Indeks 
Vedtagne tekster
Torsdag den 6. april 2017 - StrasbourgEndelig udgave
Rusland, anholdelsen af Alexei Navalny og andre demonstranter
 Hviderusland
 Bangladesh, herunder børneægteskaber
 Engrosroamingmarkeder ***I
 Tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum eller er fritaget for dette krav: Ukraine ***I
 Det europæiske solidaritetskorps
 Tilstrækkeligheden af den beskyttelse, der opnås ved hjælp af EU's og USA's værn om privatlivets fred

Rusland, anholdelsen af Alexei Navalny og andre demonstranter
PDF 173kWORD 48k
Europa-Parlamentets beslutning af 6. april 2017 om Rusland, anholdelsen af Alexei Navalny og andre demonstranter (2017/2646(RSP))
P8_TA(2017)0125RC-B8-0245/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Rusland, særlig sine beslutninger af 23. oktober 2012(1), af 13. juni 2013 om retsstatsforholdene i Rusland(2), af 13. marts 2014 om Rusland: domsafsigelse mod demonstranter, der var involveret i begivenhederne på Bolotnaja-pladsen(3), sin henstilling af 2. april 2014, sin beslutning af 23. oktober 2014 om tvangslukningen af den ikke-statslige organisation Memorial (vinder af Sakharovprisen 2009) i Rusland(4), af 15. januar 2015 om Rusland og navnlig Alexei Navalny-sagen(5), af 12. marts 2015 om mordet på den russiske oppositionsleder Boris Nemtsov og demokratiets situation i Rusland(6), og af 24. november 2016 om sagen om Ildar Dadin, samvittighedsfange i Rusland(7),

–  der henviser til Ruslands forfatning, særlig artikel 29, som beskytter ytringsfriheden, og artikel 31, som omfatter retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger, og til de internationale menneskerettighedsforpligtelser, som Rusland har påtaget sig som medlem af Europarådet, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og FN,

–  der henviser til aftalen om "partnerskab for modernisering", som blev lanceret i 2010 i Rostov ved Don, og til tilsagnet fra Ruslands ledelse om at anvende retsstatsprincippet som grundlag for moderniseringen af Rusland,

–  der henviser til artikel 5 i verdenserklæringen om menneskerettigheder og artikel 7 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, der begge fastslår, at ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, og som Den Russiske Føderation har tiltrådt,

–  der henviser til De Forenede Nationers erklæring om menneskerettighedsforkæmpere, der blev vedtaget af FN's Generalforsamling den 9. december 1998,

–  der henviser til sin beslutning af 16. marts 2017 om ukrainske politiske fanger i Rusland og situationen på Krim(8),

–  der henviser til Den Russiske Føderations syvende periodiske beretning, som blev behandlet af FN's Menneskerettighedskomité på dens 3136. og 3137. møde den 16. og 17. marts 2015,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at mellem 33 000 og 93 000 mennesker den 26. marts 2017 deltog i protestmøder, -marcher og -demonstrationer mod korruption i over 80 byer i Rusland; der henviser til, at over 2 000 demonstranter er blevet anholdt af politiet i byer i hele Rusland, herunder ca. 1 000 demonstranter i Moskva; der henviser til, at oppositionspolitikeren Alexei Navalny er blevet tilbageholdt og idømt en bøde på 350 USD for at organisere forbudte protestaktioner og idømt 15 dages fængsel; der henviser til, at disse protestaktioner skønnes at være de største siden anti-Kreml-demonstrationerne i 2011 og 2012;

B.  der henviser til, at den dom for forsøg på underslæb, der er blevet afsagt af Leninsky-domstolen i Kirov (den 8. februar 2017) over den russiske oppositionspolitiker Alexei Navalny, har til formål at lukke munden på endnu en uafhængig politisk stemme i Den Russiske Føderation; der henviser til, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fastslået, at Navalny blev nægtet retten til en retfærdig rettergang, da han i 2013 blev retsforfulgt på grundlag af de samme anklager;

C.  der henviser til, at den russiske regering har indledt en strafferetlig efterforskning mod uidentificerede personer, som via internettet opfordrede til en demonstration i Moskva den 2. april 2017 og krævede, at premierminister Dmitri Medvedev skulle træde tilbage, at Rusland skulle indstille sine militære operationer i Ukraine og Syrien, at Navalny skulle frigives, og at der skulle udbetales kompensation til de aktivister, der blev tilbageholdt i forbindelse med en protestaktion i Moskva den 26. marts 2017; der henviser til, at mindst 31 personer blev anholdt den 2. april 2017 i forbindelse med protestaktioner fra oppositionens side i Moskva, og at de derefter blev tilbageholdt for "brud på den offentlige orden";

D.  der henviser til, at Den Russiske Føderation er fuldgyldigt medlem af Europarådet og har undertegnet FN's verdenserklæring om menneskerettighederne og FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf og dermed har forpligtet sig til at respektere principperne om demokrati, retsstatsprincippet samt respekt for grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder; der henviser til, at Den Europæiske Union gentagne gange har tilbudt yderligere bistand og ekspertise for at hjælpe Rusland med at modernisere og håndhæve sin forfatning og retsorden i overensstemmelse med Europarådets standarder;

E.  der henviser til, at udviklingen i Den Russiske Føderation vækker bekymring for så vidt angår overholdelse og beskyttelse af menneskerettighederne og overholdelse af fælles demokratiske principper og retsstatsprincippet; der henviser til, at Den Russiske Føderation har ratificeret 11 ud af 18 internationale menneskerettighedstraktater;

F.  der henviser til, at straffeloven i Den Russiske Føderation er blevet ændret, og at der er blevet indført en ny artikel 212.1, som fastslår, at en person kan tiltales for at overtræde lovgivningen om offentlige forsamlinger, selv om denne ændring indebærer en begrænsning af ytrings- og forsamlingsfriheden;

G.  der henviser til, at antallet af politiske fanger i landet ifølge Memorial Human Rights Centre er vokset væsentligt i de seneste år og i 2016 nåede op på 102 personer;

1.  fordømmer de politiaktioner, der har fundet sted i Den Russiske Føderation for at forebygge og sprede fredelige demonstrationer mod korruption og for at tilbageholde hundredvis af borgere, heriblandt Alexei Navalny, hvis organisation tog initiativ til disse demonstrationer;

2.  opfordrer de russiske myndigheder til omgående at løslade Alexei Navalny og alle de fredelige demonstranter, journalister og aktivister, som er blevet tilbageholdt i forbindelse med protestmøderne mod korruption i Moskva og andre russiske byer den 26. marts og 2. april 2017, og til at frafalde alle anklager mod dem; understreger, at de russiske myndigheder bærer det fulde ansvar for de tilbageholdte personers sikkerhed og velfærd;

3.  understreger, at de domme, der er blevet afsagt, er politisk motiverede, og opfordrer indtrængende de russiske domstole til at vise, at de er uafhængige af politisk indblanding; opfordrer de russiske myndigheder til at sætte en stopper for chikane mod journalister, politiske modstandere, politiske aktivister samt aktivister fra civilsamfundet, til fuldt ud at overholde deres internationale menneskerettighedsforpligtelser og til at garantere mediefriheden og forsamlingsfriheden;

4.  noterer sig det store fremmøde til protestaktionerne mod korruption overalt i Den Russiske Føderation søndag den 26. marts 2017 og navnlig den stærke mobilisering blandt unge mennesker, som slutter op om at bekæmpe korruption og et stadig mere autoritært styre i Rusland; glæder sig over, at dette engagement må betragtes som et opmuntrende tegn på øget interesse i offentlige og politiske anliggender;

5.  er dybt bekymret over, at tilbageholdelsen af Alexei Navalny er et eksempel på, at de russiske myndigheder bruger loven om offentlige forsamlinger som et redskab til hurtigt at fængsle fredelige demonstranter og derefter begår systematiske overgreb;

6.  fordømmer den vedvarende indsats, der bliver gjort for at bringe Alexei Navalny til tavshed, og støtter de bestræbelser, som hans organisation udfolder for at skabe større bevidsthed om korruption i offentlige institutioner og blandt politikere og offentligt ansatte og bekæmpe dette fænomen; er dybt foruroliget over retsafgørelsen fra februar 2017, som reelt udelukker Alexei Navalny fra det politiske liv, yderligere begrænser den politiske pluralisme i Rusland og rejser alvorlig tvivl med hensyn til retfærdigheden af de demokratiske processer i Rusland;

7.  minder om, at friheden til at deltage i fredelige forsamlinger er en rettighed og ikke et privilegium, og at denne rettighed sammen med retten til menings- og ytringsfrihed samt foreningsfriheden spiller en afgørende rolle for udviklingen og opretholdelsen af et egentligt demokratisk system; opfordrer de russiske myndigheder til fuldt ud at overholde de internationale forpligtelser, som de har påtaget sig, bl.a. inden for rammerne af Europarådet og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), til at opretholde rettigheder som ytringsfrihed, foreningsfrihed og retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger – grundlæggende rettigheder, der er forankret i landets forfatning – og til ufortøvet at frigive de fredelige demonstranter, som er blevet tilbageholdt;

8.  opfordrer de russiske myndigheder til at sætte en stopper for enhver form for chikane, også i domstolsregi, over for politiske modstandere, journalister og menneskerettighedsforkæmpere i Den Russiske Føderation og til under alle omstændigheder at sikre, at de er i stand til at udføre deres legitime aktiviteter uhindret;

9.  mener, at adskillige retssager og retslige skridt over for medlemmer af oppositionen og ngo'er i de seneste år vækker tvivl om, hvorvidt retsinstanserne i Den Russiske Føderation er uafhængige og uvildige; opfordrer indtrængende de russiske retslige og retshåndhævende myndigheder til at udføre deres opgaver på en uvildig og uafhængig måde uden politisk indblanding;

10.  understreger, at forsamlingsfriheden i Den Russiske Føderation er sikret i henhold til artikel 31 i den russiske forfatning og i henhold til den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK), som Rusland har tiltrådt, hvilket forpligter de russiske myndigheder til at respektere den; opfordrer Den Russiske Føderation til at respektere retsstatsprincippet, ytringsfriheden og forsamlingsfriheden;

11.  minder om vigtigheden af, at Rusland fuldt ud overholder sine internationale retlige forpligtelser som medlem af Europarådet og OSCE og de grundlæggende menneskerettigheder og retsstatsprincippet, der er nedfældet i EMRK og den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR);

12.  opfordrer Den Russiske Føderation til at ændre den lovgivning, som på utilbørlig vis begrænser og kriminaliserer forsamlingsfriheden; fordømmer det faktum, at Den Russiske Føderation tillige i kraft af ny lovgivning fra december 2015 har givet sin forfatningsdomstol beføjelse til at omstøde domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol;

13.  noterer sig påstandene om korruption blandt ledende russiske politikere; opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at træffe systematiske forholdsregler over for ethvert forsøg på hvidvaskning af penge eller tilstedeværelsen af ulovlige aktiver i EU; pålægger ligeledes Parlamentets undersøgelsesudvalg om Panama-papirerne til at være særligt opmærksom på spor efter mistænkelige russiske pengestrømme via EU-baserede banker;

14.  opfordrer indtrængende Rådet og medlemsstaterne til at formulere en fælles politik over for Rusland, der forpligter medlemsstaterne og EU-institutionerne til et stærkt fælles budskab om betydningen af menneskerettighederne i forholdet mellem EU og Rusland og behovet for at bringe angrebene på ytrings-, forsamlings- og foreningsfriheden i Rusland til ophør;

15.  opfordrer NF/HR og EU-Udenrigstjenesten til at sikre, at alle tilfælde af retsforfølgelse af politiske grunde tages under menneskerettighedskonsultationerne mellem EU og Rusland, når disse genoptages, og at Ruslands repræsentanter under disse konsultationer formelt afkræves svar i hvert enkelt tilfælde; opfordrer formændene for Rådet og Kommissionen samt NF/HR til fortsat nøje at følge disse sager og tage disse spørgsmål op i forskellige sammenhænge og på møder med Rusland, samt til at orientere Parlamentet om drøftelserne med de russiske myndigheder;

16.  fordømmer terrorangrebet i Sankt Petersborg og anmoder formanden om at tilkendegive Parlamentets dybe sympati og solidaritet over for ofrene, deres familier og det russiske folk;

17.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Europarådet, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa og Den Russiske Føderations præsident, regering og parlament.

(1) EUT C 68 E af 7.3.2014, s. 13.
(2) EUT C 65 af 19.2.2016, s. 150.
(3) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0253.
(4) EUT C 274 af 27.7.2016, s. 21.
(5) EUT C 300 af 18.8.2016, s. 2.
(6) EUT C 316 af 30.8.2016, s. 126.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0446.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0087.


Hviderusland
PDF 178kWORD 54k
Europa-Parlamentets beslutning af 6. april 2017 om situationen i Hviderusland (2017/2647(RSP))
P8_TA(2017)0126RC-B8-0253/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger og henstillinger om Hviderusland, herunder om den europæiske naboskabspolitik,

–  der henviser til erklæringer fra formanden for Parlamentets Delegation for Forbindelserne med Hviderusland af 27. marts 2017, EU-Udenrigstjenestens talsperson af 17. marts 2017, FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Hviderusland af 14. og 28. marts 2017, OSCE's Parlamentariske Forsamling (PA) af 24. marts 2017, OSCE/ODIHR's direktør af 17. og 26. marts 2017, OSCE PA's Menneskerettighedsudvalg af 27. marts 2017 og fra Observationsorganet for Beskyttelse af Menneskerettighedsforkæmpere (FIDH-OMCT) af 29. marts 2017 om de seneste anholdelser af fredelige demonstranter og ulovlige frihedsberøvelser i Hviderusland,

–  der henviser til Rådets konklusioner om Hviderusland, navnlig konklusionerne af 15. februar 2016 om ophævelse af de restriktive foranstaltninger mod 170 enkeltpersoner og tre hviderussiske virksomheder,

–  der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2017/350 af 27. februar 2017(1) om forlængelse af de restriktive foranstaltninger over for Hviderusland frem til den 28. februar 2018, herunder en våbenembargo og en indefrysning af aktiver og et indrejseforbud mod fire personer, der er sat i forbindelse med to oppositionspolitikeres, en forretningsmands og en journalists uopklarede forsvinden i 1999 og 2000,

–  der henviser til parlamentsvalget den 11. september 2016 og til præsidentvalget den 11. oktober 2015, der henviser til de talrige erklæringer fra de hviderussiske myndigheder om, at nogle af OSCE/ODIHR's henstillinger i kølvandet på præsidentvalget i 2015 ville blive gennemført forud for parlamentsvalget i 2016, og til OSCE/ODIHR's endelige rapport af 28. januar 2016 om præsidentvalget i Hviderusland den 11. oktober 2015,

–  der henviser til rapporten fra Det Internationale Menneskerettighedsforbund (FIDH) og menneskerettighedscentret "Viasna" om tvangsarbejde og udbredte krænkelser af arbejdstagerrettigheder i Hviderusland,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder og FN's erklæring om menneskerettighedsforkæmpere, FN's internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, den europæiske menneskerettighedskonvention og den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at den hviderussiske regering har indført præsidentdekret nr. 3 om "forebyggelse af social afhængighed", den såkaldte "samfundssnylterskat", underskrevet af præsident Aleksandr Lukasjenko i 2015, som begyndte at blive implementeret i februar 2017 og som straffer arbejdsløshed ved at pålægge borgere, der har arbejdet mindre end 183 dage om året, en særlig forpligtelse til at finansiere statens udgifter ved at betale en afgift på ca. 240 EUR, hvilket er omkring to tredjedele af den gennemsnitlige månedsløn i Hviderusland, eller risikere tvangsarbejde; der henviser til, at dekretet er blevet udsat for bred kritik fra borgere, aktivister og journalister;

B.  der henviser til, at tusinder af mennesker siden den 17. februar og i løbet af marts 2017, til trods for pres fra de statslige medier og sikkerhedsstyrker, herunder i form af tilstedeværelse af væbnet politi til at opløse demonstrationer, har afholdt fredelige massedemonstrationer i mange byer i hele Hviderusland i protest mod vedtagelsen af præsidentdekret nr. 3 og mod etableringen af et erhvervscenter i nærheden af Kurapaty, et mindesmærke for ofrene for Stalin;

C.  der henviser til, at myndighederne har reageret med vold mod disse demonstrationer, navnlig den 25. og 26. marts 2017; der henviser til, at fredelige demonstranter på Frihedsdagen den 25. marts forsøgte at afholde en march på Minsks hovedstrøg, men blev blokeret af en kæde af uropoliti; der henviser til, at sikkerhedsstyrkerne angreb demonstranterne ved at slå på kvinder, børn og ældre; der henviser til, at hundredvis af demonstranter blev arresteret, herunder indenlandske og udenlandske journalister, der dækkede begivenhederne; der henviser til, at mindst 700 mennesker, herunder også tilfældige tilskuere, er blevet frihedsberøvet i Minsk;

D.  der henviser til, at en stor gruppe af menneskerettighedsforkæmpere er blevet anholdt under afholdelse af fredelige demonstrationer; der henviser til, at der ved dagens afslutning den 27. marts 2017 ifølge repræsentanter for menneskerettighedscentret "Viasna" var blevet afsagt administrative domme over i alt 177 personer, som havde deltaget i demonstrationerne den 25. marts, hvoraf 74 blev idømt administrativ frihedsberøvelse og 93 bødestraf; der henviser til, at over 100 medlemmer af oppositionen blev præventivt frihedsberøvet før demonstrationerne;

E.  der henviser til, at 27 personer, herunder Zmitser Dasjkevitj, tidligere politisk fange og leder af "Ung Front"-bevægelsen, er blevet arresteret under anklage for at planlægge et oprør af grupper trænet i Ukraine, Polen og Litauen; der henviser til, at den overtrædelse, de anklages for, straffes med fængsel i op til tre år; der henviser til, at Komitéen for Statssikkerhed (KGB) nægter at oplyse, hvor mange personer der er anholdt i denne sag vedrørende såkaldte "masseoptøjer";

F.  der henviser til, Mikola Statkevitj, en fremtrædende oppositionsfigur og tidligere præsidentkandidat, som skulle have ledet demonstrationen i Minsk, blev anholdt og anbragt i et KGB-detentionscenter i 3 dage, uden at nogen vidste, hvor han var; der henviser til, at Sergei Kulinitj og Sergei Kuntsevitj ligeledes blev arresteret; der henviser til, at den kendte hviderussiske digter og præsidentkandidat fra 2010, Uladzimir Nyaklyayev, også blev ulovligt frihedsberøvet før demonstrationen den 25. marts 2017 og efterfølgende måtte indlægges på grund af en svækket sundhedstilstand; der henviser til, at Pavel Seviarynets, Vitali Rymasjevski, Anatol Liabedzka og Jurij Hubarevitj sammen med et antal borgeraktivister blev anholdt i løbet af marts 2017; der henviser til, at Ales Lahvinets, næstformand for Frihedsbevægelsen, blev arresteret i Minsk den 23. marts; der henviser til, at omkring 60 menneskerettighedsobservatører er blevet præventivt frihedsberøvet;

G.  der henviser til, at politiet den 25. marts 2017 foretog en razzia mod menneskerettighedscentret "Viasna" i den hviderussiske hovedstad, hvorunder de foretog præventiv frihedsberøvelse af mindst 57 personer, som overvågede de igangværende fredelige demonstrationer; der henviser til, at andre menneskerettighedsforkæmpere såsom Oleg Voltjek, leder af menneskerettighedscentret "Retshjælp til Befolkningen", og Anatolij Poplavni, medlem af Gomel-afdelingen af menneskerettighedscentret "Viasna", forud for disse begivenheder var blevet frihedsberøvet og idømt korte fængselsstraffe; der henviser til, at Leonid Sudalenka , medlem af "Viasna", også blev frihedsberøvet og dømt for at have indgivet over 200 borgerklager mod bestemmelserne i ovennævnte præsidentdekret nr. 3;

H.  der henviser til, at journalistforbundet i Hviderusland (BAJ) har registreret 120 tilfælde af krænkelser af journalisters rettigheder; der henviser til, at internettet blev lukket ned i hele landet, og journalister er blevet straffet for at dække begivenhederne eller idømt fængsel for hooliganisme eller for ikke at have efterkommet politiets henstillinger; der henviser til, at nogle af dem fortsat afventer en retssag; der henviser til, at der siden 12. marts 2017 er registreret over 20 tilfælde af chikane mod Belsat TV-journalister, og at Belsat TV's lokaler den 31. marts 2017 blev gennemsøgt af politiet, som beslaglagde og fjernede en del udstyr;

I.  der henviser til, at disse begivenheder er de mest alvorlige, der har fundet sted siden den brutale nedkæmpelse af demonstranter i 2010 og kan ses som et beklageligt tilbageslag; der henviser til, at denne nye bølge af undertrykkelse finder sted præcis et år efter EU's beslutning om at genoptage de politiske forbindelser med Hviderusland;

J.  der henviser til, at staten Hviderusland som medlem af OSCE har forpligtet sig til at overholde retten til at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed; der henviser til, at ovennævnte massearrestationer, den overdrevne magtanvendelse mod demonstranter og de rapporterede razziaer mod civilsamfundsorganisationer er klare overtrædelser af disse forpligtelser;

K.  der henviser til, at Hviderusland er det eneste land i Europa, der stadig praktiserer dødsstraf; der henviser til, at den første dødsdom i 2017 blev afsagt den 17. marts 2017;

L.  der henviser til, at EU som et tegn på velvilje ophævede størstedelen af sine sanktioner mod hviderussiske embedsmænd og juridiske personer i februar 2016 for at anspore Hviderusland til at forbedre sin status på menneskerettigheds-, demokrati- og retsstatsområdet; der henviser til, at Rådet i sine konklusioner om Hviderusland af 15. februar 2016 understregede behovet for at styrke samarbejdet mellem EU og Hviderusland på en række økonomiske samt handels- og bistandsrelaterede områder, hvilket åbnede mulighed for, at Hviderusland kunne ansøge om finansiering fra EIB og EBRD;

M.  der henviser til, at den vanskelige økonomiske situation i Hviderusland risikerer at blive yderligere forværret, idet store sektorer fortsat ejes af staten og er underlagt et administrativt kommando- og kontrolsystem; der henviser til, at Hvideruslands afhængighed af den økonomiske bistand fra Rusland er konstant stigende;

N.  der henviser til, at et af formålene med Hvideruslands deltagelse i Østpartnerskabet og dettes parlamentariske dimension, Euronest, er at intensivere samarbejdet mellem landet og EU; der henviser til, at det hviderussiske parlament ikke har nogen officiel status i Den Parlamentariske Forsamling Euronest;

O.  der henviser til, at Hviderusland er en del af "Collective Security Treaty Organisation" (CSTO) og sammen med Rusland afholder "Sapad 2017"-militærmanøvrerne, der omfatter scenarier for angreb på landets vestlige naboer, herunder simulering af brug af atomvåben, og har en potentiel negativ indvirkning på sikkerheden og den nationale suverænitet i Republikken Hviderusland og i regionen som helhed;

P.  der henviser til, at EU ønsker en stabil, demokratisk og økonomisk fremgangsrig fremtid for Hviderusland til gavn for befolkningen; der påpeger, at bedre forbindelser mellem EU og Hviderusland forudsætter en væsentlig forbedring af situationen med hensyn til ytringsfrihed og mediefrihed, respekt for de politiske rettigheder for både almindelige borgere og oppositionsaktivister og respekt for retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder;

1.  fordømmer den hårdhændede behandling af fredelige demonstranter og undertrykkelserne i tiden op til og under demonstrationer den 25. marts 2017; understreger, at sikkerhedsstyrkernes fremfærd trods det internationale samfunds appeller om at udvise til tilbageholdenhed var vilkårlig og upassende; udtrykker sin bekymring over den seneste udvikling i Hviderusland og understreger, at der er et klart behov for en bredere demokratiseringsproces i landet;

2.  fordømmer de uberettigede begrænsninger af retten til at deltage i fredelige forsamlinger og af ytrings- og foreningsfriheden, herunder holdningstilkendegivelser om sociale og andre offentlige anliggender, og især chikaneringen og frihedsberøvelsen af uafhængige journalister, medlemmer af oppositionen, menneskerettighedsforkæmpere og andre demonstranter;

3.  opfordrer de hviderussiske myndigheder til øjeblikkeligt og betingelsesløst at løslade og frafalde alle anklager mod alle fredelige demonstranter, journalister, menneskerettighedsforkæmpere, civilsamfundsaktivister og medlemmer af oppositionen, som er blevet frihedsberøvet i forbindelse med den aktuelle bølge af demonstrationer; anser praksissen med præventiv frihedsberøvelse for at være fuldstændig uacceptabel; opfordrer indtrængende myndighederne til omgående at offentliggøre oplysninger om alle de frihedsberøvede til deres familier og den brede offentlighed;

4.  gentager, at magtanvendelsen over for enhver, der ønsker at udøve sin ret til fredelig protest, ikke kan retfærdiggøres under nogen omstændigheder, og at enhver undertrykkelse, som krænker retten til ytringsfrihed og forsamlingsfrihed, er i strid med Hvideruslands internationale forpligtelser og med landets egen forfatning; opfordrer indtrængende den hviderussiske regering til at gå ind i en åben dialog med sine borgere, uafhængige civilsamfundsorganisationer og uafhængige medier;

5.  opfordrer indtrængende de hviderussiske myndigheder til øjeblikkeligt at iværksætte grundige og uvildige undersøgelser af alle påstande om vilkårlig frihedsberøvelse og andre krænkelser af demonstranters rettigheder i forbindelse med de nylige demonstrationer; advarer om, at EU i tilfælde af manglende gennemførelse af sådanne undersøgelser kan indføre nye restriktive foranstaltninger over for de højtstående hviderussiske embedsmænd, der er ansvarlige for de seneste overgreb;

6.  opfordrer indtrængende myndighederne til at standse den politisk motiverede chikane imod uafhængige medier, herunder praksissen med administrativ retsforfølgelse og den vilkårlige anvendelse af artikel 22.9(2) i forvaltningsloven mod freelancejournalister for at arbejde med udenlandske medier uden akkreditering, der indskrænker retten til ytringsfrihed og informationsformidling;

7.  opfordrer indtrængende de hviderussiske myndigheder til at standse chikanen mod civilsamfundet, give offentlige organisationer fuld og fri juridisk funktionsret, straks at ophæve artikel 193/1 i straffeloven, som gør det strafbart at organisere og deltage i ikke-registrerede offentlige sammenslutningers og organisationers aktiviteter, og give offentlige sammenslutninger og organisationer, herunder af nationale mindretal og deres uafhængige organisationer, fuld, fri og uhindret juridisk funktionsret;

8.  opfordrer OSCE PA, der planlægger at afholde sit 26. årlige møde i Minsk i juli 2017, til at tage hensyn til de nylige hændelser i Hviderusland og som minimum sikre inddragelse af demokratiske oppositionspartier, uafhængige medier og civilsamfundsorganisationer;

9.  opfordrer den hviderussiske regering til at indlede en konstruktiv dialog med oppositionen og det civile samfunds organisationer samt til at samarbejde fuldt ud med FN's særlige rapportør for menneskerettighedssituationen i Hviderusland og gennemføre de længe ventede reformer til beskyttelse af menneskerettighederne og styrkelse af demokratiet; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at videreføre og øge deres støtte til civilsamfundsorganisationer i Hviderusland og i udlandet; fremhæver i denne forbindelse behovet for at støtte alle uafhængige informationskilder for det hviderussiske samfund, herunder medier, som sender på hviderussisk og fra udlandet; opfordrer endvidere EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder til at undersøge måder og midler til at sikre fuld og effektiv beskyttelse af menneskerettighederne i Hviderusland;

10.  henstiller til ophævelse af præsidentdekret nr. 3 som en vilkårlig, grov og moralsk tvivlsom foranstaltning, der krænker den internationale menneskerettighedslovgivning og skønnes at ramme mere end 470 000 hviderussere;

11.  opfordrer til fornyelse af mandatet for FN's særlige rapportør for menneskerettighedssituationen i Hviderusland; opfordrer den hviderussiske regering til at anerkende mandatet for og samarbejde fuldt ud med den særlige rapportør; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at forbedre koordineringen af EU's politik over for Hviderusland med FN's særlige rapportør; opfordrer EU og dets medlemsstater til at fremme og støtte forlængelsen af FN's særlige rapportørs mandat med henblik på at videreføre overvågningen af situationen i landet;

12.  opfordrer de hviderussiske myndigheder til hurtigst muligt at genoptage arbejdet med en gennemgribende valgreform som led i en bredere demokratiseringsproces og i samarbejde med internationale partnere; understreger nødvendigheden af at gennemføre de relevante henstillinger fra OSCE/ODIHR i god tid inden lokalvalgene, der skal afholdes i marts 2018;

13.  opfordrer indtrængende Hviderusland til at tilslutte sig et globalt moratorium for anvendelsen af dødsstraf som et første skridt til permanent afskaffelse heraf;

14.  opfordrer Kommissionen til yderligere at støtte uddannelsesprogrammer, der giver unge hviderussere mulighed for at studere i EU, ved at fremskynde behandlingen af visum- og stipendieansøgninger;

15.  hilser Rådets afgørelse af 27. februar 2017 om at forlænge de restriktive foranstaltninger mod fire personer og våbenembargoen mod Hviderusland indtil den 28. februar 2018 velkommen; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til nøje at følge og overvåge situationen i landet med henblik på at vurdere effektiviteten af EU's politik om en konstruktiv genoptagelse af forbindelserne; mener, at EU bør fastsætte klare benchmarks i form af en konsekvent menneskerettighedskonditionalitet med henblik på at sikre reformer, der beskytter de grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettigheder;

16.  opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvorvidt de højeste standarder for nuklear sikkerhed er på plads på kernekraftværket i Ostrovets, som er under opførelse, og hvorvidt en EU-garanti til EIB ikke i sidste ende ville blive anvendt til finansiering af dette nukleare anlæg i Hviderusland, samt vurdere, om en sådan garanti er forenelig med EU's sanktioner mod Den Russiske Føderation;

17.  fastholder sit tilsagn om at arbejde til gavn for det hviderussiske folk, støtte dets prodemokratiske ambitioner og initiativer og bidrage til en stabil, demokratisk og økonomisk fremgangsrig fremtid for landet; fastholder, at respekt for de grundlæggende frihedsrettigheder, retsstatsprincippet og menneskerettighederne vil være afgørende for en udbygning af forbindelser mellem EU og Hviderusland;

18.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR), EU-Udenrigstjenesten, medlemsstaterne, OSCE/ODHIR, Europarådet, de hviderussiske myndigheder og OSCE's Parlamentariske Forsamling.

(1) EUT L 50 af 28.2.2017, s. 81.


Bangladesh, herunder børneægteskaber
PDF 167kWORD 47k
Europa-Parlamentets beslutning af 6. april 2017 om Bangladesh, herunder børneægteskaber (2017/2648(RSP))
P8_TA(2017)0127RC-B8-0252/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Bangladesh, navnlig beslutningen af 18. september 2014 om krænkelser af menneskerettighederne i Bangladesh(1),

–  der henviser til sin beslutning af 16. marts 2017 om EU's prioriteter for samlingerne i FN's Menneskerettighedsråd i 2017(2),

–  der henviser til de afsluttende bemærkninger af 22. marts 2017 fra FN's Menneskerettighedskommission om Bangladesh,

–  der henviser til resolutionen fra FN's Menneskerettighedsråd af 2. juli 2015 om styrkelse af indsatsen for at forebygge og afskaffe børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber,

–  der henviser til EU's retningslinjer for fremme og beskyttelse af børns rettigheder, der blev vedtaget af Rådet den 6. marts 2017,

–  der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR),

–  der henviser til Beijingerklæringen og Beijinghandlingsprogrammet fra 1995, som blev vedtaget på den fjerde verdenskonference om kvinder og undertegnet af Bangladesh, og til de regelmæssige gennemgange af fremskridtene med gennemførelsen heraf i Bangladesh, der blev foretaget i 2000, 2005, 2009 og 2014,

–  der henviser til artikel 16 i konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder,

–  der henviser til samarbejdsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Bangladesh om partnerskab og udvikling fra 2001,

–  der henviser til Bangladeshs lov af 11. marts 2017 om begrænsning af børneægteskaber og loven af 15. september 2014 om forbud mod børneægteskaber,

–  der henviser til Bangladeshs nationale handlingsplan for afskaffelse af børneægteskaber 2015-2021,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at EU har haft mangeårige forbindelser med Bangladesh, bl.a. gennem samarbejdsaftalen om partnerskab og udvikling; der henviser til, at respekt for og fremme af menneskerettighederne og de demokratiske principper understøtter parternes interne og internationale politikker og skal være et vigtigt led i EU's optræden udadtil;

B.  der henviser til, at NGO'er og uafhængige medier i de seneste måneder har rapporteret om en række menneskerettighedskrænkelser, herunder tvungne forsvindinger, undertrykkelse af civilsamfundet, overfald på politiske aktivister og tortur;

C.  der henviser til, at antallet af børneægteskaber i Bangladesh ifølge nye oplysninger fra FN fortsat er et af de højeste i verden og det højeste i Asien; der henviser til, at 52 % af pigerne i Bangladesh er gift, inden de fylder 18 år, og 18 % inden de fylder 15 år;

D.  der henviser til, at FN anerkender børneægteskaber som en krænkelse af menneskerettighederne, hvor børn ikke selv kan vælge eller ikke er i stand til at give deres fulde samtykke, og hvor de ofte udsættes for psykologiske og fysiske risici;

E.  der henviser til, at Bangladesh er et af de 12 mållande i UNFPA-UNICEF's globale program, som har til formål at fremskynde handling for at afskaffe børneægteskaber, og som støttes af EU;

F.  der henviser til, at Bangladesh er medlem af det sydasiatiske initiativ til afskaffelse af vold mod børn, som har vedtaget en regional handlingsplan for at sætte en stopper for børneægteskaber;

G.  der henviser til, at Bangladeshs regering på topmødet om piger (Girl Summit) i juli 2014 gav tilsagn om inden 2021 at reducere antallet af piger, der bliver gift mellem 15 og 18 år, at afskaffe ægteskaber, der involverer børn under 15 år inden 2021, og at sætte en stopper for ægteskaber, der involverer børn under 18 år, inden 2041;

H.  der henviser til, at Bangladesh i 2015 lå på en 119. plads ud af 159 lande, som undersøges i FN's Udviklingsprograms indeks for ulighed mellem kønnene;

I.  der henviser til, at Bangladeshs regering den 27. februar 2017 vedtog loven om begrænsning af børneægteskaber, som – selv om den bevarer minimumsalderen for indgåelse af ægteskab til 18 år for kvinder og 21 år for mænd – indfører undtagelser i "særlige tilfælde" eller "i bedste interesse" for unge med tilladelse fra domstolene, men uden at fastlægge sådanne kriterier eller fastsætte en minimumsalder for sådanne ægteskaber; der henviser til, at barnets samtykke ikke er påkrævet; der henviser til, at loven trådte i kraft efter præsidentens godkendelse den 11. marts 2017;

J.  der henviser til, at denne lov kan føre til stadig flere tilfælde af misbrug af medgift, seksuel chikane, voldtægt og syreangreb og legitimering af voldtægt; der henviser til, at den også kunne give forældre mulighed for at tvinge deres døtre til at gifte sig med dem, de er blevet voldtaget af;

K.  der henviser til, at EU's retningslinjer for fremme og beskyttelse af børns rettigheder bekræfter EU's tilsagn om i sin eksterne menneskerettighedspolitik at beskytte og fremme børns rettigheder på omfattende vis;

1.  gentager sin fordømmelse af alle tilfælde af tvangsægteskaber og børneægteskaber og seksuel vold mod kvinder og piger i hele verden;

2.  noterer sig de fremskridt, som Bangladesh havde gjort i bestræbelserne på at mindske antallet af børneægteskaber;

3.  glæder sig over, at Bangladesh i de seneste år har vedtaget en række lovgivningsmæssige og institutionelle foranstaltninger med det formål at beskytte børn; er ikke desto mindre bekymret over den utilstrækkelige eller manglende gennemførelse af disse foranstaltninger;

4.  beklager dybt vedtagelsen af loven om begrænsning af børneægteskaber fra 2017 og smuthullerne i denne lovgivning, som indebærer, at børneægteskaber er tilladt i henhold til loven; beklager endvidere manglen på retlige kriterier i loven, hvilket øger risikoen for potentiel udbredt misbrug;

5.  opfordrer regeringen i Bangladesh til at ændre loven med henblik på at lukke smuthullerne og forbyde alle ægteskaber, der involverer børn;

6.  insisterer på, at indtil hullerne i loven er fjernet, skal regeringen i Bangladesh vedtage klare kriterier, på grundlag af hvilke domstolene, i samarbejde med sundheds- og plejepersonale, herunder en samtale med den pågældende pige uden andre familiemedlemmers tilstedeværelse, skal basere alle afgørelser om at tillade et ægteskab med mindreårige;

7.  bemærker med bekymring, at den nyligt vedtagne lov er et tilbageskridt for Bangladesh i landets bestræbelser på at bringe børneægteskaber til ophør; minder om, at denne lempelse af lovgivningen undergraver den bangladeshiske regerings egne mål for reduktion af antallet af børneægteskaber;

8.  anerkender den indvirkning, som børneægteskaber kan have, herunder begrænset adgang til uddannelse, isolation, fattigdom, økonomisk afhængighed og trældom, navnlig for piger i landdistrikterne, og bemærker med bekymring den øgede risiko for voldtægt, fysiske overgreb og tvungne graviditeter, der er forbundet med børneægteskaber;

9.  bemærker med bekymring, at børneægteskaber ofte er forbundet med uønsket graviditet og graviditet i en alt for tidlig alder; minder i denne forbindelse om vigtigheden af at give kvinder og piger adgang til oplysninger om seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, bistand og sikker lægebehandling, herunder sikker og lovlig abort;

10.  opfordrer regeringen i Bangladesh til at fortsætte udviklingen af den nationale handlingsplan for afskaffelse af børneægteskaber 2015-2021 og til at forklare, hvordan den agter at nå sine mål og afskaffe alle børneægteskaber;

11.  opfordrer myndighederne i Bangladesh til effektivt at forpligte sig til at nå de nyligt internationalt vedtagne mål for bæredygtig udvikling, navnlig for at reducere uligheder og sikre ligestilling mellem mænd og kvinder og kvinders rettigheder;

12.  mener, at børneægteskaber kan imødegås effektivt ved at fremme menneskerettighederne og den menneskelige værdighed og offentlige sociale politikker; opfordrer derfor myndighederne i Bangladesh til systematisk at inddrage lokalsamfundene og civilsamfundet, herunder NGO'er og børneorganisationer, med henblik på at tackle de grundlæggende årsager til børneægteskaber i Bangladesh og øge bevidstheden i skolerne;

13.  opfordrer i denne forbindelse myndighederne i Bangladesh til at ændre loven om regulering af udenlandske donationer (frivilligt arbejde) fra 2014 for at sikre, at det arbejde, der udføres af civilsamfundsorganisationer, ikke er underlagt vilkårlig kontrol fra regeringens side, og at alle beslutninger, der træffes i henhold til denne lov, underkastes en uafhængig revisionsproces;

14.  opfordrer indtrængende myndighederne i Bangladesh til at fordømme de fortsatte forfærdelige angreb på ytringsfriheden og til at gribe ind for at sætte en stopper for alle former for vold, chikane, intimidering og censur mod journalister, bloggere og civilsamfundet; opfordrer desuden indtrængende myndighederne i Bangladesh til at gennemføre uafhængige undersøgelser af de udenretslige henrettelser, de tvungne forsvindinger og den overdrevne magtanvendelse og til at bringe de ansvarlige for en domstol i overensstemmelse med internationale standarder;

15.  opfordrer Kommissionen og EU's delegation i Bangladesh til at tage disse spørgsmål op med myndighederne i Bangladesh og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil til at rejse spørgsmålet om loven på det næste møde i den fælles kommission EU-Bangladesh;

16.  opfordrer EU til at anvende alle tilgængelige instrumenter til at støtte regeringen i Bangladesh i dens bestræbelser på at overholde dens internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet;

17.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Tjenesten for EU's optræden Udadtil, Europa-Kommissionen, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder og regeringen og parlamentet i Bangladesh.

(1) EUT C 234 af 28.6.2016, s. 10.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0089.


Engrosroamingmarkeder ***I
PDF 246kWORD 48k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 6. april 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 531/2012 hvad angår regler for engrosroamingmarkeder (COM(2016)0399 – C8-0219/2016 – 2016/0185(COD))
P8_TA(2017)0128A8-0372/2016

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0399),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0219/2016),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 19. oktober 2016(1),

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til den foreløbige aftale, der er godkendt af det ansvarlige udvalg i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 8. februar 2017 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A8-0372/2016),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter sit forslag eller ændrer eller agter at ændre det i væsentlig grad;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 6. april 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/... om ændring af forordning (EU) nr. 531/2012 hvad angår regler for engrosmarkeder for roaming

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2017/920.)

(1) EUT C 34 af 2.2.2017, s. 162.


Tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum eller er fritaget for dette krav: Ukraine ***I
PDF 247kWORD 47k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 6. april 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (Ukraine) (COM(2016)0236 – C8–0150/2016 – 2016/0125(COD))
P8_TA(2017)0129A8-0274/2016

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0236),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 77, stk. 2a, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0150/2016),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den foreløbige aftale, der er godkendt af det ansvarlige udvalg i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 2. marts 2017 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelser fra Udenrigsudvalget og Retsudvalget (A8-0274/2016),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter sit forslag eller ændrer eller agter at ændre det i væsentlig grad;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 6. april 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/… om ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (Ukraine)

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2017/850.)


Det europæiske solidaritetskorps
PDF 181kWORD 57k
Europa-Parlamentets beslutning af 6. april 2017 om det europæiske solidaritetskorps (2017/2629(RSP))
P8_TA(2017)0130B8-0238/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. december 2016 om et europæisk solidaritetskorps (COM(2016)0942),

–  der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 27. oktober 2016 om den europæiske volontørtjeneste og fremme af frivilligt arbejde i Europa(1),

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 om betydningen af interkulturel dialog, kulturel mangfoldighed og uddannelse for fremme af EU's grundlæggende værdier(2),

–  der henviser til sin beslutning af 22. april 2008 om det frivillige arbejdes bidrag til økonomisk og social samhørighed(3),

–  der henviser til sin beslutning af 17. juli 2014 om ungdomsbeskæftigelse(4),

–  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2013 om en ungdomsgaranti(5),

–  der henviser til Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikke-formel og uformel læring(6),

–  der henviser til politikdagsordenen for frivilligt arbejde i Europa (Policy Agenda for Volunteering in Europe (PAVE)) og til udkastets til det europæiske charter om frivilliges rettigheder og ansvar(7),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006(8),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af "Erasmus+": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr. 1719/2006/EF, 1720/2006/EF og 1298/2008/EF(9),

–  der henviser til forespørgslen til Kommissionen om frivilligt arbejde og den europæiske volontørtjeneste (O-000107/2016 – B8-1803/2016),

–  der henviser til forespørgsler til Kommissionen om det europæiske solidaritetskorps (O-000020/2017 – B8-0210/2017 og O-000022/2017 – B8-0211/2017),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at grundlaget for Den Europæiske Union hviler på grundlæggende idéer, værdier og principper, som medlemsstaterne har vedtaget og tilsluttet sig;

B.  der henviser til, at solidaritetsprincippet i Den Europæiske Union er et af de grundlæggende principper og er baseret på at dele både fordele og byrder;

C.  der henviser til, at solidaritetsprincippet er en drivkraft for udviklingen af den europæiske volontørtjeneste, der har skabt ekstraordinære resultater i sin 20-årige historie, som ikke bør gå tabt;

D.  der henviser til, at EU og medlemsstaterne er nødt til at indtage en stærk holdning til aktivt at støtte civilsamfundets inddragelse af borgere og anerkende, at frivilligt arbejde bidrager til at styrke følelsen af solidaritet, socialt ansvar og en deling af fælles medborgerskabsværdier og -erfaringer;

E.  der henviser til, at oprettelsen af det europæiske solidaritetskorps skal være baseret på EU's fælles værdier som fastlagt i traktaterne og i chartret om grundlæggende rettigheder; der henviser til, at dets mål bør være at opbygge en følelse af fællesskab, solidaritet og socialt ansvar i Europa og samtidig give en meningsfuld og udviklende erfaring med frivilligt arbejde, arbejde, praktikophold eller lærepladser;

F.  der henviser til, at frivilligt arbejde kan skabe adgang til beskæftigelse og åbne muligheder for social integration;

G.  der henviser til, at hovedparten af de frivillige initiativer finder sted uden for EU's programmer og skal støttes af et gunstigt retligt og finansielt miljø;

H.  der henviser til, at den europæiske volontørtjeneste er de eksisterende rammer for frivilligt arbejde i EU med 20 års dokumenteret effektivitet, knowhow og læringsresultater; der henviser til, at alle nye programmer for frivilligt arbejde på EU-plan bør supplere og bygge videre på de vellykkede erfaringer fra den europæiske volontørtjeneste og andre programmer, såsom Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand;

I.  der henviser til, at det europæiske solidaritetskorps kunne være en mulighed for de unge, som er dets primære målgruppe (navnlig unge fra marginaliserede samfundsgrupper og dårligt stillede socioøkonomisk samfundslag), til at yde et værdifuldt bidrag til samfundet og øge synligheden af EU's indsats samt puste nyt liv i den bredere debat om frivilligt arbejde i Europa og dets fordele for samfundet;

J.  der henviser til, at civilsamfundet og ungdomsorganisationer spiller en betydningsfuld rolle, idet de leverer lokalt, nationalt og grænseoverskridende frivilligt arbejde; der henviser til, at løbende støtte, ledsaget af et retligt og finansielt miljø, er nødvendigt i denne henseende;

K.  der henviser til, at mere end 20 000 mennesker allerede har registreret sig til det europæiske solidaritetskorps siden lanceringen af Kommissionens onlineplatform i december 2016;

L.  der henviser til, at Kommissionen indtrængende opfordres til at udarbejde en klar og detaljeret retlig ramme for et europæisk solidaritetskorps under hensyntagen til følgende anbefalinger for Europa-Parlamentet;

Europæisk solidaritet

1.  mener, at en klar definition af solidaritet på EU-plan er af afgørende betydning; anmoder Kommissionen om at definere målene for det europæiske solidaritetskorps og gøre sine tiltag målbare og effektive under hensyntagen til den vigtige positive virkning af solidariske tiltag på både de enkelte deltagere og samfundet; understreger, at definitioner, der skønnes nødvendige for at lette dette, bør udvikles i tæt samarbejde med medlemsstaterne og relevante interesseorganisationer, der er aktive inden for frivilligt arbejde, civiltjenester og aktiviteter på ungdomsområdet og være i overensstemmelse med EU's grundlæggende værdier som fastsat i traktaterne og chartret;

2.  understreger behovet for at garantere lige adgang til det europæiske solidaritetskorps for alle EU's borgere; tilskynder til, at der gøres en større indsats for at fremme mulighederne for personer med særlige behov og for personer fra socialt dårlige kår for at deltage i initiativet;

3.  er overbevist om, at selv om læringsdelen, herunder læring gennem en ikkeformel og uformel uddannelseserfaring, og konsekvenserne for den enkelte frivillige, unge arbejdstager, praktikant eller lærling er vigtige elementer, bør det vigtigste mål for det europæiske solidaritetskorps være at opnå en positiv indvirkning på projekternes og tiltagenes målgruppe samt på hele det bredere samfund som et klart udtryk for solidaritet og socialt ansvar;

4.  mener endvidere, at deltagelse i det europæiske solidaritetskorps-initiativ vil bidrage til at udvikle deltagernes livsfærdigheder, ansvarlighed, engagement og fællesskabsfølelse med henblik på at overvinde forskelle i sprog, kultur, religion, tro eller økonomiske forhold samt misforståelser og fordomme; er af den opfattelse, at det europæiske solidaritetskorps-initiativ også vil bidrage til at fremme erfaringer med aktivt medborgerskab og hjælpe deltagerne med at blive i stand til at foretage en kritisk analyse af virkeligheden og de samfundsmæssige problemer, som de støder på; opfordrer Kommissionen til at integrere ligestilling mellem kønnene i gennemførelsen af det europæiske solidaritetskorps;

5.  understreger, at civilbeskyttelse og humanitær bistand ikke kan afhænge af unge gennem det europæiske solidaritetskorps; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre fortsatte investeringer i strukturel civilbeskyttelse og humanitær bistand;

Finansieringen af det europæiske solidaritetskorps

6.  er stærkt bekymret over, at Kommissionen har til hensigt at gennemføre det europæiske solidaritetskorps i dets indledende fase ved at indarbejde det i eksisterende programmer og initiativer, især uddannelses- og kulturprogrammer såsom Erasmus+ og Europa for Borgerne, ungdomsgarantien og programmet for beskæftigelse og social innovation uden tilstrækkelig klarhed om de nøjagtige finansielle og menneskelige ressourcer, der afsættes til det europæiske solidaritetskorps; erindrer om, at Europa-Parlamentet som medlovgiver af EU-programmer og budgetmyndighed er imod at omfordele midler fra prioriterede programmer, der ofte ikke har tilstrækkelige midler til at finansiere centrale aktioner, og finansiere af nye politiske initiativer;

7.  opfordrer Kommissionen til i sine fremtidige lovgivningsforslag om det europæiske solidaritetskorps at indføje en klar beskrivelse af de budgetmæssige bestemmelser, der gør det muligt for det europæiske solidaritetskorps at fungere effektivt; understreger, at finansieringen af det europæiske solidaritetskorps ikke må have en negativ indvirkning på de eksisterende programmer, der er rettet mod unge mennesker og initiativer som f.eks. programmet Europa for Borgerne og programmet Erasmus+, programmet for beskæftigelse og social innovation og initiativer som ungdomsgarantien, og at det ikke vil fordreje funktionen af de eksisterende og velfungerende redskaber, som f.eks. den europæiske volontørtjeneste;

8.  opfordrer Kommissionen til at tilvejebringe en effektiv kontrol- og evalueringsmekanisme for det europæiske solidaritetskorps med henblik på at sikre korrekt gennemførelse, tilbuddenes kvalitet og resultaternes holdbarhed;

Integration af det europæiske solidaritetskorps i en bredere strategi for frivilligt arbejde

9.  foreslår, at Kommissionen for at gøre det europæiske solidaritetskorps til en succes bør integrere det i en bredere politisk strategi, der tager sigte på at skabe et gunstigt miljø for frivilligt arbejde i Europa, og samtidig ikke overlappe men snarere styrke velfungerende eksisterende initiativer såsom den europæiske volontørtjeneste;

10.  understreger, at langt størstedelen af det frivillige arbejde finder sted på lokalt plan og opfylder de lokale behov, og det europæiske solidaritetskorps derfor i første omgang bør fokusere på lokalt baserede frivilligt arbejde snarere end på grænseoverskridende muligheder, der kræver international mobilitet, og som kan bidrage til at udelukke personer fra ugunstigt stillede miljøer;

11.  understreger, at det europæiske solidaritetskorps ikke bør påføre de deltagende organisationer og enkeltpersoner en større administrativ byrde, og at det bør have så tæt et samarbejde som muligt med de eksisterende og veletablerede muligheder for frivilligt arbejde, som allerede forvaltes af civilsamfundsorganisationer;

12.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre balance mellem det store antal registreringer til det europæiske solidaritetskorps på en onlineplatform og antallet af tilgængelige stillinger som frivillig for at undgå frustration blandt unge, som søger til det europæiske solidaritetskorps;

13.  opfordrer Kommissionen til at integrere frivilligt arbejde på tværs af de europæiske programmer og fonde, som f.eks. strukturfondene, Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, LIFE-programmet og programmer og fonde for EU's optræden udadtil; understreger i denne forbindelse betydningen af at indføre et enkelt kontaktpunkt til koordinering af EU's politikker og programmer for frivilligt arbejde;

14.  foreslår, at uddannelsesinstitutionerne integrerer uddannelse inden for frivilligt arbejde i deres læseplaner med fokus på solidariske tiltag, for at støtte gennemførelsen af det europæiske solidaritetskorps;

En klar sondring mellem frivilligt arbejde og beskæftigelse og kvalitetsmuligheder for unge inden for rammerne af den beskæftigelsesmæssige del

15.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med gennemførelsen af det europæiske solidaritetskorps at foretage en klar sondring mellem frivillige aktiviteter og jobtilbud for at opretholde de grundlæggende forskelle mellem frivilligt arbejde og arbejde, hvor det primære fokus er på enten målgruppens behov eller på deltagernes uddannelses- og udviklingsbehov, og for at undgå substitution af potentielle lønnede kvalitetsjob; understreger med henblik herpå, at frivilligt arbejde ikke bør være berettiget til støtte, der specifikt har til formål at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed, som f.eks. ungdomsbeskæftigelsesinitiativet;

16.  understreger, at den del af tiltag, der udføres af frivillige, bør understøttes af en klar forståelse af principperne om frivilligt arbejde af høj kvalitet såsom dem, der er anført i det europæiske charter om frivilliges rettigheder og ansvar; understreger endvidere, at frivilligt arbejde altid bør være til støtte for almennyttige solidariske tiltag til at imødekomme konstaterede behov i lokalsamfundet;

17.  understreger, at den beskæftigelsesmæssige del bør fokusere på at levere arbejdspladser, praktikophold og lærepladser af høj kvalitet i nonprofitorganisationer og sociale virksomheder i solidaritetssektoren;

18.  understreger betydningen af at sikre passende administrativ og finansiel støtte til værtsorganisationer og -organer inden for begge dele, og sikre den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder til at være i stand til at være en korrekt vært for det europæiske solidaritetskorps deltagere;

19.  anmoder om, at værtsorganisationer bør tilslutte sig et kvalitetscharter, som omfatter vedtagne mål, principper og standarder, som dem, der er skitseret i det europæiske kvalitetscharter for praktikophold og lærepladser(10); tilskynder værtsorganisationerne til på forhånd at beskrive de færdigheder og kompetencer, der bør erhverves under denne erfaring; opfordrer til sammenlignelighed, anerkendelse og validering af færdigheder og kompetencer, der er erhvervet under denne erfaring, således som det kræves i Rådets henstilling af 20. december 2012 om valideringen af ikke-formel og uformel læring, således at de bidrager til holdbar inklusion af unge på arbejdsmarkedet; fremhæver, at klare standarder vil bidrage til at overvåge gennemførelsen af det europæiske solidaritetskorps;

20.  understreger behovet for at give unge frivillige passende økonomisk kompensation og unge arbejdstagere passende betaling samt sygesikring, uddannelse og mentorordninger; understreger, at deres arbejdsbyrde og miljø bør overvåges på grund af de særlige opgaver, de vil skulle opfylde i det europæiske solidaritetskorps, under deres frivillige arbejde eller praktikophold;

21.  gentager sin opfordring til medlemsstaterne om at kæde ungdomsbeskæftigelsespolitikker sammen med varige arbejdskontrakter af høj kvalitet med henblik på at tackle usikkerhed og underbeskæftigelse;

22.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre fuld adgang til det europæiske solidaritetskorps for unge fra dårligt stillede miljøer eller unge med særlige behov; understreger derfor, at der bør afsættes et specifikt budget til dækning af udgifter til personlig bistand eller ekstra støtte til de berørte unge; mener, at den europæiske volontørtjeneste kan betragtes som god praksis i denne henseende;

Koordinering mellem tjenestegrenene og høring af interesserede parter

23.  opfordrer Kommissionen til at koordinere og integrere det europæiske solidaritetskorps-initiativ i alle sine tjenestegrene og med alle de andre europæiske og nationale institutioner for at sikre en sammenhængende og konsekvent gennemførelse; foreslår, at Kommissionens Generaldirektorat for Uddannelse, Ungdom, Sport og Kultur bliver ansvarlig for koordinering og integration af det europæiske solidaritetskorps;

24.  minder Kommissionen om behovet for at sikre, at der foreligger de rette betingelser for en behørig høring af de vigtigste interessenter som f.eks. ungdomsorganisationer, arbejdsmarkedets organisationer, organisationer, der er baseret på frivilligt arbejde, fagforeninger og medlemsstaterne forud for udarbejdelsen af lovgivningsmæssige forslag; understreger, at disse interessenter regelmæssigt skal inddrages i gennemførelsen og, hvor det er relevant, overvågningen af initiativet for at sikre en korrekt gennemførelse heraf, kvaliteten af praktikophold og resultaternes holdbarhed;

o
o   o

25.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0425.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0005.
(3) EUT C 259 E af 29.10.2009, s. 9.
(4) EUT C 224 af 21.6.2016, s. 19.
(5) EUT C 440 af 30.12.2015, s. 67.
(6) EUT C 398 af 22.12.2012, s. 1.
(7) http://ec.europa.eu/citizenship/pdf/volunteering_charter_en.pdf
(8) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 470.
(9) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 50.
(10) http://www.youthforum.org/assets/2014/04/internship_charter_EN.pdf


Tilstrækkeligheden af den beskyttelse, der opnås ved hjælp af EU's og USA's værn om privatlivets fred
PDF 197kWORD 57k
Europa-Parlamentets beslutning af 6. april 2017 om tilstrækkeligheden af den beskyttelse, der opnås ved hjælp af EU's og USA's værn om privatlivets fred (2016/3018(RSP))
P8_TA(2017)0131B8-0235/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og artikel 6, 7, 8, 11, 16, 47 og 52 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger(1) ("databeskyttelsesdirektivet"),

–  der henviser til Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA af 27. november 2008 om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)(3) og til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA(4),

–  der henviser til Den Europæiske Unions Domstols dom af 6. oktober 2015 i sag C-362/14, Maximillian Schrems mod Data Protection Commissioner(5),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet af 6. november 2015 om overførsel af personoplysninger mellem EU og USA i henhold til direktiv 95/46/EF, og som efterfulgte Domstolens dom i sag C-362/14 (Schrems) (COM(2015)0566),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. januar 2017 til Europa-Parlamentet og Rådet om udveksling og beskyttelse af personoplysninger i en globaliseret verden (COM(2017)0007),

–  der henviser til Den Europæiske Unions Domstols dom af 21. december 2016 i sag C-203/15, Tele2 Sverige AB mod Post- och telestyrelsen og sag C-698/15, Secretary of State for the Home Department mod Tom Watson m.fl.(6),

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1250 af 12. juli 2016 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF om tilstrækkeligheden af den beskyttelse, der opnås ved hjælp af EU's og USA's værn om privatlivets fred(7),

–  der henviser til udtalelse 4/2016 fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) om udkastet til afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet i EU's og USA's værn om privatlivets fred(8),

–  der henviser til udtalelse af 13. april 2016 fra Artikel 29-Gruppen vedrørende Databeskyttelse om udkastet til afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet i EU's og USA's værn om privatlivets fred(9) og erklæringen fra Artikel 29-Gruppen af 26. juli 2016(10),

–  der henviser til sin beslutning af 26. maj 2016 om transatlantiske datastrømme(11),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) i sin dom af 6. oktober 2015 i sag C-362/14, Maximillian Schrems mod Data Protection Commissioner, kendte safe harbour-beslutningen ugyldig og præciserede, at udtrykket "et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau" i et tredjeland skal forstås således, at der kræves et beskyttelsesniveau, der "i det væsentlige svarer" til det niveau, der er sikret inden for Unionen i medfør af direktiv 95/46/EF sammenholdt med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (EU-chartret), hvorfor der er behov for at afslutte forhandlingerne om en ny ordning med henblik på at sikre retssikkerhed omkring, hvordan personoplysninger bør overføres fra EU til USA;

B.  der henviser til, at Kommissionen i forbindelse med undersøgelsen af beskyttelsesniveauet i et tredjeland er forpligtet til at vurdere indholdet af de regler, der finder anvendelse i det pågældende land i medfør af dets nationale ret eller dets internationale forpligtelser, og at den har pligt til at vurdere den praksis, der har til formål at sikre overholdelsen af disse regler, eftersom den i henhold til artikel 25, stk. 2, i direktiv 95/46/EF skal foretage sin vurdering på grundlag af samtlige de forhold, der har indflydelse på en videregivelse af personoplysninger til et tredjeland; der henviser til, at denne vurdering ikke kun må henvise til lovgivning og praksis vedrørende beskyttelsen af personoplysninger, som anvendes til erhvervsmæssige og private formål, men også skal omfatte alle aspekter af de rammer, der finder anvendelse på det pågældende land eller den pågældende sektor, navnlig, men ikke begrænset til, retshåndhævelse, national sikkerhed og respekten for de grundlæggende rettigheder;

C.  der henviser til, at videregivelse af personoplysninger mellem kommercielle organisationer i EU og USA er et vigtigt element i de transatlantiske forbindelser, der henviser til, at disse videregivelser bør gennemføres med fuld respekt for retten til beskyttelse af personoplysninger og retten til privatlivets fred; der henviser til, at et af EU's grundlæggende mål er beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder som nedfældet i EU-chartret;

D.  der henviser til, at EDPS i sin udtalelse 4/2016 pegede på en række betænkeligheder ved udkastet til værnet om privatlivets fred; der henviser til, at EDPS i den samme udtalelse ser med tilfredshed på den indsats, som parterne har udvist for at finde en løsning for videregivelse af personoplysninger fra EU til USA til kommercielle formål på grundlag af et selvcertificeringssystem;

E.  der henviser til, at Artikel 29-Gruppen i sin udtalelse 01/2016 om udkastet til afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet i EU's og USA's værn om privatlivets fred påskønnede de væsentlige forbedringer, som værnet om privatlivets fred indebar i forhold til safe harbour-beslutningen, og udtrykte samtidig stærke betænkeligheder ved såvel de kommercielle aspekter som offentlige myndigheders adgang til oplysninger overført under værnet om privatlivets fred;

F.  der henviser til, at Kommissionen den 12. juli 2016 efter yderligere drøftelser med den amerikanske regering vedtog sin gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1250, hvori den fastslog, at beskyttelsesniveauet i henhold til EU's og USA's værn om privatlivets fred for personoplysninger, der overføres fra EU til organisationer i USA, er tilstrækkeligt;

G.  der henviser til, at EU's og USA's værn om privatlivets fred er ledsaget af flere skrivelser og ensidige erklæringer fra den amerikanske regering, der bl.a. forklarer databeskyttelsesprincipperne, reglerne om tilsyn, håndhævelse og klageadgang og de beskyttelsesforanstaltninger og garantier, der gælder i forbindelse med sikkerhedstjenesternes adgang til og behandling af personoplysninger;

H.  der henviser til, at Artikel 29-Gruppen i sin erklæring af 26. juli 2016 bifalder de forbedringer, som EU's og USA's værn om privatlivets fred giver sammenlignet med safe harbour-ordningen, og roser Kommissionen og de amerikanske myndigheder for at have taget hensyn til dens betænkeligheder; der henviser til, at Artikel 29-Gruppen dog anfører, at flere af dens betænkeligheder fortsat består, hvad angår såvel de kommercielle aspekter som de amerikanske offentlige myndigheders adgang til oplysninger, der overføres fra EU, f.eks. manglen på specifikke regler om automatiske afgørelser og på en generel ret til at gøre indsigelse, behovet for strengere garantier for ombudsmandsmekanismens uafhængighed og beføjelser samt manglen på konkrete løfter om ikke at foretage massiv og vilkårlig indsamling af personoplysninger (masseindsamling);

1.  ser med tilfredshed på de bestræbelser, som både Kommissionen og den amerikanske regering har gjort sig for at adressere betænkelighederne rejst af EU-Domstolen, medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, databeskyttelsesmyndigheder og interessenter, således at Kommissionen kan vedtage gennemførelsesafgørelsen om tilstrækkeligheden af EU's og USA's værn om privatlivets fred;

2.  anerkender, at EU's og USA's værn om privatlivets fred indeholder væsentlige forbedringer med hensyn til tydeligheden af standarder i sammenligning med den tidligere safe harbour-ordning mellem EU og USA, og at de amerikanske organisationer, der deltager i EU's og USA's værn om privatlivets fred på grundlag af selvcertificering, skal opfylde tydeligere databeskyttelsesstandarder end under safe harbour-ordningen;

3.  noterer sig, at 1 893 amerikanske foretagender pr. 23. marts 2017 har tilsluttet sig EU's og USA's værn om privatlivets fred; beklager, at værnet om privatlivets fred er baseret på frivillig selvcertificering og således kun finder anvendelse på amerikanske foretagender, der frivilligt har tilsluttet sig den, hvilket betyder, at mange virksomheder ikke er omfattet af ordningen;

4.  anerkender, at EU's og USA's værn om privatlivets fred letter dataoverførsler fra SMV'er og andre virksomheder i EU til USA;

5.  bemærker, at de europæiske databeskyttelsesmyndigheders beføjelser i overensstemmelse med EU-Domstolens dom i Schrems-sagen ikke berøres af afgørelsen om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet, og at de derfor kan udøve deres beføjelser, herunder suspendere eller forbyde dataoverførsler til en organisation, der er registreret i EU's og USA's værn om privatlivets fred; bifalder i den forbindelse den fremtrædende rolle, som værnet om privatlivets fred giver medlemsstaternes databeskyttelsesmyndigheder med hensyn til at undersøge og behandle krav vedrørende beskyttelse af retten til privatliv og familieliv i henhold til EU's charter og med hensyn til at suspendere overførsler af data, samt den forpligtelse, som det amerikanske handelsministerium har til at behandle sådanne klager;

6.  konstaterer, at EU-registrerede inden for rammerne af værnet om privatlivets fred har adgang til flere forskellige retsmidler i USA: for det første kan der indgives en klage, enten direkte til det pågældende selskab, via handelsministeriet efter anmodning fra databeskyttelsesmyndigheden, eller til et uafhængigt tvistbilæggelsesorgan, eller til et uafhængigt tvistbilæggelsesorgan; for det andet kan der med hensyn til indskrænkninger i de grundlæggende rettigheder af hensyn til den nationale sikkerhed anlægges civilt søgsmål ved de amerikanske domstole, og klager kan også behandles af den nyligt oprettede uafhængige ombudsmand, og endelig kan klager over krænkelse af grundlæggende rettigheder begrundet i retshåndhævelse og den offentlige interesse tage form af indsigelser mod pålæg om udlevering af oplysninger; anmoder om yderligere retningslinjer fra Kommissionen og databeskyttelsesmyndigheder med henblik på at gøre alle disse retsmidler endnu lettere tilgængelige;

7.  anerkender det klare tilsagn fra USA's handelsministerium om, at det nøje vil overvåge amerikanske organisationers overholdelse af principperne i EU's og USA's værn om privatlivets fred og agter at træffe håndhævelsesforanstaltninger over for organisationer, der ikke overholder dem;

8.  gentager sin opfordring til Kommissionen til at tilstræbe fuld klarhed over den juridiske status af USA's "skriftlige garantier" og til at sikre, at enhver forpligtelse eller ordning i henhold til værnet om privatlivets fred opretholdes efter tiltrædelsen af en ny regering i USA;

9.  mener, at der på trods af de forpligtelser og garantier, som den amerikanske regering har givet ved hjælp af de skrivelser, der er knyttet til aftalen om værn om privatlivets fred, stadig er betydelige uafklarede spørgsmål, hvad angår kommercielle aspekter, national sikkerhed og retshåndhævelse;

10.  bemærker navnlig den store forskel mellem den beskyttelse, der følger af artikel 7 i direktiv 95/46/EF, og principperne om oplysningspligt og valgfrihed i aftalen om værnet om privatlivets fred samt de betydelige forskelle mellem artikel 6 i direktiv 95/46/EF og princippet om dataintegritet og formålsbegrænsning i aftalen om værnet om privatlivets fred; påpeger, at den registreredes rettigheder i henhold til principperne til værn om privatlivets fred – i stedet for et retsgrundlag (f.eks. samtykke eller kontrakt), som finder anvendelse på alle behandlinger af oplysninger – kun finder anvendelse på to begrænsede former for databehandling (offentliggørelse og ændring af formålet) og kun giver en ret til at gøre indsigelse ("opt-out");

11.  er af den opfattelse, at disse mange betænkeligheder kan føre til, at beslutningen om tilstrækkeligheden af beskyttelsen igen anfægtes ved domstolene i fremtiden; understreger de skadelige konsekvenser, både for respekten for grundlæggende rettigheder og for den nødvendige retssikkerhed for de berørte parter;

12.  noterer sig bl.a. manglen på specifikke regler om automatiske afgørelser og på en generel ret til at gøre indsigelse og manglen på klare principper for, hvordan principperne i værnet om privatlivets fred finder anvendelse på databehandlere (mandatarer);

13.  bemærker, at selv om borgerne har mulighed for at gøre indsigelse over for den dataansvarlige i EU mod enhver overførsel af personoplysninger til USA og mod den yderligere behandling af disse oplysninger i USA, hvor selskabet i værnet om privatlivets fred fungerer som en databehandler på vegne af den dataansvarlige i EU, indeholder værnet om privatlivets fred ikke specifikke regler om en generel ret til at gøre indsigelse mod den amerikanske selvcertificerede virksomhed;

14.  bemærker, at kun en brøkdel af de amerikanske organisationer, der har tilsluttet sig værnet om privatlivets fred, har valgt at anvende en databeskyttelsesmyndighed i EU for tvistbilæggelsesmekanismen; er bekymret over, at dette udgør en ulempe for EU-borgere, når de forsøger at håndhæve deres rettigheder;

15.  bemærker manglen på eksplicitte principper om, hvordan principperne til værn om privatlivets fred finder anvendelse på databehandlere (mandatarer), samtidig med at det erkendes, at alle principper finde anvendelse på behandlingen af personoplysninger i alle amerikanske selvcertificerede virksomheder "[s]åfremt ikke andet er anført", og at overførslen til forarbejdning altid kræver en kontrakt med den dataansvarlige i EU, som fastlægger formålene med og hjælpemidlerne til behandling, herunder spørgsmålet om, hvorvidt databehandleren er godkendt til at foretage videreoverførsler (f.eks. udlicitering);

16.  understreger, at det, hvad angår den nationale sikkerhed og overvågning uanset præciseringerne fra direktøren for direktoratet for den nationale efterretningsvirksomhed (ODNI) i de skrivelser, der er knyttet til aftalen om værn om privatlivets fred, fortsat er muligt at foretage "masseovervågning", selv om der anvendes en anden terminologi af de amerikanske myndigheder; beklager manglen på en ensartet definition af begrebet ”masseovervågning” og vedtagelsen af amerikansk terminologi og opfordrer derfor til en ensartet definition af masseovervågning, der er knyttet til den europæiske opfattelse af begrebet, hvor evalueringen ikke er betinget af selektorer; understreger, at enhver form for masseovervågning er i strid med EU-chartret;

17.  minder om, at det i bilag VI (skrivelse fra Robert S. Litt, ODNI (direktoratet for den nationale efterretningsvirksomhed)) præciseres, at masseindsamling af personoplysninger og kommunikation fra ikke-amerikanske personer stadig er tilladt i seks tilfælde, jf. præsidentielt politikdirektiv 28 ("PPD-28"); gør opmærksom på, at en sådan masseindsamling kun skal være "så skræddersyet som muligt" og "rimelig", hvad der ikke opfylder de strengere kriterier om nødvendighed eller proportionalitet, som chartret fastsætter;

18.  bemærker med stor bekymring, at Privacy and Civil Liberties Oversight Board (PCLOB), der i bilag VI (skrivelse fra Robert S. Litt, ODNI) omtales som et uafhængigt organ oprettet ved lov, og som har til opgave at analysere og gennemgå terrorbekæmpelsesprogrammer og -politikker, herunder anvendelsen af signalefterretning, for at sikre, at de i tilstrækkelig grad beskytter privatlivets fred og borgerlige rettigheder, mistede sin beslutningsdygtighed den 7. januar 2017 og vil ikke være beslutningsdygtigt før de nye bestyrelsesmedlemmer udpeges af den amerikanske præsident og godkendes af det amerikanske Senat; fremhæver, at så længe PCLOB ikke er beslutningsdygtigt, vil det være mere begrænset i sine beføjelser og kan ikke træffe visse foranstaltninger, der kræver godkendelse af bestyrelsen, såsom iværksættelse af tilsynsprojekter eller fremsættelse af anbefalinger om tilsyn, hvilket således i alvorlig grad undergraver garantierne og forsikringerne fra USA's myndigheder på dette område om overholdelse og tilsyn;

19.  beklager, at EU's og USA's værn om privatlivets fred ikke forbyder indsamling af massedata med henblik på retshåndhævelse;

20.  understreger, at EU-Domstolen i sin dom af 21. december 2016 præciserede, at EU's charter "skal fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en national lovgivning, der med henblik på bekæmpelse af kriminalitet fastsætter en generel og udifferentieret lagring af samtlige trafikdata og lokaliseringsdata vedrørende samtlige abonnenter og registrerede brugere i forbindelse med samtlige midler til elektronisk kommunikation"; påpeger, at masseovervågningen i USA derfor ikke giver et i væsentlighed tilsvarende beskyttelsesniveau for personoplysninger og kommunikation;

21.  er foruroliget over de nylige afsløringer af overvågning, der blev foretaget af en amerikansk udbyder af elektroniske kommunikationstjenester af alle e-mails, der blev modtaget på dens servere, efter anmodning af Det Nationale Sikkerhedsagentur (NSA) og FBI, så sent som i 2015, dvs. et år efter, at det præsidentielle politikdirektiv 28 var blevet vedtaget og under forhandlingerne om EU's og USA's værn om privatlivets fred; insisterer på, at Kommissionen tilstræber fuld klarhed fra de amerikanske myndigheder og stiller de afgivne svar til rådighed for Rådet, Parlamentet og de nationale databeskyttelsesmyndigheder; betragter dette som en grund til at have stærk tvivl om garantierne afgivet af ODNI; er klar over, at EU's og USA's værn om privatlivets fred bygger på PPD-28, der blev udstedt af præsidenten, og som også kan ophæves af enhver fremtidig præsident uden Kongressens godkendelse;

22.  bemærker med bekymring, at det amerikanske Senat og Repræsentanternes Hus henholdsvis den 23. og den 28. marts 2017 begge stemte for at forkaste den regel, der blev forelagt af Federal Communications Commission vedrørende "Beskyttelse af privatlivets fred for kunder til bredbånd og andre telekommunikationstjenesteydelser”, hvilket i praksis fjerner regler om privatlivets fred for bredbånd, som ville have krævet, at internetudbyderne skulle få forbrugernes udtrykkelige godkendelse til, at websøgningshistorik og andre private oplysninger blev solgt til eller delt med annoncører og andre virksomheder; mener, at dette er endnu en trussel mod privatlivets fred i USA;

23.  udtrykker stor bekymring over USA’s nationale sikkerhedsagenturs (NSA) indførelse af procedurer for tilgængelighed eller formidling af rå signalefterretninger i henhold til afsnit 2.3 i Executive Order 12333 (”Procedures for the Availability or Dissemination of Raw Signals Intelligence Information by the National Security Agency under Section 2.3 of Executive Order 12333”), hvilket blev godkendt af justitsministeren den 3. januar 2017, og som gør det muligt for NSA at dele enorme mængder af personoplysninger, der er indsamlet uden dommerkendelse, retsafgørelse eller Kongressens godkendelse med 16 andre agenturer, herunder FBI, Drug Enforcement Agency og Department of Homeland Security; opfordrer Kommissionen til straks at undersøge foreneligheden af disse nye regler med de tilsagn, som de amerikanske myndigheder har givet under værnet om privatlivets fred samt deres indvirkning på beskyttelse af personoplysninger i USA;

24.  minder om, at selv om fysiske personer, herunder registrerede i EU, har en række klagemuligheder, når de har været genstand for ulovlig (elektronisk) overvågning af hensyn til den nationale sikkerhed i USA, står det ligeledes klart, at i hvert fald nogle af de retsgrundlag, som de amerikanske efterretningsmyndigheder kan anvende (f.eks. Executive Order 12333), ikke er omfattet; understreger endvidere, at selv når ikke-amerikanske personer i princippet har klageadgang, f.eks. i forbindelse med overvågning i henhold til FISA, er de tilgængelige klagemuligheder begrænsede, og søgsmål fra registrerede (herunder amerikanere) vil blive afvist, hvis de ikke kan dokumentere deres søgsmålskompetence (”standing”), hvilket begrænser adgangen til almindelige domstole;

25.  opfordrer Kommissionen til at vurdere indvirkningen af Executive Order af 25. januar 2017 om "styrkelse af den offentlige sikkerhed i USA”, særlig punkt 14 om udelukkelse af udenlandske statsborgere fra beskyttelsen i loven om privatlivets fred (Privacy Act) med hensyn til personligt identificerbare oplysninger, hvilket modsiger de skriftlige forsikringer om, at der findes retlige klagemuligheder for fysiske personer i tilfælde, hvor de amerikanske myndigheder opnåede adgang til data; anmoder Kommissionen om at fremsende en detaljeret juridisk analyse af konsekvensen af Executive Order for EU-borgeres mulige retsmidler og retten til domstolsprøvelse i USA;

26.  beklager, at hverken principperne i værnet om privatlivets fred eller skrivelserne fra den amerikanske regering med præciseringer og forsikringer påviser, at der findes effektive rettigheder til retslig prøvelse for borgere i EU, hvis personoplysninger overføres til en amerikansk organisation i henhold til principperne i værnet om privatlivets fred og derefter gøres tilgængelige for og bliver behandlet af amerikanske offentlige myndigheder med henblik på retshåndhævelse og andre offentlige interesser, hvilket blev fremhævet af Domstolen i sin dom af 6. oktober 2015 som det væsentligste indhold af den grundlæggende ret, således som denne er sikret ved chartrets artikel 47;

27.  minder om sin beslutning af 26. maj 2016, hvori det bemærkes, at den ombudsmandsinstitution, der er oprettet af det amerikanske udenrigsministerium, ikke er tilstrækkelig uafhængig og ikke er udstyret med tilstrækkelige beføjelser til at kunne udføre sine opgaver og sikre en effektiv klageadgang for EU-borgere; påpeger, at den nye amerikanske regering ikke har udnævnt en ny ombudsmand, efter at mandatet for statssekretæren for økonomisk vækst, energi og miljø, der blev udnævnt til denne funktion i juli 2016, er udløbet; mener, at såfremt der ikke er en udpeget uafhængig ombudsmand med tilstrækkelige beføjelser, ville USA’s forsikringer med hensyn til effektiv klageadgang være ugyldige; er generelt bekymret over, at en borger, som berøres af en overtrædelse af reglerne, kun kan anmode om oplysninger og om at få data slettet og/eller få standset yderligere forarbejdning uden at have ret til erstatning;

28.  bemærker med bekymring, at pr. 30. marts 2017 har Federal Trade Commission (FTC), som håndhæver værnet om privatlivets fred, tre af sine fem pladser ubesat;

29.  beklager, at proceduren for vedtagelse af en afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet ikke foreskriver en formel høring af relevante interessenter som f.eks. organisationer, der repræsenterer virksomheder og navnlig SMV'er;

30.  beklager, at Kommissionen i praksis fulgte proceduren for vedtagelse af Kommissionens gennemførelsesafgørelse på en måde, der de facto ikke har gjort det muligt for Parlamentet at udøve sin kontrolbeføjelse i relation til udkastet til gennemførelsesretsakt på en effektiv måde;

31.  opfordrer Kommissionen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at værnet om privatlivets fred fuldt ud vil overholde bestemmelserne i forordning (EU) 2016/679, der skal anvendes fra den 16. maj 2018, og i EU-chartret;

32.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at personoplysninger, der er overført til USA under værnet om privatlivets fred, kun kan overføres til et andet tredjeland, såfremt denne overførsel er forenelig med det formål, hvortil oplysningerne oprindeligt blev indsamlet, og hvis de samme regler for specifik og målrettet adgang med henblik på retshåndhævelse finder anvendelse i tredjelandet;

33.  opfordrer Kommissionen til at kontrollere, om personoplysninger, der ikke længere er nødvendige til det formål, hvortil de oprindeligt var blevet indsamlet, slettes, bl.a. af retshåndhævende myndigheder;

34.  opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge, om værnet om privatlivets fred giver databeskyttelsesmyndighederne mulighed for fuldt ud at udøve alle deres beføjelser, og hvis ikke, da at udpege de bestemmelser, der medfører en hindring for udøvelse af databeskyttelsesmyndighedernes beføjelser;

35.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med den første årlige fælles evaluering at foretage en grundig og dybtgående undersøgelse af alle de mangler og svagheder, der er nævnt i denne beslutning og i Parlamentets beslutning af 26. maj 2016 om transatlantiske datastrømme, og dem, der er påpeget af Artikel 29-Gruppen, EDPS og interessenterne, og vise, hvordan man har adresseret dem for at sikre overholdelse af chartret og EU-retten, og til at foretage en omhyggelig evaluering af, om de ordninger og garantier, der er henvist til i forsikringerne og præciseringerne fra den amerikanske regering, er effektive og gennemførlige;

36.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle medlemmer af teamet i forbindelse med den årlige fælles evaluering har fuld og ubegrænset adgang til alle de dokumenter og lokaler, som er nødvendige med henblik på udførelsen af deres opgaver, herunder elementer, der muliggør en korrekt vurdering af nødvendigheden og proportionaliteten af indsamlingen af og adgangen til oplysninger, som er overført af offentlige myndigheder med henblik på enten retshåndhævelse eller national sikkerhed;

37.  understreger, at alle medlemmerne af det fælles evalueringsteam skal sikres uafhængighed under udøvelsen af deres opgaver og bør have ret til at give udtryk for deres egen afvigende holdninger i den endelige rapport om den fælles evaluering, og at disse vil blive offentliggjort og vedføjet som bilag til den fælles evaluering;

38.  opfordrer databeskyttelsesmyndighederne i Unionen til at overvåge, hvordan EU's og USA's værn om privatlivets fred fungerer, og til at udøve deres beføjelser, herunder suspendere eller definitivt forbyde overførsler af personoplysninger til en organisation under EU's og USA's værn om privatlivets fred, hvis de skønner, at de grundlæggende rettigheder til privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger for Unionens registrerede ikke er sikret;

39.  understreger, at Europa-Parlamentet bør have fuld adgang til alle relevante dokumenter vedrørende den årlige fælles evaluering;

40.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, medlemsstaternes regeringer og nationale parlamenter og til USA's regering og Kongres.

(1) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.
(2) EUT L 350 af 30.12.2008, s. 60.
(3) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1.
(4) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89.
(5) ECLI:EU:C:2015:650.
(6) ECLI:EU:C:2016:970.
(7) EUT L 207 af 1.8.2016, s. 1.
(8) EUT C 257 af 15.7.2016, s. 8.
(9) http://ec.europa.eu/justice/data-protection/article-29/documentation/opinion-recommendation/files/2016/wp238_en.pdf
(10) http://ec.europa.eu/justice/data-protection/article-29/press-material/press-release/art29_press_material/2016/20160726_wp29_wp_statement_eu_us_privacy_shield_en.pdf
(11) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0233.

Juridisk meddelelse