Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2017/2122(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0365/2017

Indgivne tekster :

A8-0365/2017

Forhandlinger :

PV 12/12/2017 - 17
CRE 12/12/2017 - 17

Afstemninger :

PV 13/12/2017 - 13.6
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0494

Vedtagne tekster
PDF 349kWORD 71k
Onsdag den 13. december 2017 - Strasbourg Endelig udgave
Årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2016 og Den Europæiske Unions politik på området
P8_TA(2017)0494A8-0365/2017

Europa-Parlamentets beslutning af 13. december 2017 om Årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2016 og Den Europæiske Unions politik på området (2017/2122(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder og andre FN-traktater og -instrumenter om menneskerettigheder,

–  der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention,

–  der henviser til FN's konvention af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW)(1),

–  der henviser til CEDAW-Komitéens generelle henstilling 12, 19 og 35 om vold mod kvinder, 26 om kvindelige vandrende arbejdstagere og 32 om kønsrelaterede aspekter af kvinders flygtningestatus, asyl, statsborgerskab og statsløshed,

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 69/167 af 18. december 2014(2) om beskyttelse og fremme af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder for alle migranter, uanset deres indvandrerstatus,

–  der henviser til den internationale konvention af 18. december 1990 om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder(3),

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1325, 1820, 1888, 1889, 1960, 2106, 2122 og 2242 om kvinder, fred og sikkerhed,

–  der henviser til 1951-konventionen og 1967-protokollen om flygtninges retsstilling(4), og ILO's konventioner nr. 43 og 97,

–  der henviser til FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder(5),

–  der henviser til New York-erklæringen om flygtninge og migranter, der blev vedtaget af FN's Generalforsamling den 19. september 2016(6),

–  der henviser til FN's 17 mål for bæredygtig udvikling og til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, som skal sikre fred og velstand for mennesker og planeten(7),

–  der henviser til Europarådets konvention af 12. april 2011 om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen), der blev undertegnet af EU den 13. juni 2017(8),

–  der henviser til OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder, som blev vedtaget i 1976 og revideret i 2011(9),

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til artikel 2, 3, 8, 21 og 23 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til EU's strategiske ramme og handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati, som blev vedtaget af Rådet den 25. juni 2012(10),

–  der henviser til handlingsplanen vedrørende menneskerettigheder og demokrati 2015-2019, vedtaget af Rådet den 20. juli 2015(11),

–  der henviser til det interne arbejdsdokument fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om EU’s handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati (2015-2019): Midtvejsevaluering i juni 2017 (SWD(2017)0254),

–  der henviser til det interne arbejdsdokument fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om ligestilling og styrkelse af kvindernes stilling: Ændring af pigers og kvinders liv via EU's eksterne forbindelser 2016-2020, som blev vedtaget i 2015 (SWD(2015)0182),

–  der henviser til den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik, som næstformand for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (VP/HR), Federica Mogherini, forelagde den 28. juni 2016(12), samt til den første rapport om dens gennemførelse med titlen "From Shared Vision to Common Action: Implementing the EU Global Strategy’, der blev offentliggjort i 2017(13),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2011/168/FUSP af 21. marts 2011 om Den Internationale Straffedomstol og om ophævelse af fælles holdning 2003/444/FUSP(14),

–  der henviser til den europæiske dagsorden for migration af 13. maj 2015 (COM(2015)0240) og til Kommissionens meddelelse af 7. juni 2016 om oprettelsen af en ny ramme for partnerskaber med tredjelande som led i den europæiske dagsorden for migration (COM(2016)0385),

–  der henviser til EU's retningslinjer for fremme og beskyttelse af børns rettigheder, der blev vedtaget i 2007 og ajourført i 2017(15),

–  der henviser til fælleserklæringen fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen med titlen "Den nye europæiske konsensus om udvikling: Vores verden, vores værdighed, vores fremtid"(16), som blev vedtaget af Rådet, Parlamentet og Kommissionen den 7. juni 2017,

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighederne hvad angår ytringsfrihed online og offline, der blev vedtaget i 2014(17),

–  der henviser til beskyttelsen af ytringsfrihed offline og online, der fremgår af artikel 19 i verdenserklæringen om menneskerettigheder, artikel 19 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention og artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til EU's retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed, der blev vedtaget i 2013(18),

–  der henviser til den internationale beskyttelse af religions- eller trosfrihed i henhold til artikel 18 i verdenserklæringen om menneskerettigheder, artikel 18 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, FN's erklæring fra 1981 om afskaffelse af alle former for intolerance og forskelsbehandling på grundlag af religion og tro, artikel 9 i den europæiske menneskerettighedskonvention og artikel 10 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til Rådets konklusioner om intolerance, forskelsbehandling og vold på grundlag af religion eller tro, der blev vedtaget den 21. februar 2011(19),

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende dødsstraf, der blev vedtaget i 2013(20),

–  der henviser til retningslinjerne for en EU-politik over for tredjelande med hensyn til tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, der vedtoges i 2001 og ajourførtes i 2012(21),

–  der henviser til FN-protokollen om forebyggelse, bekæmpelse og strafforfølgelse af handel med mennesker, særlig kvinder og børn, der supplerer FN's konvention mod grænseoverskridende organiseret kriminalitet(22) og Europarådets konvention om bekæmpelse af menneskehandel,

–  der henviser til EU-retningslinjerne for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle (LGBTI-personer), der blev vedtaget i 2013(23),

–  der henviser til EU-retningslinjerne vedrørende menneskerettighedsdialoger med tredjelande, der vedtoges i juni 2001 og ajourførtes i 2009(24),

–  der henviser til EU-retningslinjerne vedrørende fremme af respekten for den internationale humanitære ret, der vedtoges i juni 2005 og ajourførtes i 2009(25),

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende vold mod kvinder og piger og bekæmpelse af alle former for diskrimination mod dem, der vedtoges i 2008(26),

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende børn og væbnede konflikter, som blev vedtaget i juni 2004 og revideret i december 2008(27),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/821 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af due diligence-forpligtelser i forsyningskæden for EU-importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld, der hidrører fra konfliktramte områder og højrisikoområder(28),

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere, som blev vedtaget i juni 2005 og revideret i december 2008(29),

–  der henviser til EU's årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2015(30),

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2017 med titlen "Våbeneksport: gennemførelse af fælles holdning 2008/944/FUSP"(31),

–  der henviser til sin beslutning af 14. december 2016 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2015(32) og Den Europæiske Unions politik på området, og til tidligere beslutninger om emnet,

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2016 om menneskerettigheder og migration i tredjelande(33),

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2016 om virksomheders ansvar for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i tredjelande(34),

–  der henviser til sin beslutning af 5. juli 2016 om bekæmpelse af menneskehandel som led i EU's eksterne forbindelser(35),

–  der henviser til sin beslutning af 21. januar 2016 om EU's prioriteter for samlinger i UNHRC i 2016(36),

–  der henviser til sin beslutning af 25. februar 2016 om den humanitære situation i Yemen(37), hvori næstformanden/den højtstående repræsentant opfordres til at iværksætte et initiativ til at indføre en EU-våbenembargo mod Saudi-Arabien,

–  der henviser til sine beslutninger om krænkelser af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet,

–  der henviser til sin Sakharov-pris for tankefrihed, som i 2016 blev tildelt Nadia Murad og Lamiya Aji Bashar,

–  der henviser til sin beslutning af 10. oktober 2013 om kastebaseret diskrimination(38) og til rapporten af 28. januar 2016 fra FN's særlige rapportør om mindretalsspørgsmål om mindretal og forskelsbehandling på grundlag af tilhørsforhold til en kaste og lignende systemer med arvet status(39) samt til FN's vejledende redskab om diskrimination på grund af herkomst,

–  der henviser til sin beslutning af 17. november 2011 med titlen ”EU's støtte til Den Internationale Straffedomstol: håndtering af udfordringer og vanskeligheder”(40),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0365/2017),

A.  der henviser til, at EU i overensstemmelse med artikel 21 i EU-traktaten er forpligtet til at udvikle en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), der bygger på de principper, der har ligget til grund for dens egen oprettelse, og som den tilstræber at fremme i verden: demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed, respekt for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet samt respekt for FN-pagten, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og folkeretten; der henviser til, at Unionen tiltræder den europæiske menneskerettighedskonvention;

B.  der henviser til, at de aktuelle krænkelser af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i hele verden, herunder forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og folkedrab, nødvendiggør en beslutsom indsats fra hele det internationale samfunds side;

C.  der henviser til, at respekt for og fremme af menneskerettighedernes udelelighed og universalitet er et af de centrale elementer i FUSP; der henviser til, at Parlamentet som følge af sin kontrolfunktion i forhold til FUSP har ret til at blive holdt orienteret og hørt om de vigtigste aspekter og grundlæggende valg (artikel 36 i EU-traktaten) i forbindelse med denne politik;

D.  der henviser til, at det i den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik, som Rådet vedtog i juni 2016, fastslås, at menneskerettighederne systematisk skal integreres i alle politikområder og i institutionerne, herunder i den international handelspolitik;

E.  der henviser til, at mere sammenhæng mellem EU's interne og eksterne politik og mellem EU's eksterne politikker indbyrdes er afgørende for en vellykket og effektiv menneskerettighedspolitik fra EU’s side; der henviser til, at mere konsekvens ville sætte EU i stand til at reagere hurtigere og på et tidligere tidspunkt i tilfælde af krænkelser af menneskerettighederne og i visse tilfælde forudse og forebygge, at disse krænkelser finder sted, herunder i international handelspolitik;

F.  der henviser til, at EU's engagement i en effektiv multilateralisme med FN i centrum er et afgørende element i Unionens udenrigspolitik, som har rod i overbevisningen om, at et multilateralt system, der bygger på universelle regler og værdier, er bedst egnet til at håndtere globale kriser, problemer og trusler;

G.  der henviser til, at det af artikel 207 i TEUF fremgår, at EU's handelspolitik skal føres inden for rammerne af principperne og målene for Unionens optræden udadtil; der henviser til, at handel og menneskerettigheder kan have en direkte indvirkning på hinanden i tredjelande, og til, at erhvervslivet i henhold til en ordning om virksomheders ansvar, som er lagt frem i FN, og globale værdikæder spiller en vigtig rolle i skabelsen af positive incitamenter til fremme af menneskerettigheder, demokrati og virksomhedernes samfundsmæssige ansvar; der henviser til, at god regeringsførelse og offentlige myndigheder, der handler i borgernes interesse, spiller en vigtig rolle for så vidt angår erhvervslivets adfærd; der henviser til, at EU deltager i bestræbelser på at udarbejde en bindende traktat om erhvervslivet og menneskerettighederne;

H.  der henviser til, at der bør lægges særlig vægt på beskyttelse af de svageste gruppers menneskerettigheder, herunder etniske, sproglige og religiøse mindretal, personer med handicap, LGBTI-samfundet, kvinder, børn, asylansøgere og migranter;

I.  der henviser til, at kvinder og børn udsættes for trusler, diskrimination og vold, navnlig i krigsområder og under autoritære regimer; der henviser til, at ligestilling mellem kønnene er en central del af de europæiske værdier og er nedfældet i EU's juridiske og politiske rammer; der henviser til, at volden mod og forskelsbehandlingen af kvinder og piger er steget i de seneste år;

J.  der henviser til, at staterne har det endelige ansvar for at beskytte alle menneskerettigheder gennem vedtagelse og gennemførelse af internationale menneskerettighedstraktater og -konventioner, overvågning af menneskerettighedskrænkelser og sikring af effektive retsmidler for ofre;

K.  der henviser til, at der af statslige og ikke-statslige aktører begås et stigende antal krænkelser af menneskerettighederne i form af krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden;

L.  der henviser til, at tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed, herunder frihed til at tro eller til ikke at tro, til at praktisere eller ikke at praktisere en religion efter eget valg, til at bekende sig til, opgive eller ændre religion, skal garanteres i hele verden og opretholdes ubetinget, navnlig gennem tværreligiøs og tværkulturel dialog; der henviser til, at love, der forbyder blasfemi, er udbredt, og at stater fastlægger straffe lige fra fængselsstraffe til piskning og dødsstraf;

M.  der henviser til, at menings- og ytringsfrihed, forsamlings- og foreningsfrihed og afholdelse af retfærdige, gennemsigtige og reelle valg er væsentlige elementer i demokratiet; der henviser til, at afholdelse af valg i skrøbelige, konfliktramte eller undertrykkende samfund til tider kan udløse udbredt vold;

N.  der henviser til, at samarbejde med tredjelande i alle bilaterale og multilaterale fora, f.eks. gennem menneskerettighedsdialoger, er en af de mest effektive måder at adressere menneskerettighedsanliggender;

O.  der henviser til, at der skal afsættes og anvendes tilstrækkelige ressourcer på den mest effektive måde for at styrke indsatsen for at fremme af menneskerettigheder og demokrati i tredjelande;

P.  der henviser til, at adgang til vand og sanitet er en grundlæggende menneskeret, og at begrænsninger af denne adgang er en af årsagerne til de geopolitiske spændinger i visse regioner;

Q.  der henviser til, at kulturarvssteder står over for stigende trusler i form af ulovlig hærværk og plyndring, navnlig i Mellemøsten;

R.  der henviser til, at undervisning spiller en afgørende rolle med hensyn til at forebygge krænkelser af menneskerettighederne og konflikter og medvirker til at fremme borgernes deltagelse i beslutningsprocesserne inden for demokratiske systemer; der henviser til, at uddannelsesinstitutioner, der fremmer menneskerettigheder, respekt og mangfoldighed bør støttes af medlemsstaterne; der henviser til, at kommunikationskanaler, hvoraf antallet stiger, udgør et vigtigt redskab til hurtigt at blive orienteret om menneskerettighedskrænkelser og nå ud til et større antal ofre eller potentielle ofre for menneskerettighedskrænkelser i tredjelande og forsyne dem med oplysninger og bistand; der henviser til, at det er af afgørende betydning, at der indsamles omfattende disaggregerede data for at beskytte menneskerettighederne, navnlig for de mest sårbare grupper, marginaliserede grupper og grupper, der er i fare for marginalisering; der henviser til, at brug af egnede indikatorer også er en effektiv metode til at vurdere fremskridt i staternes gennemførelse af deres forpligtelser i henhold til internationale traktater;

Generelle betragtninger

1.  er dybt bekymret over det modpres mod demokrati, menneskerettighederne og retsstatsprincipperne, der fortsat er truede på verdensplan; minder om, at EU har forpligtet sig til at fremme menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed samt demokratiske principper, som skal styrkes på verdensplan;

2.  bekræfter sin faste overbevisning om, at EU og medlemsstaterne aktivt bør forfølge princippet om integrering af menneskerettigheder og demokrati, som gensidigt forstærkende grundlæggende principper i centrum for EU, i alle EU's politikker, herunder politikker med en ekstern dimension, såsom inden for udvikling, migration, sikkerhed, bekæmpelse af terrorisme, udvidelse og handel; bekræfter i den forbindelse, at det er af afgørende betydning at sikre øget sammenhæng mellem EU’s interne og eksterne politikker samt bedre koordination af medlemsstaternes eksterne politikker; understreger, at den stigende kompleksitet i konflikter rundt om i verden kræver en integreret, fælles og stærk international tilgang og samarbejde; minder om, at EU's mål om at øge sin internationale indflydelse som en troværdig og legitim international aktør i høj grad formes af dets evne til at fremme menneskerettighederne og demokratiet internt og eksternt i overensstemmelse med de forpligtelser, der er fastlagt i oprettelsestraktaterne;

3.  understreger betydningen af et styrket samarbejde mellem Kommissionen, Rådet, EU-Udenrigstjenesten, Parlamentet og EU-delegationerne om at fremme og sikre en konsekvent og fælles indsats for at beskytte menneskerettighederne og demokratiske principper; understreger endvidere vigtigheden af et stærkt engagement for at fremme disse værdier i multilaterale fora, herunder gennem rettidig koordinering på EU-plan og en aktiv tilgang under forhandlinger; tilskynder i denne forbindelse EU til at igangsætte og være medforslagsstiller til resolutioner og til at intensivere gennemførelsen af tværregionale initiativer under alle FN's menneskerettighedsmekanismer;

4.  glæder sig over, at de retsstatslige og demokratiske principper og krænkelser af menneskerettighederne i 2016 jævnligt er blevet drøftet under Parlamentets mødeperioder, har været genstand for en række parlamentsbeslutninger og er blevet rejst på møder i udvalg og interparlamentariske delegationer;

5.  fremhæver arbejdet i Underudvalget om Menneskerettigheder (DROI), som samarbejder tæt sammen med EU-Udenrigstjenesten, de øvrige EU-institutioner, civilsamfundet, multilaterale menneskerettighedsorganisationer og EU’s særlige repræsentant for menneskerettigheder;

6.  minder om, at DROI i 2016 udarbejdede tre betænkninger om henholdsvis menneskerettigheder og migration i tredjelande, virksomheders ansvar for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i tredjelande og bekæmpelse af menneskehandel som led i EU's eksterne forbindelser; opfordrer Kommissionen til at træffe konkrete foranstaltninger i forlængelse af disse initiativbetænkninger;

7.   bemærker, at mange DROI-delegationsrejser i 2016 gik til forskellige lande med henblik på at indsamle oplysninger og udveksle dem med de lokale statslige og ikke-statslige menneskerettighedsaktører, fremlægge Parlamentets holdning og tilskynde til en forbedring af beskyttelsen af og respekten for menneskerettighederne;

Behandling af menneskerettighedsproblemer

8.  giver udtryk for dyb bekymring over det stigende antal angreb på religiøse mindretal, som ofte udføres af ikke-statslige aktører som ISIS/Daesh; beklager, at mange lande har og håndhæver antiomvendelses- og blasfemilovgivning, som effektivt begrænser religions- og trosfriheden og ytringsfriheden for religiøse mindretal og ateister og endog helt fratager dem disse rettigheder; opfordrer til, at der iværksættes tiltag til at beskytte religiøse mindretal, ikke-troende og ateister, der er ofre for blasfemilove, og opfordrer EU og medlemsstaterne til at indlede politiske drøftelser med henblik på ophævelse af sådanne love; opfordrer EU og medlemsstaterne til at styrke deres indsats for at fremme respekten for tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfriheden og til at fremme den interkulturelle og tværreligiøse dialog i forbindelserne med tredjelande; kræver en konkret indsats for at sikre en effektiv gennemførelse af EU's retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed, bl.a. gennem en systematisk og løbende uddannelse af EU-Udenrigstjenestens personale i hovedkvarteret og i delegationerne; støtter fuldt ud EU's praksis med at stille sig i spidsen for tematiske resolutioner om religions- og trosfrihed i FN's Menneskerettighedsråd (UNHRC) og FN's Generalforsamling; støtter ubetinget det arbejde, som EU's særlige udsending til fremme af religions- og trosfrihed uden for EU, Ján Figel, udfører;

9.  gentager, at ytringsfrihed online og offline er et afgørende element i ethvert demokratisk samfund, da det giver næring til en generel pluralistisk holdning, som styrker civilsamfundets og borgernes muligheder for at holde deres regeringer og beslutningstagere ansvarlige, og understøtter respekten for de retsstatslige principper; understreger, at begrænsning af ytringsfriheden online eller offline, såsom fjernelse af onlineindhold, kun må finde sted undtagelsesvist, hvis det er fastsat ved lov og begrundet i et legitimt mål; understreger derfor, at EU bør øge sin indsats for at fremme ytringsfriheden gennem sine eksterne politikker og instrumenter; gentager sin opfordring til EU og medlemsstaterne til at styrke overvågningen af alle former for begrænsninger af ytringsfriheden og medierne i tredjelande og til hurtigt og systematisk at fordømme sådanne begrænsninger og sætte alle tilgængelige diplomatiske redskaber og instrumenter ind på at ophæve disse begrænsninger; understreger betydningen af at sikre en effektiv gennemførelse af EU's retningslinjer vedrørende ytringsfrihed online og offline og af regelmæssigt at kontrollere deres resultater; fordømmer de mange dødsfald og fængslinger af journalister og bloggere i 2016 og opfordrer EU til at sikre dem effektiv beskyttelse; glæder sig over lanceringen af det nye Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR) i 2016, som særligt fokuserer på uddannelse af EU's delegationer og mediefolk i tredjelande i, hvordan disse retningslinjer skal anvendes; understreger betydningen af at afsløre og fordømme hadefulde udtalelser og opfordringer til vold, både på internettet og andre steder, da de udgør en trussel mod retsstaten og værdierne i menneskerettighederne;

10.  er dybt bekymret over de stigende angreb på civilsamfundet, herunder trosbaserede organisationer, i hele verden, bl.a. gennem et stigende antal undertrykkende love, der er blevet vedtaget over hele verden, i visse tilfælde under påskud af at bekæmpe terrorisme; understreger, at fænomenet med at indskrænke civilsamfundets spillerum er et globalt fænomen; minder om, at et uafhængigt civilsamfund spiller en væsentlig rolle i forbindelse med forsvar og fremme af menneskerettighederne og de demokratiske samfunds funktionsmåde, navnlig ved at fremme gennemsigtighed, ansvarliggørelse og magtens deling; opfordrer EU og medlemsstaterne til konstant at føre tilsyn med og rejse sager om krænkelser af forsamlings- og foreningsfriheden, herunder de forskellige former for forbud mod civilsamfundsorganisationer og indskrænkninger i deres virksomhed, såsom lovgivning, der har til formål at begrænse civilsamfundets spillerum, eller fremme af NGO'er, der er sponsoreret af autoritære regeringer (government-organised non-governmental organisations (GONGO'er)); opfordrer ligeledes EU og medlemsstaterne til at anvende alle mulige kanaler som f.eks. menneskerettighedsdialoger, politiske dialoger og offentligt diplomati til systematisk at rejse enkeltsager vedrørende menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundsaktivister, som er i fare, navnlig dem, der vilkårligt og/eller som følge af deres politiske overbevisning eller samfundsmæssige engagement er i fængsel, og til utvetydigt at fordømme undertrykkelse og chikane af og drab på menneskerettighedsforkæmpere, herunder dem, der er aktive på miljøområdet; opfordrer til oprettelse af et system til overvågning af civilsamfundets spillerum med klare benchmarks og indikatorer for at sikre mulighedsskabende og gunstige retlige rammer for civilsamfundet;

11.  opfordrer EU-delegationerne og medlemsstaternes diplomatiske personale til fortsat aktivt at støtte menneskerettighedsforkæmpere ved systematisk at overvåge retssager, besøge fængslede aktivister og i givet fald offentliggøre erklæringer om enkeltsager; understreger betydningen af et stille diplomati i den forbindelse; glæder sig over, at EU i 2016 rejste sager om menneskerettighedsforkæmpere i dialoger og høringer på EU-plan med over 50 lande; understreger, at EIDHR's nødfond støttede over 250 menneskerettighedsforkæmpere på EU-plan i 2016, hvilket var en stigning på 30 % i forhold til 2015; glæder sig over den vellykkede oprettelse af en velfungerende EU-ordning for menneskerettighedsforkæmpere, ProtectDefenders.eu, der er gennemført af civilsamfundet og har leveret særdeles betydningsfuld støtte til et stort antal menneskerettighedsforkæmpere; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at programmet videreføres efter oktober 2018, og til at øge kapaciteten for at kunne yde mere støtte til menneskerettighedsforkæmpere i hele verden;

12.  finder det dybt beklageligt, at der fortsat findes tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling og dødsstraf over alt i verden, og opfordrer EU til at styrke sin indsats for at udrydde det; glæder sig i denne forbindelse over revisionen af EU's lovgivning om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten og VP/HR til i højere grad at engagere sig i bekæmpelsen af tortur og anden grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling eller straf, herunder dødsstraf, gennem øget diplomatisk virksomhed og en mere systematisk offentlig stillingtagen; fremhæver i denne forbindelse de bekymrende forhold i nogle fængsler, herunder manglende behandling sundhedsproblemer, og anbefaler, at EU-Udenrigstjenesten, EU-delegationerne og medlemsstaterne fuldt ud udnytter alle muligheder i eksisterende instrumenter, såsom EU's retningslinjer om tortur; udtrykker tilfredshed med, at FN’s generalforsamling i december 2016 vedtog en resolution om suspendering af anvendelsen af dødsstraf med støtte fra 117 lande; noterer sig, at antallet af henrettelser i 2016 faldt på verdensplan i forhold til det foregående år, men giver udtryk for sin alvorlige bekymring over, at det samlede antal henrettelser ikke desto mindre fortsat er højere end gennemsnittet for det foregående årti; understreger, at ofrene ofte er systemkritiske medlemmer af samfundet og sårbare grupper; opfordrer lande, der stadig anvender denne praksis, til at vedtage et moratorium for og afskaffe dødsstraffen;

13.  anerkender den store betydning, som de moderne informations- og kommunikationsteknologier potentielt har med hensyn til at fremme, forsvare og genoprette menneskerettighederne på verdensplan, og opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at bruge deres informationskanaler til – inden for deres specifikke rammer og beføjelser – systematisk at gentage Parlamentets holdning til forskellige menneskerettighedsspørgsmål og til samtidig at bidrage til effektiviteten og synligheden af EU's fælles indsats; udtrykker bekymring over den stadig stigende brug af visse cyberovervågningsteknologier med dobbelt anvendelse mod politikere, aktivister og journalister; glæder sig i denne forbindelse over EU-institutionernes igangværende arbejde med at ajourføre Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 af 5. maj 2009 om en fællesskabsordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed og transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse(41); fordømmer kraftigt, at et stigende antal menneskerettighedsforkæmpere udsættes for digitale trusler, herunder beskadigelse af data ved beslaglæggelse af udstyr, fjernovervågning og datalækager; udtrykker bekymring over, at onlineplatforme sletter videodokumentation vedrørende potentielle krigsforbrydelser som led i arbejdet med at fjerne terrorrelateret indhold og propaganda fra platformene;

14.  udtrykker bekymring over den stigende privatisering af retsstatsprincippet online, hvor private virksomheder træffe beslutninger om begrænsninger af grundlæggende rettigheder, såsom ytringsfriheden, på grundlag af vilkårene for deres tjenester i modsætning til demokratisk vedtagne love;

15.  opfordrer Kommissionen til at vedtage et anmeldelses- og fjernelsesdirektiv, som øger gennemsigtigheden og proportionaliteten i fjernelsesprocedurer, samtidig med at der skabes effektive retsmidler for brugere, hvis indhold fejlagtigt er blevet taget ned;

16.  fordømmer brugen af seksuel vold mod kvinder og piger, herunder massevoldtægt, seksuelt slaveri, tvungen prostitution og kønsspecifikke former for forfølgelse, menneskehandel, sexturisme og alle andre former for fysisk, seksuel og psykisk vold, som krigsvåben; henleder opmærksomheden på, at kønsrelaterede forbrydelser og seksuelle voldsforbrydelser er klassificeret i Romstatutten som krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden eller væsentlige bestanddele i folkedrab eller tortur; understreger, at det er vigtigt at forsvare kvinders rettigheder, herunder deres seksuelle og reproduktive rettigheder, gennem lovgivning, uddannelse og ved at støtte civilsamfundsorganisationer; glæder sig over vedtagelsen af EU’s ligestillingshandlingsplan for 2016-2020, som indeholder en omfattende liste over tiltag til forbedring kvinders situation med hensyn til ligestilling og styrkelse af deres stilling; understreger betydningen af, at handlingsplanen gennemføres effektivt; glæder sig desuden over vedtagelsen af den strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene (2016-2019), som fremmer ligestilling og kvinders rettigheder verden over; understreger betydningen af ratificeringen og en effektiv gennemførelse af Istanbulkonventionen i alle medlemsstaterne; understreger, at uddannelse er det bedste redskab til at bekæmpe diskrimination og vold mod kvinder og børn; opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og VP/HR til at øge deres indsats for at sikre opfyldelse af forpligtelserne og henstillingerne på kvinderettighedsområdet under CEDAW og tilskynder tredjelande til at gøre det samme; mener, at EU bør fortsætte med at integrere støtte til kvinder i operationer under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP), i konfliktforebyggelse og i genopbygningen efter konflikter; gentager betydningen af FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed; understreger betydningen af kvinders systematiske, lige, fulde og aktive deltagelse i forebyggelse og løsning af konflikter, fremme af menneskerettigheder og demokratiske reformer samt i fredsbevarende operationer, humanitær bistand og genopbygning efter konflikter samt demokratiske overgangsprocesser, der fører til varige og stabile politiske løsninger; minder om, at Sakharov-prisen for 2016 blev givet til Nadia Murad og Lamiya Aji Bashar, som har overlevet seksuel slaveri fra ISIS’s/Daesh’s side;

17.  understreger, at tilgængelige sundhedsydelser og universel respekt for og adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, familieplanlægning og adgang til passende hygiejneartikler til kvinder og til sundhedspleje for mødre, svangerskabsrådgivning og sundspleje for nyfødte samt sikker abort er afgørende for at redde kvindeliv og bidrager til at undgå højrisikofødsler og til at mindske spædbørns- og børnedødeligheden; finder det uacceptabelt, at kvinders og pigers kroppe stadig udgør en ideologisk slagmark, særligt med hensyn til deres seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder; opfordrer EU og dets medlemsstater til at anerkende kvinders og pigers umistelige ret til kropslig integritet og selvstændig beslutningstagning og fordømmer de gentagne krænkelser af kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder, herunder nægtelse af adgang til familieplanlægningstjenester, præventionsmidler og sikker og lovlig abort;

18.  fordømmer på det kraftigste genoptagelsen og udvidelsen af den såkaldte Global Gag-regel (global mundkurv) og dens indvirkning på kvinders og pigers globale sundhedspleje og rettigheder; gentager sin opfordring til EU og dets medlemsstater til at fylde det finansieringshul, der er skabt af USA inden for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, idet der gøres brug af udviklingsfinansiering fra både nationalstaterne og EU;

19.  minder om, at ligestilling mellem mænd og kvinder er et grundlæggende princip i EU og dets medlemsstater, og at integration af ligestillingsaspektet er et af Unionens vigtigste mål, som er stadfæstet i traktaterne; opfordrer derfor Kommissionen til at integrere kønsaspektet i al EU-lovgivning, alle EU-retningslinjer og -foranstaltninger og al finansiering som et centralt EU-princip, i særdeleshed når det drejer sig om EU's eksterne politikker; understreger, at det er nødvendigt at styrke den rolle, som EU-delegationerne og EU-Udenrigstjenestens ledende rådgiver for kønsspørgsmål spiller, ved at sikre et særligt budget til hendes kompetenceområde;

20.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at sikre, at resultaterne af det 61. møde i FN's Kommission for Kvinders Status (CSW) medtages i dens politikker og vil sætte fornyet skub i indsatsen for at fremme "styrkelsen af kvinders økonomiske status" og tackle kønsbestemte uligheder på det foranderlige arbejdsmarked;

21.  bemærker det positive bidrag, som en styrkelse af kvinders status yder til opnåelsen af et inkluderende, retfærdigt og fredeligt samfund og til bæredygtig udvikling; understreger, at der i alle målene for bæredygtig udvikling er eksplicit fokus på ligestilling mellem mænd og kvinder og styrkelse af kvinders status, og at der bør gøres en større indsats for at sikre, at kvinders rettigheder fuldt ud opretholdes, og at politikker, der fremmer styrkelsen af kvinders økonomiske og sociale status og kvinders deltagelse i beslutningsprocessen, gennemføres effektivt; understreger, at der bør lægges særlig vægt på at styrke indfødte kvinders status;

22.  påpeger, at kvinders bør tilskyndes til at organisere sig i faglige organisationer, og at de ikke bør diskrimineres, når de ansøger om forretningsfinansiering;

23.  opfordrer EU til at støtte alle kvindeorganisationer, som til dagligt arbejder for at støtte kvinder i humanitære kriser og konflikter;

24.  understreger endnu en gang det presserende behov for en generel ratifikation og effektiv gennemførelse af FN's konvention om barnets rettigheder og de valgfrie protokoller hertil for at sikre børn retlig beskyttelse; understreger, at børn ofte er udsat for specifikke krænkelser som f.eks. børneægteskaber eller kønslemlæstelse og derfor har behov for særlig beskyttelse; understreger, at børnearbejde, rekruttering af børn i væbnede konflikter og tidlige og tvungne ægteskaber stadig er et alvorligt problem i nogle lande; opfordrer EU til systematisk at høre de relevante lokale og internationale børnerettighedsorganisationer og til under politiske dialoger og menneskerettighedsdialogerne med tredjelande at påpege signatarstaternes pligt til at gennemføre konventionen; glæder sig over Europarådets strategi for barnets rettigheder (2016-2021); anmoder om, at EU fortsætter med at fremme anvendelsen af EU-UNICEF's fælles redskaber til integrering af børns rettigheder i udviklingssamarbejdet gennem sine eksterne delegationer og med at give personalet i EU-delegationerne en tilstrækkelig uddannelse på dette område; gentager sin anmodning til Kommissionen om at foreslå en omfattende strategi for børns rettigheder og en handlingsplan for de næste fem år med henblik på at prioritere børns rettigheder i EU's eksterne politikker, og glæder sig over, at der gennem instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde fra 2016 blev afsat bevillinger til støtte for FN-agenturernes indsats til fordel for børns rettigheder, som skal være udformet med henblik på at maksimere de reelle fordele for børn i nød, navnlig inden for sundhed og adgang til uddannelse, vand og sanitet; opfordrer til, at der findes en hurtig løsning på problemet med statsløse børn, herunder navnlig børn, der er født uden for forældrenes oprindelsesland, og migrantbørn;

25.  fordømmer på det kraftigste alle former for forskelsbehandling, bl.a. på grundlag af race, hudfarve, religion, køn, seksuel orientering, kønsrelaterede egenskaber, sprog, kultur, social oprindelse, kaste, fødsel, alder, handicap eller anden status; understreger, at EU bør styrke sin indsats for at udrydde alle former for forskelsbehandling, racisme, fremmedhad og andre former for intolerance gennem menneskerettighedsdialoger og politiske dialoger, arbejdet i EU-delegationerne og offentligt diplomati; understreger endvidere, at EU fortsat bør arbejde for at få ratificeret og gennemført alle FN's konventioner, der understøtter denne sag;

26.  gentager, at menneskehandel omfatter rekruttering, transport, overførsel, husly til eller modtagelse af personer ved hjælp af trusler eller brug af magt eller andre former for tvang, bortførelse, svig, bedrag, magtmisbrug eller misbrug af sårbar position eller at give eller modtage betaling eller fordele for at opnå samtykke fra en person, der har kontrol over en anden person, med henblik på udnyttelse; opfordrer EU og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at begrænse den efterspørgsel, der giver anledning til alle former for udnyttelse af mennesker, især kvinder og børn, og fører til menneskehandel, og samtidig holde fast ved en menneskerettighedsbaseret og offerorienteret tilgang; gentager behovet for, at samtlige medlemsstater gennemfører EU's strategi for bekæmpelse af menneskehandel og direktiv 2011/36/EU(42) om dette spørgsmål; udtrykker dyb bekymring over, hvor ekstremt sårbare migranter og flygtninge er over for udnyttelse, smugleri og menneskehandel; understreger, at det er nødvendigt at fastholde sondringen mellem begreberne menneskehandel og smugling af migranter;

27.  fordømmer de menneskerettighedskrænkelser, som fortsat begås mod mennesker, som lider under kastehierarkier og kastebaseret diskrimination, herunder nægtelse af ligestilling, adgang til retsvæsenet og adgang til arbejde, fortsat isolation og kastebegrundede hindringer for at opnå grundlæggende menneskerettigheder og udvikling; gentager sin opfordring til, at der udvikles en EU-politik om kastediskrimination, og til, at EU udnytter enhver lejlighed til at give udtryk for sin alvorlige bekymring over sådanne krænkelser af menneskerettighederne; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at intensivere bestræbelserne og støtte initiativer i FN og i delegationerne ved at gennemføre og overvåge målene for bæredygtig udvikling for 2030, overvåge FN's nye vejledende redskab om diskrimination som følge af herkomst og støtte medlemsstaternes gennemførelse af henstillingerne fra FN's menneskerettighedsmekanismer om kastediskrimination;

28.  giver udtryk for dyb bekymring over, at mindretal stadig er i større risiko for at blive udsat for forskelsbehandling, og at de navnlig er sårbare over for politiske, økonomiske, miljømæssige og arbejdsmarkedsmæssige ændringer og forstyrrelser; konstaterer, at mange af dem ikke har adgang til politisk repræsentation og er hårdt ramt af fattigdom; understreger, at EU bør styrke sin indsats for at bringe krænkelser af mindretals menneskerettigheder til ophør; understreger, at minoritetssamfund har særlige behov, og at de bør sikres fuld adgang til ligestilling inden for alle områder af det økonomiske, sociale, politiske og kulturelle liv;

29.  glæder sig over ratificeringen af FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD) og gentager, hvor vigtigt det er at sikre ratifikationen heraf samt en effektiv gennemførelse både fra medlemsstaternes og EU-institutionernes side; understreger, at handicap ikke fratager et menneske dets værdighed, hvilket indebærer, at staten har pligt til at beskytte dem; understreger navnlig behovet for på troværdig vis at integrere princippet om universel adgang og andre handicaprettigheder i alle relevante EU-politikker, bl.a. udviklingssamarbejdet, og understreger dette spørgsmåls præskriptive og horisontale karakter; opfordrer EU til at indarbejde kampen mod forskelsbehandling på grundlag af handicap i sin optræden udadtil og i udviklingspolitikken; glæder sig i denne forbindelse over, at rettighederne for personer med handicap er medtaget i den nye europæiske konsensus om udvikling;

30.  gentager sin støtte til indførelsen af menneskerettighedsklausuler i internationale aftaler mellem EU og tredjelande, herunder i handels- og investeringsaftaler; minder om, at alle menneskerettigheder skal betragtes som ligeværdige, udelelige, indbyrdes afhængige og forbundne; opfordrer Kommissionen til at føre tilsyn med, at disse bestemmelser gennemføres effektivt og systematisk og til at tilstille Parlamentet regelmæssige rapporter om partnerlandenes respekt for menneskerettighederne; opfordrer Kommissionen til at vedtage en mere struktureret og strategisk tilgang til menneskerettighedsdialoger inden for rammerne af fremtidige aftaler; ser positivt på GSP+-præferenceordningen som et middel til at tilskynde til gennemførelse af 27 centrale internationale konventioner om menneskerettigheder og arbejdsmarkedsnormer; opfordrer til, at der sikres en reel håndhævelse af GSP+, og forventer, at Kommissionen melder tilbage til Parlamentet og Rådet om situationen omkring ratificeringen og de fremskridt, der er gjort under denne ordning; gentager, hvor vigtigt det er at sikre en hensigtsmæssig gennemførelse af FN's retningslinjer om menneskerettigheder og erhvervsliv;

31.  bekræfter, at aktiviteterne i alle virksomheder, herunder europæiske virksomheder, der opererer i tredjelande, skal være i fuldstændig overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder, og opfordrer EU og dets medlemsstater til at sikre, at dette er tilfældet; gentager desuden betydningen af at fremme virksomhedernes sociale ansvar og af, at europæiske virksomheder indtager en fremtrædende rolle med hensyn til fremme af internationale standarder for erhvervsliv og menneskerettigheder, og understreger, at samarbejde mellem menneskerettigheds- og erhvervsorganisationer vil styrke lokale aktører og civilsamfundet; anerkender, at globale værdikæder kan bidrage til at styrke internationale arbejdstagerrettigheder, miljøstandarder og sociale standarder og skaber muligheder og udfordringer med hensyn til bæredygtig udvikling og fremme af menneskerettighederne, især i udviklingslandene; opfordrer EU til at spille en mere aktiv rolle i at opnå en hensigtsmæssig, fair, gennemsigtig og bæredygtig forvaltning af globale værdikæder og i at afbøde eventuelle negative virkninger på menneskerettighederne, herunder underminering af arbejdstagerrettigheder; fremhæver imidlertid, at ofre for erhvervsrelaterede krænkelser af menneskerettigheder bør sikres effektiv adgang til retsmidler; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at projekter, der støttes af EIB, er i overensstemmelse med EU's politikker og forpligtelser med hensyn til menneskerettigheder; bemærker de igangværende forhandlinger om en bindende traktat om transnationale virksomheder og andre virksomheder for så vidt angår menneskerettighederne; opfordrer EU til på konstruktiv vis at deltage i disse forhandlinger;

32.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at sætte al deres politiske vægt ind på at forhindre enhver handling, der kan betragtes som folkemord, en krigsforbrydelse eller en forbrydelse mod menneskeheden, på at reagere effektivt og koordineret i tilfælde, hvor sådanne forbrydelser begås, på at mobilisere alle nødvendige ressourcer til at retsforfølge alle ansvarlige, bl.a. gennem anvendelsen af princippet om universel jurisdiktion, og på at bistå ofre og støtte stabiliserings- og udsoningsprocesser; opfordrer det internationale samfund til at indføre instrumenter, der kan mindske tidsrummet mellem varsling og indsats mest muligt, for at forhindre opblussen, genopblussen eller eskalering af voldelige konflikter, som f.eks. EU's system for tidlig varsling;

33.  opfordrer EU til at støtte organisationer (herunder NGO’er, open source-efterforskningsorganisationer og civilsamfund), der indsamler, bevarer og beskytter bevismateriale, herunder digitalt bevismateriale, for forbrydelser, der er begået, med henblik på at muliggøre retsforfølgning af dem på internationalt plan;

34.  giver udtryk for dyb bekymring over ødelæggelsen af kulturarvssteder i Syrien, Irak, Yemen og Libyen; bemærker, at 22 af verdens 38 truede kulturarvssteder findes i Mellemøsten; støtter de aktiviteter, som udføres af Kulturarvsinitiativet og dets undersøgelsesaktiviteter i Syrien og Irak i forbindelse med ødelæggelsen af arkæologisk arv og kulturarv;

35.  glæder sig over EU’s indsats for at støtte FN's Internationale Upartiske Uafhængige Mekanisme (IIIM), der skal bistå efterforskningen af alvorlige forbrydelser begået i Syrien; understreger behovet for at indføre lignende uafhængige mekanismer i Irak; opfordrer EU og de medlemsstater, der ikke allerede har gjort det, til at støtte IIIM økonomisk;

36.  fordømmer på det kraftigste de grufulde forbrydelser og krænkelser af menneskerettighederne, der er begået af statslige såvel som ikkestatslige aktører; er rystet over den lange række af forbrydelser, der er begået, herunder drab, tortur samt voldtægt, der anvendes som krigsvåben, slaveri og seksuelt slaveri, rekruttering af børnesoldater, tvangskonvertering og den systematiske ”udrensning” af og drab på religiøse mindretal; minder om, at den situation, som de religiøse mindretal lider under i de områder, som styres af ISIS/Daesh, der af Parlamentet i dets beslutning af 12. februar 2015 om den humanitære krise i Irak og Syrien, særlig i forbindelse med IS(43) blev kvalificeret som folkemord; understreger, at EU og medlemsstaterne bør støtte retsforfølgningen af medlemmer af ikkestatslige grupper som ISIS/Daesh ved at anmode FN's Sikkerhedsråd om at give Den Internationale Strafferetsdomstol jurisdiktionen i dette spørgsmål eller til at sikre retfærdighed ved hjælp af en ad hoc-domstol eller universel jurisdiktion;

37.  gentager sin fulde støtte til Den Internationale Strafferetsdomstol, Romstatutten, anklagerens kontor, anklagerens beføjelse til at handle på eget initiativ og de fremskridt, der er gjort med hensyn til iværksættelse af nye efterforskninger, som et vigtigt middel til bekæmpelse af straffrihed for masseforbrydelser; opfordrer alle medlemsstater til at ratificere Kampala-ændringerne om aggressionsforbrydelser og til at tilføje "masseforbrydelser" til listen over forbrydelser, for hvilke EU har kompetence; fordømmer ethvert forsøg på at undergrave dens legitimitet eller uafhængighed og opfordrer EU og dets medlemsstater til at samarbejde konsekvent for at støtte Den Internationale Strafferetsdomstols undersøgelser og afgørelser med henblik på at sætte en stopper for straffrihed for internationale forbrydelser, herunder når der henvises til anholdelse af personer eftersøgt af Den Internationale Strafferetsdomstol; opfordrer indtrængende EU og dens medlemsstater til konsekvent at støtte Den Internationale Strafferetsdomstols undersøgelser, efterforskninger og beslutninger og til at tage skridt til at reagere beslutsomt overfor tilfælde af manglende samarbejde med Den Internationale Strafferetsdomstol, og til at sikre passende finansiering; glæder sig over mødet den 6. juli 2016 mellem EU og repræsentanter for Den Internationale Strafferetsdomstol i Bruxelles som forberedelse af den 2. rundbordsdialog mellem EU og Den Internationale Strafferetsdomstol, som gjorde det muligt for relevante medarbejdere fra Den Internationale Strafferetsdomstol og EU-institutionerne at indkredse fælles interesseområder, udveksle oplysninger om relevante aktiviteter og sikre et bedre samarbejde mellem EU og Den Internationale Strafferetsdomstol; henviser med dyb beklagelse til de nylige bekendtgørelser om udtrædelse af Romstatutten, som navnlig udgør en problem med hensyn til ofres adgang til domstolsprøvelse, og som bør fordømmes på det kraftigste; mener, at Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne fortsat bør tilskynde tredjelande til at ratificere og gennemføre Romstatutten; opfordrer endnu en gang HR/VP til at udnævne en særlig EU-repræsentant for humanitær folkeret og international retfærdighed med mandat til at fremme, integrere og repræsentere EU's engagement i kampen mod straffrihed og opbakning bag Den Internationale Strafferetsdomstol på alle områder af EU's udenrigspolitik; opfordrer EU og medlemsstaterne til at støtte FN’s ansvarlighedsmekanisme og -beslutninger i FN’s multilaterale forum, herunder Menneskerettighedsrådet;

38.  opfordrer EU til at styrke sin indsats for at fremme retsstatsprincippet og retsvæsenets uafhængighed på multilateralt og bilateralt plan som et grundlæggende princip for konsolidering af demokrati; opfordrer EU til at støtte et retfærdigt retsvæsen på verdensplan ved at bistå med lovgivningsmæssige og institutionelle reformprocesser i tredjelande; opfordrer endvidere EU-delegationerne og medlemsstaternes ambassader til systematisk at overvåge retssager med henblik på at fremme retsvæsenets uafhængighed;

39.  giver udtryk for dyb bekymring over og solidaritet med det stigende antal migranter, flygtninge og asylansøgere, herunder stadig flere kvinder, der er ofre for konflikter, forfølgelse, forvaltningsproblemer, fattigdom, ulovlig migration, menneskehandel og smuglernetværk; understreger, at der er et presserende behov for at træffe reelle foranstaltninger med henblik på at tackle de grundlæggende årsager til migrationsstrømmene og for at finde langsigtede løsning baseret på respekten for menneskerettighederne og menneskets værdighed og for dermed at tage fat på den eksterne dimension af flygtningekrisen, herunder ved at finde bæredygtige løsninger på konflikter i vores nabolande, bl.a. gennem udvikling af samarbejde og partnerskaber med de pågældende tredjelande, der overholder folkeretten og sikrer respekten for menneskerettighederne i disse lande; udtrykker dyb bekymring over volden mod migrantbørn, herunder forsvundne uledsagede migrantbørn, og tilskynder til genbosættelse, familiesammenføring og humanitære korridorer; er dybt bekymret over den vanskelige situationen for og det stigende antal internt fordrevne og opfordrer til, at der sikres en sikker tilbagesendelse, genbosættelse eller lokal integration; opfordrer EU og dets medlemsstater til at yde humanitær bistand, hvad angår uddannelse, bolig, sundhed og andre humanitære formål, der hjælper flygtninge tættest på deres hjemland, og til at sikre, at tilbagesendelsespolitikker gennemføres korrekt; understreger behovet for en omfattende menneskerettighedsbaseret tilgang til migration og opfordrer EU til at samarbejde endnu tættere med FN, regionale organisationer, regeringer og NGO'er; opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre EU's fælles asylpakke og den fælles migrationslovgivning, navnlig for at beskytte sårbare asylansøgere; understreger, at begreberne sikre lande og sikre oprindelseslande ikke bør hindre en individuel behandling af asylansøgninger; advarer imod instrumentalisering af EU's udenrigspolitik som ”migrationsstyring”; opfordrer EU og medlemsstaterne til at indføre fuld gennemsigtighed for så vidt angår de midler, der er afsat til tredjelande til samarbejde om migration, og til at sikre, at et sådant samarbejde ikke gavner strukturer, der er involveret i krænkelser af menneskerettighederne, men i stedet går hånd i hånd med indsatserne for at forbedre menneskerettighedssituationen i disse lande;

40.  mener, at udviklingssamarbejde og fremme af menneskerettigheder og demokratiske principper, herunder retsstaten og god forvaltningsskik, bør gå hånd i hånd; minder i denne forbindelse om, at FN har erklæret, at kun en menneskerettighedsbaseret tilgang kan sikre, at udviklingsmålene virkeliggøres i fuld udstrækning; minder desuden om, at EU har forpligtet sig til at støtte partnerlandene under hensyntagen til deres udviklingssituation og deres fremskridt med hensyn til menneskerettigheder og demokrati;

41.  understreger, at andelen af personer, der trues af fattigdom eller social udstødelse, er højere blandt kvinder, og anmoder Kommissionen om at øge sin indsats for at gennemføre foranstaltninger til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse som led i sine udviklingspolitikker;

42.  minder om, at kriterium 2 i Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP forpligter medlemsstaterne til at undersøge alle våbeneksporttilladelser med hensyn til destinationslandets respekt for menneskerettigheder; minder i denne forbindelse om den forpligtelse, som Kommissionen har indgået i EU's handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati for så vidt angår sikkerhedsstyrker og gennemførelsen af EU's menneskerettighedspolitik, herunder udvikling og gennemførelse af en due diligence-politik på dette område;

43.  gentager sin opfordring til en fælles EU-holdning til brugen af væbnede droner, som sikrer overholdelse af menneskerettighederne og den humanitære folkeret og tager fat på spørgsmål såsom de retlige rammer, proportionalitet, ansvarsplacering, beskyttelse af civile og gennemsigtighed; insisterer endnu en gang på, at EU bør forbyde udvikling, fremstilling og anvendelse af fuldautomatiske våben, som gør det muligt at udføre angreb uden menneskelig indblanding;

44.  mener, at EU bør fortsætte sin indsats for at styrke respekten for LGBTI-personers menneskerettigheder i overensstemmelse med EU's retningslinjer på dette område; opfordrer til fuldstændig gennemførelse af retningslinjerne, bl.a. gennem uddannelse af EU's personale i tredjelande; tager skarpt afstand fra, at homoseksualitet stadig er strafbart i 72 lande, herunder i 13 lande som foreskriver dødsstraf, og mener, at voldelig praksis og voldsudøvelse mod personer på grund af deres seksuelle orientering, såsom tvungen afsløring af homoseksualitet, hadforbrydelser og hadefulde udtalelser både online og offline, og opdragende voldtægter ikke bør forblive ustraffet; bemærker lovliggørelsen af ægteskab og registreret partnerskab mellem personer af samme køn i visse lande, og tilskynder til, at denne udvikling fortsætter; fordømmer krænkelser af kvinders og minoritetsgruppers kropslige integritet; opfordrer medlemsstaterne til at forbyde sådanne praksis, straffe gerningsmænd og støtte ofre;

45.  understreger den afgørende betydning af bekæmpelsen af enhver form for korruption med henblik på at beskytte retsstatsprincippet, demokratiet og respekten for menneskerettighederne; fordømmer kraftigt enhver adfærd, som tolererer sådanne korrupte praksisser;

46.  minder om, at korruption udgør en trussel mod ligebehandling i forhold til menneskerettighederne og underminerer demokratiske processer som retsstatsprincippet og et retfærdigt retsvæsen; mener, at EU i alle fora, hvor der føres dialoger med tredjelande, bør lægge vægt på betydningen af integritet, ansvarlighed og sund forvaltning af offentlige anliggender, offentlige finanser og offentlig ejendom, som fastsat i FN´s konvention mod korruption; anbefaler, at EU udnytter sin ekspertise til at yde tredjelande mere konsekvent og systematisk bistand i kampen mod korruption ved at oprette og konsolidere uafhængige og effektive institutioner til bekæmpelse af korruption; opfordrer navnlig Kommissionen til at forhandle om bestemmelser om bekæmpelse af korruption i alle kommende handelsaftaler, som den forhandler med tredjelande;

47.  fremhæver den afgørende pligt og det afgørende ansvar, som stater og andre ansvarlige enheder har for at afbøde klimaforandringer, forhindre negative konsekvenser heraf for menneskerettighederne og fremme en konsekvent politik for at sikre, at afbødning af og tilpasning til klimaforandringer er hensigtsmæssige, tilstrækkeligt ambitiøse, ikke-diskriminerende og i øvrigt i overensstemmelse med forpligtelser på menneskerettighedsområdet; understreger, at FN har anslået, at der inden 2050 vil være mange fordrevne af miljømæssige årsager; understreger forbindelsen mellem handelspolitikker, miljøpolitikker og udviklingspolitikker og de positive og negative virkninger, som disse politikker kan have i forhold til overholdelsen af menneskerettighederne; glæder sig over det internationale engagement med hensyn til at fremme integration af miljø- og naturkatastrofer og klimaændringer med menneskerettigheder;

48.  fremhæver, at land grabbing i de seneste år er tiltaget stærkt i udviklingslandene; mener, at bekæmpelsen af udnyttelsen og hamstringen af ressourcer bør være en prioritet; tager afstand fra praksisser såsom land grabbing og den vilkårlige anvendelse af naturressourcer; opfordrer til en hurtig indgriben fra Kommissionen side som en opfølgning på Parlamentets opfordringer gennem de seneste talrige beslutninger på området;

49.  understreger betydningen af at sikre, at menneskerettighederne og adgangen til varer og tjenesteydelser såsom vand og sanitet er omfattet i social-, uddannelses-, sundheds- og sikkerhedspolitikker;

50.  opfordrer internationale institutioner, nationale regeringer, NGO'er og individer til at arbejde i synergi for at etablere en passende retlig ramme, der skal sikre, at alle mennesker i verden har adgang til en minimum mængde vand; understreger, at vand ikke bør betragtes som vare, der handles, men som et spørgsmål om udvikling og bæredygtighed, og at privatisering af vand ikke fritager stater fra deres ansvar, hvad angår menneskerettigheder; opfordrer lande, hvor vand er årsag til spændinger eller konflikter, til at samarbejde om deling af vand for at opnå en win-win situation for bæredygtighed og en fredelig udvikling i regionen;

Demokratistøtte og problemer i forbindelse hermed

51.  understreger, at EU fortsat aktivt bør støtte demokratiske og effektive menneskerettighedsinstitutioner og civilsamfundet i deres indsats for at fremme demokratiseringsprocessen; glæder sig over den uvurderlige bistand til civilsamfundsorganisationer verden over under EIDHR, som fortsat udgør flagskibsinstrumentet i EU’s gennemførelse af dets eksterne menneskerettighedspolitik; glæder sig endvidere over Den Europæiske Demokratifonds konsekvente indsats for at fremme demokrati og respekt for de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder i EU's østlige og sydlige naboskab;

52.  minder om, at de indhøstede erfaringer fra overgangen til demokrati inden for rammerne af udvidelses- og naboskabspolitikken vil kunne bidrage positivt til at kortlægge bedste praksis, der kan anvendes til at støtte og konsolidere demokratiseringsprocesser andre steder i verden;

53.  gentager i den forbindelse sin opfordring til Kommissionen om at udvikle EU-retningslinjer for demokratistøtte;

54.  henstiller, at EU styrker sin indsats for at udvikle en samlet tilgang til demokratiseringsprocesser, hvor frie og retfærdige valg kun er ét element, for at bidrage positivt til at styrke de demokratiske institutioner og øge offentlighedens tillid til valgprocesser i hele verden;

55.  glæder sig over de otte valgobservationsmissioner og de otte valgekspertmissioner, som EU udsendte til forskellige dele af verden i 2016; understreger, at EU siden 2015 har udsendt 17 valgobservationsmissioner og 23 valgekspertmissioner; bekræfter sin positive holdning til EU's fortsatte støtte til valgprocesser og ydelse af valgbistand og støtte til nationale observatører; glæder sig i den forbindelse over og støtter fuldt ud arbejdet i Gruppen for Demokratistøtte og Valgkoordinering;

56.  minder om betydningen af en effektiv opfølgning på rapporterne og henstillingerne fra valgobservationsmissionerne som et middel til at forbedre indvirkningen af dem og styrke EU's støtte til demokratiske standarder i de pågældende lande;

57.  glæder sig over tilsagnene fra Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne i den nye handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati om at samarbejde tættere og mere konsekvent med valgkommissioner, parlamentariske institutioner og civilsamfundsorganisationer i tredjelande for at øge deres indflydelse og dermed styrke de demokratiske processer;

58.  understreger, at udvidelsespolitikken er et af de stærkeste værktøjer til at styrke respekten for demokratiske principper og menneskerettigheder i lyset af aktuelle politiske udviklinger i kandidatlande og potentielle kandidatlande; opfordrer Kommissionen til at styrke sine bestræbelser på at styrke de demokratiske politiske kulturer, respekten for retsstaten, mediernes og retsvæsenets uafhængighed og bekæmpelsen af korruption i disse lande; er overbevist om, at den reviderede europæiske naboskabspolitik fortsat bør sætte beskyttelse, fremme og håndhævelse af menneskerettigheder og demokratiske principper i centrum; gentager, at beskyttelse, aktiv støtte til og gennemførelse af menneskerettigheder og demokrati både er i partnerlandenes og EU’s interesse; understreger ligeledes nødvendigheden af, at Unionen fastholder sit tilsagn til sine partnere, navnlig i sine nabolande, om at støtte økonomiske, sociale og politiske reformer, beskytte menneskerettighederne og bidrage med at indføre retsstatsprincippet som det bedste middel til at styrke den internationale orden og sikre stabiliteten i nabolandene; minder om, at Middelhavsunionen kan og bør udforme den politiske dialog på dette område og presse på for en stærk menneskerettigheds- og demokratidagsorden i regionen; minder om, at alle lande, der stræber efter medlemskab i EU, fuldt ud skal garantere menneskerettigheder og omhyggeligt efterleve Københavnskriterierne, da manglende efterlevelse af disse kriterier kan føre til en indstilling af forhandlingerne;

59.  understreger, at fredsopbygning omfatter indsatser for at forhindre og reducere konflikter og styrke politisk, socioøkonomisk og sikkerhedsinstitutioners modstandsdygtighed med henblik på at skabe fundamentet for bæredygtig fred og udvikling på lang sigt; understreger, at fremme af retsstaten, god forvaltningsskik og menneskerettigheder er afgørende for fredsbevarelse;

Sikring af en samlet og konsekvent tilgang til støtte for menneskerettigheder og demokrati gennem EU’s politikker

60.  noterer sig vedtagelsen af EU's årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden for 2016; mener, at årsberetningen er et uundværligt redskab for kontrollen med, formidlingen af og debatten om EU's politik for menneskerettigheder og demokrati i verden og et værdifuldt instrument, der giver et bredt overblik over EU's prioriteter, indsatser og udfordringer på dette område, og som kan anvendes til at identificere yderligere måder at håndtere dem effektivt på;

61.  gentager indtrængende sin indbydelse til VP/HR til at deltage i en debat med medlemmerne af Europa-Parlamentet under to plenarmøder om året, én gang i forbindelse med fremlæggelsen af beretningen og én gang for at reagere på Parlamentets egen betænkning; gentager betydningen af løbende interinstitutionel dialog, navnlig med hensyn til opfølgning på Parlamentets uopsættelige beslutninger om menneskerettigheder; minder om, at skriftlige svar også spiller en vigtig rolle i de interinstitutionelle forbindelser, da de giver mulighed for en systematisk og grundig opfølgning på alle de punkter, som Parlamentet har rejst, og dermed bidrager til at styrke en effektiv koordinering; opfordrer VP/HR og EU-Udenrigstjenesten til at besvare skriftlige spørgsmål uddybende og til at tage spørgsmålene om menneskerettigheder op til debat med de berørte lande på højeste niveau;

62.  roser EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen for deres udtømmende redegørelser for de aktiviteter, som EU har gennemført på demokrati- og menneskerettighedsområdet i 2016; mener ikke desto mindre, at den nuværende udformning af årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati kunne forbedres ved at give et bedre overblik over de konkrete resultater af EU's indsats for menneskerettigheder og demokrati i tredjelande;

63.  gentager, at vedtagelsen af EU's strategiske ramme og den første handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati i 2012 udgjorde en vigtig milepæl i EU ved at gøre menneskerettigheder og demokrati til centrale elementer i EU's eksterne forbindelser; glæder sig over, at Rådet i juli 2015 vedtog en ny handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati for 2015-2019 og over resultaterne af midtvejsevalueringen i 2017; opfordrer VP/HR, EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at sikre en effektiv og sammenhængende gennemførelse af den nye handlingsplan, herunder gennem et reelt samarbejde med civilsamfundsorganisationer; understreger, at medlemsstaterne bør indberette, hvordan de har gennemført planen; henleder navnlig opmærksomheden på betydningen af at øge effektiviteten og styrke den lokale indvirkning mest muligt af de redskaber, som EU anvender til at fremme respekten for menneskerettigheder og demokrati i verden;

64.  gentager, at det er nødvendigt med bred enighed blandt og et styrket samarbejde mellem medlemsstaterne og EU's institutioner, såvel som reelt samarbejde med civilsamfundsorganisationer på lokalt, nationalt og internationalt plan, hvis menneskerettigheds- og demokratidagsordenen skal fremmes på en konsekvent og sammenhængende måde; understreger kraftigt, at medlemsstaterne bør tage et større medansvar for gennemførelsen af handlingsplanen og for EU's strategiske ramme og anvende dem som en køreplan for fremme af menneskerettigheder og demokrati;

65.  anerkender den vigtige rolle, som EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, Stavros Lambrinidis, spiller i styrkelsen af EU's synlighed og effektivitet med hensyn til at beskytte og fremme menneskerettighederne og de demokratiske principper i hele verden, og understreger hans rolle i at fremme en konsekvent og sammenhængende gennemførelse af EU's menneskerettighedspolitik; glæder sig over forlængelsen af mandatet for EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder indtil den 28. februar 2019, og gentager sin opfordring til, at dette mandat gøres permanent; henstiller i denne forbindelse, at den særlige repræsentant får beføjelse til at handle på eget initiativ, større offentlig synlighed og tilstrækkeligt personale og tilstrækkelige økonomiske ressourcer til at udnytte sit potentiale fuldt ud; henstiller endvidere til, at EU's særlige repræsentant øger gennemsigtigheden af sine aktiviteter, planer, statusrapporter og evalueringer;

66.  bemærker, at det arbejde, som EU’s særlige repræsentant for menneskerettigheder udfører, og indvirkningerne heraf kun delvist kan vurderes ud fra en gennemgang af årsberetningen om menneskerettigheder, dennes konto på de sociale medier samt tilgængelige taler;

67.  støtter ubetinget landestrategierne for menneskerettigheder, som gør det muligt at skræddersy EU's indsats til de enkelte landes særlige situation og behov; bekræfter sin opfordring til, at medlemmer af Europa-Parlamentet får adgang til indholdet af strategierne; understreger på det kraftigste, hvor vigtigt det er at tage hensyn til landestrategierne for menneskerettigheder på alle politiske niveauer i forhold til de enkelte tredjelande; gentager, at landestrategierne for menneskerettigheder og demokrati bør svare til de EU-foranstaltninger, der skal gennemføres i de enkelte lande afhængigt af specifikke situationer, og at de bør indeholde målbare resultatindikatorer og mulighed for at tilpasse dem, hvis det er nødvendigt;

68.  glæder sig over etableringen af kontaktpunkter for menneskerettigheder og ligestilling i alle EU-delegationer og FSFP-missioner; minder om sin henstilling til VP/HR og EU-Udenrigstjenesten om at udarbejde klare operationelle retningslinjer for den rolle, som kontaktpunkter i delegationerne skal spille, så de bliver i stand til at fungere som virkelige menneskerettighedsrådgivere og udføre deres arbejde effektivt;

69.  erkender, at menneskerettighedsdialoger med tredjelande kan være et effektivt redskab i det bilaterale engagement og samarbejde om fremme og beskyttelse af menneskerettighederne; glæder sig derfor over etableringen af menneskerettighedsdialoger med et stigende antal lande; glæder sig over og tilskynder til yderligere inddragelse af civilsamfundet i de forberedende dialoger; gentager sin opfordring til, at der udvikles en omfattende mekanisme til overvågning og evaluering af menneskerettighedsdialoger;

70.  minder om, at EU har forpligtet sig til at sætte menneskerettigheder og demokrati i centrum for sine forbindelser med tredjelande; understreger derfor, at menneskerettigheder og demokratiske principper, herunder konditionalitetsklausuler om menneskerettigheder i internationale aftaler, skal fremmes gennem alle EU's politikker med en ekstern dimension, herunder udvidelses- og naboskabspolitikken, den FSFP, og politikken på områderne miljø, udvikling, sikkerhed, bekæmpelse af terrorisme, handel, migration samt retlige og indre anliggender;

71.  minder om, at sanktioner er et vigtigt redskab i FUSP; opfordrer indtrængende Rådet til at vedtage de sanktioner, der er fastsat i EU-lovgivningen, når det skønnes nødvendigt for at opnå målene for FUSP, navnlig for at beskytte menneskerettighederne, konsolidere og støtte demokratiet og undgå konsekvenser for civilbefolkningen; anmoder om, at disse sanktioner rettes mod de embedsmænd, der identificeres som ansvarlige for menneskerettighedskrænkelser, med henblik på at straffe dem for deres forbrydelser og misbrug;

72.  bemærker Kommissionens bestræbelser på at opfylde sit tilsagn om at medtage menneskerettighedsbestemmelserne i konsekvensanalyserne til lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige forslag, gennemførelsesforanstaltninger og handels- og investeringsaftaler; opfordrer indtrængende Kommissionen til at forbedre kvaliteten og fuldstændigheden af konsekvensanalyserne og sikre en systematisk medtagelse af menneskerettighedsspørgsmål i teksten til lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige forslag;

73.  bekræfter sin fulde støtte til EU's stærke engagement med hensyn til at fremme menneskerettighederne og de demokratiske principper gennem samarbejde med FN-strukturer, FN’s særorganisationer, Europarådet, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) samt med regionale organisationer som Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN), Den Sydasiatiske Sammenslutning for Regionalt Samarbejde (SAARC), Den Afrikanske Union, Den Arabiske Liga og andre organisationer, jf. artikel 21 og 22 i TEU;

74.  understreger, at EU for at opfylde de ambitiøse mål, der er fastsat i den nye handlingsplan, er nødt til at afsætte tilstrækkelige ressourcer og tilstrækkelig ekspertise, både med hensyn til dedikerede menneskelige ressourcer i delegationerne og hovedkvarteret og i form af tilgængelige midler;

75.  bekræfter desuden, at det er vigtigt, at EU aktivt og konsekvent deltager i alle FN's menneskerettighedsmekanismer, navnlig det tredje udvalg under FN's Generalforsamling og FN's Menneskerettighedsråd; anerkender den indsats, som EU-Udenrigstjenesten, EU-delegationerne i New York og Genève og EU's medlemsstater har gjort for at styrke sammenhængen i EU's indsats for menneskerettighederne på FN-niveau; tilskynder EU til at styrke sin indsats for at gøre sine synspunkter gældende, bl.a. ved at intensivere den tiltagende praksis med tværregionale initiativer og ved at stille sig i spidsen for resolutioner; understreger behovet for, at EU stiller sig i spidsen for en indsats for at reformere FN med henblik på at opnå bedre resultater og styrke det regelbaserede multilaterale system og for at sikre en mere effektiv beskyttelse af menneskerettighederne og styrke folkeretten;

o
o   o

76.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for Unionens udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's Sikkerhedsråd, FN's generalsekretær, formanden for FN's 70. Generalforsamling, formanden for FN's Menneskerettighedsråd, FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder og lederne af EU-delegationerne.

(1) http://www.ohchr.org/Documents/ProfessionalInterest/cedaw.pdf
(2) http://www.un.org/en/ga/search/view_doc.asp?symbol=A/RES/69/167
(3) https://treaties.un.org/doc/source/docs/A_RES_45_158-E.pdf
(4) http://www.unhcr.org/3b66c2aa10
(5) http://www.ohchr.org/Documents/Publications/GuidingPrinciplesBusinessHR_EN.pdf
(6) http://www.un.org/en/development/desa/population/migration/generalassembly/docs/globalcompact/A_RES‌_71_1.pdf
(7) https://sustainabledevelopment.un.org/post2015/transformingourworld
(8) https://www.coe.int/en/web/conventions/full-list/-/conventions/rms/090000168008482e
(9) https://www.unglobalcompact.org/library/2.
(10) https://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/EN/foraff/131181.pdf
(11) http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-10897-2015-INIT/da/pdf
(12) http://europa.eu/globalstrategy/sites/globalstrategy/files/regions/files/eugs_review_web_0.pdf
(13) http://europa.eu/globalstrategy/sites/globalstrategy/files/full_brochure_year_1.pdf
(14) EUT L 76 af 22.3.2011, s. 56.
(15) https://eeas.europa.eu/sites/eeas/files/eu_guidelines_rights_of_child_0.pdf
(16) https://ec.europa.eu/europeaid/sites/devco/files/european-consensus-on-development-final-20170626_en.pdf
(17) https://eeas.europa.eu/sites/eeas/files/eu_human_rights_guidelines_on_freedom_of_expression_online_and_offline_en.pdf
(18) https://eeas.europa.eu/sites/eeas/files/137585.pdf
(19) http://www.ceceurope.org/wp-content/uploads/2015/08/CofEU_119404.pdf
(20) https://eeas.europa.eu/sites/eeas/files/guidelines_death_penalty_st08416_en.pdf
(21) https://eeas.europa.eu/sites/eeas/files/20120626_guidelines_en.pdf
(22) https://www.osce.org/odihr/19223?download=true
(23) https://eeas.europa.eu/sites/eeas/files/137584.pdf
(24) https://eeas.europa.eu/sites/eeas/files/eu_guidelines_on_human_rights_dialogues_with_third_countries.pdf
(25) EUT C 303 af 15.12.2009, s. 12.
(26) https://eeas.europa.eu/sites/eeas/files/16173_08_en.pdf
(27) https://eeas.europa.eu/sites/eeas/files/10019_08_en.pdf
(28) EUT L 130 af 19.5.2017, s. 1.
(29) https://eeas.europa.eu/sites/eeas/files/eu_guidelines_hrd_en.pdf
(30) http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-10255-2016-INIT/da/pdf
(31) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0344.
(32) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0502.
(33) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0404.
(34) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0405.
(35) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0300.
(36) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0020.
(37) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0066.
(38) EUT C 181 af 19.5.2016, s. 69.
(39) http://www.ohchr.org/EN/HRBodies/HRC/RegularSessions/Session31/Documents/A_HRC_31_56_en.doc
(40) EUT C 153 E af 31.5.2013, s. 115.
(41) EUT L 134 af 29.5.2009, s. 1.
(42) EUT L 101 af 15.4.2011, s. 1.
(43) EUT C 310 af 25.8.2016, s. 35.

Juridisk meddelelse