Indeks 
Vedtagne tekster
Onsdag den 4. oktober 2017 - StrasbourgEndelig udgave
Aftale om oprettelse af den internationale EU-LAC-fond ***
 Visse bestemmelser i Schengenreglerne om visuminformationssystemet i Bulgarien og Rumænien *
 Den Tjekkiske Republiks elektroniske udveksling af oplysninger fra køretøjsregistre *
 Portugals elektroniske udveksling af fingeraftryksdata *
 Grækenlands elektroniske udveksling af fingeraftryksdata *
 Sikkerhedsregler og -standarder for passagerskibe ***I
 Registrering af de ombordværende på passagerskibe, som sejler til og fra havne i medlemsstaterne ***I
 Inspektionsordning med henblik på sikker drift af ro-ro-færger og højhastighedspassagerfartøjer i fast rutefart ***I
 Indsigelse mod gennemførelsesretsakt: Fastlæggelse af videnskabelige kriterier til bestemmelse af hormonforstyrrende egenskaber
 Genetisk modificeret sojabønne FG72 × A5547-127
 Genetisk modificeret sojabønne DAS-44406-6
 Afskaffelse af børneægteskaber
 FN’s konference om klimaændringer 2017 (COP 23) i Bonn, Tyskland

Aftale om oprettelse af den internationale EU-LAC-fond ***
PDF 238kWORD 41k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. oktober 2017 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen om oprettelse af den internationale EU-LAC-fond (11342/2016 – C8-0458/2016 – 2016/0217(NLE))
P8_TA(2017)0368A8-0279/2017

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (11342/2016),

–  der henviser til udkast til aftale om oprettelse af den internationale EU-LAC-fond (11356/2016),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 209, stk. 2, artikel 212, stk. 1, artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), og artikel 218, stk. 8, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) (C8-0458/2016),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udenrigsudvalget (A8-0279/2017),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og til regeringer og parlamenter i landene i Sammenslutningen af Latinamerikanske og Caribiske Stater (CELAC).


Visse bestemmelser i Schengenreglerne om visuminformationssystemet i Bulgarien og Rumænien *
PDF 236kWORD 41k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. oktober 2017 om udkast til Rådets afgørelse om anvendelse af visse bestemmelser i Schengenreglerne om visuminformationssystemet i Republikken Bulgarien og Rumænien (10161/2017 – C8-0224/2017 – 2017/0808(CNS))
P8_TA(2017)0369A8-0286/2017

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets udkast (10161/2017),

–  der henviser til akten om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, særlig artikel 4, stk. 2, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0224/2017),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 78c,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0286/2017),

1.  godkender Rådets udkast;

2.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.


Den Tjekkiske Republiks elektroniske udveksling af oplysninger fra køretøjsregistre *
PDF 243kWORD 47k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. oktober 2017 om udkast til Rådets gennemførelsesafgørelse om Den Tjekkiske Republiks elektroniske udveksling af oplysninger fra køretøjsregistre (09893/2017 – C8-0197/2017 – 2017/0806(CNS))
P8_TA(2017)0370A8-0288/2017

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets udkast (09893/2017),

–  der henviser til artikel 39, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, som ændret ved Amsterdamtraktaten, og artikel 9 i protokol nr. 36 om overgangsbestemmelser, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8‑0197/2017),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2008/615/RIA af 23. juni 2008 om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet(1), særlig artikel 33,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 78c,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0288/2017),

1.  godkender Rådets udkast;

2.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1)EUT L 210 af 6.8.2008, s. 1.


Portugals elektroniske udveksling af fingeraftryksdata *
PDF 242kWORD 48k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. oktober 2017 om udkast til Rådets gennemførelsesafgørelse om Portugals elektroniske udveksling af fingeraftryksdata (09898/2017 – C8-0213/2017 – 2017/0807(CNS))
P8_TA(2017)0371A8-0289/2017

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets udkast (09898/2017),

–  der henviser til artikel 39, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, som ændret ved Amsterdamtraktaten, og artikel 9 i protokol nr. 36 om overgangsbestemmelser, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8‑0213/2017),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2008/615/RIA af 23. juni 2008 om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet(1), særlig artikel 33,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 78c,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0289/2017),

1.  godkender Rådets udkast;

2.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1)EUT L 210 af 6.8.2008, s. 1.


Grækenlands elektroniske udveksling af fingeraftryksdata *
PDF 243kWORD 47k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. oktober 2017 om udkast til Rådets gennemførelsesafgørelse om Grækenlands elektroniske udveksling af fingeraftryksdata (10476/2017 – C8-0230/2017 – 2017/0809(CNS))
P8_TA(2017)0372A8-0287/2017

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets udkast (10476/2017),

–  der henviser til artikel 39, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, som ændret ved Amsterdamtraktaten, og artikel 9 i protokol nr. 36 om overgangsbestemmelser, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8‑0230/2017),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2008/615/RIA af 23. juni 2008 om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet(1), særlig artikel 33,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 78c,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0287/2017),

1.  godkender Rådets udkast;

2.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 210 af 6.8.2008, s. 1.


Sikkerhedsregler og -standarder for passagerskibe ***I
PDF 247kWORD 49k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. oktober 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/45/EF om sikkerhedsregler og -standarder for passagerskibe (COM(2016)0369 – C8-0208/2016 – 2016/0170(COD))
P8_TA(2017)0373A8-0167/2017

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0369),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 100, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0208/2016),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 19. oktober 2016(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 21. juni 2017 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelse fra Retsudvalget (A8-0167/2017),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 4. oktober 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/… om ændring af direktiv 2009/45/EF om sikkerhedsregler og -standarder for passagerskibe

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2017/2108.)

(1) EUT C 34 af 2.2.2017, s. 167.


Registrering af de ombordværende på passagerskibe, som sejler til og fra havne i medlemsstaterne ***I
PDF 249kWORD 48k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. oktober 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 98/41/EF om registrering af de ombordværende på passagerskibe, som sejler til og fra havne i Fællesskabets medlemsstater og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/65/EU om meldeformaliteter for skibe, der ankommer til eller afgår fra havne i medlemsstaterne (COM(2016)0370 – C8-0209/2016 – 2016/0171(COD))
P8_TA(2017)0374A8-0168/2017

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0370),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 100, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0209/2016),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 19. oktober 2016(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 21. juni 2017 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0168/2017),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 4. oktober 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/… om ændring af Rådets direktiv 98/41/EF om registrering af de ombordværende på passagerskibe, som sejler til og fra havne i Fællesskabets medlemsstater, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/65/EU om meldeformaliteter for skibe, der ankommer til eller afgår fra havne i medlemsstaterne

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2017/2109.)

(1) EUT C 34 af 2.2.2017, s. 172.


Inspektionsordning med henblik på sikker drift af ro-ro-færger og højhastighedspassagerfartøjer i fast rutefart ***I
PDF 245kWORD 54k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. oktober 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en inspektionsordning med henblik på sikker drift af ro-ro-færger og højhastighedspassagerfartøjer i fast rutefart og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF om havnestatskontrol og om ophævelse af Rådets direktiv 1999/35/EF (COM(2016)0371 – C8-0210/2016 – 2016/0172(COD))
P8_TA(2017)0375A8-0165/2017

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0371),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 100, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0210/2016),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 19. oktober 2016(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 21. juni 2017 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0165/2017),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 4. oktober 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/... om en inspektionsordning med henblik på sikker drift af ro-ro-passagerskibe og højhastighedspassagerfartøjer i rutefart og om ændring af direktiv 2009/16/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 1999/35/EF

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2017/2110.)

(1) EUT C 34 af 2.2.2017, s. 176.


Indsigelse mod gennemførelsesretsakt: Fastlæggelse af videnskabelige kriterier til bestemmelse af hormonforstyrrende egenskaber
PDF 266kWORD 53k
Europa-Parlamentets beslutning af 4. oktober 2017 om udkast til Kommissionens forordning om ændring af bilag II til forordning (EF) nr. 1107/2009 ved fastlæggelse af videnskabelige kriterier til bestemmelse af hormonforstyrrende egenskaber (D048947/06 – 2017/2801(RPS))
P8_TA(2017)0376B8-0542/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Kommissionens forordning om ændring af bilag II til forordning (EF) nr. 1107/2009 ved fastlæggelse af videnskabelige kriterier til bestemmelse af hormonforstyrrende egenskaber ("udkast til forordning"),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF(1), særlig artikel 4, stk. 1, og artikel 78, stk. 1, litra a), samt dens bilag II, punkt 3.6.5, andet afsnit, og punkt 3.8.2,

–  der henviser til Den Europæiske Unions Rets dom af 16. december 2015(2), særlig præmis 71 og 72,

–  der henviser til sin beslutning af 8. juni 2016 om hormonforstyrrende stoffer: status efter Den Europæiske Unions Rets dom af 16. december 2015(3),

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 15. juni 2016 om hormonforstyrrende stoffer og udkastene til Kommissionens retsakter om videnskabelige kriterier til bestemmelse af disse stoffer inden for rammerne af EU-lovgivningen om plantebeskyttelsesmidler og biocidholdige produkter (COM(2016)0350),

–  der henviser til den sammenfattende rapport fra mødet i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder, der blev afholdt den 28. februar 2017 i Bruxelles,

–  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2013 om beskyttelse af folkesundheden mod hormonforstyrrende stoffer(4),

–  der henviser til artikel 5a, stk. 3, litra b), i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(5),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 106, stk. 2 og 3 og stk. 4, litra c),

A.  der henviser til, at i henhold til punkt 3.8.2 i bilag II til forordning (EF) nr. 1107/2009 godkendes et aktivstof kun, hvis stoffet ikke anses for at have hormonforstyrrende egenskaber, der kan have negative virkninger for organismer uden for målgruppen, medmindre eksponeringen af organismer uden for målgruppen for aktivstoffet er ubetydelig under realistiske foreslåede anvendelsesbetingelser (udelukkelseskriterium for miljøet);

B.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til bilag II, punkt 3.6.5, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1107/2009 forelægger Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed et udkast til foranstaltninger om specifikke videnskabelige kriterier til bestemmelse af hormonforstyrrende egenskaber senest den 14. december 2013;

C.  der henviser til, at Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den 4. juli 2017 afgav en positiv udtalelse om udkastet til forordning, i hvilken forbindelse tre medlemsstater stemte imod, og fire medlemsstater undlod at stemme;

D.  der henviser til, at det i sidste afsnit af udkastet til forordning anføres, at hvis den påtænkte plantebeskyttelsesvirkemåde hos det virksomme stof, der vurderes, består i at bekæmpe andre målorganismer end hvirveldyr via deres endokrine systemer, må virkningerne af denne påtænkte virkemåde for organismer af samme taksonomiske række som målgruppen ikke tages i betragtning med henblik på bestemmelse af stoffet som havende hormonforstyrrende egenskaber hvad angår organismer uden for målgruppen;

E.  der henviser til, at Retten i sin dom i sag T-521/14 klart anførte, at "la spécification des critères scientifiques pour la détermination des propriétés perturbant le système endocrinien ne peut se faire que de manière objective, au regard de données scientifiques relatives audit système, indépendamment de toute autre considération, en particulier économique"(6) (præmis 71);

F.  der henviser til, at det ikke er videnskabeligt at udelukke et stof med en planlagt endokrin virkemåde fra at blive identificeret som et hormonforstyrrende stof for organismer uden for målgruppen;

G.  der henviser til, at udkastet til forordning derfor ikke kan anses for at være baseret på objektive videnskabelige data vedrørende hormonsystemet som krævet af Domstolen; der henviser til, at Kommissionen dermed overskrider sine gennemførelsesbeføjelser;

H.  der henviser til, at den reelle hensigt med dette sidste afsnit forklares præcist i den sammenfattende rapport fra mødet i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder, der blev afholdt den 28. februar 2017 i Bruxelles, hvori det anføres, at rationalet bag bestemmelsen om aktivstoffer med planlagt endokrin virkemåde (benævnt vækstregulatorer nedenfor) endvidere blev forklaret, og at bestemmelsen om vækstregulatorer muliggør, at udelukkelseskriterierne ikke bliver anvendt på stoffer med en planlagt endokrin virkemåde;

I.  der henviser til, at dette sidste afsnit reelt skaber en undtagelse fra det udelukkelseskriterium, der er fastsat i punkt 3.8.2 i bilag II til forordning (EF) nr. 1107/2009;

J.  der henviser til, at det fremgår af betragtning 6-10 og artikel 1, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1107/2009, at lovgiveren ved håndteringen af de komplekse spørgsmål i forbindelse med fastsættelse af reglerne for godkendelse af aktivstoffer var nødt til at finde en hårfin balance mellem de forskellige og potentielt modstridende mål, nemlig landbrugsproduktion og det indre marked på den ene side og beskyttelse af sundheden og miljøet på den anden side;

K.  der henviser til, at Retten anførte følgende i den dom, der henvises til ovenfor: "Dans ce contexte, il importe de relever que, en adoptant le règlement n° 528/2012, le législateur a procédé à une mise en balance de l’objectif d’amélioration du marché intérieur et de celui de la préservation de la santé humaine, de la santé animale et de l’environnement, que la Commission se doit de respecter et ne saurait remettre en cause [...]. Or, dans le cadre de la mise en œuvre des pouvoirs qui lui sont délégués par le législateur, la Commission ne saurait remettre en cause cet équilibre, ce que cette institution a d’ailleurs en substance admis lors de l’audience".(7) (præmis 72);

L.  der henviser til, at dette blev gengivet af Europa-Parlamentet i dets beslutning af 8. juni 2016, hvori det understreger, at Retten fastslog, at angivelse af videnskabelige kriterier kun kan ske på en objektiv måde på grundlag af videnskabelige data i relation til hormonsystemet, uafhængigt af andre hensyn navnlig på det økonomiske område, og at Kommissionen ikke har ret til at ændre den lovgivningsmæssige balance, der er fastsat i en basisretsakt, ved anvendelsen af de beføjelser, der er tillagt den i henhold til artikel 290 i TEUF;

M.  der henviser til, at de samme begrænsninger af beføjelserne gælder for Kommissionen i forbindelse med en gennemførelsesretsakt inden for rammerne af forskriftsproceduren med kontrol;

N.  der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. juni 2016, ifølge hvilken "det, Kommissionen står over for i denne forbindelse, er at skulle opstille kriterier for bestemmelse af, hvad der er eller ikke er et hormonforstyrrende stof i forbindelse med brug af plantebeskyttelsesmidler og biocidholdige produkter - dens opgave er ikke at beslutte, hvordan disse stoffer skal reguleres. Lovgiver har allerede fastsat, hvad de reguleringsmæssige konsekvenser er, i lovgivningen om plantebeskyttelsesmidler (2009) og biocidholdige produkter (2012)";

O.  der henviser til, at udelukkelseskriteriet i punkt 3.8.2 i bilag II til forordning (EF) nr. 1107/2009 udgør et væsentligt element i forordningen;

P.  der henviser til, at i henhold til mangeårig retspraksis er vedtagelsen af lovgivningsmæssige elementer, der er afgørende for et givent område, forbeholdt EU-lovgiveren og kan ikke delegeres til Kommissionen;

Q.  der henviser til, at Kommissionen har overskredet sine gennemførelsesbeføjelser ved at ændre et væsentligt lovgivningsmæssigt element i forordning (EF) nr. 1107/2009, hvilket er i modstrid med anerkendelsen af grænserne for dens beføjelser under retssagen i sag T-521/14, i modstrid med dens erklæring i Kommissionens meddelelse af 15. juni 2016 og i modstrid med retsstatsprincippet, som er et grundlæggende princip i Unionen;

R.  der henviser til, at selv om udviklingen i den videnskabelige og tekniske viden vil kunne give gyldige grunde til at indføre en undtagelse for så vidt angår betingelserne for godkendelse af stoffer med en planlagt endokrin virkemåde, vil en sådan undtagelse kun kunne indføres via en lovgivningsprocedure med henblik på at ændre forordning (EF) nr. 1107/2009 i overensstemmelse med artikel 294 TEUF;

1.  modsætter sig vedtagelse af udkastet til Kommissionens forordning;

2.  mener, at Kommissionens udkast til forordning går videre end de gennemførelsesbeføjelser, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 1107/2009;

3.  opfordrer Kommissionen til at trække udkastet til forordning tilbage og forelægge udvalget et nyt hurtigst muligt;

4.  anmoder Kommissionen om at ændre udkastet til forordning ved at lade sidste afsnit udgå;

5.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1.
(2) Rettens dom af 16. december 2015, Sverige mod Kommissionen, T-521/14, ECLI:EU:T:2015:976.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0270.
(4) EUT C 36 af 29.1.2016, s. 85.
(5) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
(6) Eftersom dommen i sag T-521/14 kun er tilgængelig på fransk og svensk, har Parlamentets oversættelsestjeneste oversat teksten: "fastlæggelse af videnskabelige kriterier til bestemmelse af hormonforstyrrende egenskaber må kun gøres på en objektiv måde på grundlag af videnskabelige data vedrørende det pågældende system, uafhængigt af alle de andre hensyn, navnlig økonomiske".
(7) Eftersom dommen i sag T-521/14 kun er tilgængelig på fransk og svensk, har Parlamentets oversættelsestjeneste oversat teksten: "I denne forbindelse er det vigtigt at bemærke, at i forbindelse med vedtagelsen af forordning (EU) nr. 528/2012 har lovgiver foretaget en afvejning af målsætningen om at forbedre det indre marked på den ene side og beskytte menneskers sundhed, dyrs sundhed og miljøet på den anden og er i den sammenhæng kommet til konklusioner, som Kommissionen skal respektere og ikke kan stille spørgsmålstegn ved [...]. I forbindelse med udøvelsen af de beføjelser, lovgiveren har tillagt Kommissionen, kan Kommissionen ikke drage denne balance i tvivl, en kendsgerning som den institution i øvrigt i alt væsentligt har accepteret under behandlingen af sagen".


Genetisk modificeret sojabønne FG72 × A5547-127
PDF 282kWORD 52k
Europa-Parlamentets beslutning af 4. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne FG72 × A5547-127, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (D051972 – 2017/2879(RSP))
P8_TA(2017)0377B8-0540/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne FG72 × A5547-127, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (D051972),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer(1), særlig artikel 7, stk. 3, artikel 9, stk. 2, artikel 19, stk. 3, og artikel 21, stk. 2,

–  der henviser til afstemningen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, jf. artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, den 17. juli 2017, som ikke mundede ud i en udtalelse,

–  der henviser til artikel 11 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser(2),

–  der henviser til udtalelse vedtaget af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) den 1. marts 2017 og offentliggjort den 6. april 2017(3),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 182/2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (COM(2017)0085, COD(2017)0035),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger, hvori der gøres indsigelse mod godkendelsen af genetisk modificerede organismer(4),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 106, stk. 2 og 3,

A.  der henviser til, at Bayer Crop Science LP og M.S. Technologies LLC den 10. december 2013 indgav en ansøgning om tilladelse til markedsføring af fødevarer, fødevareingredienser og foderstoffer, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk fremstillede sojabønne FG72 × A5547-127, til den nationale kompetente myndighed i Nederlandene i overensstemmelse med artikel 5 og 17 i forordning (EF) nr. 1829/2003; der henviser til, at denne ansøgning også omfattede markedsføring af den genetisk modificerede sojabønne FG72 × A5547-127 i produkter, der består af eller indeholder denne sojabønne, til anden anvendelse end fødevarer og foderstoffer på samme måde som alle andre sojabønner, undtagen til dyrkning;

B.  der henviser til, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) den 1. marts 2017 vedtog en positiv udtalelse i overensstemmelse med artiklerne 6 og 18 i forordning (EF) nr. 1829/2003, som blev offentliggjort den 6. april 2017(5);

C.  der henviser til, at forordning (EF) nr. 1829/2003 fastsætter, at genetisk modificerede fødevarer eller foderstoffer ikke må have negative virkninger for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet, og at Kommissionen skal tage hensyn til de relevante bestemmelser i EU-retten og andre legitime forhold af relevans for den pågældende sag, når den udarbejder sin afgørelse;

D.  der henviser til, at sojabønne FG72 × A5547-127 blev udviklet for at give tolerance over for isoxaflutol- (5-cyclopropylisoxazol-4-yl 2-mesyl-4-trifluoromethylphenyl ketone), glyphosat- (N-(phosphonomethyl)glycin) og glufosinat-(1-phosphinothricin) og ammoniumbaserede herbicider; der henviser til, at tolerance over for disse herbicider opnås gennem fremstilling af proteinerne HPPD W336 (4-hydroxyl phenyl-pyruvat-dioxygenase), 2mEPSPS (5-enolpyruvylshikimate-3-fosfatsyntase) og PAT (phosphinothricin acetyl-transferase);

E.  der henviser til, at medlemsstaterne har indsendt mange kritiske bemærkninger i løbet af den tre måneder lange høringsperiode(6); der henviser til, at det i de mest kritiske bemærkninger anføres, at der uden en subkronisk toksicitetstest på 90 dage ikke kan drages en konklusion om de risici, der er forbundet med anvendelsen af denne GMO i fødevarer og foderstoffer, at oplysningerne om sammensætning, fænotypisk evaluering og toksikologi er utilstrækkelige, at konklusionerne om ækvivalens mellem GMO'en og den konventionelle sojabønne og om fødevare- og fodersikkerhed baseret på disse oplysninger er forhastede, og at denne GMO-sojabønne ikke er blevet testet med den videnskabelige styrke, som er påkrævet for at fastslå, om den er sikker eller ej;

F.  der henviser til, at en uafhængig undersøgelse konkluderer, at EFSA's risikovurdering ikke er acceptabel i sin nuværende form, da den ikke identificerer videnshuller og usikkerheder og undlader at vurdere toksicitet eller indvirkning på immunsystemet og det reproduktive system(7);

G.  der henviser til, at glyphosats nuværende tilladelse udløber senest den 31. december 2017; der henviser til, at det stadig er uvist, om glyphosat er kræftfremkaldende; der henviser til, at EFSA i november 2015 konkluderede, at glyphosat sandsynligvis ikke er kræftfremkaldende, og Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) konkluderede i marts 2017, at en klassificering ikke var berettiget; der henviser til, at WHO's Internationale Kræftforskningscenter (IARC) på den anden side i 2015 klassificerede glyphosat som et stof, der sandsynligvis er kræftfremkaldende hos mennesker;

H.  der henviser til, at glufosinat er klassificeret som reproduktionstoksisk og således er omfattet af udelukkelseskriterierne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler(8); der henviser til, at godkendelsen af glufosinat udløber den 31. juli 2018(9);

I.  der henviser til, at isoxaflutol sandsynligvis er kræftfremkaldende hos mennesker(10), er giftige for visse vandorganismer og planter, der ikke er målarter, og at det og dets nedbrydningsprodukter og metabolitter nemt forurener vand; der henviser til, at sådanne bekymringer har resulteret i begrænsninger vedrørende dets anvendelse(11);

J.  der henviser til, at anvendelsen af de supplerende herbicider er en del af den regelmæssige landbrugspraksis i dyrkning af herbicidresistente planter, og det kan derfor forventes, at restprodukter fra sprøjtning altid vil være til stede i høsten og er uundgåelige bestanddele; der henviser til, at det er blevet påvist, at herbicidtolerante genetisk modificerede afgrøder vil føre til højere anvendelse af supplerende herbicider end deres traditionelle modparter(12);

K.  der henviser til, at restprodukterne fra sprøjtning med supplerende herbicider ikke blev vurderet af EFSA; der henviser til, at det derfor ikke kan konkluderes, at genetisk modificerede sojabønner, som er sprøjtet med isoxaflutol, glyphosat og glufosinat, er sikre til brug i fødevarer og foderstoffer;

L.  der henviser til, at udviklingen af genetisk modificerede afgrøder, der er resistente over for flere selektive herbicider, primært skyldes den hastige udvikling af ukrudts modstandsdygtighed over for glyphosat i lande, som har været stærkt afhængige af genetisk modificerede afgrøder; der henviser til, at over 20 forskellige sorter af glyphosatresistent ukrudt er blevet dokumenteret i videnskabelige publikationer(13); der henviser til, at glufosinatresistent ukrudt har været observeret siden 2009;

M.  der henviser til, at afstemningen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, som er omhandlet i artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, den 17. juli 2017 ikke mundede ud i en udtalelse; der henviser til, at 15 medlemsstater stemte imod, mens kun 10 medlemsstater, der blot repræsenterer 38,43 % af Unionens befolkning, stemte for, og tre medlemsstater undlod at stemme;

N.  der henviser til, at afstemningen i appeludvalget den 14. september 2017 ikke mundede ud i en udtalelse; der henviser til, at 15 medlemsstater stemte imod, mens kun 11 medlemsstater, der repræsenterer 38,69 % af Unionens befolkning, stemte for, og to medlemsstater undlod at stemme;

O.  der henviser til, at Kommissionen ved flere lejligheder har beklaget, at afgørelser om godkendelse siden ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 1829/2003 er blevet vedtaget af Kommissionen uden støtte fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og at tilbagegivelsen af sagen til Kommissionen med henblik på en endelig afgørelse, som i høj grad er en undtagelse fra beslutningstagningen generelt, er blevet normen for beslutningsprocessen for genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer; der henviser til, at kommissionsformand Jean-Claude Juncker ligeledes har beklaget, at denne praksis er udemokratisk(14);

P.  der henviser til, at Parlamentet forkastede det lovgivningsmæssige forslag af 22. april 2015 om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 den 28. oktober 2015 ved førstebehandlingen(15) og opfordrede Kommissionen til at trække sit forslag tilbage og forelægge et nyt;

Q.  der henviser til, at det i betragtning 14 i forordning (EU) nr. 182/2011 er anført, at Kommissionen så vidt muligt bør handle med henblik på at undgå at gå imod den fremherskende holdning, som måtte opstå i appeludvalget, mod det hensigtsmæssige i en gennemførelsesretsakt, navnlig om følsomme emner såsom forbrugersundhed, fødevaresikkerheden og miljøet;

1.  mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1829/2003;

2.  mener, at Kommissionens udkast til gennemførelsesafgørelse ikke er i overensstemmelse med EU-retten, fordi den ikke er forenelig med målet for forordning (EF) nr. 1829/2003, som i overensstemmelse med de generelle principper, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002(16), er at sikre et højt niveau for beskyttelsen af menneskers liv og sundhed, af dyrs sundhed og velfærd, af miljøet og af forbrugernes interesser i relation til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, samtidig med at det sikres, at det indre marked fungerer tilfredsstillende;

3.  anmoder Kommissionen om at trække udkastet til gennemførelsesafgørelse tilbage;

4.  opfordrer Kommissionen til at suspendere enhver gennemførelsesafgørelse vedrørende ansøgninger om godkendelse af genetisk modificerede organismer, indtil godkendelsesproceduren er blevet ændret på en sådan måde, at manglerne ved den nuværende procedure, som har vist sig at være utilstrækkelig, er afhjulpet;

5.  opfordrer Kommissionen til ikke at tillade nogen herbicidtolerante genetisk modificerede planter (HT GMP) uden en fuldstændig vurdering af restprodukterne fra sprøjtning med supplerende herbicider og deres kommercielle blandinger, sådan som de anvendes i dyrkningslandene;

6.  opfordrer Kommissionen til ikke at tillade nogen HT GMP, der er modstandsdygtige over for en kombination af herbicider, således som det er tilfældet med sojabønne FG72 × A5547-127, uden en fuldstændig evaluering af de særlige kumulative virkninger af restprodukterne fra sprøjtning med kombinationen af de supplerende herbicider og deres kommercielle blandinger, sådan som de anvendes i dyrkningslandene;

7.  opfordrer Kommissionen til at anmode om mere detaljerede undersøgelser af de sundhedsmæssige risici i forbindelse med stablede begivenheder såsom sojabønne FG72 × A5547-127;

8.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde strategier for sundhedsrisikovurdering og toksikologi samt overvågning efter markedsføringen, der retter sig mod hele fødevare- og foderkæden;

9.  opfordrer Kommissionen til fuldt ud at integrere risikovurderingen af anvendelsen af de supplerende herbicider og deres restkoncentrationer i risikovurderingen af HT GMP, uanset om den genetisk modificerede plante er bestemt til dyrkning i Unionen eller til import af fødevarer og foderstoffer;

10.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1.
(2) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
(3) https://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/4744
(4)––––––––––––––– – Beslutning af 16. januar 2014 om forslag til Rådets afgørelse om markedsføring med henblik på dyrkning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af et majsprodukt (Zea mays L., linje 1507) der er genetisk modificeret med henblik på resistens over for visse skadelige sommerfuglearter (EUT C 482 af 23.12.2016, s. 110).Beslutning af 16. december 2015 om Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2279 af 4. december 2015 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret NK603 × T25-majs (Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0456).Beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87705 × MON 89788 (Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0040).Beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87708 × MON 89788 (Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0039).Beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne FG72 (MST-FGØ72-2) (Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0038).Beslutning af 8. juni 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt11 × MIR162 × MIR604 × GA21-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to eller tre af transformationsbegivenhederne Bt11, MIR162, MIR604 og GA21 (Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0271).Beslutning af 8. juni 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af en genetisk modificeret nellike (Dianthus caryophyllus L., linje SHD-27531-4) (Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0272).Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af genetisk modificerede frø af majs MON 810 til dyrkning (Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0388).Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter af genetisk modificeret majs MON 810 (Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0389).Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af genetisk modificerede frø af majs Bt11 til dyrkning (Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0386).Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af genetisk modificerede frø af majs 1507 til dyrkning (Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0387).Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld 281-24-236 × 3006-210-23 × MON 88913 (Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0390).Beslutning af 5. april 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt11 × 59122 × MIR604 × 1507 × GA21-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to, tre eller fire af transformationsbegivenhederne Bt11, 59122, MIR604, 1507 og GA21, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0123).Beslutning af 17. maj 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs DAS-40278-9, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0215).Beslutning af 17. maj 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld GHB119 (BCS-GHØØ5-8), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0214).Beslutning af 13. september 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne DAS-68416-4, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0341).
(5) https://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/4744
(6) Bilag G – medlemsstaternes bemærkninger og svar fra GMO-panelet http://registerofquestions.efsa.europa.eu/roqFrontend/questionLoader?question=EFSA-Q-2013-01032
(7) http://www.testbiotech.org/en/node/1975
(8) EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1.
(9) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/404 af 11. marts 2015 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår forlængelse af godkendelsesperioden for aktivstofferne beflubutamid, captan, dimethoat, dimethomorph, ethoprophos, fipronil, folpet, formetanat, glufosinat, methiocarb, metribuzin, phosmet, pirimiphos-methyl og propamocarb (EUT L 67 af 12.3.2015, s. 6).
(10) https://a816-healthpsi.nyc.gov/ll37/pdf/carcclassJuly2004_1.pdf
(11) Bilag G – medlemsstaternes bemærkninger og svar fra GMO-panelet, s. 27. http://registerofquestions.efsa.europa.eu/roqFrontend/questionLoader?question=EFSA-Q-2013-01032
(12) https://link.springer.com/article/10.1007%2Fs00267-015-0589-7
(13) https://link.springer.com/chapter/10.1007/978-94-007-7796-5_12
(14) F.eks. i åbningstalen fra Europa-Parlamentets plenarmøde, der er medtaget i de politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission (Strasbourg, den 15. juli 2014) eller i talen om Unionens tilstand i 2016 (Strasbourg, den 14. september 2016).
(15) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0379.
(16) EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.


Genetisk modificeret sojabønne DAS-44406-6
PDF 291kWORD 58k
Europa-Parlamentets beslutning af 4. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne DAS-44406-6, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (D051971 – 2017/2878(RSP))
P8_TA(2017)0378B8-0541/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne DAS-44406-6, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (D051971),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer(1), særlig artikel 7, stk. 3, artikel 9, stk. 2, artikel 19, stk. 3, og artikel 21, stk. 2,

–  der henviser til afstemningen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, jf. artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, den 17. juli 2017, som ikke mundede ud i en udtalelse,

–  der henviser til artikel 11 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser(2),

–  der henviser til udtalelse vedtaget af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) den 17. februar 2017 og offentliggjort den 21. marts 2017(3),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 182/2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (COM(2017)0085, 2017/0035(COD)),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger, hvori der gøres indsigelse mod godkendelsen af genetisk modificerede organismer(4),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 106, stk. 2 og 3,

A.  der henviser til, at Dow Agrosciences LLC og MS Technologies LLC den 16. februar 2012 indgav en ansøgning om tilladelse til markedsføring af fødevarer, fødevareingredienser og foderstoffer, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk fremstillet sojabønne DAS-44406-6, til den nationale kompetente myndighed i Nederlandene i overensstemmelse med artikel 5 og 17 i forordning (EF) nr. 1829/2003; der henviser til, at denne ansøgning også omfattede markedsføring af genetisk modificeret sojabønne DAS-44406-6 i produkter, der består af eller indeholder denne sojabønne til anden anvendelse end fødevarer og foderstoffer på samme måde som alle andre sojabønner, undtagen til dyrkning;

B.  der henviser til, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) den 17. februar 2017 vedtog en positiv udtalelse i overensstemmelse med artiklerne 6 og 18 i forordning (EF) nr. 1829/2003, som blev offentliggjort den 21. marts 2017(5);

C.  der henviser til, at forordning (EF) nr. 1829/2003 fastsætter, at genetisk modificerede fødevarer eller foderstoffer ikke må have negative virkninger for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet, og at Kommissionen skal tage hensyn til de relevante bestemmelser i EU-retten og andre legitime forhold af relevans for den pågældende sag, når den udarbejder sin afgørelse;

D.  der henviser til, at medlemsstaterne har indsendt mange kritiske bemærkninger i løbet af den tre måneder lange høringsperiode(6); der henviser til, at det i de mest kritiske bemærkninger anføres, at "den nuværende anvendelse og de fremlagte oplysninger om risikovurdering ikke giver tilstrækkelige oplysninger til entydigt at udelukke negative virkninger på mennesker og dyr"(7), at "oplysningerne om fænotypisk evaluering, sammensætning og toksikologi er utilstrækkelige"(8), og at den kompetente myndighed "finder det nødvendigt, at der foretages yderligere analyser for at vurdere koncentrationen af glyphosat, 2,4-D, glufosinat og deres nedbrydningsprodukter heraf i frø og foder bestemt til fødevare- og foderbrug for at udelukke enhver potentiel negativ indvirkning på menneskers og dyrs sundhed(9);

E.  der henviser til, at en uafhængig undersøgelse konkluderer, at EFSA's risikovurdering ikke er acceptabel i sin nuværende form, da den ikke identificerer videnshuller og usikkerheder og undlader at vurdere toksicitet eller indvirkning på immunsystemet og det reproduktive system; der henviser til, at den samme undersøgelse vurderer, at overvågningsplanen bør forkastes, fordi den ikke vil give væsentlige oplysninger(10);

F.  der henviser til, at sojabønne DAS-44406-6 udtrykker 5-enolpyruvyl-shikimate-3-phosphatsyntase (2mEPSPS), der giver tolerance over for glyphosatbaserede herbicider, aryloxyalkanoat dioxygenase (AAD-12), der giver tolerance over for 2,4-dichlorphenoxeddikesyre (2,4-D) og andre relaterede phenoxy herbicider, og proteinet phosphinothricin-acetyl-transferase (PAT), der giver tolerance over for ammoniumglufosinat-baserede herbicider;

G.  der henviser til, at glyphosats nuværende tilladelse udløber senest den 31. december 2017; der henviser til, at det stadig er uvist, om glyphosat er kræftfremkaldende; der henviser til, at EFSA i november 2015 konkluderede, at glyphosat sandsynligvis ikke er kræftfremkaldende, og Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) i marts 2017 konkluderede, at en klassificering ikke var berettiget; der henviser til, at WHO's Internationale Kræftforskningscenter (IARC) på den anden side i 2015 klassificerede glyphosat som et stof, der sandsynligvis er kræftfremkaldende hos mennesker;

H.  der henviser til, at uafhængig forskning giver anledning til bekymring med hensyn til risiciene ved det aktive stof 2,4-D for så vidt angår fosterudvikling, fosterskader og hormonforstyrrelser(11); der henviser til, at selv om godkendelsen af aktivstoffet 2,4-D blev fornyet i 2015, mangler der stadig oplysninger fra ansøgeren for så vidt angår potentielle hormonforstyrrende egenskaber(12);

I.  der henviser til, at glufosinat er klassificeret som reproduktionstoksisk og således er omfattet af udelukkelseskriterierne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler(13); der henviser til, at godkendelsen af glufosinat udløber den 31. juli 2018(14);

J.  der henviser til, at en række eksperter har udtrykt bekymring over et nedbrydningsprodukt af 2,4-D, 2,4-dichlorophenol, som kan forekomme i den importerede sojabønne DAS-44406-6; der henviser til, at 2,4-dichlorophenol er et hormonforstyrrende stof med reproduktionstoksicitet;

K.  der henviser til, at toksiciteten af 2,4-dichlorophenol, der er en direkte metabolit af 2,4-D, kan være højere end selve herbicidet; der henviser til, at 2,4-dichlorophenol klassificeres af IARC som et kræftfremkaldende stof af typen 2B og er opført på listen over kemikalier, der er udarbejdet med henblik på vurdering inden for rammerne af EU-strategien for hormonforstyrrende stoffer(15);

L.  der henviser til, at da 2,4-dichlorophenol er meget let opløseligt i fedtstoffer og olier, forventes det at være akkumuleret i sojaolie ved forarbejdning af sojabønner; der henviser til, at den mest anvendte soja blandt mennesker er sojaolie, der er indarbejdet i, blandt mange andre varer, visse modermælkserstatninger(16);

M.  der henviser til, at mængden af 2,4-dichlorophenol i et produkt kan være større end mængden af 2,4-D i restkoncentrationer; der henviser til, at der ikke findes nogen EU-maksimalgrænseværdi for 2,4-dichlorophenol;

N.  der henviser til, at restprodukterne fra sprøjtning med supplerende herbicider ikke blev vurderet; der henviser til, at det derfor ikke kan konkluderes, at genetisk modificerede sojabønner, som er sprøjtet med 2,4-D, glyphosat og glufosinat, er sikre til brug i fødevarer og foderstoffer;

O.  der henviser til, at udviklingen af genetisk modificerede afgrøder, der er resistente over for flere selektive herbicider, primært skyldes den hastige udvikling af ukrudts modstandsdygtighed over for glyphosat i lande, som har været stærkt afhængige af genetisk modificerede afgrøder; der henviser til, at over tyve forskellige sorter af glyphosatresistent ukrudt er blevet dokumenteret i videnskabelige publikationer(17); der henviser til, at glufosinatresistent ukrudt har været observeret siden 2009;

P.  der henviser til, at en tilladelse til import af sojabønnen DAS-68416-4 til Unionen uden tvivl vil føre til en stigning i dyrkningen heraf i tredjelande og en tilsvarende stigning i anvendelsen af glyphosat-, 2,4-D- og glufosinatbaserede herbicider; der henviser til, at sojabønnen DAS-44406-6 i øjeblikket dyrkes i Argentina, Brasilien, USA og Canada;

Q.  der henviser til, at Unionen har tilsluttet sig målene for bæredygtig udvikling (SDG’erne), som omfatter et tilsagn om at mindske antallet af dødsfald og sygdomme forårsaget af farlige kemikalier og luft-, vand- og jordforurening og forurening inden 2030 (SDG 3, mål 3.9)(18); der henviser til, at det er blevet påvist, at herbicidtolerante genetisk modificerede afgrøder vil føre til højere anvendelse af herbicider end deres traditionelle modparter(19);

R.  der henviser til, at Unionen går ind for udviklingsvenlig politikkohærens, som har til formål på at mindske modsætninger og bygge synergier mellem Unionens forskellige politikker, herunder på områderne handel, miljø og landbrug(20), for at det kan gavne udviklingslandene og øge effektiviteten af udviklingssamarbejdet(21);

S.  der henviser til, at afstemningen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, som er omhandlet i artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, den 17. juli 2017 ikke mundede ud i en udtalelse; der henviser til, at 15 medlemsstater stemte imod, mens kun 10 medlemsstater, der blot repræsenterer 38,43 % af Unionens befolkning, stemte for, og tre medlemsstater undlod at stemme;

T.  der henviser til, at afstemningen i appeludvalget den 14. september 2017 ikke mundede ud i en udtalelse; der henviser til, at 14 medlemsstater stemte imod, mens kun 12 medlemsstater, der repræsenterer 38,78 % af Unionens befolkning, stemte for, og to medlemsstater undlod at stemme;

U.  der henviser til, at Kommissionen ved flere lejligheder har beklaget, at afgørelser om godkendelse siden ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 1829/2003 er blevet vedtaget af Kommissionen uden støtte fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og at tilbagegivelsen af sagen til Kommissionen med henblik på en endelig afgørelse, som i høj grad er en undtagelse fra beslutningstagningen generelt, er blevet normen for beslutningsprocessen for genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer; der henviser til, at kommissionsformand Jean-Claude Juncker ligeledes har beklaget, at denne praksis er udemokratisk(22);

V.  der henviser til, at Parlamentet forkastede det lovgivningsmæssige forslag af 22. april 2015 om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 den 28. oktober 2015 ved førstebehandlingen(23) og opfordrede Kommissionen til at trække sit forslag tilbage og forelægge et nyt;

W.  der henviser til, at det i betragtning 14 i forordning (EU) nr. 182/2011 er anført, at Kommissionen så vidt muligt bør handle med henblik på at undgå at gå imod den fremherskende holdning, som måtte opstå i appeludvalget, mod det hensigtsmæssige i en gennemførelsesretsakt, navnlig om følsomme emner såsom forbrugersundhed, fødevaresikkerheden og miljøet;

1.  mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1829/2003;

2.  mener, at Kommissionens udkast til gennemførelsesafgørelse ikke er i overensstemmelse med EU-retten, fordi den ikke er forenelig med målet for forordning (EF) nr. 1829/2003, som i overensstemmelse med de generelle principper, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002(24), er at sikre et højt niveau for beskyttelsen af menneskers liv og sundhed, af dyrs sundhed og velfærd, af miljøet og af forbrugernes interesser i relation til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, samtidig med at det sikres, at det indre marked fungerer tilfredsstillende;

3.  anmoder Kommissionen om at trække udkastet til gennemførelsesafgørelse tilbage;

4.  opfordrer Kommissionen til at suspendere enhver gennemførelsesafgørelse vedrørende ansøgninger om godkendelse af genetisk modificerede organismer, indtil godkendelsesproceduren er blevet ændret på en sådan måde, at manglerne ved den nuværende procedure, som har vist sig at være utilstrækkelig, er afhjulpet;

5.  opfordrer Kommissionen til ikke at tillade nogen herbicidtolerante genetisk modificerede planter (HT GMP) uden en fuldstændig vurdering af restprodukterne fra sprøjtning med supplerende herbicider og deres kommercielle blandinger, sådan som de anvendes i dyrkningslandene;

6.  opfordrer Kommissionen til ikke at tillade nogen HT GMP blive modstandsdygtige over for en kombination af herbicider, således som det er tilfældet med sojabønne DAS-44406-6, uden en fuldstændig evaluering af de kumulative virkninger af rester fra sprøjtning med kombinationen af flere herbicider og deres kommercielle formuleringer, sådan som de anvendes i tredjelande til dyrkning;

7.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde strategier for sundhedsrisikovurdering og toksikologi samt overvågning efter markedsføringen, der retter sig mod hele fødevare- og foderkæden;

8.  opfordrer Kommissionen til fuldt ud at integrere risikovurderingen af anvendelsen af de supplerende herbicider og deres restkoncentrationer i risikovurderingen af HT GMP, uanset om den genetisk modificerede plante er bestemt til dyrkning i Unionen eller til import af fødevarer og foderstoffer;

9.  anmoder Kommissionen om at respektere dens pligt til udviklingsvenlig politikkohærens i henhold til artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

10.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1.
(2) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
(3) https://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/4738
(4)––––––––––––––– – Beslutning af 16. januar 2014 om forslag til Rådets afgørelse om markedsføring med henblik på dyrkning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af et majsprodukt (Zea mays L., linje 1507) der er genetisk modificeret med henblik på resistens over for visse skadelige sommerfuglearter (EUT C 482 af 23.12.2016, s. 110).Beslutning af 16. december 2015 om Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2279 af 4. december 2015 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret NK603 × T25-majs (P8_TA(2015)0456).Beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87705 × MON 89788 (Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0040).Beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87708 × MON 89788 (Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0039).Beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne FG72 (MST-FGØ72-2) (Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0038).Beslutning af 8. juni 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt11 × MIR162 × MIR604 × GA21-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to eller tre af transformationsbegivenhederne Bt11, MIR162, MIR604 og GA21 (Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0271).Beslutning af 8. juni 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af en genetisk modificeret nellike (Dianthus caryophyllus L., linje SHD-27531-4) (Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0272).Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af genetisk modificerede frø af majs MON 810 til dyrkning (Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0388).Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter af genetisk modificeret majs MON 810 (Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0389).Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af genetisk modificerede frø af majs Bt11 til dyrkning (Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0386).Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af genetisk modificerede frø af majs 1507 til dyrkning (Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0387).Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld 281-24-236 × 3006-210-23 × MON 88913 (Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0390).Beslutning af 5. april 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt11 × 59122 × MIR604 × 1507 × GA21-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to, tre eller fire af transformationsbegivenhederne Bt11, 59122, MIR604, 1507 og GA21, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0123).Beslutning af 17. maj 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs DAS-40278-9, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0215).Beslutning af 17. maj 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld GHB119 (BCS-GHØØ5-8), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0214).Beslutning af 13. september 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne DAS-68416-4, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0341).
(5) https://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/4738
(6) Bilag G – medlemsstaternes bemærkninger og svar fra GMO-panelet http://registerofquestions.efsa.europa.eu/roqFrontend/questionLoader?question=EFSA-Q-2012-00368
(7) Bilag G – medlemsstaternes bemærkninger og svar fra GMO-panelet, s. 1.
(8) Bilag G – medlemsstaternes bemærkninger og svar fra GMO-panelet, s. 52.
(9) Bilag G – medlemsstaternes bemærkninger og svar fra GMO-panelet, s. 87.
(10) http://www.testbiotech.org/node/1946
(11) http://www.pan-europe.info/sites/pan-europe.info/files/public/resources/reports/pane-2014-risks-of-herbicide-2-4-d.pdf
(12) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2033 af 13. november 2015 om forlængelse af godkendelsen af aktivstoffet 2,4-D, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (EUT L 298 af 14.11.2015, s. 8).
(13) EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1.
(14) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/404 af 11. marts 2015 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår forlængelse af godkendelsesperioden for aktivstofferne beflubutamid, captan, dimethoat, dimethomorph, ethoprophos, fipronil, folpet, formetanat, glufosinat, methiocarb, metribuzin, phosmet, pirimiphos-methyl og propamocarb (EUT L 67 af 12.3.2015, s. 6).
(15) Bilag G – medlemsstaternes bemærkninger og svar fra GMO-panelet, s. 5. http://registerofquestions.efsa.europa.eu/roqFrontend/questionLoader?question=EFSA-Q-2012-00368
(16) Medlemsstaternes bemærkninger og svar GMO-panelet i forbindelse med ansøgning om tilladelse til den genmodificerede sojabønne DAS-68416-4, s. 31. http://registerofquestions.efsa.europa.eu/roqFrontend/questionLoader?question=EFSA-Q-2011-00052
(17) https://link.springer.com/chapter/10.1007/978-94-007-7796-5_12
(18) https://sustainabledevelopment.un.org/sdg3
(19) https://link.springer.com/article/10.1007%2Fs00267-015-0589-7
(20) Kommissionens meddelelse af 12. april 2005 med titlen "Sammenhæng af kvinders position – Hurtigere opfyldelse af millenniumudviklingsmålene (COM(2005)0134).
(21) https://ec.europa.eu/europeaid/policies/policy-coherence-development_en
(22) F.eks. i åbningstalen fra Europa-Parlamentets plenarmøde, der er medtaget i de politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission (Strasbourg, den 15. juli 2014) eller i talen om Unionens tilstand i 2016 (Strasbourg, den 14. september 2016).
(23) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0379.
(24) EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.


Afskaffelse af børneægteskaber
PDF 179kWORD 52k
Europa-Parlamentets beslutning af 4. oktober 2017 om afskaffelse af børneægteskaber (2017/2663(RSP))
P8_TA(2017)0379B8-0535/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder, særlig artikel 16, og alle De Forenede Nationers (FN's) øvrige traktater og instrumenter om menneskerettigheder,

–  der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder, der blev vedtaget af FN's Generalforsamling den 20. november 1989,

–  der henviser til sin beslutning af 27. november 2014 om 25-årsdagen for FN's konvention om barnets rettigheder(1),

–  der henviser til artikel 16 i konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder,

–  der henviser til artikel 23 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder,

–  der henviser til artikel 10, stk. 1, i den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder,

–  der henviser til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 9,

–  der henviser til fælles arbejdsdokument fra tjenestegrenene med titlen "Gender Equality and Women’s Empowerment: Transforming the Lives of Girls and Women through EU External Relations 2016-2020",

–  der henviser til Rådets konklusioner af 26. oktober 2015 om kønshandlingsplanen 2016-2020,

–  der henviser til EU's handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati 2015-2019,

–  der henviser til EU's retningslinjer for fremme og beskyttelse af børns rettigheder (2017) - Intet barn må lades i stikken,

–  der henviser til den europæiske konsensus om udvikling, som understreger EU's tilsagn om at integrere menneskerettigheder og ligestilling mellem kønnene i overensstemmelse med 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling,

–  der henviser til artikel 32, 37 og 59, stk. 4, i Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen),

–  der henviser til FN's Befolkningsfonds (UNFPA's) rapport fra 2012 med titlen "Marrying Too Young - End Child Marriage",

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at EU har forpligtet sig til at fremme børns rettigheder, og til, at børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber er en overtrædelse af disse rettigheder; der henviser til, at EU er forpligtet til fuldt ud at beskytte og fremme børns rettigheder i sin eksterne politik i overensstemmelse med FN's konvention om barnets rettigheder og de valgfrie protokoller hertil samt andre relevante internationale standarder og traktater;

B.  der henviser til, at det under international menneskerettighedslovgivning er erkendt, at børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber er en skadelig praksis og ofte er forbundet med alvorlige former for vold mod kvinder og piger, herunder vold begået af ægtefælle;

C.  der henviser til, at børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber har en ødelæggende indvirkning på gennemførelsen og udøvelsen af pigers og kvinders rettigheder generelt og på pigers sundhed, herunder alvorlige risici for komplikationer i forbindelse med graviditet og hiv-infektioner; der henviser til, at det udsætter piger for seksuelt misbrug, vold i hjemmet og endda æresdrab;

D.  der henviser til, at genindførelsen og udvidelsen af den såkaldte "global gag-regel" ("global mundkurv"), nedskæringen af midler til organisationer såsom UNFPA, som yder piger, der er ofre for børneægteskaber, familieplanlægning samt seksuel og reproduktiv sundhedspleje for at begrænse risikoen for hiv-smitte og komplikationer ved tidlig graviditet, er et alvorligt problem;

E.  der henviser til, at børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber er en grundlæggende nægtelse af deres ret til og selvbestemmelse over deres egen krop og kropslige integritet;

F.  der henviser til, at børneægteskaber er en form for tvangsægteskab, da børn - som følge af deres alder - i sagens natur ikke har mulighed for at give deres fulde, frie og informerede samtykke til deres ægteskab eller tidspunktet for det;

G.  der henviser til, at hver tredje pige i udviklingslandene bliver gift, før hun fylder 18 år, og hver niende, før hun fylder 15; der henviser til, at piger er mest udsat og udgør 82 % af de berørte børn;

H.  der henviser til, at barnebrude er underlagt at stærkt socialt pres for at bevise deres fertilitet, hvilket gør dem mere udsat for at opleve tidlige og hyppige graviditeter; der henviser til, at komplikationer i forbindelse med graviditet og fødsel er den hyppigste dødsårsag blandt piger i alderen 15-19 i lav- og mellemindkomstlande;

I.  der henviser til, at børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber er forbundet med høj mødredødelighed, mindre brug af familieplanlægning og uønskede graviditeter og sædvanligvis indebærer ophør af pigens skolegang; der henviser til, at afskaffelse af børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber er fast forankret i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling under 5 mål og delmål 5.3 mål, og til, at disse ægteskaber er blevet klart udpeget som hindringer for at opnå ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinder;

J.  der henviser til, at afskaffelse af børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber er indføjet som en af prioriteterne for EU's optræden udadtil inden for fremme af kvinders rettigheder og menneskerettigheder;

K.  der henviser til, at over 60 % af alle barnebrude i udviklingslande ikke har nogen formel uddannelse, hvilket er en form for forskelsbehandling på grund af køn, og til, at børnearbejde fratager børn i skolealderen retten til den undervisning, de behøver til deres personlige udvikling, deres forberedelse til voksenlivet og deres evne til at bidrage til deres samfund;

L.  der henviser til, at problemet ikke kun forekommer i tredjelande, men også i EU-medlemsstater;

M.  der henviser til, at EU for nylig besluttede at undertegne Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen);

N.  der henviser til, at Istanbulkonventionen klassificerer tvangsægteskaber som vold mod kvinder, og opfordrer til, at et handlinger, der går ud på at tvinge et barn til indgå ægteskab eller lokke et barn til et andet land med det formål at tvinge vedkommende til at indgå ægteskab, kriminaliseres;

O.  der henviser til, at der findes meget få statistikker på nationalt plan, EU-plan og internationalt plan, der kan demonstrere omfanget af problemet med børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber i EU's medlemsstater(2);

P.  der henviser til, at der med den seneste migrationskrise er dukket nye tilfælde af børneægteskaber op, der er indgået i andre lande, og som i nogle tilfælde omfatter børn under 14 år;

Q.  der henviser til, at børn, der bliver gift, inden de er 18 år gamle, har større risiko for at afbryde deres skolegang og for at komme til at leve i fattigdom;

R.  der henviser til, at situationer med væbnet konflikt og ustabilitet i betydelig grad øge antallet af børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber;

1.  minder om sammenhængen mellem en rettighedsbaseret tilgang, der omfatter alle menneskerettigheder og ligestilling mellem mænd og kvinder, og om, at EU fortsat er engageret i at fremme, beskytte og opfylde alle menneskerettigheder og sikre fuld og effektiv gennemførelse af Beijinghandlingsprogrammet, konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW), Istanbulkonventionen og EU's handlingsplan om ligestilling og styrkelse af kvinders position;

2.  understreger, at børneægteskaber er en krænkelse af børns rettigheder og en form for vold mod kvinder og piger; understreger, at de derfor bør fordømmes;

3.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at opfylde målene i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling med henblik på at bekæmpe skadelig praksis mere effektivt og stille de ansvarlige til regnskab; opfordrer EU og medlemsstaterne til at arbejde sammen med UN Women, FN's Børnefond, UNFPA og andre partnere for at skabe opmærksomhed om spørgsmålet om børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber ved at sætte fokus på styrkelse af kvinders position, bl.a. gennem uddannelse, kvinders økonomiske indflydelse og øget deltagelse i beslutningstagning, samt beskyttelse og fremme af menneskerettighederne for alle kvinder og piger, herunder seksuel og reproduktiv sundhed;

4.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at forbedre adgangen til sundhedsydelser, herunder relateret til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, for kvinder og barnebrude;

5.  opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at gøre brug af alle de instrumenter, der er til rådighed, ved at udvikle politikker, programmer og lovgivning, herunder politiske dialoger, menneskerettighedsdialoger, bilateralt og multilateralt samarbejde, "Handel for alle" -strategien, GSP + og andre instrumenter til at bekæmpe og begrænse praksis med børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber;

6.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at anvende ensartede retlige standarder for så vidt angår proceduren for behandling af børneægteskaber, også med henblik på ratificering af Istanbulkonventionen;

7.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at samarbejde med de retshåndhævende myndigheder og retslige systemer i tredjelande, og til at sørge for uddannelse og teknisk bistand for at hjælpe med vedtagelse og håndhævelse af lovgivning, der forbyder tidlige og tvungne ægteskaber, herunder en minimumsalder for indgåelse af ægteskab;

8.  understreger behovet for særlige bistands- og rehabiliteringsforanstaltninger, der skal give barnebrude mulighed for at vende tilbage til uddannelse eller erhvervsuddannelse og til at undgå det pres fra familien og samfundet, der er forbundet med tidligt ægteskab;

9.  understreger behovet for budgetbevillinger til programmer til forebyggelse af børneægteskaber, som tager sigte på at skabe et miljø, hvor piger kan udnytte deres fulde potentiale, bl.a. ved hjælp af uddannelse, sociale og økonomiske programmer for piger uden skolegang, beskyttelse af børn, krisecentre for piger og kvinder, juridisk rådgivning og psykologisk støtte;

10.  glæder sig over projekter under Daphne-programmet, der fokuserer på bistand til ofre og forebyggelse af børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber; mener, at disse projekter bør styrkes og modtage tilstrækkelig yderligere finansiering;

11.  opfordrer til, at der sættes særligt fokus på børn fra dårligt stillede lokalsamfund, og understreger behovet for at fokusere på bevidstgørelse, uddannelse og økonomisk indflydelse som metoder til at løse problemet;

12.  understreger, at der skal udvikles og indføres særlige procedurer for at sikre beskyttelse af børn blandt flygtninge og asylansøgere i overensstemmelse med FN's konvention om barnets rettigheder; opfordrer modtagerlandene til at sikre, at flygtningebørn får fuld adgang til undervisning, og til så vidt muligt at fremme integration og inklusion af dem i deres nationale uddannelsessystemer;

13.  opfordrer til, at der indføres særlige indføre procedurer i modtagelsescentre for flygtninge og asylansøgere for at identificere tilfælde af børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber og hjælpe ofrene;

14.  understreger nødvendigheden af en korrekt og harmoniseret overvågning af tilfælde af børneægteskaber i EU-medlemsstaterne og af systematisk indsamling af kønsopdelte data for bedre at kunne vurdere problemets omfang;

15.  fremhæver den store uoverensstemmelse mellem officielt registrerede tilfælde og tilfælde af potentielle ofre, der beder om hjælp, hvilket tyder på, at mange tilfælde af børneægteskaber kan gå upåagtet hen af myndighederne; opfordrer til, at socialarbejdere, lærere og andet personale, der er i kontakt med potentielle ofre, får særlig uddannelse og vejledninger i, hvordan de kan identificere ofre, og hvordan de kan iværksætte procedurer for at hjælpe dem;

16.  opfordrer til en styrkelse af de særlige projekter og kampagner, der indgår i EU's eksterne indsats rettet mod børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber; understreger, at der bør lægges særlig vægt på oplysningskampagner og kampagner, der fokuserer på uddannelse af kvinder og piger og styrkelse af deres stilling og status i udvidelseslandene og de lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik;

17.  understreger, at EU bør støtte og tilskynde tredjelande til at sikre, at civilsamfundet kan spille en rolle og sikre uafhængig adgang for børn, der er ofre for børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber, og deres repræsentanter for domstolene på en børnevenlig måde;

18.  understreger behovet for som led i den humanitære bistand at finansiere projekter med fokus på forebyggelse af kønsbaseret vold og undervisning i nødsituationer for at lette presset på ofre for børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber;

19.  understreger behovet for at identificere risikofaktorer for børneægteskaber i humanitære kriser ved at inddrage unge piger, og at integrere støtte til gifte piger i en hvilken som helst humanitær reaktion fra et tidligt tidspunkt under kriser;

20.  fordømmer på det kraftigste genoptagelsen og udvidelsen af den såkaldte "global gag-regel", og dens indvirkning på kvinders og pigers globale sundhedspleje og rettigheder; gentager sin opfordring til EU og dets medlemsstater til at fylde det finansieringshul, der er skabt af USA inden for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, idet der gøres brug af udviklingsfinansiering fra både nationalstaterne og EU;

21.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 289 af 9.8.2016, s. 57.
(2) http://fileserver.wave-network.org/home/ForceEarlyMarriageRoadmap.pdf


FN’s konference om klimaændringer 2017 (COP 23) i Bonn, Tyskland
PDF 307kWORD 62k
Europa-Parlamentets beslutning af 4. oktober 2017 om FN's konference om klimaændringer 2017 i Bonn, Tyskland (COP 23) (2017/2620(RSP))
P8_TA(2017)0380B8-0534/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og den dertil hørende Kyotoprotokol,

–  der henviser til Parisaftalen, afgørelse 1/CP.21, og den 21. partskonference (COP 21) under UNFCCC og den 11. partskonference, der tjener som møde for parterne i Kyotoprotokollen (CMP 11), som afholdtes i Paris, Frankrig, fra den 30. november til den 11. december 2015,

–  der henviser til den 18. partskonference (COP 18) under UNFCCC og den 8. partskonference, der tjener som møde for parterne i Kyotoprotokollen (CMP 8), som afholdtes i Doha, Qatar, fra den 26. november til 8. december 2012, samt til vedtagelsen af en ændring af protokollen om en anden forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen, der begyndte den 1. januar 2013 og slutter den 31. december 2020,

–  der henviser til, at der var åbent for undertegnelse af Parisaftalen i FN's hovedkvarter i New York fra den 22. april 2016 til den 21. april 2017, og til at 195 stater har undertegnet Parisaftalen, og 160 stater har deponeret deres ratifikationsdokumenter,

–  der henviser til den 22. partskonference (COP 22) under UNFCCC og den første partskonference, der tjener som møde mellem parterne i Kyoto-protokollen (CMA1), som afholdtes i Marrakesh, Marokko, fra den 15. november til den 18. november 2016,

–  der henviser til sin beslutning af 6. oktober 2016 om gennemførelsen af Parisaftalen og FN's klimakonference 2016 i Marrakesh, Marokko (COP 22)(1),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. juli 2016 med titlen "Fremskyndelse af Europas omstilling til en lavemissionsøkonomi" (COM(2016)0500),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen "Europe 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020),

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 15. februar 2016, 30. september 2016 og 23. juni 2017,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 19. juni 2017,

–  der henviser til EU's og medlemsstaternes tilsigtede nationalt bestemte bidrag (INDC), som den 6. marts 2015 blev fremsendt til UNFCCC af Letland og Europa-Kommissionen på vegne af Den Europæiske Union og dens medlemsstater,

–  der henviser til den femte vurderingsrapport (AR5) fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPPC) og dets sammenfattende rapport,

–  der henviser til den sammenfattende rapport om emissionskløften fra FN's Miljøprogram (UNEP) fra november 2016 med titlen "The Emissions Gap Report 2016" og til UNEP's rapport om tilpasningskløften "Adaptation Gap Report 2016",

–  der henviser til ledernes erklæring vedtaget på G7-topmødet i Schloss Elmau i Tyskland fra den 7.-8. juni 2015 med titlen "Think ahead. Act together" (Tænk fremad. Gør en fælles indsats), hvori de bekræftede, at de havde til hensigt at leve op til tilsagnet om at reducere drivhusgasemissionerne med 40-70 % senest i 2050 sammenlignet med 2010, hvilket er nødvendigt for at sikre, at nedbringelsen er tættere på 70 % end 40 %,

–  der henviser til G7-ledernes kommuniké i 2017 og især til G7-miljøministrenes kommuniké fra mødet i Bologna,

–  der henviser til amerikanske præsidents beslutning om at trække sig ud af Parisaftalen,

–  der henviser til pave Frans' encyklikaen "Laudato Si",

–  der henviser til forespørgsler til Rådet og Kommissionen om FN's klimakonference 2017 i Bonn, Tyskland (COP 23) (O‑000068/2017 – B8‑0329/2017 og O‑000069/2017 – B8-0330/2017),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at Parisaftalen trådte i kraft den 4. november 2016, og at 160 af de 197 parter i konventionen har deponeret deres ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter hos FN (pr. 8. september 2017);

B.  der henviser til, at forslaget til reform af emissionshandelsordningen (ETS) fra juli 2015 og klimapakken fra juli 2016 (der omfatter indsatsfordeling, arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) og en europæisk strategi for lavemissionsmobilitet) er de vigtigste instrumenter til at opfylde disse forpligtelser og bekræfte EU's position som førende på verdensplan inden for bekæmpelse af klimaændringer;

C.  der henviser til, at indsatsen for at afbøde den globale opvarmning ikke bør ses som en hindring for bestræbelserne på at opnå økonomisk vækst, men derimod som en drivkraft i opnåelsen af ny og bæredygtig vækst og beskæftigelse;

D.  der henviser til, at de alvorligste konsekvenser af klimaændringerne vil kunne mærkes i udviklingslandene, navnlig i de mindst udviklede lande og små udviklingsøstater, der ikke har tilstrækkelige ressourcer til at forberede sig på og tilpasse sig de klimaforandringer, som indtræffer; der henviser til, at Afrika ifølge Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) er særligt sårbar over for denne udfordring og derfor er særligt udsat for vandknaphed, ekstremt voldsomme vejrfænomener og manglende fødevaresikkerhed som følge af tørke og ørkendannelse;

E.  der henviser til, at klimaændringer kan skærpe konkurrencen om ressourcer, såsom fødevarer, vand og græsningsarealer, og forværre økonomisk modgang og politisk ustabilitet og inden for en ikke alt for fjern fremtid kan blive den væsentligste årsag til folkevandringer, både inden for og på tværs af de nationale grænser; der henviser til, at migrationsproblematikken derfor bør sættes højt på den internationale dagsorden;

F.  der henviser til, at EU den 6. marts 2015 fremsendte EU's og dets medlemsstaters tilsigtede nationalt bestemte bidrag til UNFCCC og derved forpligtede sig til et bindende mål om mindst 40 % national reduktion af drivhusgasemissionerne senest i 2030 i forhold til 1990-niveauet;

G.  der henviser til, at en ambitiøs politik for afbødning af klimaændringer kan skabe vækst og beskæftigelse; der imidlertid henviser til, at visse bestemte sektorer med høj kulstofintensitet og høj handelsintensitet kan udsættes for kulstoflækage, hvis der ikke findes et tilsvarende ambitionsniveau på andre markeder; der henviser til, at det derfor er nødvendigt med passende beskyttelse mod kulstoflækage for at beskytte beskæftigelsen i disse specifikke sektorer;

1.  minder om, at klimaændringerne er en af de største udfordringer for menneskeheden, og at alle stater og alle aktører i hele verden er nødt til at gøre deres yderste for at begrænse problemerne; understreger, at Parisaftalen er et stort skridt i denne retning, selv om der fortsat skal gøres meget mere;

Videnskabeligt grundlag for klimaindsatsen

2.  minder om, at det i henhold til den videnskabelige dokumentation, som blev forelagt i IPCC AR 5 fra 2014, er ubestrideligt, at der sker en opvarmning af klimasystemet, at klimaet er under forandring, og at menneskelige aktiviteter har været den fremherskende årsag til den opvarmning, der er blevet konstateret siden midten af det 20. århundrede; er bekymret over, at de udbredte og dybtgående konsekvenser af klimaændringerne allerede er åbenbare i naturlige og menneskeskabte systemer i alle verdensdele og i verdenshavene;

3.  henviser til de globale kulstofbudgetter, som IPCC har fremlagt i sin femte vurderingsrapport og konkluderer, at fortsættelse af det nuværende niveau af globale drivhusgasemissioner vil forbruge det resterende kulstofbudget, som skal begrænse stigningen i den globale gennemsnitstemperatur til 1,5 °C i løbet af de næste fire år; understreger, at alle lande for at undgå de værste konsekvenser af den globale opvarmning bør fremskynde overgangen til CO2-neutrale drivhusgasemissioner og modstandsdygtighed over for klimaændringer, således som det er aftalt i Parisaftalen;

4.  gentager, at det er vigtigt at basere den globale klimaindsats på den bedst tilgængelige viden, og ser frem til den forberedende dialog i 2018, der går forud for UNFCCC's frist i 2020 for genindsendelsen af de nationalt bestemte bidrag (NDC'er) for 2030, og til den første globale statusopgørelse i 2023 som en mulighed for at føre dette princip ud i livet;

5.  opfordrer til dialog mellem IPCC's eksperter og aftalens parter mens resultaterne af den sjette vurderingscyklus udarbejdes og offentliggøres; udtrykker tilfredshed med IPCC's beslutning om at udarbejde en særlig rapport i 2018 om virkningerne af en global opvarmning på 1,5 °C over det førindustrielle niveau og dertil knyttede globale drivhusgasemissionstilgange;

Parisaftalen - ratificeringen og gennemførelsen af forpligtelser

6.  glæder sig over det ualmindeligt hurtige ratifikationstempo og den hurtige ikrafttræden af Parisaftalen samt den globale vilje til en fuldstændig og hurtig gennemførelse heraf, således som det udtrykkes i Marrakeshhandlingserklæringen; opfordrer indtrængende alle parter til hurtigst muligt at ratificere aftalen;

7.  udtrykker tilfredshed med det forhold, at alle parter på COP 22 i Marrakesh forpligtede sig til en fortsat indsats på grundlag af Parisforpligtelserne, uafhængigt af ændringer i de politiske forhold;

8.  udtrykker sin skuffelse over den amerikanske præsident Donald Trumps bekendtgørelse om, at han har til hensigt at trække USA fra Parisaftalen; beklager denne beslutning, da den udgør et skridt i den forkerte retning; påpeger, at den formelle tilbagetrækning tidligst kan træde i kraft efter det næste amerikanske præsidentvalg i 2020; glæder sig over de stærke reaktioner fra regeringerne i hele verden og deres fortsatte og styrkede støtte til den fulde gennemførelse af Parisaftalen; bemærker med tilfredshed at nogle amerikanske stater og større byer samt private virksomheder har givet tilsagn om fortsat at overholde de amerikanske forpligtelser i henhold til Parisaftalen;

9.  udtrykker sin tilfredshed med, at alle større parter har bekræftet deres engagement i Parisaftalen efter meddelelsen fra præsident Trump;

10.  understreger, at Europa nu skal tage lederskab i forsvaret af Parisaftalen for at sikre fremtiden for både vores miljø og vores industrier; bifalder, at EU vil styrke eksisterende partnerskaber og søge nye alliancer;

11.  påpeger de hurtige fremskridt, der hidtil er gjort med at omsætte EU's internationale engagement i EU-lovgivning om en robust 2030-ramme for klima- og energipolitikken, og understreger, at den agter at afslutte denne lovgivningsproces inden udgangen af 2017;

12.  insisterer på, at det især efter præsident Trumps meddelelse er vigtigt at have hensigtsmæssige bestemmelser mod kulstoflækage og sikre, at virksomheder, der er blandt de mest effektive, og som har en høj kulstofintensitet og stor handelsintensitet, får de kvoter, de har behov for, gratis; anmoder Kommissionen om at undersøge effektiviteten og lovligheden af supplerende foranstaltninger til beskyttelse af industrier med risiko for kulstoflækage, f.eks. CO2-afgiftsjustering ved grænsen og forbrugsafgifter, navnlig for varer fra lande, der ikke opfylder deres forpligtelser i henhold til Parisaftalen;

13.  understreger, at tilsagn i henhold til Parisaftalen om at begrænse stigningen i den globale gennemsnitstemperatur til et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C samt målet om at nå en balance mellem menneskeskabte emissioner fra kilder og optag gennem dræn af drivhusgasser ("kulstofneutralitet") i anden halvdel af dette århundrede på et retfærdigt grundlag udgør et afgørende gennembrud i den kollektive globale indsats i retning af en overgang til en klimarobust og klimaneutral global økonomi;

14.  minder om, at en begrænsning af stigningen i den globale gennemsnitlige temperatur til et godt stykke under 2 °C ikke er nogen garanti for, at det er muligt at undgå betydelige uønskede klimapåvirkninger; erkender, at de nuværende tilsagn endnu ikke er tilstrækkelige til at nå Parisaftalens mål; understreger derfor, at globale drivhusgasemissioner skal toppe så hurtigt som muligt, og at alle parter, især alle G20-landene, bør øge deres indsats og opgradere deres nationalt bestemte bidrag inden 2020 inden for rammerne af den forberedende dialog i 2018; minder om, at globale kulstofemissioner skal udfases senest i 2050; mener, at indførelse af politikker og foranstaltninger til opfyldelse og eventuel overskridelse af de nationalt bestemte bidrag bør være en central national prioritet for alle lande, og at disse bør revideres hvert femte år i overensstemmelse med ambitionsmekanismen i Parisaftalen; anerkender ikke desto mindre, at stringensen og ambitionsniveauet for indenlandske emissionsreduktionsstrategier ikke er betinget af, at der forelægges et opdateret nationalt bestemt bidrag;

15.  opfordrer alle parter til at sikre, at deres nationalt bestemte bidrag er i overensstemmelse med det langsigtede temperaturmål i Parisaftalen; understreger, at der bør tages højde for arbejdet i forbindelse med IPCC's særberetning om virkningerne af temperaturstigningen på 1,5 ºC og tilgangene hertil samt konklusionerne fra den forberedende dialog i 2018; minder i den forbindelse om G7-forpligtelsen til langt forud for den aftalte frist i 2020 at præsentere udviklingsstrategier for lave drivhusgasemissioner frem til midten af dette århundrede; udtrykker sin vilje til at deltage fuldt ud i udviklingen af EU's strategi på grundlag af Kommissionens analyse som bebudet i sin meddelelse "Vejen fra Paris" af 2. marts 2016 (COM(2016)0110);

16.  understreger det særlige ansvar for alle større økonomier, der samlet set tegner sig for tre fjerdedele af verdens emissioner, og mener, at klimaindsatsen fortsat bør være et centralt spørgsmål i G7 og G20, især inden for områder som gennemførelsen af nationalt bestemt bidrag, strategier frem til 2050, reform af fossil brændstofstøtte, udledning af kulstof, ren energi m.m.; understreger behovet for at fortsætte med inddragelsen af de større økonomier på ministerplan i fora som f.eks. Clean Energy Ministerial;

17.  opfordrer Den Europæiske Union til at forpligte sig til yderligere emissionsreduktioner i dens NDC for 2030 efter den forberedende dialog i 2018;

18.  understreger vigtigheden af at demonstrere EU's overholdelse af Parisaftalen, bl.a. ved at gennemføre aftalen med EU-lovgivning, herunder en hurtig vedtagelse af EU's klimaforordning og revisionen af EU's emissionshandelsdirektiv fra medlovgivernes side, samt en rettidig skærpelse af EU's mål og politiske instrumenter; minder om, at alle parter er blevet opfordret til senest i 2020 at forelægge UNFCCC's sekretariat langfristede udviklingsstrategier for lave drivhusgasemissioner frem til midten af århundredet; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til med henblik på at overholde aftalens forpligtelser inden COP 24 at forberede en strategi for EU med det mål at opnå kulstofneutralitet i midten af århundredet, hvori der sikres en omkostningseffektiv vej hen imod opfyldelsen af målet om kulstofneutralitet som vedtaget i Parisaftalen med henblik på at holde den globale gennemsnitlige temperaturstigning et godt stykke under 2 °C og fortsætte indsatsen for at begrænse stigningen til 1,5 °C; mener, at denne proces bør indledes så tidligt som muligt for at give mulighed for en omfattende debat, hvori Parlamentet bør spille en afgørende rolle sammen med repræsentanter for nationale, regionale og lokale myndigheder samt civilsamfundet og erhvervslivet; minder om, at indsatsen i EU alene imidlertid ikke vil være tilfredsstillende, og kræver derfor, at Kommissionen og Rådet øger deres aktiviteter for at tilskynde andre partnere til at gøre det samme;

19.  glæder sig over Parisaftalens tilsagn om at reducere de globale emissioner til nul i løbet af anden halvdel af dette århundrede; erkender, at dette betyder, at de fleste sektorer i EU skal nå målet om CO2-neutralitet betydeligt tidligere;

20.  mener, at der bør ske fremskridt i forhandlingerne om de vigtigste elementer i Parisaftalen, herunder en udvidet ramme for gennemsigtighed, oplysninger om status på verdensplan, yderligere retningslinjer for tilsigtede nationalt bestemte bidrag, forståelse for differentiering, tab og skade, klimafinansiering og kapacitetsstøtte, inklusive forvaltning på flere niveauer, samt en mekanisme til at lette gennemførelsen og fremme overholdelsen; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at overholde de forpligtelser, der blev vedtaget inden for rammerne af Parisaftalen, navnlig vedrørende EU's bidrag til afbødning og tilpasning samt støtte til finansiering, teknologioverførsel og kapacitetsopbygning;

21.  understreger, at tiden er en afgørende faktor for så vidt angår den fælles indsats for at bekæmpe klimaændringer og opfylde Parisaftalen; understreger, at EU både har kapaciteten til og ansvaret for at gå forrest med et godt eksempel og straks påbegynde arbejdet med at bringe sine klima- og energimål i overensstemmelse med det internationalt aftalte mål om at begrænse stigningen i den globale gennemsnitstemperatur til under 2 °C, samtidig med at der fortsat gøres en indsats for at begrænse denne stigning til 1,5 °C;

22.  minder om, at tidlig dekarbonisering er nødvendig, hvis dette globale gennemsnitstemperaturmål skal nås, og at globale drivhusgasemissioner skal toppe så hurtigt som muligt; minder om, at globale emissioner skal udfases senest i 2050 eller kort derefter for at holde verden på en omkostningseffektiv emissionsrute, der er forenelig med temperaturmålene i Parisaftalen; opfordrer alle de parter, der er i stand til det, til at forfølge deres nationale dekarboniseringsmål og -strategier ved at prioritere udfasningen af emissioner fra kul, som er den mest forurenende energikilde, og opfordrer EU til at arbejde sammen med sine internationale partnere med dette for øje og vise et godt eksempel på god praksis;

23.  hilser UNFCCC-processens inklusive tilgang velkommen; mener, at spørgsmålet om erhvervede eller modstridende interesser skal behandles for at sikre effektiv deltagelse; opfordrer i denne forbindelse til, at alle deltagerne i processen indfører retningslinjer eller procedurer, der fremmer åbenhed, gennemsigtighed og inklusivitet uden at gå på kompromis med formålene og målene i UNFCCC og Paris-aftalen;

24.  opfordrer alle medlemsstater til at ratificere Dohatillægget til Kyotoprotokollen;

COP 23 i Bonn

25.  glæder sig over det tilsagn, der blev givet i Marrakesh, om at færdiggøre arbejdsprogrammet med henblik på at udarbejde detaljerede gennemførelsesbestemmelser til Parisaftalen senest i 2018; mener, at COP 23 er en vigtig milepæl i dette tekniske arbejde;

26.  ser frem til at opnå præcisering af strukturen af den forberedende dialog i 2018 under COP 23, som vil være en vigtig lejlighed til at gøre status over fremskridtene i forhold til aftalens begrænsningsmål og som grundlag for forberedelsen og revisionen af parternes nationalt bestemte bidrag for 2030 senest i 2020 for at nå aftalens mål; mener, at EU bør spille en proaktiv rolle i denne første forberedende dialog for at gøre status over den fælles ambition og fremskridtene med opfyldelsen af forpligtelserne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i god tid forud for den forberedende dialog at fremlægge yderligere forpligtelser om drivhusgasreduktioner, der går ud over de nuværende forpligtelser i henhold til Parisaftalen og bidrager behørigt til at lukke afbødningshullet i overensstemmelse med EU's evner;

27.  minder om, at en øget afbødningsindsats i perioden før 2020 er en absolut forudsætning for at nå de langsigtede mål i Parisaftalen, og kræver, at EU sikrer, at handling på mellemkort sigt fortsat er på dagsordenen for COP 23;

Klimafinansiering og andre gennemførelsesmidler

28.  glæder sig over "Roadmap to $100 Billion" (køreplan for 100 mia. USD) til at nå målet om at mobilisere 100 mia. USD inden udgangen af 2020 til klimaindsatsen i udviklingslandene; understreger, at mobiliseringsmålene er blevet videreført indtil 2025 som vedtaget af COP 21;

29.  glæder sig over parternes forpligtelse i Parisaftalen til at gøre al økonomisk bistand afhængig af en stræben mod lave drivhusgasemissioner og klimabestandig udvikling; mener derfor, at EU omgående skal sætte ind over for de finansielle strømme til fossile brændstoffer og kulstofintensiv infrastruktur;

30.  anerkender, at det er vigtigt at se på mekanismen for tab og skade i Parisaftalen og støtter kraftigt, at mekanismen drøftes under COP 23 i Bonn;

31.  understreger betydningen af fortsat at sætte menneskerettighederne i centrum for klimaindsatsen og kræver, at Kommissionen og medlemsstaterne sikrer, at man under forhandlingerne om tilpasningstiltag erkender nødvendigheden af at respektere, beskytte og fremme menneskerettighederne, herunder bl.a. ligestilling, kvinders fuldgyldige og ligeværdige medvirken og aktiv fremme af en retfærdig omskoling af arbejdskraften, som fremmer ordentlige arbejdsforhold og kvalitetsarbejdspladser for alle;

32.  glæder sig over det stadigt stigende niveau af EU-klimafinansiering, men understreger, at det er nødvendigt med en yderligere indsats; understreger, at det er afgørende at sikre, at andre udviklede parter yder deres bidrag til målet om de 100 mia. USD; efterlyser konkrete EU-tilsagn og internationale tilsagn om at skaffe yderligere finansieringskilder;

33.  kræver et ambitiøst engagement fra regeringer og offentlige og private finansielle institutioner, herunder banker, pensionsfonde og forsikringsselskaber, i at tilpasse udlåns- og investeringspraksis til det globale gennemsnitstemperaturmål på et godt stykke under 2° C på linje med artikel 2, stk. 1, litra c), i Parisaftalen, og frigøre sig fra fossile brændstoffer, ved bl.a. at udfase eksportkreditter til investeringer i fossile brændstoffer; opfordrer til, at der indføres særlige offentlige garantier for at fremme grønne investeringer, miljømærker og skattefordele for grønne investeringsfonde og i forbindelse med udstedelse af grønne obligationer;

34.  erkender, at ændringer af de nationale og internationale skatte- og afgiftssystemer, herunder overførsel af skattebyrden fra arbejde til kapital, princippet om, at forureneren betaler, udfasning af investeringer i fossile energikilder og en passende kulstofpris, er afgørende for at skabe et økonomisk miljø, der fremmer offentlige og private investeringer, som vil gøre det muligt at opfylde målene for bæredygtig udvikling under industripolitikkerne;

35.  tilskynder til øget samarbejde mellem udviklede lande og udviklingslande, bl.a. inden for rammerne af NDC-partnerskabet, således at landene får mere effektiv adgang til den tekniske viden og den økonomiske støtte, der er nødvendig for at indføre politikker for at opfylde og overstige deres nationalt bestemte bidrag;

36.  opfordrer Kommissionen til at foretage en fuldstændig evaluering af Parisaftalens eventuelle konsekvenser for EU-budgettet og til at udvikle en specifik og automatisk EU-finansieringsmekanisme, som yder supplerende og tilstrækkelige midler for at sikre, at EU bidrager med sin rimelige andel af det internationale klimafinansieringsmål på 100 mia. USD;

37.  opfordrer til konkrete tilsagn om at skabe yderligere kilder til klimafinansiering, bl.a. ved at indføre en afgift på finansielle transaktioner, henlæggelse af visse af EU's ETS-emissionskvoter i perioden 2021-2030 samt afsættelse af indtægter fra EU-indgreb og andre internationale indgreb over for emissioner fra luft- og skibsfarten til internationale klimafinansieringsformål og den grønne klimafond;

Ikkestatslige aktørers rolle

38.  understreger indsatsen fra et stadig bredere udvalg af ikkestatslige aktører for at dekarbonisere og blive mere modstandsdygtige over for klimaændringer; understreger derfor vigtigheden af en struktureret og konstruktiv dialog mellem regeringer, erhvervslivet, byer, regioner, internationale organisationer, civilsamfundet og højere læreanstalter og af at sikre, at de bliver inddraget i planlægningen og gennemførelsen af skalerbare klimaforanstaltninger med henblik på at fremme en solid global indsats for at skabe et samfund, der har lave CO2-emissioner og er modstandsdygtige, og vise fremskridt hen imod opfyldelsen af målene i Parisaftalen;

39.  opfordrer EU og dens medlemsstater til sammen med andre parter i UNFCCC at fremme en proces, der aktivt involverer ikkestatslige aktører i forhandlingerne om gennemførelsen af Parisaftalen, og støtter deres bestræbelser på at bidrage til opfyldelsen af en stats NDC på trods af nationale politiske forandringer og sætter dem i stand til at udforske nye former for deltagelse og associering inden for rammerne af UNFCCC;

40.  understreger den vigtige rolle, som platformen for ikkestatslige aktørers klimaindsats (NAZCA) spiller for at fremme og spore ikkestatslige aktørers indsats, såsom den globale borgmesteraftale, Mission Innovation, InsuResilience, Sustainable Energy for All og NDC-partnerskabet;

41.  glæder sig over indsatsen fra klimaforkæmpere under Marrakesh-partnerskabet for klimaindsats;

42.  opfordrer EU og medlemsstaterne til i samarbejde med alle civilsamfundets aktører (institutioner, den private sektor, NGO'er og lokalsamfund) at udvikle nedbringelsesinitiativer inden for nøglesektorer (energi, teknologier, byer, transport) samt initiativer vedrørende tilpasning og modstandsdygtighed, navnlig for adgang til vand, fødevaresikkerhed eller risikoforebyggelse; opfordrer alle regeringer og alle civilsamfundsaktører til at støtte og styrke denne handlingsdagsorden;

43.  minder FN og parterne i UNFCCC om, at individuelle tiltag er lige så vigtige som regeringernes og institutionernes tiltag; opfordrer derfor til, at der udvises større handlingskraft med hensyn til at gennemføre oplysningskampagner og aktiviteter for at øge bevidstheden og informere offentligheden om små og store tiltag, der kan bidrage til at bekæmpe klimaændringerne i de udviklede lande samt i udviklingslandene;

Samlet indsats fra alle sektorer

44.  bifalder udviklingen af emissionshandelssystemer på verdensplan, herunder 18 emissionshandelssystemer, der opererer på tværs af fire kontinenter og tegner sig for 40 % af verdens samlede BNP; tilskynder Kommissionen til at fremme sammenkoblinger mellem EU's emissionshandelssystem og andre emissionshandelssystemer for at etablere internationale kulstofmarkedsmekanismer med henblik på at øge klimaambitionerne og samtidig bidrage til at mindske risikoen for kulstoflækage ved at skabe lige vilkår; opfordrer Kommissionen til at indføre sikkerhedsmekanismer med henblik på at sikre, at en sammenkobling af EU's emissionshandelssystem (ETS) fører til permanente reduktioner og ikke undergraver EU's egne mål for drivhusgasemissioner;

45.  understreger behovet for et højere ambitionsniveau og en større indsats for at sikre et tilstrækkeligt incitament til de reduktioner af drivhusgasemissionerne, der er nødvendige for at nå EU's klima- og energimål for 2050; understreger, at der ikke er gjort tilstrækkelige fremskridt i forbindelse med reduktionen af drivhusgasemissionerne i transport- og landbrugssektoren i forhold til 2020-målene, og at indsatsen skal øges, hvis disse sektorer skal opfylde deres mål for emissionsreduktionsbidrag frem til 2030;

46.  understreger vigtigheden af miljømæssig integritet i fremtidige markedstilgange, både inden for og uden for Parisaftalen, idet der tages hensyn til risici som smuthuller, der muliggør dobbelttælling, problemer med hensyn til bestandighed og additionaliteten af emissionsreduktioner, potentielle negative virkninger for bæredygtig udvikling og uhensigtsmæssige incitamenter til at sænke ambitionsniveauet for nationalt bestemte bidrag;

47.  understreger, at 20-20-20-målene for drivhusgasemissioner, vedvarende energi og energibesparelser har spillet en central rolle med hensyn til at drive denne proces fremad og bevare beskæftigelsen for mere end 4,2 millioner mennesker i forskellige miljøbrancher med konstant vækst under den økonomiske krise;

48.  noterer sig ICAO-Forsamlingens beslutning i 2016 om oprettelse af kulstofreduktionsprogrammet for international luftfart (Carbon Offsetting and Reduction Scheme for International Aviation (CORSIA));

49.  udtrykker imidlertid sin skuffelse over, at ICAO med indførelsen af CORSIA ikke nåede til enighed om en reduktion af emissionerne og i stedet hovedsageligt fokuserer på udligninger; beklager, at kvaliteten af​ udligningerne slet ikke er garanteret, at anvendelsen af CORSIA kun er retligt bindende fra 2027, og at de store medlemmer af ICAO endnu ikke har forpligtet sig til at deltage i den frivillige fase, mens andre større udledere ikke har forpligtet sig til CO2-neutral vækst, hvilket rejser en lang række spørgsmål om den virkelige effekt for klimaet, da resultatet ikke lever op til de forventninger, som EU havde, da den besluttede at sætte EU's emissionshandelsordning i bero; kræver en hurtig gennemførelse af et robust regelsæt for operationaliseringen af CORSIA, dets rettidige gennemførelse på nationalt og regionalt plan og korrekte håndhævelse af alle parter; opfordrer desuden til en forbedring af al teknologisk innovation inden for motorydelse og brændstofkvalitet;

50.  minder om, at flyvninger inden for Europa fortsat vil være omfattet af EU's emissionshandelsordning, og at enhver ændring af den eksisterende lovgivning og den planlagte ibrugtagning af CORSIA kun kan komme i betragtning i takt med systemets ambitionsniveau og gennemførelsesforanstaltninger, som endnu ikke udviklet;

51.  noterer sig den køreplan for udvikling af en "omfattende IMO-strategi for nedbringelse af drivhusgasemissioner fra skibe", der blev vedtaget på det 70. møde i Havmiljøbeskyttelsesudvalget under Den Internationale Søfartsorganisation (IMO); opfordrer indtrængende IMO til at udvikle en global mekanisme i overensstemmelse med Parisaftalens mål ved at opstille et ambitiøst emissionsreduktionsmål og en konkret tidsplan som en del af IMO's første drivhusgasstrategi, der skal vedtages i foråret 2018;

52.  glæder sig over Kigali-ændringen om en global udfasning af hydrofluorcarbon (HFC), der bidrager til klimaopvarmning; mener, at den udgør et konkret skridt hen imod gennemførelsen af Parisaftalen, som kunne forhindre emissioner på godt 70 milliarder ton CO2-ækvivalenter inden 2050, hvilket svarer til 11 gange USA's årlige emissioner, og opfordrer derfor alle parter i Montreal-protokollen til at tage alle nødvendige skridt hen imod hurtig ratificering; minder om, at EU har vedtaget en ambitiøs lovgivning med henblik på at udfase 79 % af alle HFC'er senest i 2030, idet klimavenlige alternativer er nemt tilgængelige, og deres potentiale bør udnyttes fuldt ud;

Modstandsdygtighed over for klimaændringer gennem tilpasning

53.  bemærker, at prioriteterne for Fiji-formandskabet for COP 23 omfatter områder, hvor tilpasnings- og modstandsdygtighedstiltag indtager en fremtrædende plads; minder om, at tilpasningstiltag er en uundgåelig nødvendighed for alle lande, hvis de skal mindske de negative konsekvenser mest muligt og fuldt ud udnytte mulighederne for klimarobust vækst og bæredygtig udvikling;

54.  opfordrer til, at der på denne baggrund fastsættes langsigtede tilpasningsmål; minder om, at udviklingslandene, særligt de mindst udviklede lande og små udviklingsøstater, har bidraget mindst til klimaændringerne, men er de mest sårbare over for de negative konsekvenser af klimaændringerne og er dårligst i stand til at tilpasse sig;

55.  understreger, at der er behov for fuldt ud at integrere tilpasning til klimaændringer i nationale udviklingsstrategier, herunder finansiel planlægning, og samtidig forbedre koordineringskanalerne mellem forskellige forvaltningsniveauer og interessenter; mener ligeledes, at det er vigtigt at have sammenhæng med strategier og planer til mindskelse af katastroferisici;

56.  understreger vigtigheden af specifikt at vurdere klimaændringernes indvirkning på byer og deres unikke udfordringer og muligheder for tilpasning og modvirkning; mener, at en styrkelse af byernes og de lokale myndigheders evne til at engagere sig i og arbejde hen imod at gøre deres samfund modstandsdygtige er afgørende med henblik på at håndtere den lokale dimension af klimaændringerne;

57.  mener, at klimapolitikkerne kan få tilstrækkelig opbakning, forudsat at de ledsages af sociale foranstaltninger, herunder en fond for retfærdig omstilling, for at sammenkæde de nuværende problemer med bekæmpelsen af klimaforandringer med bekæmpelsen af arbejdsløshed og usikre ansættelsesforhold;

58.  opfordrer Kommissionen til at revurdere EU-tilpasningsstrategien fra 2013 for at sætte mere fokus på og skabe merværdi i tilpasningsarbejdet på overordnet EU-plan ved at styrke forbindelserne med Parisaftalen og støtte en yderligere udvikling af en effektiv udveksling af god praksis, eksempler og oplysninger om tilpasningsarbejdet; understreger, at der er behov for at udvikle systemer og værktøjer til overvågning af fremskridtene i og effektiviteten af nationale tilpasningsplaner og -tiltag;

59.  minder om, at landbrugsjord, vådområder og skov, der dækker mere end 90 % af EU's areal, vil blive hårdt ramt af klimaændringer; understreger, at denne sektor, der går under betegnelsen LULUCF (arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug) både er et dræn for og en kilde til emissioner og er afgørende for afbødning og fremme af modstandsdygtighed;

60.  minder om, at Parisaftalen af 4. november 2016 ifølge dens artikel 2 blandt andet har som mål at øge evnen til at tilpasse sig de skadelige virkninger af klimaændringer og fremme modstandsdygtigheden over for klimaændringer såvel som en udvikling med lave drivhusgasemissioner, på en måde der ikke er til fare for fødevareproduktionen, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bringe de finansielle strømme i overensstemmelse med dette mål;

61.  fremhæver de alvorlige negative og ofte uoprettelige konsekvenser af manglende handling, i betragtning af at klimaændringerne påvirker samtlige regioner i hele verden på forskellige, men stærkt skadelige, måder, hvilket fører til migrationsstrømme og tab af menneskeliv såvel som økonomiske, miljømæssige og sociale tab; understreger, at et fælles globalt politisk og økonomisk skub for at fremme innovation inden for ren og vedvarende energi er afgørende for at opfylde vores klimamål og fremme væksten;

62.  anerkender de mange vanskeligheder, der er forbundet med at etablere en accepteret universel definition af klimaflygtning, men opfordrer til, at arten og omfanget af klimafremkaldt fordrivelse og migration som følge af katastrofer forårsaget af den globale opvarmning tages alvorligt; bemærker med bekymring, at 166 millioner mennesker mellem 2008 og 2013 er blevet tvunget til at forlade deres hjem på grund af naturkatastrofer, stigende havniveauer, ekstreme vejrfænomener, ørkendannelse, vandmangel og spredning af tropiske og vektorbårne sygdomme; minder navnlig om, at klimarelateret udvikling i dele af Afrika og Mellemøsten kan bidrage til politisk ustabilitet, økonomisk modgang og optrapning af flygtningekrisen i Middelhavsområdet;

63.  bemærker, at skovrydning og skovforringelse bærer ansvaret for 20 % af de samlede drivhusgasemissioner i verden, og understreger skovenes og en aktiv bæredygtig skovforvaltnings betydning for modvirkning af klimaændringer og behovet for at styrke skovenes tilpasningsevner og modstandsdygtighed over for klimaændringer; understreger behovet for en afbødningsindsats med fokus på tropeskovsektoren (REDD +); understreger, at målet om at begrænse den globale opvarmning til under 2 °C sandsynligvis vil være umuligt uden denne afbødningsindsats; opfordrer endvidere EU til at øge den internationale finansiering til nedbringelse af skovrydning i udviklingslande;

Støtte til udviklingslande

64.  understreger den vigtige rolle, som udviklingslandene også spiller for at opfylde målene i Parisaftalen og behovet for at hjælpe disse lande med at gennemføre deres klimaplaner ved at udnytte synergierne med de relative mål for bæredygtig udvikling fuldt ud og de allerede gennemførte klimaforanstaltninger, Addis Ababa-handlingsplanen og Agenda 2030;

65.  understreger, at det er nødvendigt at fremme universel adgang til bæredygtig energi i udviklingslandene, især i Afrika, gennem øget anvendelse af vedvarende energi; påpeger, at Afrika har enorme naturressourcer, som kan sikre dets energisikkerhed; understreger, at en del af EU's energi i sidste ende ville kunne komme fra Afrika, hvis der sker en vellykket etablering af elsammenkoblingerne;

66.  understreger, at EU har erfaringen, kapaciteten og den globale formåen til at blive førende i opbygningen af den mere intelligente, renere og mere modstandsdygtige infrastruktur, der er nødvendig for at tilvejebringe den globale overgang, som blev sat i gang med Parisaftalen; opfordrer EU til at understøtte udviklingslandenes bestræbelser med henblik på overgangen til lavemissionssamfund, som er mere inklusive, socialt og miljømæssigt bæredygtige, velstående og sikre;

Industri og konkurrenceevne

67.  glæder sig over de fortsatte bestræbelser og fremskridt, som den europæiske industri har gjort i opfyldelsen af sine forpligtelser og udnyttelsen af de muligheder, som Parisaftalen giver, hvilket kan resultere i en vellykket og omkostningseffektiv klimaindsats;

68.  understreger, at bekæmpelse af klimaændringer er en global prioritet og bør forfølges som en virkelig verdensomspændende indsats, samtidig med at energisikkerheden og en bæredygtig økonomi sikres;

69.  understreger, at en stabil og forudsigelig retlig ramme og klare politiske signaler både på EU-plan og globalt plan vil lette og øge de klimarelaterede investeringer;

70.  understreger, at fortsat engagement, især fra de vigtigste globale udledere, er afgørende for klimaforanstaltninger og Parisaftalen; beklager dybt budskabet fra den amerikanske regering om dennes holdning til Parisaftalen; bifalder imidlertid i høj grad den fortsatte støtte fra store amerikanske virksomheder, der klart forstår de risici, der er forbundet med klimaændringer, og de mulighederne, der er forbundet med klimaindsatsen;

71.  mener, at det, hvis andre store økonomier undlader at afgive tilsagn om nedbringelse af drivhusgasemissioner, der er sammenlignelige med EU's, vil være nødvendigt at opretholde bestemmelser om kulstoflækage, navnlig dem der er rettet mod sektorer, der både er udsat for en høj handelsintensitet og en høj andel af kulstofomkostninger i produktionen, for at sikre den europæiske industris globale konkurrenceevne;

72.  glæder sig over, at Kina og andre store konkurrenter til EU's energiintensive industrier indfører emissionshandelsmekanismer eller andre prisfastsættelsesmekanismer; mener, at EU, indtil der er opnået lige konkurrencevilkår, bør opretholde passende og forholdsmæssige foranstaltninger for at sikre industriens konkurrenceevne og forebygge kulstoflækage, hvor det er nødvendigt, idet der tages hensyn til, at energi, industri og klimapolitik går hånd i hånd;

73.  understreger vigtigheden af at øge antallet af kvalificerede arbejdstagere i industrien og fremme kendskabet og bedste praksis for at stimulere skabelsen af kvalitetsjob, samtidig med at arbejdskraftens mobilitet understøttes, hvor dette er nødvendigt;

Energipolitik

74.  opfordrer EU til at lægge pres på det internationale samfund for hurtigst muligt af få vedtaget konkrete foranstaltninger, herunder en tidsplan, for gradvis udfasning af miljømæssigt eller økonomisk skadelige subsidier, som omfatter fossile brændstoffer, der forvrider konkurrencen, modvirker internationalt samarbejde og forhindrer innovation;

75.  understreger vigtigheden af den rolle, som energispareforanstaltninger, energieffektivitet og vedvarende energi spiller med hensyn til at reducere emissioner, foretage økonomiske besparelser, sikre energiforsyningen og forebygge og afbøde energifattigdom med sigte på at beskytte og hjælpe sårbare og fattige husholdninger; opfordrer til global fremme af energieffektivitets og energispareforanstaltninger og udvikling af vedvarende energi (f.eks. ved at stimulere egenproduktion og forbrug af vedvarende energikilder) samt deres effektive indførelse; minder om, at prioriteringen af energieffektivitet og globalt lederskab inden for vedvarende energi er to af de vigtigste mål i EU's energiunion;

76.  understreger betydningen af at udvikle energioplagringsteknologier, intelligente net og en styring af efterspørgslen, som vil bidrage til at styrke en effektiv anvendelse af vedvarende energi i elproduktion og opvarmning og køling af husholdninger;

Forskning, innovation og digitale teknologier

77.  understreger, at en fortsat og styrket forskning og innovation inden for modvirkning af klimaændringer, tilpasningspolitikker, ressourceeffektivitet, lavemissionsteknologier og bæredygtig anvendelse af sekundære råstoffer ("cirkulær økonomi") er nøglen til at bekæmpe klimaændringerne på en omkostningseffektiv måde og reducere afhængigheden af fossile brændstoffer; opfordrer derfor til et globalt engagement for at fremme og koncentrere investeringerne på dette område;

78.  understreger, at fremskridt inden for de teknologier, der er nødvendige for dekarbonisering vil kræve klare politiske signaler, herunder nedbringelse af markedsmæssige og reguleringsmæssige barrierer for nye teknologier og forretningsmodeller samt målrettede offentlige udgifter;

79.  minder om, at forskning, innovation og konkurrenceevne er blandt de fem søjler i EU's strategi for en energiunion; bemærker, at EU er fast besluttet på fortsat at være førende på verdensplan på disse områder, idet det samtidig udvikler et tæt videnskabeligt samarbejde med internationale partnere; understreger betydningen af at opbygge og fastholde en stærk innovationskapacitet både i udviklede lande og nye vækstlande til udvikling af rene og bæredygtige energiteknologier;

80.  minder om de digitale teknologiers fundamentale rolle i at fremme energiomstillingen, skabe nye bæredygtige forretningsmodeller og forbedre energieffektivitet og -besparelser; understreger de miljømæssige fordele, som digitaliseringen af den europæiske industri kan medføre gennem effektiv ressourceudnyttelse og reduktion af materialeintensitet;

81.  understreger betydningen af at gøre fuld brug af de eksisterende EU-programmer og -instrumenter, såsom Horisont 2020, der er åbne for tredjelandes deltagelse, især på områderne for energi, klimaændringer og bæredygtig udvikling;

82.  slår til lyd for en bedre anvendelse af teknologier, såsom rumsatellitter, til nøjagtig indsamling af data om emissioner, temperatur og klimaændringer; fremhæver især bidraget fra Copernicusprogrammet; opfordrer også til et åbent samarbejde og udveksling af oplysninger mellem lande og til, at forskere får uhindret adgang til data;

Klimadiplomati

83.  støtter kraftigt EU's fortsatte fokus på klimadiplomati, der er af afgørende betydning for at øge opmærksomheden om klimaforanstaltninger i partnerlande og i den globale offentlighed; understreger, at der er behov for at fastholde klimaændringer som en strategisk prioritet i diplomatiske dialoger og tage højde for den seneste udvikling og det skiftende geopolitiske landskab; understreger det faktum, at Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og medlemsstaterne har en enorm udenrigspolitisk kapacitet og må udvise lederskab i klimafora; understreger, at ambitiøse og presserende klimatiltag og gennemførelsen af COP 21-forpligtelser fortsat skal være en særlig prioritet i EU's bilaterale og biregionale dialoger på højt plan med partnerlande, G7, G20, FN og andre internationale fora;

84.  gentager, at klimapolitiske mål skal være centrale i EU's udenrigspolitiske indsats og globale dagsorden; opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at vise lederskab i den globale indsats mod klimaændringerne ved fortsat engagement i Parisaftalen og ved aktivt at række ud til strategiske partnere på både nationalt og subnationalt plan med henblik på at danne eller styrke klimaalliancer for at holde tempoet hen imod en ambitiøs klimabeskyttelsesstrategi;

85.  opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at arbejde hen imod at opnå en større opmærksomhed, analyse og forvaltning af klimarisici og støtte EU's partnere rundt om i verden i deres bestræbelser på bedre at forstå, integrere, foregribe og håndtere klimaændringernes indvirkning på den indenlandske stabilitet, den internationale sikkerhed og den interne fordrivelse af mennesker;

86.  forpligter sig til at bruge sin internationale rolle og sit medlemskab af internationale parlamentariske netværk til konsekvent at søge fremskridt hen imod en hurtig gennemførelse af Parisaftalen;

Europa-Parlamentets rolle

87.  mener, da Europa-Parlamentet skal give sit samtykke til internationale aftaler og spiller en central rolle i den indenlandske gennemførelse af Parisaftalen som medlovgiver, at Parlamentet skal være godt integreret i EU's delegation; forventer derfor, at det får mulighed for at deltage i EU's koordineringsmøder i Bonn, og at det garanteres adgang til alle forberedende dokumenter fra det øjeblik, forhandlingerne begynder;

o
o   o

88.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og UNFCCC's sekretariat med anmodning om, at den bliver fremsendt til alle parter uden for EU.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0383.

Juridisk meddelelse