Indeks 
Vedtagne tekster
Onsdag den 15. november 2017 - StrasbourgEndelig udgave
Perioden for vedtagelse af delegerede retsakter ***I
 Udnævnelse af et medlem af Revisionsretten - Karel Pinxten
 Udnævnelse af et medlem af Revisionsretten – Pietro Russo
 Udnævnelse af et medlem af Revisionsretten – Hannu Takkula
 Udnævnelse af et medlem af Revisionsretten – Baudilio Tomé Muguruza
 Udnævnelse af et medlem af Revisionsretten – Bettina Jakobsen
 Udnævnelse af et medlem af Revisionsretten – João Alexandre Tavares Gonçalves de Figueiredo
 Udnævnelse af et medlem af Revisionsretten – Iliana Ivanova
 Beskyttelse mod dumpet og subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union ***I
 Retssikkerhed i Malta
 Multilaterale forhandlinger med henblik på den 11. WTO-ministerkonference
 Det Østlige Partnerskab: Topmødet i november 2017
 Handlingsplan for naturen, mennesket og økonomien
 Situationen for retsstaten og demokratiet i Polen

Perioden for vedtagelse af delegerede retsakter ***I
PDF 243kWORD 43k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. november 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af direktiv 2010/40/EU for så vidt angår perioden for vedtagelse af delegerede retsakter (COM(2017)0136 – C8-0116/2017 – 2017/0060(COD))
P8_TA(2017)0429A8-0332/2017

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0136),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 91 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0116/2017),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 5. juli 2017(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 27. oktober 2017 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0332/2017),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 15. november 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2017/... om ændring af direktiv 2010/40/EU for så vidt angår perioden for vedtagelse af delegerede retsakter

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2017/2380.)

(1) EUT C 345 af 13.10.2017, s. 67.


Udnævnelse af et medlem af Revisionsretten - Karel Pinxten
PDF 238kWORD 47k
Europa-Parlamentets afgørelse af 15. november 2017 om den foreslåede udnævnelse af Karel Pinxten til medlem af Revisionsretten (C8-0328/2017 – 2017/0812(NLE))
P8_TA(2017)0430A8-0336/2017

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 286, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0328/2017),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 121,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0336/2017),

A.  der henviser til, at Parlamentets Budgetkontroludvalg foretog en bedømmelse af den indstillede kandidats papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i artikel 286, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

B.  der henviser til, at Budgetkontroludvalget på sit møde den 19. oktober 2017 foretog en høring af den af Rådet foreslåede kandidat til hvervet som medlem af Revisionsretten;

1.  afgiver negativ udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af Karel Pinxten til medlem af Revisionsretten;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.


Udnævnelse af et medlem af Revisionsretten – Pietro Russo
PDF 235kWORD 47k
Europa-Parlamentets afgørelse af 15. november 2017 om den foreslåede udnævnelse af Pietro Russo til medlem af Revisionsretten (C8-0329/2017 – 2017/0813(NLE))
P8_TA(2017)0431A8-0337/2017

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 286, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0329/2017),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 121,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0337/2017),

A.  der henviser til, at Parlamentets Budgetkontroludvalg foretog en bedømmelse af den indstillede kandidats papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i artikel 286, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

B.  der henviser til, at Budgetkontroludvalget på sit møde den 19. oktober 2017 foretog en høring af den af Rådet foreslåede kandidat til hvervet som medlem af Revisionsretten;

1.  afgiver positiv udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af Pietro Russo til medlem af Revisionsretten;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.


Udnævnelse af et medlem af Revisionsretten – Hannu Takkula
PDF 237kWORD 47k
Europa-Parlamentets afgørelse af 15. november 2017 om den foreslåede udnævnelse af Hannu Takkula til medlem af Revisionsretten (C8-0330/2017 – 2017/0814(NLE))
P8_TA(2017)0432A8-0338/2017

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 286, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0330/2017),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 121,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0338/2017),

A.  der henviser til, at Parlamentets Budgetkontroludvalg foretog en bedømmelse af den indstillede kandidats papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i artikel 286, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

B.  der henviser til, at Budgetkontroludvalget på sit møde den 19. oktober 2017 foretog en høring af den af Rådet foreslåede kandidat til hvervet som medlem af Revisionsretten;

1.  afgiver positiv udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af Hannu Takkula til medlem af Revisionsretten;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.


Udnævnelse af et medlem af Revisionsretten – Baudilio Tomé Muguruza
PDF 238kWORD 47k
Europa-Parlamentets afgørelse af 15. november 2017 om den foreslåede udnævnelse af Baudilio Tomé Muguruza til medlem af Revisionsretten (C8-0331/2017 – 2017/0815(NLE))
P8_TA(2017)0433A8-0342/2017

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 286, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0331/2017),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 121,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0342/2017),

A.  der henviser til, at Parlamentets Budgetkontroludvalg foretog en bedømmelse af den indstillede kandidats papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i artikel 286, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

B.  der henviser til, at Budgetkontroludvalget på sit møde den 26. oktober 2017 foretog en høring af den af Rådet indstillede kandidat til hvervet som medlem af Revisionsretten;

1.  afgiver positiv udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af Baudilio Tomé Muguruza til medlem af Revisionsretten;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.


Udnævnelse af et medlem af Revisionsretten – Bettina Jakobsen
PDF 237kWORD 47k
Europa-Parlamentets afgørelse af 15. november 2017 om den foreslåede udnævnelse af Bettina Jakobsen til medlem af Revisionsretten (C8-0332/2017 – 2017/0816(NLE))
P8_TA(2017)0434A8-0341/2017

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 286, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0332/2017),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 121,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0341/2017),

A.  der henviser til, at Parlamentets Budgetkontroludvalg foretog en bedømmelse af den indstillede kandidats papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i artikel 286, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

B.  der henviser til, at Budgetkontroludvalget på sit møde den 26. oktober 2017 foretog en høring af den af Rådet indstillede kandidat til hvervet som medlem af Revisionsretten;

1.  afgiver positiv udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af Bettina Jakobsen til medlem af Revisionsretten;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.


Udnævnelse af et medlem af Revisionsretten – João Alexandre Tavares Gonçalves de Figueiredo
PDF 242kWORD 47k
Europa-Parlamentets afgørelse af 15. november 2017 om den foreslåede udnævnelse af João Alexandre Tavares Gonçalves de Figueiredo til medlem af Revisionsretten (C8-0333/2017 – 2017/0817(NLE))
P8_TA(2017)0435A8-0343/2017

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 286, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0333/2017),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 121,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0343/2017),

A.  der henviser til, at Parlamentets Budgetkontroludvalg foretog en bedømmelse af den indstillede kandidats papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i artikel 286, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

B.  der henviser til, at Budgetkontroludvalget på sit møde den 26. oktober 2017 foretog en høring af den af Rådet indstillede kandidat til hvervet som medlem af Revisionsretten;

1.  afgiver positiv udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af João Alexandre Tavares Gonçalves de Figueiredo til medlem af Revisionsretten;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.


Udnævnelse af et medlem af Revisionsretten – Iliana Ivanova
PDF 235kWORD 47k
Europa-Parlamentets afgørelse af 15. november 2017 om den foreslåede udnævnelse af Iliana Ivanova til medlem af Revisionsretten (C8-0334/2017 – 2017/0818(NLE))
P8_TA(2017)0436A8-0344/2017

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 286, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0334/2017),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 121,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0344/2017),

A.  der henviser til, at Parlamentets Budgetkontroludvalg foretog en bedømmelse af den indstillede kandidats papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i artikel 286, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

B.  der henviser til, at Budgetkontroludvalget på sit møde den 26. oktober 2017 foretog en høring af den af Rådet indstillede kandidat til hvervet som medlem af Revisionsretten;

1.  afgiver positiv udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af Iliana Ivanova til medlem af Revisionsretten;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.


Beskyttelse mod dumpet og subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union ***I
PDF 254kWORD 51k
Beslutning
Tekst
Bilag
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. november 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2016/1036 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union, og af forordning (EU) 2016/1037 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (COM(2016)0721 – C8-0456/2016 – 2016/0351(COD))
P8_TA(2017)0437A8-0236/2017

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0721),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0456/2016),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 12. maj 2016 om Kinas status som markedsøkonomi(1),

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 11. oktober 2017 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A8-0236/2017),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  tager Kommissionens erklæringer, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning;

3.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 15. november 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/… om ændring af forordning (EU) 2016/1036 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union, og af forordning (EU) 2016/1037 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2017/2321.)

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Kommissionens erklæring om overgang

Kommissionen minder om, at formålet med den nye metode er fortsat at opretholde beskyttelsen af EU-erhvervsgrenen over for urimelig handelspraksis, navnlig hidrørende fra væsentlige markedsfordrejninger. I den forbindelse vil Kommissionen sikre, at EU-erhvervsgrenen ikke pålægges en yderligere byrde, når den søger beskyttelse i henhold til antidumpinginstrumentet, navnlig i forbindelse med potentielle anmodninger om udløbsundersøgelser indgivet efter den nye metodes ikrafttrædelse.

Kommissionens erklæring om artikel 23 og interaktion med Europa-Parlamentet og Rådet

Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet, når den påtænker at udarbejde eller ajourføre en rapport i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra c). Hvis Europa-Parlamentet eller Rådet underretter Kommissionen om, at de er af den opfattelse, at betingelserne for at udarbejde eller ajourføre en rapport i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra c), er opfyldt, træffer Kommissionen passende foranstaltninger og underretter Europa-Parlamentet og Rådet i overensstemmelse hermed.

Kommissionens erklæring vedrørende rapporterne i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra c)

Kommissionen vil hurtigt gøre brug af muligheden for i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra c), at udarbejde rapporter om væsentlige fordrejninger, således at interesserede parter har nævnte rapporter til rådighed, når de fremsætter bemærkninger, som grundforordningens artikel 2, stk. 6a, kan finde anvendelse på. Den vil yde vejledning til interesserede parter om anvendelsen af nævnte rapporter.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0223.


Retssikkerhed i Malta
PDF 192kWORD 51k
Europa-Parlamentets beslutning af 15. november 2017 om retssikkerhed i Malta (2017/2935(RSP))
P8_TA(2017)0438B8-0597/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2, 4, 5, 6, 9 og 10 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til artikel 20 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 6, 7, 8, 10, 11, 12 og 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK) og den hermed forbundne retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,

–  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2014 om EU-borgerskab til salg(1),

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne og til de talrige FN-traktater på menneskerettighedsområdet, der er bindende for alle medlemsstater,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. marts 2014 med titlen "En ny EU-retlig ramme for at styrke retsstatsprincippet" (COM(2014)0158),

–  der henviser forhandlingen om mediefrihed i Malta på plenarmødet den 24. oktober 2017,

–  der henviser til de afsløringer, der blev gjort ved hjælp af Panama-papirerne og Malta-dokumenterne af det internationale konsortium af undersøgende journalister og det europæiske samarbejdsnetværk for undersøgende journalister,

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2016 med henstillinger til Kommissionen om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder(2),

–  der henviser til sin beslutning af 24. oktober 2017 om legitime foranstaltninger til beskyttelse af whistleblowere, der handler i almenhedens interesse, når de afslører fortrolige oplysninger fra virksomheder og offentlige organer(3),

–  der henviser til rapporten og henstillingerne fra det undersøgelsesudvalg, som skal undersøge påstande om overtrædelser af og fejl og forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten for så vidt angår hvidvaskning af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse (PANA-udvalget), og bilaget til rapporten om udvalgets rejse til Malta,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at Den Europæiske Union bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, og til, at disse værdier er universelle og fælles for medlemsstaterne;

B.  der henviser til, at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder udgør en del af EU's primære ret; der henviser til, at ytringsfrihed og mediernes frihed og pluralisme er nedfældet i artikel 11 i chartret om grundlæggende rettigheder og artikel 10 i EMRK; der henviser til, at Unionen under påberåbelse af artikel 2, artikel 3, stk. 1, og artikel 7 i TEU har mulighed for at tage skridt til at værne om de fælles værdier, som Unionen er baseret på; der henviser til, at retsstatsmekanismen bør anvendes med lige stor styrke på alle medlemsstater;

C.  der henviser til, at EU er et konstitutionelt styre, der er baseret på formodningen om gensidig tillid til, at medlemsstaterne vil handle i overensstemmelse med demokratiet, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder;

D.  der henviser til, at retsvæsenets uafhængighed er nedfældet i artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder og i artikel 6 i EMRK og ligeledes er et centralt krav i det demokratiske princip om magtens tredeling;

E.  der henviser til, at den maltesiske undersøgende journalist og blogger Daphne Caruana Galizia, der kæmpede mod korruption, den 16. oktober 2017 blev myrdet i et bilbombeangreb;

F.  der henviser til, at mordet har ført til fredelige gadedemonstrationer og protester fra civilsamfundet i Malta med krav om retfærdighed, om at de skyldig stilles til ansvar og om respekt for retsstatsprincippet;

G.  der henviser til, at Malta i landerapporten fra Observatoriet for Mediepluralisme for 2016 blev udpeget til at have en middel (tæt på høj) risiko med hensyn til pluralisme og politisk uafhængighed, og at der blev udpeget risikoøgende faktorer vedrørende mangel på data om mediemarkedet, manglende beskyttelse af journalister, ringe selvregulering og mangel på redaktionel selvstændighed samt direkte politisk ejerskab af medieforetagender og mangel på en mediekundskabspolitik(4);

H.  der henviser til, at Maltas injurielove, som straffer med bøde eller fængselsstraf, og som anvendes i vidt omfang, især af politikere mod journalister, ifølge det internationale pressefrihedsindeks for 2017 (som udgives af Journalister uden Grænser) er stærkt medvirkende til at begrænse ytringsfriheden i Malta(5);

I.  der henviser til, at Maltas parlament er i færd med at drøfte et lovforslag fra den maltesiske regering, som afskaffer kriminelle injurier og indfører et ad hoc-forbud mod anvendelse af enhver form for forebyggende afgørelser eller ordrer i sager om injurier eller ærekrænkelse, uafhængigt af retsgrundlaget(6);

J.  der henviser til, at Daphne Caruana Galizia stod over for adskillige anklager for injurier fra politiske repræsentanter fra hele det politiske spektrum i Malta;

K.  der henviser til, at Daphne Caruana Galizias bankkonto i indeværende år var blevet indefrosset ved en retskendelse, som udstedte en forebyggende ordre i forbindelse med en injuriesag sag anlagt af en minister, inden der var faldet afgørelse i sagen;

L.  der henviser til, at medieforetagender i Malta har meddelt, at de har været udsat for stort pres fra Pilatus Bank, som efter sigende står i spidsen for hvidvaskning af penge, for at få dem til at trække historier om banken tilbage eller helt at fjerne disse; der henviser til, at Pilatus Bank har indledt retlige skridt i USA mod maltesiske medier for at plette bankens ry; der henviser til, at det i en lækket rapport om overholdelse fra Den Økonomiske Efterforsknings- og Analyseenhed (FIAU) afsløres, at Pilatus Banks kunder overvejende er politisk udsatte personer fra Aserbajdsjan, men at den pågældende bank ikke anvender skærpede kundekendskabsprocedurer over for disse kunder, som det kræves i direktivet om bekæmpelse af hvidvaskning af penge; der henviser til, at et parlamentsmedlem fra det regerende parti har opfordret til en undersøgelse af whistlebloweren fra FIAU;

M.  der henviser til, at en whistleblower, som spillede en central rolle i beskyldninger om korruption og hvidvaskning af penge i forbindelse med politisk udsatte personer i Malta, inden mordet på Daphne Caruana Galizia flygtede ud af landet;

N.  der henviser til, at den maltesiske regering har gennemført loven om beskyttelse af whistleblowere fra 2013(7) og er en af de få EU-medlemsstater, der har indarbejdet specifikke foranstaltninger til beskyttelse af whistleblowere i deres lovgivning;

O.  der henviser til, at i henhold til forfatningen og lovgivningen i Malta udnævnes politichefen af premierministeren og kammeradvokaten af præsidenten efter råd fra premierministeren og fra 2017 udpeges dommere efter at kandidater til dommerstillinger har været underkastet kontrol af et udvalg inden deres udnævnelse(8); der henviser til, at uafhængigheden af de retshåndhævende myndigheder og retsvæsenet i Malta kan være i fare, eftersom regeringen har beføjelse til at udpege politichefen, chefen for FIAU og kammeradvokaten;

P.  der henviser til forskellige mediers beretninger om, at der få uger før valget i juni 2017 blev oprettet et stort antal arbejdspladser i maltesiske offentlige virksomheder, hvilket gav anledning til bekymring om, hvorvidt dette skete på grund af valget;

Q.  der henviser til, at Malta afviste at deltage i Den Europæiske Anklagemyndighed, det uafhængige EU-organ, der har bemyndigelse til at efterforske og retsforfølge EU-svig og andre lovovertrædelser, der skader Unionens finansielle interesser;

R.  der henviser til, at afsløringerne i Panama-papirerne fra april 2016 viste, at i alt 714 virksomheder med tilknytning til Malta er opført i databasen over Panama-papirerne fra det internationale konsortium af undersøgende journalister; der henviser til, at dokumenterne indeholdt afsløringer om en nuværende minister og en minister fra den tidligere regering samt højtstående embedsmænd;

S.  der henviser til, at Europa-Parlamentet i februar 2017 organiserede en delegationsrejse til Malta inden for rammerne af sin undersøgelse vedrørende Panama-papirerne; der henviser til, at delegationen i sin rapport konkluderede, at der er grund til at antage, at Maltas politikorps ikke er godt nok rustet til at udføre sine opgaver fuldt ud, og at der muligvis er sket fejl eller forsømmelser; der henviser til, at delegationen bemærkede, at antallet af domfældelser og konfiskationer i forbindelse med hvidvaskning af penge i Malta synes meget beskedent i forhold til det gennemsnitlige antal rapporter, som FIAU sender til politiet; der henviser til, at en statsembedsmand og en tidligere minister afslog PANA-udvalgets anmodning om at mødes under delegationsrejsen;

T.  der henviser til to fortrolige rapporter fra FIAU i Malta, dateret i 2016, som blev offentliggjort i maj 2017, hvori det konkluderes, at der er en rimelig mistanke om hvidvaskning af penge med forbindelse til en statsembedsmænd; der henviser til, at en tredje rapport, som blev offentliggjort samtidigt, indeholdt oplysninger om en inspektion på stedet udført af FIAU hos Pilatus Bank, som angiveligt konkluderede, at banken ikke overholdt Maltas lovgivning om bekæmpelse af hvidvaskning af penge; der henviser til, at processen for tildeling af licens til Pilatus Bank var hurtig i sammenligning med den gennemsnitlige tid, der er nødvendig for at sikre overholdelse af de standarder, der er fastsat i kapitalkravsdirektivet;

U.  der henviser til, at chefen for FIAU og politichefen, som begge er direkte udpeget af regeringen, kort efter færdiggørelsen af disse rapporter trådte tilbage; der henviser til, at der ikke blev indledt politimæssig efterforskning af disse alvorlige beskyldninger om hvidvaskning af penge foretaget af politisk udsatte personer, herunder et medlem af regeringen; der henviser til, at der blev udpeget dommere i forbindelse med ovennævnte sager; der henviser til, at to FIAU-ansatte blev afskediget, efter at FIAU-rapporterne blev lækket til pressen;

V.  der henviser til, at Kommissionen i juni 2017 blev underrettet om disse påstande med en anmodning om at foretage yderligere undersøgelser i Malta og af landets respekt for og passende gennemførelse af det tredje direktiv om hvidvaskning af penge og kapitalkravsdirektivet;

W.  der henviser til, at unionsborgerskabet er et af EU's vigtigste resultater, og at spørgsmål om ophold og statsborgerskab i henhold til EU-traktaterne henhører under medlemsstaternes enekompetence; der henviser til, at EU har beføjelse til at overvåge medlemsstaternes praksis for bekæmpelse af korruption;

X.  der henviser til, at i henhold til Den Europæiske Unions Domstols faste praksis tilkommer det den enkelte medlemsstat, under behørig hensyntagen til EU-retten, at fastlægge betingelserne for erhvervelse eller fortabelse af statsborgerskab; der henviser til, at siden ikrafttrædelsen af Maastrichttraktaten indebærer tildeling af statsborgerskab i medlemsstaterne også tildeling af EU-borgerskab og dermed betydelige yderligere rettigheder, hvilket betyder, at en beslutning om naturalisation i en medlemsstat ikke er uden indvirkning på de øvrige medlemsstater og EU;

Y.  der henviser til, at den maltesiske regering i 2014 har oprettet et individuelt investorprogram, der sælger maltesisk statsborgerskab og unionsborgerskab til tredjelandsstatsborgere til en pris af 650 000 EUR; der henviser til, at det er uklart, hvem der har modtaget et sådant statsborgerskab, da de pågældende ikke er identificeret på den offentliggjorte liste over naturaliserede statsborgere; der henviser til, at en lækket FIAU-rapport fra 2016 gav anledning til bekymring om mulig korruption i forbindelse med forvaltningen af dette program;

Z.  der henviser til, at regeringen overdrog forvaltningen af dette individuelle investorprogram til Nexia BT, en formidlerorganisation, som nævnes i Panama-papirerne som initiativtager til truster og offshoreselskaber for maltesiske politisk udsatte personer, herunder et medlem af regeringen; der henviser til, at det i Panama-papirerne tyder på, at Nexia BT har udvist manglende omhu med hensyn til at tilvejebringe alle de oplysninger, der er nødvendige for at identificere det reelle ejerskab;

AA.  der henviser til, at det i rapporten fra Europols Gruppe for Økonomisk Efterforskning "From suspicion to action – converting financial intelligence into greater operational impact" (Fra mistanke til handling – at øge den operationelle effektivitet ved hjælp af finansielle efterretninger) understreges, at visse parter, herunder kriminelle organisationer, har misbrugt aspekter ved Maltas internetbaserede virksomheder til at hvidvaske indtægter fra kriminalitet; der henviser til, at dette ikke bør fortolkes som et udtryk for sektoren som helhed;

1.  fordømmer på det kraftigste mordet på Daphne Caruana Galizia og opfordrer den maltesiske regering til at anvende alle de nødvendige midler til at stille de skyldige for en domstol;

2.  opfordrer til en uafhængig international undersøgelse af mordet på Daphne Caruana Galizia; anerkender de maltesiske myndigheders bestræbelser på at få internationale retshåndhævende organer, herunder USA's Federal Bureau of Investigation og nederlandske retsmedicinske specialister, til at deltage i en sådan undersøgelse; opfordrer til fuld inddragelse af Europol i hele undersøgelsesperioden;

3.  bemærker, at beskyttelsen af undersøgende journalister og whistleblowere er af vital interesse for samfundet; opfordrer de maltesiske myndigheder og alle EU's medlemsstater til at sikre beskyttelse af journalisters og whistlebloweres personlige sikkerhed og levebrød;

4.  opfordrer Formandskonferencen til at oprette en europæisk Daphne Caruana Galizia-pris for undersøgende journalistik, som én gang årligt tildeles for enestående undersøgende journalistik i Europa;

5.  beklager, at udviklingen i Malta i de seneste år har givet anledning til alvorlige bekymringer med hensyn til retsstatsprincippet, demokrati og grundlæggende rettigheder, herunder mediefrihed og politiets og retsvæsenets uafhængighed;

6.  opfordrer Kommissionen til at etablere en dialog med den maltesiske regering om retsstatsprincippet i Malta og til at sikre respekten for de europæiske værdier; opfordrer Kommissionen til at holde Parlamentet fuldt underrettet om sine vurderinger; gentager, at der er behov for en regelmæssig overvågning og dialog, der involverer alle medlemsstater, med henblik på at sikre overholdelsen af EU's grundlæggende værdier som demokrati, grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet, der involverer Rådet, Kommissionen og Parlamentet, som det fremhæves i Parlamentets beslutning af 25. oktober 2016 om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder;

7.  beklager, at flere alvorlige beskyldninger om korruption og manglende opfyldelse af tilsynsforpligtelser vedrørende hvidvaskning af penge og banktilsyn ikke er blevet undersøgt af politiet i Malta, hvilket udgør en trussel mod retsstatsprincippet i denne medlemsstat; erkender, at der er adskillige retslige undersøgelser i gang vedrørende nogle af disse påstande; beklager især, at der ikke har været nogen politimæssig efterforskning i Malta af afsløringerne i forbindelse med Panama-papirerne og politisk udsatte personer i de lækkede FIAU-rapporter, og bemærker, at flere af dem, der nævnes i FIAU-rapporterne, stadig er medlemmer af regeringen; opfordrer den maltesiske politichef til at indlede en sådan undersøgelse;

8.  noterer sig bemærkningerne fra Maltas retspræsident for så vidt angår retsstatsprincippet og støtter hans påstand om, at uden en passende retshåndhævelse kan retsstatsprincippet i Malta ikke sikres(9);

9.  udtrykker bekymring over den rapport, der blev udarbejdet efter PANA-udvalgets besøg i Malta, hvori det anføres, at de offentlige myndigheder med ansvar for overholdelse, svig og finansiel kriminalitet er yderst politiserede;

10.  opfordrer Kommissionen til at kontrollere, om Malta overholder det tredje direktiv om hvidvaskning af penge og kapitalkravsdirektivet; bemærker, at Malta er en af flere medlemsstater, mod hvilke Kommissionen har taget de første skridt i en traktatbrudsprocedure for manglende gennemførelse af det fjerde hvidvaskningsdirektiv inden udløbet af fristen den 26. juni 2017; erkender, at gennemførelsen af direktivet er i gang;

11.  opfordrer de maltesiske myndigheder til at tilslutte sig Den Europæiske Anklagemyndighed for at arbejde samen med de andre deltagende medlemsstater i bekæmpelsen af EU-svig og andre lovovertrædelser, der skader Unionens finansielle interesser;

12.  opfordrer de maltesiske tilsynsmyndigheder og retslige myndigheder til at undersøge processen vedrørende tildeling af licens til Pilatus Bank, navnlig med hensyn til opfyldelse egnetheds- og hæderlighedskravene for medlemmer af finansieringsinstitutters ledelsesorganer, som nævnt i kapitalkravsdirektivet, og til at undersøge Nexia BT's overholdelse af hvidvaskningsdirektivet;

13.  minder om, at medlemmer af Europa-Parlamentet ofte har udtrykt generelle betænkeligheder ved de ordninger for opnåelse af statsborgerskab via investeringer, som findes i nogle af EU's medlemsstater; opfordrer Malta til at gøre det klart, hvem der har købt et maltesisk pas og alle de rettigheder, der følger hermed, og hvilke beskyttelsesforanstaltninger der findes for at sikre, at alle disse nye statsborgere rent faktisk har tilbragt et år i Malta inden købet; opfordrer Kommissionen til at overvåge sådanne statsborgerskabsprogrammer i medlemsstaterne, da medlemsstaterne skal tage behørigt hensyn til EU-retten, når de udøver deres beføjelser med hensyn til statsborgerskab;

14.  opfordrer Malta og alle de øvrige medlemsstater til at sikre, at kampen mod skatteunddragelse prioriteres, og at der afsættes alle de nødvendige ressourcer til dette formål;

15.  beklager Kommissionens beslutning om ikke at offentliggøre EU's rapport om bekæmpelse af korruption i 2017;

16.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Europarådet og Republikken Maltas præsident.

(1) EUT C 482 af 23.12.2016, s. 117.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0409.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0402.
(4) Nenadic, Iva, 2016. "Media Pluralism Monitor 2016 – Monitoring Risks for Media Pluralism in the EU and Beyond. Country report: Malta". Center for Mediepluralisme og Mediefrihed. Kan downloades på http://cmpf.eui.eu/media-pluralism-monitor/mpm-2016-results/malta/
(5) Se https://rsf.org/en/malta
(6) Maltas regering: "A Bill entitled "AN ACT to provide for the updating of the regulation of media and defamation matters and for matters consequential or ancillary thereto", artikel 26, stk. 6. Se http://justiceservices.gov.mt/DownloadDocument.aspx?app=lp&itemid=28292&l=1
(7) Se http://www.justiceservices.gov.mt/DownloadDocument.aspx?app=lp&itemid=25151&l=1
(8) Lov nr. XLIV af 2016, artikel 5 (96A) http://www.justiceservices.gov.mt/DownloadDocument.aspx?app=lp&itemid=27835&l=1
(9) http://www.independent.com.mt/articles/2017-10-02/local-news/Chief-Justice-boldly-speaks-out-about-rule-of-law-need-for-proper-law-enforcement-6736179695


Multilaterale forhandlinger med henblik på den 11. WTO-ministerkonference
PDF 179kWORD 51k
Europa-Parlamentets beslutning af 15. november 2017 om multilaterale forhandlinger med henblik på WTO's 11. ministerkonference i Buenos Aires, den 10.-13. december 2017 (2017/2861(RSP))
P8_TA(2017)0439B8-0593/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til ministererklæringen, der blev vedtaget på Verdenshandelsorganisationens (WTO's) ministerkonference i Doha den 14. november 2001(1),

–  der henviser til ministererklæringen, der blev vedtaget på WTO's ministerkonference i Hongkong den 18. december 2005(2),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Dohaudviklingsdagsordenen (DDA), navnlig beslutningerne af 9. oktober 2008(3), 16. december 2009(4), 14. september 2011(5), 21. november 2013(6) og 26. november 2015(7),

–  der henviser til resultaterne af den 9. ministerkonference på Bali i december 2013 og navnlig aftalen om handelslettelser (TFA)(8),

–  der henviser til resultaterne af den 10. ministerkonference i Nairobi i december 2015 og til ministererklæringen, der blev vedtaget den 19. december 2015(9),

–  der henviser til det slutdokument, der blev vedtaget ved konsensus den 14. juni 2016 under den årlige samling i Den Parlamentariske Konference om WTO i Genève(10),

–  der henviser til FN's mål for bæredygtig udvikling(11),

–  der henviser til den sjette globale evaluering af bistand til handel (Aid for Trade), som fandt sted i Genève den 11.-13. juli 2017(12),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at WTO siden sin oprettelse har spillet en central rolle i styrkelsen af multilateralisme, fremme af en inkluderende økonomisk verdensorden og fremme af et åbent, regelbaseret og ikkediskriminerende multilateralt handelssystem; der henviser til, at Doharunden blev indledt i 2001 med målene om at skabe nye muligheder for handel, styrke de multilaterale regler for handel og imødegå de aktuelle ubalancer i handelssystemet ved at sætte udviklingslandenes – og navnlig de mindst udviklede landes (LDC-landenes) – behov og interesser i centrum af forhandlingerne;

B.  der henviser til, at EU hele tiden har været fortaler for en stærk multilateral, regelbaseret tilgang til handel, men samtidig har anerkendt, at komplementære tilgange, som f.eks. bilaterale, regionale og plurilaterale aftaler, også kan skabe handelsåbninger og økonomisk udvikling, navnlig ved at åbne for liberalisering og forbedre reglerne og disciplinen inden for politikområder, der ikke behandles så grundigt af WTO, og kan understøtte det multilaterale system, forudsat at disse aftaler er i overensstemmelse med WTO's regler og skaber betingelserne for en mulig fremtidig multilateralisering;

C.  der henviser til, at resultaterne af den 9. ministerkonference i 2013 var af systemisk betydning, navnlig indgåelsen af aftalen om handelslettelser – den mest betydningsfulde multilaterale handelsaftale, der er indgået siden oprettelsen af WTO i 1995;

D.  der henviser til, at visse WTO-medlemmer forsøger at undergrave den nuværende model for international bilæggelse af handelstvister; der henviser til, at WTO's Appelinstans nærmer sig det laveste antal af dommere, som er nødvendigt, for at den kan fungere; der henviser til, at USA for nylig afviste forslag fra EU og fra visse latinamerikanske lande om at påbegynde en udvælgelsesprocedure med henblik på at besætte det voksende antal ledige stillinger; der henviser til, at dette dødvande, som allerede har efterladt to af de syv pladser i Appelinstansen ledige, kan føre til, at et system, der er af afgørende betydning for håndteringen af tvister mellem verdens mest magtfulde handelsnationer, bryder sammen;

E.  der henviser til, at de resultater, der blev opnået på den 10. ministerkonference i 2015, også var af stor betydning med en række af seks ministerafgørelser om landbrug, bomuld og spørgsmål vedrørende LDC-landene, herunder en forpligtelse til at afskaffe eksportsubsidier til eksport af landbrugsprodukter, hvilket sandsynligvis er det vigtigste resultat på landbrugsområdet nogensinde inden for rammerne af WTO;

F.  der henviser til, at de nylige drøftelser af, hvordan man kan gøre fremskridt med Dohaudviklingsdagsordenen, klart har vist, at WTO's medlemmer har forskellige holdninger med hensyn til, hvordan man skal fortsætte forhandlingerne, hvilket viser, at der er behov for en revurdering af ambitionsniveauet for realistisk set at kunne opnå resultater på tværs af alle forhandlingssøjlerne, og til, at man i forbindelse med denne revurdering er nødt til fuldt ud at tage realiterne i nutidens handelsmiljø i betragtning;

G.  der henviser til, at den digitale omstilling af økonomien åbner nye kanaler for handel, som gennem e-handel letter små og mellemstore virksomheders (SMV'ers) deltagelse i verdenshandelen; der henviser til, at dette i stigende grad ses som et spørgsmål, hvor WTO kan spille en vigtig rolle;

H.  der henviser til, at den 11. WTO-ministerkonference (MC11) finder sted i Buenos Aires, Argentina, fra den 10. til den 13. december 2017;

1.  gentager sin fulde støtte til multilateralismens vedvarende værdi og opfordrer til en handelsdagsorden, som er baseret på fri og fair handel til gavn for alle, som støtter dagsordenen for bæredygtig udvikling ved at lægge størst vægt på de sociale og miljømæssige rettigheder og menneskerettighederne og sikrer, at harmoniserede fælles regler anvendes på ensartet vis for alle;

2.  fremhæver nødvendigheden af at bygge på de resultater, som der opnåedes enighed om på den 9. og 10. ministerkonference, for at gøre og sikre væsentlige fremskridt på MC11 i Buenos Aires i december 2017 med henblik på at bevare og styrke den multilaterale handelsstruktur; understreger, at parterne på trods af dette bør forfølge nye politiske mål på områder som digital handel og investeringsfremme;

3.  opfordrer indtrængende alle WTO's medlemmer til at drage nytte af det momentum, der er skabt med de seneste fremskridt, under hensyntagen til den strategiske målsætning om at styrke det multilaterale handelssystem og behovet for at konsolidere WTO som handelsforhandlingernes centrum, men samtidig erkende, at der er behov for nye tilgange for at imødegå de aktuelle udfordringer; erkender, at fleksibilitet, åbenhed, rummelighed og politisk engagement vil være afgørende for at opnå globale, afbalancerede og realistiske fremskridt med de udestående spørgsmål for så vidt angår DDA; mener, at verden har ændret sig dramatisk i økonomisk, politisk og teknologisk henseende, siden Doharunden blev igangsat i 2001, og at det er nødvendigt at drøfte nye udfordringer, som f.eks. e-handel, digital handel, gennemsigtighed i forbindelse med investeringer, subsidier og overkapacitet, globale værdikæder, offentlige udbud, national lovgivning om tjenesteydelser og om mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (MSMV'er) og større overensstemmelse mellem dagsordenerne for handel, beskæftigelse og miljø efter DDA, hvilket kan ske, uden at det berører de udestående spørgsmål i forbindelse med DDA; understreger, at det er nødvendigt at give udviklingslandene mulighed for at finde deres egne tilgange for fortsat at sikre lige muligheder i disse nye sektorer;

4.  understreger vigtigheden af, at WTO fungerer som et effektivt forhandlingsforum for alle spørgsmål af interesse for dets medlemmer og skaber en platform for åbne drøftelser om globale handelsrelaterede spørgsmål;

5.  understreger, at det er nødvendigt at tage til Buenos Aires med godt gennemarbejdede tekstforslag for at sikre mere gennemsigtige og inkluderende handelsforhandlinger, eftersom ministerkonferencen bør forberedes omhyggeligt med udgangspunkt i forhandlinger på udvalgsniveau; roser i denne forbindelse de fremskredne forhandlinger om spørgsmål såsom fiskerisubsidier som middel til at bekæmpe overfiskeri og ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri;

6.  noterer sig de forslag, der er fremlagt om national støtte på landbrugsområdet, herunder det fælles forslag fra EU og Brasilien; mener, at det kunne blive et meget vigtigt resultat af MC11, hvis man kommer videre med drøftelserne på dette område; gentager i denne forbindelse, at det er nødvendigt at finde en permanent løsning for så vidt angår offentlig oplagring af hensyn til fødevaresikkerheden, bomuldsstøtte og subsidier i overensstemmelse med ministerafgørelsen fra Nairobi; understreger, at forhandlingerne om dette emne og det potentielle resultat heraf ikke må få forrang for drøftelserne om fremtiden for den fælles landbrugspolitik;

7.  bekræfter endnu engang vigtigheden af at komme videre i forhandlingerne og nå frem til resultater i forbindelse med andre spørgsmål, som medlemmerne har rejst, herunder: indenlandsk regulering af tjenesteydelser, e-handel, investeringsfremme, horisontale subsidier og forbedring af gennemsigtigheden samt god reguleringspraksis til gavn for SMV'er;

8.  mener, at slutdokumentet fra ministerkonferencen i 2017 klart bør anerkende betydningen af 2030-målene for bæredygtig udvikling og forpligtelserne i Parisaftalen for bekæmpelsen af klimaforandringer og den rolle, handel kan spille ved at bidrage til opfyldelsen heraf, og at det skal fastlægge konkrete foranstaltninger, der skal træffes i denne henseende, i betragtning af at globale standarder og multilaterale vilkår gavner den globale handel;

9.  bekræfter på ny forbindelserne mellem ligestilling mellem kønnene og inkluderende udvikling og understreger, at styrkelse af kvinders status er nøglen til at udrydde fattigdom, og at det er afgørende for den økonomiske udvikling at fjerne hindringer for kvinders deltagelse i handelen; erkender behovet for at udvikle interventioner, som adresserer hele viften af hindringer, der begrænser kvinders muligheder inden for økonomien; opfordrer WTO's medlemmer til at indføje et arbejdsprogram, som sikrer, at en handelspolitik, der tager højde for kønsaspektet, bliver et af resultaterne af 2017-ministerkonferencen;

10.  henleder opmærksomheden på den 6. globale evaluering af handel til bistand (Aid for Trade), som blev afholdt i juli 2017 i Genève under overskriften " promoting trade, inclusiveness and connectivity for sustainable development" (fremme af handel, inklusion og konnektivitet med henblik på bæredygtig udvikling), og som bl.a. fokuserede på behovet for at slå bro over den digitale kløft;

11.  støtter det synspunkt, at dette bør omsættes til konkrete tiltag for at lette e-handel og gøre digitale muligheder til handelsmæssige realiteter; understreger, at en bedre konnektivitet giver flere forretningsmuligheder ved at gøre det lettere og billigere også for forretningsfolk i MSMV'er i udviklingslandene at få adgang til markeder; bemærker i denne forbindelse, at investeringer i infrastruktur fortsat er en central udfordring, og at det er af afgørende betydning at opnå fremskridt på dette område; opfordrer derfor WTO's medlemmer til at fremme investeringer i infrastruktur og, blandt andre initiativer, fremme offentlig-private partnerskaber;

12.  fremhæver vigtigheden af at drøfte mulige handelspolitiske svar på det stadig mere udbredte fænomen "tjenesteficering" inden for handel med varer ("modus 5");

13.  opfordrer Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at udvikle et sæt bindende multilaterale ordensregler for e-handel inden for rammerne af WTO; støtter meddelelsen fra Den Europæiske Union med titlen "An enabling environment to facilitate online transactions", der blev fremlagt for medlemmerne af WTO's Råd for Handel med Tjenesteydelser i juni 2017, som indeholder en stærkt tiltrængt og betimelig række fælles principper for forbrugerbeskyttelse, meddelelser, som der ikke er anmodet om, autentificerings- og tillidstjenester samt elektroniske kontrakter, som ville kunne fremme forbrugernes tillid og fortrolighed online og skabe gunstige betingelser for digital handel;

14.  opfordrer til en genoptagelse af de plurilaterale handelsforhandlinger om aftalen om miljøvenlige varer;

15.  glæder sig over ikrafttrædelsen af aftalen om handelslettelser den 22. februar 2017; mener, at denne aftale vil medføre betydelige fordele for alle WTO's medlemmer og især for udviklingslande og relevante erhvervsdrivende ved at øge gennemsigtigheden og retssikkerheden og mindske de administrative omkostninger og toldprocedurernes varighed;

16.  understreger betydningen af, at alle WTO's medlemmer leverer resultater i forhold til de afgørelser, der er truffet både i Nairobi og på Bali, herunder etablering af nye eksportmuligheder for tjenesteydere i LCD-lande i henhold til fritagelsen for tjenesteydelser fra LCD-lande og forenkling af bestemmelserne om oprindelsesregler; bemærker den stigende interesse blandt WTO-medlemmerne for en aftale om lettelse af tjenesteydelser; opfordrer til en forøget indsats på multilateralt plan for at forenkle og harmonisere oprindelsesreglerne betydeligt;

17.  fremhæver WTO's afgørende betydning for et regelbaseret handelssystem og anser det for en afgørende nødvendighed at sikre gennemførelsen af dets afgørelser, håndhævelsen af bindende forpligtelser og bilæggelsen af handelstvister samt dets enestående bidrag til at fremme større gennemsigtighed og peerbedømmelser, navnlig gennem ordningen for eksamination af handelspolitik (TPRM); giver udtryk for sin alvorligste bekymring over, at flere stillinger i Appelinstansen fortsat er ubesatte, hvilket i alvorlig grad hæmmer arbejdet i dette vigtige organ og truer med at underminere tvistbilæggelsens nuværende og korrekte funktion, og insisterer på en hurtig afgørelse om besættelsen af disse stillinger;

18.  understreger nødvendigheden af, at der udarbejdes en endelig MC11-erklæring, hvori medlemmerne nærmere kan angive nye områder og områder, der indgår i dagsordenen for Doharunden, inden for hvilke de ønsker at indlede og videreføre forhandlinger;

19.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at Parlamentet fortsat inddrages tæt i forberedelserne til MC11 og omgående opdateres og høres under ministerkonferencen i 2017; opfordrer Kommissionen til fortsat at argumentere over for andre WTO-medlemmer for en styrkelse af betydningen af WTO's parlamentariske dimension;

20.  opfordrer WTO's medlemmer til at sikre demokratisk legitimitet og gennemsigtighed ved at styrke WTO's parlamentariske dimension; understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt at sikre, at parlamentarikerne får bedre adgang til handelsforhandlinger, inddrages i udformningen og gennemførelsen af WTO-afgørelser, og at der føres ordentlig kontrol med handelspolitikkerne i borgernes interesse;

21.  beklager, at mini-ministerkonferencen den 9. og 10. oktober 2017 i Marrakesh ikke førte til nævneværdige fremskridt med henblik på MC11; opfordrer alle parter til fuldt ud at tage deres egne forpligtelser på sig og omsætte den vilje, som udgår fra de politiske erklæringer, til konkrete foranstaltninger under forhandlingerne med henblik på at opnå positive resultater af MC11 i Buenos Aires og skabe et solidt grundlag for yderligere foranstaltninger og afgørelser efter ministerkonferencen i 2017;

22.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og generaldirektøren for WTO.

(1) Ministererklæringen fra Doha (WT/MIN(01)/DEC/1) af 14. november 2001 – https://www.wto.org/english/thewto_e/minist_e/min01_e/mindecl_e.htm
(2) Ministererklæringen fra Hongkong (WT/MIN(05)/DEC) af 18. december 2005 – https://www.wto.org/english/thewto_e/minist_e/min05_e/final_text_e.htm
(3) EUT C 9 E af 15.1.2010, s. 31.
(4) EUT C 286 E af 22.10.2010, s. 1.
(5) EUT C 51 E af 22.2.2013, s. 84.
(6) EUT C 436 af 24.11.2016, s. 6.
(7) EUT C 366 af 27.10.2017, s. 140.
(8) Ministererklæringen fra Bali (WT/MIN(13)/DEC/1) af 7. december 2013 – https://www.wto.org/english/thewto_e/minist_e/min01_e/mindecl_e.htm
(9) Ministererklæringen fra Nairobi (WT/MIN(15)/DEC/1) af 19. december 2015. https://www.wto.org/english/thewto_e/minist_e/mc10_e/nairobipackage_e.htm
(10) http://www.ipu.org/splz-e/trade16/outcome.pdf
(11) http://www.un.org/sustainabledevelopment/sustainable-development-goals/
(12) https://www.wto.org/english/tratop_e/devel_e/a4t_e/gr17_e/gr17programme_e.htm


Det Østlige Partnerskab: Topmødet i november 2017
PDF 202kWORD 61k
Europa-Parlamentets henstilling af 15. november 2017 til Rådet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om Det Østlige Partnerskab forud for topmødet i november 2017 (2017/2130(INI))
P8_TA(2017)0440A8-0308/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2, 3 og 8 og til afsnit V, særlig artikel 21, 22, 36 og 37, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) samt til del V i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til lanceringen af Det Østlige Partnerskab i Prag den 7. maj 2009 som et fælles projekt mellem EU og dets østlige partnere, Armenien, Aserbajdsjan, Hviderusland, Georgien, Moldova og Ukraine,

–  der henviser til de fælles erklæringer fra topmøderne i Det Østlige Partnerskab i 2011 i Warszawa, i 2013 i Vilnius og i 2015 i Riga,

–  der henviser til erklæringen fra lederne af 27 medlemsstater og Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen, som blev vedtaget den 25. marts 2017 i Rom,

–  der henviser til henstillingerne fra og aktiviteterne i Den Parlamentariske Forsamling Euronest, Det Østlige Partnerskabs civilsamfundsforum og fra Regionsudvalget og Konferencen af Regionale og Lokale Myndigheder i Østpartnerskabet (CORLEAP),

–  der henviser til meddelelserne fra Europa-Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) om den europæiske naboskabspolitik (ENP), navnlig rapporten fra 2017 om gennemførelsen af revisionen af den europæiske naboskabspolitik (JOIN(2017)0018) og det reviderede arbejdsdokument fra 2017 med titlen "Eastern Partnership – 20 Deliverables for 2020: Focusing on key priorities and tangible results" (SWD(2017)0300) og meddelelsen fra 2016 om "Den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik",

–  der henviser til konklusionerne fra Udenrigsrådets møde om ENP og Det Østlige Partnerskab,

–  der henviser til sin henstilling af 5. juli 2017 til Rådet om den 72. samling i FN's Generalforsamling(1), til sine beslutninger, navnlig beslutningerne af 15. juni 2017 om sagen vedrørende den aserbajdsjanske journalist Afgan Mukhtarli(2), af 6. april 2017(3) og 24. november 2016(4) om situationen i Hviderusland, af 16. marts 2017 om EU's prioriteter for samlingerne i FN's Menneskerettighedsråd i 2017(5), af 13. december 2016 om kvinders rettigheder i de østlige partnerskabslande(6), af 21. januar 2016 om associeringsaftaler/vidtgående og brede frihandelsområder med Georgien, Moldova og Ukraine(7) og af 9. juli 2015 om revision af den europæiske naboskabspolitik(8),

–  der henviser til den fælles erklæring fra parlamenterne i Georgien, Moldova og Ukraine af 3. juli 2017,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 113,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A8-0308/2017),

A.  der henviser til, at Det Østlige Partnerskab er baseret på et fælles tilsagn mellem Armenien, Aserbajdsjan, Hviderusland, Georgien, Moldova, Ukraine og Den Europæiske Union til at uddybe deres forbindelser og overholde folkeretten og grundlæggende værdier, herunder demokrati, retsstatsprincippet, respekt for menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder og ligestilling mellem kønnene, samt i social markedsøkonomi, bæredygtig udvikling og god regeringsførelse;

B.  der henviser til, at Det Østlige Partnerskab efterstræber de fælles mål at fremme stabilitet, tillidsopbygning og samarbejde, støtte demokratiske reformer, gode naboskabsforbindelser, fredelig konfliktløsning og regionalt samarbejde, forbedre mellemfolkelige kontakter og fremme samhandelen for at øge den politiske dialog og tilknytning samt økonomisk samarbejde og integration;

C.  der henviser til, at EU ved hjælp af sin globale strategi og den reviderede europæiske naboskabspolitik søger at bringe sine partnere nærmere gennem en fremskyndet politisk associering og økonomisk integration med EU, men samtidig sigter mod at fremme politisk stabilisering, modstandsdygtige samfund og økonomisk fremgang i sit naboskabsområde og tilbyder muligheder for privilegerede politiske og økonomiske forbindelser i overensstemmelse med det enkelte partnerlands ambitionsniveau;

D.  der henviser til, at der, i og med at EU betragter samarbejde som en værdi i sig selv og er overbevist om, at det fører til en win-win-situation for alle berørte parter, er en forpligtelse fra EU's side til at fortsætte arbejdet med alle landene i Det Østlige Partnerskab, så længe de europæiske kerneværdier ikke anfægtes eller undergraves;

E.  der henviser til, at EU og dets partnere er nødt til at afstemme ressourcerne og instrumenterne med de forpligtelser, der er indgået, og til, at partnerne er nødt til at fokusere mere på gennemførelsen af de eksisterende aftaler;

F.  der henviser til, at deltagerne i topmødet i Riga i 2015 opfordrede til, at der inden det næste topmøde blev gjort fremskridt med hensyn til 1) styrkelse af institutioner og god regeringsførelse, 2) mobilitet og mellemfolkelige kontakter, 3) økonomisk udvikling og markedsmuligheder og 4) konnektivitet, energieffektivitet, miljø og klimaforandringer;

G.  der henviser til, at der er gjort betydelige fremskridt siden det sidste topmøde, navnlig med indgåelsen og ikrafttrædelsen af tre associeringsaftaler (AA'er), der omfatter et vidtgående og bredt frihandelsområde (DCFTA) med Georgien, Moldova og Ukraine, samt visumfri ordninger med Georgien og Ukraine siden 2017 (og med Moldova siden 2014), afslutningen af forhandlingerne om en omfattende og udvidet partnerskabsaftale med Armenien (der tjener som et eksempel på, hvordan medlemsskabet af Den Eurasiske Økonomiske Union og deltagelsen i EU's naboskabskoncept kan eksistere side om side), indledningen af forhandlinger om en ny, omfattende aftale med Aserbajdsjan og vedtagelsen af vigtige reformer i en række af disse lande med politisk, teknisk og finansiel støtte fra Den Europæiske Union samt videreførelsen af politikken med "kritisk engagement" over for Hviderusland;

H.  der henviser til, at nogle stiftende medlemmer har oplevet en generel forværring af menneskerettighedssituationen og et tilbageslag for demokratiseringstendenserne siden lanceringen af Det Østlige Partnerskab i Prag; der henviser til, at en af de største udfordringer vil være at lette den igangværende overgang til rummelige, ansvarlige, stabile og levedygtige demokratier;

I.  der henviser til, at øget mobilitet og forbedringen af mellemfolkelige kontakter mellem partnerlandene og EU fortsat er et uundværligt redskab til fremme af europæiske værdier;

J.  der henviser til, at en ny strategisk arbejdsplan foreslået af Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten, som kombinerer både bilateralt og regionalt samarbejde, har til formål at udstikke retningslinjerne for det fremtidige arbejde i EU og de seks partnerlande ved at fokusere på tyve resultater inden udgangen af 2020;

K.  der henviser til, at EU's østlige partneres uafhængighed, suverænitet og territoriale integritet fortsat er truet af uløste regionale konflikter, herunder nogle, som blev startet og stadig understøttes aktivt af Den Russiske Føderation i strid med dets internationale forpligtelser til at opretholde den internationale retsorden; der henviser til, at EU bør spille en mere aktiv rolle med hensyn til at finde en fredelig løsning på alle igangværende konflikter i dets naboskabsområde; der henviser til, at den russiske aggression overfor Ukraine, annekteringen af Krimhalvøen og den fortsatte besættelse af to georgiske regioner såvel som russiske hybride trusler, herunder destabiliseringsvirksomhed og propaganda, samlet set truer den europæiske sikkerhed;

L.  der henviser til, at politikken for Det Østlige Partnerskab er baseret på den enkelte partners suveræne ret til at vælge det ambitionsniveau, den efterstræber i sine forbindelser med EU; der henviser til, at partnere, der ønsker tættere forbindelser med EU, bør kunne regne med større støtte og bistand til at opfylde mål, der er fastsat i fællesskab, hvis de lever op til de eksisterende reformtilsagn, i overensstemmelse med princippet om "mere for mere";

1.  henstiller følgende til Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil:

Om fremtiden for Det Østlige Partnerskab

Om gennemførelsen af Det Østlige Partnerskab

   a) at sikre, at topmødet i november 2017 bliver fremadrettet, tilfører ny dynamik til og fastsætter en klar politisk vision for fremtiden for Det Østlige Partnerskab som en langsigtet politik; at sikre, at resultaterne af dette topmøde først og fremmest vil skabe grundlaget for opretholdelse af Den Europæiske Unions centrale værdier, navnlig respekten for demokratiet, menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder, retsstatsprincippet, god regeringsførelse, borgerrettigheder, ikkeforskelsbehandling og ligestilling mellem kønnene, som Det Østlige Partnerskab er baseret på, idet det understreges, at disse værdier er kernen i AA'erne, og i anerkendelse af de berørte partneres tilsagn om at implementere og fremme disse værdier
   b) at leve op til de høje forventninger fra borgerne i alle partnerlandene for så vidt angår udryddelse af korruption, bekæmpelse af organiseret kriminalitet samt styrkelse af retsstaten og god regeringsførelse; derfor at søge et fornyet tilsagn fra partnerne om at vedtage og fuldt ud gennemføre reformer vedrørende retsvæsenet, den offentlige forvaltning og bekæmpelsen af korruption og organiseret kriminalitet på grundlag af passende køreplaner med klart definerede mål og tidsfrister
   c) at styrke civilsamfundet i partnerlandene og dets afgørende rolle i Det Østlige Partnerskab, både som en uundværlig aktør i processen med demokratisk konsolidering og som en platform for regionalt samarbejde, ved ubetinget at modsætte sig al lovgivning og alle foranstaltninger, der sigter mod at begrænse dets lovlige aktiviteter, og ved at tilskynde til, at det involveres dybere i udarbejdelsen af, kontrollen med og overvågningen af gennemførelsen af reformer i forbindelse med partnerskabet, samt ved at fremme gennemsigtighed og ansvarlighed i de offentlige institutioner
   d) at tilskynde til valgreformer, som sikrer, at de retlige rammer er i overensstemmelse med internationale standarder, henstillingerne fra OSCE-ledede internationale observationsmissioner og Venedigkommissionens udtalelser, og som opnås gennem en åben proces og er genstand for en bred høring af, og så vidt muligt konsensus med, oppositionen og civilsamfundet, med henblik på at forbedre valgsystemets rammer uden partiskhed til fordel for de regerende partier; at sikre, at EU nøje holder sig til den eksisterende konditionalitet vedrørende valgreformer
   e) at sikre, at resultaterne af topmødet i november 2017 gør status over, hvad der allerede er opnået, fremhæver behovet for at leve op til alle de tilsagn, der allerede er givet, og giver ny drivkraft til det fremtidige partnerskab, herunder levering af håndgribelige resultater for borgerne, navnlig hvad angår beskæftigelse, mindskelse af sociale forskelle, transport og konnektivitet, energiuafhængighed, mobilitet og uddannelse, idet det bemærkes, at en ny europæisk ekstern investeringsplan (EEIP) er et vigtigt redskab i denne henseende
   f) at fortsætte indsatsen for at tackle arbejdsløsheden, navnlig ungdomsarbejdsløsheden, bl.a. gennem en pakke af støtteforanstaltninger for unge, såsom programmet EU4Youth, og udvikling af færdigheder, der er tilpasset arbejdsmarkedets foranderlige behov, herunder gennem erhvervsuddannelse, fremme af iværksættervirksomhed og lokal industri, støtte til bæredygtigt landbrug, udvikling af turismen og den digitale økonomi samt udvidelse af den sociale infrastruktur og den offentlige og private servicesektor, bl.a. på sundheds- og plejeområdet
   g) at fremme og aktivt støtte gennemførelsen af politikker for ikkeforskelsbehandling i alle samfundets sektorer; at sikre ligestilling mellem kønnene i de offentlige politikker og støtte til kvinders beskæftigelsesegnethed og iværksættervirksomhed, således at der garanteres kontinuitet i politikken efter målåret 2020
   h) at forpligte sig til at arbejde sammen om øget mobilitet mellem EU og partnerlandene; at støtte Moldova, Georgien og Ukraine i gennemførelsen af visumliberaliseringsaftalen, og sikre, at suspensionsmekanismerne ikke udløses i fremtiden, navnlig gennem et tæt samarbejde på politi- og toldområdet for at sikre sig mod sikkerhedstrusler, kriminalitet og ophold i EU efter visumudløb; at indlede visumdialoger med Armenien og tilskynde Aserbajdsjan til at gøre fremskridt med gennemførelsen af visumlempelses- og tilbagetagelsesaftalerne med henblik på at indlede en visumdialog i fremtiden, og at færdiggøre forhandlingerne om visumlempelses- og tilbagetagelsesaftaler med Hviderusland til gavn for dets borgere, såfremt disse lande gør betydelige fremskridt med hensyn til grundlæggende værdier og opfylder de præcise betingelser, der er fastsat i handlingsplanerne for visumliberalisering
   i) yderligere at øge mulighederne for et tættere samarbejde inden for uddannelse, forskning og innovation, navnlig ved at gøre det lettere at deltage i programmer som Erasmus+, "Udbredelse af ekspertise og bredere deltagelse" og EU4Innovation, og fremskaffe lånegarantier fra Den Europæiske Investeringsbank-Gruppen som led i dens InnovFin-program; at yde støtte med henblik på at reformere uddannelse og tackle forsknings- og innovationskløften
   j) at sikre, at resultaterne af topmødet i november 2017 også vil give et fornyet incitament til at fremme bæredygtig økonomisk vækst, modernisering af eksisterende sektorer, handels- og investeringsmuligheder, herunder mulighederne internt i regionen for grænseoverskridende samarbejde, og med særlig vægt på iværksættere og små og mellemstore virksomheder (SMV'er)
   k) at opfordre til en omjusteret EU-støtte til associeringsdagsordenerne og de dermed forbundne strukturreformer, navnlig dem, der giver mulighed for en forbedret konkurrenceevne, et mere gunstigt erhvervsklima og tilstrækkelig adgang til finansieringskilder, herunder gennem initiativet EU4business; nøje at overvåge gennemførelsen af DCFTA'er for at undgå social og miljømæssig dumping; at udtænke målrettet bistand til SMV'er for at hjælpe dem til at udnytte potentialet i DCFTA'erne fuldt ud; at fremme og støtte en reel reform af det økonomiske system med henblik på udfasning af monopoler og begrænsning af oligarkernes rolle gennem indførelse af passende love samt en gennemgribende reform af banksektoren og finanssektoren med det formål at bekæmpe hvidvaskning af penge og skatteunddragelse
   l) at støtte udviklingen af den nødvendige transport- og forbindelsesinfrastruktur, bl.a. gennem en ambitiøs investeringsplan for TEN-T-hovednettet, og ligeledes at fremme den intraregionale samhandel; at støtte infrastrukturprojekter, der vil give nye handelsmuligheder og muliggøre øget kommunikation og udveksling mellem EU og partnerlandene og mellem partnerne indbyrdes
   m) at forbedre både energiuafhængigheden og -effektiviteten gennem specifikke investeringer og diversificering af energikilder, navnlig med henblik på vedvarende energi og nedbringelse af afhængigheden af fossile brændstoffer, gennem styrket samarbejde inden for alle de prioriterede områder, der er omfattet af EU's energiunion, og en bedre integration af partnernes energimarkeder med det europæiske energimarked, med særligt fokus på sammenkobling og infrastruktur; at sikre, at de landbaserede dele og offshore-delene af den nye rørledningsinfrastruktur i regionen, herunder rørledningen Nord Stream 2, fuldt ud lever op til EU-lovgivningen og ikke underminerer den regionale energisikkerhed; at samarbejde med de østlige partnerlande om at støtte de husstande, der er hårdest ramt af stigende energipriser
   n) at sikre en fuldstændig overholdelse af internationale aftaler og forpligtelser vedrørende nuklear sikkerhed og miljøbeskyttelse; at øge indsatsen for at leve op til forpligtelserne i forbindelse med klimaforandringer, bl.a. gennem offentlige oplysningskampagner og en gradvis og bæredygtig udfasning af forældede kraftværker i Armenien og Ukraine; nøje at følge med i udviklingen af nye projekter som atomkraftværket i Ostrovets i Hviderusland
   o) at sikre, at resultaterne af topmødet i november 2017 også imødegår de sikkerhedstrusler og konflikter, der berører partnernes uafhængighed, suverænitet, territoriale integritet og grundlæggende menneskerettigheder såvel som deres og hele regionens politiske, sociale og økonomiske stabilitet og udvikling
   p) at forpligte sig til at fastholde harmoniseringen mellem medlemsstaternes tiltag i forhold til at opretholde det kollektiv pres på Rusland – hvis militære tilstedeværelse i regionen ikke desto mindre er vokset i de senere år – navnlig ved hjælp af styrkede, målrettede restriktive foranstaltninger, for at løse konflikten i det østlige Ukraine gennem en fuldstændig og reel gennemførelse af Minskaftalerne og ved at opretholde OSCE's overvågningsmission, for at løse konflikten mellem Rusland og Georgien gennem håndgribelige resultater i de internationale Genèvedrøftelser og Ruslands fuldstændige gennemførelse af våbenstilstandsaftalen fra 2008, for at genoprette Ukraines fuldstændige suverænitet på Krim og Georgiens i dets besatte områder i Abkhasien og Sydossetien og Moldovas i Transdnestrien, for at sætte tilstrækkeligt fokus på den farlige miljøsituation i det østlige Ukraine, for at støtte EU's partnere i at styrke deres modstandsdygtighed og for at sætte en stopper for de nye trusler i form af statsstøttede snigmord, cyberkrig, disinformation og andre former for destabilisering
   q) at understrege, at en østlig partners deltagelse i militære øvelser rettet mod EU og/eller nogle af dets partnere, som f.eks. den russiskledede Zapad 2017-øvelse i Hviderusland, er uacceptabel; at sikre sig, at ingen partner deltager i sådanne øvelser i fremtiden
   r) at kræve øjeblikkeligt ophør af militære fjendtligheder mellem armenske og aserbajdsjanske styrker, som unødigt koster civile og soldater livet og samtidig hæmmer den socioøkonomiske udvikling; på ny at bekræfte støtten til formændene for OSCE's Minskgruppe i deres bestræbelser på at løse Nagorno-Karabakh-konflikten og til deres grundlæggende principper fra 2009, som omfatter territorial integritet, selvbestemmelse og afkald på magtanvendelse; at opfordre Armenien og Aserbajdsjan til at genoptage forhandlingerne i god tro med henblik på at gennemføre disse principper for at få løst konflikten, som ikke kan løses ved brug af militær magt; at opfordre regeringerne i Armenien og Aserbajdsjan til at afholde drøftelser på højt niveau og forpligte sig til reelle tillidsskabende foranstaltninger og en reel dialog mellem det armenske og det aserbajdsjanske civilsamfund; at gøre ratificering af nye aftaler mellem EU og hver af parterne betinget af meningsfulde tilsagn om og væsentlige fremskridt i retning af at løse konflikten, såsom opretholdelse af våbenstilstanden og støtte til gennemførelsen af de grundlæggende principper fra 2009
   s) at opfordre til fortsat støtte til det arbejde, der udføres af EU's og OSCE's missioner i Georgien, Moldova og det østlige Ukraine som afgørende operationer for at sikre fred og sikkerhed, først og fremmest til gavn for borgerne i disse lande; at sikre en effektiv gennemførelse af disse missioners mandater og indtrængende henstille til Rusland at sikre dem uhindret adgang; at overveje at støtte deployeringen af en væbnet OSCE-politimission i det østlige Ukraine; sammen med partnerlandene at overveje muligheden af en forstærket rolle for EU med hensyn til at løse disse konflikter, herunder ved at iværksætte ambitiøse, fuldt udbyggede missioner under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP), som skal have til opgave at øge sikkerheden og stabiliteten
   t) at opfordre EU's partnere til at samarbejde fuldt ud med EU om at tackle udfordringer som ulovlig migration, terrorisme, IT-kriminalitet, menneskehandel, smugling og ulovlig handel
   u) inden for politikken for Det Østlige Partnerskab at overveje en attraktiv, mere langsigtet "Østpartnerskab+"-model for associerede lande der har gjort væsentlige fremskridt med gennemførelsen af AA/DCFTA-relaterede reformer, som i sidste ende kan føre til optagelse i toldunionen, energiunionen, den digitale union og Schengenområdet, yderligere adgang til EU's indre marked, integration i EU's transportnet, industrielle partnerskaber, øget deltagelse i andre EU-programmer og ‑agenturer, øget samarbejde på FSFP-området samt mere umiddelbare foranstaltninger, såsom yderligere ensidige toldpræferencer, en konkret tidsramme for afskaffelse af roamingtakster mellem partnerne og EU og udvikling af højkapacitetsbredbåndsforbindelser; at åbne "Østpartnerskab+"-modellen for andre lande i Det Østlige Partnerskab, når de er klar til sådanne øgede forpligtelser og har gjort væsentlige fremskridt i retning af at gennemføre reformer, der er aftalt i fællesskab
   v) for så vidt angår ikkeassocierede lande at tænke over nye muligheder for at støtte civilsamfundet, erhvervslivet, det akademiske miljø, uafhængige medier og unge, bl.a. gennem yderligere finansiering og mobilitetspartnerskaber
   w) at sikre, at de fælles mål i begge tilfælde er både mellemlang- og langsigtede, når det er nødvendigt, og tilskynde nogle af partnerlandene til at sætte sig ud over "valgcykluslogikken" og fastsætte mere strategiske visioner
   x) at fastholde princippet om differentiering, og at omfanget og dybden af samarbejdet med EU bestemmes af EU's og partnernes ambitioner såvel som af hastigheden og kvaliteten af reformerne, der skal evalueres på grundlag af deres fuldstændige og effektive gennemførelse, navnlig hvad angår respekten for demokratiet, menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder, retsstatsprincippet og god regeringsførelse
   y) at understrege, at Det Østlige Partnerskab tager sigte på at skabe de nødvendige betingelser for tætte politiske forbindelser og økonomisk integration, herunder deltagelse i EU-programmer; at gentage, at associeringsaftalerne med Georgien, Moldova og Ukraine ikke udgør det endelig mål for deres forbindelser med EU; endnu en gang at anerkende disse landes europæiske ambitioner; at påpege, at enhver europæisk stat i henhold til artikel 49 i TEU og i overensstemmelse med Romtraktaten af 25. marts 2017 kan ansøge om at blive medlem af EU, forudsat at den overholder Københavnskriterierne og demokratiets principper, at den respekterer de grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettighederne, herunder minoritetsgruppers rettigheder, og at den værner om retsstaten; indtrængende at opfordre medlemsstaterne til i denne forbindelse at blive enige om en ambitiøs erklæring til topmødet i 2017, som opstiller relevante langsigtede mål
   z) at anmode Georgien, Moldova og Ukraine om at fokusere på den fuldstændige gennemførelse af associeringsdagsordenerne for at udnytte alle de muligheder, der er til rådighed via AA'erne, og at deltage i de fælles drøftelser om fremskridt, muligheder og udfordringer i forbindelse med de AA/DCFTA-relaterede reformer; på ny at gøre opmærksom på vigtigheden af en reel gennemførelse af ovennævnte reformer for den fremtidige stabilitet og udvikling i disse lande og velfærden i deres samfund; endnu en gang at bekræfte, at en uddybning af forbindelserne inden for "Østpartnerskab+"-modellen såvel som enhver udsigt til EU-medlemskab kræver væsentlige fremskridt med hensyn til gennemførelsen af disse reformer, navnlig hvad angår retsstatsforhold, respekten for menneskerettighederne og god regeringsførelse
   aa) at sikre, at der altid er knyttet streng konditionalitet til nuværende og yderligere samarbejdsniveauer og støtte til partnerne, og at den også overholdes; at understrege, at EU's økonomiske støtte til dets partnere vil være betinget af konkrete reformtiltag og en reel gennemførelse heraf, og at EU's incitamentsbaserede tilgang fortsat vil være til fordel for de partnere, der er mest engageret i ambitiøse reformer; at se på muligheden af at udbetale tilskud i mindre rater for at sætte EU i stand til bedre at kunne reagere på uventede kriser eller manglende reformer; i særdeleshed at understrege, at der ikke vil blive ratificeret nogen omfattende aftale med et land, der ikke respekterer EU's værdier, navnlig ved ikke at gennemføre afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og ved chikane, intimidering og forfølgelse af menneskerettighedsforkæmpere, NGO'er og journalister; ligeledes at fremhæve, at klare benchmarks skal være opfyldt, før der kan indledes og afsluttes en ny dialog om visumfri ordninger; at gentage, at tilbageskridt i forhold til tidligere resultater systematisk vil føre til suspension af aftaler, herunder hvad angår visumfri ordninger og EU-finansiering
   ab) at støtte den multilaterale dimension af Det Østlige Partnerskab som et middel til at øge opbygningen af tillid på multilateralt plan, navnlig i konfliktramte områder, og skabe muligheder for regionalt samarbejde, bl.a. gennem tværnationale civilsamfundsplatforme, samarbejde mellem lokale og regionale myndigheder og grænseoverskridende projekter, som f.eks. mellemfolkelige programmer, der involverer interkulturel dialog og den yngre generation som medvirkende faktorer til forandring
   ac) at fremhæve betydningen af kommunikationspolitikker i forbindelse med Det Østlige Partnerskab på en sammenhængende og effektiv måde, internt såvel som eksternt, og af at sørge for kommunikationsaktiviteter, der er skræddersyet til specifikke regioner, navnlig med henblik på at slå bro over videnkløften for så vidt angår EU og dets forbindelser med partnerne; at anerkende det fremragende arbejde, som East StratCom-taskforcen indtil videre har udført, og støtte dens aktiviteter med supplerende finansiering; at håndtere udfordringen med hensyn til bedre information om de konkrete fordele ved og mål for Det Østlige Partnerskab, sætte ind over for disinformation ved hjælp af faktabaseret og tilgængelig information af høj kvalitet på alle partnerlandenes sprog og sikre fuld respekt for ytringsfriheden
   ad) at fastholde, at EU's støtte bør være skræddersyet til at modsvare det fælles ambitionsniveau om samarbejde med hver enkelt partner efter princippet om både "mere for mere" og "mindre for mindre"; navnlig at opfordre EU til at bringe budgetinstrumenter som det europæiske naboskabsinstrument og Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling i overensstemmelse med de politiske opgaver og gennemførelsesstrategier, navnlig inden for dets årlige og flerårige budgetprocedurer
   ae) at udtrykke tilfredshed med Kommissionens forslag om at give partnerne makrofinansiel bistand og samtidig insistere på, at der er knyttet streng og reel konditionalitet til forslagene, navnlig med hensyn til at værne om retsstaten (herunder et uafhængigt retsvæsen og et parlamentarisk flerpartisystem), sikre god regeringsførelse (herunder effektiv bekæmpelse af korruption) og forsvare menneskerettighederne og pressefriheden; at forelægge Parlamentet og Rådet en detaljeret skriftlig rapport hver sjette måned om, hvilke fremskridt der er gjort på disse tre områder for partnere, der allerede modtager denne form for bistand; at opfordre Kommissionen til at udarbejde et nyt program for makrofinansiel bistand til partnerlande, der har afsluttet de tidligere programmer med et positivt resultat, til systematisk at tilsikre ovennævnte konditionalitet i forbindelse med fremtidige forslag om denne form for bistand, og til at sikre, at den anvendes strengt, navnlig over for Moldova
   af) at anmode Kommissionen om sammen med Den Europæiske Investeringsbank og andre multilaterale finansielle institutioner at arbejde hen imod en vellykket gennemførelse af investeringsplanen for Europa og en særlig støttemekanisme for lande i Det Østlige Partnerskab, der er engageret i at gennemføre associeringsaftalerne; at anmode om, at der oprettes en trustfond for Ukraine, Georgien og Moldova, som er baseret på bedste praksis inden for multidonorinstrumenter, men samtidig understrege, at denne trustfond bør fokusere på private og offentlige investeringer, navnlig investeringer i social og økonomisk infrastruktur, og sigte på at styrke absorptionskapaciteten for investeringer, samt på koordinering af de internationale finansielle institutioner og den internationale donorstøtte på stedet; at overveje at afholde en donorkonference for Ukraine for at støtte landets humanitære behov som følge af konflikten i den østlige del og annekteringen af Krim; at sikre, at anvendelsen af alle disse midler også kontrolleres nøje for at undgå uretmæssig anvendelse
   ag) at gentage sin stærke støtte til parlamentarisk input til og kontrol med politikken for Det Østlige Partnerskab, navnlig hvad angår dens indvirkning på borgernes liv; i denne forbindelse at forbedre Den Parlamentariske Forsamling Euronests rolle inden for Det Østlige Partnerskabs nye multilaterale struktur såvel som de parlamentariske associeringsudvalgs eller samarbejdsudvalgs rolle i associerings- eller samarbejdsrådene; at udtrykke tilfredshed med de programmer, der gennemføres under den samlede strategi for demokratistøtte (CDSA); at opfordre parlamentsmedlemmer fra partnerlandene til at arbejde sammen om at kontrollere gennemførelsen og udveksle bedste praksis; at styrke inddragelsen af Det Østlige Partnerskabs civilsamfundsforum i denne proces
   ah) at notere sig Parlamentets beslutsomhed med hensyn til at øge sin overvågning af gennemførelsen af internationale aftaler med de østlige partnere og sin kontrol af den støtte, EU yder i denne henseende; at reagere på Parlamentets opfordring til partnerne og Kommissionen om at øge gennemsigtigheden for så vidt angår alle modtagere af EU-midler; at opfordre Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at sende Parlamentet og Rådet en detaljeret skriftlig rapport om gennemførelsen af disse aftaler hver sjette måned
   ai) at notere sig Parlamentets beslutsomhed med hensyn til at øge sin overvågning af forhandlingerne om fremtidige internationale aftaler med de østlige partnere; at opfordre Rådet til omgående at forsyne Parlamentet med alle relevante forhandlingsdirektiver i overensstemmelse med den relevante interinstitutionelle aftale(9); at glæde sig over Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens effektive samarbejde med Parlamentet i forbindelse med tilvejebringelsen af oplysninger om disse forhandlinger, men opfordre dem til også straks at forelægge udkast til forhandlingstekster og paraferede aftaler i overensstemmelse med den relevante rammeaftale(10);

2.  pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil samt til orientering til EU's særlige repræsentant for Sydkaukasus og krisen i Georgien, OSCE's Parlamentariske Forsamling, Europarådets Parlamentariske Forsamling og regeringerne og parlamenterne i landene i Det Østlige Partnerskab.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0304.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0267.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0126.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0456.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0089.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0487.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0018.
(8) EUT C 265 af 11.8.2017, s. 110.
(9) EUT C 95 af 1.4.2014, s. 1.
(10) EUT L 304 af 20.11.2010, s. 47.


Handlingsplan for naturen, mennesket og økonomien
PDF 189kWORD 53k
Europa-Parlamentets beslutning af 15. november 2017 om en handlingsplan for naturen, mennesket og økonomien (2017/2819(RSP))
P8_TA(2017)0441B8-0589/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Handlingsplan for naturen, mennesket og økonomien" (COM(2017)0198),

–  der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 2. februar 2016 om midtvejsrevision af EU's biodiversitetsstrategi(1),

–  der henviser til kvalitetskontrollen af EU's naturlovgivning (fugle- og habitatdirektiverne) (SWD(2016)0472),

–  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 1/2017 med titlen: "Det vil kræve en yderligere indsats at gennemføre Natura 2000-nettet på en sådan måde, at dets fulde potentiale realiseres",

–  der henviser til Kommissionens rapport med titlen "Reporting under the EU Habitats and Birds Directives 2007-2012, The State of Nature in the EU” (rapportering i henhold til EU's habitatdirektiv og fugledirektivet 2007-2012 - naturens tilstand i EU),

–  der henviser til Eurostats biodiversitetsstatistik fra november 2016,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 19. juni 2017 om EU's handlingsplan for naturen, mennesket og økonomien(2),

–  der henviser til spørgsmål til Kommissionen om en Handlingsplan for naturen, mennesket og økonomien" (O-000067/2017 – B8-0608/2017),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at kun ca. halvdelen af beskyttede fuglearter og en mindre antal af de andre beskyttede arter og levesteder i Unionen i dag har en god bevaringsstatus, og at kun 50 % af alle Natura 2000-lokaliteter har forvaltningsplaner med bevaringsmål og -foranstaltninger;

B.  der henviser til, at naturdirektiverne spiller en vigtig rolle i at opnå målene i biodiversitetskonventionen, strategiplanen for biodiversitet 2011-2020, 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og Parisaftalen om klimaændring;

C.  der henviser til, at Det Europæiske Miljøagenturs vurdering med titlen ”2015 State of Nature in the EU” (naturens tilstand i EU i 2015) viser, at den tungeste belastning og værste trussel mod jordens økosystemer, som medlemsstaterne har berettet om, er landbrug og ændringen af de naturlige betingelser og, hvad angår de marine økosystemer, er udnyttelsen af levende ressourcer (fiskeri) og forurening; der henviser til, at alle disse aktiviteter er menneskeskabte og har en dybtgående og skadelig indvirkning på naturen;

D.  der henviser til, at Eurostats biodiversitetsstatistik fra 2016 viser en generel nedgang i alle 167 af EU's fælles fuglearter fra 1990 - 2014(3);

Generelle bemærkninger

1.  bifalder handlingsplanen for naturen, mennesket og økonomien som et skridt i den rigtige retning for at realisere målene fastsat i naturdirektiverne;

2.  bemærker dog med bekymring, at målene for EU's 2020-biodiversitetsstrategi og biodiversitetskonventionen ikke vil blive efterlevet uden omgående, substantielle og yderligere bestræbelser; understreger, at målene med EU's biodiversitetsstrategi for 2010 ikke blev nået;

3.  bemærker, at sunde og modstandsdygtige økosystemer bedre er i stand til at afbøde virkningerne af og tilpasse sig til klimaændringer og derved begrænse den globale opvarmning; bemærker, at de er mere modstandsdygtige over for ekstreme vejrhændelser og lettere kommer sig efter dem, hvilket giver en lang række fordele, som befolkninger afhænger af;

4.  bemærker, at næsten en fjerdedel af alle vildtlevende arter i Europa nu er truet af udryddelse, og at de fleste økosystemer er forværret i en sådan grad, at de ikke længere er i stand til at udfylde deres værdifulde funktioner; bemærker, at dette medfører enorme sociale og økonomiske tab for EU, eftersom hovedårsagerne bag tabet af biodiversitet, dvs. forværring af levesteder, rovdrift på naturressourcer, indførelse og udbredelse af invasive fremmede arter og klimaændring, er voksende og annullerer de positive virkninger af initiativer, der har til formål at forhindre dette;

5.  bemærker, at handlingsplanen tager sigte på at fremskynde fremskridt hen imod EU's 2020-mål om at standse og vende tabet af biodiversitet; finder det dog beklageligt, at der ikke er blevet lavet en anden reference til 2020-biodiversitetsstrategien eller til konklusionerne fra midtvejsrevisionen heraf;

6.  understreger igen behovet for at der foretages yderligere, substantielle og vedholdende bestræbelser på at nå 2020-målene og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at give dette en større politisk prioritet;

7.  understreger behovet for at sikre, at EU's miljølovgivning er gennemført fuldt ud og loyalt;

8.  understreger, at der skal gøres væsentlige fremskridt i retning af at nedbringe drivhusgasemissionerne, luftforurening og anden forurening samt forbedre energi- og materialeeffektiviteten ved, at medlemsstaterne træffer flere foranstaltninger for fuldt ud at gennemføre politikker, som der er opnået enighed om, for bedre at beskytte biodiversiteten, naturressourcerne og den offentlige sundhed;

9.  understreger nødvendigheden af yderligere at integrere politikker og viden for at opnå målet med et godt liv i en ressourcebegrænset verden, hvilket er den langsigtede vision for det syvende miljøhandlingsprogram;

10.  beklager den begrænsede tidsramme for handlingsplanen og opfordrer Kommissionen til at påbegynde arbejdet på den næste biodiversitetsstrategi uden forsinkelse for perioden efter 2020;

Inddragelse af alle aktører

11.  bifalder de fire prioriterede områder, der blev identificeret i handlingsplanen og understreger behovet for aktiv inddragelse af alle relevante aktører på nationalt, regionalt og lokalt plan, således at de konkrete foranstaltninger, der træffes, effektivt kan tackle manglerne i gennemførelsen af fugle- og habitatdirektiverne;

12.  minder om, at Den Europæiske Revisionsret i sin særberetning nr. 1/2017 konstaterede, at koordinationen mellem de ansvarlige myndigheder og andre interessenter i medlemsstaterne ikke var tilstrækkeligt udviklet;

13.  opfordrer Kommissionen til at sikre effektiv støtte til nationale og regionale aktører til gennemførelsen af naturlovgivningen og forbedringen af miljøinspektionerne, herunder gennem kompetence- og kapacitetsopbygning og en bedre fordeling af ressourcerne;

14.  bifalder, at Kommissionen har til hensigt opdatere og yderligere udvikle vejledende dokumenter på alle EU's officielle sprog for at fremme en større forståelse af lovgivningen i offentligheden og for at hjælpe offentlige myndigheder med at anvende den korrekt, og opfordrer Kommissionen til i denne henseende at inddrage og rådføre sig med alle interesserede parter som led i denne proces;

15.  understreger civilsamfundets rolle med at sikre bedre gennemførelse af Unionens naturlovgivning og betydningen af Århuskonventionens bestemmelser i denne henseende;

16.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte et nyt lovgivningsforslag om minimumsstandarder for adgang til domstolsprøvelse og en revision af Århusforordningen om gennemførelse af konventionen med henblik på EU-foranstaltninger, der tager hensyn til den nylige henstilling fra komitéen til overvågning af overholdelse af Århuskonventionen;

17.  bifalder, at fleksibilitet i forbindelse med gennemførelsesmetoderne, som tager hensyn til de særlige nationale forhold, uden at det går ud over bevaringsmålene og kravene i naturbeskyttelsesdirektiverne, bidrager til reduktion og gradvis afskaffelse af unødvendige konflikter og problemer, der er opstået mellem naturbeskyttelse og socioøkonomiske aktiviteter samt til at tackle de praktiske udfordringer, der følger af anvendelsen af bilagene til direktiverne;

18.  opfordrer Kommissionen til at præcisere Regionsudvalgets rolle i at bevidstgøre og fremme lokal deltagelse og udveksling af viden;

Beskyttede arter og habitater

19.  understreger, at medlemsstaterne skal sikre, at der ikke sker forringelse af Natura 2000-områder og træffe bevaringsforanstaltninger med henblik på at bevare eller genoprette beskyttede arter og levesteder til en gunstig bevaringsstatus;

20.  opfordrer til, at naturdirektiverne gennemføres fuldt ud for at sikre, at bevaringsforanstaltninger træffes i overensstemmelse med de seneste tekniske og videnskabelige fremskridt;

21.  beklager, at handlingsplanen ikke opstiller en prioriteret strategi og konkrete foranstaltninger med henblik på at forbedre: beskyttelse af bestøvende insekter, navnlig med hensyn til bestræbelser på at tackle de sundhedsmæssige risici og parasitære arter (særlig varroa), koordinering af forskningsarbejdet, harmonisering af analysemetoder og udveksling af videnskabelige data om bestøvere på europæisk plan, som der blev anmodet om i en tidligere beslutning fra Europa-Parlamentet;

22.  opfordrer endnu en gang Kommissionen indtrængende til at forelægge en EU-strategi for at beskytte og bevare truede bestøvende arter med henblik på at tage fat på det grundlæggende spørgsmål om den alt for store dødelighed blandt bestøvende arter i Europa, navnlig bier, som yder uvurderlige miljømæssige og økonomiske tjenester, på en tværgående måde;

23.  foreslår, at foranstaltninger imod varroa bør være obligatoriske i EU, at uddannelse af biavlere i metoder til beskyttelse af bier bør støttes, og at lokale og regionale myndigheder samt farmere og alle andre borgere bør tilskyndes til at fremme udvikling af plantearter, herunder navnlig blomstrende arter, i landdistrikter og byområder for at øge forekomsten af biplanter;

24.  minder om, at ulovligt drab på fugle og især migrerende arter i Middelhavsområdet samt rovfugle i nogle medlemsstater stadig er en kilde til bekymring; understreger nødvendigheden af en plan, der er koordineret på europæisk plan på grundlag af videnskabelige data for forvaltning af trækfuglearter, der passerer gennem mere end én medlemsstat;

25.  opfordrer til, at forordningen om invasive ikkehjemmehørende arter skal gennemføres fuldt ud og effektivt og til, at EU's budget skal finansieres tilstrækkeligt; understreger, at medtagelsen af arter på Unionens liste over invasive arter skal være baseret på en standardiseret og harmoniseret risikovurdering; mener, at forvaltning af forordningen om invasive ikkehjemmehørende arter er en uopsættelig prioritet, navnlig i Natura 2000-lokaliteter; bifalder onlineplatformen Det europæiske Informationsnetværk om Ikkehjemmehørende Arter (EASIN), der letter adgangen til data om ikkehjemmehørende arter;

26.  understreger, at beskyttelsen af vores fælles naturlige miljø i Europa er væsentlig for både vores økonomier og vores trivsel, at Natura 2000-nettet skønnes at have en økonomisk værdi af 200-300 milliarder euro om året og kan skabe indtægter for lokalsamfund gennem turisme og rekreation, og at sunde økosystemer yder væsentlige økologiske tjenester såsom frisk vand, kulstofbinding, bestøvende insekter, beskyttelse imod oversvømmelser, laviner og erosion af kysterne(4); påpeger derfor, at investering i Natura 2000-nettet giver god økonomisk mening;

27.  minder om, at Natura 2000-nettets havområder er betydeligt mindre veletablerede end de jordbaserede lokaliteter; opfordrer de berørte medlemsstater til at tage fat på dette og Kommissionen til at fremme det nødvendige samarbejde med tredjelande for at forbedre miljøbeskyttelsen i havområder;

28.  bifalder foranstaltninger med henblik på at integrere økosystemtjenester i beslutningstagning; beklager dog manglen på et konkret initiativ om intet nettotab af biodiversitet i handlingsplanen;

Samarbejde med andre politikområder

29.  understreger den påtrængende nødvendighed af at gøre en indsats og tage fat på hovedårsagerne til tab af biodiversitet, navnlig ødelæggelse og forringelse af levesteder, som hovedsagelig skyldes umådeholdent forbrug af jord, forurening, intensivt landbrug, brug af syntetiske kemiske pesticider, udbredelsen af ikkehjemmehørende arter og klimaændring og understreger også nødvendigheden af at sikre sammenhæng mellem EU's forskellige politikker;

30.  understreger, at kvalitetskontrollen understreger nødvendigheden af at forbedre sammenhængen med den fælles landbrugspolitik og understreger den foruroligende tilbagegang af arter og levesteder, der har forbindelse med landbrug; opfordrer Kommissionen til at foretage en evaluering af den fælles landbrugspolitiks indvirkning på den biologiske mangfoldighed;

31.  gentager, at en af de seks centrale prioriteter for udvikling af landdistrikterne i EU er genoprettelse, bevaring og styrkelse af økosystemer, der har tilknytning til landbrug og skovbrug, herunder i Natura 2000-områder; minder om de mange bestræbelser, der udfoldes af aktører i landbrugssektoren, navnlig i forbindelse med gennemførelsen af de grønne foranstaltninger, som blev indført, da den fælles landbrugspolitik blev revideret i 2013;

32.  bekræfter sin opfordring til Kommissionen og medlemsstaterne om at sikre, at midlerne under den fælles landbrugspolitik omdirigeres fra subsidierende aktiviteter i forbindelse med faldet i biodiversiteten til at finansiere bæredygtig landbrugspraksis og bevare dermed forbundet biodiversitet;

33.  opfordrer endvidere Kommissionen og medlemsstaterne til i samarbejde med jordejere og -brugere at undersøge muligheden af "grønne og blå tjenester" (landskabs-, natur- og vandforvaltning) til gengæld for betaling til markedspriser;

34.  bemærker, at arter, der er udpeget som krævende særlig beskyttelse i habitatdirektivet, i nogle regioner af Europa har opnået god bevaringsstatus og derfor kan bringe andre vilde arter og hjemmehørende dyr i fare, hvorved de forstyrrer økosystemets naturlige balance; opfordrer Kommissionen til at udvikle en vurderingsprocedure for at muliggøre, at en arts beskyttelsesstatus i visse regioner ændres, så snart den ønskede bevaringsstatus er opnået;

35.  minder om, at sameksistensen mellem mennesker og store rovdyr, navnlig ulve, i bestemte regioner kan have negativ indvirkning på den bæredygtige udvikling af økosystemer og beboede landdistrikter, navnlig i forbindelse med traditionelt landbrug og bæredygtig turisme og på andre socioøkonomiske aktiviteter; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe konkrete foranstaltninger til at tage fat på disse spørgsmål for ikke at bringe den bæredygtige udvikling af landdistrikterne i fare, alt imens den tilgængelige fleksibilitet i habitatdirektivet anerkendes;

36.  opfordrer Kommissionen til at støtte foranstaltninger såsom uddannelse af landbrugere, hvad angår beskyttelse af husdyrbesætningen imod store rovdyr og udveksling af bedste praksis om beskyttelse af husdyrbesætninger i medlemsstaterne;

37.  beklager, at den fælles landbrugspolitik ikke er blevet udviklet til at beskytte den traditionelle landbrugsmæssige praksis, pastoralismen, som er et vigtigt historisk redskab for forvaltning af levesteder og naturbevarelse; opfordrer til, at handlingsplanen støtter en ramme for udvikling af pastoralismen i Natura 2000-netværket;

38.  opfordrer Kommissionen til at overveje særligt tilpasset høstforvaltning som et redskab for bedste praksis med henblik på bæredygtig forvaltning og tilstrækkelig forsyning samt til at bevare dem, der er i tilbagegang;

39.  understreger, at der sker betydelige biodiversitetstab i havområder, og mener, at den fælles fiskeripolitik bør fremme biodiversiteten og bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre; opfordrer til en evaluering af den fælles fiskeripolitiks indvirkning på biodiversitet;

Finansiering

40.  bifalder Revisionsrettens beretning om Natura 2000-netværket og er enig i dens vurdering, der går ud på, at mobiliseringen af EU-midlerne ikke har været tilstrækkelig god til at understøtte forvaltningen af netværket;

41.  understreger, at hovedansvaret for finansiering af Natura 2000-områder påhviler medlemsstaterne, og understreger, at mangel på finansiering sandsynligvis er det, der mest har bidraget til manglerne ved gennemførelsen af naturdirektiverne, som det fremgår af ”kvalitetskontrollen”;

42.  understreger, at den potentielle oprettelse af nye finansieringsmekanismer for biodiversitet med henblik på at nå 2020-målene er usandsynlig på grund af tidsplanen for den nuværende flerårige finansieringsramme (FFR); opfordrer til maksimal udnyttelse af de eksisterende midler, herunder L'Instrument Financier pour l'Environnement (Life), den fælles landbrugspolitik og strukturfondene;

43.  bifalder det kommende kommissionsforslag om at øge bevillingerne til natur og biodiversitet med 10 % under Life-programmet;

44.  fastslår, at der er behov for mere forberedelsesarbejde med udsigt til den næste FFR, både hvad angår revision og prognoser, for at sikre tilstrækkelig finansiering til naturbevaring, biodiversitet og bæredygtigt landbrug i Natura 2000-områder; mener, at en omfattende revision af de tidligere udgifter, idet man tager ved lære af de erfaringer, som er gjort med gennemførelsen af de tidligere foranstaltninger, vil være af central betydning i denne forbindelse;

45.  opfordrer til nye finansielle mekanismer til bevarelse af biodiversitet, som skal medtages i den næste FFR; opfordrer Kommissionen til at sikre, at fremtidige finansieringsmekanismer for landbrug, udvikling af landdistrikter og regionaludvikling indeholder særlige bevillinger til bevarelse af biodiversiteten og forvaltning af Natura 2000-nettet, som forvaltes i fællesskab af de nationale og regionale miljømyndigheder;

46.  opfordrer Kommissionen til at skræddersy finansieringsordningerne mere effektivt til Natura 2000-mål og til at fastsætte tværgående Natura 2000-resultatindikatorer for alle relevante EU-fonde: opfordrer Kommissionen til også at fastlægge en sporingsmekanisme for Natura 2000-udgifter med henblik på at forbedre gennemsigtigheden, ansvarligheden og effektiviteten og integrere disse i den næste FFR;

47.  gentager, at Natura 2000-programmet traditionelt finansieres gennem medfinansiering; opfordrer medlemsstaterne til at øge deres Natura 2000-finansiering betragteligt for at medfinansieringssatsen kan blive mere attraktiv og for at øge udnyttelsen af midlerne, og til at der træffes foranstaltninger for at nedbringe bureaukratiet for ansøgere og projektstøttemodtagere;

48.  understreger muligheden af offentlig-privat finansiering til at udvikle økosystemtjenester, grøn infrastruktur og andre naturkapitalrelaterede områder og bifalder, at faciliteten til finansiering af naturkapital (NCFF) fortsat vil støtte biodiversitetsrelaterede projekter for gennemførelsesperioden 2017-2019;

49.  opfordrer Kommissionen til at fremme og foreslå midler til finansiering og udvikling af grænseoverskridende forvaltningsplaner for store rovdyrarter og opfordrer også til, at der foretages en detaljeret undersøgelse af de store rovdyrs rolle og den mulige indførelse af korrigerende foranstaltninger for at sikre, at biodiversiteten, det landbrugsmæssige landskab og den århundredgamle praksis med at lade kvæget græsse i bjergregioner bevares;

Grøn infrastruktur

50.  bilfalder tilsagnet i handlingsplanen til at yde vejledning for at støtte udviklingen af grøn infrastruktur for bedre konnektivitet mellem Natura 2000-områder, men gentager sin opfordring til en egentlig forslag til udvikling af et transeuropæisk net for grøn infrastruktur (TEN-G);

51.  understreger, at det er vigtigt, at de kompetente myndigheder i medlemsstaterne under inddragelse af alle relevante interesserede parter gør bedre brug af integrerede fysiske planlægningsprocesser, skaber en bedre horisontal forståelse af TEN-G med sektorspecifik viden og muliggør finansiering af øget konnektivitet og grøn infrastruktur generelt gennem fondene for udvikling af landdistrikterne og regionaludvikling; bemærker, at disse kriterier bør være retningsgivende for de flerårige finansielle rammer for perioden efter 2020 for planlægning af infrastrukturarbejder; bemærker, at konceptet med grøn infrastruktur også bidrager til etableringen af en bæredygtig økonomi ved at opretholde fordelene ved økosystemer og samtidig afbøde de negative virkninger af transport- og energiinfrastruktur;

52.  bemærker, at det er nødvendigt at undersøge den grønne infrastrukturs rolle i at afbøde virkningerne af naturkatastrofer knyttet til vejrmæssige og klimatiske ændringer, navnlig ekstreme vejrforhold og klimaforhold, der er årsag til nogle af de mest ødelæggende og dødelige naturkatastrofer i Europa og hele verden;

o
o   o

53.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0034.
(2) http://www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2017/06/19/conclusions-eu-action-plan-nature/pdf
(3) http://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/Biodiversity_statistics
(4) http://ec.europa.eu/environment/nature/pdf/state_of_nature_en.pdf


Situationen for retsstaten og demokratiet i Polen
PDF 187kWORD 53k
Europa-Parlamentets beslutning af 15. november 2017 om situationen for retsstaten og demokratiet i Polen (2017/2931(RSP))
P8_TA(2017)0442B8-0595/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til EU-traktaterne og særlig artikel 2, 3, 4, 6 og 7 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til Republikken Polens forfatning,

–  der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK) og den hermed forbundne retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. marts 2014 om en ny EU-retlig ramme for at styrke retsstatsprincippet (COM(2014)0158),

–  der henviser til sin beslutning af 13. april 2016 om situationen i Polen(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 14. september 2016 om den seneste udvikling i Polen og dens indvirkning på de grundlæggende rettigheder som fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder(2),

–  der henviser til Kommissionens henstilling af 21. december 2016(3) vedrørende retsstatsprincippet, der supplerer dens henstilling af 27. juli 2016, under hensyntagen til den seneste udvikling i Polen i lyset af udnævnelsen af en ny formand for forfatningsdomstolen,

–  der henviser til Kommissionens tredje henstilling om retsstatsprincippet af 26. juli 2017(4), hvori den udtrykker sin dybe bekymring over den planlagte reform af retsvæsenet i Polen, hvilket efter Kommissionens vurdering øger den systemiske trussel mod retsstatsprincippet i Polen, som allerede blev udpeget under den procedure vedrørende reststatsprincippet, som Kommissionen indledte i januar 2016,

–  der henviser til den polske regerings svar af 20. februar 2017, hvori den afviste tanken om, at der var en systemisk trussel mod retsstaten i Polen, og til det svar, som den polske regering rapporteres at have afgivet den 29. august 2017, hvori den afviste Kommissionens klagepunkter vedrørende reformer af retsvæsenet og anfægtede dens kompetence til at vurdere retssystemet,

–  der henviser til de traktatbrudssager, som Kommissionen har indledt mod Polen, herunder proceduren af 29. juli 2017 og den begrundede udtalelse af 12. september 2017 vedrørende loven om organisationen af de almindelige domstole, som fastslog, at den polske lovgivning er uforenelig med EU-retten, især artikel 157 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), direktiv 2006/54/EF om ligestilling på beskæftigelsesområdet, og artikel 19, stk. 1, i TEU, læst i sammenhæng med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til de drøftelser, der fandt sted i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender med Kommissionens førstenæstformand, Frans Timmermans, den 22. marts, 31. august og 6. november 2017,

–  der henviser til de drøftelser, der fandt sted på samlingerne i Rådet for Almindelige Anliggender den 16. maj 2017 og 25. september 2017 om retsstatsforholdene i Polen,

–  der henviser til udtalelse af 14. oktober 2016 fra Venedigkommissionen om loven om forfatningsdomstolen og til erklæring af 24. januar 2017 fra formanden for Venedigkommissionen, hvori han giver udtryk for sin dybe bekymring over situationen i Polen, der er i stadig forværring,

–  der henviser til, at der den 18. maj 2017 fra forfatningsdomstolens websted og dets onlinedatabase blev fjernet tre afgørelser, som vedrørte følgende domme: dom af 9. marts 2016, K 47/15 (hvori det erklæredes, at de ændringer, som det polske parlament vedtog til loven om forfatningsdomstolen, var forfatningsstridige), dom af 11. august 2016, K 39/16 (hvori lovligheden af de vigtigste bestemmelser i den anden lov om ændring af forfatningsdomstolens virkemåde anfægtedes) og dom af 7. november 2016, K 44/16 (om lovligheden af udnævnelsen af formanden og næstformanden for forfatningsdomstolen),

–  der henviser til det polske parlaments vedtagelse i juni og juli 2017 af fire love om reform af retsvæsenet, nemlig: loven om ændring af loven om den nationale skole for retsvæsenet og statsadvokaturen, loven om organisationen af de almindelige domstole og visse andre love ("lov om den nationale skole for retsvæsenet"); loven om ændring af loven om det nationale råd for retsvæsenet og visse andre love ("lov om det nationale råd for retsvæsenet"); loven om ændring af loven om organisationen af de almindelige domstole ("loven om organisationen af de almindelige domstole"); og loven om højesteret, der gav anledning til alvorlige bekymringer om krænkelse af magtens tredeling og ophøret af domstolenes uafhængighed,

–  der henviser til skrivelse fra Europa-Parlamentets formand af 18. juli 2017, hvori det store flertal af formændene for de politiske grupper i Parlamentet udtrykker deres bekymring over de vedtagne love om reform af retsvæsenet,

–  der henviser til den polske præsident beslutning af 27. juli 2017 om at nedlægge veto mod to kontroversielle love, der var blevet vedtaget af det polske parlament tidligere på måneden, og som alvorligt truede retsvæsenets uafhængighed i Polen,

–  der henviser til de to forslag fra den polske præsident vedrørende det nationale råd for retsvæsenet og højesteret, som giver anledning til betænkeligheder med hensyn til, hvorvidt de er i overensstemmelse med den polske forfatning, og som ikke løse problemerne omkring magtens adskillelse eller retsvæsenets uafhængighed,

–  der henviser til afgørelse fra den polske forfatningsdomstol af 24. oktober 2017, der fastslår, at reglerne for valg af præsidenten for højesteret og formanden for generalforsamlingen af dommere ved højesteret er forfatningsstridige,

–  der henviser til den midlertidige kendelse, der blev afsagt af EU-Domstolen den 27. juli 2017 i sag C-441/17, om at standse den omfattende skovning i Bialowieza-skoven, som ikke er blevet implementeret af den polske regering, og at til frygten for, at den fortsatte skovdrift vil forvolde "alvorlig og uoprettelig skade" på skoven, mens retten arbejder på sagen,

–  der henviser til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols midlertidige kendelser af 8. juni 2017 om at standse de summariske tilbagesendelser til Hviderusland; der henviser til de forslag, der blev fremsat af Polens indenrigsminister i januar 2017 om ændring af udlændingeloven, og som giver anledning til betænkeligheder for så vidt angår deres forenelighed med EU-retten og folkeretten,

–  der henviser til loven om offentlige forsamlinger, som ændret i december 2016, der giver mulighed for urimelige begrænsninger af forsamlingsfriheden, herunder prioritering af såkaldte "regelmæssige/tilbagevendende forsamlinger" i tilknytning til patriotiske, religiøse og historiske begivenheder, og myndighedernes mulighed for at forbyde moddemonstrationer,

–  der henviser til loven om det nationale institut for frihed - center for udvikling af civilsamfundet af 15. september 2017, som bringer adgangen til offentlig finansiering for civilsamfundets organisationer, herunder fra EU-fonde, under regeringens kontrol, hvilket giver anledning til bekymringer om den tilstrækkelige finansiering af NGO'er, herunder bl.a. kvinderettighedsorganisationer,

–  der henviser til rapporter fra internationale NGO'er om retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder i Polen, herunder Amnesty Internationals rapport af 19. oktober 2017 med titlen "Poland: On the streets to defend human rights" (Polen: På gaden til forsvar for menneskerettighederne) og rapport fra Human Rights Watch af 24. oktober 2017 med titlen "Eroding Checks and Balances - Rule of Law and Human Rights Under Attack in Poland" (Undergravning af systemet med kontrol og magtadskillelse – retsstaten og menneskerettighederne under angreb i Polen),

–  der henviser til OSCE/ODIHR's udtalelse af 5. maj 2017 om udkast til ændringer til loven om nationale råd for retsvæsenet og visse andre polske retsakter; udtalelse af 22. august 2017 om lovforslag om det nationale frihedsinstitut som et center for udvikling af civilsamfundet; og udtalelse af 30. august 2017 om visse bestemmelser i lovforslaget om Polens højesteret, hvori det påpegedes, at de foreslåede bestemmelser var uforenelige med internationale standarder og OSCE forpligtelser,

–  der henviser til de afsluttende bemærkninger om den syvende periodiske rapport om Polen, der blev vedtaget af FN's Menneskerettighedsråd den 31. oktober 2016, hvori Polen opfordredes til at tage skridt til at beskytte forfatningsdomstolens og domstolenes uafhængighed, og mere præcist at definere lovovertrædelsen terrorisme med henblik på at sikre mod misbrug,

–  der henviser til Canadas bemærkninger af 9. maj 2017 på mødet i FN's Menneskerettighedsråd i forbindelse med den universelle regelmæssige gennemgang af Polen, og til skrivelse af 23. oktober 2017 fra FN's højkommissær for menneskerettigheder til Polen,

–  der henviser til de foreløbige bemærkninger om det officielle besøg til Polen af 27. oktober 2017 fra FN's særlige rapportør om dommeres og advokaters uafhængighed, hvori de udtrykte bekymring over situationen for retsvæsenets uafhængighed i Polen,

–  der henviser til resolution 2188 (2017) af 11. oktober 2017 fra Europarådets Parlamentariske Forsamling "New threats to the rule of law in Council of Europe member States: selected examples", (Nye trusler mod retsstatsprincippet i Europarådets medlemslande: udvalgte eksempler),

–  der henviser til de gentagne massedemonstrationer mod regeringens politikker og lovgivning, herunder "Black Protest" (den sorte protest) i oktober 2016, som forhindrede en ændring af den nugældende abortlovgivning, "Freedom march" (frihedsmarchen) af 6. maj 2017, og protesterne i juli 2017 efter vedtagelsen af love om reform af retsvæsenet,

–  der henviser til loven fra juni 2017, som begrænser adgangen til nødpræventionspiller for kvinder og piger; der henviser til WHO's faktablad fra juni 2017, hvori nødpræventionspiller vurderes at være sikre, og hvori det anbefales at gøre dem tilgængelige som del af en nødvendig reproduktiv sundhedspleje; der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 7. januar 2015 om ændring af markedsføringstilladelsen til "ellaOne – ulipristalacetat", et lægemiddel til human brug, givet i henhold til afgørelse C(2009)4049;

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at EU bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne, herunder rettighederne for personer, der tilhører mindretal, der henviser til, at disse værdier er fælles for medlemsstaterne i et samfund præget af pluralisme, ikke-diskrimination, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd; der henviser til, at efterlevelsen af disse værdier blev godkendt af den polske befolkning ved folkeafstemningen i 2003;

B.  der henviser til, at den polske forfatnings artikel 9 fastslår, at Republikken Polen skal overholde de folkeretlige bestemmelser, som er bindende for den;

C.  der henviser til, at EU baserer sit virke på en formodning om gensidig tillid til, nemlig at medlemsstaterne overholder de demokratiske spilleregler, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder, som er nedfældet i EMRK og chartret om grundlæggende rettigheder;

D.  der henviser til, at retsstatsprincippet er en af de fælles værdier, som EU bygger på, og at Kommissionen sammen med Parlamentet og Rådet i henhold til traktaterne er ansvarlige for at sikre, at retsstatsprincippet overholdes som en grundlæggende værdi i EU, samt at EU's lovgivning, værdier og principper respekteres;

E.  der henviser til, at disse principper omfatter: legalitetsprincippet, herunder en gennemsigtig, ansvarlig, demokratisk og pluralistisk lovgivningsproces, retssikkerhed, forbud mod vilkårlighed i den udøvende magt, uafhængige og upartiske domstole, en effektiv domstolsprøvelse, hvorved det bl.a. kontrolleres, at de grundlæggende rettigheder overholdes, og lighed for loven;

F.  der henviser til, at princippet om domstolenes uafhængighed er nedfældet i artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder og i artikel 6 i EMRK og ligeledes er et afgørende element i det demokratiske princip om magtens tredeling, som også er afspejlet i artikel 10 i den polske forfatning;

G.  der henviser til, at forsamlingsfriheden bør beskyttes; der henviser til, at et levende civilsamfund og pluralistiske medier spiller en afgørende rolle med hensyn til at fremme et åbent og pluralistisk samfund, offentlighedens deltagelse i den demokratiske proces og en styrkelse af regeringernes ansvar; der henviser til, at NGO'er bør finansieres tilstrækkeligt;

H.  der henviser til, at den polske regerings afvisning af at implementere EU-Domstolens kendelse om skovdrift i Bialowieza-skoven og dens nægtelse af at overholde en midlertidig kendelse fra EMD om tilbagesendelser til Hviderusland er synlige symboler på, at Polen ikke efterlever EU-traktaterne;

I.  der henviser til, at snesevis af demonstranter er blevet udsat for retsforfølgning i henhold til loven om småforbrydelser og i nogle tilfælde i henhold til straffeloven; der henviser til, at over 300 mennesker er blevet indkaldt til afhøring hos politiet i forbindelse med deres deltagelse i demonstrationerne i oktober 2017;

J.  der henviser til, at kvinders seksuelle og reproduktive sundhed i henhold til chartret om grundlæggende rettigheder, EMRK og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis er knyttet til en række menneskerettigheder, herunder retten til liv og værdighed, frihed for umenneskelig og nedværdigende behandling, retten til adgang til sundhedsydelser, retten til privatlivets fred, retten til uddannelse og forbuddet mod forskelsbehandling, hvilket også er afspejlet i den polske forfatning;

K.  der henviser til, at nægtelse af adgang til tjenester vedrørende sundhed og rettigheder på det seksuelle og reproduktive område, herunder sikker og lovlig abort, er en krænkelse af kvinders grundlæggende rettigheder; der henviser til, at FN's Menneskerettighedskomité har opfordret Polen til at undlade at vedtage enhver lovgivningsmæssig reform, som udgør et tilbageskridt i forhold til den allerede restriktive lovgivning om kvinders adgang til sikker og lovlig abort; der henviser til, at Menneskerettighedsdomstolen i adskillige sager har truffet afgørelser, der gik imod Polen, på grund af dets restriktive fortolkning af denne rettighed;

1.  understreger, at det er afgørende vigtigt at overholde de fælles europæiske værdier, der er nedfældet i artikel 2 i TEU og i den polske forfatning, og at sikre de grundlæggende rettigheder som fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

2.  gentager sit standpunkt som udtrykt i beslutninger af 13. april 2016 og 14. september 2016; gentager navnlig sin bekymring over den hastige lovgivningsmæssige udvikling, der finder sted på mange områder, uden behørig høring eller mulighed for en uafhængig og legitime forfatningsmæssige prøvelse, hvilket risikerer at føre til en systematisk underminering af grundlæggende menneskerettigheder, den demokratiske kontrol og magtadskillelse og retsstatsprincipperne; gentager navnlig sin bekymring vedrørende sådanne ændringer inden for offentlige medier, straffeloven, lovgivningen om politiet, lovgivningen om offentligt ansatte, lovgivningen om terrorbekæmpelse, lovgivningen om NGO'er, asyllovgivningen, forsamlingsfriheden og kvinders rettigheder;

3.  beklager på det kraftigste og med stigende bekymring, at der ikke er fundet en kompromisløsning på det grundlæggende problem med den korrekte funktion af forfatningsdomstolen (dets uafhængighed og legitimitet samt offentliggørelsen og gennemførelsen af alle dens domme), hvilket i alvorlig grad undergraver den polske forfatning og demokratiet og retsstatsprincippet i Polen; påpeger med dyb beklagelse, at den polske regering nægter at tage hensyn til den konstruktive kritik fra den polske offentlige og nationale og internationale institutioner samt EU-institutioner, og at der ikke er bebudet foranstaltninger til at løse disse problemer;

4.  er dybt bekymret over det nye udkast til lovgivning vedrørende det polske retsvæsen, specifikt hvad angår dets potentiale til strukturelt at underminere retsvæsenets uafhængighed og svække retsstatsprincippet i Polen;

5.  bemærker, at præsident Duda den 27. juli 2017 nedlagde veto mod to kontroversielle love, der var blevet vedtaget af det polske parlament, som værende uforenelige med den polske forfatning, idet han hævdede, at de alvorligt truede retsvæsenets uafhængighed i Polen; opfordrer til en omfattende debat på nationalt plan med alle relevante interessenter om en reform af retsvæsenet, som bør fastholde retsstatsprincippet og overholde EU-retten og europæiske standarder for domstolenes uafhængighed; opfordrer den polske præsident til ikke at undertegne nye love, medmindre de giver fuld garanti for retsvæsenets uafhængighed;

6.  bakker op om Kommissionens henstillinger om reststatsprincippet, samt de traktatbrudsprocedurer, den har indledt mod Polen for overtrædelse af EU-lovgivningen; anerkender Kommissionens bestræbelser på i sin egenskab af traktaternes vogter at overvåge situationen i Polen og opfølgningen på sine henstillinger fra de polske myndigheders side, samtidig med at den fortsat tilbyder Polen fuld støtte til at finde passende løsninger til styrkelse af retsstatsprincippet;

7.  opfordrer indtrængende det polske parlament og den polske regering til fuldt ud at gennemføre alle henstillinger fra Kommissionen og Venedigkommissionen, og til at afholde sig fra at foretage nogen reformer, som vil bringe respekten for retsstatsprincippet, og navnlig domstolenes uafhængighed, i fare; opfordrer i denne henseende til, at vedtagelsen af enhver lov udsættes, indtil Kommissionen og Venedigkommissionen har foretaget en behørig vurdering;

8.  opfordrer den polske regering til at efterkomme den midlertidige kendelse fra EU-Domstolen af 27. juli 2017 i sag C-441/17 og omgående standse den omfattende skovdrift i Bialowieza-skoven, som risikerer at forvolde alvorlig og uoprettelig skade på denne UNESCO-verdensarvslokalitet; opfordrer den polske regering til at sætte en stopper for summariske tilbagesendelser til Hviderusland med henblik på at efterkomme Menneskerettighedsdomstolens bindende foreløbige kendelser af 8. juni 2017, og til at sikre, at enhver, der udtrykker en hensigt om at søge asyl eller international beskyttelse ved Polens grænser, har fuld adgang til den polske asylprocedure i overensstemmelse med internationale forpligtelser og EU-retten;

9.  opfordrer den polske regering til at respektere retten til forsamlingsfrihed ved i den nuværende lov om forsamling at fjerne de bestemmelser, der giver prioritet til regeringsgodkendte "cykliske" forsamlinger; opfordrer indtrængende myndighederne til at afstå fra at anvende strafferetlige sanktioner over for personer, der deltager i fredelige forsamlinger eller moddemonstrationer, og til at frafalde straffesagerne mod fredelige demonstranter;

10.  opfordrer den polske regering til at ophæve loven om oprettelse af et nationalt institut for frihed - center for udvikling af civilsamfundet, som hindrer adgangen til statslig finansiering for kritiske grupper i civilsamfundet, og til at sikre, at fordelingen af offentlige midler til civilsamfundet foregår på en fair, upartisk og gennemsigtig måde, der sikrer pluralistisk repræsentation;

11.  giver udtryk for sin bekymring over medierapporter om politiovervågning af oppositionen og civilsamfundsledere og opfordrer indtrængende de polske myndigheder til at undersøge disse rapporter og til fuldt ud at respektere privatlivets fred for alle borgere;

12.  opfordrer den polske regering til at indtage et fast standpunkt for så vidt angår kvinders og pigers rettigheder ved uden forskelsbehandling at sikre dem fri og gratis adgang til prævention og gøre nødpræventionsmidler tilgængelige uden recept; opfordrer i denne forbindelse til ophævelse af loven, der begrænser kvinders og pigers adgang til nødpræventionspiller;

13.  fordømmer på det kraftigste ethvert lovgivningsmæssigt forslag med henblik på at forbyde abort i tilfælde, hvor der er alvorlige eller fatale misdannelser af fostret; understreger, at almen adgang til sundhed, navnlig seksuel og reproduktiv sundhed og hermed forbundne rettigheder, er en grundlæggende menneskeret; gentager sin kraftige støtte til kvinderettighedsorganisationer, eftersom de for nylig har været genstand for retsforfølgelse;

14.  opfordrer den polske regering til at overholde alle bestemmelser vedrørende retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder, der er nedfældet i traktaterne, chartret om grundlæggende rettigheder, EMRK og de internationale menneskerettighedsstandarder, og til at gå i direkte dialog med Kommissionen;

15.  opfordrer Kommissionen til på gennemsigtig vis at holde Parlamentet regelmæssigt og grundigt underrettet om de fremskridt, der gøres, og de foranstaltninger, der træffes;

16.  mener, at den nuværende situation i Polen udgør en klar risiko for en alvorlig tilsidesættelse af værdierne i artikel 2 i TEU; pålægger Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender at udarbejde en særlig betænkning i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 83, stk. 1, litra a), med henblik på afholdelse af en afstemning på plenarmødet om et begrundet forslag, der opfordrer Rådet til at handle i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, i TEU;

17.  gentager, at der er behov for en regelmæssig overvågnings- og dialogproces, der involverer alle medlemsstater, med henblik på at værne om EU's grundlæggende værdier, demokrati, grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet, der involverer Rådet, Kommissionen og Parlamentet, som det fremhæves i Parlamentets beslutning af 25. oktober 2016 med henstillinger til Kommissionen om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder(5);

18.  opfordrer den polske regering til at træffe passende foranstaltninger med hensyn til den fremmedfjendske og fascistiske march, der fandt sted i Warszawa lørdag den 11. november 2017, og på det kraftigste fordømme den;

19.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og Rådet, Polens præsident, regering og parlament, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Europarådet og OSCE.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0123.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0344.
(3) Kommissionens henstilling (EU) 2017/146 af 21. december 2016 vedrørende retsstatsprincippet i Polen, der supplerer Kommissionens henstilling (EU) 2016/1374 (EUT L 22 af 27.1.2017, s. 65).
(4) Kommissionens henstilling (EU) 2017/1520 af 26. juli 2017 vedrørende retsstatsprincippet i Polen som supplement til henstilling (EU) 2016/1374 og (EU) 2017/146 (EUT L 228 af 2.9.2017, s. 19).
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0409.

Juridisk meddelelse