Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2017/2663(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-0535/2017

Indgivne tekster :

B8-0535/2017

Forhandlinger :

PV 03/10/2017 - 10
CRE 03/10/2017 - 10

Afstemninger :

PV 04/10/2017 - 9.12
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0379

Vedtagne tekster
PDF 179kWORD 52k
Onsdag den 4. oktober 2017 - Strasbourg Endelig udgave
Afskaffelse af børneægteskaber
P8_TA(2017)0379B8-0535/2017

Europa-Parlamentets beslutning af 4. oktober 2017 om afskaffelse af børneægteskaber (2017/2663(RSP))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder, særlig artikel 16, og alle De Forenede Nationers (FN's) øvrige traktater og instrumenter om menneskerettigheder,

–  der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder, der blev vedtaget af FN's Generalforsamling den 20. november 1989,

–  der henviser til sin beslutning af 27. november 2014 om 25-årsdagen for FN's konvention om barnets rettigheder(1),

–  der henviser til artikel 16 i konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder,

–  der henviser til artikel 23 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder,

–  der henviser til artikel 10, stk. 1, i den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder,

–  der henviser til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 9,

–  der henviser til fælles arbejdsdokument fra tjenestegrenene med titlen "Gender Equality and Women’s Empowerment: Transforming the Lives of Girls and Women through EU External Relations 2016-2020",

–  der henviser til Rådets konklusioner af 26. oktober 2015 om kønshandlingsplanen 2016-2020,

–  der henviser til EU's handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati 2015-2019,

–  der henviser til EU's retningslinjer for fremme og beskyttelse af børns rettigheder (2017) - Intet barn må lades i stikken,

–  der henviser til den europæiske konsensus om udvikling, som understreger EU's tilsagn om at integrere menneskerettigheder og ligestilling mellem kønnene i overensstemmelse med 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling,

–  der henviser til artikel 32, 37 og 59, stk. 4, i Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen),

–  der henviser til FN's Befolkningsfonds (UNFPA's) rapport fra 2012 med titlen "Marrying Too Young - End Child Marriage",

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at EU har forpligtet sig til at fremme børns rettigheder, og til, at børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber er en overtrædelse af disse rettigheder; der henviser til, at EU er forpligtet til fuldt ud at beskytte og fremme børns rettigheder i sin eksterne politik i overensstemmelse med FN's konvention om barnets rettigheder og de valgfrie protokoller hertil samt andre relevante internationale standarder og traktater;

B.  der henviser til, at det under international menneskerettighedslovgivning er erkendt, at børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber er en skadelig praksis og ofte er forbundet med alvorlige former for vold mod kvinder og piger, herunder vold begået af ægtefælle;

C.  der henviser til, at børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber har en ødelæggende indvirkning på gennemførelsen og udøvelsen af pigers og kvinders rettigheder generelt og på pigers sundhed, herunder alvorlige risici for komplikationer i forbindelse med graviditet og hiv-infektioner; der henviser til, at det udsætter piger for seksuelt misbrug, vold i hjemmet og endda æresdrab;

D.  der henviser til, at genindførelsen og udvidelsen af den såkaldte "global gag-regel" ("global mundkurv"), nedskæringen af midler til organisationer såsom UNFPA, som yder piger, der er ofre for børneægteskaber, familieplanlægning samt seksuel og reproduktiv sundhedspleje for at begrænse risikoen for hiv-smitte og komplikationer ved tidlig graviditet, er et alvorligt problem;

E.  der henviser til, at børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber er en grundlæggende nægtelse af deres ret til og selvbestemmelse over deres egen krop og kropslige integritet;

F.  der henviser til, at børneægteskaber er en form for tvangsægteskab, da børn - som følge af deres alder - i sagens natur ikke har mulighed for at give deres fulde, frie og informerede samtykke til deres ægteskab eller tidspunktet for det;

G.  der henviser til, at hver tredje pige i udviklingslandene bliver gift, før hun fylder 18 år, og hver niende, før hun fylder 15; der henviser til, at piger er mest udsat og udgør 82 % af de berørte børn;

H.  der henviser til, at barnebrude er underlagt at stærkt socialt pres for at bevise deres fertilitet, hvilket gør dem mere udsat for at opleve tidlige og hyppige graviditeter; der henviser til, at komplikationer i forbindelse med graviditet og fødsel er den hyppigste dødsårsag blandt piger i alderen 15-19 i lav- og mellemindkomstlande;

I.  der henviser til, at børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber er forbundet med høj mødredødelighed, mindre brug af familieplanlægning og uønskede graviditeter og sædvanligvis indebærer ophør af pigens skolegang; der henviser til, at afskaffelse af børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber er fast forankret i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling under 5 mål og delmål 5.3 mål, og til, at disse ægteskaber er blevet klart udpeget som hindringer for at opnå ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinder;

J.  der henviser til, at afskaffelse af børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber er indføjet som en af prioriteterne for EU's optræden udadtil inden for fremme af kvinders rettigheder og menneskerettigheder;

K.  der henviser til, at over 60 % af alle barnebrude i udviklingslande ikke har nogen formel uddannelse, hvilket er en form for forskelsbehandling på grund af køn, og til, at børnearbejde fratager børn i skolealderen retten til den undervisning, de behøver til deres personlige udvikling, deres forberedelse til voksenlivet og deres evne til at bidrage til deres samfund;

L.  der henviser til, at problemet ikke kun forekommer i tredjelande, men også i EU-medlemsstater;

M.  der henviser til, at EU for nylig besluttede at undertegne Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen);

N.  der henviser til, at Istanbulkonventionen klassificerer tvangsægteskaber som vold mod kvinder, og opfordrer til, at et handlinger, der går ud på at tvinge et barn til indgå ægteskab eller lokke et barn til et andet land med det formål at tvinge vedkommende til at indgå ægteskab, kriminaliseres;

O.  der henviser til, at der findes meget få statistikker på nationalt plan, EU-plan og internationalt plan, der kan demonstrere omfanget af problemet med børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber i EU's medlemsstater(2);

P.  der henviser til, at der med den seneste migrationskrise er dukket nye tilfælde af børneægteskaber op, der er indgået i andre lande, og som i nogle tilfælde omfatter børn under 14 år;

Q.  der henviser til, at børn, der bliver gift, inden de er 18 år gamle, har større risiko for at afbryde deres skolegang og for at komme til at leve i fattigdom;

R.  der henviser til, at situationer med væbnet konflikt og ustabilitet i betydelig grad øge antallet af børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber;

1.  minder om sammenhængen mellem en rettighedsbaseret tilgang, der omfatter alle menneskerettigheder og ligestilling mellem mænd og kvinder, og om, at EU fortsat er engageret i at fremme, beskytte og opfylde alle menneskerettigheder og sikre fuld og effektiv gennemførelse af Beijinghandlingsprogrammet, konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW), Istanbulkonventionen og EU's handlingsplan om ligestilling og styrkelse af kvinders position;

2.  understreger, at børneægteskaber er en krænkelse af børns rettigheder og en form for vold mod kvinder og piger; understreger, at de derfor bør fordømmes;

3.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at opfylde målene i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling med henblik på at bekæmpe skadelig praksis mere effektivt og stille de ansvarlige til regnskab; opfordrer EU og medlemsstaterne til at arbejde sammen med UN Women, FN's Børnefond, UNFPA og andre partnere for at skabe opmærksomhed om spørgsmålet om børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber ved at sætte fokus på styrkelse af kvinders position, bl.a. gennem uddannelse, kvinders økonomiske indflydelse og øget deltagelse i beslutningstagning, samt beskyttelse og fremme af menneskerettighederne for alle kvinder og piger, herunder seksuel og reproduktiv sundhed;

4.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at forbedre adgangen til sundhedsydelser, herunder relateret til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, for kvinder og barnebrude;

5.  opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at gøre brug af alle de instrumenter, der er til rådighed, ved at udvikle politikker, programmer og lovgivning, herunder politiske dialoger, menneskerettighedsdialoger, bilateralt og multilateralt samarbejde, "Handel for alle" -strategien, GSP + og andre instrumenter til at bekæmpe og begrænse praksis med børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber;

6.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at anvende ensartede retlige standarder for så vidt angår proceduren for behandling af børneægteskaber, også med henblik på ratificering af Istanbulkonventionen;

7.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at samarbejde med de retshåndhævende myndigheder og retslige systemer i tredjelande, og til at sørge for uddannelse og teknisk bistand for at hjælpe med vedtagelse og håndhævelse af lovgivning, der forbyder tidlige og tvungne ægteskaber, herunder en minimumsalder for indgåelse af ægteskab;

8.  understreger behovet for særlige bistands- og rehabiliteringsforanstaltninger, der skal give barnebrude mulighed for at vende tilbage til uddannelse eller erhvervsuddannelse og til at undgå det pres fra familien og samfundet, der er forbundet med tidligt ægteskab;

9.  understreger behovet for budgetbevillinger til programmer til forebyggelse af børneægteskaber, som tager sigte på at skabe et miljø, hvor piger kan udnytte deres fulde potentiale, bl.a. ved hjælp af uddannelse, sociale og økonomiske programmer for piger uden skolegang, beskyttelse af børn, krisecentre for piger og kvinder, juridisk rådgivning og psykologisk støtte;

10.  glæder sig over projekter under Daphne-programmet, der fokuserer på bistand til ofre og forebyggelse af børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber; mener, at disse projekter bør styrkes og modtage tilstrækkelig yderligere finansiering;

11.  opfordrer til, at der sættes særligt fokus på børn fra dårligt stillede lokalsamfund, og understreger behovet for at fokusere på bevidstgørelse, uddannelse og økonomisk indflydelse som metoder til at løse problemet;

12.  understreger, at der skal udvikles og indføres særlige procedurer for at sikre beskyttelse af børn blandt flygtninge og asylansøgere i overensstemmelse med FN's konvention om barnets rettigheder; opfordrer modtagerlandene til at sikre, at flygtningebørn får fuld adgang til undervisning, og til så vidt muligt at fremme integration og inklusion af dem i deres nationale uddannelsessystemer;

13.  opfordrer til, at der indføres særlige indføre procedurer i modtagelsescentre for flygtninge og asylansøgere for at identificere tilfælde af børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber og hjælpe ofrene;

14.  understreger nødvendigheden af en korrekt og harmoniseret overvågning af tilfælde af børneægteskaber i EU-medlemsstaterne og af systematisk indsamling af kønsopdelte data for bedre at kunne vurdere problemets omfang;

15.  fremhæver den store uoverensstemmelse mellem officielt registrerede tilfælde og tilfælde af potentielle ofre, der beder om hjælp, hvilket tyder på, at mange tilfælde af børneægteskaber kan gå upåagtet hen af myndighederne; opfordrer til, at socialarbejdere, lærere og andet personale, der er i kontakt med potentielle ofre, får særlig uddannelse og vejledninger i, hvordan de kan identificere ofre, og hvordan de kan iværksætte procedurer for at hjælpe dem;

16.  opfordrer til en styrkelse af de særlige projekter og kampagner, der indgår i EU's eksterne indsats rettet mod børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber; understreger, at der bør lægges særlig vægt på oplysningskampagner og kampagner, der fokuserer på uddannelse af kvinder og piger og styrkelse af deres stilling og status i udvidelseslandene og de lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik;

17.  understreger, at EU bør støtte og tilskynde tredjelande til at sikre, at civilsamfundet kan spille en rolle og sikre uafhængig adgang for børn, der er ofre for børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber, og deres repræsentanter for domstolene på en børnevenlig måde;

18.  understreger behovet for som led i den humanitære bistand at finansiere projekter med fokus på forebyggelse af kønsbaseret vold og undervisning i nødsituationer for at lette presset på ofre for børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber;

19.  understreger behovet for at identificere risikofaktorer for børneægteskaber i humanitære kriser ved at inddrage unge piger, og at integrere støtte til gifte piger i en hvilken som helst humanitær reaktion fra et tidligt tidspunkt under kriser;

20.  fordømmer på det kraftigste genoptagelsen og udvidelsen af den såkaldte "global gag-regel", og dens indvirkning på kvinders og pigers globale sundhedspleje og rettigheder; gentager sin opfordring til EU og dets medlemsstater til at fylde det finansieringshul, der er skabt af USA inden for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, idet der gøres brug af udviklingsfinansiering fra både nationalstaterne og EU;

21.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 289 af 9.8.2016, s. 57.
(2) http://fileserver.wave-network.org/home/ForceEarlyMarriageRoadmap.pdf

Juridisk meddelelse