Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2017/2114(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0310/2017

Indgivne tekster :

A8-0310/2017

Forhandlinger :

PV 25/10/2017 - 13
CRE 25/10/2017 - 13

Afstemninger :

PV 26/10/2017 - 10.7
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0418

Vedtagne tekster
PDF 225kWORD 68k
Torsdag den 26. oktober 2017 - Strasbourg Endelig udgave
Den økonomiske politik i euroområdet
P8_TA(2017)0418A8-0310/2017

Europa-Parlamentets beslutning af 26. oktober 2017 om den økonomiske politik i euroområdet (2017/2114(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig dens artikel 121, stk. 2, og artikel 136, samt til protokol nr. 1 og protokol nr. 2,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. maj 2017 om det europæiske semester 2017: landespecifikke henstillinger (COM(2017)0500),

–  der henviser til sin beslutning af 15. februar 2017 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Årlig vækstundersøgelse 2017(1),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. februar 2017 med titlen "Det europæiske semester 2017: Vurdering af fremskridtene med strukturreformer, forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer og resultater af de dybdegående undersøgelser i henhold til forordning (EU) nr.1176/2011 (COM(2017)0090),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om den årlige vækstundersøgelse 2017 (COM(2016)0725), til rapporten med titlen ”Rapport om varslingsmekanismen 2017” (COM(2016)0728 og den fælles rapport fra Kommissionen og Rådet om beskæftigelsen 2017 (COM(2016)0729) samt til Kommissionens henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet (COM(2015)0692,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. november 2016 med titlen "En positiv finanspolitisk kurs i euroområdet" (COM(2016)0727),

–  der henviser til betænkning fra det europæiske finanspolitiske råd om "vurderingen af den finanspolitiske kurs for euroområdet" af 20. juni 2017,

–  der henviser til Den Europæiske Centralbanks lejlighedsskrift nr. 182 fra januar 2017 med titlen "Euroområdets finanspolitiske kurs",

–  der henviser til Rådets henstilling af 21. marts 2017 om den økonomiske politik i euroområdet(2),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 23. maj 2017 om de dybdegående undersøgelser og gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger for 2016,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 16. juni 2017 om afslutningen af procedurerne i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud for to medlemsstater og om økonomi- og finanspolitikker,

–  der henviser til Kommissionens europæiske økonomiske prognose - foråret 2017 fra maj 2017,

–  der henviser til Eurostats detaljerede datasæt om reale BNP pr. indbygger, vækst og samlede BNP af 31. maj 2017,

–  der henviser til OECD-statistikker om de samlede skatteindtægter af 30. november 2016,

–  der henviser til traktaten om stabilitet, koordinering og styring i Den Økonomiske og Monetære Union,

–  der henviser til COP 21-aftalen vedtaget på klimakonferencen i Paris den 12. december 2015,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1175/2011 af 16. november 2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker(3),

–  der henviser til Rådets direktiv 2011/85/EU af 8. november 2011 om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1174/2011 af 16. november 2011 om håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet(5),

–  der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 1177/2011 af 8. november 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer(7),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1173/2011 af 16. november 2011 om en effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområdet(8),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 af 21. maj 2013 om fælles bestemmelser om overvågning og evaluering af udkast til budgetplaner og til sikring af korrektion af uforholdsmæssigt store underskud i medlemsstaterne i euroområdet(9),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 af 21. maj 2013 om skærpelse af den økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater i euroområdet, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet(10),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Regionaludviklingsudvalget (A8-0310/2017),

A.  der henviser til, at BNP-væksten for euroområdet ifølge Kommissionens prognoser var på 1,8 % i 2016 og forventes at ligge stabilt på 1,7 % i 2017 og på 1,9 % for hele EU, idet den dermed overstiger niveauet fra før krisen men dog stadig er utilstrækkelig, idet der er store forskelle i væksten inden for EU; der henviser til, at det private forbrug har været den vigtigste drivkraft for væksten i løbet af de seneste få år, mens dette muligvis vil falde i år på grund af den midlertidige stigning i inflationen, men at den indenlandske efterspørgsel dog forventes at forbedre vækstudsigterne på mellemlang sigt; der henviser til, at væksten i EU fortsat er for lav til at skabe nye arbejdspladser i medlemsstaterne og meget lavere end den forventede vækst for hele verden;

B.  der henviser til, at arbejdsløsheden i EU-28 og euroområdet var på henholdsvis 9,3 % og 7,8 % i april 2017, hvilket er det laveste siden marts 2009 og december 2008, men dog stadig over niveauet før krisen; der henviser til, at der stadig er betydelige forskelle i arbejdsløshedstallene over hele EU på mellem 3,2 % og 23,2 %; der henviser til, at ungdomsarbejdsløsheden i euroområdet og EU-28 stadig befandt sig på et højt niveau i april 2017, nærmere bestemt på 18,7% og 16,7%;

C.  der henviser til, at det offentlige underskud i euroområdet forventes at ligge på 1,4 % i 2017 og 1,3 % i 2018, mens de enkelte medlemsstaters resultater forventes at være forskellige; der henviser til, at den generelle offentlige gældskvote i euroområdet forventes at forblive på 90,3% i 2017 og 89,0% i 2018;

D.  der henviser til, at den globale økonomiske vækst stadig er skrøbelig, og at euroområdets økonomi står over for øget usikkerhed og vigtige interne og eksterne politiske udfordringer;

E.  der henviser til, at EU's meget lave produktivitet og globale konkurrenceevne kræver socialt afbalancerede strukturreformer, en fortsat finanspolitisk indsats og investeringer i medlemsstaterne for at skabe bæredygtig og inklusiv vækst og beskæftigelse og opnå opadgående konvergens med andre globale økonomier og inden for EU;

F.  der henviser til, at arbejdsløsheden i euroområdet steg med 1,4 % i 2016; der henviser til, at arbejdsløsheden i marts 2017 var på 9,5 %, hvilket er et fald fra 10,2 % i marts 2016; der henviser til, at arbejdsløshedstallene trods den seneste fremgang endnu ikke er vendt tilbage til niveauet før krisen;

G.  der henviser til, at beskæftigelsesfrekvensen steg med 1,2 % i 2016 i EU-28, og at 234,2 mio. personer var i beskæftigelse i det første kvartal af 2017, hvilket er det højeste antal, der nogensinde er registreret(11); der henviser til, at det betydelige antal nyoprettede stillinger i tilknytning til den økonomiske vækst imidlertid skjuler udfordringer, såsom en ufuldstændig afspadsering af arbejdstimer og en beskeden produktivitetsvækst; der henviser til, at hvis dette fortsætter, kan disse faktorer sætte de langsigtede vækstudsigter og den sociale samhørighed i EU yderligere under pres(12);

H.  der henviser til, at beskæftigelsesfrekvenserne generelt er lavere blandt kvinder: i 2015 var beskæftigelsesfrekvensen for mænd i alderen 20-64 på 75,9 % i EU-28, mens den for kvinder lå på 64,3 %;

I.  der henviser til, at ungdomsarbejdsløsheden i euroområdet i marts 2017 var på 19,4 %, hvilket er et fald fra 21,3 % i marts 2016; der henviser til, at ungdomsarbejdsløsheden stadig er uacceptabelt høj; der henviser til, at andelen af NEET'er i 2015 fortsat var høj og udgjorde 14,8 % af de 15-29-årige, dvs. 14 millioner mennesker; der henviser til, at NEET'er anslås at koste EU 153 mia. EUR (1,21 % af dets BNP) om året i ydelser og mistede indtægter og skatter(13), mens de samlede anslåede omkostninger ved etablering af ungdomsgarantien i euroområdet er 21 mia. EUR om året eller 0,22 % af BNP; der henviser til, at der for øjeblikket er afsat 1 mia. EUR til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, som skal suppleres af 1 mia. EUR fra Den Europæiske Socialfond for perioden 2017-2020;

J.  der henviser til, at selv om langtidsledigheden i EU-28 er faldet fra 5 % i 2014 til 4 % i 2016, er den fortsat et problem, idet den tegner sig for næsten halvdelen af den samlede arbejdsløshed; bemærker med bekymring, at den meget langvarige arbejdsløshed på 2,5 % i 2016 stadig er 1 % højere end i 2008; der henviser til, at der er store forskelle mellem medlemsstaterne;

K.  der henviser til, at andelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder og arbejdsstyrken i mange medlemsstater fortsætter med at falde, navnlig som følge af lave fødselsrater; der henviser til, at kvinders beskæftigelsesegnethed samt den fortsatte tilstrømning af migranter, flygtninge og asylansøgere giver medlemsstaterne muligheder for at klare dette problem og øge arbejdsstyrken i EU;

L.  der henviser til, at et af de fem Europa 2020-mål tager sigte på at bringe mindst 20 millioner mennesker uden for risiko for fattigdom og social udstødelse; der henviser til, at fattigdommen er faldende, idet 4,8 millioner mennesker er mindre udsat for risiko for fattigdom og social udstødelse i 2015 end i 2012; der henviser til, at dette tal for 2015 stadig overstiger tallet for 2008 med 1,6 mio. EUR; der henviser til, at 32,2 millioner mennesker med handicap var truet af fattigdom og social udstødelse i EU i 2012; der henviser til, at 26,5 millioner børn i EU-28 var truet af fattigdom og social udstødelse i 2013; der henviser til, at andelen af mennesker, der er truet af fattigdom eller social udstødelse, fortsat er uacceptabelt høj, nemlig 23,7 %, og at tallene fortsat er meget høje i nogle medlemsstater; der desuden henviser til, at energifattigdommen stadig er så høj, at det for 11 % af EU's befolkning fører til en cyklus med økonomiske ulemper;

M.  der henviser til, at arbejdsmarkedssituationen og resultaterne viser betydelige forskelle mellem medlemsstaterne, selv om disse forskelle mindskes;

N.  der henviser til, at nye former for ansættelse og arbejde bliver stadig mere udbredt med den digitale revolution af arbejdsmarkedet;

1.  glæder sig over de gode resultater for den europæiske økonomi, som understøttes af en moderat vækst i BNP, som ligger over niveauet fra før krisen, og en faldende, omend dog stadig høj arbejdsløshed; mener, at den positive tendens skyldes den politik, der er ført i de seneste år; bemærker, at den beskedne genopretning dog stadig er skrøbelig og ujævn på tværs af samfund og regioner, samtidig med at udviklingen af BNP pr. indbygger er tæt på at stagnere; beklager, at den økonomiske udvikling fortsat er belastet af krisens følgevirkninger; bemærker, at gældsniveauet i mange medlemsstater på trods af væsentlige fremskridt fortsat ligger over den tærskel, som er fastsat i stabilitets- og vækstpagten;

2.  bemærker med bekymring, at væksten i BNP og produktivitet stadig ligger under sit fulde potentiale, og understreger, at man derfor ikke bør hvile på laurbærrene, eftersom det moderate opsving kræver en uophørlig indsats, hvis det skal gøres mere modstandsdygtigt og holdbart på mellemlang og lang sigt gennem øget vækst og beskæftigelse;

3.  bemærker, at Europa rummer et uudnyttet økonomisk potentiale, eftersom vækst og beskæftigelse ikke stiger med samme fart; understreger, at dette er resultatet af de heterogene præstationer i medlemsstaternes økonomier; understreger, at gennemførelsen af socialt afbalancerede strukturreformer og øgede private og offentlige investeringer både i medlemsstaterne og på EU-plan ville kunne skabe mindst 1 % højere vækst; minder om, at den økonomiske og finanspolitiske koordinering med henblik på at bidrage til at sikre konvergens og stabilitet i EU fortsat bør være en topprioritet for det europæiske semester;

4.  er af den opfattelse, at en højere grad af opadgående konvergens og en bedre samlet konkurrenceevne også vil være nødvendig for at bevare genopretningen i EU og euroområdet på længere sigt; mener, at de eksisterende økonomiske og beskæftigelsesmæssige indikatorer er afgørende for at sikre bæredygtig og inklusiv vækst;

5.  mener, at de strukturelle betingelser for vækst skal forbedres, hvis dette skal kunne realiseres; mener, at den potentielle vækst for alle medlemsstater på lang sigt bør stige til mindst 3 %; for at dette kan ske, skal der lægges kraftigere vægt på økonomisk konvergens, idet oprettelse af klare benchmarks for, hvordan medlemsstaternes potentielle vækst vil kunne forbedres, vil kunne give de nødvendige retningslinjer for politiske tiltag; påpeger, at en sådan regelmæssig benchmarking skal tage højde for individuelle strukturelle styrker og svagheder i medlemsstaterne og samtidig tilstræbe en inklusiv og bæredygtig vækst; den bør omfatte områder såsom den digitale økonomi, servicesektoren, energimarkedet, men også kvaliteten af offentlige tjenester, betingelserne for investeringer samt inklusive og velforberedte uddannelsessystemer;

6.  understreger, at dette ville supplere de igangværende bestræbelser på at forbedre kvaliteten og forvaltningen af de nationale budgetter ved at tage fat på de faktorer, der kan sætte skub i væksten, i overensstemmelse med Unionens finanspolitiske regler og med fuld respekt for den eksisterende fleksibilitet;

Strukturpolitikker

7.  er af den opfattelse, at den ujævne vækst og beskæftigelsesmæssige situation i euroområdet kræver en bedre koordinering af de økonomiske politikker, navnlig gennem et øget og nationalt ejerskab og en forsvarlig gennemførelse af de landespecifikke henstillinger, også med henblik på at fremme opadgående konvergens, herunder gennem bedre gennemførelse og overholdelse af EU-lovgivningen; understreger, at reformer skal tage behørigt hensyn til den socioøkonomiske situation og udfordringerne i de enkelte medlemsstater; opfordrer Kommissionen til at sikre sammenhæng mellem strukturreformer og EU's udgifter; minder i denne sammenhæng også om betydningen af teknisk bistand for at hjælpe medlemsstaterne med at opbygge kapacitet og en samlet partnerskabsbaseret tilgang, hvilket vil kunne sikre større ansvarlighed og ejerskab til resultaterne af gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger;

8.   bemærker, at ungdomsarbejdsløsheden fortsat er høj i landene i euroområdet, og påpeger, at en høj og vedvarende ungdomsarbejdsløshed udgør en langsigtet strukturel risiko; er enig i, at afhjælpning af krisens følgevirkninger, lige fra langtidsledighed, beskæftigelse uden fuldstændig udnyttelse af kompetencer og evner, det aldrende samfund og til høj privat og offentlig gæld fortsat er en presserende prioritet, der opfordrer til gennemførelse af bæredygtige og inklusive reformer;

9.  er af den opfattelse, at det, krisen har efterladt, såsom en høj grad af gældsætning og arbejdsløshed inden for nogle sektorer af økonomien, stadig virker som en hæmsko for bæredygtig vækst og udgør potentielle risici i nedadgående retning; opfordrer medlemsstaterne til at reducere uforholdsmæssigt store gældsforpligtelser; er i denne forbindelse bekymret for, at det vedvarende høje niveau af misligholdte lån (NPL'er) i visse medlemsstater kan have betydelige afsmittende virkninger fra medlemsstat til medlemsstat og mellem banker og stater, idet det udgør en risiko for den finansielle stabilitet i Europa; bemærker, at kapitalbuffere i den finansielle sektor er blevet styrket, men at der opstår udfordringer som følge af lav rentabilitet kombineret med et højt niveau af misligholdte lån; er overbevist om, at en EU-strategi til at håndtere misligholdte lån kunne sikre en mere omfattende løsning, der kombinerer et mix af politiske foranstaltninger på nationalt plan og på EU-plan, hvor det er hensigtsmæssigt;

10.  er af den opfattelse, at der er behov for reformer og initiativer for at forbedre erhvervsklimaet og hjælpe med at sætte skub i produktiviteten, priskonkurrencen og den ikke-prisrelaterede konkurrence, investeringerne og beskæftigelsen i euroområdet; mener, at der er behov for en yderligere indsats for at fremme SMV'ers adgang til finansiering, hvilket er en afgørende faktor for, at virksomhederne kan innovere og ekspandere; understreger i denne forbindelse betydningen af fremtidsorienterede reformer, der er tilpasset udbudssiden og efterspørgselssiden;

11.  mener, at velfungerende og produktive arbejdsmarkeder kombineret med et tilstrækkeligt højt niveau af social beskyttelse og dialog bidrager til at øge beskæftigelsen og en bæredygtig vækst; understreger betydningen af at opretholde den høje beskæftigelse, hvor denne allerede er nået; bemærker, at mangel på kvalificeret arbejdskraft, aldrende samfund samt en række andre udfordringer på arbejdsmarkedet også gør det vanskeligere at øge væksten i beskæftigelsen og reducere arbejdsløsheden i alle medlemsstater;

12.  understreger vigtigheden af en ansvarlig og vækstvenlig lønudvikling, der sikrer en god levestandard i overensstemmelse med produktiviteten, idet konkurrenceevnen tilgodeses; noterer sig, at lønstigningerne forventes at være relativt beskedne; mener, at væksten i produktiviteten bør være en prioriteret målsætning for strukturreformer; er enig med Kommissionen i, at der er plads til lønstigninger, som vil kunne indvirke positivt på det samlede forbrug;

13.  understreger, at beskatningen også bør fremme konkurrenceevnen, investeringer og jobskabelse; opfordrer til reformer af beskatningen med henblik på at forbedre skatteopkrævningen, forhindre skatteundgåelse, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning og tackle den høje skattebyrde på arbejde i Europa, og samtidig sikre de sociale sikringsordningers bæredygtighed; mener, at en sænkning af skatten på arbejde vil øge beskæftigelsen og fremme væksten; understreger, at finanspolitiske incitamenter, hvor det er muligt, herunder gennem lavere skatter, kan støtte indenlandsk efterspørgsel, socialsikring, investeringer og arbejdskraft;

Investeringer

14.  er enigt i, at det økonomiske opsving skal understøttes af offentlige og private investeringer, navnlig investeringer i innovation, og bemærker, at der stadig er en investeringskløft i euroområdet; glæder sig over, at investeringerne i visse medlemsstater allerede overstiger niveauet fra før krisen, og beklager, at investeringerne i andre medlemsstater stadig halter bagefter eller ikke har nået det nødvendige tempo; understreger, at der er behov for yderligere foranstaltninger til at afhjælpe det investeringsunderskud, der har bygget sig op, siden krisen brød ud;

15.  mener, at reformer, som har til formål at fjerne flaskehalse for private og offentlige investeringer, ville muliggøre umiddelbar støtte til økonomisk aktivitet og samtidig bidrage til at skabe betingelserne for langsigtet, bæredygtig vækst; påpeger, at investeringer i uddannelse, innovation og R&D vil muliggøre bedre tilpasning til den videnbaserede økonomi; understreger endvidere, at gennemførelsen af kapitalmarkedsunionen er en afgørende faktor, når det gælder om at tiltrække og øge investeringerne og forbedre finansieringen af vækst og beskæftigelse;

16.  mener, at forskning, teknologi og uddannelse er af afgørende betydning for den langsigtede økonomiske udvikling i euroområdet; understreger de eksisterende forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til investeringer på disse områder og påpeger, at investeringer vil bidrage til udviklingen af innovation og bedre mulighed for at tilpasse sig den videnbaserede økonomi i overensstemmelse med Europa 2020-strategien;

17.  glæder sig over, at en rettidig aftale om den reviderede Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) vil bidrage til at forbedre dette instruments effektivitet og afhjælpe mangler i dens hidtidige gennemførelse ved at lette finansieringen af flere projekter med stort potentiale, sikre en streng håndhævelse af additionalitet og at forbedre den geografiske dækning og udbredelse, idet man støtter investeringer, som ellers ikke ville være blevet realiseret;

18.  bemærker de forskellige mål for de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) i forhold til EFSI og derfor også den fortsatte betydning af ESI-fondene, herunder for at støtte bæredygtige strukturelle reformer;

19.  understreger, at en velfungerende kapitalmarkedsunion på længere sigt kan give SMV'er nye finansieringsmuligheder som supplement til banksektoren; understreger, at SMV'er er rygraden i den europæiske økonomi og mener derfor, at udvidelse af deres adgang til finansiering og bekæmpelse af den usikkerhed, der er forbundet med deres aktiviteter, bør være en af hovedprioriteterne med henblik på at forbedre konkurrenceevnen i euroområdet; understreger behovet for at mindske bureaukratiet, forenkle offentlige tjenester og gøre dem mere effektive;

Finanspolitikker

20.  mener, at stabile og forudsigelige finanspolitikker spiller en grundlæggende rolle for stabiliteten i euroområdet og i Unionen som helhed; understreger, at en effektiv samordning af finanspolitikkerne, effektiv gennemførelse og overholdelse af Unionens regler på dette område, herunder fuld overholdelse af dens eksisterende fleksibilitetsbestemmelser, på dette område er et juridisk krav og af central betydning for, at Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) kan fungere hensigtsmæssigt;

21.  glæder sig i denne forbindelse over, at de offentlige finanser synes at være i bedring, idet statslige underskud i euroområdet forventes at falde; mener dog, at indsatsen for at nedbringe gældsbyrden må fortsætte, idet den økonomiske vækst fremmes for at forhindre medlemsstaterne i at blive sårbare over for udefra kommende chok;

22.  er enigt med Kommissionen i, at den offentlige gæld fortsat er høj i visse medlemsstater, og at der er behov for at gøre de offentlige finanser bæredygtige, idet økonomisk vækst og job fremmes; påpeger i denne forbindelse, at lave renter, akkomoderede pengepolitikker, engangsforanstaltninger og andre faktorer, der letter den nuværende gældsbyrde, kun er midlertidige, og fremhæver derfor, at der er behov for at gøre de offentlige finanser bæredygtige, idet der også tages hensyn til fremtidige forpligtelser og arbejdes på at opnå langsigtet vækst; påpeger, at der er risiko for stigende udgifter til gældsafvikling; understreger betydningen af at nedbringe den samlede gæld;

23.  understreger, at der med den finanspolitiske kurs på nationalt plan og i euroområdet skal findes en balance mellem den langsigtede bæredygtighed af de offentlige finanser under fuld overholdelse af stabilitets- og vækstpagten, idet dens bestemmelser om fleksibilitet respekteres, og kortsigtet makroøkonomisk stabilisering;

24.  påpeger, at den nuværende samlede finanspolitiske kurs for euroen stort set forblev neutral i 2016 og fortsat forventes at være det i 2017; minder om, at Kommissionen i sin meddelelse fra 2016 opfordrede til en positiv finanspolitisk kurs, mens Eurogruppen efter at have konkluderet, at den stort set neutrale finanspolitiske kurs i 2017 fandt en passende balance vedtog at understrege betydningen af at finde en passende balance mellem behovet for at sikre bæredygtighed og behovet for at støtte investeringer for at styrke opsvinget og derved bidrage til en mere afbalanceret politiksammensætning; noterer sig i denne forbindelse den første vurdering af den finanspolitiske kurs for euroområdet foretaget af det uafhængige europæiske finanspolitiske råd (EFB) af 20. juni 2017; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje en finanspolitisk kurs, der svarer til de respektive omstændigheder;

25.  understreger, at den samlede tilgang også bør tage hensyn til de enkelte medlemsstaters forskellige situation og behovet for at differentiere de finanspolitiske tiltag, der er påkrævet for de enkelte medlemsstater; understreger, at konceptet med en fælles finanspolitisk kurs ikke må indebære, at overskud og underskud i de forskellige medlemsstater udligner hinanden;

Landespecifikke henstillinger

26.  konstaterer med tilfredshed, at medlemsstaterne over tid i det mindste har gjort visse fremskridt med to tredjedele af henstillingerne fra 2016; mener imidlertid, at gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger stadig halter bagefter og derved sinker konvergensprocessen i euroområdet; er af den opfattelse, at medlemsstaterne bærer ansvaret for konsekvenserne af den manglende gennemførelse af landespecifikke henstillinger og forventer derfor et større engagement fra medlemsstaterne i at træffe de nødvendige politiske foranstaltninger på grundlag af de vedtagne landespecifikke henstillinger;

27.  anerkender, at medlemsstaterne har gjort fremskridt i gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger på området for finanspolitik og aktive arbejdsmarkedspolitikker, mens der ikke er gjort tilstrækkelige fremskridt på områder såsom konkurrenceevne inden for tjenesteydelser og erhvervsmiljøet; forventer et større engagement fra medlemsstaternes side med henblik på at træffe de nødvendige politiske foranstaltninger baseret på de landespecifikke henstillinger, hvis gennemførelse er afgørende for at imødegå ubalancerne i euroområdet;

28.  glæder sig over Kommissionens henstilling om at afslutte procedurerne i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud for adskillige medlemsstater; glæder sig over tidligere og igangværende finanspolitiske og reformsøgende bestræbelser, der har medført, at disse medlemsstater er på vej ud proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, men understreger, at disse bestræbelser vil skulle fortsætte med at sikre bæredygtige offentlige finanser også på lang sigt, samtidig med at man fremmer vækst og jobskabelse; opfordrer Kommissionen til at sikre en troværdig gennemførelse af stabilitets- og vækstpagten ved at anvende dens bestemmelser på konsekvent vis;

29.  bemærker, at 12 medlemsstater oplever makroøkonomiske ubalancer af varierende art og alvor, mens der i seks medlemsstater er uforholdsmæssigt store underskud; bemærker Kommissionens konklusion om, at der ikke for øjeblikket findes noget grundlag for at intensivere proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer for nogen medlemsstat;

30.  understreger, at proceduren for makroøkonomiske ubalancer (PMU) tager sigte på at forhindre ubalancer i medlemsstater med henblik på at undgå negative afsmittende virkninger for andre medlemsstater;

31.  anser det derfor for afgørende, at alle medlemsstater træffer de nødvendige politiske foranstaltninger for at imødegå makroøkonomiske ubalancer, navnlig høje gældsniveauer, store overskud på betalingsbalancens løbende poster og ubalance i konkurrenceevnen, og forpligter sig til socialt afbalancerede og inklusive strukturreformer, der skal sikre den økonomiske holdbarhed for hver enkelt medlemsstat, hvorved den europæiske økonomis generelle konkurrenceevne og modstandsdygtighed sikres;

Sektorbidrag til rapporten om den økonomiske politik i euroområdet

Beskæftigelse og socialpolitik

32.  er af den opfattelse, at det er nødvendigt med en yderligere indsats for at opnå en balance mellem de økonomiske og sociale dimensioner i processen med det europæiske semester og fremme socialt og økonomisk afbalancerede strukturreformer, der mindsker ulighederne og fremmer anstændige arbejdspladser, som fører til kvalitetsbeskæftigelse, bæredygtig vækst og sociale investeringer; støtter brugen af den sociale resultattavle inden for rammerne af det europæiske semester; opfordrer til, at der fokuseres mere på de strukturelle ubalancer på arbejdsmarkedet i de landespecifikke henstillinger;

33.  gentager opfordringen til, at de tre nye, overordnede beskæftigelsesmæssige indikatorer placeres på lige fod med de eksisterende økonomiske indikatorer, således at der sikres en bedre vurdering af interne ubalancer og opnås en øget effektivitet af strukturreformer; foreslår at indføre en ikkestraffende procedure for sociale ubalancer i udformningen af de landespecifikke henstillinger for at forhindre et kapløb mod bunden for sociale standarder, og at denne procedure skal bygge på en effektiv udnyttelse af de sociale og beskæftigelsesmæssige indikatorer i den makroøkonomiske overvågning; bemærker, at uligheden er øget i omkring ti medlemsstater og er en af de største socioøkonomiske udfordringer i EU(14);

34.  fremhæver, at økonomisk og socialt ansvarlige reformer skal være baseret på solidaritet, integration og social retfærdighed; understreger, at reformer også bør tage hensyn til fortsat støtte til social og økonomisk genopretning, skabe kvalitetsjob, fremme social og territorial samhørighed, beskytte sårbare grupper og forbedre levestandarden for alle borgere;

35.  mener, at det europæiske semester bør bidrage til at løse ikke kun eksisterende udfordringer, men også nye samfundsmæssige udfordringer med henblik på at sikre større økonomisk effektivitet kombineret med et mere socialt samhørigt EU; anerkender i denne forbindelse behovet for en vurdering af de sociale konsekvenser af EU's politikker;

36.  opfordrer Kommissionen til at sikre tilstrækkelig finansiering til at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden, som er uacceptabelt høj i EU, og videreføre ungdomsbeskæftigelsesinitiativet frem til udløbet af den nuværende flerårige finansielle ramme (FFR), samtidig med at den forbedrer dets funktion og gennemførelse og tager hensyn til de seneste resultater i Revisionsrettens særberetning om ungdomsbeskæftigelse og anvendelsen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre anbefalingerne fra Den Europæiske Revisionsret og til at sikre, at ungdomsgarantien er fuldt tilgængelig; beklager budgetoverførslerne fra Den Europæiske Socialfond (ESF), herunder ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, til det europæiske solidaritetskorps, som i stedet bør finansieres af alle de finansielle midler til rådighed under den eksisterende FFR-forordning; understreger behovet for en kvalitativ og kvantitativ vurdering af de skabte job; understreger, at EU's midler ikke bør anvendes til at erstatte nationale sociale velfærdsydelser;

37.  understreger, at gennemførelsen af ungdomsgarantien bør styrkes på nationalt, regionalt og lokalt plan, og fremhæver dens betydning for overgangen fra skole til arbejde; påpeger, at der skal rettes særlig opmærksomhed mod unge kvinder og piger, som kan opleve kønsrelaterede barrierer, der forhindrer dem i at få tilbudt job af høj kvalitet, fortsat uddannelse, lærlingeuddannelse eller praktikophold; understreger behovet for at sikre, at ungdomsgarantien når ud til unge, som er udsat for flere former for udstødelse og ekstrem fattigdom;

38.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre de forslag, der er indeholdt i Rådets henstilling af 15. februar 2016 om integration af langtidsledige på arbejdsmarkedet(15);

39.  mener, at anvendelsesområdet for og effektiviteten af aktive og bæredygtige arbejdsmarkedspolitikker bør øges med behørig og tilstrækkelig finansiering med fokus på miljø-, arbejdsgiver-, arbejdstager-, sundheds- og forbrugerbeskyttelse; mener, at fænomenet med fattigdom blandt personer i arbejde skal behandles;

40.  beklager, at Kommissionen har forbigået den sociale økonomi i sin pakke af vurderinger/henstillinger; understreger, at denne sektor omfatter to millioner virksomheder med over 14 mio. ansatte, som bidrager til opnåelsen af 2020-målene; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i højere grad at anerkende sociale virksomheder og højne deres profil gennem en europæisk handlingsplan for socialøkonomien; mener, at den manglende anerkendelse har en negativ indvirkning på adgangen til finansiering; anmoder Kommissionen om at fremlægge et forslag til en europæisk statut for foreninger, fonde og gensidige selskaber;

41.  minder om behovet for at støtte og styrke den sociale dialog, de kollektive forhandlinger og arbejdstagernes stilling i lønfastsættelsessystemerne, som spiller en afgørende rolle med hensyn til at opnå arbejdsforhold af høj kvalitet; understreger, at arbejdsretten og høje sociale standarder spiller en afgørende rolle i forbindelse med den sociale markedsøkonomi, indkomststøtte og tilskyndelse til investeringer i kapacitet; understreger, at EU-retten skal respektere fagforeningsrettighederne og -frihederne, overholde kollektive overenskomster i tråd med praksis i medlemsstaterne og sikre ligebehandling i beskæftigelse og erhverv;

42.  opfordrer Kommissionen til at bygge videre på Europa-Parlamentets beslutning ved at fremsætte ambitiøse forslag til en stærk europæisk søjle for sociale rettigheder og ved fuld gennemførelse af traktaternes sociale målsætninger med henblik på at forbedre leve- og arbejdsvilkårene for alle og skabe gode muligheder for alle;

43.  advarer om lønningernes faldende andel i EU, de voksende løn- og indkomstuligheder og den stigende fattigdom blandt personer i arbejde; minder om, at både FN's menneskerettighedserklæring (1948) og ILO's statut (1919) anerkender arbejdstagernes behov for at opnå en anstændig løn, de kan leve af, og at alle menneskerettighedserklæringer er enige om, at denne løn bør være tilstrækkelig til at forsørge en familie;

44.  understreger, at arbejdstagere skal kunne forsørge sig selv og deres familier på deres løn, og at alle arbejdstagere i Den Europæiske Union bør modtage en løn, som de kan leve af, og som ikke blot dækker basale fornødenheder som mad, bolig og tøj, men også rækker til at dække sundhedsydelser, uddannelse, transport, fritid og visse besparelser, der kan hjælpe med at dække uforudsete hændelser såsom sygdom og ulykker; understreger, at dette er den rimelige levestandard, som arbejdstagere og deres familier i EU bør opnå med en anstændig løn;

45.  anmoder Kommissionen om at undersøge, hvordan det kan indkredses, hvad en anstændig løn bør omfatte, og hvordan den bør udregnes, med henblik på etablering af et referenceværktøj for arbejdsmarkedets parter og på at bidrage til at udveksle bedste praksis i denne henseende;

46.  minder om, at anstændige lønninger er vigtige, ikke kun med hensyn til social samhørighed, men også for at bevare en stærk økonomi og en produktiv arbejdsstyrke; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre foranstaltninger til at forbedre jobkvaliteten og mindske lønforskelle;

47.  påpeger, at der altid er behov for koordination på europæisk plan af forvaltningen af sociale sikringsordninger, som medlemsstaterne er ansvarlige for; understreger det bør have absolut prioritet at sikre de sociale sikringsordningers bæredygtighed og retfærdighed, hvilket er et af de bærende elementer i den europæiske sociale model; understreger, at tilstrækkelige, bæredygtige pensioner er en universel ret; opfordrer medlemsstaterne til at sikre tilstrækkelige og bæredygtige pensioner i lyset af de fortsatte demografiske ændringer; understreger vigtigheden af, at pensionssystemer tilvejebringer en tilstrækkelig pensionsindkomst, som ligger over fattigdomsgrænsen, og som giver pensionisterne mulighed for at opretholde en anstændig levestandard; mener, at den bedste måde at sikre bæredygtige, sikre og tilstrækkelige pensioner til kvinder og mænd er at øge den samlede beskæftigelsesfrekvens og antallet af kvalitetsjob blandt alle aldersgrupper og forbedre arbejds- og beskæftigelsesforhold; påpeger, at kønsbestemte pensionsforskelle fortsat er betydelige og har negative sociale og økonomiske konsekvenser; fremhæver i denne forbindelse betydningen af kvinders integration på arbejdsmarkedet og andre passende foranstaltninger for at bekæmpe løngabet mellem mænd og kvinder og fattigdom i alderdommen; mener, at reformer af pensionssystemer og -alder navnlig bør afspejle tendenser på arbejdsmarkedet, fødselshyppighed, sundhedsmæssig situation, indkomst- og formueforhold, arbejdsforhold og den samlede forsørgerkvote;

48.  mener, at disse reformer også skal tage hensyn til situationen for millioner af arbejdstagere i Europa, navnlig kvinder, unge og selvstændige, der lider under usikre ansættelsesforhold, perioder med ufrivillig arbejdsløshed og nedsat arbejdstid;

49.  opfordrer Kommissionen til fortsat at lægge særlig vægt på en forbedring af børnepasningsmulighederne og fleksible arbejdstidsordninger, ældre mænds og kvinders behov og andre afhængige personer for så vidt angår langtidspleje;

50.  understreger, at utilstrækkelige og dårligt målrettede investeringer i udvikling af færdigheder og livslang læring, navnlig digitale færdigheder og programmering samt andre kvalifikationer, der er behov for i sektorer i vækst, f.eks. den grønne økonomi, kan underminere EU's konkurrenceevne; opfordrer medlemsstaterne til at sikre en bedre udveksling af viden, bedste praksis og samarbejde på EU-plan med henblik på at bidrage til at fremme kvalifikationsudvikling gennem opdatering af kvalifikationer og dertil svarende uddannelse, læseplaner og uddannelsesprogrammer; bemærker betydningen af færdigheder og kompetencer, der er erhvervet i ikke-formelle og uformelle læringsmiljøer; understreger derfor, at det er vigtigt at skabe et valideringssystem for ikke-formel og uformel viden, især den, der erhverves gennem frivillige aktiviteter;

51.  er af den opfattelse, at bedre matchning af færdigheder og bedre gensidig anerkendelse af kvalifikationer er nødvendig for at håndtere manglen på kvalificeret arbejdskraft og fejltilpasning; understreger den rolle, som erhvervsrettet grund-, efter- og videreuddannelse kan spille i denne henseende; opfordrer Kommissionen til at udvikle et paneuropæisk redskab til forudsigelse af færdighedsbehov, herunder de kvalifikationer, der er nødvendige i sektorer i vækst; mener, at alle arbejdsmarkedsaktører for at foregribe kommende kvalifikationsbehov skal være tæt inddraget på alle niveauer;

52.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at indføre alle passende mekanismer til øget mobilitet blandt unge, herunder lærlingeuddannelser; opfordrer medlemsstaterne til at støtte lærlingeuddannelser og til fuldt ud at udnytte de Erasmus+-midler, der står til rådighed for lærlinge, med henblik på at sikre kvalitet og tiltrækningskraft i denne form for uddannelse; opfordrer til bedre gennemførelse af EURES-forordningen; fremhæver, at et bedre samarbejde mellem offentlige myndigheder og interessenter på lokalt niveau og bedre synergier mellem forskellige myndighedsniveauer vil øge programmernes rækkevidde og virkning;

53.  er af den opfattelse, at adgangen til og kvaliteten af uddannelser skal styrkes; minder om, at medlemsstaternes rolle er at sikre adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse af høj kvalitet til en overkommelig pris til trods for arbejdsmarkedets behov i hele EU; bemærker, at der er behov for en øget indsats i mange medlemsstater for at uddanne arbejdsstyrken, herunder voksenuddannelses- og erhvervsuddannelsesmuligheder; lægger særlig vægt på livslang læring, herunder for kvinder, da det giver mulighed for at erhverve nye færdigheder på et arbejdsmarked i konstant forandring; efterlyser yderligere øget fremme af fag inden for videnskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM) med fokus på piger for at afhjælpe nuværende uddannelsesmæssige stereotyper og bekæmpe kønsrelaterede beskæftigelses-, løn- og pensionsforskelle på længere sigt;

54.  understreger behovet for at investere i mennesker så tidligt som muligt i livet for at mindske ulighed og fremme social inklusion i en tidlig alder; opfordrer derfor til adgang til inklusive og økonomisk overkommelige dagtilbud af høj kvalitet for alle børn i alle medlemsstater; understreger desuden behovet for at bekæmpe stereotyper fra en ung alder i skolen ved at fremme ligestilling mellem kønnene på alle uddannelsesniveauer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i fuld udstrækning at gennemføre henstillingen om investering i børn og til at følge udviklingen nøje; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle og indføre initiativer som f.eks. en børnegaranti, der sætter børn i centrum for eksisterende fattigdomsbekæmpelsespolitikker;

55.  understreger, at fremkomsten af kunstig intelligens skaber dybtgående forandringer på det fremtidige arbejdsmarked; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at udvikle instrumenter og samarbejdsinitiativer med deltagelse af arbejdsmarkedets parter for at forbedre kvalifikationerne i denne sektor ved hjælp af foreløbig, indledende og løbende uddannelse;

56.  opfordrer til i dette øjemed og også som et middel til at opnå balance mellem familieliv og arbejdsliv, at det overvejes at indføre flexicurityordninger, herunder telearbejde og flekstid, i samråd med arbejdsmarkedets parter;

57.  fremhæver betydningen af investeringer i menneskelig kapital, som er en drivende kraft bag udvikling, konkurrenceevne og vækst;

58.  understreger, at en bedre balance mellem arbejds- og privatliv og forbedret ligestilling er af afgørende betydning for at tilskynde kvinder til at komme ud på arbejdsmarkedet; understreger, at nøglen til en styrkelse af kvindernes økonomiske selvstændiggørelse er en omstrukturering og tilpasning af arbejdsmarkedet og velfærdsordningerne, som tager hensyn til kvindernes livscyklus;

59.  bifalder forslaget til et direktiv om balance mellem arbejdsliv og privatliv og anser det for at være et første positivt skridt fremad mod sikring af balance mellem arbejdsliv og privatliv for både mænd og kvinder, der varetager pasning af deres børn og andre omsorgskrævende personer, samt mod øget deltagelse af kvinder på arbejdsmarkedet; insisterer dog på, at sikring af passende aflønning og en stærk social sikring og beskyttelse er centrale for at nå disse mål;

60.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle mentalitetsændrende politikker og investere i bevidstgørelseskampagner for at fjerne kønsstereotyper og fremme en mere ligelig fordeling af omsorgs- og husarbejde og bl.a. fokusere på mænds ret til og behov for at påtage sig omsorgsforpligtelser uden at blive stigmatiseret eller straffet;

61.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre en proaktiv politik og foretage de nødvendige investeringer, som er skræddersyet og udformet til at støtte kvinder og mænd, der starter på, vender tilbage til og forbliver på arbejdsmarkedet efter perioder med familie- eller plejeorlov, med at finde stabil beskæftigelse af høj kvalitet i overensstemmelse med artikel 27 i den europæiske socialpagt;

62.  opfordrer medlemsstaterne til at øge beskyttelsen mod forskelsbehandling og ulovlig afskedigelse i forbindelse med balancen mellem arbejds- og privatliv; opfordrer i den forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at fremsætte forslag til politikker til forbedring af håndhævelsen af foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling på arbejdspladsen, herunder højnelse af bevidstheden om lovfæstede rettigheder vedrørende ligebehandling gennem oplysningskampagner, omvendt bevisbyrde og bemyndigelse af nationale ligestillingsorganer til på eget initiativ formelt at efterforske ligestillingssager og hjælpe potentielle ofre for forskelsbehandling;

63.  understreger, at integrationen af langtidsledige gennem individuelt skræddersyede foranstaltninger er en afgørende faktor for at bekæmpe fattigdom og social udstødelse og i sidste ende vil bidrage til bæredygtigheden af nationale sociale sikringsordninger; anser en sådan integration for nødvendig i betragtning af den sociale situation for disse borgere og deres behov med hensyn til tilstrækkelige indkomster, ordentlige boligforhold, offentlig transport, sundhedspleje og børnepasning; understreger behovet for en bedre overvågning på europæisk plan af de politikker, der gennemføres på nationalt plan;

64.  understreger betydningen af den fælles forståelse af nye former for beskæftigelse og arbejde og af at indsamle sammenlignelige data om dette spørgsmål med henblik på at øge effektiviteten af arbejdsmarkedslovgivningen og dermed øge beskæftigelsen og den bæredygtige vækst;

65.  opfordrer til en integreret strategi til bekæmpelse af fattigdom med henblik på at nå Europa 2020-strategiens mål for fattigdomsbekæmpelse; understreger den rolle, som medlemsstaternes minimumsindkomstordninger spiller i bestræbelserne på at mindske fattigdommen, især kombineret med foranstaltninger til social integration, der involverer modtagerne; anmoder medlemsstaterne om at arbejde hen imod en gradvis etablering af minimumsindkomstordninger, der ikke blot er tilstrækkelig, men sikrer tilstrækkelig dækning og udbredelse; mener, at en passende minimumsindkomst er en indkomst, der er nødvendig for at leve et liv i værdighed og for at deltage fuldt ud i samfundet igennem hele livsforløbet; påpeger, at en minimumsindkomst skal ligge over fattigdomsgrænsen for at være tilstrækkelig og opfylde menneskers grundlæggende behov, herunder også ikke-pengemæssige aspekter, såsom adgang til uddannelse og livslang læring, anstændige boligforhold, sundhedstjenester af høj kvalitet, sociale aktiviteter og borgerdeltagelse;

66.  opfordrer til en mere effektiv, målrettet og nøjere overvåget anvendelse af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) fra nationale, regionale og lokale myndigheders side med henblik på at fremme investeringer i kvalitetsfyldte ydelser på det sociale, sundhedsmæssige og uddannelsesmæssige område og inden for arbejdsformidling, og for at bekæmpe energifattigdom, stigende leveomkostninger, social udstødelse, boligmangel og boligbestandens utilstrækkelige kvalitet;

67.  opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaterne i at udarbejde særlige investeringsprogrammer for de af deres regioner, hvor arbejdsløsheden, ungdomsarbejdsløsheden og langtidsledigheden overstiger 30 %;

68.  opfordrer Kommissionen og Rådet til på det kommende forårsmøde at lægge vægt på sociale investeringer i de sektorer, hvor der findes stærke beviser på, at de fremmer sociale og økonomiske afkast (f.eks. førskoleundervisning og børnepasning, uddannelse på primær- og sekundærtrinnet, erhvervsuddannelse og aktive arbejdsmarkedspolitikker, sociale boliger til overkommelige priser og sundhedspleje);

69.  efterlyser en dagsorden, hvor der lægges større vægt på Parlamentets holdning, og som tager hensyn til det, inden der træffes en afgørelse; opfordrer til en styrkelse af EPSCO-Rådets rolle i det europæiske semester;

70.  opfordrer til yderligere fælles bestræbelser på at forbedre integrationen af migranter og personer med migrantbaggrund på arbejdsmarkedet;

Regionalpolitikker

71.  glæder sig over, at samhørighedspolitikkens finansiering udgør 454 mia. EUR i løbende priser for perioden 2014-2020; understreger imidlertid, at samhørighedspolitikken ikke blot er et instrument, men en langsigtet strukturel politik, der tager sigte på at mindske regionale udviklingsforskelle og fremme investeringer, beskæftigelse, konkurrenceevne, bæredygtig udvikling og vækst, og at det er den vigtigste og mest omfattende politik til styrkelse af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i alle medlemsstaterne uden nogen sondring mellem dem i og uden for euroområdet; minder om, at EU-budgettet er 50 gange mindre end EU-28's samlede offentlige udgifter, og beløber sig til ca. 1 % af EU-28's BNP; understreger derfor, at der bør etableres synergier mellem EU-budgettet og medlemsstaternes budgetter, de politiske prioriteter og aktioner og projekter, som tager sigte på at opfylde EU's mål, samtidig med at de økonomiske og sociale dimensioner af EU's politiske rammer afbalanceres; påpeger, at samfinansieringskravene under ESI-fondene er en vigtig mekanisme til at skabe synergier; er af den opfattelse, at EU-budgettets enhed bør bevares; glæder sig over de foranstaltninger, der blev indført i den nuværende programmeringsperiode for bedre at tilpasse samhørighedspolitikken og Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst;

o
o   o

72.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Den Europæiske Centralbank.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0038.
(2) EUT C 92 af 24.3.2017, s. 1.
(3) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 12.
(4) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 41.
(5) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 8.
(6) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 33.
(7) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.
(8) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 1.
(9) EUT L 140 af 27.5.2013, s. 11.
(10) EUT L 140 af 27.5.2013, s. 1.
(11) Employment and Social Developments in Europe, Annual Review 2017, s. 11.
(12) Ibid., s. 46.
(13) Eurofounds rapport om ungdomsarbejdsløshed.
(14) Employment and Social Developments in Europe, Annual Review 2017, s. 47.
(15) EUT C 67 af 20.2.2016, s. 1.

Juridisk meddelelse