Indeks 
Vedtagne tekster
Tirsdag den 12. september 2017 - StrasbourgEndelig udgave
Anmodning om ophævelse af Marie-Christine Boutonnets immunitet
 Udnævnelse af Simon Busuttil til det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 255 i TEUF
 Aftale mellem EU og Island om beskyttelse af geografiske betegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer ***
 Aftale mellem EU og Island om yderligere handelspræferencer for landbrugsprodukter ***
 Gennemførelse af mæglingsdirektivet
 Franchiseaftaler i detailsektoren
 En rumstrategi for Europa
 Akademisk videreuddannelse og fjernstudium som led i den europæiske strategi for livslang læring
 Ophævelse af forældede forordninger for så vidt angår indlandsskibsfartsektoren og vejgodstransportsektoren ***I
 Fremme af internetforbindelser i lokalsamfund ***I
 Foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden ***I
 Hvalfangst i Norge
 EU’s tiltrædelse af Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet
 Den internationale handels og EU's handelspolitikkers indvirkning på globale værdikæder

Anmodning om ophævelse af Marie-Christine Boutonnets immunitet
PDF 164kWORD 50k
Europa-Parlamentets afgørelse af 12. september 2017 om anmodning om ophævelse af Marie-Christine Boutonnets immunitet (2017/2063(IMM))
P8_TA(2017)0317A8-0259/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til anmodningen om ophævelse af Marie-Christine Boutonnets immunitet, der blev fremsendt den 14. april 2017 af den franske republiks justitsministerium efter anmodning fra statsadvokaten ved appelretten i Paris og meddelt på plenarmødet den 26. april 2017 i forbindelse med en sag, der verserer for undersøgelsesdommere ved byretten i Paris (“pôle financier”), vedrørende en retslig efterforskning om påstande navnlig om uretmæssig brug af midler, der er modtaget som følge af en parlamentarisk assistent kontrakt for en navngiven person,

–  der har hørt Jean-François Jalkh, for Marie-Christine Boutonnet, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 6,

–  der henviser til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

–  der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 12. maj 1964, 10. juli 1986, 15. og 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011 og 17. januar 2013(1),

–  der henviser til artikel 26 i Den Franske Republiks forfatning,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0259/2017),

Α.  der henviser til, at undersøgelsesdommere ved byretten i Paris har anmodet om ophævelse af Marie-Christine Boutonnets parlamentariske immunitet, således at hun kan afhøres i forbindelse med mistanke om en strafbar handling;

Β.  der henviser til, at medlemmerne af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling;

C.  der henviser til, at det fremgår af artikel 26 i den franske forfatning, at medlemmer af Parlamentet ikke i strafferetligt øjemed kan udsættes for anholdelse eller nogen som helst anden frihedsberøvende eller frihedsindskrænkende foranstaltning uden tilladelse fra præsidiet for den forsamling, som medlemmet tilhører, og at denne tilladelse ikke er påkrævet, hvis den pågældende gribes på fersk gerning, eller hvis der foreligger en endelig domfældelse;

D.  der henviser til, at undersøgelsesdommerne er af den opfattelse, at efterforskningen under den indledende undersøgelse og bevisoptagelsen synes at bekræfte den oprindelige mistanke, som blev anmeldt af Europa-Parlamentet, med hensyn til et vist antal parlamentariske assistenter for medlemmer af Europa-Parlamentet fra partiet Front National;

E.  der henviser til, at det ved gennemgang af Front Nationals organisationsplan, der blev offentliggjort i februar 2015, synes at kunne konstateres, at 15 medlemmer af Europa-Parlamentet, 21 lokale parlamentariske assistenter og 5 akkrediterede parlamentariske assistenter var anført i organisationsplanen; der henviser til, at en række parlamentariske assistenter angav Front Nationals hovedkontor i Nanterre som deres arbejdssted, i nogle tilfælde som fuldtidsansatte; der henviser til, at de fleste parlamentariske assistenters ansættelseskontrakter beskrev identiske og generiske arbejdsopgaver uden nogen form for specificitet;

F.  der henviser til, at efterforskningen ligeledes klarlagde tre forhold, som kunne skabe tvivl om, hvorvidt de pågældende assistenter rent faktisk havde arbejdsopgaver med forbindelse til Europa-Parlamentet:

   ansættelseskontrakter som parlamentarisk assistent i Europa-Parlamentet indskudt mellem to ansættelseskontrakter hos Front National
   ansættelseskontrakter som parlamentarisk assistent i Europa-Parlamentet samtidig med ansættelseskontrakter hos Front National
   ansættelseskontrakter hos Front National, som følger umiddelbart efter ansættelseskontrakter som parlamentarisk assistent i Europa-Parlamentet;

G.  der henviser til, at der under en ransagning på Front Nationals hovedkontor i februar 2016 blev beslaglagt en række dokumenter på Front Nationals regnskabsførers kontor, som viste nævnte partis forsæt til at "spare" ved at lade Europa-Parlamentet betale partimedarbejdernes løn i medfør deres stilling som parlamentariske assistenter;

H.  der henviser til, at undersøgelsesdommerne finder det nødvendigt at høre Marie-Christine Boutonnets forklaringer vedrørende de midler, der er modtaget i forbindelse med en navngiven akkrediteret parlamentarisk assistents kontrakt; der henviser til at denne assistent den 6. marts 2017 blev sigtet for mellem september 2014 og februar 2015 at have skjult en uretmæssig brug af midler, og til at assistenten, da denne blev afhørt af to undersøgelsesdommere, påberåbte sin ret til ikke at udtale sig;

I.  der henviser til, at Marie-Christine Boutonnet afviste at give møde efter de tilsigelser, som blev foretaget dels af efterforskerne, dels af undersøgelsesdommerne, med henblik på at afgøre, om der skulle rejses tiltale mod hende for mandatsvig mellem september 2014 og februar 2015;

J.  der henviser til, at Marie-Christine Boutonnet efterfølgende er blevet afhørt af undersøgelsesdommerne i Paris;

K.  der henviser til, at det ikke desto mindre er hensigtsmæssigt at ophæve det pågældende medlems immunitet, da det kun er Parlamentet, der har ret til at ophæve et medlems immunitet;

L.  der henviser til, at der klart er et behov for at afklare sagen om anmodning om ophævelse af immuniteten, og at der ikke er nogen beviser på fumus persecutionis, navnlig i betragtning af at der er indledt sager på grundlag af lignende anklager mod medlemmer fra andre politiske grupper og af andre nationaliteter;

1.  vedtager at ophæve Marie-Christine Boutonnetss immunitet;

2.  pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til den franske republiks kompetente myndighed og til Marie-Christine Boutonnet.

(1) Domstolens dom af 12. maj 1964, Wagner mod Fohrmann og Krier, 101/63, ECLI:EU:C:1964:28; Domstolens dom af 10. juli 1986, Wybot mod Faure m.fl., 149/85, ECLI:EU:C:1986:310; Rettens dom af 15. oktober 2008, Mote mod Parlamentet, T-345/05, ECLI:EU:T:2008:440; Domstolens dom af 21. oktober 2008, Marra mod De Gregorio og Clemente, C-200/07 og C-201/07, ECLI:EU:C:2008:579; Rettens dom af 19. marts 2010, Gollnisch mod Parlamentet, T-42/06, ECLI:EU:T:2010:102; Domstolens dom af 6. september 2011, Patriciello, C-163/10, ECLI: EU:C:2011:543; Rettens dom af 17. januar 2013, Gollnisch mod Parlamentet, T-346/11 og T-347/11, ECLI:EU:T:2013:23.


Udnævnelse af Simon Busuttil til det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 255 i TEUF
PDF 147kWORD 46k
Europa-Parlamentets afgørelse af 12. september 2017 om indstilling af Simon Busuttil til medlem af det udvalg, der er omhandlet i artikel 255 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (2017/2132(INS))
P8_TA(2017)0318B8-0503/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 255, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 120,

–  der henviser til forslag fra Retsudvalget (B8-0503/2017),

A.  der henviser til, at Simon Busuttil opfylder kravene i artikel 255, stk. 2, i TEUF;

1.  foreslår, at Simon Busuttil udnævnes til medlem af udvalget;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Domstolens præsident.


Aftale mellem EU og Island om beskyttelse af geografiske betegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer ***
PDF 241kWORD 47k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. september 2017 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Island om beskyttelse af geografiske betegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (11782/2016 – C8-0123/2017– 2016/0252(NLE))
P8_TA(2017)0319A8-0254/2017

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (11782/2016),

–  der henviser til udkast til aftale mellem Den Europæiske Union og Island om beskyttelse af geografiske betegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (12124/2016),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207, stk. 4, første afsnit, artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), og artikel 218, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0123/2017),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om International Handel (A8-0254/2017),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Islands regering og parlament.


Aftale mellem EU og Island om yderligere handelspræferencer for landbrugsprodukter ***
PDF 242kWORD 47k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. september 2017 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Island om yderligere handelspræferencer for landbrugsprodukter (12146/2016 – C8-0129/2017 – 2016/0293(NLE))
P8_TA(2017)0320A8-0256/2017

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (12146/2016),

–  der henviser til udkast til aftale i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Island om yderligere handelspræferencer for landbrugsprodukter (12147/2016),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207, stk. 4, første afsnit, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8‑0129/2017),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om International Handel (A8-0256/2017),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Islands regering og parlament.


Gennemførelse af mæglingsdirektivet
PDF 179kWORD 51k
Europa-Parlamentets beslutning af 12. september 2017 om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/52/EF af 21. maj 2008 om visse aspekter af mægling på det civil- og handelsretlige område ("mæglingsdirektivet") (2016/2066(INI))
P8_TA(2017)0321A8-0238/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/52/EF af 21. maj 2008 om visse aspekter af mægling på det civil- og handelsretlige område(1) (mæglingsdirektivet),

–  der henviser til Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om anvendelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/52/EF om visse aspekter af mægling på det civil- og handelsretlige område (COM(2016)0542),

–  der henviser til Generaldirektoratet for Interne Politikkers samling af tilbundsgående analyser "The implementation of the Mediation Directive – 29 November 2016"(2),

–  der henviser til Kommissionens undersøgelse "Study for an evaluation and implementation of Directive 2008/52/EC – the Mediation Directive" fra 2014(3),

–  der henviser til Generaldirektoratet for Interne Politikkers undersøgelse "Rebooting the Mediation Directive: Assessing the limited impact of its implementation and proposing measures to increase the number of mediations in the EU"(4),

–  der henviser til vurderingen af gennemførelsen af mæglingsdirektivet på europæisk plan foretaget af Enheden for Efterfølgende Konsekvensanalyse under Europa-Parlamentets Forskningstjeneste (EPRS)(5),

–  der henviser til Generaldirektoratet for Interne Politikkers undersøgelse "Quantifying the cost of not using mediation – a data analysis"(6),

–  der henviser til artikel 67 og artikel 81, stk. 2, litra g), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52 samt artikel 1, stk. 1, litra e), og bilag 3 til Formandskonferencens afgørelse af 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0238/2017),

A.  der henviser til, at direktiv 2008/52/EF har været en vigtig milepæl med hensyn til indførelse og anvendelse af mæglingsprocedurer i Den Europæiske Union; der imidlertid henviser til, at gennemførelsen har varieret meget i de forskellige medlemsstater, afhængigt af om der allerede fandtes nationale mæglingssystemer, idet nogle medlemsstater har valgt en temmelig ordret gennemførelse af dets bestemmelser, andre har valgt en tilbundsgående gennemgang af alternative måder til bilæggelse af tvister (for eksempel Italien, hvor mægling anvendes seks gange mere end i resten af Europa) og andre fandt, at deres gældende lovgivning allerede var i overensstemmelse med mæglingsdirektivet;

B.  der henviser til, at de fleste medlemsstater har udvidet anvendelsesområdet for deres nationale gennemførelsesforanstaltninger til nationale sager - kun tre medlemsstater har valgt udelukkende at omsætte direktivet for så vidt angår grænseoverskridende sager(7)- hvilket uden tvivl har haft en positiv effekt på medlemsstaternes lovgivning og de berørte typer tvister;

C.  der henviser til, at de vanskeligheder, som er opstået i forbindelse med gennemførelsen af direktivet, i vid udstrækning afspejler forskellene i retskulturen i de nationale retssystemer; der henviser til, at der derfor bør gives prioritet til en ændring i den juridiske tankegang gennem udviklingen af en mæglingskultur, der er baseret på mindelig bilæggelse af tvister — et spørgsmål, som er blevet rejst gentagne gange af europæiske netværk af retlige aktører siden EU-direktivets ikrafttrædelse og efterfølgende ved omsættelsen til national lovgivning i medlemsstaterne;

D.  der henviser til, at gennemførelsen af mæglingsdirektivet har skabt EU-merværdi ved at øge bevidstheden blandt de nationale lovgivere om fordelene ved mægling og ved at sikre en vis grad af tilpasning af retsplejereglerne og de forskellige praksis i medlemsstaterne;

E.  der henviser til, at mægling som en alternativ, frivillig og fortrolig udenretslig procedure kan være et nyttigt redskab til at lette overbebyrdede retssystemer i visse tilfælde og med forbehold af de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, eftersom den gør det muligt for fysiske og juridiske personer at bilægge udenretslige tvister hurtigt og billigt — idet der erindres om, at alt for lange retssager er i strid med chartret om grundlæggende rettigheder — og samtidig sikrer bedre adgang til domstolene og bidrager til den økonomiske vækst;

F.  der henviser til, at de mål, der er fastsat i artikel 1 i mæglingsdirektivet, og som sigter mod at fremme brugen af mægling og navnlig på at sikre et "afbalanceret forhold mellem mægling og retssag" tydeligvis ikke er blevet opfyldt, eftersom mægling i gennemsnit anvendes i under 1 % af retssagerne i de fleste medlemsstater(8);

G.  der henviser til, at mæglingsdirektivet ikke har skabt en EU-ordning for udenretslig bilæggelse af tvister i den strengeste forstand, når man ser bort fra indførelsen af særlige bestemmelser i relation til udløbet af forældelsesfrister i retssager, hvor der har været gjort forsøg på mægling, og i relation til fortrolighedsregler for mæglere samt deres administrative medarbejdere;

De vigtigste konklusioner

1.  glæder sig over, at mæglingsordninger i mange medlemsstater for nylig har været genstand for ændringer og revisioner, og at der i andre medlemsstater er planlagt ændringer af den gældende lovgivning(9);

2.  beklager, at tre medlemsstater har valgt udelukkende at omsætte direktivet for så vidt angår grænseoverskridende sager, og bemærker, at der er visse vanskeligheder i forbindelse med anvendelsen af de nationale mæglingssystemer i praksis, hovedsagelig i relation til den kontradiktoriske tradition og manglen på en mæglingskultur i medlemsstaterne, den ringe bevidsthed om mægling i de fleste medlemsstater, utilstrækkelig viden om, hvordan man håndterer grænseoverskridende sager, og funktionen af kvalitetskontrolordningerne for mæglere(10);

3.  understreger, at alle medlemsstater åbner mulighed for, at domstolene opfordrer parterne til at anvende mægling eller i det mindste til at deltage i informationsmøder om mægling; bemærker, at det i nogle medlemsstater er obligatorisk at deltage i sådanne informationsmøder enten på dommerens initiativ(11)eller i relation til specifikke tvister, som er fastsat i lovgivningen, såsom familiesager(12); påpeger ligeledes, at visse medlemsstater kræver, at advokater underretter deres klienter om muligheden for at anvende mægling, eller at anmodninger til domstolen angiver, om der er forsøgt mægling, eller om der er nogle årsager, der kunne stå i vejen for et sådant forsøg; bemærker imidlertid, at artikel 8 i mæglingsdirektivet sikrer, at parter, der vælger at forsøge at bilægge en tvist gennem anvendelse af mægling, ikke efterfølgende hindres i få deres sag prøvet ved en domstol på grund af den tid, der er gået med mæglingsforsøget; påpeger, at det ikke lader til, at medlemsstaterne har rejst særlige spørgsmål i relation til dette punkt;

4.  bemærker også, at mange medlemsstater har indført finansielle incitamenter for parterne til at anvende mægling, enten i form af omkostningsbesparelser, retshjælp eller sanktioner for uberettiget afvisning af at overveje mægling; bemærker, at de resultater, der er opnået i disse lande, viser, at mægling giver mulighed for en omkostningseffektiv og hurtig udenretslig afgørelse af tvister via processer, som er skræddersyet til parternes behov;

5.  mener, at vedtagelse af adfærdskodekser udgør et vigtigt redskab til at sikre kvaliteten af mægling; bemærker i denne forbindelse, at den europæiske adfærdskodeks for mæglere enten anvendes direkte af interessenter eller har givet inspiration til nationale eller sektorspecifikke kodekser; bemærker ligeledes, at de fleste medlemsstater har obligatoriske akkrediteringsprocedurer for mæglere og/eller fører registre over mæglere;

6.  beklager, at det er vanskeligt at få omfattende statistiske data om mægling, herunder om antallet af sager, hvor der er anvendt mægling, den gennemsnitlige varighed og succesraten for mæglingsprocesser; bemærker, at det uden en pålidelig database er meget vanskeligt at fremme mægling yderligere og øge offentlighedens tillid til dens effektivitet; understreger på den anden side den stadig større rolle, som Det Europæiske Retlige Netværk på det civil- og handelsretlige område spiller med hensyn til at forbedre indsamlingen af nationale data om anvendelsen af mæglingsdirektivet;

7.  glæder sig over den særlige betydning af mægling på det familieretlige område (navnlig i retssager vedrørende forældremyndighed, adgangsrettigheder og barnebortførelsessager), hvor mægling kan skabe en konstruktiv atmosfære for drøftelser og sikre en redelig handlemåde mellem forældre; bemærker endvidere, at mindelige løsninger sandsynligvis vil være varige og i barnets interesse, eftersom de, udover barnets primære bopæl, kan omfatte besøgsordninger eller ordninger vedrørende barnets underhold; fremhæver i denne forbindelse den vigtige rolle, som Det Europæiske Retlige Netværk på det civil- og handelsretlige spørgsmål spillede med hensyn til at udarbejde anbefalinger, der har til formål at fremme anvendelsen af familiemægling i en grænseoverskridende kontekst, navnlig i børnebortførelsessager;

8.  understreger betydningen af at udvikle og vedligeholde et separat afsnit i den europæiske e-justiceportal, som er specifikt beregnet til grænseoverskridende mægling i familiesager, og som giver oplysninger om nationale mæglingsordninger;

9.  glæder sig derfor over Kommissionens engagement med hensyn til at medfinansiere forskellige projekter, der har til formål at fremme mægling og uddannelse for dommere og andre, der praktiserer mægling i medlemsstaterne;

10.  understreger, at der på trods af mæglingens frivillige karakter skal tages yderligere skridt til at sikre en hurtig og økonomisk overkommelig håndhævelse af aftaler, der er blevet til på grundlag af mægling, med fuld respekt for de grundlæggende rettigheder, såvel som for EU-lovgivningen og den nationale lovgivning; minder i denne forbindelse om, at den nationale håndhævelse af en aftale indgået af parterne i en medlemsstat som en generel regel er underlagt godkendelse af en offentlig myndighed, hvilket medfører yderligere omkostninger, er tidskrævende for parterne i forligsproceduren og derfor kunne have en negativ indvirkning på cirkulationen af udenlandske mæglingsafgørelser, navnlig i sager om mindre tvister;

Henstillinger

11.  opfordrer medlemsstaterne til at øge deres bestræbelser på at fremme anvendelsen af mægling i civil- og handelsretlige tvister, blandt andet gennem hensigtsmæssige informationskampagner, der giver borgerne og juridiske personer passende og dækkende oplysninger om formålet med proceduren og fordelene herved med hensyn til at spare tid og penge og til at sikre et bedre samarbejde mellem retsvæsenets aktører i denne henseende; understreger i denne forbindelse behovet for at udveksle bedste praksis i de forskellige nationale jurisdiktioner med støtte fra passende foranstaltninger på EU-plan for at øge kendskabet til, hvor nyttig mægling er;

12.  opfordrer Kommissionen til at vurdere behovet for at udvikle EU-dækkende kvalitetsstandarder for mæglingsydelser, især i form af minimumsstandarder, som sikrer konsistens, samtidig med at der tages hensyn til den grundlæggende ret til adgang til retlig prøvelse samt lokale forskelle i mæglingskulturer, med henblik på yderligere at fremme brugen af mægling;

13.  opfordrer Kommissionen til også at vurdere behovet for, at medlemsstaterne opretter og fører nationale registre over mæglingsprocedurer, hvilket kunne være en informationskilde for Kommissionen, men som også kunne anvendes af nationale mæglere til at drage nytte af bedste praksisser i hele Europa; understreger, at et sådant register skal oprettes i fuld overensstemmelse med den generelle forordning om databeskyttelse (forordning (EU) 2016/679)(13);

14.  anmoder Kommissionen om at foretage en detaljeret undersøgelse af hindringerne for den frie bevægelighed i relation til udenlandske mæglingsaftaler i Unionen og om de forskellige muligheder for at fremme anvendelsen af mægling som en forsvarlig, økonomisk overkommelig og effektiv måde at løse konflikter på i interne og grænseoverskridende uoverensstemmelser i Unionen, under hensyntagen til retsstatsprincipperne og den løbende internationale udvikling på dette område;

15.  opfordrer Kommissionen til i sin gennemgang af bestemmelserne at finde løsninger med henblik på effektivt at udvide anvendelsesområdet for mægling til andre civilretlige eller administrative områder, hvor dette er muligt; understreger dog, at der skal lægges særlig vægt på de konsekvenser som mægling kunne have på visse sociale spørgsmål som f.eks. familieret; anbefaler i denne sammenhæng, at Kommissionen og medlemsstaterne anvender og gennemfører passende beskyttelsesforanstaltninger i mæglingsprocesser for at begrænse risiciene for de svageste parter og for at beskytte dem mod eventuelt proces- eller magtmisbrug fra de stærkere parters side og for at tilvejebringe omfattende statistiske data; understreger også, at det er vigtigt at sikre overholdelse af retfærdige kriterier hvad angår omkostninger, navnlig for at beskytte ugunstigt stillede gruppers interesser; bemærker dog, at mægling kan miste sin tiltrækningskraft og merværdi, hvis der fastsættes uforholdsmæssigt strenge standarder for parterne;

o
o   o

16.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 136 af 24.5.2008, s. 3.
(2) PE 571.395.
(3) http://bookshop.europa.eu/en/study-for-an-evaluation-and-implementation-of-directive-2008-52-ec-the-mediation-directive--pbDS0114825/
(4) PE 493.042.
(5) PE 593.789.
(6) PE 453.180.
(7) Jf. COM(2016)0542, s. 5.
(8) PE 571.395, s. 25.
(9) Kroatien, Estland, Grækenland, Ungarn, Irland, Italien, Litauen, Nederlandene, Polen, Portugal, Slovakiet og Spanien.
(10) Jf. COM(2016)0542, s. 4.
(11) For eksempel i Den Tjekkiske Republik.
(12) For eksempel i Litauen, Luxembourg, England og Wales.
(13) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1.


Franchiseaftaler i detailsektoren
PDF 184kWORD 53k
Europa-Parlamentets beslutning af 12. september 2017 om franchiseaftaler i detailsektoren (2016/2244(INI))
P8_TA(2017)0322A8-0199/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin beslutning af 11. december 2013 om En europæisk handlingsplan for detailhandelen til gavn for alle aktører(1), og især dens punkt 29,

–  der henviser til sin beslutning af 7. juni 2016 om illoyal handelspraksis i fødevarekæden(2),

–  der henviser til den undersøgelse fra april 2016, der blev bestilt af IMCO-Udvalget om franchising(3),

–  der henviser til den undersøgelse fra september 2016, der blev bestilt af IMCO-Udvalget med titlen "Legal Perspective of the Regulatory Framework and Challenges for Franchising in the EU" (det juridiske perspektiv for regelsættet og udfordringerne i forbindelse med franchising i EU)(4),

–  der henviser til briefingen "Future Policy Options in Franchising in the EU: Confronting Unfair Trading Practices" (fremtidige politiske muligheder i forbindelse med franchising i EU: et opgør med illoyal handelspraksis)(5),

–  der henviser til workshoppen med titlen "Relations between franchisors and franchisees: regulatory framework and current challenges" (forholdet mellem franchisegivere og franchisetagere: lovgivningsmæssig ramme og nuværende udfordringer), som blev organiseret for IMCO-Udvalget den 12. juli 2016,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelse fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0199/2017),

A.  der henviser til, at der ikke findes nogen fælles europæisk definition af franchising, og at franchiseaftaler adskiller sig fra den ene virksomhed til en anden, men at en vigtig del af sådanne forbindelser er et kontraktligt partnerskab, der indgås på frivillig basis mellem iværksættere eller fysiske eller juridiske personer, som er juridisk og økonomisk uafhængige af hinanden, hvor den ene kontrahent (franchisegiveren) indrømmer den anden part (franchisetageren) ret til at anvende sin franchisingmodel, sit navn og sine varemærker og deler knowhow på basis af franchisegiverens tekniske og organisatoriske ekspertise og bistand i hele aftalens løbetid, hvor kunderne er afhængige af franchisesystemets enhed, og hvor formålet for både franchisegiveren og franchisetageren er at muliggøre hurtig tilegnelse af nye markeder med begrænsede investeringer og en større chance for succes;

B.  der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 11. december 2013 udtrykte sin tilslutning til franchising som en forretningsmodel, der støtter nye virksomheder og små virksomheder, men noterede sig, at der i visse tilfælde forekom urimelige kontraktvilkår, og opfordrede til gennemsigtige og retfærdige kontraktvilkår; der henviser til, at Parlamentet derudover henledte Kommissionens og navnlig medlemsstaternes opmærksomhed på de problemer, som franchisetagere, der ønsker at sælge deres virksomhed eller ændre deres virksomhedskoncept, står med, hvis de forbliver aktive i den samme branche, og anmodede Kommissionen om at undersøge forbuddet mod prisdannelsesmekanismer i forbindelse med franchisesystemer og virkningerne af langvarige konkurrenceklausuler, købsoptioner og forbuddet mod at være franchisetager af flere mærker;

C.  der henviser til, at franchising har det fulde potentiale til at blive en forretningsmodel, der kan bidrage til at gennemføre det indre marked i detailsektoren, da det kan være en hensigtsmæssig måde at drive forretning gennem en fælles investering foretaget af franchisegiver og franchisetager; er derfor skuffet over, at modellen i øjeblikket er underpræsteret i EU, idet den kun tegner sig for 1,89 % af BNP sammenlignet med 5,95 % i USA og 10,83 % i Australien, og at 83,5 % af omsætningen fra franchising er koncentreret i kun syv medlemsstater(6), hvorfor det er vigtigt at fremme en yderligere udbredelse af denne forretningsmodel i hele EU;

D.  der henviser til, at franchising har en betydelig grænseoverskridende dimension, er af betydning for det indre markeds funktion og således kan føre til jobskabelse, udvikling af SMV'er og iværksætteri samt erhvervelse af nye kapaciteter og færdigheder;

E.  der henviser til, at eksisterende lovgivning, der dækker franchising som forretningsmodel, varierer betydeligt medlemsstaterne imellem, hvilket skaber tekniske hindringer og kan afholde både franchisegivere og franchisetagere fra at udvide deres aktiviteter på tværs af grænserne; der henviser til, at dette kan have konsekvenser for slutforbrugerne i form af begrænsning af deres valgmuligheder;

F.  der henviser til, at der er forskelle mellem "hård" og "blød" franchising, afhængigt af betingelserne i franchiseaftalen, og at alternative forretningsmodeller såsom "grupper af uafhængige detailhandlere" endvidere har særlige karakteristika og kun bør være omfattet af regler vedrørende franchising, såfremt de svarer til definitionen på en franchisevirksomhed;

G.  der henviser til, at der mangler oplysninger om, hvordan franchising fungerer på tværs af sektorer, fordi relevante oplysninger ikke er nedskrevet eller tit kun findes i følgeskrivelserne, der ledsager en franchiseaftale, som er fortrolige og derfor ikke offentlige, og at der på EU-plan ikke er nogen mekanisme til indsamling af oplysninger om potentielt urimelige kontraktvilkår eller urimelig gennemførelse af kontrakter, og at der derfor er behov for en platform med disse vigtige oplysninger for at give både franchisegivere og franchisetagere et bedre kendskab til deres forpligtelser og rettigheder;

H.  der henviser til, at e-handelen er i vækst og benyttes mere og mere af forbrugerne og derfor bør indarbejdes bedre i franchiseaftaler; der henviser til, at der inden for rammerne af virkeliggørelsen af det digitale indre marked derfor bør lægges særlig vægt på eventuelle spændinger, der måtte opstå mellem franchisegivere og franchisetagere vedrørende e-handel, f.eks. i forbindelse med franchisetagerens eneret for et specifikt geografisk område og den stigende vigtighed af at råde over forbrugerdata for at udvikle vellykkede franchisemodeller, navnlig fordi franchiseaftaler aktuelt ikke indeholder bestemmelser om disse emner, hvorfor der kan opstå unødig usikkerhed og konflikter;

I.  der henviser til, at Kommissionen generelt har defineret illoyal handelspraksis som "en praksis, der klart afviger fra god praksis på handelsområdet og er i strid med god tro og redelig handlemåde og er en praksis, som en handelspartner ensidigt påtvinger en anden"(7);

1.  mener, at franchising kan spille en vigtig rolle for fuldførelsen af det indre marked i detailsektoren på grund af den aktuelle underudnyttelse i EU sammenlignet med andre udviklede økonomier;

2.  finder det vigtigt, at medlemsstaterne anvender effektive foranstaltninger mod enhver illoyal handelspraksis inden for franchising, men bemærker, at der stadig er en høj grad af uoverensstemmelse og differentiering mellem medlemsstaterne på dette område; mener derfor, at det er vigtigt, at der indføres ensartede ikke-lovgivningsmæssige retningslinjer, der afspejler bedste praksis for franchiseaftaler i detailsektoren;

3.  opfordrer Kommissionen til at indføre retningslinjer for franchisingkontrakter med henblik på en bedre tilpasning af de normative rammer for franchisingkontrakter og sikre overholdelse af arbejdsmarkedsstandarder og af standarder for ordentlige kvalitetstjenesteydelser;

4.  har den holdning, at det i lyset af det stærke grænseoverskridende element inden for franchising er tilrådeligt at have en ensartet tilgang til bekæmpelse af illoyal handelspraksis på EU-plan;

5.  erkender, at lovgivningen på nationalt plan er blevet udformet for at beskytte franchisetagere, men at der har været fokus på fasen forud for aftaleindgåelsen med henblik på at pålægge franchisegiveren oplysningspligt; beklager, at der ikke findes nogen håndhævelsesmekanismer i de nationale systemer, som effektivt kan sikre fortsættelsen af franchiseforholdet;

6.  bemærker, at franchisetagere ofte udgør den svageste kontraktpart, især når de er SMV'er, idet franchisekonceptet normalt er blevet udviklet af franchisegiveren, og at franchisetagere normalt er økonomisk svagere og derfor kan være mindre velinformerede end franchisegiveren og derfor afhængige af franchisegiverens ekspertise; understreger, at franchiseordninger er stærkt afhængige af et velfungerende samarbejde mellem franchisegiver og franchisetager i betragtning af, at franchisesystemet afhænger af en god gennemførelse fra alle parters side;

7.  minder om, at franchising udgør et kontraktforhold mellem to i juridisk forstand selvstændige virksomheder;

8.  understreger, at forordningen bør fastholde og øge markedets tillid til franchising som en forretningsmetode, eftersom franchising fremmer iværksætterkultur, ikke bare i mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, der bliver franchisegivere, men også blandt enkeltpersoner, som bliver franchisetagere;

9.  anfører, at franchisegivere har organiseret sig på både nationalt og europæisk plan for repræsentation af deres interesser, mens franchisetagere ofte mangler sådanne repræsentative organisationer, der forsvarer deres kollektive interesser, og fortsætter med at drive forretning primært på individuel basis;

10.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme dialog mellem franchisegivere, franchisetagere og beslutningstagere for at lette oprettelsen af sammenslutninger, der repræsenterer franchisetagere, og sikre, at deres stemmer bliver hørt, når der udarbejdes politikker eller lovgivning, som kan påvirke dem, med henblik på at sikre mere ligelig repræsentation af parterne, men understreger samtidig, at medlemsskab af disse organisationer fortsat skal være frivilligt;

11.  understreger, at der er vedvarende mangel på oplysninger om, hvordan franchising fungerer i detailsektoren, og opfordrer medlemsstaterne til i samarbejde med Kommissionen at udpege kontaktpunkter for information om de problemer, som franchisegivere og franchisetagere støder på, hvor disse foreligger, og opfordrer Kommissionen til at forbedre indsamlingen af oplysninger på EU-niveau, bl.a. på grundlag af oplysninger fra disse kontaktpunkter med garanti for fortroligheden af de oplysninger, der således erhverves;

12.  opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan franchising fungerer i detailsektoren, herunder eksistensen af urimelige kontraktvilkår eller anden urimelig handelspraksis, og til at anmode Eurostat om at lægge særlig vægt på denne model ved indsamlingen af statistiske oplysninger om sektoren, uden at pålægge iværksætterne yderligere administrative eller andre byrder;

13.  noterer sig den europæiske etiske kodeks for franchising, der er udviklet af European Franchise Federation (EFF), som et potentielt effektivt redskab til at fremme bedste praksis inden for franchisesektoren ud fra et princip om selvregulering, men bemærker også, at denne kodeks har mødt grundlæggende kritik fra franchisetagere, der bl.a. peger på, at kodeksen forud for revisionen i 2016 var formuleret skrappere for så vidt angår franchisegiverens forpligtelser; opfordrer franchisegiverne og franchisetagerne til at sikre en afbalanceret og rimelig repræsentation af begge sider med henblik på at finde en passende løsning;

14.  beklager imidlertid, at denne kodeks kun dækker et lille mindretal af franchiseaftalerne i EU, da flertallet af franchiseaftaler hverken hører under EFF eller de nationale foreninger, der har vedtaget den, og flere medlemsstater ikke har nationale franchiseforeninger;

15.  bemærker, at der er bekymring over manglen på en uafhængig håndhævelsesmekanisme i tilknytning til den europæiske etiske kodeks og bemærker, at denne mangel på uafhængig håndhævelse i visse medlemsstater har givet anledning til indførelse af lovgivning om forebyggelse og bekæmpelse af illoyal handelspraksis inden for franchising;

16.  minder om, at den etiske kodeks er et regelsæt, der er accepteret af franchisegiverne i tillæg til de lovgivningsmæssige regler; mener, at den etiske kodeks altid skal bibringe merværdi for enhver, der er villig til at efterleve reglerne;

17.  mener, at det er nødvendigt at vurdere effektiviteten af den selvregulerende ramme og EU's forsyningskædeinitiativ, eftersom medlemskab af de nationale franchiseorganisationer er en forudsætning for at deltage i dette initiativ;

18.  fastslår, at franchiseaftaler fuldt ud bør respektere principperne om ligeværdigt partnerskab, hvorunder franchisegiver og franchisetager skal være rimelige og retfærdige over for hinanden og løse klager, reklamationer og tvister via åben, gennemsigtig, rimelig og direkte kommunikation;

19.  opfordrer medlemsstaterne til at videreformidle de klager, de modtager via et kontaktpunkt eller på anden vis, til Kommissionen; opfordrer Kommissionen til på grundlag af disse oplysninger at udarbejde en ikke-udtømmende liste over illoyal handelspraksis, som bør offentliggøres og gøres tilgængelig for alle interesserede parter; opfordrer endvidere Kommissionen til, om nødvendigt, at oprette en ekspertplatform for at få yderligere oplysninger om praksis inden for franchising i detailhandlen, særligt om typerne af illoyal handelspraksis;

20.  påpeger navnlig behovet for særlige principper for at sikre ligebyrdige kontraktlige rettigheder og forpligtelser for parterne, f.eks. klare, korrekte og fyldestgørende oplysninger forud for aftaleindgåelsen, herunder oplysninger om franchisekonceptets resultater, både generelt og specifikt for franchisetagerens påtænkte placering, og klare grænser vedrørende fortrolighedskrav, som skal foreligge skriftligt og med tilstrækkelig frist forud for undertegnelsen af aftalen, og behovet for, at der skal indføres en afkølingsperiode efter gennemførelsen af aftalen, hvor dette er hensigtsmæssigt; påpeger også behovet for løbende kommerciel og teknisk assistance fra franchisegiver til franchisetager i kontraktens løbetid, hvor dette er nødvendigt;

21.  understreger, at der er behov for specialiseret grunduddannelse efter behov og passende vejledning og information af franchisetagerne fra franchisegiverens side i løbet af aftaleperioden;

22.  erindrer om franchisetageres forpligtelse til efter bedste evne at bidrage til francisevirksomhedens vækst og til opretholdelse af francisevirksomhedens fælles identitet og omdømme og med henblik herpå at samarbejde loyalt med alle partnere i netværket og respektere de industrielle og intellektuelle ejendomsrettigheder, der er omfattet af franchisekonceptet, samt konkurrencereglerne;

23.  tilføjer imidlertid, at franchisegivere sommetider kræver, at franchisetagere skal købe produkter og tjenesteydelser, som ikke har relation til franchisekonceptet; påpeger, at et sådant krav ikke bør ses som en del af franchisetagerens forpligtelser vedrørende franchisenetværkets opretholdelse og fælles identitet og omdømme, men at det let kan udgøre en illoyal handelspraksis;

24.  understreger, at konkurrenceklausuler bør være klart formuleret, rimelige og forholdsmæssige og ikke bør gælde for en længere periode, end hvad der er strengt nødvendigt med særlig hensyntagen til franchisetageres potentielle behov for at ændre franchisekonceptet, hvis deres nabolag og dermed efterspørgslen efter produkter eller tjenesteydelser ændrer sig;

25.  bemærker de tvister, der opstår om internetsalg, da sidstnævnte repræsenterer en stadig vigtigere andel af franchiseforretningsmodellen, men ikke er omhandlet i traditionelle franchiseaftaler, der ikke tager hensyn til de virkninger, internetsalg kan have på aftalernes bestemmelser; foreslår derfor, at der medtages bestemmelser vedrørende onlinesalg i franchiseaftaler, hvor dette er hensigtsmæssigt, især i de tilfælde, hvor balancen mellem den pågældende franchisegiver og franchisetager er skæv, navnlig når franchisetager er en SMV;

26.  anmoder Kommissionen om at indlede en offentlig høring for at indhente uvildige oplysninger om den reelle situation inden for franchising og udarbejde ikke-lovgivningsmæssige retningslinjer, der afspejler bedste praksis, om franchiseaftaler i detailsektoren, navnlig med hensyn til den seneste teknologiske udvikling og markedsudviklingen, som f.eks. salg via internettet, og at forelægge disse for Parlamentet senest i januar 2018; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at gennemføre en analyse af de eksisterende selvregulerende instrumenter såvel som af lovgivningspraksis i medlemsstaterne inden for franchising i detailhandelssektoren og forelægge sine resultater for Parlamentet, herunder anbefalinger til, hvordan franchisesektoren kan udvikles yderlige i EU;

27.  understreger, at Europa-Parlamentet bør være aktivt involveret i alt arbejde vedrørende franchising i detailsektoren, herunder når forordninger og direktiver om franchising tilpasses, for at sikre en mere konsekvent og sammenhængende lovgivningsmæssig ramme;

Konkurrenceret

28.  understreger, at Kommissionens forordning (EU) nr. 330/2010 af 20. april 2010 om anvendelse af artikel 101, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis(8) skal anvendes ensartet i medlemsstaterne, og beklager manglen på information om dens anvendelse;

29.  mener, at Kommissionen bør undersøge, om ikke effektiviteten af nævnte forordning undergraves af den manglende ensartethed i anvendelsen i medlemsstaterne, og om den er i overensstemmelse med den seneste udvikling på markedet, i særdeleshed de fritagne klausuler og købsvilkår;

30.  mener, at Kommissionen bør undersøge, hvorvidt anvendelsen af forordningen kan forbedres gennem en evalueringsmekanisme inden for det europæiske netværk af konkurrencemyndigheder; understreger, at den inkonsekvente opfølgning fra Kommissionen forhindrer grænseoverskridende detailaktiviteter og forsømmer at skabe lige vilkår inden for det indre marked;

31.  mener, at en bedre gennemførelse af forordningen på nationalt plan vil forbedre distributionen, øge markedsadgangen for andre medlemsstaters virksomheder og i sidste ende sikre bedre vilkår for forbrugerne;

32.  mener, at Kommissionen også bør analysere de utilsigtede virkninger af konkurrenceretten i hver enkelt medlemsstat;

33.  opfordrer Kommissionen til at indlede offentlige høringer og informere Parlamentet om egnetheden af den model, som den fremtidige gruppefritagelsesforordning vil blive baseret på;

34.  opfordrer Kommissionen til ligeledes at sikre tilbageførsel af eventuel ulovlig statsstøtte i form af skattefordele i forbindelse med franchising og til at udvise beslutsomhed i forbindelse med gennemførelsen af igangværende undersøgelser; understreger endvidere, at EU er nødt til at have en klarere lovgivning om skatteafgørelser; opfordrer Kommissionen til at rette op på enhver overtrædelse inden for franchising med henblik på at sikre fair konkurrence på det indre marked;

35.  opfordrer Kommissionen til at korrigere markedssvigt og sikre en effektiv bekæmpelse af skatteunddragelse og skatteundgåelse inden for franchising;

36.  opfordrer Kommissionen til at kontrollere, om det er nødvendigt at revidere forordningen, og i denne forbindelse undersøge og underrette Parlamentet om 1) virkningen af den horisontale tilgang til driften af en franchisevirksomhed, 2) hvorvidt modellen for franchising som vedtaget i forordningen afspejler markedsrealiteterne, 3) hvorvidt de såkaldte tilladte vertikale begrænsninger, dvs. betingelserne for franchisetageres køb, salg eller gensalg af visse varer og tjenesteydelser, er forholdsmæssige og har negative konsekvenser for markedet og forbrugerne, 4) hvilke nye udfordringer som franchisegivere og -tagere står over for i forbindelse med e-handel og digitalisering generelt, og 5) til at stå for indsamling af markedsoplysninger for så vidt angår nye tendenser, markedsudviklingen vedrørende netværksorganisation og teknologiske fremskridt;

37.  opfordrer Kommissionen til at revidere reglerne om håndhævelse af forordningen i medlemsstaterne, idet dens anvendelse bør være forholdsmæssigt tilpasset til at opfylde sine mål;

o
o   o

38.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 468 af 15.12.2016, s. 140.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0250.
(3) IP/A/IMCO/2015-05, PE 578.978.
(4) IP/A/IMCO/2016-08, PE 587.317.
(5) PE 587.325.
(6) "Legal perspective of the regulatory framework and challenges for franchising in the EU", undersøgelse bestilt af IMCO-Udvalget, september 2016, s. 12.
(7) "Bekæmpelse af illoyal handelspraksis i business-til-business-fødevareforsyningskæden", COM(2014)0472.
(8) EUT L 102 af 23.4.2010, s. 1.


En rumstrategi for Europa
PDF 220kWORD 58k
Europa-Parlamentets beslutning af 12. september 2017 om en rumstrategi for Europa (2016/2325(INI))
P8_TA(2017)0323A8-0250/2017

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til artikel 4 og afsnit XIX i artikel 189, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. oktober 2016 med titlen "En rumstrategi for Europa" (COM(2016)0705),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. februar 2013 med titlen "EU's politik for rumindustrien" (COM(2013)0108),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. april 2011 med titlen "En EU-rumstrategi til gavn for borgerne" (COM(2011)0152),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. september 2016 med titlen "Konnektivitet med henblik på et konkurrencedygtigt digitalt indre marked – På vej mod et europæisk gigabitsamfund" (COM(2016)0587) og Kommissionens tjenestegrenes ledsagedokument (SWD(2016)0300),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. september 2016 med titlen "5G til Europa: En handlingsplan" (COM(2016)0588) og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2016)0306),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 14. september 2016 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (COM(2016)0590),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. juni 2010 om en handlingsplan vedrørende applikationer for det globale satellitnavigationssystem (GNSS) (COM(2010)0308),

–  der henviser til Parisaftalen, afgørelse 1/CP.21 og den 21. partskonference (COP21) under UNFCCC samt den 11. samling i den partskonference, der tjener som møde for parterne i Kyotoprotokollen (CMP11), som afholdtes i Paris, Frankrig, fra den 30. november til den 11. december 2015,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 377/2014 af 3. april 2014 om oprettelse af Copernicusprogrammet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 911/2010(1),,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1285/2013 af 11. december 2013 om etablering og drift af de europæiske satellitbaserede navigationssystemer og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 876/2002 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 683/2008(2),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 541/2014/EU af 16. april 2014 om oprettelse af en støtteramme for overvågning og sporing i rummet(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 512/2014 af 16. april 2014 om ændring af forordning (EU) nr. 912/2010 om oprettelse af Det Europæiske GNSS-agentur(4),

–  der henviser til de relevante konklusioner fra Rådet og til den ministerielle "Amsterdam-erklæring" af 14. april 2016 om samarbejde på området for sammenkoblet og automatisk kørsel,

–  der henviser til Haag-manifestet om rumpolitik fra juni 2016,

–  der henviser til Den Europæiske Unions og Den Europæiske Rumorganisations fælles erklæring om en fælles vision og fælles mål for Europas fremtid inden for rumpolitikken, der blev undertegnet af Kommissionen og organisationen den 26. oktober 2016,

–  der henviser til sin beslutning af 8. juni 2016 om kapacitet i verdensrummet til sikkerhed og forsvar i Europa(5),

—  der henviser til sin beslutning af 8. juni 2016 om udviklingen på rumfartsmarkedet(6),

–  der henviser til sin beslutning af 10. december 2013 om EU's politik for rumindustrien - udnyttelse af potentialet for økonomisk vækst i rumsektoren(7),

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2012 om en EU-rumstrategi til gavn for borgerne(8),

–  der henviser til sin beslutning af 7. juni 2011 om transportmæssige anvendelser af de verdensomspændende satellitnavigationssystemer - EU's politik på kort og mellemlang sigt(9),

–  der henviser til undersøgelsen fra januar 2016 om udviklingen på rumfartsmarkedet i Europa(10),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkningen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelserne fra Udenrigsudvalget, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Transport- og Turismeudvalget og Fiskeriudvalget (A8-0250/2017),

A.  der henviser til, at fordelene ved rummet for samfundet er mangfoldige og kan føre til en mere konkurrencedygtig økonomi for Europa ved at stimulere udviklingen af mange nye produkter og tjenester og støtte landbrug, skovbrug, fiskeri og søtransport; der henviser til, at satellitteknologi kan føre til bedre adgang til kommunikationsteknologi, jordobservationssystemer med høj opløsning, som muliggør udveksling af oplysninger i realtid, en hurtig reaktion på naturkatastrofer og mere effektiv grænse- og sikkerhedskontrol;

B.  der henviser til, at rumteknologier, data og tjenester kan understøtte en række EU-offentlige politikker og centrale politiske prioriteter, såsom styrkelse af det digitale indre marked, stimulering af den europæiske økonomi og håndtering af klimaændringer;

C.  der henviser til, at rummet ikke er en omkostning for europæiske borgere, men en investering, og at en ambitiøs rumstrategi kan sikre EU's autonomi og positionering i strategiske spørgsmål om rummet og samtidig fremme vækst, konkurrenceevne og jobskabelse i den rumrelaterede fremstillingssektor, drift og downstreamtjenester;

D.  der henviser til, at de politiske beslutninger, der blev truffet af Europa-Parlamentet og Rådet i 2007, gav sig udslag i tildelingen af et budget for de europæiske satellitnavigationsprogrammer – den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste (EGNOS) og Galileo – og tilvejebragte en aftale om forvaltningen af programmerne;

1.  glæder sig over Kommissionens meddelelse med titlen ”En rumstrategi for Europa” og bifalder Kommissionens fulde tilsagn om at maksimere de økonomiske og samfundsmæssige fordele ved rummet, øge brugen af rumteknologi og applikationer til støtte for offentlige politikker, fremme en globalt konkurrencedygtig og innovativ europæisk rumsektor, styrke Europas uafhængighed i rummet og styrke Europas rolle som global aktør, samt det internationale samarbejde i rumsektoren;

2.  minder Kommissionen om, at det er af afgørende betydning at sikre kontinuiteten af EU´s rumprogrammer og reflektere over den fremtidige udvikling i Galileo og Copernicus, især for at skabe et positivt og forudsigeligt investeringsklima i downstreamsektoren; mener, at dette kun kan opnås, hvis der garanteres offentlig finansiering af rumfartøjsprogrammerne og en downstreamdatainfrastruktur på lang sigt, samtidig med at behovet for betydelig inddragelse af den private sektor anerkendes;

3.  fremhæver resultaterne i rummet fra medlemsstaterne, Den Europæiske Rumorganisation (ESA) og Den Europæiske Organisation for Udnyttelse af Meteorologiske Satellitter (EUMETSAT) under anvendelse af ny teknologi, udforskningsmissioner og jordobservations- og meteorologikapaciteter;

4.  mener, at det er nødvendigt at evaluere Galileo- og Copernicusprogrammerne, inden Kommissionen forelægger sine nye lovgivningsmæssige forslag som led i den næste flerårige finansielle ramme; mener, at denne evaluering blandt andet bør tage fat på den fremtidige rolle, som det europæiske GNSS-agentur (GSA) har i Galileo, og dens potentielle rolle i forbindelse med Copernicus, hvordan man kan forenkle GSA's forbindelser med ESA og den nuværende opdeling mellem organisationens kerneopgaver og uddelegerede opgaver; opfordrer i denne forbindelse indtrængende Kommissionen til at sikre, at agenturet har kapacitet til at påtage sig nye opgaver, inden det tildeles nogen opgaver;

5.  understreger, at resultatet af evalueringen også bør indgå i fremtidige drøftelser om forholdet mellem EU og ESA under hensyntagen til EU’s og ESA’s fælles erklæring, der blev undertegnet den 26. oktober 2016; opfordrer Kommissionen til, i samarbejde med ESA, at undersøge forskellige muligheder, hvormed den komplicerede institutionelle struktur inden for europæisk rumforvaltning kan forenkles, og derigennem forbedre fordelingen af ansvar med henblik på større effektivitet og omkostningseffektivitet;

6.  understreger, at GSA bør have tilstrækkeligt personale til at sikre en gnidningsløs funktion og drift af de europæiske GNSS-programmer; opfordrer Kommissionen til at undersøge tilstrækkeligheden af de ressourcer, der er afsat til GSA, under hensyntagen til dets nuværende og fremtidige opgaver; mener, at personalepolitikken og proceduren bør tilpasses i overensstemmelse med de nye opgaver, der i medfør af den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 er blevet pålagt GSA;

7.  understreger, at det næste EU-budget bør omfatte et rumbudget, der er større end det nuværende for at støtte hele værdikæden (rum- og jordsegment, jordobservation, navigation og kommunikation), hvilket skal sikres i forbindelse med den kommende gennemgang af FFR; gentager, at den vellykkede udvikling af downstreammarkeder især afhænger af den rettidige gennemførelse og fortsatte udvikling af Galileo- og Copernicusprogrammerne, hvis tilstrækkelige finansiering bør prioriteres; understreger behovet for at bevare og udvikle den europæiske merværdi og det unikke bidrag fra EU's rumprogrammer, når der træffes budgetbeslutninger inden for den næste flerårige finansielle ramme;

8.  opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at udnytte synergierne mellem EU's rumprogrammer med henblik på at øge effektiviteten og omkostningseffektiviteten; mener også, at det er vigtigt at intensivere informationsudvekslingen mellem de EU-agenturer, der er involveret i EU’s rumpolitik, og de øvrige EU-agenturer for at opnå yderligere synergieffekter; henviser til den tiltagende konvergens af de forskellige aktivitetsområder; opfordrer Kommissionen til at offentliggøre en årlig rapport om arten og omfanget af EU-agenturernes samarbejde;

9.  understreger betydningen af at identificere og imødegå eventuelle eksisterende hindringer for det indre markeds funktion inden for rumbaserede produkter og tjenester;

Bedst mulig udnyttelse af fordelene ved rummet for samfundet og EU's økonomi

10.  fremhæver, at rumprogrammer og deres tjenester er nøgleaktiver inden for politikområder såsom energi, klima, miljø, sikkerhed og forsvar, sundhed, landbrug, skovbrug, fiskeri, transport, turisme, det digitale marked og mobil kommunikation, regionalpolitik og lokalplanlægning; mener, at der ligger et kæmpestort potentiale i at tackle udfordringer såsom migration, grænseforvaltning og bæredygtig udvikling; understreger endvidere betydningen af en europæisk rumstrategi for EU's samlede havpolitik; noterer sig også de store fordele for samfundet af den økonomiske udnyttelse af telemålingssatellitter og -systemer;

11.  opfordrer Kommissionen til at fremskynde den fulde økonomiske udnyttelse af Galileo-, EGNOS-, og Copernicusprogrammerne ved at fastsætte passende mål for markedsudvikling og ved at forbedre adgangen til og behandlingen af data fra Copernicus for at gøre det muligt for virksomheder og navnlig SMV'er at udvikle applikationer baseret på rumdata, sikre en bedre integration med andre digitale tjenester – f.eks. intelligente transportsystemer, det europæiske jernbanetrafikstyringssystem, flodinformationstjenester, SafeSeaNet samt konventionelle navigationssystemer – og udvide potentialet for rumbaserede løsninger; understreger fordelene for borgere og virksomheder ved satellitnavigation og jordobservationsdata og -tjenester;

12.  glæder sig over Kommissionens handlinger med hensyn til tilvejebringelse af cloudplatforme til jordobservationsdata for at sikre, at Europa høster den fulde økonomiske fordel af sine flagskibs-rumprogrammer, og for at skabe bæredygtig brugeradgang og kompetenceopbygning; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremskynde sit arbejde på dette område, således at de første dataplatforme kan være i drift i 2018; mener, at alle bud på disse platforme bør være åbne for private aktører;

13.  anmoder Kommissionen om at vurdere, hvorvidt Copernicus Entrusted Entities fungerer, navnlig med henblik på at forenkle og strømline deres udbudsprocedurer, for at gøre det lettere for SMV'er at ansøge;

14.  understreger behovet for "rumsikker" lovgivning, og gentager sin anmodning til Kommissionen, som blev fremsat i dets beslutning om udviklingen på rumfartsmarkedet, om at foretage et systematisk "space check", inden den fremsætter nye lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige forslag; opfordrer Kommissionen til at fjerne hindringer for anvendelse af rumteknologi i den offentlige sektor, f.eks. til overvågning af overholdelsen af ny og eksisterende europæisk lovgivning; mener, at den offentlige politik kan forbedres betydeligt ved hjælp af rumteknologi på grundlag af eksempler som f.eks. eCall og digitale fartskrivere; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at stimulere optagelsen af rumteknologi af europæiske, nationale, regionale og lokale myndigheder, f.eks. ved at købe europæiske jordobservationsdata eller -tjenester med henblik på at opfylde de politiske mål;

15.  henviser til pilotprojektet for et renere verdensrum via udtrækning og anvendelse af innovative materialer til rumudstyr, som er udformet til at afprøve gennemførligheden og effektiviteten af et fremtidigt fælles teknologiinitiativ, der er tilpasset til rumsektoren for at tiltrække investeringer; erkender, at tilstrækkelige ressourcer, både offentlige og private, er afgørende for at sikre den europæiske rumsektors bæredygtighed og konkurrenceevne og for at udvikle EU's rolle som global aktør i rummet;

16.  mener, at Copernicus' bidrag til bekæmpelse af klimaændringer bør udvikles yderligere; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at oprette de Copernicusbaserede kapaciteter til overvågning af drivhusgasemissioner, herunder CO2-emissioner, der for øjeblikket udvikles under Horizon 2020(11), med henblik på at imødekomme de behov, der er fastlagt i COP21-aftalen og muliggøre en effektiv gennemførelse heraf; støtter udviklingen af fremtidige satellitter dedikeret til overvågning af CO2 og metan;

17.  glæder sig over erklæringen fra Galileo om oprindelige tjenester af 15. december 2016; understreger, at den udbredte brug af Galileo-signalet er en forudsætning for at udvikle et stærkt downstreammarked for rumbaserede applikationer og tjenester, og at der bør træffes passende foranstaltninger, herunder, hvor det er relevant, lovgivningsmæssige, med henblik på at skabe fuld kompatibilitet med Galileo og EGNOS, som er den standard for udstyr, der sælges i EU, og at tilskynde til at indføre af enheder, der er Galileo- og EGNOS-klar, på det globale marked; opfordrer ligeledes Kommissionen til at overveje foranstaltninger til styrkelse af konkurrenceevnen i den europæiske GNSS-aftagerindustri;

18.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at GNSS-baserede ure i kritisk infrastruktur er Galileo- og EGNOS-klar, hvilket er særdeles relevant fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt;

19.  fremhæver, at satellitter er i stand at sikre kontinuerlige forbindelser med meget høj kapacitet, navnlig i fjerntliggende områder og regioner i den yderste periferi, som er afgørende for overvindelsen af den digitale kløft, for udviklingen af højhastigheds-netværk og udvidelsen af tingenes internet, der muliggør tjenester som f.eks. selvkørende biler, smart flåde og -fragtstyring samt applikationer for e-styring, e-læring og e-sundhed; understreger komplementariteten mellem jordbaserede og rumbaserede teknologier til levering af netværk med meget høj kapacitet; insisterer på, at Kommissionen anerkender dette og tager passende hensyn til bidrag fra satellitter på dette område; understreger også behovet for at reservere tilstrækkelige frekvensbånd til driften af sådanne satellitbaserede tjenester; opfordrer til, at dette spørgsmål tages op i det lovgivningsmæssige arbejde om telekommunikationsnet med tilstrækkelige investeringer i forskning og udvikling; mener desuden, at rumstrategien for Europa bør gennemføres i samordning med Kommissionens digitale strategier og med støtte fra medlemsstaterne og industrien med henblik på at fremme effektiv og efterspørgselsbaseret satellitkommunikation med henblik på at fremme allestedsnærværende tilslutningsmuligheder i hele EU;

20.  understreger den vigtige rolle, som de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) spiller for at stimulere downstreamrummarkeder, især gennem offentlige indkøb, herunder i lande, der endnu ikke har en stor rumsektor, og bemærker, at dette bør indgå i de igangværende drøftelser om den fremtidige samhørighedspolitik; støtter indførelsen af målrettede kapacitetsopbyggende foranstaltninger, der hjælper medlemsstaterne og regionerne med spirende rummuligheder; fremhæver, at den regionale dimension er afgørende for at bringe fordelene ved rummet til borgerne, og at inddragelsen af de lokale og regionale myndigheder kan skabe synergier med intelligente specialiseringsstrategier og EU's dagsorden for byer; støtter derfor et øget engagement fra de regionale og lokale myndigheders side i en vellykket rumpolitik for EU, herunder regionerne i den yderste periferi og i de oversøiske lande og territorier; understreger, at Regionsudvalget bør være fuldt medlem af Copernicus-brugerforummet for at fremhæve de regionale og lokale aktørers betydning som brugere af Copernicus-data;

21.  understreger, at brugere såsom SMV'er og lokale myndigheder stadig ikke er tilstrækkeligt bekendt med finansieringsmulighederne, herunder dem, som Den Europæiske Investeringsbank stiller til rådighed, af projekter med forbindelser til Galileo og Copernicus, og at den målrettede formidling af oplysninger om disse muligheder hurtigst muligt bør forbedres;

22.  anerkender den rolle, som rumteknologier og de to europæiske flagskibsrumprogrammer spiller med hensyn til at gøre land-, sø-, luft- og rumtransport mere intelligent, sikrere og mere bæredygtig samt integreret i strategiske fremtidige sektorer såsom selvkørende og internetforbundne biler og ubemandede luftfartøjer; mener, at rumstrategien kan bidrage til at tilfredsstille nye transportbehov for sikker og sømløs sammenkobling og mere robust lokalisering, intermodalitet og interoperabilitet; opfordrer Kommissionen til at medtage de berørte parter inden for transportsektoren i dialogen med rumsektoren for at sikre gennemsigtigheden og lette anvendelsen af rumteknologi på transportmarkedet med henblik på at øge EU's transporttjenesters konkurrenceevne på de europæiske og globale markeder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at være opmærksomme på udviklingen inden for rumturisme;

23.  opfordrer Kommissionen til at støtte indførelsen af EGNOS' procedurer ved landinger i mindre lufthavne, men også i større lufthavne; gentager de finansielle fordele og den øgede nøjagtighed, robusthed og sikkerhed, som EGNOS vil kunne levere til brugen af sikkerhedskritiske applikationer såsom luftfartøjslandinger, og gentager betydningen af at udvide EGNOS' dækning til at omfatte Sydøst- og Østeuropa som en prioritet og yderligere Afrika og Mellemøsten; mener desuden, at Galileo kan spille en central rolle i flykontrollen som hjørnesten for overgangen fra radarbaseret til satellitbaseret overvågning;

24.  understreger desuden betydningen af luftfartøjer udstyret med rumbaseret ADS-B-teknologi (Automatic Dependent Surveillance-Broadcast – automatisk positionsovervågning over radio) og af at kræve, at operatører udstyres med ADS-B for at sikre nøjagtighed og pålidelighed for flysporing i realtid samt brændstofbesparelser;

25.  understreger betydningen af EU's rumprogrammer for maritime anliggender, fiskeri og den blå økonomi generelt, f.eks. inden for bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, overvågning og vurdering af havenes tilstand og sundhed og fiskebestande, støtte til produktivitet inden for akvakulturbrug, fremme af havforskning og tilvejebringelse af eftersøgnings- og redningstjenester samt satellitforbindelser til ombordværende medicinsk udstyr; påpeger i denne forbindelse, at der er behov for rumbaseret havovervågningskapacitet og god koordinering mellem Galileo-, EGNOS- og Copernicus-tjenester;

Fremme af en globalt konkurrencedygtig og innovativ europæisk rumsektor

26.  understreger, at rumsektorens succes og konkurrencedygtighed og udviklingen af banebrydende teknologier er stærkt afhængig af forskning og innovation; opfordrer til forbedring og udvidelse af den særlige rumbudgetpost under det 9. rammeprogram; understreger betydningen af fuldt samarbejde mellem EU, ESA og medlemsstaterne for at sikre effektivitet og undgå dobbeltarbejde, især på områder, hvor flere aktører yder forskningsfinansiering; mener, at forskning og innovation bør stimuleres og finansieres til gavn for en bred vifte af rumteknologier; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvide brugen af SMV-instrumentet til at forøge forretningsmulighederne i rumbaserede produkter og tjenester, både inden for Horisont 2020 og i fremtidige rammeprogrammer;

27.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med offentlige indkøb at sikre en fair behandling af EU-virksomheder i forhold til virksomheder fra tredjelande i forbindelse med offentlige indkøb, særlig ved at tage hensyn til de priser, som virksomheder afkræver af andre kunder verden over, for at sikre, at reglerne overholdes, og at markedsaktørerne anvender rimelige praksisser, med henblik på at sikre lige konkurrencevilkår; påpeger, at den europæiske rumindustri står over for stadig hårdere international konkurrence; glæder sig over Kommissionens forslag om at styrke anvendelsen af innovative indkøbsordninger;

28.  understreger betydningen af at styrke den europæiske industrielle base og sikre EU's strategiske autonomi ved at diversificere forsyningskilder og udnytte flere EU-udbydere bedst muligt; mener derfor, at inddragelsen af industrien på alle niveauer skal fremmes på en afbalanceret måde, og opfordrer Kommissionen til at støtte den europæiske rumsektor gennem hele værdikæden; mener, at rumgrupper kan spille en nyttig rolle i en rumindustriel strategi;

29.  opfordrer Kommissionen til at støtte den europæiske udvikling af nye rumvirksomhedsmodeller og rumteknologier, der kan revolutionere sektoren og mindske omkostningerne (f.eks. europæiske teknologier, som gør det muligt at sende små satellitter ud i rummet, såsom genanvendelige balloner eller shuttles);

30.  anmoder Kommissionen om med henblik på at skabe lige vilkår for rumfartsvirksomheder at overveje situationen og behovene hos SMV'er, når den fastlægger varigheden af offentlige kontrakter på området for ruminfrastruktur og -tjenester;

31.  understreger, at det er nødvendigt at investere mere effektivt i almen uddannelse og erhvervsuddannelse for europæiske borgere på rumområdet, herunder for fuldt ud at kunne udnytte de muligheder, som rummet skaber i forbindelse med overgangen til et digitalt samfund; fremhæver betydningen af resultaterne inden for rumpolitikken med hensyn til at inspirere kommende generationer og skabe en følelse af europæisk identitet; understreger derfor, at det er nødvendigt at fortsætte og udvide en koordineret tilgang til europæisk rumuddannelse, der kan tilskynde unge til at gøre karriere inden for rumvidenskab og -teknologi;

32.  understreger, at deltagelse i ESA's valgfrie programmer, hvorunder de europæiske virksomheder og universiteter eller forskningsinstitutter er involveret i udviklingen af banebrydende teknologier til rummissioner og systemer, er et grundlæggende og afgørende vigtigt redskab til kapacitetsudvikling af den europæiske rumindustri; understreger, at deltagelse i sådanne programmer åbner vejen til nye forretningsmuligheder på dette område og med tiden vil give adgang til højteknologiske og videnintensive videnskabsprogrammer, der også kan have en positiv indvirkning på transportsektoren;

Styrkelse af Europas uafhængighed i forbindelse med adgang til og anvendelse af rummet i et sikkert miljø

33.  minder om, at EU's rumprogrammer er af civil art, og gentager sit tilsagn om ikke-militarisering af rummet; anerkender ikke desto mindre den strategiske dimension af rumsektoren for Europa og EU og behovet for at forbedre synergierne mellem civile og sikkerheds- samt forsvarsmæssige aspekter, og at udnytte rumkapaciteter til at opfylde sikkerhedsmæssige behov, samtidig med at det geopolitiske miljø og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik tages i betragtning; mener, at Kommissionen bør analysere synergier mellem de europæiske rumprogrammer og den europæiske forsvarshandlingsplan, der blev foreslået i november 2016, for at sikre den overordnede sammenhæng på dette strategiske område;

34.  opfordrer Kommissionen til at samle efterspørgslen fra institutionelle kunder fra EU og medlemsstaterne, for at sikre en uafhængig, omkostningseffektiv og pålidelig adgang til rummet ved hjælp af de europæiske løfteraketter Ariane, Vega og deres fremtidige udvikling; mener, at dette er af afgørende strategisk betydning for beredskabs- og krisestyringsfunktioner og for en modstandsdygtig europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik;

35.  støtter Kommissionens målsætning om at vurdere forskellige måder at støtte europæiske løfteraketsektorfaciliteter, når dette er nødvendigt for at opfylde EU's politiske målsætninger og behov med hensyn til autonomi, sikkerhed og konkurrenceevne; understreger derfor den strategiske betydning af den europæiske rumhavn i Kourou (Fransk Guyana) og nødvendigheden af at tage nøje hensyn til de økonomiske og sociale fordele for det område, hvor den er beliggende;

36.  minder om, at begrebet uafhængig adgang til rummet ikke kan frigøres fra Europas uafhængige kapacitet til at udtænke, udvikle, opsende, drive og udnytte rumsystemer;

37.  noterer sig, at videreførelsen af programmet for løfteraketter i Europa ikke har synlige perspektiver ud over tre til fire år (Ariane 6 og Vega C), og at det samme gælder programmets finansielle forhold; er bekymret over, at der ikke findes nogen mellem- eller langsigtede planlægningsprogrammer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremsætte et forslag til arbejdsprogram om løfteraketter i Europa for de næste 20 år;

38.  opfordrer Kommissionen til at tilskynde til udvikling af alternative opsendelsesteknologier og til at tage hensyn til miljøvenligt design i affyrings- og rumanordninger;

39.  mener, at Galileo-infrastrukturens sikkerhed, herunder jordsektoren, den dobbelte anvendelighed af Galileo og Copernicus samt en bedre præcision og kryptering bør udvikles yderligere i de næste generationer af satellitsystemer; minder om, at Galileos statsregulerede tjeneste (PRS), som er begrænset til regeringsgodkendte brugere, i fremtiden bør spille en vigtig rolle for at reagere på nye trusler, især i tilfælde af en krise;

40.  henleder opmærksomheden på ruminfrastrukturs sårbarhed over for indgriben eller angreb fra statslige og ikkestatslige aktører og en række andre trusler, herunder kollisioner med rumaffald eller andre satellitter; minder om, at det er vigtigt at sikre kritisk infrastruktur og kritiske kommunikationsmidler samt udvikle robuste teknologier; anerkender den voksende betydning af rummet og rumbaseret teknologi til dobbelt anvendelse, navnlig i kommunikation, efterretning, overvågning og rekognoscering, katastrofeberedskab og våbenkontrol, og understreger den afgørende betydning af rumbaseret kapacitet ved bekæmpelsen af terrorisme; opfordrer endvidere til investeringer for at fremskynde udviklingen af ny rumkapacitet og -teknologi; mener, at det er nødvendigt at forbedre mulighederne for at imødegå nye trusler i rummet, hvilket vil ruste Europas rumsektor bedre til at reagere på skiftende markeder, aktører og teknologier;

41.  opfordrer Kommissionen til at afbøde de risici, der er forbundet med rumaffald, ved at styrke de nuværende tjenester til overvågning og sporing i rummet (SST) med henblik på oprettelse af et program for et uafhængigt system, der både kan erkende trusler fra rumaffald mod den europæiske ruminfrastruktur og fremme foranstaltninger til at undgå sammenstød samt aktivt bortskaffe rumaffald på længere sigt; støtter planerne om at udvide anvendelsesområdet for EU's SST for at muliggøre rumbaserede vejrudsigter og foreslår et yderligere fokus på jordnære objekter for at modvirke den potentielt katastrofale risiko for, at et sådant objekt kolliderer med Jorden; understreger, at man bør bygge på og udvide kompetencer og ekspertise inden for disse områder, herunder dem, der er tilgængelige i ESA; bekræfter behovet for at tilvejebringe så mange åbne data som muligt for at fremme forskning og innovation;

42.  erindrer om den stigende betydning af cybersikkerhed for rumprogrammer og bemærker, at dette problem er særlig alvorligt, da en stor del af vores økonomi bygger på rumrelaterede tjenester; opfordrer Kommissionen til at afbøde risiciene for EU's rumaktiver ved at træffe passende foranstaltninger, herunder, hvis det er relevant, anvendelse af kryptering, til beskyttelse af rumrelateret infrastruktur mod internettrusler; anmoder endvidere Kommissionen om at sikre, at alle relevante agenturer har beredskabsplaner til rådighed for mulige internetangreb;

43.  anser det planlagte initiativ for Govsatcom som en lovende foranstaltning for at sikre adgang til sikre, effektive og omkostningseffektive tjenester til europæiske institutionelle aktører, der imødegår brugernes behov på en lang række områder, samtidig med at det stimulerer væksten, konkurrenceevnen og innovationen i hele den europæiske satellittelekommunikationssektor; opfordrer Kommissionen til, hvis konsekvensanalysen er tiltrækkeligt positiv, at udforme det planlagte GOVSATCOM-initiativ på en omkostningseffektiv måde, der kan omfatte samling og deling af kapaciteter, eller køb af tjenester fra kommercielle kommunikationssatelliter, og til at sikre, at initiativet skaber betydelig merværdi og undgår at overlappe eksisterende strukturer;

44.  understreger betydningen af en omfattende europæisk rumpolitik med det formål at bidrage effektivt til at styrke den fælles sikkerheds-, udenrigs- og forsvarspolitik ved at tilbyde relevante institutioner en uafhængig efterretningstjeneste, såsom situationsbevidsthed i realtid;

Styrkelse af Europas rolle som en global aktør og fremme af internationalt samarbejde

45.  opfordrer Kommissionen til at fremme EU's rumbaserede aktiver og rumindustriel kapacitet i alle relevante aspekter af dens eksterne relationer;

46.  mener, at hvis der skal sikres et fredeligt og sikkert rummiljø, vil det kræve engagement med internationale partnere for at fremme normer for ansvarlig adfærd og bæredygtighed, især i forbindelse med rumforskning, og opfordrer Kommissionen til at samarbejde tæt med EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne i denne forbindelse;

47.  fremhæver behovet for international koordination om styring af rumtrafikken og affalds-håndtering, der vil stige på grund af den planlagte installation af såkaldte "megakonstellationer" og trængslen i kredsløb i nærliggende kredsløb, der kan være resultatet af fortsat sænkning af omkostninger ved opsendelse af satellitter;

48.  anmoder Kommissionen om at overvåge eksisterende mål inden for den private sektor på områder såsom minedrift i rummet og til at overveje, hvilke konsekvenser, disse kan have på de nuværende retlige rammer og navnlig traktaten om det ydre rum; mener, at de grundlæggende principper i traktaten må tages til følge, og at det er nødvendigt at undgå et kapløb om udtømmelige ressourcer i rummet; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at arbejde hen imod en koordineret europæisk tilgang, og opfordrer Kommissionen til at gå forrest i at mægle om en konsensus; anerkender, at rummet er menneskehedens fælles arv;

49.  glæder sig meget over Kommissionens intention om at anvende økonomisk diplomati til at åbne nye forretningsmuligheder for den europæiske rumindustri; understreger, at europæiske aktører på tredjelandes markeder bør støttes af Kommissionen, ESA og, hvis det er relevant, medlemsstaternes myndigheder enten individuelt eller gennem ESA, og organer såsom Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA); henstiller, at planerne for en sådan koordineret støtte udarbejdes på forhånd;

Sikring af effektiv levering

50.  fremhæver, at Parlamentet bør spille en aktiv rolle i udviklingen af EU's rumpolitik, og at det bør inddrages i alle udvekslinger, som Kommissionen, Rådet, EU-Udenrigstjenesten og ESA foretager om rumrelaterede spørgsmål;

51.  mener, at demokratisk støtte er vigtig for investering i rummet; opfordrer Kommissionen til at præsentere en velfungerende og omfattende kommunikationsstrategi om fordelene ved rumteknologi til borgere og virksomheder; opfordrer indtrængende Kommissionen til i forbindelse med gennemførelsen af denne strategi at basere den på følgende tre søjler, der hver vedrører en vigtig publikumsgruppe: a) øge bevidstheden i offentligheden om nødvendigheden af investeringer i rummet b) informere små og mellemstore virksomheder og iværksættere om mulighederne ved rumfartsprogrammerne; c) inkludere rummet i uddannelser for at lukke færdighedskløften; anmoder Kommissionen om snarest muligt at forelægge Parlamentet en køreplan om oprettelsen af denne kommunikationsstrategi;

52.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en tidsplan for gennemførelsen af de foranstaltninger, der foreslås i strategien, regelmæssigt at aflægge rapport om gennemførelsen, at foreslå lovgivning, hvor det er nødvendigt, og til at udtænke nødvendige supplerende konkrete og håndgribelige handlinger til på rettidig vis at opfylde de mål, som er beskrevet i strategien;

o
o   o

53.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Den Europæiske Rumorganisation.

(1) EUT L 122 af 24.4.2014, s. 44.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 1.
(3) EUT L 158 af 27.5.2014, s. 227.
(4) EUT L 150 af 20.5.2014, s. 72.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0267.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0268.
(7) EUT C 468 af 15.12.2016, s. 12.
(8) EUT C 227 E af 6.8.2013, s. 16.
(9) EUT C 380 E af 11.12.2012, s. 1.
(10) Space Market Uptake in Europe, undersøgelse for ITRE-udvalget, Generaldirektorat for Interne Politikker, Temaafdeling A, 2016, ISBN 978-92-823-8537-1.
(11) https://ec.europa.eu/research/participants/data/ref/h2020/wp/2016_2017/main/h2020-wp1617-leit-space_en.pdf, s. 48.


Akademisk videreuddannelse og fjernstudium som led i den europæiske strategi for livslang læring
PDF 300kWORD 60k
Europa-Parlamentets beslutning af 12. september 2017 om akademisk videreuddannelse og fjernstudium som led i den europæiske strategi for livslang læring (2016/2142(INI))
P8_TA(2017)0324A8-0252/2017

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til artikel 8, 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–   der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 14,

–   der henviser til Københavnerklæringen af 30. november 2002 om udvidet europæisk samarbejde inden for erhvervsuddannelse,

–   der henviser til Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet ("ET 2020")(1),

–   der henviser til Rådets og Kommissionens fælles rapport fra 2012 om gennemførelse af en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) - "Almen uddannelse og erhvervsuddannelse i et intelligent, bæredygtigt og inklusivt Europa"(2),

–   der henviser til Rådets konklusioner af 20. maj 2014 om effektiv læreruddannelse,

–   der henviser til Rådets og Kommissionens fælles rapport fra 2015 om gennemførelse af strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) – "Nye prioritetsområder for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet"(3),

–   der henviser til Rådets resolution af 20. december 2011 om en ny europæisk dagsorden for voksenuddannelse(4),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. november 2012 med titlen "Europa 2020: Investering i kvalifikationer for bedre socioøkonomiske resultater" (COM(2012)0669),

–   der henviser til Rådets konklusioner af 17. februar 2014 om investering i uddannelse — et svar på "Nytænkning på uddannelsesområdet: Investering i kvalifikationer for bedre socioøkonomiske resultater" og "den årlige vækstundersøgelse 2013"(5),

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1720/2006/EF af 15. november 2006 om et handlingsprogram for livslang læring(6),

–   der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, som blev ratificeret af EU i 2010,

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2006/962/EF af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring(7),

–   der henviser til Rådets konklusioner af 19. november 2010 om uddannelse til bæredygtig udvikling(8),

–   der henviser til Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikke-formel og uformel læring(9),

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 23. april 2008 om etablering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring(10),

–   der henviser til Rådets konklusioner af 20. maj 2014 om kvalitetssikring til støtte for uddannelse(11),

–   der henviser til sin beslutning af 12. april 2016 om Erasmus+ og andre redskaber til fremme af mobiliteten i forbindelse med erhvervsuddannelse – en livslang læringstilgang(12),

–   der henviser til sin beslutning af 23. juni 2016 om opfølgning på strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020)(13),

–   der henviser til udtalelse af 31. januar 2014 fra Regionsudvalget "Åbning af uddannelsessektoren"(14),

–  der henviser til Kommissionens undersøgelsesrapport om uddannelse- og erhvervsuddannelse 2020: Forbedring af politikken og tilrådighedsstillelsen af voksenuddannelse i Europa ("Education and Training 2020: Improving Policy and Provision for Adult Learning in Europe")(15),

–   der henviser til sin beslutning af 10. september 2015 om skabelse af et konkurrencedygtigt EU-arbejdsmarked for det 21. århundrede: at matche færdigheder og kvalifikationer med efterspørgsel og jobmuligheder som en måde at komme ud af krisen på(16),

–   der henviser til Rådets konklusioner om den europæiske ligestillingspagt for perioden 2011-2020(17),

–   der henviser til udkast til Rådets konklusioner af 20. februar 2017om "Forbedring af kvinders og mænds færdigheder og kompetencer på EU's arbejdsmarked"(18),

–  der henviser til Rådets henstilling af 28. november 2011 om en ny europæisk dagsorden for voksenuddannelse,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og holdningen i form af ændringsforslag fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0252/2017),

A.  der henviser til, at uddannelsessystemerne står over for betydelige udfordringer som følge af den digitale omstilling, der har en indvirkning på undervisnings- og læringsprocesserne, og behovet for at øge kapaciteten til social inklusion og borgerdeltagelse såvel som personlig udvikling samt at styrke europæiske demokratiske værdier og tolerance med henblik på at fremme fordomsfrihed og forhindre alle former for intolerance; der henviser til, at digital "selvstændiggørelse" og selvtillid er en afgørende forudsætning for at opbygge stærkere samfund og bidrage til enheden og integrationsprocesserne i EU;

B.  der henviser til, at EU's strategi for livslang læring bør styrkes; der henviser til, at alle mennesker på ethvert tidspunkt i deres liv bør have livslang læring til rådighed for at kunne tilegne sig den viden og de færdigheder, som de har brug for, både i deres personlige og faglige udvikling; der henviser til, at livslang læring i formelle, ikkeformelle og uformelle sammenhænge, som fremmer aktivt medborgerskab og beskæftigelsesegnethed, er et centralt aspekt af uddannelse, som er berørt af disse forandringer;

C.  der henviser til, at der skal gøres en yderligere indsats for at fremme synergierne mellem uddannelse og beskæftigelse, både ved at fremme indtrædelsen på arbejdsmarkedet og ved at sætte folk i stand til hele tiden at udvikle deres færdigheder eller lære nye færdigheder hele vejen igennem deres karriere; der henviser til, at medlemsstaterne er nødt til at finde måder, hvorpå de kan beskytte eller fremme langsigtet investering i uddannelse, forskning, innovation;

D.  der henviser til, at akademisk videreuddannelse og fjernstudier yder et væsentligt bidrag til menneskers personlige udvikling og tilblivelsen af menneskelig kapital og bør gøres til en integreret del af EU's strategi for livslang læring;

E.  der henviser til, at akademisk videreuddannelse og fjernstudier spiller en stadig vigtigere rolle med hensyn til at fremme arbejdstageres tilpasning til økonomiske og teknologiske forandringer i løbet af deres arbejdsliv; der henviser til, at 49 % af alle ledige stillinger i EU (herunder både nye job og genbesættelser) i 2025 vil kræve kvalifikationer på et højt niveau, 40 % vil kræve kvalifikationer på mellemniveau, mens kun 11 % vil kræve kvalifikationer på lavt niveau eller slet ingen kvalifikationer;

F.  der henviser til, at akademisk videreuddannelse og fjernstudier er vigtige redskaber til at give alle mennesker fleksible, personligt tilpassede uddannelsesmuligheder uden nogen form for forskelsbehandling(19); understreger i denne henseende betydningen af at sikre bredere tilgængelighedsstrategier;

G.  der henviser til, at akademisk videreuddannelse og fjernstudier og anvendelse af nye teknologier kan bidrage til at øge pigers og kvinders bevidsthed om nye karrieremuligheder, navnlig på områder, hvor de er underrepræsenterede; der henviser til, at der, selv om flere kvinder har færdiggjort gymnasiale uddannelser og videregående uddannelser, er et behov for at styrke kvinders tilstedeværelse både på erhvervsuddannelserne og i sektorer relateret til STEM (videnskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik);

H.  der henviser til, at et fjernstudium er én mulig tilgang inden for rammerne af akademisk videreuddannelse, som på grund af sin fleksibilitet er særligt velegnet til at forene studie-, arbejds- og familieliv;

I.  der henviser til, at fjernstudium(20) henviser til en undervisningsmetode, som giver en høj grad af fleksibilitet i læringen gennem brug af digitale undervisningsteknologier, ikke som en erstatning for uddannelse på universiteterne, men som et alternativ for lærende, der ikke kan deltage i uddannelsen på universitetet;

J.  der henviser til, at fjernstudium henviser til en undervisningsmetode, som giver fleksibilitet i læringen gennem brugen af nye teknologier, ikke som en erstatning for universiteternes uddannelse, men som et alternativ for lærende, der ikke kan deltage i uddannelsen på universitetet, og for arbejdstagere, der ønsker at forene arbejde med uddannelse; der henviser til, at digitalisering derfor kan anvendes som et redskab, der kan tilvejebringe nye adgangsformer til videregående uddannelse;

K.  der henviser til, at ligestilling mellem kvinder og mænd er et grundlæggende princip for Den Europæiske Union, som er forankret i traktaterne og udgør en af Unionens målsætninger og opgaver; der henviser til, at kvalitet i uddannelsen giver kvinder flere muligheder og bidrager til samfundets sociale, kulturelle og økonomiske udvikling; der henviser til, at uddannelse er et grundlæggende redskab til at bekæmpe kønsstereotyper;

L.  der henviser til, at kvinders gennemsnitlige beskæftigelsesgrad hænger direkte sammen med deres uddannelsesniveau, idet kvinder i alderen 25-49 år, der har gennemført en videregående uddannelse, har en beskæftigelsesgrad, som er over 20 % højere end den tilsvarende beskæftigelsesgrad for kvinder, der har gennemført førskole-, grundskole- og lavere sekundæruddannelse;

M.  der henviser til, at fjernstudier kan have en positiv indvirkning på kvinders IKT-færdigheder; der henviser til, at ville være en saltvandsindsprøjtning for et marked, hvor der er udsigt til mangel på arbejdskraft, hvis der kom flere kvinder ind i IKT-sektoren, og det ville betyde en årlig gevinst på omkring 9 mia. EUR for EU's BNP, hvis kvinder var repræsenteret i samme omfang som mænd; der henviser til, at kvinder fortsat er stærkt underrepræsenterede på IKT-studieretninger, hvor de kun udgør omkring 20 % af alle kandidater på området, og kun 3 % af alle kvinder med en universitetsgrad har en grad i IKT;

N.  der henviser til, at fjernprogrammer når ud til et betydeligt antal kvinder i samfund, hvor kvinder mangler lige muligheder for at deltage i konventionelle uddannelsesformer, fordi kvinder stadig bruger mere tid end mænd på ulønnet husligt arbejde og omsorg for familien; der henviser til, at sådanne undervisningsforløb giver dem fleksibilitet med hensyn til at forene arbejdsliv og privatliv, og til, at fjernstudier især er henvendt til gruppen af ikketraditionelle studerende;

O.  der henviser til, at akademisk videreuddannelse hører til de videregående læreanstalters public service-opgaver og refererer til videregående læreanstalters uddannelsestilbud, som kan følges sideløbende med fuldtidsarbejde, som generelt er baseret på erhvervserfaring og som regel forudsætter en universitetsgrad;

P.  der henviser til, at tilpasning til stadigt hyppigere økonomiske og teknologiske forandringer udgør en stor udfordring for en aldrende arbejdsstyrke, og reaktionen på denne udfordring bliver en af nøglerne til at sikre, at EU's økonomi er konkurrencedygtig på lang sigt;

Q.  der henviser til, at der kan sættes skub i livslang læring og karriereudviklingspolitikker gennem anerkendelse af tidligere læring;

R.  der henviser til, at det, når arbejdstagere får lov at bruge arbejdstid på personlig udvikling og uddannelse inden for rammerne af livslang læring, har en positiv indvirkning på deres trivsel og deres bidrag til samfundet ved at styrke dem med bedre definerede personlige og faglige kompetencer; der henviser til, at akademisk fjernundervisning giver mulighed for fleksible studieformater, der hjælper folk med at opnå en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv; der henviser til, at livslang læring i universitetsregi bør være en del af den europæiske digitaliseringsstrategi;

S.  der henviser til, at digitaliseringen fremmer fleksibilitet og interaktivitet i undervisningsprocessen, og at den er en afgørende faktor for en yderligere udvikling af akademisk videreuddannelse og fjernstudier;

T.  der henviser til, at de teknologiske forandringer kræver stærkere og mere kontinuerlige forbindelser mellem uddannelse og beskæftigelse;

U.  der henviser til, at de videregående læreanstalters tendens til at holde fast i indgroede mønstre gør det vanskeligt at reformere studieplaner, regler for kurser og eksamener og optagelseskrav;

V.  der henviser til, at akademisk videreuddannelse og fjernstudier er hastigt voksende sektorer med et betydeligt potentiale for økonomisk vækst og jobskabelse;

W.  der henviser til, at der stadig er mange hindringer for adgangen til akademisk videreuddannelse og fjernstudier(21);

Videreuddannelse og fjernstudier, der kan følge med de samfundsmæssige og økonomiske forandringer

1.  anerkender, at onlineuddannelse og åben uddannelse er ved at ændre måden, hvorpå uddannelse finansieres, formidles og modtages; understreger i denne forbindelse betydningen af åbne uddannelsesressourcer, der sikrer adgang til uddannelse for alle og forbedrer beskæftigelsesegnetheden ved at støtte den livslange læringsproces;

2.  bemærker, at mange uddannelsesinstitutioner kæmper for at reagere passende på de grundlæggende og komplekse forandringer, som vores samfund og økonomier gennemgår, og er nødt til at iværksætte ændringer af deres ledelse, organisationsstrukturer og funktionsmåde; understreger, at nye, fleksible og tilgængelige former for livslang læring, der er egnede til personer i alle aldre, med succes kan imødegå nogle af disse udfordringer, som f.eks. social eksklusion, skolefrafald og misforhold mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer;

3.  erkender, at digitalisering og oprettelse af uddannelsesplatforme med henblik på samarbejde og udveksling af bedste praksis er vigtigt for at kunne tackle disse udfordringer;

4.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre mere for at slå bro over den eksisterende teknologiske kløft mellem de uddannelsesinstitutioner, der er veludstyrede, og dem, der ikke er, som led i de nationale strategier for digitale færdigheder;

5.  understreger, at foranstaltninger med henblik på livslang læring er nøglen til at give kvinder de færdigheder, der kan sætte dem i stand til at vende tilbage til beskæftigelse eller forbedre deres beskæftigelse, indkomst og arbejdsvilkår; fremhæver behovet for yderligere forbedringer for så vidt angår kvinders tilstedeværelse i og adgang til de højere akademiske kredse;

6.  fremhæver den betydning, som uddannelse har for at bekæmpe kønsstereotyper; opfordrer derfor Kommissionen til at fremme initiativer, der tilbyder støtte til gennemførelse af professionelle fjernundervisningsprogrammer for kvinder, herunder inden for videnskab, teknologi og IT, til at udvikle uddannelsesprogrammer for lærere om ligestilling mellem kønnene og til at forhindre, at stereotyper formidles videre gennem studieplaner og pædagogisk materiale;

7.  understreger, at højere læreanstalter skal forberede borgerne til vidensbaserede samfund og konstant foranderlige økonomier, udstyre dem med knowhow til at lære på egen hånd og iværksættermentalitet samt tværgående kompetencer som problemløsning og tilpasningsevne, så de kan afsøge deres egne veje og nå deres fulde potentiale;

8.  understreger endvidere, at de højere læreanstalter har en vigtig rolle med hensyn til at fremme aktivt medborgerskab og skal give de studerende tværgående kompetencer såsom medborgerkompetencer, sociale kompetencer og medborgerskab;

9.  anerkender, at en uddannelsestilgang med fokus på de studerende mindsker frafaldet og sætter de studerende i stand til at realisere deres fulde potentiale(22); understreger i denne henseende betydningen af livslang karrierevejledning for alle;

10.  anerkender, at vidensdeling har potentiale til at forbedre borgernes aktive deltagelse og internationale forståelse i samfund, der er i konstant forandring;

11.  erkender nødvendigheden af at fremme tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne, lokalsamfundene og økonomien; understreger endvidere nødvendigheden af bedre synergier mellem formelle, ikkeformelle og uformelle uddannelsesudbydere for at fremme mulighederne for livslang læring for alle;

12.  mener, at alle skal have ret til adgang til lærings- og uddannelsesmuligheder på et hvilket som helst stadie i deres liv med henblik på at tilegne sig tværgående færdigheder såsom talfærdighed, digitale færdigheder og mediekendskab, kritisk tænkning, sociale kompetencer og andre relevante livsfærdigheder for bedre at kunne tilpasse sig fremtiden;

13.  understreger, at det er nødvendigt at indføre skræddersyet støtte til alle i virksomhedsintern uddannelse, lærlinge og medarbejdere for at sikre, at alle personer inkluderes på arbejdsmarkedet; er af den opfattelse, at det er afgørende at indarbejde nye teknologier i undervisnings- og læringsprocessen for at udstyre folk med den rette blanding af færdigheder, kompetencer og viden, der sætter dem i stand til at anvende digitale teknologier på en innovativ og kreativ måde;

14.  efterlyser en bedre inklusion og fastholdelse af borgerne på arbejdsmarkedet understøttet af forbedring af deres kompetencer gennem akademisk videreuddannelse, fjernstudier og erhvervsfaglig uddannelse; fremhæver behovet for at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive og sikre, at unge og deres familier har adgang til information om erhvervsuddannelsesmuligheder; minder i denne forbindelse om, at målet for læringsmobilitet i erhvervsuddannelsessektoren i Erasmus+-programmet langt fra er nået og bør gives yderligere opmærksomhed;

15.  fremhæver betydningen af Erasmus+ og Horisont 2020 for at fremme livslang læring; opfordrer derfor medlemsstaterne til fuldt ud at udforske disse programmers potentiale; understreger desuden, at der bør være programmer, der er skræddersyet specielt til erhvervsorienteret, akademisk videreuddannelse;

16.  anerkender, at adgang til inkluderende uddannelse af høj kvalitet er af afgørende betydning, og at der derfor er behov for støtte til åben uddannelse og fjernundervisning for at opfylde de særlige behov hos dem, der ikke kan nås via de traditionelle uddannelsessystemer – især for dårligt stillede grupper; opfordrer medlemsstaterne til at kanalisere investeringer over til dette formål;

Betydningen af kvalitet og fleksibilitet i uddannelsen

17.  anser den stadig bedre kvalitet af uddannelsen, både den formelle og den ikkeformelle, for at være afgørende for EU's bestræbelser på at sikre social sammenhængskraft, konkurrencedygtighed og vedvarende vækst;

18.  understreger, at virksomheder for at forblive konkurrencedygtige og for at give lavt- og højtuddannede arbejdstagere den bedste mulighed for succes sammen med uddannelsesinstitutionerne skal tilbyde undervisning og karrierefokuseret uddannelse hele vejen igennem folks arbejdsliv;

19.  fremhæver den særlige betydning for uddannelsesresultaterne af kvalitetsprægede metoder til formidling af viden og færdigheder; understreger, at det er nødvendigt at investere i og støtte undervisningspersonales faglige udvikling og løbende efteruddannelse; fremhæver i denne forbindelse behovet for at sikre høje standarder inden for fjernundervisning samt betydningen af at udvikle nye undervisnings- og læringsmodeller som led i innovationsprocessen og den gradvise digitalisering af uddannelse; erkender i denne forbindelse, at en ordentlig infrastruktur og ressourcer er nødvendige elementer for at forbedre kvaliteten i undervisningen;

20.  bemærker, at dette kræver hensyntagen til og værdsættelse af lærerne, attraktive lønninger og arbejdsvilkår samt bedre adgang til videreuddannelse i arbejdstiden, særligt inden for digital didaktik;

21.  opfordrer til, at universiteterne i stadig højere grad fokuserer på fjernstudier, der også udstrækker sig til gratis erhvervsrettede kurser af kort varighed;

22.  understreger, at studerende, som deltager i fjernstudier, bør garanteres muligheder for at kommunikere med og blive vurderet af lærerne, så det sikres, at de studerende får den rigtige støtte, vejledning og tilskyndelse i løbet af deres studier;

23.  anerkender, at fleksible læringsformater såsom fjernstudier og blandet læring gør det muligt for personer i beskæftigelse at forene arbejde og/eller uddannelse med deres privatliv;

24.  anerkender den helt afgørende rolle, som fjernstudier har for personer med fysiske tilstande, som forhindrer dem i at deltage i klasseundervisning;

25.  gør sig til fortaler for tanken om skræddersyet læring og suppleringskurser for personer, der ønsker at komme ind på en videregående uddannelse, men har brug for at erhverve de yderligere kvalifikationer, der skal til for at opfylde adgangskravene;

26.  understreger, at det er nødvendigt at tilstræbe en mere fleksibel og personligt tilpasset tilgang til karriereudvikling og livslang uddannelse gennem hele en persons karriereforløb; anerkender den rolle, som primært offentlige, men også private, udbydere kan spille i tilvejebringelsen heraf, og erkender samtidig, at vejledning og rådgivning, som koncentrerer sig om individuelle behov og præferencer, og som fokuserer på evaluering og udvidelse af individuelle færdigheder, skal være et centralt element i uddannelses- og kvalifikationspolitikker fra et tidligt tidspunkt;

27.  fremhæver betydningen af interaktivitet for at øge kvaliteten af fjernstudier ved brug af moderne kommunikationsmetoder, der muliggør praktiske opgaver, inddragelse af de lærende i undervisningsprocessen og udvikling af deres kommunikationsevner;

28.  støtter idéen om at sikre adgang til livslang læring særligt med henblik på at lette genindtrædelse på arbejdsmarkedet, blandt andet for kvinder og omsorgspersoner;

29.  understreger, at det er nødvendigt hele tiden at overvåge fjernstudier som et led i den løbende modernisering af undervisningsmetoder og -værktøjer;

30.  understreger nødvendigheden af, at unge mennesker udvikler deres evner til selvstændig læring (herunder strukturering af deres arbejde, informationsbehandling, kritisk tænkning og motivation), så de i fremtiden kan bruge moderne teknologier effektivt til at udvikle deres evner gennem fjernstudier;

Videreuddannelse og fjernstudier som et udviklingsredskab for universiteter

31.  erkender, at akademisk videreuddannelse og fjernstudier giver højere læreanstalter mulighed for at udvide deres kompetenceområde og diversificere de programmer, de udbyder, med henblik på at opsøge nye målgrupper og diversificere deres indtægter i betragtning af, at omkostningerne ved fjernundervisning er lavere end omkostningerne ved klasseundervisning;

32.  anerkender, at fjernstudier tilskynder til udvikling af tværfaglige områder og gennemførelse af udenlandske studier;

33.  opfordrer universiteterne til at udvide deres tilbud inden for fjernstudier;

34.  anerkender den rolle, som strategien for intelligent specialisering (RIS3) spiller i at udvikle det vigtigste regionale potentiale baseret på arbejdsmarkedets behov;

Teknologiske udfordringer

35.  erkender, at det er nødvendigt at holde trit med de hurtige teknologiske forandringer, især for så vidt angår fjernundervisning, og at betydningen og afhængigheden af IKT ikke må undervurderes; mener, at IKT er et redskab, med hvilket store uddannelsesmæssige og udviklingsmæssige udfordringer kan håndteres på en optimal og omkostningseffektiv måde; mener, at disse bestræbelser også bør understøttes af store investeringer i uddannelse, herunder anvendelse af Den Europæiske Socialfond, for at udvikle digitale færdigheder og mediekendskab på alle niveauer;

36.  bemærker med beklagelse, at manglen på IKT-kendskab i dag er et stort problem blandt både undervisere og lærende; gør på ny opmærksom på betydningen af teknologiske færdigheder med henblik på at kunne udnytte potentialet i fjernstudier og lette indførelsen af nye undervisnings- og læringsmetoder;

37.  påpeger, at der er behov for at gøre noget ved den digitale kløft og sikre lige muligheder for alle for at få adgang til digitale teknologier samt til de kompetencer, indstillinger og den motivation, der er nødvendige for en meningsfuld digital deltagelse;

38.  fremhæver, at kun en fjerdedel af alle skolebørn i Europa undervises af lærere, der er fortrolige med det digitale område, hvilket er en væsentlig hindring for, at nye undervisningsmetoder kan vinde indpas; opfordrer derfor medlemsstaterne til at yde bedre støtte til skolen og muligheder for opkvalificering, bl.a. gennem uddannelse i IT og mediekendskab og gennem livslange karrieremuligheder for undervisere;

39.  understreger, at det er nødvendigt at investere i og støtte den faglige udvikling af lærere inden for alle uddannelsessektorer og etablere tjenester, der kan yde livslang karrierevejledning;

40.  anerkender betydningen af nye digitale platforme inden for uddannelse, men fremhæver samtidig problemstillingerne vedrørende sikkerhed og privatlivets fred, som både de højere læreanstalter og de studerende står over for;

41.  fremhæver betydningen af STEM-færdigheder og beklager igen den skæve kønsfordeling på dette område;

Finansielle udfordringer

42.  erkender, at der behov for tilstrækkelig finansiering til uddannelse af høj kvalitet og skræddersyet læring; fremhæver, at fjernstudier kan give en elevcentreret uddannelse af høj kvalitet til en lavere pris; understreger betydningen af, at erhvervslivet i højere grad inddrages finansielt og praktisk i erhvervsfaglig uddannelse;

43.  understreger, at det er nødvendigt at anerkende behovet for at bruge penge på uddannelse som en langsigtet investering, der medfører varige fordele;

44.  mener, at omkostningerne ikke må udgøre en hindring for indskrivning på og deltagelse i uddannelse, men anerkender samtidig de underliggende problemer, der fører til høje omkostninger og til, at borgerne i nogle medlemsstater ikke er i stand til at betale tilmeldingsgebyrerne; tilskynder derfor Kommissionen og medlemsstaterne til bedre at støtte og fremme fjernstudier som en kvalitetsuddannelsesmulighed, der er økonomisk overkommelig, fleksibel og tilpasset den enkelte;

Udfordringer med hensyn til de lovgivningsmæssige rammer

45.  anerkender forskellene mellem de lovgivningsmæssige rammer for traditionel erhvervsuddannelse, akademisk videreuddannelse og fjernstudier; understreger, at fjernstudier bør akkrediteres i henhold til de samme regler som studier på selve universitetet, idet de relevante indikatorer og kriterier tilpasses i overensstemmelse hermed;

46.  anerkender betydningen af en aktiv forvaltning og inddragelse af de interesserede parter;

47.  anerkender betydningen af kvalitetssikring inden for fjernstudier og akkreditering af dens resultater;

48.  minder om, at mange eksisterende europæiske gennemsigtighedsredskaber, såsom den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF) og det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (ECVET), er blevet udviklet uden sammenhæng med hinanden; erkender, at hvis enkeltpersoner skal gives mulighed for bedre at kunne måle deres fremskridt og muligheder og drage maksimal fordel af læringsresultater opnået i forskellige sammenhænge, skal disse koordineres bedre og understøttes af kvalitetssikringssystemer og integreres i en national kvalifikationsramme med henblik på at opbygge tillid på tværs af sektorer og mellem aktører, herunder arbejdsgivere;

49.  anerkender den fortsatte betydning af både blandet og internetbaseret læring, navnlig i forbindelse med erhvervsrettede uddannelser; understreger, at kombinationen af digitale teknologier af høj kvalitet og ansigt til ansigt-læringsmuligheder resulterer i bedre resultater hos de studerende, og opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til bedre at støtte og fremme blandet læring;

50.  opfordrer Kommissionen til at styrke EU's strategi for livslang læring og gøre akademisk videreuddannelse og fjernstudier til en integreret del af den for at fremme den aldrende arbejdsstyrkes tilpasning til økonomiske og teknologiske forandringer; opfordrer endvidere Kommissionen til at undersøge muligheden for at tilføre flere midler til akademisk videreuddannelse og fjernstudier gennem eksisterende og fremtidige programmer;

51.  anerkender nødvendigheden af en sammenhængende flersektoriel og flerfaglig tilgang til uddannelse, herunder livslang læring, og behovet for tværsektorielt samarbejde for så vidt angår udvikling og gennemførelse af uddannelsespolitikker;

Anbefalinger på europæisk plan

52.  fremhæver behovet for at fremme samarbejde og udveksling af bedste praksis mellem uddannelsessystemerne; tilskynder endvidere til, at nationale kvalitetssikringsagenturer deler god praksis i forbindelse med udviklingen af kriterier for anerkendelsen af nye undervisnings- og læringsformer;

53.  opfordrer til, at den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF) revideres med henblik på at øge sammenligneligheden af kvalifikationer fra forskellige lande, der er omfattet af EQF, og andre lande, særligt nabolande og andre lande med veludviklede kvalifikationsrammer, for bedre at kunne forstå kvalifikationer, der er opnået i udlandet, og placere mennesker med immigrantbaggrund og flygtninge i livslang læring og beskæftigelse;

54.  opfordrer Kommissionen til at forstærke sin støtte til akademisk videreuddannelse og fjernstudier betydeligt gennem Erasmus+ ved at fremme udviklingen af europæiske netværker og lette udvekslingen af god praksis, oprette projekter, der involverer institutioner fra flere medlemsstater, og gøre uddannelse mere tilgængelig for studerende fra andre europæiske lande og tredjelande;

55.  gør sig til fortaler for, at der oprettes en brugervenlig onlineplatform, der fungerer som et centralt kontaktpunkt, hvor fagfolk på uddannelsesområdet og lærende kan fremme udvekslingen af bedste praksis;

56.  opfordrer Kommissionen til at udvikle en sikker og integreret læringsplatform, der er udformet og udbydes gratis til europæiske undervisningsinstitutioner, og på denne måde sætte skub i brugen af e-læring i hele EU;

57.  anerkender behovet for yderligere at udvikle eTwinning og School Education Gateway (skoleuddannelsesportalen) for at støtte konstruktiv udveksling mellem lærere og andre fagfolk;

58.  tilskynder til, at der etableres tættere forbindelser mellem den kontinuerlige akademiske videreuddannelse (hvis fokus ikke kun ligger på forskningen) og erhvervsrettet uddannelse, som har til formål at erhverve kompetencer, og til foranstaltninger med henblik på at sikre, at begge former hele tiden kan drives og efterspørges;

59.  henstiller til, at indsatsen på området for livslang læring bestyrkes med en europæisk digitaliseringsstrategi, og at der udarbejdes en kønsspecifik konsekvensanalyse for de foreslåede foranstaltninger;

60.  glæder sig over den ambitiøse plan om at stille ultrahurtigt internet til rådighed på primærskoler og sekundærskoler og biblioteker senest i 2025, da hurtigere og bedre forbindelser giver enorme muligheder for at forbedre undervisningsmetoderne, fremme forskning og udvikle uddannelsesydelser af høj kvalitet på internettet; understreger, at udbredelsen af disse teknologier skaber bedre muligheder for fjernundervisning, navnlig i landdistrikterne og områderne i den yderste periferi; fremhæver, at disse muligheder vil forbedre børns og studerendes digitale færdigheder og mediekompetencer;

61.  understreger, at det er afgørende at tilpasse uddannelsessystemerne for at imødekomme det stigende behov for fagfolk med digitale færdigheder i EU; understreger, at der, hvis man ønsker at skabe et virkeligt digitalt indre marked i Europa, er behov for en større indsats for at forbedre borgernes, især mindreåriges, mediekendskab;

62.  fremhæver vigtigheden af at optrappe bestræbelserne på europæisk plan for at gøre strategien for livslang læring til en realitet for alle, i lighed med målet om også at tilvejebringe en vifte af læringsmuligheder, der kan forfølges med henblik på personlig udvikling og tilfredsstillelse; tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme og investere i livslang læring, særligt i lande, hvor deltagelsesfrekvensen ligger under benchmarket på 15 %;

63.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme samarbejde og styrke synergierne mellem formel, ikkeformel og uformel uddannelse med henblik på at nå ud til en bredere gruppe af mennesker for bedre at kunne tage hensyn til deres specifikke behov;

64.  anbefaler, at lærere, som står for fjernundervisningskurser, skal have en særlig godkendt uddannelse;

Anbefalinger på medlemsstatsniveau

65.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre en helhedsorienteret tilgang til uddannelse og til at give studerende ægte, forskelligartede og lige læringsmuligheder, som udvikler deres ambitioner og de færdigheder, der er nødvendige for at kunne trives i såvel en konstant omskiftelig global økonomi som et demokratisk samfund;

66.  tilskynder medlemsstaterne til at tage udgangspunkt i eksisterende valideringsordninger, når de skal vurdere og certificere færdigheder, der er opnået gennem opkvalificeringsforløb, og sikre, at de for så vidt angår kvalifikationer anerkendes i overensstemmelse med de nationale kvalifikationsrammer og -systemer;

67.  understreger, at yderligere udrulning af digital infrastruktur, især i mindre tæt befolkede områder, fremmer social og kulturel integration, moderne uddannelses- og informationsprocesser og en regional kulturel økonomi;

68.  opfordrer medlemsstaterne til at sørge for muligheder for IKT-uddannelse og udvikling af digitale færdigheder og mediekendskab på alle uddannelsesniveauer;

69.  gør på ny opmærksom på betydningen af, at højere læreanstalter og andre uddannelsesinstitutioner hurtigt tilpasser sig ændringerne i samfundet og på arbejdsmarkedet og tilpasser og moderniserer deres arbejdsmetoder og giver de studerende mulighed for at udvikle deres færdigheder i overensstemmelse hermed; understreger, at uddannelse er en livslang myndiggørelsesproces, der bør hjælpe borgerne til at opnå personlig udvikling, kreativitet og velvære;

70.  opfordrer indtrængende de højere læreanstalter til at forudse ændringer i samfundet og på arbejdsmarkedet og til at tilpasse deres arbejdsmetoder i overensstemmelse hermed; noterer sig, at udviklingen af fremtidsorienterede sektorer, særligt i den grønne og cirkulære økonomi, spiller en afgørende rolle for, hvilke færdigheder der er brug for;

71.  opfordrer desuden de højere læreanstalter til at udbyde flersprogede kurser, som er tilpasset migranters færdigheder, og dermed give dem lettere adgang til uddannelsesprogrammer;

72.  understreger, at der er behov for større fleksibilitet i medlemsstaternes uddannelsessystemer med henblik på at muliggøre en mere effektiv brug af åbne undervisningsmetoder og onlineundervisningsmetoder;

73.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at forbedre tilgængeligheden af data om beskæftigelsessituationen og den sociale situation for færdiguddannede ("sporing af kandidater"), herunder oplysninger om erhvervsuddannelse og faglig uddannelse;

74.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at udvikle og implementere "uddannelseskorridorer" ved at fremme aftaler med de europæiske universiteter, som f.eks. sammenslutningen af universiteter i Middelhavsområdet (UNIMED) og de netværk af universiteter, der udbyder fjernstudier, og som tager imod studerende, der er flygtet fra konfliktområder, herunder også gennem akademiske fjernuddannelsesprogrammer;

75.  fremhæver betydningen af specialiseret uddannelse for skole- og universitetslærere i forbindelse med akademisk videreuddannelse og fjernstudier, således at de kan imødekomme deres studerendes behov;

76.  understreger nødvendigheden af, at kompetencer og færdigheder, der er opnået uden for det formelle uddannelsessystem, anerkendes gennem kvalitetssikring og akkreditering, særligt med henblik på at styrke mennesker i udsatte eller ugunstige situationer, såsom lavtuddannede voksne eller flygtninge; understreger betydningen af at validere ikkeformel og uformel læring for at nå ud til og styrke lærende;

o
o   o

77.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 119 af 28.5.2009, s. 2.
(2) EUT C 70 af 8.3.2012, s. 9.
(3) EUT C 417 af 15.12.2015, s. 25.
(4) EUT C 372 af 20.12.2011, s. 1.
(5) EUT C 64 af 5.3.2013, s. 5.
(6) EUT L 327 af 24.11.2006, s. 45.
(7) EUT L 394 af 30.12.2006, s. 10.
(8) EUT C 327 af 4.12.2010, s. 11.
(9) EUT C 398 af 22.12.2012, s. 1.
(10) EUT C 111 af 6.5.2008, s. 1.
(11) EUT C 183 af 14.6.2014, s. 30.
(12) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0107.
(13) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0291.
(14) EUT C 126 af 26.4.2014, s. 20.
(15) http://ec.europa.eu/dgs/education_culture/repository/education/library/reports/policy-provision-adult-learning_en.pdf
(16) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0321.
(17) https://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/en/lsa/119628.pdf
(18) http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-6268-2017-INIT/da/pdf
(19) Som fastsat i artikel 21 i EU's charter om grundlæggende rettigheder.
(20) I tysktalende lande, for eksempel, skelnes der ved fjernstudier mellem det akademiske og det ikkeakademiske område.
(21) En fjernlæringsstudieplan om computere i alting (pervasive computing): https://www.researchgate.net/publication/312312226_A_distance_learning_curriculum_on_pervasive_computing.
(22) Economics of Education Editors: Dominic J. Brewer, Patrick J. McEwan, Equity and Quality in Education Supporting disadvantaged students and schools https://www.oecd.org/education/school/50293148.pdf.


Ophævelse af forældede forordninger for så vidt angår indlandsskibsfartsektoren og vejgodstransportsektoren ***I
PDF 245kWORD 40k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. september 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1101/89 samt forordning (EF) nr. 2888/2000 og (EF) nr. 685/2001 (COM(2016)0745 – C8-0501/2016 – 2016/0368(COD))
P8_TA(2017)0325A8-0228/2017

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0745),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 91 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0501/2016),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 29. marts 2017(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 5. juli 2017 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0228/2017),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 12. september 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/... om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2888/2000 og (EF) nr. 685/2001 og Rådets forordning (EØF) nr. 1101/89

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2017/1952.)

(1) EUT C 209 af 30.6.2017, s. 58.


Fremme af internetforbindelser i lokalsamfund ***I
PDF 252kWORD 41k
Beslutning
Tekst
Bilag
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. september 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1316/2013 og forordning (EU) nr. 283/2014 for så vidt angår fremme af internetkonnektivitet i lokalsamfund (COM(2016)0589 – C8-0378/2016 – 2016/0287(COD))
P8_TA(2017)0326A8-0181/2017

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0589),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 172 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0378/2016),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af den svenske Riksdag, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 26. januar 2017(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til udtalelse af 8. februar 2017(2) fra Regionsudvalget,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 7. juni 2017 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Budgetudvalget, Transport- og Turismeudvalget og Regionaludviklingsudvalget (A8-0181/2017),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  godkender Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

3.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 12. september 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/... om ændring af forordning (EU) nr. 1316/2013 og forordning (EU) nr. 283/2014, for så vidt angår fremme af internetkonnektivitet i lokalsamfund

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2017/1953.)

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

FÆLLES ERKLÆRING FRA EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG KOMMISSIONEN

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen er enige om, at WiFi4EU-initiativet skal have en meningsfuld effekt og skalerbarhed. Med henblik herpå bemærker de, at Kommissionen – såfremt en forhøjelse af finansieringsrammen for gennemførelsen af Connecting Europe-faciliteten på teleområdet fra 25 000 000 EUR til 50 000 000 EUR ikke kan sikres fuldt ud – eventuelt kan foreslå omfordelinger inden for den pågældende ramme med henblik på at lette den samlede finansiering til fremme af internetkonnektivitet i lokalsamfund på 120 000 000 EUR.

(1) EUT C 125 af 21.4.2017, s. 69.
(2) EUT C 207 af 30.6.2017, s. 87.


Foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden ***I
PDF 327kWORD 50k
Beslutning
Tekst
Bilag
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. september 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden og ophævelse af forordning (EU) nr. 994/2010 (COM(2016)0052 – C8-0035/2016 – 2016/0030(COD))
P8_TA(2017)0327A8-0310/2016

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0052),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 194 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0035/2016),

–  der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, og artikel 194, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det østrigske Forbundsråd og den bulgarske Nationalforsamling, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 22. september 2016(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 10. maj 2017 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 39,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udenrigsudvalget og Regionaludviklingsudvalget (A8-0310/2016),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  tager Kommissionens erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning;

3.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 12. september 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/... om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden og ophævelse af forordning (EU) nr. 994/2010

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2017/1938.)

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

ERKLÆRING FRA KOMMISSIONEN VEDRØRENDE ARTIKEL 16 I FORORDNINGEN

Kommissionen hilser de samarbejdsmekanismer, der er fastsat i artikel 16 i den foreslåede forordning, velkommen som et vigtigt værktøj til at sikre foreneligheden af forebyggende handlingsplaner og nødplaner mellem de kontraherende parter i Energifællesskabet.

Kommissionen understreger vigtigheden af effektivt at sikre, at de kontraherende parter i Energifællesskabet ikke træffer foranstaltninger, som kan have en negativ indflydelse på forsyningssikkerheden i EU og medlemsstaterne – og omvendt.

I den forbindelse vil Kommissionen, uden at dette berører Kommissionens forslag af 16. februar 2016, når tiden er inde, forelægge en henstilling for Rådet, jf. artikel 218 i TEUF, om forhandlinger om ændringer af energifællesskabstraktaten med henblik på at opstille en passende lovramme og mekanismer, som skal muliggøre anvendeligheden af udvalgte bestemmelser i forordningen og andre relevante dele af den gældende fællesskabsret på energiområdet mellem EU og dens medlemsstater på den ene side og de kontraherende parter i Energifællesskabet på den anden side for at sikre effektiv gennemførelse af en styrket ramme for gasforsyningssikkerhed.

(1) EUT C 487 af 28.12.2016, s. 70.


Hvalfangst i Norge
PDF 172kWORD 48k
Europa-Parlamentets beslutning af 12. september 2017 om hvalfangst i Norge (2017/2712(RSP))
P8_TA(2017)0328B8-0499/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Internationale Hvalfangstkommissions (IWC) aftale om en nulgrænse for kommerciel hvalfangst ("moratoriet"), der trådte i kraft i 1986,

–  der henviser til IWC's resolution 2016-3 om hvaler og deres bidrag til økosystemernes funktioner,

–  der henviser til IWC's resolution 2014-2 om stærkt vandrende hvaler,

–  der henviser til Aichi-biodiversitetsmålene, som er vedtaget inden for rammerne af den internationale konvention om biodiversitet,

–  der henviser til Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter(1),

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 865/2006 af 4. maj 2006(2) og Kommissionens forordning (EU) nr. 791/2012 af 23. august 2012(3),

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 792/2012 af 23. august 2012 om fastsættelse af regler for udformningen af tilladelser, certifikater og andre dokumenter, der er omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 338/97 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed og om ændring af forordning (EF) nr. 865/2006(4),

–  der henviser til sin beslutning af 15. september 2016 om EU's strategiske mål for det 17. møde i konferencen mellem parterne i konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES)(5),

–  der henviser til sin beslutning af 19. februar 2009 om en fællesskabsaktion vedrørende hvalfangst(6),

–  der henviser til EU's handlingsplan mod ulovlig handel med vilde dyr og planter fra 2016,

–  der henviser til forespørgsel til Kommissionen om hvalfangst i Norge (O‑000058/2017 – B8‑0324/2017),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC) i 1982 indførte et moratorium på al kommerciel hvalfangst, som trådte i kraft i 1986 og stadig er gældende, i den hensigt at beskytte arter og bestande fra udryddelse og give dem mulighed for at komme sig;

B.  der henviser til, at Norge til trods for dette internationale forbud har fortsat sin hvalfangst og kommercielle hvalfangst og i 1993 i fuldt omfang genoptog kommerciel hvalfangst efter en formel indsigelse mod moratoriet, og at Norge har indgivet og fastholdt forbehold med hensyn til CITES-listerne;

C.  der henviser til, at Norge blev part i CITES den 19. december 1979, hvilket gør det til et af de første lande, der accepterede at blive bundet af denne konvention;

D.  der henviser til, at mediekilder skønner, at ca. 90 % af de hvaler, der dræbes af Norge, er hunhvaler, og at de fleste er drægtige, idet drægtige hunhvaler har længere reaktionstid;

E.  der henviser til, at Norge har dræbt over 13 000 hvaler siden moratoriet trådte i kraft i 1986(7);

F.  der henviser til, at hvalfangst forårsager alvorlige lidelser for det enkelte dyr og truer både de komplekse sociale strukturer af intelligente pattedyr og hvalbestandenes bevaringsstatus som helhed;

G.  der henviser til, at alle store hvalarter er opført i bilag A til Rådets forordning (EF) nr. 338/97, hvilket afspejler det forhold, at de er truet af udryddelse, og at ethvert omfang af handel med dem vil kunne true arternes overlevelse; der henviser til, at artikel 8, stk. 1, i forordningen forbyder køb, tilbud om køb, anskaffelse i kommercielt øjemed, udstilling i kommercielt øjemed, anvendelse med kommerciel gevinst for øje og salg, opbevaring med henblik på salg, udbud til salg eller transport med henblik på salg af enheder af de i bilag A opførte arter;

H.  der henviser til, at der er stadig flere videnskabelige beviser på, at hvaler øger økosystemernes produktivitet og kan spille en rolle i reguleringen af koncentrationen af CO2 i atmosfæren;

I.  der henviser til, at Norge ensidigt opstiller egne fangstbegrænsninger; der henviser til, at for hvalfangstsæsonen i 2017 har Norge forhøjet sin kvote for nordatlantiske vågehvaler til 999 (i forhold til 880 i 2016);

J.  der henviser til, at adskillige NGO´er har indberettet, at Norges eksport af hvalkød er steget kraftigt de seneste år; der henviser til, at en del af denne eksport foregår via havne i EU;

K.  der henviser til, at alene i oktober 2016 blev 2 948 kg norske hvalprodukter eksporteret til Japan efter transit gennem mindst tre havne i EU(8);

L.  der henviser til, at transporten af hvalkød via havne i EU er tilladt på betingelse af, at leverancerne er ledsaget af gyldig CITES-dokumentation jf. Rådets forordning (EF) nr. 338/97;

M.  der henviser til, at hovedformålet med CITES er beskyttelse af biodiversitet, herunder bevaringen af arter; der henviser til, at EU's habitatdirektiv, der fastlægger Fællesskabets holdning til hvaler (og delfiner), ikke tillader genoptagelse af kommerciel hvalfangst for så vidt angår nogen som helst hvalbestand i EU-farvande;

N.  der henviser til, at Norge er tæt forbundet med EU og dets politikker i kraft af landets medlemskab af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde; der henviser til, at dette har sikret, at befolkningerne og regeringerne i både Norge og EU har opretholdt stærke kulturelle forbindelser og sunde handelsforbindelser og et engagement i forhold til arternes bevaring;

1.  opfordrer Norge til at indstille alle sine kommercielle hvalfangstoperationer og til at overholde IWC-moratoriet;

2.  opfordrer Norge til at trække sine forbehold tilbage med hensyn til CITES, bilag I, hvor der er opført store hvalarter, og indstille al handel med hvalkød og hvalprodukter;

3.  beklager, at Norge subsidierer hvalindustrien og fremmer forbrug og anvendelse af produkter, der stammer fra hvalfangst; opfordrer indtrængende Norge til at ophøre med denne støtte;

4.  støtter kraftigt den fortsatte opretholdelse af det globale moratorium for kommerciel hvalfangst og et forbud mod international handel med hvalprodukter;

5.  bemærker, at medlemsstaterne har tilsluttet sig EU's handlingsplan mod ulovlig handel med vilde dyr og planter; minder om foranstaltning 9 i denne handlingsplan, der opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at udvikle strategier med henblik på at forbedre overholdelsen af EU's gældende lovgivning vedrørende vilde dyr og planter på nationalt plan;

6.  beklager, at Kommissionen under den debat, som blev afholdt af Europa-Parlamentet på plenarmødet den 6. juli 2017, ikke var i stand til eller villig til at give Parlamentet oplysninger om leverancer af hvalkød, der transporteres gennem EU's havne; opfordrer Kommissionen til at indsamle og videregive de nødvendige oplysninger;

7.  opfordrer Kommissionen til at undersøge alle de måder, som kan sikre, at hvalkød ikke længere juridisk set kan transporteres gennem EU's havne, herunder ved at anbefale et forbud mod denne form for transport som en ekstraordinær foranstaltning;

8.  beklager, at Norge indtil videre ikke har taget sin beslutning op til revision til trods for tidligere og fortsatte diplomatiske opfordringer hertil og udbredte internationale protester; opfordrer Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og Rådet til at gøre brug af bilaterale og multilaterale kanaler til at opfordre Norge til at standse al kommerciel hvalfangst;

9.  opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til på de kommende IWC-67 møder at anvende en fælles tilgang til hvalfangst, der er mindst lige så præventiv som den nuværende fælles holdning, og til at samarbejde med tredjelande for at opnå flertalsstøtte til oprettelse af hvalreservater;

10.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til Norges regering og parlament.

(1) EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7.
(2) EUT L 166 af 19.6.2006, s. 1.
(3) EUT L 242 af 7.9.2012, s. 1.
(4) EUT L 242 af 7.9.2012, s. 13.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0356.
(6) EUT C 76 E af 25.3.2010, s. 46.
(7) https://iwc.int/table_objection
(8) http://www.maritime-executive.com/article/norways-whaling-comes-under-fire


EU’s tiltrædelse af Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet
PDF 355kWORD 62k
Europa-Parlamentets beslutning af 12. september 2017 om forslag til Rådets afgørelse om Den Europæiske Unions indgåelse af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (COM(2016)01092016/0062(NLE))
P8_TA(2017)0329A8-0266/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forslag til Rådets afgørelse (COM(2016)0109),

–  der henviser til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet, som blev åbnet for undertegnelse den 11. maj 2011 (i det følgende "Istanbulkonventionen"),

–  der henviser til artikel 2 og artikel 3, stk. 3, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 8, 19, 157, 216 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a),

–  der henviser til artikel 21, 23, 24, 25 og 26 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til Beijing-erklæringen og den tilhørende handlingsplan, som blev vedtaget på den fjerde verdenskvindekonference den 15. september 1995, og til de efterfølgende slutdokumenter, som blev vedtaget på de ekstraordinære FN-samlinger Beijing+5 (2000), Beijing+10 (2005), Beijing+15 (2010) og Beijing+20 (2015),

–  der henviser til bestemmelserne i FN's retlige instrumenter vedrørende menneskerettigheder og navnlig om kvinders rettigheder, som f.eks. FN-pagten, verdenserklæringen om menneskerettigheder, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, konventionen om bekæmpelse af menneskehandel og tredjeparts udnyttelse af prostitution, konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW) og denne konventions valgfrie protokol, konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf samt konventionen fra 1951 om flygtninges retsstilling og nonrefoulementprincippet og FN's konvention om barnets rettigheder,

–  der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, som EU er part i, herunder de afsluttende bemærkninger fra FN's komite for rettigheder for personer med handicap (UNCRPD) fra 2015, hvori EU opfordres til at tiltræde Istanbulkonventionen som et middel til at beskytte kvinder og piger med handicap mod vold,

–  der henviser til sin betænkning om gennemførelsen af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, hvori EU opfordres til at tiltræde Istanbulkonventionen som et yderligere skridt i bekæmpelsen af vold mod kvinder og piger med handicap,

–  der henviser til den generelle bemærkning, som blev vedtaget den 26. august 2016 af FN's komité for rettigheder for personer med handicap, om artikel 6 ("kvinder og piger med handicap") i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap,

–  der henviser til sin beslutning af 9. juni 2015 om EU's strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd efter 2015(1),

–  der henviser til sine beslutninger af 26. november 2009 om bekæmpelse af vold mod kvinder(2), af 5. april 2011 om prioriteringer og udkast til en ny EU-rammepolitik til bekæmpelse af vold mod kvinder(3)og af 6. februar 2013 om 57. samling i FN's Kommission for Kvinders Status (CWS) vedrørende afskaffelse og forebyggelse af alle former for vold mod kvinder og piger(4),

–  der henviser til sin beslutning af 25. februar 2014 med henstillinger til Kommissionen om bekæmpelse af vold mod kvinder(5) og til evaluering af den europæiske merværdi,

–  der henviser til sin beslutning af 24. november 2016 om EU's tiltrædelse af Istanbulkonventionen til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder(6),

–  der henviser til den europæiske ligestillingspagt (2011-2020), som Rådet vedtog i marts 2011,

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende vold mod kvinder og piger og bekæmpelse af alle former for diskrimination mod dem,

–  der henviser til arbejdsdokument af 3. december 2015 fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "Strategic engagement for gender equality 2016-2019" (strategisk indsats for ligestilling mellem kvinder og mænd 2016-2019) (SWD(2015)0278),

–  der henviser til sin beslutning af 9. september 2015 om styrkelse af pigers stilling i EU via uddannelse(7),

–  der henviser til EU-formandskabstrioens erklæring af 7. december 2015 fremsat af Nederlandene, Slovakiet og Malta om ligestilling,

–  der henviser til direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse, og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA(8),

–  der henviser til direktiv 2011/99/EU af 13. december 2011 om den europæiske beskyttelsesordre(9) og til forordning (EU) nr. 606/2013 af 12. juni 2013 om gensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i civilretlige spørgsmål(10),

–  der henviser til direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor, og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA(11) og til direktiv 2011/93/EU af 13. december 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA(12),

–   der henviser til direktiv 2006/54/EF om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv og til direktiv 2004/113/EF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, som definerer og fordømmer chikane og seksuel chikane,

–  der henviser til Kommissionens køreplan for EU's mulige tiltrædelse af Istanbulkonventionen offentliggjort i oktober 2015,

–  der henviser til den tredje kvartalsvise aktivitetsrapport af 16. november 2016 fra Europarådets menneskerettighedskommissær i forbindelse med definitionen af kønsbetinget vold i Istanbulkonventionen,

–  der henviser til den fælles erklæring fra formandskabet, Kommissionen og Parlamentet, der opfordrer til EU's hurtige EU's tiltrædelse af Istanbulkonventionen til bekæmpelse af vold mod kvinder, og som blev vedtaget den 3. februar 2017 i Malta,

–  der henviser til sine beslutninger af 14. marts 2017 om ligestilling mellem mænd og kvinder i EU i 2014-2015(13)og af 10. marts 2015 om ligestilling mellem mænd og kvinder i Den Europæiske Union i 2013(14),

–  der henviser til undersøgelse fra 2016 foretaget af Temaafdelingen for Borgernes Rettigheder og Konstitutionelle Anliggender med titlen "Knowledge and Know-How: The Role of Self-Defence in the Prevention of Violence against Women", særlig med hensyn til det bidrag, som selvforsvarskurser yder til gennemførelse af artikel 12 i Istanbulkonventionen,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 5,

–  der henviser til de fælles drøftelser i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, jf. forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til interimsbetænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og til udtalelse fra Retsudvalget (A8-0266/2017),

A.  der henviser til, at ligestilling mellem kønnene er en central værdi for EU; der henviser til, at retten til ligebehandling og ikke-forskelsbehandling er en grundlæggende rettighed, der er nedfældet i traktaterne og i EU's charter om grundlæggende rettigheder, og som bør respekteres fuldt ud, fremmes og anvendes i lovgivning, i praksis, i retspraksis og i dagligdagen; der henviser til, at kønsligestillingsindekset viser, at intet EU-land endnu har opnået lighed mellem kvinder og mænd fuldt ud; der henviser til, at kønsbetinget vold både er en årsag til og en konsekvens af uligheder mellem mænd og kvinder;

B.  der henviser til, at moderne former for slaveri og menneskehandel, som hovedsageligt rammer kvinder, stadig forekommer i EU;

C.  der henviser til, at medlemsstaterne må anerkende, at samfundet ikke har opfyldt sin fornemste forpligtelse til at beskytte, hvis der forekommer vold, og det eneste tilbageværende middel er reaktive foranstaltninger såsom kompensation til ofrene og retsforfølgning af lovovertræderne;

D.  der henviser til, at EU i samarbejde med medlemsstaterne skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til at fremme og beskytte alle kvinders og pigers ret til at leve uden vold, hvad enten denne er fysisk eller psykisk, i såvel den offentlige som den private sfære;

E.  der henviser til, at kønsbetinget vold ikke bør slås hen eller betragtes som et problem, der kan udsættes og håndteres senere, eftersom kønsbetinget vold berører over 250 millioner kvinder og piger alene i EU og har en enorm indvirkning på samfundet, skaber frygt og polarisering, samt bidrager til stress og mental sygdom, da kønsbetinget vold truer sikkerheden hos halvdelen af befolkningen; der henviser til, at Det Europæiske Ligestillingsinstitut (EIGE) anslår, at de omkostninger, som samfundet pålægges på grund af seksuelt betinget vold, beløber sig til 226 mia. EUR om året i EU;

F.  der henviser til, at vold mod kvinder(15)og kønsbetinget vold af både fysisk og psykisk art er udbredt i EU og skal betragtes som en ekstrem form for forskelsbehandling og en krænkelse af menneskerettighederne, som berører kvinder i alle samfundslag uanset alder, uddannelse, indkomst, social stilling eller oprindelses- eller bopælsland og indebærer en væsentlig hindring for ligestilling mellem kvinder og mænd, også i økonomisk og politisk henseende; der henviser til, at der er behov for yderligere foranstaltninger til at tilskynde kvinder, der har været udsat for vold, til at anmelde deres oplevelser og søge hjælp og til at sikre, at de modtager passende støtte i overensstemmelse med deres behov, er informerede om deres rettigheder og har adgang til retssystemet, således at gerningsmændene kan retsforfølges;

G.  der henviser til, at den rapport, som blev offentliggjort i marts 2014 af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, med titlen "Violence against women: an EU-wide survey" viser, at en tredjedel af alle kvinder i Europa har været udsat for fysisk eller seksuel vold mindst én gang i deres voksenliv, 20 % har været udsat for chikane på internettet, én ud af tyve er blevet voldtaget, og over en tiendedel har været udsat for seksuelle overgreb med voldsanvendelse;

H.  der henviser til, at én ud af ti kvinder har været udsat for sexchikane eller stalking ved hjælp af ny teknologi, mens 75 % af kvinder i højtstående beslutningstagerroller har måttet finde sig i sexchikane; der henviser til, at ingen kvinder eller piger, uanset alder og position, er sikret mod seksuelt baseret vold;

I.  der henviser til, at der skal træffes foranstaltninger til at imødegå det fremspirende fænomen med kønsbetinget vold på internettet, herunder mobning, chikane og intimidering, navnlig af unge kvinder og piger og LGBTI-personer;

J.  der henviser til, at borgere og indbyggere i Unionen ikke nyder samme grad af beskyttelse mod kønsbetinget vold på grund af manglen på en europæisk strategi, herunder en lovgivningsmæssig retsakt, og på grund af forskellige politikker og forskellig lovgivning på tværs af medlemsstaterne vedrørende bl.a. definitionen af forbrydelser og lovgivningens anvendelsesområde, og at de derfor forbliver sårbare over for en sådan vold; der henviser til, at der også er forskelle i EU med hensyn til oplysninger om, adgang til og udbud af krisecentre, støttetjenester og rettigheder;

K.  der henviser til, at vold mod kvinder hænger sammen med den ulige magtfordeling mellem kvinder og mænd, sexisme og kønsstereotyper, som har ført til, at mænd dominerer og forskelsbehandler kvinder, og at kvinders fulde udfoldelse forhindres;

L.  der henviser til, at vold mod kvinder bidrager til at fastholde kønsbaserede uligheder ved at hæmme ofrenes adgang til beskæftigelse, hvilket har negative konsekvenser for deres økonomiske uafhængighed og økonomien generelt;

M.  der henviser til, at en vigtig årsag til, at kvinder ikke anmelder seksuelt baseret vold, er, at de er økonomisk afhængige af gerningsmanden;

N.  der henviser til, at ekstrem fattigdom øger risikoen for vold og andre former for udnyttelse, der hindrer kvinder i til fulde at deltage i alle livets områder og i at opnå ligestilling;

O.  der henviser til, at der skal gøres mere for at lette og tilskynde til kvinders deltagelse på det politiske, økonomiske og sociale område og for at gøre kvinder mere synlige i lederstillinger med det mål at bekæmpe objektivering og en kultur præget af kønsbetinget vold;

P.  der henviser til, at det i Istanbulkonventionen foreskrives, at alle dens bestemmelser, navnlig foranstaltningerne til beskyttelse af ofres rettigheder, skal sikres uden nogen form for diskrimination, det være sig på grund af biologisk køn, sociokulturelt køn, race, hudfarve, sprog, religion, politisk eller anden orientering, national eller social oprindelse, tilknytning til et nationalt mindretal, ejendom, fødsel, seksuel orientering, kønsidentitet, alder, sundhedstilstand, handicap, ægteskabelig status, indvandrer- eller flygtningestatus, eller anden status;

Q.  der henviser til, at der er 1,5 til 10 gange større sandsynlighed for, at kvinder med handicap udsættes for kønsbetinget vold, og at det på grund af deres afhængighedsforhold er endnu vanskeligere for disse kvinder at anmelde volden; der henviser til, at kvinder og piger med handicap ikke udgør en homogen gruppe, men snarere end gruppe, som omfatter kvinder med forskellig status og i forskellige situationer og kvinder med forskellige former for funktionshæmninger, som f.eks. fysiske, psykiske, intellektuelle eller sensoriske forhold, der kan være med eller uden funktionelle begrænsninger; der henviser til, at UNCRPD kræver, at deltagerstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at kvinder med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre;

R.  der henviser til, at visse grupper af kvinder og piger såsom kvindelige migranter, flygtninge og asylansøgere, kvinder og piger med handicap, LBTI-kvinder og romakvinder risikerer multidiskrimination og derfor er endnu mere sårbare over for vold på grund af motiver, der bunder i sexisme kombineret med racisme, fremmedhad, homofobi, transfobi eller had mod interkønnede samt forskelsbehandling på grundlag af alder, handicap, etnicitet eller religion; der henviser til, at kvinder i Europa oplever flere indbyrdes forbundne former for forskelsbehandling, som hindrer dem i at få adgang til retlig prøvelse og støtte- og beskyttelsestilbud og i at udøve deres grundlæggende rettigheder; der henviser til, at kvinder bør modtage særlige støttetilbud i forbindelse med gennemførelsen af beskyttelsesforanstaltninger;

S.  der henviser til, at vold mod kvinder, herunder vold i hjemmet, alt for ofte betragtes som et privat anliggende og alt for let tolereres; der henviser til, at det i virkeligheden er en systemisk krænkelse af de grundlæggende rettigheder og en alvorlig forbrydelse, der skal straffes som sådan; der henviser til, at straffrihed skal bringes til ophør ved at sikre, at gerningsmændene retsforfølges, og at kvinder og piger, der har overlevet vold, modtager ordentlig støtte og anerkendelse fra retssystemet med henblik på at bryde den onde cirkel af tavshed og ensomhed for dem, der har været ofre for vold, uafhængigt af deres geografiske oprindelse eller sociale klasse;

T.  der henviser til, at der er stor kulturel forskel på medlemsstaterne med hensyn til sandsynligheden for, at kvinder anmelder voldtægt eller seksuelle overgreb, og at de officielle statistikker afspejler denne tendens snarere end det faktiske antal voldtægter og seksuelle overgreb, der begås i et land;

U.  der henviser til, at de fleste mord på kvinder begås af disses ægtemænd, tidligere ægtemænd, partnere eller tidligere partnere, som ikke kan acceptere afslutningen af deres ægteskab eller forhold;

V.  der henviser til, at gerningsmanden bag kønsbetinget vold ofte er en person, som offeret kender i forvejen, og at offeret mange gange befinder sig i et afhængighedsforhold, der øger angsten for at anmelde volden;

W.  der henviser til, at kønsstereotyper og sexisme, herunder sexistisk hadefuld tale, som forekommer på verdensplan, offline og online og i det offentlige og private liv, er en af de grundlæggende årsager til alle former for vold mod kvinder;

X.  der henviser til, at udsættelse for fysisk, seksuel eller psykisk vold og fysisk, seksuelt eller psykisk misbrug har en alvorlig indvirkning på ofrene og kan påføre dem fysisk, seksuel, følelsesmæssig eller psykisk overlast eller økonomiske skader; der henviser til, at denne indvirkning også mærkes af familier og pårørende og samfundet som helhed; der henviser til, at børn ikke nødvendigvis behøver at blive direkte ramt af volden for at blive betragtet som ofre, da det at være vidne til vold i hjemmet også er traumatiserende;

Y.  der henviser til, at "kønsbetinget vold" i Istanbulkonventionens artikel 3 klart defineres som vold, der forøves mod en kvinde i kraft af hendes køn, eller som rammer kvinder i uforholdsmæssig grad, og at "køn" endvidere defineres som de socialt konstruerede roller, adfærdsmønstre, aktiviteter og egenskaber, som et givent samfund anser for at være passende for kvinder og mænd;

Z.  der henviser til, at medlemsstaterne med henblik på at mindske det anslåede antal uanmeldte sager skal have formålstjenlige institutioner, hvor kvinder kan føle sig sikre og i stand til at anmelde kønsbetinget vold;

AA.  der henviser til, at kun en politiksammensætning, der kombinerer lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger, som f.eks. infrastrukturelle, lovmæssige, juridiske, kulturelle, uddannelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige tiltag, og foranstaltninger til at lette ofrenes adgang til boliger og beskæftigelse, herunder opholdssteder for ofre og lige deltagelse for kvinder på alle samfundsområder, i betragtelig grad kan begrænse vold mod kvinder og kønsbetinget vold og følgerne heraf; der henviser til, at civilsamfundet og navnlig kvindeorganisationerne yder et meget vigtigt bidrag til at forebygge og bekæmpe alle former for vold, og at deres arbejde bør anerkendes, opmuntres og støttes, således at de kan udføre deres arbejde på den bedst tænkelige måde;

AB.  der henviser til, at undervisning og uddannelse for piger og kvinder er en vigtig europæisk værdi, en grundlæggende menneskeret og et afgørende element for styrkelsen af piger og kvinder på det sociale, kulturelle og faglige plan og for en fuld udøvelse af alle andre sociale, økonomiske, kulturelle og politiske rettigheder og dermed for forebyggelse af vold mod kvinder og piger;

AC.  der henviser til, at det kun er stater, der kan tilbyde gratis obligatorisk uddannelse til alle, hvilket er en nødvendig forudsætning for at sikre lige muligheder for alle køn;

AD.   der henviser til, at Istanbulkonventionen understreger vigtigheden af at ændre mentalitet og holdninger for at forhindre, at kønsbetinget vold fortsat finder sted; der henviser til, at undervisning på alle niveauer og for alle aldersgrupper i ligestilling mellem kvinder og mænd, ikke-fastlåste kønsroller og respekt for den personlige integritet derfor er nødvendig i denne henseende; der henviser til, at selvforsvarskurser er et effektivt redskab til at mindske viktimisering og de negative følger heraf, udfordre kønsstereotyper og stille kvinder og piger stærkere;

AE.  der henviser til, at samtlige medlemsstaters øjeblikkelige tiltrædelse af Istanbulkonventionen vil bidrage betydeligt til udviklingen af en integreret politik og til fremme af et internationalt samarbejde om bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder;

AF.  der henviser til, at EU skal arbejde på at gøre fremskridt i kampen for at eliminere kønsbetinget vold i naboskabsområdet og resten af verden som led i den globale indsats for at opfylde målene for bæredygtig udvikling, herunder bekæmpelse af anvendelsen af seksuel vold som krigsvåben;

AG.  der henviser til, at Istanbulkonventionen er en blandet aftale, der giver mulighed for, at EU tiltræder parallelt med medlemsstaternes tiltrædelse;

AH.  der henviser til, at alle medlemsstater har undertegnet Istanbulkonventionen, men at kun fjorten af dem har ratificeret den; der henviser til, at EU's tiltrædelse af konventionen ikke fritager medlemsstaterne fra at ratificere den på nationalt plan;

AI.  der henviser til, at ratificeringen af Istanbulkonventionen kræver en korrekt håndhævelse, effektiv gennemførelse og bevilling af tilstrækkelige økonomiske og menneskelige ressourcer;

1.  glæder sig over, at Kommissionen den 4. marts 2016 fremsatte et forslag om, at EU skulle tiltræde Istanbulkonventionen, som er det første omfattende retligt bindende instrument om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og kønsbetinget vold, herunder vold i hjemmet(16), på internationalt plan;

2.  glæder sig over undertegnelsen af EU's tiltrædelse af Istanbulkonventionen den 13. juni 2017; beklager imidlertid, at begrænsningen til to områder, dvs. spørgsmål vedrørende retligt samarbejde i straffesager og asyl og nonrefoulement, giver anledning til juridisk usikkerhed med hensyn til omfanget af EU's tiltrædelse og bekymringer vedrørende gennemførelsen af konventionen;

3.  fordømmer alle former for vold mod kvinder og beklager inderligt, at kvinder og piger ofte udsættes for vold i hjemmet, seksuel chikane, psykisk og fysisk vold, stalking, seksuel vold, voldtægt, tvangsægteskab, kvindelig kønslemlæstelse, tvangsabort, tvangssterilisering, seksuel udnyttelse og menneskehandel og andre former for vold, der udgør en alvorlig krænkelse af deres menneskerettigheder og værdighed; understreger, at Istanbulkonventionen fastlægger, at kultur, sædvaner, religion, tradition eller såkaldt "ære" ikke kan påberåbes som berettigelse for nogen form for vold mod kvinder; tager afstand fra, at stadig flere kvinder og piger bliver ofre for kønsbetinget vold på internettet og på de sociale medier; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage konkrete foranstaltninger til at imødegå disse nye former for forbrydelser, herunder seksuel afpresning, grooming, voyeurisme og hævnporno, og til at beskytte ofre, der kan opleve alvorlige traumer, som undertiden endda kan føre til selvmord;

4.  bekræfter uforbeholdent, at nægtelse af adgang til tjenesteydelser vedrørende seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, herunder sikker og lovlig abort, er en form for vold mod kvinder og piger; gentager, at kvinder og piger skal have ret til at bestemme over deres krop og seksualitet; opfordrer alle medlemsstaterne til at garantere omfattende seksualundervisning, umiddelbar adgang for kvinder til familieplanlægning og den samlede vifte af tjenesteydelser inden for reproduktiv og seksuel sundhed, herunder moderne svangerskabsforebyggende metoder og sikker og lovlig abort;

5.  understreger, at tvungen graviditet er defineret som en forbrydelse mod menneskeheden i artikel 7 i Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol af 17. juli 1998 og er en form for kønsbetinget vold mod kvinder, som udgør en alvorlig krænkelse af kvinders og pigers menneskerettigheder og værdighed;

6.  understreger, at Istanbulkonventionen følger en holistisk, omfattende og koordineret tilgang, der sætter ofrenes rettigheder i centrum, ved at behandle spørgsmålet om vold mod kvinder og piger og kønsbetinget vold, herunder vold i hjemmet, ud fra mange forskellige synsvinkler og tilvejebringer foranstaltninger såsom forebyggelse af vold, bekæmpelse af forskelsbehandling, strafferetlige foranstaltninger til bekæmpelse af straffrihed, beskyttelse af og støtte til ofre, beskyttelse af børn, beskyttelse af kvindelige asylansøgere og flygtninge og bedre dataindsamling og oplysningskampagner eller ‑programmer, bl.a. i samarbejde med nationale menneskerettigheds- og ligestillingsorganer, civilsamfundet og NGO'er;

7.  fremhæver, at Istanbulkonventionen udgør et solidt grundlag for at ændre de sociale strukturer, som skaber, legitimerer og fastholder vold mod kvinder, ligesom den tilvejebringer værktøjer til gennemførelse af foranstaltninger i den henseende; påpeger, at konventionen på samme tid behandler forebyggelse, beskyttelse og retsforfølgning (den "trestrengede tilgang") og anvender en omfattende og koordineret tilgang, der bygger på princippet om passende omhu, som pålægger staterne en positiv forpligtelse til at reagere effektivt på enhver voldshandling (artikel 5 i konventionen);

8.  understreger, at EU's tiltrædelse vil tilvejebringe en sammenhængende europæisk retlig ramme, der skal forebygge og bekæmpe vold mod kvinder og kønsbetinget vold og beskytte og bistå ofre i EU's interne og eksterne politikker samt sikre bedre overvågning, fortolkning og gennemførelse af EU's lovgivning, programmer og fonde, der er relevante for konventionen, sammen med en bedre indsamling af sammenlignelige disaggregerede data på EU-niveau; mener, at EU ved at tiltræde konventionen vil blive en mere effektiv global aktør på området for kvinders rettigheder;

9.  anmoder Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne om at tage hensyn til følgende henstillinger:

   a) indtrængende opfordre medlemsstaterne til at fremskynde forhandlingerne om ratificeringen og gennemførelsen af Istanbulkonventionen og kraftigt fordømme forsøg på at tilbagetrække foranstaltninger, som allerede er truffet med hensyn til at gennemføre Istanbulkonventionen og bekæmpe vold mod kvinder
   b) anmode Kommissionen om hurtigst muligt at indlede en konstruktiv dialog med Rådet og medlemsstaterne i samarbejde med Europarådet med henblik på at håndtere medlemsstaternes forbehold, indsigelser og bekymringer og navnlig præcisere vildledende fortolkninger af Istanbulkonventionen vedrørende definitionen af kønsbetinget vold og definitionen af køn i artikel 3, litra c) og d), i overensstemmelse med Europarådets menneskerettighedskommissærs generelle bemærkninger
   c) holde Parlamentet fuldt ud orienteret om de relevante aspekter af forhandlingerne på alle stadier, således at det på behørig vis kan udøve de rettigheder, der er tillagt det i traktaterne i overensstemmelse med artikel 218 i TEUF
   d) sikre en bred EU-tiltrædelse af konventionen uden nogen begrænsninger til trods for undertegnelsen af EU's tiltrædelse af Istanbulkonventionen
   e) sikre, at medlemsstaterne håndhæver Istanbulkonventionen og afsætter tilstrækkelige økonomiske og menneskelige ressourcer til at forebygge og bekæmpe vold mod kvinder og kønsbetinget vold, herunder vold i hjemmet, styrke kvinders og pigers indflydelse og beskytte ofre og give dem mulighed for at blive kompenseret, navnlig når det gælder dem, som bor i områder, hvor beskyttelse til ofre ikke eksisterer eller er meget begrænset
   f) anmode Kommissionen om at udarbejde en holistisk EU-strategi for bekæmpelse af vold mod kvinder og kønsbetinget vold, der omfatter en omfattende plan for bekæmpelse af alle former for kønsbestemte uligheder og integrerer alle EU-bestræbelser på at udrydde vold mod kvinder
   g) udpege en EU-koordinator, som skal fungere som repræsentant for EU i Komitéen af Kontraherende Parter i Europarådet, når EU har ratificeret Istanbulkonventionen; denne koordinator vil få ansvaret for at koordinere, gennemføre, føre tilsyn med og evaluere de politikker og foranstaltninger, der skal forebygge og bekæmpe alle former for vold mod kvinder og piger
   h) sikre, at Parlamentet inddrages fuldt ud i overvågningsprocessen af Istanbulkonventionen efter EU's tiltrædelse og gå videre med en hurtig aftale om en adfærdskodeks vedrørende samarbejdet mellem EU og medlemsstaterne om konventionens gennemførelse, der også bør inddrage civilsamfundsorganisationer, navnlig kvinderettighedsorganisationer
   i) indtrængende at opfordre Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde praktiske retningslinjer og strategier for anvendelse af Istanbulkonventionen for at fremme en gnidningsløs gennemførelse og håndhævelse heraf i de medlemsstater, der allerede har ratificeret den, og samtidig reagere på bekymringerne hos de medlemsstater, som endnu ikke har ratificeret den, og tilskynde dem til at gøre det
   j) sikre passende uddannelser, procedurer og retningslinjer for alle fagfolk, der beskæftiger sig med ofre for alle former for vold omfattet af konventionens anvendelsesområde, for at undgå forskelsbehandling eller reviktimisering under retslige, medicinske og politimæssige procedurer
   k) sikre forebyggende foranstaltninger til at tage hensyn til de særlige behov hos sårbare personer, som f.eks. kvinder med handicap, kvindelige flygtninge, børneofre, gravide kvinder, LBTI-kvinder og kvinder med yderligere støttebehov, herunder målrettede og lettilgængelige specialhjælpetjenester, sammen med tilpassede sundhedstjenester og sikker indkvartering til kvinder, der har været ofre for kønsbetinget vold, og deres børn
   l) tage alvorlige tilfælde af vold mod kvinder og kønsbetinget vold, herunder vold i hjemmet, i betragtning ved tildeling af forældremyndighed og samværsret; der skal desuden tages hensyn til rettighederne og behovene hos børn, som har været vidne til vold, når der ydes beskyttelse og støtte til ofre
   m) aktivt fremme en ændring i holdninger og adfærd og bekæmpe sexisme og stereotype kønsroller, bl.a. ved at fremme kønsneutralt sprogbrug, gøre en samordnet indsats for at belyse mediernes og reklamers centrale rolle på dette område og tilskynde alle, herunder mænd og drenge, til at spille en aktiv rolle i forebyggelsen af alle former for vold og følgelig opfordre medlemsstaterne til at vedtage og gennemføre aktive politikker for social inklusion, interkulturel dialog, seksual- og samlivsundervisning, menneskerettighedsundervisning og bekæmpelse af forskelsbehandling samt undervisning i ligestilling mellem kønnene for medarbejdere hos politimyndigheder og retslige myndigheder og tilskynde medlemsstaterne til i deres uddannelsessystemer at fjerne alle hindringer for reel ligestilling mellem kvinder og mænd og til fuldt ud at fremme dette mål
   n) tilskynde medlemsstaterne til at gennemføre politikker, som har til formål at opbygge samfund uden vold af nogen art, og gøre brug af Istanbulkonventionen i denne henseende
   o) sikre, at de proaktive foranstaltninger mod vold erkender den kønsbaserede virkelighed, hvor det absolutte flertal af gerningsmændene er mænd og tilskynde medlemsstaterne til at arbejde med en evidensbaseret taktik, der skal mindske volden, for at afhjælpe dette problem
   p) træffe de nødvendige foranstaltninger i henhold til artikel 60 og 61 i konventionen om migration og asyl under hensyntagen til den omstændighed, at migrantkvinder og -piger, uanset om papirerne er i orden eller ej, og kvindelige asylansøgere har ret til et liv uden vold i både det offentlige og private rum og er særligt sårbare over for kønsbetinget vold, idet det erindres om, at kønsbetinget vold, herunder kvindelig kønslemlæstelse, kan anerkendes som en form for forfølgelse, og at ofrene dermed kan påberåbe sig beskyttelse under konventionen om flygtninges retsstilling fra 1951 og sikre, at medlemsstaterne overholder en kønssensitiv tilgang i alle asyl- og modtagelsesprocedurer og respekterer nonrefoulementprincippet
   q) fremme kønsbudgettering som et middel til at forebygge og bekæmpe kønsbetinget vold inden for relevante politikområder samt sikre ressourcer og finansiering, der skal lette adgangen til domstolsprøvelse for voldsofre og personer, der har overlevet vold
   r) forbedre og fremme indsamlingen af relevante disaggregerede sammenlignelige data om tilfælde af vold af enhver art, der er omfattet af Istanbulkonventionen, i samarbejde med EIGE, herunder data, som er opdelt efter gerningsmændenes alder og køn og forholdet mellem gerningsmanden og offeret, for at opbygge en fælles metode til at sammenligne databaser og dataanalyser og således sikre en bedre forståelse af problemet og øge bevidstheden om og evaluere og forbedre medlemsstaternes tiltag med henblik på at forebygge og bekæmpe vold mod kvinder og kønsbetinget vold;

10.  understreger, at foranstaltningerne til bekæmpelse af vold mod kvinder med henblik på at blive mere effektive bør ledsages af foranstaltninger, der tager hånd om kønsbetingede økonomiske uligheder og fremmer kvinders økonomiske uafhængighed;

11.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en retsakt for at støtte medlemsstaterne i at forebygge og bekæmpe alle former for vold mod kvinder og piger og kønsbetinget vold;

12.  opfordrer Rådet til at aktivere passerellebestemmelsen og vedtage en enstemmig afgørelse, der identificerer vold mod kvinder og piger (og andre former for kønsbetinget vold) som et kriminalitetsområde som omhandlet i artikel 83, stk. 1, i TEUF;

13.  opfordrer Kommissionen til at revidere den gældende EU-rammeafgørelse om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen for at medtage sexisme, hadforbrydelser og tilskyndelse til had på grund af seksuel orientering, kønsidentitet og kønskarakteristika;

14.  opfordrer medlemsstaterne til i fuld udstrækning at gennemføre direktiv 2011/99/EU om den europæiske beskyttelsesordre, forordning (EU) nr. 606/2013 om gensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i civilretlige spørgsmål og direktiv 2012/29/EU om beskyttelse af ofre og direktiv 2011/36/EU om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og direktiv 2011/93/EU om forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug og udnyttelse af børn;

15.  opfordrer endnu en gang Kommissionen til at oprette et europæisk observationscenter for kønsbetinget vold (i stil med det eksisterende Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder);

16.  opfordrer indtrængende det estiske formandskab til at fremskynde EU's ratificering af Istanbulkonventionen;

17.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og Europarådets Parlamentariske Forsamling.

(1) EUT C 407 af 4.11.2016, s. 2.
(2) EUT C 285 E af 21.10.2010, s. 53.
(3) EUT C 296 E af 2.10.2012, s. 26.
(4) EUT C 24 af 22.1.2016, s. 8.
(5) EUT C 285 af 29.8.2017, s. 2.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0451.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0312.
(8) EUT L 315 af 14.11.2012, s. 57.
(9) EUT L 338 af 21.12.2011, s. 2.
(10) EUT L 181 af 29.6.2013, s. 4.
(11) EUT L 101 af 15.4.2011, s. 1.
(12) EUT L 335 af 17.12.2011, s. 1.
(13) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0073.
(14) EUT C 316 af 30.8.2016, s. 2.
(15) For så vidt angår Istanbulkonventionen dækker udtrykket "kvinder" også piger under 18 år (artikel 3).
(16) Jf. definitioner i artikel 3 i Istanbulkonventionen.


Den internationale handels og EU's handelspolitikkers indvirkning på globale værdikæder
PDF 247kWORD 68k
Europa-Parlamentets beslutning af 12. september 2017 om den internationale handels og EU's handelspolitikkers indvirkning på globale værdikæder (2016/2301(INI))
P8_TA(2017)0330A8-0269/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Handel for alle: En mere ansvarlig handels- og investeringspolitik" (COM(2015)0497),

–  der henviser til sin beslutning af 5. juli 2016 om en ny fremadskuende og innovativ strategi for handel og investering(1),

–  der henviser til sin beslutning af 5. juli 2016 om gennemførelse af Parlamentets henstillinger af 2010 om sociale og miljømæssige standarder, menneskerettigheder og virksomhedernes sociale ansvar(2),

–  der henviser til sin beslutning af 16. maj 2017 om evaluering af de eksterne aspekter af toldmyndighedernes resultater og forvaltning som redskab til at forenkle handel og bekæmpe ulovlig handel(3),

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om virksomhedernes sociale ansvar i internationale handelsaftaler(4),

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2016 om virksomheders ansvar for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i tredjelande(5),

–  der henviser til sin beslutning af 27. april 2017 om EU's flagskibsinitiativ for beklædningssektoren(6),

–  der henviser til sin beslutning af 4. april 2017 om palmeolie og rydning af regnskove(7),

–  der henviser til sin beslutning af 3. februar 2016 med Europa-Parlamentets henstillinger til Kommissionen om forhandlingerne om aftalen om handel med tjenesteydelser (TISA)(8),

–  der henviser til sin beslutning af 8. juli 2015 med Europa-Parlamentets henstillinger til Kommissionen om forhandlingerne om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP)(9),

–  der henviser til sin beslutning af 14. juni 2017 om status for gennemførelsen af bæredygtighedsaftalen i Bangladesh(10),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/821 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af due diligence-forpligtelser i forsyningskæden for EU-importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld, der hidrører fra konfliktramte områder og højrisikoområder(11),

–  der henviser til handlingsplanen for retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (COM(2003)0251) og til de frivillige FLEGT-partnerskabsaftaler,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der markedsfører træ og træprodukter(12) (træforordning),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 978/2012 af 25. oktober 2012 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer(13) (GSP-forordningen),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område(14) (Bruxelles I-forordningen),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/95/EU af 22. oktober 2014 om ændring af Rådets direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af ikkefinansielle oplysninger og oplysninger om mangfoldighed for visse store virksomheder og koncerner(15) (direktiv om ikkefinansiel rapportering),

–  der henviser til EU's og dets medlemsstaters fælles strategi med titlen "Aid for Trade: Styrkelse af EU-støtten til afhjælpning af udviklingslandenes behov på handelsområdet",

–  der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 24. april 2017 om bæredygtige beklædningsværdikæder gennem EU's udviklingsindsats ("Sustainable garment value chains through EU development action") (SWD(2017)0147),

–  der henviser til ILO's trepartserklæring om principperne for multinationale virksomheder og socialpolitik,

–  der henviser til den IV. rapport fra den 105. ILO-konference om anstændigt arbejde i globale forsyningskæder,

–  der henviser til FN's mål for bæredygtig udvikling for 2030,

–  der henviser til de grundlæggende ILO-konventioner om børnearbejde, tvangsarbejde, diskrimination, foreningsfrihed og kollektive overenskomstforhandlinger,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 12. maj 2016 om EU og ansvarlige globale værdikæder,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om en ny EU-strategi 2011-2014 for virksomhedernes sociale ansvar (COM(2011)0681),

–  der henviser til den britiske lov om moderne slaveri 2015 og den franske lov om multinationale selskabers pligt at udvise påpasselighed,

–  der henviser til FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne og FN's Global Compact,

–  der henviser til FN's internationale konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder,

–  der henviser til den nye ILO-protokol om tvangsarbejde,

–  der henviser til FN's Menneskerettighedsråds resolution 26/9 af 26. juni 2014, hvori UNHRC besluttede at nedsætte en stående mellemstatslig arbejdsgruppe med mandat til at udarbejde et retligt bindende internationalt instrument om multinationale selskaber og andre erhvervsvirksomheder og menneskerettighederne,

–  der henviser til OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder og flere sektorspecifikke OECD-retningslinjer (finans-, landbrugs-, mineral-, beklædnings- og skotøjssektoren),

–  der henviser til UNCTAD's rapporter fra 2013 og 2016 om handel og udvikling,

–  der henviser til UNCTAD's investeringspolitiske ramme for bæredygtig udvikling 2015,

–  der henviser til Verdenshandelsorganisationens aftale om tekniske handelshindringer (WTO's TBT-aftale),

–  der henviser til WTO's almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT),

–  der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder, og Barnets Rettigheder og Erhvervsprincipper (Children's Rights and Business Principles), der er udviklet af UNICEF, FN's Global Compact-initiativ og Red Barnet(16),

–  der henviser til de frivillige landespecifikke partnerskaber såsom Bangladesh-bæredygtighedsaftalen og initiativet for arbejdstagerrettigheder i Myanmar,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 20. juni 2016 om børnearbejde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel, udtalelser fra Udenrigsudvalget og Udviklingsudvalget og holdningen i form af ændringsforslag fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0269/2017),

A.  der henviser til, at det i artikel 207 i TEUF fastslås, at EU's handelspolitik bygger på principperne og målene for Unionens optræden udadtil; der henviser til, at artikel 208 i TEUF knæsætter princippet om sammenhæng i udviklingspolitikken og fastsætter bekæmpelse af fattigdom som hovedmålet; der henviser til, at EU's handelspolitik i henhold til meddelelsen "Handel for alle" er baseret på tre centrale principper – effektivitet, åbenhed og værdier; der henviser til, at meddelelsen indeholder et særligt afsnit om udviklingen af globale værdikæder og om en forsvarlig styring af forsyningskæderne, idet der henvises til kompleksiteten af dem, nødvendigheden af at tænke fremadrettet, af at inddrage en række aktører fra det offentlige, den private sektor og civilsamfundet og brugen af en blanding af bløde og innovative værktøjer og lovgivningsmæssige ændringer;

B.  der henviser til, at der i dag er en stigende opmærksomhed omkring frihandel, og at bekymring over den uretfærdige fordeling af fordele og ulemper har skabt bred enighed om, at det er nødvendigt at sætte sociale og miljømæssige værdier samt åbenhed og ansvarlighed i centrum for handelspolitikken;

C.  der henviser til, at globale værdikæder er en kompleks, teknologistyret og hurtigt skiftende realitet, som er blevet et centralt element i nutidens globale økonomi, og som kan hjælpe udviklingslandene med at blive bedre integreret i den globale økonomi og dermed begrænse fattigdommen, skabe arbejdspladser og samtidig øge produktionskapaciteten; der henviser til, at globale værdikæder på den ene side åbner nye perspektiver for økonomisk vækst, bæredygtig udvikling, inddragelse af civilsamfundet, fagbevægelsen og erhvervsorganisationer, og for jobskabelse i virksomheder i produktionskæden ved at give dem mulighed for at fokusere på specifikke opgaver og samtidig øge deres indbyrdes afhængighed; der henviser til, at deres kompleksitet, manglende gennemsigtighed og udvanding af forpligtelser på den anden side har ført til en højere risiko for krænkelser af menneske- og arbejdsrettigheder, reel straffrihed for miljøforbrydelser samt omfattende skatteunddragelse og -svig;

D.  der henviser til, at handelspolitikken skal bidrage til at sikre en gennemskuelig produktionsproces i hele værdikæden samt opfyldelse af grundlæggende miljømæssige, sociale og sikkerhedsmæssige standarder;

E.  der henviser til, at EU's handels- og investeringspolitik skal bidrage til at opretholde det multilaterale system som det centrale element og styrke Europas position i de globale forsyningskæder, men at den også skal omfatte de nødvendige redskaber til at fastlægge klare regler og forpligtelser for regeringer og virksomheder for at sikre overensstemmelse med internationale forpligtelser som f.eks. FN's mål for bæredygtig udvikling; der henviser til, at bæredygtighed og åbenhed ikke kun er et spørgsmål om værdier, men også bør ses som reelle drivkræfter for øget merværdi i den globale handel og de globale investeringer inden for rammerne af globale værdikæder;

F.  der henviser til, at små og mellemstore virksomheder(17) udgør en vigtig del af de globale værdikæder og spiller en vigtig rolle i forbindelse med fremme af økonomisk vækst, bæredygtig udvikling og kvalitetsjob og tilskynder lokalbefolkningen til ikke at flytte fra deres regioner;

G.  der henviser til, at det er til gavn for væksten og internationaliseringen af små og mellemstore virksomheder at deltage i globale værdikæder; der henviser til, at kun 31 % af de små og mellemstore virksomheder i EU ifølge Eurobarometerundersøgelsen fra 2015 om internationalisering af små og mellemstore virksomheder havde været involveret i aktiviteter uden for det indre marked i de foregående tre år; der henviser til, at mange små og mellemstore virksomheder har vanskeligt ved at få adgang til internationale og EU-baserede globale værdikæder; der henviser til, at handelspolitik og handelsaftaler kan bidrage til at fjerne de hindringer og problemer, som de små og mellemstore virksomheder står overfor på nuværende tidspunkt med at få adgang til globale værdikæder;

H.  der henviser til, at erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter og ngo’er anvender og tilskynder til frivillig due diligence og åbenhedsbestemmelser om globale værdikæder over hele verden, hvilket har medført betydelige positive resultater;

I.  der henviser til, at Rådet i sine konklusioner fra maj 2016 understregede ”behovet for fortsat støtte til at udbrede internationalt aftalte principper, retningslinjer og initiativer vedrørende virksomhedernes sociale ansvar/ansvarlig forretningsskik såsom FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, FN's Global Compact-initiativ, ILO's trepartserklæring om principper for multinationale virksomheder og socialpolitik og OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder, herunder i lande, der ikke er medlemmer af OECD, hvilket også vil bidrage til indsatsen for at bekæmpe korruption ved at skabe mere åbne og gennemsigtige erhvervsmiljøer”;

J.  der henviser til, at ansvarlig global forvaltning af de globale værdikæder er en forudsætning for at tilpasse handelspolitikken til de europæiske værdier som forankret i traktaterne; der henviser til, at både Kommissionen og medlemsstaterne har stået i spidsen for disse debatter på verdensplan;

K.  der henviser til, at en række internationale konventioner, retningslinjer og regler tilsigter at forhindre krænkelser af menneskerettighederne; der henviser til, at det navnlig er producentlande, der har pligt til at gennemføre dem og fastlægge egnede retlige og økonomiske vilkår, som sætter virksomhederne i stand til at deltage og finde en plads i globale forsyningskæder; der henviser til, at producentlandene samtidig skal være i stand til at gennemføre internationale standarder og normer, bl.a. ved at udarbejde, indføre og håndhæve den nødvendige lovgivning, navnlig med hensyn til sikring af retsstatslige forhold og bekæmpelse af korruption;

L.  der henviser til, at EU skal kunne reagere endnu mere effektivt på social og miljømæssig dumping og illoyal konkurrence og handelspraksis og sikre lige konkurrencevilkår;

M.  der henviser til, at EU er verdens største eksportør og importør af varer og tjenesteydelser tilsammen, den største udenlandske direkte investor og det vigtigste mål for direkte udenlandske investeringer; der henviser til, at EU bør udnytte denne styrke til gavn for både sine egne borgere og borgere i andre dele af verden, især i verdens fattigste lande;

N.  der henviser til, at EU har udarbejdet bindende bestemmelser om due diligence i virksomhederne i sektorer med stor risiko for krænkelse af menneskerettighederne, som f.eks. træ og konfliktmineraler; der henviser til, at visse medlemsstater også har vedtaget lovgivning som f.eks. den britiske lov om moderne slaveri, den franske lov om multinationale selskabers pligt til at udvise påpasselighed, der gælder for de største franske virksomheder (over 5 000 ansatte), og den nederlandske lov om behørig kontrol af børnearbejde; der henviser til, at EU har udviklet initiativer til at fremme due diligence, og til, at en række af Europa-Parlamentets beslutninger har opfordret EU til at udvikle bindende regler på dette område;

O.  der henviser til, at EU allerede har taget vigtige skridt mod en mere ansvarlig forvaltning af globale værdikæder på verdensplan med specifikke partnerskaber sm f.eks. Bangladesh-bæredygtighedsaftalen og initiativet for arbejdstagerrettigheder i Myanmar og inden for bestemte sektioner som f.eks. initiativet om konfliktmineraler, forordningerne om ulovlig skovhugst, bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer, virksomhedsrapportering om problemer med forsyningskæder, gennemsigtighed vedrørende virksomheders betalinger til regeringer ved skovhugst og udvindingsindustri, som understreget i meddelelsen om "Handel for alle";

P.  der henviser til, at det i meddelelsen "Handel for alle" konstateres, at Kommissionen vil fremme ambitiøse kapitler om handel og bæredygtig udvikling i alle handels- og investeringsaftaler; der henviser til, at EU’s seneste handels- og investeringsaftaler indeholder kapitler om handel og bæredygtig udvikling, hvori aftalepartnerne opfordres til at afgive tilsagn om beskyttelse af menneskerettigheder, om arbejdsmarkeds- og miljøstandarder og om virksomhedernes sociale ansvar; der henviser til, at der er tilfælde af forskellige ambitionsniveauer i sådanne kapitler i forskellige EU-handelsaftaler; der henviser til, at arbejds- og miljøstandarder ikke er begrænset til kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling, men skal gælde på alle områder i handelsaftalerne; der henviser til, at en tilgang med fokus på dialog ikke har forhindret alvorlige krænkelser af organisationsfriheden i visse frihandelsaftaler;

Q.  der henviser til den særlige situation i eksportforarbejdningszoner (EPZ'er) i visse lande, idet de er undtaget fra den lokale arbejdsmarkedslovgivning, forbyder eller begrænser fagforeningsvirksomhed og ikke giver arbejdstagerne adgang til klageprocedurer og domstolsprøvelse, hvilket udgør en klar overtrædelse af ILO-standarderne;

R.  der henviser til, at manglende etisk adfærd i erhvervslivet også er en følge af mangel på god regeringsførelse og magtesløsheden hos eller det fuldstændige fravær af uafhængige, offentlige myndigheder, der handler i borgernes interesse; der henviser til, at korruption, den manglende åbenhed i de globale værdikæder og undtagelser fra arbejdsretten og beskatning i eksportforarbejdsningszoner kan have en negativ indvirkning på menneskerettighederne, navnlig ved at undergrave anstændigt arbejde og fagforeninger;

S.  der henviser til, at der ifølge ILO på verdensplan findes 21 millioner ofre for tvangsarbejde, hvoraf mange bliver udnyttet i globale værdikæder; der henviser til, at tvangsarbejde i den private økonomi hvert år genererer 150 milliarder dollar i ulovligt overskud;

T.  der henviser til, at ILO i samarbejde med sine medlemmer som følge af sit globale mandat, sin ekspertise og erfaring er godt rustet til at gå i spidsen for en global indsats for anstændigt arbejde i globale forsyningskæder; der henviser til, at ILO-udvalget om anstændigt arbejde i globale forsyningskæder har opfordret til en evaluering af årsagerne til manglerne med hensyn til anstændige arbejdsforhold i de globale forsyningskæder og overvejelser over, hvilke initiativer og standarder der skal til for at fremme anstændigt arbejde og bidrage til at afhjælpe manglerne med hensyn til anstændige arbejdsforhold i de globale forsyningskæder;

U.  der henviser til, at det i forbindelse med verdenshandelen og navnlig de globale værdikæder er nødvendigt med en multilateral, global og holistisk tilgang til virksomhedernes ansvar for krænkelser af menneskerettighederne og for miljømæssig bæredygtighed ; der henviser til, at det derfor er vigtigt, at EU fortsat står i spidsen for disse debatter over hele verden; der henviser til, at EU har stillet sig i spidsen for en reform af ordningen med tvistbilæggelse mellem investorer og stater, navnlig gennem etableringen af et multilateralt domstolssystem; der henviser til, at der forventes tilsvarende fremskridt på andre kritiske områder som f.eks. at gøre investoransvar gældende i forbindelse med menneskerettigheder;

V.  der henviser til, at produktionen i globale værdikæder finder sted i forskellige jurisdiktioner med forskellige niveauer af menneskerettighedsbeskyttelse og håndhævelse af social-, arbejdsmarkeds- og miljølovgivningen; der henviser til, at ofre for krænkelser af menneskerettighederne, der involverer multinationale virksomheder, støder på en lang række forhindringer i forhold til deres adgang til retsmidler;

W.  der henviser til, at ligestilling mellem mænd og kvinder i alle EU's politikker er fast forankret i artikel 8 i TEUF; der henviser til, at handels- og investeringsaftaler påvirker kvinder og mænd forskelligt på grund af strukturelle uligheder mellem kønnene; der henviser til, at ligestillingsperspektivet ofte overses i forbindelse med analysen af globale værdikæder; der henviser til, at 21 millioner mennesker på verdensplan (hvoraf 55 % var kvinder og piger) ifølge ILO i 2012 var ofre for tvangsarbejde, og at 90 % af dem blev udnyttet i den private økonomi af enkeltpersoner eller virksomheder;

X.  der henviser til, at kvinder udgør størstedelen af arbejdstagerne i visse segmenter af de globale forsyningskæder f.eks. i beklædningssektoren, gartnerisektoren, mobiltelefonsektoren og turistsektoren, men har tendens til at være mere koncentreret i jobs med lav løn eller lav status end mænd, hvilket fører til kønsopdeling efter erhvervstype og -aktivitet, kønsrelaterede forskelle i løn og arbejdsvilkår samt kønsspecifikke begrænsninger i adgangen til produktionsressourcer, infrastruktur og tjenesteydelser;

Y.  der henviser til, at EU i henhold til artikel 3, stk. 3, i TEU skal beskytte børns rettigheder; der henviser til, at alle EU's medlemsstater har ratificeret FN-konventionen om barnets rettigheder;

Z.  der henviser til, at tjenesteydelser spiller en større rolle i globale værdikæder, især for fremstillingsvirksomhed; der henviser til, at den øgede integration af tjenesteydelser i globale værdikæder vil kræve aftaler, der støtter den digitale økonomi, herunder frie datastrømme;

AA.  der henviser til, at udviklingen af globale værdikæder bidrager yderligere til integrering af tjenesteydelser i fremstillingen af varer; der henviser til, at en væsentlig del af værdien af importerede varer er skabt gennem tjenesteydelser fra importlande;

AB.  der henviser til, at EU's medlemsstater er verdens største eksportør af finansielle tjenesteydelser, og at sektoren har strategisk betydning for EU's handelspolitik; der henviser til, at medtagelsen af bestemmelser om finansielle tjenesteydelser i eksterne EU-aftaler, herunder frihandelsaftaler, har givet anledning til en vis bekymring over deres potentielle negative konsekvenser i form af hvidvaskning af penge, skatteunddragelse og skatteundgåelse, hvilket sætter yderligere fokus på betydningen af at anvende redskaber til at bekæmpe dette; der henviser til, at handels- og investeringsaftaler giver god mulighed for at styrke samarbejdet om bekæmpelse af korruption, hvidvaskning af penge, skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse;

AC.  der henviser til, at gennemskuelig og oplysende mærkning kan være et nyttigt redskab, der gør det muligt for forbrugerne at træffe mere informerede og passende valg; der henviser til, at forbrugerne i EU ud over oplysninger om pris og oprindelsesland også bør gives oplysninger om sociale og miljømæssige kriterier; der henviser til, at sådanne kriterier rent teknisk kan opstilles i overensstemmelse med WTO-aftalen om tekniske handelshindringer (TBT), der fastsætter betingelser for produktionsprocessen, som gør det muligt at sælge af et produkt;

AD.  der henviser til, at både stater og virksomheder i fuld udstrækning skal sikre respekt for menneskerettighederne i produktionskæden og overholdelse af fødevaresikkerhedsstandarderne for produkter, der overgår til fri omsætning på det europæiske marked; der henviser til, at ansvarsbyrden ikke kun bør lægges på forbrugerne, hvis valg er begrænset af både individuelle ressourcer (økonomi, tid, viden) og eksterne elementer (information, tilbud);

AE.  der henviser til, at oprindelsesbestemmelserne er blevet stadig vigtigere i forbindelse med globale værdikæder, hvor produktionen finder sted i flere lande; der henviser til, at lempelige oprindelsesregler kan skabe yderligere hindringer for fuld åbenhed og ansvarlighed i hele forsyningskæden;

AF.  der henviser til, at bedre, harmoniserede og mere effektive toldprocedurer i og uden for Europa bidrager til at lette handelen og opfylde de respektive krav til handelsfremmende foranstaltninger og til at forhindre forfalskninger og ulovlige, dumpede og forfalskede varer i at komme ind på det indre marked, idet sådanne varer underminerer EU's økonomiske vækst og udsætter forbrugerne i EU for alvorlige risici; der henviser til, at man ved at øge adgangen til toldoplysninger om import til EU ville kunne øge gennemskueligheden og ansvarligheden i de globale værdikæder;

AG.  der henviser til, at sondringen mellem import og eksport er uklar i en verden med fragmenterede produktionsnetværk, idet de importerede råstoffer tegner sig for en betydelig del af eksporten, og tolden forøges, hver gang der sælges rå- og hjælpestoffer på tværs af grænser; der henviser til, at effektive told- og grænseprocedurer er særlig vigtige i denne sammenhæng;

AH.  der henviser til, at handelsincitamenterne GSP og GSP+ giver udviklingslandene bedre markedsadgang til gengæld for overholdelse af arbejds- og miljøstandarder og sociale standarder;

AI.  der henviser til, at GSP+ er et centralt EU-handelspolitisk instrument, som skaber bedre markedsadgang og er ledsaget af en streng overvågningsmekanisme til fremme af menneske- og arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og god forvaltning i sårbare udviklingslande;

AJ.  der henviser til, at beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder giver mulighed for en yderligere effektiv integration i globale værdikæder;

EU's stilling i de globale værdikæder

1.  understreger, at handels- og investeringspolitikken bør kunne anvendes som en løftestang for at sikre lige konkurrencevilkår for europæiske virksomheder, fremme konkurrencedygtigheden i Europa og lette harmoniseringen af standarder i opadgående retning; opfordrer Kommissionen til at sikre sammenhæng mellem EU's miljø-, sundheds-, handels-, investerings- og industripolitik og til at fremme strategien for europæisk genindustrialisering og overgangen til en kulstoffattig økonomi;

2.  mener, at yderligere integration af EU i de globale værdikæder ikke må ske på bekostning af den europæiske sociale og lovgivningsmæssige model og fremme af en bæredygtig vækst;

3.  opfordrer Kommissionen til at fremme kendskabet til og udbredelsen af eksisterende fair trade-ordninger som nævnt i EU's strategi for "Handel for Alle", både inden for rammerne af EU's plan for bæredygtighed og den europæiske konsensus om udvikling;

4.  gentager opfordringen til Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage stærkere handelsforsvarsredskaber for at bekæmpe illoyal handelspraksis bl.a. social og miljømæssig dumping;

5.  anmoder Kommissionen om at vurdere følgerne af EU's og tredjelandes brug af handelsforsvarsredskaber for en effektiv integrering af EU-virksomheder i de globale værdikæder;

6.  understreger behovet for harmoniserede regler, en styrket koordinering og et styrket tilsyn fra EU’s af medlemsstaternes pålæggelse af importafgifter (herunder konventionel told, antidumping- og udligningstold) på alle typer af råvarer og varer, især problemet med falske oprindelseserklæringer (i både præference- og ikke-præferenceordninger) og med for lav værdiansættelse og ukorrekt varebeskrivelse;

Globale værdikæder og multilateralisme

7.  opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af WTO aktivt at arbejde for at øge åbenheden og fastlægge og fremme multilaterale handelsregler, herunder bæredygtig styring af globale værdikæder, som navnlig bør omfatte:

   obligatoriske krav om due diligence og åbenhed i forsyningskæden på grundlag af FN's vejledende principper om erhvervsliv og menneskerettigheder;
   minimumsstandarder for sikkerhed og sundhed, som navnlig anerkender arbejdstagernes ret til at nedsætte sikkerhedsudvalg;
   mindstemål af social sikring og overholdelse af ILO’s arbejdsnormer;
   retten til kollektive forhandlinger;

8.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om fortsat at engagere sig aktivt i alle multilaterale verdensfora om erhvervsliv, globale værdikæder, menneske- og arbejdstagerrettigheder, økonomisk vækst og bæredygtig udvikling for at fremme de europæiske værdier, der er fastlagt i traktaterne, under hensyntagen til nødvendigheden af at beskytte de små og mellemstore virksomheders særlige kendetegn;

9.  glæder sig over de igangværende forhandlinger om en bindende FN-traktat om multinationale selskaber og menneskerettigheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at engagere sig konstruktivt i forhandlingerne, til at spille en aktiv rolle og bidrage til udviklingen af konkrete forslag, herunder adgang til retsmidler, og til at koncentrere hele deres indsats på at opnå et positivt udfald, og at tilskynde handelspartnere til at engagere sig i lignende omfang; opfordrer Kommissionen til i den forbindelse at overveje mulighederne for omfattende obligatoriske due diligence-bestemmelser, som eventuelt skal gælde på verdensplan;

10.  opfordrer medlemsstaterne til at fremskynde anvendelsen og øge effektiviteten af de nationale handlingsplaner til gennemførelse af FN's vejledende principper for erhvervslivet og menneskerettighederne; understreger, at otte ud af de 13 nationale handlingsplaner, der allerede er godkendt, stammer fra EU-medlemsstater, og glæder sig over, at der er ved at blive udarbejdet yderligere 11 nationale handlingsplaner i EU; anmoder Kommissionen om at bistå med og fremme gennemførelsen af disse vejledende FN-principper;

11.  glæder sig over konvergensen mellem de internationale standarder for erhvervsliv og menneskerettigheder, især mellem de vejledende FN-principper og OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder;

12.  glæder sig over indarbejdelsen af princippet om anstændigt arbejde og de fire søjler i ILO's dagsorden for anstændigt arbejde i FN's mål for bæredygtig udvikling; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til rent faktisk at anvende disse standarder og inden for rammerne af ILO at arbejde hen imod vedtagelsen af en ny international arbejdsstandard for anstændigt arbejde i globale værdikæder, der navnlig skal kræve, at alle virksomheder skal foretage en løbende risikovurdering af konsekvenserne af deres virksomhed for menneskerettighederne, for arbejdstagerne og i lokalsamfundene, og til at træffe passende forebyggende, afhjælpende og afbødende foranstaltninger for dem, der berøres af disse aktiviteter;

13.  støtter alle globale initiativer til bekæmpelse af korruption, herunder gennemskuelighedsinitiativet for udvindingsindustrien (EITI), Kimberleyprocessen, den internationale konference om De Store Søers Område (ICGLR), principperne i FN's Global Compact for virksomheder, OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder og OECD's due diligence-retningslinjer for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområder; minder om, at producentlandene navnlig er forpligtede til at gennemføre og håndhæve relevant lovgivning, bl.a. vedrørende sikring af retsstatsprincippet og bekæmpelse af korruption;

14.  påpeger, at det ud over ordninger vedrørende import og eksport af mineraler og metaller også er afgørende for udviklingen af konfliktramte områder eller risikoområder at etablere gennemskuelige ordninger for driftsrettigheder og toldafgifter; understreger derfor behovet for at udarbejde en oversigt over de foranstaltninger for socialt ansvar, som europæiske virksomheder allerede gennemfører, og øge koordineringen og udvekslingen af oplysninger og bedste praksis med henblik på mere effektivt at kunne fastlægge god praksis og bidrage til etableringen af en fælles handlingsramme på europæisk plan; opfordrer Kommissionen til at fremskynde initiativer vedrørende virksomhedernes sociale ansvar og due diligence i hele forsyningskæden;

15.  påpeger, at stabil adgang til råvarer er vigtigt for konkurrencedygtigheden på verdensmarkedet;

16.  understreger betydningen af at gennemføre, håndhæve og omsætte eksisterende lovgivning om globale værdikæder på såvel regionalt, nationalt og internationalt plan;

Virksomhedernes ansvar

17.  understreger, at handel og menneskerettigheder styrker hinanden, og at erhvervslivet spiller en vigtig rolle for så vidt angår skabelsen af incitamenter til fremme af menneskerettigheder, demokrati og virksomhedernes ansvar;

18.  glæder sig over de mange lovende initiativer i den private sektor, som f.eks. adfærdskodekser, mærkning, egenvurdering og social revision, hvilket har bidraget betydeligt til de seneste forbedringer med hensyn til respekt for menneskerettighederne og arbejdstagerrettighederne i de globale forsyningskæder;

19.  er dybt bekymret over eksempler på menneskerettighedskrænkelser og trusler mod den miljømæssige bæredygtighed, der er et resultat af nogle virksomheders ledelsesbeslutninger;

20.  understreger betydningen af klare internationale regler om virksomhedernes sociale ansvar, globale værdikæder og due diligence; glæder sig over den intelligente blanding af lovtiltag og frivillige foranstaltninger, som har givet nogle positive resultater i de seneste år og sat virksomhederne i stand til at finde deres egne dynamiske og innovative tiltag; understreger, at samordning og udveksling af informationer og bedste praksis kan bidrage til at øge effektiviteten af private og offentlige værdikædeinitiativer og opnå positive resultater; minder imidlertid om, at frivillige ordninger for virksomhedernes social ansvar også kan føre til illoyal konkurrence for leverandører, der har valgt at leve op til internationale miljø- og arbejdsstandarder og har vist sig ikke at være tilstrækkelig til i sig selv at sikre fuld overholdelse af internationale standarder og forpligtelser gennem due diligence-politikker; understreger i den forbindelse nødvendigheden af en gennemgang af de tiltag vedrørende virksomhedernes sociale ansvar, som europæiske virksomheder er i gang med at gennemføre, for dermed lettere at kunne identificere god forretningspraksis og medvirke til at etablere fælles rammer for disse aktiviteter i Europa; er overbevist om, at EU hurtigt bør søge at finde frem til måder, hvorpå der kan udvikles åbenhedsstrategier og -regler for globale værdikæder, herunder overvejelse af mulighederne for en øjeblikkelig indsats for at udvikle bindende håndhævelsesregler og hertil knyttede retsmidler samt uafhængige tilsynsordninger, der inddrager EU-institutionerne, medlemsstaterne og civilsamfundet; understreger, at sådanne pligter skal følge de skridt, der er fastsat i FN's vejledende principper og OECD's retningslinjer vedrørende proaktiv identifikation af risici for krænkelser af menneskerettighederne, udarbejdelse af stringente og håndgribelige handlingsplaner til forebyggelse eller begrænsning af disse risici, en hensigtsmæssig reaktion på kendte krænkelser samt åbenhed;

21.  opfordrer Kommissionen til at lægge større vægt på sådanne bestemmelser og også fremme anvendelsen af sektorspecifikke OECD-retningslinjer og FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder; understreger behovet for formelt at inddrage civilsamfundet i gennemførelsesprocessen ved hjælp af strukturer, der oprettes gennem kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling; opfordrer Kommissionen til at støtte arbejdet i internationale standardiseringsorganer som International Standardization Organisation -ISO 26000- og Global Reporting Initiative for at tilskynde virksomhederne til at aflægge beretning om bæredygtighed og værdiskabelse i hele forsyningskæden;

22.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at europæiske og internationale virksomheder fuldstændigt overholder OECD's retningslinjer for multinationale selskaber og de sektorspecifikke OECD-retningslinjer, såsom due diligence-retningslinjerne for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder; opfordrer til en styrkelse af den rolle, som OECD's nationale kontaktpunkter og deres samarbejde med uafhængige nationale og regionale menneskerettighedsinstitutioner spiller med henblik på at forbedre forvaltningen af globale værdikæder;

23.  opfordrer Kommissionen til at opdatere sin strategi for virksomhedernes sociale ansvar med henblik på at skærpe de sociale og miljømæssige standarder og navnlig insistere på, at der medtages bestemmelser om virksomhedernes sociale ansvar i de handels- og investeringsaftaler, som EU forhandler om;

24.  understreger, at samordning og udveksling af oplysninger og bedste praksis kan bidrage til at styrke effektiviteten af private og offentlige initiativer vedrørende til værdikæder;

25.  minder om, at Europa-Parlamentet i 2010 krævede, at virksomhederne skulle offentliggøre status over varetagelsen af deres sociale ansvar, at der skulle indføres krav om due diligence i alle virksomheder, og at begrebet virksomhedernes sociale ansvar skulle konsolideres på grundlag af en harmoniseret definition af forholdet mellem moderselskaber med henblik på at fastslå det enkelte selskabs juridiske ansvar; noterer sig derfor med tilfredshed, at der i henhold til direktivet om ikke-finansiel rapportering fra 2017 vil gælde et krav om, at store virksomheder skal offentliggøre ikke-finansielle oplysninger og oplysninger om mangfoldighed; bemærker imidlertid, at kravet til store virksomheder om offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger endnu ikke er udvidet til at omfatte alle aktører, der opererer inden for de globale værdikæder;

26.  henviser til initiativet med det grønne kort, som blev lanceret af en række nationale parlamenter efter vedtagelsen af den franske lov om multinationale selskabers pligt til at udvise påpasselighed; opfordrer Kommissionen til at overveje et lovforslag om pligt til due diligence i virksomheder, som opererer både i og uden for EU, under hensyntagen til dommen fra den franske forfatningsdomstol, navnlig om forholdsmæssigheden af sanktioner;

27.  minder om, at politikken om virksomhedernes sociale ansvar skal tage hensyn til små og mellemstore virksomheders særlige kendetegn og være så fleksibel, at den sikrer, at virksomhederne ikke udsættes for uforholdsmæssigt store byrder; opfordrer derfor Kommissionen til at oprette en særlig helpdesk for små og mellemstore virksomheder med særlig fokus på mikrovirksomheder og små virksomheder, og støtte dem med skræddersyede kapacitetsopbygningsprogrammer;

28.  understreger, at globale værdikæder ikke slutter, når produktet når forbrugeren, men tillige omfatter affald, og hvordan det behandles; opfordrer til, at der tages hensyn til produktets fulde livscyklus og til, at der overvejes en skærpelse af bestemmelserne om globale værdikæder til at omfatte bortskaffelse af affald uden at skade mennesker eller miljøet; opfordrer EU til at fremme det internationale samarbejde og en bedre afstemning af lovgivningen om udtjente produkter og materialer og til at hjælpe partnerlandene med at udvikle skærpede nationale forskrifter og håndhævelseskapaciteten; opfordrer EU til at sikre, at sporbarheden også gælder for denne del af produktets levetid;

29.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at handle hurtigt og til at følge de detaljerede forslag, der er indeholdt i Parlamentets beslutning af 25. oktober 2016 om virksomheders ansvar for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i tredjelande;

Sikring af, at initiativer fra den private sektor får en mere fremtræden rolle

30.  understreger de resultater, der er opnået gennem den private sektors indsats; understreger, at den private sektor skal forfølge strategier for bæredygtighed, ikke blot for at forhindre skade på sit omdømme, men også fordi det skaber nye muligheder for dem og mindsker deres afhængighed af knappe ressourcer;

31.  understreger forbrugerens afgørende rolle (og virkningerne af dårlig omtale); minder om, at ingen forbruger ønsker at fortsætte med at købe produkter, som er fremstillet af børn, udnyttede mænd og kvinder, eller produkter, eller som forårsager store miljøskader;

32.  opfordrer Kommissionen til at finde nye måder, hvorpå man kan støtte den private sektors indsats for at gøre globale værdikæder mere bæredygtige og for at udvikle inkluderende forretningsmodeller og partnerskaber med forskellige beslægtede private interesserede parter;

33.  understreger, at der er brug for en intelligent blanding af privat og offentlig finansiering for at fremme bæredygtige globale værdikæder: mener, at dette skal bygge på eksisterende strukturer og programmer, der har været vellykkede, når det gælder fremme af ansvarlig forretningsadfærd;

34.  glæder sig over de mange lovende initiativer fra den private sektor såsom adfærdskodekser, mærkning, selvevaluering og sociale revisioner og anerkender, at FN's Global Compact, ISO 26000-standarden om socialt ansvar, ILO's trepartserklæring om principperne for multinationale virksomheder og socialpolitik og OECD's retningslinjer for multinationale selskaber er redskaber, der kan øge ansvarligheden i virksomhedernes erhvervsvirksomhed; opfordrer virksomheder – hvad enten de er europæiske eller ej – til at udvise due diligence på menneskerettighedsområdet og til at indarbejde deres resultater i interne politikker og procedurer, således at der tildeles ressourcer og beføjelser i overensstemmelse hermed; understreger, at dette kræver, at der afsættes de nødvendige ressourcer; understreger, at gennemskuelighed og kommunikation for så vidt angår de foranstaltninger, som er truffet med henblik på at undgå menneskerettighedskrænkelser i tredjelande, er af afgørende betydning for at sikre behørigt demokratisk tilsyn og sætte forbrugerne i stand til at træffe valg, der er baseret på kendsgerninger;

EU's frihandelsaftaler og globale værdikæder

35.  glæder sig over den nye handels- og investeringsstrategi for Den Europæiske Union "Handel for Alle"; opfordrer Kommissionen til i sin handels- og investeringspolitik og i sine frihandelsaftaler at tage fat på problemerne i forbindelse med udviklingen af globale værdikæder ved at overveje følgende foranstaltninger:

   a) styrkelse af forudgående konsekvensanalyser af bæredygtigheden af handel (ex ante Trade Sustainability Impact Assessments (TSIAs)) gennem tilføjelse af vurderingskriterier vedrørende menneskerettigheder og køn og ved at gøre de efterfølgende TSIA’er med input fra civilsamfundet obligatoriske og offentligt tilgængelige;
   b) fuldstændig gennemførelse af Parlamentets henstillinger fra 2010 og 2016 om kapitler om handel og bæredygtig udvikling i frihandelsaftaler, hvilket vil indebære omfattende håndhævelse og ambitiøse kapitler om handel og bæredygtig udvikling og behandling af følgende aspekter:
   i) et tilsagn fra alle parter om at ratificere og effektivt at gennemføre de otte grundlæggende og de fire prioriterede ILO-konventioner samt de internationale multilaterale miljøaftaler;
   ii) inddragelse af menneskerettighedsklausuler og kapitler om handel og bæredygtig udvikling under den almindelige tvistbilæggelsesmekanismens beføjelser på lige fod med de øvrige bestemmelser i en aftale;
   iii) mulighed for at arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet kan klage og søge erstatning gennem en klageprocedure;
   iv) effektive afskrækkende foranstaltninger, bl.a. i form af pengebøder i tilfælde af påviste alvorlige krænkelser af bestemmelserne om handel og bæredygtig udvikling;
   c) medtagelse af håndhævelige bestemmelser om bekæmpelse af korruption og beskyttelse af whistleblowere, som er underlagt EU-kompetence, i alle fremtidige frihandelsaftaler; understreger i den forbindelse, at de kontraherende parter til handels- og investeringsaftaler bør virke for at fremme en aktiv medvirken fra den private sektors, civilsamfundsorganisationernes og nationale konsulentgruppers side i forbindelse med gennemførelsen af korruptionsbekæmpelsesprogrammer og -klausuler i internationale handels- og investeringsaftaler;
   d) medtagelse af spærreklausuler med et bestemt minimumsniveau for sociale, miljømæssige og sikkerhedsmæssige standarder, herunder for dyrevelfærd, i alle EU's handelsaftaler, så parterne forhindres i at sænke deres sociale, miljømæssige og sikkerhedsmæssige standarder for at fremme eksporten og tiltrække investeringer;
   e) medtagelse af bestemmelser om åbenhed i skatteanliggender (herunder OECD’s centrale åbenhedsstandarder) og styrkelse af samarbejdet om bekæmpelse af hvidvaskning af penge, skattesving, skatteunddragelse og skatteundgåelse i frihandelsaftaler, hvilket klart skal fremgå af kravene til åbning af markederne for finansielle tjenesteydelser;
   f) supplering af alle disse bestemmelser med støtteforanstaltninger for udviklingslandene og en nøje kontrol gennemførelsen af dem, bl.a. gennem bidrag fra de nationale parlamenter og civilsamfundet;
   g) styrkelse af sammenhængen mellem de prioriteter, der blev vedtaget bilateralt, for gennemførelsen af kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling i frihandelsaftaler og finansieringsstøtten fra EU's programmer for udviklingssamarbejde;

36.  minder på den ene side om den centrale rolle, som små og mellemstore virksomheder kan spille i den globale værdikæde, og på den anden side om fordelene ved øget integration af små og mellemstore virksomheder i den globale værdikæde; opfordrer Kommissionen til at medtage kapitler om små og mellemstore virksomheder i alle fremtidige handelsaftaler; opfordrer endvidere Kommissionen til i den forbindelse at evaluere de eksisterende støttestrukturer, der er til rådighed for små og mellemstore virksomheder, der ønsker at få adgang til de globale værdikæder, og vurdere og om nødvendigt ajourføre strategien "Små virksomheder i den store verden" fra 2011 for yderligere at lette små og mellemstore virksomheders medvirken i de globale værdikæder;

37.  understreger, at de globale værdikæder ofte omfatter produktion og levering af tjenesteydelser i eksportproduktionszoner (EPZ), hvor arbejdstager- og miljørettighederne adskiller sig fra dem, der gælder i det pågældende land, og ofte er begrænsede; opfordrer Kommissionen til at sikre, at de sociale og miljømæssige standarder, der gælder i frihandelsaftaler, anvendes på hele handelspartnernes territorium, inklusive i eksportforarbejdningszoner (EPZ);

Mærkning, sporbarhed og toldoplysninger

38.  opfordrer EU til at arbejde hen imod en hensigtsmæssig og effektive løsning vedrørende indførelse af en gennemskuelig og velfungerende obligatorisk mærkningsordning for social og miljømæssige sporbarhed igennem hele produktionskæden i overensstemmelse med WTO's aftale om tekniske handelshindringer og samtidig gøre en tilsvarende indsats på internationalt plan;

39.  opfordrer Kommissionen til at overveje at indføre lovgivning om mærkning af oprindelsen af produkter, der kommer ind på EU-markedet, eller at foreslå regler, der garanterer en effektiv sporbarhed;

40.  opfordrer Kommissionen og tilskynder medlemsstaterne til at finde måder, hvorpå parter, som virker i almenhedens interesse, på grundlag af en behørig begrundelse og efter anmodning med henvisning til almenhedens interesse kan få adgang til toldoplysninger, der er indsamlet fra virksomheder, der handler med produkter, der importeres til EU;

Jurisdiktion og adgang til retsmidler

41.  bekræfter det presserende behov for effektivt at gribe ind over for multinationale selskabers krænkelser af menneskerettigheder, når de forekommer, og at løse de juridiske problemer, der skyldes virksomhedernes ekstraterritoriale dimension, navnlig ved at fastlægge fælles juridiske krav i hele forsyningskæden; opfordrer medlemsstaterne til at tage passende skridt for at fjerne de økonomiske og proceduremæssige hindringer for ofres civile søgsmål;

42.  gentager opfordringen til Kommissionens til at overveje en udvidelse af bestemmelserne om straffemyndighed i henhold til Bruxelles I-forordningen til at omfatte tredjelandssagsøgere i søgsmål mod selskaber, der har en klar tilknytning til en medlemsstat eller virksomheder, hvor EU er et vigtigt afsætningsmarked, og opfordrer Kommissionen til i givet fald hurtigt at fremsætte et forslag for Parlamentet og Rådet;

43.  minder om, at erhvervsvirksomheder bør oprette klagemekanismer på operativt plan for arbejdstagere, der er omfattet af deres virksomhed, herunder i eksportforarbejdningszoner; gentager sin opfordring til, at EU og medlemsstaterne tager passende skridt til at fjerne de juridiske, proceduremæssige og institutionelle hindringer for adgang til effektive retsmidler;

Ligestilling og børns rettigheder

44.  minder om, at ligestillingen er fast forankret i alle EU's politikker i overensstemmelse med artikel 8 i TEUF; beklager, at kønsaspektet ikke er nævnt i strategien "Handel for alle", og opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til ligestilling og styrkelse af kvinderens stilling i forbindelse med midtvejsevalueringen af strategien; opfordrer Kommissionen til at sikre, at kønsperspektivet medtages og integreres i handels- og investeringspolitikken, strategien for bistand til handel og alle fremtidige frihandelsaftaler og konsekvensanalyser; opfordrer Kommissionen til at fortsætte drøftelserne og forhandlingerne i WTO om at få taget hensyn til ligestilling mellem mænd og kvinder i WTO's handels. og investeringspolitik; opfordrer Kommissionen til at indsamle kønsopdelte oplysninger om globale værdikæder, navnlig inden for landbrugssektoren, under hensyntagen til styrkelsen af kvindernes stilling ud over til lønforhold og forhold, der fører til vold mod kvinder, og sociale forhold som forældreorlov og sundhed med henblik på at skabe et retsgrundlag, der modvirker de negative bivirkninger af de globale værdikæder; glæder sig over, at spørgsmålet om ligestilling mellem mænd og kvinder indgår i forhandlingerne om ajourføring af aftalen mellem EU og Chile og udgør en del af den fremtidige ajourførte aftale;

45.  efterlyser en dybtgående analyse af forskelle og uligheder inden for rammerne af de globale værdikæder: i) kønsforskelle i forbrug af tid, primært som følge af kvinders primære ansvar for reproduktivt arbejde; ii) kønsforskelle i adgangen til produktionsudstyr og -midler, navnlig jord, kredit, uddannelse og netværk, og iii) kønsforskelle, der skyldes mangler og forskelsbehandling på markeder og institutioner;

46.  understreger, at kvinder som regel er dem, der rammes hårdest, og at handel med kvindelige arbejdstagere meget ofte foregår sideløbende med sexrelateret handel med kvinder og drab på kvinder og piger;

47.  foreslår, at der udvikles en specifik strategi i forbindelse med den internationale handel og EU’s handelspolitik vedrørende globale værdikæder for formelt at beskytte personer, der fordømmer kvindedrab, handel med arbejdstagere og seksuel menneskehandel, og forsvare ofrene; understreger, at sådanne personer bør anerkendes og beskyttes på lige fod med det, der kræves for whistleblowere i forbindelse med international handel og EU-handel;

48.  minder om, at kvinder i stigende grad er til stede på arbejdsmarkedet, men at de stadig er overrepræsenteret i ufaglærte job med lave lønninger, at de mangler adgang til socialsikring, herunder barselsorlov, og at de ofte forskelsbehandles og udsættes for seksuel chikane;

49.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at fremme bæredygtige offentlige indkøb ved at anvende specifikke krav om respekt for menneskerettighederne og folkeretten, især med hensyn til fremme af ligestillingen mellem kønnene og overholdelse af de europæiske konkurrenceregler samt om åbenhed omkring leverandører og deres internationale forsyningskæder;

50.  understreger betydningen af, at de lande, som endnu ikke har ratificeret ILO-konvention nr. 182 om de værste former for børnearbejde og nr. 138 om lavalder for tilladelse til beskæftigelse og arbejde, gør det; minder om, at EU i overensstemmelse med sit værdigrundlag er forpligtet til at udrydde de værste former for børnearbejde på globalt plan og blandt andet arbejde for et forbud mod børnearbejde som led i sin optræden udadtil, jf. artikel 21 i TEU; gentager sin opfordring til en harmonisering og styrkelse af kontrollen med import og forsyningskæder for at sikre, at kun produkter, som ikke er fremstillet ved hjælp af tvangsarbejde, børnearbejde eller moderne former for slaveri kommer ind på EU-markedet; understreger sin støtte til igangværende initiativer til fordel for små og mellemstore virksomheder og organisationer for mindre landbrug med henblik på at gøre det muligt for dem at opnå en større andel af værdien i de globale værdikæder, f.eks. i forbindelse med retfærdig handel (fair trade); understreger, at det er vigtigt, at bekæmpelsen af tvangsarbejde og børnearbejde indarbejdes i alle EU's frihandelsaftaler gennem kapitler om bæredygtig udvikling for at sikre, at dette mål deles af handelspartnerne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forsvare dette forslag i alle internationale fora, herunder ILO, OECD, FN og WTO med henblik på at gøre fremskridt i kampen mod tvangsarbejde og børnearbejde; understreger i denne forbindelse, at målet om produkter, som ikke er fremstillet ved hjælp af børnearbejde, kun kan opnås, hvis det går hånd i hånd med indførelsen af en løn, man kan leve af, for barnets familiemedlemmer;

Udviklingslande

51.  understreger, at de globale værdikæder er en værdifuld lejlighed for virksomheder i udviklingslandene, og navnlig for små og mellemstore virksomheder, til at blive inddraget i verdensøkonomien; understreger, at specifikke politikker og ledsageforanstaltninger er nøglen til at opnå dette mål og til at udvide de potentielle fordele til alle arbejdstagere i vore handelspartnerlande, især politikker, der tager sigte på at gøre de administrative procedurer mere effektive, eller som hjælper de pågældende virksomhederne med at øge merværdien og styrke deres deltagelse i de globale værdikæder og med at forbedre deres sociale og miljømæssige standarder; påpeger, at revisionen af GSP og GSP + bør omfatte bindende bestemmelser om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og miljøbeskyttelse; bemærker, at mange udviklingslande har begrænset kapacitet og begrænsede ressourcer til effektivt at håndhæve overholdelsen af sociale og miljømæssige standarder og forordninger; opfordrer EU til at styrke kapacitetsopbygningen og yde regeringerne i partnerudviklingslandene teknisk bistand, når det er muligt og nødvendigt;

52.  minder om 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og tilgangen med bæredygtig produktion, bæredygtigt forbrug og anstændigt arbejde og opfordrer Kommissionen til i sin tilbagemelding på en gennemskuelig måde at behandle hvert enkelt bæredygtige udviklingsmål; gentager sin opfordring til Kommissionen og medlemsstaterne til at bruge handel som et middel til at fremme bæredygtig udvikling og god regeringsførelse i overensstemmelse med principperne for sammenhæng i udviklingspolitikken; understreger, at EU's handels- og investeringsaftaler, der indgås med udviklingslandene, bør være i overensstemmelse med de bæredygtige udviklingsmål; gentager, at udviklingslandene har ret til at regulere investeringer for at sikre, at alle investorer, herunder udenlandske investorer, pålægges forpligtelser og opgaver med henblik på at respektere menneskerettigheder og arbejds- og miljøstandarder;

53.  glæder sig over ikrafttrædelsen af aftalen om handelslettelser, som, hvis den gennemføres korrekt, vil forenkle og modernisere toldprocedurerne, hvilket gør det nemmere for udviklingslande, som generelt har større grænsehindringer, at blive integreret i det globale handelssystem;

54.  opfordrer Kommissionen til at støtte de små og mellemstore virksomheders effektive deltagelse i de globale værdikæder ved at støtte partnerskaber mellem små og mellemstore virksomheder og sammenslutninger af mindre landbrug i udviklingslandene, der sigter mod at sikre producenterne en større andel af værdien og samtidig sikre et højt beskyttelsesniveau for menneskerettigheder og sociale og miljømæssige rettigheder, som det er tilfældet i forbindelse med fair trade;

55.  opfordrer Kommissionen til at sikre en effektiv håndhævelse af og tilsyn med menneskerettighedsforholdene i forbindelse med ensidige handelspræferencer, der ydes i henhold til den generelle præferenceordning (GSP), og at de procedurer, der gælder i tilfælde af eventuel manglende overholdelse af disse betingelser, gennemføres i fuld overensstemmelse med forordningen om globale værdikæder;

56.  forventer, at midtvejsevalueringen af den generelle toldpræferenceordning vil præcisere definitionerne og indeholde en tilbundsgående vurdering af den nuværende ordning; mener, at handelspolitikken bør være et middel til at tilskynde EU’s handelspartnere til at indføre højere social-, arbejdsmarkeds- og miljøstandarder, hvilket kunne opnås gennem incitamenter i form af yderligere toldpræferencer for produkter, der er fremstillet på en bæredygtig måde; mener, at dette mål kræver en revision af GSP-forordningen, og foreslår i den forbindelse at anvendelsesområdet kommer til at omfatte bestemmelser om virksomhedernes sociale ansvar for at sikre, at multinationale selskaber overholder nationale og internationale juridiske forpligtelser med hensyn til menneskerettigheder og arbejds- og miljøstandarder; opfordrer til, at der lægges særlig vægt på situationen med hensyn til arbejdstagerrettigheder og fagforeninger i eksportproduktionszonerne, og opfordrer Kommissionen til at behandle dette emne i tæt samarbejde med ILO i forbindelse med revisionen af den generelle præferenceordning;

57.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle EU-finansierede udviklingsprojekter, herunder blandede projekter, ikke alene er fuldt ud i overensstemmelse med de internationalt aftalte principper for udviklingseffektivitet, men at de også fuldt ud respekterer princippet om frit, forudgående og informeret samtykke som fastsat i ILO's konvention nr. 169;

Oprindelsesbestemmelser

58.  henviser til, at forenklede, effektive og præferentielle oprindelsesbestemmelser spiller en afgørende rolle i forbindelse med globale værdikæder; erkender, at ufleksible og komplicerede oprindelsesbestemmelserne kan hæmme effektive ​​handelsmønstre;

59.  opfordrer Kommissionen til i videst muligt omfang at anvende multilaterale oprindelsesregler som de foretrukne oprindelsesregler i frihandelsaftaler; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med udarbejdelsen af særlige præferenceordninger for oprindelsesbestemmelser i frihandelsaftaler at sænke kravene til merværdi og tillade ændring af toldunderkategorier og "enkelttransformation" som en oprindelsesbestemmelser;

60.  anmoder Kommissionen om navnlig i forbindelse med forhandlingerne om frihandelsaftaler med lande, der i øjeblikket drager fordel af den generelle præferenceordning og Alt-Andet-End-Våben-præferencerne, at sikre, at udformningen af oprindelsesbestemmelserne ikke forstyrrer de økonomiske processer;

61.  mener, at øget kumulation i frihandelsaftaler ikke bør ses som et middel til liberalisering ad bagdøren, men snarere som et redskab til at sætte lande­­­ i stand til at specialisere sig i økonomiske aktiviteter i henhold til logikken om komparative fordele;

Intellektuelle ejendomsrettigheder og datastrømme

62.  glæder sig over Kommissionens tilsagn om at beskytte hele spektret af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder patenter, varemærker, ophavsret, mønstre, geografiske betegnelser, mærkning af oprindelse og lægemidler, samtidig med at der sikres adgang til rimelige priser på lægemidler både på WTO-plan og gennem frihandelsaftaler; opfordrer Kommissionen til at tage yderligere skridt i retning af en mulig udvidelse af beskyttelsen af ​​geografiske betegnelser til at omfatte ikke-landbrugsprodukter, som det allerede er sket i flere tredjelande gennem forskellige lovtiltag; opfordrer til et åbent og inklusivt samarbejde med tredjeparter om at bekæmpe svindel og forfalskede varer, der udnytter tilliden til varemærker og kendte mærkevarer;

63.  erkender, at digital innovation og datastrømme er afgørende drivkræfter for servicesektoren og et væsentligt element i de globale værdikæder for traditionelle fremstillingsvirksomheder, hvorfor obligatoriske lokaliseringskrav så vidt muligt skal bekæmpes både inden og uden for Europa, samtidig med at der tages hensyn til nødvendige undtagelser, der er baseret på legitime offentlige formål som for eksempel forbrugerbeskyttelse og beskyttelse af grundlæggende rettigheder; minder om, at beskyttelse af datastrømme og retten til privatlivets fred ikke udgør en handelshindring, men er grundlæggende rettigheder, som er forankret i artikel 39 i EU-traktaten, artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og i artikel 12 i verdenserklæringen om menneskerettighederne;

o
o   o

64.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og Verdenshandelsorganisationen.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0299.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0298.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0208.
(4) EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 101.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0405.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0196.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0098.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0041.
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0252.
(10) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0265.
(11) EUT L 130 af 19.5.2017, s. 1.
(12) EUT L 295 af 12.11.2010, s. 23.
(13) EUT L 303 af 31.10.2012, s. 1.
(14) EUT L 351 af 20.12.2012, s. 1.
(15) EUT L 330 af 15.11.2014, s. 1.
(16) http://childrenandbusiness.org
(17) Definition af små og mellemstore virksomheder http://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/HTML/?uri=CELEX:32003H0361&from=EN

Juridisk meddelelse