
1.  Medlemsstaterne bogfører emissioner og optag fra forvaltede skovarealer, der beregnes som emissioner og optag i perioden 2021-2025 og perioden 2026-2030 minus den værdi, der fås ved at gange dens skovreferenceniveau med fem.
Ændring 47
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 2
2.  Hvis resultatet af den beregning, der er omhandlet i stk. 1, er negativt i forhold til skovreferenceniveauet, skal en medlemsstat medtage et samlet nettooptag på, som højst svarer til 3,5 procent af medlemsstatens emissioner i dens basisår eller periode som anført i bilag III ganget med fem i sit regnskab over forvaltede skovarealer.
2.  Hvis resultatet af den beregning, der er omhandlet i stk. 1, er negativt i forhold til skovreferenceniveauet, skal en medlemsstat medtage et samlet nettooptag, som højst svarer til 3,5 procent af medlemsstatens emissioner i dens basisår eller periode som anført i bilag III ganget med fem i sit regnskab over forvaltede skovarealer. Medlemsstaterne kan til dette tal på 3,5 % tillægge beløbet af nettoværdien af optag i regnskaber over forvaltede skovarealer for træpaneler, savet træ og dødt ved, på de betingelser, der er fastsat i andet, tredje og fjerde afsnit i dette stykke.
Ændring 48
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 2 – afsnit 1 a (ny)
Nettooptag fra træpaneler (jf. artikel 9, litra b)) og savskåret træ (jf. artikel 9, litra c)) kan registreres separat uden for og ud over nettofjernelsesgraden for forvaltede skovarealer op til 3 % af medlemsstaternes emissioner i basisåret eller -perioden som angivet i bilag III, ganget med fem.
Ændring 49
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 2 – afsnit 1 b (ny)
Nettooptag fra kulstofpuljekategorien af dødt ved kan registreres separat uden for og ud over nettofjernelsesgraden for forvaltede skovarealer op til 3 % af medlemsstaternes emissioner i basisåret eller -perioden som angivet i bilag III, ganget med fem.
Ændring 50
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 2 – afsnit 1 c (ny)
Det samlede tal for nettooptag i første underafsnit på 3,5 % sammen med nettooptag for forvaltede skovarealopgørelser fra træpaneler, savet træ og dødt ved må ikke overstige 7 % af medlemsstatens emissioner i basisåret eller -perioden som anført i bilag III, ganget med fem.
Ændring 65
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 3 – afsnit 2
Den nationale regnskabsoversigt for skovbrug skal indeholde alle de elementer, der er anført i bilag IV, afsnit B, og omfatte et forslag til et nyt skovreferenceniveau baseret på en videreførelse af den nuværende skovforvaltnings praksis og intensitet, som dokumenteret mellem 1990-2009 pr. skovtype og pr. aldersklasse i nationale skove, udtrykt i ton CO2-ækvivalenter pr. år.
Den nationale regnskabsoversigt for skovbrug skal indeholde alle de elementer, der er anført i bilag IV, afsnit B, og omfatte et nyt skovreferenceniveau baseret på en videreførelse af den nuværende skovforvaltnings praksis i overensstemmelse med de mest tilgængelige data, som dokumenteret mellem 2000-2012 pr. skovtype og pr. aldersklasse i nationale skove, udtrykt i ton CO2-ækvivalenter pr. år.
En forøgelse af høsten i en medlemsstat på grundlag af bæredygtig skovforvaltningspraksis og nationale politikker, der er vedtaget frem til datoen for indgivelsen af skovreferenceniveauet, skal opfylde følgende betingelser:
a)  at forvaltede skovarealer fortsat fungerer som dræn af drivhusgasser og
b)  at måder at vedligeholde eller øge dræn og reservoirer for drivhusgasser i 2050, med henblik på at opfylde de mål, der er fastsat i artikel 4.1 i Parisaftalen, dvs. at om at opnå en balance mellem menneskeskabte emissioner fordelt på kilder og optaget heraf fordelt på dræn af drivhusgasser i anden halvdel af dette århundrede, er beskrevet i en langsigtet strategi for lavemissionsmobilitet.
Kommissionen kan give dispensation fra basisperioden 2000-2012, efter at der er indgivet en begrundet anmodning fra en medlemsstat, der dokumenterer, at sådan en undtagelse er absolut nødvendig af hensyn til oplysningernes tilgængelighed, herunder tidsrammen for skovopgørelser.
Ændring 52
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 3 – afsnit 2 a (ny)
Som en undtagelse fra afsnit 2 kan skovreferenceniveauet for Kroatien beregnes under hensyn til besættelse af en del af landets område fra 1991 til 1998 og til virkningerne af krigen og dens eftervirkninger skovforvaltningspraksis på dets område, alt imens indvirkningen af politikker om udvikling af skovenes kulstofdræn udelukkes.
Ændring 53
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 3 – afsnit 3
Skovregnskabsoversigten skal offentliggøres og være genstand for offentlig høring.
Skovregnskabsoversigten skal offentliggøres, herunder gennem publicering på internettet, og være genstand for offentlig høring.
Ændring 54
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 4
4.  Medlemsstaterne påviser sammenhængen mellem de metoder og data, der anvendes til at fastlægge skovreferenceniveauerne i de nationale regnskabsoversigter for skovbrug og dem, der anvendes i rapporteringen af forvaltede skovarealer. Medlemsstaterne sender senest ved udgangen af perioden 2021-2025 eller 2026-2030 om nødvendigt Kommissionen en teknisk korrektion af deres referenceniveau for at sikre ensartethed.
4.  Medlemsstaterne påviser sammenhængen mellem de metoder og data, der anvendes til at fastlægge skovreferenceniveauerne i de nationale regnskabsoversigter for skovbrug og dem, der anvendes i rapporteringen af forvaltede skovarealer. De data, der anvendes, skal være de seneste verificerede opgørelser over arealanvendelse og skovenes tilstand. Medlemsstaterne sender senest ved udgangen af perioden 2021-2025 eller 2026-2030 Kommissionen en teknisk korrektion af deres referenceniveau, hvis det er nødvendigt for at sikre ensartethed, og med henblik på at indberette positive bidrag fra en bæredygtig skovforvaltning, der var i kraft på det tidspunkt, hvor sådanne bidrag blev konstateret.
Ændring 55
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 5
5.  Kommissionen reviderer de nationale regnskabsoversigter for skovbrug de tekniske korrektioner og vurderer, i hvilket omfang de foreslåede nye eller korrigerede skovreferenceniveauer er blevet fastlagt i overensstemmelse med principperne og kravene i stk. 3 og 4, samt artikel 5, stk. 1. I det omfang, det er nødvendigt at sikre overholdelse af principperne og kravene i stk. 3 og 4, samt artikel 5, stk. 1, kan Kommissionen genberegne de foreslåede nye eller korrigerede skovreferenceniveauer.
5.  En ekspertgruppe, der blev oprettet i henhold til Kommissionens afgørelse (C(2016)3301, og som består af repræsentanter fra Kommissionen og medlemsstaterne, reviderer, i samråd med Den Stående Skovbrugskomité og den civile dialoggruppe vedrørende skovbrug og kork, de nationale regnskabsoversigter for skovbrug og tekniske korrektioner og vurderer, i hvilket omfang de nye eller korrigerede skovreferenceniveauer, der fastsættes af medlemsstaterne, er blevet fastsat i overensstemmelse med principperne og kravene i stk. 3 og 4 i denne artikel samt artikel 5, stk. 1. Kommissionen kan kun foretage en ny beregning af nye eller korrigerede skovreferenceniveauer, når principperne og kravene i stk. 3 og 4 i denne artikel samt i artikel 5, stk. 1, ikke er blevet overholdt. Kommissionen udarbejder en sammenfattende rapport og gør den offentligt tilgængelig.
Ændring 56
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 5 – afsnit 1 a (ny)
Medlemsstaterne giver Kommissionen alle de data og oplysninger, der kræves til gennemførelse af revisionen og den vurdering, der er omhandlet i det første afsnit.
Ændring 57
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 6
6.  Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14 for at ændre bilag II på baggrund af den revision, der foretages i henhold til stk. 5, for at opdatere medlemsstaternes skovreferenceniveauer baseret på de nationale regnskabsoversigter for skovbrug eller de tekniske korrektioner, der er indsendt, og eventuelle nye beregninger foretaget i forbindelse med revisionen. Indtil ikrafttrædelsen af den delegerede retsakt, skal medlemsstaternes skovreferenceniveauer, som er angivet i bilag II, fortsat anvendes i perioden 2021-2025 og/eller 2026-2030.
6.  Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14 for at ændre bilag II på baggrund af den revision og vurdering, der foretages af ekspertgruppen i henhold til stk. 5 i denne artikel, for at opdatere medlemsstaternes skovreferenceniveauer, der er baseret på de nationale regnskabsoversigter for skovbrug eller de tekniske korrektioner, der er indsendt, og eventuelle nye beregninger foretaget i forbindelse med revisionen.
Indtil ikrafttrædelsen af den delegerede retsakter, skal medlemsstaternes skovreferenceniveauer, som er angivet i bilag II, fortsat anvendes i perioden 2021-2025 og/eller 2026-2030.
Ændring 58
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 1 a (ny)
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14 med henblik på ændring af denne forordning ved at ajourføre de kategorier af høstede træprodukter med yderligere produkter, som har en kulstofbinding, baseret på IPCC's retningslinjer og sikring af miljømæssig integritet samt ved at ajourføre standardhalveringstiderne i bilag V for at tilpasse dem til den tekniske udvikling.
Ændring 59
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 1
1.  I slutningen af perioden 2021-2025 og 2026-2030 kan medlemsstaterne udelade drivhusgasemissioner fra nyplantede arealer og forvaltede skovarealer som følge af naturlige forstyrrelser, der overstiger de gennemsnitlige emissioner forårsaget af naturlige forstyrrelser i perioden 2001-2020, i deres regnskaber, med undtagelse af statistisk stærkt afvigende værdier, ("baggrundsniveau") beregnet i overensstemmelse med denne artikel og bilag VI.
1.  I slutningen af perioden 2021-2025 og 2026-2030 kan medlemsstaterne udelade drivhusgasemissioner fra forvaltede skovarealer som følge af naturlige forstyrrelser, der overstiger de gennemsnitlige emissioner forårsaget af naturlige forstyrrelser i perioden 2001-2020, i deres regnskaber, med undtagelse af statistisk stærkt afvigende værdier, ("baggrundsniveau") beregnet i overensstemmelse med denne artikel og bilag VI.
Ændring 60
Forslag til forordning
Artikel 11 – stk. 5 a (ny)
5a.  En vurdering af virkningerne af den fleksibilitetsmekanisme, der er fastlagt i denne artikel, medtages i den i artikel 15 omhandlede rapport.
Ændring 61
Forslag til forordning
Artikel 12 a (ny)
Artikel 12a
Kommissionen aflægger i 2027 og 2032 rapport om den kumulative saldo for emissioner og optag fra forvaltede skovarealer i Unionen i forhold til de gennemsnitlige emissioner og optag i perioden fra 1990 til 2009. Hvis den kumulative saldo er negativ, fremlægger Kommissionen et forslag om at erstatte og ophæve det tilsvarende beløb fra medlemsstaterne emissionstildelinger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../...1a.
__________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../... om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne fra medlemsstaterne fra 2021 til 2030 for en modstandsdygtig energiunion og for at opfylde forpligtelserne i henhold til Parisaftalen og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer (EUT L ... af ..., s. ...).
Ændring 62
Forslag til forordning
Artikel 14 – stk. 2
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 3, 5, 8, 10 og 13, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for ikrafttrædelsen].
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 3, 5, 8, 9, 10 og 13, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for ikrafttrædelsen].
Ændring 63
Forslag til forordning
Artikel 15 – stk. -1 (ny)
Senest seks måneder efter den forberedende dialog under UNFCCC i 2018 offentliggør Kommissionen en meddelelse med en vurdering af, hvorvidt Unionens klima- og energilovgivning stemmer overens med Parisaftalens mål.
Ændring 64
Forslag til forordning
Artikel 15 – stk. 1
Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet den 28. februar 2024 og derefter hvert femte år om anvendelsen af denne forordning, dens bidrag til EU’s samlede mål for reduktion af drivhusgasemissioner i 2030 og dets bidrag til målene i Parisaftalen og kan fremsætte forslag efter behov.
Kommissionen skal aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet den 28. februar 2024 og derefter hvert femte år om anvendelsen af denne forordning, dens bidrag til Unionens samlede reduktionsmål for drivhusgasser i 2030 og dens bidrag til målene i Parisaftalen. Rapporterne ledsages, hvis det er hensigtsmæssigt, af lovgivningsmæssige forslag.

(1) Efter vedtagelsen af ændringerne blev sagen henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A8-0262/2017).

Juridisk meddelelse