Indeks 
Vedtagne tekster
Onsdag den 13. september 2017 - StrasbourgEndelig udgave
Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: direkte forvaltede midler under Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF)
 Multilateral aftale om oprettelse af et fælleseuropæisk luftfartsområde (FELO)***
 Kontrolforanstaltninger for acryloylfentanyl *
 EU's politiske forbindelser med Indien
 Anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til at yde bistand til Italien
 Forslag til ændringsbudget nr. 4/2017, der ledsager forslaget om mobilisering af EU's Solidaritetsfond med henblik på at yde bistand til Italien
 Mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: ansøgning EGF/2017/002 FI/MICROSOFT 2
 EU's emissionshandelssystem (EU ETS): at videreføre de nuværende begrænsninger af anvendelsesområdet for luftfartsaktiviteter og forberede gennemførelsen af en global markedsbaseret foranstaltning fra 2021 ***I
 Medtagelse af drivhusgassemissioner og optag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 ***I
 Ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere ***I
 Genetisk modificeret sojabønne DAS-68416-4
 Import for foder og fødevarer, der har oprindelse i eller er afsendt fra Japan efter ulykken på atomkraftværket i Fukushima
 Forslag til ændringsbudget nr. 3/2017: budgetmidler til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet; stillingsfortegnelser for ACER og SESAR2
 Våbeneksport: gennemførelse af fælles holdning 2008/944/FUSP
 EU's politiske forbindelser med Latinamerika
 Korruption og menneskerettigheder i tredjelande

Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: direkte forvaltede midler under Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF)
PDF 243kWORD 48k
Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 12. juni 2017 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 for så vidt angår fordelingen af direkte forvaltede midler blandt målene for den integrerede havpolitik og den fælles fiskeripolitik (C(2017)03881 – 2017/2743(DEA))
P8_TA(2017)0331B8-0496/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2017)03881),

–  der henviser til Kommissionens skrivelse af 1. september 2017, hvori den anmoder Parlamentet om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning,

–  der henviser til skrivelse af 5. september 2017 fra Fiskeriudvalget til Udvalgsformandskonferencens formand,

–  der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 af 15. maj 2014 om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2328/2003, (EF) nr. 861/2006, (EF) nr. 1198/2006 og (EF) nr. 791/2007 samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1255/2011(1), særlig artikel 14, stk. 4, og artikel 126, stk. 5,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF(2),

–  der henviser til henstilling til afgørelse fra Fiskeriudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 6,

–  der henviser til, at der ikke er gjort indsigelse inden for den frist, der er fastsat i forretningsordenens artikel 105, stk. 6, tredje og fjerde led, og som udløb den 12. september 2017,

1.  erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 149 af 20.5.2014, s. 1.
(2) EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22.


Multilateral aftale om oprettelse af et fælleseuropæisk luftfartsområde (FELO)***
PDF 249kWORD 50k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. september 2017 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af den multilaterale aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, Republikken Albanien, Bosnien-Hercegovina, Republikken Bulgarien, Republikken Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Republikken Island, Republikken Montenegro, Kongeriget Norge, Rumænien, Republikken Serbien og De Forenede Nationers midlertidige administrative mission i Kosovo(1) om oprettelse af et fælles europæisk luftfartsområde (FELO) (15654/2016 – C8-0098/2017 – 2006/0036(NLE))
P8_TA(2017)0332A8-0260/2017

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (15654/2016),

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af den multilaterale aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, Republikken Albanien, Bosnien-Hercegovina, Republikken Bulgarien, Republikken Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Republikken Island, Republikken Montenegro, Kongeriget Norge, Rumænien, Republikken Serbien og De Forenede Nationers midlertidige administrative mission i Kosovo(2) om oprettelse af et fælles europæisk luftfartsområde (08823/2/2006)

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 100, stk. 2, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0098/2017),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0260/2017),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Albaniens, Bosnien-Hercegovinas, Republikken Bulgariens, Republikken Kroatiens, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens, Republikken Islands, Republikken Montenegros, Kongeriget Norges, Rumæniens og Republikken Serbiens regeringer og parlamenter og til De Forenede Nationers midlertidige administrative mission i Kosovo.

(1)* Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1244 (1999) og Den Internationale Domstols udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.
(2)* Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1244 (1999) og Den Internationale Domstols udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.


Kontrolforanstaltninger for acryloylfentanyl *
PDF 244kWORD 47k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. september 2017 om udkast til Rådets gennemførelsesafgørelse om at underkaste N-(1-phenethylpiperidin-4-yl)-N-phenylacrylamid (acryloylfentanyl) kontrolforanstaltninger (08858/2017 – C8-0179/2017 – 2017/0073(NLE))
P8_TA(2017)0333A8-0284/2017

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets udkast (08858/2017),

–  der henviser til artikel 39, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, som ændret ved Amsterdamtraktaten, og artikel 9 i protokol nr. 36 om overgangsbestemmelser, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0179/2017),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2005/387/RIA af 10. maj 2005 om udveksling af oplysninger om, risikovurdering af og kontrol med nye psykoaktive stoffer(1), særlig artikel 8, stk. 3,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 78c,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0284/2017),

1.  godkender Rådets udkast;

2.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 127 af 20.5.2005, s. 32.


EU's politiske forbindelser med Indien
PDF 194kWORD 57k
Europa-Parlamentets beslutning af 13. september 2017 om EU's politiske forbindelser med Indien (2017/2025(INI))
P8_TA(2017)0334A8-0242/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til det strategiske partnerskab mellem EU og Indien, der blev oprettet i 2004, og til den fælles handlingsplan for det strategiske partnerskab mellem Indien og EU af 7. september 2005,

–  der henviser til handlingsdagsordenen for EU og Indien 2020, som blev vedtaget på det 13. topmøde mellem EU og Indien, og til den fælles erklæring fra samme topmøde,

–  der henviser til den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik fra juni 2016,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. september 2001 med titlen ”Europa og Asien: strategiske rammer for styrkede partnerskaber” (COM(2001)0469),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 234/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et partnerskabsinstrument for samarbejde med tredjelande(1),

–  der henviser til sin henstilling af 28. oktober 2004 til Rådet om forbindelserne mellem EU og Indien(2),

–  der henviser til sin beslutning af 29. september 2005 om forslag til et strategisk partnerskab mellem EU og Indien(3),

–  der henviser til sin beslutning af 24. september 2008 om forberedelsen af topmødet mellem EU og Indien (Marseille, den 29. september 2008)(4),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Indien, herunder beslutninger om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet,

–  der henviser til sin beslutning af 2. februar 2012 om EU’s eksterne politik over for BRICS-landene og andre nye stormagter: målsætninger og strategier(5),

–  der henviser til sin beslutning af 13. april 2016 om EU i et foranderligt globalt miljø – en tættere forbundet, mere konfliktfyldt og mere kompleks verden(6),

–  der henviser til sin beslutning af 10. maj 2012 om pirateri(7),

–  der henviser til sin beslutning af 27. oktober 2016 om nuklear sikkerhed og ikkespredning(8),

–  der henviser til Udenrigsudvalgets besøg i Indien den 21.-22. februar 2017,

–  der henviser til det 11. topmøde mellem Asien og Europa (ASEM), som blev holdt i Ulaanbaatar den 15.-16. juli 2016, og til det 9. møde i Det Parlamentariske Partnerskab Asien-Europa (ASEP), som blev holdt i Ulaanbaatar den 21.-22. april 2016, samt til de respektive erklæringer, der blev vedtaget på de to møder,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og holdning i form af ændringsforslag fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0242/2017),

A.  der henviser til, at EU og Indien er verdens to største demokratier, der begge trækker på dybe kulturhistorier og er stærkt engageret i fremme af fred, stabilitet, sikkerhed, velfærd, bæredygtig udvikling samt respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, retsstatsprincippet og god regeringsførelse;

B.  der henviser til, at EU og Indien i løbet af de sidste to årtier har opbygget et strategisk partnerskab baseret på fælles værdier og interesser, da de er naturlige partnere og stabilitetsfaktorer i den nuværende multipolare verden; der henviser til, at dette strategiske partnerskab bør styrkes, da det har et stort potentiale til at skabe en ny dynamik på internationalt plan, herunder i FN, og takle spørgsmål som f.eks. målene for bæredygtig udvikling og mellemfolkelige kontakter;

C.  der henviser til, at der på det 13. topmøde mellem EU og Indien, der fandt sted den 30. marts 2016 efter en periode på fire år, blev vedtaget en ny køreplan for det strategiske partnerskab for de næste fem år;

D.  der henviser til at en række fælles erklæringer er blevet vedtaget på det 13. topmøde mellem EU og Indien: om en fælles dagsorden om migration og mobilitet, om et partnerskab om vand mellem Indien og EU, om et partnerskab om ren energi og klima og om terrorbekæmpelse;

E.  der henviser til, at EU og Indien, der er vigtige økonomiske partnere, og idet EU er Indiens vigtigste handelspartner, siden 2007 har ført forhandlinger om en ambitiøs frihandels- og investeringsaftale, der bør indgås snarest muligt; der henviser til at handlingsdagsordenen for EU og Indien 2020 bekræfter tilsagnet fra begge parter om at etablere et stabilt økonomisk klima, der er gunstigt for udvidelse af samarbejdet om handel og økonomi;

F.  der henviser til, at øget koordinering mellem EU og dets medlemsstater, for så vidt angår deres forbindelser med Indien, ville muliggøre en yderligere styrkelse af det strategiske partnerskab;

G.  der henviser til, at Indien er et levende demokrati og et åbent samfund med en fri presse og et aktivt civilsamfund; der henviser til, at EU og Indien regelmæssigt har udveksle bedste praksis med hensyn til menneskerettighederne og demokrati, herunder om spørgsmål om ytrings- og foreningsfrihed og retsstatsprincippet samt om behandlingen af migranter, respekt for mindretal og fremme af ligestilling mellem kvinder og mænd, hvilket EU har forpligtet sig til at gøre;

Et solidt grundlag for et værdifuldt samarbejde

1.  udtrykker sin fulde støtte til et styrket og uddybet partnerskab mellem EU og Indien med udgangspunkt i deres stærke politiske, økonomiske, sociale og kulturelle forbindelser og baseret på de fælles værdier om demokrati, respekt for menneskerettigheder og pluralisme samt på gensidig respekt og fælles interesser;

2.  mener, at forbedrede politiske forbindelser mellem de to partnere vil kunne bidrage positivt til at fremme regionalt og internationalt samarbejde i en verden, der står over for mange udfordringer, såsom sikkerhedsmæssige spændinger, manglende respekt for folkeretten, terrorisme, ekstremisme og radikalisering, grænseoverskridende organiseret kriminalitet og korruption, ureguleret migration og menneskehandel, virkningerne af klimaændringer, fattigdom, ulighed, tilsidesættelse af menneskerettighederne og voksende populisme;

3.  fremhæver at EU og Indien, som verdens to største demokratier, har et fælles ansvar for at fremme arbejdet for fred, retsstatsprincippet og menneskerettigheder overalt i verden, blandt andet gennem deres øgede samarbejde på FN-niveau;

4.  mener, at forholdet mellem EU og Indien er vokset betydeligt i kvalitet og omfang siden den politiske fælleserklæring fra 1993; fremhæver betydningen af det strategiske partnerskab mellem EU og Indien, der blev oprettet i 2004 og havde til formål at anerkende deres tætte forbindelser og tage deres forbindelser op på et højere og mere intensivt niveau;

5.  understreger, at partnerskabet mellem EU og Indien endnu ikke har nået sit fulde potentiale; mener, at der er behov for større politisk engagement på begge sider for at gøre forholdet mere dynamisk og værdifuldt for de udfordringer, som de to parter står over for på regionalt og internationalt plan; opfordrer til, at der investeres i en styrkelse af båndene mellem EU-27 og Indien; understreger vigtigheden af en fuldstændig vurdering af, hvordan det strategiske partnerskab fungerer med hensyn til at skabe idéer om muligheder for at fremme det;

Et stærkere partnerskab til fordel for både EU og Indien

6.  bifalder afholdelsen af det 13. topmøde mellem EU og Indien i Bruxelles den 30. marts 2016; opfordrer indtrængende EU og Indien til årligt at afholde topmøder, således som de har forpligtet sig til, da sådanne møder på højt plan bidrager positivt til øget samarbejde, gensidig forståelse og gensidig synlighed;

7.  ser med tilfredshed på godkendelsen af handlingsdagsordenen for EU og Indien 2020, som er en køreplan for at styrke det strategiske partnerskab over de næste fem år; noterer sig med tilfredshed de mange samarbejdsområder, der blev relanceret i 2016, herunder sikkerhed, bekæmpelse af terrorisme, migration og mobilitet, handel, overførsel af teknologi og kultur, klimaændringer, udvikling, energi og vand; opfordrer til effektiv gennemførelse af dagsordenen med klare skridt og frister;

8.  bekræfter sin støtte til udarbejdelsen af en omfattende og ambitiøs frihandelsaftale (FTA) mellem EU og Indien, som bør være økonomisk, social og politisk nyttig for begge parter; minder om, at EU er verdens største handelsblok, og at Indien har en af de højeste BNP-vækstrater på verdensplan; minder ligeledes om, at EU er Indiens primære partner med hensyn til handel og investering, og at import- og eksportstrømmene er forholdsvis afbalanceret mellem de to;

9.  noterer sig med tilfredshed, at EU og Indien har genoptaget sine drøftelser om, hvordan de kan gå videre med forhandlingerne om en FTA-aftale, også kendt som en bredt baseret handels- og investeringsaftale (BTIA); opfordrer indtrængende begge parter med henblik på indgåelse af frihandelsaftalen til så hurtigt som muligt at gå videre med forhandlingerne i en ånd af gensidighed og gensidig fordel og under hensyntagen til de internationale standarder, som begge parter har forpligtet sig til, herunder dem, der er fastlagt inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen (WTO) og Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), samt princippet om virksomhedernes sociale ansvar; anerkender, at en sådan aftale, der har balance mellem bekymringerne på begge sider, kan sikre, at foranstaltninger er til gavn for både europæiske og indiske borgere, herunder ved at bekæmpe fattigdom og fremme respekten for menneskerettighederne;

10.  anbefaler, at der på EU-niveau vedtages en konsekvent strategi med klare prioriteter for forbindelserne med Indien; henleder opmærksomheden på betydningen af, at både EU's institutioner og medlemsstaterne gennemfører en sådan strategi på en sammenhængende og koordineret måde; mener at EU's prioriteter vedrørende Indien også kan defineres i en ajourført strategi for forbindelserne mellem EU og Asien;

11.  glæder sig over Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) tilsagn om at fremme langsigtede investeringer i Indien i infrastrukturer, der er afgørende for den økonomiske, sociale og bæredygtige udvikling på det miljømæssige plan; opfordrer EIB til at opfylde dette tilsagn og øge sin støtte til bæredygtige investeringer i Indien;

12.  fremhæver betydningen af interparlamentarisk dialog for det strategiske partnerskabs funktion; opfordrer formanden for det indiske parlament til at danne en indisk-europæisk venskabsgruppe bestående af parlamentarikere fra Lok Sabha og Rajya Sabha, som modstykke til Parlamentets Delegation for Forbindelserne med Republikken Indien;

En bred dagsorden for samarbejde om udenrigs- og sikkerhedspolitik

13.  bekræfter, at både EU og Indien i dagens internationale miljø står over for presserende sikkerhedsudfordringer, som kræver et diplomatisk svar kombineret med udvidet afskrækkelse, respekt for folkeretten og samarbejde mellem demokratiske stater;

14.  fremhæver det betydelige potentiale for øget synergi mellem EU og Indien med hensyn til udenrigs- og sikkerhedspolitikken; er overbevist om, at regelmæssig og sammenhængende dialog kan bane vejen for gensidig forståelse og følgelig for øget koordinering mellem EU's og Indiens udenrigspolitiske dagsordener på regionalt og internationalt plan, bl.a. om emner, hvor der tidligere er blevet vedtaget forskellige fremgangsmåder;

15.  bifalder tilsagnet i handlingsdagsordenen for EU og Indien 2020 om at oprette fora for udenrigs- og sikkerhedspolitiske konsultationer; understreger merværdien af at øge hyppigheden og betydningen af udvekslinger på højt niveau inden for udenrigs- og sikkerhedsanliggender;

16.  opfordrer EU til sammen med medlemsstaterne og Indien at fortsætte og øge deres indsats for at fremme en effektiv, regelbaseret multilateralisme på globalt plan; opfordrer indtrængende næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Rådet til at støtte reformen af FN's Sikkerhedsråd, herunder Indiens anmodning om permanent medlemskab; opfordrer ·EU og Indien til så vidt muligt at samordne deres holdninger og initiativer på FN-niveau om spørgsmål, hvor deres samarbejde kan gøre en forskel, men også i andre internationale fora, såsom WTO;

17.  anerkender de værdifulde og intensiverede udvekslinger om spørgsmål af global betydning, som foregår inden for rammerne af Asien-Europa-mødet – et multilateralt forum for samarbejde, der omfatter både EU og Indien; støtter regionale integrationsprocesser i Asien, både på politisk og økonomisk plan, idet de kan bidrage positivt til at mindske konflikter og øge velstanden i regionen;

18.  understreger den betydelige merværdi af samarbejdet mellem EU og Indien for så vidt angår støtte til de demokratiske processer i Asien; understreger endvidere, at det er vigtigt, at EU og Indien samordner deres humanitære bistand og udviklingspolitikker, i betragtning af den høje udviklingsaktivitet, som begge parter har i Asien, og med henblik på at bidrage positivt til de politiske, økonomiske og sociale fremskridt i de pågældende lande, herunder for mindretal og statsløse personer, som f.eks. rohingyaer; opfordrer til at dialogen herom intensiveres;

19.  noterer sig EU's og Indiens fælles erklæring om terrorbekæmpelse af 30. marts 2016, der har til formål at styrke samarbejdet om forebyggelse og bekæmpelse af radikalisering, voldelig ekstremisme og terrorisme; understreger betydningen af at fortsætte samarbejdet mellem EU's og Indiens sikkerhedstjenester og retshåndhævende myndigheder under den nuværende ordning inden for Europol; anbefaler at fremme udveksling af bedste praksis og oplysninger mellem Indien og EU, herunder med EU-medlemsstaterne; opfordrer begge parter til sammen at gå ind for vedtagelsen af den generelle konvention om bekæmpelse af international terrorisme i FN-regi og en bedre håndhævelse af FN's terrorliste;

20.  understreger betydningen af et tættere samarbejde mellem EU og Indien med henblik på Afghanistan, nemlig at bidrage til en freds- og forsoningsproces under afghansk ledelse og ejerskab, til opbygning af stabile institutioner og en fungerende stat og til fremkomsten af et politisk og økonomisk miljø, der vil gøre en konsolidering af fred og sikkerhed mulig; tilskynder navnlig til øget politisk koordinering af sikkerhedsmæssige og militære spørgsmål, udviklingsstøtte og foranstaltninger til håndtering af den regionale kontekst; understreger, at "Asiens Hjerte-processen" er et vigtigt forum for regional tillidsskabelse og politisk samarbejde;

21.  opfordrer til en fornyet indsats med henblik på tilnærmelse og genopretning af gode naboskabsforbindelser mellem Indien og Pakistan gennem en omfattende dialog og eventuelt en trinvis tilgang, der starter med en drøftelse af tekniske spørgsmål og tillidsskabende foranstaltninger, og som i sidste ende fører til politiske møder på højt plan; understreger betydningen af den bilaterale dimension i arbejdet hen imod oprettelse af varig fred og samarbejde mellem Indien og Pakistan, hvilket vil kunne bidrage positivt til den sikkerhedsmæssige og økonomiske udvikling i regionen; understreger endvidere det ansvar over for fred, der påhviler begge stater som atommagter; opfordrer EU til at fremme og støtte forsoningsprocessen mellem Indien og Pakistan; understreger, at det er yderst vigtigt at bekæmpe terrorisme i alle former og afskygninger, herunder statsfinansieret terrorisme;

22.  anbefaler yderligere samarbejde om universel nedrustning, ikkespredning af masseødelæggelsesvåben og nuklear sikkerhed, da disse er mål, som både EU og Indien har forpligtet sig til; opfordrer i denne sammenhæng alle medlemsstater til at støtte Indiens anmodning om at tiltræde eksportkontrolordninger, som Gruppen af Leverandører af Nukleart Materiale, Missilteknologikontrolregimet, Wassenaararrangementet og Australiengruppen; ser med tilfredshed, at Indien har ratificeret IAEA-tillægsprotokollen;

23.  bifalder både Indiens og EU's konsekvente holdning til de ulovlige nukleare eller ballistiske missilprogrammer i Den Demokratiske Folkerepublik Korea (Nordkorea), som udgør en trussel mod den regionale og internationale fred, og tilskynder til yderligere samarbejde med henblik på at sikre en bred gennemførelse af FN's sanktioner mod Nordkorea;

24.  noterer sig Indiens bekymringer over Kina, navnlig med hensyn til sidstnævntes offensive politik i det Sydkinesiske Hav, betydelige militære modernisering, strategiske forbindelser med Pakistan og uafklarede grænsespørgsmål; mener, at kun en ægte dialog baseret på principperne i folkeretten kan bidrage til at bilægge disse uenigheder og opbygge tillid;

25.  noterer sig med tilfredshed begge parters støtte, der kom til udtryk på det 13. topmøde mellem EU og Indien, til en fuldstændig gennemførelse af Minskaftalen af alle parter med hensyn til konflikten i det østlige Ukraine; minder om, at EU kraftigt har fordømt Ruslands aggressive handlinger og har en politik om ikkeanerkendelse af den ulovlige annektering af Krim og Sevastopol; håber, at EU og Indien gennem dialog yderligere kan afstemme deres holdninger;

26.  opfordrer EU og Indien til at fortsætte udvekslingen af synspunkter, både i forbindelse med topmøder og under deres regelmæssige udenrigs- og sikkerhedspolitiske konsultationer, om situationen i Mellemøsten og om mulige samarbejdsområder, der vil kunne forbedre stabiliteten i regionen, herunder gennem foranstaltninger på internationalt plan; henleder navnlig opmærksomheden på vigtigheden af samarbejde for at sikre en varig politisk løsning i Syrien under den nuværende ramme vedtaget i FN-regi i overensstemmelse med Genèvekommunikéet af 30. juni 2012 og støtte genopbygningen og forsoningen, når der er igangsat en troværdig syriskledet og syriskejet politisk overgang;

27.  understreger, at EU og Indien vil kunne styrke deres samarbejde og udveksling af bedste praksis med hensyn til afrikanske lande for at sikre, at deres udviklingsbestræbelser er komplementære;

28.  understreger de store gensidige fordele, som EU og Indien kan drage af at intensivere deres samarbejde på områder som maritim sikkerhed, cybersikkerhed og databeskyttelse samt migration og mobilitet;

29.  understreger, at EU og Indien deler vitale interesser, og understreger, at de bør øge samarbejdet på områder som maritim sikkerhed, især med hensyn til bekæmpelse af piratvirksomhed, men også for at bevare fred og stabilitet og sikre kommunikationskanalen til søs i Det Sydkinesiske Hav og Det Indiske Ocean; anbefaler derfor, at der udvikles fælles standarder for operationelle procedurer inden for maritim sikkerhed og piratvirksomhed samt en fælles fortolkning af FN's havretskonvention, som tager hensyn til den frie sejlads, løser alle udestående problemstillinger og identificerer de mest egnede fælles foranstaltninger for samarbejde inden for konventionens rammer;

30.  glæder sig over vedtagelsen af EU's og Indiens fælles erklæring om et partnerskab om ren energi og klima på det 13. topmøde mellem EU og Indien i marts 2016; understreger Indiens og EU's positive indvirkning på forhandlingerne om Parisaftalen om klimaændringer og begge parters globale lederskab; opfordrer indtrængende begge parter til at øge deres indsats for at sikre, at alle kontraherende parter gennemfører aftalen; opfordrer i denne forbindelse til en intensivering af samarbejdet mellem EU og Indien på energiområdet, navnlig inden for vedvarende energi;

31.  bemærker med interesse vedtagelsen af EU's og Indiens fælles erklæring om et partnerskab om vand på det 13. topmøde mellem EU og Indien i marts 2016; anmoder derfor i den forbindelse Unionen om at styrke sit samarbejde med Indien og intensivere sin støtte til indiske projekter om bæredygtig vandforvaltning, som f.eks. "Clean Ganga";

32.  noterer sig med tilfredshed den fælles erklæring om en fælles dagsorden om migration og mobilitet, som sigter mod at skabe en ramme for samarbejdet om at fremme regulær migration, forhindre irregulær migration og menneskehandel og maksimere de udviklingsmæssige virkninger af mobilitet;

33.  mener, at mellemfolkelig udveksling bør være en af de vigtigste dimensioner af det strategiske partnerskab mellem EU og Indien; understreger navnlig betydningen af at fremme udvekslinger inden for uddannelse, kultur og videnskabelig forskning, herunder IT, og glæder sig derfor over stigningen i antallet af studenterudvekslinger inden for rammerne af Erasmus+, som bør udbygges yderligere; ser ligeledes positivt på mulighederne for samarbejde i udvikling af færdigheder inden for rammerne af "Make in India"-initiativet, som anført i handlingsdagsordenen for EU og Indien 2020, og understreger deres betydning for at intensivere de handelsmæssige og sociale forbindelser; opfordrer til, at kvindelige studerende, videnskabsfolk, forskere og fagfolk inddrages på lige vilkår i disse programmer;

En øget udveksling om partnerskabets menneskerettighedsdimension

34.  ser med tilfredshed på det bekræftede tilsagn om intensiveret udveksling vedrørende menneskerettigheder i det strategiske partnerskab mellem EU og Indien, da borgere på begge sider kan drage fordel af et øget samarbejde om menneskerettighedsspørgsmål; understreger især, at det er nødvendigt at styrke udveksling og koordinering mellem de to parter inden for rammerne af FN, herunder gennemførelsen af de henstillinger, der blev fremsat i forbindelse med den universelle regelmæssige gennemgang om menneskerettigheder; understreger samtidig betydningen af menneskerettighedsdialoger; bemærker, at der ikke har fundet nogen udveksling sted siden 2013, og opfordrer indtrængende til, at der afholdes en dialog så hurtigt som muligt;

35.  minder om sin mangeårige modstand mod dødsstraf uanset forbrydelsens art og under alle omstændigheder; gentager sin opfordring til indførelse af et øjeblikkeligt moratorium for henrettelser i Indien;

36.  minder om, at ytrings- og foreningsfrihed udgør en integrerende del af et levende demokratisk samfund; forstår nødvendigheden af at træffe foranstaltninger med henblik på at øge gennemsigtigheden af og introducere begrænsninger til aktiviteter, som finansieres af udenlandske aktører, der kan udgøre en fare for freden og stabiliteten; udtrykker dog bekymring over de indskrænkninger i ytrings- og foreningsfriheden i den nuværende indiske lovgivning om udenlandsk deltagelse i finansiering af NGO'er (loven om udenlandske bidrag - Foreign Contribution Regulation Act);

37.  anerkender den betydelige indsats, som de indiske myndigheder har gjort med henblik på at bekæmpe alle former for forskelsbehandling, herunder kastebaseret forskelsbehandling; bemærker imidlertid med bekymring, at kastebaseret forskelsbehandling fortsat er en kilde til misbrug, og opfordrer derfor Indiens myndigheder til at øge deres indsats for at bekæmpe denne krænkelse af menneskerettighederne; opfordrer Indien til at sikre fuld beskyttelse af mindretal, navnlig religiøse og etniske, og understreger betydningen af at fremme tolerance over for forskellighed i forebyggelsen af vold mellem forskellige befolkningssamfund; ser med tilfredshed på, at Indiens Højesteret beordrede en genoptagelse undersøgelsen af vold mod kristne i 2008 og en tilstrækkelig kompensation til ofrene;

38.  opfordrer Indien til at ratificere konventionen mod tortur og den valgfrie protokol hertil samt den internationale konvention om beskyttelse af alle personer mod tvungen forsvinding;

39.  mener, at i lyset af EU's og Indiens bekræftede tilsagn om at styrke samarbejdet om menneskerettighedsspørgsmål bør kvinders rettigheder medtages på dagsordenen for menneskerettighedsdialogen mellem de to parter; bifalder den indiske regerings vilje til at forbedre kvinders rettigheder og indføre ligestilling mellem kvinder og mænd i politikprogrammeringen, og opfordrer de indiske myndigheder til at tage yderligere skridt til at efterforske og forebygge kønsbaseret vold samt fremme ligestilling mellem kønnene; bifalder desuden, at EU finansierer projekter i Indien, der bekæmper vold mod kvinder og børn, og anbefaler, at finansieringen opretholdes; opfordrer til, at rettighederne for LGBTIQ-personer forbedres, og at § 377 i den indiske straffelov ophæves;

o
o   o

40.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til Indiens regering og parlament.

(1) EUT L 77 af 15.3.2014, s. 77.
(2) EUT C 174 E af 14.7.2005, s. 179.
(3) EUT C 227 E af 21.9.2006, s. 589.
(4) EUT C 8 E af 14.1.2010, s. 69.
(5) EUT C 239 E af 20.8.2013, s. 1.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0120.
(7) EUT C 261 E af 10.9.2013, s. 34.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0424.


Anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til at yde bistand til Italien
PDF 250kWORD 49k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets beslutning af 13. september 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på at yde bistand til Italien (COM(2017)0540 – C8-0199/2017 – 2017/2101(BUD))
P8_TA(2017)0335A8-0280/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0540 – C8-0199/2017),

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond(1),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(2), særlig artikel 10,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(3), særlig punkt 11,

–  der henviser til skrivelse fra Regionaludviklingsudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0280/2017),

1.  bemærker, at afgørelsen indebærer den største mobilisering nogensinde af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond;

2.  bemærker, at den øvre grænse for det forskud, der er fastsat i artikel 4a i forordning (EF) nr. 2012/2002, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 661/2014(4), ofte kan være et utilstrækkeligt mål for de katastrofer, der klassificeres som "større naturkatastrofer"; understreger behovet for at overveje en højere grænse for disse specifikke første finansielle bidrag for effektivt og hurtigt at kunne imødegå de skader, som denne kategori af katastrofer forårsager;

3.  hilser afgørelsen velkommen som et tegn på Unionens solidaritet med Unionens borgere og regioner, der er ramt af naturkatastrofer;

4.  godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

5.  pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

6.  pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på at yde bistand til Italien

(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2017/1599.)

(1) EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(3) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 661/2014 af 15. maj 2014 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EUT L 189 af 27.6.2014, s. 143).


Forslag til ændringsbudget nr. 4/2017, der ledsager forslaget om mobilisering af EU's Solidaritetsfond med henblik på at yde bistand til Italien
PDF 252kWORD 50k
Europa-Parlamentets beslutning af 13. september 2017 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 4/2017 for regnskabsåret 2017, der ledsager forslaget om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på at yde bistand til Italien (11813/2017 – C8-0304/2017 – 2017/2109(BUD))
P8_TA(2017)0336A8-0281/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(1), særlig artikel 41,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017, endeligt vedtaget den 1. december 2016(2),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(3) (FFR-forordningen),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(4),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter(5),

–  der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 4/2017, vedtaget af Kommissionen den 26. juni 2017 (COM(2017)0541),

–  der henviser til Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 4/2017, vedtaget af Rådet den 4. september 2017 og fremsendt til Europa-Parlamentet samme dag (11813/2017 – C8-0304/2017),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 88 og 91,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0281/2017),

A.  der henviser til, at forslag til ændringsbudget nr. 4/2017 vedrører mobiliseringen af 1 196 797 579 EUR fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EUSF) som følge af de jordskælv, som fandt sted i Italien mellem august 2016 og januar 2017 i regionerne Abruzzo, Lazio, Marche og Umbrien;

B.  der henviser til, at der allerede er udbetalt et beløb på 30 000 000 EUR i forbindelse med denne EUSF-sag i form af et forskud fra Unionens budget for 2016;

C.  der henviser til, at denne mobilisering er den hidtil største mobilisering af EUSF;

D.  der henviser til, at formålet med forslag til ændringsbudget nr. 4/2017 er formelt at opføre de tilsvarende budgetmæssige tilpasninger på Unionens budget for 2017;

E.  der henviser til, at Kommissionen derfor foreslår at ændre Unionens budget for 2017 og forhøje artikel 13 06 01 "Bistand til medlemsstaterne i forbindelse med en større naturkatastrofe, som har en alvorlig indvirkning på borgernes livsvilkår, det naturlige miljø eller økonomien" med 1 166 797 579 EUR i både forpligtelses- og betalingsbevillinger;

F.  der henviser til, at det samlede beløb, der er til rådighed til mobiliseringen af EUSF på dette tidspunkt af året, er 293 971 080 EUR mindre end det foreslåede beløb, og at Kommissionen derfor foreslår at dække denne forskel med det årlige beløb, der er til rådighed i 2018 i overensstemmelse med artikel 10, stk. 2, i FFR-forordningen; der henviser til, at denne mulighed aldrig tidligere er blevet anvendt;

G.  der henviser til, at EUSF som defineret i FFR-forordningen er et særligt instrument, og at de tilsvarende forpligtelses- og betalingsbevillinger skal opføres på budgettet ud over FFR-lofterne;

H.  der henviser til, at Kommissionen foreslår at omfordele alle de nødvendige betalingsbevillinger inden for rammerne af EU-budgettet for 2017 og at overføre midler til den negative reserve, som blev aktiveret ved ændringsbudget nr. 1/2017 (70 402 434 EUR), fra budgetposterne for nogle af strukturfondsprogrammerne for 2007-2013,

1.  understreger det presserende behov for at frigive finansiel bistand gennem EUSF til de regioner, der er ramt af disse naturkatastrofer; bemærker, at det er af afgørende betydning at skabe synergi mellem alle disponible EU-instrumenter for at sikre, at ressourcerne udnyttes effektivt til genopbygning og alle andre nødvendige foranstaltninger;

2.  noterer sig forslaget til ændringsbudget nr. 4/2017 som forelagt af Kommissionen;

3.  godkender Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 4/2017;

4.  pålægger sin formand at fastslå, at ændringsbudget nr. 4/2017 er endeligt vedtaget, og drage omsorg for, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Revisionsretten samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(2) EUT L 51 af 28.2.2017.
(3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(4) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(5) EUT L 168 af 7.6.2014, s. 105.


Mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: ansøgning EGF/2017/002 FI/MICROSOFT 2
PDF 263kWORD 52k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets beslutning af 13. september 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (ansøgning fra Finland – EGF/2017/002 FI Microsoft 2) (COM(2017)0322 – C8-0193/2017 – 2017/2098(BUD))
P8_TA(2017)0337A8-0278/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0322 – C8-0193/2017),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014-2020) og ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006(1) (EGF-forordningen),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(2), særlig artikel 12,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(3) (IIA af 2. december 2013), særlig punkt 13,

–  der henviser til trepartsproceduren, jf. punkt 13 i IIA af 2. december 2013,

–  der henviser til skrivelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

–  der henviser til skrivelse fra Regionaludviklingsudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0278/2017),

A.  der henviser til, at Unionen har oprettet lovgivnings- og budgetmæssige instrumenter, der skal yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene eller den globale finansielle og økonomiske krise, og hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet;

B.  der henviser til, at Unionens finansielle bistand til arbejdstagere, der er blevet arbejdsløse som følge af strukturændringer, bør være dynamisk og tilvejebringes så hurtigt og effektivt som muligt;

C.  der henviser til, at Finland indgav ansøgning EGF/2017/002 FI/Microsoft 2 for økonomisk støtte fra EGF i henhold til interventionskriterierne i EGF-forordningens artikel 4, stk. 1, litra a), som følge af 1 248 afskedigelser hos Microsoft Mobile Oy og 11 af virksomhedens leverandører og producenter i efterfølgende produktionsled i Finland, der er aktive i den økonomiske sektor, som er klassificeret under NACE rev. 2 hovedgruppe 62 (Computerprogrammering, konsulentbistand vedrørende informationsteknologi og lignende aktiviteter);

1.  er enig med Kommissionen i, at betingelserne i artikel 4, stk. 1, litra a), i EGF-forordningen er opfyldt, og at Finland er berettiget til en økonomisk støtte på 3 520 080 EUR i henhold til nævnte forordning, hvilket svarer til 60 % af de samlede omkostninger på 5 559 300 EUR;

2.  bemærker, at Finland indgav ansøgningen om økonomisk støtte den 1. februar 2017, og at vurderingen heraf efter indgivelse af yderligere oplysninger fra Finland blev afsluttet af Kommissionen den 21. juni 2017;

3.  minder om, at virksomheden Microsoft overtog Nokias mobiltelefonaktiviteter, og at Microsoft Mobile Oy blev etableret i 2014; bemærker, at ca. 4 700 ansatte fra Nokia blev overflyttet til Microsoft Mobile Oy i Finland;

4.  bemærker, at den vigtigste årsag til afskedigelserne hos Microsoft Mobile Oy er den verdensomspændende konkurrence inden for mobiltelefonsektoren og Microsoft Mobile Oy's deraf følgende tab af markedsandel og dets Windows-baserede styresystem; bemærker, at faldet skete på trods af den omstændighed, at Microsoft Mobile Oy lancerede nye mobilapparater og investerede i design, komponenter og marketing;

5.  konstaterer med beklagelse de udfordringer, som EU's producenter af mobiltelefoner står over for; mener, at der skal tilbydes passende støtte, således at de berørte arbejdstagere kan blive omskolet for at være bedre rustet til at finde jobs i beslægtede eller voksende industrisektorer;

6.  konkluderer, at afskedigelserne er knyttet til, at produktionen af mobilapparater flyttes til lande med lavere lønninger; bemærker, at vinderne i denne smartphonekonkurrence har været producenter med hjemsted i USA og Asien, som anvender Android eller iOS som operativsystemer;

7.  erkender, at de berørte regioner Helsinki-Uusimaa, Länsi-Suomi og Etelä-Suomi allerede har oplevet omfattende afskedigelser i virksomheder inden for elektronik og software, og at Länsi-Suomi og Etelä-Suomi har høje regionale arbejdsløshedstal (henholdsvis 14,6 % og 17,5 % af arbejdsstyrken); bemærker, at 1 000 ud af de i alt 1 248 afskedigede arbejdstagere, som er berettiget til EGF-støtte, forventes at deltage i foranstaltningerne;

8.  bemærker, at 92,5 % af de modtagere, der er tiltænkt støtte, befinder sig i aldersgruppen 30-54 år, og at mange af de afskedigede arbejdstagere er højtuddannede; bemærker, at arbejdsløshedstallene for højtuddannede er steget betydeligt i alle tre regioner; er bekymret over den allerede vanskelige arbejdsløshedssituation for højt kvalificerede og veluddannede personer, hvis beskæftigelsesudsigter ellers normalt er gode;

9.  bemærker, at Finland planlægger seks typer foranstaltninger: i) coaching-foranstaltninger og andre forberedende foranstaltninger, ii) beskæftigelses- og virksomhedstjenester, iii) uddannelse, iv) iværksætterstøtte, v) løntilskud og vi) godtgørelser i forbindelse med omkostninger ved rejse og ophold; bemærker, at disse foranstaltninger udgør aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger; bemærker, at der afsættes tilstrækkelige midler til kontrol og rapportering;

10.  bemærker, at indkomststøtteforanstaltningerne vil svare til 26,74 % af den samlede pakke af individualiserede foranstaltninger, hvilket er under den maksimale sats på 35 %, der er fastsat i EGF-forordningen, og at disse foranstaltninger er betinget af, at de modtagere, der er tiltænkt støtte, deltager aktivt i jobsøgnings- eller uddannelsesaktiviteter;

11.  fremhæver vigtigheden af, at EGF støtter aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger; bemærker, at personlig service for de afskedigede arbejdstagere i tidligere EGF-sager har vist sig at være særdeles nyttig;

12.  glæder sig over anvendelsen af Eures-nettet til at videreformidle udenlandske stillingsannoncer til finske jobsøgende; glæder sig over, at de finske myndigheder tilskynder afskedigede arbejdstagere til fuldt ud at nyde godt af deres ret til fri bevægelighed;

13.  er klar over, at de EGF-støttede uddannelsesforanstaltninger skal supplere de foranstaltninger, der finansieres af en fond, der oprettes af selskabet for at hjælpe tidligere ansatte med at starte små virksomheder inden for IT og andre sektorer; glæder sig over dette initiativ;

14.  glæder sig over, at de finske myndigheder besluttede at sætte de individualiserede tilbud til de modtagere, der er tiltænkt støtte, i værk den 12. juli 2016, længe før ansøgningen om bevilling af EGF-støtte til den foreslåede samordnede pakke;

15.  glæder sig over, at der har været høringer med interessenter, herunder repræsentanter for centrene for økonomisk udvikling (ELY-centre), kontorerne for beskæftigelse og økonomisk udvikling af de pågældende regioner, Microsoft, den finske teknologibranche, fagforeningen Pro, forbundet af professionelle ingeniører i Finland og det finske finansieringsinstitut for innovation;

16.  erindrer om, at udformningen af en samordnet pakke af personaliserede tilbud, der støttes af EGF, bør tage højde for fremtidige arbejdsmarkedsperspektiver og efterspurgte færdigheder og være forenelig med overgangen til en ressourceeffektiv og bæredygtig økonomi;

17.  erkender, at denne ansøgning er fortsættelsen af en række tidligere ansøgninger fra Finland som følge af Nokias tilbagegang (EGF/2007/003 FI/Perlos, EGF/2012/006 FI/Nokia Salo, EGF/2013/001 FI/Nokia, EGF/2015/001 FI/Broadcom, EGF/2015/005 FI/Computer Programming, EGF/2016/001 FI/Microsoft og EGF/2016/008 FI/Nokia Network Systems);

18.  bemærker, at der i øjeblikket gennemføres en EGF-intervention (EGF/2016/001 FI/Microsoft), der skal støtte de ansatte, der tidligere er blevet afskediget af Microsoft; understreger, at de tiltænkte støttemodtagere i nærværende forslag adskiller sig fra støttemodtagerne i nævnte sag;

19.  bemærker, at de finske myndigheder har forsikret, at de støtteberettigede aktioner ikke modtager støtte fra andre EU-fonde eller finansielle instrumenter, og at enhver dobbeltfinansiering vil blive forhindret, og at de støtteberettigede aktioner skal supplere aktioner, som finansieres af strukturfondene;

20.  minder om vigtigheden af at forbedre alle arbejdstageres beskæftigelsesegnethed ved hjælp af tilpassede uddannelsestilbud og anerkendelse af færdigheder og kompetencer opnået gennem hele arbejdstagerens arbejdsliv; forventer, at uddannelsestilbuddene i den samordnede pakke ikke blot skræddersys til de afskedigede arbejdstageres behov, men også til det faktiske erhvervsklima;

21.  gentager, at støtte fra EGF ikke må erstatte aktioner, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller foranstaltninger, der er rettet mod omstrukturering af virksomheder eller sektorer; bemærker, at Finland har bekræftet, at EGF-støtten bestemt ikke vil erstatte dem;

22.  anmoder Kommissionen om at sikre aktindsigt i dokumenter vedrørende EGF-sager;

23.  godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

24.  pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

25.  pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen på baggrund af en ansøgning fra Finland – EGF/2017/002 FI/Microsoft 2

(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2017/1600.)

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 855.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(3) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.


EU's emissionshandelssystem (EU ETS): at videreføre de nuværende begrænsninger af anvendelsesområdet for luftfartsaktiviteter og forberede gennemførelsen af en global markedsbaseret foranstaltning fra 2021 ***I
PDF 510kWORD 73k
Europa-Parlamentets ændringer af 13. september 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af direktiv 2003/87/EF for at videreføre de nuværende begrænsninger af anvendelsesområdet for luftfartsaktiviteter og forberede gennemførelsen af en global markedsbaseret foranstaltning fra 2021 (COM(2017)0054 – C8-0028/2017 – 2017/0017(COD))(1)
P8_TA(2017)0338A8-0258/2017

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til forordning
Betragtning 2 a (ny)
(2a)  Miljøbeskyttelse er en af de vigtigste udfordringer, Unionen står over for.
Ændring 38
Forslag til forordning
Betragtning 3
(3)  Det Europæiske Råd fastsatte på sit møde den 23.-24. oktober 2014 et bindende mål for den EU-interne reduktion af drivhusgasemissioner på mindst 40 % frem til 2030 i forhold til 1990. Rådet godkendte på sit møde den 6. marts 2015 formelt bidraget fra Unionen og dens medlemsstater som deres tilsigtede nationalt bestemte bidrag under Parisaftalen. Det Europæiske Råds konklusioner af oktober 2014 bekræftede, at målet skal nås i fællesskab af Den Europæiske Union på den mest omkostningseffektive måde med en reduktion i sektorerne i og uden for emissionshandelssystemet (ETS) på henholdsvis 43 % og 30 % senest i 2030 i forhold til 2005. Alle økonomiske sektorer bør bidrage til at opnå disse emissionsreduktioner.
(3)  Det Europæiske Råd fastsatte på sit møde den 23.-24. oktober 2014 et bindende mål for den EU-interne reduktion af drivhusgasemissioner på mindst 40 % frem til 2030 i forhold til 1990. Rådet godkendte på sit møde den 6. marts 2015 formelt bidraget fra Unionen og dens medlemsstater som deres tilsigtede nationalt bestemte bidrag under Parisaftalen. Det Europæiske Råds konklusioner af oktober 2014 bekræftede, at målet skal nås i fællesskab af Den Europæiske Union på den mest omkostningseffektive måde med en reduktion i sektorerne i og uden for emissionshandelssystemet (ETS) på henholdsvis 43 % og 30 % senest i 2030 i forhold til 2005. Alle økonomiske sektorer bør bidrage til at opnå disse emissionsreduktioner, og Kommissionen bør med henblik herpå bl.a. tilvejebringe en platform for udveksling af bedste praksis og indhøstede erfaringer mellem medlemsstaterne i sektoren for lavemissionsmobilitet.
Ændring 2
Forslag til forordning
Betragtning 3 a (ny)
(3a)  Et velfungerende, reformeret EU ETS med et styrket instrument til at stabilisere markedet vil være det vigtigste europæiske instrument til at nå målet om en reduktion på 40 % med en lineær faktor og gratis tildeling efter 2020. Andelen af auktionerede kvoter bør udtrykkes som en procentuel værdi i den lovgivningsmæssige retsakt for at styrke sikkerheden ved planlægning af investeringer, for at øge gennemsigtigheden, for at minimere kulstoflækage og for at gøre den samlede ordning mere enkel og mere forståelig. Disse bestemmelser bør være i overensstemmelse med Unionens klimamålsætninger og dens forpligtelser i henhold til Parisaftalen og tilpasset den forberedende dialog i 2018, den første globale statusopgørelse i 2023 og efterfølgende globale statusopgørelser hvert femte år derefter med det formål at skaffe oplysninger til successive nationalt bestemte bidrag (NDC’er).
Ændring 39
Forslag til forordning
Betragtning 4
(4)  Unionen og medlemsstaterne har bestræbt sig for at fremme en international aftale om nedbringelse af virkningerne af drivhusgasemissionerne fra luftfarten siden 1997, og de har siden 2008 haft lovgivning på plads med henblik at begrænse klimapåvirkningen fra luftfarten i EU's emissionshandelssystem (EU ETS), som har fungeret siden 2005. Med henblik på at fremme arbejdet i Den Internationale Organisation for Civil Luftfart (ICAO) har Unionen to gange vedtaget tidsbestemte undtagelser fra EU ETS for at begrænse overholdelsesforpligtelserne til kun at omfatte emissioner fra flyvninger mellem flyvepladser beliggende i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), således at luftfartøjsoperatørerne, uanset hvor de har hjemsted, ligebehandles på ruterne. Ved den seneste undtagelse fra EU ETS ved forordning nr. 421/2014 blev overholdelsesforpligtelserne begrænset til kun at omfatte flyvninger inden for EØS mellem 2013 og 2016, og der forventedes potentielle ændringer af anvendelsesområdet for systemet, hvad angår aktiviteter til eller fra flyvepladser beliggende uden for EØS, fra den 1. januar 2017 og frem, efter gennemførelsen af den i nævnte forordning anførte nyvurdering.
(4)  Unionen og medlemsstaterne har bestræbt sig for at fremme en international aftale om nedbringelse af virkningerne af drivhusgasemissionerne fra luftfarten siden 1997, og de har siden 2008 haft lovgivning på plads med henblik at begrænse klimapåvirkningen fra luftfarten i EU-emissionshandelssystemet (EU ETS), som har fungeret siden 2005. I sin dom af 21. december 20111a fastslog EU-Domstolen, at det ikke er i strid med folkeretten at medtage EØS-eksterne flyvninger i EU-emissionshandelssystemet. Hertil kommer, at medlemsstaterne siden 2004 og 2008 atter har forpligtet sig til at gennemføre det fælles europæiske luftrum, under hensyntagen til stigningen i luftfartsaktiviteter i de kommende år. Med henblik på at opnå fremskridt med lufttrafikstyring skal gennemførelsen af SESAR (ATM-forskning i det fælles europæiske luftrum) fremskyndes, ligesom innovativ teknologi skal fremmes inden for rammerne af Clean Sky-projektet. Indførelsen af den globale markedsbaserede foranstaltning via Den Internationale Organisation for Civil Luftfart (ICAO) bør bidrage til yderligere fremskridt i arbejdet med at reducere emissioner inden for luftfarten. Med henblik på at fremme arbejdet i Den Internationale Organisation for Civil Luftfart (ICAO) har Unionen to gange vedtaget tidsbestemte undtagelser fra EU ETS for at begrænse overholdelsesforpligtelserne til kun at omfatte emissioner fra flyvninger mellem flyvepladser beliggende i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), således at luftfartøjsoperatørerne, uanset hvor de har hjemsted, ligebehandles på ruterne. Ved den seneste undtagelse fra EU ETS ved forordning (EU) nr. 421/2014 blev overholdelsesforpligtelserne begrænset til kun at omfatte flyvninger inden for EØS mellem 2013 og 2016, og der forventedes potentielle ændringer af anvendelsesområdet for systemet, hvad angår aktiviteter til eller fra flyvepladser beliggende uden for EØS, fra den 1. januar 2017 og frem, efter gennemførelsen af den i nævnte forordning anførte nyvurdering.
_________________
1a Domstolens dom af 21. december 2011, Air Transport Association of America m.fl. mod Secretary of State for Energy and Climate Change, C-366/10, ECLI:EU:C:2011:864.
Ændring 4
Forslag til forordning
Betragtning 5
(5)  I lyset af den resolution, der blev vedtaget på den 39. ICAO-forsamling i oktober 2016 om en global markedsbaseret foranstaltning fra 2021 for at udligne emissionerne fra den internationale luftfart over 2020-niveauet, anses det for hensigtsmæssigt at videreføre den eksisterende undtagelse i afventning af videreudviklingen af udformningen og gennemførelsen af den globale markedsbaserede foranstaltning. I den henseende er det planlagt, at ICAO i 2018 vedtager standarder og anbefalet praksis for at supplere resolutionen og muliggøre gennemførelsen af den globale ordning. Den konkrete operationalisering vil dog kræve, at ICAO-parterne gør en indsats på nationalt plan. ICAO skal også udarbejde forvaltningsordninger, herunder et registreringssystem. I den forbindelse bør den nuværende undtagelse fra EU ETS for flyvninger til og fra tredjelande - med forbehold af nyvurderingen af gennemførelsen af ICAO's ordning - forlænges for at fremme arbejdet i ICAO og lette operationaliseringen af ICAO's ordning. Som følge af forlængelsen af undtagelsen bør den mængde kvoter, der auktioneres og udstedes gratis, bl.a. fra den særlige reserve, svare til mængden for 2016 og bør være proportional med nedsættelsen af returneringsforpligtelsen.
(5)  I lyset af den resolution, der blev vedtaget på den 39. ICAO-forsamling i oktober 2016 om en global markedsbaseret foranstaltning fra 2021 for at udligne emissionerne fra den internationale luftfart over 2020-niveauet, er det planlagt, at ICAO i 2018 vedtager standarder og anbefalet praksis for at supplere resolutionen og muliggøre gennemførelsen af den globale ordning. Den konkrete operationalisering vil dog kræve, at ICAO-parterne gør en indsats på nationalt plan. ICAO skal også udarbejde forvaltningsordninger, herunder et registreringssystem. I den forbindelse bør den nuværende undtagelse fra EU ETS for flyvninger til og fra tredjelande forlænges indtil 2021 for at fremme arbejdet i ICAO og lette operationaliseringen af ICAO's ordning. Som følge af forlængelsen af undtagelsen bør den mængde kvoter, der auktioneres og udstedes gratis, bl.a. fra den særlige reserve, svare til mængden for 2016 og bør være proportional med nedsættelsen af returneringsforpligtelsen.
Ændring 5
Forslag til forordning
Betragtning 5 a (ny)
(5a)  50 % af kvoterne bør auktioneres fra 1. januar 2021, mens det samlede antal tildelte kvoter bør være omfattet af anvendelsen af den lineære reduktionsfaktor, jf. artikel 9 i direktiv 2003/87/EF.
Ændring 6
Forslag til forordning
Betragtning 5 b (ny)
(5b)  De indtægter, der genereres fra auktionering af kvoter, eller hvad der svarer dertil i økonomisk værdi, bør anvendes til at imødegå klimaændringer i Unionen og tredjelande, bl.a. til at reducere drivhusgasemissioner, til at tilpasse sig virkningerne af klimaændringer i Unionen og tredjelande, særligt udviklingslande, til at finansiere forskning og udvikling med henblik på modvirkning og tilpasning, herunder inden for flyteknik, lufttransport og bæredygtige alternative brændstoffer til luftfart, til at mindske emissionerne ved hjælp af transport med lave emissioner og til at dække omkostninger til administration af EU ETS. Der bør tages særligt hensyn til medlemsstater, der anvender disse indtægter til samfinansiering af programmer for forskning og innovation eller initiativer under det niende forskningsrammeprogram (RP9). For at underbygge Unionens forpligtelser er gennemsigtighed i brugen af indtægter fra auktionering af kvoter i henhold til direktiv 2003/87/EF yderst vigtig.
Ændring 7
Forslag til forordning
Betragtning 5 c (ny)
(5c)  Emissionsmodregninger i henhold til den globale markedsbaserede foranstaltning omfatter ét element i ICAO's sæt af foranstaltninger til at nå det tilstræbte mål om kulstofneutral vækst fra 2020 (CNG 2020) og bør suppleres med fremskridt inden for fly- og fremdriftsteknologier. Videreførelse af finansieringen af forskningsstrategier og -programmer såsom det fælles teknologiinitiativ vedrørende Clean Sky, Galileo, SESAR og Horisont 2020 vil være af afgørende betydning for den teknologiske innovation og de driftsmæssige forbedringer med sigte på at gå længere end CNG 2020 og opnå absolutte emissionsreduktioner i hele sektoren. Det er desuden vigtigt, at EU-lovgivningen, f.eks. det fælles europæiske luftrum, som tager sigte på at forhindre opsplitningen af det europæiske luftrum og dermed en stigning i CO2-emissioner fra luftfarten, gennemføres hurtigt og fuldt ud af medlemsstaterne.
Ændring 8
Forslag til forordning
Betragtning 6
(6)  Da visse centrale elementer i den globale markedsbaserede foranstaltning endnu ikke er udviklet, og gennemførelsen afhænger af staternes og regionernes interne lovgivning, anses det for hensigtsmæssigt at foretage en nyvurdering, når der er klarhed om arten og indholdet af disse retlige instrumenter forud for iværksættelsen af ICAO's globale markedsbaserede foranstaltning, og forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport. Rapporten bør inddrage alle standarder eller andre instrumenter, der vedtages via ICAO, de foranstaltninger, der er truffet af tredjelande til at gennemføre den globale markedsbaserede foranstaltning, som skal gælde for emissionerne fra 2021, og andre former for relevant international udvikling (f.eks. regler under UNFCCC og Parisaftalen om kulstofmarkeder og -regnskaber). Det bør i rapporten overvejes, hvordan disse instrumenter kan gennemføres i EU-retten gennem en revision af EU ETS-direktivet. Den bør også, hvis det er relevant, inddrage de regler, der gælder for EØS-interne flyvninger. Rapporten bør eventuelt ledsages af et forslag til Europa-Parlamentet og Rådet, der er i overensstemmelse med målet om at sikre luftfartens bidrag til Unionens forpligtelse til 2030-drivhusgasreduktioner for hele økonomien.
(6)  Da visse centrale elementer i den globale markedsbaserede foranstaltning endnu ikke er udviklet, og gennemførelsen afhænger af de deltagende staters og regioners interne lovgivning, bør Kommissionen regelmæssigt aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om fremskridtene i ICAO-forhandlingerne, navnlig om de relevante instrumenter, der vedtages via ICAO, de foranstaltninger, der er truffet af tredjelande til at gennemføre den globale markedsbaserede foranstaltning, som skal gælde for emissionerne for perioden 2021-2035, bestræbelser på at fastlægge ambitiøse og bindende foranstaltninger for at nå luftfartsindustriens langsigtede mål om at halvere luftfartens CO2-emissioner i forhold til 2005-niveauerne i senest 2050, og andre former for relevant international udvikling (f.eks. regler under UNFCCC og Parisaftalen om kulstofmarkeder og -regnskaber). Når der er klarhed over karakteren og indholdet af ICAO's instrumenter, og inden ICAO's globale markedsbaserede foranstaltning iværksættes, bør Kommissionen fremlægge en rapport, hvori den bør overveje, hvordan man kan gennemføre disse instrumenter og bringe dem i overensstemmelse med EU-retten ved en revision af EU ETS. Denne rapport bør endvidere, hvis det er relevant, inddrage de regler, der gælder for EØS-interne flyvninger. Rapporten bør eventuelt ledsages af et forslag til Europa-Parlamentet og Rådet, der er i overensstemmelse med målet om at sikre luftfartens bidrag til Unionens forpligtelse til 2030-drivhusgasreduktioner for hele økonomien.
Ændring 9
Forslag til forordning
Betragtning 6 a (ny)
(6a)  For at sikre overholdelse af eksisterende og fremtidige nationale klimastandarder i Unionen og med forbehold af revisionen som anført i artikel 28b i direktiv 2003/87/EF bør CORSIA via EU ETS indføres i og bringes i overensstemmelse med EU-retten.
Ændring 41
Forslag til forordning
Betragtning 6 b (ny)
(6b)  Der er blevet vedtaget en række lovgivningsmæssige retsakter på EU-plan, som sigter mod at forebygge opsplitningen af det europæiske luftrum for at fremme strømmen af lufttrafik og kontrollen over brugen af luftrummet og derved reducere emissioner. CORSIA-ordningen bør inden for Unionen betragtes som en del af ICAO's såkaldte "kurv af foranstaltninger" sammen med medlemsstaternes fuldstændige gennemførelse af lovgivningen for det fælles europæiske luftrum, SESAR, anvendelsen af GNSS til satellitbaseret navigation og fælles teknologiinitiativer såsom Clean Sky og fællesforetagendet Clean Sky II. Kommissionen bør ligeledes aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om medlemsstaternes foranstaltninger til gennemførelse af GMBM for at reducere drivhusgasemissioner fra luftfarten, herunder oplysninger om brugen af indtægter, som medlemsstaterne har indsendt i overensstemmelse med artikel 17 i forordning (EU) nr. 525/2013.
Ændring 10
Forslag til forordning
Betragtning 6 c (ny)
(6c)  Selv om de tekniske regler for ICAO's globale markedsbaserede foranstaltning endnu ikke er vedtaget af ICAO-Rådet, er det vigtigt, at tilsynsmyndighederne og luftfartøjsoperatørerne har oplysninger om overvågnings-, indberetnings- og verificeringskrav (MRV) og emissionsenheder, der er støtteberettigede i henhold til ICAO's ordning, så tidligt som muligt for at lette forberedelserne til gennemførelsen af ICAO's ordning og overvågningen af CO2-emissioner fra den 1. januar 2019. Sådanne MRV-krav bør have et stringensniveau, der er i overensstemmelse med kravene om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i henhold til Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012, og bør sikre, at der foretages verifikation af de forelagte emissionsrapporter i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EU) nr. 600/2012.
Ændring 11
Forslag til forordning
Betragtning 6 d (ny)
(6d)  Selv om fortroligheden af det tekniske arbejde i ICAO bør anerkendes, er det også vigtigt, at ICAO's medlemsstater, luftfartøjsoperatører og civilsamfundet fortsat er involveret i ICAO's arbejde med at gennemføre den globale markedsbaserede foranstaltning, og at ICAO når ud til alle interesserede parter for at informere dem om fremskridt og beslutninger på rettidig vis. For at opnå dette kan det være nødvendigt at revidere hemmeligholdelsesprotokoller for medlemmer og observatører i ICAO's udvalg for miljøbeskyttelse i forbindelse med luftfart (CAEP).
Ændring 12
Forslag til forordning
Betragtning 7
(7)  Med henblik på at vedtage almengyldige ikkelovgivningsmæssige retsakter, der udbygger eller ændrer visse ikkevæsentlige bestemmelser i en lovgivningsmæssig retsakt, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten delegeres til Kommissionen for at sikre den fornødne overvågning, rapportering og verifikation af emissioner for luftfartøjsoperatører med henblik på at gennemføre den globale markedsbaserede foranstaltning, som er under udarbejdelse i ICAO. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.
(7)  Med henblik på at vedtage almengyldige ikkelovgivningsmæssige retsakter, der udbygger eller ændrer visse ikkevæsentlige bestemmelser i en lovgivningsmæssig retsakt, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten delegeres til Kommissionen for at sikre den fornødne overvågning, rapportering og verifikation af emissioner for luftfartøjsoperatører med henblik på at gennemføre den globale markedsbaserede foranstaltning, som er under udarbejdelse i ICAO. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, især på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter, for dermed at gøre beslutningsprocessen mere gennemsigtig og effektiv.
Ændring 13
Forslag til forordning
Betragtning 7 a (ny)
(7a)  Selv om det langsigtede mål bør være at have en enkelt global reduktionsordning for håndtering af kulstofemissioner fra luftfarten inden anden fase af ICAO's ordning i 2024, såfremt ICAO's globale markedsbaserede foranstaltning er utilstrækkelig til at opfylde Unionens klimamål og forpligtelser i henhold til Parisaftalen, bør andre muligheder for modvirkning af kulstofemissioner også undersøges.
Ændring 14
Forslag til forordning
Betragtning 7 b (ny)
(7b)  Luftfart har også en indvirkning på klimaet gennem udledninger af nitrogenoxider, vanddamp og sulfat- og sodpartikler i store højder. Det Internationale Panel om Klimaændringer (IPCC) har vurderet, at den samlede klimapåvirkning fra luftfarten i øjeblikket er to til fire gange større end virkningerne af luftfartens tidligere CO2-emissioner alene. Indtil der sker videnskabelige fremskridt, bør der tages videst muligt hensyn til alle virkningerne fra luftfarten. Forskning i dannelsen af kondensationsstriber, også kendt som kondensstriber, deres udvikling til cirrusskyer, i mindre direkte virkninger af sulfataerosoler, sod, vanddampkondensationsstriber og cirrusskyer samt i effektive afbødende foranstaltninger, herunder operationelle og tekniske foranstaltninger, bør også fremmes.
Ændring 15
Forslag til forordning
Betragtning 9 a (ny)
(9a)  Der er ingen tvivl om, at luftfartens klimaskadelige emissioner overstiger de rene CO2-virkninger. Allerede i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/101/EF1a forpligtede Kommissionen sig til at fremlægge et passende forslag vedrørende nitrogenoxid i 2008. Kommissionen bør på trods af de tekniske og politiske udfordringer på området fremskynde sin indsats i den forbindelse.
__________________
1a Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2008/101/EF af 19. november 2008 om ændring af direktiv 2003/87/EF med henblik på inddragelse af luftfartsaktiviteter i ordningen for handel med drivhusgasemissionskvoter i Fællesskabet (EUT L 8 af 13.1.2009, s. 3).
Ændring 16
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. -1 (ny)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 3 – stk. 3 a (nyt)
-1)  I artikel 3c indsættes følgende stykke:
"3a. Den samlede mængde kvoter, der skal tildeles luftfartøjsoperatørerne i 2021, skal være 10 % lavere end den gennemsnitlige tildeling for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2016, og nedsættes derefter en gang om året med samme rate som det samlede loft for EU ETS, jf. artikel 9, andet afsnit, med henblik på at bringe det samlede loft for luftfartsektoren mere på linje med de andre sektorer inden for EU ETS senest i 2030.
For så vidt angår luftfartsaktiviteter til og fra flyvepladser i lande uden for EØS kan den mængde kvoter, der skal tildeles fra 2021 og fremefter, justeres under hensyntagen til ICAO's globale markedsbaserede foranstaltning, der skal gennemføres fra 2021 for at udligne emissioner fra international luftfart over 2020-niveauet."
Ændring 36
Forslag til forordning
Artikel 1 –stk. 1 – nr. -1 a (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 3d – stk. 2
-1a)  I artikel 3d affattes stk. 2 således:
2.  Fra 1. januar 2013 bortauktioneres 15 % af kvoterne. Denne procentdel kan blive forhøjet som led i den generelle revision af dette direktiv.
"2. Fra 1. januar 2021 bortauktioneres 50 % af kvoterne. Denne procentdel kan blive forhøjet som led i den generelle revision af dette direktiv."
Ændring 18
Forslag til forordning
Artikel 1 –stk. 1 – nr. -1 b (ny)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 3d – stk. 3 – afsnit 1
-1b)  Artikel 3d, stk. 3, første afsnit, affattes således:
"Der vedtages en forordning med nærmere bestemmelser om medlemsstaternes auktion af kvoter, der ikke skal tildeles gratis efter stk. 1 og 2 i denne artikel eller efter artikel 3f, stk. 8. Antallet af kvoter, der i hver periode skal bortauktioneres af hver enkelt medlemsstat, skal være proportional med medlemsstatens andel af de samlede tilskrevne luftfartsemissioner for alle medlemsstaterne for referenceåret, som rapporteret i medfør af artikel 14, stk. 3, og som verificeret i medfør af artikel 15. For den periode, der er nævnt i artikel 3c, stk. 1, er referenceåret 2010, og for hver efterfølgende periode, der er nævnt i artikel 3c, er referenceåret det kalenderår, der udløber 24 måneder inden begyndelsen af den periode, auktionen vedrører."
"Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel [23] for at supplere dette direktiv ved at fastsætte nærmere bestemmelser om medlemsstaternes auktionering af kvoter, der ikke skal udstedes gratis efter stk. 1 og 2 i denne artikel eller efter artikel 3f, stk. 8. Antallet af kvoter, der i hver periode skal bortauktioneres af hver enkelt medlemsstat, skal være proportional med medlemsstatens andel af de samlede tilskrevne luftfartsemissioner for alle medlemsstaterne for referenceåret, som rapporteret i medfør af artikel 14, stk. 3, og som verificeret i medfør af artikel 15. For den periode, der er nævnt i artikel 3c, stk. 1, er referenceåret 2010, og for hver efterfølgende periode, der er nævnt i artikel 3c, er referenceåret det kalenderår, der udløber 24 måneder inden begyndelsen af den periode, auktionen vedrører."
Ændring 19
Forslag til forordning
Artikel 1 –stk. 1 – nr. -1 c (ny)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 3d – stk. 3 – afsnit 2
-1c)  Artikel 3d, stk. 3, andet afsnit, udgår.
Ændring 42
Forslag til forordning
Artikel 1 –stk. 1 – nr. -1 d (ny)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 3d – stk. 4 – afsnit 1
-1d)  Artikel 3d, stk. 4, første afsnit, affattes således:
Hver medlemsstat fastsætter, hvad provenuet fra auktioner af kvoter skal anvendes til. Dette provenu bør anvendes til imødegåelse af klimaændringer i EU og tredjelande, bl.a. til nedsættelse af drivhusgasemissioner, til tilpasning til virkningerne af klimaændringer i EU og tredjelande, særlig udviklingslande, til finansiering af forskning og udvikling med henblik på begrænsning og tilpasning, herunder navnlig inden for flyteknik og lufttransport, til at nedsætte emissionerne ved hjælp af transport med lav emission og til dækning af omkostninger til administration af fællesskabsordningen. Auktionsprovenuet bør også anvendes til at finansiere bidrag til Verdensfonden for Energieffektivitet og Vedvarende Energi og foranstaltninger til at forebygge skovrydning.
"Hele provenuet fra auktioner af kvoter skal anvendes til imødegåelse af klimaændringer i EU og tredjelande, bl.a. til nedsættelse af drivhusgasemissioner, til tilpasning til virkningerne af klimaændringer i EU og tredjelande, særlig udviklingslande, til finansiering af forskning og udvikling med henblik på begrænsning og tilpasning, herunder navnlig inden for flyteknik og lufttransport, til at nedsætte emissionerne ved hjælp af transport med lav emission og til dækning af omkostninger til administration af Unionens ordning og til finansiering af fælles projekter til nedbringelse af drivhusgasemissioner fra luftfartssektoren, f.eks. SESAR-fællesforetagendet og det fælles teknologiinitiativ vedrørende Clean Sky og initiativer, der gør udbredt brug af GNSS til satellitbaserede navigations- og interoperable kapaciteter i alle medlemsstaterne, navnlig dem, der forbedrer luftfartsinfrastrukturer, udøvelsen af luftfartstjenester og udnyttelsen af luftrummet. Auktionsprovenuet kan også anvendes til at finansiere bidrag til Verdensfonden for Energieffektivitet og Vedvarende Energi og foranstaltninger til at forebygge skovrydning. Der skal tages særligt hensyn til medlemsstater, der anvender indtægter til samfinansiering af programmer for forskning og innovation eller initiativer under det niende forskningsrammeprogram (RP9). For at underbygge Unionens forpligtelser er gennemsigtighed i brugen af indtægter fra auktionering af kvoter i henhold til dette direktiv yderst vigtig."
Ændring 21
Forslag til forordning
Artikel 1 –stk. 1 – nr. -1 e (ny)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 12 – stk. 3
-1e)  Artikel 12, stk. 3, affattes således:
"3. Medlemsstaterne sørger for, at driftslederen for hvert anlæg senest den 30. april hvert år returnerer et antal kvoter, bortset fra kvoter udstedt efter kapitel II, svarende til de samlede emissioner fra det pågældende anlæg i det foregående kalenderår, som verificeret efter artikel 15, og at disse kvoter derefter annulleres.
"3. Medlemsstaterne sørger for, at driftslederen for hvert anlæg senest den 30. april hvert år returnerer et antal kvoter svarende til de samlede emissioner fra det pågældende anlæg i det foregående kalenderår, som verificeret efter artikel 15, og at disse kvoter derefter annulleres."
Ændring 47
Forslag til forordning
Artikel 1 –stk. 1 – nr. -1 f (ny)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 12 – stk. -3a (ny)
-1f)  I artikel 12 indføjes følgende stykke før stk. 3a:
-3a.  For at beskytte den miljømæssige integritet af EU ETS's emissionshandelssystem må luftfartsoperatører og andre operatører i EU ETS ikke anvende kvoter, som fra den 1. januar 2018 og fremefter udstedes af en medlemsstat, med hensyn til hvilken forpligtelser for luftfartsoperatører og andre operatører er udløbet. Den retsakt, der er omhandlet i artikel 19, skal gennemføre dette stykke.
Ændring 22
Forslag til forordning
Artikel 1 –stk. 1 – nr. -1 g (ny)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 21 – stk. 2 a (ny)
-1g)  I artikel 21 indsættes følgende stykke:
"2a. Rapporten, som omhandlet i stk. 2, skal ved brug af data, der er indberettet gennem samarbejdet, jf. artikel 18b, indeholde en liste over de luftfartsoperatører, der er underlagt kravene i dette direktiv, og som ikke har åbnet en registerkonto."
Ændring 23
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 – litra a – nr. i
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 28a – stk.1 – litra a
a)  alle emissioner fra flyvninger til eller fra flyvepladser i lande uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) i hvert kalenderår fra den 1. januar 2013, dog med forbehold af den i artikel 28b omhandlede revision
a)  " alle emissioner fra flyvninger til eller fra flyvepladser i lande uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) i hvert kalenderår fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2020, dog med forbehold af den i artikel 28b omhandlede revision"
Ændring 24
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 – litra a – nr. i
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 28a – afsnit 1 – litra b
b)  "alle emissioner fra flyvninger mellem en flyveplads i en region i den yderste periferi i den i artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) anvendte betydning og en flyveplads i en anden region i EØS i hvert kalenderår fra den 1. januar 2013, dog med forbehold af den i artikel 28b omhandlede revision"
b)  "alle emissioner fra flyvninger mellem en flyveplads i en region i den yderste periferi i den i artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) anvendte betydning og en flyveplads i en anden region i EØS i hvert kalenderår fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2020, dog med forbehold af den i artikel 28b omhandlede revision"
Ændring 25
Forslag til forordning
Artikel 1 –stk. 1 – nr. 1 – litra a – nr. i a (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 28a –stk. 1 – litra b a (nyt)
ia)  Der indsættes følgende nye litra:
"ba) alle emissioner fra flyvninger mellem flyvepladser i EØS, der drives som følge af en flyvning, som omhandlet i litra a) eller b) i dette stykke, omdirigeres til en flyveplads beliggende i EØS i hvert kalenderår fra den 1. januar 2017, med forbehold af den revision, der er omhandlet i artikel 28b."
Ændring 26
Forslag til forordning
Artikel 1 –stk. 1 – nr. 1 – litra b – nr. i
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 28a – stk. 2 – afsnit 1
"Fra den 1. januar 2017, uanset artikel 3d til 3f og indtil ændringer, der følger af den i artikel 28b omhandlede revision, er trådt i kraft, får luftfartsoperatørerne udstedt det antal kvoter, der svarer til kvoterne for år 2016. Fra 2021 er antallet af kvoter underlagt anvendelsen af den lineære faktor i artikel 9."
"Fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2020, uanset artikel 3d til 3f og indtil ændringer, der følger af den i artikel 28b omhandlede revision, er trådt i kraft, får luftfartsoperatørerne udstedt det antal kvoter, der svarer til kvoterne for år 2016. Fra 2021 er antallet af kvoter underlagt anvendelsen af den lineære faktor i artikel 9."
Ændring 27
Forslag til forordning
Artikel 1 –stk. 1 – nr. 1 – litra b – nr. ii
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 28a – stk. 2 – afsnit 3
ii.   Tredje afsnit udgår.
ii)   Tredje afsnit erstattes af følgende:
"For så vidt angår aktiviteter i perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2020 offentliggør medlemsstaterne det antal kvoter, der er blevet tildelt hver enkelt luftfartsoperatør pr. 1. september 2018."
Ændring 28
Forslag til forordning
Artikel 1 –stk. 1 – nr. 1 – litra c
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 28a – stk. 4
4.  Uanset artikel 3d, stk. 3, reduceres det antal kvoter, der bortauktioneres af hver enkelt medlemsstat fra den 1. januar 2013, så det svarer til medlemsstatens andel af de tilskrevne luftfartsemissioner fra flyvninger, som ikke er omfattet af undtagelserne fastsat i nærværende artikels stk. 1, litra a) og b).
4.  Uanset artikel 3d, stk. 3, reduceres det antal kvoter, der bortauktioneres af hver enkelt medlemsstat i perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2020, så det svarer til medlemsstatens andel af de tilskrevne luftfartsemissioner fra flyvninger, som ikke er omfattet af undtagelserne fastsat i nærværende artikels stk. 1, litra a) og b).
Ændring 29
Forslag til forordning
Artikel 1 –stk. 1 – nr. 1 – litra d a (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 28a – stk. 8
da)  Stk. 8 udgår.
Ændring 30
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 28 b – stk. 1
1.  Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om de relevante ICAO-standarder eller andre retlige instrumenter samt om tredjelandes nationale foranstaltninger med sigte på at gennemføre den globale markedsbaserede foranstaltning, der skal gælde for emissioner fra 2021, og om andre relevante internationale udviklinger.
1.  Kommissionen aflægger senest den 1. januar 2019 og regelmæssigt derefter rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om de relevante ICAO-standarder og de anbefalede praksisser (SARP), anbefalinger godkendt af ICAO-Rådet af relevans for den globale markedsbaserede foranstaltning eller andre retlige instrumenter samt om tredjelandes nationale foranstaltninger med sigte på at gennemføre den globale markedsbaserede foranstaltning, der skal gælde for emissioner fra 2021, virkningerne af tredjelandenes forbehold og om andre relevante internationale udviklinger. Kommissionen giver også Europa-Parlamentet og Rådet regelmæssige opdateringer om oprettelsen af et globalt register og udviklingen af SARP i overensstemmelse med ICAO's procedurer for udarbejdelse af standarder. I henhold til UNFCCC's "globale status" aflægger den endvidere rapport om bestræbelserne på at opfylde luftfartssektorens tilstræbte langsigtede mål for emissionsnedbringelsen om en halvering af CO2-emissionerne fra flyvninger inden 2050 i forhold til 2005-niveauet.
Ændring 31
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 28b – stk. 2
2.  I rapporten bør indgå overvejelser om, hvordan disse ICAO-instrumenter kan gennemføres i EU-retten gennem en revision af nærværende direktiv. I rapporten overvejes i givet fald også de gældende regler for flyvninger inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).
2.  Kommissionen aflægger senest den 1. marts 2020 en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om hensigtsmæssigheden af ICAO-instrumenterne og mulighederne for ICAO-instrumenternes gennemførelse i EU-retten gennem en revision af nærværende direktiv. I rapporten overvejes i givet fald også de gældende regler for flyvninger inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). I rapporten undersøges ligeledes den ambitiøse og overordnede miljømæssige integritet af den globale markedsbaserede foranstaltning, herunder dens generelle ambition i forhold til målene i Parisaftalen, deltagelse, håndhævelse, gennemsigtighed, sanktioner for manglende overholdelse, processer for inddragelse af offentlighedens input, kvaliteten af kompensationskreditter, overvågning, rapportering og verifikation af emissioner, registre, ansvarlighed og regler for anvendelse af biobrændstoffer. I rapporten undersøges endvidere, om den delegerede retsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 28c, stk. 2, skal revideres.
Ændring 33
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 28b - stk. 3
3.  Rapporten kan eventuelt være ledsaget af forslag til Europa-Parlamentet og Rådet om at ændre, ophæve, forlænge eller erstatte de i artikel 28a fastsatte undtagelser, i overensstemmelse med Unionens 2030-forpligtelse til at nedbringe drivhusgasemissionerne for hele økonomien.
3.  Rapporten som omhandlet i stk. 2 i denne artikel ledsages eventuelt af forslag til Europa-Parlamentet og Rådet om at ændre, ophæve, forlænge eller erstatte de i artikel 28a fastsatte undtagelser, i overensstemmelse med Unionens 2030-forpligtelse til at nedbringe drivhusgasemissionerne med det formål at sikre fuld miljømæssig integritet og effektivitet af Unionens klimaindsats effektivitet og at reducere enhver tvetydighed, inden CORSIA bliver operationel.
Ændring 34
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 28c – stk. 1
1.  Kommissionen vedtager bestemmelser om den fornødne overvågning, rapportering og verifikation af emissioner med henblik på gennemførelsen af den globale markedsbaserede foranstaltning, der er under udarbejdelse i ICAO. Bestemmelserne skal bygge på de samme principper, som den i artikel 14, stk. 1, omhandlede forordning, og skal sikre, at der foretages verifikation af de forelagte emissionsrapporter i overensstemmelse med artikel 15.
1.  Kommissionen vedtager bestemmelser om den fornødne overvågning, rapportering og verifikation af emissioner med henblik på gennemførelsen af den globale markedsbaserede foranstaltning, der er under udarbejdelse i ICAO. Bestemmelserne skal være helt i overensstemmelse med principperne i forordningen, som er omhandlet i artikel 14, stk. 1, og skal sikre, at der foretages verifikation af de forelagte emissionsrapporter i overensstemmelse med artikel 15.
Ændring 35
Forslag til forordning
Artikel 1 –stk. 1 – nr. 2 a (ny)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 30 – stk. 4 a (ny)
2a)  I artikel 30 indsættes følgende stykke:
4a.  Kommissionen fremlægger senest den 1. januar 2020 en opdateret analyse af de ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart, i givet fald ledsaget af et lovforslag til, hvordan disse virkninger håndteres bedst muligt.

(1) Efter vedtagelsen af ændringerne blev sagen henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A8-0258/2017).


Medtagelse af drivhusgassemissioner og optag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 ***I
PDF 472kWORD 85k
Europa-Parlamentets ændringer af 13. september 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om medtagelse af drivhusgassemissioner og optag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og andre oplysninger vedrørende klimaændringer (COM(2016)0479 – C8-0330/2016 – 2016/0230(COD))(1)
P8_TA(2017)0339A8-0262/2017

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til forordning
Betragtning -1 (ny)
-1)  Protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, skal tages i betragtning.
Ændring 2
Forslag til forordning
Betragtning -1 a (ny)
-1a)  Protokol nr. 2 om anvendelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, skal tages i betragtning.
Ændring 3
Forslag til forordning
Betragtning 3
(3)  Den 10. juni 2016 fremlagde Kommissionen forslaget om at
ratificere Parisaftalen for EU. Dette lovgivningsforslag er et led i gennemførelsen af Unionens forpligtelse til at opnå emissionsreduktioner for økonomien som helhed, hvilket bekræftes i Unionens og dens medlemsstaters tilsigtede nationalt bestemte reduktionsforpligtelse, der blev forelagt sekretariatet for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer ("UNFCCC") den 6. marts 201510.
(3)  Den 5. oktober 2016 ratificerede Rådet Parisaftalen på vegne af Unionen, efter at Europa-Parlamentet havde givet sit samtykke dertil den 4. oktober 2016. Parisaftalen trådte i kraft den 4. november 2016. Denne forordning udgør i denne henseende et led i gennemførelsen af Unionens forpligtelse til at opnå emissionsreduktioner for økonomien som helhed, som fastsat i Unionens og dens medlemsstaters tilsigtede nationalt bestemte reduktionsforpligtelse, der blev forelagt sekretariatet for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer ("UNFCCC") den 6. marts 201510. Unionen er nødt til fortsat at gå forrest med et godt eksempel og øge sin klimaindsats til et niveau, der er i overensstemmelse med Parisaftalens mål.
__________________
__________________
10 http://www4.unfccc.int/submissions/indc/Submission%20Pages/submissions.aspx.
10 http://www4.unfccc.int/ndcregistry/pages/Party.aspx?party=EUU
Ændring 4
Forslag til forordning
Betragtning 4
(4)  Parisaftalen fastsætter bl.a. et langsigtet mål i overensstemmelse med målsætningen om at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau. For at nå dette mål skal parterne udarbejde, meddele og håndhæve de på hinanden følgende nationalt bestemte bidrag. Parisaftalen erstatter fremgangsmåden i Kyotoprotokollen fra 1997, som ikke fortsættes efter 2020. I Parisaftalen opfordres også til, at der i anden halvdel af dette århundrede opnås en balance mellem menneskeskabte emissioner fordelt på kilder og optaget heraf fordelt på dræn af drivhusgasser, og til, at parterne træffer foranstaltninger til at bevare og eventuelt forøger dræn og reservoirer for drivhusgasser, herunder skove.
(4)  Parisaftalen fastsætter bl.a. et langsigtet mål i overensstemmelse med målsætningen om at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau, hvilket kræver, at verden overgår til en periode med negative emissionsniveauer, hvor skovene, landbrugsjord og vådområder, herunder tørvemoser, spiller en afgørende rolle. I Parisaftalen sigtes der også mod at styrke den globale håndtering af truslen fra klimaændringer inden for rammerne af bæredygtig udvikling og indsatsen for at udrydde fattigdom, herunder ved at øge evnen til at tilpasse sig til de negative virkninger af klimaændringer, og fremme modstandsdygtigheden over for klimaændringer og udviklingen mod færre drivhusgasemissioner på en måde, der ikke truer fødevareproduktionen. I Parisaftalen anerkendte parterne ligeledes den grundlæggende prioritering af fødevaresikkerhed og af at udrydde hungersnød samt fødevareproduktionssystemers særlige sårbarhed over for de skadelige virkninger af klimaændringer. For at nå Parisaftalens mål er det nødvendigt, at parterne styrker deres kollektive bestræbelser på at modvirke klimaændringerne og begrænse den globale opvarmning. Parterne bør udarbejde, meddele og håndhæve på hinanden følgende nationalt bestemte bidrag. Parisaftalen erstatter fremgangsmåden i Kyotoprotokollen fra 1997, som ikke fortsættes efter 2020. I Parisaftalen opfordres også til, at der i anden halvdel af dette århundrede opnås en balance mellem menneskeskabte emissioner fordelt på kilder og optaget heraf fordelt på dræn af drivhusgasser, og til, at parterne træffer foranstaltninger til at bevare og eventuelt forøger dræn og reservoirer for drivhusgasser, herunder skove. Parterne erkender ligeledes i Parisaftalen, at tilpasningsindsatsen bør følge en fuldt gennemsigtig tilgang, der tager hensyn til økosystemerne, og være baseret på og styret af de bedste tilgængelige videnskabelige resultater.
Ændring 5
Forslag til forordning
Betragtning 4 a (ny)
4a)  Det er vigtigt at sikre, at skovene forvaltes på en bæredygtig måde i overensstemmelse med principperne for bæredygtig skovforvaltning, der er udviklet under processen for beskyttelse af skovene i Europa. Den proces definerer bæredygtig skovforvaltning som forvaltning og brug af skove og skovområder på en måde og i et tempo, som vedligeholder deres biodiversitet, produktivitet, genvækstevne, vitalitet og deres mulighed for at opfylde nutidens og fremtidens relevante økologiske, økonomiske og sociale funktioner på lokalt, nationalt og globalt plan og på en måde, som ikke forårsager ødelæggelse af andre økosystemer. For en sådan forvaltning er der også brug for, at skovtilplantning i denne forbindelse anerkendes.
Ændring 6
Forslag til forordning
Betragtning 4 b (ny)
4b)  For at opnå de negative emissionsniveauer, der kræves for at opfylde Parisaftalens mål, er det nødvendigt at systemet for beregning i forbindelse med realanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) er robust. Da LULUCF-optag er reversible, bør de behandles som en særskilt søjle i Unionens klimapolitiske ramme.
Ændring 7
Forslag til forordning
Betragtning 5
(5)  Det Europæiske Råd anerkendte på sit møde den 23.-24. oktober 2014 også de forskellige målsætninger for landbrugs- og arealanvendelsessektoren med deres mindre modvirkningspotentiale samt behovet for at sikre sammenhæng mellem Unionens mål for fødevaresikkerhed og klimaændringer. Det Europæiske Råd opfordrede Kommissionen til at undersøge, hvordan en bæredygtig intensivering af fødevareproduktion bedst kan fremmes, samtidig med at sektorens bidrag til en modvirkning af drivhusgasemissioner og kulstofbinding, herunder ved skovplantning optimeres, og til at udarbejde en politik for, hvordan arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug ("LULUCF") kan medtages i 2030-rammen for modvirkning af drivhusgasemissioner, så snart de tekniske betingelser tillader det og under alle omstændigheder inden 2020.
(5)  Det Europæiske Råd anerkendte på sit møde den 23.-24. oktober 2014 også de forskellige målsætninger for landbrugs- og arealanvendelsessektoren med deres mindre modvirkningspotentiale samt behovet for at sikre sammenhæng mellem Unionens mål for fødevaresikkerhed og klimaændringer. Desuden bidrager implementeringen af ​​teknologiløsninger inden for landbrugs- og skovbrugssektoren til at øge produktionen og reducere det miljømæssige fodaftryk. Det Europæiske Råd opfordrede Kommissionen til at undersøge, hvordan en bæredygtig intensivering af fødevareproduktion bedst kan fremmes, samtidig med at sektorens bidrag til en modvirkning af drivhusgasemissioner og kulstofbinding, herunder ved skovplantning optimeres, og til at udarbejde en politik for, hvordan arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug ("LULUCF") kan medtages i 2030-rammen for modvirkning af drivhusgasemissioner, så snart de tekniske betingelser tillader det og under alle omstændigheder inden 2020.
Ændring 8
Forslag til forordning
Betragtning 6
(6)  LULUCF-sektoren kan bidrage til modvirkning af klimaændringerne på flere forskellige måder, navnlig ved at reducere emissioner og bevare og forbedre dræn og kulstoflagre. For at foranstaltninger, der navnlig sigter mod at øge kulstofbindingen, kan være effektive, er kulstofpuljers langsigtede stabilitet og tilpasningsevne af afgørende betydning.
(6)  LULUCF-sektoren er meget udsat og meget sårbar over for klimaændringer. Samtidig har sektoren et enormt potentiale til at bibringe langsigtede klimafordele og bidrage væsentligt til opfyldelsen af Unionens og de internationale langsigtede klimamål. LULUCF-sektoren bidrager til modvirkning af klimaændringerne på flere forskellige måder, navnlig ved at reducere emissioner og bevare og forbedre dræn og kulstoflagre. Sektoren leverer også biomaterialer, der til en vis grad kan erstatte fossil- eller kulstofintensive materialer med fornyeligt kulstoffattigt biomasse fra skove. Hvad angår en sådan erstatning bør hele livscyklussen for disse materialer, fra produktionen af råvaren til forarbejdning og fremstilling, tages i betragtning. Bioøkonomi, herunder materialesubstitution som i byggesektoren, herunder bioenergi, spiller en vigtig rolle i forbindelse med overgangen til en fossilfri økonomi. For at foranstaltninger, der navnlig sigter mod at øge kulstofbindingen, kan være effektive og i overensstemmelse med Parisaftalen, er bæredygtig skov- og ressourceforvaltning samt kulstofpuljers langsigtede stabilitet og tilpasningsevne af afgørende betydning. Eftersom LULUCF-sektoren er karakteriseret ved lange tidsrammer, er det nødvendigt med langsigtede strategier for at foretage investeringer, der er bæredygtige på lang sigt.
Ændring 9
Forslag til forordning
Betragtning 6 a (ny)
6a)   Unionen bør blive verdens førende inden for fremme og eksport af forskning og investeringer i bæredygtige, avancerede og innovative metoder, teknikker og idéer i LULUCF-sektoren og udbredelse af grønne teknologier med henblik på at mindske drivhusgasemissionerne, samtidig med at fødevareproduktionen opretholdes, og derved fremstå som et godt eksempel for sine internationale partnere, herunder udviklingslande. I denne forbindelse bør et effektivt samarbejde og partnerskab med aktører i den private sektor, navnlig de små og mellemstore virksomheder, styrkes.
Ændring 10
Forslag til forordning
Betragtning 6 b (ny)
6b)  Prioritering af støtte til forskning i klimaændringer vil styrke LULUCF-sektorens rolle med hensyn til afbødning af og tilpasning til klimaændringerne. Navnlig vil en styrkelse af Unionens forsknings- og innovationsprogrammer for perioden 2021 - 2028 inden for LULUCF-sektoren bl.a. bidrage til at uddybe og sprede videnskabelig viden og lokalsamfundenes viden om sektorens resultater, fremme bæredygtig innovation, fremskynde overgangen til den digitale tidsalder, modernisere almen og faglig uddannelse, styrke LULUCF-sektorens modstandskraft og muliggøre overvågning af biodiversitet og menneskelig handling.
Ændring 11
Forslag til forordning
Betragtning 6 c (ny)
(6c)  Forskning i dødt veds rolle, navnlig groft træaffald over jorden og dødt begravede ved både i ikke-forvaltede og forvaltede skove, bør styrkes for at forbedre nøjagtigheden i CO2-regnskabet for skove og i beregningen af nettoøkosystemets CO2-balance. Der er begrænsede tilgængelige beviser, men det ser ud til, at dødt ved kan bidrage til en stor CO2-pulje, og det kan anerkendes som en strategi for reduktion af drivhusgasemission, hvis man efterlader dødt ved på stedet, herunder at det har en betydelig biodiversitetsrolle. Dette er relevant, i betragtning af at skovforvaltningen kan favorisere optag af dødt ved, f.eks. til energiformål, og enhver beslutning om korrekt afbødning og tilpasning bør være velbegrundet og videnskabeligt understøttet. Der bør afsættes særlige ressourcer til denne forskning i perioden 2017-2020.
Ændring 12
Forslag til forordning
Betragtning 6 d (ny)
6d)   Unionen har forpligtet sig til De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling, som kun kan nås via god skovforvaltning og en forpligtelse til at bremse og vende udviklingen med afskovningen og fremme genplantning af skov.
Ændring 13
Forslag til forordning
Betragtning 6 e (ny)
6e)   Der bør sikres en holistisk tilgang til tropisk skovrydning under hensyntagen til alle årsager til skovrydning samt målsætningen i en erklæring fra Kommissionen under UNFCCC-forhandlingerne om at standse det globale tab af skovdække senest inden udgangen af 2030 og om at nedbringe bruttorydningen af tropisk skov med mindst 50 % inden 2020 i forhold til de nuværende niveauer.
Ændring 14
Forslag til forordning
Betragtning 6 f (ny)
6f)   Skovbrug og skove bør forvaltes på ansvarlig vis og bør bidrage reelt til et lands økonomiske udvikling, idet de skaber økonomisk holdbare muligheder for landbrugere, forudsat at der ikke foretages skovrydning af sårbare økosystemer, at der ikke etableres plantager i tørvemoser, at plantagerne forvaltes ved hjælp af moderne økologiske landbrugsmetoder med henblik på at minimere de negative miljømæssige og sociale konsekvenser, og at ejendomsretten til jorden, de oprindelige samfunds rettigheder samt menneskerettighederne og arbejdstagernes rettigheder respekteres.
Ændring 15
Forslag til forordning
Betragtning 6 g (ny)
6g)  Avanceret og bæredygtig forvaltning kan bidrage betragteligt til at mindske drivhusgasemissioner i LULUCF-sektoren. Udviklingen af innovative praksis og jordejernes brug af avancerede forvaltningspraksis, såsom præcisionslandbrug, præcisionsskovbrug og agridigitalisering, bør fremmes. Overvågning ved hjælp af geoinformation og jordobservation samt udveksling af bedste praksis er mulige måder at hjælpe medlemsstaterne med at nå deres mål på og bør derfor opmuntres.
Ændring 16
Forslag til forordning
Betragtning 6 h (ny)
6h)  Agroøkologi letter et skifte fra lineære fødevaresystemer til cirkulære, der efterligner naturlige cyklusser og kan reducere fødevarers og landbrugs CO2-aftryk og økologiske aftryk. Det er vigtigt, at agroøkologi og skovlandbrug fremmes i lyset af deres bidrag til afbødning af klimaforandringer.
Ændring 17
Forslag til forordning
Betragtning 7
(7)  Som det første skridt blev der med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 529/2013/EU11 fastsat regnskabsregler, der gælder for drivhusgasemissioner og optag fra LULUCF-sektoren, og den bidrog dermed til en politikudvikling, der går i retning af en medtagelse af LULUCF-sektoren i Unionens emissionsreduktionsforpligtelse. Denne forordning bør bygge på de eksisterende regnskabsregler, idet de opdateres og forbedres for perioden 2021-2030. Den bør fastsætte medlemsstaternes forpligtelser til at gennemføre disse regnskabsregler og forpligtelsen til at sikre, at den samlede LULUCF-sektor ikke genererer nettoemissioner. Den bør ikke fastsætte regnskabs- eller rapporteringsforpligtelser for private parter.
(7)  Som det første skridt blev der med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 529/2013/EU11 fastsat regnskabsregler, der gælder for drivhusgasemissioner og optag fra LULUCF-sektoren, og den bidrog dermed til en politikudvikling, der går i retning af en medtagelse af LULUCF-sektoren i Unionens emissionsreduktionsforpligtelse. Denne forordning bør bygge på de eksisterende regnskabsregler, idet de opdateres og forbedres for perioden 2021-2030. Den bør under alle omstændigheder fastsætte medlemsstaternes forpligtelser til at gennemføre disse regnskabsregler og forpligtelsen til at sikre, at den samlede LULUCF-sektor ikke genererer nettoemissioner. Den bør ikke fastsætte regnskabs- eller rapporteringsforpligtelser for private parter, herunder landbrugere og skovbrugere, og medlemsstaterne må ikke indføre sådanne forpligtelser i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning.
__________________
__________________
11 Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 529/2013/EU af 21. maj 2013 om regnskabsregler vedrørende drivhusgasemissioner og -optag i forbindelse med aktiviteter, der vedrører arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug, og oplysninger om handlingsplaner, der vedrører disse aktiviteter (EUT L 165 af 18.6.2013, s. 80).
11 Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 529/2013/EU af 21. maj 2013 om regnskabsregler vedrørende drivhusgasemissioner og -optag i forbindelse med aktiviteter, der vedrører arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug, og oplysninger om handlingsplaner, der vedrører disse aktiviteter (EUT L 165 af 18.6.2013, s. 80).
Ændring 18
Forslag til forordning
Betragtning 7 a (ny)
7a)  Landbrug og arealanvendelse er de sektorer, der har en direkte og betydelig effekt på Unionens biodiversitet og økosystemer. Derfor er det et vigtigt mål for politikker, der berører disse sektorer, at sikre, at der er overensstemmelse med Unionens biodiversitetsstrategimål. Der eksisterer desuden andre EU-politikker, der kan tilskynde til praksisser, der rækker ud over de retlige minimumskrav og ud over god standardpraksis, og som bidrager til en ægte tilpasning og afbødning af klimaændringer og vedligeholdelse af kulstofdrænet, som forsyning af offentlige goder. Der bør træffes foranstaltninger til at gennemføre og støtte aktiviteter til afbødning og tilpasning af tilgange til den integrerede og bæredygtige forvaltning af skove og landbrugsarealer. På trods af dets anerkendte begrænsede potentiale for mindskelse af andreemissioner end CO2 skal landbruget løfte sin rimelige del af bidrag til modvirkning af klimaforandringer. Dette kan opnås ved bl.a. at fremme beskæring for at øge indholdet af organisk kulstof i jorden. Medlemsstaterne og Kommissionen bør sikre, at der er sammenhæng mellem den fælles landbrugspolitik og denne forordning.
Ændring 19
Forslag til forordning
Betragtning 7 b (ny)
7b)  Vådområder er de mest effektive økosystemer på jorden for opbevaring af CO2. Derfor er nedbrydningen af vådområder i Unionen ikke kun et problem for biodiversiteten, det er også et stort klimaproblem. Omvendt kan beskyttelse og genoprettelse af vådområder både øge og mindske udledningen af drivhusgasser i LULUCF-sektoren. Finjusteringen af IPCC's retningslinjer fra 2006, der kommer op i 2019, bør også overvejes i denne sammenhæng.
Ændring 20
Forslag til forordning
Betragtning 8
(8)  For at fastlægge nøjagtige opgørelser af emissioner og optag i overensstemmelse med Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringers (IPCC) retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser fra 2006 ("IPCC-retningslinjerne"), bør de årlige rapporterede værdier i henhold til forordning (EU) nr. 525/2013 for arealanvendelseskategorier og omlægningen mellem kategorier for arealanvendelser benyttes, hvorved de anvendte metoder i henhold til UNFCCC og Kyotoprotokollen strømlines. Arealer, der omlægges til en anden arealanvendelseskategori, bør regnes for at være i overgang til denne kategori i en periode på 20 år, hvilket er standardværdien i IPPC-retningslinjerne.
(8)  For at fastlægge nøjagtige opgørelser af emissioner og optag i overensstemmelse med Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringers (IPCC) retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser fra 2006 ("IPCC-retningslinjerne"), bør de årlige rapporterede værdier i henhold til forordning (EU) nr. 525/2013 for arealanvendelseskategorier og omlægningen mellem kategorier for arealanvendelser benyttes, hvorved de anvendte metoder i henhold til UNFCCC og Kyotoprotokollen strømlines. Arealer, der omlægges til en anden arealanvendelseskategori, bør regnes for at være i overgang til denne kategori i en periode på 20 år, hvilket er standardværdien i IPPC-retningslinjerne. I betragtning af Unionens position som førende på klimaområdet bør medlemsstaterne kun gøre undtagelser for denne standardværdi for nyplantede arealer og kun under meget begrænsede omstændigheder, der retfærdiggøres af IPPC-retningslinjerne. Muligheden for undtagelse tager hensyn til de forskellige naturlige og miljømæssige forhold i medlemsstaterne og dermed til de forskellige karakteristika for deres skovarealer.
Ændring 21
Forslag til forordning
Betragtning 9
(9)  Emissioner og optag fra skovarealer afhænger af en række naturlige omstændigheder, aldersstruktur samt nuværende og tidligere forvaltningspraksis. Anvendelsen af et basisår gør det ikke muligt at afspejle disse faktorer og heraf følgende cykliske virkninger på emissioner og optag eller variationer i disse mellem forskellige år. De relevante regnskabsregler bør i stedet indeholde referenceniveauer, således at der ses bort fra virkningerne af naturlige og landespecifikke karakteristika. I mangel af en international revision efter UNFCCC og Kyotoprotokollen bør der indføres en kontrolprocedure for at sikre gennemsigtighed og forbedring af regnskabskvaliteten i denne kategori.
(9)  Emissioner og optag fra skovarealer afhænger af en række naturlige omstændigheder, aldersstruktur samt nuværende og tidligere forvaltningspraksis, der varierer betydeligt mellem medlemsstaterne. Anvendelsen af et basisår gør det ikke muligt at afspejle disse faktorer og heraf følgende cykliske virkninger på emissioner og optag eller variationer i disse mellem forskellige år. De relevante regnskabsregler bør i stedet indeholde referenceniveauer, hvor der tages hensyn til virkningerne af naturlige og landespecifikke karakteristika som f.eks., at det ikke er muligt at forvalte skove i Kroatien på grund af besættelsen af området, den kroatiske uafhængighedskrig, omstændigheder under krigen og i efterkrigstiden. De relevante regnskabsregler bør også tage hensyn til sammenhæng og kravene til bæredygtig skovforvaltning fra Forest Europe (ministerkonferencen om beskyttelse af skovene i Europa). I mangel af en international revision efter UNFCCC og Kyotoprotokollen bør der indføres en gennemsigtig procedure for medlemsstaterne for at forbedre mulighederne for revision og kvaliteten af regnskabsføringen i denne kategori.
Ændring 22
Forslag til forordning
Betragtning 9 a (ny)
(9a)  Emissioner fra høstet træ i LULUCF-sektoren har potentiale til at erstatte emissioner i ETS- og indsatsfordelingssektorerne, og denne forordning kan både fremhæve og redegøre for det.
Ændring 23
Forslag til forordning
Betragtning 10
(10)  Når Kommissionen vælger at blive bistået af en ekspertgruppe i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse (K(2016)3301) i forbindelse med revisionen af nationale regnskabsregler for skovbrug, bør den bygge på god praksis og erfaring i forbindelse med eksperternes revision under UNFCCC, herunder deltagelse af nationale eksperter og anbefalinger, og udvælge et tilstrækkeligt antal eksperter fra medlemsstaterne.
(10)  Til revisionen af de nationale regnskabsoversigter for skovbrug, bør der oprettes en ekspertgruppe i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse (C(2016)3301). Ekspertgruppen bør bygge på god praksis og erfaring i forbindelse med eksperternes revision under UNFCCC, herunder deltagelse af nationale eksperter og anbefalinger, og der bør udvælges et tilstrækkeligt antal eksperter fra medlemsstaterne. Ekspertgruppen bør høre Den Stående Skovbrugskomité, der er nedsat ved Rådets afgørelse 89/367/EØF, samt interessenter og civilsamfundet om revisionen af de nationale regnskabsoversigter for skovbrug.
Ændring 24
Forslag til forordning
Betragtning 12
(12)  Den øgede bæredygtige anvendelse af høstede træprodukter kan i væsentlig grad begrænse emissioner til og øge optaget af drivhusgasser fra atmosfæren. Regnskabsreglerne bør sikre, at medlemsstaterne i regnskaberne nøjagtigt angiver ændringerne i mængden af høstet træ, når disse sker, for at give incitament til at øge brugen af høstede træprodukter med lang livscyklus. Kommissionen bør vejlede om metodologiske spørgsmål, der er relateret til regnskabet for høstede træprodukter.
(12)  Den øgede bæredygtige anvendelse af høstede træprodukter kan i væsentlig grad begrænse emissioner gennem substitutionsvirkningen (i betragtning af energi og CO2-intensitet i forhold til andre sektorer, f.eks. tegner cementproduktionen sig for ca. 8 % af de globale CO2-emissioner) og øge optaget af drivhusgasser fra atmosfæren. Regnskabsreglerne bør sikre, at medlemsstaterne i regnskaberne nøjagtigt angiver ændringerne i mængden af høstet træ, når disse sker, for at anerkende og tilskynde den øgede brug af høstede træprodukter med lang livscyklus, fremfor brugen af høstede træprodukter til energiformål. Med henblik på yderligere at fremme og omfatte den positive substitutionsvirkning bør Kommissionen ved hjælp af en delegeret retsakt omfatte flere produkter i henhold til beregninger af høstede træprodukter. Kommissionen bør vejlede om metodologiske spørgsmål, der er relateret til regnskabet for høstede træprodukter.
Ændring 25
Forslag til forordning
Betragtning 13
(13)  Naturlige forstyrrelser, såsom skovbrande, insekt- og sygdomsangreb, ekstremt vejr og geologiske forstyrrelser, som er uden for medlemsstaternes kontrol, og som disse ikke har nogen indflydelse på, kan medføre drivhusgasemissioner af midlertidig karakter i LULUCF-sektoren eller reversering af tidligere optag. Eftersom reversering også kan skyldes forvaltningsbeslutninger, såsom beslutninger om at høste eller plante træer, bør denne forordning sikre, at menneskeskabt reversering af optag altid afspejles nøjagtigt i LULUCF-opgørelserne. Desuden bør denne forordning give medlemsstaterne en begrænset mulighed for at udelukke emissioner fra forstyrrelser, der er uden for deres kontrol, fra deres LULUCF-regnskaber. Den måde, hvorpå medlemsstaterne administrerer disse bestemmelser, bør dog ikke føre til uretmæssigt lave opgørelser.
(13)  Naturlige forstyrrelser, såsom skovbrande, insekt- og sygdomsangreb, ekstremt vejr og geologiske forstyrrelser, som er uden for medlemsstaternes kontrol, og som disse ikke har nogen indflydelse på, kan medføre drivhusgasemissioner af midlertidig karakter i LULUCF-sektoren eller reversering af tidligere optag. Eftersom reversering også kan skyldes forvaltningsbeslutninger, såsom beslutninger om at høste eller plante træer, bør denne forordning sikre, at menneskeskabt reversering af optag altid afspejles nøjagtigt i LULUCF-opgørelserne. Medlemsstaterne bør tilskyndes til at investere i forebyggende tiltag, såsom bæredygtig forvaltning, for at mindske de risici, der er forbundet med naturlige forstyrrelser og således undgå negative indvirkninger på kulstofdræn i skovene. Desuden bør denne forordning give medlemsstaterne en begrænset mulighed for at udelukke emissioner fra forstyrrelser, der er uden for deres kontrol, fra deres LULUCF-regnskaber. Den måde, hvorpå medlemsstaterne administrerer disse bestemmelser, bør dog ikke føre til uretmæssigt lave opgørelser.
Ændring 26
Forslag til forordning
Betragtning 14
(14)  Afhængigt af nationale præferencer bør medlemsstaterne kunne vælge hensigtsmæssige nationale politikker til opfyldelsen af deres forpligtelser i LULUCF, herunder muligheden for at kompensere for emissioner fra én arealopgørelseskategori ved optag fra en anden arealopgørelseskategori. De bør også være i stand til at kumulere netto-optag i perioden 2021-2030. Handel mellem medlemsstaterne bør fortsætte som en ekstra mulighed for at bidrage til overholdelse. Ifølge praksis i Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode bør der også være mulighed for, at en medlemsstat kan udnytte sin overopfyldelse i henhold til forordning [] om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner fra medlemsstaterne fra 2021-2030 for en modstandsdygtig energiunion og for at opfylde forpligtelserne i henhold til Parisaftalen og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer for at sikre opfyldelsen af sine forpligtelser i henhold til denne forordning.
(14)  Afhængigt af nationale præferencer bør medlemsstaterne kunne vælge hensigtsmæssige nationale politikker til opfyldelsen af deres forpligtelser i LULUCF, herunder muligheden for at kompensere for emissioner fra én arealopgørelseskategori ved optag fra en anden arealopgørelseskategori. De bør også være i stand til at kumulere nettooptag i perioden 2021-2030. Handel mellem medlemsstaterne bør fortsætte som en ekstra mulighed for at bidrage til overholdelse. Ifølge praksis i Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode bør der også være mulighed for, at en medlemsstat kan udnytte sin overopfyldelse i henhold til forordning [] om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner fra medlemsstaterne fra 2021-2030 for en modstandsdygtig energiunion og for at opfylde forpligtelserne i henhold til Parisaftalen og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer for at sikre opfyldelsen af sine forpligtelser i henhold til denne forordning uden at kompromittere det overordnede ambitionsniveau i Unionens mål for reduktion af drivhusgaseffekten. Medlemsstaterne bør også være i stand til at bruge op til 280 mio. ton samlet nettooptag som følge af de kombinerede regnskabsmæssige kategorier af ryddede arealer, nyplantede arealer, forvaltede dyrkede arealer, forvaltede græsarealer og forvaltede vådområder, hvor det er relevant, og med forbehold af den delegerede retsakt, der skal vedtages i henhold til artikel 7, stk. 2, i forordning (EU) [2017/... ] om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner i medlemsstaterne fra 2021-2030, forvaltede skovarealer for at sikre opfyldelsen af deres forpligtelser i henhold til forordning (EU) [2017/... ].
Ændring 27
Forslag til forordning
Betragtning 15
(15)  For at sikre en effektiv, gennemsigtig og omkostningseffektiv rapportering og verifikation af drivhusgasemissioner og optag samt andre nødvendige oplysninger til at vurdere overholdelsen af ​​medlemsstaternes forpligtelser, bør der indsættes rapporteringskrav i forordning (EU) nr. 525/2013 ved denne forordning, og kontrol af overholdelsen i henhold til denne forordning bør tage disse rapporteringer i betragtning. Forordning (EU) nr. 525/2013 bør derfor ændres. Disse bestemmelser kan muligvis strømlines yderligere, således at der tages hensyn til eventuelle relevante ændringer i forbindelse med den integrerede styring af energiunionen, hvorom der ifølge Kommissionens arbejdsprogram vil blive fremsat et forslag i slutningen af 2016.
(15)  For at sikre en effektiv, gennemsigtig og omkostningseffektiv rapportering og verifikation af drivhusgasemissioner og optag samt andre nødvendige oplysninger til at vurdere overholdelsen af ​​medlemsstaternes forpligtelser, bør der indsættes rapporteringskrav i forordning (EU) nr. 525/2013 ved denne forordning, og kontrol af overholdelsen i henhold til denne forordning bør tage disse rapporteringer i betragtning. Forordning (EU) nr. 525/2013 bør derfor ændres. Disse bestemmelser kan muligvis strømlines yderligere, således at der tages hensyn til eventuelle relevante ændringer i forbindelse med forslaget til en forordning om forvaltningen af energiunionen, som Kommissionen forelagde den 30. november 2016.
Ændring 28
Forslag til forordning
Betragtning 15 a (ny)
15a)   I henhold til UNFCCC skal Unionen og medlemsstaterne udvikle, jævnligt ajourføre, offentliggøre og meddele partskonferencen nationale opgørelser baseret på sammenlignelige metoder, der er godkendt af partskonferencen, over menneskeskabte emissioner fra kilder og optag gennem dræn for samtlige drivhusgasser. Disse opgørelser er afgørende for overvågningen af, hvordan gennemførelsen af energiunionens dekarboniseringsdimension skrider frem og for vurderingen af overholdelsen af lovgivningen på klimaområdet. Medlemsstaternes forpligtelser til at udarbejde og forvalte nationale opgørelser er fastsat i Kommissionens forslag til forordning om forvaltning af energiunionen.
Ændring 29
Forslag til forordning
Betragtning 17
(17)  For at lette dataindsamlingen og metodeforbedringen bør arealanvendelse opgøres og rapporteres ved hjælp af geografisk sporing af hvert areal svarende til nationale og EU-dataindsamlingssystemer. Eksisterende EU- og medlemsstatsprogrammer og -undersøgelser, herunder LUCAS-systemet til overvågning af arealanvendelse og Unionens jordobservations- og jordovervågningsprogram COPERNICUS til dataindsamling, bør udnyttes bedst muligt. Datastyring, herunder deling med henblik på genanvendelse af rapportering og formidling skal være i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab.
(17)  For at lette dataindsamlingen og metodeforbedringen bør arealanvendelse tydeligt opgøres og rapporteres ved hjælp af geografisk sporing af hvert areal svarende til nationale og EU-dataindsamlingssystemer. Eksisterende EU- og medlemsstatsprogrammer og -undersøgelser, herunder LUCAS-systemet til overvågning af arealanvendelse, det europæiske jordovervågningsprogram Copernicus - og her navnlig gennem Sentinel-2 - til dataindsamling og de europæiske satellitnavigationssystemer Galileo og EGNOS, som kan bruges til overvågning af arealanvendelse, bør udnyttes bedst muligt. Datastyring, herunder deling med henblik på genanvendelse af rapportering og formidling skal være i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab.
Ændring 30
Forslag til forordning
Betragtning 18
(18)  For at sikre korrekt bogføring af transaktioner i henhold til denne forordning, herunder brug af fleksibilitet og sporing, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen med hensyn til den tekniske tilpasning af definitioner, værdier, lister over drivhusgasser og kulstofpuljer, opdateringen af referenceniveauer, bogføringen af transaktioner og revisionen af metode og oplysningskrav. Disse foranstaltninger skal tage hensyn til bestemmelserne i Kommissionens forordning (EU) nr. 389/2013 om oprettelse af et EU-register. De nødvendige bestemmelser bør være indeholdt i en enkelt retsakt, der kombinerer regnskabsbestemmelserne i henhold til direktiv 2003/87/EF, forordning (EU) nr. 525/2013, forordning [] om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner fra medlemsstaterne fra 2021-2030 for en modstandsdygtig energiunion og denne forordning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, der gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.
(18)  For at sikre korrekt bogføring af transaktioner i henhold til denne forordning, herunder brug af fleksibilitet og sporing, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen med hensyn til den tekniske tilpasning af definitioner, værdier, lister over drivhusgasser og kulstofpuljer, opdateringen af referenceniveauer, bogføringen af transaktioner, revisionen af metode på grundlag af de senest vedtagne IPCC-retningslinjer, herunder IPCC's supplerende retningslinjer for vådområder for nationale drivhusgasopgørelser fra 2013 og UNFCCC's retningslinjer og oplysningskrav. Disse foranstaltninger skal tage hensyn til bestemmelserne i Kommissionens forordning (EU) nr. 389/2013 om oprettelse af et EU-register. De nødvendige bestemmelser bør være indeholdt i en enkelt retsakt, der kombinerer regnskabsbestemmelserne i henhold til direktiv 2003/87/EF, forordning (EU) nr. 525/2013, forordning (EU) nr. .../... om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner fra medlemsstaterne fra 2021-2030 for en modstandsdygtig energiunion og denne forordning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, der gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.
Ændring 31
Forslag til forordning
Betragtning 19
(19)  Denne forordning bør revideres i 2024 og derefter hvert 5. år for at vurdere, hvordan den generelt fungerer. Denne revision kan også benytte resultaterne af den globale status, der gøres over Parisaftalen.
(19)  Senest seks måneder efter den forberedende dialog under UNFCCC i 2018 bør Kommissionen offentliggøre en meddelelse med en vurdering af, hvorvidt Unionens klima- og energilovgivning stemmer overens med Parisaftalens mål. Denne forordning bør revideres i 2024 og derefter hvert femte år for at vurdere, hvordan den generelt fungerer. Denne revision kan også benytte resultaterne af den globale status, der gøres over Parisaftalen.
Ændring 32
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 a (ny)
Denne forordning fastsætter ikke regnskabs- eller indberetningsforpligtelser for private parter, herunder landbrugere og skovbrugere.
Ændring 33
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 b (ny)
Denne forordning bidrager til Unionens opfyldelse af Parisaftalens forpligtelser og mål.
Ændring 34
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – litra e a (ny)
ea)  forvaltede vådområder i 2016: arealanvendelse rapporteret som vådområder, der bevares som vådområder, og bebyggelse, andre arealer omlagt til vådområder og vådområder omlagt til bebyggelse og andre arealer.
Ændring 35
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 2
2.  En medlemsstat kan vælge at medtage forvaltede vådområder defineret som arealanvendelse, der er rapporteret som vådområder, der bevares som vådområder, og bebyggelse og andre arealer, der er omlagt til vådområder, og vådområder omlagt til bebyggelse og andre områder i anvendelsesområdet for dens forpligtelse i henhold til artikel 4. Hvis en medlemsstat vælger at gøre dette, skal den redegøre for emissioner og optag fra forvaltede vådområder i overensstemmelse med denne forordning.
2.  En medlemsstat kan i perioden fra 2021 til 2025 vælge at medtage forvaltede vådområder i anvendelsesområdet for sin forpligtelse i henhold til artikel 4. Hvis en medlemsstat vælger at gøre dette, skal den redegøre for emissioner og optag fra forvaltede vådområder i overensstemmelse med denne forordning.
Ændring 36
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – litra f a (ny)
fa)  "skovreferenceniveau": et skøn over de gennemsnitlige årlige nettoemissioner eller -optag fra forvaltede skovarealer inden for medlemsstatens område i perioden 2021-2025 og perioden 2026-2030.
Ændring 37
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 a (ny)
For perioden efter 2030 bestræber medlemsstaterne sig på at øge deres optag, således at de overstiger deres emissioner. Kommissionen foreslår en ramme for mål efter 2030, som omfatter sådanne øgede optag i overensstemmelse med Unionens langsigtede klimamål og de forpligtelser, der er indgået i henhold til Parisaftalen.
Ændring 38
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 1
1.  Hver medlemsstat udarbejder og opretholder regnskaber, som nøjagtigt afspejler emissioner og optag i forbindelse med arealopgørelseskategorier, der omhandles i artikel 2. Medlemsstaterne sikrer nøjagtighed, fuldstændighed, konsistens, sammenlignelighed og gennemsigtighed i deres regnskaber og andre data i henhold til denne forordning. Medlemsstaterne betegner emissioner med et plustegn (+) og optag med et minustegn (-).
1.  Hver medlemsstat udarbejder og opretholder regnskaber, som nøjagtigt afspejler emissioner og optag i forbindelse med arealopgørelseskategorier og andre kategorier, der er omhandlet i artikel 2, i overensstemmelse med de retningslinjer, som er vedtaget af UNFCCC's organer eller i henhold til Parisaftalen for perioden 2021-2030. Medlemsstaterne sikrer nøjagtighed, fuldstændighed, konsistens, sammenlignelighed og gennemsigtighed i deres regnskaber og andre data i henhold til denne forordning. Medlemsstaterne betegner emissioner med et plustegn (+) og optag med et minustegn (-).
Ændring 39
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 4
4.  Medlemsstaterne medtager enhver ændring i kulstoflageret af kulstofpuljer opført i bilag I, afsnit B for hver arealopgørelseskategori i deres regnskaber. Medlemsstater kan vælge ikke at medtage ændringer i kulstoflagre for kulstofpuljer i deres regnskaber, hvis kulstofpuljen ikke er en kilde, bortset fra overjordisk biomasse og høstede træprodukter i forvaltede skovarealer.
4.  Medlemsstaterne medtager enhver ændring i kulstoflageret af kulstofpuljer opført i bilag I, afsnit B for hver arealopgørelseskategori i deres regnskaber. Medlemsstater kan vælge ikke at medtage ændringer i kulstoflagre for kulstofpuljer i deres regnskaber, hvis kulstofpuljen ikke er en kilde, bortset fra overjordisk biomasse, dødt ved (overjordisk og begravet dødt ved) i forvaltede skovarealer og høstede træprodukter i forvaltede skovarealer.
Ændring 40
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 2
2.  Uanset kravet om at anvende standardværdien, der er fastlagt i artikel 5, stk. 3, kan en medlemsstat overflytte dyrkede arealer, græsarealer, vådområder, bebyggelse og andre arealer fra kategorien af arealer, der er omlagt til skovareal, til kategorien skovareal, der forbliver skovareal, efter en periode på 30 år regnet fra tidspunktet for omlægningen.
2.  Uanset kravet om at anvende standardværdien, der er fastlagt i artikel 5, stk. 3, kan en medlemsstat overflytte dyrkede arealer, græsarealer, vådområder, bebyggelse og andre arealer fra kategorien af arealer, der er omlagt til skovareal, til kategorien skovareal, der forbliver skovareal, efter en periode på 30 år regnet fra tidspunktet for omlægningen, hvis det er behørigt begrundet på baggrund af IPCC-retningslinjerne.
Ændring 41
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 3 a (ny)
3a.  Skovrejsningsforanstaltninger, der finder sted i 2017-2030 på vådområder (herunder tørveområder), Natura 2000-netværket og habitater, der er opført i bilag I i direktiv 92/43/EØF, navnlig naturlige og halvnaturlige græsarealer, kær, hævede moser og sumpe, og andre vådområder (inkl. tørveområder) under brutto-netto-regnskabsregler, fremgår ikke af medlemsstatens nationale regnskabsføring. Sådanne områder må kun, hvis relevant, tælle for optag eller emissioner i kategorien skovarealer efter overgangen til skovarealer i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3.
Ændring 42
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 3
3.  Hvis en medlemsstat vælger at medtage forvaltede vådområder i anvendelsesområdet for sin forpligtelse i henhold til artikel 2, meddeles dette valg Kommissionen senest den 31. december 2020 for perioden 2021-2025 og senest den 31. december 2025 for perioden 2026-2030.
3.  Hvis en medlemsstat vælger at medtage forvaltede vådområder i anvendelsesområdet for sin forpligtelse i henhold til artikel 2 for perioden fra 2021 til 2025, meddeles dette valg Kommissionen senest den 31. december 2020.
Ændring 43
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 4
4.  Medlemsstater, der har valgt at medtage forvaltede vådområder i anvendelsesområdet for deres forpligtelser i henhold til artikel 2, skal redegøre for emissioner og optag fra forvaltede vådområder, der beregnes som emissioner og optag i perioden fra 2021-2025 og/eller perioden 2026-2030 minus den værdi, der fås ved at gange medlemsstatens gennemsnitlige årlige emissioner og optag fra forvaltede vådområder i dens basisperiode 2005-2007 med fem.
4.  Medlemsstater skal redegøre for emissioner og optag fra forvaltede vådområder, der beregnes som emissioner og optag i perioden 2026-2030 minus den værdi, der fås ved at gange medlemsstatens gennemsnitlige årlige emissioner og optag fra forvaltede vådområder i dens basisperiode 2005-2007 med fem.
Ændring 44
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 4 – afsnit 1 a (ny)
Medlemsstater, der har valgt at medtage forvaltede vådområder i anvendelsesområdet for deres forpligtelser i henhold til artikel 2 i perioden fra 2021 til 2025, skal redegøre for emissioner og optag fra forvaltede vådområder, der beregnes som emissioner og optag i perioden fra 2021 til 2025 minus den værdi, der fås ved at gange medlemsstatens gennemsnitlige årlige emissioner og optag fra forvaltede vådområder i dens basisperiode 2005-2007 med fem.
Ændring 45
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 4 a (ny)
4a.  I perioden fra 2021 til 2025 indberetter medlemsstater, der ikke har valgt at medtage forvaltede vådområder i anvendelsesområdet for deres forpligtelser i henhold til artikel 2, dog indberette emissionerne og optag fra forvaltede vådområder til Kommissionen.
Ændring 46
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 1
1.  Medlemsstaterne bogfører emissioner og optag fra forvaltede skovarealer, der beregnes som emissioner og optag i perioden 2021-2025 og perioden 2026-2030 minus den værdi, der fås ved at gange dens skovreferenceniveau med fem. Et skovreferenceniveau er et skøn over de gennemsnitlige årlige nettoemissioner eller –optag fra forvaltede skovarealer inden for medlemsstatens område i perioden 2021-2025 og perioden 2026-2030.
1.  Medlemsstaterne bogfører emissioner og optag fra forvaltede skovarealer, der beregnes som emissioner og optag i perioden 2021-2025 og perioden 2026-2030 minus den værdi, der fås ved at gange dens skovreferenceniveau med fem.
Ændring 47
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 2
2.  Hvis resultatet af den beregning, der er omhandlet i stk. 1, er negativt i forhold til skovreferenceniveauet, skal en medlemsstat medtage et samlet nettooptag på, som højst svarer til 3,5 procent af medlemsstatens emissioner i dens basisår eller periode som anført i bilag III ganget med fem i sit regnskab over forvaltede skovarealer.
2.  Hvis resultatet af den beregning, der er omhandlet i stk. 1, er negativt i forhold til skovreferenceniveauet, skal en medlemsstat medtage et samlet nettooptag, som højst svarer til 3,5 procent af medlemsstatens emissioner i dens basisår eller periode som anført i bilag III ganget med fem i sit regnskab over forvaltede skovarealer. Medlemsstaterne kan til dette tal på 3,5 % tillægge beløbet af nettoværdien af optag i regnskaber over forvaltede skovarealer for træpaneler, savet træ og dødt ved, på de betingelser, der er fastsat i andet, tredje og fjerde afsnit i dette stykke.
Ændring 48
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 2 – afsnit 1 a (ny)
Nettooptag fra træpaneler (jf. artikel 9, litra b)) og savskåret træ (jf. artikel 9, litra c)) kan registreres separat uden for og ud over nettofjernelsesgraden for forvaltede skovarealer op til 3 % af medlemsstaternes emissioner i basisåret eller -perioden som angivet i bilag III, ganget med fem.
Ændring 49
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 2 – afsnit 1 b (ny)
Nettooptag fra kulstofpuljekategorien af dødt ved kan registreres separat uden for og ud over nettofjernelsesgraden for forvaltede skovarealer op til 3 % af medlemsstaternes emissioner i basisåret eller -perioden som angivet i bilag III, ganget med fem.
Ændring 50
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 2 – afsnit 1 c (ny)
Det samlede tal for nettooptag i første underafsnit på 3,5 % sammen med nettooptag for forvaltede skovarealopgørelser fra træpaneler, savet træ og dødt ved må ikke overstige 7 % af medlemsstatens emissioner i basisåret eller -perioden som anført i bilag III, ganget med fem.
Ændring 65
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 3 – afsnit 2
Den nationale regnskabsoversigt for skovbrug skal indeholde alle de elementer, der er anført i bilag IV, afsnit B, og omfatte et forslag til et nyt skovreferenceniveau baseret på en videreførelse af den nuværende skovforvaltnings praksis og intensitet, som dokumenteret mellem 1990-2009 pr. skovtype og pr. aldersklasse i nationale skove, udtrykt i ton CO2-ækvivalenter pr. år.
Den nationale regnskabsoversigt for skovbrug skal indeholde alle de elementer, der er anført i bilag IV, afsnit B, og omfatte et nyt skovreferenceniveau baseret på en videreførelse af den nuværende skovforvaltnings praksis i overensstemmelse med de mest tilgængelige data, som dokumenteret mellem 2000-2012 pr. skovtype og pr. aldersklasse i nationale skove, udtrykt i ton CO2-ækvivalenter pr. år.
En forøgelse af høsten i en medlemsstat på grundlag af bæredygtig skovforvaltningspraksis og nationale politikker, der er vedtaget frem til datoen for indgivelsen af skovreferenceniveauet, skal opfylde følgende betingelser:
a)  at forvaltede skovarealer fortsat fungerer som dræn af drivhusgasser og
b)  at måder at vedligeholde eller øge dræn og reservoirer for drivhusgasser i 2050, med henblik på at opfylde de mål, der er fastsat i artikel 4.1 i Parisaftalen, dvs. at om at opnå en balance mellem menneskeskabte emissioner fordelt på kilder og optaget heraf fordelt på dræn af drivhusgasser i anden halvdel af dette århundrede, er beskrevet i en langsigtet strategi for lavemissionsmobilitet.
Kommissionen kan give dispensation fra basisperioden 2000-2012, efter at der er indgivet en begrundet anmodning fra en medlemsstat, der dokumenterer, at sådan en undtagelse er absolut nødvendig af hensyn til oplysningernes tilgængelighed, herunder tidsrammen for skovopgørelser.
Ændring 52
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 3 – afsnit 2 a (ny)
Som en undtagelse fra afsnit 2 kan skovreferenceniveauet for Kroatien beregnes under hensyn til besættelse af en del af landets område fra 1991 til 1998 og til virkningerne af krigen og dens eftervirkninger skovforvaltningspraksis på dets område, alt imens indvirkningen af politikker om udvikling af skovenes kulstofdræn udelukkes.
Ændring 53
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 3 – afsnit 3
Skovregnskabsoversigten skal offentliggøres og være genstand for offentlig høring.
Skovregnskabsoversigten skal offentliggøres, herunder gennem publicering på internettet, og være genstand for offentlig høring.
Ændring 54
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 4
4.  Medlemsstaterne påviser sammenhængen mellem de metoder og data, der anvendes til at fastlægge skovreferenceniveauerne i de nationale regnskabsoversigter for skovbrug og dem, der anvendes i rapporteringen af forvaltede skovarealer. Medlemsstaterne sender senest ved udgangen af perioden 2021-2025 eller 2026-2030 om nødvendigt Kommissionen en teknisk korrektion af deres referenceniveau for at sikre ensartethed.
4.  Medlemsstaterne påviser sammenhængen mellem de metoder og data, der anvendes til at fastlægge skovreferenceniveauerne i de nationale regnskabsoversigter for skovbrug og dem, der anvendes i rapporteringen af forvaltede skovarealer. De data, der anvendes, skal være de seneste verificerede opgørelser over arealanvendelse og skovenes tilstand. Medlemsstaterne sender senest ved udgangen af perioden 2021-2025 eller 2026-2030 Kommissionen en teknisk korrektion af deres referenceniveau, hvis det er nødvendigt for at sikre ensartethed, og med henblik på at indberette positive bidrag fra en bæredygtig skovforvaltning, der var i kraft på det tidspunkt, hvor sådanne bidrag blev konstateret.
Ændring 55
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 5
5.  Kommissionen reviderer de nationale regnskabsoversigter for skovbrug de tekniske korrektioner og vurderer, i hvilket omfang de foreslåede nye eller korrigerede skovreferenceniveauer er blevet fastlagt i overensstemmelse med principperne og kravene i stk. 3 og 4, samt artikel 5, stk. 1. I det omfang, det er nødvendigt at sikre overholdelse af principperne og kravene i stk. 3 og 4, samt artikel 5, stk. 1, kan Kommissionen genberegne de foreslåede nye eller korrigerede skovreferenceniveauer.
5.  En ekspertgruppe, der blev oprettet i henhold til Kommissionens afgørelse (C(2016)3301, og som består af repræsentanter fra Kommissionen og medlemsstaterne, reviderer, i samråd med Den Stående Skovbrugskomité og den civile dialoggruppe vedrørende skovbrug og kork, de nationale regnskabsoversigter for skovbrug og tekniske korrektioner og vurderer, i hvilket omfang de nye eller korrigerede skovreferenceniveauer, der fastsættes af medlemsstaterne, er blevet fastsat i overensstemmelse med principperne og kravene i stk. 3 og 4 i denne artikel samt artikel 5, stk. 1. Kommissionen kan kun foretage en ny beregning af nye eller korrigerede skovreferenceniveauer, når principperne og kravene i stk. 3 og 4 i denne artikel samt i artikel 5, stk. 1, ikke er blevet overholdt. Kommissionen udarbejder en sammenfattende rapport og gør den offentligt tilgængelig.
Ændring 56
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 5 – afsnit 1 a (ny)
Medlemsstaterne giver Kommissionen alle de data og oplysninger, der kræves til gennemførelse af revisionen og den vurdering, der er omhandlet i det første afsnit.
Ændring 57
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 6
6.  Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14 for at ændre bilag II på baggrund af den revision, der foretages i henhold til stk. 5, for at opdatere medlemsstaternes skovreferenceniveauer baseret på de nationale regnskabsoversigter for skovbrug eller de tekniske korrektioner, der er indsendt, og eventuelle nye beregninger foretaget i forbindelse med revisionen. Indtil ikrafttrædelsen af den delegerede retsakt, skal medlemsstaternes skovreferenceniveauer, som er angivet i bilag II, fortsat anvendes i perioden 2021-2025 og/eller 2026-2030.
6.  Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14 for at ændre bilag II på baggrund af den revision og vurdering, der foretages af ekspertgruppen i henhold til stk. 5 i denne artikel, for at opdatere medlemsstaternes skovreferenceniveauer, der er baseret på de nationale regnskabsoversigter for skovbrug eller de tekniske korrektioner, der er indsendt, og eventuelle nye beregninger foretaget i forbindelse med revisionen.
Indtil ikrafttrædelsen af den delegerede retsakter, skal medlemsstaternes skovreferenceniveauer, som er angivet i bilag II, fortsat anvendes i perioden 2021-2025 og/eller 2026-2030.
Ændring 58
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 1 a (ny)
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14 med henblik på ændring af denne forordning ved at ajourføre de kategorier af høstede træprodukter med yderligere produkter, som har en kulstofbinding, baseret på IPCC's retningslinjer og sikring af miljømæssig integritet samt ved at ajourføre standardhalveringstiderne i bilag V for at tilpasse dem til den tekniske udvikling.
Ændring 59
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 1
1.  I slutningen af perioden 2021-2025 og 2026-2030 kan medlemsstaterne udelade drivhusgasemissioner fra nyplantede arealer og forvaltede skovarealer som følge af naturlige forstyrrelser, der overstiger de gennemsnitlige emissioner forårsaget af naturlige forstyrrelser i perioden 2001-2020, i deres regnskaber, med undtagelse af statistisk stærkt afvigende værdier, ("baggrundsniveau") beregnet i overensstemmelse med denne artikel og bilag VI.
1.  I slutningen af perioden 2021-2025 og 2026-2030 kan medlemsstaterne udelade drivhusgasemissioner fra forvaltede skovarealer som følge af naturlige forstyrrelser, der overstiger de gennemsnitlige emissioner forårsaget af naturlige forstyrrelser i perioden 2001-2020, i deres regnskaber, med undtagelse af statistisk stærkt afvigende værdier, ("baggrundsniveau") beregnet i overensstemmelse med denne artikel og bilag VI.
Ændring 60
Forslag til forordning
Artikel 11 – stk. 5 a (ny)
5a.  En vurdering af virkningerne af den fleksibilitetsmekanisme, der er fastlagt i denne artikel, medtages i den i artikel 15 omhandlede rapport.
Ændring 61
Forslag til forordning
Artikel 12 a (ny)
Artikel 12a
Kommissionen aflægger i 2027 og 2032 rapport om den kumulative saldo for emissioner og optag fra forvaltede skovarealer i Unionen i forhold til de gennemsnitlige emissioner og optag i perioden fra 1990 til 2009. Hvis den kumulative saldo er negativ, fremlægger Kommissionen et forslag om at erstatte og ophæve det tilsvarende beløb fra medlemsstaterne emissionstildelinger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../...1a.
__________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../... om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne fra medlemsstaterne fra 2021 til 2030 for en modstandsdygtig energiunion og for at opfylde forpligtelserne i henhold til Parisaftalen og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer (EUT L ... af ..., s. ...).
Ændring 62
Forslag til forordning
Artikel 14 – stk. 2
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 3, 5, 8, 10 og 13, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for ikrafttrædelsen].
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 3, 5, 8, 9, 10 og 13, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for ikrafttrædelsen].
Ændring 63
Forslag til forordning
Artikel 15 – stk. -1 (ny)
Senest seks måneder efter den forberedende dialog under UNFCCC i 2018 offentliggør Kommissionen en meddelelse med en vurdering af, hvorvidt Unionens klima- og energilovgivning stemmer overens med Parisaftalens mål.
Ændring 64
Forslag til forordning
Artikel 15 – stk. 1
Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet den 28. februar 2024 og derefter hvert femte år om anvendelsen af denne forordning, dens bidrag til EU’s samlede mål for reduktion af drivhusgasemissioner i 2030 og dets bidrag til målene i Parisaftalen og kan fremsætte forslag efter behov.
Kommissionen skal aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet den 28. februar 2024 og derefter hvert femte år om anvendelsen af denne forordning, dens bidrag til Unionens samlede reduktionsmål for drivhusgasser i 2030 og dens bidrag til målene i Parisaftalen. Rapporterne ledsages, hvis det er hensigtsmæssigt, af lovgivningsmæssige forslag.

(1) Efter vedtagelsen af ændringerne blev sagen henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A8-0262/2017).


Ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere ***I
PDF 242kWORD 39k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. september 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere (COM(2016)0434 – C8–0247/2016 – 2016/0198(COD))
P8_TA(2017)0340A8-0065/2017

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0434),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 79, stk. 2, litra a, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8‑0247/2016),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 15. juni 2017 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0065/2017),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. september 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/... om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2017/1954.)


Genetisk modificeret sojabønne DAS-68416-4
PDF 288kWORD 56k
Europa-Parlamentets beslutning af 13. september 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne DAS-68416-4, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (D051451 – 2017/2780(RSP))
P8_TA(2017)0341B8-0498/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne DAS-68416-4, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (D051451),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, særlig artikel 7, stk. 3, artikel 9, stk. 2, artikel 19, stk. 3, og artikel 21, stk. 2(1),

–  der henviser til afstemningen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, jf. artikel 35 i forordning (EU) nr. 1829/2003, den 12. juni 2017, som ikke mundede ud i en udtalelse,

–  der henviser til artikel 11 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser(2),

–  der henviser til udtalelse vedtaget af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) den 26. januar 2017 og offentliggjort den 16. marts 2017(3),

–  der henviser til forslag af 14. februar 2017 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 182/2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (COM(2017)0085, COD(2017)0035),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger, hvori der gøres indsigelse mod godkendelsen af genetisk modificerede organismer(4),

–  der henviser til forslaget til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 106, stk. 2 og 3,

A.  der henviser til, at Dow AgroSciences Europe den 25. januar 2011 indgav en ansøgning om tilladelse til markedsføring af fødevarer, fødevareingredienser og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk fremstillet DAS-68416-4-sojabønne, til den nationale kompetente myndighed i Nederlandene i overensstemmelse med artikel 5 og 17 i forordning (EF) nr. 1829/2003; der henviser til, at denne ansøgning også omfattede markedsføring af genetisk modificeret DAS-68416-4-sojabønne i produkter, der består af eller indeholder denne sojabønne til anden anvendelse end fødevarer og foder, som alle andre sojabønner, undtagen til dyrkning;

B.  der henviser til, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) den 26. januar 2017 vedtog en positiv udtalelse i overensstemmelse med artiklerne 6 og 18 i forordning (EF) nr. 1829/2003, som efterfølgende blev offentliggjort den 16. marts 2017(5);

C.  der henviser til, at forordning (EF) nr. 1829/2003 fastsætter, at genetisk modificerede fødevarer eller foderstoffer ikke må have negative virkninger for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet, og at Kommissionen skal tage hensyn til de relevante bestemmelser i EU-retten og andre faktorer af relevans for det spørgsmål, der er under overvejelse, når den udarbejder sin beslutning;

D.  der henviser til, at medlemsstaterne har indsendt utallige kritiske bemærkninger i løbet af den tre måneder lange høringsperiode(6); der henviser til, at de mest bekymrende vurderinger f.eks. konstaterede, at "den nuværende anvendelse og de fremlagte oplysninger om risikovurdering giver ikke tilstrækkelige oplysninger til at udelukke negative virkninger på dyrs og menneskers sundhed [...] utvetydigt", at "de oplysninger, som sagsøgeren har fremlagt, ikke er tilstrækkelige til at afslutte evalueringen af ansøgningen" og "begrænsede undersøgelser gør det vanskeligt at foretage en fuldstændig risikovurdering";

E.  der henviser til, at medlemsstaterne bl.a. har kritiseret: manglen på undersøgelser af genetisk modificerede sojabønner på menneskers og dyrs sundhed, hvilket forhindrer den miljømæssige risikovurdering i at færdigøres valget og placering af industriområder til den sammenlignende vurdering at den toksikologisk risikovurdering ikke kan gennemføres, fordi der ikke var nogen passende toksicitetstest med plantemateriale fra DAS-68416-4-sojabønne manglen på oplysninger om supplerende herbicider, der kan anvendes på den genetisk modificerede afgrøde og deres metabolitter; at den ernæringsmæssige vurdering understøttes af en brancheundersøgelse, hvorfra der ikke kan drages nogen videnskabelige konklusioner; at sagsøgerens forslag til en miljøovervågningsplan ikke opfylder de mål, der er opstillet i bilag VII til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer(7);

F.  der henviser til, at DAS-68416-4-sojabønnen udtrykker aryloxyalkanoat dioxygenase-12-protein (AAD-12), som giver tolerance over for 2,4-dichlorphenoxeddikesyre (2,4-D) og andre relaterede phenoxyherbicider; der henviser til, at den også udtrykker phosphinothricin acetyltransferase-protein (PAT), der giver tolerance over for ammoniumglufosinat-baserede herbicider;

G.  der henviser til, at uafhængig forskning giver anledning til bekymringer med hensyn til risiciene ved det aktive stof 2,4-D for så vidt angår fosterudvikling, fosterskader og hormonforstyrrelser(8); der henviser til, at selv om godkendelsen af aktivstoffet 2,4-D blev fornyet i 2015, mangler oplysninger fra ansøgeren for så vidt angår potentielle hormonforstyrrende egenskaber stadig(9);

H.  der henviser til, at glufosinat er klassificeret som reproduktionstoksisk og således er omfattet af udelukkelseskriterierne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler(10); der henviser til, at godkendelsen af glufosinat udløber den 31. juli 2018(11);

I.  der henviser til, at en række eksperter har udtrykt bekymring over et nedbrydningsprodukt på 2,4-D, 2,4-dichlorophenol, som kan forekomme på importerede DAS-68416-4-sojabønner; der henviser til, at 2,4-dichlorophenol er et hormonforstyrrende stof med reproduktionstoksicitet;

J.  der henviser til, at 2,4-dichlorophenol er meget let opløseligt i fedtstoffer og olier og forventes at akkumuleret i sojaolie ved forarbejdning af sojabønner; der henviser til, at det mest anvendte soja blandt mennesker er sojaolie, der er indarbejdet i, blandt mange andre varer, visse modermælkserstatninger(12);

K.  der henviser til, at mængden af 2,4-dichlorophenol i et produkt kan være større end mængden af 2,4-D i restkoncentrationer; der henviser til, at der ikke findes nogen EU-retsakt maksimalgrænseværdi for 2,4-dichlorophenol;

L.  der henviser til, at en nylig FN-rapport viser, at pesticider er ansvarlige for et skønnet antal på 200 000 dødsfald pr. år på grund af akut forgiftning, hvoraf 99 % sker i udviklingslandene; der henviser til, at EU har tilsluttet sig målene for bæredygtig udvikling (SDG’erne), som omfatter et tilsagn om at mindske antallet af dødsfald og sygdomme forårsaget af farlige kemikalier og luft-, vand- og jordforurening og forurening inden 2030 (SDG 3, mål 3.9), hvortil en af indikatorerne er dødelighedsprocenten for utilsigtet forgiftning(13); der henviser til, at det er blevet påvist, at herbicidtolerante genetisk modificerede afgrøder vil føre til højere anvendelse af herbicider end deres traditionelle modparter(14);

M.  der henviser til, at EU går ind for udviklingsvenlig politikkohærens, som arbejder på at mindske modsætninger og bygge synergier mellem forskellige EU-politikker, herunder på områderne handel, miljø og landbrug(15), for at det kan gavne udviklingslandene og øge effektiviteten af udviklingssamarbejdet(16);

N.  der henviser til, at en tilladelse til import af DAS-68416-4-sojabønne til Unionen uden tvivl vil føre til en stigning i dyrkningen heraf i tredjelande, herunder udviklingslande, med en tilsvarende stigning i anvendelsen af 2,4-D- og glufosinat-baserede herbicider;

O.  der henviser til, at udviklingen af genetisk modificerede afgrøder, der er er resistente over for flere selektive herbicider, primært skyldes den hastige udvikling af ukrudts modstandsdygtighed over for glyphosat i lande, som har været stærkt afhængige af genetisk modificerede afgrøder;

P.  der henviser til, at afstemningen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, som er omhandlet i artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, den 12. juni 2017, ikke mundede ud i en udtalelse; der henviser til, at 15 medlemsstater stemte imod, mens kun 11 medlemsstater, der repræsenterer 57 % af Unionens befolkning, stemte for, og to medlemsstater undlod at stemme;

Q.  der henviser til, at Kommissionen ved flere lejligheder har beklaget, at den siden ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 1829/2003 har været nødt til at vedtage beslutninger om godkendelse uden støtte fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og at tilbagegivelsen af sagen til Kommissionen med henblik på en endelig afgørelse, som i høj grad er en undtagelse fra beslutningstagningen generelt, er blevet normen for beslutningsprocessen for genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer; der henviser til, at kommissionsformand Jean-Claude Juncker ligeledes har beklaget, at denne praksis er udemokratisk(17);

R.  der henviser til, at Parlamentet forkastede det lovgivningsmæssige forslag af 22. april 2015 om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 den 28. oktober 2015 ved førstebehandlingen(18) og opfordrede Kommissionen til at trække sit forslag tilbage og forelægge et nyt;

S.  der henviser til, at ifølge betragtning 14 i forordning (EU) nr. 182/2011 bør Kommissionen så vidt muligt handle med henblik på at undgå at gå imod den fremherskende holdning, som måtte opstå i appeludvalget mod det hensigtsmæssige i en gennemførelsesretsakt, navnlig om følsomme emner såsom forbrugernes sundhed, fødevaresikkerheden og miljøet;

1.  mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse rækker ud over anvendelsesområdet for de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1829/2003;

2.  mener ikke, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse er i overensstemmelse med EU-retten, fordi den ikke er forenelig med målet for forordning (EF) nr. 1829/2003, som i overensstemmelse med de generelle principper, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 178/2002(19), er at sikre et højt niveau for beskyttelsen af menneskers liv og sundhed, af dyrs sundhed og velfærd, af miljøet og af forbrugernes interesser i relation til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, samtidig med at det sikres, at det indre marked fungerer tilfredsstilende;

3.  anmoder Kommissionen om at trække udkastet til gennemførelsesafgørelse tilbage;

4.  opfordrer Kommissionen til at suspendere enhver gennemførelsesafgørelse vedrørende ansøgninger om godkendelse af genetisk modificerede organismer, indtil godkendelsesproceduren er blevet ændret på en sådan måde, at manglerne ved den nuværende procedure, som har vist sig at være utilstrækkelig, er afhjulpet;

5.  opfordrer Kommissionen til ikke at tillade nogen herbicidtolerante genetisk modificerede planter (HT GMP) uden fuldstændig vurdering af restprodukter fra sprøjtning med flere herbicider og deres kommercielle formuleringer, sådan som de anvendes i tredjelande til dyrkning;

6.  opfordrer Kommissionen til ikke at tillade nogen HT GMP blive modstandsdygtige over for en kombination af herbicider, således som det er tilfældet med sojabønne DAS-68416-4, uden en fuldstændig evaluering af de kumulative virkninger af rester fra sprøjtning med kombinationen af flere herbicider og deres kommercielle formuleringer, sådan som de anvendes i tredjelande til dyrkning;

7.  opfordrer Kommissionen til at anmode om mere detaljerede undersøgelser af de sundhedsmæssige risici i forbindelse med stablede begivenheder såsom DAS-68416-4;

8.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde strategier for risikovurdering og toksikologi samt for overvågning efter markedsføringen, der retter sig mod hele fødevare- og foderkæden og blandinger heraf som værende til stede i fødevare- og foderkæden i praksis;

9.  opfordrer Kommissionen til fuldt ud at integrere risikovurdering af anvendelsen af de supplerende herbicider og restkoncentrationer heraf i risikovurderingen af HT GMP god fremstillingspraksis, uanset om den genetisk modificerede plante er bestemt til dyrkning i EU eller til import af fødevarer og foder;

10.  anmoder Kommissionen om at respektere dens pligt til politisk sammenhæng inden for udvikling i kraft artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

11.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1.
(2) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
(3) https://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/4719
(4)—————————————— - Beslutning af 16. januar 2014 om forslag til Rådets afgørelse om markedsføring med henblik på dyrkning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af et majsprodukt (Zea mays L., linje 1507) der er genetisk modificeret med henblik på resistens over for visse skadelige sommerfuglearter (EUT C 482 af 23.12.2016, s. 110).Beslutning af 16. december 2015 om Kommissionens gennemførelsesbeslutning (EU) 2015/2279 af 4. december 2015 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs NK603 × T25 (Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0456).Beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87705 × MON 89788 (Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0040).Beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87708 × MON 89788 (Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0039).Beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne FG72 (MST-FGØ72-2) (Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0038).Europa-Parlamentets beslutning af 8. juni 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt11 × MIR162 × MIR604 × GA21-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to eller tre af transformationsbegivenhederne Bt11, MIR162, MIR604 og GA21 (Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0271).Beslutning af 8. juni 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af en genetisk modificeret nellike (Dianthus caryophyllus L., linje SHD-27531-4) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0272.Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af genetisk modificerede frø af majs MON 810 til dyrkning (Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0388).Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter af genetisk modificeret majs MON 810 (Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0389).Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af genetisk modificerede frø af majs Bt11 til dyrkning (Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0386).Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af genetisk modificerede frø af majs 1507 til dyrkning (Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0387).Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld 281-24-236 × 3006-210-23 × MON 88913 (Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0390).Beslutning af 5. april 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt11 × MIR162 × MIR604 × GA21-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to eller tre af transformationsbegivenhederne Bt11, MIR162, MIR604 og GA21 (Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0123).Beslutning af 17. maj 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs DAS-40278-9 (Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0215).Beslutning af 17. maj 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld GHB119 (BCS-GHØØ5-8) (Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0214).
(5) https://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/4719
(6) Bilag G – medlemsstaternes bemærkninger og svar: http://registerofquestions.efsa.europa.eu/roqFrontend/questionLoader?question=EFSA-Q-2011-00052
(7) EFT L 106 af 17.4.2001, s. 1.
(8) http://www.pan-europe.info/sites/pan-europe.info/files/public/resources/reports/pane-2014-risks-of-herbicide-2-4-d.pdf
(9) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2033 af 13. november 2015 om forlængelse af godkendelsen af aktivstoffet 2,4-D, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (EUT L 298 af 14.11.2015, s. 8).
(10) EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1.
(11) http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:32015R0404&from=DA
(12) Høringsdokument fra medlemsstat, s. 31-32 http://registerofquestions.efsa.europa.eu/roqFrontend/questionLoader?question=EFSA-Q-2011-00052
(13) https://sustainabledevelopment.un.org/sdg3
(14) https://link.springer.com/article/10.1007%2Fs00267-015-0589-7
(15) http://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:52005DC0134&from=ENKommissionens meddelelse af 12. april 2005 med titlen "‘Policy Coherence for Development:Accelerating progress towards attaining the Millennium Development Goals’ (COM(2005)0134).
(16) https://ec.europa.eu/europeaid/policies/policy-coherence-development_en
(17) Se f.eks. åbningstalen fra Europa-Parlamentets plenarmøde, der blev medtaget i de politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission (Strasbourg, den 15. juli 2014) eller i talen om Unionens tilstand i 2016 (Strasbourg, den 14. september 2016).
(18) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0379.
(19) EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.


Import for foder og fødevarer, der har oprindelse i eller er afsendt fra Japan efter ulykken på atomkraftværket i Fukushima
PDF 266kWORD 52k
Europa-Parlamentets beslutning af 13. september 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. .../... om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/6 for så vidt angår foder og fødevarer underkastet særlige importbetingelser for foder og fødevarer, der har oprindelse i eller er afsendt fra Japan efter ulykken på atomkraftværket i Fukushima (D051561/01 – 2017/2837(RSP))
P8_TA(2017)0342B8-0502/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/6 for så vidt angår foder og fødevarer underkastet særlige importbetingelser for foder og fødevarer, der har oprindelse i eller er afsendt fra Japan efter ulykken på atomkraftværket i Fukushima (D051561/01),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed(1), særlig artikel 53, stk. 1, litra b), nr. ii),

–  der henviser til artikel 11 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser(2),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 106, stk. 2 og 3,

Generelle bemærkninger

A.  der henviser til gennemførelsesforordning (EU) 2016/6 på nuværende tidspunkt kræver, at sendinger af en række fødevarer, herunder svampe, fisk og fiskevarer samt ris og sojabønner, med oprindelse i eller afsendt fra Japan skal ledsages af en gyldig erklæring fra de japanske myndigheder, der attesterer, at produkterne holder sig inden for de maksimale gældende kontamineringsgrænser i Japan (artikel 5, stk. 1) og (2); der henviser til, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesforordning ("udkastet til forslag") nu kun kræver, at et begrænset antal fødevarer og foderstoffer fra tolv præfekturer, opført i bilag II, skal ledsages af en sådan erklæring; der henviser til, at udkastet til forslag endvidere fjerner en række fødevare- og foderkategorier fra bilag II;

B.  der henviser til, at den offentlig kontrol i form af dokumentkontrol af alle sendinger samt stikprøvevis identitetskontrol og fysisk kontrol, herunder laboratorieanalyser, for forekomst af cæsium-134 og cæsium-137, på tilsvarende vis i henhold til artikel 10 i udkastet til forslag nu kun skal være obligatorisk for fødevarer og foder, der er opført i bilag II; der henviser til, at udkastet til forslag bevarer en lav kontrolhyppighed ved import (betragtning 12);

C.  der henviser til, at gennemførelsesforordning (EU) 2016/6 med de ændringer, som Kommissionen foreslår, ikke længere vil kræve, at medlemsstaterne hver tredje måned oplyser Kommissionen om alle analyseresultater gennem det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder;

D.  der henviser til, at udkastet til forslag bevarer det nuværende bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2016/6, som fastsætter de maksimalt tilladte niveauer i henhold til japansk lovgivning for forskellige fødevare- og foderkategorier(3); der henviser til, at bilag I hverken i gennemførelsesforordning (EU) 2016/6 eller i udkastet til forslag til ændring heraf indeholder noget krav om verifikation af overholdelsen af maksimalgrænseværdier for fødevare- og foderkategorierne, det være sig i form af dokumentation fra de japanske myndigheder eller ved kontrol og prøveudtagning ved EU's grænser; der henviser til, at der derfor ikke er nogen garanti for, at disse fødevarer og foderstoffer overholder maksimumsgrænseværdierne for radioaktivitet;

E.  der henviser til, at udkastet til forslaget er baseret på data om forekomst, som de japanske myndigheder har fremlagt for 2014, 2015 og 2016 (mere end 132 000 data om radioaktivitet i foder og fødevarer bortset fra oksekød og mere end 527 000 data om radioaktivitet i oksekød); der henviser til, at selv om ændringerne i udkastet til forslag er baseret på en detaljeret analyse af ovennævnte data, er hverken analysen eller et link til dens rådata medtaget i teksten;

F.  der henviser til, at det derfor er vanskeligt at afgøre, om de foreslåede foranstaltninger er tilstrækkelige til at beskytte EU-borgernes sundhed;

G.  der henviser til, at selv uden den analyse, som Kommissionen har lagt til grund for sit forslag, der er tilstrækkelig grund til at antage, at dette forslag kan føre til en øget eksponering for radioaktivt kontaminerede fødevarer med den heraf følgende indvirkning på menneskers sundhed;

H.  der henviser til, at formanden for Tokyo Electric Power Company (TEPCO) officielt har anmodet den japanske regering om tilladelse til at dumpe næsten en million ton stærkt radioaktivt vand, som blev brugt til at afkøle atomkraftværkets beskadigede reaktorer, i Stillehavet; der henviser til, at dette i givet fald vil kunne få alvorlige negative indvirkninger på fødevaresikkerheden af fiskevarer, der fanges/høstes ud for Japans kyst;

Specifikke bemærkninger ad bilag II

I.  der henviser til, at de japanske præfekturer, der i øjeblikket er omfattet af bilag II (Fukushima, Miyagi, Akita, Yamagata, Nagano, Gunma, Ibaraki, Tochigi, Chiba, Iwate, Yamanashi, Shizuoka og Niigata), alle er udsat for radioaktivt nedfald fra den nukleare ulykke, der fandt sted på atomkraftværket i Fukushima i 2011;

J.  der henviser til, at ris og afledte produkter fra præfekturet Fukushima uden begrundelse er fjernet fra bilag II i udkastet til forslag; der henviser til, at dette betyder, at der ikke længere vil være nogen forpligtelse til at udtage prøver af og analysere de pågældende produkter ved indførelse i EU eller noget krav om, at de japanske myndigheder skal attestere, at de overholder maksimalgrænseværdierne for radioaktivitet; der henviser til, at et af de risbaserede produkter, der skal fjernes fra bilag II, er ris anvendt i fødevarer til spædbørn og småbørn(4); der henviser til, at der som følge af de pågældende gruppers særlige sårbarhed over for eksponering for stråling ikke bør accepteres noget som helst kontamineringsniveau; der henviser til, at eksporten af ris fra Japan i henhold til frihandelsaftalen mellem EU og Japan kan forøges; der henviser til, at dyrkningen af ris på de kontaminerede rismarker som følge af den nylige ophævelse af evakueringsordrerne sandsynligvis vil blive genoptaget;

K.  der henviser til, at selv om det af betragtning 7 i udkastet til forslag fremgår, at kun ris og afledte produkter heraf med oprindelse i præfekturet Fukushima vil blive fjernet fra bilag II, ændres bilag II samtidig således, at det nu bliver muligt at importere syv fiskearter (herunder atlantisk tun, stillehavstun og ditto makrel) samt krebsdyr og bløddyr, der er fanget eller høstet i farvandene ud for Fukushima, til EU uden kontrol, prøveudtagning eller analyse;

L.  der henviser til, at syv fiskearter (herunder atlantisk tun, stillehavstun og ditto makrel), krebsdyr (f.eks. hummere og rejer) og bløddyr (muslinger) i henhold til forslaget også vil blive fjernet fra bilag II for seks andre præfekturer, nemlig Miyagi, Iwate, Gunma, Ibaraki, Chiba og Tochigi; der henviser til, at der ikke gives nogen begrundelse eller redegørelse for den mindskede kontrol, ligesom det f.eks. ikke forklares, hvorfor netop disse dyrearter og ikke andre nu anses for sikre nok til at blive importeret til EU uden kontrol;

M.  der henviser til, at bilag II i henhold til forslaget ikke længere skal omfatte produkter med oprindelse i præfekturet Akita (det indeholder i øjeblikket fem produkter fra Akita — svampe, Aralia, bambusskud, japansk kongebregne og koshiabura (spiselig vildtvoksende plante) — og alle afledte produkter heraf); der henviser til, at der ikke gives nogen begrundelse eller redegørelse for den mindskede kontrol;

N.  der henviser til, at bilag II ikke længere skal omfatte Aralia, bambus og japansk kongebregne fra Yamagata; der henviser til, at der ikke gives nogen begrundelse eller redegørelse for den mindskede kontrol;

O.  der henviser til, at bilag II ikke længere skal omfatte japansk kongebregne, ørnebregne og strudsvinge fra de fem præfekturer Iwate, Gunma, Ibaraki, Chiba og Tochigi; der henviser til, at der ikke gives nogen begrundelse eller redegørelse for den mindskede kontrol;

P.  der henviser til, at den eneste tilføjelse til bilag II er "fisk og fiskevarer" fra præfekturet Nagano; der henviser til, at der ikke gives nogen begrundelse for denne skærpede kontrol; der henviser til, at den systematiske kontrol blev ophævet for dette præfektur i december 2011; der henviser til, at visse vildtvoksende spiselige planter igen blev tilføjet til bilag II i marts 2014;

Specifikke bemærkninger ad bilag I

Q.  der henviser til, at udkastet til forslag bevarer det nuværende bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2016/6, som fastsætter de maksimalt tilladte niveauer i henhold til japansk lovgivning; der henviser til, at bilag I hverken i gennemførelsesforordning (EU) 2016/6 eller i udkastet til forslag til ændring heraf indeholder noget krav om verifikation af overholdelsen af maksimalgrænseværdier for fødevare- og foderkategorierne, det være sig i form af dokumentation fra de japanske myndigheder eller ved kontrol og prøveudtagning ved EU's grænser; der henviser til, at der derfor ikke er nogen garanti for, at disse fødevarer og foderstoffer ikke overskrider maksimumsgrænseværdierne for radioaktivitet;

R.  der henviser til, af de maksimumsgrænseværdier, der er gældende i Japan, og følgelig dem, der er opført i bilag I, siden den 1. april 2012 ikke er blevet revideret i nedadgående retning; der henviser til, at disse grænseværdier bør sænkes, navnlig for fødevarer til sårbare grupper såsom mælk og fødevarer til spædbørn og småbørn;

S.  der henviser til, at det på nuværende tidspunkt, seks år efter katastrofen er yderst tvivlsomt, om EU (selv i teorien — i betragtning af, at der ikke er nogen retlig forpligtelse til kontrol ved EU's grænser) bør lade produkter med følgende maksimalgrænseværdier for cæsium-134 og cæsium-137 komme ind i sin fødevarekæde: 50 Bq/kg for fødevarer til spædbørn og småbørn (såsom modermælkserstatninger, tilskudsblandinger og babymad) samt mælk og mælkebaserede drikkevarer, 10 Bq/kg for mineralvand, tilsvarende drikkevarer og te brygget af ugærede blade og 100 Bq/kg for alle andre fødevarer;

1.  mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesforordning indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 178/2002;

2.  mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesforordning ikke er i overensstemmelse med EU-retten, eftersom det ikke er foreneligt med målsætningen og de generelle principper i forordning (EF) nr. 178/2002 om at sikre et højt niveau for beskyttelsen af menneskers liv og sundhed, af dyrs sundhed og velfærd, af miljøet og af forbrugernes interesser;

3.  opfordrer Kommissionen til at trække udkastet til gennemførelsesforordning tilbage og forelægge udvalget et nyt udkast senest ved udgangen af 2017;

4.  opfordrer Kommissionen til ved udarbejdelsen af sit nye forslag bl.a. at:

   sikre, at alle fødevarer og foderstoffer importeret fra Japan til EU, herunder de i bilag I anførte kategorier, er underlagt kontrol
   nedjustere grænseværdierne i bilag I og
   tage den nylige ophævelse af evakueringsordrerne i de berørte præfekturer i betragtning og sikre, at dette ikke får negativ indvirkning på niveauerne af radioaktiv kontaminering af fødevarer og foder, der importeres til EU;

5.  opfordrer Kommissionen til, indtil den har udarbejdet sit nye forslag, at indføre beredskabsforanstaltninger som krævet i artikel 53 forordning (EF) nr. 178/2002 for at sikre det højest mulige niveau af beskyttelse af menneskers sundhed;

6.  opfordrer Kommissionen til straks, herunder via EU's hurtige varslingssystem for fødevarer og foder, at offentliggøre de analyser, der ligger til grund for dens forslag, samt nærmere oplysninger om det kontrolsystem, der er indført af de japanske myndigheder, med redegørelser for dets relevans og effektivitet;

7.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge en ajourført status over strålingsforholdene i Japan siden 2011 samt omfattende årsoversigter over det radioaktive materiale fra Fukushima-atomkraftværket, der er udledt i såvel atmosfæren som Stillehavet i perioden 2011‑2017, således at der kan foretages en tilbundsgående analyse med hensyn til fødevaresikkerheden;

8.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.
(2) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
(3) "Fødevarer til spædbørn og småbørn", "Mælk og mælkebaserede drikkevarer", "Mineralvand og tilsvarende drikkevarer og te brygget af ugærede blade" og "Andre fødevarer" samt foder til kvæg, heste, svin, fjerkræ og fisk.
(4) Henhørende under KN-kode 1901.


Forslag til ændringsbudget nr. 3/2017: budgetmidler til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet; stillingsfortegnelser for ACER og SESAR2
PDF 253kWORD 49k
Europa-Parlamentets beslutning af 13. september 2017 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 3/2017 for regnskabsåret 2017: Forhøjelse af budgetmidlerne til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet (UBI) med henblik på at nedbringe ungdomsarbejdsløsheden i hele Den Europæiske Union og ajourføring af stillingsfortegnelserne for det decentrale agentur ACER og fællesforetagendet SESAR2 (11812/2017 – C8-0303/2017 – 2017/2078(BUD))
P8_TA(2017)0343A8-0282/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(1), særlig artikel 41,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017, endeligt vedtaget den 1. december 2016(2),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(3) (FFR-forordningen),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(4),

–  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 5/2017: "Ungdomsarbejdsløshed – har EU's politikker gjort en forskel? En vurdering af ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet",

–  der henviser til Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter(5),

–  der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 3/2017, vedtaget af Kommissionen den 30. maj 2017 (COM(2017)0288),

–  der henviser til Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 3/2017, vedtaget af Rådet den 4. september 2017 og fremsendt til Europa-Parlamentet samme dag (11812/2017 – C8-0303/2017),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 88 og 91,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0282/2017),

A.  der henviser til, at forslag til ændringsbudget nr. 3/2017 vedrører anvendelsen af 500 mio. EUR i yderligere forpligtelsesbevillinger til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, som blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet i deres aftale om budgettet for 2017, samt en ændring af stillingsfortegnelserne for det decentrale agentur ACER og fællesforetagendet SESAR2, uden at dette indebærer ændringer i det samlede budget eller det samlede antal stillinger;

B.  der henviser til, at Europa-Parlamentet og Rådet opfordrede Kommissionen til at foreslå et ændringsbudget i 2017 med henblik på at yde 500 mio. EUR til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i 2017 fra den samlede margen for forpligtelser, så snart den tekniske justering, der er omhandlet i artikel 6 i FFR-forordningen, var blevet vedtaget;

C.  der henviser til, at Kommissionen efter vedtagelsen af den tekniske justering således foreslår at ændre Unionens budget for regnskabsåret 2017 og forhøje budgetpost 04 02 64 "ungdomsbeskæftigelsesinitiativet";

D.  der henviser til, at Europa-Parlamentet og Rådet i forbindelse med midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme (FFR) er nået til enighed om en supplerende tildeling på 1,2 mia. EUR til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet for 2017-2020, og til, at Europa-Parlamentet i sin erklæring i forbindelse med midtvejsrevisionen af FFR understregede, at denne grænse er af politisk karakter og ikke har nogen retlige konsekvenser;

E.  der henviser til, at Kommissionen i sin erklæring i forbindelse med midtvejsrevisionen af FFR ligeledes understregede, at det bør overvejes at øge midlerne til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet ud over det aftalte beløb på 1,2 mia. EUR ved at anvende de disponible margener under den samlede margen for forpligtelser i overensstemmelse med artikel 14 i FFR-forordningen;

F.  der henviser til, at kravene til omklassificeringen i 2017 er nødvendige for såvel det decentraliserede agentur ACER som for fællesforetagendet SESAR2;

1.  understreger, at det presserende behov for yderligere at øge Unionens finansielle engagement i bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløshed ved at tildele ungdomsbeskæftigelsesinitiativet flere midler bør anses for at være en prioritet;

2.  beklager forsinkelsen i ændringen af EU's budget for 2017 med henblik på at øge bevillingerne til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet som aftalt under den årlige budgetprocedure for 2017, der opstod som følge af Rådets blokering og forsinkede godkendelse af midtvejsrevisionen af FFR;

3.  noterer sig forslaget til ændringsbudget nr. 3/2017 som forelagt af Kommissionen;

4.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre hurtig omprogrammering af de relevante operationelle programmer for at sikre, at hele den supplerende bevilling til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet på 500 mio. EUR er forpligtet fuldt ud og på effektiv vis senest ved udgangen af 2017; opfordrer desuden medlemsstaterne til at foretage gabs- og markedsanalyser, inden ordningerne oprettes, for at få mest mulig gavn af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet;

5.  noterer sig ændringerne i stillingsfortegnelserne for det decentrale agentur ACER og fællesforetagendet SESAR2; bemærker, at disse ændringer ikke ændrer det samlede antal stillinger, og at de kan finansieres inden for rammerne af organernes årlige budget for dette år; er enigt i, at omklassificeringen af AD15-stillingen i fællesforetagendet SESAR2 er personlig og ophører ved udløbet af den nuværende administrerende direktørs embedsperiode;

6.  godkender Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 3/2017;

7.  pålægger sin formand at fastslå, at ændringsbudget nr. 3/2017 er endeligt vedtaget, og drage omsorg for, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

8.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Revisionsretten samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(2) EUT L 51 af 28.2.2017.
(3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(4) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(5) EUT L 168 af 7.6.2014, s. 105.


Våbeneksport: gennemførelse af fælles holdning 2008/944/FUSP
PDF 205kWORD 60k
Europa-Parlamentets beslutning af 13. september 2017 om våbeneksport: gennemførelsen af fælles holdning 2008/944/FUSP (2017/2029(INI))
P8_TA(2017)0344A8-0264/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til principperne i artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), navnlig fremme af demokrati og retsstatslige forhold, bevarelse af freden, forebyggelse af konflikter og styrkelse af den internationale sikkerhed,

–  der henviser til Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP af 8. december 2008 om fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr(1) (herefter "den fælles holdning"),

–  der henviser til den 17.(2) og 18.(3) EU-årsberetning, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, i den fælles holdning,

–  der henviser til Rådet afgørelse (FUSP) 2015/2309 af 10. december 2015 om fremme af effektiv våbeneksportkontrol(4) og Rådets afgørelse (FUSP) 2017/915 af 29. maj 2017 om EU-outreachaktiviteter til støtte for gennemførelsen af traktaten om våbenhandel(5),

–  der henviser til Den Europæiske Unions ajourførte fælles liste over militært udstyr vedtaget af Rådet den 6. marts 2017(6),

–  der henviser til brugervejledningen til den fælles holdning om fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr,

–  der henviser til EU's strategiske handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati af 25. juni 2012, navnlig punkt 11, litra e), og EU's handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati (2015-2019) af 20. juli 2015, navnlig punkt 21, litra d,

–  der henviser til traktaten om våbenhandel (ATT), som FN's generalforsamling vedtog den 2. april 2013(7), og som trådte i kraft den 24. december 2014,

–  der henviser til Rådets afgørelse 2013/768/FUSP af 16. december 2013 om EU's aktiviteter til støtte for gennemførelsen af traktaten om våbenhandel inden for rammerne af den europæiske sikkerhedsstrategi(8),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF af 6. maj 2009 om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet(9),

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 af 5. maj 2009 om en fællesskabsordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed og transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse(10), som ændret ved forordning (EU) nr. 599/2014 af 16. april 2014, og til listen over produkter med dobbelt anvendelse (i det følgende benævnt "dobbeltanvendelsesforordningen"),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2134 af 23. november 2016 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1236/2005 om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf(11),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om emnet, herunder navnlig beslutning af 17. december 2015 om gennemførelsen af den fælles holdning(12), af 25. februar 2016 om den humanitære situation i Yemen(13), af 14. december 2016 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden og Den Europæiske Unions politik på området(14) og af 27. februar 2014 om anvendelsen af bevæbnede droner(15),

–  der henviser til sin beslutning af 4. juli 2017 om private sikkerhedsfirmaer(16),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52 og artikel 132, stk. 2,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A8-0264/2017),

A.  der henviser til, at den naturgivne ret til individuelt eller kollektivt selvforsvar er fastsat i artikel 51 i FN-pagten;

B.  der henviser til, at de seneste data(17) viser, at de internationale overførsler af større våben i perioden 2012-2016 nåede det højeste niveau i nogen femårsperiode siden afslutningen af den kolde krig og lå 8,4 % over tallet for perioden 2007-2011;

C.  der henviser til, at våbeneksport og -overførsler har indvirkning på menneskers sikkerhed, menneskerettigheder, demokrati, god regeringsførelse og socioøkonomisk udvikling; der henviser til, at våbeneksport også bidrager til omstændigheder, der tvinger folk til at flygte fra deres lande; der henviser til, at dette nødvendiggør en stram, gennemsigtig, effektiv og almindeligt anerkendt og veldefineret våbenkontrolordning;

D.  der henviser til, at de seneste tal(18) viser, at eksporten fra EU-28 tegnede sig for 26 % af den samlede mængde i perioden 2012-2016, hvilket gør EU-28 som helhed til den næststørste våbenleverandør i verden efter USA (33 %) og efterfulgt af Rusland (23 %); der henviser til, at landene i EU ifølge den seneste rapport fra Gruppen vedrørende Eksport af Konventionelle Våben (COARM) fik udstedt våbeneksporttilladelser til en samlet værdi af EUR 94,40 mia. i 2014;

E.  der henviser til, at de seneste tal(19) viser, at våbeneksporten til Mellemøsten steg med 86 % og tegnede sig for 29 % af eksporten af våben i perioden 2012-2016;

F.  der henviser til, at de seneste officielle EU-data viser, at Mellemøsten var den vigtigste region for så vidt angår våbeneksport fra EU-28 i 2015 med godkendte våbeneksporttilladelser til et samlet beløb på EUR 78,8 mia.;

G.  der henviser til, at en del af våbeneksporten fra EU-medlemsstater til ustabile og kriseramte regioner og lande blev anvendt under væbnede konflikter eller til intern undertrykkelse; der henviser til, at en del af denne våbeneksport angiveligt blev omdirigeret til terrorgrupper f.eks. i Syrien og Irak; der henviser til, at våben, der er blevet eksporteret til visse lande, f.eks. Saudi-Arabien, i nogle tilfælde er blevet anvendt i konflikter som den i Yemen; der henviser til, at en sådan eksport er klart i strid med den fælles holdning og dermed fremhæver nødvendigheden af bedre kontrol og gennemsigtighed;

H.  der henviser til, at der ikke findes et standardiseret kontrol- og rapporteringssystem, som giver oplysninger om, hvorvidt og i hvilket omfang de enkelte medlemsstaters eksporter sker i strid med de otte kriterier, og til, at der heller ikke findes nogen sanktionsmekanismer i tilfælde af, at en medlemsstat udøver eksportvirksomhed, som er åbenbart uforenelig med de otte kriterier;

I.  der henviser til, at undersøgelser udført af Bonn International Conversion Center (BICC) har afsløret, at der i 2015 alene i Tyskland blev udstedt 4 256 våbeneksporttilladelser for eksport til 83 lande, der blev vurderet som problematiske i forbindelse med den fælles holdning(20);

J.  der henviser til, at både den globale og den regionale sikkerhedssituation har ændret sig dramatisk, navnlig i EU's sydlige og østlige naboskabsområde, hvilket understreger det presserende behov for at forbedre metoderne til at fremskaffe oplysninger til risikovurderingen i forbindelse med udstedelse af eksporttilladelser og til at gøre dem mere sikre;

K.  der henviser til, at nogle medlemsstater for nylig har undertegnet strategiske aftaler om militært samarbejde, herunder overførsler af store mængder militærteknologi af høj kvalitet, med ikkedemokratiske lande i regionen Mellemøsten og Nordafrika (MENA);

L.  der henviser til, at udryddelse af fattigdom som fastsat i Lissabontraktaten er det vigtigste mål for EU's udviklingspolitik, og til, at dette ligeledes er en af prioriteterne for EU's optræden udadtil med henblik på at skabe en mere stabil og velstående verden; der henviser til, at våbenleverancer til lande i konflikt udover at muliggøre en eskalering af voldshandlingerne begrænser disse landes udviklingsmuligheder;

M.  der henviser til, at forsvarsindustrien i Europa udgør en sektor af allerstørste betydning og samtidig er kendetegnet af overkapacitet, overlapning og opsplitning, hvilket virker som en bremse på forsvarsindustriens konkurrenceevne og har ført til en ekspansiv eksportpolitik;

N.  der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 25. februar 2016 om den humanitære situation i Yemen opfordrede næstformanden for Kommissionen/Unionen højtstående repræsentant for udenrigs- og sikkerhedspolitik (NF/HR) til at tage initiativ til at iværksætte en EU-våbenembargo over for Saudi-Arabien;

O.  der henviser til, at situationen i Yemen er forværret yderligere siden da, bl.a. på grund af militære handlinger fra den saudiarabisk ledede koalitions side; der henviser til, at nogle medlemsstater er holdt op med at levere våben til Saudi-Arabien på grund af dets handlinger i Yemen, mens andre er fortsat med at levere militærteknologi i strid med kriterierne 2, 4, 6, 7 og 8;

P.  der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 14. december 2016 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2015 og Den Europæiske Unions politik på området understregede, at menneskerettighederne bør være en prioritet, og opfordrede medlemsstaterne til at enes om at bevæge sig hen imod en mere moderne, fleksibel og menneskerettighedsbaseret eksportpolitik, navnlig over for lande, som beviseligt bedriver intern undertrykkelse og menneskerettighedskrænkelser;

Q.  der henviser til, at EU's globale strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitik bør forbedre politikkohærensen for så vidt angår kontrol med våbeneksport;

1.  bemærker, at stater har en legitim ret til at erhverve militærteknologi med henblik på selvforsvar; understreger, at opretholdelsen af en forsvarsindustri tjener som en del af medlemsstaternes forsvar; minder om, at en af begrundelserne for fastlæggelsen af den fælles holdning var at forhindre, at europæiske våben blev anvendt mod medlemsstaternes væbnede styrker, og forhindre menneskerettighedskrænkelser og forlængelse af væbnede konflikter; gentager, at den fælles holdning er en retligt bindende ramme med minimumskrav, som medlemsstaterne skal anvende i forbindelse med våbeneksportkontrol, og at den indebærer en pligt til at vurdere en ansøgning om en eksporttilladelse på grundlag af alle de otte kriterier, der er indeholdt i den fælles holdning;

2.  bemærker, at udviklingen af forsvarsmateriel er et vigtigt redskab for forsvarsindustrien, og at den endnu ikke udviklede konkurrencedygtige og innovative teknologiske og industrielle basis for det europæiske forsvar bør fungere som et instrument til at garantere medlemsstaternes og EU-borgernes sikkerhed og forsvar og bidrage til gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), og navnlig den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP); opfordrer medlemsstaterne til at afhjælpe den nuværende mangel på effektivitet i forsvarsudgifterne som følge af overlapning, opsplitning og manglende interoperabilitet og tilstræbe, at EU bliver en garant for sikkerhed, også ved at øge kontrollen med våbeneksport; gentager, at artikel 10 i den fælles holdning fastsætter, at medlemsstaternes hensyntagen til økonomiske, kommercielle og industrielle interesser ikke må have indvirkning på anvendelsen af de otte kriterier, der regulerer våbeneksport;

3.  konstaterer imidlertid, at militærteknologi somme tider når frem til bestemmelsessteder og slutbrugere, der ikke opfylder kriterierne i den fælles holdning; er bekymret over, at spredningen af våbensystemer i krigstid og i situationer med betydelige politiske spændinger kan påvirke civilbefolkningen i uforholdsmæssigt høj grad; er dybt bekymret over det globale våbenkapløb og over de militære tilgange til løsning af politiske konflikter og uroligheder; understreger, at konflikter først og fremmest bør løses ad diplomatisk vej;

4.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) til i betydelig grad at forbedre konsekvensen i gennemførelsen af den fælles holdning for at forbedre sikkerheden for de civile, der lider under konflikter og menneskerettighedskrænkelser i tredjelande, sikkerheden for Unionen og dens borgere og skabe lige konkurrencevilkår for EU's virksomheder; understreger i den forbindelse, at en konsekvent gennemførelse af den fælles holdning er afgørende for EU's troværdighed som en værdibaseret global aktør;

5.  tilskynder lande, der er i færd med at opnå kandidatstatus, eller lande, der i øvrigt ønsker at engagere sig i processen frem mod tiltrædelse af EU, til at anvende bestemmelserne i den fælles holdning; glæder sig over, at Albanien, Bosnien-Hercegovina, Canada, Georgien, Island, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Montenegro og Norge har tilpasset sig kriterierne og principperne i den fælles holdning og dermed også tilstræber en yderligere afstemning med FUSP og FSFP; opfordrer medlemsstaterne til at arbejde tæt sammen med tredjelande, der officielt har givet tilsagn om at overholde kriterierne i den fælles holdning, navnlig med henblik på at forbedre udvekslingen af oplysninger og sikre større gennemsigtighed i forbindelse med udstedelse af tilladelser; opfordrer endvidere EU-Udenrigstjenesten til navnlig at tilskynde de europæiske lande til at tilpasse sig den fælles holdning for derved at garantere et mere sikkert "storeuropæisk" område;

6.  opfordrer medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten til at arbejde tæt sammen om at forebygge risici, der hidrører fra omledning og oplagring af våben, såsom ulovlig våbenhandel og våbensmugling; fremhæver risikoen for, at våben, der eksporteres til tredjelande, indføres i EU igen via smugling og ulovlig våbenhandel;

7.  bemærker Unionens store ansvar som følge af sikkerhedsrisikoen ved, at der ikke er større støtte og engagement fra EU's side i forbindelse med afviklingen af de mange våbenlagre, der stadig findes i Bosnien-Hercegovina, Albanien og Ukraine;

8.  mener, at metoderne til vurdering af risikoen i forbindelse med udstedelse af eksporttilladelser bør omfatte et forsigtighedsprincip, og at medlemsstaterne ud over at vurdere, hvorvidt en bestemt militærteknologi muligvis vil blive anvendt til intern undertrykkelse eller andre uønskede formål (den funktionelle tilgang), også bør vurdere risikoen ud fra den samlede situation i bestemmelseslandet (den principielle tilgang);

9.  bemærker, at det i lyset af Brexit vil være vigtigt for Det Forenede Kongerige fortsat at være bundet af den fælles holdning og anvende dennes dispositive bestemmelser i lighed med andre europæiske tredjelande;

10.  anmoder medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten om at udarbejde en særlig strategi med henblik på at yde formel beskyttelse til whistleblowere, som indberetter praksis i organisationer og virksomheder i våbenindustrien, der er i strid med de kriterier og principper, der er fastsat i den fælles holdning;

11.  understreger vigtigheden af, at der er kohærens mellem alle Unionens eksportkontrolordninger, især hvad angår fortolkningen af kontrolkriterierne; gør på ny opmærksom på vigtigheden af, at der er kohærens mellem eksportkontrollen og andre udenrigspolitiske instrumenter og handelsinstrumenter som den generelle præferenceordning og forordningen om konfliktmineraler;

12.  gør på ny opmærksom på den skadelige virkning, som EU-virksomhedernes ukontrollerede eksport af cyberovervågningsteknologier kan have på sikkerheden i EU's digitale infrastruktur og på menneskerettighederne; understreger i den forbindelse betydningen af en hurtig, effektiv og omfattende opdatering af EU's forordning om dobbelt anvendelse og opfordrer Rådet til at vedtage en ambitiøs tidsplan for dette spørgsmål;

13.  fremhæver vigtigheden af reelt at begrænse våbeneksporten til private sikkerhedsselskaber som slutbrugere, og at en sådan tilladelse kun gives, når det efter en grundig kontrol er fastslået, at det pågældende private sikkerhedsselskab ikke har medvirket til krænkelser af menneskerettighederne; understreger, at der skal etableres ansvarlighedsmekanismer for at sikre, at private sikkerhedsselskabers anvender våben på ansvarlig vis;

Anvendelse af kriterierne i den fælles holdning

14.  bemærker, at kriterium 1 ifølge årsberetningerne blev anvendt 81 gange som begrundelse for afvisning i 2014 og 109 gange i 2015;

15.  gentager sin opfordring til NF/HR om at iværksætte et initiativ med sigte på at indføre en EU-våbenembargo over for lande, der beskyldes for alvorlige overtrædelser af den humanitære folkeret, navnlig i forbindelse med målrettede angreb på civil infrastruktur; understreger endnu en gang, at det, hvis der fortsat gives tilladelse til at sælge våben til sådanne lande, udgør en overtrædelse af den fælles holdning;

16.  bemærker, at kriterium 2 ifølge årsberetningerne blev anvendt 72 gange som begrundelse for afvisning i 2014 og 89 gange i 2015; beklager, at oplysningerne viser, at der navnlig mangler en fælles tilgang til situationen i Syrien, Irak og Yemen; opfordrer medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten til at indlede drøftelser om en udvidelse af kriterium 2 til at omfatte indikatorer for demokratisk regeringsførelse, da et sådant vurderingskriterium kunne bidrage til indførelsen af yderligere beskyttelsesforanstaltninger imod de utilsigtede negative konsekvenser af våbeneksport; mener endvidere, at en mere principiel tilgang til risikovurderingen ville fokusere på modtagerlandets generelle respekt for den humanitære folkeret og menneskerettighedslovgivningen;

17.  mener, at eksport til Saudi-Arabien som minimum er i modstrid med kriterium 2 om landets involvering i alvorlige overtrædelser af humanitær ret som fastlagt af kompetente FN-myndigheder; gentager sin opfordring fra 26. februar 2016 om det presserende behov for at indføre en våbenembargo over for Saudi-Arabien;

18.  bemærker, at kriterium 3 ifølge årsberetningerne blev anvendt 99 gange som begrundelse for afvisning i 2014 og 139 gange i 2015; understreger i forbindelse med kriterium 3 nødvendigheden af at vurdere medlemsstaternes nylige våbensalg til ikkestatslige aktører, herunder levering af teknisk bistand og uddannelse på baggrund af den fælles aktion 2002/589/FUSP om Den Europæiske Unions bidrag til bekæmpelse af destabiliserende ophobning og spredning af håndskydevåben og lette våben;

19.  bemærker, at kriterium 4 ifølge årsberetningerne blev anvendt 57 gange som begrundelse for afvisning i 2014 og 85 gange i 2015; beklager, at militærteknologi, som er eksporteret af medlemsstaterne, anvendes i konflikten i Yemen; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til konsekvent at overholde den fælles holdning på grundlag af en grundig, langsigtet risikovurdering;

20.  bemærker, at kriterium 5 ifølge årsberetningerne blev anvendt 7 gange som begrundelse for afvisning i 2014 og 16 gange i 2015; minder om, at dette kriterium vedrører medlemsstaterne og allierede landes sikkerhedsinteresser, men anerkender, at disse interesser ikke kan indvirke på hensynet til kriterierne om respekt for menneskerettighederne og regional fred, sikkerhed og stabilitet;

21.  bemærker, at kriterium 6 ifølge årsberetningerne blev anvendt 6 gange som begrundelse for afvisning i 2014 og 16 gange i 2015; giver udtryk for bekymring over beretninger om omledning af eksporterede våben fra medlemsstaterne til ikkestatslige aktører, herunder terrorgrupper, og advarer om, at disse våben muligvis kan anvendes mod civile på og uden for EU's territorium; understreger vigtigheden af en strammere kontrol med sådanne våbeneksporter for at opfylde de internationale forpligtelser med hensyn til bekæmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet;

22.  er bekymret over mulige omledninger af eksport til Saudi-Arabien og Qatar til væbnede ikkestatslige aktører i Syrien, som begår alvorlige overtrædelser af menneskerettighedslovgivningen og den humanitære ret, og opfordrer COARM til at behandle sagen hurtigst muligt; erkender, at de fleste af de våben, som er i hænderne på oprørere og terroristgrupper, er kommet fra steder uden for Europa;

23.  bemærker, at kriterium 7 ifølge årsberetningerne blev anvendt 117 gange som begrundelse for afvisning i 2014 og 149 gange i 2015; giver udtryk for bekymring over bl.a. den påståede omledning af eksporterede håndskydevåben og lette våben fra europæiske lande til visse destinationer, hvorfra denne eksport blev omledt for at forsyne ikkestatslige aktører og andre endemål, der ikke var i overensstemmelse med den fælles holdning, i lande som Syrien, Irak, Yemen og Sydsudan; påpeger, at der er et presserende behov for at bygge vurderingen af risikoen for omledning på mere end et simpelt løfte fra bestemmelseslandet i slutbrugerattesten; fremhæver behovet for en effektiv mekanisme til at foretage kontrol efter afsendelsen for at sikre, at de pågældende våben ikke geneksporteres til ikkegodkendte slutbrugere; fremhæver den potentielle rolle, som EU-Udenrigstjenesten kunne spille med hensyn til at støtte medlemsstaternes indsats på dette område;

24.  bemærker, at kriterium 8 ifølge årsberetningen blev anvendt 8 gange som begrundelse for afvisning i 2014 og 16 gange i 2015; erkender, at en bedre anvendelse af kriterium 8 ville udgøre et væsentligt bidrag til EU's målsætning om politikkohærens for så vidt angår udviklingspolitikkens mål og FN's mål for bæredygtig udvikling (SDG), navnlig mål 16.4; opfordrer medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten til at ajourføre brugervejledningen til Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP med henblik herpå og fokusere på de mulige skadelige konsekvenser, som anvendelsen af våben har for udvikling;

25.  opfordrer medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten til at føje et nyt kriterium til den fælles holdning med henblik på at sikre, at der ved tildeling af tilladelser tages behørigt hensyn til risikoen for korruption i forbindelse med den pågældende eksport;

Fremme af informationsudveksling mellem medlemsstaterne

26.  opfordrer medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten til at sikre mere konsekvens i anvendelsen af den fælles holdning og styrke informationsudvekslingsmekanismerne ved at stille kvalitativt og kvantitativt bedre oplysninger til rådighed for risikovurderingen i forbindelse med udstedelse af eksporttilladelser på grundlag af en sikret og omfattende digitalisering af den nuværende ordning som følger:

   a) tilvejebringelse af flere oplysninger om eksporttilladelser, der udveksles systematisk og rettidigt, herunder i forbindelse med tvivl om slutbrugere, tilfælde af omledning, slutbrugerattester, som er forfalskede eller på anden måde giver anledning til betænkelighed, og suspekte mæglere eller transportvirksomheder, i overensstemmelse med national lovgivning
   b) føring af en liste over enheder og enkeltpersoner, der er dømt for overtrædelse af lovgivningen om våbeneksport, over sager med påvist omledning og over personer, som vides eller mistænkes for at beskæftige sig med ulovlig våbenhandel eller aktiviteter, som udgør en trussel mod den internationale og nationale sikkerhed
   c) udveksling af den bedste praksis, der er taget i anvendelse for at implementere de otte kriterier
   d) omdannelse af brugervejledningen til en interaktiv online-ressource
   e) omdannelse ved udgangen af 2018 af den årlige EU-beretning til en online-database, som der kan søges i, således at det nye format anvendes på oplysningerne for 2016
   f) fremme af klare, velfunderede procedurer for samarbejde mellem retshåndhævende organer og grænsemyndigheder baseret på informationsudveksling med henblik på at styrke samarbejdet om sikkerhed og udrydde ulovlig våbenhandel, som udgør en risiko for EU's og EU-borgernes sikkerhed;

27.  glæder sig over, at COARM agter at inddrage EU-Udenrigstjenesten mere systematisk i forberedelsen af drøftelser om situationen i bestemmelseslande og mulige slutbrugere; fastholder, at en regelmæssig høring af Arbejdsgruppen om Menneskerettigheder (COHOM) i denne proces er vigtig;

28.  bemærker, at effektiv informationsudveksling og samarbejde også kræver møder mellem personale med ansvar for hhv. politiklægning, udstedelse af tilladelser og håndhævelse, og tilskynder til, at der tilvejebringes tilstrækkelige ressourcer til dette formål; mener, at en afgørende faktor i forbindelse med at styrke gennemførelsen af den fælles holdning er at udbygge den relevante kapacitet i medlemsstaterne; opfordrer medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten til at øge antallet af medarbejdere, der arbejder med eksportrelaterede spørgsmål, både på nationalt plan og på EU-plan; opfordrer til, at der tilvejebringes EU-midler, som kan anvendes til kapacitetsopbygning blandt medarbejdere med ansvar for udstedelse af tilladelser og håndhævelse i medlemsstaterne;

29.  fremhæver, at det er nødvendigt at udvikle en tilgang til at håndtere situationer, hvor medlemsstater har forskellige fortolkninger af den fælles holdnings otte kriterier for eksport af varer, som er stort set ens, til nogenlunde ens destinationer og slutbrugere, for at opretholde lige konkurrencevilkår og EU's troværdighed i udlandet; mener, at det også er på tide at overveje en stærkere rolle for EU-institutionerne i forbindelse med godkendelsesproceduren på medlemsstatsniveau, navnlig med henblik på sådanne situationer; opfordrer medlemsstaterne til at støtte oprettelsen af et våbenkontroltilsynsorgan under ledelse af NF/HR; mener, at der bør afgives udtalelse til medlemsstater, der har til hensigt at udstede en tilladelse, som en anden medlemsstat eller andre medlemsstater har afvist at give;

30.  fremhæver det presserende behov for at styrke EU-delegationernes rolle med hensyn til at bistå medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten med deres risikovurderinger i tilknytning til eksporttilladelsen og gennemførelsen af slutbrugerkontrol, kontrol efter afsendelse og inspektion på stedet;

31.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at indføre en bestemmelse i den fælles holdning med henblik på at sikre, at en EU-embargo mod et tredjeland automatisk ophæver tilladelser, der allerede var tildelt for varer, som er omfattet af embargoen;

32.  opfordrer indtrængende alle medlemsstater til fortsat at yde bistand til tredjelande i forbindelse med udarbejdelse, ajourføring og, hvor det er relevant, lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger med henblik på at sikre, at der etableres en eksportkontrolordning for våben og militær teknologi;

Styrkelse af overholdelsen af indberetningspligten

33.  finder det beklageligt, at den 17. EU-årsberetning blev offentliggjort meget sent, mindst 17 måneder efter, at tilladelserne blev udstedt eller eksporten fandt sted; finder det endvidere beklageligt, at den 18. EU-årsberetning først blev offentliggjort i marts 2017;

34.  kritiserer medlemsstaternes tilsidesættelser af de otte kriterier; mener, at en ensartet og konsekvent anvendelse af de otte kriterier bør fremmes; bemærker manglen på sanktionsbestemmelser for medlemsstater, der ikke overholder de otte kriterier ved udstedelse af tilladelser, og råder medlemsstaterne til at sørge for ordninger, der gør det muligt at foretage uafhængige kontroller; mener, at det er på tide at indlede en proces, der fører frem til en mekanisme, som sanktionerer de medlemsstater, der ikke overholder den fælles holdning;

35.  minder om, at alle medlemsstater i medfør af artikel 8, stk. 2, i den fælles holdning har pligt til at indberette deres våbeneksport, og opfordrer alle medlemsstater til at efterleve denne pligt; beklager, at der kun var 21 medlemsstater, som indberettede fuldstændige oplysninger til den 17. EU-årsberetning opdelt efter tilladelser og faktisk eksport, mens antallet for den 18. EU-årsberetning kun var 20; anmoder samtlige medlemsstater, herunder de tre vigtigste våbeneksporterende medlemsstater, der ikke har indberettet fuldstændige oplysninger, nemlig Frankrig, Tyskland og Det Forenede Kongerige, om at indberette fuldstændige oplysninger om deres tidligere våbeneksport til brug for den kommende årsberetning;

36.  opfordrer til, at der sikres en mere standardiseret og rettidig procedure for indberetninger og indgivelse af oplysninger gennem fastsættelse af en ufravigelig frist for indgivelse af oplysninger i januar året efter, eksporten fandt sted, og fastsættelse af en fast offentliggørelsesdato i marts året efter eksporten;

37.  mener, at den fælles holdning bør suppleres med en regelmæssigt ajourført og offentligt tilgængelig liste med udførlige begrundelser, der giver oplysninger om, hvorvidt eksporter til visse modtagerlande er eller ikke er i overensstemmelse med de otte kriterier;

38.  mener, at der bør oprettes et standardiseret kontrol- og indberetningssystem, som giver oplysninger om, hvorvidt og i hvilket omfang enkelte EU-medlemsstaters eksporter sker i strid med de otte kriterier;

39.  opfordrer indtrængende alle medlemsstater til fuldt ud at overholde deres indberetningsforpligtelser som fastsat i den fælles holdning; understreger, at data af høj kvalitet om de faktiske leverancer er af afgørende betydning for at forstå, hvordan de otte kriterier anvendes; opfordrer medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten til at undersøge, hvordan data, som indsamles af toldmyndighederne, kan anvendes, bl.a. ved at indføre særlige toldkoder for militært materiel;

40.  anerkender, at alle EU-medlemsstater har underskrevet FN's våbenhandelstraktat (ATT); opfordrer til, at ATT får almen udbredelse, og til, at der fokuseres mere på de lande, der ikke har undertegnet den, herunder Rusland og Kina; roser endvidere outreachindsatsen i forbindelse med ATT og støtter en effektiv gennemførelse af traktaten;

Moderniseringsværktøjer

41.  opfordrer indtrængende til, at den fælles militære liste og listerne i bilaget til dobbeltanvendelsesforordningen revideres med henblik på at sikre, at alle relevante ubemandede systemer er omfattet; minder om sin beslutning af 27. februar 2014 om anvendelse af bevæbnede droner, og navnlig punkt 2, litra c, hvori Parlamentet opfordrede til medtagelse af bevæbnede droner i de relevante våbenkontrolordninger;

42.  tilskynder medlemsstaterne til at iværksætte en mere detaljeret kontrol af tredjelandes godkendte produktion og sørge for stærkere kontrolforanstaltninger over for uønsket brug; kræver en streng anvendelse af den fælles holdning over for produktion på licens i tredjelande; tilskynder medlemsstaterne til at overveje tredjelandets holdning og status i forhold til traktaten om våbenhandel, når de træffer afgørelse om overførsler, som kan styrke landets produktions- og/eller eksportkapacitet for så vidt angår militært materiel;

43.  finder, at gennemførelsen af direktiv 2009/43/EF om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet bør være i overensstemmelse med gennemførelsen af den fælles holdning, også for så vidt angår reservedele og komponenter; bemærker, at den fælles holdning ikke indeholder begrænsninger for anvendelsesområdet, hvorfor de otte kriterier også gælder for eksport inden for EU;

44.  er bekymret over udfordringerne med cybersikkerhed, navnlig gennembruddene i hackingmetoder, som benyttes til at få adgang til oplysninger og data fra de nationale myndigheder, der udsteder tilladelser; opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at investere tilstrækkelige midler i teknologi og menneskelige ressourcer med henblik på at uddanne personer i specifikke cybersikkerhedsprogrammer og -metoder for at forhindre og imødegå disse cybersikkerhedsudfordringer;

Parlamenternes og den offentlige opinions rolle

45.  konstaterer, at ikke alle nationale parlamenter i EU kontrollerer regeringernes beslutninger om udstedelse af eksporttilladelser ved f.eks. at udarbejde årsberetninger om våbeneksport, og opfordrer i denne forbindelse til en generel øgning af den parlamentariske og offentlige kontrol; henviser til Europa-Parlamentets forretningsorden, som giver mulighed for regelmæssigt at give respons på EU-årsberetningerne om våbeneksport;

46.  glæder sig over de regelmæssige drøftelser med nationale parlamenter, myndigheder med ansvar for våbenkontrol, erhvervsorganisationer og civilsamfundet som en afgørende forudsætning for meningsfuld åbenhed; opfordrer COARM, alle medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten til at styrke dialogen med civilsamfundet og drøftelserne med de nationale parlamenter og myndigheder med ansvar for våbenkontrol; tilskynder de nationale parlamenter, civilsamfundet og den akademiske verden til at føre uafhængig kontrol med våbenhandelen og opfordrer medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten til at støtte sådanne aktiviteter, herunder økonomisk;

o
o   o

47.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 335 af 13.12.2008, s. 99.
(2) EUT C 163 af 4.5.2016, s. 1.
(3) EUT C 153 af 16.5.2016, s. 1.
(4) EUT L 326 af 11.12.2015, s. 56.
(5) EUT L 139 af 30.5.2017, s. 38.
(6) EUT C 97 af 28.3.2017, s. 1.
(7) Traktaten om våbenhandel, FN, 13-27217.
(8) EUT L 341 af 18.12.2013, s. 56.
(9) EUT L 146 af 10.6.2009, s. 1.
(10) EUT L 134 af 29.5.2009, s. 1.
(11) EUT L 338 af 13.12.2016, s. 1.
(12) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0472.
(13) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0066.
(14) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0502.
(15) EUT C 285 af 29.8.2017, s. 110.
(16) Vedtagene tekster, P8_TA(2017)0289.
(17) "Trends in international arms transfers, 2016" (Faktablad fra SIPRI, februar 2017).
(18) Ibid.
(19) Ibid.
(20) "Rüstungsexportbericht 2016" fra Gemeinsame Konferenz Kirche und Entwicklung (GKKE), s. 54.


EU's politiske forbindelser med Latinamerika
PDF 228kWORD 65k
Europa-Parlamentets beslutning af 13. september 2017 om EU's politiske forbindelser med Latinamerika (2017/2027(INI))
P8_TA(2017)0345A8-0268/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig afsnit V om Unionens optræden udadtil,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), og navnlig femte del, afsnit I-III og V (den fælles handelspolitik, udviklingssamarbejde og humanitær bistand og internationale aftaler),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 17. oktober 2016 om den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. september 2009 om Den Europæiske Union og Latinamerika: et partnerskab mellem globale aktører (COM(2009)0495),

–  der henviser til de stærke kulturelle, sproglige, politiske og historiske bånd, der delvist er resultatet af årtiers omfattende migration mellem EU-medlemsstaterne og landene i Latinamerika og Caribien (LAC-landene),

–  der henviser til EU's årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2015 (nationale og regionale spørgsmål),

–  der henviser til erklæringerne fra de hidtidige topmøder for stats- og regeringscheferne fra Latinamerika og Caribien og Den Europæiske Union og navnlig til erklæringen fra det andet topmøde mellem EU og Sammenslutningen af Latinamerikanske og Caribiske Stater (CELAC), som fandt sted i Bruxelles den 10.og 11. juni 2015 under temaet "Udformning af en fælles fremtid: samarbejde om velstående, samhørige og bæredygtige samfund for borgerne” med vedtagelse af en politisk erklæring med titlen "Et partnerskab for den næste generation",

–  der henviser til erklæringen fra civilsamfundsforummet mellem EU og CELAC af 11. maj 2015 med titlen "Ligestilling, rettigheder og demokratisk deltagelse for befolkningerne i Europa, Latinamerika og Caribien",

–  der henviser til det fælles kommuniké fra det første ministertopmødet mellem EU og CELAC, der blev afholdt i Santo Domingo (Den Dominikanske Republik) den 25. og 26. oktober 2016,

–  der henviser til den erklæring, der blev vedtaget på det 25. iberoamerikanske topmøde mellem stats- og regeringscheferne, som fandt sted i Cartagena de Indias (Colombia) fra den 28. til den 29. oktober 2016 med titlen "Ungdom, iværksætterkultur og uddannelse",

–  der henviser til den politiske erklæring fra det femte topmøde mellem stats- og regeringscheferne fra CELAC, der blev afholdt i Punta Cana i Den Dominikanske Republik den 25. januar 2017,

–  der henviser til sin beslutning af 20. januar 2016 om støtte til fredsprocessen i Colombia(1),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Venezuela, navnlig beslutningerne af 8. juni 2016(2) og 27. april 2017(3) om situationen i Venezuela,

–  der henviser til sin ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 5. juli 2017 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af aftalen om politisk dialog og samarbejde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Cuba på den anden side(4),

–  der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2014 om de 43 forsvundne lærerstuderende i Mexico(5),

–  der henviser til beslutningerne fra Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling (EuroLat), særlig beslutningerne af 22. september 2016 om handelsmæssige aspekter af de igangværende forhandlinger, der pågår mellem EU og LAC(6), om bekæmpelse af fattigdom som led i målene for bæredygtig udvikling (SDG'erne) i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling(7), om finansiering af politiske partier i Den Europæiske Union og Latinamerika(8) og om de økonomiske og finansielle forbindelser med Folkerepublikken Kina ud fra perspektivet om det biregionale strategiske partnerskab mellem EU og LAC(9) samt af 29. marts 2014 om kvindedrab i Den Europæiske Union og Latinamerika(10),

–  der henviser til Den EurLat-henstillingen af 22. september 2016 om migration, udvikling og den økonomiske krise(11),

–  der henviser til sin beslutning af 5. maj 2010 om EU's strategi for forbindelserne med Latinamerika(12),

–  der henviser til erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om artikel 5, stk. 2, litra b), nr. ii), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 233/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde for perioden 2014-2020,

–  der henviser til forordning (EU) nr. 233/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde for perioden 2014-2020,

–  der henviser til ILO's konvention 169 om oprindelige folk og stammefolk, navnlig artikel 14 om de pågældende folks ret til at eje og besidde de landområder, som de traditionelt råder over,

–  der henviser til sin beslutning af 13. juni 2013 om EU's rolle i fremme af et bredere transatlantisk partnerskab(13),

–  der henviser til henstillingerne i Revisionsrettens særberetning nr. 16/2014 om effektiviteten af at blande tilskud, der ydes under regionale investeringsfaciliteter, og lån fra finansielle institutioner til at støtte EU’s eksterne politikker,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A8-0268/2017),

A.  der henviser til, at landene i Latinamerika og Caribien (LAC-landene) udgør en vigtig partner for EU, når det drejer sig om i fællesskab at håndtere globale problemer som udryddelse af fattigdom, adgang til rent drikkevand, ubetinget respekt for menneskerettighederne, fred og sikkerhed, socioøkonomisk udvikling, dårlig regeringsførelse, manglende bæredygtighed, bekæmpelse af klimaændringer, den digitale omstilling og styring af migration;

B.  der henviser til, at partnerskabet mellem EU og LAC bygger på tætte historiske og kulturelle bånd, omfattende mellemfolkelig udveksling, omfattende og voksende handel og investeringsstrømme samt fælles værdier som demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet;

C.  der henviser til, at de 33 LAC-lande har forskellige politiske, økonomiske og kulturelle forhold, der forudsætter en forskellig tilgang inden for en sammenhængende og konsekvent ramme i forbindelse med EU's optræden udadtil samtidig med, at EU's værdier og menneskerettighederne til enhver tid forsvares;

D.  der henviser til, at det langvarige partnerskab mellem EU og LAC-landene bygger på historiske, kulturelle, menneskelige og økonomiske bånd, som ikke bør tages for givet, og som bør udnyttes mere horisontalt, fælles principper og værdier, herunder respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, retsstatsprincippet, international fred og sikkerhed, samt en fælles opbakning bag et multilateralt system for global styring, der bygger på fælles normer og dialog;

E.  der henviser til, at EU og LAC-landene tilsammen udgør en tredjedel af befolkningen i FN3s medlemsstater og repræsenterer omkring 25 % af verdens bruttonationalprodukt;

F.  der henviser til, at uddybning af den politiske dialog og samarbejdet om migration, klimaforandringer, energi og bekæmpelse af organiseret kriminalitet samt investering i dybere socioøkonomiske bånd gennem visumlempelse, studenterudveksling og forskningssamarbejde er prioriteter for EU's eksterne forbindelser med LAC-landene;

G.  der henviser til, at det biregionale strategiske partnerskab mellem EU og Latinamerika og Caribien, der blev lanceret i juni 1999 for at styrke forbindelserne mellem de to regioner, endnu ikke har givet varige resultater;

H.  der henviser til, at LAC-regionen i det seneste årti, har oplevet omfattende forandringer, idet en stor del af befolkningen f.eks. er blevet løftet op i middelklassen ved hjælp af økonomiske reformer, sociale politikker og en bedre fordeling af den rigdom, der produceres i landene i regionen, hvilket har gjort det muligt t forbedre adgangen til uddannelse, sundhed, anstændige boliger og en overordnet konsolidering af demokratiet, samtidig med at der er blevet sat en stopper af råvaresupercyklussen, der bevirkede, at millioner af mennesker levede i fare for at blive ramt af fattigdom igen;

I.  der henviser til, at ophøret af en periode med høje råvarepriser, som de fleste LAC-lande er afhængige af, kombineret med afmatningen af den kinesiske økonomi, som i dag er dens næststørste handelspartner efter USA, efter et årti med bemærkelsesværdig økonomisk vækst, har ført til stagnationen eller endda recessionen i mange lande i regionen, hvilket truer mange af de gjorte fremskridt og udsætter millioner af mennesker for risikoen at falde tilbage i fattigdom;

J.  der henviser til, at der blandt befolkningen i visse lande i Latinamerika kan konstateres et udtalt ønske om en større grad af demokrati og medindflydelse og om en bæredygtig økonomisk politik;

K.  der henviser til, at retsstatsprincippet i form af stabile retlige rammer, der garanterer retssikkerheden, er en afgørende forudsætning for at tiltrække investeringer, der er nødvendige for et økonomisk genopsving;

L.  der henviser til, at respekt for retsstatsprincippet og stabile retlige og politiske rammer gør det muligt for begge regioner at udøve en fri markedsøkonomi og sikre et konstruktivt investeringsmiljø, der omfatter garantier for retssikkerheden;

M.  der henviser til, at et højt inflationsniveau hæmmer væksten, hvorfor der straks skal gøres noget ved det; der henviser til, at pålidelige valutakurser er afgørende elementer i et lands økonomiske udvikling; der henviser til, at det er vigtigt at gennemføre en industripolitik, som tilsigter at øge produktiviteten, diversificere økonomien og tiltrække investeringer;

N.  der henviser til, at associeringsaftalen mellem EU og LAC-landene bidrager til at fremme den politiske og handelsmæssige dialog og forbedre investeringsklimaet, at åbne op for servicesektoren og offentlig licitation og at skabe muligheder for gennemførelse af infrastrukturprojekter;

O.  der henviser til, at der er meget vigtigt, at Latinamerika og EU udvikler en fælles dagsorden;

P.  der henviser til, at EU har oplevet store forandringer i de seneste år, nemlig den økonomiske krise, problemer i forbindelse med Brexit og flygtningekrisen;

Q.  der henviser til, at de vigtigste geopolitiske forandringer, som for øjeblikket sker i landene i Latinamerika og Caribien, og som bl.a. er præget af en stigende tilstedeværelse af asiatiske stater, der søger økonomiske partnerskaber i regionen, nødvendiggør, at EU styrker sin stilling som en sand allieret for sine partnere i LAC-regionen ikke blot med hensyn til økonomisk udveksling, men også som en partner, der bidrager til sociale fremskridt og forsvaret af fælles værdier;

R.  der henviser til, at den nuværende samlede aftale mellem EU og Mexico, associeringsaftalen mellem EU og Chile og den interregionale samarbejdsrammeaftale EU-Mercosur trådte i kraft i henholdsvis 1997, 2003 og 1999; der henviser til, at det på grund af disse aftalers betydning for EU og LAC-landene er nødvendigt med en ambitiøs tilgang til de igangværende forhandlinger om ajourføringen af dem for at opnå de meste moderne og progressive resultater;

S.  der henviser til, at EU er den vigtigste kilde til udviklingsbistand, som det fremgår af instrumentet for udviklingssamarbejde 2014-2020, den vigtigste investor og en af de vigtigste handelspartnere for LAC-regionen og til, at styrken af det europæiske samarbejde ligger i finansielt samarbejde og trekantssamarbejde;

T.  der henviser til, at Kommissionen er ved at udarbejde en ny udviklingsdagsorden som led i 2030-dagsordenen, og at begrebet bæredygtig udvikling skal anvendes i og omfatte alle lande i Latinamerika (herunder mellemindkomstlande), og til, at denne nye tilgang skal tage hensyn til andre kriterier end blot indkomst pr. indbygger;

U.  der henviser til, at LAC-landene systematisk har været placeret i anden række i forbindelse med fastlæggelsen af hovedprioriteterne i EU’s eksterne politik på trods af de åbenlyse kulturelle og sproglige bånd, der historisk forbinder EU og LAC-landene, og på trods af behovet for, at EU finder nye allierede på baggrund af dens faldende geopolitisk indflydelse i verden;

V.  der henviser til betydningen af Atlanterhavsområdet som helhed – herunder EU, Nordamerika, Mellemamerika, Sydamerika og landene langs Afrikas Atlanterhavskyst – og af et samarbejde mellem Atlanterhavsregionerne og -landene for at sætte dem i stand til at løse de fælles problemer, som dette meget store område står over for;

W.  der henviser til, at den næste WTO-ministerkonference finder sted i Buenos Aires i december 2017, og at parlamentariske delegationer fra medlemslandene også vil mødes under konferencen;

X.  der henviser til, at gennemførelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling vil sikre universel adgang til information og beskyttelse af ytringsfriheden;

Y.  der henviser til, at de 10 lande, der har den bedste energiforvaltning, og 20 % af verdens oliereserver ligger i Latinamerika;

Z.  der henviser til, at to latinamerikanske lande, Mexico og Brasilien, er blevet udpeget som strategiske partnere i EU;

1.  understreger, at det biregionale partnerskab mellem EU og LAC-landene bygger på fælles principper, værdier og interesser som demokrati, menneskerettigheder, fred og solidaritet, retsstatsprincippet og et uafhængigt retsvæsen og en vilje til at håndhæve dem i et horisontal forhold, og at det er blevet afgørende for at fremme det biregionale samarbejde; understreger, at EU og LAC-landene i kølvandet på den økonomiske krise står over for fælles problemer med hensyn til bæredygtig økonomisk vækst og bekæmpelse af arbejdsløshed, digital omstilling, social integration og ligestilling mellem mænd og kvinder, samtidig med at de har et fælles værdigrundlag;

2.  understreger, at den nye geopolitiske situation styrker LAC-regionen som en strategisk prioritet og en chance for EU's udenrigspolitik, da begge regioner har et fælles verdenssyn, som bygger på multilateralisme, dialog, bæredygtighed, retsstatsprincippet, respekt for menneskerettighederne og inklusive åbne samfund; anerkender som et positivt element, at en bred vifte af aktører spiller en rolle i forholdet mellem EU og LAC-landene, herunder stater, byer og lokalsamfund samt universiteter, civilsamfundet, virksomheder og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg; opfordrer til en yderligere samordning af aftalerne, samarbejdsformerne og de politiske kontakter på højt plan;

3.  mener, at det er af afgørende betydning at styrke det politiske og økonomiske samarbejde og opbygge stærkere partnerskaber med LAC-landene som supplerende foranstaltninger på både biregionalt, subregionalt og bilateralt plan; understreger behovet for, at dette samarbejde bidrager effektivt til en konsolidering af den økonomiske vækst gennem en bæredygtig socioøkonomisk udviklingspolitik samtidig med, at der sikres social inklusion, borgerlige frihedsrettigheder samt menneskerettigheder samt nedbringelse af fattigdommen; mener, at der i forbindelse med partnerskabs- og associeringsaftalerne mellem EU og LAC-landene bør tages hensyn til de økonomiske forskelle mellem regionerne, uden at de øger det asymmetriske forhold; fremfører, at tilstedeværelsen af europæiske virksomheder er meget vigtig for de nationale økonomier i landene i Latinamerika, og understreger, at deres virksomhed skal være underlagt de gældende bestemmelser og gøres til genstand for tilsyn;

4.  understreger betydningen af topmøderne mellem EU og CELAC som et redskab i det strategiske biregionale partnerskab til at skabe en ny ramme for den politiske dialog; opfordrer ligeledes EU og CELAC til at styrke partnerskabet og den politiske dialog gennem de tematiske dialoger og de vigtigste initiativer som f.eks. det fælles forsknings- og innovationsinitiativ, den strukturerede dialog om migration og koordinerings- og samarbejdsmekanismen vedrørende narkotika ved på grundlag af klart definerede fælles interesser i fællesskab at samarbejde om at løse globale problemer i forbindelse med god regeringsførelse, økonomisk vækst, social samhørighed, kultur, innovation og miljø i multilaterale fora som f.eks. De Forenede Nationer, G-20 og WTO;

5.  bekræfter EU’s og LAC's vilje til at styrke samarbejdet om den globale dagsorden og fremme en multilateral tilgang i WTO som grundlag for et åbent handelssystem, der bygger på forudsigelige og mere inklusive regler, der reelt kan virkeliggøre målsætningerne om at reducere fattigdom og fremme bæredygtig udvikling, og som også er gennemskueligt og demokratisk med en styrket parlamentarisk dimension;

6.  gentager sin støtte til den regionale integration i LAC-regionen og understreger behovet for en bedre samordning mellem de forskellige regionale integrationsordninger, samtidig med at forskelle i integrationsrytmen respekteres; henstiller til en styrkelse af samarbejdet og udvekslingen af bedste praksis med CELAC, Mercosur, Det Andinske Fællesskab (CAN), det mellemamerikanske integrationssystem (SICA) og Stillehavsalliancen for at forbedre dialogen på områder af fælles interesse og styrke de institutionelle rammer; henstiller til en styrkelse af de regionale initiativer med hensyn til politisk dialog, samarbejde og udveksling af bedste praksis som f.eks. De Sydamerikanske Nationers Forbund (UNASUR), Organisationen af Amerikanske Stater (OAS) og Det Caribiske Fællesskab (CARICOM) for at fremme demokratiet i Sydamerika; understreger betydningen af ​​at styrke det interparlamentariske samarbejde mellem EU og LAC, især mellem Europa-Parlamentet og de forskellige regionale parlamenter, gennem udveksling af politisk og institutionel viden og erfaringer; glæder sig over den dialog, som blev indledt for nylig mellem Mercosur og Stillehavsalliancen med henblik på gradvis tilnærmelse og opskalering som led i konsultationerne om fremtidige regionale og globale problemer;

7.  understreger, at politisk stabilitet, økonomiske regler og stærke institutioner, som sikrer respekt for retsstatsprincippet og gennemskuelighed, er forudsætningerne for et miljø, der tiltrækker langsigtede investeringer som følge af retssikkerhed; understreger, at sådanne retlig rammer kræver stærke demokratiske institutioner og ansvarlig økonomisk planlægning samt en indsats for at styrke den politiske dialog og økonomiske partnerskaber både inden for regionen og med eksterne partnere; minder i den forbindelse om, at partnerskabet med Den Europæiske Union spiller en central rolle;

8.  understreger dynamikken i Stillehavsalliancen, som består af Chile, Colombia, Mexico og Peru, og opfordrer den højtstående repræsentant/ næstformanden (NF/HR) i Kommissionen til at undersøge mulighederne for, at EU deltager i Alliancen som observatør, hvilket en række EU-medlemsstater allerede gør;

9.  understreger, at de nuværende globale problemer, herunder bekæmpelse af korruption og straffrihed, mangel på god regeringsførelse, bæredygtig socioøkonomisk udvikling, udryddelse af fattigdom, den digitale omstilling, massemigration, ligestilling mellem kønnene, internetsikkerhed, organiseret kriminalitet og terrorisme, narkotikahandel, klimaforandringer, geopolitiske forandringer, intern ulighed og ulighed på tværs af landegrænser, uformelt arbejde og vækst uden jobskabelse skaber nye muligheder og samarbejdskanaler for et strategisk partnerskab mellem EU og LAC-regionen på grundlag af en fælles vision og en fælles dagsorden;

10.  understreger, at ulighed til trods for en betydelig økonomisk udvikling, som har ført til en mindskelse af fattigdommen og uligheden, fortsat udgør en betydelig hindring for udviklingen i regionen, hvor 175 millioner mennesker oplever fattigdom og udgrænsning, navnlig kvinder og mindreårige; understreger, at økonomisk vækst, inklusiv social udvikling, en retfærdig fordeling af velstand og et universelt udbud af grundlæggende offentlige tjenester er nøglen til at løse dette problem;

11.  minder om, at målet om at udrydde fattigdom og mindske ulighederne skal virkeliggøres gennem økonomisk og social samhørighed, integrationspolitikker, flere beskæftigelsesmuligheder og adgang til uddannelse, og understreger behovet for at beskyttelse borgerne og udvide middelklassen uanset konjunkturudviklingen, at konsolidere de forbedrede leveforhold, bl.a. gennem indførelse af et mindstemål af socialsikring, og at respektere de demokratiske værdier og menneskerettighederne;

12.  understreger behovet for at integrere LAC-økonomierne i de globale værdikæder på grundlag af på en cirkulær økonomisk model, og erkende betydningen af at udvikle bilaterale og multilaterale handelsaftaler som et effektivt redskab, der kan bidrage til at løse verdensomspændende problemer og samtidig fremme anstændigt arbejde og en dialog mellem arbejdsmarkedets parter som drivkraft bag en bæredygtig udvikling; understreger betydningen af at skabe betingelser, som sætter økonomierne i begge regioner i stand til at diversificere sig og dermed blive mindre afhængig af og udsat for konjunkturudsving på verdensmarkederne; understreger betydningen af at fremme overførsel af videnskabelig og teknologisk viden og af at forbedre den menneskelige kapital og diversificere beskæftigelsen, hvorfor det er af afgørende betydningen af øge investeringerne i almen, faglig og teknisk uddannelse;

13.  glæder sig over protokollen af 11. november 2016 mellem EU, dets medlemsstater, Ecuador, Colombia og Peru om Ecuadors tiltrædelse af frihandelsaftalen mellem EU, Colombia og Peru; minder om, at denne aftale fjerner høje toldafgifter og tekniske handelshindringer, liberaliserer markedet for tjenesteydelser, åbner op for de offentlige udbudsmarkeder og omfatter tilsagn vedrørende hurtige og effektive tvistbilæggelsesmekanismer;

14.  bemærker, at EU er den største udenlandske investor i LAC-regionen og den næststørste handelspartner og dermed skaber et tovejsbaseret økonomisk forhold, der bygger på principperne om kvalitet, social ansvarlighed, jobskabelse, teknologioverførsel og forskning og innovation;

15.  tilskynder til yderligere offentlige og private partnerskaber for at fremme økonomisk udvikling, iværksætteri, vækst og udenlandske investeringer; understreger behovet for at bekæmpe den uformelle økonomi og underudviklingen af små og mellemstore virksomheder og deres ringe konkurrenceevne; opfordrer til en lettelse og en forbedring af mobiliteten mellem begge regioner med samtidig sikring af konsekvens i deres respektive arbejdsmarkedsrettigheder og bedre samordning af de sociale sikringsordninger;

16.  understreger behovet for at udvikle bæredygtige og effektive skattesystemer i begge regioner samt en passende skattekultur, herunder etableringen af effektive revisionsmyndigheder, der kan fremme den økonomiske vækst og udviklingen af velfærdsstater, der leverer og garanterer offentlige goder og tjenesteydelser som adgang til offentlig uddannelse, sundhed, socialsikring, infrastrukturer og sikkerhed for alle borgere, og gentager, at skattely og skatteunddragelse er til skade for den økonomiske og sociale udvikling, fremskridt og velstand og hindrer en social omfordelingspolitik;

17.  understreger, at økonomisk vækst og handel er centrale elementer i opnåelsen af bæredygtig udvikling, men ikke er tilstrækkelige til at mindske fattigdom, ulighed og udgrænsning; opfordrer til effektive politikker, der bidrager til at reducere disse problemer gennem diversificeret, bæredygtig og inklusiv vækst med stor vægt på sociale spørgsmål, institutionel støtte og respekt for menneskerettighederne;

18.  er af den opfattelse, at hovedsigtet med samarbejdet mellem Latinamerika og Caribien (LAC) og EU bør være virkeliggørelsen af de bæredygtige udviklingsmål; opfordrer Unionen til at styrke budgetstøtteprogrammerne;

19.   støtter Kommissionens nye udviklingsdagsorden som led i 2030-dagsordenen; bekræfter, at 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og de bæredygtige udviklingsmål skal være de vigtigste redskaber i EU-LAC-samarbejdet og omfatte alle aspekter af økonomisk, social og bæredygtig udvikling og ikke være begrænset til udryddelse af fattigdom; understreger, at EU skal fortsætte med at yde officiel udviklingsbistand til LAC-landene, herunder til mellemindkomstlande og højere indkomstlande, der ikke længere er berettiget til bilateral udviklingsbistand, i henhold til differentieringsprincippet, hvor der tages hensyn til andre kriterier end blot indkomst pr. indbygger; opfordrer kraftigt Kommissionen til undtagelsesvist og i overensstemmelse med forordningen om udviklingsinstrumentet fortsat at sikre et bilateralt samarbejde med mellemindkomstlande og højere indkomstlande i hele gyldighedsperioden for instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde 2014-2020 og derefter for at fortsætte støtten til deres indsats for at løse de aktuelle problemer;

20.  opfordrer indtrængende til bedre samordningen mellem politikker og programmer til støtte for LAC-regionen og for de yderste randområder og de oversøiske lande og territorier; opfordrer til, at de politiske tilsagn, der bliver givet på de regionale topmøder mellem EU og LAC, opfyldes og efterfølges af afsættelsen af de nødvendige bevillinger;

21.  opfordrer Kommissionen til at oplyse, hvilke instrumenter der er tilgængelige, og til at udstyre dem med tilstrækkelige ressourcer ved at træffe passende foranstaltninger for at tilpasse dem til principperne om effektivitet, anvendelighed, harmonisering, gensidigt ansvar, ansvarlighed og tilpasning til LAC-landenes udviklingsstrategier, til at hjælpe LAC-landene med at tackle de udfordringer, de står over for, og til at forberede sig på en eventuel fremtidig nedgang i den offentlige udviklingsbistand (ODA); opfordrer til, at disse instrumenter integrerer overførslen af knowhow og uddannelse og bidrager til skattereformer og reformer af den offentlige finansforvaltning, der medvirker til at fremme vækst og levere offentlige tjenester af høj kvalitet;

22.  opfordrer Kommissionen til at anvende håndhævelige kriterier for principperne om udviklingseffektivitet for sine blandingsprogrammer, navnlig hvad angår ejerskab, tilpasning til partnerlandene, udvikling og finansiel additionalitet, gennemsigtighed og ansvarlighed;

23.  påpeger, at LAC-landene som følge af deres geografiske og geologiske karakteristika er meget sårbare over for naturkatastrofer, og at denne situation forværres som følge af klimaforandringer, som skal tackles på verdensplan i overensstemmelse med princippet om fælles, men differentieret ansvar; opfordrer Kommissionen og LAC-landene til at tackle de underliggende årsager, træffe klimamodstandsdygtige foranstaltninger og vedtage strategier til risikoforebyggelse og protokoller med henblik på en hurtig mobilisering af humanitær bistand i tilfælde af nødsituationer;

24.  opfordrer til en effektiv gennemførelse af ligestillingen og styrkelsen af kvindernes stilling og af politikker til fremme af inddragelse af kvinder på alle områder af det politiske, økonomiske og sociale liv med henblik på at øge deres aktive deltagelse i samfundet, energisk at bekæmpe kvindedrab, at sikre deres fysiske og psykologiske sikkerhed, at lette deres adgang til arbejdsmarkedet, ejerskab af landbrugsjord og beskæftigelse på lige vilkår og at sikre deres seksuelle og reproduktive rettigheder; understreger betydningen af at forbedre pigers og kvinders liv; fremhæver, at adgang til uddannelse derfor er afgørende og kan føre til sociale og økonomiske forandringer; glæder sig over den interamerikanske konvention om forebyggelse, straf og udryddelse af vold mod kvinder ("Belém do Pará-konventionen") fra 1994 og opfordrer til, at sekretariatet for dets opfølgningsmekanisme, MESECVI, får en mere betydningsfuld rolle; glæder sig over ikrafttrædelsen i 2016 af Europarådets Istanbul-konvention, og opfordrer lande i begge regioner, der endnu ikke har gjort det, til at underskrive den;

25.  mener, at det er af afgørende betydning, at de offentlige politikker, navnlig inden for sundhed, uddannelse og efteruddannelse, åbner nye muligheder for de næsten 30 millioner unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse; understreger, at udviklingsprogrammer skal tackle et højt niveau af konflikter, vold, organiseret kriminalitet og mord, som særlig berører unge og teenagere, og som er en af de store problemer for LAC-landene;

26.  gentager betydningen af arbejds- og uddannelsesmuligheder af høj kvalitet for unge, da de repræsenterer håbet for og en vigtig faktor i verdensdelens fremtidige langsigtede politiske stabilitet; opfordrer til et yderligere samarbejde understøttet af bevillinger i form af bilateralt universitetssamarbejde, stipendier, videnudveksling og international mobilitet blandt studerende fra EU og LAC, navnlig gennem en styrkelse af Erasmus+-programmet som led i partnerskabet med CELAC om videregående uddannelser, der blev indledt i 2015; konstaterer med tilfredshed, at Erasmus+-programmet blev lanceret med held i 2015 med tilbud om 6 200 mobilitetsmuligheder og 3 500 stipendier, som hovedsageligt vil være forbeholdt CELAC-studerende indtil 2020; påpeger behovet for at fremme en fuldstændig og gensidige anerkendelse af universitetsgrader og for at styrke det biregionale samarbejde for så vidt angår kvalitets- og akkrediteringssystemet;

27.  påpeger den afgørelse rolle, som EU-CELAC-samarbejdet spiller inden for videnskab, teknologi og innovation, og betydningen af at skabe et fælles EU-CELAC-forskningsområde for at styrke samarbejdet om mobilitet for forskere og professorer;

28.  understreger den afgørende betydning af børns rettigheder og behovet for, at alle EU- og LAC-landene nøje overholder FN's konvention om børns rettigheder;

29.  tilskynder til yderligere samarbejde om at fremme den teknologiske udvikling og forbedre befolkningens adgang til informations- og kommunikationsteknologier for at tilpasse samfundene til den digitale omstilling;

30.  understreger den generelle udvikling og de fælles problemer i det sidste årti for så vidt angår fremme af frihedsrettigheder og sociale rettigheder samt den store indsats, der er gjort for at udforme offentlige inklusive politikker til beskyttelse af udsatte grupper og sikring af en ligelig fordeling af velstanden og den økonomiske vækst, hvilket har ydet et afgørende bidrag til at løfte næsten 60 millioner latinamerikanere ud af fattigdom i de sidste femten år; opfordrer myndighederne til at respektere og garantere de demokratiske principper, de grundlæggende rettigheder og frihedsrettighederne samt sikkerheden for alle borgere, herunder religiøse mindretal, oprindelige folk, miljøaktivister, LGTBI-samfundet, personer med handicap, tvangsfordrevne og statsløse samt befolkningen i landdistrikterne; understreger betydningen af at sikre forsamlingsfriheden, foreningsfriheden og udtryksfriheden både online og offline;

31.  understreger nødvendigheden af at garantere religiøse mindretals og LGBTI-samfundets rettigheder og sikkerhed; opfordrer LAC-regeringerne til at vedtage lovgivning og træffe foranstaltninger til at beskytte menneskerettighedsforkæmpere og journalister mod forfølgelse, trusler, hetz, vilkårlige anholdelser, tortur, tvungne forsvindinger og mord, som disse ofte udsættes for; opfordrer til, at de oprindelige folks og landbefolkningens rettigheder og interesser sikres i forbindelse med udviklingsprojekter med alvorlige miljøkonsekvenser og udvindingsindustriens aktiviteter gennem indførelse af bestemmelser om forudgående høring og samtykke;

32.  beklager angrebene på demokratisk valgte oppositionsledere, journalister, menneskerettighedsforkæmpere, navnlig dem, der arbejder med miljøspørgsmål, og deres advokater; opfordrer myndighederne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre deres fysiske og psykiske integritet og sikre, at der øjeblikkeligt foretages en grundig og upartisk efterforskning for at bringe de ansvarlige for retten i overensstemmelse med internationale standarder;

33.  gentager, at der bør skabes sikkerhed for, at civilsamfundet og NGO'er får mulighed for aktivt at medvirke og blive hørt under forhandlingerne om og gennemførelsen af handels- eller associeringsaftaler;

34.  understreger nødvendigheden af i aftalerne at medtage henvisninger til retten til udtryksfrihed og foreningsfrihed i LAC-landene;

35.  tilskynder EU's medlemsstater til at overveje at vedtage lovgivning, der giver mulighed for indefrysning af aktiver og indførelse af visumrestriktioner over for personer, som har været involveret i alvorlige krænkelser af menneskerettighederne;

36.  gentager, at politik og praksis vedrørende migration skal garantere respekt for menneskerettighederne med særlig fokus på kvinder og sårbare grupper som mindreårige, ældre mennesker og personer med handicap uden at glemme problemerne med at beskytte grænserne og afkriminalisere migranter; understreger behovet for en samlet tilgang, der tager sigte på at anerkende vandrende arbejdstageres økonomiske og sociale bidrag til værtslandene, transitlandenes betydning og relevansen af etablering af lovlige procedurer for opnåelse af statsborgerskab i værtslande, og navnlig tager hensyn til tvangsfordrevne personer, der har behov for asyl; opfordrer til foranstaltninger, der kan lette og forbedre mobilitet mellem landene, samtidig med, at der sikres konsekvens i arbejdsmarkedsrettigheder og en bedre samordning af de sociale sikringsordninger;

37.  opfordrer LAC-landene til at sikre, at de sociale, miljømæssige og arbejdsmarkedsmæssige rettigheder respekteres fuldt ud; opfordrer til fuldstændig og effektiv gennemførelse af ILO-konventionerne og respekt for grundlæggende arbejdsnormer, der bl.a. omfatter foreningsfrihed og retten til kollektive forhandlinger; fremhæver endvidere behovet for at sikre, at alle former for tvangsarbejde eller obligatorisk arbejde afskaffes;

38.  understreger de problemer, som de to regioner står over for med hensyn til forsvar og sikkerhed og som omfatter terrorisme og bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet, og tilskynder til en fortsat indsats for at styrke forsvars- og sikkerhedssamarbejdet gennem samordning mellem politiet og militæret med særlig vægt på informationsudveksling; opfordrer de latinamerikanske lande at deltage i EU's krisestyring og fredsbevarende missioner, som de allerede gør i Colombia og Chile; tilskynder til et yderligere militært samarbejde om at udvikle særlige beredskabskorps, som kan indsættes i forbindelse med naturkatastrofer og humanitære katastrofer; opfordrer til yderligere samarbejde om sikkerhed til søs, nedrustning, ikke-spredning og våbenkontrol;

39.  opfordrer til ubetinget respekt for princippet om staternes territoriale integritet;

40.  beklager nedskæringerne i den humanitære bistand og finder det forkasteligt, at disse fortsat finder sted i de områder, der har størst behov for denne bistand (den nordlige trekant i Mellemamerika, Haiti og Colombia), samt i områder, der er særligt berørt af konsekvenserne af klimaforandringer og naturkatastrofer;

41.  fordømmer, at regeringerne i visse lande har nægtet at modtage international humanitær bistand, hvilket gør det umuligt at opfylde disse landes mest basale behov; opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant til at tilskynde de relevante myndigheder til at tillade indførsel af denne bistand og til at fremlægge en bistandsplan for hvert enkelt land;

42.  opfordrer EU til at tilstræbe at støtte LAC-lande, der lider under udbredt vold med uacceptable drabstal, udenretslige henrettelser og tvungne forsvindinger, fordi det ikke er muligt sikre virkelig velstand, værdighed og lykke uden sikkerhed; opfordrer LAC-landene til at begynde med at gøre noget ved de overfyldte fængsler og forbedre forholdene i fængslerne, at sikre beskyttelsen af ​​de indsattes fysiske og psykiske integritet, at undersøge og straffe tortur og mishandling og at fremme en mere human behandling af fanger for at undgå de optøjer, der regelmæssigt finder sted i fængslerne med tab af menneskeliv til følge;

43.  understreger behovet for at styrke samarbejdet mellem alle lande i Atlanterhavsområdet om bekæmpelse af ​​narkotikahandel, herunder også de berørte lande i Vestafrika, som er et vigtigt knudepunkt for forsendelser af narkotika mellem Latinamerika og Europa;

44.  opfordrer EU til at støtte de mellemamerikanske lande, der er ramt af organiseret kriminalitet, som truer deres sociale og politiske strukturer;

45.  understreger behovet for, at EU fortsat støtter den mellemamerikanske sikkerhedsstrategi (CASS) og den caribiske sikkerhedsstrategi;

46.  understreger det presserende behov for at intensivere bestræbelserne på at bekæmpe korruption, skattesvig og straffrihed, da dette udgør de primære hindringer for udvikling, for at sikre respekt for retsstatsprincippet, for afholdelse af frie og gennemsigtige valg, for magtdeling og lige adgang til et uafhængigt, upartisk og professionelt retsvæsen, for at støtte god regeringsførelse, for at afhjælpe institutionelle svagheder og for at styrke forvaltningen; anerkender det arbejde, der udføres af EUROsociAL-programmet på dette område;

47.  opfordrer EU og LAC-landene til at tage fat på og bekæmpe problemet med korruption gennem indgreb, der spænder fra forebyggelse til retshåndhævelse og strafferetlig forfølgning, og effektivt at gennemføre de multilaterale og internationale anti-korruptionskonventioner og påpeger, at korruption ikke blot undergraver den sociale og økonomiske velfærd og ligheden i samfundet, men også den politiske legitimitet og god regeringsførelse; understreger, at manglen på et uafhængigt retsvæsen og en uafhængig offentlig forvaltning skaber mistillid til de offentlige institutioner, underminerer retsstatsprincippet og fremmer vold; understreger, at det er nødvendigt med åbenhed, frie medier og medvirken fra borgerne for at bekæmpe korruption; er af den opfattelse, at der bør indføres nye internationale bestemmelser som f.eks. automatisk udveksling af skatteoplysninger og ophævelse af bankhemmeligheden;

48.  opfordrer til yderligere samarbejde om miljøspørgsmål af fælles interesse med særlig vægt på energiomstilling og dekarbonisering, der vil få virkninger for økonomierne i begge regioner; understreger behovet for at støtte forskning i og anvendelse af vedvarende energi, naturbeskyttelse, skovforvaltning og politikker til at tackle årsagerne til og konsekvenserne af klimaændringer i en region, der er akut ramt af konsekvenserne af dem, under hensyntagen til lokale og oprindelige befolkningsgruppers rettigheder i områder, hvor der udvindes naturressourcer; understreger behovet for yderligere at støtte initiativer som EUROCLIMA eller RIOCC i overensstemmelse med Lima-dagsordenen om bæredygtig udvikling, miljø, klimaforandringer og energi; erkender behovet for i fællesskab af gennemføre en energiomlægning for effektivt at virkeliggøre Paris-aftalerne; understreger behovet for yderligere investeringer og samarbejde mellem EU og LAC-institutioner og -virksomheder om i fællesskab at tage fat på energiomlægningen, dekarboniseringen og forbedringen af de grundlæggende infrastrukturer; understreger betydningen af at forbedre forvaltningen og den juridiske beskyttelse af skove og øge anvendelsen af økologiske landbrugsmetoder;

49.  anser det for afgørende at fremskynde forhandlingerne mellem EU og Mercosur med henblik på at nå frem til en samlet, afbalanceret og gensidig fordelagtig associeringsaftale, som det fremgår af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 9. marts 2017 for dermed at gøre det muligt at færdiggøre netværket af gældende aftaler mellem EU og Latinamerika; understreger behovet for at afslutte forhandlingerne og nå frem til en endelig aftale, som kan ratificeres af Europa-Parlamentet inden udløbet af indeværende valgperiode, og som kan bidrage positivt til den økonomisk vækst og jobskabelsen i begge økonomiske områder og samtidig styrke de historiske, kulturelle, politiske forbindelser og samarbejdet og tilliden mellem vore folkeslag;

50.  understreger betydningen af at fremskynde de igangværende forhandlinger om en ajourføring af den globale aftale mellem EU og Mexico og opfordrer til, at aftalen indgås senest ved udgangen af 2017; påpeger betydningen af at afslutte ajourføringen af associeringsaftalen mellem EU og Chile i første kvartal af 2018; opfordrer de parlamenter i medlemsstaterne, der endnu ikke har gjort det, til at ratificere associeringsaftalen mellem EU og Mellemamerika;

51.  understreger betydningen af Ecuadors nylige tiltrædelse af multisektoraftalen med Colombia og Peru og minder om, at døren også er åben for Bolivia, hvis landet beslutter at deltage; glæder sig over gennemførelse af fritagelse for Schengenvisa for kortvarige ophold for Peru og Colombia; anmoder i denne forbindelse om tilsvarende visumfritagelse for Ecuador; påpege, at sådanne tiltag bidrager til at forbedre EU’s økonomiske og kulturelle forbindelser til disse lande;

52.  understreger den afgørende betydning af systematisk i associerings-, handels- og investeringsaftaler mellem EU og LAC-landene at medtage bestemmelser om virksomhedernes ansvar og om beskyttelse af menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder;

53.  påpeger, at Mexico og Brasilien er blevet identificeret som strategiske partnere for EU, og opfordrer til, at Argentina som en markant aktør i regionen og som medlem af Mercosur og G20 får samme status, og til, at der sker en fornyelse af rammerne for de institutionelle forbindelser;

54.  anerkender betydningen af ​​de iberoamerikanske topmøder, hvis operative mekanismer er blevet styrket de seneste år, og understreger samtidig den rolle, som det iberoamerikanske generalsekretariat (SEGIB) spiller som støtte for det roterende formandskab; fremhæver den merværdi, som topmøderne giver det overordnede partnerskab mellem de to regioner, som et forum for dialog, samordning og samarbejde; opfordrer i den forbindelse til oprettelse af en samarbejdsmekanisme – i form af et aftalememorandum eller en rammeaftale om samarbejde mellem Kommissionen og/eller EU-udenrigstjenesten og SEGIB – der kan optimere forholdet mellem de to organer og gøre det mere struktureret, ordnet og systematisk; glæder sig over, at der på det seneste topmøde blev lagt særlig vægt på en række vigtige områder, herunder ungdom, uddannelse og iværksætterånd;

55.  gentager, at EuroLat-Forsamlingen og de parlamentariske delegationer er et meget nyttigt og vellykket redskab for den parlamentariske dimension af det strategiske partnerskab og for den politiske dialog mellem EU og LAC-landene, herunder civilsamfundet, hvis rolle bør styrkes, samt et vigtigt redskab til at formidle borgernes krav til topmøderne mellem EU og CELAC; understreger betydningen af at sikre synligheden og formidlingen af dens debatter og konklusioner, både i samspillet med topmøderne mellem EU og CELAC og gennem nationale og regionale institutionelle kanaler;

56.  understreger den rolle, som EU-LAC-fonden spiller som international organisation, og opfordrer til en hurtig ratificering af aftalen om oprettelse af den fra alle toogtres medlemmers side, da den vil spille en vigtig rolle i støtten til det biregionale partnerskab, og anmoder om etablering af permanente samarbejdskanaler mellem fonden og EuroLat-Forsamlingen;

57.  støtter en forhøjelse af Den Europæiske Investeringsbank eksterne lånemandat for Latinamerika med henblik på at opretholde og udvikle operationer for at imødekomme finansieringsbehovet på prioriterede områder som afbødning af klimaforandringer, udvikling af sociale, økonomiske og miljømæssige infrastrukturer og støtte til små og mellemstore virksomheder;

58.  opfordrer til en bedre multilateral samordning mellem EU's medlemsstater i Den Interamerikanske Udviklingsbank (IDB) og Den Latinamerikanske udviklingsbank (CAF) med henblik på at maksimere de økonomiske resultater af deres deltagelse i udviklingsprogrammer til fordel for LAC-landene;

59.  gentager sin støtte til fredsprocessen i Colombia, der er afgørende for det colombianske folks fremtid og for stabiliteten i regionen, hvor landet ligger, og forpligter sig til at støtte den colombianske regering i gennemførelsen af den; understreger i den forbindelse betydningen af at inddrage hele det colombianske samfund, især ofre, civilsamfundsorganisationer og tvangsfordrevne, og af, at regeringsledere garanterer sikkerheden for menneskerettighedsforkæmpere og ledere i lokalsamfund; opfordrer EU og medlemsstaterne til at fortsætte deres politiske og finansielle støtte, bl.a. gennem forordningen om udviklingsinstrumentet (artikel 5, stk. 2) og EU-trustfonden for Colombia, og støtter den rolle, som VP/HR's særlige udsending for Colombia varetager; giver udtryk for sit ønske om, at Den Nationale Befrielseshær (NLA) også engagerer sig i den igangværende fredsproces; glæder sig over, at Colombias Væbnede Revolutionære Styrker (FARC) under FN's tilsyn har fuldført overdragelsen af individuelle våben; støtter den nye mission, der blev iværksat af FN's Sikkerhedsråd med henblik på at hjælpe FARC medlemmer med at blive reintegreret i samfundet; glæder sig over den bilaterale aftale om våbenhvile mellem National Liberation Army og Colombias regering;

60.  giver udtryk for alvorlig bekymring over den stærkt forværrende situation med hensyn til demokrati, menneskerettigheder og den socioøkonomiske situation i Venezuela i et klima af stigende politisk og social ustabilitet; opfordrer den venezuelanske regering til at sikre uafhængigheden af statsmagtens tre dele og til at give nationalforsamlingen dens fulde forfatningsmæssige beføjelser tilbage; opfordrer endvidere Venezuelas regering til sikre øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af alle politiske fanger og snarest muligt fremlægge tidsplanen for et valg, som vil skabe forudsætningerne for, at der kan finde frie og åbne valg sted; opfordrer det internationale samfund, regionale aktører og VP/HR til at arbejde for og støtte en bred national aftale som den eneste mulige løsning; opfordrer VP/HR til aktivt at undersøge andre muligheder for konstruktivt af fremme den politiske stabilisering af landet; afviser i den forbindelse ethvert forsøg på at omlede grundlovssikrede beføjelser til et andet organ; fordømmer på det kraftigste valget til den grundlovgivende forsamling af 30. juli 2017 som værende i strid med princippet om magtens tredeling og respekt for borgernes ret til frit at give udtryk for deres politiske meninger via demokratisk valgte og legitime institutioner; minder om, at Europa-Parlamentet på linje med mange andre internationale aktører ikke anerkender disse valg eller foranstaltninger og afgørelser truffet af den nyligt etablerede forsamling på grund af dens manglende legitimitet, og beklager de voldelige forhold, der resulterer i, at mange mennesker bliver dræbt og såret; udtrykker sin alvorlige bekymring over den ulovlig forfølgelse og undertrykkelse af demokratisk valgte medlemmer af nationalforsamlingen; fordømmer afskedigelsen af statsadvokaten, Luisa Ortega Díaz og den politiske forfølgelse af hende samt alle medlemmer af højesteret, der udpeges af den lovlige nationalforsamling i Venezuela; støtter fuldt ud Den Internationale Straffedomstols efterforskning af den omfattende kriminalitet og den undertrykkelse, der begås af det venezuelanske regime, og opfordrer EU til at spille en aktiv rolle i denne henseende; opfordrer NF/HR og Det Europæiske Råd til at overveje indefrysning af aktiver samt at indføre begrænset adgang til EU's område for alle dem, der er involveret i alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Venezuela, herunder medlemmerne af den ikke-anerkendte grundlovgivende forsamling;

61.  glæder sig over undertegnelsen i december 2016 af aftalen om politisk dialog og samarbejde mellem EU og Cuba; understreger betydningen af at fremskynde dens gennemførelse, som kan have en positiv indflydelse på det samlede partnerskab mellem EU og CELAC; påpeger, at den politiske dialog og samarbejdsaftalen bør kunne bidrage til at forbedre de cubanske borgeres levevilkår og sociale rettigheder, og starte en udvikling i retning af demokrati og respekt for og fremme de grundlæggende frihedsrettigheder; understreger, at værdien af den vil afhænge af, hvor effektivt den cubanske regering gennemføre menneskerettighedsbestemmelserne, der er indeholdt i aftalen, i overensstemmelse med og på grundlag af Europa-Parlamentets beslutninger;

62.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til CELAC-landenes regeringer og parlamenter.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0016.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0269.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0200.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0297.
(5) EUT C 274 af 27.7.2016, s. 28.
(6) http://www.europarl.europa.eu/intcoop/eurolat/assembly/plenary_sessions/montevideo_2016/adopted_docs/trade_en.pdf
(7) http://www.europarl.europa.eu/intcoop/eurolat/assembly/plenary_sessions/montevideo_2016/adopted_docs/poverty_en.pdf
(8) http://www.europarl.europa.eu/intcoop/eurolat/assembly/plenary_sessions/montevideo_2016/adopted_docs/pparties_en.pdf
(9) http://www.europarl.europa.eu/intcoop/eurolat/assembly/plenary_sessions/montevideo_2016/adopted_docs/china_en.pdf
(10) http://www.europarl.europa.eu/intcoop/eurolat/assembly/plenary_sessions/athens2014/adopted_docs/femicide/1026102en.pdf
(11) http://www.europarl.europa.eu/intcoop/eurolat/assembly/plenary_sessions/montevideo_2016/adopted_docs/migration_en.pdf
(12) EUT C 81 E af 15.3.2011, s. 54.
(13) EUT C 65 af 19.2.2016, s. 120.


Korruption og menneskerettigheder i tredjelande
PDF 262kWORD 68k
Europa-Parlamentets beslutning af 13. september 2017 om korruption og menneskerettigheder i tredjelande (2017/2028(INI))
P8_TA(2017)0346A8-0246/2017

Europa-Parlamentet

–  der henviser til De Forenede Nationers konvention mod korruption (UNCAC), som trådte i kraft den 14. december 2005(1),

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder og FN's menneskerettighedskonvention,

–  der henviser til FN-pagten,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og den internationale konvention om sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD) konvention om bekæmpelse af bestikkelse af udenlandske tjenestemænd i forbindelse med internationale forretningstransaktioner og Rådets henstilling fra 2009 om yderligere bekæmpelse af bestikkelse, henstillingen af 2009 om skattemæssige fradrag for bestikkelse af udenlandske tjenestemænd og andre relaterede instrumenter(2),

–  der henviser til EU's strategiske ramme for menneskerettigheder og demokrati, som blev vedtaget i 2012, og til handlingsplanen vedrørende menneskerettigheder og demokrati 2015-2019, som blev vedtaget af Udenrigsrådet den 20. juli 2015,

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere vedtaget af Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) på samlingen den 8. december 2008(3),

–  der henviser til FN's resolution "Transforming our World: The 2030 Agenda for Sustainable Development" (Ændring af vores samfund: 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling), som blev vedtaget på FN's generalforsamling den 25. september 2015 i New York(4),

–  der henviser til Den Europæiske Investeringsbanks rapport (EIB) med titlen "Politik til forebyggelse og afskrækkelse af forbudt adfærd i forbindelse med Den Europæiske Investeringsbanks aktiviteter" ("EIB's politik til bekæmpelse af svig") vedtaget den 8. november 2013(5),

–  der henviser til FN's principper for virksomheder og menneskerettigheder: gennemførelse af FN's "ramme for beskyttelse, overholdelse og afhjælpning(6),

–  der henviser til Rådets konklusioner om erhvervsliv og menneskerettigheder af 20. juni 2016(7),

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2016 om virksomheders ansvar for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i tredjelande(8),

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2016 om bekæmpelse af korruption og opfølgning af CRIM-beslutningen(9),

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2016 om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning(10),

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2015 om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning(11),

–  der henviser til sin beslutning af 8. juli 2015 om skatteundgåelse og skatteunddragelse som udfordringer for regeringsførelse, social beskyttelse og udvikling i udviklingslandene(12),

–  der henviser til sin beslutning af 11. juni 2015 om de seneste afsløringer af korruption på højt niveau i FIFA(13),

–  der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2013 om organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge: henstillinger om foranstaltninger og initiativer(14),

–  der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2013 om korruption i den offentlige og private sektor: indvirkningen på menneskerettighederne i tredjelande(15),

–  der henviser til Europarådets strafferetlige konvention om korruption, Europarådets civilretlige konvention om korruption samt resolution (98) 7 og (99) 5, som blev vedtaget af Europarådets Ministerkomité henholdsvis den 5. maj 1998 og den 1. maj 1999, og som oprettede Sammenslutningen af Stater mod Korruption (GRECO),

–  der henviser til Jakarta-erklæringen om principper for antikorruptionsagenturer, der blev vedtaget den 26.-27. november 2012(16),

–  der henviser til Panama-erklæringen om den syvende årskonference og generalforsamling i Den Internationale Sammenslutning af korruptionsbekæmpende myndigheder (IAACA), der blev vedtaget den 22.-24. november 2013,

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution om nationale institutioner til fremme og beskyttelse af menneskerettigheder, der blev vedtaget den 17. december 2015, og Menneskerettighedsrådets resolution om nationale institutioner til fremme og beskyttelse af menneskerettigheder, der blev vedtaget den 29. september 2016(17),

–  der henviser til den endelige rapport fra De Forenede Nationers Menneskerettighedsråds rådgivende udvalg om de negative konsekvenser af korruption på udøvelsen af menneskerettigheder af 5. januar 2015(18),

–  der henviser til Den Afrikanske Unions traktat om forhindring og bekæmpelse af korruption (AUCPCC)(19),

–  der henviser til FN's Global Compact-initiativ til afstemning af strategier og forholdsregler med universelle principper om menneskerettigheder, arbejde, miljø og korruptionsbekæmpelse(20),

–  der henviser til Transparency Internationals årlige korruptionsindeks,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelser fra Udviklingsudvalget og Udvalget om International Handel (A8-0246/2017),

A.  der henviser til, at korruption er et komplekst globalt fænomen, der rammer både de nordlige og de sydlige lande, og at korruption kan defineres som misbrug af betroet magt til individuel, kollektiv, direkte eller indirekte privat vinding, hvilket udgør en alvorlig trussel mod den offentlige interesse og den sociale, politiske og økonomiske stabilitet og sikkerhed ved at underminere offentlighedens tillid og institutionernes effektivitet og værdierne demokrati og menneskerettigheder, etik, retfærdighed, bæredygtig udvikling og god regeringsførelse;

B.  der henviser til, at korruption kan variere fra bestræbelser på at påvirke enkeltpersoner, offentlige embedsmænd eller implementering af offentlige tjenester på lille skala til forsøg på at undergrave politiske og økonomiske systemer og/eller retssystemer på en stor skala og bestræbelser på at fremme og finansiere terrorisme, fremme ekstremisme, mindske skatteindtægterne og støtte organiserede kriminalitet;

C.  der henviser til, at korruption er forårsaget af de politiske, økonomiske og retslige systemers mangel på robust, uafhængigt tilsyn og ansvarlighed;

D.  der henviser til, at reduktion af korruption er afgørende for økonomisk vækst, fattigdomsbekæmpelse, skabelse af velstand, uddannelse, velfærd, sundhedspleje, udvikling af infrastruktur og konfliktløsning samt opbygning af tillid til institutioner, erhvervsliv og politik;

E.  der henviser til, at i mange lande udgør korruption ikke kun en væsentlig systemisk hindring for virkeliggørelsen af demokrati, respekt for retsstatsprincippet, politisk frihed og bæredygtig udvikling og af samtlige civile, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle menneskerettigheder, idet korruption også kan medføre mange krænkelser af menneskerettighederne; der henviser til, at korruption er et af de mest oversete årsager til krænkelser af menneskerettigheder, da korruption giver næring til uretfærdighed og ulighed bl.a. med hensyn til finansielle og økonomiske ressourcer, straffrihed, vilkårlig handling, politisk og religiøs ekstremisme og konflikter;

F.  der henviser til, at korruption ved at true konsolideringen af demokratiet og håndhævelsen af menneskerettighederne og ved at underminere de statslige myndigheder kan føre til social uro, herunder vold, civile protester og større politisk ustabilitet; der henviser til, at korruption fortsat er en systematisk overset katalysator for konflikt i udviklingslandene, hvilket fører til omfattende krænkelser af menneskerettighederne, herunder international humanitær ret og straffrihed for gerningsmændene; der henviser til, at status quo med hensyn til korruption og ulovlig berigelse i staters magtpositioner har ført til tilraning af magt og fastholdelse af kleptokrater ved magten;

G.  der henviser til, at i mange lande fører et stort omfang af korruption til begrænset menneskelig, social og økonomisk udvikling, lave uddannelsesniveauer, begrænsede civile og politiske rettigheder, ringe eller ingen politisk konkurrence og mediefrihed, både online og offline, og til mangler i retsstaten;

H.  der henviser til, at korruption har en indvirkning på udøvelsen af menneskerettighederne, har særligt negative konsekvenser og i uforholdsmæssig høj grad rammer de dårligst stillede, marginaliserede og sårbare grupper i samfundet, som f.eks. kvinder, børn, personer med handicap, ældre, fattige, oprindelige folk og personer, der tilhører mindretal, idet de afskæres fra lige adgang til politisk deltagelse, offentlige og sociale programmer og tjenester, retfærdighed, sikkerhed, naturlige ressourcer, herunder jord, job, uddannelse, sundhed og boliger; der henviser til, at korruption især påvirker fremskridt i retning af ophør af forskelsbehandling, ligestilling mellem kønnene og kvinders indflydelse ved at begrænse kvinders kapacitet til at kræve deres rettigheder; der henviser til, at korruption forvrider størrelsen og sammensætningen af de offentlige udgifter, hvilket alvorligt skader statens kapacitet til fuldt ud at udnytte deres disponible ressourcer til at sikre økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, demokrati og retsstatsprincippet og udviklingen af en fælles etik;

I.  der henviser til, at FN's bæredygtige udviklingsmål (SDG) nr. 16 fokuserer på fred, retfærdighed, opbygning af stærke institutioner og bekæmpelse af korruption; der henviser til, at EU for at virkeliggøre SDG nr. 16 overalt er nødt til hurtigst muligt og direkte at tage fat på en række problemer, hvor korruption spiller en central rolle, lige fra krænkelser af menneskerettighederne til fattigdom, sult og uretfærdighed;

J.  der henviser til, at korruptionsbekæmpelse kræver samordnede bestræbelser på både korruption på højt niveau og mindre korruption i tredjelande og EU-medlemsstater under hensyntagen til den hierarkiske protektion, belønningssystemer og klientelisme i magtstrukturerne, som ofte sammenkæder forbrydelser og straffrihed på højeste niveau til mindre korruption, der direkte påvirker befolkningens liv og deres adgang til grundlæggende tjenester;

K.  der henviser til, at korruption ikke kan tackles uden stærk politisk forpligtelse på højeste niveau, uanset de nationale tilsyns- og retshåndhævelsesorganers kunnen, dygtighed og villighed;

L.  der henviser til, at de økonomiske følger af korruption er yderst negative, navnlig hvad angår deres virkninger med hensyn til at øge fattigdom og ulighed blandt befolkningen, kvaliteten af de offentlige tjenester, sikkerhed, adgang til omfattende sundhedspleje og kvalitetsuddannelse, infrastruktur, socioøkonomiske muligheder for individuel og kollektiv frigørelse, navnlig økonomisk vækst, jobskabelse og beskæftigelsesmuligheder og med hensyn til at modvirke iværksætteri og tab af investeringer;

M.  der henviser til, at korruption koster EU mellem 179 mia. Euro og 990 mia. EUR i BNP pr. år(21);

N.  der henviser til, at ifølge Verdensbanken betales der omkring 1 billion dollars hvert år i bestikkelser rundt om i verden, og det samlede økonomiske tab fra korruption vurderes at være mange gange større;

O.  der henviser til, at organiseret kriminalitet, der er et alvorligt problem i mange lande og har en grænseoverskridende dimension, ofte er forbundet med korruption;

P.  der henviser til, at korruption og menneskerettighedskrænkelser typisk involverer magtmisbrug, manglende ansvarlighed, obstruktion af retsvæsenet, brug af ubehørig indflydelse og institutionalisering af forskellige former for diskrimination, klientelisme og forvridning af markedsmekanismer; der henviser til, at korruption hænger stærkt sammen med svigt af retsstatsprincippet og god regeringsførelse, og at korruption ofte underminerer effektiviteten hos de institutioner og enheder, der har til opgave at sikre kontrol og balance og respekt for demokratiske principper og menneskerettigheder, såsom parlamenter, retshåndhævende myndigheder, retsvæsenet og civilsamfundet; der henviser til, at i lande, hvor retsstatsprincippet undergraves af korruption, hindres både implementering og styrkelse af lovrammer af korrupte dommere, advokater, anklagere, politifolk, efterforskere og revisorer;

Q.  der henviser til, at korruption og menneskerettighedskrænkelser er udtryk for manglende integritet og svigtende myndigheder, og at troværdigheden og legitimiteten af offentlige og private organisationer kun garanteres, såfremt deres daglige ledelse er baseret på en kultur præget af streng integritet;

R.  der henviser til, at praksisser såsom valgsvindel, ulovlig finansiering af politiske partier, favorisering af klientnetværk eller opfattelsen af penges uforholdsmæssigt store indflydelse i politik svækker tillid til folkevalgte forsamlinger, valgprocessen, og regeringer, underminerer demokratisk legitimitet og i væsentlig grad kan forringe borgerlige og politiske rettigheder; der henviser til, at utilstrækkelig regulering og mangel på gennemsigtighed og overvågning af politiske finansiering kan skabe muligheder for utilbørlig påvirkning og indblanding i forvaltningen af offentlige anliggender; der henviser til, at korruptionsanklager også kan bruges som et politisk instrument for at diskreditere politikernes omdømme;

S.  der henviser til, at korruption i retsvæsenet er i strid med principperne om ikke-forskelsbehandling, adgang til domstolene og retten til en retfærdig rettergang og til effektive retsmidler, som er medvirkende til håndhævelsen af alle andre menneskerettigheder og forebyggelsen af straffrihed; der henviser til, at fraværet af et uafhængigt retsvæsen og en uafhængig offentlig forvaltning skaber mistillid til offentlige institutioner, undergraver respekten for retsstatsprincippet og lejlighedsvis giver næring til vold;

T.  der henviser til, at det er vanskeligt at måle korruption, da det normalt involverer ulovlig praksis, der bevidst skjules, selv om der er udviklet og implementeret nogle mekanismer til fastsættelse, overvågning, måling og bekæmpelse af korruption;

U.  der henviser til, at nye teknologier som distributed ledger og open source-undersøgelsesteknikker og -metoder giver nye muligheder for at øge gennemsigtigheden i de statslige aktiviteter;

V.  der henviser til, at navnlig en styrkelse af beskyttelsen af menneskerettighederne og princippet om forbud mod forskelsbehandling er et værdifuldt instrument i bekæmpelsen af korruption; der henviser til, at bekæmpelse af korruption gennem strafferet og privatret forudsætter repressive og afhjælpende foranstaltninger; der henviser til, at fremme og styrkelse af menneskerettighederne, retsstatsprincippet og god regeringsførelse er centrale elementer i vellykkede og bæredygtige strategier til bekæmpelse af korruption;

W.  der henviser til, at skabelse af synergier mellem den strafferetlige tilgang og den menneskerettighedsbaserede tilgang til bekæmpelse af korruption kan føre til afhjælpning af de kollektive og generelle følger af korruption og kan forhindre en systemisk udhuling af menneskerettighederne som en direkte eller indirekte følge af korruption;

X.  der henviser til, at indsatsen for bekæmpelse af korruption har skiftende institutionelle og retlige rammer, men der er en betydelig mangel, for så vidt angår gennemførelsen, på grund af manglende politisk vilje eller manglende robuste håndhævelsesmekanismer; der henviser til, at en rettighedsbaseret tilgang til indsatsen mod korruption vil skabe et paradigmeskift og kunne bidrage til at afhjælpe denne mangel, for så vidt angår gennemførelsen, ved hjælp af eksisterende nationale, regionale og internationale mekanismer til at overvåge overholdelsen af menneskerettighedsforpligtelser;

Y.  der henviser til, at De Forenede Nationers konvention mod korruption er det eneste juridisk bindende universelle antikorruptionsinstrument, der dækker fem hovedområder: forebyggende foranstaltninger, kriminalisering og retshåndhævelse, internationalt samarbejde, inddrivelse af aktiver og teknisk bistand og informationsudveksling;

Z.  der henviser til, at eksisterende internationale forpligtelser er gode mekanismer til at træffe passende og rimelige foranstaltninger for at forebygge eller straffe korruption i den offentlige og private sektor, navnlig i henhold til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og andre relevante menneskerettighedsinstrumenter;

AA.  der henviser til, at domstole, ombudsmænd og nationale menneskerettighedsinstitutioner samt civilsamfundsorganisationer spiller en afgørende rolle i håndteringen af korruption, og disses potentiale kan styrkes ved et tæt samarbejde med de nationale og internationale antikorruptionsagenturer;

AB.  der henviser til, at der bør gøres en indsats for at bekæmpe korruption ved at forbedre gennemsigtigheden, ansvarligheden og foranstaltninger til bekæmpelse af straffrihed inden for lande og ved at prioritere udviklingen af strategier og specifikke politikker, som ikke blot bekæmper korruption, men også bidrager til at udvikle og/eller styrke de offentlige politikker i denne henseende;

AC.  der henviser til, at både civilsamfundet og den private sektor kan spille en afgørende rolle med hensyn til at udforme institutionelle reformer, der sigter på at styrke gennemsigtighed og ansvarlighed; der henviser til, at der kan læres af erfaringerne fra menneskerettighedsbevægelserne med at øge civilsamfundets opmærksomhed på de negative konsekvenser af korruption og opbygge alliancer med statsinstitutioner og den private sektor til støtte for korruptionsbekæmpelse;

AD.  der henviser til, at fraværet af frie medier, både online og offline, ikke kun begrænser den grundlæggende ytringsfrihed, men også skaber gunstige betingelser for, at uigennemsigtige praksisser, korruption og dårlig adfærd kan blomstre; der henviser til, at uafhængige medier og en diversificeret og pluralistisk medielandskab spiller en vigtig rolle i at sikre gennemsigtighed og undersøge og afsløre korruption og øge den offentlige bevidsthed om forbindelsen mellem korruption og menneskerettighedskrænkelser; der henviser til, at injurielove, såsom kriminalisering af handlinger, der betragtes som "ærekrænkelse", er på plads i flere lande, herunder EU-medlemsstaterne, og derved potentielt begrænser ytringsfriheden og medierne og afskrækker whistleblowere og journalister fra at fordømme korrupt aktivitet;

AE.  der henviser til, at mange civilsamfundsorganisationer, herunder antikorruptionsorganisationer og menneskerettighedsorganisationer, fagforeninger, journalister, der foretager undersøgende journalistik, bloggere og whistleblowere påviser korruption, snyderi, dårlig ledelse og overtrædelse af menneskerettigheder, selv om de udsætter sig for en risiko for bagvaskelse og ærekrænkelse og løber en personlig fare; der henviser til, at manglen på beskyttelse mod repressalier, bagvaskelse og ærekrænkelse og manglen på en uafhængig og troværdig undersøgelse af alle faktorer, kan afskrække folk fra at fortælle, hvad de ved; der henviser til, at EU har en pligt til at beskytte dem, især gennem offentlig støtte, herunder ved at deltage i og overvåge retssager mod menneskerettighedsforkæmpere og gennem effektiv udnyttelse af samarbejdsinstrumenter såsom Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR); der henviser til, at overholdelse og korrekt gennemførelse af den eksisterende lovgivning er absolut nødvendig; der henviser til, at de, der afslører korruption, bør have ret til at opretholde fortroligheden af deres identitet og nyde garanti for retfærdig rettergang; der henviser til, at whistleblowers bør få international beskyttelse mod retsforfølgelse;

AF.  der henviser til, at bekæmpelse af korruption også bør omfatte foranstaltninger for at udrydde organiseret kriminalitet, skattely, hvidvaskning af penge, skatteunddragelse og ulovlig kapitalflugt samt ordninger, der gør dem mulige, da de hæmmer bæredygtig udvikling, fremgang, velstand og ansvarlighed i landene;

AG.  der henviser til, at mange tredjelande endnu ikke har kapacitet til at udveksle skatteoplysninger med EU-lande, og de modtager således ikke oplysninger fra EU-lande om deres borgere, der potentielt unddrager sig skat;

AH.  der henviser til, at EU's midler til tredjelande, herunder i nødsituationer, skal overvåges korrekt med klare kontrolsystemer i modtagerlandene for at forhindre de muligheder for korruption, der måtte opstå, kaste lys over misbrug og afsløre korrupte embedsmænd;

AI.  der henviser til, at kontrollen med korruption og illegale finansielle pengestrømme er et politisk anliggende, som der skal tages fat på globalt, verdensomspændende og grænseoverskridende (G20, FN, OECD, Verdensbanken, IMF);

AJ.  der henviser til, at International Forum for Sports Integrity (IFSI) i Lausanne i Schweiz i februar 2017 fremmede samarbejde mellem regeringer, internationale sportsorganisationer og andre organisationer for at tackle korruption i sport;

1.  opfordrer til en kollektiv indsats på nationalt og internationalt plan for at forebygge og bekæmpe korruption, da korruption spredes på tværs af grænserne, og da et styrket samarbejde mellem lande og mellem regioner bør fremmes sammen med civilsamfundsorganisationerne i kampen mod korruption; opfordrer staterne til aktivt at engagere sig i internationale fora for at drøfte og nå fælles beslutninger om god praksis og politikker, der er tilpasset den særlige situation i hver region med henblik på at bekæmpe korruption som et sammenknyttet komplekst og tværgående fænomen, der hindrer den politiske, økonomiske og sociale udvikling og giver næring til international kriminalitet, herunder terrorrelaterede aktiviteter;

2.  beslutter at udarbejde en regelmæssig ajourføring rapport om korruption og menneskerettigheder i hver valgperiode;

3.  mener, at bekæmpelsen af korruption skal indebære en partnerskabstilgang mellem den offentlige og den private sektor og advarer om, at manglende opfyldelse af dette vil forværre fattigdom, ulighed, gøre skade på omdømme, mindske de eksterne investeringer, underminere unge menneskers livsmuligheder og undlade at bryde sammenhængen mellem korrupt praksis og terrorisme;

4.  er bekymret over manglen på gennemførelse og håndhævelse af​de eksisterende nationale og internationale antikorruptionsinstrumenter - såsom FN's konvention mod korruption, FN's vejledende principper for erhvervsliv og menneskerettigheder (Ruggie Guidelines), Europarådets straffelovskonvention om korruption og OECD's anti-bestikkelseskonvention; opfordrer signatarstaterne til at anvende dem fuldt ud for bedre at beskytte deres borgere; lover at arbejde med internationale partnere for at øge antallet af stater, der vælger at styrke demokratiske processer og opbygge ansvarlige institutioner;

5.  er bekymret for den chikane, trusler, intimidering og repressalier, som medlemmer af civilsamfundets organisationer, herunder antikorruptionsforeninger og menneskerettighedsbevægelser, journalister, bloggere og whistleblowere, som beskriver og afslører korruptionssager, er udsat for; opfordrer myndighederne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre deres fysiske og psykiske integritet og sikre, at der øjeblikkeligt foretages en grundig og upartisk efterforskning for at bringe de ansvarlige for retten i overensstemmelse med internationale standarder;

6.  opfordrer indtrængende deltagerne i topmødet i 2016 i London om bekæmpelse af korruption til at opfylde de indgåede forpligtelser for at afhjælpe årsagerne til korruption, finde frem til de metoder, der er nødvendige for at fremme gennemsigtigheden, og yde støtte til de mest berørte;

7.  minder om, at udviklingen af en udenrigspolitisk strategi til bekæmpelse af korruption er af afgørende betydning med henblik på effektivt at bekæmpe korruption og økonomisk kriminalitet;

8.  understreger, at staterne er forpligtet til at opfylde deres menneskerettighedsforpligtelser i henhold til FN's konvention mod korruption, og opfordrer de lande, der endnu ikke har gjort det, til at blive part til konventionen; understreger, at medlemsstaterne er ansvarlige for at forebygge og i sidste instans at reagere på eventuelle negative virkninger af korruption, der finder sted under deres jurisdiktion;

9.  erkender det ansvar, der påhviler politiske aktører og civilsamfundet såvel som virksomhedsledere til at overholde menneskerettighederne og bekæmpe korruption; understreger behovet for at integrere et menneskerettighedsperspektiv i strategier til bekæmpelse af korruption, for at gennemføre obligatoriske og effektive forebyggende politikker vedrørende spørgsmål som gennemsigtighed, lovgivning om adgang til offentlig information, whistleblowerbeskyttelse og eksterne kontroller;

10.  anbefaler, at EU fremmer støtte til internationale instrumenter for at øge gennemsigtigheden i de økonomiske sektorer, der er mest udsatte for krænkelser af menneskerettigheder og korruption;

11.  støtter etableringen af moderne, gennemsigtige og effektive politiske og retlige rammer til forvaltning af naturressourcer og mener, at sådanne foranstaltninger kan tjene som kraftfulde våben mod korruption; glæder sig i denne forbindelse over gennemsigtighedsinitiativet for udvindingsindustrien (EITI), og opfordrer EU til at øge sin støtte til ressourcerige lande til at gennemføre denne som et stærkt globalt redskab til at fremme gennemsigtighed og ansvarlighed i forvaltningen af indtægterne fra naturressourcerne; mener, at etableringen af en effektiv lovgivningsmæssig ramme til at sikre, at EITI-principperne anvendes korrekt af de virksomheder og andre aktører, der er involveret i forsyningskæderne i olie-, gas- og minesektorerne, er en afgørende foranstaltning, som bør fremmes af EU;

12.  anbefaler, at der ved indgriben mod og bekæmpelse af illegale kapitalstrømme fra Afrika rettes særlig opmærksomhed mod de kapitalstrømme, der er resultatet af udvinding af malm og mineraler fra miner i konfliktområder;

13.  henviser til, at korruption er et komplekst fænomen, der er baseret på en bred vifte af økonomiske, politiske, administrative, sociale og kulturelle faktorer og magtrelationer og minder derfor om, at udviklingspolitikken, hvis den skal bidrage til bekæmpelsen af ​​korruption og samtidig fokusere på nedbringelse af fattigdom og uligheder og bedre integration, også skal fremme menneskerettighederne, demokratiet, retsstatsprincippet og de offentlige sociale tjenester for at fremme god regeringsførelse og opbygge social kapital, social integration og social samhørighed under hensyntagen til kulturelle og regionale særpræg;

14.  understreger, at en af de mest effektive måder at forebygge korruption på er at reducere omfanget af​statsinterventioner og bureaukratisk formidling og udforme enklere regler;

Betragtninger om korruption og menneskerettigheder i EU's bilaterale relationer

15.  understreger behovet for at integrere princippet om lokal og demokratisk ejerskab af projekter finansieret under EU's bistandsprogrammer for at sikre en minimumsstandard for gennemsigtighed; understreger, at EU's eksterne finansielle instrumenter bør baseres på antikorruptionsnormer og forhåndsbetingelser, der bl.a. fokuserer på resultater og indeholder klare milepæle, indikatorer og årlige fremskridtsrapporter og på forpligtelser fra partnerlandene for at forbedre absorptionen af​EU's finansielle støtte;

16.  minder om behovet for permanent overvågning af EU-finansierede projekter og for at holde modtagerlandets myndigheder ansvarlige, hvis EU-midler ikke anvendes hensigtsmæssigt, og understreger behovet for at involvere lokale CSO'er og menneskerettighedsforkæmpere i overvågningen af gennemførelsen af kontrakterne; understreger endvidere behovet for, at enhver kontrahent, der modtager EU-midler, fuldt ud oplyser alle påkrævede informationer, herunder om sit ejerskab og virksomhedernes struktur;

17.  henstiller, at EU og andre internationale udbydere og låneleverandører foretager revisioner af tilskud, lån og bistandspakker og udfører streng due diligence på modtagende regeringer og organisationer for at undgå at give "leje" til kleptokratiske myndigheder og organisationer, der kontrolleres af dem og deres associerede parter; mener i denne sammenhæng, at peer reviews også bør tilskyndes;

18.  fremhæver den afgørende betydning af dagsordenen for korruption under processen for tiltrædelsesforhandlinger i EU;

19.  opfordrer EU til at indføre en korruptionsbekæmpelsesklausul sammen med menneskerettighedsklausuler i aftaler med tredjelande, der bør kræve overvågning, høringer, og som en sidste udvej at pålægge sanktioner eller ophæve sådanne aftaler i tilfælde af alvorlige og/eller systemiske korruption, som forårsager, alvorlige menneskerettighedskrænkelser;

20.  opfordrer EU til at udvikle principper for bekæmpelse af grov korruption som en forbrydelse i national og international ret, tage fat på igangværende sager om straffrihed for grov korruption ved stærkere håndhævelse af antikorruptionslove og gennemføre reformer for at lukke de systemiske huller i de nationale lovgivningsmæssige rammer, der tillader udbyttet af grov korruption at krydse grænser og unddrage sig tilsyn fra staternes finansielle tilsynsmyndigheder og skattemyndigheder;

21.  understreger behovet for at lægge særlig vægt på en løbende og struktureret overvågning og evaluering af den konkrete gennemførelse af UNCAC i EU-medlemslande og lande, med hvilke EU har eller planlægger at have en aftale;

22.  kræver, at Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og medlemsstaterne i lyset af EU's acquis vedrørende bekæmpelse af korruption går i spidsen på internationalt plan og fremhæver betydningen af at bekæmpe korruption over for EU's partnerlande;

23.  opfordrer EU til at fremme foranstaltninger til bekæmpelse af korruption og effektive mekanismer til offentlig deltagelse og offentlig ansvarlighed - herunder retten til adgang til information og gennemførelse af åbne dataprincipper - i alle relevante menneskerettighedsdialoger og konsultationer med tredjelande og til finansiering af projekter, der sigter på etablering, gennemførelse og håndhævelse af disse foranstaltninger;

24.  understreger betydningen af open source-undersøgelser med hensyn til anti-korruptionsforskning; opfordrer EU til tilstrækkeligt at finansiere organisationer, der arbejder med open source-undersøgelser og digital indsamling af bevis for korruption, for at afsløre korrupte embedsmænd og sikre ansvarlighed;

25.  opfordrer EU til at finansiere forskning i distributed ledger-applikationer, som kunne bruges til at forbedre gennemsigtighed i salget af offentlige aktiver, opsporing og eftersporing af donorpenge i EU's udenrigsstøtte og hjælpe med at tackle valgsvindel;

26.  glæder sig over vedholdende bestræbelser under instrumentet for udviklingssamarbejde og naboskabsprogrammeringsinstrumentet til etablering og konsolidering af uafhængige og effektive antikorruptionsinstitutioner;

27.  opfordrer Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og Kommissionen til at udvikle fælles programmering vedrørende menneskerettigheder og bekæmpelse af korruption, særligt initiativer, der tager sigte på at forbedre gennemsigtigheden, bekæmpe straffrihed og styrke antikorruptionsagenturer; mener, at disse bestræbelser bør omfatte støtte til nationale menneskerettighedsinstitutioner, som har dokumenteret deres uafhængighed og upartiskhed i sager om korruption, herunder gennem efterforskningsmæssige kapacitet til at etablere forbindelser mellem korruption og krænkelser af menneskerettighederne, samarbejde med antikorruptionsorganerne og indledning af retsforfølgelse eller overgivelse af sagen til retshåndhævende myndigheder; opfordrer desuden EU og medlemsstaterne til at optrappe deres retlige samarbejde med tredjelande med henblik på at fremme udvekslingen af bedste praksis og effektive redskaber i kampen mod korruption;

28.  opfordrer EU til fortsat at støtte antikorruptionsinstitutioner etableret i tredjelande, der kan dokumentere uafhængighed og upartiskhed, såsom Guatemalan International Commission against Impunity (CICIG), samt initiativer til at dele information, udveksle bedste praksis og forbedre kapacitetsopbygningen; opfordrer indtrængende disse lande til at give institutionerne alle de nødvendige redskaber, herunder undersøgelsesbeføjelser for at de kan være effektive i deres arbejde;

29.  opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at kanalisere flere midler til at bistå med at muliggøre og gennemføre programmer rettet mod civilsamfundsorganisationsmedlemmer, herunder antikorruptionsorganisationer og menneskerettighedsbevægelser, journalister, bloggere og whistleblowere, der afslører og anmelder tilfælde af korruption og krænkelser af menneskerettighederne; insisterer på, at enhver fremtidig ajourføring af EU's retningslinjer om menneskerettighedsforkæmpere, udviklingsbistand eller vejledning om gennemførelsen af disse bør indeholde eksplicitte henvisninger og foranstaltninger til at fremme beskyttelse af menneskerettighederne og bekæmpelse af korruption med henblik på at gøre det lettere for personer at indberette formodede tilfælde af korruption uden frygt, og til at støtte samfund, der har været udsat for det; glæder sig over Kommissionens nyligt indledte høring om beskyttelse af whistleblowere; understreger, at menneskerettighedsbrændpunkter i EU-delegationerne også bør være særligt opmærksomme på disse målgrupper og holde tæt kontakt med lokale CSO'er og menneskerettighedsforkæmpere, og sikre deres internationale synlighed og beskyttelse og derved også udløse sikre kanaler til rapportering af forseelser;

30.  understreger, at tilsynsorganer, lokalt kontrolpersonale og anklagere med en historik for uafhængighed og upartiskhed samt whistleblowers og vidner til specifikke sager alle skal drage fordel af bistand og støtte fra EU gennem repræsentationer på stedet og ved at opfordre dem til at deltage i træning i Europa; understreger, at denne støtte i givet fald skal offentliggøres;

31.  opfordrer EU-delegationerne til at gøre brug af demarcher og offentligt diplomati på lokalt og internationalt plan for at anmelde tilfælde af korruption og straffrihed, især når de fører til alvorlige menneskerettighedskrænkelser; opfordrer endvidere EU's delegationer og medlemsstaternes ambassader til at inkludere rapporter om korruption (det være sig systemisk analyse eller specifikke tilfælde) i orienteringen af EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne;

32.  anbefaler, at EU-Udenrigstjenesten og EU-delegationerne medtager et specifikt benchmark om forbindelsen mellem korruption og menneskerettigheder i landestrategidokumenterne om menneskerettigheder og demokrati, hvor det er relevant og endvidere, at dette emne kommer til at figurere blandt prioriteterne for EU's særlige repræsentanter under udførelsen af deres mandat; anmoder navnlig EU om at tage spørgsmålet om korruption op direkte i programmerings- og landestrategidokumenterne og knytte enhver budgetstøtte til tredjelande sammen med konkrete reformer for gennemsigtighed og andre korruptionsbekæmpende foranstaltninger;

33.  anbefaler, at det europæiske demokratiudvalg og EU's omfattende HRD-mekanisme (protectdefenders.eu) fokuserer på specifikke programmer til beskyttelse af antikorruptionsaktivister, der også forsvarer menneskerettighederne;

34.  opfordrer EU til at indføre klageordninger, hvorved mennesker, der er berørt af dens eksterne indsats, kan klage over krænkelser af menneskerettigheder og korruptionssager;

35.  gentager sin opfordring fra de tidligere beslutninger om, at EU bør bringe listen over Magnitsky-sanktioner over for de 32 russiske statsembedsmænd, der er ansvarlige for den russiske whistleblower Sergei Magnitskys død, så hurtigt som muligt til Rådet til vedtagelse og indføre målrettede sanktioner mod dem som f.eks. et EU-dækkende visumforbud og en indefrysning af deres finansielle aktiver i EU;

36.  gentager endvidere sin opfordring til EU-medlemsstaterne om at overveje at vedtage lovgivning, der fastsætter klare kriterier, der muliggør sortlistning og indførelse af sanktioner over for tredjelandes individer og deres familiemedlemmer, som har begået menneskerettighedskrænkelser eller har medvirket i eller været ansvarlig for at beordre, kontrollere eller på anden måde styre væsentlige korruptionshandlinger, herunder ekspropriation af private eller offentlige aktiver til personlig gevinst, korruption i forbindelse med offentlige kontrakter eller udvindingen af naturressourcer, bestikkelse eller lettelse eller overførsel af uretmæssigt erhvervede aktiver til udenlandske jurisdiktioner; understreger, at kriterierne for optagelse på listen bør opbygges på grundlag af veldokumenterede, konvergerende og uafhængige kilder og overbevisende dokumentation og give de pågældende klageadgang; understreger vigtigheden af, at denne liste gøres offentlig, så den giver den nødvendige information, som forpligtede enheder har brug for til at udføre kundekendskabsprocedurer i henhold til direktivet om hvidvaskning af penge(22);

37.  opfordrer EU til at overholde princippet om sammenhæng i udviklingspolitikken (artikel 208 i TEUF) og aktivt at bidrage til bekæmpelse af korruption, og bekæmpe straffrihed direkte og udtrykkeligt gennem den eksterne politik;

38.  opfordrer EU til at øge åbenheden og ansvarligheden i forbindelse med den officielle udviklingsbistand for effektivt at overholde de standarder, der er fastsat i initiativet om åbenhed i den internationale bistand (IATI) og med internationalt vedtagne principper for udviklingseffektivitet; opfordrer EU til at udvikle et stærkt, holistisk risikostyringssystem for at forhindre, at udviklingsbistand bidrager til korruption i modtagerlandene, dvs. ved at koble budgetstøtte til klare målsætninger for bekæmpelse af korruption; fremhæver i dette øjemed nødvendigheden af at indføre robuste mekanismer til at overvåge gennemførelsen;

39.  opfordrer med henblik på udryddelse af korruption på højt niveau Kommissionen til af budgetmæssige hensyn at være opmærksom på gennemsigtigheden i aktiviteter, der omfatter privatisering og handel med offentlige aktiver, navnlig jord og deltage i OECD-støtteprogrammer for udviklingslande om virksomhedsledelse af statsejede virksomheder;

40.  opfordrer Kommissionen til at støtte udviklingslande i kampen mod skatteunddragelse og skatteundgåelse ved at hjælpe dem med at opbygge effektive, afbalancerede, fair og gennemsigtige skattesystemer;

41.  fastholder, at EU som verdens førende donor bør fremme former for sammenkædning, hvorved forsyningen af EU's eksterne bistand vil være betinget af, at den finanspolitiske reformer med henblik på at øge gennemsigtigheden, at gøre oplysningerne lettere tilgængelige og fremme tiltag, der anvendes i fællesskab med andre donorer;

42.  understreger de alvorlige negative konsekvenser af korruption for samhandelen og fordelene ved denne samt for økonomisk udvikling, investeringer og offentlige indkøb og opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til denne forbindelse i alle handelsaftaler og at medtage klausuler, der kan håndhæves, om menneskerettigheder og korruptionsbekæmpelse;

43.  minder om, at handelspolitikken bidrager til beskyttelse og fremme af de værdier, EU bygger på, og som er omhandlet i EU-traktatens artikel 2, f.eks. demokrati, retsstaten, respekt for menneskerettigheder, de grundlæggende frihedsrettigheder og ligestilling; understreger, at det er absolut nødvendigt, at der er sammenhæng mellem EU's eksterne politikker og dets interne politikker, navnlig vedrørende bekæmpelse af korruption; understreger, at EU-lovgiverne i denne henseende spiller en særlig rolle i deres arbejde for at fremme handelsforbindelser, da de skal undgå, at disse baner vej for korruption;

44.  ser handelsaftaler som et redskab til at fremme multilaterale korruptionsbekæmpende foranstaltninger og god regeringsførelse; glæder sig over de foranstaltninger, som EU allerede har truffet for at bekæmpe korruption i sin handelspolitik, f.eks. gennem GSP+, kapitlerne om bæredygtig udvikling og gennem indføjelse af forpligtelser til ratificering af internationale antikorruptionsaftaler med handelspartnere; bekræfter det mål, der er fastlagt i "Handel for alle"-strategien, om at indføje ambitiøse bestemmelser om korruptionsbekæmpelse i alle fremtidige handelsaftaler; opfordrer i denne forbindelse til forpligtelser i fremtidige handelsaftaler til multilaterale konventioner om korruptionsbekæmpelse såsom FN's konvention mod korruption og OECD's anti-bestikkelseskonvention og til horisontale bestemmelser, der skal indgå som led i en samlet tilgang og integreres i eksisterende handelsaftaler under revisionen;

45.  understreger, at kontraherende parter i handelsaftaler bør træffe foranstaltninger til at fremme den aktive deltagelse af den private sektor, civilsamfundsorganisationer og nationale rådgivende grupper i forbindelse med gennemførelsen af antikorruptionsprogrammer og -klausuler i internationale handels- og investeringsaftaler; mener, at beskyttelse af whistleblowere bør medtages i fremtidige handelsaftaler, når et EU-dækkende system er på plads;

46.  anerkender vigtigheden af at yde klar vejledning og støtte til virksomheder for at udarbejde effektive procedurer for korruptionsbekæmpelse i deres aktiviteter, navnlig for SMV'er, gennem særlige bestemmelser i handelsaftaler for at sætte dem i stand til at bekæmpe korruption; understreger, at der ikke findes nogen ensartet tilgang til overholdelse af kravene; opfordrer Kommissionen til at overveje at udvikle støtte til kapacitetsopbyggende projekter vedrørende bekæmpelse af korruption, såsom udveksling af bedste praksis og uddannelse for at hjælpe medlemsstaterne og erhvervslivet med at overvinde eventuelle problemer, de måtte støde på inden for dette område;

47.  glæder sig over ikrafttrædelsen af WTO-handelsaftalen i februar 2017, som indeholder foranstaltninger til korruptionsbekæmpelse i verdenshandelen; mener imidlertid, at vedtagelse eller reformering af EU-lovgivning i sig selv er utilstrækkelig, og at gennemførelsen er afgørende; påpeger, at lovgivningsmæssige reformer skal ledsages af uddannelse af retsembedsmænd, offentlig adgang til oplysninger og gennemsigtighedsforanstaltninger og opfordrer EU's medlemsstater til at samarbejde på disse områder i deres bekæmpelse af korruption; påpeger desuden, at handelsaftaler kan bidrage til at overvåge indenlandske reformer i forbindelse med korruptionsbekæmpelsespolitik;

48.  opfordrer Kommissionen til at forhandle bestemmelser til korruptionsbekæmpelse og anti-hvidvaskning, der kan håndhæves, i alle fremtidige handelsaftaler, med effektiv overvågning af gennemførelsen af bestemmelserne mod korruption; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at støtte medtagelsen i forhandlingsmandater af bestemmelser til korruptionsbekæmpelse som foreslået af Kommissionen i udkast til mandater, som de tildeles; glæder sig over tilstedeværelsen af bestemmelser til korruptionsbekæmpelse i forhandlingsmandatet for en modernisering af aftalen mellem EU og Mexico; opfordrer Kommissionen til at fortsætte bestræbelserne på at bekæmpe korruption gennem øget gennemsigtighed i forhandlinger om handelsaftaler og inddrage bestemmelser om større lovgivningsmæssigt samarbejde, integritet af toldprocedurer og globale værdikæder; mener, at der er brug for samarbejdsklausuler til at bekæmpe korruption, såsom udveksling af information og administrativ og teknisk bistand med henblik på at dele og fremme bedste praksis, der vil bidrage til at styrke retsstaten og respekten for menneskerettighederne; opfordrer Kommissionen til at fastsætte klare og relevante betingelser og resultatindikatorer, der muliggør en bedre vurdering og påvisning af resultater;

49.  minder om, hvor vigtigt det er at opretholde en fortsat og regelmæssig dialog med handelspartnerne i hele aftalens løbetid for at sikre opfølgning og en korrekt gennemførelse af aftalen og bestemmelserne til korruptionsbekæmpelse; minder om, at Kommissionens forslag indgår i dens handelsstrategi "Handel for alle" om indførelse af høringsmekanismer i tilfælde af systemisk korruption og mangelfuld regeringsførelse, og opfordrer Kommissionen til at overveje at ophæve de fordele, som en aftale medfører, i tilfælde af systemisk korruption og manglende overholdelse af forpligtelser eller af internationale standarder på området for bekæmpelse af korruption, såsom OECD's fælles rapporteringsstandard, OECD's handlingsplan vedrørende udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud, det centrale register over reelt ejerskab og FATF's anbefalinger; opfordrer Kommissionen til at fastsætte klare og relevante betingelser og resultatindikatorer, der muliggør en bedre vurdering og påvisning af resultater; opfordrer endvidere Kommissionen til at reagere beslutsomt, forholdsmæssigt og hurtigt, når støttemodtagerens regering ikke opfylder de aftalte betingelser; opfordrer Kommissionen til at oprette høringsmekanismer med handelspartnere i tilfælde af systemisk korruption og yde udveksling af ekspertise for at hjælpe lande med at indføre korruptionsbekæmpende foranstaltninger;

50.  henviser til, at handelsaftaler bør omfatte menneskerettighedsklausuler, der kan håndhæves og sikrer, at private virksomheder og statslige myndigheder respekterer menneskerettighederne, og de højeste sociale og miljømæssige standarder, som er afgørende for bekæmpelsen af ​​korruption;

Udvikling af EU-efterretninger om korruptionsnet og mellemmænd

51.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at stå i spidsen for oprettelsen af taskforcer mellem medlemsstaternes ambassader og EU-delegationerne i tredjelande, hvorigennem diplomater kan analysere og udveksle oplysninger om struktur og drift af lokale korruptionsnetværk til den størst mulige effekt og opbygge tilstrækkelig oplysningskapacitet til at forebygge EU's forståelse med kleptokratiske regimer; mener, at sådanne oplysninger bør formidles til EU-institutionerne via diplomatiske sikre kanaler; foreslår, at EU-delegationer og medlemsstaternes ambassader fremmer tætte kontakter med lokalbefolkningen, nemlig gennem regelmæssig dialog med ægte og uafhængige civilsamfundsorganisationer, journalister og menneskerettighedsforkæmpere for at indsamle pålidelige oplysninger om lokal korruption, centrale formidlere og arresterede embedsmænd;

52.  mener, at virksomhederne også bør rapportere til EU-organer, når de bliver anmodet om bestikkelse og/eller kræves at investere i tredjelande ved hjælp af lokale formidlere eller skuffeselskaber som partnere;

53.  understreger, at i lyset af de indhentede oplysninger bør landespecifikke retningslinjer deles med civile og militære indsatser og EU-donoragenturer for at øge bevidstheden om de risici, der er forbundet med at håndtere lokale entreprenører, private sikkerhedsfirmaer og tjenesteydere, hvis faktiske ejere måske er forbundet med krænkelser af menneskerettigheder og korrupte netværk;

Sammenhæng mellem interne og eksterne aspekter

54.  mener, at EU kun kan blive en troværdig og indflydelsesrig leder i kampen mod korruption, hvis EU i tilstrækkelig grad løser problemerne med organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge inden for sine egne grænser på en passende måde; beklager i denne forbindelse, at Kommissionen besluttede ikke at følge op på sin rapport fra 2014 om bekæmpelse af korruption i EU med en ny analyse af korruption i EU-medlemsstaterne, hvilket ville have styrket EU's troværdighed, når det gælder fremme af en ambitiøs dagsorden for bekæmpelse af korruption i sine eksterne politikker; understreger, at Europa-Kommissionen og andre EU-institutioner bør foretage regelmæssig, ambitiøs og streng rapportering og selvvurdering i overensstemmelse med bestemmelserne i FN's konvention mod korruption og dens revisionsmekanisme, og opfordrer Kommissionen til at fremlægge yderligere politiske og lovgivningsmæssige initiativer til bekæmpelse af korruption og at presse på for større integritet og gennemsigtighed i medlemsstaterne;

55.  bemærker, at afkriminalisering af korruption i en EU- medlemsstat vil mindske den offentlige politiske troværdighed og også undergrave EU's evne til at presse på for at få en ambitiøs dagsorden for bekæmpelse af korruption i hele verden; støtter et tættere samarbejde mellem EU-medlemsstaterne og Den Europæiske Revisionsret;

56.  gentager sin opfordring til EU-medlemsstaterne om at ændre deres strafferet i det omfang, det er nødvendigt, for fastslå, at de nationale anklagere og domstole har kompetence til at undersøge og prøve forbrydelserne bestikkelse eller underslæb af offentlige midler, uanset hvor forbrydelsen fandt sted, så længe udbyttet af disse kriminelle aktiviteter findes i den pågældende medlemsstat eller er blevet hvidvasket der, eller personen har en 'nær tilknytning' til medlemsstaten nemlig ved statsborgerskab, bopæl eller ejendomsret til et selskab, hvis hovedkontor eller datterselskaber ligger i medlemsstaten;

EU's bidrag til en menneskerettighedsbaseret tilgang til bekæmpelse af korruption i multilaterale fora

57.  opfordrer EU's medlemsstater til at lancere en debat i FN om styrkelse af standarder for uafhængighed og embedsperioder i antikorruptionsagenturer, baseret på erfaringerne fra OHCHR, den internationale koordinationsudvalg for nationale menneskerettighedsinstitutioner og FN's organer, herunder navnlig Menneskerettighedsrådet (HRC) vedrørende de nationale menneskerettighedsinstitutioner (Parisprincipperne);

58.  understreger behovet for at styrke forbindelserne mellem korruptionsbekæmpende agenturer og nationale menneskerettighedsinstitutioner baseret på de nationale menneskerettighedsinstitutioners mandat til at bekæmpe korruption som en mulig kilde til direkte og indirekte menneskerettighedskrænkelser;

59.  minder om sin opfordring til EU's medlemsstater til at støtte oprettelsen af en særlig FN-rapportør om økonomisk kriminalitet, korruption og menneskerettigheder med et omfattende mandat, herunder en målsætningsrettet plan og en periodisk evaluering af de korruptionsbekæmpelsesforanstaltninger, der træffes af staterne; opfordrer EU's medlemsstater til at gå forrest med hensyn til at mobilisere støtte blandt medlemsstaterne i Menneskerettighedsrådet og at tage fælles initiativ til en beslutning, der skal sikre dette mandat;

60.  opfordrer FN til at vedtage en normativ retsakt om ulovlige finansielle strømme for at opnå større effektivitet;

61.  understreger behovet for at intensivere nationale og internationale korruptionsrelaterede kommunikations- og oplysningskampagner rettet mod borgernes deltagelse for at understrege, at korruption har en negativ indvirkning på menneskerettighederne og blandt andet fører til sociale uligheder, manglende social retfærdighed og øget fattigdom; opfordrer EU til at udvikle og gennemføre specifikke programmer om gældende strafferet og procesret og klagemekanismer; understreger, at uddannelse og uafhængig offentlig information spiller en altafgørende rolle med hensyn til bibringelse af sociale færdigheder og integritetsprincipper, der tjener den offentlige interesse og bidrager til retsstatsprincippet og den sociale og økonomiske udvikling af et samfund;

62.  anbefaler, at gennemgangen af spørgsmålet om korruption som en årsag til krænkelser af menneskerettighederne såvel som en følge af menneskerettighedskrænkelser og en svag retsstat, integreres i den universelle regelmæssige gennemgang som en måde at tackle korruption og fremme gennemsigtighed og bedste praksis; understreger den rolle, som civilsamfundet kan spille med hensyn til at bidrage til denne proces;

63.  tilskynder til en uddybning af internationale forpligtelser til at sætte bekæmpelse af korruption i centrum for FN's mål for bæredygtig udvikling som en mekanisme til bekæmpelse af global fattigdom;

Korruption og menneskehandel

64.  er bekymret over, at menneskehandel kan lettes gennem korruption af aktører, der har forskellige niveauer af betroet magt, som politi, toldembedsmænd, grænsekontrolmyndigheder og indvandringstjenester, som kan ignorere, tolerere, deltage i og organisere menneskehandel;

65.  understreger i den forbindelse vigtigheden af foranstaltninger til bekæmpelse af korruption, såsom fremme af gennemsigtighed og ansvarlighed i forvaltningerne gennem indførelse af en mainstreammekanisme til bekæmpelse af korruption og sikring af bedre koordinering i strategier for bekæmpelse af menneskehandel;

66.  understreger den fremtrædende rolle, der kan spilles af kønssensitive tilgange i udarbejdelsen af politikker til bekæmpelse af korruption inden for menneskehandel;

Erhvervslivet og menneskerettighederne

67.  opfordrer alle EU's medlemsstater, navnlig EU's medlemsstater til fuldt ud at gennemføre FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne og medtage specifikke forpligtelser vedrørende foranstaltninger til bekæmpelse af korruption i deres nationale handlingsplan for menneskerettigheder (som krævet i EU's handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati) eller til at indføre lovgivning om bekæmpelse af bestikkelse;

68.  glæder sig over, at nogle EU-medlemsstaternes nationale handlingsplaner omhandler korruption, og foreslår i denne forbindelse specifikke foranstaltninger til at forebygge og straffe korrupte praksis og bestikkelse, som kan føre til krænkelser af menneskerettighederne; anbefaler, at EU støtter yderligere foranstaltninger for at fremme vedtagelsen og gennemførelsen af kodekser og standarder om bekæmpelse af bestikkelse/korruption, og at de virksomheder, der byder på offentlige kontrakter, bør have etableret et robust adfærdskodeks vedrørende bekæmpelse af bestikkelse og korruption og god forvaltningspraksis på skatteområdet; er af den opfattelse, at misbrug af offentlige midler, ulovlig berigelse eller bestikkelse bør straffes med specifikke sanktioner i straffelovgivningen, navnlig hvis de direkte fører til krænkelser af menneskerettighederne, der er forårsaget af korruptionen;

69.  glæder sig over det ændrede regnskabsdirektiv vedrørende offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger og oplysninger om mangfoldighed(23), for så vidt angår indberetningskrav for store selskaber og grupper, herunder om deres indsats vedrørende menneskerettigheder og bekæmpelse af korruption; opfordrer virksomhederne til at videregive alle relevante oplysninger i overensstemmelse med det kommende vejledende notat, der skal udstedes af Kommissionen;

70.  fornyer sin opfordring til alle stater og EU til aktivt og konstruktivt at engagere sig i det igangværende arbejde i FN's åbne mellemstatslig arbejdsgruppe om transnationale selskaber og andre virksomheder med hensyn til menneskerettigheder med henblik på at nå frem til et juridisk bindende instrument for at forebygge, undersøge, afhjælpe og få adgang til klage- og domstolsprøvelse, når menneskerettighedskrænkelser, herunder dem som følge af korruption, opstår; opfordrer staterne til at gøre alt for at indføre privatretlige proceduremuligheder til at kræve erstatning af dem, der begår korruptionshandlinger i overensstemmelse med artikel 35 i UNCAC;

71.  opfordrer EU og medlemsstater til at anvende OECD's retningslinjer for multinationale selskaber;

Land grabbing og korruption

72.  er fortsat bekymret over situationen omkring land grabbing som følge af korrupt praksis fra virksomheders, udenlandske investorers, nationale og internationale statslige aktørers, embedsmænds og myndigheders side; understreger, at korruption muliggør land grabbing, ofte gennem tvangsudsætning ved bl.a. at give tredjemand uberettiget kontrol over jordarealer uden samtykke fra den befolkning, som lever på disse jordarealer;

73.  fremhæver, at undersøgelser har vist, at der er udbredt korruption i forvaltningen af jordlodder, hvilket i stigende grad belaster alle faser af jordhandler og vil resultere i en lang række negative konsekvenser for menneskerettighederne, lige fra tvangsflytninger af samfund uden passende kompensation til drab på menneskerettighedsforkæmpere(24); noterer sig desuden med bekymring, at der er en risiko for krænkelser af menneskerettighederne i en situation med stigende efterspørgsel på fødevarer, brændstof og råvarer og øgede store investeringer i udviklingslandene;

74.  minder om, at den finansielle sektor har en vigtig rolle med hensyn til at forebygge korrupt praksis, der letter land grabbing i særdeleshed; gentager, at banker og finansielle institutioner bør træffe foranstaltninger, der sikrer rettidig omhu, hvad angår deres kunder, for at bekæmpe hvidvaskning af penge i tilknytning til korruption og sikre, at de investorer, som de støtter, udviser rettidig omhu i forbindelse med menneskerettigheder; opfordrer EU og medlemsstaterne til at kræve offentliggørelse af oplysninger om virksomheders opkøb af jord i tredjelande og til at øge deres bistand til udviklingslande for at sikre en effektiv gennemførelse af "vejledende retningslinjer for ansvarlig forvaltning af jordbesiddelse, fiskeri og skove" (VGGT) som et middel til at tackle korruption i forbindelse med opkøb af jord;

Valg og demokratisk valgte organers virke

75.  understreger, at et af målene for bekæmpelse af korruption bør være at sætte en stopper for alvorlige overgreb, der skævvrider demokratiet og de politiske processer, og fremme et uafhængigt, upartisk og effektivt retsvæsen; opfordrer til, at politiske partier styrkes i deres rolle som kanaler for demokratisk repræsentation og politisk deltagelse ved at have tilstrækkelige midler; bemærker i den forbindelse, at reguleringen af politisk finansiering, herunder identifikation af donorer og andre finansielle kilder, derfor er central for bevarelsen af​demokratiet;

76.  bemærker med bekymring, at valgsvindel og korruption i forbindelse med valgprocesser og valgt til repræsentative organer og forsamlinger i alvorlig grad undergraver tilliden til de demokratiske institutioner, svækker de civile og politiske rettigheder, forhindrer lige og rimelig repræsentation og sætter spørgsmålstegn ved retsstatsprincippet; noterer sig den positive rolle af valgobservationsmissioner, der bidrager til en passende afholdelse af valg og støtter reformer af valglove; opfordrer til yderligere samarbejde med specialiserede internationale organer som Europarådet eller OSCE på dette område;

77.  understreger det særlige behov for at opretholde de højest mulige etiske standarder og gennemsigtighed i driften af internationale organisationer og regionale forsamlinger med ansvar for beskyttelse og fremme af demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet, ved at forbinde institutioner og erhverv rundt omkring i verden med henblik på at opbygge kapacitet og fremme en fælles integritetskultur; understreger behovet for at fremme gennemsigtig praksis ved at udarbejde adfærdskodekser og specifikke gennemsigtighedsforanstaltninger for at forebygge og undersøge svig eller forseelser;

78.  understreger nødvendighed af præcis regulering af lobbyvirksomhed, som skal være åben og gennemsigtig, med henblik på at sikre lige adgang til beslutningstagere for alle interessegrupper og eliminere korruption og faren forbundet med overtrædelse af menneskerettigheder; opfordrer EU og medlemslande til at bestemme og stigmatisere skjulte og umoralske former af lobbyvirksomhed, såvel som de former, som ikke følger loven; opfordrer EU til at fremme klar beslutnings- og lovgivningsproces i medlemslande og i samarbejde med tredje lande;

79.  fordømmer kraftigt efter de seneste afsløringer om det "aserbajdsjanske møntvaskeri" forsøg fra Aserbajdsjan og andre autokratiske regimer i tredjelande på at påvirke EU's beslutningstagere ved hjælp af ulovlige midler; opfordrer til en omfattende parlamentarisk efterforskning af disse beskyldninger og mere generelt om den indflydelse, som udøves af sådanne regimer; opfordrer til, at Parlamentet vedtager effektive foranstaltninger for at forhindre, at der opstår en sådan form for korruption, som vil undergrave troværdigheden og legitimiteten af Parlamentets arbejde, herunder om menneskerettighederne;

Store sportsbegivenheder og forbindelser til krænkelser af menneskerettighederne og korruption

80.  er fortsat bekymret over de alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder arbejdstagerrettigheder og korruption på højt niveau i forbindelse med større internationale sportsbegivenheder og de dermed forbundne store infrastrukturprojekter; tilskynder til samarbejde mellem idrættens styrende organer og internationale korruptionsbekæmpende agenturer og NGO'er med henblik på at fastlægge gennemsigtige og kontrollerbare tilsagn om menneskerettigheder fra arrangører af store sportsbegivenheder og dem, der byder på at være vært for dem; understreger, at disse kriterier bør være en del af tildelingskriterierne for at afholde sådanne begivenheder;

81.  mener, at store, ikke-statslige, internationale sportsforbund også skal bidrage til bestræbelserne på at bekæmpe og modvirke korruption og bør øge disse, ligesom ikke-statslige, internationale sportsforbund bør anerkende, at de har et ansvar for at overholde menneskerettighederne, hvorfor statslige antikorruptionsmyndigheder bør have større beføjelser med henblik på at undersøge og sanktionere korruptionstilfælde inden for store, ikke-statslige, internationale sportsforbund;

82.  mener, at korruption på højt niveau i sportsadministration, matchfixing, indkøb, godkendelsesaftaler, valg af steder for afholdelse af sportsbegivenheder, ulovlig væddemål og doping, og inddragelse af organiseret kriminalitet har skadet sportslige organisationers troværdighed;

83.  mener, at integriteten i sport kan bidrage til den globale udviklingsdagsorden og god regeringsførelse internationalt;

Skattely

84.  opfordrer indtrængende til gennemførelse af nultolerancepolitikker over for skattely og hvidvaskning af penge og til hævning af internationale standarder for gennemsigtighed og tilskynder til et dybere internationalt samarbejde til at bestemme ejerskabet af hemmelige skuffeselskaber og trusts, der anvendes som kanaler til undvigelse af skat, svig, ulovlig handel, kapitalstrømme, hvidvaskning af penge og til at drage nytte af korruption;

85.  går stærkt ind for gennemførelsen af offentlige land-for-land rapporteringsstandarder i Europa og i tredjelande, hvorved multinationale selskaber bør pålægges at indgive rapporter med grundlæggende finansielle oplysninger til hver jurisdiktion de opererer i for at forhindre korruption og skatteunddragelse;

86.  minder om EU's ansvar for bekæmpelse af skatteundvigelse fra tværnationale selskaber og enkeltpersoner og til bekæmpelse af plagen af ulovlige finansielle strømme fra udviklingslande, som i høj grad hæmmer deres evne til at udnytte tilstrækkelige ressourcer til opfyldelse af menneskerettighedsforpligtelserne;

87.  glæder sig over EU-ledede initiativer til udvikling af en global udveksling af oplysninger om reelt ejerskab for at styrke effektiviteten af fælles rapporteringsstandarder, som kan bidrage til at afsløre økonomiske forseelser;

88.  tilskynder til globalt samarbejde til at spore stjålne aktiver og sikkert returnere dem til deres legitime ejere; gentager, at EU har pligt til at hjælpe tredjelande med at repatriere uretmæssigt erhvervede aktiver gemt i EU-medlemsstaternes finansielle system og fast ejendom og retsforfølge gerningsmænd, drivkræfter og formidlere; opfordrer EU til at prioritere dette spørgsmål, der er meget vigtig for tredjelande, der gennemgår demokratiseringsprocessen, navnlig ved at sætte ind over for de retlige barrierer og den manglende samarbejdsvilje i finanscentrene; understreger i den forbindelse vigtigheden af at holde beslaglæggelsen af aktiver adskilt fra domfældelse i den anmodende stat med henblik på at yde gensidig retshjælp og fortsætte med retsforfølgning, i tilfælde hvor der foreligger tilstrækkelige bevis for, at der er begået en forseelse;

89.  minder om, at korruption er nært knyttet til aktiviteter som f.eks. hvidvaskning af penge, skatteunddragelse og ulovlig handel; understreger på denne baggrund, at gennemsigtighed bør være hjørnestenen i alle strategier til bekæmpelse af korruption;

90.  understreger, at EU bør fremme bekæmpelsen af skattely, bankhemmelighed og hvidvaskning af penge, ophævelse af overdreven tavshedspligt, udarbejdelse af offentlig landeopdelt indberetning for multinationale selskaber og offentlige registre over de reelle ejere af selskaber som en prioritet i alle relevante internationale fora; påpeger, at de fleste af redskaberne til bekæmpelse af skatteunddragelse og -undgåelse er egnede til at bekæmpe korruption og hvidvaskning af penge;

Mediefrihed

91.  understreger den store betydning af uafhængige medier, både offline og online i kampen mod korruption og afsløring af krænkelser af menneskerettighederne; opfordrer Kommissionen til at adressere og imødegå mulige negative virkninger af ærekrænkende love i tredjelande og gentager sin opfordring til alle medlemsstater om at overveje at afkriminalisere ærekrænkelser og kun anvende civile retssager som middel til at beskytte ens omdømme; understreger, at digital sikkerhed er et vigtigt element i beskyttelsen af aktivisterne; henstiller kraftigt til, at gennemsigtigheden af ejerskabet af medier og sponsorering sikres gennem national lovgivning;

92.  opfordrer til i EU's internationale relationer med tredjelande i højere grad at fremhæve respekten for mediefrihed i betragtning af dens betydning; gør opmærksom på, at politisk dialogs og tredje verdens landes samarbejde med EU mål er mediereformer og de burde være indlysende, klare og indeholde kontrolmekanismer; opfordrer i denne forbindelse EU til at sikre, at EU-projekter i tredjelande bl.a. tjener til at opretholde mediefriheden og inddrage civilsamfundets organisationer; opfordrer EU til offentlig stigmatisering af de kommende lovbestemmelser, som begrænser mediefrihed og civilsamfundets handling;

93.  fremmer værdierne af et åbent og sikkert internet for at øge bevidstheden om korrupte handlinger fra enkeltpersoner, organisationer og regeringer og udtrykker bekymring for, at de, der søger at begrænse onlinefriheder, gør det for at undgå at kunne blive stillet til ansvar;

94.  insisterer på, at indgåelse af offentlige kontrakter skal være retfærdig, ansvarlig, åben og gennemsigtig for at forhindre og afsløre tyveri eller misbrug af skatteydernes penge;

95.  gør opmærksom på, at EU burde huske på, hvor vigtigt det er at implementere ret til adgang til offentlig information, i dialog med alle tredjelandes platforme, herunder bilaterale fora; understreger betydning af at sætte standarder for hel adgang til den, og gør også opmærksom på, at ikke kun adgang til den, men også hvor lang tid det tager at få denne adgang, har en grundlæggende betydning for beskyttelse af menneskerettigheder og kamp mod korruption; opfordrer EU til at fremme adgang til offentlig information både i medlemslande og tredje lande;

o
o   o

96.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Den Europæiske Centralbank.

(1) https://www.unodc.org/unodc/en/treaties/CAC/
(2) http://www.oecd.org/daf/anti-bribery/ConvCombatBribery_ENG.pdf
(3) http://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=URISERV%3Al33601
(4) http://www.un.org/ga/search/view_doc.asp?symbol=A/RES/70/1&Lang=E
(5) http://www.eib.org/attachments/strategies/anti_fraud_policy_20130917_en.pdf
(6) http://www.ohchr.org/Documents/Publications/GuidingPrinciplesBusinessHR_EN.pdf
(7) http://www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2016/06/20-fac-business-human-rights-conclusions/
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0405.
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0403.
(10) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0310.
(11) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0408.
(12) EUT C 265 af 11.8.2017, s. 59.
(13) EUT C 407 af 4.11.2016, s. 81.
(14) EUT C 208 af 10.6.2016, s. 89.
(15) EUT C 181 af 19.5.2016, s. 2.
(16) https://www.unodc.org/documents/corruption/WG-Prevention/Art_6_Preventive_anti-corruption_bodies/JAKARTA_STATEMENT_en.pdf
(17) http://nhri.ohchr.org/EN/AboutUs/Governance/Resolutions/A.HRC.RES.33.15%20EN.pdf
(18) http://www.ohchr.org/EN/HRBodies/HRC/RegularSessions/Session28/Documents/A_HRC_28_73_ENG.doc
(19) http://www.eods.eu/library/AU_Convention%20on%20Combating%20Corruption_2003_EN.pdf
(20) https://www.unglobalcompact.org/what-is-gc/mission/principles
(21) http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2016/579 319/EPRS_STU%282 016 %29579319_EN.pdf
(22) EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73.
(23) EUT L 330 af 15.11.2014, s. 1.
(24) Olivier De Schutter, "Tainted Lands: Corruption in Large-Scale Land Deals", in International Corporate Accountability Roundtable & Global Witness (november 2016). https://www.globalwitness.org/en/campaigns/land-deals/tainted-lands-corruption-large-scale-land-deals/

Juridisk meddelelse