Indeks 
Vedtagne tekster
Torsdag den 1. juni 2017 - BruxellesEndelig udgave
Anmodning om ophævelse af Béla Kovács’ immunitet
 Momssatser på bøger, aviser og tidsskrifter *
 Internetkonnektivitet med henblik på vækst, konkurrencedygtighed og samhørighed: et europæisk gigabitsamfund og 5G
 Beskyttelse af sårbare voksne
 Indførelse af midlertidige autonome handelsforanstaltninger til fordel for Ukraine ***I
 Ensartet udformning af visa ***I
 Flerårig ramme for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder for 2018-2022 ***
 Flerårig ramme for EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder for 2018-2022 (beslutning)
 Digitalisering af EU's industri
 Den nye europæiske konsensus om udvikling – Vores verden, vores værdighed, vores fremtid
 Resiliens som en strategisk prioritet i EU's optræden udadtil
 Bekæmpelse af antisemitisme
 FN's konference på højt plan til støtte for gennemførelsen af bæredygtigt udviklingsmål nr. 14 (FN's havkonference)

Anmodning om ophævelse af Béla Kovács’ immunitet
PDF 256kWORD 47k
Europa-Parlamentets afgørelse af 1. juni 2017 om anmodning om ophævelse af Béla Kovács’ immunitet (2016/2266(IMM))
P8_TA(2017)0232A8-0203/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til anmodning af 19. september 2016 om ophævelse af Béla Kovács' immunitet, som er fremsendt af Ungarns rigsadvokat, Dr. Péter Polt, i forbindelse med en straffesag indledt af den centrale øverste anklagemyndighed mod ham, og hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 3. oktober 2016,

–  der har indbudt Béla Kovács til at blive hørt den 12. januar, 30. januar og 22. marts 2017, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 6,

–  der henviser til artikel 8 og 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

–  der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 12. maj 1964, 10. juli 1986, 15. og 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011 og 17. januar 2013(1),

–  der henviser til artikel 4, stk. 2, i Ungarns grundlov, artikel 10, stk. 2, og artikel 12, stk. 1, i lov LVII af 2004 om den retlige status for ungarske medlemmer af Europa-Parlamentet og artikel 74, stk. 1 og 3, i lov XXXVI af 2012 om Nationalforsamlingen,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0203/2017),

A.  der henviser til, at Ungarns rigsadvokat har anmodet om ophævelse af medlem af Europa-Parlamentet Béla Kovács' immunitet med henblik på, at det kan undersøges, om der kan rejses tiltale mod ham for budgetsvig, som har medført et betydeligt økonomisk tab, jf. artikel 396, stk. 1, litra a), i den ungarske straffelov, og for gentagen anvendelse af forfalskede private dokumenter, jf. artikel 345 i straffeloven, hvorefter den, der anvender et forfalsket privat dokument eller et privat dokument med urigtigt indhold for at dokumentere, at en rettighed eller forpligtelse eksisterer, er ændret eller er ophørt, er skyldig i en forseelse, der straffes med fængsel i op til et år;

B.  der henviser til, at medlemmerne af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling;

C.  der henviser til, at det fremgår af artikel 4, stk. 2, i den ungarske grundlov, at medlemmerne af parlamentet er berettiget til immunitet; i henhold til artikel 10, stk. 2, i lov LVII af 2004 om status for de ungarske medlemmer af Europa-Parlamentet er medlemmerne af Europa-Parlamentet berettiget til den samme immunitet som medlemmerne af det ungarske parlament, og i henhold til artikel 12, stk. 1, henhører beslutningen om at suspendere immuniteten for et medlem af Europa-Parlamentet under Europa-Parlamentets kompetence; ifølge artikel 74, stk. 1, i lov XXXVI af 2012 om Nationalforsamlingen kan der kun føres straffesager eller, i mangel af et frivilligt afkald på immuniteten i det konkrete tilfælde, forseelsessager mod et medlem efter forudgående tilladelse fra Nationalforsamlingen; i henhold til artikel 74, stk. 3, i samme lov skal anmodningen om suspendering af immunitet, indtil anklageskriftet er indleveret, indsendes af rigsadvokaten;

D.  der henviser til, at det fremgår af artikel 21, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets afgørelse 2005/684/EF, Euratom af 28. september 2005 om vedtagelse af statutten for Europa-Parlamentets medlemmer(2), at medlemmerne har ret til at ansætte personlige medarbejdere, som de frit kan vælge, og at Parlamentet afholder de faktiske udgifter i forbindelse med ansættelsesforholdet;

E.  der henviser til, at det fremgår af artikel 34, stk. 4, i Præsidiets afgørelse af 19. maj og 9. juli 2008 om gennemførelsesbestemmelser til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer, at udgifter i forbindelse med praktikaftaler, der er indgået på de vilkår, der er fastsat af Præsidiet, kan ligeledes godtgøres;

F.  der henviser til, at det fremgår af artikel 1, stk. 1, i Præsidiets afgørelse af 19. april 2010 om bestemmelser for medlemmers praktikanter, at medlemmer af Europa-Parlamentet kan tilbyde praktikantophold i Bruxelles og Strasbourg under plenarmøder eller i løbet af deres aktiviteter som medlem i det land, hvor det pågældende medlem er valgt, for at bidrage til den europæiske og faglige uddannelse af unge og for at fremme en bedre forståelse af, hvordan institutionen fungerer;

G.  der henviser til, at det fremgår af artikel 5, stk. 1 og 2, i bestemmelserne for praktikanter, at de nærmere detaljer omkring praktikantopholdet skal indgå i en skriftlig praktikaftale, der underskrives af både medlemmet og praktikanten, og at aftalen skal indeholde en bestemmelse, hvoraf det udtrykkeligt fremgår, at Europa-Parlamentet ikke kan betragtes som part i aftalen; i henhold til artikel 5, stk. 4, kan udgifter til praktikantophold, herunder stipendier og forsikring, såfremt denne betales af medlemmet, afholdes med medlemmets assistentgodtgørelse, jf. gennemførelsesbestemmelsernes artikel 33, stk. 4, inden for denne godtgørelses beløbsramme;

H.  der henviser til, at det fremgår af artikel 1, stk. 1, sidste punktum, i bestemmelserne for praktikanter, at det stipendium, der tildeles en praktikant, ikke må kunne betragtes som en i virkeligheden skjult form for aflønning, og at det fremgår af artikel 7, stk. 1, at det medlem, praktikanten er tilknyttet, har eneansvaret for denne under hele praktikantopholdet;

I.  der henviser til, at Parlamentet i denne sag ikke har fundet noget bevis på fumus persecutionis, dvs. en tilstrækkelig alvorlig og præcis mistanke om, at anmodningen om ophævelse er blevet fremsat i forbindelse med en sag anlagt med den hensigt at skade medlemmets politiske virksomhed;

J.  der henviser til, at afgørelsen fra den tidligere formand for Parlamentet om at pålægge hr. Kovács en sanktion i form af en irettesættelse for hans overtrædelse af artikel 1, litra a), i adfærdskodeksen(3) ikke kan sidestilles med en retskraftig dom om de forhold, som den straffesag, der er indledt af den centrale øverste anklagemyndighed, vedrører; der er derfor ikke tale om en overtrædelse af princippet om ne bis in idem, og den sanktion, som den tidligere formand for Parlamentet har pålagt i henhold til adfærdskodeksen, er dermed ikke til hinder for, at der indledes eller føres en straffesag i Ungarn for at se, om der kan rejses tiltale mod ham;

1.  vedtager at ophæve Béla Kovács' immunitet;

2.  pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til Ungarns kompetente myndigheder og Béla Kovács.

(1) Domstolens dom af 12. maj 1964, Wagner mod Fohrmann og Krier, 101/63, ECLI:EU:C:1964:28; Domstolens dom af 10. juli 1986, Wybot mod Faure m.fl., 149/85, ECLI:EU:C:1986:310; Rettens dom af 15. oktober 2008, Mote mod Parlamentet, T-345/05, ECLI:EU:T:2008:440; Domstolens dom af 21. oktober 2008, Marra mod De Gregorio og Clemente, C-200/07 og C-201/07, ECLI:EU:C:2008:579; Rettens dom af 19. marts 2010, Gollnisch mod Parlamentet, T-42/06, ECLI:EU:T:2010:102; Domstolens dom af 6. september 2011, Patriciello, C-163/10, ECLI:EU:C:2011:543; Rettens dom af 17. januar 2013, Gollnisch mod Parlamentet, T-346/11 og T-347/11, ECLI:EU:T:2013:23.
(2) EUT L 262 af 7.10.2005, s. 1.
(3) Se bilag I til forretningsordenen, adfærdskodeks for Europa-Parlamentets medlemmer vedrørende økonomiske interesser og interessekonflikter.


Momssatser på bøger, aviser og tidsskrifter *
PDF 278kWORD 53k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 1. juni 2017 om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår momssatser for bøger, aviser og tidsskrifter (COM(2016)0758 – C8-0529/2016 – 2016/0374(CNS))
P8_TA(2017)0233A8-0189/2017

(Særlig lovgivningsprocedure – høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2016)0758),

–  der henviser til artikel 113 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0529/2016),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 78c,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0189/2017),

1.  godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til direktiv
Betragtning -1 (ny)
(-1)   Forskellen mellem de forventede momsindtægter og den moms, der rent faktisk blev opkrævet (det såkaldte "momsgab") i Unionen, var på ca. 170 mia. EUR i 2013, og den grænseoverskridende svig medfører et tab af momsindtægter i Unionen på ca. 50 mia. EUR om året, hvilket alt sammen gør moms til et vigtigt spørgsmål, som skal håndteres på EU-plan.
Ændring 2
Forslag til direktiv
Betragtning 1
(1)  I henhold til Rådets direktiv 2006/112/EF7 kan medlemsstaterne anvende nedsatte momssatser i forbindelse med publikationer på alle fysiske medier. Det er dog ikke muligt at anvende nedsatte momssatser på elektronisk leverede publikationer, der belægges med den normale momssats.
(1)  I henhold til Rådets direktiv 2006/112/EF7 kan medlemsstaterne anvende nedsatte momssatser i forbindelse med publikationer på alle fysiske medier. Det er dog ikke muligt at anvende nedsatte momssatser på elektronisk leverede publikationer, der belægges med den normale momssats, hvilket stiller elektronisk leverede publikationer i en ugunstig position og bremser udviklingen af dette marked. Denne komparative ulempe kunne hæmme udviklingen af den digitale økonomi i Unionen.
____________
_____________

7 Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1).
7 Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1).
Ændring 3
Forslag til direktiv
Betragtning 1 a (ny)
(1a)  I sin beslutning af 13. oktober 2011 om momssystemets fremtid7a mindede Europa-Parlamentet om, at et af de vigtigste elementer i momssystemet er princippet om neutralitet, hvorfor det fremførte, at "alle bøger, dagblade, ugeblade og tidsskrifter uanset format, bør behandles fuldstændig ens".
_________________
7a Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0436.
Ændring 4
Forslag til direktiv
Betragtning 2
(2)  I overensstemmelse med Kommissionens strategi for et digitalt indre marked8 og for at tage højde for de teknologiske fremskridt i en digital økonomi bør medlemsstaterne gives mulighed for at tilpasse momssatserne for elektronisk leverede publikationer til de lavere momssatser, der anvendes på publikationer på alle fysiske medier.
(2)  I overensstemmelse med Kommissionens strategi for et digitalt indre marked8 og dens ambition om at sikre Europas globale konkurrenceevne og førende position i verden inden for digital økonomi bør medlemsstaterne gives mulighed for at tilpasse momssatserne for elektronisk leverede publikationer til de lavere momssatser, der anvendes på publikationer på alle fysiske medier, idet man derved stimulerer innovation, nyskabelse, investeringer og produktion af nyt indhold og fremmer digital læring, videnoverførsel, adgang til og fremme af kulturen i det digitale miljø.
____________
_____________
8 COM(2015)0192 final
8 COM(2015)0192 final
Ændring 5
Forslag til direktiv
Betragtning 2 a (ny)
(2a)  Det, at medlemsstaterne får mulighed for at anvende nedsatte satser, stærkt nedsatte satser eller nulsatser for trykte og elektroniske publikationer, bør sikre overførsel af økonomiske fordele til forbrugerne, og dermed fremme læsning, og til forlag, og dermed fremme investeringer i nyt indhold og, hvad aviser og dagblade angår, mindske afhængigheden af reklame.
Ændring 6
Forslag til direktiv
Betragtning 3
(3)  I handlingsplanen for moms9 fremhæver Kommissionen, at elektronisk leverede publikationer med hensyn til momssatser bør gives samme præferencebehandling som publikationer på alle fysiske medier. For at nå dette mål bør det ved leveringen af bøger, aviser og tidsskrifter være muligt for alle medlemsstaterne at anvende en nedsat momssats eller en lavere nedsat momssats, bl.a. muligt at indrømme fritagelser med ret til fradrag af den i det tidligere omsætningsled betalte moms.
(3)  I handlingsplanen for moms9 fremhæver Kommissionen, at elektronisk leverede publikationer med hensyn til momssatser bør gives samme præferencebehandling som publikationer på alle fysiske medier. For at nå dette mål bør det ved leveringen af bøger, aviser og tidsskrifter være muligt for alle medlemsstaterne at anvende en nedsat momssats eller en lavere nedsat momssats, bl.a. muligt at indrømme fritagelser med ret til fradrag af den i det tidligere omsætningsled betalte moms. Dette forslag er i overensstemmelse med målsætningen om at give medlemsstaterne større frihed til at fastsætte deres egne momssatser inden for en definitiv momsordning, der er baseret på bestemmelsessted.
_________________
_________________
9 COM(2016)0148 final
9 COM(2016)0148 final.
Ændring 7
Forslag til direktiv
Betragtning 3 a (ny)
(3a)   I overensstemmelse med handlingsplanen for moms tager dette direktiv sigte på en enklere, mere erhvervsvenlig momsordning, der er bedre sikret mod svig, og som holder trit med vore dages digitale og mobile økonomi.
Ændring 8
Forslag til direktiv
Betragtning 5
(5)  For at forhindre en udbredt brug af nedsatte momssatser for audiovisuelt indhold bør medlemsstaterne kun have mulighed for at anvende en nedsat sats på bøger, aviser og tidsskrifter, hvis disse publikationer, hvad enten de leveres på fysiske midler af enhver art eller elektronisk, ikke udelukkende eller hovedsagelig består af musik- eller videoindhold.
(5)  For at forhindre en udbredt brug af nedsatte momssatser for audiovisuelt indhold bør medlemsstaterne kun have mulighed for at anvende en nedsat sats på bøger, aviser og tidsskrifter, hvis disse publikationer, hvad enten de leveres på fysiske midler af enhver art eller elektronisk, ikke udelukkende eller hovedsagelig består af musik- eller videoindhold. Under hensyntagen til vigtigheden af at lette adgangen til bøger, aviser og tidsskrifter for personer, der er blinde, synshæmmede eller på anden måde læsehandicappede som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv9a, skal tilpassede bøger og lyd- og e-bøger, aviser og tidsskrifter betragtes som ikke udelukkende eller hovedsageligt bestående af musik- eller videoindhold. Nedsatte momssatser kan derfor også anvendes på disse formater.
__________________
9a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv ... om visse tilladte former for anvendelse af værker og andet materiale, der er beskyttet af ophavsret og beslægtede rettigheder til gavn for personer, der er blinde, synshæmmede eller på anden måde læsehandicappede, og om ændring af direktiv 2001/29/EF om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (COM(2016)0596 final, 2016/0278(COD)) (EUT ..., s. ...).
Ændring 9
Forslag til direktiv
Betragtning 5 a (ny)
(5a)   Hvis der gives medlemsstaterne frihed til at anvende nedsatte eller stærkt nedsatte momssatser for e-bøger, elektroniske aviser og elektroniske tidsskrifter, kunne det give mulighed for nye fortjenstmargener for forlag og mulighed for investering i nyt indhold i sammenligning med den nuværende model, som er stærkt afhængig af reklame. Der bør også indledes mere generelle overvejelser om finansieringsmodellen for e-indhold på EU-plan.
Ændring 10
Forslag til direktiv
Betragtning 6 a (ny)
(6a)  Den fleksibilitet, som medlemsstaterne gives i forbindelse med det nuværende forslag, foregriber på ingen måde den endelige momsordning, der skal indføres, i hvis forbindelse en eventuelt øget fleksibilitet skal afvejes i forhold til dens indvirkning på det indre markeds funktion, muligheden for momssvig, stigningen i virksomhedernes omkostninger og risikoen for illoyal konkurrence.
Ændring 11
Forslag til direktiv
Betragtning 6 b (ny)
(6b)  Selv om det nuværende forslag giver medlemsstaterne mulighed for at rette op på en situation med forskelsbehandling, fjerner det ikke behovet for en mere samordnet, effektiv og enklere ordning med nedsatte momssatser og med færre undtagelser.
Ændring 12
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3
Direktiv 2006/112/EF
Bilag III – nr. 6
6)  Levering, herunder udlån på biblioteker, af bøger, aviser og tidsskrifter, bortset fra publikationer, der udelukkende eller hovedsagelig er reklame, og bortset fra publikationer, der udelukkende eller hovedsagelig består af musik- eller videoindhold"
6)  Levering, herunder udlån på biblioteker, af bøger, aviser og tidsskrifter, bortset fra publikationer, der udelukkende eller hovedsagelig er reklame, og bortset fra publikationer, der udelukkende eller hovedsagelig består af musik- eller videoindhold", herunder brochurer, foldere og lignende tryksager, billed-, tegne- eller malebøger til børn, trykt eller håndskreven musik, geografiske og hydrografiske kort eller tilsvarende.
Ændring 13
Forslag til direktiv
Artikel 2 a (ny)
Artikel 2 a
Overvågning
Kommissionen udarbejder senest ... [tre år efter dette direktivs ikrafttræden] en rapport med angivelse af de medlemsstater, der har indført nedsatte eller stærkt nedsatte momssatser for bøger, aviser og tidsskrifter og de dertil svarende elektroniske udgaver, og evaluerer virkningen af disse foranstaltninger, for så vidt angår budgettet og udvikling af kultursektoren.

Internetkonnektivitet med henblik på vækst, konkurrencedygtighed og samhørighed: et europæisk gigabitsamfund og 5G
PDF 281kWORD 62k
Europa-Parlamentets beslutning af 1. juni 2017 om internetkonnektivitet med henblik på vækst, konkurrencedygtighed og samhørighed: et europæisk gigabitsamfund og 5G (2016/2305(INI))
P8_TA(2017)0234A8-0184/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. september 2016 med titlen "Konnektivitet med henblik på et konkurrencedygtigt digitalt indre marked – På vej mod et europæisk gigabitsamfund" (COM(2016)0587) og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2016)0300),

–   der henviser til artikel 9 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. september 2016 med titlen "5G til Europa: En handlingsplan" (COM(2016)0588) og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2016)0306),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 14. september 2016 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (COM(2016)0590),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 14. september 2016 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1316/2013 og forordning (EU) nr. 283/2014 for så vidt angår fremme af internetkonnektivitet i lokalsamfund (COM(2016)0589),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 14. september 2016 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (COM(2016)0591),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. maj 2015 med titlen "En strategi for et digitalt indre marked i EU" (COM(2015)0192) og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2015)0100),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juli 2014 med titlen "Hen imod en blomstrende datadreven økonomi" (COM(2014)0442),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. april 2016 med titlen "Digitalisering af EU's industri - Fuldt udbytte af det digitale indre marked" (COM(2016)0180),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 243/2012/EU af 14. marts 2012 om indførelse af et flerårigt radiofrekvenspolitikprogram(1),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. oktober 2013 med titlen "Målrettet og effektiv regulering (REFIT): resultater og næste skridt" (COM(2013)0685),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. april 2016 med titlen "IKT-standardiseringsprioriteter for det digitale indre marked" (COM(2016)0176),

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 med titlen "På vej mod en akt for det digitale indre marked"(2),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 2. februar 2016 til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelsen af 470-790 MHz-frekvensbåndet i EU (COM(2016)0043),

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 28. juni 2016 (EUCO 26/16),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. september 2013 med titlen "Åbning af uddannelsessektoren: Innovativ undervisning og læring for alle ved hjælp af nye teknologier og åbne uddannelsesressourcer" (COM(2013)0654),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. oktober 2016 med titlen "En rumstrategi for Europa" (COM(2016)0705),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/35/EU af 26. juni 2013 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (elektromagnetiske felter) (20. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) og om ophævelse af direktiv 2004/40/EF(3),

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om Kommissionens meddelelse med titlen "Konnektivitet med henblik på et konkurrencedygtigt digitalt indre marked – På vej mod et europæisk gigabitsamfund",

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Transport- og Turismeudvalget, Regionaludviklingsudvalget og Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0184/2017),

A.  der henviser til, at 5G vil blive en hjørnesten i gigabitsamfundet, udgøre fremtidens standard inden for mobil telekommunikationsteknologi og være en drivkraft for innovation, som vil medføre gennemgribende økonomiske forandringer og skabe nye anvendelsesfunktioner, tjenester og produkter af høj kvalitet, indtægtsstrømme og forretningsmodeller, og at det forventes at øge virksomhedernes konkurrenceevne og bør skabe tilfredshed blandt kunderne;

B.  der påpeger vigtigheden af europæisk lederskab inden for 5G-teknologi som forudsætning for økonomisk vækst og opretholdelse af global konkurrenceevne, hvilket for sin del kræver europæisk koordinering og planlægning, hvorimod Europa, hvis det sakker bagud, risikerer at miste arbejdspladser, innovation og knowhow;

C.  der påpeger, at 5G og 5G-applikationer vil genopfinde forretningsmodeller ved at levere konnektivitet ved meget høje hastigheder, hvilket vil frigøre innovationspotentialet i alle sektorer, ikke mindst transport, energi, finans og sundhed; der i den forbindelse understreger, at EU ikke har råd til at sakke bagud, eftersom 5G vil være fremtidens drivkraft for vækst og innovation;

D.  der henviser til, at 5G-nettene vil blive væsentligt anderledes bygget op i forhold til de foregående generationer for at kunne opfylde de forventede erhvervs- og præstationsmæssige krav til net med meget høj kapacitet (VHC), navnlig med hensyn til svartider, dækning og pålidelighed;

E.  der henviser til, at 5G-arkitekturen vil føre til øget konvergens mellem mobil- og fastnet; der henviser til, at udrulningen af VHC-fastnet derfor vil bidrage til at dække backhaul-behovet i et tæt trådløst 5G-net, der er så tæt som muligt på slutbrugeren;

F.  der henviser til, at fremtiden for det europæiske samfund og den europæiske økonomi i høj grad vil afhænge af 5G-infrastrukturen, hvis virkninger vil række langt ud over eksisterende trådløse accessnet med det formål at levere hurtigere kommunikationstjenester af høj kvalitet, som alle kan betale og som er til rådighed overalt og til enhver tid;

G.  der henviser til, at digitaliseringen skrider frem i højt tempo og på globalt plan, hvilket kræver investeringer i kommunikationsnet af høj kvalitet og med universel dækning; der i den forbindelse påpeger behovet for rettidig tilvejebringelse af de nødvendige frekvenser til imødekommelse af disse behov;

H.  der påpeger, at mobil og trådløs konnektivitet for alle bliver stadig mere vigtigt, eftersom innovative tjenester og applikationer anvendes på farten, og at en fremadrettet digital politik skal tage dette i betragtning;

I.  der henviser til, at udrulning af 5G-nettene hovedsagelig vil foregå via private investeringer og derfor vil kræve, at den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation tilvejebringer et reguleringsmiljø, der er forudsigeligt samt konkurrence- og investeringsfremmende; der henviser til, at dette vil kræve en strømlining af de administrative betingelser, f.eks. for etablering af små celler til stringent og rettidig frekvensharmonisering og udvikling af VHC-net, som det aktuelt er foreslået i den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation;

J.  der påpeger, at offentlige initiativer som f.eks. Kommissionens initiativ vedrørende offentlig-private partnerskaber (OPP) fra 2013, hvortil der er afsat 700 mio. EUR i offentlige midler til indførelse af 5G i Europa inden 2020, skal suppleres med et konkurrencepræget marked med fremtidssikret regulering og samordning af frekvenser, som kan sætte skub i innovationen og de nødvendige private investeringer i infrastruktur;

K.  der understreger, at 5G skal etableres på en sådan måde, at det bliver et supplement frem for en konkurrent til andre projekter, der sigter mod at fremme konnektiviteten i de mest tyndtbefolkede og afsidesliggende egne af Europa;

L.  der henviser til, at indførelsen af 5G og gigabitsamfundet kræver en klar tidsplan, en efterspørgselsorienteret, fremtidssikret og teknologineutral tilgang baseret på vurderinger af de enkelte regioner og sektorer for sig, medlemsstatskoordination, samarbejde med alle interessenter og tilstrækkelige investeringer for at opfylde alle betingelser inden for den fastsatte tidsramme og gøre det til en realitet for alle EU-borgere;

I.5G-visionen – krav om et generationsskifte

1.  hilser Kommissionens forslag om at udarbejde en 5G-handlingsplan, der sigter mod at gøre EU førende i verden inden for anvendelse af standard-5G-net fra 2020 til 2025, velkommen som led i en bredere strategi for et teknologisk mere konkurrencedygtigt og inklusivt europæisk gigabitsamfund; mener, at dette forudsætter tilstrækkelig samordning mellem medlemsstaterne for at forhindre, at udrulningen af 5G forsinkes på samme måde, som det skete med 4G, hvilket resulterede i, at 4G-dækningen i dag ligger på 86 %, og i landdistrikter på kun 36 %;

2.  fremhæver, at handlingsplanen for etablering af 5G i hele EU ifølge Kommissionen "har potentiale til at skabe to mio. job", booste den europæiske økonomi og nedbringe de høje arbejdsløshedstal, især blandt unge;

3.  understreger, at 5G OPP-initiativet på nuværende tidspunkt er et af verdens mest avancerede initiativer vedrørende 5G og de nye applikationer, der er afledt deraf; ser positivt på bestræbelserne for at fremme synergierne inden for F&U og industriel udvikling, men mener, at det i betragtning af den indvirkning, som indførelse af 5G vil have på samfundet som helhed, vil være rimeligt, at også repræsentanter for forbrugerne og civilsamfundet får adgang til at deltage i OPP'er;

4.  understreger, at en ambitiøs og fremsynet tidsplan for tildeling af frekvenser inden for Unionen er af største betydning, hvis Europa skal være i front med hensyn til udvikling af 5G-teknologi; påskønner i den forbindelse de tiltag, som Kommissionen har foreslået i meddelelsen "5G for Europa: En handlingsplan", og betragter disse tiltag som en minimumsforudsætning for en vellykket indførelse af 5G i EU;

5.  understreger, at private investeringer bør understøttes af et infrastrukturorienteret politisk og reguleringsmæssigt miljø, der er skræddersyet til at skabe forudsigelighed og vished med henblik på at fremme konkurrencen til gavn for slutbrugerne, og ikke bør forsinkes af overambitiøse offentlige ordninger, der kan stå i vejen for etableringen af 5G;

6.  understreger betydningen af samarbejde mellem den akademiske verden, forskningsinstitutioner, den private og den offentlige sektor om forskning & udvikling inden for 5G-mobilkommunikation; fremhæver 5G OPP som et positivt eksempel i denne henseende og opfordrer Kommissionen til fortsat at inddrage alle relevante sektorer i processen;

7.  er overbevist om, at EU vil få gavn af en yderligere omstilling i retning af den digitale økonomi i form af bredere dækning, konnektivitet og større hastigheder, og at den digitale økonomi i 2020 vil bidrage med 40 % til den samlede BNP-vækst og vokse 13 gange hurtigere end det samlede BNP;

8.  ser positivt på og støtter de mellemlangsigtede mål for gigabitsamfundet om at nå op på en nethastighed på mindst 100 Mbps for alle europæiske forbrugere, opgraderbar til 1 Gbps, på længere sigt stigende til 100 Gbps for vigtige socioøkonomiske drivkræfter såsom leverandører af offentlige tjenesteydelser, digitalt intensive virksomheder, store transportknudepunkter, finansieringsinstitutter, hospitaler, uddannelsesinstitutioner og forskningscentre; opfordrer til at prioritere etablering af en fiberbaseret backhaul-infrastruktur, konkurrence som investeringsfremmende faktor og opnåelse af slutbrugeroplevelser af høj kvalitet; minder om, at Unionen er bagud i forhold til sine konnektivitetsmål i den digitale dagsorden for 2020, og at især efterslæbet i landdistrikter og fjerntliggende områder giver anledning til betænkeligheder;

9.  understreger behovet for at sikre, at flest mulige EU-borgere får gavn af gigabitsamfundets konnektivitet, inklusive dem, der bor i fjerntliggende områder;

10.  støtter i høj grad indsatsen for at sikre adgang til 5G-nettet under intermodale rejser ad offentlige transportnet, som er tilknyttet Connecting Europe-faciliteten (CEF) og de transeuropæiske transportnet (TEN-T), inden 2025 og forventer, at fuld adgang i hele EU vil følge, både i by- og landområder og ved store turistcentre og attraktioner;

11.  konstaterer, at der fortsat er behov for forbedringer i dækningen med 4G-mobilnet/LTE, hvor EU er bagud i forhold til USA, Sydkorea og Japan, og at 5G-handlingsplanen bør benyttes som anledning til at tage ved lære af de fejl, der blev begået ved udrulningen af 4G;

12.  påpeger, at 5G-radioadgangen skal kunne fungere over et meget bredt frekvensbånd fra under 1 GHz og op til 100 GHz og inklusive backhaul på op til 300 GHz; påpeger, at frekvenser på 3-6 GHz og over 6 GHz bør levere ekstreme datahastigheder og ekstrem kapacitet i tæt bebyggede områder; konstaterer, at 5G-systemer i højfrekvensbånd kræver en meget tæt netinfrastruktur baseret på små celler, hvilket gør det nødvendigt at træffe valg med hensyn til de frekvensbånd, der skal bruges, eller muligheden for at dele frekvensbånd;

13.  understreger, at downloadhastigheder ikke i sig selv er nok til at opfylde gigabitsamfundets fremtidige konnektivitetsbehov, hvilket vil kræve en infrastrukturmålsætning for VHC-netværk, idet disse netværk opfylder de højeste standarder med hensyn til såvel upload- som downloadhastigheder samt svartider og modstandsevne;

14.  understreger, at en sammenhængende europæisk spektrumstrategi, herunder nationale køre- og tidsplaner, er nødvendig for at løfte udfordringerne i forbindelse med 5G og kommunikationen mellem mennesker (H2H), mellem maskiner (M2M) og i tingenes internet (IoT) på forskellige niveauer: forbindelseshastighed, mobilitet, svartider, allestedsnærværelse, arbejdscyklus, pålidelighed osv., samt sikre en glidende overgang til 5G i alle medlemsstater;

15.  påpeger, at indførelse af trådløse 5G-net kræver VHC-backhaul og fleksibel og effektiv brug af alle tilgængelige, ikke-sammenhængende dele af spektret, inklusive 700Mhz-båndet, til vidt forskellige netetableringsscenarier, som kræver udvikling af innovative frekvenstildelingsmodeller og en klar vægtning af harmoniseringen af de tilgængelige frekvensbånd på regionalt grundlag;

16.  anerkender frekvensbåndstilladelsernes betydning for sikringen af langsigtede netinvesteringer og tjenester af bedre kvalitet, fordi de giver mulighed for en stabil og pålidelig frekvensadgang, men understreger samtidig behovet for en bedre retsbeskyttelse af tilladelsesfri frekvensbånd og de forskellige metoder til deling af frekvensbånd;

17.  understreger, at manglende koordinering udgør en betydelig risiko for etableringen af 5G, eftersom opnåelse af den kritiske masse er afgørende for at tiltrække investeringer og høste det fulde udbytte af 5G-teknologi;

18.  finder, at sektorens aktører bør drage nytte af lige og forudsigelige vilkår, der kan fremme konkurrencen, og have fleksibilitet til at udforme deres egne net, vælge deres investeringsmodeller og den kombination af teknologier, som kan sikre fuld funktionalitet for 5G-etableringsmål, herunder FTTH, kabel, satellit, Wi-Fi, WiGig, G.fast, 2G og enhver anden teknologi til hurtig produktudvikling, forudsat at de bidrager til at forbinde alle europæere til VHC-net i et omfang, der modsvarer deres reelle behov; påpeger, at indførelsen af 5G vil kræve meget mere fiber i et tættere trådløst net;

19.  påpeger, at Kommissionens meddelelse "Konnektivitet med henblik på et konkurrencedygtigt digitalt indre marked" og dens handlingsplan "5G til Europa" giver medlemsstaterne en spændende mulighed for at gøre deres kulturelle og kreative innovatører, især SMV'er, mere konkurrencedygtige på den internationale scene og fremvise deres iværksætter- og innovationstalent;

II.Gigabitsamfundets fordele

20.  mener, at 5G er mere end blot en videreudvikling af mobilt bredbånd, og at det vil blive en afgørende katalysator for fremtidens digitale verden som den næste generation af en allestedsnærværende, ultrahurtig bredbåndsinfrastruktur, som vil understøtte forandringsprocesser inden for alle samfundsøkonomiske sektorer (offentlig forvaltning, uddannelse, levering af konvergeret medieindhold, sundhed, forskning, energi, forsyningsydelser, fremstilling, transport, bilindustri, audiovisuelle branche, virtual reality, onlinespil osv.) og levere smidige, interaktive, pålidelige og stærkt personaliserede tjenesteydelser, som bør forbedre enhver borgers tilværelse;

21.  bemærker, at den fragmentariske udrulning af 4G i Europa og de heraf følgende store forskelle mellem medlemsstaterne, som fortsat er tydelige, jf. DESI-indekset fra 2015, har resulteret i en mangel på digital konkurrenceevne over for USA, Kina, Japan, Sydkorea og vækstøkonomierne; understreger i den forbindelse, at selv om Europa gør fremskridt inden for digital udvikling, er tempoet aftagende, hvilket på længere sigt udgør en risiko for de nødvendige investeringer og for det europæiske erhvervslivs tiltrækningskraft;

22.  påpeger, at indførelsen af 5G i sidste ende bør komme slutbrugerne til gode, og at enhver afgørelse i forbindelse med udrulningen af 5G-teknologier altid bør have dette endemål for øje ved at sigte på at tilbyde økonomisk overkommelige og pålidelige tjenester af høj kvalitet;

23.  bemærker, at offentlige og private investeringer skaber en multiplikatorvirkning i hele økonomien og sandsynligvis vil have skabt op til 2,3 mio. direkte og indirekte arbejdspladser i de 28 medlemsstater, når 5G er fuldt etableret;

24.  bemærker, at indførelsen af 5G i Europa forventes at få gavnlige virkninger, som rækker langt ud over mobilsektoren, samt afsmittende virkninger, der i 2025 vil beløbe sig til 141,8 mia. EUR om året;

25.  understreger, at en vellykket, hurtig og EU-dækkende udrulning af 5G afhænger af udviklingen af efterspørgselsdrevne nye forretningsmodeller; fremhæver, at der er et utal af forskellige initiativer, som bidrager til klarlæggelsen af kravene for 5G, hvilket gør det vanskeligt for vertikale industrier til at bidrage til denne proces; understreger derfor nødvendigheden af, at de vertikale industrier inddrages aktivt og effektivt i processen;

26.  understreger, at fair konkurrence og lige vilkår for markedsdeltagerne er afgørende forudsætninger for markedsdeltagernes indførelse af gigabitsamfundet; mener, at princippet om "samme tjenester, samme risici, samme regler" bør gælde i denne forbindelse;

27.  mener, at Kommissionen og medlemsstaterne sammen med alle relevante interessenter bør overveje, hvordan man kan give incitamenter til avancerede forsøg og prøveanlæg for at fremskynde innovationen inden for 5G-applikationer;

28.  påpeger, at gigabitsamfundet bør overvinde den digitale kløft og øge internettets udbredelse; bemærker, at det stadig er nødvendigt at fortsætte med at investere i etablering af eksisterende og fremtidige teknologier, herunder satellitbaserede teknologier, i landdistrikter og fjerntliggende områder; understreger, at en intelligent kombination af private og offentlige investeringer er nødvendig for at tackle den digitale kløft i landdistrikter og fjerntliggende områder; understreger, at de tidligere indhøstede erfaringer bør anvendes til at udligne forskellene mellem medlemsstater, regioner og mellem tætbefolkede og fjerntliggende beboelsesområder med henblik på at støtte en geografisk afbalanceret udvikling;

29.  påpeger, at den digitale kløft ikke kun findes mellem byer og landdistrikter, men i høj grad også mellem medlemsstater; understreger i den forbindelse betydningen af en konkurrencebaseret lovgivningsramme og initiativer, der tilskynder til investeringer i infrastruktur, øger mangfoldigheden af aktører og styrker den europæiske koordination;

30.  påpeger, at 5G vil blive hjørnestenen i virkeliggørelsen af visionen om netværkssamfundet og vil øge mulighederne for at bo, studere og arbejde i Den Europæiske Union, der er en forudsætning for, at borgere og virksomheder kan få fuldt udbytte af den digitale revolution;

31.  mener, at man ved at lette etableringen af små celler til 5G-net i overensstemmelse med WiFi4EU-forordningen vil bidrage til at reducere den digitale og teknologiske kløft og øge tilgængeligheden af 5G for alle borgere;

32.  understreger, at Europa er nødt til at holde trit med den teknologiske udvikling og de muligheder, som mere effektive IKT-teknologier giver for at støtte den socioøkonomiske udvikling i de regioner, som i dag er underudviklede;

33.  fremhæver, at et tæt fibernet som backhaul-infrastruktur er en uomgængelig forudsætning for at kunne udnytte det fulde potentiale af 5G som teknologisk mobilstandard;

34.  påskønner WiFi4EU-initiativet til fremme af fri og universel internetadgang i lokalsamfund ved hjælp af en EU-finansieret ordning, der skal implementeres af medlemsstaterne; bemærker, at WiFi4EU-initiativet sigter mod at fremme digital inklusion på tværs af regionerne ved at tildele midler på en geografisk afbalanceret vis og samtidig lægge vægt på kvaliteten af brugeroplevelsen; konstaterer, at adgangshastighederne er stigende, og at WLAN, efterhånden som flere og flere trådløse apparater bliver opkoblet, vil skulle leve op til end-to-end-konnektivitetskravene; mener, at der er behov for en politikramme med specifikke prioriteter for at overvinde de hindringer, som markedet alene ikke kan dække;

35.  opfordrer Kommissionen til at lægge særlig vægt på indendørs dækning i sin 5G-handlingsplan i betragtning af, at en stor del af 5G-applikationerne vil blive anvendt i private hjem og på kontorer; minder om, at netværk, der fungerer ved høje frekvenser, har ringe gennemtrængningskraft i bygninger; anbefaler, at man overvejer supplerende teknologier for at sikre god indendørs dækning, f.eks. Massive MIMO, indendørs repeatere og højhastigheds-wifi-applikationer, der anvender WiGig-standarden;

36.  understreger, at udviklingen af 5G-teknologier er en hjørnesten i omstillingen af IKT-netinfrastrukturen til altomfattende intelligent konnektivitet: intelligente biler, intelligente energinet, intelligente byer, intelligente fabrikker, intelligent forvaltning osv.; mener, at ultrahurtigt bredbånd og intelligente, effektive netværk, som kan sikre næsten øjeblikkelig konnektivitet menneske til menneske, menneske til maskine og maskine til maskine, vil komme til at omdefinere slutbrugerens konnektivitet, som vil bygge på netværksparadigmer såsom maskenet, hybridnet, dynamisk network slicing og softwarisation-teknologier;

37.  understreger, at høj energimæssig ydeevne med henblik på at nedbringe netværkets energiforbrug er et afgørende krav til 5G; understreger, at dette element er afgørende for at mindske driftsomkostningerne, fremme konnektiviteten i landdistrikter og fjerntliggende områder og sikre netadgang på en bæredygtig og ressourceeffektiv måde;

38.  understreger, at udbredelsen af 5G kræver en betydelig opgradering af fastnettene og en fortætning af mobilnettene i overensstemmelse med målene for gigabitsamfundet, især i forbindelse med løsninger for e-sundhed;

39.  påpeger, at den audiovisuelle sektor er en af hoveddrivkræfterne for en vellykket indførelse af 5G i Europa med jobskabelse og økonomisk vækst, og at udviklingen af 5G kan have en stærk og positiv indvirkning på den audiovisuelle værdiskabelseskæde, herunder indholdsproduktion, innovation, distribution og brugermiljøet; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hensyn til denne sektors særlige behov og karakteristika, navnlig vedrørende radio-tv-spredning;

40.  bemærker, at opkoblede køretøjer gennemgående er mere sikre (med færre ulykker) og grønnere (med mindre udledning), ligesom de bidrager til mere forudsigelige rejsemønstre; støtter derfor tanken om at introducere et EU-mål om, at alle køretøjer, der bringes i omsætning på EU's marked, skal være 5G-opkoblede og have ITS-udstyr om bord; støtter i høj grad målet om 5G-opkoblede ambulancer og andre udrykningskøretøjer (politibiler, brandbiler) med forbindelse til en basisstation, så de kan have konstant og uafbrudt netværksdækning under indsatser;

41.  bemærker fordelene ved en pålidelig og kontinuerlig 5G-dækning for trafiksikkerhed, idet en sådan skaber mulighed for forbundne og digitale styringsmidler som intelligente takografer og e-dokumenter til tunge godskøretøjer;

42.  mener, at 5G bør bane vejen for nye økonomisk overkommelige tjenester af høj kvalitet, forbinde nye erhvervssektorer og i sidste ende forbedre kundeoplevelsen blandt stadig mere sofistikerede og krævende digitale brugere; fremhæver, at 5G kan tilbyde løsninger på vigtige samfundsproblemer gennem sin evne til i betydelig grad at nedbringe mobilt udstyrs energiforbrug og sin potentielle evne til at forandre eksempelvis sundheds- og transportsektoren;

43.  ser positivt på Connecting Europes bredbåndsfond, som er en fond for bredbåndsinfrastruktur, der er åben for deltagelse for nationale erhvervsfremmende banker og institutioner og for private investorer, hvilket vil være endnu et skridt på vejen mod at bringe infrastrukturinvesteringer til underforsynede og tyndt befolkede landdistrikter og fjerntliggende områder;

44.  mener, at udviklingen og forbedringen af digitale færdigheder er af afgørende betydning og bør ske gennem større investeringer i uddannelse - herunder erhvervsuddannelse, iværksætterkurser, videreuddannelse og omskoling - og via omfattende inddragelse af alle relevante interessenter, herunder arbejdsmarkedets parter, med tre hovedmål: at bevare og skabe teknologiske job gennem uddannelse af en højt kvalificeret arbejdsstyrke, at give borgerne de nødvendige redskaber til at tage hånd om deres egen digitale eksistens og at eliminere den digitale analfabetisme, som er årsag til den digitale kløft og marginaliseringen;

45.  mener, at EU bør oprette og give adgang til kurser i udvikling af 5G-færdigheder i samarbejde med EIT Digital, med særlig vægt på startups og SMV'er, så de kan få gavn af 5G-etableringen;

46.  understreger, at udviklingen af 5G-net vil føre til hurtige teknologiske forandringer, som vil muliggøre fuld anvendelse af den digitale sektor, intelligent teknologi, IoT og avancerede produktionssystemer;

47.  understreger 5G's betydning for sikring af EU's globale førerposition inden for etablering af high-end-forskningsinfrastruktur, hvilket kan gøre EU til centrum for forskning i topklasse;

III.Politisk strategi

48.  ser positivt på Kommissionens initiativ til at styrke investeringsplanen for Europa med finansieringsinstrumenter (EFSI, CEF), der er øremærket til finansiering af strategiske mål for gigabitkonnektivitet frem til 2025;

49.  understreger, at alle beslutninger vedrørende det digitale indre marked, herunder om frekvensallokering, konnektivitetsmål og 5G-etablering, skal baseres på fremtidige behov og på, hvordan markedet forventes at udvikle sig i løbet af de næste 10-15 år; understreger i den forbindelse, at en vellykket 5G-etablering vil være afgørende for den økonomiske konkurrenceevne, hvilket kun kan opnås gennem en fremsynet europæisk lovgivning og politisk koordinering;

50.  understreger, at politikkerne for gigabitsamfundet og 5G bør være proportionale, revideres hyppigt og være i overensstemmelse med "innovationsprincippet", således at potentielle virkninger for innovationen bliver en del af konsekvensanalysen;

51.  opfordrer Kommissionen til at sikre, opretholde og udvikle langsigtet finansiering til 5G-handlingsplanen og netmoderniseringen på et passende niveau i den næste flerårige finansielle ramme 2020-2027 og især det næste FTUI-rammeprogram; understreger betydningen af samarbejde mellem universiteter, forskningsinstitutioner, den private og den offentlige sektor om forskning & udvikling inden for 5G-mobilkommunikation; peger på 5G OPP som et godt eksempel i denne henseende; påpeger, at der ifølge Kommissionen vil skulle investeres 500 mia. EUR over de næste ti år for at nå konnektivitetsmålene, selv om den også vurderer, at der er et investeringsgab på 155 mia. EUR; er derfor af den opfattelse, at førsteprioriteten skal være at sikre, at der via konkurrence opnås tilstrækkelige investeringer i etableringen af digitale infrastrukturer, eftersom disse er en afgørende forudsætning for, at borgere og virksomheder kan få gavn af udviklingen af 5G-teknologien;

52.  opfordrer indtrængende alle medlemsstater til hurtigt at gennemføre bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen(4), med henblik på at sikre et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau ved at gøre denne plan effektiv og bæredygtig;

53.  mener, at den bedste vej til gigabitsamfundet går via en fremtidssikret, konkurrencevenlig og teknologineutral tilgang støttet af en bred vifte af investeringsmodeller såsom offentlig-privat investering eller saminvestering; bemærker, at saminvestering og andre former for investeringssamarbejde og langsigtede kommercielle ordninger for adgang til net med meget høj kapacitet kan bidrage til at sammenlægge ressourcerne, skabe forskellige rammenetværk for risikodeling og sænke etableringsomkostningerne;

54.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre 5G-handlingsplanen fuldt ud gennem sammenhængende, inklusive og rettidige foranstaltninger i regioner og byer med henblik på at give tilskyndelse og incitament til tværsektoriel innovation og fremme en økonomisk ramme for samarbejde i hele industrien;

55.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at tage teten med hensyn til at fremme tværsektoriel, tværsproglig og grænseoverskridende 5G-interoperabilitet og støtte privatlivsvenlige, pålidelige og sikre tjenester, idet erhvervslivet og samfundet som helhed bliver stadig mere afhængige af digital infrastruktur for at kunne drive deres forretning og levere tjenesteydelser, samt om at gøre de økonomiske og geografiske forhold til en integrerende del af en fælles strategi;

56.  opfordrer til at øge indsatsen inden for standardisering for at sikre europæisk lederskab med hensyn til fastlæggelse af de teknologiske standarder, der kan muliggøre etablering af 5G-netværk og -tjenester; er af den opfattelse, at europæiske standardiseringsorganer bør spille en særlig rolle i denne proces; finder, at hver enkelt sektor bør udarbejde sin egen køreplan for standardisering, baseret på industriledede processer og en stærk målsætning om at nå frem til fælles standarder med potentiale til at blive globale standarder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at give incitamenter til investeringer i forskning og udvikling samt europæisk standardisering;

57.  understreger, at 5G har potentialet til at revolutionere adgangen til og formidlingen af indhold og til at forbedre brugeroplevelsen væsentligt, samtidig med at det bliver muligt at udvikle nye former for kulturelt og kreativt indhold; understreger i denne forbindelse behovet for effektive foranstaltninger til bekæmpelse af piratvirksomhed og en samlet strategi for bedre håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og for at sikre nem adgang til lovligt indhold for forbrugerne;

58.  tilskynder kraftigt til at eksperimentere yderligere med 5G-teknologier; støtter udviklingen af integrerede løsninger og tests efterfulgt af tværindustrielle forsøg med storskala-pilotprojekter for at imødekomme efterspørgslen efter tjenesteydelser i gigabitsamfundet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre tilstrækkelige tilladelsesfrie frekvensbånd, som kan anvendes til industriens eksperimenter; anmoder Kommissionen om at overveje at opstille et konkret og attraktiv mål som ramme for den private sektors eksperimenter med 5G-teknologier og -produkter;

59.  understreger, at det er nødvendigt at tage hensyn til retningslinjerne fra ICNIRP (International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection), som er formelt anerkendt af WHO, for at undgå inkonsekvenser og fragmentering og sikre ensartede betingelser for etablering af trådløse net på det europæiske digitale indre marked;

60.  fremhæver, at udviklingen af gigabitsamfundet kræver klare fælles EU-regler, som er fremtidsorienterede og konkurrencevenlige, med henblik på at stimulere investering og innovation, holde priserne nede og bevare forbrugernes valgmuligheder; understreger, at infrastrukturbaseret konkurrence rummer et potentiale for mindre regulering og giver mulighed for et rimeligt, langsigtet afkast på investeringerne; opfordrer medlemsstaterne til at forenkle de administrative procedurer for adgangen til fysisk infrastruktur;

61.  understreger behovet for at skabe et innovationsvenligt klima for digitale tjenesteydelser, navnlig inden for big data og IoT, udvide forbrugernes valgmuligheder og samtidig øge tilliden samt fremme udbredelsen af digitale tjenesteydelser gennem effektive og strømlinede regler med fokus på brugernes behov og tjenesteydelsernes kendetegn, uanset arten af udbyder;

62.  understreger, at de nationale bredbåndsplaner bør gennemgås og om nødvendigt revideres grundigt, ligesom de bør sigte på alle 5G-områder, anvende en multiteknologisk, konkurrencebaseret tilgang, fremme lovgivningsmæssig forudsigelighed og maksimere innovations- og dækningsgraden, bl.a. med det formål at overvinde den digitale kløft;

63.  opfordrer Kommissionen til at vurdere de nationale bredbåndsplaner med henblik på at identificere mangler og formulere landespecifikke henstillinger vedrørende yderligere tiltag;

64.  påskønner Kommissionens initiativ til at indføre en participatorisk bredbåndsplatform for at sikre inddragelse på højt plan af offentlige og private enheder samt af lokale og regionale myndigheder;

65.  lægger vægt på, at en sikring af internetadgang og pålidelige internetforbindelser med høj hastighed, korte svartider og lav jitter, er afgørende for digitaliseringsprocesserne og værdikæden i turistsektoren samt for udviklingen og udbygningen af transportteknologier som samarbejdende intelligente transportsystemer, (C-ITS), flodinformationstjenester (RIS) og European Rail Traffic Management Systems (ERTMS);

66.  minder om, at adgang til konkurrencebaserede 5G-løsninger vil være til stor gavn for SMV'er; opfordrer Kommissionen til at gøre nærmere rede for den måde, hvorpå den agter at lette deltagelsen af SMV'er og startups i eksperimenter med 5G-teknologier og sikre dem adgang til den participatoriske 5G-bredbåndsplatform;

67.  støtter initiativer på EU-plan til at sikre øget frekvenssamordning mellem medlemsstaterne og frekvenstilladelser af længere varighed, hvilket vil øge stabiliteten og sikkerheden for investeringer; bemærker, at beslutningerne om disse spørgsmål bør træffes på samme tid i alle medlemsstater, så der kan vedtages bindende retningslinjer for visse vilkår i tildelingsprocessen såsom fristerne for frekvensallokering, frekvensdeling og organisering af fælles auktioner med den ambition at fremme transeuropæiske net; påpeger, at den konkurrenceprægede karakter af markedet for mobil telekommunikation i EU er af afgørende betydning ved generationsskiftet til 5G;

68.  opfordrer EU til at koordinere indsatsen inden for rammerne af Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU) med henblik på at sikre en sammenhængende EU-politik; understreger, at det europæiske behov for frekvensharmonisering i forbindelse med 5G på den anden side af 2020 bør være opfyldt inden den verdensomspændende radiokommunikationskonference i 2019 (WRC-19), samtidig med at den nødvendige beskyttelse af de eksisterende tjenester, der benyttes i dag, tilgodeses i overensstemmelse med de beslutninger, som blev truffet på WRC-15;

69.  understreger, at definitionen af VHC-net i den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation bør være i overensstemmelse med princippet om teknologineutralitet, forudsat at sådanne teknologier opfylder de kvalitetsstandarder for nettjenester, som industri- og forbrugerapplikationer vil have brug for i fremtiden;

70.  kræver, at Kommissionen årligt udarbejder en statusrapport, udarbejder henstillinger om 5G-handlingsplanen og underretter Europa-Parlamentet om resultaterne heraf;

o
o   o

71.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne.

(1) EUT L 81 af 21.3.2012, s. 7.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0009.
(3) EUT L 179 af 29.6.2013, s. 1.
(4) EUT L 194 af 19.7.2016, s. 1.


Beskyttelse af sårbare voksne
PDF 187kWORD 52k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets beslutning af 1. juni 2017 med henstillinger til Kommissionen om beskyttelse af sårbare voksne (2015/2085(INL))
P8_TA(2017)0235A8-0152/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 67, stk. 4, og artikel 81, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 3, som garanterer enhver person ret til respekt for sin fysiske og mentale integritet, og artikel 21 om ikke-forskelsbehandling,

–  der henviser til sin beslutning af 18. december 2008 med henstillinger til Kommissionen om grænseoverskridende konsekvenser af retsbeskyttelse af voksne(1),

–  der henviser til evalueringen af den europæiske merværdi af september 2016, som blev udarbejdet af Europa-Parlamentets Forskningstjeneste (PE 581.388),

–  der henviser til Haagerkonventionen af 13. januar 2000 om international beskyttelse af voksne ("Haagerkonventionen"),

–  der henviser til De Forenede Nationers konvention af 13. december 2006 om rettigheder for personer med handicap ("FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap"),

–  der henviser til henstilling nr. R (99)4 af 23. februar 1999 fra Europarådets Ministerkomité til medlemsstaterne om principperne for juridisk beskyttelse af umyndiggjorte voksne ("henstilling nr. R (99)4 fra Europarådets Ministerkomité"),

–  der henviser til henstilling CM/Rec (2009)11 af 9. december 2009 fra Europarådets Ministerkomité om principperne for stående fuldmagter og livstestamenter i tilknytning til manglende retlig handleevne ("henstilling CM/Rec(2009)11 fra Europarådets Ministerkomité"),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 46 og 52,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0152/2017),

A.  der henviser til, at det er vigtigt, at Unionen kommer tættere på sine borgere og beskæftiger sig med emner, der direkte vedrører dem, idet den sikrer respekt for de grundlæggende rettigheder uden forskelsbehandling eller udstødelse;

B.  der henviser til, at beskyttelse af sårbare voksne, der udøver deres ret til fri bevægelighed i EU, er et grænseoverskridende anliggende og derfor vedrører samtlige medlemsstater; der henviser til, at dette spørgsmål viser betydningen af den rolle, som EU og Europa-Parlamentet skal spille for at løse de problemer og vanskeligheder, som de europæiske borgere møder under udøvelsen af deres rettigheder, navnlig i grænseoverskridende situationer;

C.  der henviser til, at retsbeskyttelse af sårbare voksne er nært forbundet med respekt for menneskerettighederne; der henviser til, at enhver sårbar voksen, lige som en hvilken som helst europæisk borger, skal betragtes som en person, der har rettigheder og kan træffe frie, uafhængige og informerede beslutninger inden for rammerne af sine muligheder, og ikke blot som en passiv modtager af pleje og omsorg;

D.  der henviser til, at voksnes sårbarhed og de forskellige regler vedrørende deres retsbeskyttelse ikke må udgøre en hindring for personers ret til fri bevægelighed;

E.  der henviser til, at den demografiske udvikling og den højere gennemsnitslevealder har ført til en stigning i antallet af ældre, der ikke længere er i stand til at varetage deres interesser på grund af aldersrelaterede sygdomme; der henviser til, at der er andre forhold, uafhængigt af alder, f.eks. mentale og fysiske handicap, som også kan være medfødte, og kan indvirke på voksnes evne til at varetage deres interesser;

F.  der henviser til, at der er opstået problemer som følge af den større bevægelighed mellem medlemsstaterne af EU-borgere, herunder pensionister, herunder personer, som er sårbare, eller som risikerer at blive sårbare;

G.  der henviser til, at der er forskelle mellem medlemsstaternes lovgivninger om retternes kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af foranstaltninger til beskyttelse af voksne; der henviser til, at de gældende loves forskelligartethed og det store antal kompetente domstole kan gå ud over sårbare voksnes ret til frit at færdes og tage ophold i en medlemsstat efter eget valg og have en tilstrækkelig beskyttelse af deres aktiver, når sådanne aktiver er fordelt mellem flere medlemsstater;

H.  der henviser til, at der desuden fortsat er forskelle mellem medlemsstaternes lovgivninger med hensyn til beskyttelsesforanstaltninger på trods af de fremskridt, der er sket på området i overensstemmelse med henstilling nr. R (99) 4 fra Europarådets Ministerkomité;

I.  der henviser til, at artikel 1, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012(2) udelukker fysiske personers retlige status samt deres rets- og handleevne fra forordningens anvendelsesområde;

J.  der henviser til, at Haagerkonventionen udgør et regelsæt inden for international privatret, der er særligt egnet til at håndtere grænseoverskridende problemer vedrørende sårbare voksne; der henviser til, at der, på trods af den tid der er gået siden vedtagelsen af denne konvention, kun er få medlemsstater, der har ratificeret den; der henviser til, at den forsinkede ratificering af konventionen underminerer beskyttelse af sårbare voksne i grænseoverskridende situationer i Unionen; der henviser til, at det derfor er af afgørende betydning af hensyn til effektivitet at handle på EU-plan for at sikre beskyttelsen af sårbare voksne i grænseoverskridende situationer;

K.  der henviser til, at en sårbar voksen er en person, som er fyldt 18 år, og som på grund af svækkelse eller utilstrækkelige åndsevner ikke er i stand til at varetage sine personlige og formuerelaterede interesser, hvad enten dette er midlertidigt eller varigt;

L.  der henviser til, at der bør tages hensyn til bestemmelserne i FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap; der henviser til, at Unionen og dens medlemsstater alle er parter i denne konvention;

M.  der henviser til, at Unionen ved udformningen af sine politikker skal sikre overholdelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet;

N.  der henviser til, at Unionens indsats inden for beskyttelse af sårbare voksne hovedsagelig skal fokusere på at garantere cirkulationen og de nationale myndigheders anerkendelse og fuldbyrdelse af beskyttelsesforanstaltninger, der er vedtaget til fordel for en sårbar voksen af myndighederne i en anden medlemsstat, navnlig formidlingen og anerkendelsen af fuldmagter i forbindelse med manglende retlig handleevne, og på at fremme kommunikation og samarbejde mellem medlemsstater i denne henseende;

O.  der henviser til, at der ved "beskyttelsesforanstaltninger" navnlig skal forstås foranstaltninger som omhandlet i Haagerkonventionens artikel 3;

P.  der henviser til, at der ved "fuldmagt i forbindelse med manglende retlig handleevne" skal forstås repræsentationsbeføjelser, der er overdraget af en voksen med rets- og handleevne, enten ved en aftale eller ved en ensidig handling, og som får virkning, når denne person ikke længere er i stand til at varetage sine interesser;

Q.  der henviser til, at borgerne bør have lettere adgang til klare og detaljerede oplysninger om medlemsstaternes lovgivning om manglende retlig handleevne og beskyttelse af sårbare voksne, så de selv kan træffe informerede beslutninger;

R.  der henviser til, at rettidig adgang for de forskellige berørte administrative og retslige myndigheder til oplysninger om retsstillingen for voksne, der er omfattet af en beskyttelsesforanstaltning eller en fuldmagt i forbindelse med manglende retlig handleevne, kan forbedre og styrke beskyttelsen af sådanne personer;

S.  der henviser til, at oprettelsen i hver medlemsstat af filer eller registre over administrative og retlige afgørelser om fastsættelse af beskyttelsesforanstaltninger for sårbare voksne og fuldmagter i forbindelse med manglende retlig handleevne, hvor sådanne fuldmagter er hjemlet i den nationale lovgivning, kan tjene til at fremme en rettidig adgang for alle berørte administrative og retslige myndigheder til oplysninger om sårbare voksnes retsstilling og øge retssikkerheden; der henviser til, at fortroligheden af sådanne registre bør være behørigt garanteret i overensstemmelse med EU-retten og national lovgivning om beskyttelse af privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger;

T.  der henviser til, at de beskyttelsesforanstaltninger, der er vedtaget af myndighederne i én medlemsstat, bør anerkendes automatisk i de øvrige medlemsstater; der henviser til, at det uanset det foregående kan være nødvendigt at indføre grunde til at afslå anerkendelse og fuldbyrdelse af en beskyttelsesforanstaltning; der henviser til, at de behørigt identificerede grunde, som de kompetente nationale myndigheder kan påberåbe sig for at nægte at anerkende og fuldbyrde en beskyttelsesforanstaltning, der er truffet af myndighederne i en anden medlemsstat, bør være begrænset til beskyttelsen af den offentlige orden i anerkendelses- eller fuldbyrdelsesstaten;

U.  der henviser til, at der kan indføres effektive mekanismer for at sikre anerkendelse, registrering og anvendelse af fuldmagter i forbindelse med manglende retlig handleevne i hele Unionen; der henviser til, at der på EU-plan bør udvikles en enhedsformular til fuldmagter i forbindelse med manglende retlig handleevne for at sikre gyldigheden af disse fuldmagter i samtlige medlemsstater;

V.  der henviser til, at der bør indføres EU-enhedsformularer for at fremme udvekslingen af oplysninger om afgørelser vedrørende beskyttelse af sårbare voksne samt cirkulationen, anerkendelsen og fuldbyrdelsen af disse afgørelser; der henviser til, at hensynet til retssikkerheden gør det påkrævet, at enhver person, der skal varetage beskyttelsen af sårbare voksnes person eller ejendom, efter anmodning og inden for en rimelig frist kan få udstedt en attest med angivelse af vedkommendes stilling, status og beføjelser;

W.  der henviser til, at en afgørelse, der er truffet i en medlemsstat, og som er eksigibel i den pågældende medlemsstat, bør være eksigibel i de øvrige medlemsstater, uden krav om en erklæring om eksigibilitet;

X.  der henviser til, at det ville være hensigtsmæssigt at indføre mekanismer for samarbejde mellem medlemsstaterne med henblik på at fremme og lette kommunikationen mellem de kompetente myndigheder og videregivelsen og udvekslingen af oplysninger om sårbare voksne; der henviser til, at udpegelsen af en central myndighed i hver medlemsstat i lighed med den, der er omhandlet i Haagerkonventionen, på hensigtsmæssig vis kunne bidrage til at nå dette mål;

Y.  der henviser til, at visse foranstaltninger, der foreslås af myndighederne i en medlemsstat for en sårbar voksen, herunder anbringelse af den pågældende på en institution, der ligger i en anden medlemsstat, kan have logistiske og finansielle konsekvenser for en anden medlemsstat; der henviser til, at det i sådanne tilfælde ville være tilrådeligt at oprette mekanismer for samarbejde mellem de berørte medlemsstaters myndigheder, således at de kan blive enige om ønskværdigheden af at fordele udgifterne til den pågældende beskyttelsesforanstaltning;

Z.  der henviser til, at tilstedeværelsen af sådanne centrale myndigheder ikke må forhindre medlemsstaternes administrative og retslige myndigheder i at kommunikere direkte, når de finder denne kommunikationsform mere effektiv;

AA.  der henviser til, at den tid, der er forløbet siden vedtagelsen af Parlamentets beslutning af 18. december 2008, forventes at have gjort det muligt for Kommissionen at indhente fyldestgørende oplysninger om anvendelsen af Haagerkonventionen i de medlemsstater, der har ratificeret den, og at udarbejde den beretning, som Europa-Parlamentet anmodede om i sin beslutning;

1.  roser de medlemsstater, som har underskrevet og ratificeret Haagerkonventionen, og opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har underskrevet eller ratificeret den, til snarest at gøre det; opfordrer Kommissionen til at anvende hele sin politiske vægt over for Rådet og medlemsstaterne med henblik på at øge antallet af stater, der har ratificeret konventionen inden udgangen af 2017;

2.  bemærker, at det i henstillingerne i bilaget omhandlede forslag til forordning ikke vil træde i stedet for Haagerkonventionen, men vil støtte konventionen og tilskynde medlemsstaterne til at ratificere og implementere den;

3.  bemærker, at beskyttelsen af sårbare voksne, herunder handicappede, kræver en hel række konkrete og målrettede tiltag;

4.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at de beskyttelsesforanstaltninger, der er fastsat i deres nationale lovgivning, er tilstrækkeligt fleksible til at kunne tilpasses hver enkelt sårbar voksens situation, således at de kompetente nationale myndigheder kan tage forholdsmæssige individuelle beskyttelsesforanstaltninger og dermed forhindre, at EU-borgere nægtes rettigheder, som de stadig har evnen til at udøve; bemærker, at manglende retlig handleevne for de fleste handicappede skyldes deres handicap og ikke deres alder;

5.  minder Kommissionen og medlemsstaterne om, at det ikke nødvendigvis er alle sårbare voksne, der er sårbare på grund af deres fremskredne alder, og anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at tage skridt til at styrke retsbeskyttelsen og rettighederne ikke blot for ældre sårbare voksne, men også for voksne, der er eller er blevet sårbare og som følge af et alvorligt psykisk og/eller fysisk handicap ikke er i stand til at varetage deres egne interesser; mener, at det i denne forbindelse ville være meget nyttigt at etablere procedurer for udveksling og sammenligning af bedste praksis mellem medlemsstaterne med udgangspunkt i deres forskellige beskyttelsesordninger;

6.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme voksnes ret til selvbestemmelse ved i national ret at indføre lovgivning om fuldmagter i forbindelse med manglende retlig handleevne, der bygger på principperne i henstilling CM/Rec(2009)11 fra Europarådets Ministerkomité;

7.  opfordrer medlemsstaterne til at være særligt opmærksomme på behovene hos de mest ugunstigt stillede sårbare voksne og indføre foranstaltninger, der skal sikre, at de pågældende ikke lider under forskelsbehandling, der er forbundet med dette forhold; opfordrer i denne henseende de medlemsstater, der anerkender fuldmagter i forbindelse med manglende retlig handleevne i deres lovgivning eller beslutter at indføre dem, til ikke at fastsætte omkostninger og formaliteter i deres retssystem, der på urimelig vis kan forhindre dårligt stillede voksne i at nyde godt af en fuldmagt i forbindelse med manglende retlig handleevne, uanset deres økonomiske situation;

8.  anmoder Kommissionen om at iværksætte, opretholde og finansiere projekter, der skal gøre Unionens borgere bekendt med medlemsstaternes lovgivning om sårbare voksne og beskyttelsesforanstaltninger herfor; opfordrer medlemsstaterne til at træffe passende foranstaltninger med henblik på at give alle personer på deres område tilstrækkelige og lettilgængelige oplysninger om deres nationale lovgivning samt om de tjenester, der er til rådighed vedrørende beskyttelse af sårbare voksne;

9.  beklager, at Kommissionen ikke har efterkommet Parlamentets opfordring til rettidigt at forelægge en beretning for Parlamentet og Rådet om problemer og bedste praksis i forbindelse med anvendelsen af Haagerkonventionen, som også burde have indeholdt forslag om EU-tiltag, der præciserer procedurerne, eller skaber nye procedurer, for gennemførelsen af Haagerkonventionen; mener, at denne beretning kunne have peget på eventuelle praktiske problemer, som Kommissionen er stødt på i forbindelse med indsamling af oplysninger om anvendelsen af Haagerkonventionen;

10.  anmoder Kommissionen om inden den 31. marts 2018 på grundlag af artikel 81, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at forelægge Europa-Parlamentet og Rådet et forslag til forordning, der tager sigte på at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne og forbedre den fulde anerkendelse og fuldbyrdelsen af afgørelser om beskyttelse af sårbare voksne og fuldmagter i forbindelse med manglende retlig handleevne i overensstemmelse med henstillingerne i bilaget;

11.  konstaterer, at disse henstillinger respekterer de grundlæggende rettigheder og nærhedsprincippet; understreger i denne forbindelse vigtigheden af, at der blandt bedste praksis på nationalt plan tages hensyn til lokalsamfundenes og de lokale myndigheders erfaringer;

12.  finder, at forslaget er uden finansielle følgevirkninger;

13.  pålægger sin formand at sende denne beslutning og henstillingerne i bilaget til Kommissionen og Rådet samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

BILAG TIL BESLUTNING

HENSTILLINGER VEDRØRENDE INDHOLDET AF DET FORSLAG, DER ANMODES OM

A.   FORSLAGETS PRINCIPPER OG MÅL

1.  At fremme oplysningen om administrative og retlige afgørelser om sårbare voksne, der er omfattet af beskyttelsesforanstaltninger som defineret i Haagerkonventionen af 13. januar 2000 om international beskyttelse af voksne, og at lette cirkulationen, anerkendelsen og fuldbyrdelsen af disse afgørelser.

2.  At oprette nationale filer eller registre over dels administrative og retlige afgørelser om beskyttelsesforanstaltninger vedrørende sårbare voksne, dels fuldmagter i forbindelse med manglende retlig handleevne i de lande, hvor der findes sådanne fuldmagter, for at garantere retssikkerheden og lette cirkulationen af og give forvaltningerne og de kompetente dommere hurtig adgang til oplysninger om retsstillingen for personer, der er omfattet af en beskyttelsesforanstaltning.

3.  At iværksætte specifikke og hensigtsmæssige foranstaltninger til fremme af samarbejdet mellem medlemsstaterne på grundlag af de instrumenter, der er fastlagt i Haagerkonventionen, navnlig oprettelsen af centrale myndigheder, der skal lette kommunikationen mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder og samordne videreformidlingen og udvekslingen af oplysninger om de administrative og retlige afgørelser om voksne, der er omfattet af beskyttelsesforanstaltninger.

4.  At sikre, at medlemsstaternes udveksling af oplysninger om sårbare voksnes beskyttelsesstatus samt adgangen til filer og registre over beskyttelsesforanstaltninger og fuldmagter i forbindelse med manglende retlig handleevne finder sted på en måde, der fuldt ud garanterer respekt for princippet om fortrolighed og reglerne om beskyttelse af de berørte voksnes personoplysninger.

5.  At indføre enhedsformularer i Unionen, der skal fremme oplysningen angående administrative og retlige afgørelser vedrørende sårbare voksne samt cirkulationen, anerkendelsen og fuldbyrdelsen af disse afgørelser. Kommissionen kan hente inspiration i de modeller til formularer, der blev anbefalet af det særlige udvalg af diplomatisk karakter på Haagerkonferencen om International Privatret i akterne fra samlingen i september-oktober 1999 vedrørende beskyttelse af voksne.

6.  At anerkende, at enhver, der skal varetage beskyttelsen af sårbare voksnes person eller ejendom, skal have ret til fra de kompetente myndigheder og inden for en rimelig frist at få udstedt en attest med angivelse af vedkommendes status og beføjelser, der vil være gyldig i alle medlemsstater.

7.  At fremme den automatiske anerkendelse i medlemsstaterne af beskyttelsesforanstaltninger vedtaget af myndighederne i en medlemsstat, uden at det berører adgangen til undtagelsesvis og i overensstemmelse med artikel 3 og 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder at indføre retsgarantier vedrørende beskyttelse af den offentlige orden i de medlemsstater, der anmodes om at anerkende disse beskyttelsesforanstaltninger, som kan give disse medlemsstater grundlag for ikke at anerkende eller fuldbyrde de pågældende foranstaltninger.

8.  At fremme, at beskyttelsesforanstaltninger, der er vedtaget af myndighederne i en medlemsstat, fuldbyrdes i de øvrige medlemsstater, uden krav om en erklæring om eksigibilitet.

9.  At fremme høring og samråd mellem medlemsstaterne, når fuldbyrdelsen af en afgørelse, der overvejes af myndighederne i en medlemsstat, kan få logistiske og finansielle konsekvenser for en anden medlemsstat, således at de berørte medlemsstater kan aftale en fordeling af udgifterne til den pågældende beskyttelsesforanstaltning. Høringen og samrådet bør altid tjene den berørte sårbare voksnes interesser med fuld respekt for hans eller hendes grundlæggende rettigheder. De berørte myndigheder kunne forelægge alternative foranstaltninger for den kompetente retslige eller administrative myndighed med den forståelse, at den endelige afgørelse træffes af den kompetente myndighed.

10.  At indføre enhedsformularer for fuldmagter i forbindelse med manglende retlig handleevne for at fremme de berørtes anvendelse af sådanne fuldmagter, informeret samtykke, hvilket bør kontrolleres af de relevante myndigheder bør kontrollere, at der foreligger et informeret samtykke fra de pågældende, samt sikre at sådanne fuldmagter kan cirkulere, anerkendes og fuldbyrdes.

B.   FORANSTALTNINGER, DER BØR INDGÅ I FORSLAGET

1.  Anmoder Kommissionen om inden den 31. marts 2018 på grundlag af artikel 81, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at forelægge Europa-Parlamentet og Rådet et forslag til forordning med sigte på at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne og automatisk anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om beskyttelse af sårbare voksne og fuldmagter i forbindelse med manglende retlig handleevne.

(1) EUT C 45 E af 23.2.2010, s. 71.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EUT L 351 af 20.12.2012, s. 1).


Indførelse af midlertidige autonome handelsforanstaltninger til fordel for Ukraine ***I
PDF 192kWORD 53k
Europa-Parlamentets ændringer af 1. juni 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af midlertidige autonome handelsforanstaltninger til fordel for Ukraine som supplement til de handelsmæssige indrømmelser i associeringsaftalen (COM(2016)0631 – C8-0392/2016 – 2016/0308(COD))(1)
P8_TA(2017)0236A8-0193/2017

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til forordning
Betragtning 2
(2)  I betragtning af de økonomiske reformer i Ukraine og for at støtte udviklingen af tættere økonomiske forbindelser med Den Europæiske Union bør handelsstrømmene vedrørende import af visse landbrugsprodukter øges, og der bør gives indrømmelser i form af autonome handelsforanstaltninger til udvalgte industriprodukter i overensstemmelse med en fremskyndet afskaffelse af told på handel mellem Den Europæiske Union og Ukraine.
(2)  Med henblik på at styrke de økonomiske og politiske reformer i Ukraine og for at støtte og fremskynde udviklingen af tættere økonomiske forbindelser med Unionen bør og skal handelsstrømmene vedrørende import af visse landbrugsprodukter øges, og der bør gives indrømmelser i form af autonome handelsforanstaltninger til udvalgte industriprodukter i overensstemmelse med en fremskyndet afskaffelse af told på handel mellem Unionen og Ukraine.
Ændring 2
Forslag til forordning
Betragtning 3
(3)  De autonome handelsforanstaltninger vil blive ydet i form af nultoldskontingenter for varerne i bilag I og II ud over de præferentielle toldkontingenter, som er fastsat i aftalen, og hel eller delvis fjernelse af toldsatserne for industrivarerne i bilag III.
(3)  Efter at Kommissionen har offentliggjort sin undersøgelse af konsekvenserne af denne forordning, i hvilken der bør tages hensyn til de potentielle endelige støttemodtagere af de autonome handelsforanstaltninger, der er indeholdt i denne forordning, og fokuseres på især små og mellemstore producenter i Ukraine, bør de autonome handelsforanstaltninger bevilges for varer, der er vurderet til at være fordelagtige på baggrund af denne undersøgelse. Disse autonome handelsforanstaltninger bør have form af nultoldskontingenter for varerne i bilag I og II ud over de præferentielle toldkontingenter, som er fastsat i associeringsaftalen, og hel eller delvis fjernelse af toldsatserne for industrivarerne i bilag III.
Ændring 3
Forslag til forordning
Betragtning 4
(4)  Med henblik på at forebygge enhver risiko for svig bør retten til at drage fordel af yderligere nultoldskontingenter være betinget af, at Ukraine overholder de relevante oprindelsesregler for de pågældende varer og de dertil knyttede procedurer og indgår i et tæt administrativt samarbejde med Den Europæiske Union som fastsat i aftalen.
(4)  Med henblik på at forebygge enhver risiko for svig bør retten til at drage fordel af yderligere nultoldskontingenter for varer, der er opført i bilag I og II, og hel eller delvis fjernelse af importafgifter på industriprodukter, der er opført i bilag III, være betinget af, at Ukraine overholder alle de relevante betingelser for at drage fordel af associeringsaftalen, herunder oprindelsesreglerne for de pågældende varer og de dertil knyttede procedurer, og indgår i et tæt administrativt samarbejde med Den Europæiske Union som fastsat i denne aftale.
Ændring 4
Forslag til forordning
Betragtning 9
(9)  I artikel 2 i associeringsaftalen fastsættes det, at overholdelse af de demokratiske principper, menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder og af retsstatsprincippet udgør væsentlige elementer i aftalen. Det er hensigtsmæssigt at indføre mulighed for midlertidigt at suspendere præferencer, i tilfælde af manglende overholdelse af de grundlæggende principper for menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet i Ukraine.
(9)  I artikel 2 og 3 i associeringsaftalen fastsættes det, at overholdelse af de demokratiske principper, menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder og af retsstatsprincippet, samt bestræbelser på at bekæmpe korruption og organiseret kriminalitet og foranstaltninger til at fremme bæredygtig udvikling og effektiv multilateralisme, udgør væsentlige elementer i relationerne med Ukraine, som er reguleret af denne aftale. Det er hensigtsmæssigt at indføre mulighed for midlertidigt at suspendere præferencer, hvis Ukraine ikke overholder de generelle principper i associeringsaftalen, således som det også er gjort i andre associeringsaftaler, som Unionen har undertegnet.
Ændring 5
Forslag til forordning
Betragtning 9 a (ny)
(9a)  Kommissionens årlige rapport om gennemførelse af den vidtgående og brede frihandelsaftale bør indeholde en detaljeret vurdering af gennemførelsen af de midlertidige autonome handelsforanstaltninger, der er fastsat i denne forordning.
Ændring 6
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – indledning
Retten til at gøre brug af de præferenceordninger, der indføres ved artikel 1, er betinget af:
Retten til at gøre brug af de toldkontingenter og præferentielle toldsatser på import, der indføres ved artikel 1, er betinget af:
Ændring 7
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – litra a
a)  overholdelse af oprindelsesreglerne for varer og de dertil knyttede procedurer, som er fastsat i associeringsaftalen, og navnlig i protokol I vedrørende definition af begrebet "produkter med oprindelsesstatus" og metoder for administrativt samarbejde, og i protokol II om gensidig administrativ bistand i toldspørgsmål
a)  overholdelse af oprindelsesreglerne for varer og de dertil knyttede procedurer, som er fastsat i associeringsaftalen, og navnlig i protokol I vedrørende definition af begrebet "produkter med oprindelsesstatus" og metoder for administrativt samarbejde, og i protokol II om gensidig administrativ bistand i toldspørgsmål. For så vidt angår varer, der er fremstillet i eller afsendes fra områder, der ikke reelt kontrolleres af Ukraines regering, kræves et varecertifikat EUR.1, jf. artikel 16, stk. 1, litra a), i protokol I til associeringsaftalen, der udstedes af de ukrainske toldmyndigheder efter en inspektion af eksportørens regnskaber i eksportørens lokaler og eventuelle andre relevante kontroller i henhold til artikel 17, stk. 5, og artikel 33 i denne protokol, herunder en vurdering af, om der er rimelig grund til at antage, at de erhvervsdrivende, der nyder godt af midlertidige autonome handelsforanstaltninger, undergraver bekæmpelsen af korruption eller er involveret i ulovlige økonomiske aktiviteter;
Ændring 8
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – litra b
b)  at Ukraine afstår fra at indføre ny told eller nye afgifter med tilsvarende virkning og nye kvantitative restriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning for import af varer med oprindelse i Unionen, og afstår fra at forhøje eksisterende told- eller afgiftssatser eller indføre andre restriktioner fra nærværende forordnings ikrafttrædelsesdato
b)  at Ukraine afstår fra at indføre ny told eller nye afgifter med tilsvarende virkning og nye kvantitative restriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning for import af varer med oprindelse i Unionen, og afstår fra at forhøje eksisterende told- eller afgiftssatser eller indføre andre restriktioner, herunder interne administrative diskriminerende bestemmelser, fra nærværende forordnings ikrafttrædelsesdato
Ændring 9
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – litra c
c)  overholdelse af de demokratiske principper, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt af retsstatsprincippet som fastsat i artikel 2 i associeringsaftalen.
c)  overholdelse af de demokratiske principper, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt af retsstatsprincippet og fortsatte og vedvarende bestræbelser i bekæmpelsen af korruption og ulovlige økonomiske aktiviteter som fastsat i artikel 2, 3 og 22 i associeringsaftalen.
Ændring 10
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – litra c a (nyt)
ca)   vedvarende opfyldelse af forpligtelserne til samarbejde inden for spørgsmål med relation til beskæftigelse, socialpolitik og lige muligheder i henhold til associeringsaftalens kapitel 13 i afsnit IV (handel og bæredygtig udvikling) og i kapitel 21 i afsnit V (samarbejde inden for beskæftigelse, socialpolitik og lige muligheder) og målene fastsat i artikel 420 heri.
Ændring 11
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1
Skønner Kommissionen, at der foreligger tilstrækkelige beviser på manglende overholdelse af betingelserne i artikel 2, kan den træffe foranstaltninger til hel eller delvis suspension af de i denne forordning fastsatte præferenceordninger i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 5, stk. 2.
Skønner Kommissionen, at der foreligger tilstrækkelige beviser på manglende overholdelse af betingelserne i artikel 2 i denne forordning, kan den træffe foranstaltninger til hel eller delvis suspension af de i denne forordning fastsatte præferenceordninger i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 5, stk. 2.
Ændring 12
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 a (nyt)
Hvis en medlemsstat anmoder Kommissionen om at suspendere en eller flere præferenceordninger på grundlag af manglende overholdelse af de i artikel 2, litra b), fastsatte betingelser, afgiver Kommissionen inden for to måneder efter at have modtaget en sådan anmodning en begrundet udtalelse om, hvorvidt påstanden om manglende overholdelse er underbygget. Hvis Kommissionen konkluderer, at påstanden er underbygget, indleder den proceduren, der er omhandlet i denne artikels første stykke.
Ændring 13
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1
1.  Såfremt en vare med oprindelse i Ukraine indføres på vilkår, der forvolder eller truer med at forvolde alvorlige vanskeligheder for producenter i Fællesskabet af lignende eller direkte konkurrerende varer, kan Rådet med kvalificeret flertal til enhver tid på forslag fra Kommissionen genindføre toldsatserne i den fælles toldtarif for den pågældende vare.
1.  Såfremt en vare med oprindelse i Ukraine indføres på vilkår, der forvolder eller truer med at forvolde alvorlige vanskeligheder for producenter i Unionen af lignende eller direkte konkurrerende varer, kan toldsatserne i den fælles toldtarif for den pågældende vare til enhver tid genindføres.
Ændring 14
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 a (nyt)
1a.  Kommissionen overvåger nøje konsekvenserne af denne forordning for EU-producenter i forbindelse med varer, der er opført i bilag I og II, herunder med hensyn til priserne på EU-markedet og under hensyntagen til relevante tilgængelige oplysninger om EU-producenterne såsom markedsandel, produktion, lagre, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse.
Ændring 15
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 2
2.  Kommissionen træffer efter anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ inden for en rimelig frist formel afgørelse om at indlede en undersøgelse. Hvis Kommissionen beslutter at indlede en undersøgelse, offentliggør den en meddelelse om undersøgelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Meddelelsen skal indeholde et sammendrag af de modtagne oplysninger og præcisere, at alle relevante oplysninger skal sendes til Kommissionen. Endvidere angives der en frist, som ikke er på over fire måneder fra offentliggørelsen af meddelelsen, inden for hvilken de berørte parter skriftligt kan redegøre for deres synspunkter.
2.  Kommissionen træffer efter anmodning fra en medlemsstat, enhver juridisk person eller enhver sammenslutning uden status som juridisk person, som handler vegne af EU-erhvervsgrenen, dvs. alle eller en væsentlig del af EU-producenterne af tilsvarende eller direkte konkurrerende varer, eller på Kommissionens eget initiativ, hvis det er åbenbart for Kommissionen, at der er tilstrækkelige umiddelbare beviser, formel afgørelse om at indlede en undersøgelse. I denne artikel forstås ved "væsentlig del": EU-producenter, hvis samlede produktion udgør mere end 50 % af den samlede produktion i Unionen af lignende eller direkte konkurrerende varer produceret af den del af den pågældende EU-erhvervsgren, som enten giver udtryk for tilslutning til eller modstand imod anmodningen og ikke mindre end 25 % af den samlede produktion af samme eller direkte konkurrerende varer produceret af EU-erhvervsgrenen. Hvis Kommissionen beslutter at indlede en undersøgelse, offentliggør den en meddelelse om undersøgelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Meddelelsen skal indeholde et sammendrag af de modtagne oplysninger og præcisere, at alle relevante oplysninger skal sendes til Kommissionen. Endvidere angives der en frist, som ikke er på over fire måneder fra offentliggørelsen af meddelelsen, inden for hvilken de berørte parter skriftligt kan redegøre for deres synspunkter.
Ændring 16
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 6
6.  Kommissionen træffer senest efter tre måneder afgørelse efter proceduren i artikel 5. En sådan afgørelse træder i kraft senest en måned efter offentliggørelsen.
6.  Kommissionen træffer senest efter tre måneder afgørelse efter proceduren i artikel 5. En sådan afgørelse træder i kraft senest en måned efter offentliggørelsen. Toldsatserne i den fælles toldtarif genindføres, så længe det er nødvendigt for at modvirke EU-producenternes forringede økonomiske og/eller finansielle situation, eller så længe truslen om sådanne forringelser varer ved. Genindførelsesperioden må højst være på ét år, medmindre den forlænges i behørigt begrundede tilfælde. Når de endeligt oplyste faktiske forhold viser, at betingelserne i artikel 4, stk. 1, ikke er opfyldt, vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt om at indstille undersøgelsen og proceduren efter den i artikel 5, stk. 2, omhandlede undersøgelsesprocedure.
Ændring 17
Forslag til forordning
Artikel 5 a (ny)
Artikel 5a
Vurdering af gennemførelsen af de autonome handelsforanstaltninger
Kommissionens årlige rapport om gennemførelsen af den vidtgående og brede frihandelsaftale skal indeholde en detaljeret vurdering af gennemførelsen af midlertidige autonome handelsforanstaltninger, der er omhandlet i denne forordning, og skal omfatte, hvor det er relevant, en vurdering af de sociale virkninger af foranstaltningerne i Ukraine og i Unionen. Oplysninger om udnyttelsen af toldkontingenterne i tilknytning til landbrugssektoren gøres tilgængelige via Kommissionens websted.
Ændring 18
Forslag til forordning
Bilag I – tabel – række 4

Kommissionens forslag

09.6752

2002

Tomater, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre

 

5 000

Ændring

udgår

Ændring 19
Forslag til forordning
Bilag II – tabel – række 1

Kommissionens forslag

Blød hvede, spelt og blandsæd, mel, gryn, groft mel og pellets

1001 99 00, 1101 00 15, 1101 00 90, 1102 90 90, 1103 11 90, 1103 20 60

100 000 ton/år

Ændring

udgår

Ændring 20
Forslag til forordning
Bilag II – tabel – række 3

Kommissionens forslag

Majs, undtagen til udsæd, mel, gryn, groft mel, pellets og korn

1005 90 00, 1102 20, 1103 13, 1103 20 40, 1104 23

650 000 ton/år

Ændring

Majs, undtagen til udsæd, mel, gryn, groft mel, pellets og korn

1005 90 00, 1102 20, 1103 13, 1103 20 40, 1104 23

650 000 050 kg/år

Ændring 21
Forslag til forordning
Bilag III – tabel – række 3

Kommissionens forslag

3102 10 10

Urinstof med indhold af kvælstof på over 45 vægtprocent (beregnet på grundlag af tørsubstansen) (undtagen i form af tabletter eller lignende eller i pakninger af bruttovægt 10 kg og derunder)

3 %

Ændring

udgår

(1) Efter vedtagelsen af ændringerne blev sagen henvist til fornyet behandling i udvalget med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A8-0193/2017).


Ensartet udformning af visa ***I
PDF 245kWORD 47k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 1. juni 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1683/95 af 29. maj 1995 om ensartet udformning af visa (COM(2015)0303 – C8–0164/2015 – 2015/0134(COD))
P8_TA(2017)0237A8-0028/2016

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2015)0303),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 77, stk.2 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0164/2015),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 3. maj 2017 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Retsudvalget (A8-0028/2016),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 1. juni 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/... om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1683/95 om ensartet udformning af visa

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2017/1370.)


Flerårig ramme for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder for 2018-2022 ***
PDF 241kWORD 46k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 1. juni 2017 om udkast til Rådets afgørelse om fastsættelse af en flerårig ramme for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder for 2018-2022 (14423/2016 – C8-0528/2016 – 2016/0204(APP))
P8_TA(2017)0238A8-0177/2017

(Særlig lovgivningsprocedure – godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (14423/2016),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 352 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0528/2016),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og stk. 4,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0177/2017),

1.  godkender udkastet til Rådets afgørelse;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.


Flerårig ramme for EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder for 2018-2022 (beslutning)
PDF 160kWORD 46k
Europa-Parlamentets beslutning af 1. juni 2017 om den flerårige ramme for EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder for 2018-2022 (2017/2702(RSP))
P8_TA(2017)0239B8-0384/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse om fastsættelse af en flerårig ramme for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder for 2018-2022 (14423/2016),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 352 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0528/2016),

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0177/2017), forelagt i henhold til artikel 99, stk. 1 og 4 i Parlamentets forretningsorden,

–  der henviser til sin holdning af 13. december 2012 om udkast til Rådets afgørelse om en flerårig ramme for EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder for 2013-2017 (10449/2012 – C7-0169/2012 – 2011/0431(APP))(1),

–  der henviser til sin beslutning af 13. december 2016 om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union i 2015(2),

–  der henviser til Rådets og Kommissionens redegørelser af 31. maj 2017 om den flerårige ramme for 2018-2022 for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at Den Europæiske Union er forpligtet til at sikre de rettigheder, der proklameres i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

B.  der henviser til, at udkastet til Rådets afgørelse om oprettelse af en flerårig ramme for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder for 2018-2022, som blev forelagt Parlamentet til godkendelse, består af otte tematiske områder: ofre for kriminalitet og adgang til domstolsprøvelse, ligestilling og forskelsbehandling på grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder, seksuel orientering eller nationalitet, informationssamfundet og navnlig respekt for privatlivet og beskyttelse af personoplysninger, retligt samarbejde, undtagen i straffesager, indvandring, grænser, asyl og integration af flygtninge og indvandrere, racisme, fremmedhad og intolerance i forbindelse hermed, barnets rettigheder samt integration og social inklusion af romaer med fokus på romafjendtlighed;

C.  der henviser til, at medtagelse af området for politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager i den flerårige ramme ikke blot vil afspejle behovene på stedet, men også vil gøre det muligt for agenturet at tilvejebringe omfattende analyser på eget initiativ på områder, som er af klar relevans for grundlæggende rettigheder, navnlig i lyset af de seneste og igangværende lovgivningstiltag på EU-plan på dette område;

D.  der henviser til, at efter Lissabontraktatens ikrafttræden er politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager blevet en del af EU-retten og er derfor omfattet af agenturets opgaver ligesom alle områder henhørende under Unionens kompetencer, jf. artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 168/2007;

E.  der henviser til, at selv om politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager ikke er omfattet af Rådets afgørelse om oprettelse af en flerårig ramme, vil agenturet være i stand til fortsat at udføre sine opgaver på disse områder efter anmodning fra Parlamentet, Rådet eller Kommissionen, i henhold til artikel 5, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 168/2007;

F.  der henviser til, at etableringen af agenturets flerårige ramme for 2018-2022 er nødvendig for at sikre kontinuiteten i dets aktiviteter, og til, at fraværet af en ny fastsat flerårig ramme senest i begyndelsen af 2018 vil indebære, at agenturet kun kan fungere, hvis der er en specifik anmodning fra en institution og ikke på eget initiativ;

1.  beklager den manglende enighed i Rådet for så vidt angår medtagelse af de foreslåede tematiske områder, nemlig politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager, i den nye flerårige ramme;

2.  gentager betydningen af agenturets arbejde og dets centrale rolle med hensyn til at fremme grundlæggende rettigheder i hele EU;

3.  mener, at et af de grundlæggende aspekter ved agenturets arbejde er fortsat at yde rådgivning om respekt for de grundlæggende rettigheder inden for EU-retten, hvilket dermed kræver, at agenturets arbejde ikke udsættes for afbrydelser;

4.  glæder sig over Kommissionens og Rådets erklæringer og understreger, at det er nødvendigt at forbedre arbejdsprocedurerne for forvaltningen og driften af agenturet og at præcisere, at agenturets beføjelser også omfatter den tidligere tredje søjle vedrørende politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager;

5.  noterer sig Kommissionens og Rådets afvigende udtalelser om fortolkningen af agenturets grundforordning og opfordrer begge institutioner til at nå frem til en aftale hurtigst muligt;

6.  opfordrer Kommissionen til efter af den eksterne evaluering af agenturet i 2017 at fremsætte et forslag til ændring af forordning (EF) nr. 168/2007, som den finder nødvendigt for at forbedre procedurerne for forvaltning og drift af agenturet og for at tilpasse forordningen til Lissabontraktaten som fastsat i artikel 31, stk. 2, i nævnte forordning;

7.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder.

(1) EUT C 434 af 23.12.2015, s. 262.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0485.


Digitalisering af EU's industri
PDF 226kWORD 62k
Europa-Parlamentets beslutning af 1. juni 2017 om digitalisering af den europæiske industri (2016/2271(INI))
P8_TA(2017)0240A8-0183/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 173 (Afsnit XVII) i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), der vedrører EU's industripolitik og blandt andet henviser til EU-industriens konkurrenceevne,

–  der henviser til artikel 9, 11 og 16 i TEUF,

–   der henviser til protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union,

–   der henviser til protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. april 2016 med titlen "Digitalisering af EU's industri – Fuldt udbytte af det digitale indre marked" (COM(2016)0180),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. april 2016 med titlen "Det europæiske cloudinitiativ – Opbygning af en konkurrencedygtig data- og vidensøkonomi i Europa" (COM(2016)0178),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. april 2016 med titlen "IKT-standardiseringsprioriteter for det digitale indre marked" (COM(2016)0176),

–  der henviser til arbejdsdokumentet om kvanteteknologi fra Kommissionens tjenestegrene af 19. april 2016 "Quantum technologies" (SWD(2016)0107),

–  der henviser til arbejdsdokumentet om udvikling af tingenes internet fra Kommissionens tjenestegrene af 19. april 2016 "Advancing the Internet of Things in Europe" (SWD(2016)0110),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juli 2014 med titlen "Hen imod en blomstrende datadreven økonomi" (COM(2014)0442),

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 med titlen "På vej mod en akt for det digitale indre marked"(1),

–  der henviser til sin beslutning af 9. marts 2011 med titlen "en industripolitik for en globaliseret verden"(2),

–  der henviser til sin beslutning af 16. juni 2010 om EU 2020(3),

–  der henviser til sin beslutning af 15. juni 2010 om Fællesskabets innovationspolitik i en verden under forandring(4),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. oktober 2010 med titlen "En integreret industripolitik for en globaliseret verden – Fokus på konkurrenceevne og bæredygtighed" (COM(2010)0614),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen "EUROPA 2020 – En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. oktober 2010 med titlen "Europa 2020-flagskibsinitiativ – Innovation i EU" (COM(2010)0546),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. juli 2007 med titlen "Midtvejsevaluering af industripolitikken – Et bidrag til EU's strategi for vækst og beskæftigelse" (COM(2007)0374),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. maj 2015 med titlen: "En strategi for et digitalt indre marked i EU" (COM(2015)0192), til det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2015)0100) og til følgende lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige forslag,

–  der henviser til forslag af 11. september 2013 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger vedrørende EU's indre marked for elektronisk kommunikation med henblik på at opnå et netforbundet europæisk område, og om ændring af direktiv 2002/20/EF, 2002/21/EF og 2002/22/EF samt forordning (EF) nr. 1211/2009 og forordning (EU) nr. 531/2012 (COM(2013)0627),

–  der henviser til forslag af 26. marts 2013 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger for at reducere omkostningerne ved udbygning af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation (COM(2013)0147),

–  der henviser til forslag af 7. februar 2013 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles niveau for net- og informationssikkerhed i hele EU (COM(2013)0048),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. oktober 2012 "En stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopretning" (COM(2012)0582),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. januar 2014 med titlen "En industriel renæssance i Europa" (COM(2014)0014),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. oktober 2012 med titlen "Akten for det indre marked II – Sammen om fornyet vækst" (COM(2012)0573),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. april 2011 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "Akten for det indre marked – Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid" (COM(2011)0206),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. oktober 2010 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "På vej mod en akt for det indre marked – For en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne – 50 forslag med henblik på at blive bedre til at arbejde, iværksætte og handle sammen" (COM(2010)0608),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. januar 2017 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "Opbygning af en europæisk dataøkonomi" (COM(2017)0009),

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2014 om genindustrialisering af Europa med henblik på at fremme konkurrenceevne og bæredygtighed(5),

–  der henviser til sin beslutning af 10. december 2013 om udnyttelse af potentialet ved cloud computing i Europa(6),

–  der henviser til sin beslutning af 12. september 2013 om den digitale dagsorden for vækst, mobilitet og beskæftigelse – tid til at skifte til et højere gear(7),

–  der henviser til sin beslutning af 12. juni 2012 om beskyttelse af kritisk informationsinfrastruktur – resultater og næste skridt: vejen til global internetsikkerhed(8),

–   der henviser til sin beslutning af 13. december 2016 om en sammenhængende europæisk politik for kulturelle og kreative industrier(9),

–  der henviser til sin beslutning af 5. maj 2010 om en ny digital dagsorden for Europa: 2015.eu(10),

–  der henviser til sin beslutning af 15. juni 2010 om tingenes internet(11),

–   der henviser til udtalelse af 14. juli 2016 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg "Industri 4.0 og digital omstilling – Hvilken vej skal man gå",

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkningen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelserne fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Transport- og Turismeudvalget og Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0183/2017),

A.  der henviser til, at en ihærdig indsats med konkrete politikker, foranstaltninger og incitamenter til at reindustrialisere EU og dets medlemsstater bør iværksættes med henblik på at kombinere konkurrenceevne og bæredygtighed samt skabelse af kvalitetsjob og inklusion; der erindrer om EU's mål med, at 20 % af Unionens BNP bør komme fra industrien inden 2020, idet der nødvendigvis må tages hensyn til strukturændringerne i industrisektoren, der skyldes digital forstyrrelse og fremkomsten af nye virksomhedsmodeller;

B.  der henviser til, at den europæiske industri udgør grundlaget for Europas økonomi og velstand, og at den står over for store udfordringer som følge af hurtigere globaliserings- og innovationstendenser;

C.  der henviser til, at digitalisering af industriproduktionen bidrager til at øge vores økonomiers modstandsdygtighed, energi- og ressourceeffektivitet, innovationsevne, bæredygtighed og konkurrenceevne, idet dette vil bevirke en omlægning af forretningsmodeller, fremstilling, produkter, processer og værdiskabelse og har grundlæggende indvirkning på balancen mellem muligheder og udfordringer for de europæiske virksomheder og arbejdstagere;

D.  der henviser til, at Europa i kraft af dets industrielle arv, dets netværk af industrisektorer og værdikæder, dets innovative styrke, de strategiske offentlige investeringer i forskning og udvikling (FoU), tilgængeligheden af private investeringer og effektiv forvaltning, den veluddannede arbejdskraft og integrationen af virksomhedernes udvikling i de samfundsmæssige udfordringer samt det faktum, at det har over 30 nationale og regionale initiativer for digitalisering af industrien, har et stærkt grundlag for at blive førende inden for digital omstilling, og henviser samtidig til muligheden for at styrke EU's industri, hvis det lykkes at skabe fuldt integrerede værdikæder for digitalt forbedrede industriprodukter og produkt-/servicepakker;

E.  der henviser til, at 5G grundlæggende vil ændre vores økonomier ved at sætte digitaliseringen i centrum for industriel udvikling og sociale tjenesteydelser;

F.  der henviser til, at det er absolut nødvendigt for en vellykket europæisk strategi for industrien at skabe et digitalt indre marked, der fremmer økonomisk vækst og beskæftigelse på en socialt bevidst måde;

G.  der henviser til, at en veltilrettelagt teknologineutral strategi for digitalisering af industrifremstilling, der i stadig stigende grad forbinder mennesker og maskiner såvel som tjenesteydelser på tværs af grænserne inden for hele den globale værdikæde, er et væsentligt skridt på vejen til at øge vores økonomis modstandsdygtighed, bæredygtighed og konkurrenceevne og skabe nye job;

H.  der henviser til, at digitalisering bør udnytte potentialet til at øge den effektive brug af ressourcer, energi og kapital, idet den bidrager til en mere integreret cirkulær økonomi, lavere materialeintensitet og større industriel symbiose;

I.  der henviser til, at digitalisering kan fremme turismesektoren til fordel for rejsende og deres mobilitet, der bl.a. muliggør let adgang til realtidsoplysninger og en bred vifte af tjenester;

J.  der henviser til, at veludviklede sprogteknologier kan hjælpe industrien med at overvinde sprogbarrierer, som hindrer udviklingen af det digitale marked;

K.  der henviser til, at digitalisering skaber nye muligheder i transportsektoren for producenter, operatører, investorer, personale og passagerer og er en betingelse for at sikre transportbranchens fortsatte konkurrencedygtighed og operationsdygtighed, og for at transporttjenester bliver mere bæredygtige og klarer sig bedre;

L.  der henviser til, at digitalisering kan bidrage til sikrere arbejdsvilkår, større produktsikkerhed og til individualisering og decentralisering af produktionen;

M.  der henviser til, at der er en stor kønsbetinget forskel i beskæftigelse og uddannelse i IKT-sektoren med stærke negative følger for ligestillingen mellem kvinder og mænd på arbejdsmarkedet;

N.  der henviser til, at digitalisering og individualisering og decentralisering af produktionen vil føre til ændrede arbejdsbetingelser og vil have en række sociale virkninger; der henviser til, at sikre arbejdsvilkår og høje standarder for produktsikkerhed fortsat skal være et fælles anliggende;

O.  der henviser til, at digitaliseringen inden for industriproduktion vil ændre arbejdsmarkedsefterspørgslen og beskæftigelsessituationen i Europa; der henviser til, at dette kan få indvirkning på de eksisterende regler om arbejdstageres rettigheder og deltagelse; der henviser til, at der klart er et behov for at møde disse udfordringer ved at uddanne arbejdsstyrken i nye IKT-færdigheder og øge de digitale færdigheder i samfundet som helhed;

Udvikling af en integreret industriel digitaliseringsstrategi (IDS) for EU

1.  glæder sig over Kommissionens meddelelse om digitalisering af den europæiske industri;

2.  er inderlig overbevist om, at en IDS er af afgørende betydning, idet den bidrager til at løse Europas mest presserende økonomiske og samfundsmæssige udfordringer ved:

   a) styrkelse af den økonomiske dynamik, den sociale og territoriale samhørighed og modstandskraft over for teknologiske omstillinger og forstyrrelser ved modernisering og sammenkobling af Europas industrier og økonomiske værdikæder gennem øgede offentlige og private investeringer i realøkonomien og investeringsmuligheder i en bæredygtig modernisering;
   b) fremme af skabelse af kvalitetsjob og hjemtagning af jobmuligheder, forbedring af arbejdsstandarder og attraktiviteten af job i industrisektoren, hvilket bidrager til at forsyne forbrugerne med flere muligheder og oplysninger ved at fremme en socialt retfærdig omlægning og et inkluderende arbejdsmarked med mere varierede jobmodeller og arbejdstidsordninger og forbedrede arbejdsvilkår samt en bedre integration af beskæftigelse og livslang læring;
   c) bedre udnyttelse af ressourcer og mindskelse af fremstillingsindustriens materielle intensitet takket være en europæisk cirkulær økonomi, som er afgørende for de materielle betingelser for en europæisk højteknologisektor samt en digitaliseret industriel produktion og produkter herfra;
   d) styrkelse af den europæiske samhørighed gennem en pålidelig og ambitiøs europæisk investeringspolitik (idet der navnlig lægges vægt på udbredelse af højteknologisk digital infrastruktur) ved anvendelse af forskellige europæiske finansieringsinstrumenter, regionale fonde, Horisont 2020 m.fl., samt sikring af en koordineret europæisk industripolitik baseret på fair konkurrence mellem mange forskellige aktører, innovation og bæredygtig modernisering samt teknologisk og social innovation og nye virksomhedsmodeller, der sætter skub i det digitale indre marked og integrationen og moderniseringen af den europæiske industri;
   e) understøttelse af Europas klimapolitiske mål ved at øge energi- og ressourceeffektiviteten af industriproduktionen samt forbedring af industriproduktionens cirkularitet, nedbringelse af emissioner og sikring af, at fremskridtene i industriens bæredygtighed går hånd i hånd med økonomisk gevinst og konkurrenceevne;
   f) styrkelse af den økonomiske, politiske og sociale innovation gennem principper om åbenhed og tilgængelighed af offentlige og private data og information, idet følsomme data beskyttes i forbindelse med udveksling mellem virksomheder, arbejdstagere og forbrugere, og der skabes muligheder for bedre integration af alle typer af økonomiske sektorer og politikområder, herunder kreative og kulturelle industrier;
   g) forbedring af borgenes leveforhold i byområder og ikke-byområder og af deres bevidsthed om og evne til at benytte sig af mulighederne ved digitaliseringen;
   h) fremme af teknologisk og social innovation inden for EU-forskning ved hjælp af en politik for industriel digitalisering, der har et klart fokus og er visionær;
   i) forbedring af energisikkerheden og nedbringelse af energiforbruget gennem en digitaliseret, mere fleksibel og effektiv industriproduktion, som vil muliggøre en bedre forvaltning af energiefterspørgslen;
   j) indgåelse af partnerskaber med makroregioner i verden om at udvikle innovative og fair digitale åbne markeder;
   k) skærpelse af bevidstheden om behovet for en mere retfærdig og effektiv europæisk skattepolitik, der præciserer spørgsmål såsom skattegrundlag i en tid med globalt forbundne digitale markeder og digitaliseret produktion;
   l) tiltrækning af investering og førende forskere og eksperter på verdensplan, der således kan bidrage til økonomisk vækst og europæisk konkurrenceevne;
   m) understøttelse af nye virksomhedsmodeller og innovative nystartede virksomheder drevet af digitaliseringen og den teknologiske udvikling;

3.  understreger vigtigheden af at skabe et konkurrencedygtigt forretningsmiljø, der fremmer private investeringer, en egnet reguleringsramme, hvorved man kan undgå bureaukratiske blokeringer, opbygning af en europæisk digital infrastruktur baseret på den nyeste teknologi samt en EU-koordinationsstruktur for digitalisering af industrien, der letter koordinationen af nationale, regionale og EU-omspændende initiativer og platforme om industriel digitalisering; opfordrer Kommissionen til at sikre opnåelsen af 20 % målet for industriens andel af BNP inden 2020; understreger, at digitaliseringen af industrien for at give EU mulighed for at udøve globalt industrielt lederskab skal være knyttet til en bredere industriel strategi for EU; understreger vigtigheden af at videreføre digitaliseringen, navnlig i de medlemsstaters regioner og sektorer, der er bagefter i udvikling og blandt de mennesker, der påvirkes af den digitale kløft; bifalder i den henseende den foreslåede rundbordssamtale og det europæiske interessentforum på højt niveau; understreger vigtigheden af samarbejde mellem relevante aktører og forventer foruden industriens ledere og arbejdsmarkedets parter, at også forskningsmiljøet, SMV'er, standardiseringsorganisationer, politiske beslutningstagere, offentlige forvaltninger på nationalt og lokalt plan og civilsamfundet vil blive indbudt til at spille en aktiv rolle;

4.  opfordrer Kommissionen til at fortsætte sit vigtige arbejde med at undersøge produktions- og digitaliseringstendenser samt tendenser på ikke-teknologiske områder (såsom jura, politik, administration, kommunikation osv.), idet den undersøger udviklingen på relevante områder i andre regioner, finder frem til nye centrale teknologier og bestræber sig på at sikre, at europæisk lederskab på disse områder bevares, og at nye tendenser integreres i politikker og foranstaltninger under hensyntagen til begreberne indbygget sikkerhed og indbygget sikring af privatlivets fred og privatlivsbeskyttelse som standard, og undersøger, hvorvidt dette arbejde ville kunne gøres gennem et specifikt industrielt fremsynsnetværk, herunder nationale forsknings- og teknologiorganisationer;

5.  glæder sig over Kommissionens meddelelse med titlen "Digitalisering af EU's industri – Fuldt udbytte af det digitale indre marked" (COM(2016)0180), men beklager, at den ikke i tilstrækkeligt omfang inddrager alle eksisterende udfordringer, eftersom dens fokus på transportsektoren begrænser sig til sammenkoblet og automatisk kørsel; minder om, at selvom sammenkoblede og automatiserede køretøjer udgør en af de mest spændende fremtidige digitale nyskabelser i sektoren, er der et digitaliseringspotentiale inden for alle transportformer, både driftsmæssige og administrative processer, og gennem værdikæden fra producenter til passagerer og fragt, såvel som koordinering med alle nye teknologier, der anvendes i sektoren, såsom de europæiske globale satellitnavigationssystemer EGNOS og Galileo, hvor der kan forventes resultater i en nær fremtid; anmoder Kommissionen om at fokusere på digitale nyskabelser inden for alle transportformer, herunder transport- og turistrelaterede tjenester;

6.  påpeger, at digitaliseringsprocessen ikke i lige stort omfang er kommet alle dele af transportsektoren til gode, og at det har resulteret i en skadelig opsplitning i det indre marked både mellem forskellige transportformer og inden for den samme transportform; understreger, at der er betydelige og stadig større forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til konkurrenceevne og digitalisering i transportsektoren, hvilket også ses mellem regioner, firmaer og små og mellemstore virksomheder; mener, at udviklingen af en koordineret IDS (integreret industriel digitaliseringsstrategi (IDS) for EU kunne bidrage til at overvinde en sådan opsplitning og forskelle og tiltrække investeringer i digitale projekter; understreger, at målet ikke blot skal være endnu et politisk dokument, men en egentlig strategi, der afspejler innovationstendenser og markedspotentiale, hvis gennemførelse vil blive løbende evalueret;

7.  mener, at en integreret industriel digitaliseringsstrategi vil bidrage til at løse nogle af de mest påtrængende udfordringer i transportsektoren og turismesektoren; opfordrer derfor Kommissionen til i højere grad at fremme digitalisering med henblik på at:

   a) forbedre transportsektorens generelle sikkerheds-, kvalitets- og miljømæssige præstation;
   b) forbedre forhindringsfri adgang for alle, herunder ældre og personer med reduceret mobilitet eller handicap, og skabe opmærksomhed omkring alternative mobilitetsløsninger, der giver passagerer flere valg, mere brugervenlige og kundetilpassede produkter, og mere information i hele EU og i både bymæssige områder samt mindre udviklede regioner;
   c) nedbringe transportudgifter, såsom udgifter til vedligeholdelse, og forbedre den effektive udnyttelse af den eksisterende transportinfrastrukturs kapacitet (eksempelvis ved hjælp af bundtvis trafikafvikling, kooperative intelligente transportsystemer (C-ITS), det europæiske jernbanestyringssystem (ERTMS) og flodinformationstjenester (RIS));
   d) forbedre konkurrenceevnen ved at fremme fremkomsten af nye aktører, især SMV'er og nystartede virksomheder, med henblik på at udfordre bestående monopoler;
   e) lette den korrekte og harmoniserede håndhævelse af EU-lovgivningen gennem udviklingen af trafikstyringssystemer, intelligente transportsystemer, digitale fartskrivere, elektronisk opkrævning af vejafgifter osv., og skabe regulatoriske strukturer egnet til faktiske nye situationer, der kan opstå ved anvendelsen af avancerede teknologier;
   f) rydde administrative byrder af vejen for de mindste operatører i transportbranchen og for nystartede virksomheder, for eksempel i godssektoren og logistiksektoren gennem forenkling af de administrative procedurer, muliggøre opsporing og lokalisering af gods og optimering af tidsplaner og trafikstrømme;
   g) fortsætte med at beskytte passagerernes rettigheder, herunder databeskyttelse, også i forbindelse med multimodal transport;
   h) mindske problemer i forbindelse med informationsasymmetri på transportmarkedet;
   i) fremme tiltrækningskraften og udviklingen af turismesektoren, der hjælper med at generere 10 % af europæisk BNP, og af kreative industrier i bymæssige, landlige og fjerntliggende områder, for eksempel gennem en bedre integration af mobilitets- og turismetjenester, inklusive mindre kendte bestemmelsessteder;

8.  påpeger, at højhastighedsforbindelser uden afbrydelser er en forudsætning for hurtige, sikre og pålidelige forbindelser for alle transportformer og for yderligere digitalisering af transportsektoren; beklager den store fragmentering af den digitale dækning i EU; mener, at investeringer i bredbånd og en retfærdig fordeling af frekvenser er afgørende for digitaliseringen af transportsektoren; understreger i denne henseende behovet for at have en tværsektoriel vision, f.eks. for elektronik, telekommunikation, transport og turisme; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overholde deres tilsagn om at sikre sådanne forbindelser for de vigtigste transportkorridorer og -knudepunkter senest i 2025 og at påbegynde arbejdet med at sikre fuld dækning i hele EU;

Skabelse af betingelser for en vellykket industriel digitalisering: infrastruktur, investering, innovation og færdigheder

9.  understreger, at en industriel digitaliseringsstrategi indeholder muligheden for at fremme innovation, effektivitet og bæredygtige teknologier, der kan forbedre konkurrenceevnen og modernisere EU's industrigrundlag samt fjerne hindringer for udviklingen af det digitale marked; understreger, at en integreret industriel digitalisering skal være baseret på yderst gunstige betingelser, lige fra en førsteklasses, fremtidssikret digital infrastruktur, FoU og et investeringsvenligt miljø til passende og tidssvarende retlige rammer, der kan sætte skub i innovation, et uddybet digitalt indre marked, gode færdigheder og iværksættervirksomhed samt en styrket social dialog;

10.  understreger nødvendigheden af at fremme offentlige og private investeringer i højhastighedskonnektivitet, for eksempel gennem 5G, fiberoptik, navigation og satellitkommunikationsinfrastruktur, for at sikre et solidt digitalt infrastrukturgrundlag i by- og industriområder; understreger betydningen af harmonisering af frekvenstildeling for at øge efterspørgslen efter konnektivitet og øge forudsigeligheden for det marked, der ønsker at investere i netværk; understreger behovet for at tilvejebringe lederskab i de digitale industrielle værdikæder og centrale teknologier, såsom 5G, kvanteteknologier, højhastigheds-IT, kunstig intelligens, cloudcomputing, big data-analyse, tingenes internet, robotteknologi, automatisering (herunder stærkt automatiseret kørsel) og distributed ledger-teknologien; støtter i denne forbindelse Kommissionens arbejdsdokumenter, der ledsager dens meddelelse;

11.  anerkender de muligheder og udfordringer, der er forbundet med digitaliseringen af industrien; noterer sig de positive virkninger, som digitaliseringen af industrien har, eftersom den fører til flere fleksible arbejdsformer, som kan skabe en bedre balance mellem arbejde og fritid, øgede muligheder i form af mobilt fjernarbejde og muligheder for, at borgere, der er bosat i landdistrikter eller afsidesliggende områder, kan komme ind på arbejdsmarkedet (forudsat at de har den fornødne infrastruktur), og derved fremme økonomisk vækst; anerkender samtidig, at den digitaliseringsdrevne tendens til øget fleksibilitet kan øge risikoen for ustabil og usikker ansættelse; understreger, at nye former for arbejde ikke må bruges til at omgå gældende arbejds- og sociallovgivning vedrørende beskyttelse af arbejdstager- og forbrugerrettigheder; påpeger, at de traditionelle industrier og virksomheder i platformsøkonomien skal behandles lige;

12.  bemærker, at den digitale omstilling inden for transport- og turismesektoren, navnlig udviklingen af on demand og kollaborative økonomier, bidrager til i betydelig grad at ændre passagerernes og forbrugernes adfærd for så vidt angår mobilitet og turisme samt behovet for tilpasning af infrastruktur; opfordrer Kommissionen til at vurdere virkningerne af digitalisering inden for transport, mobilitet og turisme med særlig vægt på brugernes adfærd og valg af sådanne tjenester, og endvidere at udnytte det potentiale, der ligger i denne samfundsmæssige ændring:

13.  bemærker, at den voksende digitalisering af distributionen af rejsebilletter betyder, at forbrugerne umiddelbart får flere oplysninger til rådighed over internettet, men at det i stigende grad sker på en måde, der gør det vanskeligt at sammenligne tilbud; mener derfor, at det er nødvendigt at styrke beskyttelsesbestemmelserne om gennemsigtighed og neutralitet i distributionen, især i forbindelse med internetdistribution, således at forbrugerne kan foretage et informeret valg på grundlag af pålidelige oplysninger vedrørende ikke blot pris, men også andre parametre, herunder kvaliteten af tjenesteydelser og supplerende tilbud; mener, at denne gennemsigtighed både vil fremme konkurrencen og støtte udviklingen af multimodal transport;

14.  mener, at digitalisering bør give forbrugerne flere valgmuligheder, mere brugervenlige og kundetilpassede produkter og flere oplysninger, navnlig om produkternes og tjenesternes kvalitet;

15.  påpeger, at sprogbarrierers indvirkning på industrien og dens digitalisering ikke på passende vis er blevet overvejet eller vurderet i dokumenter om det digitale marked; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme udviklingen af sprogteknologier, som sammen med digitalisering af industrien vil reducere fragmenteringen af det europæiske marked;

16.   understreger, at særlig støtte til "analog" flersprogethed i Europa gavner både digitaliseringen af den europæiske industri og undervisningen i omfattende digitale kvalifikationer; understreger derfor, at der skal lægges betydeligt mere vægt på grundforskning i statistisk og intelligent oversættelse og maskinoversættelse samt onlinelæringssoftware;

17.  understreger, at regionerne skal have fokus på deres produktive styrker og fremme deres udvikling gennem intelligent specialisering, intelligente kæder og klynger; mener, at klynger og synergier mellem SMV'er, industrielle og sociale aktører, sektoren for håndværksfag, nystartede virksomheder, den akademiske verden, forskningscentre, forbrugerorganisationer, den kreative industrisektor, finansverdenen og andre interesserede parter kan være nyttige modeller med henblik på at øge digital produktion og innovation; tilskynder til forskning, innovation og strukturel samhørighed i EU; understreger betydningen af accelerationsprogrammer og risikovillig kapital til opskalering af nystartede virksomheder; bemærker vigtigheden af at bruge digitalisering til at fremme innovation af virksomhedsmodeller, såsom systemer med "betaling efter output" og massekundetilpasning;

18.  mener, at en særlig opmærksomhed bør rettes mod de særlige problemer, som SMV’erne står over for under omstændigheder, hvor de relative gevinster, som digitaliseringsbestræbelserne vil give med hensyn til energi, ressourceeffektivitet og produktionseffektivitet, ville være de største; går ind for en styrkelse af SMV-sammenslutningerne og deres opsøgende arbejde via digitaliseringsprogrammer, udviklingen af centre for anvendt videnskab med fokus på digitalisering samt samfinansiering af SMV'ers virksomhedsinterne FoU; mener, at der bør lægges vægt på dataejerskab og dataadgang og på at udvikle et europæisk program for digitale lærlingeuddannelser;

19.  glæder sig over skabelsen af den tematiske, intelligente specialiseringsplatform for industriel modernisering og især Kommissionens forslag, der indgår i handlingsplanen om digitalisering af industrien, skabelse af et netværk af kompetencecentre, og om digitale innovationsknudepunkter (DIH) for at styrke den industrielle digitalisering og digital innovation for SMV'er i samtlige regioner; bemærker, at sektoren for håndværksfag ikke bør forbigås i denne forbindelse; opfordrer Kommissionen til navnlig at fremme etableringen af DIH'er og digitale kompetencecentre i mindre digitaliserede regioner i Europa; opfordrer Kommissionen til at yde mere finansiering til DIH’er gennem forskellige europæiske ressourcer (Horisont 2020, strukturfondene etc.) for at støtte medlemsstaternes bestræbelser og strategier, der tager sigte på at udvikle et nationalt DIH-netværk, og til at overveje at forsøge med en "sandkasse"-tilgang, hvor tværsektorielle eksperimenter i et kontrolleret miljø ikke vil blive blokeret af gældende regulering; opfordrer medlemsstaterne til at styrke det tværnationale samarbejde mellem deres DIH'er; mener, at udpegede DIH'er bør specialisere sig i industriel digital innovation og bidrage til løsningen af Europas samfundsmæssige udfordringer; mener i denne henseende, at Horisont 2020-finansiering til DIH’er kunne kombineres med finansiering fra dette program for samfundsmæssige udfordringer; bemærker muligheden af innovationskuponer til SMV'er, hvad angår adgang til rådgivning, udveksling af bedste praksis og til DIH'ernes ekspertise;

20.  bemærker byernes og de lokale myndigheders vigtige rolle i at udvikle nye virksomhedsmodeller og sikre digital infrastruktur og støtte til SMV'er og andre industrielle aktører samt de store muligheder, som den digitale industrielle innovation indebærer for byer, for eksempel via lokal produktion med nul spild, en tættere integration af industriel produktion og lokal og bymæssig logistik og transport samt energiproduktion, forbrug, produktion og 3D-printning; mener, at byer også bør kunne få adgang til innovationsknudepunkterne; opfordrer Kommissionen til at se nærmere på bedste praksis på lokalt, nationalt og internationalt plan og til at fremme udvekslingen heraf; bifalder offentliggørelsen af et europæisk indeks over digitale byer og initiativer til fremme af data- og systemkompatibilitet blandt europæiske byer; bemærker, at initiativet om intelligente byer spiller en rolle i denne sammenhæng; understreger den positive erfaring med regionale rådgivende fora;

21.  fremhæver den rolle, som offentlige indkøb og lovgivningsmæssige krav til registrering og indberetning af forretningsmæssige aktiviteter eller offentliggørelse af oplysninger kan spille i at fremme ny industriel digital teknologi; opfordrer Kommissionen til at overveje, hvordan offentlige indkøb vil kunne anvendes som en mekanisme til at trække innovationen; opfordrer Kommissionen til at inkludere et digitalt check i sit REFIT-program for at sikre, at reguleringerne er opdaterede svarende til den digitale kontekst, og til at lette udvekslingen af bedste praksis mellem de offentlige myndigheder om brugen af innovationskriterierne i forbindelse med offentlige udbud; anbefaler en fremskyndelse af tilpasningen af det lovgivningsmæssige og teknologiske miljø, såsom overgang til IPv6, til behovene for industriel digitalisering og start af tingenes internet;

22.  understreger vigtigheden af at frigøre tilstrækkelig offentlig og privat finansiering til digitaliseringen af Europas industri med en bedre brug af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI); mener, at denne procentdel bør være større og at de offentlige investeringer i digital infrastruktur skal øges; understreger den samlende karakter af finansiering fra private og kollaborative platforme; opfordrer Kommissionen til at skabe et forum for industriel digitalisering, der vil undersøge spørgsmålet og komme med innovative finansieringsforslag; beklager, at de ressourcer, der er afsat til digitale politikker i EU's budget, er for få til at gøre en reel forskel i betragtning af disse politikkers betydning; anerkender behovet for at styrke den europæiske økonomi gennem produktive investeringer, mener, at tilgængeligheden af eksisterende europæiske finansielle instrumenter, såsom de europæiske struktur- og investeringsfonde og Horisont 2020, bør sikre, at dette mål nås; mener, at kombinationen af disse midler bør svare til de nationale ressourcer og være i overensstemmelse med forordningerne om statsstøtte; anerkender den rolle, som offentlig-private partnerskaber og joint ventures spiller;

23.  opfordrer medlemsstaterne til – med henblik på at støtte en effektiv industriel digitalisering – at tilbyde erhvervslivet skattemæssige incitamenter til realisering af digitale og intelligente produktionssystemer;

Sikring af europæisk teknologisk lederskab og sikkerhed i den industrielle digitalisering: fusioner og overtagelser, cybersikkerhed, datastrømme, standardisering

24.  anerkender den afgørende nødvendighed af at styrke FoU; opfordrer Kommissionen til at støtte interne såvel som eksterne FoU-bestræbelser og til at fremme innovationsnetværker og -samarbejde mellem nye virksomheder, større etablerede selskaber, SMV'er, universiteter osv. i et digitalt økosystem; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan man bedst kan overføre Horisont 2020-forskningsresultaterne til markedet, og hvordan de bedst kan udnyttes af europæiske virksomheder; anmoder Kommissionen til at øge andelen af Horisont 2020-forskningsprojekter, der skaber patenter og intellektuelle ejendomsrettigheder, og rapportere herom;

25.  understreger vigtigheden af at beskytte følsom europæisk teknologi og knowhow, som danner grundlag for fremtidig industriel styrke og økonomisk modstandsdygtighed; understreger de potentielle risici med hensyn til strategiske statslige og industripolitisk drevne udenlandske direkte investeringer, især af statsejede virksomheder ved hjælp af fusioner og overtagelser; understreger, at nogle eksterne investorer, hvad angår eksterne udenlandske direkte investeringer, er blevet mere og mere interesserede i at erhverve følsomme europæiske teknologier gennem fusioner og overtagelser; glæder sig over Kommissionens initiativ med at studere CFIUS' erfaringer (Committee on Foreign Investment in the United States); understreger, at lige adgang til markedet for investeringer bør styrkes ved at indføre globale regler;

26.  understreger, at udviklinger i henseende til automatisering, robotteknologi og anvendelse af kunstig intelligens i produktionen samt den solide integration af tekniske komponenter af forskellig oprindelse rejser nye spørgsmål om ansvar for produkter og produktionsanlæg; opfordrer Kommissionen til snarest muligt at præcisere sikkerheds- og ansvarsregler for autonomt fungerende systemer, herunder betingelserne for afprøvning;

27.  anerkender, at åbenhed og konnektivitet også har potentielle indvirkninger på sårbarhed, hvad angår cyberangreb, sabotage, manipulation af data eller industrispionage, og understreger i denne sammenhæng vigtigheden af en fælles europæisk tilgang til cybersikkerhed; anerkender behovet for at skabe opmærksomhed om forbedring af cybersikkerheden; anser cybermodstandsdygtighed for at være et afgørende ansvarsområde for virksomhedsledere og nationale og europæiske industri- og sikkerhedspolitiske beslutningstagere; mener, at producenter er ansvarlige for at garantere sikkerheden og sikkerhedsstandarderne på grundlag af den forhåndenværende nyeste industri og på grundlag af principperne om indbygget sikkerhed og sikkerhed som standard, men at visse betingelser og kriterier kan begrunde afvigelse fra dette producentansvar; bemærker, at cybersikkerhedskravene for tingenes internet og IT-sikkerhedsstandarderne, for eksempel baseret på referencearkitekturen RAMI4.0 og ICS, ville kunne styrke den europæiske cybermodstandsdygtighed; mener, at de europæiske standardiseringsorganer har en særlig rolle at spille her og ikke bør marginaliseres; anmoder Kommissionen om at undersøge forskellige modeller til forbedring af cybersikkerheden for tingenes internet; opfordrer de offentlige institutioner til at gøre krav til cybersikkerhed obligatoriske ved offentlige indkøb af IT-udstyr og produkter til tingenes internet; mener, at tilbud om kontrol af og rådgivning om cybersikkerhed for SMV'er vedrørende deres digitaliserede industriprodukter er af stor vigtighed; mener, at udveksling af bedste praksis mellem EU's medlemsstater ville kunne lette den europæiske cybermodstandsdygtighed i så henseende;

28.  mener, at der bør være fælles kriterier for kritisk infrastruktur og dens digitale sikkerhed, og at EU-direktivet om net- og informationssikkerhed (NIS-direktivet) er første skridt på vejen mod et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i Unionen; opfordrer Kommissionen til at skubbe på for, at det kan blive gennemført konsekvent og hurtigt i medlemsstaterne; understreger behovet for at styrke den rolle, som de styrende organer, der er nævnt i direktivet om net- og informationssystemers sikkerhed spiller i forhold til at skabe tillid til fremtidens teknologier; bemærker, at overvågningsmekanismerne for cybertrusler og horisontscanning skal anerkendes som vigtige for EU's digitale industrier, idet der lægges særlig vægt på beskyttelse af SMV’er og forbrugere;

29.  understreger, at der skal rettes særlig opmærksomhed mod spørgsmål vedrørende indsamling og adgang til industrielle eller produktionsrelaterede data og oplysninger; understreger, at der i den forbindelse skal lægges særlig vægt på principperne om datasuverænitet, åben og standardiseret adgang til og tilgængelighed af data, på styrkelse af innovation og produktivitet, nye tjenester og virksomhedsmodeller samt på sikkerhedsauditering, der samtidig giver mulighed for fair konkurrence; understreger dog, at nye former for regulering af dataejerskab og adgang til data skal behandles meget omhyggeligt og kun kan indføres efter en omfattende høring af alle relevante interesserede parter; mener, at både innovation og beskyttelse af arbejdstageres og forbrugeres privatliv skal sikres og bevares i overensstemmelse med de generelle bestemmelser om databeskyttelse; understreger endvidere, at videregivelse af og adgang til information for almenvellet og videnskabelige formål bør fremmes; noterer sig Kommissionens forslag til en dataøkonomi i denne forbindelse med henblik på at fremme et fælles europæisk datamarked; mener, at i den igangværende debat om dataordninger skal to væsentlige aspekter fremhæves med henblik på at fremme udviklingen af tekniske løsninger for pålidelig identifikation og udveksling af data, dvs. på den ene side standardkontraktregler og på den anden side indførelse af en urimelighedskontrol i kontraktforhold mellem virksomheder;

30.  understreger, at det europæiske cloud-initiativ sammen med det lovgivningsmæssige forslag om frie datastrømme, der sigter mod at fjerne ubegrundede restriktioner vedrørende placeringen af data, potentielt kan give den europæiske industri, navnlig SMV'er og nyetablerede virksomheder, større incitament til at fremme digitaliseringsprocessen og til at undgå opsplitning på EU's indre marked; opfordrer Kommissionen til at overvåge vedtagelsen og en ensartet gennemførelse af det europæiske cloud-initiativ for at sikre en fair, hurtig, pålidelig og problemfri datastrøm og -anvendelse; minder Kommissionen om den forpligtelse, den har påtaget sig i sin meddelelse, om at forelægge et lovgivningsmæssigt forslag om frie datastrømme inden for EU med henblik på at fjerne eller forebygge ubegrundede krav til dataplaceringen i national lovgivning eller regulering;

31.  er fast overbevist om, at åbne data, big data og dataanalyse navnlig i transportsektoren stadig er afgørende faktorer for at høste det fulde udbytte af det digitale indre marked og fremme innovation; beklager, at initiativerne med henblik på at lette datastrømmen fortsat er ufuldstændige; understreger, at der navnlig med hensyn til ejerskab og ansvar er behov for større retssikkerhed baseret på fuldstændig respekt for privatlivet og databeskyttelse;

32.  anerkender det potentiale, der ligger i digitalisering af industrien, med henblik på sektorspecifikke dataudtræk og forvaltning for offentlige og halvoffentlige myndigheder og markedsdeltagere;

33.  understreger, at arkitekturens åbenhed har stor betydning som princip for udformningen af digitale komponenter;

34.  understreger vigtigheden af at beskytte teknisk knowhow, hvad angår udveksling og indbyrdes forbindelse mellem industrielle og digitale komponenter, idet interoperabiliteten og end-to-end-konnektiviteten samtidig muliggøres og fremmes;

35.  understreger, at europæisk lederskab inden for industriel digitalisering kræver en stærk standardiseringsstrategi, der koordineres medlemsstaterne og Kommissionen, herunder interoperabilitet på det digitale område; understreger, at opbygningen af Europas standardiseringsorganer er væsentlig og unik med deres inkluderende og konsensusbaserede tilgang, der integrerer samfundets interesserede parter, herunder SMV’er; opfordrer Kommissionen til at fremme udviklingen af åbne standarder og bifalder dens intention om at sikre adgang til og effektiv udstedelse af licenser til standard-essentielle patenter på FRAND-betingelser (retfærdige, rimelige, ikke-diskriminerende), og anerkender, at dette er af betydning for fremme af innovation samt forskning og udvikling i EU; mener, at den cirkulære økonomi kunne være en vigtig drivkraft bag en sammenhængende standardisering af kommunikationsstrømme i de industrielle værdikæder; slår til lyd for en EU-omfattende koordineret tilgang gennem de europæiske standardiseringsorganer CEN, CENELEC og ETSI over for internationale fora og konsortier; mener, at det er ønskeligt at stile mod globale og universelle standarder, men understreger også, at der er vilje til at fortsætte med europæiske standarder, hvis internationale standardiseringsfora skulle vise sig at være ukonstruktive; finder interoperabilitet nødvendig, især for så vidt angår tingenes internet, for at sikre, at udviklingen af nye teknologier forbedrer forbrugernes muligheder og ikke binder dem til nogle få bestemte leverandører;

36.  understreger, at handelshindringer inden for digitalisering hindrer den europæiske industris internationale aktivitet og skader EU's konkurrenceevne; mener, at rimelige handelsaftaler mellem EU og tredjelande kan bidrage kraftigt til fælles internationale regler vedrørende beskyttelse af data, datastrømme, databrug og standardisering;

Den sociale dimension: færdigheder, uddannelse og social innovation

37.  mener, at der skal udfoldes store anstrengelser med hensyn til uddannelse, beskatning og sociale sikringsordninger for at integrere omstillingseffekterne i vores europæiske sociale og økonomiske modeller; understreger, at den digitale omlægning af industrien har stor indvirkning på samfundet, der rækker fra beskæftigelse, arbejdsvilkår og arbejdstagerrettigheder til uddannelse og færdigheder, e-sundhed, miljøet og bæredygtig udvikling; understreger nødvendigheden af at tilstræbe sikkerhed inden for denne omstilling; opfordrer Kommissionen til i tilstrækkeligt omfang at vurdere og tage fat på de sociale virkninger af en industriel digitalisering og til i givet fald at foreslå yderligere foranstaltninger for at lukke den digitale kløft og fremme et inkluderende digitalt samfund, idet den europæiske konkurrenceevne styrkes;

38.  henleder opmærksomheden på, at Den Europæiske Unions Domstol har defineret konceptet "arbejdstager" på baggrund af et ansættelsesforhold, der er karakteriseret ved visse kriterier såsom underordnelsesforhold, vederlag og arbejdets karakter(12); efterspørger retssikkerhed for så vidt angår begrebet "ansættelse" i det digitale arbejdsmarked for at sikre overholdelse af arbejdsret og social lovgivning; erklærer, at alle arbejdstagere i platformsøkonomien enten er arbejdstagere eller selvstændige, afhængigt af hvilke forhold der har forrang, og bør klassificeres som sådan, uanset den kontraktmæssige situation;

39.  understreger, at uddannelse, erhvervsuddannelse og livslang læring er hjørnestenen for social samhørighed i et digitalt samfund; understreger, at Europa står over for en digital kløft i så henseende; opfordrer til, at der gennemføres en færdighedsgaranti efter høring og deltagelse af arbejdsmarkedets parter, og opfordrer medlemsstaterne til at finde måder, hvorpå man kan imødekomme borgernes behov for vedvarende (om-)skoling, oplæring og livslang læring for at sikre en problemløs overgang til en intelligent økonomi; understreger vigtigheden af at sikre fremme og anerkendelse af digitale færdigheder og en ny trend i retning af et bredere spektrum af kvalifikationer; mener, at arbejdsgivere bør gøre brug af Den Europæiske Socialfond til en sådan uddannelse og for at fremme en digital værktøjskasse til opkvalificering i samarbejde med industrien og arbejdsmarkedets parter; glæder sig over udviklingen af undervisningsmaterialet og de sektorspecifikke undervisningsplaner; opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheder for at etablere et certificeringssystem for programmer for fortsat uddannelse i digitale færdigheder;

40.  understreger, at digitale færdigheder skal integreres i de nationale undervisningsplaner; bemærker sig, at eksempler på initiativer støttet af Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA), såsom Den Europæiske Måned for Cybersikkerhed og Den Europæiske Cybersikkerhedsudfordring bør videreudvikles med henblik på at forfølge dette mål; understreger betydningen af specialiseret instruktøruddannelse vedrørende digitale færdigheder, og understreger ligeledes, at alle børn bør undervises i IT-færdigheder; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at alle skoler er udstyret med wi-fi og opdateret IT-materiale; bemærker, at kodning også spiller en vigtig rolle; opfordrer til udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne med henblik på at lære af etableret praksis såsom Fit4Coding-programmet, digitale akademi- initiativer, e-læringsprogrammer eller kodeskoler såsom Webforce3; opfordrer Kommissionen til at fremme integrationen af digitale færdigheder testes i IGCU-/Pisa-undersøgelserne for at muliggøre konkurrence og sammenligning mellem EU-medlemsstaterne; opfordrer medlemsstaterne til i samarbejde med Kommissionen at udforme tværfaglige uddannelsesprogrammer, der sigter på at integrere flere kompetencer, såsom IT sammen med virksomhedsledelse eller teknik og datavidenskab; understreger, at medlemsstaterne bør udvikle en omfattende nationale strategier for digitale færdigheder med opstillede mål, som de er blevet opfordret til af Kommissionen; understreger den centrale rolle, som arbejdsmarkedets parter og andre interesserede parter kan spille i udviklingen og gennemførelsen af sådanne strategier; bemærker, at det hidtil kun er halvdelen af EU's medlemsstater, der har indgået nationale koalitioner om digitale arbejdspladser; understreger, at en særskilt budgetpost til støtte for den digitale færdigheds- og jobkoalition vil kunne styrke formidlingen af oplysninger og yderligere aktiviteter;

41.  understreger vigtigheden af at investere i digitalisering af erhvervsuddannelse og håndværkssektoren; understreger, at digitale færdigheder også skal kombineres med ingeniørfærdigheder og fremme af uddannelse inden for videnskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM-fag) samt fremme af bløde færdigheder som kommunikation, holdkoordinering og tværsektoriel tænkning;

42.  beder om, at ligestillingsperspektivet indarbejdes i alle digitale initiativer, så det sikres, at den løbende digitale omlægning også bliver en drivkraft for ligestilling mellem kvinder og mænd; understreger behovet for at imødegå den alvorlige kønsskævhed i IKT-sektoren, eftersom dette er afgørende for EU's langsigtede vækst og velstand;

43.  noterer sig digitaliseringens potentiale med hensyn til tilgængeligheden af sociale tjenesteydelser og andre offentlige tjenesteydelser samt integrationen af personer med handicap og personer med begrænset mobilitet på arbejdsmarkedet; understreger navnlig betydningen af telearbejde i denne sammenhæng;

44.  påpeger, at digitaliseringen af europæiske værker er en betydelig mulighed for at forbedre deres tilgængelighed, distribution og promovering, som initiativet Europeana har vist, og at digital innovation kan give anstød til en revolution på området for udstillingen af og adgangen til kulturelle varer; understreger betydningen af at fremme især anvendelsen af 3D-teknologier til dataindsamling og rekonstruktion af ødelagte kulturelle varer og kulturarv; påpeger behovet for at garantere finansiering af digitalisering og bevarelse af og onlineadgang til den europæiske kulturarv;

45.  beklager det forhold, at historiske og kulturelle steder ofte ikke er let tilgængelige for personer med handicap, og fremhæver de muligheder, som en stærkere digital kulturel platform giver for at forbedre engagementet og gøre kulturelle oplevelser, steder og genstande i hele Europa mere tilgængelige uanset deres geografiske placering;

46.  tilskynder til forskning i og udvikling af hjælpeteknologier, der kan anvendes og blive nye industrielle produkter til inklusion af personer med handicap;

47.  går ind for, at der indføres en regelmæssig udveksling af bedste praksis, en toårig fremskridtsrevision og henstillinger om digitalisering af industrien;

o
o   o

48.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaterne.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0009.
(2) EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 131.
(3) EUT C 236 E af 12.8.2011, s. 57.
(4) EUT C 236 E af 12.8.2011, s. 41.
(5) EUT C 482 af 23.12.2016, s. 89.
(6) EUT C 468 af 15.12.2016, s. 19.
(7) EUT C 93 af 9.3.2016, s. 120.
(8) EUT C 332 E af 15.11.2013, s. 22.
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0486.
(10) EUT C 81 E af 15.3.2011, s. 45.
(11) EUT C 236 E af 12.8.2011, s. 24.
(12) Se EU-Domstolens sag C-596/12, præmis 17, og EU-Domstolens sag C-232/09, præmis 39.


Den nye europæiske konsensus om udvikling – Vores verden, vores værdighed, vores fremtid
PDF 252kWORD 49k
Europa-Parlamentets beslutning af 1. juni 2017 om en fælleserklæring fra Parlamentet, Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet og Kommissionen om den nye europæiske konsensus om udvikling – Vores verden, vores værdighed, vores fremtid (2017/2586(RSP))
P8_TA(2017)0241B8-0390/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til den aftale, der blev indgået af Udenrigsrådet (udvikling), Kommissionen og Parlamentet om en ny europæisk konsensus om udvikling – Vores verden, vores værdighed, vores fremtid(1),

–  der henviser til den europæiske konsensus om udvikling fra december 2005(2),

–  der henviser til artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og til artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling med titlen "Ændring af vores samfund: 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling", som blev vedtaget på FN-topmødet om bæredygtig udvikling den 25. september 2015 i New York,

–  der henviser til den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik, som blev offentliggjort i juni 2016,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. november 2016 "Et forslag til en ny europæisk konsensus om udvikling – Vores verden, vores værdighed, vores fremtid" (COM(2016)0740),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger, herunder beslutningen af 22. november 2016 om forbedring af udviklingssamarbejdets effektivitet(3) og beslutningen af 14. februar 2017 om revisionen af den europæiske konsensus om udvikling(4),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

1.  bifalder Kommissionens forslag om at revidere den europæiske konsensus om udvikling fra 2005 for at afspejle den nye globale kontekst efter vedtagelsen af 2030-dagsordenen og målene for bæredygtig udvikling (SDG'erne) samt ændringer i EU's retlige og institutionelle struktur siden vedtagelsen af Lissabontraktaten;

2.  fremhæver betydningen af den nye europæiske konsensus om udvikling som et centralt strategisk dokument, der fastsætter en fælles vision og fælles værdier og principper for EU og dets medlemsstater for så vidt angår gennemførelsen af 2030-dagsordenen i deres politikker for udviklingssamarbejde;

3.  glæder sig over, at den nye konsensus klart anerkender, at det primære mål for EU's udviklingspolitik er at nedbringe og på lang sigt udrydde fattigdom i overensstemmelse med artikel 208 i TEUF; gentager, at dette bør ske i fuld overensstemmelse med principperne for effektivt udviklingssamarbejde: udviklingslandenes ejerskab over udviklingsprioriteterne, fokus på resultater, inkluderende udviklingspartnerskaber samt gennemsigtighed og ansvarlighed;

4.  fastholder, at der er behov for ansvarliggørelsesmekanismer med henblik på overvågning og gennemførelse af målene for bæredygtig udvikling og målet om øremærkning af 0,7 % af BNI til officiel udviklingsbistand (ODA); opfordrer EU og medlemsstaterne til at fremlægge en tidsplan for, hvordan disse mål gradvist kan nås, samt til årligt at rapportere til Europa-Parlamentet om fremskridtene;

5.  tilslutter sig fælleserklæringen fra Parlamentet, Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet og Kommissionen om den nye europæiske konsensus om udvikling – Vores verden, vores værdighed, vores fremtid;

6.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil.

(1) Jf. Rådets dokument 9459/2017.
(2) EUT C 46 af 24.2.2006, s. 1.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0437.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0026.


Resiliens som en strategisk prioritet i EU's optræden udadtil
PDF 187kWORD 53k
Europa-Parlamentets beslutning af 1. juni 2017 om modstandsdygtighed som en strategisk prioritet i EU's optræden udadtil (2017/2594(RSP))
P8_TA(2017)0242B8-0381/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 208, 210 og 214 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik, som blev offentliggjort i juni 2016,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. oktober 2012 med titlen "EU's strategi til styrkelse af resiliens: Anvendelse af erfaringer fra fødevaresikkerhedskriser" (COM(2012)0586) og arbejdsdokument af 19. juni 2013 med titlen "Action plan for resilience in crisis-prone countries 2013-2020" (SWD(2013)0227),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 28. maj 2013 om EU's strategi til styrkelse af resiliens,

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution A/RES/70/1 af 25. september 2015 "Ændring af vores samfund: 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling",

–  der henviser til afgørelse 1/CP.21 fra partskonferencen vedrørende ikrafttrædelse af Parisaftalen om klimaændringer,

–  der henviser til Sendairammen for katastrofeforebyggelse 2015-2030, som blev vedtaget på FN's tredje verdenskonference om reduktion af katastroferisici, der blev afholdt fra den 14. til den 18. marts 2015 i Sendai, Japan,

–  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 16. juni 2016 med titlen "Action Plan on the Sendai Framework for Disaster Risk Reduction 2015-2030: A disaster risk-informed approach for all EU policies" (SWD(2016)0205),

–  der henviser til rapporten fra De Forenede Nationers generalsekretær af 23. august 2016 om resultatet af det humanitære verdenstopmøde (A/71/353),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. april 2016 med titlen "Et værdigt liv: fra afhængighed af bistand til selvhjulpenhed: Tvangsfordrivelse og udvikling" (COM(2016)0234),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger, navnlig beslutningen af 11. december 2013 om EU's strategi til styrkelse af resiliens og nedbringelse af katastroferisici i udviklingslande: Anvendelse af erfaringer fra fødevaresikkerhedskriser(1), af 16. december 2015 om forberedelse til det humanitære verdenstopmøde: udfordringer og muligheder for humanitær bistand(2) og af 14. februar 2017 om revisionen af den europæiske konsensus om udvikling(3),

–  der henviser til forespørgsel til Kommissionen om modstandsdygtighed som en strategisk prioritet i EU's optræden udadtil (O-000033/2017 – B8-0313/2017),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udviklingsudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at ifølge Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) lever 1,6 milliarder mennesker i 56 lande, der er identificeret som skrøbelige(4); der henviser til, at skrøbelige situationer i vid udstrækning er menneskeskabte; der henviser til, at skrøbelige situationer øger befolkningers sårbarhed som følge af forskellige faktorer, herunder konflikter og manglende sikkerhed, manglende adgang til sundhedsydelser, tvangsfordrivelser, ekstrem fattigdom, ulighed, fødevareusikkerhed, økonomiske chok, dårlig regeringsførelse og svage institutioner, korruption og straffrihed og naturkatastrofer, der forværres af virkningerne af klimaændringer; der henviser til, at fremme af modstandsdygtighed især er vigtig i skrøbelige situationer, som OECD definerer ud fra fem forskellige, men indbyrdes forbundne dimensioner – økonomiske, miljømæssige, politiske, sikkerhedsmæssige og samfundsmæssige;

B.  der henviser til, at begrebet modstandsdygtighed er blevet anvendt i EU's og andre internationale organisationers politikker i en række år og ser ud til at brede sig; der henviser til, at modstandsdygtighed ifølge Rådets konklusioner fra 2013 defineres som den evne, man finder hos personer, i en husholdning, et samfund, et land eller en region, til at tilpasse sig og hurtigt komme på fode igen efter belastninger og voldsomme begivenheder uden at bringe de langsigtede udviklingsperspektiver i fare;

C.  der henviser til, at den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik identificerer "staters og samfunds modstandsdygtighed øst og syd for os" som en af de fem prioriteter for EU's optræden udadtil og definerer modstandsdygtighed som "staters og samfunds evne til at reformeres og således modstå og overvinde interne og eksterne kriser"; der henviser til, at den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik fastslår, at et modstandsdygtigt samfund med demokrati, tillid til institutionerne og bæredygtig udvikling er selve kernen i en modstandsdygtig stat;

D.  der henviser til, at det i den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik endvidere fastslås, at EU vil vedtage en fælles tilgang til sine politikker for humanitær bistand, udvikling, migration, handel, investering, infrastruktur, uddannelse, sundhed og forskning og bl.a. vil forfølge skræddersyede politikker med henblik på at støtte en inklusiv og ansvarlig regeringsførelse, fremme menneskerettighederne, følge lokalt ejede rettighedsbaserede tilgange til reform af retsvæsenet, sikkerhedssektoren og forsvarssektoren og støtte skrøbelige stater, bekæmpe fattigdom og ulighed og fremme en bæredygtig udvikling, udbygge forbindelserne med civilsamfundet, fremme politikker til reform af energi- og miljøsektoren og støtte bæredygtige tilgange til fødevareproduktion og anvendelse af vand;

E.  der henviser til, at en mangesidet tilgang til modstandsdygtighed er nødvendig i EU's optræden udadtil, og til, at denne kan fremmes ved at øge – i overensstemmelse med princippet om udviklingsvenlig politikkohærens – navnlig udviklingsbistand og, hvor det er relevant, humanitær bistand sammen med miljørelaterede politikker, med et klart fokus på at mindske sårbarheden og katastroferisikoen som et afgørende middel til at mindske behovet for humanitær bistand; der henviser til, at EU's udenrigspolitik også spiller en central rolle med hensyn til at fremme modstandsdygtigheden, navnlig ved at fremme bæredygtig udvikling, menneskerettigheder og politisk dialog parallelt med systemer til tidlig varsling og ved at arbejde for at forebygge sociale og økonomiske chok, f.eks. sult, en stigning i uligheden, krænkelser af menneskerettighederne og voldelige konflikter, og for at løse disse, når de indtræffer;

F.  der henviser til, at EU bør fremme en integreret tilgang til EU's optræden udadtil og samtidig styrke dets bidrag til bæredygtig udvikling og anerkende den enkelte politiks mandat og målsætninger, således som de er anerkendt i traktaterne; der henviser til, at dette er særlig vigtigt i krisesituationer og i forbindelse med EU's humanitære indsats, som ikke kan betragtes som et krisehåndteringsinstrument og nøje bør følge humanitære bistandsprincipper, således som det afspejles i den europæiske konsensus om humanitær bistand, og bør være rettet mod en sammenhængende, effektiv humanitær indsats af høj kvalitet; der henviser til, at EU bør fortsætte med at fremme menneskerettighederne og princippet om, at alle parter i en konflikt skal overholde den humanitære folkeret;

G.  der henviser til, at den humanitære indsats bør følge et sæt internationalt anerkendte standarder og principper, således som de er sammenfattet i adfærdskodeksen for katastrofehjælp for Den Internationale Røde Kors- og Røde Halvmåne-bevægelse og ikke-statslige organisationer og i det store og hele indarbejdet i det humanitære charter;

H.  der henviser til, at fremme af modstandsdygtighed skal forstås som en langsigtet indsats som led i fremme af bæredygtig udvikling, som kun vil være holdbar, hvis den er modstandsdygtig over for chok, belastninger og forandring; der henviser til, at fremme af modstandsdygtighed som led i EU's udenrigspolitik og udviklingssamarbejdsprogrammer skal være kontekstbestemt og søge at bidrage til at styrke de nationale modstandsdygtighedsstrategier, der er udarbejdet af partnerlandenes regeringer, som også er ansvarlige over for deres befolkninger;

I.  der henviser til, at risikoforståelse, bedre risikostyring og investering i systemer til tidlig varsling og tidlig indsats, forebyggelse og nedbringelse af katastroferisici, i overensstemmelse med prioriteterne i Sendairammen, er afgørende for at opnå modstandsdygtighed og derfor afgørende for at opfylde målene for bæredygtig udvikling;

J.  der henviser til, at fokus på mennesker bør forblive et centralt element i EU's tilgang til modstandsdygtighed, herunder ved, når det er muligt, at samarbejde med organer og opbygge kapacitet for at støtte dette fokus på nationalt, regionalt og lokalt plan og ved at anerkende og støtte civilsamfundsorganisationernes og lokalsamfundenes centrale rolle;

K.  der henviser til, at naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer påvirker kvinder og mænd, piger og drenge forskelligt, og at kønsbaserede uligheder forværrer virkningen af belastninger og chok og hindrer bæredygtig udvikling;

L.  der henviser til, at kvinder og piger lider mest under kriser og konflikter; der henviser til, at kvinder og piger i uforholdsmæssig høj grad er udsat for risiko, med et øget tab af levebrød, sikkerhed og sågar menneskeliv, under og efter katastrofer; der henviser til, at kvinder og piger udsættes for øgede risici som følge af fordrivelse og sammenbrud inden for de normale beskyttelsesstrukturer og støttesystemer; der henviser til, at i kriserelaterede sammenhænge øger sandsynligheden for voldtægt, seksuel udnyttelse og risikobetonet adfærd i høj grad risikoen for uønsket graviditet, seksuelt overførte sygdomme og komplikationer vedrørende reproduktiv sundhed;

M.  der henviser til, at styrkelse af kvinders indflydelse og status er afgørende for at fremme modstandsdygtigheden; der henviser til, at hvis programmer skal være effektive, omfattende og bæredygtige, er de nødt til at opbygge og styrke modstandsdygtigheden og skal inddrage kvinder, samtidig med at de tager sigte på specifikke evner og håndteringsmekanismer;

N.  der henviser til, at familien udgør en vigtig institution, der udfører væsentlig produktion, forbrug, reproduktion og akkumuleringsfunktioner, der er forbundet med den sociale og økonomiske inddragelse af mennesker og samfund; der henviser til, at familier og deres medlemmer opbygger støtte- og omsorgssystemer, og deres robuste adfærd kan komme til udtryk i vedligeholdelse af en normal udvikling af optimisme, opfindsomhed og beslutsomhed trods modgang; der henviser til, at disse styrker og ressourcer sætter mennesker i stand til at reagere effektivt på kriser og udfordringer;

O.  der henviser til, at EU's strategi for modstandsdygtighed i dets optræden udadtil bør tage særligt hensyn til de mest sårbare dele af befolkningen, herunder de fattigste, mindretal, tvangsfordrevne befolkninger, kvinder, børn, migranter, personer med HIV, LGBTI-personer, personer med handicap og ældre;

1.  glæder sig over anerkendelsen af, at det er vigtigt at fremme modstandsdygtighed i den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik ved at gøre den til en strategisk prioritet i EU's optræden udadtil; udtrykker tilfredshed med det positive bidrag, som øget politisk, diplomatisk og sikkerhedsmæssig vægt på fremme af modstandsdygtighed kan have i partnerlande, men understreger, at modstandsdygtighed ikke kan reduceres til disse aspekter;

2.  bekræfter nødvendigheden af, at EU's medlemsstater overholder deres tilsagn om officiel udviklingsbistand og styrker modstandsdygtigheden gennem deres strategi og planlægningsprocesser med hensyn til udvikling og humanitær bistand; understreger i denne sammenhæng vigtigheden af OECD's ramme for analyse af modstandsdygtighed, der bidrager til at omsætte strategier til mere effektive tværsektorielle og flerdimensionelle programplaner;

3.  mener, at EU's nuværende tilgang til styrkelse af modstandsdygtighed, herunder tilsagn om at imødegå de underliggende årsager til kriser og sårbarheder, jf. Kommissionens meddelelse fra 2012 og Rådets konklusioner fra 2013, stadig grundlæggende er gældende og bør fortsættes, men anerkender samtidig behovet for at indarbejde erfaringerne fra gennemførelsen af denne politik i den nye fælles meddelelse; vil gerne vide, hvordan der i meddelelsen vil blive taget hensyn til elementer fra evalueringer, idet en større evaluering først er planlagt til at finde sted i 2018; mener, at handlingsplanen for modstandsdygtighed 2013-2020 bør gennemføres fuldt ud;

4.  understreger den flerdimensionelle – menneskelige, økonomiske, miljømæssige, politiske, sikkerhedsmæssige og samfundsmæssige – karakter af modstandsdygtighed og glæder sig over, at dette begreb er blevet vigtigt i EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik, udviklingssamarbejde og humanitære bistand; understreger, at de forskellige mandater og mål for hver enkelt politik skal respekteres, samtidig med at der tilskyndes til større sammenhæng mellem politikkerne med sigte på bæredygtig udvikling; minder om vigtigheden af princippet om sikring af udviklingsvenlig politikkohærens i alle EU's eksterne foranstaltninger ved at sikre, at EU's politikker ikke underminerer udviklingslandenes bestræbelser på at nå målene for bæredygtig udvikling;

5.  understreger især den særlige situation for humanitær bistand, da denne udelukkende skal baseres på behov og gennemføres med den største respekt for de grundlæggende humanitære principper om medmenneskelighed, neutralitet, upartiskhed og uafhængighed og respekt for menneskerettighederne, der er knæsat i Genève-konventionerne og de dertil knyttede tillægsprotokoller; understreger, at respekten for de humanitære principper er afgørende for at kunne få adgang til nødlidende befolkningsgrupper og for beskyttelsen af humanitære aktører;

6.  glæder sig over, at EU's og medlemsstaternes levering af bistand ikke bør underlægges restriktioner indført af andre partnerdonorer vedrørende nødvendig lægelig behandling, herunder adgang til sikre aborter for kvinder og piger, der er ofre for voldtægt i forbindelse med væbnede konflikter, men i stedet bør være i overensstemmelse med den humanitære folkeret;

7.  fremhæver, at opbygning af resiliens i partnerlandene er en langsigtet proces, og at den derfor skal integreres i udviklingsprogrammer, som er inkluderende for de mest udsatte befolkningsgrupper, og i deres finansielle forpligtelser; understreger, at den nye fælles meddelelse bør anerkende dette og fremme modstandsdygtighed som et væsentligt element i de bæredygtige udviklingsstrategier i partnerlandene, især i skrøbelige stater; bemærker, at disse strategier skal være kontekstbestemte og i overensstemmelse med internationalt aftalte principper for udviklingseffektivitet: partnerlandes ejerskab af udviklingsprioriteter, der modtager støtte (herunder tilpasning til nationale udviklingsstrategier), fokus på resultater, omfattende partnerskaber, gennemsigtighed og ansvarlighed; understreger i denne forbindelse den vigtige rolle, Europa-Parlamentet, de nationale parlamenter og civilsamfundet spiller for så vidt angår overvågning og kontrol;

8.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at integrere modstandsdygtighed og dens flerdimensionale karakter som et centralt element i den politiske dialog med udviklingslandene;

9.  understreger den overordnede betydning af EU's fælles programmering af resiliensrelaterede foranstaltninger inden for dets humanitære og udviklingsmæssige bistand for at sikre mest mulig komplementaritet og mindre opsplitning af bistanden og for at sikre, at kortsigtede foranstaltninger skaber grundlaget for mellemsigtede og langsigtede interventioner;

10.  understreger betydningen af at tilvejebringe teknisk bistand til de mindst udviklede lande (LDC-landene) og skrøbelige stater, navnlig på områderne bæredygtig arealforvaltning, bevarelse af økosystemer og vandforsyning, som er grundlæggende for at opnå gevinster for både miljøet og de mennesker, der er afhængige af det;

11.  minder om, at fattige befolkningsgrupper er dem, der er mest tilbøjelige til at føle de betydelige konsekvenser af katastrofer i form af indkomst og velstand; insisterer på, at det primære og overordnede mål for EU's udviklingssamarbejde derfor er udryddelse af fattigdom i forbindelse med bæredygtig udvikling for at sikre et værdigt liv og en værdig tilværelse for alle;

12.  understreger betydningen af katastrofeforebyggelse i opbygningen af modstandsdygtighed; opfordrer EU til at sikre, at dets fremme af modstandsdygtighed i den nye fælles meddelelse er i overensstemmelse med tilsagnene og målene i Sendairammen for katastrofeforebyggelse, og at det gennemføres gennem Europa-Kommissionens Sendai-handlingsplan, der fremmer integrering af katastroferisikoaspekter, og til at sikre, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til denne prioritet; understreger, at risikostyring er af afgørende betydning for bæredygtig udvikling, og opfordrer til udvikling af inklusive lokale og nationale strategier for reduktion af katastroferisici og udvikling af en tilgang, der dækker hele samfundet og alle former for risici i forbindelse med katastroferisikostyring, med henblik på at mindske sårbarheden og øge modstandsdygtigheden; opfordrer til, at sammenhængen mellem katastrofeforebyggelse, tilpasning til klimaforandringer og bypolitikker og -initiativer styrkes;

13.  opfordrer til, at personers og samfunds modstandsdygtighed og fokus på sårbare grupper – herunder de fattigste i samfundet, minoriteter, kvinder, børn, migranter, personer med HIV, LGBTI-personer, personer med handicap og ældre – skal være af afgørende betydning for at fremme modstandsdygtigheden i forbindelse med EU's optræden udadtil; fremhæver den centrale rolle, som civilsamfundsorganisationer og lokale samfund spiller i opbygningen af modstandsdygtighed; understreger også vigtigheden af at indsamle og formidle kønsopdelte data for at forstå og håndtere sårbare gruppers situation;

14.  påpeger, at en effektiv opbygning af modstandsdygtighed skal anerkende vigtigheden af familier og støtte deres evne til at absorbere chok;

15.  opfordrer til kønsspecifik programmering, som styrker kvinders deltagelse og tager fat på kvinders problemer med at udvikle deres robusthed over for katastrofer og klimaændringer, og som sikrer kvinders rettigheder, herunder ejendomsrettigheder og sikkerhed for jordbesiddelse, herunder hvad angår vand, skove, bolig og andre aktiver;

16.  opfordrer til, at der gøres yderligere bestræbelser på at øge kvinders og pigers adgang til sundheds- og seksualundervisning, familieplanlægning, svangerskabsrådgivning samt seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, navnlig for at tage hånd om det stort set ikke-opfyldte millenniumudviklingsmål 5 om mødres sundhed, herunder for at nedbringe spædbørns- og børnedødeligheden og undgå højrisikofødsler;

17.  understreger vigtigheden af adgang til sundhedspleje og -tjenester samt vand, sanitet og hygiejne, nødsituationer samt langsigtet sundhedsplanlægning i lokalsamfundene;

18.  noterer sig den særlige udfordring, som tvangsfordrivelse og langvarig fordrivelse udgør for mange skrøbelige og konfliktramte lande og deres naboer; understreger, at beskyttelsen af fordrevne personer bør garanteres ubetinget, og at opbygning af modstandsdygtighed og selvhjulpenheden hos de berørte befolkninger og deres værtssamfund er af allerstørste betydning, således som det er beskrevet i Kommissionens meddelelse "Et værdigt liv"; minder om vigtigheden af at kunne klare sig selv for at skabe værdighed og modstandsdygtighed;

19.  understreger nødvendigheden af at udvide flygtningekonventionen og Kampalakonventionen for at beskytte og bistå fordrevne mennesker rundt om i verden samt personer, der er berørt af andre former for vold, f.eks. menneskehandel og kønsspecifik vold, da de kan have en velbegrundet frygt for forfølgelse eller risiko for alvorlig skade;

20.  anerkender statslig modstandsdygtighed som et vigtigt led i opnåelsen af modstandsdygtighed og understreger, at landes modstandsdygtighed og stabilitet er direkte afledt af respekt for menneskerettighederne, demokratiets styrke, retsstatsforhold og god regeringsførelse, tillid til institutionerne og ansvarligheden over for deres egne borgere, men frem for alt inddragelse af de enkelte borgere og sammenslutninger med hensyn til at finde mulige løsninger – mål, som alle sammen skal fremmes og forsvares i gennemførelsen af den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik; understreger betydningen af at fremme grundlæggende offentlige tjenester såsom uddannelse, sundhed, vand og sanitet med henblik på at øge modstandsdygtigheden;

21.  understreger, at modstandsdygtigheden i EU's optræden udadtil bør fastholde et globalt geografisk anvendelsesområde; bemærker, at fremme af modstandsdygtighed bør være et mål for fremme af menneskerettighederne og bæredygtig udvikling i partnerlandene og ikke være begrænset til geografiske områder med sikkerhedskriser med direkte virkning på EU; understreger, at fremme af modstandsdygtighed under alle omstændigheder bør prioritere og lægge særlig vægt på de mindst udviklede lande, skrøbelige stater og lande, der er genstand for tilbagevendende og sæsonbetonede kriser, samtidig med at man tackler de årsager, der ligger til grund for kriserne, navnlig gennem støtte til forebyggelses- og beredskabsaktiviteter;

22.  understreger betydningen af systemer til tidlig varsling og tidlig indsats som en mekanisme til fremme af modstandsdygtighed og opfordrer EU til at øge sin indsats på dette område, navnlig ved at fremme et tættere samarbejde mellem de forskellige aktører i marken, navnlig i EU-delegationerne, og udvikling af fælles analyser i skrøbelige sammenhænge og udvekslinger inden for regioner, som ofte rammes af naturkatastrofer, og som står over for lignende risici, hvilket vil muliggøre en bedre forståelse og en mere koordineret indsats på tværs af EU's politikker og mellem EU-institutionerne og medlemsstaterne;

23.  opfordrer til, at der afsættes tilstrækkelige midler til fremme af modstandsdygtighed i overensstemmelse med dens position som en af EU's strategiske prioriteter; ville hilse strategiske overvejelser velkommen forud for den næste flerårige finansielle ramme for, hvordan EU kan bruge eksisterende eksterne finansieringsinstrumenter og innovative mekanismer mere effektivt, samtidig med at de fortsat bringes i overensstemmelse med internationalt aftalte principper for udviklingseffektivitet, med henblik på systematisk at forankre modstandsdygtighed i strategier og programmer for udvikling og bistand; understreger, at aktioner kan finansieres via forskellige instrumenter, der arbejder på en komplementær måde, og understreger, at midler fra instrumenter for udviklingssamarbejde skal bevare fattigdomsbekæmpelse som deres centrale mål;

24.  understreger behovet for at styrke og udvikle uddannelse i forbindelse med katastrofer og kriser og forbedre fordelingen, indsamlingen og formidlingen af oplysninger og viden, som kan hjælpe med at opbygge samfundsresiliens og fremme adfærdsændringer og en katastrofeberedskabskultur;

25.  opfordrer til øget samarbejde mellem den offentlige og den private sektor om modstandsdygtighed; minder i denne forbindelse om betydningen af Kommissionens meddelelse om "Styrkelse af den private sektors rolle i indsatsen for at opnå inklusiv og bæredygtig vækst i udviklingslandene"; opfordrer Kommissionen til yderligere at fremme inddragelsen af den private sektor ved at skabe incitamenter og det rigtige miljø for private enheder, således at de kan blive involveret i opbygningen af modstandsdygtighed og nedbringelsen af risici i partnerlandene;

26.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.

(1) EUT C 468 af 15.12.2016, s. 120.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0459.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0026.
(4) OECD (2016), States of Fragility 2016: Understanding violence, OECD publishing, Paris.


Bekæmpelse af antisemitisme
PDF 170kWORD 50k
Europa-Parlamentets beslutning af 1. juni 2017 om bekæmpelse af antisemitisme (2017/2692(RSP))
P8_TA(2017)0243B8-0383/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig præamblen, anden henvisning, fjerde til syvende henvisning, og artikel 2, artikel 3, stk. 3, andet afsnit, og artikel 6,

–  der henviser til artikel 17 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder af 7. december 2000,

–  der henviser til Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA af 28. november 2008 om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse af ofre og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA(2),

–  der henviser til vedtagelsen i 2015 af den europæiske dagsorden for sikkerhed,

–  der henviser til Europarådets resolution 2106 (2016) af 20. april 2016 om et nyt tilsagn i kampen mod antisemitisme i Europa,

–  der henviser til konklusionerne fra Kommissionens første årlige kollokvium om grundlæggende rettigheder, der blev afholdt i Bruxelles den 1. og 2. oktober 2015 med titlen "Tolerance og respekt: forebyggelse og bekæmpelse af antisemitisk og antimuslimsk had i Europa",

–  der henviser til udnævnelsen i december 2015 af en koordinator i Kommissionen for bekæmpelse af antisemitisme,

–  der henviser til nedsættelsen i juni 2016 af EU-gruppen på højt plan om bekæmpelse af racisme, fremmedhad og andre former for intolerance,

–  der henviser til adfærdskodeksen om bekæmpelse af ulovlig hadtale på internettet, som Kommissionen og førende IT-virksomheder samt andre platforme og sociale medier blev enige om den 31. maj 2016,

–  der henviser til sin beslutning af 13. december 2016 om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union i 2015(3),

–  der henviser til de voldelige angreb og terrorangreb rettet mod medlemmer af det jødiske samfund, som har fundet sted i de seneste år i flere medlemsstater,

–  der henviser til det primære ansvar, som regeringerne har for alle borgeres sikkerhed og tryghed, og det deraf følgende primære ansvar for at overvåge og forebygge vold, herunder antisemitisk vold, og retsforfølge gerningsmændene,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at antallet af antisemitiske hændelser i EU's medlemsstater er steget betydeligt i de seneste år, således som bl.a. Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder har rapporteret;

B.  der henviser til, at det er blevet rapporteret, at når der er indført målrettede sikkerhedsforanstaltninger, har de bidraget til at forebygge og mindske antallet af voldelige antisemitiske angreb;

C.  der henviser til, at bekæmpelse af antisemitisme er et ansvar for samfundet som helhed;

1.  understreger, at hadefuld tale og alle former for vold mod europæiske jødiske borgere er uforenelige med Den Europæiske Unions værdier;

2.  opfordrer medlemsstaterne og EU's institutioner og agenturer til at vedtage og anvende arbejdsdefinitionen på antisemitisme, der anvendes af International Holocaust Remembrance Alliance (IHRA)(4), med henblik på at støtte de retslige og retshåndhævende myndigheder i deres indsats for at identificere og retsforfølge antisemitiske angreb på en mere virkningsfuld og effektiv måde, og opfordrer medlemsstaterne til at følge Det Forenede Kongeriges og Østrigs eksempel i denne forbindelse;

3.  opfordrer medlemsstaterne til at tage alle nødvendige skridt til at bidrage aktivt til at garantere sikkerheden for deres jødiske borgere og jødiske religiøse, uddannelsesmæssige og kulturelle faciliteter i tæt samråd og dialog med jødiske samfund, civilsamfundsorganisationer og NGO'er, der er aktive i kampen mod forskelsbehandling;

4.  glæder sig over udnævnelsen af Kommissionens koordinator for bekæmpelse af antisemitisme og opfordrer indtrængende Kommissionen til at tilvejebringe alle de nødvendige værktøjer og den nødvendige støtte til at gøre denne funktion så effektiv som muligt;

5.  opfordrer medlemsstaterne til at udnævne nationale koordinatorer for bekæmpelse af antisemitisme;

6.  opfordrer medlemmer af nationale og regionale parlamenter og politiske ledere til systematisk og offentligt at fordømme antisemitiske udtalelser og engagere sig i modpropaganda og modfortællinger og nedsætte tværpolitiske parlamentariske grupper mod antisemitisme for at skærpe kampen på tværs af det politiske spektrum;

7.  understreger den vigtige rolle, som civilsamfundsorganisationer og uddannelse spiller med hensyn til at forebygge og bekæmpe alle former for had og intolerance, og opfordrer til øget økonomisk støtte;

8.  opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde medierne til at fremme respekt for alle trosretninger, værdsættelse af mangfoldighed og efteruddannelse til journalister vedrørende alle former for antisemitisme med henblik på at komme eventuelle fordomme til livs;

9.  opfordrer de medlemsstater, hvor man endnu ikke har påberåbt sig motiver baseret på race, national eller etnisk oprindelse eller religion eller tro som en skærpende omstændighed i forbindelse med en strafbar handling, til at rette op på denne situation hurtigst muligt og skride til handling for at få Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen fuldt ud og korrekt gennemført og håndhævet, således at det sikres, at antisemitiske handlinger retsforfølges af medlemsstaternes myndigheder såvel online som offline;

10.  insisterer på nødvendigheden af at give de retshåndhævende myndigheder målrettet uddannelse i bekæmpelse af hadforbrydelser og forskelsbehandling og på nødvendigheden af at oprette særlige afdelinger til bekæmpelse af hadforbrydelser inden for politiet, hvor sådanne enheder endnu ikke eksisterer, og opfordrer EU's agenturer og internationale organisationer til at hjælpe medlemsstaterne med at tilbyde en sådan oplæring;

11.  tilskynder til grænseoverskridende samarbejde på alle niveauer i forbindelse med retsforfølgning af hadforbrydelser og frem for alt i retsforfølgelsen af alvorlige kriminelle handlinger såsom terroristaktiviteter;

12.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at intensivere bestræbelserne på at sikre, at der indføres et omfattende og effektivt system til systematisk indsamling af pålidelige, relevante og sammenlignelige oplysninger om hadforbrydelser, opdelt efter motiv, herunder terrorhandlinger;

13.  opfordrer medlemsstaterne til i forbindelse med den aftalte adfærdskodeks mellem Kommissionen og førende IT-virksomheder indtrængende at tilskynde onlineformidlere og sociale medieplatforme til øjeblikkeligt at træffe foranstaltninger til at forebygge og bekæmpe antisemitisk hadtale på nettet;

14.  fremhæver, at skoler udgør en enestående mulighed til at formidle værdier som tolerance og respekt, idet de når ud til alle børn fra en tidlig alder;

15.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme undervisning om holocaust ("Shoah") i skoler og til at sikre, at lærerne er tilstrækkeligt uddannet til at udføre denne opgave og klædt på til at tackle mangfoldighed i klasseværelset; opfordrer også medlemsstaterne til at overveje at revidere skolebøger for at sikre, at jødisk historie og jødernes liv i dag præsenteres på en omfattende og afbalanceret måde, og at alle former for antisemitisme undgås;

16.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge den økonomiske støtte til målrettede aktiviteter og uddannelsesprojekter, til at opbygge og styrke partnerskaber med jødiske samfund og institutioner og til at tilskynde til udvekslinger mellem børn og unge mennesker af forskellige trosretninger gennem fælles aktiviteter, iværksætte og støtte informationskampagner herom;

17.  opfordrer Kommissionen til at arbejde tæt sammen med internationale aktører såsom UNESCO, OSCE og Europarådet samt andre internationale partnere med henblik på at bekæmpe antisemitisme på internationalt plan;

18.  opfordrer Kommissionen til at anmode om rådgivende status inden for IHRA;

19.  tilskynder hver medlemsstat til officielt at markere den internationale mindedag for holocaust den 27. januar;

20.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, EU-medlemsstaternes og kandidatlandenes regeringer og parlamenter, Europarådet, OSCE og De Forenede Nationer.

(1) EUT L 328 af 6.12.2008, s. 55.
(2) EUT L 315 af 14.11.2012, s. 57.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0485.
(4) http://ec.europa.eu/newsroom/just/item-detail.cfm?item_id=50144


FN's konference på højt plan til støtte for gennemførelsen af bæredygtigt udviklingsmål nr. 14 (FN's havkonference)
PDF 166kWORD 51k
Europa-Parlamentets beslutning af 1. juni 2017 om FN's konference på højt plan til støtte for gennemførelsen af bæredygtigt udviklingsmål nr. 14 (FN's havkonference) (2017/2653(RSP))
P8_TA(2017)0244B8-0382/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik(1) og de mål, der er fastsat heri,

–  der henviser til FN's kommende konference på højt plan til støtte for gennemførelsen af bæredygtigt udviklingsmål nr. 14 (FN's havkonference), der finder sted i FN's hovedkvarter 5.-9. juni 2017,

–  der henviser til den fjerde udgave af konferencen "Our Ocean", der afholdes af Den Europæiske Union i Malta den 5. og 6. oktober 2017,

–  der henviser til ministerkonferencen om fiskeriet i Middelhavet, der blev afholdt i Malta den 30. marts 2017,

–  der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 10. november 2016 med titlen: "International havforvaltning: En dagsorden for havenes fremtid" (JOIN(2016)0049),

–  der henviser til forespørgsel til mundtlig besvarelse til Kommissionen om FN-konferencen på højt plan til støtte for gennemførelsen af bæredygtigt udviklingsmål nr. 14 (FN's havkonference) (O-000031/2017 — B8‑0311/2017),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at oceanerne og havene er afgørende for vores hverdag, velfærd og fremtid; der henviser til, at den nuværende hurtige nedgang i havets sundhed — med opvarmning og forsuring af havene, blegning af koraller, stigende pres på fiskebestande og de stigende mængder af affald i havet — advarer os om, at tiden er inde til at mobilisere det nødvendige lederskab med henblik på at beskytte havene;

B.  der henviser til, at kommissær Vella har ønsket flere EU-foranstaltninger og større engagement for at beskytte vores have og oceaner;

C.  der henviser til, at truslerne mod økosystemerne og fiskepladser fra aktiviteter i forbindelse med blå vækst, såsom havminedrift, olieprospektering og tidevands- og bølgeenergi, og de dermed forbundne risici, er usikre, går på tværs af grænser og påvirker traditionelle fiskeriområder;

D.  der henviser til, at småfiskere og ikkeindustrielle fiskeres adgang til markeder og ressourcer er en prioritet i FN's 2030-dagsorden, og at fiskere bør have indflydelse på beslutningsprocessen i alle faser af fiskeripolitikken;

E.  der henviser til, at ikkeindustrielt fiskeri tegner sig for mere end 90 % af arbejdstagerne i fiskeriet, hvoraf ca. halvdelen er kvinder, og omkring 50 % af den samlede fiskefangst; der henviser til, som angivet i FAO's vejledende retningslinjer for værn om bæredygtigt småfiskeri i forbindelse med fødevaresikkerhed og fattigdomsbekæmpelse, at ikkeindustrielt fiskeri er en værdifuld kilde til animalsk protein for milliarder af mennesker i hele verden og ofte støtter lokale økonomier i kystsamfundene;

1.  glæder sig over initiativet til at indkalde til FN's konference på højt niveau for at sætte fokus på behovet for at handle globalt for at mindske den skadelige indvirkning af menneskelige aktiviteter på havene;

2.  bemærker, at på trods af verdens tilsagn om at bekæmpe overfiskning inden 2015, som blev givet i 2002 på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg, overfiskes 31,4 % af verdens fiskebestande stadig; minder om, at overfiskeri er en alvorlig trussel ikke blot for hele marine økosystemer, men også for fødevaresikkerheden og den økonomiske og sociale bæredygtighed inden for kystsamfund i hele verden;

3.  er bekymret over, at forsuring af havene som følge af stigende niveauer af kuldioxid har alvorlige konsekvenser for mange marine organismer; understreger behovet for at udvikle effektive tilpasnings- og tværsektorielle afbødende foranstaltninger for at opbygge modstandsdygtighed over for forsuring af havene og skadelige virkninger af klimaændringer på havene samt på kystøkosystemerne;

4.  understreger behovet for, at en økosystembaseret forsigtighedstilgang som nedfældet i traktaterne og den fælles fiskeripolitik gennemføres i den globale fiskeriforvaltning med henblik på at genopbygge og opretholde udnyttede bestande over niveauer, der kan give maksimalt bæredygtigt udbytte;

5.  opfordrer til, at enhver afgørelse om fiskeristøtte skal tage hensyn til de særlige karakteristika for ikkeindustrielt fiskeri og småfiskeri, deres lokale karakter og deres grundlæggende rolle med hensyn til at sikre kystsamfunds fødevaresuverænitet samt økonomiske og sociale overlevelse;

6.  tilskynder staterne til at påtage sig deres respektive ansvar som flag-, kyst-, havne- og afsætningsstat, navnlig ved:

   flagstat – fuld gennemførelse af internationale og nationale foranstaltninger for at sikre, at fartøjer, der fører deres flag, overholder reglerne
   kyststat – sikring af bæredygtigt fiskeri i farvande under deres jurisdiktion og kontrol med adgang til disse farvande for at bekæmpe ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri)
   havnestat – ratificering og fuld gennemførelse af FAO’s (FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation) aftale om havnestatsforanstaltninger
   afsætningsstat – foranstaltninger til sikring af en bedre koordinering mellem bekæmpelsen af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri og handels- og markedspolitik;

7.  understreger betydningen af at bevare mindst 10 % af kyst- og havområder i overensstemmelse med FN's mål for bæredygtig udvikling nr. 14.5;

8.  understreger betydningen af FN's mål for bæredygtig udvikling nr. 14.7 med hensyn til at øge de økonomiske fordele for små østater, der er udviklingslande og mindst udviklede lande, fra en bæredygtig udnyttelse af de marine ressourcer, herunder gennem bæredygtig forvaltning af fiskeri, akvakultur og turisme;

9.  opfordrer til øget bæredygtig fiskeriforvaltning, herunder gennem gennemførelsen af videnskabeligt baserede forvaltningsforanstaltninger;

10.  opfordrer til øget regionalt samarbejde mellem alle stater inden for fiskeriforvaltning for en bæredygtig og retfærdig udnyttelse af migrerende arter, navnlig vedrørende videnskabelige bestandsvurderinger, overvågning af og kontrol med fiskeriet som krævet af FN-aftalen om fiskebestande af 1995 og den tredje gennemgangskonference i 2006, 2010 og 2016; mener, at alle kommercielt udnyttede arter bør være omfattet af regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er) med øgede beføjelser til effektivt at håndhæve forvaltningsbeslutninger og sanktioner;

11.  opfordrer Kommissionen og Rådet til yderligere at fremme principperne og målsætningerne i den fælles fiskeripolitik;

12.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og UNFCCC's sekretariat med anmodning om, at den bliver fremsendt til alle parter uden for EU.

(1) EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22.

Juridisk meddelelse