Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2017/2083(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0334/2017

Indgivne tekster :

A8-0334/2017

Forhandlinger :

PV 14/11/2017 - 16
CRE 14/11/2017 - 16

Afstemninger :

PV 16/11/2017 - 7.7
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0448

Vedtagne tekster
PDF 222kWORD 64k
Torsdag den 16. november 2017 - Strasbourg Endelig udgave
EU-Afrika-strategien: en stærk drivkraft for udvikling
P8_TA(2017)0448A8-0334/2017

Europa-Parlamentets beslutning af 16. november 2017 om EU-Afrika-strategien: en stærk drivkraft for udvikling (2017/2083(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til "Den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik - Fælles vision, fælles handling: et stærkere Europa", der blev forelagt Det Europæiske Råd på mødet den 28. og 29. juni 2016,

–  der henviser til den fælles erklæring af 7. juni 2017 fra Parlamentet, Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, og Kommissionen om den nye europæiske konsensus om udvikling – Vores verden, vores værdighed, vores fremtid,

–  der henviser til FN-topmødet om bæredygtig udvikling og det slutdokument, som blev vedtaget af FN's generalforsamling den 25. september 2015 med titlen "Ændring af vores samfund: 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling" og de 17 mål for bæredygtig udvikling (SDG),

–  der henviser til principperne for ansvarlig investering i landbrug og fødevaresystemer, der blev udviklet i Komitéen for Verdens Fødevaresikkerhed (CFS-RAI) med henblik på at bidrage til opfyldelsen af mål 1 og 2 for bæredygtig udvikling,

–  der henviser til Addis Abeba-handlingsplanen for udviklingsfinansiering fra 2015,

–  der henviser til Parisaftalen om klimaændringer fra 2015,

–  der henviser til topmødet "Africa Action", som fandt sted den 16. november 2016 og konsoliderede den afrikanske dimension af COP 22,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. februar 2016 om EU's handlingsplan mod ulovlig handel med vilde dyr og planter (COM(2016)0087),

–  der henviser til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af Gruppen af Stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000(1) (Cotonouaftalen) samt til de reviderede udgaver fra 2005 og 2010,

–  der henviser til den fælles Afrika-EU-strategi (JAES), der blev vedtaget af de afrikanske og europæiske stats- og regeringschefer på topmødet i Lissabon den 9. december 2007, og de to handlingsplaner, der blev vedtaget i hhv. Accra i oktober 2007 (for perioden 2008-2010) og Tripoli i november 2010 (for perioden 2011-2013),

–  der henviser til konklusionerne fra det fjerde topmøde mellem EU og Afrika, der blev afholdt i Bruxelles den 2. og 3. april 2014, køreplanen for mødeformatet (Kairoformatet) og samarbejdsområderne mellem de to kontinenter for perioden 2014-2017 samt erklæringen fra EU og Afrika om migration og mobilitet,

–  der henviser til 2063-dagsordenen for Den Afrikanske Union (AU), som blev vedtaget i maj 2014,

–  der henviser til betænkning om udkast til henstillinger vedrørende den institutionelle reform af Den Afrikanske Union udarbejdet af Paul Kagame med titlen "The Imperative to Strengthen our Union",

–  der henviser til det tredje interkontinentale civilsamfundsforum, som fandt sted i Tunis den 11.-13. juli 2017, hvor der opfordredes til større inddragelse af civilsamfundsorganisationer, og til, at civilsamfundets individer sættes i centrum af EU/Afrika-strategien,

–  der henviser til den fælles meddelelse af 7. juni 2017 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik "En strategisk tilgang til resiliens i forbindelse med EU's indsats udadtil" (JOIN(2017)0021),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 af 26. september 2017 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD), en EFSD-garanti og en EFSD-garantifond(2),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 5. juli 2016 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 230/2014 om oprettelse af et instrument, der bidrager til stabilitet og fred (COM(2016)0447),

–  der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Den Europæiske Unions højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 22. november 2016 "Et fornyet partnerskab med landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet"(JOIN(2016)0052),

–  der henviser til de forskellige meddelelser fra Kommissionen om forbindelserne mellem EU og Afrika, navnlig meddelelsen af 27. juni 2007 med titlen "Fra Kairo til Lissabon – et strategisk partnerskab mellem EU og Afrika" (COM(2007)0357), af 17. oktober 2008 med titlen "Et år efter Lissabon: Udviklingen i partnerskabet mellem Afrika og EU" (COM(2008)0617) og af 10. november 2010 om konsolidering af forbindelserne mellem EU og Afrika – 1,5 milliard mennesker, 80 lande, to kontinenter og én fremtid (COM(2010)0634),

–  der henviser til den fælles meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet fra Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 4. maj 2017 "For en fornyet fremdrift i partnerskabet mellem Afrika og EU" (JOIN(2017)0017) og Rådets konklusioner af 19. juni 2017 herom,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om forbindelserne mellem EU og Afrika og AVS-landene, navnlig beslutningen af 4. oktober 2016 om fremtiden for forbindelserne AVS-EU efter 2020(3),

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2016 om EU's trustfond for Afrika: Konsekvenserne for udvikling og humanitær bistand(4),

–  der henviser til sin beslutning af 7. juni 2016 om EU-rapport 2015 om udviklingsvenlig politikkohærens(5),

–  der henviser til sin beslutning af 22. november 2016 om forbedring af udviklingssamarbejdets effektivitet(6),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget og udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udvalget om International Handel og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0334/2017),

A.  der henviser til, at båndene mellem Den Europæiske Union og de afrikanske lande er historiske og deres skæbner er tæt forbundne; der henviser til, at EU er Afrikas vigtigste partner inden for økonomisk aktivitet og handel samt udvikling, humanitær bistand og sikkerhed;

B.  der henviser til, at der er behov for at give partnerskabet mellem Afrika og EU en ny vision, som afspejler udviklingen i de politiske, økonomiske, miljømæssige og sociale forhold på begge kontinenter; der henviser til, at det er nødvendigt at tilpasse sig til nye aktører på den internationale scene – herunder Kina – og at bevæge sig i retning af et bedre, mere moderne og mere politisk partnerskab med fokus på at forsvare vores vigtigste fælles interesser;

C.  der henviser til, at forbindelserne mellem EU og Afrika skal være styret af principperne om gensidige interesser og forståelse og af fælles værdier inden for rammerne af et gensidigt partnerskab;

D.  der henviser til, at forbindelserne mellem EU og det afrikanske kontinent er baseret på forskellige retlige instrumenter og politiske strategier, og til, at det er vigtigt at styrke synergierne og sammenhængen mellem dem med henblik på at gøre partnerskabet mere effektivt og holdbart;

E.  der henviser til, at Cotonouaftalen med EU, som 79 AVS-stater er parter i, herunder 48 i Afrika syd for Sahara, regulerer det vigtigste partnerskab mellem EU og Afrika; der henviser til, at EU også har etableret forbindelser med afrikanske lande, som ikke er parter i Cotonouaftalen; der henviser til, at partnerskabet mellem EU og AVS blev etableret på et tidspunkt, hvor AVS-landene endnu ikke havde dannet deres nuværende regionale eller kontinentale samarbejdsstrukturer; der henviser til, at tilblivelsen af AU i 2003 og af den fælles Afrika-EU-strategi i 2007 gør det helt nødvendigt at strømline de forskellige politiske rammer mellem EU og Afrika; der henviser til, at målet om at "behandle Afrika som en helhed" er klart angivet i præamblen til den fælles Afrika-EU-strategi;

F.  der henviser til, at EU sammen med afrikanske lande er engageret i en politisk og institutionel dialog, der fremmes gennem topmøderne mellem EU og Afrika, den mellemstatslige organisation Middelhavsunionen (UfM) og AVS-EU-samarbejdsorganerne, herunder på parlamentarisk plan gennem Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, EU's delegation til Den Parlamentariske Forsamling for Middelhavsunionen og Det Panafrikanske Parlament;

G.  der henviser til, at den 11. Europæiske Udviklingsfond (EUF) har et budget på 30,5 mia. EUR, hvoraf 900 mio. EUR er afsat til fredsfaciliteten for Afrika, og til, at 1,4 mia. EUR fra EUF vil blive anvendt til EU's trustfond for Afrika; der henviser til, at der er brugt mere end 5 mia. EUR på at imødekomme de afrikanske landes behov inden for rammerne af det europæiske naboskabsinstrument (ENI), og til, at der er blevet bevilget 845 mio. EUR til det panafrikanske program under instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI) med henblik på at gennemføre den fælles EU-Afrika-strategi;

H.  der henviser til, at det næste topmøde mellem AU og EU, som bliver afholdt i Abidjan den 29. og 30. november 2017 om emnet "Investering i ungdommen", er en lejlighed til at skabe, støtte og udvikle de økonomiske betingelser for reel ligestilling mellem partnere, der ønsker at forsvare vigtige fælles interesser;

I.  der henviser til, at den nye fælles EU-Afrika-strategi skal indgå i den kommende aftale efter Cotonouaftalen;

J.  der henviser til, at EU er en mangeårig partner og en vigtig garant for sikkerheden på det afrikanske kontinent, som er et emne af største vigtighed; der henviser til, at sikkerhed og bæredygtig vækst på det europæiske kontinent hænger tæt og umiddelbart sammen med stabiliteten og udviklingen af det afrikanske kontinent og vice versa;

K.  der henviser til, at vedvarende støtte til en effektiv gennemførelse af den afrikanske freds- og sikkerhedsarkitektur og engagementet fra EU, AU og andre internationale aktører i Afrika er afgørende for udvikling og stabilitet på det afrikanske kontinent;

L.  der henviser til, at migration har en fremtrædende plads i EU's globale strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitikken og udgør et prioriteret emne i EU's eksterne forbindelser, herunder forbindelserne med Afrika; der henviser til, at Afrika og Europa har fælles interesser og ansvar, når det drejer sig om migration og mobilitet, bl.a. i forbindelse med bekæmpelsen af menneskehandel og menneskesmugling, og til, at migrationsstyring kræver globale løsninger baseret på solidaritet, ansvarsdeling, respekt for migranters rettigheder og folkeretten samt en effektiv anvendelse af instrumenterne til udviklingssamarbejde;

M.  der henviser til, at mere end 218 millioner mennesker lever i ekstrem fattigdom i Afrika; der henviser til, at den andel af befolkningen, der lever i ekstrem fattigdom i Afrika syd for Sahara, er faldet fra 56 % i 1990 til 43 % i 2012; der henviser til, at 33 af de 47 mindst udviklede lande ligger i Afrika, hvilket gør partnerskabet mellem EU og Afrika til et afgørende redskab for gennemførelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling, navnlig udryddelsen af fattigdom;

N.  der henviser til, at værdien af forbrugermarkedet i Afrika, hvor kravene til infrastruktur anslås til 75 mia. EUR om året, forventes at nå op på 1 000 mia. USD i 2020, direkte udenlandske investeringer forventes at stige støt til ca. 144 mia. USD i 2020, og befolkningstallet ligger i øjeblikket på 1 mia.;

O.  der henviser til, at afrikansk eksport stadig er domineret af uforarbejdede produkter, og til, at en stor del af disse eksportprodukter er omfattet af handelspræferenceordninger; der henviser til, at fri markedsadgang for de fleste afrikanske produkter øger afrikanske landes kapaciteter og styrker deres konkurrenceevne og deltagelse på de globale markeder, når den bl.a. ledsages af politikker, der sigter mod varig bæredygtig industrialisering og produktivitet i landdistrikterne som vigtige veje til udvikling;

P.  der henviser til, at det vil være nødvendigt at tage højde for den demografiske udvikling i betragtning af, at Afrika ifølge nogle beregninger kan have en befolkning i 2050 på 2,5 milliarder, hvoraf de fleste er unge mennesker, mens Europa forventes at have en betydeligt ældre befolkning; der henviser til, at det derfor er afgørende at skabe millioner af arbejdspladser og bidrage med og støtte styrkelsen af kvinders og unges status, navnlig gennem uddannelse, adgang til sundhedspleje og uddannelsesmuligheder på det afrikanske kontinent;

Intensivering af den politiske dialog mellem EU og Afrika: en forudsætning for et fornyet strategisk partnerskab

1.  noterer sig den nye meddelelse "Fornyet fremdrift til partnerskabet mellem Afrika og EU", som sigter mod at sætte fornyet skub i partnerskabet mellem Afrika og EU med henblik på at udvide og intensivere det og geare det til velstand og stabilitet på de to kontinenter i overensstemmelse med de forpligtelser, der blev indgået ved tilslutningen til målene for bæredygtig udvikling, den nye europæiske konsensus om udvikling, der tjener som et sæt retningslinjer for den europæiske udviklingspolitik, EU's globale strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitik og 2063-dagsordenen;

2.  minder om, at Afrika er en vigtig strategisk partner for EU, og finder det afgørende at intensivere forbindelserne mellem EU og AU gennem en revideret og udvidet dialog, som omfatter principperne om gennemsigtighed og god regeringsførelse, således at der skabes en "win-win" -situation, og et lige og bæredygtigt samarbejde med henblik på at imødegå fælles udfordringer og sikre fælles fordele, samtidig med at princippet om ejerskab sikres og under hensyntagen til de specifikke forhold og udviklingsniveauet i de enkelte partnerlande;

3.  opfordrer til, at det fremtidige partnerskab kommer til at fokusere på prioriterede områder, som både AU og EU har peget på, f.eks.:

   økonomisk udvikling (ved hjælp af handel, økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er), øget regional integration, økonomisk diversificering, bæredygtig industrialisering og skabelse af job af høj kvalitet)
   god regeringsførelse, herunder menneskerettighederne
   menneskelig udvikling gennem offentlige tjenesteydelser, der dækker grundlæggende behov, såsom uddannelse, sundhed, adgang til vand og sanitet, ligestilling mellem kønnene, videnskab, teknologi og innovation
   sikkerhed og bekæmpelse af terrorisme
   migration og mobilitet
   miljø – herunder klimaforandringer;

4.  minder om, at budgetstøtte er den bedste måde at gennemføre bevillinger på, idet regeringerne får mulighed for at bestemme deres behov og prioriteter; minder om, at generel eller sektorspecifik budgetstøtte gør det muligt at støtte udviklingspolitikker og sikre den størst mulige udnyttelse;

5.  glæder sig over, at hovedemnet på det femte topmøde mellem AU og EU, der vil finde sted i Elfenbenskysten i november 2017, er unge, i betragtning af deres betydning for begge kontinenters fremtid;

6.  minder om betydningen og effektiviteten af samarbejdet mellem AVS-landene og EU og om de resultater, der er opnået på udviklingsområdet; understreger, at denne retligt bindende ramme skal bevares efter 2020; understreger, at det er nødvendigt at optrappe dette samarbejde og samtidig udvikle dets regionale dimension, bl.a. gennem øget samarbejde med AU, de regionale økonomiske fællesskaber og andre regionale organisationer; opfordrer til en mere strategisk, pragmatisk, sammenhængende og struktureret tilgang til den politiske dialog inden for rammerne af forhandlingerne om den aftale, der skal efterfølge Cotonouaftalen;

7.  opfordrer til, at den parlamentariske dimension af AVS-EU-partnerskabet forøges; understreger, at Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU er et enestående forum for interaktion og spiller en central rolle med hensyn til at styrke demokratiet, retsstatsprincippet og respekten for menneskerettighederne;

8.  understreger, at revisionen af den europæiske naboskabspolitik (ENP) åbner muligheder for at forbedre samordningen af naboskabspolitikken og politikken over for andre afrikanske lande gennem etablering af udvidede samarbejdsrammer for regionale anliggender som sikkerhed, energi og sågar migration;

9.  bekræfter på ny, at der inden for partnerskabet mellem Afrika og EU er behov for at anlægge en tilgang, der er koordineret mellem EU-medlemsstaterne indbyrdes og mellem EU og dets medlemsstater, som fastsat i artikel 210 i TEUF; minder ligeledes om, at der er behov for respekt for EU's princip om udviklingsvenlig politikkohærens i de europæiske og afrikanske politikker og initiativer for at nå målene for bæredygtig udvikling;

10.  opfordrer til, at princippet om udviklingsvenlig politikkohærens indarbejdes fuldt ud i EU's handelsforbindelser med Afrika, hvilket indebærer medtagelse af eksigible klausuler om "handel og bæredygtig udvikling" i alle EU's handelsaftaler med afrikanske lande i overensstemmelse med det tilsagn, der blev givet af Kommissionen i strategien" Handel for alle";

11.  påpeger på ny betydningen af, at medlemsstaterne opfylder deres løfte om at afsætte 0,7 % af deres BNP til officiel udviklingsbistand for at styrke samarbejdet med Afrika;

12.  tilslutter sig det erklærede ønske om at udbygge alliancer mellem EU og Afrika med henblik på at tackle spørgsmål vedrørende global styring; understreger i denne sammenhæng, at det er nødvendigt at intensivere dialogen med AU, såvel som vigtigheden af at sikre dets økonomiske uafhængighed i overensstemmelse med Kigaliafgørelsen om finansiering ved at mindske dets afhængighed af ekstern finansiering; noterer sig forslagene i den betænkning, der er udarbejdet af Paul Kagamé, som sigter mod at styrke AU for at sætte skub i den afrikanske politiske integrationsproces;

13.  fremhæver den rolle, som civilsamfundet – herunder NGO'er, trosbaserede organisationer, ungdomsorganisationer og kvinderettighedsorganisationer, den private sektor, fagforeninger og parlamentariske forsamlinger, lokale myndigheder og diasporaen, hver af dem med sine egne særlige kendetegn — spiller for konsolideringen af den politiske dialog mellem EU og Afrika for at sikre et partnerskab med fokus på mennesker;

14.  fremhæver behovet for at øge civilsamfundets deltagelse i partnerskabet mellem AU og EU, fremme styrkelsen af dets kapaciteter, navnlig ved at overføre ekspertise og sikre dets inddragelse i udformningen og gennemførelsen af de relevante reformer og politikker; mener, at civilsamfundsorganisationernes engagement er af afgørende betydning for den offentlige ansvarlighed; støtter de forskellige platforme, der er oprettet for at gøre civilsamfundet til en central aktør i partnerskabet, navnlig det fælles årlige forum, hvis mål er at gennemføre EU-Afrika-køreplanen; beklager imidlertid, at det fælles årlige forum aldrig er blevet afholdt, og opfordrer EU og AU til straks at tilvejebringe de økonomiske og politiske midler, der er nødvendige for at sikre en meningsfuld deltagelse af alle interessenter i partnerskabet, også inden for rammerne af dette femte topmøde mellem AU og EU;

Opbygning af mere modstandsdygtige stater og samfund til gavn for alle mennesker, navnlig unge, med henblik på at nå målene for bæredygtig udvikling

15.  finder det nødvendigt at gøre resiliens — i alle dens fem dimensioner — til en vigtig komponent i den nye EU-Afrika-strategi;

Politisk resiliens

16.  understreger behovet for at fremme god regeringsførelse, demokrati, retsstatsprincippet og respekten for menneskerettighederne, men også at gøre en indsats for at bekæmpe korruption på begge kontinenter, da disse er ufravigelige elementer i bæredygtig udvikling;

17.  opfordrer derfor til en åbenhjertig og inkluderende dialog baseret på gensidig respekt, som gør disse værdier og principper til et væsentligt element i samarbejdet, navnlig ved at udvide konditionaliteten i forbindelse med udviklingsbistand til at omfatte fuldstændig respekt for dem;

18.  understreger, at det er af afgørende betydning for at opbygge mere fair, stabile og sikre samfund, at udfordringerne med hensyn til regeringsførelse på begge kontinenter tackles med større beslutsomhed; understreger, at det er nødvendigt fortsat at forsvare og fremme menneskerettighederne og god regeringsførelse på grundlag af eksisterende internationale retlige instrumenter, love, principper og mekanismer, herunder fra afrikanske regionale forvaltningsorganer, såsom det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder og protokollerne hertil, det afrikanske charter om demokrati, valg og regeringsførelse, Den Afrikanske Menneskerettighedskommission og Den Afrikanske Menneskerettighedsdomstol, med henblik på at styrke ejerskabet;

19.  minder om vigtigheden af Den Internationale Straffedomstols rolle med hensyn til at bekæmpe straffrihed og værne om værdierne fred, sikkerhed, lighed, rimelighed, retfærdighed og erstatning, som den tjener som redskab for; opfordrer Den Europæiske Union og de afrikanske stater til fortsat at yde støtte til Romstatutten og Den Internationale Straffedomstol; opfordrer indtrængende alle stater, der har undertegnet Romstatutten, til at ratificere den hurtigst muligt;

20.  støtter organiseringen af en fælles konference på højt plan mellem AU og EU om valgprocesser, demokrati og regeringsførelse i Afrika og Europa, og opfordrer til, at Europa-Parlamentet, Det Panafrikanske Parlament, Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU og Den Parlamentariske Forsamling for Middelhavsunionen inddrages fuldt ud i den; opfordrer til, at forbindelserne mellem de forskellige forsamlinger styrkes med henblik på at fremme synergier og sammenhængen i fælles foranstaltninger;

Sikkerhedsmæssig resiliens

21.  gentager, at der er en tæt indbyrdes forbindelse mellem sikkerhed og udvikling; påpeger behovet for en bedre integration af sikkerhedsproblemer og udviklingsmål for at tackle de specifikke problemer, som skrøbelige stater har, samt for at fremme mere modstandsdygtige stater og samfund; bemærker, at dette bør ske ved hjælp af specifikke instrumenter og ekstra finansiering;

22.  opfordrer til et stærkere samarbejde mellem EU og Afrika inden for sikkerhed og retfærdighed for så vidt angår den internationale retlige ramme med henblik på at anlægge en holistisk tilgang til håndtering af problemerne og på bedre at kunne bekæmpe organiseret kriminalitet, menneskehandel og menneskesmugling, navnlig når det drejer sig om børn, og terrorisme; mener, at EU's foranstaltninger bør være i synergi med de strategier, som de afrikanske lande har vedtaget, navnlig dem vedrørende fred og sikkerhed, som kommer til udtryk i 2063-dagsordenen;

23.  understreger nødvendigheden af samarbejde mellem EU, AU, de regionale organisationer og andre relevante politiske aktører i Afrika på sikkerhedsområdet for at øge udviklingslandenes kapaciteter, for at reformere deres sikkerhedssektorer og for at støtte aktiviteter inden for afvæbning, demobilisering og reintegration (DDR) af tidligere soldater;

24.  minder om, at terrorisme er en global trussel, som påvirker den regionale fred og stabilitet, bæredygtig udvikling og indre sikkerhed, og som skal tackles på en koordineret måde af de nationale regeringer, regionale og internationale organisationer og EU's agenturer; opfordrer til et øget samarbejde inden for EU-Afrika-strategien med sigte på at forhindre straffrihed, fremme retsstatsprincippet og udvidelsen af politiets og retsvæsenets kapacitet for at lette udvekslingen af oplysninger og god praksis og forebygge, modvirke og bekæmpe finansiering af terrorisme og retsforfølge gerningsmændene; bemærker, at terrorbekæmpelsesstrategien også bør omfatte foranstaltninger til fremme af dialog mellem trossamfund og forebyggelse af radikalisering i Afrika og Europa, navnlig blandt unge, som fører til voldelig ekstremisme;

25.  gør på ny opmærksom på betydningen af EU's forskellige missioner og operationer, som er deployeret i Afrika; glæder sig over oprettelsen af den fælles styrke "Group of Five Sahel"; opfordrer til, at de europæiske freds- og sikkerhedsforanstaltninger optrappes i samarbejde med afrikanske og internationale partnere, samt til støtte til en fuldstændig operationalisering af den afrikanske freds- og sikkerhedsarkitektur (APSA); efterlyser et første bidrag fra EU til AU's fredsfond til aktiviteter inden for området "mægling og diplomati";

Miljømæssig resiliens

26.  minder om, at Afrika er særlig sårbart over for virkningerne af klimaforandringer; finder det afgørende, at EU udvikler en strategisk tilgang til opbygningen af modstandsdygtighed over for klimaforandringer og støtter de afrikanske lande, navnlig de mindst udviklede lande (LDC-landene), i deres bestræbelser på at reducere drivhusgasemissionerne og tilpasse sig; fremhæver betydningen af klimaforandringer som en risikomultiplikator for konflikter, tørke, hungersnød og migration, som eksemplificeret ved de seneste udbrud af hungersnød i Sydsudan, Nigeria og Somalia; minder i denne sammenhæng om, at det er afgørende at fremme og efterleve de tilsagn, der blev givet i Paris i 2015 om at bevilge 100 mia. USD til udviklingslandene inden udgangen af 2020; opfordrer til nye former for samarbejde mellem EU og Afrika for at sænke barriererne for finansiering og teknologioverførsel;

27.  fremhæver, at Afrika har et rigt og varieret naturmiljø; opfordrer til, at beskyttelse af biodiversitet sættes i centrum af AU's og EU's politiske dagsorden; opfordrer til, at EU-Afrika-strategien arbejder sammen med prioriteterne i EU's handlingsplan mod ulovlig handel med vilde dyr og planter og for at beskytte naturarv, og navnlig naturparker;

28.  tilskynder til større investeringer inden for vedvarende energi og den cirkulære økonomi for yderligere at stimulere tiltag, der bidrager til respekt for miljøet og skaber jobmuligheder; minder om, at sikring af adgang til prisoverkommelig, pålidelig, bæredygtig og moderne energi for alle er yderst vigtigt for opfyldelsen af de grundlæggende menneskelige behov, af afgørende betydning for stort set alle former for økonomisk aktivitet og en central drivkraft for udvikling; opfordrer til fortsat EU-støtte til initiativet for vedvarende energi i Afrika (AREI) og glæder sig over Kommissionens forslag om at lancere et nyt partnerskab for forskning og innovation mellem EU og Afrika om klimaforandringer og bæredygtig energi;

29.  opfordrer til, at partnerskabet mellem Afrika og EU fokuserer på landbrug og fødevaresikkerhed i et langsigtet perspektiv og fremmer synergier mellem fødevaresikkerhed og klimaforanstaltninger; opfordrer i denne forbindelse indtrængende EU til at optrappe sin bistand til bæredygtigt landbrug, skovlandbrug og økologiske landbrugsmetoder, som respekterer traditionel arealanvendelse og sikrer adgang til jord, vand og open source-frø; opfordrer desuden EU til at støtte små producenter og landbrugere og kvægnomader i at opnå fødevaresikkerhed gennem opbygning af og investering i infrastruktur i overensstemmelse med principperne for ansvarlige investeringer i landbrug og fødevaresystemer fra Komitéen for Verdens Fødevaresikkerhed samt til at støtte oprettelsen af kooperativer; fremhæver desuden den kapacitet og erfaring, som civilsamfundsorganisationer har opnået på fællesskabsplan i forbindelse med bæredygtigt landbrug;

30.  glæder sig over EU's initiativer med krav om en bedre forvaltning af og en mere gennemsigtig handel med naturressourcer; mener, at en bæredygtig forvaltning af og handel med naturressourcer, herunder mineraler, tømmer og vilde dyr og planter, ville gøre det muligt for ressourcerige lande og deres befolkninger at få mere gavn af dem; minder om, at det i henhold til EU-lovgivningen om konfliktmineraler er nødvendigt at indføre ledsageforanstaltninger som opfølgning på en integreret tilgang, der fremmer anvendelsen af internationale standarder for rettidig omhu som defineret i OECD's retningslinjer; opfordrer til, at der udarbejdes et fælles EU-Afrika-charter om bæredygtig forvaltning af naturressourcer;

Økonomisk resiliens

31.  mener, at et stabilt lovgivningsmæssigt og institutionelt miljø og en sund økonomi er afgørende elementer i at sikre konkurrenceevne, investeringer, jobskabelse, en højere levestandard og bæredygtig vækst; understreger i denne sammenhæng, at det er nødvendigt at øge onlineadgangen til oplysninger om selskabsret; minder om, at økonomisk vækst uden en upartisk stat ikke systematisk garanterer social udvikling og fremskridt, og insisterer på behovet for at sikre en omfordeling af velstanden, levering af tjenesteydelser til borgerne og forbedre lige muligheder;

32.  opfordrer til øget samarbejde mellem den europæiske og den afrikanske private sektor og til, at investeringerne samles, navnlig gennem offentlig-private partnerskaber, på grundlag af en streng etisk kodeks og af principperne om social ansvarlighed i nøglesektorer såsom:

   bæredygtig energi, herunder adgang til elektricitet, for alle
   grundlæggende infrastruktur, især inden for transportsektoren, herunder søtransport
   bæredygtig udnyttelse af naturressourcer
   bæredygtigt landbrug
   den såkaldte "blå økonomi" – herunder de maritime erhverv
   forskning, videnskab, teknologi og innovation, både omkring emner af fælles interesse og omkring dem, der særligt berører et af kontinenterne, f.eks. fattigdomsrelaterede og oversete sygdomme
   digitalisering som en vigtig faktor for at sikre udviklingen af den afrikanske økonomi, men også for at sætte mennesker i forbindelse med hinanden;

33.  understreger, at regional integration er en drivkraft for økonomisk udvikling og en nødvendighed i en globaliseret verden; opfordrer til støtte til Syd-Syd-samarbejde, der afspejler den gradvise forandring af det afrikanske kontinent; støtter oprettelsen af et kontinentalt frihandelsområde i Afrika og målet om at forøge samhandelen inden for Afrika til 50 % senest i 2050; minder også om de udviklingsmuligheder, der ligger i økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er) og handelsaftaler mellem EU og de afrikanske lande, som gør det muligt at fremme bæredygtig udvikling, menneskerettighederne og fair og etisk handel; understreger, at det er nødvendigt at fastsætte bestemmelser om udviklingsfremmende oprindelsesregler, effektive beskyttelsesklausuler, asymmetriske tidsplaner for liberalisering, beskyttelse af nye industrier samt forenkling af og gennemsigtighed i toldprocedurer; minder om, at hensigten med ØPA'erne er at hjælpe AVS-landene med at udvide deres markeder, fremme varehandelen og sætte skub i investeringer, og at de forudser en langsom, gradvis og asymmetrisk åbning af varehandelen mellem EU og AVS-landene;

34.  opfordrer til åbenhed i forbindelse med handelsaftalerne og til, at alle relevante interessenter, herunder civilsamfundet i de pågældende lande, deltager fuldt ud gennem formelle høringer, i fremtidige forhandlinger og i gennemførelsen af de aftaler, som der forhandles om i øjeblikket;

35.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at forbedre samordningen af deres programmer for bistand til handel og til at styrke synergierne med deres investeringspolitikker for Afrika; opfordrer desuden til en forøgelse af deres finansielle tilsagn om bistand til handel samt teknisk bistand og kapacitetsopbyggende initiativer, som er afgørende for afrikanske lande, navnlig LDC-landene;

36.  mener, at den private sektor – fra mikrovirksomheder til små og mellemstore virksomheder (SMV'er) til kooperativer og multinationale selskaber – spiller en afgørende rolle i jobskabelsen og udviklingsprocessen, og at den medvirker til at finansiere sidstnævnte; fremhæver den særlige rolle, som SMV'er og små familiedrevne virksomheder spiller, og opfordrer til, at individuelle initiativer støttes; glæder sig i denne forbindelse over oprettelsen af Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling, som bør sigte mod at støtte den private sektor i de afrikanske lande, navnlig lokale virksomheder og SMV'er i skrøbelige lande, og dermed fremme investeringer og skabelsen af bæredygtige job, navnlig for kvinder og unge;

37.  minder om de forpligtelser, som den private sektor skal opfylde i henhold til FN's og OECD's retningslinjer, og gentager sin opfordring til EU's og AU's medlemsstater om at deltage konstruktivt i FN's mellemstatslige arbejdsgruppe om transnationale selskaber og andre virksomheder for så vidt angår menneskerettighederne for at arbejde hen imod oprettelsen af en international bindende traktat baseret på FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne, om hvordan virksomheder overholder menneskerettighederne og forpligtelserne med hensyn til sociale, arbejdsmæssige og miljømæssige standarder;

38.  understreger, at det er nødvendigt at skabe ordentlige job og knytte dem til investeringer, hvilket bør ske inden for rammerne af partnerskabet mellem Afrika og EU; opfordrer i denne henseende til, at ILO's standarder overholdes; understreger betydningen af interaktion mellem personer fra den sociale, den økonomiske og den institutionelle sfære og opfordrer til, at arbejdsmarkedsparternes rolle styrkes ved at øge effektiviteten af den sociale dialog på alle relevante niveauer, hvilket er befordrende for kollektive forhandlinger;

39.  beklager dybt, at der hvert år drænes omkring 50 mia. USD ud af Afrika i form af ulovlige finansstrømme, hvilket overstiger den samlede årlige officielle udviklingsbistand (ODA) og undergraver indsatsen for at mobilisere indenlandske indtægter; opfordrer derfor begge parter til at:

   skabe effektive redskaber til at bekæmpe skatteunddragelse, skattesvig og korruption, herunder offentlig gennemsigtighed om reelt ejerskab af retlige enheder, trustfonde og lignende ordninger
   fremme de FN-støttede principper for ansvarlige investeringer (PRI)
   støtte initiativer til at øge effektiviteten og gennemsigtigheden af de offentlige finansielle forvaltningssystemer;

40.  opfordrer desuden medlemsstaterne til effektivt at implementere FN's vejledende principper for statsgæld og menneskerettigheder og De Forenede Nationers Konference for Handel og Udviklings (UNCTAD's) principper om fremme af staters ansvarlige långivning og lånoptagelse; glæder sig over FN's arbejde hen imod en international mekanisme for omlægning af statsgæld;

41.  opfordrer til større finansiel inklusion i Afrika, herunder af kvinder, gennem udvikling af elektronisk bankvirksomhed med henblik på at bekæmpe polariseringen af afrikanske samfund; minder om, at pengeoverførsler udgør en større pengestrøm til udviklingslandene end den samlede officielle udviklingsbistand og kan bidrage betydeligt til at opfylde 2030-dagsordenen; opfordrer derfor EU til yderligere at støtte AU's bestræbelser på at forbedre overførselsmekanismerne;

Social resiliens

42.  erkender betydningen af den demografiske udvikling i Afrika, som nødvendiggør en langsigtet strategisk vision for udvikling af bæredygtige, rummelige og deltagelsesorienterede samfund; understreger ligeledes, at det er nødvendigt at sikre ikkeforskelsbehandling af udsatte grupper, herunder personer med handicap og oprindelige folk; anerkender, at den voksende befolkning i Afrika både er en udfordring for den lokale økonomi og en mulighed for kontinentet; opfordrer derfor EU til at udvise vilje til at fremme passende offentlige politikker og investeringer i uddannelse og sundhed, herunder seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR), for at sikre, at unge er rustet til at træffe kvalificerede beslutninger om deres seksuelle og reproduktive sundhed, ligestilling mellem kønnene og børns rettigheder, uden hvilke der ikke kan opnås social, økonomisk og miljømæssig resiliens;

43.  fremhæver, at urbaniseringsraten i Afrika er for opadgående og giver sociale, økonomiske og miljømæssige udfordringer; efterlyser løsninger til at lette dette urbaniseringspres og afhjælpe problemerne ved ukontrolleret urbanisering;

44.  opfordrer EU og AU til at styrke de afrikanske nationale uddannelsessystemer, herunder kapaciteten i den administrative struktur, ved at investere mindst 20 % af deres nationale budgetter i uddannelse og ved at optrappe EU's støtte til det globale uddannelsespartnerskab (GPE) og fonden "Education Cannot Wait" (ECW);

45.  fremhæver behovet for universel, inkluderende, retfærdig og langsigtet adgang til uddannelse af høj kvalitet på alle niveauer, fra den tidlige barndom og frem og for alle, med særligt fokus på piger, også i nød- og krisesituationer;

46.  fremhæver behovet for at investere i menneskelig kapital, og for at unge kan blive forbundet med den globale virkelighed og opnå færdigheder, der opfylder arbejdsmarkedets nuværende og fremtidige behov, ved at styrke systemerne for uddannelse og faglig uddannelse – både formel og uformel – selvstændig virksomhed og iværksætteri;

47.  finder det vigtigt at støtte afrikanske lande i at etablere effektive offentlige sundhedssystemer og sikre prismæssigt overkommelig adgang til kvalitetsprægede sundhedsydelser for alle, og navnlig at nedbryde de barrierer, som kvinder og andre udsatte grupper, herunder børn, personer med handicap og LGBTI-personer, står over for;

48.  opfordrer til, at der indføres en mindstedækning for alle, ved at der etableres horisontale nationale sundhedssystemer; understreger, at det på grundlag af de nuværende tendenser er nødvendigt at uddanne yderligere en million faglærte inden for sundhedssektoren i forhold til det tal, der oprindeligt var planlagt, for at opfylde WHO's minimumsstandard senest i 2030;

49.  understreger, at smitsomme sygdomme udgør en alvorlig risiko for den sociale resiliens; opfordrer Kommissionen til at optrappe samarbejdsbestræbelserne mellem de to kontinenter på det videnskabelige og lægefaglige område, som f.eks. Partnerskabet mellem De Europæiske Lande og Udviklingslande vedrørende Kliniske Forsøg (EDCTP2), og til at investere i videnskab, teknologi og innovation for at tackle den stadig enorme byrde af fattigdomsrelaterede og oversete sygdomme gennem sit udviklingssamarbejde;

50.  minder om behovet for øgede investeringer i adgang til sundhedspleje i forbindelse med svangerskab og seksuel og reproduktiv sundhed for at mindske mødre- og spædbørnsdødeligheden samt for at tackle traditionelle praksisser som kvindelig kønslemlæstelse og tvangs- og/eller barneægteskaber;

51.  fremhæver betydningen af ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders status i samarbejdet mellem EU og Afrika; fremhæver kvinders positive rolle og deltagelse i det politiske og økonomiske liv såvel som i konfliktforebyggelse og opbygning af varig fred;

52.  bemærker, at kultur både er en katalysator for og et vigtigt element i udvikling og kan fremme social inklusion, ytringsfrihed, identitetsopbygning, civil ansvarliggørelse og konfliktforebyggelse, samtidig med at den økonomiske vækst styrkes; opfordrer derfor EU og AU til at fremme interkulturel dialog og kulturel mangfoldighed og støtte strategier med henblik på at beskytte kultur og kulturarv; understreger, at demokrati er en universel værdi, som kan være en del af enhver kultur; anerkender ligeledes sportens rolle som en kilde til og drivkraft for social inklusion og ligestilling mellem kønnene;

Fastlæggelse af en strategi for mobilitet og migration, der bidrager til udviklingen af de to kontinenter

53.  minder om, at migration og mobilitet mellem og inden for Europa og Afrika har økonomiske, sociale, miljømæssige og politiske konsekvenser, og at denne udfordring skal tackles på en samordnet og holistisk måde mellem de to kontinenter og i samarbejde med oprindelses-, transit- og bestemmelseslandene, således at man maksimere synergier og anvender de relevante EU-politikker, -instrumenter og redskaber på grundlag af solidaritet, ansvarsdeling, respekt og menneskelig værdighed; minder i denne forbindelse om, at det er ønskværdigt at intensivere dialogen mellem Afrika forud for forhandlingerne om de to globale pagter om henholdsvis migration og flygtninge, der skal udarbejdes under ledelse af FN i 2018 for at indkredse fælles prioriteter, hvor det er muligt;

54.  minder om behovet for at øge de positive virkninger af migration og mobilitet, så disse fænomener betragtes som gensidige udviklingsredskaber for de to kontinenter; understreger, at dette kræver en omhyggeligt udformet, afbalanceret, evidensbaseret og bæredygtig politisk respons med en langsigtet strategi, der tager højde for den demografiske udvikling og de grundlæggende årsager til migration;

55.  erkender, at voldelige konflikter, forfølgelse, ulighed, menneskerettighedskrænkelser, svag regeringsførelse, korruption, terrorisme, undertrykkende regimer, naturkatastrofer, klimaforandringer, arbejdsløshed og kronisk fattigdom har medført befolkningsbevægelser og en stigning i migrationen til Europa i de senere år; minder ikke desto mindre om, at mere end 85 % af de afrikanere, der forlader deres land, forbliver på det afrikanske kontinent;

56.  støtter de forskellige initiativer, der er vedtaget på europæisk plan for at tackle de underliggende årsager til irregulær migration: migrationspartnerskaber, trustfondene for Afrika og Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling; opfordrer til, at gennemførelsen heraf sikres og videreføres på en fleksibel, effektiv, sammenhængende og gennemsigtig måde, samtidig med at mulige synergier mellem forskellige instrumenter, programmer og aktiviteter, både inden for interne og eksterne foranstaltninger, fremmes; fremhæver behovet for et øget samarbejde inden for grænseforvaltning;

57.  gentager sin opfordring til fremme af lovlig migration i overensstemmelse med anbefalingerne i Vallettahandlingsplanen; understreger desuden, at udviklingsbistand ikke bør gøres betinget af samarbejde om migrationsanliggender;

58.  opfordrer medlemsstaterne til at tilbyde deres genbosættelsespladser til et betydeligt antal flygtninge; opfordrer i denne forbindelse til, at der oprettes en europæisk ramme for genbosætning, som giver medlemsstaterne mulighed for nemt at skride til handling; opfordrer desuden EU og dets medlemsstater til at samarbejde med og yde bistand til afrikanske lande, som står over for flygtningestrømme eller gennemlever længerevarende kriser, med henblik på at øge deres asylkapacitet og beskyttelsessystemer;

59.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at øge deres finansielle bidrag til trustfonde og andre instrumenter, der har til formål at skabe inklusiv og bæredygtig vækst og stimulere jobskabelse, og dermed bidrage til at tackle de grundlæggende årsager til migration; anmoder også om en styrket kontrolrolle til Europa-Parlamentet for at sikre, at migrationspartnerskaber og finansieringsinstrumenter er forenelige med EU's retsgrundlag, principper og forpligtelser;

60.  opfordrer EU og AU til at fremme udveksling af studerende, undervisere, iværksættere og forskere mellem de to kontinenter; glæder sig over Kommissionens forslag om at lancere en afrikansk ungdomsfacilitet, der udvider anvendelsesområdet for Erasmus+, og en EU-facilitet for erhvervsuddannelse; opfordrer til en debat om EU's anerkendelse af eksamensbeviser og afgangsbeviser udstedt af afrikanske skoler og universiteter; bemærker, at sikring af muligheden for cirkulær migration er afgørende for en bæredygtig udvikling og for at forhindre hjerneflugten fra Afrika;

61.  anerkender diasporaens særlige stilling, både i modtagerlandene og i oprindelseslandene, med hensyn til at sende betydelige midler hjem og som en udviklingspartner på nationalt og regionalt plan; udtrykker sit ønske om, at diasporaen kan fungere som en kilde til information, der er skræddersyet til at imødekomme folks reelle behov og imødegå de farer, der er forbundet med irregulær migration, og de udfordringer, der er forbundet med integration i værtslandene;

o
o   o

62.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Kommissionen for Den Afrikanske Union, AVS-Rådet, Det Panafrikanske Parlament og Præsidiet for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU.

(1) EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3.
(2) EUT L 249 af 27.9.2017, s. 1.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0371.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0337.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0246.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0437.

Juridisk meddelelse