Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2016/2242(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0296/2017

Indgivne tekster :

A8-0296/2017

Forhandlinger :

PV 23/10/2017 - 21
CRE 23/10/2017 - 21

Afstemninger :

PV 24/10/2017 - 5.5
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0390

Vedtagne tekster
PDF 223kWORD 62k
Tirsdag den 24. oktober 2017 - Strasbourg Endelig udgave
Kontrol af udgifterne til EU's ungdomsgaranti og overvågning af ordningernes omkostningseffektivitet
P8_TA(2017)0390A8-0296/2017

Europa-Parlamentets beslutning af 24. oktober 2017 om kontrol af udgifterne til EU's ungdomsgaranti og overvågning af ordningernes omkostningseffektivitet (2016/2242(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 145, 147, 165, 166 og artikel 310, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union;

–  der henviser til protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

–  der henviser til Rådets henstilling af 22. april 2013 om indførelse af en ungdomsgaranti(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006(2) og til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/779 af 20. maj 2015 om ændring af forordning (EU) nr. 1304/2013 for så vidt angår et yderligere første forfinansieringsbeløb, der udbetales til operationelle programmer støttet under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet(3),

–  der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 3/2015: "EU’s ungdomsgaranti: De første skridt er taget, men der venter gennemførelsesrisici forude", nr. 17/2015 "Kommissionens støtte til indsatshold for ungdomsbeskæftigelsen: ESF-finansieringen er blevet omdirigeret, men der fokuseres ikke nok på resultater" og nr. 5/2017 "Ungdomsarbejdsløshed - Har EU's politikker gjort en forskel?",

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. oktober 2016 med titlen "Ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet efter tre år" (COM(2016)0646 og SWD(2016)0324),

–  der henviser til Kommissionens hvidbog om Europas fremtid,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og til udtalelser fra Budgetudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0296/2017),

A.  der henviser til, at ungdomsarbejdsløsheden har været og fortsat er et alvorligt problem i en række medlemsstater med mere end 4 millioner unge arbejdsløse mellem 15 og 24 i EU i 2016; der henviser til, at situationen i Unionen er uensartet;

B.  der henviser til, at bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden er en politisk prioritet, som deles af Parlamentet, Kommissionen og medlemsstaterne, og som bidrager til at nå EU's mål om vækst og beskæftigelse;

C.  der henviser til, at en høj ungdomsarbejdsløshed - 18,8 % i EU i 2016 - er til skade for samfundet og for de berørte personer, med varige negative virkninger for beskæftigelsesegnetheden, indkomststabiliteten og karriereudvikling; der henviser til, at den økonomiske krise i uforholdsmæssig høj grad rammer unge mennesker og i nogle medlemsstater er mere end en fjerdedel af de unge arbejdsløse;

D.  der henviser til, at der med varierende resultater er blevet indført en lang række aktive beskæftigelsespolitikker for at tackle den høje ungdomsarbejdsløshed;

E.  der henviser til, at der er en gruppe unge mennesker, hvis antal og sammensætning varierer betydeligt mellem medlemsstaterne, og som hverken er i gang med en almen eller faglig uddannelse eller i beskæftigelse (NEET’er), og som kan inddeles i to kategorier: arbejdsløse NEET'er, der kan påbegynde et job og aktivt søger beskæftigelse, og inaktive NEET'er, unge, som ikke studerer, ikke modtager uddannelse og ikke proaktivt søger beskæftigelse;

F.  der henviser til, at i gennemsnit i EU har kun 41,9 % af NEET'er adgang til ungdomsgarantien;

G.  der henviser til, at Kommissionen siden indførelsen af den europæiske beskæftigelsesstrategi i 1997 har støttet en række foranstaltninger, der skal forbedre de unges beskæftigelses- og uddannelsesperspektiver(4), og siden krisen har EU’s indsats særligt haft fokus på ungdomsgarantien, som blev indført af Rådet i april 2013, og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet (YEI), der blev lanceret i slutningen af 2013;

H.  der henviser til, at ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet allerede har etableret sig som det mest effektive og synlige tiltag på EU-plan med henblik på bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed;

I.  der henviser til, at ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet har bidraget væsentligt til at mindske ungdomsarbejdsløsheden i EU ved at fremme uddannelse og arbejdsmarkedets efterspørgsel efter unge og støtte jobskabelsesforanstaltninger; der henviser til, at en uacceptabelt høj procentandel på 17,2 % af de unge i EU-28 stadig er arbejdsløse(5);

J.  der henviser til, at medlemsstaterne i henhold til ungdomsgarantien skal sikre, at alle unge under 25 år (eller under 30 år i nogle medlemsstater) modtager et kvalitetstilbud om beskæftigelse, videreuddannelse, en lærlingeuddannelse eller et praktikophold senest fire måneder efter, at de er blevet arbejdsløse eller har forladt det formelle uddannelsessystem;

K.  der henviser til, at eksterne faktorer som den særlige økonomiske situation eller produktionsmodellen i den enkelte region har indflydelse på opfyldelsen af de mål, der er fastsat i ungdomsgarantien;

L.  der henviser til, at ungdomsbeskæftigelsesinitiativet er et initiativ til støtte for NEET'er, unge langtidsledige og unge, som ikke er registreret som jobsøgende, og som bor i regioner, hvor ungdomsarbejdsløsheden var højere end 25 % i 2012;

M.  der henviser til, at det samlede godkendte budget for ungdomsbeskæftigelsesinitiativet for programperioden 2014-2020 er på 6,4 milliarder EUR, herunder 3,2 milliarder EUR fra en ny særlig post på EU's budget, der skal modsvares af mindst 3,2 milliarder EUR fra de nationale tildelinger under den nuværende Europæiske Socialfond (ESF); der henviser til, at dette vil blive suppleret med yderligere 1 milliard EUR til ungdomsbeskæftigelsesinitiativets specifikke budgettildeling i perioden 2017-2020, som vil blive modsvaret af 1 milliard EUR fra ESF for at fremme ungdomsbeskæftigelsen i de hårdest ramte regioner; der henviser til, at 500 millioner EUR af dette yderligere beløb forventes at blive opført i 2017 via forslag til ændringsbudget nr. 3/2017; der henviser til, at den endelige tildeling til programmet vil blive fastlagt i løbet af de kommende årlige budgetprocedurer;

N.  der henviser til, at den årlige nødvendige investering i gennemførelsen af ungdomsgarantien i Europa vurderes til 50,4 milliarder EUR(6), hvilket er betydeligt lavere end det årlige økonomiske tab på grund af unges frafald fra arbejdsmarkedet i Europa, som kan beløbe sig til mindst 153 milliarder EUR(7).

O.  der henviser til, at der i 2015, for at fremskynde iværksættelsen af tiltag under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, blev truffet afgørelse om at øge de midler, der stilles til rådighed til forfinansiering af initiativet med 1 milliard EUR, hvilket svarede til en stigning fra de oprindelige 1-1,5 % til 30 % for de støtteberettigede medlemsstater;

P.  der henviser til, at hele den oprindelige tildeling til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet blev fremrykket i årene 2014-2015, og at der ikke blev opført nogen nye bevillinger til dette formål i budgettet for 2016; der henviser til, at den manglende kontinuitet i ungdomsbeskæftigelsesinitiativets finansiering har undergravet programmets succes;

Q.  der henviser til, at det nuværende niveau af støtte både fra EU's budget og medlemsstaterne ikke er tilstrækkeligt til at dække behovene;

R.  der henviser til, at ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet dækker forskellige foranstaltninger, idet ungdomsgarantien har til formål at fremme strukturelle reformer på uddannelsesområdet og fungere som en kortsigtet foranstaltning til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed, mens ungdomsbeskæftigelsesinitiativet er et finansieringsinstrument; der henviser til, at ungdomsgarantien finansieres under ESF, de nationale budgetter og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, mens ungdomsbeskæftigelsesinitiativet kan finansiere direkte tilvejebringelse af job, lærlingeuddannelser, praktikophold eller fortsat uddannelse for målgruppen for ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i de støtteberettigede regioner; der henviser til, at ungdomsgarantien gælder for alle 28 medlemsstater, men at kun 20 medlemsstater er berettigede til støtte under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet; der endelig også henviser til, at der ikke er nogen på forhånd fastsat varighed af interventioner under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, mens ungdomsgarantien kræver, at der skal fremsættes et tilbud inden for fire måneder;

S.  der henviser til, at anvendelsen af ungdomsgarantien set fra en kvantitativ synsvinkel har været uensartet og varierer betydeligt fra land til land;

T.  der henviser til, at gennemførelsen af ungdomsgarantien hidtil ikke har ført til ensartede resultater, og at det i nogle tilfælde har været vanskeligt at identificere eller vurdere dens bidrag;

U.  der henviser til, at der er betydelige forskelle mellem de europæiske regioner; der henviser til, at områder med høj arbejdsløshed i nogle tilfælde ikke vil kunne betragtes som en region, der er berettiget til EU-støtte på NUTS-niveau;

V.  der henviser til, at de integrationsydelser, der er opført under ungdomsgarantien, ofte kun gennemføres delvist og for snævert i forhold til rækken af støtteberettigede deltagere og afhænger af den eksisterende kapacitet og effektivitet i de offentlige arbejdsformidlinger og af hastigheden af de procedurer, der er fastsat på EU-plan; der henviser til, at medlemsstaterne bør fortsætte deres indsats for at styrke og reformere deres offentlige arbejdsformidlinger;

W.  der henviser til, at der er grund til at fremhæve den rolle, som ungdomsbeskæftigelsesinitiativet kan spille, navnlig i de medlemsstater, som i langt højere grad har været berørt af den økonomiske, finansielle og sociale krise siden 2007; der henviser til, at man bør understrege behovet for at styrke dette program og udvikle yderligere supplerende foranstaltninger både på EU-plan og nationalt plan, som sigter mod at fremme integration og samhørighed, samtidig med at ligestilling mellem kønnene styrkes, og der sikres adgang til uddannelsesprogrammer for at imødegå nye teknologiske udfordringer på arbejdsmarkedet;

X.  der henviser til, at ungdomsgarantien som en investering i unge er et eksempel på budgettering baseret på resultater;

Y.  der henviser til Kommissionens hvidbog om Europas fremtid, hvori det anerkendes, at der er "et misforhold mellem forventningerne og det, EU formår at gøre for at leve op til dem”(8);

Z.  der henviser til, at EU bør fremme markedsføringen og offentliggørelsen af sine socialpolitiske foranstaltninger over for målgruppen for at sikre, at dets tiltag er mere synlige for EU’s befolkning;

AA.  der henviser til, at den revision, der er foretaget af Den Europæiske Revisionsret (Revisionsretten), har været forhastet, eftersom den periode, der omfattet af undersøgelsen, er for tæt på igangsættelsen af de nationale garantiordninger og begrænses til visse medlemsstater; der henviser til, at det til dette formål ville have været mere nyttigt at foretage en indledende vurdering af gennemførelsen af dem og derefter foretage revisionen;

Generelle bemærkninger

1.  bemærker, at i de fire år, hvor ungdomsgarantien er blevet gennemført fra 2013 til 2017, er ungdomsarbejdsløsheden i EU faldet med mere end 7 procentpoint fra 23,8 % i april 2013 til 16,6 % i april 2017, hvilket betyder, at næsten 2 millioner unge er ophørt med at være arbejdsløse; bemærker, at siden ungdomsgarantien blev gennemført, har mere end 14 millioner unge deltaget i en eller anden form for ordning; beklager, at en for stor del af dette fald i mange tilfælde skyldes, at så mange unge mennesker er blevet tvunget til at søge arbejde uden for EU - et tab, der vil være stærkt mærkbart i de kommende årtier; beklager endvidere, at 4,2 millioner unge i EU medio 2016 fortsat var uden arbejde (8,8 % af den pågældende befolkningsgruppe); opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at anvende den tilgængelige EU-støtte til at løse dette langvarige problem; opfordrer EU og medlemsstaterne til at gennemføre strategier, der opfylder kravene til og behovene på arbejdsmarkedet i de enkelte medlemsstater med henblik på at skabe uddannelsesmuligheder af høj kvalitet og varig beskæftigelse;

2.  understreger, at ungdomsgarantien spiller en vigtig rolle med hensyn til at støtte foranstaltninger, der sikrer arbejdsløse unge de færdigheder og den erfaring, som er nødvendig for at kunne udøve beskæftigelse på lang sigt og blive iværksættere, og også giver mulighed for at tackle misforhold mellem udbudte og efterspurgte færdigheder;

3.  understreger den væsentlige rolle, som uddannelse og erhvervsvejledning spiller i forbindelse med at udstyre unge med den arbejdsmoral og de kompetencer, som er nødvendige på arbejdsmarkedet; påpeger imidlertid, at uddannelse ikke kun bør tilføre kvalifikationer og kompetencer, der er relevante for arbejdsmarkedets behov, men også skal bidrage til unges personlige udvikling og vækst for at gøre dem til proaktive og ansvarlige borgere; understreger derfor behovet for undervisning i medborgerkundskab i hele uddannelsessystemet, herunder både formelle og ikkeformelle undervisningsmetoder;

4.  bemærker, at jo yngre folk er og jo mindre uddannelse de har, jo højere er ungdomsarbejdsløsheden, og denne tendens er blevet forstærket med krisen, der også har ramt unge voksne over 25 år uden kvalifikationer, som er en gruppe, der kan blive særdeles økonomisk sårbar, medmindre der investeres i deres uddannelse;

5.  bemærker, at adgangen for de mest sårbare unge arbejdsløse til de offentlige arbejdsformidlinger - trods de fremskridt, der er gjort - fortsat er utilstrækkelig, og at denne gruppe sammen med unge kandidater, er dem, der er mindst tilbøjelige til at lade sig registrere som arbejdssøgende;

6.  er stærkt bekymret over, at NEET'er er adskilt fra uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet - i mange tilfælde uden, at det er deres egen skyld; forstår, at denne gruppe er den vanskeligste at nå gennem de eksisterende operationelle programmer til gennemførelse af støtteordningerne til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed, som i mange tilfælde ikke giver en ordentlig løn på længere sigt eller ordentlige arbejdsvilkår; mener, at der for perioden 2017-2020 bør være særlig fokus på denne gruppe, så det sikres, at de vigtigste mål for ungdomsgarantien nås;

7.  anfører, at foranstaltninger, der støttes af ungdomsgarantien, også skal tackle de strukturelle udfordringer, som NEET'er står over for med henblik på at sikre, at de har en virkning på lang sigt; er dog bekymret over, at ungdomsgarantiordningerne endnu ikke har nået alle unge, som er gået ud af skolen eller er blevet arbejdsløse; tilskynder medlemsstaterne til i de nationale budgetter at indgå målrettede finansielle forpligtelser for at imødegå disse strukturelle udfordringer; opfordrer de regioner, der ikke er berettiget til EU-medfinansiering, til at deltage i ungdomsgarantien;

8.  understreger, at integration af NEET'er kræver både, at effektiviteten af de disponible ressourcer øges, og at disse ressourcer styrkes samt større inddragelse og mobilisering af medlemsstaterne;

9.  opfordrer til diversificering af finansieringskanalerne på både lokalt, regionalt og nationalt niveau for bedre at nå ud til alle unge; bemærker endvidere, at de lokale og regionale myndigheder allerede er meget aktive og bør understøttes i deres foranstaltninger til fordel for unge gennem inddragelse af forskellige politiske linjer;

10.  understreger, at ungdomsgarantien har ydet et positivt bidrag til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed siden 2012, men at ungdomsarbejdsløsheden fortsat ligger på et uacceptabelt højt niveau; glæder sig derfor over den aftale, som medlovgiverne har indgået om en forlængelse af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet frem til 2020; bemærker imidlertid, at problemet med ungdomsarbejdsløshed kan vare ved og derfor bør tages med i betragtning i den næste flerårige finansielle ramme (FFR) med henblik på at sikre kontinuitet og omkostningseffektivitet;

11.  understreger, at ungdomsbeskæftigelsesinitiativet ikke kun har til formål at øge jobskabelsen for unge, men også at bistå medlemsstaterne med at etablere passende systemer til at identificere de unges behov og den tilsvarende støtte; understreger derfor, at effektiviteten af ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i fremtiden bør vurderes på grundlag af resultater hen imod skabelse eller forbedring af medlemsstaternes systemer til støtte for unge mennesker;

12.  minder om, at ungdomsgarantien nyder godt af EU’s finansielle støtte fra Den Europæiske Socialfond (ESF) og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, som supplerer de nationale bidrag; støtter det programmeringsarbejde, der er iværksat under Unionens fælles strategiske ramme gennem peerlæring, netværksaktiviteter og teknisk bistand;

13.  glæder sig over, at ungdomsbeskæftigelsesinitiativet blev fremrykket i årene 2014 og 2015, og at den første forfinansiering blev forhøjet med henblik på at sikre en hurtig mobilisering af ressourcer;

14.  glæder sig over, at foranstaltningerne under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet har ydet støtte til mere end 1,4 millioner unge mennesker og ført til konsolideringstransaktioner i medlemsstaterne til over 4 milliarder EUR;

15.  minder om, at ungdomsbeskæftigelsesinitiativets succes hænger sammen med god økonomisk styring i medlemsstaterne, idet der uden et gunstigt erhvervsmiljø til at fremme små og mellemstore virksomheder og et uddannelsesmæssigt og videnskabeligt system tilpasset til økonomiens krav ikke kan skabes arbejdspladser eller findes en langsigtet løsning på problemet med høj ungdomsarbejdsløshed;

16.  anerkender Revisionsrettens særberetning om virkningen af ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet på ungdomsarbejdsløshed og bemærker, at tre år efter vedtagelsen af Rådets henstilling har ungdomsgarantien endnu ikke opfyldt forventningerne; bemærker Revisionsrettens udtalelse om, at det ikke er muligt at nå alle NEET’er blot med ressourcer fra EU-budgettet; bemærker, at den øjeblikkelige situation ikke afspejler de forventninger, der blev skabt ved indførelsen af ungdomsgarantien, f.eks. om at sikre, at alle NEET’er modtager et kvalitetstilbud om praktik eller arbejde inden for fire måneder;

17.  minder om de udfordringer og muligheder, der er forbundet med at tiltrække unge til arbejdsmarkedet; anbefaler, at Kommissionen, medlemsstaterne og de nationale offentlige arbejdsformidlinger styrker indsatsen for at integrere flere inaktive unge i ungdomsgarantiordninger og holde dem på arbejdsmarkedet efter de relevante støtteforanstaltningers ophør;

18.  noterer sig, at ungdomsbeskæftigelsesinitiativet har til formål at støtte unge NEET'er under 25 år, der normalt ikke modtager nogen form for støtte til beskæftigelse eller uddannelse; beklager, at vedtagelsen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet indvirker på tildelingen af ESF-forpligtelser i andre programmer, og understreger, at midlerne fra den specifikke tildeling til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet mindst bør modsvares af et tilsvarende beløb i ESF-midler;

19.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at de midler, der er til rådighed for ungdomsbeskæftigelsesinitiativet/ESF, ikke erstatter medlemsstaternes offentlige udgifter i overensstemmelse med artikel 95 og betragtning 87 i forordningen om fælles bestemmelser (forordning (EU) nr. 1303/2013) og i overensstemmelse med additionalitetsprincippet; understreger, at programmer som ungdomsgarantien ikke må være en erstatning for medlemslandenes egne bestræbelser på at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed og på at arbejde mod varig integration på arbejdsmarkedet;

20.  understreger betydningen af at styrke samarbejdet mellem alle relevante interessenter, også på regionalt og lokalt plan, herunder offentlige arbejdsformidlinger, og hvor det er relevant, private arbejdsformidlinger, uddannelsesinstitutioner, arbejdsgivere, ungdomsorganisationer og NGO'er, der arbejder med unge, med det formål at nå hele NEET-gruppen; opfordrer til en styrket integration af de berørte parter gennem en partnerskabstilgang i udformningen, gennemførelsen og evalueringen af ungdomsgarantien; opfordrer til øget samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og iværksættere til at afhjælpe kvalifikationsmismatch; gentager den idé, at partnerskabstilgangen sigter på at nå bedre ud til målgruppen og på tilvejebringelsen af kvalitetstilbud;

21.  minder om, at ifølge Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) kræver en effektiv ungdomsgaranti en årlig finansiering på ca. 45 milliarder EUR for EU-28; mener, at denne finansiering bør betragtes som en investering, i betragtning af at den, hvis den er effektiv, vil føre til en betydelig reduktion af de omkostninger, der er forbundet med ungdomsbeskæftigelse;

22.  opfordrer Kommissionen til at specificere de nationale bidrag til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, som den enkelte medlemsstat skal yde for at implementere ungdomsgarantien effektivt, under hensyntagen til skønnet fra Den Internationale Arbejdsorganisation;

23.  noterer sig forsinkelsen i gennemførelsen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, der blev forårsaget af den forsinkede udpegelse af de relevante forvaltningsmyndigheder, og betragter dette som en mangel i ungdomsbeskæftigelsesinitiativets retsgrundlag, som har undermineret de indledende bestræbelser på hurtig gennemførelse gennem fremskyndet finansiering;

24.  mener, at det er nødvendigt at fremme finansieringens mangfoldighed og tilgængelighed og at fokusere på, at midlerne anvendes effektivt, samtidig med at der gennemføres yderligere reformer af politikker og tjenester;

25.  betoner behovet for foranstaltninger, som er skræddersyet til den lokale kontekst, for at øge deres indflydelse, f.eks. gennem nærmere involvering af lokale arbejdsgiverrepræsentanter, lokale uddannelsesudbydere og lokale myndigheder; opfordrer til en diversificering af finansieringskanaler under inddragelse af lokale, regionale og nationale niveauer for bedre at nå ud til alle NEET’er;

26.  minder om, at ungdomsbeskæftigelsesinitiativet inden for rammerne af den nuværende FFR bør finansieres med nye bevillinger og ikke gennem omfordeling af de eksisterende budgetbevillinger; forventer en ambitiøs politisk forpligtelse til den næste FFR;

27.  mener, at ungdomsgarantien kun kan fungere ordentligt, hvis de lokale offentlige arbejdsformidlinger fungerer effektivt;

28.  opfordrer indtrængende til, at der udvikles særlig ekspertise og kapacitet i medlemsstaterne inden for de offentlige arbejdsformidlinger for at hjælpe folk, der ikke kan finde et job inden for fire måneder efter, at de er blevet arbejdsløse eller har forladt det formelle uddannelsessystem; tilskynder til en større inddragelse af virksomheder og industrisammenslutninger i gennemførelsen af programmet;

29.  beklager, at flertallet af NEET'er i EU endnu ikke har adgang til ungdomsgarantiordningen, bl.a. fordi de generelt ikke er registreret hos de offentlige arbejdsformidlinger; anmoder Rådet om at overveje at fortsætte udvekslingen af læring inden for det eksisterende netværk af arbejdsformidlinger med henblik på at udvikle strategier på basis af bedste praksis til at nå ud til og støtte unge NEET’er;

30.  glæder sig over Revisionsrettens særberetning nr. 5/2017 og opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre dens anbefalinger for at øge dækningen og effektiviteten af ungdomsgarantiordningerne;

31.  understreger, at udviklingen af kvikskranker bør understøttes for at øge de positive virkninger af ungdomsgarantien ved at sikre, at alle tjenester og al vejledning er tilgængelige for unge på ét sted;

32.  bemærker, at ungdomsgarantiordningernes manglende synlighed kan medføre, at det bliver vanskeligt at nå ud til alle unge; anbefaler, at man øger muligheden for at finansiere lokale kampagner, der tilrettelægges i samarbejde med alle relevante lokale partnere, herunder ungdomsorganisationer, og støtter udviklingen af platforme for, at unge kan tilmelde sig ordningen; anbefaler, at oplysninger vedrørende ungdomsgarantien er tilgængelige og forståelige for alle;

33.  anbefaler medlemsstaterne at sikre, at tilbuddene er af høj kvalitet; understreger for eksempel, at de fremsatte forslag bør matche deltagerens profil og imødekomme efterspørgslen efter beskæftigelse med henblik på at muliggøre en bæredygtig og muligvis langsigtet integration på selve arbejdsmarkedet;

34.  bemærker med beklagelse, at de fleste medlemsstater ikke har opstillet en definition af et "kvalitetstilbud"; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til inden for rammerne af EU’s Beskæftigelsesudvalg (EMCO) at gøre brug af de eksisterende netværk til at arbejde på at udvikle i fællesskab aftalte karakteristika for dette begreb under hensyntagen til den europæiske kvalitetsramme for praktikophold, den fælles erklæring fra de europæiske arbejdsmarkedsparter med titlen "Mod en fælles vision for lærlingeuddannelser" og EU-Domstolens retspraksis om usikre ansættelsesforhold; opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre, at sådanne karakteristika er baseret på et tilbud, der passer til deltagernes kvalifikationsniveau og profil samt arbejdsmarkedsbehovet, således at der tilbydes beskæftigelsesmuligheder, der giver dem mulighed for at opnå en indkomst, da kan leve af, adgang til social beskyttelse og muligheder for udvikling, hvilket vil føre til bæredygtig og afstemt integration på arbejdsmarkedet; glæder sig over Revisionsrettens anbefaling i særberetning nr. 5/2017 om, at man skal være mere opmærksom på at forbedre kvaliteten af tilbuddene;

35.  opfordrer Kommissionen til i samarbejde med EMCO at fremsætte forslag om kvalitetskriterier for standarder for kommende tilbud under ungdomsgarantien; understreger nødvendigheden af at fastlægge en kvalitetsramme med kvalitetsstandarder for disse tilbud;

36.  bemærker, at der for at nå målet om at sikre et kvalitetstilbud og varig beskæftigelse for alle unge under 24 år kræves betydeligt flere ressourcer på menneskeligt, teknisk og finansielt plan; glæder sig over, at flere medlemsstater har hævet den øvre aldersgrænse for unge mennesker, der er berettiget til støtte under ungdomsgarantien, til 30 år;

37.  slår til lyd for, at det sikres, at de unge, der er dækket af ungdomsgarantien, fortsætter med at bidrage og have adgang til de gældende sociale og arbejdsmarkedsmæssige beskyttelsesordninger i deres medlemsstat, hvilket vil styrke alle de involveredes, og navnlig de unges og virksomhedernes, fælles ansvar;

38.  understreger, at foranstaltningerne under ungdomsgarantien er tilbøjelige til at være mere virkningsfulde og omkostningseffektive, hvis de unge får hjælp til at komme ind på arbejdsmarkedet på en måde, som kan give dem bæredygtige beskæftigelsesmuligheder og lønstigninger;

39.  understreger, at NEET'er er en heterogen og blandet gruppe, og at ordninger er mere virkningsfulde og omkostningseffektive, hvis de tager sigte på at tackle identificerede udfordringer; understreger i denne forbindelse nødvendigheden af at udforme omfattende strategier med klare målsætninger, der tager sigte på at nå ud til alle kategorier af NEET'er; fremhæver behovet for at tilbyde skræddersyede løsninger ved at tage hensyn til de lokale og regionale forhold, for eksempel ved at sikre øget inddragelse af lokale repræsentanter for arbejdsgiverne, lokale uddannelsesinstitutioner og lokale myndigheder; opfordrer medlemsstaterne til at udforme individuelle forløb for hver enkelt kandidat, samtidig med at de nationale offentlige arbejdsformidlinger gives den fleksibilitet, de har behov for til at tilpasse profileringsmodeller;

40.  opfordrer medlemsstaterne til at etablere passende strategier for opsøgende arbejde og til at øge indsatsen for at identificere NEET-gruppen, navnlig inaktive NEET'er, som ikke er omfattet af eksisterende systemer med henblik på at registrere dem og overvåge situationen for unge, der forlader ungdomsgarantiordningerne, med bestemte intervaller (efter 6, 12 og 18 måneder) med henblik på at fremme bæredygtig integration på arbejdsmarkedet; fremhæver behovet for at levere skræddersyede løsninger til en forskelligartet gruppe unge og gøre de ikke-registrerede til en nøglemålgruppe; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at de disponible ESF-midler ikke erstatter offentlige udgifter og gør opmærksom på, at tilstrækkelig økonomisk vækst er en forudsætning for effektiv integration af NEET'er på arbejdsmarkedet;

41.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at vurdere manglerne og foretage markedsanalyser, inden ungdomsgarantiordningerne føres ud i livet, således at der undgås værdiløse uddannelseskurser eller udnyttelse af praktikanter på praktikophold, der ikke fører uden steder hen;

42.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at overveje proaktive overgangsinitiativer, såsom erhvervsvejledning, karriererådgivning og oplysninger om arbejdsmarkedet, samt støttetjenester på skoler og karrieretjenester på universiteter med henblik på at lette de unges overgang til arbejdsmarkedet ved at udstyre dem med overgangs- og karriereplanlægningsfærdigheder;

43.  bemærker, at ungdomsgarantiordningernes manglende synlighed kan medføre, at det bliver vanskeligt at nå ud til alle unge; anbefaler, at der træffes foranstaltninger til at øge muligheden for at finansiere lokale kampagner, der tilrettelægges med alle relevante lokale partnere, herunder ungdomsorganisationer, og støtter udviklingen af platforme, for at unge kan tilmelde sig ordningerne; anbefaler, at oplysninger vedrørende ungdomsgarantien er tilgængelige og forståelige for alle;

44.  bemærker den vedvarende udfordring, der er forbundet med at afhjælpe misforholdet mellem de færdigheder, der er til rådighed, og arbejdsmarkedets behov; anmoder Kommissionen om inden for rammerne af Beskæftigelsesudvalget at fremme udvekslingen af bedste praksis mellem medlemsstaterne og de relevante interessenter med henblik på at løse dette problem;

45.  er af den opfattelse, at problemer vedrørende misforholdet mellem udbudte og efterspurgte færdigheder kan løses ved bedre at identificere enkeltpersoners kompetencer og ved at korrigere manglerne i de nationale uddannelsessystemer; understreger, at øget mobilitet blandt unge kan forbedre deres færdigheder og sammen med anerkendelse af kvalifikationer bidrage til at løse det eksisterende geografiske misforhold mellem udbudte og efterspurgte færdigheder; opfordrer medlemsstaterne til i højere grad at gøre brug af Eures i denne henseende.

46.  understreger, at IKT-kvalifikationer kunne give gode muligheder for at skabe bæredygtige job og opfordrer derfor medlemsstaterne til at medtage effektive foranstaltninger til styrkelse af IKT-kvalifikationer/digitale færdigheder i deres planer for gennemførelse af ungdomsgarantien.

47.  bemærker, at der er behov for en mere diversificeret og skræddersyet tilgang i forbindelse med tilvejebringelsen af tjenester til de forskellige grupper af unge for at undgå en selektiv eller frasorterende og diskriminerende udvælgelse; opfordrer til et stærkere og mere tilgængeligt opsøgende arbejde, der specifikt er rettet mod unge, som står over for flere forskellige hindringer, og mod dem, der er længst fra arbejdsmarkedet; understreger i denne forbindelse betydningen af at koordinere ungdomsgarantien med andre politikker, såsom politikker til bekæmpelse af forskelsbehandling, effektivt, og af at udvide rækken af interventioner inden for ungdomsgarantien;

48.  mener, at ungdomsbeskæftigelse i fremtidige handlingsprogrammer under de europæiske struktur- og investeringsfonde fra begyndelsen bør håndteres som et prioritetsspørgsmål;

Gennemførelse og overvågning

49.  noterer sig, at gennemførelsen af ungdomsgarantien overvåges gennem det europæiske semester, Beskæftigelsesudvalgets evalueringer og en specifik indikatorramme, der er udviklet af Beskæftigelsesudvalget i samarbejde med Kommissionen; opfordrer Rådet til at støtte medlemsstaterne i deres indsats for at forbedre indberetningen af data;

50.  bemærker, at manglen på oplysninger om de potentielle omkostninger ved at gennemføre en ordning i en medlemsstat kan resultere i utilstrækkelig finansiering til gennemførelsen af ordningen og opfyldelsen af målene; opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde en oversigt over omkostningerne ved gennemførelsen af ungdomsgarantien, sådan som Revisionsretten foreslår i sin særberetning nr. 5/2017;

51.  understreger, at det er vigtigt at afsætte de nødvendige ressourcer og vurdere den samlede finansiering for at sikre en vellykket gennemførelse af ungdomsgarantiordningerne, idet der erindres om, at evalueringen af den samlede finansiering kan vanskeliggøres på grund af problemer med at skelne mellem forskellig typer af foranstaltninger til fordel for unge på nationalt niveau;

52.  opfordrer Kommissionen til at give mere præcise oplysninger om omkostningseffektiviteten af ungdomsgarantien, og om, hvordan programmets gennemførelse overvåges i medlemsstaterne, samt til at foretage uddybende årlig rapportering herom;

53.  understreger, at der er behov for effektive mekanismer til at drøfte og løse problemer i forbindelse med gennemførelsen af ungdomsgarantiordningerne; understreger behovet for et stærkt, men realistisk og opnåeligt, politisk og økonomisk engagement fra medlemsstaternes side til at gennemføre ungdomsgarantien i fuldt omfang, bl.a. ved at sikre mekanismer for tidlig intervention, kvaliteten af job, videreuddannelse, uddannelsestilbud, klare kriterier for støtteberettigelse og opbygning af partnerskaber med relevante interessenter; understreger, at dette bør ske ved at sikre effektivt opsøgende arbejde, styrke den administrative kapacitet, hvor det er nødvendigt, idet der tages hensyn til lokale forhold, fremme opkvalificering og etablere ordentlige overvågnings- og evalueringsstrukturer under og efter gennemførelsen af disse foranstaltninger;

54.  opfordrer til, at der foretages en effektiv multilateral overvågning af efterkommelsen af Rådets henstilling om indførelse af en ungdomsgaranti inden for rammerne af det europæiske semester, og til, at de specifikke landehenstillinger adresseres, hvor det er nødvendigt;

55.  bekræfter sit tilsagn om at overvåge alle medlemsstaters aktiviteter tæt for at gøre ungdomsgarantien til virkelighed og opfordrer ungdomsorganisationer til at holde Parlamentet opdateret om deres analyser af medlemsstaternes foranstaltninger; anmoder indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen om at involvere unge interessenter i politikudformningen; minder om, at ungdomsorganisationernes medvirken i oplysningskampagnerne om og gennemførelsen og vurderingen af ungdomsgarantien er en forudsætning for et vellykket resultat;

56.  bemærker, at der er nogle forsinkelser i gennemførelsen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i medlemsstaterne, hovedsagelig af proceduremæssige og strukturelle årsager; udtrykker bekymring over medlemsstaternes anvendelse af den forfinansiering, der er afsat til gennemførelsen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet; insisterer derfor på, at de kompetente myndigheder i medlemsstaterne træffer hasteforanstaltninger for både rettidigt og fuldt ud at anvende de midler, der er til rådighed til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed; er af den opfattelse, at medlemsstaterne i de nationale budgetter skal indgå yderligere finansielle forpligtelser for at imødegå disse strukturelle udfordringer;

57.  glæder sig over Kommissionens samarbejde med medlemsstaterne om at identificere og udbrede god praksis inden for overvågning og rapportering på basis af de eksisterende systemer i medlemsstaterne; minder Kommissionen om, at det i denne sammenhæng er altafgørende, at dataene er sammenlignelige;

58.  opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at identificere og udbrede god praksis inden for overvågning og rapportering, således at medlemsstaternes resultater kan indberettes på konsekvent og pålidelig vis og kan vurderes uden problemer, bl.a. med hensyn til kvalitet; anbefaler i særdeleshed, at der regelmæssigt tilvejebringes statistikker af høj kvalitet, der gør det muligt for medlemsstaterne at gennemføre mere realistiske og effektive ungdomspolitikker, bl.a. ved overvågning af de deltagere, der forlader ungdomsgarantiordningen, for at minimere antallet af deltagere, der forlader programmet og ikke får noget udbytte af det;

59.  opfordrer Kommissionen til at styrke den måde, hvorpå medlemsstaterne gennemfører ordninger, der er godkendt under ungdomsgarantien, og indføre et gennemsigtigt, omfattende overvågningssystem med åbne data, der dækker omkostningseffektivitet, strukturelle reformer og foranstaltninger rettet mod enkeltpersoner;

60.  foreslår, at der gennemføres forudgående analyser i hver medlemsstat, som fastsætter konkrete målsætninger, mål og tidsplaner for de forventede resultater af ungdomsgarantiordningerne, og at dobbeltfinansiering undgås;

61.  tilskynder til udveksling af bedste praksis gennem EMCO og programmet for gensidig læring under den europæiske beskæftigelsesstrategi; bemærker i den forbindelse vigtigheden af gensidig læring rettet mod aktivering af de mest sårbare grupper;

62.  er bekymret over, at oplysningerne om ungdomsbeskæftigelsesinitiativets modtagere, output og resultater er mangelfulde og ofte inkonsekvente; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at etablere overvågningssystemer, der administrativt er mindre besværlige og mere tidssvarende, for den resterende finansiering under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet;

63.  opfordrer til, at der fokuseres på de resultater, der opnås ved hjælp af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet gennem fastlæggelse af konkrete indikatorer i form af de reformer, der gennemføres i medlemsstaterne, den viden og de færdigheder, som opnås under programmet, og antallet af tidsubegrænsede kontrakter, der tilbydes; foreslår endvidere, at mentorernes erfaringer matcher de færdigheder, som de respektive ansøgere skal have i det valgte erhverv;

64.  opfordrer medlemsstaterne til at gøre overvågnings- og rapporteringssystemerne mere effektive med henblik på at gøre målene for ungdomsgarantien mere kvantificérbare og lette udviklingen af mere evidensbaserede aktiveringsforanstaltninger rettet mod unge, og navnlig for at forbedre kapaciteten til at følge op på deltagerne, der træder ud af ungdomsgarantien, for at begrænse antallet af ukendte udtrædelser i videst muligt omfang og at have data om alle deltagernes aktuelle situation; opfordrer Kommissionen til at revidere sine retningslinjer for dataindsamling og opfordrer medlemsstaterne til at revidere deres basislinjer og mål for at mindske risikoen for at overvurdere resultaterne;

65.  anerkender, at ungdomsgarantien for nogle medlemsstater er blevet en drivkraft for politiske ændringer og bedre samordning inden for beskæftigelse og uddannelse; understreger betydningen af: at der fastsættes realistiske og målbare mål for at fremme politikker og rammer som f.eks. ungdomsgarantien, at der peges på de vigtigste udfordringer og passende foranstaltninger, som skal træffes for at løse dem, og at disse udfordringer vurderes under behørig hensyntagen til forbedring af beskæftigelsesegnetheden; bemærker, at det i nogle tilfælde er vanskeligt at fastslå og vurdere det bidrag, som ungdomsgarantien hidtil har ydet, og at statistikker af høj kvalitet bør hjælpe medlemsstaterne med at udforme mere realistiske og effektive ungdomspolitikker uden at give anledning til falske forhåbninger;

66.  anerkender den betydelige indsats, som mange medlemsstater har gjort for at gennemføre ungdomsgarantien; bemærker dog, at de fleste reformer endnu ikke er gennemført fuldt ud, især med hensyn til at etablere partnerskaber med arbejdsmarkedets parter og unge i forbindelse med udformningen, gennemførelsen og vurderingen af foranstaltningerne i ungdomsgarantiordningen og til at støtte dem, der står over for flere forskellige hindringer; konkluderer, at der er behov for betydelige bestræbelser og finansielle ressourcer på lang sigt for at opfylde ungdomsgarantiens mål;

67.  mener, at den gentagne anvendelse af ungdomsgarantien ikke må modarbejde tanken bag arbejdsmarkedsaktivering og målet om overgang til fast ansættelse; opfordrer Rådet til at drage fordel af revisionen af den flerårige finansielle ramme (FFR) til at afsætte passende ressourcer til ungdomsgarantien; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at unge, herunder unge i alderen op til 30 år, modtager tilbud af høj kvalitet, som matcher deres profil og kvalifikationsniveau samt arbejdsmarkedets behov, med henblik på at skabe bæredygtig beskæftigelse og forebygge gentagen anvendelse af ungdomsgarantien;

68.  mener, at det for at vurdere ordningernes effektivitet er nødvendigt at evaluere alle aspekter, herunder om ordningerne giver valuta for pengene; noterer sig tidligere skøn fra ILO og Eurofound og anmoder Kommissionen om at bekræfte eller ajourføre disse fremskrivninger;

69.  opfordrer til, at der foretages en effektivitetsvurdering af ungdomsgarantien i de enkelte deltagende medlemsstater for at forhindre, at unge udnyttes af visse virksomheder, som benytter sig af pseudouddannelsesordninger for at drage fordel af statsfinansieret arbejdskraft; foreslår i denne henseende at følge beskæftigelsessituationen for unge, der har deltaget i programmet, samt at oprette mekanismer, som pålægger de deltagende virksomheder, hvad enten der er tale om offentlige eller private virksomheder, at konvertere en minimumsprocentdel af praktikopholdene til arbejdskontrakter som betingelse for fortsat at kunne drage fordel af programmet;

70.  bemærker, at Kommissionen skal færdiggøre en evaluering af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet senest ved udgangen af 2017, og forventer en hurtig indarbejdelse af de tilpasninger, der er nødvendige for at sikre en vellykket gennemførelse; understreger vigtigheden af, at de relevante aktører, herunder ungdomsorganisationer, løbende vurderer ungdomsbeskæftigelsesinitiativets resultater;

71.  understreger, at det er nødvendigt at etablere et system af indikatorer og foranstaltninger til at vurdere og overvåge effektiviteten af både offentlige beskæftigelsesordninger og ungdomsgarantien, eftersom der - selv om der var fastsat bestemmelser om et sådant system fra begyndelsen - stadig er mange mangler;

72.  anmoder om, at programdeltagerne informeres behørigt om de procedurer, der skal følges i tilfælde af misbrug af instrumentet, og at der træffes foranstaltninger for at sikre, at de, som planlagt, får den nødvendige beskyttelse;

73.  opfordrer til effektiv og gennemsigtig kontrol, indberetning samt overvågning af, hvordan de midler, der tildeles på europæisk og nationalt niveau, anvendes, for at forhindre misbrug og ressourcespild;

Forbedringer

74.  understreger nødvendigheden af at sikre en langsigtet forpligtelse via ambitiøs programmering og stabil finansiering fra både EU's budget og de nationale budgetter for at give fuld adgang til alle unge, der er NEET'er i EU;

75.  minder om vigtigheden af samarbejde mellem alle forvaltningsniveauer (EU, medlemsstater og lokale enheder) og af Kommissionens tekniske bistand til effektiv implementering af ungdomsgarantien;

76.  understreger behovet for at skabe og udvikle livslang erhvervsvejledning af høj kvalitet med aktiv inddragelse af familierne for at hjælpe unge med at træffe bedre valg vedrørende deres uddannelse og karrierer;

77.  konstaterer, at Kommissionen i sin meddelelse af oktober 2016 konkluderer, at effektiviteten af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet skal forbedres; mener, at dette bør ske ved at sikre, at NEET'er integreres på arbejdsmarkedet på en bæredygtig måde, og ved at fastsætte mål, der afspejler NEET-gruppens forskelligartede sammensætning, med specifikke, logiske interventioner for hver af delmålgrupperne; bemærker, at yderligere anvendelse af andre ESF-programmer for at sikre bæredygtigheden af NEET'ers integration kan forbedre effektiviteten;

78.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at holde forventningerne på et rimeligt niveau ved at fastsætte realistiske og opnåelige målsætninger og mål, til at vurdere forskellene, analysere markedet før gennemførelsen af ordningerne, forbedre overvågningen og indberetningssystemerne og forbedre kvaliteten af dataene, så resultaterne kan måles på effektiv vis;

79.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at der er tilstrækkelig finansiering til at sikre en vellykket integration af alle unge, som er arbejdsløse eller ikke har adgang til passende uddannelsestilbud; betoner, at ungdomsgarantien for at sikre bæredygtige resultater bør bygge på eksisterende resultater og erfaringer og fortsættes på den lange bane; understreger, at dette kræver en forøgelse af de offentlige midler, der er til rådighed til aktive arbejdsmarkedspolitikker på EU- og medlemsstatsniveau;

80.  opfordrer medlemsstaterne til på korrekt vis at vurdere omkostningerne ved deres ungdomsgarantiordninger, til at holde forventningerne på et rimeligt niveau ved at fastsætte realistiske og opnåelige målsætninger og mål, til at mobilisere yderligere midler fra deres nationale budgetter og til at styrke finansieringen af deres offentlige arbejdsformidlinger for at give dem mulighed for at udføre supplerende opgaver, der er knyttet til gennemførelsen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet;

81.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre tilvejebringelse af opfølgningsdata med henblik på at vurdere den langsigtede bæredygtighed af resultaterne fra et kvalitativt og kvantitativt perspektiv og til at fremme udviklingen af mere evidensbaserede ungdomspolitikker; opfordrer til større gennemsigtighed og overensstemmelse i dataindsamlingen, herunder indsamling af kønsopdelte data i alle medlemsstater; bemærker med bekymring, at varigheden af de ”positive udtrædelser” af ungdomsgarantien er blevet forværret(9);

82.  opfordrer Kommissionen til at foretage en detaljeret analyse af virkningerne af de foranstaltninger, der er gennemført i medlemsstaterne, at udvælge de mest effektive løsninger og på grundlag af disse at udarbejde anbefalinger til medlemsstaterne til, hvordan der kan opnås bedre resultater med en højere grad af effektivitet;

o
o   o

83.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Revisionsretten.

(1) EUT C 120 af 26.4.2013, s. 1.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 470.
(3) EUT L 126 af 21.5.2015, s. 1.
(4) Blandt andre foranstaltninger kan nævnes initiativet "Unge på vej", der blev lanceret i september 2010, initiativet "Muligheder for Unge", som blev lanceret i december 2011, og "indsatsholdene for ungdomsbeskæftigelsen", som blev lanceret i januar 2012.
(5) I marts 2017: http://ec.europa.eu/eurostat/documents/2995521/8002525/3-02052017-AP-EN.pdf/94b69232-83a9-4011-8c85-1d4311215619.
(6) Social inklusion af unge (Eurofound 2015).
(7) NEET - unge ikke i arbejde, under uddannelse eller i lære: Karakteristika, omkostninger og politisk reaktion i Europa, (Eurofond 2012).
(8) Hvidbog om Europas fremtid, s. 13.
(9) Punkt 164 i Revisionsrettens særberetning nr. 5/2017.

Juridisk meddelelse