Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2015/2129(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0368/2017

Indgivne tekster :

A8-0368/2017

Forhandlinger :

PV 13/12/2017 - 24
CRE 13/12/2017 - 24

Afstemninger :

PV 14/12/2017 - 8.7
CRE 14/12/2017 - 8.7
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0501

Vedtagne tekster
PDF 205kWORD 58k
Torsdag den 14. december 2017 - Strasbourg Endelig udgave
Gennemførelse af direktivet om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi
P8_TA(2017)0501A8-0368/2017

Europa-Parlamentets beslutning af 14. december 2017 om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU af 13. december 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi (2015/2129(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 3 og 6 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 82, stk. 2, og artikel 83, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 7, 8, 24, 47, 48, og 52 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til FN-konventionen af 20. november 1989 om barnets rettigheder og protokollerne hertil,

–  der henviser til Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug af 25. oktober 2007,

–  der henviser til Europarådets konvention om it-kriminalitet af 23. november 2001,

–  der henviser til Europarådets vedtagelse af sin strategi for børns rettigheder (2016-2021),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU af 13. december 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse af ofre og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA(2),

–  der henviser til sin beslutning af 27. november 2014 om 25-årsdagen for FN's konvention om barnets rettigheder(3),

–  der henviser til sin beslutning af 11. marts 2015 om seksuelt misbrug af børn på internettet(4),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. maj 2012 om "Europæisk strategi for et bedre internet for børn " (COM(2012)0196), og der henviser til Kommissionens rapport af 6. juni 2016 med titlen "Endelig evaluering af det flerårige EU-program om beskyttelse af børn, der bruger internettet og andre kommunikationsteknologier (et sikrere internet)" (COM(2016)0364),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 16. december 2016 med en vurdering af, i hvilket omfang medlemsstaterne har truffet de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme direktiv 2011/93/EU (COM(2016)0871), og Kommissionens rapport af 16. december 2016 med en vurdering af gennemførelsen af foranstaltningerne i artikel 25 i direktiv 2011/93/EU (COM(2016)0872),

–  der henviser til Europols rapport om trusselsvurdering af organiseret internetkriminalitet (Internet Organised Crime Threat Assessment (iOCTA)) fra 2016,

–  der henviser til rapporten fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder af 27. februar 2017 med titlen "Børnevenlig retspleje: Perspektiver og erfaringer fra børn, der er involveret i retslige procedurer som ofre, vidner eller parter i ni EU-medlemsstater",

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. april 2017 med titlen "Beskyttelse af migrantbørn" (COM(2017)0211),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52 og til artikel 1, stk. 1, litra e), og bilag 3 til afgørelse truffet af Formandskonferencen den 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0368/2017),

A.  der henviser til, at seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn udgør alvorlige krænkelser af de grundlæggende rettigheder, navnlig børns ret til den beskyttelse og omsorg, som er nødvendig for deres trivsel, jf. FN's konvention fra 1989 om barnets rettigheder og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

B.  der henviser til, at barnets tarv skal veje tungest, når der træffes foranstaltninger til at bekæmpe disse forbrydelser i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og FN's konvention om barnets rettigheder;

C.  der henviser til, at direktiv 2011/93/EU er en omfattende retsakt, der indeholder bestemmelser om materiel strafferet og strafferetlige procedurer, foranstaltninger vedrørende bistand til og beskyttelse af ofre og om forebyggelse, herunder administrative foranstaltninger, og gennemførelsen af det kræver tæt inddragelse af aktører fra forskellige sektorer, såsom retshåndhævende myndigheder, dommere, forældre- og familiesammenslutninger, der er aktive inden for beskyttelse af mindreårige, ikke-statslige organisationer, internetudbydere og andre;

D.  der henviser til, at Kommissionens rapport om gennemførelse ikke indeholder nogen statistikker med hensyn til fjernelse og blokering af websteder, der indeholder eller udbreder billeder af seksuelt misbrug af børn, især statistikker vedrørende hvor hurtigt indhold fjernes, hvor hyppigt de retshåndhævende myndigheder følger op på ​​rapporterne, forsinkelser i fjernelsen på grund af behovet for at undgå indblanding i igangværende undersøgelser, eller hvor hyppigt sådanne lagrede data rent faktisk anvendes af retslige eller retshåndhævende myndigheder;

E.  der henviser til, at en af ​​de største udfordringer ved undersøgelse af ​​seksuelt misbrug af børn og retsforfølgelse af gerningsmænd er manglende anmeldelse fra ofre; der henviser til, at drenge er mindre tilbøjelige til at anmelde misbrug;

F.  der henviser til, at børn, der er offer for seksuelt misbrug eller udnyttelse, lider under flere og langvarige fysiske og/eller psykiske traumer, der kan følge dem langt ind i voksenlivet;

G.  der henviser til, at seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn på nettet er et voksende fænomen, og at der er opstået nye former for kriminalitet såsom "hævnpornografi" og seksuel afpresning på internettet, og at det er nødvendigt at bekæmpe dem med konkrete foranstaltninger fra medlemsstaternes side;

H.  der henviser til, at de retshåndhævende myndigheder står over for udfordringer, der er forbundet med udveksling af materiale med seksuelt misbrug af børn via peer-to-peer-net og private net; der henviser til, at det er nødvendigt tidligt at gøre piger og drenge opmærksom på de eksisterende risici og på, hvor vigtigt det er at respektere andres værdighed og privatliv i den digitale tidsalder;

I.  der henviser til, at migrantbørn – især piger, men også en betydelig procentdel drenge(5) – er særligt udsat for seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse i hænderne på menneskehandlere, smuglere, narkotikahandlere, prostitutionsnetværk samt andre personer eller netværk, der udnytter deres sårbarhed, på vej til, og når de er ankommet i Europa;

J.  der henviser til, at sexturismeindustrien berører et betydeligt antal børn, navnlig piger, men også en betydelig andel af drenge;

K.  der henviser til, at for at være i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder skal foranstaltninger om fjernelse eller blokering af websteder på internettet, der træffes i henhold til betragtning 47 i direktiv 2011/93/EU, respektere de beskyttelsesforanstaltninger, der er nævnt i direktivets artikel 25;

L.  der henviser til, at systematisk gennemgang og metaanalyse har vist, at der for handicappede børn sammenlignet med deres ikke-handicappede jævnaldrende er omkring tre gange større sandsynlighed for, at de udsættes for fysisk eller seksuel vold;

M.  der henviser til, at brugen af ordet "børnepornografi" er ikke egnet til at definere de strafbare handlinger i artikel 5 og artikel 2, litra c), i direktiv 2011/93/EU og kan være til skade for de børn, der er ofre;

De vigtigste konklusioner og henstillinger

1.  fordømmer utvetydigt alle former for seksuelt misbrug eller udnyttelse af børn samt voldelig og nedværdigende viktimisering af børn på alle niveauer; glæder sig over Europarådets vedtagelse af sin strategi for børns rettigheder (2016-2021); opfordrer alle EU-institutionerne og medlemsstaterne til at træffe passende foranstaltninger til at forebygge og beskytte børn mod alle former for fysisk og psykisk vold, herunder fysisk og seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse; opfordrer alle EU-institutionerne og medlemsstaterne til at gøre en samlet effektiv indsats for at udrydde seksuelt misbrug og udnyttelse og alle seksuelle forbrydelser mod børn i almindelighed; opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til udtrykkeligt at overveje beskyttelsen af ​​børn som en prioritet i forbindelse med planlægning og gennemførelse af politikker, der kan få negative virkninger for dem;

2.  mener, at direktiv 2011/93/EU udgør en solid og fuldstændig lovramme for bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn; beklager, at medlemsstaterne har stået over for betydelige udfordringer i forbindelse med omsættelsen og gennemførelsen af direktivet, navnlig med hensyn til bestemmelserne om forebyggelse, efterforskning og retsforfølgelse samt beskyttelse af og bistand til ofrene, og at direktivets fulde potentiale endnu ikke er blevet udnyttet; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at øge deres bestræbelser på at gennemføre direktivet fuldstændigt og korrekt; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at omskrivningen til lovtekst omsættes til effektiv gennemførelse for at sikre beskyttelse af og bistand til børneofre og nultolerance over for seksuelt misbrug af børn;

3.  beklager, at Kommissionen ikke har været i stand til at forelægge sine gennemførelsesrapporter inden for den i artikel 28 i direktiv 2011/93/EU angivne frist, og at de to evalueringsrapporter, som Kommissionen har forelagt, kun har dokumenteret selve medlemsstaternes gennemførelse i national ret, men ikke fuldt ud har vurderet, om de har opfyldt direktivets bestemmelser; anmoder medlemsstaterne om at samarbejde og sende Kommissionen alle relevante oplysninger om gennemførelsen af dette direktiv, herunder statistikker;

4.  understreger, at termen "materiale, der viser seksuelt misbrug af børn" er mere passende end "børnepornografi" for sådanne forbrydelser mod børn; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage at anvende udtrykket "materiale, der viser seksuelt misbrug af børn" frem for termen "børnepornografi"; understreger imidlertid, at den nye terminologi på ingen måde må begrænse de lovovertrædelser, der er opført som "børnepornografi" i artikel 5 i direktiv 2011/93/EU, i forhold til artikel 2, litra c);

5.  finder det beklageligt, at Kommissionens rapport om gennemførelse ikke nævner, hvorvidt den har vurderet effektiviteten af ​​INHOPE-systemet i forbindelse med videresendelse af rapporter til tilsvarende organer i tredjelande;

6.  finder det beklageligt, at Kommissionen har undladt at indsamle data om de former for blokering, der er blevet anvendt; finder det beklageligt, at der ikke er blevet offentliggjort data om antallet af websteder på blokeringslister i de enkelte lande; finder det beklageligt, at der ikke findes nogen vurdering af anvendelsen af ​​sikkerhedsmetoder såsom kryptering for at sikre, at blokeringslister ikke lækkes og dermed kommer til at virke stik mod deres hensigt; glæder sig over den kendsgerning, at Kommissionen, efter at have fremmet obligatorisk blokering i 2011, udtrykkeligt har opgivet denne holdning;

Materiel strafferet (artikel 3, 4 og 5 i direktivet)

7.  noterer sig den kendsgerning, at de materielle strafferetlige bestemmelser i direktiv 2011/93/EU er blevet gennemført af medlemsstaterne; er ikke desto mindre bekymret over, at visse medlemsstater ikke fuldt ud har gennemført bestemmelserne om lovovertrædelser i form af seksuel udnyttelse (artikel 4), lovovertrædelser vedrørende seksuelt misbrug, når der er tale om misbrug af en anerkendt position med hensyn til tillid, myndighed eller indflydelse (artikel 3, stk. 5, nr. i)) eller af et særligt værgeløst barns situation (artikel 3, stk. 5, nr. ii)) og med hensyn til juridiske personers ansvar (artikel 12);

8.  mener især, at medlemsstaterne bør gøre deres yderste for at bekæmpe straffrihed for gerningsmænd, der har misbrugt børn seksuelt, samt fysiske eller juridiske personer, der er involveret i støtte, bistand eller medvirken til nogen form for lovovertrædelse vedrørende seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug af børn; mener, at det er af den største betydning, at medlemsstaterne sikrer, at både fysiske og juridiske personer kan gøres ansvarlige, når manglende tilsyn eller kontrol med en person, der er medlem af den pågældende juridiske enhed, har tilladt eller gjort det lettere at begå en sådan forbrydelse;

9.  er især bekymret over de trusler og risici, som onlinedimensionen udgør for børn, navnlig hvad angår rekruttering af børn på internettet samt grooming og andre former for tilskyndelse; mener, at der derfor skal findes måder til at påvise, indberette og efterforske sådanne former for farlig praksis; understreger nødvendigheden af at forbedre niveauet for beskyttelse af børn på internettet og samtidig lancere bevidstgørelses- og oplysningsprogrammer om de farer, der findes på internettet;

10.  minder Kommissionen om, at begrænsninger på onlineindhold skal indføres på grundlag af lovgivningen og være veldefinerede, forholdsmæssige, legitime og forfølge et klart mål;

11.  er bekymret over det stigende antal live udsendelser på internettet, hvor børn udnyttes seksuelt, idet de kriminelle er meget dygtige og innovative i forbindelse med anvendelsen af avanceret teknologi; mener, at alle medlemsstaterne derfor bør forsøge at udvikle innovative anvendelsesformer af teknik til at spore og blokere adgangen til sådant indhold og samtidig lægge restriktioner på betalingerne for tjenester af denne art;

12.  understreger behovet for at bekæmpe nye former for kriminalitet på nettet såsom hævnporno og seksuel afpresning, som berører mange unge, især teenagepiger; opfordrer medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder og retsvæsenet til at træffe konkrete foranstaltninger til at bekæmpe denne nye form for kriminalitet og opfordrer internetbranchen, hotlines, NGO'er og alle relevante organer til at påtage sig deres fælles ansvar, idet de søger at finde løsninger til at bekæmpe disse forbrydelser, herunder bedre udnyttelse af eksisterende teknologier og udvikling af nye teknologier, der kan lette identifikationen af personer, som begår strafbare handlinger på nettet;

13.  gentager den enkeltes ret til at bestemme, hvad der skal ske med hans eller hendes personlige data, især eneretten til at kontrollere brug og videregivelse af ​​personlige oplysninger samt retten til at blive glemt, defineret som muligheden for hurtig fjernelse af indhold, som kan være skadeligt for den pågældendes værdighed;

14.  understreger, at det er nødvendigt at få de medlemsstater, som endnu ikke har gjort det, til at gøre ikke blot online grooming, men også cyberstalking og online børnelokning strafbar; erindrer om, at termen cyberstalking betegner en situation, hvor en voksen kommunikerer online med en mindreårig eller en person, som vedkommende tror er mindreårig, med henblik på senere at begå en strafbar handling over for denne;

15.  finder det beklageligt, at der ikke foreligger statistikker om brugen af ​​strafferetlige procedurer til at beslaglægge udstyr i relevante sager;

Efterforskning og retsforfølgning

16.  bemærker, at adskillige medlemsstater ikke har opfyldt kravet om at retsforfølge lovovertrædelser i en tilstrækkelig lang periode efter, at ofret har nået myndighedsalderen; tilskynder derfor medlemsstaterne til at sikre, at de lovbestemte grænser, inden for hvilke disse forbrydelser kan anmeldes og retsforfølges, er af tilstrækkelig længde, og at de som minimum starter ved barneofrets myndighedsalder med henblik på at sikre mulighed for retsforfølgelse af forbrydelsen;

17.  understreger betydningen af artikel 17 for at sikre, at medlemsstaterne har jurisdiktion over lovovertrædelser, der begås ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi (IKT), hvortil der er opnået adgang fra den pågældende medlemsstats område, uanset om denne IKT befinder sig på den pågældende medlemsstats område; understreger behovet for at udvikle det praktiske grundlag for en fælles EU-tilgang til spørgsmålet om jurisdiktion i cyberspace, sådan som det blev påpeget på det uformelle møde mellem justits- og indenrigsministrene den 26. januar 2016;

18.  beklager, at ikke alle de lovovertrædelser, der er nævnt i direktiv 2011/93/EU, er omfattet af medlemsstaternes nationale lovgivning, når det drejer sig om ekstraterritorial jurisdiktion; finder det beklageligt, at nogle medlemsstater garanterer, at seksuelt misbrug begået i udlandet vil blive retsforfulgt uden en klage fra ofret; opfordrer medlemsstaterne til at udbedre disse mangler på effektiv måde;

19.  opfordrer alle medlemsstaterne til at afsætte tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer til de retshåndhævende og retslige myndigheder med henblik på at bekæmpe seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn, herunder særlig uddannelse af politi og efterforskere; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forøge de ressourcer, der er afsat til identifikation af ofre, og opfordrer indtrængende de ni medlemsstater, der endnu ikke har gennemført artikel 15, stk. 4, i direktiv 2011/93/EU om identifikation af ofre, til at gøre det hurtigst muligt og i den forbindelse oprette særlige efterforskningshold, som er udstyret med passende værktøjer og ressourcer;

20.  finder det beklageligt, at der stadig mangler præcise statistikker og data om det antal forbrydelser, der begås inden for navnlig området seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn, på grund af den store andel af ikke-anmeldte sager, nye typer af lovovertrædelser og forskellene i de definitioner og metoder, som de forskellige medlemsstater anvender;

21.  understreger, at nogle af de største udfordringer, som de retshåndhævende og retslige myndigheder står overfor i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning i straffesager om seksuelt misbrug online, navnlig skyldes efterforskningens grænseoverskridende karakter og afhængigheden af elektronisk bevismateriale; bemærker navnlig behovet for at opgradere digitale efterforskningsteknikker med henblik på at holde trit med den hurtige teknologiske udvikling;

22.  opfordrer medlemsstaterne til at styrke samarbejdet mellem de retshåndhævende myndigheder, bl.a. ved hjælp af øget brug af fælles efterforskningshold; opfordrer indtrængende myndighederne til at anerkende, at overdreven afhængighed af hotlines og internetbranchen kan virke mod hensigten og kun overlader bekæmpelsen af ​​materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, til andre;

23.  opfordrer medlemsstaterne til at anvende bestemmelserne i direktiv 2011/93/EU på en fremtidssikret måde; opfordrer indtrængende branchen og internetudbydere til at anvende den nyeste teknologi og til at investere i innovative løsninger til at øge mulighederne for at finde og retsforfølge gerningsmændene, optrevle kriminelle netværk online, samt for at beskytte ofrene;

24.  er foruroliget over internetudbydernes anvendelse af Carrier Grade NAT-teknologi (CGN), som gør det muligt at dele én og samme IP-adresse mellem flere brugere på samme tid, hvilket er til fare for sikkerheden på internettet og muligheden for at fastslå ansvar; opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde internetudbyderne og netværksoperatørerne til at træffe de fornødne foranstaltninger til at begrænse antallet af brugere pr. IP-adresse, til gradvis at afvikle anvendelsen af CGN-teknologi og til at foretage de nødvendige investeringer for hurtigst muligt at indføre den nye generation af internetprotokoladresser (version 6 - IPv6);

25.  opfordrer medlemsstaterne til at forstærke deres politimæssige og retlige samarbejde samt til at gøre fuld brug af de eksisterende EU-samarbejdsredskaber, som findes inden for Europol – især inden for rammerne af AP Twins og Det Europæiske Center for Bekæmpelse af Cyberkriminalitet – og Eurojust, for at sikre en vellykket efterforskning og retsforfølgelse af gerningsmænd og eventuelle medskyldige; understreger, at Europol og Eurojust bør forsynes med de nødvendige midler til at udføre deres opgave i denne henseende, og opfordrer medlemsstaterne til at udveksle bedste praksis;

26.  opfordrer medlemsstaterne til at styrke deres politisamarbejde og retlige samarbejde for at bekæmpe menneskehandel og smugling af migrantbørn, som er særligt sårbare over for misbrug, menneskehandel og seksuel udnyttelse, hovedsageligt piger, men også drenge; efterlyser et udvidet samarbejde og hurtig udveksling af oplysninger mellem myndighederne med henblik på at spore forsvundne børn og interoperabilitet mellem databaser; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage en holistisk tilgang, der involverer alle berørte aktører, og øge samarbejdet med retshåndhævende myndigheder, sociale tjenester og civilsamfundet; anerkender civilsamfundets vigtige rolle med hensyn til at identificere udsatte børn, i betragtning af den manglende tillid, som migrantbørn har vist de retshåndhævende myndigheder;

27.  tilskynder medlemsstaterne til at intensivere deres bestræbelser på at bekæmpe børnesexturisme og retsforfølge gerningsmændene og deres medskyldige, under hensyntagen til alle de involverede aktørers ansvar;

28.  mener, at medlemsstaterne bør tilskyndes til at udvikle et specialiseret internationalt netværk til bekæmpelse af sexturisme, der følges op med statslige foranstaltninger som f.eks. indførelse af finansieringsprogrammer, der har til formål at bistå familier og børn, som bor i risikoområder;

Forebyggelse (artikel 22, 23 og 24 i direktivet)

29.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre effektive forebyggelses- og interventionsprogrammer, herunder regelmæssige uddannelsesprogrammer for alle embedsmænd, undervisere, forældreforeninger og interessenter, der er i kontakt med børn, således at de bedre kan vurdere risikoen for, at der begås forbrydelser;

30.  opfordrer indtrængende alle medlemsstater til at gennemføre passende foranstaltninger f.eks. med henblik på at skabe større bevidsthed hos offentligheden, forebyggelseskampagner, uddannelse af og særlige uddannelsesprogrammer for myndigheder, forældre, lærere, børn og mindreårige – også i samarbejde med forældresammenslutninger, der spiller en aktiv rolle med hensyn til beskyttelse af børn og mindreårige, såvel som med relevante civilsamfundsorganisationer – for at fremme mediekendskab samt internetsikkerhed, familieværdier (f.eks. gensidigt ansvar, respekt og omsorg), menneskelig værdighed, selvværd, ikke-vold og generelt børns ret til at blive beskyttet mod alle former for seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse;

31.  opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at indføre en trindelt ordning til beskyttelse af børn baseret på barnets tarv og fuld respekt for hans eller hendes grundlæggende rettigheder med henblik på at sende en klar besked om, at alle former for fysisk, seksuelt og følelsesmæssigt misbrug af børn er uacceptable og strafbare handlinger;

32.  opfordrer medlemsstaterne til at udveksle bedste praksis om undervisningsmateriale og uddannelsesprogrammer for alle de involverede aktører, som f.eks. lærere, forældre, undervisere og retshåndhævende myndigheder, til at øge kendskabet til grooming og andre risici for børns sikkerhed på internettet; tilskynder medlemsstaterne til opstille ambitiøse undervisningsprogrammer, der tager sigte på både forældre og unge, med henblik på at styrke deres handlekraft ved at gøre dem opmærksomme på internettets farer og tilskynde dem til at indberette hændelser, som de er vidne til eller offer for, navnlig via de hotlines, der specielt er oprettet for børn; finder det meget vigtigt at give forældre retningslinjer for, hvordan de kan vurdere de risici, som deres børn kan stå overfor, og på et tidligt tidspunkt kunne opdage tegn på potentielt seksuelt misbrug på nettet; opfordrer tjenesteyderne til at intensivere deres indsats for at gøre borgerne opmærksomme på farerne på internettet, især for børn, ved at udvikle interaktive værktøjer og informationsmateriale;

33.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til i deres lovgivning at indføre obligatorisk strafferegisterkontrol for personer, der ansøger om arbejde eller melder sig til frivilligt arbejde, som indebærer adgang til eller myndighed over børn, og til systematisk at udveksle oplysninger om personer, der udgør en risiko for børn;

34.  opfordrer medlemsstaterne til at udveksle oplysninger om børnesexforbrydere for at forhindre, at de ubemærket flytter fra én medlemsstat til en anden med henblik på at arbejde eller udføre frivilligt arbejde med børn eller børneinstitutioner; tilskynder medlemsstaterne til at intensivere informationsudvekslingen om straffedomme og rettighedsfortabelse samt til at sikre systematisk og konsekvent dataindsamling i nationale registre over gerningsmænd; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at opfylde deres forpligtelser i henhold til artikel 22 i direktiv 2011/93/EU og tilvejebringe effektive akademisk kontrollerede interventionsprogrammer og foranstaltninger for personer, som frygter, at de kan komme til at begå seksuelt misbrug og andre lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 3 til 7 i direktivet;

35.  bemærker, at nogle medlemsstater har udviklet særlige operationelle systemer og kriminalteknisk kapacitet med henblik på at efterforske seksuelt misbrug; bemærker imidlertid, at de fleste medlemsstater hverken har specialiserede efterforskningstjenester eller finansielle midler til at erhverve kriminalteknisk materiale, såsom særligt software, der gør det muligt at gennemføre efterforskning på nettet; henstiller derfor, at EU støtter disse tjenester ved om nødvendigt at tilvejebringe de relevante midler;

36.  noterer sig, at de fleste tilfælde af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn sjældent indberettes til de retshåndhævende myndigheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage de nødvendige skridt til at forbedre og styrke indberetningen af disse overtrædelser og overveje at indføre systematiske mekanismer til direkte indberetning;

37.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle eller styrke de telefoniske hjælpetjenester for børn, der yder hjælp og støtte til børn, der er offer for seksuelt misbrug eller udnyttelse, og som bidrager til at sikre børns grundlæggende ret til at blive hørt; anmoder medlemsstaterne om at sikre, at disse telefoniske hjælpetjenester er tilgængelige døgnet rundt, at de er tilgængelige via forskellige kommunikationsmidler, at de er omfattet af fortrolighed, at de er gratis for børnene, men også for de telefoniske hjælpetjenester, samt at disse hjælpetjenester indtager en klar placering inden for de nationale børnebeskyttelsesordninger og er sikret strukturel og langsigtet finansiering;

Bistand til og beskyttelse af ofre (artikel 18, 19 og 20 i direktivet)

38.  opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre direktiv 2012/29/EU om rettigheder for ofre for kriminalitet, til at vedtage særlige foranstaltninger til beskyttelse af børneofre og til udveksling af bedste praksis for at sikre, at børn får den fornødne bistand og støtte under hele straffesagen og senere;

39.  glæder sig over den bedste praksis, der er indført i visse medlemsstater med hensyn til beskyttelse af børn, såsom f.eks. Barnhuset i Sverige; opfordrer medlemsstaterne til at fokusere på at sikre ydelse af juridisk bistand, psykologisk støtte og bistand og til at undgå sekundær viktimisering af børn; tilskynder medlemsstaterne til at iværksætte oplysningskampagner både på regionalt og nationalt plan for at fremme støtte til børneofre og fremme en kulturel ændring i den offentlige mening for at undgå enhver holdning, der medfører, at offeret gives skylden, hvilket kan medføre yderligere traumer for børn, der er offer for misbrug;

Fjernelse og blokering (artikel 25)

40.  glæder sig over, at medlemsstaterne har gennemført lovgivning og administrative foranstaltninger til fjernelse af websider med materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, som udbydes på deres område; opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre artikel 25 i direktiv 2011/93/EU og prioritere en hurtig fjernelse ved kilden af materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, og med de relevante beskyttelsesforanstaltninger; beklager, at kun halvdelen af medlemsstaterne har indarbejdet bestemmelser i deres nationale lovgivning, der gør det muligt at blokere adgangen til sådanne websteder for brugere på deres område; minder om, at fjernelsesforanstaltninger er mere effektive end blokering i bekæmpelsen af ​​spredning af materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, eftersom blokering ikke sletter indholdet;

41.  beklager og udtrykker bekymring over, at selv om Kommissionen har nævnt, at nogle medlemsstater ikke har fungerende "anmeldelses- og fjernelsesprocedurer" 16 år efter ikrafttrædelsen af ​​direktiv 2000/31/EF (direktivet om elektronisk handel), har den ikke angivet, at der vil blive truffet nogen foranstaltninger til at pålægge disse medlemsstater at opfylde EU-lovgivningen;

42.  opfordrer Kommissionen til at gøre en yderligere indsats for at indsamle de oplysninger, der er nødvendige for at fastslå, hvilke procedurer der anvendes i de medlemsstater, hvor der ikke findes nogen fungerende anmeldelses- og fjernelsesprocedure eller nogen strafferetslige foranstaltninger, og til at indlede traktatbrudsprocedure mod medlemsstaterne, hvis de ikke overholder forpligtelserne i direktiv 2000/31/EF i så henseende;

43.  beklager, at Kommissionen hverken har vurderet sikkerheden ved blokeringslister, de blokeringsteknologier, der anvendes i de lande, der har gennemført foranstaltningerne, gennemførelsen af sikkerhedsforanstaltninger såsom kryptering til opbevaring og kommunikation af blokeringslister eller har foretaget en meningsfuld analyse af effektiviteten af ​​denne foranstaltning;

44.  bemærker, at direktiv 2011/93/EU ikke indeholder krav om obligatorisk blokering; erkender, at blokering hverken er en unik eller en pålidelig teknologi; anbefaler fjernelse ved kilden af materiale, der viser misbrug af børn, udnyttelse af børn og seksuelt misbrug af børn, i forbindelse med effektive retslige og retshåndhævende foranstaltninger;

45.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til i samarbejde med internetbranchen at fremskynde procedurerne for anmeldelse og fjernelse af ulovligt indhold på internettet, som stadig er for langsommelige, og til at etablere partnerskaber med internetbranchen, Europol og Eurojust med henblik på at forhindre, at netværk og systemer bliver hacket og misbrugt til at distribuere materiale, der viser seksuelt misbrug af børn;

46.  opfordrer medlemsstaterne til, at de i tilfælde, hvor indholdet stilles til rådighed fra tredjelande, intensiverer deres samarbejde med de pågældende tredjelande og med Interpol for at sikre øjeblikkelig fjernelse af det pågældende indhold;

47.  henstiller, at de relevante myndigheder regelmæssigt ajourfører sortlister over websteder, der indeholder materiale med seksuelt misbrug af børn, og formidler disse til internetudbyderne for at undgå f.eks. overblokering og for at sikre proportionalitet; anbefaler udveksling af sådanne sortlister over websteder mellem medlemsstaterne, med Europol og dets Europæisk Center til Bekæmpelse af IT-Kriminalitet samt med Interpol; mener i denne forbindelse, at den nyudviklede hashing-teknologi, der omfatter automatisk billedsporing og -genkendelse, kunne tages i anvendelse; understreger, at al anvendt teknologi bør afprøves nøje for at fjerne eller i det mindste begrænse risikoen for hacking, misbrug eller uheldige virkninger;

48.  opfordrer INHOPE-netværket til at arbejde sammen med sine medlemmer for at skabe en sikker anonym rapporteringsmekanisme på dybe netværk, såsom mørkenettet, der findes på TOR-netværket, som giver samme høje standard for anonymitet som den, der er fastsat af presseorganisationer for whistleblowers, for at muliggøre at personer, der bruger sådanne netværk, kommer frem med oplysninger eller rapporter om materiale, der viser seksuelt misbrug af børn;

49.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gøre det obligatorisk for internetudbydere proaktivt at indberette materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, der er sporet i deres infrastruktur, til de retshåndhævende myndigheder samt til nationale telefoniske hjælpetjenester; opfordrer Kommissionen til at fortsætte sin finansiering under Connecting Europe-faciliteten (CEF) for at give de telefoniske hjælpetjenester de fornødne ressourcer til at påtage sig deres ansvar for at imødegå ulovligt onlineindhold;

50.  anerkender den aktive og støttende rolle, som civilsamfundsorganisationer spiller i bekæmpelsen af materiale med seksuelt misbrug af børn på internettet, såsom INHOPE-netværket af telefoniske hjælpetjenester, herunder Internet Watch Foundation i Det Forenede Kongerige; opfordrer indtrængende Kommissionen til i samarbejde med INHOPE at fastsætte og gennemføre bedste praksis, især med hensyn til statistisk rapportering og effektivt samspil med retshåndhævelse; opfordrer indtrængende de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til at oprette sådanne telefoniske hjælpetjenester, og mener, at de bør have mulighed for at søge efter materiale, der viser seksuelt misbrug af børn online, proaktivt;

51.  opfordrer indtrængende de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til ufortøvet at indføre børnevenlige indberetnings- og rådgivningsmekanismer såsom telefon- eller computerbaserede hjælpetjenester med e-mails, eller apps til tablets eller smartphones, hvortil internetbrugere – også anonymt – kan anmelde materiale med seksuelt misbrug af børn, som de finder på internettet, således at disse hjælpetjenester er i stand til hurtigt at bedømme dette indhold med henblik på anmeldelse og hurtig fjernelse af materialet og fjernelse af indhold på servere uden for deres område; anmoder om en klar anerkendelse og styrkelse af hjælpetjenesterne og tilskynder medlemsstaterne til at udstyre dem med tilstrækkelige ressourcer, herunder et passende budget og et sagkyndigt, fagligt uddannet personale; mener, at disse hjælpetjenester bør have mulighed for proaktivt at søge efter materiale med seksuelt misbrug af børn på internettet og samtidig modtage tip fra offentligheden;

52.  understreger nødvendigheden af på EU-plan at fremme og støtte oplysningsprogrammer for borgerne, der giver dem mulighed for at anmelde internetindhold, der er ulovligt eller skadeligt for børn, til myndighederne;

53.  opfordrer Kommissionen til fortsat at holde Parlamentet regelmæssigt underrettet om status vedrørende medlemsstaternes overholdelse af direktivet ved at levere opdelte og sammenlignelige data om medlemsstaternes præstation med hensyn til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn offline og online; opfordrer Kommissionen til at forelægge en mere omfattende rapport om gennemførelsen af direktivet, som bør omfatte yderligere oplysninger og statistikker om fjernelse og blokering af websteder med materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, statistikker om hastigheden for fjernelse af ulovligt indhold, der ikke er blevet fjernet inden for en periode på 72 timer, og om de retshåndhævende myndigheders opfølgning af de anmeldte strafbare handlinger, forsinkelser i fjernelsen af indhold, der opstår som følge af nødvendigheden af at undgå indblanding i igangværende efterforskning, information om de retslige og retshåndhævende myndigheders anvendelse af lagrede data og om, hvilke foranstaltninger der træffes af hotlinerne, efter at de retshåndhævende myndigheder er blevet underrettet om, at de skulle kontakte hostingudbyderne; pålægger sit kompetente udvalg at afholde en høring om status for gennemførelsen og eventuelt overveje at vedtage en supplerende betænkning om opfølgningen af gennemførelsen af direktivet;

o
o   o

54.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes parlamenter og regeringer.

(1) EUT L 335 af 17.12.2011, s. 1.
(2) EUT L 315 af 14.11.2012, s. 57.
(3) EUT C 289 af 9.8.2016, s. 57.
(4) EUT C 316 af 30.8.2016, s. 109.
(5) Undersøgelser viser, at drenge kan føle sig særlig hæmmet med hensyn til at afsløre seksuelt misbrug, bl.a. på grund af årsager, der hænger sammen med samfundets opfattelse af mænd. Se f.eks. undersøgelse foretaget af Enheden for Efterfølgende Konsekvensanalyse under Europa-Parlamentets Forskningstjeneste, PE 598.614, s. 16, og Schaefer, G.A., Mundt, I.A, Ahlers C.J. og Bahls, C.: "Child sexual abuse and psychological impairment in victims: results of an online study initiated by victims, Journal of Child Sex Abuse, Vol. 21, nr. 3, 2012, s. 343-360.

Juridisk meddelelse