Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2015/2041(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0133/2017

Indgivne tekster :

A8-0133/2017

Forhandlinger :

PV 11/09/2017 - 23
CRE 11/09/2017 - 23

Afstemninger :

PV 14/09/2017 - 8.13
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0358

Vedtagne tekster
PDF 375kWORD 63k
Torsdag den 14. september 2017 - Strasbourg Endelig udgave
Gennemsigtighed, ansvarlighed og integritet i EU-institutionerne
P8_TA(2017)0358A8-0133/2017

Europa-Parlamentets beslutning af 14. september 2017 om gennemsigtighed, ansvarlighed og integritet i EU-institutionerne (2015/2041(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin afgørelse af 15. april 2014 om ændring af den interinstitutionelle aftale om åbenhedsregistret(1),

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig artikel 9 og 10,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til sin beslutning af 8. maj 2008 om udvikling af rammer for interesserepræsentanters (lobbyisters) virksomhed i EU-institutionerne(2),

–  der henviser til Kommissionens afgørelse af 25. november 2014 om ikke at mødes med uregistrerede lobbyister og om at offentliggøre information om lobbymøder,

–  der henviser til sin beslutning af 11. marts 2014 om aktindsigt (forretningsordenens artikel 104, stk. 7) for 2011-2013(3),

–  der henviser til Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD) principper om åbenhed og integritet i lobbyisme,

–  der henviser til sin afgørelse af 13. december 2016 om den generelle revision af Europa-Parlamentets forretningsorden(4),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og udtalelser fra Udvalget om International Handel, Budgetkontroludvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Retsudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0133/2017),

A.  der henviser til, at Unionen "i alle sine aktiviteter [respekterer] princippet om lighed mellem dens borgere, der nyder lige stor opmærksomhed fra EU-institutionernes, -organernes, -kontorernes og -agenturernes side" (artikel 9 i TEU), at "enhver borger har ret til at deltage i Unionens demokratiske liv", og at "beslutningerne træffes så åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt" (artikel 10, stk. 3, i TEU og udtrykt tilsvarende i den 13. betragtning til direktivet og direktivets artikel 1, stk. 2, og artikel 9), og at "Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer gennemfører deres arbejde så åbent som muligt" (artikel 15, stk. 1, i TEUF);

B.  der henviser til, at EU-institutionerne allerede har gjort fremskridt med henblik på at blive mere åbne og i de fleste henseender allerede er foran de nationale og regionale politiske institutioner, når det drejer sig om gennemsigtighed, ansvarlighed og integritet;

C.  der henviser til, at dialog mellem lovgivere og samfund er en væsentlig del af demokratiet, som det er tilfældet med repræsentation af forskellige interesser, og at en passende repræsentation af forskellige interesser i lovgivningsprocessen giver medlemmerne information og ekspertise og er afgørende for pluralistiske samfunds korrekte funktion;

D.  der henviser til, at EU-institutionerne, på grund af den voksende afstand mellem EU og dets borgere og behovet for at øge mediernes interesse for EU-anliggender, må stræbe efter de højest mulige standarder for gennemsigtighed, ansvarlighed og integritet; der henviser til, at disse principper er afgørende og supplerende elementer for så vidt angår fremme af god forvaltningspraksis inden for EU-institutionerne, idet de sikrer større åbenhed i EU's funktionsmåde og beslutningsproces, og at de bør være de ledende principper for kulturen i de europæiske institutioner;

E.  der henviser til, at borgernes tillid til EU's institutioner er af grundlæggende betydning for demokratiet, god forvaltningspraksis og effektiv beslutningstagning; der henviser til, at der er behov for at reducere ansvarlighedsmanglerne inden for EU og for at bevæge sig i retning af mere fælles former for kontrol, som kombinerer demokratisk tilsyn, kontrol og revision, samtidig med at gennemsigtigheden øges;

F.  der henviser til, at uigennemsigtig og ensidig interesserepræsentation kan skabe fare for korruption og kan udgøre en betydelig trussel mod politiske beslutningstageres integritet og befolkningens tillid til EU-institutionerne; der henviser til, at korruption har betydelige finansielle konsekvenser og udgør en alvorlig trussel mod demokratiet, retsstaten og offentlige investeringer;

G.  der henviser til, at en retsakt som grundlag for et obligatorisk åbenhedsregister kræver en retslig definition af de aktiviteter, der henhører under registerets kompetenceområde, hvilket vil bidrage til at præcisere tvetydige definitioner og fortolkninger af gennemsigtighed, integritet og ansvarlighed;

H.  der henviser til, at der i visse lande allerede er blevet oprettet åbenhedsregistre;

I.  der henviser til, at alle Unionens borgere i overensstemmelse med kravet om gennemsigtighed i artikel 15, stk. 3, i TEUF sammenholdt med artikel 42 i chartret om grundlæggende rettigheder og EU-Domstolens faste retspraksis skal have aktindsigt i dokumenter fra Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer(5);

Obligatorisk brug af åbenhedsregistret i videst muligt omfang

1.  bifalder sit præsidiums afgørelse om at anmode administrationen om en udarbejde en model for alle ordførere for betænkninger og udtalelser med henblik på at udarbejde et lovgivningsmæssigt fodaftryk, hvoraf fremgår, hvilke repræsentanter for interessegrupper og organisationer, de har hørt; modellen bør ligeledes være tilgængelig som et it-redskab;

2.  minder om sin revision af forretningsordenen af 13. december 2016, ifølge hvilken medlemmer bør tillægge sig den systematiske praksis kun at mødes med interesserepræsentanter, der er registeret i åbenhedsregistret, og opfordrer til, at møder mellem interesserepræsentanter og generalsekretærer, generaldirektørerne, og de politiske gruppers generalsekretærer omfattes; anmoder medlemmerne og deres medarbejdere om at kontrollere, om de interesserepræsentanter, de har til hensigt at mødes med, er registreret, og hvis dette ikke er tilfælde anmode dem om at blive registreret snarest muligt forud for mødet; opfordrer indtrængende Rådet til at indføre en tilsvarende bestemmelse, som omfatter de faste repræsentationer; finder det nødvendigt at pålægge registrerede i åbenhedsregistret at fremlægge dokumenter for at godtgøre, at de indgivne oplysninger er korrekte;

3.  minder om, at definitionen af, hvad der udgør et "møde med interesserepræsentanter", blev fastsat i Kommissionens beslutning af 25. november 2014 om offentliggørelse af møder; minder om bestemmelserne om, hvilke oplysninger der kan tilbageholdes i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001; mener, at bestemmelserne om sådanne møder ikke bør begrænses til ”bilaterale møder”, men også bør omfatte møder med internationale organisationer;

4.  mener, at ordførere, skyggeordførere og udvalgsformænd bør offentliggøre deres møder med interesserepræsentanter, der er omfattet af åbenhedsregistrets anvendelsesområde, i forbindelse med de lovforslag, som henhører under deres ansvar, gennem et lovgivningsmæssigt fodaftryk, og at eventuelle undtagelser bør beskytte livet og friheden for informanter, der handler i god tro;

5.  opfordrer Præsidiet til at sørge for de nødvendige midler til at sætte medlemmerne i stand til at offentliggøre deres møder med interesserepræsentanter på deres onlineprofil på Parlamentets websted, hvis de ønsker det;

6.  opfordrer Kommissionen til at udvide den praksis kun at mødes med organisationer og selvstændige, der er registeret i åbenhedsregistret, til alle relevante ansatte i Kommissionen (fra kontorchefniveau);

7.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at offentliggøre alle møder mellem relevante ansatte i Kommissionen, som er involveret i EU's politiske beslutningsproces, og eksterne organisationer, idet der tages hensyn til nødvendige databeskyttelsesregler; for andre ansatte, der er til stede på disse møder, bør der offentliggøres en henvisning til enheden eller tjenesten;

8.  støtter Kommissionens opfordring til EU-institutionerne og deres ansatte samt til agenturerne om at afholde sig fra at invitere uregistrerede interesserepræsentanter, der falder ind under åbenhedsregisterets anvendelsesområde, som talere, give protektion til deres arrangementer eller afholde sådanne arrangementer i EU's lokaler og fra at gøre det muligt for dem at deltage i Kommissionens rådgivende organer;

9.  opfordrer Kommissionen til at gøre alle oplysninger om interesserepræsentation ved EU-institutionerne, interesseerklæringer, bekræftede interessekonflikter og ekspertgrupper let tilgængelige for offentligheden via en onlinebaseret kvikskranke;

10.  opfordrer Kommissionen til at udvikle foranstaltninger, så der opnås en bedre balance ved at styrke underrepræsenterede interesser;

11.  mener, at de medlemmer af Europa-Parlamentet, der bliver udpeget som ordførere, skyggeordførere eller udvalgsformænd, har et særligt ansvar for at være åbne med hensyn til deres kontakter til interesserepræsentanter på grund af den rolle, de spiller for EU-lovgivningen;

12.  mener, at enheder, der er registreret i åbenhedsregistret, bør være forpligtet til rettidigt at ajourføre registeret om udgifter til sine registranters aktiviteter, der falder ind under registrets anvendelsesområde, når disse udgifter overstiger det niveau, der blev fastsat for den pågældende kategori;

13.  mener, at alle registrerede enheder bør være forpligtet til årligt i åbenhedsregistret at offentliggøre en liste over alle donorer og deres gaver på over 3 000 EUR med angivelse af arten og værdien af de enkelte donationer; enkeltstående donationer på en værdi på over 12 000 EUR, skal omgående indberettes;

14.  gentager sit længe fremsatte krav om, at EU's åbenhedsregister bør styrkes ved hjælp af en retsakt, hvis det ikke er muligt at lukke alle smuthuller og sikre en fuldstændig obligatorisk registrering af alle interesserepræsentanter med en interinstitutionel aftale; mener, at forslaget til denne retsakt kan tage højde for de fremskridt, der er gjort i forbindelse med ændringer i den interinstitutionelle aftale og Parlamentets adfærdskodeks; minder Kommissionen om Parlamentets opfordring til Kommissionen i afgørelsen af 15. april 2014 om at fremsætte et lovforslag om indførelse af et obligatorisk register på grundlag af artikel 352 i TEUF inden udgangen af 2016;

15.  gentager sin opfordring til Rådet, herunder dets forberedende organer, om snarest muligt at tilslutte sig åbenhedsregisteret; opfordrer medlemsstaterne til at indføre lovgivning, der fremmer gennemsigtigheden af interesserepræsentation; opfordrer medlemsstaterne til at indføre regler, som forpligter interesserepræsentanter til at være åbne omkring, når deres kontakter med nationale politikere og den offentlige forvaltning har til formål at påvirke EU-lovgivningen;

Gennemsigtighed, ansvarlighed og integritet i kontakten med interesserepræsentanter

16.  minder om sin erklæring af 13. december 2016 om at fratage privilegier fra dem, der ikke er villige til at samarbejde i forbindelse med undersøgelser eller høringer og udvalgsmøder, der beskæftiger sig med undersøgelser; opfordrer Kommissionen til yderligere at ændre adfærdskodeksen for registrerede enheder for at tilskynde dem til yderst loyalt ikke at give utilstrækkelige eller misvisende oplysninger under sådanne høringer eller i udvalgene; mener, at enheder, der er registreret i åbenhedsregistret, i medfør af adfærdskodeksen bør forbydes at beskæftige personer eller organisationer, der skjuler, hvilke interesser eller parter, de repræsenterer;

17.  mener, at professionelle konsulentvirksomheder, advokatfirmaer og selvstændige konsulenter bør angive det nøjagtige omfang af de aktiviteter, som er dækket af registeret, idet det samtidig anerkendes, at visse personer som følge af den nationale lovgivning i visse medlemsstater kan være forhindret i at opfylde kravene i åbenhedsregistret;

18.  fastholder, at registrerede enheder, herunder advokatfirmaer og konsulentvirksomheder, bør give oplysninger om alle klienter, på hvis vegne de udøver interesserepræsentation, der falder ind under åbenhedsregisterets anvendelsesområde; bifalder de seneste afgørelser, der er truffet af forskellige advokatsammenslutninger om at anerkende forskellene mellem advokaters judicielle aktiviteter og andre aktiviteter, der falder ind under åbenhedsregisterets anvendelsesområde; opfordrer endvidere Rådet for Advokatsamfund i Den Europæiske Union (CCBE) til at opfordre sine medlemmer til at vedtage tilsvarende foranstaltninger, idet det samtidig anerkendes, at visse personer som følge af den nationale lovgivning i visse medlemsstater kan være forhindret i at opfylde kravene i åbenhedsregistret;

19.  bemærker, at der i nogle medlemsstater findes forskriftsmæssige regler for udøvelse af erhverv, som navnlig objektivt set forhindrer advokatfirmaer i selv at blive opført i åbenhedsregisteret og i forbindelse hermed at fremlægge de oplysninger om deres klienter, som registeret kræver; finder dog samtidig, at der består en betydelig risiko derved, at sådanne forskriftsmæssige bestemmelser også kan misbruges til at undgå offentliggørelse af oplysninger, der er påkrævet for at sikre korrekt indføring i registret; bifalder i denne forbindelse de faglige organisationers åbenbare beredvillighed til at indgå i partnerskab om i professionens interesse at sikre, at en sådan tilbageholdelse af oplysninger begrænses til, hvad lovgivningen objektivt tillader; opfordrer Kommissionen og Europa-Parlamentets formand til at sørge for et praktisk udfald af denne beredvillighed og til snarest muligt at indføje et resultat i den modificerede aftale;

20.  anmoder Præsidiet om i overensstemmelse med artikel 15 i TEUF samt artikel 11 i TEU at kræve registrering af ikke-registrerede organisationer og enkeltpersoner, der udfører opgaver, som falder inden for åbenhedsregistrets anvendelsesområde, inden de får adgang til Parlamentets bygninger; mener, at besøgsgrupper bør være undtaget herfra; fremhæver, at Parlamentet som de europæiske borgeres forsamling bør bevare en åben dør-politik over for borgerne, og at der ikke bør skabes unødvendige hindringer, som kan afholde borgerne fra at besøge dets bygninger;

21.  beklager, at ifølge Transparency International var mere end halvdelen af registreringerne i EU's frivillige lobbyregister i 2015 unøjagtige, ufuldstændige eller meningsløse;

22.  anmoder Præsidiet og generalsekretæren om at lette genaktiveringsprocessen, som er nødvendig for adgangskort til interesserepræsentanter, ved at oprette en særlig genaktiveringsfacilitet for at undgå overdreven ventetid for at få adgang til bygningerne; anmoder om, at restriktionen om, at ikke mere end fire indehavere af adgangspas kan få adgang til Parlamentets bygninger samtidigt, fjernes;

23.  minder om dets afgørelse af 13. december 2016 om adgangskort til den nærmeste kreds og opfordrer generalsekretæren til at ændre bestemmelserne om adgangskort- og tilladelser til Parlamentets lokaler af 13. december 2013 og kræve, at alle personer over 18 år, der anmoder om et adgangskort til den nærmeste kreds, underskriver et dokument, som garanterer, at de ikke udøver aktiviteter, som falder inden for åbenhedsregisterets område;

24.  anser det for påkrævet, at der omgående indføres et effektivt og passende system til at kontrollere de indgivne oplysninger til registeret for at sikre, at de oplysninger, som de registrerede afgiver, er meningsfulde, korrekte, ajourførte og fyldestgørende; opfordrer i den henseende til en væsentlig forhøjelse af midlerne til Enheden for Åbenhed i Europa-Parlamentet og til det fælles åbenhedsregistersekretariat;

25.  mener, at registrerede enheders erklæringer bør kontrolleres af Enheden for Åbenhed og det fælles åbenhedsregistersekretariat hvert år på grundlag af et tilstrækkeligt antal stikprøver for at give meningsfulde, korrekte, ajourførte og fyldestgørende oplysninger;

26.  finder under henvisning til artikel 4, stk. 2, og artikel 5, stk. 2, i TEU, at demokratisk valgte og kontrollerede statslige institutioner på nationalt, regionalt og lokalt niveau og deres repræsentationer over for EU-institutionerne samt deres interne organer og formelle og uformelle foreninger og paraplyorganisationer, som udelukkende består af disse, ikke bør være omfattet af EU's åbenhedsregister, hvis de handler i offentlighedens interesse, da de er en del af EU's forvaltning på mange niveauer;

Beskyttelse af integriteten mod interessekonflikter

27.  opfordrer de EU-institutioner og EU-organer, som stadig ikke har en adfærdskodeks, til at udvikle en sådan hurtigst muligt; beklager, at Rådet og Det Europæiske Råd stadig ikke har vedtaget en adfærdskodeks for deres medlemmer; opfordrer indtrængende Rådet til at indføre en særlig etisk adfærdskodeks, herunder sanktioner, som adresserer de specifikke risici i forbindelse med de nationale delegerede; insisterer på, at Rådet i lige så høj grad skal stå til ansvar og arbejde lige så transparent som de andre organer; opfordrer ligeledes til vedtagelse af en adfærdskodeks for medlemmerne af og personalet i EU's to rådgivende organer, Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg; opfordrer EU-agenturerne til at vedtage retningslinjer for en kohærent politik om forebyggelse og håndtering af interessekonflikter for bestyrelsesmedlemmer og direktører, eksperter i videnskabelige udvalg og medlemmer af klageudvalg/klagenævn og til at vedtage og implementere en klar politik om interessekonflikter, jf. køreplanen for opfølgningen på den fælles tilgang til EU's decentraliserede agenturer;

28.  finder, at alle EU's tjenestemænd, herunder midlertidigt ansatte, akkrediterede parlamentariske assistenter, kontraktansatte og nationale eksperter, bør tilskyndes til at deltage i undervisning om, hvorledes man skal forholde sig til interesserepræsentanter og interessekonflikter;

29.  understreger behovet for at styrke integriteten og forbedre den etiske ramme gennem klare og styrkede adfærdskodekser og etiske principper, således at det bliver muligt at udvikle en fælles og effektiv kultur, der er kendetegnet ved integritet i alle EU's institutioner og agenturer;

30.  erkender, at svingdørseffekten kan være til skade for forholdet mellem institutionerne og interesserepræsentanter; opfordrer EU-institutionerne til at udvikle en systematisk og proportional tilgang til denne udfordring; mener, at alle bestemmelser vedrørende svingdørssituationer også bør gælde for Rådets formand;

31.  opfordrer til en stramning af begrænsningerne for tidligere medlemmer af Kommissionen ved at forlænge karensperioden til tre år og mindst gøre den bindende for alle aktiviteter, som falder inden for åbenhedsregistrets anvendelsesområde;

32.  finder, at afgørelser om højtstående embedsmænds og tidligere medlemmer af Kommissionens nye opgaver skal træffes af en myndighed, der er udpeget så uafhængigt som muligt af dem, der er påvirket af afgørelsen;

33.  anmoder om, at alle EU-institutioner i overensstemmelse med EU's databeskyttelsesregler årligt offentliggør oplysninger om højtstående embedsmænd, der har forladt EU's administration, og de opgaver, som de har påtaget sig;

34.  er af den opfattelse, at der bør overvejes en karensperiode på 18 måneder for eksterne medlemmer og ad hoc-medlemmer af Udvalget for Forskriftskontrol i forbindelse med bedre lovgivning og for medlemmer af Den Europæiske Investeringsbanks bestyrelse efter udløbet af udnævnelsesperioden, i hvilken de ikke må drive lobbyvirksomhed rettet mod medlemmer af EIB’s styrende organer og bankens ansatte for deres virksomhed, kunde eller arbejdsgiver;

Integritet og en afbalanceret sammensætning af ekspertgrupper

35.  støtter Kommissionens planer om at følge op på Ombudsmandens henstillinger til bekæmpelse af interessekonflikter i ekspertgrupper og støtter udtrykkeligt offentliggørelsen af et tilstrækkeligt detaljeret CV for hver ekspert, som er udpeget i kraft af vedkommendes personlige egenskaber, i registeret over ekspertgrupper og af en interesseerklæring for hver ekspert, som er udpeget i kraft af vedkommendes personlige kapacitet, i registeret over ekspertgrupper;

36.  støtter Ombudsmandens forslag om, at indførelse i åbenhedsregistret skal gøres til en forudsætning for at blive udnævnt til en ekspertgruppe for de medlemmer, der ikke er myndighedsrepræsentanter og ikke modtager hele eller størstedelen af deres øvrige indtægter fra statslige institutioner, som f.eks. universiteter, forudsat at disse ikke modtager finansiering fra interesserepræsentanter eller økonomiske og kommercielle aktører;

37.  mener, at en bestemmelse, som indeholder generelle kriterier for afgrænsningen af økonomiske og ikke-økonomiske interesser som henstillet af Ombudsmanden og baseret på eksperternes interesseerklæringer vil hjælpe Kommissionen med et mere afbalanceret valg af eksperter, som repræsenterer interesser;

38.  opfordrer indtrængende Kommissionen til på sin hjemmeside at offentliggøre referater af ekspertgruppemøderne, herunder mangfoldigheden af de repræsenterede meninger;

39.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at høringer behandler åbne spørgsmål frem for blot at forsøge at bekræfte en valgt politisk retning;

Integriteten af valget til Europa-Parlamentet

40.  mener, at i henhold til EU's valglovgivning skal nomineringer af kandidater inden for partierne gennemføres demokratisk, hemmeligt og med tilstrækkelig deltagelse fra medlemmernes side, og personer, der ved en endelig dom bliver kendt skyldige i korruption i forhold til EU's finansielle interesser eller inden for medlemsstaterne bør miste deres valgbarhed for en tidsperiode, som står i forhold til lovovertrædelsen; bemærker, at denne udelukkelsesprocedure allerede anvendes i visse medlemsstater; finder, at et nyt instrument, f.eks. et direktiv, bør fastsætte fælles minimumsstandarder for forskellige praksisser og retlige rammer inden for de forskellige medlemsstater vedrørende udelukkelse på grund af korruption;

Styrkelse af kommissærers juridiske ansvarlighed

41.  opfordrer Kommissionen til på grundlag af god praksis i medlemsstater med lovgivning for ministre og i overensstemmelse med den almindelige lovgivningsprocedure at fremsætte en lovforslag, der fastlægger kommissærernes forpligtelser og rettigheder vedrørende gennemsigtighed;

42.  opfordrer til, at afgørelsen om fastsættelse af ydelserne, herunder lønnen, til kommissærerne, der, lige siden De Europæiske Fællesskaber blev grundlagt, udelukkende er blevet truffet af Rådet, for fremtiden træffes inden for rammerne af den almindelige lovgivningsprocedure;

43.  henviser til, at nogle medlemsstater ikke har lovgivning om ministre, der udelukker muligheden for, at ministre samtidig kan være eneejere eller medejere af virksomheder;

Interessekonflikter i delt forvaltning og i tredjelande i forbindelse med forvaltning af EU-midler

44.  ser en betydelig interessekonflikt i muligheden for, at virksomheder, der ejes af EU-embedsmænd, kan ansøge om EU-midler eller kan modtage sådanne midler som underleverandører, mens ejerne og embedsmændene selv bærer ansvaret for både den korrekte anvendelse af midlerne og for at kontrollere deres anvendelse;

45.  opfordrer Kommissionen til at indføje en klausul i alle fremtidige EU-retsakter om betalinger, hvorefter virksomheder, der ejes af embedsmænd i Unionens medlemsstater og i tredjelande, ikke kan anmode om eller modtage nogen former for EU-støtte;

Opfyldelse af målet om fuld adgang til dokumenter og gennemsigtighed som et redskab til at sikre ansvarlighed i lovgivningsprocessen

46.  gentager sin opfordring til Kommissionen og Rådet i sin beslutning af 28. april 2016 om aktindsigt i perioden 2014-2015(6), hvori den:

   opfordrede til, at anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1049/2001 blev udvidet til at omfatte alle de europæiske institutioner, som i øjeblikket ikke er dækket, såsom Det Europæiske Råd, Centralbanken, Domstolen og alle EU's organer og agenturer
   opfordrede til, at institutionerne, agenturerne og andre organer fuldt ud overholder forpligtelserne til at føre fuldstændige registre over dokumenter i overensstemmelse med artikel 11 og 12 i forordning (EF) nr. 1049/2001
   mente, at såfremt dokumenter er oprettet inden for rammerne af triloger, såsom dagsordener, sammendrag af resultater, mødereferater og generel tilgang i Rådet, vedrører sådanne dokumenter lovgivningsprocedurerne og bør i princippet ikke behandles anderledes end andre lovgivningsmæssige dokumenter og bør gøres direkte tilgængelige på Parlamentets websted
   opfordrede til oprettelse af et fælles interinstitutionelt register, herunder en særlige database om status i igangværende lovgivningssager, som aftalt i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning
   opfordrede Rådet til at offentliggøre protokoller fra møderne i Rådets arbejdsgrupper og andre dokumenter
   opfordrede Kommissionen til at oprette et register over al niveau 2-lovgivning, navnlig delegerede retsakter, og bemærkede, at arbejdet med oprettelsen var i gang, som aftalt i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning
   udtrykte sin overbevisning om behovet for at indføre en uafhængig tilsynsmyndighed til klassificering og afklassificering af dokumenter
   opfordrede til, at dagsordener og feedback fra udvalgskoordinatorernes møder og Præsidiets og Formandskonferencens møder gøres tilgængelige samt i princippet, at alle de dokumenterne, der henvises til i disse dagsordener, ligeledes gøres tilgængelige ved at offentliggøre dem på Parlamentets websted;

Gennemsigtighed i EU's repræsentation udadtil og i EU’s forhandlinger

47.  bifalder EU-Domstolens seneste retspraksis, som forstærker Parlamentets ret til information om internationale aftaler samt institutionernes forpligtelse til at følge op på punkt 40 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning ved at forhandle sig frem til bedre samarbejde og udveksling af oplysninger; noterer sig, at forhandlingerne blev indledt i slutningen af 2016, og opfordrer i denne forbindelse Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil til reelt at forpligte sig til at foretage alle de nødvendige bestræbelser på at nå til enighed så hurtigt som muligt med Parlamentet om et bedre samarbejde og udveksling af oplysninger med Parlamentet under hele livscyklussen for internationale aftaler, da dette vil bidrage til at øge legitimiteten og den demokratiske kontrol med EU's optræden udadtil;

48.  bemærker, at der ganske vist findes en interinstitutionel samarbejdsaftale mellem Parlamentet og Kommissionen, men at der ikke findes en tilsvarende ordning mellem Parlamentet og Rådet;

49.  understreger Kommissionens seneste indsats for at øge gennemsigtigheden i handelsforhandlingerne; mener dog, at Rådet og Kommissionen stadig bør forbedre deres arbejdsmetoder med henblik på et bedre samarbejde med Parlamentet for så vidt angår adgang til dokumenter, oplysninger og beslutningstagning for alle spørgsmål og forhandlinger vedrørende den fælles handelspolitik (f.eks. oplysninger om forhandlinger – herunder afgrænsning, mandater og udviklingen i forhandlingerne – den blandede eller eksklusive karakter af handelsaftaler og deres midlertidig anvendelse, aktiviteter og afgørelser truffet af organer oprettet ved handels- og/eller investeringsaftaler, ekspertmøder samt delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter); beklager i denne henseende, at Rådet ikke har gjort handelsmandaterne for alle de aftaler, der i øjeblikket er under forhandling, tilgængelige for medlemmerne af Europa-Parlamentet og offentligheden, men glæder sig over, at der endelig efter et års forhandlinger mellem Kommissionen og Parlamentet om adgang til dokumenter vedrørende forhandlingerne om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP) er indgået en operationel aftale om at give alle medlemmer af Europa-Parlamentet adgang, hvilket har gjort TTIP-forhandlingerne til de mest gennemsigtige nogensinde; glæder sig i denne henseende over Kommissionens Generaldirektorat for Handels ambition om at anvende det nuværende gennemsigtighedsinitiativ vedrørende TTIP som en model for alle handelsforhandlinger som skitseret i handelsstrategien "Handel for alle” og gennemføre denne;

50.  understreger, at den demokratiske karakter af forvaltningen i EU som påpeget af EU-Domstolen indebærer et krav om gennemsigtighed, og at der, når der ikke er offentlig adgang til fortrolige oplysninger, som det er tilfældet i forbindelse med handelsforhandlinger, skal være adgang hertil for parlamentsmedlemmer, som kontrollerer handelspolitikken på vegne af borgerne; mener derfor, at adgang til klassificerede oplysninger er afgørende for Parlamentets kontrol, idet Parlamentet til gengæld bør overholde sin forpligtelse til at forvalte sådanne oplysninger korrekt; mener, at der bør være klare kriterier for mærkning af dokumenter som "klassificerede" for at undgå tvetydighed og vilkårlige afgørelser, og at dokumentet også bør deklassificeres, så snart klassificeringen ikke længere er nødvendig; opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvorvidt et forhandlingsdokument kan offentliggøres, så snart det er færdiggjort internt; bemærker, at det tydeligt fremgår af EU-Domstolens praksis, at når et dokument fra en EU-institution er omfattet af en undtagelse fra retten til offentlig aktindsigt, skal institutionen klart forklare, hvorfor aktindsigt i dette dokument konkret og faktisk kunne skade den interesse, der er beskyttet ved undtagelsen, og at denne risiko skal være rimelig forudsigelig og ikke ren hypotetisk. opfordrer Kommissionen til at gennemføre anbefalingerne fra Den Europæiske Ombudsmand fra juli 2014 med særlig vægt på aktindsigt i alle forhandlinger og på offentliggørelse af mødereferater og optegnelser over møder med enkeltpersoner og organisationer, som falder inden for åbenhedsregistrets anvendelsesområde; opfordrer Kommissionen til at informere Parlamentet og offentligheden om udkast til dagsordener for forhandlingsrunder forud for forhandlingerne, endelige dagsordener og rapporter efter forhandlingerne;

51.  mener, at EU skal tage føringen, når det handler om at fremme gennemsigtigheden i handelsforhandlinger, ikke kun hvad angår bilaterale processer, men også hvad angår plurilaterale og multilaterale processer, hvor det er muligt, med mindst samme grad af åbenhed som i de forhandlinger, der gennemføres inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen (WTO); understreger imidlertid, at Kommissionen ligeledes skal overtale forhandlingspartnerne til også at øge gennemsigtigheden med henblik på at sikre, at der bliver tale om en gensidig proces, hvor EU's forhandlingsposition ikke bringes i fare, og medtage den tilstræbte grad af gennemsigtighed i drøftelserne om afgrænsningen af forhandlingsgrundlaget med de potentielle forhandlingspartnere; understreger, at øget gennemsigtighed er til gavn for alle EU's forhandlingspartnere og interesserede parter på verdensplan, og at det kan styrke den globale støtte til et regelbaseret handelssystem;

52.  minder om vigtigheden af, at lovgivningsprocessen i forbindelse med den fælles handelspolitik gør brug af Unionens statistikker i overensstemmelse med artikel 338, stk. 2, i TEUF, og af konsekvensanalyser og bæredygtighedsvurderinger, der opfylder de højeste standarder for upartiskhed og pålidelighed, som bør udgøre det ledende princip i alle de revisioner, der foretages inden for rammerne af Kommissionens politik om bedre regulering; mener, at sektorbaserede konsekvensanalyser vil give EU's handelsaftaler en højere grad af troværdighed og legitimitet;

53.  gentager sin opfordring til Kommissionen i sin beslutning af 12. april 2016(7) om at udarbejde en europæisk adfærdskodeks vedrørende gennemsigtighed, integritet og ansvarlighed som rettesnor for de europæiske repræsentanters aktiviteter i internationale organisationer/organer; opfordrer til at fremme den politiske sammenhæng og koordinering blandt globale institutioner ved at indføre omfattende standarder for demokratisk legitimitet, gennemsigtighed, ansvarlighed og integritet; er af den opfattelse, at EU bør strømline og kodificere sin repræsentation i multilaterale organisationer/organer for at øge gennemsigtigheden, integriteten og ansvarligheden for Unionens deltagelse i disse organer og dens indflydelse samt for at fremme den lovgivning, den har vedtaget gennem en demokratisk proces; opfordrer til at vedtage en interinstitutionel aftale, der sigter mod at formalisere dialoger mellem EU-repræsentanter og Parlamentet tilrettelagt sammen med Europa-Parlamentet, med henblik på at opstille retningslinjer for vedtagelsen af og sammenhæng i europæiske holdninger op til store globale forhandlinger;

Gennemsigtighed og ansvarlighed inden for området for offentlige udgifter

54.  mener, at der bør herske gennemsigtighed og ansvarlighed omkring dataene om budget og udgifter inden for EU, og at alle oplysninger derfor bør offentliggøres, herunder medlemsstaternes udgifter under delt forvaltning;

Gennemsigtighed og ansvarlighed i forbindelse med økonomisk styring i euroområdet

55.  mener, at afgørelser, som bliver truffet i Eurogruppen, i Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, på "uformelle" møder i Økofin-Rådet og på eurotopmøder skal institutionaliseres, og der bør herske gennemsigtighed og ansvarlighed omkring dem, bl.a. via offentliggørelse af dagsordenerne og mødeprotokollerne, idet der skal findes en balance mellem gennemsigtighed og den nødvendige beskyttelse af Unionens eller en medlemsstats finansielle, monetære eller økonomiske politik;

Gennemsigtighed og ansvarlighed vedrørende EU's budget

56.  påpeger, at der i 2014 blev afsluttet i alt 40 sager mod ansatte og medlemmer af EU-institutionerne; understreger, at dette tal er meget lavt og viser, at svig og korruption ikke er udbredt inden for EU's institutioner(8);

57.  fremhæver, at i 2014 omhandlede de fleste sager om eventuelt svig, der blev indberettet til OLAF, anvendelsen af de europæiske strukturfonde (549 ud af 1 417 påstande); understreger, at OLAF anbefalede økonomisk inddrivelse af 476,5 mio. EUR fra strukturfondene i 2014; påpeger, at i 2014 blev 22,7 mio. EUR inddrevet af de relevante myndigheder efter OLAF's henstillinger; opfordrer medlemsstaterne til at prioritere korrekt tildeling af EU's midler og til at optimere bestræbelserne på at inddrive dem, når de ikke er tildelt korrekt(9);

58.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge en gennemgang af den såkaldte sixpack og twopack for at give Europa-Parlamentet større beføjelser til at kontrollere vedtagelsen af centrale dokumenter i det europæiske semester og navnlig effektive midler til at garantere, at nærheds- og proportionalitetsprincippet overholdes;

59.  opfordrer Eurogruppen til at inddrage Europa-Parlamentet i overvågningen af gennemførelsen af de aftalemæssige betingelser, der er indgået med en modtager af finansiel bistand tildelt af den europæiske stabilitetsmekanisme;

Beskyttelse af whistleblowere og bekæmpelse af korruption

60.  bifalder Den Europæiske Ombudsmands undersøgelse af, om EU-institutionerne lever op til deres forpligtelse til at indføre interne regler om whistleblowing; beklager, at Ombudsmanden har konstateret, at de fleste EU-institutioner stadig ikke på fyldestgørende vis har gennemført regler til beskyttelse af whistleblowere; påpeger, at det indtil videre kun er Parlamentet, Kommissionen, Ombudsmandens kontor og Revisionsretten, der har vedtaget sådanne regler; opfordrer til, at Parlamentet foretager en undersøgelse med henblik på at indføre en mekanisme til beskyttelse af akkrediterede parlamentariske assistenter, såfremt de bliver whistleblowere;

61.  mener, at en effektiv beskyttelse af whistleblowere er et vigtigt våben til bekæmpelse af korruption, og gentager derfor sin opfordring af 25. november 2015(10) til Kommissionen om ”inden juni 2016 at fremsætte forslag om oprettelse af en EU-lovramme for en effektiv beskyttelse af whistleblowere og lignende”(11), under hensyntagen til vurderingen af reglerne på nationalt plan, med henblik på at sikre minimumsregler for beskyttelse af whistleblowere;

62.  anmoder Kommissionen om at sikre en stringent anvendelse af foranstaltningerne vedrørende skønsbeføjelser og udelukkelse i forbindelse med offentlige udbud og om at sikre, at der i hvert enkelt tilfælde foretages en passende baggrundskontrol, samt at udelukkelseskriterierne anvendes til at udelukke virksomheder, hvis der foreligger en interessekonflikt, idet dette er af afgørende betydning for at beskytte institutionernes troværdighed;

63.  mener, at whistleblowere alt for ofte er udsat for forfølgelse i stedet for støtte, selv inden for EU's institutioner; opfordrer Kommissionen til at fremlægge et ændringsforslag til den forordning, der regulerer Ombudsmandens arbejde, og at hun får den yderligere opgave at være et centralt kontaktpunkt for whistleblowere, der føler sig dårligt behandlet; opfordrer Kommissionen til at foreslå en passende forhøjelse af budgettet for Ombudsmanden, for at muliggøre denne nye krævende opgave;

64.  opfordrer EU til fremskynde sin ansøgning om medlemskab af Europarådets Sammenslutning af Stater mod Korruption (Greco) og kræver, at Europa-Parlamentet løbende holdes underrettet om udviklingen for denne ansøgning; opfordrer Kommissionen til i rapporten at medtage en oversigt over de største problemer med korruption i medlemsstaterne, politiske henstillinger til at tackle dem og opfølgningsforanstaltninger, der skal træffes af Kommissionen, idet der tages særligt hensyn til korruptionens negative konsekvenser for det indre markeds funktion;

65.  mener, at personer, der ved en endelig dom bliver kendt skyldige i korruption i EU, eller virksomheder, hvis ledere eller ejere ved endelig dom er blevet kendt skyldige i korruption eller uretmæssig tilegnelse af offentlige midler til gavn for deres virksomhed, i mindst tre år bør være afskåret fra at indgå offentlige kontrakter med Den Europæiske Union og fra at få adgang til EU-midler; opfordrer Kommissionen til at revidere sit udelukkelsessystem; understreger, at virksomheder, der af Kommissionen udelukkes fra udbudsprocedurer om EU-midler, automatisk bør opføres på en offentlig liste for bedre at beskytte EU's finansielle interesser og give offentligheden større mulighed for kontrol;

66.  bemærker, at siden Den Europæiske Union tiltrådte FN's konvention mod korruption (UNCAC) den 12. november 2008, har den ikke deltaget i peer review-mekanismen i henhold til konventionen og har heller ikke har taget det første skridt til udførelse af en selvevaluering af, hvordan den varetager sine forpligtelser i henhold til konventionen; opfordrer Den Europæiske Union til at opfylde sine forpligtelser i henhold til FN's konvention mod korruption ved at gennemføre en selvevaluering af, hvordan den varetager sine forpligtelser i henhold til konventionen, og ved at deltage i peer review-mekanismen; opfordrer Kommissionen til at offentliggøre sin næste rapport om bekæmpelse af korruption i EU snarest muligt og tilføje et kapitel om EU's institutioner heri; opfordrer Kommissionen til at foretage yderligere analyser på både EU-institutions- og medlemsstatsniveau af det miljø, hvori politikkerne gennemføres, med henblik på at identificere iboende kritiske faktorer, sårbare områder og risikofaktorer, der er befordrende for korruption;

67.  minder om sin holdning af 16. april 2014 om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser(12) og opfordrer til en hurtig beslutning i denne forbindelse;

Integritet i EU-regulering

68.  opfordrer Kommissionen til at undersøge systemiske sikkerhedsforanstaltninger for at undgå interessekonflikter på området for regulering af industriprodukter og håndhævelse af politikker; opfordrer Kommissionen til at imødegå den nuværende strukturelle interessekonflikt i forbindelse med den offentlige risikovurdering af regulerede produkter, nærmere bestemt den situation, hvor vurderingen af disse produkter i et stort omfang eller fuldstændig er baseret på undersøgelser, der er foretaget af ansøgere eller tredjeparter, som er betalt af disse, mens uafhængige forskningsresultater alt for ofte tilsidesættes eller afvises; fastholder, at producenter fortsat skal fremlægge undersøgelser med omkostningsfordeling mellem store virksomheder og SMV'er baseret på forholdsmæssige markedsandele for at sikre retfærdighed, men at alle vurderingsansvarlige bør være forpligtet til at tage fuldt ud hensyn til peerevaluerede uafhængige forskningsresultater i deres vurderinger; opfordrer Kommissionen til især at gennemgå sin meddelelse fra 2002 om generelle principper og minimumsstandarder ved Kommissionens høring af interesserede parter; foreslår for at imødegå de problemer, der opstår som følge af den selektive undertrykkelse af ugunstige forskningsresultater, at forudgående registrering af videnskabelige undersøgelser og forsøg med angivelse af deres omfang og forventede afslutningsdato kan være en forudsætning for input i lovgivningsmæssige og politiske processer; understreger, at det for at sikre fornuftig og uafhængig videnskabelig rådgivning i forbindelse med fastlæggelse af politikker er nødvendigt at afsætte tilstrækkelige ressourcer til udviklingen af intern ekspertise i de specialiserede EU-agenturer, herunder muligheden for at gennemføre forskning og forsøg, der kan publiceres, og dermed gør det mere attraktivt at arbejde i den offentlige forvaltning i forbindelse med lovgivningsmæssig rådgivning, uden at det afbryder forskeres akademiske karriereforløb;

Styrkelse af Kommissionens og dens agenturers ansvar over for Parlamentet

69.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en forordning vedrørende alle EU-agenturer, som giver Parlamentet kompetence til at deltage i fælles beslutningstagning ved udnævnelse eller afskedigelse af direktørerne for disse agenturer samt en direkte ret til at udspørge og høre dem;

70.  fremhæver behovet for uafhængige eksperter i EU-agenturerne og for, at der lægges større vægt på fjernelse af interessekonflikter inden for agenturernes paneler; påpeger, at eksperter fra en række agenturer, herunder Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), i øjeblikket ikke bliver betalt; opfordrer til, at eksperter i kontrolorganer, der f.eks. repræsenterer nonprofitorganisationer eller den akademiske verden, modtager passende godtgørelse; understreger, at det er nødvendigt at afsætte tilstrækkelige ressourcer til udviklingen af intern ekspertise i de specialiserede EU-agenturer;

71.  opfordrer EFSA, Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) til snarest muligt at revidere deres uafhængighedspolitikker for eksplicit at garantere deres fuldstændige uafhængighed af de økonomiske sektorer, de kontrollerer, og for at undgå interessekonflikter blandt medarbejdere og eksperter;

72.  støtter de nationale parlamenters praksis med at indbyde medlemmer af Kommissionen for at udspørge dem;

73.  minder om, at muligheden for at oprette et undersøgelsesudvalg er et karakteristisk træk for parlamentariske systemer verden over, og at Lissabontraktaten i artikel 226, stk. 3 i TEUF fastsætter en særlig lovgivningsprocedure med henblik på at vedtage en forordning om retten til undersøgelse; understreger, at i henhold til princippet om loyalt samarbejde bør Parlamentet, Rådet og Kommissionen vedtage den nye forordning;

74.  opfordrer til, at Rådet og Kommissionen træffer en hurtig afgørelse om Parlamentets forslag af 23. maj 2012 til en forordning om de nærmere vilkår for udøvelse af Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelse(13);

o
o   o

75.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0376.
(2) EUT C 271 E af 12.11.2009, s. 48.
(3) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0203.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0484.
(5) EU-Domstolens dom af 21. september 2010, Kongeriget Sverige mod Association de la presse internationale ASBL (API) og Europa-Kommissionen (sag C-514/07), Association de la presse internationale ASBL (API) mod Europa-Kommissionen (sag C-528/07) samt Europa-Kommissionen mod Association de la presse internationale ASBL (API) (sag C-532/07), forenede sager C-514/07 P, C-528/07 P og C-532/07 P), ECLI:EU:C:2010:541.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0202.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0108.
(8) OLAF-rapport 2014, den femtende rapport fra Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, 1. januar til 31. december 2014.
(9) Ibid.
(10) Se beslutning af 25. november 2015 om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning (Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0408).
(11) Ibid, punkt 144.
(12) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0427.
(13) EUT C 264 E af 13.9.2013, s. 41.

Juridisk meddelelse