Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2017/2121(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0350/2017

Indgivne tekster :

A8-0350/2017

Forhandlinger :

PV 12/12/2017 - 12
CRE 12/12/2017 - 12

Afstemninger :

PV 13/12/2017 - 13.5

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0493

Vedtagne tekster
PDF 287kWORD 62k
Onsdag den 13. december 2017 - Strasbourg Endelig udgave
Årsrapport om gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
P8_TA(2017)0493A8-0350/2017

Europa-Parlamentets beslutning af 13. december 2017 om årsrapport om gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (2017/2121(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til årsrapport fra Rådet til Europa-Parlamentet om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik,

–  der henviser til artikel 21 og 36 i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til De Forenede Nationers pagt,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning,

–  der henviser til erklæringen fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) om politisk ansvarlighed,

–  der henviser til meddelelsen fra 2016 fra Tjenesten for Unionens Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) om en samlet strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik og Kommissionen og EU-Udenrigstjenestens fælles erklæring fra 2017 om en strategisk tilgang til resiliens i forbindelse med EU's indsats udadtil,

–  der henviser til de hovedprincipper, der er fastsat i den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik, og specielt dem, der vedrører staters suverænitet og territoriale integritet samt grænsers ukrænkelighed, som respekteres i lige høj grad af alle deltagende stater,

–  der henviser til den fælles meddelelse af 12. december 2011 fra Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/den højtstående repræsentant med titlen "Menneskerettigheder og demokrati i centrum for EU's optræden udadtil – en mere effektiv tilgang" (COM(2011)0886),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Budgetudvalget (A8-0350/2017),

Indledning

1.  er overbevist om, at ingen medlemsstat alene er i stand til at håndtere de udfordringer, vi står over for i dag; understreger, at fælles optræden fra EU's side er den mest effektive måde, hvorpå Europa kan beskytte sine interesser, værne om sine værdier, engagere sig i verden generelt som en forenet og indflydelsesrig aktør og beskytte sine borgere og medlemsstater mod stigende trusler mod deres sikkerhed, herunder på det globale digitale område; er bekymret over EU’s sikkerhedsstruktur, som stadig er sårbar og fragmenteret i forhold til de konstante og nye daglige trusler, og hvori en "hybrid fred" er blevet en utilfredsstillende realitet; opfordrer medlemsstaterne til at tage affære og opfylde ønskerne hos de europæiske borgere, der igen og igen har understreget, at en EU-udenrigs- og sikkerhedspolitik, som bygger på grundlæggende værdier og menneskerettigheder, er blandt de vigtigste og nødvendigste af alle EU-politikker; mener, at det er på høje tid, at medlemsstaterne gennemfører FUSP-redskaber, -instrumenter og -politikker, så EU bliver i stand til at reagere på eksterne konflikter og kriser, opbygge kapacitet hos sine partnere og beskytte Den Europæiske Union;

2.  minder om EU's engagement i at udvikle en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, der er styret af principperne om demokrati, retsstaten, menneskerettighedernes og de grundlæggende friheders universalitet og udelelighed samt overholdelse af FN-pagten og folkeretten; mener, at EU og medlemsstaterne for at leve op til dette engagement og bidrage til fremme af menneskerettigheder og demokrati i verden må tale med én stemme og sikre, at deres budskab bliver hørt;

3.  mener, at EU, såfremt det skal lykkes at imødegå og overvinde de problemer, det står overfor, og navnlig de sikkerhedsmæssige trusler, må være en effektiv og troværdig global aktør, som handler ud fra værdier, og som har kapacitet til at handle og føre en effektiv dialog med andre globale spillere, hvilket indebærer, at EU's medlemsstater må tale med én stemme, handle i fællesskab og fokusere deres ressourcer på strategiske prioriter;

4.  fremhæver nødvendigheden af indbyrdes overensstemmelse mellem EU's eksterne politikker og med andre politikker, der har en ekstern dimension, og af at forfølge de mål, der er fastsat i artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union;

5.  mener, at de centrale forudsætninger for, at EU kan opfylde borgernes forventninger er:

   en samordnet vurdering af de grundlæggende trusler og problemer inden for EU og en fælles tilgang til håndtering af dem, som navnlig tager hensyn til forebyggelse af radikalisering, der kan føre til rekruttering af terrorgrupper
   konsolidering og uddybning af det europæiske projekt og af EU's optræden udadtil, blandt andet gennem en styrkelse af EU’s samarbejde og kapacitet inden for området for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder informationskrigsførelse
   samarbejde mellem medlemsstater, partnere og internationale organisationer og institutioner om at beskytte freden inden for klart definerede og nøje udvalgte rammer med henblik på at styrke den regelbaserede politiske og økonomiske verdensorden, herunder beskyttelse af menneskerettigheder og samarbejde med partnere om at spille en førende rolle i forsoning, fredsskabelse, -bevarelse og, om nødvendigt, -håndhævelse;

En samordnet vurdering af de grundlæggende trusler og problemer inden for EU: håndtering af det aktuelle politiske og sikkerhedsmæssige klima

6.  understreger, at de centrale forudsætninger for stabiliteten i EU er sikring af EU-borgernes sikkerhed og EU-territoriets integritet, stabilisering af naboskabsområdet, navnlig Vestbalkan, med fokus på at øge EU's synlighed i denne region, fremme af reformer med henblik på at opretholde en politisk og økonomisk international orden, som er baseret på regler og samarbejde, bekæmpelse af de dybereliggende årsager til væbnede konflikter og styrkelse af politikker til forebyggelse af konflikter samt fredelig konfliktløsning og dialog med pluralistiske demokratier, der er aktive i forsvaret af menneskerettighederne; opfordrer til et mere aktivt offentligt diplomati fra EU's side og større synlighed for projekter, der gennemføres af EU;

7.  er af den opfattelse, at det i et internationalt miljø, der i stadigt højere grad er kendetegnet af konflikter og manglende stabilitet, kun er muligt at imødegå de betydelige sikkerhedsmæssige problemer, navnlig spredning af masseødelæggelsesvåben, overtrædelse af den sikkerhedsmæssige orden i Europa, terrorisme, konflikter i det østlige og sydlige naboskabsområde, stedfortræderkrige, hybrid krigsførelse og informationskrigsførelse, herunder digitale angreb, samt energiusikkerhed gennem en kombination af effektiv multilateralisme, blød magtudøvelse i fællesskab og troværdig hård magt; understreger, at disse udfordringer også omfatter flygtningekrisens humanitære dimension, imødegåelse af Nordkoreas aggressive adfærd, Ruslands krænkelse af folkeretten og Kinas voksende militære styrke, som kræver en stærk diplomatisk reaktion;

8.  er af den opfattelse, at en mere effektiv udenrigs- og sikkerhedspolitik hovedsageligt afhænger af fastsættelsen af fælles strategiske prioriteter og visioner; er af den opfattelse, at det er nødvendigt at løse de dybereliggende årsager til den manglende stabilitet, der hovedsageligt spredes på grund af fejlslagne eller skrøbelige stater, og til tvungen og irregulær migration: nemlig fattigdom, mangel på økonomiske muligheder og adgang til uddannelse, social udstødelse, væbnede konflikter, udemokratisk og ineffektiv regeringsførelse, korruption, klimaforandringer, stigende sekterisme samt truslen om radikalisering og udbredelse af ekstremistiske ideologier; minder om den handlingsplan, der blev vedtaget på Vallettatopmødet, og hvori der opfordres til et delt ansvar for oprindelses-, transit- og bestemmelseslandene; understreger vigtigheden af at ødelægge den økonomiske model for smuglernetværk;

9.  understreger nødvendigheden af at imødegå autokratiske og nepotistiske tendenser, øge støtten til demokratiske styrker og bekæmpe islamistisk terror i det sydlige naboskabsområde og blandt vore naboers naboer og vore partnere samt gå efter de grupper, der forsøger at tilskynde EU-borgere til at kæmpe for deres ekstremistiske sag; minder om, at Sahelregionen og andre tilknyttede geografiske områder er prioritetsregioner med hensyn til at sikre Den Europæiske Unions sikkerhed; understreger atter behovet for en samordnet diplomatisk indsats fra EU, USA og andre internationale partnere for at overbevise aktører i regionen, eksempelvis Tyrkiet, golfstaterne og Iran, om behovet for en klar stillingtagen mod religiøs ekstremisme og terrorisme samt for at fastlægge en fælles strategi for imødegåelse af disse globale udfordringer i overensstemmelse med de bestræbelser, der er gjort på FN-plan, for at værne om folkeretten og universelle værdier; mener, at den diplomatiske indsats bør ledsages af de mange forskellige andre redskaber og instrumenter, som EU råder over, herunder dem, der vedrører forbedring af politiske, sociale og økonomiske forhold, som bidrager til at skabe og bevare freden;

10.  mener, at bekæmpelse af voldelig ekstremisme bør gå hånd i hånd med opretholdelse af de universelle menneskerettigheder; understreger, at EU skal bekæmpe og fordømme stater, der støtter radikalisering og terrorisme, navnlig når en sådan støtte går til enheder, der af EU er registreret som terrororganisationer; understreger betydningen af at styrke samarbejdet med vore partnere, der har erfaring med bekæmpelsen af terrorisme;

11.  understreger, at en holdbar løsning på krisen i Syrien kun kan komme i stand under de eksisterende rammer, som man er nået til enighed om i FN, og skal bygge på en inklusiv Syriskledet politisk løsning, der inddrager alle relevante interesserede parter; opfordrer fortsat indtrængende alle medlemmer af FN's Sikkerhedsråd til at leve op til deres ansvar i forbindelse med krisen; støtter opfordringen fra FN's generalsekretærs særlige udsending for Syrien til garantstaterne for våbenhvilen til hurtigt at sætte ind for at opretholde våbenhvilen;

12.  glæder sig over EU's strategi for Syrien, der blev vedtaget i april 2017, og som bl.a. udvider sanktionerne til personer, der er involveret i udvikling og brug af kemiske våben; tilskynder til yderligere udvidelse af sanktionerne til personer, der er ansvarlige for krænkelser af menneskerettighederne; understreger, at alle, der er ansvarlige for brud på folkeretten, skal drages til ansvar; gentager sin opfordring til EU og dets medlemsstater til sammen med deres partnere at undersøge muligheden af at oprette en krigsforbryderdomstol for Syrien, indtil sager mod krigsforbrydere med succes kan henvises til Den Internationale Straffedomstol; understreger behovet for, at EU viser sit fulde engagement med hensyn til genopbygningen af Syrien efter konflikten;

13.  opfordrer alle involverede parter i og uden for Libyen til at støtte både den libyske politiske aftale, der blev undertegnet den 17. december 2015, og det deraf følgende Præsidentråd, som er den eneste myndighed, der er anerkendt af det internationale samfund og af FN; understreger, at løsningen på Libyenkrisen er en forudsætning for stabilitet i Middelhavsområdet; fremhæver vigtigheden af det sydlige partnerskab og nødvendigheden af at få etableret et Euro-Middelhavsområde med fred, velstand, stabilitet og integration; understreger sin kraftige opbakning til en tostatsløsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt, hvor Israel som en sikker stat og Palæstina som en uafhængig, demokratisk og levedygtig nabostat eksisterer side om side i fred og sikkerhed; understreger vigtigheden af at sikre sammenhæng i EU’s politik i forbindelse med situationer med besættelse og annektering af territorier;

14.  glæder sig over alle partnernes fortsatte vellykkede gennemførelse af den fælles omfattende handlingsplan, som EU3 + 3 er nået til enighed med Iran om; understreger, at alle parters fortsatte fulde gennemførelse af denne aftale er afgørende for de globale bestræbelser med hensyn til ikkespredning og konfliktløsning i Mellemøsten; fremhæver, at den fælles omfattende handlingsplan er en multilateral aftale, som er godkendt ved en resolution fra FN's Sikkerhedsråd og ikke kan ændres ensidigt; fremhæver de sikkerhedsmæssige risici, som Irans program for ballistiske missiler indebærer, og understreger behovet for fuld gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 2231 (2015), hvori Iran opfordres til ikke at udføre nogen aktiviteter, som er knyttet til ballistiske missiler, der kan fremføre kernevåben, herunder affyringer ved hjælp af ballistisk missilteknologi;

15.  bemærker, at det amerikanske finansministerium har foretaget en officiel opdatering af sin terrorbekæmpelsesliste over personer, der er genstand for særlige restriktioner (Specially Designated Nationals), så den nu omfatter den iranske revolutionsgarde (IRGC);

16.  udtrykker sin dybe bekymring over den igangværende humanitære katastrofe i Yemen; understreger igen, at der ikke kan være nogen militær løsning på den langvarige konflikt i Yemen, og støtter EU’s og FN’s indsats for at få en våbenhvile i stand og skabe grundlag for fredsforhandlinger; mener, at EU skal handle for at sikre de etnisk-religiøse mindretals fortsatte eksistens i Mellemøsten, især i Irak og Syrien;

17.  fordømmer Ruslands gentagne brug af sin vetoret i FN’s Sikkerhedsråd og mener, at det underminerer de internationale bestræbelser for fred og konfliktløsning i Syrien og i Den Europæiske Unions sydlige naboskabsområde mere generelt;

18.  erkender, at der bør gøres yderligere bestræbelser på at muliggøre lovlig migration og mobilitet, herunder på bilateralt plan, ved at fremme en effektivt forvaltet mobilitet mellem og inden for verdensdele, og ved at tilskynde til politikker, der fremmer lovlige indvandringskanaler og samtidig bekæmpe illegale netværk, der lukrerer på sårbare mennesker; understreger de enkelte medlemsstaters bestræbelser i denne henseende og mener, at det er vigtigt at styrke de lovlige og sikre adgangsveje til Europa; beklager i denne forbindelse manglen på en egentlig, afbalanceret og troværdig europæisk migrations- og asylpolitik, som den aktuelle krise i Middelhavsområdet har fremhævet, og opfordrer Rådet og medlemsstaterne til at handle i overensstemmelse hermed;

19.  er af den faste overbevisning, at der er behov for en ny tilgang til EU’s forbindelser med dets østlige nabolande; mener, at støtte til lande, der ønsker tættere bånd til EU, bør være en topprioritet i EU’s udenrigspolitik; mener, at forlængelsen af sanktionerne mod enkeltpersoner og enheder i Rusland er et uundgåeligt resultat af den manglende gennemførelse af Minskaftalerne, og anser fortsat gennemførelsen af aftalen af alle parter som en forudsætning for en varig politisk løsning på konflikten i det østlige Ukraine;

20.  understreger, at muligheden for bedre samarbejdsforbindelser med Rusland forudsætter Ruslands fulde overholdelse af den europæiske sikkerhedsorden og folkeretten; insisterer på, at EU bør bibeholde muligheden for yderligere gradvise sanktioner, hvis Rusland vedbliver at krænke folkeretten; gentager sin støtte til uafhængigheden, suveræniteten og den territoriale integritet af Ukraine og alle de andre lande i det østlige partnerskab inden for deres internationalt anerkendte grænser; understreger, at Ruslands beslutning af 21. marts 2014 om at indlemme Krim i Den Russiske Føderation er og bliver ulovlig ifølge folkeretten, og beklager de russiske myndigheders efterfølgende beslutning om at påtvinge alle indbyggere på Krim russiske pas; opfordrer NF/HR og Rådet til at spille en mere aktiv og effektiv rolle med hensyn til løsningen af langvarige og fastfrosne konflikter;

21.  beklager Ruslands adskillige overtrædelser af international lov og dets hybride krigsførelse; erkender imidlertid muligheden af et velbegrundet og sammenhængende selektivt engagement og en ditto dialog med Rusland på områder af fælles interesse med henblik på at sikre ansvarliggørelse og respekt for folkeretten; understreger behovet for at bibeholde og fremme muligheden for fremtidigt samarbejde om at løse globale kriser, såfremt EU har en direkte eller indirekte interesse heri, eller der er mulighed for at fremme EU's værdier;

22.  mener, at normaliserede forbindelser er en nødvendighed for både EU og Rusland, og at der i enhver fremtidig EU-strategi for forholdet til Rusland bør lægges vægt på øget engagement til fordel for og støtte til EU's østlige partnerskabslande; understreger, at EU bør holde en dør åben for en uddybning af de bilaterale politiske og økonomiske forbindelser med Rusland, på betingelse af at Rusland overholder folkeretten og indgåede aftaler og ophører med sin mere og mere selvhævdende adfærd over for sine naboer og Europa;

23.  gentager, at suverænitet, uafhængighed og fredelig bilæggelse af tvister er centrale principper i den europæiske sikkerhedsorden, som gælder for alle stater; fordømmer derfor uforbeholdent den russiske aggression i Ukraine, herunder den ulovlige annektering af Krim og den russisksponsorerede konflikt i Østukraine; opfordrer EU, dets medlemsstater og det internationale samfund til at kræve, at Rusland skal ophøre med sin aggression og løslade alle politiske fanger; opfordrer det internationale samfund til at spille en mere aktiv og effektiv rolle i forbindelse med løsningen af konflikten og støtte alle bestræbelser på at finde en varig og fredelig løsning, der respekterer Ukraines enhed, suverænitet og territoriale integritet, navnlig – med de ukrainske myndigheders samtykke – gennem udsendelsen af en fredsskabende og -bevarende mission til hele området;

24.  gentager, at der er behov for igen at fokusere på strategien over for det vestlige Balkan i erkendelse af, at EU bør forfølge sine ambitioner i regionen, eftersom det vil give nye impulser til en troværdig EU-udvidelsespolitik, som bygger på Københavnskriterierne, og styrke retsstatsprincippet og de statslige institutioners stabilitet; mener, at stabiliteten på Vestbalkan fortsat skal være en hovedprioritet; opfordrer til øgede bestræbelser for at forbedre de socioøkonomiske og politiske forhold i regionen; er overbevist om, at europæisk integration og regional forsoning er de bedste midler til håndtering af de farer, der hidrører fra destabiliserende udenlandsk indblanding og indflydelse, finansiering af store salafistiske og wahhabitiske netværk og rekruttering af udenlandske krigere, organiseret kriminalitet, større tvister mellem stater, misinformation og hybride trusler; understreger behovet for et fortsat engagement med hensyn til at fremme højeffektive politiske samfund i regionen; understreger vigtigheden af, at landene på det vestlige Balkan uanset deres fremskridt i EU-integrationsprocessen tilslutter sig EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik; opfordrer til straks at åbne det relevante kapitel for alle kandidatlandene på Vestbalkan;

25.  gentager, at når alle de nævnte kriterier er opfyldt, er dørene til medlemskab af EU åbne; glæder sig over de nylige bestræbelser som led i Berlinprocessen og Triestetopmødet for at sætte yderligere skub i Vestbalkanlandenes konvergens med hensyn til medlemsskab af EU; gentager, at gennemførelsen af vigtige institutionelle og politiske reformer på Vestbalkan bør nyde særlig opmærksomhed og støtte, og opfordrer Kommissionen til at genoverveje muligheden for yderligere tildeling af finansielle midler til instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA), der er et af de vigtigste værktøjer til bistand med gennemførelsen af disse reformer;

26.  erindrer om, at revisionen af den europæiske naboskabspolitik (ENP) opfordrer til inddragelse af tilgrænsende tredjelande; opfordrer til øget støtte til vore naboers naboer på grundlag af fælles værdier og interesser med henblik på at tackle globale problemer og håndtere fælles udfordringer; fremhæver behovet for at fremme myndiggørelse og beskyttelse af kvinder, sårbare sociale grupper og mindretal, navnlig i Afrika, hvor der er brug for tæt samarbejde mellem europæiske og lokale SMV'er, i partnerskab med civilsamfundet, samt støtte til opbygningen af demokratiske, gennemsigtige og effektive institutioner og fremme af en regelbaseret verdensorden;

27.  mener, at internationale politikker for samarbejde og udvikling er grundlæggende redskaber til opnåelse af disse mål og opfordrer indtrængende til en mere gennemsigtig, forbedret og effektiv tildeling og anvendelse af EU-midler og større synergi med andre internationale organisationer; understreger behovet for bekæmpe de største trusler mod sikkerheden i Afrika med henblik på at udrydde terrortruslen fra enhver terrorgruppe, sikre, at rekruttering af personer forhindres, bekæmpe radikale ideologier og sikre energisikkerhed ved hjælp af miljøvenlige og bæredygtige energikilder, samtidig med at løsninger uden for nettet fremmes;

28.  fordømmer på det kraftigste alle forsøg fra siddende præsidenter på at beholde magten ved at overtræde, omgå eller på ulovlig vis ændre valglove og navnlig forfatninger; fordømmer på samme måde enhver strategi med henblik på at ophæve eller omgå grænser for mandatperioder; opfordrer indtrængende alle regeringer til at indføre foranstaltninger for at sikre gennemsigtigheden og integriteten af hele valgprocessen og træffe alle nødvendige foranstaltninger og forholdsregler for at forhindre svindel eller anden ulovlig praksis; udtrykker i denne forbindelse bekymring over de politiske kriser og vold og overtrædelser af menneskerettigheder og fundamentale friheder i forbindelse hermed, navnlig i landene i De Store Søers Område; understreger sin tro på stærke valgobservatørmissioner, og, om nødvendigt, finansiel, teknisk og logistisk støtte som metoder til at opnå fair, troværdige og demokratiske valgprocesser;

29.  tilskynder til udvikling af en sammenhængende og solid strategi for Sahelregionen med sigte på at forbedre regeringsførelsen, ansvarligheden og legitimiteten i de statslige og regionale institutioner, styrke sikkerheden, bekæmpe radikalisering og ulovlig handel med mennesker, våben og narkotika samt styrke den økonomiske politik og udviklingspolitikken;

30.  gentager behovet for en ajourført strategi for forbindelserne mellem EU og Asien; giver i denne forbindelse udtryk for sin støtte til et tættere samarbejde inden for rammerne af Asien-Europa-mødet, bl.a. for så vidt angår dets parlamentariske dimension; tilskynder til, at der ydes støtte til et tættere regionalt samarbejde og til tillidsskabende foranstaltninger i det sydlige Asien med henblik på at mindske spændingerne mellem Indien og Pakistan; opfordrer til fortsat støtte til EU's mæglingsindsats i den autonome afghanskledede fredsproces; understreger, at bevarelse af fred, stabilitet og velstand i Asien og Stillehavsområdet er af væsentlig interesse for EU og medlemsstaterne; finder det afgørende og presserende, at der på baggrund af den fortsatte militære oprustning og den aggressive og uansvarlige holdning i Den Demokratiske Folkerepublik Korea (DPRK) udarbejdes en ajourført EU-strategi for det nordøstlige Asien; fordømmer DPRK's prøvesprængninger og provokationer samt dets talrige overtrædelser af FN's Sikkerhedsråds resolutioner og sine internationale forpligtelser; opfordrer til ved hjælp af EU's diplomatiske indflydelse at lægge pres på DPRK for at overtale dets ledere til at opgive masseødelæggelsesvåben; opfordrer til mobilisering af alle diplomatiske værktøjer, herunder sanktioner, for at forhindre en eskalering af denne krise; opfordrer til uigenkaldelig atomafrustning af Den Koreanske Halvø med fredelige midler og fuld gennemførelse af alle relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd;

31.  understreger, at bevarelse af fred, stabilitet og velstand i Asien og Stillehavsområdet er af væsentlig interesse for EU og dets medlemsstater; opfordrer alle berørte parter til at løse uoverensstemmelser med fredelige midler og afstå fra ensidige tiltag for at ændre status quo, bl.a. i Det Østkinesiske Hav og Det Sydkinesiske Hav samt Taiwanstrædet, for at beskytte den regionale sikkerhed; gentager sin vilje til at støtte Taiwans meningsfulde deltagelse i internationale organisationer og aktiviteter;

32.  minder om, at Latinamerika og EU deler fælles værdier, principper og tiltro til en effektiv multilateralisme, og mener, at partnerskabet mellem EU og Latinamerika er vigtigt og bør styrkes med henblik på at håndtere store globale udfordringer i fællesskab; udtrykker sin alvorlige bekymring over angrebene på repræsentanter for retsvæsenet og den demokratisk valgte opposition og på civilsamfundets ledere i Venezuela; understreger, at respekt for retsstaten, bekæmpelse af korruption samt fremskridt i retning af demokrati, grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettigheder udgør fundamentet for en dybere integration og et dybere samarbejde med Latinamerika og Caribien (LAC);

33.  gentager sin støtte til fredsprocessen i Colombia, som er af afgørende betydning for colombianernes fremtid og for stabiliseringen i regionen; kræver, at alle FARC-aktiver, herunder udbyttet fra narkotikasmugling, anvendes til at holde ofre for konflikten skadesløse;

Konsolidering og uddybning af det europæiske projekt gennem en styrkelse af EU’s kapacitet

34.  opfordrer indtrængende Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til, når det er muligt, at vedtage en samlet tilgang, og mener, at der – navnlig med hensyn til humanitær bistand, landbrug, udvikling, handel, energi, klima, videnskab og cyberforsvar og -sikkerhed – i EU's optræden udadtil bør gøres en konsekvent og koordineret indsats gennem alle EU's politikker på en sammenhængende og struktureret måde for at udnytte EU's kollektive styrke, samtidig med at FN's mål for bæredygtig udvikling tages i betragtning og gennemføres; mener, at energisikkerhed, respekten for menneskerettigheder og klimadiplomati fortsat er vigtige supplerende elementer i EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, som skal behandles som led i den samlede tilgang, og at energiunionen bør styrkes yderligere;

35.  erkender, at klimaforandringerne kan få alvorlige følger for den regionale og globale stabilitet, idet den globale opvarmning genererer tvister om områder, mad, vand og andre ressourcer, svækker økonomier, udgør en trussel for regional sikkerhed og er en kilde til migrationsstrømme; tilskynder endvidere EU og dets medlemsstater til at overveje, hvordan militærplanlægningen på nationalt plan og på EU-plan kan indbefatte strategier for tilpasning til klimaforandringerne, samt hvilke kapaciteter, prioriteter og reaktioner der kunne anses som passende;

36.  understreger, at Det Forenede Kongeriges beslutning om udtræden af EU påvirker fremtiden for det europæiske forsvarssamarbejde væsentligt, og opfordrer til, at EU og Det Forenede Kongerige som store internationale partnere fortsat engagerer sig med henblik på at opretholde Europas sikkerhed; understreger, at præsidentvalget i USA har ført til usikkerhed i det transatlantiske partnerskab, og fremhæver behovet for en modvægt til EU's forsvar samt for etablering af strategisk autonomi;

37.  mener, at EU for at gøre den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik mere selvsikker, effektiv og værdibaseret bør styrke sin energisikkerhed ved straks at mindske sin nuværende afhængighed af olie og gas, som leveres af autoritære regimer, og ved helt at frigøre sig fra den på mellemlangt sigt;

38.  understreger, at den aktuelle beslutningsproces for så vidt angår FUSP, der er baseret på enstemmighed i Rådet, udgør den største hindring for en effektiv og rettidig optræden udadtil fra EU’s side; er af den opfattelse, at beslutninger vedrørende FUSP også bør træffes ved kvalificeret flertal; mener, at EU-institutionerne skal forbedre deres evne til at forudskikke konflikter og kriser, herunder gennem en passende kort- og langsigtet konsekvensanalyse af Unionens politikker, med henblik på at behandle de grundlæggende årsager til problemerne; mener, at EU skal være i stand til at reagere hurtigere og mere effektivt på kriser, der er under opsejling, og bør lægge større vægt på konfliktforebyggelse ved primært at anvende civile redskaber på et tidligt stadium; opfordrer medlemsstaterne til at iværksætte Parlamentets anbefalinger om at tilslutte sig princippet om beskyttelsesansvar; understreger, at det er nødvendigt at uddybe samarbejdet mellem medlemsstater, partnerlande og internationale organisationer, og understreger vigtigheden af en effektiv udveksling af oplysninger og koordinering af forebyggende foranstaltninger;

39.  opfordrer NF/HP, Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres bestræbelser på at øge EU's evne til at imødegå hybride trusler og cybertrusler, til yderligere at styrke EU's og partnerlandenes evne til at bekæmpe falske nyheder og misinformation, til at udarbejde klare kriterier, der gør det lettere at afsløre falske nyheder, til at afsætte flere ressourcer og til at gøre StratCom-taskforcen til en fuldtudviklet enhed under EU-Udenrigstjenesten; opfordrer i den forbindelse til udvikling af kapacitet og metoder til fælles omfattende risiko- og sårbarhedsanalyser og til en styrkelse af EU's modstandsdygtighed og strategiske kommunikationskapacitet; understreger den rolle, som uafhængige medier – både on- og offline – spiller med hensyn til at fremme kulturel mangfoldighed og interkulturelle kompetencer, samt behovet for at styrke sådanne medier som kilder til pålidelig information, navnlig i EU og dets nabolande, og at fælles EU-TV- og radiostationer bør styrkes yderligere; opfordrer Kommissionen til forbedret samordning med EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne hvad dette angår;

40.  mener, at Europas styrke ligger i dets evne til at opbygge et værdifællesskab og respekt for den kulturelle mangfoldighed, som forbinder alle europæere; mener i den forbindelse, at EU spiller en vigtig rolle som forkæmper for demokrati, frihed, retssikkerhed, menneskerettigheder og lige muligheder og bør fortsætte med at fremme sine værdier uden for EU; minder om, at menneskerettighederne er en integreret del af FUSP og bør udgøre en central betingelse i de eksterne politikker, og endvidere, at disse politikker skal være konsekvente og forankrede i principper; understreger, at kulturelt diplomati bør indgå som et væsentligt element i EU's optræden udadtil, og opfordrer Kommissionen til at udbygge Erasmus+ og fremme udviklingen af et ambitiøst forskningsdiplomati; opfordrer til tættere samordning med UNESCO og Verdenskulturarvskomitéen og med ikkestatslige aktører og civilsamfundsorganisationer som vigtige partnere for EU;

41.  minder om, at det i FN's Sikkerhedsråds resolution 1820 (2008) af 19. juni 2008 blev slået fast, at voldtægt og andre former for seksuel vold kan udgøre en krigsforbrydelse, en forbrydelse mod menneskeheden eller et gerningsindhold i forbrydelsen folkedrab, og at der under væbnede konflikter bør ydes kvinder humanitær beskyttelse;

42.  mener, at udviklingen af en stærk forsvarsindustri styrker EU's teknologiske uafhængighed; opfordrer til udvikling af den fornødne industrielle og teknologiske kapacitet til at forbedre cybersikkerheden, bl.a. ved at fremme et indre marked for cybersikkerhedsprodukter; opfordrer til, at der stilles betydeligt flere finansielle og menneskelige ressourcer til rådighed i EU's institutioner med henblik på at øge EU's kapacitet for så vidt angår cybersikkerhed og cyberforsvar; understreger, at det er nødvendigt at integrere cyberforsvar i foranstaltningerne udadtil og i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og at der er behov for at styrke evnen til at afsløre cyberkriminalitet;

43.  bemærker, at informations- og cyberkrigsførelse rettet mod EU's medlemsstater og andre vestlige lande er et bevidst forsøg på at destabilisere og miskreditere politiske, økonomiske og samfundsmæssige strukturer; minder om, at sikkerheden for EU-medlemsstater, der også er medlemmer af NATO, er garanteret i henhold til alliancens artikel 5; opfordrer til tættere koordinering af cyberforsvar mellem EU's medlemsstater, EU's institutioner, NATO, USA og andre troværdige partnere;

44.  understreger uafhængige mediers rolle med hensyn til at fremme kulturel mangfoldighed og interkulturelle kompetencer, behovet for at styrke disse medier som kilder til pålidelig information, navnlig i EU og dets nabolande, samt behovet for en yderligere styrkelse af EU’s evne til at bekæmpe falske nyheder og misinformation; understreger i denne forbindelse behovet for at udvikle større modstandskraft på EU-plan mod denne form for oplysninger, som udbredes via internettet; opfordrer Kommissionen til forbedret samordning med EU-Udenrigstjenesten for så vidt dette angår;

45.  mener, at Europa for at forsvare sine fælles værdier, principper og strategiske autonomi bør styrke samarbejdet om fælles forsvar yderligere; understreger betydningen af sammenhængen mellem ekstern og intern sikkerhed, bedre ressourceanvendelse og risikokontrol i Europas periferi; minder om, at sammenhængen mellem udvikling og sikkerhed er et centralt princip, som ligger til grund for EU's tilgang til kriser og eksterne konflikter; opfordrer medlemsstaterne til at frigøre Lissabontraktatens fulde potentiale med hensyn til den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) og glæder sig i denne forbindelse over gennemførelsesplanen for sikkerhed og forsvar; tilskynder til en gennemgang af EU's tilgang til civile FSFP-missioner for at sikre, at disse missioner udformes, gennemføres og støttes på rette vis; mener, at Det Europæiske Forsvarsagenturs (EDA's) kapacitet og permanente strukturerede samarbejde (PESCO) og EU's kampgrupper bør udnyttes fuldt ud; opfordrer medlemsstaterne til at afsætte yderligere midler til dette formål;

46.  mener, at Den Europæiske Union og dens medlemsstater skal udvikle en effektiv udenrigs-, og sikkerhedspolitik og samarbejde med NATO og andre internationale partnere, FN, NGO’er, menneskerettighedsforkæmpere m.fl. om spørgsmål af fælles interesse og med henblik på at fremme fred, velstand og stabilitet i verden; fremhæver vigtigheden af at øge bevidstheden om og den politiske vilje til en hurtig gennemførelse af en ambitiøs, effektiv og struktureret FSFP; opfordrer indtrængende Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at råde bod på EU's kommunikationsproblemer ved at gøre EU’s optræden udadtil mere ansvarsbevidst og synlig; opfordrer medlemsstaterne og EU-institutionerne til at skabe resultater på forsvarsområdet i henhold til EU's globale strategi og Kommissionens planer om at forbedre EU's forsvarsforskning og kapacitetsudvikling;

47.  opfordrer Kommissionen til at lade de stigende sikkerhedsudfordringer afspejle sig fuldt ud i dens forslag til den kommende flerårige finansielle ramme; mener, at både størrelsen af og fleksibiliteten i FUSP-budgettet skal stå i forhold til EU-borgernes forventninger om, at EU spiller sin rolle som garant for sikkerhed; insisterer på, at der er behov for en global vision for EU's politik og instrumenter på sikkerhedsområdet, herunder et frugtbart samarbejde med den foreslåede europæiske forsvarsfond; opfordrer medlemsstaterne til at sigte efter målet om at anvende 2 % af BNP på forsvaret og til at bruge 20 % af deres forsvarsbudgetter på materiel, som EDA har betegnet som nødvendigt; påpeger desuden, at enhver ny politik skal understøttes af finansiering fra nye kilder; bemærker, at flere medlemsstater har svært ved at opretholde en meget bred vifte af fuldt operative forsvarskapaciteter, primært på grund af økonomiske begrænsninger; opfordrer derfor til mere samarbejde og samordning om, hvilke kapaciteter der bør opretholdes, så medlemsstaterne kan specialisere sig i bestemte kapaciteter og anvende deres ressourcer mere effektivt; mener, at interoperabilitet er af afgørende betydning, hvis medlemsstaternes styrker skal være mere kompatible og integrerede; minder om, at FUSP-bevillingerne udgjorde 3,6 % af forpligtelsesbevillingerne under udgiftsområde 4 i 2016 og 0,2 % af hele EU-budgettet; beklager, at størrelsen og underudnyttelsen af og de systematiske overførsler fra FUSP-kapitlet afslører en vedvarende mangel på ambitioner fra EU's side med hensyn til at agere som global aktør;

48.  bemærker, at blokeringer i FN's Sikkerhedsråd hæmmer det internationale samfunds aktioner og forhindrer bilæggelsen af kriser; anmoder på ny medlemsstaterne om at støtte en reform af Sikkerhedsrådets sammensætning og funktionsmåde;

Samarbejde med alliancer og institutioner, som arbejder for sikkerhed

49.  understreger, at EU har en strategisk interesse i at bevare og uddybe sine transatlantiske forbindelser på grundlag af respekten for fælles værdier, folkeretten og multilateralisme; opfordrer EU til at fortsætte med at udvikle sin strategiske autonomi og skabe egne kapaciteter for bedre at kunne løse regionale og internationale konflikter, der har konsekvenser for EU; mener, at EU og USA bør koncentrere sig om at tilpasse de transatlantiske strukturer til nutidens udfordringer, såsom forsvar for menneskerettighederne, håndtering af klimaforandringer, bekæmpelse af international terrorisme og korruption, forebyggelse af radikalisering og spredning af masseødelæggelsesvåben og imødegåelse af tredjelandes bestræbelser på at destabilisere EU og NATO; understreger endvidere betydningen af fortsat og forstærket samarbejde mellem EU og USA bilateralt og gennem NATO om spørgsmål af fælles interesse; minder om, at EU og USA er hinandens vigtigste partnere, og at ensidige tiltag kun tjener til at svække det transatlantiske partnerskab; mener, at Europa yderligere skal styrke en retskaffen alliance mellem den private og den offentlige sektor og bør forstærke det strategiske forhold til USA; opfordrer Rådet og EU-Udenrigstjenesten til i deres dialog med USA's regering konsekvent at rejse spørgsmålet om amerikanske ekstraterritoriale sanktioner;

50.  støtter kraftigt erklæringen fra 2016-topmødet i Warszawa, navnlig for så vidt angår samarbejdet mellem EU og NATO, og glæder sig over beslutningerne om et tættere samarbejde mellem NATO og EU på talrige områder samt placeringen af amerikanske, canadiske og andre multinationale styrker på EU's østlige flanke;

51.  opfordrer til øget udveksling af efterretninger mellem medlemsstaterne, øget interinstitutionel udveksling af efterretninger samt koordination mellem EU, medlemsstaterne og NATO, og insisterer på, at medlemsstaterne skal fortsætte med at samarbejde så tæt som muligt på en komplementær måde under fuld overholdelse af EU's grundlæggende værdier og normer; erkender, at informationsdeling mellem og en samordnet indsats fra EU, dets medlemsstater og NATO vil frembringe resultater på områder som eksempelvis terrorisme, reaktion på hybride trusler, situationsbevidsthed, opbygning af modstandsdygtighed, strategisk kommunikation, cybersikkerhed og kapacitetsopbygning i forhold til EU's partnere; mener, at det for at styrke EU's sikkerhed er nødvendigt med yderligere koordinering og tættere samarbejde med andre eksisterende multilaterale enheder, eksempelvis Eurocorps; gentager, at det bør være en prioritet for EU at tilføre de strategiske partnerskaber nyt liv;

52.  understreger den rolle, som Europa-Parlamentet spiller i forbindelse med udformningen af en egentlig fælles udenrigspolitik, der er i overensstemmelse med EU-borgernes forventninger; opfordrer Rådet til at handle i fællesskab med Europa-Parlamentet under de vigtigste faser af den udenrigspolitiske beslutningstagning;

53.  anerkender næstformandens/den højtstående repræsentants arbejde og opfordrer hende til at sikre, at fremtidige årsrapporter bliver mere kortfattede og fremadskuende og fokuserer på de vigtigste prioriteter for det kommende år samt en evaluering af de foranstaltninger, der blev iværksat året før, herunder deres økonomiske konsekvenser, med henblik på at give et samlet overblik over EU's resultater;

o
o   o

54.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og medlemsstaterne.

Juridisk meddelelse