Indeks 
Vedtagne tekster
Onsdag den 5. april 2017 - StrasbourgEndelig udgave
Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: Dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer
 Forhandlinger med Det Forenede Kongerige efter dets meddelelse om, at det agter at udtræde af Den Europæiske Union
 Visse aspekter af selskabsretten ***I
 Ratifikation og tiltrædelse af protokollen af 2010 til konventionen om farlige og skadelige stoffer med undtagelse af aspekter, der vedrører civilretligt samarbejde ***
 Ratifikation og tiltrædelse af protokollen af 2010 til konventionen om farlige og skadelige stoffer for så vidt angår aspekter, der vedrører civilretligt samarbejde ***
 Anvendelsen af bestemmelserne i Schengenreglerne for så vidt angår Schengeninformationssystemet i Kroatien *
 Medicinsk udstyr ***II
 Medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik ***II
 Pengemarkedsforeninger ***I
 Prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel ***I
 Den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 ***
 Den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (Beslutning)
 Mobilisering af margenen til uforudsete udgifter
 Overslag over indtægter og udgifter for regnskabsåret 2018 - Sektion I - Europa-Parlamentet
 Forslag til ændringsbudget nr. 1/2017, der ledsager forslaget om at anvende EU's Solidaritetsfond til at yde bistand til Det Forenede Kongerige, Cypern og Portugal
 Mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: EGF/2017/000 TA 2017 – teknisk bistand på Kommissionens initiativ
 Anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til at yde bistand til Det Forenede Kongerige, Cypern og Portugal
 Elektronisk udveksling af fingeraftryksdata med Letland *
 Elektronisk udveksling af DNA-oplysninger med Slovakiet, Portugal, Letland, Litauen, Den Tjekkiske Republik, Estland, Ungarn, Cypern, Polen, Sverige, Malta og Belgien *
 Elektronisk udveksling af fingeraftryksdata med Slovakiet, Bulgarien, Frankrig, Den Tjekkiske Republik, Litauen, Nederlandene, Ungarn, Cypern, Estland, Malta, Rumænien og Finland *
 Elektronisk udveksling af oplysninger fra køretøjsregistre med Finland, Slovenien, Rumænien, Polen, Sverige, Litauen, Bulgarien, Slovakiet og Ungarn *
 Elektronisk udveksling af oplysninger fra køretøjsregistre med Malta, Cypern og Estland *
 Genetisk modificeret majs Bt11 × 59122 × MIR604 × 1507 × GA21
 Håndtering af flygtninge- og migrantstrømme: EU-Udenrigstjenestens rolle

Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: Dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer
PDF 255kWORD 46k
Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 8. marts 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP'er) vedrørende reguleringsmæssige tekniske standarder for præsentation, indhold, gennemgang og revision af dokumenter med central information og betingelser for opfyldelse af kravet om at stille sådanne dokumenter til rådighed (C(2017)01473 – 2017/2602(DEA))
P8_TA(2017)0101B8-0234/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2017)01473) (i det følgende benævnt den "ændrede delegerede forordning"),

–  der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 14. september 2016 om Kommissionens delegerede forordning af 30. juni 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP'er) vedrørende reguleringsmæssige tekniske standarder for præsentation, indhold, gennemgang og revision af dokumenter med central information og betingelser for opfyldelse af kravet for stillen til rådighed af sådanne dokumenter (C(2016)03999 – 2016/2816(DEA))(1),

–  der henviser til Kommissionens skrivelse af 22. marts 2017, hvori den anmoder Parlamentet om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den ændrede delegerede forordning,

–  der henviser til skrivelsen fra Økonomi- og Valutaudvalget af 28. marts 2017 til Udvalgsformandskonferencens formand,

–  der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP'er) (2), navnlig artikel 8, stk. 5, artikel 10, stk. 2, artikel 13, stk. 5 og artikel 31,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2340 af 14. december 2016 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer, for så vidt angår anvendelsesdatoen(3),

–  der henviser til artikel 13 og artikel 10, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, EBA), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF(4), til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger, EIOPA), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF(5) og til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, ESMA), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF(6),

–  der henviser til skrivelsen fra formændene for de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'er), dateret den 22. december 2016, i forlængelse af Kommissionens skrivelse af 10. november 2016 om dens hensigt om at ændre det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som EBA, ESMA og EIOPA havde forelagt i fællesskab i henhold til artikel 8, stk. 5, artikel 10, stk. 2 og artikel 13, stk. 5 i forordning (EU) nr. 1286/2014,

–  der henviser til henstilling til beslutning fra Økonomi- og Valutaudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 6,

–  der henviser til, at der ikke er gjort indsigelse inden for den frist, der er fastsat i forretningsordenens artikel 105, stk. 6, tredje og fjerde led, og som udløb den 4. april 2017,

A.  der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 14. september 2016 gjorde indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 30. juni 2016 om supplerende regler til forordning (EU) nr. 1286/2014 og opfordrede Kommissionen til at forelægge en ændret delegeret forordning, der tog højde for de bekymringer, Parlamentet havde givet udtryk for med hensyn til den manglende præcisering af behandlingen af produkter med flere optioner (PRIIP’er), den manglende oplysning om, at detailinvestorer også kan miste penge i negative scenarier for visse produkter, og manglen på detaljeret vejledning om anvendelsen af "advarslen vedrørende forståelighed";

B.  der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 14. september 2016 mindede om, at formanden for Økonomi- og Valutaudvalget og Parlamentets forhandlingsteam havde sendt en skrivelse til Kommissionen den 30. juni 2016, hvori Kommissionen blev anmodet om at vurdere, om gennemførelsen af forordning (EU) nr. 1286/2014 burde forlænges;

C.  der henviser til, at bestemmelserne i den ændrede delegerede forordning er i overensstemmelse med de målsætninger, som Parlamentet gav udtryk for i sin beslutning af 14. september 2016 og under den efterfølgende uformelle dialog som led i det forberedende arbejde forud for vedtagelsen af den ændrede delegerede forordning;

D.  der henviser til, at den ændrede delegerede forordning præciserer, at producenter af PRIIP'er med flere optioner, der omfatter underliggende investeringsmuligheder, som er institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) eller fonde, der ikke er investeringsinstitutter som omhandlet i artikel 32 forordning (EU) nr. 1286/2014, ikke vil være nødt til at forlægge alle de oplysninger, som kræves i forbindelse med PRIIP'er, og vil have ret til at anvende investeringsinstitutternes dokument med central investorinformation i stedet som et passende middel til at give detailinvestorer mere detaljerede oplysninger forud for aftaleindgåelsen;

E.  der henviser til, at de underliggende beregninger for de tre resultatscenarier, som var medtaget tidligere, stadig er baseret på historiske data, men at der er tilføjet et yderligere fjerde resultatscenario i den ændrede delegerede forordning; der henviser til, at dette "stressscenarie" har til formål at fastsætte de særligt ufordelagtige konsekvenser for produkter, som ikke er omfattet af det eksisterende "ufordelagtige scenarie";

F.  der henviser til, at anvendelsen af advarslen vedrørende forståelighed er blevet præciseret, blandt andet ved at medtage PRIIP'er, der betragtes som "komplekse produkter" i henhold til direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter og direktiv (EU) 2016/97 om forsikringsdistribution, i anvendelsesområdet;

G.  der henviser til, at det foreslåede afsnit "Hvad dette produkt drejer sig om" i dokumentet med central information er blevet ændret, og afsnittet om "Hvilke risici er der, og hvilke afkast kan jeg få?" omfatter en angivelse af administrative omkostninger i forbindelse med biometriske elementer af forsikringsbaserede investeringsprodukter;

H.  der henviser til, at forordning (EU) 2016/2340 udskudte anvendelsesdatoen for forordning (EU) nr. 1286/2014 med 12 måneder til den 1. januar 2018;

1.  erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den ændrede delegerede forordning;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0347.
(2) EUT L 352 af 9.12.2014, s. 1.
(3) EUT L 354 af 23.12.2016, s. 35.
(4) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12.
(5) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48.
(6) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.


Forhandlinger med Det Forenede Kongerige efter dets meddelelse om, at det agter at udtræde af Den Europæiske Union
PDF 185kWORD 51k
Europa-Parlamentets beslutning af 5. april 2017 om forhandlingerne med Det Forenede Kongerige efter meddelelsen om, at det har til hensigt at træde ud af Den Europæiske Union (2017/2593(RSP))
P8_TA(2017)0102RC-B8-0237/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 3, stk. 5, artikel 4, stk. 3 og artikel 8, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 217 og artikel 218, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Det Forenede Kongeriges premierministers meddelelse til Det Europæiske Råd af 29. marts 2017, jf. artikel 50, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til sin beslutning af 28. juni 2016 om afgørelsen om at forlade EU som følge af folkeafstemningen i Det Forenede Kongerige(1),

–  der henviser til sine beslutninger af 16. februar 2017 om mulige udviklingstendenser og justeringer i Den Europæiske Unions nuværende institutionelle struktur(2), om forbedring af Den Europæiske Unions funktionsmåde ved at drage fordel af Lissabontraktatens potentiale(3) og om budgetmæssig kapacitet for euroområdet(4),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at den britiske regerings meddelelse betyder indledningen af en proces, hvorved Det Forenede Kongerige ophører med at være medlem af Den Europæiske Union, og traktaterne ikke længere gælder for det;

B.  der henviser til, at dette vil være en beklagelig begivenhed uden fortilfælde, da en medlemsstat aldrig tidligere er trådt ud af Den Europæiske Union; der henviser til, at udtrædelsen skal ske på en velordnet måde, for at det ikke får negative konsekvenser for Den Europæiske Union, dens borgere og den europæiske integrationsproces;

C.  der henviser til, at Europa-Parlamentet repræsenterer alle borgere i Den Europæiske Union, og at det under hele processen, som fører til Det Forenede Kongeriges udtræden, vil handle for at beskytte deres interesser;

D.  der henviser til, at det er enhver medlemsstats suveræne ret at træde ud af Den Europæiske Union, men at det er de resterende medlemsstaters pligt i fællesskab at forsvare Den Europæiske Unions interesser og integritet; der henviser til, at forhandlingerne derfor vil foregå mellem Det Forenede Kongerige på den ene side og Kommissionen på Den Europæiske Unions og de resterende 27 medlemsstaters (EU-27) vegne på den anden side;

E.  der henviser til, at forhandlingerne om Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union vil begynde efter Det Europæiske Råds vedtagelse af retningslinjerne for disse forhandlinger; der henviser til, at denne beslutning er udtryk for Parlamentets holdning til disse retningslinjer og vil danne grundlaget for Parlamentets vurdering af forhandlingsforløbet og en eventuel aftale mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige;

F.  der henviser til, at Det Forenede Kongerige, indtil det træder ud af Den Europæiske Union, nyder alle de rettigheder og skal opfylde alle de pligter, der udspringer af traktaterne, herunder princippet om loyalt samarbejde, som er nedfældet i artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union;

G.  der henviser til, at Det Forenede Kongerige i sin meddelelse af 29. marts 2017 erklærede, at det agtede at trække sig ud af Domstolens jurisdiktion;

H.  der henviser til, at Det Forenede Kongerige i samme meddelelse har angivet, at dets fremtidige forhold til Den Europæiske Union ikke vil omfatte medlemsskab af det indre marked eller medlemsskab af toldunionen;

I.  der imidlertid henviser til, at Det Forenede Kongeriges fortsatte medlemsskab af det indre marked, Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og/eller toldunionen ville have været den bedste løsning både for Det Forenede Kongerige og EU-27; der henviser til, at dette ikke er muligt, så længe Det Forenede Kongerige opretholder sin modstand mod de fire friheder og Den Europæiske Unions Domstols jurisdiktion, nægter at betale et løbende bidrag til EU-budgettet og ønsker at føre sin egen handelspolitik;

J.  der henviser til, at samtlige bestemmelser i afgørelsen om en ny ordning for Det Forende Kongerige i Den Europæiske Union, som er vedføjet konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 18. og 19. februar 2016, under alle omstændigheder er bortfaldet efter resultatet af folkeafstemningen om at udtræde af Den Europæiske Union;

K.  der henviser til, at forhandlingerne skal føres med det formål at skabe juridisk stabilitet og minimere forstyrrelser samt indebære en klar vision for borgernes og juridiske personers fremtid;

L.  der henviser til, at en tilbagekaldelse af meddelelsen skal ske på vilkår, der fastsættes af EU-27, så det ikke kan anvendes som et procedureinstrument eller misbruges til at forbedre Det Forenede Kongeriges nuværende medlemsvilkår;

M.  der henviser til, at Det Forenede Kongerige uden en udtrædelsesaftale automatisk ville udtræde af Den Europæiske Union den 30. marts 2019, og at det ville ske på en uordnet måde;

N.  der henviser til, at en stor andel af de britiske borgere, herunder et flertal i Nordirland og Skotland, stemte for at forblive i Den Europæiske Union;

O.  der henviser til, at Europa-Parlamentet navnlig er bekymret over konsekvenserne af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union for Nordirland og dets fremtidige forbindelser med Irland; der henviser til, at det i den forbindelse er afgørende at bevare freden og derfor bevare alle dele af langfredagsaftalen, idet der skal mindes om, at den blev forhandlet med aktiv deltagelse fra Unionen, således som Europa-Parlamentet understregede i sin beslutning af 13. november 2014 om fredsprocessen i Nordirland(5);

P.  der henviser til, at Det Forende Kongeriges udtræden bør tvinge EU-27 og Unionens institutioner til at tilvejebringe en bedre løsning på de aktuelle problemer og gøre sig overvejelser om fremtiden, og hvad de kan gøre for at gøre det europæiske projekt mere effektivt, mere demokratisk og tættere på borgerne; der henviser til, at Bratislava-køreplanen og Europa-Parlamentets beslutning om den, Kommissionens hvidbog af 1. marts 2017 om Europas fremtid, Rom-erklæringen af 25. marts 2017 og forslagene fra Gruppen på Højt Niveau om De Egne Indtægter af 17. januar 2017 kunne danne grundlaget for disse overvejelser;

1.  tager meddelelsen fra Det Forenede Kongeriges regering til Det Europæiske Råd til efterretning, idet den formaliserer Det Forenede Kongeriges afgørelse om at udtræde af Den Europæiske Union;

2.  opfordrer til, at forhandlingerne mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige i medfør af artikel 50, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union indledes snarest muligt;

3.  gentager hvor vigtigt det er, at udtrædelsesaftalen og eventuelle overgangsordninger træder i kraft i god tid inden valget til Europa-Parlamentet i maj 2019;

4.  minder om, at udtrædelsesaftalen kun kan indgås med tilslutning fra Europa-Parlamentet, hvilket også gælder for en eventuel kommende aftale om forbindelserne mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige og eventuelle overgangsordninger;

Generelle principper for forhandlingerne

5.  forventer, at forhandlingerne mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige føres i god tro og på en gennemskuelig måde, så det sikres, at Det Forenede Kongerige udtræder af Den Europæiske Union på en velordnet måde; minder om, at Det Forende Kongerige fortsat vil nyde sine rettigheder som medlemsstat i Den Europæiske Union, indtil udtrædelsesaftalen træder i kraft og derfor også vil være bundet af sine pligter og tilsagn, som udspringer af dette medlemsskab;

6.  minder i den forbindelse om, at det vil være i modstrid med EU-retten, hvis Det Forenede Kongerige indleder handelsforhandlinger med tredjelande forud for udtrædelsen; understreger, at en sådan fremgangsmåde ville være i modstrid med princippet om loyalt samarbejde som nedfældet i artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union og bør få konsekvenser bl.a. i form at udelukkelse af Det Forenede Kongerige fra proceduren i forbindelse med handelsforhandlinger i artikel 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; understreger, at det samme bør gælde på andre politikområder, hvor Det Forenede Kongerige vil fortsætte med at udforme Unionens lovgivning, foranstaltninger, strategier eller fælles politikker på en måde, som er til fordel for landet som udtrædende medlemsstat og ikke nødvendigvis til fordel for Den Europæiske Union og EU-27;

7.  advarer om, at enhver bilateral aftale mellem én eller flere resterende medlemsstater og Det Forenede Kongerige på områder, der henhører under Den Europæiske Unions kompetence, som ikke er aftalt med EU-27, om spørgsmål, som er omfattet af udtrædelsesaftalen og/eller som berører de fremtidige forbindelser mellem Den Europæiske Union og Det Forende Kongerige, ligeledes vil være i modstrid med traktaterne; advarer endvidere om, at det navnlig vil være tilfældet i forbindelse med eventuelle bilaterale aftaler og/eller bestemmelser og tilsynsvirksomhed f.eks. vedrørende privilegeret adgang til det indre marked for finansinstitutter med hjemsted i Det Forenede Kongerige på bekostning af Den Europæiske Union rammebestemmelser eller med EU-27-borgernes status i Det Forenede Kongerige eller omvendt;

8.  er af den opfattelse, at forhandlingsmandatet og- direktiverne i hele forhandlingsprocessen i fuld udstrækning skal afspejle EU-27- borgernes holdninger og interesser, herunder de irske borgeres, da medlemsstaten Irland vil blive særlig berørt af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union;

9.  håber, at det på disse betingelser vil være muligt for Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige at etablere fremtidige forbindelser, som er retfærdige, så tætte som muligt, og afbalancerede med hensyn til rettigheder og pligter; beklager Det Forenede Kongeriges beslutning om ikke at deltage i det indre marked, Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde eller toldunionen; mener ikke, at en stat, som udtræder af Den Europæiske Union, kan nyde de samme fordele som en EU-medlemsstat, og bekendtgør hermed, at det ikke vil godkende en aftale, som er i modstrid med dette;

10.  bekræfter, at medlemsskab af det indre marked og toldunionen indebærer accept af de fire friheder, Den Europæiske Unions Domstols jurisdiktion, løbende bidrag til budgettet og efterlevelse af Den Europæiske Unions fælles handelspolitik;

11.  understreger, at Det Forenede Kongerige skal opfylde sine juridiske, økonomiske og budgetmæssige forpligtelser, bl.a., i henhold til den nuværende finansielle ramme, som forfalder indtil og efter udtrædelsen;

12.  henviser til den foreslåede afvikling af forhandlingerne som indeholdt i erklæringen fra stats- og regeringscheferne fra 27 medlemsstater, Det Europæiske Råds formand og Kommissionens formand af 15. december 2016; glæder sig over udpegelsen af Kommissionen som Unionens forhandler og Kommissionens udnævnelse af Michel Barnier som chefforhandler; påpeger, at en fuldstændig inddragelse af Europa-Parlamentet er en forudsætning for, at det vil godkende en aftale mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige;

Forhandlingsforløbet

13.  understreger, at forhandlingerne i henhold til artikel 50, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union skal vedrøre de nærmere bestemmelser for Det Forenede Kongeriges udtræden under hensyn til rammen for Det Forenede Kongeriges fremtidige forbindelser med Unionen;

14.  godkender, at der, hvis der gøres væsentlige fremskridt i retning af en udtrædelsesaftale, kan indledes forhandlinger om eventuelle overgangsordninger på grundlag af den forventede ramme for Det Forenede Kongeriges fremtidige forbindelser med Unionen;

15.  henviser til, at en fremtidig aftale mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige som tredjeland først kan indgås, når Den Forenede Kongerige er udtrådt af Den Europæiske Union;

Udtrædelsesaftalen

16.  erklærer, at udtrædelsesaftalen skal være i overensstemmelse med traktaterne og chartret om de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union, da den ellers ikke vil blive godkendt af Europa-Parlamentet;

17.  mener, at udtrædelsesaftalen skal omfatte følgende elementer:

   den juridiske status for EU-27-borgere, der bor eller har boet i Det Forenede Kongerige, og for Det Forende Kongeriges borgere, som bor eller har boet i en medlemsstat, samt andre bestemmelser om deres rettigheder;
   afregning af de økonomiske forpligtelser mellem Det Forenede Kongerige og Den Europæiske Union;
   Den Europæiske Unions ydre grænser;
   afklaring af status for de internationale forpligtelser, som Det Forenede Kongerige har indgået som medlemsstat i Den Europæiske Union, i betragtning af at Den Europæiske Union med 27 medlemsstater vil være den juridiske efterfølger af Den Europæiske Union med 28 medlemsstater;
   retssikkerhed for juridiske personer, herunder selskaber;
   udpegelse af Den Europæiske Unions Domstol som kompetent myndighed for fortolkning og håndhævelse af udtrædelsesaftalen;

18.  kræver en retfærdig behandling af EU-27-borgere, der bor eller har boet i Det Forenede Kongerige, og for Det Forenede Kongeriges borgere, der bor eller har boet i EU-27, og mener, at deres respektive rettigheder og interesser skal prioriteres under forhandlingerne; kræver derfor, at status for EU-27-borgere, der bor eller har boet i Det Forenede Kongerige, og for Det Forende Kongeriges borgere, som bor eller har boet i EU-27, gøres til genstand for princippet om gensidighed, retfærdighed, symmetri og ikke-forskelsbehandling og kræver endvidere sikring af EU-rettens integritet, herunder chartret om grundlæggende rettigheder og gennemførelsesbestemmelserne hertil; understreger, at enhver forringelse af rettighederne i forbindelse med fri bevægelighed, herunder forskelsbehandling af EU-borgere med hensyn til adgang til opholdsret, inden datoen for Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union vil være i modstrid med EU-retten;

19.  understreger, at den økonomiske afregning med Det Forenede Kongerige på grundlag af Den Europæiske Unions budget som revideret af Den Europæiske Revisionsret skal omfatte alle landets juridiske udeståender, som udspringer af gældende forpligtelser, og omfatte beløb uden for regnskaberne, eventualforpligtelser og andre økonomiske omkostninger, der opstår direkte som følge af Det Forende Kongeriges udtræden;

20.  anerkender, at den enestående situation og de særlige forhold, der gør sig gældende for øen Irland, skal behandles i udtrædelsesaftalen; opfordrer til, at alle midler og muligheder overensstemmende med EU-retten og langfredagsaftalen fra 1998 bringes i anvendelse for at afbøde konsekvenserne af Det Forenede Kongeriges udtræden for grænsen mellem Irland og Nordirland; understreger i den forbindelse, at det er absolut nødvendigt at sikre kontinuitet og stabilitet i fredsprocessen i Nordirland og gøre alt, hvad der er muligt, for at undgå genindførelsen af en fast grænse;

De fremtidige forbindelser mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige

21.  tager meddelelsen af 29. marts 2017 og hvidbogen fra Det Forenede Kongeriges regering af 2. februar 2017 om Det Forenede Kongeriges udtræden og et nyt partnerskab med Den Europæiske Union til efterretning;

22.  mener, at de fremtidige forbindelser mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige skal være afbalancerede og omfattende og tjene interesserne for begge parters borgere, hvorfor det vil være nødvendig med tilstrækkeligt tid til at forhandle om dem; understreger, at de skal omfatte områder af fælles interesse, men samtidig respektere EU-rettens integritet og Unionens grundlæggende principper og værdier, herunder det indre markeds integritet og Unionens beslutningsdygtighed og autonomi; henviser til, at artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 217 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der indeholder bestemmelser om skabelse af ”en associering med gensidige rettigheder og forpligtelser, fælles optræden og særlige procedureregler”, kunne danne grundlaget for sådanne fremtidige forbindelser;

23.  erklærer, at de fremtidige forbindelser mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige uanset forhandlingsresultatet ikke må indebære en afvejning mellem intern og ekstern sikkerhed, herunder forsvarssamarbejde, på den ene side, og de fremtidige økonomiske forbindelser på den anden side;

24.  understreger, at enhver fremtidig aftale mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige er betinget af Det Forenede Kongeriges fortsatte overholdelse af de standarder, der er fastsat i internationale forpligtelser, herunder menneskerettigheder, og lovgivning og praksis i Den Europæiske Union bl.a. vedrørende miljø, klimaforandringer, bekæmpelse af skatteundgåelse og skatteunddragelse, loyal konkurrence, handel og sociale rettigheder, herunder især garantier imod social dumping;

25.  modsætter sig enhver fremtidig aftale mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige, som indeholder enkeltstående eller sektorspecifikke bestemmelser, bl.a. om finansielle tjenester, som giver virksomheder med hjemsted i Det Forenede Kongerige en fortrinsstilling med hensyn til adgang til det indre marked og/eller toldunionen; understreger, at Det Forenede Kongerige efter udtrædelsen vil blive behandlet som tredjeland i EU-lovgivningen;

26.  henviser til, at Det Forenede Kongerige, hvis det anmoder om at deltage i visse EU-programmer, vil deltage som tredjeland, hvilket indebærer et passende budgetbidrag og tilsyn fra de eksisterende instanser; ville i den forbindelse glæde sig over Det Forenede Kongeriges fortsatte deltagelse i en række programmer som f.eks. Erasmus;

27.  tager til efterretning, at mange borgere i Det Forenede Kongerige har givet udtryk for stærk modstand mod fortabelsen af de rettigheder, som de for øjeblikket nyder i henhold til artikel 20 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; foreslår, at EU-27 undersøger, hvordan dette kan mindskes inden for rammerne af Den Europæiske Unions primærret, samtidig med at principperne om gensidighed, retfærdighed, symmetri og ikke-forskelsbehandling overholdes i fuld udstrækning;

Overgangsordninger

28.  er af den opfattelse, at der kun kan indgås aftaler om overgangsordninger for at sikre juridisk sikkerhed og kontinuitet mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige, hvis de indebærer en korrekt balance mellem rettigheder og pligter for begge parter og sikrer integriteten af Den Europæiske Unions retsorden med Den Europæiske Domstol som ansvarlig for at træffe afgørelse i juridiske tvister; mener endvidere, at sådanne overgangsordninger skal være strengt tidsbegrænsede - med en varighed på højst tre år - og være af begrænset omfang, da de aldrig kan træde i stedet for medlemsskab af Den Europæiske Union;

Spørgsmål for EU-27 og EU-institutionerne

29.  opfordrer til, at der hurtigst muligt indgås en aftale om flytning af Den Europæiske Bankmyndighed og Det Europæiske Lægemiddelagentur, og at flytningsprocessen indledes så hurtigt, som det er praktisk muligt;

30.  påpeger, at det kan vise sig nødvendigt med en revision og tilpasning af Den Europæiske Unions lovgivning for at tage hensyn til Det Forenede Kongeriges udtræden;

31.  mener ikke, at det er nødvendigt med en revision af de sidste to år af den flerårige finansielle ramme, men at konsekvenserne af Det Forenede Kongeriges udtræden skal behandles gennem den årlige budgetprocedure; understreger, at arbejdet med den næste flerårige finansielle ramme, herunder spørgsmålet om egne indtægter, bør indledes straks i EU-institutionerne og EU-27;

32.  forpligter sig til rettidigt at afslutte lovgivningsproceduren om Europa-Parlamentets sammensætning henhold til artikel 14, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union og om valgproceduren på grundlag af sit forslag i medfør af artikel 223 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der var vedføjet dets beslutning af 11. november 2015 om reform af valgloven i Den Europæiske Union(6); mener endvidere under henvisning til punkt P i denne beslutning, at det er nødvendigt, at de resterende 27 medlemsstater i Den Europæiske Union sammen med EU-institutionerne under forhandlingerne om udtrædelse og etablering af nye forbindelser med Det Forenede Kongerige styrker Unionen gennem en bred offentlig debat og indleder tilbundsgående overvejelser om Unionens fremtid;

Afsluttende bestemmelser

33.  forbeholder sig ret til at klarlægge sin holdning til forhandlingerne mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige og i givet fald vedtage en beslutning, bl.a. om særlige forhold eller sektorspecifikke spørgsmål, på baggrund af fremskridtene i forhandlingerne eller det modsatte;

34.  forventer, at Det Europæiske Råd tager hensyn til denne beslutning i forbindelse med vedtagelsen af retningslinjerne for forhandlingerne og fastsættelsen af de overordnede holdninger og principper, som Den Europæiske Union skal følge;

35.  vedtager at fastlægge sin endelig holdning til aftalen/erne på grundlag af en vurdering i overensstemmelse med indholdet af denne beslutning og eventuelle efterfølgende beslutninger truffet af Europa-Parlamentet;

o
o   o

36.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og Revisionsretten, de nationale parlamenter og Det Forenede Kongeriges regering.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0294.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0048.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0049.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0050.
(5) EUT C 285 af 5.8.2016, s. 9.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0395.


Visse aspekter af selskabsretten ***I
PDF 245kWORD 49k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. april 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om visse aspekter af selskabsretten (kodifikation) (COM(2015)0616 – C8-0388/2015 – 2015/0283(COD))
P8_TA(2017)0103A8-0088/2017

(Almindelig lovgivningsprocedure – kodifikation)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2015)0616),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 50, stk. 1, litra g, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0388/2015),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 27. april 2016(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster(2),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 103 og 59,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0088/2017),

A.  der henviser til, at forslaget ifølge udtalelsen fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer;

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 5. april 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/... om visse aspekter af selskabsretten (kodifikation)

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2017/1132.)

(1) EUT C 264 af 20.7.2016, s. 82.
(2) EFT C 102 af 4.4.1996, s. 2.


Ratifikation og tiltrædelse af protokollen af 2010 til konventionen om farlige og skadelige stoffer med undtagelse af aspekter, der vedrører civilretligt samarbejde ***
PDF 248kWORD 47k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. april 2017 om udkast til Rådets afgørelse om medlemsstaternes ratifikation og tiltrædelse i Den Europæiske Unions interesse af protokollen af 2010 til den internationale konvention om ansvar og erstatning for skader opstået i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer med undtagelse af de aspekter, der vedrører civilretligt samarbejde (13806/2015 – C8-0410/2015 – 2015/0135(NLE))
P8_TA(2017)0104A8-0076/2017

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (13806/2015),

–  der henviser til den internationale konvention af 1996 om ansvar og erstatning for skader opstået i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer ("HNS-konventionen af 1996"),

–  der henviser til protokollen af 2010 til HNS-konventionen af 1996,

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 100, stk. 2, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0410/2015),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2002/971/EF af 18. november 2002 om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Det Europæiske Fællesskabs interesse at ratificere eller tiltræde den internationale konvention af 1996 om ansvar og erstatning for skader opstået i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer (HNS-konventionen)(1),

–  der henviser til Domstolens udtalelse af 14. oktober 2014(2),

–  der henviser til sin interimsbeslutning af 8. juni 2016 om udkastet til Rådets afgørelse(3),

–  der henviser til Kommissionens opfølgning af 4. oktober 2016 på interimsbeslutningen,

–  der henviser til udtalelse i form af en skrivelse om det korrekte retsgrundlag for ovennævnte udkast til Rådets afgørelse, der blev vedtaget af Retsudvalget den 19. februar 2016(4) og vedlagt Retsudvalgets interimsbetænkning (A8-0191/2016),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Retsudvalget (A8-0076/2017),

1.  godkender medlemsstaternes ratifikation og tiltrædelse i Den Europæiske Unions interesse af protokollen af 2010 til den internationale konvention om ansvar og erstatning for skader opstået i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer med undtagelse af de aspekter, der vedrører civilretligt samarbejde;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT L 337 af 13.12.2002, s. 55.
(2) Domstolens udtalelse af 14. oktober 2014, 1/13, ECLI:EU:C:2014:2303.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0259.
(4) PE576.992.


Ratifikation og tiltrædelse af protokollen af 2010 til konventionen om farlige og skadelige stoffer for så vidt angår aspekter, der vedrører civilretligt samarbejde ***
PDF 248kWORD 47k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. april 2017 om udkast til Rådets afgørelse om medlemsstaternes ratifikation og tiltrædelse i Den Europæiske Unions interesse af protokollen af 2010 til den internationale konvention om ansvar og erstatning for skader opstået i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer for så vidt angår de aspekter, der vedrører civilretligt samarbejde (14112/2015 – C8-0409/2015 – 2015/0136(NLE))
P8_TA(2017)0105A8-0078/2017

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (14112/2015),

–  der henviser til den internationale konvention af 1996 om ansvar og erstatning for skader opstået i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer ("HNS-konventionen af 1996"),

–  der henviser til protokollen af 2010 til HNS-konventionen af 1996,

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 81 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0409/2015),

–  der henviser til protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaterne,

–  der henviser til Rådets afgørelse 2002/971/EF af 18. november 2002 om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Det Europæiske Fællesskabs interesse at ratificere eller tiltræde den internationale konvention af 1996 om ansvar og erstatning for skader opstået i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer (HNS-konventionen)(1),

–  der henviser til Domstolens udtalelse af 14. oktober 2014(2),

–  der henviser til sin interimsbeslutning af 8. juni 2016 om udkastet til Rådets afgørelse(3),

–  der henviser til Kommissionens opfølgning af 4. oktober 2016 på interimsbeslutningen,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Retsudvalget (A8-0078/2017),

1.  godkender medlemsstaternes ratifikation og tiltrædelse i Den Europæiske Unions interesse af protokollen af 2010 til den internationale konvention om ansvar og erstatning for skader opstået i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer for så vidt angår de aspekter, der vedrører civilretligt samarbejde;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT L 337 af 13.12.2002, s. 55.
(2) Domstolens udtalelse af 14. oktober 2014, 1/13, ECLI:EU:C:2014:2303.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0260.


Anvendelsen af bestemmelserne i Schengenreglerne for så vidt angår Schengeninformationssystemet i Kroatien *
PDF 241kWORD 47k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. april 2017 om forslag til Rådets afgørelse om anvendelsen af bestemmelserne i Schengenreglerne for så vidt angår Schengeninformationssystemet i Republikken Kroatien (COM(2017)0017 – C8-0026/2017 – 2017/0011(NLE))
P8_TA(2017)0106A8-0073/2017

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2017)0017),

–  der henviser til artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 9. december 2011(1), der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0026/2017),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 78c,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0073/2017),

1.  godkender Kommissionens forslag;

2.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 112 af 24.2.2012, s. 21.


Medicinsk udstyr ***II
PDF 246kWORD 48k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. april 2017 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om medicinsk udstyr, om ændring af direktiv 2001/83/EF, forordning (EF) nr. 178/2002 og forordning (EF) nr. 1223/2009 og om ophævelse af Rådets direktiv 90/385/EØF og 93/42/EØF (10728/4/2016 – C8-0104/2017 – 2012/0266(COD))
P8_TA(2017)0107A8-0068/2017

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (10728/4/2016 – C8-0104/2017),

–  der henviser til udtalelse af 14. februar 2013(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(2) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2012)0542),

–  der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 67a,

–  der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0068/2017),

1.  godkender Rådets førstebehandlingsholdning;

2.  konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;

3.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

4.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt afsluttet, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 133 af 9.5.2013, s. 52.
(2) Vedtagne tekster af 2.4.2014, P7_TA(2014)0266.


Medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik ***II
PDF 250kWORD 49k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. april 2017 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik og om ophævelse af direktiv 98/79/EF og Kommissionens afgørelse 2010/227/EU (10729/4/2016 – C8-0105/2017 – 2012/0267(COD))
P8_TA(2017)0108A8-0069/2017

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (10729/4/2016 – C8-0105/2017),

–  der henviser til udtalelse af 14. februar 2013(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(2) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2012)0541),

–  der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 67a,

–  der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0069/2017),

1.  godkender Rådets førstebehandlingsholdning;

2.  tager Kommissionens erklæringer, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning;

3.  konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;

4.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

5.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt afsluttet, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

6.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Kommissionens erklæring vedrørende bestemmelserne om oplysning og rådgivning i forbindelse med genetiske test i artikel 4 i forordningen om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik

Senest fem år efter forordningens anvendelsesdato og inden for rammerne af den gennemgang af anvendelsen af artikel 4, der er omhandlet i artikel 111 i forordningen, vil Kommissionen aflægge rapport om medlemsstaternes erfaringer med gennemførelsen af forpligtelserne i artikel 4 vedrørende oplysning og rådgivning i forbindelse med anvendelse af genetiske test. Kommissionen vil aflægge rapport om de forskellige praksisser i lyset af forordningens dobbelte formål, nemlig at sikre et højt niveau af patientsikkerhed og sikre et velfungerende indre marked.

Kommissionens erklæring vedrørende genetiske test med trivsels- eller livsstilsformål

For så vidt angår genetiske test med trivsels- eller livsstilsformål understreger Kommissionen, at udstyr uden medicinsk formål, herunder udstyr, som direkte eller indirekte har til formål at opretholde eller forbedre enkeltpersoners sunde vaner, livskvalitet og trivsel, ikke er medtaget i artikel 2 (Definitioner) i forordningen om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik. Ikke desto mindre agter Kommissionen på grundlag af medlemsstaternes markedsovervågningsaktiviteter at kontrollere, hvilke konkrete sikkerhedsspørgsmål der kunne være forbundet med anvendelsen af dette udstyr.

(1) EUT C 133 af 9.5.2013, s. 52.
(2) Vedtagne tekster af 2.4.2014, P7_TA(2014)0267.


Pengemarkedsforeninger ***I
PDF 247kWORD 81k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. april 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om pengemarkedsforeninger (COM(2013)0615 – C7-0263/2013 – 2013/0306(COD))
P8_TA(2017)0109A8-0041/2015

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0615),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0263/2013),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

–  der henviser til udtalelse af 21. maj 2014 fra Den Europæiske Centralbank(1),

–  der henviser til udtalelse af 10. december 2013 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

–  der henviser til den foreløbige aftale, der er godkendt af det ansvarlige udvalg, og til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 7. december 2016 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59;

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0041/2015),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(3);

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter sit forslag eller ændrer eller agter at ændre det i væsentlig grad;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 5. april 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/... om pengemarkedsforeninger

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2017/1131.)

(1) EUT C 255 af 6.8.2014, s. 3.
(2) EFT C 170 af 5.6.2014, s. 50.
(3) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 29. april 2015 (Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0170).


Prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel ***I
PDF 249kWORD 63k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. april 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel (COM(2015)0583 – C8-0375/2015 – 2015/0268(COD))
P8_TA(2017)0110A8-0238/2016

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2015)0583),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0375/2015),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 17. marts 2016 fra Den Europæiske Centralbank(1),

–  der henviser til udtalelse af 16. marts 2016 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til den foreløbige aftale, der er godkendt af det ansvarlige udvalg i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 20. december 2016 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0238/2016),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(3);

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 5. april 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/... om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked, og om ophævelse af direktiv 2003/71/EF

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2017/1129.)

(1) EUT C 195 af 2.6.2016, s. 1.
(2) EUT C 177 af 18.5.2016, s. 9.
(3) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 15. september 2016 (Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0353).


Den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 ***
PDF 247kWORD 50k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. april 2017 om udkast til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (14942/2016 – C8-0103/2017 – 2016/0283(APP))
P8_TA(2017)0111A8-0110/2017

(Særlig lovgivningsprocedure – godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (COM(2016)0604),

–  der henviser til udkast til Rådets forordning om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (14942/2016) og Rådets berigtigelse (14942/2016 COR2),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 312 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 106a i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (C8-0103/2017),

–  der henviser til Rådets principielle enighed af 7. marts 2017 om revision af den flerårige finansielle ramme for 2014-2020(1),

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2016 om forberedelse af revisionen af den flerårige finansielle ramme 2014-2020 efter valget: Parlamentets input forud for Kommissionens forslag(2),

–  der henviser til sin beslutning af 26. oktober 2016 om midtvejsrevision af FFR for 2014-2020(3),

–  der henviser til sin ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 5. april 2017 om forslag til forordning(4),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 86 og artikel 99, stk. 1 og 4,

–  der henviser til indstillingen fra Budgetudvalget (A8-0110/2017);

1.  godkender udkastet til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 som fastlagt i bilaget til nærværende beslutning;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

BILAG

Udkast til Rådets forordning (EU, Euratom) 2017/... om ændring af Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020

(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, Rådets forordning (EU, Euratom) 2017/1123).

(1) 7030/2017 og 7031/2017 COR1.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0309.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0412.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0112.


Den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (Beslutning)
PDF 274kWORD 53k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 5. april 2017 med et forslag til ikke-lovgivningsmæssig beslutning om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (14942/2016 – C8-0103/2017 – 2016/0283(APP)2017/2051(INI))
P8_TA(2017)0112A8-0117/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (COM(2016)0604),

–  der henviser til forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (14942/2016) og Rådets berigtigelse (14942/2016 COR2),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 312 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 106a i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (C8-0103/2017),

–  der henviser til Rådets principielle enighed af 7. marts 2017 om revision af den flerårige finansielle ramme 2014-2020(1),

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2016 om forberedelse af revisionen af den flerårige finansielle ramme 2014-2020 efter valget: Parlamentets input forud for Kommissionens forslag(2),

–  der henviser til sin beslutning af 26. oktober 2016 om midtvejsrevision af FFR for 2014-2020(3),

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 5. april 2017 om forslag til forordning(4),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 2, andet afsnit,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0117/2017),

1.  godkender fælleserklæringerne fra Parlamentet og Rådet, der er vedføjet denne beslutning;

2.  godkender sin erklæring, der er vedføjet denne beslutning;

3.  tage de ensidige erklæringer fra Kommissionen til efterretning;

4.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

BILAG

ERKLÆRINGER

Erklæring fra Europa-Parlamentet og Rådet om forhøjelser (supplerende bevillinger) for den resterende periode af FFR'en

I forbindelse med midtvejsgennemgangen/-revisionen af FFR'en er Europa-Parlamentet og Rådet blevet enige om de supplerende bevillinger, som Kommissionen har foreslået for de beløb, der er angivet i nedenstående tabel, og som skal gennemføres i perioden 2017-2020(5) som led i den årlige budgetprocedure og uden at foregribe budgetmyndighedens beføjelser:

 

Forpligtelsesbevillinger, mio. EUR

Udgiftsområde 1a

 

Horisont 2020

200

CEF-Transport

300

Erasmus+

100

COSME

100

WiFi4EU*

25

EFSI*

150

Udgiftsområde 1a i alt

875

Udgiftsområde 1b (ungdomsbeskæftigelsesinitiativet)

1 200**

Udgiftsområde 3

2 549

Udgiftsområde 4*

1 385

Udgiftsområde 1a, 1b, 3 og 4 i alt

6 009

* Dette berører ikke resultatet af de igangværende forhandlinger om udkastene til lovgivningsforslag inden for udgiftsområde 1a og 4H4udgiftsområde 4.

** Fordelt over fire år (2017-2020).

Omfordelinger af et samlet beløb på 945 mio. EUR vil blive identificeret i den årlige budgetprocedure, heraf 875 mio. EUR i udgiftsområde 1a og 70 mio. EUR i udgiftsområde 4.

Erklæring fra Europa-Parlamentet og Rådet om at undgå akkumulering af et urimeligt stort antal ubetalte regninger

Europa-Parlamentet og Rådet opfordrer Kommissionen til fortsat nøje at kontrollere gennemførelsen af programmerne for 2014-2020 for at sikre en velordnet udvikling i betalingsbevillingerne, der er i overensstemmelse med de tilladte forpligtelsesbevillinger. Med henblik herpå opfordrer de Kommissionen til rettidigt gennem hele den resterende periode for den nuværende FFR at forelægge ajourførte taloplysninger om situationen og overslag over betalingsbevillinger. Europa-Parlamentet og Rådet vil træffe de nødvendige beslutninger om behørigt berettigede behov i rette tid for at undgå akkumulering af et urimeligt stort antal ubetalte regninger og for at sikre, at krav om betaling godtgøres behørigt.

Erklæring fra Europa-Parlamentet og Rådet om betalinger til særlige instrumenter

Europa-Parlamentet og Rådet blev enige om at tilpasse forslaget om ændring af afgørelse (EU) 2015/435 for på ingen måde at påvirke karakteren af betalinger til andre særlige instrumenter generelt.

Erklæring fra Europa-Parlamentet og Rådet om en uafhængig evaluering af resultaterne af målet om gradvis nedbringelse af personalet med 5 % mellem 2013 og 2017

Europa-Parlamentet og Rådet foreslår, at der foretages en uafhængig evaluering af resultaterne af målet om gradvis nedbringelse af personalet med 5 % mellem 2013 og 2017, der omfatter alle institutioner, organer og agenturer, som fastsat i IIA fra 2013 om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning. På baggrund af evalueringens konklusioner opfordrer Europa-Kommissionen og Rådet Kommissionen til at forelægge et passende opfølgende forslag.

Erklæring fra Europa-Parlamentet om fælleserklæringen om midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme

Europa-Parlamentet minder om, at de fire fælleserklæringer, som ledsager den ændrede FFR-forordning, er politiske erklæringer og ikke juridisk bindende.

For så vidt angår fælleserklæringen om forhøjelser (supplerende bevillinger) og omfordelingen mellem EU-programmer, skal der mindes om, at Budgetmyndigheden i henhold til traktaterne fastlægger omfanget af og indholdet i Unionens budget under den årlige budgetprocedure. Europa-Parlamentet understreger, det det som én af budgetmyndigheden to dele vil udnytte sine prærogativer fuldt ud, idet de ikke vil blive begrænset af en politisk erklæring. Nødvendigheden af at anerkende budgetmyndighedens prærogativer afspejles også klart i fælleserklæringens tekst.

Europa-Parlamentet forstår derfor de beløb, der er angivet i fælleserklæringen, som referenceværdier, der skal behandles i forbindelse med den årlige budgetprocedure under behørigt hensyntagen til den konkrete situation omkring hvert enkelt budget. Navnlig med hensyn til den foreslåede omfordeling mellem udgiftsområde 1A og 4 har Europa-Parlamentet til hensigt at behandle de enkelte kommissionsforslag for at sikre, at der ikke sker nedskæringer i centrale EU-programmer, navnlig hvis de fremme vækst og beskæftigelse eller lever op til de aktuelle presserende behov og udviser en høj gennemførelsesprocent.

Det er klart, at alle beløb i fælleserklæringen, som vedrører lovforslag, som endnu ikke er vedtaget, på ingen måde forudskikker resultatet af forhandlingerne om lovforslaget.

Erklæring fra Rådet om betalinger til særlige instrumenter

Rådet foreslår, at status quo fastholdes, og at der ikke i forbindelse med denne gennemgang/revision fastsættes en generel og overordnet regel med hensyn til behandlingen af betalinger til andre særlige instrumenter. Rådets Juridiske Tjeneste påpegede i sin udtalelse, at budgetmyndigheden derfor fortsat med hensyn til en specifik mobilisering kan beslutte fra sag til sag, hvorvidt nogle af eller alle de tilhørende betalinger skal opføres over FFR-lofterne.

Erklæring fra Kommissionen om styrkelse af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og yderligere foranstaltninger for at bidrage til at håndtere migrationskrisen og sikkerhedsspørgsmål

Hvis den nedadgående tendens i ungdomsarbejdsløsheden, der er konstateret siden 2013, skulle vende igen, bør det overvejes at øge finansieringen til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet ud over det beløb på 1,2 mia. EUR, der er aftalt inden for rammerne af midtvejsgennemgangen/-revisionen af den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2014-2020, ved at anvende de disponible margener inden for den samlede margen for forpligtelser i overensstemmelse med artikel 14 i FFR-forordningen. Med henblik herpå vil Kommissionen regelmæssigt aflægge rapport om de konstaterede statistiske tendenser og forelægge et forslag til ændringsbudget, hvis det er relevant.

Uden at det berører ovenstående, bør der overvejes yderligere disponible margener som en prioritet med henblik på at investere i unge i hele Europa og til foranstaltninger, der kan bidrage til at håndtere den interne og den eksterne dimension af migrationskrisen og sikkerhedsspørgsmål, hvis der skulle opstå nye behov, som ikke er omfattet af den eksisterende eller aftalte finansiering. Kommissionen vil fremsætte forslag herom, hvis det er relevant, og samtidig tage hensyn til behovet for at opretholde tilstrækkelige margener til uforudsete begivenheder og en problemfri gennemførelse af allerede aftalte programmer.

(1) 7030/2017 og 7031/2017 COR1.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0309.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0412.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0111.
(5)Der er allerede opnået enighed om en del af de samlede supplerende bevillinger i forbindelse med budgetproceduren for 2017. Budgettet for 2017 omfatter således 200 mio. EUR i udgiftsområde 1a og 725 mio. EUR i udgiftsområde 4. Desuden blev Europa-Parlamentet og Rådet enige om at stille 500 mio. EUR til rådighed i udgiftsområde 1b til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i 2017, som skal finansieres af den samlede margen for forpligtelser, og som skal gennemføres ved hjælp af et ændringsbudget i 2017. Endelig opfordrede Europa-Parlamentet og Rådet også Kommissionen til at anmode om de nødvendige bevillinger i et ændringsbudget i 2017 for at sikre finansieringen af EFSD fra EU-budgettet, så snart retsgrundlaget er vedtaget.


Mobilisering af margenen til uforudsete udgifter
PDF 251kWORD 50k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets beslutning af 5. april 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af afgørelse (EU) 2015/435 om mobilisering af margenen til uforudsete udgifter (COM(2016)0607 – C8-0387/2016 – 2016/2233(BUD))
P8_TA(2017)0113A8-0104/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0607 – C8-0387/2016),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(1), særlig artikel 6 og 13,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(2), særlig punkt 14,

–  der henviser til Rådets principielle enighed af 7. marts 2017 om revision af den flerårige finansielle ramme for 2014-2020(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/435 af 17. december 2014 om mobilisering af margenen til uforudsete udgifter(4),

–  der henviser til sin beslutning af 17. december 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af margenen til uforudsete udgifter i 2014(5),

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2016 om forberedelse af revisionen af den flerårige finansielle ramme 2014-2020 efter valget: Parlamentets input forud for Kommissionens forslag(6) og af 26. oktober 2016 om midtvejsrevision af FFR for 2014-2020(7),

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0104/2017),

A.  der henviser til, at Europa-Parlamentet og Rådet i 2014 mobiliserede margenen til uforudsete udgifter for 3 168 233 715 EUR i betalingsbevillinger; der henviser til, at der blev inkluderet et beløb på 350 mio. EUR i mobiliseringen af margenen til uforudsete udgifter i afventning af en aftale om betalingerne for så vidt angår andre særlige instrumenter;

B.  der henviser til, at det blev besluttet at modregne et beløb på 2 818 233 715 EUR over perioden 2018-2020 og at opfordre Kommissionen til i rette tid at forelægge et forslag vedrørende det resterende beløb på 350 mio. EUR;

C.  der henviser til, at der i henhold til den mellemfristede betalingsprognose, der blev fremlagt i forbindelse med midtvejsgennemgangen/-revisionen af FFR, forventes et pres på de årlige betalingslofter i årene 2018-2020;

D.  der henviser til, at budgetforslaget for 2017 viser, at der findes en margen under betalingsloftet på 9,8 mia. EUR, hvilket giver mulighed for at modregne det fulde beløb, der blev mobiliseret i 2014;

1.  glæder sig over Kommissionens forslag som led i midtvejsgennemgangs-/revisionspakken af FFR;

2.  mener, at modregningen af det samlede beløb på 2 818 233 715 EUR, der blev mobiliseret i 2014, via margenen under betalingsloftet for 2017, vil give mere fleksibilitet i den andel del af FFR og vil bidrage til at undgå en ny betalingskrise;

3.  fremhæver, at udelukkelsen af det resterende beløb på 350 mio. EUR fra modregningen bekræfter Parlamentets længe fastlagte holdning om, at betalingsbevillinger til særlige instrumenter opføres ud over lofterne for FFR;

4.  glæder sig over Rådets principielle enighed om den vedføjede afgørelse, som er i overensstemmelse med Parlamentets fortolkning;

5.  godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

6.  pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

7.  pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om ændring af afgørelse (EU) 2015/435 om mobilisering af margenen til uforudsete udgifter

(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2017/1331.)

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(2) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(3) 7030/2017 og 7031/2017 COR1.
(4) EUT L 72 af 17.3.2015, s. 4.
(5) EUT C 294 af 12.8.2016, s. 65.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0309.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0412.


Overslag over indtægter og udgifter for regnskabsåret 2018 - Sektion I - Europa-Parlamentet
PDF 289kWORD 61k
Europa-Parlamentets beslutning af 5. april 2017 om overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2018 (2017/2022(BUD))
P8_TA(2017)0114A8-0156/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(1), særlig artikel 36,

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(2),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(3) (IIA af 2. december 2013),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1023/2013 af 22. oktober 2013 om ændring af vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union(4),

–  der henviser til sin beslutning af 14. april 2016 om overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2017(5),

–  der henviser til sin beslutning af 26. oktober 2016 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017(6),

–  der henviser til sin beslutning af 1. december 2016 om Forligsudvalgets fælles udkast til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017 som led i budgetproceduren(7),

–  der henviser til generalsekretærens beretning til Præsidiet med henblik på opstilling af det foreløbige forslag til Parlamentets budgetoverslag for regnskabsåret 2018,

–  der henviser til det foreløbige forslag til budgetoverslag, opstillet af Præsidiet den 3. april 2017, jf. forretningsordenens artikel 25, stk. 7, og artikel 96, stk. 1,

–  der henviser til forslaget til budgetoverslag, opstillet af Budgetudvalget, jf. forretningsordenens artikel 96, stk. 2,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 96 og 97,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0156/2017),

A.  der henviser til, at denne procedure er den tredje fulde budgetprocedure, som gennemføres i den nye valgperiode og det femte år af den flerårige finansielle ramme 2014-2020;

B.  der henviser til, at 2018-budgettet, således som det foreslås i generalsekretærens beretning, er ved at blive udarbejdet på baggrund af en forhøjelse af loftet for udgiftsområde V i forhold til 2017, hvilket giver mere plads til vækst og investeringer og en fortsættelse af gennemførelsen af politikker til at opnå besparelser og forbedringer af effektiviteten;

C.  der henviser til, at generalsekretæren har foreslået syv prioriterede mål for 2018-budgettet, nemlig lancering af en kommunikationskampagne som forberedelse til valget i 2019, konsolidering af de sikkerhedsforanstaltninger, der er truffet, fortsættelse af flerårige byggeprojekter, investering i digitalisering og informatisering af procedurer, fortsættelse af gennemførelse af foranstaltninger, der er nødvendige for indførelsen af irsk som et fuldgyldigt officielt sprog, analysering af de mulige konsekvenser af Brexit og fremme af miljøhensyn inden for transport;

D.  der henviser til, at generalsekretæren har foreslået et budget på 1 971 883 373 EUR til det foreløbige forslag til Parlamentets budgetoverslag for regnskabsåret 2018, hvilket samlet udgør en stigning på 3,26 % i forhold til 2017-budgettet og 19,06 % af udgiftsområde V i FFR for 2014-2020;

E.  der henviser til, at supplerende ekstraordinære investeringer for 47,6 mio. EUR er blevet foreslået af generalsekretæren for at styrke sikkerhedsprojekter, tilvejebringe acontobetalinger til byggeprojektet Adenauer og iværksætte en kommunikationskampagne som forberedelse til valget i 2019;

F.  der henviser til, at næsten 68 % af budgettet er indeks-bundne udgifter, der hovedsagelig vedrører vederlag og godtgørelser til medlemmer og personale, samt bygninger, der justeres i henhold til personalevedtægten, til sektorspecifik indeksering eller til inflationsraten;

G.  der henviser til, at Parlamentets rapport med titlen "Kvinder i Europa-Parlamentet", som blev offentliggjort den 8. marts 2017 i anledning af den internationale kvindedag, viser en skæv kønsfordeling i ledende stillinger i Parlamentet, hvor 83,3 % af stillingerne som Europa-Parlamentets vicegeneralsekretær og generaldirektører er besat af mænd og 16,7 % af kvinder, 70,2 % af Parlamentets direktørstillinger er besat af mænd og 29,8 % af kvinder og 65,9 % Parlamentets kontorchefstillinger er besat af mænd og 34,1 % af kvinder;

H.  der henviser til, at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder forpligter Unionen til at respektere den sproglige mangfoldighed og forbyder forskelsbehandling på grund af sprog, hvilket derved giver alle EU-borgere ret til at anvende et hvilket som helst af de 24 officielle EU-sprog i deres kontakt med EU-institutionerne, der skal svare på det samme sprog;

I.  der henviser til, at Parlamentet allerede i sin beslutning af 29. april 2015 om overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2016(8) understregede, at 2016-budgettet bør opstilles på et realistisk grundlag og være i overensstemmelse med principperne om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning;

J.  der henviser til, at troværdigheden af Parlamentet som den ene af budgetmyndighedens to parter i vid udstrækning afhænger af dets evne til at bringe sine egne udgifter under kontrol;

K.  der henviser til, at troværdigheden af Parlamentet i vid udstrækning afhænger af dets evne til at udvikle demokratiet på EU-plan;

Generelle rammer

1.  understreger, at den andel, som modsvarer Parlamentets budget i 2018, bør forblive under 20 % af udgiftsområde V; bemærker, at budgetoverslagene for 2018 svarer til 18,88 %, hvilket er lavere end det, der blev opnået i 2017 (19,26 %), og den laveste andel af udgiftsområde V i de seneste femten år;

2.  kræver i henhold til punkt 15 i sine beslutninger af 14. april 2016 om overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2017 og punkt 98 i sin ovennævnte beslutning af 26. oktober 2016 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017, at metoden til opstilling af Parlamentets budget på grundlag af de nuværende behov og ikke på grundlag af et koefficientsystem anvendes første gang i forbindelse med budgetproceduren for regnskabsåret 2018; kræver, at disse anmodninger opfyldes;

3.  bemærker, at det beløb, der er afsat til ekstraordinære investeringer og udgifter i 2018, er på 47,6 mio. EUR, dvs. det samme niveau som i 2017; mener, at udgifterne til kommunikationskampagnen for 2019 bør betragtes som ekstraordinære udgifter;

4.  bemærker anmodningen om, at 75 % af bevillingerne til kommunikationskampagnen som forberedelse til valget i 2019 er blevet medtaget i det foreløbige forslag til budgetoverslag for 2018, eftersom de fleste af kontrakterne vil blive undertegnet i 2018;

5.  understreger, at den største del af Parlamentets budget er fastsat af vedtægts- eller kontraktmæssige forpligtelser og er underlagt årlig indeksering;

6.  godkender aftalen af 28. marts 2017 med Præsidiet om niveauet for budgetoverslagene for 2018; mindsker udgiftsniveauet med 18,4 mio. EUR i forhold til Præsidiets oprindelige udgangspunkt; fastsætter det samlede niveau for overslagene for 2018 til 1 953 483 373 EUR, svarende til en samlet stigning på 2,3 % i forhold til 2017-budgettet;

7.  understreger, at Parlamentets centrale funktioner er at lovgive, repræsentere borgerne og kontrollere andre institutioners arbejde;

8.  fremhæver Parlamentets rolle for opbygningen af en europæisk politisk bevidsthed og fremme af Unionens værdier;

9.  understreger, at besparelser i forhold til generalsekretærens forslag er nødvendige, og at alle bestræbelser på at opnå en mere effektiv og gennemsigtig anvendelse af offentlige midler på det kraftigste bør fremmes;

Gennemsigtighed og tilgængelighed

10.  glæder sig over svaret på anmodningen fra Budgetudvalget i sin beslutning af 14. april 2016 om overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2017(9), og som blev gentaget i dets beslutning om Rådets holdning til forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017(10), om mellem- og langsigtet budgetplanlægning, herunder en klar sondring mellem investeringer og driftsudgifter, der vedrører Parlamentets funktion og dets vedtægtsmæssige forpligtelser (herunder leje og erhvervelser);

11.  glæder sig over oprettelsen af en arbejdsgruppe om procedurer for opstilling af overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter; bemærker, at Parlamentet har opfordret til, at der tages højde for en yderligere revision af reglerne for interne budgetprocedurer(11); understreger behovet for medlemmer af Præsidiet og Budgetudvalget at modtage relevante oplysninger om proceduren for overslaget på en rettidig og forståelig måde og med de fornødne detaljer med henblik på at gøre det muligt for Præsidiet og Budgetudvalget at træffe beslutninger ud fra et samlet billede af Parlamentets budgets status og behov;

12.  gentager sin opfordring til generalsekretæren til at fremsætte et forslag om at fremlægge budgettet for den brede offentlighed i tilstrækkelig detaljeret grad og på en forståelig og brugervenlig måde på Parlamentets websted med henblik på at gøre det muligt for alle borgere at få en bedre forståelse af Parlamentets aktiviteter og prioriteringer og de tilsvarende udgiftsmønstre;

13.  mener, at besøgsgrupper er et af de centrale instrumenter til at øge borgernes bevidsthed om Parlamentets aktiviteter; glæder sig over de reviderede bestemmelser om besøgsgrupper, og mener, at risikoen for uretmæssig anvendelse af midler er faldet som følge af gennemførelsen af de nye og strengere bestemmelser; anmoder i lyset af dette Præsidiet, sammen med dens Arbejdsgruppe om Informations- og Kommunikationspolitik, om at revidere bevillingerne til medlemmernes besøgsgrupper under hensyntagen til inflationsraten i de seneste år, hvilket betydeligt har øget omkostningerne til sådanne besøg; mener, at selv om disse beløb ikke er beregnet til at dække alle de udgifter, som opstår i forbindelse med besøgsgrupper, men snarere betragtes som et tilskud, kan det forhold, at den forholdsmæssige andel af de dækkede omkostninger vil blive reduceret, hvis de ikke er tilpasset inflationen, ikke ignoreres; anmoder Præsidiet om at tage hensyn til, at denne forskel i uforholdsmæssig høj grad påvirker besøgsgrupper fra mindre velstillede socioøkonomiske grupper, som har meget begrænsede egne finansielle midler;

Sikkerhed og cybersikkerhed

14.  noterer sig de igangværende foranstaltninger til at styrke Parlamentets sikkerhed med hensyn til bygninger, udstyr og personale, cybersikkerhed og kommunikationssikkerhed; anmoder generalsekretæren og Præsidiet om at gennemføre det overordnede sikkerhedskoncept med henblik på fortsat at indføre strukturelle, operationelle og kulturelle forbedringer af Parlamentets sikkerhed; gentager, at det er nødvendigt at forbedre resultaterne af de IT-tjenester, der leveres til Parlamentet, ved at investere i uddannelse af personale, men også gennem en bedre udvælgelse af kontrahenter, der er baseret på en mere omfattende evaluering af deres tjenester og IT-kapacitet;

15.  mener, at de seneste begivenheder viser, at sandsynligheden for cyberangreb er steget dramatisk, og at teknologien bag disse angreb ofte overgår cybersikkerhedsforanstaltningerne til bekæmpelse heraf; mener, at IT-værktøjer er blevet vigtige instrumenter for medlemmer og ansatte til at udføre deres arbejde, men er ikke desto mindre sårbare over for sådanne angreb; glæder sig derfor over indarbejdelsen af cybersikkerhed i Parlamentets overordnede strategiske forvaltningsramme, og mener, at dette vil give institutionen mulighed for bedre at beskytte sine aktiver og oplysninger;

16.  mener, at på trods af installeringen af SECure EMail-systemet (SECEM) er Parlamentet ikke i stand til at modtage klassificerede og ikke-klassificerede briefinger fra andre institutioner; beklager, at Parlamentet ikke alene er i stand til at udvikle sit eget system for klassificerede informationer (CIS), og bemærker, at der er forhandlinger i gang med andre institutioner om dette; forventer, at disse forhandlinger vil bidrage til at indkredse de bedste midler til at sætte Parlamentet i stand til at modtage klassificerede og ikke-klassificerede briefinger; opfordrer generalsekretæren til at forelægge Budgetudvalget flere oplysninger om den seneste udvikling i disse forhandlinger inden Parlamentets behandling af budgettet i efteråret 2017;

17.  glæder sig over bestræbelserne på yderligere at digitalisere og informatisere procedurerne; tilskynder i denne forbindelse til indførelse af flere muligheder for anvendelse af digital signatur i de administrative procedurer med henblik på at reducere brugen af papir og spare tid;

18.  glæder sig over undertegnelsen af et aftalememorandum mellem den belgiske regering og Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og andre institutioner i Bruxelles om sikkerhedsgodkendelse for alle eksterne kontrahenters personale, som ønsker adgang til EU's institutioner; opfordrer generalsekretæren til at overveje, om det er hensigtsmæssigt at udvide anvendelsen af dette aftalememorandum til tjenestemænd, parlamentariske assistenter og praktikanter for at muliggøre den nødvendige sikkerhedsverifikation forud for deres ansættelse;

Bygningspolitik

19.  minder om, at midtvejsstrategien for bygningspolitikken blev vedtaget af Præsidiet i 2010; undrer sig over, hvorfor Præsidiet har undladt at fremlægge en langsigtet strategi for Parlamentets bygninger i løbet af denne valgperiode på trods af Parlamentets tidligere beslutninger; opfordrer generalsekretæren og næstformændene til at forelægge Budgetudvalget den nye midtvejsstrategi for bygningerne snarest muligt og inden Parlamentets behandling af budgettet i efteråret 2017;

20.  gentager sin opfordring til at sikre en gennemsigtig beslutningsproces for så vidt angår bygningspolitikken, som skal være baseret på tidlig information og tage behørigt hensyn til finansforordningens artikel 203; anmoder i denne forbindelse om yderligere oplysninger om udvidelsen af vuggestuen i Wayenberg-Bygningen;

21.  kræver flere oplysninger om projektet vedrørende renoveringen af Paul Henri Spaak (PHS)-Bygningen, især om eventuelle udtalelser fra uafhængige eksterne kontrahenter om mulighederne for PHS-Bygningen, som har haft en kort levetid på 25 år; opfordrer generalsekretæren til at forelægge Budgetudvalget resultaterne af en sådan undersøgelse hurtigst muligt; understreger, at eksisterende bygninger ikke opfylder de statiske krav til en offentlig bygning for parlamentariske funktioner, der har højere sikkerhedskrav og skal kunne modstå eksterne chok uden at bryde sammen; kritiserer det forhold, at PHS-Bygningen ikke engang opfylder minimumsnormerne for moderne statiske krav, og noterer sig, at en række foranstaltninger allerede skulle have været truffet for at sikre dens stabilitet; opfordrer derfor indtrængende Præsidiet og Parlamentets administration til at arbejde på fremtidige løsninger for PHS-Bygningen, der sikrer tilstedeværelsen og sunde arbejdsvilkår for de tilstedeværende personer; noterer sig niveauet af bevillinger, som foreslås af generalsekretæren i 2018 til undersøgelser og forberedende projekter og arbejder og bistand til projektstyringsteamet; udtrykker sin bekymring over den mulige forvirring om de beløb, der skal bruges til undersøgelser og flytninger; opfordrer indtrængende Præsidiet og generalsekretæren til at orientere Budgetudvalget om alle efterfølgende trin og snarest muligt og senest i juli 2017 at forelægge en klar opdeling af omkostningerne; minder om, at der er behov for at gøre brug af den nyeste energieffektive arkitektur; kræver en vurdering af, hvordan renoveringen vil påvirke Enheden for Besøgende og Seminarer, tilgængeligheden af mødesalen og andre lokaler og kontorer;

22.  mener, at 2018 er et afgørende år for Konrad Adenauer (KAD)-Bygningen, da det vil markere afslutningen af arbejdet på den østlige fløj og påbegyndelse af arbejdet på den vestlige fløj; bemærker med bekymring, at det budget, der er afsat til at dække forvaltningen af dette store projekt, har måttet revideres for at styrke holdene, som følger udviklingen af byggeriet; noterer sig den igangværende praksis med at bruge "opsamlingsoverførsler" ved årets udgang (ramassage) for at bidrage til igangværende byggeprojekter; mener, at selv om dette kan være en pragmatisk løsning på at reducere rentebetalinger, er den i strid med gennemsigtigheden af byggeprojekter i Parlamentets budget og kan endda anspore til overbudgettering på visse områder;

23.  opfordrer de ansvarlige næstformænd og generalsekretæren til at forelægge Budgetudvalget en statusrapport og overslag over afslutningen af arbejdet med KAD-Bygningen;

EMAS

24.  minder om, at Parlamentet forpligtede sig til en reduktion på 30 % pr. FTÆ af sine CO2-emissioner inden 2020 sammenlignet med 2006;

25.  finder det derfor yderst vigtigt, at Parlamentet fastlægger nye, mere udfordrende, kvantitative mål, som regelmæssigt bør måles ved hjælp af de ansvarlige tjenestegrene;

26.  minder om Parlamentets forpligtelse i forbindelse med direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet, idet det "med forbehold af gældende budget- og indkøbsregler vil forpligte sig til at stille de samme krav til de bygninger, det ejer og benytter, som dem, der gælder for medlemsstaternes statslige bygninger i henhold til artikel 5 og 6" i nævnte direktiv, på grund af den store synlighed og den ledende rolle, det bør spille med hensyn til bygningers energimæssige ydeevne; understreger det presserende behov for overensstemmelse med denne erklæring ikke mindst for dets egen troværdighed i den igangværende revision af direktiverne om bygningers energimæssige ydeevne og energieffektivitet;

27.  glæder sig over oprettelsen af en arbejdsgruppe om mobilitet, som bør arbejde på en integreret måde og have et klart mandat; understreger, at Parlamentet skal overholde alle former for regional gældende lovgivning på sine arbejdssteder, inklusive på dette område; opfordrer til fremme af anvendelsen af den direkte togforbindelse mellem Parlamentet i Bruxelles og lufthavnen; opfordrer de ansvarlige tjenestegrene i lyset af dette til at revurdere sammensætningen og omfanget af dens egen bilpark; opfordrer Præsidiet til hurtigst muligt at oprette en incitamentsordning for at fremme brugen af cykler til strækninger mellem hjem og arbejdssted; bemærker, at en sådan ordning allerede er indført i andre institutioner, især Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg;

Kommunikationskampagne med henblik på valget til Europa-Parlamentet i 2019

28.  hilser oplysningskampagnen velkommen som et nyttigt forsøg på at forklare formålet med Unionen og Parlamentet for borgerne; understreger imidlertid, at denne kampagne bl.a. bør have til formål at redegøre for Den Europæiske Unions rolle, Parlamentets indflydelse og dets funktioner, valget af formanden for Kommissionen og dets indvirkning på borgernes liv;

29.  bemærker, at det forberedende arbejde med oplysningskampagnen forud for det kommende valg til Europa-Parlamentet i 2019 allerede skal begynde i år; glæder sig over en kortere periode på to år til kommunikationskampagnen forud for valget i forhold til perioden på tre år forud for valget til Europa-Parlamentet i 2014;

30.  noterer sig, at de samlede udgifter til kommunikationskampagnen for valget i 2019 er anslået til 25 mio. EUR i 2018 og 8,33 mio. EUR i 2019 med et højere beløb til finansielle forpligtelser krævet i 2018; fremhæver betydningen af disse kommunikationskampagner, navnlig i betragtning af den nuværende situation i Unionen;

31.  mener, at Generaldirektoratet for Kommunikation (GD COMM) bør handle på grundlag af anbefalingerne fra evalueringen af kampagnen i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet i 2014(12) og prioritere indsamlingen af data til kampagneprojekter pr. enhed på grundlag af forud fastlagte centrale indikatorer for at måle deres virkning ved omhyggeligt at behandle de underliggende årsager til den særdeles lave deltagelse ved valget i 2014;

Medlemsrelaterede spørgsmål

32.  glæder sig over det arbejde, som Parlamentets Generalsekretariat, de politiske gruppers sekretariater og medlemmernes kontorer har udført for at styrke medlemmerne i udøvelsen af deres mandat; støtter den fortsatte udvikling af de tjenester, der kan fremme medlemmernes mulighed for at føre kontrol med det arbejde, der udføres af Kommissionen og Rådet, og repræsentere borgerne;

33.  anerkender den rådgivning og forskning, som medlemmerne og udvalgene tilbydes gennem Europa-Parlamentets Forskningstjeneste (EPRS) og temaafdelingerne; minder om, at der ved oprettelsen af EPRS i 2013 blev fastsat en midtvejsevaluering af effektiviteten af samarbejdet mellem EPRS og temaafdelingerne; minder om, at en anmodning om at foretage en sådan evaluering og forelægge resultaterne heraf for Budgetudvalget blev vedtaget på plenarmødet den 14. april 2016(13); anmoder på ny generalsekretæren om at foretage en sådan evaluering og forelægge resultaterne heraf for Budgetudvalget inden Parlamentets behandling af budgettet i efteråret 2017; minder om, at denne evaluering bør indeholde forslag til, hvordan det kan sikres, at støtten fra EPRS bedre tilpasses til udviklingen i de respektive temaudvalg og ikke overlapper med deres aktiviteter eller fremmer konkurrence mellem tjenester; forventer endvidere, at evalueringen vil indeholde detaljerede oplysninger om den eksterne ekspertise, eksterne undersøgelser og ekstern bistand til Parlamentets forskningsaktiviteter, herunder antallet af og omkostningerne til undersøgelser og ekspertbistand, der leveres af Parlamentets interne og eksterne leverandører; noterer sig de fire specifikke projekter, der udvikles på mellemlang sigt i Europa-Parlamentets bibliotek, nemlig det digitale bibliotek, bedre ressourcer til forskning, kilder til sammenlignende retsvidenskab og åbent bibliotek; betragter disse projekter som et middel til at forbedre støtten til både medlemmer og ansatte samt at lette adgangen til det eksterne forskningsmiljø og borgere; bemærker betydningen af disse projekter og behovet for at integrere dem i det lovgivningsmæssige arbejde, der udføres af medlemmer og ansatte;

34.  minder om den afgørelse, der blev truffet inden for rammerne af Parlamentets 2017-budgetprocedure, om at etablere en tjeneste for tolkning på internationalt tegnsprog ved alle plenarforhandlinger, og opfordrer administrationen til at gennemføre denne afgørelse uden yderligere forsinkelse;

35.  bemærker, at den nyligt reviderede forretningsorden(14) har begrænset antallet af medlemmers mundtlige stemmeforklaringer pr. mødeperiode til maksimalt tre, men er fortsat betænkelig ved de ekstra omkostninger til tolkning samt til oversættelse af udskrifterne af forklaringerne, som de giver anledning til; opfordrer indtrængende generalsekretæren til at fremlægge en detaljeret opdeling af de omkostninger, der er forbundet med mundtlige stemmeforklaringer; mener, at der findes alternativer såsom skriftlige stemmeforklaringer samt et væld af offentlige kommunikationsfaciliteter i Parlamentets bygninger, som medlemmerne kan anvende til at redegøre for deres stemmeafgivelse; opfordrer til, som en midlertidig forholdsregel, at mundtlige stemmeforklaringer placeres i slutningen af hver dag på dagsordenen for mødeperioden efter indlæggene af et minuts varighed og andre punkter på dagsordenen;

36.  minder om, at medlemmerne er forpligtet til at underrette administrationen om enhver ændring i deres interesseerklæringer;

37.  er ikke enig i behovet for at udskifte møblerne i medlemmernes og deres assistenters kontorer i Bruxelles; mener, at de fleste af disse møbler er i god stand, og at der derfor ikke er nogen grund til at udskifte dem; mener, at inventar kun bør udskiftes, hvis der er en gyldig grund dertil;

38.  opfordrer generalsekretæren til som forberedelse til den niende valgperiode at forelægge Præsidiet en mere præcis liste over godtgørelsesberettigede udgifter i henhold til godtgørelsen for generelle udgifter; minder om princippet om mandatets uafhængighed; understreger, at det er muligt for de medlemmer, som måtte ønske det, at offentliggøre deres udgifter i henhold til godtgørelsen for generelle udgifter på deres personlige websteder; gentager sin opfordring til større gennemsigtighed vedrørende godtgørelsen af generelle udgifter, idet der bygges videre på bedste praksis fra de nationale delegationer i Parlamentet og medlemsstaterne; mener, at medlemmerne også bør kunne lægge links på Parlamentets websted til steder, hvor de for øjeblikket offentliggør deres afholdte udgifter; gentager, at øget gennemsigtighed i godtgørelsen for generelle udgifter ikke bør kræve yderligere personale i Parlamentets administration;

39.  understreger, at den aktuelle budgetpost for parlamentarisk assistance er tilstrækkelig og ikke bør forhøjes ud over indekseringen af lønninger;

40.  minder om den anmodning, der blev vedtaget af plenarforsamlingen i dens ovennævnte beslutning af 14. april 2016 om Parlamentets budgetoverslag for 2017, om, at de regler, der gælder for godtgørelse af tjenesterejseudgifter i forbindelse med rejser mellem Parlamentets tre arbejdssteder afholdt af akkrediterede parlamentariske assistenter (APA'er) skulle revideres med henblik på at bringe dem i overensstemmelse med de regler, der er gældende for det øvrige personale, og beklager, at der indtil videre ikke er truffet foranstaltninger i denne henseende; opfordrer Præsidiet til at behandle dette spørgsmål uden yderligere forsinkelse; understreger imidlertid, at de nuværende lofter for godtgørelse af tjenesterejser for APA'er (120/140/160 EUR) ikke er blevet justeret siden 2011, og at forskellen mellem APA'er og andet personale desuden er steget til mindst 40 % som følge af indførelsen af de nye lofter, som Rådet godkendte den 9. september 2016 og indtil videre kun har anvendt for ansatte tjenestemænd pr. 10. september 2016; opfordrer derfor Præsidiet til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at rette op på denne ulighed;

41.  understreger, at løsningen på denne forskel i tjenesterejseudgifter ikke indebærer en forhøjelse af budgetposten for parlamentarisk assistance;

42.  opfordrer til en gennemsigtig og hensigtsmæssig anvendelse af godtgørelsen af medlemmernes rejseudgifter og henstiller, at der skabes incitamenter til at benytte økonomiklasse, både når det gælder flytransport og jernbanetransport;

43.  opfordrer Formandskonferencen og Præsidiet til at genoverveje muligheden for, at APA'er på visse betingelser kan få lov til at ledsage medlemmerne i forbindelse med Parlamentets officielle delegationsrejser og tjenesterejser, hvilket flere medlemmer allerede har anmodet om; er af den opfattelse, at medlemmerne bør afgøre, om deres assistenter bør ledsage dem i forbindelse med officielle delegationsrejser, hvis rammen for godtgørelse af udgifter til parlamentarisk assistance anvendes;

Personalerelaterede spørgsmål

44.  fremhæver i henhold til punkt 27 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 om en gradvis reduktion af personalet med 5 % i alle institutioner, organer og agenturer i perioden mellem 2013 og 2017, at der pga. specifikke behov, som opstod i Parlamentet i 2014 og 2016, blev indgået en aftale med Rådet om forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016(15), ifølge hvilken foranstaltningerne vedrørende Parlamentets årlige personalereduktion skal fortsætte indtil 2019;

45.  bemærker, at mens de politiske grupper er blevet undtaget fra disse årlige foranstaltninger vedrørende personalereduktioner siden 2014(16), har forliget om 2017-budgettet medført en nedskæring af stillinger i stillingsfortegnelsen for Europa-Parlamentets Generalsekretariat på grund af Rådets manglende overholdelse af gentlemanaftalen;

46.  minder om, at det samlede personaleniveau i de politiske grupper er undtaget fra målet om at reducere personalet med 5 % i overensstemmelse med de beslutninger, der blev truffet i forbindelse med regnskabsårene 2014, 2015, 2016 og 2017;

47.  mener, at tabet af 136 stillinger i Europa-Parlamentets Generalsekretariat i 2016 kan gøre det vanskeligt for Parlamentets administration at levere ydelser; opfordrer generalsekretæren til at fremlægge flere oplysninger om foranstaltningerne vedrørende personalereduktioner fra sidste år og til at vurdere følgerne af budgetbeslutningerne for institutionens funktion;

48.  glæder sig i lyset af personalereduktionsforanstaltningerne over forslaget om at omdanne 50 faste AST-stillinger til 50 faste AD-stillinger, hvilket har en ubetydelig indvirkning på budgettet; bemærker endvidere forslaget om at omdanne tre midlertidige AST-stillinger til tre midlertidige AD-stillinger i formandens kabinet;

49.  opfordrer Præsidiet til at sikre, at APA'ernes sociale rettigheder og pensionsrettigheder respekteres, og at der stilles finansielle midler til rådighed, navnlig for så vidt angår de APA'er, der har været ansat af medlemmer uafbrudt i de seneste to valgperioder; anmoder i denne forbindelse administrationen om at forelægge et forslag, der tager hensyn til beslutningen om at afholde valget i 2014 tidligt, samt til den tid, der blev brugt i forbindelse med ansættelsesproceduren, ved beregningen af den 10-års ansættelsesperiode, der er fastsat i personalevedtægten;

50.  opfordrer Præsidiet til at foreslå en procedure for afskedigelse efter fælles overenskomst mellem medlemmerne og deres akkrediterede assistenter;

51.  mener, at det i en periode, hvor de økonomiske og menneskelige ressourcer, der er til rådighed for EU-institutionerne, sandsynligvis vil blive mere og mere begrænsede, er vigtigt, at institutionerne er i stand til at ansætte og fastholde de bedst kvalificerede medarbejdere til at imødegå de komplekse udfordringer, der venter forude, på en måde, som er forenelig med principperne om resultatbaseret budgettering;

52.  mener, at tolkning og oversættelse er af væsentlig betydning for Parlamentets funktion og anerkender kvaliteten og merværdien af de tjenesteydelser, som tolkene leverer; gentager Parlamentets holdning i ovennævnte beslutning af 14. april 2016, at generalsekretæren bør fremsætte yderligere rationaliseringsforslag, såsom udbredelse af brugen af oversættelse og tolkning efter anmodning, navnlig for de tværpolitiske grupper i Europa-Parlamentet, samt undersøge de mulige effektivitetsgevinster ved brug af de nyeste sprogteknologier som et hjælpeværktøj til tolkene og vurdere virkningerne af den ændrede ramme for fastansatte tolke for at forbedre ressourceeffektiviteten og produktiviteten;

53.  glæder sig over fortsættelsen af de foranstaltninger, som Parlamentet har truffet for at indføre irsk som et fuldgyldigt officielt sprog senest den 1. januar 2021; bemærker i denne forbindelse, at det ikke vil være nødvendigt med yderligere stillinger i 2018; anmoder ikke desto mindre generalsekretæren om at konsultere irske medlemmer om muligheden for ressourceeffektivitet uden at gå på kompromis med medlemmernes garanterede rettigheder;

54.  opfordrer indtrængende generalsekretæren til at bygge videre på de eksisterende samarbejdsaftaler mellem Parlamentet, Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg med henblik på at finde frem til andre områder, hvor backoffice-funktioner kan deles; opfordrer endvidere generalsekretæren til at iværksætte en undersøgelse af mulige synergier i backoffice-funktioner og -tjenester, som også kan opnås mellem Parlamentet, Kommissionen og Rådet;

Europæiske politiske partier og politiske fonde

55.  minder om, at de europæiske politiske partier og fonde bidrager til at skabe en europæisk politisk bevidsthed og øge borgernes forståelse af forbindelsen mellem den politiske proces på nationalt og europæisk plan;

56.  mener, at de seneste kontroverser omkring finansieringen af visse europæiske politiske partier og visse politiske fonde har afsløret svagheder i de eksisterende forvaltnings- og kontrolsystemer;

57.  mener, at ikrafttrædelsen af forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014(17) og (EU, Euratom) nr. 1142/2014(18) vil give mulighed for yderligere kontrolmekanismer såsom kravet om at lade sig registrere hos Myndigheden for Europæiske Politiske Partier og Europæiske Politiske Fonde; mener imidlertid, at der er plads til yderligere forbedringer af disse foranstaltninger; bemærker, at partier og fonde vil begynde at ansøge om finansiering i henhold til de nye regler i regnskabsåret 2018;

58.  fremhæver, at der er blevet identificeret en række spørgsmål med den nuværende ordning for medfinansiering, ifølge hvilken bidrag og tilskud fra Parlamentets budget for både partier og fonde ikke må overstige 85 % af de støtteberettigede udgifter, mens de resterende 15 % skal dækkes ved hjælp af egne indtægter; bemærker f.eks., at mangler i medlemskontingenter og donationer ofte opvejes af naturalydelser;

Andre spørgsmål

59.  noterer sig den fortsatte dialog mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter; opfordrer til, at denne styrkes for at udvikle en bedre forståelse af bidraget fra Europa-Parlamentet og Unionen i medlemsstaterne;

60.  noterer sig anmodningen om eksterne undersøgelser og udtalelser for at støtte det arbejde, der udføres af udvalg og andre politiske organer, med at analysere de mulige konsekvenser af Brexit, herunder de budgetmæssige konsekvenser for Parlamentet; sætter spørgsmålstegn ved nødvendigheden af at kræve eksterne undersøgelser og udtalelser i stedet for at benytte sig af det rigelige udbud af forskningstjenester, der findes i Parlamentet; understreger, at indtil forhandlingerne om Det Forenede Kongeriges udtrædelse af EU er afsluttet, er Det Forenede Kongerige fortsat medlem af EU, og at alle de rettigheder og forpligtelser, der følger af medlemskabet, stadig er i kraft; understreger derfor, at Det Forenede Kongeriges beslutning om at udtræde af EU sandsynligvis ikke forventes at få indvirkning på Parlamentets budget for 2018;

61.  minder om sin beslutning af 20. november 2013 om placeringen af arbejdsstederne for Den Europæiske Unions institutioner(19), i hvilken man anslog omkostningerne ved Parlamentets geografiske spredning til at ligge mellem 156 mio. EUR og 204 mio. EUR, hvilket svarer til 10 % af Parlamentets budget; understreger, at den miljømæssige påvirkning af den geografiske spredning anslås til at være på mellem 11 000 og 19 000 ton i CO2-emissioner; fremhæver offentlighedens negative opfattelse, som skyldes denne spredning, og gentager derfor sin holdning med kravet om at udarbejde en køreplan for et enkelt hjemsted;

62.  minder om ovennævnte beslutning af 14. april 2016 om overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2017; anmoder om, at der iværksættes et samarbejde med tv-stationer, sociale medier og andre partnere med henblik på at etablere et europæisk mediecentrum til uddannelsesformål for unge journalister;

63.  opfordrer generalsekretæren og Præsidiet til at skabe en kultur med resultatbaseret budgettering i hele Parlamentets administration i tråd med LEAN-ledelsestilgangen for at øge effektiviteten og kvaliteten af institutionens interne arbejde;

o
o   o

64.  vedtager budgetoverslaget for regnskabsåret 2018;

65.  pålægger sin formand at sende denne beslutning og budgetoverslaget til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(3) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(4) EUT L 287 af 29.10.2013, s. 15.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0132.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0411.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0475.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0172.
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0132.
(10) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0411.
(11) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0484.
(12) Deloittes undersøgelse fra december 2015.
(13) Se punkt 22 i Europa-Parlamentets beslutning af 14. april 2016 (P8_TA(2016)0132).
(14) Vedtagne tekster af 13.12.2016, P8_TA(2016)0484 – artikel 183, stk. 1).
(15) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0407.
(16) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0437. Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0036. Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0376. Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0411.
(17) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 af 22. oktober 2014 om statut for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde (EUT L 317 af 4.11.2014, s. 1).
(18) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1142/2014 af 22. oktober 2014 om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 for så vidt angår finansiering af europæiske politiske partier (EUT L 317 af 4.11.2014, s. 28).
(19) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0498.


Forslag til ændringsbudget nr. 1/2017, der ledsager forslaget om at anvende EU's Solidaritetsfond til at yde bistand til Det Forenede Kongerige, Cypern og Portugal
PDF 248kWORD 49k
Europa-Parlamentets beslutning af 5. april 2017 om forslag til ændringsbudget nr. 1/2017 til det almindelige budget for 2017, der ledsager forslaget om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på at yde bistand til Det Forenede Kongerige, Cypern og Portugal (07003/2017 – C8-0130/2017 – 2017/2018(BUD))
P8_TA(2017)0115A8-0155/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(1), særlig artikel 41,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017, endeligt vedtaget den 1. december 2016(2),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(3) (FFR-forordningen),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(4),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter(5),

–  der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 1/2017, vedtaget af Kommissionen den 26. januar 2017 (COM(2017)0046),

–  der henviser til Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 1/2017, vedtaget af Rådet den 3. april 2017 og fremsendt til Europa-Parlamentet den 3. april 2017 (07003/2017 – C8-0130/2017),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 88 og 91,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0155/2017),

A.  der henviser til, at forslag til ændringsbudget nr. 1/2017 vedrører anvendelsen af 71 524 810 EUR fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EUSF) i forbindelse med de oversvømmelser, der fandt sted i Det Forenede Kongerige i december 2015 til januar 2016, tørke og brande i Cypern mellem oktober 2015 og juni 2016 og brande på den portugisiske ø Madeira i august 2016;

B.  der henviser til, at formålet med forslag til ændringsbudget nr. 1/2017 formelt er at opføre disse budgetmæssige tilpasninger på Unionens budget for 2017;

C.  der henviser til, at Kommissionen derfor foreslår at ændre Unionens budget for 2017 og forhøje midlerne i artikel 13 06 01 "Bistand til medlemsstaterne i forbindelse med en større naturkatastrofe, som har en alvorlig indvirkning på borgernes livsvilkår, det naturlige miljø eller økonomien";

D.  der henviser til, at EUSF som defineret i FFR-forordningen er et særligt instrument, og at de tilsvarende forpligtelses- og betalingsbevillinger skal opføres på budgettet ud over FFR-lofterne;

1.  understreger det presserende behov for at frigive finansiel bistand gennem EUSF til de regioner, der er ramt af disse naturkatastrofer;

2.  noterer sig forslaget til ændringsbudget nr. 1/2017 som forelagt af Kommissionen;

3.  godkender Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 1/2017;

4.  pålægger sin formand at fastslå, at ændringsbudget nr. 1/2017 er endeligt vedtaget, og drage omsorg for, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Revisionsretten samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(2) EUT L 51 af 28.2.2017.
(3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(4) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(5) EUT L 168 af 7.6.2014, s. 105.


Mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: EGF/2017/000 TA 2017 – teknisk bistand på Kommissionens initiativ
PDF 333kWORD 52k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets beslutning af 5. april 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF/2017/000 TA 2017 — teknisk bistand på Kommissionens initiativ) (COM(2017)0101 – C8-0097/2017 – 2017/2033(BUD))
P8_TA(2017)0116A8-0157/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0101 – C8-0097/2017),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014-2020) og ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006(1) (EGF-forordningen),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(2), særlig artikel 12,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(3) (IIA af 2. december 2013), særlig punkt 13,

–  der henviser til sin beslutning af 13. april 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF/2016/000 TA 2016 – teknisk bistand på Kommissionens initiativ)(4),

–  der henviser til trepartsproceduren, jf. punkt 13 i IIA af 2. december 2013,

–  der henviser til skrivelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

–  der henviser til skrivelse fra Regionaludviklingsudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0157/2017),

A.  der henviser til, at Unionen har oprettet lovgivnings- og budgetmæssige instrumenter, der skal yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene eller den globale finansielle og økonomiske krise, og hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet;

B.  der henviser til, at Unionens støtte til afskedigede arbejdstagere bør være dynamisk og stilles til rådighed så hurtigt og effektivt som muligt i overensstemmelse med den fælleserklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, der blev vedtaget under samrådsmødet den 17. juli 2008, og under behørig hensyntagen til IIA af 2. december 2013 i forbindelse med vedtagelsen af afgørelser om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF);

C.  der henviser til, at vedtagelsen af EGF-forordningen afspejler den aftale, der er indgået mellem Parlamentet og Rådet om at genindføre krisemobiliseringskriteriet, øge Unionens økonomiske støtte til 60 % af de anslåede samlede omkostninger ved de foreslåede foranstaltninger, øge effektiviteten af behandlingen af EGF-ansøgninger i Kommissionen og af Parlamentet og Rådet ved at forkorte perioden for vurdering og godkendelse, udvide omfanget af støtteberettigede aktioner og modtagere ved at inkludere selvstændige erhvervsdrivende og unge og yde støtte til incitamenter til virksomhedsetablering;

D.  der henviser til, at det maksimale årlige budget for EGF er på 150 mio. EUR (2011-priser), og til, at 0,5 % af dette beløb (dvs. 844 620 EUR i 2017) ifølge artikel 11, stk. 1, i EGF-forordningen, kan stilles til rådighed til teknisk bistand på Kommissionens initiativ til at finansiere forberedelse, overvågning, dataindsamling og oprettelse af en videnbase, administrativ og teknisk støtte, oplysnings- og kommunikationsaktiviteter samt aktiviteter vedrørende revision, kontrol og evaluering, der er nødvendige for at gennemføre EGF-forordningen;

E.  der henviser til, at Europa-Parlamentet gentagne gange har understreget Globaliseringsfondens betydning som et EU-instrument til støtte for afskedigede arbejdstagere for så vidt angår øget merværdi, effektivitet og modtagernes beskæftigelsesegnethed;

F.  der henviser til, at det foreslåede beløb på 310 000 EUR svarer til ca. 0,18 % af det maksimale årlige budget for EGF i 2017, som er EUR 70 000 mindre end i 2016;

1.  støtter de foranstaltninger, som Kommissionen har foreslået finansieret som teknisk bistand i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1 og 4, og artikel 12, stk. 2, 3 og 4, i EGF-forordningen;

2.  glæder sig over faldet i anmodninger om finansiering af teknisk bistand under EGF i 2017 i forhold til 2016; mener, at det er vigtigt at vurdere sådanne anmodninger som en procentdel af de årlige beløb, der er anvendt til EGF i de foregående år, og ikke kun i forhold til det maksimum, der kunne anvendes i det pågældende år;

3.  anerkender betydningen af overvågning og dataindsamling; minder om betydningen af solide statistiske serier, der er indsamlet i passende form, således at de er lettilgængelige og forståelige; udtrykker tilfredshed med den kommende udgivelse af de toårige rapporter for 2017 og opfordrer til, at disse rapporter gøres offentligt og bredt tilgængelig i hele EU;

4.  minder om, at det er vigtigt, at der findes et særligt websted om EGF, som bør være tilgængeligt for alle EU-borgere; fremhæver betydningen af flersprogethed, når der kommunikeres bredt til offentligheden; efterlyser et mere brugervenligt webbaseret miljø og opfordrer Kommissionen til at øge den indholdsmæssige værdi af sine publikationer og audiovisuelle aktiviteter som fastsat i artikel 11, stk. 4, i EGF-forordningen;

5.  glæder sig over det fortsatte arbejde med standardprocedurer for EGF-ansøgninger og forvaltning heraf ved hjælp af funktionerne i det elektroniske dataudvekslingssystem (SFC 2014), som giver mulighed for en forenkling og hurtigere behandling af ansøgninger og bedre rapportering; bemærker, at Kommissionen har lettet de finansielle EGF-transaktioner ved at etablere en grænseflade mellem SFC og det regnskabsmæssige og finansielle informationssystem ABAC; noterer sig, at der kun er behov for en yderligere finjustering og tilpasning til eventuelle ændringer, hvilket de facto vil begrænse EGF's bidrag til denne type udgifter;

6.  bemærker, at proceduren med henblik på at integrere EGF i SFC2014 har stået på i adskillige år, og at de relevante omkostninger for EGF's budget har været relativt høje; glæder sig over faldet i omkostningerne i forhold til de foregående år, hvilket afspejler det forhold, at projektet nu er nået til det stadium, hvor der kun kræves yderligere finjusteringer og tilpasninger;

7.  minder om betydningen af netværksarbejde og udveksling af oplysninger om EGF med henblik på at udbrede bedste praksis; støtter derfor finansieringen af to møder i EGF's ekspertgruppe af kontaktpersoner og to netværksseminarer om gennemførelsen af EGF; forventer, at denne informationsudveksling også vil bidrage til en bedre og mere detaljeret rapportering om succesraten for ansøgningerne i medlemsstaterne, navnlig hvad angår modtagernes genbeskæftigelsesfrekvens;

8.  noterer sig, at Kommissionen agter at investere 70 000 EUR af det disponible budget til teknisk bistand i afholdelsen af to møder i ekspertgruppen af kontaktpersoner for EGF; noterer sig ligeledes Kommissionens intention om at investere 120 000 EUR i at fremme netværkssamarbejde mellem medlemsstaterne via seminarer, EGF's gennemførelsesorganer og arbejdsmarkedets parter; glæder sig over Kommissionens beredvillighed til at opfordre medlemmer af EGF-arbejdsgruppen til at deltage i det EGF-netværksseminar, som for nylig fandt sted i Mons; opfordrer Kommissionen til fortsat at indbyde Parlamentet til sådanne møder og seminarer i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen(5);

9.  fremhæver behovet for yderligere at forbedre kontakten mellem alle dem, der er involveret i EGF-ansøgninger, herunder især arbejdsmarkedets parter og interessenter på regionalt og lokalt plan, for at skabe så mange synergier som muligt; understreger, at samspillet mellem den nationale kontaktperson og de regionale eller lokale partnere, der er omhandlet i sagen, bør styrkes, og at kommunikation og støtteordninger og informationsstrømme (intern opdeling, opgaver og ansvar) bør fastlægges udtrykkeligt og gøres til genstand for aftaler mellem alle berørte parter;

10.  godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

11.  pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

12.  pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF/2017/000 TA 2017 — teknisk bistand på Kommissionens initiativ)

(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2017/742.)

(1)EUT L 347 af 20.12.2013, s. 855.
(2)EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(3)EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0112.
(5) EUT L 304 af 20.11.2010, s. 47.


Anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til at yde bistand til Det Forenede Kongerige, Cypern og Portugal
PDF 245kWORD 48k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets beslutning af 5. april 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til at yde bistand til Det Forenede Kongerige, Cypern og Portugal (COM(2017)0045 – C8-0022/2017 – 2017/2017(BUD))
P8_TA(2017)0117A8-0154/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0045 – C8-0022/2017),

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond(1),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(2), særlig artikel 10,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(3), særlig punkt 11,

–  der henviser til skrivelse fra Regionaludviklingsudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0154/2017),

1.  hilser afgørelsen velkommen som et tegn på Unionens solidaritet med Unionens borgere og regioner, der er ramt naturkatastrofer;

2.  godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

3.  pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

4.  pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til at yde bistand til Det Forenede Kongerige, Cypern og Portugal

(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2017/741.)

(1) EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(3) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.


Elektronisk udveksling af fingeraftryksdata med Letland *
PDF 243kWORD 47k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. april 2017 om udkast til Rådets gennemførelsesafgørelse om elektronisk udveksling med Letland af fingeraftryksdata og om erstatning af afgørelse 2014/911/EU (13521/2016 – C8-0523/2016 – 2016/0818(CNS))
P8_TA(2017)0118A8-0089/2017

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets udkast (13521/2016),

–  der henviser til artikel 39, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, som ændret ved Amsterdamtraktaten, og artikel 9 i protokol nr. 36 om overgangsbestemmelser, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8‑0523/2016),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2008/615/RIA af 23. juni 2008 om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet(1), særlig artikel 33,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 78c,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0089/2017),

1.  godkender Rådets udkast;

2.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 210 af 6.8.2008, s. 1.


Elektronisk udveksling af DNA-oplysninger med Slovakiet, Portugal, Letland, Litauen, Den Tjekkiske Republik, Estland, Ungarn, Cypern, Polen, Sverige, Malta og Belgien *
PDF 246kWORD 47k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. april 2017 om udkast til Rådets gennemførelsesafgørelse om elektronisk udveksling med Slovakiet, Portugal, Letland, Litauen, Den Tjekkiske Republik, Estland, Ungarn, Cypern, Polen, Sverige, Malta og Belgien af DNA-oplysninger og om erstatning af afgørelse 2010/689/EU, 2011/472/EU, 2011/715/EU, 2011/887/EU, 2012/58/EU, 2012/299/EU, 2012/445/EU, 2012/673/EU, 2013/3/EU, 2013/148/EU, 2013/152/EU og 2014/410/EU (13525/2016 – C8-0522/2016 – 2016/0819(CNS))
P8_TA(2017)0119A8-0091/2017

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets udkast (13525/2016),

–  der henviser til artikel 39, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, som ændret ved Amsterdamtraktaten, og artikel 9 i protokol nr. 36 om overgangsbestemmelser, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0522/2016),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2008/615/RIA af 23. juni 2008 om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet(1), særlig artikel 33,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 78c,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0091/2017),

1.  godkender Rådets udkast;

2.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 210 af 6.8.2008, s. 1.


Elektronisk udveksling af fingeraftryksdata med Slovakiet, Bulgarien, Frankrig, Den Tjekkiske Republik, Litauen, Nederlandene, Ungarn, Cypern, Estland, Malta, Rumænien og Finland *
PDF 246kWORD 47k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. april 2017 om udkast til Rådets gennemførelsesafgørelse om elektronisk udveksling med Slovakiet, Bulgarien, Frankrig, Den Tjekkiske Republik, Litauen, Nederlandene, Ungarn, Cypern, Estland, Malta, Rumænien og Finland af fingeraftryksdata og om erstatning af afgørelse 2010/682/EU, 2010/758/EU, 2011/355/EU, 2011/434/EU, 2011/888/EU, 2012/46/EU, 2012/446/EU, 2012/672/EU, 2012/710/EU, 2013/153/EU, 2013/229/EU og 2013/792/EU (13526/2016 – C8-0520/2016 – 2016/0820(CNS))
P8_TA(2017)0120A8-0092/2017

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets udkast (13526/2016),

–  der henviser til artikel 39, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, som ændret ved Amsterdamtraktaten, og artikel 9 i protokol nr. 36 om overgangsbestemmelser, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0520/2016),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2008/615/RIA af 23. juni 2008 om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet(1), særlig artikel 33,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 78c,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0092/2017),

1.  godkender Rådets udkast;

2.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 210 af 6.8.2008, s. 1.


Elektronisk udveksling af oplysninger fra køretøjsregistre med Finland, Slovenien, Rumænien, Polen, Sverige, Litauen, Bulgarien, Slovakiet og Ungarn *
PDF 246kWORD 47k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. april 2017 om udkast til Rådets gennemførelsesafgørelse om elektronisk udveksling med Finland, Slovenien, Rumænien, Polen, Sverige, Litauen, Bulgarien, Slovakiet og Ungarn af oplysninger fra køretøjsregistre og om erstatning af afgørelse 2010/559/EU, 2011/387/EU, 2011/547/EU, 2012/236/EU, 2012/664/EU, 2012/713/EU, 2013/230/EU, 2013/692/EU og 2014/264/EU (13529/2016 – C8-0518/2016 – 2016/0821(CNS))
P8_TA(2017)0121A8-0095/2017

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets udkast (13529/2016),

–  der henviser til artikel 39, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, som ændret ved Amsterdamtraktaten, og artikel 9 i protokol nr. 36 om overgangsbestemmelser, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8‑0518/2016),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2008/615/RIA af 23. juni 2008 om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet(1), særlig artikel 33,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 78c,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0095/2017),

1.  godkender Rådets udkast;

2.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 210 af 6.8.2008, s. 1.


Elektronisk udveksling af oplysninger fra køretøjsregistre med Malta, Cypern og Estland *
PDF 244kWORD 47k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. april 2017 om udkast til Rådets gennemførelsesafgørelse elektronisk udveksling med Malta, Cypern og Estland af oplysninger fra køretøjsregistre og om erstatning af afgørelse 2014/731/EU, 2014/743/EU og 2014/744/EU (13499/2016 – C8-0519/2016 – 2016/0822(CNS))
P8_TA(2017)0122A8-0090/2017

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets udkast (13499/2016),

–  der henviser til artikel 39, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, som ændret ved Amsterdamtraktaten, og artikel 9 i protokol nr. 36 om overgangsbestemmelser, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0519/2016),

–  Rådets afgørelse 2008/615/RIA af 23. juni 2008 om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet(1), særlig artikel 33,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 78c,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0090/2017),

1.  godkender Rådets udkast;

2.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 210 af 6.8.2008, s. 1.


Genetisk modificeret majs Bt11 × 59122 × MIR604 × 1507 × GA21
PDF 286kWORD 47k
Europa-Parlamentets beslutning af 5. april 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt11 × 59122 × MIR604 × 1507 × GA21-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to, tre eller fire af transformationsbegivenhederne Bt11, 59122, MIR604, 1507 og GA21, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (D049280 – 2017/2624(RSP))
P8_TA(2017)0123B8-0236/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt11 × 59122 × MIR604 × 1507 × GA21-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to, tre eller fire af transformationsbegivenhederne Bt11, 59122, MIR604, 1507 og GA21, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (D049280),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer(1), særlig artikel 7, stk. 3, artikel 9, stk. 2, og artikel 21, stk. 2,

–  der henviser til afstemningen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, som er omhandlet i artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, den 27. januar 2017, hvor der ikke blev afgivet nogen udtalelse, og til afstemningen i appeludvalget den 27. marts 2017, hvor der heller ikke blev afgivet nogen udtalelse,

–  der henviser til artikel 11 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser(2),

–  der henviser til den udtalelse, som blev vedtaget af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) den 15. juli 2016(3), og som omfatter en mindretalsudtalelse, samt til EFSA's tidligere udtalelser om majs, der indeholder de enkelte transformationsbegivenheder, Bt11 (udtrykker Cry1Ab og PAT-proteiner), 59122 (udtrykker proteinerne Cry34Ab1, Cry35Ab1 og PAT-proteiner), MIR604 (udtrykker mCry3A og PMI-proteiner), 1507 (producerer Cry1F- og PAT-proteiner) og GA21 (udtrykker proteinet mEPSPS),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 182/2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (COM(2017)0085, COD(2017)0035),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger, hvori der gøres indsigelse mod godkendelsen af genetisk modificerede organismer(4),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 106, stk. 2 og 3,

Ansøgningen

A.  der henviser til, at Syngenta den 1. juli 2011 indgav en ansøgning om tilladelse til markedsføring af fødevarer, fødevareingredienser og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af Bt11 × 59122 × MIR604 × 1507 × GA21-majs, til den nationale kompetente myndighed i Tyskland i overensstemmelse med artikel 5 og 17 i forordning (EF) nr. 1829/2003; der henviser til, at denne ansøgning også omfattede markedsføring af genetisk modificeret Bt11 × 59122 × MIR604 × 1507 × GA21-majs i produkter, der består af eller indeholder denne majs, til anden anvendelse end fødevarer og foder, som al anden majs, undtagen til dyrkning;

B.  der henviser til, at Syngenta den 21. februar 2014 udvidede ansøgningens anvendelsesområde til at omfatte alle underkombinationer af den genetiske modifikations enkelte transformationsbegivenheder, som tilsammen udgør Bt11 × 59122 × MIR604 × 1507 × GA21-majs, undtagen underkombinationen 1507 × 59122, som allerede blev godkendt ved Kommissionens afgørelse 2010/432/EU(5);

C.  der henviser til, at Syngenta den 31. marts 2016 ajourførte ansøgningens anvendelsesområde ved at udelukke følgende fire underkombinationer, som var omfattet af en anden ansøgning: Bt11 × GA21-majs, MIR604 × GA21-majs, Bt11 × MIR604-majs og Bt11 × MIR604 × GA21(6);

D.  der henviser til, at ansøgeren ikke har fremlagt specifikke data vedrørende nogen af de 20 underkombinationer(7);

E.  der henviser til, at den påtænkte anvendelse af stakken af fem transformationsbegivenheder ("five-event stack") er at bekæmpe skadelige sommerfuglearter og billelarver i majsen og give den tolerance over for herbicider, der indeholder ammoniumglufosinat eller glyphosat(8); der henviser til, at den påtænkte anvendelse af de forskellige underkombinationer er tilsvarende, afhængigt af kombinationerne;

EFSA's udtalelse

F.  der henviser til, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) den 26. august 2016 afgav en positiv udtalelse i overensstemmelse med artikel 6 og 18 i forordning (EF) nr. 1829/2003 vedrørende genmodificeret Bt11 × 59122 × MIR604 × 1507 × GA21-majs og alle de underkombinationer, der er omfattet af ansøgningens anvendelsesområde; der henviser til, at EFSA's udtalelse indeholder en mindretalsudtalelse;

G.  der henviser til, at EFSA erkender, at der ikke er indgivet specifikke data for alle de 20 underkombinationer, at mange af dem ikke en gang er blevet skabt endnu, og at man ikke har kunnet tilvejebringe videnskabelige oplysninger om dem gennem en litteratursøgning, men ikke desto mindre konkluderer, at alle 20 underkombinationer "forventes at være lige så sikre som majs baseret på stakken af fem transformationsbegivenheder ("five-event stack maize");

H.  der henviser til, at EFSA ikke mener, at der er behov for nogen overvågning af de pågældende GM-transformationsbegivenheder efter markedsføringen; der henviser til, at EFSA blot har anført, at behovet for overvågning bør vurderes på grundlag af de nye data, der fremlægges om proteinudtryk, hvis disse underkombinationer skabes ved hjælp af målrettede avlsmetoder og importeres i Unionen;

Betænkelige forhold

I.  der henviser til, at medlemsstaterne har indsendt hundredvis af kritiske bemærkninger i løbet af høringsperioden på tre måneder(9); der henviser til, at disse bemærkninger blandt andet vedrører: manglende oplysninger og data, dårligt udførte undersøgelser, manglende undersøgelser, manglende beviser med henblik på at udelukke visse eksponeringsveje, et utilstrækkeligt datagrundlag, f.eks. for så vidt angår fordøjelighed, manglende hensyntagen til de kombinerede virkninger af de forskellige Bt-toksinproteiner ved bedømmelsen af den mulige allergenicitet og toksicitet, mangler i forbindelse med forsøgsudformningen af feltprøvningen og den statistiske analyse, manglende rapporter om resultaterne af overvågningen, manglende dokumentation for, at produktet ikke har nogen skadelig indvirkning på miljøet, undladelse af at vurdere konstaterede statistisk signifikante forskelle, f.eks. i ernæringsmæssig sammensætning, og undladelse af at gennemføre immunologiske prøver for så vidt angår et potentielt højere allergenicitetspotentiale;

J.  der henviser til, at Jean-Michel Wal, medlem af EFSA's GMO-panel(10), afgav en mindretalsudtalelse, hvori det anføres, at: "Ansøgeren har ikke fremlagt specifikke data om nogen af disse 20 underkombinationer og har heller ikke givet en tilfredsstillende begrundelse for, hvorfor disse data mangler, og/eller hvorfor vedkommende mener, at de ikke er relevante for risikovurderingen. Dette er en yderst vigtig årsag til afgivelsen af denne mindretalsudtalelse, i betragtning af at der ikke kan være to slags risikovurdering - en omfattende vurdering, som bygger på et komplet sæt data, og en anden, for hvilken der ikke foreligger nogen specifikke data overhovedet, og som er baseret på antagelser og indirekte betragtninger udledt af panelet ved hjælp af den såkaldte "weight of evidence"-tilgang og ekstrapolering af data, der er indhentet om de enkelte transformationsbegivenheder, stakken af fem transformationsbegivenheder og andre stakke, som er blevet indgivet og vurderet i forbindelse med andre ansøgninger. Ud over det rent principielle spørgsmål kan dette i den foreliggende sag resultere i en ukontrolleret risiko for forbrugernes sundhed i visse befolkningssegmenter.";

K.  der henviser til, at mindretalsudtalelsen mere konkret sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor den form for ekstrapolering, der foretages for at vurdere potentielle uønskede virkninger, ikke er præcist defineret: "Kriterierne, proceduren og den grad af vished, der bør kræves af en sådan ekstrapolering, er ikke oplyst, og der er ikke foretaget en kritisk vurdering af dens begrænsninger. Der er ikke foretaget nogen vurdering af den heraf følgende usikkerhed, f.eks. i form af en probabilistisk risikovurdering, som anbefalet i udkastet til vejledning om usikkerhed i EFSA's videnskabelige vurdering (revideret med henblik på intern prøvning) fra EFSA's videnskabelige udvalg. Disse svagheder kan ugyldiggøre den overordnede konklusion.";

L.  der henviser til, at mindretalsudtalelsen fra EFSA også påpeger en række mangler og modstridende argumenter for så vidt angår ansøgningen, f.eks. den omstændighed, at ansøgeren på den ene side antyder, at alle underkombinationerne var fremstillet, og deres niveauer af proteinudtryk var blevet analyseret(11), men på den anden side ikke fremlægger nogen data om nogen af underkombinationerne;

M.  der henviser til, at de involverede genetisk modificerede majssorter SYN-BTØ11-1, DAS-59122-7 og DAS-Ø15Ø7-1 udtrykker et PAT-protein, som giver tolerance over for herbicidet ammoniumglufosinat; der henviser til, at glufosinat er klassificeret som reproduktionstoksisk og således er omfattet af udelukkelseskriterierne i forordning (EF) nr. 1107/2009; der henviser til, at godkendelsen af glufosinat udløber den 31. juli 2018(12);

N.  der henviser til, at den genetisk modificerede MON-ØØØ21-9-majs som beskrevet i ansøgningen udtrykker proteinet mEPSPS, som giver tolerance over for herbicider, der indeholder glyphosat; der henviser til, at Det Internationale Kræftforskningscenter – Verdenssundhedsorganisationens specialiserede kræftagentur – den 20. marts 2015 klassificerede glyphosat som sandsynligvis kræftfremkaldende for mennesker(13);

Proceduren

O.  der henviser til, at afstemningen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, som er omhandlet i artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, den 27. januar 2017 ikke mundede ud i en udtalelse; der henviser til, at kun 10 medlemsstater, som kun repræsenterer 38,43 % af EU's befolkning, stemte for, mens 13 medlemsstater stemte imod, og fire medlemsstater undlod at stemme; der henviser til, at afstemningen i appeludvalget den 27. marts 2017 heller ikke mundede ud i en udtalelse;

P.  der henviser til, at Kommissionen både i begrundelsen til sit lovgivningsmæssige forslag, der blev forelagt den 22. april 2015, om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 for så vidt angår medlemsstaternes mulighed for at begrænse eller forbyde anvendelse af genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer på deres område og i begrundelsen til det lovforslag, der blev forelagt den 14. februar 2017, om ændring af forordning (EU) nr. 182/2011 beklagede den omstændighed, at Kommissionen siden ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 1829/2003 havde vedtaget afgørelser om tilladelser uden støtte i udtalelser fra det udvalg, hvori medlemsstaterne er repræsenteret, og at tilbagegivelse af sager til Kommissionen med henblik på en endelig afgørelse, hvilket er i høj grad er en undtagelse fra den generelle procedure, var blevet normen for beslutningstagningen i forbindelse med tilladelser til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer; der henviser til, at kommissionsformand Jean-Claude Juncker ved flere lejligheder har beklaget, at denne praksis ikke er demokratisk(14);

Q.  der henviser til, at det lovgivningsmæssige forslag af 22. april 2015 om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 blev forkastet af Europa-Parlamentet den 28. oktober 2015 med den begrundelse, at GMO-handel – i modsætning til dyrkningen, som nødvendigvis finder sted på en medlemsstats område – foregår på tværs af grænserne, hvilket betyder, at et nationalt forbud mod "salg og brug", som Kommissionen foreslog, kunne være umuligt at håndhæve uden at genindføre grænsekontrol af import; der henviser til, at Parlamentet ikke bare forkastede det lovgivningsmæssige forslag, men også opfordrede Kommissionen til at trække sit forslag tilbage og forelægge et nyt;

R.  der henviser til, at det allerede er sådan, at betragtning 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser klart fastslår at: "Når Kommissionen overvejer at vedtage andre udkast til gennemførelsesretsakter vedrørende særligt følsomme sektorer, navnlig beskatning, forbrugersundhed, fødevaresikkerhed og miljøbeskyttelse, søger den at finde en afbalanceret løsning ved så vidt muligt at undgå at handle i modstrid med en fremherskende holdning, som måtte opstå i appeludvalget, mod det hensigtsmæssige i en gennemførelsesretsakt."(15);

1.  mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1829/2003;

2.  mener, at Kommissionens gennemførelsesafgørelse ikke er i overensstemmelse med EU-retten, fordi den ikke er forenelig med målet for forordning (EF) nr. 1829/2003, som i overensstemmelse med de generelle principper, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 178/2002(16), er at sikre et højt niveau af beskyttelse af menneskers liv og sundhed, af dyrs sundhed og velfærd, af miljøet og af forbrugerinteresser i relation til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, samtidig med at det sikres, at det indre marked fungerer effektivt;

3.  mener mere specifikt, at det er i strid med principperne i den generelle fødevarelovgivning som fastsat i forordning (EF) nr. 178/2002 at godkende sorter, for hvilke der ikke er fremlagt nogen sikkerhedsoplysninger, som ikke er blevet afprøvet, eller som end ikke er skabt endnu;

4.  anmoder Kommissionen om at trække udkastet til gennemførelsesafgørelse tilbage;

5.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1.
(2) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
(3) EFSA's GMO-panel (EFSA Panel on Genetically Modified Organisms), 2016: Scientific Opinion on an application by Syngenta (EFSA-GMO-DE-2011-99) for the placing on the market of maize Bt11 × 59122 × MIR604 × 1507 × GA21 and twenty subcombinations, which have not been authorised previously independently of their origin, for food and feed uses, import and processing under Regulation (EC) No 1829/2003, EFSA Journal 2016;14(8):4567 (s. 31 ff.), doi:10.2903/j.efsa.2016.4567.
(4)——————————— - Europa-Parlamentets beslutning af 16. januar 2014 om forslag til Rådets afgørelse om markedsføring med henblik på dyrkning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af et majsprodukt (Zea mays L., linje 1507) der er genetisk modificeret med henblik på resistens over for visse skadelige sommerfuglearter (EUT C 482 af 23.12.2016, s. 110),Europa-Parlamentets beslutning af 16. december 2015 om Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2279 af 4. december 2015 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret NK603 × T25-majs (P8_TA(2015)0456),Europa-Parlamentets beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87705 × MON 89788 (P8_TA(2016)0040),Europa-Parlamentets beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87708 × MON 89788 (P8_TA(2016)0039),Europa-Parlamentets beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne FG72 (MST-FGØ72-2) (P8_TA(2016)0038),Europa-Parlamentets beslutning af 8. juni 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt11 × MIR162 × MIR604 × GA21-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to eller tre af transformationsbegivenhederne Bt11, MIR162, MIR604 og GA21 (P8_TA(2016)0271),Europa-Parlamentets beslutning af 8. juni 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af en genetisk modificeret nellike (Dianthus caryophyllus L., linje SHD-27531-4) (P8_TA(2016)0272),Europa-Parlamentets beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af genetisk modificerede frø af majs MON 810 (MON-ØØ81Ø2016) til dyrkning (P8_TA(2016)0388),Europa-Parlamentets beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter af genetisk modificeret majs MON 810 (P8_TA(2016)0389),Europa-Parlamentets beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af genetisk modificerede frø af majs Bt11 (SYN-BTØ11-1) til dyrkning (P8_TA(2016)0386),Europa-Parlamentets beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af genetisk modificerede frø af majs 1507 (DAS-Ø15Ø7-1) til dyrkning (P8_TA(2016)0387),Europa-Parlamentets beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld 281-24-236 × 3006-210-23 × MON 88913 (P8_TA(2016)0390).
(5) Kommissionens afgørelse 2010/432/EU af 28. juli 2010 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret 1507 × 59122-majs (DAS-Ø15Ø7-1 × DAS-59122-7), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT L 202 af 4.8.2010, s. 11).
(6) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1685 af 16. september 2016 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt11 × MIR162 × MIR604 × GA21-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to eller tre af transformationsbegivenhederne Bt11, MIR162, MIR604 og GA21, og om ophævelse af afgørelse 2010/426/EU, 2011/892/EU, 2011/893/EU og 2011/894/EU (EUT L 254 af 20.9.2016, s. 22).
(7) Som bekræftet i ovennævnte udtalelse fra EFSA (EFSA Journal 2016; 14(8): 4567 [s. 31 ff.]).
(8) SYN-BTØ11-1-majs udtrykker proteinet Cry1Ab, som giver beskyttelse mod visse skadelige sommerfuglearter, og et PAT-protein, som giver tolerance over for herbicider, der indeholder ammoniumglufosinat.DAS-59122-7-majs udtrykker proteinerne Cry34Ab1 og Cry35Ab1, som giver beskyttelse mod visse skadelige billelarver, og et PAT-protein, som giver tolerance over for herbicider, der indeholder ammoniumglufosinat.SYN-IR6Ø4-5-majs udtrykker det modificerede protein Cry3A, som giver beskyttelse mod visse skadelige billelarver, og PMI-protein, der blev anvendt som genetisk markør.DAS-Ø15Ø7-1-majs udtrykker proteinet Cry1F, som giver beskyttelse mod visse skadelige sommerfuglearter, og PAT-proteinet, der blev anvendt som genetisk markør, som giver tolerance over for herbicidet ammoniumglufosinat.MON-ØØØ21-9-majs udtrykker proteinet mEPSPS, som giver tolerance over for herbicider, der indeholder glyphosat.
(9) Jf. EFSA's register over spørgsmål, bilag G til spørgsmål nr. EFSA-Q-2011-00894, som findes online her: http://registerofquestions.efsa.europa.eu/roqFrontend/questionDocumentsLoader?question=EFSA-Q-2011-00894 (sidste punkt).
(10) Se bilag A i EFSA's udtalelse.
(11) I ansøgningen anføres det, at "Bt11 × 59122 × MIR604 × 1507 × GA21-majs og alle underkombinationer heraf uanset deres oprindelse er fremstillet ved konventionelle krydsninger (...) (nr. ii)" og "analysen af proteinudtryksniveauet bekræfter, at krydsningen af enkelte transformationsbegivenheder for genetisk modificerede majs (...) ikke medfører nogen vekselvirkning mellem dem i Bt11 × 59122 × MIR604 × 1507 × GA21-majs eller underkombinationerne af færre af disse begivenheder, uanset deres oprindelse (nr. x)".
(12) http://ec.europa.eu/food/plant/pesticides/eu-pesticides-database/public/?event=activesubstance.detail&language=EN&selectedID=1436
(13) IARC Monographs Volume 112: evaluation of five organophosphate insecticides and herbicides, 20 March 2015 (http://monographs.iarc.fr/ENG/Monographs/vol112/mono112.pdf).
(14) F.eks. i åbningstalen fra Europa-Parlamentets plenarmøde, der er medtaget i de politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission (Strasbourg, den 15. juli 2014) eller i talen om Unionens tilstand i 2016 (Strasbourg, den 14. september 2016).
(15) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
(16) EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.


Håndtering af flygtninge- og migrantstrømme: EU-Udenrigstjenestens rolle
PDF 274kWORD 75k
Europa-Parlamentets beslutning af 5. april 2017 om håndtering af flygtninge- og migrantstrømme: EU-Udenrigstjenestens rolle (2015/2342(INI))
P8_TA(2017)0124A8-0045/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 3, 8 og 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 80, 208 og 216 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik, som blev offentliggjort i juni 2016,

—  der henviser til Kommissionens meddelelser: "En europæisk dagsorden for migration" af 13. maj 2015 (COM(2015)0240), "Tvangsfordrivelse og udvikling" af 26. april 2016 (COM(2016)0234), "Oprettelse af en ny ramme for partnerskaber med tredjelande som led i den europæiske dagsorden for migration" af 7. juni 2016 (COM(2016)0385) og "Styrkelse af europæiske investeringer til jobskabelse og vækst: Indledning af anden fase af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og lancering af en ny plan for europæiske eksterne investeringer" af 14. september 2016 (COM(2016)0581), og til de fælles meddelelser fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik "Håndtering af flygtningekrisen i Europa: EU-Udenrigstjenestens rolle" af 9. september 2015 (JOIN(2015)0040), "Migration via den centrale middelhavsrute: Forvaltning af migrationsstrømme og redning af liv" af 25. januar 2017 (JOIN(2017)0004); og "Revision af den europæiske naboskabspolitik" af 18. november 2015 (JOIN(2015)0050),

—  der henviser til Rådets (almindelige anliggender) konklusioner om den samlede strategi for migration og mobilitet (SSMM) af 3. maj 2012,

—  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner om migration af 25.-26. juni, 15. oktober og 17.-18. december 2015 samt af 17.-18. marts og den 28. juni 2016,

—  der henviser til Udenrigsrådets konklusioner om migration i EU's udviklingssamarbejde af 12. december 2014, om migration af 12. oktober 2015, om EU's tilgang til tvangsfordrivelse og udvikling af 12. maj 2016 og om de eksterne aspekter af migration af 23. maj 2016,

–  der henviser til Rådet for Udenrigsanliggenders konklusioner om de fremtidige prioriteter for partnerskabet og pagterne med Jordan og Libanon af 17. oktober 2016,

—  der henviser til Erklæring fra højniveaukonferencen om ruten over det østlige Middelhavsområde og det vestlige Balkan af 8. oktober 2015 i Luxembourg,

—  der henviser til den politiske erklæring og handlingsplanen, der blev vedtaget på Vallettatopmødet den 11.-12. november 2015,

–  der henviser til konklusionerne fra topmødet i Bratislava den 16. september 2016,

—  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning (nr. 9/2016) med titlen "Udgifter afholdt under den eksterne del af EU's migrationspolitik i landene i det sydlige Middelhavsområde og de østlige nabolande indtil 2014",

—  der henviser til FN's konvention og protokol vedrørende flygtninges retsstilling og til de centrale internationale menneskerettighedskonventioner, den europæiske menneskerettighedskonvention og EU's charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til Genèvekonventionerne og deres tillægsprotokoller, der regulerer adfærden under væbnede konflikter og søger at begrænse konsekvenserne heraf,

—  der henviser til slutdokumentet fra FN's verdenstopmøde om bæredygtig udvikling af 25. september 2015 med titlen "Transforming our world: the 2030 Agenda for Sustainable Development",

—  der henviser til New York-erklæringen om flygtninge og migranter fra De Forenede Nationers Generalforsamlings møde på højt plan om håndtering af de store strømme af flygtninge og migranter af 19. september 2016 og bilagene hertil om omfattende rammer for flygtningehjælp og vejen mod en global aftale om sikker, velordnet og regulær migration,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger, især beslutning af 9. juli 2015 om revision af den europæiske naboskabspolitik(1), af 8. marts 2016 om situationen for kvindelige flygtninge og asylansøgere i EU(2), af 12. april 2016 om situationen i Middelhavet og behovet for en holistisk EU-tilgang til migration(3), af 13. september 2016 om EU's trustfond for Afrika: Konsekvenserne for udvikling og humanitær bistand,(4) og af 25. oktober 2016 om menneskerettigheder og migration i tredjelande(5),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til de fælles drøftelser mellem Udenrigsudvalget og Udviklingsudvalget, jf. forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og Udviklingsudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0045/2017),

A.  der henviser til, at migration er en menneskeret, der er fastsat i artikel 13 i FN-erklæringen om menneskerettighederne; der henviser til, at folk bør have ret til at leve deres liv i deres hjemland og i den region, hvor de er født og opvokset, og hvor de har deres kulturelle og sociale rødder;

B.  der henviser til, at menneskers mobilitet er på et historisk højt niveau med 244 millioner internationale migranter, der af forskellige årsager migrerer både frivilligt og ufrivilligt; der henviser til, at en sådan international migration hovedsageligt finder sted inden for samme region og mellem udviklingslande; der henviser til, at kvindelige migranter ifølge Den Internationale Organisation for Migration (IOM) udgør størstedelen af de internationale migranter i Europa (52,4 %) og Nordamerika (51,2 %); der henviser til, at migrationsstrømmene syd-syd fortsat har været stigende i sammenligning med bevægelserne syd-nord: i 2015 var der 90,2 mio. internationale migranter, født i udviklingslande, der var bosat i andre lande i det globale syd, mens 85,3 mio., der er født i syd, var bosat i lande i det globale nord;

C.  der henviser til, at stadig flere uledsagede mindreårige krydser Middelhavet, og at antallet af dødsfald i Middelhavet, til trods for det stigende antal redningsoperationer, fortsat stiger (5 079 i 2016 mod 3 777 i 2015 ifølge IOM);

D.  der henviser til, at et rekordstort antal personer, nemlig 65,3 mio. mennesker – herunder 40,8 mio. internt fordrevne (IDP'er) og 21,3 mio. flygtninge – ifølge FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) i 2015 fortsat var tvangsfordrevet som følge af konflikter, vold, krænkelser af menneskerettighederne og krænkelser af den humanitære folkeret samt destabilisering; der henviser til, at hertil skal lægges de personer, der er fordrevet som følge af naturkatastrofer, uligheder, fattigdom, dårlige socioøkonomiske fremtidsudsigter, klimaændringer, manglen på seriøse og effektive langsigtede udviklingspolitikker og manglen på politisk vilje til at løse de strukturelle problemer, der ligger til grund for disse migrationsstrømme; der henviser til, at der ifølge UNHCR er mindst 10 millioner statsløse;

E.  der henviser til, at antallet af flygtninge ifølge aktuelle tilgængelige data er steget med mere end 50 % i løbet af de sidste fem år; der henviser til, at dette chokerende tal kan forklares med en række elementer, herunder det forhold, at flygtninges frivillige tilbagevenden har været på det laveste niveau siden 1980'erne, at antallet af flygtninge, der får tilbudt lokale integrationsmuligheder, fortsat er begrænset, og at antallet af genbosætninger ligger stabilt på omkring 100 000 om året;

F.  der henviser til, at 6,7 mio. flygtninge lever i situationer med langvarig fordrivelse – som skønnes at vare i gennemsnit ca. 26 år – og som er fuldstændig udsigtsløse; der henviser til, at der fortsat er uacceptabelt få varige løsninger på fordrivelse, hvilket gør det nødvendigt, at anskue tvangsfordrivelse som en politisk og udviklingsmæssig udfordring og ikke udelukkende som en humanitær udfordring;

G.  der henviser til, at denne globale udfordring kræver en holistisk og multilateral tilgang baseret på internationalt samarbejde og synergier samt koordinerede og konkrete løsninger, der ikke kun bør være reaktionære, men også bør foregribe eventuelle fremtidige kriser; der henviser til, at 86 % af verdens flygtninge lever i fattige regioner, og at de mindst udviklede lande huser 26 % af det samlede antal, hvorfor de lider under overbelastede kapaciteter og yderligere destabilisering af deres egne økonomiske og sociale samhørighed og udvikling; der henviser til, at disse lande kun meget sjældent råder over instrumenter til beskyttelse af migranters rettigheder og ikke engang råder over instrumenter på asylområdet; der henviser til, at den million mennesker, der ankom til EU i 2015, udgjorde 0,2% af EU's befolkning, til sammenligning med langt højere procentdele (op til 29 %) i nabolandene eller i Europa i 1990'erne;

H.  der henviser til, at flygtninge, internt fordrevne personer og migranter er juridisk særskilte kategorier, men at der i virkeligheden ofte opstår store blandede strømme af mennesker på grund af en række politiske, økonomiske, sociale, udviklingsmæssige, humanitære og menneskerettighedsmæssige virkninger, der går på tværs af grænserne; der henviser til, at den menneskelige værdighed for alle de personer, der er involveret i disse strømme, bør stå i centrum for alle europæiske politikker på området; der henviser til, at flygtninge og asylansøgere desuden altid skal behandles i overensstemmelse med deres status, og at de under ingen omstændigheder må nægtes de rettigheder, der er fastsat i relevante internationale konventioner og i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; der henviser til, at den juridiske sondring mellem flygtninge og migranter ikke bør bruges til at indikere, at migration af økonomiske årsager eller for at søge et bedre liv er mindre legitimt end at flygte fra forfølgelse; der henviser til, at det i de fleste tilfælde er både politiske og økonomiske rettigheder, blandt andre centrale menneskerettigheder, der er truet i situationer præget af konflikt, ustabilitet eller uro, og de fortsat udfordres som følge af tvungen fordrivelse;

I.  der henviser til, at den igangværende fødevare- og ernæringskrise i Sahel medfører en nedbrydning af folks modstandskraft, der forværres af de kriser, der opstår med korte mellemrum, manglen på basale tjenesteydelser og konflikterne i regionen; der henviser til, at denne situation vil medføre yderligere migration;

J.  der henviser til, at migranter på hver eneste etape af deres rejse er udsat for alle mulige former for fysiske og psykologiske farer, herunder vold, udnyttelse, menneskehandel og seksuel og kønsbaseret vold; der henviser til, at dette især gælder for sårbare personer såsom kvinder (f.eks. kvinder, der er familieforsørgere, eller gravide), børn –hvad enten de er uledsagede, adskilt fra eller ledsaget af deres familier – LGBTI-personer, personer med handicap, personer med akut behov for medicinsk behandling og ældre; der henviser til, at disse sårbare grupper akut bør ydes humanitær beskyttelse og adgang til beskyttelse og til henvisningsmekanismer, opholdstilladelse og grundlæggende tjenester, herunder sundhedstjenester som led i deres genbosættelse eller mens deres asylansøgninger behandles i overensstemmelse med gældende ret;

K.  der henviser til, at stigningen i menneskers mobilitet, hvis den forvaltes på en velordnet, sikker, lovlig og ansvarlig og forebyggende måde kan afhjælpe migranters og flygtninges eksponering for skadevirkninger, kan give betydelige fordele for både modtagerlandene og migranterne, som anerkendt i 2030-dagsordenen, og også kan fungere som en vigtig vækstfaktor for modtagerlandene, herunder EU; der henviser til, at disse fordele ofte er stærkt undervurderede; der henviser til, at EU skal udarbejde brugbare løsninger, der bl.a. omfatter inddragelse af udenlandske arbejdstagere, i forventning om en stigende aldring af den europæiske befolkning for at sikre en balance mellem den erhvervsaktive og den ikke-erhvervsaktive del af befolkningerne og for at imødekomme specifikke behov på arbejdsmarkedet;

L.  der henviser til, at EU's indsats har mobiliseret forskellige interne og eksterne instrumenter, men synes at have været alt for fokuseret på den korte bane og på at reducere eller standse strømmene; der henviser til, at denne kortsigtede tilgang ikke gør noget ved hverken årsagerne til tvungen fordrivelse og migrationsstrømme eller migranternes humanitære behov; der henviser til, at der er behov for yderligere forbedringer i EU's indsats inden for krisestyring og konfliktforebyggelsesværktøjer, da voldelige konflikter er den grundlæggende årsag til tvangsfordrivelse;

M.  henviser til, at Den Europæiske Revisionsret har udtrykt alvorlig tvivl om effektiviteten af EU's eksterne migrationsudgifter, herunder for så vidt angår projekter vedrørende migranters menneskerettigheder; der henviser til, at Revisionsretten også konstaterede, at sikkerhed og grænsebeskyttelse var det dominerende element i de europæiske migrationsudgifter;

N.  der henviser til, at humanitær bistand baseret på behov og overholdelse af principperne om menneskelighed, neutralitet, upartiskhed og uafhængighed, samt på overholdelse af den humanitære folkeret og menneskerettighederne, der er nedfældet i Genèvekonventionerne og tillægsprotokollerne hertil, skal sættes i centrum i alle EU's eksterne aktioner; der henviser til, at bistandsuafhængighed, dvs. bistand, der er uafhængig af alle politiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige betragtninger og enhver form for forskelsbehandling, skal prioriteres;

O.  der henviser til, at en vellykket gennemførelse af en menneskerettighedsbaseret migrationspolitik kræver, at man udfordrer de negative opfattelser af migration og udvikler positive fortællinger for at afbillede migration som en mulighed for modtagerlandene med henblik på at bekæmpe ekstremisme og populisme;

P.  der henviser til, at EU har et ansvar for at støtte sine gennemførelsespartnere i at udføre hurtig og effektiv bistand og beskyttelse af høj kvalitet, og at det bør være ansvarligt for den berørte befolkning; der henviser til, at EU's partnere i den forbindelse kræver rettidig og forudsigelig finansiering, og at afgørelser om tildeling af midler til ændrede eller nye prioriteringer bør give dem tilstrækkelig tid til planlægning og afbødende foranstaltninger;

Q.  der henviser til, at decentralt samarbejde kan bidrage til en bedre forståelse af IDP'ers, migranters og flygtninges behov og kulturer og øge den lokale befolknings kendskab til de udfordringer, som migranter står over for i deres oprindelseslande; der henviser til, at lokale og regionale europæiske regeringer kan spille en vigtig rolle med hensyn til at gøre noget ved disse grundlæggende årsager gennem kapacitetsopbygning;

R.  der henviser til, at det i artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union udtrykkeligt anføres, at "Unionens optræden på den internationale scene bygger på de principper, der har ligget til grund for dens egen oprettelse, udvikling og udvidelse, og som den tilstræber at fremme i den øvrige verden: demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed, respekt for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet samt respekt for grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt og folkeretten"; der henviser til, at udviklingsbistand ifølge artikel 208 i Lissabontraktaten har til formål at reducere og med tiden udrydde fattigdom i tredjelande;

Omfattende og principfast EU-indsats for at imødegå udfordringer i forbindelse med mobilitet

1.  understreger, at vi i dag er vidner til et hidtil uset omfang af menneskelig mobilitet, og at der er presserende, at det internationale samfund gennemfører en styrkelse af den fælles indsats for at tackle de udfordringer og muligheder, som dette fænomen medfører; understreger, at denne indsats skal baseres på solidaritetsprincippet og ikke udelukkende bør fokusere på en sikkerhedsbaseret tilgang, men sigte efter en fuldstændig beskyttelse af rettighederne og værdigheden for alle, der uanset omstændighederne er tvunget til at forlade deres hjem i deres søgen efter et bedre liv; betoner, at enhver løsning bør have særligt fokus på de grupper, der er mest sårbare og bør omfatte levering af bistand i deres hjemland; understreger, at behandlingen af dem ganske vist er underlagt forskellige lovgivningsmæssige rammer, men at flygtninge og migranter nyder de samme universelle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, som skal beskyttes uanset deres juridiske status; minder om, at EU skal stå ved sine værdier og principper i alle fælles politikker og fremme dem i sine eksterne forbindelser, herunder dem, der er fastsat i artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union; fremhæver nødvendigheden af, at der er sammenhæng mellem EU's eksterne politikker og andre politikker med en ekstern dimension;

2.  understreger, at dette høje niveau af menneskelig mobilitet har flere komplekse årsager, og at der er behov for evidensbaserede beslutninger for at differentiere mellem dens elementer og udvikle målrettede politiske indsatser; understreger behovet for, at EU og dets medlemsstater tager hensyn til den aktuelle virkelighed og udvikler en ny tilgang til den frie bevægelighed for personer, baseret på reelle data og EU's interesser, ved at fremme folks modstandsdygtighed gennem øget adgang til basale tjenesteydelser, især uddannelse, og deres integration og bidrag til lokalsamfund ved at skabe muligheder for beskæftigelse og selvstændig virksomhed;

3.  understreger, at international migration kan bidrage til socioøkonomisk udvikling, som den har gjort historisk set, og at fortællingen om denne skal være positiv og fremme en reel og objektiv forståelse af problemet og af de dertil hørende fælles fordele for at bekæmpe fremmedfjendske, populistiske og nationalistiske diskurser; glæder sig derfor over den "Together"-kampagne, der er blevet iværksat af FN med henblik på at mindske de negative opfattelser af og holdninger til flygtninge og migranter, og opfordrer EU-institutionerne til at samarbejde fuldt ud med FN om at støtte denne kampagne; understreger behovet for at vedtage internationale, europæiske, nationale og lokale politikker, der fokuserer på mellemlang og lang sigt og ikke udelukkende er styret af øjeblikkeligt politisk pres eller nationale valgtaktiske overvejelser; understreger, at disse politikker skal være sammenhængende, fyldestgørende, inkluderende og fleksible med henblik på at regulere migration som et almindeligt menneskeligt fænomen og tackle legitime bekymringer med hensyn til grænseforvaltning, social beskyttelse for sårbare grupper og den sociale inklusion af flygtninge og migranter;

4.  understreger, at det humanitære bistandssystem er alvorligt overbelastet, og at dets finansielle ressourcer aldrig vil være tilstrækkelige til at løse situationer med tvangsfordrivelser, navnlig i betragtning af den langvarige karakter af et flertal af disse; noterer sig derfor den nye politiske ramme skitseret i Kommissionens meddelelse "Tvungen fordrivelse og udvikling" fra april 2016 som et skridt i den rigtige retning, og opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Europa-Kommissionen til at gennemføre dens indhold i den nye ramme for partnerskaber med tredjelande; bemærker betydningen af en omfattende og mere bæredygtig tilgang til migration, herunder fremme af tættere forbindelser mellem det humanitære arbejde og udviklingspolitikker og behovet for at samarbejde med forskellige partnere – regionale aktører, regeringer, lokale myndigheder, diasporaer, civilsamfundet, herunder flygtninge- og migrantorganisationer, lokale religiøse organisationer og relevante NGO'er, og den private sektor – om at udvikle målrettede, evidensbaserede strategier til at tackle denne udfordring og samtidig respektere, at den humanitære bistand ikke er et værktøj til krisestyring som anført i EU's konsensus om humanitær bistand;

5.  understreger, at EU's udviklingsbistand bør fortsætte med at imødegå og effektivt tackle de grundlæggende årsager til tvangsfordrivelser og migration – navnlig væbnede konflikter, forfølgelse af en hvilken som helst årsag, på grund af kønsbaseret vold, dårlig regeringsførelse, fattigdom, mangel på økonomiske muligheder og klimaændringer – ved at bekæmpe statsskrøbelighed, ved at fremme fred og sikkerhed, konfliktløsning og post-konflikt-forsoningsprocesser, retfærdighed og lighed, og ved at styrke institutioner, administrativ kapacitet, demokrati, god regeringsførelse, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i overensstemmelse med mål 16 for bæredygtig udvikling i den nye 2030-dagsorden og principperne i De Forenede Nationers pagt og folkeretten;

6.  understreger nødvendigheden af at fokusere på de socioøkonomiske aspekter af migrationsfænomenet, foretage de nødvendige analyser land for land af de underliggende årsager til tvangsfordrivelser og migration og tilskynde oprindelseslande til at vedtage og gennemføre foranstaltninger og politikker, der fører til skabelsen af ordentlige job og reelle økonomiske muligheder, med henblik på at gøre migration til et valg og ikke en nødvendighed; opfordrer EU til at fortsætte med politikker, som har til formål at mindske og på sigt udrydde fattigdom, bekæmpe ulighed og fødevareusikkerhed, fremme økonomisk udvikling, bekæmpe korruption og styrke de grundlæggende offentlige tjenester; bemærker, at en vellykket politik bør anerkende behovet for at skabe økonomisk modstandskraft i både modtagelses- og oprindelseslande; understreger nødvendigheden af at forbedre udviklingsvenlig politikkohærens;

7.  understreger, at arbejdspladser og økonomiske muligheder er afgørende for at afbøde virkningerne af de sårbarheder, som fordrivelse fører med sig; opfordrer EU til at hjælpe migranter og flygtninge med at flytte til steder, der tilbyder sådanne muligheder, hjælpe med at skabe muligheder på deres eksilsted bl.a. ved at fjerne barrierer og forhindringer for at få adgang til arbejdsmarkedet), og hjælpe dem med at udvikle nye færdigheder, der er bedre tilpasset behovene på det lokale arbejdsmarked;

8.  bifalder EU's engagement i humanitær bistand – som verdens største donor – med det formål at forbedre levevilkårene for flygtninge; opfordrer EU og dets medlemsstater til at opfylde de løfter, de allerede har afgivet, og øge deres finansielle forpligtelser i overensstemmelse med de øgede humanitære behov; bemærker, at den humanitære indsats altid vil være første led i enhver indsats i fordrivelseskriser; understreger, at folkeretten og de humanitære principper om menneskelighed, neutralitet, upartiskhed og uafhængighed er nødt til at forblive den vejledende ramme for EU's humanitære indsats over for flygtninge- og tvangsfordrivelseskriser;

9.  anerkender, at millioner af medmenneskers rettigheder og værdighed vil blive yderligere formindsket, hvis de sygner hen i flygtningelejre eller i udkanten af byerne, uden adgang til basale behov, levegrundlag og indkomstmuligheder;

10.  understreger vigtigheden af at anerkende kønsdimensionen i migration, som ikke kun omfatter kvinders sårbarhed over for alle former for misbrug, men også de forskellige årsager til migration, deres rolle med hensyn til at reagere på nødsituationer, deres socioøkonomiske bidrag og deres aktive deltagelse i konfliktløsning og -forebyggelse samt i postkonfliktprocesser og genopbygningen af et demokratisk samfund; bemærker, at det er centralt at få fokus på styrkelse af kvinders selvstændiggørelse og en større rolle for dem som beslutningstagere for at gøre noget ved de dybtliggende årsager til tvangsfordrivelse og for at sikre respekt for kvinders rettigheder og deres autonomi i alle faser af migrationsprocessen; gentager, at det er nødvendig at se EU's politikker om flygtninge- og migrantstrømme i et køns- og aldersperspektiv;

11.  opfordrer til et øget samarbejde med FN og andre aktører, herunder større finansielle bidrag til UNHCR og UNRWA; understreger i denne sammenhæng, at det er nødvendigt at forbedre levevilkårene i flygtningelejre, især hvad angår sundhed og uddannelse, og gradvist at afslutte afhængigheden af humanitær bistand i eksisterende langvarige kriser ved at fremme modstandsdygtigheden og gøre det muligt for de fordrevne at leve et værdigt liv som personer, der bidrager til deres værtslande, indtil deres eventuelle frivillige repatriering eller genbosættelse;

12.  fremhæver de vigtige skridt, som EU har taget for at tackle den eksterne dimension af migrationskrisen, især bekæmpelsen af organiseret kriminalitet, der er ansvarlig for smugling af migranter og menneskehandel, og det øgede samarbejde med oprindelses- og transitlandene;

13.  understreger nødvendigheden af at opstille en ramme og træffe passende foranstaltninger i oprindelseslandene til at beskytte og modtage hjemsendte sårbare og marginaliserede migranter på en værdig måde ved at stille midler til rådighed for en succesfuld sociokulturel integration;

14.  minder om, at sårbare grupper, herunder kvinder, mindreårige (både ledsaget af deres familie og uledsagede), personer med handicap, ældre og LGBTI-personer, er særligt udsatte for misbrug i alle faser af migrationsprocessen; minder om, at kvinder og piger endvidere er i stor fare for seksuel og kønsbaseret vold og forskelsbehandling, selv når de er nået frem til steder, der anses for sikre; kræver, at disse grupper skal have særlig støtte og større humanitær beskyttelse som led i deres genbosættelses- eller integrationsproces og skal prioriteres i kønsspecifikke modtagelsesprocedurer med en større sikkerhed for minimumsstandarder og mere effektive familiesammenføringsbestemmelser; opfordrer til særlig beskyttelse af sårbare grupper mod vold og forskelsbehandling under asylprocessen, og til at de får adgang til opholdstilladelse og grundlæggende ydelser, herunder sundhedspleje og uddannelse i overensstemmelse med den gældende lovgivning; opfordrer Den Europæiske Union til at udvikle uddannelsesprogrammer i forbindelse med sit samarbejde med tredjelande vedrørende sårbare flygtninges og migranters særlige behov;

15.  understreger, at børn udgør en betydelig del af det samlede antal migranter og flygtninge, og at det er nødvendigt at udvikle og iværksætte særlige procedurer med henblik på at sikre deres beskyttelse i overensstemmelse med FN's konvention om barnets rettigheder; opfordrer modtagerlandene til at sikre, at flygtningebørn får fuld adgang til undervisning, og til så vidt muligt at fremme integration og inklusion af dem i deres nationale uddannelsessystemer; opfordrer desuden nødhjælpsmiljøet og udviklingsmiljøet til at være mere opmærksomme på undervisning og uddannelse af lærere, både blandt de fordrevne selv og i værtsbefolkningen, og opfordrer til, at internationale donorer prioriterer undervisning, når de reagerer på flygtningekriser, gennem programmer, der sigter mod at inddrage indvandrerbørn og støtte dem psykologisk, og ved at fremme undervisning i værtslandenes sprog for at sikre en bedre integration af flygtningebørn; glæder sig over den finansielle støtte til at sørge for mere uddannelse til syriske børn og den nylige stigning i udgifterne til uddannelse i EU's budget for humanitær bistand fra 4 % til 6 %, som gør EU førende inden for støtte til uddannelsesprojekter i nødsituationer rundt om i verden; opfordrer til større effektivitet i gennemførelsen af denne nye finansiering;

16.  anerkender, at statsløshed udgør en særlig udfordring i forbindelse med menneskerettigheder; anmoder Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om at bekæmpe statsløshed i alle EU's eksterne foranstaltninger, især ved at modvirke forskelsbehandling i lovgivning om statsborgerskab på grundlag af køn, religion eller mindretalsstatus, ved at fremme børns ret til statsborgerskab og ved at støtte kampagnen fra FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR), der har til formål at afskaffe statsløshed inden 2024; fordømmer den begrænsning af og de forbud mod udrejse eller tilbagevenden, visse stater benytter sig af, og konsekvenserne af statsløshed for adgangen til rettigheder; opfordrer de nationale regeringer og parlamenter til at ophæve strafferetlige bestemmelser, der behandler migration som en lovovertrædelse;

17.  understreger, at et overordnet mål for EU's eksterne migrationspolitikker i overensstemmelse med EU's principper bør sigte mod oprettelsen af en multilateral forvaltningsordning for international migration, hvor det seneste FN-topmøde på højt plan er det første skridt;

Bedre forvaltning af den internationale migration: et globalt ansvar

18.  udtrykker dyb bekymring over den amerikanske regerings nylige beslutning om midlertidigt at forbyde statsborgere fra syv lande med overvejende muslimsk befolkning indrejse i USA og midlertidigt at suspendere det amerikanske flygtningesystem; mener, at denne type diskriminerende beslutninger giver næring til indvandrings- og fremmedfjendske diskurser, muligvis ikke er i overensstemmelse med de vigtigste folkeretlige instrumenter såsom Genèvekonventionen, og at de i alvorlig grad kan underminere de nuværende globale bestræbelser i retning af en fair international deling af flygtningeansvaret; opfordrer EU og dets medlemsstater til at indtage en stærk fælles holdning i forsvaret for det internationale beskyttelsessystem og retssikkerhed for alle berørte befolkningsgrupper, navnlig EU-borgere;

19.  glæder sig over FN's Generalforsamlings møde på højt plan om håndtering af store flygtninge- og migrantstrømme den 19. september 2016 og USA's afholdelse af et topmøde mellem stats- og regeringschefer, eftersom migrationsstrømme er et globalt ansvar, som kræver en effektiv global indsats og øget samarbejde mellem alle involverede parter for at opnå en holdbar løsning, der fuldt ud respekterer menneskerettighederne; glæder sig over resultatet af disse topmøder som udtryk for oprigtige politiske tilsagn med hidtil uset kraft, og håber, at dette straks vil bane vejen for en ægte global indsats og international deling af ansvaret for flygtninge og store migrationsstrømme i hele verden; beklager imidlertid dybt manglen på specifikke løfter eller juridisk bindende forpligtelser i form af støtte eller reformer, der er nødvendige for at lukke den nuværende kløft mellem retorik og realitet; opfordrer alle de involverede parter til at sikre fortsat, presserende og effektivt politisk engagement og samarbejde, udveksle viden og erfaringer med partnerlande, civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder samt yde finansiering og udføre konkrete solidaritetshandlinger til støtte for modtagerlandene; understreger behovet for mere samordning mellem EU og dets internationale partnere på FN-plan for at løse migrationsudfordringerne; opfordrer EU og dets medlemsstater til at gå forrest i den internationale indsats, navnlig med hensyn til at sikre, at aftaler – herunder de fremtidige FN-aftaler om flygtninge og om sikker, velordnet og regulær migration – hurtigt bliver omsat i praksis, og ved at etablere opfølgende mekanismer efter behov;

20.  understreger, at globalt samarbejde om migration og mobilitet bør baseres på regionalt og subregionalt samarbejde; opfordrer EU til at styrke samarbejdsplaner med regionale organisationer som Den Afrikanske Union, Den Arabiske Liga, Golfstaternes Samarbejdsråd med henblik på også at fremme forvaltningen af​mobilitet inden for regionerne og understreger behovet for at opfordre disse regionale organisationer til at engagere sig fuldt ud i dette samarbejde; noterer sig, at den økonomiske integration af enheder i delregionerne, særligt i Afrika, også udgør et værktøj til at fremme en fælles forvaltningstilgang og fremme syd-syd-initiativer om forvaltning af migration og mobilitet; opfordrer indtrængende EU til at tilstræbe, at lade Den Afrikanske Union spille en stærkere og mere troværdig rolle med hensyn til forebyggelse af politiske kriser i Afrika;

21.  understreger, at EU kan drage fordel af tættere samarbejde og synergi med multilaterale udviklingsbanker og specialiserede FN-organer, navnlig UNHCR og den nu FN-relaterede Internationale Organisation for Migration (IOM); noterer sig de seneste idéer fra Verdensbanken om de tvangsfordrevne menneskers situation og glæder sig over anerkendelsen af behovet for at udvikle modvirknings- og asylpolitikker, som støtter tvangsfordrevne i at blive integreret og samtidig forpligter modtagersamfundene til at opfylde deres udviklingsmål;

22.  understreger, at genbosættelse af personer, der er tvangsfordrevne, er et presserende ansvar for det internationale samfund, hvor UNHCR spiller en vigtig rolle; opfordrer EU-medlemsstaterne til fuldt ud at leve op til deres egne løfter; finder det afgørende hurtigst muligt at gennemføre en koordineret og holdbar indsats, der sikrer retfærdige og tilgængelige procedurer for, at personer med behov for international beskyttelse tildeles asyl i Den Europæiske Union og andre modtagerlande, i stedet for at overlade ansvaret til stater i frontlinjen eller lande, der grænser op til konfliktramte områder; understreger, at den finansielle støtte er blevet overhalet af omfanget og rækkevidden af fordrivelserne, der er blevet forværret på grund af manglen på hensigtsmæssige og effektive løsninger af de underliggende årsager til denne tvangsfordrivelse;

23.  fremhæver forpligtelserne under folkeretten vedrørende flygtninge og opfordrer alle lande, som endnu ikke har gjort det, til at ratificere og gennemføre flygtningekonventionen og protokollen hertil; opfordrer alle lande til at udvide beskyttelsen til internationalt tvangsfordrevne personer, som det er sket i mekanismer som Den Afrikanske Unions konvention om beskyttelse og bistand til internt fordrevne personer i Afrika (Kampalakonventionen);

24.  understreger, at begreberne sikre lande og sikre oprindelseslande ikke bør hindre en individuel behandling af asylansøgninger; opfordrer til indsamling af specialiserede, detaljerede og regelmæssigt ajourførte oplysninger om menneskers rettigheder, navnlig for så vidt angår kvinder, børn, handicappede og LGBTI'er, i asylansøgeres oprindelseslande, herunder de lande, der betragtes som sikre;

25.  understreger, at der bør gøres alt, hvad der er muligt, for at sikre anstændige levevilkår for flygtningene i medlemsstaterne og i flygtningelejrene, navnlig med hensyn til sundhedspleje, muligheden for at få en uddannelse og muligheden for at arbejde;

26.  understreger nødvendigheden af at styrke mulighederne for uddannelse; opfordrer til harmonisering af politikker for anerkendelse af kvalifikationer og beskyttelse af vandrende arbejdstageres rettigheder og socialsikringsdækning i overensstemmelse med centrale ILO-konventioner; opfordrer til, at den internationale konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder undertegnes og ratificeres;

27.  mener, at midlertidig eller subsidiær beskyttelse baseret på den antagelse, at flygtninge vil vende hjem så hurtigt som muligt, fører til mangel på perspektiv og muligheder for integration; minder om betydningen af den positive rolle, som flygtninge kan spille i genopbygningen af deres samfund, når de vender hjem til deres lande eller fra udlandet;

28.  fordømmer det dramatisk høje antal migranter, der er omkommet i Middelhavet, og udtrykker sin bekymring over det stigende antal tilfælde af krænkelser af menneskerettigheder over for migranter og asylansøgere på deres vej til Europa;

29.  udtrykker sin alvorlige bekymring over de mange tilfælde af uledsagede flygtningebørn, der er forsvundet; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at oprette en database med detaljer om uledsagede børn, der er ankommet til medlemsstaterne;

30.  understreger nødvendigheden af at finde holdbare diplomatiske og politiske løsninger på voldelige konflikter og af at investere i tidlig varsling og konfliktforebyggelsesmekanismer for at begrænse disse i fremtiden; opfordrer EU til at iværksætte samordnede diplomatiske bestræbelser sammen med internationale partnere og centrale regionale magthavere og organisationer med henblik på at indtage en stærkere og mere proaktiv rolle i forbindelse med konfliktforebyggelse, -mægling og -løsning samt forsoning, og at sikre menneskers ret til at forblive i deres hjemlande og -regioner; understreger, at dette bør være et centralt element i EU-Udenrigstjenestens aktiviteter, som bør tildeles de nødvendige ressourcer og beføjelser til at gøre dette muligt, herunder i form af finansielle midler og personale; påpeger, at EU's delegationer og særlige repræsentanter spiller en grundlæggende rolle i den forbindelse; fremhæver, at reaktionen på tvangsfordrivelse og migration bør være behovs- og rettighedsbaseret og tage hensyn til befolkningens sårbarhed og ikke bør være begrænset til humanitær bistand, men også inddrage udviklingsaktører og civilsamfundets aktører;

31.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at tage deres ansvar alvorligt for så vidt angår udfordringerne i forbindelse med klimaændringer, til hurtigt at implementere Parisaftalen og indtage en førende rolle i erkendelsen af virkningerne af klimaforandringer på massefordrivelser, da omfanget og hyppigheden af fordrivelser kan forventes at stige; opfordrer navnlig EU til at stille tilstrækkelige midler til rådighed for de lande, der er påvirket af klimaforandringer, for at hjælpe dem med at tilpasse sig konsekvenserne og med at afhjælpe virkningerne; understreger, at dette ikke må ske på bekostning af det traditionelle udviklingssamarbejde, som sigter mod at reducere fattigdom; er af den opfattelse, at personer, der er blevet fordrevet som følge af klimaforandringer, bør gives en særlig international beskyttelsesstatus, som tager hensyn til deres situations specifikke karakter;

32.  roser det arbejde, som lokale og internationale NGO'er og civilsamfundsorganisationer udfører på trods af de vanskeligheder og farer, de trodser, med hensyn til at yde akut og i mange tilfælde livreddende bistand til de mest sårbare i oprindelseslandene, transitlandene eller i flygtningenes og migranternes destinationslande; påpeger, at dette arbejde i mange tilfælde har udfyldt det hul, som medlemsstaterne og det internationale samfund i vid udstrækning har efterladt;

33.  finder det afgørende at ændre den nuværende fortælling om flygtninge, der kun beskrives som en byrde, og understreger de positive bidrag, de kan yde værtssamfundene, hvis de får chancen; anbefaler, at flygtninge inddrages i definitionen og udformningen af politiske svar, der påvirker dem direkte, og i oprettelsen eller styrkelsen af de nødvendige programmer; opfordrer de europæiske institutioner og agenturer til inden for deres forvaltninger at oprette praktikpladser, der er specielt rettet mod unge uddannede flygtninge, der bor lovligt i Den Europæiske Union, som en metode til at gå foran med et godt eksempel og vise fordelene ved at investere i den unge generation;

EU's eksterne foranstaltninger og partnerskaber med tredjelande

34.  understreger, at EU's optræden udadtil bør være fredsorienteret, proaktiv og fremadskuende i stedet for hovedsagelig reaktiv og med skiftende mål som reaktion på nye kriser; støtter et tættere samarbejde mellem EU og tredjelande inden for sikkerhed, uddannelse og informationsudveksling med henblik på at forbedre forvaltningen af migration og undgå nye kriser; minder om, at migrationsfænomenet udspringer af en række komplekse årsager som f.eks. befolkningstilvækst, fattigdom, manglende muligheder og utilstrækkelig jobskabelse, politisk ustabilitet, krænkelser af menneskerettighederne, politisk undertrykkelse, forfølgelse, militære konflikter og andre former for vold samt klimaforandringer; minder om, at en løsning på disse problemer kan mindske de oprindelige faktorer, der fører til fordrivelse og migration; understreger det essentielle behov for at styrke den politiske kohærens på to niveauer: mellem interne og eksterne EU-politikker og – inden for foranstaltninger udadtil – mellem udvidelsespolitikken, EU's naboskabspolitik og de bilaterale forbindelser til EU's strategiske partnere samt udviklings- og handelspolitikkerne; mener, at handelspolitik med udviklingslande bør være til gensidig gavn og tage passende hensyn til de økonomiske uligheder mellem disse lande og EU; understreger betydningen af gruppen af kommissærer om EU's optræden udadtil med hensyn til at samordne EU's foranstaltninger vedrørende migration på højeste politiske niveau og til at give fremdrift til en ambitiøs fælles EU-politik om migration;

35.  understreger nødvendigheden af at indføre en overordnet tilgang til eksterne konflikter og kriser ved at gennemføre en kortlægning af direkte og indirekte økonomiske, miljømæssige, sociale, skattemæssige og politiske virkninger af tvangsfordrivelser på tredjelande for bedre at justere udviklingspolitikker til deres behov;

36.  påpeger, at den revision af den europæiske naboskabspolitik (ENP), som blev fremlagt den 18. november 2015, omfatter planer om at inddrage tredjelande, der er naboer til landene i EU's naboskabsområde, i forbindelse med udvidede samarbejdsrammer; opfordrer derfor indtrængende til, at der etableres tematiske rammer, som giver mulighed for samarbejde mellem Unionen, landene i det sydlige naboskabsområde og centrale regionale aktører bl.a. i Afrika om regionale anliggender såsom sikkerhed, energi og forvaltning af flygtninge og migrationsstrømme;

37.  gentager, at "mere for mere"-princippet bør være udgangspunktet for EU's udenrigspolitik, som bør ligge til grund for EU's udvikling af endnu tættere (økonomiske) partnerskaber med de lande, der gør fremskridt inden for demokratiske reformer; understreger, at et fokus på at forbedre livskvaliteten for mennesker i tredjelande bør være en af prioriteterne i EU's udenrigspolitik;

38.  opfordrer NF/HR til, i samarbejde med medlemsstaterne, at arbejde på at opbygge statslig, økonomisk og samfundsmæssig modstandsdygtighed især i EU's nabolande og i de omgivende regioner, herunder gennem den europæiske naboskabspolitik og andre EU-instrumenter;

39.  fordømmer den stigende kriminalisering af migration på bekostning af de berørte menneskers menneskerettigheder og den dårlige behandling samt vilkårlige tilbageholdelse af flygtninge i tredjelande; opfordrer NF/HR og EU-Udenrigstjenesten til at løse dette problem, herunder i forbindelse med sine menneskerettighedsdialoger og i underudvalgene vedrørende retfærdighed, frihed og sikkerhed, og til at udvikle beskyttelseskapaciteter i transittredjelande;

40.  opfordrer til oprettelsen af en ægte menneskerettighedsbaseret fælles europæisk migrationspolitik baseret på princippet om solidaritet mellem medlemsstaterne som fastsat i artikel 80 i TEUF med sikring af EU's ydre grænser og passende lovlige migrationskanaler for sikker og velordnet migration, herunder cirkulær migration, som en bæredygtig, langsigtet politik til fremme af vækst og samhørighed i EU med henblik på at fastlægge en klar ramme for EU's forbindelser med tredjelande; opfordrer Kommissionen og Rådet til at styrke ordningen med det blå EU-kort til bedre at håndtere den økonomiske migration; advarer om, at enhver politik, der kan være i modstrid med EU's grundlæggende værdier som nedfældet i artikel 8 i TEU og i chartret om grundlæggende rettigheder vil skade EU's troværdighed og dets evne til at påvirke udviklingen internationalt; bemærker, at der i forbindelse med EU's eksterne migrationspolitikker er behov for, at aftaler med tredjelande bliver styret af langsigtede mål med det formål at der oprettes varige partnerskaber; minder om, at alle sådanne partnerskaber bør baseres på dialog, fælles interesser og fælles ejerskab; glæder sig over EU's handlingsplan for bekæmpelse af smugling af migranter (2015-2020), der omfatter et tættere samarbejde med tredjelande, men understreger, at gennemførelsen af en fælles EU-politik for lovlig migration vil kunne spille en afgørende rolle i at ødelægge smuglernes forretningsmodel og bekæmpe menneskehandel; opfordrer Europa-Kommissionen til at bringe den gældende EU-ret helt i overensstemmelse med FN's protokol om menneskesmugling og sikre passende beskyttelse af migranter, der er ofre for vold eller misbrug;

41.  opfordrer til, at alle aftaler, der indgås med tredjelande, skal sikre, at migranters rettigheder – uanset deres status – er i overensstemmelse med folkeretten, og opfordrer til vedtagelse af relevant lovgivning, herunder på asylområdet, der navnlig fastslår, at krydsning af en grænse på irregulær vis ikke i sig selv kan betragtes som grundlag for fængsling;

42.  gentager vigtigheden af samarbejde med tredjelande i bekæmpelsen af menneskehandel og -smuglere, således at netværkene kan standses så tidligt i kæden som muligt; understreger i den forbindelse behovet for at styrke rets- og politisamarbejdet med disse lande med henblik på at identificere og opløse netværkene; minder endvidere om behovet for at opbygge kapaciteterne i disse lande, således at de kan retsforfølge og straffe de ansvarlige på en effektiv måde; opfordrer derfor til at styrke samarbejdet mellem Den Europæiske Union, medlemsstaterne, Europol, Eurojust og de berørte tredjelande; bekræfter, at foranstaltninger til bekæmpelse af menneskehandel ikke bør have negative konsekvenser for de rettigheder, der tilkommer ofre for menneskehandel, migranter, flygtninge og personer med behov for international beskyttelse; opfordrer til omgående at indstille tilbageholdelsen af ofre for menneskehandel og børn;

43.  minder om, at netværkene for menneskehandel og menneskesmugling gør fuld brug af internettet i deres kriminelle virksomhed, og at det derfor er afgørende, at Den Europæiske Union styrker sin indsats, især inden for Europol og Internetindberetningsenheden og sit samarbejde med tredjelande på dette område;

44.  minder om, at menneskehandlere også benytter lovlige migrationsruter til at bringe deres ofre til Europa; mener, at der blandt de kriterier, som tredjelande skal opfylde forud for en eventuel visumliberaliseringsaftale med Den Europæiske Union, specifikt bør indgå, at de pågældende tredjelande skal samarbejde om bekæmpelse af menneskehandel; opfordrer Kommissionen til at være særligt opmærksom på både dette spørgsmål og spørgsmålet om bekæmpelse af smuglere i enhver dialog i forbindelse med forhandlinger om sådanne aftaler;

45.  glæder sig over den tilgang, at EU selv bør fastsætte klare prioriteter og målbare mål for alle fælles politikker og navnlig i forbindelse med tredjelande; understreger, at Parlamentet bør deltage i fastsættelsen af disse klare mål; mener, at en ekstern EU-aktion baseret på en fælles tilgang vil være den eneste metode til at sikre en stærkere og mere effektiv politik; opfordrer til en reel ensartet og koordineret aktion mellem EU og medlemsstaterne, fordi unilaterale initiativer – uanset om der er tale om interne eller eksterne anliggender – kan underminere levedygtigheden og mulighederne for succes af vores fælles politikker og interesser;

46.  opfordrer til bedre beskyttelse af EU’s ydre grænser med henblik på at forebygge irregulær indrejse til EU, håndtere menneskehandel og forebygge tab af menneskeliv til søs; glæder sig i denne forbindelse over oprettelsen af den europæiske grænse- og kystvagt, som er en udbygning af Frontex, da den vil bidrage til at håndtere migration mere effektivt; understreger dog behovet for yderligere økonomisk og teknisk bistand til grænsebeskyttelse til alle EU-medlemsstater i det sydøstlige Europa, EU-kandidatlandene og andre partnerlande i regionen; beklager især, at der mangler parlamentarisk kontrol med Det Europæiske Agentur for Grænsebevogtnings eksterne aktiviteter, og opfordrer derfor til, at agenturet systematisk rapporterer til Europa-Parlamentet om gennemførelsen af sine arbejdsaftaler og om sine fælles operationer med tredjelande i forbindelse med civilsamfundet;

47.  understreger, at en åbning af sikre og lovlige kanaler for asylansøgere og eventuelle migranter ville give dem mulighed for at benytte de formelle ind- og udrejsekanaler og dermed fjerne forretningsgrundlaget for menneskehandlere og tilhørende organiserede kriminelle netværk; understreger, at manglen på lovlige veje for migration ofte fører til en stigning i de irregulære mobilitetsmetoder, som igen medfører en større sårbarhed og risikoen for misbrug i alle faser af migrations- og flygtningeprocessen; opfordrer i denne forbindelse til hurtig, specifik og konkret etablering af organiserede, sikre og lovlige adgangsveje til EU som helhed, bl.a. gennem mere effektive familiesammenførelses- og genbosættelsesprogrammer; opfordrer medlemsstaterne til at udnytte alle de eksisterende muligheder for at udstede humanitære visa, navnlig til sårbare personer og særlig til uledsagede mindreårige, på EU-ambassader og -konsulater i oprindelseslande eller transitlande; opfordrer til, at det fælles europæiske asylsystem også tillader, at såvel asylansøgninger som behandling af asylansøgninger kan finde sted uden for EU eller ved EU's ydre grænser; opfordrer til, at EU støtter oprettelsen af humanitære korridorer i forbindelse med alvorlige flygtningekriser og kriser med tvangsfordrivelser med henblik på at yde humanitær bistand og sikre, at disse flygtninges mest basale behov dækkes, og at deres menneskerettigheder respekteres; noterer sig Kommissionens forslag om etablering af en EU-ramme for genbosætning, men opfordrer til at fortsætte arbejdet på EU-plan for indførelse og styrkelse af lovlige ruter som et supplement til genbosætning;

48.  noterer sig den nye ramme for partnerskaber med tredjelande og betragter den som et signal om reelle politiske handlinger, navnlig idet den med sin tostrengede strategi forsøger at favne såvel kortsigtede mål såsom at redde liv på Middelhavet og øge antallet af tilbagesendelser til oprindelses- og transitlandene som langsigtede mål såsom bekæmpelse af årsager til irregulær migration og tvangsfordrivelse gennem styrket EU-støtte til kapacitetsopbygning i tredjelande og ved at styrke deres politiske, sociale og økonomiske situation; understreger, at en vellykket gennemførelse af den strategi, der er beskrevet i meddelelsen fra juni 2016, afhænger af EU's evne til at sikre reelle og fælles aftalte incitamenter til tredjelande, der er transit- eller oprindelseslande, og er bekymret over den begrænsede tilskyndelse, der hovedsagelig fokuserer på grænseforvaltning og ordninger for støttet frivillig tilbagevenden, som – selv om de er væsentlige og nødvendige – kun udgør en kortsigtet og delvis løsning på en ekstremt kompleks situation; understreger, at de nye rammer for partnerskab ikke må være den eneste søjle i EU's indsats på migrationsområdet, og påpeger, at der er behov for at afbalancere og supplere denne indsats med fokus på udviklingen af de lokale økonomier, uddannelse og regional mobilitet og et bedre beskyttelsesniveau i transit- og oprindelseslande;

49.  minder om, at det er vigtigt, at tilgangen i den nye partnerskabsramme er afbalanceret; advarer mod enhver form for kvantitativ tilgang i den nye partnerskabsramme og de dertil knyttede "migrationsaftaler", hvorunder "målbare stigninger i antallet af tilbagesendelser" ville blive betragtet som EU's vigtigste mål; påpeger, at antallet af tilbagesendelser klart afhænger af arten af migrationsstrømme og af situationen i oprindelseslandene; understreger, at aftalernes kortsigtede målsætninger bør fokusere på, hvordan man bedst kan tackle de udfordringer, som tredjelande står over for, herunder ved udvikling af lovlige migrationskanaler, hvilket vil medføre, at den irregulære migration og antallet af dødsfald i Middelhavet vil falde; opfordrer til en forhøjelse af de stipendier, der er tilgængelige for unge fra tredjelande; glæder sig over, at EU's programmer for tilbagevenden og reintegration støtter kapacitetsopbygning og forbedring af migrationsforvaltningen i transit- og oprindelseslandene; opfordrer til, at der foretages en vurdering af gennemførelsen af EU's tilbagesendelsespolitik; påpeger behovet for, at tredjelande overholder deres forpligtelser i henhold til tilbagetagelsesaftaler;

50.  understreger, at der er behov for at opbygge et tæt partnerskab med EU's kandidatlande og potentielle kandidatlande fra det vestlige Balkan om migrationsspørgsmål og for at sikre den nødvendige støtte og det nødvendige samarbejde om håndtering af migrationsstrømme i regionen;

51.  efterlyser mobilitetspartnerskaber og aftaler om cirkulær migration for at lette tredjelandsstatsborgeres bevægelighed mellem deres lande og EU og for at understøtte begge parters socioøkonomiske udvikling;

52.  understreger, at EU i forbindelse med sine uddannelsesaktiviteter og med udvekslingen af bedste praksis med tredjelande bør fokusere på relevant lov og praksis i Unionen og på internationalt plan, navnlig hvad angår grundlæggende rettigheder, adgang til international beskyttelse, eftersøgnings-og redningsoperationer samt bedre identificering af og bistand til sårbare personer; mener, at dette især bør gælde for uddannelse i grænseforvaltning, som i overensstemmelse med folkeretten under ingen omstændigheder må anvendes som et redskab til at forhindre personer i at forlade deres land;

53.  opfordrer til størst mulig årvågenhed omkring behandlingen af migranter, der sendes tilbage til deres oprindelsesland eller til et tredjeland; mener, at enhver dialog om tilbagesendelse og tilbagetagelse – navnlig i forbindelse med tilbagetagelsesaftaler – systematisk bør omfatte spørgsmålet om sikker tilbagevenden og reintegration af migranter; understreger, at migranter bør nyde fuld sikkerhed og beskyttelse mod nedværdigende og umenneskelig behandling, herunder i forvaringscentre, og at EU skal støtte reintegrationsprogrammer; påpeger, at ingen under tvang bør sendes eller tilbagesendes til lande, hvor deres liv eller frihed kan være i fare på grund af deres oprindelse, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en bestemt social gruppe eller politiske holdninger, eller hvor de risikerer tortur, nedværdigende behandling eller mere generelt krænkelse af menneskerettighederne; påpeger, at masseudvisninger og afvisninger ved grænsen er forbudt i henhold til folkeretten;

54.  opfordrer de ansvarlige på området udenrigs- og udviklingspolitik til at sikre, at personer, der sendes tilbage, behandles korrekt, og at deres integritet bevares; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde ledsageprogrammer med henblik på at sikre, at der gennemføres konkrete bistandsprogrammer i oprindelseslandene, der omfatter både faglige uddannelsesforanstaltninger og programmer, der sigter mod at opbygge økonomiske strukturer, herunder opstartsvirksomheder og små virksomheder samt erhvervsrelaterede og akademiske udvekslingsprogrammer med medlemsstaterne;

55.  understreger, at partnerskabsaftaler såsom mobilitetspartnerskaber bør sikre, at migranter kan modtages sikkert i transit- eller oprindelseslande på en måde, der er helt i overensstemmelse med deres grundlæggende rettigheder; understreger, at Parlamentet har klar medbestemmelse i forbindelse med EU’s tilbagetagelses- og mobilitetsaftaler, som fastsat i Lissabontraktaten (artikel 79, stk. 3, i TEUF), og fremhæver specifikt, at Parlamentet skal give sit samtykke før indgåelsen af associeringsaftaler og lignende aftaler (artikel 218, stk. 6, litra v, i TEUF), og at det straks skal underrettes fuldt ud i alle faser af proceduren (artikel 218, stk. 10, i TEUF);

56.  minder om Parlamentets holdning som udtrykt i dets beslutning af 12. april 2016, ifølge hvilken Unionens tilbagetagelsesaftaler bør have forrang for bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande; minder om den nylige udarbejdelse af et nyt europæisk dokument om tilbagesendelse og understreger, at der systematisk bør opfordres til anerkendelse heraf i alle nye tilbagetagelsesaftaler;

57.  glæder sig over den dialog på højt niveau, der føres af næstformanden/den højtstående repræsentant og Kommissionen og i visse tilfælde af medlemsstaterne på vegne af EU som helhed, da det er en effektiv og god praksis, der fremmer koordineringen; understreger, at koordineringen bør foretages af Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at holde Parlamentet regelmæssigt underrettet om disse dialoger og til at aflægge rapport om den præcise operationelle gennemførelse af Rabat- og Khartoumprocessen og de prioriterede initiativer, der blev vedtaget på Vallettatopmødet; gentager, at det fælles ejerskab over partnerskaber, der indgås mellem EU og tredjelande, er en forudsætning for en vellykket gennemførelse af EU's migrationspolitik; beklager, at de pakker, der er beregnet til prioriterede lande som led i den nye partnerskabsramme, og som er udarbejdet af Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne, hverken er blevet forelagt for, drøftet eller godkendt af de europæiske borgeres valgte repræsentanter; fordømmer denne mangel på gennemsigtighed og kræver inddragelse af Europa-Parlamentet i udarbejdelsen af migrationsaftaler og en nøje gennemgang af gennemførelsen heraf, der skal garantere fuldstændig overholdelse af menneskerettighederne, den humanitære folkeret og forpligtelserne i EU-traktaten om udvikling;

58.  bemærker, at opfyldelsen af målene i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling forudsætter, at EU og partnerlandene integrerer velforvaltede migrationsdynamikker i deres respektive strategier for bæredygtig udvikling; anmoder i den forbindelse Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om at bistå transitlandene i udarbejdelsen af integrationsstrategier for migranter og i oprettelsen af asylsystemer med høje beskyttelsesstandarder;

59.  understreger, at EU's bistand og samarbejde skal være skræddersyet til at opnå udvikling og vækst i tredjelande – og dermed også fremme vækst inden for EU – og til at mindske og med tiden udrydde fattigdom i overensstemmelse med artikel 208 i TEUF og ikke til at tilskynde tredjelande til at samarbejde om tilbagetagelse af irregulære migranter, med magt at afskrække folk fra at flytte sig, eller at forhindre migrationsstrømme til Europa; minder om, at både donorer og regeringerne i støtteberettigede lande skal arbejde på at forbedre bistandens effektivitet; bemærker, at migrationsstrømme er en international realitet og ikke bør blive en indikator for EU's eksterne migrationspolitikkers effektivitet, og at aftaler med tredjelande skal sigte mod langsigtede mål og etablering af varige partnerskaber og respekt for menneskerettighederne;

60.  fremhæver, at det er vigtigt at høre civilsamfundet i forbindelse med alle Unionens eksterne politikker og at være særlig opmærksom på at sikre fuld deltagelse, gennemsigtighed og tilstrækkelig spredning af information om alle politikker og processer på migrationsområdet;

61.  opfordrer Kommissionen til at arbejde tæt sammen med NGO'er og eksperter, der arbejder i asylansøgernes oprindelseslande med henblik på at kortlægge, hvordan enkeltpersoner og sociale grupper bedst kan bistås i de mest sårbare situationer; opfordrer Kommissionen til at inddrage NGO'er og eksperter i asylansøgernes oprindelseslande med henblik på at finde de mest velfungerende konfliktforebyggelsesmekanismer og -redskaber;

62.  understreger, at Kommissionen for at undgå dobbeltarbejde, maksimere virkningen og effektiviteten af den internationale støtte og sikre, at det primære fokus er på udvikling bør fastholde en stærk dialog med lokale og internationale NGO'er, civilsamfundet og lokale regeringer i partnerlande samt med FN om udformning, gennemførelse og evaluering af migration, tvangsfordrivelse og flygtningepolitikker;

63.  henleder opmærksomheden på hensigten om at omarbejde programmeringsdokumenter om udviklingssamarbejde for at levere resultater i henhold til de nye migrationsaftaler; understreger, at denne omarbejdning skal ske i overensstemmelse med princippet om udviklingseffektivitet og i dialog med partnerlande, civilsamfundsorganisationer i på EU-plan og lokalt plan samt den private sektor; opfordrer til, at Europa-Parlamentet inddrages fuldt ud i alle faser af gennemgangen, herunder gennemgangen af programmeringsdokumenter under Den Europæiske Udviklingsfond (EDF); opfordrer medlemsstaterne til at foretage en grundig gennemgang af deres udviklingsbistand i overensstemmelse med forpligtelsen om 0,7 % af BNI med henblik på at opfylde målene for bæredygtig udvikling;

64.  efterlyser en afbalanceret debat mellem EU og dets eksterne partnere; henstiller til, at EU og medlemsstaterne forpligter sig til at sørge for flere lovlige migrationsmuligheder til EU, hvad enten det er for at søge beskyttelse, arbejde, uddannelse eller familiesammenføring;

65.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at fremme hurtigere, billigere og mere sikre pengeoverførsler fra migranter i både oprindelses- og modtagerlande, herunder ved at reducere transaktionsgebyrerne i henhold til New York-erklæringen om flygtninge og migranter af 19. september 2016;

66.  er yderst bekymret over den fortsatte konflikt i Syrien, hvor vold mod civile, angreb på civile infrastrukturer og hospitaler samt krænkelserne af den humanitære folkeret i løbet af de seneste fem år har ført til tvungen fordrivelse af halvdelen af landets befolkning; opfordrer EU og medlemsstaterne til at forbedre de midler, der er dedikeret til konfliktforebyggelse og krisestyring og til at spille en større rolle i løsningen af konflikter i EU's nabolande og især i den syriske konflikt; udtrykker sin fulde støtte til Syriens nabolande, der fortsat udviser ekstraordinær solidaritet ved at huse millioner af flygtninge på trods af begrænsede ressourcer; minder om, at en stor del af disse flygtninge fortsat lever under dårlige forhold med ingen eller begrænset adgang til juridisk anerkendelse, sundheds- og uddannelsessystemer eller arbejdsmarkeder; er dybt bekymret over skæbnen og den humanitære situation for de 75 000 mennesker, der er fanget ved den jordanske grænse i den uformelle Rukban-lejr; opfordrer EU og medlemsstaterne til at fortsætte og styrke samarbejdet og dialogen med Libanon og Jordan og øge den økonomiske støtte gennem både internationale organisationer og europæiske kanaler såvel som med andre værtsstater for at sikre, i første omgang at flygtningebefolkninger kan nyde godt af anstændige levevilkår, adgang til basale tjenester, og at de har ret til fri bevægelighed og beskæftigelsesmuligheder, og for det andet, at midlerne når de endelige mål; understreger, at dette bør knyttes sammen med bistand til værtssamfundene for at styrke deres økonomisk modstandsdygtighed;

67.  bemærker, at antallet af personer, der ankommer til medlemsstaterne i frontlinjen, er faldet efter implementeringen af den politiske aftale, som medlemsstaterne og Tyrkiet indgik den 18. marts 2016; understreger de bekymringer om denne politiske aftale, som internationale humanitære organisationer har udtrykt offentligt, navnlig med hensyn til overholdelsen af international ret og menneskerettigheder; er bekymret over situationen i Tyrkiet og den virkning, denne kan få i forhold til at blive betragtet som et sikkert land; understreger, at en visumliberalisering for Tyrkiet ikke må opfattes som en belønning for at samarbejde med EU på migrationsområdet, men som et resultat af nøje at overholde alle de benchmarks, som EU har fastsat; advarer kraftigt imod at kopiere denne model i andre lande, fordi det er nødvendigt at tage højde for de specielle forhold i det enkelte land og den enkelte region;

68.  er yderst bekymret over menneskerettighedssituationen i Tyrkiet, hvor basale rettigheder som ytrings- eller foreningsfrihed krænkes konstant, hvor befolkningen i den sydøstlige del af landet bliver angrebet af sin egen regering, hvor over 30 000 tjenestemænd er blevet fyret af politiske årsager, og hvor mere end 130 medieforetagender er blevet lukket af myndighederne;

69.  beklager den manglende høring og gennemsigtighed i formuleringen af den aftale, der blev underskrevet for nylig "Joint Way Forward" om migrationsspørgsmål mellem Afghanistan og EU, som primært fokuserer på tilbagetagelser og omfatter ubegrænsede tilbagesendelser af afghanske borgere, uanset om det er frivilligt eller ej; er bekymret over de eventuelle konsekvenser, aftalen kan få for de afghanske asylansøgere, der i 2016 udgjorde den næststørste nationale gruppe i EU, der ansøger om asyl; minder om, at tilbagesendelser kun må finde sted efter nøje overvejelse af den enkeltes sag og under fuld respekt for dennes rettigheder, og opfordrer EU og medlemsstaterne til at afsætte de nødvendige ressourcer til at fremme de nuværende administrative og retslige procedurer;

70.  beklager dybt, at EU og medlemsstaterne i EU's migrationspolitiske ramme og reaktion på flygtningestrømmene har valgt at indgå aftaler med tredjelande, der går uden om den parlamentariske kontrol, der indgår i det fællesskabsretligt samarbejde; opfordrer Kommissionen til som minimum at indarbejde en halvårlig evalueringsordning for alle politiske erklæringer, der underskrives med tredjelande for at vurdere, om disse aftaler skal fortsætte eller ophøre; understreger, at der er behov for at medtage beskyttelsesmekanismer for menneskerettigheder i alle aftaler, der indgås inden for rammerne af migrations- og flygtningepolitikker;

71.  understreger, at EU's politik over for Afrika er ét af de centrale elementer for stabilitet og udvikling over de kommende år og årtier; mener, at EU fortsat bør fokusere på det bælte af lande, der løber gennem Sahelregionen og Afrikas Horn samt områder med ustabilitet nord og syd herfor; fremhæver forbindelsen mellem udvikling, sikkerhed og migration og opfordrer til tættere samarbejde om konfliktforebyggelse og -håndtering samt til løsning af årsagerne til destabilisering, tvangsfordrivelse og irregulær migration gennem styrkelse af modstandsdygtighed, økonomiske og lige muligheder og forebyggelse af misbrug af menneskerettigheder; mener, at EU skal spille en central rolle i stabiliseringen af Libyen også for at stoppe de verserende sager om fællesskabsretligt samarbejde, der påvirker borgere i Libyen, flygtninge og migranter;

Passende redskaber til at træffe foranstaltninger

72.  støtter Kommissionens forslag om en ny og ambitiøs ekstern investeringsplan til at mobilisere investeringer i EU's nabolande og udviklingstredjelande, forudsat at planen gennemføres i fuld åbenhed, og at investeringerne bidrager til at forbedre forholdene i modtagerlandene og bekæmper korruption og dårlig regeringsførelse; noterer sig, at den foreslåede Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling delvist vil blive finansieret gennem Den Europæiske Udviklingsfond (EUF), instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI) og det europæiske naboskabsinstrument (ENI), hvilket vil sige, at der anvendes udviklingsmidler til at fremme investeringer fra den private sektor; mener ikke, at støtte til den private sektor i tredjelande, samtidig med at der skabes et miljø af god forvaltning og forretningspraksis, bør fremstilles som en ny foranstaltning, men at den bør styrkes yderligere; opfordrer Kommissionen til at sikre sammenhæng mellem eksterne finansielle instrumenter – som f.eks. instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI) og Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) – og projekter med henblik på at koncentrere EU's bistand om prioriteter og undgå spredning af midler og indsats; understreger, at der er behov for systematisk additionalitet, både med hensyn til valget af politikker, der støttes, og med hensyn til den finansielle gennemførelse af dem;

73.  understreger, at de 3,35 mia. EUR, der er øremærket til den nye Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD) som en del af den eksterne investeringsplan, svarer til over 5 % af de samlede midler, der er tilgængelige fra EUF, DCI og ENI under den flerårige finansielle ramme (FFR); opfordrer Kommissionen til at levere flere oplysninger om dette overslag og de forventede virkninger og til at angive på hvilket grundlag den forventer, at medlemsstater, andre donorer og private partnere vil bidrager til den med op til 44 mia. EUR, når nogle medlemsstater endnu ikke har bidraget til de eksisterende trustfonde;

74.  anbefaler, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til tiltag, der er specifikt skræddersyede til den periode, som flygtninge eller internt fordrevne tilbringer i midlertidige beskyttelsessituationer, og som skal være en periode fuld af muligheder for vækst og uddannelse for alle generationer, med uddannelse for børnene, jobtræning for de unge og arbejde for de voksne; mener, at dette vil sikre, at disse mennesker – når det bliver muligt for dem at vende hjem – vil være "regenererede" og i stand til at give deres lande ny drivkraft, i stedet for at være blevet nedbrudt af at vente i årevis uden nogen reelle fremtidsperspektiver;

75.  glæder sig over Kommissionens forslag om en revision af FFR, navnlig med hensyn til at forsyne EU-budgettet med større finansieringsinstrumenter til krisehåndtering; forventer, at den foreslåede revision af de finansielle regler vil øge ansvarligheden og den forsvarlige økonomiske forvaltning; understreger, at håndtering af de grundlæggende årsager til migrationsstrømme også indebærer støtte til kapacitetsopbygning i tredjelande;

76.  understreger, at EU selv skal tilvejebringe de nødvendige midler til at nå sine mål og gennemføre sine politikker (artikel 311 i TEUF), idet EU ikke kan udføre de funktioner, der forventes, uden tilstrækkelige bevillinger, ligesom det heller ikke kan opfylde forventningerne hos de europæiske borgere; understreger de humanitære, politiske og økonomiske omkostninger ved ikke at handle; bemærker, at midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme (FFR) – eller senest forhandlingerne om den næste FFR – udgør en nødvendige mulighed for en revision af de eksterne instrumenter vedrørende migration, og også en mulighed for at øge EU's budget på en sådan måde, at det vil sætte en stopper for ad hoc-instrumenter og genoprette den budgetpolitiske enhed; understreger kraftigt, at der er behov for at Parlamentet tildeles en væsentlig tilsynsrolle også på dette område; beklager dybt, at Kommissionen ikke har foreslået at øge budgetmidlerne til foranstaltninger udadtil – en budgetpost, der allerede var relativt lav – men i stedet retter udviklingsinstrumenter mod migration og således omdirigerer dem fra andre prioriteter;

77.  bemærker, at en ændring af fokus for EU's eksterne finansieringsinstrumenter hen imod sikkerhed, fredsskabelse og konfliktløsning samt migrationshåndtering og grænseforvaltning giver nye udfordringer i forhold til de oprindelige mål og principper for disse instrumenter;

78.  understreger, at løsning af nye og kroniske katastrofer samt sårbarheder kræver langsigtede planlagte investeringer og overholdelse af den nye dagsorden om bæredygtig udvikling primært ved at fremme fælles risikovurdering, planlægning og finansiering blandt humanitære aktører, udviklingsaktører, fredsskabende aktører og aktører inden for klimaforandringer;

79.  mener, at opretholdelse af retsstatsprincipperne og bekæmpelse af korruption skal være centrale elementer i EU's indsats i oprindelseslandene; understreger betydningen af at der gennemføres egentlig kontrol med anvendelsen af finansiering til tredjelande for at sikre, at den anvendes til de tilsigtede formål;

80.  bemærker, at oprettelsen af trustfonde og ad hoc-finansieringsinstrumenter, der medvirker til at mobilisere de nødvendige ressourcer og skabe hurtighed og fleksibilitet i EU-tiltagene, samtidig kan bringe princippet om udviklingseffektivitet i fare og underminere den budgetpolitisk enhed og Parlamentets budgetbeføjelser; opfordrer derfor til at Parlamentet tildeles en større tilsynsrolle med hensyn til brugen af disse instrumenter, herunder – men ikke begrænset til – at være en del af styregrupperne; minder om, at effektiviteten af trustfonde i høj grad afhænger af medlemsstaternes vilje til at bidrage og af deres fulde deltagelse; opfordrer indtrængende til, at sådanne instrumenter bringes under Parlamentets tilsyn og efterlyser retningslinjer for deres indarbejdelse i EU-budgettet og for omfanget af Unionens beføjelser;

81.  minder om, at nødtrustfonden for stabilitet og håndtering af de grundlæggende årsager til irregulær migration og til fordrivelse af personer i Afrika, som blev lanceret på topmødet i Valletta, skulle have været tildelt 3,6 mia. EUR; opfordrer medlemsstaterne til at bidrage med et beløb svarende til de 1,8 mia. EUR, som Kommissionen har bidraget med;

82.  opfordrer til, at trustfondene følger samme regler og forskrifter, som gælder for EU’s traditionelle finansieringsinstrumenter med hensyn til gennemsigtighed, lige behandling af partnere og kapacitet til at levere forudsigelig og rettidig finansiering til partnere;

83.  udtrykker bekymring over, at der i EU's udkast til budget for 2017 opereres med en stigning i forvaltningen af migrationsstrømme eller interne sikkerhedsinitiativer på bekostning af EU’s samhørighedsmidler og -indsatser i verden;

84.  opfordrer EU til nøje og systematisk at evaluere virkningerne af de finansierede handlinger på migration, tvangsfordrivelser og flygtninge på baggrund af kvaliteten af den leverede humanitære bistand og udviklingsbistand;

85.  understreger, at målrettet støtte baseret på den lokale situation er et centralt aspekt i en effektiv og resultatorienteret politik, og at en sådan støtte bør forhandles på plads med tredjelande; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle klare og målbare målsætninger, der skal gennemføres med de finansielle instrumenter, herunder trustfonde, på en sammenhængende og koordineret måde;

86.  glæder sig over anvendelsen af missioner under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) som f.eks. EUCAP Sahel Niger og EUNAVFOR MED operation SOPHIA, som bør styrkes yderligere som et middel til at beskytte EU's ydre grænser og forebygge menneskehandel og smugling af migranter; støtter samarbejdet med NATO og EU's initiativer såsom Europols fælles operationelle hold (JOT) Mare om at indsamle og udveksle efterretninger og bekæmpe smuglere, men understregede samtidig, at global mobilitet ikke bør betragtes som en trussel, men derimod som en mulighed; minder i denne forbindelse om, at det at redde liv til søs og sikre migranters rettigheder skal være af afgørende betydning under alle disse operationer; anbefaler anvendelse af FSFP-værktøjer til tidlig varsling (prognoser), mægling og konfliktløsning og understreger samtidig betydningen af at begynde at planlægge holdbare løsninger tidligst muligt i konfliktsituationer;

87.  minder om det strategiske partnerskab mellem FN og EU om fredsbevarende opgaver og krisestyring og partnerskabets prioriteringer for 2015-2018 som aftalt i marts 2015; går ind for, at EU gør en yderligere indsats for at tage højde for andre organisationers og landes centrale rolle og for at gøre det lettere for medlemsstaterne at bidrage; beklager, at kun 11 ud af 28 EU-medlemsstater afgav tilsagn på ledernes topmøde om fredsbevarelse den 28. september 2015; opfordrer EU-medlemsstaterne til at forøge deres militære og politimæssige bidrag til FN's fredsbevarende missioner markant;

88.  glæder sig over og støtter Den Europæiske Investeringsbanks initiativer til opretholdelse af den økonomiske modstandsdygtighed i EU's sydlige naboskab og i det vestlige Balkan gennem projekter, der fører til jobskabelse, økonomisk modstandsdygtighed og reduktion af fattigdom i overensstemmelse med Den Europæiske Unions eksterne politikker;

89.  opfordrer indtrængende Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til ved førstkommende lejlighed at give Parlamentet og offentligheden en detaljeret oversigt over de forskellige finansieringsinstrumenter og programmer – og hvordan de passer sammen med medlemsstaternes programmer – i de 16 prioriterede lande(6), med hvilke EU indgår i dialoger på højt plan om migration, og under den samlede strategi for migration og mobilitet (SSMM); er dybt bekymret over, at der blandt de prioriterede lande er undertrykkende regimer, der i sig selv er hovedårsagen til, at flygtninge flygter fra deres hjemlande; minder om, at SSMM fortsat er den overordnede ramme for EU's eksterne migrations- og asylpolitik, men bemærker, at de nylige politiske initiativer kun i begrænset omfang bygger herpå, og opfordrer til en afklaring af SSMM's betydning i den nuværende kontekst og til en gennemgang af SSMM i overensstemmelse med IOM's henstillinger;

90.  glæder sig over indsættelsen af europæiske migrationsforbindelsesofficerer i prioriterede lande som første skridt mod at styrke EU's samarbejde med tredjelande om migration; anbefaler en forstærkning af det personale, der beskæftiger sig med retlige og indre anliggender i EU’s delegationer, med et klart mandat til at udvikle koordinering med medlemsstaterne;

91.  understreger behovet for en decentraliseret tilgang i stedet for at fortsætte med en centraliseret tilgang fra Bruxelles ved at gøre bedre brug af EU-delegationerne – som i løbet af meget kort tid er blevet et værdifuldt værktøj – og til at anvende større fleksibilitet og kortere programmeringsperioder, navnlig for risikolande; opfordrer til udnævnelse af regionale koordinatorer med kapacitet til at lede udviklingen og samarbejdet samt eksterne forbindelser for at sikre en sammenhængende tilgang, der er baseret på de lokale forhold på stedet;

92.  henstiller til, at tredjelande med støtte fra EU fremmer oplysningskampagner for at oplyse borgerne om deres ret til mobilitet og deres forpligtelser og for at advare dem om de risici, de kan støde på under rejsen – navnlig hvad angår menneskesmuglere og menneskehandlere – således at de kan træffe den mest velinformerede beslutning;

93.  opfordrer til en bedre anvendelse af venskabsprogrammer og TAIEX-foranstaltninger, ikke blot til udveksling af bedste praksis og uddannelse, men til udvikling og samarbejde med særligt fokus på lande under pres;

o
o   o

94.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, regeringerne i de 16 prioriterede lande, der er blevet identificeret i den nye ramme for partnerskaber med tredjelande som led i den europæiske dagsorden for migration og civilsamfundsorganisationer, der repræsenterer og arbejder med migranter og flygtninge.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0272.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0073.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0102.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0337.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0404.
(6) Etiopien, Eritrea, Mali, Niger, Nigeria, Senegal, Somalia, Sudan, Ghana, Elfenbenskysten, Algeriet, Marokko, Tunesien, Afghanistan, Bangladesh og Pakistan.

Juridisk meddelelse