Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2016/2245(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0329/2017

Indgivne tekster :

A8-0329/2017

Forhandlinger :

PV 13/11/2017 - 19
CRE 13/11/2017 - 19

Afstemninger :

PV 14/11/2017 - 5.6
CRE 14/11/2017 - 5.6
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0427

Vedtagne tekster
PDF 228kWORD 60k
Tirsdag den 14. november 2017 - Strasbourg Endelig udgave
Regionernes anvendelse af samhørighedsinstrumenterne til at modvirke demografiske forandringer
P8_TA(2017)0427A8-0329/2017

Europa-Parlamentets beslutning af 14. november 2017 om regionernes anvendelse af samhørighedsinstrumenterne til at modvirke demografiske forandringer (2016/2245(INI))

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til artikel 174 og artikel 175 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 af 17. december 2013 om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1302/2013 af 17. december 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 1082/2006 om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS), for så vidt angår klarhed, forenkling og forbedring af oprettelsen af sådanne grupper og af deres funktion(5),

–  der henviser til sin beslutning af 4. februar 2016 om økarakter(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1300/2013 af 17. december 2013 om Samhørighedsfonden og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1084/2006(7),

–  der henviser til sin beslutning af 4. april 2017 om kvinder og deres rolle i landdistrikterne(8),

—  der henviser til sin beslutning af 10. maj 2016 om samhørighedspolitik i EU's bjergområder(9),

—  der henviser til sin beslutning af 9. september 2015 om rapport om gennemførelsen, resultaterne og den samlede vurdering af det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne (2012)(10),

—  der henviser til sin beslutning af 10. maj 2016 om nye territoriale udviklingsredskaber i samhørighedspolitikken 2014-2020: integrerede territoriale investeringer (ITI) og lokaludvikling styret af lokalsamfundet (CLLD)(11),

—  der henviser til sin beslutning af 15. november 2011 om demografiske forandringer og konsekvenserne for EU's fremtidige samhørighedspolitik(12),

—  der henviser til sin beslutning af 11. november 2010 om den demografiske udfordring og solidaritet mellem generationerne(13),

—  der henviser til sin beslutning af 22. september 2010 om en europæisk strategi for den økonomiske og sociale udvikling af bjergområder, øer og områder med lav befolkningstæthed(14),

—  der henviser til sin beslutning af 21. februar 2008 om den demografiske udvikling i Europa(15),

—  der henviser til sin beslutning af 23. marts 2006 om de demografiske udfordringer og solidariteten mellem generationerne(16),

—  der henviser til Kommissionens rapport med titlen "The 2015 Ageing Report. Economic and budgetary projections for the 28 EU Member States (2013-2060)" (European Economy nr. 3/2015),

—  der henviser til Kommissionens sjette rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed med titlen "Investering i job og vækst: fremme af udvikling og god forvaltning i EU's regioner og byer" af 23. juli 2014,

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. april 2017 med titlen "Et initiativ til støtte for balance mellem arbejdsliv og privatliv for erhvervsaktive forældre og omsorgspersoner" (COM(2017)0252),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. april 2009 med titlen "Konsekvenserne af befolkningsaldringen i EU (Rapport om befolkningsaldringen 2009)" (COM(2009)0180),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. maj 2007 om fremme af solidaritet mellem generationerne (COM(2007)0244),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. oktober 2006 med titlen "Den demografiske udvikling i Europa – En udfordring, men også en chance" (COM(2006)0571),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. marts 2005 med titlen "Grønbogen: "Demografiske ændringer – behov for ny solidaritet mellem generationerne"" (COM(2005)0094),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. maj 2015 med titlen "En strategi for et digitalt indre marked" (COM(2015)0192),

—  der henviser til Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse af 16. juni 2016 om EU's svar på de demografiske udfordringer(17),

—  der henviser til undersøgelsen fra september 2013 foretaget af Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Interne Politikker, Temaafdeling B: Struktur- og Samhørighedspolitik, med titlen "Hvordan kan regional- og samhørighedspolitikken tackle demografiske udfordringer?",

—  der henviser til ESPON-udgivelsen "Revealing territorial potentials and shaping new policies in specific types of territories in Europe: islands, mountains, sparsely populated and coastal regions"(18),

—  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—  der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og holdningen i form af ændringsforslag fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0329/2017),

A.  der henviser til, at de demografiske forandringer allerede i dag er et reelt problem, både i Europa og i resten af verden, og udgør en stor udfordring, ikke blot i almindelighed, men også for den lokale udvikling og politikker for territorial forbedring i EU, sammen med beskæftigelsesrelaterede spørgsmål, ukontrolleret globalisering, klimaforandringer, overgangen til lavemissionsøkonomier og de udfordringer, som opstår i forbindelse med den industrielle og teknologiske omstilling samt social og økonomisk integration;

B.  der henviser til, at den europæiske befolkningssammensætning som det er tilfældet i de fleste postindustrielle samfund i flere årtier har været kendetegnet ved stigende levealder og lave fødselstal, hvilket vil ændre befolkningsstrukturen og befolkningspyramiden og have andre følger med hensyn til en faldende befolkning i den arbejdsdygtige alder og en aldrende befolkning generelt; der henviser til, at den økonomiske krise har påvirket hele Den Europæiske Union og har haft en stærk indvirkning på mange områder og regioner, navnlig i landdistrikterne, hvor den især har skabt fattigdom og medført affolkning; der henviser til, at vedvarende kønsbestemte lønforskelle og tiltagende pensionsforskelle i betydelig grad hindrer kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet;

C.  der henviser til, at den hastige befolkningstilvækst i udviklingslandene og det demografiske fald i EU's befolkning forventes at resultere i et fald i Den Europæiske Unions andel af verdens befolkning fra 6,9 % i 2015 til 5,1 % i 2060(19);

D.  der henviser til, at der i 132 ud af 273 NUTS 2-regioner forventes at ske et fald i befolkningen mellem 2015 og 2050(20); der henviser til, at dette fald især vil påvirke de lokale administrative enheder;

E.  der henviser til, at den vigtigste prioritet for Den Europæiske Union og alle medlemsstaterne er at fremme vækst, der både er intelligent, bæredygtig og inklusiv;

F.  der henviser til, at geografiske eller demografiske forhold bidrager til en forværring af udviklingsproblemerne; der henviser til, at territorial samhørighed af denne grund er føjet til listen over mål for den økonomiske og sociale samhørighed i Lissabontraktaten;

G.  der henviser til, at demografiske forandringer ikke påvirker alle lande og regioner på en ensartet måde på grund af den naturlige dynamik og de migrationsstrømme, de medfører, hvor de fleste byområder og navnlig storbyområder oplever befolkningstilvækst, og de fleste landdistrikter og fjerntliggende områder oplever en tilbagegang, mens situationen i regionerne i den yderste periferi er mere blandet; der henviser til, at disse ubalancer indebærer store udfordringer såvel for de områder, der er ramt af affolkning, som for dem, der oplever en befolkningstilstrømning; der henviser til, at isolerede områder og områder, hvortil adgangen er begrænset, er hårdest ramt af faldende befolkningstal; der henviser til, at man på den anden side også bør være opmærksom på virkningerne af "suburbanisering", der som følge af store befolkningsbevægelser fra storbyer til deres opland lægger pres på både lokale og regionale myndigheder;

H.  der henviser til, at de europæiske regioner ikke er homogene områder; der henviser til, at de kan indeholde lommer af arbejdsløshed eller fattigdom og stå over for særlige udfordringer, især hvad angår demografiske forandringer, hvorfor det er afgørende at oprette målrettede instrumenter til reduktion af subregionale forskelle og bidrage til en bedre territorial balance mellem byområder, forstæder og landdistrikter;

I.  der henviser til, at kvinder og især enlige mødre er mere udsat for fattigdom og social udstødelse;

J.  der henviser til, at demografiske forandringer udgør en udfordring med hensyn til at sikre social samhørighed og velfærd for hele befolkningen og fremme en afbalanceret økonomisk udvikling; der henviser til, at demografiske forandringer har indvirkning på infrastrukturen og tilgængeligheden og kvaliteten af tjenester, hvilket kommer til udtryk i en digital kløft på grund af manglende konnektivitet eller områder uden læger, og ofte er resultatet af utilstrækkelige forbindelser mellem by- og landbefolkningen;

K.  der henviser til, at demografiske forandringer indebærer betydelige politiske udfordringer på en lang række områder inden for samhørighedspolitikken; der henviser til, at regionalpolitikken, og de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene), herunder Samhørighedsfonden, er vigtige instrumenter til at imødegå disse forandringer;

L.  der henviser til, at ikke-bymæssige områder i Den Europæiske Union er hjemsted for 113 mio. mennesker, 12 mio. landbrugsbedrifter, og 172 mio. ha landbrugsjord og yder et omfattende bidrag til de europæiske økonomier, kulturer og økosystemer;

M.  der henviser til, at hensigtsmæssig infrastruktur og et passende niveau af tjenester er vigtige faktorer i forvaltningen af befolkningsstrukturen i regioner, der er tyndt befolkede, eller som lider under affolkning, og hvor betydningen af investeringer og beskæftigelse er større;

N.  der henviser til, at en ordentlig infrastruktur og adgang til offentlige tjenester og arbejdspladser af høj kvalitet er vigtige faktorer, der påvirker beslutningen om at blive boende i eller forlade et bestemt område;

O.  der henviser til, at kvinder er mere udsat for fattigdom og social udstødelse end mænd, især når de er over 60 år;

P.  der henviser til, at demografiske forandringer har en større indvirkning på regioner, der halter bagefter;

Q.  der henviser til, at demografiske forandringer i landdistrikterne ud over de alvorlige demografiske konsekvenser også har økonomiske og sociale konsekvenser, medfører territoriel fragmentering og påvirker livskvaliteten og miljøet;

R.  der henviser til, at ligestilling mellem mænd og kvinder er en grundlæggende rettighed, en fælles værdi i EU og en nødvendig betingelse for at nå EU-målene om vækst, beskæftigelse og social samhørighed;

S.  der henviser til, at ligestilling mellem kønnene er et vigtigt redskab til økonomisk udvikling og social samhørighed;

T.  der henviser til, at den negative demografiske udvikling forstærker kravet om større solidaritet mellem generationerne;

Generelt

1.  understreger, at de demografiske forandringer medfører et stort økonomisk, socialt, budgetmæssigt og miljømæssigt pres på medlemsstaternes regeringer og de regionale og lokale myndigheder i forbindelse med ydelse af offentlige tjenester, navnlig velfærd og sociale tjenesteydelser, opførelse og forvaltning af infrastruktur og bevarelse af økosystemer gennem bæredygtig fysisk planlægning; understreger, at dette pres vil blive øget som følge af, at andelen af erhvervsaktive falder, mens forsørgerkvoten stiger; understreger den afgørende rolle, som offentlige og private tjenester af høj kvalitet spiller; understreger betydningen af tilgængelige, kvalitetsbetonede og prismæssigt overkommelige offentlige og private tjenester som et redskab til sikring af ligestilling mellem kønnene;

2.  mener, at de demografiske forandringer bør håndteres på en koordineret måde gennem en indsats fra alle de europæiske, nationale, regionale og lokale myndigheder og ved at forfølge tilpasningsstrategier, der afspejler den lokale og regionale virkelighed og sikrer effektiv forvaltning på flere myndighedsniveauer både i opbygningen af disse specifikke politikker, der er rettet mod særlige regioner, og i deres gennemførelse; er af den opfattelse, at en sådan koordineret og integreret indsats bør søge at forbedre borgernes livskvalitet og give dem bedre økonomiske muligheder og bør stræbe efter investeringer i kvaliteten, tilgængeligheden og prisoverkommeligheden af sociale og offentlige tjenester i de pågældende regioner; mener desuden, at civilsamfundets repræsentanter og andre interessenter bør inddrages; påpeger, at en enhver omfattende strategi skal afspejle den rolle, som byer, landdistrikter, fiskeri- og kystområder samt områder med særlige problemer i tilknytning til deres geografiske eller demografiske situation spiller, og mener derfor, at der i en sådan strategi også skal tages hensyn til de særlige udfordringer for regionerne i den yderste periferi, de nordligste meget tyndt befolkede områder og øområder, grænseoverskridende områder og bjergområder, som det udtrykkeligt fastslås i Lissabontraktaten; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at tage hensyn til virkningerne af forskellige politikker på ligestilling mellem kønnene og demografiske forandringer;

3.  erkender, at demografiske forandringer, samtidig med at de skaber nye udfordringer, også skaber udviklingsmuligheder på lokalt plan som følge af ændringer i efterspørgslen i bysamfund, navnlig med hensyn til fødevarer, fritid og hvile samt gennem landbrugets, skovbrugets og fiskeriets potentiale til fremstilling af sikre og særegne produkter af høj kvalitet; mener, at turisme i landdistrikter generelt og økoturisme, e-handel, tjenesteydelser i nærmiljøet og seniormarkedet i særdeleshed også skaber udviklingsmuligheder på lokalt plan, øger værdien af indenlandske landbrugs- og ikke-landbrugsprodukter, f.eks. håndværk, broderier og keramik, via det europæiske system for beskyttelse af geografiske betegnelser; fremhæver i denne forbindelse betydningen af strategier for intelligent specialisering, der støtter regioner og lokalområder i forbindelse med udpegning af aktiviteter med høj merværdi, og med henblik på at opbygge attraktive innovative økosystemer på grundlag af en ægte multifunktionel strategi for udvikling af landdistrikter, som integrerer den cirkulære økonomi i den regionale planlægning; understreger, at landboturisme, som bidrager til at opretholde en dynamisk livsstil i landdistrikterne, også er en vigtig sektor; fremhæver betydningen af social dialog og inddragelse af arbejdsmarkedets parter sammen med andre lokale aktører og myndigheder i alle faser af programmeringen og gennemførelsen af ESI-fondene for bedre at forudse virkningerne af demografiske forandringer på lokale arbejdsmarkeder og udvikle nye strategier til at løse disse udfordringer;

Kendetegnene ved de demografiske forandringer i EU

4.  bemærker, at de største aktuelle problemer i forbindelse med de demografiske forandringer i mange dele af EU er aldring som følge af brud i befolkningspyramiden, faldende fødselstal og efterfølgende drastiske fald i antallet af børn og unge, konstant faldende befolkningstal, mangel på kvalificeret arbejdskraft, mangel på job, at unge flytter efter jobmuligheder og ændringer i den demografiske struktur; erkender, at den nuværende landbrugspolitik, tab af traditionelle aktiviteter, produkter, produktionssystemer, arbejdsstyrke og lokal knowhow, det usynlige arbejde, som udføres af kvinder, manglen på iværksætterkultur, regioner, som sakker agterud eller er ude af stand til at konkurrere på grund af manglende investeringer, eller tab af biodiversitet og tab af skovområder, der omdannes til områder med buske, og brandrisiko er yderligere væsentlige problemer forbundet med de demografiske forandringer; understreger, at følgerne af disse tendenser varierer betydeligt fra region til region, til dels på grund af at mange flytter til store bymæssige centre for at søge job;

5.  understreger, at en befolkningspolitik i EU som en af sine fremmeste målsætninger bør tage hensyn til alle de områder, der slås med demografiske skævheder, og til disse områders særlige kendetegn, da dette er nogle af de faktorer, som samhørighedspolitikken længe har forsøgt at tilpasse sig, og som den skal gøre i langt højere grad efter 2020; understreger, at mens demografiske forandringer påvirker alle områder, uanset om der er tale om landdistrikter eller byområder, varierer konsekvenserne, og forandringerne afhænger af forskellige faktorer såsom intensitet og den hastighed, hvormed de finder sted, eller om de påvirker regioner med tilvandring eller regioner med faldende befolkningstal;

6.  understreger behovet for at fremme og støtte små og mellemstore bedrifter i bjergområder og landområder gennem anvendelse af traditionelle teknikker og produktionsmetoder, som udnytter naturressourcer – såsom forskellige typer græsgange og foderafgrøder – på en integreret og bæredygtig måde, fremstiller produkter med særlige kvalitetskendetegn og kan tjene til at vende eller begrænse affolkningen i disse områder;

7.  understreger, at de demografiske fænomener, som påvirker Unionen, ikke er af ny dato, men nu er tiltaget med en hidtil uset styrke, navnlig som følge af socialt og økonomisk pres; henleder opmærksomheden på den stadige stigning i antallet af ældre – omkring 2 millioner mennesker fylder hvert år 60 år – hvilket har indvirkning på fysisk planlægning, bolig- og transportplanlægningen og på andre typer af infrastruktur og tjenester; bemærker med bekymring, at regioner, der er præget af et kraftigt fald i befolkningen i den erhvervsaktive alder, vil blive særlig hårdt ramt af demografiske udfordringer; erkender, at manglende investeringer, en mangelfuld infrastruktur, lav konnektivitet, begrænset adgang til sociale tjenesteydelser samt mangel på job er vigtige medvirkende faktorer til affolkning; understreger, at demografiske forandringer kan have en betydelig indvirkning på pensioner og især på miljømæssig bæredygtighed, da affolkning af landdistrikterne og voksende urbanisering påvirker økosystemerne, naturbeskyttelse og udnyttelsen af naturressourcer med mærkbare konsekvenser for byplanlægning, infrastruktur, boligmarkedet og grønne områder;

8.  mener, at der på en tværgående måde bør tages hensyn til kønsdimensionen i forbindelse med de demografiske forandringer, eftersom regioner, der oplever demografisk tilbagegang, også slås med køns- og aldersmæssige skævheder som følge af fraflytning; mener, at udfordringerne i forbindelse med demografiske forandringer kan og skal løses inden for rammerne af en politik, der fremmer ligestilling mellem kønnene, hvorfor kønsaspektet bør indarbejdes i drøftelserne om alle spørgsmål vedrørende demografiske forhold; mener derfor, at integrationen af kønsaspektet i alle ESI-fondene i fremtiden bør styrkes yderligere;

9.   minder om, at Europa 2020-strategien tager fat på de demografiske udfordringer i de fleste af de syv flagskibsinitiativer, der har til formål at overvinde problemer og etablere afgørende prioriteter for EU inden for beskæftigelse, innovation, uddannelse, fattigdomsbekæmpelse samt klima og energi; påpeger, at en grundlæggende del af gennemførelsen af strategien og dens flagskibsinitiativer er baseret på finansiel støtte fra de samhørighedspolitiske instrumenter, herunder bestemmelser om håndtering af befolkningsændringer og den aldrende befolkning, og at disse dimensioner skal understreges i alle EU's instrumenter;

10.  mener, at udfordringerne i forbindelse med det faldende befolkningstal og den aldrende befolkning vil kræve objektive, grundige og omfattende revurderinger af mange etablerede økonomiske og sociale politikker og programmer og et langsigtet perspektiv;

Koordinering af EU's politikker

11.  opfordrer til en højere grad af koordinering af EU-instrumenter, især inden for den fælles landbrugspolitik, ESI-fondene, herunder Samhørighedsfonden, det europæiske territoriale samarbejde, Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og Connecting Europe-faciliteten, med henblik på at sikre en mere omfattende tilgang til demografiske forandringer; påpeger, at der i betragtning af, at de anvendte mekanismer hidtil ikke har kunnet holde de demografiske ubalancer i ave, er behov for en revision af de eksisterende politikker og af funktionen af alle disse mekanismer; glæder sig i denne forbindelse over de bestræbelser, der gøres for at maksimere synergier mellem ESI-fondene og EFSI; opfordrer Kommissionen til på ny at foreslå en strategi for de demografiske udfordringer, der prioriterer følgende områder: anstændig beskæftigelse og arbejdsmarkedsrelationer af høj kvalitet, idet der lægges særlig vægt på nye former for arbejde og deres sociale rolle; det territoriale aspekt af politikker til fremme af den økonomiske aktivitet og beskæftigelsen; fremme af infrastruktur som en faktor i placeringen af virksomheder, så områder med demografiske udfordringer bliver tilgængelige og konkurrencedygtige; omfattende IKT-dækning i områder med lavere befolkningstæthed, som er konkurrencedygtig både med hensyn til kvalitet og pris; levering af basale velfærdsydelser i områder, der står over for demografiske udfordringer; lokal offentlig transport for at sikre adgang til offentlige tjenester; politikker, der har til formål at sikre en bedre balance mellem familie- og erhvervsmæssige forpligtelser, et bæredygtigt generationsskifte og en passende pleje af omsorgskrævende personer; politikker med henblik på modtagelse, integration og tilbagesendelse af migranter og flygtninge under international beskyttelse samt udstrakt brug af nye, mere attraktive måder at videregive oplysninger om livet i landdistrikterne på; understreger betydningen af de eksisterende initiativer såsom Det Europæiske Innovationspartnerskab inden for Aktiv og Sund Aldring, intelligente omgivelser og videns- og innovationsfællesskaberne vedrørende digitale forhold og sundhedsforhold under EIT; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til de løsninger, der allerede er udviklet inden for disse initiativer til at håndtere de demografiske udfordringer, som de europæiske regioner står over for; understreger betydningen af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring med henblik på at støtte uddannelse og erhvervsuddannelse i områder, der risikerer at blive affolket; mener, at det i forbindelse med dagsordenen for bedre regulering bør kræves, at de konsekvensanalyser, der foretages forud for ethvert lovgivningsmæssigt initiativ, omfatter dets potentielle virkninger for den demografiske udvikling;

12.  fremhæver betydningen af, at EU indarbejder demografiske overvejelser i hele det politiske spektrum, herunder i sine budgetposter, med henblik på at muliggøre udvikling af sådanne politikker, navnlig samhørighed, beskæftigelse, landbrug, miljø, informationssamfundet, FUI (forskning, udvikling og innovation), beskæftigelse, uddannelse, social- og arbejdsmarkedspolitik og transport; mener, at resultaterne af rapporter om de demografiske virkninger skal indarbejdes i udformningen af EU's politikker, og at demografiske kriterier skal indgå i vurderingen af resultaterne af disse politikker og deres uønskede virkninger med henblik på at fremme en strategi for demografiske forandringer, som omfatter inddragelse af de regionale og lokale myndigheder; er af den opfattelse, at der især bør lægges vægt på landdistrikter, som på en særlig intens måde står over for sådanne demografiske problemer; fremhæver i denne forbindelse potentialet i initiativet intelligente landsbyer, som ved hjælp af moderne teknologier såsom 5G og innovation bidrager til at puste nyt liv i landdistrikterne; understreger desuden betydningen af et styrket samarbejde mellem landdistrikter og byområder; fremhæver betydningen af at sikre universel adgang til offentlige tjenester og infrastrukturer af høj kvalitet og til overkommelige priser, herunder digitale offentlige tjenester og infrastrukturer, især for børn, unge og ældre, for at fremme social inklusion, sikre ligestilling mellem kønnene og mildne følgerne af de demografiske forandringer; understreger vigtigheden af at give nye muligheder for lønnet beskæftigelse, navnlig i områder med risiko for affolkning, for at bevare lokalsamfundene og skabe betingelser, der fremmer en tilfredsstillende balance mellem arbejdsliv og privatliv; mener, at det er vigtigt at insistere på en global geografisk vision for byområder og landdistrikter som komplementære funktionelle områder; understreger, at der er behov for en større integration mellem de forskellige fonde med henblik på at sikre en ægte inddragende og bæredygtig lokal udvikling; påpeger, at EU's demografiske politik bør sigte mod at blive mere fuldstændig og bedre koordineret med medlemsstaterne og horisontalt; minder om, at Den Europæiske Union ikke alene bidrager med midler til regional udvikling, men også i vid udstrækning former de lokale og regionale myndigheders kapacitet til at anvende deres egne midler til at bekæmpe sociale og territoriale uligheder; understreger, at som følge af modernisering af statsstøtten er de undtagelser, for hvilke der ikke kræves meddelelse, blevet forenklet, og der er blevet flere af disse undtagelser, men den nuværende ramme er stadig meget kompleks og byrdefuld for mindre lokale og regionale myndigheder; mener, at selv om forordningerne om offentlige indkøb blev forenklet i 2014, er der stadig alt for mange hindringer for, at små lokale og regionale myndigheder kan forbedre deres økonomi på disse følsomme områder;

13.  mener, at EU bør støtte indvandrings- og integrationspolitikker i medlemsstaterne ved at respektere medlemsstaters rettigheder og beføjelser samt nærhedsprincippet med henblik på at afbøde de negative demografiske tendenser; fremhæver den væsentlige rolle, som familiefremmende og familiestøttende politikker spiller; mener, at lokale og regionale organer bør have lov til at gennemføre vellykkede lokale integrationspolitikker; mener, at de lokale og regionale myndigheder bør være aktive deltagere i de foranstaltninger, der træffes for at imødegå de demografiske udfordringer; opfordrer til, at der i den årlige vækstundersøgelse og de landespecifikke henstillinger tages højde for regionale forskelle og ubalancer mellem regioner inden for medlemsstaterne; mener, at et sådant samarbejde i grænseregioner skal afspejle både ønskerne om og anvendelsesområdet for grænseoverskridende initiativer; anbefaler, at der udvikles uddannelsesprogrammer inden for dette område med henblik på at skabe en bedre forståelse for og øge bevidstheden om denne problematik; mener, at håndteringen af demografiske problemer skal integreres på en helhedsorienteret måde i Europa, og at løsningen af et problem i en del af kontinentet ikke bør have negative virkninger for andre områder i Europa; opfordrer til, at der oprettes et netværk på europæisk plan for udveksling af god praksis og erfaringer, så lokale og regionale myndigheder samt civilsamfundets aktører kan informere hinanden om håndteringen af problemer, der er opstået som følge af demografiske forandringer;

Styrkelse af de europæiske fondes effektivitet

14.  understreger, at ESI-fondene i næste programmeringsperiode på en mere effektiv måde skal imødegå demografiske forandringer ved hjælp af: et større, mere målrettet fokus på demografiske forandringer som et prioriteret indsatsområde i de endelige bestemmelser og retningslinjerne til støtte for medlemsstaterne, regionerne og lokalforvaltningen, udnyttelse af ESI-fondenes potentiale med henblik på at tackle demografiske forandringer og udarbejdelse og gennemførelse af associeringsaftaler og operationelle programmer; en mere proaktiv tilgang til demografisk beslutningstagning og udveksling af god praksis og erfaringer med institutionel læring; teknisk støtte til forvaltningsmyndighederne og lokale aktører i forbindelse med gennemførelse af effektive politikker til håndtering af demografiske forandringer på både nationalt og regionalt plan samt obligatorisk og aktiv deltagelse af lokale myndigheder i udformningen, forvaltningen og den interne evaluering af programmer til gennemførelse af fondene og den nødvendige identifikation af regioner, der står over for demografiske udfordringer på NUTS 3-niveau og de lokale administrative enheders niveau; opfordrer til levering af teknisk bistand og uddannelse til lokale aktører og forvaltningsmyndigheder med henblik på at gennemføre effektive politikker, der kan tackle demografiske forandringer på nationalt, regionalt og lokalt plan; er af den opfattelse, at i nogle medlemsstater skjuler støtte på NUTS 2-niveau ofte intraregionale og endda supraregionale sociale og territoriale uligheder; opfordrer til, at der på EU-kort anvendes en skala, som i tilstrækkelig grad afspejler territorialrelaterede problemer, så de kan bidrage til at målrette støtte til de mest ugunstigt stillede områder;

15.  anmoder om, at Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) yder et større bidrag til og giver mere støtte til områder med en høj aldring, som er præget af landbrug og affolkning, for at forbedre deres transport- og telekommunikationsinfrastruktur, slå bro over den digitale kløft (herunder mellem generationer) og opnå bedre offentlige tjenesteydelser; understreger i denne forbindelse vigtigheden af e-sundhedsområdet; opfordrer medlemsstaterne og regionerne til i højere grad at målrette tilgængelige investeringer til håndtering af de demografiske forandringer og deres virkninger;

16.  opfordrer Kommissionen til at bruge samhørighedspolitiske foranstaltninger til at bremse den tiltagende affolkning af tyndt befolkede områder, hvor hensigtsmæssig infrastruktur og et passende niveau af tjenester er afgørende forudsætninger for især at fastholde børnefamilier;

17.  understreger, at Den Europæiske Socialfond (ESF) bør intensivere sit arbejde inden for uddannelse af unge og bør fremme beskæftigelsesevnen og hjælpe folk med at opnå en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv og bekæmpe digital og social udstødelse af ældre; understreger endvidere, at fonden bør forbedre beskæftigelsesudsigterne gennem forberedelsesprogrammer for indbyggerne i regioner med faldende befolkningstal og ved at fremme digital og social integration af kvinder, unge og ældre borgere i disse områder; påpeger i denne sammenhæng, at der, når ESF anvendes til at støtte regionerne i den yderste periferi, skal sørges for at sikre en bedre balance mellem arbejds- og familieliv; opfordrer Kommissionen til at overveje at oprette en specifik budgetpost inden for rammerne af de eksisterende midler til områder, som slås med alvorlige og permanente demografiske ulemper; opfordrer til, at midlerne fordeles i henhold til ordninger, som prioriterer tiltag på kort, mellemlang og lang sigt; understreger betydningen af at medtage Samhørighedsfonden i fremtidige strategier til håndtering af demografiske forandringer og erindrer om, at fonden blev oprettet med henblik på at styrke EU's økonomiske, sociale og territoriale samhørighed; mener, at det er vigtigt at yde langt mere støtte gennem ESF til små organisationer, der udvikler og gennemfører innovative sociale projekter, samt tværnationale pilotprojekter på EU-plan, der behandler sociale og beskæftigelsesmæssige spørgsmål, for at lette det innovative regionale, grænseoverskridende, tværnationale og overregionale samarbejde og således imødegå de udfordringer, der er opstået som følge af de demografiske forandringer;

18.  beklager, at EU's ungdomsgaranti, der sigter mod at hjælpe unge uden job, praktikplads eller uddannelse, som det fremhæves i Den Europæiske Revisionsret særberetning nr. 5/2017, kun har gjort begrænsede fremskridt, og at resultaterne ikke har levet op til forventningerne;

19.  er af den opfattelse, at EFSI med henblik på at undgå territoriale kløfter bør komme regioner med den mest ugunstige demografiske dynamik til gavn ved hjælp af større investeringer på EU's prioriterede områder såsom energi, transport, uddannelse, erhverv, innovation, forskning, små og mellemstore virksomheder, uddannelse og social infrastruktur; er af den opfattelse, at det i forbindelse med udviklingen af samhørighedspolitikken efter 2020 bør drøftes, om demografisk ugunstigt stillede regioner bør tildeles en særlig status;

Samhørighedspolitikkens fremtid som middel til at imødegå demografiske forandringer

20.  mener, at samhørighedspolitikken giver de rette instrumenter til at håndtere de demografiske forandringer, især i forbindelse med andre EU-politikker og nationale og regionale politikker, både med hensyn til befolkningens aldring og faldende befolkningstal, og derfor bør spille en mere fremtrædende rolle i støtten til regioner og give dem den fornødne fleksibilitet til at tilpasse sig til demografiske forandringer; mener, at dette også bør afspejles i de fondsspecifikke forordninger i forbindelse med håndteringen af demografiske forandringer som en del af sit eksplicitte anvendelsesområde i henhold til artikel 174 TEUF; ønsker en mere præcis definition af begrebet "alvorlige demografiske ulemper af permanent art" som omhandlet i artikel 174 TEUF og artikel 121 forordning (EU) nr. 1303/2013, der vil gøre det muligt statistisk at kvantificere de demografiske udfordringer; fremhæver vigtigheden af forbindelser mellem by og land, og opfordrer Kommissionen til at overveje muligheden for at supplere integrerede, bæredygtige byudviklingsstrategier med partnerskaber for bæredygtig udvikling i byer og landdistrikter; mener, at Kommissionen bør træffe proaktive foranstaltninger til forebyggelse af de negative følger af demografiske forandringer og yde teknisk bistand til de regioner, der er hårdest ramt af affolkning;

21.  understreger, at samhørighedspolitikken bør fremme beskæftigelsesevne og integration af kvinder på arbejdsmarkedet, navnlig mødre, som har problemer med at finde beskæftigelse; opfordrer derfor til, at kvinder får adgang til uddannelsesprogrammer; påpeger imidlertid, at de kvalifikationer, som opnås, skal svare til arbejdsmarkedets behov; understreger vigtigheden af at hjælpe unge mødre til at vende tilbage til arbejdsmarkedet ved at stille tilbud om pålidelig heldagspasning af børn i alle aldre til rådighed, herunder faciliteter til indlæring i førskolealderen, for at standse affolkning;

22.  mener, at regionerne for at tackle de demografiske udfordringer bør anvende ESI-fondene mere proaktivt til at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed og give unge mulighed for at starte en egentlig karriere; bemærker, at dette kan opnås ved at støtte uddannelsesprogrammer og iværksætteri for unge;

23.  opfordrer til, at der i den fremtidige forordning om fælles bestemmelser etableres en retlig ramme for anerkendelse af regioner med alvorlige og permanente demografiske udfordringer; understreger behovet for en mere proaktiv og målrettet tilgang til demografisk beslutningstagning, da regionale forskelle i de demografiske mønstre sandsynligvis vil have væsensforskellige socioøkonomiske indvirkninger på de europæiske områder, hvilket yderligere kan forøge de regionale uligheder i EU; opfordrer til en styrkelse og en administrativ forenkling af de nye instrumenter til fremme af bottom-up-tilgangen og forvaltning på flere myndighedsniveauer – såsom lokaludvikling styret af lokalsamfundet (CLLD) og integrerede territoriale investeringer (ITI) – med henblik på at øge den lokale og regionale deltagelse som led i en integreret og holistisk tilgang til regional udvikling; opfordrer til oprettelse af portalbaserede tjenester, som vil hjælpe eksisterende virksomheder i landdistrikterne med at etablere bedre kontakt med deres modparter i byerne; fremhæver vigtigheden af i den fremtidige samhørighedspolitik at tage større hensyn til særlige territoriale kendetegn, der manifesterer sig på subregionalt plan; understreger, at manglen på kapacitet og en robust forvaltning hos mange lokale og regionale myndigheder er en væsentlig hindring for en vellykket gennemførelse af EFSI-programmer, og kræver i denne forbindelse instrumenter til kapacitetsopbygning;

24.  opfordrer Kommissionen til at overveje at fastlægge nye kriterier, som kan anvendes til at udpege områder, der står over for demografiske udfordringer, ved hjælp af demografiske, økonomiske, og miljømæssige variabler samt variabler om tilgængelighed og foretage undersøgelser af, hvilke socioøkonomiske og miljømæssige indikatorer der kan anvendes som supplement til BNP-indikatorer, herunder kriterier vedrørende social kapital, forventet levetid og miljøets kvalitet; mener, at BNP og befolkningstætheden ikke i sig selv er tilstrækkelige indikatorer til at klassificere områder med alvorlige og permanente demografiske ulemper; anmoder Kommissionen om ved siden af BNP-indikatoren at indarbejde nye dynamiske indikatorer i samhørighedspolitikken såsom en demografisk indikator, og især EU's regionale indeks for sociale fremskridt, for at give et mere fuldstændigt billede af de særlige udfordringer for disse regioner, eller at overveje en yderligere tildeling til disse regioner svarende til den, der er afsat til tyndt befolkede områder i den nuværende programmeringsperiode (forordningen om fælles bestemmelser, bilag VII, punkt 9); understreger behovet for specifikke redskaber til at overvåge og evaluere de potentielle og reelle virkninger af ESI-fondene i forbindelse med håndtering af demografiske forandringer gennem udarbejdelse af retningslinjer for den efterfølgende udvikling af relevante demografiske indikatorer; understreger vigtigheden af at have pålidelige, ajourførte, opdelte statistikker for at sikre en mere effektiv og objektiv politisk forvaltning, særligt med henblik på en mere indgående forståelse af de væsentlige kendetegn ved EU's forskellige tyndt befolkede områder; opfordrer derfor Eurostat til at fremlægge mere detaljerede statistikker af relevans for fastlæggelsen af en passende europæisk demografisk politik, især demografiske, familierelaterede, sociale og økonomiske indikatorer, og opfordrer indtrængende til, at disse som minimum opdeles på subregionalt niveau, dvs. NUTS 3-niveau;

25.  mener, at den fremtidige samhørighedspolitik bør omfatte specifikke foranstaltninger for de områder, der er mest påvirket af demografiske udfordringer, og give mulighed for større fleksibilitet i fastlæggelsen af tematiske mål og medfinansieringssatser med henblik på samordning af interregionale og intraregionale strategier inden for samme medlemsstat med lokal deltagelse; opfordrer Kommissionen til at overveje at udarbejde en national strategi for demografisk udvikling som en ny forhåndsbetingelse;

26.  opfordrer Kommissionen til at indarbejde et flagskibsinitiativ om demografi i Europa 2020-strategien, som finansieres af eksisterende ESI-fonde og indeholder en række foranstaltninger inden for tre kategorier: intelligent vækst ved hjælp af støtte til regioner, der er ramt af demografiske udfordringer inden for IKT, FUI og SMV'er, inklusiv vækst ved hjælp af specifikke tiltag, der tilskynder unge til at blive i deres region, sikrer et bæredygtig generationsskifte, fremmer selvstændig virksomhed og sociale integrationsforanstaltninger for migranter og flygtninge under international beskyttelse samt bæredygtig vækst ved hjælp af foranstaltninger, der hjælper disse regioner med at investere i den grønne økonomi, herunder i bæredygtige transportsystemer; glæder sig over EU-initiativet for intelligente landsbyer, som tilskynder til politikker, der lægger særlig vægt på overvindelse af den digitale kløft mellem landdistrikter og byområder, og til at udnytte de muligheder, som konnektivitet i og digitaliseringen af landområder bringer, og som støtter initiativet for intelligente øer som en bottom-up-indsats fra de europæiske øers myndigheder og lokalsamfund, der søger at forbedre livet på øerne gennem bæredygtige og integrerede løsninger;

27.  mener, at den flerårige finansielle ramme efter 2020 bør give bestræbelserne på at imødegå de demografiske udfordringer et kraftigt og afgørende skub, under hensyntagen til den nuværende demografiske situation og de aktuelle tendenser, og skal omfatte fremme af løsninger med målrettede foranstaltninger, f.eks., hvor det er hensigtsmæssigt, en budgetpost til finansiering; opfordrer til, at tjenester og infrastruktur, der bidrager til social og digital inklusion, styrkes inden for rammerne af den anden søjle under den fælles landbrugspolitik, der har til formål at fremme udviklingen af landdistrikter og finansieres under Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og til, at udviklingen i retning af økonomisk og social tilbagegang og affolkning i områder med alvorlige og permanente demografiske ulemper vendes; opfordrer de nationale, regionale og lokale myndigheder til at udveksle erfaringer, bedste praksis og nye metoder til at undgå de negative følger af demografiske forandringer; mener, at de transeuropæiske transportnet (TEN-T) og motorvejene til søs bør komme områder med alvorlige og permanente demografiske ulemper til gavn;

28.  understreger, at metoden med lokaludvikling styret af lokalsamfundet (CLLD) giver merværdi på tværs af alle ESI-fonde i forbindelse med udvikling og gennemførelse af integrerede og skræddersyede bottom-up-løsninger; beklager imidlertid, at CLLD-metoden kun er obligatorisk for ELFUL, og at anvendelsen af lokale og deltagerorienterede tilgange er faldende i EFRU, ESF og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF); opfordrer derfor Kommissionen til at gøre det obligatorisk at anvende lokaludvikling styret af lokalsamfundet på tværs af alle ESI-fonde;

o
o   o

29.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 289.
(3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 470.
(4) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 259.
(5) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 303.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0049.
(7) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 281.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0099.
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0213.
(10) EUT C 316 af 22.9.2017, s. 145.
(11) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0211.
(12) EUT C 153 E af 31.5.2013, s. 9.
(13) EUT C 74 E af 13.3.2012, s. 19.
(14) EUT C 50 E af 21.2.2012, s. 55.
(15) EUT C 184 E af 6.8.2009, s. 75.
(16) EUT C 292 E af 1.12.2006, s. 131.
(17) EUT C 17 af 18.1.2017, s. 40.
(18) Arbejdsdokument fra ESPON. Luxembourg, ESPON EGTC, marts 2017.
(19) Eurostat, 2016-udgaven af "The EU in the World".
(20) Eurostat, 2016-udgaven af "Eurostat Regional Yearbook".

Juridisk meddelelse