Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2017/2127(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0339/2017

Indgivne tekster :

A8-0339/2017

Forhandlinger :

PV 30/11/2017 - 4
PV 30/11/2017 - 6
CRE 30/11/2017 - 4
CRE 30/11/2017 - 6

Afstemninger :

PV 30/11/2017 - 8.23
CRE 30/11/2017 - 8.23
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0474

Vedtagne tekster
PDF 261kWORD 69k
Torsdag den 30. november 2017 - Bruxelles Endelig udgave
Gennemførelsen af den europæiske handicapstrategi
P8_TA(2017)0474A8-0339/2017

Europa-Parlamentets beslutning af 30. november 2017 om gennemførelsen af den europæiske handicapstrategi (2017/2127(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2, 9, 10, 19, 168 og artikel 216, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og (TEUF) og artikel 2 og 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til artikel 3, 15, 21, 23, 25 og 26 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD) og dennes ikrafttræden i EU den 21. januar 2011 i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2010/48/EF af 26. november 2009 om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder(1),

–  der henviser til Adfærdskodeks mellem Rådet, medlemsstaterne og Kommissionen om interne arrangementer for Den Europæiske Unions gennemførelse af og repræsentation i forbindelse med De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder,

–  der henviser til de afsluttende bemærkninger fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap af 2. oktober 2015 om Den Europæiske Unions indledende rapport(2),

–  der henviser til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (European Treaty Series nr. 5, 1950) og de dertil knyttede protokoller,

–  der henviser til den europæiske socialpagt (ETS nr. 35, 1961, revideret i 1996; ETS nr. 163),

–  der henviser til henstilling Rec(2002)5 fra Ministerkomitéen til medlemsstaterne om beskyttelse af kvinder mod vold, og henstilling CM/Rec(2007)17 om normer og mekanismer for ligestilling mellem kønnene,

–  der henviser til FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW) af 18. december 1979 og tillægsprotokollen af 6. oktober 1999 hertil,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder, konventionen til beskyttelse af menneskerettighederne og grundlæggende frihedsrettigheder, den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og den internationale konvention om civile og politiske rettigheder,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF(3),

–  der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv(4),

–  der henviser til Kommissionen forslag af 2. december 2015 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser for så vidt angår tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser (COM(2015)0615),

–  der henviser til fælleserklæring fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen om den nye europæiske konsensus om udvikling – Vores verden, vores værdighed, vores fremtid – og tilsagnet deri om at tage hensyn til de særlige behov hos personer med handicap i udviklingssamarbejdet,

–  der henviser til arbejdsdokumentet af 2. februar 2017 fra Kommissionens tjenestegrene med titlen Progress Report on the implementation of the European Disability Strategy (2010 – 2020) (SWD(2017)0029) (fremskridtsrapport om gennemførelsen af den europæiske handicapstrategi - foreligger ikke på dansk),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. november 2010 med titlen "Den europæiske handicapstrategi 2010-2020: et nyt tilsagn om et Europa uden barrierer" (COM(2010)0636),

–  der henviser til sin beslutning af 13. december 2016 om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union i 2015(5),

–  der henviser til sin beslutning af 15. september 2016 om anvendelsen af Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (direktivet om ligebehandling på beskæftigelsesområdet)(6),

–  der henviser til sin beslutning af 7. juli 2016 om gennemførelse af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap med særligt henblik på de afsluttende bemærkninger fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap(7),

–  der henviser til sin beslutning af 20. maj 2015 om den liste over problemområder, som FN's komité for rettigheder for personer med handicap har vedtaget i forbindelse med Den Europæiske Unions indledende rapport(8),

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2011 om mobilitet og integrering af personer med handicap og den europæiske handicapstrategi for 2010-2020(9),

–  der henviser til sin beslutning af 6. maj 2009 om aktiv integration af mennesker, der er udstødt fra arbejdsmarkedet(10),

–  der henviser til redegørelsen fra Europa-Parlamentets Forskningstjeneste med titlen: "The European Disability Strategy 2010-2020" (den europæiske handicapstrategi),

–  der henviser til undersøgelse fra Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Unionens Interne Politikker med titlen "Discrimination Generated by the Intersection of Gender and Disability",

–  der henviser til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling,

–  der henviser til Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2016,

–  der henviser til rapporter fra 2016 og 2017 om grundlæggende rettigheder fra Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder,

–  der henviser til de tematiske rapporter fra Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder,

–  der henviser til statistikken fra Eurostat for 2014 vedrørende handicap på arbejdsmarkedet, adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse og fattigdom og indkomstuligheder,

–  der henviser til Rådets konklusioner om "EU's indsats i forbindelse med 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling - en bæredygtig europæisk fremtid", offentliggjort den 20. juni 2017,

–  der henviser til den frivillige europæiske kvalitetsramme for sociale ydelser (SPC/2010/10/8),

–  der henviser til den nye dagsorden for byudvikling (A/RES/71/256),

–  der henviser til Sendairammen for katastrofeforebyggelse,

–  der henviser til Rådets konklusioner om kønshandlingsplanen 2016-2020,

–  der henviser til handlingsplanen vedrørende menneskerettigheder og demokrati (2015-2019),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Kultur- og Uddannelsesudvalget, holdning i form af ændringsforslag fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og udtalelse fra Udvalget for Andragender (A8-0339/2017),

A.  der henviser til, at personer med handicap som fuldgyldige borgere(11) har lige rettigheder og ret til umistelig værdighed, ligebehandling, en uafhængig tilværelse, autonomi og fuld deltagelse i samfundet;

B.  der henviser til, at der er ca. 80 millioner mennesker med handicap i EU, hvoraf 46 millioner er kvinder;

C.  der henviser til, at TEUF pålægger Unionen at bekæmpe forskelsbehandling på grund af handicap ved udformningen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter (artikel 10), og bemærker, at traktaten giver Unionen beføjelser til vedtagelse af lovgivning om imødegåelse af en sådan forskelsbehandling (artikel 19);

D.  der henviser til, at artikel 21 og 26 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder udtrykkeligt forbyder forskelsbehandling på grund af handicap og fastsætter, at personer med handicap skal sikres lige deltagelse i samfundet;

E.  der henviser til, at FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap er den første internationale menneskerettighedstraktat, der er blevet ratificeret af EU, og som også er blevet underskrevet af alle 28 medlemsstater og ratificeret af 27 medlemsstater; der henviser til, at EU er verdens største donor af udviklingsbistand og en af de mest indflydelsesrige interessenter på internationalt niveau;

F.  der henviser til, at EU er forpligtet til at gennemføre 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og målene for bæredygtig udvikling (SDG) i EU og i udviklingssamarbejdet med partnerlande;

G.  der henviser til, at UNCRPD om rettigheder for personer med handicap fastsætter, at personer med handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre; der henviser til, at artikel 9 i FN's konvention om handicappedes rettigheder har en særlig betydning i denne forbindelse;

H.  der henviser til, at retspraksis ved Den Europæiske Unions Domstol understøtter, at FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap er bindende for EU og dets medlemsstater ved gennemførelse af EU-lovgivningen, som den også er det i forbindelse med afledte retsinstrumenter(12); der henviser til, at det er afgørende at håndhæve eksisterende EU-lovgivning og politiske redskaber med henblik på at sikre en fuldstændig gennemførelse af FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap;

I.  der henviser til, at personer med handicap er en blandet gruppe, og til at kvinder, børn, ældre og personer med komplekse omsorgsbehov, midlertidige eller usynlige handicap står over for yderligere vanskeligheder og forskellige former for forskelsbehandling;

J.  der henviser til, at personer med handicap står over for yderligere udgifter, lavere indkomster og større arbejdsløshed; der henviser til, at handicapydelser bør betragtes som statsstøtte, der har til formål at hjælpe mennesker med at fjerne hindringer for dermed at give dem mulighed for at deltage fuldt ud i samfundet, herunder gennem beskæftigelse;

K.  der henviser til, at børn med handicap har ret til at leve hos deres familier eller i et familiemæssigt miljø, afhængigt af hvad der tjener deres tarv bedst; der henviser til, at familiemedlemmer ofte er nødt til at indskrænke eller helt indstille deres erhvervsaktivitet og tage sig af deres handicappede pårørende;

L.  der henviser til, at FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap går langt videre end forskelsbehandling og baner vejen for fuld udøvelse af menneskerettighederne for alle personer med handicap og deres familier i et inklusivt samfund;

M.  der henviser til, at der fortsat findes ny og revideret lovgivning, der ikke tager højde for FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap og hensyn til tilgængelighed; der henviser til, at tilgængelighed er en forudsætning for deltagelse; der henviser til, at EU som part i FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap har pligt til at sikre, at handicappede og de organisationer, der repræsenterer dem, inddrages tæt og deltager aktivt i udformningen og gennemførelsen af lovgivning og politikker, idet de tager hensyn til de forskellige tilgange til spørgsmål om handicap;

N.  der henviser til, at stereotyper, fejlopfattelser og fordomme er blandt de bagvedliggende årsager til forskelsbehandling, herunder multidiskrimination, stigmatisering og ulighed;

O.  der henviser til, at personer med handicap ofte lider under mangel på støtte, beskyttelse, kommunikation og information om sundhedstjenester og rettigheder, beskyttelse mod vold, børnepasning og har ringe eller ingen adgang til disse tjenester og information; der henviser til, at sundhedspersonale bør være behørigt uddannet i de særlige behov hos personer med handicap;

P.  der henviser til, at en stor andel af de fire millioner mennesker, der årligt registreres som hjemløse, også har et handicap, og de er i høj grad en overset gruppe både i FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap og EU's handicapstrategi;

Q.  der henviser til, at personer med handicap på trods af de mange internationale konventioner, EU-lovgivning og national lovgivning og strategier stadig ikke deltager fuldt ud i samfundslivet og ikke nyder godt af deres rettigheder; der henviser til, at deltagelsen af personer med handicap kun kan opnås, hvis de indgår i det politiske og offentlige liv, hvor de ofte er underrepræsenteret, i overensstemmelse med artikel 29 i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap;

R.  der henviser til, at Kommissionen i sin fremskridtsrapport påviser, at der er klare forsinkelser i gennemførelsen af forpligtelserne ifølge FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap både på EU- og medlemsstatsniveau; der henviser til, at der stadig er udfordringer og mangler ved strategien, og at der er brug for et langsigtet perspektiv for at tilpasse EU's politikker, love og programmer til konventionen om handicappedes rettigheder;

S.  der henviser til, at modellen for en uafhængig tilværelse, der fremhæves i FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap, sikrer den bedst mulige tilgængelighed; der henviser til, at adgangen til andre tjenester, såsom tilgængelig transport, kultur- og fritidsaktiviteter, også er med til at skabe vigtig livskvalitet og kan bidrage til integration af personer med handicap;

T.  der henviser til, at det er absolut nødvendigt at sikre inkluderende og aktiv adgang til arbejdsmarkedet, da det er en af de vigtigste måder til fremme af uafhængighed for personer med handicap; der henviser til, at adgangen til arbejdsmarkedet for øjeblikket er på 58,5 % sammenlignet med 80,5 % for personer uden handicap, og at nogle grupper står over for yderligere forskelsbehandling baseret på typen af deres handicap; der henviser til, at den sociale økonomi giver mange muligheder for beskæftigelse for personer med handicap;

U.  der henviser til, at bedre retningslinjer på EU-niveau og tilstrækkelige ressourcer samt uddannelse inden for handicapområdet kan øge ligestillingsorganers uafhængighed og effektivitet på nationalt niveau;

V.  der henviser til, at en af de fire prioriteter, som Kommissionen fastsatte efter Pariserklæringen om fremme af medborgerskab og de fælles værdier frihed, tolerance og ikkediskrimination ved hjælp af uddannelse, er at "styrke undervisning af ugunstigt stillede unge og børn med garanti for, at undervisningssystemerne imødekommer deres behov";

W.  der henviser til, at de samlede omkostninger ved at holde personer med handicap ude af arbejdsmarkedet er højere end omkostningerne til at inkludere dem på arbejdspladserne; der henviser til, at dette især er gældende for personer med multiple støttebehov, hvor familiemedlemmer kan være tvunget til at blive plejer;

X.  der henviser til, at antallet af personer med handicap i beskæftigelse kan være lavere, end de foreliggende data indikerer, da mange af dem betegnes som "ikke beskæftigelsesegnede" eller arbejder i beskyttet beskæftigelse eller i beskyttede miljøer uden at have medarbejderstatus og som følge heraf ikke figurerer i de officielle data og statistikker;

Y.  der henviser til, at arbejdsgiverne skal støttes og opfordres til at sikre, at personer med handicap støttes i hele processen fra uddannelse til beskæftigelse; der henviser til, at oplysning til arbejdsgivere i denne forbindelse er et middel til at afskaffe forskelsbehandling af personer med handicap i rekrutteringsprocesser;

Z.  der henviser til, at tiltag på arbejdspladserne er afgørende for at fremme et positivt psykisk arbejdsmiljø og for at forebygge psykisk mistrivsel og psykosociale handicap;

AA.  der henviser til, at EU er den største donor af udviklingsbistand og skal gå foran i programmer til inklusion af handicappede;

AB.  der henviser til, at forskelsbehandling på beskæftigelsesområdet ikke er en isoleret problemstilling; der henviser til, at forskelsbehandling inden for uddannelse, erhvervsuddannelse, adgang til bolig og transport også fører til forskelsbehandling i beskæftigelse;

AC.  der henviser til, at 75 % af alle personer med svære handicap i EU ikke har mulighed for at deltage fuldt ud på arbejdsmarkedet; der henviser til, at underbeskæftigelse og arbejdsløshed kan være en problemstilling navnlig for personer med autismespektrumforstyrrelser samt for døve og hørehæmmede, blinde og døvblinde;

AD.  der henviser til, at målene for bæredygtig udvikling samt den europæiske søjle for sociale rettigheder kan være effektive midler til gennemførelse af FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap;

AE.  der henviser til, at manglende rets- og handleevne udgør en væsentlig barriere for, at man kan udnytte sin stemmeret, herunder ved valg til Europa-Parlamentet;

AF.  der henviser til, at 34 % af alle kvinder med helbredsproblemer eller med et handicap på et tidspunkt i deres liv har været udsat for fysisk eller seksuel vold fra deres partners side;

AG.  der henviser til, at artikel 168, stk. 7, i TEUF giver medlemsstaterne ansvaret for at fastlægge deres sundhedspolitik og levering af sundhedsydelser, hvilket viser, at det er afgørende vigtigt at rådføre sig og samarbejde med medlemsstaterne, således at Den europæiske handicapstrategi kan lykkes;

AH.  der henviser til, at artikel 25 i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD) styrker personer med handicaps ret til at nyde godt af de højeste opnåelige standarder for sundhedspleje uden forskelsbehandling;

AI.  der henviser til, at personer med handicap er særlig sårbare over for mangler i forbindelse med sundhedstjenester, sundhedsrisikobetonet adfærd og er i højere risiko for at dø tidligt;

Vigtige indsatsområder

Tilgængelighed

1.  anerkender vigtigheden af en helhedsorienteret definition og anvendelse af begrebet tilgængelighed og betydningen heraf som grundlag for, at personer med handicap kan nyde godt af lige muligheder og virkelig social inklusion og deltagelse i samfundet, som det anerkendes i FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap og i kommentar nr. 2 hertil, og at der samtidig tages højde for forskelligartetheden af handicappede personers behov samt fremme af den støt voksende betydning af design for alle som et grundlæggende princip i EU;

2.  minder Kommissionen om dens forpligtelse til at integrere handicap og udvikle og fremme tilgængelighed inden for alle politikområder i både den offentlige og den private sektor og anbefaler, at der nedsættes vidensenheder vedrørende tilgængelighed inden for Kommissionens hierarki for at sikre, at denne forpligtelse overholdes;

3.  opfordrer Kommissionen til at fastsætte obligatoriske krav vedrørende tilgængelighed til offentlige steder og især de bebyggede miljøer;

4.  opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre og kontinuerligt overvåge al tilgængelighedsrelateret lovgivning, herunder direktivet om audiovisuelle medietjenester, direktivet om telekommunikationspakken, direktivet om nettilgængelighed samt de relevante forordninger om transport og passagerrettigheder; opfordrer i denne forbindelse EU til at koordinere og overvåge gennemførelsen heraf samt at fremme ratificering af FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap såvel internt som eksternt;

5.  håber, at EU's medlovgivere ufortøvet vil vedtage den europæiske lov om tilgængelighed; anbefaler, at den endelige tekst med henblik på fuldt ud at gennemføre FN's konvention om handicappedes rettigheder kommer til at øge tilgængeligheden af varer og tjenesteydelser for personer med handicap og personer med funktionelle begrænsninger; understreger, at der er behov for omfattende europæiske regler om tilgængeligheden af offentlige rum og bygninger samt om adgang til alle transportformer;

6.  er bekymret over, at overvågningen af dele af lovgivningen, såsom direktivet om webtilgængelighed(13) og forordningen om tilgængelighed til jernbanesystemer (TSI-PRM)(14), foregår ved, at sektoren og medlemsstaterne vurderer sig selv, og at vurderingen ikke foretages af en uafhængig instans; anbefaler derfor, at Kommissionen forbedrer sin vurdering af overensstemmelsen, og mener, at udviklingen af lovgivning til overvågning af, at handicappedes rettigheder respekteres, f.eks. i forbindelse med gennemførelsen af forordning (EF) nr. 261/2004(15);

7.  påpeger, at gennemførelsen af alle forpligtelser i tilknytning til tilgængelighed kræver tilstrækkelig finansiering på EU-, nationalt og lokalt niveau; opfordrer EU til at sikre, at alle støtteprogrammer er tilgængelige, at de følger en tilgang med generelt design, og at der findes et separat budget til tilgængelighedsområdet; opfordrer medlemsstaterne til at øge de offentlige investeringer med henblik på at sikre tilgængelighed for personer med handicap til både det fysiske og det digitale miljø;

8.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge tilgængeligheden gennem støtte til udvikling af IKT og ved at støtte alle initiativer, herunder nystartede virksomheder, som er aktive inden for sikkerhed for personer med handicap;

9.  støtter fastlæggelse og anvendelse af bedste praksis, hvad angår en uafhængig tilværelse i EU;

10.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at nødkaldsnummeret 112 er fuldt tilgængeligt for alle personer med alle typer handicap, og at politikker og programmer til reduktion af katastroferisiko i alle aspekter omfatter og er tilgængelige for alle personer med handicap;

11.  er bekymret over, at forhåndsbetingelsen ved offentlige indkøb om at sikre tilgængelighed, før offentlige indkøbskontrakter indgås, ikke i tilstrækkelig grad gennemføres på nationalt niveau; anbefaler derfor etablering af en portal på samme måde som for grønne offentlige indkøb, der indeholder alle retningslinjerne vedrørende tilgængelighed;

12.  anbefaler kraftigt at gøre klageprocedurer vedrørende passagerers rettigheder fuldt tilgængelige og handicapvenlige og tildele de nationale håndhævelsesmyndigheder tilsvarende kraftige håndhævelsesopgaver;

13.  understreger navnlig, at tilgængelighed er et centralt princip i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap og en forudsætning for udøvelsen af de andre rettigheder, der er forankret i konventionen; understreger, at et vedholdende antal andragender, som indgives af europæiske borgere, omhandler klager over manglende tilgængelighed eller arkitekturbestemte barrierer; understreger, at retten til tilgængelighed, som er fastlagt i artikel 9 i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, skal gennemføres på en omfattende måde for at sikre, at personer med handicap kan få adgang til deres omgivelser, transport, offentlige faciliteter og tjenester samt informations- og kommunikationsteknologier; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at tilgængelighed prioriteres højt, og at den integreres bedre på alle handicappolitiske områder;

14.  bemærker, at strategien for et digitalt indre marked bør gennemføres på en sådan måde, at personer med handicap garanteres fuld adgang til dette;

Deltagelse

15.  glæder sig over projektet med et EU-handicapkort; opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at inkludere alle lande i et fremtidigt langsigtet perspektiv med henblik på at opnå samme udbredelse som det europæiske parkeringskort og inkludere tilgængelighedstjenester, der muliggør deltagelse i kulturlivet og turisme;

16.  er bekymret over den fortsatte anskuelse af handicap fra en medicinsk synsvinkel, der sætter fokus på handicappede personers diagnose frem for de hindringer i omgivelserne, de bliver mødt med; opfordrer Kommissionen til at tage initiativ til en revision af denne tilgang, navnlig på området for dataindsamling; opfordrer medlemsstaterne til at undersøge metoder til at arbejde hen imod en fælles definition af handicap;

17.  glæder sig over de fremskridt, der er gjort i forbindelse med Marrakeshtraktaten; understreger, at Den Europæiske Unions Domstol i sin udtalelse af 14. februar 2017 fastslog, at indgåelsen af Marrakeshtraktaten henhører under Unionens enekompetence, fordi alle forpligtelserne i Marrakeshtraktaten falder inden for et område, der i vidt omfang allerede dækkes af fælles EU-regler; anbefaler EU og medlemsstaterne at fastlægge en handlingsplan for at sikre, at den gennemføres i fuldt omfang; opfordrer EU til ikke at ratificere afsnittet om økonomisk byrde;

18.  Er af den opfattelse, at de europæiske struktur- og investeringsfonde navnlig i den næste programmeringsperiode skal tiltræde konventionen og bør fortsætte med at fremme afinstitutionalisering som en prioritet, og at de desuden bør finansiere støttetjenester for at give personer med handicap mulighed for at udnytte retten til at leve et uafhængigt liv i lokalsamfundet; mener, at Kommissionen bør føre nøje tilsyn med medlemsstaternes gennemførelse af forhåndsbetingelserne om overgangen fra institutionel pleje til pleje i nærmiljøet, som skal være konkrete og kvalitetsvurderede på en vedvarende og gennemsigtig måde; mener, at EU-finansierede projekter, herunder inden for rammerne af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og Den Europæiske Investeringsbanks udlån, bør respektere tilgængelighedsregler efter en tilgang, der bygger på universelt design; mener ikke, at finansielle instrumenter alene kan tjene dette formål;

19.  understreger nødvendigheden af at sikre muligheden for fri kommunikation, tilpasset til handicappets art, og understreger, at det har afgørende betydning for handicappedes deltagelse i samfundslivet;

20.  er bekymret over de hindringer for deltagelse i samfundet, som personer under værgemål, eller som bor på institutioner, oplever i Europa, og opfordrer Kommissionen til at sikre, at personer, der er frataget deres retsevne, kan udnytte alle de rettigheder, der er stadfæstet i EU's traktater og love; opfordrer medlemsstaterne til at fremme deltagelse ved at fremskynde afinstitutionaliseringsprocessen og ved at erstatte beslutninger ved værge med støttet beslutningstagning;

21.  opfordrer Kommissionen til som en del af de generelle rapporter om gennemførelsen af Rådets direktiv 93/109/EF(16) og 94/80/EF(17) at medtage en vurdering af, hvorvidt de fortolkes i overensstemmelse med artikel 29 i FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap;

22.  understreger, at kvinder og piger med handicap lider under dobbelt diskrimination i krydsfeltet mellem køn og handicap og endda også i mange tilfælde kan blive udsat for mange forskellige former for forskelsbehandling i krydsfeltet mellem køn og handicap, seksuel orientering, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold;

23.  fastholder, at kvinder med handicap ofte er dårligere stillet end mænd i samme situation og oftere risikerer at blive ramt af fattigdom og social udstødelse;

24.  mener, at Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder bør opstille retningslinjer på EU- og medlemsstatsplan med hensyn til den særlige situation, som kvinder og piger med handicap står i, og bør spille en aktiv rolle i forbindelse med fortalervirksomhed for sikring af lige rettigheder og bekæmpelse af forskelsbehandling;

25.  minder om, at bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse blandt personer med handicap er tæt knyttet til spørgsmålet om forbedring af betingelserne for familiemedlemmer, der ofte fungerer som ulønnede plejere uden status som beskæftigede; tilskynder derfor medlemsstaterne til at udarbejde nationale strategier for støtte til uformelle plejere, der for størstedelens vedkommende er kvindelige pårørende til personer med handicap;

26.  understreger, at antallet af ældre er voksende, og at forekomsten af handicap ifølge WHO er højere blandt kvinder, som er særligt berørt af dette fænomen på grund af deres længere forventede levetid; understreger, at der derfor vil ske en forholdsmæssig stigning i antallet af kvinder med handicap;

27.  fremhæver værdien af mikrofinansieringsinstrumenter med henblik på jobskabelse og vækst; opfordrer medlemsstaterne til at gøre disse instrumenter lettere tilgængelige for kvinder med handicap;

28.  understreger, at det for at sikre en uafhængig tilværelse for personer med handicap er nødvendigt at yde støtte til forskning og innovation med henblik på udvikling af produkter, som kan hjælpe personer med handicap i deres dagligdag;

Lighed

29.  understreger, at ligestilling og ikke-forskelsbehandling er i centrum for handicapstrategien;

30.  opfordrer Kommissionen til at adressere handicapspørgsmålet i sin strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene 2016-2019;

31.  beklager dybt det vedvarende dødvande i Det Europæiske Råd om fremskridt i forbindelse med direktivet om ikke-forskelsbehandling og opfordrer medlemsstaterne til at bidrage til vedtagelsen af det horisontale direktiv om ikke-forskelsbehandling(18), der skulle bevæge sig i retning af en pragmatisk løsning, der bør udstrække sig til beskyttelse mod diskrimination i alle aspekter af tilværelsen for personer med handicap, herunder ved at anerkende nægtelse af rimelig tilpasning som en form for diskrimination og anerkende multipel og kombineret diskrimination;

32.  er chokeret over de eksisterende data vedrørende forskelsbehandling og misbrug af personer med handicap; er fortsat bekymret over tilfælde af underrapportering på grund af manglende klage- og rapporteringsmekanismer, manglen på tillid til og kendskab til disse rettigheder; understreger, at der bør indsamles kønsopdelte data, og anbefaler i denne forbindelse, at der udvikles en ny metode til indsamling af data, navnlig hvad angår tilfælde af boardingafvisning og nægtelse af eller manglende adgang til bistand;

33.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at alle nationale ligestillingsorganer har beføjelser på handicapområdet, tilstrækkelige ressourcer og uafhængighed til at give ofre for diskrimination den nødvendige hjælp og til at garantere, at enhver udvidelse af deres beføjelser ledsages af en stigning i menneskelige ressourcer;

34.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at finansiere uddannelse og udvikle modeller for god praksis for og af personer med handicap, deres organisationer, fagforeninger, arbejdsgiversammenslutninger, ligestillingsorganer, tjenestemænd om princippet af ikke-forskelsbehandling, herunder mangfoldig og intersektionel forskelsbehandling og rimelig tilpasning;

35.  opfordrer EU til at udvikle forskningsprogrammer vedrørende ligestillingsprincipper, når de udarbejder rammen for forskning og udvikling for tiden efter Horisont 2020;

Beskæftigelse

36.  understreger, at adgang til arbejdsmarkedet er et spørgsmål, der skal betragtes ud fra en helhedsorienteret synsvinkel, hvilket kræver gennemførelse af støtteforanstaltninger, der resulterer i en win-win-situation for både enkeltpersoner og arbejdsgivere, idet den sociale inklusion sikres, og at den bør omfatte tilgængelige ansættelsesprocedurer, tilgængelig transport til og fra arbejdspladsen, karrieremuligheder og fortsat uddannelse samt rimelig tilpasning og tilgængelige arbejdspladser; opfordrer Kommissionen til at opdatere samlingen af bedste praksis om støtteansættelse af personer med handicap i EU og EFTA-EEA;

37.  opfordrer til vedtagelse af positive forholdsregler mod diskrimination, herunder vedtagelse af mindste procentandele for ansættelse af personer med handicap i den offentlige og den private sektor;

38.  beklager, at nægtelsen af rimelig tilpasning ikke udgør forskelsbehandling inden for rammerne af direktivet om ligebehandling(19), der er blevet kritiseret af FN's komité for rettigheder for personer med handicap; minder om, at første artikel i direktivet om ligebehandling forbyder enhver form for forskelsbehandling på grund af handicap;

39.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at understøttelsesfælder ikke udgør en hindring for deltagelse på arbejdsmarkedet, og anmoder om, at handicapbetingede former for støtte holdes adskilt fra indkomststøtte, idet der tages hensyn til supplerende pleje og andre behov, som personer med handicap har, idet man giver dem mulighed for at leve et værdigt liv og få adgang til arbejdsmarkedet; opfordrer medlemsstaterne til i denne henseende at sikre, at der ikke gøres undtagelse for handicapydelser på grund af beskæftigelse;

40.  opfordrer Kommissionen til at støtte sociale virksomheder på linje med de principper, der er angivet i Bratislavaerklæringen og Madriderklæringen om den sociale økonomi som en vigtig kilde til ansættelsesmuligheder for personer med handicap;

41.  opfordrer medlemsstaterne til i overensstemmelse med FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap til at overveje at fjerne alle juridiske barrierer for beskæftigelsesegnethed, herunder for eksempel foranstaltninger, der er i modstrid med artikel 12 i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, og som forhindrer dem i at underskrive ansættelseskontrakter, åbne en bankkonto og have adgang til deres egne penge, hvilket gør dem finansielt handicappede, eller nationale bestemmelser, der erklærer visse kategorier af personer med handicap som "ikke-arbejdsduelige";

42.  fremhæver vigtigheden af effektiv genintegration og rehabilitering samt aktiverings- og fastholdelsesforanstaltninger i et ældningssamfund, som gør det muligt for personer at vende tilbage til eller forblive i deres arbejde efter en sygdom eller et fysisk, mentalt eller emotionelt handicap;

43.  minder om, at bebyrdelsen af personer med handicap og deres partner med omkostninger i forbindelse med deres assistance reducerer ikke blot deres indkomst, men også deres ansættelsesperspektiver og fremtidige alderspension;

44.  forstår, at foranstaltninger, der skal skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv, herunder frivillige fleksible og inkluderende arbejdsordninger, f.eks. fleksibelt arbejde, telearbejde og fleksible arbejdstider kan være fordelagtige for personer med handicap og positive for alle menneskers mentale sundhed, idet sikkerhed og stabilitet garanteres for alle, men er bekymret for, at det digitale arbejdsmiljø kan skabe nye barrierer, hvis disse ikke er tilgængelige, og der ikke stilles rimelig logi til rådighed;

45.  opfordrer til, at Kommissionen inkluderer gode og dårlige praksisser i fremtidige rapporter for at gøre det muligt for arbejdsgivere effektivt at implementere lovgivningen om handicap;

46.  er bekymret over, at der i nogle medlemsstater er personer med handicap, som arbejder i beskyttede værksteder og ikke formelt er anerkendt som arbejdstagere ifølge lovgivningen, får mindre løn end mindstelønnen og ikke er berettiget til samme sociale ydelser som almindelige arbejdstagere;

47.  er især bekymret for handicappede unge og dem, der har været arbejdsløse i en længere periode; opfordrer medlemsstaterne til at arbejde hen imod at inddrage unge med handicap på arbejdsmarkedet som en prioritet, f.eks. ved oprettelse af særlige karriererådgivningscentrene, der kan yde rådgivning til studerende og arbejdsløse unge om deres fremtidige karriere, eller som del af ungdomsgarantiprogrammet;

48.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at fremme forskellighed som et forretningsmæssigt argument og fremme chartre om forskellighed, som påpeger den øgede værdi af personer med handicap på arbejdspladsen;

49.  opfordrer EU til at sikre, at rettighederne for personer med handicap og deres familier inkluderes i den foreslåede pakke om balance mellem arbejds- og privatliv;

Almen og faglig uddannelse

50.  er bekymret over, at mange børn med handicap stadig er udelukket fra integrerende kvalitetsuddannelse i forskellige EU-medlemsstater som følge af f.eks. adskillelsespolitikker samt arkitektoniske barrierer, som udgør en form for forskelsbehandling af børn og unge med handicap;

51.  understreger, at almen og faglig uddannelse er af afgørende betydning for beskæftigelsesegnetheden for personer med handicap, og at arbejdsgiverne bør inddrages i processen med at integrere handicappedes behov, bl.a., men ikke udelukkende under hensyntagen til de mulige fordele ved nye teknologier på områder som f.eks. jobsøgning, personlig udvikling og større uafhængighed;

52.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fjerne juridiske, fysiske og organisationsmæssige hindringer for alle handicappede for at garantere ordninger for integrerende uddannelse og livslang læring;

53.  opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at sikre rimelig indlogering for praktikanter og kræver, at procedurer for ansøgning om praktikophold er tilgængelige, og at der tilbydes særlige praktikophold for personer med handicap, herunder incitamentstyrede praktikophold for arbejdsgivere;

54.  opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at sikre, at Erasmus+ og andre ungdomsprogrammer, såsom ungdomsgarantien og det europæiske solidaritetskorps, er fuldt tilgængelige for personer med handicap gennem individuel, rimelig tilpasning, og at oplysninger om deres tilgængelighed meddeleles til personer med handicap, så de kan få lyst til at deltage; anbefaler i denne forbindelse, at de eksisterende værktøjer – som f.eks. dem, der er fastsat i MappED!-mobilitetsprojektet, herunder mobilitetsplatformen – maksimeres;

55.  beklager, at den nye kvalifikationsdagsorden ikke omfatter et specifikt mål for personer med handicap; påpeger, at den aktuelle underbeskæftigelse og diskriminering af personer med handicap på arbejdsmarkedet også er et spild af værdifulde færdigheder; opfordrer derfor Kommissionen til at tage hensyn til behovet af personer med handicap i alle fremtidige færdighedsrelaterede initiativer;

56.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udvikle effektive foranstaltninger med henblik på at håndtere segregering og afvisning af elever med handicap i skoler og læringsmiljøer og til i denne forbindelse at udvikle nationale overgangsprogrammer for at sikre god og inkluderende uddannelse og faglig uddannelse, både formel og uformel, herunder for personer med handicap, som har behov for et højt niveau af støtte, baseret på anbefalingerne fra FN's konvention om handicappedes rettigheder;

57.  understreger vigtigheden af uddannelse og ekstrauddannelse af undervisere, især når det gælder om at støtte personer med komplekse behov;

58.  anbefaler at gøre bedre brug af Det Europæiske Agentur for Inklusion og Specialundervisning for at maksimere dets nuværende mandat;

59.  fremhæver, at det er afgørende at forberede lærere og undervisere på at arbejde med børn med handicap og give dem tilstrækkelig støtte; tilskynder medlemsstaterne til at udarbejde rammer for inkluderende læring og løbende faglig udvikling for lærere og undervisere med input fra forskellige interessenter, navnlig organisationer, der repræsenterer personer med handicap og fagfolk med handicap;

60.  opfordrer, eftersom der blandt unge med handicap og/eller særlige undervisningsbehov (SEN) er et stort antal af unge, der forlader skolen tidligt, til yderligere undersøgelse af mulighederne for livslang læring og attraktive alternativer; mener, at fremme af programmer for livslang læring for personer med handicap er en vigtig del af den europæiske handicapstrategi;

61.  tilskynder til udveksling af bedste praksis vedrørende inklusiv uddannelse og livslang læring for lærere, personale, styrelsesorganer, studerende og elever med handicap;

62.  udtrykker bekymring over, at personer med handicap på trods af forbedringer stadig er i høj risiko for at blive ramt af arbejdsløshed, og at mindre end 30 % har afsluttet en videregående uddannelse eller tilsvarende, sammenlignet med ca. 40 % for personer uden handicap; opfordrer derfor medlemsstaterne og Kommissionen til at være særligt opmærksomme på de vanskeligheder, unge med handicap og/eller med særlige undervisningsbehov støder på i deres overgang fra sekundær og videregående uddannelse og/eller erhvervsuddannelse til beskæftigelse;

63.  tilskynder EU's offentlige institutioner og virksomheder til at gennemføre mangfoldighedspolitikker og de nationale mangfoldighedschartre;

64.  understreger, at unge med handicap deltager mindre i fysiske aktiviteter end unge personer uden handicap, og at skolerne spiller en vigtig rolle i tilegnelsen af en sund levevis; understreger derfor vigtigheden af at fremme en større deltagelse af unge med handicap i fysiske aktiviteter; opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at fjerne alle eksisterende hindringer for, at personer med handicap eller personer med særlige behov kan deltage i sportsaktiviteter;

65.  minder om behovet for at bygge bro over den digitale kløft og sikre, at personer med handicap kan drage fuld fordel af den digitale union; understreger i denne sammenhæng vigtigheden af at forbedre digitale færdigheder og kompetencer for personer med handicap, især via projekter finansieret af Erasmus+-programmet, og opfordrer medlemsstaterne til at sikre beskyttelsen af sårbare borgere – herunder personer med handicap – online, gennem effektive foranstaltninger mod hadefuld tale, cybermobning og alle former for online forskelsbehandling ved at forbedre uddannelsen i digitale færdigheder og mediekendskab som led i både ikkeformel og formel uddannelse; opfordrer desuden medlemsstaterne til at stille passende teknologiske undervisningsværktøjer gratis til rådighed for børn med handicap og dermed muliggøre deres fulde integration i undervisnings- og uddannelsesaktiviteter;

Social beskyttelse

66.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at Den europæiske handicapstrategi 2030 inkluderer specifikke handlinger for at fremme inklusive, sociale beskyttelsessystemer på tværs af EU, som kan garantere adgang til ydelser og tjenester til personer med handicap i hele deres liv; opfordrer medlemsstaterne til at oprette en social mindstebeskyttelse af personer med handicap, som kan garantere, at de får en passende levestandard;

67.  opfordrer medlovgiverne til at overveje at inkludere personer med handicap som en særlig målgruppe i forordningen om koordinering af de sociale sikringsordninger(20);

68.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at anvende princippet om gensidig anerkendelse i forbindelse med deres vurdering af handicap og den beslutsomhed, som bør følge efter ikke må undergrave handicapkonventionens menneskerettighedsbaserede model for handicap, idet der tages hensyn til de miljømæssige og samfundsmæssige hindringer, som personen støder på, og idet alle relevante interessenter inddrages for at sikre, at levestandarden for personer med handicap ikke bringes i fare på grund af f.eks. økonomiske tilpasningsprogrammer;

69.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at den europæiske søjle for sociale rettigheder integrerer handicap i alle aspekter;

70.  anbefaler, at Den Europæiske Socialfond (ESF), det europæiske program for beskæftigelse og social innovation (EaSI) og EU's fremtidige sociale fonde ikke kun anvendes i forbindelse med aktiveringsforanstaltninger med henblik på beskæftigelse, men også med henblik på social inklusion; påpeger vigtigheden af rehabilitering som en metode til social inklusion for at sikre, at personer med handicap forbliver aktive i samfundet;

71.  anbefaler, at medlemsstaterne træffer særlige foranstaltninger, såsom at yde finansiel støtte og aflastningspleje, for at fremme inklusive sociale beskyttelsessystemer på tværs af EU, som garanterer en passende levestandard, ydelser og adgang til tjenester for alle personer med handicap i hele deres liv;

72.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at afinstitutionalisering aldrig fører til hjemløshed for personer med handicap pga. manglen på passende og/eller ledige boliger og pleje i samfundet;

Sundhed

73.  opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre 2011-direktivet om patienters rettigheder til sundhedspleje på tværs af landegrænser(21); anbefaler, at Kommissionen medtager en stærk handicapkomponent i gennemførelsen af direktivet for at garantere adgang til billig kvalitetssundhedspleje på tværs af landegrænser for personer med handicap; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at udføre en konsekvensvurdering af direktivet med henblik på en revision heraf for at bringe det i overensstemmelse med FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, og til at udarbejde EU-omspændende retningslinjer om integration af handicappede i det arbejde, der udføres af de nationale kontaktpunkter, med fælles resultatkriterier, herunder specifikke anbefalinger angående handicappede; opfordrer medlemsstaterne til at tilbyde passende uddannelse til sundhedspersonale angående de særlige behov hos patienter med handicap;

74.  er bekymret over krænkelser, herunder krænkelser af menneskerettighederne, inden for mental sundhed og sundhedsydelser, der i mange tilfælde har haft en betydelig indvirkning på kvaliteten af den service, der leveres, og påpeger, at disse tjenester skal være fokuseret på restituering, tilstrækkeligt finansieret og i overensstemmelse med en menneskerettighedsbaseret model;

75.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre mentale sundhedstjenester, der respekterer rets- og handleevne, og som kræver, at den handicappede og ikke en stedfortrædende beslutningstager giver sit samtykke til behandling og hospitalsindlæggelse, idet der også tages hensyn til assisteret beslutningstagning;

76.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at e-sundheds-, sundheds- og plejeydelser er fuldt tilgængelige og sikre for alle personer med handicap, herunder personer med intellektuelle handicap og komplekse behov, og deres familiemedlemmer;

77.  påpeger, at det haster med at gøre noget ved den generelle mangel på adgang til tværfaglig speciallægebehandling for personer med handicap, og – hvor denne adgang eksisterer – ved de lange ventetider for patienterne, som er en stor hindring for lige adgang til forebyggelse og behandling inden for sundhedspleje, hvilket ofte resulterer i en forværring af de handicappede patienters tilstand og en unødig byrde på sundhedssystemerne;

78.  påpeger, at sundhedssystemerne bør sikre påvisning, indberetning og forebyggelse af seksuel vold og/eller misbrug;

79.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at øge antallet af tværfaglige vurderinger og revurderinger for voksne med handicap med henblik på at udvikle skræddersyede planer, som kan gennemføres ved hjælp af territoriale ressourcer (f.eks. hjemmehjælp/hjemmesygepleje/handicaphjælp), der opfylder de konstaterede biopsykosociale behov;

80.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til fuldt ud at gøre brug af det europæiske referencenetværk til at udvikle og udvide adgangen til tværfaglige og specialiserede sundhedsydelser for personer med handicap i almindelighed, og især for personer med sjældne handicap;

81.  fremhæver Kommissionens manglende opmærksomhed på handicap i handlingsplanen for sundhedspersonalesituationen i EU og EU's dagsorden om effektive, tilgængelige og elastiske sundhedssystemer, idet de ikke er omtalt specifikt i nogen af de to tekster;

82.  fremhæver succesen med den anden fælles aktion om demens, men håber imidlertid, at der i den kommende treårige periode vil tilflyde yderligere midler fra de lægemiddelvirksomheder, der deltager i initiativet om innovative lægemidler;

83.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge en strategi for at hjælpe personer med alvorlige handicap efter pårørendes død – som var ansvarlige for deres daglige pleje (dvs. den nyligt vedtagne italienske lov "dopo di noi");

84.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at foretage en grundig analyse af forskellene mellem FN's afsluttende bemærkninger og dens egen fremskridtsrapport specifikt i forhold til det prioriterede sundhedsområde i den europæiske handicapstrategi;

85.  opfordrer til konsekvent at fremme lokal barselspleje som en offentlig tjeneste i medlemsstaterne med henblik på at reducere antallet af handicap, som skyldes fødselskomplikationer, og for at sikre både mødre og spædbørn en sikker fødsel i overensstemmelse med WHO's tjekliste for sikre fødsler;

86.  glæder sig over de fremskridt, der er gjort i den europæiske telemedicinsektor, som fundamentalt kan ændre muligheden for at få adgang til tjenesteydelser for personer med handicap; mener endvidere, at udbredelsen af 4G-teknologi, indførelsen af 5G og udbredelsen af tingenes internet vil føre til forbedringer inden for sundhedsydelser for personer med handicap; opfordrer Kommissionen til at sikre, at den europæiske sundhedsteknologisektor ikke er tynget af overdreven regulering og også har tilstrækkelig adgang til finansiering;

Foranstaltninger udadtil

87.  opfordrer til, at EU's indsats udadtil fuldt ud er i overensstemmelse med konventionen om handicappedes rettigheder;

88.  opfordrer til, at EU sikrer, at udviklingssamarbejdet og den humanitære indsats fuldt ud er tilgængelig for og inkluderer personer med handicap;

89.  opfordrer til, at EU indfører en markør for handicappedes rettigheder i rapporteringen om officiel udviklingsbistand;

90.  opfordrer EU til at sørge for at komme til at spille en afgørende rolle i at sikre, at personer med handicap ikke efterlades i udviklingen af samarbejde og humanitær hjælp, som det har forpligtet sig til i Den Europæiske Konsensus på Udviklingsområdet, og til at medtage imødegåelsen af den multidiskrimination, som sårbare personer og marginaliserede grupper udsættes for;

91.  opfordrer Kommissionen til at være førende i gennemførelsen af en handicapinkluderende implementering af de målene for bæredygtig udvikling som led i indsatsen udadtil uafhængigt af en ny europæisk handicapstrategi ved at vedtage en tydelig, transparent og inklusiv køreplan til at opnå målene;

92.  beklager, at indikatoren om ansættelse i EU's mål for bæredygtig udvikling ikke er opdelt efter handicap; opfordrer EU til at fremme opsplitning af data efter type af handicap i samarbejde med partnerlande;

93.  opfordrer EU og dets partnere til at inkludere personer med handicap og deres repræsentative organisationer på alle faser i politikudvikling og projekter, herunder partnerlande med aktiv deltagelse af organisationer af personer med handicap;

94.  fastholder, at handicappede kvinder ofte står over for endnu større udfordringer og farer i de lande, der er involveret i konflikter, og i konfliktzoner; understreger derfor nødvendigheden af at beskytte kvinder med handicap i EU's eksterne politikker;

Forpligtelser i EU's institutioner

95.  opfordrer indtrængende EU-institutionerne til at gøre funktionalitet, indhold, dokumenter, videoer og nettjenester på deres eksterne og interne hjemmesider tilgængelige herunder offentlige høringer og offentliggjorte rapporter om overensstemmelse og overholdelse med retningslinjer om nettilgængelighed, anbefalinger og forpligtelser;

96.  beklager, at INSIGN-projektet, som muliggør uafhængig kommunikation til døve og personer med hørehandicap under deres interaktion med EU-institutionerne ved at sætte dem i forbindelse med tegnsprogstolke og forfattere til undertekster i medlemsstaterne, endnu ikke er blevet implementeret, selv om Kommissionen finansierede udviklingen af prototypen af den tjenesteplatform, der blev testet i 2014 i Europa-Parlamentet med positivt resultat;

97.  opfordrer indtrængende EU-institutionerne til - på anmodning - at gøre alle sine offentlige møder tilgængelige, herunder gennem levering af tegnsprogstolkning, tale-til-tekst og dokumenter med blindskrift, samt gennem andre udvidede og alternative kommunikationsmetoder og den fysiske tilgængelighed af deres bygninger; anerkender vanskelighederne med at levere undertekster til alle live streams og videooptagelser af møder opfordrer dog til, at institutionerne fortsat overvåger den teknologiske udvikling på dette område med henblik på at forbedre tilgængeligheden i fremtiden;

98.  anbefaler EU-institutionerne at prioritere tolkning fra og til nationale tegnsprog i stedet for internationale tegn på linje med EU's flersproglige politik;

99.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre, at deres valg til Europa-Parlamentet er tilgængelige og inkluderer dem, der i øjeblikket lever i institutioner og/eller under værgemål;

100.  anerkender, at der mangler tilgængelige og inkluderende valgprocesser for personer med handicap, især personer med mental/intellektuel funktionsnedsættelse både på EU- og medlemsstatsniveau; opfordrer indtrængende Europa-Parlamentet til at sikre, at deres kommunikationsmaterialer angående valg til Europa-Parlamentet er fuldt tilgængeligt;

101.  opfordrer europaskoler, børnehaver og fritidshjem til at tilbyde alle børn af EU-ansatte inkluderende uddannelse i overensstemmelse med FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, herunder børn med komplekse støttebehov eller behov for støtte på højt niveau;

102.  opfordrer indtrængende EU til at lette tilbuddet om rimelig tilpasning og andre former for ansættelsesstøtte, såsom fleksibelt arbejde blandt ansatte med handicap, herunder akkrediterede parlamentariske assistenter, i EU-institutionerne;

103.  opfordrer Kommissionen til at revidere de fælles regler, gennemførelsesbestemmelser, anvendelsesområde, handicaprepræsentation, tilgængelighed og praksis i forbindelse med den fælles sygesikringsordning for at bringe den i overensstemmelse med konventionen om handicappedes rettigheder;

104.  opfordrer alle EU's institutioner, agenturer og organer til at oprette kontaktpunkter, og understreger behovet for en horisontal interinstitutionel koordineringsmekanisme på tværs af generaldirektoraterne og EU-institutionerne; opfordrer til indførelse af de nødvendige ordninger for at opnå, at dette kommer til at udgøre en del af strategien for gennemførelsen af FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap;

105.  opfordrer indtrængende institutionerne til at vedtage omfattende rekrutterings-, fastholdelses- og forfremmelsespolitikker, herunder midlertidige positive foranstaltninger, med henblik på aktivt og i væsentligt omfang at øge antallet af tjenestemænd, medarbejdere og praktikanter med handicap, herunder psykosociale og mentale handicap, i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv 2000/78/EF;

106.  erindrer om den rolle, som Europa-Parlamentets "Disability Intergroup" i overensstemmelse med FN-konventionen spiller for gennemførelsen af den europæiske handicapstrategi som en platform, der samler medlemmer af Europa-Parlamentet og nationale parlamentsmedlemmer, repræsentanter for organisationer og civilsamfundet på både nationalt og lokalt niveau; bemærker, at denne "Disability Intergroup" er et privilegeret forum, hvor der kan tilskyndes til diskussioner og debatter med henblik på at sikre gennemførelse af strategien;

107.  opfordrer EU-institutionerne til fuldt ud at rådføre sig med og effektivt inddrage personale og medlemmer med handicap i forbindelse med udformning, gennemførelse og overvågning af deres interne regler, politikker og praksisser, herunder personalevedtægten og rimelig tilpasning og sikring af tilgængelighed;

Huller i statusrapporten i forhold til de afsluttende bemærkninger

108.  beklager, at EU-institutionernes websites ikke opfylder AAA-standarderne for tilgængelighed; opfordrer institutionerne til at realisere dette mål hurtigst muligt;

109.  beklager, at EU's og medlemsstaternes transportlovgivning stadig ikke er gennemført fuldt ud på nationalt plan; anbefaler til dette formål, at der oprettes nationale retshåndhævende myndigheder i hver medlemsstat;

110.  konstaterer de fremskridt, der er gjort i forbindelse med tilgængeligheden af jernbaner; slår til lyd for det samme niveau for regulering af tilgængeligheden for alle andre transportmåder, herunder flyrejser, for at løse konflikter mellem sikkerhed og tilgængelighed;

111.  bemærker, at det horisontale direktiv om ligebehandling ikke behandles i Kommissionens situationsrapport;

112.  finder det beklageligt, at der kun er sket små fremskridt med hensyn til den Europæiske Unions ratificering af den valgfrie protokol til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap;

113.  bemærker, at Kommissionen indtil videre ikke har foretaget en tværgående, omfattende gennemgang af sin lovgivning for at sikre fuld harmonisering med bestemmelserne i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap;

114.  byder den opdaterede liste over instrumenter, herunder nyligt vedtagne instrumenter, velkommen, men beklager, at kompetenceerklæringen ikke er blevet revideret, og at listen over instrumenter ikke inkluderer instrumenter, der ikke specifikt henviser til personer med handicap, men som ikke desto mindre er relevante for personer med handicap;

115.  beklager, at Kommissionen ikke har gjort fremskridt, hvad angår integration af rettighederne for kvinder og piger med handicap i alle sine politikker og programmer, og med hensyn til at integrere et ligestillingsperspektiv i sine handicapstrategier;

116.  glæder sig over, at EU har underskrevet Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen), og opfordrer Rådet til hurtigt at ratificere denne;

117.  beklager, at de aktuelle europæiske politikker om børns rettigheder ikke i tilstrækkelig grad inkluderer en omfattende rettighedsbaseret strategi for drenge og piger med handicap og kontrolforanstaltninger for at beskytte deres rettigheder, og at handicapstrategierne ikke i tilstrækkelig grad adresserer og implementerer rettighederne for drenge og piger med handicap; opfordrer i overensstemmelse med FN's handicapkonvention og FN's konvention om barnets rettigheder Kommissionen til at vise børn med handicap særlig opmærksomhed; fremhæver navnlig behovet for rollemodeller for kvinder og piger med handicap;

118.  bemærker, at EU ikke har organiseret en omfattende kampagne for at udbrede kendskabet til FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap og for at bekæmpe fordomme imod handicappede;

På vej mod en omfattende og effektiv handicapstrategi for 2030

Horisontale spørgsmål

119.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at den fremtidige handicapstrategi tager sigte på fuldt ud at gennemføre FN's konvention om rettigheder for personer med handicap på alle områder af EU's politik og på at integrere tilgængelighed, deltagelse, ikke-forskelsbehandling og ligestilling, der omfatter alle artikler i CRPD, og til, at den inkluderer et tilstrækkeligt budget, en tidsramme for implementeringen og en overvågningsmekanisme, og at den får den samme juridiske værdi som den nuværende strategi; er klar over, at strategien kun kan blive en succes, hvis alle berørte parter, herunder civilsamfundet, inddrages;

120.  understreger, at 2020-2030-strategien bør være baseret på en tværgående, omfattende gennemgang af al EU-lovgivning og politik for at sikre fuld harmonisering med bestemmelserne i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, og at den bør omfatte en revideret kompetenceerklæring;

121.  opfordrer Kommissionen til at fremme foranstaltninger, der er relateret til effektiv reintegration og rehabilitering for at reducere eller eliminere effekterne af en sygdom eller fysisk, mentalt eller emotionelt handicap på en persons indtjeningsmuligheder;

122.  anbefaler, at Kommissionen sikrer, at en hvilken som helst fremtidig strategi og høringsproceduren i forbindelse hermed bør være gennemsigtig, forståelig og fuldt tilgængelig og inkludere tydelige indikatorer og benchmarks;

123.  bemærker, at EU-SDG's sæt af indikatorer ikke inkluderer personer med handicap, når det gælder mål 4(uddannelse), mål 5 (ligestilling mellem kønnene) og mål 8 (anstændigt arbejde og økonomisk vækst); opfordrer til, at den fremtidige strategi gør brug af de globale SDG-indikatorer til at overvåge implementeringen af EU's vigtigste handlinger og politikker hvad angår ansættelse;

124.  understreger betydningen af at sikre, at den fremtidige handicapstrategi er i tråd med andre EU-initiativer og -strategier for at fremme beskæftigelse og integration af personer med handicap, navnlig kvinder;

125.  anbefaler, at strategien for tiden efter 2020 omfatter offentlige indkøb og standardisering og horisontale spørgsmål med henblik på at øge beskæftigelsesegnetheden for personer med handicap, samt for at fremme udarbejdelse og udveksling af god praksis mellem medlemsstaterne;

126.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at EU-finansierede projekter er i overensstemmelse med CRPD's strategi for menneskerettigheder, ved ikke at finansiere projekter, som vil skabe resultater, der ikke er tilgængelige, som udelukker personer med handicap, eller som ikke respekterer standarderne for tilgængelighed;

127.  opfordrer Kommissionen til at foreslå et tilgængeligt vurderingsværktøj med vedvarende overvågning, herunder specifikke indikatorer og håndgribelige mål;

128.  opfordrer EU og medlemsstaterne til efter EU's ratificering af Istanbulkonventionen, til at vedtage særlige foranstaltninger, der skal bekæmpe vold mod kvinder og piger med handicap; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en omfattende europæisk strategi til bekæmpelse af vold mod kvinder med særlig vægt på kvinder og piger med handicap;

129.  anerkender, at kvinder med handicap, især intellektuelle handicap, er mere sårbare over for kønsbaseret vold, seksuel chikane og andre former for misbrug; anerkender desuden, at de på grund af deres afhængighedsforhold kan være ude af stand til at fastslå eller indberette overgreb; understreger behovet for yderligere at tilpasse gennemførelsen af den europæiske handicapstrategi, som giver mulighed for at træffe forebyggende foranstaltninger med henblik på at undgå alle former for misbrug og sikre høj kvalitet og skræddersyet støtte til ofre for vold;

130.  opfordrer til, at EU implementerer den europæiske handicapstrategi på tværs af al EU-lovgivning og processen med det europæiske semester; opfordrer i denne forbindelse til, at der føres en reel struktureret dialog mellem EU og organisationer, der repræsenterer personer med handicap, i forbindelse med udarbejdelsen af strategien for perioden efter 2020;

131.  anbefaler, at den fremtidige strategi kommer til at omfatte den væsentlige rolle, som støttetjenester til overholdelse af menneskerettigheder spiller for personer med handicap;

132.  anbefaler, at den fremtidige strategi inkluderer emner angående uddannelse af medarbejdere, som er af grundlæggende betydning, hvis der skal kunne ydes støtte i henhold til principperne i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap;

Yderligere indsatsområder

133.  opfordrer indtrængende til, at ligestilling, køn og ikke-forskelsbehandling, herunder for eksempel i forhold til LGBTQI, der udsættes for multidiskrimination, integreres på alle områder i en fremtidig strategi; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme kampagner og uddannelseskurser for at øge opmærksomheden om FN's konvention om rettigheder for personer med handicap og om nødvendigheden af at respektere mangfoldighed for at kunne bekæmpe diskrimination, stigmatisering og fordomme imod personer med handicap, personer med psykosociale handicap, læringshandicap eller autisme;

134.  understreger, at der skal gøres mere for at overvinde stereotyper og fordomme om handicap i medierne med henblik på at ændre de fremherskende, ekskluderende sociale normer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at investere i initiativer til bevidstgørelse af offentligheden med henblik på at sikre fremstillingen af personer med handicap som ligestillede borgere for at modarbejde stereotyper omkring handicap;

135.  peger på krydsfeltet mellem køn og handicap, især med hensyn til informeret samtykke om brug af prævention, tvangssterilisation og adgang til reproduktive rettigheder; opfordrer medlemsstaterne til at overveje, om det er nødvendigt at evaluere deres lovgivning i denne henseende;

136.  opfordrer EU til at integrere rettigheder for børn med handicap på alle områder i den fremtidige strategi;

137.  anerkender, at rets- og handleevne er en af forudsætningerne for at kunne udøve menneskerettigheder, herunder stemmeret, og at enhver ny strategi skal arbejde hen imod, at ingen nægtes rets- og handleevne på grund af handicap i alle livsområder; understreger i denne forbindelse, at EU bør vedtage passende foranstaltninger for at sikre, at alle personer med handicap kan udnytte alle rettigheder, der er nedfældet i EU-traktater og -lovgivning, f.eks. adgang til en dommer, varer og tjenester, herunder bankforretninger og sundhedspleje, samt at kunne stemme ved europæiske valg og forbrugerrettigheder, som er på linje med Konventionen, og opfordrer til ikke-tvangsforanstaltninger og understøttet beslutningstagning på linje med FN's konvention om rettigheder for personer med handicap;

138.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at inkludere alle mulige foranstaltninger i den nye strategi for at sikre, at friheden og sikkerheden af alle personer med alle typer handicap er i tråd med Konventionen og FN's CPRD-komité;

139.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at holde fast ved partnerskabsprincippet i fremtidige forordninger vedrørende finansiering og til at sikre, at det respekteres fuldt ud;

140.  opfordrer Kommissionen til at fremme den strukturerede inddragelse af personer med handicap og organisationer, der repræsenterer dem, i alle beslutningsprocesser, både på nationalt plan og på EU-niveau, og til at yde støtte til kapacitetsopbygning i organisationer for personer med handicap for at give handicappede mulighed for at engagerer sig i struktureret deltagelse i alle beslutninger, der vedrører dem; opfordrer medlemsstaterne til at fortsætte med at levere CRPD-uddannelse for at sikre, at personer med handicap er opmærksomme på deres rettigheder, så forskelsbehandling kan undgås;

141.  minder om, at FN-komitéen om handicappedes rettigheder har udtrykt sin dybe bekymring over den usikre situation for personer med handicap under den nuværende migrationskrise i EU; opfordrer indtrængende Kommissionen til at integrere handicap i sin migrations- og flygtningepolitik og til at sikre, at al EU-finansiering, som afsættes til at tackle denne humanitære katastrofe, inkluderer handicap;

142.  opfordrer kraftigt medlemsstaterne til at specificere data efter handicap og til at arbejde tæt sammen med Eurostat om at indsamle sammenlignelige data om handicap på forskellige områder, som inkluderer personer, der bor på institutioner, samtidig med at man sammenkæder handicapstrategien med målene for bæredygtig udvikling og 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling;

143.  understreger nødvendigheden af målelige og sammenlignelige kvantitative og kvalitative indikatorer, herunder om tilgængelighed, ligestilling, beskæftigelse, social beskyttelse, sundhed, skoleresultater og antallet af studerende i inklusive uddannelser, for at vurdere implementeringen af konventionen om rettigheder for mennesker med handicap i EU og medlemsstaterne, og opfordrer indtrængende til, at der indsamles data med henblik på at hjælpe med anvendelsen af disse indikatorer;

144.  opfordrer EU til at udvikle et menneskeretsbaseret indikatorsystem i samarbejde med personer med handicap og deres repræsentative organisationer, samt et sammenligneligt og omfattende dataindsamlingssystem med data opdelt efter køn, alder, land- eller bybefolkning og type af handicap;

145.  anerkender, at personer med mentale handicap er specielt sårbare, når det gælder diskrimination og overgreb, og at de ofte placeres i institutioner uden adgang til uddannelse og ingen selvbestemmelse;

146.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at tage yderligere skridt for at nå ud til de mest sårbare, f.eks. hjemløse med handicap;

147.  understreger behovet for kontinuerlig overvågning af gennemførelsen af konventionen om handicappedes rettigheder i overensstemmelse med artikel 33 heri og i samråd med handicaporganisationer;

148.  opfordrer Kommissionen til at sikre EU’s Ekspertgruppes arbejde om at bekæmpe racisme, fremmedhad og andre former for intolerance med hensyn til at forbedre registreringen og indsamlingen af data om hadforbrydelser, så de fuldt ud afspejler hadforbrydelser mod personer med handicap;

149.  opfordrer indtrængende alle medlemsstater til at afsætte tilstrækkelige og stabile økonomiske og menneskelige ressourcer til de overvågningsrammer, der er oprettet i henhold til artikel 33, stk. 2, i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, til at udføre deres opgaver uafhængigt;

150.  opfordrer Kommissionen til at levere tilstrækkelige ressourcer til EU's tilsynsstruktur for at give den mulighed for uafhængigt og tilstrækkeligt at udøve sine funktioner;

151.  minder om, at Udvalget for Andragender hvert år modtager et betragteligt antal andragender, hvor der henvises til de vanskeligheder, som handicappede støder på i deres dagligdag overalt i EU i forbindelse med de otte vigtigste aktionsområder, som er identificeret i den europæiske handicapstrategi og i forbindelse med andre spørgsmål om adgang, såsom adgang til sundhedspleje og social sikring, uddannelse, arbejdsmarkedet, det bebyggede miljø og transport, varer og tjenesteydelser, information og kommunikation og deltagelse i det politiske, offentlige og kulturelle liv;

152.  opfordrer alle medlemsstater til at ratificere FN's handicapkonvention og undertegne den frivillige protokol;

153.  understreger den beskyttende rolle, som Udvalget for Andragender spiller via proceduren for andragender (sammen med Den Europæiske Ombudsmand, der er udpeget til at beskytte borgerne i tilfælde af dårlig forvaltning) i forbindelse med EU-rammen for FN's konvention om handicappedes rettigheder, hvorved andrageren får mulighed for at indgive klage over en krænkelse af hans rettigheder, der er begået af EU-myndigheder, nationale og lokale myndigheder; understreger, at de andragender, som udvalget modtager, illustrerer nødvendigheden af at anlægge en effektiv, horisontal, ikke-diskriminerende og menneskerettighedsbaseret tilgang til handicappolitikker; understreger den rolle, som Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder spiller med hensyn til at styrke de grundlæggende rettigheder for personer med handicap i EU og med hensyn til at støtte EU's gennemførelse af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap;

154.  fremhæver, at de fleste af de andragender, der indgives af EU-borgere, vedrører vanskeligheder i forbindelse med procedurerne for ansøgning om og tilkendelse af invalidepension samt i forbindelse med de relevante myndigheders forsinkede udbetaling af denne pension; understreger, at der i forbindelse med gennemførelsen af den europæiske handicapstrategi og dens foranstaltninger på socialsikringsområdet, hvor der skal gøres en indsats, bør lægges særlig vægt på disse spørgsmål i overensstemmelse med handicapkonventionens artikel 28 om en tilstrækkelig levestandard og social tryghed;

o
o   o

155.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 23 af 27.1.2010, s. 35.
(2) UNCRPD/C/EU/CO/1.
(3) EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65.
(4) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0485.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0360.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0318.
(8) EUT C 353 af 27.9.2016, s. 41.
(9) EUT C 131 E af 8.5.2013, s. 9.
(10) EUT C 212 E af 5.8.2010, s. 23.
(11) I denne beslutning bør "fuldgyldig borger" forstås som omhandlet i UNCRPD (konventionen om rettigheder for personer med handicap) – at alle personer med handicap bør have fuld adgang til at udøve alle menneskerettigheder.
(12) Domstolens dom af 11. april 2013, HK Danmark, forenede sager C-335/11 og C-337/11, ECLI:EU:C:2013:222, præmis 29-30; Domstolens dom af 18. marts 2014, Z, C-363/12, ECLI:EU:C:2014:159, præmis 73; Domstolens dom af 22. maj 2014, Glatzel, C-356/12 ECLI:EU:C:2014:350, præmis 68.
(13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016 om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobil-applikationer (EUT L 327 af 2.12.2016, s. 1).
(14) Kommissionens forordning (EU) nr. 1300/2014 af 18. november 2014 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for tilgængelighed for handicappede og bevægelseshæmmede personer i EU's jernbanesystem (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 110).
(15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (EUT L 46 af 17.2.2004, s. 1).
(16) Rådets direktiv 93/109/EF af 6. december 1993 om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere (EFT L 329 af 30.12.1993, s. 34).
(17) Rådets direktiv 94/80/EF af 19. december 1994 om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved kommunale valg for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere (EFT L 368 af 31.12.1994, s. 38).
(18) Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering (COM(2008)0426).
(19) Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16).
(20) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT L 200 af 7.6.2004, s. 1).
(21) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU af 9. marts 2011 om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser (EUT L 88 af 4.4.2011, s. 45).

Juridisk meddelelse