Indeks 
Vedtagne tekster
Tirsdag den 4. april 2017 - StrasbourgEndelig udgave
Fiskerfartøjers karakteristika ***I
 Godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer ***I
 Palmeolie og rydning af regnskove
 Kvinder og deres rolle i landdistrikterne
 Undersøgelsen af emissionsmålinger i bilindustrien

Fiskerfartøjers karakteristika ***I
PDF 246kWORD 44k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. april 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om definition af fiskerfartøjers karakteristika (omarbejdning) (COM(2016)0273 – C8-0187/2016 – 2016/0145(COD))
P8_TA(2017)0096A8-0376/2016

(Almindelig lovgivningsprocedure – omarbejdning)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0273),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0187/2016),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 19. oktober 2016(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter(2),

–  der henviser til skrivelse af 17. oktober 2016 fra Retsudvalget til Fiskeriudvalget, jf. forretningsordenens artikel 104, stk. 3,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger, navnlig sin beslutning af 22. november 2012 om kystfiskeri i lille målestok og ikkeindustrielt fiskeri samt reformen af den fælles fiskeripolitik(3),

–  der henviser til den foreløbige aftale, der er godkendt af det ansvarlige udvalg i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 15. februar 2017 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 104 og 59,

–  der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A8-0376/2016),

A.  der henviser til, at forslaget ifølge den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ikke indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne i selve forslaget, og at det, hvad angår de uændrede bestemmelser i de tidligere retsakter sammen med de nævnte ændringer, udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende retsakter uden indholdsmæssige ændringer;

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling under hensyntagen til henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter sit forslag eller ændrer eller agter at ændre det i væsentlig grad;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 4. april 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/... om definition af fiskerfartøjers karakteristika (omarbejdning)

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2017/1130.)

(1) EUT C 34 af 2.2.2017, s. 140.
(2) EFT C 77 af 28.3.2002, s. 1.
(3) EUT C 419 af 16.12.2015, s. 167.


Godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer ***I
PDF 1065kWORD 185k
Europa-Parlamentets ændringer af 4. april 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (COM(2016)0031 – C8-0015/2016 – 2016/0014(COD))(1)
P8_TA(2017)0097A8-0048/2017

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til forordning
Betragtning 1
(1)  Det indre marked omfatter et område uden indre grænser, hvor der skal sikres fri bevægelighed for varer, personer, tjenester og kapital. Reglerne for det indre marked skal være gennemsigtige, enkle og konsekvente og således skabe retssikkerhed og klarhed til fordel for virksomheder og forbrugere.
(1)  Det indre marked omfatter et område uden indre grænser, hvor der skal sikres fri bevægelighed for varer, personer, tjenester og kapital. Reglerne for det indre marked skal være gennemsigtige, enkle, konsekvente og effektive og således skabe retssikkerhed og klarhed til fordel for virksomheder og forbrugere.
Ændring 2
Forslag til forordning
Betragtning 4
(4)  I denne vurdering blev det imidlertid konkluderet, at der er behov for at indføre markedsovervågningsforanstaltninger med henblik på at supplere typegodkendelseskravene, behov for at præcisere tilbagekaldelses- og beskyttelsesprocedurerne samt betingelserne for forlængelse af godkendelser af eksisterende køretøjstyper, behov for at forbedre håndhævelsen af rammen for typegodkendelse af køretøjer ved at harmonisere og forbedre de procedurer for typegodkendelse og produktionens overensstemmelse, som anvendes af medlemsstaternes myndigheder og tekniske tjenester, behov for at præcisere roller og ansvarsområder for de erhvervsdrivende i forsyningskæden og for de myndigheder og parter, der er involveret i håndhævelsen af rammen, og behov for at forbedre egnetheden af alternative ordninger (national typegodkendelse af små serier og individuel godkendelse af køretøjer) og af den etapevise typegodkendelsesprocedure med henblik på at sørge for passende fleksibilitet for nichemarkeder og SMV'er, dog uden at forvride de lige konkurrencevilkår.
(4)  I denne vurdering blev det imidlertid konkluderet, at der er behov for at indføre markedsovervågningsforanstaltninger med henblik på at supplere typegodkendelseskravene, behov for at præcisere tilbagekaldelses- og beskyttelsesprocedurerne samt betingelserne for forlængelse af godkendelser af eksisterende køretøjstyper, behov for at forbedre håndhævelsen af rammen for typegodkendelse af køretøjer ved at harmonisere og forbedre de procedurer for typegodkendelse og produktionens overensstemmelse, som anvendes af medlemsstaternes myndigheder og tekniske tjenester, behov for klart at afgrænse roller og ansvarsområder for de erhvervsdrivende i forsyningskæden og for de myndigheder og parter, der er involveret i håndhævelsen af rammen, så det sikres, at disse roller og ansvarsområder ikke overlapper hinanden, således at de omtalte erhvervsdrivende, myndigheder og parter er uafhængige, og der ikke opstår interessekonflikter, og behov for at forbedre egnetheden af alternative ordninger (national typegodkendelse af små serier og individuel godkendelse af køretøjer) og af den etapevise typegodkendelsesprocedure med henblik på at sørge for passende fleksibilitet for nichemarkeder og SMV'er, dog uden at forvride de lige konkurrencevilkår.
Ændring 3
Forslag til forordning
Betragtning 5
(5)  Desuden har den seneste tids problemer med gennemførelsen af rammerne for typegodkendelse af køretøjer afsløret bestemte svagheder og påvist, at der er behov for en grundlæggende revision med henblik på at sikre robuste, gennemsigtige, forudsigelige og bæredygtige lovgivningsmæssige rammer, der giver en høj grad af sikkerhed og beskyttelse af sundhed og miljø.
(5)  Desuden har den seneste tids problemer med gennemførelsen af rammerne for typegodkendelse af køretøjer afsløret bestemte svagheder og påvist, at der er behov for en yderligere styrkelse af de reguleringsmæssige rammer med henblik på at sikre, at disse er robuste, gennemsigtige, forudsigelige og bæredygtige samt giver en høj grad af sikkerhed og beskyttelse af sundhed og miljø.
Ændring 4
Forslag til forordning
Betragtning 5 a (ny)
(5a)   Da forbrugerbeskyttelse er en af Unionens prioriteter, bør fabrikanter af køretøjer, som kører på Unionens veje, underkaste deres køretøjer en prøvning, før de markedsføres og i løbet af disse køretøjers levetid. Medlemsstaterne og Kommissionen bør være garanter for denne dobbelte overvågning, hvor den ene kan handle, når den anden svigter.
Ændring 5
Forslag til forordning
Betragtning 5 b (ny)
(5b)   Unionen bør gøre alt, hvad den kan, for at forhindre snyd fra bilfabrikanternes side med det formål at manipulere prøvninger af forurenende emissioner og brændstofforbrug med henblik på at skabe falske resultater eller omgå andre bestemmelser. Den form for manipulation bør bringes til ophør én gang for alle.
Ændring 6
Forslag til forordning
Betragtning 5 c (ny)
(5c)   Denne forordning sigter mod at rette op på de langsommelige processer for tilbagekaldelse af køretøjer i Unionen. Den nuværende procedure sikrer ikke en effektiv beskyttelse af de europæiske borgere i modsætning til den amerikanske procedure, som gjorde det muligt at gribe ind hurtigt. I lyset heraf er det vigtigt at give Kommissionen mulighed for at tvinge erhvervsdrivende til at træffe de fornødne restriktive foranstaltninger, herunder tilbagekaldelse af køretøjer, med henblik på at bringe ikke-overensstemmende køretøjer, systemer, komponenter eller andre separate tekniske enheder i overensstemmelse med denne forordning.
Ændring 7
Forslag til forordning
Betragtning 5 d (ny)
(5d)   Hvis der konstateres uregelmæssigheder ved køretøjer i omløb, som strider mod de oprindelige godkendelsesbestemmelser, og/eller som bringer forbrugernes sikkerhed i fare, eller som overskrider grænseværdierne for forurening, er det i de europæiske forbrugeres interesse at kunne regne med, at der træffes hurtige, passende og samordnede korrigerende foranstaltninger, herunder om nødvendigt tilbagekaldelse af køretøjer, der gælder i hele Unionen. Medlemsstaterne bør give alle oplysninger i deres besiddelse til Kommissionen, således at denne kan handle hensigtsmæssigt og hurtigt og forsvare det indre markeds integritet.
Ændring 8
Forslag til forordning
Betragtning 6
(6)  Denne forordning fastsætter harmoniserede regler og principper for typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer samt for individuel godkendelse af køretøjer med henblik på at sikre, at det indre marked fungerer korrekt til fordel for virksomheder og forbrugere og at garantere en høj grad af sikkerhed og beskyttelse af sundhed og miljø.
(6)  Denne forordning fastsætter harmoniserede regler og principper for typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer samt for individuel godkendelse af køretøjer med henblik på at sikre en konsekvent anvendelse af standarder af høj kvalitet for verifikation af overensstemmende produktion, således at det indre marked kan fungere korrekt til fordel for virksomheder og i fuld overensstemmelse med forbrugernes rettigheder, og samtidig garantere en høj grad af sikkerhed og beskyttelse af sundhed og miljø.
Ændring 9
Forslag til forordning
Betragtning 7
(7)  Denne forordning fastlægger de væsentlige tekniske og administrative krav til typegodkendelse af motorkøretøjer i klasse M og N og påhængskøretøjer dertil (klasse O) og til systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, med henblik på at sikre et tilstrækkeligt niveau for sikkerhed og miljøpræstationer. Disse køretøjsklasser omfatter motorkøretøjer til personbefordring, motorkøretøjer til godstransport og påhængskøretøjer dertil.
(7)  Denne forordning fastlægger de materielle tekniske og administrative krav til typegodkendelse af motorkøretøjer i klasse M og N og påhængskøretøjer dertil (klasse O) og til systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, med henblik på at sikre et højt niveau for sikkerhed og miljøpræstationer. Disse køretøjsklasser omfatter motorkøretøjer til personbefordring, motorkøretøjer til godstransport og påhængskøretøjer dertil.
Ændring 10
Forslag til forordning
Betragtning 7 a (ny)
(7a)   Denne forordning bør sikre pålidelige, harmoniserede og transparente typegodkendelses- og markedsovervågningsprocedurer i medlemsstaterne.
Ændring 11
Forslag til forordning
Betragtning 7 b (ny)
(7b)   Denne forordning bør sikre, at nationale typegodkendende myndigheder fortolker, anvender og håndhæver dens krav i hele Unionen. Kommissionen bør gives mandat til at kontrollere de nationale myndigheders arbejde ved regelmæssige audit, efterprøvninger af tilfældigt udvalgte stikprøver af udstedte typegodkendelser og generel overvågning af den harmoniserede anvendelse af denne forordning.
Ændring 12
Forslag til forordning
Betragtning 8 a (ny)
(8a)   For så vidt angår overholdelsen af denne forordning bør der tages hensyn til bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/45/EU1a.
__________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/45/EU af 3. april 2014 om periodisk teknisk kontrol med motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil og om ophævelse af direktiv 2009/40/EF (EUT L 127 af 29.4.2014, s. 51).
Ændring 13
Forslag til forordning
Betragtning 9
(9)  Der bør sikres en effektiv gennemførelse af EU-kravene til typegodkendelse ved at styrke bestemmelserne om produktionens overensstemmelse ved bl.a. at sørge for obligatorisk periodisk revision af metoderne til overensstemmelsesprøvning og fortsat overensstemmelse for de pågældende produkter og ved at styrke kravene til kompetencer, forpligtelser og præstationer for de tekniske tjenester, som udfører prøvning i forbindelse med EU-typegodkendelse af køretøjer under de typegodkendende myndigheders ansvar. Det er afgørende, at de tekniske tjenester fungerer hensigtsmæssigt med henblik på at sikre et højt beskyttelsesniveau for sundhed og sikkerhed, og at borgerne har tillid til systemet. Kriterierne for udpegelse af tekniske tjenester i henhold til direktiv 2007/46/EF bør fastlægges nærmere for at sikre, at de anvendes konsekvent. Metoderne til vurdering af tekniske tjenester i medlemsstaterne har tendens til gradvis at variere som følge af den øgede kompleksitet i deres arbejde. Det er derfor nødvendigt at fastsætte proceduremæssige forpligtelser, som sikrer en udveksling af oplysninger og overvågning af medlemsstaternes praksis ved vurdering, udpegelse, notifikation og overvågning af deres tekniske tjenester. Disse proceduremæssige forpligtelser, bør fjerne de eksisterende forskelle i de anvendte metoder og i fortolkningen af kriterierne for udpegelse af tekniske tjenester.
(9)  Der bør sikres en effektiv gennemførelse af EU-kravene til typegodkendelse ved at styrke bestemmelserne om overensstemmende produktion ved at give bedre adgang til oplysninger, ved at etablere en klar ramme for optimeringsteknikker under laboratorieprøvninger, ved at være særlig opmærksom på risikoen for ulovlige manipulationsanordninger, hvis anvendelse er forbudt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/20071a, ved at sørge for obligatorisk periodisk audit af metoderne til overensstemmelsesprøvning og fortsat overensstemmelse for de pågældende produkter og ved at styrke og harmonisere kravene til kompetencer, forpligtelser og præstationer for de tekniske tjenester, som udfører prøvning i forbindelse med typegodkendelse af køretøjer under de typegodkendende myndigheders ansvar. Det er afgørende, at de tekniske tjenester fungerer hensigtsmæssigt med henblik på at sikre et højt beskyttelsesniveau for sundhed og sikkerhed, og at borgerne har tillid til systemet. Kriterierne for udpegelse af tekniske tjenester i henhold til direktiv 2007/46/EF bør fastlægges nærmere for at sikre, at de anvendes konsekvent i alle medlemsstater. Metoderne til vurdering af tekniske tjenester i medlemsstaterne har tendens til gradvis at variere som følge af den øgede kompleksitet i deres arbejde. Det er derfor nødvendigt at fastsætte proceduremæssige forpligtelser, som sikrer en udveksling af oplysninger og overvågning af medlemsstaternes praksis ved vurdering, udpegelse, notifikation og overvågning af deres tekniske tjenester. Disse proceduremæssige forpligtelser, bør fjerne de eksisterende forskelle i de anvendte metoder og i fortolkningen af kriterierne for udpegelse af tekniske tjenester. For at sikre passende tilsyn og lige konkurrencevilkår i hele Unionen bør vurderingen af den ansøgende tekniske tjeneste omfatte en vurdering på stedet og en overværelse på tæt hold af de faktiske typegodkendelsesprøvninger, der gennemføres.
___________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer (EUT L 171 af 29.6.2007, s. 1).
Ændring 14
Forslag til forordning
Betragtning 10
(10)  Det er i stigende grad nødvendigt, at de udpegende organer kontrollerer og overvåger de tekniske tjenester, de har udpeget, i og med at den tekniske udvikling har øget risikoen for, at de tekniske tjenester ikke besidder den nødvendige kompetence med hensyn til prøvning af ny teknologi eller nyt udstyr, som er omfattet af rammerne for deres udpegelse. Idet den tekniske udvikling forkorter produktcyklusserne, og da intervallerne for overvågning i form af vurdering på stedet og for overvågning varierer mellem de udpegende myndigheder, bør der fastlægges minimumskrav med hensyn til intervallerne for overvågning og tilsyn af de tekniske tjenester.
(10)  Det er i stigende grad nødvendigt, at certificere, kontrollere og overvåge de tekniske tjenester, i og med at den tekniske udvikling har øget risikoen for, at de tekniske tjenester ikke besidder den nødvendige kompetence med hensyn til prøvning af ny teknologi eller nyt udstyr, som er omfattet af rammerne for deres udpegelse. På grund af de store forskelle i fortolkningen af den aktuelle gennemførelse af direktiv 2007/46/EF og anvendelsen af dets bestemmelser under typegodkendelsesproceduren, er der betragtelige forskelle mellem de tekniske tjenester. Derfor bør denne certificering, kontrol og overvågning harmoniseres og styrkes for at sikre ensartede vilkår på Unionens indre marked. Idet den tekniske udvikling forkorter produktcyklusserne, og da intervallerne for overvågning i form af vurdering på stedet og for tilsyn varierer mellem de udpegende myndigheder, bør der fastlægges minimumskrav med hensyn til intervallerne for overvågning og tilsyn af de tekniske tjenester.
Ændring 15
Forslag til forordning
Betragtning 12
(12)  For at øge gennemsigtigheden og den gensidige tillid og for yderligere at ensrette og udvikle kriterierne for vurdering, udpegelse og notifikation af tekniske tjenester, samt for udvidelses- og forlængelsesprocedurerne, bør medlemsstaterne samarbejde med hinanden og med Kommissionen. De bør rådføre sig med hinanden og med Kommissionen om spørgsmål af almen relevans for gennemførelsen af denne forordning og informere hinanden og Kommissionen om deres standardtjekliste for vurderinger.
(12)  For at øge gennemsigtigheden og den gensidige tillid og for yderligere at ensrette og udvikle kriterierne for vurdering, udpegelse og notifikation af tekniske tjenester, samt for udvidelses- og forlængelsesprocedurerne, bør medlemsstaterne indføre samarbejdsmekanismer med hinanden og med Kommissionen. De bør rådføre sig med hinanden og med Kommissionen om spørgsmål af almen relevans for gennemførelsen af denne forordning og informere hinanden og Kommissionen om deres standardtjekliste for vurderinger. Med denne forordning etableres en onlinedatabase, der sammen med informationssystemet for det indre marked (IMI), som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1024/20121a, kan udgøre et nyttigt elektronisk redskab til at fremme og styrke det administrative samarbejde, idet den vil håndtere udvekslingen af oplysninger på grundlag af enkle og ensartede procedurer. Med henblik herpå bør Kommissionen overveje at benytte eksisterende onlinedatabaser som ETAES eller Eucaris.
__________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1024/2012 af 25. oktober 2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked og om ophævelse af Kommissionens beslutning 2008/49/EF ("IMI-forordningen") (EUT L 316 af 14.11.2012, s. 1).
Ændring 16
Forslag til forordning
Betragtning 12 a (ny)
(12a)   De aktuelle problemer på typegodkendelsesområdet har afsløret store svagheder i de eksisterende nationale systemer for markedsovervågning og kontrol af typegodkendelser. Det er derfor nødvendigt som en umiddelbar reaktion på de afslørede mangler, at Kommissionen tillægges beføjelse til at gennemføre passende tilsynsopgaver.
Ændring 17
Forslag til forordning
Betragtning 13
(13)  Når udpegelse af en teknisk tjeneste er baseret på akkreditering i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/200812, bør akkrediteringsorganer og bemyndigende myndigheder udveksle oplysninger, der er relevante for vurderingen af de tekniske tjenesters kompetencer.
(13)  Når udpegelse af en teknisk tjeneste er baseret på akkreditering i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/200812, bør akkrediteringsorganer og bemyndigende myndigheder sikre, at de tekniske tjenester er kompetente og uafhængige.
__________________
__________________
12 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93 (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 30).
12 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93 (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 30).
Ændring 18
Forslag til forordning
Betragtning 14
(14)   Medlemsstaterne bør opkræve gebyrer for udpegelse og overvågning af de tekniske tjenester for at sikre bæredygtigheden af overvågningen af de tekniske tjenester, og for at skabe lige vilkår for tekniske tjenester. For at sikre gennemsigtighed bør medlemsstaterne underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater, inden de fastsætter størrelsen og strukturen af gebyrerne.
udgår
Ændring 19
Forslag til forordning
Betragtning 14 a (ny)
(14a)   Medlemsstaterne bør sikre, at de erhvervsdrivende ikke betaler gebyrer til dækning af omkostningerne ved typegodkendelse og markedsovervågning direkte til den tekniske tjeneste. Denne bestemmelse bør ikke begrænse de erhvervsdrivendes mulighed for at vælge den tekniske tjeneste, som de ønsker at anvende til disse aktiviteter.
Ændring 20
Forslag til forordning
Betragtning 17
(17)   De tekniske tjenesters uafhængighed over for fabrikanterne bør sikres, herunder ved at undgå direkte eller indirekte betalinger fra fabrikanterne for typegodkendelsesinspektioner og undersøgelser, de har foretaget. Medlemsstaterne bør derfor indføre en gebyrstruktur for typegodkendelse, der skal dække udgifterne ved udførelse af alle typegodkendelsesprøvninger og -inspektioner udført af de tekniske tjenester, der er udpeget af den typegodkendende myndighed, samt de administrative omkostninger ved udstedelse af typegodkendelse og omkostningerne i forbindelse med udførelse af efterfølgende verifikationsprøvning og -inspektion af overholdelsen.
udgår
Ændring 21
Forslag til forordning
Betragtning 17 a (ny)
(17a)   For at lade markedskræfterne virke bør de tekniske tjenester anvende reglerne for typegodkendelsesprocedurerne i fuld åbenhed og på en ensartet måde uden at pålægge de erhvervsdrivende unødvendige byrder. Med henblik på at sikre et højt niveau af teknisk ekspertise og en retfærdig behandling af alle erhvervsdrivende bør der sikres en ensartet teknisk anvendelse af reglerne for typegodkendelsesprocedurerne. Inden for det forum, der oprettes ved denne forordning, skal typegodkendelsesmyndighederne udveksle oplysninger om, hvordan de forskellige tekniske tjenester, de har certificeret, fungerer.
Ændring 22
Forslag til forordning
Betragtning 18
(18)  En robust håndhævelsesmekanisme er nødvendig for at sikre, at kravene i denne forordning er opfyldt. At sikre overholdelsen af kravene til typegodkendelse og produktionens overensstemmelse i den lovgivning, der gælder for automobilsektoren, bør fortsat være de godkendende myndigheders centrale ansvar, da det er en forpligtelse, der er tæt forbundet med udstedelsen af typegodkendelsen, og som kræver detaljeret kendskab til dens indhold. Det er derfor vigtigt, at de godkendende myndigheders præstationer regelmæssigt efterprøves ved hjælp af peerevalueringer for at sikre et ensartet niveau for kvalitet og stringens hos alle de godkendende myndigheder ved håndhævelsen af typegodkendelseskravene. Det er desuden vigtigt at sørge for verifikation af korrektheden af selve typegodkendelsen.
(18)  En robust håndhævelsesmekanisme er nødvendig for at sikre, at kravene i denne forordning er opfyldt. At sikre overholdelsen af kravene til typegodkendelse og produktionens overensstemmelse i den lovgivning, der gælder for automobilsektoren, bør fortsat være de godkendende myndigheders centrale ansvar, da det er en forpligtelse, der er tæt forbundet med udstedelsen af typegodkendelsen, og som kræver detaljeret kendskab til dens indhold. Det er derfor vigtigt, at de godkendende myndigheders præstationer underlægges regelmæssig tilsynsmæssig kontrol på EU-plan, herunder uafhængige audit, for at sikre et ensartet niveau for kvalitet og stringens hos alle de godkendende myndigheder ved håndhævelsen af typegodkendelseskravene. Det er desuden vigtigt at sørge for verifikation, der udføres af en uafhængig tredjepart på EU-plan, af korrektheden af selve typegodkendelsen.
Ændring 23
Forslag til forordning
Betragtning 19 a (ny)
(19a)   For at undgå interessekonflikter bør de typegodkendende myndigheder og markedsovervågningsmyndighederne ikke stå i forbindelse med hinanden, når de varetager deres opgaver. I denne henseende bør de pågældende myndigheder være organiseret som særskilte enheder i overensstemmelse med den nationale forvaltningsstruktur, og de bør ikke dele personale eller faciliteter i overensstemmelse med de nationale myndigheders strukturer og kompetencer.
Ændring 24
Forslag til forordning
Betragtning 19 b (ny)
(19b)   Forummet for håndhævelse bør udgøre en platform for udveksling af oplysninger og udarbejdelse af uafhængige analyser med henblik på forbedringer af funktionen og gennemførelsen af denne forordning. I forbindelse med en sådan udveksling kan Kommissionen få begrundede formodninger om, at en eller flere typegodkendende myndigheder ikke er i overensstemmelse med kravene i denne forordning. I sådanne tilfælde bør Kommissionen kunne træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre overholdelse, herunder udstedelse af retningslinjer, henstillinger eller andre instrumenter samt iværksættelse af andre procedurer, under behørig hensyntagen til proportionalitet. I tilfælde af grove overtrædelser bør Kommissionen for at sikre et højt niveau af forbruger- og miljøbeskyttelse kunne kræve inddragelse eller suspension af retten til at modtage ansøgninger om nye typegodkendelser.
Ændring 25
Forslag til forordning
Betragtning 21
(21)  Det er nødvendigt, at der indføjes bestemmelser om markedsovervågning i denne forordning for at styrke de nationale kompetente myndigheders rettigheder og forpligtelser, for at sikre en effektiv koordinering af deres markedsovervågningsaktiviteter og for at præcisere de gældende procedurer.
(21)  Det er helt centralt, at der indføjes bestemmelser om markedsovervågning i denne forordning for at styrke de nationale kompetente myndigheders rettigheder og forpligtelser, for at sikre en effektiv koordinering af deres markedsovervågningsaktiviteter og for at præcisere de gældende procedurer.
Ændring 26
Forslag til forordning
Betragtning 21 a (ny)
(21a)   Det er nødvendigt, at markedsovervågningsmyndighederne og de typegodkendende myndigheder kan udføre de i denne forordning fastlagte opgaver korrekt. Med henblik herpå bør medlemsstaterne navnlig udstyre dem med de nødvendige ressourcer til dette formål.
Ændring 27
Forslag til forordning
Betragtning 22
(22)  For at øge gennemsigtigheden i godkendelsesprocessen og lette udvekslingen af oplysninger og markedsovervågningsmyndighedernes, de godkendende myndigheders og Kommissionens uafhængige verifikation, skal typegodkendelsesdokumentation indgives i elektronisk format og gøres offentligt tilgængelig, jf. dog undtagelser på grund af beskyttelse af forretningsmæssige interesser og beskyttelse af personoplysninger.
(22)  For at øge gennemsigtigheden i godkendelsesprocessen og lette udvekslingen af oplysninger og markedsovervågningsmyndighedernes, de godkendende myndigheders, Kommissionens og tredjemands uafhængige verifikation, er det nødvendigt at videregive køretøjs- og prøvningsoplysninger for at gennemføre denne kontrol. De relevante oplysninger med henblik på reparation og vedligeholdelse indgives i elektronisk format og gøres offentligt tilgængelig, jf. dog undtagelser på grund af beskyttelse af forretningsmæssige interesser og beskyttelse af personoplysninger. De oplysninger, der skal videregives til disse formål, må ikke være af en sådan art, at de undergraver fortroligheden af beskyttede oplysninger eller intellektuelle ejendomsrettigheder.
Ændring 28
Forslag til forordning
Betragtning 23a (ny)
(23a)   Tredjeparter, der udfører deres egen prøvning og kontrol af køretøjers overensstemmelse med kravene i denne forordning, skal overholde principperne om gennemsigtighed og åbenhed, herunder hvad angår ejerskab og finansieringsstrukturer og -modeller. Disse tredjeparter bør ligeledes opfylde de samme krav som pålægges de udpegede tekniske tjenester for så vidt angår de videnskabelige og metodologiske standarder, som anvendes i de prøvninger, de gennemfører.
Ændring 29
Forslag til forordning
Betragtning 24
(24)  Disse mere specifikke forpligtelser for de nationale myndigheder i denne forordning bør omfatte en efterfølgende verifikationsprøvning og -inspektion af overholdelsen for et tilstrækkeligt antal køretøjer, der er bragt i omsætning. Udvælgelsen af køretøjer, der skal underkastes denne efterfølgende verifikationsprøvning, bør baseres på en passende risikovurdering, der tager hensyn til alvoren af den mulige manglende overholdelse og sandsynligheden for, at den materialiserer sig.
(24)  Disse mere specifikke forpligtelser for de nationale myndigheder i denne forordning bør omfatte en efterfølgende verifikationsprøvning og -inspektion af overholdelsen for et tilstrækkeligt antal køretøjer, der er bragt i omsætning. Udvælgelsen af køretøjer, der skal underkastes denne efterfølgende verifikationsprøvning, bør baseres på en passende risikovurdering, der tager hensyn til alvoren af den mulige manglende overholdelse og sandsynligheden for, at den materialiserer sig. Den bør desuden være baseret på klare og detaljerede kriterier og bør bl.a. omfatte tilfældig kontrol af en procentandel af alle nuværende modeller, af køretøjer med en ny motor eller med ny teknologi monteret, af køretøjer med et højt eller meget lavt brændstofforbrug og af køretøjer med en meget stor salgsmængde. Desuden bør den tage hensyn til hidtidig overholdelse, henvendelser fra forbrugere, resultater af prøvninger ved hjælp af telemåling og betænkeligheder fra uafhængige forskningsinstitutioner.
Ændring 30
Forslag til forordning
Betragtning 24 a (ny)
(24a)   Det er afgørende, at Kommissionen ved at tilrettelægge og foretage eller kræve, at der foretages, prøvninger og inspektioner af køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, der allerede er markedsført, kan verificere, at køretøjerne, systemerne, komponenterne og de separate tekniske enheder er i overensstemmelse med typegodkendelsen og gældende lovgivning, og sikre rigtigheden af typegodkendelser.
Ændring 31
Forslag til forordning
Betragtning 25 a (ny)
(25a)   Tredjeparter, der udfører deres egen prøvning og kontrol af køretøjets overensstemmelse med kravene i denne forordning, skal overholde principperne om gennemsigtighed og åbenhed, herunder hvad angår ejerskab og finansieringsstrukturer og -modeller. Disse tredjeparter bør også følge den samme fremgangsmåde som den udpegede tekniske tjeneste ved at opfylde de samme standarder i forbindelse med gennemførelsen og fortolkningen af prøvninger.
Ændring 32
Forslag til forordning
Betragtning 25 b (ny)
(25b)   Ved markedsovervågningen bør der ligeledes tages hensyn til en risikobaseret metode med fokus bl.a. på data fra telemålingsenheder ved vejsiden, klager, synsrapporter, forventet levetid og tidligere identificerede problematiske køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder
Ændring 33
Forslag til forordning
Betragtning 25 c (ny)
(25c)   Med henblik på at kontrollere emissioner fra køretøjer bør markedsovervågningsmyndighederne bl.a. anvende telemålingsteknologi med henblik på at udpege, hvilke aspekter, f.eks. høje niveauer for luft- eller støjforurening, af hvilke køretøjsmodeller der bør underkastes nærmere undersøgelser. I den forbindelse bør myndighederne samarbejde og koordinere deres aktiviteter med de ansvarlige myndigheder for periodisk teknisk kontrol i henhold til direktiv 2014/45/EU om periodisk teknisk kontrol med motorkøretøjer.
Ændring 347
Forslag til forordning
Betragtning 25 d (ny)
(25d)   For at støtte medlemsstaterne i forbindelse med opdagelse af manipulationsanordninger offentliggjorde Kommissionen den 26. januar 2017 meddelelsen "Vejledning om evaluering af understøttende emissionsbegrænsningsstrategier og tilstedeværelsen af manipulationsanordninger". I overensstemmelse med bestemmelserne i denne vejledning bør Kommissionens, de typegodkendende myndigheders og de tekniske tjenesters prøvningsaktiviteter med henblik på opdagelse af manipulationsanordninger stadig være af uforudsigelig karakter og også omfatte variationer ud over de foreskrevne prøvningsbetingelser og parametre for på effektiv vis at kunne opdage manipulationsanordninger.
Ændring 34
Forslag til forordning
Betragtning 26
(26)  For at sikre et højt niveau for køretøjers funktionelle sikkerhed, for beskyttelsen af fører og passagerer og andre trafikanter samt for miljøbeskyttelse bør de tekniske krav og de miljøstandarder, der gælder for køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, harmoniseres og tilpasses til den tekniske og videnskabelige udvikling.
(26)  For at sikre et højt niveau for køretøjers funktionelle sikkerhed, for beskyttelsen af fører og passagerer og andre trafikanter samt for miljøbeskyttelse og beskyttelse af folkesundheden bør de tekniske krav og de miljøstandarder, der gælder for køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, harmoniseres og tilpasses til den tekniske og videnskabelige udvikling.
Ændring 35
Forslag til forordning
Betragtning 26 a (ny)
(26a)   For at sikre og løbende forbedre et højt niveau for køretøjers funktionelle sikkerhed, for beskyttelsen af fører og passagerer og andre trafikanter samt for miljøbeskyttelse bør indførelsen af nye teknologier baseret på den tekniske og videnskabelige udvikling lettes. Dette bør ske ved at begrænse den krævede prøvning og dokumentation for meddelelse af EU-typegodkendelse af sådanne teknologier.
Ændring 36
Forslag til forordning
Betragtning 27
(27)  Målene med denne forordning bør ikke påvirkes af den omstændighed, at bestemte systemer, komponenter, separate tekniske enheder eller dele og udstyr kan monteres, efter at køretøjet er blevet markedsført, registreret eller taget i brug. Der bør derfor gennemføres egnede foranstaltninger til at sikre, at systemer, komponenter eller separate tekniske enheder eller dele og udstyr, som kan monteres på køretøjer, og som i betydelig grad ville kunne forringe funktionen af systemer, der er væsentlige for miljøbeskyttelse eller funktionel sikkerhed, kontrolleres af en godkendende myndighed, før de markedsføres, registreres eller ibrugtages.
(27)  Målene med denne forordning bør ikke påvirkes af den omstændighed, at bestemte systemer, komponenter, separate tekniske enheder eller dele og udstyr kan monteres, efter at køretøjet er blevet markedsført, registreret eller taget i brug. Der bør derfor gennemføres egnede foranstaltninger til at sikre, at systemer, komponenter eller separate tekniske enheder eller dele og udstyr, som kan monteres på køretøjer, og som ville kunne forringe funktionen af systemer, der er væsentlige for miljøbeskyttelse eller funktionel sikkerhed, kontrolleres af en godkendende myndighed, før de markedsføres, registreres eller ibrugtages.
Ændring 37
Forslag til forordning
Betragtning 29
(29)  Produktionens overensstemmelse, som er en af hjørnestenene i EU-typegodkendelsessystemet, og derfor bør den ordning, der fastlægges af fabrikanten for at sikre en sådan overensstemmelse, være godkendt af den kompetente myndighed eller en passende kvalificeret teknisk tjeneste, der er udpeget til dette formål, og skal være underlagt regelmæssig verifikation ved uafhængige periodiske audit. Desuden bør de godkendende myndigheder sørge for verifikation med den fortsatte overensstemmelse af de pågældende produkter.
(29)  Produktionens overensstemmelse er en af hjørnestenene i EU-typegodkendelsessystemet, og derfor bør den ordning, der fastlægges af fabrikanten for at sikre en sådan overensstemmelse, være godkendt af den kompetente myndighed eller en passende kvalificeret teknisk tjeneste, der er udpeget til dette formål, og være underlagt regelmæssig verifikation. Desuden bør de godkendende myndigheder sørge for verifikation med den fortsatte overensstemmelse af de pågældende produkter.
Ændring 38
Forslag til forordning
Betragtning 30
(30)  Typegodkendelsers fortsatte gyldighed kræver, at fabrikanten underretter den myndighed, der har godkendt denne køretøjstype, om enhver ændring med hensyn til de sikkerheds- og miljøkrav, der gælder for den pågældende type. Det er derfor vigtigt, at gyldigheden af udstedte typeattester er tidsbegrænset, og at sådanne attester kun kan fornyes, når den godkendende myndighed har verificeret og er forvisset om, at køretøjstypen fortsat overholder alle gældende krav. Desuden bør betingelserne for udvidelse af typegodkendelser præciseres for at sikre en ensartet anvendelse af procedurerne og håndhævelsen af typegodkendelseskravene i hele Unionen.
(30)  Typegodkendelsers fortsatte gyldighed kræver, at fabrikanten underretter den myndighed, der har godkendt denne køretøjstype, om enhver ændring med hensyn til de sikkerheds- og miljøkrav, der gælder for den pågældende type. Det er derfor vigtigt, at gyldigheden af udstedte typegodkendelsesattester er tidsbegrænset, og at sådanne attester kun kan fornyes, når den godkendende myndighed har verificeret og er forvisset om, at køretøjstypen fortsat overholder alle gældende krav. Desuden bør betingelserne for udvidelse af typegodkendelser præciseres for at sikre en ensartet anvendelse af procedurerne og håndhævelsen af typegodkendelseskravene i hele Unionen. I kraft af deres karakter er disse krav dog mere statiske for nogle systemer, komponenter og separate tekniske enheder, for eksempel bakspejle, vinduesviskere og dæk. I andre tilfælde, for eksempel for systemer knyttet til emissionsstyring, kan det være nødvendigt at begrænse gyldighedsperioden, ligesom det er tilfældet for køretøjer. Derfor bør Kommissionen tillægges beføjelser til at udfærdige en liste over de systemer, komponenter og separate tekniske enheder, der berøres af en begrænset gyldighedsperiode.
Ændring 39
Forslag til forordning
Betragtning 31
(31)  Vurderingen af indberettede alvorlige sikkerhedsmæssige risici og skader på den offentlige sundhed og miljøet bør gennemføres på nationalt plan, men koordinationen på EU-plan bør sikres, når den rapporterede risiko eller skade kan findes uden for en enkelt medlemsstat, med det formål at dele ressourcerne og sikre konsistens med hensyn til de korrigerende foranstaltninger, der skal træffes for at afbøde de konstaterede risici og skader.
(31)  Vurderingen af indberettede alvorlige sikkerhedsmæssige risici og skader på den offentlige sundhed og miljøet bør gennemføres på nationalt plan, men koordinationen på EU-plan bør sikres, når den rapporterede risiko eller skade kan findes uden for en enkelt medlemsstat, med det formål at dele ressourcerne og sikre konsistens med hensyn til de korrigerende foranstaltninger, der skal træffes for at afbøde de konstaterede risici og skader. Opmærksomheden skal især rettes mod udskiftningsudstyr, og -systemer samt alternative tekniske enheder, der påvirker udstødningssystemets miljøpåvirkning, og disse skal være omfattet af godkendelseskrav, når det er relevant.
Ændring 40
Forslag til forordning
Betragtning 33
(33)  Der bør tilvejebringes passende fleksibilitet ved hjælp af alternative typegodkendelsesordninger for fabrikanter, der fremstiller køretøjer i små serier. De bør være i stand til at udnytte fordelene ved Unionens indre marked, forudsat at deres køretøjer er i overensstemmelse med EU's specifikke typegodkendelseskrav til køretøjer fremstillet i små serier. I visse begrænsede tilfælde er det hensigtsmæssigt at tillade national typegodkendelse af små serier. For at undgå misbrug bør en forenklet procedure for køretøjer fremstillet i små serier indskrænkes til tilfælde, hvor der foreligger en meget begrænset produktion. Det er derfor nødvendigt nøjagtigt at definere begrebet "køretøjer fremstillet i små serier" ud fra antallet af producerede køretøjer, de krav, der skal opfyldes, og betingelserne for markedsføring af disse køretøjer. Det er også vigtigt at specificere en alternativ ordning for godkendelse af individuelle køretøjer, navnlig for at give tilstrækkelig fleksibilitet for godkendelse af køretøjer, der opbygges i flere etaper.
(33)  Der bør tilvejebringes passende fleksibilitet ved hjælp af alternative typegodkendelsesordninger for fabrikanter, der fremstiller køretøjer i små serier. De bør være i stand til at udnytte fordelene ved Unionens indre marked, forudsat at deres køretøjer er i overensstemmelse med Unionens specifikke typegodkendelseskrav til køretøjer fremstillet i små serier. I visse begrænsede tilfælde er det hensigtsmæssigt at tillade national typegodkendelse af små serier. For at undgå misbrug bør en forenklet procedure for køretøjer fremstillet i små serier indskrænkes til tilfælde, hvor der foreligger en meget begrænset produktion i overensstemmelse med denne forordning. Det er derfor nødvendigt nøjagtigt at definere begrebet "køretøjer fremstillet i små serier" ud fra antallet af producerede køretøjer, de krav, der skal opfyldes, og betingelserne for markedsføring af disse køretøjer. Det er også vigtigt at specificere en alternativ ordning for godkendelse af individuelle køretøjer, navnlig for at give tilstrækkelig fleksibilitet for godkendelse af køretøjer, der opbygges i flere etaper.
Ændring 41
Forslag til forordning
Betragtning 35 a (ny)
(35a)   For at sikre en effektiv konkurrence på markedet for informationstjenester vedrørende reparation og vedligeholdelse af køretøjer og for at præcisere, at de relevante oplysninger også omfatter oplysninger, der skal gives til uafhængige aktører ud over reparatører, således at det sikres, at markedet for uafhængige reparationer og vedligeholdelse som helhed kan konkurrere med autoriserede forhandlere, uanset om køretøjsfabrikanten giver sådanne oplysninger direkte til autoriserede forhandlere og reparatører, er det nødvendigt at fastslå, hvilke nærmere oplysninger der skal gives med henblik på adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer.
Ændring 42
Forslag til forordning
Betragtning 36 a (ny)
(36a)   Da der endnu ikke findes en fælles struktureret procedure for udveksling af data om køretøjskomponenter mellem køretøjsfabrikanter og uafhængige aktører, bør der udarbejdes principper for en sådan udveksling af data. Den Europæiske Komité for Standardisering (CEN) bør formelt udarbejde en fremtidig fælles struktureret procedure vedrørende standardformatet af de udvekslede data, dog således at mandatet givet til CEN ikke forudbestemmer, hvor detaljeret standarden skal være. CEN's arbejde skal navnlig afspejle både køretøjsfabrikanternes og de uafhængige aktørers interesser og behov, og bør endvidere undersøge løsninger som f.eks. åbne dataformater, der er beskrevet ved veldefinerede metadata med henblik på tilpasning til eksisterende it-infrastrukturer.
Ændring 43
Forslag til forordning
Betragtning 37 a (ny)
(37a)   For at sikre en effektiv konkurrence på markedet for informationstjenester vedrørende reparation og vedligeholdelse af køretøjer skal det understreges, at de relevante oplysninger også omfatter oplysninger, der skal gives til uafhængige aktører ud over reparatører, i et format, der giver mulighed for yderligere elektronisk behandling, således at det sikres, at markedet for uafhængige reparationer og vedligeholdelse som helhed kan konkurrere med autoriserede forhandlere, uanset om køretøjsfabrikanten giver sådanne oplysninger direkte til autoriserede forhandlere og reparatører.
Ændring 44
Forslag til forordning
Betragtning 37 b (ny)
(37b)   Uden at det berører køretøjsfabrikanternes pligt til at stille reparations- og vedligeholdelsesinformationer til rådighed via deres websted, bør uafhængige aktører fortsat have direkte og uafhængig adgang til data, der findes i selve køretøjet.
Ændring 45
Forslag til forordning
Betragtning 40
(40)  Medlemsstaterne bør indføre regler om sanktioner for overtrædelse af denne forordning og sikre, at de anvendes. Sanktionerne bør være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne indberetter de pålagte sanktioner til Kommissionen en gang om året for at overvåge, at der sker en ensartet gennemførelse af disse bestemmelser.
(40)  Medlemsstaterne bør indføre regler om sanktioner for overtrædelse af denne forordning og sikre, at de anvendes. Sanktionerne bør være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne indberetter de pålagte sanktioner til Kommissionen regelmæssigt via onlinedatabasen for at overvåge, at der sker en ensartet gennemførelse af disse bestemmelser.
Ændring 46
Forslag til forordning
Betragtning 40 a
(40a)   Forfalskning af prøvningsresultater skal anses for at have fundet sted, når disse resultater ikke kan kontrolleres empirisk af den relevante myndighed, når alle prøvningsparametre er genskabt eller taget i betragtning.
Ændring 47
Forslag til forordning
Betragtning 40 b (ny)
(40b)   Administrative bøder pålagt af Kommissionen kunne anvendes med henblik på markedsovervågningsforanstaltninger og foranstaltninger til støtte for personer, som er blevet negativt påvirket af overtrædelser af denne forordning, eller andre sådanne aktiviteter til fordel for de berørte forbrugere og, hvor det er relevant, miljøbeskyttelse.
Ændring 48
Forslag til forordning
Betragtning 40 c (ny)
(40c)   I tilfælde af manglende overholdelse kan forbrugeren blive ramt af skader af personlig karakter eller skader på den pågældendes ejendom. I sådanne tilfælde bør forbrugeren have ret til at søge om erstatning i henhold til den relevante lovgivning vedrørende defekte varer eller mangelfulde varer, herunder Rådets direktiv 85/374/EØF1a, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF1b og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/114/EF1c, alt efter hvad der er relevant. Derudover kan forbrugeren påberåbe sig aftaleretlige retsmidler, som finder anvendelse i henhold til loven i den pågældendes medlemsstat.
_____________
1a Rådets direktiv 85/374/EØF af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (EFT L 210 af 7.8.1985, s. 29).
1b Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF af 25. maj 1999 om visse aspekter af forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed (EFT L 171 af 7.7.1999, s. 12).
1c Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/114/EF af 12. december 2006 om vildledende og sammenlignende reklame (EUT L 376 af 27.12.2006, s. 21).
Ændring 49
Forslag til forordning
Betragtning 45 a (ny)
(45a)   For at sikre effektiv konkurrence på markedet for informationstjenester vedrørende reparation og vedligeholdelse af køretøjer bør det præciseres, at de relevante oplysninger også omfatter oplysninger, der skal gives til uafhængige aktører ud over reparatører, i et format, der giver mulighed for yderligere elektronisk behandling, således at det sikres, at markedet for uafhængige reparationer og vedligeholdelse som helhed kan konkurrere med autoriserede forhandlere, uanset om køretøjsfabrikanten giver sådanne oplysninger direkte til autoriserede forhandlere og reparatører.
Ændring 50
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 3 – indledning
3.  For følgende køretøjer og maskiner, kan fabrikanten ansøge om typegodkendelse eller individuel godkendelse af køretøjer i henhold til denne forordning, forudsat at disse køretøjer opfylder de materielle krav i denne forordning:
3.  For følgende køretøjer og maskiner, kan fabrikanten ansøge om typegodkendelse eller individuel godkendelse af køretøjer i henhold til denne forordning, forudsat at disse køretøjer opfylder kravene i denne forordning:
Ændring 51
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 3 – litra b
b)  køretøjer, der er konstrueret og fremstillet til anvendelse af hæren, civilforsvaret, brandvæsenet og ordensmagten,
b)  køretøjer, der er konstrueret og fremstillet til anvendelse af hæren, civilforsvaret, brandvæsenet, katastrofehåndteringstjenester og ordensmagten
Ændring 52
Forslag til forordning
Artikel 3 – indledning
I denne forordning forstås ved:
I denne forordning og i de EU-retsakter, der er opstillet i bilag IV, medmindre andet er bestemt heri, forstås ved:
Ændring 53
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – nr. 2
2)  "markedsovervågning": aktiviteter, der gennemføres, og foranstaltninger, der træffes af markedsovervågningsmyndigheder for at sikre, at køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder samt dele og udstyr, der gøres tilgængelige på markedet, overholder kravene i den relevante EU-lovgivning og ikke udgør nogen risiko for sundheden, sikkerheden eller noget andet aspekt af beskyttelsen af almene samfundshensyn
2)  "markedsovervågning": aktiviteter, der gennemføres, og foranstaltninger, der træffes af markedsovervågningsmyndigheder for at sikre, at køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder samt dele og udstyr, der gøres tilgængelige på markedet, overholder kravene i den relevante EU-lovgivning og ikke udgør nogen risiko for sundheden, sikkerheden, miljøet eller noget andet aspekt af beskyttelsen af almene samfundshensyn, inklusive forbrugerrettigheder
Ændring 54
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – nr. 7 a (nyt)
7a)   "originale dele eller udstyr": dele eller udstyr, der er fremstillet i overensstemmelse med de specifikationer og produktionsstandarder, som køretøjsfabrikanten har fastlagt for produktionen af dele og udstyr til samlingen af det pågældende køretøj. Dette omfatter dele eller udstyr, der er fremstillet på samme produktionslinje som disse dele eller udstyr. Indtil det modsatte er bevist, antages det, at dele er originale dele, hvis fabrikanten af delene attesterer, at delene matcher kvaliteten af de komponenter, der bruges ved samlingen af det pågældende køretøj, og er fremstillet i overensstemmelse med køretøjsfabrikantens specifikationer og produktionsstandarder
Ændring 55
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – nr. 9
9)  "fabrikant": en fysisk eller juridisk person, der er ansvarlig for alle aspekter af typegodkendelsen af et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed, eller for individuel godkendelse køretøjer, eller godkendelsesproceduren for dele og udstyr, for sikring af produktionens overensstemmelse og markedsovervågningsspørgsmål vedrørende dette køretøj, et system, en komponent, en separat teknisk enhed, en del eller udstyr, der er produceret, uanset om denne person er direkte involveret i alle trin af konstruktionen og fremstillingen af det pågældende køretøj, system, komponent eller separate tekniske enhed
9)  "fabrikant": en fysisk eller juridisk person, der er ansvarlig for at opfylde de administrative bestemmelser og tekniske krav, der finder anvendelse for at opnå typegodkendelse af et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed, eller for individuel godkendelse af køretøjer, eller godkendelsesproceduren for dele og udstyr, og for sikring af produktionens overensstemmelse samt for at lette overholdelsen af bestemmelser om markedsovervågning vedrørende dette køretøj, et system, en komponent, en separat teknisk enhed, en del eller udstyr, der er produceret, uanset om denne person er direkte involveret i alle trin af udformningen og konstruktionen af det pågældende køretøj, system, komponent eller separate tekniske enhed
Ændring 56
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – nr. 16
16)  "registrering": permanent eller midlertidig administrativ tilladelse til ibrugtagning af et køretøj i vejtrafik, som omfatter identificering af køretøjet og tildeling af et løbenummer
16)  "registrering": administrativ tilladelse til ibrugtagning af et køretøj i vejtrafik, som omfatter identificering af køretøjet og tildeling af et løbenummer, kendt som registreringsnummeret, uanset om dette er permanent eller midlertidigt, herunder for en kort periode
Ændring 57
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – nr. 35
35)  "køretøjstype": en særlig klasse af køretøjer, der som minimum har de væsentlige kriterier, der er specificeret i del B i bilag II, til fælles, og som kan omfatte varianter og versioner, som der henvises til
35)  "køretøjstype": en særlig gruppe af køretøjer, der som minimum har de væsentlige kriterier, der er specificeret i del B i bilag II, til fælles, og som kan omfatte varianter og versioner, som der henvises til
Ændring 58
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – nr. 37
37)  "basiskøretøj": ethvert køretøj, som anvendes på den indledende etape i en etapevis typegodkendelsesprocedure
37)  "basiskøretøj": ethvert køretøj, som anvendes på den indledende etape i en etapevis typegodkendelsesprocedure, uanset om det er et motorkøretøj eller ej
Ændring 59
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – nr. 42
42)  "individuel godkendelse af køretøj": den procedure, hvorved en godkendende myndighed attesterer, at et bestemt køretøj, uanset om det er unikt eller ej, opfylder de relevante administrative bestemmelser og tekniske krav med henblik på individuel EU-godkendelse af køretøjer og national individuel godkendelse af køretøjer
42)  "individuel godkendelse af køretøj": den procedure, hvorved en godkendende myndighed attesterer, at et bestemt køretøj, uanset om det er unikt eller ej, opfylder de relevante administrative bestemmelser og tekniske krav med henblik på individuel EU-godkendelse af køretøjer eller national individuel godkendelse af køretøjer
Ændring 60
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – nr. 46
46)  "reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer": alle de oplysninger, der er nødvendige til diagnosticering, service, syn, periodisk overvågning, reparation, omprogrammering eller re-initialisering af et køretøj eller udstyring af køretøjet med dele og udstyr, og som fabrikanterne stiller til rådighed for deres autoriserede forhandlere og reparatører, herunder alle efterfølgende ændringer og supplementer til sådanne informationer
46)  "reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer": alle de oplysninger, der er nødvendige til diagnosticering, service, inspektion, teknisk kontrol, reparation, omprogrammering eller re-initialisering af et køretøj samt udstyring af køretøjet med dele og udstyr, og som fabrikanterne, herunder deres autoriserede partnere, forhandlere, reparatører og netværk, bruger eller stiller til rådighed med henblik på at tilbyde produkter eller tjenester i forbindelse med reparation og vedligeholdelse af køretøjet, herunder alle efterfølgende ændringer og supplementer til sådanne informationer
Ændring 61
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – nr. 55
55)  "vurdering på stedet": en verifikation foretaget af den typegodkendende myndighed hos den tekniske tjeneste eller en af dets underentreprenører eller dattervirksomheder
55)  "vurdering på stedet": en verifikation foretaget hos den tekniske tjeneste eller en af dets underentreprenører eller dattervirksomheder
Ændring 62
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – nr. 56 a (nyt)
56a)   "manipulationsanordning": ethvert funktionelt designelement, der, når det opfylder sin funktion, forhindrer køretøjets godkendte kontrol- og overvågningssystemer i at fungere effektivt og virkningsfuldt, og som hindrer overholdelsen af godkendelseskravene i hele spektret af faktiske kørselsforhold.
Ændring 63
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 2 – afsnit 2
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 88 for at ændre bilag II for så vidt angår kategoriseringen af underklasser af køretøjer, køretøjstyper og karrosserityper med henblik på at tilpasse det til den tekniske udvikling.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 88 for at ændre bilag II for så vidt angår køretøjstyper og karrosserityper med henblik på at tilpasse det til den tekniske udvikling.
Ændring 64
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 1 – afsnit 2 a (nyt)
Medlemsstaterne sikrer, at der er en stringent adskillelse mellem de typegodkendende myndigheders og markedsovervågningsmyndighedernes roller og ansvarsområder, og at de fungerer uafhængigt hinanden.
Ændring 65
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 1 a (nyt)
1a.   Hvor mere end én godkendende myndighed er ansvarlig for typegodkendelse af køretøjer, herunder individuel typegodkendelse, i en medlemsstat, skal denne medlemsstat udpege en enkelt typegodkendende myndighed med ansvar for udveksling af informationer med de godkendende myndigheder i de øvrige medlemsstater og for opfyldelse af de forpligtelser, der er fastsat i kapitel XV i denne forordning.
Ændring 66
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 4
4.  Medlemsstaterne skal tilrettelægge og udføre markedsovervågning og kontrol af køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der indføres på markedet, i overensstemmelse med kapitel III i forordning (EF) nr. 765/2008.
4.  Medlemsstaterne skal tilrettelægge og udføre markedsovervågning og kontrol af køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der indføres på markedet, i overensstemmelse med kapitel III i forordning (EF) nr. 765/2008, med undtagelse af dennes artikel 18, stk. 5.
Ændring 67
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 5
5.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at markedsovervågningsmyndighederne, hvis de finder det nødvendigt og berettiget, har ret til at få adgang til de erhvervsdrivendes lokaler og til at tage de nødvendige stikprøver af køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder i forbindelse med overensstemmelsesprøvning.
5.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at markedsovervågningsmyndighederne, hvis de finder det nødvendigt og berettiget, har ret til at få adgang til de erhvervsdrivendes lokaler på deres område og til at tage de nødvendige stikprøver af køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder i forbindelse med overensstemmelsesprøvning.
Ændring 68
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 6
6.  Medlemsstaterne gennemgår og evaluerer regelmæssigt deres typegodkendelsesaktiviteter. Denne form for gennemgang og evaluering foretages mindst hvert fjerde år, og resultaterne heraf meddeles de øvrige medlemsstater og Kommissionen. Den berørte medlemsstat skal udarbejde et sammendrag af de resultater, der er tilgængelige for offentligheden, navnlig antallet af meddelte typegodkendelser og de pågældende fabrikanters identitet.
6.  Medlemsstaterne gennemgår og evaluerer regelmæssigt deres typegodkendelsesaktiviteter, herunder overensstemmelsen af de typegodkendelser, der er meddelt i henhold til denne forordning. Denne form for gennemgang og evaluering foretages mindst hvert tredje år, og resultaterne heraf meddeles de øvrige medlemsstater, Europa-Parlamentet og Kommissionen. Resultatet drøftes af det ved artikel 10 oprettede forum. Den berørte medlemsstat skal gøre en fuldstændig rapport over resultaterne tilgængelig for offentligheden, som navnlig skal indeholde antallet af meddelte eller afviste typegodkendelser, genstanden for typegodkendelsesattesten og de pågældende fabrikanters identitet samt de tekniske tjenester, der er ansvarlige for overvågning af typegodkendelsesprøvningerne.
Ændring 69
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 7
7.  Medlemsstaterne gennemgår og evaluerer regelmæssigt deres markedsovervågningsaktiviteter. Denne form for gennemgang og evaluering foretages mindst hvert fjerde år, og resultaterne heraf meddeles de øvrige medlemsstater og Kommissionen. Den berørte medlemsstat skal udarbejde et sammendrag af de resultater, der er tilgængelige for offentligheden.
7.  Medlemsstaterne gennemgår og evaluerer regelmæssigt deres markedsovervågningsaktiviteter. Denne form for gennemgang og evaluering foretages mindst hvert tredje år, og resultaterne heraf meddeles de øvrige medlemsstater, Europa-Parlamentet og Kommissionen. Resultatet drøftes af det ved artikel 10 oprettede forum. Den berørte medlemsstat skal gøre et sammendrag af resultaterne tilgængelige for offentligheden, som navnlig skal omfatte antallet af køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der er genstand for prøvning eller anden vurdering. Sammendraget skal omfatte en liste over de køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, om nogen, som anses for ikke at være i overensstemmelse med kravene i denne forordning, de pågældende fabrikanters identitet og en kort beskrivelse af den manglende overensstemmelse.
Ændring 70
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 7 a (nyt)
7a.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 88 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte fælles kriterier for udpegelse, analyse og vurdering af de godkendende myndigheder og markedsovervågningsmyndighederne på nationalt plan.
Ændring 71
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 1 a (nyt)
1a.   De godkendende myndigheder skal gennemføre og håndhæve kravene i denne forordning på en ensartet og konsekvent måde for at sikre ensartede vilkår og undgå anvendelse af forskellige standarder rundt om i Unionen. De skal samarbejde fuldt ud med forummet og Kommissionen om dets audit- og overvågningsaktiviteter med henblik på anvendelsen af denne forordning og stille alle de nødvendige oplysninger til rådighed efter anmodning.
Ændring 72
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 2
2.  De godkendende myndigheder skal udføre deres hverv uafhængigt og upartisk. De skal respektere fortrolighedskrav, når det er nødvendigt for at beskytte forretningshemmeligheder omfattet af den oplysningspligt, der er fastsat i artikel 9, stk. 3, for at beskytte brugernes interesser i Unionen.
2.  De godkendende myndigheder skal udføre deres hverv uafhængigt og upartisk. De skal respektere fortrolighedskrav for at beskytte de erhvervsdrivendes forretningshemmeligheder med forbehold af den oplysningspligt, der er fastsat i artikel 9, stk. 3, for at beskytte brugernes interesser i Unionen i overensstemmelse med gældende ret.
Ændring 73
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 3 – afsnit 1
En medlemsstat, hvor mere end én godkendende myndighed er ansvarlig for godkendelse af køretøjer, herunder individuel godkendelse, skal udpege en enkelt typegodkendende myndighed med ansvar for udveksling af informationer med de godkendende myndigheder i de øvrige medlemsstater og for de forpligtelser, der er fastsat i kapitel XV i denne forordning.
udgår
Ændring 74
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 3 – afsnit 2
De godkendende myndigheder i en medlemsstat skal samarbejde med hinanden ved at udveksle oplysninger, der er relevante for deres rolle og funktioner.
De godkendende myndigheder i en medlemsstat skal indføre procedurer for at sikre en effektiv og virkningsfuld koordination og udveksling af oplysninger, der er relevante for deres rolle og funktioner.
Ændring 75
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 3 a (nyt)
3a.   Hvis en godkendende myndighed konstaterer, at et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed ikke er i overensstemmelse med denne forordning, underretter den hurtigst muligt Kommissionen og de øvrige medlemsstater. Kommissionen underretter medlemmerne af forummet for håndhævelse straks efter modtagelsen af denne meddelelse.
Ændring 76
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 5
5.   Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter for at fastsætte fælles kriterier for at udpege, analysere og vurdere de godkendende myndigheder på nationalt plan. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren som omhandlet i artikel 87, stk. 2.
udgår
Ændring 77
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 1
1.  Markedsovervågningsmyndighederne udfører regelmæssig kontrol for at verificere, at køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder opfylder kravene i denne forordning, og med rigtigheden af typegodkendelser. Denne kontrol skal udføres i et passende omfang, ved hjælp af dokumentkontrol og real-drive- og laboratorieundersøgelser på grundlag af statistisk relevante prøver. I forbindelse hermed tager markedsovervågningsmyndighederne hensyn til etablerede principper for risikovurdering, klager og øvrige oplysninger.
1.  Markedsovervågningsmyndighederne udfører regelmæssige prøvninger og inspektioner i overensstemmelse med de nationale årsprogrammer, som er godkendt i henhold til stk. 2 og 3, med henblik på at verificere, at køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder er i overensstemmelse med typegodkendelsen og gældende lovgivning. Disse prøvninger og inspektioner skal udføres ved hjælp af bl.a. laboratorieprøvninger og emissionsprøvninger under faktiske kørselsforhold på grundlag af statistisk relevante prøver, og skal suppleres med dokumentkontrol. Medlemsstaterne foretager prøvninger eller inspektioner på årsbasis af en række køretøjstyper, som skal udgøre mindst 20 % af antallet af køretøjstyper, der er blevet markedsført i den pågældende medlemsstat i det foregående år. I forbindelse hermed tager markedsovervågningsmyndighederne hensyn til etablerede principper for risikovurdering, begrundede klager og andre relevante oplysninger, herunder prøvningsresultater, der er offentliggjort af anerkendte tredjeparter, nye teknologier på markedet og rapporter fra periodiske tekniske kontroller og telemåling ved vejsiden.
Ændring 78
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 1 a (nyt)
1a.   Markedsovervågningsmyndighederne kan anvende uafhængige prøvningsorganisationer til at udføre tekniske opgaver såsom prøvninger eller inspektioner. Ansvaret for resultaterne ligger fortsat hos markedsovervågningsmyndigheden. Hvis der anvendes tekniske tjenester med henblik på denne artikel, sikrer markedsovervågningsmyndighederne, at der anvendes en anden teknisk tjeneste end den, der gennemførte prøvningerne i forbindelse med den oprindelige typegodkendelse.
Ændring 79
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 1 b (nyt)
1b.   Markedsovervågningsmyndighederne skal udarbejde og fremsende et nationalt markedsovervågningsprogram, som skal godkendes af Kommissionen på årsbasis eller flerårig basis. Medlemsstaterne kan sammen indgive fælles programmer eller foranstaltninger.
De nationale markedsovervågningsprogrammer skal mindst indeholde følgende oplysninger:
a)   omfanget og rækkevidden af de planlagte markedsovervågningsaktiviteter
b)   oplysninger om, hvorledes markedsovervågningsaktiviteterne vil blive gennemført, herunder oplysninger om brugen af dokumentkontrol, fysisk kontrol og laboratorieundersøgelser, og hvordan de afspejler principperne for risikovurdering, og hvordan de håndterer begrundede klager, et stort antal specifikke køretøjsmodeller, der er taget i brug på deres område, og deres dele, første anvendelse af nye motorer eller ny teknologi, rapporter fra periodiske tekniske kontroller og andre relevante oplysninger, herunder fra erhvervsdrivende eller prøvningsresultater offentliggjort af anerkendte tredjeparter
c)   en oversigt over de foranstaltninger, der er truffet i det foregående program, herunder relevante statistiske data om omfanget af de aktiviteter, der er blevet gennemført, opfølgende foranstaltninger og resultaterne heraf. I tilfælde af et flerårigt program skal der udarbejdes en oversigt over foranstaltninger på årsbasis, som forelægges for Kommissionen og forummet for håndhævelse og
d)   oplysninger om de finansieringsordninger, der er meddelt i henhold til artikel 30, stk. 4, og de menneskelige ressourcer, der er afsat til markedsovervågning, og deres tilstrækkelighed med hensyn til de planlagte markedsovervågningsaktiviteter.
Ændring 80
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 2
2.  Markedsovervågningsmyndighederne skal kræve, at de erhvervsdrivende gør sådan dokumentation og oplysninger tilgængelige, i det omfang det skønnes nødvendigt for gennemførelsen af myndighedernes aktiviteter.
2.  Markedsovervågningsmyndighederne skal kræve, at de erhvervsdrivende gør sådan dokumentation og sådanne oplysninger tilgængelige, i det omfang det skønnes nødvendigt for gennemførelsen af myndighedernes aktiviteter. Dette skal omfatte adgang til software, algoritmer, motorstyringsenheder og alle andre tekniske specifikationer, som markedsovervågningsmyndighederne anser for nødvendige.
Ændring 81
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 3
3.  For så vidt angår typegodkendte køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, skal markedsovervågningsmyndighederne tage behørigt hensyn til typeattester, der forelægges af økonomiske aktører.
3.  For så vidt angår typegodkendte køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, skal markedsovervågningsmyndighederne tage behørigt hensyn til typeattester, typegodkendelsesmærker eller typegodkendelsesattester, der forelægges af erhvervsdrivende.
Ændring 82
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 4 – afsnit 1
Markedsovervågningsmyndighederne træffer passende foranstaltninger til inden for en passende tidsramme at advare brugerne på deres område om farer, som de har identificeret vedrørende ethvert køretøj, system, komponent og separat teknisk enhed for at undgå eller reducere risikoen for personskade eller andre skader.
Markedsovervågningsmyndighederne træffer passende foranstaltninger til inden for en passende tidsramme at advare brugerne på deres område om manglende overholdelse, som de har identificeret vedrørende ethvert køretøj, system, komponent og separat teknisk enhed for at undgå eller reducere risikoen for personskade eller andre skader. Denne oplysning skal gøres tilgængelig på webstedet for markedsovervågningsmyndigheden i et klart og forståeligt sprog.
Ændring 83
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 5
5.  Hvis markedsovervågningsmyndighederne i en medlemsstat beslutter at trække et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed tilbage fra markedet i henhold til artikel 49, stk. 5, skal de underrette den pågældende erhvervsdrivende og i givet fald den relevante godkendende myndighed.
5.  Hvis markedsovervågningsmyndighederne i en medlemsstat beslutter at trække et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed tilbage fra markedet i henhold til artikel 49, stk. 5, skal de underrette den pågældende erhvervsdrivende og den relevante godkendende myndighed.
Ændring 84
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 5 a (nyt)
5a.   Hvis en markedsovervågningsmyndighed konstaterer, at et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed ikke er i overensstemmelse med denne forordning, underretter den hurtigst muligt Kommissionen og de øvrige medlemsstater. Kommissionen underretter medlemmerne af forummet for håndhævelse straks efter modtagelsen af denne meddelelse.
Ændring 85
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 6
6.  De godkendende myndigheder skal udføre deres hverv uafhængigt og upartisk. De skal respektere fortrolighedskrav, når det er nødvendigt for så vidt om muligt at beskytte forretningshemmeligheder omfattet af den oplysningspligt, der er fastsat i artikel 9, stk. 3, for at beskytte brugernes interesser i Unionen.
6.  De godkendende myndigheder skal udføre deres hverv uafhængigt og upartisk. De skal respektere fortrolighedskrav med henblik på at beskytte de erhvervsdrivendes forretningshemmeligheder, jf. dog den oplysningspligt, der er fastsat i artikel 9, stk. 3, for i videst muligt omfang at beskytte brugernes interesser i Unionen.
Ændring 86
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 7
7.   Medlemsstaterne gennemgår og evaluerer regelmæssigt deres markedsovervågningsaktiviteter. Denne form for gennemgang og evaluering foretages mindst hvert fjerde år, og resultaterne heraf meddeles de øvrige medlemsstater og Kommissionen. Den berørte medlemsstat skal udarbejde et sammendrag af de resultater, der er tilgængelige for offentligheden.
udgår
Ændring 87
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 8
8.   Medlemsstaternes markedsovervågningsmyndigheder koordinerer deres markedsovervågningsaktiviteter, samarbejder med hinanden og udveksler resultaterne af disse aktiviteter med hinanden og med Kommissionen. I givet fald skal markedsovervågningsmyndighederne træffe aftale om arbejdsdeling og specialisering.
udgår
Ændring 88
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 9
9.  Hvis mere end én myndighed i en medlemsstat er ansvarlig for markedsovervågning og kontrol med ydre grænser, samarbejder disse myndigheder med hinanden og udveksler oplysninger, der er relevante for deres rolle og funktioner.
9.  Hvis mere end én myndighed i en medlemsstat er ansvarlig for markedsovervågning og kontrol med ydre grænser, indfører disse myndigheder procedurer for at sikre en effektiv og virkningsfuld koordination og udveksling af oplysninger, der er relevante for deres rolle og funktioner.
Ændring 89
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 10
10.   Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter for at fastsætte kriterier for omfanget, rækkevidden og den hyppighed, hvormed en verifikation af overholdelsen ved kontrol af prøver som omhandlet i stk. 1 skal udføres. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren som omhandlet i artikel 87, stk. 2.
udgår
Ændring 90
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 10 a (nyt)
10a.   Markedsovervågningsmyndighederne offentliggør en rapport om resultaterne af enhver verifikationsprøvning af overholdelsen, som den har gennemført, og sender resultaterne til medlemsstaterne og Kommissionen. Kommissionen sender denne rapport til medlemmerne af forummet for håndhævelse. Rapporten skal indeholde oplysninger om de køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der er blevet prøvet, og identiteten af den pågældende fabrikant samt en kort beskrivelse af resultaterne, herunder i givet fald arten af den manglende overensstemmelse.
Ændring 91
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 1 – afsnit 1
Kommissionen skal tilrettelægge og foretage eller kræve, at der i passende omfang foretages, prøvninger og eftersyn af køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, der allerede er gjort tilgængelige på markedet, med henblik på at verificere, at disse køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder er i overensstemmelse med typegodkendelsen og gældende lovgivning, samt at sikre rigtigheden af typegodkendelser.
Kommissionen skal tilrettelægge og foretage; eller kræve at der foretages, i passende omfang og under behørig hensyntagen til de aftalte nationale programmer for markedsovervågningsaktiviteter, der er godkendt i henhold til artikel 8, prøvninger og inspektioner af køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, der allerede er gjort tilgængelige på markedet, med henblik på at verificere, at disse køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder er i overensstemmelse med typegodkendelsen og gældende lovgivning.
De prøvninger og inspektioner, der tilrettelægges og udføres eller kræves af Kommissionen, skal fokusere på overensstemmelsen for køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder efter ibrugtagning.
Disse prøvninger og inspektioner skal udføres ved hjælp af bl.a. laboratorieprøvninger og emissionsprøvninger under faktiske kørselsforhold, på grundlag af statistisk relevante prøver, og skal suppleres med dokumentkontrol.
I forbindelse hermed tager Kommissionen hensyn til etablerede principper for risikovurdering, begrundede klager og andre relevante oplysninger, herunder prøvningsresultater, der er offentliggjort af anerkendte tredjeparter, nye teknologier på markedet og rapporter fra periodiske tekniske kontroller og telemåling ved vejsiden.
Ændring 92
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 1 – afsnit 1 a (nyt)
Med forbehold af det første afsnit skal Kommissionen, hvis den på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne, en anmodning fra et medlem af forummet for håndhævelse eller prøvningsresultater, der er offentliggjort af anerkendte tredjeparter, finder, at en medlemsstat ikke i tilstrækkelig grad overholder sine typegodkendelses- eller markedsovervågningsforpligtelser i henhold til denne forordning, tilrettelægge og foretage eller kræve, at der foretages, prøvninger og inspektioner af køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, der allerede er gjort tilgængelige på markedet.
Ændring 93
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 1 – afsnit 1 b (nyt)
Kommissionen kan anvende uafhængige prøvningsorganisationer til at udføre de tekniske opgaver såsom prøvninger eller inspektioner. Ansvaret for resultaterne ligger fortsat hos Kommissionen. Hvis der er udpeget tekniske tjenester med henblik på denne artikel, sikrer Kommissionen, at der anvendes en anden teknisk tjeneste end den, der gennemførte prøvningerne i forbindelse med den oprindelige typegodkendelse.
Ændring 94
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 2
2.  Fabrikanter, der er indehavere af typegodkendelser, eller erhvervsdrivende skal på anmodning forelægge Kommissionen et statistisk relevant antal producerede køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder udvalgt af Kommissionen, som er repræsentative for de køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, der kan markedsføres i henhold til de pågældende typegodkendelser. Disse køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, indgives til prøvning på det tidspunkt og sted, og i den periode, som Kommissionen måtte ønske.
2.  Fabrikanter, der er indehavere af typegodkendelser, eller erhvervsdrivende skal på anmodning forelægge Kommissionen et statistisk relevant antal producerede køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder udvalgt af Kommissionen, som er repræsentative for de køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, der kan markedsføres i henhold til de pågældende typegodkendelser. Disse køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, indgives til prøvning på det tidspunkt og sted, og i den periode, som Kommissionen efter omstændighederne måtte ønske.
Ændring 95
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 2 a (nyt)
2a.   Medlemsstaterne skal yde al den nødvendige bistand og stille al dokumentation og anden teknisk bistand til rådighed, som Kommissionens eksperter anmoder om, således at de kan udføre prøvninger, kontroller og inspektioner. Medlemsstaterne sikrer, at Kommissionens eksperter har adgang til alle lokaler og dele af lokaler samt til alle oplysninger, herunder computersystemer og software, som er af betydning for udførelsen af deres opgaver.
Ændring 96
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 3 – afsnit 1
For at gøre det muligt for Kommissionen at gennemføre den prøvning, der er omhandlet i stk. 1 og 2, skal medlemsstaterne give Kommissionen adgang til alle data vedrørende typegodkendelse af køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, som er genstand for verifikationskontrol af overholdelsen. Disse data skal mindst omfatte de oplysninger, der er indeholdt i typegodkendelsesattesten og dens bilag som omhandlet i artikel 26, stk. 1.
For at gøre det muligt for Kommissionen at gennemføre den prøvning, der er omhandlet i stk. 1 og 2, skal medlemsstaterne øjeblikkeligt give Kommissionen adgang til alle data vedrørende typegodkendelse af køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, som er genstand for verifikationskontrol af overholdelsen. Disse data skal mindst omfatte de oplysninger, der er indeholdt i typegodkendelsesattesten og dens bilag som omhandlet i artikel 26, stk. 1.
Ændring 97
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 4
4.  Køretøjsfabrikanterne skal offentliggøre de data, der er nødvendige med henblik på verifikation af overholdelsen ved tredjepart. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at fastlægge, hvilke data der skal offentliggøres, og betingelserne for en sådan offentliggørelse, såfremt der tages hensyn til beskyttelse af forretningshemmeligheder og beskyttelse af personoplysninger i henhold til EU-retten og national lovgivning. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren som omhandlet i artikel 87, stk. 2.
4.  Køretøjsfabrikanterne skal gratis og uden unødig forsinkelse stille de data til rådighed, der er nødvendige med henblik på verifikationsprøvning af overholdelsen ved anerkendt tredjepart. Disse data skal omfatte alle parametre og indstillinger, der er nødvendige for nøjagtigt at genskabe de prøvningsbetingelser, der blev anvendt ved prøvningen med henblik på typegodkendelse. Alle sådanne data skal behandles med respekt for den legitime beskyttelse af fortrolige forretningsoplysninger. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at fastlægge, hvilke data der skal gøres tilgængelige, og betingelserne for dette, herunder for adgang til disse oplysninger via den onlinedatabase, der er omhandlet i artikel 10a, med behørig hensyntagen til beskyttelse af forretningshemmeligheder og beskyttelse af personoplysninger i henhold til EU-retsakter og national lovgivning. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren som omhandlet i artikel 87, stk. 2.
Ændring 98
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 4 a (nyt)
4a.   Kommissionen skal tilrettelægge og foretage fælles audit af de typegodkendende myndigheder og de nationale markedsovervågningsmyndigheder for at kontrollere, at de på en konsekvent måde gennemfører kravene i denne forordning og udfører deres hverv på en uafhængig og stringent måde. Efter høring af forummet vedtager Kommissionen en årsplan for de fælles audit, hvori der tages hensyn til resultaterne af forudgående gennemgange, når hyppigheden af disse vurderinger fastsættes. I tilfælde hvor Kommissionen har grund til at antage, at en typegodkendende myndighed ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til denne forordning, kan Kommissionen kræve, at der foretages fælles audit hvert år.
Ændring 99
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 4 b (nyt)
4b.   For at udføre denne opgave skal Kommissionen have adgang til uafhængige auditorer, der er kontraheret som tredjeparter efter et offentligt udbud. Auditorerne udøver deres hverv uafhængigt og upartisk. Auditorerne skal respektere fortrolighedskrav for at beskytte forretningshemmeligheder i overensstemmelse med gældenderet. Medlemsstaterne skal yde al nødvendig bistand og stille al dokumentation og støtte til rådighed, som auditorerne anmoder om for at kunne udføre deres hverv. Medlemsstaterne sikrer, at auditorerne har adgang til alle lokaler og dele af lokaler samt til alle oplysninger, herunder computersystemer og software, som er af betydning for udførelsen af deres opgaver. Efter anmodning kan en medlemsstat sende en observatør til en fælles audit, der er tilrettelagt i henhold til denne artikel. Disse observatører påvirker ikke eventuelle afgørelser vedrørende resultatet af den fælles audit.
Ændring 100
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 4 c (nyt)
4c.   Resultatet af den fælles audit meddeles alle medlemsstater og Kommissionen, og et sammendrag af resultaterne gøres offentligt tilgængeligt. Resultatet behandles i det forum, der er oprettet i henhold til artikel 10.
Ændring 101
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 4 d (nyt)
4d.   Den pågældende medlemsstat underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om, hvordan den har behandlet anbefalingerne på grundlag den fælles audit, der er omhandlet i stk. 4c.
Ændring 102
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 4 e (nyt)
4e.   Kommissionen kan anmode om yderligere oplysninger fra medlemsstaterne og deres nationale typegodkendende myndigheder og markedsovervågningsmyndigheder, hvis de har grund til at tro efter gennemgangen i forummet, at der er tilfælde af manglende overholdelse af denne forordning. Medlemsstaterne og deres respektive myndigheder meddeler disse oplysninger uden unødig forsinkelse.
Ændring 103
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 5 – afsnit 2
Når disse forsøg og undersøgelser drager rigtigheden af typegodkendelsen i tvivl, skal Kommissionen underrette den godkendende myndighed eller myndigheder samt forummet til udveksling af oplysninger om håndhævelse.
Når disse forsøg og undersøgelser drager rigtigheden af typegodkendelsen i tvivl, skal Kommissionen straks underrette den godkendende myndighed eller de godkendende myndigheder samt medlemsstaten og medlemmerne af forummet for håndhævelse.
Ændring 104
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 5 – afsnit 2 a (nyt)
Kommissionen træffer passende foranstaltninger til inden for en passende tidsramme at advare brugerne i Unionen, herunder de relevante typegodkendende myndigheder, om enhver manglende overholdelse, som den har identificeret vedrørende ethvert køretøj, system, komponent og separat teknisk enhed for at undgå eller reducere risikoen for personskade eller andre skader. Denne oplysning skal gøres tilgængelig på webstedet for de relevante markedsovervågningsmyndigheder i et klart og forståeligt sprog.
Ændring 105
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 5 – afsnit 3
Kommissionen offentliggør en rapport om resultaterne af enhver verifikationsprøvning af overholdelsen, som den har gennemført.
Kommissionen offentliggør en rapport om resultaterne af enhver verifikationsprøvning af overholdelsen, som den har gennemført, og sender resultaterne til medlemsstaterne og til medlemmerne af forummet for håndhævelse. Rapporten skal indeholde oplysninger om de køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der er blevet prøvet, og identiteten af den pågældende fabrikant samt en kort beskrivelse af resultaterne, herunder i givet fald arten af den manglende overensstemmelse, og, hvor det er relevant, anbefalinger til medlemsstaterne om opfølgende foranstaltninger.
Ændring 106
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 1
1.  Kommissionen skal oprette og lede et forum for udveksling af oplysninger om håndhævelse ("forummet").
1.  Kommissionen skal oprette, lede og forvalte et forum for håndhævelse ("forummet").
Ændring 107
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 1 – afsnit 2
Dette forum består af medlemmer, som udpeges af medlemsstaterne.
Dette forum består af medlemmer, som udpeges af medlemsstaterne, herunder deres typegodkendelses- og markedsovervågningsmyndigheder.
Når det er passende, og mindst én gang om året, skal forummet også indbyde observatører til at deltage i sine møder. De indbudte observatører skal omfatte repræsentanter for Europa-Parlamentet, tekniske tjenester, anerkendte organisationer, der foretager tredjepartsprøvninger, industrirepræsentanter eller andre relevante erhvervsdrivende, NGO'er, som er aktive inden for sikkerhed og miljø, og forbrugergrupper. De observatører, der indbydes til møder i forummet, skal omfatte et bredt, repræsentativt og afbalanceret udsnit af EU-organer og nationale organer, der repræsenterer relevante aktører.
Ændring 108
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 1 a (nyt)
1a.   Kommissionen offentliggør på sit websted en tidsplan for møderne, dagsordener og protokoller, herunder tilstedeværelseslister.
Ændring 109
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 2 – afsnit 1
Forummet skal koordinere et netværk mellem de nationale myndigheder, der er ansvarlige for typegodkendelse og markedsovervågning.
Forummet skal koordinere et netværk mellem de nationale myndigheder, der er ansvarlige for typegodkendelse og markedsovervågning med henblik på at lette gennemførelsen af denne forordning, navnlig for så vidt angår kravene til vurdering, udpegelse og overvågning af udpegede organer og generel efterlevelse af de krav, der er fastsat i denne forordning.
Ændring 110
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 2 – afsnit 2
Dets rådgivende opgaver omfatter bl.a. fremme af god praksis, udveksling af oplysninger om problemer med håndhævelsen, samarbejde, udvikling af arbejdsmetoder og -værktøjer, udvikling af en elektronisk procedure for udveksling af oplysninger, evaluering af harmoniserede håndhævelsesprojekter, sanktioner og fælles inspektioner.
Dets opgaver omfatter:
a)   behandling af begrundede klager, beviser eller andre relevante oplysninger fra anerkendte tredjeparter om mulig manglende overholdelse
b)   fælles drøftelse og vurdering af de nationale markedsovervågningsprogrammer, efter at de er blevet forelagt Kommissionen
c)   udveksling af oplysninger om nye teknologier, der allerede er tilgængelige, eller som snart bliver tilgængelige på markedet
d)   vurdering af resultaterne af gennemgange og evalueringer, både i henhold til artikel 6, stk. 6, og efter en fælles audit i henhold til artikel 71, stk. 8, af typegodkendelsesmyndighedernes funktion
e)   gennemgang af resultaterne af vurderinger af, hvordan markedsovervågningen fungerer
f)   vurdering af resultaterne af vurderinger, både i henhold til artikel 80, stk. 3a, og efter en fælles vurdering i henhold til artikel 80, stk. 4, af de tekniske tjenesters funktion og
g)   vurdering, mindst hvert andet år, af effektiviteten af håndhævelsesforanstaltninger, herunder, hvor det er relevant, sammenhængen og effektiviteten af enhver reparation, tilbagekaldelse eller sanktion, der anvendes af medlemsstaterne, hvis den manglende opfyldelse vedrører køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der markedsføres i mere end én medlemsstat.
Ændring 111
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 2 a (nyt)
2a.   Hvis Kommissionen efter undersøgelse i forummet har grund til at tro, at der er tilfælde af manglende overensstemmelse med denne forordning, kan den anmode om yderligere oplysninger fra medlemsstaterne og deres nationale typegodkendende myndigheder og markedsovervågningsmyndigheder. Medlemsstaterne og deres respektive myndigheder meddeler disse oplysninger uden unødig forsinkelse.
Ændring 112
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 2 b (nyt)
2b.   Kommissionen offentliggør en rapport om forummets aktiviteter på årsbasis. Rapporten skal indeholde en detaljeret redegørelse for de emner, der behandles, foranstaltninger, der træffes på grundlag af disse drøftelser, og begrundelser for disse foranstaltninger, også i tilfælde af at der ikke træffes nogen foranstaltninger. Kommissionen skal hvert år fremlægge rapporten om forummets aktiviteter for Europa-Parlamentet.
Ændring 113
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 2 c (nyt)
2c.   Hvis Kommissionen kan påvise, at en typegodkendende myndighed har tilsidesat nogle af kravene i denne forordning efter en fælles audit, underretter den straks medlemsstaterne, Europa-Parlamentet og Kommissionen. Kommissionen kan træffe alle nødvendige foranstaltninger for at afhjælpe manglende overholdelse. I visse tilfælde og under behørig hensyntagen til arten af den manglende overholdelse tillægges Kommissionen beføjelse til at suspendere eller inddrage den pågældende godkendende myndigheds bemyndigelse til at modtage ansøgninger om EU-typegodkendelse i henhold til artikel 21.
Ændring 114
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 2 c – afsnit 1 a (ny)
Inden for to måneder efter at have suspenderet eller inddraget en bemyndigelse i henhold til stk. 3, skal Kommissionen forelægge medlemsstaterne en rapport om sine konklusioner vedrørende den manglende overholdelse. Hvis det er nødvendigt for at sikre et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau for køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der allerede er markedsført, skal Kommissionen give de pågældende godkendende myndigheder instrukser om inden for en rimelig frist at suspendere eller tilbagekalde alle attester, der er uretmæssigt udstedt.
Ændring 115
Forslag til forordning
Artikel 10 a (ny)
Artikel 10a
Onlinedatabase
1.   Kommissionen opretter en onlinedatabase for sikker elektronisk udveksling af oplysninger i forbindelse med typegodkendelsesprocedurer, udstedte tilladelser, markedsovervågning og andre relevante aktiviteter mellem de nationale typegodkendende myndigheder, markedsovervågningsmyndighederne, medlemsstaterne og Kommissionen.
2.   Kommissionen er ansvarlig for koordinering af adgang til og modtagelse af regelmæssige opdateringer med de relevante myndigheder samt datasikkerhed og fortrolighed vedrørende registreringer i databasen.
3.   Medlemsstaterne indsender de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 25, til databasen. Derudover leverer medlemsstaterne detaljerede oplysninger om de registrerede køretøjers identifikationsnumre og de registreringsnumre, som er blevet tildelt køretøjerne i overensstemmelse med Rådets direktiv 1999/37/EF1a, og forelægger Kommissionen opdateringer med jævne mellemrum. Disse oplysninger skal være tilgængelige i et søgbart format.
4.   Kommissionen opretter en grænseflade mellem databasen og Unionens system til hurtig varsling (RAPEX) og informations- og kommunikationssystemet for markedsovervågning (ICSMS) for at lette et effektivt markedstilsyn og sikre koordineringen, sammenhængen og nøjagtigheden af de oplysninger, der gives til forbrugerne og tredjeparter.
5.   Kommissionen udarbejder desuden en offentligt tilgængelig grænseflade, der omfatter oplysningerne i bilag IX, samt oplysninger om den godkendende myndighed, der har udstedt typegodkendelsen i henhold til artikel 24, og de tekniske tjenester, der har foretaget de prøvninger, der kræves i henhold til artikel 28. Kommissionen sørger for, at disse oplysninger er tilgængelige i et søgbart format.
Kommissionen skal også give adgang til oplysninger, der er nødvendige for verifikationsprøvning i overensstemmelse med de gennemførelsesretsakter, der vedtages i henhold til artikel 9, stk. 4.
6.   Som en del af databasen udvikler Kommissionen et værktøj til at uploade prøvningsresultater fra tredjeparter og klager vedrørende køretøjers, systemers, komponenters og separate tekniske enheders præstationer. Oplysninger, der indsendes ved hjælp af dette værktøj, skal tages i betragtning i forbindelse med markedsovervågningsaktiviteterne i henhold til artikel 8 og 9.
7.   For at afprøve om informationssystemet for det indre marked (IMI) er egnet til at udveksle de oplysninger, der er omfattet af denne artikel, iværksættes der et pilotprojekt senest ... [tre måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].
__________________
1a Rådets direktiv 1999/37/EF af 29. april 1999 om registreringsdokumenter for motorkøretøjer (EFT L 138 af 1.6.1999, s. 57).
Ændring 116
Forslag til forordning
Artikel 11 – stk. 1
1.  Fabrikanten sikrer, at køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, som han har fremstillet og som er blevet markedsført eller taget i brug, er fremstillet og godkendt i overensstemmelse med kravene i denne forordning.
1.  Fabrikanten sikrer, at køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, som er blevet markedsført eller taget i brug, er fremstillet og godkendt i overensstemmelse med kravene i denne forordning, og at de fortsat opfylder disse krav, uanset hvilken prøvningsmetode der anvendes.
Ændring 117
Forslag til forordning
Artikel 11 – stk. 2 – afsnit 1 a (nyt)
Fabrikanten er ansvarlig over for den godkendende myndighed for samtlige aspekter af godkendelsesproceduren og for at sikre produktionens overensstemmelse, uanset hvilken prøvningsmetode der anvendes.
Ændring 118
Forslag til forordning
Artikel 11 – stk. 4
4.  For så vidt angår EU-typegodkendelse skal en fabrikant, der er etableret uden for EU, udpege en enkelt repræsentant, der er etableret i Unionen, til at repræsentere sig over for den godkendende myndighed. Fabrikanten skal desuden udpege en enkelt repræsentant, der er etableret inden for EU, med henblik på markedsovervågning; dette kan være den samme repræsentant, som er udpeget med henblik på EU-typegodkendelse.
4.  For så vidt angår EU-typegodkendelse skal en fabrikant, der fremstiller køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder og er etableret uden for Unionen, udpege en enkelt repræsentant, der er etableret i Unionen, til at repræsentere sig over for den godkendende myndighed. Fabrikanten skal desuden udpege en enkelt repræsentant, der er etableret inden for Unionen, med henblik på markedsovervågning; dette kan være den samme repræsentant, som er udpeget med henblik på EU-typegodkendelse.
Ændring 119
Forslag til forordning
Artikel 11 – stk. 4 a (nyt)
4a.   Ved ansøgning om EU-typegodkendelse skal fabrikanten sikre, at der i forbindelse med udformningen af køretøjerne, systemerne, komponenterne og de separate tekniske enheder ikke integreres strategier eller andre midler, der unødigt ændrer den præstation, som vises under de relevante prøvningsprocedurer, når køretøjerne, systemerne, komponenterne og de separate tekniske enheder betjenes under forhold, som med rimelighed kan forventes at forekomme ved normal drift og anvendelse.
Fabrikanten skal oplyse om alle motorstyringsstrategier, som vil kunne tages i brug, enten ved hjælp af hardware eller software. Fabrikanten skal fremlægge alle relevante oplysninger vedrørende sådanne styringsstrategier, herunder om anvendt software, parametre for alle sådanne strategier og den tekniske begrundelse for deres nødvendighed.
Ændring 120
Forslag til forordning
Artikel 11 – stk. 5
5.   Fabrikanten er over for den godkendende myndighed ansvarlig for alle aspekter af godkendelsesprocessen og for at sikre produktionens overensstemmelse, uanset om fabrikanten er direkte involveret i alle trin af fremstillingen af et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed.
udgår
Ændring 121
Forslag til forordning
Artikel 11 – stk. 6 a (nyt)
6a.   Fabrikanten skal, for at beskytte miljøet og forbrugernes sundhed og sikkerhed, undersøge og føre register over klager over og manglende overensstemmelser for så vidt angår køretøjer, systemer, komponenter, separate tekniske enheder, dele eller udstyr, som vedkommende har gjort tilgængelig på markedet, og holde sine importører og distributører orienteret om denne overvågning.
Hvis antallet af klager og manglende overensstemmelser vedrørende sikkerheds- eller emissionsrelateret udstyr overstiger 30 tilfælde eller 1 procent (alt efter hvad der er lavest) af det samlede antal køretøjer, systemer, komponenter, separate tekniske enheder, dele eller udstyr af en bestemt type, variant og/eller version, som markedsføres, skal der straks sendes detaljerede oplysninger til den relevante godkendende myndighed, der har ansvaret for køretøjet, systemet, komponenten, den separate tekniske enhed, delen eller udstyret, og til Kommissionen.
Oplysningerne skal omfatte en beskrivelse af problemet og de detaljer, der er nødvendige for at identificere den berørte type, variant og version af køretøjet, systemet, komponenten, den separate tekniske enhed, delen eller udstyret. Disse data med henblik på tidlig varsling skal bruges til at udpege potentielle tendenser i forbrugerklager og undersøge behovet for tilbagekaldelser iværksat af fabrikanten og markedsovervågningsaktiviteter foretaget af medlemsstaterne og Kommissionen.
Ændring 122
Forslag til forordning
Artikel 11 – stk. 7 a (nyt)
7a.   Fabrikanten skal sikre, at brugeren af køretøjet, efter forudgående oplysninger, giver tilladelse til behandling og overførsel af alle data, der genereres ved brug af køretøjet, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådet forordning (EU) 2016/6791a. Hvis behandlingen og fremsendelsen af data ikke er påkrævet, for at køretøjet kan fungere sikkert, skal fabrikanten sørge for, at brugeren af køretøjet kan koble dataoverførslen fra, og at dette kan gøres på en nem måde.
__________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
Ændring 123
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 1 – afsnit 1
En fabrikant, der finder, at et køretøj, et system, en komponent, en separat teknisk enhed, en del eller udstyr, som er blevet markedsført eller taget i brug, ikke er i overensstemmelse med denne forordning, eller at der er meddelt typegodkendelse på grundlag af ukorrekte data, skal straks træffe de nødvendige foranstaltninger til at bringe køretøjet, systemet, komponenten, den separate tekniske enhed, delen eller udstyret i overensstemmelse eller om nødvendigt trække det pågældende tilbage fra markedet eller tilbagekalde det.
Hvis en fabrikant finder, at et køretøj, et system, en komponent, en separat teknisk enhed, en del eller udstyr, som er blevet markedsført eller taget i brug, ikke er i overensstemmelse med denne forordning, eller at der er meddelt typegodkendelse på grundlag af ukorrekte data, skal fabrikanten straks træffe de nødvendige foranstaltninger til at bringe køretøjet, systemet, komponenten, den separate tekniske enhed, delen eller udstyret i overensstemmelse, trække det pågældende tilbage fra markedet eller tilbagekalde det, alt efter hvad der er hensigtsmæssigt.
Ændring 124
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 2
2.  Hvis køretøjet, systemet, komponenten, den separate tekniske enhed, delen eller udstyret udgør en alvorlig risiko, giver fabrikanten straks de godkendende myndigheder og markedsovervågningsmyndighederne i de medlemsstater, hvor køretøjet, systemet, komponenten, den separate tekniske enhed, delen eller udstyret er blevet gjort tilgængelig på markedet eller taget i brug, nærmere oplysninger om den manglende overensstemmelse og eventuelle afhjælpende foranstaltninger, der er truffet.
2.  Hvis køretøjet, systemet, komponenten, den separate tekniske enhed, delen eller udstyret udgør en alvorlig risiko, giver fabrikanten straks de godkendende myndigheder og markedsovervågningsmyndighederne i de medlemsstater, hvor køretøjet, systemet, komponenten, den separate tekniske enhed, delen eller udstyret er blevet gjort tilgængelig på markedet eller taget i brug, nærmere oplysninger om den manglende overensstemmelse og risiko og eventuelle afhjælpende foranstaltninger, der er truffet.
Ændring 125
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 3 – afsnit 1
Fabrikanten opbevarer informationsmappen som omhandlet i artikel 24, stk. 4, i en periode på ti år efter markedsføringen af et køretøj og i en periode på fem år efter markedsføringen af et system, en komponent eller en separat teknisk enhed.
Fabrikanten opbevarer informationsmappen som omhandlet i artikel 24, stk. 4, og køretøjsfabrikanten skal desuden kunne stille en kopi af typeattesterne som omhandlet i artikel 34 til rådighed for de godkendende myndigheder i en periode på ti år efter udløbet af gyldigheden af EU-typegodkendelsen for et køretøj og i en periode på fem år efter udløbet af gyldigheden af EU-typegodkendelsen for et system, en komponent eller en separat teknisk enhed.
Ændring 126
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 3 – afsnit 2
Køretøjets fabrikant stiller jf. artikel 34 en kopi af typeattesterne til rådighed for de godkendende myndigheder.
udgår
Ændring 127
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 4 – afsnit 1
Fabrikanten giver på grundlag af en national myndigheds begrundede anmodning den pågældende myndighed gennem den godkendende myndighed et eksemplar af EU-typegodkendelsesattesten eller den i artikel 55, stk. 1, omhandlede tilladelse, der påviser køretøjets, systemets, komponentens eller den separate tekniske enheds overensstemmelse, på et for denne myndighed let forståeligt sprog.
Fabrikanten giver på grundlag af en national myndigheds eller Kommissionens begrundede anmodning den pågældende myndighed eller Kommissionen gennem den godkendende myndighed et eksemplar af EU-typegodkendelsesattesten eller den i artikel 55, stk. 1, omhandlede tilladelse, der påviser køretøjets, systemets, komponentens eller den separate tekniske enheds dels eller udstyrs overensstemmelse, på et let forståeligt sprog.
Ændring 128
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 4 – afsnit 2
Fabrikanten samarbejder på grundlag af en national myndigheds begrundede anmodning med den nationale myndighed med hensyn til enhver foranstaltning, der træffes i overensstemmelse med artikel 20 i forordning (EF) nr. 765/2008 for at fjerne de risici, der er i forbindelse med et køretøj, et system, en komponent, en separat teknisk enhed, en del eller udstyr, som han har gjort tilgængelig på markedet.
Fabrikanten samarbejder på grundlag af en national myndigheds eller Kommissionens begrundede anmodning med den nationale myndighed eller Kommissionen med hensyn til enhver foranstaltning, der træffes i overensstemmelse med artikel 20 i forordning (EF) nr. 765/2008 for at fjerne de risici, der er i forbindelse med et køretøj, et system, en komponent, en separat teknisk enhed, en del eller udstyr, som vedkommende har gjort tilgængelig på markedet.
Ændring 129
Forslag til forordning
Artikel 13 – overskrift
Fabrikantens repræsentanters forpligtelser med hensyn til markedsovervågning
Fabrikantens repræsentanters forpligtelser
Ændring 130
Forslag til forordning
Artikel 13 – stk. 1 – indledning
1.  Fabrikantens repræsentant med hensyn til markedsovervågning skal udføre de opgaver, der er fastsat i den fuldmagt, han har modtaget fra fabrikanten. Fuldmagten skal som minimum sætte en repræsentant i stand til:
1.  Fabrikantens repræsentant skal udføre de opgaver, der er fastsat i den fuldmagt, vedkommende har modtaget fra fabrikanten. Fuldmagten skal som minimum sætte en repræsentant i stand til:
Ændring 131
Forslag til forordning
Artikel 13 – stk. 1 – litra a
a)  at have adgang til den informationsmappe, der er omhandlet i artikel 22, og den typeattest, der er omhandlet i artikel 34, på et af Unionens officielle sprog. Fabrikanten opbevarer informationsmappen med henblik på at kunne stille denne til rådighed for den godkendende myndighed i en periode på ti år efter markedsføringen af et køretøj og i en periode på fem år efter markedsføringen af et system, en komponent eller en separat teknisk enhed.
a)  at have adgang til typegodkendelsesattesten med bilag og til typeattesten på et af Unionens officielle sprog. Disse dokumenter skal kunne stilles til rådighed for de godkendende myndigheder og markedsovervågningsmyndighederne i en periode på ti år efter markedsføringen af et køretøj og i en periode på fem år efter markedsføringen af et system, en komponent eller en separat teknisk enhed
Ændring 132
Forslag til forordning
Artikel 13 – stk. 1 – litra b
b)  på grundlag af en godkendende myndigheds begrundede anmodning, at give den al den information og dokumentation, der er nødvendig for at påvise køretøjets, systemets, komponentens og den separate tekniske enheds fremstillings overensstemmelse
b)  på grundlag af en godkendende myndigheds begrundede anmodning, at give den al den information og dokumentation, der er nødvendig for at påvise køretøjets, systemets, komponentens og den separate tekniske enheds fremstillings overensstemmelse, herunder eventuelle tekniske specifikationer vedrørende typegodkendelse og adgang til software og algoritmer
Ændring 133
Forslag til forordning
Artikel 13 – stk. 3 – indledning
3.  Oplysningerne om en ændring skal mindst indeholde følgende:
3.  Oplysningerne om en ændring af fuldmagten skal mindst indeholde følgende:
Ændring 134
Forslag til forordning
Artikel 14 – stk. 2 – afsnit 1
Før markedsføring af et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed, der er typegodkendt, sikrer importøren, at den godkendende myndighed har udarbejdet en informationspakke som omhandlet i artikel 24, stk. 4, og at systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed er forsynet med det påkrævede typegodkendelsesmærke og er i overensstemmelse med artikel 11, stk. 7.
Før markedsføring af et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed, der er typegodkendt, sikrer importøren, at det eller den er omfattet af en gyldig typegodkendelsesattest, og at komponenten eller den separate tekniske enhed er forsynet med det påkrævede typegodkendelsesmærke og er i overensstemmelse med artikel 11, stk. 7.
Ændring 135
Forslag til forordning
Artikel 14 – stk. 3
3.  Hvis en importør finder, at et køretøj, et system, en komponent, en separat teknisk enhed, en del eller udstyr ikke er i overensstemmelse med kravene i denne forordning, og særligt at den eller det ikke svarer til typegodkendelsen, må vedkommende ikke markedsføre, tillade ibrugtagning af eller registrere køretøjet, systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed, før den eller det er blevet bragt i overensstemmelse. Hvis han endvidere finder eller har grund til at formode, at køretøjet, systemet, komponenten, den separate tekniske enhed, delen eller udstyret udgør en alvorlig risiko, skal han desuden underrette fabrikanten og markedsovervågningsmyndighederne herom. For så vidt angår typegodkendte køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, skal importøren også underrette den godkendende myndighed, der har meddelt typegodkendelse, herom.
3.  Hvis en importør finder, at et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed ikke er i overensstemmelse med kravene i denne forordning, og særligt i tilfælde, hvor den eller det ikke svarer til typegodkendelsen, må importøren ikke markedsføre, tillade ibrugtagning af eller registrere køretøjet, systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed, før den eller det er blevet bragt i overensstemmelse. Hvis vedkommende endvidere finder eller har grund til at formode, at køretøjet, systemet, komponenten, den separate tekniske enhed, delen eller udstyret udgør en alvorlig risiko, skal importøren desuden underrette fabrikanten og markedsovervågningsmyndighederne herom. For så vidt angår typegodkendte køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, skal importøren også underrette den godkendende myndighed, der har meddelt typegodkendelse, herom.
Ændring 136
Forslag til forordning
Artikel 14 – stk. 6
6.  Importøren skal, for at beskytte forbrugernes sundhed og sikkerhed, undersøge og føre register over klager over og tilbagekaldelser af køretøjer, systemer, komponenter, separate tekniske enheder, dele eller udstyr, som han har markedsført, og holde sine distributører orienteret om denne overvågning.
6.  Importøren skal, for at beskytte forbrugernes sundhed og sikkerhed, undersøge og føre register over klager, manglende overensstemmelser og tilbagekaldelser af køretøjer, systemer, komponenter, separate tekniske enheder, dele eller udstyr, som vedkommende har markedsført, og holde sine distributører orienteret om sådanne klager og tilbagekaldelser.
Ændring 137
Forslag til forordning
Artikel 14 – stk. 6 a (nyt)
6a.   Importøren skal straks informere den relevante fabrikant om klager og indberetninger vedrørende risici, formodede forhold eller manglende overensstemmelse for så vidt angår køretøjer, systemer, komponenter, separate tekniske enheder, dele eller udstyr, som vedkommende har markedsført.
Ændring 138
Forslag til forordning
Artikel 15 – stk. 1
1.  Hvis et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed, som importøren har markedsført, ikke er i overensstemmelse med denne forordning, skal importøren straks træffe de nødvendige foranstaltninger til at bringe køretøjet, systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed i overensstemmelse, trække den eller det tilbage eller tilbagekalde den eller det, alt efter hvad der er hensigtsmæssigt.
1.  Hvis et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed, som importøren har markedsført, ikke er i overensstemmelse med denne forordning, skal importøren straks træffe de nødvendige foranstaltninger til at bringe køretøjet, systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed i overensstemmelse under fabrikantens kontrol, trække den eller det tilbage eller tilbagekalde den eller det, alt efter hvad der er hensigtsmæssigt. Importøren skal tillige underrette fabrikanten og den typegodkendende myndighed, der har meddelt typegodkendelse.
Ændring 139
Forslag til forordning
Artikel 15 – stk. 2 – afsnit 1
Hvis køretøjet, systemet, komponenten, den separate tekniske enhed, delen eller udstyret udgør en alvorlig risiko, giver importøren straks fabrikanten og de godkendende myndigheder og markedsovervågningsmyndighederne i de medlemsstater, hvor køretøjet, systemet, komponenten, den separate tekniske enhed, delen eller udstyret er blevet markedsført eller taget i brug, nærmere oplysninger om denne alvorlige risiko.
Hvis køretøjet, systemet, komponenten, den separate tekniske enhed, delen eller udstyret, der er blevet markedsført, udgør en alvorlig risiko, giver importøren straks fabrikanten og de godkendende myndigheder og markedsovervågningsmyndighederne i de medlemsstater, hvor køretøjet, systemet, komponenten, den separate tekniske enhed, delen eller udstyret er blevet markedsført eller taget i brug, nærmere oplysninger om denne alvorlige risiko.
Ændring 140
Forslag til forordning
Artikel 16 – stk. 1
Distributørerne skal, inden de gør et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed tilgængelig på markedet eller registrerer eller ibrugtager dette/denne forvisse sig om, at køretøjet, systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed er forsynet med det påkrævede foreskrevne skilt eller det påkrævede foreskrevne typegodkendelsesmærke og er ledsaget af den påkrævede dokumentation og af en brugsanvisning og sikkerhedsinformation i henhold til artikel 63 på det eller de officielle sprog i den medlemsstat, hvor fabrikanten og importøren har opfyldt kravene i henholdsvis artikel 11, stk. 7, og artikel 14, stk. 4.
1.   Distributørerne skal, inden de gør et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed tilgængelig på markedet eller registrerer eller ibrugtager dette/denne forvisse sig om, at køretøjet, systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed er forsynet med det påkrævede foreskrevne skilt eller det påkrævede foreskrevne typegodkendelsesmærke og er ledsaget af den påkrævede dokumentation og af en brugsanvisning og sikkerhedsinformation i henhold til artikel 63 på det eller de officielle sprog i den relevante medlemsstat, og at fabrikanten og importøren har opfyldt kravene i henholdsvis artikel 11, stk. 7, og artikel 14, stk. 4.
2.   Distributøren skal, for at beskytte miljøet og forbrugernes sundhed og sikkerhed, undersøge klager over og manglende overensstemmelser for så vidt angår køretøjer, systemer, komponenter, separate tekniske enheder, dele eller udstyr, som vedkommende har markedsført. Desuden skal importøren eller fabrikanten straks underrettes om alle klager og/eller manglende overensstemmelser for så vidt angår miljø- eller sikkerhedsmæssige aspekter vedrørende køretøjet.
Ændring 141
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 1
1.  Hvis en distributør finder, at et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed ikke er i overensstemmelse med kravene i denne forordning, må han ikke tilgængeliggøre køretøjet på markedet, registrere køretøjet eller ibrugtage køretøjet, systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed, før den eller det er blevet bragt i overensstemmelse.
1.  Hvis en distributør finder, at et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed ikke er i overensstemmelse med kravene i denne forordning, skal distributøren underrette fabrikanten, importøren og den typegodkendende myndighed, der har meddelt typegodkendelse, og han må ikke markedsføre, registrere, eller ibrugtage køretøjet, systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed, før den eller det er blevet bragt i overensstemmelse.
Ændring 142
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 2
2.  Hvis en distributør finder, at et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed, som han har gjort tilgængelig på markedet, ikke er i overensstemmelse med denne forordning, underretter han fabrikanten eller importøren for at sikre, at der træffes de fornødne foranstaltninger i henhold til artikel 12, stk. 1, eller artikel 15, stk. 1, med henblik på at bringe køretøjet, systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed i overensstemmelse eller trække det/den tilbage eller tilbagekalde den/det, alt efter hvad der er hensigtsmæssigt.
2.  Hvis en distributør finder, at et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed, som vedkommende har gjort tilgængelig på markedet, ikke er i overensstemmelse med denne forordning, underretter distributøren fabrikanten, importøren og den typegodkendende myndighed, der har meddelt typegodkendelse, for at sikre, at der træffes de fornødne foranstaltninger i henhold til artikel 12, stk. 1, eller artikel 15, stk. 1, med henblik på at bringe køretøjet, systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed i overensstemmelse, trække det/den tilbage eller tilbagekalde den/det, alt efter hvad der er hensigtsmæssigt.
Ændring 143
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 3
3.  Hvis køretøjet, systemet, komponenten, den separate tekniske enhed, delen eller udstyret udgør en alvorlig risiko, giver distributøren straks fabrikanten, importøren og de godkendende myndigheder og markedsovervågningsmyndighederne i de medlemsstater, hvor køretøjet, systemet, komponenten, den separate tekniske enhed, delen eller udstyret er blevet markedsført, nærmere oplysninger om denne alvorlige risiko. Distributøren underretter dem ligeledes om eventuelt trufne foranstaltninger og giver dem nærmere oplysninger, særligt om den alvorlige risiko og eventuelle korrigerende foranstaltninger truffet af fabrikanten.
3.  Hvis køretøjet, systemet, komponenten, den separate tekniske enhed, delen eller udstyret udgør en alvorlig risiko, giver distributøren straks fabrikanten, importøren og de godkendende myndigheder og markedsovervågningsmyndighederne i de medlemsstater, hvor køretøjet, systemet, komponenten, den separate tekniske enhed, delen eller udstyret er blevet markedsført, nærmere oplysninger om denne alvorlige risiko. Distributøren underretter dem ligeledes om eventuelt trufne foranstaltninger og giver dem nærmere oplysninger om korrigerende skridt taget af fabrikanten.
Ændring 144
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 4
4.  Distributøren samarbejder på grundlag af en national myndigheds begrundede anmodning med den nationale myndighed med hensyn til enhver foranstaltning, der træffes i overensstemmelse med artikel 20 i forordning (EF) nr. 765/2008 for at fjerne de risici, der er i forbindelse med et køretøj, et system, en komponent, en separat teknisk enhed, en del eller udstyr, som han har gjort tilgængelig på markedet.
4.  Distributøren samarbejder på grundlag af en national myndigheds eller Kommissionens begrundede anmodning med den nationale myndighed eller Kommissionen med hensyn til enhver foranstaltning, der træffes i overensstemmelse med artikel 20 i forordning (EF) nr. 765/2008 for at fjerne de risici, der er i forbindelse med et køretøj, et system, en komponent, en separat teknisk enhed, en del eller udstyr, som han har gjort tilgængelig på markedet.
Ændring 145
Forslag til forordning
Artikel 20 – stk. 2
2.  For typegodkendelse af systemer, komponenter og separate tekniske enheder anvendes alene enkelttrinstypegodkendelse.
2.  For typegodkendelse af systemer, komponenter og separate tekniske enheder anvendes alene enkelttrinstypegodkendelse, medmindre andet følger af kravene i de retsakter, der er opstillet i bilag IV.
Ændring 146
Forslag til forordning
Artikel 20 – stk. 4
4.  EU-typegodkendelsen for den sidste etape i færdigopbygningen meddeles først, når den godkendende myndighed har verificeret, at det køretøj, der typegodkendes i den sidste etape, på dette tidspunkt opfylder alle gældende tekniske krav. Dette omfatter en dokumentkontrol af alle krav henhørende under en EU-typegodkendelse for en ukomplet køretøjstype, som er givet i løbet af en etapevis procedure, selv hvis denne er givet for et køretøj fra en anden køretøjsklasse.
4.  EU-typegodkendelsen for den sidste etape i færdigopbygningen meddeles først, når den godkendende myndighed har verificeret, at det køretøj, der typegodkendes i den sidste etape, på dette tidspunkt opfylder alle gældende tekniske krav, jf. den i bilag XVII fastsatte procedure. Dette omfatter en dokumentkontrol af alle krav henhørende under en EU-typegodkendelse for en ukomplet køretøjstype, som er givet i løbet af en etapevis procedure, herunder hvis denne er givet for et køretøj fra en anden køretøjsklasse. Det omfatter desuden en kontrol af, at præstationen for de systemer, der har fået en særskilt typegodkendelse, stadig er i overensstemmelse med denne typegodkendelse, når de indarbejdes i et færdigopbygget køretøj.
Ændring 147
Forslag til forordning
Artikel 20 – stk. 5
5.  Valget af typegodkendelsesprocedure i stk. 1 berører ikke de gældende væsentlige krav, som den godkendte køretøjstype skal opfylde på det tidspunkt, hvor der meddeles typegodkendelse af et køretøj.
5.  Valget af typegodkendelsesprocedure i stk. 1 berører ikke alle gældende krav, som den godkendte køretøjstype skal opfylde på det tidspunkt, hvor der meddeles typegodkendelse af et køretøj.
Ændring 148
Forslag til forordning
Artikel 20 – stk. 6 a (nyt)
6a.   Fabrikanten stiller det antal køretøjer, komponenter eller separate tekniske enheder til rådighed for den godkendende myndighed, som i henhold til de relevante retsakter kræves til udførelsen af de påkrævede prøvninger.
Ændring 149
Forslag til forordning
Artikel 21 – stk. 2
2.  Der må kun indgives én ansøgning for en bestemt type køretøj, system, komponent eller separat teknisk enhed, og den må kun indgives i én medlemsstat.
2.  Der må kun indgives én ansøgning for en bestemt type køretøj, system, komponent eller separat teknisk enhed, og den må kun indgives i én medlemsstat. Når ansøgningen er indsendt, kan fabrikanten ikke afbryde proceduren og indgive en anden ansøgning for den samme type til en anden godkendende myndighed eller en anden teknisk tjeneste. Hvis typegodkendelsen nægtes, eller prøvningen ikke godkendes af en teknisk tjeneste, kan fabrikanten ikke indgive en anden ansøgning for den samme type til en anden godkendende myndighed eller en anden teknisk tjeneste.
Ændring 150
Forslag til forordning
Artikel 22 – stk. 1 – litra a
a)  et oplysningsskema, jf. bilag I for éttrins eller blandet typegodkendelse eller bilag III for trinvis typegodkendelse
a)  et oplysningsskema, jf. bilag I for enkelttrinstypegodkendelse eller blandet typegodkendelse af et køretøj eller bilag III for trinvis typegodkendelse af et køretøj eller jf. de relevante retsakter i tilfælde af godkendelse af et system, en komponent eller en separat teknisk enhed
Ændring 151
Forslag til forordning
Artikel 22 – stk. 1 – litra d
d)  alle yderligere oplysninger, som den godkendende myndighed anmoder om i forbindelse med ansøgningsproceduren.
d)  alle yderligere oplysninger, som den godkendende myndighed anmoder om i forbindelse med typegodkendelsesproceduren.
Ændring 152
Forslag til forordning
Artikel 22 – stk. 2
2.  Informationsmappen skal forelægges i et elektronisk format, som stilles til rådighed af Kommissionen, men som også kan leveres på papir.
2.  Informationsmappen skal forelægges i et elektronisk format.
Ændring 153
Forslag til forordning
Artikel 23 – stk. 1 – afsnit 1
En ansøgning om trinvis typegodkendelse skal ud over informationsmappen som omhandlet i artikel 22 være ledsaget af det komplette sæt EU-typegodkendelsesattester, herunder de prøvningsrapporter, der kræves i henhold til de gældende retsakter, der er opført i bilag IV.
En ansøgning om trinvis typegodkendelse skal ud over informationsmappen som omhandlet i artikel 22 være ledsaget af det komplette sæt EU-typegodkendelsesattester, herunder de prøvningsrapporter og oplysningsskemaer, der kræves i henhold til de retsakter, der er opført i bilag IV.
Ændring 154
Forslag til forordning
Artikel 23 – stk. 1 – afsnit 2
Hvis der er tale om typegodkendelse af et system, en komponent eller en separat teknisk enhed i henhold til de gældende retsakter, der er opført i bilag IV, skal den godkendende myndighed have adgang til informationsmappen, indtil der udstedes eller nægtes typegodkendelse af et køretøj.
Hvis der er tale om typegodkendelse af et system, en komponent eller en separat teknisk enhed i henhold til de retsakter, der er opført i bilag IV, skal den godkendende myndighed have adgang til informationsmappen og oplysningsskemaer, indtil der udstedes eller nægtes typegodkendelse af et køretøj.
Ændring 155
Forslag til forordning
Artikel 23 – stk. 2 – afsnit 1
En ansøgning om blandet typegodkendelse skal ud over informationsmappen som omhandlet i artikel 22 være ledsaget af EU-typegodkendelsesattesterne, herunder de prøvningsrapporter, der kræves i henhold til de gældende retsakter, der er opført i bilag IV.
En ansøgning om blandet typegodkendelse skal ud over informationsmappen som omhandlet i artikel 22 være ledsaget af EU-typegodkendelsesattesterne, herunder de prøvningsrapporter og oplysningsskemaer, der kræves i henhold til de retsakter, der er opført i bilag IV.
Ændring 156
Forslag til forordning
Artikel 23 – stk. 3 – afsnit 1 – litra a
a)  i første etape: de dele af informationsmappen og EU-typegodkendelsesattesterne, som svarer til basiskøretøjets opbygningsstade
a)  i første etape: de dele af informationsmappen og EU-typegodkendelsesattesterne og prøvningsrapporterne, som svarer til basiskøretøjets opbygningsstade
Ændring 157
Forslag til forordning
Artikel 23 – stk. 3 – afsnit 1 – litra b
b)  i anden og alle følgende etaper: de dele af informationsmappen og de EU- typegodkendelsesattesterne, som svarer til den aktuelle fremstillingsetape, samt et eksemplar af den EU-typegodkendelsesattest, der er udstedt for køretøjet på den forudgående fremstillingsetape, samt udtømmende detaljerede oplysninger om enhver ændring af og tilføjelse til køretøjet, som fabrikanten har foretaget.
b)  i anden og alle følgende etaper: de dele af informationsmappen og de EU- typegodkendelsesattesterne, som svarer til den aktuelle fremstillingsetape, samt et eksemplar af EU-typegodkendelsesattesten for et køretøj, der er udstedt for køretøjet på den forudgående fremstillingsetape, samt udtømmende detaljerede oplysninger om enhver ændring af og tilføjelse til køretøjet, som fabrikanten har foretaget.
Ændring 158
Forslag til forordning
Artikel 23 – stk. 3 – afsnit 2
De i litra a) og b) anførte oplysninger kan leveres i overensstemmelse med artikel 22, stk. 2.
De i litra a) og b) anførte oplysninger leveres i overensstemmelse med artikel 22, stk. 2.
Ændring 159
Forslag til forordning
Artikel 23 – stk. 4 – afsnit 1
Den godkendende myndighed og de tekniske tjenester skal have adgang til software og algoritmer for køretøjet.
Den godkendende myndighed og de tekniske tjenester skal have adgang til software, hardware og algoritmer for køretøjet sammen med dokumentation eller andre oplysninger, der muliggør en behørig og relevant grad af forståelse af disse systemer, herunder systemudviklingsprocessen og systemkonceptet, samt funktioner ved denne software og hardware, som sætter køretøjet i stand til at opfylde kravene i denne forordning.
I løbet af gyldighedsperioden for EU-typegodkendelsen skal der i forbindelse med periodiske kontroller indrømmes adgang til software, hardware og algoritmer for køretøjet med henblik på at kontrollere, at kravene i denne forordning overholdes. Efter udløbet af typegodkendelsesattesten, og i tilfælde af at attesten ikke fornyes, skal der fortsat indrømmes adgang efter anmodning. De oplysninger, der skal videregives til disse formål, må ikke være af en sådan art, at de undergraver fortroligheden af beskyttede oplysninger eller intellektuelle ejendomsrettigheder. Fabrikanten meddeler i et standardiseret format den godkendende myndighed og den tekniske tjeneste den softwareversion, der styrer de sikkerhedsrelaterede systemer og komponenter, samt indstillinger eller andre justeringer, der anvendes i emissionsrelaterede systemer og komponenter, på tidspunktet for ansøgning om typegodkendelse. Den tekniske tjeneste har ret til at mærke softwaren ved at fastsætte tilsvarende parametre med henblik på at registrere efterfølgende ulovlige ændringer af softwaren.
Ændring 160
Forslag til forordning
Artikel 24 – stk. 2 – litra d
d)  i tilfælde af typegodkendelse af et køretøj i henhold til den trinvise, blandede eller etapevise procedure verificerer den godkendende myndighed i overensstemmelse med artikel 20, stk. 4, at systemerne, komponenterne og de separate tekniske enheder er omfattet af særskilte typegodkendelser i henhold til de krav, der gælder på tidspunktet for meddelelse af typegodkendelse af et køretøj.
d)  i tilfælde af typegodkendelse af et køretøj i henhold til den trinvise, blandede eller etapevise procedure verificerer den godkendende myndighed i overensstemmelse med artikel 20, stk. 4, at systemerne, komponenterne og de separate tekniske enheder er omfattet af særskilte, gyldige typegodkendelser i henhold til de krav, der gælder på tidspunktet for meddelelse af typegodkendelse af et køretøj.
Ændring 161
Forslag til forordning
Artikel 24 – stk. 4 – afsnit 2
Informationspakken skal indeholde en indholdsfortegnelse med tydelig angivelse af alle sider og formatet for hvert dokument samt kronologisk registrering af administrationen af EU-typegodkendelsen.
Informationspakken kan opbevares elektronisk og skal indeholde en indholdsfortegnelse med tydelig angivelse af alle sider og formatet for hvert dokument samt kronologisk registrering af administrationen af EU-typegodkendelsen.
Ændring 162
Forslag til forordning
Artikel 24 – stk. 5
5.  Den godkendende myndighed skal nægte at meddele EU-typegodkendelse, hvis den konstaterer, at en type køretøj, system, komponent eller separat teknisk enhed, selv om den opfylder de gældende krav, udgør en alvorlig risiko for sikkerheden eller i alvorlig grad kan skade miljøet eller den offentlige sundhed. I et sådant tilfælde sender den straks de godkendende myndigheder i de andre medlemsstater og Kommissionen en detaljeret sagsmappe, hvori den giver en begrundelse for sin beslutning, og dokumenterer de konstateringer, den har gjort.
5.  Den godkendende myndighed skal nægte at meddele EU-typegodkendelse, hvis den konstaterer, at en type køretøj, system, komponent eller separat teknisk enhed, selv om den opfylder de gældende krav, udgør en risiko for sikkerheden eller i alvorlig grad kan skade miljøet eller den offentlige sundhed. I et sådant tilfælde sender den straks de godkendende myndigheder i de andre medlemsstater og Kommissionen en detaljeret sagsmappe, hvori den giver en begrundelse for sin beslutning, og dokumenterer de konstateringer, den har gjort.
Ændring 163
Forslag til forordning
Artikel 24 – stk. 6 – afsnit 1
I overensstemmelse med artikel 20, stk. 4 og 5 skal den godkendende myndighed, hvis der er tale om trinvise, blandede og etapevise typegodkendelsesprocedurer nægte at meddele EU-typegodkendelse, hvis den konstaterer, at systemer, komponenter eller separate tekniske enheder ikke opfylder kravene i denne forordning eller i de retsakter, der er opført i bilag IV.
I overensstemmelse med artikel 20 skal den godkendende myndighed, hvis der er tale om trinvise, blandede og etapevise typegodkendelsesprocedurer nægte at meddele EU-typegodkendelse, hvis den konstaterer, at systemer, komponenter eller separate tekniske enheder ikke opfylder kravene i denne forordning eller i de retsakter, der er opført i bilag IV.
Ændring 164
Forslag til forordning
Artikel 25 – stk. 1
1.  Den godkendende myndighed sender inden for en frist på en måned efter udstedelse eller ændring af EU-typegodkendelsesattesten til de godkendende myndigheder i de andre medlemsstater og til Kommissionen en kopi af EU-typegodkendelsesattesten med bilag, herunder de prøvningsrapporter, der er omhandlet i artikel 23, for hver type køretøj, system, komponent eller teknisk enhed, den har godkendt. Denne kopi skal sendes via et fælles, sikkert elektronisk udvekslingssystem eller i form af en sikker elektronisk fil.
1.  Den godkendende myndighed sender inden for en frist på en måned efter udstedelse eller ændring af EU-typegodkendelsesattesten til onlinedatabasen oplysninger, der omfatter en kopi af EU-typegodkendelsesattesten, med bilag, herunder de prøvningsrapporter, der er omhandlet i artikel 23, for hver type køretøj, system, komponent eller teknisk enhed, den har godkendt.
Ændring 165
Forslag til forordning
Artikel 25 – stk. 3
3.   Hvis den anmodes herom af en godkendende myndighed i en anden medlemsstat eller af Kommissionen, skal den godkendende myndighed, der har udstedt en EU-typegodkendelse, inden for en frist på en måned efter at have modtaget anmodningen fremsende den anmodende myndighed et eksemplar af EU-typegodkendelsesattesten med bilag via et fælles, sikkert elektronisk udvekslingssystem eller i form af en sikker elektronisk fil.
udgår
Ændring 166
Forslag til forordning
Artikel 25 – stk. 4
4.  Den godkendende myndighed underretter hurtigst muligt de godkendende myndigheder i de øvrige medlemsstater og Kommissionen om sin nægtelse eller inddragelse af enhver EU-typegodkendelse med angivelse af grundene hertil.
4.  Den godkendende myndighed underretter hurtigst muligt de godkendende myndigheder i de øvrige medlemsstater og Kommissionen om sin nægtelse eller inddragelse af enhver EU-typegodkendelse med angivelse af grundene hertil. Den godkendende myndighed opdaterer også disse oplysninger i onlinedatabasen.
Ændring 167
Forslag til forordning
Artikel 26 – stk. 1 – litra d
d)  et udfyldt eksemplar af typeattesten, hvis der er tale om en EU-typegodkendelse af et køretøj.
d)  et udfyldt eksemplar af typeattesten for køretøjstypen, hvis der er tale om en typegodkendelse af et køretøj.
Ændring 168
Forslag til forordning
Artikel 28 – stk. 1
1.  Overensstemmelse med de tekniske krav i denne forordning og i de retsakter, der er opført i bilag IV, skal påvises ved hjælp af passende prøvninger i overensstemmelse med de relevante retsakter, der er opført i bilag IV, og som udføres af udpegede tekniske tjenester.
1.  Den godkendende myndighed skal med henblik på udfærdigelse af EU-typegodkendelser verificere overensstemmelse med de tekniske krav i denne forordning og i de relevante retsakter, der er opført i bilag IV, ved hjælp af hensigtsmæssige prøvninger udført af udpegede tekniske tjenester.
Prøvningsrapporternes format skal stemme overens med de generelle krav fastsat i tillæg 3 til bilag V.
Ændring 169
Forslag til forordning
Artikel 28 – stk. 2
2.  Fabrikanten stiller de køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder til rådighed for den godkendende myndighed, som i henhold til de relevante retsakter opført i bilag IV kræves til udførelsen af de påkrævede prøvninger.
2.  Fabrikanten stiller de køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder til rådighed for den relevante tekniske tjeneste og den godkendende myndighed, som i henhold til de relevante retsakter opført i bilag IV kræves til udførelsen af de påkrævede prøvninger.
Ændring 170
Forslag til forordning
Artikel 28 – stk. 3 a (ny)
3a.   De påkrævede prøvninger skal udføres i overensstemmelse med de relevante retsakter opstillet i bilag IV. Hvis der er fastsat et sæt af værdier i de prøvningsprocedurer, der er opstillet i de relevante retsakter, skal de tekniske tjenester være i stand til at fastsætte parametre og vilkår til anvendelse ved udførelsen af de hensigtsmæssige prøvninger omhandlet i stk. 1. Ved typegodkendelse af køretøjer som helhed skal myndighederne sikre, at de køretøjer, der udvælges til prøvning, repræsenterer den værst tænkelige situation med hensyn til opfyldelse af de forskellige kriterier, og at de udvalgte køretøjer ikke vil føre til resultater, der systematisk afviger fra præstationerne, når de pågældende køretøjer bruges under forhold, som med rimelighed kan forventes under normal drift og brug.
Ændring 348
Forslag til forordning
Artikel 28 – stk. 3 b (ny)
3b.   Med henblik på at kontrollere overholdelsen af artikel 3, stk. 10, og artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 715/2007 kan Kommissionen, de typegodkendende myndigheder og de tekniske tjenester afvige fra standardprocedurerne for prøvninger og standardiserede værdisæt og ændre betingelserne og parametrene på en uforudsigelig måde, og de kan navnlig gøre dette ud over de værdier og procedurer, der er foreskrevet i de retsakter, der er opført i bilag IV.
Ændring 171
Forslag til forordning
Artikel 29 – stk. 2
2.  En godkendende myndighed, der har meddelt EU-typegodkendelse af et køretøj, skal verificere et statistisk relevant antal prøver af køretøjer og typeattester med hensyn til overensstemmelse med artikel 34 og 35 og verificere, at oplysningerne i typeattesterne er korrekte.
2.  En godkendende myndighed, der har meddelt typegodkendelse af et køretøj, skal verificere et tilstrækkeligt og statistisk relevant antal prøver af køretøjer og typeattester med hensyn til overensstemmelse med artikel 34 og 35 og verificere, at oplysningerne i typeattesterne er korrekte.
Ændring 172
Forslag til forordning
Artikel 29 – stk. 4
4.  For at verificere, at et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed er i overensstemmelse med den godkendte type skal den godkendende myndighed, der har meddelt EU-typegodkendelsen, udføre de kontroller eller prøvninger, som er påkrævede for EU-typegodkendelsen, på prøveeksemplarer udtaget hos fabrikanten, herunder i produktionsanlæg.
4.  For at verificere, at et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed er i overensstemmelse med den godkendte type skal den godkendende myndighed, der har meddelt EU-typegodkendelsen, udføre de kontroller eller prøvninger, som er påkrævede for EU-typegodkendelsen, på prøveeksemplarer udtaget hos fabrikanten, herunder i produktionsanlæg. Den godkendende myndighed udfører den første af disse kontroller inden for et år fra datoen for udstedelse af typeattesten. Den godkendende myndighed udfører efterfølgende kontroller mindst en gang om året med vekslende mellemrum, som den selv fastsætter.
Ændring 173
Forslag til forordning
Artikel 29 – stk. 4 a (ny)
4a.   Når der udføres verifikationsprøvning i henhold til stk. 2 og 4, skal en godkendende myndighed udpege en anden teknisk tjeneste end den, der udførte den oprindelige typegodkendelsesprøvning.
Ændring 174
Forslag til forordning
Artikel 29 – stk. 5
5.  Når en godkendende myndighed, der har meddelt EU-typegodkendelse, konstaterer, at fabrikanten ikke længere producerer køretøjerne, systemerne, komponenterne eller de separate tekniske enheder i overensstemmelse med den godkendte type, eller at typeattesterne ikke længere er i overensstemmelse med artikel 34 og 35, selv om produktionen fortsætter, træffer den de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at proceduren for produktionens overensstemmelse følges korrekt, eller inddrager typegodkendelsen.
5.  Når en godkendende myndighed, der har meddelt EU-typegodkendelse, konstaterer, at fabrikanten ikke længere producerer køretøjerne, systemerne, komponenterne eller de separate tekniske enheder i overensstemmelse med den godkendte type, med kravene i denne forordning eller med kravene i de retsakter, der er opstillet i bilag IV, eller at typeattesterne ikke længere er i overensstemmelse med artikel 34 og 35, selv om produktionen fortsætter, træffer den de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at ordningerne for produktionens overensstemmelse følges korrekt, eller inddrager typegodkendelsen. Den godkendende myndighed kan beslutte at træffe alle nødvendige restriktive foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 53 og 54.
Ændring 175
Forslag til forordning
Artikel 30 – stk. 1
1.  Medlemsstaterne udarbejder en national gebyrstruktur, som skal dække omkostningerne til deres typegodkendelses- og markedsovervågningsaktiviteter samt til typegodkendelsesprøvning og prøvning af produktionens overensstemmelse og inspektioner, der udføres af de tekniske tjenester, som de har udpeget.
1.  Medlemsstaterne sikrer, at omkostningerne til deres typegodkendelses- og markedsovervågningsaktiviteter dækkes. Medlemsstaterne kan gennemføre en gebyrbaseret struktur eller finansiere de pågældende aktiviteter via deres nationale budgetter eller anvende en kombination af disse metoder. Gebyrer må ikke opkræves direkte af de tekniske tjenester.
Ændring 176
Forslag til forordning
Artikel 30 – stk. 2
2.  De nationale gebyrer opkræves fra fabrikanter, som har ansøgt om typegodkendelse i den pågældende medlemsstat. Gebyrer må ikke opkræves direkte af de tekniske tjenester.
2.  Hvis der gennemføres en gebyrbaseret struktur, opkræves de nationale gebyrer fra de fabrikanter, som har ansøgt om typegodkendelse i den pågældende medlemsstat. Hvis der anvendes en gebyrbaseret struktur for kontrol af produktionens overensstemmelse, opkræves de nationale gebyrer af medlemsstaten fra fabrikanten i den medlemsstat, hvor produktionen finder sted.
Ændring 177
Forslag til forordning
Artikel 30 – stk. 3
3.  Den nationale gebyrstruktur skal også dække udgifterne til verifikationsinspektioner og -prøvninger af overholdelsen gennemført af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 9. Disse bidrag betragtes som eksterne formålsbestemte indtægter for Den Europæiske Unions almindelige budget i henhold til artikel 21, stk. 4, i finansforordningen26.
3.  Kommissionen sikrer, at udgifterne til de inspektioner og prøvninger, der kræves af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 9, dækkes. Den Europæiske Unions almindelige budget skal bruges til dette formål.
__________________
26 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2015 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1-96).
Ændring 178
Forslag til forordning
Artikel 30 – stk. 4
4.  Medlemsstaterne skal meddele detaljerede oplysninger om deres nationale gebyrstruktur til de øvrige medlemsstater og Kommissionen. Den første meddelelse finder sted den [datoen for denne forordnings ikrafttræden + 1 år]. Senere opdateringer af de nationale gebyrstrukturer skal meddeles de øvrige medlemsstater og Kommissionen på årsbasis.
4.  Medlemsstaterne skal meddele detaljerede oplysninger om deres finansielle mekanisme eller mekanismer til de øvrige medlemsstater og Kommissionen. Den første meddelelse finder sted den [datoen for denne forordnings ikrafttræden + 1 år]. Senere opdateringer af de nationale gebyrstrukturer skal meddeles de øvrige medlemsstater og Kommissionen på årsbasis.
Ændring 179
Forslag til forordning
Artikel 30 – stk. 5
5.   Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at fastlægge det supplerende beløb, der er omhandlet i stk. 3, som skal anvendes på de nationale gebyrer, der er omhandlet i stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren som omhandlet i artikel 87, stk. 2.
udgår
Ændring 180
Forslag til forordning
Artikel 31 – stk. 5
5.  Hvis den godkendende myndighed finder, at ændringerne i de oplysninger, der er registreret i informationspakken så væsentlige, at de ikke kan dækkes af en udvidelse af den eksisterende typegodkendelse, skal den nægte at ændre EU-typegodkendelsen og anmode fabrikanten om at ansøge om en ny EU-typegodkendelse.
5.  Hvis den godkendende myndighed finder, at ændringerne i de oplysninger, der er registreret i informationspakken, ikke kan dækkes af en udvidelse af den eksisterende typegodkendelse, skal den nægte at ændre EU-typegodkendelsen og anmode fabrikanten om at ansøge om en ny EU-typegodkendelse.
Ændring 181
Forslag til forordning
Artikel 32 – stk. 2 – afsnit 1 – litra b a (ny)
ba)   resultaterne af verifikationsprøvningen foretaget af enten Kommissionen eller markedsovervågningsmyndighederne viser enhver manglende overensstemmelse med Unionens sikkerheds- eller miljølovgivning
Ændring 182
Forslag til forordning
Artikel 33 – stk. 1
1.  Typegodkendelse af køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, der skal udstedes for en begrænset periode5 år uden mulighed for forlængelse. Udløbsdatoen angives i typegodkendelsesattesten. Efter udløbet af den typegodkendelsesattest kan den fornyes efter ansøgning fra fabrikanten, og kun hvis den godkendende myndighed har verificeret, at typen af køretøj, system, komponent og separat teknisk enhed opfylder alle kravene i de relevante retsakter for nye køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder af den pågældende type.
1.  Typegodkendelse af køretøjer i kategori M1 og N1 og af systemer, komponenter og separate tekniske enheder opførtlisten i overensstemmelse med stk. 1a skal udstedes for en begrænset periode på syv år og for køretøjer i kategori N2, N3, M2, M3 og O for en begrænset periode på ti år. Udløbsdatoen angives i EU-typegodkendelsesattesten.
Inden udløbet af typegodkendelsesattesten kan den fornyes efter ansøgning fra fabrikanten, og kun hvis den godkendende myndighed har verificeret, at køretøjstypen som helhed opfylder alle kravene, herunder prøvningsprotokollerne, i de relevante retsakter for nye køretøjer af den pågældende godkendte type. Hvis den godkendende myndighed konstaterer, at dette afsnit finder anvendelse, kræves der ikke gentagelse af de prøvninger, der er omhandlet i artikel 28.
Fabrikanten skal, for at sætte den godkendende myndighed i stand til at udføre sine opgaver, indsende sin ansøgning tidligst 12 måneder og senest 6 måneder inden udløbet af EU-typegodkendelsesattesten.
Ændring 183
Forslag til forordning
Artikel 33 – stk. 1 a (ny)
1a.   Typegodkendelser af systemer, komponenter og separate tekniske enheder udstedes i princippet for en ubegrænset periode. Da visse systemer, komponenter og separate tekniske enheder på grund af deres karakter eller tekniske karakteristika kan kræve hyppigere ajourføring, udstedes de relevante typegodkendelser for en begrænset periode på syv år. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 88 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte en liste over systemer, komponenter og separate tekniske enheder, som på grund af karakteren af de pågældende systemer, komponenter og separate tekniske enheder kun skal udstedes for en begrænset periode.
Ændring 184
Forslag til forordning
Artikel 33 – stk. 2 – litra b
b)  hvis produktionen af køretøjer i overensstemmelse med den godkendte type køretøj er definitivt indstillet på frivillig basis
b)  hvis produktionen af køretøjer i overensstemmelse med den godkendte type køretøj er definitivt indstillet på frivillig basis, hvilket under alle omstændigheder anses for at være sket, hvis der ikke er blevet produceret køretøjer af den pågældende type inden for de seneste to år
Ændring 185
Forslag til forordning
Artikel 34 – stk. 4
4.  Den eller de personer, som har bemyndigelse til at underskrive typeattester, skal være ansat af fabrikanten og være behørigt bemyndiget til på fabrikantens vegne at påtage sig det fulde juridiske ansvar med hensyn til et køretøjs udformning og konstruktion eller produktionens overensstemmelse.
4.  Den eller de personer, som har bemyndigelse til at underskrive typeattester, skal være ansat af fabrikanten og være behørigt bemyndiget til på fabrikantens vegne at påtage sig det juridiske ansvar med hensyn til et køretøjs udformning og konstruktion eller produktionens overensstemmelse.
Ændring 186
Forslag til forordning
Artikel 36 – stk. 3 a (ny)
3a.   Erhvervsdrivende må kun markedsføre køretøjer, komponenter eller separate tekniske enheder, der er mærket i overensstemmelse med denne forordning.
Ændring 187
Forslag til forordning
Artikel 38 – stk. 3
3.  Hvis de nødvendige skridt til at tilpasse retsakterne, der er nævnt i stk. 1, ikke er blevet truffet, kan Kommissionen godkende en forlængelse af den midlertidige EU-typegodkendelse ved en afgørelse og på anmodning fra den medlemsstat, der meddelte den midlertidige EU-typegodkendelse. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren som omhandlet i artikel 87, stk. 2.
3.  Hvis de nødvendige skridt til at tilpasse retsakterne, der er nævnt i stk. 1, ikke er blevet truffet, kan Kommissionen godkende en forlængelse af gyldigheden af den midlertidige EU-typegodkendelse ved en afgørelse og på anmodning fra den medlemsstat, der meddelte den midlertidige EU-typegodkendelse. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren som omhandlet i artikel 87, stk. 2.
Ændring 188
Forslag til forordning
Artikel 40 – stk. 2
2.  Medlemsstaterne kan beslutte at undtage enhver type køretøj som omhandlet i stk. 1 for et eller flere af de materielle krav, der er fastsat i de retsakter, der er opført i bilag IV, forudsat at disse medlemsstater fastsætter relevante alternative krav.
2.  Medlemsstaterne kan beslutte at undtage enhver type køretøj som omhandlet i stk. 1 for efterlevelse af et eller flere af de krav, der er fastsat i de retsakter, der er opført i bilag IV, forudsat at disse medlemsstater fastsætter relevante alternative krav.
Ændring 189
Forslag til forordning
Artikel 40 – stk. 2 a (ny)
2a.   Endvidere indrømmes SMV'er øget fleksibilitet, hvis de kun har en lille produktion og ikke er i stand til at opfylde de samme kriterier med hensyn til tidsbegrænsning som store fabrikanter.
Ændring 190
Forslag til forordning
Artikel 41 – stk. 3 – afsnit 2 a (nyt)
Hvis der ikke er gjort indvending inden for det tidsrum på tre måneder, der er omhandlet i første afsnit, anses den nationale typegodkendelse for godtaget.
Ændring 191
Forslag til forordning
Artikel 42 – stk. 1
1.  Medlemsstaterne udsteder individuel EU-godkendelse for et køretøj, der opfylder kravene i tillæg 2 til del I i bilag IV eller, for køretøjer til særlig anvendelse, i del III i bilag IV.
1.  Medlemsstaterne udsteder individuel EU-godkendelse for et køretøj, der opfylder kravene i tillæg 2 til del I i bilag IV eller, for køretøjer til særlig anvendelse, i del III i bilag IV. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på u0020komplette køretøjer.
Ændring 192
Forslag til forordning
Artikel 42 – stk. 2
2.  En ansøgning om individuel EU-godkendelse indsendes af fabrikanten eller køretøjets ejer eller af en repræsentant for denne, forudsat at denne repræsentant er etableret i Unionen.
2.  En ansøgning om individuel EU-godkendelse indsendes af køretøjets ejer, fabrikanten eller af en repræsentant for fabrikanten, forudsat at denne repræsentant er etableret i Unionen.
Ændring 193
Forslag til forordning
Artikel 43 – stk. 1
1.  Medlemsstaterne kan beslutte at undtage et bestemt type køretøj, uanset om det er unikt eller ej, fra overholdelsen af en eller flere af bestemmelserne i denne forordning eller fra de materielle krav, der er fastsat i de retsakter, der er opført i bilag IV, forudsat at disse medlemsstater fastsætter relevante alternative krav.
1.  Medlemsstaterne kan beslutte at undtage et bestemt type køretøj, uanset om det er unikt eller ej, fra overholdelsen af en eller flere af bestemmelserne i denne forordning eller fra de krav, der er fastsat i de retsakter, der er opført i bilag IV, forudsat at disse medlemsstater fastsætter relevante alternative krav.
Ændring 194
Forslag til forordning
Artikel 43 – stk. 2
2.  En ansøgning om national individuel godkendelse af køretøj indsendes af fabrikanten eller køretøjets ejer eller af en repræsentant for denne, forudsat at denne repræsentant er etableret i Unionen.
2.  En ansøgning om national individuel godkendelse af køretøj indsendes af køretøjets ejer, fabrikanten eller af en repræsentant for fabrikanten, forudsat at denne repræsentant er etableret i Unionen.
Ændring 195
Forslag til forordning
Artikel 43 – stk. 6 – afsnit 1
Formatet for den nationale individuelle godkendelsesattest for et køretøj skal baseres på modellen for EU-typegodkendelsesattest, der er fastsat i bilag VI, og skal mindst indeholde de oplysninger, der er nødvendige for at udfylde ansøgningen om registrering som fastsat i Rådets direktiv 1999/37/EF28.
Formatet for den nationale individuelle godkendelsesattest for et køretøj skal baseres på modellen for EU-typegodkendelsesattest, der er fastsat i bilag VI, og skal mindst indeholde de oplysninger, der er fastsat i skabelonen for EU-individuelle attester opstillet i bilag VI.
__________________
28 Rådets direktiv 1999/37/EF af 29. april 1999 om registreringsdokumenter for motorkøretøjer (EFT L 138 af 1.6.1999, s. 57).
Ændring 196
Forslag til forordning
Artikel 44 – stk. 3
3.  En medlemsstat skal tillade, at et køretøj, som en anden medlemsstat har meddelt national individuel køretøjsgodkendelse af i henhold til artikel 43, gøres tilgængeligt på markedet, registreres eller ibrugtages, medmindre den pågældende medlemsstat har rimelig grund til at antage, at de relevante alternative krav, som køretøjet er godkendt efter, ikke svarer til dens egne bestemmelser.
3.  En medlemsstat tillader, at et køretøj, som en anden medlemsstat har meddelt national individuel køretøjsgodkendelse af i henhold til artikel 43, gøres tilgængeligt på markedet, registreres eller ibrugtages, medmindre den pågældende medlemsstat har rimelig grund til at antage, at de relevante alternative krav, som køretøjet er godkendt efter, ikke svarer til dens egne bestemmelser, eller at køretøjet ikke opfylder disse krav.
Ændring 197
Forslag til forordning
Artikel 45 – stk. 1
1.  De procedurer, der er fastsat i artikel 43 og 44, kan anvendes på et bestemt køretøj på de forskellige trin i færdigopbygningen af køretøjet i overensstemmelse med den etapevise typegodkendelsesprocedure.
1.  De procedurer, der er fastsat i artikel 42 og 43, kan anvendes på et bestemt køretøj på de forskellige trin i færdigopbygningen af køretøjet i overensstemmelse med den etapevise typegodkendelsesprocedure. Bilag XVII finder anvendelse på køretøjer godkendt ved etapevis typegodkendelse.
Ændring 198
Forslag til forordning
Artikel 45 – stk. 2
2.  De procedurer, der er fastsat i artikel 43 og 44, må ikke erstatte et mellemtrin inden for den normale sekvens i en etapevis typegodkendelsesprocedure og ikke finde anvendelse med henblik på at opnå godkendelse af første trin af et køretøj.
2.  De procedurer, der er fastsat i artikel 42 og 43, må ikke erstatte et mellemtrin inden for den normale sekvens i en etapevis typegodkendelsesprocedure og finder ikke anvendelse med henblik på at opnå godkendelse af første trin af et køretøj.
Ændring 199
Forslag til forordning
Artikel 46 – stk. 1 – afsnit 2
Ukomplette køretøjer kan gøres tilgængelige på markedet eller ibrugtages, men de nationale myndigheder, der er ansvarlige for registrering af køretøjer, kan nægte registrering og tilladelse til brug på vej for sådanne køretøjer.
Ukomplette køretøjer kan gøres tilgængelige på markedet, men de nationale myndigheder, der er ansvarlige for registrering af køretøjer, kan nægte registrering, ibrugtagning og tilladelse til brug på vej for sådanne køretøjer.
Ændring 201
Forslag til forordning
Artikel 47 – stk. 1 – afsnit 2
Første afsnit finder kun anvendelse på køretøjer, der allerede var på Unionens område, og som endnu ikke var tilgængeliggjort på markedet, registreret eller taget i brug, før deres EU-typegodkendelse havde mistet sin gyldighed.
Første afsnit finder kun anvendelse på køretøjer, der allerede var på Unionens område, og som endnu ikke var registreret eller taget i brug, før deres EU-typegodkendelse havde mistet sin gyldighed.
Ændring 202
Forslag til forordning
Artikel 47 – stk. 3 – afsnit 1
En fabrikant, der ønsker at gøre tilgængelig på markedet, registrere eller ibrugtage restkøretøjer i overensstemmelse med stk. 1, indgiver en ansøgning herom til de nationale myndigheder i den medlemsstat, der har udstedt EU-typegodkendelsen. I ansøgningen angives de tekniske eller økonomiske grunde, der er til hinder for, at køretøjerne er i overensstemmelse med de nye typegodkendelseskrav, og de pågældende køretøjers VIN.
En fabrikant, der ønsker at gøre tilgængelig på markedet, registrere eller ibrugtage restkøretøjer i overensstemmelse med stk. 1, indgiver en ansøgning herom til de typegodkendende myndigheder i den medlemsstat, der har udstedt EU-typegodkendelsen. I ansøgningen angives de tekniske eller økonomiske grunde, der er til hinder for, at køretøjerne er i overensstemmelse med de nye typegodkendelseskrav, og de pågældende køretøjers VIN.
Ændring 203
Forslag til forordning
Artikel 47 – stk. 3 – afsnit 2
Den berørte nationale myndighed skal træffe afgørelse inden for tre måneder efter modtagelse af anmodningen, om at tillade markedsføring, registrering og ibrugtagning af sådanne køretøjer inden for den pågældende medlemsstats område, og fastsætte antallet af køretøjer, for hvilke der kan gives tilladelse.
Den berørte nationale typegodkendende myndighed skal træffe afgørelse inden for tre måneder efter modtagelse af anmodningen, om at tillade markedsføring, registrering og ibrugtagning af sådanne køretøjer inden for den pågældende medlemsstats område, og fastsætte antallet af køretøjer, for hvilke der kan gives tilladelse.
Ændring 204
Forslag til forordning
Artikel 47 – stk. 4
4.  Kun restkøretøjer med en gyldig typeattest, som har været gyldig i mindst tre måneder efter udstedelsen, men for hvilken typegodkendelsen ikke længere er gyldig i henhold til artikel 33, stk. 2, litra a), kan gøres tilgængelige på markedet, registreres eller ibrugtages i Unionen.
4.  Kun restkøretøjer med en gyldig typeattest, som har været gyldig i mindst tre måneder efter udstedelsen, men for hvilken typegodkendelsen ikke længere er gyldig i henhold til artikel 33, stk. 2, litra a), kan registreres eller ibrugtages i Unionen.
Ændring 205
Forslag til forordning
Artikel 47 – stk. 6
6.  Medlemsstaterne fører en fortegnelse over VIN-koden for de køretøjer, som de har tilladt tilgængeliggjort på markedet, registreret eller ibrugtaget i overensstemmelse med denne artikel.
6.  Medlemsstaterne fører en fortegnelse over VIN-koden for de køretøjer, som de har registreret eller ibrugtaget i overensstemmelse med denne artikel.
Ændring 206
Forslag til forordning
Artikel 49 – overskrift
Procedure vedrørende køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der udgør en alvorlig risiko, på nationalt niveau
National vurdering vedrørende køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der mistænkes for at udgøre en alvorlig risiko eller for at være ikke-overensstemmende
Ændring 207
Forslag til forordning
Artikel 49 – stk. 1
1.  Hvis markedsovervågningsmyndighederne i en medlemsstat har truffet foranstaltninger i henhold til artikel 20 i forordning (EF) nr. 765/2008 og artikel 8 i nærværende forordning, eller hvis de har tilstrækkelig grund til at formode, at et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed, der er omfattet af denne forordning, udgør en alvorlig risiko for menneskers sundhed eller sikkerhed eller for varetagelsen af almene samfundshensyn, der er omfattet af denne forordning, skal de straks underrette den godkendende myndighed, der har meddelt godkendelsen, om deres konklusioner.
1.  Hvis markedsovervågningsmyndighederne i en medlemsstat på grundlag af markedsovervågningsaktiviteterne eller oplysninger fra en godkendende myndighed, fabrikanter eller klager har grund til at formode, at et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed, der er omfattet af denne forordning, udgør en alvorlig risiko for menneskers sundhed eller sikkerhed eller for varetagelsen af almene samfundshensyn, der er omfattet af denne forordning, eller ikke opfylder kravene i denne forordning, foretager markedsovervågningsmyndighederne en vurdering af det/den pågældende køretøj, system, komponent eller separate tekniske enhed omfattende alle kravene i denne forordning. De berørte erhvervsdrivende samarbejder fuldt ud med markedsovervågningsmyndighederne.
Ændring 208
Forslag til forordning
Artikel 49 – stk. 2 – afsnit 1
Den godkendende myndighed, der er omhandlet i stk. 1, skal foretage en vurdering af det/den pågældende køretøj, system, komponent eller separate tekniske enhed omfattende alle de relevante krav, der er fastsat i denne forordning. De relevante erhvervsdrivende skal samarbejde fuldt ud med de godkendende myndigheder og markedsovervågningsmyndighederne.
udgår
Ændring 209
Forslag til forordning
Artikel 49 – stk. 2 – afsnit 1 a (nyt)
Artikel 20 i forordning (EF) nr. 765/2008 finder anvendelse på risikovurderingen af produktet.
Ændring 210
Forslag til forordning
Artikel 49 – stk. 2 – afsnit 3
Artikel 21 i forordning (EF) nr. 765/2008 finder anvendelse på de i andet afsnit omhandlede restriktive foranstaltninger.
udgår
Ændring 211
Forslag til forordning
Artikel 49 – stk. 3
3.   Den relevante godkendende myndighed underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om resultaterne af den vurdering, der er omhandlet i stk. 1, og om de foranstaltninger, den har pålagt den erhvervsdrivende at træffe.
udgår
Ændring 212
Forslag til forordning
Artikel 49 a (ny)
Artikel 49a
National procedure vedrørende køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der udgør en alvorlig risiko eller er ikke-overensstemmende
1.   Hvis markedsovervågningsmyndighederne i en medlemsstat efter at have foretaget vurderingen i henhold til artikel 49 konstaterer, at et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed udgør en alvorlig risiko for menneskers sundhed eller sikkerhed eller for varetagelsen af andre almene samfundshensyn, der er omfattet af denne forordning, eller ikke er i overensstemmelse med denne forordning, pålægger de øjeblikkeligt den relevante erhvervsdrivende at træffe alle passende korrigerende foranstaltninger til at sikre, at den eller det pågældende køretøj, system, komponent eller separate tekniske enhed ved markedsføring, registrering eller ibrugtagning ikke længere udgør en risiko eller er ikke-overensstemmende.
2.   Den erhvervsdrivende sikrer i overensstemmelse med de i artikel 11-19 omhandlede forpligtelser, at der med hensyn til alle de pågældende køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, som vedkommende har markedsført, registreret eller taget i brug i Unionen, træffes alle passende korrigerende foranstaltninger.
3.   Hvis den pågældende erhvervsdrivende inden for den frist, der er omhandlet i stk. 1, ikke træffer de fornødne korrigerende foranstaltninger, eller hvis risikoen gør det påkrævet at handle hurtigt, skal de nationale myndigheder træffe de nødvendige foreløbige restriktive foranstaltninger for at forbyde eller begrænse tilgængeliggørelse på markedet, registrering eller ibrugtagning af de pågældende køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder på det nationale marked eller til at trække dem tilbage fra markedet eller tilbagekalde dem.
Artikel 21 i forordning (EF) nr. 765/2008 finder anvendelse på de i dette stykke omhandlede restriktive foranstaltninger.
Ændring 213
Forslag til forordning
Artikel 50 – overskrift
Anmeldelses- og indsigelsesprocedurer vedrørende restriktive foranstaltninger truffet nationalt plan
Korrigerende og restriktive foranstaltninger på EU-plan
Ændring 214
Forslag til forordning
Artikel 50 – stk. 1 – afsnit 1
De nationale myndigheder underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater om de restriktive foranstaltninger, de har truffet i overensstemmelse med artikel 49, stk. 1 og 5.
Den medlemsstat, der træffer korrigerende foranstaltninger og restriktive foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 50, stk. 1 og 3, giver straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater meddelelse herom ved hjælp af det elektroniske system, der er omhandlet i artikel 22 i forordning (EF) nr. 765/2008. Medlemsstaten underretter desuden straks den godkendende myndighed, der har udstedt godkendelsen, om sine konklusioner.
Ændring 215
Forslag til forordning
Artikel 50 – stk. 1 – afsnit 2
De oplysninger, der gives, skal omfatte alle tilgængelige enkeltheder, særlig hvad angår de nødvendige data til identifikation af det eller den ikke-overensstemmende køretøj, system, komponent eller separate tekniske enhed, dens eller dets oprindelse, arten af den påståede manglende overensstemmelse og af den pågældende risiko, arten og varigheden af de trufne nationale restriktive foranstaltninger samt de argumenter, som den relevante erhvervsdrivende har fremsat.
2.   De oplysninger, der gives, skal omfatte alle tilgængelige enkeltheder, særlig hvad angår de nødvendige data til identifikation af det eller den pågældende køretøj, system, komponent eller separate tekniske enhed, dens eller dets oprindelse, arten af den manglende overensstemmelse og/eller af den pågældende risiko, arten og varigheden af de trufne nationale korrigerende og restriktive foranstaltninger samt de argumenter, som den relevante erhvervsdrivende har fremsat. Det angives også, om risikoen skyldes:
a)   at køretøjet, systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed ikke opfylder kravene vedrørende menneskers sundhed eller sikkerhed, beskyttelse af miljøet eller andre aspekter af varetagelsen af almene samfundshensyn omfattet af denne forordning, eller
b)   mangler i de relevante retsakter opført i bilag IV.
Ændring 216
Forslag til forordning
Artikel 50 – stk. 2
2.   Den godkendende myndighed, der er nævnt i artikel 49, stk. 1, angiver, om den manglende opfyldelse af kravene skyldes:
udgår
a)   at køretøjet, systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed ikke opfylder kravene vedrørende menneskers sundhed eller sikkerhed, beskyttelse af miljøet eller andre aspekter af varetagelsen af almene samfundshensyn omfattet af denne forordning, eller
b)   mangler i de relevante retsakter opført i bilag IV.
Ændring 217
Forslag til forordning
Artikel 50 – stk. 3
3.   Medlemsstaterne (udover den medlemsstat, der har indledt proceduren) skal inden for en måned efter modtagelsen af de i stk. 1 omhandlede oplysninger underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater om restriktive foranstaltninger, de måtte have truffet, og give yderligere oplysninger, som de måtte råde over, om det pågældende køretøjs, det pågældende systems, den pågældende komponents eller den pågældende separate tekniske enheds manglende overensstemmelse, samt meddele deres indsigelser, hvis de ikke er indforstået med den meddelte nationale foranstaltning.
udgår
Ændring 218
Forslag til forordning
Artikel 50 – stk. 3 a (ny)
3a.   Hvis der ikke inden for en måned efter den i stk. 1 omhandlede meddelelse er gjort indsigelse enten af en anden medlemsstat eller af Kommissionen mod en korrigerende foranstaltning eller en restriktiv foranstaltning truffet af en medlemsstat, anses foranstaltningen for at være berettiget. De øvrige medlemsstater sikrer, at der straks træffes tilsvarende korrigerende eller restriktive foranstaltninger for så vidt angår den eller det pågældende køretøj, system, komponent eller separate tekniske enhed.
Ændring 219
Forslag til forordning
Artikel 50 – stk. 4
4.  Hvis der inden for én måned efter modtagelsen af de i stk. 1 omhandlede oplysninger er gjort indsigelse enten af en anden medlemsstat eller af Kommissionen mod en foranstaltning truffet af en medlemsstat, vurderer Kommissionen denne foranstaltning i overensstemmelse med artikel 51.
4.  Hvis der inden for en måned efter den i stk. 1 omhandlede meddelelse er gjort indsigelse af enten en anden medlemsstat eller af Kommissionen mod en korrigerende eller restriktiv foranstaltning truffet af en medlemsstat, eller hvis Kommissionen finder, at en national foranstaltning er i modstrid med EU-lovgivningen, hører Kommissionen straks de pågældende medlemsstater og den eller de relevante erhvervsdrivende.
Ændring 220
Forslag til forordning
Artikel 50 – stk. 5
5.  Hvis der ikke inden for én måned efter modtagelsen af de i stk. 1 omhandlede oplysninger er gjort indsigelse af en medlemsstat eller Kommissionen mod en restriktiv foranstaltning truffet af en medlemsstat, anses foranstaltningen for at være berettiget. De øvrige medlemsstater skal sikre, at lignende restriktive foranstaltninger træffes for så vidt angår det pågældende køretøj, det pågældende system, den pågældende komponent eller den pågældende separate tekniske enhed.
5.  På grundlag af resultaterne af denne høring vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter om harmoniserede korrigerende eller restriktive foranstaltninger på EU-plan. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren som omhandlet i artikel 87, stk. 2.
Kommissionen retter disse gennemførelsesretsakter til alle medlemsstaterne og meddeler dem straks til de relevante erhvervsdrivende. Medlemsstaterne anvender straks disse gennemførelsesretsakter. De underretter Kommissionen herom.
Ændring 221
Forslag til forordning
Artikel 50 – stk. 5 a (ny)
5a.   Hvis Kommissionen finder, at en national foranstaltning ikke er berettiget, vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der pålægger den pågældende medlemsstat at ophæve eller tilpasse foranstaltningen. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren som omhandlet i artikel 87, stk. 2.
Ændring 222
Forslag til forordning
Artikel 50 – stk. 5 b (ny)
5b.   Hvis den nationale foranstaltning anses for at være berettiget, og risikoen for manglende overensstemmelse tilskrives mangler i de retsakter, der er opført i bilag IV, foreslår Kommissionen:
a)   hvis der er tale om retsakter, de nødvendige ændringer til den pågældende retsakt
b)   hvis der er tale om FN/ECE-regulativer, de nødvendige udkast til ændringer af de relevante FN/ECE-regulativer efter bestemmelserne i bilag III til Rådets afgørelse 97/836/EF.
Ændring 223
Forslag til forordning
Artikel 51
Artikel 51
udgår
EU-beskyttelsesprocedure
1.   Hvis der under proceduren fastsat i artikel 50, stk. 3 og 4, gøres indsigelse mod en restriktiv foranstaltning truffet af en medlemsstat, eller hvis Kommissionen finder, at en national foranstaltning er i modstrid med EU-lovgivningen, skal Kommissionen omgående vurdere den nationale foranstaltning efter høring af medlemsstaterne og den eller de relevante erhvervsdrivende. På grundlag af resultaterne af denne vurdering skal Kommissionen vedtage en afgørelse, der fastslår, hvorvidt den nationale foranstaltning er berettiget eller ej. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren som omhandlet i artikel 87, stk. 2.
Kommissionen retter sin afgørelse til alle medlemsstaterne og meddeler den straks til den eller de relevante erhvervsdrivende. Medlemsstaterne gennemfører Kommissionens afgørelse uden forsinkelse og underretter Kommissionen herom.
2.   Hvis Kommissionen anser den nationale foranstaltning for at være berettiget, skal samtlige medlemsstater træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at det ikke-overensstemmende køretøj, det ikke-overensstemmende system, den ikke-overensstemmende komponent eller den ikke-overensstemmende separate tekniske enhed trækkes tilbage fra deres marked, og underrette Kommissionen herom. Hvis Kommissionen finder, at den nationale foranstaltning ikke er berettiget, ophæver den pågældende medlemsstat foranstaltningen eller tilpasser den i overensstemmelse Kommissionens afgørelse, jf. stk. 1.
3.   Hvis den nationale foranstaltning anses for berettiget og tilskrives mangler i de retsakter, der er opført i bilag IV, foreslår Kommissionen egnede foranstaltninger som følger:
a)   hvis der er tale om retsakter, foreslår Kommissionen de nødvendige ændringer til den pågældende retsakt
b)   hvis der er tale om FN/ECE-regulativer, foreslår Kommission de nødvendige udkast til ændringer af de relevante FN/ECE-regulativer efter bestemmelserne i bilag III til Rådets afgørelse 97/836/EF.
Ændring 224
Forslag til forordning
Artikel 51 a (ny)
Artikel 51a
Korrigerende og restriktive foranstaltninger i forlængelse af Kommissionens markedsovervågningsaktiviteter
1.   Hvis Kommissionen efter en kontrol i overensstemmelse med artikel 9 konstaterer, at et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed udgør en alvorlig risiko for menneskers sundhed eller sikkerhed eller for varetagelsen af andre almene samfundshensyn, der er omfattet af denne forordning, eller ikke er i overensstemmelse med denne forordning, pålægger den øjeblikkeligt den relevante erhvervsdrivende at træffe alle passende korrigerende foranstaltninger for at sikre, at den eller det pågældende køretøj, system, komponent eller separate tekniske enhed ved markedsføring, registrering eller ibrugtagning ikke længere udgør en risiko eller er ikke-overensstemmende.
Hvis den pågældende erhvervsdrivende inden for den frist, der er omhandlet i første afsnit, ikke træffer de fornødne korrigerende foranstaltninger, eller hvis risikoen gør det påkrævet at handle hurtigt, vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der fastlægger de korrigerende eller restriktive EU-foranstaltninger, som den anser for at være nødvendige på EU-plan. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren som omhandlet i artikel 87, stk. 2.
Kommissionen retter disse gennemførelsesretsakter til alle medlemsstaterne og meddeler dem straks til de relevante erhvervsdrivende. Medlemsstaterne anvender straks gennemførelsesretsakterne. De underretter Kommissionen herom.
2.   Hvis risikoen for manglende overensstemmelse tilskrives mangler i de retsakter, der er opført i bilag IV, foreslår Kommissionen:
a)   hvis der er tale om retsakter, de nødvendige ændringer til den pågældende retsakt
b)   hvis der er tale om FN/ECE-regulativer, de nødvendige udkast til ændringer af de relevante FN/ECE-regulativer efter bestemmelserne i bilag III til Rådets afgørelse 97/836/EF.
Ændring 225
Forslag til forordning
Artikel 52
Artikel 52
udgår
Køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der er i overensstemmelse med kravene, som udgør en alvorlig sikkerhedsrisiko eller kan anrette alvorlige skader på den offentlige sundhed og miljøet
1.   Hvis en medlemsstat efter at have foretaget en vurdering i henhold til artikel 49, stk. 1, finder, at et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed, selv om den eller det opfylder de gældende krav eller er behørigt mærket, udgør en alvorlig sikkerhedsrisiko eller i alvorlig grad kan skade miljøet eller den offentlige sundhed, pålægger den den pågældende erhvervsdrivende at træffe alle passende korrigerende foranstaltninger for at sikre, at det pågældende køretøj, det pågældende system, den pågældende komponent eller den pågældende separate tekniske enhed, ved markedsføring, registrering eller ibrugtagning ikke længere udgør en risiko, eller at træffe restriktive foranstaltninger for at trække køretøjet, systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed tilbage fra markedet eller tilbagekalde den eller det inden for en rimelig tidsfrist i forhold til risikoens art.
Medlemsstaten kan give afslag på registrering af sådanne køretøjer, indtil den erhvervsdrivende har truffet alle passende korrigerende foranstaltninger.
2.   Den erhvervsdrivende skal sikre, at der træffes passende korrigerende foranstaltninger for så vidt angår alle de køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der er omhandlet i stk. 1.
3.   Medlemsstaten tilsender inden for en måned efter det i stk. 1 omhandlede pålæg Kommissionen og de øvrige medlemsstater alle foreliggende detaljer, især de data, der er nødvendige for identifikation af den eller det pågældende køretøj, system, komponent eller separate tekniske enhed, køretøjets, systemets, komponentens eller den separate tekniske enheds oprindelse og forsyningskæde, risikoen art samt arten og varigheden af de trufne nationale foranstaltninger.
4.   Kommissionen skal straks høre medlemsstaterne, den eller de pågældende erhvervsdrivende og især den godkendende myndighed, der har meddelt typegodkendelse, og vurdere den trufne nationale foranstaltning. På grundlag af denne vurdering træffer Kommissionen afgørelse om, hvorvidt den nationale foranstaltning, der er omhandlet i stk. 1, anses for berettiget eller ej, og foreslår om nødvendigt passende foranstaltninger. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren som omhandlet i artikel 87, stk. 2.
5.   Kommissionen retter sin afgørelse til alle medlemsstaterne og meddeler den straks til den eller de relevante erhvervsdrivende.
Ændring 226
Forslag til forordning
Artikel 53
Artikel 53
udgår
Særlige bestemmelser vedrørende køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der ikke er i overensstemmelse med kravene
1.   Når køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, som er ledsaget af en typeattest eller forsynet med et godkendelsesmærke, ikke er i overensstemmelse med den godkendte type eller ikke er i overensstemmelse med nærværende forordning eller blev godkendt på grundlag af ukorrekte data, kan de godkendende myndigheder og markedsovervågningsmyndighederne eller Kommissionen træffe de fornødne restriktive foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 21 forordning (EF) nr. 765/2008 til at forbyde eller begrænse tilgængeliggørelse på markedet, registrering eller ibrugtagning på markedet af ikke-overensstemmende køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, eller til at trække dem tilbage fra markedet eller tilbagekalde dem, herunder inddragelse af typegodkendelsen ved den godkendende myndighed, der har udstedt EU-typegodkendelsen, indtil den pågældende erhvervsdrivende har truffet alle relevante foranstaltninger til at sikre, at køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, bringes i overensstemmelse.
2.   Med henblik på stk. 1 anses afvigelser fra oplysningerne i EU-typegodkendelsesattesten eller informationspakken for at udgøre en manglende overensstemmelse med den godkendte type.
Ændring 227
Forslag til forordning
Artikel 54 – overskrift
Anmeldelses- og indsigelsesprocedurer vedrørende ikke-overensstemmende køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder
Ikke-overensstemmende EU-typegodkendelse
Ændring 228
Forslag til forordning
Artikel 54 – stk. 1
1.  Hvis en godkendende myndighed eller markedsovervågningsmyndighed finder, at køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder ikke er i overensstemmelse med denne forordning, eller at der er meddelt typegodkendelse på grundlag af ukorrekte oplysninger eller, at køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, som er ledsaget af en typeattest eller forsynet med et godkendelsesmærke, ikke er i overensstemmelse med den godkendte type, kan den træffe enhver restriktiv foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 53, stk. 1.
1.  Hvis en godkendende myndighed konstaterer, at en typegodkendelse, der er meddelt, ikke er i overensstemmelse med denne forordning, nægter den at anerkende godkendelsen. Den anmelder den godkendende myndighed, der har meddelt EU-typegodkendelsen, til de øvrige medlemsstater og Kommissionen.
Ændring 229
Forslag til forordning
Artikel 54 – stk. 2
2.  Den godkendende myndighed eller en markedsovervågningsmyndighed eller Kommissionen skal ligeledes anmode den godkendende myndighed, der har meddelt EU-typegodkendelsen, om at verificere, at de køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der er i produktion fortsat er i overensstemmelse med den godkendte type eller, hvor det er relevant, at køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der allerede er markedsført, på ny bringes i overensstemmelse.
2.  Hvis typegodkendelsens manglende overensstemmelse inden for en måned efter anmeldelsen bekræftes af den godkendende myndighed, der har meddelt EU-typegodkendelsen, inddrager denne godkendende myndighed typegodkendelsen.
Ændring 230
Forslag til forordning
Artikel 54 – stk. 3
3.   I tilfælde af en typegodkendelse af et køretøj, hvor et køretøjs manglende overensstemmelse skyldes et system, en komponent eller en separat teknisk enhed, fremsendes den i stk. 2 omhandlede anmodning også til den godkendende myndighed, der har meddelt EU-typegodkendelse for systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed.
udgår
Ændring 231
Forslag til forordning
Artikel 54 – stk. 4
4.   I tilfælde af etapevis typegodkendelse hvor et færdiggjort komplet køretøjs manglende overensstemmelse skyldes et system, en komponent eller en separat teknisk enhed, der udgør en del af det ukomplette køretøj, fremsendes den i stk. 2 omhandlede anmodning også til den godkendende myndighed, der har meddelt EU-typegodkendelse for systemet, komponenten, den separate tekniske enhed eller det ukomplette køretøj.
udgår
Ændring 232
Forslag til forordning
Artikel 54 – stk. 5
5.   Den godkendende myndighed, der har meddelt EU-typegodkendelse, skal ved modtagelse af den i stk. 1-4 omhandlede anmodning foretage en vurdering af de pågældende køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder omfattende alle de relevante krav, der er fastsat i denne forordning. Den godkendende myndighed skal også verificere de data, på grundlag af hvilke godkendelsen er meddelt. De pågældende erhvervsdrivende samarbejder i fuldt omfang med den godkendende myndighed.
udgår
Ændring 233
Forslag til forordning
Artikel 54 – stk. 6
6.   Når den manglende overensstemmelse er fastslået af den godkendende myndighed, der har meddelt EU-typegodkendelse af et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed, skal den godkendende myndighed straks kræve, at den pågældende erhvervsdrivende træffer alle nødvendige korrigerende foranstaltninger til at bringe køretøjet, systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed i overensstemmelse med lovgivningen, og om nødvendigt skal den godkendende myndighed, der har meddelt EU-typegodkendelse, træffe de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 53, stk. 1, så hurtigt som muligt og senest en måned efter datoen for anmodningen.
udgår
Ændring 234
Forslag til forordning
Artikel 54 – stk. 7
7.   De nationale myndigheder, der træffer restriktive foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 53, stk. 1, underretter omgående Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom.
udgår
Ændring 235
Forslag til forordning
Artikel 54 – stk. 8 – afsnit 1
Hvis der inden for en måned efter anmeldelsen af de restriktive foranstaltninger, som er truffet af en godkendende myndighed eller en markedsovervågningsmyndighed i henhold til artikel 53, stk. 1, er gjort indsigelse af en anden medlemsstat for så vidt angår den anmeldte restriktive foranstaltning, eller hvis Kommissionen konstaterer manglende overholdelse i henhold til artikel 9, stk. 5, skal Kommissionen straks høre medlemsstaterne den eller de pågældende erhvervsdrivende og især den godkendende myndighed, der har meddelt typegodkendelse, og vurdere den trufne nationale foranstaltning. På grundlag af denne vurdering kan Kommissionen beslutte at træffe de nødvendige restriktive foranstaltninger, der er fastsat i artikel 53, stk. 1, ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren som omhandlet i artikel 87, stk. 2.
Hvis der inden for en måned efter anmeldelsen af afvisningen af typegodkendelsen af en godkendende myndighed er gjort indsigelse af den godkendende myndighed, der meddelte EU-typegodkendelsen, skal Kommissionen straks høre medlemsstaterne, især den godkendende myndighed, der meddelte typegodkendelse, og den pågældende erhvervsdrivende.
Ændring 236
Forslag til forordning
Artikel 54 – stk. 8 a (nyt)
8a.   På grundlag af denne vurdering vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter til afgørelse af, hvorvidt afvisningen af EU-typegodkendelsen vedtaget i henhold til stk. 1 er berettiget. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren som omhandlet i artikel 87, stk. 2.
Ændring 237
Forslag til forordning
Artikel 54 – stk. 8 b (nyt)
8b.   Hvis Kommissionen efter en kontrol i overensstemmelse med artikel 9 finder, at en typegodkendelse, der er meddelt, ikke er i overensstemmelse med denne forordning, hører Kommissionen straks medlemsstaterne og især den godkendende myndighed, der har meddelt typegodkendelsen, og den pågældende erhvervsdrivende. Efter at disse høringer har fundet sted, vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter til afgørelse af, hvorvidt den typegodkendelse, der er meddelt, er i overensstemmelse med denne forordning. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren som omhandlet i artikel 87, stk. 2.
Ændring 238
Forslag til forordning
Artikel 54 – stk. 9
9.  Hvis der ikke inden for én måned efter anmeldelsen af de restriktive foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 53, stk. 1, er gjort indsigelse af enten en anden medlemsstat eller Kommissionen mod en restriktiv foranstaltning truffet af en medlemsstat, anses foranstaltningen for at være berettiget. De øvrige medlemsstater skal sikre, at lignende restriktive foranstaltninger træffes for så vidt angår det pågældende køretøj, det pågældende system, den pågældende komponent eller den pågældende separate tekniske enhed.
9.  Artikel 49-53 finder anvendelse på produkter omfattet af en ikke-overensstemmende typegodkendelse, der allerede er gjort tilgængelige på markedet.
Ændring 239
Forslag til forordning
Artikel 55
[...]
udgår
Ændring 240
Forslag til forordning
Artikel 56
[...]
udgår
Ændring 241
Forslag til forordning
Artikel 57
Artikel 57
udgår
Generelle bestemmelser om tilbagekaldelse af køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder
1.   En fabrikant, som er meddelt EU-typegodkendelse af et køretøj og er forpligtet til at tilbagekalde køretøjer i henhold til artikel 12, stk. 1, artikel 15, stk. 1, artikel 17, stk. 2, artikel 49, stk. 1, artikel 49, stk. 6, artikel 51, stk. 4, artikel 52, stk. 1, og artikel 53, stk. 1, i nærværende forordning, eller artikel 20 forordning (EF) nr. 765/2008, skal straks underrette den godkendende myndighed, der har meddelt typegodkendelse af køretøjet.
2.   En fabrikant af systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, som er meddelt EU-typegodkendelse, og som er forpligtet til at tilbagekalde systemer, komponenter eller separate tekniske enheder i henhold til artikel 12, stk. 1, artikel 15, stk. 1, artikel 17, stk. 2, artikel 49, stk. 1, artikel 49, stk. 6, artikel 51, stk. 4, artikel 52, stk. 1, og artikel 53, stk. 1, i nærværende forordning, eller artikel 20 forordning (EF) nr. 765/2008, skal straks underrette den godkendende myndighed, der har meddelt EU-typegodkendelsen.
3.   Fabrikanten foreslår over for den godkendende myndighed, der udstedte typegodkendelsen et sæt passende afhjælpende foranstaltninger med henblik på at bringe køretøjerne, systemerne, komponenterne eller de separate tekniske enheder i overensstemmelse og, i givet fald, for at neutralisere den alvorlige risiko, der er omhandlet i artikel 20 forordning (EF) nr. 765/2008.
Den godkendende myndighed foretager en vurdering for at verificere, om de foreslåede afhjælpende foranstaltninger er tilstrækkelige og er gennemført i rette tid, og den meddeler straks de afhjælpende foranstaltninger, den har godkendt, til de godkendende myndigheder i de øvrige medlemsstater og til Kommissionen.
Ændring 242
Forslag til forordning
Artikel 58
[...]
udgår
Ændring 243
Forslag til forordning
Artikel 59
Artikel 59
udgår
Erhvervsdrivendes ret til at blive hørt, meddelelse om afgørelser og tilgængelige retsmidler
1.   Medmindre umiddelbare tiltag er nødvendige på grund af alvorlig risiko for menneskers sundhed eller sikkerhed eller for miljøet, skal den berørte erhvervsdrivende have lejlighed til at fremsætte bemærkninger til den nationale myndighed inden for en rimelig frist, før en foranstaltning i henhold til artikel 49-58 vedtages af de nationale myndigheder i medlemsstaterne.
Såfremt der er truffet foranstaltninger, uden at den erhvervsdrivende er hørt, skal den erhvervsdrivende have mulighed for at fremsætte bemærkninger så hurtigt som muligt, og den nationale myndighed skal tage foranstaltningerne op til fornyet overvejelse umiddelbart derefter.
2.   Enhver foranstaltning, der vedtages af de nationale myndigheder, skal indeholde en nøjagtig beskrivelse af de forhold, som ligger til grund herfor.
Hvis foranstaltningen er rettet mod en specifik erhvervsdrivende, meddeles den straks den pågældende erhvervsdrivende med angivelse af tilgængelige retsmidler i henhold til gældende lov i den pågældende medlemsstat og tidsfristerne i forbindelse hermed.
Hvis foranstaltningen er generel, skal den offentliggøres på passende vis i det nationale officielle tidende eller i et tilsvarende instrument.
3.   Enhver foranstaltning, der træffes af de nationale myndigheder, trækkes straks tilbage eller ændres, såfremt den erhvervsdrivende påviser, at der er truffet effektive korrigerende foranstaltninger.
Ændring 244
Forslag til forordning
Artikel 60 – stk. 3 – afsnit 2
Denne delegerede retsakt fastsætter datoerne for obligatorisk anvendelse af FN/ECE-regulativet eller af ændringerne hertil og omfatter i fornødent omfang overgangsbestemmelser.
Denne delegerede retsakt fastsætter datoerne for obligatorisk anvendelse af FN/ECE-regulativet eller af ændringerne hertil og omfatter i fornødent omfang overgangsbestemmelser og, navnlig med henblik på typegodkendelse, første registrering og ibrugtagning af køretøjer og markedsføring af systemer, komponenter og separate tekniske enheder, hvis det er relevant.
Ændring 245
Forslag til forordning
Artikel 63 – stk. 1
1.  Fabrikanten må ikke levere teknisk oplysninger vedrørende detaljer om typen af køretøj, system, komponent eller separat teknisk enhed, der er fastsat bestemmelser om i denne forordning eller i delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold til denne forordning, der afviger fra de oplysninger, der er godkendt af den godkendende myndighed.
1.  Fabrikanten må ikke levere teknisk oplysninger vedrørende detaljer om typen af køretøj, system, komponent eller separat teknisk enhed, der er fastsat bestemmelser om i denne forordning, i delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold til denne forordning eller i de retsakter, der er opført i bilag IV, der afviger fra de oplysninger, der er godkendt af den godkendende myndighed.
Ændring 246
Forslag til forordning
Artikel 65 – stk. 1 – afsnit 1
Fabrikanten skal give uafhængige aktører har ubegrænset og standardiseret adgang til OBD-informationer, diagnoseudstyr og andet udstyr, værktøjer, herunder relevant software, og reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer.
Fabrikanten skal give uafhængige aktører ubegrænset, standardiseret og ikke-diskriminatorisk adgang til OBD-informationer, diagnoseudstyr og andet udstyr, værktøjer, herunder komplette referencer og tilgængelige downloads til relevant software, og reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer. Oplysningerne skal præsenteres på en let tilgængelig måde i form af maskinlæsbare datasæt, der kan behandles elektronisk. Uafhængige aktører skal have adgang til de fjerndiagnosetjenester, der anvendes af fabrikanterne og deres autoriserede forhandlere og reparatører.
Ændring 247
Forslag til forordning
Artikel 65 – stk. 2 – afsnit 2
Køretøjets OBD-informationer og reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer gøres tilgængelige på fabrikanternes websteder i et standardiseret format eller, hvis dette ikke er muligt på grund af informationernes art, i et andet hensigtsmæssigt format. Denne adgang skal især sikres på en sådan måde, at den ikke er forskelsbehandlende i forhold til autoriserede forhandleres og reparatørers muligheder og adgang.
Køretøjets OBD-informationer og reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer gøres tilgængelige på fabrikanternes websteder i et standardiseret format eller, hvis dette ikke er muligt på grund af informationernes art, i et andet hensigtsmæssigt format. Informationerne skal ligeledes gives til andre uafhængige aktører end reparatører i maskinlæsbart format, som kan behandles elektronisk med almindeligt tilgængelige IT-redskaber og almindeligt tilgængelig software, og som gør det muligt for de uafhængige aktører at udføre opgaven i forbindelse med deres forretningsfunktioner i eftermarkedets forsyningskæde.
Ændring 248
Forslag til forordning
Artikel 65 – stk. 3 a (nyt)
3a.   Med hensyn til køretøjets OBD, diagnoseudstyr samt reparation og vedligeholdelse gøres køretøjets direkte datastrøm tilgængelig gennem det standardiserede stik som fastsat i FN-regulativ nr. 83, bilag XI, tillæg 1, afsnit 6.5.1.4, og FN-regulativ nr. 49, bilag 9B.
Ændring 249
Forslag til forordning
Artikel 65 – stk. 10
10.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 88 med henblik på at ændre og supplere bilag XVIII for at tage hensyn til den tekniske og lovgivningsmæssige udvikling eller forhindre misbrug ved at ajourføre kravene vedrørende adgang til køretøjers OBD-informationer og reparations- og vedligeholdelsesinformationer og ved at vedtage og integrere de standarder, der er nævnt i stk. 2 og 3.
10.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 88 med henblik på at ændre og supplere bilag XVIII for at tage hensyn til den tekniske og lovgivningsmæssige udvikling eller forhindre misbrug ved at ajourføre kravene vedrørende adgang til køretøjers OBD-informationer og reparations- og vedligeholdelsesinformationer og ved at vedtage og integrere de standarder, der er nævnt i stk. 2 og 3. Kommissionen tillægges endvidere beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 88 med henblik på at ændre denne forordning ved at udarbejde et bilag XVIIIA for at håndtere den teknologiske udvikling inden for udveksling af digitale data ved hjælp af et trådløst fjerndatanet og derved sikre, at uafhængige aktører fortsat har direkte adgang til oplysninger og ressourcer fra køretøjmonteret udstyr, og derudover sikre konkurrenceneutralitet med hensyn til teknisk udformning.
Ændring 250
Forslag til forordning
Artikel 66 – stk. 2
2.  Slutfabrikanten er ansvarlig for at give uafhængige aktører informationer om hele køretøjet.
2.  I tilfælde af etapevis typegodkendelse er slutfabrikanten ansvarlig for at give adgang til OBD-informationer og informationer om reparation og vedligeholdelse vedrørende sit eget fabrikationsstadium eller sine egne fabrikationsstadier og forbindelsen til det foregående stadium eller de foregående stadier.
Ændring 251
Forslag til forordning
Artikel 67 – stk. 1
1.  Fabrikanter kan opkræve rimelige og forholdsmæssigt afpassede gebyrer for adgangen til andre reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer end de i artikel 65, stk. 8, omhandlede. Disse gebyrer må ikke afholde den uafhængige aktør fra at søge adgang disse informationer, fordi gebyrets størrelse ikke modsvarer hans anvendelsesbehov.
1.  Fabrikanter kan opkræve rimelige og forholdsmæssigt afpassede gebyrer for adgangen til andre reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer end de i artikel 65, stk. 9, omhandlede. Disse gebyrer må ikke afholde den uafhængige aktør fra at søge adgang disse informationer, fordi gebyrets størrelse ikke modsvarer vedkommendes anvendelsesbehov.
Ændring 252
Forslag til forordning
Artikel 69 – stk. 3
3.  Hvis en uafhængig aktør eller en brancheorganisation, der repræsenterer uafhængige aktører, indgiver en klage til den godkendende myndighed om manglende overholdelse af artikel 65-70, skal den godkendende myndighed foretage en audit med henblik på at verificere fabrikantens overholdelse.
3.  Hvis en uafhængig aktør eller en brancheorganisation, der repræsenterer uafhængige aktører, indgiver en klage til den godkendende myndighed om manglende overholdelse af artikel 65-70, skal den godkendende myndighed foretage en audit med henblik på at verificere fabrikantens overholdelse. Den godkendende myndighed anmoder den godkendende myndighed, som meddelte typegodkendelse af køretøjet, om at undersøge klagen og anmode om beviser fra køretøjsfabrikanten for, at dens system er i overensstemmelse med forordningen. Resultaterne af denne undersøgelse meddeles inden for tre måneder fra anmodningen til den nationale godkendende myndighed og den pågældende uafhængige aktør eller brancheorganisation.
Ændring 253
Forslag til forordning
Artikel 71 – stk. 1
1.  Den typegodkendende myndighed, der er udpeget af medlemsstaten i henhold til artikel 7, stk. 3, i det følgende benævnt "den typegodkendende myndighed", har ansvaret for vurdering, udpegelse, notifikation og overvågning af tekniske tjenester, herunder, hvis det er relevant, underentreprenører eller dattervirksomheder af disse tekniske tjenester.
1.  Den typegodkendende myndighed, der er udpeget af medlemsstaten i henhold til artikel 7, stk. 3, eller akkrediteringsorganet, jf. forordning (EF) nr. 765/2008, (tilsammen "det udpegende organ"), har ansvaret for vurdering, udpegelse, notifikation og overvågning af tekniske tjenester i den pågældende medlemsstat, herunder, hvis det er relevant, underentreprenører eller dattervirksomheder af disse tekniske tjenester.
Ændring 254
Forslag til forordning
Artikel 71 – stk. 2
2.  Den typegodkendende myndighed skal være etableret, organiseret og drevet på en sådan måde, at dens objektivitet og uvildighed er sikret, og der undgås eventuelle interessekonflikter med de tekniske tjenester.
2.  Det udpegende organ skal være etableret, organiseret og drevet på en sådan måde, at dets objektivitet og uvildighed er sikret, og der undgås eventuelle interessekonflikter med de tekniske tjenester.
Ændring 255
Forslag til forordning
Artikel 71 – stk. 3
3.  Den typegodkendende myndighed skal være organiseret på en sådan måde, at notifikation af en teknisk tjeneste udføres af personer, der ikke er identiske med dem, der foretog vurderingen af den tekniske tjeneste.
3.  Det udpegende organ skal være organiseret på en sådan måde, at notifikation af en teknisk tjeneste udføres af personer, der ikke er identiske med dem, der foretog vurderingen af den tekniske tjeneste.
Ændring 256
Forslag til forordning
Artikel 71 – stk. 4
4.  Den typegodkendende myndighed må ikke udføre aktiviteter, som de tekniske tjenester udfører, og ikke yde rådgivningstjenester på kommercielt eller konkurrencemæssigt grundlag.
4.  Det udpegende organ må ikke udføre aktiviteter, som de tekniske tjenester udfører, og ikke yde rådgivningstjenester på kommercielt eller konkurrencemæssigt grundlag.
Ændring 257
Forslag til forordning
Artikel 71 – stk. 5
5.  En typegodkendende myndighed skal sikre, at de oplysninger, den indhenter, behandles fortroligt.
5.  Det udpegende organ skal sikre, at de oplysninger, det indhenter, behandles fortroligt.
Ændring 258
Forslag til forordning
Artikel 71 – stk. 6
6.  Den typegodkendende myndighed skal have et tilstrækkelig stort kompetent personale til, at den kan udføre de opgaver, der er fastsat i denne forordning.
6.  Det udpegende organ skal have et tilstrækkelig stort kompetent personale til, at det kan udføre de opgaver, der er fastsat i denne forordning.
Ændring 259
Forslag til forordning
Artikel 71 – stk. 8
8.   Den typegodkendende myndighed skal hvert andet år peerevalueres af to typegodkendende myndigheder i andre medlemsstater.
udgår
Medlemsstaterne udarbejder en årlig plan for peerevaluering, som sikrer en passende rotation med hensyn til, hvilke myndigheder der evaluerer, og hvilke der bliver evalueret, og forelægger den for Kommissionen.
Peerevalueringen skal omfatte et besøg hos en teknisk tjeneste under den evaluerede myndigheds ansvarsområde. Kommissionen kan deltage i evalueringen og træffe afgørelse om dens deltagelse på grundlag af en risikoanalyse.
Ændring 260
Forslag til forordning
Artikel 71 – stk. 9
9.   Resultatet af peerevalueringen meddeles alle medlemsstater og Kommissionen, og et sammendrag af resultaterne gøres offentligt tilgængeligt. Det skal behandles i det forum, der er oprettet i henhold til artikel 10, og på basis af en vurdering af resultaterne foretaget af Kommissionen udmøntes i anbefalinger.
udgår
Ændring 261
Forslag til forordning
Artikel 71 – stk. 10
10.   Medlemsstaterne informerer Kommissionen og de andre medlemsstater om, hvordan den har behandlet anbefalingerne i peerevalueringsrapporten.
udgår
Ændring 262
Forslag til forordning
Artikel 72 – stk. 1 – litra b
b)  kategori B: tilsyn med de prøvninger, der er nævnt i denne forordning og i de retsakter, der er opført i bilag IV, hvor sådanne prøvninger udføres i fabrikantens eller tredjemands faciliteter
b)  kategori B: tilsyn med de prøvninger, herunder prøvningsforberedelser, der er nævnt i denne forordning og i de retsakter, der er opført i bilag IV, hvor sådanne prøvninger udføres i fabrikantens eller tredjemands faciliteter; prøvningsforberedelse og -tilsyn skal foretages af en tilsynsførende fra en teknisk tjeneste
Ændring 263
Forslag til forordning
Artikel 72 – stk. 3
3.  En teknisk tjeneste oprettes i henhold til en medlemsstats nationale lovgivning og skal være en juridisk person, medmindre der er tale om en akkrediteret intern teknisk tjeneste hos en fabrikant, som omhandlet i artikel 76.
3.  En teknisk tjeneste oprettes i henhold til en medlemsstats nationale ret og skal være en juridisk person, medmindre der er tale om en teknisk tjeneste tilhørende en typegodkendende myndighed eller en akkrediteret intern teknisk tjeneste hos en fabrikant, som omhandlet i artikel 76.
Ændring 264
Forslag til forordning
Artikel 73 – stk. 5
5.  Tekniske tjenesters personale har tavshedspligt med hensyn til alle oplysninger, det kommer i besiddelse af ved udførelsen af dets opgaver i henhold til denne forordning, undtagen over for den godkendende myndighed, eller såfremt andet gælder i henhold til EU-retten eller national ret.
5.  Tekniske tjenesters personale har tavshedspligt med hensyn til alle oplysninger, det kommer i besiddelse af ved udførelsen af dets opgaver i henhold til denne forordning, undtagen over for den udpegende myndighed, eller såfremt andet gælder i henhold til EU-retten eller national ret.
Ændring 265
Forslag til forordning
Artikel 74 – stk. 1 – indledning
1.  En teknisk tjeneste skal være i stand til at udføre alle de aktiviteter, som den ansøger om at blive udpeget i overensstemmelse med artikel 72, stk. 1. Den skal over for den typegodkendende myndighed påvise følgende:
1.  En teknisk tjeneste skal være i stand til at udføre alle de aktiviteter, som den ansøger om at blive udpeget til i overensstemmelse med artikel 72, stk. 1. Den skal over for den udpegende myndighed eller i tilfælde af akkreditering over for det nationale akkrediteringsorgan påvise følgende:
Ændring 266
Forslag til forordning
Artikel 75 – stk. 1
1.  Tekniske tjenester kan, med samtykke fra deres udpegende typegodkendende myndighed, give nogle af de kategorier af aktiviteter, som de er udpeget til at udføre i henhold til artikel 72, stk. 1, i underentreprise eller lade dem udføre af en dattervirksomhed.
1.  Tekniske tjenester kan, med samtykke fra deres udpegende myndighed eller i tilfælde af akkreditering fra det nationale akkrediteringsorgan, give nogle af de kategorier af aktiviteter, som de er udpeget til at udføre i henhold til artikel 72, stk. 1, i underentreprise eller lade dem udføre af en dattervirksomhed.
Ændring 267
Forslag til forordning
Artikel 75 – stk. 2
2.  Hvis en teknisk tjeneste giver bestemte opgaver i forbindelse med de kategorier af aktiviteter, som den er udpeget til at udføre, i underentreprise eller anvender en dattervirksomhed til disse opgaver, skal den sikre, at underentreprenøren eller dattervirksomheden opfylder kravene i artikel 73 og 74, og den skal oplyse den typegodkendende myndighed herom.
2.  Hvis en teknisk tjeneste giver bestemte opgaver i forbindelse med de kategorier af aktiviteter, som den er udpeget til at udføre, i underentreprise eller anvender en dattervirksomhed til disse opgaver, skal den sikre, at underentreprenøren eller dattervirksomheden opfylder kravene i artikel 73 og 74, og den skal oplyse den udpegende myndighed eller i tilfælde af akkreditering det nationale akkrediteringsorgan herom.
Ændring 268
Forslag til forordning
Artikel 75 – stk. 4
4.  Tekniske tjenester skal kunne stille de relevante dokumenter vedrørende vurderingen af underentreprenørens eller dattervirksomhedens kvalifikationer og det arbejde, som disse har udført, til rådighed for den typegodkendende myndighed.
4.  Tekniske tjenester skal kunne stille de relevante dokumenter vedrørende vurderingen af underentreprenørens eller dattervirksomhedens kvalifikationer og det arbejde, som disse har udført, til rådighed for den udpegende myndighed eller i tilfælde af akkreditering for det nationale akkrediteringsorgan.
Ændring 269
Forslag til forordning
Artikel 75 – stk. 4 a (nyt)
4a.   Underleverandører til tekniske tjenester notificeres til den typegodkendende myndighed og deres navne offentliggøres af Kommissionen.
Ændring 270
Forslag til forordning
Artikel 76 – stk. 2 – litra c a (nyt)
ca)   den bliver auditeret i overensstemmelse med artikel 80, bortset fra at det "fælles udvalg af auditorer" erstatter den "typegodkendende myndighed" i hele teksten og udfører opgaverne i overensstemmelse hermed; auditten skal påvise overensstemmelse med litra a), b) og c)
Ændring 271
Forslag til forordning
Artikel 76 – stk. 3
3.  En intern teknisk tjeneste behøves for så vidt angår artikel 78 ikke notificeret til Kommissionen, men efter den typegodkendende myndigheds anmodning skal den virksomhed, som den udgør en del af, eller det nationale akkrediteringsorgan underrette om dens akkreditering.
3.  En intern teknisk tjeneste notificeres i overensstemmelse med artikel 78 til Kommissionen.
Ændring 272
Forslag til forordning
Artikel 77 – stk. -1 (nyt)
—  1. Den ansøgende tekniske tjeneste indgiver en formel ansøgning til den typegodkendende myndighed i den medlemsstat, hvor den anmoder om at blive udpeget i overensstemmelse med del 4 i tillæg 2 til bilag V. De aktiviteter, som den ansøgende tekniske tjeneste ansøger om at blive udpeget til, specificeres i ansøgningen i overensstemmelse med artikel 72, stk. 1.
Ændring 273
Forslag til forordning
Artikel 77 – stk. 1 – afsnit 1
Før den udpeger en teknisk tjeneste, vurderer den typegodkendende myndighed tjenesten i overensstemmelse med en vurderingstjekliste, som mindst omfatter de krav, der er opført i tillæg 2 til bilag V. Vurderingen skal omfatte en vurdering på stedet hos den ansøgende tekniske tjeneste, og, hvor det er relevant, hos datterselskaber eller underentreprenører i eller uden for Unionen.
Før den typegodkendende myndighed udpeger en teknisk tjeneste, vurderer den typegodkendende myndighed eller akkrediteringsorganet, jf. artikel 71, stk. 1, tjenesten i overensstemmelse med en harmoniseret vurderingstjekliste, som mindst omfatter de krav, der er opført i tillæg 2 til bilag V. Vurderingen skal omfatte en vurdering på stedet hos den ansøgende tekniske tjeneste, og, hvor det er relevant, hos datterselskaber eller underentreprenører i eller uden for Unionen.
Ændring 274
Forslag til forordning
Artikel 77 – stk. 1 – afsnit 2
Repræsentanter for de typegodkendende myndigheder i mindst to andre medlemsstater skal i koordination med den typegodkendende myndighed i den medlemsstat, hvor den ansøgende tekniske tjeneste er etableret, og sammen med en repræsentant for Kommissionen, danne et fælles vurderingshold og deltage i vurderingen af den ansøgende tekniske tjeneste, herunder vurderingen på stedet. Den udpegende typegodkendende myndighed i den medlemsstat, hvor den ansøgende tekniske tjeneste er etableret, skal give disse repræsentanter rettidig adgang til de dokumenter, der er nødvendige for at vurdere den ansøgende tekniske tjeneste.
1b.   I de tilfælde, hvor vurderingen foretages af den typegodkendende myndighed, deltager en repræsentant fra Kommissionen i et fælles vurderingshold med den udpegende myndighed, der udfører vurderingen af den ansøgende tekniske tjeneste, herunder vurderingen på stedet. For at udføre denne opgave benytter Kommissionen uafhængige auditorer, der er kontraheret som tredjeparter efter et offentligt udbud. Auditorerne udøver deres hverv uafhængigt og upartisk. Auditorerne respekterer fortrolighedskrav for at beskytte forretningshemmeligheder i overensstemmelse med gældende ret. Medlemsstaterne yder al nødvendig assistance og tilvejebringer al den dokumentation og støtte, som auditorerne anmoder om for at kunne udføre deres hverv. Medlemsstaterne sikrer, at auditorerne har adgang til alle lokaler og dele af lokaler samt til alle oplysninger, herunder computersystemer og software, som er af betydning for udførelsen af deres opgaver.
(I begyndelsen af artikel 77 ændres stykkernes rækkefølge og stykkerne omnummereres)
Ændring 275
Forslag til forordning
Artikel 77 – stk. 1 a (nyt)
1a.   I de tilfælde, hvor vurderingen foretages af et akkrediteringsorgan, forelægger den ansøgende tekniske tjeneste den typegodkendende myndighed et gyldigt akkrediteringscertifikat og den tilsvarende evalueringsrapport, der beviser, at kravene i tillæg 2 til bilag V for de aktiviteter, som den ansøgende tekniske tjeneste ansøger om at blive udpeget til, er opfyldt.
(I begyndelsen af artikel 77 ændres stykkernes rækkefølge og stykkerne omnummereres)
Ændring 276
Forslag til forordning
Artikel 77 – stk. 1 c (nyt)
1c.   Hvis den tekniske tjeneste har anmodet om at blive udpeget af flere typegodkendende myndigheder i overensstemmelse med artikel 78, stk. 3, udføres vurderingen kun én gang, forudsat at anvendelsesområdet for den tekniske tjenestes udpegelse er blevet dækket i denne vurdering.
(I begyndelsen af artikel 77 ændres stykkernes rækkefølge og stykkerne omnummereres)
Ændring 277
Forslag til forordning
Artikel 77 – stk. 5
5.  Medlemsstaterne meddeler Kommissionen navnene på de repræsentanter for den typegodkendende myndighed, der kan trækkes på i forbindelse med hver fælles vurdering.
5.  Medlemsstaterne meddeler Kommissionen navnene på de repræsentanter for den udpegende myndighed, der kan trækkes på i forbindelse med hver fælles vurdering.
Ændring 278
Forslag til forordning
Artikel 77 – stk. 7 – afsnit 1
Den typegodkendende myndighed notificerer vurderingsrapporten til Kommissionen og til de udpegende myndigheder i de andre medlemsstater med dokumentation for den tekniske tjenestes kompetencer og de ordninger, der er indført til regelmæssigt at overvåge den tekniske tjeneste og sikre, at den fortsat overholder kravene i denne forordning.
Den udpegende myndighed notificerer vurderingsrapporten til Kommissionen og til de udpegende myndigheder i de andre medlemsstater med dokumentation for den tekniske tjenestes kompetencer og de ordninger, der er indført til regelmæssigt at overvåge den tekniske tjeneste og sikre, at den fortsat overholder kravene i denne forordning.
Ændring 279
Forslag til forordning
Artikel 77 – stk. 7 – afsnit 2
Den notificerende typegodkendende myndighed skal desuden fremlægge dokumentation for, at den råder over kompetent personale til overvågning af det tekniske tjeneste i overensstemmelse med artikel 71, stk. 6.
Den udpegende myndighed, der notificerer vurderingsrapporten, skal desuden fremlægge dokumentation for, at den råder over kompetent personale til overvågning af den tekniske tjeneste i overensstemmelse med artikel 71, stk. 6.
Ændring 280
Forslag til forordning
Artikel 77 – stk. 8
8.  De typegodkendende myndigheder i de øvrige medlemsstater og Kommissionen kan tage vurderingsrapporten og dokumentationen op til fornyet overvejelse, stille spørgsmål eller udtrykke betænkeligheder og kan udbede sig yderligere dokumentation senest en måned efter notifikationen af vurderingsrapporten og dokumentationen.
8.  De udpegende myndigheder i de øvrige medlemsstater og Kommissionen kan tage vurderingsrapporten og dokumentationen op til fornyet overvejelse, stille spørgsmål eller udtrykke betænkeligheder og kan udbede sig yderligere dokumentation senest en måned efter notifikationen af vurderingsrapporten og dokumentationen.
Ændring 281
Forslag til forordning
Artikel 77 – stk. 9
9.  Den typegodkendende myndighed i den medlemsstat, hvor den ansøgende tekniske tjeneste er etableret, skal svare på spørgsmål, betænkeligheder og anmodninger om yderligere dokumentation senest fire uger efter modtagelsen heraf.
9.  Den udpegende myndighed i den medlemsstat, hvor den ansøgende tekniske tjeneste er etableret, skal svare på spørgsmål, betænkeligheder og anmodninger om yderligere dokumentation senest fire uger efter modtagelsen heraf.
Ændring 282
Forslag til forordning
Artikel 77 – stk. 10
10.  De typegodkendende myndigheder i de andre medlemsstater eller Kommissionen kan enkeltvis eller sammen rette henstillinger til den typegodkendende myndighed i den medlemsstat, hvor den ansøgende tekniske tjeneste er etableret, senest fire uger efter modtagelsen af det i stk. 9 omtalte svar. Den typegodkendende myndighed skal tage hensyn til henstillingerne, når den træffer beslutning om udpegelsen af den tekniske tjeneste. Hvis den typegodkendende myndighed beslutter ikke at følge anbefalingerne fra de øvrige medlemsstater eller Kommissionen, skal den give en begrundelse herfor senest to uger efter sin beslutning.
10.  De udpegende myndigheder i de andre medlemsstater eller Kommissionen kan enkeltvis eller sammen rette henstillinger til den udpegende myndighed i den medlemsstat, hvor den ansøgende tekniske tjeneste er etableret, senest fire uger efter modtagelsen af det i stk. 9 omtalte svar. Den udpegende myndighed skal tage hensyn til henstillingerne, når den træffer beslutning om udpegelsen af den tekniske tjeneste. Hvis den udpegende myndighed beslutter ikke at følge anbefalingerne fra de øvrige medlemsstater eller Kommissionen, skal den give en begrundelse herfor senest to uger efter sin beslutning.
Ændring 283
Forslag til forordning
Artikel 78 – stk. 2 – afsnit 1
Inden for 28 dage efter en notifikation kan en medlemsstat eller Kommissionen gøre skriftlig indsigelse, hvori den redegør for sine argumenter vedrørende enten den tekniske tjeneste eller den typegodkendende myndigheds overvågning heraf. Hvis en medlemsstat eller Kommissionen gør indsigelse, suspenderes notifikationen. I så fald skal Kommissionen høre de berørte parter og træffe afgørelse ved hjælp af en gennemførelsesretsakt om suspensionen af notifikationen kan ophæves eller ej. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 87, stk. 2.
Inden for en måned efter en notifikation kan en medlemsstat eller Kommissionen gøre skriftlig indsigelse, hvori den redegør for sine argumenter vedrørende enten den tekniske tjeneste eller den udpegende myndigheds overvågning heraf. Hvis en medlemsstat eller Kommissionen gør indsigelse, suspenderes notifikationen. I så fald skal Kommissionen høre de berørte parter og vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at afgøre, om suspensionen af notifikationen kan ophæves eller ej. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 87, stk. 2.
Ændring 284
Forslag til forordning
Artikel 78 – stk. 3
3.  En og samme tekniske tjeneste kan udpeges af flere typegodkendende myndigheder og notificeres til Kommissionen af disse typegodkendende myndigheders medlemsstater, uanset den eller de kategorier af aktiviteter, som den skal udføre i overensstemmelse med artikel 72, stk. 1.
3.  En og samme tekniske tjeneste kan udpeges af flere udpegende myndigheder og notificeres til Kommissionen af disse udpegende myndigheders medlemsstater, uanset den eller de kategorier af aktiviteter, som den skal udføre i overensstemmelse med artikel 72, stk. 1.
Ændring 285
Forslag til forordning
Artikel 78 – stk. 4
4.  Når en retsakt, der er opført i bilag IV, kræver, at en typegodkendende myndighed udpeger en specifik organisation eller et kompetent organ til udførelse af en aktivitet, som ikke er omfattet af de kategorier af aktiviteter, der er omhandlet i artikel 72, stk. 1, skal medlemsstaten foretage en notifikation som omhandlet i stk. 1.
4.  Når en retsakt, der er opført i bilag IV, kræver, at en udpegende myndighed udpeger en specifik organisation eller et specifikt kompetent organ til udførelse af en aktivitet, som ikke er omfattet af de kategorier af aktiviteter, der er omhandlet i artikel 72, stk. 1, skal medlemsstaten foretage en notifikation som omhandlet i stk. 1.
Ændring 286
Forslag til forordning
Artikel 79 – stk. 1 – afsnit 1
Hvis en typegodkendende myndighed har konstateret eller er blevet underrettet om, at en teknisk tjeneste ikke længere opfylder kravene i denne forordning, skal myndigheden begrænse, suspendere eller inddrage udpegelsen, alt efter hvad der er mest hensigtsmæssigt, og afhængigt af i hvor høj grad kravene ikke er blevet opfyldt.
Hvis en udpegende myndighed har konstateret eller er blevet underrettet om, at en teknisk tjeneste ikke længere opfylder kravene i denne forordning, skal myndigheden begrænse, suspendere eller inddrage udpegelsen, alt efter hvad der er mest hensigtsmæssigt, og afhængigt af i hvor høj grad kravene ikke er blevet opfyldt.
Ændring 287
Forslag til forordning
Artikel 79 – stk. 1 – afsnit 2
Den typegodkendende myndighed underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater om enhver suspension, begrænsning eller inddragelse af en notifikation.
Den udpegende myndighed underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater om enhver suspension, begrænsning eller inddragelse af en notifikation.
Ændring 288
Forslag til forordning
Artikel 79 – stk. 3 – afsnit 1
Den typegodkendende myndighed underretter de øvrige godkendende myndigheder og Kommissionen, når den tekniske tjenestes manglende overholdelse har en indvirkning på typegodkendelsesattester udstedt på grundlag af inspektionen og prøvningsrapporter udstedt af den tekniske tjeneste med forbehold af den ændrede meddelelse.
Den udpegende myndighed underretter de øvrige udpegende myndigheder og Kommissionen, når den tekniske tjenestes manglende overholdelse har en indvirkning på typegodkendelsesattester udstedt på grundlag af inspektionen og prøvningsrapporter udstedt af den tekniske tjeneste med forbehold af den ændrede notifikation.
Ændring 289
Forslag til forordning
Artikel 79 – stk. 3 – afsnit 2
Senest to måneder efter at den har givet meddelelse om ændring af notifikationen, skal den typegodkendende myndighed indsende en rapport om sine konklusioner vedrørende den manglende overholdelse til Kommissionen og de øvrige typegodkendende myndigheder. Hvis det er nødvendigt for at sikre et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau for køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der allerede er markedsført, skal den udpegende typegodkendende myndighed give de pågældende godkendende myndigheder instrukser om inden for en rimelig frist at suspendere eller tilbagekalde alle attester, der er uretmæssigt udstedt.
Senest to måneder efter at den har givet meddelelse om ændring af notifikationen, skal den udpegende myndighed indsende en rapport om sine konklusioner vedrørende den manglende overholdelse til Kommissionen og de øvrige udpegende myndigheder. Hvis det er nødvendigt for at sikre et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau for køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der allerede er markedsført, skal den udpegende myndighed give de pågældende godkendende myndigheder instrukser om inden for en rimelig frist at suspendere eller tilbagekalde alle attester, der er uretmæssigt udstedt.
Ændring 290
Forslag til forordning
Artikel 79 – stk. 4 – indledning
4.  De andre attester, der er udstedt på grundlag af inspektion og prøvningsrapporter udstedt af den tekniske tjeneste, for hvilken notifikationen er suspenderet, begrænset eller inddraget, vedbliver med at være gyldige i følgende tilfælde:
4.  Typegodkendelsesattester, der er udstedt på grundlag af inspektion og prøvningsrapporter udstedt af den tekniske tjeneste, for hvilken notifikationen er suspenderet, begrænset eller inddraget, vedbliver med at være gyldige i følgende tilfælde:
Ændring 291
Forslag til forordning
Artikel 79 – stk. 4 – litra a
a)  i tilfælde af suspension af en notifikation, på betingelse af at den godkendende myndighed, der har udstedt typegodkendelsen, senest tre måneder efter suspensionen skriftligt underretter de godkendende myndigheder i de øvrige medlemsstater og Kommissionen om, at den vil varetage funktionerne for den tekniske tjeneste i suspensionsperioden
a)  i tilfælde af suspension af en udpegelse, på betingelse af at den godkendende myndighed, der har udstedt typegodkendelsen, senest tre måneder efter suspensionen skriftligt underretter de godkendende myndigheder i de øvrige medlemsstater og Kommissionen om, at den vil varetage funktionerne for den tekniske tjeneste i suspensionsperioden
Ændring 292
Forslag til forordning
Artikel 79 – stk. 4 – litra b
b)  i tilfælde af begrænsning eller inddragelse af en notifikation, i en periode på tre måneder efter begrænsningen eller inddragelsen. Den typegodkendende myndighed, der har udstedt attesterne, kan forlænge attesternes gyldighed i yderligere perioder på tre måneder, i alt i en periode på tolv måneder, forudsat at den i denne periode varetager de funktioner, der udføres af den tekniske tjeneste, hvis anmeldelse er blevet begrænset eller fjernet.
b)  i tilfælde af begrænsning eller inddragelse af en udpegelse, i en periode på tre måneder efter begrænsningen eller inddragelsen. Den typegodkendende myndighed, der har udstedt attesterne, kan forlænge attesternes gyldighed i yderligere perioder på tre måneder, i alt i en periode på tolv måneder, forudsat at den i denne periode varetager de funktioner, der udføres af den tekniske tjeneste, hvis anmeldelse er blevet begrænset eller fjernet.
Ændring 293
Forslag til forordning
Artikel 79 – stk. 6
6.  En notifikation som teknisk tjeneste kan kun fornyes, efter at den typegodkendende myndighed har verificeret, om den tekniske tjeneste fortsat er i overensstemmelse med kravene i denne forordning. Denne vurdering gennemføres efter proceduren i artikel 77.
6.  En udpegelse som teknisk tjeneste kan kun fornyes, efter at den udpegende myndighed har verificeret, om den tekniske tjeneste fortsat er i overensstemmelse med kravene i denne forordning. Denne vurdering gennemføres efter proceduren i artikel 77.
Ændring 294
Forslag til forordning
Artikel 80 – stk. 1 – afsnit 1
Den typegodkendende myndighed skal løbende overvåge de tekniske tjenester for at sikre overensstemmelse med kravene i artikel 72-76, i artikel 84 og 85 og i tillæg 2 til bilag V.
Den udpegende myndighed eller i tilfælde af akkreditering det nationale akkrediteringsorgan skal løbende overvåge de tekniske tjenester for at sikre overensstemmelse med kravene i artikel 72-76, i artikel 84 og 85 og i tillæg 2 til bilag V.
Ændring 295
Forslag til forordning
Artikel 80 – stk. 1 – afsnit 2
Tekniske tjenester skal på anmodning forelægge alle de relevante oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for, at den pågældende typegodkendende myndighed kan verificere overholdelsen af disse krav.
Tekniske tjenester skal på anmodning forelægge alle de relevante oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for, at den pågældende udpegende myndighed eller i tilfælde af akkreditering det nationale akkrediteringsorgan kan verificere overholdelsen af disse krav.
Ændring 296
Forslag til forordning
Artikel 80 – stk. 1 – afsnit 3
Tekniske tjenester skal straks underrette den typegodkendende myndighed om eventuelle ændringer, navnlig for så vidt angår personale, faciliteter, dattervirksomheder eller underentreprenører, som kan påvirke overensstemmelsen med de krav, der er fastsat i artikel 72-76, i artikel 84 og 85 og i tillæg 2 til bilag V, eller deres evne til at udføre overensstemmelsesvurderingsopgaver, der vedrører de køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, for hvilke de er blevet udpeget.
Tekniske tjenester skal straks underrette den udpegende myndighed eller i tilfælde af akkreditering det nationale akkrediteringsorgan om eventuelle ændringer, navnlig for så vidt angår personale, faciliteter, dattervirksomheder eller underentreprenører, som kan påvirke overensstemmelsen med de krav, der er fastsat i artikel 72-76, i artikel 84 og 85 og i tillæg 2 til bilag V, eller deres evne til at udføre overensstemmelsesvurderingsopgaver, der vedrører de køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, for hvilke de er blevet udpeget.
Ændring 297
Forslag til forordning
Artikel 80 – stk. 3 – afsnit 1
Den typegodkendende myndighed i den medlemsstat, hvor den tekniske tjeneste er etableret, skal sikre, at den tekniske tjeneste opfylder sine forpligtelser som fastsat i stk. 2, medmindre der er en legitim begrundelse for ikke at gøre dette.
Den udpegende myndighed i den medlemsstat, hvor den tekniske tjeneste er etableret, skal sikre, at den tekniske tjeneste opfylder sine forpligtelser som fastsat i stk. 2, medmindre der er en legitim begrundelse for ikke at gøre dette.
(Nummereringen i Kommissionens forslag er forkert, der er to stykker nummereret som "3.")
Ændring 298
Forslag til forordning
Artikel 80 – stk. 3 – afsnit 4
Den tekniske tjeneste eller den typegodkendende myndighed kan anmode om, at alle oplysninger, der fremsendes til myndighederne i en anden medlemsstat eller til Kommissionen, behandles fortroligt.
Den tekniske tjeneste eller den udpegende myndighed kan anmode om, at alle oplysninger, der fremsendes til myndighederne i en anden medlemsstat eller til Kommissionen, behandles fortroligt.
(Nummereringen i Kommissionens forslag er forkert, der er to stykker nummereret som "3.")
Ændring 299
Forslag til forordning
Artikel 80 – stk. 3 – afsnit 1
Mindst hver 30. måned skal den typegodkendende myndighed vurdere, om hver enkelt teknisk tjeneste under dens ansvar stadig opfylder kravene i artikel 72-76, i artikel 84 og 85 og i tillæg 2 til bilag V. Denne vurdering omfatter et besøg hos hver enkelt teknisk tjeneste under dens ansvar.
Mindst hvert tredje år skal den udpegende myndighed vurdere, om hver enkelt teknisk tjeneste under dens ansvar stadig opfylder kravene i artikel 72-76, i artikel 84 og 85 og i tillæg 2 til bilag V, og forelægge en vurdering for den ansvarlige medlemsstat. Denne vurdering foretages af et fælles vurderingshold nedsat i overensstemmelse med den i artikel 77, stk. 1-4, omhandlede procedure og omfatter et besøg hos hver enkelt teknisk tjeneste under dens ansvar.
(Nummereringen i Kommissionens forslag er forkert, der er to stykker nummereret som "3.")
Ændring 300
Forslag til forordning
Artikel 80 – stk. 3 – afsnit 2
Senest to måneder efter afslutningen af denne vurdering af den tekniske tjeneste aflægger medlemsstaterne rapport til Kommissionen og de øvrige medlemsstater om disse overvågningsaktiviteter. Rapporterne skal indeholde en sammenfatning af vurderingen, som gøres offentligt tilgængelig.
Resultatet af vurderingen fremsendes til alle medlemsstaterne og til Kommissionen og et sammendrag af resultatet gøres offentligt tilgængeligt. Resultatet behandles i det forum, der er oprettet i henhold til artikel 10.
(Nummereringen i Kommissionens forslag er forkert, der er to stykker nummereret som "3.")
Ændring 301
Forslag til forordning
Artikel 81 – stk. 1 – afsnit 1
Kommissionen undersøger alle sager, hvor den er blevet gjort opmærksom på forhold, der kan give anledning til at tvivle på en teknisk tjenestes kompetence eller fortsatte opfyldelse af de krav og forpligtelser, der påhviler den i henhold til denne forordning. Den kan også på eget initiativ indlede sådanne undersøgelser.
Kommissionen undersøger i samarbejde med den pågældende medlemsstats typegodkendende myndighed alle sager, hvor den er blevet gjort opmærksom på forhold, der kan give anledning til at tvivle på en teknisk tjenestes kompetence eller fortsatte opfyldelse af de krav og forpligtelser, der påhviler den i henhold til denne forordning. Den kan også på eget initiativ indlede sådanne undersøgelser.
Ændring 302
Forslag til forordning
Artikel 81 – stk. 2
2.  Kommissionen hører den typegodkendende myndighed i den medlemsstat, hvor den tekniske tjeneste er etableret som led i den undersøgelse, der er omhandlet i stk. 1. Den typegodkendende myndighed i medlemsstaten giver efter anmodning Kommissionen alle relevante oplysninger vedrørende gennemførelsen og overholdelsen af kravene om uafhængighed og kompetence for den pågældende tekniske tjeneste.
2.  Kommissionen samarbejder med den typegodkendende myndighed i den medlemsstat, hvor den tekniske tjeneste er etableret som led i den undersøgelse, der er omhandlet i stk. 1. Den typegodkendende myndighed i medlemsstaten giver efter anmodning Kommissionen alle relevante oplysninger vedrørende gennemførelsen og overholdelsen af kravene om uafhængighed og kompetence for den pågældende tekniske tjeneste.
Ændring 303
Forslag til forordning
Artikel 82 – stk. 4
4.  Udvekslingen af oplysninger skal koordineres af det forum, der er omhandlet i artikel 10.
4.  Udvekslingen af oplysninger skal koordineres af det forum, der er oprettet i henhold til artikel 10.
Ændring 304
Forslag til forordning
Artikel 83 – stk. 1
1.  Når udpegelsen af en teknisk tjeneste er baseret på akkreditering som omhandlet i forordning (EF) nr. 765/2008, skal medlemsstaterne sikre, at det nationale akkrediteringsorgan, der har akkrediteret en bestemt teknisk tjeneste, holdes underrettet af den typegodkendende myndighed om hændelser, rapporter og andre oplysninger, som vedrører anliggender i forbindelse med kontrol af den tekniske tjeneste, når disse oplysninger er relevante for en vurdering af den tekniske tjenestes præstationer.
1.  Når udpegelsen af en teknisk tjeneste også er baseret på akkreditering som omhandlet i forordning (EF) nr. 765/2008, skal medlemsstaterne sikre, at det nationale akkrediteringsorgan, der har akkrediteret en bestemt teknisk tjeneste, holdes underrettet af den typegodkendende myndighed om hændelsesrapporter og andre oplysninger, som vedrører anliggender i forbindelse med kontrol af den tekniske tjeneste, når disse oplysninger er relevante for en vurdering af den tekniske tjenestes præstationer.
Ændring 305
Forslag til forordning
Artikel 84 – stk. 2 – litra a
a)  tillade, at den godkendende myndighed overværer den tekniske tjenestes arbejde i løbet af overensstemmelsesvurderingen
a)  tillade, at den godkendende myndighed eller det fælles vurderingshold som beskrevet i artikel 77, stk. 1, overværer den tekniske tjenestes arbejde i løbet af typegodkendelsesprøvningen
Ændring 306
Forslag til forordning
Artikel 88 – stk. 2
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, stk. 2, artikel 5, stk. 2, artikel 10, stk. 3, artikel 22, stk. 3, artikel 24, stk. 3, artikel 25, stk. 5, artikel 26, stk. 2, artikel 28, stk. 5, artikel 29, stk. 6, artikel 34, stk. 2, artikel 55, stk. 2 og 3, artikel 56, stk. 2, artikel 60, stk. 3, artikel 65, stk. 10, artikel 76, stk. 4, og artikel 90, stk. 2, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra datoen for ikrafttrædelsen af denne forordning.
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, stk. 2, artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 7a, artikel 10, stk. 3, artikel 22, stk. 3, artikel 24, stk. 3, artikel 25, stk. 5, artikel 26, stk. 2, artikel 28, stk. 5, artikel 29, stk. 6, artikel 33, stk. 1a, artikel 34, stk. 2, artikel 60, stk. 3, artikel 65, stk. 10, artikel 76, stk. 4, og artikel 90, stk. 2, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra datoen for ikrafttrædelsen af denne forordning.
Ændring 307
Forslag til forordning
Artikel 88 – stk. 3
3.  Den i artikel 4, stk. 2, artikel 5, stk. 2, artikel 10, stk. 3, artikel 22, stk. 3, artikel 24, stk. 3, artikel 25, stk. 5, artikel 26, stk. 2, artikel 28, stk. 5, artikel 29, stk. 6, artikel 34, stk. 2, artikel 55, stk. 2 og 3, artikel 56, stk. 2, artikel 60, stk. 3, artikel 65, stk. 10, artikel 76, stk. 4 og artikel 90, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
3.  Den i artikel 4, stk. 2, artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 7a, artikel 10, stk. 3, artikel 22, stk. 3, artikel 24, stk. 3, artikel 25, stk. 5, artikel 26, stk. 2, artikel 28, stk. 5, artikel 29, stk. 6, artikel 33, stk. 1a, artikel 34, stk. 2, artikel 60, stk. 3, artikel 65, stk. 10, artikel 76, stk. 4, og artikel 90, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
Ændring 308
Forslag til forordning
Artikel 88 – stk. 3 a (nyt)
3a.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
Ændring 309
Forslag til forordning
Artikel 88 – stk. 5
5.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 2, artikel 5, stk. 2, artikel 10, stk. 3, artikel 22, stk. 3, artikel 24, stk. 3, artikel 25, stk. 5, artikel 26, stk. 2, artikel 28, stk. 5, artikel 29, stk. 6, artikel 34, stk. 2, artikel 55, stk. 2 og 3, artikel 56, stk. 2, artikel 60, stk. 3, artikel 65, stk. 10, artikel 76, stk. 4, og artikel 90, stk. 2 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
5.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 2, artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 7a, artikel 10, stk. 3, artikel 22, stk. 3, artikel 24, stk. 3, artikel 25, stk. 5, artikel 26, stk. 2, artikel 28, stk. 5, artikel 29, stk. 6, artikel 33, stk. 1a, artikel 34, stk. 2, artikel 60, stk. 3, artikel 65, stk. 10, artikel 76, stk. 4, og artikel 90, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Ændring 353
Forslag til forordning
Artikel 89 – overskrift
Sanktioner
Sanktioner og ansvar
Ændring 310
Forslag til forordning
Artikel 89 – stk. 1
1.  Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for erhvervsdrivendes overtrædelse af bestemmelserne og tekniske tjenesters manglende overholdelse af deres forpligtelser som fastsat i denne forordning, særligt artikel 11-19 og 72-76 samt 84 og 85, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning.
1.  Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for erhvervsdrivendes overtrædelse af bestemmelserne og tekniske tjenesters manglende overholdelse af deres forpligtelser som fastsat i denne forordning og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning. Navnlig skal sanktionerne stå i forhold til antallet af køretøjer, der ikke opfylder kravene, og som er registreret på den pågældende medlemsstats marked, eller antallet af ikke-overensstemmende systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der er gjort tilgængelige på den pågældende medlemsstats marked.
Ændring 311
Forslag til forordning
Artikel 89 – stk. 2 – litra a
a)  afgivelse af falske erklæringer i forbindelse med godkendelsesprocedurer eller procedurer, der fører til tilbagekaldelse
a)  afgivelse af falske erklæringer i forbindelse med godkendelsesprocedurer eller procedurer, der fører til korrigerende eller restriktive foranstaltninger, der pålægges i overensstemmelse med kapitel XI
Ændring 312
Forslag til forordning
Artikel 89 – stk. 2 – litra b
b)  forfalskning af prøvningsresultater med henblik på typegodkendelse
b)  forfalskning af prøvningsresultater med henblik på typegodkendelse eller markedsovervågning, herunder udstedelse af godkendelse på grundlag af ukorrekte data
Ændring 313
Forslag til forordning
Artikel 89 – stk. 2 – litra c a (nyt)
ca)   de tekniske tjenester opfylder ikke i tilstrækkelig grad de krav, der ligger til grund for, at de er blevet udpeget
Ændring 354
Forslag til forordning
Artikel 89 – stk. 2 – litra c b (nyt)
cb)   hvis det er konstateret ved hjælp af prøvninger eller eftersyn med henblik på overholdelse, eller ved hjælp af alternative metoder, at køretøjer, komponenter eller separate tekniske enheder ikke er i overensstemmelse med de typegodkendelseskrav, der er fastsat i denne forordning eller en anden retsakt, der er opstillet i bilag IV, eller at typegodkendelsen er udstedt på baggrund af ukorrekte data.
Ændring 314
Forslag til forordning
Artikel 89 – stk. 3 – litra b
b)  tilgængeliggørelse på markedet af køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, som er genstand for godkendelse, uden en sådan godkendelse, eller forfalskning af dokumenter eller påskrifter med henblik herpå.
b)  tilgængeliggørelse på markedet af køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, som er genstand for godkendelse, uden en sådan godkendelse, eller forfalskning af dokumenter, typeattester, foreskrevne skilte eller godkendelsesmærker med henblik herpå.
Ændring 315
Forslag til forordning
Artikel 89 – stk. 5
5.  Medlemsstaterne aflægger hvert år rapport til Kommissionen om de sanktioner, de har indført.
5.  Medlemsstaterne sender en underretning om pålagte sanktioner til den onlinedatabase, der er oprettet i henhold til artikel 25. Underretningen skal ske inden for en måned efter, at sanktionen pålægges.
Ændring 355
Forslag til forordning
Artikel 89 – stk. 5 a (ny)
5a.   Hvis det erkonstateret, at køretøjer, komponenter, systemer eller separate tekniske enheder ikke overholder de typegodkendelseskrav, der er fastsat i denne forordning eller nogen af de retsakter, som er opstillet i bilag IV, bør de erhvervsdrivende være ansvarlige for de skader, der er forvoldt ejerne af berørte køretøjer som et resultat af manglende overholdelse eller som følge af en tilbagekaldelsesaktion.
Ændring 316
Forslag til forordning
Artikel 90 – stk. 1 – afsnit 1
Hvis en verifikation af overholdelsen foretaget af Kommissionen, jf. artikel 9, stk. 1 og 4, eller artikel 54, stk. 1, afdækker, at køretøjet, systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed ikke opfylder kravene i denne forordning, kan Kommissionen pålægge de berørte erhvervsdrivende administrative bøder for overtrædelse af denne forordning. De omhandlede administrative bøder skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning. Navnlig skal bøderne stå i forhold til antallet af køretøjer, der ikke opfylder kravene, og som er registreret i Unionen, eller antallet af ikke-overensstemmende systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der er gjort tilgængelige på EU-markedet.
Hvis en verifikation af overholdelsen foretaget af Kommissionen, jf. artikel 9, stk. 1 og 4, eller artikel 54, stk. 1, eller af markedsovervågningsmyndighederne, jf. artikel 8, stk. 1, afdækker, at køretøjet, systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed ikke opfylder kravene i denne forordning, kan Kommissionen pålægge de berørte erhvervsdrivende administrative bøder for overtrædelse af denne forordning. De omhandlede administrative bøder skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning. Navnlig skal bøderne stå i forhold til antallet af køretøjer, der ikke opfylder kravene, og som er registreret i Unionen, eller antallet af ikke-overensstemmende systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der er gjort tilgængelige på EU-markedet.
Ændring 317
Forslag til forordning
Artikel 90 – stk. 1 – afsnit 2
De administrative bøder, som pålægges af Kommissionen, pålægges ikke ud over de sanktioner, der er pålagt af medlemsstaterne i henhold til artikel 89 for samme overtrædelse, og må ikke overstige 30 000 EUR pr. ikke-overensstemmende køretøj, system, komponent eller separat tekniske enhed.
De administrative bøder, som pålægges af Kommissionen, pålægges ikke ud over de sanktioner, der er pålagt af medlemsstaterne i henhold til artikel 89 for samme overtrædelse.
De administrative bøder, som pålægges af Kommissionen, må ikke overstige 30 000 EUR pr. ikke-overensstemmende køretøj, system, komponent eller separat teknisk enhed.
Ændring 318
Forslag til forordning
Artikel 91 – stk. 1 – nr. 3 a (nyt)
Forordning (EF) nr. 715/2007
Artikel 5 – stk. 2 – afsnit 1 a (nyt)
3a)   I artikel 5, stk. 2, indsættes følgende afsnit efter litra c):
"Fabrikanter, der søger om EU-typegodkendelse til et køretøj, som anvender en BES, AES eller en manipulationsanordning som fastsat i denne forordning eller forordning (EU) 2016/646, skal fremlægge alle oplysninger til den typegodkendende myndighed, herunder en teknisk begrundelse, som den typegodkendende myndighed med rimelighed kan kræve som hjælp til at bestemme om BES eller AES er en manipulationsanordning, og om en dispensation fra forbuddet om anvendelsen af manipulationsanordninger i henhold til denne artikel finder anvendelse.
Den godkendende myndighed udsteder ikke EU-typegodkendelse, før den har fuldført sin vurdering og har fastsat, at køretøjstypen ikke er udstyret med en forbudt manipulationsanordning i overensstemmelse med denne artikel og forordning (EF) nr. 692/2008.".
Ændring 345
Forslag til forordning
Artikel 91 – stk. 1 – nr. 6
Forordning (EF) nr. 715/2007
Artikel 11a – stk. 1 – litra b a (nyt)
ba)   det brændstofforbrug og de CO2-værdier, der fastsættes under faktiske kørselsforhold, offentliggøres.
Ændring 346
Forslag til forordning
Artikel 91 – stk. 1 – nr. 6 a (ny)
Forordning (EF) nr. 715/2007
Artikel 14 a (ny)
6a)   Som artikel 14a indsættes:
"Artikel 14a
Revision
Kommissionen reviderer de emissionsgrænser, der er fastsat i bilag I, med henblik på at forbedre luftkvaliteten i Unionen og overholde Unionens luftkvalitetsgrænser samt WHO's anbefalede niveauer og fremsætter om nødvendigt forslag til nye teknologineutrale Euro 7-emissionsgrænser, der skal finde anvendelse senest i 2025 for alle M1- og N1-køretøjer, der markedsføres i Unionen.".
Ændring 319
Forslag til forordning
Bilag XII – punkt 1 – kolonne 2
Enheder
Enheder
1 000
1500
0
0
1000
1500
0
1500
0
0
0
0
Ændring 320
Forslag til forordning
Bilag XII – punkt 2 – kolonne 2
Enheder
Enheder
100
250
250
250
500 (indtil 31. oktober 2016)
500 (indtil 31. oktober 2016)
250 (fra 1. november 2016)
250 (fra 1. november 2016)
250
250
500
500
250
250
Ændring 321
Forslag til forordning
Bilag XIII – del I – tabel

Kommissionens forslag

Punkt nr.

Beskrivelse

Præstationskrav

Prøvningsprocedure

Mærkningskrav

Emballeringskrav

1

[…]

 

 

 

 

2

 

 

 

 

 

3

 

 

 

 

 

Ændring

Punkt nr.

Beskrivelse

Præstationskrav

Prøvningsprocedure

Mærkningskrav

Emballeringskrav

1

Udstødningsgaskatalysatorer og deres substrater

NOx-emissioner

Euro-normer

Køretøjstype og -version

 

2

Turboladere

CO2- og NOx-emissioner

Euro-normer

Køretøjstype og -version

 

3

Kompressorsystemer til blanding af brændstof/luft ud over turboladere

CO2- og NOx-emissioner

Euro-normer

Køretøjstype og -version

 

4

Dieselpartikelfiltre

PM

Euro-normer

Køretøjstype og -version

 

Ændring 322
Forslag til forordning
Bilag XVIII – punkt 2 – indledning
2.  Adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer
(Vedrører ikke den danske tekst)
Ændring 323
Forslag til forordning
Bilag XVIII – punkt 2 – punkt 2.8
2.8.  Med hensyn til køretøjer, der er omfattet af forordning nr. 595/2009/EF, skal der ved anvendelsen af punkt 2.6.2, når fabrikanter anvender diagnoseværktøj og prøveudstyr i overensstemmelse med ISO 22900 – Modular Vehicle Communication Interface (MVCI) – og ISO 22901 – Open Diagnostic Data Exchange (ODX) i deres franchiserede netværk — være ODX-filer tilgængelige for uafhængige aktører via fabrikantens websted.
2.8.  Der skal ved anvendelsen af punkt 2.6.2, når fabrikanter anvender diagnoseværktøj og prøveudstyr i overensstemmelse med ISO 22900 – Modular Vehicle Communication Interface (MVCI) – og ISO 22901 – Open Diagnostic Data Exchange (ODX) i deres franchiserede netværk — være ODX-filer tilgængelige for uafhængige aktører via fabrikantens websted.
Ændring 324
Forslag til forordning
Bilag XVIII – punkt 2 – punkt 2.8 a (nyt)
2.8.a.   Med hensyn til køretøjets OBD, diagnoseudstyr samt reparation og vedligeholdelse gøres køretøjets direkte datastrøm tilgængelig gennem den serielle port på standarddatastikket, der er specificeret i punkt 6.5.1.4 i tillæg 1 til bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 83 og punkt 4.7.3 i bilag 9B til FN/ECE-regulativ nr. 49.
Ændring 325
Forslag til forordning
Bilag XVIII – punkt 6 – punkt 6.1 – afsnit 3
Informationer om alle de dele af køretøjet — således som det er identificeret ved køretøjets identifikationsnummer (VIN) og eventuelle supplerende kriterier, f.eks. akselafstand, motorydelse, finish eller ekstraudstyr — som er monteret af køretøjsfabrikanten, og som kan udskiftes med reservedele, som køretøjsfabrikanten tilbyder sine autoriserede reparatører eller forhandlere eller tredjepart ved henvisning til nummeret på en original udstyrsdel, skal stilles til rådighed i en database, som uafhængige aktører har let adgang til.
Informationer om alle de dele af køretøjet — således som det er identificeret ved køretøjets identifikationsnummer (VIN) og eventuelle supplerende kriterier, f.eks. akselafstand, motorydelse, finish eller ekstraudstyr — som er monteret af køretøjsfabrikanten, og som kan udskiftes med reservedele, som køretøjsfabrikanten tilbyder sine autoriserede reparatører eller forhandlere eller tredjepart ved henvisning til nummeret på en original udstyrsdel, skal stilles til rådighed i form af maskinlæsbare datasæt, der kan behandles elektronisk, i en database, som uafhængige aktører har adgang til.
Ændring 326
Forslag til forordning
Bilag XVIII – punkt 6 – punkt 6.3
6.3.  Det i artikel 70 nævnte forum om adgang til køretøjsinformationer fastlægger parametrene for opfyldelse af disse krav i overensstemmelse med det aktuelle tekniske niveau. Den uafhængige aktør skal godkendes og autoriseres til dette formål på grundlag af dokumentation, der viser, at han udøver en lovlig erhvervsaktivitet og ikke har været straffet for nogen relevant kriminel handling.
(Vedrører ikke den danske tekst)
Ændring 327
Forslag til forordning
Bilag XVIII – punkt 6 – punkt 6.4
6.4.  For køretøjer, der er omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 595/2009, skal omprogrammering af styreenheder ske i overensstemmelse med ISO 22900-2 eller SAE J2534 eller TMC RP1210B ved hjælp af ikke-proprietær hardware. Der kan også anvendes ethernet, serielt kabel eller Local Area Network (LAN) og alternative medier, f.eks. Compact Disc (cd), Digital Versatile Disc (dvd) eller en solid state-lagringsanordning til infotainmentsystemer (f.eks. navigationssystemer, telefon) på betingelse af, at der ikke kræves proprietært kommunikationssoftware (herunder drivere eller plug-ins) eller hardware. Med henblik på validering af kompatibiliteten mellem den fabrikantspecifikke applikation og køretøjskommunikationsbrugerflader (vehicle communication interfaces (VCI)), som er i overensstemmelse med ISO 22900-2 eller SAE J2534 eller TMC RP1210B, skal fabrikanten tilbyde enten en validering af uafhængigt udviklede VCI'er eller de oplysninger – samt udlån af evt. særligt hardware – der kræves, for at en VCIfabrikant selv kan foretage en sådan validering. Betingelserne i artikel 67, stk. 1, finder anvendelse på gebyrer for en sådan validering eller sådanne informationer og hardware.
6.4.  Omprogrammering af styreenheder skal ske i overensstemmelse med ISO 22900-2 eller SAE J2534 eller TMC RP1210 ved hjælp af ikke-proprietær hardware.
Hvis omprogrammering eller diagnosticering udføres ved hjælp af ISO 13400 DoIP, skal den opfylde kravene i de i første afsnit nævnte standarder.
Hvis køretøjsfabrikanter anvender yderligere proprietære kommunikationsprotokoller, så skal disse protokolspecifikationer gøres tilgængelige for uafhængige aktører.
Med henblik på validering af kompatibiliteten mellem den fabrikantspecifikke applikation og køretøjskommunikationsbrugerflader (vehicle communication interfaces (VCI)), som er i overensstemmelse med ISO 22900-2 eller SAE J2534 eller TMC RP1210, skal fabrikanten inden for seks måneder efter udstedelsen af typegodkendelsen tilbyde en validering af uafhængigt udviklede VCI'er og prøvningsmiljøet, herunder oplysninger om specifikationerne for kommunikationsprotokollen — samt udlån af evt. særligt hardware — der kræves, for at en VCI-fabrikant selv kan foretage en sådan validering. Betingelserne i artikel 67, stk. 1, finder anvendelse på gebyrer for en sådan validering eller sådanne informationer og hardware.
Tilsvarende overensstemmelse skal sikres enten ved at give CEN mandat til at udvikle passende overensstemmelsesnormer eller ved at anvende dem, som eksisterer i forvejen så som SAE J2534-3.
Betingelserne i artikel 67, stk. 1, finder anvendelse på gebyrer for en sådan validering eller sådanne informationer og hardware.
Ændring 328
Forslag til forordning
Bilag XVIII – punkt 6 – punkt 6.8 a (nyt)
6.8.a.   Hvis OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer, der er tilgængelige på en fabrikants websted, ikke indeholder specifikke relevante informationer, der giver mulighed for at foretage egen udformning og fremstilling af alternative eftermonterede brændstofsystemer, skal eventuelle interesserede fabrikanter af alternative eftermonterede brændstofsystemer have adgang til de informationer, der er omhandlet i punkt 1, 3 og 4 i oplysningsskemaet i bilag I, ved at kontakte fabrikanten direkte med en sådan anmodning. Kontaktdetaljer til dette formål skal klart angives på fabrikantens websted, og informationerne skal leveres inden for 30 dage. Sådanne informationer skal kun gives for alternative eftermonterede brændstofsystemer, der er omfattet af FN/ECE-regulativ nr. 115, eller alternative eftermonterede brændstofkomponenter, der er en del af et system, der er omfattet af FN/ECE-regulativ nr. 115, og skal kun gives som svar på en anmodning, der tydeligt specificerer den køretøjsmodel, for hvilke informationerne ønskes, og som specifikt bekræfter, at informationerne er nødvendige for udviklingen af alternative eftermonterede brændstofsystemer eller -komponenter, der er omfattet af FN/ECE-regulativ nr. 115.
Ændring 329
Forslag til forordning
Bilag XVIII – punkt 7 a (nyt)
7a.   Køretøjsfabrikanter skal via deres online-service eller som download stille et elektronisk dataset til rådighed indeholdende alle VIN-numre (eller en anmodet delmængde) og de hertil svarende individuelle specifikationer og konfigurationsfunktioner, som oprindeligt var indbygget i køretøjet.
Ændring 330
Forslag til forordning
Bilag XVIII – punkt 7 b (nyt)
7b.   Bestemmelser vedrørende det elektroniske systems sikkerhed
7b.1.   Køretøjer med computerstyret emissionsbegrænsning skal være således indrettet, at ændringer bortset fra de af fabrikanten tilladte forhindres. Fabrikanten skal tillade ændringer, hvis de er nødvendige af hensyn til diagnosticering, service, inspektion, eftermontering eller reparation af køretøjet. Der må ikke kunne ændres i omprogrammerbare edb-koder eller driftsparametre, og de skal have et beskyttelsesniveau, der er mindst lige så godt som bestemmelserne i ISO 15031-7 af 15. marts 2001 (SAE J2186 fra oktober 1996). Udtagelige kalibreringslagerchips skal være indkapslet, anbragt i lukket beholder eller beskyttet ved elektroniske algoritmer og må ikke kunne udskiftes uden brug af specialværktøj og -procedurer. Det er kun de elementer, der er direkte forbundet med emissionskalibrering eller forebyggelse af tyveri, der må beskyttes på denne måde.
7b.2.   Edb-kodede driftsparametre for motoren må ikke kunne ændres uden brug af specialværktøj og -procedurer (f.eks. loddede eller indkapslede computerkomponenter eller forseglede (eller loddede) computerindeslutninger).
7b.3.   For mekaniske brændstofindsprøjtningspumper på motorer med kompressionstænding skal fabrikanten træffe tilstrækkelige forholdsregler til beskyttelse mod ændring af indstillingen af den maksimale brændstofafgivelse under service.
7b.4.   Fabrikanter kan anmode godkendelsesmyndigheden om undtagelse fra et af kravene i punkt 8 for køretøjer, for hvilke sikring kan formodes ikke at være nødvendig. For indrømmelse af en sådan undtagelse tages følgende og eventuelt andre kriterier i betragtning af godkendelsesmyndigheden: Om der er højtydende chips til rådighed, om køretøjet har en høj største ydelse og det sandsynlige salgstal for køretøjet.
7b.5.   Fabrikanter, der anvender systemer med programmerbare edb-koder (f.eks. elektrisk sletbart programmerbart læselager, EEPROM), skal afværge autoriserede program ændringer. Fabrikanterne skal benytte strategier til ekstra sikring og skrivebeskyttelse, som kræver elektronisk adgang til en ekstern computer, der drives af fabrikanten, hvortil uafhængige aktører også skal have adgang inden for rammerne af den beskyttelse, der er fastsat i punkt 6.2 og 6.4. Metoder, der giver en passende beskyttelse mod uautoriserede indgreb, godkendes af godkendelsesmyndigheden.
Ændring 331
Forslag til forordning
Bilag XVIII – tillæg 2 – punkt 3.1.1
3.1.1.  ethvert yderligere protokolinformationssystem, som er nødvendigt for at give mulighed for fuldstændig diagnose som supplement til standarderne i punkt 4.7.3 i bilag 9B til FN/ECE-regulativ nr. 49, herunder supplerende hardware- eller softwareprotokolinformation, parameteridentifikation, overførselsfunktioner, "keep alive"-krav eller fejlbetingelser
3.1.1.  ethvert yderligere protokolinformationssystem, som er nødvendigt for at give mulighed for fuldstændig diagnose som supplement til standarderne i punkt 4.7.3 i bilag 9B til FN/ECE-regulativ nr. 49 og i punkt 6.5.1.4 i bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 83, herunder supplerende hardware- eller softwareprotokolinformation, parameteridentifikation, overførselsfunktioner, "keep alive"-krav eller fejlbetingelser
Ændring 332
Forslag til forordning
Bilag XVIII – tillæg 2 – point 3.1.2
3.1.2.  detaljerede oplysninger om, hvorledes de fejlkoder, der ikke er i overensstemmelse med standarderne i punkt 4.7.3 i bilag 9B til FN/ECE-regulativ nr. 49, indhentes og fortolkes
3.1.2.  detaljerede oplysninger om, hvorledes de fejlkoder, der ikke er i overensstemmelse med standarderne i punkt 4.7.3 i bilag 9B til FN/ECE-regulativ nr. 49 og i punkt 6.5.1.4 i bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 83, indhentes og fortolkes

(1) Efter vedtagelsen af ændringerne blev sagen henvist til fornyet behandling i udvalget med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A8-0048/2017).


Palmeolie og rydning af regnskove
PDF 311kWORD 65k
Europa-Parlamentets beslutning af 4. april 2017 om palmeolie og rydning af regnskove (2016/2222(INI))
P8_TA(2017)0098A8-0066/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til FN's mål for bæredygtig udvikling (SDG) for perioden 2015-2030,

–  der henviser til Parisaftalen, som blev opnået på den 21. partskonference under FN's rammekonvention om klimaændringer (COP21),

–  der henviser til Europa-Kommissionens tekniske rapport med titlen "The impact of EU consumption on deforestation" (2013-063)(1),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. oktober 2008 med titlen "En indsats for at imødegå udfordringerne ved skovrydning og skovødelæggelse med henblik på at bekæmpe klimaændringer og tab af biodiversitet" (COM(2008)0645),

–  der henviser til Amsterdamerklæringen af 7. december 2015 med titlen "Towards Eliminating Deforestation from Agricultural Commodity Chains with European Countries", der støtter udviklingen af en fuldstændig bæredygtig forsyningskæde for palmeolie inden 2020 og et stop for ulovlig skovrydning inden 2020,

–  der henviser til tilsagnet om regeringsstøtte til planerne om at gøre palmeolieindustrien 100 % bæredygtig inden 2020 fra de fem medlemsstater, der har undertegnet Amsterdamerklæringen, nemlig Danmark, Tyskland, Frankrig, Det Forenede Kongerige og Nederlandene,

–  der henviser til den europæiske strategi for lavemissionsmobilitet fra juli 2016 og Kommissionens forslag af 30. november 2016 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning) (COM(2016)0767),

–  der henviser til den af Kommissionen bestilte og finansierede undersøgelse af 4. oktober 2016 med titlen "The land use change impact of biofuels consumed in the EU: Quantification of area and greenhouse gas impacts",

–  Der henviser til rapporten med titlen "Globiom: the basis for biofuel policy post-2020",

–  der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 18/2016 med titlen "EU's ordning for certificering af bæredygtige biobrændstoffer",

–  der henviser til FN's konvention om biologisk mangfoldighed (CBD),

–  der henviser til konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES),

–  der henviser til Nagoyaprotokollen om adgang til genetiske ressourcer samt rimelig og retfærdig fordeling af de fordele, der opstår ved udnyttelse af disse ressourcer, til konventionen om den biologiske mangfoldighed, der blev vedtaget den 29. oktober 2010 i Nagoya, Japan, og som trådte i kraft den 12. oktober 2014,

–  der henviser til EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020 og den dertil hørende midtvejsvaluering(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 2. februar 2016 om midtvejsrevision af EU's biodiversitetsstrategi(3),

–  der henviser til Den Internationale Naturværnsunions (IUCN's) verdenskongres om naturbeskyttelse, der afholdtes på Hawaii i 2016, og til dens resolution 066 om virkningerne af palmeolieindustriens ekspansion og aktiviteter for biodiversiteten,

–  der henviser til FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder (UNDRIP),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Udviklingsudvalget, Udvalget om International Handel og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0066/2017),

A.  der henviser til, at EU har ratificeret Parisaftalen og bør spille en afgørende rolle i opfyldelsen af de fastlagte mål på de områder, der vedrører bekæmpelse af klimaændringer samt sikring af miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling;

B.  der henviser til, at EU har bidraget betydeligt til fastlæggelsen af de bæredygtige udviklingsmål, som er nært forbundet med spørgsmålet om palmeolie (mål 2, 3, 6, 14, 16, 17 og især 12, 13 og 15);

C.  der henviser til, at EU i forbindelse med 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling har forpligtet sig til at fremme indførelsen af bæredygtig forvaltning af alle typer skove, standse skovrydningen, genoprette nedbrudte skove og sikre en væsentlig forøgelse af skovrejsningen og genplantningen af skov i verden inden 2020; der henviser til, at EU i 2030-dagsordenen endvidere har forpligtet sig til at sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre, tilskynde virksomhederne til at indføre bæredygtig praksisser og inkorporere bæredygtighedsdata i deres rapporteringscyklus samt til at fremme bæredygtig praksis i forbindelse med offentlige indkøb i overensstemmelse med nationale politikker og globale prioriteter inden 2020;

D.  der henviser til, at der er mange drivkræfter bag skovrydningen på verdensplan, herunder produktionen af landbrugsråvarer såsom soja, oksekød, majs og palmeolie;

E.  der henviser til, at næsten halvdelen (49 %) af al afskovning i tropiske områder i den seneste tid har været en konsekvens af ulovlig rydning med henblik på at drive kommercielt landbrug, og at denne destruktion drives af udenlandsk efterspørgsel efter landbrugsråvarer, herunder palmeolie, oksekød, soja og træprodukter; der henviser til, at den ulovlige omdannelse af tropiske skove til kommerciel landbrugsjord skønnes at medføre udledning af 1,47 gigatons CO2 om året — svarende til 25 % af EU's årlige emissioner fra fossile brændstoffer(4);

F.  der henviser til, at de naturbrande, der hærgede Indonesien og Borneo i 2015, var de værste, der er observeret i næsten to årtier, og opstod som følge af globale klimaændringer, ændringer i arealanvendelsen og skovrydning; der henviser til, at den ekstreme tørke i de pågældende regioner forventes at forekomme med større hyppighed i fremtiden, medmindre der gøres en fælles indsats for at forebygge brande;

G.  der henviser til, at naturbrandene i Indonesien og på Borneo har udsat 69 millioner mennesker for luftforurening og er skyld i tusinder af for tidlige dødsfald;

H.  der henviser til, at brandene i Indonesien typisk er resultat af landrydning for at give plads til palmeolieplantager og andre landbrugsformål; der henviser til, at 52 % af alle brande i Indonesien i 2015 fandt sted i kulstofrige tørvemoser, hvilket gjorde landet til en af verdens største bidragydere til den globale opvarmning(5);

I.  der henviser til, at det på grund af manglen på præcise kort over palmeoliekoncessioner og matrikelregistre i mange producentlande er vanskeligt at placere ansvaret for skovbrande;

J.  der henviser til, at EU i New York-erklæringen om skove tilsluttede sig målsætningen om at "bidrage til opfyldelsen af den private sektors mål om at eliminere skovrydning i forbindelse produktion af landbrugsråvarer såsom palmeolie, soja, papir og oksekødsprodukter senest i 2020, idet det samtidig anerkendes, at mange virksomheder har endnu mere ambitiøse mål";

K.  der henviser til, at EU i 2008 forpligtede sig til at reducere skovrydningen med mindst 50 % inden 2020 og standse det globale tab af skovdække inden 2030;

L.  der henviser til, at uerstattelige tropiske økosystemer, som dækker blot 7 % af jordens overflade, er under stigende pres fra skovrydning; der henviser til, at etableringen af palmeolieplantager resulterer i enorme skovbrande, udtørring af floder, jorderosion, dræning af tørvemoser, forurening af vandveje og et generelt tab af biodiversitet, hvilket igen fører til tab af mange økosystemtjenester og har væsentlig indvirkning på klimaet, bevarelsen af naturressourcer og af det globale miljø for de nuværende og kommende generationer;

M.  der henviser til, at EU's forbrug af palmeolie og deraf afledte forarbejdede produkter spiller en vigtig rolle for skovødelæggelsen på verdensplan;

N.  der henviser til, at efterspørgslen efter planteolier i almindelighed forventes at stige(6), og at efterspørgslen efter palmeolie skønnes at blive fordoblet inden 2050(7); der henviser til, at 90 % af væksten i palmeolieproduktionen siden 1970'erne har været koncentreret i Indonesien og Malaysia; der desuden bemærker, at dyrkningen af oliepalmer også er på vej op i andre asiatiske lande samt i Afrika og Latinamerika, hvor der til stadighed anlægges nye plantager, og eksisterende udvides, et forhold, som vil føre til yderligere miljøødelæggelser; der imidlertid bemærker, at erstatning af palmeolie med andre planteolier vil skabe behov for endnu mere jord til dyrkning;

O.  der henviser til, at den omfattende brug af palmeolie især skyldes den lave pris på produktet, der er muliggjort af den udbredte anlæggelse af palmeolieplantager i ryddede skovarealer; der henviser til, at anvendelsen af palmeolie i fødevareindustrien er udtryk for en ikke-bæredygtig masseproduktion og et masseforbrug, som er i modstrid med anvendelsen af og indsatsen for at fremme økologiske ingredienser og produkter af høj kvalitet med nul-kilometeringredienser og -produkter;

P.  der henviser til, at palmeolie i stigende grad anvendes som biobrændstoffer og i forarbejdede fødevarer, idet 50 % af alle emballerede produkter nu indeholder palmeolie;

Q.  der henviser til, at nogle af de virksomheder, der handler med palmeolie, ikke har formålet at levere entydigt bevis for, at palmeolien i deres forsyningskæde er ikke knyttet til skovrydning, dræning af tørvemoser eller miljøforurening, eller at dokumentere, at den er produceret under fuld respekt for grundlæggende menneskerettigheder og med tilstrækkelige sociale standarder;

R.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til det syvende miljøhandlingsprogram er forpligtet til at vurdere de miljømæssige konsekvenser på globalt plan af EU's forbrug af fødevarer og nonfood-varer og i relevant omfang at udarbejde forslag til håndtering af de problemer, der påvises i forbindelse med sådanne vurderinger, samt overveje at udvikle en EU-handlingsplan om skovrydning og skovforringelse;

S.  der henviser til, at Kommissionen planlægger en undersøgelse om skovrydning og palmeolie;

T.  der henviser til, at de samlede drivhusgasemissioner fra palmeolierelateret arealanvendelse ikke kendes; der henviser til, at det er nødvendigt at forbedre de videnskabelige vurderinger i denne henseende;

U.  der henviser til, at producentlandene ikke har pålidelige data for, hvor store arealer der er udlagt til - lovlig eller ulovlig - dyrkning af oliepalmer; der henviser til, at denne hindring fra første færd undergraver de foranstaltninger, der er truffet for at dokumentere bæredygtigheden af palmeolie;

V.  der henviser til, at energisektoren i 2014 tegnede sig for 60 % af EU's palmeolieimport, hvoraf 46 % blev anvendt som brændstof i transportsektoren (seks gange så meget som i 2010), medens 15 % gik til kraft- og varmeproduktion;

W.  der henviser til, at det areal, der omlægges til dyrkning af palmeolie med henblik på fremstilling af biobrændstof, i 2020 skønnes at ville udgøre 1 Mha (million hektar), hvoraf 0,57 Mha vil være konverteret fra primærskov i Sydøstasien(8);

X.  der henviser til, at der på grund af EU's mandat for biobrændstoffer indtil 2020 er sket en samlet ændring i arealanvendelsen på 8,8 Mha, hvoraf 2,1 Mha er blevet omlagt i Sydøstasien med henblik på udvidelse af palmeolieplantager, hvoraf halvdelen er sket på bekostning af tropiske skove og tørvemoser;

Y.  der henviser til, at rydningen af regnskov medfører ødelæggelse af naturlige levesteder for mere end halvdelen af verdens dyrearter og mere end to tredjedele af dens plantearter og truer deres overlevelse; der henviser til, at regnskove er hjemsted for nogle af verdens sjældneste og ofte endemiske arter, som er opført på IUCN's røde liste over alvorligt udryddelsestruede arter, dvs. arter, som anses for at have gennemgået en konstateret, anslået, forudset eller mistænkt nedgang i populationens størrelse på mere end 80 % i løbet af de seneste 10 år eller tre generationer; der henviser til, at EU's forbrugere bør informeres bedre om de bestræbelser, der gøres for at beskytte dyre- og plantearter;

Z.  der henviser til, at flere undersøgelser har afsløret udbredte krænkelser af grundlæggende menneskerettigheder i forbindelse med etablering og drift af palmeolieplantager i mange lande, herunder tvangsudsættelser, væbnet vold, børnearbejde, gældsslaveri og diskrimination mod oprindelige samfund;

AA.  der henviser til stærkt foruroligende rapporter(9) om, at en væsentlig del af den globale palmeolieproduktion overtræder de grundlæggende menneskerettigheder og sociale standarder og ofte udnytter børn som arbejdskraft, og at der er mange konflikter om jord mellem lokale og oprindelige befolkningsgrupper og palmeoliekoncessionshavere;

Generelle bemærkninger

1.  minder om, at bæredygtigt landbrug, fødevaresikkerhed og bæredygtig skovforvaltning er centrale elementer i målene for bæredygtig udvikling (SDG);

2.  minder om, at skovene er vigtige for tilpasning til og bekæmpelse af klimaforandringer;

3.  påpeger kompleksiteten af drivkræfterne bag den globale afskovning, herunder rydning af arealer til kvæghold eller dyrkning eller markafgrøder, navnlig med henblik på at producere soja til foder til EU's husdyrbestand, samt palmeolie, diffus byspredning, skovhugst og andre intensive landbrugsaktiviteter;

4.  bemærker, at 73 % af den globale afskovning skyldes rydning af arealer til produktion af landbrugsråvarer, og at 40 % af den globale afskovning skyldes omlægning til store monokulturelle oliepalmeplantager(10);

5.  bemærker, at dyrkning af palmeolie ikke er den eneste årsag til afskovning, idet udbredelsen af ulovlig skovhugst og demografisk pres ligeledes bidrager til problemet;

6.  bemærker, at andre plantebaserede olier fremstillet af sojabønner, rapsfrø og andre afgrøder efterlader et langt større miljømæssigt fodaftryk og kræver en langt større arealanvendelse end palmeolie; bemærker, at dyrkning af andre olieafgrøder typisk indebærer en mere intensiv anvendelse af pesticider og kunstgødning;

7.  konstaterer med bekymring, at det globale kapløb efter jord skyldes den stigende globale efterspørgsel efter biobrændstoffer og råmaterialer og jord og spekulation i jorde og landbrugsråvarer;

8.  minder om, at EU er den største importør af produkter, som stammer fra skovrydning, som har ødelæggende konsekvenser for biodiversiteten;

9.  bemærker, at knap en fjerdedel (målt i værdi) af alle de landbrugsråvarer i international handel, som er forbundet med ulovlig skovrydning, er bestemt til EU, herunder 27 % af al soja, 18 % af al palmeolie, 15 % af alt oksekød og 31 % af alt læder(11);

10.  understreger, at man for effektivt at kunne bekæmpe skovrydning, der er knyttet til forbrug af landbrugsråvarer, i EU-tiltag ikke udelukkende bør fokusere på palmeolie, men på import af alle sådanne landbrugsråvarer;

11.  minder om, at Malaysia og Indonesien er de vigtigste producenter af palmeolie med en anslået andel på 85-90 % af den globale produktion, og glæder sig over, at den malaysiske primærskov er øget siden 1990, men er fortsat bekymret over, at den nuværende afskovning i Indonesien betyder et tab på 0,5 % hvert femte år;

12.  minder om, at Indonesien for nylig er blevet den tredjestørste CO2-forurener i verden og lider under faldende biodiversitet, idet adskillige truede vildtlevende dyrearter er tæt på udryddelse;

13.  minder om, at palmeolie udgør omkring 40 % af den samlede globale handel med planteolier, og at EU med omkring 7 mio. tons årligt er den næststørste importør på globalt plan;

14.  finder det stærkt foruroligende, at ca. halvdelen af det skovareal, der er blevet ryddet ulovligt, anvendes til produktion af palmeolie til EU-markedet;

15.  bemærker, at fødevareindustrien anvender palmeolie som ingrediens og/eller erstatning på grund af dens produktivitet og kemiske egenskaber, bl.a. dens lette opbevaring, smeltepunkt og lavere pris som råstof;

16.  bemærker også, at palmekernekage i EU anvendes til foder, navnlig med henblik på opfedning af malke- og kødkvæg;

17.  fremhæver i denne forbindelse, at de sociale, sundhedsmæssige og miljømæssige standarder er strengere i EU;

18.  er fuldt ud klar over, hvor komplekst spørgsmålet om palmeolie er, og understreger betydningen af at finde en global løsning baseret på de mange aktørers fælles ansvar; anbefaler kraftigt, at dette princip anvendes for alle dem, der er involveret i forsyningskæden for palmeolie, herunder: EU og andre internationale organisationer, medlemsstaterne, finansielle institutioner, producentlandenes regeringer, oprindelige folk og lokale samfund, nationale og multinationale virksomheder beskæftiget med fremstilling, distribution og forarbejdning af palmeolie, samt forbrugerorganisationer og NGO'er; er endvidere overbevist om nødvendigheden af, at alle disse aktører samordninger deres aktiviteter med henblik på at løse de mange alvorlige problemer i forbindelse med ikkebæredygtig produktion og forbrug af palmeolie;

19.  understreger det fælles globale ansvar for at opnå en bæredygtig palmeolieproduktion, idet det også fremhæves, at fødevareindustrien spiller en vigtig rolle med hensyn til at benytte alternative, bæredygtigt fremstillede råvarer;

20.  bemærker, at en række råvareproducenter og -handlere, detailhandlere og andre mellemmænd i forsyningskæden, herunder europæiske virksomheder, har forpligtet sig til produktion af og handel med varer, der ikke indebærer afskovning eller omdannelse af kulstofrige tørvemoser, og som sikrer respekt for menneskerettighederne, åbenhed, sporbarhed, kontrol af tredjeparter og ansvarlig forvaltningspraksis;

21.  erkender, at bevarelsen af regnskoven og biodiversiteten på globalt plan er af afgørende betydning for klodens og menneskehedens fremtid, men understreger, at bevarelsesindsatsen bør kombineres med politikinstrumenter til udviklingen af landdistrikter med henblik på forebyggelse af fattigdom og støtte til beskæftigelsen for små landbrugssamfund i de berørte områder;

22.  mener, at indsatsen for at standse afskovningen skal omfatte den lokale kapacitetsopbygning, teknologisk bistand, udveksling af bedste praksis mellem lokalsamfund og bistand til små landbrugere med at gøre bedst mulig brug af deres eksisterende arealer uden at gribe til yderligere skovrydning; fremhæver i denne forbindelse, at agroøkologiske metoder rummer et stort potentiale til at maksimere økosystemfunktionerne via skovlandbrugs- og permakulturteknikker til blandet beplantning med stor diversitet, uden at gribe til inputafhængighed eller monokulturer;

23.  konstaterer, at dyrkning af palmeolie kan bidrage positivt til landenes økonomiske udvikling og tilbyde rentable økonomiske muligheder for landbrugere, forudsat at det foregår på ansvarlig og bæredygtig vis, og at der fastlægges strenge betingelser for bæredygtig dyrkning;

24.  noterer sig eksistensen af forskellige typer af frivillige certificeringsordninger som RSPO, ISPO og MSPO, og glæder sig over den rolle, de spiller for fremme af bæredygtig dyrkning af palmeolie; konstaterer imidlertid, at bæredygtighedskriterierne i disse standarder er genstand for kritik, navnlig med hensyn til miljømæssig og social integritet; understreger, at eksistensen af flere forskellige ordninger er forvirrende for forbrugerne, og at det endelige mål bør være at udvikle en enkelt certificeringsordning, som kan gøre bæredygtig palmeolie mere synlig for forbrugerne; opfordrer Kommissionen til at påse, at man via en sådan certificeringsordning kan garantere, at kun bæredygtigt fremstillet palmeolie markedsføres i EU;

25.  påpeger, at vores partnere uden for EU ligeledes skal gøres mere opmærksomme på deres rolle med hensyn til at tackle bæredygtigheds- og afskovningsspørgsmål, herunder i deres sourcingpraksis;

Anbefalinger

26.  opfordrer Kommissionen til at sikre overholdelsen af EU's internationale tilsagn, bl.a. dem, der er afgivet inden for rammerne af COP21, De Forenede Nationers Skovforum (UNFF)(12), FN's konvention om den biologiske mangfoldighed (UNCBD)(13), New York-erklæringen om skove og SDG-målet om at standse afskovningen inden 2020(14);

27.  noterer sig potentialet i initiativer såsom New York-erklæringen om skove(15), der sigter efter at hjælpe den private sektor med at nå sine mål om at eliminere skovrydning i forbindelse med produktionen af landbrugsråvarer såsom palmeolie, soja, papir og oksekød senest i 2020; bemærker, at nogle virksomheder har mere ambitiøse mål, men at selv om 60 % af de virksomheder, der handler med palmeolie, har forpligtet sig til disse initiativer, har indtil nu kun 2 % været i stand til at spore den palmeolie, de handler med, tilbage til kilden(16);

28.  noterer sig den indsats og de fremskridt, der er gjort af fødevareindustrien med hensyn til at benytte certificeret bæredygtig palmeolie (CSPO) som råstof; opfordrer alle industrisektorer, der anvender palmeolie, til at forøge deres bestræbelser på kun at indkøbe CSPO;

29.  opfordrer Kommissionen og alle medlemsstater, som endnu ikke har gjort det, til at forpligte sig til at arbejde hen imod indførelse af et EU-dækkende nationalt engagement om kun at indkøbe 100 % certificeret bæredygtig palmeolie i 2020, bl.a. ved at undertegne og gennemføre Amsterdam-erklæringen med titlen "Towards Eliminating Deforestation from Agricultural Commodity Chains with European Countries", og til at arbejde hen imod et brancheengagement, bl.a. via undertegnelse og gennemførelse af Amsterdamerklæringen med titlen "In Support of a Fully Sustainable Palm Oil Supply Chain by 2020";

30.  opfordrer de virksomheder, der dyrker palmeolie, til at overholde Bangkokaftalen om en ensartet tilgang til gennemførelse af forpligtelserne vedrørende bekæmpelse af skovrydning og til at anvende High Carbon Stock"-metoden (HCS), når de skal finde områder, der egner sig til oliepalmeplantager, såsom udpint jord af ringe kulstoflagrings- eller naturmæssig værdi;

31.  opfordrer EU til at fastholde sit engagement, til at intensivere de igangværende forhandlinger om frivillige FLEGT-partnerskabsaftaler og at sikre, at de endelige aftaler omfatter tømmer produceret i forbindelse med omlægningen af skov til palmeolieplantager; understreger behovet for at sikre, at disse aftaler er i overensstemmelse med folkeretten og internationale forpligtelser med hensyn til miljøbeskyttelse, menneskerettigheder og bæredygtig udvikling, og at de medfører tilstrækkelige foranstaltninger til bevarelse og bæredygtig forvaltning af skove, herunder beskyttelse af lokalsamfunds og oprindelige folks rettigheder; bemærker, at en lignende tilgang også kan anvendes med henblik på at sikre ansvarlige palmeolieforsyningskæder; foreslår, at EU's politikker for palmeoliesektoren bygger på FLEGT-principperne med hensyn til multiinteressentdialog og håndtering af grundlæggende forvaltningsproblemer i producentlande, og at dette understøttes af EU's importpolitikker; bemærker, at sådanne foranstaltninger kan føre til bedre kontrol med palmeolieindustrien i destinationslandene;

32.  bemærker, at et vigtigt element består i samarbejde med producentlandene gennem udveksling af oplysninger om bæredygtig og økonomisk holdbar udvikling og handelspraksis; støtter producentlandene i deres bestræbelser på at udvikle bæredygtige metoder, som kan bidrage til at forbedre leveforholdene og økonomien i disse lande;

33.  opfordrer Kommissionen til at tilskynde til udveksling af bedste praksis om gennemsigtighed og samarbejde mellem regeringer og virksomheder, der anvender palmeolie, og til sammen med medlemsstaterne at arbejde sammen med tredjelande om at udarbejde og gennemføre nationale love og respektere traditionelle jordrettigheder i lokalsamfundene, der sikrer, at skovene, skovenes befolkning og disses eksistensgrundlag beskyttes;

34.  opfordrer Kommissionen til at vurdere nødvendigheden af at indføre mekanismer for forvaltningen af omdannelsen af skov til kommercielt landbrug inden for rammerne af frivillige partnerskabsaftaler (VPA) under FLEGT-handlingsplanen og yderligere at styrke civilsamfundsorganisationer og indfødte samfund, landbrugere og jordejere i processen;

35.  opfordrer EU til som et supplement til de frivillige partnerskabsaftaler at udarbejde opfølgende lovgivning til frivillige partnerskabsaftaler om palmeolie i lighed med EU's træforordning, som omfatter både virksomheder og finansielle institutioner; bemærker, at EU har reguleret forsyningskæderne for træ, fisk og konfliktmineraler, men endnu ikke har reguleret nogen forsyningskæder for landbrugsråvarer, der udgør en risiko for skovene; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at optrappe deres indsats for at gennemføre træforordningen med henblik på bedre at kunne vurdere dens effektivitet og afgøre, om den kan bruges som model for en ny EU-retsakt, der skal have til formål at forhindre salg af ubæredygtig palmeolie i EU;

36.  opfordrer Kommissionen til i samarbejde med alle relevante interessenter fra den offentlige og private sektor at iværksætte en oplysningskampagne med henblik på at give forbrugerne bedre oplysninger om de positive miljømæssige, sociale og politiske konsekvenser af bæredygtig produktion af palmeolie; opfordrer Kommissionen til at sikre, at forbrugernes informeres om bæredygtigheden af ethvert produkt, der indeholder planteolie, ved hjælp af et umiddelbart genkendeligt tegn, og anbefaler kraftigt, at dette tegn anbringes på produktet eller emballagen, eller er let tilgængeligt ad teknologisk vej;

37.  opfordrer Kommissionen til at arbejde tæt sammen med andre storforbrugere af palmeolie, f.eks. Kina, Indien og producentlandene for at øge deres bevidsthed og finde fælles løsninger på problemet med afskovning og skovforringelse i tropiske områder;

38.  ser frem til at læse Kommissionens undersøgelser om skovrydning og palmeolie, som forventes blive fremlagt så hurtigt som muligt efter, at de er tilendebragt;

39.  opfordrer Kommissionen til at stille omfattende data til rådighed om anvendelsen og forbruget af palmeolie i Europa og import af palmeolie til EU;

40.  opfordrer Kommissionen til at intensivere sin forskning for at indsamle oplysninger om indvirkningen af EU's forbrug og investeringer på afskovningsprocessen, de sociale problemer, de truede arter og miljøforureningen i tredjelande og til at opfordrer handelspartnere uden for EU til at gøre det samme;

41.  opfordrer Kommissionen til at udvikle teknologier og fremlægge en konkrete handlingsplan, herunder oplysningskampagner, med henblik på at reducere EU's forbrugs og investeringers indvirkning på afskovningen i tredjelande;

42.  anerkender de positive bidrag, der er ydet af de eksisterende certificeringsordninger, men konstaterer med beklagelse, at RSPO, ISPO og MSPO og alle de andre anerkendte store certificeringsordninger ikke effektivt forhindrer deres medlemmer i at omdanne regnskove eller tørvemoser til palmeplantager; mener derfor, at disse store certificeringsordninger ikke på effektiv vis formår at begrænse drivhusgasemissioner i forbindelse med anlæggelse og drift af sådanne plantager og dermed heller ikke har kunnet forhindre omfattende skov- og mosebrande; opfordrer Kommissionen til at påse, at der gennemføres en uafhængig revision og kontrol af disse certificeringsordninger med henblik på at sikre, at den palmeolie, der bringes i omsætning på EU-markedet, overholder alle nødvendige standarder og er bæredygtig; bemærker, at spørgsmålet om bæredygtighed i palmeoliesektoren ikke kan løses alene ved hjælp af frivillige foranstaltninger og politikker, men at det også er nødvendigt at underkaste palmeolievirksomhederne bindende regler og obligatoriske certificeringsordninger;

43.  opfordrer EU til at indføre minimumsbæredygtighedskriterier for palmeolie og produkter indeholdende palmeolie, der kommer ud på EU's marked, så det sikres, at palmeolie i EU:

   ikke har ført til forringelse af økosystemer som f.eks. rydning af primære og sekundære skove eller ødelæggelse eller forringelse af tørvemoser eller andre økologisk værdifulde levesteder, det være sig direkte eller indirekte, og ikke forårsager tab af biodiversitet, først og fremmest af alle truede dyre- og plantearter,
   ikke forårsager ændringer i arealforvaltningsmetoder med negative miljømæssige konsekvenser
   ikke forårsager økonomiske, sociale eller miljømæssige problemer og konflikter, herunder navnlig børnearbejde, tvangsarbejde, land grabbing eller tvangsfjernelse af oprindelige eller lokale samfund
   fuldt ud overholder de grundlæggende menneskerettigheder og sociale rettigheder og er i fuld overensstemmelse med tilstrækkelige sociale og arbejdsmarkedsmæssige standarder, der har til formål at sikre arbejdstagernes sikkerhed og velfærd
   gør det muligt for små palmeolieproducenter at deltage i certificeringsordningen og sikrer dem en rimelig andel af udbyttet
   dyrkes i plantager, som forvaltes ved hjælp af moderne agroøkologiske teknikker, for at fremme omstillingen til bæredygtige landbrugsmetoder og minimere de negative miljømæssige og sociale virkninger;

44.  bemærker, at der allerede eksisterer høje standarder for ansvarlig palmeolieproduktion, herunder dem, der er udviklet af Palm Oil Innovation Group (POIG), men at de endnu ikke har vundet bred udbredelse blandt virksomheder og certificeringsordninger med undtagelse af RSPO Next;

45.  understreger betydningen af, at alle aktører i forsyningskæden kan skelne mellem bæredygtigt og ubæredygtigt fremstillet palmeolie og dens rest- og biprodukter; bemærker betydningen af råvarernes sporbarhed og åbenhed i alle forsyningskædens led;

46.  opfordrer EU til at indføre et bindende regelsæt for at sikre, at forsyningskæden i importen af landbrugsråvarer kan følges helt tilbage til råvarernes oprindelse;

47.  opfordrer Kommissionen til at øge sporbarheden af palmeolie, der importeres til EU, og til, indtil den fælles certificeringsordning kan tages i anvendelse, at overveje at anvende forskellige toldsatser, der mere nøjagtigt afspejler de reelle omkostninger, som er forbundet med miljøbelastningen; opfordrer Kommissionen til også at overveje at indføre og anvende ikke-diskriminerende toldmæssige og ikke-toldmæssige barrierer baseret på palmeoliens CO2-aftryk; opfordrer til, at princippet om, at forureneren betaler, anvendes fuldt ud i forbindelse med skovrydning;

48.  opfordrer Kommissionen til klart at fastsætte sanktioner for manglende overholdelse, samtidig med at de handelsmæssige forbindelser med tredjelande bevares;

49.  opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at tage skridt til en reform af Verdenstoldorganisationens (WCO's) harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem (HS), som vil gøre det muligt at sondre mellem certificerede bæredygtige palmeolier og palmeoliederivater og ikkebæredygtige palmeolier og palmeoliederivater;

50.  opfordrer Kommissionen til ufortøvet at inkludere bindende forpligtelser i kapitlerne om bæredygtig udvikling i sine handels- og samarbejdsaftaler med henblik på at forhindre skovrydning, herunder navnlig en garanti om eliminering af skovrydning i handelsaftaler med producentlande, og med henblik på at skabe stærke og klare foranstaltninger til at bekæmpe ubæredygtig skovbrugspraksis i producentlandene;

51.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fokusere på udviklingen af instrumenter, der sikrer en bedre integration af miljøbeskyttelsesspørgsmål i udviklingssamarbejdet; fastslår, at det dermed vil være muligt at sikre, at udviklingsaktiviteter ikke medfører utilsigtede økologiske problemer, men derimod skaber synergieffekter med beskyttelsesaktiviteter;

52.  bemærker, at dårlige matrikelregisterordninger i producentlandene udgør en betydelig hindring for kontrollen med udvidelsen af palmeolieplantager, ligesom det begrænser småproducenternes muligheder for at få adgang til den kredit, de skal bruge for at kunne forbedre bæredygtigheden af deres plantager; bemærker, at det er en forudsætning for en effektiv miljøpolitik, at forvaltnings- og skovbrugsinstitutioner styrkes på lokalt og nationalt plan; opfordrer Kommissionen til at yde teknisk og finansiel bistand til producentlandene med henblik på at styrke deres matrikelregistre og forbedre palmeolieplantagernes miljømæssige bæredygtighed; påpeger, at en kortlægning af producentlandene, herunder ved hjælp af satellit- og geospatiale teknologier, er den eneste metode til at overvåge oliepalmekoncessioner og indføre målrettede strategier for skovrejsning, genplantning og oprettelse af økologiske korridorer; opfordrer Kommissionen til at hjælpe producentlandene med at indføre brandforebyggelsesordninger;

53.  støtter den indonesiske regerings nylige moratorium for tørvemoser, som skal forhindre udvidelse af plantager i tørvemoser med nyplantet skov; støtter oprettelsen af et agentur for genopretning af tørvemoser med det formål at genetablere 2 mio. hektar tørvemoser, der er blevet afbrændt;

54.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til inden for rammerne af dialogen med de pågældende lande at understrege, at det er nødvendigt at fastfryse det areal, der er afsat til oliepalmer, og at indføre et moratorium for nye koncessioner for at beskytte den tilbageværende regnskov;

55.  er foruroliget over, at jordhandler kan tilsidesætte princippet om lokalsamfundenes frie, forudgående og informerede samtykke, som fastsat i ILO-konvention 169; opfordrer EU og dets medlemsstater til at sikre, at EU-baserede investorer fuldt ud overholder de internationale standarder om ansvarlige og bæredygtige investeringer i landbruget, og navnlig FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO)-OECD’s retningslinjer for ansvarlige forsyningskæder inden for landbruget, FAO's frivillige retningslinjer om jordbesiddelse, FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder og OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder; understreger, at det er nødvendigt at træffe foranstaltninger for at sikre adgangen til domstolsprøvelse for ofrene for virksomhedernes misbrug;

56.  opfordrer derfor de relevante myndigheder i oprindelseslandene til at respektere menneskerettighederne, herunder rettigheder til jord for skovens befolkning, og at styrke de miljømæssige, sociale og sundhedsmæssige forpligtelser under hensyntagen til FAO's frivillige retningslinjer om jordbesiddelse(17);

57.  opfordrer indtrængende EU til at støtte mikrovirksomheder samt små og lokale, nationale og lokale virksomheder og fremme national og lokal retlig registrering af ejendomsret eller besiddelse af jord;

58.  fremhæver den begrænsede afskovning af oprindelige folks landområder, hvor der eksisterer sikrede sædvanebaserede ordninger for jordbesiddelse og ressourceforvaltning, hvilket har et stort potentiale med hensyn til en omkostningseffektiv nedbringelse af emissioner og sikring af globale økosystemtjenester; opfordrer til at bruge internationale klima- og udviklingsmidler til at sikre oprindelige folks og lokalsamfunds landområder og støtte de indfødte befolkninger og lokalsamfund, der investerer i at beskytte deres jord;

59.  minder om, at fattige kvinder fra landdistrikterne er særlig afhængige af skovressourcer for at overleve; understreger nødvendigheden af at integrere kønsaspektet i de nationale skovpolitikker og -institutioner med henblik på at fremme f.eks. kvinders lige adgang til ejendomsret til jord og andre ressourcer;

60.  minder Kommissionen om, at den i sin meddelelse om en indsats for at imødegå udfordringerne ved afskovning og skovforringelse med henblik på at bekæmpe klimaændringer og tab af biodiversitet (COM(2008)0645) lægger vægt på en holistisk tilgang til rydningen af tropisk skov, der tager højde for alle drivkræfterne bag skovrydning, herunder produktion af palmeolie; minder Kommissionen om dens målsætning i COP21-forhandlingerne om at standse tabet af jordens skovdække inden 2030 og om at nedbringe bruttorydningen af tropisk skov med mindst 50 % inden 2020 i sammenligning med de nuværende niveauer;

61.  opfordrer Kommissionen til at gå videre med at udvikle en EU-handlingsplan om skovrydning og skovforringelse, der omfatter konkrete reguleringsforanstaltninger for at sikre, at ingen EU-tilknyttet forsyningskæde eller finansiel transaktion resulterer i skovrydning eller skovforringelse i overensstemmelse med det 7. miljøhandlingsprogram, samt en EU-handlingsplan om palmeolie; opfordrer Kommissionen til at vedtage en fælles definition af "afskovningsfri" (deforestation-free");

62.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at fastlægge en definition af skove, som omfatter den biologiske, sociale og kulturelle mangfoldighed med henblik på at imødegå land grabbing og ødelæggelsen af de tropiske skove som følge af store palmeoliemonokulturer, da dette undergraver EU's klimaindsats; understreger nødvendigheden af at prioritere hjemmehørende arter og dermed beskytte økosystemer, levesteder og lokalsamfund;

63.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at forelægge en EU-handlingsplan vedrørende ansvarlig forretningsadfærd.

64.  insisterer på, at udviklingsfinansieringsinstitutioner bør sikre, at deres sociale og miljømæssige politikker er bindende og i fuld overensstemmelse med international menneskerettighedslovgivning; opfordrer til større gennemsigtighed i finansieringen af finansielle institutioner og offentlige og private finansielle organer;

65.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre obligatoriske krav, som giver forrang for bæredygtig palmeolie i forbindelse med alle offentlige indkøbsprocedurer;

66.  bemærker med bekymring, at landbruget fortsat bidrager i væsentlig grad til den globale afskovning, og at omkring halvdelen af al afskovning i de tropiske egner siden 2000 skyldes ulovlig omlægning af skove til kommercielt landbrug, der også kan skabe risici for konflikter; opfordrer til bedre koordination af skovbrugs-, landbrugs- og arealanvendelsespolitikker samt politikker for udvikling af landdistrikter med henblik på at nå målene for en bæredygtig udvikling og opfylde klimaforpligtelserne; understreger behovet for udviklingsvenlig politikkohærens (PCD) også på dette område, herunder med EU's politik for vedvarende energi;

67.  henleder opmærksomheden på de problemer, der er forbundet med koncentrationen af jord og ændringer i arealanvendelsen, når der oprettes monokulturer, såsom palmeolieplantager;

68.  opfordrer Kommissionen til at støtte yderligere forskning i den indvirkning, som ændringer i arealanvendelsen, herunder skovrydning og produktion af bioenergi, har på drivhusgasemissioner;

69.  opfordrer Kommissionen til at foregå med et godt eksempel for andre lande ved at fastsætte regnskabsregler for drivhusgasemissioner fra forvaltede vådområder og for ændringer i arealanvendelsen af vådområder i EU-lovgivningen;

70.  bemærker følgevirkningerne af store monokulturelle oliepalmeplantager, som øger forekomsten af skadegørere, vandforurening fra landbrugskemikalier og jorderosion, samt har indvirkning på kulstofdræn og økologi i hele regionen, hvilket hæmmer migrationen af dyrearter;

71.  bemærker, at den nyeste forskning viser, at princippet om dyrkning af flere afgrøder sammen i skovlandbrug anvendt på palmeolieplantager kan give kombinerede fordele med hensyn til biodiversitet, produktivitet og positive sociale virkninger;

72.  opfordrer Kommissionen til at sikre sammenhængen og fremme synergierne mellem den fælles landbrugspolitik og andre EU-politikker for at sikre, at de er i overensstemmelse med programmer, der tager sigte på at bekæmpe skovrydning i udviklingslande, som f.eks. REDD; opfordrer Kommissionen til at sikre, at reformen af den fælles landbrugspolitik ikke direkte eller indirekte fører til yderligere afskovning, og at den bidrager til målet om at standse den globale afskovning; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at de miljøproblemer, der er forbundet med afskovning forårsaget af palmeolie, også behandles i lyset af målene i EU's biodiversitetsstrategi 2020, som bør indgå som en integreret del af Unionens indsats udadtil på dette område;

73.  opfordrer Kommissionen til at støtte organisationer, der beskæftiger sig hovedsageligt med in situ-, men også med ex situ-beskyttelse af alle dyrearter, som mister deres levesteder som følge af palmeolierelateret afskovning;

74.  opfordrer til yderligere forskning i bæredygtigt dyrefoder for at udvikle alternativer til oliepalmens produkter til det europæiske landbrug på EU-plan.

75.  bemærker, at 70 % af den biobrændsel, der forbruges i EU, dyrkes/produceres i EU, og af den biobrændsel, der importeres til EU, udgør 23 % palmeolie, hovedsageligt fra Indonesien, mens 6 % er soja(18);

76.  bemærker de indirekte virkninger af EU's efterspørgsel efter biobrændstoffer, der er forbundet med ødelæggelsen af de tropiske skove;

77.  bemærker, at biobrændstoffer fra afgrøder, når indirekte ændringer i arealanvendelse (ILUC) tages i betragtning, i nogle tilfælde sågar kan resultere i en nettoforøgelse af udledningen af drivhusgasser, f.eks. gennem afbrænding af levesteder med en stor kulstofbeholdning, såsom tropiske skove og tørvemoser; er bekymret over, at virkningerne af ILUC ikke fremgår af Kommissionens vurdering af frivillige ordninger;

78.  opfordrer EU-institutionerne til som led i reformen af direktivet om vedvarende energi (VE-direktivet) at indføre særlige kontrolprocedurer vedrørende konflikter om jordbesiddelse, tvangsarbejde/børnearbejde, dårlige arbejdsvilkår for landbrugere og sundheds- og sikkerhedsmæssige farer i den frivillige ordning; opfordrer ligeledes EU til at tage hensyn til virkningerne af ILUC og at indarbejde kravene om social ansvarlighed i reformen af direktivet om vedvarende energi;

79.  opfordrer til, at EU's politik for biobrændstoffer omfatter bæredygtighedskriterier, som beskytter arealer med stor biodiversitet og store kulstoflagre og tørvemoser samt omfatter sociale kriterier;

80.  noterer sig, at det i den seneste rapport(19) fra Den Europæiske Revisionsret, som analyserer de nugældende certificeringsordninger for biobrændstoffer, konstateres, at disse ordninger mangler vigtige aspekter med hensyn til bæredygtighed, idet de bl.a. ikke tager hensyn til efterspørgslens indirekte virkninger, og at de mangler kontrol og ikke kan garantere, at certificerede biobrændstoffer ikke forårsager afskovning eller har negative socioøkonomiske virkninger; er klar over bekymringerne med hensyn til gennemsigtighed i evalueringen af certificeringsordninger; opfordrer Kommissionen til at forbedre bæredygtighedsordningernes gennemsigtighed, herunder ved at udarbejde en passende liste over de aspekter, der bør kontrolleres, bl.a. årlige rapporter og mulighed for at anmode om revisioner udført af uafhængige tredjeparter; opfordrer til, at Kommissionens tillægges udvidede beføjelser med hensyn til kontrol og overvågning af ordninger, rapporter og aktiviteter;

81.  opfordrer til gennemførelse af Revisionsrettens relevante henstillinger som godkendt af Kommissionen;

82.  bemærker med bekymring, at 46 % af al den palmeolie, der indføres i EU, anvendes til produktion af biobrændstoffer, og at dette kræver anvendelse af omkring en million hektar tropisk jord; opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at udfase anvendelsen af planteolier, der fremmer afskovning, herunder palmeolie, som et element i biobrændstoffer, om muligt senest i 2020;

83.  bemærker, at et simpelt forbud mod eller udfasning af brugen af palmeolie kan medføre, at man til produktionen af biobrændstoffer i stedet benytter andre tropiske planteolier, som efter al sandsynlighed vil blive dyrket i de samme økologisk følsomme områder, men som kan have en meget større indvirkning på biodiversiteten, arealanvendelsen og drivhusgasemissionerne end palmeolie; anbefaler,, at man finder frem til og promoverer mere bæredygtige alternativer til brug i biobrændstoffer såsom europæiske olier fremstillet af raps- og solsikkefrø dyrket i Europa;

84.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til samtidigt at støtte yderligere udvikling af anden- og tredjegenerationsbiobrændstoffer for at begrænse risikoen for indirekte ændringer i arealanvendelsen i Unionen og for at fremme overgangen til avancerede biobrændstoffer i Unionen i overensstemmelse med direktiv (EU) 2015/1513 og med Unionens ambitioner om en cirkulær økonomi, ressourceeffektivitet og lavemissionsmobilitet;

o
o   o

85.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) http://ec.europa.eu/environment/forests/pdf/1.%20Report%20analysis%20of%20impact.pdf
(2) Kommissionens meddelelse "Vores livsgaranti, vores naturkapital: EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020" (COM(2011)0244).
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0034.
(4) Kilde: Forest Trends: Consumer Goods and Deforestation: An Analysis of the Extent and Nature of Illegality in Forest Conversion for Agriculture and Timber Plantations (http://www.forest-trends.org/documents/files/doc_4718.pdf).
(5) Kilde: World Resources Institute (http://www.wri.org/blog/2015/10/indonesia%E2%80%99s-fire-outbreaks-producing-more-daily-emissions-entire-us-economy).
(6) http://www.fao.org/docrep/016/ap106e/ap106e.pdf (FAO, World Agriculture Towards 2030/2050 - The 2012 Revision).
(7) http://wwf.panda.org/what_we_do/footprint/agriculture/palm_oil/ (WWF).
(8) Kilde: Globiom report (https://ec.europa.eu/energy/sites/ener/files/documents/Final%20Report_GLOBIOM_publication.pdf ).
(9) Se f.eks.: Amnesty International - The Great Palm Oil Scandal (https://www.amnesty.org/en/documents/asa21/5243/2016/en/ ) and Rainforest Action Network - The Human Cost of Conflict Palm Oil(https://d3n8a8pro7vhmx.cloudfront.net/rainforestactionnetwork/pages/15889/attachments/original/1467043668/The_Human_Cost_of_Conflict_Palm_Oil_RAN.pdf?1467043668).
(10) The impact of EU consumption on deforestation: Comprehensive analysis of the impact of EU consumption on deforestation, 2013, European Commission (http://ec.europa.eu/environment/forests/pdf/1.%20Report%20analysis%20of%20impact.pdf) (s. 56).
(11) Kilde: FERN: Stolen Goods: The EU’s complicity in illegal tropical deforestation (http://www.fern.org/sites/fern.org/files/Stolen%20Goods_EN_0.pdf).
(12) Konklusionerne fra FN's Skovforum.
(13) FN's konvention om biologisk mangfoldighed, Aichimålene: https://www.cbd.int/sp/targets/
(14) Målene for bæredygtig udvikling, artikel 15.2, målet om at stoppe afskovning: https://sustainabledevelopment.un.org/sdg15
(15) FN-klimatopmødet 2014.
(16) http://forestdeclaration.org/wp-content/uploads/2015/09/2016-NYDF-Goal-2-Assessment-Report.pdf
(17) FAO's vejledende retningslinjer for ansvarlig forvaltning af jordbesiddelse, fiskeri og skove i forbindelse med national fødevaresikkerhed, Rom, 2012, http://www.fao.org/docrep/016/i2801e/i2801e.pdf
(18) EUROSTAT - Supply, transformation and consumption of renewable energies; annual data (nrg_107a), Globiom study ‘The land use change impact of biofuels consumed in the EU’, 2015, and http://www.fediol.be/
(19) Kilde: Den Europæiske Revisionsrets Certificering af biobrændstoffer: svagheder ved ordningen med hensyn til anerkendelse og tilsyn (http://www.eca.europa.eu/en/Pages/NewsItem.aspx?nid=7171).


Kvinder og deres rolle i landdistrikterne
PDF 212kWORD 60k
Europa-Parlamentets beslutning af 4. april 2017 om kvinder og deres rolle i landdistrikterne (2016/2204(INI))
P8_TA(2017)0099A8-0058/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2 og 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og til artikel 157 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union,

–  der henviser til protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

–  der henviser til artikel 21 og 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til Beijinghandlingsplanen,

–  der henviser til FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder, som blev vedtaget i 1979,

–  der henviser til Rådets direktiv 79/7/EØF af 19. december 1978 om gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/41/EU af 7. juli 2010 om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv og om ophævelse af Rådets direktiv 86/613/EØF(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005(5),

–  der henviser til artikel 7 i forordning (EU) nr. 1305/2013 om Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne,

–  der henviser til sin beslutning af 12. marts 2008 om kvindernes rolle i EU's landdistrikter(6),

–  der henviser til sin beslutning af 5. april 2011 om kvindernes rolle i landbruget og i landdistrikterne(7),

–  der henviser til sin beslutning af 8. juli 2015 om grønt beskæftigelsesinitiativ: Udnyttelse af jobskabelsespotentialet i den grønne økonomi(8),

–  der henviser til sin beslutning af 8. september 2015 om familieforetagender i Europa(9),

–  der henviser til anbefalingerne fremsat den 17. oktober 2016 af FN's Komité for Verdens Fødevaresikkerhed om husdyrproduktion og verdens fødevaresikkerhed, navnlig om ligestilling og styrkelse af kvinders stilling,

–  der henviser til sin beslutning af 27. oktober 2016 om, hvordan den fælles landbrugspolitik kan forbedre beskæftigelsen i landdistrikterne(10),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til de fælles drøftelser mellem Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, jf. forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0058/2017),

Multifunktionalitet med hensyn til kvindernes rolle i landdistrikterne

A.  der henviser til, at de sociale og økonomiske vilkår og levevilkårene har ændret sig markant i de seneste årtier og varierer ganske meget mellem medlemsstaterne og inden for disse;

B.  der henviser til, at kvinder yder et væsentligt bidrag til økonomien i landdistrikterne, og at diversificeringsforanstaltninger og multifunktionalitetstanker, som udgør et væsentligt grundlag for strategier for bæredygtig udvikling, der dog endnu ikke er fuldt udnyttet overalt, har åbnet nye muligheder for kvinder ved hjælp af innovation og nye idéer, der gør det muligt at skabe ny dynamik i landbrugsbedrifter;

C.  der henviser til, at kvinder ofte er dem, der står bag udviklingen af supplerende innovative aktiviteter på eller uden for bedriften, der ligger uden for rammerne af landbrugsproduktionen, og at de dermed gør det muligt at skabe reel merværdi fra aktiviteter i landdistrikter;

D.  der henviser til, at kvinder, som lever i landdistrikter, ikke udgør en homogen gruppe, eftersom deres situation, hverv, bidrag til samfundet og i sidste ende deres behov og interesser varierer stærkt mellem og inden for medlemsstaterne;

E.  der henviser til, at kvinder er aktivt involveret i landbrugsaktiviteter, iværksætterkultur og turisme og spiller en vigtig rolle i bevarelsen af kulturelle traditioner i landdistrikter, hvilket kan bidrage til at opbygge og/eller styrke de regionale identiteter;

F.  der henviser til, at ligestilling mellem kvinder og mænd er et grundlæggende princip i Den Europæiske Union og dens medlemsstater, og at fremme af ligestilling er et af EU's vigtigste mål; der henviser til, at ligestilling mellem kønnene er en grundlæggende værdi i EU, som er anerkendt i traktaterne og i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og at EU har påtaget sig den specifikke opgave at integrere den i alle sine aktiviteter; der henviser til, at integrering af kønsaspektet er et vigtigt redskab i indarbejdelsen af dette princip i EU's politikker, foranstaltninger og tiltag med henblik på at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd og bekæmpe forskelsbehandling for at øge kvindernes andel på arbejdsmarkedet og i økonomiske og sociale aktiviteter; der henviser til, at dette værktøj også finder anvendelse på de europæiske struktur- og investeringsfonde, herunder ELFUL;

G.  der henviser til, at familielandbrug er den mest almindelige landbrugsmodel i EU-28, at 76,5 % af arbejdet udføres af indehaveren eller medlemmer af hans eller hendes familie(11), og at familielandbrug derfor bør støttes og beskyttes; der henviser til, at familielandbrug er fremmende for solidaritet på tværs af generationer og for socialt og miljømæssigt ansvar og således bidrager til den bæredygtige udvikling i landdistrikter;

H.  der henviser til, at det på baggrund af den voksende urbanisering er essentielt for samfundet, at en aktiv og velstående befolkning fastholdes i landdistrikterne og særligt i områder med naturbetingede begrænsninger, da bevarelsen af det naturlige miljø og landskabet afhænger heraf;

I.  der henviser til, at befolkningens aldring sammen med faldet i landbrugsvirksomhed og økonomisk tilbagegang i EU's landdistrikter udgør nogle af de vigtigste årsager til, at kvinder fravælger at bo i landdistrikterne, hvilket har haft en negativ indvirkning ikke kun på arbejdsmarkedet, men også på den sociale infrastruktur; der henviser til, at denne udvikling kun kan stoppes, hvis de europæiske institutioner og regeringer træffer alle de nødvendige tiltag til at sikre større anerkendelse af kvinders arbejde og rettigheder og sikrer, at der i landdistrikterne findes de nødvendige tjenester, der kan sikre balance mellem arbejdsliv og privatliv;

J.  der henviser til, at landboturisme, der indbefatter ydelse af varer og tjenesteydelser på landet via virksomheder, drevet af familier eller kooperativer, er en lavrisiko-branche, som skaber arbejdspladser, gør det muligt at kombinere privat- og familieliv med arbejdsliv og motiverer landbobefolkningen, især kvinderne, til at blive på landet;

K.  der henviser til, at den økonomiske krise har haft konsekvenser for Den Europæiske Union og har haft alvorlige virkninger i mange landdistrikter og regioner; der henviser til, at krisens konsekvenser stadig er synlige, og at unge fra landdistrikterne i stort omfang er ramt af arbejdsløshed, fattigdom og affolkning, som dog navnlig berører kvinder; der henviser til, at kvinder oplever virkningerne af krisen i forvaltningen af deres bedrifter og hjem;

L.  der henviser til, at en sådan situation udgør en alvorlig udfordring for den fælles landbrugspolitik, der har til opgave at sikre udviklingen af landdistrikterne og samtidig styrke deres potentiale;

M.  der henviser til, at det er nødvendigt at opretholde en bæredygtig og dynamisk landbrugssektor som det grundlæggende økonomiske, miljømæssige og sociale grundlag for landdistrikter, der bidrager til udvikling i landdistrikterne, bæredygtig fødevareproduktion, biodiversitet og skabelse af arbejdspladser;

N.  der henviser til, at mindre landbrugere og familielandbrugeres status som primære fødevareproducenter bør forbedres, og deres landbrugs- og opdrætsaktiviteter bør opretholdes ved at fremme innovation og tilbyde tilstrækkelige finansielle midler og foranstaltninger fra EU; der henviser til, at der mellem 2005 og 2010 er forsvundet 2,4 mio. landbrugsbedrifter i EU, hvoraf de fleste var små landbrug eller familielandbrug, og at dette har medført stigende arbejdsløshed i landdistrikterne;

O.  der henviser til, at større diversificering og udvikling af korte forsyningskæder såvel som fremme af producentorganisationerne kan styrke modstandsdygtigheden i sektoren, som står over for udfordringer som illoyal handelspraksis og stadig mere ustabile markeder;

P.  der henviser til, at det er vigtigt at støtte og fremme deltagelsen af kvinder i værdikæden for agrofødevarer, eftersom deres rolle primært er koncentreret inden for produktion og forarbejdning;

Q.  der henviser til, at adgang til livslang læring, muligheden for at validere færdigheder, som er opnået i ikke-formelle sammenhænge, og muligheden for genuddannelse og erhvervelse af færdigheder, der kan bruges inden for et dynamisk udviklende arbejdsmarked, er afgørende forudsætninger for at øge kvindernes beskæftigelse i landdistrikter;

R.  der henviser til, at andelssammenslutninger, gensidige selskaber, sociale foretagender og andre alternative forretningsmodeller har et enormt potentiale til at kunne stimulere til bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst og til at forbedre kvinders økonomiske stilling i landdistrikter og inden for landbrugssektoren;

S.  der henviser til, at inddragelsen af kvinder og piger i uddannelse og livslang læring, navnlig inden for videnskab, teknologi, ingeniørkunst og matematik, såvel som iværksætterånd er nødvendig for at opnå ligestilling inden for landbrugs- og fødevareproduktionssektorerne såvel som inden for turisme og andre brancher i landdistrikterne;

Udfordringer for kvinder i landdistrikterne

T.  der henviser til, at kvinder udgør knap 50 % af den samlede erhvervsaktive befolkning i EU's landdistrikter, men kun tegner sig for ca. 45 % af den samlede økonomisk aktive befolkning; der henviser til, at mange af dem aldrig registreres som arbejdsløse og heller ikke indgår i arbejdsløshedsstatistikkerne, og at der ikke findes klare tal om kvinders rolle i landbruget som ejere eller ansatte;

U.  der henviser til, at kun 61 % af kvinder mellem 20 og 64 år var i beskæftigelse i EU's overvejende landlige distrikter i 2009(12); der henviser til, at kvinder i landdistrikterne har begrænset adgang til beskæftigelse, og deres muligheder for at arbejde i landbrug er relativt beskedne, men de spiller fortsat en vigtig rolle i udviklingen af landdistrikter og i den sociale struktur i landdistrikterne ved at tilvejebringe indkomst til husholdningerne og forbedre levevilkårene;

V.  der henviser til, at kvinderne i 2014 tegnede sig for ca. 35 % af den samlede arbejdstid i landbruget, udførte 53,8 % af al deltidsarbejde og 30,8 % af fuldtidsbeskæftigelse og således ydede et væsentligt bidrag til landbrugsproduktionen; der henviser til, at det arbejde, der udføres af ægtefæller og andre familiemedlemmer på bedrifterne ofte er nødvendig og i virkeligheden er "usynligt arbejde" på grund af den manglende erhvervsmæssig status, der ville gøre det muligt at anerkende arbejdet og for de pågældende kvinder at blive registrerede og få socialsikring, hvilket ville forhindre deres mulige tab af rettigheder såsom sygeorlov og barselsorlov og sikre deres økonomiske uafhængighed;

W.  der henviser til, at der i visse medlemsstater, f.eks. Frankrig, eksisterer forskellige retlige statusser for hustruer, der regelmæssigt udfører arbejde på bedriften (medarbejder, ansat eller bedriftsforvalter), hvad der gør det muligt at udvide den egentlige sociale beskyttelse til også at omfatte disse og dermed forsikre dem mod negative begivenheder i privat- eller arbejdslivet;

X.  der henviser til, at i gennemsnit forvaltes kun omkring 30 % af landbrugsbedrifterne i EU af kvinder; der henviser til, at der er et betydeligt antal kvindelige arbejdstagere i landbruget, og at de fleste er klassificeret som bedriftsejerens ægtefælle, nemlig 80,1 % af alle ægtefæller i 2007(13);

Y.  der henviser til, at indehaveren af en landbrugsbedrift er den person, der nævnes på bankdokumenter og i forbindelse med støtte og erhvervede rettigheder, og ligeledes er den, der repræsenterer en bedrift i foreninger og sammenslutninger; der henviser til, at de der ikke ejer bedriften ikke har nogen rettigheder i tilknytning til dette ejerforhold (rettigheder til enkeltbetalinger, ammekopræmie, beplantningsrettigheder for vinstokke, indkomst osv.), og dette sætter kvindelige landbrugere i en sårbar og vanskelig situation;

Z.  der henviser til, at for at kvindelige arbejdere på bedrifter kan få gavn af positive støtteordninger, skal de anerkendes som ejere eller medejere; der henviser til, at kvinders ejerskab eller medejerskab af landbrugsbedrifter bør fremmes af EU, hvilket vil have en positiv indvirkning på deres situation på arbejdsmarkedet samt deres sociale rettigheder og økonomiske uafhængighed og således sikre, at de bliver mere synlige (og deres bidrag til økonomien og indkomsterne anerkendes) i landdistrikterne, og de får øget adgang til jord;

AA.  der henviser til, at kvinder i landdistrikter skal være mere synlige i de europæiske, nationale og regionale statistikker, så der tilvejebringes et bedre billede af deres situation og den rolle, de spiller;

AB.  der henviser til, at øget adgang til jord for unge mennesker og kvinder vil lette generationsskiftet i landbruget og fremme økonomisk vækst og social velfærd;

AC.  der henviser til, at tilvejebringelse af økonomisk overkommelige offentlige og private tjenesteydelser af høj kvalitet, herunder pleje af børn, ældre, afhængige personer samt personer med handicap, er vigtige for alle indbyggere i landdistrikterne; der henviser til, at disse tjenester er særligt vigtige for at fremme en god balance mellem arbejds- og privatliv, navnlig for kvinder, eftersom de spiller en større rolle i forbindelse med pasning af børn, ældre og afhængige familiemedlemmer;

AD.  der henviser til, at kvinder har en multifunktionel rolle i landdistrikterne, og derfor ville sådanne tjenester give dem mulighed for at arbejde og videreudvikle deres karriere, samtidig med at der sikres en ligelig fordeling af de familiemæssige opgaver og omsorgsforpligtelserne;

AE.  der henviser til, at udgangspunktet for forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne er adgang til infrastruktur, såsom transportforbindelser, adgang til højhastighedsbredbånd, herunder mobile datatjenester og energiforsyning samt sociale, sundhedsmæssige og uddannelsesmæssige tjenesteydelser;

AF.  der henviser til, at bredbåndsdækningen i landdistrikter fortsat halter efter den nationale dækning i EU-28; der henviser til, at 98,4 % af landbrugshusstande i 2015 var dækket af mindst én bredbåndsteknologi, men at kun 27,8 % havde adgang til næste generation af sådanne tjenester; der henviser til, at digital infrastruktur, som ikke er fuldt udviklet i alle EU's landdistrikter, kan være til stor hjælp med hensyn til at få adgang til oplysninger og uddannelsesmuligheder, udveksling af information og god praksis mellem kvinder i landdistrikter, og at den kan udgøre et centralt element i den støtte, der er nødvendig for at fastholde den kvindelige befolkning i disse områder;

AG.  der henviser til, at uddannelse er et grundlæggende redskab til at fremme værdien af ligestilling, og at uddannelse bør fremmes over en bred kam, ikke blot i skoler, men også inden for erhvervsfaglig uddannelse og navnlig undervisning med fokus på primærsektoren;

AH.  der henviser til, at forbedringen af de generelle betingelser i landdistrikterne vil resultere i en bedre status for kvinder i disse områder;

AI.  der henviser til, at det betydelige bidrag, som kvinder yder til lokal og landdistriktsmæssig udvikling, ikke er tilstrækkeligt afspejlet i deres deltagelse i de hertil svarende beslutningsprocesser, eftersom kvinder i landdistrikterne ofte er underrepræsenteret i beslutningstagende organer såsom landbrugskooperativer, fagforeninger og lokale myndigheder; der henviser til, at kvinders repræsentation i sådanne organer er yderst vigtig;

AJ.  der henviser til, at kvinder i landdistrikterne også lider under kønsbestemte løn- og pensionsforskelle, der i nogle medlemsstater bliver større; der henviser til, at udarbejdelse af ajourførte statistikker over kvinders beskæftigelsessituation i landdistrikter samt deres arbejds- og levevilkår derfor fortjener større opmærksomhed;

AK.  der henviser til, at der endnu ikke er etableret tematiske delprogrammer for kvinder i landdistrikter, og at kvinders andel i anvendelsen af de instrumenter, der er til rådighed under programmer for udvikling af landdistrikterne, indtil 2014 var beklageligt lavt; der henviser til, at ud af 6,1 millioner deltagere i kursusaktiviteter var kun 28 % kvinder; der henviser til, at kvinder kun udgjorde 19 % af modtagerne af fysiske investeringer i landbrugsbedrifter til modernisering og 33 % af modtagerne af diversificeringsforanstaltninger; der henviser til, at med hensyn til arbejdspladser, der skabes som følge af foranstaltningerne under akse 3 (diversificering af økonomien i landdistrikterne), var kun 38 % af modtagerne kvinder;

1.  understreger den aktive rolle, som kvinder spiller i landdistrikter, og anerkender kvinders bidrag til økonomien i disse områder som iværksættere, ledere af familieforetagender og initiativtagere til bæredygtig udvikling; er af den opfattelse, at ud fra et socialt, økonomisk og miljømæssigt perspektiv er kvindelige iværksættere et vigtigt element i forbindelse med bæredygtig udvikling af landdistrikter, og de bør derfor få opbakning og støttes inden for rammerne af strategier for udvikling af landdistrikter, navnlig gennem uddannelse og erhvervsuddannelse, fremme af kvinders ejerskab, netværk af iværksættere, adgang til investeringer og kredit og fremme af deres repræsentation i ledende organer og ved at skabe muligheder for at støtte unge, selvstændige, deltidsansatte og ofte lavt betalte kvinder;

2.  opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at støtte vellykket balance mellem arbejds- og privatliv, stimulationen af nye jobmuligheder og bedre livskvalitet i landdistrikterne samt anspore kvinder til at realisere deres egne projekter;

3.  glæder sig over den støtte til kvinder i landdistrikter, der har form af initiativer, der fokuserer på lokalsamfundets værdsættelse af dem og netværkssamarbejde; understreger navnlig kvinders grundlæggende rolle som aktive i familielandbrug, som i landdistrikterne udgør den vigtigste socioøkonomiske celle, der sørger for fødevareproduktion, bevarer traditionelle kundskaber og færdigheder, regionale identiteter og kulturel identitet og beskytter miljøet; mener, at kvindelige landbrugere har en vigtig rolle at spille med hensyn til at sikre, at der fortsat kan eksistere smålandbrug og familielandbrug med fremtidsperspektiver;

4.  er af den opfattelse, at i betragtning af kvinders forskellige roller, erhverv og situationer i landdistrikterne vil en forbedring af deres beskæftigelsesudsigter kræve skræddersyet bistand og støtte til deres behov og interesser;

5.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme, støtte og lette adgangen til arbejdsmarkedet for kvinder i landdistrikterne, gøre det til en prioritet i deres fremtidige politik for udvikling af landdistrikterne og i denne sammenhæng opstille mål for varig beskæftigelse; opfordrer endvidere medlemsstaterne til i deres programmer for udvikling af landdistrikterne at indarbejde strategier, der har særlig fokus på kvinders bidrag til målene i Europa 2020-strategien;

6.  bemærker, at kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet i landdistrikterne omfatter et bredt spektrum af job, der rækker ud over det traditionelle landbrug, og understreger i denne forbindelse, at kvinder i landdistrikterne kan være drivkræfter bag forandringer i retning af bæredygtigt og miljømæssigt forsvarligt landbrug og kan spille en vigtig rolle i skabelsen af grønne arbejdspladser;

7.  opfordrer medlemsstaterne til at gøre en mere målrettet anvendelse af den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress og øge kendskabet til den, anvende specifikke ELFUL-foranstaltninger til fordel for kvinders beskæftigelse, fremme og styrke forskellige former for arbejdsordninger for kvinder under hensyntagen til de særlige betingelser i landdistrikterne, yde forskellige typer incitamenter til støtte for bæredygtighed og udvikling af nystartede virksomheder og SMV'er og iværksætte initiativer for at skabe nye job, bevare nuværende landbrugsjob og gøre dem mere attraktive for unge kvinder;

8.  opfordrer medlemsstaterne til regelmæssigt at overvåge situationen for kvinder i landdistrikterne og til at gøre størst muligt brug af specifikke instrumenter og eksisterende foranstaltninger under den fælles landbrugspolitik til at øge kvindernes andel som modtagere og derved forbedre deres situation;

9.  anbefaler Kommissionen at bevare og forbedre det tematiske delprogram for "Kvinder i landdistrikter" i en fremtidig reform af den fælles landbrugspolitik, idet disse programmer bør baseres på bl.a. markedsføring og direkte salg og salgsfremstød for produkter på lokalt eller regionalt niveau, eftersom de kan spille en rolle med hensyn til at skabe jobmuligheder for kvinder i landdistrikterne;

10.  påpeger, at ligestilling mellem mænd og kvinder er et centralt mål for EU og dets medlemsstater, og opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at ligestilling mellem kønnene indarbejdes i alle EU-programmer, -foranstaltninger og -initiativer, og opfordrer derfor til integration af kønsaspektet inden for den fælles landbrugspolitik og samhørighedspolitikkerne i landdistrikterne; foreslår nye målrettede aktioner, der tager sigte på via ELFUL at få flere kvinder i landdistrikterne ind på arbejdsmarkedet;

11.  håber, at en bedre forståelse af situationen for kvinder i landdistrikterne vil gøre det muligt at udvikle et europæisk charter for kvindelige landbrugere på mellemlang sigt, der fastlægger dette begreb og de direkte og indirekte former for forskelsbehandling af kvinder i landdistrikterne og omfatter positive foranstaltninger til bekæmpelse af denne forskelsbehandling;

12.  opfordrer medlemsstaterne til i lyset af betingelserne vedrørende ligestilling mellem kvinder og mænd som en forpligtelse og et centralt mål for EU og dets medlemsstater og ikke-forskelsbehandling at skabe større synergieffekter under anvendelse af de instrumenter, der er til rådighed under ELFUL, Leader+, Horisont 2020 og Den Europæiske Socialfond for at skabe bedre leve- og arbejdsvilkårene i landdistrikterne, forfølge specifikke skræddersyede politikker med henblik på social og økonomisk inklusion og selvstændiggørelse af kvinder og piger, navnlig for sårbare og marginaliserede grupper og til at udbrede kendskabet til mulighederne for dem i landdistrikter i henhold til gældende lovgivning;

13.  understreger betydningen af at udforme specifikke foranstaltninger til at fremme uddannelse og beskæftigelse og værne om de mest udsatte gruppers rettigheder, inklusive kvinder med specifikke behov, f.eks. handicappede, migranter, herunder sæsonarbejdere, flygtninge og kvinder fra mindretal, ofre for kønsbaseret vold, lavtuddannede eller ufaglærte kvinder, enlige mødre etc.;

14.  understreger den afgørende rolle, som kvinder generelt spiller i forbindelse med bogholderiarbejdet på familiebedrifter, og henleder i denne forbindelse opmærksomheden på den manglende støtte i form af rådgivning, når en bedrift kæmper med finansielle vanskeligheder;

15.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at kvinders deltagelse i forvaltning af bedrifter anerkendes fuldt ud og samtidig fremme og lette deres adgang til at eje eller sameje landbrugsjord;

16.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fremme informationsudveksling, teknisk bistand og udveksling af god praksis mellem medlemsstater vedrørende skabelse af en erhvervsmæssig status for medhjælpende ægtefæller i landbruget, der giver disse mulighed for at nyde individuelle rettigheder, herunder navnlig barselsorlov, social forsikring mod arbejdsulykker, adgang til uddannelse og pensionsrettigheder;

17.  opfordrer EU-institutionerne til at fremme en fælles landbrugspolitik, som sikrer ligelig fordeling af støtten, og som garanterer støtte til små bedrifter;

18.  understreger vigtigheden af at støtte kvinders deltagelse i beslutningsprocessen i landdistrikterne ved hjælp af uddannelsesaktiviteter, som er udformet til at fremme deres tilstedeværelse på områder og i sektorer, hvor de er underrepræsenteret, og ved at føre oplysningskampagner om betydningen af aktiv inddragelse af kvinder i kooperativer både som partnere og i ledende stillinger;

19.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd i forskellige forvaltnings- og repræsentationsorganer for at fremme lige deltagelse og indflydelse og øget repræsentation af kvinder i arbejdsgrupper og overvågningsudvalg vedrørende udvikling af landdistrikterne og i alle typer af organisationer, foreninger og offentlige institutioner, således at beslutningsprocessen afspejler synspunkterne hos både mænd og kvinder, samt fremme kvinders deltagelse i lokale aktionsgrupper og i udviklingen af lokale partnerskaber under Leader-programmet;

20.  opfordrer til støtte til kvinde- og landbrugsforeninger, som har en vigtig rolle at spille med hensyn til at fremme og iværksætte nye udviklings- og diversificeringsprogrammer;

21.  opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre de allerede eksisterende lovgivningsmæssige retsakter om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring, barselsorlov og forældreorlov; opfordrer dem til at forbedre lovgivningen om ligestilling mellem kvinder og mænd på arbejdsmarkedet og til at sikre socialsikring for både mænd og kvinder, der arbejder i landdistrikter;

22.  opfordrer Kommissionen til at overvåge gennemførelsen af den eksisterende lovgivning for at imødegå de udfordringer og den forskelsbehandling, som kvinder, der lever og arbejder i landdistrikterne, står over for;

23.  understreger behovet for at træffe effektive foranstaltninger på europæisk og nationalt plan til at reducere de eksisterende kønsbestemte løn- og pensionsforskelle; tilskynder Kommissionen til sammen med medlemsstaterne og de respektive regionale myndigheder at tage hensyn til den kønsbestemte pensionsforskels flerdimensionale karakter og udforme specifikke politikforanstaltninger inden for EU's strategi for udvikling af landdistrikterne, da flere faktorer som f.eks. forskelle i beskæftigelse og løn, afbrudte karriereforløb, deltidsarbejde, uformelt arbejde, der udøves af medhjælpende ægtefæller, udformning af pensionsordninger og lavere bidrag kan føre til større pensionsforskelle;

24.  opfordrer endvidere medlemsstaterne til at sikre anstændige pensioner, herunder en national minimumspension som særligt har til formål at hjælpe kvinder i landdistrikterne med at bevare deres økonomiske uafhængighed, når de når pensionsalderen;

25.  lægger vægt på, at EU's politikker om kvinders levevilkår i landdistrikter også skal tage hensyn til leve- og arbejdsvilkår for kvinder, der er ansat som sæsonarbejdere i landbruget, navnlig hvad angår nødvendigheden af sikre dem social beskyttelse, sygeforsikring og sundhedspleje; understreger, at det er nødvendigt, at det arbejde, som kvinder udfører, tillægges maksimal værdi;

26.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at styrke den rolle, som varetages af arbejdsmarkedets parter og sociale organisationer, der i fællesskab med myndighederne arbejder med at overvåge overholdelsen af arbejdslovgivningen, bekæmpe sort arbejde og overholde velfærds- og sikkerhedsstandarder, hvilket fremmer den sociale og økonomiske integration af kvindelige arbejdstagere som helhed, herunder migranter, sæsonarbejdere og flygtninge;

27.  opfordrer Kommissionen og de nationale myndigheder til at udvikle informationsdatabaser og netværk på medlemsstatsniveau med henblik på at registrere og højne bevidstheden om den økonomiske og sociale situation for kvinder i landdistrikter og deres bidrag til samfundet;

28.  opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at revidere deres statistiske planer til at omfatte mekanismer til at måle kvinders samlede bidrag til landdistrikterne og økonomien i landdistrikterne og deres samlede indkomst, og til, hvor det er muligt, at opdele disse indikatorer efter køn samt optimere anvendelsen af tilgængelige data om kvinders økonomiske og sociale situation i landdistrikterne og deres deltagelse i aktiviteter for bedre at skræddersy politiske foranstaltninger;

29.  opfordrer til bedre regelmæssig overvågning, dataindsamling og evalueringsindikatorer i den fælles landbrugspolitik med henblik på at fastlægge omfanget af kvinders rolle i landbruget og omfanget af deres "usynlige" arbejde;

30.  understreger behovet for at lægge større vægt på at udarbejde ajourførte statistikker om kvindelige jordejere;

31.  opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder ikke blot at fremlægge fyldestgørende informationsmateriale om støttemuligheder rettet specifikt mod kvindelige landbrugere og kvinder i landdistrikterne, men også om fuld adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse inden for landbruget og relaterede sektorer, herunder videreuddannelse og specialiserede kurser for iværksættere og landbrugsproducenter og således tilbyde kvinder erhvervsudviklingsfærdigheder, viden og adgang til finansiering og mikrofinansiering med henblik på at oprette og styrke virksomhedsaktiviteter og give dem mulighed for at deltage i en lang række landbrugsaktiviteter og styrke deres konkurrenceevne i landbruget og landdistrikterne, også inden for turisme i landdistrikter i forbindelse med filialer af kommercielle landbrug;

32.  opfordrer til, at der sker en omfattende diversificering af aktiviteter og professionel rådgivning og til, at der træffes foranstaltninger til at styrke kvinders økonomiske indflydelse og status, fremme kooperativer, gensidige selskaber, sociale virksomheder og alternative forretningsmodeller og forbedre deres iværksætterånd og -færdigheder;

33.  minder i denne forbindelse om, at Kommissionens nye dagsorden for færdigheder er en mulighed for medlemsstaterne for bedre at afgrænse og certificere færdigheder, der er opnået uden for de formelle uddannelser og erhvervsuddannelser, med henblik på at bekæmpe social udstødelse og risikoen for at havne i fattigdom;

34.  opfordrer til, at inddragelsen af kvinder med videregående uddannelser inden for landbrug, husdyravl og skovbrug tilskyndes og fremmes inden for uddannelsesprogrammer, der har til mål at udvikle aktiviteter forbundet med ydelse af rådgivningstjenester henvendt til bedrifter og innovation;

35.  henstiller til, at der gradvis indføjes ligestillingsmoduler i de særlige uddannelsesprogrammer på landbrugsområdet, at dette aspekt inddrages i udviklingen af undervisningsmaterialer, at der fremmes offentlige ligestillingskampagner i landområderne, og at der fokuseres på værdien af ligestilling i skolerne på landet;

36.  fremhæver betydningen af at rådgive og understøtte kvinder for at sætte dem i stand til at udføre deres landbrugsaktiviteter og andre innovative funktioner i landdistrikter;

37.  understreger betydningen af at fremme og støtte organisationer for kvinder i landdistrikter, herunder netværk og knudepunkter, databanker og sammenslutninger som en vigtig social, økonomisk og kulturel udvikling, da de etablerer netværk og kanaler for information, uddannelse og jobskabelse og tilstræber at fremme udveksling af erfaringer og bedste praksis på alle niveauer og sikre større bevidsthed om den sociale og økonomiske situation for kvinder i landdistrikterne; bakker op om virksomheder, foreninger, kooperativer og sammenslutninger, der repræsenterer kvinder;

38.  opfordrer regionale aktører til gennem anvendelse af finansiering fra den anden søjle at gennemføre oplysningsprogrammer, som har til formål at fremhæve kønsneutralitet inden for alle erhverv og få bugt med den til stadighed meget traditionelle kønsrollefordeling i landbruget;

39.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme lige adgang til jord og sikre ejerskabs- og arverettigheder og lettere adgang til kredit for kvinder for at anspore dem til at starte aktiviteter i landdistrikterne og være aktive i landbrugssektoren; opfordrer desuden medlemsstaterne til at tage spørgsmålet om land grabbing og koncentration af jordbesiddelser op på EU-plan;

40.  glæder sig over de nye modeller for landbrugskredit, der er blevet mulige i forbindelse med det tætte samarbejde mellem Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank, og anbefaler, at medlemsstaterne tager dem i anvendelse over så bred en kam som muligt;

41.  opfordrer medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at sikre overkommelige faciliteter samt offentlige og private tjenesteydelser af høj kvalitet til dagliglivet i landdistrikterne, navnlig på områderne sundhed, uddannelse og pleje; bemærker, at dette kræve infrastruktur i landdistrikterne for at sikre børnepasningsmuligheder, sundhedsydelser, uddannelsesfaciliteter, plejehjem for ældre og omsorgskrævende personer, syge- og barselsvikariatsordninger og kulturelle tjenesteydelser;

42.  understreger vigtigheden af at give nye muligheder for lønnet beskæftigelse, navnlig for kvinder for at bevare landbosamfundene og samtidig skabe betingelser, der fremmer en tilfredsstillende balance mellem arbejdsliv og privatliv;

43.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne og de regionale myndigheder til at udnytte strukturfondene og Samhørighedsfonden til at udvide og modernisere transportinfrastrukturen og tilvejebringe en sikker energiforsyning og pålidelig bredbåndsinfrastruktur og -tjenester i landdistrikterne; understreger betydningen af digital udvikling i landdistrikterne og udviklingen af en helhedsorienteret tilgang ("den digitale landsby");

44.  opfordrer Kommissionen til at anerkende betydningen af at udvide dens digitale dagsorden til at omfatte landdistrikter, da den digitale udvikling i væsentlig grad kan bidrage til at skabe nye job og fremme etableringen af selvstændig virksomhed, øge konkurrenceevnen, fremme udviklingen af turisme og skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv;

45.  tilskynder lokale og regionale myndigheder og andre institutioner til at garantere de grundlæggende rettigheder for migranter og sæsonarbejdere og deres familier, navnlig for kvinder og udsatte personer og til at arbejde for deres integration i lokalsamfundene;

46.  henleder opmærksomheden på ulighederne i børnepasningsmuligheder mellem henholdsvis by og land såvel som på de regionale uligheder i implementeringen af Barcelona-målene vedrørende børnepasningsfaciliteter;

47.  fordømmer alle former for vold mod kvinder og konstaterer, at støtte til ofre spiller en afgørende rolle; opfordrer derfor medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at sende et kraftigt budskab om nultolerance over for vold mod kvinder og til at gennemføre politikker og tilbyde tjenester, der er skræddersyet til de forhold, der gør sig gældende i landdistrikter, for at forebygge og bekæmpe vold mod kvinder og sikre, at ofrene får adgang til hjælp;

48.  opfordrer derfor medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at sikre, at ofre for vold mod kvinder, der bor i landdistrikter og fjerntliggende områder, ikke fratages lige adgang til hjælp, og gentager sin opfordring til EU og medlemsstaterne om at ratificere Istanbulkonventionen så snart som muligt;

49.  gentager sin opfordring til Kommissionen om at fremsætte et forslag til et EU-direktiv om vold mod kvinder;

50.  understreger, at landdistrikterne i medlemsstaterne spiller en afgørende økonomisk og sikkerhedsmæssig rolle i vores moderne samfund, og at mere end 12 mio. landbrugere leverer tilstrækkelige mængder af sunde og sikre fødevarer til en halv milliard forbrugere i hele Den Europæiske Union; understreger, at det er af allerstørste betydning at bevare dynamikken i disse lokalsamfund ved at tilskynde kvinder og familier til at blive boende i dem;

51.  opfordrer i denne forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en stærk og tilstrækkeligt finansieret fælles landbrugspolitik, som tjener de europæiske landbrugeres og forbrugeres interesser, fremmer udvikling af landdistrikter, afbøder virkningerne af klimaændringerne og beskytter og forbedrer det naturlige miljø, samtidig med at der sikres en sikker fødevareforsyning af høj kvalitet, og der skabes flere arbejdspladser;

52.  bemærker, at landdistrikterne ofte omfatter natur- og kulturarv, som det er nødvendigt at beskytte og udvikle i kombination med bæredygtig turisme og miljøuddannelse;

53.  understreger betydningen af multifunktionalitet som et begreb, der omfatter andre økonomiske, sociale, kulturelle og miljømæssige aktiviteter i landdistrikterne, der ledsager landbrugsproduktion, og som skaber beskæftigelse, navnlig for kvinder; opfordrer derfor medlemsstaterne til at fremme foranstaltninger til diversificering af aktiviteter, som f.eks. direkte salg af produkter, sociale ydelser, plejeydelser og landbrugsturisme; finder i betragtning af den stigende interesse for denne form for turisme at det ville være en god idé at etablere netværk for denne erhvervsaktivitet og udbrede bedste praksis;

54.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT L 6 af 10.1.1979, s. 24.
(2) EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23.
(3) EUT L 180 af 15.7.2010, s. 1.
(4) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.
(5) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487.
(6) EUT C 66 E af 20.3.2009, s. 23.
(7) EUT C 296 E af 2.10.2012, s. 13.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0264.
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0290.
(10) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0427.
(11) Ifølge Eurostats undersøgelse af bedriftsformer.
(12) Europa-Kommissionen (2011): "Agriculture and Rural Development. EU Agricultural Economic Briefs. Rural Areas and the Europe 2020 Strategy – Employment", Agricultural Brief No. 5 – November 2011.
(13) Europa-Kommissionen (2012): "Agricultural Economic Briefs. Women in EU agriculture and rural areas: hard work, low profile", Agricultural Brief No. 7 – juni 2012.


Undersøgelsen af emissionsmålinger i bilindustrien
PDF 219kWORD 64k
Europa-Parlamentets henstilling af 4. april 2017 som følge af undersøgelsen af emissionsmålinger i bilindustrien (2016/2908(RSP))
P8_TA(2017)0100B8-0177/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 226 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens afgørelse 95/167/EF, Euratom, EKSF af 19. april 1995 om de nærmere vilkår for udøvelse af Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelse(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets afgørelse (EU) 2016/34 af 17. december 2015 om nedsættelse af et undersøgelsesudvalg om emissionsmålinger i bilindustrien og fastsættelse af dets sagsområde, medlemstal og funktionsperiode(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa(5),

–  der henviser til sin beslutning af 27. oktober 2015 om emissionsmålinger i bilsektoren(6),

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2016 om undersøgelsen af emissionsmålinger i bilindustrien(7) (baseret på interimsbetænkning A8-0246/2016),

–  der henviser til den endelige rapport fra undersøgelsesudvalget om emissionsmålinger i bilindustrien (A8-0049/2017),

–  der henviser til udkastet til henstilling fra undersøgelsesudvalget om emissionsmålinger i bilindustrien,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 198, stk. 12,

A.  der henviser til, at artikel 226 i TEUF giver retsgrundlaget for, at Europa-Parlamentet kan nedsætte et midlertidigt undersøgelsesudvalg, der skal undersøge påstande om overtrædelser eller om fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten, uden at nationale domstoles eller EU-Domstolens jurisdiktion derved berøres, og at dette udgør et vigtigt element i Parlamentets tilsynsbeføjelser;

B.  der henviser til, at Parlamentet på grundlag af et forslag fra Formandskonferencen den 17. december 2015 vedtog at nedsætte et undersøgelsesudvalg, der skulle undersøge de påståede fejl i anvendelsen af EU-retten i forbindelse med emissionsmålinger i bilindustrien, og at udvalget ville fremsætte de henstillinger, som det fandt hensigtsmæssige i denne forbindelse;

C.  der henviser til, at undersøgelsesudvalget påbegyndte sit arbejde den 2. marts 2016 og vedtog sin endelige rapport den 28. februar 2017, hvori der blev redegjort for metodologien og konklusionerne af undersøgelsen;

D.  der henviser til, at markedsandelen for dieseldrevne personbiler i Den Europæiske Union inden for de seneste årtier er steget til et niveau, hvor disse biler udgør over halvdelen af alle nye biler, der sælges i næsten hver medlemsstat; der henviser til, at denne vedvarende vækst i andelen af dieseldrevne køretøjer også opstod som følge af EU's klimapolitik, da dieselteknologien har en fordel i forhold til benzinmotorer med hensyn til CO2-emissioner; der henviser til, at dieselmotorer ved forbrændingen i sammenligning med benzinmotorer producerer langt flere forurenende stoffer, bortset fra CO2, som er væsentligt og direkte skadelige for folkesundheden som f.eks. NOx, SOx og partikler; der henviser til, at teknologierne til modvirkning af forureningen fra disse stoffer findes på markedet;

E.  der henviser til, at der findes teknologi til at opfylde Euro 6 NOx-emissionsgrænserne for dieseldrevne køretøjer, herunder med hensyn til reelle kørselsforhold og uden at have en negativ indvirkning på CO2-emissionerne;

F.  der henviser til, at bedste praksis fra USA, med strengere emissionsnormer, der gælder for både benzin- og dieselbiler, og strengere håndhævelsespolitik, ligger på et niveau, som EU bør stræbe efter;

G.  der henviser til, at beskyttelsen af folkesundheden og miljøet bør være et fælles samfundsmæssigt anliggende og ansvar, hvor alle interessenter, herunder bilindustrien, spiller en vigtig rolle;

1.  pålægger sin formand at træffe de nødvendige foranstaltninger til at offentliggøre undersøgelsesudvalgets endelige rapport i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 198, stk. 11, og artikel 4, stk. 2, i afgørelse 95/167/EF, Euratom, EKSF;

2.  opfordrer Rådet og Kommissionen til at sikre, at konklusioner i og henstillinger hidrørende fra undersøgelsen bliver fulgt i praksis i overensstemmelse med afgørelse 95/167/EF, Euratom, EKSF;

3.  opfordrer Kommissionen til senest 18 måneder efter vedtagelsen af denne henstilling og derefter med jævne mellemrum at forelægge Parlamentet en omfattende rapport om de foranstaltninger, som Kommissionen og medlemsstaterne har truffet, efter konklusionerne og henstillingerne fra undersøgelsesudvalget;

4.  opfordrer formanden til at pålægge Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Udvalget om Transport og Turisme at overvåge opfølgningen på undersøgelsesudvalgets konklusioner og henstillinger i henhold til forretningsordenens artikel 198, stk. 13;

5.  opfordrer formanden til at pålægge Udvalget om Konstitutionelle Anliggender at handle på grundlag af undersøgelsesudvalgets henstillinger for så vidt angår begrænsningerne af Parlamentets undersøgelsesbeføjelser;

Laboratorieundersøgelser og emissioner ved faktisk kørsel

6.  opfordrer Kommissionen til at ændre sin interne struktur på en sådan måde, at én enkelt kommissærs (og ét generaldirektorats) portefølje i henhold til princippet om kollektivt ansvar på en og samme tid omfatter ansvaret for lovgivning om luftkvalitet og for politikker for kilderne til forurenende emissioner; opfordrer til en stigning i de menneskelige og tekniske ressourcer, der er afsat til køretøjer, køretøjssystemer og emissionsbegrænsende teknologier i Kommissionen, og til yderligere forbedring af den interne tekniske ekspertise i Det Fælles Forskningscenter (FFC);

7.  opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at ændre sin interne struktur og opdeling af ansvarsområder, således at alle de lovgivningsmæssige beføjelser inden for køretøjers emissioner, som i øjeblikket ligger hos Generaldirektoratet for det Indre Marked, Erhvervspolitik, Iværksætteri og SMV'er (GD GROW) overføres til Generaldirektoratet for Miljø (GD ENV);

8.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at der er tilstrækkelige menneskelige ressourcer, teknisk ekspertise og et passende niveau af selvstændighed i FFC, herunder foranstaltninger til at bevare de relevante erfaringer med køretøjer og emissionsteknologi samt prøvning af køretøjer i organisationen; bemærker, at FFC kan have yderligere kontrolforpligtelser for krav i forbindelse med forslaget om en ny forordning for markedsovervågning og typegodkendelse;

9.  opfordrer til, at alle FFC's prøvningsresultater stilles til rådighed for offentligheden i et ikke-anonymiseret format via en database; opfordrer endvidere FFC's Vehicle Emissions Laboratory (køretøjsemissionslaboratorium/VELA) til at rapportere til en bestyrelse, som omfatter repræsentanter fra medlemsstaterne og organisationer for miljø- og sundhedsbeskyttelse;

10.  opfordrer medlovgiverne til i forbindelse med den igangværende revision af forordning (EF) nr. 715/2007 at sikre, at de foranstaltninger, som er omhandlet i artikel 5, stk. 3, og artikel 14, der er udformet til at supplere eller ændre visse ikke-væsentlige bestemmelser i den lovgivningsmæssige retsakt, vedtages ved hjælp af delegerede retsakter for at sikre en hensigtsmæssig kontrol udført af Europa-Parlamentet og Rådet, og samtidig reducere muligheden for unødige forsinkelser i vedtagelsen af disse foranstaltninger; modsætter sig kraftigt, at disse foranstaltninger vedtages ved gennemførelsesretsakter;

11.  opfordrer til hurtig vedtagelse af den 3. og 4. pakke om emissioner ved faktisk kørsel for at fuldende de lovgivningsmæssige rammer for den nye typegodkendelsesprocedure, og til hurtig gennemførelse af denne ramme; minder om, at for, at prøvninger af emissioner ved faktisk kørsel kan være effektive til at nedbringe forskellene mellem NOx-emissioner målt i laboratoriet og på vejen, bør specifikationer ved prøvnings- og evalueringsprocedurer fastlægges meget nøje og omfatte den brede vifte af kørselsforhold, herunder temperatur, motorbelastning, køretøjets hastighed, højde, vejtype og andre parametre, der kan forekomme ved færdsel i Unionen;

12.  noterer sig annullationssøgsmålet til prøvelse af den anden pakke om emissioner ved faktisk kørsel, der er iværksat af flere byer i EU med den begrundelse, at Kommissionens forordning, ved at indføre nye forhøjede grænseværdier for NOx-emissioner, ændrer et væsentligt element i en grundlæggende retsakt, hvorved den tilsidesætter et væsentligt formkrav samt bestemmelserne i direktivet om luftkvalitet (2008/50/EF) for så vidt angår begrænsningen af de maksimale nitrogen-emissionsniveauer for dieselkøretøjer;

13.  opfordrer Kommissionen til i 2017 at gennemgå overensstemmelsesfaktoren for prøvninger af NOx-emissioner ved faktisk kørsel som fastsat i den anden pakke om emissioner ved faktisk kørsel; opfordrer Kommissionen til yderligere at revidere overensstemmelsesfaktoren årligt i overensstemmelse med den teknologiske udvikling for at bringe den ned på 1 senest i 2021;

14.  opfordrer Kommissionen til at gennemgå den gældende EU-lovgivning for at efterprøve, om markedsføring af andre køretøjssystemer, eller af andre produkter, kan være afhængige af utilstrækkelige prøvningsprocedurer, ligesom det er tilfældet med emissioner fra køretøjer, eller på andre områder hvor markedsovervågningsindsatsen ligeledes er mangelfuld, og til at fremsætte passende lovgivningsforslag for at sikre håndhævelsen af standarderne for det indre marked;

15.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om miljøinspektioner på EU-plan for at overvåge overholdelsen af miljømæssige standarder for produkter, emissionsgrænser vedrørende driftstilladelser og EU's miljølovgivning i almindelighed;

16.  opfordrer Kommissionen til at fortsætte sit arbejde med at forbedre PEMS' ydeevne med henblik på at forbedre deres nøjagtighed og reducere deres fejlmargen; mener, for så vidt angår partikler, at PEMS-teknologi bør være i stand til at tage højde for partikler, der er mindre end 23 nanometer, og som er de farligste for folkesundheden;

17.  mener, at de horisontale bestemmelser om oprettelse og drift af ekspertgrupper, som Kommissionen vedtog den 30. maj 2016, er en forbedring i forhold til de ældre regler, f.eks. hvad angår kravet om relevante og fuldstændige mødereferater; opfordrer Kommissionen til at revidere disse regler for at styrke bestemmelserne om en afbalanceret sammensætning af ekspertgrupper; opfordrer Kommissionen til at håndhæve de (ajourførte) horisontale regler strengt og med øjeblikkelig virkning samt udarbejde en rapport til Parlamentet og Rådet om evaluering af deres gennemførelse;

18.  opfordrer til, at deltagerlister og referater af møder i komitologiudvalg, såsom Det Tekniske Udvalg for Motorkøretøjer, og i Kommissionens ekspertgrupper, som f.eks. arbejdsgruppen for motorkøretøjer eller arbejdsgruppen om emissioner under faktisk kørsel for lette køretøjer (RDE-LDV), stilles til rådighed for offentligheden;

19.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre større gennemsigtighed i de nationale parlamenters adgang til dokumenter fra møder i det Tekniske Udvalg for Motorkøretøjer;

20.  opfordrer Kommissionen til at foretage en omfattende ændring af de eksisterende politikker om arkivering og opbevaring af oplysninger, og til at sikre, at notater, kommunikation mellem tjenesterne, udkast og uofficielle drøftelser internt i Kommissionen, medlemsstaterne, Rådet og deres repræsentanter arkiveres som standard; beklager de mangler i offentlige registre, der er skabt af et alt for snævert omfang af dokumenter til arkivering, som kræver aktiv indgriben, for at dokumenter arkiveres;

Manipulationsanordninger

21.  mener, at selv om en prøvningsprocedure for emissioner ved faktisk kørsel vil minimere risikoen for anvendelse af manipulationsanordninger, vil den ikke fuldstændigt hindre potentiel brug af ulovlig praksis; anbefaler derfor, at der i overensstemmelse med de amerikanske myndigheders strategi indbygges en vis grad af uforudsigelighed i typegodkendelsesprøvningen og overensstemmelsen efter ibrugtagning for at forhindre eventuelle resterende smuthuller i at blive udnyttet og sikre, at de udnyttes gennem hele køretøjets livscyklus; glæder sig i denne forbindelse over prøvningsprotokollen til påvisning af en manipulationsanordning, der indgår i "Vejledning om evaluering af understøttende emissionsbegrænsningsstrategier og tilstedeværelsen af manipulationsanordninger", som Kommissionen vedtog den 26. januar 2017, og som finder anvendelse på køretøjer, der allerede er på markedet; forventer, at medlemsstaternes nationale myndigheder hurtigt anvender denne protokol i deres markedstilsynsaktiviteter og for at gennemføre de anbefalede prøvninger af køretøjer under uforudsigelige ændringer af de normale prøvningsbetingelser, f.eks. omgivende temperatur, hastighed, køretøjets last og testens varighed, som kan omfatte uanmeldt prøvning;

22.  bemærker med bekymring, at den officielle prøvning af køretøjers CO2-emissioner og brændstofforbrug fortsat vil være begrænset til en laboratorieprøvningsprocedure (WLTP), hvilket betyder, at den ulovlige brug af manipulationsanordninger fortsat er mulig og kan forblive uopdaget; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at etablere fjernaflæste ordninger til overvågning af bilparken — og gøre brug af fjerndetektionsudstyr ved vejsiderne og/eller mobile sensorer — med henblik på at undersøge den eksisterende bilparks miljøpræstationer og afsløre eventuel ulovlig praksis, hvilket kan føre til fortsatte uoverensstemmelser mellem resultaterne på papir og i den virkelige verden;

23.  opfordrer Kommissionen til yderligere at analysere årsagerne til, at de strengere manipulationsanordningsbestemmelser i lovgivningen om tunge køretøjer ikke er omfattet af lovgivningen om lette køretøjer;

24.  opfordrer Kommissionen til at foretage en intern undersøgelse for at undersøge påstanden om, at Det Fælles Forskningscenters forskningsresultater og bekymringer, som blev drøftet mellem Kommissionens tjenestegrene, med hensyn til eventuelle ulovlige metoder blandt producenterne aldrig nåede højere op i hierarkiet; opfordrer Kommissionen til at forelægge sine konklusioner for Parlamentet;

25.  mener, at der bør indføres en klar rapporteringsmekanisme inden for Kommissionen for at sikre, at manglende overholdelse, der konstateres af Det Fælles Forskningscenter, rapporteres til alle relevante niveauer inden for Kommissionens hierarki;

26.  anmoder Kommissionen om at pålægge FFC at foretage yderligere undersøgelser, sammen med de nationale myndigheder og uafhængige forskningsinstitutter, af mistænkelig emissionsadfærd på flere biler som konstateret i august 2016;

27.  opfordrer medlemsstaterne til at kræve, at bilfabrikanter i forbindelse med den nyligt indførte forpligtelse for bilfabrikanter til at offentliggøre deres grundlæggende og supplerende emissionsstrategier redegør for enhver irrationel emission fra køretøjer, der er konstateret under test, og at godtgøre behovet for at anvende undtagelserne i artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 715/2007; opfordrer medlemsstaterne til at udveksle resultaterne af deres undersøgelser og tekniske prøvningsdata med Kommissionen og Parlamentet;

28.  opfordrer Kommissionen til at føre nøje tilsyn med medlemsstaternes håndhævelse af undtagelserne til anvendelsen af manipulationsanordninger; glæder sig i denne forbindelse over metodologien for teknisk evaluering af understøttende emissionsstrategier, der indgår i Kommissionens vejledning af 26. januar 2017; opfordrer Kommissionen til om nødvendigt at indlede overtrædelsesprocedurer;

Typegodkendelse og overensstemmelse efter ibrugtagning

29.  opfordrer af hensyn til forbruger- og miljøbeskyttelse til en hurtig vedtagelse af forslaget til forordning om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer (2016/0014(COD))(8), som skal afløse det nuværende rammedirektiv om typegodkendelse og træde i kraft senest i 2020; mener, at bevarelse af ambitionsniveauet i Kommissionens oprindelige forslag, navnlig hvad angår indførelsen af EU's tilsyn med systemet, er det absolutte minimum for at forbedre EU's system; mener desuden, at et mere omfattende og koordineret system til typegodkendelse og markedsovervågning, der omfatter EU's tilsyn, fælles revisioner og samarbejdet med og mellem de nationale myndigheder, bør være målet under de interinstitutionelle forhandlinger om sagen;

30.  mener, at kun stærkere overvågning på EU-plan kan sikre, at EU's lovgivning om køretøjer håndhæves effektivt og markedsovervågningsaktiviteter i EU gennemføres på en effektiv og virkningsfuld måde; opfordrer Kommissionen til at sikre en fuld og ensartet anvendelse af den nye lovgivningsramme for typegodkendelse og markedsovervågning og til at koordinere arbejdet i de nationale typegodkendende myndigheder og markedsovervågningsmyndighederne og mægle i tilfælde af tvister;

31.  opfordrer til en styrkelse af markedsovervågningen på grundlag af klart definerede regler og en klarere fordeling af ansvarsområder i EU's nye ramme for typegodkendelse med henblik på at etablere et forbedret, effektivt og funktionelt system;

32.  mener, at EU's tilsyn inden for den nye ramme for EU's typegodkendelse bør medføre omprøvning i et passende omfang af køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, der allerede er gjort tilgængelige på markedet, med henblik på at verificere, at de er i overensstemmelse med typegodkendelser og gældende lovgivning ved hjælp af en bred vifte af undersøgelser på grundlag af statistisk relevante prøver og iværksætte korrigerende foranstaltninger, herunder tilbagekaldelser, tilbagetrækninger og administrative bøder; er af den opfattelse, at FFC's ekspertise er afgørende til at udføre denne opgave;

33.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vurdere den amerikanske praksis med vilkårlig prøvning uden for produktionslinjerne og efter ibrugtagning og drage de nødvendige konklusioner med hensyn til at forbedre deres markedsovervågningsaktiviteter;

34.  foreslår, at markedsovervågning, herunder tilfældigt udvalgte prøvninger af markedsovervågning, herunder uspecificerede prøvningsprotokoller, foretages på mindst 20 % af de nye modeller, der bringes i omsætning på EU-markedet hvert år, samt på en repræsentativ mængde af ældre modeller for at kontrollere, om køretøjer er i overensstemmelse med Unionens sikkerheds- og miljølovgivning ved faktisk kørsel; mener, at der bør følges op på begrundede klager, og at tredjepartskontrol, fjernovervågningsdata, rapporter fra periodiske tekniske inspektioner og andre informationer bør tages i betragtning i forbindelse med valget af de køretøjer, der skal kontrolleres på EU-plan;

35.  påpeger behovet for, at den ansvarlige nationale myndighed systematisk håndhæver overensstemmelse under produktionen og efter ibrugtagning af køretøjer, og yderligere koordination og overvågning på EU-plan; mener, at kontrol med overensstemmelse under produktionen og efter ibrugtagning skal foretages af en teknisk tjeneste, der er forskellig fra den, der er ansvarlig for typegodkendelsen af den pågældende bil, og at interne tekniske tjenester bør udelukkes fra at udføre emissionsprøvning med henblik på typegodkendelse; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til en gang for alle at præcisere, hvilken myndighed der er ansvarlig for markedsovervågning på deres område, til at sikre, at denne myndighed er bevidst om sit ansvar og til at underrette Kommissionen herom; mener, at et meget tættere samarbejde og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes markedsovervågningsmyndigheder og Kommissionen, herunder om nationale overvågningsplaner, vil forbedre den generelle kvalitet af markedsovervågningen i EU og gøre det muligt for Kommissionen at identificere svagheder i nationale markedsovervågningssystemer;

36.  mener, at øget koordinering og drøftelser mellem de typegodkendende myndigheder og Kommissionen, i form af et forum med Kommissionen som formand, vil bidrage til fremme af god praksis med sigte på at tilsikre virkningsfuld og harmoniseret gennemførelse af typegodkendelses- og markedsovervågningslovgivningen;

37.  mener, at muligheden for en uafhængig revision af resultaterne, herunder data fra friløbsprøvning, vil forbedre effektiviteten af rammen, og at de relevante data skal gøres lettere tilgængelige for de relevante parter;

38.  opfordrer til en korrekt og uafhængig finansiering af typegodkendelse, markedsovervågning og aktiviteter i tekniske tjenester, f.eks. gennem oprettelse af en gebyrstruktur via medlemsstaternes nationale budgetter, eller ved en kombination af disse metoder; er af den opfattelse, at typegodkendelsesmyndighederne skal gøres ansvarlige for at kontrollere de kommercielle og økonomiske forbindelser mellem bilproducenter og -leverandører på den ene side og tekniske tjenester på den anden side for at forhindre interessekonflikter;

39.  henleder opmærksomheden på USA's typegodkendelsessystem — hvor gebyrer, der opkræves fra producenter til at dække de omkostninger, der er forbundet med certificering og kontrolprogrammer, sendes til det amerikanske finansministerium, og den amerikanske Kongres til gengæld bevilger midler til miljøstyrelsen (Environment Protection Agency (EPA)) til gennemførelse af dens programmer — som et paradigme, der kan være nyttigt til at forbedre uafhængigheden af EU's system;

40.  opfordrer til hurtig vedtagelse, implementering og gennemførelse af den 4. pakke om emissioner ved faktisk kørsel, der regulerer brugen af det bærbare emissionsmålingssystem for overensstemmelseskontrol efter ibrugtagning og tredjepartskontrol; opfordrer Kommissionen til at give FFC mandat til at foretage emissionsprøvning med det bærbare emissionsmålingssystem som en del af kontrollen efter ibrugtagning på EU-plan og som led i den nye ramme for typegodkendelse;

41.  opfordrer de to lovgivere til i den kommende forordning om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer at indføre et EU-dækkende telemålingsnet for at kontrollere de faktiske emissioner fra bilparken og identificere stærkt forurenende køretøjer med henblik på at opprioritere overensstemmelseskontrol efter ibrugtagning og spore biler, der kan være ulovligt modificeret med hardware- (f.eks. udstødningsrecirkulations- (EGR-) blændplader, fjernelse af dieselpartikelfiltre (DPF) eller selektiv katalytisk reduktion (SCR)) eller softwareændringer (ulovlig chiptuning);

42.  opfordrer Kommissionen til at gøre brug af sine delegerede beføjelser, jf. artikel 17 i direktiv 2014/45/EU om periodisk teknisk kontrol med motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil, til at ajourføre testmetoderne for periodisk syn af biler med henblik på at måle NOx-emissioner fra biler;

43.  mener, at typegodkendende myndigheder, markedsovervågningsmyndigheder og tekniske tjenester bør varetage deres embeder; mener, at de derfor bør forbedre deres kompetenceniveau betydeligt og støt, og opfordrer i den forbindelse til indførelse af regelmæssige, uafhængige revisioner af deres kapaciteter;

44.  opfordrer Kommissionen til at analysere muligheden for at forpligte producenter til at meddele deres valg af teknisk tjeneste til Kommissionen med henblik på at sikre, at Kommission har fuldt overblik over situationen;

45.  opfordrer medlemsstaterne til at kræve, at bilproducenterne fremlægger og begrunder deres emissionsstrategier for de typegodkendende myndigheder, sådan som det sker for tunge køretøjers vedkommende;

46.  anmoder medlemsstaterne om at analysere, om de såkaldte standardløsninger, som foreslås af producenten med henblik på at reparere køretøjer, der er berørt af svigagtige ordninger, faktisk er i overensstemmelse med emissionslovgivningen, og sikre, at der foretages stikprøver på nye, reparerede køretøjer;

Håndhævelse og sanktioner

47.  opfordrer til strengere og mere effektiv håndhævelse af regler for emissioner fra køretøjer i EU; foreslår, at forvaltningsstrukturen for emissioner fra personbiler reformeres hurtigst muligt og bringes i overensstemmelse med de andre transportsektorer;

48.  minder om, at reglerne om emissionsmåling er opstillet med henblik på at opnå bedre luftkvalitet, hvilket det ikke tidligere er lykkedes af opnå, til dels som følge af svag retshåndhævelse og til dels på grund af visse bilproducenters manipulationer; mener, at de relevante myndigheder bør tage hensyn til emissioner fra biler og oplysninger om udviklingen i luftkvaliteten for at vurdere, om den oprindelige målsætning er nået;

49.  foreslår, at der etableres en permanent international ramme for samarbejdet om emissioner med henblik på at sætte myndighederne i stand til at udveksle oplysninger og foretage fælles overvågning; gør opmærksom på, at denne form for foranstaltninger allerede er på plads for andre produkter inden for EU;

50.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at indlede traktatbrudssager mod de medlemsstater, som ikke har indført en effektiv markedsovervågning og nationale sanktionsordninger for overtrædelser af EU-retten som påkrævet af den eksisterende lovgivning;

51.  mener, at Kommissionen bør tillægges beføjelse til at pålægge bilproducenter effektive, afpassede og afskrækkende administrative bøder og til at kunne pålægge afhjælpende og korrigerende foranstaltninger, når det er fastslået, at køretøjer ikke overholder reglerne; mener, at eventuelle sanktioner bør omfatte tilbagetrækning af typegodkendelser samt etablering af EU-omspændende tilbagekaldelsesprogrammer;

52.  mener, at de midler, der opkræves gennem bøder, som pålægges bilfabrikanter, midlerne fra de overtrædelsesprocedurer, der iværksættes over for medlemsstater, der ikke overholder EU-lovgivningen om emissioner, samt afgifterne for emissionsoverskridelser for nye personbiler (budgetpost 711) bør anvendes som formålsbestemte indtægter til specifikke EU-projekter eller -programmer inden for luftkvalitet og miljøbeskyttelse og ikke bør mindske medlemsstaternes BNI-baserede bidrag til EU-budgettet; opfordrer til, at de nødvendige bestemmelser indføjes i den relevante EU-lovgivning med henblik herpå; foreslår, at bødeindtægterne også delvis kan anvendes af medlemsstaterne med henblik på kompensation til personer, som påvirkes negativt af overtrædelsen eller andre sådanne aktiviteter til fordel for forbrugerne;

53.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at bestemmelserne om sanktioner i tilfælde af producenters overtrædelse af bestemmelserne i forordning (EF) nr. 715/2007 er effektive, forholdsmæssige og afskrækkende og formidles hurtigt til Kommissionen;

54.  opfordrer medlemsstaterne til at træffe mere energiske foranstaltninger i kølvandet på skandalen om snyd med emissioner; opfordrer medlemsstaterne og deres typegodkendende myndigheder til at undersøge oplysningerne om grundlæggende og supplerende emissionsbegrænsningsstrategier – som bilproducenterne skal offentliggøre – for typegodkendte Euro 5- og Euro 6-biler, der udviser irrationel emissionsadfærd konstateret ved testprogrammer, og kontrollere, om de er i overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer for fortolkning af bestemmelserne om manipulationsanordninger; opfordrer medlemsstaterne til at anvende de tilgængelige sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse af reglerne, herunder obligatoriske tilbagekaldelsesprogrammer og inddragelse af typegodkendelser; opfordrer Kommissionen til at sikre en koordineret tilgang til tilbagekaldelsesprogrammer i hele EU;

55.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at præcisere over for ejerne af de berørte køretøjer, hvorvidt det er obligatorisk eller ej at få de berørte køretøjer repareret, samt de retlige konsekvenser af reparationerne for så vidt angår overensstemmelse med emissionsreglerne, forpligtelse til syn af køretøjer, beskatning, konsekvenserne af en eventuel omklassificering af køretøjet osv.;

56.  bemærker, at det er vanskeligt at indsamle oplysninger om sanktioner i medlemsstaterne på grund af manglende statistik på nationalt plan; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indsamle regelmæssige statistikker på dette område;

57.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at styrke europæiske gennemførelsesmekanismer såsom EU-netværket for gennemførelse og håndhævelse af miljølovgivning (IMPEL);

Forbrugerrettigheder

58.  mener, at EU-forbrugere, der er berørt af dieselgate-skandalen bør modtage en passende økonomisk kompensation af de involverede bilfabrikanter, og at tilbagekaldelsesprogrammerne, som kun er blevet delvist gennemført, ikke bør betragtes som en tilstrækkelig erstatning;

59.  opfordrer med henblik herpå Kommissionen til at fremlægge et lovgivningsforslag til etablering af et system af kollektive retsmidler for at skabe et harmoniseret system for EU's forbrugere og dermed eliminere den nuværende situation, hvor forbrugerne står uden beskyttelse i de fleste medlemsstater; opfordrer Kommissionen til at vurdere de eksisterende systemer i og uden for Unionen med henblik på at indkredse bedste praksisser og indarbejde dem i sit lovgivningsmæssige forslag;

60.  mener, at hvis et køretøjs typegodkendelse trækkes tilbage på grund af manglende overensstemmelse, bør ejeren af et berørt køretøj få godtgjort hele købsprisen;

61.  mener, at forbrugerne bør have ret til en passende kompensation, hvis det påvises, at et køretøjs oprindelige ydeevne (f.eks. med hensyn til brændstofforbrug, effektivitet, holdbarhed af komponenter, emissioner osv.) påvirkes negativt af eventuelle nødvendige tekniske reparationer eller tilpasninger, som foretages, når en fabrikant tilbagekalder køretøjer;

62.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at forbrugerne får detaljeret og forståelig information om de softwaremodifikationer, der er blevet foretaget i forbindelse med tilbagekaldelsesprogrammer og vedligeholdelseskontroller, med henblik på at forbedre gennemsigtigheden for forbrugerne og tiltroen til bilmarkedet;

63.  beklager, at de europæiske forbrugere får en ringere behandling end amerikanske forbrugere; konstaterer, at de berørte forbrugere desuden ofte får vage og ufuldstændige oplysninger om de pågældende køretøjer, forpligtelsen til at få bilen repareret og følgerne heraf;

64.  beklager, at EU ikke har et ensartet, harmoniseret system, hvorigennem forbrugerne kan indgive kollektive søgsmål for at håndhæve deres rettigheder, og anerkender, at forbrugerne i mange medlemsstater i dag ikke har nogen mulighed for at deltage i sådanne søgsmål;

65.  understreger, at køretøjer efter tilbagekaldelse skal være i overensstemmelse med de retlige krav i EU's lovgivning; påpeger endvidere, at der bør overvejes andre former for reparationer ud over tilbagekaldelsesprogrammerne; opfordrer med henblik herpå Kommissionen til at vurdere de gældende EU-bestemmelser om forbrugerbeskyttelse og om nødvendigt fremsætte forslag;

66.  understreger vigtigheden af at forsyne forbrugerne med realistiske, præcise og pålidelige oplysninger om deres brændstofforbrug og luftforurenende emissioner for at øge bevidstheden blandt forbrugerne og hjælpe dem med at træffe et informeret valg ved køb af bil; opfordrer til en revision af direktiv 1999/94/EF om mærkning af personbiler, som skal gøre oplysninger om andre luftforurenende emissioner såsom NOx og partikler obligatoriske i tilgift til oplysninger om brændstofforbrug og CO2-emissioner;

67.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at forbrugerne får en retfærdig og tilstrækkelig erstatning, om muligt gennem mekanismer for kollektive søgsmål;

Rene køretøjer

68.  opfordrer Kommissionen og de kompetente myndigheder i medlemsstaterne til at engagere sig fuldt ud og gennemføre en strategi for lavemissionsmobilitet;

69.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vurdere effektiviteten af de eksisterende miljøzoner i byer – under hensyntagen til de fejlslagne Euro-standarder for lette køretøjer for så vidt angår at afspejle de faktiske emissioner, og til at undersøge fordelene ved at indføre et mærke eller en standard for ultra-lavemissionskøretøjer, som overholder emissionsgrænseværdierne under faktiske kørselsforhold;

70.  opfordrer Kommissionen og medlovgiverne til at følge en mere integreret tilgang i deres politikker, der skal gøre biler mere miljøvenlige, for at sikre, at der sker fremskridt inden for målene om såvel dekarbonisering som luftkvalitet, f.eks. ved at fremme en elektrificering eller en overgang til alternativ motorisering af bilparken;

71.  opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at revidere direktivet om miljøvenlig energi til transport (2014/94/EU) og til at forelægge et udkast til forordning om CO2-standarder for bilparker, der bringes i omsætning fra og med 2025, herunder mandater til nulemissionskøretøjer og ultra-lavemissionskøretøjer, som indfører en trinvis stigende andel af nulemissions- og ultra-lavemissionskøretøjer i den samlede flåde med det formål at udfase nye CO2-udledende biler senest i 2035;

72.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme politikker for grønne offentlige indkøb og offentlige myndigheders indkøb af nulemissionskøretøjer og ultra-lavemissionskøretøjer til deres egne flåder eller til (halv)offentlige delebilsprogrammer;

73.  opfordrer Kommissionen til at gennemgå de emissionsgrænser, der er fastsat i bilag 1 til forordning (EF) nr. 715/2007, med henblik på at forbedre luftkvaliteten i Unionen og overholde Unionens luftkvalitetsgrænser samt WHO's anbefalede niveauer og om nødvendigt senest i 2025 at fremkomme med forslag til nye teknologineutrale Euro 7-emissionsgrænser, der gælder for alle M1- og N1-køretøjer, der bringes i omsætning på EU-markedet;

74.  anmoder Kommissionen om at overveje at lade revisionen af direktivet om miljøansvar (2004/35/EF) omfatte miljøskader forårsaget af luftforurening på grund af bilproducenter, der overtræder EU's lovgivning om emissioner fra biler; mener, at man ville kunne forvente et højere niveau af forebyggelse og forsigtighed, hvis bilproducenterne kunne holdes økonomisk ansvarlige for at udbedre den miljøskade, de har forårsaget;

75.  opfordrer Kommissionen til at arbejde sammen med medlemsstaterne om at sikre, at ingen almindelig arbejdstager i bilindustrien kommer til at bøde for emissionsskandalen; mener, at medlemsstaterne og bilfabrikanterne med dette for øje bør koordinere og fremme planer om faglig uddannelse for at sikre, at almindelige arbejdstagerne, hvis beskæftigelsessituation er blevet negativt påvirket af emissionsskandalen, får alle de nødvendige beskyttelses- og uddannelsestilbud, som kan sætte dem i stand til at bruge deres færdigheder, f.eks. inden for bæredygtige transportformer;

Undersøgelsesudvalgets beføjelser og begrænsninger

76.  opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til at indlede en rettidig afslutning af forhandlingerne om Parlamentets forslag til Europa-Parlamentets forordning om de nærmere vilkår for udøvelse af Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelse og om ophævelse af beslutning 95/167/EF, Euratom, EKSF;

77.  mener, at det er afgørende for udøvelsen af demokratisk kontrol med den udøvende magt, at Parlamentet udstyres med undersøgelsesbeføjelser, som svarer til dem, de nationale parlamenter i EU har; mener, at Parlamentet for at udfylde denne demokratiske kontrolrolle skal have beføjelser til at indkalde og pålægge vidner at give møde og kunne kræve fremlæggelse af dokumenter; mener, at medlemsstaterne, for at disse rettigheder kan udøves, må enes om at indføre sanktioner mod enkeltpersoner for udeblivelse eller manglende fremlæggelse af dokumenter på linje med national lovgivning vedrørende nationale parlamentariske undersøgelser; gentager, at Parlamentet støtter den holdning, der blev beskrevet i rapporten fra 2012 om dette spørgsmål;

78.  mener, at de beføjelser, som tillægges Parlamentets undersøgelsesudvalg, bør afstemmes bedre med de nationale parlamenters beføjelser, navnlig for at sikre effektivitet i indkaldelsen af personer og i deres deltagelse samt anvendelsen af sanktioner i tilfælde af manglende vilje til at samarbejde; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte de dermed forbundne bestemmelser i Parlamentets nuværende forslag;

79.  opfordrer Kommissionen til snarest muligt at revidere adfærdskodeksen for kommissærer med henblik på at medtage bestemmelser om ansvarlighed for tidligere kommissærer inden for rammerne af et undersøgelsesudvalgs undersøgelse af politikudforming og lovgivning, som fandt sted i løbet af deres mandatperiode;

80.  anmoder Kommissionen om at udnytte tidsrammen for plenarforsamlingens afgørelse om at nedsætte et undersøgelsesudvalg og den faktiske påbegyndelse af arbejdet med at udarbejde et første sæt dokumenter, som vedrører undersøgelsesudvalgets mandat, således at indberetningen af data kan gennemføres hurtigere, hvilket vil lette arbejdet i undersøgelsesudvalget fra starten; mener med dette for øje, at bestemmelserne om arkivering og fremsendelse af dokumenter i Kommissionen bør gennemgås og forbedres for at lette fremtidige spørgsmål;

81.  foreslår, at der nedsættes et enkelt kontaktpunkt for forbindelserne med Parlamentets undersøgelsesudvalg i Kommissionen, navnlig når flere generaldirektorater er involveret, med henblik på at lette strømmen af oplysninger på den ene side og bygge videre på den gode praksis, der allerede er opnået, på den anden side;

82.  bemærker, at Kommissionen og Rådet i forbindelse med flere nylige undersøgelsesudvalg og særlige udvalg i nogle tilfælde ikke har været i stand til at fremlægge de ønskede dokumenter, og i andre tilfælde først har fremlagt de ønskede dokumenter efter lange forsinkelser; mener, at der skal indføres en ansvarlighedsmekanisme for at sikre en øjeblikkelig og garanteret overførsel af de dokumenter til Parlamentet, som undersøgelsesudvalg eller særlige udvalg anmoder om og har ret til at få adgang til;

83.  opfordrer Kommissionen til at forbedre sin evne til at behandle begæringer om dokumenter fra undersøgelsesudvalg og journalister samt borgere rettidigt og i en acceptabel kvalitet i overensstemmelse med de gældende regler om aktindsigt; opfordrer indtrængende Kommissionen til at frigive disse dokumenter i deres oprindelige format og afholde sig fra tidskrævende og potentielt indholdsforandrende formatændringer og -konverteringer; pålægger endvidere Kommissionen at sikre, at oplysninger, der er lagret i et maskinlæsbart format, f.eks. en database, også frigives til aktindsigt i et maskinlæsbart format;

84.  bemærker, at det påhviler undersøgelsesudvalget at træffe alle afgørelser om, hvorvidt oplysninger, der indgår i det materiale, der anmodes om, er relevante for udvalgets arbejde; bemærker, at modtageren af en sådan dokumentanmodning ikke bør have forrang til at løse denne opgave; pålægger Kommissionen at afspejle dette ansvar ordentligt i sine retningslinjer for anmodninger om aktindsigt;

85.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at overholde deres retlige forpligtelser over for undersøgelsesudvalg, som er fastlagt i beslutning 95/167/EF, Euratom, EKSF, særlig artikel 3; opfordrer dem desuden, i betragtning af de konstaterede betydelige forsinkelser i responstiden, til at bistå undersøgelsesudvalg på en måde, der udviser respekt for princippet om loyalt samarbejde som fastsat i artikel 4, stk. 3, i TEUF;

86.  opfordrer de medlemsstater, der har gennemført nationale undersøgelser vedrørende forurenende emissioner fra personbiler, til ufortøvet at videregive alle indsamlede oplysninger og resultaterne af deres undersøgelser til Kommissionen og Parlamentet;

87.  mener, at den første del af udvalgets mandat bør anvendes til indsamling og analyse af skriftlig dokumentation, inden de offentlige høringer indledes; anser det for nyttigt at indbygge en "afkølingsperiode" mellem afslutningen af høringerne og udarbejdelsen af den endelige rapport, således at indsamlingen af bevismateriale kan blive afsluttet, korrekt analyseret og indgå fuldt ud i rapporten;

88.  mener, at tidsfristen på 12 måneder for undersøgelsesudvalg er vilkårlig og ofte utilstrækkelig; mener, at medlemmerne af undersøgelsesudvalget er bedst placeret til at afgøre, om en undersøgelse bør forlænges, og i så fald for hvilken periode;

89.  bemærker, at artikel 198 i Parlamentets forretningsorden bør definere tydeligere, hvornår et undersøgelsesudvalgs arbejdsperiode indledes; mener, at der bør være tilstrækkelig fleksibilitet for at sikre, at der er tilstrækkelig tid til undersøgelser; opfordrer til, at undersøgelsesudvalgets arbejde først påbegyndes, når det har modtaget dokumenterne fra EU-institutionerne;

90.  mener, at en foreløbig rapport ikke nødvendigvis bør medtages i fremtidige mandater med henblik på ikke at foregribe undersøgelsens endelige konklusioner;

91.  mener, at undersøgelsesudvalg i fremtiden bør tilrettelægges anderledes med henblik på at sikre større effektivitet i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af udvalgenes arbejde, navnlig under de offentlige høringer;

92.  understreger, at Europa-Parlamentets interne administrative regler er i overensstemmelse med den etablerede praksis for de stående udvalg og som sådan ofte ikke er hensigtsmæssige for den ad hoc-prægede og midlertidige karakter af et undersøgelsesudvalg, der arbejder under mere usædvanlige omstændigheder med et meget konkret formål og inden for et begrænset tidsrum; mener derfor, at udarbejdelsen af et veldefineret sæt regler vedrørende undersøgelsesudvalgs effektive funktion i forbindelse med gennemførelse af høringer og delegationsrejser, f.eks. på en måde, der sikrer en retfærdig politisk repræsentation, ville øge effektiviteten; mener, at der er en risiko for, at finansielle begrænsninger kan forhindre undersøgelsesudvalg i at høre alle de eksperter, som anses for nødvendige for, at udvalget kan udføre sin opgave; mener, at de interne godkendelsesfrister for høringer og tjenesterejser bør gøres mere fleksible;

93.  mener, at undersøgelsesudvalg bør have prioriteret adgang og dedikerede ressourcer inden for de relevante tjenestegrene i Parlamentet, så disse især kan beskæftige sig med anmodninger om studier, briefinger osv. inden for den frist, reglerne tillader;

94.  bemærker, at de nuværende regler for adgang til klassificerede oplysninger og andre fortrolige oplysninger, som Rådet, Kommissionen eller medlemsstaterne stiller til rådighed for Parlamentet inden for rammerne af en undersøgelse, ikke giver fuld retlig klarhed, men generelt fortolkes således, at parlamentariske assistenter (APA'er) er udelukket fra at konsultere og analysere ikke-klassificerede "andre fortrolige oplysninger" i et sikkert læseværelse; bemærker, at en række medlemmer fandt, at denne bestemmelse står i vejen for en effektiv og grundig konsultation af disse dokumenter inden for den begrænsede tid, der er til rådighed for undersøgelsesudvalg, og at TAX2-udvalget (Det Særlige Udvalg om Afgørelser i Skattespørgsmål og Andre Foranstaltninger af Lignende Art eller med Lignende Virkning), i forbindelse med hvilket APA'er midlertidigt og undtagelsesvis blev indrømmet adgang, var i stand til at gøre brug af disse ressourcer på en mere omfattende og effektiv måde; opfordrer derfor til, at der i en genforhandlet interinstitutionel aftale indføres en klart formuleret bestemmelse, der sikrer retten til aktindsigt for akkrediterede parlamentariske assistenter på grundlag af "need to know"-princippet i deres støttefunktion for medlemmerne; opfordrer indtrængende de relevante organer til at fremskynde genforhandlingen af dette punkt for ikke at hindre effektiviteten af fremtidige og igangværende parlamentariske undersøgelser;

o
o   o

95.  pålægger sin formand at sende denne henstilling samt undersøgelsesudvalgets endelige rapport til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter

(1) EFT L 113 af 19.5.1995, s. 1.
(2) EUT L 10 af 15.1.2016, s. 13.
(3) EUT L 171 af 29.6.2007, s. 1.
(4) EUT L 263 af 9.10.2007, s. 1.
(5) EUT L 152 af 11.6.2008, s. 1.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0375.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0322.
(8) Se også vedtagne tekster af 4.4.2017, P8_TA(2017)0097.

Juridisk meddelelse