Indeks 
Vedtagne tekster
Onsdag den 17. maj 2017 - StrasbourgEndelig udgave
Mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: ansøgning EGF/2016/008 FI/Nokia Network Systems
 Årsrapport 2014 om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet
 Finansteknologi: Teknologiens indflydelse på finanssektorens fremtid
 Kroatiens elektroniske udveksling af oplysninger fra køretøjsregistre *
 Indsigelse mod en delegeret retsakt: Identificering af højrisikotredjelande med strategiske mangler
 GMO-bomuld GHB119
 GMO-majs DAS-40278-9
 Situationen i Ungarn
 Europæisk referenceramme for kvalifikationer for livslang læring

Mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: ansøgning EGF/2016/008 FI/Nokia Network Systems
PDF 268kWORD 53k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets beslutning af 17. maj 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (ansøgning fra Finland, EGF/2016/008 FI/Nokia Network Systems) (COM(2017)0157 – C8-0131/2017 – 2017/2058(BUD))
P8_TA(2017)0209A8-0196/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0157 – C8-0131/2017),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014-2020) og ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006(1),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(2), særlig artikel 12,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(3), særlig punkt 13,

–  der henviser til trepartsproceduren, jf. punkt 13 i IIA af 2. december 2013,

–  der henviser til skrivelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

–  der henviser til skrivelse fra Regionaludviklingsudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0196/2017),

A.  der henviser til, at Unionen har oprettet lovgivnings- og budgetmæssige instrumenter, der skal yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene eller den globale finansielle og økonomiske krise, og hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet;

B.  der henviser til, at Unionens økonomiske støtte til afskedigede arbejdstagere bør være dynamisk og stilles til rådighed så hurtigt og effektivt som muligt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring, der blev vedtaget under samrådsmødet den 17. juli 2008, og under behørig hensyntagen til IIA af 2. december 2013 i forbindelse med vedtagelsen af afgørelser om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF);

C.  der henviser til, at Unionen fremmer globalisering; der henviser til, at Unionen hjælper enkeltpersoner, der momentant rammes af ændringer på det globale marked; der henviser til, at vedtagelsen af EGF-forordningen afspejler den aftale, der er indgået mellem Parlamentet og Rådet om at genindføre kriseanvendelseskriteriet, fastsætte Unionens økonomiske støtte til 60 % af de samlede anslåede omkostninger ved de foreslåede foranstaltninger, udvide omfanget af støtteberettigede aktioner og modtagere ved at inkludere selvstændige og unge og yde støtte til incitamenter til virksomhedsetablering;

D.  der henviser til, at Finland har indgivet ansøgning EGF/2016/008 FI/Nokia Network Systems om økonomisk støtte fra EGF som følge af afskedigelser i den økonomiske sektor, som er klassificeret under NACE rev. 2, hovedgruppe 26 (Fremstilling af computere, elektroniske og optiske produkter), i Nokia Oy (Nokia Network Systems) og tre leverandører og producenter i efterfølgende produktionsled, hovedsagelig i NUTS 2-regionerne Helsingfors-Nyland (Nyland) (FI 1B), Västra Finland (Birkaland) (FI 19) Norra og Östra Finland (Norra Österbotten) (FI 1D), og at 821 ud af de 945 afskedigede arbejdstagere, som er berettiget til EGF-støtte, forventes at deltage i foranstaltningerne;

E.  der henviser til, at ansøgningen var indgivet med henvisning til interventionskriteriet i artikel 4, stk. 1, litra a), i EGF-forordningen, som forudsætter mindst 500 afskedigelser af arbejdstagere i løbet af en fire måneders referenceperiode i en medlemsstat, inklusive arbejdstagere, der er blevet afskediget af leverandører og producenter i efterfølgende produktionsled;

1.  er enig med Kommissionen i, at betingelserne i artikel 4, stk. 1, litra a), i EGF-forordningen er opfyldt, og at Finland derfor er berettiget til en økonomisk støtte på 2 641 800 EUR i henhold til nævnte forordning, hvilket svarer til 60 % af de samlede omkostninger på 4 403 000 EUR;

2.  bemærker, at Finland indgav ansøgningen om økonomisk støtte fra EGF den 22. november 2016, og at vurderingen heraf efter Finlands hurtige tilvejebringelse af supplerende oplysninger blev afsluttet af Kommissionen den 7. april 2017 og meddelt Parlamentet den samme dag;

3.  minder om, at sektoren for "Fremstilling af computere, elektroniske og optiske produkter" allerede har været genstand for 15 EGF-ansøgninger, hvoraf 3 var indgivet af Finland(4), alle baseret på globaliseringskriteriet; bemærker, at fire ud af de 15 ansøgninger vedrørte Nokia-virksomheder; bemærker, at det fremgår af de endelige rapporter for 2012-sagen, at 44 % af deltagerne i EGF-aktiviteter var i beskæftigelse to år efter datoen for Finlands EGF-ansøgning, og at tallene for 2013 viser, at 65 % var i beskæftigelse; forventer, at Kommissionens midtvejsevaluering, som forventes at foreligge den 30. juni 2017(5), inkluderer detaljerede oplysninger om den langsigtede reintegrationsgrad af dem, der modtager EGF-støtte, som allerede opfordret til i Parlamentets beslutning af 15. september 2016(6);

4.  minder om, at IKT spiller en central strukturel rolle i den finske økonomi; mener, at de seneste afskedigelser hos Nokia Oy afspejler en udvikling, som påvirker den finske teknologiske industrisektor som helhed, hvor beskæftigelsen i de seneste to år har været meget usikker som følge af et stærkt pres for at øge effektiviteten og opretholde produkternes konkurrenceevne;

5.  minder om, at IKT-sektoren er meget følsom over for ændringer i de globale markeder; bemærker, at konkurrencen inden for sektoren er global, hvilket betyder, at alle markedsaktører kan konkurrere om de samme kunder, og at personalets geografiske placering og kulturelle baggrund har begrænset betydning;

6.  bemærker, at afskedigelserne hos Nokia Oy er en del af selskabets globale omstruktureringsprogram, som er nødvendig for at kunne konkurrere med de østasiatiske konkurrenter;

7.  påpeger, at Nokia Oy efter oprettelsen af et joint venture med Siemens vedrørende netværksteknologier har truffet en række foranstaltninger, herunder at overflytte ressourcer til fremtidens teknologier og reducere antallet af ansatte, der sigter mod at nedbringe dets årlige driftsomkostninger med 900 mio. EUR ved udgangen af 2018;

8.  bemærker, at personer, som blev arbejdsløse fra Nokia Oy i 2016, alle enten er universitetsuddannede (40 %) eller har en mellemlang uddannelse (60 %), at de har arbejdet inden for programmering og design, og at deres faglige kvalifikationer i mange tilfælde er forældede; bemærker, at 21 % af de tiltænkte støttemodtagere er over 54 år gamle, en alder, hvor en tilbagevenden til arbejdsmarkedet er særdeles vanskelig; bemærker endvidere, at arbejdsløsheden længe har været højere end det nationale gennemsnit i to af de tre berørte regioner, og at arbejdsløsheden blandt de højtuddannede generelt set ligger på et højt niveau i disse regioner, og at situationen er særlig vanskelig for arbejdstagere over 50 år;

9.  anerkender, at Finland har udarbejdet den samordnede pakke af individualiserede tilbud i samråd med de berørte parter, og at økonomi- og beskæftigelsesministeriet har nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter for de tiltænkte støttemodtagere, arbejdsmarkedets, de nationale og regionale parter;

10.  bemærker, at Finland planlægger syv typer foranstaltninger: i) coaching-foranstaltninger og andre forberedende foranstaltninger, ii) beskæftigelses- og virksomhedstjenester, iii) uddannelse, iv) tilskud til iværksættelse, v) ekspertvurderinger, vi) løntilskud og vii) godtgørelser af omkostninger ved rejse, ophold og flytning; bemærker, at disse foranstaltninger udgør aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger; bemærker, at disse foranstaltninger vil medvirke til at hjælpe afskedigede arbejdstagere i genansættelse;

11.  bemærker, at indkomststøtteforanstaltningerne vil udgøre 13,34 % af den samlede pakke af individualiserede foranstaltninger, hvilket er langt under den maksimale sats på 35 %, der er fastsat i EGF-forordningen, og at disse foranstaltninger er betinget af, at de modtagere, der er tiltænkt støtte, deltager aktivt i jobsøgnings- eller uddannelsesaktiviteter;

12.  glæder sig over anvendelsen af Eures-nettet til at videreformidle udenlandske stillingsannoncer til finske jobsøgende; bemærker, at der vil blive foranstaltet internationale rekrutteringstiltag på regionalt plan i samarbejde med EGF og Eures; glæder sig over disse foranstaltninger og over, at de finske myndigheder tilskynder afskedigede arbejdstagere til fuldt ud at nyde godt af deres ret til fri bevægelighed;

13.  glæder sig over udbuddet af uddannelsestilbud og rådgivning samt støtte til folk, der søger arbejde uden for Finland, og til nystartede virksomheder; anser disse foranstaltninger for at være særligt hensigtsmæssige i betragtning af aldersprofil og færdigheder for de pågældende arbejdstagere;

14.  glæder sig over, at de finske myndigheder besluttede at sætte de individualiserede tilbud til de berørte arbejdstagere i værk den 2. juni 2016 længe før ansøgningen om bevilling af EGF-støtte til den foreslåede samordnede pakke;

15.  minder om, at den samordnede pakke af individualiserede tilbud, der støttes af EGF, i overensstemmelse med artikel 7 i EGF-forordningen bør udformes på en måde, der tager højde for fremtidige arbejdsmarkedsperspektiver og efterspurgte færdigheder, og bør være forenelig med overgangen til en ressourceeffektiv og bæredygtig økonomi;

16.  glæder sig over det beløb på 59 000 EUR, der er afsat til information og offentlig omtale, og understreger betydning heraf med hensyn til at tilskynde berettigede modtagere til at deltage i de foranstaltninger, der støttes af EGF;

17.  bemærker, at tilstrækkelige midler er afsat til kontrol og rapportering; bemærker, at systematisk rapportering om tilbud, der støttes af EGF, vil øge den korrekte anvendelse af midlerne; glæder sig over det beløb på 20 000 EUR, der er afsat til kontrol og rapportering;

18.  bemærker, at Nokia Network Systems har opfyldt sine retlige forpligtelser og har konsulteret alle berørte parter;

19.  understreger, at de finske myndigheder bekræfter, at de støtteberettigede foranstaltninger ikke modtager økonomisk støtte fra andre EU-finansieringsinstrumenter;

20.  minder om vigtigheden af at forbedre alle arbejdstageres beskæftigelsesegnethed ved hjælp af tilpassede uddannelsestilbud og anerkendelse af færdigheder og kompetencer opnået gennem hele arbejdstagerens arbejdsliv; forventer, at uddannelsestilbuddene i den samordnede pakke ikke blot skræddersys til de afskedigede arbejdstageres behov, men også til det faktiske erhvervsklima;

21.  gentager, at støtte fra EGF ikke må erstatte aktioner, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller foranstaltninger, der er rettet mod omlægning af virksomheder eller sektorer; bemærker, at Finland har bekræftet, at EGF-støtten bestemt ikke vil erstatte dem;

22.  anbefaler, at medlemsstaterne søger synergi med andre foranstaltninger, der finansieres af nationale midler eller EU-midler og udnytter andre EU-programmer sideløbende med EGF-foranstaltningerne;

23.  anmoder Kommissionen om at sikre aktindsigt i dokumenter vedrørende EGF-sager;

24.  godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

25.  pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

26.  pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen på baggrund af en ansøgning fra Finland - EGF/2016/008 FI/Nokia Network Systems

(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2017/951.)

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 855.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(3) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(4) EGF/2007/004 FI/Perlos, EGF/2012/006 FI/Nokia Salo, EGF/2013/001 FI/Nokia.
(5) Artikel 20 i forordning (EU) nr. 1309/2013.
(6) Europa-Parlamentets beslutning af 15. september 2016 om aktiviteterne i samt indvirkningen af og merværdien ved Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen mellem 2007 og 2014 (Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0361).


Årsrapport 2014 om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet
PDF 239kWORD 51k
Europa-Parlamentets beslutning af 17. maj 2017 om årsrapport 2014 om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet (2015/2283(INI))
P8_TA(2017)0210A8-0114/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 16. december 2003 om bedre lovgivning og til den nyeste udgave, den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning,

–   der henviser til protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union,

–  der henviser til protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

–  der henviser til de praktiske foranstaltninger, der blev vedtaget den 22. juli 2011 mellem de kompetente tjenester i Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende gennemførelsen af artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) i forbindelse med aftaler ved førstebehandling,

–  der henviser til sin beslutning af 12. april 2016 om årsrapporterne 2012-2013 om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet(1),

–  der henviser til sin beslutning af 4. februar 2014 om målrettet EU-regulering samt nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet – 19. rapport om bedre lovgivning for 2011(2),

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2012 om den 18. rapport om bedre lovgivning – anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet (2010)(3),

–  der henviser til sin beslutning af 14. september 2011 om bedre lovgivning, subsidiaritet, proportionalitet og intelligent lovgivning(4),

–  der henviser til samarbejdsaftalen mellem Europa-Parlamentet og Regionsudvalget, der blev undertegnet den 5. februar 2014,

–  der henviser til Kommissionens årsrapport 2014 om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet (COM(2015)0315),

–  der henviser til Regionsudvalget årsrapport om nærhedsprincippet 2014,

–  der henviser til COSAC’s halvårlige beretninger om udviklingen i Den Europæiske Unions procedurer og praksis vedrørende parlamentarisk kontrol af 19. juni 2014, 14. november 2014, 6. maj 2015 og 4. november 2015,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52 og 132,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget og til udtalelse fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A8-0114/2017),

A.  der henviser til, at Kommissionen i 2014 modtog 21 begrundede udtalelser om 15 forslag fra Kommissionen; der henviser til, at der i alt blev modtaget 506 indlæg, herunder de indlæg, der blev fremsendt som led i den politiske dialog;

B.  der henviser til, at tre nationale kamre (det danske Folketing, det nederlandske Tweede Kamer og Det Forenede Kongeriges House of Lords) i 2014 udsendte rapporter med detaljerede forslag til, hvorledes de nationale parlamenters rolle i beslutningsprocessen kan styrkes;

C.  der henviser til samarbejdsaftalen mellem Europa-Parlamentet og Regionsudvalget, der blev undertegnet den 5. februar 2014, hvori begge institutioner har forpligtet sig til at styrke EU's legitimitet;

D.  der henviser til, at Kommissionen den 19. maj 2015 vedtog en pakke med foranstaltninger til bedre regulering med nye integrerede retningslinjer for bedre regulering, herunder en opdateret vejledning i vurdering af nærhed og proportionalitet i forbindelse med konsekvensanalyse af nye initiativer;

E.  der henviser til, at Parlamentets Enhed for Konsekvensanalyse i 2014 udarbejdede 31 indledende vurderinger, to detaljerede vurderinger, tre alternative eller supplerende konsekvensanalyser af Kommissionens konsekvensanalyser samt en konsekvensanalyse af ændringsforslag;

F.  der henviser til, at delegerede beføjelser i Unionens lovgivningsmæssige retsakter tillægges, hvor der er behov for fleksibilitet og effektivitet, og hvor dette ikke kan opnås ved hjælp af den almindelige lovgivningsprocedure; der henviser til, at vedtagelsen af regler, der er væsentlige for det behandlede emne, er forbeholdt lovgiverne;

G.  der henviser til, at nærhed og proportionalitet er centrale overvejelser i forbindelse med retrospektive evalueringer, hvorved det vurderes, hvorvidt EU-foranstaltninger reelt leverer de forventede resultater med hensyn til effektivitet, nyttevirkning, kohærens, relevans og merværdi på EU-plan;

1.  glæder sig over, at der fortsat tages højde for nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, som i overensstemmelse med traktaterne er blandt Den Europæiske Unions styrende principper, når den vælger at handle, og som bør betragtes som en integreret del af EU's beslutningsproces; minder om, at Kommissionen i henhold til traktaten i forbindelse med ethvert nyt lovgivningsinitiativ er forpligtet til at undersøge, hvorvidt EU har ret til at gribe ind, og hvorvidt denne indgriben er berettiget ud fra subsidiaritets- og proportionalitetshensyn, samt at ethvert initiativ skal være ledsaget af en begrundelse, hvori der bl.a. gøres rede for, hvordan det overholder disse principper;

2.  understreger, at kontrol med nærhedsprincippet, som udgår fra medlemsstaternes nationale parlamenter, er blandt de vigtigste redskaber for at mindske det såkaldte "demokratiske underskud" og for samarbejde mellem EU's institutioner og de nationale institutioner; påpeger, at de nationale parlamenter har en vigtig rolle at spille med hensyn til at sikre, at beslutninger træffes på det niveau, der er mest effektivt, og som er så tæt på borgerne som muligt; understreger, at vedtagelse af retsakter kræver samtykke fra et stort flertal i Rådet – der består af nationale ministre fra alle medlemsstaterne, som er politisk ansvarlige over for deres nationale parlamenter – og at dette er en anden måde, hvorpå nærhedsprincippet respekteres i fuldt omfang;

3.  bemærker, at der i 2014 var et betragteligt fald i antallet af begrundede udtalelser modtaget fra de nationale parlamenter; påpeger, at et sådant fald dog kan være et resultat af det faldende antal lovgivningsmæssige forslag fra Kommissionen; henleder opmærksomheden på, at intet forslag fra Kommissionen i 2014 blev gjort til genstand for proceduren med "gult kort" eller "orange kort" i henhold til protokol nr. 2 om anvendelsen af nærheds- og proportionalitetsprincipperne; minder om, at proceduren med det "gule kort" tidligere er blevet udløst to gange (én gang i 2012 og én gang i 2013), hvilket viser, at systemet fungerer;

4.  bemærker, at kun 15 parlamentskamre afgav begrundede udtalelser i 2014, og at det udgør en nedgang på ca. 50 % i de i alt 41 parlamentskamres deltagelse sammenlignet med 2013;

5.  glæder sig over, at alle EU-institutioner i 2014 spillede en aktiv rolle med hensyn til at sikre kontrol med overholdelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet i overensstemmelse med artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union; glæder sig over, at den politiske dialog mellem Kommissionen og de nationale parlamenter blev styrket, herunder ved at kommissærer aflagde adskillige besøg i nationale parlamenter;

6.  bemærker imidlertid, at et flertal af udtalelserne fra de nationale parlamenter er fremsat af et fåtal af nationale parlamentskamre; opfordrer de øvrige parlamentskamre til at involvere sig mere i den europæiske debat;

7.  bemærker, at det af nogle nationale parlamenter er blevet fremhævet, at begrundelsen for så vidt angår nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet i en række af Kommissionens lovgivningsforslag er utilstrækkelig eller i realiteten ikkeeksisterende; opfordrer Kommissionen til at forbedre sine begrundelser ved altid at give en detaljeret, omfattende og sagligt begrundet analyse af sine forslag med hensyn til nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, hvilket ville hjælpe de nationale parlamenter med at udføre en mere effektiv gennemgang af disse forslag;

8.  bemærker, at Udvalget for Konsekvensanalyse (IAB) har anslået, at omkring 32 % af de konsekvensanalyser (IA'er), som det vurderede i 2014, indeholdt en utilfredsstillende analyse af nærhedsprincippet eller proportionalitetsprincippet eller dem begge; bemærker, at denne andel svarer til andelen i tidligere år, og mener derfor, at forbedringer kan være nødvendige;

9.  bemærker i forbindelse med det foranstående den afgørende rolle, som konsekvensanalyser spiller som hjælp til beslutningstagningen i lovgivningsprocessen, og understreger i denne sammenhæng, at der må tages passende hensyn til nærheds- og proportionalitetsaspekter; glæder sig i denne forbindelse over pakken med foranstaltninger til bedre regulering, som Kommissionen vedtog den 19. maj 2015 med henblik på at sikre, at EU's lovgivning i højere grad tjener borgernes interesser, og som bl.a. imødekommer de af IAB fremsatte bekymringer med hensyn til nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet; glæder sig over, at der heri er medtaget en grundigere redegørelse fra Kommissionen om, hvorledes lovgivningsforslag opfylder de retlige forpligtelser med hensyn til nærhed og proportionalitet, herunder i sine konsekvensanalyser; understreger under alle omstændigheder, at pakken af foranstaltninger til bedre regulering skal bruges til at skabe solid EU-lovgivning om spørgsmål, med hensyn til hvilke der bedst kan opnås reelle fremskridt og merværdi på EU-plan;

10.  minder om vigtigheden af de årlige rapporter om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, som udarbejdes af Kommissionen; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at fremlægge mere detaljerede årlige rapporter om nærhed og proportionalitet, herunder en grundigere analyse af proportionalitetsprincippet;

11.  glæder sig over rapporterne fra en række nationale parlamenter, navnlig det danske Folketing, det nederlandske Tweede Kamer og det britiske House of Lords, som leverer et værdifuldt bidrag til debatten om de nationale parlamenters rolle i EU's beslutningsproces, og tager de forslag, som fremsendes i disse rapporter, til efterretning; bemærker, at de indeholder idéer til, hvordan man kan udvide anvendelsesområdet for mekanismen for kontrol med anvendelsen af nærhedsprincippet, og slår til lyd for, at begrundede udtalelser også bør vedrøre forslagenes overholdelse af proportionalitetsprincippet; mener dog, at den praktiske gennemførlighed af disse forslag kræver omhyggelig evaluering og en revision af de relevante traktater og protokoller, eftersom de ikke afspejles i de gældende traktater; opfordrer andre nationale parlamenter til at fremkomme med deres synspunkter om, hvilken rolle de mener, de nationale parlamenter bør spille i EU's beslutningsproces; glæder sig over de nationale parlamenters deltagelse i den europæiske debat og opfordrer dem til at samarbejde endnu tættere med hinanden og med Europa-Parlamentet;

12.  foreslår, at det ved en eventuel revision af traktaterne og de tilknyttede protokoller kunne overvejes, hvorvidt begrundede udtalelser bør være begrænset til at undersøge overholdelsen af nærhedsprincippet eller også bør omfatte proportionalitetsvurderinger, hvor mange tilsagn fra nationale parlamenter der kræves for at udløse en procedure med "gult kort" eller "orange kort", og hvad konsekvenserne bør være i tilfælde, hvor tærsklen for disse procedurer i henhold til artikel 7, stk. 2, i protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er nået;

13.  bemærker, at adskillige nationale parlamenter inden for rammerne af Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (COSAC) har givet udtryk for deres interesse i at foreslå indførelsen af en ordning med "grønt kort" som et instrument til forbedring af den politiske dialog; er af den opfattelse, at det bør overvejes at indføre denne ordning med "grønt kort", som ville give de nationale parlamenter mulighed for at foreslå Kommissionen at behandle et lovgivningsforslag; mener, at det i denne forbindelse kunne overvejes, hvor stort et antal nationale parlamenter der kræves for at udløse en sådan procedure, og i hvor stor en udstrækning den skal have virkning; understreger, at den eventuelle indførelse af en sådan mekanisme ikke bør undergrave EU's institutioner og den almindelige lovgivningsprocedure;

14.  noterer sig den anmodning, som en række nationale parlamenter har fremsat, om at udvide den periode på otte uger, som de har til at afgive en begrundet udtalelse i henhold til artikel 6 i protokol nr. 2; mener i denne forbindelse, at spørgsmålet om fastsættelsen af en passende frist, som de nationale parlamenter bør have til at afgive begrundede udtalelser, såfremt de anmoder herom på grund af tidspres af begrundede objektive årsager, såsom naturkatastrofer og ferieperioder, efter aftale mellem de nationale parlamenter og Kommissionen, kunne overvejes; er af den opfattelse, at dette kan opnås gennem et politisk tilsagn aftalt mellem institutionerne og de nationale parlamenter i første instans, uden at det giver anledning til forsinkelser i vedtagelsen af relevant lovgivning; understreger, at en sådan periode bør være resultatet af at finde en rimelig balance mellem de nationale parlamenters ret til at gøre indsigelse på grundlag af nærhedsprincippet og den effektivitet, hvormed Unionen bør reagere på borgernes ønsker; bemærker i denne forbindelse, at de nationale parlamenter har mulighed for at intervenere og overveje spørgsmålet om overholdelse af nærhedsprincippet, inden Kommissionen forelægger sit lovgivningsmæssige initiativ, når den fremlægger grøn- og hvidbøger eller dets årlige arbejdsprogram; mener, at inddragelsen af de nationale parlamenter i EU's anliggender har udviklet sig betydeligt siden vedtagelsen af Lissabontraktaten, bl.a. ved hjælp af deres regelmæssige kontakter med andre nationale parlamenter;

15.  mener, at såfremt medlemsstaterne bliver enige om at forlænge den frist, som de nationale parlamenter har til at afgive en begrundet udtalelse i henhold til artikel 6 i protokol nr. 2, bør dette medtages i en kommende revision af traktaten; en sådan forlængelsesperiode kan derefter også fastlægges i den afledte ret;

16.  minder om, at de nationale parlamenter inden for rammerne af høringsproceduren eller inden for rammerne af den politiske dialog til enhver tid har mulighed for at give udtryk for betænkeligheder vedrørende overholdelsen af nærhedsprincippet ved hjælp af en udtalelse stilet til Kommissionen;

17.  opfordrer de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet til at engagere sig mere effektivt med hinanden, bl.a. ved at udvikle uformelle kontakter mellem Europa-Parlamentets medlemmer og nationale parlamentsmedlemmer vedrørende specifikke politikområder;

18.  mener, at det er vigtigt at støtte de nationale og regionale parlamenter gennem værktøjer, der gør det muligt at udveksle oplysninger, såsom etableringen af en IT-platform, der er tilgængelig for EU-borgerne; understreger, at der, navnlig eftersom antallet af begrundede udtalelser fra de nationale parlamenter i 2014 var uændret i forhold til antallet af forslag fra Kommissionen, bør udvikles en mekanisme for at styrke inddragelsen af de nationale parlamenter i EU's lovgivningsproces, idet de enkelte institutioners beføjelser og nærhedsprincippet dog skal respekteres fuldt ud;

19.  tilskynder til interparlamentarisk samarbejde med henblik på at styrke de nationale parlamenters rolle i EU's lovgivningsproces; understreger, at det er vigtigt med en bedre udnyttelse af de interparlamentariske redskaber, som de nationale parlamenter råder over, såsom COSAC, de interparlamentariske møder, der afholdes af Europa-Parlamentet, og den interparlamentariske konference om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik;

20.  mener, at det er vigtigt at øge de nationale parlamenters bevidsthed om deres specifikke rolle i EU's beslutningstagning og yderligere at fremme anvendelsen af IPEX (EU Interparliamentary Exchange), der letter udvekslingen af oplysninger; minder om, at de offentlige høringer, der regelmæssigt afholdes af Kommissionen, kan være en kilde til information, men fortsat næsten ikke benyttes af medlemmer af de nationale parlamenter;

21.  anbefaler at anvende netværket af repræsentanter for nationale parlamenter yderligere til at øge opmærksomheden omkring nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og til at forbedre IPEX' funktion;

22.  mener, at begrundede udtalelser fra nationale parlamenter i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, i protokol nr. 2 skal tages i betragtning i behørigt omfang af alle EU-institutioner i forbindelse med Unionens beslutningsproces og opfordrer i denne forbindelse EU-institutionerne til at træffe passende foranstaltninger med henblik herpå;

23.  minder om, at det i henhold til proportionalitetsprincippet, der er forankret i artikel 5 i TEU, kræves, at indholdet og formen af Unionens handling i medfør af proportionalitetsprincippet ikke går videre end nødvendigt for at nå målene i traktaterne; understreger, at Domstolen har fastslået, at proportionalitetsprincippet "indeholder et krav om, at de foranstaltninger, som iværksættes med en EU-bestemmelse, skal være egnede til at nå det tilsigtede mål og ikke må gå ud over, hvad der er nødvendigt for at nå det";

24.  opfordrer Kommissionen til for hvert forslag til retsakt systematisk at gennemføre udvidede proportionalitetsvurderinger, som bør omfatte en passende analyse af de forskellige lovgivningsmæssige muligheder, som den råder over, og en grundig redegørelse for de miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger, som det valgte alternativ forventes at have, samt for dets potentielle virkninger for konkurrenceevnen og for små og mellemstore virksomheder; mener, at disse udvidede proportionalitetsvurderinger bør hjælpe Kommissionen med at vrage alternativer, der har en uforholdsmæssigt stor indvirkning, eller som medfører unødvendige byrder for enkeltpersoner, virksomheder – især små og mellemstore virksomheder – civilsamfundet, arbejdstagere og andre berørte enheder, og bør give mulighed for en bedre gennemgang af forslagene på grundlag af proportionalitetsprincippet; mener, at det kunne overvejes at udvide rækkevidden for begrundede udtalelser til at omfatte overholdelse af proportionalitetsprincippet;

25.  opfordrer Kommissionen til med bistand fra de nationale parlamenter at vurdere muligheden for at fastsætte ikkebindende retningslinjer for at lette de nationale parlamenters opgave med at vurdere, om lovgivningsforslag overholder nærheds- og proportionalitetsprincippet;

26.  glæder sig over erklæringerne fra formændene for det italienske Deputeretkammer, den franske Nationalforsamling, den tyske Forbundsdag og det luxembourgske Deputeretkammer, hvori det understregedes, "at der er behov for mere, ikke mindre, Europa for at imødekomme de udfordringer, vi står overfor, både internt og eksternt";

27.  gentager, at der allerede kunne tages adskillige initiativer med henblik på at forbedre samarbejdet mellem EU-institutionerne og de nationale parlamenter og gøre det mere effektivt, navnlig:

   foreslår, at de begrundede udtalelser fra de nationale parlamenter, som er omhandlet i artikel 6 i protokol nr. 2, der er knyttet som bilag til TEU og TEUF, fremsendes til medlovgiverne uden forsinkelse
   foreslår, at Kommissionen kunne udarbejde begrundede udtalelser om spørgsmål om nærhedsprincippet med inddragelse af de nationale parlamenter og uden at undergrave deres skønsbeføjelse
   opfordrer de nationale parlamenter til at udveksle deres bemærkninger vedrørende Kommissionens vurderinger;

28.  er af den opfattelse, at Kommissionen, Rådet og Parlamentet bør tage behørigt hensyn til de vurderinger af overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, som Regionsudvalget foretager, når sidstnævnte afgiver udtalelser om lovgivningsforslag;

29.  understreger, at lovgivningen bør være forståelig og klar, så parterne har let ved at forstå deres rettigheder og pligter, omfatte passende krav med hensyn til indberetning, overvågning og evaluering, undgå uforholdsmæssige omkostninger og være praktisk gennemførlig;

30.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0103.
(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0061.
(3) EUT C 353 E af 3.12.2013, s. 117.
(4) EUT C 51 E af 22.2.2013, s. 87.


Finansteknologi: Teknologiens indflydelse på finanssektorens fremtid
PDF 217kWORD 63k
Europa-Parlamentets beslutning af 17. maj 2017 om finansteknologi: teknologiens indflydelse på finanssektorens fremtid (2016/2243(INI))
P8_TA(2017)0211A8-0176/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin beslutning af 26. maj 2016 om virtuelle valutaer(1),

–  der henviser til sin beslutning af 15. september 2016 om adgang til finansiering for SMV'er og øget diversificering af SMV-finansieringen i en kapitalmarkedsunion(2),

–  der henviser til sin beslutning af 22. november 2016 om grønbogen om finansielle tjenesteydelser i detailleddet(3),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. september 2016 med titlen "Kapitalmarkedsunionen – En fremskyndelse af reformprocessen " (COM(2016)0601),

–  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 3. maj 2016 med titlen "Crowdfunding in the EU Capital Markets Union" (SWD(2016)0154),

–  der henviser til Kommissionens dokument med henblik på en offentlig høring af 10. januar 2017 med titlen "Opbygning af en europæisk dataøkonomi" (COM(2017)0009),

–  der henviser til de europæiske tilsynsmyndigheders rapport af 16. december 2016 om automatisering i forbindelse med finansiel rådgivning,

–  der henviser til de europæiske tilsynsmyndigheders debatoplæg af 19. december 2016 om finansielle institutioners anvendelse af big data (JC 2016 86),

–  der henviser til Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds udtalelse af 26. februar 2015 om lånebaseret crowdfunding (EBA/Op/2015/03),

–  der henviser til Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds debatoplæg af 4. maj 2016 om finansielle institutioners innovative anvendelse af forbrugerdata (EBA/DP/2016/01),

–  der henviser til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndigheds udtalelse af 18. december 2014 om investeringsbaseret crowdfunding (ESMA/2014/1378),

–  der henviser til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndigheds rapport af 7. januar 2017 om anvendelsen af distributed ledger-teknologien på værdipapirmarkederne (ESMA/2016/773),

–  der henviser til rapporten fra Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyndigheder af 7. september 2016 om risici og sårbarheder i EU's finansielle system,

–  der henviser til Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds risikotavle, der er baseret på data fra tredje kvartal 2016,

–  der henviser til Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordningers (EIOPA's) risikotavle fra marts 2016,

–  der henviser til, at EIOPA's femte rapport om forbrugertendenser af 16. december 2016 (EIOPA-BoS-16-239),

–  der henviser til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndigheds risikotavle fra fjerde kvartal 2016,

–  der henviser til Den Europæiske Centralbanks lejlighedsskrift nr. 172 fra april 2016 med titlen "Distributed ledger technologies in securities post-trading: Revolution or evolution?",

–  der henviser til dokumentet fra Udvalget om betalings- og clearingssystemer fra februar 2017 med titlen "Distributed ledger technology in payment, clearing and settlement: An analytical framework",

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0176/2017),

A.  der henviser til, at finansteknologi bør betragtes som finansiering ved hjælp af eller via nye teknologier, der har konsekvenser for hele den finansielle sektor, fra bankvirksomheder til forsikringsvirksomheder, pensionsfonde, investeringsrådgivere, betalingstjenester og markedsinfrastrukturer;

B.  der henviser til, at finansielle tjenesteydelser altid har været afhængige af teknologi og har udviklet sig i takt med den teknologiske innovation;

C.  der henviser til, at enhver aktør kan være en finansteknologisk virksomhed, uanset hvilken type juridisk enhed der er tale om; der henviser til, at værdikæden inden for finansielle tjenesteydelser i stigende grad omfatter alternative aktører som f.eks. nystartede virksomheder eller tech-giganter; der henviser til, at dette begreb således omfatter en lang række virksomheder og tjenester, som afviger meget fra hinanden og medfører forskellige udfordringer, og at den reguleringsmæssige behandling af dem derfor skal være forskellig;

D.  der henviser til, at en stor del af udviklingen inden for finansteknologi understøttes af nye teknologier såsom distributed ledger-teknologi (DLT) applikationer, innovative betalinger, robotrådgivning, big data, anvendelse af cloudcomputing, innovative løsninger inden for onboarding/identifikation af kunder, crowdfundingplatforme og mange flere;

E.  der henviser til, at der investeres milliarder af euro i anvendelsen af finansteknologi, og at beløbet stiger hvert år;

F.  der henviser til, at anvendelsen af teknologierne modnes i forskellige tempi, og selv om omfanget og virkningerne af deres udvikling fortsat er uvist, har de potentiale til at ændre den finansielle sektor på en meget grundlæggende måde; der henviser til, at visse finansteknologiske applikationer måske en dag bliver af systemisk betydning;

G.  der henviser til, at udviklingen inden for finansteknologi bør bidrage til udviklingen af og konkurrenceevnen i EU's finansielle system og økonomi, herunder til de europæiske borgeres velfærd, samtidig med at den finansielle stabilitet øges, og det højest mulige niveau af forbrugerbeskyttelse bevares;

H.  der henviser til, at finansteknologi kan frembyde betydelige fordele, f.eks. hurtigere, billigere, mere skræddersyede, mere inklusive, mere modstandsdygtige og mere gennemsigtige og bedre finansielle tjenesteydelser for forbrugere og virksomheder og skabe mange nye forretningsmuligheder for europæiske iværksættere; der henviser til, at forbrugernes erfaringer med tjenesteydelser i detailleddet er drivkraften for markedsaktørerne; der henviser til, at udvikling og innovation inden for den finansielle sektor ikke bør udelukke kontanter som betalingsmiddel;

I.  der henviser til, at udviklingen af nye finansielle tjenesteydelser og digitaliseringen af de eksisterende tjenester vil ændre markedets dynamik i sektoren for finansielle tjenesteydelser ved at indføre nye former for konkurrence, innovation, partnerskaber og outsourcing af og mellem aktører;

J.  der henviser til, at loyal konkurrence, neutralisering af økonomiske afkast, når disse findes, og skabelse af lige konkurrencevilkår for finansielle tjenesteydelser i EU er en forudsætning for at fremme finansteknologi i Europa og for at sikre samarbejde mellem alle aktører;

K.  der henviser til, at økonomisk forskning har vist, at omkostningseffektivitet i det finansielle system kan føre til lavere forbrugerpriser for finansielle produkter og tjenester i detailleddet; der henviser til, at finansteknologi kan bidrage til dette prisfald;

L.  der henviser til, at finansteknologiske løsninger kan øge adgangen til kapital, især for SMV'er, gennem grænseoverskridende finansielle tjenesteydelser og alternative låne- og investeringskanaler såsom crowdfunding og peer-to-peer långivning og dermed styrke kapitalmarkedsunionen;

M.  der henviser til, at finansteknologisk udvikling kan også lette grænseoverskridende finansielle strømme og integration af kapitalmarkederne i Europa og dermed fremme grænseoverskridende virksomhed, hvorved gennemførelsen af kapitalmarkedsunionen gøres mulig;

N.  der henviser til, at finansteknologisk udvikling, navnlig i forbindelse med indenlandske og grænseoverskridende betalingsløsninger, også kan støtte den fortsatte udvikling af et indre marked for varer og tjenesteydelser og fremme opfyldelsen af G20's og G8's "5x5-mål" for reduktion af omkostningerne ved pengeoverførsler;

O.  der henviser til, at finansteknologi kan være et effektivt redskab til finansiel inklusion, idet skræddersyede finansielle tjenesteydelser bliver tilgængelige for dem, som tidligere ikke havde adgang til disse, og væksten dermed bliver mere inklusiv; der henviser til, at problemerne vedrørende finansiel uddannelse og digitale færdigheder blandt de europæiske borgere skal imødegås for at sikre udvikling af finansteknologi og skabe reel finansiel integration;

P.  der henviser til, at lovgivning, regulering og tilsyn skal tilpasses til innovation, og at der skal findes den rette balance mellem incitamenter til innovativ beskyttelse af forbrugere og investorer og finansiel stabilitet; der henviser til, at finansteknologi kræver en mere afbalanceret tilgang mellem "regulering af institutionen" og "reguleringen af aktiviteten"; der henviser til, at det komplekse samspil mellem finansteknologi og lovgivning kan føre til eventuelle misforhold, hvor virksomheder og tjenesteydere reguleres forskelligt, selv når de indholdsmæssigt udfører stort set samme aktiviteter, og hvor visse aktiviteter ikke i tilstrækkelig grad er omfattet af den gældende lovgivnings anvendelsesområde og/eller de definitioner, der er fastsat heri; der henviser til, at EU's nuværende ramme for forbruger- og investorbeskyttelse i forbindelse med finansielle tjenesteydelser ikke behandler alle finansteknologiske innovationer på tilfredsstillende vis;

Q.  der henviser til, at de europæiske tilsynsmyndigheder er begyndt at identificere de potentielle risici og fordele ved innovative finansteknologier; der henviser til, at de nationale kompetente myndigheder overvåger udviklingen inden for disse teknologier og har foreslået forskellige tilgange; der henviser til, at udviklingen af et finansteknologisk økosystem i Europa hidtil har været hæmmet af forskelle i medlemsstaternes regulering og manglende samarbejde på tværs af markeder; mener, at det er vigtigt med en konsekvent indsats fra EU's side med henblik på at fremme en fælles tilgang til finansteknologi for udviklingen af et stærk finansteknologisk økosystem i Europa;

R.  der henviser til, at finansteknologi kan bidrage til begrænsning af risici i det finansielle system ved hjælp af decentralisering og begrænsning af koncentrationen af risici, hurtigere clearing og afvikling af kontantbetalinger og værdipapirhandler og bedre forvaltning af sikkerhedsstillelse og kapitaloptimering;

S.  der henviser til, at finansteknologi kan forventes at have nogle af de mest betydelige virkninger for værdikæden efter handler, der omfatter tjenester såsom clearing, afvikling, depot- og reguleringsmæssig indberetning, hvor teknologier såsom DLT har potentiale til at omforme hele sektoren; der henviser til, at nogle finansielle formidlere som depositarer, centrale modparter og værdipapircentraler inden for rammerne af denne værdikæde på lang sigt kunne blive overflødige, hvorimod andre funktioner stadig ville skulle udføres af uafhængige, regulerede enheder;

T.  der henviser til, at reguleringsteknologi (RegTech) kan frembyde betydelige fordele for finansielle institutioner og tilsynsmyndigheder ved at give mulighed for, at nye teknologier anvendes til behandling af reguleringsmæssige krav og overensstemmelseskrav på en mere gennemsigtig og effektiv måde og i realtid;

U.  der henviser til, at InsurTech henviser til forsikring ved hjælp af eller via nye teknologier, f.eks. gennem automatiseret rådgivning, risikovurdering og big data, men også forsikring mod nye risici som f.eks. cyberangreb;

V.  der henviser til, at der er et pressende behov for øget adgang til finansiering for virksomheder, der arbejder med udviklingen af finansteknologiske produkter og tjenester, og for de innovative partnere, som leverer det teknologiske materiale, der er nødvendigt for at kunne levere disse produkter og tjenester, for at fremme den finansielle innovation i Europa, især for nystartede virksomheder, så de kan blive til vækstvirksomheder; der henviser til, at tilgængeligheden af venturekapital som en finansieringskilde og tilstedeværelsen af en stærk teknologisektor er centrale faktorer for at skabe et dynamisk finansteknologisk økosystem i Europa;

W.  der henviser til, at cyberangreb udgør en voksende trussel mod alle digitale infrastrukturer og dermed også mod den finansielle infrastruktur; der henviser til, at risikoen for angreb mod den finansielle sektor er tre gange større end for nogen anden sektor; der henviser til, at sikkerhed, pålidelighed og kontinuitet i dens tjenester er en forudsætning for at sikre offentlighedens tillid til sektoren; der henviser til, at forbrugere i detailleddet også er meget sårbare over for lignende angreb eller identitetstyveri;

X.  der henviser til, at forbundne enheder er en integrerende del af finansteknologiske tjenester; der henviser til, at tingenes internet er særligt sårbart over for cyberangreb og derfor udgør en særlig udfordring for internetsikkerhed; der henviser til, at et forbundet system kun er så sikkert som dets svageste led;

Y.  der henviser til, at finansteknologiske virksomheder, forbrugere og investorer stadig skal kunne regne med høje standarder for forbruger- og investorbeskyttelse, databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred, og at udbydere af finansielle tjenesteydelser påtager sig det juridiske ansvar;

Z.  der henviser til, at det for at lette finansteknologi er vigtigt at skabe en sammenhængende og understøttende retlig ramme og et konkurrenceorienteret miljø, der vil gøre det muligt for finansteknologiske virksomheder at udvikle og anvende forskellige innovative redskaber til sikker kryptering samt elektronisk identifikation og autentifikation med en enkel brugerflade;

AA.  der henviser til, at automatiseringen i den finansielle sektor og i andre sektorer kan forstyrre de eksisterende beskæftigelsesmønstre; der henviser til, at forbedring og udvikling af faglig specialisering og omskoling skal udgøre kernen i enhver europæisk strategi for finansteknologi;

AB.  der henviser til, at markedsstrukturen i mange områder af den digitale økonomi på grund af netværkseffekter er gearet til et lille antal markedsaktører, hvilket skaber udfordringer på områderne for konkurrenceret og kartelret;

Fastlæggelse af en EU-ramme for finansteknologi

1.  glæder sig over den nye udvikling inden for finansteknologi og opfordrer Kommissionen til at udarbejde en samlet handlingsplan for finansteknologi inden for rammerne af strategierne for kapitalmarkedsunionen og det digitale indre marked, som kan bidrage til at opnå et effektivt og konkurrencedygtigt, dybere og mere integreret og stabilt og bæredygtigt europæisk finansielt system, skabe langsigtede fordele for realøkonomien og imødekomme behovene for forbruger- og investorbeskyttelse og retssikkerhed;

2.  glæder sig over den nylige oprettelse af en taskforce for finansteknologi, som har til opgave at vurdere innovationer på dette område og samtidig udvikle strategier til at imødegå de udfordringer, som finansteknologi giver, samt Kommissionens indledning af en offentlig høring om finansteknologi; opfordrer Kommissionen til at inddrage Parlamentet i arbejdet i taskforcen for finansteknologi; mener, at disse nye initiativer er vigtige skridt i retning af Kommissionens udarbejdelse af en omfattende strategi for finansteknologi og for mindskelse af den reguleringsmæssige usikkerhed for finansteknologiske virksomheder;

3.  mener, at finansteknologi kan bidrage til at gøre kapitalmarkedsunionens initiativer til en succes, f.eks. ved at diversificere finansieringsmulighederne i EU, og opfordrer Kommissionen til at drage nytte af finansteknologi som drivkraft for kapitalmarkedsunionen;

4.  opfordrer Kommissionen til at anvende en forholdsmæssig, tværsektoriel og helhedsorienteret tilgang til sit arbejde med finansteknologi, som trækker på erfaringer fra, hvad der sker i andre jurisdiktioner, og som er tilpasset mangfoldigheden af aktører og de forretningsmodeller, der anvendes; opfordrer Kommissionen til at optræde som "first mover", når det er nødvendigt, med henblik på at skabe et gunstigt miljø for europæiske knudepunkter for finansteknologi, og for at virksomhederne kan udvikle sig til vækstvirksomheder;

5.  understreger, at lovgivningen om finansielle tjenesteydelser bør revideres, både på EU-plan og nationalt plan, når det er nødvendigt, og at den bør være tilstrækkelig innovationsvenlig, så der opnås og fastholdes lige konkurrencevilkår for aktørerne; anbefaler navnlig, at de potentielle virkninger af lovgivningen om innovation evalueres grundigt i overensstemmelse med "innovationsprincippet" som led i en konsekvensanalyse, som bør føre til, at denne udvikling i fuldt omfang giver "væsentlige økonomiske og samfundsmæssige fordele";

6.  understreger, at lovgivning om og tilsyn med finansteknologi bør styrkes med henblik på at sikre lige konkurrencevilkår, samtidig med at der sikres nem adgang for nye markedsdeltagere, og regelarbitrage mellem medlemsstaterne og mellem retlig status forhindres, på grundlag af følgende principper:

   a) samme tjenesteydelser og samme risici: de samme regler bør gælde, uanset hvilken type juridisk enhed der er tale om og uafhængigt af dens placering i Unionen
   b) teknologineutralitet
   c) en risikobaseret tilgang, idet der tages hensyn til proportionaliteten af de lovgivningsmæssige og tilsynsmæssige foranstaltninger, der træffes i forhold til risici og væsentligheden af disse risici;

7.  anbefaler, at de kompetente myndigheder tillader og tilskynder til kontrollerede eksperimenter med nye teknologier, både for nye og eksisterende markedsdeltagere; bemærker, at et sådant kontrolleret miljø for eksperimenter kan tage form af en reguleringssandkasse for finansteknologi med potentielle fordele for samfundet, som samler en bred vifte af markedsdeltagere og som allerede findes med succes i flere medlemsstater; understreger, at det er nødvendigt, at myndighederne viser et proaktivt og fremsynet engagement i dialog med markedsdeltagerne og alle andre relevante interessenter, og at dette bidrage til udviklingen af de tilsynsførende og regulerende myndigheders teknologisk ekspertise; opfordrer de kompetente myndigheder til som et supplement til ESRB's arbejde at overveje at udvikle værktøjer til finansielle og/eller driftsmæssige stresstests af finansteknologiske applikationer, hvor disse kan skabe systemiske risici;

8.  påpeger, at nogle centralbanker allerede eksperimenterer med en virtuel centralbanksvaluta (CBDC) og andre nye teknologier; opfordrer de relevante myndigheder i Europa til at vurdere de potentielle fordele og risici ved en CBDC, der er baseret på distributed ledger-teknologi, og de dertil knyttede nødvendige krav med hensyn til forbrugerbeskyttelse og gennemsigtighed; opfordrer dem til at eksperimentere for at holde trit med markedsudviklingen;

9.  understreger betydningen af, at tilsynsførende og regulerende myndigheder udvikler tilstrækkelig teknisk ekspertise til at kunne føre tilsyn med de stadig mere komplekse finansteknologiske tjenesteydelser; understreger, at de regulerende myndigheder takket være denne løbende kontrol vil være i stand til at opdage og forudse specifikke risici for forskellige teknologier og til øjeblikkeligt og med en klar dagsorden at gribe ind, når det bliver nødvendigt;

10.  understreger derfor betydningen af, at de regulerende og tilsynsførende myndigheder udvikler en kvikskranke for udbydere og brugere af finansteknologi; erkender, at det er nødvendigt at nedbryde tilsynsmæssige barrierer på tværs af sektorer, og anbefaler et tæt samarbejde mellem de finansielle tilsynsmyndigheder og andre relevante nationale og europæiske organer, som har den nødvendige tekniske ekspertise;

11.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme og støtte flere forskningsprojekter vedrørende finansteknologi;

12.  understreger vigtigheden af at fremme den finansielle innovation i Europa; opfordrer til lettere adgang til finansiering for innovative udbydere af finansielle tjenester og innovative virksomheder, der forsyner dem med de materialer, der kræves for at levere disse tjenester;

13.  understreger, at finansteknologiske virksomheder bidrager positivt til udviklingen af finansiel formidling, men også skaber nye risici for den finansielle stabilitet; bemærker, at de regulerende og tilsynsførende myndigheder modtager mange oplysninger gennem balancer fra etablerede finansielle institutioner i forbindelse med gennemførelsen af mange lovgivningsmæssige rammer, f.eks. kapitalkrav, gearingsgraden, likviditetsgraden og andre forhold, mens det i forbindelse med ikkebankmæssig udlånsvirksomhed såsom crowdfunding og peer-to-peer (P2P) er vanskeligt at få tilstrækkeligt med oplysninger om de finansielle formidlingsaktiviteter fra deres balancer; opfordrer derfor indtrængende de regulerende og tilsynsførende myndigheder til at overveje, hvordan de kan indhente tilstrækkelige tilsynsoplysninger for at opretholde finansiel stabilitet og om nødvendigt at indføre reguleringsmæssige begrænsninger for deres balancer for at opnå og opretholde den finansielle stabilitet;

14.  understreger, at reguleringsteknologi har potentiale til at forbedre overensstemmelsesprocessen, navnlig kvaliteten og rettidigheden af tilsynsoplysninger, ved at gøre dem mindre komplicerede og mere omkostningseffektiv; opfordrer myndighederne til at præcisere, under hvilke betingelser en tilsynsbelagt enhed må outsource overensstemmelsesaktiviteter til tredjeparter, så det sikres, at der findes passende tilsynsordninger for tredjeparter, og at det juridiske ansvar for overholdelse forbliver hos den tilsynsbelagte enhed; opfordrer de relevante myndigheder, især Kommissionen, til som led i sit arbejde i det europæiske forum for efterhandelsprocedurer at anvende en proaktiv tilgang for at forstå anvendelsen af nye finansteknologiske og reguleringstekniske løsninger på områder for de før- og efterhandelsprocedurer, der er omfattet af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID), forordningen om europæisk markedsinfrastruktur (EMIR), forordningen om værdipapircentraler (CSDR) og, hvis der ikke findes nogen hindringer, at præcisere aktørernes ret til at anvende sådanne løsninger med henblik på opfyldelse af deres forpligtelser i henhold til disse retsakter;

15.  minder om, at innovative finansielle tjenesteydelser bør være tilgængelig i hele EU, og at derfor ikke bør lægges urimelige hindringer i vejen for grænseoverskridende levering inden for Unionen; opfordrer Kommissionen og de europæiske tilsynsmyndigheder til at overvåge og undgå overlapninger inden for regulering, nye hindringer for markedsadgang og nationale hindringer for disse tjenester; opfordrer Kommissionen til at forebygge hindringer mellem medlemsstaterne som følge af uoverensstemmelser mellem nationale ordninger og til at fremme bedste praksis i medlemsstaternes reguleringsmæssige tilgange; opfordrer Kommissionen og de europæiske tilsynsmyndigheder til, hvor det er relevant, at anvende en pasordning for udbydere af nye finansielle tjenesteydelser, der udbydes i hele EU; støtter Kommissionens bestræbelser på at undersøge, hvordan EU kan hjælpe med at forbedre valgmuligheder, gennemsigtighed og konkurrence inden for finansielle tjenesteydelser i detailleddet til gavn for de europæiske forbrugere, og understreger, at dette mål bør være et supplement til målet om at styrke effektiviteten i det finansielle system;

16.  glæder sig over, at en række dynamiske finansteknologiske sektorer er blevet etableret i hele EU; opfordrer Kommissionen og EU's myndigheder med ansvar for økonomisk styring til at arbejde tæt sammen med finansteknologiske knudepunkter, øge den intelligente iværksætterånd i disse sektorer og deres bestræbelser ved at tilskynde til og finansiere innovation og udnytte dem som en mulig fremtidig konkurrencefordel for EU i den finansielle sektor;

17.  bemærker, at nystartede finansteknologiske virksomheder er særligt sårbare over for misbrugere af patenter, dvs. enheder, som køber patenter med henblik på at gøre dem gældende mod de virksomheder, der allerede bruger teknologirettigheder gennem trusler om retssager om patentkrænkelse; opfordrer Kommissionen til at analysere situationen og foreslå foranstaltninger til at bekæmpe misbrugere af patenter inden for finansteknologi;

18.  understreger finansteknologiens potentielle rolle i forbindelse med digitalisering af offentlige tjenester, som kan bidrage til større effektivitet, for eksempel inden for skatteopkrævning og bekæmpelse af skattesvig;

19.  understreger, at markedsstrukturen i mange områder af den digitale økonomi på grund af netværkseffekter er gearet til et lille antal markedsaktører, hvilket skaber udfordringer på områderne for konkurrenceret og kartelret; opfordrer Kommissionen til at revurdere hensigtsmæssigheden af de reguleringsmæssige rammer for konkurrence med henblik på at imødegå udfordringerne i forbindelse med den digitale økonomi i almindelighed og finansteknologien i særdeleshed;

20.  understreger, at der er mulighed for yderligere forbedringer af de midler, der kan benyttes til grænseoverskridende betalinger; støtter udviklingen af sådanne betalingsmetoder inden for Europa og beklager den store fragmentering af det netbanksbaserede marked i EU og fraværet af en fælles, europæisk ejet kredit- eller debetkortordning; mener, at et sådant system er af afgørende betydning for en velfungerende kapitalmarkedsunion og en afgørende del af det digitale indre marked, idet det vil fremme den europæiske e-handel og grænseoverskridende konkurrence inden for finansielle tjenesteydelser; opfordrer Kommissionen til at fastlægge de næste skridt i retning af skabelsen af et miljø, som er gunstigt for udvikling af et sådant system; anerkender behovet for, at et sådant system kan sameksistere og, hvor det er relevant, være interoperabelt med andre innovative betalingsløsninger af hensyn til konkurrencen;

21.  understreger, at forbrugerne er drivkraften bag stigningen i antallet af finansteknologiske virksomheder; understreger, at målet med alle fremtidige, lovgivningsmæssige ændringer bør være at støtte forbrugerne i denne overgang;

Data

22.  minder om, at indsamling og analyse af data spiller en central rolle for finansteknologiske virksomheder, og understreger derfor behovet for sammenhængende og teknologineutral anvendelse af eksisterende datalovgivning, herunder den generelle forordning om databeskyttelse, det reviderede betalingstjenestedirektiv (PSD2), e-IDAS-forordningen, det fjerde direktiv om bekæmpelse af hvidvaskning af penge og direktivet om net- og informationssikkerhed; understreger, at der er behov for frie datastrømme inden for Unionen for at styrke innovativ finansiering i Europa; opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at sikre, at kun objektive og relevante dataelementer anvendes i forbindelse med levering af finansielle tjenesteydelser; glæder sig over Kommissionens offentlige høring af 10. januar 2017 om "dataøkonomi" (COM(2017)0009), som bør levere dokumentation og fastslå, om der findes hindringer for den frie udveksling af data i Unionen;

23.  understreger, at der er behov for klare regler for dataejerskab, -adgang og -overførsel; fremhæver, at stigende mængder data genereres af maskiner eller processer, der er baseret på nye teknologier, som f.eks. maskinindlæring; understreger, at den generelle forordning om databeskyttelse giver en klar retlig ramme for personoplysninger, men at der er behov for større retssikkerhed for så vidt angår andre kategorier af data; mener i denne forbindelse, at der klart bør skelnes mellem rådata og data, som er et resultat af yderligere forarbejdning;

24.  understreger, at åbne bankvirksomhed og datadeling bidrager til at sikre, at alle finansteknologiske forretningsmodeller kan vokse i fællesskab til gavn for forbrugerne; understreger i denne forbindelse de seneste resultater af PSD2 for så vidt angår betalingsinitiering og adgang til data;

25.  fremhæver de fordele, som cloudcomputing kan have for forbrugere og udbydere af finansielle tjenesteydelser i form af omkostningseffektivitet, hurtigere markedsføring og bedre anvendelse af IKT-ressourcer; bemærker, at der ikke findes nogen klare, omfattende europæiske regler eller retningslinjer for outsourcing af data til clouden for så vidt angår den finansielle sektor; understreger behovet for at udvikle sådanne retningslinjer og en fælles tilgang til anvendelsen af cloudcomputing hos alle nationale kompetente myndigheder; understreger, at sådanne regler eller retningslinjer er nødvendige for at opnå en fleksibel og hurtig indførelse af cloudcomputing; understreger, at høje standarder for datasikkerhed og forbrugerbeskyttelse bør være en del af disse retningslinjer; opfordrer Kommissionen og de europæiske tilsynsmyndigheder til at undersøge forskellige muligheder i denne henseende såsom forhåndsgodkendte kontrakter mellem cloud-udbydere og finansielle institutioner;

26.  bemærker, at det er nødvendigt at skabe større bevidsthed blandt forbrugerne for så vidt angår værdien af deres personoplysninger; bemærker, at forbrugerne kan indgå aftaler om deling af digitalt indhold til gengæld for betaling af et gebyr; understreger, at dette kan føre til økonomiske fordele, men kan også anvendes på en diskriminerende måde; opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for en europæisk strategi for datadeling med det formål at gøre det muligt for forbrugerne at have kontrol med deres oplysninger; mener, at en klar, forbrugercentreret tilgang vil øge tilliden til cloud-baserede tjenester og fremme nye innovative tjenester, der udbydes af forskellige aktører i værdikæden, f.eks. ved hjælp af applikationsprogrammeringsgrænseflader (API'er) eller lette den direkte adgang til data for elektroniske betalingstjenester; anmoder Kommissionen om at undersøge potentialet for styringssystemer for personlige oplysninger (PIMS) som tekniske redskaber for forbrugere til at administrere deres personoplysninger;

27.  minder i forbindelse med de finansielle institutioners øgede anvendelse af forbrugerdata eller big data om bestemmelserne i den generelle forordning om databeskyttelse, der giver den registrerede ret til at få en redegørelse for en beslutning, som blev truffet som følge af en automatisk behandling, og til at bestride afgørelsen(4); understreger behovet for at sikre, at ukorrekte oplysninger kan ændres, og at der kun anvendes verificerbare og relevante data; opfordrer alle aktører til at øge bestræbelserne på at sikre håndhævelsen af disse rettigheder; er af den opfattelse, at samtykke til anvendelse af personoplysninger skal være dynamisk, og at den registrerede skal være i stand til at ændre og tilpasse sit samtykke;

28.  bemærker, at de finansielle institutioners øgede anvendelse af forbrugerdata eller big data kan medføre fordele for forbrugerne, f.eks. udvikling af mere skræddersyede, segmenterede og billigere tilbud baseret på en mere effektiv fordeling af risiko og kapital; bemærker på den anden side, at udviklingen af dynamisk prisdannelse og dens potentiale for at føre til det modsatte, hvilket kan være til skade for sammenligneligheden af tilbud og en effektiv konkurrence og for risikopuljeordninger og gensidiggørelse, f.eks. inden for forsikringssektoren;

29.  erkender den stadig større kombination af personoplysninger og algoritmer for at kunne levere tjenesteydelser som f.eks. robotrådgivning; understreger potentialet ved robotrådgivning med hensyn til effektivitet og de potentielt positive virkninger for finansiel inklusion; understreger, at fejl eller systematiske fejl (bias) i algoritmer eller i de underliggende data potentielt kan forårsage systemiske risici og skade forbrugerne, f.eks. gennem øget udstødelse; opfordrer Kommissionen og de europæiske tilsynsmyndigheder til at overvåge disse risici for at sikre, at automatiseringen inden for finansiel rådgivning virkelig fører til bedre, mere gennemskuelig, tilgængelig og omkostningseffektiv rådgivning, og til at håndtere de voksende problemer med at fastlægge ansvaret for skader forårsaget af sådanne risici i de nuværende retlige rammer for erstatningsansvar i forbindelse med anvendelse af data; understreger, at de samme krav til forbrugerbeskyttelse bør gælde for robotrådgivning som for personlig rådgivning;

Cybersikkerhed og IKT-risici

30.  understreger behovet for sikkerhedsbeskyttelse fra start til slut for finansielle tjenesteydelser på tværs af hele værdikæden; henleder opmærksomheden på de store og forskelligartede risici, som cyberangreb udgør for vores finansielle markedsinfrastruktur, tingenes internet, valutaer og data; opfordrer Kommissionen til at gøre cybersikkerhed til højeste prioritet i handlingsplanen for finansteknologi og opfordrer de europæiske tilsynsmyndigheder og ECB til i forbindelse med sit banktilsyn at gøre cybersikkerhed til et vigtigt element i deres regulerings- og tilsynsprogrammer;

31.  opfordrer de europæiske tilsynsmyndigheder til i samarbejde med de nationale tilsynsmyndigheder regelmæssigt at gennemgå de operationelle standarder, der vedrører de finansielle institutioners IKT-risici; opfordrer desuden til, at de europæiske tilsynsmyndigheder i betragtning af de forskellige beskyttelsesniveauer i medlemsstaternes cybersikkerhedsstrategier udarbejder retningslinjer for tilsyn med disse risici; understreger vigtigheden af, at de europæiske tilsynsmyndigheder har den teknologiske ekspertise, der er nødvendig for at opfylde deres opgaver; opfordrer til mere forskning på dette område;

32.  fremhæver behovet for udveksling af oplysninger og bedste praksis mellem tilsynsmyndighederne, de regulerende myndigheder og medlemsstaternes regeringer på deres respektive niveau og mellem forskere og markedsdeltagerne og mellem markedsdeltagerne selv; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne, markedsdeltagerne og Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA) til at undersøge mulighederne for gennemsigtighed og informationsdeling som redskaber mod cyberangreb; foreslår at undersøge de potentielle fordele ved et enkelt kontaktpunkt for markedsdeltagerne til dette formål samt at overveje en mere koordineret tilgang til efterforskning af cyberkriminalitet inden for finansielle tjenesteydelser i betragtning af deres stadig mere grænseoverskridende karakter;

33.  understreger, at lovgivningen om levering af finansielle tjenesteydelser skal indføre passende incitamenter for udbyderne til at investere tilstrækkeligt i cybersikkerhed;

34.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre en rettidig gennemførelse af direktivet om net- og informationssikkerhed; glæder sig over det nye offentlig-private partnerskab om cybersikkerhed, som for nylig blev lanceret af Kommissionen med deltagelse af industrien; tilskynder Kommissionen til at udarbejde en række nye og konkrete initiativer for at styrke modstandsdygtigheden over for cyberangreb hos finansteknologiske virksomheder, navnlig SMV'er og nystartede virksomheder;

35.  bemærker, at offentlighedens tillid til de pågældende teknologier er afgørende for den fremtidige vækst inden for finansteknologi, og peger på behovet for bedre uddannelse og oplysning om de positive konsekvenser af finansteknologi for normale aktiviteter, men også i forbindelse med net- og informationssikkerhed for borgere og virksomheder, navnlig SMV'er;

36.  glæder sig over de fortsatte bestræbelser inden for standardisering, der gør brug af forbundne apparater sikrere; understreger imidlertid, at sikkerheden skal sikres ud over et mindstemål af standardisering, især da ensartede standardiserede sikkerhedsforanstaltninger øger risikoen for store brud på sikkerheden som følge af en eventuel dominoeffekt; opfordrer indtrængende virksomheder til at udvikle heterogene egne løsninger for at sikre deres udstyr og operationer;

Blockchain

37.  understreger potentialet ved blockchain-teknologier til overførsel af kontanter og værdipapirer og til at fremme "intelligente kontrakter", der åbner op for en bred vifte af muligheder for begge sider af finansielle kontrakter, navnlig handelsfinansiering og långivning til erhvervslivet, som har mulighed for at forenkle de komplicerede kommercielle og finansielle kontraktforhold mellem virksomheder (B2B) og mellem virksomheder og forbrugere (B2C); understreger, at blockchain-platforme også er egnede til forenkling af komplekse B2B- og B2C-transaktioner;

38.  minder om fordelene og risiciene ved anvendelse af blockchain-teknologier uden tilladelser; opfordrer Kommissionen til at arrangere en årlig konference om dette emne med mange interessenter; er bekymret over den stigende anvendelse af blockchain-teknologier uden tilladelser til kriminelle aktiviteter, skatteunddragelse, skatteundgåelse og hvidvaskning af penge; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge disse spørgsmål, herunder den rolle, som såkaldte mixers/tumblers spiller i denne proces, og til at behandle dem i en rapport;

Interoperabilitet

39.  erkender betydningen af API'er som et supplement til andre redskaber, som bruges af forbrugeren i forbindelse med tilvejebringelse af adgang til finansiel infrastruktur for nye aktører; anbefaler, at der oprettes et sæt standardiserede API'er, som sælgere kan bruge, f.eks. inden for åben bankvirksomhed, samtidig med at disse sælgere får mulighed for at udvikle deres egen software;

40.  mener, at interoperabilitet inden for finansteknologiske tjenester, både i og uden for Europa og gennem et samarbejde med tredjelande og med andre økonomiske sektorer, er en forudsætning for den fremtidige udvikling af den finansteknologiske sektor i Europa og den fulde udnyttelse af de muligheder, som denne kan skabe; opfordrer til standardisering af dataformater, hvor det er muligt, således som det er tilfældet i PSD2, for at bidrage hertil;

41.  opfordrer Kommissionen til at koordinere det arbejde, der udføres af medlemsstaterne og markedsdeltagerne for at sikre interoperabilitet mellem de forskellige nationale elektroniske identifikationsordninger; understreger, at anvendelsen af disse ordninger bør være åbne for den private sektor; mener, at de metoder til fjernidentifikation, der ikke er fastsat i e-IDAS-forordningen, også bør accepteres, så længe de har et sikkerhedsniveau svarende til det væsentlige sikkerhedsniveau i e-IDAS-forordningen og dermed både er sikre og interoperable;

42.  understreger betydningen af interoperabilitet mellem traditionelle og nye betalingsløsninger for at opnå et integreret og innovativt europæisk betalingsmarked;

43.  opfordrer de europæiske tilsynsmyndigheder til at fastlægge, i hvilke tilfælde målrettede eller risikobaserede autentifikation kan være et alternativ til stærk autentifikation; opfordrer endvidere Kommissionen til at undersøge, om stærk autentifikation også kan udføres af andre enheder end banker;

44.  opfordrer de europæiske tilsynsmyndigheder til i samarbejde med de nationale tilsynsmyndigheder at udvikle teknologineutrale standarder og licenser både til "kend-din-kunde"-teknikker og fjernidentifikationsteknologier, f.eks. baseret på biometriske kriterier, som respekterer brugernes privatliv;

Finansiel stabilitet og forbruger- og investorbeskyttelse

45.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med udformningen af sin handlingsplan for finansteknologi at være særlig opmærksom på behovene hos forbrugere og investorer i detailleddet og de risici, som disse kan være sårbare over for, på baggrund af den stigende udbredelse af finansteknologi i tjenesteydelser til ikke-professionelle kunder, f.eks. crowdfunding og peer-to-peer-långivning; understreger, at de samme standarder for forbrugerbeskyttelse gælder for finansteknologiske tjenester som for andre finansielle tjenester, uanset distributionskanal eller det sted, hvor kunden befinder sig;

46.  opfordrer de europæiske tilsynsmyndigheder til at fortsætte og fremskynde deres igangværende arbejde vedrørende overvågning af den teknologiske udvikling og gennemgang af deres fordele og potentielle risici, navnlig for så vidt angår beskyttelse af forbrugerne og investorerne og finansiel inklusion;

47.  opfordrer Kommissionen til at undersøge, i hvilket omfang finansteknologi kan bidrage til at give forbrugerne finansiel rådgivning af bedre kvalitet, og om EU's fragmenterede reguleringsmæssige ramme for rådgivning er tilstrækkelig til at imødekomme dette;

48.  mener, at der stadig er betydelig reguleringsmæssig usikkerhed omkring forsikringsteknologi (InsurTech), og understreger, at der må rettes op på dette, så der kan garanteres sikkerhed, databeskyttelse, fair konkurrence og finansiel stabilitet; understreger, at større retssikkerhed vil bidrage til at sikre, at forbrugerne på grund af utilstrækkeligt regulerede forsikringsteknologiske virksomheder ikke bliver ofre for tab eller uhensigtsmæssige salg og vil gøre det lettere for både virksomheder og forbrugere at udnytte forsikringsteknologiske løsninger;

49.  understreger behovet for at sikre, at den finansielle stabilitet styrkes, sideløbende med udviklingen af finansteknologiske løsninger; tilskynder til undersøgelse af open source og fagfællebedømt teknologi som et middel til at nå dette mål; opfordrer de europæiske tilsynsmyndigheder til at etablere partnerskaber med aktører i den private sektor for at udvikle og vurdere innovative teknologier, som har potentiale til at sikre den finansielle stabilitet og øge forbrugerbeskyttelsen, f.eks. ved at mindske partiskhed i algoritmer eller ved at øge forbrugernes bevidsthed om cybertrusler;

50.  bemærker, at mangfoldighed og konkurrence blandt markedsdeltagerne er afgørende faktorer, der bidrager til den finansielle stabilitet; opfordrer de tilsynsførende og regulerende myndigheder til at overvåge virkningerne af digitalisering på konkurrencesituationen i alle relevante dele af den finansielle sektor og til at udforme og anvende værktøjer til at forebygge eller afhjælpe konkurrencebegrænsende adfærd eller konkurrenceforvridninger;

Finansiel uddannelse og IT-færdigheder

51.  understreger, at både finansiel forståelse og digitale færdigheder er afgørende faktorer for en effektiv udnyttelse af finansteknologi og for at sikre et lavere risikoniveau i det finansteknologiske miljø;

52.  understreger, at ordentlig formidling af finansiel viden til forbrugere og investorer er nødvendigt for at finansteknologi kan blive et reelt redskab til finansiel inklusion og gøre det muligt for disse forbrugere og investorer, som stadig mere direkte bliver udsat for umiddelbart tilgængelige individualiserede finansielle produkter og tjenesteydelser, at foretage sunde selvstændige finansielle beslutninger vedrørende disse tilbud og forstå alle de risici, der er forbundet med anvendelsen af sådanne innovative teknologier; opfordrer Kommissionen og de europæiske tilsynsmyndigheder til at øge støtten til initiativer for fremme af finansiel uddannelse; understreger, at erhvervsuddannelse og oplysninger om forbrugernes og investorernes rettigheder bør være let tilgængelige;

53.  minder om Kommissionens prognose, der viser, at Europa inden 2020 kan mangle op til 825 000 IKT-eksperter; mener, at der er behov for flere computervidenskabsfolk, og opfordrer medlemsstaterne til at forberede sig på forandringer på arbejdsmarkedet, som kan gå langt hurtigere, end vi forventer i dag;

54.  understreger behovet for mere digital uddannelse og bedre digitale færdigheder i den finansielle sektor, hos de regulerende myndigheder og i samfundet som helhed, herunder inden for erhvervsuddannelserne; opfordrer Kommissionen til at formidle bedste praksis inden for rammerne af koalitionen for digitale færdigheder og job;

o
o   o

55.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0228.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0358.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0434.
(4) Se betragtning 71 i den generelle forordning om databeskyttelse.


Kroatiens elektroniske udveksling af oplysninger fra køretøjsregistre *
PDF 243kWORD 48k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. maj 2017 om udkast til Rådets afgørelse om Kroatiens elektroniske udveksling af oplysninger fra køretøjsregistre (05318/2017 – C8-0033/2017 – 2017/0801(CNS))
P8_TA(2017)0212A8-0171/2017

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets udkast (05318/2017),

–  der henviser til artikel 39, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, som ændret ved Amsterdamtraktaten, og artikel 9 i protokol nr. 36 om overgangsbestemmelser, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0033/2017),

–  under henvisning til Rådets afgørelse 2008/615/RIA af 23. juni 2008 om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet(1), særlig artikel 33,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 78c,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0171/2017),

1.  godkender Rådets udkast;

2.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 210 af 6.8.2008, s. 1.


Indsigelse mod en delegeret retsakt: Identificering af højrisikotredjelande med strategiske mangler
PDF 255kWORD 46k
Europa-Parlamentets beslutning af 17. maj 2017 om Kommissionens delegerede forordning af 24. marts 2017 om ændring af delegeret forordning (EU) 2016/1675 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849, idet Guyana slettes fra skemaet i punkt I i bilaget, og Etiopien indsættes i dette skema (C(2017)01951 – 2017/2634(DEA))
P8_TA(2017)0213B8-0294/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2017)01951) (i det følgende benævnt den "delegerede ændringsforordning"),

–  der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF(1) (4AMLD), særlig artikel 9, stk. 2, og artikel 64, stk. 5,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1675 af 14. juli 2016 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 gennem identificering af højrisikotredjelande med strategiske mangler(2), særlig bilaget dertil,

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2017 om Kommissionens delegerede forordning af 24. november 2016 om ændring af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1675 om supplering af direktiv (EU) 2015/849 ved identificering af højrisikotredjelande med strategiske mangler(3),

–  der henviser til Kommissionens skrivelse af 24. marts 2017, der ledsager den delegerede ændringsforordning,

–  der henviser til det arbejde, som Parlamentets to særlige udvalg, "Det Særlige Udvalg om Afgørelser i Skattespørgsmål og Andre Foranstaltninger af Lignende Art eller Lignende Virkning" og "Undersøgelsesudvalget om Hvidvaskning af Penge, Skatteundgåelse og Skatteunddragelse", har gjort, og til de konklusioner, de indtil nu har draget,

–  der henviser til forslag til beslutning fra Økonomi- og Valutaudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 3,

A.  der henviser til, at den delegerede forordning, dens bilag og den delegerede ændringsforordning har til formål at identificere højrisikotredjelande med strategiske mangler for så vidt angår bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme (AML/CTF), der udgør en trussel mod EU's finansielle system, og som kræver skærpede kundekendskabsprocedurer i forpligtede enheder i EU, jf. 4AMLD;

B.  der henviser til, at Kommissionens seneste delegerede forordning (EU) 2016/1675 om supplering af direktiv (EU) 2015/849 gennem identificering af højrisikotredjelande med strategiske mangler har været i kraft siden den 23. september 2016;

C.  der henviser til, at Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1675 vil forblive i kraft, selv om den delegerede ændringsforordning forkastes;

D.  der henviser til, at landelisten, inklusive de ændringer, der blev indført i den delegerede ændringsforordning, som blev vedtaget af Kommissionen den 24. marts 2017, stemmer overens med de lande, der blev identificeret af Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF) på dens 29. plenarmøde fra den 20.-24. februar 2017;

E.  der henviser til, at Kommissionens vurdering er en selvstændig proces, således som det fremgår af betragtning 28 i 4AMLD, og som det gentages i begrundelsen (C(2016)04180) til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1675; der henviser til, at Kommission således frit kan se bort fra FATF's standarder, enten ved at beholde et tredjeland på sin liste, selv om FATF tager det af listen, eller ved at tilføje et tredjeland, forudsat at det er i overensstemmelse med de specifikke kriterier, der er fastsat i artikel 9, stk. 2, i 4AMLD;

F.  der henviser til, at Kommissionens vurdering er en selvstændig proces, der skal gennemføres grundigt og upartisk, idet alle tredjelande vurderes på grundlag af de samme kriterier, der er defineret i artikel 9, stk. 2 i 4AMLD;

G.  der henviser til, at Parlamentet forkastede en tidligere ændring af den delegerede forordning (C(2016)07495) med den begrundelse, at Kommissionens fremgangsmåde ikke var tilstrækkelig uafhængig, og ikke anerkendte den ikkeudtømmende karakter af listen over kriterier ("navnlig") i artikel 9, stk. 2 i 4AMLD, og dermed udelukkede prædikatforbrydelser for hvidvaskning af penge, såsom skattekriminalitet;

H.  der henviser til, at Parlamentet fortsat er af den opfattelse, at der i forbindelse med bekæmpelsen af hvidvaskning af penge og finansieringen af terrorisme stadig er mangler for så vidt angår flere aspekter af artikel 9, stk. 2, i visse lande, der ikke er opført på listen over højrisikotredjelande i den delegerede ændringsforordning;

I.  der henviser til, at Parlamentet behørigt har noteret sig Kommissionens skrivelse af 24. marts 2017, der henviser til Kommissionens igangværende statusopgørelse i forbindelse med mulighederne for at mindske sin afhængighed af eksterne informationskilder; der henviser til, at oprettelsen af en selvstændig evalueringsproces for EU's liste over tredjelande i højrisikogruppen, som Parlamentet har anmodet om, er én af de muligheder, der er under overvejelse;

J.  der anerkender, at udviklingen af en selvstændig evaluering kræver tid og ressourcer, navnlig i betragtning af de meget begrænsede menneskelige og tekniske ressourcer, som Kommissionen råder over til at forebygge økonomisk kriminalitet, men forventer et større engagement fra Kommissionens side med faste og ambitiøse delmål (såsom en køreplan), der kan give et klart signal om institutionernes fælles vilje til at bekæmpe hvidvaskning af penge, skatteunddragelse og finansiering af terrorisme;

K.  der henviser til, at Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender i fællesskab har anmodet kommissæren med ansvar for denne delegerede retsakt om at give møde for dem med henblik på at drøfte forslaget og Parlamentets indsigelse mod det på behørig vis;

1.  gør indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning;

2.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og underrette den om, at den delegerede forordning ikke kan træde i kraft;

3.  opfordrer Kommissionen til at forelægge en ny delegeret retsakt, som tager hensyn til de bekymringer, der er beskrevet ovenfor, herunder dets henstilling om at vedtage en køreplan for at nå frem til en selvstændig evaluering;

4.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73.
(2) EUT L 254 af 20.9.2016, s. 1.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0008.


GMO-bomuld GHB119
PDF 270kWORD 54k
Europa-Parlamentets beslutning af 17. maj 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld GHB119 (BCS-GHØØ5-8), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (D050182 – 2017/2675(RSP))
P8_TA(2017)0214B8-0293/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld GHB119 (BCS-GHØØ5-8), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (D050182),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer(1), særlig artikel 7, stk. 3, artikel 9, stk. 2, artikel 19, stk. 3, og artikel 21, stk. 2,

–  der henviser til afstemningen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, jf. artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, den 27. marts 2017, som ikke mundede ud i en udtalelse,

–  der henviser til artikel 11 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser(2),

–  der henviser til udtalelse vedtaget af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) den 21. september 2016 og offentliggjort den 21. oktober 2016(3),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 182/2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (COM(2017)0085, COD(2017)0035),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger, hvori der gøres indsigelse mod godkendelsen af genetisk modificerede organismer(4),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 106, stk. 2 og 3,

A.  der henviser til, at Bayer den 25. marts 2011 indgav en ansøgning i overensstemmelse med artiklerne 5 og 17 i forordning (EF) nr. 1829/2003 om tilladelse til markedsføring af fødevarer, fødevareingredienser og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af GHB119-bomuld, til den kompetente myndighed i Nederlandene; der henviser til, at denne ansøgning også omfattede markedsføring af genetisk modificeret GHB119-bomuld i produkter, der består af eller indeholder denne bomuld, til anden anvendelse end fødevarer og foder, som al anden bomuld, undtagen til dyrkning;

B.  der henviser til, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) den 21. september 2016 vedtog en positiv udtalelse i overensstemmelse med artiklerne 6 og 18 i forordning (EF) nr. 1829/2003, som blev offentliggjort den 21. oktober 2016;

C.  der henviser til, at den entydige identifikator BCS-GHØØ5-8, som tildeles GHB119-bomuld som beskrevet i ansøgningen, udtrykker proteinet PAT, som giver tolerance over for ammoniumglufosinat-baserede herbicider og Cry2Ae-proteinet, som giver resistens over for visse skadelige sommerfuglearter; der henviser til, at en tilladelse til import af denne bomuld til Unionen uden tvivl vil føre til en stigning i dyrkningen heraf i andre dele af verden, med en tilsvarende stigning i anvendelsen af ammoniumglufosinat-baserede herbicider;

D.  der henviser til, at glufosinat er klassificeret som reproduktionstoksisk og således er omfattet af udelukkelseskriterierne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009(5); der henviser til, at godkendelsen af glufosinat udløber den 31. juli 2018;

E.  der henviser til, at uafhængig forskning giver anledning til bekymring over store mangler i den sammenlignende vurdering, f.eks. den omstændighed, at det ikke blev anset for nødvendigt med yderligere undersøgelser, på trods af at der blev fundet statistisk signifikante forskelle for mange forbindelser, ligesom der er bekymring over alvorlige mangler for så vidt angår den toksikologiske vurdering, f.eks. den omstændighed, at der kun blev set på én virkning af Bt-toksiner, at der ikke blev gennemført nogen undersøgelser af kombinatoriske virkninger, og at der ikke er foretaget nogen vurdering af pesticidrester, samt at der er bekymring over en ufyldestgørende vurdering af den mulige indvirkning på immunsystemet(6);

F.  der henviser til, at medlemsstaterne har indsendt mange kritiske bemærkninger i løbet af den tre måneder lange høringsperiode; der henviser til, at disse bemærkninger blandt andet vedrører: manglende data for så vidt angår identifikation og kvantificering af restkoncentrationer af herbicid og metabolit i genmodificerede planter og frø, der anvendes til fødevarer/foder, mangler i miljørisikovurderingen og miljøovervågningsplanen, som bl.a. vedrører forskellige synspunkter på, om der er blevet indberettet vilde slægtninge i Europa, eller manglende data for så vidt angår den importerede såsæds spireevne, samt den omstændighed, at der ikke er blevet taget hensyn til utilsigtede virkninger; der henviser til, at nogle af bemærkningerne endvidere kritiserede den meget ringe database generelt og mere specifikt den omstændighed, at kun et meget begrænset antal undersøgelser var blevet taget i betragtning, at der f.eks. ikke var blevet gennemført nogen passende toksicitetstest med plantemateriale fra GHB119-bomuld, og at det ikke var foretaget nogen relevante undersøgelser vedrørende indvirkningen af den genmodificerede bomuld på menneskers og dyrs sundhed, samt at den ernæringsmæssige undersøgelse, der blev fremlagt, ikke blev betragtet som brugbar(7);

G.  der henviser til, at EFSA på trods af alle ovennævnte bekymringer ikke fandt, at der var behov for nogen overvågning efter markedsføringen af fødevarer/foder fremstillet af GHB119-bomuld;

H.  der henviser til, at der ikke blev afgivet nogen udtalelse ved afstemningen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, jf. artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, den 27. marts 2017; der henviser til, at 15 medlemsstater stemte imod, mens kun 11 medlemsstater, der repræsenterer 38,69 % af Unionens befolkning, stemte for, og 2 medlemsstater undlod at stemme;

I.  der henviser til, at Kommissionen både i begrundelsen til sit lovgivningsmæssige forslag, der blev forelagt den 22. april 2015, om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 for så vidt angår medlemsstaternes mulighed for at begrænse eller forbyde anvendelse af genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer på deres område (COM(2015)0177) og i begrundelsen til det lovforslag, der blev forelagt den 14. februar 2017, om ændring af forordning (EU) nr. 182/2011 beklagede den omstændighed, at Kommissionen siden ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 1829/2003 havde vedtaget afgørelser om tilladelser uden støtte i udtalelser fra Medlemsstatsudvalget, og at tilbagegivelse af sager til Kommissionen med henblik på en endelig afgørelse – hvilket i høj grad er en undtagelse fra den generelle procedure – var blevet normen for beslutningstagningen i forbindelse med tilladelser til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer; der henviser til, at kommissionsformand Jean-Claude Juncker ved flere lejligheder har betegnet denne praksis som udemokratisk(8);

J.  der henviser til, at Parlamentet forkastede det lovgivningsmæssige forslag af 22. april 2015 om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 den 28. oktober 2015 ved førstebehandlingen(9) og opfordrede Kommissionen til at trække sit forslag tilbage og forelægge et nyt;

K.  der henviser til, at der i betragtning 14 i forordning (EU) nr. 182/2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser, klart fastslås følgende: "Når Kommissionen overvejer at vedtage andre udkast til gennemførelsesretsakter vedrørende særligt følsomme sektorer, navnlig beskatning, forbrugersundhed, fødevaresikkerhed og miljøbeskyttelse, søger den at finde en afbalanceret løsning ved så vidt muligt at undgå at handle i modstrid med en fremherskende holdning, som måtte opstå i appeludvalget, mod det hensigtsmæssige i en gennemførelsesretsakt";

1.  mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1829/2003;

2.  mener ikke, at Kommissionens udkast til gennemførelsesafgørelse er i overensstemmelse med EU-retten, fordi den ikke er forenelig med målet for forordning (EF) nr. 1829/2003, som i overensstemmelse med de generelle principper, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002(10), er at sikre et højt niveau for beskyttelsen af menneskers liv og sundhed, af dyrs sundhed og velfærd, af miljøet og af forbrugernes interesser i relation til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, samtidig med at det sikres, at det indre marked fungerer effektivt;

3.  anmoder Kommissionen om at trække udkastet til gennemførelsesafgørelse tilbage;

4.  opfordrer Kommissionen til at suspendere enhver gennemførelsesafgørelse vedrørende ansøgninger om godkendelse af genetisk modificerede organismer, indtil godkendelsesproceduren er blevet ændret på en sådan måde, at manglerne ved den nuværende procedure, som har vist sig at være utilstrækkelig, er afhjulpet;

5.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1.
(2) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
(3) Tilgængelig på: https://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/4586
(4)———————————— - Beslutning af 16. januar 2014 om forslag til Rådets afgørelse om markedsføring med henblik på dyrkning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af et majsprodukt (Zea mays L., linje 1507) der er genetisk modificeret med henblik på resistens over for visse skadelige sommerfuglearter (EUT C 482 af 23.12.2016, s. 110).Beslutning af 16. december 2015 om Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2279 af 4. december 2015 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs NK603 × T25 (P8_TA(2015)0456).Beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87705 × MON 89788 (P8_TA(2016)0040).Beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87708 × MON 89788 (P8_TA(2016)0039).Beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne FG72 (MST-FGØ72-2) (P8_TA(2016)0038).Beslutning af 8. juni 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt11 × MIR162 × MIR604 × GA21-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to eller tre af transformationsbegivenhederne Bt11, MIR162, MIR604 og GA21 (P8_TA(2016)0271).Beslutning af 8. juni 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af en genetisk modificeret nellike (Dianthus caryophyllus L., linje SHD-27531-4) (P8_TA(2016)0272).Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af genetisk modificerede frø af majs MON 810 (MON-ØØ81Ø2016) til dyrkning (P8_TA(2016)0388).Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter af genetisk modificeret majs MON 810 (P8_TA(2016)0389).Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af genetisk modificerede frø af majs Bt11 (SYN-BTØ11-1) til dyrkning (P8_TA(2016)0386).Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af genetisk modificerede frø af majs 1507 (DAS-Ø15Ø7-1) til dyrkning (P8_TA(2016)0387).Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld 281-24-236 × 3006-210-23 × MON 88913 (P8_TA(2016)0390).Beslutning af 5. april 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt11 × 59122 × MIR604 × 1507 × GA21-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to, tre eller fire af transformationsbegivenhederne Bt11, 59122, MIR604, 1507 og GA21, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (P8_TA(2017)0123).
(5) EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1.
(6) Bauer-Panskus/Then: Testbiotechs kommentarer vedrørende den videnskabelige udtalelse om ansøgning (EFSA-GMO-NL-2011-96) til markedsføring af genetisk modificeret herbicidtolerant og insektresistent GHB119-bomuld fra Bayer CropScience AG, tilgængelig på: https://www.testbiotech.org/node/1860.
(7) http://registerofquestions.efsa.europa.eu/roqFrontend/questionLoader?question=EFSA -Q-2011-00311.
(8) F.eks. i åbningstalen fra Europa-Parlamentets plenarmøde, der er medtaget i de politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission (Strasbourg, den 15. juli 2014) eller i talen om Unionens tilstand i 2016 (Strasbourg, den 14. september 2016).
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0379.
(10) EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.


GMO-majs DAS-40278-9
PDF 277kWORD 56k
Europa-Parlamentets beslutning af 17. maj 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs DAS-40278-9, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (D050183 – 2017/2674(RSP))
P8_TA(2017)0215B8-0292/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs DAS-40278-9, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (D050183),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer(1), særlig artikel 7, stk. 3, artikel 9, stk. 2, artikel 19, stk. 3, og artikel 21, stk. 2,

–  der henviser til afstemningen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, jf. artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, den 27. marts 2017, som ikke mundede ud i en udtalelse,

–  der henviser til artikel 11 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser(2),

–  der henviser til udtalelse vedtaget af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) den 26. oktober 2016 og offentliggjort den 5. december 2016(3),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 182/2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (COM(2017)0085, COD(2017)0035,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger, hvori der gøres indsigelse mod godkendelsen af genetisk modificerede organismer(4),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 106, stk. 2 og 3,

A.  der henviser til, at Dow AgroSciences Europe den 11. november 2010 indgav en ansøgning om tilladelse til markedsføring af fødevarer, fødevareingredienser og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af DAS-40278-9-majs, til den nationale kompetente myndighed i Nederlandene i overensstemmelse med artikel 5 og 17 i forordning (EF) nr. 1829/2003; der henviser til, at denne ansøgning også omfattede markedsføring af genetisk modificeret DAS-40278-9-majs i produkter, der består af eller indeholder denne majs, til anden anvendelse end fødevarer og foder, som al anden majs, undtagen til dyrkning;

B.  der henviser til, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) den 26. oktober 2016 vedtog en positiv udtalelse i overensstemmelse med artiklerne 6 og 18 i forordning (EF) nr. 1829/2003, som blev offentliggjort den 5. december 2016(5);

C.  der henviser til, at DAS-40278-9-majs udtrykker AAD-1-proteinet, som giver tolerance over for 2,4-dichlorphenoxyeddikesyre (2,4-D) og aryloxyphenoxypropionate (AOPP) herbicider;

D.  der henviser til, at uafhængig forskning giver anledning til bekymringer med hensyn til risiciene ved det aktive stof 2,4-D for så vidt angår fosterudvikling, fosterskader og hormonforstyrrelser; der henviser til, at det ikke er klart, om og i hvilket omfang, 2,4-D-produkter indeholder urenheder af stærkt giftige dioxiner og furaner, som er kræftfremkaldende og hormonforstyrrende stoffer, der indvirker på menneskers sundhed, og som persisterer i miljøet og ophobes i fødekæden(6);

E.  der henviser til, at godkendelsen af aktivstoffet 2,4-D blev fornyet i 2015; der henviser til, at der er konstateret tilstedeværelse af urenheder såsom dioxiner og furaner under et bestemt niveau; der henviser til, at ansøgeren endnu ikke har fremlagt oplysninger om stoffets mulige hormonforstyrrende egenskaber(7);

F.  der henviser til, at en tilladelse til import af DAS-40278-9-majs til Unionen uden tvivl vil føre til en stigning i dyrkningen heraf i andre dele af verden, f.eks. USA, Brasilien og Argentina, med en tilsvarende stigning i anvendelsen af 2,4-D- og AOPP-baserede herbicider; der henviser til, at uafhængig forskning også giver anledning til bekymring over de store mangler i den sammenlignende vurdering, alvorlige mangler for så vidt angår den toksikologiske vurdering (f.eks. at der ikke er blevet anmodet om nogen testning af hele planten i et fodringsforsøg, at langsigtede eller akkumulerede virkninger ikke blev overvejet, at påvirkningen af forplantningssystemer ikke blev diskuteret, og at der var metodologiske svagheder vedrørende dyreforsøgene), samt bekymring over en ikke-fyldestgørende vurdering af de mulige virkninger for immunsystemet(8);

G.  der henviser til, at medlemsstaterne har indsendt mange kritiske bemærkninger i løbet af den tre måneder lange høringsperiode; der henviser til, at disse bemærkninger blandt andet vedrører: manglende eller utilstrækkelige data, manglende forklaringer, selvmodsigende oplysninger i ansøgningen, dårligt testdesign, manglende undersøgelser, f.eks. for så vidt angår allergenicitet, tvivlsomme resultater af sikkerhedsvurderinger, manglen på enhver form for 90-dages subkronisk toksicitetsundersøgelse med hele fødevaren, hvilket gør det umuligt at vurdere de potentielle risici ved indtagelse af fødevarer fremstillet af majsen, og valget af og udformningen af de undersøgelser, der er taget i betragtning ved risikovurderingen(9);

H.  der henviser til, at EFSA på trods af alle disse bekymringer ikke fandt, at der var behov for nogen overvågning efter markedsføringen af fødevarer/foder fremstillet af DAS-40278-9-majs;

I.  der henviser til, at der ikke blev afgivet nogen udtalelse ved afstemningen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, jf. artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, den 27. marts 2017; der henviser til, at 16 medlemsstater stemte imod, mens kun 9 medlemsstater, der repræsenterer 36,22 % af Unionens befolkning, stemte for, og 3 medlemsstater undlod at stemme;

J.  der henviser til, at Kommissionen både i begrundelsen til sit lovgivningsmæssige forslag, der blev forelagt den 22. april 2015, om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 for så vidt angår medlemsstaternes mulighed for at begrænse eller forbyde anvendelse af genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer på deres område (COM(2015)0177) og i begrundelsen til det lovforslag, der blev forelagt den 14. februar 2017, om ændring af forordning (EU) nr. 182/2011 beklagede den omstændighed, at Kommissionen siden ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 1829/2003 havde vedtaget afgørelser om tilladelser uden støtte i udtalelser fra Medlemsstatsudvalget, og at tilbagegivelse af sager til Kommissionen med henblik på en endelig afgørelse – hvilket i høj grad er en undtagelse fra den generelle procedure – var blevet normen for beslutningstagningen i forbindelse med tilladelser til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer; der henviser til, at kommissionsformand Jean-Claude Juncker ved flere lejligheder har betegnet denne praksis som udemokratisk(10);

K.  der henviser til, at Parlamentet forkastede det lovgivningsmæssige forslag af 22. april 2015 om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 den 28. oktober 2015 ved førstebehandlingen(11) og opfordrede Kommissionen til at trække sit forslag tilbage og forelægge et nyt;

L.  der henviser til, at der i betragtning 14 i forordning (EU) nr. 182/2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser, klart fastslås følgende: "Når Kommissionen overvejer at vedtage andre udkast til gennemførelsesretsakter vedrørende særligt følsomme sektorer, navnlig beskatning, forbrugersundhed, fødevaresikkerhed og miljøbeskyttelse, søger den at finde en afbalanceret løsning ved så vidt muligt at undgå at handle i modstrid med en fremherskende holdning, som måtte opstå i appeludvalget, mod det hensigtsmæssige i en gennemførelsesretsakt";

1.  mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1829/2003;

2.  mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse ikke er i overensstemmelse med EU-retten, fordi den ikke er forenelig med målet for forordning (EF) nr. 1829/2003, som i overensstemmelse med de generelle principper, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002(12), er at sikre et højt niveau for beskyttelsen af menneskers liv og sundhed, af dyrs sundhed og velfærd, af miljøet og af forbrugernes interesser i relation til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, samtidig med at det sikres, at det indre marked fungerer tilfredsstilende;

3.  anmoder Kommissionen om at trække udkastet til gennemførelsesafgørelse tilbage;

4.  opfordrer Kommissionen til at suspendere enhver gennemførelsesafgørelse vedrørende ansøgninger om godkendelse af genetisk modificerede organismer, indtil godkendelsesproceduren er blevet ændret på en sådan måde, at manglerne ved den nuværende procedure, som har vist sig at være utilstrækkelig, er afhjulpet;

5.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1.
(2) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
(3) https://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/4633
(4)–––––––––––– – Beslutning af 16. januar 2014 om forslag til Rådets afgørelse om markedsføring med henblik på dyrkning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af et majsprodukt (Zea mays L., linje 1507) der er genetisk modificeret med henblik på resistens over for visse skadelige sommerfuglearter (EUT C 482 af 23.12.2016, s. 110).Beslutning af 16. december 2015 om Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2279 af 4. december 2015 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs NK603 × T25 (P8_TA(2015)0456).Beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87705 × MON 89788 (P8_TA(2016)0040).Beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87708 × MON 89788 (P8_TA(2016)0039).Beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne FG72 (MST-FGØ72-2) (P8_TA(2016)0038).Beslutning af 8. juni 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt11 × MIR162 × MIR604 × GA21-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to eller tre af transformationsbegivenhederne (P8_TA(2016)0271).Beslutning af 8. juni 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af en genetisk modificeret nellike (Dianthus caryophyllus L., linje SHD-27531-4) (P8_TA(2016)0272).Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af genetisk modificerede frø af majs MON 810 til dyrkning (P8_TA(2016)0388).Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter af genetisk modificeret majs MON 810 (P8_TA(2016)0389).Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af genetisk modificerede frø af majs Bt11 til dyrkning (P8_TA(2016)0386).Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af genetisk modificerede frø af majs 1507 til dyrkning (P8_TA(2016)0387).Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld 281-24-236 × 3006-210-23 × MON 88913 (P8_TA(2016)0390).Beslutning af 5. april 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt11 × 59122 × MIR604 × 1507 × GA21-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to, tre eller fire af transformationsbegivenhederne Bt11, 59122, MIR604, 1507 og GA21, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (P8_TA(2017)0123).
(5) Tilgængelig på: https://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/4633
(6) http://www.pan-europe.info/sites/pan-europe.info/files/public/resources/reports/pane-2014-risks-of-herbicide-2-4-d.pdf
(7) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2033 af 13. november 2015 om forlængelse af godkendelsen af aktivstoffet 2,4-D, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (EUT L 298 af 14.11.2015, s. 8).
(8) Bauer-Panskus/Then: Testbiotech comment on EFSA Scientific Opinion on an application by DOW AgroSciences LLC (EFSA-GMO-NL-2010-89) for placing on the market the genetically modified herbicide-tolerant maize DAS-40278- 9, tilgængelig på: https://www.testbiotech.org/node/1862
(9) Jf. EFSA's register over spørgsmål, bilag G til spørgsmål nr. EFSA-Q-2010-01326, som findes online her: http://registerofquestions.efsa.europa.eu/roqFrontend/questionLoader?question=EFSA-Q-2010-01326
(10) F.eks. i åbningstalen fra Europa-Parlamentets plenarmøde, der er medtaget i de politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission (Strasbourg, den 15. juli 2014) eller i talen om Unionens tilstand i 2016 (Strasbourg, den 14. september 2016).
(11) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0379.
(12) EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.


Situationen i Ungarn
PDF 180kWORD 50k
Europa-Parlamentets beslutning af 17. maj 2017 om situationen i Ungarn (2017/2656(RSP))
P8_TA(2017)0216B8-0295/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig artikel 2, 6 og 7,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 4, 12, 13, 14, 16, 18 og 21,

–  der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention og retspraksis ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, især sagerne Szabó og Vissy v. Ungarn, Karácsony m.fl. v. Ungarn, Magyar Keresztény Mennonita Egyház m.fl. v. Ungarn, Baka v. Ungarn, og Ilias og Ahmed v. Ungarn,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne og til de talrige FN-traktater på menneskerettighedsområdet, der er bindende for alle medlemsstater,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. marts 2014 med titlen "En ny EU-retlig ramme for at styrke retsstatsprincippet" (COM(2014)0158),

–  der henviser til sine beslutninger af 16. december(1) og 10. juni 2015(2) om situationen i Ungarn, af 3. juli 2013 om situationen for grundlæggende rettigheder: standarder og praksis i Ungarn(3), af 16. februar 2012 om den seneste politiske udvikling i Ungarn(4) og af 10. marts 2011 om medieloven i Ungarn(5),

–  der henviser til høringen om situationen i Ungarn, der fandt sted den 27. februar 2017 i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

–  der henviser forhandlingen om situationen i Ungarn på plenarmødet den 26. april 2017,

–  der henviser til Romerklæringen af 25. marts 2017 fra lederne af 27 medlemsstater og Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen,

–  der henviser til lov nr. CLXVIII af 2007 om bekendtgørelsen af Lissabontraktaten om ændring af traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, som blev vedtaget af den ungarske Nationalforsamling den 17. december 2007,

–  der henviser til resolution nr. 2162 (2017) af 27. april 2017 fra Europarådets Parlamentariske Forsamling med titlen "Alarming developments in Hungary: draft NGO law restricting civil society and possible closure of the European Central University" (Foruroligende udvikling i Ungarn: udkast til lov om NGO'er, der begrænser civilsamfundet, og mulig lukning af European Central University),

–  der henviser til erklæringen fra Europarådets menneskerettighedskommissær af 8. marts 2017 om Ungarns nye lov, som muliggør automatisk frihedsberøvelse af asylansøgere, og hans skrivelse af 27. april 2017 til formanden for den ungarske nationalforsamling med en opfordring til at forkaste lovforslaget om udenlandsk finansierede NGO'er,

–  der henviser til Kommissionens beslutning om at indlede en traktatbrudsprocedure mod Ungarn vedrørende loven om ændring af den nationale lov om højere uddannelse samt andre verserende og kommende traktatbrudsprocedurer mod Ungarn,

–  der henviser til Kommissionens reaktion på den ungarske nationale høring "Stop Bruxelles",

–  der henviser til kommissær Avramopoulos' besøg i Ungarn den 28. marts 2017,

–  der henviser til skrivelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender til næstformand Timmermans, hvori han anmodes om at redegøre for Kommissionens holdning til foreneligheden af loven om ændring af visse retsakter vedrørende styrkelse af den procedure, der gennemføres i det bevogtede grænseområde, med bestemmelserne i gældende EU-ret på asylområdet, samt med chartret om grundlæggende rettigheder i forbindelse med gennemførelsen af de foranstaltninger, der er nævnt i denne retsakt,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at Den Europæiske Union bygger på værdierne om respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstatsforhold og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal, og til, at disse værdier er universelle og fælles for medlemsstaterne (artikel 2 i TEU);

B.  der henviser til, at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder udgør en del af EU's primære ret og forbyder enhver forskelsbehandling på grund af bl.a. køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder og seksuel orientering;

C.  der henviser til, at Ungarn har været medlem af Den Europæiske Union siden 2004, og at et stort flertal af landets borgere ifølge meningsmålinger går ind for EU-medlemskab;

D.  der henviser til, at chartret fastsætter, at der er frihed for kunst og videnskabelig forskning, og at den akademiske frihed skal respekteres; der henviser til, at det også sikrer friheden til at oprette uddannelsesinstitutioner under overholdelse af de demokratiske principper;

E.  der understreger, at forsamlingsfriheden bør beskyttes, og at et levende civilsamfund spiller en afgørende rolle med hensyn til at fremme offentlighedens deltagelse i den demokratiske proces og stille regeringer til ansvar i forhold til deres retlige forpligtelser, herunder beskyttelse af grundlæggende rettigheder, miljø og bekæmpelse af korruption;

F.  der henviser til, at retten til asyl er garanteret under behørig efterlevelse af reglerne i Genève-konventionen af 28. juli 1951 og protokollen hertil af 31. januar 1967 om flygtninges retsstilling og i overensstemmelse med TEU og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF);

G.  der henviser til, at 91,54 % af asylansøgningerne i 2016 blev afvist; der henviser til, at der siden 2015 er vedtaget nye love og procedurer i Ungarn på asylområdet, der har tvunget alle asylansøgere til at rejse ind i Ungarn gennem et transitområde på ungarsk område, der giver adgang for et begrænset antal personer pr. dag, i øjeblikket 10; der henviser til, at NGO'er gentagne gange har rapporteret, at migranter ved Ungarns grænser summarisk tvinges tilbage til Serbien, i nogle tilfælde ved en grusom og voldelig behandling, uden at der tages hensyn til deres ansøgninger om beskyttelse; der henviser til, at den ungarske regering har undladt at opfylde sine forpligtelser i henhold til EU-retten for så vidt angår omfordeling af asylansøgere;

H.  der henviser til, at Europarådets menneskerettighedskommissær har erklæret, at "som følge af de radikale ændringer, som Ungarn i de seneste måneder har indført i asylretten og praksis, løber asylansøgere, der sendes tilbage til landet, en stor risiko for at blive genstand for krænkelser af menneskerettighederne", jf. hans skriftlige bemærkninger indgivet den 17. december 2016 til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vedrørende to klager mod Østrig om overførslen af asylansøgere fra Østrig til Ungarn i henhold til Dublin III-forordningen;

I.  der henviser til, at 11 flygtninge, som benævnes "Röszke 11", der var til stede den 16. september 2016, dagen efter at Ungarn lukkede sin grænse til Serbien, blev anklaget for at have begået en terrorhandling og idømt fængselsstraffe, herunder Ahmed H., en syrer bosiddende i Cypern, der i november 2016 blev idømt 10 års fængsel ved en uretfærdig rettergang, udelukkende for at have anvendt en megafon til at mindske spændingerne og for at kaste tre genstande efter grænsepolitiet;

J.  der henviser til, at der siden vedtagelsen af Europa-Parlamentets beslutning af 16. december 2015, er rejst bekymring om en række spørgsmål, herunder anvendelsen af offentlige midler, angreb på civilsamfundsorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere, asylansøgeres rettigheder, masseovervågning af borgere, foreningsfrihed, ytringsfrihed, mediepluralisme og lukning af avisen Népszabadság, romaernes rettigheder, herunder tvangsudsættelse af romaer i Miskolc og segregering af romabørn i uddannelsessystemet, LGBTI-personers rettigheder, kvinders rettigheder, retsvæsenet, herunder muligheden for at idømme en livstidsfængselsstraf uden mulighed for prøveløsladelse, tvangsudsættelse af ungarske NGO'er og den uafhængige romaorganisation Phralipe fra deres hovedkvarterer samt risikoen for lukning af Lukács-arkiverne;

K.  der henviser til, at indholdet af og sprogbrugen i den nationale høring "Stop Bruxelles" – en national høring om immigration og terrorisme og regeringens ledsagende reklamekampagner – er stærkt vildledende og fordrejet;

L.  der henviser til, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sagen Szabó og Vissy v. Ungarn fastslog, at den ungarske lovgivning om hemmelig overvågning som led i terrorismebekæmpelse, der blev indført i 2011, var en tilsidesættelse af retten til respekt for privatliv og familieliv, hjemmet og korrespondance; der henviser til, at domstolen i sagen Ilias og Ahmed v. Ungarn konstaterede en krænkelse af retten til frihed og sikkerhed, retten til adgang til effektive retsmidler vedrørende betingelserne i Röszke-transitzonen og retten til at blive beskyttet mod umenneskelig eller nedværdigende behandling i forbindelse med asylansøgernes udvisning til Serbien; der henviser til, at domstolen i sagen Baka v. Ungarn fastslog, at Ungarn havde tilsidesat retten til en retfærdig rettergang og til ytringsfrihed for András Baka, tidligere præsident for den ungarske højesteret;

M.  der henviser til, at den seneste udvikling i Ungarn, især loven om ændring af visse retsakter om indførelse af strengere procedurer i forbindelse med grænseforvaltning og asyl, loven om ændring af den nationale lov om højere uddannelse, som udgør en direkte trussel for Det Centraleuropæiske Universitet, og som har udløst stor offentlig misbilligelse, og den foreslåede lov om gennemsigtighed for organisationer, der modtager støtte fra udlandet (det ungarske parlaments lov nr. T/14967), har givet anledning til betænkeligheder for så vidt angår deres forenelighed med EU-lovgivningen og chartret om grundlæggende rettigheder;

1.  minder om, at de værdier, der er nedfældet i artikel 2 i TEU, skal overholdes af alle EU's medlemsstater;

2.  beklager, at udviklingen i Ungarn i de seneste år har ført til en alvorlig forværring af retsstatsforholdene, demokratiet og de grundlæggende rettigheder, bl.a. med hensyn til ytringsfrihed, akademisk frihed, migranters, asylansøgeres og flygtninges menneskerettigheder, forsamlings- og foreningsfrihed, restriktioner og hindringer for civilsamfundsorganisationers aktiviteter, retten til ligebehandling, rettigheder for personer, der tilhører mindretal, herunder romaer, jøder og LGBTI-personer, sociale rettigheder, landets forfatningsmæssige system, domstolenes og andre institutioners uafhængighed, og mange foruroligende forlydender om korruption og interessekonflikter, som tilsammen kan udgøre en spirende systemisk trussel mod retsstatsprincippet i denne medlemsstat; mener, at Ungarn udgør en prøve for EU, hvor sidstnævnte kan bevise sin evne og vilje til at reagere på trusler og tilsidesættelse af dets egne grundlæggende værdier fra en medlemsstats side; bemærker med bekymring, at udviklingen i visse andre medlemsstater viser foruroligende tegn på en lignende undergravning af retsstatsprincippet som den i Ungarn;

3.  opfordrer den ungarske regering til at gå ind i en dialog med Kommissionen om alle de spørgsmål, der er omhandlet i denne beslutning, navnlig med hensyn til migranters, asylansøgeres og flygtninges menneskerettigheder, foreningsfrihed, retten til uddannelse og akademisk forskning, segregering af romaer i uddannelsessystemet og beskyttelse af gravide kvinder på arbejdspladsen; gentager, at begge parter bør gå ind i en sådan dialog på en åben, evidensbaseret og samarbejdsorienteret vis; opfordrer Kommissionen til at holde Parlamentet underrettet om sine vurderinger;

4.  udtrykker sin bekymring over de seneste udtalelser og initiativer fra den ungarske regering, især hvad angår fortsættelsen af høringen "Stop Bruxelles" og efterforskningen af udenlandske ansatte ved Det Centraleuropæiske Universitet samt erklæringerne fra lederne af det regerende parti om, at de er imod enhver ændring af lovgivningen med henblik på at efterkomme henstillinger fra EU-institutionerne og internationale organisationer; beklager, at disse signaler ikke viser et klart engagement fra de ungarske myndigheders side til fuldt ud at sikre, at deres tiltag er i overensstemmelse med EU's primære og afledte ret;

5.  opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge den ungarske regerings anvendelse af EU-midler, navnlig inden for asyl og migration, offentlig kommunikation, uddannelse, social inddragelse og økonomisk udvikling for at sikre, at samfinansierede projekter er i fuld overensstemmelse med både EU's primære og afledte ret;

6.  opfordrer i mellemtiden den ungarske regering til at ophæve retsakten om ændring af visse retsakter om indførelse af strengere procedurer i forbindelse med grænseforvaltning og asyl og loven om ændring af den nationale lov om højere uddannelse, og til at trække den foreslåede lov om gennemsigtighed for organisationer, der modtager støtte fra udlandet (det ungarske parlaments lov nr. T/14967) tilbage;

7.  opfordrer indtrængende den ungarske regering til øjeblikkeligt at suspendere alle frister i retsakten om ændring af den nationale lov om højere uddannelse, til straks at indlede en dialog med de relevante amerikanske myndigheder med henblik på at sikre den fremtidige drift af Det Centraleuropæiske Universitet, der udsteder eksamensbeviser akkrediteret af USA, og til at give et offentligt tilsagn om, at universitetet kan forblive i Budapest som en fri institution;

8.  beklager, at Kommissionen ikke har reageret på Parlamentets opfordring til at aktivere EU's retlige ramme for at styrke retsstatsprincippet, jf. dets beslutning af 10. juni 2015 og af 16. december 2015 om situationen i Ungarn, med det formål gennem en dialog med den pågældende medlemsstat at forhindre, at den spirende systemiske trussel mod retsstatsprincippet eskalerer yderligere; er af den opfattelse, at Kommissionen i sin nuværende tilgang primært fokuserer på marginale, tekniske aspekter af loven, men ignorerer tendenserne, mønstrene og den samlede indvirkning af disse foranstaltninger på retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder; mener, at navnlig traktatbrudsprocedurerne i de fleste tilfælde ikke har ført til reelle forandringer og heller ikke har løst op for situationen i et bredere perspektiv;

9.  mener, at den nuværende situation i Ungarn udgør en klar fare for en grov krænkelse af de værdier, der er nævnt i artikel 2 i TEU, og berettiger iværksættelsen af proceduren i artikel 7, stk. 1, i TEU;

10.  pålægger derfor Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender at indlede proceduren og udarbejde en specifik betænkning med henblik på at afholde en afstemning på plenarmødet om et begrundet forslag, hvori Rådet opfordres til at træffe foranstaltninger i henhold til artikel 7, stk. 1, i TEU, jf. forretningsordenens artikel 83;

11.  gentager, at der er behov for en regelmæssig overvågning og dialog, der involverer alle medlemsstater, med henblik på at sikre overholdelsen af EU's grundlæggende værdier som demokrati, grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet, der involverer Rådet, Kommissionen og Parlamentet, som det fremhæves i Parlamentets beslutning af 25. oktober 2016 om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder(6), og også for at undgå dobbeltstandarder;

12.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og Rådet, til Ungarns præsident, regering og parlament og til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Europarådet.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0461.
(2) EUT C 407 af 4.11.2016, s. 46.
(3) EUT C 75 af 26.2.2016, s. 52.
(4) EUT C 249 E af 30.8.2013, s. 27.
(5) EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 154.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0409.


Europæisk referenceramme for kvalifikationer for livslang læring
PDF 183kWORD 49k
Europa-Parlamentets beslutning af 17. maj 2017 om den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring (2016/2798(RSP))
P8_TA(2017)0217B8-0298/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forslag til Rådets henstilling om den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 23. april 2008 om etablering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring (COM(2016)0383),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. juni 2016 om en ny dagsorden for færdigheder i Europa (COM(2016)0381),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 23. april 2008 om etablering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2241/2004/EF af 15. december 2004 om en samlet fællesskabsramme for større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer (Europass)(2), der gør det lettere for folk at gøre rede for deres færdigheder og kvalifikationer,

–  der henviser til de nye prioriteter i strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet frem til 2020 som fastsat i den fælles rapport om det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020), der blev vedtaget i 2015(3),

–  der henviser til Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring(4),

–   der henviser til Eurydices oversigt om anerkendelse af forudgående ikkeformel og uformel læring inden for videregående uddannelse,

–  der henviser til det flersprogede europæiske klassifikationssystem for færdigheder, kompetencer, kvalifikationer og erhverv (ESCO), der, sammen med den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF) vil anvende et fælles format for elektronisk offentliggørelse af oplysninger om kvalifikationer (anført i forslagets bilag VI),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. juni 2009 om fastlæggelse af en europæisk referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelserne(5) (EQUAVET),

–  der henviser til det uafhængige EQAR (European Quality Assurance Register in Higher Education)(6), der er et register over kvalitetssikringsagenturer, der i det væsentlige overholder de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring i det europæiske område for videregående uddannelse (ESG),

–  der henviser til det europæiske meritoverførselssystem (ECTS)(7), som er udviklet inden for rammerne af det europæiske område for videregående uddannelser, og det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (ECVET), som blev etableret ved Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. juni 2009(8),

–  der henviser til Bolognaprocessen inden for videregående uddannelse, Jerevan-ministerkommunikéet fra 2015 og rapporten "European Higher Education Area in 2015: Bologna process implementation report,"

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af Erasmus+: "EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt(9),

–  der henviser til Europarådets konvention om anerkendelse af kvalifikationer inden for de videregående uddannelser i Europaregionen (Lissabonkonventionen om anerkendelse af videregående uddannelser) og henstillingen om brugen af kvalifikationsrammer i anerkendelsen af udenlandske kvalifikationer, som udtrykkeligt nævner EQF som et redskab, der skal anvendes ved akademisk anerkendelse,

–   der henviser til strategien for udvidet adgang til uddannelse for at fremme retfærdighed og vækst: en strategi til udvikling af den sociale dimension og livslang læring på det europæiske område for videregående uddannelse frem til 2020, som dækker alle de lande, der deltager i EQF,

–   der henviser til UNESCO's rapport om anerkendelse, validering og akkreditering af ikkeformel og uformel læring i UNESCO-medlemsstater,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer(10) ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013(11),

–  der henviser til forespørgslen til Kommissionen om den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring (O-000038/2017 – B8-0218/2017),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at en ordentlig anerkendelse af, forståelse for og værdsættelse af færdigheder går langt videre end det, der blot efterspørges på arbejdsmarkedet; der henviser til, at de færdigheder, der findes, og dem, som der er behov for på arbejdsmarkedet, styrkes af en EQF, som kan identificere og tilpasse disse færdigheder til hinanden og dermed skabe sociale og økonomiske fordele; bemærker, at det er afgørende at hjælpe enkeltpersoner med at erhverve og ajourføre deres kompetencer og færdigheder gennem hele livet;

B.  der henviser til, at en bedre sammenlignelighed af kvalifikationer øger alle vandrende arbejdstageres muligheder for at komme i beskæftigelse og udvikle sig fagligt;

C.  der henviser til, at der skal fokuseres på digitale færdigheder, og at der skal træffes strukturerede foranstaltninger for erhvervelse og anerkendelse af sådanne færdigheder;

D.  der henviser til, at den videre udvikling af EQF i betragtning af de nye udfordringer i samfundet og de teknologiske og demografiske forandringer kan støtte livslang læring både med hensyn til at fremme lige muligheder, lige adgang til uddannelse og et bedre samspil mellem almene og faglige uddannelsessystemer; der henviser til, at almen og faglig uddannelse bør hjælpe folk med at tilpasse sig de omstændigheder, de måtte stå over for, ved at opkvalificere og uddanne borgerne på en holistisk måde, så de bliver kritiske, selvsikre og uafhængige og erhverver de færdigheder, der er behov for i det 21. århundrede;

E.  der henviser til, at løbende udvikling af viden, færdigheder og kompetence – også kaldet livslang læring – kan bidrage til at forbedre den enkeltes valg med hensyn til arbejde og liv, hjælpe folk med at udnytte deres fulde potentiale, være til fordel for samfundet samt øge folks chancer for at finde et job og sikre deres karrierer;

F.  der henviser til, at EQF's mål er at lette sammenligningen mellem uddannelsessystemer og dermed tilskynde til forandringer og reformer på nationalt og sektorielt niveau med henblik på at opfylde målsætningerne i Europa-2020 strategien og ET2020-rammen;

G.  der henviser til, at situationen omkring kvalifikationer på grund af medlemsstaternes mangel på ambition og på trods af det hidtidige engagement stadig er uigennemskuelig med en lav anerkendelsesgrad af udenlandske kvalifikationer; der henviser til, at det er nødvendigt med en justering af EQF for at sikre endnu større gennemsigtighed og sammenlignelighed af kvalifikationer;

H.  der henviser til, at EQF bør skabe en overordnet ramme for brugerne for at lette samarbejdet mellem medlemsstaternes myndigheder, arbejdsmarkedets parter, udbydere af almen og faglig uddannelse, fagforeninger, civilsamfundet og andre interesserede parter på internationalt niveau;

I.  der henviser til, at det kun er Nederlandene og Sverige, der har indført specifikke procedurer i deres nationale kvalifikationsrammer for medtagelse af ikkeformelle kvalifikationer; der henviser til, at ingen medlemsstater har indført specifikke procedurer for uformel læring i deres nationale kvalifikationsrammer;

J.  der henviser til, at medlemsstaterne bør indføre ordninger i overensstemmelse med EQF for validering af ikkeformel og uformel læring, herunder færdigheder, der er erhvervet i forbindelse med frivilligt arbejde, med tilknytning til nationale kvalifikationsrammer snarest og under alle omstændigheder senest i 2018;

K.  der henviser til, at medlemsstaterne i Jerevan-kommunikéet fra 2015 specifikt forpligtede sig til at revidere deres nationale lovgivning med henblik på at sikre fuldstændig overholdelse af Lissabonkonventionen om anerkendelse og til at revidere de nationale kvalifikationsrammer med henblik på at sikre, at læringsspor inden for rammen medfører anerkendelse af tidligere læring;

L.  der henviser til, at det er medlemsstaternes ansvar og enekompetence at sikre undervisningens kvalitet og tilrettelægge uddannelsessystemerne; der henviser til, at EQF ikke påvirker dette ansvar;

M.  der henviser til de eksisterende uoverensstemmelser i anerkendelsen af kvalifikationer regionerne imellem, navnlig grænseregioner, og at dette giver forskelle for beskæftigelsesegnetheden;

N.  der henviser til, at biblioteker, både offentlige og private, yder et betydningsfuldt bidrag til livslang læring samt til forbedring af læsefærdigheder og digitale færdigheder;

O.  der henviser til, at i alt 39 lande for nærværende deltager i EQF: EU-medlemsstaterne, EØS-landene, kandidatlandene, potentielle kandidatlande (Bosnien-Hercegovina og Kosovo) samt Schweiz;

1.  anerkender Kommissionens initiativ til at revidere EQF og yderligere støtte moderniseringen af de europæiske almene og faglige uddannelsessystemer, samtidig med at de nationale kompetencer respekteres, og det sikres, at særegenhederne ved medlemsstaternes uddannelsessystemer bevares;

2.  påpeger, at støtte til at tænke kritisk og uden for boksen er afgørende for udviklingen af de nye færdigheder, der er behov for i fremtiden;

3.  henstiller til bevarelse af de værdifulde kompetencer, der består i videregivelse af færdigheder, der ikke kun er tekniske, men også manuelle, og som har muliggjort udviklingen af og væksten i håndværksfagene, der bør bevares for at fastholde medlemsstaternes identitet;

4.  bemærker, at det er EQF's rolle at forbedre sammenligneligheden af kvalifikationer, der er opnået i medlemsstaterne, idet de nationale uddannelsessystemers særlige kendetegn samtidig skal sikres;

5.  påpeger, at Unionen bør gøre det muligt for alle, uanset alder eller status, at gøre deres kvalifikationer og kompetencer, herunder kvalifikationer og kompetencer, der er erhvervet under frivilligt arbejde, mere synlige, og at få dem værdsat og anerkendt på en klar og tilgængelig måde uanset hvor eller hvordan de har erhvervet dem, navnlig i grænseoverskridende regioner; fremhæver behovet for en større indsats fra medlemsstaternes side med henblik på en hurtigere og mere effektiv anerkendelse af kvalifikationer under henvisning til det relevante EQF-niveau;

6.  minder om nødvendigheden af at understrege gennemførelsen af EQF for at øge denne referencerammes kvalitet og potentiale;

7.  anbefaler større fleksibilitet med hensyn til at sikre en løbende ajourføring af forholdet mellem de nationale referencerammer og EQF;

8.  minder om, at en af hovedformålene med EQF er at lette og fremme en overførsel af kvalifikationer, men også i valideringen af formel og uformel almen og faglig uddannelse mellem de forskellige almene og faglige uddannelsessystemer for at muliggøre den transnationale erhvervsmæssige og læringsmæssige mobilitet, rette op på skævheden på det europæiske arbejdsmarked og lette opfyldelsen af borgernes personlige behov;

9.  opfordrer Kommissionen til at overveje, om der er behov for en yderligere revision af de tre horisontale områder (viden, færdigheder og kompetencer) for at gøre dem mere forståelige og klare; opfordrer til brugen af den europæiske nøglekompetenceramme fra 2006 som en værdifuld ressource og som det vigtigste referencedokument for at skabe større terminologisk sammenhæng mellem de forskellige EU-rammer og dermed en virkelig resultatorienteret læringstilgang;

10.  påpeger betydningen af at analysere og udvikle værktøjer til at forudse fremtidens behov for færdigheder; tilskynder derfor medlemsstaterne og alle relevante interesserede parter som f.eks. arbejdsgivere til at udveksle god praksis på dette område;

11.  understreger betydningen af faglige uddannelser og lærlingeuddannelser for tilegnelsen af færdigheder; understreger derfor behovet for at fremme tostrengede uddannelsesordninger i medlemsstaterne, der kombinerer praktikpladser i virksomheder og undervisning på erhvervsskoler; minder om, at arbejdsgivere og iværksættere spiller en afgørende rolle for uddannelse på arbejdspladsen samt for tilvejebringelsen af praktikpladser og mener, at deres rolle bør støttes og udvikles yderligere;

12.  anbefaler, at EQF knyttes tilstrækkeligt tæt til samfundets behov, herunder arbejdsmarkedet, for at forbedre den europæiske økonomis konkurrenceevne samt hjælpe enkeltpersoner med at udvikle deres potentiale med henblik på virkeliggørelse af Europa 2020-målene;

13.  understreger behovet for fuldt ud at udnytte mulighederne i EQF for at stimulere og lette studerendes og arbejdstageres mobilitet i EU og dermed fremme livslang læring og tilskynde til udvikling af en mobil, fleksibel arbejdskraft i hele Europa i en tid med økonomiske problemer og globaliseringen af markederne;

14.  understreger, at en række medlemsstater stadig befinder sig i de tidlige faser af gennemførelsen af deres nationale kvalifikationsrammer, der er baseret på de otte niveauer i EQF; opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til at sikre, at denne proces fortsat gennemføres;

15.  fremhæver betydningen af det europæiske klassifikationssystem for færdigheder, kompetencer, kvalifikationer og erhverv (ESCO), der identificerer færdigheder, kompetencer, kvalifikationer og erhverv, som er relevante for EU's arbejdsmarked og almene og faglige uddannelse, på 25 sprog;

16.  opfordrer til stærk støtte til og fremme af fælles europæiske principper om tilbud om og øjeblikkelig validering og anerkendelse af ikkeformelle og uformelle læringsprocesser, da dette er særlig vigtigt for integrationen af "atypiske" lærende; understreger i denne forbindelse det stigende antal erhvervsbaserede uddannelser med særlig opmærksomhed rettet mod ældre, personer med handicap, langtidsledige, ældre arbejdstagere og andre certificeringsgrupper, der bør indgå i valideringsprocessen; tilskynder Kommissionen til at undersøge, om ECVET-meritter kan bruges til at validere og anerkende uformel og ikkeformel læring; mener ikke, at det vil medføre en værdiforringelse af formelle kvalifikationer;

17.  understreger behovet for en bedre koordination mellem EQF og andre eksisterende anerkendelses- og gennemsigtighedsværktøjer som ECVET, ECTS og Europass ved hjælp af kvalitetssikringssystemer for at skabe synergi og øge effektiviteten af de instrumenter, der skal sikre større gennemsigtighed;

18.  henstiller, at Kommissionen udvikler et selvevalueringsværktøj til arbejdsgivere for at sikre mere effektiv anvendelse af EQF; tilskynder arbejdsgivere til kritisk at overveje, hvilket færdigheder og kvalifikationer, der er behov for for at sikre beskæftigelse:

19.  understreger de potentielle risici ved at definere læringsresultater i EQF som følge af de mulige konsekvenser for læseplanerne; fremhæver betydningen af mangfoldigheden i uddannelsessystemerne i EU og i de øvrige deltagerlande;

20.  opfordrer de resterende medlemsstater til hurtigt at knytte deres nationale kvalifikationsrammer til EQF; opfordrer indtrængende til en hurtigere fjernelse af alle resterende hindringer for anerkendelse;

21.  opfordrer Kommissionen til at foretage en fornyet evaluering af omkostningerne ved at forbedre EQF, da der for nærværende ikke forventes yderligere omkostninger; er bekymret over, at arbejdet med at revidere EQF er undervurderet;

22.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre strategier med en social dimension for deres almene og faglige uddannelsessystemer for at forbedre støtten til lige muligheder, forbedre lige adgang til uddannelse, bekæmpe uligheder og sikre bedre samspil mellem de almene og faglige uddannelsessystemer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at støtte medlemsstaternes bestræbelser i den retning;

23.  opfordrer Kommissionen til at genoverveje sin støtte til resultatbaseret finansiering inden for erhvervsuddannelse og videregående uddannelse samt studieafgifterne inden for rammerne af moderniseringsdagsordenen for at sikre den sociale rolle af de almene og faglige uddannelsessystemer og adgangen til at opnå kvalifikationer;

24.  opfordrer Kommissionen til at afklare den forventede rollefordeling mellem ECVET og ECTS for at sikre øget åbenhed i revisionen i forhold til de interesserede parter;

25.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at være særligt opmærksomme på tilsagnet om at medtage uformel og ikkeformel læring, der for indeværende ikke er medtaget i de fleste nationale kvalifikationsrammer og følgelig EQF, navnlig uformel læring, der er fuldstændig udelukket for nærværende;

26.  understreger behovet for en bedre forståelse for kvalifikationer, der er erhvervet uden for EU, med henblik på at fremme integrationen af migranter og flygtninge i det europæiske samfund, på EU’s arbejdsmarked samt i de almene og faglige uddannelsessystemer i EU; glæder sig i denne forbindelse over henstillingen, der danner grundlaget for sammenhængen mellem tredjelandes nationale og regionale kvalifikationsrammer, medlemsstaternes nationale kvalifikationsrammer og EQF, navnlig muligheden for at føre strukturerede dialoger med de af EU's naboskabslande, der har en associeringsaftale med EU, hvilket kan resultere i en styrkelse af deres nationale referencerammer for kvalifikationer i forhold til EQF og af EU-støtte (f.eks. gennem udviklingsbistand) til tredjelandes udvikling af nationale referencerammer for kvalifikationer;

27.  anerkender, at det er i tredjelandes interesse at anvende EQF som reference for deres egne kvalifikationssystemer, og at EQF bør revideres for at forenkle den formelle sammenligning af kvalifikationer, der erhverves i tredjelande, med kvalifikationer, der er erhvervet i EU;

28.  insisterer på, at relevante interesserede parter, herunder offentlige arbejdsformidlinger, arbejdsmarkedets parter, udbydere af almen og faglig uddannelse og civilsamfundet, bør inddrages yderligere i og samarbejde tæt om udformning, gennemførelsen og fremme af og kontrol med EQF på EU-plan og nationalt plan med henblik på at sikre en bredere opbakning til den;

29.  mener, at et instrument som EQF kræver konstant opdatering og tilpasning og dermed bør støttes og forbedres gennem regelmæssig kontrol, navnlig hvad angår brugervenlighed, samspilsmuligheder og gennemsigtighed; understreger, at EQF kun bliver en succes, hvis medlemsstaterne virkelig engagerer sig i at gennemføre og bruge den;

30.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 111 af 6.5.2008, s. 1.
(2) EUT L 390 af 31.12.2004, s. 6.
(3) EUT C 417 af 15.12.2015, s. 25.
(4) EUT C 398 af 22.12.2012, s. 1.
(5) EUT C 155 af 8.7.2009, s. 1.
(6) https://www.eqar.eu
(7) http://ec.europa.eu/education/library/publications/2015/ects-users-guide_en.pdf
(8) EUT C 155 af 8.7.2009, s. 11.
(9) EUT L 347 af 20.12.2013, s.50.
(10) EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22.
(11) EUT L 354 af 28.12.2013, s. 132.

Juridisk meddelelse