Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2017/2069(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0385/2017

Indgivne tekster :

A8-0385/2017

Forhandlinger :

PV 11/12/2017 - 19
CRE 11/12/2017 - 19

Afstemninger :

PV 12/12/2017 - 5.14
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0487

Vedtagne tekster
PDF 224kWORD 64k
Tirsdag den 12. december 2017 - Strasbourg Endelig udgave
2017-rapport om unionsborgerskab: Styrkelse af borgernes rettigheder i en Union med demokratiske forandringer
P8_TA(2017)0487A8-0385/2017

Europa-Parlamentets beslutning af 12. december 2017 om 2017-rapporten om unionsborgerskab: Styrkelse af borgernes rettigheder i en Union med demokratiske forandringer (2017/2069(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens rapport af 24. januar 2017 med titlen "Styrkelse af borgernes rettigheder i en Union med demokratiske forandringer – 2017-rapport om unionsborgerskab" (COM(2017)0030),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 24. januar 2017, der er udarbejdet i henhold til artikel 25 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) om fremskridt hen imod et effektivt unionsborgerskab 2013-2016 (COM(2017)0032),

–  der henviser til resultaterne af den offentlige høring om EU-statsborgerskab, som Kommissionen gennemførte i 2015, og resultaterne af Eurobarometer-undersøgelsen fra 2015 om valgret og statsborgerskab,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,

–  der henviser til artikel 2, 6 samt 9-12 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), artikel 18-25 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og artikel 11, artikel 21 samt artikel 39-46 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til overholdelsen af retsstatsprincippet som nedfældet i artikel 2 i TEU,

–  der henviser til artikel 3, stk. 2, i TEU, der knæsætter princippet om retten til fri bevægelighed for personer,

–  der henviser til retten til at indgive andragender, som nedfældet i artikel 44 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til artikel 165 i TEUF,

–  der henviser til retten til at indgive andragender i medfør af artikel 227 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union,

–  der henviser til protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 29. februar 2016 om strategien for det indre marked(1) og navnlig til dokumentet om resultatet af det uformelle møde mellem SOLVIT-centrene den 18. september 2015 i Lissabon(2),

–  der henviser til sin beslutning af 12. marts 2014 om ”rapport om Unionsborgerskab 2013, Unionsborgere: jeres rettigheder, jeres fremtid”(3),

–  der henviser til sin beslutning af 12. april 2016 om EU-undervisning i skolen(4),

–  der henviser til sin beslutning af 6. oktober 2016 om årsberetningen for 2014 om tilsyn med anvendelsen af EU-retten(5),

–  der henviser til sin beslutning af 2. februar 2017 med henstillinger til Kommissionen om grænseoverskridende aspekter af adoptioner(6),

–  der henviser til sin beslutning af 2. marts 2017(7) om gennemførelse af programmet "Europa for Borgerne",

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådets forordning om kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om internationale barnebortførelser (omarbejdning) (COM(2016)0411),

–  der henviser til Udvalget for Andragenders rapport om aktiviteter foretaget af dens "Arbejdsgruppe om Børns Velfærd"(8) og navnlig til dens konklusioner,

–  der henviser til sin beslutning af 15. december 2016 om aktiviteterne i Udvalget om Andragender 2015(9),

–  der henviser til udtalelse af 23. marts 2017 fra Udvalget for Andragender(10), til udtalelse af 1. juni 2017 fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender(11) om Kommissionens årsberetning om kontrol med gennemførelsen af EU-retten 2015,

–  der henviser til høringer, som Udvalget for Andragender organiserede i 2016 og 2017, og navnlig: den fælles offentlige høring den 11. maj 2017 i LIBE, PETI og EMPL om EU-borgeres situation og rettigheder i Det Forenede Kongerige, den offentlige høring den 11. oktober 2016 om hindringer for EU-borgernes ret til frit at rejse og arbejde i det indre marked, den offentlige høring den 4. maj 2017 med titlen "Bekæmpelse af diskrimination og beskyttelse af mindretal", den fælles offentlige høring den 15. marts 2016, som blev tilrettelagt i fællesskab af Kommissionens Generaldirektorat for Retlige Anliggender og Forbrugerbeskyttelse samt Europa-Parlamentets LIBE-, PETI-, AFCO- og JURI-udvalg, om unionsborgerskab i praksis, og den fælles høring om statsløshed arrangeret af LIBE og PETI den 29. juni 2017,

–  der henviser til PETI-udvalgets høring den 23. februar 2016 om "udvidelse af anvendelsesområdet for EU's charter om grundlæggende rettigheder (artikel 51)?", høringen den 21. juni 2016 om "åbenhed og informationsfrihed i EU-institutionerne" og høringen den 22. juni 2017 om "genoprettelse af borgernes tillid til det europæiske projekt", sammen med de tidligere høringer, der er afholdt i denne valgperiode, om "retten til at indgive andragender" (23. juni 2015) og "det europæiske borgerinitiativ" (26. februar 2015),

–  der henviser til de undersøgelser, som Parlamentets Temaafdeling C bestilte i 2016 og 2017 efter anmodning af Udvalget for Andragender om hindringer for retten til fri bevægelighed og ophold for EU-borgere og deres familier, om eksempler på forskelsbehandling på grundlag af modtagne andragender, om konsekvenserne af Brexit for retten til at indgive andragender og Udvalget for Andragenders kompetencer, ansvarsområder og virksomhed og om Udvalget for Andragenders beskytterrolle i forbindelse med gennemførelsen af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget for Andragender og udtalelser fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Kultur- og Uddannelsesudvalget, Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0385/2017),

A.  der henviser til, at unionsborgerskabet og de dermed forbundne rettigheder oprindeligt blev indført i 1992 ved Maastricht-traktaten og yderligere styrket gennem Lissabon-traktaten, som trådte i kraft i december 2009, samt gennem EU's charter om grundlæggende rettigheder;

B.  der henviser til, at udøvelsen af borgerskabsrettigheder forudsætter, at udøvelsen af alle menneskerettigheder, herunder navnlig økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, er garanteret;

C.  der henviser til, at en holistisk tilgang, som forfølger målene i EU's traktater, f.eks. fuld beskæftigelse og sociale fremskridt, er afgørende for reelt at kunne nyde de rettigheder og frihedsrettigheder, der følger af unionsborgerskabet;

D.  der henviser til, at adgang til unionsborgerskabet går gennem statsborgerskab i en medlemsstat, hvor vilkårene er fastlagt i national lovgivning; der henviser til, at unionsborgerskabet indebærer rettigheder og pligter, som er fastsat i EU-lovgivningen, og som ikke afhænger af medlemsstaterne; der henviser til, at det tilsvarende gælder, at disse rettigheder og pligter netop af denne årsag ikke ubegrundet kan begrænses af medlemsstaterne, herunder af disses myndigheder på regionalt eller lokalt plan; der påpeger, at medlemsstaterne i forbindelse med adgang til statsborgerskab bør lade sig lede af principperne i EU-retten såsom proportionalitetsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling, der begge er veldefinerede i EU-Domstolens praksis; der henviser til, at alle EU-borgere ifølge traktaterne skal have lige stor opmærksomhed fra EU-institutionerne;

E.  der henviser til, at EU-borgernes tillid til medlemsstaterne, herunder til deres regionale og lokale myndigheder, i forbindelse med anvendelsen af både fællesskabsretten og deres nationale lovgivning, er en forudsætning for en effektiv udøvelse af de rettigheder, der følger af det unionsborgerskab, som de besidder;

F.  der henviser til, at bestræbelserne på at fremme unionsborgerskabet er forbundet med forbedringer af demokratiets kvalitet i Unionen, med den praktiske udøvelse af grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og med den enkelte borgers muligheder for at deltage i Unionens demokratiske liv;

G.  der henviser til, at enhver ensidig ændring af grænser i en medlemsstat som minimum udgør en overtrædelse af artikel 2, artikel 3, stk. 2, og artikel 4, stk. 2, i TEU, og truer udøvelsen af alle de rettigheder, som udspringer af EU-borgerskabet;

H.  der henviser til, at Lissabon-traktaten konsoliderede de umistelige rettigheder og garantier, som unionsborgerskabet indebærer, herunder bl.a. frihed til at rejse, arbejde og studere i en anden medlemsstat og til at deltage i det politiske liv i Europa, fremme af ligestilling og respekt for mangfoldighed samt beskyttelse mod forskelsbehandling, navnlig på grundlag af nationalitet; der henviser til den stadig mere udbredte brug af retten til frit at bevæge sig frit inden for EU i løbet af de seneste årtier har øget antallet af familier med blandet national herkomst, ofte også for børnenes vedkommende; der henviser til, at selv om dette er en positiv udvikling for konsolideringen af unionsborgerskab som en institution i sig selv, indebærer det også specifikke behov og rummer udfordringer på forskellige områder, herunder juridiske aspekter;

I.  der henviser til, at udsigten til Det Forenede Kongeriges udtræden af EU (Brexit) har understreget betydningen af de rettigheder, som unionsborgerskabet giver, og deres afgørende rolle i det daglige liv for millioner af EU-borgere, og har gjort befolkningen bevidst om de mulige tab af rettigheder, som Brexit vil medføre på begge sider, navnlig for de tre millioner EU-borgere, der bor i Det Forenede Kongerige, og de 1,2 millioner britiske statsborgere, der bor i EU;

J.  der henviser til, at der oven i begivenhederne i Det Forenede Kongerige skal lægges den humanitære flygtningekrise, den store arbejdsløshed og fattigdom og stigningen i fremmedhad og racisme i EU, som alle har undermineret tilliden til EU og det europæiske projekt som helhed;

K.  der henviser til, at retten til fri bevægelighed og udøvelsen af denne ret er et centralt element i unionsborgerskabet og supplerer de øvrige friheder i EU's indre marked; der henviser til, at unge europæere er særligt knyttet til fri bevægelighed, der hos EU-borgerne rangerer højt i anerkendelse og popularitet som EU's mest positive resultat næstefter sikring af fred;

L.  der henviser til, at den frie bevægelighed og udøvelsen heraf er blevet krænket af flere medlemsstater, der har udvist eller truet med at udvise EU-borgere fra deres område, således som det fremgår af en række andragender;

M.  der henviser til, at EU's borgere – som det fremgår af andragender og klager henvendt til Kommissionen og Solvit – møder betydelige vanskeligheder med at udøve de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder som følge af alvorlige økonomiske og beskæftigelsesmæssige problemer, hvilket forværres af administrative byrder og bureaukrati i medlemsstaterne og misinformation og/eller manglende samarbejdsvilje hos medlemsstaternes myndigheder;

N.  der henviser til, at princippet om ikkediskrimination på grund af køn, race, hudfarve eller etnisk eller social oprindelse, genetiske træk, sprog, religion eller overbevisning, politiske eller andre holdninger, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering, således som er forankret i artikel 21 i EU's charter om grundlæggende rettigheder, er det vigtigste element i unionsborgerskabet; der henviser til, at det også er afgørende for en vellykket udøvelse af retten til fri bevægelighed, som det fremgår af andragender;

O.  der henviser til, at respekten for rettighederne for personer, der tilhører mindretal, er en af EU's grundlæggende og traktatfæstede værdier; der henviser til, at omkring 8 % af unionsborgerne tilhører et nationalt mindretal, og at ca. 10 % taler et regionalt sprog eller et minoritetssprog; der henviser til, at det er nødvendigt at styrke den effektive beskyttelse af mindretal;

P.  der henviser til, at styrkelse af borgernes rettigheder og de demokratiske institutioner omfatter bekæmpelse af forskelsbehandling og ulighed mellem kønnene i overensstemmelse med målene for bæredygtig udvikling;

Q.  der henviser til, at underrepræsentationen af kvinder i beslutningstagende stillinger, især i den politiske sfære og i virksomhedsbestyrelser, hindrer kapacitetsudvikling og svækker kvinders deltagelse i det demokratiske liv i EU;

R.  der henviser til, at kvinders deltagelse og lederskab i den politiske beslutningstagning stadig hæmmes af f.eks. fastlåste kønsstereotyper og konsekvenserne af den seneste økonomiske krise sammen med dens negative indvirkning på ligestillingsspørgsmål;

S.  der henviser til, at der stadig er betydelige mangler hvad angår beskyttelsen af ofre for kønsbaseret vold og vold i hjemmet i hele EU i forbindelse med grænseoverskridende familieretlige tvister;

T.  der henviser til, at den forskelsbehandling, som kvinder udsættes for i hele EU, er en hindring for ligestilling; der henviser til, at kvinder stadig er underrepræsenterede som vælgere samt i ledende stillinger, hvad enten der er tale om stillinger, der besættes ved valg, eller stillinger i det offentlige, det akademiske miljø, medierne eller den private sektor; der henviser til, at mange former for forskelsbehandling, som kvinder er udsat for, og det uforholdsmæssigt store antal kvinder, der er ramt af fattigdom og social udstødelse, udgør hindringer for den fulde udøvelse af deres borgerskabsrettigheder;

U.  der henviser til, at retten til at indgive andragender til Europa-Parlamentet som fastsat i artikel 20 og 227 i TEUF og artikel 44 i EU's charter om grundlægende rettigheder er en af grundpillerne i unionsborgerskabet, er den næstbedst kendte rettighed, som udspringer af unionsborgerskabet, og skal skabe et bindeled mellem borgerne og EU-institutionerne gennem en proces, der skal være åben, demokratisk og gennemskuelig;

V.  der påpeger, at EU-borgernes grundlæggende rettigheder kan garanteres ved hjælp af en ny tilgang til fortolkningen af artikel 51 i charteret om grundlæggende rettigheder;

W.  der henviser til, at unionsborgerne er direkte repræsenteret i Europa-Parlamentet og har en demokratisk ret til at stille op og stemme ved valg til Europa-Parlamentet, selv når de har bopæl i en anden medlemsstat; der henviser til, at ikke alle medlemsstater gør det nemt for og tilskynder unionsborgere med bopæl i en anden stat end deres egen til at udøve deres ret til at stemme ved valget til Europa-Parlamentet og ved lokalvalg; der henviser til, at det i en række andragender påpeges, at der findes bureaukratiske hindringer og mangler af administrativ eller anden karakter i forbindelse med adgangen til at udøve retten til at stemme ved nationale eller regionale valg i hjemlandet for personer, der bor i en anden medlemsstat; der henviser til, at nogle borgere, såsom personer med handicap, hindres i udøvelsen af denne demokratiske ret i medlemsstater, som har ratificeret FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, men som har undladt at opfylde deres forpligtelse til at reformere deres valglove for at sætte personer med handicap i stand til at udøve deres stemmeret;

X.  der henviser til, at borgerne har ret til sammen med andre EU-borgere fra alle medlemsstater at tage initiativ til eller støtte et europæisk borgerinitiativ (ECI), som bør sætte dem i stand til at påvirke EU's lovgivningsmæssige dagsorden; der henviser til, at ECI er et vigtigt instrument i det direkte demokrati, idet det giver borgerne mulighed for at medvirke aktivt i udformningen af EU's politik og lovgivning; der henviser til, at det bør være gennemsigtigt og effektivt; der henviser til, at udøvelsen af denne ret hidtil ikke har været tilfredsstillende;

Y.  der henviser til, at oprettelsen af Schengenområdet og integrationen af Schengenreglerne i EU-retten skaber stor bevægelsesfrihed i EU og udgør en af de største bedrifter i den europæiske integrationsproces; der henviser til, at Rådets konklusioner nr. 9166/3/11 og 9167/3/11 af 9. juni 2011 bekræfter den positive afslutning af evalueringen af, hvor langt Bulgarien og Rumænien er nået med forberedelserne til gennemførelse af samtlige Schengenregler;

Z.  der henviser til, at sikkerhed er en af EU-borgernes største bekymringer; der henviser til, at EU bør få sine borgere til at føle, at deres frihed beskyttes, og at deres sikkerhed er garanteret på hele EU's område, og samtidig at deres frihed og rettigheder respekteres og beskyttes; der henviser til, at terrorisme er en global trussel, der skal håndteres effektivt på lokalt, nationalt og EU-niveau for at sikre EU-borgernes sikkerhed;

AA.  der henviser til, at næsten syv millioner EU-borgere ifølge Kommissionens konsekvensanalyse (SEC(2011)1556), der ledsager det forslag, der førte til vedtagelsen af Rådets direktiv (EU) 2015/637 af 20. april 2015 om koordinations- og samarbejdsforanstaltninger for at lette konsulær beskyttelse af ikkerepræsenterede unionsborgere i tredjelande(12), rejser til eller bor i lande uden for EU, selv hvor deres hjemland ikke har en ambassade eller et konsulat; der henviser til, at antallet af ikke-repræsenterede EU-borgere forventes at stige til mindst ti millioner inden 2020; der henviser til, at EU-borgere i tredjelande, hvor den medlemsstat, som de er statsborgere i, ikke er repræsenteret, nyder beskyttelse hos enhver medlemsstats diplomatiske og konsulære myndigheder på samme vilkår som statsborgere i denne medlemsstat;

1.  henviser til Kommissionens 2017-rapport om unionsborgerskabet, som indeholder en opremsning af nye prioriteter på de forskellige aktivitetsområder for de kommende år, minder om, at en korrekt anvendelse af EU-retten er et fælles ansvar for medlemsstaterne og EU's institutioner; understreger i den forbindelse den afgørende rolle, som Kommissionen som traktatens vogter spiller for implementeringen af artikel 258-260 i TEUF; udtrykker behovet for prioriteterne for effektivt at fjerne borgernes bekymringer og veldefinerede, konkrete forpligtelser og tiltag for de kommende tre år; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremskynde sin EU-retshåndhævelsespolitik ved at tage alle tilgængelige redskaber og mekanismer i brug;

2.  bemærker, at retten til at indgive andragender, retten til at indgive klage til Den Europæiske Ombudsmand og retten til aktindsigt er grundlæggende og konkrete elementer i EU-borgerskabet og øger gennemsigtigheden af beslutningstagningen; udtrykker derfor sit ønske om, at disse rettigheder fremmes og fremhæves som centrale elementer i Kommissionens rapport om unionsborgerskab og afspejles korrekt heri;

3.  understreger, at det er blevet nemmere rent faktisk at udøve retten til at indgive andragender takket være en forbedret behandling af andragender i Europa-Parlamentet og lanceringen i 2014 af Udvalget for Andragenders webportal, der gør det muligt at indgive andragender på en ukompliceret måde og at behandle dem mere effektivt, således som det fremgår af de forskellige årsrapporter fra Udvalget for Andragender; opfordrer til, at gennemførelsen af de næste trin i projektet straks fuldendes som forudset, da dette vil give mulighed for en langt mere interaktiv opfølgning af andragender fra andragere og personer, der har støttet det;

4.  understreger, at en vellykket udøvelse af borgerrettigheder forudsætter, at alle rettigheder og friheder, der er nedfældet i EU's charter om grundlæggende rettigheder, respekteres af medlemsstaterne; understreger, at vedtagelsen af demokratisk og participatorisk regeringsførelse, den størst mulige grad af gennemsigtighed og direkte inddragelse af alle borgere i beslutningsprocessen i sidste ende styrker unionsborgerskabet; opfordrer medlemsstaterne til at oplyse unionsborgerne bedre om deres rettigheder og pligter og til at lette adgang på lige fod til disse rettigheder samt sikre, at de respekteres på lige vis i både oprindelseslandet og andre medlemsstater; påpeger, at nogle medlemsstater i øjeblikket står uden for dele af EU-traktaterne, hvilket fører til de facto-forskelle i borgernes rettigheder;

5.  finder det stærkt beklageligt, at der i næsten et årti ikke er gjort væsentlige fremskridt med hensyn til vedtagelsen af EU's direktiv om ligebehandling; opfordrer alle EU-institutionerne og medlemsstaterne til at genoptage de pågældende forhandlinger så hurtigt som muligt; noterer sig Kommissionens tilsagn om aktivt at støtte færdiggørelsen af forhandlingerne;

6.  er af den opfattelse, at effektiviteten af EU's politikker på området for ligebehandling bør øges, og de resterende hindringer fjernes; opfordrer Kommissionen til at ajourføre de første to direktiver om ligebehandling, nemlig Rådets direktiv 2000/43/EF og Rådets direktiv 2000/78/EF, for at bringe dem i overensstemmelse med den aktuelle udgave af traktaterne og EU's charter om grundlæggende rettigheder;

7.  opfordrer til, at der vedtages en effektiv lovramme og koordineringsforanstaltninger på EU- og medlemsstatsplan for at sikre høje niveauer af social beskyttelse og stabil, ordentligt betalt beskæftigelse; mener, at denne praksis er afgørende for at kunne styrke de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, der følger af unionsborgerskabet;

8.  understreger, at de økonomiske stramninger, der er indført af EU og medlemsstaterne, har forværret den økonomiske og sociale ulighed, og at de således i alvorlig grad begrænser den praktiske udøvelse af de grundlæggende rettigheder og friheder, der følger af unionsborgerskabet;

9.  minder om sine ændringer, der blev vedtaget den 14. september 2017(13), og Kommissionens forslag om et samlet direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser for så vidt angår tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser (COM(2015)0615), herunder forskellige transportformer; anbefaler, at lovgiverne fremskynder deres aktiviteter med hensyn til vedtagelse af en europæisk lov om tilgængelighed; glæder sig over den interinstitutionelle aftale, som er indgået om gennemførelse af Marrakeshtraktaten i EU's ophavsretslovgivning, som Udvalget for Andragender har slået til lyd for siden 2011, og gentager sin opfordring til, at EU og dets medlemsstater hurtigt ratificerer Marrakeshtraktaten; opfordrer medlemsstaterne til at ratificere FN's konvention om handicappedes rettigheder (UNCRPD) og til at undertegne den dertil vedføjede protokol; støtter det, at anvendelsen af et gensidigt anerkendt EU-handicapkort udvides til så mange medlemsstater som muligt; tilskynder dem til at fremme mobiliteten for personer med handicap og funktionsnedsættelser i EU; understreger, at det er nødvendigt at forbedre adgangen til EU's websteder for personer med handicap;

10.  opfordrer Kommissionen til at gribe mere aktivt ind mod forskelsbehandling af LGBTI-personer og for at bekæmpe homofobi gennem fastlæggelse af konkrete foranstaltninger, der skal iværksættes på nationalt og europæisk plan; opfordrer samtidig EU-institutionerne til nøje at overvåge LGBTI-personers rettigheder og til at arbejde for anerkendelse af grænseoverskridende rettigheder for LGBTI-personer og deres familier i EU;

11.  minder om, at princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder kun kan gennemføres gennem strategisk integrering af kønsaspektet i alle EU-politikker, herunder gennem dets strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene 2016-2019; opfordrer Kommissionen til at fremme fuld adgang til seksuelle og reproduktive sundhedsydelser i alle medlemsstater; opfordrer Kommissionen til at træffe relevante foranstaltninger for at afskaffe forskelsbehandling og bekæmpe diskriminerende udtalelser, som er rettet mod kvinder i EU, og som fremmer kønsstereotyper; gentager, at der er behov for investeringer i uddannelse i unionsborgerskab og medborgerskab og uddannelse i ligestilling mellem kønnene i hele Europa; henleder opmærksomheden på de kønsbestemte løn- og pensionsforskelle i EU, som undergraver muligheden for reel økonomisk uafhængighed for millioner af kvinder; fremhæver betydningen af politisk deltagelse for unge, navnlig unge kvinder og piger, og opfordrer til en større indsats fra Kommissionens og medlemsstaternes side for at fremme deres deltagelse.

12.  glæder sig over Kommissionens forslag om at undertegne og fuldende EU's tiltrædelse af Istanbulkonventionen; beklager dog, at begrænsningen til to områder, nemlig anliggender med relation til juridisk samarbejde i kriminal- og asylsager samt forbud mod refoulement skaber juridisk usikkerhed med hensyn til rækkevidden af EU's tiltrædelse; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fremskynde forhandlingerne om ratificeringen og gennemførelsen af Istanbulkonventionen; opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til hurtigt at ratificere denne konvention, og opfordrer Kommissionen til at foreslå et direktiv om bekæmpelse af vold mod kvinder; glæder sig over Kommissionens forelæggelse af pakken om balance mellem arbejde og privatliv og opfordrer alle institutioner til at gennemføre disse foranstaltninger så hurtigt som muligt; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme kvinders deltagelse og repræsentation i lederstillinger og til at træffe særlige foranstaltninger for at tage hensyn til de tværsektorielle behov hos sårbare borgere, der udsættes for flere former for forskelsbehandling, således at disse borgere er i stand til at udøve deres borgerrettigheder, f.eks. gennem passende strategier; opfordrer Rådet til at intensivere sine bestræbelser på at genoptage arbejdet med direktivet om kvindelige bestyrelsesmedlemmer; gentager sin opfordring til Kommissionen om at vedtage sin strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene 2016-2019 som en meddelelse;

13.  minder om, at traditionelle mindretal i århundreder har sameksisteret med flertalskulturer på det europæiske kontinent; understreger behovet for, at EU's institutioner spiller en mere aktiv rolle i beskyttelsen af mindretal, f.eks. ved at sponsorere møder, seminarer og beslutninger såvel som ved konkrete administrative foranstaltninger inden for EU-institutionerne; mener, at EU bør sætte høje standarder for beskyttelsen af mindretal, begyndende med standarder, der er fastlagt i folkeretlige instrumenter såsom Europarådet, og at disse standarder bør være dybt forankret i en retlig ramme, der garanterer demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder i hele EU; opfordrer alle medlemsstater til snarest fuldt ud at ratificere rammekonventionen om beskyttelse af nationale mindretal og det europæiske charter om regionale eller mindretalssprog samt til at gennemføre traktaterne i god tro; minder endvidere om behovet for at gennemføre de principper, der er udviklet inden for rammerne af Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE); beklager enhver retorik, der ansporer til forskelsbehandling på grundlag af nationalitet; opfordrer de nationale regeringer til at finde varige løsninger og til at fremme en kultur med respekt for den sproglige mangfoldighed i alle medlemsstaterne og EU som helhed, ud over de officielle EU-sprog, eftersom både traktaterne og EU's charter om grundlæggende rettigheder indeholder henvisninger til beskyttelsen af nationale mindretal og forskelsbehandling, der praktiseres på grund af sprog;

14.  udtrykker sin dybe bekymring over antallet af romaer i Europa, der er ofre for forskelsbehandling i forbindelse med fødselsregistrering og som følge deraf ikke besidder nogen identitetsdokumenter og nægtes adgang til grundlæggende ydelser i deres bopælslande og følgelig også afskæres fra at nyde godt af deres rettigheder i EU; opfordrer medlemsstaterne til øjeblikkeligt at træffe foranstaltninger til at afhjælpe dette problem for at sikre, at de kan drage fordel af deres grundlæggende menneskerettigheder og af alle de rettigheder, der er forbundet med unionsborgerskabet; opfordrer Kommissionen til at vurdere og overvåge situationen i medlemsstaterne og tage initiativ til identifikation og beskyttelse af personer, hvis statsborgerskab ikke er blevet anerkendt, og som ikke har adgang til identitetsdokumenter;

15.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at foreslå specifikke foranstaltninger til at fjerne hindringerne for fri bevægelighed i overensstemmelse med Europa-Parlamentets beslutning af 15. marts 2017 om hindringer for EU-borgeres ret til at flytte og arbejde frit på det indre marked(14) og Europa-Parlamentets beslutning af 28. april 2016 om beskyttelse af barnets tarv i EU på grundlag af andragender indgivet til Europa-Parlamentet(15);

16.  opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at overvåge anvendelsen af direktiv 2004/38/EF i medlemsstaterne og træffe passende foranstaltninger for at fjerne potentielle forhindringer med hensyn til retten til fri bevægelighed; glæder sig over e-læringsværktøjet om den fri bevægelighed i Unionen, der hjælper lokale myndigheder med at forstå de rettigheder og forpligtelser, der er forbundet med fri bevægelighed;

17.  noterer sig med tilfredshed Kommissionens indsats for at tilvejebringe og forbedre tilgængeligheden af flere informations- og servicefaciliteter vedrørende EU og de rettigheder, det giver sine borgere, som f.eks. netværket Europe Direct, portalen Dit Europa og e-justice-portalen, med henblik på bedre at informere folk om udøvelsen af deres rettigheder som unionsborgere; anerkender Kommissionens forslag til en fælles digital portal, som skal give borgerne nem onlineadgang til informations-, bistands- og problemløsningsservice vedrørende udøvelsen af rettigheder i det indre marked;

18.  opfordrer Kommissionen til at styrke Solvit-nettet ved at forbedre sammenhængen mellem sine tjenestegrene og de nationale centre med henblik på at sikre en bedre opfølgning af uløste og gentagne sager og en tættere forbindelse mellem EU's forskellige retshåndhævende redskaber såsom EU Pilot og CHAP; opfordrer samtidig medlemsstaterne til at fremme Solvit-netværket og dets muligheder såvel som andre klage- og borgerdeltagelsesmekanismer blandt EU-borgerne, både på EU-plan (f.eks. Udvalget for Andragender, Den Europæiske Ombudsmand eller det europæiske borgerinitiativ), og på nationalt plan (f.eks. via regionale eller lokale ombudsmænd, udvalg for andragender eller folkelige lovgivningsinitiativer);

19.  støtter det tilsagn, som Kommissionen afgiver i rapporten om unionsborgerskab 2017 om at organisere en EU-dækkende informations- og bevidstgørelseskampagne om unionsborgerskabsrettigheder for at give borgerne et bedre kendskab til deres rettigheder; påpeger, at borgerne bør have adgang til alle de oplysninger, der er nødvendige for virkelig at styrke unionsborgerskabet, og at disse oplysninger bør formidles på en klar og forståelig måde, så de kan træffe velovervejede beslutninger om udøvelsen af deres traktatfæstede rettigheder og de rettigheder, der er garanteret af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; anbefaler fremme af aktindsigt og en proaktiv konsulær støtte som de mest hensigtsmæssige redskaber til dette formål sammen med en passende offentliggørelse af den information, der er nødvendig for at gøre det lettere for nyankomne at etablere sig;

20.  minder om, at adgang til sundhedstjenester, koordinering af sociale sikringsordninger og anerkendelse af erhvervskvalifikationer i andre medlemsstater er områder, hvor unionsborgere ofte støder på vanskeligheder, og opfordrer Kommissionen til at foretage en mere håndfast håndhævelse med henblik på at afhjælpe disse forhold;

21.  udtrykker sin bekymring over den voksende politiske utilfredshed i befolkningen; understreger nødvendigheden af at prioritere bekæmpelse af fremmedhad, racisme, forskelsbehandling og hadefuld tale;

22.  erkender, at EU og medlemsstaterne er fælles om ansvaret for at øge valgdeltagelsen ved valg til Europa-Parlamentet; opfordrer sidstnævnte til at styrke deltagelsen i demokratiet ved gennem forskellige kanaler og på et tilgængeligt sprog at give borgerne bedre oplysninger om deres ret til at stemme og stille op ved lokalvalg og valg til Europa-Parlamentet, og til at fjerne eventuelle hindringer for deres medvirken, i form af f.eks. økonomisk, social og sproglig forskelsbehandling, uretfærdig praksis eller korruption; opfordrer medlemsstaterne til at fjerne adgangshindringer for personer med handicap og lette valgdeltagelsen i alle valg for borgere, der bor, arbejder eller studerer et andet sted end deres normale afstemningssted, ved f.eks. at indføre elektroniske identifikations- og stemmeafgivelsesløsninger;

23.  mener, at reformen af akten om valg til Europa-Parlamentet kunne være en lejlighed for Unionen til at blive mere demokratisk; understreger, at tusindvis af europæere deler dette synspunkt; minder om behovet for at fremme deltagelsen i valg til Europa-Parlamentet ved at øge synligheden af de politiske partier på europæisk plan, og om, at styrkelsen af den europæiske karakter af valg til Europa-Parlamentet er en fælles opgave for EU og dets medlemsstater; opfordrer Rådet til at lade ligestillingssikrede og kønsafbalancerede valglister indgå i revisionen af den ovennævnte retsakt; anmoder Kommissionen om at reagere på klager vedrørende udøvelse af retten til at stemme ved valg til Europa-Parlamentet og kommunalvalg, om at udarbejde en konkret handlingsplan for indførelse af elektronisk afstemning i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet, som starter på så tidlig en dato som muligt, og om at gøre systemet mere bredt tilgængeligt for alle unionsborgere; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gøre alt, hvad de kan for at tilskynde personer, der ikke har statsborgerskab i nogen stat, og som bor permanent i EU's medlemsstater, til at antage statsborgerskab i værtsmedlemsstaten, således at de fuldt ud kan nyde godt af de rettigheder, som unionsborgerskabet giver; mener, at borgere, som flytter til og bosætter sig i en anden medlemsstat, skal have mulighed for at udøve deres stemmeret ved de nationale valg i deres oprindelsesland; anbefaler, at de medlemsstater, der fratager stemmeretten fra deres egne statsborgere, der vælger at bo i en anden medlemsstat i længere tid, lemper betingelserne for disse statsborgere og fortsat giver dem ret til at stemme ved nationale valg; opfordrer indtrængende Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sætte personer med handicap i stand til at udøve deres stemmeret uden nogen form for forskelsbehandling; støtter muligheden for at indføre et europæisk identitetskort som supplement til det nationale identifikationsdokumenter;

24.  bemærker Kommissionens seneste meddelelse (COM(2017)0482) om det europæiske borgerinitiativ, der indeholder et forslag til ændring af forordning (EU) nr. 211/2011 af 16. februar 2011, med henblik på at forbedre dens funktion; håber, at revisionen af forordningen vil resultere i et ECI-instrument, som er mere gennemsigtigt, effektivt og brugervenligt, samtidig med at der sikres en demokratisk og en bredere deltagelse af borgerne i den europæiske debat og fastsættelse af dagsordener; understreger den betydelige lovgivningsmæssige rolle, som Parlamentet vil spille, og betydningen af et godt samarbejde med Kommissionen i forbindelse med revisionen af forordningen; opfordrer Kommissionen til at indføje bestemmelser, der tager sigte på at revidere betingelserne for juridisk gyldighed, registreringskrav og procedurerne for behandling af et europæisk borgerinitiativ;

25.  er af den opfattelse, at Kommissionen i unionsborgerskabets interesse er nødt til at styrke den europæiske kulturelle dimension; tilskynder programmet "Europa for Borgerne" til at finansiere innovative projekter med potentiale for systemisk påvirkning; foreslår, at der udvikles et "Lær Europa at Kende"-program som pendant og supplement til "Europa for Borgerne";

26.  mener, at Kommissionen med henblik på styrke unionsborgerskabet og udøvelsen heraf bør tilskynde lokale myndigheder til at udpege byrådsmedlemmer med ansvar for europæiske anliggender, da dette er det niveau, som er tættest på borgerne;

27.  henstiller, at Kommissionen indfører en registerservice på alle sine hovedkontorer, herunder på repræsentationskontorerne i medlemsstaterne, for at give borgerne mulighed for at henvende sig skriftligt eller personligt til enhver EU-institution med de fornødne garantier;

28.  henstiller, at Kommissionen i samarbejde med befordringspligtige postvirksomheder indfører et meddelelsessystem med attestering af indhold, dato og afsender, således at borgerne kan sende skriftlige henvendelser til EU-institutionerne med de fornødne garantier;

29.  er overbevist om, at den grundlæggende ret til ytringsfrihed og informationsfrihed, der er nedfældet i artikel 11 i EU's charter om grundlæggende rettigheder, frie medier og adgang til en mangfoldighed af meninger i samfundet og medierne, er uundværlige elementer i et sundt demokrati og derfor udgør en del af grundlaget for EU-medlemskab som nedfældet i artikel 2 og 6 i TEU; understreger behovet for en klart defineret EU-politik til bekæmpelse af antieuropæisk propaganda og falske informationer samt til fremme af offentlige mediers uafhængighed af regeringer; foreslår, at der i alle medlemsstater i offentlige tv- og radiomedier afsættes en minimumstid til indhold vedrørende EU-anliggender; foreslår, at EU-institutionerne opretter europæiske tv-kanaler, der udsender programmer i alle medlemsstater og på alle EU's officielle sprog, og uddanner borgerne i mediekendskab fra en tidlig alder; støtter formidling af presse- og multimedieproduktioner på alle EU's officielle sprog; understreger i denne forbindelse behovet for yderligere bevidstgørelse af europæiske journalister;

30.  understreger, at sproglig mangfoldighed og åbenhed er centrale redskaber til at bringe borgerne tættere på EU og inddrage dem i dets virksomhed; bemærker, at 30 % af de undersøgelser, der blev gennemført af Den Europæiske Ombudsmand i 2016, vedrørte aktindsigt, og henstiller derfor, at retten til aktindsigt styrkes, og at så mange dokumenter som muligt oversættes til alle officielle EU-sprog; støtter en styrkelse af dialogen med borgerne og tilskynder til offentlig debat for at forbedre borgernes forståelse af EU's indvirkning på deres hverdag og give dem mulighed for at deltage i debatten gennem slots i fjernsynsprogrammer for bestemte målgrupper; opfordrer til et horisontalt direktiv om whistleblowing, som fastlægger passende kanaler og procedurer for anmeldelse af sager;

31.  støtter udviklingen af en servicekultur i EU-institutionerne og i de nationale institutioner, og mener, at EU bør gå i spidsen med et godt eksempel gennem de højeste forvaltnings- og åbenhedsstandarder i overensstemmelse med artikel 41 i EU's charter om grundlæggende rettigheder; foreslår, at EU's lokale kontorer i medlemsstaterne omdannes til kvikskranker, som yder en omfattende service til EU-borgerne med henblik på at mindske bureaukratiet og de hindringer, som det indebærer for udøvelsen af unionsborgernes rettigheder; understreger betydningen af projektet "kun én gang", som fjerner unødvendige byrder for europæiske virksomheder, der gentagne gange bliver bedt om at fremlægge de samme oplysninger og dokumenter i forbindelse med deres virksomhed på tværs af grænserne;

32.  understreger, at tilgængelig undervisning spiller en afgørende rolle for information af fremtidens unionsborgere om deres rettigheder; understreger betydningen af at fremme udviklingen af kvalifikationer, der kan overføres, og øge den interkulturelle forståelse og den aktive deltagelse i mangfoldige samfund gennem Erasmus +-programmet; tilskynder medlemsstaterne til at give mere plads til politisk undervisning i EU-anliggender, især med fokus på unionsborgerskab, og også i EU-anliggender, i deres skolers læseplaner og tilpasse lærernes uddannelse tilsvarende; minder om nødvendigheden af at støtte lærere og undervisere i at integrere information om EU's rettigheder og unionsborgerskab i deres undervisning; understreger i denne forbindelse behovet for yderligere at fremme og udvikle onlineplatforme for fagfolk inden for undervisning, så de kan få adgang til innovativt flersproget undervisningsmateriale, der kan hjælpe dem til at inspirere og motivere studerende i læring om EU; opfordrer indtrængende Kommissionen til at lancere en strategi for uddannelse i europæisk medborgerskab, som omfatter forslag til retningslinjer for udvikling af en læseplan, som kunne omfatte skolebesøg hos EU-institutionerne;

33.  minder om, at en medlemsstats udtræden af Unionen ifølge EU-retten, som den ser ud i dag, er ensbetydende med, at dens borgere mister unionsborgerskabet; beklager, at Det Forenede Kongeriges udtrædelse af EU vil være første gang i historien, at borgere fratages rettigheder, som tillægges dem via EU-traktaterne; understreger, at dette tab af rettigheder forventes at have en alvorlig indvirkning på deres hverdag; understreger, at enhver aftale bør være baseret på principperne om lighed, symmetri, retfærdig behandling, gensidighed og ikke-forskelsbehandling samt på fuld respekt for integriteten af EU-lovgivningen, herunder EU's charter om grundlæggende rettigheder og dens håndhævelse; opfordrer begge forhandlingsparter til at prioritere alle berørte borgere, og til at beskytte deres rettigheder; opfordrer forhandlingsparterne til i videst muligt omfang at opretholde alle afledte sociale, økonomiske og familiemæssige rettigheder, og navnlig retten til sundhedsydelser, efter Det Forenede Kongeriges udtræden;

34.  opfordrer til at gøre den 9. maj til officiel europæisk fridag for at styrke en europæisk følelse af at høre til den europæiske familie;

35.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at deres nationale lovgivning er tilstrækkelig præcis og detaljeret til at sikre, at retten til fri bevægelighed for EU-borgere og deres familier overholdes, at sørge for korrekt uddannelse af de kompetente nationale myndigheder i denne henseende og til at formidle korrekte oplysninger til de berørte parter på en præcis måde og til at fremme godt samarbejde og hurtig udveksling af oplysninger med andre nationale administrationer, især i forbindelse med grænseoverskridende forsikring og pensioner; opfordrer til et bedre samarbejde mellem værtsmedlemsstater og de relevante konsulater, hvilket vil sikre et passende bistandsnetværk og retfærdig behandling i grænseoverskridende sager, navnlig hvis spørgsmål om forældremyndighed over børn er involveret; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremsætte et lovgivningsforslag om grænseoverskridende anerkendelse af adoptionsbevillinger;

36.  opfordrer Rådet for Den Europæiske Union og Det Europæiske Råd til at tillade alle lande, der opfylder de nødvendige tekniske kriterier for at blive medlem af Schengenområdet, at blive medlem, så alle EU-borgere kan udnytte deres ret til fri bevægelighed uden at skulle igennem grænsekontroller;

37.  minder om, at EU's lovgivning om sikkerhed bør være opdateret og effektiv med hensyn til at forebygge, spore og reagere på nye sikkerhedstrusler; opfordrer til hurtig gennemførelse af den europæiske dagsorden om sikkerhed, bedre håndhævelse af EU's eksisterende retlige instrumenter på dette område og en mere effektiv udveksling af oplysninger og koordination mellem medlemsstaterne og med EU's agenturer; glæder sig over de initiativer fra Kommissionen, som har til formål at styrke sikkerhedssamarbejdet mellem medlemsstaterne; understreger, at det er vigtigt fuldt ud at respektere de grundlæggende rettigheder i forbindelse med bekæmpelsen af terrorisme; understreger, at harmoniseringen af interne og eksterne EU-tiltag på sikkerhedsområdet er en afgørende forudsætning for en effektiv beskyttelse af EU's borgere;

38.  opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at gøre en større indsats for at udvikle en effektiv og ægte sikkerhedsunion, der imødegår alle aspekter af terrortruslen;

39.  betragter afradikalisering og forebyggelse af radikalisering som en absolut prioritet for EU og slår kraftigt til lyd for en styrkelse af særlige tværgående programmer, der er målrettet mod uddannelse, frivillige og kulturelle aktiviteter, ungdomsarbejde samt afradikaliseringsprogrammer i institutioner, lokalsamfund, civilsamfund, religiøse samfund og hos regionale myndigheder; mener, at en samlet politik på dette område bør ledsages af langsigtede proaktive afradikaliseringsprocesser på det retlige område; understreger behovet for at udvikle strategier om social inklusion og politikker til håndtering af forskelsbehandling; opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe radikalisering på en holistisk måde og til at benytte sig af den ekspertise, som findes i netværket til bevidstgørelse omkring radikalisering, der er blevet oprettet på Kommissionens initiativ; understreger, at forebyggelse af radikalisering ligeledes kan understøttes af handlinger, der finansieres af EU-programmer såsom EU's struktur- og investeringsfonde, Horisont 2020 og "Europa for Borgerne";

40.  opfordrer til fuld og effektiv gennemførelse af direktiv (EU) 2015/637 for at sikre konsulær beskyttelse af unionsborgere i tredjelande, hvor deres medlemsstat ikke er repræsenteret;

41.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge et forslag til et nyt og mere sikkert format for EU-nødpasset til ikke-repræsenterede EU-borgere uden for EU, hvis pas er blevet stjålet, mistet, ødelagt eller midlertidigt ikke er til rådighed, for at kunne garantere, at de kan vende sikkert hjem;

42.  understreger, at ofrene for kriminalitet og terrorisme skal sikres et passende niveau af rettigheder uden forskelsbehandling i hele EU, og at de bør behandles med respekt og værdighed og modtage passende støtte i henhold til deres individuelle behov og deres familiers behov; understreger, at et stigende antal EU-borgere har været udsat for terrorangreb i et land, som ikke er deres hjemland, og opfordrer derfor kraftigt til etablering af protokoller i medlemsstaterne for at hjælpe EU-borgere fra andre medlemsstater i tilfælde af et terrorangreb i henhold til direktiv (EU) 2017/541 om bekæmpelse af terrorisme; understreger behovet for et specifikt direktiv til beskyttelse af ofre for terrorisme;

43.  beklager, at der er forhindringer i grænseoverskridende sager af civil- og socialretlig art, f.eks. inden for familieretten eller med hensyn til pensioner, som gør det umuligt for mange borgere fuldt ud at udøve deres unionsborgerskab;

44.  beklager, at forældres og børns muligheder for at klage i forbindelse med separation eller skilsmisse ikke er de samme i alle medlemsstaterne, hvilket har resulteret i, at hundredvis af forældre i Europa har kontaktet Udvalget om Andragender og indtrængende anmodet det om at gøre en mere aktiv indsats, selv om det har meget begrænsede beføjelser på dette område;

45.  opfordrer til øget samarbejde mellem medlemsstaterne med henblik på at sikre, at ofre for kønsbaseret vold beskyttes, og at der tages hensyn til barnets tarv i forbindelse med grænseoverskridende familieretlige tvister;

46.  bifalder oprettelsen af EU's solidaritetskorps for unge europæiske borgere og opfordrer til, at dette initiativ bliver tilstrækkeligt finansieret, så kvalitetsjob ikke erstattes med ulønnet frivilligt arbejde;

47.  opfordrer medlemsstaterne til at iværksætte koordinations- og samarbejdsforanstaltninger med henblik på effektivt at løse problemerne med dobbelt registreringsafgift og skattediskrimination i grænseoverskridende sammenhæng og til at tage bedre hensyn til de reelle vilkår for grænsependling; er af den opfattelse, at dobbeltbeskatningsproblemerne indtil videre ikke er løst tilfredsstillende, for så vidt som de håndteres via de eksisterende bilaterale skatteoverenskomster eller gennem unilaterale skridt fra en medlemsstats side, og at de kræver en samordnet og rettidig indsats på EU-plan;

48.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Ombudsmand og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Rådsdokument 6622/16.
(2) Rådsdokument 14268/15.
(3) EUT C 378 af 9.11.2017, s. 146.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0106.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0385.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0013.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0063.
(8) PE 601.177v04-00.
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0512.
(10) PE 597.698v03-00. Se også betænkning A8-0265/2017.
(11) PE 603.107v02-00. Se også betænkning A8-0265/2017.
(12) EUT L 106 af 24.4.2015, s. 1.
(13) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0347.
(14) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0083.
(15) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0142.

Juridisk meddelelse