Indeks 
Vedtagne tekster
Tirsdag den 14. november 2017 - StrasbourgEndelig udgave
Mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: EGF/2017/004 IT/Almaviva
 Redning af liv: forbedret sikkerhed i biler i EU
 Territoriale typologier ***I
 Anerkendelse af erhvervskvalifikationer for sejlads på indre vandveje ***I
 Samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse ***I
 Regionernes anvendelse af samhørighedsinstrumenterne til at modvirke demografiske forandringer
 Handlingsplan for finansielle tjenesteydelser i detailleddet

Mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: EGF/2017/004 IT/Almaviva
PDF 261kWORD 52k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets beslutning af 14. november 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globalisering (ansøgning fra Italien - EGF/2017/004 IT/Almaviva) (COM(2017)0496 – C8-0322/2017 – 2017/2200(BUD))
P8_TA(2017)0422A8-0346/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0496 – C8-0322/2017),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014-2020) og ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006(1) (EFG-forordningen),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(2), særlig artikel 12,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(3) (IIA af 2. december 2013), særlig punkt 13,

–  der henviser til trepartsproceduren, jf. punkt 13 i IIA af 2. december 2013,

–  der henviser til skrivelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

–  der henviser til skrivelse fra Regionaludviklingsudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0346/2017),

A.  der henviser til, at Unionen har oprettet lovgivnings- og budgetmæssige instrumenter, der skal yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene eller den globale finansielle og økonomiske krise, og hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet;

B.  der henviser til, at Unionens finansielle bistand til arbejdstagere, der er blevet arbejdsløse som følge af strukturændringer, bør være dynamisk og tilvejebringes så hurtigt og effektivt som muligt;

C.  der henviser til, at Italien indgav ansøgning EGF/2017/004 IT/Almaviva for økonomisk støtte fra EGF i henhold til interventionskriterierne i EGF-forordningens artikel 4, stk. 1, litra a), som følge af 1 646 afskedigelser i Almaviva Contact SpA, der er aktive i den økonomiske sektor, som er klassificeret under NACE rev. 2, hovedgruppe 82 (Administrationsservice, kontorservice og anden forretningsservice) i NUTS 2-regionen Lazio (ITI4) i Italien; der henviser til, at 1 610 afskedigede arbejdstagere forventes at deltage i foranstaltningerne;

1.  er enig med Kommissionen i, at betingelserne i artikel 4, stk. 1, litra a), i EGF-forordningen er opfyldt, og at Italien derfor er berettiget til en økonomisk støtte på 3 347 370 EUR i henhold til nævnte forordning, hvilket svarer til 60 % af de samlede omkostninger på 5 578 950 EUR;

2.  bemærker, at de italienske myndigheder indgav ansøgningen om økonomisk støtte den 9. maj 2017, og at vurderingen heraf efter indgivelse af yderligere oplysninger fra Italien blev afsluttet af Kommissionen den 26. september 2017 og fremsendt til Parlamentet samme dag;

3.  minder om, at den økonomiske krise har lagt et betydeligt pres på prisen på markedsføringstjenester og støtten til købere af varer og tjenesteydelser, hvilket har medført et fald i tjenesteudbydernes omsætning og rentabilitet; tager højde for, at arbejdskraftomkostningerne udgør langt de højeste produktionsomkostninger i callcenter-sektoren, og konstaterer, at virksomhederne har reageret på disse ugunstige forhold ved at flytte, foretage interventioner på arbejdskraftomkostningerne eller lukke; beklager, at en tredjedel af alle italienske virksomheder i sektoren har indstillet deres aktiviteter i perioden mellem 2009 og første kvartal af 2014;

4.  anerkender, at de nuværende afskedigelser er direkte forbundet med et fald i indtægterne på mere end 45 % på Almavivas arbejdssted i Rom mellem 2011 og 2016; beklager, at det ikke var muligt at nå til enighed med den fælles fagforeningsrepræsentation (RSU) om en plan om at tilpasse arbejdsomkostningerne, som reelt ville have betydet en lønnedgang, hos Almaviva-Rom til andre af Almavivas arbejdssteder, hvilket resulterede i lukning af arbejdsstedet i Rom;

5.  bemærker, at arbejdstagere i callcenter-sektoren bør være bedre beskyttet, hvilket navnlig indebærer, at flytning af personale fra et arbejdssted til et andet undgås, idet denne løsning anvendes som en særlig strategi til at gennemtvinge omfattende afskedigelser;

6.  anerkender, at den regionale og lokale økonomi kun langsomt er ved at komme sig efter de store vanskeligheder som følge af den økonomiske og finansielle krise, og at masseafskedigelser risikerer at standse eller afbryde denne genopretning; understreger den afgørende betydning af aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, såsom dem der medfinansieres af EGF, med henblik på at undgå dette;

7.  bemærker, at 79 % af de tiltænkte støttemodtagere er kvinder, og at størstedelen af disse er mellem 30 og 55 år gamle; beklager, at det ikke var muligt at finde en holdbar løsning for at undgå disse afskedigelser, navnlig i betragtning af at kvinder i denne aldersgruppe allerede er mindre tilbøjelige til at blive og avancere på arbejdsmarkedet som følge af vanskelighederne med at finde en balance mellem arbejde og privatliv, der skyldes deres forpligtelser som uformelle plejere samt en mangel på lige muligheder på arbejdspladsen;

8.  understreger, at videreuddannelse og andre individualiserede tilbud bør tage fuldt hensyn til de karakteristiske træk ved denne gruppe arbejdstagere, navnlig den store andel af kvinder; glæder sig over, at der medtages et anslået beløb på 680 000 EUR til godtgørelse af udgifter til personer med omsorgsansvar;

9.  glæder sig over, at de italienske myndigheder besluttede at sætte de individualiserede tilbud til de modtagere, der er tiltænkt støtte, i værk den 6. april 2017 før ansøgningen om bevilling af EGF-støtte til den foreslåede samordnede pakke;

10.  bemærker, at Italien planlægger otte typer foranstaltninger for de afskedigede arbejdstagere, der er omfattet af denne ansøgning: i) individuel orientering, ii) hjælp til jobsøgning, iii) videreuddannelse, omskoling og erhvervsuddannelse, iv) genansættelsesvoucher, v) støtte til iværksætteri, vi) støtte til virksomhedsetablering, vii) godtgørelse af udgifter til personer med omsorgsansvar og viii) godtgørelse af mobilitetsomkostninger; bemærker, at indkomststøtteforanstaltningerne vil være 17,4 % af den samlede pakke af individualiserede foranstaltninger, hvilket er langt under den maksimale sats på 35 %, der er fastsat i EGF-forordningen, og at disse foranstaltninger er betinget af, at de modtagere, der er tiltænkt støtte, deltager aktivt i jobsøgnings- eller uddannelsesaktiviteter;

11.  glæder sig over nedsættelsen af et udvalg (bestående af det italienske ministerium for økonomisk udvikling MiSE(4), ANPAL(5), regionen Lazio og fagforeninger) til at fastlægge strategien og interventionerne til støtte for tidligere arbejdstagere hos Almaviva samt til at udarbejde den koordinerede pakke af individualiserede tilbud;

12.  forstår, at anvendelsen af genansættelsesvouchere er noget helt nyt, og at de kun er blevet brugt i forbindelse med én tidligere sag; understreger, at det er vigtigt fuldt ud at bedømme, hvor effektive sådanne foranstaltninger er, når der er gået tilstrækkelig lang tid til, at der foreligger data til belysning heraf;

13.  understreger, at de italienske myndigheder bekræfter, at de støtteberettigede aktioner ikke modtager støtte fra andre EU-finansieringsinstrumenter, men at de vil blive suppleret med aktioner, der skal finansieres af enten ESF eller udelukkende med nationale midler;

14.  erindrer om, at udformningen af en samordnet pakke af personaliserede tilbud, der støttes af EGF, bør tage højde for fremtidige arbejdsmarkedsperspektiver og efterspurgte færdigheder og være forenelig med overgangen til en ressourceeffektiv og bæredygtig økonomi;

15.  roser den italienske regerings tilsagn om at fastlægge en ny retlig ramme for arbejdstagere inden for telekommunikationssektoren med henblik på at undgå nye tilfælde som det, der er genstand for ansøgning EGF/2017/004 IT/Almaviva;

16.  gentager, at støtte fra EGF ikke må erstatte aktioner, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller foranstaltninger, der er rettet mod omlægning af virksomheder eller sektorer;

17.  opfordrer Kommissionen til på indtrængende vis at anmode de nationale myndigheder om i fremtidige forslag at oplyse nærmere detaljer om de sektorer, der har vækstperspektiver og derfor forventes at ansætte personer, samt til at indsamle velfunderede data om virkningen af EGF-finansieringen, herunder vedrørende kvaliteten af job og den grad af reintegration, der er opnået gennem EGF;

18.  gentager sin opfordring til Kommissionen om at sikre offentlig adgang til alle dokumenter vedrørende EGF-sager;

19.  godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

20.  pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

21.  pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globalisering på baggrund af en ansøgning fra Italien - EGF/2017/004 IT/Almaviva

(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2017/2192.)

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 855.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(3) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(4) Ministero dello Sviluppo Economico (MiSE).
(5) Agenzia Nazionale per le Politiche Attive del Lavoro (ANPAL).


Redning af liv: forbedret sikkerhed i biler i EU
PDF 198kWORD 56k
Europa-Parlamentets beslutning af 14. november 2017 om redning af liv: forbedret sikkerhed i biler i EU (2017/2085(INI))
P8_TA(2017)0423A8-0330/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens rapport med titlen "Redning af liv: Forbedret sikkerhed i biler i EU - Rapport om overvågningen og vurderingen af avanceret sikkerhedsudstyr til køretøjer samt omkostningseffektiviteten og gennemførligheden heraf med henblik på revisionen af forordningerne om den generelle sikkerhed af motorkøretøjer og om beskyttelse af fodgængere og andre bløde trafikanters sikkerhed (COM(2016)0787) og til det dertil hørende interne arbejdsdokument fra Kommissionen (SWD(2016)0431),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 af 13. juli 2009 om krav til typegodkendelse for den generelle sikkerhed af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 78/2009 af 14. januar 2009 om typegodkendelse af motorkøretøjer med henblik på beskyttelse af fodgængere og andre bløde trafikanter og om ændring af direktiv 2007/46/EF og ophævelse af direktiv 2003/102/EF og direktiv 2005/66/EF(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/47/EU af 3. april 2014 om syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer, der kører på Unionens område, og om ophævelse af direktiv 2000/30/EF(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/413 af 11. marts 2015 om fremme af grænseoverskridende udveksling af oplysninger om trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/719 af 29. april 2015 om ændring af Rådets direktiv 96/53/EF om fastsættelse af de største tilladte dimensioner i national og international trafik og største tilladte vægt i international trafik for visse vejkøretøjer i brug i Fællesskabet(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/758 af 29. april 2015 om typegodkendelseskrav for indførelse af et køretøjsmonteret eCall-system, der er baseret på 112-tjenesten, og om ændring af direktiv 2007/46/EF(6),

–  der henviser til sin beslutning af 9. september 2015 om gennemførelse af hvidbogen om transport fra 2011: status og vejen frem mod bæredygtig mobilitet(7),

–  der henviser til sin beslutning af 18. maj 2017 om vejtransport i Den Europæiske Union(8),

–  der henviser til sin beslutning af 3. juli 2013 om trafiksikkerhed 2011–2020 – den første milepæl på vej mod en strategi for at undgå kvæstelser(9),

–  der henviser til sin beslutning af 27. september 2011 om europæisk trafiksikkerhed 2011-2020(10),

–  der henviser til sin beslutning af 15. december 2011 om en køreplan for et fælles europæisk transportområde - mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem(11),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "En europæisk strategi for samarbejdende intelligente transportsystemer - en milepæl hen imod samarbejdende, opkoblet og automatiseret mobilitet" (COM(2016)0766),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "På vej mod et europæisk trafiksikkerhedsområde: politiske retningslinjer for trafiksikkerheden for 2011-2020" (COM(2010)0389),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "CARS 2020: Handlingsplan for en konkurrencedygtig og bæredygtig bilindustri i Europa" (COM(2012)0636),

–  der henviser til Kommissionens hvidbog med titlen "En køreplan for et fælles europæisk transportområde - mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem" (COM(2011)0144),

–  der henviser til Kommissionens rapport med titlen "Benefit and feasibility of a range of new technologies and unregulated measures in the field of vehicle occupant safety and protection of vulnerable road users", der blev udarbejdet af Transport Research Laboratory og offentliggjort den 26. marts 2015,

–  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "On the Implementation of objective 6 of the European Commission’s policy orientations on road safety 2011-2020 – First milestone towards an injury strategy" (om gennemførelsen af mål 6 i Kommissionens politiske retningslinjer om vejsikkerhed - første milepæl på vejen til forebyggelse af tilskadekomster) (SWD(2013)0094),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 8. juni 2017 om færdselssikkerhed til støtte for Vallettaerklæringen fra marts 2017,

–  der henviser til pakken vedrørende et mobilt Europa, som Kommissionen offentliggjorde den 31. maj 2017, og som omfatter otte lovgivningsinitiativer med særligt fokus på vejtransport,

–  der henviser til De Forenede Nationers generalforsamlings resolution 70/260 af 15. april 2016 om forbedring af færdselssikkerheden i verden,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelse fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0330/2017),

A.  der henviser til, at der hvert år er 25 500 mennesker, der mister livet på Europas veje, og ca. 135 000, der kommer alvorligt til skade, og at der derfor er behov for flere og mere effektive foranstaltninger i samråd med medlemsstaterne for at komme tættere på målet om nul ulykker;

B.  der henviser til, at trafiksikkerheden afhænger af tre faktorer: køretøjer, infrastruktur og bilisternes adfærd, hvorfor det er nødvendigt at gribe ind på alle tre områder for at øge trafiksikkerheden, og til, at der bør træffes effektive foranstaltninger med hensyn til aktiv og passiv køretøjssikkerhed;

C.  der henviser til, at den gennemsnitlige alder af personbiler, lette erhvervskøretøjer samt lastbiler i EU er i stadig stigning og nu ligger på over 10 år; og til, at køretøjets alder har direkte indvirkning på konsekvenser og tilskadekomst ved en trafikulykke;

D.  der henviser til, at indbyggede førerassistentsystemer gør køretøjerne sikrere og desuden giver personer med begrænset mobilitet samt ældre mulighed for en mere aktiv og sikker deltagelse i vejtransport;

E.  der henviser til, at intelligente køresystemer nedbringe trafikbelastningen, advarer førere om risici under kørslen, og dermed bidrage til at mindske risikoen for at forårsage en ulykke;

F.  der henviser til, at overgangen til selvkørende biler skrider hurtigt frem, og at trafiksikkerheden generelt er et presserende problem, hvorfor Kommissionen senest i første kvartal af 2018 skal forelægge en revision af den generelle sikkerhedsforordning; der henviser til, at yderligere forsinkelser under alle omstændigheder vil være uacceptabelt;

G.  der henviser til, at 38 % af alle ulykker med dødelig udgang sker i byerne og ofte rammer bløde trafikanter, hvorfor medlemsstaterne bør tage hensyn til bløde trafikanter i trafikplanlægningen i byområder og forbedre deres stilling i forhold til andre transportformer som f.eks. biler og busser; der henviser til, at Kommissionen bør foreslå en revision af fodgængerbeskyttelsesforordningen;

H.  der henviser til, at der er en klar sammenhæng mellem trafiksikkerhed og chaufførers arbejdsvilkår;

Generelle krav

1.  understreger, at medlemsstaterne bør gennemføre effektive og regelmæssige kontroller af bilister, fordi hovedårsagerne til uheld både nu og tidligere er uhensigtsmæssig hastighedsoverskridelse i forhold til kørselsforholdene, uopmærksomhed og spiritus- eller narkotikakørsel, samt træthed og opfordrer derfor:

   a) Kommissionen til at fastsætte en procentdel for køretøjer i klasse M1 og N1, der skal kontrolleres;
   b) Kommissionen til at indføre en strengere kontrol af den korrekte håndhævelse af obligatoriske arbejdstidsgrænser og hvileperioder for erhvervschauffører;
   c) medlemsstaterne til at sikre øget udveksling af bedste praksis, navnlig om intelligente håndhævelsesstrategier, og til at indføre straffe for overtræderne, der virker afskrækkende;

2.  konstaterer, at ca. 25 % af de samlede antal årlige trafikdræbte i EU skyldes indtagelse af alkohol; opfordrer derfor Kommissionen til at vurdere den eventuelle merværdi af en harmonisering af promillegrænsen i EU for alkohol i blodet til 0,0 % for nye førere i de første to år og for erhvervschauffører, og glæder sig over visse medlemsstaters nultolerancepolitik for spirituskørsel;

3.  opfordrer Kommissionen til på baggrund af Vallettaerklæringen om øget færdselssikkerhed, som det maltesiske formandskab fremsatte den 29. marts 2017, til at medtage et nyt mål om at halvere antallet af alvorlige skader på vejene i EU i sin nye strategi for trafiksikkerhed for 2020-2030;

4.  opfordrer medlemsstaterne til at foretage en væsentlig forbedring af deres vejinfrastruktur gennem regelmæssig og effektiv vedligeholdelse, herunder af færdselstavler og markering, og hensigtsmæssige forbedringer for at klare den øgede trafikvolumen, og til at gennemføre innovative foranstaltninger, der fører til en såkaldt intelligent infrastruktur, og som kan sikre fuld funktionalitet og interoperabilitet af førerstøttesystemer; opfordrer Kommissionen til at etablere en mekanisme, der sikrer, at EU's vejinfrastruktur er i tilstrækkelig god stand;

5.  bemærker, at nogle infrastrukturindretninger (som f.eks. visse typer autoværn eller fartdæmpere) kan forårsage eller forværre uheld bl.a. for tohjulede motorkøretøjer; opfordrer Kommissionen til at foreslå standardiseringsforanstaltninger for at rette op på de dermed forbundne ulemper;

6.  bemærker, at mange chauffører ikke ved, at eller hvordan de skal skabe korridorer for udrykningskøretøjer på adgangsveje til motorvejene, og opfordrer derfor Kommissionen til at fastsætte fælles standarder for etableringen af sådanne korridorer og til at iværksætte en oplysningskampagne på EU-plan;

7.  konstaterer, at næsten halvdelen af de fodgængere og cyklister, der omkommer i vejtrafikken, er over 65 år gamle, og at trafikulykker er den hyppigste dødsårsag blandt unge mennesker; opfordrer derfor medlemsstaterne til at give ældre mennesker og unge trafikanter mulighed for at færdes mere sikkert i trafikken ved at udvikle velpublicerede programmer, der forebygger aldersbestemte uheldsrisici;

8.  konstaterer, at andelen af fodgængere og cyklister i antallet af trafikdøde i byområder ligger på 51 %, og opfordrer byerne til at indarbejde mål for nedbringelse af antallet af vej- og færdselsulykker i deres mobilitetsplaner; opfordrer ligeledes medlemsstaterne til i højere grad at tage hensyn til de bløde trafikanter ved at gøre noget ved steder, hvor der forekommer mange alvorlige ulykker, og ved at anlægge og vedligeholde flere cykel- og gangstier og modernisere den nuværende infrastruktur, samtidig med at der sikres en bedre skiltning og markering; opfordrer Kommissionen til at træffe yderligere foranstaltninger på EU-plan ud over bibeholdelsen af de nuværende støtteordninger for at fremme omfattende forbedringer af cykelinfrastrukturen og til at fastsætte bestemmelser om nye aktive og passive køretøjssikkerhedsteknologier, som navnlig beskytter bløde trafikanter;

9.  bemærker, at nogle cyklisters manglende kendskab til og/eller overholdelse af færdselsreglerne somme tider fører til, at sikkerheden for cyklisten selv og andre trafikanter bringes i fare; opfordrer Kommissionen til at overveje et forslag om en mere sikker brug af cykler med henblik på et harmonisk samspil med de øvrige mobilitetsformer i byområder;

10.  opfordrer til brug af intelligente transportsystemer og tilskynder offentlige transportselskaber til at videreudvikle teknologier på køretøjerne, som tilskynder chaufførerne til at skifte til en mere sikker kørselsadfærd, når de kører ind i byområder;

11.  konstaterer, at nye transportmidler, f.eks. e-cykler og andre elektriske køretøjer bliver stadig mere populære; opfordrer derfor Kommissionen til hurtigt at undersøge de særlige krav, der skal stilles til sikkerheden i den forbindelse, og i givet fald fremsætte forslag om en sikker integrering af disse køretøjer i trafikken under hensyntagen til nærhedsprincippet;

12.  bemærker, at udviklingen og implementeringen af sikkerhedssystemer bør forbedre færdselssikkerheden, og at denne proces derfor vil kræve en vis tilpasningsperiode; opfordrer derfor Kommissionen til at tage hensyn til den tid, der er nødvendig for at udvikle dem, inden der gennemføres en specifik teknisk lovgivning;

13.  mider om, at problemet med snyd med kilometertællere fortsat ikke er løst, navnlig på brugtbilmarkedet, hvilket Kommissionen har konstateret i sin undersøgelse af, hvor velfungerende brugtbilmarkedet er set fra forbrugerens synspunkt; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gribe ind over for problemet med manipulation og snyd med kilometertællere ved hjælp af effektive foranstaltninger og lovgivning;

14.  bemærker, at jo flere køretøjer der er på vejene, desto flere uheld sker der typisk; opfordrer derfor medlemsstaterne og Kommissionen til at fremme kollektiv transport og bildeling, navnlig i byområderne, for at mindske antallet af biler i trafikken, og gennemføre tiltag til forøgelse af andelen af cykler og køretøjer, der føres af professionelle;

15.  påpeger, at der blandt EU-medlemsstaterne er forskel på det udstyr, som skal forefindes i et køretøj, og opfordrer derfor Kommissionen til at udarbejde en fælles liste over genstande, som det er obligatorisk at have i bilen;

16.  fastholder, at EU og dets forskningscentre bør spille en ledende rolle i udviklingen af selvkørende køretøjer, da de vil revolutionere automobilsektoren, navnlig med hensyn til færdselssikkerhed, idet teknikken forventes at spare tusindvis af menneskeliv hvert år og vil bidrage til digitaliseringen af det indre marked;

Førerstøttesystemer til forbedring af færdselssikkerheden

17.  understreger, at ca. 92 % af alle uheld skyldes menneskelige fejl eller et sammenfald mellem menneskelige fejl og køretøjer og/eller vejinfrastruktur, hvorfor det kun bør gøres obligatorisk at indbygge førerstøttesystemer, der baseret på videnskabelige undersøgelser i væsentlig grad vil bidrage til at forbedre færdselssikkerheden, kan opvise et positivt cost-benefit-forhold og er modne til at blive markedsført; mener desuden, at den deraf følgende forhøjelse af købsprisen ikke bør være så uforholdsmæssigt stor, at de påtænkte kunder til sådanne køretøjer ikke har råd til at købe dem, og at førerstøttesystemer, som er relevante for trafiksikkerheden, bør kontrolleres regelmæssigt;

18.  opfordrer Kommissionen til at afprøve ovennævnte sikkerhedsanordninger i forbindelse med overvågningen af køretøjsmarkedet;

19.  mener, at fordelene ved forbedrede sikkerhedsstandarder og forbedret sikkerhedsudstyr kun kan indfries, hvis eksisterende og fremtidige bestemmelser gennemføres og håndhæves effektivt; opfordrer i den henseende til skærpet kontrol på europæisk plan med typegodkendelsesmyndigheder og tekniske tjenester i Unionen; opfordrer desuden til øget og mere uafhængig overvågning efter markedsføringen i hele EU af køretøjer på vejene for at sikre, at de fortsat opfylder sikkerhedskravene;

20.  understreger, at de europæiske forbrugere, når der konstateres manglende efterlevelse, bør kunne regne med hurtige, hensigtsmæssige og koordinerede korrigerende foranstaltninger, herunder tilbagekaldelse af køretøjer i hele EU, hvis det er nødvendigt; mener, at de økonomiske aktører bør være ansvarlige for enhver skade, som ejere af berørte køretøjer lider som følge af manglende overholdelse eller efter en tilbagekaldelse;

21.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre sikkerhedsniveauet i eksisterende køretøjer i trafikken og til at støtte udvikling og innovation, som vil øge sikkerheden i biler, der allerede er i brug, ved at tilskynde og fremme eftermontering af køretøjer med omkostningseffektive trafiksikkerhedssystemer, som sætter føreren i stand til at reagere bedre i en farlig situation;

22.  opfordrer producenterne og operatørerne til:

   a) at orientere førerne om, hvordan samtlige førerstøttesystemers aktiveres;
   b) for systemer, der kan slukkes, at indføre en totrinsslukkemekanisme, hvorved føreren først kun kan slukke for advarselssignalet og først ved en efterfølgende procedure kan deaktivere selve systemet;
   c) at sørge for, at førerstøttesystemet automatisk genaktiveres ved hver genopstart af køretøjet; og
   d) at føre en prispolitik, der tilskynder forbrugere til at vælge køretøjer udstyret med sikkerheds- og førerstøttesystemer;

23.  understreger, at advarslerne bør være så indbyrdes forskellige, at det intuitivt bliver klart, hvilket system støttefunktionen vedrører, og at advarslerne desuden også skal være fuldstændig tydelige for ældre mennesker, hørehæmmede og svagtseende personer og bevægelseshæmmede; opfordrer derfor de berørte parter til at fastsætte hensigtsmæssige ensartede standarder med mulighed for specifikke løsninger for den enkelte operatør;

24.  glæder sig over, at næsten alle personbiler, der er blevet testet i Euro-NCAP's forbrugerundersøgelsesprogram, har fået fem stjerner, og at de fleste bilproducenter på vellykket vis har øst opgaven med at opfylde de nye Euro-NCAP-krav; bemærker dog, at ikke alle bilmodeller, der sælges i Europa, er testet af Euro-NCAP, og at ikke alle biler af samme type sælges med samme specifikationer, hvilket kan være uklart for forbrugerne og dermed give anledning til en falsk grad af tillid til køretøjet i forhold til den erhvervede models faktiske ydeevne; minder derfor om betydningen af en stærk grundstandard for obligatoriske sikkerhedskrav, som sikrer, at alt nødvendigt sikkerhedsudstyr er til stede i den bilpark, der benyttes og sælges i Den Europæiske Union;

25.  mener, at euro-NCAP altid bør afspejle den faktiske sikkerhed af en bestemt bilmodel, og opfordrer Kommissionen til at være mere ambitiøs ved vurderingen af sikkerheden af nye køretøjer, end de lovpligtige minimumskrav tvinger den til, og at tage hensyn til de ajourførte lovpligtige minimumskrav med henblik på yderligere at fremme udviklingen af køretøjer, der sikrer høje færdselssikkerhedsstandarder, og for at sikre Europa forbliver ambitiøs og fungerer som en global leder inden for bilsikkerhed;

26.  opfordrer Kommissionen til at samordne fastlæggelsen af standarder sammen med De Forenede Nationens Økonomiske Kommissionen for Europa (UNECE), så der er sammenhæng på internationalt plan, og til samtidig at begrænse undtagelserne fra forpligtelsen til at installere førerstøttesystemer til et minimum for således at forbedre færdselssikkerheden generelt; understreger, at producenterne bør udarbejde overskueligt informationsmateriale, der hjælper chaufførerne med bedre at forstå de enkelte støttesystemer, og hvordan de fungerer;

27.  efterlyser en harmoniseret europæisk tilgang, som tager hensyn til al gældende international og national lovgivning og sikrer komplementaritet;

28.  opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvilken andel køretøjer, der er beregnet til særlige formål har i uheld i byerne, og om nødvendigt til at afskaffe de nuværende undtagelser fra forpligtelsen til at installere førerstøttesystemer;

29.  der henviser til, at uddannelse af chauffører bør omfatte regelmæssige efteruddannelse med undervisning i brug af obligatoriske førerassistentsystemer, hvor der lægges særlig vægt på ældre mennesker og bevægelseshæmmede; opfordrer køreskoler til på den ene side at indarbejde spørgsmål vedrørende anvendelsen af disse systemer i deres undervisning og på den anden side at gøre erhvervelsen af et kørekort afhængigt af professionel praktisk uddannelse i grafikken;

30.  bemærker, at økonomiske incitamenter, f.eks. skatte- eller forsikringsbaserede foranstaltninger, til indbygning af yderligere sikkerhedsrelevant førerstøttesystemer i både nye og brugte biler eller deres optagelse på føreruddannelsen kan fremme salget af køretøjer med avancerede sikkerhedsfunktioner; opfordrer medlemsstaterne til at indføre sådanne incitamenter;

31.  opfordrer Kommissionen til at kræve, at markedsaktørerne sørger for anvendelse af åbne standarder og brugerflader, hvilket vil øge interoperabiliteten yderligere, så der kan gennemføres uafhængige kontrolundersøgelser gennem adgang til de relevante køretøjs- og systemdata, inklusive opdateringer, og så disse undersøgelser kan foretages af alle kvalificerede erhvervsdrivende, samtidig med at data, som er omfattet af ejendomsrettigheder, og den intellektuel ejendomsret respekteres;

32.  understreger, at der skal sikres en omfattende beskyttelse af indsamlede data i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 (den generelle forordning om databeskyttelse) og af retten til privatlivets fred og persondata såvel som et højt it-sikkerhedsniveau for at udelukke nye risici for ulykker som følge af fjernmanipulation af køretøjets indbyggede systemer eller kompatibilitetskonflikter; anbefaler, at der ses nærmere på princippet om dataejerskab;

33.  understreger betydningen af at gøre brug af pålidelige positions- og tidsoplysninger fra satellitbaserede positionsbestemmelsessystemer og anvende EGNOS/GNSS system til aktiv trafiksikkerhed; opfordrer til, at der gøre en yderligere indsats at opnå en nøjagtighed af EGNOS/GNSS-systemets aktive trafiksikring på mindre end én meter for at gøre det muligt at skifte fra systemets funktion med at reducere et køretøjs hastighed til en funktion, hvor der automatisk gribes ind for at ændre et køretøjs bane; opfordrer til en forbedring af trafiksikkerheden gennem en integrering af EGNOS/GNSS-data i de indbygget styresystemer;

Sikkerhedsforanstaltninger til undgåelse af uheld

34.  glæder sig over, at nødbremser allerede har været obligatoriske på alle lastbiler og busser i EU siden november 2015, men opfordrer Kommissionen til at gøre det obligatorisk at installere automatiske nødbremseassistenter med detektering af fodgængere, cyklister, lette tohjulede køretøjer med hjælpemotor og motorcyklister, i personbiler, lette erhvervskøretøjer, busser, turistbusser og især tunge lastvogne, som sådanne systemer indebærer store muligheder for at forebygge trafikulykker ved hjælp af autonom kraftig opbremsning og en deraf følgende kortere bremselængde;

35.  efterlyser, at lastbiler får et sikrere frontdesign, der sikrer et bedre udsyn til fodgængere og cyklister, og at der etableres autoværn, som skal forhindre kollisioner og afbøde konsekvenserne af kollisioner;

36.  opfordrer til obligatorisk installation af intelligent farttilpasningssystemer, som kan slås fra, og som viser fartgrænser, stopskilte, trafiklys og griber ind for at hjælpe bilisterne med at holde sig inden for fartgrænserne; opfordrer medlemsstaterne til at sørge for, at vejskiltene holdes i god stand, og at vejmarkeringer er tydelige; understreger, at det er nødvendigt at have ajourført onlinevejkort med de gældende fartgrænser, hvis disse intelligente systemer skal fungere korrekt;

37.  understreger, at køretøjers aftagende hastighed for at forbedre færdselssikkerheden skal angives tydeligere for andre trafikanter ved hjælp af klare lyssignaler på køretøjerne, og forventer obligatorisk brug af en nødbremseindikator i form af et blinkende bremselys eller havariblink;

38.  understreger, at et system til fastholdelse af køretøjet i samme vognbane, som kan slås fra, og som ikke alene advarer, men også på passende vis griber ind, bør gøres obligatorisk på grund af relevansen for færdselssikkerheden; bemærker, at det er nødvendigt, at vejmarkeringerne holdes i så god en stand, så de er tydelige, for at dette advarselssystem kan bruges;

39.  fremhæver, at en udvidelse af chaufførernes direkte udsyn i lastbiler, busser og turistbusser samt en mindskelse eller fjernelse af døde vinkler kan yde et væsentligt bidrag til forbedre disse køretøjers færdselssikkerhed; opfordrer Kommissionen til at indføre bestemmelser om differentierede standarder for direkte udsyn og gøre det obligatorisk at installere kameraer og drejeassistenter, idet disse foranstaltninger bør være i overensstemmelse med direktiv (EU) 2015/719 og ikke føre til forlængelse af de heri fastlagte gennemførelsesfrister;

40.  understreger behovet for at skabe forudsætningerne for installering af alkohollåsesystemer og systemer til detektion af førerens distraktion og sløvhed, og opfordrer til anvendelse af alkohollåse for erhvervschauffører og bilister, der har forårsaget et trafikuheld under påvirkning af alkohol, og derfor er blevet dømt for spirituskørsel, som en resocialiseringsforanstaltning;

41.  bemærker, at lastbiler er involveret i 15 % af alle ulykker med trafikdræbte, og at sårbare trafikanter tegner sig for ca. 1 000 dødsofre fra ulykker med lastbiler hvert år; opfordrer Kommissionen til at fremskynde obligatorisk installation af ambitiøse differentierede standarder for direkte udsyn, intelligent hastighedsstøtte og automatiske nødbremsesystemer med detektion af cyklister og fodgængere i lastbiler;

Sikkerhedsforanstaltninger til at afbøde konsekvenserne af ulykker

42.  henviser til, at lufttrykket i dækkene har stor betydning for færdselssikkerheden, brændstofforbruget og emissionerne; opfordrer derfor Kommissionen til at indføre obligatoriske dæktrykovervågningssystemer; opfordrer ligeledes Kommissionen til at omsætte ændringsforslagene, som vedtoges af UNECE, og som tilsigter at fortage afprøvninger under reelle forhold, i EU-lovgivningen;

43.  anser der for nødvendigt at gøre installering af et intelligent sikkerhedsselepåmindelsessystemer obligatorisk på alle forsæder i alle køretøjer og på bagsæderne i køretøjer i klasse M1 og N1;

44.  mener, at det er vigtigt at gøre det obligatorisk at installere systemer til automatisk indstilling af sikkerhedsseler for at undgå nakkeskader;

45.  opfordrer Kommissionen til fra 2019 at udvide kravet om installation af eCall til motorcykler, tunge erhvervskøretøjer og busser og til også at gøre systemet tilgængeligt som eftermontering for at dække så mange køretøjer på vejene som muligt;

46.  kræver nøjagtige og pålidelige uheldsdatastatistikker for hele EU, herunder statistikker over årsager til uheld, risikooplysninger, en fortegnelse over tilskadekomne og ofre for uheld, og bemærker, at et apparat til registrering af data om hændelser kunne være særlig nyttig i denne forbindelse, idet dataene skal forblive anonyme og udelukkende anvendes til uheldsforskning;

47.  opfordrer til indsamling af data i hele EU om døde og tilskadekomne i køretøjer, som ikke kan tilskrives kollisioner; henviser til, at der ikke findes nogen data over ofre for hedeslag i køretøjer;

48.  efterlyser bedre brandsikkerhedsregler for busser og turistbusser, der bruger forskellige drivmidler, herunder komprimeret naturgas, for at beskytte passagerernes sikkerhed bedst muligt;

49.  bemærker, at et nyt design af afskærmning fortil mod underkøring på lastbiler kunne nedbringe antallet af dødsfald ved frontale kollisioner mellem biler og lastbiler med 20 %; opfordrer Kommissionen til at indføre krav om, at der monteres afskærmninger fortil mod underkøring, som sikrer en bedre energiabsorption, på alle nye lastbiler;

50.  skræver obligatoriske kollisionstests frontalt, fra siden og bagfra for:

   a) alle terrængående køretøjer med forhøjet siddeposition og en maksimumsvægt på over 2 500 kg, og
   b) køretøjer med elektrisk fremdriftssystem og andre nye fremdriftsteknologier;

51.  opfordrer også Kommissionen til at ajourføre prøvningskravene til passive sikkerhedssystemer i motorkøretøjer, så de omfatter beskyttelse af alle bløde trafikanter, herunder ikke blot fodgængere men også cyklister, i forbindelse med kollisioner forfra og bagfra;

52.  anmoder Kommissionen om at sikre, at markedet får en tilstrækkelig lang tidsramme til realistisk at kunne tilpasse sig disse foranstaltninger;

53.  understreger, at direktiv (EU) 2015/719 om vægt og dimensioner gældende for visse vejkøretøjer indebærer et stort potentiale for at øge lastbilers sikkerheden; opfordrer Kommissionen til at fremskynde arbejdet på dette direktiv og fremlægge sin vurdering snarest muligt;

o
o   o

54.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådetat og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 200 af 31.7.2009, s. 1.
(2) EUT L 35 af 4.2.2009, s. 1.
(3) EUT L 127 af 29.4.2014, s. 134.
(4) EUT L 68 af 13.3.2015, s. 9.
(5) EUT L 115 af 6.5.2015, s. 1.
(6) EUT L 123 af 19.5.2015, s. 77.
(7) EUT C 316 af 22.9.2017, s. 155.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0228.
(9) EUT C 75 af 26.2.2016, s. 49.
(10) EUT C 56 E af 26.2.2013, s. 54.
(11) EUT C 168 E af 14.6.2013, s. 72.


Territoriale typologier ***I
PDF 247kWORD 49k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. november 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1059/2003 for så vidt angår de territoriale typologier (Tercet) (COM(2016)0788 – C8–0516/2016 – 2016/0393(COD))
P8_TA(2017)0424A8-0231/2017

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0788),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 338, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0516/2016),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 29. marts 2017(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 13. juli 2017(2),

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 4. oktober 2017 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget (A8-0231/2017),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. november 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/… om ændring af forordning (EF) nr. 1059/2003 for så vidt angår de territoriale typologier (Tercet)

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2017/2391.)

(1) EUT C 209 af 30.6.2017, s. 71.
(2) EUT C 342 af 12.10.2017, s. 74.


Anerkendelse af erhvervskvalifikationer for sejlads på indre vandveje ***I
PDF 249kWORD 58k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. november 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer for sejlads på indre vandveje og om ophævelse af Rådets direktiv 96/50/EF og Rådets direktiv 91/672/EØF (COM(2016)0082 – C8-0061/2016 – 2016/0050(COD))
P8_TA(2017)0425A8-0338/2016

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0082),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 91, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0061/2016),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 13. juli 2016 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 30. juni 2017 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Retsudvalget (A8-0338/2016),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. november 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/… om anerkendelse af erhvervskvalifikationer for sejlads på indre vandveje og om ophævelse af Rådets direktiv 91/672/EØF og 96/50/EF

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2017/2397.)

(1) EUT C 389 af 21.10.2016, s. 93.


Samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse ***I
PDF 246kWORD 52k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. november 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse (COM(2016)0283 – C8-0194/2016 – 2016/0148(COD))
P8_TA(2017)0426A8-0077/2017

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0283),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0194/2016),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af den bulgarske Nationalforsamling, det tjekkiske Deputeretkammer, det østrigske Forbundsråd og den svenske Riksdag, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 19. oktober 2016 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 30. juni 2017 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelse fra Retsudvalget (A8-0077/2017),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. november 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/... om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2006/2004

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2017/2394.)

(1) EUT C 34 af 2.2.2017, s. 100.


Regionernes anvendelse af samhørighedsinstrumenterne til at modvirke demografiske forandringer
PDF 228kWORD 60k
Europa-Parlamentets beslutning af 14. november 2017 om regionernes anvendelse af samhørighedsinstrumenterne til at modvirke demografiske forandringer (2016/2245(INI))
P8_TA(2017)0427A8-0329/2017

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til artikel 174 og artikel 175 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 af 17. december 2013 om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1302/2013 af 17. december 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 1082/2006 om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS), for så vidt angår klarhed, forenkling og forbedring af oprettelsen af sådanne grupper og af deres funktion(5),

–  der henviser til sin beslutning af 4. februar 2016 om økarakter(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1300/2013 af 17. december 2013 om Samhørighedsfonden og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1084/2006(7),

–  der henviser til sin beslutning af 4. april 2017 om kvinder og deres rolle i landdistrikterne(8),

—  der henviser til sin beslutning af 10. maj 2016 om samhørighedspolitik i EU's bjergområder(9),

—  der henviser til sin beslutning af 9. september 2015 om rapport om gennemførelsen, resultaterne og den samlede vurdering af det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne (2012)(10),

—  der henviser til sin beslutning af 10. maj 2016 om nye territoriale udviklingsredskaber i samhørighedspolitikken 2014-2020: integrerede territoriale investeringer (ITI) og lokaludvikling styret af lokalsamfundet (CLLD)(11),

—  der henviser til sin beslutning af 15. november 2011 om demografiske forandringer og konsekvenserne for EU's fremtidige samhørighedspolitik(12),

—  der henviser til sin beslutning af 11. november 2010 om den demografiske udfordring og solidaritet mellem generationerne(13),

—  der henviser til sin beslutning af 22. september 2010 om en europæisk strategi for den økonomiske og sociale udvikling af bjergområder, øer og områder med lav befolkningstæthed(14),

—  der henviser til sin beslutning af 21. februar 2008 om den demografiske udvikling i Europa(15),

—  der henviser til sin beslutning af 23. marts 2006 om de demografiske udfordringer og solidariteten mellem generationerne(16),

—  der henviser til Kommissionens rapport med titlen "The 2015 Ageing Report. Economic and budgetary projections for the 28 EU Member States (2013-2060)" (European Economy nr. 3/2015),

—  der henviser til Kommissionens sjette rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed med titlen "Investering i job og vækst: fremme af udvikling og god forvaltning i EU's regioner og byer" af 23. juli 2014,

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. april 2017 med titlen "Et initiativ til støtte for balance mellem arbejdsliv og privatliv for erhvervsaktive forældre og omsorgspersoner" (COM(2017)0252),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. april 2009 med titlen "Konsekvenserne af befolkningsaldringen i EU (Rapport om befolkningsaldringen 2009)" (COM(2009)0180),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. maj 2007 om fremme af solidaritet mellem generationerne (COM(2007)0244),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. oktober 2006 med titlen "Den demografiske udvikling i Europa – En udfordring, men også en chance" (COM(2006)0571),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. marts 2005 med titlen "Grønbogen: "Demografiske ændringer – behov for ny solidaritet mellem generationerne"" (COM(2005)0094),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. maj 2015 med titlen "En strategi for et digitalt indre marked" (COM(2015)0192),

—  der henviser til Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse af 16. juni 2016 om EU's svar på de demografiske udfordringer(17),

—  der henviser til undersøgelsen fra september 2013 foretaget af Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Interne Politikker, Temaafdeling B: Struktur- og Samhørighedspolitik, med titlen "Hvordan kan regional- og samhørighedspolitikken tackle demografiske udfordringer?",

—  der henviser til ESPON-udgivelsen "Revealing territorial potentials and shaping new policies in specific types of territories in Europe: islands, mountains, sparsely populated and coastal regions"(18),

—  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—  der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og holdningen i form af ændringsforslag fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0329/2017),

A.  der henviser til, at de demografiske forandringer allerede i dag er et reelt problem, både i Europa og i resten af verden, og udgør en stor udfordring, ikke blot i almindelighed, men også for den lokale udvikling og politikker for territorial forbedring i EU, sammen med beskæftigelsesrelaterede spørgsmål, ukontrolleret globalisering, klimaforandringer, overgangen til lavemissionsøkonomier og de udfordringer, som opstår i forbindelse med den industrielle og teknologiske omstilling samt social og økonomisk integration;

B.  der henviser til, at den europæiske befolkningssammensætning som det er tilfældet i de fleste postindustrielle samfund i flere årtier har været kendetegnet ved stigende levealder og lave fødselstal, hvilket vil ændre befolkningsstrukturen og befolkningspyramiden og have andre følger med hensyn til en faldende befolkning i den arbejdsdygtige alder og en aldrende befolkning generelt; der henviser til, at den økonomiske krise har påvirket hele Den Europæiske Union og har haft en stærk indvirkning på mange områder og regioner, navnlig i landdistrikterne, hvor den især har skabt fattigdom og medført affolkning; der henviser til, at vedvarende kønsbestemte lønforskelle og tiltagende pensionsforskelle i betydelig grad hindrer kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet;

C.  der henviser til, at den hastige befolkningstilvækst i udviklingslandene og det demografiske fald i EU's befolkning forventes at resultere i et fald i Den Europæiske Unions andel af verdens befolkning fra 6,9 % i 2015 til 5,1 % i 2060(19);

D.  der henviser til, at der i 132 ud af 273 NUTS 2-regioner forventes at ske et fald i befolkningen mellem 2015 og 2050(20); der henviser til, at dette fald især vil påvirke de lokale administrative enheder;

E.  der henviser til, at den vigtigste prioritet for Den Europæiske Union og alle medlemsstaterne er at fremme vækst, der både er intelligent, bæredygtig og inklusiv;

F.  der henviser til, at geografiske eller demografiske forhold bidrager til en forværring af udviklingsproblemerne; der henviser til, at territorial samhørighed af denne grund er føjet til listen over mål for den økonomiske og sociale samhørighed i Lissabontraktaten;

G.  der henviser til, at demografiske forandringer ikke påvirker alle lande og regioner på en ensartet måde på grund af den naturlige dynamik og de migrationsstrømme, de medfører, hvor de fleste byområder og navnlig storbyområder oplever befolkningstilvækst, og de fleste landdistrikter og fjerntliggende områder oplever en tilbagegang, mens situationen i regionerne i den yderste periferi er mere blandet; der henviser til, at disse ubalancer indebærer store udfordringer såvel for de områder, der er ramt af affolkning, som for dem, der oplever en befolkningstilstrømning; der henviser til, at isolerede områder og områder, hvortil adgangen er begrænset, er hårdest ramt af faldende befolkningstal; der henviser til, at man på den anden side også bør være opmærksom på virkningerne af "suburbanisering", der som følge af store befolkningsbevægelser fra storbyer til deres opland lægger pres på både lokale og regionale myndigheder;

H.  der henviser til, at de europæiske regioner ikke er homogene områder; der henviser til, at de kan indeholde lommer af arbejdsløshed eller fattigdom og stå over for særlige udfordringer, især hvad angår demografiske forandringer, hvorfor det er afgørende at oprette målrettede instrumenter til reduktion af subregionale forskelle og bidrage til en bedre territorial balance mellem byområder, forstæder og landdistrikter;

I.  der henviser til, at kvinder og især enlige mødre er mere udsat for fattigdom og social udstødelse;

J.  der henviser til, at demografiske forandringer udgør en udfordring med hensyn til at sikre social samhørighed og velfærd for hele befolkningen og fremme en afbalanceret økonomisk udvikling; der henviser til, at demografiske forandringer har indvirkning på infrastrukturen og tilgængeligheden og kvaliteten af tjenester, hvilket kommer til udtryk i en digital kløft på grund af manglende konnektivitet eller områder uden læger, og ofte er resultatet af utilstrækkelige forbindelser mellem by- og landbefolkningen;

K.  der henviser til, at demografiske forandringer indebærer betydelige politiske udfordringer på en lang række områder inden for samhørighedspolitikken; der henviser til, at regionalpolitikken, og de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene), herunder Samhørighedsfonden, er vigtige instrumenter til at imødegå disse forandringer;

L.  der henviser til, at ikke-bymæssige områder i Den Europæiske Union er hjemsted for 113 mio. mennesker, 12 mio. landbrugsbedrifter, og 172 mio. ha landbrugsjord og yder et omfattende bidrag til de europæiske økonomier, kulturer og økosystemer;

M.  der henviser til, at hensigtsmæssig infrastruktur og et passende niveau af tjenester er vigtige faktorer i forvaltningen af befolkningsstrukturen i regioner, der er tyndt befolkede, eller som lider under affolkning, og hvor betydningen af investeringer og beskæftigelse er større;

N.  der henviser til, at en ordentlig infrastruktur og adgang til offentlige tjenester og arbejdspladser af høj kvalitet er vigtige faktorer, der påvirker beslutningen om at blive boende i eller forlade et bestemt område;

O.  der henviser til, at kvinder er mere udsat for fattigdom og social udstødelse end mænd, især når de er over 60 år;

P.  der henviser til, at demografiske forandringer har en større indvirkning på regioner, der halter bagefter;

Q.  der henviser til, at demografiske forandringer i landdistrikterne ud over de alvorlige demografiske konsekvenser også har økonomiske og sociale konsekvenser, medfører territoriel fragmentering og påvirker livskvaliteten og miljøet;

R.  der henviser til, at ligestilling mellem mænd og kvinder er en grundlæggende rettighed, en fælles værdi i EU og en nødvendig betingelse for at nå EU-målene om vækst, beskæftigelse og social samhørighed;

S.  der henviser til, at ligestilling mellem kønnene er et vigtigt redskab til økonomisk udvikling og social samhørighed;

T.  der henviser til, at den negative demografiske udvikling forstærker kravet om større solidaritet mellem generationerne;

Generelt

1.  understreger, at de demografiske forandringer medfører et stort økonomisk, socialt, budgetmæssigt og miljømæssigt pres på medlemsstaternes regeringer og de regionale og lokale myndigheder i forbindelse med ydelse af offentlige tjenester, navnlig velfærd og sociale tjenesteydelser, opførelse og forvaltning af infrastruktur og bevarelse af økosystemer gennem bæredygtig fysisk planlægning; understreger, at dette pres vil blive øget som følge af, at andelen af erhvervsaktive falder, mens forsørgerkvoten stiger; understreger den afgørende rolle, som offentlige og private tjenester af høj kvalitet spiller; understreger betydningen af tilgængelige, kvalitetsbetonede og prismæssigt overkommelige offentlige og private tjenester som et redskab til sikring af ligestilling mellem kønnene;

2.  mener, at de demografiske forandringer bør håndteres på en koordineret måde gennem en indsats fra alle de europæiske, nationale, regionale og lokale myndigheder og ved at forfølge tilpasningsstrategier, der afspejler den lokale og regionale virkelighed og sikrer effektiv forvaltning på flere myndighedsniveauer både i opbygningen af disse specifikke politikker, der er rettet mod særlige regioner, og i deres gennemførelse; er af den opfattelse, at en sådan koordineret og integreret indsats bør søge at forbedre borgernes livskvalitet og give dem bedre økonomiske muligheder og bør stræbe efter investeringer i kvaliteten, tilgængeligheden og prisoverkommeligheden af sociale og offentlige tjenester i de pågældende regioner; mener desuden, at civilsamfundets repræsentanter og andre interessenter bør inddrages; påpeger, at en enhver omfattende strategi skal afspejle den rolle, som byer, landdistrikter, fiskeri- og kystområder samt områder med særlige problemer i tilknytning til deres geografiske eller demografiske situation spiller, og mener derfor, at der i en sådan strategi også skal tages hensyn til de særlige udfordringer for regionerne i den yderste periferi, de nordligste meget tyndt befolkede områder og øområder, grænseoverskridende områder og bjergområder, som det udtrykkeligt fastslås i Lissabontraktaten; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at tage hensyn til virkningerne af forskellige politikker på ligestilling mellem kønnene og demografiske forandringer;

3.  erkender, at demografiske forandringer, samtidig med at de skaber nye udfordringer, også skaber udviklingsmuligheder på lokalt plan som følge af ændringer i efterspørgslen i bysamfund, navnlig med hensyn til fødevarer, fritid og hvile samt gennem landbrugets, skovbrugets og fiskeriets potentiale til fremstilling af sikre og særegne produkter af høj kvalitet; mener, at turisme i landdistrikter generelt og økoturisme, e-handel, tjenesteydelser i nærmiljøet og seniormarkedet i særdeleshed også skaber udviklingsmuligheder på lokalt plan, øger værdien af indenlandske landbrugs- og ikke-landbrugsprodukter, f.eks. håndværk, broderier og keramik, via det europæiske system for beskyttelse af geografiske betegnelser; fremhæver i denne forbindelse betydningen af strategier for intelligent specialisering, der støtter regioner og lokalområder i forbindelse med udpegning af aktiviteter med høj merværdi, og med henblik på at opbygge attraktive innovative økosystemer på grundlag af en ægte multifunktionel strategi for udvikling af landdistrikter, som integrerer den cirkulære økonomi i den regionale planlægning; understreger, at landboturisme, som bidrager til at opretholde en dynamisk livsstil i landdistrikterne, også er en vigtig sektor; fremhæver betydningen af social dialog og inddragelse af arbejdsmarkedets parter sammen med andre lokale aktører og myndigheder i alle faser af programmeringen og gennemførelsen af ESI-fondene for bedre at forudse virkningerne af demografiske forandringer på lokale arbejdsmarkeder og udvikle nye strategier til at løse disse udfordringer;

Kendetegnene ved de demografiske forandringer i EU

4.  bemærker, at de største aktuelle problemer i forbindelse med de demografiske forandringer i mange dele af EU er aldring som følge af brud i befolkningspyramiden, faldende fødselstal og efterfølgende drastiske fald i antallet af børn og unge, konstant faldende befolkningstal, mangel på kvalificeret arbejdskraft, mangel på job, at unge flytter efter jobmuligheder og ændringer i den demografiske struktur; erkender, at den nuværende landbrugspolitik, tab af traditionelle aktiviteter, produkter, produktionssystemer, arbejdsstyrke og lokal knowhow, det usynlige arbejde, som udføres af kvinder, manglen på iværksætterkultur, regioner, som sakker agterud eller er ude af stand til at konkurrere på grund af manglende investeringer, eller tab af biodiversitet og tab af skovområder, der omdannes til områder med buske, og brandrisiko er yderligere væsentlige problemer forbundet med de demografiske forandringer; understreger, at følgerne af disse tendenser varierer betydeligt fra region til region, til dels på grund af at mange flytter til store bymæssige centre for at søge job;

5.  understreger, at en befolkningspolitik i EU som en af sine fremmeste målsætninger bør tage hensyn til alle de områder, der slås med demografiske skævheder, og til disse områders særlige kendetegn, da dette er nogle af de faktorer, som samhørighedspolitikken længe har forsøgt at tilpasse sig, og som den skal gøre i langt højere grad efter 2020; understreger, at mens demografiske forandringer påvirker alle områder, uanset om der er tale om landdistrikter eller byområder, varierer konsekvenserne, og forandringerne afhænger af forskellige faktorer såsom intensitet og den hastighed, hvormed de finder sted, eller om de påvirker regioner med tilvandring eller regioner med faldende befolkningstal;

6.  understreger behovet for at fremme og støtte små og mellemstore bedrifter i bjergområder og landområder gennem anvendelse af traditionelle teknikker og produktionsmetoder, som udnytter naturressourcer – såsom forskellige typer græsgange og foderafgrøder – på en integreret og bæredygtig måde, fremstiller produkter med særlige kvalitetskendetegn og kan tjene til at vende eller begrænse affolkningen i disse områder;

7.  understreger, at de demografiske fænomener, som påvirker Unionen, ikke er af ny dato, men nu er tiltaget med en hidtil uset styrke, navnlig som følge af socialt og økonomisk pres; henleder opmærksomheden på den stadige stigning i antallet af ældre – omkring 2 millioner mennesker fylder hvert år 60 år – hvilket har indvirkning på fysisk planlægning, bolig- og transportplanlægningen og på andre typer af infrastruktur og tjenester; bemærker med bekymring, at regioner, der er præget af et kraftigt fald i befolkningen i den erhvervsaktive alder, vil blive særlig hårdt ramt af demografiske udfordringer; erkender, at manglende investeringer, en mangelfuld infrastruktur, lav konnektivitet, begrænset adgang til sociale tjenesteydelser samt mangel på job er vigtige medvirkende faktorer til affolkning; understreger, at demografiske forandringer kan have en betydelig indvirkning på pensioner og især på miljømæssig bæredygtighed, da affolkning af landdistrikterne og voksende urbanisering påvirker økosystemerne, naturbeskyttelse og udnyttelsen af naturressourcer med mærkbare konsekvenser for byplanlægning, infrastruktur, boligmarkedet og grønne områder;

8.  mener, at der på en tværgående måde bør tages hensyn til kønsdimensionen i forbindelse med de demografiske forandringer, eftersom regioner, der oplever demografisk tilbagegang, også slås med køns- og aldersmæssige skævheder som følge af fraflytning; mener, at udfordringerne i forbindelse med demografiske forandringer kan og skal løses inden for rammerne af en politik, der fremmer ligestilling mellem kønnene, hvorfor kønsaspektet bør indarbejdes i drøftelserne om alle spørgsmål vedrørende demografiske forhold; mener derfor, at integrationen af kønsaspektet i alle ESI-fondene i fremtiden bør styrkes yderligere;

9.   minder om, at Europa 2020-strategien tager fat på de demografiske udfordringer i de fleste af de syv flagskibsinitiativer, der har til formål at overvinde problemer og etablere afgørende prioriteter for EU inden for beskæftigelse, innovation, uddannelse, fattigdomsbekæmpelse samt klima og energi; påpeger, at en grundlæggende del af gennemførelsen af strategien og dens flagskibsinitiativer er baseret på finansiel støtte fra de samhørighedspolitiske instrumenter, herunder bestemmelser om håndtering af befolkningsændringer og den aldrende befolkning, og at disse dimensioner skal understreges i alle EU's instrumenter;

10.  mener, at udfordringerne i forbindelse med det faldende befolkningstal og den aldrende befolkning vil kræve objektive, grundige og omfattende revurderinger af mange etablerede økonomiske og sociale politikker og programmer og et langsigtet perspektiv;

Koordinering af EU's politikker

11.  opfordrer til en højere grad af koordinering af EU-instrumenter, især inden for den fælles landbrugspolitik, ESI-fondene, herunder Samhørighedsfonden, det europæiske territoriale samarbejde, Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og Connecting Europe-faciliteten, med henblik på at sikre en mere omfattende tilgang til demografiske forandringer; påpeger, at der i betragtning af, at de anvendte mekanismer hidtil ikke har kunnet holde de demografiske ubalancer i ave, er behov for en revision af de eksisterende politikker og af funktionen af alle disse mekanismer; glæder sig i denne forbindelse over de bestræbelser, der gøres for at maksimere synergier mellem ESI-fondene og EFSI; opfordrer Kommissionen til på ny at foreslå en strategi for de demografiske udfordringer, der prioriterer følgende områder: anstændig beskæftigelse og arbejdsmarkedsrelationer af høj kvalitet, idet der lægges særlig vægt på nye former for arbejde og deres sociale rolle; det territoriale aspekt af politikker til fremme af den økonomiske aktivitet og beskæftigelsen; fremme af infrastruktur som en faktor i placeringen af virksomheder, så områder med demografiske udfordringer bliver tilgængelige og konkurrencedygtige; omfattende IKT-dækning i områder med lavere befolkningstæthed, som er konkurrencedygtig både med hensyn til kvalitet og pris; levering af basale velfærdsydelser i områder, der står over for demografiske udfordringer; lokal offentlig transport for at sikre adgang til offentlige tjenester; politikker, der har til formål at sikre en bedre balance mellem familie- og erhvervsmæssige forpligtelser, et bæredygtigt generationsskifte og en passende pleje af omsorgskrævende personer; politikker med henblik på modtagelse, integration og tilbagesendelse af migranter og flygtninge under international beskyttelse samt udstrakt brug af nye, mere attraktive måder at videregive oplysninger om livet i landdistrikterne på; understreger betydningen af de eksisterende initiativer såsom Det Europæiske Innovationspartnerskab inden for Aktiv og Sund Aldring, intelligente omgivelser og videns- og innovationsfællesskaberne vedrørende digitale forhold og sundhedsforhold under EIT; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til de løsninger, der allerede er udviklet inden for disse initiativer til at håndtere de demografiske udfordringer, som de europæiske regioner står over for; understreger betydningen af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring med henblik på at støtte uddannelse og erhvervsuddannelse i områder, der risikerer at blive affolket; mener, at det i forbindelse med dagsordenen for bedre regulering bør kræves, at de konsekvensanalyser, der foretages forud for ethvert lovgivningsmæssigt initiativ, omfatter dets potentielle virkninger for den demografiske udvikling;

12.  fremhæver betydningen af, at EU indarbejder demografiske overvejelser i hele det politiske spektrum, herunder i sine budgetposter, med henblik på at muliggøre udvikling af sådanne politikker, navnlig samhørighed, beskæftigelse, landbrug, miljø, informationssamfundet, FUI (forskning, udvikling og innovation), beskæftigelse, uddannelse, social- og arbejdsmarkedspolitik og transport; mener, at resultaterne af rapporter om de demografiske virkninger skal indarbejdes i udformningen af EU's politikker, og at demografiske kriterier skal indgå i vurderingen af resultaterne af disse politikker og deres uønskede virkninger med henblik på at fremme en strategi for demografiske forandringer, som omfatter inddragelse af de regionale og lokale myndigheder; er af den opfattelse, at der især bør lægges vægt på landdistrikter, som på en særlig intens måde står over for sådanne demografiske problemer; fremhæver i denne forbindelse potentialet i initiativet intelligente landsbyer, som ved hjælp af moderne teknologier såsom 5G og innovation bidrager til at puste nyt liv i landdistrikterne; understreger desuden betydningen af et styrket samarbejde mellem landdistrikter og byområder; fremhæver betydningen af at sikre universel adgang til offentlige tjenester og infrastrukturer af høj kvalitet og til overkommelige priser, herunder digitale offentlige tjenester og infrastrukturer, især for børn, unge og ældre, for at fremme social inklusion, sikre ligestilling mellem kønnene og mildne følgerne af de demografiske forandringer; understreger vigtigheden af at give nye muligheder for lønnet beskæftigelse, navnlig i områder med risiko for affolkning, for at bevare lokalsamfundene og skabe betingelser, der fremmer en tilfredsstillende balance mellem arbejdsliv og privatliv; mener, at det er vigtigt at insistere på en global geografisk vision for byområder og landdistrikter som komplementære funktionelle områder; understreger, at der er behov for en større integration mellem de forskellige fonde med henblik på at sikre en ægte inddragende og bæredygtig lokal udvikling; påpeger, at EU's demografiske politik bør sigte mod at blive mere fuldstændig og bedre koordineret med medlemsstaterne og horisontalt; minder om, at Den Europæiske Union ikke alene bidrager med midler til regional udvikling, men også i vid udstrækning former de lokale og regionale myndigheders kapacitet til at anvende deres egne midler til at bekæmpe sociale og territoriale uligheder; understreger, at som følge af modernisering af statsstøtten er de undtagelser, for hvilke der ikke kræves meddelelse, blevet forenklet, og der er blevet flere af disse undtagelser, men den nuværende ramme er stadig meget kompleks og byrdefuld for mindre lokale og regionale myndigheder; mener, at selv om forordningerne om offentlige indkøb blev forenklet i 2014, er der stadig alt for mange hindringer for, at små lokale og regionale myndigheder kan forbedre deres økonomi på disse følsomme områder;

13.  mener, at EU bør støtte indvandrings- og integrationspolitikker i medlemsstaterne ved at respektere medlemsstaters rettigheder og beføjelser samt nærhedsprincippet med henblik på at afbøde de negative demografiske tendenser; fremhæver den væsentlige rolle, som familiefremmende og familiestøttende politikker spiller; mener, at lokale og regionale organer bør have lov til at gennemføre vellykkede lokale integrationspolitikker; mener, at de lokale og regionale myndigheder bør være aktive deltagere i de foranstaltninger, der træffes for at imødegå de demografiske udfordringer; opfordrer til, at der i den årlige vækstundersøgelse og de landespecifikke henstillinger tages højde for regionale forskelle og ubalancer mellem regioner inden for medlemsstaterne; mener, at et sådant samarbejde i grænseregioner skal afspejle både ønskerne om og anvendelsesområdet for grænseoverskridende initiativer; anbefaler, at der udvikles uddannelsesprogrammer inden for dette område med henblik på at skabe en bedre forståelse for og øge bevidstheden om denne problematik; mener, at håndteringen af demografiske problemer skal integreres på en helhedsorienteret måde i Europa, og at løsningen af et problem i en del af kontinentet ikke bør have negative virkninger for andre områder i Europa; opfordrer til, at der oprettes et netværk på europæisk plan for udveksling af god praksis og erfaringer, så lokale og regionale myndigheder samt civilsamfundets aktører kan informere hinanden om håndteringen af problemer, der er opstået som følge af demografiske forandringer;

Styrkelse af de europæiske fondes effektivitet

14.  understreger, at ESI-fondene i næste programmeringsperiode på en mere effektiv måde skal imødegå demografiske forandringer ved hjælp af: et større, mere målrettet fokus på demografiske forandringer som et prioriteret indsatsområde i de endelige bestemmelser og retningslinjerne til støtte for medlemsstaterne, regionerne og lokalforvaltningen, udnyttelse af ESI-fondenes potentiale med henblik på at tackle demografiske forandringer og udarbejdelse og gennemførelse af associeringsaftaler og operationelle programmer; en mere proaktiv tilgang til demografisk beslutningstagning og udveksling af god praksis og erfaringer med institutionel læring; teknisk støtte til forvaltningsmyndighederne og lokale aktører i forbindelse med gennemførelse af effektive politikker til håndtering af demografiske forandringer på både nationalt og regionalt plan samt obligatorisk og aktiv deltagelse af lokale myndigheder i udformningen, forvaltningen og den interne evaluering af programmer til gennemførelse af fondene og den nødvendige identifikation af regioner, der står over for demografiske udfordringer på NUTS 3-niveau og de lokale administrative enheders niveau; opfordrer til levering af teknisk bistand og uddannelse til lokale aktører og forvaltningsmyndigheder med henblik på at gennemføre effektive politikker, der kan tackle demografiske forandringer på nationalt, regionalt og lokalt plan; er af den opfattelse, at i nogle medlemsstater skjuler støtte på NUTS 2-niveau ofte intraregionale og endda supraregionale sociale og territoriale uligheder; opfordrer til, at der på EU-kort anvendes en skala, som i tilstrækkelig grad afspejler territorialrelaterede problemer, så de kan bidrage til at målrette støtte til de mest ugunstigt stillede områder;

15.  anmoder om, at Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) yder et større bidrag til og giver mere støtte til områder med en høj aldring, som er præget af landbrug og affolkning, for at forbedre deres transport- og telekommunikationsinfrastruktur, slå bro over den digitale kløft (herunder mellem generationer) og opnå bedre offentlige tjenesteydelser; understreger i denne forbindelse vigtigheden af e-sundhedsområdet; opfordrer medlemsstaterne og regionerne til i højere grad at målrette tilgængelige investeringer til håndtering af de demografiske forandringer og deres virkninger;

16.  opfordrer Kommissionen til at bruge samhørighedspolitiske foranstaltninger til at bremse den tiltagende affolkning af tyndt befolkede områder, hvor hensigtsmæssig infrastruktur og et passende niveau af tjenester er afgørende forudsætninger for især at fastholde børnefamilier;

17.  understreger, at Den Europæiske Socialfond (ESF) bør intensivere sit arbejde inden for uddannelse af unge og bør fremme beskæftigelsesevnen og hjælpe folk med at opnå en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv og bekæmpe digital og social udstødelse af ældre; understreger endvidere, at fonden bør forbedre beskæftigelsesudsigterne gennem forberedelsesprogrammer for indbyggerne i regioner med faldende befolkningstal og ved at fremme digital og social integration af kvinder, unge og ældre borgere i disse områder; påpeger i denne sammenhæng, at der, når ESF anvendes til at støtte regionerne i den yderste periferi, skal sørges for at sikre en bedre balance mellem arbejds- og familieliv; opfordrer Kommissionen til at overveje at oprette en specifik budgetpost inden for rammerne af de eksisterende midler til områder, som slås med alvorlige og permanente demografiske ulemper; opfordrer til, at midlerne fordeles i henhold til ordninger, som prioriterer tiltag på kort, mellemlang og lang sigt; understreger betydningen af at medtage Samhørighedsfonden i fremtidige strategier til håndtering af demografiske forandringer og erindrer om, at fonden blev oprettet med henblik på at styrke EU's økonomiske, sociale og territoriale samhørighed; mener, at det er vigtigt at yde langt mere støtte gennem ESF til små organisationer, der udvikler og gennemfører innovative sociale projekter, samt tværnationale pilotprojekter på EU-plan, der behandler sociale og beskæftigelsesmæssige spørgsmål, for at lette det innovative regionale, grænseoverskridende, tværnationale og overregionale samarbejde og således imødegå de udfordringer, der er opstået som følge af de demografiske forandringer;

18.  beklager, at EU's ungdomsgaranti, der sigter mod at hjælpe unge uden job, praktikplads eller uddannelse, som det fremhæves i Den Europæiske Revisionsret særberetning nr. 5/2017, kun har gjort begrænsede fremskridt, og at resultaterne ikke har levet op til forventningerne;

19.  er af den opfattelse, at EFSI med henblik på at undgå territoriale kløfter bør komme regioner med den mest ugunstige demografiske dynamik til gavn ved hjælp af større investeringer på EU's prioriterede områder såsom energi, transport, uddannelse, erhverv, innovation, forskning, små og mellemstore virksomheder, uddannelse og social infrastruktur; er af den opfattelse, at det i forbindelse med udviklingen af samhørighedspolitikken efter 2020 bør drøftes, om demografisk ugunstigt stillede regioner bør tildeles en særlig status;

Samhørighedspolitikkens fremtid som middel til at imødegå demografiske forandringer

20.  mener, at samhørighedspolitikken giver de rette instrumenter til at håndtere de demografiske forandringer, især i forbindelse med andre EU-politikker og nationale og regionale politikker, både med hensyn til befolkningens aldring og faldende befolkningstal, og derfor bør spille en mere fremtrædende rolle i støtten til regioner og give dem den fornødne fleksibilitet til at tilpasse sig til demografiske forandringer; mener, at dette også bør afspejles i de fondsspecifikke forordninger i forbindelse med håndteringen af demografiske forandringer som en del af sit eksplicitte anvendelsesområde i henhold til artikel 174 TEUF; ønsker en mere præcis definition af begrebet "alvorlige demografiske ulemper af permanent art" som omhandlet i artikel 174 TEUF og artikel 121 forordning (EU) nr. 1303/2013, der vil gøre det muligt statistisk at kvantificere de demografiske udfordringer; fremhæver vigtigheden af forbindelser mellem by og land, og opfordrer Kommissionen til at overveje muligheden for at supplere integrerede, bæredygtige byudviklingsstrategier med partnerskaber for bæredygtig udvikling i byer og landdistrikter; mener, at Kommissionen bør træffe proaktive foranstaltninger til forebyggelse af de negative følger af demografiske forandringer og yde teknisk bistand til de regioner, der er hårdest ramt af affolkning;

21.  understreger, at samhørighedspolitikken bør fremme beskæftigelsesevne og integration af kvinder på arbejdsmarkedet, navnlig mødre, som har problemer med at finde beskæftigelse; opfordrer derfor til, at kvinder får adgang til uddannelsesprogrammer; påpeger imidlertid, at de kvalifikationer, som opnås, skal svare til arbejdsmarkedets behov; understreger vigtigheden af at hjælpe unge mødre til at vende tilbage til arbejdsmarkedet ved at stille tilbud om pålidelig heldagspasning af børn i alle aldre til rådighed, herunder faciliteter til indlæring i førskolealderen, for at standse affolkning;

22.  mener, at regionerne for at tackle de demografiske udfordringer bør anvende ESI-fondene mere proaktivt til at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed og give unge mulighed for at starte en egentlig karriere; bemærker, at dette kan opnås ved at støtte uddannelsesprogrammer og iværksætteri for unge;

23.  opfordrer til, at der i den fremtidige forordning om fælles bestemmelser etableres en retlig ramme for anerkendelse af regioner med alvorlige og permanente demografiske udfordringer; understreger behovet for en mere proaktiv og målrettet tilgang til demografisk beslutningstagning, da regionale forskelle i de demografiske mønstre sandsynligvis vil have væsensforskellige socioøkonomiske indvirkninger på de europæiske områder, hvilket yderligere kan forøge de regionale uligheder i EU; opfordrer til en styrkelse og en administrativ forenkling af de nye instrumenter til fremme af bottom-up-tilgangen og forvaltning på flere myndighedsniveauer – såsom lokaludvikling styret af lokalsamfundet (CLLD) og integrerede territoriale investeringer (ITI) – med henblik på at øge den lokale og regionale deltagelse som led i en integreret og holistisk tilgang til regional udvikling; opfordrer til oprettelse af portalbaserede tjenester, som vil hjælpe eksisterende virksomheder i landdistrikterne med at etablere bedre kontakt med deres modparter i byerne; fremhæver vigtigheden af i den fremtidige samhørighedspolitik at tage større hensyn til særlige territoriale kendetegn, der manifesterer sig på subregionalt plan; understreger, at manglen på kapacitet og en robust forvaltning hos mange lokale og regionale myndigheder er en væsentlig hindring for en vellykket gennemførelse af EFSI-programmer, og kræver i denne forbindelse instrumenter til kapacitetsopbygning;

24.  opfordrer Kommissionen til at overveje at fastlægge nye kriterier, som kan anvendes til at udpege områder, der står over for demografiske udfordringer, ved hjælp af demografiske, økonomiske, og miljømæssige variabler samt variabler om tilgængelighed og foretage undersøgelser af, hvilke socioøkonomiske og miljømæssige indikatorer der kan anvendes som supplement til BNP-indikatorer, herunder kriterier vedrørende social kapital, forventet levetid og miljøets kvalitet; mener, at BNP og befolkningstætheden ikke i sig selv er tilstrækkelige indikatorer til at klassificere områder med alvorlige og permanente demografiske ulemper; anmoder Kommissionen om ved siden af BNP-indikatoren at indarbejde nye dynamiske indikatorer i samhørighedspolitikken såsom en demografisk indikator, og især EU's regionale indeks for sociale fremskridt, for at give et mere fuldstændigt billede af de særlige udfordringer for disse regioner, eller at overveje en yderligere tildeling til disse regioner svarende til den, der er afsat til tyndt befolkede områder i den nuværende programmeringsperiode (forordningen om fælles bestemmelser, bilag VII, punkt 9); understreger behovet for specifikke redskaber til at overvåge og evaluere de potentielle og reelle virkninger af ESI-fondene i forbindelse med håndtering af demografiske forandringer gennem udarbejdelse af retningslinjer for den efterfølgende udvikling af relevante demografiske indikatorer; understreger vigtigheden af at have pålidelige, ajourførte, opdelte statistikker for at sikre en mere effektiv og objektiv politisk forvaltning, særligt med henblik på en mere indgående forståelse af de væsentlige kendetegn ved EU's forskellige tyndt befolkede områder; opfordrer derfor Eurostat til at fremlægge mere detaljerede statistikker af relevans for fastlæggelsen af en passende europæisk demografisk politik, især demografiske, familierelaterede, sociale og økonomiske indikatorer, og opfordrer indtrængende til, at disse som minimum opdeles på subregionalt niveau, dvs. NUTS 3-niveau;

25.  mener, at den fremtidige samhørighedspolitik bør omfatte specifikke foranstaltninger for de områder, der er mest påvirket af demografiske udfordringer, og give mulighed for større fleksibilitet i fastlæggelsen af tematiske mål og medfinansieringssatser med henblik på samordning af interregionale og intraregionale strategier inden for samme medlemsstat med lokal deltagelse; opfordrer Kommissionen til at overveje at udarbejde en national strategi for demografisk udvikling som en ny forhåndsbetingelse;

26.  opfordrer Kommissionen til at indarbejde et flagskibsinitiativ om demografi i Europa 2020-strategien, som finansieres af eksisterende ESI-fonde og indeholder en række foranstaltninger inden for tre kategorier: intelligent vækst ved hjælp af støtte til regioner, der er ramt af demografiske udfordringer inden for IKT, FUI og SMV'er, inklusiv vækst ved hjælp af specifikke tiltag, der tilskynder unge til at blive i deres region, sikrer et bæredygtig generationsskifte, fremmer selvstændig virksomhed og sociale integrationsforanstaltninger for migranter og flygtninge under international beskyttelse samt bæredygtig vækst ved hjælp af foranstaltninger, der hjælper disse regioner med at investere i den grønne økonomi, herunder i bæredygtige transportsystemer; glæder sig over EU-initiativet for intelligente landsbyer, som tilskynder til politikker, der lægger særlig vægt på overvindelse af den digitale kløft mellem landdistrikter og byområder, og til at udnytte de muligheder, som konnektivitet i og digitaliseringen af landområder bringer, og som støtter initiativet for intelligente øer som en bottom-up-indsats fra de europæiske øers myndigheder og lokalsamfund, der søger at forbedre livet på øerne gennem bæredygtige og integrerede løsninger;

27.  mener, at den flerårige finansielle ramme efter 2020 bør give bestræbelserne på at imødegå de demografiske udfordringer et kraftigt og afgørende skub, under hensyntagen til den nuværende demografiske situation og de aktuelle tendenser, og skal omfatte fremme af løsninger med målrettede foranstaltninger, f.eks., hvor det er hensigtsmæssigt, en budgetpost til finansiering; opfordrer til, at tjenester og infrastruktur, der bidrager til social og digital inklusion, styrkes inden for rammerne af den anden søjle under den fælles landbrugspolitik, der har til formål at fremme udviklingen af landdistrikter og finansieres under Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og til, at udviklingen i retning af økonomisk og social tilbagegang og affolkning i områder med alvorlige og permanente demografiske ulemper vendes; opfordrer de nationale, regionale og lokale myndigheder til at udveksle erfaringer, bedste praksis og nye metoder til at undgå de negative følger af demografiske forandringer; mener, at de transeuropæiske transportnet (TEN-T) og motorvejene til søs bør komme områder med alvorlige og permanente demografiske ulemper til gavn;

28.  understreger, at metoden med lokaludvikling styret af lokalsamfundet (CLLD) giver merværdi på tværs af alle ESI-fonde i forbindelse med udvikling og gennemførelse af integrerede og skræddersyede bottom-up-løsninger; beklager imidlertid, at CLLD-metoden kun er obligatorisk for ELFUL, og at anvendelsen af lokale og deltagerorienterede tilgange er faldende i EFRU, ESF og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF); opfordrer derfor Kommissionen til at gøre det obligatorisk at anvende lokaludvikling styret af lokalsamfundet på tværs af alle ESI-fonde;

o
o   o

29.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 289.
(3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 470.
(4) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 259.
(5) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 303.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0049.
(7) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 281.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0099.
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0213.
(10) EUT C 316 af 22.9.2017, s. 145.
(11) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0211.
(12) EUT C 153 E af 31.5.2013, s. 9.
(13) EUT C 74 E af 13.3.2012, s. 19.
(14) EUT C 50 E af 21.2.2012, s. 55.
(15) EUT C 184 E af 6.8.2009, s. 75.
(16) EUT C 292 E af 1.12.2006, s. 131.
(17) EUT C 17 af 18.1.2017, s. 40.
(18) Arbejdsdokument fra ESPON. Luxembourg, ESPON EGTC, marts 2017.
(19) Eurostat, 2016-udgaven af "The EU in the World".
(20) Eurostat, 2016-udgaven af "Eurostat Regional Yearbook".


Handlingsplan for finansielle tjenesteydelser i detailleddet
PDF 285kWORD 61k
Europa-Parlamentets beslutning af 14. november 2017 om handlingsplan for finansielle tjenesteydelser i detailleddet (2017/2066(INI))
P8_TA(2017)0428A8-0326/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens grønbog af 30. april 2007 om finansielle tjenesteydelser i detailleddet i det indre marked (COM(2007)0226),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF(1) (forbrugerkreditdirektivet),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/103/EF af 16. september 2009 om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse(2) (motorkøretøjsforsikringsdirektiv),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 924/2009 af 16. september 2009 om grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001(3),

–  der henviser til Kommissionens grønbog af 11. januar 2012 med titlen "På vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger" (COM(2011)0941),

–  der henviser til rapporten fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger fra 2014 om god praksis for sammenligningswebsteder,

–  der henviser til udtalelsen fra april 2016 fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger, "Opinion to EU Institutions on a Common Framework for Risk Assessment and Transparency for IORPs",

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010(4) (realkreditdirektivet),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og om ophævelse af direktiv 1999/93/EF(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til betalingskonti med basale funktioner(7) (direktivet om betalingskonti),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 8. august 2014 om de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'erne) og Det Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS) og disses virksomhed (COM(2014)0509),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/751 af 29. april 2015 om interbankgebyrer for kortbaserede betalingstransaktioner(8),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked, om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF(9),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97 af 20. januar 2016 om forsikringsdistribution(10) (direktivet om forsikringsdistribution),

–  der henviser til Kommissionens grønbog af 10. december 2015 med titlen: "finansielle tjenesteydelser i detailleddet: bedre produkter, større udvalg og flere muligheder for forbrugere og virksomheder" (COM(2015)0630),

–  der henviser til Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds svar af 21. marts 2016 om Kommissionens grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet,

–  der henviser til "Special Eurobarometer 446" fra juli 2016 om finansielle produkter og tjenesteydelser,

–  der henviser til sin beslutning af 22. november 2016 om grønbogen om finansielle tjenesteydelser i detailleddet(11),

–  der henviser til rapporten fra 2016 fra Better Finance med titlen "Pension Savings: The Real Return",

–  der henviser til sin beslutning af 17. maj 2017 om Finansteknologi: Teknologiens indflydelse på finanssektorens fremtid(12),

–  der henviser til Kommissionens høringsdokument af 21. marts 2017 om evaluering af ESA'erne,

–  der henviser til Kommissionens handlingsplan af 23. marts 2017 med titlen "Handlingsplan for finansielle tjenesteydelser til forbrugerne: bedre produkter, større udvalg" (COM(2017)0139),

–   der henviser til det britiske finanstilsyn FCA's markedsundersøgelse vedrørende aktivforvaltning fra juni 2017,

–  der henviser til protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union,

–  der henviser til protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0326/2017),

A.  der henviser til, at EU-markedet for finansielle tjenesteydelser i detailleddet stadig er underudviklet og meget fragmenteret, sideløbende med det arbejde, der pågår i forskellig medlemsstater; der derfor henviser til, at der er behov for en hurtig og effektiv indsats for at fremme innovation, som er til gavn for slutbrugerne, og samtidig frigøre det indre markeds fulde potentiale for finansielle tjenesteydelser i detailleddet, og som ville fremme konkurrenceevnen, give lavere priser og sikre et større og mere varieret udvalg af produkter;

B.  der henviser til, at vi fortsat bør være ambitiøse med hensyn til at bryde de nationale barrierer ned og inddæmme de eksisterende tendenser, som blokerer for innovation inden for finansielle tjenesteydelser i detailleddet; opfordrer Kommissionen og Rådet til at være mere ambitiøse, hvad angår grænseoverskridende detailinvesteringer inden for kapitalmarkedsunionen, ved ikke blot at tage fat på de lette problemer, men også de største hindringer for dette marked såsom sprogbarrierer, frygt for svig eller kriminalitet, usikkerhed omkring de skattemæssige konsekvenser, forskelle i værdipapir- og selskabslovgivningen, manglende viden om klage- og insolvensprocedurer og manglende tillid til forbrugerbeskyttelsesrammer;

C.  der påpeger, at et EU-detailmarked for finansielle tjenesteydelser kun vil blive rentabelt, hvis det giver forbrugerne og de finansielle tjenesteydere en reel merværdi ved at sikre reel konkurrence og forbrugerbeskyttelse, navnlig i forbindelse med produkter, der er nødvendige for at deltage i det økonomiske liv og for sårbare forbrugere;

D.  der henviser til, at "Special Eurobarometer 446" konkluderer, at EU-borgerne stadig fortrinsvis køber finansielle produkter eller tjenesteydelser i deres eget land og ofte end ikke udtrykker noget behov for eller ønske om at få adgang til sådanne tjenester i andre lande, uanset at der også findes faktiske barrierer, der forhindrer dem i at gøre det; der henviser til, at selv inden for deres egen medlemsstat opsøger kun en lille andel mere attraktive tilbud og skifter udbyder; der henviser til, at den deraf følgende mangel på (grænseoverskridende) konkurrence kan forhindre forbrugerne og de små investorer i at gøre den bedste handel, når de køber finansielle produkter og tjenesteydelser;

E.  der henviser til, at finansteknologi (FinTech) i henhold til den definition, som det fastlagde i sin beslutning af 17. maj 2017, bør forstås som finansiering ved hjælp af eller via nye teknologier, der har konsekvenser for alle grene af den finansielle sektor, fra bankvirksomheder til forsikringsvirksomheder, pensionsfonde, investeringsrådgivere, betalingstjenester og markedsinfrastrukturer; der henviser til, at anvendelse af teknologier til levering af finansielle tjenesteydelser i detailleddet potentielt kan bidrage til at fjerne visse hindringer for det indre marked og fremme sektorens operationelle effektivitet; der henviser til, at digitalisering ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at overvinde disse hindringer; der henviser til, at en bedre integration af grænseoverskridende finansielle tjenesteydelser i detailleddet og bedre information om de muligheder, som markedet byder på, kan bidrage til at stimulere den informerede efterspørgsel og dermed højne kvalitetsstandarderne på dette område;

1.  bemærker, at Kommissionens handlingsplan om finansielle tjenesteydelser til forbrugerne omfatter nogle af de udfordringer, som Europa-Parlamentet tager op i sin betænkning om grønbogen om finansielle tjenesteydelser i detailleddet med henblik på at sikre forbrugerbeskyttelse i forbindelse med at opnå et robust teknologibaseret indre marked for detailsalg af finansielle tjenester, samtidig med at de beskytter forbrugerne, tilskynder til konkurrence, sikrer databeskyttelse, sænker priserne og bekæmper skattesvig, skatteunddragelse, skatteundgåelse og hvidvaskning af penge; mener ikke desto mindre, at handlingsplanen ikke lever op til ambitionen om at skabe lovgivningsmæssige rammer, der fremmer gennemsigtighed, vækst og innovation samt et højt niveau af tillid blandt virksomheder og forbrugere til finansielle produkter i detailleddet; bemærker de fortsat høje og uigennemsigtige gebyrer og provisioner i forbindelse med private pensioner, investeringsfonde og andre detailprodukter, der i væsentligt omfang reducerer det reelle afkast for detailinvestorer; deler dog Kommissionens opfattelse, at gennemførelsen og anvendelsen af de retsakter, som er opstillet i de senere år på området for finansielle tjenesteydelser, herunder MIFID2 og IDD, bør opretholdes og prioriteres, samtidig med at nye lovgivningsmæssige initiativer bør forelægges, hvis det er nødvendigt;

2.  glæder sig over udviklingen af nye finansielle tjenesteydelser og institutioner, der bidrager til konkurrence på de finansielle markeder og giver nye muligheder for forbrugerne; bemærker imidliertid, at FinTech-finansieringen i Europa i 2016 kun beløb sig til 2,2 mia. USD sammenlignet med 12,8 mia. USD i USA og 8,6 mia. USD i Kina, hvilket viser, at der er et presserende behov for en hurtig mentalitetsændring og en tilstrækkelig lovgivningsmæssig tilpasning til den teknologiske udvikling, for at Europa kan blive et førende marked for innovation; understreger, at et ægte indre detailmarked for finansielle tjenesteydelser med et højt niveau af forbrugerbeskyttelse og lige konkurrencevilkår for nye markedsdeltagere vil gøre EU attraktivt som centrum for innovative finansielle tjenesteydelser og give forbrugerne et større og bedre udvalg til lavere priser; understreger, at selv om revolutionerende teknologier er en udfordring for lovgivningen, giver de også store muligheder for innovation, som er til gavn for slutbrugere, og virker stimulerende på den økonomiske vækst og jobskabelsen;

3.  finder det afgørende at sikre, at finansielle tjenesteydelser af enhver art — inklusive, men ikke begrænset til, åbning af anfordrings- og opsparingskonti og udstedelse af bankkort, forbrugslån og realkreditlån, forsikring og statsgæld — kan leveres på tværs af grænserne;

4.  mener, at det strider mod principperne for det indre marked for finansielle tjenesteydelser i detailleddet at kræve, at kunderne skal have bopæl i den medlemsstat, hvor det finansielle produkt – herunder statsobligationer – udbydes, eller være i besiddelse af et nationalt identitetskort udstedt af den pågældende medlemsstat, for at kunne få produktet leveret;

5.  mener, at det ville være gavnligt at gøre det lettere for detailinvestorer at erhverve statsobligationer;

6.  mener, som det fremgår af punkt 135 i dets beslutning af 14. februar 2017 om årsberetningen om EU's konkurrencepolitik(13), at anfordrings- og opsparingskonti ikke bør være gebyrpligtige for brugerne, medmindre de er knyttet sammen med specifikke tjenester;

7.  understreger, at adgang til kontanter via hæveautomater er en væsentlig offentlig tjeneste, som skal ydes uden nogen diskriminerende eller unfair praksisser og derfor ikke må indebære nogen uforholdsmæssige omkostninger;

8.  minder Kommissionen om, at finansieringsinstitutter fortsætter med at annullere betalingskort, såfremt indehaveren flytter til en anden medlemsstat, og opfordrer til, at der træffes foranstaltninger i denne henseende, herunder ved at gøre de nationale myndigheder opmærksom på problemet;

9.  glæder sig over, at handlingsplanen sigter mod at løse en række vigtige problemer, og at den på visse områder indeholder specifikke foranstaltninger, som skal iværksættes af Kommissionen, med en klar tidsplan;

10.  mener, at Kommissionen bør spille en mere proaktiv rolle i forbindelse med kapitalmarkedsunionen og nøje inddrage Europa-Parlamentet som led i gennemførelsen af Parisaftalen om at støtte det voksende marked for socialt ansvarlige investeringer ved at fremme bæredygtige investeringer, gennem levering af effektive og standardiserede oplysninger omkring miljø, sociale forhold og selskabsledelse (ESG) fra børsnoterede selskaber og finansielle formidlere og tilstrækkelig afspejling af sådanne kriterier i investeringsforvaltningssystemer og oplysningskrav; opfordrer desuden Kommissionen til at fremme miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) "vurderingstjenester" og en sammenhængende ramme for markedet for grønne obligationer, som bygger på Kommissionens relevante undersøgelse og det arbejde, der udføres af G20's studiegruppe om den grønne økonomi; anmoder Kommissionen om at forelægge et forslag om oprettelse af en "EU-opsparingskonto" med henblik på at frigøre langsigtet finansiering og støtte den økologiske omstilling i Europa;

11.  understreger betydningen af, at hovedfinanscentrene leverer dynamiske markeder for tjenesteydelser i detailleddet;

12.  mener, at en høj grad af forbrugerbeskyttelse og gennemsigtighed er af afgørende betydning for udviklingen af et indre marked for finansielle tjenesteydelser i detailleddet; insisterer navnlig på behovet for at sikre beskyttelsen af sårbare forbrugere gennem en effektiv gennemførelse af betalingskontodirektivet og af yderligere nødvendige foranstaltninger såsom finansielle uddannelsespolitikker; mener, at EU's og medlemsstaternes finansielle forbrugerlovgivning skal styrkes og håndhæves og om nødvendigt harmoniseres yderligere i alle medlemsstater;

13.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at princippet om "samme service, samme risiko, samme regel, samme tilsyn" anvendes, således at konkurrencen ikke fordrejes, navnlig i forbindelse med fremkomsten af nye markedsaktører; påpeger, at disse regler ikke må bremse innovationen; opfordrer indtrængende Kommissionen til at præcisere anvendelsen af bestemmelserne om hensynet til almenvellet, som medlemsstaterne for øjeblikket indirekte kan anvende til at blokere for nye produkter på deres marked, og give ESA'erne mulighed for at fungere aktivt som mægler mellem medlemsstaterne, når der er modstridende fortolkninger om anvendelsen af disse bestemmelser;

14.  understreger, at et europæisk detailmarked for finansielle tjenesteydelser skal være til gavn for SMV'er med hensyn til både udbud og efterspørgsel, præciserer, at dette for så vidt angår udbud betyder sikring af forbedret adgang til finansiering for SMV'er, medens det med hensyn til efterspørgsel betyder, at SMV'er skal have nemmere adgang til grænseoverskridende markeder; fremhæver, at øget konkurrence ikke må være til ulempe for SMV'er, der yder finansielle tjenester i detailleddet på lokalt plan;

15.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at de europæiske tilsynsførende på finansområdet, EBA, ESMA og EIOPA, har tilstrækkelige ressourcer og beføjelser til at udføre alle deres regulerings- og tilsynsmæssige opgaver af hensyn til forbrugerbeskyttelsen;

16.  opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at indføre en 29. ordning for finansielle detailprodukter; opfordrer endvidere Kommissionen til at undersøge muligheden for at skabe en harmoniseret retlig ramme med standardiserede valgmuligheder for de mest almindeligt anvendte finansielle produkter i EU svarende til modellen for en basal bankkonto og et paneuropæisk pensionsprodukt (PEPP);

Foranstaltning 1 – Lavere gebyrer for transaktioner i anden valuta end euro

17.  minder om, at gebyrerne for grænseoverskridende betalinger uden for euroområdet stadig er høje; opfordrer derfor Kommissionen til hurtigst muligt at foreslå en ændring af forordning (EF) nr. 924/2009 med henblik på at reducere gebyrerne for grænseoverskridende transaktioner i samtlige medlemsstater; beklager i denne forbindelse, at der ikke eksisterer et fælles europæisk onlinebetalingsinstrument, f.eks. en EU-dækkende, europæisk ejet kredit- eller betalingskortordning;

Foranstaltning 2 – Gennemsigtighed i forbindelse med valutaomregning

18.  understreger, at håndhævelse af den nuværende lovgivning er afgørende for at tackle problemet med manglende gennemsigtighed i "dynamisk valutaomregning"; påpeger, at direktiv (EU) 2015/2366 forpligter forretningsdrivende til klart at fremhæve og forelægge de samlede omkostninger ved dynamisk valutaomregning for forbrugerne, herunder når disse forbrugere foretager hævninger i pengeautomat, der involverer valutaomregning; understreger imidlertid, at forbrugerne skal kunne vælge de bedste omregningskurser og være informeret om gebyrer og andre ekstraomkostninger, når de foretager transaktioner, betalinger i udlandet eller hævninger i pengeautomat, herunder når der anvendes dynamisk valutaomregning; opfordrer Kommissionen til at sikre, at udbydere angiver ethvert tillæg til vekselkursen som et gebyr som led i den påkrævede information om omkostninger og gebyrer i henhold til det reviderede betalingstjenestedirektiv (PSD2) og at de kurser, der tilbydes af forskellige udbydere af finansielle tjenesteydelser, fremlægges på en gennemsigtig måde; bemærker, at øget finansiel forståelse blandt forbrugerne er en afgørende forudsætning for at nå dette mål; anbefaler udførelse af testkøb ("mystery shopping") på EU-plan for at vurdere og rapportere offentligt om hindringer for grænseoverskridende adgang, servicekvalitet og overholdelse af EU-lovgivningen samt overvåge udviklingen inden for varer og tjenesteydelser;

Foranstaltning 3 – Lettere produktskift

19.  henleder opmærksomheden på, at forbrugerne sjældent skifter leverandører af bankprodukter og skadesforsikring, hvilket medfører en af de største hindringer for nye deltagere på det grænseoverskridende detailmarked, og opfordrer derfor Kommissionen til at gøre det lettere for forbrugerne at skifte til mere fordelagtige finansielle tjenesteydelser i detailleddet i hele EU samt at opsige finansielle kontrakter, optage lån og få adgang til andre finansielle produkter, der er til rådighed på tværs af grænserne; fremhæver det store potentiale i leveringen af grænseoverskridende forsikringsprodukter, som f.eks. motorkøretøjsforsikringer; bemærker imidlertid, at princippet om aftalefrihed giver finansielle institutioner mulighed for at beslutte, med hvem de indgår en kontrakt; opfordrer indtrængende Kommissionen til i denne forbindelse at anerkende betydningen af at kontrollere aggressiv lånepraksis og lån som forskud på forventet indkomst, hvilket har resulteret i en udnyttelse af sårbare forbrugere og SMV'er;

20.  bifalder Kommissionens hensigt om at indarbejde resultaterne af direktivet om betalingskonti for at gøre det lettere at skifte udbydere af finansielle tjenesteydelser og produkter; opfordrer Kommissionen til at forelægge lovgivningsinitiativer, der er specifikt rettet mod den finansielle sektor med henblik på at sætte en stopper for uberettiget geografisk blokering for at gøre det lettere for forbrugerne at skifte til mere fordelagtige detailtjenester i andre medlemsstater; påpeger, at tilstrækkelig information og forbrugerbeskyttelse vil være en forudsætning for at opnå dette;

Foranstaltning 4 – Sammenligningswebsteder

21.  fremhæver nytteværdien af en velstruktureret og brugervenlig sammenligningsportal på EU-plan, der dækker de europæiske finansielle detailmarkeder i deres helhed; opfordrer Kommissionen til at undersøge de eksisterende uafhængige portaler i medlemsstaterne til dette formål; understreger, at sammenligningsværktøjer skal være nøjagtige og relevante for forbrugerne og ikke kun fokusere på produkternes pris, men også på deres kvalitet, samtidig med at de tager hensyn til andre kriterier såsom eksistens af branchenetværk, personlige kontakter og bæredygtigheden af forretningsmetoder, ligesom det bør erindres, at kun produkter af samme art kan sammenlignes; påpeger, at produkter kun bør sammenlignes med tilsvarende produkter for at undgå at forvirre forbrugerne;

22.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme redskaber såsom kvikskranker, som kan styrke konkurrencen og bistå virksomheder, der yder finansielle tjenester i detailleddet;

Foranstaltning 5 — Bedre motorkøretøjsforsikring

23.  er af den opfattelse, at efter Kommissionens REFIT-evaluering af direktivet om motorkøretøjsforsikring vil ændringer være afgørende for at sikre erstatning til ofre for trafikuheld og fremme grænseoverskridende mobilitet og anerkendelse af bonusser for skadefri kørsel, ligesom det i lyset af EU-Domstolens domme er vigtigt, at anvendelsesområdet for direktivet om motorkøretøjsforsikring revideres hurtigst muligt for at adressere problemet med manglende anerkendelse af bonusser for skadesfri kørsel og sikre, at det anvendes i overensstemmelse med lovgivernes intentioner;

Foranstaltning 6 – Gennemsigtig prissætning for billeje

24.  opfordrer Kommissionen til at undersøge, om der er behov for yderligere initiativer i forhold til biludlejningsfirmaer, som sælger forsikringer, med henblik på at sikre en gennemsigtig prisfastsættelse, der dækker alle biludlejningsfirmaer på tværs af medlemsstaterne;

Foranstaltning 7 – Et stærkere indre marked for forbrugerkredit

25.  understreger, at bekæmpelse af overdreven gældsætning blandt forbrugerne skal prioriteres, hvis Kommissionen ønsker at udforske måder, hvorpå man kan lette grænseoverskridende adgang til lån; opfordrer til en indsats for at klarlægge, hvordan gældsinformation kan koordineres, under fuld overholdelse af EU-retten, herunder databeskyttelseslovgivningen og forbrugerbeskyttelse, således at hver enkelt kreditor ved, hvor stærkt forgældet en kunde er, inden vedkommende tilbydes mere kredit, hvilket vil føre til et mere effektivt marked, hvor kreditgivere kan konkurrere mod hinanden; opfordrer med henblik herpå til en omfattende evaluering af årsagerne til overdreven gældsætning blandt forbrugerne; minder om, at finansiel uddannelse er et effektivt middel til at beskytte forbrugere, der er i risiko for overdreven gældsætning; opfordrer i den forbindelse indtrængende Kommissionen om at fremme den finansielle uddannelse og samarbejdet mellem de forskellige interessenter på dette vigtige område; minder i forbindelse med de finansielle institutioners øgede anvendelse af forbrugerdata eller big data om bestemmelserne i den generelle forordning om databeskyttelse, der giver den registrerede ret til at få en redegørelse for en afgørelse, som er truffet som følge af en automatisk behandling, og til at bestride afgørelsen; understreger behovet for at sikre, at ukorrekte oplysninger kan ændres, og at der kun anvendes verificerbare og relevante data; opfordrer alle interessenter til at øge bestræbelserne på at sikre håndhævelsen af disse rettigheder; er af den opfattelse, at samtykke til anvendelse af personoplysninger skal være dynamisk, og at den registrerede skal være i stand til at ændre og tilpasse sit samtykke;

Foranstaltning 8 – Rimelige regler for forbrugerbeskyttelse

26.  opfordrer Kommissionen til omhyggeligt at vurdere, hvorvidt nationale forbrugerbeskyttelsesregler og -praksisser ikke fungerer som urimelige hindringer for grænseoverskridende investeringer, og hvorvidt de som krævet i den gældende lovgivning om det indre marked og retspraksis er begrundet i tvingende almene hensyn, der er nødvendige og står i et passende forhold til de tilsigtede mål; understreger, at de relevante EU-regler om forbrugerbeskyttelse ofte bevidst giver et vist spillerum for den nationale gennemførelse, således at EU-lovgivningen kan indarbejdes i de eksisterende nationale regler; understreger dog, at fjernelse af nationale barrierer ikke må opnås på bekostning af forbrugerbeskyttelsen, og at forbrugerbeskyttelse bør vedblive at være en overordnet prioritet ved udformningen af lovgivning; finder det betænkeligt, at en stor del af den dokumentation, som udbydere af finansielle produkter og tjenester i detailleddet producerer som svar på EU-lovgivning, reelt ikke er strengt påkrævet i lovgivningen og i praksis er til ringe eller ingen gavn for forbrugerne, samtidig med at den udgør en byrde, der kan resultere i unødigt høje omkostninger for forbrugerne; opfordrer Kommissionen til at gennemgå denne dokumentation med det formål at strømline den, uden at det går ud over forbrugerbeskyttelsen; understreger, at adgangen til relevant og forståelig information er afgørende for at give forbrugerne mulighed for at træffe informerede økonomiske beslutninger; bemærker imidlertid, at det er kvaliteten og ikke kvantiteten af den leverede information, der er afgørende; understreger, at det er nødvendigt at koordinere de krav til kundeinformation, der er fastlagt i forskellige EU-retsakter, så effektivt som muligt; understreger, at man bør undgå overlappende eller modstridende informationskrav for ikke at skabe unødvendigt papirarbejde og unødvendige udgifter og for ikke at forvirre kunderne;

27.  opfordrer Kommissionen til at overveje en omnibus-lovgivning for at bevæge sig væk fra det nuværende silobaserede patchwork af direktiver (MiFID, IDD, AIFMD osv.) og hen imod en solid og ensartet ramme for gennemsigtighed på forbrugerområdet uden unødig kompleksitet for udbydere af finansielle tjenester, herunder med tilsynsmæssig konvergens mellem medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at fremme en udvidet brug af ESA'ernes forbrugerbeskyttelsesmandat i den sektorspecifikke lovgivning og tage hensyn hertil i forbindelse med den kommende revision af finansieringen og forvaltningen af ESA'erne; opfordrer Kommissionen til at give ESA'erne mandat til at stå i spidsen for arbejdet med indbyrdes tilnærmelse af de metoder, medlemsstaterne anvender i deres tilsyn med forretningsskik;

28.  påskønner Kommissionens intentioner om at iværksætte en kampagne, der skal udbrede kendskabet til FIN-NET, et netværk, der hjælper forbrugerne med at gøre deres rettigheder gældende uden at skulle gå rettens vej ved at finde frem til et alternativt tvistbilæggelsesorgan; mener, at FIN-NET bør forbedre sin dækning yderligere ved at tydeliggøre sin rolle og forbedre sit websted;

Foranstaltning 9 – Bedre motorkøretøjsforsikring

29.  opfordrer Kommissionen til at foreslå harmoniserede standarder og principper for vurdering af kreditværdighed på tværs af grænserne for at mindske risikoen for en stigende gældsætning ved at fremme EU-dækkende onlinekredit og i den forbindelse tage nøje hensyn til konklusionerne i de offentliggjorte rapporter om gennemførelse af realkreditdirektivet og forbrugerkreditdirektivet;

Foranstaltning 10 – Finansiel teknologi til finansielle tjenesteydelser i detailleddet

30.  anerkender forbrugernes ret til at bruge software til selv at initiere betalinger og udveksle oplysninger;

31.  støtter Kommissionens intentioner om at fremlægge en altomfattende handlingsplan for finansteknologi inden for rammerne af strategierne for kapitalmarkedsunionen og det digitale indre marked og bidrage til et effektivt og velfungerende integreret teknologibaseret indre marked for finansielle tjenesteydelser til fordel for alle europæiske slutbrugere, og samtidig sikre lige muligheder; støtter Kommissionens oprettelse af en FinTech-taskforce; påpeger, at det nye landskab, der udspringer af udviklingen af Fintech, gør det nødvendigt at udvikle en række nye hensigtsmæssige beskyttelsesforanstaltninger, såsom bl.a. uddannelse af forbrugerne i brugen af nye produkter eller regler om bekæmpelse af hvidvaskning af penge og gearing på Fintech-kreditplatforme;

32.  opfordrer Kommissionen til at undersøge Europa-Parlamentets beslutning om finansteknologi: teknologiens indflydelse på finanssektorens fremtid og til at fremme forbrugerbeskyttelse, sikkerhed, innovation og fair konkurrence og sikre, at princippet om "samme tjenester, samme risici, samme regler, samme tilsyn" anvendes på alle virksomheder, uanset sektor og hjemsted; understreger, at finansteknologi bør betragtes som finansiering muliggjort af eller via nye teknologier, der har konsekvenser for hele den finansielle sektor, fra bankvirksomheder til forsikringsvirksomheder, pensionsfonde, investeringsrådgivere, betalingstjenester og markedsinfrastrukturer;

33.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at skabe et miljø, der er fremmende for innovative løsninger; bemærker, at innovative virksomheder såsom FinTech-virksomheder skaber den konkurrence, der er nødvendig for at skabe et effektivt marked for finansielle tjenesteydelser i detailleddet;

34.  understreger, at forskellige finansielle institutioner under betegnelsen FinTech har det samme ansvar over for kunder og for den finansielle stabilitet som tilsvarende institutioner og tjenester af traditionel karakter;

Foranstaltning 11 – Digital identitetskontrol

35.  understreger potentialet i e-signaturer og e-identifikation til at lette transaktioner og opfordrer Kommissionen til at bygge videre på arbejdet med eIDAS-forordningen; understreger, at det er nødvendigt at tage hensyn til personer, der ikke er i stand til eller ikke ønsker at bruge e-signaturer eller e-identifikation; er fortaler for interoperabilitet af grænseoverskridende e-identifikation inden for sektoren for finansielle tjenesteydelser og opfordrer til, at der sikres lige vilkår i samtlige medlemsstater (og eventuelt også i EØS-landene og Schweiz); anmoder desuden Kommissionen om straks at vurdere de nuværende lovgivningsmæssige hindringer for e-identifikationsteknikker og understreger, at alle initiativer bør være teknologineutrale;

36.  gentager, at Kommissionen er nødt til at identificere og fjerne lovgivningsmæssige hindringer for anvendelse af paneuropæiske elektroniske signatursystemer for levering til finansielle tjenesteydelser og derved lette den grænseoverskridende digitale onboardingproces i hele EU, uden at det påvirker sikkerhedsniveauet i eksisterende systemer eller deres evne til at opfylde kravene i det fjerde direktiv om bekæmpelse af hvidvaskning af penge;

Foranstaltning 12 – Salg af finansielle tjenesteydelser online

37.  understreger behovet for at tilpasse EU's eksisterende retlige rammer for den digitale verden med henblik på at modvirke forbrugerbeskyttelsesrisici, der er forbundet med digitalt fjernsalg, således at der skabes nye forretningsmuligheder for europæiske virksomheder og FinTech-virksomheder; påpeger de risici for forbrugeren, der er forbundet med online-spil præsenteret som finansielle produkter, dvs. binære optioner; mener, at et stærkt og harmoniseret europæisk tilsyn er nødvendigt for at beskytte forbrugerne og undgå lovgivningsmæssige smuthuller; understreger, at de europæiske forbrugerbeskyttelsesstandarder finder anvendelse, uanset om salget foregår via traditionelle eller moderne distributionskanaler;

38.  understreger betydningen af cybersikkerhed og beklager, at Kommissionen i sin handlingsplan ikke tager fat på spørgsmål om cybersikkerhed; opfordrer derfor Kommissionen til at gøre dette til en opgave for sin taskforce;

39.  understreger behovet for at bevare filialbaserede forretningsbanker, som tilbyder væsentlige offentlige tjenester og navnlig er til gavn for SMV'er, ældre og sårbare forbrugere, som er mindre villige til at benytte elektroniske banktjenester og foretrækker personlig kontakt; erkender, at filiallukninger forringer den finansielle infrastruktur på lokalt plan og kan være ekstremt skadelig for lokalsamfundene;

40.  bemærker, at de finansielle institutioners øgede anvendelse af forbrugerdata eller big data kan medføre fordele for forbrugerne, f.eks. udvikling af mere skræddersyede, segmenterede og billigere tilbud baseret på en mere effektiv fordeling af risiko og kapital; er på den anden side betænkelig ved udviklingen af dynamisk prisdannelse og dens potentiale for at stille forbrugerne værre for så vidt angår sammenligneligheden af tilbud og dermed også den effektive konkurrence og risikodeling og gensidiggørelse i kredit- og forsikringssektoren;

o
o   o

41.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 133 af 22.5.2008, s. 66.
(2) EUT L 263 af 7.10.2009, s. 11.
(3) EUT L 266 af 9.10.2009, s. 11.
(4) EUT L 60 af 28.2.2014, s. 34.
(5) EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349.
(6) EUT L 257 af 28.8.2014, s. 73.
(7) EUT L 257 af 28.8.2014, s. 214.
(8) EUT L 123 af 19.5.2015, s. 1.
(9) EUT L 337 af 23.12.2015, s. 35.
(10) EUT L 26 af 2.2.2016, s. 19.
(11) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0434.
(12) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0211.
(13) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0027.

Juridisk meddelelse