Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2017/2011(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0265/2017

Indgivne tekster :

A8-0265/2017

Forhandlinger :

PV 26/10/2017 - 6
CRE 26/10/2017 - 6

Afstemninger :

PV 26/10/2017 - 10.10
CRE 26/10/2017 - 10.10
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0421

Vedtagne tekster
PDF 205kWORD 58k
Torsdag den 26. oktober 2017 - Strasbourg Endelig udgave
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten 2015
P8_TA(2017)0421A8-0265/2017

Europa-Parlamentets beslutning af 26. oktober 2017 om tilsyn med anvendelsen af EU-retten (2015) (2017/2011(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til den 32. årsberetning om tilsyn med anvendelsen af EU-retten (2014) (COM(2015)0329),

–  der henviser til den 33. årsberetning om tilsyn med anvendelsen af EU-retten (2015) (COM(2016)0463),

–  der henviser til Kommissionens rapport med titlen "Evalueringsrapport for EU Pilot" (COM(2010)0070),

–  der henviser til sin beslutning af 6. oktober 2016 om årsberetningen for 2014 om tilsyn med anvendelsen af EU-retten(1),

–  der henviser til Kommissionens rapport med titlen "Den anden evalueringsrapport om EU Pilot" (COM(2011)0930),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. marts 2002 om forbindelserne med klagere i sager om overtrædelse af fællesskabsretten (COM(2002)0141),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. april 2012 om ajourføring af meddelelsen om forbindelserne med klagere i sager om anvendelsen af EU-retten (COM(2012)0154),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. marts 2014 med titlen "En ny EU-retlig ramme for at styrke retsstatsprincippet" (COM(2014)0158),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. maj 2015 med titlen "Bedre regulering for bedre resultater – En EU-dagsorden" (COM(2015)0215),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. december 2016 med titlen "EU-retten: Bedre resultater gennem bedre anvendelse"(2),

–  der henviser til rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen(3),

–  der henviser til Rådets beslutning 2001/470/EF af 28. maj 2001 om oprettelse af et europæisk retligt netværk på det civil- og handelsretlige område(4),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning(5),

–  der henviser til sin beslutning af 10. september 2015 om 30. og 31. årsberetning om kontrol med gennemførelsen af EU-retten (2012-2013)(6),

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2016 med henstillinger til Kommissionen om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder(7),

–  der henviser til sin beslutning af 9. juni 2016 for en åben, effektiv og uafhængig europæisk forvaltning(8),

–  der henviser til artikel 267 og 288 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52 og artikel 132, stk. 2,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og Udvalget for Andragender (A8-0265/2017),

A.  der henviser til, at artikel 17 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) definerer Kommissionens grundlæggende rolle som "traktaternes vogter";

B.  der henviser til, at i henhold til artikel 4, stk. 3, i TEU, samt artikel 288, stk. 3, og artikel 291, stk. 1, i TEUF har medlemsstaterne det primære ansvar for at gennemføre, anvende og implementere EU's lovgivning korrekt og inden for fristerne samt for at afsætte tilstrækkelige midler til at sikre en effektiv retsbeskyttelse på de områder, der er omfattet af EU-retten;

C.  der henviser til, at ifølge fast retspraksis ved Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) skal medlemsstaterne forsyne Kommissionen med klare og præcise oplysninger om, hvordan de gennemfører EU-direktiver i national lovgivning(9);

D.  der henviser til, at i overensstemmelse med den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter(10) og den fælles politiske erklæring af 27. oktober 2011 fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om forklarende dokumenter(11) kan medlemsstaterne ved meddelelse til Kommissionen om nationale gennemførelsesforanstaltninger have pligt til i begrundede tilfælde også at give supplerende oplysninger i form af "forklarende dokumenter", der redegør for, hvorledes de har gennemført direktiverne i deres nationale lovgivning(12);

E.  der henviser til, at chartret om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder (CFREU) i henhold til EU-traktatens artikel 6, stk. 1, har samme retlige status som traktaterne og er rettet til Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og medlemsstaterne, når de gennemfører EU-retten (artikel 51, stk. 1, i CFREU);

F.  der henviser til, at Unionen råder over en række instrumenter og procedurer til at sikre en fuldstændig og korrekt anvendelse af de principper og værdier, der er nedfældet i traktaterne, men i praksis synes disse instrumenter at være af begrænset rækkevidde, utilstrækkelige eller virkningsløse;

G.  der henviser til, at det derfor er nødvendigt at oprette en ny mekanisme, der giver en enkel og sammenhængende ramme, der bygger på eksisterende instrumenter og mekanismer, som skal anvendes på en ensartet måde på alle EU-institutioner og medlemsstater;

H.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 258, stk. 1 og 2, i TEUF afgiver en begrundet udtalelse over for en medlemsstat, når den finder, at denne har tilsidesat en forpligtelse, som påhviler den i henhold til traktaterne, og kan indbringe sagen for Domstolen, såfremt den pågældende medlemsstat ikke efterkommer udtalelsen inden for en frist, der fastsættes af Kommissionen;

I.  der henviser til, at rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen indeholder bestemmelser om udveksling af oplysninger om alle traktatbrudsprocedurer, der indledes med en åbningsskrivelse, men den omfatter ikke den uformelle EU-Pilot-procedure forud for indledningen af formelle traktatbrudsprocedurer;

J.  der henviser til, at EU-Pilot-procedurerne har til formål at skabe et tættere og mere sammenhængende samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne med det formål at afhjælpe overtrædelser af EU-retten i en tidlig fase gennem bilaterale dialoger for så vidt muligt at undgå formelle traktatbrudsprocedurer;

K.  der henviser til, at Kommissionen i 2015 modtog 3 450 klager over potentielle overtrædelser af EU-retten, og at størsteparten af klagerne vedrørte Italien (637), Spanien (342) og Tyskland (274);

L.  der henviser til, at artikel 41 i EU's charter om grundlæggende rettigheder definerer retten til god forvaltning som retten for enhver til at få sin sag behandlet uvildigt, retfærdigt og inden for en rimelig frist af Unionens institutioner, mens artikel 298 i TEUF bestemmer, at institutioner, organer, kontorer og agenturer i Unionen under udførelsen af deres opgaver støtter sig på en åben, effektiv og uafhængig europæisk forvaltning;

1.  glæder sig over Kommissionens årsberetning for 2015 om anvendelsen af EU-retten, hvor fokus er på håndhævelsen af gældende EU-ret, og bemærker, at ifølge denne beretning var de tre områder i 2015, hvor medlemsstaterne oftest var genstand for traktatbrudssager på grund af forsinket gennemførelse, transport, energi og miljø; påpeger, at disse områder også var genstand for de fleste af de undersøgelser, der blev indledt under EU Pilot-ordningen i 2015, idet de mest berørte medlemsstater er Italien, Portugal og Tyskland; opfordrer Kommissionen til at redegøre for de konkrete årsager hertil;

2.  bemærker, at Kommissionen har tacklet problemet med dårlig luftkvalitet i Europa ved at indlede en række traktatbrudsprocedurer for overtrædelse af direktiv 2008/50/EF som følge af den kontinuerlige overskridelse af NO2-grænseværdierne; beklager imidlertid, at Kommissionen ikke udøvede de samme kontrolbeføjelser i 2015 med henblik på at forhindre, at forurenende dieseldrevne biler, der bidrager væsentligt til, at der frigives NO2 i atmosfæren, som går ud over disse grænser, og som ikke overholder EU's regler om typegodkendelse og emissioner for personbiler og lette erhvervskøretøjer, blev markedsført på det indre marked;

3.  mener, at det høje antal traktatbrudsprocedurer i 2015 viser, at det stadig er en stor udfordring og en prioritet i EU at sikre rettidig og korrekt anvendelse af EU-retten i medlemsstaterne; fastholder, at EU's borgere føler sig mere trygge ved EU-lovgivningen, når den bliver gennemført i medlemsstaterne på en effektiv måde; opfordrer medlemsstaterne til at øge deres bestræbelser på at sikre en effektiv og rettidig gennemførelse og anvendelse af EU-retten;

4.  noterer sig, at ved udgangen af 2015 var 1 368 traktatbrudssager stadig åbne, hvilket er en lille stigning i forhold til de foregående år, men det er stadig under niveauet for 2011;

5.  erkender, at medlemsstaterne har hovedansvaret for den korrekte gennemførelse og anvendelse af EU-retten, men påpeger, at dette ikke fritager institutionerne fra deres pligt til at respektere EU's primære ret, når de udarbejder afledt EU-ret; understreger imidlertid, at Kommissionen stiller en række instrumenter til rådighed for medlemsstaterne, der er udformet med henblik på at hjælpe dem med at finde fælles løsninger, f.eks. vejledninger, ekspertgrupper og særlige websteder, samt dialoger vedrørende gennemførelse af planerne og dokumenter, der forklarer, hvordan man genkender gennemførelse problemer på et tidligt tidspunkt og afhjælper dem; opfordrer medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at leve op til deres tilsagn i den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter, bl.a. i form af sammenligningstabeller med klare og præcise oplysninger om nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktiver i deres nationale retsorden;

6.  opfordrer endnu en gang Kommissionen til at forbinde alle de forskellige portaler, adgangspunkter og informationswebsider i en central portal, der kan give borgerne let adgang til klageformularer online og brugervenlig information om traktatbrudsprocedurer;

7.  bemærker, at Kommissionen insisterer på, at medlemsstaterne bør underrette herom, hvis de i forbindelse med gennemførelse af direktiver i national ret tilføjer elementer, som gør det klart for offentligheden, hvilke bestemmelser, der er EU's ansvar, og hvilke, der er medlemsstatens; påpeger samtidig, at dette ikke berører medlemsstaternes ret til at fastsætte, f.eks. højere sociale og miljømæssige standarder på nationalt plan;

8.  fremhæver behovet for, at Parlamentet også kan overvåge Kommissionens håndhævelse af forordninger, ligesom det gør det med direktiver; anmoder om, at Kommissionen sikrer, at oplysningerne om gennemførelsen af forordninger er indeholdt i sine fremtidige årsberetninger om tilsyn med anvendelsen af EU-retten; opfordrer medlemsstaterne til at forelægge national lovgivning, der gennemfører eller implementerer forordninger, for Kommissionen med henblik på at sikre, at forordningerne bliver overholdt, og til at angive, hvilke dele der stammer fra EU-lovgivning, og hvilke dele der er nationale tilføjelser;

9.  understreger, at fristerne for gennemførelse skal håndhæves; opfordrer indtrængende EU's institutioner til at fastsætte realistiske tidsfrister for håndhævelse;

10.  understreger, at EU blev oprettet som en union, der bygger på retsstaten og respekt for menneskerettighederne (artikel 2 i EU-traktaten); understreger, at de værdier, som er nedfældet i artikel 2 i TEU er hjørnestenen i EU's fundament, og at medlemsstaternes overholdelse af disse værdier derfor bør være genstand for konstant evaluering; gentager, at en omhyggelig overvågning af medlemsstaternes og EU-institutionernes handlinger og undladelser er af allerstørste betydning, og udtrykker sin bekymring over antallet af andragender til Europa-Parlamentet og klager til Kommissionen;

11.  påpeger, at whistleblowere kan give nyttig information til såvel EU-institutionerne som til de nationale institutioner om tilfælde af ukorrekt anvendelse af EU-lovgivningen; gentager, at de bør tilskyndes til at gøre dette snarere end hindres heri;

12.  anerkender, at andragender er en vigtig kilde til førstehåndsoplysninger, ikke kun om overtrædelser og mangler i gennemførelsen af EU-retten i medlemsstaterne, men også om mulige smuthuller i EU-lovgivningen og om borgernes forslag til ny lovgivning, der kan vedtages, eller til forbedringer af gældende retsakter; bekræfter, at den effektive behandling af andragender øger og udfordrer Kommissionens og Parlamentets kapacitet til at reagere på og løse problemer vedrørende gennemførelse og anvendelse; noterer sig, at Kommissionen anser gennemførelsen af EU-retten for at være en prioritet, således at borgerne kan drage fordel heraf i deres hverdag; understreger behovet for at sikre, at beslutningsprocesser og administration er gennemsigtige, upartiske og uafhængige;

13.  beklager, at der ikke er nogen præcise statistikker om antallet af andragender, der har ført til indledning af en EU-Pilot-procedure eller en overtrædelsesprocedure; opfordrer derfor Kommissionen til at fremsende regelmæssige rapporter om sager vedrørende procedurer og/eller igangværende procedurer for at fremme en struktureret dialog og reducere tidsrammen for bilæggelse af tvister; opfordrer Kommissionen til at drøfte disse rapporter med Udvalget for Andragender og til proaktivt at inddrage den næstformand, der har ansvaret for anvendelse og forenkling af lovgivning; opfordrer Kommissionen til at inddrage andragere i de EU Pilot-procedurer, som er indledt i forbindelse med deres andragender, med henblik på bl.a. at fremme dialogen mellem andragerne og de berørte nationale myndigheder;

14.  beklager de stigende forsinkelser i gennemførelsen af EU's strategi for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd 2012-2015, som effektivt forhindrer lanceringen af en ny EU-dækkende strategi, der er nødvendig for at sikre fuld og effektiv beskyttelse af dyrevelfærden ved hjælp af en opdateret, omfattende og klar retlig ramme, der er i fuld overensstemmelse med kravene i artikel 13 i TEUF;

15.  bemærker, at Udvalget for Andragender har modtaget mange andragender om børns velfærd, og håber, at den aktuelle revision af Bruxelles IIA-forordningen vil bidrage til at fjerne reguleringsmanglerne og tackle manglerne i forbindelse med gennemførelsen;

16.  påpeger, at der i de seneste år er påvist mangler i forbindelse med anvendelsen af foranstaltninger til at bekæmpe svig og hvidvaskning af penge; opfordrer Kommissionen til at mangedoble sine bestræbelser på at sikre, at EU-reglerne anvendes konsekvent;

17.  noterer sig, at rettidig og korrekt gennemførelse af EU-lovgivning i national lovgivning og en klar national lovgivningsramme med fuld respekt for de grundlæggende værdier, principper og rettigheder, der er nedfældet i traktaterne og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, bør være en prioritet for medlemsstaterne for at mindske overtrædelser af EU-retten og samtidig sikre de tilsigtede fordele, som en effektiv anvendelse af EU-retten giver mulighed for; fremhæver i denne forbindelse, at handlinger eller forsømmelser, der begås af alle EU-institutionerne, er bundet af traktaterne og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder(13);

18.  opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til at sørge for en nøje håndhævelse af EU's regler om fri bevægelighed for personer, navnlig ved at sikre fuld beskyttelse af de dertil knyttede økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder; minder om, at den fri bevægelighed for personer i en kontekst, hvor de grundlæggende rettigheder beskyttes fuldt ud, ud over at udgøre en af de grundlæggende frihedsrettigheder i EU og en integrerende del af EU-borgerskabet også er af stor betydning for EU's borgere og deres familier navnlig med hensyn til adgangen til social sikring samt for deres opfattelse af EU, og bemærker, at den fri bevægelighed synes at være genstand for mange andragender;

19.  minder om sin beslutning af 25. oktober 2016 og opfordrer Kommissionen til at følge op på henstillingerne i denne beslutning;

20.  bifalder, at Parlamentet også spiller en afgørende rolle ved at føre politisk tilsyn med Kommissionens håndhævelsesforanstaltninger ved at kontrollere årsberetningerne om tilsyn med gennemførelsen af EU-retten og ved at vedtage relevante parlamentsbeslutninger; foreslår, at Parlamentet kunne bidrage yderligere til rettidig og nøje gennemførelse af EU-lovgivningen ved at formidle den ekspertise, det har opnået under den lovgivningsmæssige beslutningsproces, via allerede etablerede forbindelser med nationale parlamenter;

21.  fremhæver den vigtige rolle, som arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget og andre aktører spiller i udarbejdelsen af lovgivning og i overvågningen og indberetningen af mangler i gennemførelsen og i anvendelsen af EU-lovgivningen i medlemsstaterne; fremhæver i denne forbindelse princippet om gennemsigtighed som fastsat i EU-traktaterne samt EU-borgernes ret til retfærdighed og god forvaltning som fastsat i artikel 41 og 47 i EU's charter om grundlæggende rettigheder; minder om, at disse rettigheder og principper bl.a. også bør være af største betydning for medlemsstaterne, når der fremsættes forslag til retsakter til gennemførelse af EU-lovgivningen;

22.  glæder sig over faldet på omkring 30 % i antallet af nye EU Pilot-sager, der blev indledt i 2015 (881 mod 208 i 2014); bemærker imidlertid, at den gennemsnitlige løsningsrate i 2015 var nøjagtig den samme som i 2014 (75 %);

23.  glæder sig over, at antallet af nye klager for første gang siden 2011 er faldet med ca. 9 % i forhold til 2014 med i alt 3 450 nye klager; bemærker imidlertid med stor bekymring, at det største antal klager vedrører området for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og inklusion; bemærker, at områderne beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og inklusion, det indre marked, erhvervsliv, iværksætteri og SMV'er, retlige anliggender og forbrugere, beskatning og toldunion, og miljøet tilsammen tegner sig for 72 % af alle klager, der er indgivet mod medlemsstaterne i 2015;

24.  beklager, at medlemsstaterne i 2015 ikke i alle tilfælde indfriede deres tilsagn om at forelægge forklarende dokumentation sammen med nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktiver i deres nationale lovgivning; mener, at Kommissionen bør give medlemsstaterne mere støtte i forbindelse med udarbejdelsen af disse forklarende dokumenter og sammenligningstabeller; opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at aflægge beretning til Parlamentet og Rådet om forklarende dokumenter i de årlige rapporter om anvendelsen af EU-lovgivningen;

25.  er af den opfattelse, at finansielle sanktioner for manglende overholdelse af EU-retten bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til krænkelsen, have afskrækkende virkning og tage hensyn til gentagne tilfælde af manglende overholdelse på samme område, og at medlemsstaternes retlige beføjelser skal respekteres;

26.  fremhæver, at EU-institutionerne er bundet af traktaterne og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder(14);

27.  gentager, at tildelingen af opgaver til Kommissionen eller andre EU-institutioner ved ESM-traktaten (eller andre relevante traktater) forpligter dem til som omhandlet i artikel 13, stk. 3, og 4, at sikre, at de aftalememoranda, der indgås i henhold til de førnævnte aftaler, er i overensstemmelse med EU-retten; understreger, at som følge heraf bør EU's institutioner afstå fra at undertegne et aftalememorandum, hvis de er i tvivl om dets overensstemmelse med EU-retten(15);

28.  understreger betydningen af den indenlandske og praktiske gennemførelse af EU's standarder på asylområdet (f.eks. med hensyn til medlemsstaternes gennemførelse af direktivet om modtagelsesforhold (direktiv 2013/33/EU(16)))(17); beklager den manglende gennemførelse af flytningsordningen, som Kommissionen foreslog for at imødegå flygtningekrisen i medlemsstaterne; opfordrer derfor Kommissionen til at være særlig opmærksom på gennemførelsen af vedtagne foranstaltninger på området asyl og migration med henblik på at sikre, at de overholder de principper, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og til at indlede de nødvendige overtrædelsesprocedurer, hvor dette er relevant;

29.  bemærker med bekymring, at visse medlemsstater ser bort fra deres forpligtelser i forbindelse med asyl og migration; glæder sig over den faste holdning, som Kommissionen har indtaget over for medlemsstaterne vedrørende anvendelse af EU-retten om asyl og migration; minder om, at som følge af migrationsstrømme mod Europa står EU over for hidtil usete juridiske, politiske og humanitære udfordringer; opfordrer medlemsstaterne til også at tage højde for internationale konventioner om menneskerettigheder i forbindelse med modtagelse og fordeling af flygtninge; udtrykker håb om, at Kommissionen systematisk vil overvåge anvendelsen af den europæiske dagsorden for migration i medlemsstaterne; minder om, at en effektiv migrationspolitik er nødt til at være baseret på en balance mellem ansvar og solidaritet mellem medlemsstaterne;

30.  beklager, at der fortsat eksisterer store mangler i forbindelse med gennemførelsen og håndhævelsen af EU's miljølovgivning i visse medlemsstater; bemærker, at dette navnlig er tilfældet i affaldshåndtering, infrastruktur til spildevandsbehandling og overholdelse af grænseværdierne for luftkvalitet; mener i denne forbindelse, at Kommissionen bør søge at finde frem til årsagerne til denne situation i medlemsstaterne;

31.  opfordrer EU's institutioner til hele tiden at påtage sig deres pligt til at respektere EU's primære ret, når de udarbejder bestemmelser i den afledte EU-ret, fastlægger politikker eller indgår aftaler eller overenskomster med institutioner uden for EU, og til at påtage sig deres pligt til at bistå medlemsstaterne med alle til rådighed stående midler i disses bestræbelser på at gennemføre EU-lovgivningen og overholde EU's værdier og principper, navnlig på baggrund af den seneste udvikling i medlemsstaterne;

32.  beklager, at det endnu ikke modtager klare og rettidige oplysninger om gennemførelsen af EU-lovgivning; minder om, at Kommissionen i henhold til den ændrede rammeaftale om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen forpligter sig til at stille "oversigter over alle traktatbrudsprocedurer fra tidspunktet for åbningsskrivelsen til rådighed for Parlamentet, herunder – efter anmodning [...] – oplysninger om de spørgsmål, der er omfattet af traktatbrudsproceduren", og forventer, at denne bestemmelse bliver anvendt loyalt i praksis;

33.  opfordrer Kommissionen til at gøre overholdelse af EU-retten til en reel politisk prioritet, der skal forfølges i nært samarbejde med Parlamentet, som har pligt til at holde Kommissionen ansvarlig og som medlovgiver at sikre, at det selv bliver orienteret fuldt ud med henblik på hele tiden at forbedre sit lovgivningsmæssige arbejde; anmoder om, at Kommissionen derfor følger op Europa-Parlamentets beslutning om overvågningen af gennemførelsen af EU-lovgivningen;

34.  minder om, at Parlamentet i sine beslutninger af 15. januar 2013(18) og 9. juni 2016 opfordrede til vedtagelse af en forordning om en åben, effektiv og uafhængig EU-forvaltning på grundlag af artikel 298 TEUF, og opfordrer Kommissionen til yderligere at overveje forslaget til forordning, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

35.  understreger, at manglen på et sammenhængende og omfattende sæt kodificerede regler for god forvaltning i hele Unionen gør det vanskeligt for borgerne let og fuldt ud at forstå deres forvaltningsmæssige rettigheder i henhold til EU-retten og ligeledes bidrager til en forværring af deres retlige beskyttelse; understreger derfor, at kodificering af reglerne for god forvaltning i form af en forordning, hvori der fastlægges de forskellige aspekter af forvaltningsproceduren, herunder anmeldelser, bindende tidsfrister, retten til at blive hørt og enhver persons ret til at få adgang til sine sagsakter, styrker borgernes rettigheder og sikrer gennemsigtighed; præciserer, at disse regler vil være et supplement til eksisterende EU-lovgivning, når der opstår juridiske huller eller fortolkningsproblemer, og de vil sikre større tilgængelighed; gentager sin opfordring til Kommissionen om at fremsætte et forslag til omfattende lovgivning om en europæisk forvaltningslov under hensyntagen til alle de skridt, der allerede er taget af Parlamentet på dette område samt den aktuelle udvikling i EU og dets medlemsstater;

36.  minder om, at præjudicielle afgørelser bidrager til at afklare, hvordan EU-lovgivningen skal anvendes; mener, at denne procedure giver mulighed for en ensartet fortolkning og gennemførelse af EU-lovgivningen; tilskynder derfor de nationale domstole til at forelægge spørgsmål for Den Europæiske Unions Domstol i tilfælde af tvivl og dermed forhindre traktatbrudssager;

37.  mener, at nøglen til at sikre, at EU's politikker gavner både enkeltpersoner og virksomheder, er en korrekt anvendelse af den gældende EU-ret; opfordrer derfor Kommissionen til at styrke håndhævelsen af EU-retten på grundlag af en struktureret og systematisk kontrol med gennemførelsen og den nationale lovgivnings overensstemmelse med EU-traktaterne og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; påpeger, at EU's lovgivning er resultatet af en fri og demokratisk proces; glæder sig over, at Kommissionen tager behørigt hensyn til principperne om bedre lovgivning, når den fører tilsyn med anvendelsen af EU-retten i medlemsstaterne;

38.  understreger betydningen af gennemsigtighed i EU-institutionernes og medlemsstaternes udarbejdelse og anvendelse af lovgivning; påpeger, at EU-lovgivningen både for at lette medlemsstaternes gennemførelse af EU-retten og for at gøre den tilgængelig for EU-borgerne skal være klar, forståelig, sammenhængende og præcis, samtidig med at der tages hensyn til Den Europæiske Unions Domstols retspraksis, der understreger behovet for forudsigelighed i EU's regler(19);

39.  mener, at inddragelse af de nationale parlamenter i en dialog om indholdet af lovgivningsforslag, når det er relevant, vil fremme en effektiv anvendelse af EU-retten; påpeger, at en tættere kontrol fra de nationale parlamenters side med deres respektive regeringer, når disse er involveret i lovgivningsprocessen, vil fremme en mere effektiv anvendelse af EU-retten som foreskrevet i traktaterne; understreger derfor nødvendigheden af, at de nationale parlamenter får indflydelse i de tidlige faser af den europæiske lovgivningsproces, og opfordrer indtrængende EU-institutionerne og medlemsstaterne til at iværksætte en debat om protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union og protokol nr. 2 om subsidiaritet og proportionalitet, eventuelt ved at overveje en revision af det såkaldte system for tidlig varsling og dermed sikre en bedre anvendelse af proceduren med gult kort;

40.  tilskynder til et tættere samarbejde og en styrkelse af forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter; minder om de nationale parlamenters kontrolfunktion med hensyn til deres regeringers deltagelse i beslutningsprocessen i Rådet for Den Europæiske Union og understreger nødvendigheden af konsultationer og regelmæssig udveksling af synspunkter mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter, navnlig i de indledende faser af lovgivningsprocessen;

41.  minder om, at de nationale parlamenter spiller en afgørende rolle med hensyn til at kontrollere, at EU-retten gennemføres korrekt af medlemsstaterne; opfordrer dem til at varetage denne opgave proaktivt; påpeger de nationale parlamenters rolle med hensyn til at undgå en praksis med overdreven gennemførelse af EU-lovgivning på nationalt plan og derved forhindre overregulering og unødvendige administrative byrder; forventer, at medlemsstaterne klart angiver og dokumenterer nationale forpligtelser, når der tilføjes sådanne til EU-lovgivningen i gennemførelsesprocessen; er bekymret for, at uforholdsmæssige nationale foranstaltninger, der føjes til EU-lovgivningen, unødigt øger skepsissen over for EU;

42.  bemærker, at systemet for udveksling af oplysninger og samarbejde mellem udvalg i de nationale parlamenter, der arbejder med EU, kan være med til at tilvejebringe effektiv lovgivning og også bør anvendes til at støtte en mere effektiv anvendelse af EU-retten i medlemsstaterne; ønsker at fremme anvendelsen af IPEX-platformen som et redskab til gensidig udveksling af oplysninger mellem de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet; tilskynder de nationale parlamenter til at tage aktiv del i de regelmæssige interparlamentariske udvalgsmøder, der arrangeres af Europa-Parlamentet;

43.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0385.
(2) EUT C 18 af 19.1.2017, s. 10.
(3) EUT L 304 af 20.11.2010, s. 47.
(4) EFT L 174 af 27.6.2001, s. 25.
(5) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
(6) EUT C 316 af 22.9.2017, s. 246.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0409.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0279.
(9) Sag C-427/07, Kommissionen mod Irland, præmis 107.
(10) EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
(11) EUT C 369 af 17.12.2011, s. 15.
(12) I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter.
(13) Se bl.a.: Den Europæiske Unions Domstols dom af 20. september 2016 — Ledra Advertising Ltd (sag C-8/15 P), Andreas Eleftheriou (sag C-9/15 P), Eleni Eleftheriou (sag C-9/15 P), Lilia Papachristofi (sag C-9/15 P), Christos Theophilou (sag C-10/15 P), Eleni Theophilou (sag C-10/15 P) mod Europa-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank (forenede sager C-8/15 P — C-10/15 P), ECLI:EU:C:2016:701, præmis 67 ff.
(14) Den Europæiske Unions Domstols dom af 20. september 2016, forenede sager C-8/15 P — C-10/15 P, præmis 67 ff.
(15) Ibid., præmis 58 ff.; i denne retning dom af 27. november 2012, Pringle, C-370/12, præmis 164.
(16) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/33/EU af 26. juni 2013 om fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 96).
(17) Se bl.a.: S. Carrera, S. Blockmans, D. Gros, E. Guild, 'The EU’s Response to the Refugee Crisis – Taking Stock and Setting Policy Priorities’, Centre for European Policy Studies (CEPS), essay nr.20 af 16. december 2015 https://www.ceps.eu/system/files/EU%20Response%20to%20the%202015%20Refugee%20Crisis_0.pdf
(18) Europa-Parlamentets beslutning af 15. januar 2013 med henstillinger til Kommissionen om Den Europæiske Unions forvaltningslov (EUT C 440 af 30.12.2015, s. 17).
(19) Domstolens dom af 10. september 2009, Plantanol GmbH & Co. KG mod Hauptzollamt Darmstadt, C-201/08, ECLI:EU:C:2009:539, præmis 46.

Juridisk meddelelse